Feedbackkommunikation - i et didaktisk perspektiv

For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger til, hvad de skal gøre for at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. ­Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning, men er et underbelyst fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne.

Antologien introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og af god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan den kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

Antologien er rettet mod undervisere og studerende på professionshøjskoler samt bachelor- og kandidatstuderende på pædagogiske universitetsuddannelser.

FEEDBACKKOMMUNIKATION I ET DIDAKTISK PERSPEKTIV

Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering på professionshøjskolerne og lignende videregående uddannelser. Der er to begrundelser for, hvorfor denne diskussion er på sin plads.

FEEDBACKKOMMUNIKATION I ET DIDAKTISK PERSPEKTIV

Bogens bidragydere er: Thomas R. S. Albrechtsen, Siv Gamlem, Preben Olund Kirkegaard (red.), Niels Bech Lukassen (red.), Marie Neergaard, Wenke Mork Rogne og Kim-Daniel Vattøy.

PREBEN OLUND KIRKEGAARD OG NIELS BECH LUKASSEN (RED.) ISBN 978-87-7160-644-7

UNDERVISNING OG LÆRING

ISBN 978-87-7160-644-7

Varenr. 7789

7789_omslag.indd 1

9 788771 606447

30/11/2020 12.06

Preben Olund Kirkegaard og Niels Bech Lukassen (red.)

FEEDBACKKOMMUNIKATION I ET DIDAKTISK PERSPEKTIV Thomas R. S. Albrechtsen, Siv Gamlem, Marie Neergaard, Wenke Mork Rogne og Kim-Daniel Vattøy

7789 Indmad.indd 1

30/11/2020 10.56

Thomas R. S. Albrechtsen, Siv Gamlem, Preben Olund Kirkegaard (red.), Niels Bech Lukassen (red.), Marie Neergaard, Wenke Mork Rogne og Kim-Daniel Vattøy Feedbackkommunikation I et didaktisk perspektiv 1. udgave, 1. oplag, 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7789 ISBN 978-87-7160-644-7

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

7789 Indmad.indd 2

30/11/2020 10.56

Indhold Introduktion: Feedbackkommunikation, undervisning og professionalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af Preben Olund Kirkegaard og Niels Bech Lukassen

1. Feedbackkommunikation og professionsudvikling – Tre teoretiske perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Af Preben Olund Kirkegaard

2. Feedback for læring og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Af Siv M. Gamlem

3. ”Må jeg spørge dig om noget?”

– Om kollegial feedbacksøgning på professionsuddannelserne 49 Af Thomas R. S. Albrechtsen

4. Feedback som dialogisk undervisningspraksis – Et sprogpsykologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Af Marie Neergaard

5. Feedbackpraksisser i læreruddannelsen og studerendes ønske om processer og dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Af Siv M. Gamlem, Wenke Mork Rogne og Kim-Daniel Vattøy

6. Feedbackkommunikation – Formativ vurdering og professionsdidaktik . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Af Niels Bech Lukassen

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

7789 Indmad.indd 3

30/11/2020 10.56

7789 Indmad.indd 4

30/11/2020 10.56

Introduktion Feedbackkommunikation, undervisning og professionalitet Af Preben Olund Kirkegaard og Niels Bech Lukassen

Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering i tilknytning til professionshøjskolerne og beslægtede videregående uddannelser. Der er to begrundelser for denne diskussion.

For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger om, hvad de skal gøre i forhold til at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. Der kan på den ene side peges på bottomup processer, hvor underviserne selv træffer beslutninger om forbedringer og ikke gennem implementering af top-down beslutninger om effektiviseringer. På den anden side forventes det, at professionshøjskolerne anvender og bygger på et forskningsinformeret grundlag for undervisningspraksis. Gennem de sidste 20 år er der blevet gjort en betydelig forskningsmæssig indsats for at udvikle tiltag, der kan fremme kvaliteten i uddannelser.

For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning. Men det er et underbelyst didaktisk fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne. Antologien er tiltænkt som en introduktion til begrebet ”feedbackkommunikation”, hvordan det kan forstås, og hvordan det kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang.

Feedbackkommunikation er en ny begrebskonstruktion, der sammenkobler og udvikler feedbackbegrebet ved også at inkludere kommunikationsbegrebet og god undervisning. I antologien undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback. Hensigten er at perspektivere disse forståelser til forskellige sider af underviserprofessionaliteten.

Det vigtigste spørgsmål, feedbackforskningen har set på, er, hvordan den løbende feedback påvirker de studerendes muligheder for udvikling og forståelse.

Allerede i 1980’erne publiceredes flere effektstudier, der blev banebrydende for forskningsfeltet (Crooks, 1988; Fuchs & Fuchs, 1986). Feedbackkommunikation er således central for al undervisning på de videregående uddannelser, og det er kernen i udviklingen af professionalitet i undervisningen (Carless, 2006; Sadler, 1989). Feedbackkommunikation er et komplekst og sammensat

5

7789 Indmad.indd 5

30/11/2020 10.56

fænomen med varierende perspektiver og kategorier, men selv om fænomenet feedbackkommunikation er komplekst, findes der alligevel nogle træk, der går igen. Feedbackkommunikation er ganske enkelt respons. En respons, der skal fremme læringsprocesserne, der skal forbedre undervisningen og udvikle underviserprofessionaliteten i forhold til at kunne foretage vurderinger af forholdet mellem undervisning og læring.

Allerede i begyndelsen af 1960’erne foreslog den amerikanske professor i pædagogisk psykologi David Ausubel (1961), at den vigtigste faktor i en feedbacksituation er, hvad studerende allerede ved. Opgaven er i dag tilsvarende: at tage udgangspunkt i, hvad de studerende allerede ved, og undervise i overensstemmelse hermed. For at kunne undersøge, hvad de studerende allerede ved, er det nødvendigt at have viden om feedbackkommunikation. Vi ved forsat meget lidt om, hvordan feedback bliver opfattet af de studerende og ikke mindst, hvordan de anvender den løbende feedback til at blive dygtigere (Shute, 2008).

Vi vælger her at fremhæve to vigtige undersøgelser, der på forskellig vis præciserer en række argumenter for, hvorfor vi skal tænke feedback som kommunikation mellem underviser og studerende og mellem studerende og studerende.

Undersøgelserne er enige om, at velfungerende feedbackkommunikation kendetegnes ved, at feedback knyttes til undervisningens løbende udvikling. At feedbackkommunikationen er formativ og fremadrettet. At feedbackkommunikationen altid orienterer sig mod de studerendes forståelse af indholdet i undervisningen. Den formative feedback adskiller sig tydeligt fra den summative feedback, der forenklet sagt kan kendetegnes som den afsluttende feedback – fx i form af karakterer, eksamener eller skriftlige vurderinger på et projektforløb.

Den første undersøgelse, vi vil fremhæve, er Inside the black box – Raising standards through classroom assessment (1998) af Paul Black og Dylan Wiliam.

Black og Wiliams undersøgelse har relevans som afsæt for denne antologi, fordi den dokumenterer, at formativ evaluering er en forudsætning for feedback og derudover tydeliggør både positive og negative sider af feedback. Desuden har undersøgelsen bidraget til en opmærksomhed på de skadelige effekter, et ensidigt fokus på resultater kan have. Undersøgelsens konklusioner henleder opmærksomheden på, at det er processerne i undervisningsrummet, der bidrager til, at de studerendes udbytte af undervisningen forbedres. Med andre ord handler god undervisning om en sund balance mellem præstationssituationer (som fx eksamen og tests) og læringssituationer (som fx diskussioner og eksperimenter). Det er imidlertid læringssituationer, der hovedsageligt bidrager til, at de studerende opnår et godt udbytte af undervisningen. Undersøgelsen præsenterer resultater, der taler for, at formativ feedback er en central del af god undervisning. Undersøgelsen viser en række læringsfremmende forhold,

6

7789 Indmad.indd 6

30/11/2020 10.56

der karakteriserer feedback som formativ feedback. Undersøgelsens relevans for antologien kan understreges ved de tre spørgsmål, som Black og Wiliams undersøgelse har besvaret (Black & Wiliam, 1998, s. 2-6, vores oversættelse): 1. Findes der evidens for, at en øget anvendelse af formativ evaluering øger udbyttet af undervisningen? I besvarelsen af det første spørgsmål ses et generelt behov for nye måder at forstærke feedback mellem studerende og undervisere. I dette arbejde kræves, at de studerende gøres til aktive medspillere i undervisningen. Evalueringsinformationen skal have det dobbelte formål både at anvendes til at fremme den studerendes læring samt udvikle den undervisning, der ligger til grund herfor.

2. Findes der evidens for, at kvaliteten af formativ evaluering kan forbedres? I besvarelsen af det andet spørgsmål ses først og fremmest et generelt forbedringspotentiale ved måden, hvorpå tests og karakterer anvendes som evalueringsinformation. Tests og karakterer giver ikke de studerende til­ stræk­kelige informationer om, hvordan de kan forbedre deres muligheder for at blive dygtigere. Tests og karakterer får ifølge undersøgelsen for megen opmærksomhed i undervisningen. Derimod er anvendelige råd, vejledning og uddybende forklaringer rettet mod de studerendes læring nedprioriteret.

3. Findes der evidens for, hvordan formativ evaluering kan forbedres? For at øge studerendes selvværd bør evalueringen ikke gives som en belønning til den studerende. Den formative evaluering skal indeholde informationer, der relaterer sig til specifikke problemer. Den skal give en tydelig forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og den skal pege på, hvilke kriterier den studerende skal opfylde for at leve op til målet. Desuden fremhæves det, at studerende kun kan praktisere selvvurdering, når de har et tydeligt billede af målet med deres læring. Undersøgelsen påpeger desuden gevinsten ved, at de studerende får mulighed for at kommunikere om deres forståelse af undervisningens virkning, og at underviseren skal bruge disse forståelser til at opnå indsigt i, hvor langt den studerende er i sin læringsproces. Dette betegnes samlet som effektiv undervisning.

En anden undersøgelse, vi vil fremhæve, er John Hattie og Helen Timperleys (2013) artikel ”Styrken ved feedback”. Her introduceres en feedbackmodel, der giver et vigtigt bidrag til det, vi ved om god feedback. Formålet med modellen er at reducere kløften mellem den nuværende og ønskede forståelse og et givent mål. Feedbackmodellen er konstrueret ud fra de effektstørrelser, der er over gennemsnitsværdien på 0,40. Effektstørrelser er en metode til at sammenligne resultater fra forskellige målinger, eksempelvis standardiserede tests, lærerproducerede tests eller elevbesvarelser. Hattie og Timperley sætter den

7

7789 Indmad.indd 7

30/11/2020 10.56

gennemsnitlige effektstørrelse til d = 0,40, der betyder, at alt virker, såfremt succeskriteriet blot er at vise forbedrede præstationer. Dette gøres for at synliggøre, at såfremt en intervention er værdifuld, må den vise en forbedring af elevernes læring på mindst en gennemsnitlig forhøjelse, dvs. en effektstørrelse på mindst 0,40 (læs mere i Lukassen, 2018).

Hattie og Timperleys model er interessant at se nærmere på, fordi de som baggrund har undersøgt mere end 500 analyser af forskellige påvirkningers effekt på studerendes præstationer på mere end 450.000 effektstørrelser.

Feedback defineres af Hattie og Timperley som: ”Information, der gives af en agent (eks. underviser, kammerat, bog, en selv) med hensyn til aspekter af ens præstation eller forståelse” (Hattie & Timperley, 2013, s. 14).

I denne definition er feedbackens funktion at støtte de studerende i at opnå et udbytte af undervisningen. Det besvares ved de tre feedbackspørgsmål: Hvor skal jeg hen? (feed up – målet), hvordan klarer jeg mig? (feedback – status), og hvor skal jeg hen herfra? (feed forward – handling). Det første spørgsmål angår målet med den studerendes læring. Det andet spørgsmål vedrører status og overblik over egen læring, og det tredje spørgsmål antager et handlingsperspektiv. Ligeledes vedrører det tredje spørgsmål både et handlingsperspektiv på den konkrete opgave samt et mere langsigtet perspektiv på læringsforløbet. Her fremhæver Hattie og Timperley i forlængelse af det tredje spørgsmål, at feedback på en konkret handling ikke skal give de studerende svaret eller løsningen på opgaven, men snarere fungere som støtteforanstaltning, så den studerende selv kan løse opgaven. Hermed bliver feedbackkommunikation væsentlig for udviklingen af selvreguleret læring.

Ifølge feedbackmodellen kan de tre feedbackspørgsmål stilles på fire niveauer: opgave-, proces-, selvregulerings- og selvniveau. Opgaveniveauet omhandler det konkrete indhold i opgaven og er den fremherskende feedbackform. Denne type feedback er mest effektiv, når den relateres til succeskriterier for at leve op til målet. Den vil i praksis ud fra handlingsperspektivet lappe ind over niveau to og tre. Procesniveauet beskrives som en støtteforanstaltning i forhold til opgavens proces. Det kan være pointering af fejl eller forslag til andre angrebsvinkler. Dette niveau er ligeledes fremhævet hos Black og Wiliam, der ligeledes peger på feedback som en procesforbedrende foranstaltning (Black & Wiliam, 2005). Procesniveauet kan også inddrage den studerendes før-viden og erfaringer med lignende opgaver og ad den vej omfavne mere end den konkrete proces. Det tredje niveau, selvreguleringsniveauet, antager et metaniveau på opgaveløsningen, hvori feedbackens funktion bliver at fremme monitorering og evaluering af egen læringsproces. De studerende kan således blive bevidste om, hvordan den valgte arbejdsform og motivation for arbejdet

8

7789 Indmad.indd 8

30/11/2020 10.56

hænger sammen. Black og Wiliam (2005) anvender her begrebet self-assessment – eller på dansk selvvurdering – der sammenholdt med Hattie og Timperleys model er en del af selvreguleret læring. Hattie (2009) giver selvvurdering af eget præstationsniveau en effektstørrelse på 1,44, hvilket må siges at være meget højt. Det fjerde niveau, selvniveauet, omhandler oftest feedback som ros, dvs. den er rettet mod personen. Dette niveau beskrives som værende meget lidt effektivt og nogle gange direkte skadende for processen (Hattie & Timperley, 2013).

I sin bog Visible learning: A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement (2009) fandt Hattie, at 74 af metaanalyserne nævnte feedback som særligt effektivt for de studerendes læringsudbytte. Syntesen af resultaterne viste, at effektstørrelsen for feedbackinterventioner var 0,95, hvilket er meget højt (Hattie, 2009). Hatties resultater fremhæver igen betydningen af, at de studerende aktiveres i undervisningen, og giver klasserumsdiskussioner en effektstørrelse på 0,55. Feedbackmodellen er konstrueret på baggrund af et væld af resultater fra empirisk forskning, der bl.a. viser, at ydre belønninger oftest er negative, da de underminerer de studerendes ansvar for at motivere eller regulere sig selv. Disse ydre belønninger udgør i stedet en kontrollerende strategi, som kan lede til mere overvågning, evaluering og konkurrence. Et centralt metastudie foretaget af Kluger og DeNisi (1996), som Hattie ofte henviser til, viser, at ros har en meget lav virkning på de studerendes læring med en effektstørrelse på blot 0,09. De fremhæver i deres studie, hvordan feedback, der sammenligner studerende med andre studerende eller rummer personlig information, kan hæmme læring og dermed videre handling. De peger endvidere på, at mere end en tredjedel af alle feedbackinterventioner faktisk hæmmede læring. Andre studier, der også danner grundlag for Hatties syn på ros, fokuserer på, hvordan ros givet på et personligt niveau ligeledes hæmmer læring, da rosen kan distrahere eleven fra den givne opgave (Butler & Winne, 1995; Kluger & DeNisi, 1996).

Feedbackkommunikation udvikler undervisningskvaliteten Resultaterne af de to nævnte undersøgelser inddrages på forskellig vis i denne antologis kapitler – og i alle kapitler forholder forfatterne sig til, hvordan netop deres forståelse af begrebet feedbackkommunikation kan bidrage til at udvikle uddannelses- samt undervisningskvaliteten. Antologien fremlægger perspektiver på, hvordan undervisere gennem en refleksionsbaseret praksis udvikler både individuel og kollektiv professionskompetence inden for temaet feedback-

9

7789 Indmad.indd 9

30/11/2020 10.56

kommunikation og evaluering og vurdering af undervisning. På den baggrund søger vi at belyse, hvordan undervisernes kompetenceudvikling kan udvikles gennem anvendelsen af feedbackkommunikation.

Antologiens bidragydere er alle solidt forankret i professionshøjskolesektoren og har bred erfaring med undervisning og forskningsopgaver inden for feltet. I det følgende præsenteres forfatternes individuelle bidrag til antologien, og hvorledes de hver især tolker feedbackkommunikation til brug i professionshøjskolernes undervisningsudvikling. I det følgende vil vi præsentere antologiens kapitler.

Docent ph.d. Preben Olund Kirkegaard fra Professionshøjskolen UCN argumenterer i artiklen ”Feedbackkommunikation og professionsudvikling – Tre teoretiske perspektiver” for, at feedbackkommunikation er vigtig, når lærerprofessionen skal udvikles. I artiklen fremstilles tre forskellige perspektiver på feedbackkommunikation. Først diskuteres feedback som dialog, hvori feedback forstås som et resultat af samarbejde mellem underviser og studerende.

Herefter diskuteres feedback som internalisering, der ser feedback som en medieringsproces, hvor sproget er den medierende faktor. Sidst diskuteres feedback som en kommunikativ konstruktion. Feedback er ikke noget, der gives fra en underviser til en studerende, men konstrueres i kommunikation af deltagerne. Når der tales om, at feedback ikke gives eller modtages, men konstrueres af deltagerne i kommunikationen, tydeliggøres det, at det, en underviser har tænkt som feedback, ikke nødvendigvis opfattes som feedback af studerende.

Professor Siv M. Gamlen fra Høgskulen i Volda i Norge fremlægger i artiklen ”Feedback for læring og udvikling” den kritiske funktion, feedback har i forhold til vurdering af læringsaktiviteterne. Vurdering og feedback hænger sammen, og feedback er væsentlig for både underviser og studerende. Underviseren kan anvende feedback til forbedring og udvikling af undervisningen, mens den studerende bedre kan justere sin læring gennem feedback. Feedback er en dialog, der skaber mulighed for forståelse og kan give udviklingsbetingelser for studerendes selvvurdering og selvregulerede læring.

Docent ph.d. Thomas Albrechtsen fra Professionshøjskolen UC Syd tager i artiklen ”Må jeg spørge dig om noget? – Om kollegial feedbacksøgning på professionsuddannelserne” fat på kollegial feedback i et professionsdidaktisk perspektiv og argumenterer for, at det er vigtigt at opsøge kollegial feedback med henblik på at styrke egne didaktiske kompetencer. I artiklen fremlægges nyere international forskning, som viser betydningen af at kommunikere om feedback. Når studerende og undervisere har forskellige opfattelser af feedback, er det en god anledning til at spørge en kollega og drøfte med denne, hvordan

10

7789 Indmad.indd 10

30/11/2020 10.56

det er muligt at forbedre feedbackkommunikation mellem undervisere og studerende.

Lektor og cand.mag. i sprogpsykologi Marie Neergaard fra Professionshøjskolen Absalon argumenterer i artiklen ”Feedback som dialogisk undervisningspraksis – et sprogpsykologisk perspektiv” for behovet for at se feedback fra nye vinkler. Der fremlægges et sprogpsykologisk perspektiv på feedbackkommunikation som en fortløbende dialogisk proces, der skal forstås i den kontekst, hvor den optræder. Neergaard fremlægger dialogisk feedback som funderet i den russiske litteraturteoretiker og sprogfilosof Mikhail Bakhtins dialogiske forståelse af den menneskelige eksistens. Det særegne ved den menneskelige eksistens er det dialogiske – et jeg må altid forholde sig til et du. Dermed betones ”den anden” som vigtig for både lærings- og tilblivelsesprocesser.

Forfatterkollektivet bestående af ph.d.-stipendidat Kim-Daniel Vattøy, førsteamanuensis ph.d. Wenke Mork Rogne og professor Siv M. Gamlem fremlægger i artiklen ”Feedbackpraksisser i læreruddannelsen og studerendes ønske om processer og dialog” et perspektiv på, hvordan studerende får mulighed for at blive aktive i undervisningen. Artiklen præsenterer fire cases fra læreruddannelsen, hvor fokus er rettet mod feedback på procesniveauet. Det er den fortløbende dialogiske feedbackproces, der er afgørende for de studerendes muligheder for at profitere af vurderingsarbejdet.

Chefkonsulent i Aalborg Kommune og ph.d. Niels Bech Lukassen tager i artiklen ”Feedbackkommunikation – formativ vurdering og professionsdidaktik” fat på en drøftelse af, hvordan formativ vurdering kan forstås som en mulighed for at fremme god undervisning på professionshøjskolerne. Centralt i den formative vurdering er feedbackkommunikation, der i artiklen funderes i den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns kommunikationsforståelse. Her er kommunikationen altid noget flygtigt og processuelt. Derfor er der i feedbackkommunikation et behov for en struktur og en rammesætning at knytte an til.

Læringsmålet er her en ud af mange strukturerer, man kan tage i anvendelse.

Faseopdelt undervisning med klare opdelinger af en instruktions-, arbejdssamt evalueringsfase er et andet eksempel på en rammesætning, der gør den flygtige kommunikation mulig.

Antologiens syv kapitler giver læseren en opdatering på den nyeste og mest relevante feedbackforskning i den internationale litteratur samt præsenterer forfatternes egne resultater i professionshøjskoleregi. Det er antologiens ambition både at levere et overblik over, hvor langt vi er med feedbackforskningen, samt hvilke muligheder og begrænsninger vi ser, når feedback sættes ind i en kommunikationsteoretisk og professionsdidaktisk ramme. Antologien er et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres. Efter læsningen

11

7789 Indmad.indd 11

30/11/2020 10.56

af antologiens forskellige artikler bør det derfor stå klart, hvorfor man som underviser ikke altid kan forudsige effekten og resultatet af feedback. I forhold til arbejdet med feedback er det vigtigt at huske på to afgørende ting: 1) Feedback er altid afhængig af de studerendes konstruktioner af feedback i den undervisningsmæssige kontekst; 2) succesfuld feedback er afhængig af, hvorvidt de studerende har adgang til den relevante information, når der er brug for det. Vi ønsker jer rigtig god læselyst.

Litteratur Ausubel, D. (1961). In defence of verbal learning. Educational Theory, 11, 1525.

Black, P., & Wiliam, D. (1998). Inside the black box: Raising standards through classroom assessment. London: King’s College London School of Education.

Black, P., & Wiliam, D. (2005). Changing teaching through formative assessment: Research and practice. I: OECD, Formative assessment: Improving learning in secondary classrooms (s. 223-240). Paris: Centre for Educational Research and Innovation (CERI).

Butler, D. L., & Winne, P. H. (1995). Feedback and self-regulated learning: A theoretical synthesis. Review of Educational Research, 65(3), 245-281.

Carless, D. (2006). Differing perceptions in the feedback process. Studies in Higher Education, 31(2), 19-33.

Crooks, T. J. (1988). The impact of classroom evaluation on students. Review of Educational Research, 58(4), 438-481.

Fuchs, L. S., & Fuchs, D. (1986). Effects of systematic formative evaluation: A meta-analysis. Exceptional Children, 53(3), 199-208.

Hattie, J. (2009). Visible learning: A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge.

Hattie, J., & Timperley, H. (2013). Styrken ved feedback. I: Andreassen, R., Bjerresgaard, H., Bråten, I., Hattie, J., Hermansen, M., Hopfenbeck, T. N., … Wille, T. S, Feedback og vurdering for læring (s. 13-58). Frederikshavn: Dafolo.

Kluger, A. N., & DeNisi, A. (1996). The effects of feedback interventions on performance: A historical review, a meta-analysis, and a preliminary feedback intervention theory. American Psychological Association, 119(2), 254284.

12

7789 Indmad.indd 12

30/11/2020 10.56

Lukassen, N. B. (2018). Formativ feedback: Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d.afhandling. Aarhus: Aarhus Universitet, DPU. Sadler, D. R. (1989). Formative assessment and the design of instructional systems. Instructional Science, 18(2), 119-144.

Shute, V. J. (2008). Focus on formative feedback. Review of Educational Research, 78(1), 153-189.

13

7789 Indmad.indd 13

30/11/2020 10.56

For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger til, hvad de skal gøre for at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. ­Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning, men er et underbelyst fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne.

Antologien introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og af god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan den kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

Antologien er rettet mod undervisere og studerende på professionshøjskoler samt bachelor- og kandidatstuderende på pædagogiske universitetsuddannelser.

FEEDBACKKOMMUNIKATION I ET DIDAKTISK PERSPEKTIV

Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering på professionshøjskolerne og lignende videregående uddannelser. Der er to begrundelser for, hvorfor denne diskussion er på sin plads.

FEEDBACKKOMMUNIKATION I ET DIDAKTISK PERSPEKTIV

Bogens bidragydere er: Thomas R. S. Albrechtsen, Siv Gamlem, Preben Olund Kirkegaard (red.), Niels Bech Lukassen (red.), Marie Neergaard, Wenke Mork Rogne og Kim-Daniel Vattøy.

PREBEN OLUND KIRKEGAARD OG NIELS BECH LUKASSEN (RED.) ISBN 978-87-7160-644-7

UNDERVISNING OG LÆRING

ISBN 978-87-7160-644-7

Varenr. 7789

7789_omslag.indd 1

9 788771 606447

30/11/2020 12.06