Skip to main content

AI i fremmedssprogsundervisningen

Page 1

AI

i fremmedsprogs­ undervisningen

værktøjer, partnerskaber og kreativitet

dafolo


Christina Hellensberg og Danièle Edith Eychenne AI i fremmedsprogsundervisningen Værktøjer, partnerskaber og kreativitet 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander Illustrationer: Genereret med ChatGPT (OpenAI) Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8367 ISBN 9788772345352


Indhold

Indledning ����������������������������������������������������������������������� 5 DEL 1 Didaktisk afsæt

��������������������������������������������������� 11

DEL 2 AI i fremmedsprogsundervisningen ������������������� 19 DEL 3 Idékatalog ������������������������������������������������������������� 29 DEL 4 Undervisningsforløb ��������������������������������������������� 67 DEL 5 Perspektiver og ­v idere arbejde ��������������������������� 81

Om forfatterne ��������������������������������������������������������������� 84 Litteraturliste ��������������������������������������������������������������� 85


Indledning

AI, sprogmod og fremmedsprogsundervisning I fremmedsprogsundervisningen handler det om at give eleverne mod til at bruge sproget og afprøve nye udtryk og formuleringer, også når de endnu ikke har alle ord på plads. Her kan AI åbne for nye veje og fungere som sproglig støtte. Eleverne får udvidede muligheder for at eksperimentere med sproget med afsæt i egne kommunikative behov. Da AI er en del af skolens hverdag, er det relevant at undersøge, hvordan teknologien kan bruges didaktisk i skolens sprogfag. Det rejser samtidig nye spørgsmål om lærerens rolle, elevernes sproglige arbejde og de valg, der skal træffes, når AI bliver en del af undervisningen.

Vores erfaringer fra grundskolen viser, at en velovervejet brug af kunstig intelligens kan være en fordel og ”give eleverne syvmilestøvler på” i arbejdet med sproget og styrke deres sprogmod. Når eleverne lærer at bruge AI som sparringsværktøj, kan de få støtte til at afprøve ord, formuleringer og idéer. Det giver flere elever mulighed for at lykkes med afsæt i det sprog, de allerede har, og de behov, de møder i undervisningen.

5


Sprogmod og motivation AI skal understøtte elevernes kommunikative behov ved fx at fungere som en støtte, der giver eleverne flere ord, flere forslag og mulighed for at øve sig, inden de bruger sproget sammen med andre. Det styrker elevernes sprogmod, motivation og aktive deltagelse. Med sprogmod mener vi elevernes villighed til at tage sproglige chancer, afprøve formuleringer og deltage aktivt i kom­ munikative situationer, selvom sproget ikke er helt på plads. I fremmedsprogsundervisningen er det afgørende, fordi eleverne ofte skal turde sige noget, før de kan sige det korrekt.

Som med tidligere teknologier i sprogfagene, fx digitale ordbøger, oversættelsesværktøjer og oplæsningsfunktioner, kalder AI på en nysgerrig, undersøgende og eksperimenterende tilgang. Vi er begge undervisere og medrejsende i den sprogteknologiske udvikling. Samtidig er vi drevet af en grundlæggende nysgerrighed over for de muligheder, teknologien kan bringe ind i fremmedsprogsundervisningen. Hver gang nye værktøjer har gjort deres indtog, har vi undersøgt, hvordan de kan tænkes didaktisk ind, så de skaber en merværdi, der ikke kan findes i det analoge læringsrum. Det kan give eleverne lyst, mod og anledning til at bruge sproget på nye måder. Merværdien opstår fx, når elever får umiddelbar respons på deres sproglige hypoteser: ”Kan man sige det sådan?”, ”Findes der en bedre formulering?” eller ”Passer dette udtryk bedre til situationen?” På den måde kan eleverne afprøve flere versioner af det, de gerne vil sige eller skrive. I denne sammenhæng kan AI fungere som et redskab, der giver flere elever mulighed for at deltage aktivt og understøtter deres egen sproglige produktion. Samtidig skal den kritiske sans fastholdes. Eleverne skal ikke bare blindt bruge AI’s forslag, men vurdere, om disse passer til deres kommunikative formål og niveau. AI kan understøtte flere dele af sprogtilegnelsen, fx når eleverne udvider deres ordforråd, nuancerer deres formuleringer, øver udtale eller forbereder tekstproduktion. På den måde kan eleverne afprøve, justere og udvikle deres sprog i en undersøgende proces, hvor de både får støtte og selv tager stilling. Afslutningsvis er det således en central pointe, at AI skal bruges til at øge elevernes deltagelse i sproglig aktivitet uden at reducere den sproglige indsats, de selv yder. Med en didaktisk tilgang, der tager afsæt i elevernes egne ressourcer og kommunikative behov, kan læreren samtidig arbejde bevidst med spørgsmål om afhængighed, ejerskab til sproget og balancen mellem støtte og egenproduktion.

6


Når læreren rammesætter brugen af AI med afsæt i velfunderede didaktiske overvejelser, kan det understøtte elevernes deltagelsesmuligheder og give dem flere adgangsveje til at lære sprog. Målet er at uddanne kompetente sprogbrugere, der bruger AI kritisk og reflekterende. Materialet i dette hæfte er et konkret bud på, hvordan du kan medtænke AI i fremmedsprogsundervisningen med fokus på den læring, der kan opstå, når AI sættes i spil.

Indledning

7


Læsevejledning Dette hæfte er skrevet til undervisere i engelsk, tysk og fransk, som ønsker at arbejde undersøgende og reflekteret med AI i undervisningen. Det indeholder refleksioner, idéer og et forløb, hvor AI anvendes som et støtteværktøj, der åbner for nye muligheder i fremmedsprogsundervisningen. Hæftet består af fem dele: Del 1: Didaktisk afsæt for AI i fremmedsprogsundervisningen har fokus på de forudsætninger, der er nødvendige for at arbejde med AI i fremmedsprogsundervisningen. Centralt står forståelsen af prompting som en sproglig nøglekompetence, der forbinder elevernes eksisterende sproglige ressourcer med AI’s muligheder. Del 2: AI i fremmedsprogsundervisningen handler om, hvordan du kan rammesætte en under­ visning, hvor eleverne anvender AI hensigtsmæssigt til at understøtte deres kommunikative kompetencer og sproglige færdigheder. Vi har særligt fokus på, at anvendelse af AI først giver mening, når eleverne tager afsæt i egne ressourcer og har afklaret deres kommunikative behov. Del 3: Idékatalog er hæftets praksisdel, hvor du finder en række konkrete forslag til at bruge AI i fremmedsprog. Forslagene er organiseret i fem centrale fokusområder, som sikkert vinder genklang hos dig:

8

»

Læse og lytte

»

Samtale og udtale

»

Præsentere og udtale

»

Skrive

»

Sprogdetektiv.


Del 4: Undervisningsforløb er et sammenhængende undervisningsforløb, som har afsæt i genren kortfilm som læremiddel og æstetiske læreprocesser som didaktisk ramme. Forløbet kombinerer det at lære engelsk, tysk eller fransk med brug af AI i forskellige sammenhænge og positioner. Del 5: Perspektiver og videre arbejde afrunder hæftet med en opsamling og et blik fremad. Her peges der på centrale opmærksomhedspunkter i arbejdet med AI i fremmedsprogsundervisningen, herunder fagdidaktiske og pædagogiske valg. Hæftet kan læses kronologisk fra start til slut, men er også tænkt som et praksisnært opslagsværk, hvor du kan gå direkte til de dele, der er mest relevante for din undervisning. Det forudsætter ikke teknisk ekspertise, men tager afsæt i faglighed, didaktik og professionelle refleksioner. Materialet har et grundlæggende fokus på læring som proces og på elevernes deltagelsesmuligheder. Samtidig lægger vi vægt på elevernes kompetente og kritiske tilgang til brugen af AI og vurdering af det indhold, teknologien producerer. Formålet med hæftet er at inspirere dig og dit fagteam til at eksperimentere, udforske og udvikle egne måder at inddrage AI i fremmedsprogsundervisningen. Det skal samtidig vise, hvordan AI kan styrke elevernes sproglige kompetencer, deres deltagelse i undervisningen og deres refleksion over sprog, læring og kommunikation. I de konkrete forslag er der taget højde for, at elevernes møde med engelsk adskiller sig fra deres møde med tysk og fransk. Det kan du se i både idékataloget og i undervisningsforløbet, hvor forslagene kan tilpasses de forskellige sprogfag og elevernes forudsætninger.

Refleksionsspørgsmål Under de forskellige dele i hæftet finder du refleksionsspørgsmål, som er tænkt som en aktiv støtte til din professionelle stillingtagen. Spørgsmålene kan bruges individuelt, hvor du som lærer reflekterer over egen praksis, og de kan bruges i fagteamet, hvor spørgsmålene kan danne afsæt for fælles drøftelser af anvendelsen af AI i fremmedsprogsundervisningen. Nogle af spørgsmålene er overordnede og har fokus på fagdidaktiske og pædagogiske valg. De kan bruges til at afklare, hvornår og hvordan det giver mening at anvende AI, samt hvilke rammer der er nødvendige for at bruge teknologien hensigtsmæssigt. Andre spørgsmål er direkte knyttet til de konkrete idéer og forløb. De kan anvendes til at evaluere aktiviteter og til at drøfte, hvordan AI bedst kan understøtte elevernes sprogtilegnelse og deltagelsesmuligheder.

Indledning

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
AI i fremmedssprogsundervisningen by Dafolo - Issuu