Digital produktion

Bogen viser, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. I bogen fremhæves, hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. Bogens kobling mellem digital produktion og didaktiske tilgange er også brugbar i et inklusionsperspektiv.

DIGITAL PRODUKTION

Denne bog sætter fokus på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Eleverne producerer digitale produkter med den hensigt at tilegne sig en fag- og/eller tværfaglighed.

Begrebet produktion omfatter både processen og selve artefaktet, der bliver produceret. I digitale produktionsprocesser arbejder eleverne iterativt, de udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser.

DIGITAL PRODUKTION DELTAGELSE OG LÆRING

Bogen præsenterer en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser, som lægger op til, at læreren tilrettelægger og agerer, så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk og arbejde selvstændigt. Det betyder, at eleverne organiserer og planlægger egne læreprocesser, og de inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer. Modellerne for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser er baseret på et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført på fem skoler og med ca. 800 elever.

Bogen henvender sig til forskere, lærere i folkeskolen, undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende, skolepædagoger, pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter.

BIRGITTE HOLM SØRENSEN, KARIN LEVINSEN OG HELLE MARIE SKOVBJERG (RED.) ISBN 978-87-7160-530-3

ISBN 978-87-7160-530-3

Varenr. 7742

9 788771 605303

UNDERVISNING OG LÆRING — MED IT

Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen og Helle Marie Skovbjerg (Red.)

DIGITAL PRODUKTION DELTAGELSE OG LÆRING

Stine Ejsing-Duun, Birgitte Sølbeck Henningsen, Karin Tweddell Levinsen (Red.), Helle Marie Skovbjerg (Red.), Birgitte Holm Sørensen (Red.) og Susana Tosca Digital produktion Deltagelse og læring 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Ekstern redaktion: Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen og Helle Marie Skovbjerg Forlagsredaktion: Tatjana Novovic Fougt Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator.

Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen, ph.d. Finn Wiedemann, ph.d. Simon Skov Fougt og ph.d. Mads Bo-Kristensen.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning.

Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 5041 0816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7742 ISBN 978-87-7160-530-3

Indhold Indledning • Elevernes egenproduktion og elevinddragelse . . . . . 5 Af Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen og Helle Marie Skovbjerg

Kapitel 1 • Elevernes digitale produktion og eleverne som didaktiske designere – Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Af Birgitte Holm Sørensen og Karin Tweddell Levinsen

Kapitel 2 • Spændingsfeltet mellem proces og produkt . . . . . . . . . 27 Af Susana Tosca og Birgitte Holm Sørensen

Kapitel 3 • Evaluering som kvalitetsstøtte og mål som guide . . 45 Af Karin Tweddell Levinsen og Birgitte Holm Sørensen

Kapitel 4 • Kreativitetsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Af Helle Marie Skovbjerg og Stine Ejsing-Duun

Kapitel 5 • Kollaborative online skriveprocesser . . . . . . . . . . . . . . . 83 Af Birgitte Holm Sørensen

Kapitel 6 • Betydning af æstetik i elevproduktioner . . . . . . . . . . . 99 Af Stine Ejsing-Duun og Susana Tosca

Kapitel 7 • Kroppen i den digitale produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Af Helle Marie Skovbjerg og Birgitte Sølbeck Henningsen

Kapitel 8 • Nye deltagelsesformer – et fagligt inklusionspotentiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Af Karin Tweddell Levinsen

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Af Karin Tweddell Levinsen og Birgitte Holm Sørensen

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

Indledning

Elevernes egenproduktion og elevinddragelse Af Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen og Helle Marie Skovbjerg Denne bog er blevet til på baggrund af projektet Elevernes egenproduktion og elevinddragelse, som forløb fra august 2013 til december 2015 og blev støttet af Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. I projektet indgik fem skoler og ca. 800 elever (Sørensen et al., 2016).

Bogen og projektet tager udgangspunkt i forskningstraditioner, der knytter sig til elevers produktion som læringspraksis både i og uden for skolen i en kobling med konstruktivistiske og kollaborative læringsteorier, herunder teorier om formelle og uformelle læreprocesser og videndeling, didaktisk designteori, teori om multimodalitet, legeteori, kreativitetsteori og teorier fra feltet Human Computer Interaction (HCI).

I projektet har indgået seks interventioner, som er gennemført på hver af de deltagende skoler, og som har udgjort omdrejningspunktet i udviklings- og forskningsprojektet. Forskere og lærere/lærerteams på de enkelte skoler har forud for hver intervention samarbejdet om planlægning, og efterfølgende har alle parter evalueret og reflekteret over interventionen. Centralt i interventionerne har været, at eleverne skulle producere digitalt, at interventionerne skulle indgå ”naturligt” i skolehverdagen, altså være og kunne blive en del af den daglige skolepraksis, at kompleksiteten skulle øges fra første til sidste intervention, og at eleverne skulle producere læringsressourcer til andre elever.

Konklusionen på projektet er, at elevernes digitale produktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater, når lærerne udarbejder didaktiske rammedesign, hvor eleverne arbejder selvstændigt inden for dette rammedesign, og hvor mål og procesevaluering stilladserer elevernes faglige proces. Digital produktion faciliterer elevernes læreprocesser og kvalificerer deres faglige og tværfaglige læringsresultater, når eleverne producerer til andre elever. Eleverne udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser. It’s multimodalitet, elevernes kollaborative tilgange, videndeling mellem eleverne og elevernes uformelle lege- og læringstilgange understøtter elevernes læring og kreativitet. Projektet viser, at selv de yngste elever kan mestre didaktisk praksis, hvorfor vi i bogen udvider didaktikken til også at

5

omfatte elevernes domæne. It er en aktør i elevernes læreprocesser, i og med at eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og ved at it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. Eleverne kan med it omsætte deres ideer til visuelle repræsentationer og dermed synliggøre deres ellers usynlige tanker og forestillinger. Hermed giver it eleverne mulighed for at stille komplekse spørgsmål, reflektere, forhandle mening og lave iterative læringsloops, som er erkendelsesfremmende for elevernes læring.

I forhold til den didaktiske praksis peger projektet på tre områder, som er vigtige at medtænke. Det er således vigtigt, at der i den didaktiske praksis skelnes mellem produktion som proces og produkt, samt at de to forstås som gensidigt forbundne og ikke som dikotomi. At der skelnes mellem æstetik som ”pynt” og som erkendelsespraksis for eleverne og mellem kroppe i bevægelse som forstyrrende og som fagligt arbejdende. Endelig rummer digital produktion et inklusionspotentiale.

Helt centralt og afgørende i forhold til elevernes digitale produktion er lærernes didaktiske rammesætning og stilladserende tilgange, hvor lærerne lægger op til, at eleverne som didaktiske designere i relation til rammesætningen skal organisere og planlægge deres læreprocesser, og hvor eleverne inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer.

Projektet blev designet som et udviklings- og forskningsprojekt, hvor vi har koblet praktisk aktionsforskning, som fokuserer på tæt samarbejde mellem deltagere og forskere, og dialogisk aktionsforskning, hvor fokus er på udviklingsorienterede processer mellem deltagere og forskere (Argyris & Schön, 1996; Nielsen & Nielsen, 2010) med design-based research, der lægger vægt på eksperimenter og samarbejde med praktikere (Cobb, di Sessa, Lehrer, & Schauble, 2003; Magnussen & Sørensen, 2011). Denne type projekter lægger op til en mixed methods-tilgang for empirisk at kunne favne den indbyggede kompleksitet i forhold til tid, rum og social forandring (Johnson & Onwuegbuzie, 2014). Metoderne omfatter både kvalitative og kvantitative metoder: observation, strukturerede person- og fokusgruppeinterviews, modificeret thick description, mødereferater, uformelle samtaler og interviews med lærere og elever, indsamling af artefakter som fx lærernes planlægning, digitale produktioner, læringsobjekter og læringskontrakter samt et digitalt spørgeskema udsendt til alle lærere på de involverede årgange (Levinsen, Sørensen, Tosca, Ejsing-Duun, & Karoff, 2014). Alle producerede data, der anvendes og præsenteres i bogen, er anonymiseret.

6

Læsevejledning Som beskrevet herover repræsenterer projektet Elevernes egenproduktion og elevinddragelse en kompleksitet af elementer, deltagere og forandringer. Vi har gennem projektet erfaret, hvordan en række perspektiver kan inddrages som værktøjer i den didaktiske praksis og dermed indgå i en synergi, der tilsammen er medskabere af den energi og læring, som elever og lærere giver udtryk for inden for rammerne af de didaktiske design. I bogens tematiske kapitler har vi udvalgt en række af disse perspektiver og ser på dem hver for sig ud fra deres særlige teoretiske domæner, samtidig med at de stadig udgør sammenvævede elementer i projektets udfoldelse. Kapitlerne kan læses i vilkårlig rækkefølge, fordi alle kapitler krydsrefererer til hinanden og derfor også kan læses i relation til hinanden.

I kapitel 1, ”Elevernes digitale produktion og eleverne som didaktiske designere - Introduktion”, introduceres til det 21. århundredes kompetencer, der sammen med transformationen til netværkssamfundet står centralt i den overordnede didaktiske design-tilgang. Derefter tages elevernes digitale produktion op, og de centrale begreber i relation hertil introduceres. Kapitlet introducerer en didaktisk design-model, som rummer lærernes rammedesign, hvor der lægges op til, at eleverne agerer som didaktiske designere. Endvidere udfolder kapitlet de centrale resultater i projektet, at didaktisk design ikke alene tilhører lærernes domæne, men også elevernes, samt at elevernes digitale produktion kvalificerer deres faglige læreprocesser og læringsresultater, når lærerne udarbejder didaktiske rammedesign, hvor eleverne arbejder selvstændigt inden for dette rammedesign, og hvor mål og procesevaluering stilladserer elevernes faglige proces.

Kapitel 2, ”Spændingsfeltet mellem proces og produkt”, sætter fokus på det i undervisningen ofte spændingsfyldte forhold mellem selve produktionsprocessen og det færdige produkt. Kapitlet giver nogle teoretisk baserede redskaber, som kan begrebsliggøre og facilitere den digitale produktion både i forhold til elevernes arbejde og til lærernes didaktiske rammedesign og stilladsering af eleverne. Her er design thinking og designteori centrale som teoretiske greb til at kunne styre digitale produktioner og som model for selve det didaktiske design. De udfordringer, projektet har identificeret, udspringer af en grundforståelse af proces og produkt som hinandens gensidigt udelukkende modsætninger, som en dikotomi. Udfordringen anskueliggøres gennem empiriske eksempler.

Kapitel 3, ”Evaluering som kvalitetsstøtte og mål som guide”, viser, at elever helt fra begyndertrinnet er i stand til at arbejde med mål og evaluering. Kapitlet

7

omhandler sammenhængen mellem det didaktiske design og evalueringspraksisser som aktiviteter, der understøtter elevernes læring både som proces og produkt. Først gøres der rede for de anvendte begreber, og der argumenteres for, at formative og summative evalueringer kan forstås som komplementære og dermed som gensidigt understøttende. Artiklens hovedfokus er på procesevaluering, der kobles sammen med elevernes læringspraksis som didaktiske designere. Evaluering som en læringspraksis i en digital læringskontekst fokuserer på elever som aktører og adresserer deres selvrefleksioner, reaktioner på feedback og feedforward fra peers og fra lærerne. Vi har i projektet fundet, at der ud over de lærerinitierede planlagte procesevalueringer efterhånden også opstår elevinitierede procesevalueringer.

I kapitel 4, ”Kreativitetsprocesser”, viser vi, at digital produktion som didaktisk strategi kan understøtte elevers kreative processer. Igennem analyser af elevers arbejde i matematik, idræt og dansk viser vi, hvordan man kan forstå kreativitetsprocesserne, og også hvordan lærerne kan give mulighed for, at eleverne kan kombinere, udforske og transformere. Afslutningsvis understreger kapitlet vigtigheden af, at eleverne får mulighed for både at kopiere, mestre og fifle rundt for at udforske kreative praksisformer.

Kapitel 5, ”Kollaborative online skriveprocesser”, sætter fokus på elevers kollaborative skriveprocesser, hvor der foregår en interaktion mellem eleverne og teknologien og indbyrdes mellem eleverne. Dillenbourgs begreber om kollaborative og kooperative processer udfoldes i forhold til fire cases fra empirien, som analyseres. Analyserne sætter fokus på elevernes skrivestrategier, hvor teknologien bliver en aktør i disse processer, de forskellige roller, som eleverne indtager gennem interaktion med teknologien, og deres kommunikation om disse processer. Analyserne af de forskellige cases udfordrer til at udvikle didaktiske design for online kollaborative skriveprocesser. Design for læring af online kollaborativ skrivning involverer i høj grad også læreren i forhold til at kunne rammesætte, observere, introducere, stilladsere og vurdere elevernes måder at arbejde kollaborativt på i online skriveprocesser.

I kapitel 6, ”Betydning af æstetik i elevproduktioner”, viser vi, hvordan æstetikken er læringsmæssigt vigtig i de digitale produktionsprocesser. Kapitlet vil vise, 1) at det æstetiske ikke alene drejer sig om at ”pynte”, men derimod også har erkendelsesfremmende kvaliteter; 2) at æstetisk søgen ofte er drivkraften for elevernes tilegnelse af nye applikationer; 3) at den æstetiske søgen er grundet i, at interfaces ofte tillader eleverne at interagere, manipulere og producere på et komplekst niveau.

I kapitel 7, ”Kroppen i den digitale produktion”, viser vi, hvordan ændringer i den pædagogiske og didaktiske praksis betyder, at både lærere og elever får mulighed for kropsligt at agere på nye måder. Gennem begreberne om praksis 8

og rytme viser kapitlet, at elever og lærere i de digitale produktioner udøver polyfoniske rytmer side om side med andre polyfoniske rytmer. Dette kor af forskellige rytmer bliver præcis muliggjort gennem det didaktiske design. Gennem de digitale produktioner udvider elever og lærere deres kropslige repertoire, der samtidig understøttes af de digitale, mobile enheder.

Kapitel 8, ”Nye deltagelsesformer - et fagligt inklusionspotentiale”, sætter fokus på elevernes ændrede muligheder for at deltage i undervisningen som konsekvens af projektets praksis, hvor eleverne agerer som didaktiske designere af digitale produktioner til andre elever. Ud fra tre eksemplariske elevcases analyserer kapitlet, hvorledes disse elever bevæger sig fra ikkedeltagelse til deltagelse og på vej til deltagelse i undervisningen. Endvidere diskuterer kapitlet, hvordan projektet skriver sig ind i en transdisciplinær inklusionsforståelse, hvor de digitale ressourcer bryder med den traditionelle kompensatoriske tilgang til teknologi, når det gælder it-støttet inklusion.

Der skal lyde en varm tak til alle ledere, lærere og elever på de fem deltagende skoler. Uden jeres positive deltagelse var projektet ikke blevet. Desuden vil vi gerne takke Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening for økonomisk støtte til projektet og Lego for at donere Lego Mindstorms og WeDo til alle skolerne.

Referencer Argyris, C., & Schön, D. A. (1996). Organizational Learning II: Theory, Method and Practice. Reading, Mass.: Addison-Wesley.

Cobb, P., di Sessa, A., Lehrer, R., & Schauble, L. (2003). Design experiments in educational research. Educational Researcher, 32(1), 9-13.

Johnson, R. B., & Onwuegbuzie, A. J. (2014). Mixed Methods Research: A Research Paradigm Whose Time Has Come. Educational Researcher, 33(7), 14-26.

Levinsen, K., Sørensen, B. H., Tosca, S., Ejsing-Duun, S., & Karoff, H. S. (2014).

Research and Development Projects with ICT and students as learning designers in Primary Schools: A methodological challenge. Proceedings of the 4th International Conference on Design for Learning: Expanding the field.

Stockholm: Stockholm University.

Magnussen, R., & Sørensen, B. H. (2011). Design-based action research. I: Egenfeldt-Nielsen, S., Meyer, B., & Sørensen, B. H. (Red.), Serious games in education: A global perspective (47-58). Aarhus: Aarhus University Press.

9

Nielsen, B. S., & Nielsen, K. A. (2010). Aktionsforskning. I: Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog (97-120). København: Hans Reitzels Forlag.

Sørensen, B. H., Levinsen, K., Skovbjerg, H. M., Ejsing-Duun, S., Tosca, S., Bremholm, J., & Henningsen, B. (2016). Elevernes egenproduktion og elevinddragelse. Rapport. København: Undervisningsministeriet/Aalborg Universitet. Lokaliseret 2. december 2016 på: http://vbn.aau.dk/files/229836163/ Slutevalueringsrapport_afkortetUVM_Final_0903_2016.pdf

10

Bogen viser, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. I bogen fremhæves, hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. Bogens kobling mellem digital produktion og didaktiske tilgange er også brugbar i et inklusionsperspektiv.

DIGITAL PRODUKTION

Denne bog sætter fokus på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Eleverne producerer digitale produkter med den hensigt at tilegne sig en fag- og/eller tværfaglighed.

Begrebet produktion omfatter både processen og selve artefaktet, der bliver produceret. I digitale produktionsprocesser arbejder eleverne iterativt, de udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser.

DIGITAL PRODUKTION DELTAGELSE OG LÆRING

Bogen præsenterer en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser, som lægger op til, at læreren tilrettelægger og agerer, så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk og arbejde selvstændigt. Det betyder, at eleverne organiserer og planlægger egne læreprocesser, og de inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer. Modellerne for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser er baseret på et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført på fem skoler og med ca. 800 elever.

Bogen henvender sig til forskere, lærere i folkeskolen, undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende, skolepædagoger, pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter.

BIRGITTE HOLM SØRENSEN, KARIN LEVINSEN OG HELLE MARIE SKOVBJERG (RED.) ISBN 978-87-7160-530-3

ISBN 978-87-7160-530-3

Varenr. 7742

9 788771 605303

UNDERVISNING OG LÆRING — MED IT