Skip to main content

Dialogkort om nest-pædagogik

Page 1


Hvordan arbejder vi med selvregulering?

Selvregulering er evnen til at håndtere følelser, impulser og adfærd. Den udvikles i samspil med andre, hvor barnet lærer gennem relationer og fællesskaber. Når følelserne bliver overvældende, har barnet brug for en nærværende voksen, der kan skabe ro, sætte ord på oplevelser og støtte barnet i at finde løsninger. Med gentagen støtte styrkes barnets egen selvregulering.

Hvad gør vi?

• Vis interesse for barnets følelser og oplevelser.

• Reager på barnets signaler med afsæt i barnets perspektiv.

• Løs konflikter og overvældelse med korte, rolige og anerkendende sætninger.

• Skab aktiviteter og rammer, hvor barnet kan genfinde energien og regulere følelser.

I Nest understøtter vi barnet ved:

• At have fokus på barnets ressourcer og styrker

• Tilpasse krav og forventninger til den givne situation

• Skabe rum og rammer for at genfinde energien

• Skabe rum for refleksion i børnehøjde.

Hvordan arbejder vi med Nest-pædagogik på legepladsen?

Nest-pædagogikken er en integreret del af læringsmiljøet – også på legepladsen. Børn har også brug for tydelige, genkendelige og forudsigelige rammer udendørs. Nest-pædagogikkens metoder er ligeledes afsættet for organiseringen af det udendørs læringsmiljø.

Hvad gør vi?

• Skab plads til både børne- og vokseninitieret leg og aktiviteter og lav en plan for de pædagogiske aktiviteter på legepladsen.

• Lav en tydelig rollefordeling på legepladsen.

• Deltag aktivt i leg og samspil med børnene, vær nysgerrige på børnenes initiativer og støt fællesskabet, så alle børn kan deltage.

• Opdel legepladsen i legezoner med billeder og tegn, så børnene får bedre overblik og kan fordybe sig i legen.

• Planlæg aktiviteter i legezonerne, der giver alle børn mulighed for at deltage.

Refleksion

• Er samlingens struktur tydelig, genkendelig og forudsigelig for alle børn?

• Bruger vi visuel støtte, fx billeder og artefakter, på en måde, der giver mening og understøtter børnenes deltagelse?

• Understøtter strukturen, at alle børn kan deltage aktivt?

• Hvordan tilpasser vi støtten til børn, der har svært ved at deltage eller fastholde opmærksomheden?

• Hvordan griber og videreudvikler vi børnenes initiativer og interesser i samlingen?

• Oplever alle børn, at de bliver set, hørt og taget alvorligt i fællesskabet?

Hos os vil det se ud som …

Næste skridt (inden næste møde):

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Dialogkort om nest-pædagogik by Dafolo - Issuu