AI i lærerforberedelsen

AI

i lærerforberedelsen

værktøjer, partnerskaber og kreativitet

dafolo

Birgit Schøn, Peter Frederiksen og Malte von Sehested AI i lærerforberedelsen Værktøjer, partnerskaber og kreativitet 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander Illustrationer: Genereret med ChatGPT (OpenAI) Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8373 ISBN 9788772345413

Indhold

Indledning ����������������������������������������������������������������������� 5 DEL 1 AI i skolen ������������������������������������������������������������� 11 DEL 2 AI i lærerforberedelsen � �������������������������������������� 17 DEL 3 Idékatalog ������������������������������������������������������������� 27 DEL 4 Forløb og arbejdsgange ��������������������������������������� 83 DEL 5 Perspektiver ��������������������������������������������������������� 91

Ressourcer og ­v idere læsning � ������������������������������������ 97 Om forfatterne ��������������������������������������������������������������� 99 Litteraturliste ������������������������������������������������������������� 101

Indledning

Undervisning starter ikke, når klokken ringer. Den starter i lærerens forberedelse, når læreren planlægger, vælger materialer, tænker i differentiering, samarbejder i teamet og kommunikerer med forældre. Og her kan AI være en hjælp.

Dette hæfte handler om, hvordan generativ AI i form af chatbots kan understøtte lærerens forberedelse med forslag, idéer og udkast og samtidig styrke lærerens faglighed.

Mange lærere er allerede så småt i gang med at lave prøvehandlinger med kunstig intelligens.

Nogle bruger AI til at få idéer til aktiviteter, lave udkast til opgaver, tilpasse en tekst til et bestemt niveau eller skabe overblik over et forløb. Andre er mere tøvende – hvilket også giver god mening.

Samtidig er brugen af AI i skolen ikke længere noget, man kan forholde sig til på afstand. Regeringen har meldt ud, at der skal udarbejdes en national strategi for brugen af kunstig intelligens i skolen og hele uddannelsessektoren. Samtidig peger regeringen på, at teknologiforståelse skal styrkes i folkeskolen (Københavns Professionshøjskole, 2026). Det viser, at AI ikke kun er et spørgsmål om enkelte værktøjer eller lokale forsøg. Det er blevet en del af skolens fælles udviklingsopgave.

I denne udgivelse er fokus dog et andet. Den brede debat om AI i skolen er vigtig og rummer mange dilemmaer. Her handler det om, hvordan lærere kan bruge AI til praksisnære formål i forbindelse med forberedelse, kommunikation og efterbearbejdning af undervisningen.

Forestil dig, at du skal i gang med et forløb, du har haft før, men klassen er ny. Nogle elever har brug for mere støtte, andre skal udfordres. Samtidig vil du gerne afprøve en ny vinkel, så forløbet får ny energi. Her kan AI være en hjælp. På få minutter kan du få forslag til, hvordan forløbet kan gribes an, og du kan redigere og tilpasse forslagene til dine elever.

5

AI kan hjælpe med at formulere opgaver på nye måder, vende en aktivitet på hovedet eller strukturere de idéer, du allerede har. På den måde kan AI blive en nyttig sparringspartner, som kan sætte refleksion i gang og udfordre indgroede vaner.

AI tilbyder unikke muligheder for at udvide det udfaldsrum, vi arbejder med i vores daglige arbejde i skolen. Muligheder, som som forfattere og fagprofessionelle, hver især har gjort os erfaringer med gennem prøvehandlinger med AI over de seneste par år.

Derved arbejder vi allerede med AI fra forskellige positioner i skolen: som praktiserende lærer, som viceskoleleder og som skolekonsulent. Det betyder, at vi har set teknologien fra flere vinkler: i den daglige undervisning, i ledelses- og udviklingsarbejde og i arbejdet med at understøtte skoler og lærere i praksis.

Over tid har vi arbejdet med at gøre os selv og hinanden dygtigere og mere reflekterede i vores brug af AI, således at vi kan bruge teknologien til at berige vores skolearbejde. Det er blandt andet foregået gennem en række workshops, hvor AI som begreb er blevet udfordret og undersøgt, og hvor konkrete erfaringer fra den daglige praksis er blevet delt.

Vi har været undersøgende og aktivt udforsket, hvordan AI kan hjælpe os i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningsaktiviteter, og samtidig har vi forholdt os kritisk til både fordele og ulemper.

Dette hæfte bygger på vores egne konkrete erfaringer med AI. Vores udgangspunkt er, at teknologien kan være med til at åbne nye muligheder i skolearbejdet.

6

AI og lærerfaglighed Fra vores optik ændrer AI ikke den grundlæggende lærerfaglighed, men kan påvirke den måde, læreren forbereder sin undervisning på. I planlægning af undervisning, differentiering og tilpasning af materialer ligger der ofte opgaver, som er rutineprægede eller gentagne. Med hjælp fra AI kan man både spare tid på forberedelsen og løfte kvaliteten af undervisningen.

Når AI overtager nogle af de rutineprægede opgaver, kan der blive mere tid til det, der kræver lærerens faglighed: didaktiske valg, tilpasning af undervisningen og relationen til eleverne. AI handler ikke kun om tidsbesparelse, men om muligheden for at gøre sit arbejde bedre.

AI kan skrive, oversætte, opsummere og foreslå. Til gengæld kan teknologien ikke vurdere situationer i klassen, fornemme elevernes reaktioner eller træffe didaktiske valg. Derfor er AI ikke en erstatning for læreren, men et værktøj, der kan understøtte lærerens arbejde og åbne for nye måder at udføre det på.

AI kan meget, men den kan ikke skabe mening i undervisningen. Det er fortsat lærerens opgave.

Men midt i den teknologiske udvikling er det vigtigt at huske, at professionen ikke forandres af værktøjet alene. Den forandres af de valg, vi som lærere træffer, når vi tager teknologien i brug.

Indledning

7

Læsevejledning Dette hæfte henvender sig til lærere og pædagoger i grundskolen, som er nysgerrige på, hvordan AI kan bruges i forberedelsen af undervisning.

Hæftet forudsætter ikke, at du allerede har erfaring med AI. Det er skrevet til en travl hverdag og giver konkrete greb, der kan afprøves direkte i planlægning, materialetilpasning og refleksion over undervisningen.

Hæftet er skrevet med vægt på tre principper: »

Enkelthed: Læreren behøver ikke særlige forkundskaber for at komme i gang med AI.

»

Relevans: Eksemplerne tager afsæt i typiske opgaver i lærerens forberedelse.

»

Faglighed: AI kan give udkast og forslag, men det er altid læreren, der træffer de faglige valg.

Hæftet kan bruges på flere måder: »

Som inspiration, når planlægningen går i stå, og der er brug for nye vinkler.

»

Som støtte til at formulere materialer, spørgsmål, feedback eller evalueringer.

»

Som afsæt for refleksion over, hvornår AI kan være en hjælp i arbejdet, og hvornår den ikke skal bruges.

Eksemplerne i dette hæfte bygger på afprøvninger i praksis og på erfaringer fra lærere og kolleger fra forskellige skoler. Hver idé i hæftet er tænkt som en invitation til at afprøve, justere og tilpasse brugen af AI i lærerens forberedelse.

Hæftet står på skuldrene af udgivelsen AI i skolen (Hjorth & von Sehested, 2025), som er relevant at udforske, hvis du vil fordybe dig i fx promptteknik eller elevers brug af AI.

8

Denne udgivelse er del op i fem dele: Del 1: AI i skolen giver en kort indflyvning til AI, og hvordan det anvendes.

Del 2: AI i lærerforberedelsen stiller skarpt på lærerens arbejde, og på hvordan AI kan anvendes i forberedelse, evaluering og administrativt arbejde, men også hvilke opmærksomhedspunkter og faldgruber man skal passe på.

Refleksionsspørgsmål I del 1 og del 2 finder du refleksionsspørgsmål, der er målrettet dig som individuel læser. Spørgsmålene lægger op til at overveje, hvornår AI giver mening i din egen forberedelse, og hvordan teknologien kan bruges på en måde, der styrker undervisningen og elevernes læring.

I del 3 og del 4 præsenteres en række konkrete idéer til praksis. Her finder du prompts, trinfor-trin-guides og greb, der kan bruges direkte i forberedelsen. Afsnittene kan betragtes som en værktøjskasse, hvor du kan plukke og tilpasse idéer alt efter fag, klassetrin og formål.

Del 3: Idékatalog udgør hæftets praksisdel med konkrete greb til lærerens forberedelse. Her vises, hvordan AI kan bruges til fx idéudvikling, differentiering, formulering af opgaver, feedback og strukturering af undervisningsforløb.

Del 4: Forløb og arbejdsgange samler idéerne i mere sammenhængende arbejdsgange, hvor AI indgår som sparringspartner i lærerens planlægning og refleksion. Gennem tre cases vises det, hvordan AI kan bruges gennem forskellige faser af lærerens arbejde før, under og efter undervisningen.

Del 5: Perspektiver afrunder hæftet med en kort perspektivering på AI i lærerarbejdet. Her samles centrale erfaringer og opmærksomhedspunkter, og der gives inspiration til, hvordan arbejdet med AI kan videreudvikles, både individuelt og i fagteams.

Indledning

9