Skolen i udvikling - Kan reformer overhovedet lykkes?

peter ulholm

skolen i udvikling kan reformer overhovedet lykkes? dafolo

skolen i udvikling

peter ulholm

skolen i udvikling kan reformer overhovedet lykkes?

dafolo

Peter Ulholm Skolen i udvikling Kan reformer overhovedet lykkes?

1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign: Hjalte Thalund Grafisk layout og sats: Louise Perlmutter, Louises design Forord oversat fra engelsk af Ida Højelse Svith Tryk: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8114 ISBN: 978-87-7234-052-4

Indhold

forord vi har alle brug for mere nordlys . . . . . . 6 af Pasi Sahlberg kapitel 1 kan skoleudvikling lykkes? . . . . . . . . . . 14 kapitel 2 driverbegrebet og internationale perspektiver på skolereformer . . . . . . . . . . . . . . 26 kapitel 3 skoleudvikling i Danmark fra tusind blomster til stram statslig styring . . 66 kapitel 4 positive og negative drivere i skoleudviklingen i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . 92 kapitel 5 fremtidens drivere i skoleudvikling hvis det skal lykkes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

forord

vi har alle brug for mere nordlys Af Pasi Sahlberg

Alle elsker nordisk design.

Møbler, modetøj, bordservice og bygninger skabt i Skandinavien er blevet et fænomen, man beundrer verden over. For ikke at nævne Nordic noir – en unik fortælleform og filmkunst, der i dag udfordrer ældre mainstreammedier og underholdning fra Hollywood og London.

Hemmeligheden bag den nordiske storhed inden for mange områder af det moderne liv er, at der ikke er nogen hemmeligheder. Det nordiske mindset, den

7

kreativiteten og det unikke islæt, der præger alle de fantastiske nyskabelser, bygger på enkelhed, jordnær tænkning og respekt for naturens skønhed.

Jeg skriver disse sider til dig fra Sydney i Australien. Den mest berømte bygning her, og måske i hele verden, er Sydney Opera House. Det blev designet af den københavnskfødte arkitekt Jørn Oberg Utzon i 1950’erne. Historien om Operahuset i Sydney og dets vanskelige tilblivelse er velkendt. Det er heller ingen hemmelighed, at Utzon var inspireret af mayakulturens ruiner i Mexico og græske templer i Athen under designprocessen, men hans bygning er et mesterligt eksempel på nordisk design.

Utzon plejede at sige, at det eneste, der består i ruinerne, er idéen. Den nordiske model for alt i livet er i tråd med denne tanke. Når alle overflødige elementer er fjernet, bliver idéen bag designet begribelig.

Nordboernes fordel har været deres evne til også at designe sociale systemer, der følger det samme princip om enkelhed.

8

skolen i udvikling

Danmark er et af de mest succesfulde lande i verden.

En velfungerende statsledelse, konkurrenceøkonomi, et inkluderende samfund og en lykkelig befolkning er ikke noget, man har opnået ved et tilfælde. Drivkræfterne bag har været lighed, demokrati, gensidig respekt og tillid til hinanden. Mange misunder det frie liv i Danmark, og danskerne bliver jævnligt betragtet som rollemodel for andre lande, der søger efter løsninger i forhold til trivsel, social sammenhængskraft, sundhed og bæredygtige måder at leve på.

Men ikke alt er gået helt efter planen i Danmark.

Det er måske overraskende for nogle, at det danske uddannelsessystem ikke har formået at nå op på de samme niveauer som mange andre dele af samfundet. De første OECD-resultater i PISA 2000 sendte da også en chokbølge gennem uddannelsesverdenen i Danmark. At være det nordiske land, der klarede sig dårligst, ramte tydeligvis et ømt punkt hos mange politikere, der måske havde forventet et helt andet resultat.

forord

9

Hvad der er sket i Danmark siden 2000, er en historie, som er værd at se nærmere på. Det er derfor, denne bog er vigtigt læsestof. De gyldne regler i den nordiske designmodel blev ikke fulgt i forsøget på at finde løsninger på mulige fejl og mangler i det danske skolesystem, da man i første omgang ikke modtog hjælp fra det mest succesfulde uddannelsessystem.

Danmark søgte i stedet rådgivning fra OECD og den typisk angelsaksiske ekspertise, der på mange måder så bort fra den nordiske kulturs kvaliteter og foreslog, at Danmark blev en del af den verdensomspændende uddannelsesreformbevægelse, der på det tidspunkt blomstrede i England, USA, Australien og visse andre lande. Det førte til yderligere standardisering af undervisning og læring, en mere testbaseret accountability og flere valgmuligheder til forældre. Som de følgende kapitler vil gøre klart, var det alt sammen politikker, der senere blev dømt som „ubrugelige“ til uddannelsesforbedring.

10

skolen i udvikling

Hvad blev der af den danske designtænkning, da man reviderede uddannelsespolitikken og udviklede nye uddannelsesreformer? Hvorfor mente den daværende lovgivende magt, at en centralstyret forandring af uddannelsessystemet ville kunne forbedre det kulturelt særegne nordiske sociale system?

Utzon havde en forkærlighed for oldtidens bygninger, men de inspirerede ham til at designe et ultramoderne operahus i Sydney.

Jeg elsker Operahuset i Sydney. Ikke kun som bygning, men på grund af den idé, det repræsenterer.

Man kan se indflydelsen fra Akropolis og Chichen Itza, men idéen er ny. Operahuset er bygget på Bennelong Point, som gadigalfolket har beboet i titusinder af år. Bygningen respekterer disse traditioner, men har sin egen ånd, der er i harmoni med jorden.

Det er min opfattelse, at Danmark har alt, der skal til for at have et uddannelsessystem, der giver hvert eneste barn et godt udgangspunkt for at leve og lære.

forord

11

Men genopbygningen af uddannelsessystemet, navnlig efter covid-19-pandemien, bør ske i harmoni med kulturen og dens kerneværdier og ikke ved at låne tilfældige løsninger fra andre lande i verden. Fællesskab, tillid, værdighed og leg er blot et par af de elementer, en mere succesfuld uddannelsesforbedring bør bygge på. Danmark bør vende blikket indad og forandre uddannelsessystemet i ånden fra de store danske designere og arkitekter.

Norden er den mest succesfulde del af verden inden for enhver tænkelig målestok. Vi har løsninger på de fleste store udfordringer, menneskeheden står over for, deriblandt uddannelse. Vi har helt sikkert meget at lære af lande og eksperter uden for vores eget område. Men et endnu tættere nordisk samarbejde vil være en bedre vej til nye tanker om de nuværende problemer.

Tiden er inde.

12

skolen i udvikling

Pasi Sahlberg er ph.d. og tidligere underviser på læreruddannelsen i Helsinki.

Tidligere konsulent for Verdensbanken, OECD og Europa-Kommissionen og gæsteprofessor på Harvard University. Forfatter til flere toneangivende bøger om uddannelse og læring, heriblandt den internationale bestseller Finnish Lessons: What the World Can Learn from Educational Change in Finland (2011).

forord

13

kapitel 1

kan skoleudvikling lykkes?

Folkeskolen har været en væsentlig og bærende del af det danske samfund i mange år. Faktisk siden 1814 med almueskoleloven har folkeskolen spillet en central rolle i samfundets uddannelses- og dannelsesopgave. Historisk er perioden fra 1814 nok den periode i verdenshistorien, hvor der er sket mest, og hvor verden har forandret sig allermest økonomisk, institutionelt og teknologisk. Men skolen har altid været der. Naturligvis har skolen ændret sig i takt med samfundets udvikling, og den har altid været genstand for diskussioner om indhold, formål og struktur både politisk og i den brede befolkning. Alli-

15

gevel står folkeskolen endnu. Nogle gange forslået og forpjusket og stærkt omdiskuteret. Andre gange anerkendt og elsket. Men den står!

Hvis man netop ser på folkeskolen over en længere periode, hvad er det så, der har skabt udvikling og forandringer? Er det centrale reformer og lovændringer/-justeringer? Er det forsøg og eksperimenter skabt af engagerede lærere, der efterfølgende har udviklet sig til gældende lov? Er det skoleledere, der har været gode til at indfange tidens krav og udfordringer og skabe en brugbar oversættelse af de centrale krav og lokale muligheder? Er det kommuner med oprigtigt interesserede skolepolitikere i et godt samspil med forvaltningsledelsen? Eller er det noget helt femte? Måske en blanding af det hele. Man kan også spørge på en anden måde: Er skoleudviklingen intenderet, eller er den tilfældig? Kan det overhovedet lade sig gøre at gennemføre centralt drevet skoleudvikling? Får vi rent faktisk skabt den skoleudvikling, vi som politisk styret system ønsker og har planlagt? Eller sker det nærmest bare af sig selv på

16

skolen i udvikling

baggrund af tendenser i tiden, som opfanges af skoler og/eller kommuner – og af nogle mere end andre?

Det grundlæggende spørgsmål er naturligvis, hvad der skaber udvikling i og af folkeskolen. Udvikling er et plusord; der er ikke mange, der er imod udvikling, hvis det altså bare lige passer ind i det, man selv mener. Man må formode, at alle aktører i og omkring folkeskolen ønsker en positiv udvikling af folkeskolen, hvor den modsvarer de krav, et moderne videnssamfund kan forvente af en grundskole. I forlængelse heraf er der givetvis mange bud på, hvordan man kan skabe en udvikling af skolen, og i princippet er der jo frit slag til at skyde med alle slags idéer.

Derfor bliver vi nødt til at præcisere det store udviklingsspørgsmål i en sådan grad, at det kommer til at handle om, hvordan eller om der kan skabes skoleudvikling, der lykkes – i den betydning, at den ønskede udvikling rent faktisk omsættes til konkrete forbedringer og forandringer i skolens hverdag, sådan som det var tænkt.

kapitel 1 17

Under alle omstændigheder kan vi konstatere, at der er sket noget. Folkeskolen har udviklet sig, og meget er anderledes end for bare 20-25 år siden. Hvordan kan det være? Hvad har skabt den forandring og udvikling?

Siden PISA-undersøgelserne for alvor slog igennem for snart 20 år siden både nationalt og internationalt, har der været et stort og stigende fokus på reformer og udvikling af folkeskolen. Mange reformer og tiltag blev igangsat i løbet af 2000’erne og kulminerede med folkeskolereformen i 2014. Stort set lige siden 2013 har man debatteret effekterne af reformen: Hvad lykkedes, og i særdeleshed hvad lykkedes ikke, og hvilke mulige justeringer skal foretages som konsekvens heraf?

Min personlige indgang til dette er, at det i denne tid er 25 år siden, jeg stoppede som lærer på fuld tid i folkeskolen. Jeg har stadig min gang i skolen og konstaterer nogle gange, at det nærmest ville være en katastrofe, hvis jeg blev sat ind i et lærerjob i

18

skolen i udvikling

dag, når jeg ser, hvor meget der er sket i løbet af de sidste 25 år. Andre gange mærker jeg, at der alligevel er meget velkendt, og at folkeskolen på mange måder ligner sig selv. Begge iagttagelser rummer jo nok en del af sandheden. Men det har skærpet min interesse for at undersøge de faktorer, der forårsager en vellykket skoleudvikling, og de, der så at sige har trukket i bremsen på skoleudviklingen i Danmark i de sidste 25 år.

En af de forskere, der har beskæftiget sig mest med en tilsvarende problemstilling, er den canadiske professor emeritus Michael Fullan. Han har set på, hvad der skaber vellykket skoleudvikling og modsat hindrer den i en lang række lande verden over. I den sammenhæng har han præsenteret idéen om en række right drivers og wrong drivers (Fullan, 2011).

Fullans drivere har gået deres sejrsgang verden over og har været grundlag for planlægning og igangsættelse af skoleudvikling i mange lande. Det er på baggrund af dette, at jeg fik den idé at se på skoleudviklingen i Danmark ud fra Fullans drivere.

kapitel 1 19

Det er som noget af det første naturligt at kigge nærmere på Michael Fullans udvikling af og anvendelse af driverbegrebet og se, hvad vi kan lære af det i en dansk kontekst, og herefter se på, hvilket billede andre udenlandske forskere tegner af mulighederne for at lykkes med central drevet skoleudvikling.

Derudover må man selvsagt foretage en historisk analyse af skoleudviklingen i Danmark i de sidste 25 år. Hvad er der blevet sat i gang? Hvor er initiativet til udviklingen kommet fra – oppefra, nedefra? Kan der identificeres gode og dårlige erfaringer? Hvad har været tendensen i udviklingen? En sådan analyse vil naturligvis bære præg af min tolkning og prioritering og vil derfor også udgøre mit personlige bud på, hvad der har drevet skoleudviklingen. Det kan muligvis være interessant nok, men det bliver langt mere interessant, hvis man inddrager nogle af de centrale aktører i skoleudviklingen i Danmark og hører deres bud på, hvad der har drevet skoleudviklingen, og hvad der har gjort det modsatte. Ofte overses de medvirkende aktørers mulige forklaringer og bevæggrunde, og det er ærgerligt, fordi deres bud

20

skolen i udvikling

retrospektivt kan være meget nuanceret og båret af eftertidens afstand og klarsyn. Derfor har jeg her i bogen valgt at interviewe en række af de centrale aktører i dansk skoleudvikling fra de sidste 25 år og i kombination med den historiske analyse og internationale forskningsbud brugt det som grundlag for bogens udpegning af drivere i skoleudviklingen i Danmark.

Og hvad kan vi så bruge det til, kunne en kritisk læser spørge. Ved vi ikke nok om skoleudvikling? Jo, vi ved ganske rigtigt meget om skoleudvikling. Men der eksisterer for det første ikke analyser af skoleudviklingen i Danmark, der inddrager de faktiske medvirkende aktører. For det andet er anvendelsen af positive og negative drivere en ny måde at anskue skoleudvikling på. Drivere identificerer jo både de faktorer, der skaber vellykket skoleudvikling på systemniveau, og de, der gør det modsatte. Et sådant sammenligneligt overblik er mig bekendt ikke tidligere set i dansk sammenhæng.

kapitel 1 21

Identifikation af drivere i en dansk kontekst skaber ikke skoleudvikling i sig selv, der må også knyttes nogle konkrete handleanvisninger til. Bogen vil derfor diskutere, hvad udpegningen af danske drivere kan have af konsekvenser for en fremtidig dansk skoleudvikling med det forfængelige håb, at vi dermed er i stand til at skabe en skoleudvikling, der lykkes som intenderet.

Vi kommer ikke uden om skoleudvikling, da skolen som nævnt altid responderer på samfundsændringer både globalt, nationalt og lokalt. Og der er nok at tage fat på: klimakrise, pandemi, øget ulighed, kunstig intelligens, skærmforbrug blandt børn og unge, fremtidens kompetencer, timetal, test – og jeg kunne blive ved. Men jeg er ukuelig optimist. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe skoleudvikling, der lykkes, og jeg tror på, at vi kan lære af vores erfaringer og identificere nye behov, så skolen bliver endnu bedre.

22

skolen i udvikling

bogens formål og opbygning Jeg har stort set hele mit professionelle virke beskæftiget mig med skoleudvikling og med, hvordan vi kan forbedre og forandre hverdagen i skolen til gavn for elevernes liv og læring. Jeg har været med til at sætte mange processer i gang. Nogle gange er det gået godt, andre gange er jeg løbet panden mod mange mure. Når det har været en succes, er jeg sikker på, at det skyldes et åbent og respektfuldt samarbejde mellem alle involverede parter. Ser man på skoleudvikling i større skala, på systemniveau, er en fælles proces om det åbne og respektfulde samarbejde ikke altid til stede, og det er måske en del af forklaringen på, hvorfor reformer og store ændringer ikke er lykkedes. Formålet med denne bog er at pege på nogle konkrete muligheder for, hvordan centralt initieret skoleudvikling kan lykkes, så tåbelige konflikter og unødigt ressourceforbrug kan undgås i fremtiden, og vi kan skabe vellykket skoleudvikling til gavn og glæde for alle. Bogen kan læses af alle in-

kapitel 1 23

teresserede parter i og omkring folkeskolen og af alle andre, der interesserer sig for skoleudvikling.

Bogen er opbygget på den måde, at kapitel 2 introducerer til og diskuterer Michael Fullans driverbegreb og andre internationale forskeres bud på, hvorvidt reformer og centralt initieret udvikling kan lykkes eller ej. Kapitel 3 analyserer og beskriver centralt initieret skoleudvikling i Danmark siden starten af 1990’erne, mens jeg i kapitel 4 giver mit bud på positive og negative drivere i dansk skoleudvikling – blandt andet på baggrund af interview med forskellige centralt placerede aktører. Kapitel 5 diskuterer, hvad de forskellige udpegede drivere i dansk skoleudvikling kan have af konsekvenser for fremtiden.

Slutteligt vil jeg godt bringe en tak til alle de interviewede – uden deres aktive deltagelse havde denne bog ikke været mulig. Jeg vil desuden sige tak til min gamle kollega Mikael Axelsen for gode og engagerede diskussioner undervejs. Og sidst, men ikke

24

skolen i udvikling

mindst, tak til forlagsredaktør Sophie Hill for kyndigt og nænsomt at holde mig på sporet i processen.

kapitel 1 25

“

Jeg tror på, at vi sammen kan skabe skoleudvikling, der lykkes, og jeg tror på, at vi kan lære af vores erfaringer og identificere nye behov, så skolen bliver endnu bedre.

— Peter Ulholm

Vi har i dansk skoleudvikling set mange reformer og udviklingstiltag igennem de sidste 25 år – kulminerende med folkeskolereformen i 2014. Stort set lige siden 2014 har man debatteret effekterne af reformen: Hvad lykkedes, og i særdeleshed hvad lykkedes ikke, og hvilke mulige justeringer skal foretages som konsekvens heraf? På baggrund af interviews med en række centrale aktører i de sidste 25 års danske skoleudvikling og international forskning identificerer denne bog en række positive og negative drivere, der peger på, hvad vi skal gøre for at skabe vellykket skoleudvikling i Danmark – og hvad vi absolut ikke skal gøre.

Med forord af den internationalt anerkendte skoleforsker og -rådgiver Pasi Sahlberg.

ISBN 978-87-7234-052-4

Varenummer 8114

9 788772

340524