Gymnasieskolen #5 2026

Nr. 05 2026

Oktober

GL - Gymnasielærerne

NY ­K LAGEKULTUR PRESSER LÆRERNE Klasseledelse Han vil have lærerne til at tage styringen tilbage AI-forsøg Skriveprocesser i klassen gav mindre rettearbejde

Få mere ud af din opsparing Det kan betale sig at tilpasse din tryghedspakke hos AkademikerPension. Så du sikrer dig, at den passer til dit liv og dine ønsker for fremtiden. Som gymnasielærer har du adgang til rådgivere, der kender dine vilkår og kan hjælpe dig med at træffe velovervejede valg om din økonomiske tryghed. Vi tager udgangspunkt i din situation og står klar med personlig vejledning. Ring, skriv eller book et møde via vores hjemmeside. Her kan du også få et digitalt overblik over din opsparing, dine sundhedstilbud og dit økonomiske sikkerhedsnet.

akademikerpension.dk

INDHOLD

UDFORDRET

“Det er blevet lettere at genkende elevens autentiske stemme”

26 LÆRERLIV

S. 4 Leder En hilsen fra det skæve tårn

“Jeg udskyder mit rette­arbejde til fremtids-­Kasper”

S. 6 + 33 + 47 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste nyheder og debatog blogindlæg

UD SYN

Han vil have ­lærerne til at tage styringen tilbage

S. 8 Tema Ny klagekultur har ramt gymnasiet

35

S. 25 Nudansk NPC S. 26 Udfordret “Det er blevet lettere at genkende elevens auten­ tiske stemme” S. 35 Lærerliv “Jeg udskyder mit rettearbejde til fremtids-Kasper”

S. 3

38

TEMA

På Ordrup Gymnasium ­begynder klage­processen med et enkelt spørgsmål: Har du talt med din lærer?

S. 38 Udsyn Han vil have lærerne til at tage styringen tilbage S. 48 Anmeldelser S. 52 Kronik S. 60 GL’s sider

8 N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@ gl.org • Serge Savin, ssa@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, fagbladet Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Clara Selina Bach | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 19. november 2026.

S. 4

LEDER

G Y M NA S I E S K O L E N

En hilsen fra det skæve tårn Så fik de danske politikere sig lidt af et chok! Den nyeste PISA-rapport fra OECD landede pludselig som en hidtil uset skandale over danske skoleelevers evner udi discipliner som læsning og matematik. Som et monument, et skævt tårn, fristes man næsten til at kalde det, over to årtiers fejlslagne reformer og eksperimenter, som stort set alle fagfolk advarede imod. Men politikerne – især social­ demokrater, som var hovedarkitekter bag misfostrene, og hvoraf nogle også i dag sidder i regering – vidste bedre. Troede de. Det tror de vist ikke længere. Andre gør i hvert fald ikke. Rapporten har udløst en tilstand af noget nær panik og rådvildhed hos de gode folk på Borgen. Plus en del ramaskrig fra erhvervslivets interessenter, der kræver øjeblikkelig handling for at forhindre landets snarlige undergang. Som om det ikke allerede var nok med AI-truslen, klimaforandringer, krige etc. Nu er det jo grundskolen, der står for skud, vil den snarrådige læser måske indvende. Denne gang er det ikke gymnasiet og dets lærere, der står for skud. Her er ikke noget fagligt sammenbrud eller mangel på kvalificerede undervisere – snarere tværtimod! Alligevel er der en sammenhæng, for hvis problemerne i grundskolen ikke løses, bliver de jo senere gymnasiets og de videregående uddannelsers. Og i et større perspektiv hele samfundets problemer.

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Den gode nyhed er imidlertid, at det wakeupcall, som PISA-rapporten har været, har gjort det legitimt at problematisere læreres arbejdsforhold og arbejdstid i offentligheden for første gang siden OK 13. Altså set fra lærernes, læringens og faglighedens synspunkt. Pludselig er det slut med nedladende kommentarer og dårlige jokes om tre gode grunde til at blive lærer – juni, juli og august! Lad os fastholde diskursen, så underviseres arbejdsforhold får større vægt i den offentlige dagsorden, og deres position i samfundet får den anerkendelse, som den fortjener. Så kan det samtidig være, at antallet af elevklager, som er blevet lettere at producere med AI, falder. Netop klager kan du læse meget mere om i et tema i dette blad. God læsning! Morten Jest Chefredaktør

Gold award | 2026 Category 1

Silver award | 2026 Category 1

Bronze

C

SCENEKUNST – HER OG| 2026NUBronze ENDNU Gold EN BELMA-PRIS award | 2026 Silver award Category 2

Category 2

C

togen specialprisen hjem fra en BELMAScenekunst – her og nu er ny grundbogmed skabt ud fra lyst til at uddelingen i Frankfurt. Grundbogen eraf skabt ud fra en at vække skaberglæde, styrke forståelse scenekunst oglyst givetileleverne vække skaberglæde, styrke forståelse af scenekunst eleverne redskaber til at arbejde kreativt med både tekst, kropog oggive stemme. redskaber til at arbejde kreativt med både tekst, krop og stemme.

Gold award | 2026 Category 3

Gold award | 2026 Category 4

Special Prize | 2026 Category 1

Bogen er forankret i læreplanen for faget Vi er stolte af, at juryen har bemærket det påstore stx og hf på C-, og A-niveau og har arbejde, derB-ligger bag denne udgivelse fokus læreplanens tre dimensioner: til et på af gymnasiets mindste Category 3fag. det teoretiske, det praktiske og det reflekterende. “Det ligger dybt i vores DNA at give plads til nichefag, og denne pris understreger i den Alle bogens kapitler indeholder grad, at selvom et fag er småt, et såteoretisk har det sin overblik og er udstyret med illustrationer, egen stemme – også selvom det ikke er sammodeller, skemaer, fotos og faktabokse. menligneligt med de traditionelle fag.” Hvert kapitel indeholder desuden en række øvelser, der giver eleverneThomas mulighed for at Sådan sagde forlagschef Yung umidafprøve fra en praktisk og kropsligt delbartfaget efterud modtagelsen af specialprisen. orienteret vinkel. Category 4 for faget Bogen er forankret i læreplanen Det undervisningssite SceneKunstNu på digitale stx og hf på C-, B- og A-niveau og har supplerer Sitet indeholder fokus på grundbogen. læreplanens tre dimensioner: eksempler på forløb, der benytter bogens det teoretiske, det praktiske og det teoristof, et væld af øvelser, inspiration til reflekterende. større skriftlige opgaver (SSO, SRO og SRP) og interviews med skuespillere, scenografer og iscenesættere.

Silver award | 2026

Bronze

Silver award | 2026

Bronze

Special Prize | 2026

Specia

Category 2

Special Prize | 2026 Category 4

Fåadgang adgangtil tilbogen bogenher her Få prx.dk/scenekunst-herognu prx.dk/scenekunst-herognu

C

C

C

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste nyheder

NYHED E L E VO RG A N I S AT IO N E R I FÆ L L E S A P P E L :

“Vi svigter en ­masse unge”

NYHED

Hun kæmper for skriftlig­ heden på uddannelse, der har lukket AI ind Lige nu venter både gymnasier og lærere på retningslinjer til at håndtere de massive udfordringer, som kunstig intelligens (AI) har skabt. På Copenhagen Business School (CBS) må de studerende godt bruge AI. Chefkonsulent på CBS Vibeke Ankersborg har et godt indblik i, hvordan man kan eksaminere, når AI har været brugt i processen, samt hvordan man kan træne skriftlighed i en tid, hvor en chatbot kan gøre arbejdet hurtigere. Hun er ansat til at skabe viden om og vejledning til de specialestuderende og afholder blandt andet skriveretreat for specialestuderende og underviser specialevejledere i vejledning. Men udlicitering af skriftligheden til AI advarer hun kraftigt imod. ”Det vil være den største fejl at nedlægge skriftligheden og de skriftlige produkter i skolen, for den læring, som eleverne får ved det skriftlige arbejde, kan man simpelthen ikke erstatte med noget andet,” siger Vibeke Ankersborg. Hun fremhæver værdien af det problemorienterede projektarbejde, hvor elever blandt andet stifter bekendtskab med at lære at lære, kritisk tænkning, dialog, initiativ, lighed, uformel underviser-studerende-relation, uafhængighed, samarbejde og selvstændighed. “Den måde, hvor elever og studerende selv er med til at bestemme, hvad de vil arbejde med i et projekt, er et kernebegreb i den danske uddannelsestradition. Når de selv skal finde materialer, indkredse en problemstilling og så videre, lærer de jo at tænke selv,” siger hun. 1

Tre elevorganisationer kræver egne penge til elevrådene, en fuldtidskoordinator på hver ungdomsuddannelsesinstitution og mulighed for at deltage i elevdemokratisk arbejde uden at få fravær. Kravene står i et fælles åbent brev til undervisningsministeren fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Lands­­­sammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO).

”Elevrådene er ikke lige så stærke, som de har været, derfor ser vi et behov for at styrke dem nu,” siger Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for DGS. Ifølge de tre organisationer er manglen på organisatoriske og økonomiske rammer med til at gøre elevdemokratiet tilfældigt. Det skaber en risiko for, at eleverne mister troen på, at deres stemme kan gøre en forskel, mener de. ”Vi svigter en masse unge, som ellers kunne gå ud og blive aktive deltagere i demokratiet, hvis vi ikke handler nu,” mener Andreas Thorsager, formand i LH. 1

NYHED

Gymnasielærere bruger AI i stor stil – men hvem sætter grænserne? 70 procent af gymnasielærerne bruger kunstig intelligens (AI) i deres arbejde. Men i modsætning til, at der er et stort ønske om retnings­linjer for elevernes brug af AI, er lærerne langt mindre positivt indstillede over for retningslinjer, når det kommer til dem selv. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Gymnasieskolen. ”Det er interessant, at lærerne har så stort fokus på at regulere elevernes brug af AI, men i meget mindre grad deres egen,” siger Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d. i

læring og uddannelse og ekstern S. 6 lektor på Aarhus Universitet. Samtidig bliver hun bekymret, når kun otte procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at deres skole har fælles nedskrevne retningslinjer for lærernes brug af AI-værktøjer. ”Det betyder, at det i høj grad er op til den enkelte lærer at afgøre, hvad AI kan og må bruges til, og det er bekymrende,” konstaterer hun. Hun efterlyser derfor tydelig retning og ramme – nogle over­ ordnede retningslinjer, som skolerne skal forholde sig til. ”Jeg går ikke ind for, at vi får nogle nationale retningslinjer, der underlægger lærerne et effektivitetsparadigme, som tvinger dem til at bruge AI. Men hvis retningslinjerne for eksempel stiller krav om, at alle skoler skal have et organ, der forholder sig til AI, og vi samtidig får tydeliggjort love og regler, vil det være godt,” siger Tine Wirenfeldt Jensen. 1

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Europas bedste Gold award | 2026 Category 4

…it is clear that the textbook is grounded in a clear and well-designed educational philosophy, which is rather exceptional even among high-quality teaching and learning materials. – Juryudtalelse

BANEBRYDENDE GRUNDBOGSSERIE TIL HISTORIE Kildearbejde i historie er første bog i den nye At tænke i tidgrundbogsserie, som sætter elevernes historiefaglige kompetencer i centrum.

TEMA K la ger

NY KLAGE-­ KULTUR HAR RAMT GYMNASIET

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

TEMA KLAGER

S. 9

Kritik og klager er et vilkår for mange gymnasielærere. Men hvordan bliver det håndteret ude på skolerne? TEKST Tina Rasmussen og Serge Savin ILLUSTRATION Clara Selina Bach

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

PÅ ORDRUP GYMNASIUM ­BEGYNDER KLAGEPROCESSEN MED ET ENKELT SPØRGSMÅL: HAR DU TALT MED DIN LÆRER? Utilfredshed og klager fra elever og forældre er blevet et vilkår, man som gymnasielærer må leve med. På Ordrup Gymnasium er presset større end på mange andre skoler. S. 10

TEKST Tina Rasmussen FOTO Jacob Nielsen

E

levsammensætningen på Ordrup Gymnasium er anderledes end på mange andre gymnasier. Her i Gentofte Kommune, hvor huspriserne er blandt landets højeste, er eleverne ofte målrettede og forældrene ambitiøse – og utilfredshed med undervisningen bliver hurtigt luftet. Så da gymnasiet i 2022 tog initiativ til en ny og mere klar procedure for, hvordan utilfredshed og klager skal håndteres, var der fuld opbakning fra lærerne. Tillidsrepræsentant Signe Stenbak Olsen fremhæver særligt én pointe fra proceduren, som hun er særligt glad for blev slået fast: at kritik og klager ikke skal få lærerne til at føle, at de er dårlige undervisere. ”Det viser lærerne, at nogen har deres ryg,” siger hun. For Signe Stenbak Olsen er proceduren helt lavpraktisk blevet et vigtigt redskab i hverdagen.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

”Det er en kæmpe hjælp, at vi har det her dokument. Det giver lærerne ro og sikkerhed at vide, hvordan processen er, hvor de står, og hvad næste step er.” En klar procedure fjerner dog ikke det ubehag, der kan følge med, når elever eller forældre er utilfredse med ens undervisning, understreger hun. ”Kritik og klager kan være ekstremt sårbart. Nogle bliver vrede og oplever det som uretfærdigt, andre bliver kede af det. Og de følelser forsvinder jo ikke, fordi vi har en procedure,” siger Signe Stenbak Olsen. For skolens rektor, Søren Helstrup, er det særligt balancen mellem at tage klager alvorligt og samtidig passe på lærerne, der er centralt i hans arbejde med klager. ”Elever og forældre har ret til at klage, og de har krav på, at jeg undersøger klagen på en ordentlig måde. Og nogle gange er der jo noget om sagen. Samtidig skal jeg sørge for, at lærerne bliver behandlet fair,” siger han.

Kritik kommer hurtigere Skolens procedure omfatter både de uformelle henvendelser med utilfredshed og de formelle klager. Mens der er relativt få formelle klager i forhold til undervisningen, er der sket en stigning i den anden type. Det oplever både Søren Helstrup og Signe Stenbak Olsen. Samtidig går elevernes kritik ofte på nogle andre ting i dag end for 10 år siden, mener de. ”Det handler meget om ’mig’, om deres relation til læreren og lærerens adfærd,” siger Signe Stenbak Olsen.

TEMA KLAGER

Det er ikke kun gymnasiets tillids­repræsentant og rektor, der mærker en klagekultur under forandring. Tobias Bang underviser i samfundsfag og historie og er studievejleder. Han udtrykker det diplomatisk: ”Vi er i et område, hvor elever og måske især deres forældre generelt er meget kvalitetsbevidste – også når det gælder undervisning.” ”På lærerværelset har vi en oplevelse af, at presset er større her end mange andre steder.” Som klasselærer og især som studievejleder sker det forholdsvis tit, at elever kommer til ham og brokker sig over en lærer. Det handler tit om deres relation og lærerens adfærd i klassen. Andre gange synes en elev eller flere, at de har fået en for lav karakter i et fag. ”I stedet for at kigge på deres egen indsats giver de læreren skylden. Så synes de, at læreren ikke forklarer tingene godt nok, eller at undervisningen er for ensformig,” fortæller Tobias Bang. ”Der er ofte en forventning om en høj underholdningsværdi.” f

Det giver lærerne ro og sikkerhed at vide, hvordan processen er. Signe Stenbak Olsen, tillidsrepræsentant, Ordrup Gymnasium

Lærerne Ellen Rønhede Hansen og Tobias Bang er glade for, at skolen har klare retningslinjer i ­forhold til kritik og klager fra elever og forældre.

S. 11

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

Også Ellen Rønhede Hansen kan mærke, at klagekulturen fylder noget. Hun underviser i engelsk, oldtidskundskab og latin og synes, at eleverne er blevet hurtigere til at beklage sig over undervisningen. ”I stedet for at de kommer personligt til en, og man kan få en god snak, så får man beskeder i Lectio, der næsten er anklagende.” Hun oplever jævnligt elever, der kommer til hende og er utilfredse med andre lærere. ”Så siger de for eksempel, at den og den lærer er streng eller underviser på en kedelig måde,” fortæller Ellen Rønhede Hansen, der har indtryk at, at eleverne er blevet hurtigere til at gå til ledelsen i stedet for først at gå til læreren.

Retningslinjer giver tryghed

S. 12

Proceduren på Ordrup Gymnasium er blevet til i samarbejdsudvalget og ligger i dag tilgængelig i skolens ’virtuelle medarbejderbibliotek’. Den fylder tre en halv tætskrevne sider, men udgangspunktet er enkelt: Utilfredshed med undervisningen skal først forsøges løst dér, hvor den er opstået. Elever, der henvender sig til en teamlærer, studievejleder eller rektor, vil derfor blive opfordret til først at tage problemet op med læreren – og eventuelt få hjælp til at forberede samtalen. Hvis dialogen ikke løser problemet, går rektor ind i sagen. Læreren orienteres om kritikken og får mulighed for at forholde sig til den, og ledelsen kan blandt andet iværksætte evaluering, sparring, supervision, efteruddannelse eller observation af undervisningen. Først hvis problemerne fortsætter, eller læreren ikke medvirker til en løsning, kan sagen udvikle sig til en formel personalesag. Ved en formel, skriftlig klage fra en elev eller forælder skal kritikken være konkret begrundet og kan ikke være anonym. Læreren indkaldes til en samtale med rektor, og det videre forløb afhænger af, om der vurderes at være substans i klagen. Tobias Bang og Ellen Rønhede Hansen er glade for, at skolen har klare retningslinjer. Det giver en tryghed,

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Kritik og klager skal ikke få lærerne til at føle, at de er dårlige undervisere. Det er vigtigt for både tillids­repræsentant Signe Stenbak Olsen og rektor Søren Helstrup.

TEMA KLAGER

når man kender processen, synes de. De er især glade for, at eleven altid bliver bedt om at tage en snak med den lærer, det handler om. ”Nogle gange kan det jo løses dér, og man undgår, at en lille ting eller en misforståelse kører op i en spids,” siger Ellen Rønhede Hansen. Kritik og hårde vendinger rammer også ­lærerne i de undervisningsevalueringer, de løbende skal lave. Ellen Rønhede Hansen har ikke selv været ramt, men fra kollegerne ved hun, hvilke formuleringer der ikke er usædvanlige. Hun remser op: “Du stiller alt for store krav”, “din undervisning er megakedelig”, eller “det er den værste undervisning, jeg nogensinde har fået”. I perioder har man på skolen taget evalue­ ringerne op og talt om dem i fællesskab, blandt andet på klassemøder. Det har været en måde at vænne sig til at tale om kritik og klager på, fortæller Ellen Rønhede Hansen. ”Jeg synes, at vi generelt på lærerværelset er blevet gode til at dele den slags,” siger hun.

Kan gøre lærere forsigtige Tobias Bang har endnu ikke selv prøvet at få en formel klage fra en elev. Men fra kolleger, der har prøvet det, ved han, at det kan gøre ondt. ”Nogle er hårdhudede, for andre er det ­voldsomt. Også fordi det kan være svært at ­skelne mellem, hvad der er saglig og faglig kritik, og hvad der mere går på ens person,” siger Tobias Bang. Han tror, at klagekulturen kan ændre lærernes adfærd. At man kan blive mere tilbageholden med lave karakterer, høje krav eller irettesættelser. ”Jeg synes ikke selv, jeg har det sådan, men jeg tror, at nogle kolleger er blevet mere forsig­ tige. Nok især yngre og ikke så erfarne lærere.” Ellen Rønhede Hansen er enig. Selv lader hun sig ikke påvirke til at ændre noget i undervisnin­ gen, men hun erkender, at hun i dag tænker sig om en ekstra gang, når hun giver standpunktsog årskarakterer. To gange har hun fået formelle klager om netop årskarakterer. ”I dag tjekker jeg karaktererne en ekstra gang, så jeg er helt sikker på, at jeg kan forsvare dem,” siger Ellen Rønhede Hansen. Også hun har mærket på kolleger, hvor hårdt en formel klage kan ramme. Og bagefter venter et arbejde med at få genskabt relationen til eleven eller klassen. ”Har der været lødige argumenter fra elevernes side, må man gå tilbage til klassen og sige: Lad os snakke om, hvordan vi sammen kan tilpasse undervisningen. Som lærer skal man jo hele tiden udvikle sig, og det, der fungerer godt i en klasse, gør det ikke nødvendigvis i en anden.”

Presset er større her end mange andre steder. Tobias Bang, lærer, Ordrup Gymnasium

Far og mor ‘curler’ Det er ikke kun eleverne, der i dag er hurtigere ude med kritik. På Ordrup Gymnasium oplever man også, at mor og far blander sig langt mere end tidligere. Forældrenes henvendelser spænder vidt – fra klager over karak­ terer til utilfredshed med den sociale dynamik i en klasse og kritik af noget, en lærer ifølge deres barn har sagt i klasserummet. Tobias Bang husker især et foræl­ dremøde i en 1.g-klasse. Flere i klassen havde overtrådt skolens alkoholpolitik på en netop overstået introtur, hvilket havde udløst sanktioner fra rektor. Men det mente en gruppe forældre var urimeligt. ”På mødet stillede forældrene sig op foran deres børn og kritiserede, at jeg og min kollega var gået til rektor. Bagefter var det svært at indtage ­rollen som autoritet. Forældrene havde klædt os af, og det tog lang tid at få genopbygget relationen til eleverne,” fortæller Tobias Bang. På rektorkontoret mærkes udvik­ lingen allertydeligst. Søren Helstrup tager sig af størstedelen af de mange henvendelser fra forældre. Han oplever en “curlingmentalitet”. ”Det er henvendelser, jeg selv­ følgelig tager seriøst, men jeg må indrømme, at udviklingen ærgrer mig. Det meste er ting, som eleverne jo selv burde tale med deres lærer om.” Klagerne forsvinder ikke. Derfor er pointen for Søren Helstrup heller ikke at undgå dem, men at sikre, at de bliver håndteret ordentligt. ”Klager er blevet et vilkår – så spørgsmålet er, hvordan vi bedst tackler dem,” siger han. 1 N R .

0 5

2 0 2 6

S. 13

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

NÅR ELEVER KLAGER: FAST PROCEDURE SKABER TRYGHED 9 ud af 11 gymnasier har skriftlige retningslinjer for håndtering af klager, viser en stikprøve. Det bør alle skoler have, siger arbejdspsykolog. Men de virker kun, hvis lærerne kender dem. S. 14

TEKST Tina Rasmussen og Serge Savin

E

n indkaldelse til et møde med rektor kan hurtigt sætte tankerne i gang hos en lærer, der ved, at en elev har klaget. Er klagen alvorlig? Har ledelsen allerede taget stilling? Og hvorfor bliver sagen håndteret på netop denne måde? Den usikkerhed kan nedskrevne retningslinjer være med til at dæmpe, mener psykolog og ph.d. Malene Friis Andersen, der gennem 20 år har forsket i arbejdsmiljø og rådgivet blandt andet på gymnasieområdet. ”Den første tanke, en medarbejder kan få, er: Sker det her, fordi den her klage er ekstra alvorlig? Derfor er det vigtigt, at lærerne kender praksis og ved, at når der kommer en klage, så er det altid det her, der sker,” siger hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

En stikprøve foretaget af Gymnasie­skolen viser, at 9 ud af 11 gymnasier, der har besvaret rundspørgen, har lokale, skriftlige retningslinjer for håndtering af elev- og forældre­ klager over lærere. De to sidste har ikke. Det glæder Malene Friis Andersen, at hovedparten har faste procedurer, men hun mener, at alle skoler bør have dem. ”Jeg vil klart anbefale, at man har det. De sidste skal se at komme med ombord,” siger hun.

Lærerne ønskede regler På Ikast-Brande Gymnasium blev der sidste skoleår lavet et internt dokument med retningslinjer for håndtering af elevklager. Initiativet kom fra lærerne, fordi nogle af dem havde en oplevelse af, at klager ikke altid blev behandlet på samme måde. For tillidsrepræsentant Morten Backenhaus er det især gennemsigtigheden, der gør en forskel. ”Det skaber en tryghed for lærerne, at der er faste regler for, hvordan elevklager bliver håndteret. Nu ved lærerne, at alle bliver behandlet på samme måde,” siger han. Der er kun få formelle, skriftlige klager på skolen, men jævnligt mundtlige henvendelser fra elever, som er utilfredse med en lærer eller under­visningen, fortæller han. Men de er også omfattet af proceduren. Første trin er altid, at eleven skal tale med den lærer, klagen handler om. Ifølge Morten Backenhaus kan mange mindre uenigheder og misforståelser løses på den måde, og dermed undgår man, at de bliver til formelle klager. ”Men selvfølgelig kan ikke alt løses med en dialog. Klager har vidt forskellige karakter og skal tages seriøst,” siger Morten Backenhaus.

Kan fylde længe efter På Køge Gymnasium har man haft en fast procedure i forhold til elevklager i mange år. Den blev opdateret for tre år siden, da skolen fik ny rektor, så det blev tydeligere, hvilke trin en klagesag følger, og hvem der har ansvar for hvad undervejs. Justeringerne fandt lærere og ledelse frem til i fællesskab.

Også her er udgangspunktet, at problemer først forsøges løst i en dialog mellem lærer og elev. ”Det betyder meget, at man ved, hvad der kommer til at ske, og at håndteringen er professionel. Det handler om retssikkerhed for lærerne,” siger tillidsrepræsentant Jacob Hinge Carlsson. Han oplever, at en klage kan ramme hårdt og fylde længe hos en lærer – også selv om klagen ikke fører til kritik. Derfor er det blevet en del af proceduren, at læreren uanset udfaldet af klagen skal tale forløbet igennem med sin nærmeste leder senest 10 dage efter. ”Det er for at hjælpe læreren med at komme godt videre,” fortæller Jacob Hinge Carlsson.

Snak om proceduren Skriftlige procedurer er dog ikke i sig selv en garanti for et godt forløb. Det understreger Ditte Rask, der som arbejdsmiljøkonsulent hos Gymnasielærerne rådgiver lærere, som har fået en klage. Hun møder sager, hvor der er afstand mellem skolens nedskrevne aftaler og den måde, klagen bliver håndteret på i praksis. Et problem kan være, at læreren får for lidt information undervejs. ”Der er nogle lærere, der oplever, at der kører et eller andet, som de ikke helt ved, hvad er. Et informationsspor, som de ikke helt er med på. Det er ubehageligt,” siger Ditte Rask. Derfor bør retningslinjerne ikke blot ligge i en skuffe. Ledelse og lærere skal kende dem og helst have diskuteret dem, før en konkret sag opstår, mener hun. Så man ved, at man har en proces, som både tager elevernes mulighed for at klage alvorligt og beskytter den lærer, klagen handler om. Oplevelsen af en fair behandling har betydning for, hvordan læreren kommer tilbage til sit arbejde bagefter, understreger Ditte Rask. ”Uanset om der er bund i klagen eller ej, betyder det ret meget for, hvordan man vender tilbage til sit arbejde.” 1

TEMA KLAGER

Tillidsrepræsentanter om klager

”DET KAN RAMME ENS STOLTHED” Jacob Hinge Carlsson, tillidsrepræsentant Køge Gymnasium

TEKST Tina Rasmussen FOTO Private

Hvad gør det ved en lærer at få en klage? ”Mange synes, det er tungt og fylder meget. Det kan ramme ens stolthed. Nogle synes, at det er skamfuldt. Som lærer har man i høj grad sin ­person med i arbejdet, så det rammer, uanset hvor mange gange jeg eller rektor siger, at det sker for de fleste lærere – også de dygtigste.”

Fylder en klage også, selvom man får ­medhold?

”DE FORVENTER NÆRMEST AT BLIVE U­ NDERHOLDT” Morten Backenhaus, tillidsrepræsentant Ikast-Brande Gymnasium

Hvad gør det ved en lærer at få en klage? ”Det er klart, at det rammer, og efterfølgende er der noget relationsarbejde, der skal gøres. Måden, klagen bliver håndteret på, er vigtig. Får lærer og elev selv løst situationen, bliver det nemmere at fikse relationen, end hvis ledelsen er nødt til at agere mere aktivt i problemløsningen. Derfor er det vigtigt at forsøge at deeskalere situationen og lade de involverede parter selv stå for løsningen så vidt muligt.”

”Ja, en klage sætter sig ofte uanset udfaldet. Man kan blive mere forsigtig i en periode. Der kan være situationer, hvor man tænker sig om en ekstra gang, før man træffer et særligt pædagogisk valg, stiller høje krav eller giver en bestemt karakter.”

S. 15

Hvordan oplever du klagekulturen i ­gymnasiet? ”Der er ingen tvivl om, at de unge har ændret sig. Elever i dag udtrykker flere behov og ønsker og har flere krav til undervisningen end tidligere. Men det er ikke noget, der er sket i de seneste par år, det er noget, vi har talt om i de seneste 10-15 år. Men gymnasierne har jo også ændret sig og er blevet mere opmærksomme på, at eleverne er kunder i butikken – på godt og ondt.” 1

Hvordan oplever du klagekulturen i ­gymnasiet? ”Der er sket en ændring i de krav og forventninger, eleverne har til undervisningen. De stiller flere spørgsmål til indhold og relevans end tidligere. De har flere holdninger til, hvordan undervisningen skal foregå. Og når krav og forventninger ikke altid bliver mødt, er der nok kortere vej til at klage.”

Er eleverne blevet for hurtige til at klage – eller er de bare blevet bedre til at sige fra? ”I de fleste tilfælde mener jeg ikke, at eleverne har nogen som helst grund til at sige fra. Når jeg ser ud over lærerkollegiet, ser jeg lærere, der selvfølgelig har forskellige tilgange til undervisningen, men som alle er professionelle, passionerede og dygtige til deres fag. Men eleverne er blevet dårligere til at koncentrere sig, og de kræver mere variation. De forventer nærmest at blive underholdt. Jeg tror, at vi er nødt til at skrue op for forventningsafstemningen.” N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

Eksperter:

LÆREREN STÅR FOR SKUD I ­KLAGEKULTUR UNDER ­FORANDRING

S. 16

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

TEMA KLAGER

En klage kan ramme hårdt, fordi læreren bruger sig selv i arbejdet. Eksperter oplever, at der er blevet kortere fra utilfredshed til klage. TEKST Serge Savin og Tina Rasmussen ILLUSTRATION Clara Selina Bach

L

æreren er for skrap, kræver for meget eller får ikke skabt ro i klassen. Klager kan komme i mange former. Og når de kommer, rammer de ofte noget sårbart hos læreren, forklarer psykolog og ph.d. Malene Friis Andersen. Hun har i 20 år forsket i arbejdsmiljø og arbejdet med rådgivning, herunder med gymnasier og det offentlige arbejdsmarked. “Fordi læreren tager så meget af sin person med på arbejde, indeholder en klage ikke kun en kritik af lærerens faglighed. Ikke sjældent indeholder den også en kritik af lærerens personlighed og personlige kvaliteter – og det gør ondt,” siger Malene Friis Andersen. Hun fortæller, at det er et vilkår for gymnasielærere, at de også anvender dele af de kvaliteter, vi normalt tilskriver personligheden, i deres opgaveløsning, og man kan derfor tale om en sammenfoldning mellem arbejde og identitet. Læreren bruger sin situationsfornemmelse, sit engagement, sin kommunikationsevne og sin evne til at skabe kontakt for at få undervisningen til at fungere. "Det er ikke et valg for gymnasielærerne, om de vil bruge sig selv i arbejdet. Det er et krav. Det er en forudsætning for, at de overhovedet kan løse deres arbejdsopgaver," siger hun.

Kortere vej til en klage I de offentlige organisationer, som Malene Friis Andersen møder i sit arbejde, fylder klager mere

end tidligere, oplever hun. Hun forbinder det med borgernes ændrede forventninger kombineret med AI’s evne til at producere lange klager på et splitsekund. "Jeg oplever, at klagekulturen har ændret sig. Vi møder i højere grad det offentlige med en ­forventning om, at vi har ret til en bestemt ydelse. Hvis vi ikke får det, vi mener, at vi har ret til, er vi hurtigere til at sende en klage." Den selvsamme udvikling beskriver Hans Mogensen i bogen Markante borgere. Han har arbejdet i det offentlige i over 20 år og er kommunikationschef i Silkeborg Kommune. Bogen er udkommet i tredje oplag, og når han i den forbindelse holder oplæg rundtomkring i den offentlige sektor, genkender tilhørerne mødet med mere markante borgere. Borgerne har ændret syn på velfærdssamfundet og ser sig i højere grad som kunder, der kan stille krav og vælge mellem forskellige offentlige ydelser. "Vi finder os i mindre, og vi reagerer hurtigere, når vi ikke får det, vi føler os berettiget til. Vejen fra misforståelser og små uenigheder til klagen er kort," siger Hans Mogensen. Den faglige autoritet er mindre selvfølgelig, oplever han. På gymnasiet kan det få betydning for, hvornår uenighed med læreren bliver til en klage. "En faglig vurdering eller et krav fra læreren bliver lettere opfattet som noget, vi skal klage over. Læreren skal argumentere meget mere for sine beslutninger, fordi autoriteten ikke bliver accepteret på samme måde som tidligere," mener han.

S. 17

Retten til at stille krav På gymnasierne mærker Birgitte Vedersø forandringen i elevernes forventninger til læreren. Hun har 23 års erfaring som rektor, senest på Gefion Gymnasium frem til 2023, og har været formand for Danske Gymnasier. I dag rådgiver hun gymnasier som selvstændig konsulent. Eleverne forventer i højere grad at blive hørt og mødt individuelt, oplever hun. Utilfredshed bliver hurtigere løftet videre til rektor frem for at blive taget med læreren. "Det, der bekymrer mig mest i dag, er, at nogle elever ikke anerkender lærerens legitimitet i forhold til at stille krav," siger Birgitte Vedersø. Da hun for nylig interviewede en række elever, mødte hun blandt andet en, der mente, at læreren ikke kunne tillade sig at give lektier for. Det tog for meget af elevernes tid. Også selve deltagelsen i timerne kan blive et stridspunkt, fortæller hun. "Nogle elever mener, at læreren kun må spørge dem, når de har hånden oppe. Hvis f N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

den slags holdninger breder sig, tror jeg, det kan føre til flere klager." På Gefion Gymnasium oplevede Birgitte Vedersø et stigende antal henvendelser og ­klager fra utilfredse forældre og et større og større behov for at tydeliggøre, hvad skolen forventer af elever og forældre. "Både elever og forældre er præget af en tidsånd med stort fokus på individets ønsker og behov. Men skolens logik er kollektivets. Det skal vi stå fast på, og det skal vi have elever og forældre til at forstå," siger hun.

Læreren står i første række

S. 18

Spændingen mellem den enkeltes ønsker og de fælles rammer går igen i det offentlige, forklarer Hans Mogensen. Nogle elever har brug for særlige hensyn, understreger han. Men forvent­ ningerne kan også gå ud over fællesskabet og overstige det, skolen har mulighed for at levere. "Det handler om mig, mit barn, mine interes­ ser, min sag og mine rettigheder. Kløften mellem vores ønsker, krav og forventninger til det offent­ lige og det, det offentlige har rammer, ressourcer og mulighed for at levere, vokser," siger han. Frustrationerne kan ende hos den lærer, som eleverne møder i hverdagen, selvom vedkom­ mende ikke bestemmer skolens ressourcer og rammer, påpeger Hans Mogensen.

Malene Friis Andersen, ­Psykolog, ph.d. og selv­stændig arbejdslivsforsker

Hans Mogensen, ­Kommunikationschef og ­forfatter til bogen ­Markante borgere

Birgitte Vedersø, Selvstændig rådgiver og ­tidligere ­gym­nasierektor i 23 år

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Vi møder i højere grad det offentlige med en ­forventning om, at vi har ret til en bestemt ydelse. Malene Friis Andersen, psykolog og ph.d.

"Lærerne står i første række og bliver ansigtet på alle de ulykker, der er i det offentlige. Også dem, som den enkelte lærer ikke har indflydelse på."

En opgave til skolen En klage kan samtidig pege på noget, der faktisk er gået galt i undervisningen. Det skal skolen være nysgerrig på, understreger Malene Friis Andersen. Ledelsen skal tage elevens eller forældrenes oplevelse alvorligt og samtidig have et omsorgsfuldt blik for den lærer, som klagen handler om. "At have lærerens ryg betyder ikke, at man på forhånd har besluttet, at eleven tager fejl. Det betyder, at læreren ikke skal stå alene med bekymringen eller med at få undersøgt, hvad der er sket, og finde ud af, hvad der skal ske herfra." Også en berettiget klage kan give skolen, og ikke bare den pågældende lærer, en opgave, påpeger hun. For har læreren fået den nød­ vendige kompetenceudvikling? Hun nævner som eksempel et kursus i feedback eller tildeling af en erfaren lærer som mentor. "Der kan godt være noget, læreren skal gøre anderledes. Men det fritager ikke skolen for at spørge, hvad den skal gøre anderledes og understøtte af læring, så læreren ikke ender i den samme situation igen." Udviklingen i klager kan også give anledning til at undersøge vilkårene for undervisningen, mener Malene Friis Andersen. "Hvis der reelt kommer væsentligt flere klager, som der faktisk også er medhold i, kunne det også sige noget om de arbejdsbetingelser

TEMA KLAGER

S. 19

og arbejdsforhold, som gymnasielærerne har til at løse deres arbejdsopgaver inden for."

Bekymring flytter med ind i timen Men presset kan opstå, før nogen har klaget. Malene Friis Andersen har i sin forskning blandt sundhedspersonale undersøgt bekymringen for klager. Hun mener, at mekanismen også er relevant for gymnasielærere.

Nogle elever mener, at læreren kun må spørge dem, når de har hånden oppe. Birgitte Vedersø, konsulent og tidligere formand for Danske Gymnasier

"Presset opstår ikke kun den dag, hvor den konkrete klage foreligger. Hele bekymringen om­ kring risikoen for klager fylder også alle de andre dage, hvor der ikke kommer en klage," siger hun. Malene Friis Andersen kalder det, at den øgede risiko for klager installerer en selv­ overvågning hos medarbejderne. Ved siden af

vurderingen af, hvad der er godt for undervis­ ningen, opstår en anden overvejelse: Hvad kan andre finde at kritisere? "Man kan få et dobbeltblik på sig selv: Er det her fagligt korrekt? Er det hensigtsmæssigt i forhold til klasseledelsen og det samlede fælles­ skab? Er den her karakter rimelig? Og samtidig: Kunne det her føre til en klage? Hvem kunne blive sure over dette?" siger hun. Det dobbelte blik kan gøre det sværere at stole på sin egen vurdering, forklarer hun. En ­beslutning kan opleves som risikabel at fast­holde, selvom læreren har gode faglige grunde til den. "Det risikerer at installere den her konstante tvivl på sig selv og usikkerhed på sig selv. Den konstante bekymring kan i sidste ende bidrage til mistrivsel," siger Malene Friis Andersen. For læreren kan det få betydning for de krav, der bliver stillet til eleverne, og de grænser, der bliver fastholdt. Dermed kan bekymringen ændre for eksempel undervisningen eller karaktergiv­ ningen, uden at nogen har sendt en klage. "Man kan komme til at træffe beslutninger efter at nedbringe risikoen for klager frem for at tage afsæt i det, man som fagprofessionel og erfaren gymnasielærer vurderer er det rigtige at gøre." 1 N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

Sådan håndterer du klagen:

7 RÅD TIL LÆREREN Hvad stiller man op med en klage? Hvem kan hjælpe? Og hvordan kommer man videre, når sagen er slut? Som arbejdsmiljøkonsulent i GL er Ditte Rask en af dem, som gymnasielærere ringer til, når en klage rammer. Her giver hun syv råd til at håndtere situationen.

Du kan ikke ­ forebygge alle klager En god dialog med eleverne er vigtig, men den sikrer dig ikke mod at få en klage, understreger Ditte Rask. Lad derfor være med at gøre fraværet af klager til et succeskriterium. Der kan være forventninger hos elever og forældre, som du ikke kan indfri, og en klage er ikke i sig selv et tegn på, at du har forsømt relationen til eleverne. ”Jeg tror ikke, at antallet af klager, man får som lærer, nødvendigvis hænger sammen med, hvor dygtig en lærer man er. Der er så mange andre faktorer på spil,” siger Ditte Rask.

TEKST Serge Savin

S. 20

Få styr på ­processen ­sammen med din TR Undersøg, hvilken klageprocedure skolen har, gerne før du selv får brug for den, lyder det andet råd fra Ditte Rask. Får du en klage, kan din tillids­repræsentant eller arbejds­ miljø­repræsentant hjælpe dig med at få overblik over det videre forløb. Bliver du indkaldt til en samtale, så få afklaret, hvad det er for en samtale, og tal med din tillidsrepræsentant om behovet for en bisidder. ”Det kan være godt at gå til sin TR eller AMR og høre: Har vi en ­procedure for det her? Hvad er processen herfra? Det kan give lidt tryghed,” siger Ditte Rask.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

TEMA KLAGER

Bed om oplysninger, du kan handle på

Hold ikke bekymringen for dig selv En klage kan føles pinlig at tale om, også når du selv synes, at du har gjort dig umage og opført dig korrekt. Vend gerne forløbet med en kollega, som du har tillid til, din TR eller en konsulent i GL. Du behøver ikke at have et konkret spørgsmål om regler eller proces for at søge støtte. ”Når vi lukker os om os selv i de situationer, kan vi alle sammen komme til at tænke: Jeg er åbenbart den eneste her, der har prøvet at få en klage. Når du rækker ud, kan det blive normaliseret for dig, men du er også med til at normalisere det for andre,” siger Ditte Rask.

Bed ledelsen forklare, hvad der konkret bliver klaget over, hvilken klasse det drejer sig om, og hvad der skal ske undervejs, råder Ditte Rask. Løse overskrifter kan efterlade dig med spekulationer og gøre det svært at vurdere din egen undervisning. Jo bedre du forstår klagen, desto bedre kan du også tage stilling til, om noget skal ændres, eller om en samtale kan rette op på en misforståelse. ”Hvis man ikke har tilstrækkelig information og ikke helt ved, hvilken klasse det er, eller hvad det handler om, bliver man frataget muligheden for at rette op eller gøre noget ved det. Så står man tilbage med en ­ubehagelig følelse,” siger Ditte Rask.

Spørg, hvad eleverne har fået at vide Når sagen er afsluttet, så forsøg at få afklaret, hvad ledelsen har meldt til­bage til dem, der klagede. Det kan være svært at vende tilbage til klassen, hvis du ikke ved, hvilken besked eleverne har fået. Opstår der rygter om dig eller din ansættelse, så tag dem op med ledelsen, så de kan blive håndteret. ”Selvom ledelsen har vurderet, at du er fuldt ud i stand til at fortsætte i dit job, kan du møde elever, hvor der går et rygte om, at du bliver fyret. Der har man brug for at vide, hvad der er meldt ud, og at ledelsen også har ens ryg,” siger Ditte Rask.

Se på din praksis uden at dømme dig selv Undersøg, om der er noget i klagen, du kan bruge. Måske er en bemærkning blevet opfattet anderledes, end du mente den. Måske har du gode faglige grunde til at gøre, som du gør. En elevs oplevelse er værd at undersøge, men den behøver ikke at rumme alle perspektiver på det, der foregår i klassen. Du kan godt ændre noget i din undervisning uden at forkaste hele din lærergerning, understreger Ditte Rask. ”Der kan godt være hold i klagen, selvom man som lærer kun har gode intentioner. Det er vigtigt at tænke, at klagen handler om ens praksis og ikke ens person. Men nogle klager får en ret personlig karakter, og så kan det selvfølgelig være vanskeligt at holde dem ud i strakt arm.”

S. 21

Tal forløbet igennem bagefter Blev den aftalte procedure fulgt? Fik du information nok? Og er der noget i samarbejdet med ledelsen, der stadig er svært? Tag erfaringerne op med din leder, eventuelt med hjælp fra TR eller AMR. Hvis noget ikke fungerede, kan det bruges til at forbedre det næste forløb, lyder det fra Ditte Rask. ”Nogle gange sker der en distancering, hvor man pludselig føler, at ledelse og lærer er på forskellige hold. Hvis man ikke har følt sig tilstrækkeligt bakket op, kan der være en tillid, der skal genvindes – og uanset er det en fin måde at lukke forløbet på.”

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA KLAGER

FEM PUNKTER TIL SKOLENS KLAGEPOLITIK FRA GL GL anbefaler, at skolen udarbejder en klagepolitik i samarbejdsudvalget, og at lærerne får mulighed for at bidrage inden behandlingen. Politikken kan blandt andet afklare:

S. 22

VEJEN IND Hvornår forsøges utilfredshed løst gennem en samtale med læreren, og hvornår inddrages ledelsen? Eleverne skal kende ­fremgangsmåden. INFORMATION Hvornår og hvordan bliver ­læreren ­ rienteret om en klage og dens indhold? o

KEND DINE RETTIGHEDER

STØTTE Hvordan bliver læreren gjort opmærksom på muligheden for at inddrage sin tillids­repræsentant som bisidder?

Tjek, om dialog skal komme først Skolens klagepolitik bør beskrive, at eleven som udgangspunkt skal tale med dig, før utilfreds­ heden kommer videre til ledelsen. Undersøg, hvad der ­gælder på din skole.

ANSVARSFORDELING Hvad er henholdsvis lærerens og ledelsens pædagogiske ansvar? Og hvordan skal kolleger og studievejledere reagere, hvis de modtager en klage over en lærer?

Du skal kende klagerens navn Hvis ledelsen går videre med en klage over dig, skal du som udgangspunkt have oplyst, hvad klagen handler om, og hvem der klager. Vend det med din TR, hvis ledelsen vil holde navnet ­tilbage.

FAGLIG UDVIKLING Hvordan hjælper ledelsen læreren, hvis klagen viser behov for ændringer i undervisningen – eksempelvis gennem vejledning, kollegial inspiration eller supervision?

Du kan tage en bisidder med Bliver du indkaldt til en tjenstlig s­ amtale, har du ret til at tage en b ­ i­sidder med. Det kan eksempelvis være din tillidsrepræsentant, som kan støtte dig under samtalen. Kilde: Thomas Christensen, chefkonsulent i GL.

Kilde: GL’s vejledning Klagepolitik på den enkelte skole.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2026.09 · 1572-1

Mindre støj. Mere overskud. Som gymnasielærer ved du, at tingene skal hænge sammen. I undervisningen. I økonomien. Og i det fællesskab, vi alle er en del af. Det kræver en bank, der forstår dig, din hverdag og din virkelighed. I Lån & Spar får du: • 5 %* i rente på din lønkonto • Gratis kort og konti • En personlig rådgiver, der kender dit fag og dine vilkår • En bank ejet af GL, der arbejder for dig og for fællesskabet Udnyt dine medlemsfordele i banken – Ring 3378 1979 eller læs mere på lsb.dk/gl

*Vilkår Du skal være medlem af GL og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

MERE END KOSHER OG KALOT Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet

Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv. Vi tilbyder: • Undervisning til folkeskoler i hele landet • Undervisning i synagogen i Krystalgade • Online undervisningsmateriale Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Skriv til os for at lave en aftale.

joediskinfo.dk

København jic@djs.dk Tel: 53 77 00 52

Kontakt og book

Aarhus jic-aarhus@djs.dk Tel: 31 16 68 40

NUDANSK

Sproget er i konst ant forandr ing. Nye ord duk ker op, g amle ­f orsvinder og generat ioner ta ler mere og mere forbi hinanden.

Hvad er det, eleverne siger? Er der et ord, du vil have hjælp til at forstå, så skriv til gymnasieskolen@gl.org

Følg med, når senior forsker ved Dansk Sprog nævn Mar ianne Rat hje zoomer ind på et ny t ord eller en ny vending – og f­ orstå, hvad det er, dine elever siger.

NPC

I computerspil er en NPC en karakter, som spillet selv styrer. I virkelighedens verden er det blevet en betegnelse for et menneske, der nærmest ikke er en karakter og ikke har egne meninger eller holdninger. TEKST Martin Rask Pedersen

Det er bestemt ikke noget, du har lyst til at være.

96 procent af drenge og 70 procent af piger mellem 13 og 19 år spiller computer. Og 12 procent af de 15-19-årige spiller mere end 40 timer om ugen, viser en undersøgelse. Spil og gaming har overtaget ­værelserne, headsettene og både små og store skærme. Derfor er det måske ikke en stor overraskelse, at det også er ved at – om ikke overtage sproget – så påvirke det. Som når du for eksempel møder en NPC IRL. Altså når du i verden uden for spillene møder en Non-Player Character. ”I spillet er en NPC en karakter, der ikke er styret af en anden spiller. I engelsk slang er det blevet til et udtryk for folk, der ikke bestemmer selv og ikke har deres egen vilje, og det har så udviklet sig til at betegne intetsigende mennesker, man ikke gider være sammen med,” forklarer Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Mens en NPC i computerspil er kendetegnet ved ofte at følge de samme gentagne mønstre og have et begrænset antal handlinger og replikker, er den menneskelige NPC altså en passiv person uden egne meninger eller holdninger.

”Det er bestemt ikke noget, du har lyst til at være. Der er et eksempel fra en 14-årig pige, der siger til Børne­ telefonen: ‘Mit problem er, at jeg altid skal samarbejde med en NPC’,” siger Marianne Rathje.

S. 25

Hellere være ‘main character’? Som modsætning til NPC finder du en ‘main character’. Det har dog ikke rødder i gamingverdenen, men snarere TikTok. ”Der var en trend på TikTok i 2020, hvor man skulle forestille sig, at man var hovedpersonen i sit eget liv, og det har givet nyt liv til udtrykket ’main character’, der egentlig bare betyder ’hovedperson’ og jo nærmest er det modsatte af NPC. Den nye ­forståelse af ’main character’ er personen, der har selvtillid, egne holdninger og ­fylder,” fortæller Marianne Rathje og bemærker, at det ikke nødvendigvis er en ­positiv betegnelse. ”Det kan også være en person, man synes fylder for meget i rummet.” 1

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET

Kom t æt på nog le a f de problem st i l l i n ger, skoler ne a r bejder med .

2 0 2 6

0 5

N R .

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET

”Det er blevet l­ ettere at genkende elevens ­autentiske stemme” Mere skriftlighed i timerne og en større inddragelse i skriveprocessen skal gøre eleverne mindre tilbøjelige til at bruge AI som en nem løsning. Det fortæller to lærere, der deltager i et forsøg med AI.

S. 27

TEKST Laura Weber FOTO Tor Birk Trads

E

n fejlfri danskaflevering kan i dag få læreren til at stoppe op. Er teksten udtryk for elevens kunnen, eller har kunstig intelligens (AI) skrevet med? På Tørring Gymnasium forsøger dansklærerne Lisbeth Brænder og Katrine Bastholm at komme tættere på svaret ved at følge elevernes skriveproces. ”Der er helt klart noget, der har forskudt sig, i forhold til hvad der er relevant at være opmærksom på i vurderingen af elevens arbejde. Det er gået lynhurtigt i takt med udviklingen af AI, og det er vi nødt til at prøve at få styr på, så vi kan hjælpe eleverne bedst muligt i skriftlig dansk,” siger Lisbeth Brænder. Det er ikke noget nyt, at faget kan være en udfordring, og med AI kan det

være svært at modstå fristelsen for en nem løsning. ”Jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt for de unge i dag. De skal hele tiden navigere i og er i tvivl om, hvad de må og ikke må, fordi det er svært at afkode, hvordan man bruger AI. Min holdning er, at man aldrig skal udlicitere sin tænkning,” siger Lisbeth Brænder.

Udfordring er forstærket af AI Tørring Gymnasium deltager i forsøget Portfolio med og uden generativ kunstig intelligens i danskundervisningen på stx og hhx, som Under­visningsministeriet søsatte sidste skoleår. Det er et af i alt fire forsøgs- og udviklingsprogrammer om kunstig intelligens. ”Skriftlig dansk har altid været svært at didaktisere, fordi det er så bredt, og N R .

0 5

2 0 2 6

.

f

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET

Næste udfordring for Katrine Bastholm er at få AI mere ind i undervisningen.

S. 28

Jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt for de unge i dag. Lisbeth Brænder, lærer, Tørring Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

vi skal nå så meget. Projektet har tvunget mig til at tænke over, hvordan jeg kan knække de store, brede genrer over i flere bidder, hvordan jeg kan konkretisere faget og gøre det mere spiseligt. Det tvinger mig som lærer til at komme i gang med at træffe nogle valg i forhold til skriftlighed og blive klogere på det,” siger Katrine Bastholm. Et af Katrine Bastholm og Lisbeth Brænders første fokusområder med projektet har været at få mere skriftlighed ind i timerne. Tidligere har den traditionelle arbejdsgang ellers været mundtlighed i undervisningen og skriftlige opgaver hjemme, men nu er reglen, at eleverne skal skrive i alle timer. ”Som dansklærere er vi udfordrede af skriftlighed, og det har vi været i mange år. Vi skal nå så mange ting i skriftlig dansk, og eleverne synes, det er virkelig svært. Det var en udfordring før AI, og udfordringen er kun blevet forstærket af AI, fordi det i høj grad lokker eleverne som en nem løsning,” siger Lisbeth Brænder.

UDFORDRET Det kan være svært for de unge at ­navigere i en tid med AI, mener ­Lisbeth Brænder.

Hurtigere at rette opgaver De to dansklærere er blevet glade for at bruge det digitale arbejdsredskab OneNote i undervisningen. Det fungerer som et lukket forum mellem lærer og elev og giver læreren mulighed for at læse med og kommentere undervejs i skriveprocessen. ”Jeg er i højere grad blevet en del af skriveprocessen, og det giver mig bedre mulighed for at genkende elevens autentiske stemme i de afleverede opgaver. Også på grund af en øget skriftlighed i klassen, hvor jeg kan tale med eleverne om opgaven. Arbejdsprocessen er blevet mere stilladseret, og det gør faktisk, at jeg bruger mindre tid på at rette opgaverne nu,” siger Katrine Bastholm. Hun underviser også i dansk i en 1.g- og en 3.g-klasse og bruger

aktivt flere af arbejdsgangene fra undervisningen i projektklassen, selvom de øvrige elever ikke er en del af initiativet. Det betyder blandt andet, at 3.g-eleverne i perioder også arbejder med Portfolio-systemet i OneNote, hvilket giver gode resultater. ”Vi kender jo alle sammen det her famøse delte Google Docs-dokument, som alle elever skriver i, men som ikke giver overblik over den enkeltes indsats. I OneNote skal alle skrive, og jeg kan mærke, at eleverne i højere grad lige ranker ryggen i gruppearbejdet og er lidt mere forpligtede, de gange jeg vælger at bruge det,” fortæller Katrine Bastholm.

Opgaven ødelagt af AI Projektet har givet anledning til mange kreative tiltag i forhold til skriftlighed.

Lisbeth Brænder har kørt et forløb, hvor eleverne skulle helt væk fra computerne og skrive digte. Men de fik også en øjenåbner, da de skulle bruge AI til at producere artikler baseret på citater, de selv havde indsamlet, fra interview med en venskabsklasse i Zambia. ”Alle artiklerne startede på samme måde med rød jord, bliktage og bagende sol. Det var virkelig kliche, og det overraskede eleverne, hvordan de samme ord og sætningskonstruktioner gik igen. Det var ikke deres artikel længere, og jeg tror, det gav stof til eftertanke, at de prøvede det selv,” forklarer hun. Katrine Bastholm og Lisbeth Brænder er begge glade for, at projektet har forholdsvis åbne rammer. De ved, hvad de skal, men der er ingen krav til, hvordan de kommer derhen. To gange om året skal de sende logbøger ind til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor de beskriver processen indtil videre. Selvom projektet kun har været i gang i et år, og det er tidligt at komme med konklusioner, kan Katrine Bastholm mærke en forskel i elevernes skriftlige arbejde, når hun sammenligner projektklassen med tidligere årgange. ”Jeg bilder mig ind, at jeg døjer mindre med, at de ikke afleverer. Jeg ved ikke, om det er en tendens, det er for tidligt at kunne sige endnu. Men eleverne byder i højere grad ind og har noget, de kan aflevere, også selvom det måske ikke er helt færdigt. Jeg tror, at manglende afleveringer kan være et resultat af uoverstigelige krav i skriftlighed, og det imødekommer vi med et stigende fokus på skriftlighed,” siger hun. f N R .

0 5

2 0 2 6

.

S. 29

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET

Åbner døren lidt ad gangen

S. 30

Katrine Bastholm og Lisbeth Brænder er enige om, at der er mange positive tiltag i projektet. Men de kreative øvelser og den øgede skriftlighed tager også tid fra andre områder, hvilket kan gøre det svært at nå det hele. ”Uanset hvad vi gør, er eksamenskravene stadig de samme, når eleverne er færdige i 3.g, og de spørger nogle gange: ’Skal vi bruge det her til eksamen?’. Faktum er, at vi forlanger et format af dem til eksamen i skriftlig dansk, som de fleste synes er virkelig svært, og hvor de gerne vil bede AI om hjælp, mens vi rigtig gerne vil have, at de tænker sig om, og det tror jeg, at projektet hjælper med,” siger Lisbeth Brænder. De har begge et ønske om flere øvelser med AI i undervisningen for at give eleverne redskaber til at bruge AI mere hensigtsmæssigt. ”Men det er lidt som at spise en elefant. Man bliver nødt til at starte et sted, og så kommer strukturen og de konkrete erfaringer hen ad vejen,” siger Katrine Bastholm. ”Vi vil gerne vide på forhånd, hvilke resultater vi står med efter tre år, men det kan vi jo ikke. Så jeg går pragmatisk til det: Skriftlighed i OneNote i hver time, og så er det i gang. Næste trin er at ­invitere den der AI ind, der står uden for døren. Det er bare så abstrakt et væsen for mig som person, så jeg åbner døren lidt ad gangen,” siger Katrine Bastholm. 1

Katrine Bastholm og Lisbeth Brænder har i første omgang især haft fokus på at få mere skriftlighed ind i timerne. G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Jeg kan mærke, at eleverne i højere grad lige ranker ryggen i gruppearbejdet. Katrine Bastholm, lærer, Tørring Gymnasium

Nye spørgsmål til gamle dage Hvorfor var mennesker fattigere i gamle dage? Hvordan opstod samfund med hierarki? Hvor kommer kønsulighed fra? Anno - grundbog til historie 1 tager afsæt i de spørgsmål, der optager eleverne, og giver dem et stærkt og nuanceret overblik over Danmarks, Europas og verdens historie gennem syv centrale temaer. Værket består af to bind og en tilhørende hjemmeside. Læs mere på forlagetplenum.dk

“

Ja, historiebøgerne skal skrives om. Fordi både verden og eleverne forandrer sig. Anders Troelsen, forfatter til Anno – grundbog til historie 1 og 2

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk? I fornuftigt selskab

GA262_01_2603

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste nyheder

NYHED

Sådan ­håndterer l­ ærere det f­ aglige fald PISA 2025 viste historisk lave resultater i både læsning, mate­matik og naturfag. Det gav overskrifter som ”Katastrofe”, ”Faglighedskrise” og ”PISA-chok”. Men hos Fysiklærer­foreningen, Kemilærerforeningen og Handels­­gymnasiernes Matematik­lærer­ forening er de ikke i chok. For de har i årevis kunnet se et dalende fagligt niveau og stadigt flere elever, der mangler evnen til at koncentrere sig, fordybe sig og i det hele taget har lysten til at lære. ”Det er en tendens, vi har set i mange år, så vi er ikke over­ raskede. Vi har set et faldende

niveau i rigtig mange år, og det har vi også råbt højt om,” siger Jeppe Willads Petersen, næstformand i Fysiklærerforeningen. ”Jeg var nok lidt overrasket over, at faldet var så markant, for vi har talt om faldende niveau i mange år, og der er sat alle mulige tiltag i værk i folkeskolen med regnestrategier og alt muligt andet. Jeg havde regnet med, at det snart ville bære frugt, så det er ret nedslående og skræmmende, at niveauet fortsætter med at falde,” siger Anne Øhrstrøm, for­ person for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening. 1

NYHED

HUN STOD I SPIDSEN FOR A I-EK SPERTGRUPPE:

Lærerne skal ændre ­undervisningen nu Regeringen vil lave en national strategi for brugen af kunstig intelligens (AI) i uddannelses­ sektoren. Men det har gymnasi­ erne ikke tid til at vente på, mener Birgitte Vedersø. Hun har været rektor i 23 år, er tidligere formand for Danske Gymnasier og stod i spidsen for den ekspertgruppe, der i 2024

kom med anbefalinger til under­ visning og prøver i en virkelighed med AI. Var hun stadig rektor, ville hun sætte lokale forsøg i gang med det samme. For når eleverne på få sekunder kan få en chatbot til at levere svar, analyser og opgaver, skal undervisningen gentænkes. ”Ude på skolerne er man nødt til at begynde på arbejdet med at udvikle nye undervisningsforløb, nye opgavetyper og nye måder at bedømme eleverne på,” siger Birgitte Vedersø. Debatten om AI har i høj grad handlet om snyd, overvågning og forbud. Det er nødvendige diskus­ sioner, mener hun. Men det løser ikke det grundlæggende problem. ”Teknologien forsvinder ikke, og jeg tror ikke et sekund på, at forbud alene er vejen ud af det. Vi får ikke løst udfordringen med AI, hvis vi ikke lærer at undervise på en anden måde.” 1

NYHED

Tårnby Gymnasium holder ChatGPT ude med en vogn gamle ­computere På Tårnby Gymnasium har de fået udviklet computere, der har en browser, men hvor eleverne kun kan åbne de hjemmesider, ­læreren har givet adgang til. Til gengæld har de et skriveprogram, en pdf-læser og adgang til dagens materialer. Systemet hedder ExamPilot og er tænkt som en mellemvej mellem elevernes fuldt opkoblede computere og papir og blyant, forklarer lærer Carsten Storm, der står bag ideen. ”På en måde har jeg genopfundet skrive­maskinen – bare med stavekontrol, pdf og adgang til det materiale, de skal bruge.” Og det synes at være blevet en succes. Skolen begyndte med 15 computere, men har nu 30, så der er nok til en hel klasse. Sidste skoleår brugte seks lærere systemet. I de første par uger af dette skole­år havde 13 allerede booket det, fortæller Carsten Storm. ”Computerne bliver taget frem efter behov, blandt andet til test og skriftlige opgaver,” fortæller Carsten Storm, der selv planlægger at bruge dem otte-ti gange med 3.e i år. Systemet kører på skolens udtjente og kasserede bærbare computere. 1

N R .

0 5

2 0 2 6

.

S. 33

G Y M NA S I E S K O L E N

ærker Alle v rne e i mod ing ivn retskr

STYRK LÆSELYSTEN MED KANONLITTERATUR OG NY DANSK LITTERATUR Find en oversigt over undervisningsmateriale til kanonforfatterne og den nye skønlitteratur her Filml aktue

HOMERS ODYSSÉ / HOMER / TEMA: EVENTYR / HJEMKOMST / HELTEMOD

FORFØRERENS DAGBOG / SØREN KIERKEGAARD / TEMA: FORFØRELSE / DÆMONI / DAGBOGSROMAN /

NØJSOMHEDEN / STINE ASKOV TEMA: KÆRLIGHED / OPHAV / KULTURSAMMENSTØD

KANON PÅ NUDANSK EN DEL AF SERIEN GYLDENDAL KANON

Find e Systim tse t li aktua b forlø

CRIP / CASPAR ERIC / TEMA: HANDICAP / AFMAGT / FÆLLESSKAB

Filml aktue

CHARLOTTA DOROTHEA BIEHL

ROMAN

GY L D E N D A L

MIT UBETYDELIGE LEVNEDSLOB

HAMLØBER Mikkel Rosengaard ROMAN

GYLDENDAL

HAMLØBER / MIKKEL ROSENGAARD / TEMA: INTERNET / KÆRLIGHED / MODERNITET

MIT UBETYDELIGE LEVNEDSLØB / CHARLOTTA DOROTHEA BIEHL / TEMA: ULIGHED / ERFARING / DRØMME /

TÆNK PÅ ET TAL / ANDERS BODELSEN / TEMA: 60’ERNE / SPÆNDING / FILMISK

KLARA OG SOLEN / KAZUO ISHIGURO / TEMA: KUNSTIG INTELLIGENS / KÆRLIGHED / MENNESKELIGHED

SPROGLIGT MODERNISERET KANON EN DEL AF SERIEN GYLDENDAL KANON

Alle bøger kan købes med 25% rabat via

LÆRERLIV Vi st i l ler fem spørg små l t i l en lærer om jobbet som u nder v i ser.

Jeg udskyder mit rettearbejde til fremtids-Kasper TEKST Emma Halgaard Healey

OM KASPER SEVERINSEN

FOTO Privat

ALDER 48 år SKOLE Grenaa Gymnasium FAG Biologi, Bioteknologi og ESS (Environmental Systems and Societies)

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på?

”

Det har min biologilærer fra min egen gymnasietid. Hans undervisning overbeviste mig om, at jeg selv skulle være lærer. Han var enormt inspirerende og levende i den måde, han kunne forklare ting på. Han var virkelig god til at trække referencer ind fra hverdagen, man som elev kunne genkende, og til at bruge ting i lokalet til at illustrere det, han talte om. Det gjorde biologien konkret og nærværende. Selvom det er mange år siden, så tænker jeg stadig tilbage på undervisningen som en kæmpe inspiration. Det er en måde at undervise på, som jeg selv prøver at føre videre.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit arbejdsliv de seneste år?

”

Det må være AI. Det er noget, vi skal forholde os til hele tiden, samtidig med at det er i konstant udvikling. Det giver os nogle nye værktøjer, vi kan bruge til at forbedre undervisningen, men det skaber også et krydspres. Vi skal både finde ud af, hvordan vi selv

bruger værktøjerne, og lære eleverne at bruge dem på en måde, der giver mening. Det, der fungerer i forhold til AI i denne måned, kan være noget helt andet i næste måned. Samtidig bliver det sværere at se, hvad eleverne faktisk kan. Det handler ikke nødvendigvis om, at eleverne snyder. Det handler også om, at vi som lærere mister noget af det indblik, vi normalt får gennem deres arbejde. Så AI er spændende, fordi det giver os nogle helt nye muligheder i undervisningen. Udfordringen er at finde ud af, hvordan vi bruger de muligheder.

Hvad har du senest sparret med en kollega om?

”

Vi sparrer hele tiden med hinanden – både i faggrupperne og på tværs af fag. Det seneste, jeg sparrede med en kollega om, var, hvordan vi bedst guider vores 1.g-hold i NV-eksamen. De skal træffe nogle valg i forbindelse med deres præsentation, og vi talte om, hvordan vi kan hjælpe dem med at træffe de valg. Sparring fylder generelt meget på gymnasiet. Det kan være helt konkret fagligt, hvis man har fundet et nyt eksperiment eller en undervisningsmetode, som man gerne vil prøve af. Men det kan også handle om eleverne og deres

trivsel. Det er en stor hjælp at kunne vende den slags med en kollega – og det bruger vi meget.

”

Hvad er din dårligste vane?

S. 35

Det er helt sikkert, at jeg ud­skyder mit rettearbejde til fremtids-Kasper. Den daglige forberedelse har altid førsteprioritet, og det betyder, at det at rette elevernes opgaver godt kan blive skubbet lidt. Jeg bilder mig selv ind, at der kommer en utopisk dag, hvor jeg lige får tid til at nå det hele. Forberedelsen af undervisningen vinder altid over rettearbejdet.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

”

Jeg går faktisk stolt hjem fra arbejde de fleste dage. Jeg synes, det er fedt at være en del af en arbejdsplads, hvor man hver dag gør sig umage og prøver at give eleverne noget med. Men jeg bliver ekstra glad, når jeg kan mærke, at jeg virkelig har rykket noget hos en elev. Når jeg har lært dem noget, som de måske ikke troede, at de kunne forstå eller tilegne sig. Det er en ret fed fornemmelse, når elever pludselig opdager, at de faktisk kan mere, end de selv troede. 1

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Tag på mission på tværs af historien

Send dine elever på missioner, der åbner for nye perspektiver – på fortiden, nutiden og os selv. Deres nysgerrighed bliver vejen til historisk indsigt og nye perspektiver på livets store spørgsmål.

Se nye forløb

Foto: Small Things Like These. Tim Mielants, 2024.

Store filmoplevelser på det brede lærred Ny sæson af biografordningen Filmmodulet ― særligt målrettet dansk, mediefag, religion, musik, samfundsfag og sprogfagene på ungdomsuddannelserne. Billetpris 20 kr. mitcfu.dk/filmmodulet Program og gratis undervisningsmaterialer filmcentralen.dk/filmmodulet

filmcentralen.dk /filmmodulet

UDSYN

TEKST Malene Romme-Mølby FOTO Christian B

For skere, debat tører, k u n st nere og a nd re g iver nye per spek t iver på u nder v i sn i n g, udd a n nelse og sa m f u nd .

Han vil have lærerne til at tage styringen tilbage Mindre gruppearbejde, tydeligere rammer og hurtige skift i undervisningen. Mathias Granum efterlyser mere lærerstyret undervisning i gymnasiet.

D

er er noget helt galt med den måde, undervisningen er bygget op på i folkeskolen og gymnasiet. Reformpædagogikken er gået for vidt. Det mener Mathias Granum, der har skrevet bogen fra Monsterelever til Mønsterelever – En hippielærers guide til, hvordan vi redder skolen. Guiden var egentlig tiltænkt lærere i grundskolen, men i den seneste tid har han besøgt en del gymnasier, som også genkender problemstillingen. ”Der er sket et skred i forhold til unges evne til at koncentrere sig, til klassekulturen og respekten for læreren som autoritet. Og konsekvenserne står desværre i kø: dårlige PISA-resultater, mistrivsel, støj, lavere faglighed og lærere, der går ned med stress,” siger Mathias Granum, der er cand.mag. i musikterapi. Han har undervist i mange år og kalder sig selv og andre lærere for hippielærere. Fordi det var den pædagogiske venstrefløj, der “vandt ­kampen om pædagogikken i 1970’erne. Og siden da har vores idealer domineret skolen,” mener han. f

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

UD SYN

S. 39

f N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UD SYN

Vi har brugt de forkerte værktøjer til at prøve at løse skolens problemer. Mathias Granum, cand.mag. og forfatter

S. 40

”Det er en god ting, for der var nogle vigtige kampe med den sorte skole, der skulle tages. Men når vi ser på skolens problemer i dag, så mener jeg, at vi er gået for langt ud ad frihedstangenten. Vi har brugt de forkerte værktøjer til at prøve at løse skolens problemer. Det har jeg også selv prøvet,” fortæller Mathias Granum. I mange år har han haft en stor interesse for konfliktløsning og progressiv pædagogik, men har erfaret, at det ikke kan stå alene. Han understreger, at han ikke vil genoplive lektor Blomme, men efterlyser “et gran jægersoldat-attitude, spejderkorpsånd eller karateklubdisciplin.” “Kan vi genetablere en kultur, hvor det er den voksne, der ‘kører bussen?' Kan vi lære elever, hvordan man er en superelev? Kan vi aktivt lære børn normer for respektfuld og venlig opførsel, selv hvis det i starten klinger lidt gammeldags og søndagsskoleagtigt?”

Rugbrødstilgang til læring Mathias Granum var i 2015 med til at etablere Efterskolen Epos, hvor rollespil og legende læring udgør centrale elementer i pædagogikken. Grundlæggerne var drevet af progressive pædagogiske tanker om, at deres fornemste opgave var at sætte eleven i centrum og undervisningen fri. De frie rammer og elevernes naturlige nysgerrighed ville så motivere eleverne til at lære, mente de. “En del af det, vi gjorde, virkede godt. Men vi overså den ubekvemme sandhed, at for de fleste mennesker kan skriftlighed, matematik og metallers kemiske egenskaber ikke læres udelukkende gennem medfødt nysgerrighed. Vanskelige, abstrakte færdigheder læres gennem øvelse og repetition, og det kræver, at man også G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

har en rugbrødstilgang til læring,” pointerer Mathias Granum. Men meget af det, der foregår i skolen, er langt fra rugbrødstilgang. I stedet forlader lærere læreruddannelsen og pædagogikum ifølge ham med et råd om at lave meget gruppearbejde og i høj grad at inddrage eleverne i valg af pensum, arbejdsform og emner. “I praksis sker der ofte det, at man overlader det til eleverne at aktivere sig selv. Men for mig at se strider det imod, hvad forskningen siger,” påpeger Mathias Granum. Han henviser blandt andet til Project Follow Through – som nok er verdens største forskningsprojekt inden for didaktik. Men når han holder foredrag for lærere, oplever han, at ingen har hørt om det. ”Det er i sig selv tankevækkende: Alle biologer kender Darwin; alle fysikere kender Newton. Men ingen lærere har hørt om verdens største studie i undervisningsmetoder. Det burde være det første, man lærte om klasseledelse på læreruddannelsen og pædagogikum,” pointerer han. Mathias Granum opsummerer projektet som studiet, der har vist, at jo mere læreren er aktivator, jo mere lærer eleverne. De undervisningsformer i projektet, der gav eleverne mest frihed - og derved i højere grad overlod eleverne til at ­aktivere sig selv – havde flest negative effekter både i forhold til basale akademiske færdigheder og problemløsning, men også i forhold til selvværd og trivsel. “Det giver fin mening, for man kan ikke skille det ad. Trivsel og selvværd kommer af, at der er faglig fremdrift, og af at man får mange små succeser i hver lektion. Fjerner man fremdriften

UD SYN

S. 41

“På Michaela Community School så jeg gang på gang, hvordan læreren stillede spørgsmål til dagens tekst, og alle elever rakte hånden i vejret,” fortæller Mathias Granum.

og fokuserer for snævert på trivslen, er det ligesom at sige til en cyklist: ”Bare fokuser på at holde balancen – du behøver ikke at bevæge dig fremad”. Kritikere har peget på, at studiet ikke længere er relevant, blandt andet fordi det er 50 år gammelt. Men Mathias Granum henviser til, at der siden er lavet flere meta- og metametaundersøgelser, der bekræfter studiets fund. “Vi har altså verdens største studie, verdens største metaundersøgelse og verdens største metametaundersøgelse, der alle har samme klare konklusion, at jo mere læreren påtager sig at være aktivator, jo mere lærer eleverne,” siger han.

Undervisning i flyvende tempo I sin søgen efter en modvægt til reformpædagogikken stødte han på den britiske skole Michaela Community School. Skolen er også blevet kaldt

Englands strengeste skole. Den udmærker sig ved at have Storbritanniens højeste undervisningseffekt; den løfter eleverne med 2,5 karaterspring fra 6. til 12. klasse. Der er stram disciplin og klare konsekvenser for selv de mindste forseelser, men også en indføring i normer og god adfærd. På trods af det har skolen fået topkarakter i det nationale skoletilsyn på alle parametre, inklusive elevernes trivsel, adfærd og personlige udvikling. Mødet med skolen bekræftede Mathias Granum i vigtigheden af lærerstyret undervisning. Det er også hans vigtigste anbefaling, hvis et ­gymnasium vil forbedre læringen. “Når jeg taler om lærerstyret undervisning, så mener jeg ikke, at læreren skal stå og tale i 45 minutter. Derimod skal læreren løbende sætte eleverne i gang med for eksempel at tale med sidemanden, skrive noter eller løse en opgave,” siger han.

PROJECT FOLLOW THROUGH Det største amerikanske eksperimenterende uddannelsesprojekt, som var et led i præsident Lyndon B. Johnsons kamp mod fattigdom. Formålet var at tilbyde bedre uddannelse, særligt til socialt udsatte børn, og finde frem til de mest effektive måder at undervise på.

f N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UD SYN

OM MATHIAS GRANUM Forfatter til bogen Fra Monsterelever til Mønsterelever. • Foredragsholder og underviser. • Tidligere forstander på Efterskolen Epos. • Cand.mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet.

S. 42

På Michaela Community School så han undervisning i ‘flyvende tempo’. “Jeg har aldrig set så hyppig pingpong-undervisning. Og det var imponerende at se, hvordan alle elever var med,” bemærker han. Det fik ham til at spørge skolens grundlægger, hvordan de fik de fagligt udfordrede elever med i det tempo. Det var ikke første gang, hun havde fået det spørgsmål, men hun mente, at man nærmere burde stille det modsatte spørgsmål, nemlig: ”Hvad gør man med de stærkeste elever?” Hun forklarede: “Hvis man gerne vil have de langsomste med, skal man sætte tempoet op. Ikke på en måde, hvor man presser mere stof ind på kortere tid, men ved at øge dynamikken og mængden af pingpong i timen. Derved får læreren også løbende indsigt i, om alle er med.” På samme måde mener Mathias Granum, at det er vigtigt, at læreren sørger for, at eleverne får en faglig succes hvert tredje minut og allerhelst fra starten af modulet. “Vi kender alle til, hvordan selv små succeser avler den næste,” siger han.

Små tavler frem for skærme Derudover anbefaler Mathias Granum, at man tager et kritisk blik på gruppe­ arbejdet, som fylder alt for meget i den danske skole. En af grundene til, at gruppearbejdet ofte går galt, er, at det sjældent er alle elever, der er aktive. G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

UD SYN

“Typisk er det de fagligt stærke elever, der arbejder i gruppen, og ikke de elever, der har mest brug for det faglige løft. Det resulterer i det, som professor Kirschner kalder forklædt inaktivitet. Og læreren får ikke pålidelig feedback på, hvordan niveauet i klassen egentlig er,” siger Mathias Granum og uddyber: “Gruppearbejdet virker kun, når en række faktorer er opfyldt, og det er de sjældent på ­ungdomsuddannelserne og i grundskolen.” Paul Kirschner er en hollandsk professor i uddannelsespsykologi, som har forsket i gruppearbejde og samarbejdende læring. I år har Mathias Granum været med til at starte et projekt om klassekultur på Mulernes Legatskole, hvor de blandt andet arbejder med såkaldte Do Now-opgaver, som også Michaela Community School bruger. Inspirationen kommer fra Doug Lemovs bog om klasseledelse. Ideen er, at når eleverne kommer ind i undervisningslokalet, står der allerede en opgave på tavlen, som de skal gå i gang med. “Det må godt være en simpel opgave, for eksempel en form for repetition med sidemanden. Pointen er, at alle så har været fagligt aktive, og der er skabt et momentum fra starten. Derved er det nemmere at være med i resten af lektionen,” forklarer Mathias Granum. Computerskærmene har for længe været en kæmpe distraktion og skal ifølge ham helst ud af klasselokalet. På Mulernes Legatskole har de derfor indkøbt minitavler og kladdehæfter til hver enkelt elev. “Minitavler kan bidrage til en mere aktiv form for undervisning, fordi alle elever kan svare ved at række tavlen op. På den måde får læreren også hurtig feedback og kan justere niveauet for at få alle med,” siger han.

Klasseledelse er en holdsport Vil de hurtige skift og pingpong i undervisningen ikke ske på bekostning af den faglige fordybelse? ”Jeg mener, der finder mere faglig fordybelse sted i god klasseundervisning end i det gennemsnitlige gruppearbejde, hvor eleverne nemt kommer til at lave alt muligt andet, og hvor svarene er nemme at copy-paste fra en online kilde.” Lærerne løber i forvejen stærkt. Hvordan skal de få tid til at forberede hyppig pingpong-undervisning, faglig succes hvert tredje minut og så videre?

Undervisning er også et håndværk og en kunst.

S. 43

Mathias Granum, cand.mag. og forfatter

”God undervisning kræver selvfølgelig noget forberedelse. Men jeg tror, det vil kræve langt mere forberedelse, hvis man virkelig skulle få gruppearbejdet til at lykkes – for det kan gå galt på så mange måder. Og man kan styrke sin klasseundervisning med ganske simple greb. I stedet for at bede eleverne række hånden op, kan man for eksempel bede dem skrive svaret på minitavlen og række den i vejret. Det kræver ikke mere forberedelse. Og du aktiverer alle eleverne på én gang – også dem på bagerste række, som man ellers overser.” Mathias Granum understreger, at hvis initiativerne skal rykke noget, skal man ikke stå med dem alene som lærer. Vil man uroen og den manglende aktivitet i timerne til livs, bør man som skole tage fat i kulturen sammen. “Klasseledelse er en holdsport. Hvis man er alene om at stramme op og stille højere forventninger, så kan man risikere at blive den ‘onde lærer’ og få meget modstand. Man er nødt til sammen at finde ud af, hvad man vil insistere på. Og så skal alle selvfølgelig gøre det,” understreger han. N R .

0 5

2 0 2 6

f .

G Y M NA S I E S K O L E N

UD SYN

Klasseledelse er jo ikke et nyt begreb, hvorfor mener du, at det ikke er bedre udbredt? ”Jeg mener at vi har fortalt lærerne de forkerte ting. For eksempel har vi på dansk kun ét ord for den praksis, hvor man spørger en elev, der ikke har hånden oppe. Vi kalder det at harpunere, og lærere får at vide, at dette skaber utryghed i klassen. Men nyere studier viser det modsatte: Det skaber tryghed. Fordi tryghed kommer ikke af at undgå det, man er bange for – det kommer af, at man gør det hyppigt og får mange små succeser. Jeg bruger ordet fremkalde i stedet for harpunere og håber, det kan blive en del af den danske pædagogiske ordbog. For hvis vi lærere ikke aktivt

fremkalder vores elever, så vil det være de samme fem, som rækker hånden op hele året, og vi vil tabe mange elever på gulvet,” siger han. “Derudover møder jeg mange nyuddannede lærere, som siger, at de ikke rigtig har lært at undervise. De har lært at reflektere over undervisning. De kan lave en komparativ analyse af Dewey og Vygotsky, men de har ikke lært, hvordan man holder et frisk tempo i lektionen eller giver en instruks, som alle elever forstår. Hvis vi underviser i pædagogik som en akademisk disciplin, så overser vi, at undervisning også er et håndværk og en kunst,” understreger Mathias Granum. 1

MICHAELA COMMUNITY SCHOOL Grundskole og gymnasium i Storbritannien med meget høj ­undervisningseffekt og topkarakter i det nationale skoletilsyn på alle parametre, inklusive elevernes trivsel, adfærd og personlige udvikling. Ifølge skolens forstander og grundlægger, Katharine Moana ­Birbalsingh, har skolen en meget stram disciplin og bruger undervisningsmetoder, som var mere normale i 1955 end nu.

S. 44

UNGDOMMENS FOLKEMØDE VARER HELE ÅRET!

Find gratis oplæg, undervisningsmateriale, workshops og meget mere til din klasse eller skole på vores online opslagstavle.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Sex ed krop, køn og idealer Juni 2026 – august 2029

Tag din klasse med på KØN og oplev en sanselig udstilling om samtykke, normer, nydelse, krop og identitet.

Ny

eu

ndervisn

i n gsf

or

lø b

Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste debat- og blog i nd læg

D E B AT

D E B AT

Fokus på elevernes ­læringsglæde frem for lærernes fagsorg

Vi skal stress til livs, og det haster

Jeg vil påstå, at de lærere (hvor mange de end er), der har sagt deres job op på grund af fagsorg, må have haft andre udfordringer med lærergerningen ud over fagsorgen. Forestillingen om et klasselokale med en lærer, der med ild i øjnene og fut i fagligheden får alle elever til at brænde for faget, er selv­ følgelig enhver lærers drømmescenarie. Hvilken dansklærer har ikke drømt om at være John Keating fra Dead Poets Society og springe rundt og få alle eleverne til at blive vilde med poesi og indse lyrikkens frigørende potentiale? Spoiler alert! De fleste klasserum er i virkeligheden noget mere brogede, og elever motiveres af mange forskellige faktorer. I mine øjne er underviserens fornemste opgave ikke at brænde for sit fag (det er nemt nok), men at brænde for sine elevers læring og for at tackle de pædagogiske og didaktiske udfor­ dringer, de bringer med sig ind i klasse­ rummets sammensurium af relationer, forstyrrelser og faglig viden. 1

Andelen af gymnasielærere, der henvender sig med psykiske udfor­ dringer – ofte relateret til stress – til AkademikerPensions sundheds­ rådgivning, er relativt den største andel i forhold til de to andre faglige foreningers. Som gymnasielærere løber vi stadigt stærkere, det går ud over kvaliteten af undervisningen, og det går ud over vores mentale vel­ befindende. I foråret 2026 udgav AC – Akademikerne deres stressudspil. Udspillet danner blandt andet afsæt for AC’s indspil til finanslovs­ forhandlingerne og er også AC’s holdning til den kommende politiske arbejdsmiljøaftale. GL er repræsenteret i AC, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi også her presser på for, at stress tages alvorligt i både finanslov og den nye arbejdsmiljøaftale. Problemet med stress har været kendt i årevis, og instrumenterne i arbejdsmiljølovgivningen til at komme problemerne til livs er ikke tilstrækkelige. 1

Jacob la Cour Møller, lærer Roskilde Katedralskole

Stine Wolff, medlem af GL's hovedbestyrelse GL-udpeget medlem af AkademikerPensions bestyrelse

D E B AT

Gymnasiet bør være et frirum, ikke en kulisse for skolens strategiske kommunikation Gymnasiet bør være et frirum: Et sted, hvor unge kan begå fejl, eksperimen­ tere med identitet, være usikre og uperfekte. Et sted, hvor de ikke skal performe for et publikum, medmindre de deltager i årets musical. Når vi kon­ stant bruger elever på skolens sociale medier og i markedsføringskampagner, bidrager vi til en kultur, hvor unge internaliserer, at deres tilstedeværelse i gymnasiet også er en performance. Det er hverken trivselsskabende eller dannende. Det er branding – og ofte på platforme, der praktiserer en uhyggelig form for overvågnings­ kapitalisme. Hvorfor sker det? I den bedste af alle verdener fordi vi er stolte af vores skoler og gerne vil vise alle de gode ting, der foregår. Desværre har vi snarere med selvejet skabt en konkurrencesituation, hvor gymnasier ukritisk markedsfører sig året rundt for at tiltrække elever. 1

S. 47

Anne Sophie Huus Pedersen, næstforkvinde GL - Gymnasielærerne N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

ANMELDELSER Vores fa ste a n melder pa nel bedøm mer fa g bøger og u nder v i sn i n g smater ia ler.

v

Is less more?

Fag Psykologi Titel Psykologi – her og nu Forfattere Amina Lap og Karen Richter Hansen Forlag Praxis Vurdering j j j j j j Anmelder Jan Bæk Underviser i psykologi og dansk på GUX Nuuk

S. 48

G Y M NA S I E S K O L E N

Hvad gør vi med elevernes dalende læse-stamina og evne til at fokusere?? En løsning er at skære stoffet helt ind til benet: korte kapitler, kontant sprog og masser af overskuelige faktabokse. Det virker i hvert fald til at være opskriften i denne nye grundbog til psykologi C. Bogen lægger ud med at præsen­ tere læreplanens fire kernestofområder i hvert sit kapitel. Det giver god mening at opbygge et begrebsapparat, før eleverne slippes løs i tematiske kapitler om køn, kærlighed, kriser og ondskab. Indholdsmæssigt er der intet nyt under solen – det er de klassiske teorier, vi kender. Men forfatterne har gjort en stor indsats for at gøre stoffet hurtigt tilgængeligt. Kapitlerne er faktisk så korte, at de med et snuptag kan læses direkte i modulet.

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Pædagogisk er bogen tænkt godt igennem. Hvert kapitel skydes i gang med korte refleksionsspørgsmål, fagbegreber står i fed med en alfabetisk ordliste bagest i bogen, og siderne er fyldt med farvekodede bokse med øvelser, undersøgelser og fakta. Sproget holdes i korte sætninger og et tilgængeligt hverdagsdansk. Ambitionen er tydelig: Bogen skal møde gymnasieeleverne præcis der, hvor deres læsekompetencer reelt er. Fremhæves skal også bogens sidste kapitel. Her får eleverne en helt konkret hands on-skabelon til at analysere cases og psykologiske problemstil­ linger. Yderst anvendeligt i forbindelse med eksamen og skriftlige opgaver. Der er altså rigtig meget godt at sige. Det er ret imponerende, hvor meget faglighed forfatterne har pakket ned på få sider. Men medaljen har en bagside: Når man komprimerer så hårdt, risikerer man også at smide nuancerne ud og forsimple ret komplekse teorier. Bogen kan næppe stå alene i hverdagen – den kræver, at vi som lærere fylder hullerne ud med mundtlig forklaring og uddybning i timerne. Hvilket vel også er tiltænkt af forfatterne. Til gengæld vil bogens didaktiske formidling være en god støtte, når eleverne skal repetere og skabe sig et overblik inden eksamen. Den skal nok hjælpe mange elever sikkert igennem kernestoffet. 1

ANMELDELSER

v

AI som hjælp – men til hvem og hvornår?

Fag Historie Titel AI i historie – praksis og øvelser Forfattere Lars Due Arnov og Esben Bækkelund Jensen Forlag Systime Vurdering j j j j q q Anmelder Jakob Sørensen Underviser i historie på Københavns VUC

For et par år siden kunne jeg demonstrere AI’s problemer for eleverne ved at få ChatGPT til at hævde, at den tidligere socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl ikke alene var radikal, men også blandt de mistænkte i sagen om dobbeltmordet på Peter Bangsvej i 1948. Det kunne de fleste godt se var noget juks, men sådan er det ikke længere. AI’erne bliver bedre og bedre og vrøvler mindre og mindre. I modsætning til eleverne, fristes man til at sige. Derfor er det meget velkomment og modigt, at Lars Due Arnov og Esben Bækkelund Jensen har kastet sig ud i en bog om AI i historiefaget. Velkomment, fordi der i disse år nærmest ikke kan komme nok fokus på AI i branchen, modigt, fordi tingene ændrer sig hele tiden, og det må have været en udfordring ikke at tale ind i mulighederne fra i går og ikke mulighederne i dag og i morgen. Bogen indeholder to oversigtskapitler om AI og historiefaget samt mere tekniske ting, som for eksempel oversigt over chatbots og prompting, som det åbenbart skal hedde. Resten af bogen gennemgår kildeanalyse, begreber og teorier, historiebrug og skrivning – alle med AI som omdrejningspunkt og med en masse øvelser, man kan kaste sig over, hvis AI aktiveres som sparring. Øvelserne er klart formulerede, velstrukturerede og lige til at gå til for alle. Spørgsmålet er bare, om man overhovedet skal. Et eksempel: Øvelsen ‘Den skarpe problemstilling’ lægger op til, at elever stiller tre-fire spørgsmål til et forløb. Derefter får de AI til at gøre det samme på forskellige taksonomiske niveauer,

så taler de om, hvilke af AI’ens spørgsmål der var bedst, og endelig skal de vende tilbage til deres egne spørgsmål og se, om de kan forbedre dem med de ideer og input, arbejdet med AIspørgsmålene har givet. Man lærer altså eleverne, at AI’ens spørgsmål er interessante at måle sig med, men hvorfor ikke springe AI over og forholde sig til andre elevers spørgsmål? I en anden øvelse skal chatbotten optræde som historisk person, for eksempel Napoleon, og eleverne kan så stille AINapoleon spørgsmål om ting og sager, som den rigtige Napoleon formodes at kunne svare på. Jeg mener, at der er et grundlæggende fagligt problem i denne type af opgaver. Kan eleven til eksamen huske, om det var AI-Napoleon, der mente et eller andet, eller om det var fra en samtidig kilde eller måske grundbogens udlægning? Andre steder skal man få AI’en til at lave en disposition for en skriftlig opgave eller ligefrem bruge AI til at forbedre noget, eleverne selv har skrevet. Her mener jeg, man går for vidt og lærer eleverne en praksis, som betragtes som snyd til eksamen eller opgaveskrivning. Afslutningsvis vil jeg understrege, at AI kan være en stor hjælp for os som undervisere. AI’en Claude er for eksempel fremragende til at lave ordforklaringer til en kilde, og NotebookLM er god til at lave begrebslister og den slags. Det aspekt måtte godt fylde endnu mere i bogen. Men de ting er også en hjælp til os, der kan stoffet, metoderne, kildekritikken, ikke til dem, der efterhånden har vanskeligt ved at læse en simpel grundbogstekst og tilegne sig viden på egen hånd. 1

N R .

0 5

2 0 2 6

.

S. 49

G Y M NA S I E S K O L E N

Spændende og appellerende tekster fra hele kanonlisten

Ny antologi med 38 nedslag i den danske og nordiske litteraturhistorie udvalgt ud fra syv temaer, så teksterne i forhold til deres længde, sværhedsgrad og litteraturhistoriske betydning passer til danskfaget på ungdomsuddannelserne. Teksterne i Kanon på kryds & tværs er en blanding af velkendte klassikere og mindre læste tekster, der tilsammen viser, hvordan dansk (og nordisk) litteratur gennem tiden har forholdt sig til livets store spørgsmål. Udover de syv obligatoriske forfatterskaber rummer bogen en bredere bruttoliste på 31 forfatterskaber og genrekategorier.

“Fedt med kanonteksterne inddelt i temaer, som man kan relatere til som ung, og fedt det er sat i perspektiv med nutidige emner og dilemmaer.” MARLON, GYMNASIEELEV

“En overskuelig og spændende bog, jeg godt gad have i skolen.” SISSE, GYMNASIEELEV

Læs mere, og se uddrag på dansklf.dk/shop

Til hvert kapitel er der en kortere introduktion, der præsenterer teksterne og temaets relevans. Introduktionen indeholder samtidig en række danskfaglige begreber og termer, som kan anvendes som orienteringspunkter i arbejdet med temaet. Teksterne er moderniseret mht. moderne retstavning og udstyret med ordforklaringer. Endelig følger der efter hvert kapitel nogle få opgaver, der kan inspirere til arbejdet med teksterne.

FORSKER OG ROLLEMODEL:

BOOK EN PH.D.STUDERENDE Vil du inspirere dine elever med forskning og fremtidsmuligheder? Og vil du vise dem, hvordan det, de lærer, kan løse udfordringer fra virkeligheden? Book et gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og få aktuel forskning leveret direkte til klasselokalet. Den ph.d.-studerende fortæller om sin vej fra teenagetid til forskningsliv, deler karrierelæring og inspirerer eleverne med levende forskning fra sit felt. Vores passionerede ph.d.-studerendetilbyder en lang række oplæg, der passer til fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, kemi, matematik, naturgeografi, samfundsfag og teknologi.

Læs mere og book på:

dtu.dk/phd-besoeg

KRONIK

Vi overlader ordet t i l men nesker med noget fa g l ig t på hjer te.

Fokus på ‘­ purpose’ og ‘repair’ kan styrke elevers ­deltagelse En relationsdidaktik kræver, hvis den skal styrke elevernes faglige deltagelse, at lærerne kan begrunde undervisningens formål og er undersøgende over for virkningen af egne handlinger, mener kronikøren. Men gode intentioner er ikke altid tilstrækkeligt. TEKST Balalli Dégas

OM BALALLI DÉGAS • Lektor på Tietgenskolen hhx, hvor han underviser i afsætning, virksomhedsøkonomi, innovation og organisation. • Han er fagdidaktisk underviser i organisation på teoretisk pædagogikum ved Syddansk Universitet og medforfatter til lærebogen Organisation C.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

KRONIK

U

nge bevæger sig gennem et uddannelseslandskab præget af krav om præstation, fleksibilitet og fremtidsorientering. Samtidig møder de forventninger om at finde deres passion og formulere et formål med deres valg. De søger mening, men forventningen om allerede at kende deres retning kan også blive en belastning. Denne søgen efter mening oplever jeg også i min undervisning. Elevernes engagement kan være tæt forbundet med deres oplevelse af relevansen af det, de arbejder med. Spørgsmålet om ‘hvorfor’ knytter sig både til faglige mål og til elevernes interesser, værdier og forestillinger om fremtiden. Samtidig har relationen til læreren betydning for, hvordan de møder undervisningens krav og muligheder. Dette er først og fremmest en refleksion. Det udspringer af mit arbejde som didaktiker og underviser på hhx, hvor jeg gennem en årrække har arbejdet med faglig udvikling og læringsmiljøer. Min baggrund i organisation og ledelsesteori har bidraget til mit arbejde og min interesse for, hvordan relationer, motivation og mening former de fællesskaber, vi skaber omkring eleverne. Jeg er optaget af, hvordan undervisningen kan forbinde faglighed, relationer og formål. Hvordan fastholder vi krav og giver plads til elevernes perspektiver? Og hvad gør vi, når vores forsøg på at få dem til at deltage får en anden virkning end den tilsigtede? Det er med de spørgsmål i baghovedet, jeg har reflekteret over motivation, ‘purpose’ og ‘repair’ i undervisningen.

Relationsdidaktikkens faglige fundament Når jeg taler om relationsdidaktik, er udgangspunktet, at relationen til eleverne har betydning for det faglige arbejde, vi kan få i gang sammen. Det stiller krav til vores relationskompetence. Vi

skal både kunne skabe struktur og møde eleverne med anerkendelse. Professionelle relationer har et formål, der rækker ud over relationen selv, nemlig elevernes læring og udvikling. Relationskompetence kræver derfor mere end venlighed og imødekommenhed. Den indebærer også opmærksomhed, retfærdighed og konsekvens. Lærerens dømmekraft viser sig blandt andet i måden, tydelige forventninger forbindes med lydhørhed over for eleverne på. Jeg fremhæver tre dimensioner. Den første er tillid, som opbygges gennem erfaringer med, at der er sammenhæng mellem lærerens ord og handlinger. Den anden er retfærdighed. Elever skal kunne forstå begrundelserne for krav og beslutninger og opleve, at deres perspektiver bliver taget alvorligt. Retfærdighed indebærer ikke nødvendigvis ens behandling, men kan kræve forskellige veje til deltagelse. Den tredje dimension er ‘repair’, som jeg her bruger om arbejdet med at genetablere samarbejde og tillid efter relationelle brud. Konflikter og misforståelser kan opstå, også når lærerens intention er at hjælpe. Det afgørende er, hvordan læreren tager ansvar for at arbejde med bruddet og skabe mulighed for en ny begyndelse. I en undervisningssituation forsøgte jeg at få en elev i tale, som gennem længere tid slet ikke havde deltaget mundtligt i plenum. Eleven sagde, at vedkommende ikke havde noget at bidrage med. Jeg valgte at blive ved eleven, gjorde spørgsmålet lettere og bad til sidst blot om en tanke om emnet. Min intention var at gøre deltagelsen mere overkommelig, men eleven oplevede det som et pres. Situationen endte i en konflikt, hvor jeg irettesatte en gestus, jeg opfattede som tydeligt nedgørende. I en efterfølgende mailudveksling anerkendte jeg elevens oplevelse, men f N R .

0 5

2 0 2 6

.

S. 53

G Y M NA S I E S K O L E N

KRONIK

S. 54

fastholdt også grænsen for adfærden og forventningen om mundtlig deltagelse. Men selvom vi havde skrevet sammen, var vi ikke dermed videre. Efterfølgende har jeg især søgt den faglige dialog med eleven under gruppearbejdet. Jeg oplever også mindre deltagelse i klassens fælles samtaler, uden at jeg med sikkerhed kan knytte det til episoden. Når jeg tænker tilbage, gjorde jeg spørgsmålet lettere, men ikke nødvendigvis situationen lettere at være i. For mig består repair-arbejdet nu i at tage ansvar for min del af forløbet og finde en vej til mundtlig deltagelse sammen med eleven. Samtidig må jeg være opmærksom på, hvordan resten af klassen oplever mulighederne for at bidrage. En faglig forventning kan godt stå ved magt, samtidig med at jeg må genoverveje måden, jeg søger at få eleven til at deltage på. Det får mig også til at overveje den psykologiske tryghed i undervisningen. Kan eleverne stille spørgsmål, vise tvivl og begå faglige fejl uden at frygte at blive gjort til grin eller set ned på? Der skal fortsat være plads til udfordringer, uenighed og krav, men jeg må være opmærksom på, hvordan eleverne oplever den situation, de skal deltage i. Jeg tænker, at arbejdet med at genoprette tilliden her kan blive et langt, sejt træk. At anerkende elevens oplevelse er et skridt, men der skal også være erfaringer med, at samarbejdet igen er muligt. Det kræver, at jeg kan se kritisk på min egen handling og samtidig tage ansvar for den undervisning, eleven skal være en del af.

Mening i undervisning og arbejdsliv Oplevelsen giver mig anledning til at se nærmere på, hvad der understøtter elevernes mod og lyst til at deltage. Her finder jeg et relevant perspektiv i selvbestemmelsesteorien, udviklet af Edward

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Hvis vi forventer, at ­læreren ­følger op, når sam­arbejdet bliver ­vanskeligt, må der også være tid og opbakning til det.

KRONIK

Deci og Richard Ryan. Den peger på tre psyko­ logiske grundbehov: autonomi, kompetence og tilhør. I undervisningen retter de opmærksom­ heden mod elevernes oplevelse af ejerskab, af at kunne mestre faglige udfordringer og af at høre til. Særligt tilhør forbinder teorien med relations­ arbejdet og spørgsmålet om, hvordan eleven oplever sin plads i det faglige fællesskab. Når jeg overvejer elevernes lyst til at deltage, bliver jeg også optaget af, hvad de selv oplever som meningsfuldt. Hvordan kan elever opleve sam­ menhæng mellem det, de arbejder med, og det, de ønsker at opnå eller forstå? ‘Purpose’ bruges her som betegnelse for det formål og den retning, eleverne kan finde i arbejdet med faget. Det kan være følelsen af at blive bedre til noget, man gerne vil kunne, forstå noget fra sin egen hverdag eller arbejde hen imod en uddannelse eller et job, man drømmer om. Det, der giver mening for eleven, kan være helt nært og personligt og hænge sammen med egne interesser, mål og ønsker. Vi behøver derfor ikke at presse eleverne til at formulere én stor livsmission. I undervisningen kan vi hjælpe dem med at få øje på forbindelser mellem det faglige indhold og det liv, de lever og forestiller sig. Det kræver, at vi arbejder med relevansen undervejs i undervisningen. Vi kan begrunde et forløbs formål, give plads til elevperspektiver i opgaverne og bruge evaluering til at synliggøre udvikling. Samtidig må vi acceptere, at mening ikke altid er til stede fra begyndelsen. Nogle gange får elever først øje på værdien af et fagligt område, efter at de har arbejdet med det og overvundet noget, der var svært. Her kan et etnodidaktisk blik være et givende didaktisk greb, som kan hjælpe os. Hvem er de elever, vi står over for, og hvilke erfaringer og forudsætninger har de med sig? Med afsæt

i deres hverdag og perspektiver kan vi finde indgange til stoffet, som giver dem noget at tage fat i, mens forståelsen og oplevelsen af mening udvikler sig. Elevernes hverdag og interesser kan således være et afsæt, men undervisningen skal også række ud over det, de allerede kender og er optaget af. Meningsarbejdet må derfor være ­forankret i fagets metoder og mål. Hvis enhver opgave skal opleves som personligt ­betydningsfuld på forhånd, risikerer vi at ind­ snævre elevernes møde med faget.

”

S. 55

Relations­ kompetence ­kræver mere end venlighed og imødekommenhed. Min opgave som lærer er også at åbne for indhold, eleverne endnu ikke ved, at de kan blive optaget af. Med ‘purpose’ som perspektiv kan jeg hjælpe dem med at få øje på faglighedens muligheder, uden at det bliver min opgave at finde deres livsretning. Spørgsmålet om mening får mig også til at se ud over elevernes situation. Jeg ­kender selv ønsket om at kunne se formålet med de opgaver, jeg skal løse, både i og uden for undervisningen. Med min baggrund i organisa­ tion og ledelsesteori er det derfor nærliggende at overveje, hvad undervisningen kan hente fra dette felt. I diskussioner om Generation Z og Alpha fylder mening, feedback, autenticitet og fællesskab. Jeg er dog varsom med at gøre det til særlige kendetegn ved bestemte f N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

KRONIK

S. 56

generationer. Det kan skygge for forskellene ­mellem eleverne og for spørgsmål, vi også kender fra vores eget arbejdsliv. Hvorfor er en opgave vigtig, og hvilket bidrag forventes den enkelte at yde? For mig er det især overvejelserne om begrundelser, feedback og retfærdighed, der er relevante at tage med ind i undervisningen. Vi skal dog være varsomme med at overføre tankerne direkte. Elever har andre rettigheder, forpligtelser og udviklingsbehov end medarbejdere i en virksomhed. Den pædagogiske relation er asymmetrisk: Læreren har et særligt ansvar for rammerne og for elevens muligheder for læring. Ledelsesindsigter må derfor anvendes som inspiration og vurderes i lyset af skolens opgave og lærerens professionelle ansvar.

Fra refleksion til didaktisk praksis Inspirationen fra organisation og ledelsesteori må altså omsættes med blik for den undervisning og de elever, jeg står med. Jeg kan have planlagt en relevant opgave og forklaret formålet tydeligt, uden at eleverne dermed oplever, at de kan bidrage. Derfor må jeg også undersøge, hvordan opgaven bliver mødt, og hvad der kan hjælpe dem ind i arbejdet. Det er her, overvejelserne om relationer, motivation og mening, i min optik, får betydning for mine didaktiske valg. Arbejdet kan imidlertid ikke alene bero på den enkelte lærers indsats. Holdstørrelser, kontinuitet i mødet med eleverne og tid til opfølgning påvirker mulighederne for at opdage og håndtere brud. En fælles drøftelse af relationsarbejde bør derfor også handle om kollegial sparring og ikke mindst organisatoriske rammer. Hvis vi forventer, at læreren følger op, når samarbejdet bliver vanskeligt, må der også være tid og

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Nogle gange får elever først øje på ­værdien af et fagligt ­område, efter at de har arbejdet med det og over­ vundet noget, der var svært. opbakning til det. En relationsdidaktik med fokus på ‘purpose’ og ‘repair’ rummer efter min vurdering mulig­heder for at styrke elevernes faglige deltagelse. Den kræver, at vi både kan begrunde undervisningens formål og være undersøgende over for virkningen af vores egne handlinger. Min erfaring med eleven i den beskrevne situation minder mig om, at gode intentioner ikke altid er tilstræk­kelige. Det er i det fortsatte samarbejde, vi må vise, at der er en vej tilbage til det faglige fællesskab, også når noget er gået skævt. 1

Når død giver liv Organdonation i undervisningen

Organdonation som indgang til kernefagligt stof i 10 fag

Biologi • Bioteknologi Dansk • Filosofi • Historie/Idéhistorie Matematik • Mediefag Psykologi • Religion • Samfundsfag • Fagligt samspil i store opgaver

Giv eleverne mulighed for at arbejde med spørgsmål om liv og død, krop, teknologi, etik og personlige valg. I den nyreviderede iBog Når død giver liv finder du faglig viden, cases, film, dilemmaer og opgaver, der inviterer eleverne til både undersøgelse, refleksion og diskussion.

Alle skoler og elever har fri adgang Scan her og se materialet i dit fag og til fagligt samspil i store opgaver.

Materialet er frit tilgængeligt på Systime og udviklet af gymnasielærere og Dansk Center for Organdonation – et offentligt videncenter.

“Hvad skal vi bruge det til?”

Vælg mellem oplæg, workshops, forsøg og SRP-forløb i en lang række gymnasiefag. Forløbene passer til klassens niveau

Tag klassen med på Københavns Universitet, og lad eleverne bruge faget sammen med en forsker. Matematik Kan matematik afsløre, om en hest er halt? Kemi Holder anti-aging-produkter, hvad de lover? Religion Hvad har kristendom med dansk kolonihistorie at gøre? Find et forløb til dit fag

Overgangsalder er også en del af arbejdsmiljøet 3.075. Så mange af GL’s kvindelige medlemmer er mellem 45 og 55 år. Det er en alder, hvor overgangsalderen for mange bliver en del af livet. Derfor skal den også være en del af vores samtale om arbejdslivet. Forskningen viser, at 97 procent oplever gener, og 80 procent moderate eller alvorlige gener. To ud af tre oplever, at det påvirker arbejdslivet, og hver syvende har haft sygemeldinger som følge af overgangsalderrelaterede gener. Det betyder ikke, at vi skal gøre overgangsalderen til en sygdom. Overgangsalderen er en naturlig del af livet, som opleves forskelligt. Nogle få er heldige og mærker stort set ingenting. Men for langt flere, end vi hidtil har troet, gør søvnproblemer, ­hedeture, koncentrationsbesvær og andre gener i lange perioder, at arbejdslivet bliver vanskeligt. Det interessante for mig med fagforeningsøjne er ikke at gøre det ­private til et anliggende for arbejdspladsen. Det handler ikke om særhensyn, men om at skabe et arbejdsmiljø, der gør det muligt at trives i jobbet gennem et helt arbejdsliv, og samtidig adressere en ligestillingsudfordring, som hidtil har været underbelyst. I september kom verdens første ­internationale standard om menstruation og overgangsalder på arbejdspladsen. Vi skal bruge standarden og den supplerende guide som inspiration og til at sætte emnet på dagsordenen på skolerne. Det er vigtigt, at vi opnår en fortrolighed, tillid og respekt, der gør det muligt at tage snakken, og her spiller både tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten en vigtig rolle. Skolen skal skabe rammer, hvor der kan findes løsninger på de udfordringer, vi oplever gennem arbejdslivet. Det gælder overgangsalder, men selvfølgelig også meget andet. Vi skal indrette vores skoler, så der er plads

S. 60

GL’s forperson Anders Frikke G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

til, at behov kan ændre sig gennem arbejdslivet. Det er både ordentligt og klogt, hvis vi gerne vil have dygtige medarbejdere til at trives bedre. GL’s opfordring er derfor, at man sætter overgangsalder på dagsordenen på samarbejdsudvalgsmøder på alle skoler. Pointen er ikke, at man skal lave en helt specifik politik for kvinder i en bestemt alder, men man bør se på, om skolens politikker og praksis faktisk giver mulighed for den nødvendige fleksibilitet og de relevante og individuelle hensyn. En politik, der adresserer, at vi alle gennemgår livsfaser, kan medvirke til at fjerne ansvaret fra den enkelte, der ikke skal føle sig besværlig eller udsat. Det er oplagt at se på problemstillingen ud fra samme principper, som vi i øvrigt ser på arbejdsmiljøet ud fra, og inddrage arbejdsmiljø­organisationen i arbejdet. Der er udgivet en guide om overgangsalder på arbejdspladsen som supplement til standarden. An­­befalingerne og de konkrete tiltag peger på et udgangspunkt i traditionelle arbejdsmiljømæssige indsatsområder som fysiske rammer, planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, det psykiske arbejdsmiljø og sociale og organisatoriske forhold. GL har hidtil sat emnet på dagsordenen gennem webinarer for medlemmer og på vores arbejdsmiljøseminar, som vi afvikler i samarbejde med rektorerne i Danske Gymnasier. Den nye internationale standard giver os nu et godt afsæt for, at skolerne kan tage næste skridt lokalt. Mit håb er, at vi kan nå dertil, hvor det ikke er opsigtsvækkende at tale om overgangsalder; og at en medarbejder åbent kan sige, at der i en periode er brug for en justering, uden at blive opfattet som mindre professionel. Et langt arbejdsliv kræver en arbejdsplads, der kan rumme – netop – hele arbejdslivet. 1

BREVKASSEN

Lotte Munksby & Morten Bayer

­ y m na sieskolen b G ­ r i n ger de spørg små l, der ha r en bred r­ eleva n s og i nteresse for med lem mer ne. Ha r du et g odt spørg små l? S end det t i l ­g y m na sieskolen@g l.org

l

ARBEJDSMILJØ

Foto på hjemmesiden Må arbejdsgiver lægge fotos af med­ arbejdere på skolens hjemmeside med den konsekvens, at jeg risikerer at blive afskediget, hvis jeg nægter?

h

UNDERVISNING

Brug af AI i arbejdet Vi har i øjeblikket diskussioner på lærerværelset om brug af kunstig intelligens (AI) i vores arbejde. Nogle mener, at det er helt okay at lave forløbsplaner, rette opgaver eller få hjælp til bedømmelsen af elevernes skriftlige arbejde, mens andre synes, at AI skal bruges så lidt som muligt. Vi har ingen nedskrevne retningslinjer på skolen. Hvad er det egentlig i orden at bruge AI til?

s

Lotte Munksby, konsulent i GL, svarer

Som udgangspunkt må skolerne gerne lægge portrætbilleder af skolens lærere op på hjemmesiden. Datatilsynet lægger vægt på, at arbejdsgivere har en legitim interesse i at offentliggøre billeder, når med­ arbejderen har en udadvendt funktion, og offentliggørelsen er relevant for kontakten til omverdenen. Da ledelsen gerne må lægge billeder af de ansatte på hjemmesiden, kan det godt få ansættelsesretlige konsekvenser at nægte. Derimod må skolen ikke uden samtykke anvende billeder af lærerne til markedsføring og lignende.

s

S. 61

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for IT og Læring (STIL) udsendte i 2024 og 2025 vejled­ ninger til brug af kunstig intelligens i undervisningen. En af de overordnede anbefalinger er, at skolerne skal for­ mulere klare fælles rammer og regler for lærere og elevers brug af AI – ikke mindst fordi der er stor forskel på AIredskaber samt krav og forpligtelser, alt efter hvad man anvender AI til. Det er altså helt nødvendigt, at man taler åbent og kollektivt om de problemstillinger, der kan vise sig, når AI er et muligt redskab i lærernes og ledernes kernearbejde.

Risikoen er ellers, at vigtige be­ slutninger og udviklinger på arbejds­ pladsen bliver præget af tilfældigheder eller personlige præferencer uden blik for lovgivning og fælles kriterier for kvalitet og faglighed. Det vil i øvrigt være særligt problematisk, hvis det drejer sig om evaluering af elevernes præstationer. Erfaringerne er også, at AI er et tema, der kan påvirke arbejdsmiljøet negativt, hvis følelser kommer i kog, og der opstår meget polariserede positio­ ner og måske endda uløste konflikter i et lærerkollegie.

N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

GL EFTERUDDANNELSE Ti l meld i n g w w w.g l.org /GL E . Kont a k t GL -E på g l- e @g l.org el ler telefon 3 3 2 9 0 9 0 0. S e f lere k u r ser for lærere og ledere på w w w. gl .org/GL E .

At lære med hoved, hænder og handling – praksis og deltagelse

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 5. november 2026 i København.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

Lær at anvende AI og machine learning i de naturvidenskabelige fag og matematik S. 62

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 11. november 2026 i København.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

Skriftlige øvelser i undervisningen – styrkelse af skriftlige kompetencer med og uden portfolio

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 13. november 2026 i Odense.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 5

2 0 2 6

Hvordan kan praktiske, undersøgende og kreative arbejdsformer skabe mere nærværende og motiverende undervisning? Kurset sætter fokus på didaktiske tilgange, der integrerer refleksion, undersøgelse, skaben og anvendelse på tværs af fag. Med afsæt i den kommende epx-uddannelse gives der inspiration til undervisningsformer, hvor elevernes erfaringer, livsverden og faglige perspektiver bringes aktivt i spil – med relevans for ungdomsuddannelserne generelt. Deltagerne

arbejder med, hvordan praktiske, analytiske og æstetiske dimensioner kan integreres i den faglige undervisning og bidrage til øget del­tagelse og faglig handleorientering. Der sættes særligt fokus på elevernes evne til at omsætte faglig viden og refleksion til konkrete og ansvarlige handlinger. Kurset veksler mellem korte teoretiske oplæg og praksisnære øvelser og giver god mulighed for erfaringsudveksling og inspiration til egen undervisning.

Hvordan kan AI og machine learning bruges aktivt i undervisningen i naturvidenskab og matematik? Hvordan kan eleverne selv arbejde med data og udvikle simple machine learning-­ modeller? Kurset giver en praksisnær introduktion til de nye ­muligheder, som kunstig intelligens åbner for i de naturvidenskabelige fag og matematik, og klæder deltagerne på til at bruge teknologien direkte i egen undervisning. Deltagerne lærer at bygge machine learning-modeller i det brugervenlige værktøj Orange og arbejder blandt andet med en case om

DNA-data fra bioinformatik. Der intro­ duceres desuden til nyudviklet under­ visningsmateriale fra Københavns Universitet, som efter kurset kan anvendes direkte med eleverne. Gennem forskellige cases får del­tagerne inspiration til både enkeltfaglige og tværfaglige undervisningsforløb, herunder forløb med matematik og mulige SRP-opgaver. Kurset har workshopformat med fokus på hands on-arbejde, hvor deltagerne selv bygger modeller og afprøver konkrete undervisningsmaterialer.

Skriftlige øvelser kan styrke elevernes faglige refleksion, skrivekompetencer og forståelse af de krav, der stilles til deres skriftlige arbejde. Kurset giver et praksisrettet indblik i, hvordan skriftlighed kan integreres i den daglige undervisning, både med og uden brug af elektronisk portfolio. Der sættes særligt fokus på skriveprocessen og på, hvordan eleverne kan udvikle deres skriveridentitet og oplevelse af at mestre faglige og skriftlige krav – også i en tid, hvor generativ AI udfordrer traditionelle skrive- og arbejdsformer.

Deltagerne introduceres til konkrete greb, der kan synliggøre kravene i skriftlige opgaver gennem blandt andet stilladsering, hukommelsesknager og eksempeltekster. Der arbejdes desuden med portfoliodidaktik som redskab til at flytte fokus fra det færdige produkt til elevernes skrive- og læringsproces. Kurset veksler mellem oplæg, praktiske øvelser, diskussion og kollegial sparring, og deltagerne får mulighed for at udvikle skriveøvelser til egne fag, som efterfølgende kan anvendes direkte i undervisningen.

Stress – biologisk set

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 25. november 2026 i Odense.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

Gruppearbejde der virker – indsigt, inspiration og didaktik

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 26. november 2026 i København.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

Hvordan påvirker stress kroppen og hjernen, og hvordan kan stress inddrages som et ­aktuelt og praksisnært emne i biologiundervisningen? Kurset giver deltagerne den nyeste viden om stress med særligt fokus på de biologiske mekanismer og på stress blandt børn og unge. Der sættes blandt andet fokus på sammenhængen mellem hjernen og stress, immunsystemet, livsstilssygdomme og psykiske lidelser samt stress hos børn, unge og på arbejdspladser. Deltagerne introduceres samtidig til konkrete undervisningsmaterialer og arbejdsformer, der kan bruges i undervisningen. Der arbejdes

blandt andet med videomaterialet Hjernens vildveje – forstå stress, angst og depression, et interaktivt stress-spil og eksperimentel måling af kortvarig stress ved hjælp af Galvanic Skin Response. Deltagerne får selv mulighed for at afprøve materialerne i arbejdsgrupper og udveksle erfaringer og ideer til, hvordan stress kan inddrages i undervisningen. Kurset veksler mellem forelæsning, praktisk gruppearbejde og fælles diskussion og henvender sig primært til biologilærere, men kan også være relevant for psykologilærere, studievejledere og andre, der arbejder med elevers trivsel.

Hvad er det, der afgør, om gruppearbejde bliver en styrke for elevernes læring – eller ender i frustration og manglende samarbejde? Kurset sætter fokus på gruppedynamikker og giver forskningsbaseret viden og konkrete redskaber til at skabe gode rammer for elevernes samarbejde. Der arbejdes med de sociale, kommunikative og organisatoriske kompetencer og med, hvordan læreren kan stilladsere forskellige typer af gruppe­arbejde. Kurset udfordrer samtidig nogle af de

gængse forestillinger om gruppearbejde og introducerer nye måder at understøtte elev­ernes samarbejdskompetencer på. Blandt andet undersøges det, hvordan brætspil kan bruges didaktisk til at styrke samarbejdet og skabe nye relationer og dynamikker i klassen. Kurset ­veksler mellem oplæg, gruppe­ drøftelser, erfarings­udveksling og praktiske øvelser, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve konkrete greb og tage udgangspunkt i egen undervisningspraksis. S. 63

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 27. januar 2027 i København.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

Tegn det selv – og skab bedre og sjovere læring

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 28. januar 2027 i Odense.

7 UDBYDER

GL Efteruddannelse

God klasseledelse spiller en central rolle for elevernes faglige trivsel, læring og fællesskab. Kurset giver deltagerne praksisnære og konkrete værktøjer til at styrke klasseledelsen og håndtere udfordringer i klasserummet. Med afsæt i aktuel forskning om unges trivsel sættes der blandt andet fokus på elev­ ernes koncentration, vedholdenhed, fælles opmærksomhed og mundtlige ­deltagelse samt på, hvordan læreren kan understøtte disse studie­kompetencer gen­nem tydelig rammesætning. Del­tagerne introduceres til metoder fra udviklingspsykologien og

konkrete pejlemærker for god undervisning, der kan bruges til at analysere egen klasse og undervisningspraksis. Der arbejdes desuden med kommunikative redskaber til at styrke klassens trivsel og læring, rammesætte samtaler og håndtere faglige situationer, hvor elever kan være emotionelt sårbare. Kurset har særligt fokus på kon­ krete redskaber, øvelser og egen træning frem for teori og giver deltagerne anvendelige klasseledelsestiltag, som kan bringes direkte ind i undervisningen.

Tegninger og visuelle elementer kan skabe engagement, overblik og variation i undervisningen og samtidig understøtte elevernes læring. Kurset introducerer deltagerne til enkle og anvendelige tegneteknikker, der kan bruges som en del af den faglige og pædagogiske formidling. Fokus er ikke på at kunne tegne flot, men på at bruge tegninger som et redskab til at formidle, strukturere og gøre fagligt indhold mere tilgængeligt. Deltagerne får inspiration til, hvordan tegninger kan bruges til at skabe

positiv opmærksomhed, aktivere eleverne og give dem nye måder at arbejde med det faglige stof på. Der arbejdes med konkrete tegneteknikker og færdige skabeloner, som deltagerne får mulighed for at omsætte til egen undervisningspraksis. Kurset veksler mellem korte inspirationsoplæg, tegne­ øvelser og praktiske workshops med fokus på hands on-arbejde og giver samtidig inspiration til, hvordan eleverne selv kan arbejde med tegning som en del af deres læring. N R .

0 5

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Gymnasielærer

af Rasmus Lund

En roman om chatbotter, fagsorg og faldende elevtal. Et portræt af den danske gymnasieskole i AI-revolutionens tidsalder.

Kom forrest i køen

Studierejser 2027 Start planlægningen af studierejsen 2027 nu, og kom forrest i køen til de bedste priser og de bedste pladser! Vi er klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor rejsen går hen!

Oplev Barcelona

Oplev Antwerpen

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.798

Fra kr.

3.498

Erfarne rejserådgivere Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere. De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Grønland

Oplev Edinburgh

Inkl. 4 overnatninger og flyrejse t/r

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

6.998

Morten, Lars, Christian og Lotte Ring til os direkte: morten@alfatravel.dk lars.d@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 32 24 52 60 +45 96 10 04 21 +45 96 10 81 37

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

2.998

TID TIL AT BOOKE 2027 STUDIETUREN I vælger hvor studieturen skal gå hen. Vi klarer resten.

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk

på Trustpilot

www.kilroy.dk/studieture

Lad os tage en snak...

Studieturen eleverne har glædet sig til siden 1.g Kom godt afsted med en fast rejsekonsulent og 24 timers support hele vejen. Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Fagligt og engagerende indhold Populære studieture

Berlin 3 dage/ 2 nætter

Krakow 5 dage/4 nætter

Paris 6 dage/3 nætter

Athen 5 dage/4 nætter

fra kr. 1.285,-

fra kr. 2.395,-

fra kr. 2.950,-

fra kr. 3.198,-

Find flere destinationer

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

Studierejser uden besvær - Det er vores ekspertise! Tlf. 98 12 70 22

Læs mere eller få et tilbud på eurotourist.dk

Gymnasieskolens

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Hawer Hassel tlf.: 60 43 60 86 eller e-mail: hha@folkeskolen.dk

SKAL I PÅ STUDIEREJSE?

Lad os hjælpe! Vi er eksperter i at skræddersy studieture til hele verden. Vi sørger for alt, så I bare skal nyde rejsen! Rejs f.eks. til:

BARCELONA 5 DAGE FRA 2.475,INKL. FLY

ISLAND 5 DAGE FRA 3.595,INKL. FLY

BUDAPEST 5 DAGE FRA 2.595,INKL. FLY

KINA 7 DAGE FRA 7.875,INKL. FLY

Scan QR-koden og se mere om studierejser!

Ring til os på 70 20 19 15 eller læs mere på www.jr.dk

På eft erl ø/p n/p esi nsi on- erl ø PPåoågeft n e n o n hva d dsåsånun?u? oogg hva jlig hdesv dsv is BB livlivlele jl ig h e is re js ele dr! er! re js le d e rejseele der!

Om du kan byde ind med 4, 8 eller 15 rejser Har du humor, selvironi, overblik og kan du Om du kan byde ind med 4, 8 eller 15 rejser Har du humor, selvironi, overblik og kan du er ikke vigtigt, bare du er og har fortælle en god historie, så er jobbet rejse- om du året kan byde ind med 8 eller 15tændt rejser Har du humor, overblik og som kansom du om året er ikke vigtigt, bare4,du er tændt og har fortælle en godselvironi, historie, så er jobbet rejse- Om i dig”. bare du er tændt og har lederenfor Riis Rejserssågæster helt som sikkert nogetom ”rejselederen året er ikke vigtigt, fortælle god historie, erhelt jobbet rejse”rejselederen i dig”. leder for Riis Rejsers gæster sikkert noget Se meget mere og ansøg her: for ”rejselederen dig”. leder fordig. Riis Rejsers gæster helt sikkert noget Se meget merei og ansøg her: for dig. www.riisrejser.dk/soeg-rejselederjob Riis Rejser har tilknyttet ca. 80 rejseledere. Se meget mere og ansøg her: for dig. www.riisrejser.dk/soeg-rejselederjob Riis Rejser har tilknyttet ca. 80 rejseledere. www.riisrejser.dk/soeg-rejselederjob Riis Rejser har tilknyttet ca. 80 rejseledere. Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk

Godtrejseselskab rejseselskab Godt Godt rejseselskab

OPLEVELSER – LÆRING – FÆLLESSKAB

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv. Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Bliv inspireret på www.grupperejse­ bureauet.dk

Priseksempler på studieture DUBLIN

fra kr. 3.095,-

BRUXELLES

fra kr. 1.995,-

BARCELONA

fra kr. 2.995,-

KRAKOW

fra kr. 2.260,-

ATHEN

fra kr. 3.185,-

GDANSK

fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa Medlem af REJS - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

ENDNU FLERE ANALOGE FAVORITTER Her ser du et udpluk af de nyeste bøger.

Matematik i arbejde er en serie lærebøger til gymnasiet, hvor eleverne møder matematik gennem øvelser, klasseaktiviteter, projekter og praksisnære eksempler fra erhvervslivet.

Træningshæfte

Matematik i arbejde B1 dækker første del af kernestoffet på B-niveau på stx. Gennem øvelser og styrede klasseaktiviteter

grammatik både skriftligt og mundtligt gennem kommunikative øvelser, så de forstår teorien i praksis – skridt for skridt.

250 mm

tidl. medlem af

arbejder eleverne sig frem mod forståelse af matematiske begreber, metoder og ræsonnementer. TYSK - SKRIDT FOR SKRIDT

og informatik på

Espergærde Der arbejdes analogt med skrivning i hånden, hvilket styrker opgavekommissionen matematik stx. Gymnasiumerogtænkt HF. til brug i i 1.g, koncentration og fordybelse. Træningshæftet men en del af materialet kan også inddrages i 2.g.

Bogen giver indblik i, hvordan matematik anvendes i erhvervslivet og samfundet, og hvordan faget kan bruges til at forstå og løse konkrete problemstillinger. Filmklip og cases viser

TAL

matematikkens rolle i virkelige sammenhænge. Matematik i arbejde B1 inddrager løbende aktiviteter, der

SKRIV

understøtter repetition og faglig forankring. Bogens QR-koder giver adgang til supplerende materialer, herunder printark, løsningsforslag og øvrige ressourcer til lærere og elever. Bogen suppleres af en omfattende digital opgavesamling.

TRÆN

PER ROSENQVIST Underviser i matematik og fysik på Tårnby Gymnasium samt i matematik på CBS.

ORD

MATEMATIK I ARBEJDE B1

ISBN 978-87-29-02054-7

020547

MATEMATIK I ARBEJDE B2

Praxis

Praxis

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

MATEMATIK I ARBEJDE B+A

MATEMATIK I ARBEJDE A1

Praxis

Praxis

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

MATEMATIK I ARBEJDE A2

MATEMATIK I ARBEJDE A3

Lotte Prætorius

021711

9 788729

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

MATEMATIK I ARBEJDE B1

NORDISK MELANKOLI

Praxis

ISBN 978-87-29-02171-1

9 788729

HELE SERIEN OM MATEMATIK I ARBEJDE

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

Praxis

Praxis

BODIL BRUUN Underviser på Rysensteen Gymnasium samt tidl. fagkonsulent i matematik.

MATEMATIK I ARBEJDE B1

Tidl. fagkonsulent i Underviser på samt tidl. Rysensteen Gymnasium Træningshæftet præsenterer centralmatematik grammatisk teori så kortfattet som underviser på bl.a. samt tidl. medlem af muligt. Til hvert emne følger en række varierede opgaver, der målrettet Vordingborg Gymnasium, opgavekommissionen træner det grammatiske emne. EleverneKUfår styrket sprog og stx. ogsåledes DTU. i matematik

Hæftet indeholder således skriftlige øvelser, der tjekker, at eleverne har forstået teorien, glosetræning samt forskellige skriftlige og mundtlige OLAV LYNDRUP JES SIXTUS øvelser, hvor den nye viden integreres iJØRGENSEN kommunikative situationer. Underviser på Nykøbing TRÆN ORD, SKRIV, TAL. Katedralskole samt Underviser i matematik

B. GRØN • J. SIXTUS JØRGENSEN B. BRUUN • K. KOFOD SVAN O. LYNDRUP • P. ROSENQVIST

TYSK – SKRIDT FOR SKRIDT

Tysk - skridt for skridt er et træningshæfte, der giver mulighed for at træne centrale emner inden for tysk sprog og grammatik analogt BJØRN GRØN KATJA KOFOD SVAN i tyskundervisningen i gymnasiet.

Eleverne skal også arbejde med mere frie opgaver, der tager udgangspunkt i eleverne selv og deres hverdag, eller som kan kobles til tekstlæsning – hele tiden med fokus på sprog og grammatik.

BJØRN GRØN • JES SIXTUS JØRGENSEN • BODIL BRUUN KATJA KOFOD SVAN • OLAV LYNDRUP • PER ROSENQVIST

Anette Bojstrup Kristensen

SERIENS FORFATTERE

PRAXIS

LEVENDE LYRIK

praxis.dk

PÅ SPORET AF

VIKINGERNE HENRIKKE MØLLEVANG ANDERS LUNDT HANSEN PRAXIS

Søg efter din favorit på praxis.dk

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)