Gymnasieskolen #9 2019

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

December 2019

&

O V E R B L I K _

No_09

e

T E M A _

TID

Stort flertal af lærere: Vi har ikke tid nok til at udføre vores arbejde tilfredsstillende s_12 Misbrug. Susanne hjælper

Lovbrud. Nye lærere må

Fordybelse. Læsning handler

hf-elever med at droppe

klare sig uden pædagogikum

om mere end at analysere,

hashen s_28

s_32

siger læseforsker s_40

Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur.

Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Lea Schønemann Karlsen, lsk@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Simon Væth | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 16. januar 2020.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_12 s_24 s_26 s_28 s_32

Leder og temaintro GL’s repræsentantskabsmøde Kort om løn og ansættelse Tema Kort om undervisning Perspektiv Øjeblikket Eftersyn

s_34 s_36 s_40 s_46 s_50 s_56 s_62

Kort om uddannelsespolitik Hverdag Udsyn Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

e

·

2 0 1 9

Finanslov på godt og ondt

T E M A _

Tid

Den ny finanslov er for uddannelsessektoren den bedste i mange år. Men der er stadig gevaldigt rum til forbedring.

s_04

Lad os op til den forestående højtid, denne søde juletid, glæde os over, at de forkætrede to procents besparelser med det netop indgåede finanslovsforlig er en saga blot (i hvert fald i denne omgang …). Det er helt tydeligt, når man besøger gymnasier og taler med lærerne og tillidsrepræsentanterne, at arbejdspresset mange steder har nået et niveau, hvor yderligere nedskæringer kunne have fået alvorlige konsekvenser. Ikke bare for arbejdsglæden, men i høj grad for kvaliteten og dermed landets fremtidige råstof; det er jo de selvsamme politikere, som med kniv i hånd har fortalt os igen og igen, at viden er det, Danmark skal leve af.

Som GL’s formand skriver i sin klumme i dette blad og også sagde i sin beretning på det nyligt overståede repræsentantskabsmøde, har gymnasiesektoren brug for håb.

Håb kan være mange ting. Helt konkret kan man håbe på, at politikerne får øjnene op for, at der er behov for at føre nogle af de senere års besparelser tilbage til nogle af uddannelsesinstitutionerne.

Vi vil i første omgang ønske skolerne tillykke med en finanslov, der trods alt kunne have været meget værre – og vi vil ikke mindst ønske lærerne en glædelig, tiltrængt og velfortjent juleferie. Tak for det forgangne år, tak for jeres altid velvillige deltagelse og åbenhed, når redaktionens journalister kontakter jer.

Lad mig til allersidst fremsætte et redaktionelt juleønske: Klik ind på gymnasieskolen.dk, og tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede har gjort det. På den måde bliver du mindet om nyheder, blogs og debat, som ikke kommer i det trykte blad.

Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

”

Vores største problem er, at vi ikke har tid nok til at udføre vores arbejde ordentligt.

Tid er penge. Det gælder helt bogstaveligt også ude på skolerne. I takt med at politikerne har skåret ned på uddannelse, er der blevet færre lærere til at løse de samme opgaver.

“Vores største problem er, at vi ­ikke har tid nok til at udføre vores arbejde ordentligt,” sagde en tillidsrepræsentant til mig under en snak om udfordringer i gymnasiet i disse år.

“Og det er svært for andre mennesker at forstå, at det tager tid at forberede god undervisning, og at det presser en, når der bliver mindre tid til forberedelse.”

Tillidsrepræsentanten var med til at inspirere til dette blads tema om tid. Eller mangel på tid.

843 lærere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om tiden til arbejdsopgaver. Tak for det!

78 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de ikke har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende.

Det har en række konsekvenser, svarer lærerne – blandt andet at kvaliteten og arbejdsglæden daler. Lærerne håndterer situationen forskelligt – mest bemærkelsesværdigt er måske, at mere end 40 procent af lærerne arbejder flere timer, end de får løn for.

En af dem er dansk- og tysklærer Kathinka Skriver fra Gribskov Gymnasium.

“Jeg vil hellere arbejde lidt gratis end give køb på mit brand som underviser. Jeg kan ikke holde ud at være i rummet, hvis jeg ikke er forberedt,” fortalte hun, da jeg fulgte hende og hendes kolleger en helt almindelig arbejdsdag. Vi håber, du har tid til at læse ­bladet.

Johan

Temaer om sundhed, pædagogik, politik og forsvar, kommunikation og medier.

Gymnasieskolen

Dit hf mere end 250 iBøger®

Kapitler tonet mod fagpakker, forslag til opgaver og forløb. Refleksionsspørgsmål og interaktive begrebsopgaver.

Cases om biologien bag øl, kroppen og naturen. Rigt illustreret, karriereinterviews i videoformat. Også velegnet til onlinestuderende.

Guide til at arbejde med skrivning i hf. Øvelser og skriveforløb træner kompetencerne skridt for skridt.

Temaudgivelse med videointerviews og tekster indtalt af native speakers. Forslag til 9 forløb der dækker de faglige krav og kernestof til engelsk B i hf.

Læs mere på ibibliotek.systime.dk

Repræsentant­ e skabsmøde i håbets tegn

Tekst_ Morten Jest

Foto_ Rie Neu chs

Arbejdspres var det tema, der fyldte hos repræsentantskabet på årets ordinære møde, som blandt andet også bød på dis­ kussioner om præstationskultur, struktur, organisering og den næste overenskomst.

s_06

D

er var på efterårets repræsentantskabsmøde snak i korridorerne om mødets dagsorden og selve mødeformen, som på overfladen ikke har undergået de store forandringer i dette århundrede.

Kritikken gik blandt andet på, at der ikke var afsat tid nok til diskussion, især ikke om den forestående overenskomst. Formand Tomas Kepler – som i øvrigt leverede en meget rost mundtlig beretning om behovet for håb - begrundede til dels dagsordenen med, at der jo endnu er lang tid til overenskomstforhandlingerne, og en dybere diskussion af det punkt derfor ikke var betimelig nu.

Det skulle dog vise sig at blive et repræsentantskabsmøde med en del diskussionslyst og aktivitet, blandt andet på grund af oplægsholderne, der tilsyneladende skabte en vis splittelse blandt repræsentantskabets medlemmer. En del udtrykte vrede og frustrationer over de nuværende arbejdsforhold og tiden efter OK 13 i det hele taget, mens andre påpegede det problematiske i, at det ikke er velset at sige, at det faktisk går godt på ens skole.

Noget af diskussionen kom så småt på banen under statuspunktet om GL’s struktureftersyn. En arbejdsgruppe er i gang med at se på,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

om foreningens struktur skal ændres i forhold til den omgivende verden og de udfordringer, de senere år har budt lærerne på.

GL-direktør Marianne Brinch-Fischer forelagde arbejdsgruppens foreløbige bud, som tyder på, at der snarere end ændringer i den overordnede struktur efterspørges større åbenhed og gennemskuelighed, så GL’s

politik og strategi kan stå tydeligere for medlemmerne. GL centralt skal ganske enkelt være mere synlig.

Arbejdsgruppen skal nu formulere sine anbefalinger, som skal drøftes på det kommende TR-seminar til marts.

Herefter skal det forelægges hovedbestyrelsen, som skal lave en indstilling, der vil blive behandlet på repræsentantskabsmødet næste efterår.

Der blev fra talerstolen efter direktørens indledning blandt andet tilkendegivet, at processen var langstrakt, så man lige så godt kan begynde det egentlige arbejde allerede nu, ligesom nogle beklagede sig over mødekulturen i al almindelighed og efterspurgte et mere arbejdende repræsentantskab med mere debat i stedet for “en karakter af klappe kage-møder, hvor det væsentlige er klappet af i hovedbestyrelsen i forvejen”, som det blev udtrykt. •

s_07

Ungdomsforsker Helle Rabøl Hansen indledte på repræsentantskabsmødets åbne del debatten om præstationskultur, der især rammer pigerne.

Folketingspolitikerne Henrik Dahl (LA) og Jacob Mark (SF) agerede derefter kombattanter og var egentlig enige om mange af de ting, der skal gøre gymnasierne til gode ungdomsuddannelser. Henrik Dahl var dog ikke så skeptisk over den såkaldte ‘nulfejlskultur’, som ifølge forskeren skaber et stort pres.

Henrik Dahl brugte eksempelvis det argument, at han vil foretrække at blive opereret af en kirurg eller at flyve med en pilot, der ikke begår fejl, mens Jacob Mark påpegede, at problemet blandt andet er, at man løbende bliver målt med karakterer, der bygger på antallet af fejl. At man så prøver at præstere og brillere, er der i sig selv ikke noget galt med, mente han.

f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

Et halvt år mere til hovedbestyrelsen Den nuværende hovedbestyrelse blev oprindeligt stemt ind med mandat til at sidde til januar 2022. Frikøbssystemet er imidlertid kommet så meget under pres – blandt andet fordi skolerne i stigende grad ikke vil acceptere besværlighederne ved, at det skal ske midt i skoleåret – at repræsentantskabet vedtog at ændre GL’s love, således at hovedbestyrelsen bliver siddende indtil august 2022. Alternativet ville, med formand Tomas Keplers ord, være at forkorte den nuværende periode med et halvt år, hvilket anses for ganske uhensigtsmæssigt, idet en sådan manøvre ville falde sammen med overenskomstforhandlingerne.

Du kan læse mere fra det ordinære repræsentantskabsmøde 2019 på Gymnasieskolens hjemmeside ­gymnasieskolen.dk.

GL-formand: Gymnasielærere har brug for håb Tillidsrepræsentanter: Øget arbejdspres er det største problem

s_08

Forsker: Pigers drømmeuddannelser kræver mange 12-taller

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Indbetal ekstra til din pension inden nytår 13 % i afkast i 2019 *

Du kan trække op til 55.900 kroner fra i skat, hvis du indbetaler til en ratepension.

Din indbetaling skal stå på MP Pensions konto senest fredag den 27. december 2019. * Afkastet er opgjort den 19. november 2019, og det kan blive både højere og lavere i fremtiden.

mppension.dk

KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

Forsker: Stressede lærere skal ikke på mindfulnesskursus

e Flere lærere går på deltid

s_10

Maja gik på deltid: “Det er ærgerligt, at jobbet som gymnasielærer er blevet sådan” Efter et forfærdeligt forår med stress og søvnløse nætter gik gymnasielærer Maja Foged på deltid.

“I takt med at vi har fået flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse, bliver det også mere stressfyldt at undervise, fordi du er mindre godt forberedt til timerne,” siger Maja Foged, Hun er ikke sikker på, at hun ønsker at gå på fuld tid igen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Et arbejde på nedsat tid er ved at blive almindeligt blandt gymnasielærere. På et år er andelen af fastansatte gymnasielærere på nedsat tid på stx steget fra 23 til næsten 27 procent.

Samlet set er næsten 24 procent af alle fastansatte lærere i dag på deltid, mens 18 procent arbejdede på nedsat tid i 2015, viser den seneste beskæftigelsesundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

I samme periode er der sket nedskæringer, og fra de fleste skoler lyder meldingen, at den enkelte lærer har fået flere arbejdsopgaver.

Tillidsrepræsentanter og GL peger da også på, at et stigende arbejdspres er en af årsagerne til, at flere lærere går ned i tid.

“Flere lærere går på nedsat tid, fordi de har fået flere hold og arbejdsopgaver i de senere år. Nogle går for eksempel på deltid, efter at de har været sygemeldt med stress,” siger Allan Ahle, der er tillidsrepræsentant på Odder Gymnasium.

Her er næsten 35 procent af de fastansatte på nedsat tid.

Det er karakteristisk for mange gymnasielærere og andre akademiske medarbejdere, at de bliver motiveret af at træde ind i et ’spændingsfelt’, hvor de skal finde løsninger på komplekse problemstillinger, strække sig på tæerne og finde nye måder at gøre tingene på. De bliver derfor hyppigere ramt af stressformerne boreout og moralsk stress, forklarer forsker Helle Hein, der har lavet flere forskningsprojekter om stress og akademiske medarbejdere.

De to stressformer er imidlertid ret oversete og misforståede, påpeger hun.

“Det er vigtigt, at man ude på skolerne får en mere nuanceret forståelse af stress, så man bedre kan forebygge stresstilfælde og behandle dem,” siger Helle Hein.

“Det vil kunne rykke noget, hvis ledelserne forstår, at stress for gymnasielærere oftest handler om mangel på mening.”

​ ra næste skoleår F er det nu hugget i granit, at alle GL’s medlemmer har betalt frokostpause.

Tomas Kepler Formand Gymnasieskolernes Lærerforening I artiklen: Nyt gennembrud: Aftale om betalt spisepause på plads

GRUNDLOVEN PÅ SPIL VÆR MED I FILMKONKURRENCEN ”FREMTIDENS GRUNDLOV” OG SÆT FOKUS PÅ GRUNDLOVEN, VÆRDIER, RETTIGHEDER OG PLIGTER

Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith tilbyder 20 gratis workshops om demokratiets byggesten i en tid med antidemokratiske strømninger og nye digitale udfordringer.

Lad dine elever dykke ned i grundlovens gamle tekst og producere mobilfilm med deres helt egne bud på fremtidens grundlovstale. For lever grundloven op til nutidens livsvilkår, viden og digitale udfordringer? Eller trænger den til en opdatering?

Læs mere, og tilmeld klassen på demokratispillet.dk

Målrettet samfundsfag på A-, B- eller C-niveau.

Fire undervisningsforløb af forskellig varighed er klar til brug på demokratispillet.dk.

Workshops i marts, april og maj 2020. På gymnasiet og hos Kammeradvokaten /Advokatfirmaet Poul Schmith i København og i Aarhus. Først til mølle.

SKOLEORDNINGEN OM DEMOKRATI HOS KAMMERADVOKATEN/ADVOKATFIRMAET POUL SCHMITH

Nomineret til

UNDERVISNINGSMIDDELPRISEN 2019

DEMOKRATISPILLET.DK

T E M A _

T I D

Stort flertal af lærere:

Mangel på tid går ud over kvaliteten s_12

78 procent af lærerne mener ikke, at de har tid nok til at udføre deres arbejde tilfredsstillende, ­viser en ny spørgeskema­undersøgelse.

Konsekvensen er en forringet relation til eleverne og dårligere ­undervisning, mener mange lærere.

Tid er blevet en mangelvare.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

s_13

Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Illustration_ Simon Væth G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Gymnasielærer Kathinka Skriver hjælper to elever med en opgave i tysk.

Hun insisterer på at forberede sig godt nok til, at både de fagligt svageste og dygtigste bliver udfordret.

s_14

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Foto_ Jasper Carlberg Illustration_ Simon Væth

T E M A _

T I D

God undervisning kræver tid På Gribskov Gymnasium kan lærerne Marina, Andreas, Kathinka og Asger godt mærke, at der er blevet mindre tid til arbejds­opgaverne. Det går blandt andet ud over relationen til eleverne og forberedelsen af undervisningen. Gymnasieskolen tog med de fire lærere på arbejde.

08.15

Eleverne står i klumper foran biologilokalet og snakker. Gymnasielærer Marina Thimm Rasmussen skal til at låse døren op til lokalet, men stopper og giver et kram til en pige, som er ked af det.

Rygsække og jakker hænges over stoleryggene, mens Marina Thimm Rasmussen tænder for PowerPointen, og en figur med DNA-strenge lyser op på det hvide lærred.

Hun underviser i biologi og er i gang med et tværfagligt forløb med en historielærer. Det handler blandt andet om, hvordan man har set på selektion af menneskets gener og arvemasse igennem historien – for eksempel Nazitysklands syn på den ariske race.

Forløbet peger frem mod SRP, som eleverne skal i gang med i det nye år.

“Jeg kan godt mærke, at der er blevet mere tryk på i de senere år, og at jeg skal gøre tingene hurtigere,” siger Marina Thimm Rasmussen med sagte stemme, så hun ikke forstyrrer eleverne, mens de sidder i grupper og løser en opgave kort efter.

Som på de fleste andre gymnasier er der også blevet mindre tid til forberedelse på Gribskov Gymnasium.

Marina Thimm Rasmussen kigger ud over klassen.

“I den her klasse er der 33 elever og kun syv drenge, og så har jeg for eksempel en klasse på 22 elever, hvor størstedelen er drenge. Selvom jeg genbruger mere af min undervisning i dag end

tidligere, så bliver jeg nødt til at lave helt forskellige forløb til klasser, der er så forskellige,” siger hun.

Pigen, der fik et kram, inden timen begyndte, sidder og arbejder med sin sidemakker nu.

Marina Thimm Rasmussen fortæller, at det først og fremmest går ud over relationen til eleverne, når arbejdstempoet stiger.

“Der er blevet mindre tid til at opbygge gode relationer til eleverne. Det er et af de store problemer. De gode relationer er vigtige, så eleverne har tillid til os og tør lave fejl og stille spørgsmål.”

Ifølge Marina Thimm Rasmussen har eleverne samtidig fået et større behov for at føle sig trygge sammen med lærerne. Der har på skolen været flere f

Marina Thimm Rasmussen fortæller, at eleverne er blevet mere stressede i de senere år og derfor har brug for gode relationer til lærerne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_15

UNDERSØGELSE

Lærere mangler tid 843 lærere har deltaget i en

tilfælde af elever med angstanfald, og Marina Thimm Rasmussen, som har ­været lærer i 14 år, mener, at eleverne er blevet mere stressede.

“Relationen til eleverne tager meget af min energi. Jeg er mere træt efter en arbejdsdag, end jeg var for fem år ­siden,” konstaterer hun.

En ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen viser, at 86 procent af gymnasielærerne har flere arbejdsopgaver i dag end i 2015.

78 procent svarer, at de ikke har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. 68 procent svarer, at det går ud over kvaliteten i undervisningen, og halvdelen mener, at deres kontakt til eleverne bliver forringet.

843 lærere har deltaget i undersøgelsen.

spørge­skemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget blandt tilfældigt udvalgte medlemmer af GL. Undersøgelsen viser, at ...

86 % har flere arbejdsopgaver i dag end i 2015.

78 % har ikke tilstrækkelig med tid til at ­udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende.

s_16

De 78 procent af lærerne, der svarer, at de ikke har tilstrækkeligt med tid, mener, at det har en række konsekvenser.

Tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen mener, at lærerne står meget alene med at nå alle deres arbejdsopgaver.

Sådan svarer de blandt andet:

09.55

68 % svarer: “Kvaliteten af undervisningen bliver forringet”

Gymnasielærer Andreas Rosenberg sidder på en stol i fællessalen. Han har et bundt nøgler i venstre hånd og en smartphone i den anden. Han tjekker Lectio på skærmen, mens en gruppe elever på scenen synger den hjemmekomponerede sang Hjem til jul.

76 % svarer:

“Jeg bruger mindre tid på forberedelse”

47 % svarer: ”Jeg arbejder flere timer, end jeg får løn for”

Andreas Rosenberg har i dag mindre tid til at forberede nye undervisningsforløb.

83 % svarer: “Jeg genbruger i højere grad egne undervisningsforløb”

80 % svarer:

“Det går ud over arbejdsglæden”

50 % svarer: “Jeg føler mig ofte stresset”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Den ugentlige fællessamling samler skolens elever – og de lærere, som ikke bliver væk for at forberede sig eller holde en pause.

Efter meddelelser om en trivselsundersøgelse, en studietur til Ukraine og et elevforedrag om Kenya strømmer eleverne mod klasserne, og lidt efter står Andreas Rosenberg i et lokale og sætter næste lektion i gang. En diskussionsopgave om fordele og ulemper ved Danmarks medlemskab af EU står på menuen.

“Hov, mens jeg husker det, der er nogle, som skal ned på kontoret til en snak. Det kan vi lige så godt få overstået,” siger Andreas Rosenberg, inden han læser fem navne op fra sin telefon.

Eleverne kigger på hinanden, og der bliver mumlet om for meget fravær ved bordene.

“Det er svært at komme op om morgenen i det her lortevejr,” konstaterer en af drengene, som skal en tur ned på kontoret.

T E M A _

Der bliver stille igen, og eleverne sidder med hovedet bøjet over den udprintede opgave.

T I D

Kathinka Skriver sidder stort set hver søndag og forbereder sig hjemme.

Her sidder hun i en mellemtime og forbereder en dansklektion.

"Der er blevet mindre tid til at op­bygge gode relationer til eleverne. Det er et af de store problemer."

Marina Thimm Rasmussen Lærer Gribskov Gymnasium

Andreas Rosenberg underviser i samfundsfag og historie og har arbejdet på Gribskov Gymnasium siden 2012. Han oplever, at arbejdsmængden går op og ned i bølger, men i gennemsnit er arbejdsopgaverne blevet flere i de senere år.

“Der er blevet mindre tid til at være kreativ og nytænke sin undervisning, og på den måde er jeg lidt mere administrator i dag. Jeg finder mere frem fra skufferne nu, når jeg skal lave forløb, hvor kravet til aktualitet er mindre. Men det tager noget af arbejdsglæden,” siger­Andreas Rosenberg, da han fortæller om sit arbejde tidligere på dagen.

“Jeg er glad for, at jeg ikke er nyuddannet, så jeg trods alt har nogle undervisningsforløb at genbruge. I begyndelsen sad jeg ofte sent om aftenen og forberedte mig.”

I takt med nedskæringerne på gymnasierne i de senere år har Andreas Rosenberg oplevet, at holdstørrelserne på Gribskov Gymnasium er vokset.

“De nystartede hold i 1.g er ofte på over 30 elever, og jeg synes, der er mindre tid til eleverne i dag end for nogle år siden. Det er ærgerligt, for læringen bliver bedre, når man har opbygget en god relation til eleverne,” siger han.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 80 procent af de lærere, som ikke mener, de har tilstrækkelig med tid til deres arbejdsopgaver, at det går ud over arbejds­glæden.

s_17

11.50

Lærerne kommer drypvis ind på lærerværelset. Plastikmadkasser blander sig på bordene med mad fra kantinen. Ved et af de lange hvide borde sidder en stor gruppe lærere og spiser og snakker sammen. Bag dem spiser tre lærere med deres bærbare computere stående tændt ved siden af deres tallerkener.

I undersøgelsen svarer 54 procent af de lærere, som ikke mener, at de har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, at de arbejder i spisepauser og andre pauser.

12.20

“Hov, det er da et par af mine elever, som ikke var til undervisning i morges,” siger tysk- og dansklærer Kathinka Skriver og kigger efter nogle drenge, som halvt sidder halvt ligger i en sofa længere nede ad gangen.

Hun låser døren op og går ind på et fælles kontor og sætter sig ved sit skrive­ bord.

Uden for vinduet er en gravko ved at flytte jord for at gøre plads til skolens nye musikpavillon. På væggen hænger et gammel kort over Nordamerika med tyske tekster, og på bordet ligger romanen Pan af Knut Hamsun. Kathinka Skriver skal forberede en lektion til dagen efter, hvor eleverne skal lave en samlet fortolkning af romanen. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

I denne lektion har samfundsfagslærer Andreas Rosenberg Danmarks EU-medlemskab på menuen.

s_18

"Vi har desværre haft nogle syge­ meldinger på grund af stress, og så har vi flere, som er gået på deltid."

Asger Habekost Nielsen Tillidsrepræsentant Gribskov Gymnasium

“Jeg forsøger altid at aktualisere stoffet. Pan handler meget om maskulinitet, og den passer godt ind i den aktuelle kønsdebat,” forklarer Kathinka Skriver.

Hun søger ofte ned på kontoret i mellemtimerne.

“Normalt får jeg nogle stile fra hånden. Men nogle gange bruger jeg også tiden på at samle kræfter, tømme hjernen for indtryk og snakke med kolleger,” siger hun.

Kathinka Skriver holder meget af at være lærer og undervise, og hun insisterer på at være godt forberedt til lektionerne.

“I tysk forbereder jeg altid basis- og turboundervisning. Jeg kan ikke holde ud at se dygtige elever miste gejsten for at lære,” siger Kathinka Skriver, som har været gymnasielærer siden 2001.

"Jeg kan ikke holde ud at være i rummet, hvis jeg ikke er forberedt."

Kathinka Skriver Lærer Gribskov Gymnasium

Hun fortæller, at i takt med at hun har fået flere hold og flere arbejdsopgaver, så er forberedelsen af hendes undervisning begyndt at fylde mere derhjemme.

“Jeg har stort set aldrig fri om søndagen, og det havde jeg tidligere. Det er kommet snigende de sidste tre til fire år,” siger hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Da hun får spørgsmålet, om hun også arbejder flere timer, end hun får løn for, holder hun en kort tænkepause.

“Ja,” svarer hun og fortsætter: “Men jeg vil hellere arbejde lidt gratis end give køb på mit brand som underviser. Jeg kan ikke holde ud at være i rummet, hvis jeg ikke er forberedt.”

Hun understreger, at hun ikke bebrejder ledelsen på skolen. De gør, hvad de kan for at få enderne til at mødes, som hun formulerer det. Men nedskæringerne på uddannelse har haft sin pris – også på Gribskov Gymnasium.

47 procent af de lærere, som ikke mener, at de har tilstrækkelig med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende, svarer i undersøgelsen, at de arbejder flere timer, end de får løn for.

13.40

Tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen løfter blikket fra sin computerskærm. En kvindelig lærer er kommet over til hans bord på lærerværelset.

“Jeg får nu en delvis sygemelding,” siger hun.

Læreren har været sygemeldt på grund af stress og er nu kommet tilbage på arbejde på fuld tid. Men nu kan hun mærke, at hun ikke er klar til at starte med fuldt skema.

Tillidsrepræsentanten og læreren tager en snak om hendes situation, og så går hun igen.

“Vi har desværre haft nogle sygemeldinger på grund af stress, og så har vi flere, som er gået på deltid,” siger Asger Habekost Nielsen, der har været tillidsrepræsentant på Gribskov Gymnasium siden 2012.

T E M A _

Han fortæller, hvordan der gradvist er blevet mindre tid til forberedelse og flere undervisningstimer. Ledelsen er åben om de tal, de bruger, når de laver beregninger på lærernes arbejdsporteføljer.

Og derfor er der heller ingen tvivl om, at der ganske enkelt er blevet skruet op for undervisningslektionerne og ned for forberedelsen, forklarer Asger Habekost Nielsen.

Han mener ikke, at man på skolen har fundet en måde at håndtere, at arbejdsmængden er steget.

“Vi er blevet bedre til at ‘stjæle’ fra hinandens undervisningsforløb, og vi taler i faggrupperne om at hjælpe hinanden. Men i sidste ende er det den enkeltes kamp at få tiden til at slå til,” siger Asger Habekost Nielsen.

T I D

hun, inden hun går ud på gangen for at ­hjælpe eleverne med opgaverne.

16.00

De fleste elever har forladt skolen, og det samme har solen, som ikke nåede at skinne denne novemberdag.

s_19

14.35

“Når du skal til eksamen, har du ikke tid til at skrive alt ned. Du skal prøve at tale frit om teksten,” siger Kathinka Skriver til en elev, som sidder foran sin computer i klasselokalet.

Eleverne har tysk og er ved at forberede en afleveringsopgave om en tekst om OL i Berlin i 1936. I stedet for at aflevere opgaven skriftligt skal eleverne indtale den.

En elev argumenterer for at udskyde afleveringsfristen, og Kathinka Skriver køber argumentet.

“I skal aflevere i morgen senest klokken 18,” siger hun højt ud i klassen, og eleverne sætter sig i små grupper og arbejder videre.

Kathinka Skriver vil rette opgaverne aftenen efter eller om søndagen.

Ugen efter har hun ikke tid, konstaterer

En lille gruppe elever mødes til frivillig litteraturklub fra klokken 16 til 17 med Kathinka Skriver. Det gør de en gang om måneden, og denne gang har de læst tekster af Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Tove Ditlevsen. •

På gymnasieskolen.dk kan du læse flere artikler om lærernes oplevelse af mangel på tid til at løse deres arbejdsopgaver.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

T E M A _

T I D

Lærerne har ordet Mange af lærerne, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen om tid, har skrevet kommentarer. Vi bringer her et lille udpluk.

Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Illustration_ Simon Væth

s_20

Jeg når jo det, jeg skal, men det er ikke med samme kvalitet som tidligere.

"Jeg oplever i stigende grad at måtte gå på kompromis med min forberedelse, og det kniber med at tage nyt stof ind."

Jeg har tidligere talt med min leder om problemet og fået svar i stil med: Det må du gøre noget ved, og du skal passe på med at overforberede dig.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Jeg synes stadig, at under­ visningen er i orden, men jeg lukrerer også på, at jeg er en garvet lærer.

For at kunne nå mine arbejds­ opgaver er jeg på 90 procent tid for at kunne holde til tem­ poet, så jeg får forberedt mig bedst muligt.

"Jeg elsker mit job, men føler ikke, at jeg kan udføre det godt nok."

Arbejder med højt tempo, hvilket er meget trættende og stressende i længden.

Det har primært personlige konsekvenser: dårlig samvit­ tighed, kronisk småstress, ­nedsat arbejdsglæde (selvom jeg stadig er glad for mit job).

Her på mit gymnasium har alle fået cirka en klasse mere inden for de sidste to år, dvs. 25 ele­ ver mere at forholde sig til. Jeg synes, at jeg har for lidt over­ skud til at vurdere deres styrker og svagheder og for lidt tid til at spørge til deres almene ve og vel, når de hænger med hovedet, eller fraværet stiger.

Jeg har så meget rutine, at jeg sådan set hurtigt kan ­lave undervisning, der fun­ gerer. Men i realiteten bru­ ger jeg tit dobbelt så meget tid, som jeg bliver aflønnet for, så det bliver gode timer både for eleverne og mig.

Ellers gad jeg ikke undervise.

Så kunne jeg lige så godt passe grise.

Jeg forsøger ikke at være en morakker og arbejde flere timer, i stedet må man lære at være cool/kynisk/teflon­ belagt – for man er ikke altid lige stolt af egne præstationer i klasselokalet!

Når kvaliteten af ens arbejde forringes, mindskes arbejds­ glæden MEGET!

Har heldigvis nogle gode kol­ leger, jeg kan vende vanske­ lige situationer med. Vi kan tale rimelig åbent og ærligt med hinanden, og selvom det ikke løser mit problem eller deres, så er det en stor hjælp at høre, at jeg ikke er alene med mine frustrationer og fortvivlede tanker.

Jeg føler mig hele tiden bag­ ud og er tit nødt til at 'sjuske', og det går meget ud over min tilfredshed med mit eget ­arbejde.

"Som følge af et øget antal arbejdsopgaver har jeg været deltidssygemeldt i en periode med stress/depression."

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_21

Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Foto_ Jacob Nielsen

"Det her skal vi løse i fællesskab" Misforholdet mellem ressourcer og opgaver er blevet for stort. Og på alt for mange skoler er det op til den enkelte lærer at få arbejdslivet til at hænge sammen, mener formand for GL Tomas Kepler.

s_22

Hvad siger du til, at så mange lærere ikke mener, de har tid til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende?

“Det er triste tal, og det dokumenterer, at der er et stigende misforhold mellem opgaver og ressourcer. Det gør indtryk at se tallene, men jeg er desværre ikke overrasket.”

Hvad skal GL gøre ved det?

“Vi har fået stoppet nedskæringerne, men det er ikke nok, og derfor vil vi fortsat lægge pres på politikerne for at få geninvesteret i sektoren. Vi vil også fortsætte vores lobbyarbejde i forhold til Undervisningsministeriet for at gøre hverdagen på skolerne nemmere. Det kan for eksempel være, at vi kan frisætte ressourcer ved, at vi kan løse færre opgaver eller løse dem anderledes. Vi skal også fortsat tale med lederforeningerne om, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Har GL været gode nok til at håndtere udviklingen?

“Når mange kolleger bliver ramt af psykisk nedslidning, så er det ikke godt nok. Det ligger i en fagforenings DNA at finde en kollektiv måde at løse de her problemer på, og det er vi ikke i mål med. Der er alt for mange skoler, hvor lærerne ser det som deres egen opgave at løse, at der er for få ressourcer og for mange opgaver. Vi ser for eksempel, at nogle lærere vælger at gå på deltid for at få arbejdslivet til at hænge sammen.”

Hvad er løsningen?

“Det bedste vil være, at vi får nogle flere ressourcer, så vi kan ansætte nogle flere kolleger. Indtil det sker, skal vi også sammen diskutere som fagforening, hvordan vi kollektivt kan finde en løsning på, at arbejdsopgaver og ressourcer ikke hænger sammen. Måske skal vi erkende, at noget undervisning bliver anderledes – for eksempel som forelæsning med 100 elever, så der er tid til at forberede

kvalitetsundervisning i andre lektioner.

Vi skal væk fra, at den enkelte lærer skal tumle med, hvordan vedkommende finder tiden til opgaver. Det er en diskussion, vi alle skal deltage i.”

Har lederne været gode nok til at håndtere udviklingen?

“Jeg tror, at for mange ledere har forestillet sig, at lærerne bare kan arbejde smartere og dele undervisningsforløb. Den forestilling er blevet svøbt ind i et angreb om, at læreren må komme ud af sin skal og lægge sin personlige stolthed fra sig og så undervise efter fælles standardiserede undervisningsforløb. Men lederne skal forstå, at fælles forberedelse og standardiserede undervisningsforløb ikke er en mirakelkur. Underviseren er nødt til at gøre materialet til sit for at kunne præstere en god undervisning.”

Mangler der en erkendelse blandt ledere og lærere af, at vi ikke kan gøre det samme med færre ressourcer?

“Jeg tror, det er godt, hvis det bliver mere synligt over for politikerne, at vi ikke kan levere samme kvalitet med færre ressourcer. Det er der nok ledere, som ikke har lyst til at erkende over for elever og forældre. Og så er der – forståeligt nok – mange lærere, der har svært ved ikke altid at være den bedste udgave af sig selv.”

Hvad siger du til, at mange arbejder flere timer, end de får løn for?

“Det er grundlæggende uholdbart. Lærere vil forståeligt nok gerne give eleverne den bedste undervisning, men man skal ikke betale med sin tid med familien og den tid, hvor man skal lade op.” •

T E M A _

"Det bliver ikke som før" Man er nødt til at gøre tingene anderledes ude på skolerne, ellers drukner lærerne i arbejdsopgaver, mener formand for Danske Gymnasier Birgitte ­Vedersø.

Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n

Hvad siger du til, at så mange lærere ikke mener, de har tid til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende?

“Vi skal blive ved med at presse på politisk i forhold til at geninvestere i sektoren. Tallene er ikke overraskende, da det primært er lærerressourcer, der er skåret ned på, og dermed er der mindre tid til arbejdsopgaver.”

Hvad skal lederne gøre ude på skolerne?

“Uanset hvor urimeligt det er, at der er blevet skåret ned, så er man som leder nødt til at være garant for at prøve at få det bedste ud af det. Det betyder, at lederne skal vise stor lydhørhed og rummelighed for at gribe tingene an på en anden måde, end vi har gjort indtil nu. Det er lærerne, som har mest viden og de bedste idéer til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes, og derfor skal lederne gøre meget ud af dialogen med lærerne.”

Har lederne været gode nok til at håndtere denne udvikling?

“Jeg ved ikke, hvordan vi skulle have stampet mere tid op af jorden. Lederne ved godt, at det kræver tid at lave god forberedelse, og alle vil gerne give lærerne tid til at udvikle spændende undervisningsforløb. Den her udvikling med nedskæringer kræver en stor kulturændring, og den er der ingen af os, der ønsker, men den er nødvendig.”

Når mange lærere siger, at udviklingen i de senere år er gået ud over arbejdsglæden, er der så ikke noget, der er gået galt for ledelserne på skolerne?

“Meget lykkes ikke under en kulturforandring, og meget tager sin tid. Men det nytter ikke at sige, at det ikke er lykkedes for ledelsen, for det er en fælles opgave på skolen. Det er vores alle sammens

T I D

forbandede pligt at finde nye løsninger, ellers går det ud over medarbejderne og i sidste ende eleverne, og det er dem, vi er her for.”

Flere lærere peger på, at standardiseret undervisning og fælles forberedelse ikke er løsningen på manglen på ressourcer. Men er det ikke det værktøj, mange ledere bruger?

“Det er altid svært i begyndelsen at gøre tingene anderledes. På vores skole har vi investeret i at udvikle fælles forløb, og kravet er, at de skal reducere forberedelsestiden, og at de kan deles. De første tilbagemeldinger er, at de kan spare tid. Hvis vi ikke går ned ad denne vej, så drukner lærerne i arbejdsopgaver. Idéen er, at der skal være tid til det, som tænder gymnasielærernes glød, og så må vi også tage en hyldevare ned en gang imellem.”

Man har længe snakket om at gøre tingene anderledes for at få ressourcerne til at slå til. Men alligevel føler mange lærere et stort arbejdspres.

Er der sket nok ude på skolerne?

“Det handler om den måde, vi driver undervisning på, og ingen synes, det er megafedt at skulle lave den om og at have mindre tid til forberedelse. Men der er massevis af forsøg i gang ude på skolerne med at dele materialer, slå tre hold sammen til storrumsundervisning og så videre. Vi bliver nødt til at gå videre ad den vej.”

Hvad mener du, lærerne skal gøre?

“Jeg mener, at de skal tage til sig, at vi ikke kommer tilbage til, som det var før nedskæringerne. Vi er derfor nødt til at tænke i nye baner, og det er bedre at være med til at påvirke den udvikling frem for at blive påduttet nye måder at gøre tingene på.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_23

KORT

OM

Elever og lærere klar til at droppe flyveturen

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Eksperter: Læreren spiller en vigtig rolle i at begrænse præstationspresset s_24

Matematiklærere skal revidere lærervejledninger Det står skidt til med matematik B på det almene gymnasium efter reformen.

Det har mange matematiklærere givet udtryk for længe, og nu slås det også fast i en rapport, som det uvildige analysebureau Morphic har foretaget for Matematiklærerforeningen.

En af de matematiklærere, som utrætteligt har gjort opmærksom på problemerne ved matematik efter reformen, er Julian Bybeck Tosev.

Han har blandt andet været med til at tage initiativ til en underskriftindsamling for at ændre læreplanerne for matematik B og C på stx.

Julian Bybeck Tosev er meget tilfreds med rapporten.

“Det var helt befriende at høre dem fremlægge deres rapport, og det er min opfattelse, at alle kunne nikke genkendende til deres konklusioner.

Der var flere, der roste deres arbejde,” siger Julian Bybeck Tosev.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

​ n banal ting som at fortælle, når der E er noget, man ikke forstår, kan vidne om en tryg relation til læreren. Og netop denne relation er en af de måder, hvorpå man som lærer kan styrke elevers trivsel og begrænse det præstationspres, som nogle føler.

Det fortæller chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Kristine Hecksher og direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Jannie Moon Lindskov.

“Læreren har stor betydning for, om man har mod på at sige noget i undervisningen, fortæller mange elever. Det betyder meget, at man får etableret et trygt læringsrum, hvor eleverne tør begå fejl,” fortæller Kristine Hecksher, der var projektleder på EVA’s elevtrivselsrapport, som udkom tidligere i år.

Studieture skal være langt mere bæredygtige. Det mener flere elever og lærere, som i samarbejde med DSB og rejsebranchen har udviklede idéer til fremtidens studieture ved et såkaldt hackathon.

Tårnby Gymnasium er et af de seks gymnasier, som deltager i projektet.

Både lærere og elever er enige om, at den bæredygtige studietur er blevet yderst relevant. De unge har rejst klimadagsordenen, og politikerne har taget den til sig.

“For første gang meget længe lytter de voksne til de unge. Jeg tror, vi kan lave nogle bedre studieture med tog end med fly. Vi kan besøge flere steder på vejen, og vi kan lave et internationalt samarbejde, hvor vi rejser med andre klasser,” siger elev Sigurd Janniche Thomsen, som nævner, at turen i toget også er en del af studieturen og ikke bare transport.

De stille elever kan jo ikke bare sige noget mere.

Bodil-Marie Ellerup Gade Lærer og blogger Horsens Statsskole

STUDIETUR I KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer!

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt.

Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker.

Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste studietur!

Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

+45 3318 8338 gb@cphhostel.dk www.cphhostel.dk

PERSPEKTIV

s_26

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

s_27

Det kan være svært at finde tid til det tværfaglige samarbejde, nu hvor almen studieforberedelse er afskaffet.

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

Illustration_ Helle Scheffmann

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

ØJEBLIKKETe Et arbejdsliv består af en lang række øjeblikke. Nogle skiller sig ud. Vi husker dem, lærer af dem og ændrer måske kurs. Følg med i ­Gymnasieskolens nye serie.

s_28

Tekst_ Tina Ra smu s s en Foto_ Jac ob Niels en

Hun får hashrygerne til at føle noget igen En helt bestemt episode fik Susanne Vadsholt til at indse, hvad elever med et hashmisbrug har allermest brug for. Det ændrede hendes tilgang til jobbet som rusmiddelvejleder.

H

an var spinkel og havde et kønt ansigt. En sød dreng.

19 år. Gik i polo og striktrøje og kom fra et godt hjem. Men tøjet var ofte nusset, og han lugtede ikke som en, der gik i bad særlig tit. Hans fravær var højt, og ligegyldig hvad der skete i timerne, virkede han ligeglad.

Hun havde prikket til ham flere gange. Men det var først nu, han var trådt over dørtærsklen til hendes

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

kontor for at få hjælp. Nu sad han over for hende og fortalte ærligt om, hvordan hans hashmisbrug havde kvalt alle følelser. Han var hverken glad, ked af det eller vred. Ikke nysgerrig. Ikke noget som helst. Det eneste, han kunne føle, var en snert af tristhed over ikke at føle noget.

I dag husker hun stadig tydeligt, hvilket billede det var, han brugte om sit liv.

“Det er ligesom på en film, hvor man er på hospitalets intensivafdeling, og der ikke er nogen hjertefrekvens mere, men bare en flad linje og et langt biiip,” havde han sagt.

Hans ord ramte hende og bed sig fast.

“Det var det øjeblik, hvor det for alvor gik op for mig, hvad de her elever har brug for. Hans ’flatline-beskrivelse’ fik mig for alvor til at forstå, hvorfor man ikke kan svinge sig selv op til noget som helst, når man ryger femseks joints om dagen og er skæv,”

siger Susanne Vadsholt, der er lærer og rusmiddelvejleder på Gentofte HF.

“Jeg har styr på det” Hun henter krus med te på lærerværelset og byder indenfor på det lille kontor, hvor hun på fjerde år holder samtaler med de elever, der har et stofmisbrug og ønsker hjælp til at komme ud af det.

Inden var hun tutor og studievejleder. Her gik det op for hende, hvor mange af skolens elever der faktisk kæmper med en eller anden form for misbrug. For de fleste er hash det primære stof.

“Tidligere prøvede vi at få dem ud i kommunens behandlingstilbud, men det gik sjældent ret godt,” fortæller Susanne Vadsholt.

Hun opfordrede derfor ledelsen til, at skolen skulle have en rusmiddelvejleder, tilbød selv at påtage sig opgaven og fik et ja. Herefter gik hun i gang med et kursus hos f

Ø J E B L I K K E T _

s_29

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

O M S U S A N N E V A D S H O L T __

46 år

__

Cand.mag. i religion og idræt fra Aarhus Universitet

__

Lærer og rusmiddelvejleder på Gentofte HF

__

Har tidligere været tutor og studievejleder

s_30

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Stofrådgivningen i København og fortsatte på en diplomuddannelse i socialt arbejde med fokus på rusmiddelområdet.

“Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med at fastholde de unge. Jeg har nok lidt et socialarbejder-gen,” siger hun og smiler.

Det kan være svært at få øje på de unge, der har et misbrug. Susanne Vadsholt kigger blandt andet efter mørke rande under øjnene, dårlig hygiejne, højt fravær, humørsvingninger, og om de holder sig for sig selv.

Endnu sværere er det at få dem til at tale om det. Har hun mistanke til en elev, hun selv er lærer for, bruger hun ofte lidt tid på at få en nær relation,

inden hun trækker den pågældende elev til side og fortæller, hvad hun ser.

“Så siger jeg for eksempel: ‘Jeg har lagt mærke til, at dit fravær er steget, at du nogle gange falder helt ud i timerne, og at du ikke har været i bad i noget tid. Jeg tænker, at du ryger, og at du ryger mere, end godt er’. Er jeg helt sikker, spørger jeg direkte: ‘Hvor meget ryger du?’”

Eleverne benægter stort set aldrig. Et typisk svar er: “Ja, ja, jeg ryger en gang imellem, men jeg har styr på det”. Så går der som regel nogle måneder, og så står de på hendes kontor.

“Nogle gange har jeg måttet skubbe på et par gange mere eller fået en kollega til at gøre det. Det har en

Ø J E B L I K K E T _

effekt, at eleven flere gange føler sig set,” siger Susanne Vadsholt.

Taler en historie frem Når eleverne sidder over for hende på det lille kontor, oplever hun dem som meget ærlige. Hun forlanger svar på, hvad de tager, hvor meget, hvor ofte, hvor længe de har gjort det, og om de gør det alene eller sammen med andre.

I den videre snak prøver hun at få dem til at sætte ord på, hvad der betyder noget for dem. Hun tager udgangspunkt i nuet, hvorfor de er på skolen, hvad de har lavet før.

“Jeg hjælper dem med at få talt en historie frem om, hvem de egentlig er, ud over at de har et hashproblem.

Eller mere præcist hvem de var. Ved at sætte et spejl op foran dem kan jeg langsomt styrke deres ønske om at finde tilbage til den, de var – og gerne vil være igen,” fortæller Susanne Vadsholt.

”

Hvis ikke deres følelser vækkes til live igen, har de intet drive.

Det er meget individuelt, hvor tit hun mødes med dem. Er en elev klar til at stoppe sit misbrug her og nu, kan samtaler tre-fire gange om ugen i en periode være en god idé. Er det en elev, hvor der skal mere overtalelse til, er et møde en gang om ugen tit passende i starten, forklarer hun.

Det er også forskelligt, hvor lang tid det enkelte samtaleforløb varer.

“Jeg havde en elev forrige år, som jeg talte med i halvandet år. Han skar væsentligt ned på sit hashforbrug, men jeg fik ham ikke til at stoppe helt. Men han fik huen på og endda med en ret fin karakter.”

Brug for vidner Da hun mødte eleven med ‘flatline-beskrivelsen’, havde hun været rusmiddelvejleder i et års tid. Han lærte hende, at det ikke kun er samtalerne, der er vigtige, men at det er lige så vigtigt at holde øje med eleverne i selve undervisningen. At det, der sker i ‘samtalerummet’, kan bruges i undervisningen – og omvendt. For det er i undervisningen, man netop kan give dem noget af det, de mangler i deres liv.

“Når jeg havde ham til idræt, sørgede jeg for at sætte ham i den gruppe, hvor jeg vidste, at der ville blive lavet sjov og grinet. Og når vi snakkede sammen næste gang, sagde jeg: ‘Hold kæft, hvor var det sjovt, da vi spillede basket forleden, og du scorede på den der umulige chance’.”

Elever med et stort hashmisbrug har brug for vidner til det, de oplever, forklarer Susanne Vadsholt.

“De skal mindes om de små glimt, hvor de er opslugt af noget og begynder at føle noget. Tit husker de dem ikke selv. Man forstærker dem, når man taler om dem. Hvis ikke deres

følelser vækkes til live igen, har de intet drive og kan ikke ønske sig noget andet.”

Den tilgang har hun holdt fast i.

Når det er elever, hun ikke selv underviser, beder hun kolleger om at holde øje med dem og forklarer, hvad det vil være godt, at de siger eller gør.

Succes er ikke én ting Ifølge Susanne Vadsholt viser undersøgelser, at stofmisbrug er et generelt problem blandt unge i Danmark.

Desuden har en undersøgelse vist, at studievejledere på de gymnasiale uddannelser vurderer, at hash er en medvirkende årsag i halvdelen af alle frafald.

Det stemmer godt overens med hendes eget indtryk. I starten troede hun, at hun kunne “redde dem alle sammen“. Med årene har hun indset, at succes kan være mange ting, og at man er nødt til at gradbøje begrebet, når man arbejder med unge, der har et misbrug.

“Jeg tror på, at indsatsen gør en forskel. For os som skole er det en succes, når vi forhindrer frafald. At de får huen på og får så godt et gennemsnit som muligt. Også selvom de ikke er kommet helt ud af deres misbrug,” siger Susanne Vadsholt og fortsætter: “Måske virker prikket hverken første, anden eller tredje gang. Men når den næste prikker, så lykkes det måske. Det er min tilgang.”

‘Flatline-eleven’ er en af dem, hun ikke nåede i mål med. Han begyndte at udeblive fra deres samtaler, hans fravær voksede, og han blev smidt ud af skolen. Hun ved dog, at han sidenhen har gennemført hf.

Men de gode eksempler, hvor elever kommer helt ud af deres misbrug, er der heldigvis også. Hun nævner en 19-årig fyr, som hun gennem 2.hf havde fulgt tæt og hjulpet med at lægge hashen på hylden, og som blev student i juni.

Til en af hans sidste eksamener gav hun ham et brev. Her beskrev hun den udvikling, hun havde set ham gå igennem.

“Til translokationen kom forældrene hen til mig. Han havde vist dem brevet, og de var meget berørte.

Den slags oplevelser betyder det hele,” siger Susanne Vadsholt. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_31

EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

e

e Tekst_ Malene Romme-Mølby

Skoler overholder ikke regler:

Nye lærere må klare sig uden pædagogikum s_32

Lærerne rammes af, at skoler bryder reglerne om pædagogikum. Det er ikke rimeligt, mener gymnasielærernes formand.

Han efterlyser, at ministeriet én gang for alle får gjort op med tendensen.

P

aragraffen har stået mange år i Bekendtgørelsen for pædagogikum, alligevel efterlever de færreste skoler den. I stedet lader de deres nye fastansatte lærere begynde med at undervise uden at komme i pædagogikum. I år kom kun 16 procent af nye fastansatte stx-lærere i pædagogikum i det første år. Endnu værre stod det til for hhx- og htx-lærerne, hvor kun syv procent af de nye fastansatte lærere kom i pædagogikum det første år. På VUC fik kun 11 procent af de nye fastansatte lærere mulighed for at starte lærergerningen med pædagogikum. Det viser en undersøgelse, der er lavet af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Tallene vækker harme hos GL “Det er alt, alt for ringe. Der kan ikke være nogen rimelig forklaring på, at så få er ansat efter de gældende regler,” siger formanden for GL, Tomas Kepler.

Man lader de nyuddannede lærere i stikken, hvis de ikke får pæda­ G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

gogikum, når de tager hul på deres lærerliv, påpeger han.

“Det er vigtigt at få undervisningskompetencerne på plads fra starten.

Det betyder, at man skal leve op til kravene både for de pædagogiske og de faglige kompetencer. Den pædagogiske ballast er meget vigtig for en nyuddannet lærer,” understreger Tomas Kepler.

”

Det er ikke rimeligt at sætte hensynet til skolerne foran hensynet til den enkelte lærer.

Tomas Kepler Formand GL

Lærerne bliver også mere sårbare, hvis ikke de får pædagogikum fra starten, mener gymnasielærernes formand.

“I en tid, hvor branchen er usikker, er det mere afgørende end nogensinde at få det pædagogikumstempel, som man har krav på, for så står man bedst muligt, hvis man pludselig mister arbejdet,” siger Tomas Kepler.

“Tingene skal hænge sammen” Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er enig i, at det ikke er godt nok.

“Men der er indbygget et paradoks i hele konstruktionen, for når man som skole slår en stilling op, så er det jo, fordi man mangler en lærer til at undervise i det pågældende fag. Derfor kan det nogle gange være nemmere at aftale, at hvis læreren tager timerne i år, så kommer vedkommende i pædagogikum til næste år,” forklarer Birgitte Vedersø og indskyder: “Jeg ved godt, at det ikke er hensigten med ordningen, og at det bestemt ikke er hensigtsmæssigt for lærerne, men indimellem er det det, der er virkeligheden, når skolerne skal have tingene til at hænge sammen.”

Pædagogikum er tilrettelagt som et forløb, der varer et år med arbejde på fuld tid. De tre elementer i pædagogikum – praktisk pædagogikum med vejledere, egen undervisning og teoretisk pædagogikum – er hver sat til en tredjedel af den nye lærers arbejdstid. GL anbefaler, at skolen sætter en vikar på pædagogikumkandidatens hold i de undervisningstimer, hvor kandidaten er på kursus.

Men situationen på skolerne er presset på grund af nedskæringerne, som mange steder har betydet afskedigelser af lærere, påpeger Birgitte Vedersø.

“Ofte har man brug for den nye lærer nu og her, derfor kan man ikke bare sende den pågældende lærer i pædagogikum og så ansætte en årsvikar til at tage de timer, hvor den fastansatte lærer er i pædagogikum,” siger hun.

Den forklaring godtager Tomas Kepler ikke.

“Det er måske praktisk for skolerne, men det er ikke rimeligt at sætte hensynet til skolerne foran hensynet til den enkelte lærer,” siger han.

GL-formand: Ryd nu op!

GL har i flere år haft fokus på problemerne og lavet flere indsatser for at sikre lærerkompetencerne. Tomas

Kepler efterlyser, at Børne- og Undervisningsministeriet reagerer på tendensen, der efterhånden har fundet sted i en del år.

“Vi har en forventning om, at ministeriet får ryddet op i tingene, således at det ikke er vores kolleger, der betaler for, at reglerne ikke bliver fulgt.”

Han tilføjer: “Og hvis det handler om, at skoler ikke kan efterleve lovgivningen, fordi økonomien er så presset, så er det jo ikke kun Børne- og Undervisningsministeriet, der skal ind over, så er det også Finansministeriet, der sidder med løsningen.”

Rektorernes formand mener, at situationen er svær at ændre.

“Så længe skolerne er så pressede, har jeg svært ved at se, at det bliver meget anderledes. Jeg tror, der er behov for, at parterne, det vil sige ministerium, lærere og rektorer, får en snak om, hvordan vi kan løse det. For det er da meget utilfredsstillende,” siger Birgitte Vedersø.

GL’s formand deltager gerne i dialogen.

“Men vi kommer ikke til at acceptere en løsning, hvor de her tal ikke bliver ændret radikalt og hurtigt,” understreger Tomas Kepler.

”

Så længe skolerne er så pressede, har jeg svært ved at se, at det bliver meget anderledes.

Birgitte Vedersø Formand Danske Gymnasier

P Æ D A G O G I K U M

Herunder kan du se, hvor mange procent af de nye fastansatte lærere der kom i pædagogikum det første år.

16 % af stx-lærerne

7%

af hhx- og htx-lærerne

11 %

af VUC-lærerne

Kilde: Beskæftigelsesundersøgelsen, Gymnasieskolernes Lærerforening.

B E S K Æ F T I G E L S E S ­ U N D E R S Ø G E L S E N

Hvert år melder gymnasiernes tillidsrepræsentanter tal på beskæftigede lærere ind til GL, der samler dem i den såkaldte beskæftigelsesundersøgelse.

Undersøgelsen indeholder blandt andet tal på, hvor mange lærere der er fastansatte, midlertidigt ansatte, på orlov og i pædagogikum.

D E T

S I G E R

R E G L E R N E

Ifølge Bekendtgørelsen for pædago-

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet, der skal holde opsyn med, at skolerne overholder reglerne. I starten af året varslede styrelsen, at den i 2019 ville lave et tematisk tilsyn med fokus på lærerkompetencer. Hverken Birgitte Vedersø eller Tomas Kepler har sidenhen hørt mere til det tiltag. Gymnasieskolen ville gerne have spurgt STUK, hvordan tilsynet går, men hverken STUK eller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ønsket at udtale sig. •

gikum skal lærere, som ansættes i en fast stilling, gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen.

Pædagogikum kan i særlige tilfælde udsættes, men kun som følge af et samlet lavt timetal på institutionen i kandidatens fag, kandidatens sygdom, barsel eller orlov eller hvis det ikke har været muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen, når kandidaten er i pædagogikum.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_33

KORT

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Statsrevisorer kritiserer to ministerier s_34

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fører ikke godt nok tilsyn med skolernes gældsætning. Kritikken kommer fra Rigsrevisionen, der blandt andet nævner VUC Syd som et eksempel, hvor ministeriernes principper for tilsyn ikke var tilstrækkelige.

Børne- og undervisningsministeren tager kritikken til sig: “Skoler skal fokusere deres energi på at uddanne elever – ikke på komplicerede låneprodukter. Derfor tager regeringen initiativ til at skærpe reguleringen. Vi vil afdække, hvilke tiltag vi kan tage for at begrænse for eksempel anvendelse af finansielle instrumenter og optagelse af lån i udenlandsk valuta. Det skal selvsagt ske på et grundigt forberedt grundlag, som også skal belyse, om forskelle på store og små institutioner i uddannelsessektoren kan begrunde forskelligartet regulering,” siger børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Debatindlæg: På vej mod enhedsgymnasiet?

Er der tale om institutionsimperialisme, elevaltruisme eller et ønske om ligestilling, når Danske Gymnasier drømmer om at udbyde erhvervsgymnasiale uddannelser?

Jeg kan godt forstå, at man hos Danske Gymnasier ønsker at kunne udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser. Vi har klare profiler, som tiltrækker de unge. Vi har dog også en uddannelseskultur, som ikke bare skabes ved for eksempel at oprette naturvidenskabelige studieretninger og hyre et par ingeniører til at køre teknikfag. Vi skal ikke være en studieretning på stx. Eksempler, hvor man i samarbejde med erhvervsskoler har fået lov til at udbyde htx på et eksisterende stx-gymnasium, skræmmer.

Danske Gymnasiers strategi og erhvervsskoleledernes reaktion udstiller måske mest af alt den konkurrencementalitet, som følger med selvejemodellen og taxameterstrukturen. Når Danske Gymnasier for eksempel skriver om ‘samlæsning af fag og flere gymnasiale uddannelser på samme institution’, minder det unægteligt om argumenterne, som vi møder for fusioner på erhvervsskoleområdet, nemlig effektivisering og stordriftsfordele, og som jeg har svært ved at se gode belæg for.

Læs hele debatindlægget af ­l ærer ­Anne Sophie Huus P ­ edersen, ­Tradium Teknisk Gymnasium, på gymnasieskolen.dk.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

GL-formand om tidsgrænse på VUC: “Man rammer de mest sårbare i uddannelses­ systemet” Det er forkasteligt. Så hård er meldingen fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, fordi et politisk flertal ønsker at indføre en øvre grænse for, hvor længe en kursist kan tage forløb på hf-enkeltfag og almen voksenuddannelse (avu) på fuld tid.

“Det er helt grundlæggende en rigtig dårlig idé. Hf-enkeltfag er jo et tilbud, som giver en helt særlig gruppe af kursister mulighed for at sammenstykke en uddannelse med en meget høj grad af fleksibilitet,” siger Tomas Kepler.

“Det er, som om nogle politikere har set sig sure på VUC. De er ikke klar over, hvilke vellykkede uddannelsesforløb de står for.”

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

GIV DINE ELEVER ET INDBLIK I DEN KREATIVE IT-VERDEN IT-Universitetet tilbyder undervisningspakken Coding Classes, hvor to studerende fra IT-Universitetet underviser i 1 ½ time for at give eleverne et indblik i programmering og it. Med en kombination af oplæg og konkrete øvelser lærer eleverne at programmere deres egen hjemmeside.

Der er fokus på at give eleverne en større forståelse af, hvad programmering er, hvilke værktøjer man arbejder med, og hvad it kan bruges til. Formålet er at vise

eleverne, at IT er skabende, kreativt og udfordrende, uanset om man er humanist eller naturvidenskabelig.

Coding Classes er et gratis tilbud for alle gymnasier og klassetrin, og undervisningen foregår på IT-Universitetet i København. For gymnasier der ligger i hovedstadsområdet, kan undervisningen også foregå på jeres skole.

Du kan tilmelde dine klasser allerede nu.

Læs mere på ITU.DK/CC

s_36

Aiko Sho Nielsen og Annemette Bach Hansen har skåret en sild op. De underviser til hverdag i biologi og naturgeografi på Albertslund Gymnasium. I dag er de på efteruddannelseskursus. Temaet er plastikforurening i verdenshavene. De skal undersøge, om silden indeholder mikroplastik. “Det, I kan se her, er rognen, og her er der noget tarm,” siger cand.scient. i havbiologi Julie Larsen (th), der underviser på kurset.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

N E X T

S U K K E R T O P P E N

G Y M N A S I U M

s_37

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

e

Tekst_ Tina Ra smu s s en Foto_ Jac ob Niels en Sted_ NEXT Sukker t opp en Gymna sium Dato_ 28. oktober 2019

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

Alle lærerne på kurset finder plastik i deres sild. “Typisk finder man to til seks plastikfibre i en sild,” fortæller Julie Larsen. Inden forsøget har hun givet lærerne en masse baggrundsviden om plastik og de konsekvenser, det Anne Lauridsen, der er kemilærer på Gefion Gymnasium,

har for miljøet, når det havner i havet.

har sammen med sin makker fisket en lille fiber op fra

Det anslås, at der globalt bliver udledt

petriskålen. Da de sætter ild til den, krøller den helt

omkring otte millioner tons plastik i

sammen. Det er bevis på, at det er plastik.

havet hvert år.

s_38

Maven og tarmen skal tages ud af sildene, klippes i mindre stykker og skylles igennem med vand. Lærerne bruger blandt andet en kolbe med vakuumfunktion, en elektrisk pumpe og filtreringspapir. Til sidst skal papiret op i en petriskål, og så undersøger de prøven ved hjælp en en lup.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

H V E R D A G _

“Jeg kan se nogle sorte prikker. Er det plastikfibre, eller har vi fået noget fiskeskæl med?” spørger Marie Brøndum, der underviser i biologi og bioteknologi på Rysensteen Gymnasium. Hun er begejstret for kurset, som GL-E står bag.

“Det er et aktuelt emne, som interesserer eleverne, og det er rart med en praktisk øvelse, der er lige til at bruge,” siger hun.

s_39

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_40

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

U D S Y N _

e Tekst_ Lea Schønemann Karlsen

Foto_ Ulrik Jantzen

Læsning skaber et særligt rum – og det skal plejes Det er værdifuldt at fordybe sig i skønlitteratur, siger læse- og fordybelsesforsker Kristiane Hauer. Gymnasielærerne skal hjælpe eleverne med at forstå, at læsning handler om andet end at kunne analysere og fortolke en tekst, mener hun.

D

er var engang en lyshåret pige, der elskede at forsvinde ind i en verden væk fra sin egen. Hun sad tit i sengen på sit værelse, men i hovedet var hun langt væk i en ny og forunderlig verden.

En verden, hun fandt gennem ordene i en bog. Særligt historien om den nysgerrige Alice, der faldt gennem et kaninhul og havnede i et eventyrland med en gal hattemager, en Hjerter Dronning og en meget, meget travl kanin, havde hun et helt særligt forhold til. Pigen hed Kristiane Hauer.

I dag er hun voksen, men kærligheden til bøgerne er den samme. Interessen er blevet til en levevej, for i dag forsker hun i læsning og fordybelse ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Ligesom Alice er Kristiane Hauer nysgerrig. Nysgerrig på de verdener, som hun møder i bøgerne, og på, hvad der sker i vores bevidsthed, når vi læser.

“Man kommer ind i en anden verden gennem sproget. Man har sig selv med, men man møder også noget andet og nyt, og det gør man i et mentalt indre rum,” siger hun og uddyber: “Når man læser en tekst, danner man en række indre billeder. Som glimt eller fornemmelser af en anden verden. Nogle oplever det nærmest som en lille film, og man trækker på sin egen erfaring for at danne billederne.”

Derfor lægger man mærke til forskellige ting og forstår historien og personernes handlinger forskelligt, alt efter hvad man selv har med i sin bagage, forklarer Kristiane Hauer.

Man sætter selv tempoet, når ens øjne glider ned over siderne, og det giver bedre mulighed for at nå dybere ind i teksten end i de visuelle medier, hvor tempoet er sat for en.

”

Man bliver nødt til at arbejde med fordybet læsning som en del af skoledagen.

“I bøger er der en åbenhed, fordi man selv skal være meddigtende og arbejde for, at tekstens univers folder sig ud. Det foregår samtidig i ens eget mentale indre rum. Det, synes f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_41

s_42

Man kan også opnå fordybelse ved at læse andet end skønlitteratur. Det handler om selve læsesituationen, og at man lever sig ind i det, man læser, siger læseforsker Kristiane Hauer.

jeg, er meget fascinerende, og der kan læsningen noget helt særligt.”

Læsning er et rum, hvor man kan reflektere og få udvidet sin horisont i forhold til andres følelser eller levemåde. Man kan også få følelsen af at blive forstået, hvis nogen i teksten har det på samme måde som en selv, forklarer Kristiane Hauer.

“Man kan godt tænke, at det kan være en ensom aktivitet at læse, men der kan også være en følelse af et møde. Det kan måske endda føles mere dybt, end når man møder mennesker i al almindelighed,” siger hun.

Få unge læser I sin forskning er Kristiane Hauer optaget af den individuelle læsers møde med teksten, men også af, hvordan G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

man får en læsning, hvor man fordyber sig. Hun har kigget på 8. klasses-elevers læsning af romaner.

Netop fordybelsen er interessant, fordi det er noget, som flere stræber efter i en tid, hvor der ikke er meget ro, og hvor blandt andet brugen af sociale medier går ud over vores koncentrationsevne, fortæller hun.

Ifølge et udtræk fra Danmarks Statistik, som DR lavede tidligere i år, er det kun otte procent af de 16-19-årige, der læser dagligt eller næsten dagligt. Kristiane Hauer påpeger dog, at læsning kan være svært at måle. I sine undersøgelser af elever fra 8. klasse sagde en elev eksempelvis, at vedkommende læste undertekster og derfor læste hver dag. Men det er ikke fordybet læsning, understreger læseforskeren.

Kristiane Hauer synes, at det er bekymrende, at få unge læser i deres fritid, men samtidig kan hun godt forstå de gymnasieelever, der siger, at det er svært for dem at finde tid til at læse, når de samtidig har et skoleliv med mange lektier.

O M K R I S T I A N E H A U E R __

Cand.mag. i kunsthistorie og dansk fra Københavns Universitet.

__

Forsker i læsning og fordybelse ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

__

Er i gang med ph.d.-projekt, hvor hun undersøger 8. klasses-elevers romanlæsning, og hvorvidt det styrker deres dybdelæsning.

__

Har tidligere undervist i dansk og billedkunst på hf, VUC og læreruddannelsen.

__

Er forfatter og har senest udgivet romanen Kattefugl i 2019.

U D S Y N _

“Men hvis man ikke læser længere sammenhængende tekster særlig tit, bliver det sværere at læse den slags tekster. Så oplever man typisk en større modstand og føler i mindre grad, at det er noget, man slapper af med. Det er mit indtryk, at YouTube og serier ofte erstatter det rum for afslapning, og så bliver læsning noget, man skal tage sig sammen til.”

For at undgå, at læsningen bliver en sur tjans, er man nødt til at pleje den, påpeger hun.

“Hvis vi fortsat vil have en kultur, hvor læsning er noget levende, som vi vælger til, ligesom vi gør med tv-serier, film og teatret, skal læsningen plejes og have plads.”

Derfor er hun meget begejstret for, at nogle gymnasier har indført ’lystlæsning’. Her sættes der tid af i skoletiden til, at eleverne læser i en bog, de selv har haft med. Kristiane Hauer har hjulpet nogle af gymnasierne med at tilrettelægge det.

“Nutidens ungdomsliv er ofte tæt pakket med aktiviteter, så jeg tror, at man bliver nødt til at arbejde med fordybet læsning som en del af skoledagen. Lystlæsning kan træne eleverne, og så er det måske lettere for dem at fortsætte, når de kommer hjem.”

Et af argumenterne bag lystlæsning er, at fordybelsesevnen trænes, og evnen til at fordybe sig kan eleverne bruge i alle fag, fortæller Kristiane Hauer.

Vent med analyse og fortolkning Kristiane Hauer anbefaler, at man som dansklærer giver plads til at tale om elevernes individuelle læseoplevelser af de tekster, de læser i undervisningen. I stedet for at gå direkte i gang med analyse og fortolkning kan man starte med at tale om elevernes læseoplevelse.

Var det svært at koncentrere sig under læsningen? Lagde eleverne mærke til bestemte steder, hvor de blev uopmærksomme, og hvad mon det skyldtes?

“Eleverne bliver mere bevidste om deres egen koncentration, og man får talt om, at meningen med at læse en roman er mere end at kunne analysere og fortolke den. Meningen er også, at man får en fordybet læseoplevelse,

Meningen med at læse en roman er mere end at kunne analysere og fortolke den. s_43

hvor man kan opnå det, der er værdifuldt ved at læse,” siger Kristiane Hauer og tilføjer: “Der er noget særligt ved, at man sidder med en bog, og der bliver skabt en indre verden i mødet mellem tekst og læser. Det er en helt særlig situation, som ikke er den samme, hvis man sidder og ser en YouTube-video.”

Af den grund anbefaler Kristiane Hauer også, at man læser i fysiske bøger, hvis man har svært ved at fordybe sig. E-bøger eller tekster på en skærm åbner op for flere fristelser.

“På en tablet eller en computerskærm er teksten ikke et lukket rum.

Man kan lettere skifte den ud med noget andet, og så bliver det sværere at gå helt ind i teksten,” forklarer hun.

Ifølge Kristiane Hauer viser forskning desuden, at læsning også bidrager til et bedre ordforråd.

“Når man bliver præsenteret for et rigt sprog, bliver man også selv bedre til at sætte ord på sine tanker,” fortæller hun.

De elever, der fortsætter på en videregående uddannelse, når de har fået studenterhuen på, får brug for at kunne fordybe sig og læse længere tekster. Derfor er det godt at træne i gymnasiet, påpeger hun.

Vil man styrke sine elevers læsekompetence, anbefaler Kristiane Hauer, at man taler med sine elever om bøger og læsning. Man kan spørge, hvad de læser, og hvorfor netop den bog er spændende. Og så skal man dele ud af sine egne gode læseoplevelser, mener hun.

“Har man læst en spændende artikel i National Geographic eller Weekendavisen, så fortæl eleverne om det, så de forstår, at læsning giver noget værdifuldt. Som gymnasielærer er man rollemodel, og engagement og begejstring smitter.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

Highlight Overstregning i iBøger® Kære underviser Siden den første iBog® blev lanceret for snart 10 år siden, er dens funktionaliteter løbende blevet forbedret, og nye muligheder er kommet til i samarbejde med brugerne.

De første iBøger® udkom i foråret 2010 til fagene dansk, matematik og psykologi. I dag er der mere end 400 didaktiserede iBøger® i et iBibliotek®, der dækker alle fag i gymnasiet.

En væsentlig styrke ved iBøger® er fortsat, at de er dynamiske og løbende opdateres, så stoffet er relevant og aktuelt.

Alle elever og undervisere kan i dag søge på tværs af deres iBøger®.

Undervisere kan bygge deres egne læringsforløb med materiale fra iBøger® eller tage udgangspunkt i grydeklare undervisningsforløb - såkaldte iForløb.

Video, lyd og interaktive opgaver giver mulighed for at variere undervisningen og tilgodese forskellige læringsstile.

Med det indbyggede oplæsningsværktøj kan elever få teksten læst op, og forskellige tekstvisninger forstørrer teksten og får den til at træde tydeligere frem.

De fleste iBøger® rummer ordforklaringer, som hjælper til at lære nye ord og fagudtryk.

Det er muligt at gemme egne noter i tilknytning til indholdet i iBøger®. Noterne kan bruges til at huske og uddybe stoffet eller til at besvare opgaver.

Med den nye highlight-funktion kan du og dine elever farvemarkere tekster, som vi kender det fra den traditionelle overstregningstusch. Du kan vælge mellem flere farver.

Vi hører som altid gerne fra dig, hvis du har forslag til forbedringer.

Tak for samarbejdet.

Med venlig hilsen Systime

Systime.dk

|

Sonnesgade 11

|

DK-8000 Aarhus C

|

Tlf. 70121100

|

systime@systime.dk

Highlight afsnit, og skriv kommentarer

Nu kan du highlighte ord og afsnit, som er vigtige for dig, og skrive kommentarer til dem.

Highlight understøtter aktiv læsning, og lader dig gøre iBogen til din egen, så du nemt kan vende tilbage til en given pointe.

Aktivér highlight

KRONIK Tekst_ Søren Højberg Lindegård

e

Fra piano til bærbar At arbejde med kor i gymnasieskolen kan være tidskrævende og udfordrende. Digitaliseringen kan på visse områder give gevinster, skriver kronikøren, der præsenterer fordele og ulemper ved at bruge den bærbare computer som indstuderingsværktøj i korsammenhæng. s_46

S Ø R E N H Ø J B E R G L I N D E G Å R D _ __

Cand.mag. fra Aarhus Universitet i 2015 med musik som hovedfag og engelsk som sidefag.

__

Musik- og engelsklærer ved HF & VUC NORD i Aalborg siden 2015.

D

igitaliseringen vinder i stadig større omfang indpas i mange aspekter af gymnasieskolelivet, både for elever og lærere. Vi underviser vores elever i et vist omfang gennem digitale platforme, og mange af vi lærere benytter selv digitale virkemidler i vores daglige forberedelse. Med andre ord er den bærbare computer på ingen måde et særsyn hverken i eller uden for undervisningen. Denne udvikling har efterhånden stået på et stykke tid.

Det er denne artikels formål at italesætte et aspekt af den praktiske musikundervisning i gymnasieskolen, hvor den bærbare computer (også) kan implementeres som et særdeles nyttigt arbejdsredskab: indstudering af korsatser.

Fra node til klaverrulle Traditionelt set har det primære arbejdsværktøj i forbindelse med kor været klaveret. Det er der naturligvis masser af gode grunde til, men som korleder kan man, set fra min synsvinkel, let komme til at føle sig bundet til klaveret. Det er ganske givet G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

også derfor, at mange større korværker indstuderes med en pianist som korlederens assistent. Medmindre man, som på nogle gymnasier, arbejder med to-lærer-ordning i musik, er man altså som underviser nødsaget til at agere både korleder og pianist.

Det spændende er dog, at der findes programmer til rådighed for os, som i princippet kan omdanne computeren til en slags ‘digital akkompagnatør’; navnlig såkaldte DAW-programmer (Digital Audio Workstations). Disse programmer kender vi måske under navne som Logic, Cubase, Ableton, Pro Tools eller de mere brugervenlige og gymnasieegnede GarageBand (kun på Mac) og Reaper. De førstnævnte programmer benyttes i vid udstrækning i producerkredse og er også forholdsvis komplicerede at lære at bruge (Logic er måske en undtagelse her), hvorimod sidstnævnte programmer er ganske glimrende ‘begynder-DAW’er’. Hvad alle disse, foruden muligheden for at optage og redigere lyd, har tilfælles, er, at de kommer med en række ‘virtual instruments’, altså virtuelle instrumenter, som

K R O N I K _

man forholdsvis let kan få til at opføre sig, som man gerne vil have dem til – det kunne jo for eksempel være et klaver.

”

Medmindre man, som på nogle gymnasier, arbejder med tolærer-ordning i musik, er man som underviser nødsaget til at agere både korleder og pianist. Ønsker man at bruge sin bærbare computer som akkompagnatør, når man indstuderer korsatser, kræver det i første omgang, at man sætter sig ned og ‘oversætter’ sin korsats fra node til ‘klaverrulle’. Når man arbejder med virtuelle instrumenter i de fleste DAW’er, indtaster man, hvilke toner der skal spilles hvornår (og hvor kraftigt) i et ‘klaverrulle’-system. Dette ligner i princippet et

anslagsskema, hvor musikkens rytme læses vandret, og tonehøjde læses lodret, og ofte med et synligt lodret klaviatur i venstre side af skærmen.

Har man først transskriberet sin korsats fra node til klaverrulle i sin foretrukne DAW, er man klar til at drage nytte af fordelene ved at have den bærbare som assistent ved korindstudering. Kortfattet kan disse fordele puttes under to overskrifter, som følger nedenfor. For nuanceringens skyld opridses også to ulemper ved brugen af bærbar til korindstudering.

Fordel 1: Stemmer læres hurtigere Dette aspekt henvender sig i første omgang til korlederen, men i den forlængelse også til koristerne. Ligesom når man som korleder har en pianist til hjælp, har man med den bærbare som hjælper større frihed til at fokusere målrettet for eksempel på intonation og på at lære melodier rigtigt hurtigere. Har man eksempelvis behov for kun at høre sopranens stemme, så muter man kort og godt de andre stemmer og ‘looper’ den sektion

af satsen, man ønsker at indstudere.

Har man først indtastet en korsats i sin foretrukne DAW, er det så let som en leg at indstudere stemmegrupper sammen, hver for sig og i forskellige kombinationer ganske uden at skulle fokusere på både at lytte grundigt efter, hvad koret laver, og på at spille korrekt på klaveret.

Da de enkelte korstemmer indtastes som separate stemmer, kan man i øvrigt justere volumenen på de enkelte stemmer, så man i akkompagnementet giver hørbar plads til for eksempel sopran og bas, mens alt og tenor kan skrues ned, så de stadig kan høres, men ikke lige så kraftigt som de andre stemmer. Dette gør, at de to stemmegrupper, der ikke er i fokus, fortsat kan lytte til deres egen stemme, mens der fokuseres på de andre stemmegrupper. Et resultat heraf kan være, at selv de stemmegrupper, der ikke er i fokus, lærer deres stemmer hurtigere. Som med al anden stilladsering kan man så stille og roligt undlade at bruge computeren, så koret synger a cappella, og fokus kan skifte fra indstudering til musikalsk udtryk.

Fordel 2: Man sparer tid I disse tider føler mange gymnasielærere sig tidspresset, hvis undervisningen skal have den ønskede kvalitet, samtidig med at pensum overholdes. Det gælder sandsynligvis også for mange musiklærere. Men ved at bruge den bærbare som indstuderingsredskab, som omtalt ovenfor, vil jeg påstå, at det er muligt at yde undervisning af høj kvalitet og samtidig spare tid på forberedelse.

Hvis man forestiller sig, at man vil forberede sig på at indstudere en firstemmig korsats, ville man under f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_47

s_48

Har man i forvejen svært ved at benytte it, vil det formentlig føles som en lige dele uover­kommelig og unød­vendig udfordring. normale omstændigheder skulle gøre sig tanker om, hvordan indstuderingen bedst giver de ønskede resultater, hvilket musikalsk udtryk man gerne vil ende med, hvad der praktisk er muligt for det kor, man vil indstudere satsen med – og samtidig skal man så også lige sikre sig, at man kan støtte de enkelte stemmegrupper, enkeltvis, sammen og i forskellige kombinationer. Det vil givetvis kræve, at man kender sin korsats meget grundigt, og at man er i stand til praktisk at kunne bruge klaveret som hjælpemiddel til ovenstående. For ferme pianister er dette måske ikke noget større problem, men alt andet lige er det antageligt en tidskrævende proces for nogle.

Bruger man derimod den bærbare som hjælper, skal man naturligvis bruge tid og energi på at få skrevet satsen ind i en DAW – men så er G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

det rent akkompagnatør-praktiske arbejde også dækket derfra. Med andre ord kan man sige, at man gennem arbejdet med at indskrive sin korsats i sin foretrukne DAW kommer til at kende sit stof indgående, men at man kan springe det klavertekniske arbejde over og lade computeren gøre den del for sig i stedet. Og så er der lige den væsentlige, langsigtede tidsbesparelse, der ligger i, at man, når man først har indskrevet sin korsats i en DAW, ikke behøver at gøre dette igen, næste gang man ønsker at arbejde med korsatsen.

Ulempe 1: Svært for it-novicer It bruges som nævnt til mangt og meget i gymnasieskolen, og det er langtfra alle, der er lige begejstrede for denne tendens. Har man i forvejen svært ved at benytte it, vil det formentlig føles som en lige dele

uoverkommelig og unødvendig udfordring at sætte sig ind i, hvordan computeren sættes til et PA-system, hvordan en DAW fungerer, og hvordan man i det hele taget får sådan en til at bøje sig for sin vilje. Har man det sådan, er det klart, at klaveret må synes som det bedste værktøj til indstudering.

Ulempe 2: Mindre organisk proces Lad det være sagt med det samme: Computeren fungerer ikke godt som indstuderingsredskab til alle korsatser. Satser, som kræver en større eller mindre grad af tempo rubato (man kunne jo nævne Wilhelm Peterson-Bergers Stemning som eksempel), vil hurtigt kunne komme til at føles mekaniske og miste deres charme under indstuderingsprocessen, hvis ikke man tillader en vis grad af bøjelighed i tempoet.

”

Om man som lærer vil få gavn af at inkludere den bærbare computer (endnu) mere i musik­ undervisningen, afhænger af, om man reagerer på tanken om samme med et hvorfor eller et hvorfor ikke?

Det samme vil gælde, hvis man generelt foretrækker at indstudere mere ‘organisk’ og altså ønsker at kunne indøve musikalsk udtryk og rytmisk fleksibilitet, samtidig med at koret øver de enkelte stemmer. Denne organiske og flydende fornemmelse i arbejdet med indstudering er trods alt noget mere ligetil at udføre på klaveret frem for computeren, hvor man altså kan være nødsaget til at først at lære de enkelte stemmer for derefter at indarbejde musikalsk udtryk, som for eksempel tempo rubato.

Konklusion At benytte den bærbare computer som undervisningsredskab er der langtfra noget nyt i. Men der er

K R O N I K _

områder, som for eksempel indstudering af korsatser i musikundervisningen, hvor kan drage nytte af den bærbare computers potentialer.

Er man villig til at afsætte tid og energi til at lære en DAW at kende og at indskrive sin korsats i samme, har man mulighed for: - at lære sin korsats grundigt at kende gennem transskribering fra node til ‘klaverrulle’ - at øge lydhørheden og have fleksibiliteten til at støtte op om stemmegrupperne, der hvor de står, da man ikke længere er bundet til klaveret - at have en utrættelig og i princippet ufejlbarlig akkompagnatør - at spare tid på teknisk forberedelse, så man kan koncentrere sig om andre ting i arbejdet med en korsats, hvilket potentielt fremmer udbyttet af arbejdet.

Vil man for alvor drage nytte af den bærbare computer som indstuderingsredskab, kræver det til gengæld

også, at man har et vis it-kundskabsniveau, og at man synes, at fordelene ved metoden vejer tungere end computerens begrænsninger, for eksempel i forhold til fleksibilitet i tempo.

”

Ligesom når man som korleder har en pianist til hjælp, har man med den bærbare som hjælper større frihed til at fokusere målrettet på intonation og på at lære melodier hurtigere.

Perspektiv: Kreative muligheder Er man først som lærer blevet dus med – og bidt af – arbejdet med en DAW som hjælperedskab

i musikundervisningen, er der masser af muligheder for kreativ udfoldelse. I min egen praksis laver jeg for eksempel små, alternative arrangementer af helt almindelige sange fra sangbogen med større indlevelse og sangglæde som resultat.

Dette koncept kunne sagtens tænkes udvidet. Man kunne jo lave to forskellige versioner af den samme sangbogssang og herigennem invitere til en praksisnær diskussion af sound, genrekonventioner og effekten af disse. Man kunne også sagtens forestille sig, at man ved hjælp af sin foretrukne DAW kan lave lytteeksempler til eleverne til hjælp i sammenspilssituationer. Mulighederne er mange.

Om man som lærer vil få gavn af at inkludere den bærbare computer (endnu) mere i musikundervisningen, vil afhænge af, om man reagerer på tanken om samme med et hvorfor eller et hvorfor ikke? •

s_49

Kaj Munks oprørende drama om tro og mirakler

Ungdomsbilletter

SCALA FRA 13. FEB

65 kr.

Se undervisningsmateriale og andre tilbud på aarhusteater.dk

OBS! 17. februar: Kursus for gymnasielærere med oplæg ved Per Stig Møller og Hassan Preisler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

GL MENER

s_50

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 8

Tak for i år!

Kære medlemmer Tak for det mandat, I gav mig sidste efterår, så jeg nu kan se tilbage på mit første år som formand for GL. Det har været et vildt og voldsomt år.

Jeg tror ikke, at udfordringerne nogensinde har været større, og situationen har aldrig været mere kritisk. Et rekordstort antal kolleger har mistet jobbet på grund af nedskæringer. Det har aldrig været hårdere at være gymnasielærer. Og samtidig har mulighederne måske aldrig været mere åbne end nu. I de forgangne snart syv magre år har vi set skiftende regeringer og folketingsflertal rulle danmarkshistoriens måske mest uambitiøse og ødelæggende uddannelsespolitik ud over sektoren.

'Væk med værn om kvaliteten i undervisningen – og derefter bare længere på literen, to procent om året – plus det løse'. Men nu står vi måske i et afgørende øjeblik i gymnasieuddannelsernes udvikling – eller det, som mange af os nærmere har oplevet som en afvikling.

Helt konkret kan vi pege på, at omprioriteringsbidraget afskaffes med finansloven for 2020. Det har været GL’s højest prioriterede indsats at få stoppet nedskæringerne, lige siden de blev indført. Det mål har vi nået gennem såvel lokale som centrale initiativer og selvfølgelig sammen med andre aktører. Til lykke og tak for indsatsen!

Jeg tror ikke, man kan overdrive betydningen af, at vi har fået stoppet to procents nedskæringerne. Nu kan vi tale om vores hverdag på skolerne, uden at det skal ligge i baghovedet, at skruen konstant strammes, og at alle forandringer blot skal tjene det formål at løbe yderligere to procent ind. Blandt andet derfor ser jeg, at vi nu har en mulighed for at finde en positiv vej frem, som vi ikke har

haft længe. Men der skal selvfølgelig meget mere til end blot et stop for nedskæringer. Efter nedskæringer på halvanden milliard er vi under det absolutte nulpunkt, og det er bydende nødvendigt, at man politisk finder vilje til at geninvestere i uddannelserne.

Den danske gymnasieskole har behov for lærere, som tør nære et positivt håb for fremtiden. Og skal vi vække det håb, er vi blandt andet nødt til at gøre op med en række forestillinger, som har hærget sektoren.

Forestillinger om, hvordan gymnasielærere gennem individualisering og lidt for smarte work smarter-strategier kan sikre, at nedskæringerne, fragmenteringen af hverdagen og eroderingen af faste værn om arbejdstiden ikke rigtig gør nogen skade. Vi er nødt til at møde det individualiserede pres med en kollektiv tilgang, som kan erstatte den håbløshed, som har rodfæstet sig i flere og flere kolleger, og med et fælles håb.

Jeg kan mærke på den stigende frustration, at målet er fuldt. Mange oplever, at de seneste seks år har været præget af en arbejdsintensivering og en stigende umyndiggørelse af lærerne, som rokker ved selve fundamentet for meningen med lærergerningen. Hver enkelt gymnasielærer har fundet sin egen måde at forsøge at overleve på, men vi er nødt til at møde det individualiserede pres med en kollektiv tilgang, med et fælles håb. Det er vores opgave som fagforening, centralt såvel som lokalt, at finde den kollektive vej frem.

Vi er ved at planlægge medlemsmøder over hele landet i foråret, hvor vi skal drøfte gymnasielærernes forhold. Jeg håber, vi ses derude.

Indtil da vil jeg ønske jer alle en god og fredfyldt jul. Den er så tiltrængt som nogensinde.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

n

SYGD OM

Løn under delvis raskmelding Jeg har været sygemeldt i et stykke tid og er netop indkaldt til møde med ledelsen, hvor vi skal tale om min tilbagevenden til arbejdet. Selvom jeg har det meget bedre nu, end da jeg blev sygemeldt, er jeg usikker på, hvad jeg kan klare – især i starten. Jeg er ansat på fuld tid. Min læge har foreslået, at jeg starter op på nedsat tid.

Betyder det, at jeg skal være ansat på deltid? Jeg ønsker ikke at gå ned i løn.

l

ARBEJDSMILJØ

Kursus om psykisk arbejdsmiljø Jeg er arbejdsmiljørepræsentant på min skole og fandt for nylig ud af, at jeg har ret til at blive tilbudt relevant efteruddannelse af et omfang på halvanden dag per år. Nu leder jeg efter nogle relevante kurser, der først og fremmest kan give mig redskaber til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Kan GL pege mig i den rigtige retning?

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

­ irstine K ­Emborg ­Bünemann & Morten Bayer

Kirstine Emborg Bünemann, konsulent i GL, svarer

Alt afhængigt af sygdommen kan det være fornuftigt, at man efter et længere sygefravær vender gradvist tilbage på arbejde. Det gælder særligt ved fravær på grund af stress og lignende.

Heldigvis er det sådan, at du ikke behøver at være enten sygemeldt på fuld tid eller rask på fuld tid. I stedet kan en delvis sygemelding/delvis raskmelding være et godt alternativ til en fuldstændig sygemelding. Du og din leder skal sammen udarbejde en mulighedserklæring, hvor I fastlægger din arbejdsbyrde i en periode frem til det tidspunkt, hvor det forventes, at du kan arbejde svarende til det timetal, du er ansat til. Typisk vil der blive skruet gradvist op for arbejdsbyrden med passende intervaller.

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

GL og Danske Gymnasier udbyder i fællesskab både en sektorrettet version af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og et arbejdsmiljøseminar på halvanden dag.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse har du sikkert allerede været på. Den udbydes to gange årligt og afvikles næste gang den 10.-12. marts 2020.

Arbejdsmiljøseminaret afholdes en gang om året – typisk i løbet af januar – og er målrettet arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på alle gymnasiale uddannelser. Det sker dog ofte, at skoler deltager med flere repræsentanter – for eksempel samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.

Planen skal basere sig på en lægefaglig vurdering af dine behov. Din egen læge skal derfor attestere, at det, I aftaler, er en passende arbejdsbyrde i forhold til din sygdom.

GL anbefaler, at du tager din TR eller en anden person, du har tillid til, med til drøftelserne med ledelsen om planen for din tilbagevenden.

Under en delvis sygemelding/delvis raskmelding vil du få fuld løn svarende til din beskæftigelsesgrad – ligesom under en fuldtidssygemelding.

Du og arbejdspladsen skal løbende give din hjemkommune oplysning om, hvor mange timer du arbejder, og dermed for hvor mange timer arbejdspladsen skal have sygedagpengerefusion.

Ved en deltids sygemelding/delvis raskmelding skal der IKKE udstedes nyt ansættelsesbevis, for din beskæftigelsesgrad ændres ikke.

Det kommende arbejdsmiljøseminar, der afholdes den 23.-24. januar i Nyborg, fokuserer på arbejdspladskulturen. Blandt mange andre indslag skal professor Lene Tanggaard holde oplæg om såkaldte praksisfællesskaber, og DeltagerDanmark skal fortælle om 'det involverende perspektiv' i arbejdsmiljøarbejdet.

Formålet med seminaret er at give redskaber til den lokale arbejdsmiljøindsats, men også mulighed for at drøfte konkrete udfordringer med nogle af de andre cirka 100 deltagere.

Programmet kan ses på gl.org, hvor man også kan tilmelde sig indtil den 20. december.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 8

s_51

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

b

Nyheder GL-E kataloget for forår og tidligt efter­år 2020 udkommer med denne udgave af Gymnasieskolen. I kataloget kan du finde kursusnyheder til dit næste kursusforløb.

Alle kurser er åbne for tilmeldinger. Kataloget kan også downloades på gl.org/GLE. Kurserne her på siderne er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig.

s_52

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

Visuel formidling – et værktøj til bedre læring

Du lærer at bruge visuelle virkemidler i din undervisning, og du får inspiration til anvendelse og viden om gevinsterne ved at have visuelle virkemidler i din formidlingsværktøjskasse. Hjernen opfatter og ‘tænker’ i vidt omfang gennem øjet. Derfor forstår og husker mange af os bedre i billeder.

Kurset sætter fokus på, hvordan du kan bruge visuelle virkemidler i din undervisning og i arbejdet med elevernes læring. Visuelle pædagogiske virkemidler er motiverende for eleverne og med til at skabe engagement. Man behøver ikke at være en ørn til at tegne, for at det virker. Det handler ikke om at tegne godt, men om at formidle. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven.

Kurset afholdes den 2. april 2020 i Aarhus.

b

Aktuelle kurser

Et hav af plastik – plastikforurening af verdenshavene Det anslås, at vi globalt udleder cirka otte millioner tons plastik i havet hvert år, og de fleste har nok hørt om store plastikøer, der ligger og flyder rundt midt ude på de store oceaner.

Men er det nu også korrekt ligefrem at snakke om hele øer af plastik? På kurset stiller vi skarpt på plastikforureningen af vores verdenshave. Kurset er målrettet lærere, der gerne vil klædes fagligt på til at arbejde med emnet i deres undervisning. Der arbejdes dybdegående med emnet, så du får en solid viden om plastik og de

2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

b

Kollegial supervision – masterclass

Du får inspiration og redskaber til skolens, teamets eller gruppens forberedelse af og arbejde med kollegial supervision. Kollegial supervision er en arbejdsform, der inspirerer gensidigt, skaber fælles refleksion om undervisningen og styrker relationer mellem lærerne.

Kollegial supervision er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere, og omdrejningspunktet for supervisionen er lærernes selvvalgte temaer i relation til undervisningen.

Supervisionsarbejdet foregår i en systematisk proces, hvor undervisningen bearbejdes i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion. Der arbejdes med det metodiske og teoretiske grundlag i kollegial supervision og konkrete redskaber til blandt andet aktiv lytning og til at deltage i anerkendende dialog.

Kurset afholdes den 24. september 2020 i København.

konsekvenser, det har for miljøet, når det fejlagtigt havner her.

Kurset afholdes den 15. januar 2020 i Silkeborg.

b

Arbejdsformer til differentieret undervisning

Det er vigtigt, at alle elever får mestringsoplevelser i det faglige læringsrum, men det er også vigtigt, at eleverne bliver udfordret på trods af forskellige forudsætninger og målsætning. Du får udleveret et kursusmateriale på 40 sider, hvor de 14 arbejdsformer er beskrevet, der er modulplaner, du kan skrive noter og

læse kursusholderens erfaringer. Du får inspiration til og afprøver mange af arbejdsformerne, som kan anvendes til at differentiere ud fra blandt andet taksonomiske niveauer, materialetyper, elevernes interesser og forskellige slutprodukter, og du får tid til at videreudvikle og tilpasse arbejdsformerne i forhold til din undervisning og tid til kollegial videndeling.

Arbejdsformerne varierer fra en tidsramme på få minutter til et helt modul. Overordnede kendetegn ved alle arbejdsformerne er, at eleverne er i centrum i læringsrummet, og eleverne kan blive udfordret uanset forberedelsesgrad, evner og ambitionsniveau.

Kurset afholdes den 16. januar 2020 i Odense.

b

Faglig læsning af digitale tekster

Elever møder flere og flere faglige tekster på skærm, men de får ofte ikke redskaber til at optimere læseprocessen i det digitale medie.

Typisk antager vi, at vores elever er godt klædt på til at anvende digitale løsninger, fordi de er født ind i den digitale verden. Men forskning viser, at det ikke er tilfældet. For eksempel har de erfaringer, elever har med deres mobiler, ikke forberedt dem til de store krav, som det stiller at læse digitale tekster på en effektiv måde. Elever skal kunne styre de digitale værktøjer samt anvende gode læsestrategier. Aktiv læsning er lige så vigtig, når man læser digitale tekster, som når man læser tekster på papir. Du får viden om nyere forskning om digital læsning. Er digital eller analog

læsning bedst til læring? Skal vores elever læse på print eller på skærm?

Kurset afholdes den 21. januar 2020 i København.

b

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – brancherettet for gymnasieskoler Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er for dig, som er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller leder med ansvar for arbejdsmiljøet, og giver dig de nyeste redskaber og viden til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på din arbejdsplads.

Kurset afholdes den 10.-12. marts 2020 i Middelfart.

b

Arbejdsformer og redskaber til historiefaget

Kurset indeholder en kombination af forskellige arbejdsformer og redskaber, som kan være med til at fremme elevernes motivation og indblik i historiefagets mange muligheder.

Kursusmaterialet indeholder arbejdsformer rettet til gennemgang af grundbogssider, der styrker elevernes evne til at analysere tekster, der målrettet træner elevernes kildekritiske kompetencer og synliggør, hvad kildekritik kan anvendes til i og uden for historiefaget.

Materialet indeholder også inspiration til redskaber, som kan fremme elevernes evne til at lave en kildekritisk analyse med muligheden for inddragelse af diskursanalyse, evne til at stille spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer og muligheder for at skabe et fagligt overblik i afslutningen af et forløb, som kan

være behjælpeligt i forhold til en eksamensform med 90 minutters forberedelse.

Et særkende ved kurset er, at der i høj grad er fokus på kollegial videndeling.

Kurset afholdes den 23. januar 2020 i Aarhus.

b

Ro på dig selv i udfordrende situationer

Formålet med kurset er at fremstå rolig, kompetent og troværdig i udfordrende situationer, for eksempel når man møder modstand i undervisningen eller ved elevsamtaler.

Lederskab er en praksis, uanset om det er lederskab i en klasse, en gruppe, et team eller i andre sammenhænge.

Vi træner ledelsespraksis ved, i særdeles trygge rammer, at skabe et intenst og stressende scenarie med musiske øvelser. Vi bruger kropslig læring og udnytter rammen til at fokusere først på kroppen og den nonverbale kommunikation gennem personlig undervisning og med en orkesterdirigents perspektiv.

Når roen er etableret, flyttes fokus til det personlige aspekt af ledelse, og vi træner autoritet, engagement, modet til at være sårbar samt det personlige nærvær.

Har man én gang oplevet følelsen af at være i kontrol i en udfordrende situation, så ‘har man den’ og kan tage den med sig til sin egen hverdag.

Kurset afholdes den 29. januar 2020 i København.

Kender du GL-E's nyhedsbrev?

Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 8

s_53

Har du styr på dine kompetencer?

Fyraftensmøder i København/Aalborg/Vejle GL inviterer til fyraftensmøde Som gymnasielærer har du flere kompetencer, end du måske er opmærksom på. Det er kompetencer, der kan bruges på mange måder og i forskellige funktioner både inden for og uden for gymnasiesektoren. Måske har du overvejet at skifte spor? Måske er du nysgerrig på, hvordan du kan kombinere dit gymnasielærerjob med andre opgaver? Måske har du lyst til at se på de dine muligheder i arbejdslivet generelt? Måske har du brug for at øge din jobsikkerhed? På den baggrund inviterer GL til fyraftensmøde om kompetencer.

Bliv inspireret, og få nogle redskaber til at få øje på og ord på, hvor du har dine særlige styrker. Er der noget, som du med fordel kan give mere opmærksomhed – enten i dit

s_54

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 8

nuværende job eller på en målrettet vej til et andet?

Tag din kollega med! Hør om gymnasielæreres mange kompetencer og mulige arbejdsmarkeder bakket op af konkrete eksempler. Du vil få mulighed for at prøve et par af de øvelser, man kan bruge, når man arbejder med kompetenceafklaring.

Henrik Schroll Graae, som deltager ved mødet i København, og Tine Vesth Nilsen, som deltager ved møderne i Aalborg og Vejle, er karriererådgivere i Magistrenes A-kasse og har solid erfaring med karriererådgivning af blandt andre gymnasielærere.

Kombinér et spændende input med lidt lækkert til ganen, og mød kolleger fra andre gymnasiale uddannelser.

Fyraftensmødet er gratis for GL's medlemmer. GL giver et glas vin og et let måltid. Transporten er for egen regning. Deltagelse påvirker ikke mulighed for at deltage i GL-E-medlemstilbud. Tilmelding sker på GL’s hjemmeside gl.org

København

__ Onsdag den 22. januar 2020 kl.

16.00-18.30

Aalborg

__ Tirsdag den 28. januar 2020 kl.

16.00-18.30

Vejle

__ Tirsdag den 4. februar 2020 kl.

16.00-18.30

SRP-ØVELSER PÅ DTU Går du i 3.g, og skal du skrive SRP i f.eks. fysik, biologi, kemi, matematik eller geovidenskab? I februar & marts 2020 kan du lave din SRP-øvelse i DTU’s laboratorier og værksteder. Ved øvelserne du har fokus på din egen SRP, samtidigt med at du arbejder sammen med andre elever.

Du får ny viden, bruger professionelt udstyr og bliver undervist af DTU’s forskere og studerende. Øvelserne strækker sig over én eller to dage.

Læs mere om øvelser og tilmelding på

www.dtu.dk/SRP

Tilmelding åbner den 6. januar

ANMELDELSER

s

Nyt spændende materiale til fagets B- og C-niveau

Fag_ Religion Titel_ Afro-caribisk religion – Rastafari, vodou og maronernes religion Forfattere_ Anders Nielstrup, Christian Vollmond og Sara Møldrup Thejls

s_56

Forlag_ Systime Pris_ 220 kr., 217 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j j q

På øerne i Det Caribiske Hav samt Sydamerikas kystland findes en synkretistisk religionsform, der består af elementer fra de slavegjorte vestafrikaneres oprindelige religioner og kristendom i et forskelligt ‘mængdeforhold’, kunne man sige.

Bogen beskriver her: Maronernes religion i den sydamerikanske stat Surinam, en isoleret religion, hvor afrikansk religion stadigvæk er meget fremtrædende. Vodou-religionen på Haiti, der har kristne elementer med i den oprindelige religion, samt rastafari på Jamaica, hvor de bibelske myter om den kommende messias er helt centrale.

Ud over religionsfænomenologien anvender bogen to sociologiske metoder på sit materiale. Strukturfunktionalisme, hvor religionens rolle kort sagt søger at løse og udjævne interne konflikter i samfundet og dermed fastholde fællesskabet.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Og konfliktteorien, hvor antagonistiske positioner inden for en religion markeres, men også i religionens forhold til omverdenen. Der vises her et kontinuum fra en udpræget fællesskabsstiftende religionsform til rastafariernes mere konfliktbaserede religionsform.

Som undervisningsmateriale er kapitlerne om maronernes religion og vodou-religionen betydelig mere krævende end behandlingen af rastafari, og det skyldes ikke mindst det kildemateriale, der er til rådighed for de tre religioner. Til de to første religioner har man primært antropologers nedskrivning af myter og fortællinger samt faglige redegørelser for disse religioner. Det er meget tæt læsning, men bogen søger ved blandt andet grafiske modeller for de ofte meget komplicerede relationer mellem de mange personer og aktører (og hvordan mon disse navne egentlig udtales?), der indgår i fortællingerne, samt arbejdsspørgsmål at gøre materialet tilgængeligt for læseren. Disse kapitler og især maronernes religion hører hjemme på fagets B-niveau.

Kapitlet om rastafari vil være velegnet til fagets C-niveau. Religionen opstod i 1930’erne, og her er der et lettere tilgængeligt og mere alsidigt materiale at tage af. Fokus er på bevægelsens historie og dens politiske og millenaristiske engagement – og her vil et samspil med andre fag og ikke mindst musik være helt oplagt.

Bogen er meget anbefalet.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

s

e

Pind, Pind, Pind

Fag_ Samfundsfag Titel_ Frie ord Forfatter_ Søren Pind Forlag_ Gyldendal Pris_ 299,95 kr., 346 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j q q q

Kan politiske biografier bidrage til samfundsfagsundervisningen? Af og til, mener denne anmelder. Lad mig illustrere dette på baggrund af Søren Pinds selvbiografi Frie ord.

Styrkeforholdet mellem Folketing og regering – her fremhæver Pind Folketingets styrke (i modsætning til de fleste lærebøger).

A N M E L D E L S E R _

Stemmemaksimering eller ideologi: Pind beskriver levende de sidste 20 års kamp om strategien, hvor den pragmatiske fløj med blandt andre Claus Hjorth Frederiksen i spidsen fokuserer på ‘medianvælgeren’ for at stemmemaksimere, hvor Pind hellere vil satse på den rene vare.

Forholdet mellem minister og embedsværk. Med naturlig undtagelse af Pind (!) og få andre har mange ministre svært ved at stå op mod embedsværket.

Personfaktorens betydning. Denne er nok undervurderet i politologien, men Pind illustrerer fint, hvordan et godt forhold til MF’ere i andre partier kan løse politiske knuder op.

Søren Pind har trukket sig fra aktiv politik, men ser i Frie ord tilbage på sin politiske karriere, startende som ung, krigerisk mand på Bornholm. Vi hører også om de drabelige slag på Københavns Rådhus, hvor han får banket Venstre op til at være tæt på overborgmesterposten. Og vi får hans fremstilling af nederlag på Christiansborg (teserne, som i flere år gør ham til persona non grata) og sejre – ministerposterne, som dog kunne være højere oppe i porteføljen.

Udenrigsministerposten ville have været naturlig i Pinds tankegang.

Overskriften Pind, Pind, Pind stammer fra en af Venstres topledere og udtrykker, hvem Pind altid har i tankerne. Og rigtigt er det da, at manden har meget høje tanker om sig selv og sin betydning. På den anden side er han heller ikke bange for at indrømme fejl og beskriver også levende, hvad andre mener om ham.

s

Risiko: For ambitiøst!

Fag_ Religion Titel_ Mystik Forfatter_ Dorthe Enger Forlag_ Systime Pris_ 150 kr., 151 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j q q

“Gå lige ud af en bjergsti med 99 kurver”. (korancitat fra bogen) Ud fra en position mellem essentialisme og socialkonstruktivisme gennemspiller bogen temaerne: mystik som fænomen, mystik som ritual og fortælling, mystik og kultur og mystik og videnskab. Centralt er fremstillingen af mystik som en dannelses- og helterejse vist ud fra fortællingerne om Siddhartas, Jesus’ og Muhammeds initiationer som religionsstiftere. Metoderne hertil tages fra Arnold van Genneps teori om overgangsriter og J. Campbells Jung-inspirerede litteraturteori, som den anvendes i hans bog The Hero with a Thousand Faces.

Det er altså de senere fortællinger om religionsstifternes initiationer, det drejer sig om, og ikke, hvad man kan finde af faktuelle begivenheder om disse, hvilket forfatteren også gør opmærksom på. Fortællingerne er naturligvis farvet af tid og sted, men ikke desto mindre rummer de universelle sandheder (arketyper) om livet og dets vilkår, ifølge forfatteren.

Bogen har mange teksteksempler fra mystikkens historie (præmodernitet, modernitet og postmodernitet) samt aktuelle interviews, som forfatteren selv har foretaget. Forfatteren giver en klar præsentation af, hvad hun vil med de enkeltes kapitlers emner, der er nyttige faktabokse, præcise arbejdsspørgsmål til analysemodeller til teksterne samt ordliste til bogens mange fremmedord.

Bogen giver mange eksempler, på hvordan forskellige kulturer og biografiske forhold kan have præget fremstillingerne af de mystiske oplevelser, men evidens for oplevelsernes indhold (vision, audition, monisme, ekstase med videre) er en anden sag, hvilket forfatteren også nævner. Hun har imidlertid store forhåbninger til de nyeste neurovidenskabelige teknikker, der kan måle forskellige hjernedeles aktiviteter under meditation, hvorved der opstår en synergi mellem indefra- og udefra-perspektivet.

Peter Bastian spurgte engang, hvor mange bites har kærligheden?

Der er ingen tvivl om, at emnet med dets store anvendelse i film i dag, som bogen også inddrager, vil have elevernes umiddelbare interesse.

Men det er et ambitiøst projekt, forfatteren har for, med både mange og svære ting, og man kan frygte, at eleverne vil falde af allerede i de første sving! En mere enkel præsentation af mystikkens forskellige forekomster kunne have hjulpet dem videre.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

s_57

s

Grundig bog med masser af eksempler

Fag_ Fysik Titel_ En verden af fysik B Forfattere_ Kasper Grosman Michelsen og Danni Thorkild Pedersen Forlag_ Gyldendal Pris_ 375 kr., 324 sider Vurdering og anmeldelse_ Jesper Nymann Madsen Vurdering_ j j j j q q

s_58

Da jeg gik i gymnasiet, havde vi bøger i serien FYSIK I GRUNDTRÆK, som var i A4-format, og som hver var på omkring 90 sider. Vi skulle kun slæbe en bog af denne størrelse med hver dag. I dag er situationen en anden. En typisk nyere undervisningsbog til fysik i gymnasiet (for eksempel BASISFYSIK B) er på omkring 300-500 kraftige sider, men dækker til gengæld hele pensum til fysik B. Denne nye fysikbog, En verden af fysik B, er med sine 324 sider ingen undtagelse. Den dækker pensumkravene til B-niveau i fysik på stx og bygger naturligt oven på bogen En verden af fysik C. Den starter således ved kapitel 6 og forudsætter et kendskab til kernestoffet på C-niveau (men eleverne kan naturligvis have erhvervet sig dette pensum gennem arbejdet med et andet undervisningsmateriale).

Der er ingen tvivl om, at bogen En verden af fysik B er en meget grundig bog med masser af eksempler og opgaver. Grafisk er bogen bygget op med mange farvede tekstfelter og rammer.

Hvert kapitel har sin egen gennemgående farve; den gennemgående farve i kapitlet om elektriske kredsløb er G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

lyslilla, kapitlet om mekanik og dynamik er laksefarvet, kapitlet om tryk er lysegult, kapitlet om radioaktivitet er grønt og så videre. Alle kapitler indeholder gule faktabokse, opgavesider i kapitlernes grundfarver, aktiviteter og eksempler indrammet med kapitlernes grundfarver i lidt mørkere varianter, grå felter med udledninger, mange billeder og endelig temaafsnit, der foroven er kapitelgrundfarvede og gradvist aftager til hvidt ned langs siden. Det virker lige til at starte med lidt overvældende, men man vænner sig hurtigt til det, og derefter giver de mangefarvede sider og afsnit nok en bedre mulighed for, at eleverne hurtigt kan finde tilbage til tidligere læste afsnit.

Fagligt er bogen ikke en bog, der har forsøgt at komme igennem til B-niveauet med et minimum af fagligt indhold. Man får det indtryk, at forfatterne har forsøgt at give eleverne en grundig såvel fysisk som matematisk indføring i de forskellige emner. Hvis vi dykker ned i kapitlet om bevægelse og energi (kapitel 8), defineres arbejde helt på normal måde som A = F · Δs ·cos (θ), og der refereres i teksten til, at dette faktisk svarer til et prikprodukt mellem vektoren F og vektoren Δs. Efter en række eksempler med arbejdet for ikke-parallelle kræfter og en vinkelret krafts arbejde udledes impulsen som P = F · v· cos (θ), og derefter indføres den kinetiske energi med arbejdssætningen: Når et legeme påvirkes af en resulterende kraft, der udfører et arbejde Ares på legemet, vil legemet opnå en ændring i kinetisk energi svarende til det tilførte arbejde: ΔEkinetisk = Ares.

Endelig udledes fra definitionen af arbejde og koblingen til kinetisk energi, samt ved hjælpe af Newtons 2. lov, formlen for kinetisk energi, E kinetisk = ½· m · v 2.

Herefter udføres en tilsvarende behandling af potentiel energi med udgangspunkt i at: Når et legeme flyttes, vil det få en tilvækst i potentiel energi svarende til det arbejde, der går til at modvirke tyngdekraftens arbejde Atyngde : ΔEpotentiel = -Atyngde, og man når frem til Epotentiel = m · g · h.

Og derefter kommer turen til den mekaniske energi, der behandles på en tilsvarende rigtig god og faglig måde.

Det er en smuk og fagligt grundig behandling af kinetisk, potentiel og mekanisk energi, men ikke udtryk for en simpel og matematisk lettilgængelig behandling af emnet. Hvis man sammenligner med de tilsvarende afsnit i for eksempel OrbitBA, er der ingen tvivl om, at den fagligt svagere elev vil finde behandlingen i OrbitBA mere spiselig, men det gør nu ikke, at det ikke glæder en fysiklærer at se den mere fuldstændige behandling i bogen En verden af fysik B. Bogen holder sig heller ikke udelukkende til kernestoffet på B-niveau i fysik, men er fyldt med materiale, som kan bruges til forskellige uddybende temaforløb. Her vil jeg bare nævne et fint temaforløb om kasteparablen.

Som ovenstående eksempel illustrerer, er bogen grundig og dyb, og nogle gange får man indtrykket af, at elever med fysik på A-niveau ville kunne nyde godt af mange af bogens afsnit.

s

A N M E L D E L S E R _

Underholdning, som gør dig klogere

Fag_ Matematik Titel_ Den store fortælling om matematikken – fra forhistorisk tid til i dag Forfatter_ Mickaël Launay, Oversat af Ole Lindegård Henriksen Forlag_ Fadl’s Forlag Pris_ 279,95 kr., 400 sider Vurdering og anmeldelse_ Peter Anker Andersen Vurdering_ j j j j j j

Mickaël Launays bog er rigtig god og lærerig. Den giver indsigt i både den kronologiske fortælling om matematikken og et indblik i, hvor svært det har været for datidens matematikere at knække mange af de problemstillinger, de er blevet stillet over for op gennem tiderne. Ligeledes giver den en forståelse for matematikkens væsen og dens rækkeevne.

Vi kommer ind i bogen, hvor matematikken opstår som et behov for at foretage simple optællinger af for eksempel husdyr og opmåling af land.

Herfra udvikler den sig til at være et aldeles nyttigt redskab inden for specielt den naturvidenskabelige forskning, hvor de to fakulteter både forstærker og bekræfter hinandens ‘sandheder’.

Ligeledes ser vi også på nutidens matematik og de problematikker, der bliver arbejdet med i dag. For eksempel er ’teoremet om de fire farver’ aldrig blevet bevist af et menneske, men derimod af en computer – men er det så et bevis?

Man får med andre ord et godt billede af matematikkens mange facetterede sider, der spænder fra almindelig regning og over i den mere filosofiske retning.

Vi kommer igennem historierne om, hvordan tal får deres værdi. Med tallenes opdagelse eller opfindelse er banen nu kridtet op til, at de første af matematikkens store superstjerner kan træde ind på banen: Thales, Pythagoras og Arkimedes. Det er her, vi får de første fornemmelser af, at matematikken har det praktiske i sig, da man udvikler teknikker til for eksempel at beregne jordstykkers

s_59

areal. Men det er også i denne tid, man ser de første opgaver blive stillet – altså en mere teoretisk og filosofisk tilgang til matematikken.

Man bliver på en måde suget ind i mange af bogens kapitler. Da jeg læste afsnittet Teoremernes tid, hvor forfatteren starter med at stå foran La Citi des Sciences et de l’Industrie (Videnskabernes og industriernes by) i det nordlige Paris på en solskinsdag, blev jeg grebet af historien. Min umiddelbare tanke var, at næste gang min kone og jeg skal ud at rejse, må og skal turen gå præcis til dette sted.

Et samfunds kultur og dens vilje til udvikling af viden hænger som oftest godt sammen. Igennem historien har der været forskellige kraftcentre rundtomkring i verden, som har været samlingssted for tænkere

og filosoffer. Man får igennem bogen en god fornemmelse for, at et samfunds viden og kultur både opstår og forsvinder igen som følger af katastrofer, krige, religioner og sågar tilfældigheder.

Denne bog kan to vigtige ting: underholde og gøre en klogere. Jeg kan ikke andet end anbefale den for ens fornøjelses skyld, men også fordi den kan bruges i undervisningen som et fint krydderi eller som perspektivering til andre fag.

Sproget i bogen er let og flydende og kan læses uden at have en stor forståelse for matematisk teori, hvilket også gør den brugbar til de forskellige opgaver, som elever i gymnasiet bliver stillet over for.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

A N M E L D E L S E R _

s

Ny latinbog til AP

Fag_ Almen sprogforståelse (AP) Titel_ Klog på sprog – Latin i almen sprogforståelse Forfattere_ Anne Bisgaard Vase og Susanne Høeg Forlag_ Forlaget Modtryk Pris_ 100 kr., 61 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j q q

s_60

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Så er fagkonsulent Anne Bisgaard ­Vase og Susanne Høeg fremkommet med afløseren til Carpe Diem, som har tjent AP godt siden 2006 og har inspireret mange til videre arbejde med latin og fremmedsprog.

I dette nye skrift finder vi nye konstruerede latintekster, passende til de overordnede 11 emner, samt en grundlæggende tilgang til grammatisk analyse og grammatiske termer. I 2006 blev grammatikkundskab forudsat på en vis måde, men i dag starter vi fra bunden.

Og sådan skal det være i dag. Af traditionelle emner i sådan en publikation får vi en kort tidstavle over Romerrigets historie med et for lille kort over samme (side 4), samme problem med kortet side 48, sagnet om Romulus og Remus, gudebilleder, koblingen mellem græsk og romersk verden i myten om Æneas, meget væsentligt punkt i romersk selvforståelse, alt ledsaget af latinsk tekst med progrederende grammatik både på latin og dansk, selvfølgelig. Så følger lidt mere kontante emner, politisk, styre- og retssystem, retorik og appelformer, som binder AP sammen med dansk og engelsk, filosofi og stoicisme med Seneca som

eksempel, ganske relevant, og emnerne slutter med kristendommens indflydelse og arvtager, og dermed går vi fra middelalder til moderne tid.

Her kommer så temaer, der rykker og forbinder latin med de moderne sprog: Nydannelser på latin med oplæg til orddannelsen, præfikser og suffikser, og her synes denne anmelder, at der kunne være brugt flere sider på det fælles ordforråd, der viser forbindelsen og lærer eleverne fremmedordenes opbygning og betydning. Det er en af AP’s hovedopgaver i denne anmelders optik. Den grammatiske terminologi skelner ikke strengt mellem form og funktion: En præpositionsforbindelse (form) fungerer som adverbialled; og et sidste grammatisk opstød: denne anmelder har aldrig forstået de gamle betegnelser genitivisk underled og adjektivisk led eller substantivisk sætning, fordi det første er en form, det andet en ledbetegnelse; brug dog underled eller adled i stedet for, og substantiviske sætninger fungerer som subjekt, objekt eller prædikativer. Held og lykke med udgivelsen, og ret i de kommende udgaver gerne ‘neksus’ (side 42), ‘progressio’ (side 53) og ‘objektsprædikat’ (side 57).

Indbetal ekstra til din pension inden nytår Spar mere op og tag et medansvar for den grønne omstilling

Du kan trække op til 55.900 kroner fra i skat, hvis du indbetaler til en ratepension.

Din indbetaling skal stå på MP Pensions konto senest fredag den 27. december 2019.

mppension.dk

MINDEORD Siggi Kaldan

d 1941 2019

s_62

Siggi Kaldan underviste på Ikast gymnasium & HF fra 1974 til 2007.

Hans fag var dansk, oldtidskundskab og psykologi. Han var et meget musisk menneske, som tidligt spillede jazz på klarinetten, skrev digte og revytekster. Det kom i høj grad elever, lærere og skolen til gode. Siggi var meget engageret i opbygningen af det nye gymnasium. I lærerrådet sprudlede han med idéer. Han var demokratisk idealist og holdt fast i, at eleverne skulle indgå i alle beslutninger i undervisningen og på skolen. Han var altid opmærksom og hjælpsom over for elever, lærere og mindretal, som kom i klemme. Han tog ofte

Martin Grane Ursin

d 1952 2019

Vores ven og tidligere kollega Martin Grane Ursin døde 28. juli i år. Martin var ansat på vores htx-afdeling i Ringsted gennem 21 år som kemi- og biologilærer. Tidligere var han ansat på Frederiksberg Gymnasium og på Gammel Hellerup Gymnasium.

Martin var cand.scient. i geografi og i biologi, men da han blev ansat på en htx-afdeling i Ringsted i 1994, supplerede han hurtigt med et bifag i kemi og blev i mange år skolens eneste kemilærer.

Martin var på skolen gennem fire fusioner – og således var han kendt som Martin fra Teknisk Skole Ringsted, Martin fra EUC-Ringsted og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

e

kompromisløst deres parti – k ­ oste hvad det ville!

Som underviser var Siggi ikke, som lærere er flest. Eleverne fik en fagligt sikker undervisning, men ofte med utraditionelle virkemidler. Han var meget belæst og i stand til at åbne helt nye horisonter for eleverne.

Siggi var ikke fan af centralt initierede kvalitetsprojekter. Han engagerede sig markant i debatten i 1980-90’erne, for eksempel i ministeriets projekt Standarder og profiler. Han initierede et modprojekt: Middelkøbing Gymnasium, som han og to kolleger præsenterede ved GL, Amtsrådsforeningen og ministeriets kvalitetskonference i 1998. Han havde dermed sin del af æren for, at Standarder og profiler i 2000 blev arkiveret lodret.

Centrale ledelsesreformer var heller ikke Siggis kop te. Skolens udvalg skulle i hans optik initieres og styres af lærere og elever og ikke af skolens

ledelse. Med jævne mellemrum kunne man derfor se opslag på skolen fra ‘det uartige udvalg’ med kritik og opfordringer til skolens ledelse og de etablerede udvalg!

At skrive faldt Siggi let. Han skrev digtsamlinger og mange indlæg i blandt andet Politiken og Gymnasieskolen, ligesom han var en flittig anmelder af pædagogisk litteratur. Han var særdeles kritisk over for gymnasiereformen 2005.

Han har lavet revyer og kabareter.

Han skrev digte til hver enkelt kollega. Han har spillet klarinet og guitar i orkestre på og uden for skolen og stået i spidsen for mange skolefester. Nu er klarinetten tavs, men vi er mange, som i taknemmelighed mindes en usædvanlig rummelig, modig og varm kollega. Æret være Siggi Kaldans minde.

efter de to sidste fusioner som Martin fra ZBC-Ringsted.

Som underviser havde Martin et stort overskud fagligt og pædagogisk; han kunne øse af et kæmpe lager af paratviden og parre det med nyerhvervet viden og servere det for eleverne garneret med stor humor og indlevelse. Martin holdt meget af at være i klasserumsdynamikken – i spillet mellem ham og eleverne. Vi talte tit om, at det største savn ved at gå på pension – som Martin valgte at gøre sidste år – var at miste denne dynamik.

Gennem de mange år vi blev begunstiget med Martin som kollega, er nok det, vi savner mest på lærerværelset, den kollega, der kunne forstyrre en hel frokostpause med originale, nærmest Monty Python’ske indspark, som man blev trukket ind i eller lyttede med på; men som oftest rummede en pointe, der rakte ud over dagligdagens trakasserier. Vi,

der havde de fleste år sammen med Martin, husker, at han var den, der med sit sprog kunne trænge igennem til den øverste ledelse, hvis forholdene blev for brogede, og med sine breve forstod at sætte præcise ord på de frustrationer, der kan opstå, når en lærergruppe føler sig trængt.

Privat var Martin et musikmenneske, ikke udøvende, men han er nok den, man allerhelst ville have med i en musikquiz – om soul, rock, folk og så videre. Han havde vel en af landets største samlinger af lp’er og cd’er; og han mente, at han mindst to gange havde hørt alle album. På Roskilde Festival var Martin en fast gæst gennem alle årene; blot i år måtte han melde forfald på grund af helbredet.

Vi kunne have ønsket, at Martin i sit otium havde fået meget mere tid sammen med dem, der stod ham nær. Æret være Martins minde.

På vegne af gamle kolleger Gorm Leschly

Irving Eist

s_63

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 0 1 9

Under 2.000 kr. fx BERLIN

Under 5.000 kr. fx NEW YORK

Under 3.000 kr. fx ROM

Hvor langt rækker jeres budget?

STUDIETURE TILPASSET JERES BUDGET Uanset hvilket studierejsebudget I har, så kan vi i de fleste tilfælde få det til at række til en både faglig og social udlandsrejse med store oplevelser.

Ring på 8020 8870 og lad os se på mulighederne.

Studieture under 2.000 kr. fx Bruxelles, Berlin, Hamborg, Budapest, London

100% skræddersyet rejse til hver enkelt gruppe

Masser af faglig inspiration og nye vinkler

Studieture under 3.000 kr. fx Rom, Barcelona, Dublin, Reykjavik, Skt. Petersborg

Egen kontaktperson gennem hele processen

Studieture under 5.000 kr. fx New York, Beijing, Grønland, Toronto, Færøerne

24/7 vagttelefon og adgang til egen AlfA Gate

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

STUDIETUR TIL LONDON 6 dage/3 nætter fra kr. 1.550,Baseret på rejse med bus v/78 betalende deltagere

Få et gratis tilbud!

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_66

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 9

·

2 01 9

skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Kr.Billige, 500 - 1000 Jeres valg, vi hjælper uanset

MED TOG fx.

NYHED 725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

Berlin | 4 dg/3 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

4.645,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.535,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.148,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

Stærk grundbog til

biologi

Kernestof og faglig viden formidlet i et klart sprog og gennem gode historier BIODIVERSITETSKRISE – Den sjette masseuddøen.

Hvor stort er omfanget, og hvad med den danske natur?

Hvad er rewilding?

MIKROBIOLOGI – bakterievækst, antibiotika og multiresistens.

Hvorfor er bakterier så små? Er tarmen et økosystem?

Hvorfor opstår resistens?

NY SUKKERSYGEMEDICIN – GLP 1-analoger.

Hvordan virker de, og hvad er hormonernes rolle?

DEN REDIGEREDE VIRKELIGHED – Nerver, sanser og adfærd.

Hvorfor har vi følelser? Oplever vi verden, som den er?

Læs mere og bestil bogen på lru.dk

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk