Gymnasieskolen #9 2018

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

December 2018

&

O V E R B L I K _

e

No_9

Ok - men så liver det ko inen menin hvis det siger vi det

T E M A _

TAVSHEDSKULTUR

Mange gymnasielærere er bange for konsekvenserne fra ledelsen, hvis de siger deres mening. Problemet er stigende, viser ny undersøgelse. s_10 Papirbog vs. i-bog. Salget af

Dannelse. Folkeklubbens

Etik, ondskab og Jesus.

i-bøger stiger, men papirbogen

forsanger om vigtigheden af

Religionslæreren vil have

efterspørges fortsat. s_06

litteratur og papiraviser. s_26

eleverne til at undre sig. s_34

Vi hjælper dig med den perfekte studietur fra start til slut

En vellykket studietur er vigtig for både elever og lærere.

Vi sørger for at sammensætte et spændende program, som matcher både destinationens muligheder og de ønskede fagkombinationer.

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk

Siden 2005 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Sådan p la du den p nlægger e studietu rfekte r

En prak tisk guid e arrange re en stu til at dietur

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Marie Rohleder, mar@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Layout: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.685 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 8. januar 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_08 s_10 s_22 s_24 s_26 s_32 s_34 s_38 s_40

Leder Bag om Kort om løn & ansættelse Tema Kort om uddannelsespolitik Pespektiv Udsyn Kort om undervisning Mig & mit fag Jeg anbefaler GL’s repræsentantskabsmøde

s_42 s_46 s_50 s_56 s_60 s_62

Hverdag Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord Diskussion

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

e

·

2 0 1 8

Et juleeventyr

T E M A _

Tavshedskultur

Der var engang en gruppe aka­ demikere i det danske (og grøn­ landske) land. De var gymna­ sielærere.

s_04

De havde haft fede tider. Lidt for fe­ de, syntes landets politikere. Der­ for blev arbejdstiden sat op, i takt med at jobbet blev talt ned, og an­ seelsen faldt. Selvom lønnen stadig generelt var god, blev arbejdsfor­ holdene nogle steder så pressede, at folk blev syge, måtte gå på deltid og følte deres professionalisme sat un­ der pres.

Ovenstående er desværre ble­ vet fortællingen om gymnasielæ­ rerjobbet – om end den i sin forenk­ ling ikke er hele sandheden. For der er – heldigvis! – stadig mange lære­ re, der synes, de har verdens bedste job. Men pointen er, at det jo i vid udstrækning ikke behøvede at væ­ re som indledningsvis beskrevet.

Regeringen, de onde ‘grincher’ in­ de på Christiansborg, kunne snildt ­lave et Dickensk juleeventyr: Stop toprocentsbesparelserne og ompri­ oriteringsbidraget! Når alle nu er enige om, at uddannelse er det, Dan­ mark skal leve af. Og vi har jo en fantastisk og succesfuld gymnasie­ skole. Lad os fejre den og dyrke de gode ting, så vi ikke længere behø­ ver at agere hylekor.

Så, kære politikere – husk, der snart er valg. I har chancen for at ændre tingene og gøre en masse mennesker glade. I kan begynde al­ lerede nu. “Make the Yuletide gay”, som det på oldengelsk lyder i jule­ sangen White Christmas.

Redaktionen vil sige tak for i år og ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. • Morten Jest, chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Jammen jeg er da på ingen måde enig

”

Efter interviewet skrev tillids­ repræsentanten, at han alligevel ikke ville stå frem med navn.

En mail fra en tillidsrepræsentant satte dette nummers tema om tavs­ hedskultur i gang.

I forbindelse med en række artik­ ler om nedskæringer havde tillidsre­ præsentanten i et interview sagt, at kvaliteten af undervisningen på hans skole var blevet forringet.

Men efter interviewet skrev til­ lidsrepræsentanten, at han alligevel ikke ville stå frem med navn. Det vil­ le ødelægge samarbejdsklimaet med ledelsen.

Ledelsen ønskede ikke, at det skulle komme frem, at nye elever på skolen groft sagt ikke fik et lige så

godt tilbud som for få år siden. Det vigtigste er, at skolen kan tiltræk­ ke elever og taxameterkroner, lød be­ grundelsen.

Ledelsen krænker i dette tilfælde ikke tillidsrepræsentantens ytrings­ frihed i juridisk forstand. I stedet er der tale om selvcensur eller tavsheds­ kultur. Der kan være alle mulige go­ de grunde til at tie stille, og ingen har pligt til at sætte sig selv eller sit job på spil. Men tier man stille, fordi le­ delsen direkte eller indirekte skaber en tavshedskultur på skolen, så har ikke alene den enkelte medarbejder et problem – men også den offentlige sektor og i sidste ende demokratiet.

Heldigvis er der højt til loftet på mange skoler – for eksempel på Øre­ gård Gymnasium.

“Man kan diskutere metoder, men man kan ikke diskutere ytringsfrihe­ den,” som rektor på gymnasiet siger om lærernes aktion, hvor de holdt be­ gravelse for den gode undervisning på grund af nedskæringer. •

Er du en grøn underviser?

JA

NEJ

Grøn som i klimavenlig!

Jeg har skolerekorden i det laveste papirforbrug.

Grøn som i helt ny.

Har du lyst til at blive det?

Har du en indre klimaaktivist?

NEJ Sådan!

Fortsæt den grønne stil og ...

JA

JA

Selvfølgelig har du det!

Du er godt på vej ...

... bliv mere grøn med Systimes iBøger®.

Prøv en fagpakke sammen med din klasse på fagpakker.systime.dk

DIT GR NNE FORLAG

BAGOM

Det vrimler med statistikker og undersøgelser om gymnasiesektoren. Her går vi bag om tallene eller konklusionerne.

Tekst_ Marie Rohleder

e

Salg af i-bøger stiger, men papirbogen overlever s_06

Salger af i-bøger vokser, men ­papirbogen efterspørges fortsat.

Der er brug for begge dele, mener dansklærernes formand.

“B

ogen forsvinder fra gymnasiet”. “Det papirløse gymnasium er på vej”.

For få år siden lå dommedagsprofetierne tungt oven på den klassiske papirbog. Men i dag er virkeligheden en anden. I-bogen har ikke overtaget papirbogens plads i gymnasiet, men er mere blevet et solidt supplement.

Systime er et af de største forlag inden for undervisningsmateriale i Danmark med cirka 430 digitale udgivelser og spiller navnlig en rolle i forhold til ungdomsuddannelserne.

I 2015 udgjorde det digitale salg 44 procent af Systimes omsætning målt i kroner, mens papirbøger stod for 56 procent. I år skønner forlaget, at 70 procent af deres omsætning i 2018 målt i kroner vil komme fra salg af digitale undervisningsmaterialer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

“Salget af i-bøger har været stærkt stigende i de sidste fem år. At producere papirbøger er dyrt, og det koster på miljøkontoen. Samtidig er det langt mere enkelt og mindre omkostningstungt for skolerne at administrere i-bøger frem for papirbøger,” siger Birte Ravn Østergaard, der er markedsdirektør i Systime.

Selvom salget af i-bøger stiger, så fylder papirbøgerne stadig i elevernes rygsække. Det er især de almene gymnasier, der holder fast i papirbøgerne. Systime skønner, at salget af papirbøger udgør 60 procent af det samlede salg til stx i 2018.

Digitale undervisningsmaterialer hos Systime omfatter både i-bøger, fagpakker og iBiblioteket, som rummer alle i-bøger.

Forlaget forventer, at halvdelen af 2018-omsætningen vil komme fra salg af samlede pakker som iBibioteket og fagpakker.

Lærer bedre med en fysisk bog Bogkældrene på landets skoler står ikke som tomme mausoleer over en svunden tid.

Hos forlaget Lindhardt og Ringhof sælger de stadig flere papirbøger end i-bøger til landets gymnasier.

“Vi oplever ikke, at den trykte bog bliver trængt af banen af i-bogen.

Tværtimod er der en øget opmærksomhed på, at mange elever lærer bedre med en fysisk bog i hånden end ved en skærm, og blandt andet derfor efterspørges papirbogen stadigvæk,” siger Iben Stampe Sletten, der er redaktionschef hos Lindhardt og Ringhof Uddannelse.

De har ovenikøbet oplevet en efterspørgsel på trykte udgaver af titler, som egentlig var tænkt som i-bøger. Det gælder for eksempel bogen Veje til digital dannelse.

“I folkeskolen er det ofte kommunen eller skolelederen, der laver aftaler om indkøb af læremidler, men på gymnasiet foregår det meget mere decentralt. Her er det som regel de enkelte faggrupper på gymnasiet, som beslutter, hvilke bøger der skal købes. Derfor varierer andelen af digitale undervisningsmaterialer meget fra skole til skole,” siger Iben Stampe Sletten.

Udviklingen af salget af i-bøger og trykte bøger hos Systime 100 %

75 %

50 % i Bibliotek + fagpakker

25 %

i Bøger Trykte bøger

0%

Kilde: Systime

2014

2015

Lindhardt og Ringhof Uddannelse ønsker ikke at oplyse konkrete ­salgstal.

‘Både og-situation’ Det er altså stadig salget af papirbøger, der yder det største bidrag til de sorte tal på bundlinjen hos de store forlag.

Birgitte Darger, formand for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, bruger gerne i-bøger og internettets ressourcer, men ikke på bekostning af den klassiske papirbog. Når eleverne eksempelvis skal læse værker i dansk, er det ofte den fysiske version af romanen, de dykker ned i.

“Papirbogen forsvinder ikke fra gymnasiet. Det er godt at lukke internettet ind i undervisningen, men det har også en værdi i sig selv at kunne lukke internettet ude. Eleverne får en helt anden læseoplevelse på papir med bedre rum til fordybelse,” siger Birgitte Darger.

I Dansklærerforeningen har man snakket meget om, hvordan man kan kombinere papir og net. En mulighed er at have en grundbog i dansk som i-bog og dernæst bruge papirbogen

2016

2017

2018

til læsning af noveller og digte – eller omvendt at have en grundbog på papir og bruge nettet til perspektivering.

“Når eleverne har bogen foran sig fysisk, så kan de nemmere visualisere start og slut på, hvad de skal kunne. Men det er en ‘både og-situation’, hvor vi skal finde en god balance mellem net, digitale læremidler og papirbøger,” siger Birgitte Darger.

Indbygget progression Gymnasieelever skal forholde sig til en palet af digitale læremidler i dag.

Men det er op til lærerens præferencer, om i-bogen bliver inviteret ind i undervisningen.

Marie Falkesgaard Slot er ph.d. i læremidler i gymnasiet og ansat ved Læremiddel.dk. Hun ser i-bogen som et godt mix mellem papirbogen og et digitalt teknologisk læringsunivers.

“En i-bog er et didaktisk læremiddel. Den strukturerer og legitimerer undervisningen, fordi den gode i-bog har indhold, mål og aktiviteter, hvor der er en indbygget progression i forhold til, at eleven bevæger sig igennem et fagligt indhold. Indhold og ak-

tiviteter skal have en åbenhed og en alsidighed, så eleverne bliver både engageret og udfordret,” siger Marie Falkesgaard Slot.

Med en i-bog kan eleven personliggøre sin tekst ved hjælp af notater. De skrivetekniske værktøjer, som i-bogen faciliterer, kan styrke elevens studie- og notatteknik, forklarer hun.

"De digitale læremidler stiller andre krav til, hvordan eleverne tilegner og konstruerer viden," siger Marie Falkesgaard Slot. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_07

KORT

Nedskæringer betyder 27 varslede afskedigelser på KVUC

OM Løn & ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

s_08

GL’s kommende formand: Fra oprører til samlende formand Tomas Kepler stillede op til GL’s hovedbestyrelse i protest. Men når han ved årsskiftet tager plads i formandsstolen, ønsker han at skabe et samarbejdende GL. Han ser det som en af sine første parlamentariske opgaver at få præciseret samarbejdet.

“Vi skal grave et spadestik dybere og få konkretiseret, hvordan vi gør tingene fremover, når nu vi alle har et klart ønske om at få skabt det stærkest mulige samarbejde,” siger han, der ønsker at blive en samlende formand.

Og så er han meget optaget af at drage nytte af noget af det særlige ved GL. “Vi har en unik høj organisationsprocent med trofaste medlemmer og et stærkt TR-korps. Det skal vi huske at benytte os af.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Akademikerne om spisepausen: “Vi har en meget stærk sag” Nogle undervisere har stadig ikke betalt spisepause, på trods af at det er en del af den nye overenskomstaftale.

Det vil de faglige organisationer ikke acceptere, og de vil nu have afgjort uenigheden som en faglig voldgift.

“Vi oplever i den grad, at Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen løber fra den aftale, som vi har indgået med møje og besvær. Det er et stort tillidsbrud i forhold til den måde, som vi indgår aftaler på,” siger formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.

Moderniseringsstyrelsen mener, at de faglige organisationer forsøger at udvide overenskomstaftalen.

Styrelsen forsøger at løbe fra aftalen, lyder det fra de faglige organisationer.

“Det var så klokkeklart, at vi fik en sikring af spisepausen, derfor er det ikke en reel udlægning, som Moderniseringsstyrelsen nu kommer med,” siger Lars Qvistgaard.

Stor afskedigelsesrunde er i gang på Københavns VUC. 19 af de 27 medarbejdere er hf-lærere, og fire ud af de 19 er blevet varslet ned på halv tid.

TR og ledelse skyder skylden på omfattende besparelser til næste år.

“Det er desværre fuldstændig uundgåeligt at afskedige medarbejdere, hvis vi bare skal komme nogenlunde tørskoede gennem 2019 og 2020. Vi har allerede undladt at genbesætte stillinger og slanket administration og ledelseslag,” siger rektor på KVUC Anita Lindquist Henriksen.

Kære politikere, kæmp for et leve­ dygtigt VUC, for det betyder uddannelse til alle!

Linda Bjerring Lindegaard, lektor Aarhus HF og VUC I debatindlægget Kære kollegaer, kære politikere - kæmp for VUC, kæmp!

DIT GR NNE FORLAG Papirforbrug

CO2-udledning

Transport

Supplerende værktøjer

E-nøgle-adgang til iBøger® sendes digitalt.

Værktøj er integreret i iBøger®.

iBog®

NU

Ingen brug af papir.

Book on demand *

FØR

Tryk til lager

Læs mere på grøn.systime.dk

Kilde: Bachelorprojektet af Jan T. S. Sviggum & Poul M. Mikkelsen, september 2016.

* Tallene er estimerede.

Ingen papirspild

T E M A _

s_10

T A V S H E D S K U L T U R

Tavshedskultur e

Tekst_ Johan Ra smu s s en

I l lustration _ C r e at ive Z O O

Tavshedskulturen spreder sig på landets gymnasier i disse år. Flere lærere vælger for en sikkerheds skyld at lade være med at stikke næsen frem og komme med kritik. Og på nogle skoler ser ledelsen ikke med milde øjne på lærere, som deltager kritisk i den offentlige debat om gymnasierne. Nedskæringer, en presset hverdag og konkurrencen om eleverne skubber til udviklingen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

s_11

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

T E M A _

T A V S H E D S K U L T U R

Jeg tier stille og beholder mit job Mange lærere undlader at sige noget kritisk på deres skole eller offentligt, selvom de mener, det er relevant, viser undersøgelse.

Lærere fortæller, at frygten for at miste arbejdet holder dem tilbage. Der er dog stor forskel på skoler og ledere.

Tekst_ Johan Ra smu s s en

I l lustration _ C r e at ive Z O O

Jeg har været på et gymnasium, hvor rektor indkaldte til tjenstlig samtale, hvis nogen skrev i f.eks. aviser om livet som gymnasielærer.

s_12

T

o medarbejdere er blevet af­ skediget på et gymnasium.

Begge lærere havde flere gan­ ge kritiseret ledelsen for ikke at væ­ re konsekvent nok over for nogle ele­ ver på skolen.

“Nu er der ikke længere nogen, som er kritiske over for ledelsen,” for­ tæller en anonym gymnasielærer fra den pågældende skole.

En anden lærer fortæller, at en kollega blev irettesat af lederen, efter at hun havde skrevet en kritisk kro­ nik. Efterfølgende gik læreren ned med stress.

De to historier fra virkelighedens skoleverden er eksempler på, at der ikke på alle skoler er gode vilkår for at sige sin mening hverken internt el­ ler i det offentlige rum.

En ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har gennem­ ført blandt landets gymnasielærere, bekræfter denne tendens.

35 procent af lærerne svarer, at de ikke kan sige deres mening over for ledelsen uden at være bange for kon­ sekvenserne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

“Der er en stor forandring i for­ hold til for fem år siden og en naturlig frygt for, at man kommer i spotlight i en eventuel fyringsrunde,” skriver en lærer i en kommentar i undersøgel­ sen, som 482 lærere har deltaget i.

Andre lærere skriver også, at jobusik­ kerhed og nedskæringer betyder, at de “ikke stikker næsen” for meget frem.

Kan du sige din mening på din ­arbejdsplads over for ledelsen uden at ­være bange for konsekvenserne?

47 %

I høj grad/i meget høj grad

35 %

I mindre grad/i meget ringe grad

18 %

Hverken eller/ved ikke

Det samme bekræfter flere lærere, som Gymnasieskolen har intervie­ wet. Lærerne ønsker at være anony­ me, men de fortæller, at der på deres

arbejdspladser har bredt sig en form for tavshedskultur og selvcensur.

“Tidligere åbnede jeg munden me­ re, men i dag er jeg bange for at blive afskediget, hvis jeg siger for meget, så jeg holder mig selv i kort snor,” si­ ger en lærer.

Undersøgelsen viser dog også, at der er stor forskel fra skole til skole, og flertallet af lærerne mener, at de kan sige deres mening uden at være bange for konsekvenserne.

Tavshedskulturen breder sig Det ændrer dog ikke ved, at der på nogle skoler er en større eller min­ dre tavshedskultur. Ikke kun internt, men også i forhold til at sige noget ­offentligt om ens arbejde eller ar­ bejdsplads.

26 procent af deltagerne i under­ søgelsen svarer, at de har undladt at ytre sig offentligt om forhold på ar­

bejdspladsen, som de mener, offent­ ligheden burde kende til.

“Jeg har været på et gymnasium, hvor rektor indkaldte til tjenstlig samtale, hvis nogen skrev i aviser … om livet som gymnasielærer,” skriver en lærer i undersøgelsen.

Andre lærere skriver dog også, at de mener, at kritik skal klares internt på skolen, mens andre skriver, at man ikke hænger det snavsede vasketøj til tørre offentligt.

Selvcensur Pernille Boye Koch, der er jurist og lektor i offentlig ret på Center for of­ fentlige og private ansattes ytrings­ frihed på Roskilde Universitet, gen­ kender billedet af, at nogle ansatte er bange for at sige deres mening of­ fentligt, og derfor kan der opstå selv­ censur.

“På mange arbejdspladser er der en forestilling om, at det vil få konse­ kvenser, hvis man offentligt siger no­ get om sin arbejdsplads eller sit arbej­ de. Selvom ledelsen ikke må reagere negativt over for medarbejdere, som bruger deres ytringsfrihed, så er der mange situationer, hvor det er sket al­ ligevel,” siger Pernille Boye Koch.

Der er mange kritisable forhold påEn min skole. Sidst, jeg åbnede TR udtalte sig offentligt, munden, blev jeg efterfølgende fik en skideballe, gik ned med ringet op af nu tillidsmanden, som stress og har andet arbejde. af områdedirektøren var blevet bedt om at bringe mig til tavshed, ellers ..

s_13

Hvordan vil du betegne debat­ kulturen på din arbejdsplads?

39 %

God/virkelig god

29 %

Dårlig/virkelig dårlig

32 %

Hverken eller/ved ikke Hun understreger, at offentligt an­ satte har vidtgående ytringsfrihed til at deltage i den ­offentlige ­debat. Du må for eksempel gerne fortælle om dine arbejdsforhold, også selvom de er negative.

Offentlig sektor er presset Selvom offentligt ansatte har vidt­ gående ytringsfrihed, og d ­ eres f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

En TR udtalte sig offentligt, fik en skideballe, gik ned med

stress og har nu andet arbejde.

rettigheder er meget klare, kan det være svært at forhindre, at der nogle steder kan opstå en tavshedskultur og selvcensur, mener Pernille ­B oye Koch.

Vil du i dag være mere tilbage­ holdende med at ytre dig offentligt om din arbejdsplads end for fem år siden?

38 %

Ja, i høj grad/ja

Har du undladt at ytre dig offentligt om forhold på din arbejdsplads, som du mener, offentligheden burde kende til?

35 % Nej s_14

rer, at de vil være mindre tilbageholdende i dag.

Knud Larsen, der er tillidsrepræsentant og formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, undrer sig ikke over tallene i undersøgelsen. Han peger på, at overenskomsten fra 2013, som gav ledelsen et større ledelsesrum, samt nedskæringerne, som skolerne er ramt af i disse år, kan have skubbet til udviklingen.

3%

27 %

Nej, tværtimod

Ja

24 %

61 %

Hverken eller/ved ikke

Ved ikke

“Der er nok opstået en større tavshedskultur i dag. Det kan skyldes frygten for den næste fyringsrunde eller andre repressalier. Nedskæringerne påvirker i en negativ retning, og nogle steder kan der være tegn på, at man resignerer og ikke føler, det nytter noget at komme med kritik,” siger Knud Larsen. •

Spørgeskemaundersøgelsen er fore-

I undersøgelsen svarer 38 procent af lærerne, at de i dag vil være mere tilbageholdende med at ytre sig offentligt om deres arbejdsplads i forhold til for fem år siden. Kun fire procent sva-

taget af Gymnasieskolen via e-mail.

N O _ 9

__

Selvom erhvervsskoler og private gymnasier er finansieret af skattekroner, regnes de lovgivningsmæssigt for at være private virksomheder og hører dermed ikke under forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder formelt set, at de ansatte ikke har den samme vidtgående ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har.

__

Historisk set skyldes det, at erhvervsskoler oprindeligt var finansieret af private virksomheder.

__

Folketingets Ombudsmand bekræfter, at hvis en sag om krænkelse af ytringsfriheden bliver anmeldt af en medarbejder fra en erhvervsskole, så må Ombudsmanden afvise at behandle sagen.

__

Erhvervsgymnasier placeret sammen med almene gymnasier, hf og VUC hører under forvaltnings- og offentlighedsloven.

__

Gymnasieskolen.dk vil i den kommende tid spørge Folketingets partier, om de er klar til at ændre på den lovgivning.

12 %

Mere tilbageholdende

·

F O R S K E L L I G E R E G L E R

Nej

“Vi har en offentlig sektor, som er presset, og mange har oplevet, at kolleger er blevet afskediget, og derfor er mange nok bekymrede for at udsætte sig selv for risiko ved næste fyringsrunde. Selvom vi har ret til at sige noget offentligt, så hjælper det i sig selv ikke, hvis kulturen på arbejdspladsen er, at der ikke bliver set med milde øjne på dem, som gør det,” siger Pernille Boye Koch, der understreger, at hun i denne sammenhæng taler om offentligt ansattes ytringsfrihed, som juridisk set handler om ytringer i det offentlige rum, og ikke dialogen internt på arbejdspladsen.

G Y M NA S I E S K O L E N

Fakta

·

2 01 8

482 har deltaget. Det svarer til en svarprocent på 24. De farvede citater er taget fra spørgeskemaundersøgelsen.

Jeg oplever en meget lydhør ledelse, som er utrolig let at snakke med - og de er altid glade for at høre vores meninger. SÅ det er super.

Det jeg oplever er en grænseoverskridende og uhørt i denne sammenhæng. helt bestemt vi bør gøre noget ved problemet i fint!

Ombudsmanden:

Lærere har vidtgående ytringsfrihed Tekst_ Johan Ra smu s s en

Foto_ Ja sp er Carlb erg

L

ærere og andre offentligt ansatte må inden for gældende rammer gerne ytre sig kritisk - og også meget kritisk - om deres arbejdsplads og deres arbejde, uden at deres leder derefter straffer dem med en advarsel eller kalder til en kammeratlig samtale.

Det slår Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, fast.

Så længe man udtaler sig inden for rammerne af gældende regler - for eksempel ikke kommer med injurier eller bevidste usandheder, og man gør det klart, at man ikke udtaler sig på sin skoles vegne - så har lærere og offentligt ansatte en vidtgående ytringsfrihed.

“Man må for eksempel gerne offentligt ytre, at man er bekymret for, at lærerne ikke kan levere et tilstrækkeligt tilbud til eleverne på grund af nedskæringer, eller at man er uenig i ledelsens strategi. Så længe det er tydeligt, at man ikke taler

på skolens vegne,” siger Jørgen Steen ­Sørensen.

Når Folketingets Ombudsmand taler om offentligt ansattes ytringsfrihed, handler det juridisk set om ytringer i det offentlige rum. Men retten til som offentligt ansat at udtale sig kritisk på arbejdspladsen, for eksempel på et fællesmøde, er dog ­lige så grundlæggende.

“En sag, hvor en medarbejder er blevet irettesat for at være for kritisk på et møde, kan sagtens havne på vores bord. Og hvad man må sige i det offentlige rum, må man grundlæggende også gerne sige på sin arbejdsplads,” siger Jørgen Steen Sørensen. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_15

T E M A _

T A V S H E D S K U L T U R

Når antallet af elever er vigtigere end ytringsfriheden På flere skoler ønsker ledelsen ikke at få negativ omtale af deres ­skole i forbindelse med nedskæringerne. De lægger låg på lærernes deltagelse i den offentlige debat. Flere lærere peger på, at der er et dilemma mellem konkurrence og sandheden om skolerne.

s_16

H

vad er vigtigst? At få fyldt klasserne op med elever til næste skoleår eller at fortælle sandheden om, at nedskæringerne forringer kvaliteten af undervisningen på den lokale skole?

Det er et dilemma, som mange ledere og lærere forholder sig til i disse år. En del ledere – og måske også lærere – ønsker ikke, at de negative konsekvenser af nedskæringerne på uddannelse bliver alt for tydelige, når det kommer til deres egen skole.

Frygten for, at eleverne søger mod konkurrenten, er flere steder større end interessen i at fortælle offentligheden om konsekvenserne af nedskæringerne på det lokale gymnasium eller den lokale erhvervsskole.

Det er det billede, der tegner sig, når man ser resultatet af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen, som 482 gymnasielærere har deltaget i.

Her svarer 42 procent af lærerne, at de tror, deres leder ville reagere negativt eller meget negativt, hvis de offentligt, for eksempel til en lokalavis eller på Facebook, udtalte, at “nedskæringerne har forringet kvaliteten af undervisningen på min skole”.

“Min ledelse er meget optaget af loyalitet og branding og opfatter al G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

negativ omtale, som om man kritiserer skolen personligt,” skriver en ­lærer.

“Jeg tror, de ville indkalde mig til tjenstlig samtale og/eller fyre mig i næste fyringsrunde,” skriver en anden.

Omvendt mener 19 procent af lærerne i undersøgelen, at deres leder ville reagere positivt på sådan et initiativ.

“De kunne nok ikke være mere enige. Jeg tror gerne, de vil have, at vi deltager i ‘lobbyarbejdet’,” skriver en lærer for eksempel.

39 procent svarer ‘ved ikke’, eller at deres leder hverken ville reagere negativt eller positivt.

Tæt på en mundkurv Gymnasieskolen har talt med flere lærere og tillidsrepræsentanter om dilemmaet mellem at skulle tiltrække elever og samtidig fortælle borgerne i lokalområdet, at det er svært at give eleverne det samme tilbud som tidligere, når der bliver skåret ned.

En lærer, som ønsker at være anonym, fortæller, at hans leder på et pædagogisk rådsmøde tidligerere i år henstillede til, at hvis lærerne for eksempel skrev et læserbrev eller sagde noget offentligt, skulle de undgå at skrive, at nedskæringerne gik ud over

e Tekst_ Johan Ra smu s s en

kvaliteten på skolen af hensyn til konkurrencen med andre skoler.

“Det var uendelig tæt på en mundkurv. Jeg synes, det er problematisk, fordi borgerne ikke får hele sandheden,” siger læreren.

Carsten Sandholm er tillidsrepræsentant på erhvervsskolen BC Syd i Sønderborg. Han siger, at han heller ikke selv ville gå ud til lokalpressen og tale specifikt om kvalitetsforringelser på sin egen skole.

“Hvis vi gik ud alene og talte om kvalitetsforringelser på vores skole, så er der nogle af vores konkurrenter, som ville udnytte det, og så ville forældre og elever måske vælge os fra,” siger Carsten Sandholm.

Han mener, det ville være noget andet, hvis alle ungdomsuddannelser i Sønderborg sammen gik ud og fortalte om konsekvenser af nedskæringerne, så elever og forældre kunne forstå, at det er et generelt problem.

“Det er godt regnet ud af politikerne, at skolerne er i konkurrence med hinanden, samtidig med at de skærer ned,” siger Carsten Sandholm.

Ville blive rasende En tillidsrepræsentant fra et teknisk gymnasium fortæller, at hans rektor går meget op i skolens PR og ikke vil have historier i lokalpressen om, at skolen gør tingene dårligere end tidligere.

“Hvis jeg gik ud og sagde noget om forringet kvalitet på vores skole, ville

Jammen jeg er da på ingen måde enig

han blive rasende. Og hvis jeg spurgte ham først, så ville han nok sige nej til at fortælle den slags historier. Det er et problem, fordi borgerne og politikerne har brug for at få at vide, hvad der foregår på skolerne, fra dem, som er på gulvet,” siger tillidsrepræsentanten, som ønsker at være anonym.

”

Det var uendelig tæt på en mundkurv.

Jeg synes, det er problematisk, fordi borgerne ikke får hele sandheden.

Anonym lærer

Pernille Boye Koch er jurist og lektor i offentlig ret på Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet. Hun mener, at det kan være et problem for den offentlige debat, hvis ledere lægger en dæmper på medarbejdernes fortællinger om konsekvenser af nedskæringer på skolerne af hensynet til konkurrencen om eleverne.

“Hvis ingen står frem og kommer med konkrete eksempler på ting, som ikke fungerer, så bliver det sådan nogle overordnede betragtninger om, at vi er pressede i den offentlige sektor.

Argumenterne bliver mere seriøse,

når der kommer konkrete eksempler frem, som for eksempel sygeplejersker, der fortæller, hvad de ikke kan nå på deres arbejde,” siger Pernille ­Boye Koch.

Sådan er verden ikke I spørgeskemaundersøgelsen er der flere lærere, som i kommentarer giver udtryk for, at de heller ikke mener, det er en god ide at skrive eller sige noget i den offentlige debat, som kan give forældre og elever et indtryk af, at nedskæringerne går ud over kvaliteten på den lokale skole.

“Det ville være dårlig PR for skolen, så dermed næppe populært. Og det ville jo være dumt. På min skole er der meget stor forståelse blandt lærerne for, at vores elevtal er afgørende for vores eksistens. Så meget for debatkultur! Men sådan hænger verden desværre sammen,” skriver en lærer.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen mener, det er vigtigt, at offentligheden hører historier om konsekvenser af nedskæringerne fra lærernes hverdag.

“Det har langt større værdi, end hvis jeg som formand for GL generelt udtaler mig om, at nedskæringer går ud over kvaliteten,” siger hun.

Hun mener, det er meget problematisk, hvis ledere direkte eller indirekte lægger låg på lærernes lyst til at ytre sig offentligt.

“Der er nok mange steder i det offentlige opstået en tavshedskultur, hvor man ikke har lyst til at gøre sig alt for bemærket, og den bliver bestemt ikke mindre af, at skolerne er pressede økonomisk,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun kan godt forstå, at mange lærere er loyale over for deres egen arbejdsplads og ikke lokalt vil sætte skolen i et negativt lys, når der er konkurrence om eleverne. Men det kan også betyde, at offentligheden og politikerne ikke får hverdagsberetninger om konsekvenser af nedskæringerne, siger Annette Nordstrøm Hansen, som opfordrer til, at lærere og ledelser går sammen med naboskolerne og konkurrenterne og sammen fortæller, hvad nedskæringerne betyder for kvaliteten.

Undervisningsordfører for SF og medlem af Folketinget Jacob Mark mener også, det er vigtigt, at offentligt ansatte står frem og fortæller historier ude fra virkeligheden.

“Det er vigtigt, at historier om konsekvenserne af de historisk store besparelser kommer frem til de folkevalgte. Regeringen bliver jo ved med at hævde, at skolerne godt kan effektivisere,” siger Jacob Mark.

Genkender ikke billedet Ole Heinager er formand for danske erhvervsskoler og -gymnasier. Han genkender ikke billedet af, at nogle ledere forsøger at dæmpe lærernes ytringer i den offentlige debat.

“Jeg har selv været ude at sige, at nedskæringer går ud over kvaliteten på skolerne. Det er altid fornuftigt at blande sig i debatten, men du skal som medarbejder være bevidst om, at du udtaler dig på egne vegne og ikke på institutionens vegne,” siger Ole Heinager.

Han mener også, at medarbejdere og alle andre skal tænke sig om, inden de udtaler sig.

“Alle må ytre sig om det, de har lyst til, men det er en god ide at tænke over, hvordan det bliver modtaget i den anden ende,” siger Ole Heinager. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_17

T E M A _

T A V S H E D S K U L T U R

s_18

Lærerne på Øregård Gymnasium har fundet den gamle kiste frem, som de brugte, da da sidste år begravede den gode undervisning. Fra venstre er det Svend Ranvig-Christensen, Nikolaj Melander og Mette Møller Skovbjerg Petersen. I baggrunden rektor Pia Nyring.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

“Vi har pligt til at fortælle sandheden” Lærerne på Øregård Gymnasium har lavet flere ­aktioner for at gøre opmærksom på konsekvenserne af nedskæringerne. Rektor bakker op. “Vi skal være et forbillede for eleverne,” siger hun.

s_19

S

e Tekst_ Johan Ra smu s s en

Foto_ Jac ob Niels en

temningen er tung i den store aula på Øregård Gymnasium.

Den sorte kiste står midt i det højloftede lokale, og fra talerstolen lyder mindeordene om den gode undervisning, som er afgået ved døden.

Det er lidt over et år siden, at lærerne på Øregård Gymnasium begravede den gode undervisning ved en aktion i frokostpausen for på en lidt bastant måde at kaste lys over konsekvenserne af nedskæringerne på uddannelse.

“Vi mener, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at nedskæringer ødelægger kvaliteten af undervisningen. Der var en, som fik idéen med den sorte kiste, og den blev vi hurtigt enige om at gennemføre,” fortæller tillidsrepræsentant Nikolaj ­Melander.

Kisten med påskriften “4 millioner lærertimer” er i dagens anledning fundet frem fra kælderen på gymnasiet i Hellerup, og tre af lærerne fra aktionen og rektor Pia Nyring mødes

for at sætte ord på, hvorfor de mener, det er vigtigt at bruge sin stemme i den offentlige debat.

Pia Nyring, som ikke deltog i aktionen, indrømmer, at hun var lidt bekymret for, at en sort kiste midt i aulaen på Øregård Gymnasium kunne sende et uheldigt signal om skolen.

Ville medierne f­ortælle, at lærerne på Øregård Gymnasium ikke kunne ­levere ordentlig undervisning, og ville forældre og elever året efter vælge skolen fra og i stedet søge andre gymnasier?

Men hun bakkede dog op om lærernes ret til at fortælle deres historie og bruge spisepausen til det.

“Jeg havde ikke selv valgt den metode, men jeg er jo enig i budskabet.

Vi er rollemodeller for eleverne, og derfor er det vigtigt, at de ser, at alle kan ytre sig på skolen. Vi er en almendannende uddannelse, og derfor skal der være højt til loftet til at sige, hvad man vil,” siger Pia Nyring. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

Billedet er fra aktionen fra 2017, da l­ ærerne på Øregård Gymnasium ­begravede den gode undervisning.

Lærer Svend Ranvig-Christensen trak i præstekjole og holdt en mindetale.

Arkivoto: Jasper Carlberg

Det er en borgerpligt s_20

Lærer Svend Ranvig-Christensen havde lagt ansigtet i alvorlige folder, da han sidste efterår indtog talerstolen og mindedes den gode undervisning, som nedskæringer var ved at tage livet af.

I dag står han i aulaen med et smil på læben og kigger på den sortmalede kiste, mens lærerne taler om aktionen, som blandt andre Jyllands-­ Posten omtalte.

Han bliver dog alvorlig igen, da snakken handler om nedskæringer.

“De unges uddannelse bliver forringet hver eneste dag, og man svigter en generation af unge. Det, synes jeg, er en borgerpligt at gøre opmærksom på. Når der sker forringelser på sygehusene, så kan man for eksempel se, at der ligger patienter på gangene, men når man skærer på uddannelse, så ser vi måske først konsekvenserne mange år senere,” siger Svend Ranvig-Christensen.

Lærer Mette Møller Skovbjerg Petersen nikker. Hun er enig i, at der er højt til loftet på Øregård Gymnasium, og derfor er det naturligt at sige sin mening.

“Jeg så det som en fagpolitisk aktion, hvor det var vigtigt at gøre opG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

mærksom på, at besparelserne er skabt fra politisk side og ikke handler om Øregård Gymnasium isoleret set,” siger Mette Møller Skovbjerg Petersen.

”

Man kan diskutere metoder, men man kan aldrig diskutere ytringsfriheden på en uddannelses­ institution.

Pia Nyring, Rektor, Øregård Gymnasium

Hun oplevede, at der efter aktionen var stor opbakning fra mange sider, for eksempel på de sociale medier, og eleverne var også positive i forhold til lærernes aktion.

Det nytter noget I dag er det lidt mere end et år siden, at lærerne begravede den gode undervisning. Der er stadig lagt op til nedskæringer på gymnasierne til næste år.

Tillidsrepræsentant Nikolaj Melander erkender, at en enkelt aktion på Øregård Gymnasium ikke ryster regeringen. Men han mener, det nytter, at offentligt ansatte fortæller om deres hverdag på arbejdspladserne.

“Hvis vi ikke siger noget, så hører politikerne det ikke, og jo flere som gør og siger noget, des nemmere er det for andre at sige noget. Det ændrer nok ikke noget i sig selv at lave én aktion, men vi følte, at vi blev nødt til at sige vores mening,” siger Nikolaj Melander.

Rektor Pia Nyring giver lærerne ret: “Det er vigtigt at råbe op nu. Vi er langt forbi, at vi kan spare på el og varme. Nedskæringerne går ud over kerneydelsen,” siger hun.

Hun gentager, at hun ikke selv ville bruge en kiste til at komme med et politisk budskab, men hun mener, det er værdifuldt, at lærerne deltager i den offentlige debat.

“Man kan diskutere metoder, men man kan aldrig diskutere ytringsfriheden på en uddannelsesinstitution, hvor almendannelsen er i centrum,” siger hun. •

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

SKAL DINE ELEVER HAVE EN FREMTIDSSIKRET UDDANNELSE? På bacheloruddannelsen i Softwareudvikling lærer man at designe og programmere software til fremtidens teknologiske løsninger. Man kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver det forudsætninger for at udvikle og designe itløsninger og samtidig rådgive virksomheder eller organisationer om, hvordan de kan tage en løsning i brug.

Det er kreativt at skabe softwareløsninger. Er man samtidig dygtig til matematik, kan man

også blive en dygtig softwareudvikler. Det kræver ikke nogen erfaring med programmering at studere Softwareudvikling. Man lærer det på studiet. Det eneste, det kræver, er lyst til at lære et nyt sprog – for at lære at programmere er lidt ligesom at lære et nyt sprog.

IT-Universitetet har et aktivt og levende studiemiljø, hvor de studerende har rig mulighed for at engagere sig i tværfaglige og sociale aktiviteter.

De har også gode muligheder for at læse i udlandet, hvis de ønsker en international profil.

Læs mere på ITU.DK

KORT

Minister skal i samråd om nye fraværsregler

OM

Enhedslisten kalder nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd på baggrund af de nye fraværsregler på gymnasierne.

Partiets ungdomsuddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj, kalder den nye bekendtgørelse for “en håbløs ensretning og detailstyring” af gymnasiernes fraværsregler. Han vil have ministeren til at forklare, hvilke problemer de nye regler skal løse.

“Det er meningsløst, at ministeren vil styre det enkelte gymnasium ned i mindste detalje. Det er utrolig vigtigt, at den enkelte ledelse kan lave lokale regelsæt, og at den enkelte lærer kan foretage en vurdering i den konkrete situation,” siger han.

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Minister vil bruge 2,6 millioner kroner på endnu en under­ søgelse om faglighed s_22

DI: For mange tager begyndersprog i gymnasiet Ingeniøren, der ud over at bygge broer også kan tysk. Juristen, der ikke kun er stærk i lovparagraffer, men også i franske gloser. Økonomen, der kan spansk.

Danske virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.

“Vi har brug for flere med det, vi kalder dobbeltkompetencer. Derfor er det vigtigt, at flere elever i gymnasiet fortsætter med deres 2. fremmedsprog fra grundskolen og tager det på A-niveau,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri (DI).

“Og så skal der være langt bedre muligheder for at vedligeholde sproget på de videregående uddannelser,” fortsætter hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Hvad kan danske gymnasieelever i forhold til de svenske og norske elever? Det er et af de spørgsmål, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have svar på i en ny ekspertundersøgelse om faglighed i gymnasiet i de seneste 50 år.

Oppositionen kritiserer, at undervisningsministeren sætter endnu en undersøgelse i gang om fagligheden i gymnasiet.

“Det grænser til det patetiske. Vi har lige brugt penge på en stor undersøgelse om fagligheden i gymnasiet, og så sætter ministeren en ny undersøgelse i gang, fordi den første ikke viste, at eleverne var dygtigere før i tiden,” siger Jacob Mark, som er undervisningsordfører for SF. Han mener, at det ser ud, som om undervisningsministeren bliver ved med at spørge, til hun får de svar, hun gerne vil høre.

Vi har brug for en prøveform, hvor computer og internet indgår på en naturlig måde, og hvor man også bliver bedømt efter, hvilken metode man benytter til at løse en opgave.

Julian Bybeck Tosev, lektor, Herlev Gymnasium og HF Fra debatindlægget Vi bør ændre den skriftlige eksamen

54.700 kroner i fradrag?

Hvis du har penge tilovers, kan du frem til nytår indbetale ekstra til din pension og få fradrag.

Hvis du for eksempel indbetaler til en ratepension, kan du opnå et fradrag på op til 54.700 kroner.

Pengene skal indbetales inden årsskiftet 2018.

Læs mere på mppension.dk/indbetal

PERSPEKTIV

s_24

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

e Tekst_ Marie Rohleder

Illustration_ Mia Mottels on

s_25

Købt, hjemmelavet eller hjulpet godt på vej af mor og far.

SRP-opgaver bliver lavet på mange måder. Men hvor går grænsen?

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_26

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

U D S Y N _

Fra mørket mod lyset Litteratur, aviser og mødet med mennesker, der ikke ligner én selv. Det er opskriften på dannelse ifølge Kjartan Arngrim fra bandet Folkeklubben.

Men vi taler alt for lidt om, hvor vigtigt det er, mener sangeren og sangskriveren.

e

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Foto_ Ulrik Jantzen

s_27

N

år Kjartan Arngrim, forsanger og sangskriver i Folkeklubben, sætter sig med guitar og blok for at skrive nye sange, kommer inspirationen til teksterne tit fra store forfatteres romaner og digte.

Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg, Søren Ulrik Thomsen og mange flere. Han låner en linje hist og pist, bliver inspireret af et enkelt ord. Andre gange er det en erindring, der knytter sig til litteraturens verden, som skaber tråde til en sang.

På bandets nye album, Sort tulipan, er digteren Michael Strunge eksempelvis rykket ind.

Mens Arngrim gik med tankerne om sin kolonihaves smukke sorte tulipaner, hvis kroner er i smukt forfald, når de andre blomster er klar til at springe ud, huskede han pludselig en tv-udsendelse med Strunge, han havde brugt i undervisningen, da han var hf-lærer, og Folkeklubben indspillede sin første plade.

Det var et afsnit af litteraturprogrammet Bazar fra 1984, hvor Michael Strunge var inkarnationen af 80’er-generationen over for digterne Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær fra 70’er-generationen.

“Han smadrede dem fuldstændig. Hans hår var farvet helt black f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

U D S Y N _

s_28

t­ ulip-sort. Jeg manglede omkvædet til titelsangen, og pludselig løste det hele sig med Strunge-metaforen om at springe ud. Det gjorde han jo,” siger Kjartan Arngrim.

Gymnasieskolen møder den 39­årige frontfigur på hans stamcafé på Værnedamsvej i København. Ligesom i sine sange har han meget på hjerte, og de stærke holdninger står i kø. Over en omelet kommer han med lange svar, der bevæger sig ud ad alle mulige tangenter. Alligevel er det, som om dannelse er fællesnævneren for det meste.

Folkeklubben leverer ikke kun populære, iørefaldende omkvæd, men ligner også et slags dannelsesprojekt.

Og at vi skal læse litteratur og aviser i stedet for at glo på Facebook og Instagram er en af Arngrims kæpheste.

“Dannelse er vejen fra mørket til lyset. Så enkelt er det. Man læser en bog og en god avis og går ud og møder et menneske, der ikke ligner én selv.

Så stiger ens evne til at forstå verden.

Det er en lige så stille åndelig vandring mod lyset. Dannelse er et redskab til at være en ­ordentlig borger,” siger Kjartan Arngrim.

Vi taler alt for lidt om dannelse, og hvor vigtigt det er, mener han. Og nej, det er hverken elitært, kedeligt eller gammeldags, understreger han.

“Hvis du vil se frem, er du nødt til at se dig tilbage. Hvis man vil have nogen chance for at sige eller gøre noget nyt, er man nødt til at kende sin historie og sine traditioner.”

En af disse dage på Den Triste.

Faustus sang om klage til det ­sidste.

Afgrundsrosen blomstrer i dit hår.

Og det minder om Conhiba ­Zanzibar.

Fra Conhiba Zanzibar

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

De sociale medier og Netflix er der ingen nye sange i.

Større end én selv I dag får rigtig mange deres nyheder gennem Facebook. Men det giver sangskriveren, der er cand.mag. i dansk og filosofi og hver dag læser “papirudgaven af Information”, ikke meget for.

“Så er man fandeme dum. Det er bare ikke godt nok. Hvis man gør det, forstår man ikke, hvad der sker i verden, for så får man kun nyheder fra en lille snæver cirkel, hvor alle er enige.”

Kjartan Arngrim læser også bøger hver dag. Ud over dannelse er der også gode sange i litteraturen.

“Der er mindst ét ord i hver bog, der kan sætte en sang i gang, hvis man er modtagelig,” siger han.

Efter bandets seneste turne, hvor han var helt tom for idéer, gik han i gang med at læse H.C. Andersens At være eller ikke være.

“Den var virkelig ikke særlig god, men så var der pludselig linjen ’afgrundsrosen blomstrer i dit hår’. Hold kæft, den var flot! Den ramte mig og satte mig i gang med åbningsnummeret på den nye plade. Det er et godt billede på, hvad litteratur kan. De so-

ciale medier og Netflix er der ingen nye sange i.”

Søren Ulrik Thomsens digtsam­ling Rystet spejl i­ nspirerede ham til Vikaren, der også er med på den nye plade, og på det foregående album lånte han ­udtrykket “Slå flint!” fra et digt af Klaus ­Rifbjerg, som blev til titelnummeret.

“Hvis man sigter efter noget, der er større end én selv, og er heldig, kan man skabe noget, der er større end en selv. Derfor griber jeg tilbage efter Hamsun, Camus, Pontoppidan og så videre. Man håber, at det vil dryppe lidt på én.”

”

Dannelse er et redskab til at være en ordentlig borger.

Der er også bøger med i turbussen, når bandet tager på turné, og nogle gange er der højtlæsning. På spillestederne beder de om, at der ligger to aviser klar. En rød og en blå, for det er for nemt bare at blive bekræftet i

s_29

sine egne synspunkter, mener sangskriveren.

De sociale medier har han i flere år kun brugt til at gøre reklame for Folkeklubbens koncerter.

“Jeg føler ikke, at jeg misser noget som helst. Overhovedet. Jeg føler mig som verdens mest moderne m ­ enneske.”

Fakta K J A R T A N

En lærer skal så et frø Kjartan Arngrim ved godt, at gymnasieelever som regel er optagede af alt andet end litteratur og almendannelse. Sådan havde han det selv i de tre år, han gik på Risskov Gymnasium i 1990’erne.

“Dansktimerne var frygtelige. Jeg var meget lidt modtagelig. Jeg ville bare spille fodbold,” siger han.

“Men jeg havde en morfar, der var gymnasielærer og altid læste, og som jeg helt klart regnede for at være det klogeste menneske, der fandtes. Som 24-årig gik det op for mig, at der måske var en kobling. At han ikke var født sådan. Og så begyndte jeg for alvor at læse bøger og aviser.”

Han håber, at landets gymnasie­ lærere gør alt, hvad de kan, f

Slå flint! Der er intet nyt fra nord.

Den der flygter er din søster. Den du elsker er din bror.

De har ringet klokken otte og sagt vi kan nå det.

Fra Slå flint!

A R N G R I M

__

Født 1979 i Aarhus.

__

Student fra Risskov Gymnasium i 1998.

__

Cand.mag. i dansk og filosofi fra Aarhus Universitet i 2008.

__

Hf-lærer på Københavns VUC 2011-2013.

__

Forsanger og sangskriver i Folkeklubben.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

U D S Y N _

Fakta F O L K E K L U B B E N

s_30

__

Dansk folkpoptrio dannet i 2011 af sanger og sangskriver Kjartan Arngrim, trommeslager Rasmus Jusjong og guitarist Rasmus Dall.

__

Albumdebut i 2013 med Nye tider.

Har siden udgivet Danmarksfilm (2014) og Slå flint! (2016). Gruppens fjerde album, Sort Tulipan, udkom i slutningen af oktober i år.

__

Modtog i 2017 Folkemusikprisen på Skagen Festival.

__

Tager på Danmarksturne januar-marts 2019.

Jeg vil dø som en sort tulipan.

Og springe ud fra den smukkeste altan.

I en film og i en rolle jeg kan bære.

Tag dit smukke liv eller lad være.

Fra Sort tulipan

for at så et lille dannelsesfrø, der kan spire ­senere.

“Bare man får tændt et lille lys i eleverne på et eller andet tidspunkt i de tre år. Så de får lysten til at forfølge noget, der ikke handler om at bidrage til landets BNP. Læse skønlitteratur, sætte sig ind i verdenshistorien eller fordybe sig i filosofi,” siger Kjartan Arngrim.

“Stikker vi den illusion i øjnene på dem, at de bare skal specialisere sig, og at det er lige meget med almendannelse, så har man slukket et lys.”

Han husker selv bedst sin oldtidskundskabslærer, fordi hun med sin lidenskab og begejstring formåede at gøre faget levende.

“Jeg var vildt optaget af det. Det var som en scene fra Godfather, når hun opførte Iliaden. Da jeg senere selv blev lærer, følte jeg, at jeg også var bedst, når jeg formidlede min egen begejstring,” fortæller han.

Arngrim undrer sig over, at politikerne på den ene side taler om ‘disruption’, og på den anden side har skabt et karaktersystem, hvor 12-tallet bliver givet for den fejlfri præstation.

“Vi opfostrer en generation af små flittige papegøjer, der ikke kan tænke selv. Det er gudsjammerligt dumt.

Der er et niveau over det fejlfrie. Det er, når fejlene, det irrationelle og det kreative indtræder, der sker noget.

Men det belønner man ikke. Vi får et kedeligt samfund, og det går i sidste ende ud over vores BNP, for der kommer helt sikkert nogle kinesere, der er bedre til at være flittige, korrekte og artige.”

Var han fortsat som lærer, var han blevet en desillusioneret en af slagsen, tror han.

“Der var alt for mange krav om dokumentation og afkrydsning og alt for mange møder. Og møderne blev jo aldrig brugt på, at man kunne dele sin lidenskab for Inger Christensen.”

Tag dit liv … alvorligt Godt 700 koncerter er det blevet til, siden Kjartan Arngrim, Rasmus Dall og Rasmus Jusjong spillede deres ­første koncert sammen i Folkets G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Park på Nørrebro i København i maj 2011.

Der var social indignation og opsange til den danske ‘fedterøv’ på Nye Tider fra 2013. På albummet Danmarksfilm fra 2014 var kærligheden til landet i fokus. Og Slå flint! fra 2016 var et imperativ om at løfte blikket og tage initiativ, forklarer Kjartan Arngrim.

På det nye album er det samfundskommenterende afløst af mere eksistentielle refleksioner.

“Grundlæggende er vi de samme, men vi er bare fortsat med at bevæge os. Selvmord og døden fylder meget på den nye plade, og det har det faktisk gjort i hele mit liv. Da jeg var fem år, sagde min far, der er psykiater, til mig, at selvmordet er det eneste alvorlige filosofiske problem. Det var et citat fra Albert Camus’ bog ­Sisyfos-myten. Sort tulipan er ikke en opfordring til, at folk skal tage deres liv. Men til, at man skal tage sit liv… alvorligt. Hvis du vælger at l­ eve, så gør det fuldt og helt. Det er måske det værste selvmord, hvis man svigter sine drømme. Udsætter at gøre det, man egentlig gerne vil, glemmer at lege, glemmer sine værdier.”

“Som ung lever man fuldt og helt, fordi man slet ikke kan forestille sig, at man skal dø. Nu lever jeg fuldt og helt, fordi jeg ved, at jeg skal dø.”

Eventyr i Ribe Ud over dannelse er en af Kjartan Arngrims helt store kæpheste at gøre op med fordommene om provinsen.

Bandet har gjort det til sit varemærke at spille koncerter over alt – fra sognegårde, kroer og forsamlingshuse i de mindste flækker i ‘Guldkantsdanmark’, som de kalder det, til landets store spillesteder og festivaler.

“Der er et større eventyr i at tage til Ribe end at tage til gennemglobaliserede New York, der jo bare er en storby ligesom alle andre storbyer,” siger han.

Arngrim ryster på hovedet ad de politikere, der tegner et billede af vores land, som om det er tæt på at knække midtover.

“Jeg oplever en enorm sammenhængskraft. Selvfølgelig er der steder, der har det svært. Men de fleste steder er der ikke andet end nærvær, sammenhold og virkelyst.”

Han er ikke kun optimist på provinsens vegne. Han er det også på de unges. Der kommer en modre­aktion på den “digitale lemmingealder”, mener han. En tid, hvor det igen bliver populært at tegne et avisabonnement.

Og når en ung dreng kommer op til ham efter en koncert i Herning med Martin A. Hansens Løgneren i hånden, tænker han, at det hele nok skal gå.

“Han havde læst den og var fuldstændig vild efter at diskutere den med mig. Det er sgu da vildt, ikke?” •

Og der er øerne. Der er land og by.

Is på søerne. Sol på Bellevue.

Ismand!

Vågn op og vis, hvad du kan.

Giv mig kanterne. Glem nu ­København.

Giv mig Bagenkop og et hjem­ stavnssagn.

Hold stand!

Fra Dybbøl til Rimmerby Strand.

Det smukt. Det er større, end du ­troede.

Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.

Fra Danmarksfilm

s_31

“Det der driver og motiverer mig, det er mine kollegaers engagement inden for de forskellige fagområder.

Når vi eksempelvis holder kurser eller seminarer, så er det vigtigt, at der er forskellige faglige øjne på opgaven eller projektet.”

Susanne Lea Qvist Andersen Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

KORT

Kort grundforløb: Studievejledere er mere i dialog med eleverne

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

“Enormt svært at give karakterer første gang” s_32

Kontroversielt firma lukkede: Nu kan elever igen købe en SRP Fixminopgave.dk blev forbudt i foråret. Nu er firmaet startet igen under det nye navn FMO Original, hvor elever blandt andet kan købe SRP-opgaver. 7.950 kroner for en SRP-opgave til karakteren 12. Det har gymnasieskolen.dk dokumenteret.

Gymnasieskolen.dk har derfor været i kontakt med ejeren, Frederik Drews, som dog ikke ønsker at medvirke i et interview. Han gør opmærksom på, at der er tale om vejledning, og derfor “er der ikke noget at snakke om”.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Louise Balsløv er nyuddannet gymnasielærer, og i august startede hun i sit første job som spansk- og religionslærer på Albertslund Gymnasium. Hun kæmper med at give standpunktskarakterer for første gang.

“Jeg synes, det er enormt svært, at jeg allerede skal give standpunktskarakterer nu. I starten lå mit fokus på at få styr på undervisningen, og derfor har jeg ikke været så god til løbende at få skrevet noter om den enkelte elevs niveau,” siger Louise Balsløv på 27 år.

“Jeg støtter mig til læreplanen og sparrer med mine kolleger. Og så stoler jeg nok på min egen faglighed til, at jeg kan give mine elever en fair karakter,” siger Louise Balsløv.

Eleverne fokuserer mest på tallet, og det har en negativ effekt på undervisningen, mener hun.

Mange elever er usikre på at vælge studieretning efter et hektisk grundforløb. Derfor har studievejlederne taget nye værktøjer i brug.

På Thisted Gymnasium og HF skal eleverne skrive logbog to gange i løbet af grundforløbet. Spørgsmålene i logbogen handler om, hvilke fag eleverne kan lide, og deres overvejelser i forhold til en videregående uddannelse.

“Logbogen er til elevernes egen refleksion, og det fungerer fint. Jeg oplever, at det nye grundforløb er med til at udfordre de elever, som allerede før skolestart har forudbestemt en studieretning. Det gør eleverne mere afklarede med deres valg,” siger Morten Bo Bertelsen, der er studievejleder på Thisted Gymnasium og HF.

Med kravet om værk­ læsning føler jeg mig i særde­ les­hed udfordret.

Louise Daugaard Madsen, lektor og blogger, H.C. Ørsted Gymnasiet.

I blogindlægget Værklæsning med et kreativt element

EM L EM DE T S ED S

om l ti ag l a V Europmentet a l r a P Skal du undervise i EU? Folketingets EU-Oplysning inviterer til en filmkonkurrence, hvor elever skal få unge til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet.

Konkurrencen kører i april 2019, og vinderfilmen vil blive kåret ved et arrangement i Folketinget.

Filmkonkurrencen er en del af det undervisningsmateriale, som Folketingets EU-Oplysning lancerer i februar 2019.

Tilmeld jer filmkonkurrencen på konkurrence@ft.dk.

Læs om konkurrencen og undervisningsmaterialet på WWW.EU.DK/UNDERVISNING

MIG & MIT

FAG Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug?

I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion.

s_34

Han skubber til elevernes e verdensbillede

Mads Rokkjær Hammer_ underviser i religion og historie på HF og VUC Fyn i Svendborg.

Fundamentalisme, intelligent design og ondskab. Der er mange ­emner i religion, der kan fange eleverne og sætte gang i gode diskussioner, fortæller religionslærer Mads Rokkjær Hammer.

D

a Mads Rokkjær Hammer for et par år siden skulle starte et nyt religionshold op, lånte han en af sine venners præstekjole og tog den på. Eleverne måbede – også da han senere smed den og afslørede en heavy metal-T-shirt og en tatovering på højre arm.

For den 47-årige religionslærer på HF og VUC Fyn i Svendborg er det vigtigt at vise eleverne, at tingene ­ikke altid er, som de tror.

“Jeg vil gerne have deres undren i spil. Hvis de tror, de ved, hvordan tingene er, så er det min opgave at rokke ved det billede,” siger Mads Rokkjær Hammer.

“Eleverne tror ofte, at undervisningen er forkyndende, og at de bare skal ‘lære noget om Gud og sådan noget’. Det er så langt fra virkeligheden, som det kan være. Jeg siger altid til dem, at jeg er flintrende ligeglad

Tekst_ Tina Ra smu s s en Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

med, hvad de tror på, og at de også kan ­være flintrende ligeglade med, hvad jeg tror på.”

Det er torsdag morgen. I det lille lokale øverst oppe med skråvinduer og gråt nålefilt på gulvet har han netop sat sin klasse i gang med at forberede en paneldebat om, hvorvidt intelligent design er fup eller fakta. I grupper skal eleverne finde argumenter, så de kan være henholdsvis for og imod. Inden har han fortalt klassen om fundamentalisme og også rundet Darwins evolutionslære.

Det er nogle af de emner, han allerbedst kan lide at undervise i, og som tit fører til rigtig gode diskussioner, fortæller han.

“Det er fedt, når eleverne virkelig ryger i clinch med hinanden. Det viser jo, at de er blevet optaget af det.

Et emne som ondskab giver også rigtig gode diskussioner.”

s_35

Oprør i gymnasiet Mads Rokkjær Hammer har altid været interesseret i religion. Alligevel fangede religionstimerne i gymnasiet ham overhovedet ikke.

“Jeg var i opposition. Jeg meldte mig ud af folkekirken, blev optaget af heavy metal og rendte rundt i en vest, hvor der stod ’Hang the Pope with a fucking rope’. Altså, det var jo bare et oprør.”

I dag elsker han at diskutere med de elever, der møder faget med stor modstand.

“I hver klasse er der altid et par ateister, der sidder med armene over kors og synes, at det er noget værre lort. Dem vil jeg gerne nå ind til og få dem til at indse, at det er to sider af samme sag, om man er kristen fundamentalist eller ateist. Begge står hårdnakket på det, de tror på,” siger Mads Rokkjær Hammer, der oplever, at et par gode snakke som regel får de fleste til at være lidt mere åbne over for faget.

Hans eget oprør fik også en ende.

Efter et par år i militæret var han helt

sikker på, at han ville læse religionsvidenskab. Gennemsnittet rakte dog ikke helt, så han måtte forbi teologistudiet og blev siden meritoverført.

Både dengang og i dag er han fascineret af religionsfaget, fordi det forsøger at finde svaret på, hvorfor så mange milliarder mennesker indretter deres liv efter noget, som dybest set er gisninger.

”

Det er fedt, når eleverne virkelig ryger i clinch med hinanden.

“Hvorfor og hvordan er menneskets behov for at tro opstået? Hvordan retfærdiggør folk det? Hvilken betydning har det? Dét, synes jeg, er interessant,” siger Mads Rokkjær Hammer.

Kritiske og sultne efter viden Hans ambition er at være en engageret og nærværende lærer, der giver noget af sig selv.

Mads Rokkjær Hammer har netop sat sin klasse i religion til at forberede en paneldebat om intelligent design.

I grupper skal de finde argumenter, så de kan være enten for eller imod.

“Jeg kan godt finde på at fortælle om ting fra mit eget liv. Eleverne ved for eksempel godt, at jeg ikke beder bordbøn, selvom jeg er gift med en præst,” fortæller Mads Rokkjær Hammer og smiler.

Ud over at få eleverne til at undre sig vil han gerne klæde dem på til at være ansvarlige samfundsborgere.

Lære dem at være kritiske og se en sag fra flere sider og gøre dem sultne efter mere viden. Hver gang han går ind til en time, er det med målet om at give sin egen begejstring for faget videre. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

For religionslærer Mads Rokkjær Hammer er det vigtigt at vise eleverne, at tingene ikke altid er, som de tror.

s_36

I dag fylder religion meget mere i samfundet end for bare 10 år siden. Det gør det nemmere at gøre religionsfaget aktuelt og vedkommende for eleverne, mener Mads Rokkjær Hammer.

“Religion fylder meget i medierne, så der er en guldgrube af cases. Det er fantastisk som lærer. Vi skal selvfølgelig stadig igennem den grundlæggende kristendom og så videre, men det er, når man gør undervisningen anvendelsesorienteret og løfter faget op til i dag, at det bliver interessant for eleverne.”

Han er hele tiden på jagt efter nye emner og aspekter til undervisningen. Både for sin egen skyld og for elevernes.

“Jeg vil gerne udfordres. Forleden snakkede jeg med én, der havde været sømandspræst i Hongkong i 13 år, og som nævnte taoismen i Kina.

Så tænkte jeg straks: Det vil jeg vide noget mere om,” fortæller Mads Rokkjær Hammer.

Jesus og Luther Han holder lige meget af at undervise i enkeltfag på B-niveau og i kultur- og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

samfundsfagsgruppen (KS), som både består af historie, religion og samfundsfag, og hvor forløbene derfor altid er tværfaglige.

“Jeg skulle lige vænne mig til KS, og jeg kan nogle gange godt få følelsen af, at vi hugger en hæl og klipper en tå, fordi vi skal nå meget på kort tid. Men omvendt kan de tværfaglige forløb virkelig noget, når de fungerer,” siger Mads Rokkjær Hammer.

”

Når man løfter faget op til i dag, bliver det interessant for eleverne.

I KS har han blandt andet været med til at arbejde med temaer som ‘Velfærdsstaten’ og ‘Det gode samfund’.

“I ‘Det gode samfund’ starter vi helt tilbage i antikken og kommer stort set hele historien igennem. Her får jeg blandt andet mulighed for at tage fat i kristendommens tilblivelse. Jesus var et eller andet sted og-

så en reformator, der ønskede at ændre det daværende jødiske samfund, og det kom der en ny religion ud af,” fortæller Mads Rokkjær Hammer og fortsætter: “Og da vi sidste år arbejdede med velfærdsstaten, greb jeg tilbage til Luther, fordi det var 500-året for reformationen. Herhjemme har vi en tendens til at sætte Luther op på en piedestal, og der er eksperter, der mener, at Luther ligefrem grundlagde velfærdsstaten. Andre eksperter har dog et andet syn, og det bragte jeg ind i undervisningen.”

Han håber, at han i år kan være med til at søsætte et nyt KS-tema om etik, robotter og kunstig intelligens. Og han pønser også på et samarbejde med matematik.

“Det kunne for eksempel handle om jødisk talmystik og Fibonaccis talrække. Jeg er virkelig ikke særlig god til matematik, så det ville helt sikkert give både mig og eleverne ­nogle nye erkendelser.” •

VISIONSDAG OM DIGITALE KOMPETENCER

HVORDAN INDARBEJDER DU DIGITALE KOMPETENCER I DIT FAG? Med den nye gymnasiereform har skolerne fået til opgave at indarbejde digitale kompetencer i fagene. Men hvordan skal vi overhovedet forstå digitale kompetencer, og hvordan kan vi bruge dem meningsfuldt i undervisningen?

På Visionsdagen får du præsenteret viden og erfaringer fra 5 skoler, der i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet har eksperimenteret med digitale kompetencer i undervisningen og med etableringen af en digital skolekultur.

Tilmeld dig

tdm.au.dk/visionsdag

JEG ANBEFALER e Michael Haahr Friis

Fag_ Kemi, biolo gi o g biot eknolo gi

Arbejdssted_Kold Tekniske Gymna sium Fortalt til_ Marie Rohle der

k s_38

k

Khan Academy

“Jeg bruger den amerikanske hjem­ meside Khan Academy til at diffe­ rentiere undervisningen. Hjemmesi­ den har videoer, opgaver og øvelser på ­alle niveauer. Til mit hold i kemi har jeg oprettet et klasserum, hvor jeg kan give eleverne lektier for. Så si­ ger jeg for eksempel, at de skal optje­ ne 1.000 point ved at løse opgaver om det perio­diske system eller om kemi­ ske bindinger.

Det smarte ved programmet er, at det autogenererer opgaver efter ele­ vernes niveau. Hvis en elev bliver ved med at svare rigtigt, får eleven auto­ matisk lidt sværere opgaver og om­ vendt. Programmet giver også små hints som en hjælp til de fagligt sva­ ge elever. Når eleven svarer rigtigt, kommer der konfetti og festlige ly­ de på skærmen, og det, synes elever­ ne, er skægt. Jeg kan også se, hvilke opgaver den enkelte elev har svært ved. Det giver mig en god føling med niveauet. Jeg bruger typisk hjemme­ siden som en sekvens på 20 minut­ ter i undervisningen. Det giver mig tid til at hjælpe de fagligt svage ele­ ver, fordi jeg ved, at de dygtige bliver ­udfordret.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Hands on i laboratoriet

“Jeg forsøger at lade eleverne væ­ re i laboratoriet så meget som mu­ ligt og tage dem med på udflugter.

Det handler om at vække deres nys­ gerrighed og lyst til at opleve. I natur­ videnskab kan du altid lære nyt. I stedet for at gennemgå teori på tav­ len laver jeg et demonstrationsforsøg i laboratoriet.

Vi har lige haft om fordøjelses­ systemet og spyt. Her lavede elever­ ne forsøg med deres eget spyt, og på 90 minutter fik de lært om nedbryd­ ningen af kulhydrater. Man skal ikke spare på laboratorieundervisningen.

Jeg tager også eleverne med på uni­ versitetet for at vise dem, hvad te­ orien bruges til. Så forstår de bedre, hvorfor de for eksempel skal lære om algedyrkning.”

Hvilke medier og bøger er svære at undvære? Hvilke elementer i undervisningen fungerer godt? En lærer kommer her med tre faglige anbefalinger.

k

Den faglige forening

“Jeg er hyppig bruger af hjemmesiden biofag.dk, som Foreningen af Danske Biologer står bag. Der finder jeg ofte inspiration til undervisningsforløb.

Jeg deltager også på flere af forenin­ gens kurser. Den årlige biokonferen­ ce er årets højdepunkt. Biologer fra hele landet samles, og så er der liv og glade dage og masser af inspiration.

Sidst lavede vi en øvelse, der hed ‘del og byt’, hvor vi skulle bytte idéer med hinanden.

Jeg blev inspireret til at arbejde mere med biodiversitet. Det kan man gøre ved eksempelvis at grave et par firkanter på to gange to meter i græs­ plænen. I løbet af det næste års tid skal eleverne observere, hvordan na­ turen flytter ind igen. Øvelsen hand­ ler om at sammenligne græsplæne­ natur og biodiversitet, og måske kan eleverne tage det med hjem og gøre det samme i forældrenes haver.”

NBmaUtikEmN ed REysG k gram iteter

NY

HE

-T aktiv spil og øvelser,

Se gratis uddrag > på www.andrico.dk

REGNBUEN

af Karin Jaentsch Et komplet system til indlæring af moderne tysk sprog.

Niveaudelt i tre forskellige sværhedsgrader med hver sin farve.

• En differentieret tysk grammatik, 140 sider, 114 kr.

De grammatiske regler, inkl. en “Grammatisk værktøjskasse”, som indfører i ordklasser, sætningsanalyse, mm.

FA

• Øvebog til tysk grammatik, 160 sider, 79 kr.

Et stort udvalg af forskellige øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler og de tre niveauer.

• Facithæfte, 58 sider, 48 kr. Gør det muligt at lade den enkelte elev arbejde selvstændigt på sit niveau.

• “Ein Buch für zwei”, Spiele und Aktivitäten, 192 sider, 189 kr.

Indeholder 2 x 98 kreative spil og aktiviteter, som gennem pararbejde indøver tysk grammatik og sprogbrug på en meget motiverende måde.

(Priser ekskl. moms)

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

D!

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk s_39

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

Farvel og tak. GL’s kommende formand, Tomas Kepler, takkede Annette Nordstrøm Hansen for hendes indsats.

Hun stopper som formand ved årsskiftet

s_40

og vender tilbage som lærer på Gefion Gymnasium i København.

Tillidsrepræsentanter drøftede OK 18 og uddannelsespolitik 250 tillidsrepræsentanter og suppleanter var mødt op til det årlige repræsentantskabsmøde på Tivoli Congress Center i K ­ øbenhavn ­sidste mandag og tirsdag i november.

S

tudenternes faglige niveau, fremtidens ungdomsuddannelser og evaluering af OK 18.

Det var nogle af emnerne, som de tillidsvalgte drøftede.

Topforhandleren for de statsligt ansatte, Flemming Vinther, og forsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet kiggede tilbage på forløbet ved overenskomstforhandlingerne i år.

“Vi kan ikke skabe det fornødne pres ved forhandlingsbordet. Glem

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

alt om det. Vi kan kun presse med mobiliseringen på gader og stræder,” sagde Flemming Vinther.

“Det var en erkendelse af, at det er Finansministeriet, der sidder og fjernstyrer overenskomstforhandlingerne – det tog vi konsekvensen af denne gang. CFU havde droppet flinkeskolen og gik fra forhandlingerne denne gang, det er aldrig sket før. Så stod vi sammen, og så var det fællesskabet, der bar resten af vejen.” •

e Tekst_ Morten Jest, Johan Ra smu s s en, Marie Rohle d er o g Malene Romme-Mølby

Foto_ Jac ob Niels en

Læs mere på gymnasieskolen.dk.

”

Det er op ad bakke at reducere stress blandt offentligt ansatte i disse år.

Malene Friis Andersen Forsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

M E N N ES K E R M A S K I N E R

Malene Friis Andersen fik GL-prisen for sin indsats for at sætte fokus på stress.

”

Tak for støtten ved OK 18 – vi havde ikke klaret det uden.

Flemming Vinther Formand Centralorganisationernes ­Fællesudvalg

O G

I K K E

Iben Lehmann Rasmussen Tillidsrepræsentant Hansenberg Tekniske Gymnasium “Jeg savner politikere med indsigt i gymnasiet, som forstår, at vi uddanner mennesker og ikke maskiner. Det er svært at uddanne unge til fremtiden, når besparelserne fortsætter med at vælte ned over gymnasieskolen.”

s_41

Flemming Vinther var især glad for, at fagforeningerne stod sammen ved årets overenskomstforhandlinger.

M E R E SA M A R BE J DE PÅ T VÆ R S A F FAGG RU PPE R

Helle Richardt Tillidsrepræsentant Aarhus Statsgymnasium “Vi skal uddanne elever, som kan samarbejde med andre faggrupper. Respekt for og samarbejde med andre faggrupper bliver vigtigere i fremtiden. Evnen til at samarbejde er en del af den almendannelse, som gymnasiet skal bidrage til.”

Elever fra Gefion Gymnasium indledte repræsentantskabsmødet med en lille ­koncert. Kim Larsens Papirsklip blev til fællessang med tillidsrepræsentanterne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_42

Elever fra 2.hf på Aarhus HF & VUC bliver vist rundt på professionshøjskolen VIA University College i Ceres Byen i Aarhus, hvor de er til projektdag. I løbet af dagen prøver eleverne kræfter med jobbet som markedsøkonom, softwareingeniør, lærer eller pædagog.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

A A R H U S

H F

& V U C _

s_43

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

e

Tekst_ Malene Romme-Mølby F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d Ste d _ V I A Un ive r s ity Dato_ 14. novemb er 2018

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

Fredagsbar på tagterrassen, sociale studiegrupper, morgensang og god mad i kantinen - VIA University viser de gode sider frem.

Hf-eleverne nyder udsigten, men spørger mere ind til, om man let bliver skoletræt på studiet, og hvilke eksamener der er på uddannelsen.

s_44

Selvom Michael (t.v.) og Kenneth allerede er ret sikre på, hvilken uddannelse de vil vælge efter hf, så synes de, at projektdagene er spændende. Men de kunne godt ønske sig, at man besøgte flere uddannelser, for eksempel universiteter.

Kenneth håber nemlig på at komme til at læse statskundskab. Michael overvejer uddannelsen til folkeskolelærer. De ville også gerne have valgt fagpakke tidligere, så der var større mulighed for at tone de andre fag i forhold til fagpakken.

“Der er ikke ét facit til det, I skal ­arbejde med i dag. Det er jeres refleksioner, der er i spil. Det er lidt som lærerstudiet. Så bare spørg,” siger Julie, der er lærerstuderende på VIA University.

Elever med fagpakken Menneske og samfund arbejder dagen igennem med casen Niels - en udsat elev i 5. klasse. Omsorgssvigt, PPR, koncentrationsproblemer - det er alvorlige emner, som eleverne stifter bekendtskab med og diskuterer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

H V E R D A G _

“Jeg har ikke før interesseret mig for programmering. Men det er faktisk spændende og ret sjovt,” fortæller Imran (t.v.), der har fagpakken Science og sundhed. I dag følger hun uddannelsen til softwareingeniør, hvor eleverne får et indblik i strukturen og betydningen af programmeringskonstruktioner blandt andet ved at lære at programmere Legos EV3-robotter. I grupper beskriver eleverne kort og præcist, hvad robotten skal kunne, derefter oversætter de beskrivelserne til kommandoer, som robotten forstår. Men robotten driller lidt.

s_45

Læs mere om lærernes og elevernes oplevelse af projektdagene på gymnasieskolen.dk.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

KRONIK

e

Tekst_ Gry Michelsen Barker Schrøder

Privat lektiehjælp:

Hvor går grænsen? s_46

Fra et individuelt valg til et strukturelt problem. Gymnasieelever prioriterer karakterer over læring, og i kampen om det gode studenterbevis udviskes grænserne mellem, hvad der er lektiehjælp, og hvad der er snyd.

Gry Michelsen Barker Schrøder, Cand.mag. i dansk med sidefag i statskundskab fra Københavns Universitet 2018. Har specialiseret sig inden for didaktik og sociologi med særligt fokus på gymnasieskolen med uddannelsessystemet generelt som største interesseområde. På nuværende tidspunkt er hun på barsel, men planlægger i fremtiden at arbejde videre enten i uddannelsessystemet som underviser eller med uddannelsesvidenskaben som forskningsfelt.

D

enne kronik er skrevet med udgangspunkt i mit s ­ peciale Skyggeundervisning og spil­ let om karaktererne i gymnasie­ skolen (2018) ligesom kronikken Pri­ vat lektiehjælp kan undergrave det offentlige skolesystem udgivet i Dag­ bladet Information den 8. oktober 2018. Sidstnævnte fokuserede på pri­ vat lektiehjælp som fænomen i kon­ tekst af problematikker omkring konkurrencekultur og karakterræs i et overordnet samfundsperspektiv.

Indeværende kronik fokuserer i høje­ re grad på de didaktiske problematik­ ker, som fænomenet opstiller i gym­ nasieskolen. Det kommer særligt til at handle om, hvorfor gymnasieele­ ver fravælger de gratis lektiecaféer på gymnasierne og tilvælger betalt pri­ vat lektiehjælp, hvilke konsekvenser karakterræs kan have for elevernes læring samt gråzonen mellem lektie­ hjælp og snyd.

På vej mod asiatiske tilstande?

Fænomenet skyggeundervisning el­ ler ‘shadow education’ refererer in­ den for forskning til et samfund, hvor den private undervisningssektor får så stor betydning i et samfund, at det offentlige skolesystem bliver sekun­ dært (Christensen & Ørberg, 2015).

Den private sektor tilpasser sig og følger det formelle uddannelsessy­ stem med det formål at træne elever­ G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

ne til at opfylde de formelle krav. I et sådant system kommer lektiehjælp til at handle om at træne elever­ ne til at gå til eksamen frem for at hjælpe eleverne til at udvikle kom­ petencer og tilegne sig viden, hvor­ ved meningen med eksamenerne bli­ ver ­ophævet.

Når den private undervisningssek­ tor når en vis udbredelse i et land, bli­ ver dens logik nødvendigvis konkur­ renceorienteret, da privat lektiehjælp bliver et nødvendigt middel i fasthol­ delsen af social status. Derfor kan fæ­ nomenet ikke længere reduceres til et spørgsmål om det individuelle valg, men eksisterer som et strukturelt og skævvridende problem i systemet.

De private l­ektiehjælpsfirmaer kom til Danmark i 2013, og vi er ­ikke umiddelbart på vej mod asiatiske til­ stande. Fænomenet har dog potentia­ let til at undergrave selve meningen med det frie og lige danske skolesy­ stem, da det spiller ind i allerede ek­ sisterende ulighedsstrukturer. Sam­ tidig kan det ses som et udtryk for mistillid til skolesystemet, hvor der hersker en usikkerhed, som blandt andet bunder i de seneste årtiers utal­ lige reformer, lovændringer og forord­ ninger på uddannelsesområdet. Disse er præget af en evidensbølge, der er karakteriseret ved en højere grad af kontrol med lærere og flere krav til dokumentation i form af tests og ka­

rakterer. Alt dette er med til at nære en mistillid og usikkerhed i skolesystemet, som skaber et fundament for den private uddannelsessektor. Mekanismerne forstærker hinanden, og når privat lektiehjælp opleves som en nødvendighed, vil dette have en selvforstærkende negativ effekt.

Privat lektiehjælp som (overklasse)fænomen Privat lektiehjælp har eksisteret i mange år som et uformelt fænomen, hvor eksempelvis familievenner har ydet lektiehjælp enten som en tjeneste eller mod betaling. Uformel lektiehjælp foregår samtidig i mange hjem i form af eksempelvis faglige eller samfundsrelevante middagsbordssamtaler. Samtidig har små lektiehjælpsfirmaer med en eller få undervisere også eksisteret i mange år. I 2013 ændrede markedet sig dog markant ved, at flere store, organiserede firmaer trådte ind på markedet.

Der er siden da opstået mange flere firmaer, samtidig med at flere hjemmesider nu ’skærer mellemmanden fra’ og skaber platforme, hvor lektiehjælpere og elever selv kan skabe kontakt og aftale priser. Prisen for lektiehjælp gennem store lektiehjælpsfirmaer ligger typisk på omkring 300 kr./timen. Man kan argumentere for, at det er et spørgsmål om økonomisk prioritering, men faktum er, at elever, hvis familie ikke har råd til at købe privat lektiehjælp, i højere grad oplever fænomenet som værende uretfærdigt end andre elever.

Samtidig tyder resultaterne fra mit specialestudie på, at der er tale om et kulturelt fænomen, hvor ikke alle ser det som en mulighed at købe sig til ekstra hjælp.

I mit speciale gennemførte jeg et kvantitativt studie på ni sjællandske gymnasier med en stikprøve på 529 3g-elever. Gennem mange forskellige statistiske modeller og tests tegnede der sig et tydeligt billede af en generel ulighed. De socioøkonomisk velstillede gymnasieelever får mere privat lektiehjælp, de får højere karakterstigninger gennem lektie-

hjælpsforløb, og de får mere uformel lektiehjælp i hjemmet. Disse sammenhænge var særligt potente på såkaldte ‘elitegymnasier’. Der var samtidig en tydelig forskel på elever fra henholdsvis Nordsjælland, hvor omkring en tredjedel havde modtaget privat betalt lektiehjælp, og Midt-/ Vestsjælland, hvor det kun var hver 10. elev.

Privat betalt lektiehjælp er fortrinsvis et overklassefænomen, hvor økonomiske og kulturelle ressourcer spiller sammen.

Gratis lektiehjælpscaféer og ressourcer på gymnasierne Ud af de elever, der ikke har modtaget betalt lektiehjælp i deres gymnasietid, begrunder 69 procent dette valg med, at de ikke har haft behov for det. Der er heller ikke generelt en oplevelse af, at elever, der får privat lektiehjælp, har et fortrin. Det tyder på, at det generelt er fagligt svage elever, der får hjælp.

”

Vi har brug for et paradigmeskift i uddannelses­ systemet, hvor fokus bliver flyttet væk fra karakterkrav, tests og effektivitet tilbage til mennesket og den ægte indre motivation.

Hvornår eleverne føler, at de har brug for hjælp, er individuelt og afhænger ikke af, hvor på karakterskalaen de ligger i det pågældende fag.

Spørgsmålet er videre, hvorfor eleverne vælger at købe privat lektiehjælp og dermed typisk fravælger de gratis lektiehjælpscaféer. Meget få elever benytter både privat betalt lektiehjælp og gratis lektiehjælp.

Der er ikke signifikant forskel på, hvordan eleverne vurderer kvaliteten af gratis lektiehjælp og betalt lek-

tiehjælp. Der er dog forskel på, hvordan eleverne beskriver lektiehjælpen, hvor eleverne har en oplevelse af, at betalt lektiehjælp er professionelt og af høj kvalitet, mens gratis lektiehjælp er uforpligtende og let tilgængeligt. I et opfølgende gruppeinterview med nordsjællandske studenter fremhæves forskellen på betalt og gratis lektiehjælp særligt som en forskel mellem hjælp til proces og hjælp til resultat. De gratis lektiehjælpscaféer beskrives som værende fortravlede, hvor lærerne ofte ender med at “give eleven svaret”, mens man i privat lektiehjælp får hjælp til selv at finde frem til svaret. Dette er oplevelsen fra studenter, der selv har valgt at købe sig til privat lektiehjælp, men også har anvendt de gratis lektiecaféer.

Som tidligere nævnt eksisterer der i samfundet en mistillid til skolesystemet, og man kunne forestille sig, at valget om at købe privat lektiehjælp bunder i en utilstrækkelig undervisning i den formelle skolegang.

Ud fra et ressourceindeks blev denne hypotese testet i mit specialestudie ud fra faktorer som, om eleverne oplever, at deres lærere er stressede, forberedte, motiverede, generelt har god tid og vurderinger af kvaliteten af undervisningen generelt. Disse tests viste ingen sammenhæng mellem valget om at købe privat lektiehjælp og vurdering af ressourcer på gymnasiet. Overordnet set blev skolernes ressourcer vurderet positivt.

Det var særligt interessant, at elever, der havde anvendt skolernes gratis lektiecaféer, vurderede ressourcerne på deres gymnasium signifikant højere end elever, der ikke havde anvendt dem.

Elever, der havde købt privat lektiehjælp, angav dog ofte forskelligartede problemer med undervisningen som begrundelse, hvilket tyder på, at eleverne ikke generelt oplever deres formelle undervisning som mangelfuld, men at elever, der oplever problemer med ét fag eller én lærer, er mere tilbøjelige til at købe lektiehjælp i det pågældende fag. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_47

Disse resultater tyder på, at gymnasieelever ikke generelt oplever deres formelle skolegang som værende mangelfuld, og valget om at købe privat lektiehjælp ser derved ud til at bunde i andre mekanismer.

s_48

Kun 23 procent frem­hæver læring som et mål med lektie­hjælpen.

Gry Michelsen Barker Schrøder Cand.mag. i dansk og samfundsfag

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Karakterræs og konsekvenser for læring Hvor hele 73 procent af eleverne begrunder deres valg om at få privat lektiehjælp med, at de gerne ville have højere karakterer, er det kun 23 procent, der fremhæver læring som et mål med lektiehjælpen. Min undersøgelse viste da også en sammenhæng mellem oplevelsen af konkurrencekultur og tilkøb af privat lektiehjælp. To relaterede fænomener træder frem som centrale: karakterræs og konkurrencekultur.

I føromtalte gruppeinterview med nordsjællandske studenter trådte karakterer da også frem som et gennemgående tema. Karakterræs eksisterer i elevernes hverdag særligt i kraft af tre forskellige påvirkninger.

For det første opstår det som en konsekvens af pres fra forældre og lærere.

I gruppeinterviewet fortalte eleverne blandt andet om, hvordan mange elever fik karakterpenge. For det andet eksisterer det som et socialt fænomen blandt eleverne, der konstant sammenligner sig med hinanden. For det tredje eksisterer det som en del af de institutionelle logikker i skolesystemet, blandt andet i kraft af universiteternes adgangsregulering.

Karakterer kan virke motiverende, men kan samtidig sætte rammer, der modvirker læring. I interviewet blev det eksempelvis beskrevet, hvordan man ved konsekvent at skrive den samme opgavetype i dansk kunne sikre sig gode karakterer frem for at tage chancer ved at afprøve forskellige stilarter. Målet om at få gode karakterer træder på den måde foran det læringspotentiale, der ligger i at afprøve nye ting.

Vores uddannelsessystem er gennemsyret af samfundets konkurrencekultur. I præstationsorienterede læringsmiljøer sker der et skred, hvor elevernes drivkraft bliver karakterer og ‘det gode studenterbevis’ som et

middel til at nå frem i verden frem for nysgerrighed og interesse for læringen i sig selv (Ulriksen & Andersen, 2015). Denne instrumentalisering af uddannelse har negative konsekvenser for elevernes selvstændighed og kompetenceudvikling, hvilket ikke kun bliver et problem for individet, men også for samfundet. Vi har brug for selvstændige samfundsborgere, der tør tage chancer og besidder kreativitet og innovation.

Gråzonen mellem lektiehjælp og snyd I et interview med en 3g-elev på et elitegymnasium trådte vigtigheden af karakterer frem på en anden måde. Her blev det beskrevet indgående, hvordan elever ’byttede opgaver’, hvis de var gode til forskellige fag, hvordan elever købte opgaver af hinanden eller blot omskrev opgaver fra nettet, og i yderste instans, hvordan elever købte SRP’er. Eleven gav udtryk for, at hun også selv ville have købt sin SRP, men at hendes forældre desværre ikke ville betale for det. Hun vurderede, at det ville have kostet 8-10.000 kroner for et 10-tal. Sandhedsgraden af dette kender jeg ikke.

I interviewet viste det sig, at eleven generelt havde svært ved at skelne mellem lektiehjælp og snyd. Hun omtalte fænomenerne synonymt.

Snyd var ikke et direkte fokus i mit speciale, men det blev i dialogen med lærere og elever på gymnasierne tydeligt, at der eksisterer et grænseland mellem fænomenerne. Det er åbenlyst problematisk, at elever køber SRP’er, og når fænomenet om at købe opgaver en vis udbredelse, har det potentiale til at udhule studenterbevisets værdi. Der er dog også en gråzone mellem lektiehjælp og snyd, hvor grænserne ikke er lige så klare.

Man kan eksempelvis overveje følgende spørgsmål, som jeg stiller i mit speciale: Er det eksempelvis lektiehjælp eller snyd, hvis en lektiehjælper korrekturlæser en gymnasieelevs SRP? Er det lektiehjælp eller snyd, hvis en lektiehjælper fodrer en gymnasieelev med gode pointer, mens eleven selv sidder ved tasterne? Er det lek-

tiehjælp eller snyd, hvis en gymnasieelev søger inspiration fra andres opgaver? Er det lektiehjælp eller snyd, hvis en gymnasieelev omskriver en andens opgave og afleverer den i eget navn?

Jeg vil og kan ikke entydigt besvare disse spørgsmål, men fremhæver blot problematikken, da dette er en dialog, der potentielt kunne foregå i klasselokalerne. Under min dataindsamling gav gymnasielærerne ofte udtryk for, at de ikke kendte omfanget af antal elever, der fik lektiehjælp.

I mit virke som privat lektiehjælper forud for mit specialestudie oplevede jeg da også ofte, at eleverne følte, at de skulle holde det hemmeligt for deres lærere, at de fik lektiehjælp. Gymnasieelever skal selvfølgelig ikke udskammes for at få hjælp til et fag, de har svært ved, og en større åbenhed mellem lærere og elever kan potentielt være gavnligt, da man som lærer derved kan tale med sine elever om grænser og rammer.

Privat lektiehjælp er ikke et problem på individplan, hvor en elev føler et behov for hjælp og dækker dette, men på det strukturelle plan, hvor fænomenet forstærker eksisterende ulighedsstrukturerer. Fænomenet kan muligvis ses som et symptom på andre samfundstendenser, men der mangler på nuværende tidspunkt forskning på området, og man bør derfor ikke ‘symptombehandle’ i eventuelle politiske tiltag, men i stedet søge viden om mekanismerne bag fænomenet.

Overordnet mener jeg, at vi har brug for et paradigmeskift i uddannelsessystemet, hvor fokus bliver flyttet væk fra karakterkrav, tests og effektivitet tilbage til mennesket og den ægte indre motivation.

Vi har brug for et uddannelsessystem med bredere rammer, hvor der er plads til de kreative og anderledes tanker.

Vi har brug for et uddannelsessystem, hvor det bliver belønnet, hvis man tager chancer.

Vi har brug for et uddannelsessystem, hvor der er plads til at fejle. •

Kilder og central baggrundslitteratur

Bourdieu & Passeron. (2006). ­Reproduktionen. Bidrag til en ­teori om undervisningssystemet. Oversat af: Bundgård, Peer. E. (1. udgave, 1. oplag). København: Hans ­Reitzels Forlag.

Christensen, Søren & Ørberg, Jacob Williams. (2015). Privat lektiehjælp kaster sin skygge over Danmark.

Asterisk. December 2015, pp. 32-33.

Hansen, Erik Jørgen. (2011). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. (2. udgave, 2. oplag). ­K øbenhavn: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Erik Jørgen. (2015). ­S ocial mobilitet. Drøm, realitet, ­illusion.

(1. udgave, 1. oplag). København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Erik Jørgen. (2017). Hvordan kan vi bekæmpe social ulighed, igen?

(1. udgave, 1. oplag). København: ­Informations Forlag.

Ulriksen m.f l. (2009). Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte. (1. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Ulriksen, Lars & Andersen, Hanne Leth. (2015). Hvad sker der med v ­ ores uddannelser? MONA, Matematikog Naturfagsdidaktik. Tidsskrift for under­v isere, forskere og formidlere. (nr. 2), pp. 61-75.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_49

GL

En aftale er en aftale

MENER

OK 18-forhandlingerne i foråret blev så konfliktfyldte, fordi Finansministeriet hverken før, under eller efter forhandlingerne har ønsket et reelt samarbejde med de offentligt ansatte. At det lykkedes at indgå en aftale, skyldtes de offentligt ansattes fællesskab. Overlæger, sosu’er, undervisere, soldater, pædagoger etc. lagde et pres på de offentlige arbejdsgivere, som resulterede i en aftale. En aftale, som Finansministeriet nu forsøger at løbe fra ved at nægte en procent af de statsansatte en arbejdsgiverbetalt frokostpause.

Der er ingen tvivl om, at det af protokollatet fra 28. april fremgår, at parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret i de akademiske overenskomster, herunder i GL's overenskomst. Det er derfor uacceptabelt og uvederhæftigt, at Finansministeriet nu vil løbe fra aftalerne. Den danske model er baseret på, at parterne kan stole på hinanden, og at en aftale er en aftale. Et håndslag på Hjallerup Marked er tilsyneladende stærkere end ministerens underskrift. Det går ikke. Offentligt ansatte skal kunne have tillid til, at ministeren og Finansministeriet respekterer de aftaler, de selv har indgået. Derfor må ministeren genskabe tilliden. Dette skal ske med dialog, samarbejde og accept af indgåede aftaler. Første step er, at ministeren over for de ansatte bekræfter, at statsansatte har ret til en

s_50

GL’s formand Anette Nordstrøm Hansen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

betalt spisepause – hvor de står til rådighed – i arbejdstiden.

De statsansatte vil ikke acceptere, at Finansministeriet systematisk arbejder for at udhule de ansattes vilkår. Der er fuld enighed om, at det ikke kun er et problem for de berørte medarbejdere, men at det er et problem for alle statsligt ansatte. Det her er principielt, og organisationerne i CFU står sammen.

Tak for jeres tillid Med årets udgang giver jeg stafetten som GL-formand videre, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medlemmer, tillidsrepræsentanter og samarbejdspartnere for jeres tillid og samarbejde. Det er desværre fortsat en yderst svær tid for GL’s medlemmer på grund af de mange nedskæringer i sektoren. Jeg håber dybt og inderligt, at det snart lykkes at få overbevist regeringen om, at besparelser på uddannelse har store konsekvenser. Den nyvalgte hovedbestyrelse vil fortsætte kampen mod nedskæringer.

Jeg vil hermed ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Jeg håber, at 2019 bliver året, hvor vi får stoppet nedskæringerne! •

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

n

SYGD OM

Sygemeldt Jeg har været sygemeldt i tre uger nu. Jeg har fortsat ikke overblik over, hvornår jeg kan vende tilbage til arbejdet. Hvornår skal jeg forvente at skulle til første sygesamtale i kommunen?

h

UNDERVISNING

Faglig kompetence Jeg har altid troet, at et sidefag på 90 ECTS-point (halvandet årsværk) var tilstrækkeligt for at opnå faglig kompetence til at undervise i gymnasiet, men nu hører jeg, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt med 120 ECTS-point (to årsværk). Hvad er det for en ny regel?

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Camilla Beyer Nielsen & Morten Bayer

Camilla Beyer Nielsen, konsulent i GL, svarer

Senest otte uger efter første sygedag skal kommunen indkalde til første opfølgningssamtale.

Processen er således: Efter 30 sammenhængende sygedage sender arbejdsgiver besked til kommunen om sygefraværet.

Kommunen sender meget kort derefter et oplysningsskema til dig. Dette skal du udfylde og returnere inden

t

for maks. otte dage, medmindre andet er aftalt med kommunen.

Derefter vil du modtage indkaldelse til første samtale i sygedagpengeafdelingen.

Intervallet for, hvor ofte du derefter skal have opfølgningssamtale med kommunen, afhænger af din situation og af sygdommens karakter.

Denne opfølgningsproces er uafhængig af, om du er fuldt eller delvist sygemeldt.

s_51

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Det formelle faglige krav til gymnasielærere er, at de har en kandidatgrad i et gymnasiefag. Der er dog en mulighed for at erhverve faglig kompetence gennem en kombination af uddannelse og eventuelt fagligt kvalificerende beskæftigelse i de tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag.

Cirka 80 procent af GL’s medlemmer har imidlertid også et sidefag, så de kan undervise i to fag. Sidefaget skal have et omfang på minimum 90 ECTS-point og indholdsmæssigt møde de faglige mindstekrav for at give den fulde faglige kompetence.

Hvis en lærers sidefag ligger uden for hovedfagets fagområde, skal det imidlertid forlænges med 30-ECTS point, så det samlet når et omfang på 120 ECTS-point. En kandidat med hovedfag i engelsk skal for eksempel forlænge et sidefag i matematik for at opnå den faglige kompetence i

faget. Baggrunden for kravet om sidefagsforlængelse er blandt andet, at der er væsentlige forskelle i metoder og så videre mellem fag fra forskellige hovedområder. Reglen har eksisteret i en del år, men er først dette efterår blevet skrevet eksplicit ind i pædagogikumbekendtgørelsen.

For de erhvervsrelaterede gymnasiefag gælder det desuden, at lærerne skal have mindst to års relevant ­erhvervserfaring.

Både Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har desværre gennem en årrække tilrettelagt nogle sidefagsuddannelser, så de studerende ­ikke har fået den nødvendige side­ fagsforlængelse. Fejlen er blevet opdaget i år, og universiteterne har kontaktet de berørte kandidater med et tilbud om at tage den manglende uddannelse under særligt fleksible forhold og uden beregning.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Nyheder

Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig: Nyt kursuskatalog GL-E-kataloget for forår og tidligt efterår 2019 udkommer med denne udgave af Gymnasieskolen. I kataloget kan du finde kursusnyheder, som vi håber kan bringe inspiration til dit næste kursusforløb.

Alle kurser er åbne for tilmeldinger. Kataloget kan også downloades på GL’s hjemmeside.

s_52

b

Regionalkurser i matematik 2019

B-niveauet i matematik giver udfordringer med stor niveauspredning og manglende motivation hos nogle elever, og der kæmpes med et omfangsrigt og nyt pensum. Matematiklærerforeningen vil på årets regionalkurser give et bud på en mere engagerende og motiverende tilgang til B-niveauet.

Kursernes afholdes i januar flere steder i landet.

b

Skolebaseret kursus: Migration i globaliseringens tidsalder Migration er et af de mest omtvistede temaer i dansk og international debat. Det er med kurset ambitionen at nå bag om det ensformige billede af migration som ‘et problem’. I stedet fokuseres der på, “hvem er migranterne?”, “Hvorfor tager de den svære beslutning at migrere, hvordan mødes de i modtagerlandet, og hvordan indgår de i globale hierarkier og magtrelationer?”.

Kurset afholdes på egen skole med en varighed af typisk 3½ time. Skriv til GL-E@gl.org for pris og yderligere info.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

b

Pyt med perfekt

Kurset kvalificerer dig til at støtte unge, som er presset af idealet om perfektionisme, så de klædes på til at håndtere de høje forventninger og krav, de oplever. Kurset giver dig bl.a. viden om, hvordan præstationssamfundet presser de unge, og du får øvelser og coachingredskaber, som kan anvendes til at gøre de unge bevidste om de værdier, de lever efter, og til at støtte de unge i at turde efterleve “pyt med perfekt”.

Kurset afholdes den 26. marts i ­Vejle.

Aktuelle kurser

b

b

Deltagerne får viden om og redskaber til at forebygge og håndtere nogle af de typiske udfordringer og konfliktsituationer, der kan opstå i og uden for undervisningslokalet. Der vil være særligt fokus på, hvordan elever med en anden kulturel baggrund fra socialt belastede boligområder i praksis kan integreres i en fælles adfærds- og samværskultur.

Kurset afholdes den 18. januar i ­Aarhus.

Storslået natur og gammel fangerkultur. Økonomisk modernisering og sociale problemer. Rigsfællesskab og en uafklaret fremtid. Interessen for Grønland er på alle måder stigende, og den lange fælles historie med Danmark har foranlediget ømtålelige erindringshistoriske debatter.

Samtidig er indlandsisen ved at smelte, og Grønland spiller en central rolle både i klimaforskningen og geopolitikken. Grønland er blevet rigtig ‘hot’, og vi har strikket et program sammen med fire af de mest medrivende eksperter samt en grønlandsk politiker, der alle har fingeren på den arktiske puls.

Kurset afholdes den 29. januar i ­København.

Forebyggelse, håndtering og løsning af konflikter i og uden for klasserummet

b

Ghettoen i nyeste tids litteratur og medier

Få tekster til nyeste tid, og læs et tema, der engagerer dine elever! Sæt litteratur sammen med andre medier!

Kurset giver dansklærere i gymnasiet en tematisk tilgang til nyeste tid med umiddelbart anvendelig viden og greb til nye danske litterære ghettobeskrivelser. Vi ser litteraturen i større politiske og kulturhistoriske sammenhænge og forbinder de litterære beskrivelser med ghettohistorier i andre medier.

Kurset afholdes den 21. januar i ­København.

Grønland og Danmark – fælles fortid og usikker fremtid

s_53

Kender du GL-E's nyhedsbrev?

Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

DISKUSSION Er engelsk ikke længere et fremmedsprog?

s_54

Det undrer Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, at faget engelsk i Gymnasieskolens temanummer om fremmedsprog (nr. 9, nov. 2018) ikke er nævnt med ét enkelt ord.

Ikke én af de interviewede har fundet det væsentligt at inddrage engelsk som studieretningsfag i debatten om sprogfagenes fortsatte krise.

Det undrer os i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, for selvom engelsk har særstatus som 1. fremmedsprog og gymnasiets ­ubestridte største sprogfag, så har vi også vores faglige udfordringer. Udfordringer, som vi mener hænger tæt sammen med sprogfagenes generelle status.

Opfattelsen at engelsk er ­noget, man bare kan, og derfor bare kan vælge uden at møde krav til faglig udfordring og progression, ser vi ofte blandt eleverne. Når vi støder på samme indstilling blandt politikere, rektorer, sproglærere og ikke mindst det nye nationale center for fremmedsprog, bliver sagen ikke mindre problematisk.

Nu sætter vi selvfølgelig sagen på spidsen. Vi har mange både dygtige og interesserede elever, men vi har også det modsatte, og vi kan sagtens genkende mange af de andre sprogfags udfordringer. Derfor mener vi i Engelsk­lærerforeningen for Gymnasiet og HF, at man er nødt til at

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

i­nkludere engelsk, når man diskuterer sprogfagene og elevernes modvilje over for fremmedsprog. Hvis eleverne ikke er interesserede i at udvikle deres engelskkundskaber, hvorfor skulle de så være det i andre sprogfag?

Engelsk i gymnasiet er ikke kun en fortsættelse af den undervisning, de møder i grundskolen. Engelsk i gymnasiet er et viden- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, og så er det studieforberedende. Det er ikke noget, eleverne bare kan. Det er noget, der skal trænes. Ligesom fransk, tysk, spansk og alle de andre sprog også skal trænes.

Men netop træningen besværliggøres og ikke mindst nedprioriteres.

Flere og flere gymnasier begynder at samlæse engelsk på A- og B-niveau, sådan som man ser det i samfundsfag og flere andre ikke matematiske/ naturvidenskabelige fag. Hvis eleverne bliver præsenteret for en rodet og måske desperat undervisning i engelsk, hvor en uforskyldt lærer prøver at jonglere to forskellige læreplaner på to forskellige niveauer, hvorfor skulle eleven så tro, at sprogfag er vigtige? Hvis man vil tiltrække flere elever til sprogfagene, så er man nødt til at inkludere engelsk i den diskussion, og man er nødt til at ­gøre alle sprogfag mere attraktive - også engelsk. Det er trods alt engelsk, eleverne kender bedst, og det er det sprogfag, de bedst kan forholde sig til.

Men netop engelsks særstatus synes åbenbart glemt i debatten. Det nævnes ikke i Gymnasieskolens tema­nummer, og det nævnes heller ikke i den generelle debat om frem-

e

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

medsprog. I Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF ved vi godt, at vi ikke står over for de samme udfordringer som 2. fremmedsprog, men vi ved også, at engelsk stadig er et sprogfag, hvor der skal arbejdes hårdt, hvis slutresultatet skal være godt. Gjorde man sig derfor den ulejlighed at inddrage engelsk i debatten om fremmedsprog og italesatte vigtigheden af at træne alle sprog, så ville debatten muligvis også blive mere nuanceret, og indstillingen til at dygtiggøre sig inden for sprog en anden.

Bestyrelsen, Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF

‘ G R I M H E D E N S Æ S T E T I K ’ I I I – B E K L A G E L S E

Hvor stort er gymnasiernes CO2-aftryk?

Vi var tre gymnasieklasser fra for­ skellige skoler ombord i flyet til Rom. Et par piger gik foran mig ud til ga­ ten. “Hvor skal du ellers hen i år?” Og så fortsatte snakken om deres week­ endture med familien til Europas hoved­stæder.

Danskerne rejser meget. At der er penge i rejsebranchen, kan man o ­ gså se i oktoberudgaven af Gymnasie­ skolen, hvis sidste fire sider er annon­ cer for studieture, for eksempel Bar­ celona fra 1.595 kroner, London fra 1.395 kroner med fire overnatninger og New York fra 4.116 kroner med fem overnatninger. Hvor stort er gymna­ siernes CO2-aftryk, hvis vi medreg­ ner studieturene?

Studierejserne indgår i de enkel­ te gymnasiers profil og bliver plan­ lagt langsigtet. Kunne vi overveje at lægge op til ansvarlighed og reflekti­ on over klimaændringerne i forbin­ delse med planlægningen i stedet for at flyve, fordi det er hurtigt og bil­ ligt? Måske skulle vi overveje at tæn­ ke CO2-aftrykket med, når vi overve­ jer fremtidige studietures rejsemål og transportform? Det er vel også en form for almendannelse. Det vil­ le samtidig være et stærkt signal at sende til politikerne og give dem rå­ derum til at handle!

I Gymnasieskolen nummer 8 har jeg besvaret et læserbrev fra Anders ­Skouvig og Helle Brink (Grimhedens æstetik II).

De har efterfølgende kontaktet GL, idet de har følt sig intimideret og beklikket på deres faglighed af mit svar.

Det er beklageligt, at Anders ­Skouvig og Helle Brink har haft den opfattelse. Det har ikke været min intention at intimidere dem eller ­beklikke deres faglighed.

Morten Jest Chefredaktør

s_55

Anne Melillo Odense Katedralskole

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

ANMELDELSER

k s_56

Da radioen begyndte her “ til lands, var musikken det vigtigste”

Fag_ Musik Titel_ Stil nu ind… Danmarks Radio og musikken Forfattere_ Morten Michelsen, Iben Have, Anja Mølle Lindelof, Charlotte Rørdam Larsen og Henrik SmithSivertsen (red.)

Forlag_ Aarhus Universitetsforlag Pris_ 299,95 kr., 279 sider Vurdering og anmeldelse_ Claus Levinsen Vurdering_ j j j j j q

Ordene er tidligere generaldirektør Hans Sølvhøjs. Nærværende udgivelse er blevet uhyggeligt aktuel e ­ fter regeringens og Dansk Folkepartis dramatiske beskæring af DR’s økonomi med 20 procent. Radioledelsen svarer igen med nedlæggelse af populære danskproducerede tv-programmer og DAB-kanalerne P6 ­Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Den musikalske ­public service er under hårdt pres.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Bogen er opdelt i fire kapitler med overskrifterne: “Forvaltninger af det musikalske repertoire”, “Radioens stemmer og radioens lyd”, “Musik­ styring gennem et århundrede” og “Radioen samler musiklivet”. Dertil en omkransning med en lang indledning og afslutning og en omfattende litteraturliste.

Det er et imponerende forskningsarbejde, der er samlet i udgivelsen, og skrevet i et imødekommende sprog, til trods for at mange forskellige forfattere er inde over. Dokumentationsgraden er meget høj, men giver også plads til fortolkninger og refleksioner, og vi er hele vejen rundt fra kammersanger Emil Holm i 1925 til P6 på DAB-radioen i 2018. Stort set ­alle musikalske genrer og deres radiofoniske formidling bliver behandlet, og så bliver der også sat plads af til lidt pudsige biografiske nedslag om for eksempel musikværten Johannes Rasmussen. Et særligt læseværdigt afsnit handler om indførelsen af formatradio, kanalprofiler og playlister i starten af 1990’erne. Fra en formidling, delvist baseret på radioværtens egne præferencer, og nogle gange også pladeindustriens(!), til en afmontering af studieværtens musikrolle lagt over på computerteknologi med autogenererede playlister, afstemt efter den pågældende kanalprofil. Lytteren skal ikke overraskes. Cookies før cookies. Det udløser et ramaskrig blandt garvede musikjournalister som for eksempel Monica Krog-Meyer.

Forfatterpanelet lægger ikke skjul på at ville dokumentere musikkens helt centrale rolle for: “både at fastholde og udvikle den demokratiske samtale og det demokratiske samvær”. Der forekommer en del gentagelser i de mange kapitler, men bogen kan sagtens bruges som kilde til en SRP mellem for eksempel musik og historie/samfundsfag.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

k

e

Gode, nytænkte temaer

Fag_ Samfundsfag Titel_ C samfundet – i flere perspektiver Forfattere_ Ditte-Marie Klingbech, Iben Helquist, Maya Thisted og Suzanne Gudbjerg-Hansen Forlag_ Columbus Pris_ 129 kr. ekskl. moms og forsendelse, 188 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j q

I disse år er der hård konkurrence på grundbogsmarkedet i samfundsfag. I layout, omfang og sprogligt niveau ligner bøgerne hinanden, så hvordan gør man en forskel? C samfundet – i flere perspektiver opstiller en række relevante temaer, som belyses tværdisciplinært, altså både politisk, økonomisk og sociologisk.

Det lykkes fint, temaerne er samlet i 5 kapitler: “Ideologier, velfærdsstat og konkurrencestat”, “Globalisering,

A N M E L D E L S E R _

­rbejdsmarked og velfærd”, “Fora skelle i Danmark”, “Demokrati under pres” og “Kriminalitetens årsager og konsekvenser”. Kriminalitet har fået en renæssance i samf.-undervisningen, derfor godt med et tema herom, men hvor er omtalen af den mere og mere udbredte økonomiske kriminalitet, som næsten dominerer mediebilledet i dag? Forfatterne inddrager på fin vis nyere stof som udkantsproblemer og konkurrencestat i temaerne, så alt i alt får elever og kursister en fornuftig indføring i grundlæggende samfundsanliggender.

Der mangler dog lidt redaktionel efterbehandling: I kapitel 5 om kriminalitet vrimler det med forskningsnavne i begrebsoversigten. Det er ikke tilfældet i de øvrige kapitlers begrebslister. Af figur 3.14. fremgår, at sygehuset i Odense er nedlagt!!

Der er vel bare tale om en navneændring til Odense Universitetshospital. “Dansk Folkeparti får få stemmer i byerne” står der at læse på side 87. I tabellen på den følgende side kan vi læse, at i Thisted og Lemvig får DF over 21 % af stemmerne, og i anmelderens hjemby, Vejle, er DF største parti ved FV 2015!

Og i forordet står der: ”..... mulighed for at få en helhedsorienteret forståelse for de temaer, bogen beskæftiger sig med. Nej, eleverne skal ikke have forståelse for (altså empati), men forståelse af (kognitivt) de temaer, bogen beskæftiger sig med – og det tror jeg, de får!

k

En samling af spil til kemi c-niveau

Fag_ Kemi Titel_ Redoxræs, Elektron-banko og andre spil til repetition af Basiskemi C Forfattere_ Karen Houborg Forlag_ Haase Forlag Pris_ 325kr., 13 sider og 45 sider kopiark Vurdering og anmeldelse_ Maiken Rabøl Rossen Vurdering_ j j j j j j

Redoxræs, Elektron-banko og andre spil til repetition af Basiskemi C er et materiale, der indeholder ni forskellige spil, der på en anderledes og lærerig måde kan anvendes til kemi på c-niveauet. Spillene er Sænke grundstofskibe, Elektron-banko, ­Oktet-scrabble, Masse-mosaik, Gæt en blanding, Carbon-memory, Syrebaseleg og Redoxræs. Der er stor variation i spillene – lige fra det klassiske sænke slagskibe til brætspil, tarsia, huskespil og scrabble. Desuden er der i slutningen af materialet et blandet spil, hvor eleverne kan dyste bredt inden for hele kemi c-niveauet. Spillene er i hæftet trykt i sort/hvid, men øn-

sker man en version med farver, kan spillepladen til Redoxræs hentes på Haases hjemmeside.

Hæftet knytter sig til Basis­kemisystemet, hvor hvert spil hører til et kapitel i c-niveaubogen. Men spillene kan uden problemer anvendes sammen med andre lærebogssystemer, idet de emner, som spillene breder sig over, svarer til fagets kerneområder.

Muligheden for at indføre spil i den daglige undervisning eller i repetitionen bliver med dette materiale gjort en hel del lettere at gå til. I starten af hæftet er der en generel introduktion til, hvordan de forskellige spil skal spilles, og de sidste 45 sider er kopiark, hvor alt, hvad der skal bruges til spillene, er med. Det er således gjort ligetil at kopiere et spil inden en undervisningslektion og så lade eleverne spille sig klogere, alt imens de har det sjovt med undervisningen. Der er stor variation i, hvor lang tid det tager at spille spillene. Nogle er beregnet til at vare en hel lektion, mens andre er til kortere sekvenser.

De bedste anbefalinger herfra til et materiale, der i høj grad gør det let at variere den daglige undervisning.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_57

k

Enevælden og det moderne Danmark

Fag_ Historie Titel_ Enevældens tid Forfatter_ Rasmus Thestrup Østergaard Forlag_ Systime Pris_ 200 kr., 152 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j q q

s_58

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Hvis man i en ny bog om enevælden forventer en kronologisk gennemgang af oplysningens triumfer frem mod Grundloven i 1849, så vil man i mødet med Enevældens tid ­skuffes. Den efterhånden kanoniserede grundfortælling om den demokratiske rejse fra stormen på København over adelsvældets ophør, Struensee, oplyst enevælde, landboreformer og stænderforsamlinger krydret med engelske og franske oplysningsfilosoffer er her afløst af fem nedslag fra perioden 1660-1789 (Enevældens indførelse, Enevælden ved magten, ­Magtens iscenesættelse, Forbrydelse og straf og Moderniseringen af Danmark). Men på mange måder er der tale om den samme fortælling: Det moderne Danmarks historie tager sin begyndelse allerede under enevælden. Den store forskel er, at grundfortællingen er idéhistorisk (og primært omhandler en abstrakt diskussion af individet vs. staten), mens Enevældens tid først og fremmest er opta-

get af de materielle forhold, hvilket da ­også fremgår af kapitler som “Den militære revolution”, “Fra domænestat til skattestat”, “Prestigebyggeri og propaganda”, “Kriminalitetens udvikling i 1700-tallet”, “Kapitalisme”, “­Pirater og kapere” og “Globaliseringens spisebord”. I sidstnævnte kapitel omhandler kildematerialet en regning fra en købmand i Horsens i 1754 samt forklaringen på kartoflens udbredelse i Danmark, som i høj grad skyldes huguenotterne i Fredericia. I det hele taget er kildematerialet temmelig originalt i en gymnasial sammenhæng. Man forstår, hvorfor bogen har været længe undervejs, som det nævnes i forordet. Og man skal ikke ærgre sig over, at klassiske kilder fra perioden som Kongeloven, Montesquieu om magtens tredeling og resten af slænget glimrer ved deres fravær, for det er rent ud sagt tiltrængt med andre vinkler end diskussionen af styreformer.

Forfatteren kalder sin bog for en ‘arbejdsbog’, og det skal forstås meget bogstaveligt: Fremstillingsteksten fylder cirka en tredjedel, mens kilderne og (velfungerende) arbejdsopgaver fylder resten. Enevældens tid er med andre ord særdeles velegnet til videre fordybelse i enevælden (for eksempel SRP og SSO). Bogen fås også som e-bog, og med tiden kan man håbe på, at den faglige læsning, som loves i indledningen, også realiseres. Lige nu må man kigge langt efter “ordforklaringer indsat i skarpe parenteser” og ord markeret med fed, som man “bør slå op”.

k

Velskrevet bog om populismens rødder

Fag_ Samfundsfag Titel_ Forstå populismen!

Forfattere_ Anna Libak Forlag_ Gyldendal Pris_ 99,95 kr., 180 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j j q

Hvor er det opløftende med emnebøger, der er skrevet i et velformuleret sprog og med masser af relevante eksempler, der kan illustrere forfatterens synspunkter. En sådan er ­Forstå populismen!, skrevet af Anna ­Libak, debattør og mangeårig journalist ved Weekendavisen og Berlingske – og nykåret folketingskandidat for ­Venstre.

Hovedpointen i den lille bog er koblingen mellem globaliseringen og fremvæksten af populistiske partier i hele den vestlige verden. Libak mener, at populismen bliver misforstået.

Den bliver gjort til det egentlige problem, hvilket ifølge Libak svarer til, at man gav symptomerne skylden for sygdommen. Det, der er Vestens hovedudfordring i dag, er nemlig ­ikke fæle populister. Det er derimod Vestens svindende magt, der kalder på en helt nødvendig diskussion af, hvordan vi sikrer vores samfund i den situation (s. 11).

Bogen har tre hovedafsnit: Først et forsøg på en indkredsning af det svære begreb populisme, herefter de såkaldte populister set i lyset af an-

tiglobalismen, og tredje hovedafsnit er helliget forsøget på at vise, hvorfor det er skadeligt at affærdige antiglobalismen som populisme.

Libak angriber Jan-Werner M ­ üller, som skrev den meget roste (også i disse spalter) Hvad er populisme?

En af hans pointer er, at populismen er “tenditielt antidemokratisk”, hvor ­Libak ser populisme som en metode til politisk selviscenesættelse, en måde at råbe de herskende eliter op på. Og hun viser med adskillige eksempler, hvordan langt de fleste politikere i dag benytter sig af populistiske fraser. Ser man på begrebet populisme i et historisk perspektiv, kunne man mene, at mange fascistiske bevægelser var tydeligt populistiske uden at have en truende globalisme at henvise til!

Med inddragelse af begrebet konkurrencestat påvises den frygt og nervøsitet, som en pæn stor del af befolkningen er udsat for. Bogen afsluttes med en række råd til globalisterne, herunder nødvendigheden af at tage befolkningens betænkeligheder alvorligt. s_59

DET KONGELIGE TEATER I SAMARBEJDE MED AARHUS TEATER PRÆSENTERER

Johannes V. Jensens episke mesterværk AARHUS TEATER / STORE SCENE 10. JAN – 9. FEB 2019 www.aarhusteater.dk

Billet 60 kr.

gælder skoler mandag – torsdag for B, C og D pladser

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

MINDEORD Steen Fiil Christensen

d 1950 2018

s_60

Jeg var kollega med Steen i 30 år og lærte ham at kende som en meget loyal og god kollega med mange spændende ideer. Selvom vi havde forskellige fag, havde vi igennem de 30 år flere muligheder for samarbejde på forskellige ledder og kanter. Steen var en god samarbejdspartner, der gav en god dag i petitesser og regelrytteri. Han bevarede det forkromede overblik og kunne arbejde effektivt og efter konduite. Hans arbejdsmetode var, at det nok skulle gå, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Som lærer var Steen elsket af eleverne, ja, de forgudede ham. Han nød stor respekt ved sit behagelige og hu-

Tanja Sidsel Skouw Jensen

d 1984 2018

Det var med en blanding af chok, sorg og vantro, at vi modtog besked om, at vores kollega Tanja var død, 33 år gammel. Kort forinden havde hun sine elever oppe til mundtlig eksamen.

Tanja kom til Vordingborg Gymnasium & HF (VG) i 2010 som adjunkt i kemi. Kemi blev i 2017 suppleret med sidefaget geografi, som Tanja så frem til at prøve kræfter med i skoleåret 2018/19. Tanja blev hurtigt en central person i kemi- og biotekundervisningen, og eleverne fremhævede, at de var begejstrede for Tanjas rolige gemyt og store lune, hun gav sig tid og brændte for sit fag. Tanjas evne til G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

e

moristiske væsen og sin faglige kapacitet, også fordi han i sin undervisning og tænkemåde var innovativ, længe før at dette begreb blev et moderne pædagogisk buzzword. Steen var meget berejst, hvilket også kom hans elever til gode, idet han arrangerede adskillige studieture til blandt andet USA, London, Dublin og Rom. Som en af få lærere blev han også fortjent kåret som årets lærer i en afstemning blandt eleverne i forbindelse med den årlige gallafest.

Steen var en gudbenådet retoriker og debattør. Han mestrede sproget i både skrift og tale, kunne være skarp som en ragekniv og lynhurtigt analysere sig frem til sagens kerne. Ved konflikter var det ham, der skrev velformulerede resolutioner. Der var altid substans i hans indlæg. Steen var ikke autoritetstro eller konfliktsky; han turde tale Roma midt imod. I den forbindelse kunne han godt løbe sig nogle staver i livet, men som tumlingedukken rejste han sig hurtigt igen.

Det var derfor også naturligt, at Steen en overgang var PR-formand og tillidsmandssuppleant.

Steen havde en stor appetit og nysgerrighed på livet. Han ekspederede en time dagligt i sin egen velrenommerede vinbutik i Sjællandsgade i Aarhus med store vine fra blandt andet Italien, hvis vinbønder han indimellem kørte til i sin Citroen, Jaguar eller i sin elskede Tesla. Når Steen ”slappede” af, oversatte han mange engelsksprogede bøger til dansk, som forskellige forlag udgav.

Steen var et sødt, generøst og meget begavet og interesseret menneske, som det altid var givende at tale med.

Det gør ondt at have mistet ham som kollega og ven.

at begejstre eleverne kom blandt andet til udtryk ved, at hun flere gange formåede at få oprettet kemi på A-niveau, selvom naturvidenskabseleverne ikke altid er flest på vores gymnasium. For vi kolleger var Tanja en inspirationskilde, som med glæde delte af sin viden og dedikation til sine fag, sit arbejde som gymnasielærer og ikke mindst glæde ved at arbejde på VG. Tanja var student fra Nyborg Gymnasium 2003, og hun fastholdt sin store tilknytning til Fyn, hvor hun tilbragte mange weekender med at bygge kolonihavehus sammen med familie og venner. I december fik Tanja konstateret livmoderhalskræft med en god prognose. Efter behandling kom hun tilbage på skolen, og vi var alle glade for at have Tanja tilbage. Glæden brast dog, da vi fik den forfærdelige besked om, at Tanja var gået bort 4. juli. Kræften var ­ikke slået ned, og behandlingen hav-

de været hårdere end først antaget. ­Flere havde talt med Tanja dagen forinden uden at ane, at det blev den sidste kontakt.

Tanja gjorde aldrig noget halvt.

Tanja var ansvarlig for samlingen i kemi og en engageret arbejdsmiljørepræsentant. Yderligere var hun ansvarlig for talentudvikling og vejledning i naturvidenskabelige projekter.

Hun deltog i brobygning, introkurser og i præsentationer på folkeskoler, fordi skolens ledelse også var helt tryg ved at bede Tanja om at repræsentere VG. Tanja elskede livet, og der er ikke nogen ord, der kan forklare, hvorfor netop hun skulle miste det alt for tidligt. Vi savner Tanja helt vildt, og vores tanker går til Tanjas søstre. Æret være Tanjas minde.

Niels Nyboe Frandsen Tørring Gymnasium

Åse Uttenthal, Nicolaj Rasmussen Christiansen

Johannes Sparre

d 1928 2018

Med Johannes Sparres død er en af de store personligheder i de klassiske fag gået bort.

Han kom til Nørresundby Gymnasium & HF i 1964 og etablerede meget hurtigt den klassisksproglige linje nord for fjorden med et sådant aftryk, at der ud over nordenfjordsogså kom talrige søndenfjordselever.

Takket være hans indsats er Nørresundby Gymnasium stadig et gymnasium med latin og græsk.

For eleverne var det et privilegium at møde denne faglige kapacitet i kombination med en uforlignelig humor og entusiasme, der fik mange af hans elever til at studere de klassiske fag ved universitetet. Han pustede støvet af de gamle fag, der har så mange almenmenneskelige pro-

Sigurd Kværndrup

d 1946 2018

På Nykøbing Katedralskole mistede vi en god ven og kollega, da Sigurd Kværndrup afgik ved døden efter kort tids sygdom.

Sigurd var et rummeligt og vidtfavnende menneske, og han var altid åben for at udvide sin horisont. Han blev ansat i 1990 sammen med sin kone, Jutta Bojsen-Møller, og havde da undervist på forskellige niveauer i vidt forskellige læringskulturer, fra Københavns Universitet til Skælskør Folkehøjskole, som han var forstander for i en årrække.

Gymnasiet var ikke Sigurds endestation. Undervejs tog han orlov og helligede sig sin middelalderforskning, både ved universitetet i Lund og på Københavns Universitet, hvor han tog doktorgrad i 2006. Men han var lige så dedikeret til at formidle sin viden, og længe efter at han egentlig

blemstillinger, som kan sætte tanker i gang hos os alle og ikke mindst hos hans elever.

Skolen var hans primære arbejdsfelt, men som mangeårig studielektor og dermed pædagogisk tilsynsførende for et stort antal lærerkandidater i den danske gymnasieskole og som deltager i symposier og på faglige efteruddannelseskurser om sproghistoriske og kulturhistoriske emner har han ligesom i sin virksomhed som forfatter af filosofiske, kulturpolitiske og didaktiske essays bidraget væsentligt til en forståelse af lærerens profession.

Det var derfor også oplagt, at Undervisningsministeriet udpegede Sparre til at være medforfatter ved udarbejdelsen af ministeriets bekendtgørelse og vejledende retningslinjer for faget græsk i forbindelse med gymnasiereformen i 1988. Også den nuværende bekendtgørelse er i direkte forlængelse af Sparres velvalgte formuleringer.

At kunne se den græsk-romerske kulturs fremtrædelsesformer i dag-

ligdagen var en evne, som ofte kom frem i samtaler med Sparre og blev accentueret i en artikel i skolens årsskrift i 1984 med den sigende overskrift: ”Nordjyde, du er både græker og romer”. Med udgangspunkt i almindelige begreber med græske og romerske rødder forekommer hans tese at være velunderbygget.

Hans akademiske redelighed og modtagelighed, koncentrationen om de vigtige alvorlige ting uden tab af en gennemgribende humor parret med hans fine menneskelige egenskaber gjorde ham til en meget afholdt og særdeles respekteret lærer og kollega.

Den sidste tid var vanskelig med svigtende helbred efter mange års otium.

Døden kom vel som en befrielse for ham. Æret være Johannes Sparres m ­ inde.

var gået på pension, var han fast barselsvikar på skolen.

Der var højt til loftet hos Sigurd.

Han gjorde et intenst arbejde for litteraturen i lokalområdet, både i forfatterforeningen StORDstrømmen og i arbejdet med Verdenslitteratur på Møn.

Han var ophavsmand til og lige til sin død også en bærende kraft i skolens gymnasieforening, Nykatsamfundet, hvor tidligere elever kan holde forbindelsen med skolen og mødes med nuværende elever og ansatte.

Her kombinerede Sigurd sine organisatoriske evner og sit selskabelige væsen, og han nød opgaven som bartender i VIP-loungen for tidligere elever ved skolens årsfest.

Sigurd var et klassisk dannet menneske med en dyb interesse for kultur i meget bred forstand. Han elskede klassisk musik og havde en stor viden på området, men han holdt også af Leonard Cohen og Lou Reed, ligesom han spændte fra Søren Kierkegaard til Lars von Trier og Twin Peaks. Den rummelighed mærkede man overalt i Sigurds livssyn. Han interesserede sig for alle aspekter af tilvæ-

relsen, også det spirituelle. Det sidste bragte ham flere gange på rejse til Indien.

Sigurd troede på livet lige til det sidste. Skønt sygdommen tærede på kræfterne, så han optimistisk på fremtiden, og bare få dage inden sin død fejrede han sin fødselsdag med østers og champagne. Og sådan vil vi huske Sigurd: livsglad og generøs. Æret være Sigurds minde.

Peter Rugholm, fhv. rektor, og Anders Jensen, lektor ved Nørresundby Gymnasium & HF-kursus

Lone Ebbesen og Stine Thyssen, ­Nykøbing Katedralskole

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

s_61

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet

s_62

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den nye gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

ARBEJD MED H.C. ANDERSENS EVENTYR I SKOLEN OG FORTÆL FYRTØJET PÅ EN NY MÅDE

DE EVENTYRLIGE LEGE 2019 Hvem kan deltage?

Alle elever i grundskolens ældste klasser (7.-10.) og på ungdomsuddannelserne kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencen på: http://www.hcafestivals.dk/skoler-institutioner/ de-eventyrlige-lege-2019

Kreativ konkurren c for skoler e Vind 10.0 00 k til klassen r. !

Sidste frist for indsendelse af bidrag er 1. marts 2019. s_63

Vivienne McKee presents

crazy christmas 2018

Glassalen, Tivoli Nov 13th 2018 - Jan 5th 2019 hermans, Tivoli friheden Jan 9th - Jan 12th 2019

Tickets: 3315 1001 teaterbilletter.dk s tud tickeetnst teaching material fro available kr. 40m,-

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 0 1 8

Berlin.......... fra 1195 Edinburgh.... fra 1695 SPECIALIST I STUDIEREJSER Barcelona.... fra 1695 Amsterdam.. fra 1895 Krakow........ fra 1950 Dublin......... fra 2095 Athen.......... fra 2450 Firenze........ fra 2495 Rom............ fra 2595 Bruxelles..... fra 2595 Reykjavik..... fra 3450 New York..... fra 4995

s_64

hele ! t e d r a h London for:

Levende fr a

LONDON

kr. 1595

Kunstnernes

fr a

PARIS

kr. 1695

Industriens vugge

MANCHESTER

TLF. 7020 9160 |

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

fr a

en esøg ind Studieb rkitektur, skoler, ab, a k Historie, eder, natur videns t, s h n virksom don, sport, ku etnisk Lonater og musicals kultur, te g fly t/r o Pris inkl. ed morgenmad m 4 nætter enhavn b ø K Fra

kr. 1695

Historiske

MILANO

fra

fr a

kr. 1395

kr. 1795

Charmerende

INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DK

GENEVE

Hvad er jeres drømmerejse?

Hvad vil I undres over?

Vores team er klar til at hjælpe!

Hvad er jeres faglige mål?

BOOK STUDIEREJSEN 2019 NU! Der er nu for alvor åbnet op for bestilling af studierejser til de fleste rejsemål i efteråret 2019.

Jo før I begynder jeres planlægning, jo større er chancen for at vi kan opfylde jeres ønsker mht. blandt andet rejsemål, budget, rejsedatoer og udvalg af indkvartering.

Bestil tilbud på jeres rejse allerede idag!

Husk deadline for fotokonkurrencen 2018 Vil I deltage i AlfA Travels fotokonkurrence om 5.000,- kr. til et valgfrit klassearrangement, så husk at indsende jeres bidrag senest den 16. december 2018.

Find mere info om konkurrencen på: www.alfatravel.dk/fotokonkurrence.html.

Studierejser med afsæt i jeres faglige mål

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast kontaktperson og dialog fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

STUDIEREJSER

UDEN FOR EUROPA

Kenya – Tanzania – Palæstina – Nepal – El Salvador og mange flere destinationer Se priser og få inspiration: www.globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022

s_66

Oplev La Sagrada Familia-kirken, FC Barcelonas stadion Camp Nou, La Rambla og meget mere...

Studietur til Barcelona med fly, 5 dage/4 nætter. Fra kr. 1.595,-

Kontakt os og få et tilbud!

Tlf. 98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 9

·

2 01 8

Restpladser foråret 2019 Athen, Rom, Dublin & Firenze

SPAR kr. 100 pr. person Restpladserne sælges efter ‘Først til Mølle’-princippet. For at få rabatten skal man oplyse ”Restpladser forår19” ved bestilling.

By

Antal dage

Periode

Indkvartering

Pris

Athen Athen

5 dg. / 4 nt. 17. - 22.3 Hotel Achillon (3*) 5 dg. / 4 nt. 18. - 22.3 Hotel Achillon (3*)

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

2.731 2.546

Rom Rom

5 dg. / 4 nt. 24. - 28.3 Hotel Clarin (2*) 5 dg. / 4 nt. 25. - 30.3 Hotel Capitol (2*)

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

2.502 2.690

Dublin Dublin

5 dg. / 4 nt. 04. - 08.3 Abraham 5 dg. / 4 nt. 10. - 14.3 Generator

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

2.246 2.978

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

2.725 2.725

Firenze 5 dg. / 5 nt. 19. - 23.3 Plus Florence Firenze 5 dg. / 5 nt. 26. - 30.3 Plus Florence

(Vandrehjem) (Vandrehjem) (Vandrehjem) (Vandrehjem)

Alle priser er baseret på direkte fly på økonomiklasse samt indkvartering i flersengsværelser med morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

Stærke titler til dansk og mediefag

DOX

ANDRE BØGER I SERIEN:

DOX

VAMPYR UNGDOM KRIG

F

DOX ser ‘virkeligheden på film’ med nye øjne.

Den tilbyder et grundigt indblik i dokumentargenren og mulighed for at opbygge og tone forløb i dokumentarfilm og tv-dokumentarer på forskellig vis.

DOX giver indsigt i produktionsforhold og inddrager dokumentaristers og forskeres perspektiver på genren.

DOX er skrevet i elevernes øjenhøjde med mediefaglige begreber og metoder i fokus. Den henvender sig til elever på alle gymnasiale uddannelser.

O

R

L

Ø

B

I

M

E

D

I

E

R

FORLØB I MEDIER

DOX går i dybden med nye dokumentarer, nye tendenser og hybridformer. Såvel danske som internationale.

Den foreslår to tematiske vinkler – MIKROUNIVERSER og DEN VIDE VERDEN – spændende fra det intime og selviscenesættende til global aktivisme.

Bøgerne koster 169 kr. pr. stk.

Læs mere og bestil bøgerne på lru.dk LINDHARDT OG RINGHOF

Andre titler i serien Forløb i medier: andreas Halskov & Henrik rytter

MArtin Houlind & MiMi olsen

vampyr

Vampyr F

,

orløb

i

medier

krig F

orløb

i

medier

Forløb i medier

,

DORTE GRANILD & METTE WOLFHAGEN

lindHardt og ringHoF

Anders lysne & neel scHucAny

F

ungdom orløb

i

medier

lindHArdt og ringHof

lindHArdt og ringHof

Dyk ned i dokumentargenren • Giver grundigt indblik i genren samt forslag til forløb med dokumentarfilm og tv-dokumentarer • Går i dybden med nye dokumentarer, nye tendenser og hybridformer – såvel danske som internationale • Kan benyttes i mediefag og dansk på alle gymnasiale uddannelser Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk