Udsatte børn eller udsatte miljøer? Med daginstitutionslivet i fokus

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER?

Benedicte Bernstorff • Kirstine Furbo-Halken • Maja Spuur Hansen • Kathrin Houmøller • Bente Reimann Jensen • Unni Lind • Anja Marschall • Trine Holst Mortensen • Karen Prins Redigeret af: Crisstina Munck • Johanne Vinter Kirkeby

Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.

PÆDAGOGIK

OG LÆRING

Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.

• Denne bog er en del af Dafolos serie Pædagogik og læring, som sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder.

• Serien tager fat på temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis.

• Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser, pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter.

MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

PÆDAGOGIK

Denne antologi ser nærmere på disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum.

OG LÆRING

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil.

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER? MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER?

Varenummer 8092

ISBN 978-87-7234-033-3

9 788772

340333

Dafolo

Benedicte Bernstorff • Kirstine Furbo-Halken • Maja Spuur Hansen • Kathrin Houmøller • Bente Reimann Jensen • Unni Lind • Anja Marschall • Trine Holst Mortensen • Karen Prins Redigeret af: Crisstina Munck • Johanne Vinter Kirkeby

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER? MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

8092 Indmad.indd 1

04.10.2021 15.57

Benedicte Bernstorff, Kirstine Furbo-Halken, Maja Spuur Hansen, Kathrin Houmøller, Bente Reimann Jensen, Johanne Vinter Kirkeby (red.), Unni Lind, Anja Marschall, Trine Holst Mortensen, Crisstina Munck (red.) og Karen Prins Udsatte børn eller udsatte miljøer?

Med daginstitutionslivet i fokus 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Tine Basse Fisker Forlagsredaktion: Esben Klange og Mette Johnsen Elbeck Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Omslag: Hjalte Thalund Layout: Jane Rasmussen/Haurum Grafisk Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk – www.ibornehojde.dk Serie: Pædagogik og læring ISSN 2445-4737 Varenr. 8092 ISBN 978-87-7234-033-3

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8092 Indmad.indd 2

04.10.2021 15.57

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

Crisstina Munck og Johanne Vinter Kirkeby

1. Tidlig indsats i udsatte miljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Crisstina Munck og Johanne Vinter Kirkeby

2. Udviklingsstøttende miljøer, hvor pædagogisk omsorg . for og i børnefællesskaber træder i forgrunden . . . . . . . . . . . . .

33

Trine Holst Mortensen

3. ”Vi gør det på vores egen måde” .

– pædagogers blik på børns (mis)trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

49

Maja Spuur Hansen

4. Forældresamarbejde .

– når forældre ikke er samarbejdsvillige . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

67

Anja Marschall og Crisstina Munck

5. Tværfagligt samarbejde omkring bekymringsbørn i daginstitutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

87

Johanne Vinter Kirkeby

6. Når kultur sættes i forgrunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Kathrin Houmøller

7. Alle børn har et sprog .

– den nysgerrige pædagog får øje på det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Bente Reimann Jensen

8092 Indmad.indd 3

04.10.2021 15.57

8. Når børn leger anderledes, end de voksne forventer . . . . . . . 137 Benedicte Bernstorff

9. Demokratiske erfaringer i daginstitutionen .

– begrænsninger og muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Karen Prins

10. Når et udfordret arbejdsliv skaber et udfordret børneliv . . 177 Unni Lind

11. Fra kaos til pædagogisk overskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Kirstine Furbo-Halken

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213

8092 Indmad.indd 4

04.10.2021 15.57

Indledning Indledning Crisstina Munck og Johanne Vinter Kirkeby Denne bog handler om udsathed i daginstitutionen, både i børnehøjde og i voks-

enhøjde. Bogen adskiller sig fra andre bøger om udsathed, idet den udspringer af et samarbejde med en kommune i Danmark om at udvikle pædagogstuderendes faglige beredskab til i højere grad at kunne håndtere udsathedsproblematikker i den pædagogiske hverdag.

Temaerne i antologien er udvalgt på baggrund af workshops med praktikere,

der i samarbejde med lektorer og forskere fra Københavns Professionshøjskole har identificeret centrale problemstillinger, der fylder i det pædagogiske arbejde med udsathed for børn og familier. Hermed afspejler de enkelte kapitler aktuelle og

væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, som der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med.

Antologiens titel, Udsatte børn eller udsatte miljøer? Med daginstitutionslivet i

fokus, vidner om analyser af, hvordan forskellige og til tider modsatrettede forståelser af udsathed dominerer den pædagogiske praksis og skaber barrierer og

muligheder for børns deltagelse og trivsel. Igennem en mangfoldighed af perspek-

tiver viser antologien, hvordan udsathed er en kompleks størrelse, der både knytter sig til strukturelle, relationelle og individuelle faktorer. Det er ambitionen at vise, hvordan børns hverdagsliv og dermed børns adgang til at deltage med andre børn er betydningsfuldt i skabelsen af udsathed, og derfor er det en af nøglerne til at

arbejde med udsathedsproblematikker og finde pædagogiske handlerum og nye

”løsninger”. Hverdagslivsperspektiver er således centrale for at forstå udsathed og for at arbejde med dette i daginstitutionen.

Hverdagslivsperspektiver er perspektiver på børns hverdagsliv, som bunder i

forskellige teoretiske forståelser af, hvordan børns udvikling, deltagelse og trivsel

er forankret i det liv, som børnene lever i og på tværs af daginstitution og hjem.

Inden for småbørnsforskningen har der over en årrække været et øget fokus på at

forstå barnet som aktiv medskaber af den sociale verden og undersøge, hvordan

børns liv og vanskeligheder udfolder sig i samspil med det hverdagsliv, som de

Indledning

8092 Indmad.indd 5

5 04.10.2021 15.57

lever. At undersøge udsathed knyttet til børns hverdagsliv handler således om at rette fokus mod, hvordan vanskeligheder opstår og opleves af børn og familier i

hverdagen og er knyttet til de betingelser, der skabes i mødet med samfundets velfærdsinstitutioner, fx daginstitutionen.

I forlængelse af arbejdet med hverdagslivsperspektiver ligger en bestræbelse

på at forstå udsathed som knyttet til børn og familiers livsbetingelser fremfor som

individualiserede problemstillinger. I en pædagogisk kontekst medfører dette en bevægelse væk fra pædagogiske mangelsyn, hvor børns udviklingsmæssige eller sproglige ”mangler” er omdrejningspunktet, hen mod et pædagogisk ressourcesyn,

hvor fokus rettes mod at skabe muligheder for deltagelse og indflydelse for børn og forældre.

Dette fordrer imidlertid, at det pædagogiske arbejde er orienteret mod kritisk

refleksion af forforståelser, kategoriseringer, mangelsyn og ordningsiver for den vej igennem at skabe plads til nysgerrigt at udforske, hvad der mon er på spil for børnene, for forældrene og for det pædagogiske personale. Det handler om at reflek-

tere over faren ved den ensidige og stereotype fortælling, når vi skal arbejde med udsathed i daginstitutionen; netop fordi vi indsnævrer vores problemforståelser og

vores handlerum, når vi fortæller ”én entydig historie”, fx om en mor, der ikke giver god nok omsorg; eller børn, der ikke har forudsætninger for at deltage i demokratiske processer eller leger anderledes og skaber konflikter, fordi de er anderledes.

I stedet må vi stoppe op og udvide vores fortællinger og forståelser af børneli-

vet og vanskelighederne for børnene og familierne for hermed at muliggøre flere nuancer og åbne for mere mangfoldige refleksions- og handlerum. Vi må reflektere

over, hvordan vores arbejdsliv påvirker vores syn på børnelivet, og hvordan forskel-

lige dokumentationsredskaber, fx trivselsvurderinger, påvirker vores forståelser af børns mistrivsel.

Med denne baggrund er antologien udviklet som en bog om praksis og for prak-

sis, der både er forankret i aktuel forskning på området og samtidig forpligter sig på at forholde sig til konkrete dilemmaer i arbejdet med børn og familier i udsatte

positioner i daginstitutionen. Hermed er ambitionen, at bogen både kan bibringe nye forståelser af, hvad udsathed er for børn, forældre og pædagoger, og samtidig pege på potentialer for refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis. Dette

gøres, ved at læseren præsenteres for analyser, der både er kritisk analyserende af

forhold i den pædagogiske praksis og samtidig stiller sig undersøgende og soli-

darisk med pædagogerne, der deltager i og skaber denne praksis. Denne balance

mellem kritik og solidaritet synliggøres ved at fremskrive praksis som kompleks og

6 8092 Indmad.indd 6

Indledning

04.10.2021 15.57

mangefacetteret og samtidig vise, hvordan vanskeligheder for børn og voksne ikke

bor i den enkelte, men knytter sig til de deltagelses- og arbejdsbetingelser, som muliggøres i daginstitutionen.

Præsentation af bogens kapitler Bogens 1. kapitel ”Tidlig indsats i udsatte miljøer”, af lektor, ph.d. Crisstina

Munck og lektor Johanne Vinter Kirkeby, er et rammesættende kapitel for hele

antologien, hvor de samfundsmæssige rammer for pædagogisk arbejde med tidlig indsats i udsatte miljøer belyses. I kapitlet defineres udsathed og udsatte boligområder, og der peges på, hvordan udsathed både knytter sig til børn og voksnes livsbetingelser (strukturelle faktorer) og til det (op)levede hverdagsliv. Undervejs diskuteres, hvordan tidlig indsats i dele af forskningen såvel som politisk formuleres som svar på børns læringsmæssige vanskeligheder og dermed bliver et anliggende i

arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Med afsæt i empirisk materiale

fremanalyseres dilemmaer, der opstår i det konkrete pædagogiske arbejde med tidlig indsats, og der præsenteres en refleksionsmodel, der viser, hvordan der kan arbejdes pædagogisk med at forstå børns vanskeligheder og udsathedsproblematikker som kontekstuelt forankret.

Bogens 2. kapitel ”Udviklingsstøttende miljøer, hvor pædagogisk omsorg træder i forgrunden”, af lektor Trine Holst Mortensen, analyserer, hvordan pæda-

goger kan arbejde med at skabe omsorg og tryghed i børns hverdag og dermed

skabe udviklingsstøttende miljøer i børnehøjde – ikke mindst når børns udvikling bekymrer. Kapitlet argumenterer for, at omsorg ikke alene er noget, som pædagoger giver til børn i en voksen-barn-relation, men omsorg er også noget, som

børn giver til børn igennem deres deltagelse i børnefællesskaber. Med dette afsæt analyseres det, hvordan pædagogers forståelse af udvikling bliver en forudsætning

for, hvad de får øje på og bekymrer sig om i forhold til børns deltagelse, og hvordan disse forståelser skaber deltagelses- og udviklingsmuligheder for børnene. Kapitlet

argumenterer for, at en pædagogisk praksis, der vil arbejde med at understøtte børns udvikling, må været funderet pædagogisk-didaktisk i spændingsfeltet mellem planlægning og bevægelighed.

Bogens 3. kapitel ”’Vi gør det på vores egen måde’ – pædagogers blik på børns (mis)trivsel’’, af lektor Maja Spuur Hansen, analyserer, hvordan pædagoger for-

Indledning

8092 Indmad.indd 7

7 04.10.2021 15.57

ventes at arbejde med tidlig indsats i form af at opspore problemer hos børnene i

daginstitutionen tidligst muligt. Kapitlet adresserer forestillingen om, at det er mere økonomisk rentabelt at forebygge problemer, før de opstår, end at løse dem,

når de først er opstået. I forlængelse heraf analyserer kapitlet, hvordan pædagoger forventes at arbejde med at få øje på og forebygge mistrivsel og udsathed hos børn

tidligst muligt via standardiserede måleredskaber. Det diskuteres, hvorvidt der

findes vurderingsværkstøjer, der kan vurdere børns trivsel uafhængigt af, hvilke pædagoger der vurderer, hvilke børn der vurderes, og i hvilke konkrete sammenhænge der vurderes.

Bogens 4. kapitel ”Forældresamarbejde – når forældre ikke er samarbejdsvil-

lige”, af lektor, ph.d. Anja Marschall og lektor, ph.d. Crisstina Munck, analyserer på baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, hvordan pædagoger kan opfatte forældre som usamarbejdsvillige, og hvordan disse opfattelser ofte er begrundet i man-

gelfuld viden om de forskellige (omsorgs)opgaver, som henholdsvis forældre og pædagoger varetager omkring barnet. Forældresamarbejde handler blandt andet om at skabe en omsorgskæde mellem hjem og daginstitution, og dette fordrer, at

forældres perspektiver på deres hverdagsliv også inddrages aktivt i samarbejdet. På denne baggrund argumenterer kapitlet for, at et eksplorativt forældresamarbejde er særligt vigtigt, når børnelivet bekymrer.

Bogens 5. kapitel ”Tværfagligt samarbejde omkring bekymringsbørn i daginstitutionen”, af lektor Johanne Vinter Kirkeby, bidrager med et kritisk og analy-

tisk blik på det tværprofessionelle samarbejde om bekymringsvækkende børneliv i daginstitutionen og søger dermed at overskride de mere entydige handleanvisende tilgange til tværprofessionelt samarbejde. Med afsæt i pædagogstuderendes be-

retninger om deres deltagelse i tværprofessionelt samarbejde analyseres barrierer og muligheder for et vidensudvidende tværprofessionelt samarbejde. De problemstillinger, der fremanalyseres, er særligt centreret omkring, hvordan pædagogisk faglighed tales frem, inddrages og tillægges betydning i det tværprofessionelle samarbejde.

Bogens 6. kapitel ”Når kultur sættes i forgrunden”, af lektor, ph.d. Kathrin

Houmøller, viser gennem empiri fra et afsluttet forskningsprojekt, hvordan kultur kommer til at stå i forgrunden for, hvordan pædagoger forstår de børn og familier, de arbejder med. I kapitlet peges der på, hvordan generaliserede og stereotype fore-

8 8092 Indmad.indd 8

Indledning

04.10.2021 15.57

stillinger om kulturen i de udsatte boligområder kan skabe negative forventninger og skygge for helhedsorienterede forståelser og kontekstsensitive blikke på børn og

familiers udfordringer og ressourcer. Med dette afsæt argumenteres der for, at det pædagogiske personale kontinuerligt må bestræbe sig på at tage udgangspunkt i det fællesmenneskelige frem for det, der adskiller os.

Bogens 7. kapitel ”Alle børn har et sprog – den nysgerrige pædagog får øje på det”, af lektor Bente Reimann Jensen, illustrerer, hvordan alle børn har et sprog,

også de børn, hvor vi ikke umiddelbart kan forstå eller afkode deres sprog. Via

en kommunikationsmodel analyseres en kommunikativ praksis i daginstitutionen mellem en voksen og to børn med henblik på at synliggøre betydningen af spør-

geteknikker og samtalestruktur. Der peges på, hvordan pædagogen har en vigtig

opgave med at identificere barnets kommunikative ressourcer og forstå barnets ”totale kommunikation”. Til at støtte pædagogens sprogarbejde er nysgerrighed både som konkret kommunikationsstrategi og som drivkraft i pædagogiske refleksionsprocesser en forudsætning.

Bogens 8. kapitel ”Når børn leger anderledes, end de voksne forventer”, af lek-

tor, ph.d. Benedicte Bernstorff, diskuterer, hvordan børns selvorganiserede leg kan

blive overset, misforstået eller afbrudt, fordi visse lege opleves som ”ikke leg” eller som udfordringer i legekompetencer. Kapitlet belyser teoretisk og empirisk, hvordan leg kan forstås i et pædagogisk perspektiv som knyttet til de institutionelle be-

tingelser frem for til barnets individuelle (lege)kompetencer. Hensigten hermed er

at vise, hvordan pædagoger kan understøtte børnenes deltagelse i selvorganiserede legefællesskaber ved at tage afsæt i ”legens sociale sprog”. Derigennem gives et bud

på, hvordan pædagoger kan få blik for børns forståelse af, hvordan rammesætning af leg og børnefællesskab har betydning for børns leg.

Bogens 9. kapitel ’’Demokratiske erfaringer i daginstitutionen – begrænsninger

og muligheder’’, af lektor, ph.d. Karen Prins, analyserer med udgangspunkt i et afsluttet ph.d.-projekt, hvordan der i daginstitutionen er forskelle i, hvordan demokratiske erfaringer muliggøres for alle børn. Undervejs diskuteres, hvordan demokratisk dannelse kan forstås som noget, der finder sted gennem demokratiske erfaringer, det

vil sige som noget, børn kan tilegne sig ved at gøre sig erfaringer med det; ved at prøve det og være med til det. Det betyder, at alle børn i princippet har lige forudsætninger

for demokratisk dannelse. Samtidig peges der på, hvordan der er forskelle i, hvilke

Indledning

8092 Indmad.indd 9

9 04.10.2021 15.57

børn der genkendes som relevante for fællesskabet, og hvilke børn der genkendes

som problematiske og forstyrrende for fællesskabet. Med dette afsæt gives et konkret

bud på, hvordan den pædagogiske opmærksomhed kan flytte sig fra optagetheden af at kompensere for børns mangelfulde forudsætninger til at understøtte situationer, der giver alle børn muligheder for at gøre sig demokratiske erfaringer.

Bogens 10. kapitel ’’Når arbejdsliv og børneliv er udfordret’’, af docent, ph.d.

Unni Lind, analyserer med afsæt i et aktuelt forskningsprojekt, hvordan et ud-

fordrende arbejdsmiljø får betydning for børn og det børneliv, der bliver muligt/ umuligt i daginstitutionen. I kapitlet drøftes, hvorledes pædagoger arbejder med at undgå kaos i en omskiftelig og hektisk hverdag via pædagogiske organiseringer, der fordrer stor grad af fleksibilitet. Det pædagogiske arbejde med at skabe en fleksibel hverdag synes imidlertid at presse børn såvel som voksne. Med dette afsæt

diskuteres det, hvordan trivsel er et centralt element i det pædagogiske arbejde,

men at det er problematisk, når trivsel anskues som et individuelt fænomen, der medfører, at børns (mis)trivsel ikke forbindes til et socialt fremmedgørende ar-

bejdsliv. Konkret betyder det, at udsathed, som egentlig knytter sig til arbejdslivet og til de sociale og strukturelle betingelser for dette, forskydes over i bestemte børn, der træder frem som bekymringsvækkende. Hermed bidrager kapitlet med

relevante bud på, hvorledes vilkår, organiseringer og krav i pædagogers arbejdsliv er betydningsfuldt i børnehøjde.

Bogens 11. kapitel ”Fra kaos til pædagogisk overskud”, af pædagogisk leder Kir-

stine Furbo-Halken, inviterer læseren med ind i det pædagogiske arbejde med børn og familier i et udsat boligområde. Via et førstepersonsperspektiv fortælles,

hvordan den pædagogiske praksis er blevet udviklet fra en ”funktionsopdelt struk-

tur”, medfølgende et kaotisk hverdagsliv, til en praksis med pædagogisk overskud, hvor børns perspektiver er i forgrunden. I kapitlet følger vi fra henholdsvis et le-

delsesperspektiv samt pædagogperspektiver, hvordan der konkret arbejdes med at skabe tillid og stabilitet i relationerne med en familie i vanskeligheder. Undervejs

udfoldes de dilemmaer og problemstillinger, der opstår i den pædagogiske praksis, når pædagoger både skal forvalte et tillidsarbejde og samtidig opspore problemstillinger i børn og familiers liv. Kapitlet bidrager med konkrete bud på, hvordan der

via systematiske metoder og tilgange er skabt en hverdag, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver.

God læselyst!

10 8092 Indmad.indd 10

Indledning

04.10.2021 15.57

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER?

Benedicte Bernstorff • Kirstine Furbo-Halken • Maja Spuur Hansen • Kathrin Houmøller • Bente Reimann Jensen • Unni Lind • Anja Marschall • Trine Holst Mortensen • Karen Prins Redigeret af: Crisstina Munck • Johanne Vinter Kirkeby

Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.

PÆDAGOGIK

OG LÆRING

Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.

• Denne bog er en del af Dafolos serie Pædagogik og læring, som sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder.

• Serien tager fat på temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis.

• Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser, pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter.

MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

PÆDAGOGIK

Denne antologi ser nærmere på disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum.

OG LÆRING

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil.

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER? MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

MED DAGINSTITUTIONSLIVET I FOKUS

UDSATTE BØRN ELLER UDSATTE MILJØER?

Varenummer 8092

ISBN 978-87-7234-033-3

9 788772

340333

Dafolo