Gymnasieskolen #2 2026

SAMMEN STØD PÅ LÆRER VÆRELSET

Tema

TÆND ELEVERNES LÆSEGLÆDE

Søren

“Omni dento doluptius, uttam quam exceritus namus esto odio volupta.”

“Her er jeg alene, i fængsel, med et usseligt lys og en fjerpen, men jeg er dog ikke alene, thi jeg har en fjerpen og et blækhorn, som jeg vil bruge som min trøst og mit sværd.”

Islandske sagaer

Leonora Christina Ulfeldt

“Imidlertid var det slemt, om det skulde komme min

Svigerfader for Øre.”

Det til dansk - Kanonværker åbner døre til en række forfatterskaber i dansk. Den viser veje ind i fascinerende, vilde, udfordrende og på alle måder horisont- og perspektivudvidende verdener, hvor eleverne kan spejle sig selv og deres samtid. Hver bog indeholder en grundig introduktion til forfatterskabet og dets historiske kontekst. Bagerst i bogen findes gratis opgaveforslag, der inspirerer til kreative og undersøgende tilgange, fokuserende på tekst, temaer og tid.

Serien suppleres af elevrettede podcasts, “Kanoncast”, hvor kanonforfatteren, dennes liv, tid og værk beskrives. Ældre værker er desuden indlæst som lydbøger af professionelle indlæsere og skuespillere.

“Jeg kan da ikke forstå, hvorfor de i aften sliber alle de lange knive på Branehög?”

“Jag

“Det ville i hvert fald være langt, langt lettere at holde af Gud, hvis han ville lade hende

.”

“...

Marie Bregendahl

“It omnimod que pre mid unto eturiore solorpore pra de nobis

“It

S. 4

www.creativezoo.dk | Forside: Klara

Graah |

Tryk: Stibo Complete |

Oplag: 14.500 | Tilmeldt

Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 19. maj 2026.

skolen.dk |

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Hawer

Hassel, kommerciel chef, fagbladet

Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk | Design og koncept: Creative ZOO,

• Serge Savin, ssa@gl.org

• Martin Harvøe Kristensen, mhk@gl.org |

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasie -

Gymnasieskolen | Medlemsblad for GL –Gymnasielærerne | Redaktion: Morten

Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

En usikker tid med masser af spørgsmål

Så fik vi folketingsvalget overstået. I skrivende stund ved vi ikke, hvordan den kommende regering bliver sammensat, eller hvem der sætter sig på den store taburet i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi ved kun, at den hidtidige midterregering er blevet slagtet af vælgerne, og at Moderaterne og Lars Løkke indtager rollen som kongemager.

Det store spørgsmål er imidlertid, om det på uddannelsesområdet kommer til at være ensbetydende med ændringer i større karakter – ja, apropos, vi får jo i hvert fald nok meget snart en ny karakterskala. Men bortset fra det. En reform af ungdomsuddannelserne var jo allerede sat på skinner inden, og Gymnasieskolens rundspørge til partierne inden valget (se gymnasieskolen.dk) tyder jo ikke just på andet end mindre justeringer i forhold til epx-planerne. Selvom mange i gymnasiesektoren nok har håbet det. Ligesom der nok er folk i universitetsverdenen, der gerne ser noget af de senere års udvikling – eller afvikling – smidt ud med badevandet. Sikkert også et naivt håb. Skal man sætte sine penge på et område, må det blive folkeskolen, hvor der endnu en gang er lagt op til en reform af den reform, der var en reform af en tidligere reform, som viste sig at være en katastrofe. Blandt andet fordi sådanne ting har det med ikke at være undersøgt, belyst og

eksperimenteret ordentligt med inden implementering og ofte heller ikke bliver evalueret tilstrækkeligt, inden politikerne skal på valg igen. Og her er det som bekendt gratis at love hvad som helst!

Vi ved formentlig lidt – eller måske meget – mere, når disse linjer udkommer. Indtil da kan vi blot håbe, at en ny minister og dennes regering vil tage lidt ved lære af fortiden, når de skal planlægge fremtiden. Og i øvrigt lytte godt til dem, der ved mest om sektoren – nemlig lærerne og underviserne.

I den forbindelse kan de kommende ansvarlige passende læse temaet i dette blad, der handler om, hvordan epx-lærerværelset kan lykkes.

Morten Jest Chefredaktør

INDHOLD

KRONIK

Kan fantasi og forestillingskraft redde verden?

S. 4 Leder

En usikker tid med masser af spørgsmål

S. 6 Nyhed

Overenskomst giver fleksibilitet – men efterlader centrale lærerkrav uløste

S. 8 + 28 + 47

Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg

S. 10 Tema

Sammenstød på lærerværelset

S. 27 Nudansk Fuck

S. 32 Udfordret

“Man har ikke lyst til at ‘faile’ foran hele skolen”

S. 39 Lærerliv

“Tatoveringen skal minde mig om, hvor balancen skal ligge”

S. 40 Udsyn

Kvinder mangler stadig i vores historie

S. 48 Anmeldelser

S. 52 Kronik

S. 56 Mindeord

S. 58 GL’s sider

NYHED

Overenskomst giver fleksibilitet – men efterlader centrale lærerkrav uløste

TEMA

På eux i Valby lærte de det på den hårde måde: Forskellige fagligheder finder ikke bare sammen

UDFORDRET

“Man har ikke lyst til at ‘faile’ foran hele skolen”

UDSYN

Kvinder mangler stadig i vores historie

S. 5

Overenskomst giver fleksibilitet – men efterlader centrale lærerkrav uløste

Gymnasielærernes overenskomstresultat har fremskridt på løn og fleksibilitet. Men klare forbedringer på arbejdstiden mangler.

Midt i vinterferien blev arbejdsgivere og arbejdstagere enige om en ny overenskomstaftale (OK 26) på statens område – og dermed også for gymnasielærerne. Aftalen rummer brede forbedringer i forhold til både løn og arbejdsvilkår, men efterlader samtidig centrale problemstillinger uløste. Det mener Anne Sophie Huus Pedersen, næstforkvinde i GL – Gymnasielærerne og forkvinde for Overenskomstudvalget.

“Overenskomsten er kendetegnet ved nogle generelle forbedringer på tværs af det akademiske arbejdsmarked. Fra arbejdstageres side har vi haft fokus på at få nedbragt stress og forbedret arbejdsmiljøet,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Derudover fremhæver hun en “pæn lønstigning” med en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent. Ifølge GL’s beregninger vil en gymnasielærer i gennemsnit stige 3.750 kroner i løn om måneden de næste tre år.

Anne Sophie Huus Pedersen vurderer desuden, at overenskomsten kan bidrage til mere frihed blandt andet med den såkaldte fritvalgskonto,

der gør det muligt for medarbejdere at vælge mellem højere månedlig løn, pensionsudbetaling eller mere frihed.

Derudover er familierettighederne udvidet med mere barsel og frihed ved børns sygdom.

“Intentionen er at få skabt en bedre balance mellem arbejde og fritid og mere luft i arbejdet samt at give arbejdstagerne mulighed for at tilpasse arbejdslivet bedre til de faser i livet, de er i,” siger hun.

Frihed, løn eller pension

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen beskriver OK 26 som en udviklingsoverenskomst, fordi den indeholder nye elementer som fritvalgskontoen.

“Det er en grundlæggende forandring, fordi man i højere grad lader den enkelte lønmodtager selv bestemme, i stedet for at man ved det centrale forhandlingsbord dikterer, om der skal gives mere frihed eller mere løn,” siger Nana Wesley Hansen, der er vicecenterleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

“Det er en ny konstruktion med individuelle fleksibilitetsmuligheder, som jeg er spændt på, om man vil bygge videre på ved senere overenskomster. Det har man for eksempel gjort på det private område,” siger Nana Wesley Hansen.

Flere gymnasielærere har stillet spørgsmål til, om fritvalgsordningen og familierettighederne passer til gymnasielærerjobbet. De frygter, at de kommer til at vikariere for sig selv.

Anne Sophie Huus Pedersen forstår bekymringen.

“Jeg vil gerne være ærlig og sige, at ideen ikke er groet i vores baghave. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan få det til at fungere. Men det kommer til at kræve en indsats fra især lederne at få det til at fungere som redskab, så lærerne oplever, at det virker efter hensigten,” siger hun.

Anne Sophie Huus Pedersen understreger, at ordningen ikke må føre til mere arbejde, men at der skal tages højde for lærernes valg i arbejdsplanlægningen.

“Hvis for eksempel en lærer vælger mere frihed, så skal vedkommende arbejde lidt mindre. Hvorimod hvis en anden lærer vælger mere i løn eller i pension, så kommer man til at arbejde lidt mere,” siger GL’s næstforkvinde.

Stress indskrevet i aftalen

Både Gymnasielærerne og Akademikerne gik til overenskomstforhandlingerne med krav om forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø og konkrete greb til forebyggelse af stress og psykisk nedslidning. I OK 26 stilles der krav om, at der udvikles en ny lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse og håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Derudover skal der gennemføres en særlig indsats for at nedbringe stress.

Hvordan bidrager overenskomsten til mindre stress?

“Det psykiske arbejdsmiljø er endelig sat på dagsordenen både centralt fra statens side og hos de konkrete ledelser. Og så kommer der nye procedurer i samarbejdsudvalget. Det kan måske hjælpe, hvis man for eksempel føler, at man ikke er blevet taget alvorligt tidligere, når

TEKST Malene Romme-Mølby

PLUK FRA OK 26

Lønstigninger: 8,7 procent.

Barsel med løn: Øges med to uger.

Barns sygedag: Børnefamilier får mulighed for at holde fri på barnets første, anden og tredje sygedag. Hentedagen tæller ikke med.

Fleksibilitetsdag: Man får en ny årlig fleksibilitetsdag, fra man er 41 til 61 år.

Se mere på Gymnasielærernes hjemmeside

man har rejst et spørgsmål. Det har traditionelt set været svært at komme ret langt i overenskomstforhandlingerne på spørgsmålet om stress og arbejdsgivers ansvar. Denne gang er vi kommet et stykke ad vejen, men vi er langtfra i mål,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Nana Wesley Hansen forstår udfordringerne.

“Stress er svært at løfte overenskomstmæssigt, og det har i årevis været en udfordring at finde ud af, hvad man kan gøre i overenskomsten, der forebygger stress. Men jeg tror dog ikke, at overenskomsten er det eneste redskab. Arbejdspres og stress kan være forbundet med arbejdstid, som man måske bedre kan påvirke i overenskomsten,” siger arbejdsmarkedsforskeren.

Selve samarbejdssporet om stress har man ifølge Nana Wesley Hansen også haft på det kommunale og det regionale område.

“Der er måske ikke så meget nyt under solen, men i det mindste har man opnået, at der nu står i overenskomsten, at man skal forholde sig til stress. Og der er skabt et fællesrum, hvor man kan snakke sammen om det,” siger Nana Wesley Hansen.

Mere lokal løn

En del af lønstigningerne – 0,2 procent af rammen – er afsat til lokal løndannelse.

“Denne gang var der tydelige krav fra arbejdsgiverne om at anvende lønmidlerne mere fleksibelt, så der

ikke kun skulle være procentuelle lønstigninger til alle. Det handler om, at de vil have mulighed for at give nogle grupper mere i løn for eksempel af rekrutteringshensyn,” forklarer Nana Wesley Hansen.

Det var en del af arbejdsgivernes krav om bæredygtig og fleksibel løndannelse, som parterne ved trepartsaftalerne i 2023 blev enige om at løfte ved overenskomstforhandlinger.

Gymnasielærerne er ikke tilhængere af lokal løn, blandt andet fordi der på mange skoler – primært erhvervsskoler – slet ikke bliver udmøntet det, der skal, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen. Derfor har man krævet bedre funktionalitet i udmøntningen og øget transparens.

” Det virker umiddelbart som en ‘no-brainer’, at gymnasiefag selvfølgelig skal læses af gymnasielærere.

Anne Sophie Huus Pedersen, forkvinde, Overenskomstudvalget

“Jeg ser forbedringer i, at det nu er arbejdsgiverne, der skal tage initiativ til de årlige lønforhandlinger, og at der skal være større gennemsigtighed. Og hvis det viser sig, at der er blevet udmøntet mindre end forventet, skal det forhandles ved næste overenskomstforhandling,” fortæller hun og tilføjer:

“Det er jo arbejdsgiverne, der ønsker lokal løn, derfor må de også have en interesse i at få det til at fungere.”

Den svære arbejdstid

Som ved de seneste overenskomstforhandlinger har Gymnasielærerne også haft et stort ønske om forbedring af arbejdstiden. Det er ikke lykkedes, og det påvirker Anne Sophie Huus Pedersens bedømmelse af aftalen.

“Den kan jo ikke få topkarakter, når den mangler noget af det, som vi ønsker allermest: nemlig forbedringer på arbejdstiden. Vi har virkelig kæmpet

for nogle markant bedre rammer for underviserne, men kom desværre ikke i mål,” siger hun.

Nana Wesley Hansen peger på, at det stadig er et svært tema at tage hul på for arbejdsgiverne på grund af lærerkonflikten i 2013.

“Det har haft så mange omkostninger – også for arbejdsgiverne – at man ikke er klar til at give køb på de ting, man oplever, at man opnåede ved at tage det her opgør med lærerne,” siger arbejdsmarkedsforskeren og uddyber:

“Det har taget meget lang tid at komme tilbage til konstruktive forhandlinger, og spørgsmålet er, om der skal mere tid til, før man virkelig kan drøfte arbejdstid igen.”

Anne Sophie Huus Pedersen undrer sig over, at det fortsat er meget svært for arbejdsgiverne at tale om underviseres arbejdstid.

“Det er bemærkelsesværdigt, når vi står over for en meget ambitiøs uddannelsesreform, som næppe bliver en succes, hvis ikke vi får skabt bedre rammer om gymnasielærerarbejdet,” siger hun.

Gymnasielærerne havde desuden ønsket, at overenskomstforhandlingerne skulle munde ud i en konkret aftale om den kommende erhvervs­ og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. Men det lykkedes ikke.

“Vi forstår ikke helt hvorfor, for det virker umiddelbart som en ‘no­brainer’, at gymnasiefag selvfølgelig skal læses af gymnasielærere. Vi havde ønsket at skabe tryghed for alle de medlemmer, der er urolige i forhold til epx og deres jobsituation,” siger Anne Sophie Huus Pedersen. 1

Efter artiklens deadline har gymnasielærerne stemt om overenskomstaftalen, og resultatet offentliggøres, i samme uge som bladet udkommer.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Arbejdsbelastning

ødelagde Helles helbred – i dag kan hun kun arbejde tre timer om ugen

Klokken er 14, og Helle Kristensen har været oppe i en time. I flere år har der været vendt op og ned på hendes døgnrytme, og ofte sover hun først klokken tre om natten, og hun har behov for at sove 10 timer for at have lidt overskud.

”Jeg har forsøgt at få tilskud af søvnhormonet melatonin, men det hjælper ikke, jeg kan ikke falde i søvn tidligere. Jeg går i seng klokken et, og så ligger jeg ofte vågen i et par timer. Men jeg har lært ikke at stresse over, at jeg ikke kan falde i søvn,” siger Helle Kristensen.

I dag er den tidligere gymnasielærer fleksjobber og arbejder tre timer om ugen hjemmefra for firmaet Botania, som sælger blomsterfrø. Mere kan hendes hjerne og krop ikke overkomme. Ved siden af fleksjobbet får hun hver måned udbetalt penge for tab af erhvervsevne fra Akademikerpension. Det giver en ro, at der er styr på økonomien.

Hun er på antidepressiv medicin og har det meget bedre, i forhold til da hun i 2018 var hos psykiater, som i hendes journal blandt andet noterede ”forpint” og ”langvarig belastningsreaktion”. Hun kom dengang i behandling for en svær depression. 1

NYHED

Dom i vigtig VUC

Syd-sag: Lærere kan ende med milliontab

En uddannelsesinstitution kan godt gå konkurs. Det mener landsretten, der har stadfæstet Skifteretten i Sønderborgs kendelse om VUC Syds konkurs. Derved har GL – Gymnasielærerne tabt sagen, som foreningen havde indbragt for landsretten på vegne af 11 lærere, som mistede deres arbejde, da VUC Syd gik konkurs

Gymnasier får påbud

Sidste år kom 18 gymnasier i tilsyn, fordi der var stor forskel mellem deres års­ og eksamenskarakterer. Nu skærper Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tilsynet over for halvdelen af skolerne og giver dem et påbud.

Det er konsekvensen af den opfølgning på tilsynet, som STUK netop har offentliggjort.

Den anden halvdel af skolerne har formået at mindske forskellen og er derfor ikke længere i tilsyn.

På de ni gymnasier, der har fået et påbud, er problemet, at elevernes skriftlige årskarakterer stadig er væsentligt højere end de

og blev overtaget af IBC Kolding i 2024.

Både GL og GL’s advokat mener, at det er en principiel og vigtig sag. De stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er juridisk muligt at gå konkurs for en uddannelsesinstitution, som er et statsligt selveje, på samme måde som en privat virksomhed. Det skyldes, at en statslig selvejende institution, som udbyder uddannelse for staten, i høj grad er underlagt styring af børne­ og undervisningsministeren og ikke kan oprettes af private.

Dommen overrasker Gymnasielærerne.

”Jeg er meget ked af, at vi har tabt, for vi føler, at vi har en god og principiel sag. Der er lærere, der er kommet i klemme, derfor har det været meget vigtigt for os at forfægte deres rettigheder,” siger formand for Gymnasielærerne Anders Frikke. 1

karakterer, de får til de skriftlige eksamener. Det har en screening, der bygger på karakterdata fra sommerterminen 2025, vist. Påbuddet betyder, at skolerne nu skal lave en handleplan med tidsfrister for, hvordan de vil arbejde med karaktergivning for at nedbringe karakterdiskrepansen i de fag, hvor der er konstateret en stor diskrepans.

Ud over en beskrivelse af indsats og mål skal handleplanen beskrive, hvordan skolen vil inddrage elever og lærere, og hvordan man vil evaluere og følge op. STUK skal godkende handleplanen. 1

NYHED

STYRK LÆSELYSTEN MED KANONLITTERATUR

OG NY DANSK LITTERATUR

BLOMSTERDALEN / NIVIAQ KORNELIUSSEN / TEMA: SELVMORD / GRØNLAND / LGBTQIA+

PIGESIND / KVINDESIND / TOVE DITLEVSEN /TEMA: KØN / LÆNGSEL / MODERSKAB

CRIP / CASPAR ERIC / TEMA: HANDICAP / AFMAGT / FÆLLESSKAB

HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG, SÅ GIV DET TILBAGE. CARLS BOG / NAJA MARIE AIDT / TEMA: SORG / KÆRLIGHED / FÆLLESSKAB

BABETTES GÆSTEBUD / KAREN BLIXEN / TEMA: TRO / KÆRLIGHED / MADKUNDSKAB

29/5udkommer Theis Ørntofts nyebogBag litiumbjergene

HABITAT / THEIS ØRNTOFT / TEMA: UNDERGANG / KÆRLIGHED / ANGST

ALFABET / INGER CHRISTENSEN / TEMA: FREMMEDGJORTHED / ANGST / ATOMFRYGT Alle bøger kan købes med 25% rabat via

TRYGHEDSNARKOMANER / HOLD KÆFT OG VÆR SMUK / VITA ANDERSEN /TEMA: KØN / SVIGT /ENSOMHED

SAMMENSTØD PÅ LÆRERVÆRELSET

Når epx åbner, skal en broget flok lærere finde ud af at arbejde sammen. Det vil slå gnister, og hierarkier vil opstå, forudser eksperter.

S.

På eux i Valby lærte de det på den hårde måde:

FORSKELLIGE FAGLIGHEDER FINDER IKKE BARE SAMMEN

På eux på Hotel- og Restaurantskolen har lærere fra to vidt forskellige arbejdskulturer måttet lære at arbejde sammen. Erfaringerne kan blive relevante, når epx rulles ud.

TEKST Serge Savin

FOTO Jonas Pryner Andersen

Det ligner en almindelig forberedelsessituation en onsdag formiddag. To undervisere ved hvert sit skrivebord.

Kaffekopper, åbne computere og en snak om, hvordan de skal forberede et undervisningsforløb.

Men forskellen er til at få øje på.

Bag Emilie Øst-Jacobsen står et vinkøleskab.

På skrivebordet fermenterer en kombucha. Den slags drikkevarer, hun underviser i som en del af tjenerfaget på eux på Hotel- og Restaurantskolen.

På Thomas Holm Monberg Jensens opslagstavle blander debatindlæg og artikler sig med valgflyers og elevtegninger. En af dem viser en tårevædet pige med teksten: ”Når Thomas tvinger os til at læse” –ikke alle elever er lige glade for den boglige del af uddannelsen.

”Vi er endt et godt sted,” er det vigtigt for samfundsfagslæreren og tillidsrepræsentanten at understrege om samarbejdet mellem faglærere og gymnasielærere på stedet.

”Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at den type uddannelse kommer med udfordringer, og at vi har gjort os nogle dyrekøbte erfaringer undervejs.”

Emilie Øst-Jacobsen stemmer i: ”Selvfølgelig kommer der konflikter, for der er forskel på, om du kommer fra den rå arbejdskultur i en restaurant eller med en uddannelse fra KUA.”

Erfaringerne vil de gerne have med ind i epx. For eux ligner på mange måder de lærerværelser, som mange gymnasielærere kan komme til at træde ind i med epx: fundamentalt forskellige fagligheder, arbejdskulturer og arbejdsvilkår.

Så hvad gør man, når forskellige arbejdskulturer støder sammen i hverdagen? Gymnasieskolen er taget til Valby for at se, hvordan de har håndteret det.

Tvungen tværfaglighed

Bag den grønne sofa i den ene ende af forberedelseskontoret hænger et whiteboard med et matematisk regnestykke skrevet med sort sprittusch. Ved siden af hænger en hvid kokkejakke med rødt forklæde.

Eux-lærerne har ikke altid haft det fælles mødested. Da Thomas Holm Monberg Jensen begyndte at undervise på eux for syv år siden, havde han sin hverdag på skolens htx-afdeling, og så underviste han fra tid til anden på eux.

”Det var noget med at undervise i samfundsfag og så gå tilbage til htx’erne og spise frokost med dem. Der var slet ikke øje for det tværfaglige samarbejde eller for, hvad de lavede i deres kokke- eller tjenerfag. Og sådan har jeg indtryk af, at det stadig er mange steder på eux i dag.”

En ny start

I 2021 besluttede skolen at satse mere helhjertet på eux. Lærerne fra begge sider blev samlet i et fast team med fælles kontor og tid til at udvikle fælles forløb.

”Det fungerer kun, fordi vi sidder sammen. Samarbejdet opstår jo virkelig meget i hverdagen, hvor vi er sammen og har en fælles opgave,” lyder det fra Emilie Øst-Jacobsen.

Tidligere havde hvert fag mere fokus på sit, og da de startede med at lave noget tværfagligt, kunne det fra tid til anden føles konstrueret, forklarer Thomas Holm Monberg Jensen.

”Eleverne opfanger lynhurtigt, hvis det er kunstigt. Hvis vi bare sætter to fag i samme lokale og kalder det tværfagligt, så falder det igennem.”

Det er først, når begge fag reelt er på spil, at det giver mening. Som et godt eksempel peger de på et forløb om britisk afternoon tea, der sendte eleverne rundt i britisk kultur, kolonihistorie, gastroengelsk og brygning af kombucha.

”Når kemilæreren så kunne tale om titrering og syrer med udgangspunkt i en kombucha, og jeg stod ved siden af og talte om sensorik og parring

S.

”Vores følelser sidder lidt mere uden på tøjet. Vi siger tingene, som de er”

Emilie Øst-Jacobsen, underviser på tjenerfaget, Hotel- og Restaurantskolen

med mad, gav det en mere samlet forståelse,” siger Emilie Øst-Jacobsen.

Men den slags forløb kræver tid til samarbejde, understreger Thomas Holm Monberg Jensen.

”Det kræver, at man får tid til at tage til hinandens undervisning, skabe fælles forståelser og planlægge noget, der giver mening.”

Hård tone og lange møder

Selvom de i dag beskriver sig som et velfungerende team, kan forskellene mellem faggrupperne stadig få det til at slå gnister. Det dukker især op, når der skal træffes beslutninger.

“Jeg har siddet til mange møder, hvor jeg har kigget hen på gymnasielærerne og tænkt: Nu har vi altså snakket det hele nok igennem. Hvem gør hvad?” siger Emilie Øst-Jacobsen.

Hun er vant til en arbejdskultur, hvor planlægningsmøder er møder, hvor varer bliver bestilt, lokaler booket, og planer lagt.

Thomas Holm Monberg Jensen kan godt genkende beskrivelsen af forskellige temperamenter, når det gælder møder.

“Jeg kan godt lide at vende tingene en ekstra gang. Jeg kan også tale længe om ideer og koncepter, før vi beslutter os, så vi er sikre på, at vi går den rigtige vej,” erkender han.

“Det er jo ret klassisk: den talende akademiker og den mere lavpraktiske erhvervsfaglige lærer.”

Omvendt lægger Emilie Øst-Jacobsen ikke skjul på, at tonen fra erhvervssiden kan være en tone, man kan slå sig på.

“Vores følelser sidder lidt mere uden på tøjet. Vi siger tingene, som de er, og kommunikerer direkte.

Det kan godt opleves som hårdt, hvis man kommer fra en anden kultur.”

Thomas Holm Monberg Jensen lægger da heller ikke skjul på, at det i begyndelsen blev oplevet som en kulturkollision. Da de første fælles møder blev holdt, gik nogle fra gymnasiesiden derfra med følelsen af, at tonen var hård.

”Men det kommer jo ikke fra et ondt sted. Det er bare to forskellige kulturer, og der skal man lige lære at tune ind på hinanden.”

Kommer ikke af sig selv

Når snakken falder på epx, bliver tonen mere alvorlig. For med uddannelsen følger mange ambitioner, men tværfagligheden kræver rigtig meget arbejde,

hvis den skal fungere i praksis, lyder det. Epx står endda til at få et endnu mere broget lærerkollegie end eux, understreger Thomas Holm Monberg Jensen, der har siddet med i lærerpanelet, som har rådgivet epx-ekspertgruppen.

“I den gruppe oplevede jeg en ret stor frygt for at blive sat til noget, man ikke kunne finde ud af,” fortæller han.

“Det er jo noget andet blot at tone sin undervisning end at tage sin undervisning ind i et tværfagligt projekt. Det kræver, at man sætter ressourcer af.”

Både samfundsfaglæreren og tjenerlæreren er enige om, at der er langt fra at skrive tværfagligheden ind i et kommissorium, til den kommer ud og lever i hverdagen.

“Hvis man tror, det her opstår af sig selv, så tager man fejl,” understreger Emilie Øst-Jacobsen.

Hun begynder med det mest lavpraktiske, der skal til: placeringen. Gymnasielærere og andre lærergrupper skal ikke sidde på hver sin afdeling og mødes en gang om måneden. De skal sidde sammen.

“Det er i hverdagen, det sker. Når man lige vender sig om og spørger: Hvad er du i gang med? Det er der, ideerne opstår.”

På eux kom samarbejdet heller ikke af sig selv. Lærerne blev sat i faste team, skulle holde møder

S.

”Hvis

sammen og udvikle forløb sammen. Det var ikke altid gnidningsfrit, men det betød, at de så hinandens undervisning, lærte hinandens fag at kende og fik respekt for det, de ikke selv kunne.

Ifølge Thomas Holm Monberg Jensen er det her, mange undervurderer opgaven.

“Hvis der skal være en rød tråd, kræver det ekstra forberedelsestid. Ellers bliver det overfladisk.”

Tværfaglige forløb kan ikke bare lægges ind i skemaet. De skal planlægges, justeres og gentænkes i fællesskab. Og det tager tid.

Samtidig peger de på ledelsen som en afgørende faktor. Opgaven er kompleks, fordi den på en tværfaglig uddannelse spænder over både drift og didaktik, varebestillinger og læreplaner.

På Hotel- og Restaurantskolen har eux haft flere forskellige ledere på få år, og forskellen har

der skal være en rød tråd, kræver det ekstra forberedelsestid.

Ellers bliver det

overfladisk.”

Thomas Holm Monberg Jensen, samfundsfagslærer og TR, Hotel- og Restaurantskolen

kunnet mærkes, alt efter om de kom med gymnasiefaglig eller erhvervsfaglig baggrund.

“Der har været mangler i begge situationer. Det er en kæmpe ledelsesopgave at forstå så bred en faglighed,” siger Thomas Holm Monberg Jensen.

“Man kan ikke bare komme ind fra den ene side og tro, at man automatisk forstår den anden.”

Hvis epx skal lykkes, mener de to lærere, at den kompleksitet skal tages alvorligt fra starten.

”Også i valget af uddannelsens ledere. Måske skal nogle rektorer ud at tage en praktisk uddannelse, så de forstår, hvad tværfagligheden omfatter,” siger Emilie Øst-Jacobsen.

På forberedelseskontoret er det blevet tid til frokost. Thomas Holm Monberg Jensen rejser sig fra sin plads, hvor gamle festballoner, som kollegerne pyntede op med til hans 40-års fødselsdag, stadig flyder over papirbunkerne.

I restauranten drevet af elever slutter en kemilærer og en ernæringsassistentunderviser sig til dem. Nu står den på dagens ret, okonomiyaki med grønt, og en snak over frokostbordet, inden de går ud til hvert sit fag. 1

DET NYE LÆRERVÆRELSE KAN BLIVE EN KAMPPLADS

På epx skal en blandet flok lærere arbejde sammen. Uenigheder og hierarkier vil opstå, når forskellige normer og traditioner mødes, vurderer eksperter.

TEKST Tina Rasmussen ILLUSTRATION Klara Graah

Sammenstød mellem faglige traditioner bliver en del af hverdagen, når epx åbner i 2030. Her skal universitetsuddannede gymnasielærere arbejde side om side med faglærere fra erhvervsskoler, lærere fra 10. klasse og undervisere med professionsbaggrund, der har taget en pædagogisk overbygning.

Det kan næsten ikke undgå at give udfordringer, konstaterer erhvervspsykolog Camilla Raymond, der har mange års erfaring med arbejdsrelationer og udvikling af teams på arbejdspladser.

”Samarbejde mellem folk med forskellige uddannelser og faglige traditioner er næsten altid svært. Det gælder i alle sektorer,” siger Camilla Raymond.

På epx­lærerværelset vil der være forskellige opfattelser af faglighed og kvalitet. Derfor er det ifølge Camilla Raymond vigtigt, at man som ledelse skaber tid og rum til, at lærerne kan lære hinanden at kende, og at man i fællesskab får drøftet, hvad god epx­undervisning er, og hvad et godt samarbejde egentlig vil sige.

HELLE HEIN Ledelsesforsker

CAMILLA

RAYMOND Erhvervspsykolog

”Samarbejde opstår ikke af sig selv. Det kræver forberedelse og en bevidst indsats. Det er afgørende, at lærerne får en fælles forståelse af, hvad det fælles mål er, og hvorfor samarbejde er vigtigt,” siger Camilla Raymond, der anbefaler, at der bliver etableret et fælles fysisk lærerværelse og tværgående lærerteams.

”Det fælles mål, som alle kan bakke op om, må jo være at lave den bedst mulige undervisning til gavn for eleverne.”

Nogle af epx-lærerne vil komme fra hf og eux, som lukker, når epx åbner. Der vil også være stx-lærere, som fra 2030 skal undervise på epx. Når man ikke selv har valgt forandringen, kan den være svær at acceptere, påpeger hun.

”For nogle vil det være en kæmpestor omvæltning, og det kan meget nemt skabe grupperinger og føre til oplevelser af statursforskelle på lærerværelset, fordi nogle vil føle sig som de ‘rigtige lærere’,” siger Camilla Raymond.

”Som leder er man nødt til at tale om det, så det ikke bliver til elefanten i rummet.”

A- og B-hold

Politisk er der talt meget om, at netop det blandede lærerværelse er hele fundamentet for, at epx kan blive en ny og praksisfaglig gymnasieuddannelse, og at det er i mødet mellem det praktiske og det teoretiske, at den nye epx-didaktik skal opstå.

Men erfaringerne fra uddannelser som fgu og eux har vist, at det kan være svært at få lærere med forskellige faglige baggrunde til at samarbejde.

Helle Hein er selvstændig ledelsesforsker og har i mange år beskæftiget sig med fagprofessionelle og motivation – også på landets gymnasier. Hun mener, at ledelserne på de skoler, der fremover skal huse epx-uddannelsen, får en ”kæmpestor” opgave.

”Min første tanke er ’held og lykke’. Det er ikke bare en strukturel eller organisatorisk opgave, det er i den grad også en kulturel opgave. Og der er mange måder at håndtere den forkert på,” siger Helle Hein, der er ph.d. og tidligere ekstern lektor på CBS.

Hun er enig med Camilla Raymond i, at den brogede lærerskare kan skabe uformelle hierarkier på epx-lærerværelset. Det er man som ledelse nødt til at være forberedt på.

”Man skal være ekstremt opmærksom på, at der ikke opstår et A- og et B-hold. Men det kan være svært at forhindre. Det kan handle om dybe uenigheder om, hvordan man bedriver god undervisning, og hvad formålet med undervisningen egentlig er,” siger Helle Hein.

I dag skal man som underviser på en gymnasial uddannelse have en

”Det er afgørende, at lærerne får en fælles forståelse af, hvad det fælles mål er.

Camilla Raymond, erhvervspsykolog

CAMILLA HUTTERS

Leder, Nationalt Center for Erhvervs pædagogik, Københavns Professionshøjskole

”En

hierarkisk kultur med ’dem og os’ vil give et dårligt arbejdsmiljø og forringe undervisningen.”

Helle Hein, ledelsesforsker

kandidatuddannelse fra universitetet. Det gør epx op med. Desuden vil et adgangskrav på 02 betyde, at også elevgruppen bliver anderledes. Dermed bliver uddannelsen et brud med den klassiske forståelse af, hvad gymnasiet og en gymnasielærer er.

En del af de gymnasielærere, der skal undervise på epx, vil føle sig ramt på deres faglige identitet og professionsideal, vurderer Helle Hein, som frygter, at der vil være ledelser, der ikke har forberedt sig nok på, hvilke reaktioner der kan komme, og hvordan de skal håndteres.

”Det værste, en leder kan sige, er, at ’det er et vilkår’. Som leder er man nødt til at forstå, hvad der er på spil, og at opfattelsen af, hvad formålet med epx er, vil være forskellig, alt efter om du spørger en stx­lærer, en tømrer eller en lærer fra 10. klasse.”

Husk optøningsfasen

Helle Hein understreger, at en kulturforandring tager tid og har flere faser: en optøningsfase, hvor man langsomt gør arbejdspladsen klar til kulturændringen,

selve kulturændringen og til sidst forankringen.

”Mange glemmer, hvor meget optøningsfasen betyder. En del af den handler om at få øje på, hvad det er for kulturer, man skal have til at arbejde sammen.”

Hun råder institutioner til at gå sammen og bruge tiden frem til 2030 på at få lavet en analyse af, hvilke antagelser og værdier der kendetegner de forskellige lærergrupper, og hvor uenighederne ligger.

For at undgå hierarkier i epx­lærerkollegiet anbefaler hun, at ledelsen har blikket stift rettet mod kerneopgaven og eleverne.

”Det er bydende nødvendigt, at man tydeligt kommunikerer, hvad den fælles opgave er. At man sammen skal løfte eleverne – både til arbejdsliv og til at blive samfundsborgere. Og at der ikke er nogen lærere, der er vigtigere end andre.”

Ifølge Helle Hein er man nødt til at få skabt en fælles forståelse blandt lærerne for, hvordan undervisningen

skal tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Der skal udvikles fælles didaktiske greb, fælles forståelser af praksisfaglighed og et fælles sprog for progression og niveauer.

”En hierarkisk kultur med ’dem og os’ vil give et dårligt arbejdsmiljø og forringe undervisningen,” siger hun.

Vigtige læreplaner

Læreplanerne på epx kommer til at spille en afgørende rolle for samarbejdet i lærerkollegiet, mener Camilla Hutters. Hun er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole, og fra sin tid som områdechef for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut har hun et stort kendskab til de gymnasiale uddannelser.

”Det er vigtigt, at læreplanerne i de forskellige fag bliver bygget op på samme måde, og at der bliver nogle fælles temaer, som kan være ’mødesteder’ for fagene, og hvor forskellige typer læringsmål kan bygges ind,” siger Camilla Hutters.

”Hvis læreplanerne bliver meget komplekse og med mange mål, bliver lærerne tvunget til at lave meget komprimerede undervisningsforløb, og det gør ikke samarbejdet nemmere,” tilføjer hun.

Men selv med gode læreplaner bliver det en udfordring at få akademisk faglighed og praksisorienteret undervisning til at mødes. I starten vil der være vidt forskellige perspektiver, logikker og kulturer, pointerer hun, og der kan være ”hierarkier, der pludselig kommer ud at gå”.

Hun understreger samtidig, at forskelle ikke kun behøver at betyde konflikter. De kan også indeholde et didaktisk potentiale. Især hvis der bliver skabt en ramme, hvor lærerne oplever, at alle har noget at bidrage med, og at man kan lære noget af hinanden.

”Gymnasielærerne skal lære at relatere deres fag til en erhvervs­ og professionsfaglig praksis. Faglærerne skal finde ud af at rette deres fag mod noget teori. Og begge grupper kan måske lære noget af lærerne fra 10. klasse, der er gode til at motivere og løfte eleverne.”

Hun mener, at lærere og skoler meget snart har brug for vished om opbygning, fag og niveauer på epx og ikke mindst, hvilke skoler der skal udbyde den nye uddannelse.

”Arbejdet med at skabe et samlet lærerværelse begynder først for alvor, når lærerne kan tage hul på at udvikle konkrete undervisningsforløb i fællesskab,” siger Camilla Hutters. 1

ANDERS FRIKKE Formand, GL

GL’S FORMAND SAVNER SVAR

Flere ting bliver ifølge Anders Frikke afgørende for, om lærersamarbejdet på epx vil lykkes.

TEKST Tina Rasmussen

Indhold

”Hvilke fag skal der undervises i og på hvilket niveau? Hvem skal undervise, og hvordan skal der undervises? Det skal politikerne have besluttet hurtigst muligt. Der er en stor usikkerhed ude på skolerne. Epx lykkes kun, hvis der er ordentlig tid til at udvikle undervisningen. Det kræver, at rammer og vilkår er på plads.”

Rollefordeling

”Hvem gør hvad i undervisningen, og hvem tager eleverne til eksamen? Forudsætningen for et godt samarbejde er, at der er en meget klar rolle­ og opgavefordeling. Det er jeg spændt på, om vi kan lykkes med. Det begynder hos politikerne, men det er også noget, vi som lærere og ledelse bliver nødt til meget aktivt at arbejde med.”

Efteruddannelse

”Lærerne kommer til at spille den helt centrale rolle, hvis epx skal lykkes. Derfor er der brug for midler, der er øremærket til efteruddannelse frem mod 2030. Lærerne skal rustes til de nye opgaver, blandt andet i forhold til mere praksisnær undervisning.”

DER SKAL TIL, HVIS EPX- LÆRERVÆRELSET SKAL LYKKES 3 TING

Erfaringer fra fgu og eux peger på tre afgørende forudsætninger for samarbejdet mellem lærere på den nye uddannelse.

TEKST Serge Savin

ILLUSTRATION Klara Graah

Blandede lærerstabe kan give stærk undervisning, men erfaringer fra tidligere reformer viser også, at det kan være svært at få samarbejdet til at fungere. Særligt når man har at gøre med en ny uddannelse og en ny didaktik, der skal udvikles.

Det siger Mia Uth Madsen, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, der har arbejdet med evalueringer af blandt andet fgu og eux.

”Når lærere kommer med forskellige fagligheder, erfaringer og elevsyn, kan de måske godt være enige om målet med undervisningen, men uenige om vejen derhen. Derfor kræver det et særligt fokus på samarbejdet mellem lærerne, hvis man vil have en praksisnær og helhedsorienteret undervisning til at fungere,” siger hun.

Hun peger på tre forhold, der bliver afgørende:

Stærk pædagogisk ledelse

Hvis lærere fra forskellige faglige traditioner skal trække i samme retning, kræver det tydelig ledelse.

”Det er ikke nok bare at skrive nogle overskrifter om tværfaglighed. Ledelsen skal tæt på den pædagogiske praksis og være tydelig om, hvor man vil hen med undervisningen. Ellers falder mange tilbage i det, de plejer,” siger Mia Uth Madsen.

Erfaringer fra blandt andet fgu viser, at det kan blive en udfordring, hvis der ikke er en stærk pædagogisk ledelse tæt på lærerne.

”Man skal have ledere, der følger op på undervisningen i hverdagen. Det kan for eksempel være gennem observationer, kollegial feedback eller ved at understøtte arbejdet i de tværfaglige teams. Der kan selvfølgelig være forskel på, hvor meget sparring de forskellige teams har brug for. Pointen er, at man ikke bare sætter noget i gang og så slipper det.”

Samtidig handler det om at balancere ambitioner om nybrud med respekt for lærernes faglige udgangspunkt.

”Man skal turde sætte en retning, men også bygge videre på den faglighed, som lærerne allerede har.”

Praksisnær kompetenceudvikling

En anden vigtig erfaring fra tidligere reformer er, at kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i lærernes konkrete opgaveløsning.

”Hvis der kommer en konsulent og taler om abstrakte didaktiske modeller, kan det hurtigt føles langt fra hverdagen. Det virker bedre, når man tager udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb og diskuterer, hvordan det kan udvikles,” siger Mia Uth Madsen.

På fgu oplevede man blandt andet, at nogle lærere stod langt fra hinanden fagligt.

”Nogle kom fra meget værkstedsfaglige miljøer, mens andre havde en mere boglig lærerbaggrund. Hvis kompetenceudviklingen blev for teoretisk, mistede man nogle af de værkstedsfaglige undervisere.”

Omvendt var der også noget af den teoretiske kompetenceudvikling, der blev oplevet som gentagelser blandt de almenfaglige lærere. Derfor skal udviklingen tilpasses de enkelte læreres behov og gerne tage afsæt i praksis.

”Man kan godt koble teori på, men der skal være en tydelig forbindelse til det konkrete arbejde med undervisningen.”

Fysiske rammer samler lærerne

Selv noget så lavpraktisk som skolens indretning har stor betydning for samarbejdet. Erfaringer fra eux viser nemlig, at samarbejdet bliver svært, hvis lærerne fysisk er adskilte.

”Der har været steder, hvor de almene fag lå på én matrikel, og værkstedsfagene på en anden. Så mødes lærerne næsten aldrig, og så opstår samarbejdet heller ikke,” siger Mia Uth Madsen.

”Det handler om fælles forberedelsesrum og naturlige mødesteder i hverdagen. Mange af de vigtigste faglige snakke opstår jo i de uformelle møder.”

Hvis epx skal lykkes med ambitionen om helhedsorienteret undervisning, kræver det derfor mere end nye læreplaner.

Derfor bør samarbejde tænkes ind i både placering og indretning af skolerne, mener hun.

”Man skal helt bevidst skabe rammer, hvor lærerne mødes og udvikler undervisningen i fællesskab. Ellers risikerer man, at det ender som to spor uden den synergi, der egentlig var meningen.”

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk?

I fornuftigt selskab

NUDANSK

Hvad er det, eleverne siger? Er der et ord, du vil have hjælp til at forstå, så skriv til gymnasieskolen@gl.org

Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.

Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.

FUCK

‘Fuck’ er med til at skubbe bandeord, der har været her i mere end 500 år, ud. Og til at ændre vores opfattelse af, hvad bandeord er.

Unge regner simpelthen ikke bandeord for noget særligt stærkt.

Du er næppe i tvivl om, hvad det betyder, når en af eleverne udbryder ’fuck’. Og så alligevel. For er det ’fuck’ som i ’argh’, ’fuck’ som i ’fuck dig’, altså som i ’din idiot’, eller er det forstærkerordet som i ’det er fucking fedt’?

”Det er vildt, at ’fuck’ fylder så meget, men det har gået sin sejrsgang over hele verden, fra russisk til indisk. Man må sige, at det er en verdensomspændende eksportsucces,” siger Marianne Rathje og bemærker, at ’fuck’ har mistet noget af sin kraft på rejsen over Atlanten fra USA til Danmark.

”Hvis du bruger ’fuck’ i eksempelvis USA eller England, vil du opleve, at folk bliver virkelig chokerede. Det sker jo slet ikke herhjemme. Vi har en form for distance til ordet, fordi det er engelsk.”

Alligevel blev ’fuck’ faktisk udpeget som det stærkeste bandeord herhjemme af både unge og ældre, da Marianne Rathje og kolleger for nogle år siden undersøgte danskernes holdning til bandeord.

Men det siger i virkeligheden lige så meget om styrken af vores andre bandeord.

”Unge regner simpelthen ikke bandeord for noget særligt stærkt. Da vi bad dem om at komme med de værste bandeord, de kendte, så svarede mange eksempelvis ’smatso’ eller ’luder’. Det er faktisk slet ikke bandeord. Det er skældsord rettet mod en bestemt person.”

Fra provokation til børne-tv

Det er svært at sætte årstal på, hvornår ’fuck’ kom til Danmark. Første gang det blev registreret på skrift, var i 1990, men typisk går

der nogle år, inden et ord bevæger sig fra talesproget og ind i skriftsproget.

”Men når det er et bandeord, og det var før sociale medier, så kan der faktisk godt være gået nogle årtier,” forklarer Marianne Rathje og peger på forskellige nedslag i ’fuck’s danmarkshistorie.

Der var Anna David med sangen Fuck dig i 2005. Der var børne­ og ungdomsserien

Panisk påske i 2015 med 50 gange ’fuck’ i de fem afsnit. Og der var realityshowet Ex on the beach i 2018­2019, hvor Marianne Rathje og kolleger konstaterede, at en tredjedel af alle bandeord var engelske.

”Og 90 procent af de ord var ’fuck’ eller ’fucking’.”

Andre bandeord forsvinder

Samtidig med at ’fuck’ har fået fat i danskerne, er der andre bandeord, der bliver presset ud.

Det er bandeord som ’fandme’, ’helvede’, ’for pokker’ og ’kraftedme’ – bandeord, som i nogle tilfælde har været her i mere end 500 år.

”Man kan typisk dele bandeord op i tre kategorier: Der er de religiøse. Der er de sygdomsrelaterede. Og så er der den kategori, vi sprogforskere kalder for ’kroppens nedre funktioner’, som omfatter afføring og seksualitet,” forklarer Marianne Rathje og fortsætter:

”Der kan vi se en helt generel bevægelse, hvor den sidste kategori, som ’fuck’ jo også tilhører, fylder mere og mere – især blandt unge.” 1

TEKST Martin Rask Pedersen

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Hhx mister hver

10. ansøger

Der er en ny udvikling i søgningen til handelsgymnasiet i år. De nye søgetal til de gymnasiale uddannelser afslører et markant fald til hhx, der svarer til 42 færre klasser. Konkret er der tale om 1.192 færre ansøgere, der har valgt hhx som førsteprioritet. Det svarer til et fald på knap 10 procent på tværs af hele landet.

Samtidig går det den modsatte vej for det almene gymnasium, hvor søgningen er steget med knap fire procent, svarende til lidt

Psykolog advarer:

“Et

mangfoldigt lærerværelse kan være en risikofaktor for arbejdsmiljøet”

Et inkluderende arbejdsfællesskab er ikke kun et spørgsmål om trivsel og god stemning på lærerværelset. Det har direkte betydning for læreres arbejdsevne, samarbejde og kvaliteten af kerneopgaven.

Det sagde erhvervspsykolog Sarah Ambs-Thomsen til

over 1.000 flere ansøgere. Samlet set er der 50.707 ansøgere til de gymnasiale uddannelser. Det er kun 124 færre end sidste år.

Men tallene bringer ikke pulsen op hos Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –Lederne.

”Jeg har været i gymnasieverdenen i mere end 20 år, og jeg er efterhånden stoppet med at blive overrasket over søgetal. De udsving, vi ser fra år til år, er virkelig svære at forklare – både lokalt og nationalt,” siger han. 1

1.g-elever i røg og tåregas

gymnasielærere og ledere ved det årlige arbejdsmiljøseminar. Seminaret var arrangeret af Gymnasielærerne og Danske Gymnasier. Hun arbejder med psykisk arbejdsmiljø og ledelse i både uddannelsessektoren og andre offentlige og private organisationer.

”Når medarbejdere oplever, at de hører til på deres arbejdsplads, stiger effektiviteten markant. Studier viser en stigning på op mod 56 procent. Det er et tal, man ikke kan ignorere – heller ikke i uddannelsessektoren, hvor arbejdspresset er højt, og ressourcerne er knappe,” siger Sarah Ambs-Thomsen.

Men et arbejdsfællesskab kan godt være mangfoldigt uden at være inkluderende.

”Mangfoldighed kan være en risikofaktor, hvis der ikke samtidig arbejdes aktivt med inkluderende kultur og ledelse.

Når mennesker er forskellige, opstår der lettere frustrationer, misforståelser, konflikter og mobning,” sagde Sarah AmbsThomsen. 1

1.g-eleverne står på række foran en betonbygning på Aalborg Kaserne. Det er koldt, og sneen har lagt sig som et hvidt tæppe over alle kasernens græsarealer. Jeans og hoodies er erstattet af camouflagefarvede uniformer og bøllehatte.

På Nørresundby Gymnasium er forsvar meget mere end teori. Eleverne bor på kasernen, går i uniform og udfordres i tåregaskammer og på skydebanen. Forsvarstoningen af gymnasiefag kan ske i mange forskellige fag, for eksempel i kemi.

En gruppe elever får besked på at løbe ned ad vejen og tilbage igen iført gasmaske.

De skal have pulsen op, før en soldat åbner en tyk metaldør, der har påklistret en gul faretrekant med teksten ’Radioaktivitet’. Det er godt nok ikke radioaktivitet, eleverne skal udsættes for derinde, men tåregas. Stadig iført gasmaske skal de løse en opgave.

”Her får eleverne en helt konkret oplevelse af, hvad det vil sige at blive udsat for tåregas på egen krop, samt hvordan man håndterer det og værner sig imod det. Den del af faget kan vi ikke genskabe i et laboratorium,” fortæller Morten Rasmussen. Han er klassens kemilærer og fortæller, at eleverne blandt andet arbejder med risikovurdering og håndtering af kemikalier, og på kasernen får faget en helt ny, praktisk dimension. 1

NYHED

iBibliotek

iBøger fra alle forlag samlet ét sted

Adgang til mere end 800 iBøger

Forlaget Plenum er det nye navn for Forlaget Columbus og GO Forlag. Vi er både et forlag, en fond og en platform for faglig udvikling.

Læs mere på forlagetplenum.dk

forlaget plenum .dk

”MAN HAR IKKE LYST

TIL AT ’FAILE’ FORAN HELE SKOLEN”

Der er opstået en større sårbarhed blandt eleverne i forhold til at træde ved siden af og udstille sig selv. Den udvikling bliver tydelig i faget dans, fortæller to danselærere på Nørre Gymnasium.

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

Ella Stelzig Rusom (stribet bluse) og Klara Topp

Løndorf holder meget af faget dans. Men de vil helst ikke optræde foran de andre elever på skolen.

Eleverne står to og to med ryggen til hinanden. De har hænderne på hinandens

skuldre, mens hofterne vugger i takt til Billie Eilishs sang Birds of a feather.

Gymnasielærer Lotte Nielsen står på samme måde med hænderne på sin kollega Christina Hansens skuldre. Opvarmningen til 90 minutters danseundervisning i den lille idrætssal på Nørre Gymnasium er i gang.

10 minutter senere er eleverne begyndt på dagens undervisning – improvisation i kontakt. I par står eller ligger de tæt sammen på gulvet og improviserer bevægelser til musikken. Alle er meget koncentrerede, men smiler eller griner, når for eksempel et rul hen over den andens ryg ender i et bump på gulvet.

”Vi er født med den krop, vi har, og i danseundervisningen undersøger vi blandt andet, hvad vi kan med vores krop. Det handler mere om at være i sin egen krop, end det handler om det ydre, hvordan vi synes, vi selv ser ud,” siger Lotte Nielsen, som har undervist i faget dans siden 1999 og været med til at skrive læreplanen for faget.

Hendes kollega Christina Hansen nikker.

”I de fleste fag i gymnasiet er vi meget oppe i hovedet. I dans har vi en holistisk tilgang, som handler om både krop og sind. Eleverne lærer at være ’groundet’, og det er virkelig godt, fordi de hele tiden måler sig selv op mod andre og konkurrerer,” siger Christina Hansen, som i dagens anledning er gået med til Lotte Nielsens undervisning for at deltage i interviewet om det lille valgfag.

Dans på 16 skoler

I dag er der 16 skoler i Danmark, som udbyder valgfaget dans på stx eller hf, og lidt flere er på vej. Mange skoler har mere end to hold – og nogle helt op til fem hold.

Holdet i gymnastiksalen går i 3.g og har dans på B­niveau, og deres

bevægelser og balance, når de krænger kroppen ud i yderpositioner, viser, at de har lært en hel del.

”Ej, hvor er det godt,” lyder det anerkendende fra Lotte Nielsen til eleverne.

Gymnastiksalen er et trygt rum. Her er ingen vinduer, og døren er lukket, og de mange timer sammen på holdet har gjort dem vant til at se på hinanden og vise sig frem. Trygheden er meget nødvendig, understreger Lotte Nielsen.

Hun har set en tydelig udvikling over de seneste 10 år, som er blevet forstærket i de seneste tre­fire år.

”For 10 år siden lavede vi hvert forår en danseforestilling, hvor eleverne viste deres eksamensprojekt frem for forældre og andre elever. Det kan vi ikke få eleverne til mere. De tør ikke blive udstillet, og de er rædselsslagne for at blive filmet af andre elever,” siger hun.

Vil ikke sige noget i timerne

Tendensen gælder i et vist omfang også i andre fag, oplever Christina Hansen.

”Det er også svært at få eleverne til at sige noget i de andre timer. De vil ikke træde ved siden af og udstille sig selv,” siger hun.

Det kan måske virke paradoksalt, at eleverne har det sådan, når flere af dem ofte deler billeder af sig selv på TikTok eller Instagram.

De

Lotte Nielsen, lærer, Nørre Gymnasium

MANGEL PÅ UDDANNEDE DANSELÆRERE

Dansevidenskab som bacheloruddannelse er blevet nedlagt, og sidste undervisning var i 2018. Det betyder, at der ikke længere uddannes danselærere til gymnasiet. Der bliver dog fra 2026/27 udbudt et dansekompetencekursus målrettet idrætslærere på åbent universitet.

Esther Hussmann og Rebekka Mærsk Hvid fortæller, at det i 2.g var ”forfærdeligt” at vise en dans foran de andre på holdet.

Lotte Nielsen (bagerst) er mentor for Christina Hansen, som har haft sit første hold i år. Hun er idrætslærer og tager det kompetencegivende fag dans på åbent universitet til efteråret.

”På ’Insta’ viser de en side af sig selv, som de selv kan lide, og som de har kontrol over. De er dog bange for at miste kontrollen,” siger Lotte Nielsen og fortsætter:

”Vi danser for eksempel heller ikke ’girly hiphop’, fordi det handler om det ydre og om at se ud. Vi har heller ikke spejle med i undervisningen, fordi vi arbejder med, at dans skal fornemmes indefra.”

Lærer sig selv at kende

Eleverne danser derimod for eksempel afrikansk dans. Her står de i en cirkel og danser efter en enslydende rytme i lang tid, og dermed holder de op med at se sig selv udefra. Eleverne får ro til at sanse sig selv og begynder at reflektere, så de lærer sig selv bedre at kende, forklarer de to lærere.

”I for eksempel afrikansk dans skaber man sin egen identitet og sit eget udtryk i et fællesskab. Det handler ikke om, hvordan man ser ud. Den læring kan man også bruge i andre fag og i andre sammenhænge i livet,” siger Christina Hansen.

Hun peger på de dansende elevers fødder. De har alle strømper på, selvom det er bedre at danse med bare tæer, så man ikke glider, og så man bedre fornemmer sine dansetrin.

”Men eleverne synes, at tæer er grimme,” siger Christina Hansen og smiler og ryster let på hovedet.

Eleverne på danseholdet fortsætter med at improvisere en dans i tæt kontakt med deres dansepartner. De har gennemgået en stor udvikling i undervisningen, siden de begyndte i 2.g, bekræfter Lotte Nielsen. Og nu virker det som det mest naturlige at være langt inde i hinandens intimsfære.

Forfærdeligt i begyndelsen

Rebekka Mærsk Hvid og Esther Hussmann tager en pause i dansen. De bekræfter også, at de har udviklet sig meget i danseundervisningen.

”I begyndelsen i 2.g var det forfærdeligt at vise en dans foran de andre. Nu er det blevet nemmere. Vi er også kommet tættere på hinanden og har lært at slippe nogle grænser,” siger Esther Hussmann.

I år er der tre dansehold på Nørre Gymnasium, og der har været en stigning af elever, som vælger faget.

De to elever har dog ikke den store lyst til at optræde foran andre elever på skolen, selvom de efterhånden ville være mere trygge i det.

” Der ligger noget sårbart i at vise noget frem, som man har gjort sig umage med.

Rebekka Mærsk Hvid, elev, Nørre Gymnasium

”Der ligger noget sårbart i at vise noget frem, som man har gjort sig umage med, og så er det dobbelt sårbart, når det er noget kropsligt,” siger Rebekka Mærsk Hvid.

Dans er et frirum

Pigerne nævner til sammenligning, at man heller ikke siger højt, at man har øvet sig til en test. Det er sårbart at vise, at man gør sig umage, for tænk nu, hvis testen går dårligt.

Under en basketballkurv står Klara Topp Løndorf og Ella Stelzig Rusom

tæt og danser med rank ryg. Ella Stelzig Rusom danser ballet og har også danset foran andre mennesker. Men begge piger er enige om, at de ikke har specielt meget lyst til at danse foran andre elever på skolen.

”Jeg ville føle mig lidt blottet. Man har ikke lyst til at ’faile’ foran hele skolen,” siger Ella Stelzig Rusom.

Men de har heller ikke valgt faget for at vise sig frem for andre.

”Det er et frirum at være til dans. Det er jo få fag, hvor man får noget bevægelsesglæde,” siger Klara Topp Løndorf.

I danseundervisningen bliver der som skrevet ikke brugt spejle. Men Lotte Nielsen slutter timen af med at filme eleverne, mens de danser de improvisationer, som de har øvet sig på i lektionen. Optagelserne bliver lagt i en fælles mappe, som eleverne kan bruge, når de skal forberede sig til den kommende eksamen. 1

Temaer i bogen

Identitet, psykisk sygdom, kunstnerisk skabelse, personlig udvikling, MeToo

Temaer i bogen

Autofiktion, socialrealisme, integration, identitet, opvækst, multikulturelle miljøer

Temaer i bogen

Kvindesyn- og kvindeliv, fortællerstemmer

Temaer i bogen

Socialrealisme, identitet, psykisk sygdom, smerte, personlig udvikling, misbrug

Temaer i bogen

Etik, politik, dyr og samfund

Temaer i bogen

Adoption, tilhørsforhold, identitet, kulturel diversitet, familieforhold, Grønland

På Politikens Forlag har vi et bredt udvalg af moderne dansk litteratur. Litteratur, som vi håber kan bidrage til at gymnasieelever vil finde nye veje ind i litteraturen og som kan give konkrete muligheder for at styrke undervisningen.

Temaer i bogen

Autofiktion, identitet, seksualitet, familieforhold, personlig udvikling

Ring eller skriv til os for at bestille, få sparring, flere anbefalinger eller for at få tilsendt vores katalog.

Telefon: 33 47 07 65

Mail: politikensforlag@pol.dk

Temaer i bogen

Identitet, tilhørsforhold, migration, kulturel diversitet

Brug din medlemsindflydelse

AkademikerPension

inviterer til generalforsamling tirsdag den 28. april klokken 17.00.

Du kan følge med og stemme hjemmefra eller deltage i DGI Byen i København.

Husk

Du skal tilmelde dig for at kunne stemme.

Læs mere og tilmeld dig på akademikerpension.dk/gf

Tatoveringen skal minde mig om, hvor balancen skal ligge

TEKST Martin Rask Pedersen FOTO Privat

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

”Hvis vi skal tage det helt oppefra, så er der de tre store ting: det nye institutionslandskab med sammenlægning af institutioner, epx­reformen og så den gymnasiereform, der formentlig er på vej. Vores direktør har sagt op, så vores uddannelsesleder er konstitueret direktør, og en af mine lærerkolleger er konstitueret i stillingen som uddannelsesleder. Sammen med to andre kolleger indgår jeg i en understøttende gruppe, der hjælper med at løfte nogle af opgaverne. Det fylder meget, og samtidig har jeg så undervisningen, er ansvarlig for vores kommunikation og har en pædagogikumkandidat.

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på?

” Jeg begyndte som underviser for otte år siden, og det var helt afgørende, at jeg turde stille spørgsmål og være dum. Så de, der har haft størst indflydelse, er nogle af alle dem, jeg har spurgt.

Jeg synes, det er vigtigt at blive ved med at stille spørgsmål i forhold til det, jeg gør, og det gælder både i forhold til mine kolleger og mine elever – og min ældste datter, der er blevet 14 år og er hudløst ærlig i sine svar.

Hvornår har du været modig som lærer?

”

Det med at stille spørgsmål handler også om mod. Jeg evaluerer løbende min undervisning, også på andet end karakterer, og det kræver mod at sætte røven i klaskehøjde og bede om folks mening om det, jeg gør. Og så er jeg blevet bedre til at sige nej, men det kan virkelig være svært.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

”

Det er et svært spørgsmål … Det gør jeg, når jeg føler, at jeg har tilføjet værdi. Men jeg underviser primært i A­fag, og der skal eleverne altså have ‘lidt længere tid i ovnen’, så det er sjældent, at jeg oplever det i det daglige. Det er mere, når de har været til eksamen og er blevet færdige. Uanset hvilken karakter de får. Når man sidder der til dimissionen i

ALDER 39 år.

SKOLE Det Blå Gymnasium

– Handelsgymnasiet Vestfyn.

FAG Spansk, afsætning og erhvervscase

slutningen af juni, er det svært ikke at føle sig stolt. Og så sidder jeg jo også med skolens kommunikation. Der er nogle mere klare succeser, når vi for eksempel laver en TikTok­video, der virkelig rammer, og når vi lykkes med at få fyldt klasselokalerne op med 1.g’ere i august. Det kan også gøre mig stolt.

Hvad er din dårligste vane?

”Helt klart balancen. Hvornår er nok nok? Hvornår har jeg gjort nok i forhold til at rette opgaver? Hvornår skal jeg holde fri? Hvor meget skal jeg give af mig selv? Dannelse er også at give noget af dig selv, og jeg plejer at sige, at jeg er klar på at svare på alt bortset fra sex, politik og religion, men hvor går grænsen? Jeg er ret inspireret af stoicismen, og på en studietur til Spanien i foråret sidste år fik jeg lavet en tatovering med to kopper, der netop symboliserer balancen. Min kones og børns initialer svæver mellem de to kopper, og tatoveringen skal minde mig om, hvor balancen skal ligge. 1

OM JAKOB ROSENFELDT

Kvinder mangler stadig i vores historie

Kvinder har altid været en del af historien, men de fylder stadig for lidt i både historiebøger og undervisning, mener historiker Emma Paaske. Hun ser dog tegn på et skifte.

Går du en tur gennem København eller en af landets gamle købstæder, vil du næsten med garanti støde på en statue. Stopper du op og kigger nærmere efter, forestiller den sandsynligvis en vigtig historisk mand – eller en nøgen eller halvnøgen kvindefigur. En statue af en navngiven historisk kvinde er derimod en sjældenhed.

Det er problematisk, mener historiker Emma Paaske. For det betyder noget, hvem landets statuer forestiller.

“Statuer er og har altid været symbolpolitik, men de er også en form for historieskrivning og oplysning,” siger Emma Paaske.

Møder man kun statuer af historiske mænd i byrummet, kan man få den opfattelse, at det kun er dem, der har eksisteret og været vigtige for historien, påpeger hun.

Desuden kan statuer være med til at skabe dialog og vidensdeling om de personer, de forestiller.

“For nylig var jeg i Roskilde med mine to børn på seks og fire år. Vi går ned ad gågaden, og så sidder Lise Nørgaard-statuen der. Min søn spørger, hvem det er, og så sætter vi os ned på bænken ved siden af hende og snakker om hende. Det havde han aldrig fået at vide lige dér, hvis ikke statuen havde været der. Og det er jo det, statuer kan, hvis man gider fortælle historien om dem,” siger hun.

Ifølge en kortlægning af kunst i det offentlige rum i Danmark, der for nylig blev foretaget af MAPS (Museum of Art in Public Spaces), f

TEKST Martin Harvøe Kristensen

FOTO Rie Neuchs

Statuer af navngivne kvinder fylder meget lidt i gadebilledet. Det skyldes, at kvinder generelt er skrevet ud af historien, siger historiker Emma Paaske, der her står foran statuen af Nathalie Zahle i Ørstedsparken i København.

S. 41

er der i alt 1.538 statuer placeret rundtomkring i Danmark. Heraf er 854 mænd, og 519 er kvinder. Af de kvindelige statuer forestiller kun 43 navngivne historiske kvinder. Til sammenligning er der 120 statuer af nøgne eller delvist nøgne kvinder, hvoraf mange enten er sagnfigurer, eventyrfigurer eller unavngivne.

Fokus på mændene

Emma Paaske er uddannet historiker, arkivar på Rigsarkivet og kongehusekspert. I de senere år er hun blevet et kendt ansigt inden for dansk historieformidling gennem podcasten og tvserien Dronningeriget, som hun laver for DR sammen med kollegaen Cecilie Nielsen.

Gymnasieskolen møder hende på Den Sorte Diamant lige ved siden af Det Kongelige Biblioteks gamle læsesal med udkig til foredragssalen med det passende navn Dronningesalen skrevet med store hvide bogstaver over indgangen.

Det er ikke kun i gadebilledet, at der er langt imellem de historiske kvinder. Det er der også i historieskrivningen.

“Når man siger, at der ikke er skrevet så meget om kvinder, så er det både rigtigt og forkert. For kilderne findes faktisk – der er bare ikke så mange, der har kigget på dem, og det skal vi have lavet om på,” siger Emma Paaske.

Traditionen har i flere hundrede år været, at det primært er mænds bedrifter, erfaringer og tolkninger, der er fokuseret på i historieskrivningen, forklarer hun.

“En af forklaringerne er, at der er flest mænd, der har skrevet historie gennem tiden,” siger hun.

Hun forklarer, hvordan vi indtil nu har haft en bias og konsensus om, at det er mændene, der står i historien. Det er dem, der har stået på slagmarken, som har indgået forligene og så videre.

”Men vi glemmer jo, at der altid har været kvinder – også magtfulde kvinder – som har været en del af historien,” siger hun.

Kvinder har altid haft magt

Nogle af disse oversete magtfulde kvinder er dronningerne. I serien Dronningeriget, der først kørte som podcast og nu som dokumentarserie på DR, er det Emma Paaskes og hendes medvært, Cecilie Nielsens, erklærede mål at få de danske dronningers historie frem i lyset.

Dronningernes betydning samt hvilken magt og indflydelse, de har haft, er for manges vedkommende ret ukendt. Det skyldes ifølge Emma Paaske blandt andet måden, vi ofte forstår magt på.

“Vi har været vant til historisk primært at forstå magt som hård magt – som krig og vold, og der ser vi oftest mændene. Men der er også masser

af kvinder og dronninger, der har haft magt, den er bare kommet til udtryk på anden vis,” siger hun.

En af de ting, hun nævner som eksempel på ‘kvindemagt’, er evnen til at levere en arving, hvilket konger og deres dynastier har været fuldstændigt afhængige af for at beholde regeringsmagten.

En stor del af opdragelsen af tronfølgeren lå ofte hos dronningen. Dermed fik hun direkte indflydelse på landets kommende regent, og hvis kongen døde, før arvingen var myndig, kunne enkedronningen fungere som formynder og i praksis have magten i årevis. Det er en karakter som Margrethe 1. et godt eksempel på.

”Magt har ikke noget køn, den kan både mænd og kvinder besidde,” siger Emma Paaske.

Statuer er symbolpolitik, men de er også en form for historieskrivning og oplysning.

Emma

Paaske, historiker og arkivar på

Rigsarkivet

OM EMMA PAASKE

• Født i 1989.

• Cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og arkivar på Rigsarkivet.

• Har beskæftiget sig meget med det danske kongehus, især med dronningerne i danmarkshistorien, blandt andet som medvært på podcast og tv-serien Dronningeriget, der udgives af Danmarks Radio.

• Medforfatter til blandt andet Danske dronninger og Danmarks konger og dronninger: fra Gorm til Margrethe II.

Man kan få den opfattelse, at det er mændene, der har drevet det hele. Det er ikke bare ærgerligt, men også faktuelt forkert.

Emma Paaske, historiker og arkivar på Rigsarkivet

Nuanceret blik mangler

Fraværet af kvinder i historieskrivningen har også indvirkning på de historiebøger, der bliver brugt i undervisningen.

I 2024 foretog Arbejdermuseet i samarbejde med historiker Gry Jexen en optælling. I de 10 mest anvendte historiebøger i grundskolen og gymnasiet er 1.725 personer nævnt ved navn. Kun 89 er kvinder.

Emma Paaske kalder det en voldsom og uheldig skævvridning, for kvinder har altid udgjort halvdelen af verdens befolkning, bedrevet masser af betydningsfulde ting og været aktive medskabere af historien.

Det giver ikke kun børn og unge få kvindelige historiske rollemodeller. Det begrænser deres viden om Danmark og deres forståelse af det samfund, de er formet af og selv skal bidrage til at videreudvikle.

”Vi kommer til at mangle et nuanceret blik på historien, og man kan få den opfattelse, at det er mændene, der har drevet det hele. Det er ikke bare ærgerligt, men også faktuelt forkert,” siger Emma Paaske.

Hun mener, at ansvaret for at få udbredt kendskabet til kvindehistorie både ligger hos forlagene, der udgiver historiebøger, og hos skolerne, der vælger, hvilke undervisningsmateraialer, de vil bruge.

Lærerne kan gøre meget selv

Men Emma Paaske oplever, at der er forandring på vej.

“Der er et skifte i gang inden for historiefaget. Det kan man se i både historiebøger og i et fag som oldtidskundskab, hvor flere kvinder er kommet ind og blevet en del af fortællingen. Derfor handler det i virkeligheden bare om at følge med det flow, der er, og tage de nye bøger og den nye forskning i brug,” siger Emma Paaske.

Der er også meget, historielærerne selv kan gøre for at få kvinders historie mere frem, mener hun.

”Jeg er ikke selv underviser, så jeg ved ikke, hvordan man skal tilrettelægge undervisningen. Men jeg tror, at man kan gøre sig selv den tjeneste at kigge på den periode, man sidder med: Er der kvinder? Er der nogle kilder tilgængelige, som man kan kigge på, som er skrevet af kvinder eller handler om kvinder? Det er der næsten altid.”

Hun opfordrer dog stadig til, at man kigger på og læser de gamle tekster. Der er meget læring i for eksempel at kigge på, hvad man skrev engang, og hvad man skriver nu, hvilket samtidig kan bidrage til læring om kildekritik.

“Kildekritik er vigtigere end nogensinde. Vi er nødt til hele tiden at spørge os selv: Hvor kommer historien fra? Hvem fortæller den, og hvad er formålet med den? Det er i virkeligheden kernen i historiefaget og den vigtigste læring at give videre til eleverne,” siger Emma Paaske.

Og så opfordrer hun lærerne til at “have det sjovt med historien”.

”Kan man lave bingo med konger og dronninger? Kan man lave SoMe­sider til historiske personer? Der er noget historie, der er meget alvorligt, og det skal selvfølgelig tages alvorligt, men jeg er generelt kæmpe fortaler for at lege med historien, for på den måde husker eleverne det bedst,” siger hun. 1

Vil du opdateres på den nyeste forskning fra Københavns Universitet?

Knap 300 gymnasielærere har allerede boostet deres faglighed gennem vores populære efteruddannelser i STEM Academy. I efteråret 2026 tilbyder vi nye forløb i Digitalisering og Bæredygtighed i Herning, Odense og København. Skal du med?

Bæredygtighed

Digitalisering

Bliv klogere på CO2-lagring, nitrat i grundvandet og iltsvind i danske farvande

Bliv klogere på kryptering, internet of Things og mobile Computing

Med støtte fra

Bæredygtighed

Bliv klogere på CO2-lagring, nitrat i grundvandet og iltsvind i danske farvande

Sted: Odense, København & Herning // Tidspunkt: Efterår 2026 // Varighed: 2 dage // Pris: 850 kr. Rabat ved flere tilmeldinger

Kære Gymnasielærer,

TAK fordi i hvert år tager jeres elever med på Ungdommens Folkemøde. Uden jer var vi nul og niks!

Derfor vil vi endnu en gang invitere jer og jeres elever til gratis demokratifestival. Kom og prøv jeres talerforløb af på en ægte scene, gå i dialog og interview meningsdannere, og lad jeres elever blive en del af et levende, analogt fællesskab med 30.000 unge deltagere.

VI SES PÅ

UNGDOMMENS FOLKEMØDE

2. - 3. SEPTEMBER 2026 VALBYPARKEN

Læs mere på

Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

Hør mere på vores online infomøde for lærere - tilm elding via hjemmesiden ungdommensfolkemøde.dk/undervisningssid en

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Lærernes arbejdsvilkår spiller også en rolle

I forbindelse med den nye mulighed for at indhente forhåndstilkendegivelse for studieretninger har Gymnasieskolen i sidste måned spurgt en række gymnasier, hvad de påtænker at gøre, og hvad grundene bag er. Fra de gymnasier, der gerne vil have en sådan forhåndstilkendegivelse, er der argumenter i retning af tryghed for elever, mens der er argumenter i retning af manglende kendskab til fagene fra de gymnasier, der vil beholde den nuværende model.

Mens det selvsagt er eleverne, som hele gymnasieskolen drejer sig om, vil jeg gerne have lov til at indskyde, at man måske også i disse overvejelser burde skæve til lærernes arbejdsvilkår.

For det kræver altså noget af en lærer at starte en ny klasse op og etablere gode relationer til eleverne. Noget så simpelt som at lære elevernes navne kræver en indsats. Regnestykket er enkelt: Jo flere gange man skal gøre det på et år, des mindre overskud til andre opgaver. 1

Flid, fedt og snyd – forældede faglige mål på stx

AI har for længst ændret elevers adgang til viden. Når et par klik kan give et kvalificeret svar på selv komplekse spørgsmål, bliver det tydeligt, at vores nuværende eksamensformer og faglige mål ikke længere afspejler den virkelighed, eleverne uddannes til. Til prøverne tester vi stadig primært deres evne til at gengive viden – ikke deres evne til at forstå, anvende og vurdere den.

I det daglige undervisningsarbejde er mange lærere allerede langt fremme. Der arbejdes grundigt med metodebevidsthed, faglig refleksion og kritisk undren. Eleverne lærer at bruge fagenes redskaber/metoder og at se sammenhænge på tværs af emner og fag. Men når eleverne til sidst skal vurderes ud fra faglige mål, der først og fremmest vægter viden, og eksamensformer, der stadig belønner reproduktion, opstår et misforhold. Det, der i undervisningen fungerer, mister sin betydning ved eksamen. AI tydeliggør, at det ikke længere giver mening kun at måle faglighed som noget, der kan gentages. 1

Grønlandske myter

Når fælles institutioner begynder at sprække, opstår der ofte et behov for andre forklaringer.

Vi har om Grønland under Den Kolde Krig i historie. Vi har gennemgået kilder, der med al tydelighed viser, at USA har ret til at bygge baser overalt i Grønland uden at skulle betale for det. Alligevel slutter timen med, at en elev siger:

”Jeg tror stadig, at USA betaler Danmark 27 milliarder om året i leje for Thulebasen.”

I det øjeblik begyndte jeg at tvivle på, om det overhovedet gav mening at undervise i historie i Grønland.

Det var ikke, fordi eleven var dum. Og det var heller ikke, fordi hun ikke havde hørt efter. Det var noget andet. En fornemmelse af, at dokumenterne ikke rigtig havde adgang til rummet. Som om de stod udenfor, mens fortællingen allerede havde sat sig til rette. Ikke som én fortælling, men som flere overlappende fortællinger, der gav mere mening end dokumenterne. 1

BLOG

BLOG

DEBAT

Marie Trier, lærer

Rødovre Gymnasium

Helene G. Thomsen, lærer Marselisborg Gymnasium

Bjørn Bøgh Eld, lærer og karrierevejleder GUX Qaqortoq

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vLæsefokus, læseforståelse, praktiske øvelser og grammatisk oversigt

Fag Tysk

Titel Neue Welten – Fremde Welten, virtuelle Welten und Fantasiewelten

Forfatter Simone Hauptmann

Forlag Columbus

Vurdering j j j j q q

Anmelder Nina Lochow

Larsen

Underviser i tysk på Det Internationale Gymnasium, Niels Brock

Jeg sidder her med Neue Welten fysisk foran mig, men på mit gymnasium har vi heldigvis også adgang til Ibogen.dk, hvor bogen ligger som i-bog, hvilket har gjort det betydelig nemmere for mig at afprøve nogle af teksterne og tilhørende opgaver/didaktiseringen med nogle af mine elever.

Fantasiewelten handler om magiske verdener. Dette er et emne, som jeg har haft få elever, der virkelig

ville elske, men som nok ikke ville være mit eget go to-emne på hhx.

Virtuelle Welten er derimod det emne, jeg lige nu kører med mine førsteårselever, dog under overskriften Digitales Leben. Her har bogen fire tekster, hvoraf det ene er et hørespil fra ARD. De tre andre tekster er henholdsvis to artikler/interview med unge mennesker til temaet SoMe og TikTok, og så er der et romanuddrag fra Marc-Uwe Klings Qualityland. Vi har indtil nu arbejdet med sidstnævnte samt en af artiklerne og mange af de tilhørende opgaver. Bogen indeholder, som typisk for faget, opgaver til Vor dem Lesen med fokus på forforståelse og ordforråd, Während des Lesens, hvor eleverne trænes i læsefokus og læseforståelse, og så til sidst Nach dem Lesen, hvor der er fokus på både forskellige grammatiske emner, sammenfatning samt at udtrykke egen mening om tekst/emne. Der er mange opgaver til teksterne, og man må som underviser sortere nogle fra alt efter klasse/hold/niveau, hvis man vil undgå, at eleverne kører død.

Vi har arbejdet med Qualityland og fokus på personlige pronomener i akkusativ og dativ. Her indeholder bogen en øvelse kaldet Treppendeutsch, hvor elever skal kombinere udenadslære af bøjningsskema med bevægelse. Det var faktisk ikke helt nemt for mine førsteårs-hhx-elever. De stod hurtigt stille på deres trappetrin, og jeg måtte ’side-coache’ og minde dem om at bevæge sig. Da vi efterfølgende evaluerede, fortalte eleverne, at de var alt for koncentrerede til også at bevæge sig. En anden lille kommentar er, at det i øvelsen ikke er helt klart, hvornår det er meningen, at man skal gå henholdsvis op og ned ad trappen.

Jeg har fravalgt at lade hørespillet indgå som tekst i mit emne, og det skyldes i bund og grund, at jeg mistænker, at mine elever vil stå af, da

de vil finde det for svært. Man skal nok som minimum overveje at sætte hastigheden ned, hvis især førsteårselever skal kunne forstå, hvad der foregår i handlingen. Og så ved jeg ikke, om det bare er mig, eller om andre også af og til bliver forvirrede over at skifte mellem opgaver og selve teksten, når man arbejder inde i i-bøgerne?

Det sidste emne er Fremde Welten, som man fint kan kombinere med Anders sein eller Deutsche Kultur. Emnet indeholder seks tekster, der alle beskæftiger sig med andre kulturer i Tyskland.

Til slut er der en fin grammatisk oversigt over de vigtigste emner, som også bliver trænet i løbet af bogen. 1

vFlot portræt af interessant virksomhed

Fag Design og arkitektur C­ og B ­niveau

Titel Dranella Et dansk modeeventyr

Forfattere Lotte Tegner Freddie, Anne Julie Tscherning Bibby, Marie Riegels

Melchior, Kirsten Toftegaard, Anne Damgaard

Forlag Strandberg Publishing i samarbejde med Museum Midtjylland

Vurdering j j j j j q

Anmelder Maria Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på Frederikshavn Gymnasium

Det danske modebrand Dranella tordnede frem som et eksempel på det moderne samfunds radikalt nye værdier i 1950’ernes Danmark med en slet skjult reference til det britiske brand Mary Quant. Det var miniskørtet, som tog mest opmærksomhed og nu kom de danske forbrugere til gode via ægteparret Søs og Ib Drasbæk. Som journalisten Lotte Tegner Freddie skriver i forordet, blev Dranella det mere jordnære bud på en ny livsstil set i lyset af det eksklusive Margit Brandtdesign, som især henvendte sig til det københavnske jetset og udfordrede den danske jantelov.

Bogen er inddelt i seks kapitler samt en indledning. I indledningen præsenteres vi for begyndelsen på Dranella. På en gård i Fredericia etablerede Ib Drasbæk sammen med sin mor virksomheden i 1956. Da havde de forinden arbejdet på samme kjolefabrik, hvor Ib Drasbæk var sælger og

moren syerske. Det var i Konservativ Ungdom, at mødet med Søs fandt sted. Begge båret af samfundssind og virkelyst, som bogen beretter.

Men hvad kan gymnasieelever have ud af at se og læse denne bog? Måske allermest et flot layout, som pudsigt nok matcher mange unges stil lige nu. Desuden den ukuelige tro på fremtiden og vilje til at tænke innovativt, der også ligger i tidens trend. Tænk på de mange trendsættere fra tv­succesen Løvens hule, som ansporer unge til iværksætteri på første klasse. Dranella var et kærkomment indslag. At ændre menneskers tøjstil fra konforme henholdsvis feminine og maskuline stereotyper til beklædning rettet mod unisexuniverset: jeans, T­shirts og skjortebluser. Ligesom kjoler og nederdele skulle være korte, ikke kun for at flashe smukke ben, men af praktiske årsager for lettere at kunne gå, sidde og arbejde. Ud over snit, som også hitter i dagens modebillede, var Dranellas fokus på naturlige materialer som bomuld og hør.

Udover et kulturhistorisk kig ind i en virksomhed, der levede frem til år 2000, hvor Søs Drasbæk solgte brandet til Fransa Clothing Company A/S og i dag bestyres af DK Company A/S, fortæller bogen indgående om to visionære menneskers evne til hele tiden at følge det moderne menneskes skiftende livsomstændigheder og behov for stil og komfort.

Spændende er også perspektiveringen til Aage Damgaards (Søs Drasbæks onkel) dynasti i Herning, hvor kunst, design og dynamisk virksomhedsledelse gik op i en højere enhed, og i dag ses Anglifabrikkens sidste skud på stammen – Kunstmuseet Heart. Bogens stemme i denne sag er niecen Anne Damgaard, der desuden er designer og kunstner.

Samlet set et flot portræt af en interessant virksomhed, som i tidens ånd transformerede internationale strømninger til dansk tankegods og handling. Bogen kan minde gymnasieelever om deres kæmpestore muligheder for at skabe og innovere og dermed sætte uforglemmelige spor i dansk modehistorie. 1

vGod bog om historisk metode trods ærgerlige QR- koder

Fag Historie

Titel Historisk metode i praksis

Forfatter Maria Rom Langdahl

Forlag Praxis

Vurdering j j j j q q

Anmelder Jakob Sørensen

Underviser i historie på Københavns VUC

Der findes allerede en hel del udgivelser, der tager fat om historiefagets metoder, og hvordan man arbejder med faget i praksis, historiesyn, kildekritik, analysemodeller og så videre. Maria Rom Langdahls bog udfylder derfor ikke ligefrem et tomrum, men tilbyder en måde at præsentere historiefaget på i konkurrence med andre.

Bogen er bygget op i en række kapitler, for eksempel Historiefaglige problemstillinger, Historiesyn og historieteorier og Eksamen og analysemodeller. Bogen er meget pædagogisk opbygget. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering – kapitel 1 indeholder fem siders tekst, som opsummeres på en side, så kan alle vist være med. Der er en betydelig mængde skemaer og figurer, opgaver, faktabokse og så videre, der supplerer teksten, så der er mange indgange for eleven – sådan skal det være. Også brugen af AI i

historie præsenteres, og her kunne jeg personligt godt ønske mig en mere kritisk tilgang. Jeg undrer mig for eksempel over øvelsen Kan du fange en chatbot i at lyve? At lyve forudsætter vel en intention, som man næppe kan tilskrive algoritmen. Handler det ikke bare om at finde fejl? Og hvorfor så ikke bruge krudtet på kritisk læsning af grundbøger eller andre fremstillinger i stedet for et eller andet genereret skriv?

Bogens afsnit om opgaveskrivning og eksamen er brugbare uanset tilrettelæggelse, og det er meget velkomment, at der i slutningen af bogen er cases, som eleverne kan bruge – metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser kan jo godt blive lidt abstrakte. Hjælpearkene til forskellige aspekter af det daglige arbejde med faget er lige til at bruge – dejligt!

Ærgerligt, at bogen er fuld af QRkoder, der ikke virker, for eksempel ved bogens forord og undervejs i kapitlerne. I stedet for at læseren sendes til en bestemt side med videoer og den slags (går jeg ud fra), ender man på en side med den lakoniske besked: Dette forløb er endnu ikke tilgængeligt. Mere end et halvt år efter udgivelsen. Det er en ommer.

Som historiker er det jo nærmest ikke til at komme i tanke om noget, der er vigtigere for eleverne end grundlæggende forståelse for historisk metode, herunder ikke mindst kildekritikken, som i dagens mediebillede efterhånden må siges at være noget af det mest afgørende at give de unge mennesker med ud i livet. Med denne bog er de klædt godt på til det. 1

vVirkningsfuld bog med god logik og kronologi

Fag Tysk

Titel Geschlecht im Umbruch

Forfattere Karen Aarup og Stine Fisker

Forlag Systime

Vurdering j j j j j q

Anmelder Nina Lochow Larsen

Underviser i tysk på Det

Internationale Gymnasium, Niels Brock

Geschlecht im Umbruch er en temabog i systimes Entdecke-serie. I denne bog har forfatterne taget udgangspunkt i emnerne køn og kønsroller de seneste 100 år i det tysksprogede område med fokus på fire perioder: Die goldenen Zwanziger, Das Dritte Reich, Das geteilte Deutschland og Die neuen Zwanziger. Teksterne spænder fra Franz Kafka over Adolf Hitler (hvilket nok vil få nogle elever til at spærre øjnene op) til Wolfgang Borchert, Nina Hagen og op til nutidige forfattere som Daniel Kehlmann og Charlotte Gneuß. Didaktiseringen af teksterne er meget varieret, og da det jo er en Systimebog, giver den mest mening som i-bog, da den selvfølgelig også indeholder videoer og interaktive opgaver.

Selve bogen samt hver af de fire perioder indledes med en indførende

tekst på dansk samt en introduktionsvideo med opgaver, og herefter følger der så autentiske tysksprogede tekster med opgaver til ordforråd, tekstforståelse og perspektivering. Inden hver tekst har forfatteren indsat en boks med titlen Læsefokus med en intro til teksten eller et decideret læsefokus. Et eksempel er til uddraget af Franz Kafkas Brief an den Vater, hvor der står: ”I uddraget skal du i læsningen have fokus på de forestillinger om maskulinitet, som en ung dreng lige efter Første Verdenskrig ser i sin far og føler, at han skal leve op til”.

Det, jeg også synes virker for denne bog, er, at den er sat op logisk/ kronologisk, i forhold til hvordan man som elev skal arbejde med opgaverne og teksten. ‘Einstiegs’­opgaverne er placeret før selve teksten. Det er ikke altid tilfældet med i­bøgerne, og jeg oplever ofte, at mine elever farer vild mellem opgaver og tekst.

Man kan vælge at dykke ned i en af perioderne eller tage hele bogen som emne. Som underviser på hhx har jeg lige nu ikke nogen planer om at tage temaet køn og kønsroller ind i min undervisning, men tænker, at det kan blive relevant i SOP­sammenhæng, eller hvis jeg skulle få et tyskhold, der udtrykker interesse for temaet. 1

vUSA i et strukturperspektiv

Fag Samfundsfag

Titel Fra supermagt til shitshow

Forfatter Mirco Reimer­Elster Forlag Forlaget 28B

Vurdering j j j j q q

Anmelder Benny Jacobsen Underviser i samfundsfag og tysk

Læseren af disse spalter har med stor sandsynlighed i sociale sammenhænge oplevet udsagnet: ”Trump er en idiot”. Når han er borte, vil USA vende tilbage til den gode gamle onkel, der kan beskytte Europa mod onde magter. Vi samfundsfagslærere vil hellere se udviklingen i et strukturelt perspektiv, men kan sikkert nok blive enige om, at USA’s nuværende præsident er en stor orange narcissist.

Mirco Reimer­Elster er en meget benyttet kommentator på især TV 2 News, og hans bog har undertitlen En fortælling om fem årtier, der forandrede USA. Han skriver selv, at han har villet skrive en bog om alt det, der ligger under overfladen og overskrifterne. De langsomme forskydninger, de strukturelle brud og de kulturelle spændinger, som har været undervejs, længe før Trump blev et politisk fænomen, og som også vil fortsætte, efter at han forlader scenen.

Og hvad er det så for strukturelle brud, der analyseres i bogen? Et af de vigtigste er arbejderklassens identitetsmæssige erodering. De seneste 50 års globalisering tog pusten ud af den amerikanske arbejderklasse, hvor stærke brancher som for eksempel mineindustrien i Rustbæltet og bilindustrien blev kørt over. Kulturens musikere og forfattere så det tidligt – for eksempel Bruce Springsteen. Reimer­Elster bruger i høj grad populærkunstnere til at illustrere omkalfatringen af USA.

Traditionelt har der været en meget stærk alliance mellem Det Demokratiske Parti og arbejderklassen, men langsomt opbyggede Demokraterne en stærk base blandt unge, kvinder og minoriteter, men mistede grebet om store dele af arbejderklassen. Værdipolitiske emner som klima, ligestilling, LGBTrettigheder og så videre fyldte mere og mere, økonomiske og kulturelle visioner for arbejderklassen gled i baggrunden. J.D. Vance’ bog Hillbilly Elegy – en forbavsende god bog! – dokumenterer dette. Bogen citerer sociologen Arlie Hochschild for følgende billede: ”Du står i en lang kø til den amerikanske drøm. Du har arbejdet hårdt hele livet, fulgt reglerne, troet på Gud og fædrelandet. Pludselig ser du, at kvinder, sorte, immigranter og liberale akademikere stiller sig forrest køen, og at politikerne i Washington endda hjælper dem. Du bliver oveni fortalt, at du burde føle skyld over din position og ikke brokke dig over, at du er blevet sprunget over i køen” (side 190). Hen ad vejen blev Det Republikanske Parti det parti, der opsamlede de fremmedgjorte af de seneste 50 års sociale og økonomiske revolutioner.

Reimer­Elsters bog er ikke en lærebog, men den er skrevet i et letlæseligt sprog med mange fine oneliners. Lad os slutte med en af dem: ”Hvor Nixon blev styrtet af sin egen løgn, blev Trump båret tilbage i Det Hvide Hus af sine” (side 204). 1

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Kan fantasi og forestillingskraft redde verden?

Kronikørerne drømmer om, at de danske ungdomsuddannelser i fremtiden vil lære de unge om et liv, hvor også naturen tildeles en stemme, så der ikke kun undervises om den, men også i, for og med den. Det har vi brug for et nyt, fælles didaktisk sprog til, lyder beskeden.

OM KRONIKØRERNE

Marie Kluge, Uffe Kaels, Bjørn Tirsgård og Emilie Rademacher er lærere på Herlev Gymnasium & HF. Mads Strarup er vicerektor samme sted, mens Michael Paulsen og Mathilda Brückner er forskere på Syddansk Universitets Elite Centre for Understanding Human Relationships with the Environment (CUHRE).

“V

i er på vej ud over kanten på en rund planet”. Således synger Peter Sommer på sit nyeste album. Ligesom Sommer er vi – ansatte i den danske uddannelsessektor – dybt frustrerede over den situation, vi som civilisation har sat os selv og det øvrige liv i. Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at der er akut brug for, at vi både individuelt og kollektivt formulerer nye kursretninger for vores tilværelse her på planeten. Heldigvis besidder vi som menneskehed netop evnen til at forestille os nye opfindelser, styreformer og konstruktioner. Tænk bare på velfærdsstaten, cyklen eller 70 procent-målsætningen. Alle er de helt eller delvist blevet

TEKST Marie Kluge, Uffe Kaels, Bjørn Tirsgård, Emilie Rademacher, Mads Strarup, Michael Paulsen og Mathilda Brückner.

tænkt af nogen, før de blev til noget. Forestilling kommer før realisering – og sådan gælder det også med fremtiden.

Men hvem er det egentlig, der kan få fantasien til at blomstre, igangsætte forandringer og skabe nye retninger for verden? Svaret er: uddannelsessektoren. Didaktik og pædagogik er helt afgørende redskaber i og for den grønne omstilling, og derfor spiller måden, hvorpå vi underviser og danner unge mennesker, en helt central rolle i udviklingen af holdbare, bæredygtige verdensforståelser. Det handler ikke kun om faglig viden, men også om fantasi og forestillingskraft. Det er vores påstand, at det sidste er mindst lige så vigtigt som det første. Og netop derfor bør vi også påtage os denne dobbelte opgave i gymnasiesektoren.

Ud af busken

Derfor tog vi for et års tid siden initiativ til projektet Vand//Land: Naturens stemmer. Med midler fra Børne­ og Undervisningsministeriet i ryggen og den reformulerede formålsparagraf i baghovedet satte vi os for at udvide vores forståelse af, hvad bæredygtighedsorienteret undervisning går ud på. Undervisningen skulle være fantasistimulerende og tage afsæt i én af to biotoper – hav og land – i ydmyg forhåbning om, at eleverne ved projektets afslutning kunne formulere sig med udsagn fra en eller flere af disse biotopers beboere. For hvilken samtidskritik ville torsken i Øresund formulere? Og hvad med fuglen på marken, hvad mener den egentlig om det monokulturelle landskab?

Projektet fulgte fem faser: inspiration, kunst, ekskursion, produktion og fernisering. Vi indledte projektet med at invitere Michael Paulsen fra Syddansk Universitet til en inspirationseftermiddag, hvor vi blev introduceret til forskellige fantasistimulerende øvelser, for eksempel Fremtidsskolen, Vend kameraet om, Finde onto­sympatier med mere.

Vi havde endvidere et ønske om, at meget af undervisningen skulle foregå udendørs, hvor mødet med det krible­krablende, det lugtende og det sprællevende findes. Dette valg indebar i sig selv udfordringer, idet styringen svækkes, i dét øjeblik man som lærer træder udendørs med sit hold – og så er det vigtigt at huske på, at det ikke bare handler om at rykke undervisningen udenfor. Vi skal også rykke på måden, hvorpå vi er udenfor – så den bliver mere lyttende, dialogisk, samarbejdende, hensynsfuld og så videre.

Ud i det blå – og det grønne

I foråret 2025 dannede Louisiana og udstillingen

Havet ramme om projektets anden del; en undervisningsdag for de to deltagende klasser – biologi

I blæst og regn undersøgte eleverne iført waders havet

med ketsjere og vandkikkerter.

A og dansk A i en 2.g­klasse og biologi A, dansk A og oldtidskundskab C i en 3.g­klasse.

Museets forskellige faciliteter både inde og ude kom i brug denne dag. Indenfor fik eleverne en klassisk omvisning i udstillingen af museets personale. Mens de på strandbredden neden for museet blev sat i gang med forskellige stedorienterede og ­orienterende øvelser, for eksempel Do nothing, men også Brev til havet, hvori eleverne skulle formulere, hvilke følelser de forbandt med havet. Med øvelsen Land art skulle de gruppevis lave kunst af det forhåndenværende på strand og skrænt samt reflektere over menneskets trang til at ordne naturen i sit eget billede.

Projektets tredje del var ekskursioner til henholdsvis Helsingør (hvor havet var i centrum) og Nordjylland (hvor landjorden var i centrum).

I Helsingør i blæst og regn undersøgte eleverne iført waders havet med ketsjere og vandkikkerter, mens de forestillede sig, hvordan drømmemiljøet ville se ud fra en af

de levende organismers synspunkt. Læringsmålene med turen var andet og mere end ‘fagfaglig viden’, som flere af vores elever ville kalde det. Gennem biologi tilegnede eleverne sig en forståelse af levevilkår for organismer i havet, mens de i dansk trak denne viden videre over i en fantasistimulerende skriveøvelse: Hvad ville havets organismer sige til os? Hvad ønsker de, vi ændrer? Kan vi leve sammen? Den tværfaglige dimension og perspektivskiftet åbnede nye erkendelser for eleverne, idet deres fagfaglige viden ikke blot strandede i klasselokalet, men understøttede deres grønne dannelse, samtidig med at de lærte, at fantasien er en konkret styrke og ikke bare en flyvsk størrelse.

Inden turen til Nordjylland havde vores 3.g­klasse en halv blokdag, hvor de fik introduceret forskellige natursyn; i biologi fik de viden om det økocentriske, det antropocentriske og det biocentriske natursyn, mens de i dansk fik præsenteret fire syn på naturen – som ressource, idylliseret og fra et biodiversitets­ og bæredygtighedsperspektiv samt naturen i sin egen værdi. Oldtidskundskab bidrog med metareflektioner via tre begrebspar: mythos vs. logos, devolution vs.

evolution, fysis vs. nomos. Det var vigtigt for os, at eleverne inden turen til Nordjylland havde forudsætningerne for at nuancere de forestående oplevelser, som både involverede et besøg på et konventionelt landbrug med malkekvæg og en strabadserende gåtur i Hammer Bakker med fokus på ‘rewilding’.

Ind i fantasien

Men hvordan hænger natursyn og udflugter sammen med fantasistimulerende didaktik og fagenes kernestof? I Hammer Bakker udfordrede Michael Paulsen eleverne til at se verden i en anden end menneskelig tid, idet de skulle følge et væsen i nogle minutter og præsentere dettes tidsog virkelighedsopfattelse for hinanden. Samtidig blev det startskuddet til det tværfaglige projekt, hvor 3.g­eleverne skulle blive klogere på en given organisme, beskrive dens levested og vilkår samt forholde sig til organismen på følgende måder:

• Ved at arbejde videnskabeligt med organismen gennem en naturfaglig analyse, formidlet via en planche (biologi).

• Ved at påtage sig organismens perspektiv gennem et kampskrift udformet som en kortfilm med forskellige filmiske virkemidler (dansk).

• Ved at udfordre de fysiske rammer og lade organismen gennemgå en metamorfose via remediering fra logos til mythos med brug af genretræk fra epos­genren formidlet som en forvandlingsmyte eller en model af en forvandling (oldtidskundskab).

og agere i

Et besøg på et kunstmuseum anses traditionelt set for dannende, fordi eleverne ikke forventes selv at opsøge finkulturen et sådant sted. Men måske er en tur til havet eller en tur i Hammer Bakker – med et mere lyttende forhold til havet, skoven og deres liv – også dannende? Vi kan ikke forvente, at eleverne starter i gymnasiet med den slags erfaringer, men vi kan tilstræbe, at de møder dem, mens de går hos os som et led i deres dannelsesproces.

” De lærte, at fantasien er en konkret styrke og ikke bare en flyvsk størrelse.

Vel hjemme i Herlev begyndte den fjerde produktionsdel med to på hinanden følgende workshops. 2.g-eleverne skulle beskrive fisk med henholdsvis et fagligt og et oplevelsespræget ordforråd. 3.g-eleverne skulle udvælge deres organisme og derpå begynde udarbejdelse af deres formidlingsprodukt. Ud af de to workshops kom 15 flotte og kreative installationer, som blev præsenteret for lærere, forskere og eksternt tilmeldte i projektets femte og afsluttende ferniserings-del. Ferniseringen blev skudt i gang med et oplæg ved forskerne Michael Paulsen og Mathilda Brückner om bæredygtig dannelse, naturpædagogik og forestillingskraft. Derpå fik vi lærere mulighed for at fortælle om de pædagogiske refleksioner og erkendelser, som vi har gjort os undervejs. Dagen kulminerede med de fantasistimulerende præsentationer og workshops, hvor eleverne præsenterede Naturens stemmer. Her tog myrerne ordet og forlangte et perspektivskifte. Her mødte deltagerne fåret, der direkte reclaimede: “Heeey, må jeg godt lige have lov til at fortælle min egen historie?!”. Burkyllingen af ler var indsmurt i blod og havde i sin forvandling fået gyldne vinger. Romerske gudinder, levende voldsnegle og badekar med håbefulde flaskeposter fyldte gymnasiets auditorium.

Mathilda Brückner beskriver elevernes præsentationer: ”Det er imponerende at se, hvordan de har arbejdet aktivt med at udvide deres horisont, og hvordan det at træne perspektivskift har styrket de mere alment tværfaglige kompetencer, såsom kildekritik og analytisk tænkning, idet de udviser stor refleksivitet og fleksibilitet i måden, de går til ret komplekse samfundsemner på.”

I virkeligheden ...

… kan vores projekt ikke stå alene, for selvom vi nok har rykket vores elever lige nu og her, gør en enlig svale ingen sommer. Vi har brug for et nyt,

fælles didaktisk sprog, der kan sætte ord på, hvordan undervisning kan finde sted i, med og for naturen – og ikke blot om naturen.

Med Vand//Land: Naturens stemmer har vores elever – som hovedsageligt kommer fra de københavnske forstæder – tilegnet sig en slags faglige ’billedknager’ at hænge deres viden op på, som de ikke havde inden, og de har lært at observere og agere i naturen med et fagligt såvel som et følelsesmæssigt afsæt. Som Azra, en 3.g-elev, der deltog i projektet, formulerede det: “Jeg havde aldrig tænkt over, at man kan kombinere biologi, dansk og oldtidskundskab på den måde, at naturen både kan forklares med fakta og fortælles med følelse og fantasi”. Heri findes også konturerne af vores drøm for ungdomsuddannelserne; nemlig at undervisningen i fremtiden vil leve op til det antikke diktum: Non scholae, sed vitae discimus. At lære for og om et liv, hvor også naturen tildeles en stemme. 1

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen@gl.org

Svend Poulsen

d 19262025

Svend Poulsen kom til Haderslev Katedralskole i 1972 efter otte års ansættelse på det daværende Haderslev Statsseminarium.

Poulsens fag var dansk og religion, og hans arbejde var præget af en unik kyndighed, som gjorde ham fagligt normsættende. Han prægede derudover skolen blandt andet som lærerrådsformand (1974-1975) og i perioder op mod 1980 som konstitueret rektor.

Poulsen (hans aldrig anfægtede nom de guerre på skolen!) besad en omfattende historisk og kulturel

Karin Ahlmann

d 19512026

Karin var ansat på Nørresundby Gymnasium og HF med fagene fransk og tysk fra 1991 til 2011.

Der var to årsager til, at vi hurtigt lærte Karin at kende. Dels var Karin åben for nye udfordringer og deltog i 1990’erne i skolens store it-projekt, et af Danmarks tidligste, og det tiltrak sig stor opmærksomhed nationalt. Dels viste det sig, at Karin med sin nysgerrighed og evne til at spørge fik mange relationer på skolen. Karin havde den fine egenskab at være mere lyttende end talende, men når hun talte, blev der lyttet.

indsigt. Hans belæsthed var legendarisk; den var jo naturligt forankret i klassisk litterær arv. Men så også i en aktiv inddragelse af det nye. Poulsens måde at gå til værker og forfattere på var nuanceret og personlig, derfor givende for dem, han delte litterære oplevelser med.

Svend Poulsens sociale baggrund i det vestjyske var beskeden. Han tjente, som så mange med ham dengang, en tid i landbruget. Den erfaring lagde han vægt på – at blive betroet det at pløje med heste mindedes han som en udmærkelse!

Han fik støtte til videre skolegang og uddannelse af folk i sognet. En vigtig begivenhed i universitetstiden blev, at en af hans professorer anbefalede ham til jobbet som dialektkonsulent på Carl Th. Dreyers filmatisering af Kaj Munks skuespil Ordet. Optagelserne foregik i 1955 i Vedersø. Poulsen talte

Senere påtog Karin sig arbejdet at være tillidsrepræsentant for sine kolleger. Som henholdsvis TR og PR-formand arbejdede vi tæt sammen om, hvordan skolens pædagogik og læringsmål kunne forenes med lærernes arbejdsforhold. Vi udviklede et venskab med Karin, der var en ansvarlig og ubestikkelig samarbejdspartner. Men i særdeleshed en TR dybt engageret i sine kollegers ve og vel. Karin stod for ordentlighed i alle forhold.

På studierejser rundtom i Europa inspirerede hun eleverne med sin sproglige og kulturelle viden. Hendes empati over for dem gik fra at trøste dumdristige elever efter kontakt med tysk politi til at give en pludselig hjemløs udvekslingsstudent tag over hovedet.

Karin havde en arbejdsevne og -vilje ud over det sædvanlige. På skolen håndterede hun store udfordringer, men også derhjemme stod hun centralt.

sjældent om dette arbejde, men han stod ved, at oplevelsen af den skabende proces og mødet med de medvirkende og med Dreyer selv fik en livslang betydning for ham.

Svend Poulsens personlighed var kompleks, og for nogle kunne han nok virke lettere utilnærmelig; der lå måske en art blufærdighed bag attituden. Men det væsentligste træk i Poulsens natur var og blev den omfattende empati, han mødte sin omverden med, når det behøvedes: Blev kolleger ramt af sorg, sygdom eller kom i andre vanskelige situationer, trådte Poulsen gennem alle årene til. Hans hjælp var diskret og bestod for en væsentlig del i kloge breve, som vi ved kunne få afgørende betydning for dem, det gjaldt: Han havde de ord, der krævedes, og som kunne vise til udveje.

Thomas Egelund Poulsen

Hun og hendes mand, Niels, drev en stor gård. Og de op- og nedture, som dansk landbrug skulle igennem, krævede en stamina, de begge besad. Men også stille middage og fester med dans – som Karin elskede – glædede de deres store omgangskreds med. Men intet af det gjorde hun et stort nummer ud af. Ej heller at få tre børn i hurtig rækkefølge sammen med fuldtidsjob og gård, nej, hun omtalte den tid som en af de lykkeligste perioder i sit liv. Men at Karin også holdt af sit arbejde, ses ved, at alle hendes børn blev gymnasielærer. En gruppe af kvindelige kolleger mødtes, også efter pensionen, for at snakke om stort og småt, om vores liv og eksistens. Det samvær var mindeværdigt.

Tak, Karin. Vores tanker og medfølelse går til Niels, deres tre børn og otte børnebørn.

Birthe Dalsgaard og Birgitte Andersen

Oplev den nye byvandring

om jødisk liv og historie i Aarhus

Lad dig guide gennem en spændende og skjult jødisk historie

Læs mere og book her

Gymnasielandskabet skal bygges på faglighed og dannelse

De kommende beslutninger om institutionslandskabet former gymnasiets fremtid. Derfor skal lærere og tillidsrepræsentanter insistere på at være en del af de lokale drøftelser – så faglighed og dannelse, og ikke institutions(sær) interesser, bliver styrende.

I de kommende år skal institutioner drøfte, hvem der skal udbyde hvilke uddannelser – og hvor. Det gælder alle eksisterende gymnasieuddannelser, enkeltfag, almenvoksenuddannelse og epx. Samtidig åbner reformen for ændringer i institutionsstrukturen.

Det kan lyde som praktik. Men det handler faktisk om noget helt konkret. Om eleverne, vores faglige miljøer, skolekulturen og de rammer vi har for undervisningen. Eleverne er kernen i gymnasiets arbejde – og de beslutninger, der træffes nu, kommer til at påvirke elevernes læringsmiljø og vores arbejdsmiljø mange år frem.

Derfor er det vigtigt, at vi som profession engagerer os i de lokale drøftelser.

Gymnasiet er ikke blot en uddannelsesinstitution. Det er også en kulturbærende dannelsesinstitution. Her møder eleverne fag, der udfordrer deres nysgerrighed og giver dem viden, perspektiv og kritisk sans. Her lærer de at forstå verden og deres egen rolle i den. Gymnasiet er et anker i vores samfund – det er ikke bare en uddannelse.

Opgaven kræver stærke faglige miljøer med respekt for den arv og de normer, der har formet vores skoler gennem generationer – med lærere, der trives, udvikler undervisningen og udfordrer eleverne fagligt. Og selvfølgelig dygtige ledere, der kan understøtte dette arbejde i en autentisk gymnasial ånd.

Netop derfor er det afgørende, at de kommende beslutninger ikke reduceres til lokale institutionsinteresser eller strategiske positioneringer mellem skoler. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken institution der vinder. Det handler om at skabe bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvor både elever og lærere har de bedste forudsætninger for at lykkes, og hvor vi ikke skyller vores kulturarv ud med badevandet.

Der kan være gode lokale grunde til at samle udbud eller organisere uddannelser anderledes, fx i mindre byer. Men vi kan ikke bruge et ’one size fits all’-paradigme. Det skal handle om gode institutionsløsninger – ikke om, at de største blot opsluger de mindre. I den politiske aftale fremhæves det, at der også er mulighed for fissioner, altså at dele institutioner, hvis det skaber bedre rammer. Den mulighed bør indgå som et vigtigt parameter i de lokale overvejelser.

Målet er at skabe et institutionslandskab, der kan sikre stærke gymnasiale uddannelser, herunder en god start for epx.

Lærere og tillidsvalgte spiller en vigtig rolle. For ingen kender gymnasiets faglige praksis bedre end dem, der hver dag underviser eleverne. Ingen ved bedre, hvad der skal til for at opretholde stærke faglige miljøer og gode samarbejdsrelationer på et gymnasium. Det er kun os, der til dagligt står i klasselokalerne med eleverne.

Derfor er det afgørende, at lærere og tillidsvalgte ikke blot orienteres om beslutningerne, når de er truffet, men insisterer på at være en del af samtalen undervejs. 1

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

rLØN

Hvad er forskellen på den statslige og den kommunale lønramme?

Jeg læste, at de kommunalt ansatte fik en ramme på 9,2 procent ved OK 26. Hvorfor fik de statsansatte så kun en ramme på 8,7 procent?

sMichael Branner, konsulent i GL, svarer

Det er korrekt, at den kommunale ramme ved OK 26 er opgjort til 9,2 procent, mens rammen på statens område – hvor langt størstedelen af gymnasielærerne er ansat – er opgjort til 8,7 procent. Det kan umiddelbart få det til at se ud, som om de statsansatte har fået et mindre resultat, men sådan forholder det sig ikke.

Forskellen skyldes reguleringsordningen. Ved OK 24 blev det aftalt at give et forskud på reguleringsordningen i OK 26-perioden med ‘ultimoudmøntningen’ i november 2025. Her blev der udmøntet 1,1 procent på statens område, mens forskuddet på det kommunale område var 0,54 procent.

Det betyder, at en større del af lønudviklingen for de statsansatte

sTherese Holter, konsulent i GL, svarer

Deltagerbetaling på enkeltfag

Jeg har hørt, at politikerne har besluttet at sløjfe deltagerbetalingen på enkeltfag – men først i 2030. Hvorfor venter man så længe?

Det er helt korrekt, at partierne bag aftalen om en reform af ungdomsuddannelserne (blandt andet etableringen af epx, nedlæggelse af hf og reform af stx, hhx og htx) har aftalt, at deltagerbetalingen på enkeltfag skal fjernes. De har dog besluttet, at det først skal ske i 2030, når epx-uddannelsen åbner dørene, og hf lukker.

GL har altid været imod deltagerbetaling på enkeltfag, der er en urimelig barriere for voksnes adgang til uddannelse. GL har derfor også i mange år arbejdet for en afskaffelse af deltagerbetalingen, og heldigvis med succes i forhold til den seneste reformaftale. Det er dog helt uforståeligt, at man venter til 2030 med afskaffelsen. Det koster cirka 40 millioner kroner

ved OK 26 allerede er kommet tidligere. Derfor er den statslige ramme i praksis stort set den samme som den kommunale.

Reguleringsordningen sørger for, at lønudviklingen på det private og det offentlige arbejdsmarked følges ad – derfor vil lønudviklingen i regioner, kommuner og stat heller ikke variere over tid. På statens område er prognosen for reguleringsordningen i OK 26-perioden negativ med 0,63 procent. Det betyder, at den statsligt aftalte lønudvikling i perioden faktisk ligger over den private.

om året at afskaffe deltagerbetalingen for både hf-enkeltfag og almen voksenuddannelse (AVU). Fri adgang til enkeltfag kan lette vejen mod professionsuddannelserne og dermed afhjælpe manglen på for eksempel sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger.

Michael Branner &Therese Holter

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Skrivedidaktisk brug af chatbots

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 21. april 2026 i Fredericia.

7

UDBYDER GL-E

S. 60

Gode elev-elevrelationer

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 23. april 2026 i Fredericia.

7 UDBYDER

GL-E

Søvnkursus til studievejledere og lærere

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 12. maj 2026 i København.

7 UDBYDER GL-E

Hvordan kan chatbots som ChatGPT bruges meningsfuldt i undervisning, hvor skriftlighed er central? Dette kursus sætter fokus på, hvordan kunstig intelligens kan integreres med et klart pædagogisk og didaktisk formål i fag som dansk, engelsk, samfundsfag og historie. Med udgangspunkt i skrivepædagogisk teori undersøger kurset relationen mellem skrivning og læring i en tid, hvor sprogmodeller spiller en stadigt større rolle.

Deltagerne får indsigt i, hvordan chatbots kan understøtte elevers skriveprocesser og faglige udvikling, og hvordan man kan arbejde strategisk med at formulere effektive prompts. Der præsenteres konkrete undervisningseksempler, og deltagerne

Dette kursus giver inspiration og konkrete redskaber til at fremme elevernes relationer og skabe et stærkt læringsfællesskab. Med fokus på forskelle i elevernes faglige niveau, motivation og læringsparathed arbejdes der med, hvordan læreren kan understøtte samarbejde, respekt og faglig trivsel i klassen. Deltagerne introduceres til og afprøver forskellige arbejdsformer, der styrker samarbejde og giver eleverne mestringsoplevelser.

Der arbejdes med redskaber, som udvikler elevernes evne til at kommunikere og indgå i fællesskaber, samt metoder, hvor faglig læring kombineres med relationsarbejde gennem anerkendende kommunikation.

Dette kursus har til formål at klæde studievejledere og lærere grundigt på til at arbejde med elevers søvnvaner og til selv at kunne afholde søvnkurser. Med afsæt i, at en stor del af unge oplever søvnunderskud, sættes der fokus på de konsekvenser, det har for koncentration, hukommelse, trivsel og generel sundhed – samt de særlige udfordringer, som gymnasieelever står i, når de skal balancere skole, fritidsjob og sociale aktiviteter. Deltagerne får både faglig viden om søvn og konkrete redskaber til at omsætte denne viden i praksis på egen skole. Der arbejdes med, hvordan man kan

får mulighed for selv at udvikle, afprøve og evaluere mindre undervisningsaktiviteter, hvor chatbots indgår som en aktiv del af læringsdesignet. Kurset veksler mellem oplæg, øvelser og diskussion og giver deltagerne konkrete redskaber – herunder skemaer – til at videreudvikle og evaluere egne undervisningsforløb.

Kurset veksler mellem korte oplæg, afprøvning, refleksion og fælles opsamling, og deltagerne får mulighed for at tilpasse redskaberne til egen undervisning. Samtidig styrkes det kollegiale fællesskab gennem aktiv deltagelse og erfaringsudveksling.

tilrettelægge elevrettede forløb med oplæg, film og øvelser, der styrker elevernes refleksion over egne søvnvaner og motiverer til ændringer. Efter kurset modtager deltagerne materialer, så de er klar til at gennemføre deres egne søvnkurser.

Overvejer du sporskifte? Få øje på muligheder, og lær værktøjer

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 28. maj 2026 online.

3 UDBYDER

Bryder Karriere i samarbejde med GL

På dette kursus får du inspiration og konkrete værktøjer til at afklare og navigere i et muligt karriereskifte uden for gymnasieskolen. Kurset er målrettet gymnasielærere, der overvejer nye veje i arbejdslivet, og som ønsker at blive klogere på deres muligheder og styrker. Du arbejder med at forstå og formulere din egen profil, så du både kan se dine kompetencer tydeligere selv og formidle dem til andre fagområder. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge netværk aktivt i din afklaringsproces, og hvordan du kan præsentere og pitche dig selv i nye sammenhænge. Derudover arbejder du med at kortlægge dine kompetencer og undersøge relevante brancher, hvor undervisererfaring kan bringes i spil. Kurset introducerer også forskellige jobsøgningsstrategier, så du bliver bedre rustet til et eventuelt jobskifte

– uanset om du er aktivt jobsøgende eller blot i overvejelsesfasen. Kurset afholdes virtuelt og veksler mellem oplæg, cases og øvelser. Du får mulighed for at arbejde konkret med din egen situation og modtager samtidig forslag til, hvordan du kan arbejde videre med din afklaring efter kurset.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse –brancherettet for gymnasieskoler

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 6.-8. oktober 2026 i Middelfart.

7 UDBYDER

GL-E, Danske Gymnasier og Danske HF og VUC i samarbejde med Leve Arbejdsmiljø

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED Kurset afholdes den 21. oktober 2026 i Odense og den 27. oktober 2026 i København.

3 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Danske Gymnasier

På dette kursus får du den nødvendige viden og de nyeste redskaber til at varetage arbejdsmiljøarbejdet på din arbejdsplads. Kurset er målrettet nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og ledere med ansvar for arbejdsmiljø og har fokus på arbejdsmiljøet på gymnasieskoler. Med udgangspunkt i gældende lovgivning og praksis introduceres du til centrale områder som arbejdsmiljøorganisationens opbygning og opgaver, arbejdspladsvurdering (APV), psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt håndtering af arbejdsskader. Du får indsigt i, hvordan du kan arbejde systematisk med arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af

På dette kursus får du praksisnære pædagogiske og didaktiske værktøjer til at styrke din klasseledelse og skabe bedre faglig trivsel og fællesskab i klassen. Med afsæt i de udfordringer, som mange lærere oplever i mødet med klasser med lav trivsel eller manglende studiekompetencer, arbejder kurset med, hvordan du kan rammesætte undervisningen, styrke elevernes fordybelse og understøtte deres faglige udvikling. Kurset tager udgangspunkt i anerkendte metoder fra udviklingspsykologien og introducerer konkrete pejlemærker for god undervisning. Du præsenteres for en dynamisk analysemodel, der hjælper med at skabe overblik over undervisningssituationer og gør det lettere at håndtere både faglige og relationelle udfordringer – herunder at lede

stress og krænkende adfærd, opfølgning på trivselsmålinger samt forbedring af indeklima og ergonomiske forhold. Kurset giver dig et solidt fundament for at bidrage aktivt til et sundt og sikkert arbejdsmiljø på din skole. Uddannelsen er et 22-timers tilstedeværelseskursus, hvor der veksles mellem oplæg, gruppearbejde og dialog.

samtaler og håndtere emotionelt krævende situationer i klassen. Du får opdateret viden om unges trivsel samt konkrete metoder til at analysere din egen klasse og arbejde målrettet med relationer, kommunikation og læring. Kurset giver også en række anvendelige redskaber og forslag til klasseledelsestiltag, som kan implementeres direkte i din undervisning.

Mød os på

På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

STUDIETUREN? TID TIL AT NYTÆNKE

Skal turen gå til Budapest, Krakow eller måske Barcelona?

Studieturen

Kom godt afsted med en fast rejsekonsulent og 24 timers support hele vejen.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt og engagerende indhold

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

6 dage/3 nætter

Athen

5 dage/4 nætter

Studierejser 2026

Start planlægningen af studierejsen 2026 nu! Vi laver altid et uforpligtende og skræddersyet tilbud.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

Oplev Tolo

Oplev Stockholm

Oplev Sarajevo Inkl.

Oplev Valencia

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag. Fra kr. 2.998

Morten, Kirsten, Christian og Mette

til os direkte:

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.995,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af REJS - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621

Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

PSYKOLOGI