Gymnasieskolen #8 2019

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

November 2019

&

O V E R B L I K _

No_08

e

I ØJENHØJDE MED ELEVERNE Nina brænder for dem, som har fået en skæv start. s_26 Klasseloftet. Lærere un-

Efteruddannelse. 67 % af

Almendannelse. Det er unges

derviser stadig i overfyldte

lærerne har været afsted i

pligt at gøre en forskel, siger

klasselokaler. s_08

det seneste skoleår. s_10

Krogerup-forstander. s_34

Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur.

Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Lea Schønemann Karlsen, lsk@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Christian B // YELLOWS | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.700 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 24. november 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_08 s_10 s_22 s_24 s_26 s_32

Leder Kort om undervisning Eftersyn Tema Kort om uddannelsespolitik Perspektiv Øjeblikket Kort om løn og ansættelse

s_34 s_38 s_44 s_48 s_52 s_54

Udsyn Hverdag Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

e

·

2 0 1 9

Godt & skidt

T E M A _

Efteruddannelse

Nogle får nok, andre får ikke.

s_04

Nej, det er ikke lumre tanker, der er baggrunden for ovenstående udsagn. Det handler om gymnasielærernes efteruddannelse, som du kan læse et tema om i denne udgave af Gymnasieskolen. Tal kan jo læses på flere måder. Således er det positivt, at mange lærere – i en periode med nedskæringer, reformimplementering etc. – rent faktisk får efteruddannelse. Men der er altså stadig nogle, der ikke får. Det er dels et problem for den enkelte i forhold til faglig udvikling og ‘markedsværdi’, dels et problem for skolerne og den fremtidige kvalitet.

Du vil i den kommende tid kunne læse mere om emnet på gymnasieskolen.dk. Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at opfordre læserne til at følge med på websitet, da mange vigtige historier findes her. Et blik på de forskellige platforme vil desuden afkræfte myten om, at redaktionen – og GL i øvrigt – kun interesserer sig for pædagogik.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive bedre; verden er jo ikke statisk, så selvfølgelig skal vi også til tider ændre nogle ting for at afspejle virkeligheden. Fra og med denne udgave kan du opleve to nye elementer, Eftersyn og Øjeblikket.

Det første går ud på at kaste et dybere blik på eksempelvis en politisk beslutning, der har øvet indflydelse på gymnasielærergerningen. Det andet handler om noget helt konkret i lærernes arbejdsliv, som på en eller anden måde har haft afgørende betydning – det kan være både i fortid og nutid. Har du som læser gode idéer til elementerne, hører vi – som med alt andet – gerne fra dig.

God læsning!

Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

”

Det er et klart faresignal.

Citatet kommer fra arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen fra Aalborg Universitet i denne måneds tema om efteruddannelse. Det er hans reaktion på, at en tredjedel af gymnasielærerne ifølge en ny undersøgelse ikke har været på efteruddannelseskursus i det seneste skoleår, og at 13 procent ikke har været af sted i de seneste tre år.

Selvom nedskæringer og nye reformkrav presser lærerne i hverdagen, er det ifølge Morten Lassen helt afgørende, at de kommer på efteruddannelse. Både for deres egen skyld og for skolens skyld.

For den enkelte medarbejder er efteruddannelse med til, at man får inspiration, bliver fagligt opdateret og dermed bevarer sin arbejdsmæssige værdi. For arbejdspladsen er efteruddannelse centralt, fordi det bidrager

til at sikre dynamik, faglig udvikling og kvalitet, fastslår Morten Lassen.

Også formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, er bekymret. Får lærerne ikke løbende efteruddannelse, vil det på sigt gå ud over kvaliteten af undervisningen, siger han i temaet.

Hovedparten af lærerne i undersøgelsen begrunder den manglende efteruddannelse med, at de ikke har haft tid. Det gør situationen endnu mere alvorlig, mener Tomas Kepler.

Vi håber, at temaet vil give lærere og ledelse ude på skolerne lyst til at tage en diskussion om efteruddannelse. Måske kan man i fællesskab få skabt nogle rammer, der i højere grad gør, at lærerne kan tage på efteruddannelseskursus og stadig føle, at hverdagen hænger sammen?

God læselyst!

Malene og Tina

DANSK I PRAKSIS vinder GULD 2019 Best European Learning Materials Awards

“

Den går ikke ned på opgaver eller perspektiver.

2017 SØLV 2017

m

BRONZE

ieskolen

Styrken i bogen består af de velvalgte, aktuelle primærtekster, den overskuelige opsætning, hvor tekst, billede og arbejdsopgaver følges ad, og så den gennemarbejdede opsætning.” [...] bogens præmis om tekst og opgaver er udført til UG.

GULD

Gy

Dansk i praksis er en virkelig gennemtænkt og omfangsrig undervisningsbog, som kan give dansklæreren megen hjælp og en god arbejdsstruktur til eleverne.

ANM ELD ERR OST na s

2018

”

2016 SØLV 2015

Gymnasieskolen

GULD 2015 BRONZE 2014 SØLV 2013 GULD 2012 GULD 2011 SØLV

Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Læs systime.dk

KORT

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_06

Uddannelsesplanen blev pludselig ændret for ung mor: Nu går hun i gymnasiet via computeren I Grønland håber man, at fjernundervisning vil løfte uddannelsesniveauet generelt. Gymnasieskolen har mødt tre elever, der kom i gang med uddannelsen, fordi den kunne klares over computeren.

Den 17-årige mor Pipaluk Petersen fra Narsaq er en af fjernundervisningseleverne.

“Jeg får først en vuggestueplads til min søn om 14 dage,” siger hun og fortæller, at hun har fagene dansk, grønlandsk, engelsk, matematik, geografi, idræt, fysik, kulturfag og samfundsfag.

“Jeg læser i alle de vågne timer, hvor jeg ikke passer min søn, der nu er fem måneder,” siger hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

På Tårnby Gymnasium læser de skønlitteratur i idræt

Karrierelæring frustrerer lærere Karrierelæring rykkede ind i gymnasiet med reformen i 2017. Her blev det et krav, at alle fag skal styrke elevernes karrierekompetencer. Men nu to år senere står mange lærere fortsat skeptiske og frustrerede tilbage med en opgave, de ikke helt ved, hvad går ud på.

Det er en af de første iagttagelser, som forsker Laura Cordes Felby har gjort i sit ph.d.-studie om karrierelæring i det almene gymnasium, som hun er lidt over halvvejs i.

“Lærerne er frustrerede. De synes, det er uklart, hvad der ligger i begrebet, og hvad formålet reelt er,” siger Laura Cordes Felby, der laver ph.d.-projektet på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Tårnby Gymnasium & HF har indført 45 minutters individuel læsning for at gøre eleverne bedre til at fordybe sig. Eleverne vælger selv, hvad de vil læse i det såkaldte modul TG Læser.

“Det er tænkt som et frirum. Eleverne får et rum, hvor det ikke handler om, at de skal præstere og bedømmes. Eleverne skal ikke være gode til TG Læser, de skal bare deltage,” fortæller rektor Mikkel Harder Sørensen.

Tårnby Gymnasium & HF er et af flere danske gymnasier, der har indført ‘lystlæsning’.

Hvis vi ind­ imellem tør vise vores usikkerhed, så kan vi måske også lære vores elever, at usikkerhed er ok.

Bodil-Marie Ellerup Gade Blogger og gymnasielærer Horsens Statsskole

GLOBALE STUDIETURE Verden er blevet mindre, men det kan stadig være svært at forstå hinanden.

Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1000 unge ud i verden.

For gennem kulturmødet kan vi skabe aktive verdensborgere, der kan tage kritisk stilling til verden og navigere i andre kulturer end deres egen.

Lad os hjælpe med at arrangere en global studietur og styrke verdensborgerskabet på jeres skole!

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I:

Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier Få erfarne lokale undervisere med på turen Få hjælp til at finde en partnerskole i udlandet Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse – også inden afrejse

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022

EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

e

Klasseloftet:

Stadig overfyldte klasselokaler s_08

Det fleksible klasseloft har skabt mere plads i klasselokalerne, men nogle lærere underviser stadig over 30 elever ad gangen. En senere ‘tælledag’ har især skabt trængsel i klasserne på grundforløbet.

e Tekst_ Johan Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

E

leverne jublede, og mange lærere var glade, da tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) samlede et politisk flertal for det fleksible klasseloft på 28 elever i gennemsnit fra skoleåret 2012.

Syv år senere kan 3.g-elev Karoline Kruse Dolmer fra Viby Gymnasium i Aarhus konstatere, at der skal sættes en tyk streg under ‘fleksible’.

I hendes klasse er der 31 elever, og det har der været siden 1.g.

“I nogle fag er der for lidt tid til den enkelte elev. I engelsk kan alle ikke nå at sige noget, og i matematik laver vi flere gruppeafleveringer, fordi læreren ikke har tid til at rette 31 opgaver,” siger Karoline Kruse Dolmer, som ikke er i tvivl om, at hun ville lære mere, hvis hun havde færre klassekammerater.

Og så er det en ringe trøst, at der i andre klasser på skolen er færre elever, så gennemsnittet trækkes ned.

Det fleksible klasseloft betyder, at der i gennemsnit ikke må være mere end 28 elever i klasserne. Da loven blev indført i 2012, blev eleverne ‘talt op’ 20 undervisningsdage efter første skoledag. Men da gymnasiereformen blev vedtaget i 2016, blev ‘tælledagen’

flyttet til i midten af november – 60 undervisningsdage inde i skoleåret.

Det kan lyde som en detalje, men flytningen af tælledagen betyder logisk set, at skolerne kan optage flere elever, da der statistisk set vil være et større frafald på 60 undervisningsdage frem for på 20 dage.

Politikerne bag reformen lavede da også manøvren for at skaffe 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærere fra 2017 til 2024.

36 i en klasse På Rysensteen Gymnasium er der op mod 36 elever i en klasse på grundforløbet. Eleverne er delt op i ‘familier’ på 14 til 18 personer, som de er mere knyttet til, for at skabe en mere tryg start. Efter grundforløbet bliver klasserne mindre, men sidste år var der for eksempel en klasse på 31 elever.

Tillidsrepræsentant Mikael Stenvang siger, at de store klasser på grundforløbet også handler om økonomi.

“Vi er pressede på økonomien, og det er en balance, hvor mange der kan være i klasserne. Nogle af vores lokaler er ikke så store, så det kan godt være lidt presset med mange elever i lokalet,” siger Mikael Stenvang.

Ikke nå at lære navnene Nikolaj Melander underviser i fy­ sik og kemi på Øregård Gymnasium i Hellerup. På grundforløbet har han undervist et hold i NV (naturviden­ skabeligt grundforløb) med 34 elever.

“Pædagogisk set er det ikke godt med for store hold. Jeg kan næsten ikke nå at lære elevernes navne, før de igen bliver spredt ud i nye klasser,” siger Nikolaj Melander, som også sid­ der i hovedbestyrelsen i Gymnasie­ skolernes Lærerforening (GL).

Han peger på, at den senere tælle­ dag logisk set vil betyde, at skoler med mange ansøgere optager lidt flere ele­ ver for at komme så tæt på 28 elever i gennemsnit i midten af november.

“Det er ikke ideelt, at der er man­ ge elever i klasserne, når de skal væn­ ne sig til at gå i gymnasiet,” siger Ni­ kolaj Melander.

Pia Nyring, der er rektor på Øre­ gård Gymnasium, bekræfter, at sko­ len forsøger at ramme så tæt som muligt på 28 elever i gennemsnit på tælledagen i midten af november.

Det betyder, at skolen optager, hvad der svarer til 31 elever per klasse, men allerede i løbet af sommerferien mel­ der nogle af dem fra, for eksempel for­ di de har fået plads på en efterskole.

“Sidste år passede det spot on med 28 elever i gennemsnit i klasserne.

Med den anstrengte økonomi vi har, er vi nødt til at ramme så tæt på 28 elever i gennemsnit som muligt,” ­siger Pia Nyring.

På Øregård Gymnasium er en af de nye studieretningsklasser på 34 elever, mens andre klasser har færre elever.

“Vi opfylder elevernes ønske om studieretning, og det betyder, at der bliver forskel på størrelsen af klas­ serne,” siger hun.

Hun fortæller, at der på skolen er to klasser med 33 elever, og flere klas­ ser med over 30 elever. Og på grund­ forløbet er der i gennemsnit mere end 28 elever i klasserne.

“Eleverne er ujævnt fordelt, og der er nogle store klasser. I forhold til hvor meget vi skal løfte eleverne og give dem feedback, så er 30 elever i en klasse for mange,” siger hun.

Hun erkender dog også, at der er en økonomisk virkelighed, som bety­ der, at færre elever giver færre penge i kassen.

“Vi har været udsat for nedskærin­ ger, og vi har oplevet afskedigelser, så

TIDSLINJE 2012 2013

Det fleksible klasseloft på 28 elever i gennemsnit indføres.

s_09

Den gennemsnitlige klasse­­ størrelse er på 27,8 (stx), i 2011 var den på 29,3, viser tal fra GL.

2016

Tælledagen af eleverne flyttes fra 20 til 60 undervisnings­ dage inde i skoleåret.

Forskel på skoler Der er forskel på, hvor mange elever skolerne optager. En opgørelse fra Undervisningsministeriet fra sid­ ste år viste, at 30 procent af skolerne ikke overholdt klasseloftet. Skoler­ ne modtager dog ikke taxameterkro­ ner for de ekstra elever, de optager ud over 28 i gennemsnit.

Generelt set har klasseloftet dog virket, og i gennemsnit er der nu fær­ re elever i klasserne end før 2012.

Monica Cariola Garrido er tillids­ repræsentant på Aurehøj Gymnasi­ um i Gentofte.

vi er også interesserede i, at klasser­ ne er fyldt op,” siger Monica Cariola Garrido.

Danske Gymnasieelevers Sam­ menslutning (DGS) mener, det er en ‘uskik’, når klasserne på gymnasierne bliver for store.

“Vi så gerne, at man ikke sad me­ re end 24 elever i en klasse, så der vil­ le blive mere tid og plads til den en­ kelte elev. Det bliver vanskeligt at få ordentlig feedback og vejledning, når der sidder 30 i en klasse,” siger Martin Mejlgaard, som er formand for DGS. •

2018

30 procent af skolerne har overskredet klasse­loftet, ­viser en evaluering fra ­Undervisningsministeriet.

2019

­Undervisningsministeriet fører tilsyn med det fleksi­ ble klasseloft for skoleåret 2019/20.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_10

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Efteruddannelse s_11

E ft er ud da n n el se

E ft

er

TE MA

ud da n n el se

Efteruddannelse er vigtigt ­både for den enkelte gymnasie­lærer og for skolerne. Men hvordan går det egentlig for lærerne med at ­komme på kursus? Vi zoomer ind på området.

Tekst_ Malene Romme-Mølby o g Tina Ra smu s s en Illustration_ Matilde Digmann

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

T E M A _

E F T E R U D D A N N E L S E E ft er ud da n n el se

E ft

er

TE MA

ud da n n el se

s_12

Sådan ser lærernes efter­ uddannelse ud En ny undersøgelse giver et overblik over gymnasielærernes efteruddannelse i det seneste skoleår.

Godt 300 lærere har deltaget i undersøgelsen, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) står bag.

Tekst_ Malene Romme-Mølby o g Tina Ra smu s s en

67 %

har deltaget i efteruddannelse i det seneste skoleår

13 %

har ikke deltaget i efteruddannelse i de seneste tre skoleår G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Hvilke temaer er lærerne gået efter?

1

Faglig ajourføring, fagdidaktik og inspiration til deres fag

2

Nye undervisnings­former

3

80 % har fået bevilget den efteruddannelse, de har søgt om i de seneste tre skoleår

Skriftlighed, for eksempel feedback og vejledning i skriftligt arbejde

55 %

har i løbet af de sidste tre skoleår undladt at søge efteruddannelse, som de gerne ville have været på.

Årsager: 1. “Jeg havde ikke tid”

Mål med efteruddannelse s_13

1

Nye tilgange til arbejdet

2

Personligt udbytte

3

Ændret undervisningspraksis

2. “Prisen var højere end det niveau, min skole normalt godkender” 3. “Tidsforbruget var højere end det niveau, min skole normalt godkender”

sk o

44 %

39 %

ne

va es ub

re t

16 %

øn sk er

egn eø

r ke

ategi str ns le

ns

Hvad afgør temaerne?

io sko lens strateg

g

eg

4,7 dage

har den enkelte lærer i gennemsnit været på efter­ uddannelse i det seneste ­skoleår

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

E ft er ud da n n el se

E ft

er

TE MA

ud da n n el se

s_14

Lærernes manglende efteruddannelse vækker bekymring En tredjedel af lærerne har ikke været på efter­ uddannelse i det seneste skoleår. Bekymrende og et faresignal, siger GL’s formand og en arbejdsmar­ kedsforsker.

Tekst_ Tina Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

T E M A _

N

æsten 7 ud af 10 gymnasielærere har været på efteruddannelse i det seneste skoleår. Det viser en ny undersøgelse af lærernes efteruddannelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget, og som godt 300 lærere har svaret på.

Men det er ikke det tal, der er det mest interessante, hvis man spørger GL’s formand, Tomas Kepler. Han retter fokus mod de 33 procent af lærerne, som ikke har været på kursus.

“Det er et bekymrende højt tal. Det viser, at efteruddannelsen er presset ude på skolerne,” siger Tomas Kepler.

Hovedparten af lærerne begrunder den manglende efteruddannelse med, at de ikke har haft tid. Det gør situationen endnu mere alvorlig, mener Tomas Kepler.

“Lærerne står med så mange opgaver, at de er nødt til at nedprioritere deres egen kompetenceudvikling, hvis hverdagen på skolen overhovedet skal hænge sammen.”

Undersøgelsen viser endvidere, at 55 procent af lærerne i løbet af de sidste tre skoleår har undladt at søge efteruddannelse, som de gerne ville have været på. Også her begrunder størstedelen det med mangel på tid.

Får lærerne ikke efteruddannelse løbende, kan det ikke undgås, at kvaliteten af undervisningen falder på sigt, mener Tomas Kepler.

“Selvfølgelig kan man selv gøre meget for at udvikle sig som underviser. Man kan lære af de erfaringer, man gør sig, trække på kollegers viden, hente inspiration fra bøger og så videre. Men det er ikke nok,” siger han.

13 procent af lærerne har ikke deltaget i efteruddannelse i de seneste tre skoleår, viser undersøgelsen.

Økonomien spiller ind Lærerne har i gennemsnit været på efteruddannelse i 4,7 dage i det seneste skoleår. De har brugt flere dage på

E F T E R U D D A N N E L S E

ekstern efter- eller videreuddannelse end på skolebaseret efteruddannelse, viser undersøgelsen.

Men undersøgelsen giver ikke et klart billede af, hvad det præcis er for en type efteruddannelse, lærerne har været på, og det er ærgerligt, mener uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen.

”

Lærerne står med så mange opgaver, at de er nødt til at nedprioritere deres egen kompetenceudvikling.

Tomas Kepler Formand GL

I undersøgelsen kan ekstern efter- eller videreuddannelse, der ikke udløser ECTS-point, både dække over kurser afholdt af de faglige foreninger (herunder generalforsamlingskurser) og gennem GL-E (herunder ministeriets FIP- og SIP-kurser).

“Der er forskel på, om man går i dybden med et emne på et tredages kursus eller blot har hørt en oplægsholder på et årsmøde. Der kan sagtens være kvalitet i begge dele, men det er bekymrende, hvis balancen tipper, så færre kommer afsted på de lidt længere og dybtgående forløb,” siger Dion Rüsselbæk Hansen, der er lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU).

Han underviser selv på SDU’s masteruddannelse i gymnasiepædagogik. Her har man i de seneste tre-fire år oplevet et relativt stort fald i antallet af ansøgere. SDU er ikke alene om at se den tendens, vurderer han.

“Der er ingen tvivl om, at skolernes økonomiske situation i disse år spiller en afgørende rolle for lærernes f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_15

T E M A _

E F T E R U D D A N N E L S E

”

Der er forskel på, om man går i dybden med et emne på et tredages kursus eller blot har hørt en oplægsholder på et årsmøde.

Dion Rüsselbæk Hansen Uddannelsesforsker Syddansk Universitet

efteruddannelse,” siger Dion Rüsselbæk Hansen og henviser til omprioriteringsbidraget, der siden 2016 har betydet årlige nedskæringer på to procent på alle landets gymnasier.

Reelt argument

s_16

Dion Rüsselbæk Hansen kan godt forstå, at mangel på tid i hverdagen får en del lærere til at undlade at tage på efteruddannelse.

“Arbejdspresset i dag er et helt andet end tidligere. Det er en realitet. Så for mig at se er det en reel og gyldig begrundelse,” siger han.

Men et efteruddannelseskursus kan måske lette arbejdspresset og øge arbejdsglæden på lidt længere sigt?

“Ja, det argument støder man ofte på. Men problemet med et sådant argument er, at de overordnede rammer og vilkår, der vanskeliggør lærernes arbejde, ikke står til at ændre, når lærerne kommer tilbage fra kurset. Og der er altså en grænse for, hvor anderledes man kan arbejde, hvis man ikke kan ændre på de givne rammer og betingelser.

Og så er man lige vidt. Derfor køber de fleste lærere ikke den præmis.”

Skal flere lærere på efteruddannelse, er det ifølge Dion Rüsselbæk Hansen afgørende, at det ikke bliver ekstra arbejde. Det skal tænkes ind i årets planlægning, og der skal være vikardækning, så lærerne ikke skal indhente timerne bagefter.

Men selv med det på plads kan det blive op ad bakke at få flere afsted på de lidt længere forløb, forudser han. Og ikke kun på grund af skolernes slunkne pengekasser.

“Jeg tror, at en del lærere har det svært med, at en presset kollega i en periode skal løbe endnu hurtigere, for at de selv kan komme på efteruddannelse.”

Bedste jobgaranti Efteruddannelse er et vigtigt redskab både for medarbejdere og arbejdsplads. Derfor er det stærkt bekymrende, når en del lærere ikke tager efteruddannelse, siger Morten Lassen, lektor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Som forsker er han også tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA).

“Det er et klart faresignal,” siger han.

For den enkelte medarbejder er god efteruddannelse – hvor man inden har gjort sig en systematisk overvejelse om udbyttet – med til, at man får inspiration, bliver fagligt G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

opdateret og bevarer sin arbejdsmæssige værdi. Både nu og på længere sigt.

“At ens kompetencer er ajourført, er den bedste jobgaranti, man kan få. Det gælder, hvad enten man vil fastholde sit job, have andre arbejdsopgaver eller helt skifte karriere,” siger Morten Lassen.

Problemet er, at arbejdsgiverne typisk har et kort tidsperspektiv og helst vil investere i den efteruddannelse, der er brug for lige nu og her. Men er man en fornuftig arbejdsgiver, skal man droppe den tilgang, lyder rådet fra arbejdsmarkedsforskeren.

“Jo mere man generelt løfter medarbejdernes kvalifikationer, jo bedre er det for arbejdspladsen som helhed,” siger Morten Lassen og uddyber: “Efteruddannelse bidrager til at sikre dynamik, faglig udvikling og kvalitet på arbejdspladsen – og dermed er det et instrument til en egentlig organisationsudvikling.”

Også GL’s formand peger på, at manglende efteruddannelse går ud over den enkelte lærers arbejdsmæssige værdi og karrieremuligheder.

“Det er klart, at det til en jobsamtale betyder noget, om man løbende har fået efteruddannelse og holdt sig ajour eller ej. Og det er uanset, om man søger job på en anden skole eller søger væk fra sektoren,” siger Tomas Kepler. •

”

Efteruddannelse bidrager til at sikre dynamik, faglig udvikling og kvalitet på arbejdspladsen.

Morten Lassen Arbejdsmarkedsforsker Aalborg Universitet

Foto_ Rie Neu chs

”

I teamet fik vi defineret problemerne, og sammen fandt vi frem til løsninger ud fra det input, som vi fik på kurset. s_17

Tre lærere fortæller

ft er ud da n el se

ft

er

TE MA

n

E

Tekst_ Malene Romme-Mølby

E

om deres seneste efter­uddannelse, og hvorfor de har valgt de kurser.

ud da n n el se G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

T E M A _

E F T E R U D D A N N E L S E

Foto_ Rie Neu chs

Ane Langager Thomsen Tysk- og dansklærer Roskilde Gymnasium Efteruddannelse: Skolebaseret kompetenceudvikling med sit klasseteam.

Temaet var aktions­læring og teamsamarbejde.

Efteruddannelse med kolleger rykker mere

s_18

Sidste år havde Ane Langager Thomsen og hendes kolleger på Roskilde Gymnasium udfordringer med en klasse. Derfor besluttede de sig i klassens team for at deltage på et fælles kompetenceudviklingskursus, som skolen arrangerede med syv andre gymnasier.

“Tanken var at få nogle redskaber, så vi blandt andet kunne hjælpe klassen til at blive bedre til at studere,” fortæller Ane Langager Thomsen, der underviser i tysk og dansk.

Hun synes, at det har været en stor fordel at være på kurset sammen med sine kolleger.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

“Vi fik koblet noget konkret på kurset, fordi vi lærere både skulle forberede empiri inden kurset, og fordi vi havde nogle såkaldte aktioner i klassen. Det var meget brugbart, at vi i teamet fik defineret problemerne, og at vi sammen fandt frem til løsninger ud fra det input, som vi fik på kurset.”

Hun oplever, at det ofte kan være svært at få tid til at overføre det, man lærer på efteruddannelseskurser, til det daglige arbejde.

“Ofte kommer man fra et kursus og er fyldt med nye idéer, men så møder man hverdagen, hvor der

ikke er tid,” siger Ane Langager Thomsen og uddyber: “Men her var jeg afsted med mine kolleger, og der var afsat tid til at arbejde sammen. Derfor havde vi jo allerede sat gang i nogle tiltag som en del af kurset, og vi kunne lettere følge op, da vi kom tilbage til skolen.”

F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

Masteruddannelse er langsigtet karriere­planlægning Jesper Simony Breining har haft idéen et par år, men inden sommerferien fik han endelig ja til at begynde på masteruddannelsen i gymnasiepædagogik.

“Jeg tror, at det er sådan generelt, at hvis man vil have en hel masteruddannelse i gymnasiesektoren, skal man være vedholdende for at få lov til det,” siger Jesper Simony Breining, der sidenhen har søgt og fået tildelt økonomisk støtte fra Kompetencefonden til uddannelsen.

”

Jeg tager master­ uddannelsen for at få flere redskaber til at indgå i et ledelsesfelt.

Han har søgt uddannelsen som en del af en langsigtet karriereplanlægning.

“Som tillidsrepræsentant har jeg været en del af maskinrummet på skolen,

og det vil jeg gerne sigte mere imod, for eksempel som pædagogisk koordinator. Vi har ikke stillingen på skolen på nuværende tidspunkt, men jeg har talt med rektor om, at vi mangler den,” fortæller han og uddyber: “Jeg tager masteruddannelsen for at få flere redskaber til at indgå i et ledelsesfelt.”

Han får finansieret kursusmaterialer og tiden til kursusdagene og lidt af forberedelsen.

“Men det dækker nok ikke alt, så jeg regner med, at jeg må bruge en del af min fritid på uddannelsen også.”

Jesper Simony Breining er en af de lærere, der også skal opdateres i forhold til faget idéhistorie efter gymnasiereformen.

“Det har jeg også fået lov til at tage, men det må lige blive udskudt lidt, indtil jeg er færdig med masteren,” siger han.

Jesper Simony Breining Dansk-, engelsk-, filosofiog idéhistorielærer College 360 Teknisk Gymnasium Efteruddannelse: Master i gymnasiepædagogik

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_19

T E M A _

E F T E R U D D A N N E L S E

Foto_ Rie Neu chs

Malene Vibe Schouw Idræts- og psykologilærer Københavns åbne Gymnasium Efteruddannelse: De faglige foreningers generalforsamlingskurser

s_20

Her får jeg både fagligt input og kollegial sparring De faglige foreningers generalforsamlingskurser har det hele. Det mener Malene Vibe Schouw, der derfor har deltaget på kurserne for begge sine fag i de seneste seks år.

“Der er et fagligt udbytte, fordi jeg får nye input til mine fag, men jeg nyder også meget den sparring, jeg får ved at mødes med andre lærere fra gymnasier rundt i landet,” fortæller Malene Vibe Schouw, der underviser i idræt og psykologi på Københavns åbne Gymnasium.

“I en travl hverdag er det oftest den nærmeste kollega, man sparrer med – og det er da også guld værd – men på de her kurser føler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

jeg, at jeg får åbnet min horisont og får et indblik i, hvordan fagkolleger løser udfordringerne forskelligt ude på skolerne.”

Malene Vibe Schouw er faggruppeleder for psykologi på sin skole, så ud over sin egen interesse i at holde sig fagligt opdateret føler hun også, at der ligger en uskreven forventning om, at hun holder øje med, hvad der rører sig i faget.

“Jeg har prioriteret at deltage på begge mine fags kurser, også selvom det godt kan være lidt svært at få til at hænge sammen skemateknisk, på grund af at mine fag ofte er knyttet til flere klasser. Heldigvis er jeg ansat et sted, hvor man

·

2 01 9

er god til at imødekomme ønsker om videreuddannelse,” fortæller Malene Vibe Schouw og tilføjer: “Og det er hele presset værd, for jeg kommer hjem fra kurserne med fornyet energi. Jeg har altid konkrete forløb med hjem, der er lette at bruge i min egen undervisning.”

”

Jeg har altid konkrete forløb med hjem, der er lette at bruge i min egen undervisning.

Gymnasieskolen.dk

T E M A _

E F T E R U D D A N N E L S E

Temaet fortsætter online

Tekst_ Malene Romme-Mølby o g Tina Ra smu s s en

Læs om: ++ Kun 17 procent af lærerne har en kompetenceudviklingsplan, ­selvom det er et krav ++ Halvdelen af lærerne siger, at de ikke har tid til efteruddannelse i dette skoleår ++ Næsten tre ud af fire ­lærere kender ikke til Statens Kompetencefond og mulig­ hederne for at søge om støtte til efteruddannelse

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

s_21

·

2 0 1 9

KORT

OM

Få overblikket over de mest populære studieretninger

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Finansloven: Gymnasier får næppe flere penge til næste år

s_22

Langt flere gymnasier kører med underskud Nedskæringer på uddannelse betyder, at dobbelt så mange skoler kører med underskud i forhold til året før. Det viser en ny opgørelse af skolernes regnskaber.

Det er med andre ord slut med at lægge penge til side til dårlige tider.

Det bekræfter rektor på Københavns VUC (KVUC) Anita Lindquist Henriksen.

“Når vi er blevet ramt af så store besparelser i flere år, har vi skåret helt ind til marven, og derfor havde vi underskud sidste år og kører med underskud i år,” siger hun.

KVUC havde et underskud på to procent af omsætningen i 2018, hvilket svarer til seks millioner kroner.

Hun henviser til, at VUC også er blevet ramt af besparelser langt ud over omprioriteringsbidraget for eksempel på fjernundervisning og gymnasiale suppleringskurser.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Udsigten til flere penge til gymnasierne er ringe, viser regeringens udspil til næste års finanslov. Finansministeren holder dog døren på klem til forhandling om penge til uddannelse.

Det bliver med meget stor sandsynlighed Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, som skal sikre, at regeringen får finansloven stemt hjem i folketingssalen.

Alle tre partier sagde før valget, at en del af de penge, som er blevet sparet på grund af omprioriteringsbidraget, igen skal investeres i uddannelse.

Det mener Enhedslisten stadigvæk, men penge til gymnasier og uddannelse ligger længere nede på den ønskeliste, siger partiets finansordfører, Rune Lund, til gymnasieskolen.dk.

SF vil tage ‘genopretning af uddannelser’ med som krav til finanslovsforhandlingerne.

Radikale Venstre går til forhandlingerne med et ønske om at investere 230 millioner kroner ekstra i ungdomsuddannelserne til næste år.

Studieretningen samfundsfag A og engelsk A er stadig den mest valgte studieretning blandt alle gymnasieelever.

20 procent af alle gymnasieelever, der blev optaget i 2018, har valgt studieretningen.

32 procent af stx-eleverne har den meget populære studieretning.

Det viser en opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet over gymnasieelever optaget i 2018.

Opgørelsen viser, at gymnasiereformens anden årgang af elever stort set har samme søgemønster som året før.

Jeg vil gerne opfordre endnu flere politikere til at tage turen ud i virkeligheden.

Jens Folke Kaarsholm Blogger og gymnasielærer HF og VUC Klar

SPØRG EN STUDERENDE Vil dine elever vide, hvordan det er at studere på it-universitetet?

Når man står over for at skulle vælge uddannelse, kan man have mange spørgsmål, som man måske ikke kan læse sig til på en hjemmeside. Derfor har dine elever mulighed for at stille et spørgsmål direkte til en nuværende studerende på en af IT-Universitetets fire bacheloruddannelser: • • • •

Data Science Digital Design og Interaktive Teknologier Global Business Informatics Softwareudvikling

Stil spørgsmål på: itu.dk/spoerg

PERSPEKTIV

s_24

I disse uger begynder 1.g’erne på deres studieretning. Forud har lærerne kæmpet om elevernes interesse. Er det gået som de foregående år, er det de sproglige studie­retninger, der har tabt kampen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

s_25

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

Illustration_ Mia Mottels on

G Y M NA S I E S K O L E N

¡

N O _ 0 8

¡

2 0 1 9

ØJEBLIKKETe Et arbejdsliv består af en lang række øjeblikke. Nogle skiller sig ud.

Vi husker dem, lærer af dem og ændrer måske kurs.

s_26

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Tekst_ Johan Ra smu s s en

F o t o _ C h r i s t i a n B // Y E L L O W S

Ø J E B L I K K E T _

Hun brænder for dem på bagerste række For VUC-lærer Nina Sofie Llorente Munck giver det stor mening at undervise elever, som både i livet og i skolen er stødt ind i nogle bump. Hendes far fik mod alle odds en uddannelse og et godt liv, og den mulighed skal vi give alle mennesker, mener hun. Et møde med en ærlig kursist fik hende til at indse, at hun skal møde kursisterne lige der, hvor de er.

H

an lignede en karakter fra filmen Pusher, og en mørk aften ville mange nok hurtigt skifte fortov, hvis de gik ham i møde.

Nu sad han i klasselokalet og lyttede til den nyuddannede dansklærer Nina Sofie Llorente Munck.

Hun strøede om sig med danskfaglige vendinger og litterære referencer frisk fra universitetet. Men hver gang der hang et fremmedord i luften, reagerede den ‘pusherlignende’ kursist med en grimasse, som på gadeplan bedst kunne oversættes som: “What, hvad snakker du om?”

“Hans grimasse og hans impulsive måde at reagere på, når jeg sagde et ord, han ikke forstod, virkede som en alarm, der stod og blinkede i lokalet,”

s_27

fortæller Nina Sofie Llorente Munck, som hurtigt blev opmærksom på, at mange af de andre kursister i lokalet heller ikke forstod, hvad hun sagde.

For hver metafortælling og for hver abstraktion ringede den imaginære alarm højere, og det blev tydeligt, at undervisningen ikke fungerede optimalt. Det er et øjeblik, hun stadig husker.

“Jeg blev bevidst om, at jeg skulle oversætte det, jeg sagde. Jeg kom fra universitetet med en tanke om, at jeg skulle bibringe kursisterne en litterær dannelse, og jeg talte i det sprog, jeg havde med fra universitetet,” s­ iger hun.

Hun blev også bevidst om, at på et hold med kursister, som tager f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

Ø J E B L I K K E T _

hf-enkeltfag i dansk, sidder der en del mennesker, som associerer dansk grammatik og tekstanalyse med nederlag og trangen til at slippe ud af klasselokalet hurtigst muligt.

“Mange kursister har huller i skoleforløbet. Nogle har flyttet meget rundt, nogle er blevet hjemme fra skole, fordi de var bange for, at deres fordrukne forældre skulle blive kvalt i deres eget bræk. Og andre har haft lærere, som ikke kunne rumme dem,” fortæller Nina Sofie Llorente Munck.

Det må gerne blive personligt

s_28

Det er fredag eftermiddag, og de sidste kursister på Københavns VUC er lige gået på weekend. Nina Sofie Llorente Munck tager sin gule regnjakke på og går ud for at købe en sandwich.

Hun nåede ikke at spise frokost i dag.

Hun har sagt ja til at fortælle om sig selv, sin undervisning og det, der har sat sit præg på hende som lærer.

Det er 10 år siden, at den nu 40-årige lærer første gang trådte ind i et klasselokale, efter at hun blev færdig på universitetet. I dag er hun en del erfaringer rigere.

“Jeg træder meget tæt på mine kursister, og også derind, hvor det bliver personligt. Jeg skal have etableret et forhold til mine kursister, hvor de er trygge ved mig,” forklarer hun, mens hun går hen ad fortovet.

Lige meget om det er den 50-­årige kvinde med tørklæde eller den 21-­årige unge mand med kasket, så forsøger hun at møde dem, hvor de er i deres liv.

”

Jeg træder meget tæt på mine kursister, og også derind, hvor det bliver personligt.

“Jeg skal møde dem som de mennesker, de er, og med den bagage, de har med sig. Og i det møde kan jeg mærke, at jeg kan gøre en forskel,” ­siger hun.

Et par timer før havde hun en snak med en voksen kursist, som ikke havde afleveret sin opgave. Kursisten havde paraderne oppe og kom med flere forklaringer på, hvorfor opgaven ikke var blevet lavet. Den slags samtaler tager Nina Sofie Llorente Munck ofte.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

“Det viste sig, at han havde svært ved at lave opgaven, og at han ikke følte, han havde noget på hjerte til det debatindlæg, han skulle skrive,” fortæller hun.

​Nina Sofie Llorente Munck har mødt mange elever, som har fået at vide, at de aldrig bliver til noget, men ofte blomstrer de op på VUC, fortæller hun.

Faren var en mønsterbryder Nina Sofie Llorente Munck kan godt lide at arbejde med mennesker, som har været vant til at sidde på bagerste række i skolen og måske også i livet.

Hun er blevet bevidst om, at det hænger sammen med hendes egen baggrund.

Hendes far blev smidt ud hjemme­ fra som teenager. Han røg hash, og det udviklede sig til et heroinmisbrug. Efter et indbrud på et apotek fik han en længere fængselsdom, og det blev et vendepunkt i hans liv.

“Han tog en kold tyrker, og så begyndte han at læse sig gennem fængselsbiblioteket. Han læste en roman om dagen, fortalte han selv,” siger ­Nina Sofie Llorente Munck.

Efter fængslet begyndte han på realkursus, hvad der svarer til at gå på VUC i dag, og derefter begyndte han på idéhistorie på Aarhus Universitet, men skiftede siden til psykologistudiet. I Nina Sofie Llorente Muncks barndom arbejdede han som psykolog med udsatte børn.

“Min far kæmpede meget med de historier, der var om ham. At han var en skidt knægt, som aldrig ville blive til noget. Det betyder enormt meget, at der er nogen, som tror på, at du kan andet end at lave ballade, og at det, du kommer med, er gyldigt,” siger Nina Sofie Llorente Munck, da hun igen sidder i det tomme klasselokale, og sandwichen næsten er spist.

Hun fortæller, at hendes forældre var socialt bevidste, og at det var en del af hendes børnelærdom, at man skulle huske at se verden fra andre menneskers perspektiv.

“Jeg er meget rundet af det, jeg kommer fra, og jeg har også den indstilling, at alle kursister kan lykkes, lige meget hvad de kommer med. At jeg så måske ikke kan forløse det hos alle, er noget andet,” siger hun og smiler.

Ordblinde kursister Vi skruer lige tiden et par timer tilbage, da Gymnasieskolen fik lov til

at være fluen på væggen til undervisningen hos Nina Sofie Llorente Munck.

Kursisterne på holdet er ordblinde, og for mange af dem er det en enorm mundfuld at tage dansk på hf-niveau.

Nina Sofie Llorente Munck er vant til, at kursisterne har rygsækken fyldt med nederlag fra skoletiden, men på dette hold er der en ekstra overvægt.

“Jeg har aldrig været god til det med den røde tråd,” siger en af de yngste kursister på holdet, da hun og Nina Sofie Llorente Munck taler om hendes opgave.

Inden da har Nina Sofie Llorente Munck tegnet og fortalt om artikler og debatindlæg.

“I kan sammenligne det med en tjener på en restaurant, som præsenterer menuen og vinen,” forklarer hun for at give et billede af, hvordan rubrikken og indledningen skal guide læseren på vej til resten af artiklen.

Samtidig er det en demonstration af, at hun har husket lærdommen fra sin spæde begyndelse som lærer, og alarmen ringede: Man skal snakke, så eleverne forstår, hvad man siger.

En kursist vil vide, hvordan han skal nå alt det på 45 minutter til eksamen. Og Nina Sofie Llorente Munck kan berolige ham med, at han har seks timer til eksamen i skriftlig dansk. Kursisten puster ud og siger: “Nå, okay”, men ser stadig ikke helt rolig ud ved tanken om eksamen.

Skriger på at komme væk Nina Sofie Llorente Munck fortæller efter timen, at der er sket store fremskridt med holdet, siden de begyndte efter sommerferien.

“Da vi begyndte, var der meget uro. Mange af kursisterne forbinder undervisningslokaler med nederlag, og for flere af dem skriger deres hjerne på at blive lukket ud igen. Men efter en måned eller to kan de være her,

O M N I N A S O F I E L L O R E N T E M U N C K __ 40 år. __ Cand.mag. i dansk og religion fra Københavns Universitet. __ Underviser på Københavns VUC.

s_29

og de er blevet trygge ved mig. Og så begynder de at lære noget,” siger Nina Sofie Llorente Munck.

Alligevel kan det være op ad bak­ ke, når de for eksempel skal analyse­ re Jesper Wung Sungs novelle De tre veninder, og frustrationerne får frit løb, fordi de endnu en gang sidder med en tekst, hvor ordene ikke giver me­ ning for dem.

Men så sker der alligevel noget, når holdet har kæmpet sig igennem

teksten, og historien om en spisefor­ styrrelse træder frem.

“Jeg tager også nogle gange dansk­ lærerkasketten af, dropper analyse­ modellerne og lader bare kursister­ ne læse teksten og snakke om den.

Mange VUC-elever har det tilfælles, at det, de kan, ikke har været gyldig valuta i en undervisningssammen­ hæng. Men det bliver det her, fordi de kan trække på deres livserfaring,” ­siger hun og fortsætter:

“Du behøver ikke at have læst ­hele verdenslitteraturen for at tale med om en tekst ud fra dine egne erfa­ ringer. Men i uddannelsessystemet er der mange, som går på grund, for­ di de ikke kan mestre alle de interne ­koder, man skal kunne for at kunne klare sig.”

Kan huske frisørens datter Nina Sofie Llorente Munck husker til­ bage på sin egen gymnasietid. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

Ø J E B L I K K E T _

s_30

På Risskov Gymnasium for lidt over 20 år siden havde hun selv en fordel af at komme fra et hjem med bøger på reolerne. Frisørens datter havde sværere ved at forstå koderne og de uskrevne regler i timerne.

”

Jeg er meget rundet af det, jeg kommer fra, og jeg har også den indstilling, at alle kursister kan lykkes, lige meget hvad de kommer med.

“Dem fra gymnasiefremmede hjem havde det svært, for de kunne ikke bare gå hjem og få hjælp af ­deres forældre. Jeg synes ikke, det blev ekspliciteret, hvad vi skulle g ­ øre, man forventede bare, at vi gjorde det,” ­husker hun.

Det sker ikke i Nina Sofie ­Llorente Muncks lektioner. Hun har haft elever, som har fået at vide i folke­skolen, at de lige så godt kunne lade være med at følge med, fordi de alligevel aldrig blev til noget. På VUC bliver de overbevist om, at de kan noget, og nogle ender endda med en top-­karakter.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

På ordblindeholdet er der kursister, som har rigtig svært ved at skrive. De skriver kun sms’er med ord, de ved, de kan stave til, og nogle af dem lader være med at skrive på Facebook, fordi andre mennesker peger fingre ad deres stavefejl.

Nina Sofie Llorente Munck mener dog, det godt kan lade sig gøre for dem at tage enkeltfag i dansk på hf.

Hun sammenligner det med børnetegninger, som i begyndelsen er kruseduller, der udvikler sig til streger, og pludselig en dag er de blevet til en hest.

“Hvis de har mødt fem uforstående lærere i deres folkeskole, så skal de møde en forstående lærer her. Hvis de kun har oplevet nederlag ved at skrive, men stille og roligt oplever, at de faktisk kan skrive noget, så sker der noget.”

Hun stopper op et øjeblik og fortsætter: “Det er den forskel, jeg gerne vil gøre.” •

Hendes far fik en skæv start på livet, men skiftede kurs og tog en uddannelse og blev senere psykolog. Den historie husker Nina Sofie Llorente Munck på i sit arbejde.

Hjælp de unge på vej Brobygning mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse Et højskoleophold kan afklare unge i forhold til studievalg og valg om fremtiden. Samtidig kan det være med til at give energi, livsglæde og ro, som mange unge i dag søger efter afsluttet ungdomsuddannelse.

Vi tilbyder fire forskellige pakker i forhold til oplæg og samarbejder: Tre på www.hojskolerne.dk/oplæg Én på www.hojskolerne.dk/tilbud Book oplæg eller hør nærmere om mulighederne ved at kontakte Højskolernes Hus.

Pakke 1 – kort og godt om højskolerne

Et oplæg på fem minutter, som fortæller om det at gå på højskole. Derefter vil oplægsholderen være tilgængelig og kan fortælle mere til de interesserede samt udlevere informationsflyers om højskolerne. Oplægget fås både med og uden Power Point/Prezi præsentation.

Pakke 2 – bred information om højskolerne

Et oplæg på cirka 15 minutter, som vil gå mere i dybden med, hvad en højskole er og kan, og hvorfor det kan være relevant at tage på højskole efter endt uddannelse. Til oplægget bruges Power Point/Prezi præsentation.

Pakke 3 – bred information og samarbejde om indhold

Pakken er tænkt som et samarbejde med en underviser i forbindelse med en lektion/et helt eller halvt modul, hvor vores oplægsholder på cirka 15 minutter vil fortælle om, hvad en højskole er, og hvorfor det kan være relevant at tage på højskole. Der vil være rum til spørgsmål og en inddragende debat/miniworkshop, som udarbejdes med underviseren. Det kan evt. indgå ind i et allerede eksisterende undervisningsforløb - fx i samfundsfaglige fag, hvor man kan debattere uddannelsessystemet, samfundspres på unge, og hvordan højskolerne kan være et svar på nogle af de problematikker. Eller man kan bruge Højskolen som case i marketings- eller kommunikationsfag.

Pakke 4 – et længere forløb i samarbejde med en højskole Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K Tlf. 33 36 40 40 - Mail: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk - www.ffd.dk

Underviser du på en ungdomsuddannelse, kan du også overveje et undervisningsforløb i samarbejde med en højskole. Flere højskoler tilbyder at undervise elever fra ungdomsuddannelser på højskolen. Se listen over højskoler, som gerne samarbejder om besøg og særlige undervisningsforløb på www.hojskolerne.dk/tilbud.

KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

Penge til efter­ uddannelse af lærere bliver ikke brugt s_32

Øremærkede penge til efteruddannelse af lærere efter reformen bliver ikke udbetalt. I 2017 blev 7 millioner ud af 34 millioner kroner ikke udbetalt til skolerne, og sidste år blev 5 millioner kroner ud af 27 millioner kroner ikke udbetalt. Men regler for at få pengene er stramme, mener skoler.

Roskilde Gymnasium er gået glip af 218.000 kroner til efteruddannelse af lærerne i 2018.

Rektor Henrik Nevers forklarer, at gymnasiet ikke kunne leve op til kravet om, at deres udgifter til efteruddannelse i 2018 skulle overstige de gennemsnitlige udgifter til efteruddannelse for 2014, 2015 og 2016.

“Vi brugte pænt mange penge på efteruddannelse i de år. Jeg synes, at reglerne er noget stramme, især fordi vi i den efterfølgende periode er blevet ramt af besparelser,” siger Henrik Nevers.

Erhvervspsykolog: Tillids­ repræsentanters svære opgave fortsætter De nedskæringer og fyringer, der i disse år har ramt landets gymnasier, har sat lærernes arbejdsmiljø under pres. Det har kastet tillidsrepræsentanterne (TR) ud i helt nye opgaver.

Erhvervspsykolog Camilla Raymond kan godt forstå, hvis tillidsrepræsentanterne har følt sig på dybt vand – og måske stadig gør det.

“Der er masser af arbejdspladser, hvor fyringer er et vilkår, men sådan har det jo ikke været på gymnasierne. Så man har ingen erfaring, og det gør det ekstra svært,” siger Camilla Raymond.

Men netop den måde, TR forstår at tackle situationen på, kan være afgørende for, hvor godt den enkelte skole kommer videre, fastslår hun.

“Nedskæringer og fyringer skaber en krisesituation, som man er nødt til at finde ud af at håndtere i fællesskab.

Ellers opstår der et følelsesmæssigt wild west, hvor alle finder hver sin individuelle overlevelsesstrategi, og det er utrolig uhensigtsmæssigt. Der er langt mere potentiale i at få åbnet op og delt tankerne med hinanden,” siger Camilla Raymond.

84,3 millioner kroner til efteruddannelse Har du i længere tid pønset på at videreuddanne dig, er det måske nu, du skal sætte skub i planerne. Den Statslige Kompetencefond har nemlig åbnet for søgning af de midler, som blev afsat til statsansattes individuelle kompetenceudvikling ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

84,3 millioner kroner blev der afsat til de cirka 78.000 statsansatte akademikere, som gymnasielærerne er en del af.

“Det lyder af mange penge, men jeg tror, at der bliver rift om midlerne, så mit bedste råd til medlemmerne er: Se at få søgt!” lyder opfordringen fra Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

De problemer og udfordringer, lærere møder i hverdagen, er i høj grad fælles på tværs af landegrænser.

Citat fra debatindlæg skrevet af Anders Bærholm Frikke Gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Vi ekskluderer verdens ti største olieselskaber

Bestyrelsesvalg 2019

Stemmer du?

MP Pension ønsker at tage et medansvar for den grønne omstilling og sikre medlemmernes langsigtede afkast

Hvilke tre kandidater skal stemmes ind i MP Pensions bestyrelse?

Det er vores 135.000 medlemmer

MP ønskerder at bidrage til den ogPension medejere, bestemmer. grønne omstilling og sælger aktier for 644 i ExxonMobil, BP, Chevron, Dumio. kankr.afgive din stemme fra 21.

PetroChina, Rosneft, Royal Dutch Shell, til 12. december 2019 kl. 18.

Sinopec, Total, Petrobras og Equinor.

november

du vide mere?

ViVil har analyseret os frem til, at det er den rigtige www.mppension.dk/stem beslutning i forhold til både afkast og ansvarlighed.

mppension.dk

s_34

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

U D S Y N _

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

Foto_ Camilla St ephan

“Eleverne skal indse, at der er noget uden for dem selv, der er vigtigt”

Gymnasiet skal lære eleverne, at de er forpligtede til at gå ud i verden og gøre en forskel, mener højskoleforstander Rasmus Meyer. I hans øjne er det essensen af almendannelse. Ikke mindst i en tid, hvor en generation af unge længes efter mening.

N

år et nyt kuld højskole­elever forlader den smukke, hvide bygning omkranset af marker, er der én ting, der er vigtigere for Rasmus Meyer end noget andet: Han vil have, at de unge er blevet ‘forankringsparate’. At de går ud i livet med en fornemmelse af, at der er noget uden for dem selv, der er vigtigt, og at

s_35

der er opgaver i samfundet, der venter på at blive løst.

Det er de samme egenskaber, den 37-årige forstander på Krogerup Højskole kredser om, når han skal sætte ord på, hvad almendannelse er for en størrelse. Han har budt indenfor på sit kontor en regnvåd formiddag i oktober, fordi han har sagt ja til at udfolde begrebet, som står i formålsparagraffen for de gymnasiale uddannelser og konstant er til debat i uddannelsesverdenen. Der er kaffe i kopperne, og efter få minutter står ordene i kø.

For Rasmus Meyer handler almendannelse om at være i stand til at overskride sig selv som individ, så man kan indgå i større sammenhænge. De unge skal derfor rustes med en evne til at forstå sig selv og det samfund, de er en del af, og til at f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

U D S Y N _

s_36

kunne agere i det som myndige, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige borgere.

Og det er her, Rasmus Meyer ser den største udfordring for de gymnasiale uddannelser i forhold til almendannelse i dag. Ligesom mange andre oplever han, at læring for en stor del af nutidens gymnasieelever primært handler om at præstere og få gode karakterer.

“Almendannelse er kombinationen af viden og ansvar. Gymnasiet skal blive bedre til at lære eleverne at lære på en måde, hvor nysgerrighed og ansvar for samfundet er drivkraften. Eleverne skal indse, at der er noget uden for dem selv, der er vigtigt,” siger Rasmus Meyer.

Han nævner den fransk-canadiske filosof Charles Taylor, der taler om vigtigheden af at have ‘en horisont af betydelige spørgsmål’.

“Efter tre år i gymnasiet skal man være blevet klogere og dygtigere. Man skal være fagligt kompetent.

Men samtidig skal man have en fornemmelse af, at der er noget, der er vigtigere end én selv, og at der er noget, man skal ud at gøre i verden. En fornemmelse af ansvar.”

I dag ved unge generelt meget om politik og samfundsforhold, men der er for mange, der ikke føler et ansvar, mener Rasmus Meyer.

”

Gymnasiet skal blive bedre til at lære eleverne at lære på en måde, hvor nysgerrighed og ansvar for samfundet er drivkraften.

“I uddannelsessektoren er man alt for dårlig til at tale om, hvad det er for et ansvar, vi har som mennesker i et demokratisk samfund. Vi skal turde sige til de unge: ‘Der er rettigheder, men der er også pligter. Og en af dem er, at du skal engagere dig. Du kan ikke melde pas. Det er ikke nok, at du er god til engelsk litteratur og interesserer dig for relativitetsteorien.

Du har en forpligtelse, der rækker ud over dig selv’.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Debat bliver for sort-hvid Rasmus Meyer peger på, at der er sket en bevægelse i uddannelsespolitikken i de seneste år. Der er kommet et stadigt kraftigere fokus på kompetencer, mens det, der har med dannelse at gøre, er gledet mere i baggrunden.

Det er en uheldig udvikling, mener han. For det er ikke kun den viden, der kan måles og vejes, der er brug for. Heller ikke kun den viden, der kan skabe velkvalificeret arbejdskraft og omsættes til økonomisk vækst. Målet for gymnasiet og resten af uddannelsessystemet er så meget andet, fastslår han.

“Når kompetencebegrebet fylder mere og mere, er der andre vigtige diskussioner, der ikke får den plads, de har fortjent, herunder netop diskussionen af de pligter, man har som samfundsborger, og hvordan vi holder demokratiet levende,” siger Rasmus Meyer.

Men samtidig mener han, at kritikken af konkurrencestaten ofte bliver alt for sort-hvid. Han synes, at kritikerne får det til at lyde, som om alt var bedre før.

“Forfatteren Tage Skou-Hansen har sagt, at ’der er grænser for, hvor meget grimt man kan sige om verden uden selv at blive forgiftet’. Det tænker jeg tit på, når konkurrencestaten bliver diskuteret. Vi skal passe på med at tegne et billede af verden, hvor nutiden kun er af det onde.

Jeg tror, det er mere nuanceret,” siger Rasmus Meyer.

Han ridser linjerne op, som han oplever dem: På den ene side står konkurrencestatskritikerne, der synes, at kompetencer fylder det hele og nærmest har kvalt almendannelsen. På den anden side er regnedrengene, der er gået i totalt PISA-chok og frygter, at der går rundbordspædagogik i den, og at kineserne løber os over ende.

Selv placerer han sig et sted midtimellem og efterlyser, at der bliver bygget bro mellem lejrene. For ham er der ikke noget modsætningsforhold mellem kompetencer og almendannelse. De er tværtimod hinandens forudsætninger, siger han.

“Man kan ikke være almendannet uden at have en lang række kompetencer på plads. Man er nødt til at

O M R A S M U S

M E Y E R

__

37 år.

__

Forstander på Krogerup Højskole siden august 2018.

__

Direktør i Socialrådgiverforeningen 2014-2018.

__

Arbejdede som kampagnechef i SF 2009-2011, hvorefter han blev rådgiver for partiets daglige ledelse.

__

Uddannet sociolog med en bachelor fra Roskilde Universitet og en master fra The New School for Social Research i New York.

__

Har været formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

__

Har gået på Testrup Højskole.

__

Gift og har tre børn.

være klædt på historisk, kulturelt og samfundsmæssigt for at kunne forstå verden og navigere i den.”

“Og selvfølgelig skal gymnasiet ikke kun gøre eleverne livsduelige, men også arbejdsduelige – altså give dem kompetencer, så de kan blive god arbejdskraft og forsørge sig selv,” siger Rasmus Meyer.

Husk den større fortælling Højskoleforstanderen oplever, at flere i diskussionen om almendannelse

Det er ikke nok, at du er god til engelsk litteratur og interesserer dig for relativitetsteorien. Du har en forpligtelse, der rækker ud over dig selv. s_37

udlægger begrebet som værende lig med selvudfoldelse. Det ærgrer ham.

“Jeg er ikke imod, at man realiserer sig selv, at man bliver sig selv bevidst. Det er vigtigt. Men almendannelse er meget mere end det. Almendannelse er knyttet til et ansvar – ikke kun for ens eget liv, men for samfundet,” siger Rasmus Meyer.

Han påpeger, at det er en af de ting, han gerne vil ind på, når han i starten af november er en af oplægsholderne på en konference om almendannelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier står bag.

Kan gymnasiet få eleverne til at indse, at der er noget uden for dem selv, der har en værdi, og at de har en forpligtelse til at engagere sig, kan det samtidig være med til at dæmpe det præstations- og karakterpres, som mange oplever, vurderer han.

“Vi har brug for en almendannelse, der sætter folk fri for sig selv. Vi har en tendens til at tro, at ungdommen vil blomstre, hvis bare vi afskaffer karakterer, test i folkeskolen og

fremdriftsreformen. Men det er jo en totalt banaliseret samfundsanalyse,” siger Rasmus Meyer og uddyber: “I alle vestlige samfund lider ungdommen, og vi er tilbøjelige til at forstå det som et resultat af stigende krav og større pres. Jeg tror mere, at det er et resultat af den eksistentielle frihed. Unge i dag er fri af klasse, ideologi, køn og familie. De skal definere sig selv og må selv finde meningen med livet. Det er på den ene side en gave, men på den anden side en forbandelse. Det er som at stirre ned i en eksistentiel slugt hver eneste dag.

Man bliver sin egen målestok. Ens eget lille liv bliver den linse, man ser alting igennem, og så kommer ting som karaktergennemsnit til at fylde alt for meget.”

Derfor håber han, at landets gymnasielærere hver eneste dag vil minde hinanden om, at de står med en generation af unge, der længes efter mening. Og at der findes mening i alle gymnasiets fag, hvis blot man slipper dem lidt fri af kompetencetænkningens stramme åg.

“Skal vi for alvor have dygtige studenter ud af gymnasiet, skal man ikke undervise i fagene, men med fagene. Til alle fag er der en større fortælling end det, de giver sig ud for.

Hvorfor læser vi for eksempel Lykke-Per? Det gør vi for at finde ud af, hvordan vi skal være i verden, ikke fordi vi skal op i tekstanalyse til eksamen. Med den tilgang kan vi animere eleverne til at lære på en anden måde.”

Interviewet er ved at være slut.

Rasmus Meyer viser rundt på højskolen. Bortset fra en håndfuld snakkende elever på vej til klimademonstration er der stille. Resten er på studietur. I spisesalen foran billedet af Hal Koch, Krogerup Højskoles grundlægger, stopper han op.

“Hal Koch ville gøre sine elever i stand til ’at indlede sig lidenskabeligt med tilværelsen’. Det er i virkeligheden en fin måde at sige, hvad almendannelse er.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_38

Elevernes konkurrencegen og sproglige kundskaber blev testet med vendespil på Frederiksberg Gymnasium, da Det Nationale Center for Fremmedsprog for første gang afholdt Frem Med Sprog. Formålet med det nye initiativ er at give gymnasieelever en anderledes oplevelse med et fremmedsprog og vise dem, hvor meget de kan lære på kort tid.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

F R E D E R I K S B E R G

G Y M N A S I U M

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_39

e

Tekst_ Lea Schønemann Karlsen Foto_ Jac ob Niels en

Sted_ Fre deriksb erg Gymna sium Dato_ 1. oktober

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

Fremmedsprogene har det generelt svært i gymnasiet, og få elever vælger en sproglig studieretning. På Frederiksberg Gymnasium håber man, at flere 1.g-elever efter dagens undervisning får øjnene op for, hvad fremmedsprog kan, og at det vil påvirke nogle i deres valg af studieretning. I alt 63 ­gymnasier var i uge 40 med til Frem Med Sprog.

“Hvad betyder scimmia?” spørger Rosa ud i klasselokalet. Normalt studerer hun italiensk på Københavns Universitet, men i dag underviser hun Frederiksberg Gymnasiums grundforløbsklasser.

I forbindelse med Frem Med Sprog er det nemlig universitetsstuderende, der står for undervisningen. “Det betyder abe. I kan huske det på, at det lyder lidt som chimpanse,” forklarer hun.

s_40

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

H V E R D A G _

s_41

Eleverne morer sig med at finde de rigtige brikker i vendespillet, og de hjælper hinanden med at huske de italienske ord. En af klassens piger vil vide, hvor god man bliver til sproget i løbet af tre år i gymnasiet. “Man kan nå op på et godt niveau til at føre samtaler – hvis man husker at åbne munden! Man skal ikke se sine fejl som pinlige, men som en måde vi kan hjælpe hinanden med at lære på,” svarer Rosa.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Stærke fællesskaber – også til din fordel

3

%

PÅ LØNKONTOEN – bare fordi du er medlem af GL

Ring: 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book møde Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Som medlem af GL kan du få fordele i Lån & Spar – en solid bank fra 1880. Vi er nemlig en bank for fællesskaber. I dag ejet af GL – og mere end 50 andre organisationer.

Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a.

3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto.

Det kan ingen andre banker matche.

Læs mere og book møde på lsb.dk/gl

Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Rentesatserne er variable og gælder pr.

9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

ER DU CYBERSIKKER?

Gå em på u.d k

Hvor sikre er du og dine elever på ne�et?

Har I styr på digitale fodspor, ekkokamre, fake news, big data og alt det andet om cybersikkerhed?

På emu.dk kan du finde færdige ak�viteter og forløb, som du kan bruge i undervisningen, fx om: • • • • • •

Iden�tetstyveri Algoritmer, der styrer dit liv Fake news Digitale fodspor Phishing … og meget mere

Læs mere på emu.dk/stx/det-digitale/cybersikkerhed Materialet er udviklet af Centre for Undervisningsmidler Danmark på vegne af Undervisningsministeriet.

Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

KRONIK

e

Tekst_ Jacob Sloth, Sanne Svostrup Nørgaard, Peter Henrik Raae

Kvalitet i en effektiviseringstid s_44

Man kan forholde sig forskelligt til, at økonomi og undervisning de senere år er flettet sammen på nye og mere aggressive måder. Greve Gymnasium har forsøgt at konfrontere problemet ved at undersøge, om det er muligt at tidseffektivisere uden at miste kvalitet i undervisningen.

Der er flere gode takter i de gennemførte spydspidsprojekter, lyder konklusionen fra kronikørerne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

F

olketingsbeslutningen om det såkaldte omprioriteringsbidrag har sat sine spor i gymnasiehverdagen – en indlysende følge af, at tre fjerdedele af skolens økonomi er bundet i lønomkostninger: Det er hverken muligt eller holdbart at finde besparelserne uden at ændre på forholdet mellem tid og læreropgaver. Men hvilke spor sætter det sig i lærerpraksis? Vores umiddelbare indtryk er, at lærere langt hen ad vejen underviser som før, hvilket betyder, at man skal nå mere på samme tid. Vores indtryk er, at besparelserne kun i ringe grad mødes med tiltag, der er søgt didaktisk overvejet, og hvor man har stillet sig spørgsmålet, om der findes måder, hvorpå underviserne kan aflastes, uden at det går for stærkt ud over undervisningens kvalitet.

I 2017 indgik Greve Gymnasium i et netværk med Køge, Rungsted og Virum Gymnasier med det formål at forholde sig aktivt undersøgende til det spørgsmål. På det tidspunkt havde Greve allerede haft et helskoleprojekt med samme fokus, og ikke mindst med baggrund i erfaringerne herfra søgte Greve så i 2018 Statens Kompetencefond om midler til at få

et eksternt blik på fortsættelsen af arbejdet. Her udvalgtes til yderligere undersøgelse de temaer fra det foregående års eksperimenterende arbejde, som man fandt mest lovende.

Før sommerferien afsluttede vi så seks projekter fordelt over fagene dansk, engelsk, geografi, kemi, matematik og oldtidskundskab. Her har været afprøvet tiltag, der spænder fra forelæsninger fælles for flere hold, over gruppeprojektarbejde til elevers feedback på hinandens arbejde.

Det korte svar er, at nogle af tiltagene faktisk viser muligheder for tidseffektivisering. Det ser også ud til, at vi kan fastholde kvalitet med hensyn til såvel udvikling af studiekompetence som dannelse. Men dette korte svar kræver uddybning både i forhold til effektivisering og kvalitet: Med hensyn til effektivisering peger det på lærernes organisering omkring fag og klasser, og med hensyn til kvalitet er det generelt en erfaring, at de nye tiltag kræver præciserende bemærkninger om, hvad man forstår ved kvalitet.

Hvad forsøgte vi os med?

Tre temaer udgjorde på baggrund at det foregående års arbejde rammen:

Jacob Sloth_ Lærer og TR på Greve Gymnasium Sanne Svostrup Nørgaard_ Uddannelseschef på Greve Gymnasium Peter Henrik Raae_ Lektor på Syddansk Universitet

forelæsninger, projektarbejde og feedback. Alt i alt blev det, sikkert på grund af den arbejdspressede situation, kun til seks projekter, men de seks projekter har til gengæld en god spredning: De fordeler sig over humaniora, matematik og naturvidenskab samt sprog. To projekter (dansk og oldtidskundskab) eksperimenterede med forelæsninger, et med projektarbejde (naturgeografi) og tre med feedback (kemi, matematik og engelsk).

Kompetencefondsbevillingen gjorde det muligt at knytte fire universitetsforskere til projektet fordelt på temaerne – Helle Mathiasen sparrede på forelæsningsprojekterne, Jesper Bruhn og Jens Dolin på peer-feedback, alle fra Københavns Universitet, og Peter Hagedorn-Rasmussen fra Roskilde Universitet sparrede på den projektorganiserede undervisning. Peter Henrik Raae fra Syddansk Universitet var sammen med uddannelseschef Sanne Svostrup Nørgaard tilknyttet som sparrer i forhold til almene forhold vedrørende projekternes systematik og fremdrift og bistod ved at samle data og udforme den endelige projektrapport.

To projekter undersøgte forelæsninger. Forelæsninger i dansk var

et tilbud til alle danskhold på årgangen. De forelæsninger, der blev afholdt, skulle forestå undervisningen i bestemte obligatoriske emner. Forelæsninger i oldtidskundskab organiseredes ved, at to lærere koordinerede, sådan at begge hold var til stede samtidig under de annoncerede forelæsninger. Ud over at afprøve, hvad der er af tidseffektivisering i forelæsninger, skal projekterne forberede eleverne på et fremtidigt møde med formen. I projektarbejde i naturgeografi, som forløb over to måneder, arbejdede eleverne selvstændigt under en givet faglige ramme og med obligatorisk brug af visse styringsværktøjer.

Læreren sparede tid i forhold til den daglige undervisningsforberedelse i den periode, hvor læreren fungerede som coach og faglig vejleder, og samtidig var målet en fokuseret træning af eleverne i gruppeprojektarbejdsformen. Kemi-, matematik- og engelskprojekterne handlede om feedback. I kemi og matematik stod elevproduceret feedback centralt, og lærerne sparede tid ved rettearbejdet og styrkede samtidig elevernes evner til at kommunikere om fag og faglig kvalitet. I engelsk var idéen, at et stærk systematiseret og tæt beskrevet sprogfokus skulle give eleverne så meget viden om sprog, at feedback blev effektiv, og det dermed blev muligt at spare rettetid.

Hvad opnåede vi?

Ved professionelt arbejde er resultater med hensyn til det, som virkelig gælder, ofte så komplekse at måle, at et skolet skøn må have et rum. De undersøgelser, vi har foretaget, er ingen undtagelse.

Tidsmæssige skøn er nok den mindst komplicerede del, også selvom projekternes praktikker for lærerne ikke er en del af den selvfølgelige rutine endnu. Når det gælder forelæsninger, forekommer tidsgevinsten umiddelbart at være en til en – én lærer underviser på vegne af en eller flere kolleger. Om det også er den reelle besparelse, er imidlertid en smule mere tvetydigt – det vender vi tilbage til. Med hensyn til elevprojektarbejde (naturgeografi) er det lærerens sikre skøn, at der er noget at hente. Der spares forberedelsestid i perioden, hvor

eleverne arbejder – og den akademisk uddannede lærers merviden er så stor, at den faglige vejledning i perioden ikke kræver megen forberedelse.

Elevproduceret feedback, der foregik via programmet Peergrade, sparede entydigt tid. Kemilæreren lod individuelt eleverne rette og give feedback på individuelle afleveringer og rettede kun genafleveringer for at følge med i klassens progression. I genafleveringerne var der markant mindre rettearbejde. Matematiklæreren undersøgte gruppeproduceret feedback på gruppeproducerede opgaver. Han lod 3.g-eleverne udarbejde årsprøvelignende opgaver til andre grupper og senere i forløbet til 2.g-grupper, og siden lod han dem rette og kommentere af den opgavestillende gruppe. Matematiklæreren har gjort sin tidsbesparelse op til at være på omkring 20 procent.

”

Aflastning er også et spørgsmål om, hvorvidt lærere finder den måde, man eventuelt kan afhjælpe presset på, meningsfuld.

Kvalitetselementet er mere komplekst – et sammensurium af elevtilfredshed, karaktermæssige præstationer og honorering af uddannelsens kompetence- og dannelsesmål. Her vil vi hellere tale om tegn, der peger i den rigtige retning, end at forestille os, at man kan tale om klare og evidente fakta.

Eleverne var gennemgående meget tilfredse, men det kan også skyldes, at de oplevede de nye tiltag som interessante afvekslinger. Især på projekterne med forelæsninger er det vanskeligt at opgøre det faglige udbytte. Hverken lærere eller elever tillagde de test, der var indbygget i projektet, den store værdi med hensyn til elevernes faglige udbytte. Geografilæreren kunne i projektarbejderne konstatere en stor karaktermæssig spredning på gruppeprodukterne, som svarede ganske til hendes observationer undervejs af gruppernes f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_45

_ K R O N I K

s_46

indsats. En god portion af projekterne var dog højtrangerende og gav et højt gennemsnit, hvilket måske også skal sættes i forbindelse med, at emnet havde et stærkt elevengagement (mad og bæredygtighed). Der syntes at være ret klare faglige resultater i de tre feedbackprojekter. Kemilæreren vurderede, at eleverne på et tidligere stadium i forløbet, end hun var vant til, honorerede de opstillede mål for faglig præcision. Matematiklæreren vurderede, at præstationen var høj, men klassen var nu heller ikke ueffen fra starten. Sproglæreren vurderede, at den faglige præstation med hensyn til evne til sproglig nuancering og variation var rigtig god. Det vanskelige ved en præstationsmåling er imidlertid, at det er vanskeligt at sige, om det præcis skyldes de indsatser, der er gjort, og om der er andre faglige aspekter, der kunne have været højere ved ordinær undervisning (hvad det så end er).

På andre kvalitetsparametre synes tegnene imidlertid at være mere entydige. Det gælder studiekompetencemålene: Hvorvidt bidrager undervisningen i de forskellige projekter til udvikling af studiekompetence? Ud fra elevytringerne at dømme syntes projekterne om forelæsninger at bidrage, selvom man kan indvende, at der var tale om relativt få forelæsninger. Man havde her også planlagt en ’blød’ opøvning: For at fastholde elevfokus og ikke gøre overgangen for brat anvendte man interaktivt programmel, såsom Nearpod og Kahoot!, ligesom mindre sidemandsopgaver til eleverne var lagt ind.

For de øvrige delprojekter (projektarbejde og feedback) var der tydelige spor af et ændret læringssyn. Analyse af elevytringerne viser os, at eleverne fik øje på læringens metaniveau: Opmærksomheden på rammerne om læringen, det sociale samspil (i gruppeprojekterne især det arbejdsmæssige samspil, i projekterne med elevfeedback det samspil, der består i konstruktiv, læringsfremmende kommunikation om faget – såsom forskellige løsningsmåder og deres fordele og ulemper, kriterier for præcision og for faglig kommunikation).

Især gruppeprojekterne i geografi viser tegn, der relaterer til G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

dannelsesmål. Her er der i de evaluerende elevytringer en klar reference til en klafkisk udfordringsdidaktik.

Hvor langt er vi? Én svale gør ingen sommer. Der startede desværre kun seks projekter, som ganske vist var godt spredt over fagene, og som tillige var uddybninger af det tidligere års helskoleforsøg.

Vi har valgt at omtale dem som spydspidsprojekter, det vil sige projekter, der snarere end at dokumentere, at problemer med en presset hverdag kan løses, skal demonstrere, at noget kan man stille op. Skal det samlede projekt imidlertid virkelig batte, skal de enkelte projekters delresultater kunne integreres i flere fag, så metoder og teknikker bliver en del af skolens samlede beredskab. Det vil vi komme ind på i det følgende.

”

Det vanskelige ved en præstationsmåling er imidlertid, at det er vanskeligt at sige, om det præcis skyldes de indsatser, der er gjort, og om der er andre faglige aspekter, der kunne have været højere ved ordinær undervisning.

Vi så i projektet tegn på, at den tidsmæssige gevinst og elevernes tryghed ved de nye teknikker kunne øges, når flere fag om samme klasse anvendte samme metodik. Det gjaldt for kemi- og matematiklærerne, der begge aktivt anvendte Peergrade. Tiden, der medgik til introduktion af programmet, var mindre i matematik, fordi programmet var kendt for eleverne fra kemiundervisningen, og tiden, man anvendte til udformningen af de overskrifter, der dirigerer elevernes feedbackopmærksomhed, minimeres, fordi man til en vis grad kan genbruge dem på tværs af fag. Men når det gælder den metakognition, vi så tegn på, er det sandsynligt, at den

vil blive yderligere konsolideret, hvis eleverne møder metoden flere gange, i forskellige fag og over længere tid.

Det var også nærliggende, at der – ud over den tidsmæssige gevinst – ville være mere at hente kvalitetsmæssigt, hvis andre lærere om den samme klasse havde forløb med gruppeprojektarbejde. Ud over at spare tid på introduktion får elever, der har gjort de første erfaringer med planlægning og gruppeprocesser, mulighed for at differentiere deres erfaringer og blive bedre – noget, der helt sikkert vil give gevinst eksempelvis i forhold til de større skriftlige opgaver i gymnasiet.

Med de sidste overvejelser rammer vi ind i spørgsmålene vedrørende udbredelsen af projektresultater til det samlede kollegium. Beskrevne erfaringer og udviklet materiale, der kan indgå i vidensdeling, er slet ikke det samme som, at udbredelsen bare sker, heller ikke selvom målet er at lette kollegernes samlede arbejdsbelastning. Forskning i organisationsændringer tyder på, at det skal give mening for kollegerne, og at mening og afprøvning går hånd i hånd. Selvom de tegn, vi så, peger på, at gevinsten er størst, hvis lærere omkring den samme klasse arbejder sammen ved at aftale brugen af metodikker og teknikker, så er det vores formodning, at udbredelsen vil tage tid og vil forudsætte, at resultaterne afprøves i forskellige fag. Vores plan er, at faggrupper i den kommende tid undersøger, hvordan projekterfaringerne kan overføres – om de kan kopieres eller skal ’oversættes’ og tilpasses ud fra en fagdidaktisk analyse.

Først derefter bør en ændret praksis være en forventning, der vil kunne rettes mod klassens team.

Problemer eller dilemmaer?

Det er dog de færreste bud på didaktiske løsninger, der ikke tillige indebærer ulemper eller måske ligefrem nye dilemmaer.

I forbindelse med forelæsningsprojekterne vil der være en fare for, at de arrangerede forelæsninger fremstår som øer i det samlede forløb, for eksempel i det tilfælde at koordinationen mellem forelæsninger og det, som klassen i øvrigt beskæftiger sig

med, ikke er præcis. Det så vi tegn på.

Men er løsningen så at stramme koordineringen? Til trods for opstrammede læreplaner har en vis mulighed for at tilpasse tempo og indhold til den enkelte klasse overlevet i det danske gymnasium, ligesom muligheden for at lave omveje, hvis noget pludselig særligt fænger, og så videre.

Det er en kvalitet, som en for stram koordinering nødig må modvirke. Et andet potentielt dilemma forbundet med forelæsninger er selve kommunikationens form. Vi så tegn på, at lærere – til trods for opblødning med diverse teknikker – indimellem gled fra forelæserrollen over i mere dialogisk undervisning (der selvsagt har vanskelige vilkår i store forsamlinger). Vi overvejede, om det var et udtryk for, at de pågældende lærere pludselig fornemmede, at indholdet krævede dialog. Om læreren her var ved en (dannelses-)pointe, hvor eleverne i højere grad fik mulighed for en ’selvafprøvende’ dialogisk tilegnelse.

I forbindelse med gruppeprojekttilrettelæggelsen og elever som feedbackgivere kunne man overveje den såkaldte matthæuseffekt. Skete der det, at de i forvejen dygtige boltrede sig ved de nye krav og blev endnu dygtigere, mens andre end ikke forstod de forventninger, der blev rettet til dem? I disse projekter handlede det jo ikke blot om konkret faglig indlæring, men også om at have blik for samarbejde og at kunne indleve sig i en feedbackmodtagers situation (for derved selv at blive bedre lærende). Er konklusionen så, at man – for at undgå ulighed – afstår fra former, der kan have denne prisværdige metalæringseffekt? Eller er svaret snarere, at man så forsøger sig med nye måder, der kan modvirke ulighedsproblemet?

Ikke mindst som følge af, at bevillingen fra Kompetencefonden havde gjort forskerledsagelsen mulig, blev det tydeligt, at udviklingsprojekter også rejser nye spørgsmål til didaktisk refleksion og håndtering.

Grænser for effektivisering?

Projekterne, vi har omtalt, indgik i et længere forløb og havde alle til formål at undersøge, om lærere kunne

Det korte svar er, at nogle af tiltagene faktisk viser mulig­ heder for tids­­ effektivisering. s_47

aflastes for det arbejdspres, som nedskæringerne har medført. Men nu er aflastning ikke kun et spørgsmål om at skulle imødegå, at lærere skal lave mere på den samme tid. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt lærere finder den måde, man eventuelt kan afhjælpe presset på, meningsfuld. Det er i høj grad et spørgsmål adresseret til såvel fag som elever og læreren selv.

Fagene skal finde ud af, hvordan nye arbejdsformer og metoder giver bedst mening i relation til det enkelte fag. Er projektarbejde for eksempel i samme grad meningsfuldt i naturgeografi, biologi og samfundsfag som i spansk, hvor sprogindlæring og gradbøjninger må fylde? Eleverne skal kunne vænne sig til et delegeret ansvar: Hvordan håndteres det, at lærerens coach- eller sparringslignende rolle tager over, sådan som det sker i elev-peerprojekterne? Kan det lokale undervisningsmiljø klare den store forskel, der – i hvert fald i starten

– kan vise sig i elevresponserne, når undervisningen er i opbrud? Og endelig: Kan læreren selv leve med omstillingen og med, at kvaliteten bliver om ikke reduceret så en anden, sammenlignet med den fornemmelse for faglig og relationel kvalitet, man nu har oparbejdet erfaring med?

Vi er med andre ord i et felt, hvor mere objektive og mere subjektive forhold er godt og grundigt rodet sammen og indgår i de subtile balancer, som kendetegner undervisning. Men det er nødvendigt at overveje, om man har råd til ikke at prøve, hvis arbejdet som gymnasielærer skal bevare sin attraktion. Det er her, vi tænker, at projekterne kan give et fingerpeg om muligheder. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

GL

Hf skal også i fremtiden være et unikt tilbud

MENER

Det er i år 50 år siden, at de første hf’ere fik deres hue med blåt bånd.

Målet var at skabe en uddannelse med høj kvalitet, og som samtidig kunne ’holde åbent vand til alle sider’.

Hf skulle være ’en helt ny færdselsåre i uddannelsernes vejnet’, en uddannelse for intelligensreserven og for de unge, som ikke var gået den direkte vej gennem skolesystemet, men også havde lært gennem livets skole.

Hf skulle også være en mulighed for unge og voksne fra uddannelsesfremmede miljøer. Hf udsprang af både det universitære og det bredt folkelige, og det er mødet herimellem, der er med til at gøre hf til noget unikt.

Og der er stadig brug for et unikt hf. Men den seneste reform har desværre ødelagt noget af det unikke undervisningsmiljø, og der er derfor blandt andet brug for at gøre hf mere trygt for eleverne. Der er for mange klasseskift, fordi eleverne skifter klasse efter første år, når de begynder i fagpakkeklassen på andet år.

Det bør laves om, så eleverne vælger fagpakke fra start. Det vil give et mere trygt toårigt forløb uden unødige opbrud.

Og tryghed skal der til. For der er begyndt at komme flere og flere sårbare unge på hf, og det er derfor nødvendigt dels at sikre trygge rammer, og dels at sikre, at der er ressourcer til at tage ekstra hånd om disse elever.

Ministeren har netop forsikret, at der afsættes 50 millioner kroner ekstra til lukningstruede VUC-afdelinger i 2020-2023. Tak for det. De falder på et tørt sted, da VUC-sektoren

s_48

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 8

er yderst presset. Det er vigtigt, at der fortsat kan være undervisningstilbud til unge og voksne i alle dele af landet. Der er derfor brug for, at pengene meget hurtigt kan komme ud at arbejde. Vi ser gerne, at pengene udmøntes på én gang i stedet for over fire år.

VUC spiller med sin store voksenpædagogiske ekspertise en central rolle i at uddanne unge voksne og voksne. Det har stor værdi for samfundet og for den enkelte, at både unge og voksne opkvalificerer deres almene kompetencer. Kompetencer, der er vigtige, når man skal videreuddannes, have nyt job, nye arbejdsopgaver eller blot skal kunne følge udviklingen inden for sin jobfunktion. Undersøgelser viser, at nærhed til uddannelse er med til at sikre, at flere opkvalificerer sig, og at frafaldet stiger proportionalt med transporttiden. Derfor er der brug for en permanent løsning ved taxameterreformen, så risikoen, for at afdelinger i landdistrikterne lukker, minimeres, og så der kan opretholdes en høj kvalitet i uddannelsestilbuddet. Puljer og ekstrabevillinger er og bliver en midlertidig løsning. En fremtidig god dækning af voksentilbud i hele landet forudsætter, at der kommer udkantstaxameter til VUC-afdelinger, og at der i øvrigt udvikles et klasse-/ holdgrundtilskud, som kan give større stabilitet.

Og det kræver, at der følger midler med. Det kan man ikke omfordele sig ud af.

BREVKASSEN GL’s sekretariat. svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

h

UNDERVISNING

Elevbetaling for introtur På min skole overvejer ledelsen at lade eleverne betale for deres tredages introtur i 1.g. De vil skulle betale omkring 1.000 kroner for ophold og mad.

Det er jo ikke voldsomt mange penge, men det kan alligevel godt være et problem for nogle elever. Derfor vil jeg høre jer i GL, om det er tilladt.

r

LØN

Hvorfor figurerer køn ikke som et parameter i jeres lønstatistikker?

t

Casper Klink, konsulent i GL, svarer:

Det korte svar er, at GL’s lønstatistikker ikke er delt op på køn, fordi køn i praksis ikke betyder noget for lønnen blandt gymnasielærere. I tabellen er vist den gennemsnitlige fuldtidsårsløn inklusive pension, delt op på mænd og kvinder og aldersgrupper. Tallene er fra de udbetalte lønninger i tredje kvartal 2019 og stammer fra Finansministeriets forhandlingsdatabase, som får lønoplysninger for alle statsansatte.

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Anette Rachlitz & Casper Klink

Anette Rachlitz, konsulent i GL, svarer:

Gymnasierne må godt lade eleverne betale for deres studieture og ekskursioner. Det fremgår ikke, om du er ansat på et privat eller et selvejende gymnasium. Hvis du er ansat på et privat gymnasium, så er der ikke yderligere regler på området. Hvis du derimod er ansat på et selvejende gymnasium, er der regler for, om eleven er forpligtet til at deltage. Her er eleven kun forpligtet til at deltage i de studieture og ekskursioner, hvor deltagerbetalingen kun vedrører forplejning, og hvor betalingen højst udgør 80 kroner (2014-niveau) per døgn.

Lønningerne er som nævnt fuldtidslønninger. Det betyder, at hvis der er to halvtidsansatte, er deres lønninger lagt sammen, og de tæller tilsammen for et årsværk. Det ses, at gennemsnitslønningerne til de to køn i de forskellige aldersgrupper generelt ligger inden for 1 procent af hinanden. Hvis man tager gennemsnittet for alle kvinder og alle mænd, ligger kvindernes løn 0,7 procent under den gennemsnitlige løn til mænd – dette er dog primært en effekt af, at der er relativt flere ældre mænd og relativt flere yngre kvinder. Hvis aldersfordelingen var helt ens for de angivne aldersgrupper, ville forskellen være under 0,1 procent. Nu kan man selvfølgelig se på løn på mange måder.

Hvis man for eksempel opgjorde lønnen per hoved, ville kvindernes løn ligge markant lavere end mændenes, da andelen af kvinder på deltid er meget større end andelen af mænd. Omvendt ville lønnen til kvinderne være højere end lønnen til mændene, hvis man opgjorde lønnen per præsteret

Deltagelse i studieture og ekskursioner med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning, eller ture, der er dyrere end ovenstående maksimale egenbetaling, er altså frivillige for eleven, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

Som du selv er inde på, vil det herudover være fornuftigt, at I får drøftet, om det er en god idé at starte elevernes gymnasietid med et forløb, der blandt andet skal ryste eleverne sammen, men hvor det ikke er sikkert, at alle elever kan og vil være med.

s_49

arbejdstime (som man for eksempel gør i Danmarks Statistik), da kvindernes andel af lønnet fravær (barsel, sygdom, barns sygdom, omsorgsdage) er noget højere end mændenes – og så meget højere, at de små forskelle, der ses i mændenes favør i tabellen, ville tippe over.

Mænd

Kvinder

Kvinders løn ift. mænds

25-29 år

440.625

448.365

102%

30-34 år

523.050

526.501

101%

35-39 år

572.626

576.791

101%

40-44 år

597.085

594.029

99%

45-49 år

617.101

613.529

99%

50-54 år

628.122

625.235

100%

55-59 år

640.652

639.316

100%

60-64 år

647.348

642.191

99%

Over 64 år

654.667

650.501

99%

I alt *)

594.527

590.238

99%

Alder

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 8

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Nyheder

Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig:

b

Styrk din professionelle relationskompetence – og bidrag til øget engagement og trivsel hos dine elever På kurset vil du på baggrund af Louise Klinges praksisnære forskning få et professionelt sprog, så du kan identificere konkrete kendetegn ved relationskompetencen. Alle handler relationskompetent indimellem, og ingen gør det altid – men den professionelle relationskompetence kan styrkes hos alle.

Du får viden om, hvad der skal til for i højere grad at handle relationskompetent i undervisningen, og på den måde oplever du et mere glædesfyldt arbejdsliv med overensstemmelse mellem gode intentioner om at bidrage til alle elevers trivsel og læring og så de faktiske handlinger i din undervisning.

Kurset afholdes den 11. november i Odense.

s_50

b

Aktuelle kurser

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

Respons og skriftlighed

De fleste undervisere i fag med skriftlig dimension kender til, at den tidsrøvende rettelse af elevernes skriftlige produktioner ikke altid indfrier intentionerne om et forventet kompetenceløft. I værste fald kan man opleve rettearbejdet som en sur og nytteløs pligt, der ikke påviseligt forbedrer elevernes skriftlige niveau. På dette kursus får du idéer og anvisninger til, hvordan rettelse af elevernes skriftlige arbejde kan optimeres og målrettes.

Du vil blive præsenteret for enkle måder at håndtere fordybelsestiden på, for tydelige anvisninger på dialogbaseret feedback og respons på det skriftlige arbejde samt for idéer til 2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

b

Professionsrettet praksisfaglighed i hf-undervisningen Den toårige hf skal i højere grad være professionsrettet. Det stiller større krav om meningsfuld og motiverende praksisfaglighed i hf-undervisningens fag. På kurset vil deltagerne arbejde med at integrere den professionsrettede og praksisfaglige dimension i fagene.

Med afsæt i en handlingsorienteret didaktik vil kurset udfolde, hvordan konkrete elevaktiviteter i fagene kan understøtte elevernes udvikling af praksisfaglige kompetencer. Både professionsbegrebet og praksisfaglighedsbegrebet vil blive udfoldet didaktisk teoretisk.

Kurset afholdes den 12. november i København.

mål for skriftlighed i faggrupper og på tværs af faggrupper.

Kurset afholdes den 14. november i København.

b

Sydafrika – regnbuenationen?

Kursets ene oplægsholder, professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, er kendt af mange for sit engagement i mange valg- og demokratiseringsprocesser rundtomkring i verden og var fra 1993 også involveret i denne proces, og han blev fra begyndelsen af 1994 medlem af The Independent Electoral Commission, som havde ansvaret for afviklingen af det første demokratiske valg i Sydafrika. Senere kom han også med i et af regeringens

udvalg, der skulle se på mulighederne for at ændre valgsystemet. Det kom der dog ikke noget ud af, men hvorfor egentlig ikke? Elklit har senere fulgt udviklingen i Sydafrika, blandt andet som gæsteprofessor ved University of Cape Town i 2014 og gennem hyppige besøg, senest i marts og maj 2019.

Kursets anden oplægsholder er Gorm Gunnarsen, som har været ansat ved Institut for Engelsk, KU, siden 1996 og er historie- og engelsklærer ved Christianshavns Gymnasium.

Gorm har skrevet ph.d. om Sydafrikas historie under apartheid. Gorm Gunnarsen var formand for Landskomitéen Sydafrika Aktion/Sydafrika Kontakt 1991-1998 og 1999. Han står blandt andet bag bogudgivelserne Sydafrikas historie (1995) og South African Resistance Culture (1998).

Kurset afholdes den 21. november i Vordingborg.

b

Hjernemotiverende undervisning – skab en klasserumskultur med fælles opmærksomhed på undervisning og læring Når du kender til hjernens belønningssystem, kan du med små, enkle tiltag skabe en motiverende undervisning, som både du og dine elever vil få udbytte af.

På kurset bliver du som underviser klædt på til at bruge viden om hjernens belønningssystem i din daglige undervisning, så du kan guide dine elever i at bruge deres hjerneressourcer på den mest hensigtsmæssige måde. Du får viden om nyeste resultater fra hjerneforskningen – herunder om dopamins rolle i indlæringen – og om, hvordan du nemt kan implementere denne viden i dine eksisterende didaktiske valg.

Pia Enager har mange års erfaring fra gymnasieverdenen med at skabe

motiverende undervisning og har opbygget en solid praktisk erfaring med at få koblet den neuropsykologiske teori til den daglige undervisning.

Kurset afholdes den 25. november i Odense.

b

Produkt-SRP/SSO/SOP i billedkunst og design – og Julie Nords kunst og arbejdsmetode Vil du også gerne have inspiration til arbejdet med produkt-SRP/SSO/SOP i billedkunst og design? Og er du samtidig interesseret i at møde billedkunstner Julie Nord og høre hende fortælle om sine værker på Marselisborg Gymnasium samt prøve hendes arbejdsmetoder af? Så kom til kursus i Billedkunst- og Designlærerforeningen.

Kurset afholdes den 29. november i Aarhus.

b

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – brancherettet for gymnasieskoler (ekstra kursus) Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er for dig, som er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller leder med ansvar for arbejdsmiljøet og giver dig de nyeste redskaber og viden til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på din arbejdsplads.

Kurset afholdes den 2. til 4. december i Middelfart.

b

digitale løsninger, fordi de er født ind i den digitale verden. Men forskning viser, at det ikke er tilfældet. For eksempel har de erfaringer, elever har med deres mobiler, ikke forberedt dem til de store krav, som det stiller at læse digitale tekster på en effektiv måde. Elever skal kunne styre de digitale værktøjer samt anvende gode læsestrategier. Aktiv læsning er lige så vigtig, når man læser digitale tekster, som når man læser tekster på papir. På kurset får du viden om nyere forskning om digital læsning. Er digital eller analog læsning bedst til læring? Skal vores elever læse på print eller på skærm? På kurset vil der blive præsenteret forskningsresultater og konklusioner, og vi kobler forskning til praksis.

Kurset afholdes den 21. januar i København.

b

God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere Deltagerne får indsigt i, hvad der kan ses og høres efter for at forstå klassers dynamik, samt praktiske metoder, som de kan benytte allerede dagen efter kurset. Kursets metoder består af teoretiske oplæg, praktiske øvelser, afprøvninger af cases, enactment samt refleksion på egen praksis. Kurset har få deltagere og er intensivt.

Kurset afholdes den 23. til 24. januar i København.

Faglig læsning af digitale tekster

Eleverne møder flere og flere faglige tekster på skærm, men de får ofte ikke redskaber til at optimere læseprocessen i det digitale medie.

Typisk antager vi, at vores elever er godt klædt på til at anvende

Kender du GL-E's nyhedsbrev?

Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev?

Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 8

s_51

ANMELDELSER

s

Sociologi i nye klæder

Fag_ Samfundsfag Titel_ Sociologiske steder Forfattere_ Rune Valentin Gregersen og Johannes Andersen

s_52

Forlag_ Systime Pris_ 248 kr., 261 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j j q

De fleste lærebøger i samfundsfag, der behandler en af de klassiske discipliner, har det med at ligne hinanden i strukturen. Derfor er det befriende med en fremstilling, der tager sit udgangspunkt i fysiske lokaliteter og behandler relevante sociologiske temaer i relation til ‘stederne’. Smartphonen har medialisering, magtudøvelse og identitetsdannelse som sociologiske temaer. De øvrige sociologiske steder er som følger: Lufthavnen, Byen, Skolen, Folkemødet, Spisebordet, Arbejdspladsen, Fængslet, Grænsen og Fitnesscentret. Den kyndige læser ved per intuition, hvilke sociologiske temaer der knytter sig til den enkelte lokalitet. Hvert kapitel afsluttes med centrale begreber og en kort litteraturliste.

Som indledning introduceres, hvorledes man kan arbejde med sociologiske temaer på de forskellige lokaliteter, herunder kvantitativ og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

kvalitativ metode, feltarbejde og det gamle Johannes Andersen-begreb det sociologiske blik.

Samlet kommer Gregersen og Andersen godt rundt om det sociologiske stof. I flere kapitler behandles flere sociologiske aspekter, end vi ofte ser i andre fremstillinger. Der er for eksempel et godt afsnit om årsager til kriminalitet (hvor vi dog godt kunne have undværet Lombrosos biologiske og fysiologiske forklaringer på kriminalitet).

Forfatterne ynder at stille modsætninger op i ‘tabeller’. I tabel 4.3. om stedet ‘Byen’ sættes landboere over for byboere. Det bliver lidt for karikeret. I øvrigt mener overtegnede, at de nævnte ‘tabeller’ burde have betegnelsen figurer (eller oversigter), da tabeller i min terminologi er statistiske taloversigter ordnet i kolonner og rubrikker.

Som sagt er det en fin idé at tage udgangspunkt i et sociologisk ‘sted’.

Hvad der dog virker lidt for gumpetungt, er, at der ofte tages udgangspunkt i ‘gymnasieeleven’, der vågner op og kigger på sin smartphone eller cykler rundt i Aarhus, eller sammenligningen af tre gymnasier og så videre.

Når vi ser bort fra disse detaljer, står det dog tilbage, at Sociologiske steder er en velskrevet bog med masser af brugbar viden for læseren. Det kunne meget vel blive en efterspurgt lærebog i de kommende år.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

s

e

En lidt kedelig rød underverden

Fag_ Historie Titel_ Den røde underverden Forfattere_ Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt og Jesper Jørgensen Forlag_ Gyldendal Pris_ 300 kr., 414 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j q q

I kølvandet på den russiske revolution blev organisationen Kommunistisk Internationale (også kaldet Komintern) oprettet med henblik på at udbrede revolutionen til resten af verden. Det lykkedes som bekendt ikke, men som en ny bog om Kominterns tråde til Skandinavien kan dokumentere, så blev der ikke sparet på midlerne. Af den ene og den anden art. Her transporteres penge (mange penge!) og våben gennem et velorganiseret net af kurerer, politiske

A N M E L D E L S E R _

modstandere likvideres, og da kampen mod fascismen tager til i 1930’erne, begynder danske kommunister også at deltage i regulære sabotageaktioner mod tyske og italienske fragtskibe. Vi er vant til skæg og blå briller fra de utallige kold krigs-romaner, men fundamentet lægges i mellemkrigstiden, hvor de skandinaviske hovedstæder spillede en central rolle for Komintern. København var i flere år det helt centrale forbindelsespunkt mellem Moskva og en lang række kommunistpartier, og skulle en instruktør få lyst til at give sit bud på et Babylon København, så kan vedkommende indlede sin research i Den røde underverden.

Trods et arsenal af litterære virkemidler og trods et væld af dobbeltbundede kufferter, falske pas og det verdenshistoriske drama om kampen mellem demokrati og totalitarisme sad jeg alligevel og kedede mig jævnligt undervejs i læsningen. Kortlægningen af de mange kurerveje er yderst omstændelig, og selvom det giver kolorit at høre om diverse kodeord, så går der redundans i udlægningen. Måske har forfatterne forelsket sig så meget i det unikke kildemateriale (især opsnappede radiotelegrammer fra Moskva til de skandinaviske lande i 1930’erne), at de i forsøget på at fremmane denne underverden pinedød skal have alt med. Nå, tilbage bliver billedet af en gruppe vidt forskellige mennesker, som det ene øjeblik er på Leninskolen i Moskva, det næste øjeblik vasker bleer i Stockholm og det tredje øjeblik tjekker ind på et hotel i Rotterdam med et par millioner i kufferten. De er fanatiske idealister, de er voldsparate, og de er parate til at forråde deres fædreland i en fremmed stats tjeneste. Hm, ikke så fjern en fortid alligevel?

s

Vægtig sag til mægtigt fag

Fag_ Bioteknologi Titel_ Grundbog i bioteknologi 2 - stx Forfattere_ Kim Bruun, Pia Birgitte Geertsen og Karen Helmig Forlag_ Gyldendal Pris_ 314 kr., 308 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j q

Så kom 2. udgave af bind to af Gyldendals lærebog for bioteknologi til STX. Ligesom 2. udgave af bind et er der i høj grad foretaget redaktionelle ændringer af førsteudgaven. Da faget blev introduceret i gymnasierne, havde alle forlag travlt med at komme med udgivelser. Nu har der været tid til omtanke og til at få erfaringer med faget, så derfor kommer der hurtigt nye udgaver, som sandsynligvis vil blive varige. De to udgaver er ikke umiddelbart kompatible, da nogle afsnit er identiske, men er bragt andre steder i den nye udgave.

Så vidt jeg kan overskue den tunge sag, er der sket en øgning af den kemiske vinkel i faget, så eleverne ikke længere behøver en særskilt kemibog for at kunne klare kravene til eksamen.

Der er sket opstramning forskellige steder. For eksempel kaldes buffer

nu for puffer. Der er også kommet nyt stof med. For eksempel er fremstilling af TRIS som puffer beskrevet.

Som afslutning på hvert kapitel er bragt afsnit med perspektivering af emnerne i kapitlet. Det drejer sig om emner som osteproduktion, laktoseintolerans, leddegigt og donororganer fra dyr.

Bogen bevæger sig generelt på et højt niveau, og det er godt. Men jeg frygter, at mange af de jævne, men interesserede elever vil have besvær med at kapere stoffet.

Det er meget lidt stof, der er faldet ud. Omtale af EPO er et eksempel, men det kan vi udmærket undvære.

Omtale af bioetik er minimeret. Det kan humanisterne naturligvis tage sig af. Selvom man har skåret, er bogen større end den foregående udgave. Ikke mindre end 308 sider, kun 13 sider mere, men det er en tung sag til tasken.

Illustrationerne er gode. Layout er med bred margen, som giver plads til figurtekster og små billeder. Blandt andre er der billeder af Calvin (ham med cyklen) og Sørensen (ham med pH).

Ligesom førsteudgaven indeholder den nye udgave opgaver og spørgsmål.

Jeg kan være nervøs for, om læringen bliver ‘mekanisk’, men måske kan det være en redningskrans for travle lærere, og dem er der mange af.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_53

MINDEORD Siggi Kaldan

d 1941 2019

s_54

Siggi Kaldan underviste på Ikast Gymnasium og HF-Kursus fra gymnasiets andet år og frem til 2007.

Hans fag var dansk, oldtidskundskab og psykologi. Han var et meget musisk menneske, som fra sin studietid i 1960’erne spillede klarinet i diverse jazzorkestre, skrev digte og revytekster. Det fortsatte han med i sin gymnasielærertid, og det kom i høj grad elever, lærere og skolen til gode. Hans tilgang til gymnasiet bar præg af, at han tidligere havde været højskolelærer på Ry Højskole i nogle år.

Siggi var meget engageret i opbygningen af det nye gymnasium. Han var demokratisk idealist og holdt fast

Flemming Bechgaard Holm

d 1947 2019

Flemming var født i København og tog gammelsproglig studentereksamen fra Rødovre Gymnasium. Resten af livet bevarede han sin store interesse for antikken, der forblev et af pejlemærkerne i hans professionelle gerning.

Som ung cand.mag. blev han først ansat på Varde Handelsgymnasium.

Men længst tid, over 30 år, var han ansat på Esbjerg Handelsgymnasium, der senere gennem forskellige fusioner blev til Rybners Gymnasium.

Han underviste i historie og samfundsfag og tog senere hovedfag i Mellemøst-studier.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

e

i, at eleverne skulle indgå i alle beslutninger i undervisningen såvel som på skolen, for eksempel i form af ugentlige fællesmøder, hvor alle elever formelt var med i beslutningsprocessen.

Han var altid opmærksom og hjælpsom over for elever, lærere og mindretal, som var i klemme.

Som underviser var Siggi ikke, som lærere er flest. Der ventede eleverne en fagligt sikker undervisning, men ofte med utraditionelle virkemidler. Han var meget belæst og i stand til at åbne helt nye horisonter for eleverne.

Han engagerede sig markant i debatten. Et særligt eksempel herpå var projektet Standarder og profiler.

Han initierede et modprojekt: Middelkøbing Gymnasium, som præsenteredes ved GL, Amtsrådsforeningen og Undervisningsministeriets kvalitetskonference i 1998. Han havde dermed sin del af æren for, at Standarder og profiler i 2000 blev endegyldigt arkiveret.

Centrale ledelsesreformer var ikke Siggis kop te. Skolens udvalg skulle i hans optik styres af lærere og elever og ikke af skolens ledelse. Han satte med jævne mellemrum opslag op på skolen fra ‘det uartige udvalg’ med kritik og opfordringer til skolens ledelse og de etablerede udvalg.

Siggi skrev mange kronikker og debatindlæg i blandt andet Politiken og Gymnasieskolen, ligesom han var en flittig anmelder af pædagogisk litteratur i Dansk pædagogisk Tidsskrift.

Vi er mange, som i taknemmelighed mindes en usædvanlig rummelig, modig og varm kollega.

Vores tanker går til Siggis hustru, Josephine, og deres børn og børnebørn.

Lige fra sine unge år i Varde fattede københavnerdrengen Flemming kærlighed til Sydvestjylland. Han bosatte sig i Ribe og havde et sommerhus ved vestkysten. Men han forsøgte ikke at opføre sig som en indfødt vestjyde. For han var omstillingsparat uden at gå på kompromis.

Men frem for alt var han en glad, vittig og hjælpsom kollega, der rundhåndet delte ud af sin store viden og gæstfrit modtog kolleger i sit hjem.

Han var i en menneskealder aktivt medlem af kunstudvalget på sine skoler, hvor han med sin enorme viden og engagement var et levende leksikon i de kunstværker, som hørte skolen til, og havde en god føling med de lokale kunstnere.

Flemming nød lærerjobbet og eleverne, og de nød ham. Han var så glad for jobbet, at han blev ved, til han var 70 år, selvom begejstringen for de senere års reformer kunne ligge på et meget lille sted. En af hans man-

ge bonmoter, han kunne give videre til sine kolleger, var “Nyd det! Der er ingen, der takker os alligevel!” Denne træffende bemærkning afleverede han ved sin afsked i juni 2017 på sin helt særlige venlige facon med et velanrettet, elskværdigt frontalangreb på tidens dårligdomme. Dog følte han stor taknemmelighed over at have kunnet udøve lærergerningen igennem så mange år med mange kolleger, som han var en inspiration for, men som han også lod sig inspirere af.

En overgang var han også lærerrådsformand. Til trods for sygdom de sidste år bevarede han til det sidste sin optimisme og sit lyse sind.

Æret være Siggi Kaldans minde.

Hans Jørgen Calundan, R ­ ichard ­Hegelund, Erik Hansen og Gorm ­L eschly

Ære været hans minde.

På vegne af kolleger på Rybners Gymnasium KC Martinussen og Henrik Gaardboe

Charlotte Christensen

d 1972 2019

En rystelse gik gennem Svendborg Gymnasium den dag i september, da Charlottes alt, alt for tidlige død blev en realitet. Fredagen forinden havde vi fejret skolens fødselsdag med frokost og tur i det grønne, og Charlottes latter klinger endnu for vores indre øre. Om aftenen den sidste fredag i august tog vi afsked med hinanden, blot for at gå på weekend, men da havde vi set hende for sidste gang: En aneurisme ramte og rev hende brutalt bort fra hendes børn, fra den familie, som betød alt for hende, og fra os.

Vi kendte hende for hendes ærlighed og for den store integritet, der gjorde hende så solid, at både kolleger og elever følte, at vi kunne læne os op

ad hende. Charlotte var rodfæstet i livet på en sjælden dyb måde. Også hun havde lidt tab, men hun lod sig aldrig slå ud. Hun var som den solsikke, der drejer sig mod lyset og vil op, op, op.

Opad ville hun. Ikke i spring og sjældent spontant, det lå ikke til hende at lave kovendinger, hverken i arbejdet eller i livet som helhed, hvor hun insisterede på at udvikle sig i sit helt eget tempo.

Alligevel stod Charlotte aldrig stille: Var hun usikker på noget, ville hun vide, og hun blev ved med at øve sig, indtil hun havde fuld kontrol og styr på det. Kun forsigtigt satte hun foden på det ukendte, indtil isen var sikker og kunne bære. Så gik hun, og så skøjtede hun.

Charlotte ville være en eventyrer, men hun hadede at flyve. Alligevel fløj hun – igen og igen. Hun blev aldrig fortrolig med flyveturene, men hun var en selvstændig kvinde, som ville klare sig selv; der skulle ikke være noget i verden, som Charlotte ikke kunne. Hun forfinede og justerede bå-

de undervisning, udvekslings- og studieture, indtil hun selv var tilfreds og kunne stå inde for det.

Charlotte kom til Svendborg Gymnasium i 2009, først som spansk­ lærer og siden også som studievejleder. Forinden havde hun været ansat som efterskolelærer på Hårby Efterskole i ni år.

Vores dybeste tanker går til Charlottes børn, Valdemar og Agnes, til hendes søster, familie og venner. Savnet er uerstatteligt, men vi er evigt taknemmelige for den tid, vi fik lov at have med hende.

Spansklærerne på Svendborg ­Gymnasium

s_55

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

ARBEJD MED H.C. ANDERSENS EVENTYR I SKOLEN OG FORTÆL NATTERGALEN PÅ EN NY MÅDE

DE EVENTYRLIGE LEGE 2020 Hvem kan deltage?

Alle elever i grundskolens ældste klasser (7.-10.) og på ungdomsuddannelserne kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencen på: www.hcafestivals.dk/skoler-institutioner

Kreativ konkurren c for skoler e

Vind præm ier for 44.000 k r.

Tilmeldingsfrist 3. april.

Sidste frist for indsendelse af bidrag er torsdag 7. maj 2020. s_56

CH

IN

GLASSALEN, TIVOLI

L

TEA

O FR 40,.

KR

CRAZY CHRISTMAS

AV E A I LA B L

T EN S UD ST KET M TIC G

M AT E R

IA

12. NOV 2019 - 11. JAN 2020 TICKETS: 3315 1001 OR TEATERBILLETTER.DK OR BILLETLUGEN.DK LONDONTOAST.DK

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

(Gen)oplev sangskatten remixet af Simon Kvamm Dejlig er jorden Se, nu stiger solen Solen er så rød, mor Septembers Himmel er så blå Drømte mig en drøm i nat og mange flere ...

Ungdomsbilletter

65 kr.

Man-tors, B, C og D-pladser

Se undervisningsmateriale og andre tilbud på aarhusteater.dk AARHUS TEATER / STORE SCENE FRA 31. JAN 2020

s_57

Hvor dine ideer tager form Besøg topaper.dk og opdag de mange muligheder for tr yk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

s_58

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Vil du vide mere?

Kontakt Sofia Malta Velling tlf.: 76 10 11 55 eller e-mail: smv@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 01 9

London........

Paris...........

SPECIALIST I STUDIEREJSER Edinburgh....

Krakow........

Manchester..

Budapest.....

Amsterdam..

Dublin.........

Malta..........

Rom............

Istanbul.......

Reykjavik....

Eventyrlige

VENEDIG

fr a

kr. 1695

Levende

fr a

BARCELONA TLF. 7020 9160 |

kr. 2295

Sprudlende

er e kanal - har g i l l a t u d de nedig Byen me vets dronning - Ve rier, hvor e a Adriaterh 50 museer og gall del giver n d a n h mere e itim historie og elser. r v a kunst, m nde mange ople gende e de besøg vre gader og beta og palr Byens snæ r ydes af pladse ennem fb ig a te r kanale rt berøm laskunst jo g r e m g o ende adser s lm. Enestå evalsmasker er fi g o r te rn tea erende ka og fascin tiske for Venedig. r karakteris inkl. fly t/ n øbenhav ad Pris fra K r med morgenm tte og 4 næ

fra fr a

MADRID

fra 1650 fra 1695 fra 1795 fra 1950 fra 2050 fra 2095 fra 2250 fra 2250 fra 2395 fra 2695 fra 2950 fra 3350

kr. 2695

kr. 2495

Historiske

MALAGA

INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DK

Rejs klimavenligt - ring og hør nærmere...

Altid populære Barcelona

Oplev Beijing og Shanghai på en kombirejse

Enestående Reykjavik

Historiske Rom betager

BOOK STUDIETUREN 2020 - JO FØR, JO BEDRE! Jo før I begynder jeres planlægning, jo større er chancen for at vi kan opfylde jeres ønsker mht. blandt andet rejsemål, rejsedatoer, budget og udvalg af indkvartering. Ring på 8020 8870.

4 populære studierejser i 2020 Barcelona | 5 dage 4 nætter | fra kr. 1.998,Reykjavik | 5 dage 4 nætter | fra kr. 2.948,Beijing/Shanghai | 8 dage 6 nætter | fra kr. 5.998,Rom | 5 dage 4 nætter | fra kr. 1.998,Priser inklusiv flyrejse t/r, indkvartering i flersengsværelser & morgenmad (Reykjavik dog ekskl. morgenmad, og højhastighedstog ml. Beijing og Shanghai yderligere inkluderet).

Desuden inkluderet alle skatter og afgifter, udvidet ansvarsforsikring og 24/7 nødtelefon.

100% skræddersyet rejse til hver enkelt gruppe

Masser af faglig inspiration og nye vinkler

Egen kontaktperson gennem hele processen

24/7 vagttelefon og adgang til egen AlfA Gate

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

STUDIETUR MED TOG BERLIN Tog & hostel fra 725,3 nætter

HAMBORG Tog & hostel fra 765,3 nætter MÜNCHEN Tog & hostel fra 1.891,4 nætter

PRAG Tog & hostel fra 1.225,4 nætter

AMSTERDAM Tog & hostel fra 1.675,3 nætter

BRUXELLES Tog & hostel fra 2.350,3 nætter

PARIS Tog & hostel fra 3.329,4 nætter

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35

Alle priser foroven er baseret på frirejse med tog til grænsen. Prisen er per person og er baseret på togrejser t/r inkl. bagage, morgenmad på jeres logi, ISIC kort til alle studerende og alle skatter og afgifter.

STUDIETUR TIL BERLIN 3 dage/2 nætter fra kr. 785,-

Få et gratis tilbud!

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_62

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 1 9

skræddersyede skolerejser tog eller bus Kr.Billige, 500 - 1000 Jeres valg, vi hjælper uanset

MED TOG

NYHED

Berlin | 4 dg/3 nt

725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Thomas Birk og Niels Vinther

NYHED TIL

NF-undervisningens tre fagområder har hver deres faglige synsvinkler, metoder og traditioner, som er vigtige dele af fagenes identitet. NF-grundbogen præsenterer denne forskellighed og viser, hvordan mødet med de andre fagområder beriger og supplerer det enkelte fag.

NATURGEOGRAFI

Bogen indeholder et fyldigt register, så det er let at finde emner og fagudtryk i den tematisk organiserede tekst.

På en tilknyttet hjemmeside er der opgaver og forslag til empiribaseret arbejde samt ideer til fællesfaglige eksperimenter:

www.lru.dk/nfgrundbogen

er ph.d.

003. Har enhavns alskole ogi og ret dybt læreplan.

• Hvor er jeg? Hvad er jeg?

• Hvad sker der i naturen?

GEO detektiven

• Hvor får vi vores drikkevand fra?

• Hvad er det gode liv?

• Hvorfor taler alle om klima?

GEO-DETEKTIVEN

engelsk 2003. siden i begge VUC dgivet elsk.

NF-grundbogen Denne samlede grundbog til NF-undervisningen på hfuddannelserne behandler kernestoffet i geografi, biologi og kemi gennem fællesfaglige problemstillinger.

I hvert kapitel er der en glidende overgang mellem de tre fagområder. Samtidig fremgår det tydeligt, hvilket fag der primært bærer fremstillingen i det enkelte tekstafsnit.

Thomas Birk og Niels Vinther

Aarhus historie. begge fag e på alle urser for elt arbejde atter til drag.

• Hvad styrer livets udvikling?

Casebaserede forløb i naturgeografi

ISBN 978 87 7066 556 8

Lindhardt og Ringhof

Info

Inspirerende forløb i Naturgeografi

GEOdetektiven.

Af Thomas Birk og Niels Vinther

GEOdetektiven er en casebaseret undervisningsbog, som gør det nemt at lave problemorienteret undervisning, der inddrager øvelser, eksperimenter, ekskursioner og feltarbejde.

Udgivelsesdato: 16. juni 2019 Sider: ca. 228 sider.

Trykt bog: 280 kr. e-bog: 59 kr.

Bogens 8 forløb tager udgangspunkt i spørgsmålene: • Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?

• Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje?

• Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

• Hvordan bliver byer bæredygtige?

• Er vulkaner gode naboer?

• Kan man leve af sten på Bornholm?

• Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

• Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Opgaver og ekstramateriale findes på lru.dk/geodetektiven.

GEOdetektiven kan anvendes på både C- og B-niveau

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk