Gymnasieskolen #4 2026

GL - Gymnasielærerne

Nr. 04 2026

September

Rasmus og mange andre lærere slår alarm:

AI SVÆKKER ELEVERNES LÆRING – OG MENINGEN MED JOBBET SMULDRER

Hvem griber dig, når du griber dit barn? Bekymringer. Afmagt. Svære samtaler. Følelsen af ikke at vide, om du gør det rigtige. Et barn i mistrivsel påvirker hele familien. Derfor udvider AkademikerPension nu støtten til forældre. I din sundhedsordning har du nu også adgang til Tryg Trivselslinje. Her kan du få hjælp af erfarne familie- og socialrådgivere til at finde vej i de offentlige tilbud og støtte til at lægge en plan for dig og dine nærmeste.

Tidlig hjælp kan gøre stor forskel. Ring på 4420 6027

INDHOLD ”Se på under­ LÆRERLIV

visningen som et samarbejde med eleverne” UD SYN

Han punkterer myter om Gen Z – men i klasselokalet kan noget faktisk være anderledes

39

40 UDFORDRET

De droppede den lange skoledag – men fik mere ud af ­undervisningen

S. 4 Leder En udfordring, der ikke forsvinder S. 6 Nyhed To år gammel dom stadig i syltekrukken

S. 3

S. 8 Tema AI forandrer gymnasiet S. 27 + 37 + 47 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste ­nyheder samt debatog blogindlæg S. 29 Nudansk Ægte S.30 Udfordret De droppede den lange skoledag – men fik mere ud af undervisningen S. 39 Lærerliv “Det krævede mod at sige farvel til gode kolleger”

30 NYHED

TEMA

To år gammel dom stadig syltekrukken

Tillidsbruddet er trist

S. 40 Udsyn Han punkterer myter om Gen Z – men i klasse­ lokalet kan noget faktisk være anderledes S. 48 Anmeldelser S. 53 Mindeord S. 54 Kronik S. 60 GL’s sider

8

6 N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Serge Savin, ssa@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, fagbladet Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Jasper Carlberg | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 1. oktober 2026.

S. 4

LEDER

G Y M NA S I E S K O L E N

En udfordring, der ikke forsvinder Seneste udgave af Gymnasieskolen handlede en lille smule om AI. Denne udgave kommer til at handle endnu mere om AI – som forventet er det et ‘problem’, der ikke bare går i sig selv igen. Faktisk forsvinder det slet ikke, tror jeg godt, at jeg tør skrive. Debatten både før, under og efter sommerferien har da også med al ­tydelighed vist, at kunstig intelligens er noget, der i den grad bringer ­sindene i kog i uddannelsessektoren og har fået den nye undervisnings­ minister, Magnus Heunicke, til, som en af sine første gerninger på posten, at lancere en såkaldt strakspakke for at dæmme op for bare lidt af usikker­ heden. Af nogle kommentatorer i øvrigt betegnet som en panikløsning, hvortil man dog må forsvare ministeren og se det som et signal om, at han tager problemet alvorligt. Gymnasieskolen har lavet en større undersøgelse blandt GLmedlemmer om gymnasielærernes holdning til AI. Som du kan læse i temaet i dette blad, som undersøg­ elsen har dannet baggrund for, er der nogle ganske bekymrende holdninger at spore blandt en alt for stor procent­del. En del overvejer ligefrem at droppe lærergerningen, fordi AI medfører et meningstab, når de ikke ved, om det reelt er eleverne eller chatbotten, der står bag de skriftlige produkter eller forberedelsen til undervisningen.

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Et andet problem er, hvordan lærerne og skolerne selv skal håndtere og eventuelt bruge AI’s muligheder – og hvad er de i øvrigt, når det kommer til stykket, kan man spørge – for det mangler vist også sådan for alvor at blive defineret. AI-udfordringen indeholder således stadig mange ubesvarede spørgsmål, som næppe bliver mindre i takt med den teknologiske udvikling. Vi kommer til at beskæftige os mere med emnet, men i første omgang kan du læse temaet i dette blad og måske blive en smule klogere – i hvert fald med hensyn til dine kollegers holdninger og syn på sagen. God læsning! Morten Jest Chefredaktør

Ny bog til mediefag Mediefag – her og nu er en grundbog til mediefag, der samler teori, analyse og praksis med coming of age som det gennemgående tema. Fokus er at gøre mediefag levende, relevant og praksisnært. Bogen gennemgår centrale værktøjer i et let tilgængeligt sprog. Nøglebegreber samles løbende i oversigter, der gør stoffet nemt at arbejde med i undervisning og til eksamen. Til grundbogen er der produceret kortfilmen “Vi ses jo nok”, som bruges til at eksemplificere de mediefaglige begreber i praksis. Derudover behandles dokumentar, reality, reklamer, kampagner, kortfilm, roadmovies, gysergenren, auteurbegrebet og kunstig intelligens i medieproduktion. Mediefag – her og nu samler de vigtigste værktøjer og giver eleverne kompetencer til at analysere, forstå og selv producere film i en mediekultur i konstant udvikling.

Køb bogen her: prx.dk/mediefagherognu

NYHED F u n gerede det pol it i ske t i lt a g ? Gav den særl ige i nd sat s et udby t te? Vi følger op og g ør st at u s.

To år gammel deltidsdom stadig i syltekrukken Deltidsansatte på de danske gymnasier får ikke den betaling for merarbejde, de ifølge en EU-dom om forskelsbehandling fra 2024 har ret til. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er tavs som graven. TEKST Morten Jest

C

irka en fjerdedel af de danske gymnasielærere er ansat på deltid, nogle i mangel af bedre eller på grund af arbejdspres, andre efter eget valg. Som deltidsansat har lærerne imidlertid været udsat for forskelsbehandling, hvad betaling for merarbejde angår, indtil en EU-dom i 2024 slog fast, at de har ret til samme vilkår som fuldtidsansatte. Helt konkret har en lærer – eller andre i den offentlige sektor i Danmark – ikke fået ekstra tillæg for merarbejde, hvis vedkommende i gennemsnit arbejder for eksempel 35 timer om ugen. Kollegaen ansat på 37 timer om ugen får nemlig et tillæg på 1,5 gange timelønnen, når han eller hun arbejder over. Dette har været helt normal praksis. Først når arbejdstageren har arbejdet, hvad der svarer til en fuldtidsstilling, er den ”normale” merarbejdsbetaling trådt i kraft. EU-dommen forholder sig dog ikke til, hvad graden af merarbejdsbetaling skal være, men alene at deltidsansatte har krav på samme vilkår som fuldtidsansatte. Med den nu godt to år gamle EU-dom in mente skulle man således tro, at alt var godt og ligetil. Det er dog ingenlunde tilfældet på blandt andet gymnasierne.

GL: “Det er kritisabelt” På det kommunale og regionale område forholder det sig anderledes. For eksempel har Kommunernes Landsforening indregnet både suspension i forhold til forældelse af sager samt summer til udbetaling i budgetterne og er ved at opgøre, hvor mange og hvem der er berettiget til efterbetaling. ”I GL stiller vi os helt uforstående over for den manglende udbetaling. Både i regioner, kommuner og i staten anerkender arbejdsgivere, at dommen betyder, at den ansatte på deltid skal honoreres G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

1 til 1,5 ved godkendt medarbejde. Vi får rigtig mange henvendelser fra vores tillidsrepræsentanter og medlemmer, som arbejdsgiver skylder et svar. Det er kritisabelt, at medarbejdere, der har ydet et ekstra stykke arbejde, skal vente på baggrund af en dom, som har været kendt i flere år,” siger Anne Sophie Huus Pedersen, der er næstforperson for GL – Gymnasielærerne og forperson for foreningens overenskomstudvalg . Et yderligere problem er desuden, at ingen ved, hvor langt tilbage i tiden, pengene skal udbetales med tilbagevirkende kraft. 5 år? 10 år? Og hvad med de lærere, der enten ikke længere er deltidsansat eller har skiftet arbejdsplads? En forventet dom medio september i en faglig voldgift anlagt af 3F kan muligvis give nogle fingerpeg. Gymnasieskolen har forgæves søgt svar hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Beskeden lyder imidlertid, at styrelsen ikke ønsker at kommentere sagen, “da der er mange interesser på spil”, og man “er ved at skabe sig et overblik”, selv om der er gået hele to år siden dommen faldt. Styrelsen kan eller vil heller ikke sige noget om, hvornår der eventuelt vil blive meldt noget ud centralt. I Danske Gymnasier oplyser forperson Maja Bødtcher-Hansen, at man afventer netop en sådan melding fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, hvordan rektorerne skal forholde sig. Hun har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer. 1

SAGEN KORT To plejere i Tyskland, ansat på 40 og 80 procent af en fuldtidsansættelse på 38,5 timer om ugen, mente, at de som deltidsansatte blev behandlet mindre gunstigt end deres fuldtidsansatte kolleger, da de ikke modtog tillæg for overarbejde op til 38,5 timer. De mente samtidig, at det var forskelsbehandling af køn, da flere kvinder end mænd er på deltid. De to plejere fik ikke medhold ved en tysk domstol. Sagen blev ført videre til EU-domstolen, som i juli 2024 fastslog: • At det er forskels­ behandling af deltidsansatte, hvis de først får tillæg for overtid, når de arbejder ud over en fuldtidsansættelse. • At denne praksis er indirekte forskels­ behandling af kønnene, hvis flere kvinder end mænd er deltidsansatte.

Nyheder til dansk Omfattet af bogpuljen

Stemmer fra kanon Af Line V. Frederiksen, Anne E. Torstensen og Johannes Fibiger

En didaktiseret antologi med fokus på de obligatoriske og de nye stemmer i kanon. Bogen gør kanonlitteraturen nærværende for eleverne med korte, undervisningsvenlige tekster, forfatterintroduktioner og engagerende opgaver og temaforløb.

iBog

Ny udgave

Denne nye 6. udgave er ikke blot en ajourføring, men en reel faglig opgradering.

Bog

Omfattet af bogpuljen

En didaktiseret antologi med en introduktion til tendenser i den nyeste tids litteratur.

Lærerhenvendt

44 greb til en sansende, undersøgende og verdensvendt litteraturdidaktik.

TEMA

AI udløser dobbelt krise i gymnasiet:

A I for a nd rer g y m na siet

Når eleverne ’chatter’ sig gennem ­gymnasiet, ­svækker det deres læring. Men konsekvenserne stopper ikke der. Mere end hver fjerde lærer overvejer at forlade lærerjobbet, viser ny undersøgelse. Tekst Tina Rasmussen Grafik Creative ZOO

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T

D

a ChatGPT og andre AI-værktøjer kom ind i klasselokalerne i 2022, var det som en bombe, der sprang. Pludselig var der en ny teknologi, som eleverne kunne bruge og misbruge, og med ét fik lærerne rollen som politibetjent. Altid på vagt. Indtil nu har debatten om AI i høj grad handlet om snyd, kontrol og eksamener. Men nedenunder ligger et langt alvorligere spørgsmål og problem: For hvad sker der med elevernes kognitive evner, når AI overtager deres op­ gaveskrivning helt eller delvist? Hvordan lærer de at tænke, når en maskine kan gøre det for dem? Kort sagt: Hvad gør det ved elevernes faglighed og læring? Nu kommer dommen fra frontlinjen. Fra de lærere, der har været førstehåndsvidner til, hvad kunstig intelligens har betydet for den første årgang af studenter, der har haft adgang til kunstig intelligens i hele deres gymnasietid. Og lærerne er ikke i tvivl: AI har skabt en alvorlig læringskrise. I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, svarer hele 81 procent af lærerne, at elevernes brug af AI i høj eller nogen grad svækker deres læring. 82 procent oplever, at AI i høj eller nogen grad svækker elevernes selvstændige tænkning, og 86 procent mener, at AI i høj eller nogen grad svækker deres faglige fordybelse. 647 gymnasielærere har deltaget i under­ søgelsen.

Lige nu står hun i spidsen for et stort forskningsprojekt om AI for Undervisningsministeriet, der involverer 10.000 gymnasieelever. Et af de foreløbige resultater er, at kun 17 procent af eleverne selv mener, at brugen af AI går ud over deres læring.

“

AI har i den grad sat lærernes arbejds­miljø under pres. Nana Vaaben, docent, ph.d., Københavns Professionshøjskole

“Der er altså en stor gruppe elever, der slet ikke forstår dybden af konsekvenserne,” siger Ane Qvortrup. Projektet viser også, at der er stor forskel på, hvordan skolerne og lærerne tackler AI. “Nogle skoler har i høj grad implementeret AI i undervisningen, andre steder er pen og papir kommet mere i brug,” fortæller Ane Qvortrup. Der er brug for en national strategi for brugen af AI i gymnasiet hurtigst muligt, mener hun.

S. 9

Hvad skal de unge lære? Lene Tanggaard, professor i psykologi på Aarhus Universitet og en af landets førende forskere i læring, er enig. Hun kalder tallene ”alarmerende”.

Fundamental forandring Tallene vækker dyb bekymring blandt uddannelsesforskere. En af dem er professor Ane Qvortrup. ”Vi står med et redskab, der har forandret gymnasiet fundamentalt,” siger Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet. Hun savner en grundlæggende diskussion af, hvad teknologien gør ved den måde, eleverne lærer, arbejder og tilegner sig viden på, og hvordan man kan inddrage AI i undervisningen, så det bidrager til læring og ikke til det modsatte.

Sådan har vi gjort Gymnasieskolen har sendt en spørgeskema­ undersøgelse om kunstig intelligens ud til 3.000 gymnasielærere. De udgør et repræsentativt ­udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026. 647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

AI er kommet som en tyv om natten og har frataget lærerne ­følelsen af at kunne stå inde for tingene.

Ane Qvortrup, professor Syddansk Universitet

Lene Tanggaard, professor, Aarhus Universitet

”Vi skulle have taget problematik­ ken med AI alvorligt langt tidligere,” siger Lene Tanggaard. Hun pointerer, at lærernes vurdering af, at AI svækker elevernes kognitive evner, flugter med inter­ national forskning. ”Det afgørende begreb er friktion. Det er i modstanden, at læringen lig­ ger. Det er kun, når man knokler med stoffet, at udviklingen til reflekterende, kritisk tænkende mennesker sker.”

Lene Tanggaard, professor Aarhus Universitet

S. 10

Nana Vaaben, docent, ph.d. Københavns Professionshøjskole

Maja Bødtcher-Hansen, forperson Danske Gymnasier

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

mener, at AI svækker ­elevernes ­faglige ­fordybelse Når eleverne uden at tænke selv kan få svar, analyser og opgaver leveret på få sekunder af en maskine, er man nødt til at gentænke under­ visning, lektier og eksamensformer i gymnasiet, mener Lene Tanggaard. Hun efterlyser et skarpt fokus på faglighed og dannelse. Både i arbejdet med en national strategi, og når man ude på skolerne lige nu kæmper med, hvordan og hvor meget man skal inddrage AI i undervisningen.

”Hvad er det, vi ønsker, at de unge skal lære? Og hvordan lærer de det bedst? Det er de spørgsmål, man skal tage udgangspunkt i – ikke i, hvad teknologien kan,” siger Lene Tanggaard.

Arbejdsmiljø under pres Kunstig intelligens har ikke kun nega­ tive konsekvenser for elevernes evne til at tænke, fordybe sig og lære. Det påvirker også lærernes oplevelse af deres arbejde. I Gymnasieskolens undersøgelse svarer hele 85 procent af lærerne, at AI har skabt usikkerhed om kvaliteten af elevernes arbejde og læring. 75 procent mener, at AI har gjort deres arbejde vanskeligere, 54 procent oplever, at AI har svækket meningen i arbejdet, og 49 procent svarer, at AI har svækket deres relation til eleverne. For 28 procent af lærerne er frustrationerne over brugen af AI så store, at de overvejer at forlade jobbet som gymnasielærer. ”Det er vilde tal. AI har i den grad sat lærernes arbejdsmiljø under pres,” siger Nana Vaaben, docent, ph.d. ved Københavns Professionshøjskole. ”Når man som lærer ikke længere ved, om eleverne har forstået det, de skriver, og rent faktisk har lært

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T

Strakspakke Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) offentliggjorde i begyndelsen af august en såkaldt strakspakke med tre initiativer, der skal dæmme op for snyd med AI på gymnasierne. To af dem er opfordringer til ­skolerne: Lad i højere grad eleverne lave skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn, og overvåg elevernes skærme, når de er til eksamen. Begge dele gør mange gymnasier allerede i forvejen. Det sidste punkt i pakken handler om, at hf’erne skal op til et mundt­ ligt forsvar af deres store skriftlige opgave, SSO, på samme måde som eleverne på stx, hhx og htx.

noget, så ændres hele ens rolle. Mistænksomheden kiler sig ind i ­relationen mellem lærer og elev.” Nana Vaaben stod for nogle år siden bag rapporten Gymnasie­ lærernes arbejdsliv under lup. Her var det netop samspillet med eleverne, der igen og igen blev nævnt, når lærerne skulle beskrive, hvad der gav dem arbejdsglæde. ”At rykke eleverne er lærernes brændstof. At give deres egen faglige interesse videre. Se eleverne knække koden, få aha-oplevelser eller plud­ selig forstå noget svært. Det er i det, arbejdsglæden ligger. Omvendt fru­ strerer det lærerne, når de mislykkes,” fortæller Nana Vaaben. Med den viden i baghovedet bliver de nye tal endnu mere bekymrende, mener hun. ”I vores rapport gav mange lærere udtryk for, at de var pressede af mange hold og mange lektioner, og at relationen til eleverne var i knibe. Nogle beskrev gymnasiet som en ’pølsefabrik’. Det var, inden AI for alvor tog fart. Nu bliver den følelse speedet helt vildt op,” siger Nana Vaaben.

”Tilliden er svækket” Hverken Ane Qvortrup eller Lene Tanggaard er overraskede over, at mange lærere oplever et meningstab. Når man brænder for at se elever blive begejstrede og udvikle sig fagligt, er det ikke mærkeligt, at det gør ondt, når de springer hurtigt frem til et svar ved hjælp af AI og misser den proces, der skaber læring. Den svækkede lærer-elev-­relation er helt central, hvis man vil forstå menings­tabet, mener Lene Tanggaard. ”Tilliden er svækket. Lærerne ved ikke længere, om det rent faktisk er eleven, der har anstrengt sig og skre­ vet opgaven selv, og dermed ved de heller ikke, om deres vurdering er valid og retfærdig,” siger Lene Tanggaard. Det kan give lærerne en følelse af, at deres faglige autoritet er blevet nedbrudt.

mener, at AI svækker elevernes læring ”AI er kommet som en tyv om nat­ ten og har frataget lærerne følelsen af at kunne stå inde for tingene,” siger Lene Tanggaard. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) offentliggjorde i starten af august en strakspakke med tre initiativer, der skal dæmme op for AI-snyd på gymnasierne. Flere tiltag er på vej, lyder det fra ministeren, og regeringen vil også lave en overordnet national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren. Men det skal gå hurtigt, hvis læringskrisen og meningstabet ikke skal vokse yderligere, mener de to professorer. For at genskabe noget mening anbefaler Ane Qvortrup, at man i alle faggrupper på den enkelte skole sætter sig ned og bliver enige om, hvor og hvordan AI kan bruges i under­visningen. Det nytter ikke, at man kun ser det som en ‘snyde­ maskine’, siger hun. Og så er der brug for at gen­tænke hjemmearbejdet.

S. 11

mener, at AI svækker elevernes selv­stændige ­tænkning ”De spørgsmål og opgaver, hvor det ikke gør noget, at eleverne bruger AI, må være hjemme­arbejde, og så kan man arbejde man videre i klassen uden AI,” siger Ane Qvortrup.

Ud med skærmene Også Maja Bødtcher-Hansen, for­ person for rektorerne i Danske Gym­nasier, er bekymret over tallene. N R .

0 4

2 0 2 6

.

f

G Y M NA S I E S K O L E N

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T

Hvordan påvirker AI din oplevelse af kvalitet og mening i lærerarbejdet? (mulighed for flere svar) AI har styrket min oplevelse af kvalitet og mening i lærerarbejdet

2%

AI har givet mig nye faglige og/eller pædagogiske muligheder

AI har gjort dele af lærerarbejdet mere motiverende

6%

AI har gjort dele af lærerarbejdet vanskeligere AI har svækket min oplevelse af mening i arbejdet AI har svækket min relation til eleverne AI har skabt usikkerhed om kvaliteten af elevernes arbejde og læring

Ved ikke

S. 12

Både over, hvad AI gør ved elevernes kognitive evner og læring – og hvad AI gør ved lærerne. ”Jeg forstår godt, at mange lærere er frustrerede og oplever et menings­tab. Centrale dele af lærerarbejdet er udfordret. Vi står med et system, der nærmest er brudt sammen. Når eleverne får AI til at lave hjemme­ arbejdet, får de ikke trænet det, som lærerne regner med og har tilrettelagt undervisningen efter,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

overvejer at ­forlade jobbet som ­gymnasie­lærer på grund af AI Hun er positiv over for ministerens strakspakke, men efterlyser flere tiltag og helst hurtigst muligt. Ifølge hende er der brug for ændringer af både undervisning, lektier og eksamensformer, og i forhold til en national strategi ønsker hun sig klare regler for, hvordan AI skal bruges i gymnasiet, og hvad gymnasiets rolle er i en tid med AI. G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

75% 54%

49%

85%

8%

AI har ikke haft væsentlig betydning for min oplevelse af kvalitet og mening i lærerarbejdet Det er for tidligt at vurdere

27%

5% 0% Hun mener, at der er brug for mere analog undervisning, hvor eleverne skriver, læser og tænker på egen hånd. Det kan også genskabe noget mening for lærerne, håber hun. ”Jeg mener, at vi skal skrue meget ned for brugen af skærme i undervisningen. Det skal være en beslutning, som lærere og ledelse tager i fællesskab på den enkelte skole. Det er ikke noget, lærerne skal stå alene med.” Men der er også brug for bedre digital undervisning, understreger hun. Lærerne skal klædes på, så de kan bruge AI på en konstruktiv måde. ”VI skal blive bedre til at bruge AI der, hvor det kan være et redskab til øget læring,” siger Maja BødtcherHansen. Hun tror, at nogle lærere i dag kan føle, at AI har gjort dem overflødige. Men lærerne har aldrig været vigtigere, mener hun. ”Er der noget, der er brug for, er det lærere, der holder fast i, at elev­ erne skal kunne noget selv. Faglig dømmekraft og fordybelse bliver vigtigere end nogensinde,” siger Maja Bødtcher-Hansen. 1

Snyd i gymnasiet Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere på året kortlagt gymnasieelevers brug af kunstig intelligens. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti elever bruger AI. To ud af tre angiver, at de mindst én gang har snydt med AI i forbindelse med skriftlige opgaver. Endnu flere – ni ud af ti – svarer, at de har snydt i forbindelse med gruppearbejde. Fire ud af ti af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det gør dem dovne.

’Generation AI’ til eksamen Karaktererne fra de skriftlige eksamener på landets gymnasiale uddannelser i maj er endnu ikke offentliggjort. En stikprøve, som Danske Gymnasier har foretaget på 11 gymnasier, viser, at der er sket et fald i forhold til tidligere år. Mens de unge har kunnet bruge chatbots til lektier og afleveringer i hverdagen, er hjælpemidlet stadig forbudt til eksamen.

Når AI rykker ind i gymnasiet Syv lærere fortæller om konsekvenserne – for eleverne, undervisningen og dem selv

S. 13

Tekst Johan Rasmussen Foto Jasper Carlberg

Sværere ved at lære ”Problemet med AI er, at det er så nemt at få svaret, og at det derfor er fristende at bruge det. Men for at forstå matematik skal du arbejde med det, lave fejl og øve dig.” ”Jeg har undervist i så mange år, at jeg kan huske, da computeren blev en fast del af undervisningen. Alle havde armene over hovedet, fordi computeren var et fantastisk læringsmiddel. Men de seneste 35 år har eleverne faktisk fået sværere ved at lære matematik, og jeg er bekymret for, at den udvikling går stærkere med AI.” ”Vi har nogle fagligt stærke elever på skolen, og flere har en vis forståelse for, at de snyder sig selv, hvis de bruger AI til lave deres opgaver.

Samtidig kan jeg også se, at nogle løser opgaver på en måde, som de ikke har lært af mig, og hvor jeg har en klar mistanke om, at de bruger AI. Jeg er bekymret for, at færre i fremtiden vil kunne de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at forstå matematik og fysik i dybden.” 1

“

Jeg er bekymret for, at færre i fremtiden vil kunne de grundlæggende færdigheder. Steen Kentved, 66 år Underviser i fysik, matematik og geovidenskab Gefion Gymnasium N R .

f 0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Fordybelse handler også om at klø sig i håret og tænke sig om. Emilie Mortensen, 36 år Underviser i engelsk og historie Favrskov Gymnasium

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T Tekst Johan Rasmussen Foto Jesper Voldgaard

AI skubber til en udvikling, hvor eleverne har svært ved at være i lærings­processen, mener Emilie Mortensen.

Jeg føler en tristesse eller en virkesorg i forhold til min iden­ titet som lærer og udviklingen med AI. Den identitet og den kerne­opgave, som for mig handler om læringsprocessen, relationen med eleverne og det materiale, vi arbejder med, er meget udfordret af udviklingen.” “Eleverne er blevet rastløse, og det er blevet sværere at være i en proces, hvor vi sammen går ind i de litterære tekster og læser og arbejder med teksterne og får en ny forståelse og oplevelse af verden. Læringen ligger i selve processen, hvor vi arbejder sammen om en ny forståelse og har ejerskab til vores analyse. Men i dag vil eleverne være fristet til spørge AI om meningen med teksten.”

AI accelererer tendens “I forvejen bliver samfundet mere og mere effektiviseret og målstyret, og karakterer og eksamen styrer meget af indholdet i gymnasiet. AI har accelereret den tendens, og mange mennesker ser AI som en måde at komme hurtigere frem til målet på. Men læring skal ikke gå hurtigt, og fordybelse handler også om at klø sig i håret og tænke sig om og arbejde med tingene.”

“Samtidig har det også gjort mig trist, at diskursen blandt mange kolleger og i medierne handler om, at alle elever snyder, og at diskussionen om AI handler om, hvad vi skal gøre for at forhindre dem i at snyde. For mig er den tillidsfulde og fagligt for­ ankrede relation til eleverne noget af det, jeg elsker mest ved arbejdet som gymnasielærer, men nu er der sket et gensidigt tillidsbrud.” “For mig er det mindst lige så vigtigt at snakke om, hvad vi gør ved, at læringen svækkes, og at elevernes faglige erkendelsesproces i samspil med læreren og de andre elever er udfordret.” “Jeg har i år arbejdet meget med at finde fodfæste i mit virke som lærer. Jeg har fået en del af motivationen til­ bage blandt andet ved at tale meget med mine elever om læring og AI og om mine frustrationer som lærer i en tid med AI. Og så ser jeg det også som en vigtig opgave at påvirke udvik­ lingen, det er også en motivation.” 1

S. 15

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Tekst Johan Rasmussen

Forskel på elever forstærkes

S. 16

“

Jeg mener ikke, at AI i sig selv behøver at være et problem. Mette Berlin, 54 år Underviser i historie og er studievejleder IBC (hhx) i Fredericia

”Det er vigtigt at understrege, at elevernes problemer med at fordybe sig ikke kun skyldes AI. Den udvikling har været undervejs længe og skyldes blandt andet sociale medier, hurtigt fordøjede nyheder med mere – kort sagt den digitale udvikling. AI er en naturlig forlængelse af den udvikling, og selvfølgelig bruger eleverne AI til at blive hurtigere færdige med

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

opgaver eller lektier derhjemme. Det er meget svært at få dem til at fordybe sig i noget derhjemme, og det er ikke noget nyt.” ”Jeg mener ikke, at AI i sig selv behøver at være et problem for elev­ ernes læring, men der er meget stor forskel på, hvordan eleverne bruger det, og det er med til at forstærke den ulighed, der i forvejen er i gymnasiet. De fagligt svage elever ved ikke, hvad et prompt er, og bliver snuppet i at snyde. De fagligt dygtige ved, hvor­ dan de skal bruge AI til at gøre deres tekster bedre.” ”I mine timer må de gerne bruge AI, og jeg vil hellere lære dem, hvordan de kan bruge det fornuftigt, i stedet for at kontrollere dem, for det kan jeg alligevel ikke.” ”Vi skal passe på, at vi ikke skaber en generationskløft mellem dem og os ved hele tiden at mistænke dem for at ville snyde. Jeg tror heller ikke på, at der kommer noget godt ud af at lukke dem ind i et rum med kun papir og blyant og bede dem om at skrive.” 1

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T

Mindre sjovt at være lærer “Mange af mine elever bruger AI ureflekteret til at blive hurtigt færdige med det, vi laver. De opfatter det ikke som snyd, men mere på linje med at bruge en regnemaskine. ‘Hvorfor skal jeg læse teksten, når jeg kan få svaret med det samme’, tænker de.” “Jeg kan mærke, at der sker noget med niveauet i min undervisning. Når eleverne ikke vil bruge den tid, det tager at sætte sig ind i det grundlæggende i undervisningen og læse i deres grundbog, så når vi aldrig til et niveau, hvor vi kan perspektivere og diskutere. For mig betyder det, at det ikke er lige så sjovt at være lærer.”

“I stedet for at tale om røde og blå partier og det politiske system i samfundsfag bruger jeg mere og mere tid på at tale om, hvordan man lærer, om AI og snyd, og hvordan man går i skole.” “Jeg tror, at det kan være godt med mere praksislæring på den nye epx. Den type elever, jeg har, vil have godt af at komme ud at lære noget i praksis, hvor man ikke bare kan få svarene fra AI.” 1

“

Mange af mine elever bruger AI ureflekteret. Mads Knigge, 46 år Underviser i samfundsfag og mediefag HF og VUC Fyn

S. 17

Ondt af eleverne

“

”Eleverne kan næsten ikke løse en opgave uden at bruge AI. De ved ikke, hvordan de kommer i gang, og de ved, at deres klassekammerater bruger det, så de tør ikke lade være.” ”Kun de mest modne og ansvarlige prøver selv at skrive noget selvstændigt, hvis jeg sætter dem til at skrive en opgave. Andre afleverer en næsten perfekt tekst, selvom de næsten ikke kan formulere en sætning på egen hånd.”

De opnår ikke ­glæden ved at øve sig.

Tove Niclasen, 63 år Underviser i tysk, oldtidskundskab og latin Vordingborg Gymnasium og HF

”I Word er der en funktion, som kan oversætte sprog. AI er så integreret i alt, at eleverne ikke længere opfatter det som snyd at bruge det.” ”Men jeg har ondt af eleverne. De opnår ikke glæden ved at øve sig, gøre en indsats og nå et mål. Og udviklingen bekymrer mig i forhold til deres fremtid, for de kommer jo ikke til at leve i en glasklokke, hvor de hele tiden kan spørge AI om alt.” “Min relation til eleverne er dog stadig god, men jeg må indrette min undervisning efter, at vi skal lave mere skriftligt arbejde på skolen, og så bliver der mindre tid til at tale tysk. Det er ærgerligt.” 1

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Jeg har nok en fagmelankoli over det tabte. Rasmus Hjulmand Baden, 42 år Underviser i dansk og filosofi Gentofte HF

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T Tekst Johan Rasmussen Foto Jasper Carlberg

Elevernes skriftlige niveau er på få år blevet lavere, mener Rasmus Hjulmand Baden.

Det er tæt på at være et om­ sorgssvigt, det, som vores elever har været udsat for de senere år. Eleverne bliver ikke længere udsat for den frustration eller fysiske fornemmelse, det er at sidde med en opgave, man har lidt svært ved, men som man alligevel får løst. Den læring og erkendelse får de ikke længere.” “Jeg talte med nogle af mine dyg­ tigste elever, da skoleåret var færdigt, og de erkendte, at lige så snart en opgave eller en tekst blev lidt svær, så brugte de AI til at løse den. De ud­ liciterer at tænke selvstændigt til AI.” “Jeg var i år censor i skriftlig dansk og rettede 100 opgaver. Det er selvfølgelig en stikprøve ud af mange tusinde opgaver, men jeg har ikke tidligere set et så lavt skriftligt niveau. Det kræver øvelse at kunne skrive, og jeg tror, at eleverne simpelthen ikke får øvet sig. Det gælder i alt fra sætningsopbygning til genreforstå­ else og inddragelse af begreber.”

Frustrerende udvikling “Jeg synes, at udviklingen er frustre­ rende, og jeg har nok en fagmelankoli over det tabte. For ikke så lang tid siden fik jeg ofte eleverne til at inddrage noget personligt i deres

skriftlige opgaver. Jeg kan huske, at en stille pige fra Ukraine lukkede op og skrev om sit eget liv. I det skriftlige arbejde har der tidligere ligget en relationsdannelse mellem mig og mine elever. Men det er gået tabt nu, og det kan føles som en form for meningsvakuum.” “På et tidspunkt talte jeg meget med mine elever om AI og skriftlighed, og jeg påpegede, at jeg nemt kunne se, hvis de brugte AI, når de skrev. Det fik mange elever til helt at holde op med at aflevere deres skriftlige opgaver.” “Jeg har lavet trykte kompendier til mine elever, og vi bruger meget pen og papir, og det har skabt et meget større nærvær i undervisningen. Jeg synes stadig, det er noget af det fedeste at stå i klasselokalet og undervise. Og jeg er glad for, at jeg underviser på hf, hvor jeg ikke skal give standpunktskarakterer. Jeg tror, det ville skade min relation til mine elever, at jeg skulle overveje, om de havde brugt AI i undervisningen, når jeg skulle give karakterer.” 1

S. 19

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Tekst Johan Rasmussen Foto Jesper Voldgaard

Mistænksomheden over for elevernes svar er blevet større. Udviklingen er desillusionerende, mener Anja Fonvig Rasmussen.

S. 20

Det er en udbredt praksis, at eleverne sætter arbejdsspørgsmål ind i chatten, for eksempel i religion, og så kommer de med forholdsvis enslydende svar. Det er meget normalt, når de har gruppearbejde, og derfor er jeg også begyndt at gå rundt til hver enkelt gruppe for at gå i direkte dialog med dem.” “Jeg oplever også, at elever sidder i realtid og taster mine spørgsmål ind i chatten og så kommer med et svar, som jeg kan høre ikke er deres eget. Jeg har påtalt det og sagt, at det vil jeg ikke have, at de gør, og jeg beder dem også om at lukke computeren. Men jeg synes, det er frustrerende, at jeg skal tage forbehold for, at de ikke bruger chatten i undervisningen. Mange af eleverne vil også gerne tage noter i timerne.” “Jeg er lidt desillusioneret over udviklingen med AI, og jeg har nok en form for sorg på mit fags vegne.”

Vil ikke sige noget “Det værste ved udviklingen er, at jeg intuitivt bliver mistænksom over de svar og afleveringer, som eleverne giver og laver, og at det går ud over relationen til dem. Eleverne er virkelig

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

søde, og jeg er ked af, at AI påvirker relationen til dem.” “I forvejen har der været en udvikling i flere år, hvor elever er tilbageholdende med at sige noget i timerne, hvis de ikke er helt sikre på svaret. AI er for nogle en måde at sikre sig, at deres svar er korrekt, men de lærer ikke noget af det.” “I matematik er der mange elever, som laver afleveringer, der er korrekte, og hvor de bruger begreber og notationer, som jeg ikke har lært dem. Jeg har påtalt det over for dem og over for enkelte andre elever, og nogle indrømmer, at de har brugt ChatGPT til at få hjælp. Men det nytter ikke noget at lave lidt af opgaven selv og så spørge ChatGPT om hjælp til resten. Jeg giver ikke karakter for matematikafleveringer, de er tænkt til, at eleverne kan øve sig og blive bedre, og mange elever vil ikke bruge tiden på opgaverne, når de samtidig har andre lektier, og der foregår mange andre ting uden for skolen.” “Jeg kan på en måde godt forstå dem, og jeg tager det ikke personligt, men jeg er ked af, at de snyder sig selv, og at det går ud over lærer-elev-relationen.” 1

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T

Elever sidder i realtid og taster mine spørgsmål ind i chatten. Anja Fonvig Rasmussen, 49 år Underviser i matematik, religion, tysk og latin Rødkilde Gymnasium

S. 21

N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Tekst Tina Rasmussen Foto Jacob Nielsen

Når eleverne overlader deres tænkning og skrivning til en chatbot, siver meningen ud af jobbet, siger Anders Frikke, forperson for Gymnasielærerne. S. 22

D

et overrasker ikke Anders Frikke, at et markant flertal af lærere oplever, at AI svækker elevernes kognitive evner og deres læring. ”Det er spot on de samme meldinger, jeg får,” siger Anders Frikke, der er forperson for GL – Gymnasielærerne. Han har længe efterlyst politisk handling fra Christiansborg. Han ser tallene i undersøgelsen som et ”akut nødråb” fra lærerne. ”Det her handler om meget mere end snyd. Det er elevernes evne til at forstå, reflektere, fordybe sig, formulere sig på skrift og forholde sig kritisk, der er på spil.” Undervisningsministerens strakspakke er slet ikke nok, hvis skolerne skal kunne håndtere AI, siger Anders Frikke, der savner flere ændringer af både undervisning, lektiearbejde og eksamensformer. ”AI er kommet buldrende og har forandret gymnasiet fuldstændigt. Vi risikerer et massivt læringstab,” siger Anders Frikke.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Ingen vil være politibetjent I undersøgelsen svarer et flertal af lærerne, at elevernes brug af AI har svækket deres oplevelse af mening i arbejdet. Anders Frikke forstår dem fuldt ud. Han er ikke i tvivl om, at meningstabet i høj grad er knyttet til den faglige sorg, som mange lærere i øjeblikket er ramt af. Sorgen indtræder, når eleverne bruger – og især misbruger – de nye værktøjer og ikke længere er i dialog med et fag, men med en chatbot. Og når lærerne mærker konsekvensen: at eleverne kan mindre end tidligere. ”Som lærer brænder man for at formidle sit fag, så eleverne får øjnene op for nye perspektiver og bliver dannede. Det allerbedste er, når man kan mærke en nysgerrighed, en interesse, et engagement. Det er dér, meningen ligger,” siger Anders Frikke. ”Men alt det forsvinder, når eleverne udliciterer deres tænkning til en computer. Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet.”

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T

I den nye virkelighed er tillidsforholdet mellem lærer og elev vendt 180 grader, forklarer han. Tidligere stolede man som lærer på en elev, til det modsatte var bevist. I dag er man som udgangspunkt mistroisk. ”Man bliver usikker på, hvad eleverne egent­ lig kan. Om de selv eller en chatbot har skrevet opgaven. Men ingen lærer ønsker at være politi­ betjent. Vi vil være dem, der flytter eleverne, har meningsfulde samtaler med dem og giver dem noget af vores fag og af os selv.”

Alt for få elever ­opdager i dag ­glæden ved at slide sig til en ægte erkendelse. Anders Frikke, forperson Gymnasielærerne

Man tænker, når man skriver I forsøget på at mindske AI’s negative konse­ kvenser har mange lærere flyttet mere og mere af det skriftlige arbejde ind i undervisningen. Men ifølge Anders Frikke er det et enormt tab, hvis vi helt mister den langstrakte læreproces med den danske stil og rapporten i samfundsfag. For det kræver udholdenhed at få fakta, hold­ ninger og tanker ned på et blankt stykke papir på en nogenlunde sammenhængende måde. ”Når man øver sig i at skrive en lang tekst, øver man sig i at tænke. I dag opdager alt for få elever glæden ved at slide sig til en ægte erkendelse.” Grundlæggende er det “stridsomt” at lære, understreger han. ”Men der er så også en tilfredsstillelse i at bøvle med noget og nå målet. Reflektere, skrive, tænke videre og skrive om. Komme ned i stoffet og være så optaget af det, at man glemmer sig selv. Der bor rigtig meget mening og trivsel der,” siger Anders Frikke. “Vi bliver nødt til at finde en måde at holde fast i det på.”

Chokeret over tal Anders Frikke er dybt bekymret over, at mere end hver fjerde i undersøgelsen overvejer at for­ lade jobbet som gymnasielærer på grund af AI. ”Jeg fik et chok, da jeg så det tal. Det gør mig virkelig ked af det. Det er vi som samfund nødt til at reagere på.”

Han mener, at den eneste vej frem er at fjerne alle skærme til mundtlige eksamener, lave dele med pen og papir i alle skriftlige eksamener og vedtage fælles, klare retningslinjer for, hvor­ dan AI skal bruges i gymnasiet. Regeringen har planer om at udarbejde en national strategi for brugen af AI i skole- og uddannelsessektoren. Men Anders Frikke er bekymret for, hvor længe lærerne skal vente. Skal lærerne genfinde noget mening i jobbet, er det ifølge Anders Frikke nødvendigt at finde fornuftige måder at bruge AI på i dele af under­visningen, mens der på andre tidspunkter skal lukkes helt ned for skærm­ ene. Kun der, hvor AI kan bidrage til øget læring, skal værktøjet i spil. ”Vi er nødt til at skrue på dele af undervisningen og lektierne, så det giver mening i en virkelighed med AI. Men vi skal holde AI ude af store dele af gymnasiet, hvis vi fortsat vil uddanne samfundsborgere, der er kritiske og kan tænke selv. Vi skal slå ring om det, vi Anders Frikke, forperson ikke vil miste,” siger han. 1 Gymnasielærerne

S. 23

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

T E M A A I FOR A N DR E R GY M NA S I E T Tekst Tina Rasmussen Foto Lars Bertelsen

Undervisningsminister Magnus ­Heunicke (S) varsler flere hurtige tiltag mod AI-problemerne i gymnasiet.

Magnus ­Heunicke, undervisningsminister

S. 24

Mere end otte ud af ti ­lærere siger, at AI ­svækker elevernes ­selvstændige tænkning, ­fordybelse og læring. Hvad siger du til det?

Hvis du er enig i, at vi står med et akut ­problem, hvorfor ­sætter du så ikke ind med mere end de tre tiltag i strakspakken?

28 procent af ­lærerne overvejer at forlade ­jobbet på grund af AI. Hvordan vil du sikre, at gymnasiet ikke ender med lærerflugt?

”Det er ekstremt alvorligt. Det er en meget markant advarsel fra gymnasielærerne om, at vi er på et fuldstændigt galt spor. Jeg tror 100 procent på lærernes vurdering. Alt for mange unge bruger kunstig intelligens på en uhensigtsmæssig måde.”

”Vi er slet ikke færdige med de hurtige tiltag. Måske bliver der en strakspakke 2. Jeg fik en masse input fra elever, lærere, rektorer og eksperter på Sorømødet. De ting arbejder vi videre med. Jeg er klar over, at det haster.”

”Det tal tager jeg dybt alvorligt. Man bliver gymnasielærer, fordi man vil arbejde med elever, der fordyber sig, erkender ting og bliver dygtige. Lige nu aner lærerne ikke, om det reelt sker. Jeg forstår udmærket, at meningen i jobbet forsvinder – også derfor er det vigtigt, at vi sætter ind.” 1

Jeg tror 100 ­procent på lærernes ­vurdering.

Flere skoler har endnu ikke retningslinjer for AI Læs mere på gymnasieskolen.dk G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Sex ed krop, køn og idealer Juni 2026 – august 2029

Tag din klasse med på KØN og oplev en sanselig udstilling om samtykke, normer, nydelse, krop og identitet.

Ny

eu

ndervisn

i n gsf

or

lø b

Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

Giv jeres elever digital adgang til faglig viden Vi hjælper ungdomsuddannelser med adgang til nyhedsmedier, opslagsværker, databaser og e-bøger inden for både almene og erhvervsrettede fagområder. I kan tegne licenser gennem Det Kgl. Biblioteks Licensservice. I betaler for licenserne, men selve servicen er betalingsfri. Scan QR-koden og læs mere.

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste nyheder

NYHED REGERINGEN VIL STYRKE N AT U RV I D E N S K A B E N :

Lærere advarer mod at gentage fejl

NYHED N Y E L E V FOR PE R S ON BL E V A N K L AGE T FOR A I-S N Y D A F S I N Y N DL I NG SL Æ R E R :

“Det skaber mistillid”

Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings nye forperson vil have klare regler for den teknologi, der har præget hele hans gymnasietid. Han blev selv anklaget for AI-snyd. Det kom som et chok for ham, og han tænkte, at der måtte være sket en misforståelse. ”Det var faktisk min yndlingslærer, så det gjorde ondt, og der skete et grundlæggende tillidsbrud. Bagefter gik jeg og var i tvivl om, hvorvidt han fremover ville mistænke mig for ikke selv at skrive mine opgaver.” Tillidsbruddet viste sig at være midlertidigt, understreger han. Men forløbet viser, hvad der sker, når skolerne mangler klare AI-regler og faste procedurer ved mistanke om snyd, mener han. ”Jeg forstår godt lærerperspektivet. Det er selvfølgelig svært at vide, hvornår vi som elever selv skriver noget, og hvornår vi får AI til at skrive det. Og vi skal selvfølgelig vurderes på vores egne færdigheder.” En del af løsningen er ifølge forpersonen klarere retningslinjer for, hvornår elever må bruge AI, hvordan brugen skal deklareres, og hvad der skal ske ved mistanke om snyd. 1

Regeringen vil styrke kvaliteten i naturvidenskabsundervisningen i både folkeskolen og gymnasiet. Men hvis en ny naturvidenskabsstrategi skal gøre en reel forskel, kræver det mere end nye målsætninger og flotte formuleringer. Det er budskabet fra de faglige foreninger for fysik, bioteknologi og naturgeografi. De peger på, at der allerede tidligere har været gode ambitioner i den seneste naturvidenskabsstrategi. ”Mange ting er stadig vigtige indsatspunkter, for eksempel at styrke den faglige motivation, didaktik og efteruddannelse,” siger Mårten Flø Jørgensen, der er formand for Bioteknologiundervisere i Danmark. ”Men når nu vi synes, at mange af tingene i strategien skal gentages, så bør vi da også spørge,

hvorfor vi ikke er kommet i mål med det. Der er fejl, vi ikke skal gentage,” påpeger han. Problemet er, at lærerne ofte mangler tid, ressourcer og rammer til at føre ambitionerne ud i livet. Både lærere og skoler er under pres, lyder det fra de faglige foreninger. ”Hvis man reelt mener, at fagene skal styrkes, så er man nødt til at tilføre nogle midler. For eksempel er vores fag dyrere og kræver mere udstyr end mange andre fag, men vi kan se, at samlingerne bliver nedprioriteret på mange skoler,” fortæller næstformand Jeppe Willads Petersen, Fysiklærerforeningen. ”Når skolerne skal prioritere, kan valget komme til at stå mellem flere lærertimer og nyt udstyr, og så vælger mange skoler naturligt S. 27 nok læreren. Men uden ordentligt udstyr og gode rammer for laboratoriearbejde bliver det svært at styrke kvaliteten i fysikundervisningen,” understreger han. 1

NYHED

”Jeg har været ­igennem alle følelser i det her år” Efter sit første år som gymnasielærer er Emilie Rademacher blevet fastansat. Hun har lært, hvor meget relationer og klasseledelse betyder

– og er parat til at blive ved med at øve sig. Da Gymnasieskolen første gang mødte Emilie Rademacher, sidste år i august, var hun nyuddannet cand.mag. i dansk og medievidenskab og nyansat i et årsvikariat. ”Det har været en vild følelses­ mæssig rejse. Jeg har været igennem alle følelser i det her år. Selvfølgelig vidste jeg, at der ville komme dårlige dage. Men man kan ikke forberede sig på, hvordan det er, når alt er nedtur og føles vildt svært,” siger hun. Selvom det har været et hårdt år, er hun ikke i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde. 1 N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk? I fornuftigt selskab

GA262_01_2603

NUDANSK

Sproget er i konst ant forandr ing. Nye ord duk ker op, g amle ­f orsvinder og generat ioner ta ler mere og mere forbi hinanden.

Hvad er det, eleverne siger? Er der et ord, du vil have hjælp til at forstå, så skriv til gymnasieskolen@gl.org

Følg med, når senior forsker ved Dansk Sprog nævn Mar ianne Rat hje zoomer ind på et ny t ord eller en ny vending – og f­ orstå, hvad det er, dine elever siger.

ÆGTE

‘Ægte’ er ikke nødvendigvis ægte ægte. Altså ikke et udtryk for, at noget er originalt og autentisk, men oftere et forstærkerord, der erstatter ‘meget’. Og så er det et ord, der både er et navneord, et udsagnsord, et tillægsord og nu et biord. TEKST Martin Rask Petersen

Jeg tror, at det er for godt til at være sandt, hvis det kommer fra tysk.

Engang var ‘ægte’ et navneord. Hun tog ham til ægte. Deraf kom udsagns­ ordet. Hun ­ægtede ham. Og så var og er der også tillægs­ordet. Det er et ægte tæppe. Men det er naturligvis ikke noget af det, dine elever mener, når de siger, at noget er ”ægte lækkert”, eller at de var ”ægte bange”. “‘Ægte’ er blevet et forstærker­ ord, et biord, der siger ‘meget’ eller ‘i høj grad’. Ordet er blevet løsrevet fra sin oprinde­lige betydning, for der er jo ikke tale om en modsætning til for eksempel ‘uægte bange’,” fortæller Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og bemærker, at netop forstærkerord meget ofte mister deres ­oprindelige betydning. Det gælder således også for­ stærker­­ord som ‘død’, der var popu­ lært i 1970’­erne, ‘kanon’ og ‘herre’, der blev brugt i 1990’erne, og ‘­virkelig’, der ­stadig er på banen. Altså som i ‘dødlækker’, ‘kanongod’, ‘herresej’ eller ‘­virkelig godt’.

og teologen ­bruger formuleringen: ”… vilde det være ægte comisk”. Det er dog mere undtagelsen end normen, og det er særligt inden for de seneste 10 år, at det er ­blevet ­populært – hvilket næppe skyldes Søren Kierkegaard og næppe heller tysk ­inspiration, selvom ‘echt’ bruges på samme måde. “Man kunne jo have lov til at håbe, men jeg tror, at det er for godt til at være sandt, hvis det kommer fra tysk. Det er nok mere fra det engelske ‘for real’ og ‘really’, at der er kommet en dansk oversættelse,” konstaterer Marianne Rathje. Den engelske forbindelse under­ støttes måske af, at ‘ægte’ i ­stigende grad også bruges, hvor ‘really’ ­ellers ville oversættes med ‘virkelig’. Som hvis en af dine elever siger: ”Jeg gider virkelig ikke matematik i dag”. Og klasse­kammeraten svarer med: ”Ægte?”. 1

S. 29

Really, Kierkegaard? Hvis du dykker ned i ‘ægtes’ op­rindelse som biord, kan du finde rødder helt tilbage til 1843, Søren Kierkegaard og Enten-Eller, første del, hvor filosoffen N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET Kom t æt på nog le a f de problem st i l l i n ger, skoler ne a r bejder med .

De droppede den lange ­skoledag – men fik mere ud af ­undervisningen Mulernes Legatskole blev kritiseret for at forkorte skoledagen. Men en evaluering viser mange positive resultater, blandt andet højere kvalitet i undervisningen og flere velforberedte elever. G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

UDFORDRET

TEKST Malene Romme-Mølby FOTO Carsten Bundgaard

E

”Jeg har undervist i 17 år, men har aldrig før været med i et projekt, der rykker så meget,” fortæller Bas Kanthavanam.

t opgør med spillet for galleriet omkring lektier. Sådan kan man kort opsummere én af tankerne bag udviklingsprojektet Den fleksible skoledag, som Mulernes Legatskole tog hul på sidste år. Lærer Janus Lylloff er en af initiativtagerne, og han giver en skarp karakteristik af de seneste mange år i gymnasiet: ”Jeg giver lektier for, og eleverne lader, som om de har lavet dem. Jeg lader så, som om jeg tror på, at de har lavet lektierne, men jeg underviser, som om de IKKE har lavet lektier.” Trods mange forskellige tiltag har man på Mulernes Legatskole, som på mange andre gymnasier, kæmpet med at få eleverne til at lave lektier. Men selvom det har irriteret Janus Lylloff – og hans kolleger – så kan han samtidig godt forstå, hvad en af årsagerne kan være til elevernes manglende forberedelse: ”Hvis man tæller sammen, hvor mange timer eleverne bruger på skolen, så kommer man let op på 48 timer – og så kommer der transporten oveni. Det er urimeligt,” siger han og uddyber: ”Det resulterer i, at eleverne kom­ mer til at have nogle uhensigtsmæssige læringsstrategier: Enten kæmper de sig igennem alle lektier og afleveringer, men med den risiko, at de får stress. Ellers også lader de være med at lave lektier.” Den fleksible skoledag er Mulernes Legatskoles forsøg på at gøre op med den tendens. ”Det skal stadig være hårdt at gå i gymnasiet, men det skal også være rimeligt. Derfor har vi prøvet at lave en skoledag, hvor rammer og krav er tydelige, men også mulige at leve op til. Før havde vi også tydelige krav, men ikke alle elever kunne leve op til dem,” siger Janus Lylloff, der underviser i matematik og fysik.

Da skolen sidste år startede forsø­ get, endte de nærmest i en mediestorm, hvor de især fik kritik for at have en kor­ tere skoledag. På Mulernes Legatskole ærgrer man sig over den unuancerede vinkling, fordi den kortere skoledag kun er en del af projektet.

Alle elever skal være med Kort fortalt har alle elever obligatorisk undervisning fra klokken 9 til 14.30. Før og efter det tidsrum er der fleksibel undervisning, hvor elever skal lave nogle lektier – såkaldt fleksundervis­ ning – hjemme eller på skolen. Laver eleverne dem på skolen, kan det foregå i studiezonen, hvor de kan få hjælp, råd og vejledning fra lærerne. Selve forsøget er bygget op efter tilbagemeldinger fra elever og lærere. Eleverne syntes, at de var for meget på skolen. Lærerne oplevede, at eleverne mødte alt for uforberedte. ”Derfor har vi lavet en form for kontrakt mellem eleverne og skolen: Eleverne kan få en kortere skoledag, til gengæld skal de komme velforbered­ te,” fortæller Janus Lylloff. Fleksundervisningen indeholder altid et produkt, der skal afleveres til læreren senest klokken 9. ”Det er dog ikke et produkt i klassisk forstand med to streger under facit. Nærmere en dokumentation for, at de rent faktisk har arbejdet fagligt med noget. Det gør vi ud fra den didaktiske rammesætning: den, der arbejder fagligt, lærer noget,” siger Janus Lylloff. Bas Kanthavanam underviser i religion og historie på Mulernes Legatskole. Han synes, at der er mange fordele ved forsøget og især fleks­ undervisningen. ”Tidligere var eleverne på meget forskelligt niveau, alt efter om de havde lavet lektier eller ej. Nu kan jeg starte undervisningen med at tage udgangs­ punkt i fleksundervisningen, og derved kan alle elever være med og få en aha-oplevelse,” fortæller han. f N R .

0 4

2 0 2 6

.

S. 31

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET Den fleksible skoledag betyder, at det er ­lettere at nå fritidsarbejdet i hverdagen, ­fortæller Clara Gulbæk Grønbæk (th.).

på studiekompetencerne, så hjælper vi dem i studiezonen med at få dem lavet fremover,” siger Janus Lylloff.

”

Jeg kan godt lide, at alle er forberedte, når vi kommer til et modul. Max Christian Hein, elev, Mulernes Legatskole

S. 32

G Y M NA S I E S K O L E N

Bas Kanthavanam bruger den indsigt, som fleksundervisningen giver ham, til for eksempel at dele eleverne ind i grupper, hvis de skal lave gruppearbejde. Janus Lylloff oplever, at fleks­ undervisningen giver ham en bedre føling med, hvor eleverne er. ”For eksempel har eleverne skullet lave et spørgeskema til matematik­ modulet i dag, og der kan jeg se, at der er nogle elever, der har svært ved faktori­ seringer. Så starter jeg selvfølgelig med det. Den indsigt ville jeg jo ikke have i samme grad tidligere,” pointerer han. Normalt kan elever måske godt skjule, at de ikke har lavet lektier, men på Mulernes Legatskole har de nu et tydeligt sanktionssystem, hvor ele­ verne bliver stillet til ansvar for, om de har forberedt sig. Hvis de ikke har lavet fleksundervisningen fem gange, så får de en længere skoledag igen, hvor de så skal sidde i studiezonen og lave dem. ”Men en vigtig pointe er, at vores fokus her er fremadrettet og ikke bagudrettet. Når vi ser, at elever ikke får lavet fleksundervis­ ningen og derved ikke helt har styr .

N R .

0 4

2 0 2 6

Gratis mad og hygge i ­studiezonen De nye tiltag kan mærkes i timerne, fortæller både lærere og elever. ”Eleverne virker mere friske og udhvilede, og de byder meget mere ind. Der er også større faglig dynamik i gruppearbejdet,” siger Bas Kanthavanam. Det er 2.g-eleverne Clara Gulbæk Grønbæk og Max Christian Hein enige i. ”Jeg kan godt lide, at alle er forberedte, når vi kommer til et modul. Og man er ikke så udkørt i slutningen af dagen. Da jeg gik i 8.-9. klasse var jeg ofte så udkørt, når jeg endelig kom hjem, at jeg måtte tage en lur,” fortæller Max Christian Hein. ”Det er rart at kende rammen, når man kom­ mer ind til et modul. Alle elever er også på samme linje, så vi bygger altid videre på det, som vi har lavet i fleksundervisningen. Derfor giver det me­ ning at lave den,” siger Clara Gulbæk Grønbæk. Hun kommer fra en lektiefri folkeskole og var derfor lidt spændt på fleksundervisningen. ”Jeg troede, at man bare skulle læse hele tiden, men vi skal ofte lave alle mulige sjove ting. For ek­ sempel i sprogfagene kan man indtale noget eller lave en lille video,” siger Clara Gulbæk Grønbæk. Eleverne er samtidig glade for, at de selv kan bestemme, hvornår de laver fleksundervisningen. ”Nogle gange vil jeg tidligt hjem, og så laver jeg lektierne om aftenen. Andre gange bliver jeg i studiezonen og hygger,” fortsætter Clara Gulbæk Grønbæk. De to elever har ikke prøvet at blive pålagt at sidde i studiezonen. ”Det er sjældent, at fleksundervisningen er uoverskuelig. Men hvis ikke man kan finde ud af det, kan man få hjælp i studiezonen,” siger Max Christian Hein.

UDFORDRET

DEN FLEKSIBLE SKOLEDAG

Clara Gulbæk Grønbæk tilføjer: ”Jeg ved også, at vores studievejledere er gode til at hjælpe dem, der har svært ved at planlægge tiden. På den måde synes jeg, at skolen har sørget for, at alle kan være med.” Eleverne fremhæver desuden, at der er gratis morgen- og eftermiddagsmad i studiezonen. ”Man kan jo godt gå sukkerkold i slutningen af dagen, og så er det svært at koncentrere sig. Men her kan man få lidt ekstra energi i studie­ zonen,” siger Max Christian Hein. Lærerne havde troet, at projektet skulle udformes lidt anderledes til hf-eleverne, men de blev overraskede. ”Vi har faktisk også fået vores hf’ere til at lave lektier. Vi troede, at der skulle flere kneb til, men det har vist sig, at de sagtens kan håndtere den fleksible skoledag,” siger Janus Lylloff.

Elever oplever større arbejdspres Det er ikke kun de to lærere, der er begejstrede for de nye tiltag. Projektet er støttet af Region

Syddanmark, der har bestilt en ekstern midtvejsevaluering, som landede for nylig. Den viser en positiv vurdering fra både lærere og elever. 75 procent af ­lærerne vurderer, at timerne er bedre end året før. 34 procent oplever, at de når mere stof, 56 procent når det samme – ingen svarer, at de har sværere ved at nå stoffet. 81 procent af lærerne vurderer, at de fleste elever får mere ud af undervisningen, 53 procent oplever, at elevernes indstilling til skolen er bedre end tidligere. 84 procent af eleverne på 2. og 3. årgang oplever i høj eller meget høj grad højere kvalitet i timerne. Godt halvdelen af eleverne oplever, at de har fået mere tid til fritidsaktiviteter end tidligere. Skolens elevtrivselsundersøgelse viser desuden en markant fremgang i elevernes oplevelse af at

Et toårigt projekt, hvor eleverne har o­bligatorisk undervisning fra klokken 9 til 14.30. Mellem klokken 8-9 og 14.3016 er der fleksibel undervisning, hvor elever skal lave fleksundervisning – hjemme eller på skolen. Laver eleverne fleksundervisningen på skolen, kan det foregå i studiezonen, hvor de kan få hjælp, råd og vejledning fra lærerne. Eleverne har fire moduler hver dag, og til hvert modul skal de forberede fleksundervisning – 20 minutter til hvert modul. Der skal altid afleveres et produkt efter fleks­undervisningen. Den fleksible skoletid kan også bruges til de mange faglige og sociale aktiviter på skolen som eksempel kor, beachvolley eller musical.

S. 33

Der er flere elever, der kan deltage i skolens aktiviteter, når den faste skoledag slutter tidligere, mener Max Christian Hein og Clara Gulbæk Grønbæk.

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET

være forberedte. Godt halvdelen af eleverne oplever dog i høj eller meget høj grad et større arbejdspres. Rektor Henrik Vestergaard Stokholm hæfter sig blandt andet ved, at eleverne oplever mere frihed, men ikke mindre skole. Han fortæller, at de har dykket lidt ned i elevernes oplevel­ se af større arbejdspres. ”Vi er jo ikke interesserede i, at ele­ ver går ned med stress. Men det viser sig simpelthen, at presset skyldes, at eleverne føler sig mere forpligtede til at lave lektierne. Derfor er det også et arbejdspres, som jeg lever fint med – ja, jeg er faktisk glad for det,” siger han.

”

Det har helt s­ ikkert været svært og ­frustrerende, men jeg har ikke hørt noget brok. Henrik Vestergaard Stokholm, rektor, Mulernes Legatskole

S. 34

Henrik Vestergaard Stokholm har kun været rektor på skolen siden januar i år og har derved ikke været med til at igangsætte forsøget. Da han søgte stillingen, så han forsøget som et spæn­ dende tiltag, men han er blevet overrasket og imponeret over, hvor godt det virker. Blandt andet hvor tydeligt det er, at elevaktiviteten er steget. ”Men det allerbedste har været at opleve, hvor­ dan et helt lærerkollegium har skabt det her. Ideen er født af især to lærere, der så en løsning på et stort problem. Sidenhen har alle lærere simpelthen knoklet for at føre det ud i livet. Det er helt unikt og sjældent at opleve nogle stå sammen på den måde,” siger Henrik Vestergaard Stokholm. Han understreger dog også, at det har krævet meget af lærerne. ”Det er en kæmpe omkalfatring af hele skolen – både pædagogisk og didaktisk. Lærerne har virkelig knoklet og brændt for processen og omstillingen, men samtidig har de måttet stå model til omverdenens fordømmelse. Det har helt sikkert været svært og frustrerende, men jeg har ikke hørt noget brok,” siger Henrik Vestergaard Stokholm. Janus Lylloff supplerer: ”Folk udefra har kun hæftet sig ved den kortere skoledag og ikke ved, at vi er i gang med en gennemgribende omkalfatring af alt: skemaet, undervisningen, lektierne, arbejdsformen og de fysiske rammer. Og det gør vi med rimelig meget i rygsækken. Vi tager udgangspunkt i nyeste forskning inden for lektier, didaktik, pædagogik og ungdomsliv.” Uden for mediernes søgelys har skolen da også fået mange henvendelser fra andre skoler, der er meget interesserede i projektet.

To paller kladdehæfter Det sværeste i projektet har været at lave fleks­ undervisningen, fortæller lærerne. For eksempel at finde et passende niveau. ”Fleksundervisningen må jo hverken være for svær eller for let. Man skal være kreativ, så opgaverne og arbejdsformen bliver varieret. Det har jeg skullet øve mig i. Derudover synes jeg også godt, at det må være sjovt at lave lektier,” siger Bas Kanthavanam. Han evaluerer løbende med eleverne, men har også sagt, at de ikke skal bruge mere end 20 minutter på fleksundervisningen. Derudover planlægger han at genbruge fleksundervisningen G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

UDFORDRET ”Når mine elever har en større matematik­opgave for, fortæller jeg dem, hvornår jeg er i studie­ zonen, så de kan få hjælp der,” fortæller Janus Lylloff.

S. 35

og at lave parallellæsning i flere klasser. I et halvt år op til projektet starte­ de, lavede en del af lærerne en form for pilot­projekt, hvor de eksperimenterede med forskellige typer af fleksunder­ visning. ”De erfaringer var virkelig den store åbenbaring for mange lærere, og de har været vigtige i vores udvikling af undervisningen. Vi har haft behov for mange timers videndeling. Det er en stor ændring af undervisningen, lektierne og hele skolen, derfor har vi haft utallige tema- og pædagogiske eftermiddage,” siger Janus Lylloff.

Skolekultur skal styrkes I projektets år to fortsætter lærerne med udvikling og videndeling af fleksundervisningen. Derudover vil de have endnu flere elever til at bruge studiezonen. ”Det er jo lidt en kliche, men mange elever kommer især for at få hjælp til matematik. Vi vil gerne have flere til at

komme ned og snakke med for eksem­ pel en spansk- eller historielærer. Der er mange elever, der knækker koden, fordi man bedre kan få en snak med læreren én til én,” siger Janus Lylloff.

”

Vi er i gang med en gennemgribende ­omkalfatring af alt. Janus Lylloff, lærer, Mulernes Legatskole

Skolen vil desuden arbejde videre med skolekulturen. Derfor har de startet et samarbejde med forsker og forfatter Dorte Ågård og forfatter og cand. mag. Mathias Granum for at styrke skole- og klassekulturen. I den forbindelse er der indkøbt kladde­ hæfter og små tavler til alle elever i tre pilotklasser. ”Jeg havde faktisk indkøbt én palle kladdehæfter til klasserne, men så kom flere lærere og spurgte, om ikke også

de kunne få hæfter. Så nu har jeg købt en palle mere,” griner rektor. Skolen har allerede mange tilbud efter skolen, som litteraturklub, Dungeons & Dragons-klub, yoga, kor, beachvolley med mere. Mange af dem er initieret af eleverne. For at understøtte skolekulturen planlægger skolen at have endnu flere muligheder for eleverne efter de obligatoriske moduler. Skolen har lige haft besøg af Arbejdstilsynet, der var imponeret over det psykiske arbejdsmiljø, og hvor glade og stolte medarbejderne er af skolen, fortæller rektor. ”Jeg vil ikke belære andre om, hvor­ dan de skal lave skole. Men jeg er stolt af, at vi har fået lavet en bedre skole, som passer rigtig godt til Mulernes Legatskole,” siger Henrik Vestergaard Stokholm. 1

N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Invitation til generalforsamling: Demokratisk a-kasse MA er Danmarks eneste akademiske a-kasse med en direkte medlemsvalgt bestyrelse. Mød op den 24. november kl. 17.00 til generalforsamling hos Magistrenes A-kasse, Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Eller vær med digitalt. Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på spændende diskussioner af aktuelle arbejdspolitiske temaer og også let bespisning. Alle medlemmer er velkomne.

Valg

2026

Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding2026

Valg 2026 Hvem skal sætte retningen for Magistrenes A-kasse? MA har direkte demokrati. Medlemmerne stemmer hvert andet år og vælger de syv medlemmer af bestyrelsen, som skal sætte kursen for Danmarks foretrukne a-kasse for humanister og scient.er. I de forløbne to år har fire lister repræsenteret MA’s medlemmer: MA-listen – for alle DM’ere og GL’ere, GL-listen for alle medlemmer, DM-listen – for beskæftigelse, faglighed og solidaritet og Fagligt Fællesskab DM/GL

Valget slutter den 26. november, og vi offentliggør resultatet umiddelbart efter.

Alle kan stille op alene eller sammen med andre. Der er bestemte retningslinjer for opstilling. De fremgår i detaljer på ma-kasse.dk/valg. Valgudvalget skal have modtaget dit kandidatur senest den 15. oktober. Hold øje med disse tidspunkter: • Torsdag den 15. oktober kl. 15 Sidste frist for at anmelde sin opstilling til valget

Den 5. november åbnes valget Du kan se, hvem du kan stemme på, når du i din mailboks eller – hvis vi ikke har en mailadresse på dig – med posten torsdag den 5. november modtager valgmaterialet med en præsentation af kandidaterne og listerne. Du stemmer digitalt på MA’s hjemmeside. Har du ikke modtaget valgmaterialet fra os senest den 12. november, så skriv til valgudvalget på valg@ma-kasse.dk.

Har du lyst til at stille op?

• Torsdag den 5. november Valgmaterialet udsendes • Torsdag den 12. november Sidste frist for henvendelse til MA, hvis du ikke har modtaget valgmateriale • Torsdag den 26. november kl. 10 Sidste frist for at afgive sin stemme Er du mere nysgerrig? Du finder al information om valget på ma-kasse.dk/valg

Kort om MA MA er a-kassen for humanister og scient.er – og faglighederne i krydsfeltet mellem de to. Vores mere end 86.000 medlemmer evner både at tænke dybt, tværfagligt og nyt; præcis de kompetencer der skal til for at flytte Danmark fremad i stedet for bare at effektivisere og strømline det bestående.

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste nyheder

NYHED F O N D B E TA L E R F O R L Æ R E R E S E F T E R­U D D A N N E L S E :

“Det ­udstiller ­problemet i ­sektoren”

NYHED

Hun forlod gymnasiet for at prøve noget ny – men var nødt til at vende tilbage ”Jeg skal simpelthen tilbage til gymnasiet!” Sådan tænkte Christine B. Almstrup i foråret. “Ikke fordi jeg var utilfreds med, hvad jeg havde arbejdet med. Men fordi jeg holder så meget af at være gymnasielærer.” I 2018 forlod hun sin gymnasielærerstilling for at prøve noget nyt i LIFE Fonden. De første par år var hun med til at udvikle læremidler til undervisning i grundskolen og gymnasiet. Sidenhen skrev hun en lærebog. Og de seneste to og et halvt år har hun været projektansat på Kemisk Institut på Københavns Universitet. Her var hun en del af en rekrutteringsindsats, der i samarbejde med Aarhus Universitet skal øge optaget på bacheloruddannelser i kemi i hele landet. Da projektansættelsen var ved at løbe ud, satte hun sig selv i tænkeboksen: ”Jeg er 52 år. Derfor synes jeg, at det var et fint tidspunkt at overveje, hvad det egentlig er, jeg skal beskæftige mig med resten af mit arbejdsliv. Hvilken retning skal jeg gå?” siger hun. Og pludselig stod det helt klart: ”Jeg kunne se, at jeg på en måde havde udviklet mig selv tilbage til gymnasiet. Det var dér, jeg allerhelst ville være. Jeg savnede at undervise, at møde alle de unge mennesker og arbejde med de gode kolleger,” siger Christine B. Almstrup. 1

Hvis du underviser i fysik, biologi eller matematik, er sandsynligheden for, at du kommer på et fagligt kursus i dit fag, nok større, end hvis du underviser i dansk, samfundsfag eller historie. For de tre fag er alle STEMfag – og dermed inkluderet i kriterierne for at søge midler hos efteruddannelses­puljen hos Novo Nordisk Fonden. Siden august 2024 har fonden nemlig bevilget penge til efteruddannelse af gymnasielærere med et formål om at understøtte lærernes løbende fagdidaktiske udvikling og faglige engagement gennem

individuelt tilpasset og praksisnær efteruddannelse. Og det på meget generøse vilkår. For fonden dækker ikke alene kursusafgift, men også vikardækning og løntimer til både kursusdage og tre efterfølgende dage til udvikling eller vidensdeling. Så hvor efteruddannelse af nogle gymnasielærere er under pres – i forhold til både tid og færre individuelle og fagfaglige kurser – er virkeligheden en helt anden for lærere, der underviser i naturfag, teknologi og matematik. Både GL og flere faglige foreninger er glade for efter­ uddannelsespuljen fra Novo Nordisk Fonden. Men det åbner for nogle spørgsmål om magt, ulighed, og hvem der egentlig skal betale for gymnasielæreres efteruddannelse.1 S. 37

NYHED

Her går gymnasielærerne hen, når de dropper klasselokalet Hvert år skifter godt 200 gymnasie­ lærere spor og forlader jobbet som underviser på en gymnasial uddannelse. Det viser en ny analyse, som HBS Economics har lavet for GL – Gymnasielærerne. Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og følger gymnasielæreres karriereveje fra 2010 til 2024. ”Analysen giver vigtig viden om ­lærernes muligheder og

employ­ability,” siger Sine Rønberg Hansen, der er konsulent i GL – Gymnasielærerne. Selvom tallene viser en lille stigning i antallet af lærere, der skifter spor, er der på ingen måde tale om en flugt fra gymnasiet. Tværtimod er gymnasie­lærernes mobilitet markant lavere end på arbejdsmarkedet generelt. De omkring 200 lærere, der i gennemsnit laver et sporskifte hvert år, svarer til cirka to procent af alle gymnasielærere. Til sammenligning skifter 9-10 procent af alle beskæftigede jobfunktion årligt. ”Mange gymnasielærere bliver virkelig grebet både fagligt og personligt af jobbet og oplever stolthed og mening. De kan have svært ved at se sig selv som andet. Og så kan det også være vanskeligt at skifte spor. Arbejdsmarkedet er stadig konservativt,” siger Sine Rønberg Hansen. 1

N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Spændende nyheder til din undervisning Hos Forlaget Plenum finder du et bredt udvalg af undervisningsmaterialer. Vælg mellem klassiske grundbøger, solide grammatikbøger og aktuelle temabøger, der engagerer eleverne og styrker læringen.

LÆRERLIV Vi st i l ler fem spørg små l t i l en lærer om jobbet som u nder v i ser.

Det krævede mod at sige farvel til gode kolleger TEKST Martin Rask Pedersen

OM ASTRID KRØIER RASMUSSEN ALDER 42 år SKOLE Rysensteen Gymnasium FAG Tysk og dansk

FOTO Privat

Hvad fylder mest i dit ­a rbejdsliv lige nu?

”

Det er at tage imod de nye 1.g-hold. Eleverne kommer med en meget blandet baggrund i tysk, både i forhold til deres faglige kunnen og deres motivation for faget. Nogle har en høj faglig selvtillid, andre har ikke. Det fylder meget at tage imod dem og favne den bredde, de kommer med, og det kræver ret meget relationsmæssigt - på en helt anden måde end for eksempel i dansk, hvor eleverne ofte kommer med mere ensartede baggrunde. Man skal sørge for, at de lander godt og gøre det trygt at være med, og samtidig sørge for, at dem, der kommer med rigtigt meget, også føler sig motiveret. Hvornår har du været

”

modig som lærer?

Jeg kommer til at tænke på to ting. Den ene er, da jeg for fire år siden skiftede til et nyt gymnasium. Det har været virkelig godt for mig, men det krævede mod at sige farvel til gode kolleger og ­elever for at gå ind til et nyt fælleskab. Den anden ting er, da jeg efter at have

undervist i et par år begyndte at bringe mig selv og mit forhold til mine fag mere i spil i undervisningen. Jeg har boet i Tyskland i flere omgange, min kæreste er tysk, og jeg har familie og venner i både Tyskland og Østrig, men i starten delte jeg det ikke med eleverne. Det var min pædagogikumvejleder, der i sin tid opfordrede mig til at bruge det mere i undervisningen. Det er en god måde at motivere og vise eleverne, at vi arbejder med rigtige levende mennesker og en levende kultur. Det smittede også af på min måde at være dansklærer på, hvor jeg i langt højere grad begyndte at dele mine egne tanker og holdninger til stoffet med eleverne. Hvorfor jeg elsker en bestemt tekst, og hvorfor jeg synes, at noget er dybt interessant. Det føles naturligt for mig nu. Men først krævede det mod, for man gør sig også sårbar ved at dele ud af sig selv. Hvad er dit bedste råd

”

til en ny, ung kollega?

Se på undervisningen som et samarbejde med eleverne i stedet for at tænke på det som om, at du skal ind og performe for eleverne. Og tillad dig selv at være et menneske med både gode og dårlige dage.

Hvilken opgave har du været

”

gladest for i dit arbejdsliv?

Det er jo selve undervisningen. Tiden med eleverne. Det er også altid sjovt, når man har tid til at rode rundt for at finde fedt materiale til et nyt forløb. Og så er det også fantastisk, når man tager imod et blandet hold – med elever fra to, tre eller fire stamklasser – og i løbet af to år får lavet et stærkt fagligt fællesskab med sammen­hold og måske endda venskaber på tværs af stamklasserne.

S. 39

”

Hvad er din dårligste vane? Det er helt klart, at jeg kommer til at tænke på langtidsplanlægning på alle mulige og umulige tidspunkter. At jeg ligger der, lige inden jeg skal sove og tænker: ‘Nu kan jeg lige få styr på årshjulet for det næste halve år.’ Det er særligt aktuelt efter jul, hvor jeg tænker: ‘Nu er der et halvt år tilbage. Vi mangler de her ting. Hvordan skal jeg gøre det?’ Jeg ved godt, at det ikke giver mening, men det er svært at lade være. 1

N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDSYN For skere, debat tører, k u n st nere og a nd re g iver nye per spek t iver på u nder v i sn i n g, udd a n nelse og sa m f u nd .

Han punkterer myter om Gen Z – men i ­klasse­lokalet kan noget ­faktisk være ­anderledes TEKST Serge Savin FOTO Presse

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

UD SYN

Professor Bobby Duffy advarer normalt mod domme­dagsfortællinger om unge ­generationer. Men smartphones, mistrivsel og flere diagnoser kan betyde, at det er ander­ledes denne gang.

B

obby Duffy er ikke den type forsker, man ringer til, hvis man bare vil have en undergangsfortælling om ‘de unge nu om dage’. Han har hørt det før. Unge er dovne. Unge er skrøbelige. Unge er illoyale. Unge gider ikke anstrenge sig. Unge har aldrig været sværere at forstå, undervise eller lede end lige nu. Som professor ved King’s College London, direktør for The Policy Institute og forfatter til bogen Generations: Does When You’re Born Shape Who You Are? har Bobby Duffy brugt en stor del af sin karriere på at punktere den slags fortællinger. Det er ikke, fordi generationer aldrig betyder noget. Men alt for ofte bruger vi dem som en hurtig forklaring på alt det, som voksne irriterer sig over ved unge, mener han. "Selvfølgelig er der forskel mellem unge og gamle – det viser forskningen klart og tydeligt," understreger han over en telefonforbindelse fra London. "Men den afgørende pointe er, at forskellen typisk ikke er et spørgsmål om generationer." Det kan lyde paradoksalt. Men forklaringen ligger i den måde, vi blander alder, samfunds­ forandringer og generationer sammen på. Unge kan være mere søgende, mere rastløse og mere tilbøjelige til at skifte retning, fordi de er unge. Men ikke fordi de tilhører Generation Z, Generation Alpha eller den næste bogstavkombi­ nation, nogle finder på. "Forklaringen er ikke bare, at der var noget særligt i luften, da Generation Z blev født. Generation X og boomerne delte de samme træk, da de var i den alder."

Bobby Duffy står ikke alene med sin skepsis. I 2021 opfordrede 170 samfundsforskere og demografer det toneangivende amerikanske analyse­ institut Pew Research Center til at droppe faste generationsbetegnelser, fordi de bygger på vilkårlige skel og fremmer stereotyper. Men da Gymnasieskolen spørger til gymnasielærernes oplevelse af, at de står med en generation af elever, der kæmper med koncentration, mistrivsel og diagnoser, fejer han den ikke af bordet. Tværtimod. "Jeg tror faktisk, at noget er ander­ ledes denne gang," svarer han.

S. 41

Tre ting bliver rodet sammen For at forstå Bobby Duffys svar skal man kende hans grundregel. Når vi taler om generationer, blander vi ofte tre forklaringer sammen. Den første er alder – eller livsfase, som han kalder det. Unge opfører sig anderledes end voksne, fordi de er unge. Sådan har det altid været. Den anden er den tid, vi lever i. Noget ændrer sig i samfundet og påvirker os alle. Smartphones, sociale medier og en konstant strøm af in­ formation rammer ikke kun eleverne, men også deres lærere og forældre. Først den tredje er en egentlig generationseffekt: En gruppe bliver præget varigt, fordi den vokser op f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UD SYN

under særlige vilkår. Det kan være en krig, en pandemi eller måske en gennemgribende ny medieverden. "Det er ved livsfaseeffekten, at folk oftest går galt i byen. De kalder noget en Gen Z- eller Gen Alpha-effekt, selvom unge altid har opført sig eller tænkt sådan," siger Bobby Duffy. Eleven, der falder ud af undervisningen, er derfor ikke nødvendigvis et nyt fænomen. Før gled blikket måske ud ad vinduet. Nu lander det på telefonen. "Vi glemmer, hvor meget vi selv var sådan." Voksne har med andre ord en rosen­ rød erindring om deres egen ungdom. De husker sig selv som mere flittige, robuste og koncentrerede, end de var.

Smartphonen kan være anderledes

S. 42

Men tilbøjeligheden til voksenbrok betyder ikke, at lærerne tager fejl, mener han. Det er svært at måle koncentration på tværs af årtier, understreger Bobby Duffy, og forskningen giver ikke noget entydigt svar. Alligevel er der god grund til at undersøge, om elevernes opmærksomhed reelt er blevet udfordret. "Jeg tror, at der er noget anderledes ved vor tids teknologi og dens rækkevidde," siger Bobby Duffy med henvisning til smartphones, kunstig intelligens og sociale medier. Romaner, tv og videospil er historisk alle blevet beskyldt for at fordærve tid­ ligere generationer, ofte uden de frygtede følger. Men smartphonen følger den unge gennem hele dagen og konkurrerer med søvn, fysisk aktivitet, samvær og fordybelse, påpeger professoren. Samtidig er den digitale medieverden indrettet til hurtige skift og til hele tiden at indfange opmærksomheden. Forskningsgrundlaget er ikke endegyldigt, men ifølge Bobby Duffy stærkere end ved tidligere teknologier. ”Derfor bør bekymringen tages alvorligt,” siger han. Påvirkningen rammer hele befolkningen, men kan sætte sig stærkere hos unge, fordi deres vaner stadig er ved at blive formet, lyder det.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Jeg tror, at der er noget anderledes ved vor tids ­teknologi og dens rækkevidde. Bobby Duffy, professor, King’s College London

"De formative år betyder noget." Læreren kan altså være lige så fristet af telefonen som eleven, men har måske lært at læse lange tekster og fastholde opmærksomheden i en anden medievirkelighed. "En samfundsforandring, der ­rammer alle, kan derfor sætte sig særligt stærkt i bestemte årgange. Det kan begynde som noget fælles for alle i samfundet og ende som en reel generationseffekt."

Flere diagnoser Også udviklingen i mistrivsel, ADHD og autisme peger i flere retninger, mener professoren. I Storbritannien er antallet af henvisninger og diagnoser steget markant, fortæller Bobby Duffy. En del kan skyldes, at samfundet er blevet bedre til at opdage tilstande, som tidligere blev overset. Samtidig kan der være overdiagnosticering og tilskyndelser i systemet, fordi en diagnose kan udløse støtte eller ekstra tid til eksamen. f

OM BOBBY DUFFY Professor i offentlig politik og leder af The Policy Institute på King’s College London. Forfatter til bøgerne The Perils of Perception: Why We’re Wrong About Nearly Everything, The Generation Myth og Generations: Does When You’re Born Shape Who You Are? Har rådgivet den britiske premierminister som en del af den såkaldte Prime Minister's Strategy Unit i 2000’erne.

UD SYN

S. 43

f N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UD SYN

"Vi kan overdiagnosticere i nogle grupper og stadig overse problemerne i andre," siger Bobby Duffy og peger blandt andet på sociale forskelle i kendskab og adgang til udredning. Det er derfor for enkelt enten at se stigningen som bevis på en mere skrøbelig generation eller at reducere den til nye mærkater på gamle proble­ mer. Opgaven er at hjælpe uden at gøre alminde­ lige udfordringer ved at være ung til sygdom. Selv en stor procentvis stigning betyder heller ikke, at diagnoser definerer en hel årgang. Taler lærerne om de fleste elever – eller er antallet med store behov steget fra nogle få til lidt flere? "Den forskel forsvinder let, når man taler om en hel generation."

Gamle myter bliver ikke mere sande Men at nogle vilkår er under forandring, giver ikke nødvendigvis belæg for samtlige velkendte påstande om Gen Z som doven, uansvarlig og illoyal, understreger han. "Der er ingen data, jeg kan se, som viser de tendenser," siger Bobby Duffy, hvis forskning især har rettet sig mod arbejdsmarkedet.

S. 44

Den ­afgørende pointe er, at forskellen ­t ypisk ikke er et spørgsmål om generationer. Bobby Duffy, professor, King’s College London G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

"Unge skifter ganske vist oftere job end ældre, men det gjorde unge også i 1980’erne. De unge har altid været mindre bundet til en arbejdsplads, som de kun har kendt i få år." "Det er et klassisk eksempel på, at vi forveks­ ler et træk ved unge med et træk ved én bestemt generation." Generationsperspektivet kan være en meget nyttig måde at forstå store forandringer på, understreger Bobby Duffy. "Det tragiske er bare, at den mulighed druk­ ner i myter og stereotyper."

Tal med eleverne – ikke kun om dem Frustrationen på lærerværelset kan bunde i noget reelt, konkluderer den britiske professor. ”Hvis flere elever sover dårligt, mistrives eller har svært ved at fordybe sig, skal lærerne ikke høre mig sige, at de skal tie. Men selvom der kan være noget generationsbestemt på spil, må samtalen ikke standse ved en dom over den nye generation." For det største problem mellem generatio­ nerne er ifølge Bobby Duffy ikke konflikt, men afstand. Unge og voksne lever mere adskilt, både fysisk og digitalt. De bruger forskellige digitale medier, får information forskellige steder og har mindre kontakt uden for familien. Derfor får brede forestillinger om hinanden lettere lov at stå uimodsagt. "Vi risikerer at forstærke stereotyperne og skabe mere splittelse og mindre forståelse, når vi fremsætter meget brede påstande." På arbejdspladser bliver Bobby Duffy ofte bedt om hjælp til en ‘Gen Z-strategi’. Han svarer, at selve spørgsmålet er forkert. En særskilt strategi for de unge øger afstanden. Der er i stedet brug for en strategi, der skaber forbindelser på tværs af generationerne. ”Den tanke kan føres direkte ind i uddannelses­ verdenen,” siger han. Lærerne skal tage deres erfaringer alvorligt, men også undersøge dem sammen med eleverne: Hvad forstyrrer koncentrationen? Hvad ligger bag mistrivslen? Hvilke krav er blevet sværere at håndtere? ”Og hvad er måske bare det evige vilkår, at unge er unge?” spørger Bobby Duffy. 1

MERE END KOSHER OG KALOT Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet

Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv. Vi tilbyder: • Undervisning til folkeskoler i hele landet • Undervisning i synagogen i Krystalgade • Online undervisningsmateriale Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Skriv til os for at lave en aftale.

joediskinfo.dk

København jic@djs.dk Tel: 53 77 00 52

Kontakt og book

Aarhus jic-aarhus@djs.dk Tel: 31 16 68 40

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste debat- og blog i nd læg

BLOG

De faglige foreningers betydning. Meld dig som borger på torvet Pædagogikum er ved at være ovre for nogles vedkommende, mens det fortsætter lidt endnu for mit vedkom­ mende. Og det har været godt, selvom sektoren, som mange andre offentlige sektorer, er under økonomisk pres. Hvor skal vi så vende os hen, når vi i fremtiden skal have nye faglige og didaktiske indsigter – når nu uddan­ nelsesinstitutionerne er under pres, og vores sektor beskæres? De faglige foreninger er svaret. Men de er også under pres. Foreningerne har i nogle år blødt med­ lemmer, og derfor er det ­vigtigt, at det italesættes, og at de faglige foreninger igen kan blomstre. For hvor vil du el­ lers gå hen, når du i fremtiden mangler gode kurser, nye indsigter eller er gået lidt i stå i din didaktiske udvikling? 1

Andreas Rytter, lærer Aalborg City Gymnasium

D E B AT S T R A K S PA K K E N :

Brandslukning i en presset eksamens­ periode kræver flere ansatte

BLOG

Grønlandshavn

Strakspakken skal ikke indføres uden omtanke. Især den mest nødvendige del af den – det mundtlige forsvar af SSO’en – kan risikere at give sektoren problemer i eksamens­ perioden til sommer. Sidste år blev der afviklet cirka 9.000 SSO’er ifølge Undervisningsministeriet. Hvis vi antager, at der ikke bliver fjernet andre opgaver, og at lærer og censor som minimum skal eksaminere og votere hver enkelt SSO i 30 minutter, giver det 9.000 ekstra timer i alt (censor og eksaminator lagt sammen), der skal afvikles i en allerede presset eksamensperiode. Derfor arbejder vi i GL stærkt for, at ministeriet husker, at en strakspakke ikke bare kan indføres i et vakuum. Idealet må være at få ansat flere undervisere, og alter­ nativet må være en melding om, hvilke opgaver i eksamensperioden der ikke længere skal løses. 1

Jeg oplever et paradoks i Grønland. Uddannelsessystemet gør det muligt for en lærer som mig at undervise i Grønland uden at kunne undervise på grønlandsk, samtidig med at det sender grønlandsk­ sprogede elever videre fra en folkeskole, hvor grønlandsk er det primære undervisningssprog, til uddannelser, hvor dansk pludselig bliver afgørende. Jeg kan fungere i systemet, fordi dansk allerede er der. For nogle af eleverne er netop dét en af de forhindringer, de skal overvinde. Det er svært at forestille sig et tydeligere billede på, hvor lidt de forskellige dele af uddannelses­systemet sprogligt er tænkt sammen. Når elever møder et gymnasium, hvor undervisningen i praksis er dansksproget, er det ikke over­ raskende, at nogle får svært ved at finde fodfæste. De er ikke blevet forberedt på det, de nu forventes at kunne. Det, der kaldes sprogkaos, er derfor ikke tilfældigt. Det er en forudsigelig konsekvens af et system, der ikke er tænkt sammen hele vejen igennem. 1

Morten Rudfeld Henriken, lærer, Randers Statsskole Hovedbestyrelsesmedlem, GL – Gymnasielærerne

Bjørn Bøgh Eld, underviser og karrierevejleder GUX Qaqortoq N R .

0 4

2 0 2 6

.

S. 47

G Y M NA S I E S K O L E N

ANMELDELSER Vores fa ste a n melder pa nel bedøm mer fa g bøger og u nder v i sn i n g smater ia ler.

v S. 48

Del 1: En dårlig start.

Et vigtigt emne

Fag Videnskabsteori Titel Viden, videnskab og videnskabsteori Forfatter Marianne Høyen Forlag Hans Reitzels Forlag Vurdering j j j q q q Anmelder Nanna Kamp Frellsen Underviser i matematik og naturgeografi på Gladsaxe Gymnasium

Da jeg fik bogen Viden, videnskab og videnskabsteori. For de pædagogiske professionsuddannelser i hånden, blev jeg rigtig glad. Det videnskabste­ oretiske grundlag er vigtigt inden for alle videnskaber. Det er fundamentet, som fagligheden står på og låner sin troværdighed fra. Derfor er det også vigtigt med en bog, der tager det videnskabsteoretiske grundlag seriøst. Et flertal af alle danske børn går i skole, og 76 procent af en ungdomsårgang tager også en gymnasial uddannelse. Derfor er det vigtigt, hvordan vi under­ viser eleverne, da de er afgørende for Danmarks fremtid. Bogen er delt ind i tre dele. G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Den første del handler om tre videns­ former. Bogen er skrevet i et meget lettilgængeligt sprog, og det giver potentiale for, at den kan nå mange læsere. Letheden har desværre også en pris, for det betyder, at der har sneget sig en del unøjagtigheder ind i bogen. Al videnskabsteori bygger på et onto­ logisk og epistemologisk grundlag. Første gang ‘ontologi’ nævnes, bliver det forklaret som: ‘Hvordan vi forstår verden’. Ontologi handler ikke om ‘hvordan’, det er et epistemologisk spørgsmål. Senere bliver Kuhns paradigme­ teori gennemgået, og i den sammen­ hæng bliver der indført et begreb som ‘paradigmekrig’, hvilket slet ikke er et begreb, som Kuhn arbejder med. Taget i betragtning at bogen er rettet mod den videnskabsteoretiske novice, er det problematisk med fejlagtige udlægninger.

Del 2: Det bliver bedre. Del 2 har overskriften ‘Pædagogisk tænkning og videnskab’, og dette afsnit er mere vellykket. Her får man en historisk gennemgang af forskellige syn på undervisning, dannelse og læring. Det starter med Platons Staten,

og vi føres trygt igennem oldtiden, middelalderen og renæssancen, og hvordan der sker et skift fra at være et filosofisk, etisk og religiøst spørgsmål til at være et pædagogisk og didaktisk spørgsmål. De sidste 100 års udvikling er godt beskrevet, inklusive den trans­ formation, der har været fra et fokus på undervisning over et fokus på læring og nu også inkluderer (faglig) trivsel. Samtidig med at der er sket en inter­ nationalisering, i form af deltagelse i internationale målinger (for eksempel PISA), er der også sket en akademise­ ring af lærergerningen.

Del 3: Guldet kommer til sidst. Del 3 har titlen ‘Analyse af brug af de tre vidensformer’. Denne del starter med kapitel 7, og dette kapitel har overskriften: ‘Hvordan kan du bruge denne bog?’ Det virker mærkeligt, at det afsnit kommer så sent. Resten af bogen består af 36 eksempler på tekster, der omhandler en eller anden form for problemstil­ ling relateret til undervisning eller pædagogisk arbejde. Den sidste del af bogen er højt didaktiseret, idet der er anvendt tre forskellige ikoner til de tre forskellige vidensformer, der blev beskrevet i den første del af bogen.

ANMELDELSER

KARRIERE MACHEN

ARBEITSKULTUR Rolf Wiecker & Sigrid Willads Petersen

Praxis

Alle de 36 tekster bliver analyseret ud fra ontologi og epistemologi (og her bruges begreberne korrekt), og dermed gives 36 eksempler på, hvordan studerende kan anvende vidensformer til at analysere egen praktik og/eller skrevne tekster. Teksten læses forlæns og forstås baglæns. Efter at have pløjet del 3 igennem giver del 1 mere mening. Den sidste del af bogen kan dog sagtens læses, uden at man har læst del 1. Anbefalingen herfra er at starte med kapitel 7 med læsevejledningen. Hvis der er specifikke vidensformer, man gerne vil have uddybet, kan den første del blot bruges som et opslagsværk. Jeg vil anbefale del 3 af bogen til pædagogikumkandidater, da den på eksemplarisk vis viser, hvordan man kan lave didaktiske analyser af tekster og egen undervisning. 1

v

Tyskbog primært til hhx – men kan bruges af andre

Fag Tysk Titel Arbeitskultur Forfattere Rolf Wiecker og Sigrid Willads Petersen Forlag Praxis Vurdering j j j j q q Anmelder Nina Lochow Larsen Underviser i tysk på Det Internationale Gymnasium, Niels Brock

Så kom der en tyskbog, der primært henvender sig til hhx, som forsøger at kombinere alle pindene under kernestof i den nuværende læreplan. Bogen er en blanding af mange forskellige teksttyper fra interviews, leksikon­ definitioner, prosa, drama og kabaret. Teksterne er inddelt i følgende kapitler: ‘Die deutsche Arbeitskultur’, ‘Formelle und informelle Kommunikation’, ‘Die Auffassung verschiedener Generationen über Arbeitsleben’‚ ‘Das Gleichgewicht zwischen Arbeitsleben und Privatleben’, ‘Der erste Job’, ‘Rassismus auf dem Arbeitsmarkt’ og sidst ‘Außerhalb des Arbeitsmarkts sein’.

Bogen kan bruges som en form for grundbog, og de enkelte kapitler kan også suppleres med andre tekster og indgå som supplement til ens allerede eksisterende forløb. Jeg sidder med den fysiske bog foran mig, men den er som andre bøger fra samme forlag forsynet med QR-koder, der giver adgang til teksterne online (kræver dog login), og forrest i bogen er der også en QR-kode med vejledende løsninger til læreren, som dog i dag (7.7.2026) førte mig til en ’tom’ side med overskriften ‘Løsninger til læreren’ (øv). I en tid med mere fokus på at lukke skærmene er det (måske) heller ikke nødvendigt med online-adgang, og læreren kan forhåbentlig selv finde både Youtubeklip og lave opgaverne. Bogen indeholder selvfølgelig også en del øvelser til ‘Vor dem Lesen/ Schauen’, ‘Verständnis’ og ‘Nach dem Lesen/Schauen’. Derudover er der fokus på forskellige ­grammatiske emner, såsom præpositioner, sammensatte verber og adjektivernes bøjning, som får mig til at ville gemme denne til tyskelever på andet år. Hvert af de syv kapitler sluttes af med en opgave om forretningsmails (den klassiske forretningsgang samt jobsøgning). Disse er mere eller mindre tænkt i sammenhæng med kapitlet, men vil også kunne bruges som forløb for sig. Selvom bogen primært henvender sig til hhx-læreplanen, kan den eller dele af den også sagtens bruges på stx som en del af karrierelæring. Bogen er desuden en del af Praxis’ serie Karriere machen, der indtil nu også består af udgivelsen Online Handel. 1

N R .

0 4

2 0 2 6

.

S. 49

G Y M NA S I E S K O L E N

ANMELDELSER

v

Åbenbaring af kunsthistoriske referencer som gnist

Fag Billedkunst Titel Digitale perspektiver i billedkunst Forfattere Line Højgaard Porse & Stine Vølund Forlag Praxis

S. 50 Vurdering j j j j j q Anmelder Jørgen Holdt Eriksen Underviser i billedkunst, engelsk og design/arkitektur på Risskov Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Kun få dage efter at James Turrells Skyspace var blevet indviet på kunstmuseet ARoS, landede, meget passende, en ny lærebog i billedkunst på anmelderbordet her i Aarhus, nemlig Line Højgaard Porse og Stine Vølunds Digitale perspektiver i billedkunst. Udgivelsen læner sig op ad gængse metodiske distinktioner i faget, såsom form, indhold og kontekst, og giver i de enkelte kapitler mulighed for at bevæge sig frit og undersøgende mellem teoretiske, analytiske og praktiske opgaver i arbejdet med forskellige digitale emner som animation, billedgenererende AI, computerspil, det digitale udstillingsunivers, robotter, sociale medier og video- og lydkunst. Alene disse kapiteloverskrifter vidner jo om en bog til tiden, men også om en bog, der supplerer den mere traditionelle faglitteratur i billedkunst på fineste og nødvendigste vis, idet nye digitale værktyper, medier og udtryksformer nok har haft lidt svært ved at vinde indpas og udbredelse i så nuanceret en mangfoldighed som her. Betyder det så, at billedkunstundervisningen skal til at være mere digital? Skal vi nu alle til at glo på en glat, selvlysende skærm, alt imens vi opgiver de taktile processer og de stoflige materialeeksperimenter i faget? Bogen giver selv en del af svaret, i og med at mange af øvelserne i bogen faktisk er ret så analoge og forholdsvis traditionelle i deres opbygning. Dertil kommer bogens nok vigtigste force og pointe: at godt nok er kunsten i vid udstrækning blevet digital og digitaliseret, men den er stadig bundet til og et produkt af en bredere visuel kultur og skal ofte ses som en udløber af visuelle traditioner i stærkeste kunsthistoriske forstand. Dermed også sagt, at der, hvor udgivelsens tekst fagligt sitrer og gnistrer allermest, er der, hvor de kunsthistoriske referencer åbenbarer sig, og det digitale først og fremmest viser sig som en teknologisk videreførelse af allerede eksisterende billedformer.

I kapitlet om animation er det således egyptiske gravdekorationer, Bayeux-tapetet, japanske bogruller og Ballas futuristiske gravhund fra 1912, der tydeliggør, at også tidligere kulturepoker har opdyrket billedformer, hvor bevægelse, sekvensering og temporal narrativitet har været i høj­ sædet. Skønt er det ligeledes i kapitlet om robotter at se den svenske kunstner Arvida Byströms værk Pieta optræde side om side med Michelangelos hovedværk med samme titel fra 1499. Byström sidder selv med en hovedløs version af robottvillingen Harmony på skødet, og små forskydninger i positur, blikretning og håndstilling giver sammen med de sarte lyserøde nuancer og værkets akavede rytme en ide om, at renæssancens ideale forening af det menneskelige og det guddommelige er blevet udfordret og udhulet i den transhumanistiske tidsalder. Også i kapitlet om sociale medier og virtuel identitet bliver man mindet om, at begreber som selvfremstilling og selviscenesættelse rækker bagud i tid, her i form af John William Waterhouses præ-rafaelittiske krampetrækning Echo and Narcissos fra 1903 og Tizians Venus fra Urbino fra 1538, hvor henholdsvis selvfortabelse og selvbevidst voyeurisme er centrale tematiske omdrejningspunkter. Digitale perspektiver i billedkunst er en veltilrettelagt lærebog, der primært giver gode muligheder for at fordybe sig i samtidskunsten, men også i mere traditionelle kunstperioder. Udgivelsen understøtter i kraft af de fokuserede kapitler klassisk lektielæsning og elevaktiverende undervisningsdidaktik, men lægger også op til mere selvstændigt arbejde med digitale problemstillinger af både æstetisk og etisk karakter, ikke mindst på grund af den elevhenvendte du-form, som det meste af udgivelsen er skrevet i. Køb bogen, og pluk selv de digitale dybhavsfrugter. 1

FORSKER OG ROLLEMODEL:

BOOK EN PH.D.STUDERENDE Vil du inspirere dine elever med forskning og fremtidsmuligheder? Og vil du vise dem, hvordan det, de lærer, kan løse udfordringer fra virkeligheden? Book et gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og få aktuel forskning leveret direkte til klasselokalet. Den ph.d.-studerende fortæller om sin vej fra teenagetid til forskningsliv, deler karrierelæring og inspirerer eleverne med levende forskning fra sit felt. Vores passionerede ph.d.-studerendetilbyder en lang række oplæg, der passer til fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, kemi, matematik, naturgeografi, samfundsfag og teknologi.

Læs mere og book på:

dtu.dk/phd-besoeg

ærker Alle v rne e i mod ing ivn retskr

STYRK LÆSELYSTEN MED KANONLITTERATUR OG NY DANSK LITTERATUR Find en oversigt over undervisningsmateriale til kanonforfatterne og den nye skønlitteratur her

YAHYA HASSAN / YAHYA HASSAN TEMA: BEKENDELSE / VOLD / RELIGION

SAMLEDE DIGTE / INGER CHRISTENSEN /TEMA: EKSISTENS / SPROG / KOSMOS

LUCIE / AMALIE SKRAM / TEMA: SEXARBEJDE / PENGE / VOLD

UDVALGTE DIGTE / SØREN ULRIK THOMSEN / TEMA: TID / ERINDRING / STORBY

LUDVIG HOLBERG

orløb Find f turra i Litte her en l a port

KO M E D I E

GY L D E N D A L

ERASMUS MONTANUS VI FOLDER DRØMMENS FANER UD / MICHAEL STRUNGE / TEMA: FREMMEDGØRELSE / MASSEMEDIER / MEDICIN BAG LITIUMBJERGENE / THEIS ØRNTOFT / TEMA: DEN GRØNNE OMSTILLING / FORTRÆNGNING / HÅB

BERLINGSKE

ERASMUS MONTANUS / LUDVIG HOLBERG / TEMA: POLARISERING / HIERARKI / IDEALISME

SKØNHEDEN / ROSALINDE MYNSTER / TEMA: SKØNHEDS­ IDEALER / IDENTITET / FORVANDLING

Alle bøger kan købes med 25% rabat via

MINDEORD

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder ink l. mellemr um og skal sendes til g ymnasieskolen@gl.org

Nedim Dzeko

d 1989 2026

Nedim Dzeko blev født den 15. sep­ tember 1989 og har undervist på Aarhus Gymnasium i Aarhus C (htx) siden 2014, hvor han blev færdigud­ dannet med historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet. Søndag den 7. juni 2026 mistede vi Nedim efter en kort periode med akut psykisk sygdom. Det har efterladt familie, venner og kolleger i dyb sorg og med et ubærligt savn. Nedim har undervist i samfundsfag og idehistorie, og hans undervisning var kendetegnet af en stor faglig begejstring, og han mødte alle elever med et ønske om at lære dem at kende og at åbne deres øjne for, hvordan

historien og samfundet former os. Han var ikke bange at udfordre elever­ nes holdninger og magelighed med utraditionelle tilgange: I idehistorie fik han således trukket 25 htx-drenge med til fodboldkamp på stadion i stiv kuling i et selvudviklet forløb om AGF’s historie. Nedims ambition var, at de ikke bare skulle lære om historiebrug og forestillede fællesskaber, men også opleve det i fankultur og lokalpatriotis­ me. Samhørigheden mellem Nedim og klassen efter den oplevelse var rørende. Nedim har i sin ansættelse også fungeret som studievejleder. I den rolle har han mødt eleverne med en forbilledlig tilstedeværelse og en vilje til at gå langt for, at hver enkelt elev skulle behandles retfærdigt, have ro til at udvikle sig, samtidig med at eleven blev udfordret, når der var brug for det. Som kollega var Nedim ordentlig, grundig og udpræget kompromis­ søgende og konstruktiv i alle samarbej­ der. I de mange personlige samtaler,

han havde med os kolleger, var han trods travlhed og forandringer generøs med sit nærvær. Flere år efter at man havde fortalt Nedim om en rejseople­ velse, en surdej eller en frossen skulder, kunne han spørge interesseret ind til det. Nedim så og anerkendte i den grad de mennesker, som han mødte. At vi ikke længere skal møde Nedim på lærerværelset og høre hans skarpe pointer om politik og samfund samt hans humoristiske analyser af hverdagen, og at eleverne ikke længere skal mødes af en lærer, der på den måde udvider deres horisont og med varm omsorg kerer sig om dem, er en ubeskrivelig sorg. Han vil blive husket som den bedste kollega og en god ven. Vi vil savne ham. Vores varmeste tanker går til Nedims hustru, Drude, deres to børn samt resten af familien. Æret være Nedims minde.

S. 53

Kollegerne på Aarhus Gymnasium

Gymnasieskolens

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Hawer Hassel tlf.: 60 43 60 86 eller e-mail: hha@folkeskolen.dk

N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

KRONIK

Vi overlader ordet t i l men nesker med noget fa g l ig t på hjer te.

Fra skærm til tusch

Grafisk facilitering som pædagogisk ­redskab i gymnasiet I en tid, hvor eleverne dagligt bombarderes med digitale input og skal navigere i et hav af informationer, står man som lærer med en pædagogisk udfordring: Hvordan skaber man overblik, engagement og bedre læring? Grafisk facilitering er et godt bud, mener kronikørerne. TEKST Mette Pallisgaard Hansen og Tina Stein Raaschou

OM METTE PALLISGAARD HANSEN OG TINA STEIN RAASCHOU Mette Pallisgaard Hansen er lektor i samfundsfag og historie på Aalborg Handelsgymnasium samt historie­ formidler på Lakserytterens sociale medie Flimmer. Tina Stein Raaschou er lektor i dansk og tysk samt ­læsevejleder på Aalborg Handelsgymnasium.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

KRONIK

erfaring, at vi trækker fokus væk fra den digitale verden og over i den ana­ loge, og dermed husker eleverne bedre, de deltager mere aktivt og får bedre overblik. Dette er grafisk facilitering.

Sådan begyndte det

U

ndervisningen i gymnasiet er præget af stor variation i elevgrupper, mange faglige skift i løbet af dagen og mange digitale forstyrrelser. Vi oplever, at undervisningen ofte bliver fragmenteret, og at eleverne har svært ved at huske, hvad de har lært, især når meget formidling og arbejde foregår bag en skærm. Pædagogisk konsulent og lektor i psykologi Mia Winther udtaler, at læring ifølge den kognitive psykologi forudsætter opmærksomhed, koncen­ tration og sanselighed. Det er en krævende proces, hvor hukommelsessystemet er på hårdt arbejde. Det kræver fordybelse at aktivere og forbinde neu­ ronerne, altså hjernens byggesten. Når eleverne arbejder på computeren, skifter de ofte mellem skærmbilleder og platforme, og dette kan forstyrre deres koncentration, så hukommelsessystemet arbejder langsomt og mindre effektivt. Således kan analoge læringsmidler fremme fordybelse, koncentration og øge muligheden for læring. Ifølge Mia Winther sænker analogt arbejde tempoet og giver derved hukommelsessystemet bedre muligheder for blivende læring. Denne mulighed opstår, når vi som undervisere tager en tusch og tegner et forløb eller en opgave. Når eleverne får lov til at visualisere et digt, en histo­ risk periode eller en økonomisk model, er vores

På Aalborg Handelsgymnasium blev vi introduceret til grafisk facilitering på en valgfri workshop med Mia Pallisgaard Hansen fra Procesværkstedet på en lærings­ festival i efteråret 2024. Her blev vi som undervisere kastet ud i at tegne og tænke visuelt. Vi gik fra workshoppen med masser af inspiration og ideer, som vi kunne bruge i vores daglige undervisning. Succesen førte til et todages kursus i foråret, som blev mødt med stor tilslutning, og endnu flere kurser er på vej. Endnu et kursus for nybegyndere og et fortsætterkursus. Grafisk facilitering bygger på visuel tænkning og visualiseringsteknikker. Metoden handler om at bruge enkle tegninger, ikoner, tekst og strukturer til at skabe overblik. Dette gør det muligt at formidle komplekse sam­ menhænge og understøtte samarbejde og refleksion, for eksempel når man laver repetition i faget historie op til eksamen, og eleverne skal kunne skabe klart overblik og sammenhænge mellem historiske perioder.

S. 55

”

Tør vi ­gentænke ­tavleundervisningen og give os selv og eleverne en tusch i hånden?

Mia Pallisgaard Hansen pointerer, at når vi taler sammen, går vi ofte ud fra, at vi ser det samme for os. At vi mener det samme, når vi siger de samme ord. I praksis er det sjældent helt sådan. Forskellene kan være små og svære at få øje på, lige indtil vi teg­ ner det. Når vi tegner det, vi taler om, sker der noget interessant. Nuancer, antagelser og forskelle i forståelse træder frem. Mia Pallisgaard Hansen har mange gange stået med en gruppe medarbejdere, der skulle blive enige N R .

0 4

f

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

KRONIK

S. 56

om en proces. Så længe processen kun blev talt frem, nikkede alle. Men i det øjeblik processen blev visualiseret, opdagede flere, at de faktisk ikke så det samme for sig. Ikke fordi nogen tog fejl, men fordi de hver især havde udfyldt hullerne på deres egen måde. Det er her, grafisk facilitering kommer ind. Grafisk facilitering er en metode udviklet af David Sibbet, som er inspireret af designeres og arkitekters måde at tænke og arbejde på. Grundtanken er enkel: Når vi kombinerer ord og billeder, bliver tænkningen mere præcis, og samtalen mere ærlig. Inden for grafisk facilitering arbejder man typisk med fire hovedformer: visuelle præsentationer, visuelle skabeloner (hvor strukturen er tænkt på forhånd, og deltagerne selv fylder indhold i efterfølgende), visuel notetagning og facilitering af processer i realtid. Fælles for dem er, at det visuelle bruges som et fælles sprog og ikke som pynt.

”

Når vi tegner det, vi taler om, sker der noget interessant. De seneste 11 år har Mia Pallisgaard Hansen arbejdet med at genlære voksne mennesker at tegne. Ikke for at lave kunst, men for at kunne tænke, tale og samarbejde mere klart. Mange har lært tidligt, at tegning hører hjemme i billedkunst og ikke i kommunikation. Dermed mister vi et sprog, som ellers er både effektivt og inkluderende. Grafisk facilitering handler i virkeligheden om at tage det visuelle sprog tilbage. Metoden er altså ikke ny og har i mange år været anvendt i grundskolen, i erhvervslivet og på videregående uddannelser. Derfor er det også interessant at undersøge metodens potentialer i en gymnasiekontekst.

Stort pædagogisk potentiale Siden vores første workshop i grafisk facilitering med Mia Pallisgaard G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Hansen har vi forsøgt at skabe en ændring i vores undervisningspraksis. I dag ligger der store papirark i forberedelseslokalerne på Aalborg Handelsgymnasium, og undervisere fra henholdsvis humanistiske, samfundsfaglige og økonomiske fag har taget tuscherne til sig. På opslagstavlerne i flere af klasselokalerne hænger oversigter over SO-forløb, historiske perioder og grammatik. Eleverne kan også finde de grafisk faciliterede materialer scannet ind og placeret på Teams OneNote, så de kan finde dem frem og bruge dem til eksamensforberedelse. Grafisk facilitering rummer et stort pædagogisk potentiale, hvilket vi har oplevet i praksis. Når elever oplever viden blive visualiseret enten på papir, tavler eller digitale platforme, øges deres motivation og engagement. De bliver mere aktivt deltagende i undervisningen. Metoden understøtter samtidig differentieret læring, idet den især gavner de elever, der bedst lærer gennem visuelle tilgange, så man ikke kun har fokus på det skriftlige. Ved at tegne, strukturere og visualisere får disse elever lettere ved at forstå indholdet. For det efterhånden stigende antal elever med ordblindhed eller andre diagnoser kan det også være en fordel af få formidlet indholdet visuelt og uden meget tekst. For både lærere og elever skaber grafisk facilitering en tydelig struktur og et konkret overblik over undervisningsforløb, ­begreber og sammenhænge. Det bliver nemmere at planlægge, navigere og evaluere undervisningen, og eleverne får en bedre fornemmelse af, hvor de er i et forløb, og hvor de er på vej hen.

Styrker hukommelsen Derudover styrker metoden hukommelsen. Hjernen husker billeder langt bedre end tekst alene, og visuelle elementer gør det lettere at forstå og fastholde komplekse emner. Det var faktisk også denne erkendelse, som var med til at sætte skub i, at grafisk facilitering som metode skulle afprøves på Aalborg Handelsgymnasium. Mette Pallisgaard Hansen ønskede at forklare sine elever mere overskueligt, hvordan det var at gå til en samfundsfag C-eksamen, da det for manges vedkommende er første gang, de skal til en mundtlig eksamen på gymnasiet. Derfor skrev hun hele processen op skridt for skridt. Forklaringen endte med at blive fire sider lang. For at undersøge, hvad visualisering kunne, spurgte hun sin søster, grafisk facilitator Mia Pallisgaard Hansen, om hun ville tegne hele eksamenssituationen, så eleverne bedre og hurtigere

KRONIK

Vi trækker fokus væk fra den digitale verden og over i den ­analoge, og dermed ­husker ­eleverne bedre. ville kunne forstå, hvad de gik ind til, hvordan de skulle forberede sig, og hvordan hele eksamenen foregik. Dette endte med en tegning, som visuelt og overskueligt beskrev eksamenen i fire trin. Det er hurtigere og nemmere at få overblik over en tegning, end det er at læse fire siders forklaring om eksamen. I fag som afsætning, innovation og virksom­ hedsøkonomi kan den grafiske facilitering hjælpe eleverne med at udvikle og præsentere ideer mere kreativt. Metoden kan i dansk og historie for eksempel bruges til at visualisere opgaveforløb og tidslinjer. Desuden kan visuelle skabeloner anvendes til at strukturere elevernes notater og til repetition af begreber. I sprogfagene kan grafisk ­facilitering blandt andet anvendes i forbindelse med ­glose­træning eller tekstlæsning, hvor eleverne skal tegne ord

eller handlingen i en tekst. Grammatik­under­ visningen kan også gøres mere levende og for­ ståelig. Et eksempel fra vores praksis er, hvordan de dobbeltstyrende præpositioner kan læres ved, at eleverne sætter post-it-sedler med præposi­ tioner på en tegning af en bus med personer, der er oven på bussen, under bussen, inde i bussen og så videre. Grafisk facilitering fremmer også tværfag­ lighed og kreativitet, fordi den gør det muligt at visualisere sammenhænge på tværs af fag og perspektiver. Det åbner op for nye måder at arbejde med problemløsning og ideudvikling på. Generelt kan skolen også skabe overblik over grundforløbet eller for eksempel studiekøre­ kort, hvor mange forskellige fag er involveret, så eleverne ved, hvor de er henne i et forløb, og hvad der skal ske i næste lektion. Dette giver også den N R .

0 4

S. 57

f

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

KRONIK

enkelte underviser overblik, så man er bevidst om, hvad man bidrager med i forløbet. Som vores eksempler fra hverdagen på Aalborg Handelsgymnasium viser, så kan grafisk facilitering inddrages på mange forskellige måder i den daglige undervisning, hvorved vi giver eleverne en pause fra den digitale undervisning, får dem væk fra skærmen og over til mere analog undervisning.

Kræver mod at gribe tuschen

S. 58

Grafisk facilitering er i høj grad et mindset. Når man har fået den indledende forståelse for metoden, og man har lært at tegne mennesker, steder, processer, tale og enkle ikoner og har forstået, at grafisk facilitering er en kombination af ord og billeder (det skulle nødigt blive til en rebus), så handler det i virkeligheden bare om at komme i gang. Effekten viser sig hurtigt, og når man først har set, hvad visualisering gør for forståelse og fælles retning, vender man sjældent tilbage til udelukkende at forklare med ord. Derudover er grafisk facilitering kendetegnet ved en gavmild delingskultur. Mange deler åbent deres skabeloner og visuelle materialer, og mantraet er ofte: Stjæl, og del med stolthed. Det er ikke kunst, men et håndværk. Og der er ingen grund til at opfinde noget fra bunden, hvis en kollega et andet sted allerede har udviklet et visuelt greb, en skabelon eller oversigt, som kan downloades, tilpasses og bruges med det samme. Grafisk facilitering kræver mod. Ikke kun mod til at tegne foran andre, men også mod til at vise sine tegninger frem. For i det øjeblik en tegning deles, bliver tænkningen synlig, hvilket kan føles mere sårbart end at gemme sig bag ord. Flere professionelle grafiske facilitatorer fortæller, at de med vilje tegner hurtigt og ‘grimt’, når de underviser på grundkurser i grafisk facilitering. Formålet er at skabe et trygt læringsrum, hvor de som undervisere er rollemodeller og ikke fremstår alt for serøse omkring deres egen streg og dermed giver deltagerne større lyst og mod til selv at kaste sig ud i at tegne. På denne baggrund vil vi gerne opfordre til, at flere undervisere tør afprøve metoden i praksis og også invitere eleverne til at tegne selv. Det kan gøres i små skridt. Vi håber, at pædagogisk udvikling og ledelsesmæssig opbakning kan understøtte en bevægelse hen imod mere visuel

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

”

­Mange har lært tidligt, at tegning hører hjemme i billedkunst og ikke i kommunikation. Dermed mister vi et sprog, som ellers er både ­effektivt og inkluderende.

og aktiv undervisning. Det kræver ikke store investeringer, det kræver blot mod til at gribe tuschen og formidle på en anden måde.

Gå den modsatte vej Vi kunne gå fra analog undervisning til digital undervisning, så derfor kan vi også gå den modsatte vej og blive mere analoge ved hjælp af grafisk facilitering. Så spørgsmålet er bare: Tør vi gentænke tavleundervisningen og give os selv og eleverne en tusch i hånden? Tør vi i nogle undervisningssituationer selv slippe powerpoint og skærm og tegne os frem til faglig forståelse? Hvis ja, jamen så er det bare om at komme i gang med grafisk facilitering. Afslutningsvis vil vi gerne sige tak for skriftlig sparring til ph.d. og lektor i grafisk facilitering og designprocesser Heidi Hautopp. 1

EFTERUDDANNELSE I BÆREDYGTIGHED OG

GRØN OMSTILLING

FOR ALLE FAG 6 dage i marts, april og september 2027, eller få et skræddersyet forløb til netop jeres behov

Opdateret program med fokus på didaktisering og øvelser til eleverne

Energi, naturforståelse, kunst, fødevarer, klimafølelser, samfundsansvar

Top-evalueret 250 gymnasielærere og uddannelsesledere har allerede været på vores populære og top-evaluerede e�teruddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling.

Tværfagligt Underviserne er forskere fra en lang række discipliner, så du bedst muligt kan inspirere og understøtte dine elevers viden, interesse og engagement i den grønne dagsorden.

greensolutions.ku.dk/evu

AI gør ikke sprogfagene overflødige!

17. Så få nye studerende er i sommer blevet optaget på tysk på Københavns Universitet. Det er et bekymrende lille antal. Det bør få alarmklokkerne til at ringe hos alle, der interesserer sig for fremtidens gymnasium. For hvem skal undervise i spansk, fransk, italiensk og de øvrige fremmed­ sprog om 10 eller 20 år, hvis vi ikke uddanner dem, der skal gøre det? Problemet er ikke nyt. Siden 2011 er optaget på de almene sproguddannel­ ser næsten halveret. For tysk og fransk er faldet omkring 60 procent. Det er derfor tvingende nødvendigt, at en ny gymnasiereform sikrer stærke sprogfag med faglig dybde og et gymnasium med bred sproglig mangfoldighed. Det kan måske lyde gammeldags i en tid, hvor kunstig intelligens kan oversætte en tekst til ethvert sprog. Teknologien giver mange elever en forestilling om, at de ikke behøver at lære fremmedsprog. Men det forholder sig omvendt. Behovet for mennesker med sprogkundskaber vokser. Det gælder i erhvervslivet, hvor en ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at hver femte virksomhed har haft svært ved at rekruttere medarbejdere med fremmedsprogskompetencer. Samtidig siger 7 ud af 10 virksom­heder, at AI ikke har ændret behovet for med­ arbejdere med sprogkund­skaber. Og i en ny geopolitisk virkelighed har Danmark brug for mennesker, der kan forstå og kommunikere med vores europæiske naboer på deres moders­ mål – og ikke kun på engelsk. For sprog er ikke bare ord, der kan oversættes. At lære et fremmedsprog handler i lige så høj grad om historie, kultur og identitet. Den slags kan ikke outsources til en maskine.

S. 60

GL’s forperson Anders Frikke G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

Men sprog skal læres, før de kan bruges. Sprogfagene forpligter i nuet. Enten kan man sige en sætning, eller også kan man ikke. Sprog kræver træ­ ning og gentagelse. Der er gloser, man skal lære, og verber, man skal kunne bøje. Her hjælper en fancy prompt selvfølgelig ikke. Vi skal passe på med forestillingen om, at al undervisning bare skal være umiddelbart let og lystbetonet. Læring kan bestemt være sjov. Men læring er også langsom og besværlig, og den kræver gentagelse. Det ved de unge godt, når de er i fitnesscentret, og derfor kan det undre, at man nogle gange tror, at det er grundlæggende anderledes i undervisningslokalet. Det betyder dog ikke, at vi skal vende ryggen til ny teknologi. Lærings­ fremmende og sokratiske AI-modeller, der udfordrer eleverne til selv at tænke og formulere sig frem for blot at levere svaret, har forhåbentlig potentiale til på et tidspunkt at styrke sprog­under­ visningen. Men teknologien skal under­støtte læring, ikke fjerne den. Hvis vi lader sprogfagene sygne hen, mister vi udsyn, kulturfor­ståelse og en stor del af den dannelse, som gymnasiet skal give kommende gene­ rationer. Fremtidens gymnasieuddannelser skal give flere unge lyst til at lære sprog. Ellers bliver de 17 nye tysk­ studerende ikke bare et søgetal, men et varsel om et langt fattigere Danmark med færre sprogkundskaber og mindre udsyn. 1

BREVKASSEN

Morten Bayer & Mikkel Kruse

­ y m na sieskolen b G ­ r i n ger de spørg små l, der ha r en bred r­ eleva n s og i nteresse for med lem mer ne. Ha r du et g odt spørg små l? S end det t i l ­g y m na sieskolen@g l.org

h

UDDANNELSES­ UDDANNELSES­ POLITIK POLITIK

Hvad er reformstatus?

Når vi nu har fået ny regering og ny ­undervisningsminister, er der så noget nyt om alle de reformer, der er sat i søen?

c

FERIE

Feriepenge for særlige feriedage

Jeg er i den heldige situation, at det har været muligt for mig at få ansættelse på en skole tæt på min bopæl. Nu har jeg så modtaget min sidste lønseddel fra min gamle arbejdsplads. På den kan jeg se, at der bliver udbetalt feriepenge for de særlige feriedage optjent i 2025 (5 dage) og for 2026 (2,92 dage). Da jeg jo fortsætter som gymnasielærer, regner jeg med, at jeg skal afholde mine særlige feriedage i uge 7, som jeg altid har gjort. Hvad gør jeg nu?

s

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Den tidligere børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) stod ganske rigtigt i spidsen for politiske aftaler om gennemgribende reformer af de gymnasiale uddannelser – blandt andet nedlæggelsen af hf, eux og 10. klasse, etableringen af den nye gymnasieuddannelse epx i 2030 samt ændringer af de eksisterende treårige uddannelser og karakterskalaen. I slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026 kom epx-ekspertgruppens anbefalinger og ministeriets køreplan for omlægningen af institutionslandskabet og udbuddet af epx. Det var forventningen, at de videre politiske forhandlinger i aftalekredsen om for eksempel indhold, fag og niveauer på epx skulle begynde inden sommeren, og der var også taget hul på diskus­ sionerne om en ny karakterskala, men et folketingsvalg og de langstrakte

s

Mikkel Kruse, konsulent i GL, svarer

Det er helt korrekt, at skolen udbetaler de særlige feriedage, og det betyder, at du ikke har 5 dage til afholdelse i uge 7. Den simple løsning er, at du gemmer pengene og holder selvbetalt fri i uge 7. Din nye arbejdsgiver kan ikke pålægge dig, at du afholder særlige ­feriedage, som du endnu ikke har optjent hos din arbejdsgiver. Omvendt har du heller ikke ret til at holde særlige feriedage, som allerede er udbetalt.

regeringsforhandlinger kom i vejen. Den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), har dog for nylig udtalt, at målet er at begynde forhandlingerne om fag og indhold på epx dette efterår og afslutte dem inden jul. Samtidig er meldingerne, at tids­ planen for omlægningen af institutions­ landskabet og udbud af epx ikke er ændret – det vil sige, at omlægningsprocessen for uddannelses- og institutionslandskabet, herunder gennemførelse af fusioner og spaltninger, allerede er i fuld gang og afsluttes i 2027, og der træffes endelige beslutninger om placering af epx og gymnasiale enkeltfag i 2028. Der er i skrivende stund hverken håndfaste meldinger om, hvornår der nedsættes en ekspertgruppe for ændringerne af de treårige uddannelser, eller hvornår forhandlingerne om en ny karakterskala bliver genoptaget. GL – Gymnasielærerne følger naturligvis alle processerne tæt og gør vores indflydelse gældende, hvor det er muligt.

S. 61

Det vil være en god ide, at du går i dialog med skolen om, hvorvidt der er mulighed for at flekse på de pågældende dage. Alternativt kan du anvende almindeligt optjente feriedage. Ved OK 26 er der i øvrigt aftalt nye regler for afvikling af særlige feriedage. Herefter vil særlige feriedage optjenes i ét kalenderår og afvikles i det efterfølgende kalenderår. Dette gælder fra 1. januar 2028. GL vil i god tid sende information til medlemmerne.

N R .

0 4

2 0 2 6

.

G Y M NA S I E S K O L E N

GL EFTERUDDANNELSE Ti l meld i n g w w w.g l.org /GL E . Kont a k t GL -E på g l- e @g l.org el ler telefon 3 3 2 9 0 9 0 0. S e f lere k u r ser for lærere og ledere på w w w. gl .org/GL E .

Didaktik i et ­mang­foldigt klasse­ rum – konkrete greb til ­elever med særlige behov

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 2. oktober 2026 i Odense

7 UDBYDER GL-E

S. 62

Styrk din klasse­ ledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 10. oktober 2026 i Odense og den 27. januar 2027 i København

7 UDBYDER

Formålet med kurset er at give lærere på ungdomsuddannelserne inspiration og konkrete redskaber til at skabe bedre deltagelsesmuligheder for elever med særlige behov. Med udgangspunkt i den stigende mangfoldighed blandt eleverne sættes der fokus på, hvordan lærere kan udvikle deres didaktiske praksis og tilrettelægge undervisningen, så flere elever får mulighed for at deltage aktivt.

Deltagerne får blandt andet inspiration til, hvordan tavse elever kan aktiveres, hvordan elever med skriveblokeringer kan støttes, og hvordan der kan skabes forskellige deltagelsesbaner og -muligheder. Kurset berører desuden, hvordan elever med særlige behov kan understøttes gennem teamsamarbejde og på institutionsniveau. Undervisningen veksler mellem oplæg, samtaler, øvelser og refleksion over problemstillinger fra deltagernes egen hverdag.

Oplever du udfordringer med klasseledelsen i klasser, hvor eleverne har svært ved at koncentrere sig, deltage eller indgå i det faglige fællesskab? Vil du have konkrete redskaber til at skabe bedre trivsel, engagement og læring i klasserummet? På kurset får du praksisnære pædagogiske og didaktiske værktøjer til at styrke din klasseledelse og håndtere udfordringer i klassen.

Med afsæt i aktuel viden om unges trivsel og anerkendte metoder inden for udviklingspsykologi arbejder du med pejlemærker for god undervisning og metoder til at analysere din egen klasse. Du får desuden kommunikative redskaber til at rammesætte samtaler, styrke elevernes deltagelse og understøtte koncentration, fordybelse og fagligt fællesskab. Kurset har særligt fokus på konkrete redskaber og egen træning og i mindre grad på teori.

Formålet med kurset er at give lærere inspiration og konkrete redskaber til at styrke relationerne mellem eleverne og skabe et godt læringsfællesskab i klassen. Kurset sætter fokus på, hvordan samarbejde, kommunikation og gensidig respekt kan understøtte elevernes læring, deltagelse og faglige trivsel – også i klasser med forskellige faglige udgangspunkter og ­motivation.

Deltagerne præsenteres for og afprøver forskellige arbejdsformer og -redskaber, der træner elevernes evne til at samarbejde og kommunikere og samtidig giver mulighed for mestringsoplevelser. Undervejs reflekterer deltagerne over redskaberne og tilpasser dem deres egen undervisning.

GL-E

Gode ­elev-elev-­relationer

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 29. oktober 2026 i København

7 UDBYDER GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

0 4

2 0 2 6

SU-grundkursus for alle SU-medlemmer på gymnasierne

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 3. november 2026 i Odense

3 UDBYDER GL-E

Skrivedidaktisk brug af chatbots

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 10. november 2026 i København

7 UDBYDER GL-E

Lær at anvende AI og machine ­learning i de natur­ videnskabelige fag og matematik

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 11. november 2026 i København

7 UDBYDER GL-E

Stress – biologisk set

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 25. november 2026 i Odense

7 UDBYDER GL-E

Formålet med kurset er at give nyvalgte medlemmer af samarbejdsudvalg en grundlæggende og branchenær introduktion til SU-arbejdet på gymnasierne. Deltagerne får indsigt i deres rolle som SU-medlem, samarbejdsudvalgets centrale opgaver samt muligheder og udfordringer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.

Kurset tager udgangspunkt i SU’s hverdag på gymnasierne og lægger vægt på at skabe en fælles forståelse og et godt fundament for samarbejdet. Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog og gruppeøvelser, hvor deltagerne får mulighed for at drøfte og arbejde med konkrete erfaringer og problemstillinger fra gymnasierne.

Formålet med kurset er at give undervisere inspiration og konkrete redskaber til at inddrage chatbots med et pædagogisk og skrivedidaktisk formål i undervisningen. Deltagerne får indsigt i, hvordan chatbots kan understøtte elevernes skrivning og læring, og præsenteres for konkrete eksempler fra blandt andet dansk, engelsk, samfundsfag og historie.

Kurset giver desuden indblik i forskellige chatbotfunktioner og produktive måder at interagere med chatbots på. Deltagerne får mulighed for selv at planlægge en undervisningsaktivitet med chatbots og får redskaber til at videreudvikle og evaluere brugen af dem i egen undervisning.

Hvordan kan AI bruges aktivt i undervisningen i naturvidenskab og matematik? Og hvordan kan eleverne selv arbejde med machine learning-modeller – uden at det kræver avancerede programmeringskundskaber? På kurset får du en praksisnær introduktion til AI og machine learning og konkrete redskaber, som du kan tage direkte med ind i undervisningen. Du lærer at bygge machine learning-modeller i det brugervenlige værktøj Orange og afprøver nyudviklet under­visnings-

­­materiale fra Dataekspeditioner.dk på Københavns Universitet. Med udgangspunkt i blandt andet DNAdata arbejder du med, hvordan AI kan anvendes til at analysere naturvidenskabelige problemstillinger. Du får desuden inspiration til cases, der kan indgå i den almindelige undervisning, tværfaglige forløb med matematikeller SRP-opgaver. Kurset afholdes som en workshop med fokus på hands on-arbejde og afprøvning af materialer.

Formålet med kurset er at give deltagerne den nyeste viden om stress med særligt fokus på de biologiske mekanismer og på, hvordan emnet kan inddrages i undervisningen. Der sættes blandt andet fokus på sammenhængen mellem hjernen og stress, immunsystemet, livsstilssygdomme og psykiske lidelser samt stress blandt børn og unge.

Deltagerne får konkrete undervisningsredskaber og arbejder blandt andet med videomaterialet Hjernens vildveje – forstå stress, angst og depression, et interaktivt stress-spil og eksperimentel måling af kortvarig stress. Kurset veksler mellem faglige oplæg, praktisk arbejde, gruppearbejde og erfaringsudveksling med fokus på at omsætte den faglige viden til undervisningen.

N R .

0 4

2 0 2 6

.

S. 63

G Y M NA S I E S K O L E N

Efterårets webinarer Faglig inspiration på 45 minutter September AI-håndbogen – praksis, pædagogik og prompting for undervisere ALLE Konspirationsteorier og alternative historier HISTORIE Kommunikation og digitale medier – projektbog KOMMUNIKATION OG IT Innovation ABC INNOVATION

Oktober Being American – State of the Union og det kommende midterm election ENGELSK Entreprises – fransk virksomhedskommunikation, kulturforståelse og karrierelæring FRANSK At tænke i tid – Hvordan kommer du i gang med at bruge serien? HISTORIE

November Grøn litteraturhistorie i dansk DANSK

webinar.systime.dk

Efteruddannelsespulje på 30 millioner kroner Novo Nordisk Fondens Efteruddannelsespulje giver adgang til 65 kurser, der bringer ny inspiration til undervisningen. Novo Nordisk Fonden har igen åbnet en efteruddannelsespulje for lærere, der ­underviser i naturvidenskab og mate­ matik i grundskolen og gymnasiet. Lærere kan søge om støtte til at ­deltage i selvvalgte, korte efteruddannel­ seskurser i relation til deres fagområde. Kurserne har til formål at skabe faglig eller fagdidaktisk inspiration, og kursi­ sterne introduceres for konkrete værk­ tøjer og undervisningsressourcer. Ambitionen med efteruddannelses­ puljen er at understøtte lærere i deres løbende faglige udvikling, til inspiration for deres elever, og på den måde at være med til at styrke undervisningen i natur­ videnskab og matematik. De 83 kurser handler om undervis­ ning i alt fra kunstig intelligens, kvante­ teknologier og teknologiforståelse til klima, biodiversitet, indlandsis og felt­ arbejde.

Ansøgningsfristen er den 27. ­oktober 2026. Kurserne, der kan søges om støtte til, afholdes i ­skoleåret 2027/2028. Støtten dækker kursusafgift samt vikardækning/løntimer for op til fem kursusdage. Derudover ydes der vikar­dækning/løntimer for tre dage, så man efter endt kursus har mulighed for at udvikle egen undervisning eller vidensdele og samarbejde med kolle­ ger på ens uddannelsesinstitution. Læs mere om efteruddannelses­ puljen og ansøgningsprocessen på novonordiskfonden.dk

OM NOVO NORDISK FONDEN Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. novonordiskfonden.dk/da

TID TIL AT NYTÆNKE STUDIETUREN? Skal turen gå til Budapest, Krakow eller måske Barcelona?

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk

på Trustpilot

www.kilroy.dk/studieture

Lad os tage en snak...

Studieturen eleverne har glædet sig til siden 1.g Kom godt afsted med en fast rejsekonsulent og 24 timers support hele vejen. Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Fagligt og engagerende indhold Populære studieture

Berlin 3 dage/ 2 nætter

Krakow 5 dage/4 nætter

Paris 6 dage/3 nætter

Athen 5 dage/4 nætter

fra kr. 1.285,-

fra kr. 2.395,-

fra kr. 2.950,-

fra kr. 3.198,-

Find flere destinationer

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

TILMELD NYHEDSBREV KUN FOR GRUPPER

D E N F E D E ST E ST U D I E T U R I H J E RT E T A F KØ B E N H AV N

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...! Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail. VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer.

gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

Mød os på

Facebook På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

Studierejser uden besvær - Det er vores ekspertise! Tlf. 98 12 70 22

Læs mere eller få et tilbud på eurotourist.dk

Kom forrest i køen

Studierejser 2027 Start planlægningen af studierejsen 2027 nu, og kom forrest i køen til de bedste priser og de bedste pladser! Vi er klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor rejsen går hen!

Oplev Rom

Oplev Stockholm

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

3.598

Fra kr.

2.798

Erfarne rejserådgivere Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

Oplev Firenze

Oplev Prag

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Fra kr.

3.698

Morten, Kirsten, Christian og Mette Ring til os direkte: morten@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk mette@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 04 28 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 23

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

2.498

OPLEVELSER – LÆRING – FÆLLESSKAB

STUDIETURE Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdoms­ skoler, 10. kl. centre, gymnasier, handels­ skoler, efterskoler, folkeskoler, mv. Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Bliv inspireret på www.grupperejse­ bureauet.dk

Priseksempler på studieture DUBLIN

fra kr. 3.095,-

BRUXELLES

fra kr. 1.995,-

BARCELONA

fra kr. 2.995,-

KRAKOW

fra kr. 2.260,-

ATHEN

fra kr. 3.185,-

GDANSK

fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa Medlem af REJS - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Få alle 38 kanonværker i en samlet boks

Bokssættet Det til dansk – Kanonværker samler seriens 38 titler med kanonforfatterne og de to tilhørende genrer i en indbydende samlet udgave.

Læs mere og bestil bokssættet her: prx.dk/boks-kanonvaerker.dk Pris: 6499,- ekskl. moms

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)