Dagplejen kan noget særligt

Dagplejen kan noget særligt

Praksis, fællesskab og faglig ledelse i dagplejen

SVEND DEGN, GITTE NEERFELDT LØV & BIRGIT STECHMANN

PRAKSIS, FÆLLESSKAB OG FAGLIG LEDELSE I DAGPLEJEN

DAFOLO

Svend Degn, Gitte Neerfeldt Løv & Birgit Stechmann Dagplejen kan noget særligt Praksis, fællesskab og faglig ledelse i dagplejen 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller -modeller. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8395 ISBN 978-87-7234-569-7

INDHOLD FORORD �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 7 INDLEDNING �������������������������������������������������������������������������������������������������������������13 DEL 1 – DAGPLEJENS SÆRLIGE KVALITET OG POTENTIALE 1 • DAGPLEJEN KAN NOGET SÆRLIGT � ��������������������������������������������������������������������� 19 2 • KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ������������������������������������������������������ 27 DEL 2 – PRAKSISUDVIKLING TÆT PÅ BØRN, DAGPLEJERE OG DAGPLEJEPÆDAGOGER 3 • FÆLLES VÆRDIER SKABER FÆLLESSKAB ���������������������������������������������������������� 37 4 • TRILLEDAGPLEJE – NÅR FAGLIGHED RULLER MED VINDEN �������������������������������� 41 5 • BEDSTE-HAVER – NÅR BLOMSTER BINDER GENERATIONER SAMMEN ���������������� 61 6 • NÆRVÆRSHJERTERNE OG NATURLIGT NÆRVÆR �����������������������������������������������71 7 • FORLISTE PROJEKTER MED POTENTIALE ����������������������������������������������������������83

DEL 3 – LEDELSE, ORGANISERING OG BÆREDYGTIG UDVIKLING AF DAGPLEJEN 8 • FAGLIG LEDELSE AF EN KULTURÆNDRING �������������������������������������������������������� 91 9 • EN BÆREDYGTIG DAGPLEJE ������������������������������������������������������������������������������ 97 10 • ONBOARDING – NÅR FÆLLESSKAB OG FAGLIGHED MØDER DEN NYE DAGPLEJER �� 105 11 • DAGPLEJENS SAMARBEJDE MED FORVALTNINGEN ���������������������������������������� 125 12 • ORGANISERING OG ROLLER I DAGPLEJEN � ����������������������������������������������������� 129 13 • LEDELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE OG STÆRKE BØRNEFÆLLESSKABER ������ 145 AFSLUTNING � ��������������������������������������������������������������������������������������������������������� 153 LITTERATUR ���������������������������������������������������������������������������������������������������������� 155

FORORD Denne bog er skrevet af dagplejelederne Svend Degn og Gitte Neerfeldt Løv fra Odense Kommune, som begge har mange års erfaring med ledelse og pædagogisk arbejde i dagtilbud, samt Birgit Stechmann, chefkonsulent i FOA. Forfatterne vil hver især fortælle, hvorfor de har skrevet bogen. I 2008 flyttede Svend og hans kone fra København til Odense. Svend fortæller: ”Vi var helt enige om, at vores dreng skulle have en vuggestueplads, ligesom vores førstefødte havde haft i København. Det viste sig imidlertid, at der ikke var nogen ledige vuggestuepladser, og vi fik i stedet tilbudt en dagpleje. Jeg kan tydeligt huske, hvordan vi så på hinanden og tænkte: ’Findes dagplejen stadig?’ Det var ikke noget, vi havde forestillet os som en mulighed. Men da det var det eneste tilbud, og vi begge skulle passe vores arbejde, endte vi med at takke ja. Og det blev en øjenåbner. Vi havde ingen idé om, hvor mange kvaliteter der ligger i dagplejen. Vores billede af dagpleje var støvet og præget af vores egne barndomserfaringer, men virkeligheden var noget helt andet. Jeg husker, at jeg senere tænkte: ’Det her burde alle forældre vide.’ Det nærvær, den ro, de små miljøer og den tryghed, der kendetegner dagplejen – hvor fantastisk det er for børnene, og hvor mange muligheder der ligger i hverdagen hos en dagplejer. Samtidig tænkte jeg også, at dagplejen rummede et stort potentiale, og at der stadig var mulighed for udvikling og

7

fornyelse. Og jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv: ’Hvis jeg nogensinde får muligheden for at søge et job som dagplejeleder, så gør jeg det.’ Med til historien hører, at jeg er uddannet pædagog og senere har taget en kandidat i pædagogisk antropologi. Hele min professionelle verden kredsede derfor om pædagogik, og jeg var overbevist om, at mine egne børn skulle passes af en uddannet pædagog. Men jeg anede ikke, hvilken kvalitet dagplejen faktisk tilbød – og fortsat tilbyder. Efter fire år som daglig pædagogisk leder i et børnehus i Odense blev stillingen som dagplejeleder slået op. Jeg søgte og var så heldig at få jobbet. På mange måder føltes det som det helt naturlige næste skridt efter vores egne positive erfaringer som forældre i dagplejen. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var stort. Og at jeg tænkte meget over, hvor anderledes det var at skulle være leder for syv dagplejepædagoger og 115 dagplejere, som alle arbejder hjemme hos sig selv, i forhold til at være leder for nogen, man ser hver dag, ligesom i børnehuset. Jeg spekulerede meget over, hvordan dagplejepædagogens rolle egentlig spillede ind i det fællesskab, og hvordan vi kunne skabe en fælles retning, selvom vi ikke delte hus til hverdag. Kvaliteten i dagplejen står stærkt, ikke mindst på grund af samarbejdet med dagplejepædagogerne, der løbende kommer på besøg, sparrer med dagplejeren og er med til at udvikle praksis, så børnene får de bedst mulige rammer. Det var en af de ting, vi slet ikke var klar over som forældre, da vi begyndte i dagplejen: at der faktisk fandtes dagplejepædagoger. Vi mødte kun dagplejeren og anede derfor ikke, at der bagved ligger et stærkt fagligt samarbejde, som løfter kvaliteten og giver dagplejerne så solid en støtte. Det var en positiv overraskelse, som vi virkelig tog med os. Dagplejen viste sig at være så fantastisk et tilbud, at vi slet ikke kiggede efter andre muligheder, da vi fik vores tredje barn. Vi var ovenikøbet så heldige at få den samme dagplejer igen, hvilket gav en stor tryghed – både for os og for vores børn. Som nyansat leder var det let at få øje på alle de styrker, der fandtes i dagplejen. Men samtidig var det også tydeligt, hvilke udfordringer der fulgte

8

DAG P LE JE N K AN NOG E T SÆ RLIGT

med. Man kan roligt sige, at dagplejen som tilbud er ret fragmenteret. Der er en høj grad af ledelse på afstand, fordi man leder gennem dagplejepædagoger, som igen samarbejder tæt med hver enkelt dagplejer i deres egne hjem. Det gør det vanskeligt at mødes ofte, eftersom dagplejen er spredt ud på rigtig mange matrikler. Derudover lader mange til at have en forestilling om dagplejen som værende noget lidt gammeldags eller umoderne – som et sted, hvor der måske er mindre professionalisme og en mangelfuld faglighed. Dette står imidlertid i skarp kontrast til den virkelighed, jeg oplevede dengang, og som vi oplever hver eneste dag: små nære miljøer, den samme voksne, relationerne, trygheden og muligheden for at skabe en hverdag med ro, nærvær og med stor pædagogisk indsigt. Dagplejen er samtidig en organisation, som er utrolig fleksibel og let at tilpasse efter behov. Her er der en høj grad af livskompetence, en stor mangfoldighed blandt dagplejerne og en bred palet af kompetencer.” Gitte blev ansat som dagplejepædagog i 2017. Hun fortæller: ”Allerede fra starten mærkede jeg, at dagplejen var et sted, hvor jeg kunne trives fagligt såvel som menneskeligt. For mig – som daværende dagplejepædagog – gav dagplejen mening fra første dag. Jeg blev grebet af det tætte og nære miljø – og af den helt særlige mulighed for at være tæt på både børn og dagplejere. Jeg brændte for at være dagplejernes samarbejdspartner. Ikke på afstand, men lige der hvor praksis udspillede sig. Det betød meget for mig, at den enkelte dagplejer og jeg i fællesskab kunne justere i praksis, afprøve små ændringer og finde løsninger, der gav mening for netop hans eller hendes børnegruppe. Det var her, jeg oplevede, at mit arbejde gjorde en reel forskel. I stillingsopslaget stod der: ’Vi kommer ikke rejsende med svar, men med vores faglighed.’ Den sætning talte direkte til mig og ramte præcis den måde, jeg gerne ville arbejde på. Og da jeg så, at værdierne var glæde, tillid og gode relationer, kunne jeg med det samme mærke, at det var et sted, hvor jeg kunne se mig selv – som fagperson og som menneske. Hurtigt mærkede jeg, at jeg i dagplejen havde fundet ’mit sted’. Så da muligheden bød sig i 2019, blev jeg teamleder i Dagplejen Vest i Odense, og her blev mit samarbejde med Svend for alvor en del af min hverdag.

Forord

9

Allerede fra start blev det tydeligt, at Svend og jeg var et godt makkerpar. Vi fandt lynhurtigt en fælles rytme og en måde at udvikle hinandens idéer på. Hvis én af os fik en idé, var den anden straks klar med en prøvehandling, og så satte vi den i gang i et roligt tempo – og altid i tæt samarbejde med dagplejerne, som jo er det udførende led. Udviklingen skete aldrig på et kontor. Den foregik ude i praksis, i relationerne og i samtalerne. Tillid har altid været et af de vigtigste elementer for mig som leder og for os som samlet ledelses­team. Jeg ønskede, at dagplejerne skulle kunne mærke, at vi havde tillid til deres faglighed, og jeg mærkede, at tilliden gik begge veje. Vi oplevede tidligt, at dagplejerne tog imod nye idéer med nysgerrighed, og at de hurtigt kunne justere deres praksis, når noget gav mening for deres børnegruppe. Det var en stærk drivkraft i vores fælles arbejde. Svend og jeg elsker begge at tale med folk. Noget af det, vi ofte har talt om, er, hvor meget det har imponeret os at opleve det stærke ejerskab til opgaven i dagplejen. Det er tydeligt at se, hvor engagerede dagplejerne og dagplejepædagogerne er i deres arbejde og i børnenes trivsel. Den dedikation går igen i alle hjørner af organisationen og er en af dagplejens største styrker. Denne bog er ikke kun Svends eller min fortælling. Den er en del af vores fælles udviklingsarbejde – skabt i samarbejde med dagplejepædagogerne, dagplejerne, forældrene og lokalområdet. Dette arbejde fortsætter jeg nu som leder af Dagplejen Øst, mens Svend leder Dagplejen Vest, og sammen udvikler vi fortsat idéer og retning til gavn for den samlede dagpleje i Odense.” Birgit har arbejdet med faglig udvikling i dagplejen og politisk interesse­ varetagelse for dagplejen i 25 år som ansat i FOA. Hun fortæller: ”Jeg har mødt mange, der mente, at dagplejen hørte fortiden til. Men jeg er overbevist om, at dagplejen er et rigtig godt pædagogisk tilbud til de mindste børn. Det hører måske fortiden til, at mange dagplejere holder 40-årsjubilæum, inden de går på pension. Ligesom færre dagplejere nok kommer med til dagplejebørnenes konfirmation, fordi børn i dag starter i børnehave, når de fylder 3 år. Men det er ikke jobbet, der hører fortiden til – det er vilkårene. At modtage fire børn i alderen 0-2 år på første dag i jobbet uden introduktion til pædagogik eller forældresamarbejde hører fortiden til. Til gengæld 10

DAG P LE JE N K AN NOG E T SÆ RLIGT

vil en hverdag fuld af grin og leg med børn i en alder, hvor de udvikler sig i rivende hast, altid være tiltrækkende. Da jeg mødte Svend og senere Gitte, blev jeg glad for at møde nogen, der så dygtigt og ihærdigt arbejdede på at få dagplejen med ind i en ny tidsalder. Vi tre er flere gange blevet inviteret til at holde oplæg sammen i kommuner, hvor vi først har mødtes med forvaltningen og politikerne om eftermiddagen og efterfølgende med dagplejerne og dagplejepædagogerne om aftenen. Her har jeg først talt om, hvorfor vi skal have en dagpleje, og Gitte og Svend har talt om, hvordan man skaber en god dagpleje med høj faglighed og trivsel for børn og voksne. Denne bog er skåret over samme læst, og jeg har således skrevet bogens to første kapitler, mens Svend og Gitte har skrevet resten af bogen.”

Forord

11