Gymnasieskolen #3 2022

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Juni 2022

&

O V E R B L I K _

Nr_03

T E M A _

SKOLER TACKLER OK 21-SAMTALER VIDT FORSKELLIGT

s_10

Grundforløbet. Store ulemper

Grønland. Gymnasieelever

Smartphones. Appernes

og få fordele, viser forskning.

udfordret af sprog og

­planet mangler

s_06

­afstande. s_28

­restriktioner. s_36

e

AkademikerPension har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse, og vi siger nej tak til investeringer i sort energi.

I 2018 begyndte vi at frasælge aktier i fossile selskaber, der udvinder olie, kul, tjæresand og gas. I 2022 er turen kommet til frasalg af fossile erhvervsobligationer for 2 milliarder kroner.

Sammen gør vi en forskel.

akademikerpension.dk

UDSYN_

Appernes planet har brug for trafiklys s_36 Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand s_28

TEMA_

Samtalerne gør en forskel s_16

s_03

eINDHOLD s_04

LEDER_

s_06

EFTERSYN_

s_08

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_10

TEMA_

s_24

_ Tiden går – eller gør den …?

_ Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper

s_26

LÆRERLIV_

_ ”Det er godt nok, det, du gør”

s_28

_ Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand

s_34

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_36

UDSYN_

s_40

ANMELDELSER_

s_44

KRONIK_

s_48

MINDEORD_

s_50

GL’S SIDER_

Uddrag af seneste blog- og debatindlæg

Uddrag af seneste nyheder

_ Skoler tackler OK 21-samtaler vidt forskelligt _ Samtalerne gør en forskel _ Samtalerne ifølge GL og Danske Gymnasier _ Sådan kan lærerne bruge samtalerne GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af seneste nyheder

_ Appernes planet har brug for trafiklys

_ Gruppearbejdet mellem himmel og helvede

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 9. august 2022.

s_04

LEDER

G Y M NA S I E S K O L E N

Tiden går – eller gør den ...?

Ak ja, så er det allerede næsten sommer­ ferie igen, havde jeg nær skrevet.

Det mente jeg selvfølgelig ikke, det med ‘ak’. For hvem glæder sig ikke til at stå af rotteræset for en stund, komme ned i tempo og h ­ vile de små grå til efterårssemestrets udfordringer? For det er næsten det eneste, vi med sikkerhed kan sige hvert år, når sommerferien går på hæld: Der bliver nok at se til i det kommende år!

Når jeg kom til at skrive ‘ak’, skyldes det, at tiden efterhånden går så forbistret hurtigt. Jo ældre, man ­bliver, jo værre bliver det! Eller er grunden snarere, at vi konstant bombarderes med arbejde, med pligter og krav og alt muligt, så vi helt glemmer tiden og glemmer at stoppe op? Måske en blanding.

“Tiden tikker støt & resolut, ­tiden tikker altid uafbrudt, tiden tik tok tikker hele livet bort” sang C.V. Jørgensen på Sahara non stop i 1980’­erne.

Der har i foråret været store dagsordener i gymnasiesektoren, såsom elevfordelingsaftalen, der endelig faldt på plads, taxameterreform, justering af gymnasiereform og så videre. Og så selvfølgelig den fortsatte implementering af OK 21.

Apropos sidstnævnte kan du i dette blad læse et tema om, hvordan skolerne håndterer samtaler mellem ledelse og medarbejdere. Det handler også om tid – tidsregistrering og opgørelse af den. Lidt kækt kan man sige, at tiden ikke går lige hurtigt alle steder – endnu mere kækt, at den nogle steder nærmest ikke går. Hvilket jo kan være fint nok,

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

e

såfremt man har en akkord­aftale (lokal­aftale). Problemet er de steder, hvor der hverken er ordentlig tids­ registrering eller ordentlige aftaler.

Du kan i temaet blandt andet læse om, hvorfor tidsregistrering ­ kan være en god idé – men også, at tidsregistrering ikke gør det alene.

Men ellers kan vi se frem til at nyde sommeren og friheden. Formentlig ikke frihed fra krig østpå eller ustabile aktiemarkeder og stigende inflation og alle mulige dårlig­ domme, vi kan lade os skræmme af.

Men i det mindste kan vi da, indtil vi skal møde på arbejde igen, ­være nogen­lunde fri for corona, mens vi venter på en ny mutation eller abekopper, eller hvad det næste nu ­bliver.

Gymnasieskolens redaktion vil sige tak for dette skoleår og ­ønske ­alle læsere en rigtig god og vel­fortjent sommerferie!

Morten Jest Chefredaktør

iBibliotek

Vælg frit iBøger fra alle forlag Didaktiserede forløb klar til brug Hurtig og nem søgning i indhold Ny inspiration til din undervisning

ibibliotek.dk

EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

e

Forskning:

Grundforløbet har få fordele og store ulemper s_06

Grundforløbet gør eleverne m ­ ere afklarede om valg af studie­ retning, viser følgeforskning om reformen. Forskningen viser dog også, at ulemperne ved grund­ forløbet overstiger fordelene.

e Tekst_ Johan Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

G

rundforløbet i gymnasiet har mødt meget kritik, lige siden politikerne i 2016 vedtog den nye gymnasiereform.

Nu slår den seneste forskning om reformen fast, at grundforløbet er det reformelement, som både lærere og ledere har den laveste forventning til kan gøre noget godt for kvaliteten i gymnasiet.

Det er især de sociale problemer ved, at elever skal forholde sig til to nye klasser inden for kort tid, og det kompakte undervisningsforløb, som bliver kritiseret.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll har lavet følgeforskning af reformen, og den sjette og sidste forskningsrapport udkom i foråret.

Selvom grundforløbet får kritik i rapporten, viser forskningen ­o gså, at med reformen og grundforløbet ­føler eleverne sig bedre klædt på til at v ­ ælge studieretning.

Sidste år valgte 38 procent af elev­ erne en anden studieretning, end de i første omgang havde tænkt sig, da de begyndte i gymnasiet, viser

følge­forskningen. I skoleåret 2016/17 ­skiftede 16 procent mening.

Selvom eleverne bliver mere afklarede i forhold til valg af studieretning, har to ud af fem elever ikke et overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger for videregående uddannelse deres studieretning medfører.

Tydelige sociale omkostninger Kristine Hecksher, som er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), slår fast, at følgeforskningen helt tydeligt viser, at grundforløbet har nogle væsentlige problemer.

“De kvalitative undersøgelser viser, at grundforløbet har nogle tyde­ lige sociale omkostninger for elev­ erne, da de skal skifte klasse efter grundforløbet,” siger Kristine Hecksher, som hæfter sig ved, at grundforløbet er det reformelement, som både lærere og ledere har de laveste forventninger til – og forventningerne er endda blevet lavere siden 2017.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har bebudet, at hun vil indkalde partierne

til en politisk drøftelse af, om der er behov for at justere i gymnasiereformen. Og hun har flere gange nævnt grundforløbet som et element, hun ønsker at kigge på.

Kristine Hecksher kan godt forstå, hvis politikerne vil ændre på grundforløbet. Hun peger dog på, at der ­også er positive ting ved grundforløbet.

“Det er positivt, at flere elever skifter mening om valg af studieretning i løbet af grundforløbet, og at de bliver mere afklarede. Det betyder, at flere elever havner på den rigtige hylde. Man bør prøve at finde en løsning, hvor de positive ting fra grundfor­løbet bevares,” siger Kirstine ­Hecksher, som nævner styrket brobygning mellem grundskole og gymnasium som en mulighed.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler mener, at grundforløbet er et fejlskud, som slet ikke lever op til målet om, at eleverne skal have en god start i gymnasiet.

“Grundforløbet skaber forringet trivsel for eleverne. Det betyder usikkerhed at starte i to klasser på kort tid, samtidig bliver eleverne meget hurtigt mødt af prøver med karakterer. Grundforløbet er komprimeret, og det faglige udbytte står ikke mål med omkostningerne. Og så resul­ terer det i forøget og skæv arbejdsbelastning for mange lærere,” remser Tomas Kepler op.

GL’s klare anbefaling er at droppe grundforløbet og lade eleverne begynde i deres studieretningsklasse med det samme.

Han anerkender, at rapporten ­viser, at eleverne bliver mere afklarede om valg af studieretning. Men han peger også på, at det ikke nødvendigvis kun skyldes grundforløbet.

“Den øgede afklaring kan også hænge sammen med, at der er væsentlig færre studieretninger at vælge imellem i denne reform,” siger han.

Tomas Kepler mener, at de gevinster, der kan være forbundet med grundforløbet, klart overskygges af ulemperne. Han peger på bedre

vejledning eller brobygning i grundskolen som mulige løsninger til at guide eleverne hen på den rette studieretning.

Mister kernestof Jon Gaarsmand er forperson for Fysik­lærerforeningen. Han erkender, at det kan være godt, at alle elever bliver præsenteret for naturvidenskab i grundforløbet, og at det kan åbne øjnene hos elever, som ikke havde troet, de ville vælge en naturviden­ skabelig studieretning – eller modsat overbevise nogle om, at de ikke skal vælge naturvidenskab.

“Men ulempen ved grundforløbet er større end gevinsterne. Grundforløbet betyder, at der reelt er mindre tid til at arbejde med kernestoffet i fysik C. Man kan ikke bare bygge oven på undervisningen i det naturvidenskabelige grundforløb (NV). Eleverne har forskellige NV-forløb, nogle med fysik, andre uden, og de fleste får nye lærere efter grundforløbet, så den reelle fysikundervisning begynder derfor først efter grundforløbet,” forklarer Jon Gaarsmand.

FAKTA

Præsentation af studieretninger

_

Grundforløbet er det reformelement, som ledere og lærere har de laveste forventninger til kan styrke kvaliteten i gymnasiet. Forventningerne er blevet lavere siden 2017.

_

Lærere og ledere mener, at indholdet i grundforløbet er for kompakt, og at det har sociale konsekvenser for nogle elever at begynde i to nye klasser på kort tid.

_

Med den nye reform vælger flere elever en anden studieretning efter grundforløbet, end de havde tænkt sig, da de begyndte i gymnasiet.

_

Eleverne mener selv, at de bliver mere afklarede i valg af studieretning.

Rektorernes forening Danske Gymnasier mener, det er for drastisk at afskaffe grundforløbet.

“Vi bør sætte os ned og drøfte grundforløbet godt igennem, og hvad vi vil med det. Vi støtter ikke, at det bare afskaffes,” siger formand Henrik Nevers.

Han mener, at grundforløbet har en vigtig funktion i forhold til at præsentere studieretninger for elev­erne, for eksempel de sproglige og natur­ videnskabelige.

“Jeg vil være bekymret, hvis elev­ erne skal vælge studieretning ud fra deres erfaringer fra folkeskolen. Jeg tror heller ikke på, at man kan lave ultrakorte forløb, hvor studieretningerne bliver ordentligt præsenteret,” ­siger Henrik Nevers. •

s_07

Kilde: Følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen, sjette del­ rapport fra Danmarks Evaluerings­ institut (EVA) og Rambøll.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

Gymnasium giver ukrainere et frirum fra uhyggelige nyheder

s_08

Bekymringerne er der hele tiden, fortæller de tre unge ukrainere. Hvad sker der nu i hjemlandet? Hvordan har deres familie og venner det?

Hvornår kan de vende hjem og til hvad?

I den seneste måneds tid har D ­ ariia, Sofiya og Anastastasiia haft deres hverdag på EUC Syd i Sønderborg i en Pre-IB-klasse, som er forberedelsesåret til den i­ nternationale studentereksamen, International Baccalaureate Diploma Programme (IB).

Det er de unge ukrainere meget taknemmelige for. For selvom bekymringerne og oplevelserne ikke er til at viske væk, giver skolegangen en tiltrængt pause.

“Her i skolen er jeg mere social – mere glad. Jeg tænker lidt mindre på situationen i Ukraine,” fortæller den 17-årige Anastastasiia, der gik i gymnasiet i Kyiv, indtil Rusland invaderede Ukraine.

Efter en skræmmende og utryg flugt først gennem Ukraine og videre gennem Europa ankom hun sammen med sin mor til Danmark. •

NY TEST OM STRESS G I V E R D I G S VA R E T :

Er du tilpasnings­ parat eller rebel?

Har du tænkt over, hvordan du reagerer, når arbejdsopgaverne hober sig op, og du føler dig stresset? Har du G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

tænkt over, hvordan dine kolleger reagerer, når de står i samme situation?

Og har I snakket om det i fællesskab på skolen?

Hvis ikke, så gør det, lyder anbefalingen fra stressforsker og cand.psych. Tanja Kirkegaard fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. ”Der er forskellige måder at håndtere arbejdspres på, og nogle er langt mere hensigtsmæssige end andre,”­ ­siger Tanja Kirkegaard.

Hun har skrevet ph.d. om kollek­ tive og individuelle strategier i forhold til stress og er lige nu ved at lægge sidste hånd på et projekt om samme emne for fagforeningen DM. Her har hun identificeret fire typiske måder at håndtere arbejdspres på. ”Nogle tilpasser sig arbejds­miljøet, andre forsøger at forandre det – begge dele kan man enten gøre a ­ lene eller i fællesskab. Valget kan ­ h ave store konsekvenser,” siger ­ Tanja ­Kirkegaard. •

Projektledelse og skoleudvikling bliver en del af læreres arbejdsopgaver Elevfordelingsaftalen kommer til at præge nogle læreres hverdag allerede næste skoleår. På de skoler, der ­ikke må optage nye elever, bliver en del af undervisningen nemlig erstattet af projekter og pædagogisk udvikling.

Skolerne må som bekendt i­kke modtage nye elever næste skoleår, men beholder ressourcen. For kort tid siden afleverede skolerne deres udviklingsplaner til Børne- og Under­ visningsministeriet, der skal godkende dem inden den 1. juni.

Der har været meget fokus på at inddrage både lærere og elever i at lave udviklingsplanerne, fortæller rektorerne for henholdsvis NEXT Sydkysten Gymnasium, Herlev Gymnasium og HF og Hvidovre Gymna­ sium og HF, der ikke må optage elever næste skoleår.

“Udarbejdelsen af udviklings­ planen er en kæmpe proces, men ­planen er også lidt en beta­version.

For vi ved jo ikke rigtig, hvad der kommer til at ske med de nye elev­ fordelingsre gler,” siger rektor C amilla ­ ­ Kofod, NEXT Sydkysten Gymnasium. • H U N H JÆL PER ST R E S SR A M T E GY M NA SI EL ÆR ER E:

Nogle er forpinte

I de senere år er jobusikkerheden begyndt at fylde mere i de samtaler, som psykolog Lykke Birkeland har med stressramte gymnasielærere.

“Jeg synes, at usikkerheden i ansættelsen fylder en del hos nogle ­lærere og har gjort det i de senere år.

Det giver en sårbarhed at være usikker på sin position, især fordi kravene til at være gymnasielærer samtidig er øget. Man har fået flere opgaver og mindre tid til at løse dem,” siger hun.

Hun er en af de psykologer, som GL’s medlemmer kan få hjælp af via Rådgivningen for psykisk arbejdsmiljø i Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), hvis de for eksempel er sygemeldt med stress. I de seneste fem år har Lykke Birkeland været tilknyttet ordningen og har efter­ h ånden et godt kendskab til gymnasielærere.

Gymnasieskolen.dk har bedt hende om at sætte ord på, hvad hun oplever og hører, når stressramte gymnasielærere og undervisere fra VUC sætter sig i stolen i hendes klinik.

“Nogle lærere er relativt forpinte, når de kommer til mig. Gymnasie­ lærere er pligtopfyldende og har hjertet med på arbejde, og mange kommer derfor ret langt ud, før de reagerer eller bliver sygemeldt,” siger Lykke ­Birkeland. •

NYT design | iBog

STYRKET tilgængelighed Personlige indstillinger Skrifttype og -størrelse Linje- og bogstavafstand Fokus- og nattilstand

Værktøjer Noter Overstregning Oplæsning

Menu Kolofonen Materialelisten Lærerområdet

T E M A _

s_10

O K

2 1 – S A M T A L E R

SKOLER TACKLER OK VIDT FORSKELLIGT På nogle skoler er samtalerne om tids­ forbrug og arbejdsopgaver sat i faste ­rammer – på andre er de slet ikke indført. ­Implementeringen af elementer fra OK 21 sker meget forskelligt, viser rundspørge.

Te k st _ T i n a R a s mu s s e n o g M a le ne R o m me - M ø lby I l lustration _ C r e at ive Z O O

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

G

ymnasielærernes seneste overenskomst, OK 21, indeholder en række krav om øget og løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere. Lærer og leder skal ved norm­­ periodens start drøfte lærerens opgaveportefølje. Derudover skal der ske en godkendelse af lærerens timeforbrug mindst hvert kvartal.

Men selvom OK 21 har været gældende i et år, er det langtfra alle skoler, der har indført samtalerne. Og på de skoler, der har taget hul på samtalerne, er opgaven blevet grebet vidt forskelligt an. Det viser en rundspørge, som Gymnasieskolen har lavet med tillidsrepræsentanterne på otte tilfældigt udvalgte skoler.

Der er stor forskel på, hvordan ledelserne på landets gymnasier opfatter overenskomstens krav om løbende dialog, fortæller

21–SAMTALER s_11

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

T E M A _

s_12

O K

2 1 – S A M T A L E R

SAMTALEN “SKAL IKKE BARE VÆRE ET TIDSTJEK, MEN EN BREDERE SNAK OM ARBEJDS­ SITUATIONEN. Christian Jensen Mortensen, tillidsrepræsentant Risskov Gymnasium

DET SIGER OK 21 OM SAMTALERNE – Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal.

– Hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit per uge, skal leder og underviser drøfte arbejdets omfang.

– Ved normperiodens start skal leder og underviser drøfte den forventede opgaveportefølje og det deraf forventede omfang af opgaverne med henblik på at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

– Hvis opgaveporteføljen væsentligt ændres i løbet af normperioden, drøftes ændringerne mellem leder og underviser.

Se mere på GL's hjemmeside.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

SÅDAN HAR VI GJORT Gymnasieskolen har talt med tillids­­­r epræsentanter for neden­­stående tilfældigt udvalgte s ­ koler om, hvordan samtalerne er i­ mplementeret.

Aarhus Handelsgymnasium HF og VUC Klar Kruses Gymnasium Mulernes Legatskole Nørre Gymnasium Risskov Gymnasium Rosborg Gymnasium og HF Øregård Gymnasium

tillidsrepræsentanterne. På nogle skoler er samtalerne valgfrie eller slet ikke indført, på andre er de lagt i faste rammer.

På Risskov Gymnasium har lærere og ledere lagt et stort arbejde i at skabe klare rammer for sam­talerne. En arbejdsgruppe be­ stående af tillidsmænd, ledelse og et par lærere har udformet en fast dagsorden med temaer for sam­ talerne, der afholdes fire gange om året, fortæller tillidsrepræsentant ­Christian Jensen Mortensen.

“Det har været meget vigtigt for os, at samtalerne har fokus på både det kvantitative og det kvalitative.

Samtalen skal ikke bare være et tidstjek, men en bredere snak om arbejdssituationen. Et Excel-ark kan jo kun vise tiden, men ikke noget om opgaveløsningen,” siger Christian Jensen Mortensen.

Skolen har tidligere gjort sig erfaringer med lignende samtaler i forbindelse med OK 13.

“Men samtalerne døde hurtigt ud, fordi hverken medarbejdere eller ledelse oplevede, at de gav noget. De var nærmest bare et tidstjek.”

Emnerne til de fire møder er foreløbigt planlagt til at være lærerens opgaveportefølje, grundforløbet, eksamensperioden og kompetenceudvikling. Ved årets sidste samtale skal lærer og leder kigge tilbage på, hvordan året er gået.

Blandt lærerne er stemningen blandet i forhold til samtalerne, fortæller tillidsrepræsentanten.

“Nogle vil bare passe deres arbejde, andre vil gerne have en snak.

Men jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i, at alle skal deltage i samtalerne – det behøver jo ikke at tage lige lang tid,” siger Christian Jensen Mortensen.

“Det kan aldrig være en dårlig ting, at ledelsen kommer tættere på lærernes hverdag. Det kan jo ikke hjælpe noget, at man brokker sig over, at lederne ikke ved, hvad lærerne laver, hvis ikke man vil lukke ledelsen ind i arbejdet.”

“Værdifuldt redskab” På Nørre Gymnasium i København har man indført tre obligatoriske samtaler, mens den fjerde er frivillig. Tillidsrepræsentant ­Mikkel Engholm Hvitved har sammen

med sin TR-kollega, rektor og vicerektor talt sig frem til rammen for samtalerne.

Hans indtryk er, at lærerne generelt er positive. Selv mener han, at samtalerne gør en forskel og er en succes.

“Samtalerne er et værdifuldt redskab. Nu er det i højere grad et fælles ansvar, at den enkelte lærer kan få arbejdstid og opgaver til at hænge sammen. Og man kan i højere grad få rygdækning til at file på kvaliteten, hvis det er nødvendigt,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

“NU ER DET I HØJERE GRAD ET FÆLLES ANSVAR, AT DEN ENKELTE LÆRER KAN FÅ ARBEJDSTID OG OPGAVER TIL AT HÆNGE SAMMEN.” Mikkel Engholm Hvitved, tillidsrepræsentant Nørre Gymnasium

Ledelsen på Nørre Gymnasium opfordrer lærerne til at tidsregistrere, men kun omkring halvdelen gør det. Det er ifølge tillidsrepræsentanten et problem, der svækker samtalerne.

“I mine øjne er tidsregistrering et centralt udgangspunkt for samtalen. Tidsregistreringen kan få betydning, når ledelsen skal tage stilling til eventuelt merarbejde,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Han håber, at han i samarbejde med ledelsen kan få flere til at tidsregistrere.

Han savner også planlægningstal på øvrige opgaver i porteføljerne. I dag er det kun antallet af moduler og elevtimer, der er synlige for lærerne.

“Jeg arbejder for mere tydelighed og gennemsigtighed. Det ønsker et flertal i lærerkollegiet også. Når der mangler gennemsigtighed, opstår der lettere en følelse af uretfærdighed,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Han fortæller, at der har været udfordringer i forhold til de kvartals­ vise godkendelser, fordi han og ledelsen ikke har været helt enige om, hvordan de konkret skal forstås.

“Men det er vi ved at have landet,” lyder det fra tillidsrepræsentanten.

Kræver åbne planlægningstal På andre skoler er der åbne planlægningstal med tid på al under­ visning og øvrige opgaver i lærer­ ne s op g avep or t efølje. Flere tillids­repræsentanter nævner det som en forudsætning for, at samtalerne kan give værdi. En af dem er Henning Kjær Pedersen, der er tillidsrepræsentant på HF og VUC Klar. På skolen, der har afdelinger i Slagelse, Ringsted og Korsør, er der ikke åbne planlægningstal.

“Der er ikke så meget at tale om til samtalerne, hvis ikke man har gennemsigtighed og indsigt i planlægningstallene. Så kan læreren sidde med overtid og sige, at han ikke føler, at han har tid nok til opgaverne, imens lederen bebuder, at der er indregnet tid nok,” siger Henning Kjær Pedersen.

På HF og VUC Klar er man ikke kommet i gang med s ­ amtalerne endnu, men ledelsen har netop meldt ud, at der fra næste skoleår vil blive lagt fire samtaler ind om året. Hvis tidsregistreringen passer, er det dog ikke sikkert, at læreren bliver indkaldt til samtale.

På Kruses Gymnasium i Farum er samtalerne et tilbud til dem, der ønsker det. Det var ledelsens oplæg, efter at den nye overenskomst trådte i kraft, men også hvad et flertal af lærerne har givet udtryk for, at de ønsker, siger tillidsrepræsentant Jesper Olesen.

Ledelsen har ikke ønsket at kræve, at lærerne tidsregistrerer arbejdstiden, og færre og færre gør det, fortæller tillidsrepræsentanten, der dog understreger, at TR-teamet opfordrer kollegerne til både at tidsregistrere og gå til samtalerne. Han erkender dog, at som praksis på skolen er lige nu, så vil samtalerne ikke give meget mening.

“Det ville kræve, at l­edelsen krævede, at alle tidsregistrerer.

Desuden synes jeg, at detaljeringsgraden af vores portefølje er så mangelfuld, at den nærmest er ubrugelig. Der er kun sat timer på de helt basale ting som undervisningstimer baseret på hold, og så er resten nærmest én stor pulje,” siger Jesper Olesen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

s_13

2 0 2 2

T E M A _

O K

2 1 – S A M T A L E R

SÅDAN GØR DE 8 SKOLER

1

SKOLE HAR EN LOKALAFTALE

2

Øregård Gymnasium

Kruses Gymnasium (Få tidsregistrerer)

SKOLER HAR EN FORSTÅELSE

Mulernes Legatskole (Ingen tidsregistrerer)

Aarhus Handelsgymnasium (Få tidsregistrerer)

TILBYDER FRIVILLIGE SAMTALER

Nørre Gymna sium (3 stk)

HF og VUC Klar Kru se s Gy mn a sium Øregård G ymn a sium

Risskov Gymnasium (4 stk) Rosborg Gymna sium og HF (4 stk) Aarhus Handels­ gymnasium (2 stk)

N R _ 0 3

·

Risskov Gymnasium (Stort set alle tidsregistrerer) Rosborg Gymnasium og HF (Stort set alle tidsregistrerer)

HAR INDFØRT OBLIGATORISKE SAMTALER

·

Nørre Gymnasium (Halvdelen tidsregistrerer)

Aarhus Handelsgymnasium (Få tidsregistrerer)

s_14

G Y M NA S I E S K O L E N

5

SKOLER BRUGER TIDSREGISTRERING

2 0 2 2

OK 21 HAR “IKKE HAFT NOGEN BETYDNING FOR OS. Mads Ryttov, tillidsrepræsentant Mulernes Legatskole

Når de færreste lærere tidsregistrerer eller ønsker samtaler, hænger det sammen med, at der generelt i lærerkollegiet er en opfattelse af, at fordelingen af opgaver hænger meget godt sammen, understreger han.

Ikke behov for samtaler Ifølge overenskomsten kan gymnasielærernes arbejdstid enten opgøres ved hjælp af tidsregistrering eller ved hjælp af en lokal aftale, som skolens ledelse og tillidsrepræsentant har underskrevet.

Men nogle skoler har kun en såkaldt forståelse. Det er en form for aftale, der dog ikke er underskrevet og derfor heller ikke er juridisk bindende som en formel arbejdstidsaftale.

Sådan er det på Mulernes Legatskole i Odense. Her har man hverken indført løbende dialog eller godkendelser.

“OK 21 har ikke haft nogen betydning for os,” siger tillidsrepræsentant Mads Ryttov.

Han ser ingen grund til at indføre samtalerne og har heller ikke fået nogen forespørgsler på det fra lærerne. Det samme gør sig gældende i forhold til tidsregistrering.

“Vi har ikke behov for nogen af delene.

Vi har tal på al undervisning og øvrige opgaver. Hvert år forhandler rektor og jeg en

tidsramme på plads. Fra årets start ved man, hvad man skal lave, og hvad der er af tid til det,” siger Mads Ryttov og fortsætter: “Bruger man mere tid på opgaven, end der er sat af til den, går man til mig eller ledelsen, og så tager vi en snak om det.

Det er ret udramatisk.”

Der sker jævnligt justeringer i løbet af skoleåret. Er der en opgave, der viser sig at være langt mere omfangsrig end ventet, så bliver der tildelt flere timer til den som en ekstra bevilling, og det bliver rettet i næste års ramme. Der er også lærere, der får pålagt ekstra opgaver af ledelsen i løbet af året.

“Så finder vi et passende time­tal til opgaven i fællesskab, og det bliver så tilføjet lærerens årsopgørelse,” fortæller Mads Ryttov.

På Aarhus Handelsgymnasium har man også en forståelse.

Her får lærerne en detaljeret

opgavebeskrivelse med tidsangivelser på samt tilbud om et møde med lederen, hvis ikke man forstår arbejdsplanlægningen, fortæller tillidsrepræsentant Rasmus Hauge Alminde. I løbet af året inviteres lærerne desuden til en obligatorisk snak om, hvordan opgaverne og tidsforbruget hænger sammen.

“På mange måder passer skolen meget godt ind i OK 21’s principper om mere åbenhed og transparens i planlægningen af lærernes arbejde,” mener Rasmus Hauge Alminde.

Skolen har haft den nedskrevne forståelse siden 2013, og den er blevet revideret flere gange. Men ledelsen har endnu ikke været villig til at underskrive den.

“I princippet kunne vi jo godt køre hårdt på og kræve tidsregistrering og de fire samtaler indført. Men jeg fornemmer ikke, at der er opbakning til det blandt lærerne,” siger Rasmus Hauge Alminde.

“Kollegerne er ret tilfredse, fordi opgavebeskrivelserne giver en høj grad af gennemsigtighed. Opgavebeskrivelserne er så detaljerede, at vi blandt andet kan se tid på undervisning, fordybelse, studie­ tur, eksamen og rette­arbejde,” fortæller Rasmus Hauge Alminde, der understreger, at han stadig arbejder for at få en formel aftale.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_15

T E M A _

s_16

O K

2 1 – S A M T A L E R

SAMTALERNE GØR EN FORSKEL Samtaler mellem lærer og leder om arbejds­opgaver samt godkendelse af tidsforbruget var allerede ­hverdag på ­Rosborg Gymnasium og HF inden OK 21.

Tekst_ Tina Ra smu s s en F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

P

å Rosborg Gymnasium og HF er flere årlige samtaler mellem lærer og leder om opgaver og tidsforbrug ikke nyt. ”Vi begyndte allerede at have samtaler omkring porteføljerne i 2015. Først havde vi to og siden tre samtaler, da vi godt ville have mere styr på tidsforbruget. I de seneste to skoleår har vi haft kvartalsvise samtaler,” fortæller tillidsrepræsentant Kristian Granild-Ueno.

Dermed forandrer kravet om dialog og godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal, der er en del af den seneste overenskomst, OK 21, intet på gymnasiet i Vejle.

Ifølge Kristian Granild-Ueno er et stort flertal i lærerkollegiet positive over for samtalerne, der er obligatoriske. ”Det betyder meget, at lærer og leder får talt sammen om arbejdsopgaverne. For læreren bliver det tydeligt, hvilke opgaver man skal løse, og hvor lang tid man skal bruge på dem. Og ­lederen bliver tvunget til at forholde sig til de udfordringer, læreren oplever,” siger han.

Susanne Hohn underviser i kemi, bioteknologi og biologi. Hun synes, at samtalerne gør en forskel. Også selvom hun flere gange har haft merarbejde, der ikke er blevet godkendt.

Kristian Granild-Ueno Tillidsrepræsentant Underviser i engelsk og historie

Rikke Villumsen

Underviser i engelsk og religion

Susanne Hohn

Underviser i kemi, bioteknologi og biologi

s_17

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

T E M A _

O K

2 1 – S A M T A L E R

MAN KAN “TAGE NOGLE TING I OPLØBET OG FINDE LØSNINGER SAMMEN. Susanne Hohn, lærer Rosborg Gymnasium og HF

s_18

”Man kan tage nogle ting i opløbet og finde løsninger sammen. Jeg føler, at jeg har medindflydelse, og at jeg ikke står alene med tingene. Man kan også aftale, når det er o.k. at gå i overtid. Det giver mig ro,” siger hun.

Rikke Villumsen underviser i engelsk og religion. Hun synes også, at samtalerne fungerer godt. ”Jeg går typisk ikke i overtid, men der er jo nogle ’skvulp’ i løbet af et skoleår. I år har jeg for eksempel lavet musical, hvor jeg havde arbejdsuger på 50-60 timer. Til samtalen sagde jeg, hvordan jeg havde tænkt mig at hente de timer. Jeg prøver altid at have en plan selv. Og kan man ikke selv finde en løsning, så kan lederen hjælpe en,” siger Rikke Villumsen, der godt kunne tænke sig, at lederne blev endnu bedre til at komme med løsningsforslag.

En af lærerne på skolen har udviklet et planlægningsværktøj, så lærerne grafisk let kan se, hvornår de får perioder med spidsbelastning. ”Så kan man tale om, hvorvidt der er noget, man kan flytte rundt på, så arbejdsbelastningen bliver mere jævn,” siger Rikke Villumsen.

Referat af hver samtale Samtalerne er lagt i helt faste rammer på Rosborg Gymnasium og HF. Processen starter i slutningen af skoleåret. Her handler den sidste samtale, som ligger i maj, nemlig både om det år, der er ved at være forbi og om næste års opgaveportefølje. Inden har alle lærere fået en liste med budgettal på al G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

undervisning og øvrige opgaver. og de har været samlet i deres faggrupper, hvor de har ønsket hold og opgaver.

De resterende samtaler ligger i september og december – og så er der en, som placeres efter behov. Det er skolens rektor, vicerektor og tre uddannelsesledere, der tager sig af dem.

Lærerne på Rosborg Gymnasium og HF bruger tidsregistrering. Det har været et krav fra ledelsen, siden det blev indført med overenskomsten i 2013.

Tidsforbruget skal registreres i Lectio. Til hver samtale bliver det skrevet ind i Innomate, der er skolens medarbejderintranet, og så har leder og lærer en samtale om, hvorvidt det er på det forventede niveau, eller om det ligger over eller under periodens tidsnorm og om årsagerne til det. Der bliver altid skrevet et par linjers referat, så man har noget på skrift til næste samtale. Her skal det fremgå, om tidsforbruget er godkendt eller ej. ”Man kan have haft arbejdsopgaver, der gør, at det er helt naturligt, at man ligger for højt, for eksempel på grund af mange

moduler på grundfor­løbet. Men hvis der ikke er nogen speciel grund til et højt tidsforbrug, så vil lederen skrive, at man regner med, at det bliver nedbragt i løbet af året,” fortæller ­Kristian Granild-Ueno.

Han forklarer, at skolen har en ’tolerancetærskel’, hvilket betyder, at man først diskuterer merarbejde, hvis det er mere end 15 timer.

Ramme for merarbejde Det sker ofte, at en lærer får ekstra opgaver i løbet af skoleåret.

Det kan være, man får et ekstra hold eller skal rette en ekstra portion terminsopgaver. Her skal lederen sætte en ramme for merarbejdet, der er baseret på de samme tal, som timefagfordelingen er lavet ud fra. ”Så får man for eksempel en ramme for merarbejde op til 50 timer, og så er det godkendt på forhånd, hvis man kommer derop,” forklarer Kristian Granild-­Ueno.

Han har flere gange b ­ etonet vigtigheden af sådan en ramme over for lærerkollegiet.

Da han overtog TR-posten for

et år siden, oplevede han, at ledelsen gerne ville stramme skruen i forhold til anerkendelse af merarbejde. ”Jeg har sagt til lærerne mange gange, at de ikke skal tage ekstra opgaver, uden at der er blevet aftalt en ramme. Ellers kan de ikke være sikre på at få deres merarbejde udbetalt. Har de ikke fået en ramme, skal de komme til mig. Så regner jeg ud, hvad den skal være og taler med ledelsen. Der plejer ikke at være bøvl, når det handler om ekstra opgaver,” siger han.

I slutningen af skoleåret får Kristian Granild-Ueno en liste over de lærere, der er i mertid. Så tjekker han, hvad der står i systemet om deres tidsforbrug. Hvis det er godkendt løbende, og det ikke er løbet løbsk den sidste måned, må det anses for godkendt merarbejde.

I august får han en liste fra ledelsen med det merarbejde, der ikke er blevet anerkendt. Så går han endnu en gang alle sager igennem. ”Jeg skriver rundt til de pågældende lærere, gennemgår deres porteføljer og ser, hvad der er skrevet i systemet, og om jeg kan finde en årsag til merarbejdet. De fleste gange ender det faktisk med at blive udbetalt, fordi man har glemt et eller andet,” fortæller Kristian Granild-Ueno.

Tidsregistrering er vigtigt Både de to lærere og TR mener, at tidsregistrering er et vigtigt værktøj, hvis samtalerne skal give det fulde udbytte. Det er alt for nemt for en ledelse ikke at anerkende merarbejde, hvis man ikke tids­registrerer.

“ER TIDSREGISTRERING VORES VÆRN MOD DET ENDELØSE ARBEJDE.

Rikke Villumsen, lærer Rosborg Gymnasium og HF

Kombinationen af tidsregistrering og samtaler kan være stressforebyggende, mener de. Den enkelte lærers arbejdsmængde bliver meget synlig, og det er sundt – ikke mindst for nye lærere, der har en tendens til at overforberede sig eller har fået for mange hold. ”Jeg er glad for, at vi har tidsregistrering. Man kan altid gøre det lidt bedre, finde en ny tekst eller lave en lidt mere spændende øvelse. Tidsregistrering er vores værn mod det endeløse arbejde,” siger Rikke Villumsen.

Susanne Hohn er enig. De kan begge huske, hvor meget de arbejdede, da de var nye lærere, og der ikke var noget, der hed tidsregistrering. De indrømmer, at det har taget tid at vænne sig til at sænke kvalitets-barren og acceptere, at det, de laver, er godt nok. ”Jeg har prioriteret at blive ved med at udvikle nye, aktuelle forløb.

Til gengæld laver mine elever primært gruppeaf leveringer. Men sådan må det være, jeg har simpelthen ikke tid til at rette individuelle opgaver,” fortæller Susanne Hohn.

De har begge banket på ledelsens dør uden for de fire samtaler og – med tidsregistreringen i hånden – bedt om at få flyttet rundt på noget, fordi ”det hele var ved at vælte”.

Men tidsregistreringen gør det ikke alene, påpeger de. Det er bare et tal, der ikke siger noget om, hvordan man har arbejdet. ”Det er ikke altid, man kan se på tidsregistreringen, at jeg i perioder løber dobbelt så hurtigt som normalt. Derfor er samtalerne vigtige,” siger Rikke Villumsen.

s_19

ROSBORGS REKTOR HANNE HAUTOP OM SAMTALERNE: ”Det er en styrke, at vi får talt om undervisningen, og hvordan vi bedst udnytter ressourcerne. Som ledelse kommer vi tættere på den enkelte lærers situation.

Samtalerne er en forventningsafstemning. Nogle gange har vi fået læsset for mange opgaver over på en lærer, og så ser vi på, om vi kan fjerne noget eller rykke rundt på noget. Andre gange taler vi om, at lærerne må sænke ambitionsniveauet og løse en opgave på en anden

måde. Nogle gange har vi kun råd til en Fiat, selvom lærerne gerne vil levere en Rolls-Royce. Ligesom på alle andre skoler kan vi mærke nedskæringerne. Er der nogle hold på C-niveau, hvor man kan forberede sig lidt mindre og til gengæld få mere tid til et hold på A-niveau?

Kan vi køre nogle flere fælles forløb på grundforløbet for at frigive tid til andre aktiviteter? Det er den slags, der fylder i mange af samtalerne.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

T E M A _

O K

2 1 – S A M T A L E R

SAMTALERNE IFØLGE GL OG DANSKE GYMNASIER Tekst_ Malene Romme-Mølby

Der er stor forskel på, om sko­lerne bruger sam­talerne, og hvordan de gør det. Hvad mener du om det?

GL’s formand Tomas Kepler (TK): “Det er principielt ikke forkert. Der kan være lokale forhold, der betyder, at man finder forskellige måder at udmønte bestemmelserne på. Det afgørende er, at den måde, man har fundet frem til, er afstemt med tillidsrepræsentanten og lærerne.”

s_20

Danske Gymnasiers formand Henrik Nevers (HN): “Jeg vil lige understrege, at vi ikke har undersøgt det, derfor må jeg læne mig op ad jeres data. Men jeg ser ikke noget problem i, at skolerne gør det forskelligt, så længe man løser opgaverne, og man har en dialog om arbejdsop­ gaverne – det er det vigtige.”

Ifølge flere tillidsrepræsentanter er samtalerne kun brugbare, hvis der er åbne planlægningstal, og alle lærere tidsregistrerer. Er du enig?

TK: “Det er fuldstændig korrekt! Når der ikke er indgået aftale om andet, så skal lærerne tidsregistrere, og der skal løbende være samtaler mellem lærerne og ledelsen om lærernes tidsforbrug og sammenhæng mellem opgaveportefølje og tiden. Og for at lærerne kan agere efter de ressourcer, der er til rådighed, og de opgaver, de er stillet, er de nødt til at have et indblik i, hvordan ledelsen ser sammenhængen mellem tid og opgaver. Hvis lærerne ikke har det indblik, eller de ikke tidsregistrerer, og de pludselig står i en situation, hvor de oplever, at de er meget hårdt belastet, kan det blive svært at godtgøre over for ledelsen.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

HN: “Det kommer an på, hvordan man på den enkelte skole har sat arbejdet op, i forhold til om der er tal eller ej. Derfor er det svært at svare på på det helt overordnede plan. Man kan planlægge samtaler på mange måder. Der er ingen formkrav, og samtalerne kan i princippet også være en telefonsamtale. Man skal respektere, at skolerne gør det forskelligt i forhold til det, der fungerer og giver mening på den enkelte skole. Det vigtige er, at medarbejder og leder har en dialog om, hvordan medarbejderen og skolen oplever arbejdet. Det er min erfaring, at dialogen er god ved de fleste samtaler.”

Hvad skal der til, for at samtalerne får en effekt?

TK: “Det er helt afgørende, at lærerne oplever at blive taget alvorligt af ledelsen – at sam­ talerne bliver taget alvorligt, og at ledelsen er villig til at agere på baggrund af samtalerne.

Det skal være sådan, at man som lærer oplever, at samtalerne kan gøre en positiv forskel. At ledelsen er villig til at hjælpe med at gøre opgaven mere overskuelig og til at håndtere. Jeg tror også, at det er godt at sætte samtalerne i system, så det bliver en løbende drøftelse og ikke en løs samtale.”

HN: “Personaleledelse og at have en dialog mellem leder og lærer er meget vigtigt. Det har det sådan set altid været – også før OK 13, og det har OK 21 ikke ændret på. Tvært­imod, for nu er der så kommet et krav om, hvor mange samtaler der skal være. Men det ændrer ikke på, at det vigtige er de mange meningsfulde dialoger med medarbejderen om at være gymnasielærer, de mange facetter ved undervisningen og udfordringer og muligheder. Samtalerne kan bruges til at drøfte, hvordan læreren løser en konkret opgave, men også til et lidt bredere perspektiv end bare på tiden.”

SÅDAN KAN LÆRERNE BRUGE SAMTALERNE Tekst_ Malene Romme-Mølby

I

nden lærerne skal til de samtaler, som er en konsekvens af OK 21, bør de forberede sig. Og det skal helst ske i fællesskab, siger Christian Gynther Hansen, der er konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Rådene gælder både for samtaler, hvor lærerens timeforbrug godkendes, og samtalen, hvor den forventede opgaveportefølje drøftes med lederen.

“Det er vigtigt, at lærerne sammen drøfter, hvordan de bedst kan bruge de samtaler,” siger Christian Gynther Hansen.

GL anbefaler, at der laves en skitse for samtalerne, som lærere og ledelse er enige om.

“Med en plan for samtalen sikrer man, at alle har styr på, hvad der skal foregå, og hvilke snakke man kan have. Det giver tryghed, at lærerne ved, hvad de går ind til,” siger Christian Gynther Hansen.

Samtaler gode for alle Efter OK 13 prøvede en del ­skoler kræfter med samtaler mellem lærer og leder om timeforbruget.

Men de færreste fandt en brugbar model, fortæller han.

“På mange skoler blev det bare en løs samtale, der ikke rykkede noget. Lærere, der fortalte deres leder, at de havde brugt meget tid på opgaverne, fik ofte et svar om at prøve at arbejde lidt smartere,” siger Christian Gynther Hansen.

“Det er vigtigt, at der kommer noget konkret ud af samtalerne, så det ikke bare bliver et møde uden mening. Det er der netop mulighed for med kravet om godkendelse af lærerens timeforbrug mindst hvert kvartal. For det betyder

s_21

T E M A _

s_22

O K

2 1 – S A M T A L E R

jo også, at hvis timeforbruget ligger højt, så skal lærer og leder gå fra mødet med en helt konkret aftale om, hvordan man justerer lærerens arbejde de næste kvartaler.”

Nogle skoler med lokale arbejdstidsaftaler undlader at holde samtalerne, fordi de ikke er forpligtet til det ifølge overenskomsten. Men dialogen kan både give mening for lærere på skoler med tidsregistrering og med lokalaftaler, påpeger Christian Gynther Hansen.

“Selvom den lokale aftale indeholder akkorder, betyder det ikke altid, at den enkelte lærers arbejdsvilkår er fantastiske. Akkorder er gennemsnitlige, og der kan sagtens være lærere, der oplever, at de ikke har tid nok.

Derfor er samtaler om lærerens arbejdsvilkår altid gode at have,” siger han.

På lærernes banehalvdel Når læreren gennemgår sin kommende arbejdsportefølje, er der ifølge GL nogle emner, som er relevante at have fokus på: Hvordan er balancen mellem undervisning og øvrige opgaver, er planen anderledes end sidste år, hvordan er der taget hensyn til lærerens faglighed, og er der indlagt pædagogiske hensyn?

“Vores tanke er at få samtalen så meget som muligt over på lærerens banehalvdel – et sted, hvor lærerne føler sig trygge, og som de er gode til at snakke om,” siger Christian Gynther Hansen.

Lærerne bør desuden dele erfaringerne fra samtalerne med deres kolleger – både løbende og en gang årligt.

“Evaluer mindst en gang årligt i lærergruppen, hvordan det går med samtalerne: Hvad får lærerne ud af dem, og hvad kan gøres bedre? Hvis der er et stort ønske fra hele lærerkollegiet om visse tilpasninger, så tror jeg, at ledelsen vil lytte til det og dermed kvalificere samtalerne,” siger Christian Gynther Hansen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

5 RÅD OM SAMTALERNE 1_

Forbered jer i fællesskab.

2_

Lav en skitse for samtalen.

3_

vervej, hvordan balanO cen mellem arbejdsplanlægningen og tidsforbruget er.

4_

okuser på, at der komF mer noget konkret ud af samtalen.

5_

Evaluer samtalerne mindst én gang om året.

Kilde: Gymnasieskolernes Læ­ rerforening (GL)

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg.

De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på:

www.dtu.dk/phd-besoeg

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

GY M NA SI EL ÆR ER N E G Å R F R I:

Kommission vil forkorte mange andre uddannelser

s_24

‘One size fits all’ passer meget dårligt til universitetsuddannelserne. Det slår Reformkommissionen fast i sine første anbefalinger i rapporten Nye Reformveje 1, som blev præsenteret i går. Anbefalingerne har især fokus på uddannelsessystemet og arbejdsstyrkens produktivitet.

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen i oktober 2020 og skal foreslå løsninger på en række komplekse udfordringer, som årtiers reform­politik ikke har formået at løse.

Kommissionen anbefaler blandt andet en større omlægning af universitetsuddannelserne med flere og mere forskelligartede overbygningsmuligheder for den enkelte. Knap halvdelen af universitetsuddannelserne skal forkortes fra fem til fire år for at få unge kandidater hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Kommissionen betoner vigtigheden af en stærkere kobling mellem uddannelser og arbejdsmarkedet. Og selvom man har fuldført sin uddannelse, skal man på et hvilket som helst tidspunkt kunne vende tilbage til studierne gratis.

En stor del af de nuværende to­årige kandidatuddannelser skal omlægges, så der etableres flersporede kandidatuddannelsesveje bestående af både etårige kandidatuddannelser og to-treårige specialistkandidatuddannelser.

Kommissionen anbefaler i rapporten, at specialiserede faggrupper som ­læger, tandlæger, dyrlæger og gymnasie­ lærere fortsat skal have en specialiseret kandidatuddannelse præcis som i dag.

“Jeg er glad for, at man anerkender, at gymnasielærerne er specialiserede, og at man anbefaler at fastholde kandidatuddannelsen. Gymnasielærernes gode uddannelse vil fortsat sikre den høje kvalitet i gymnasieuddannelserne,” siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Jannie og Julie er på en fælles stressmission Mange stressramte lærere var ved at slide tillidsrepræsentant Jannie Wilsted op. Men så fik Svendborg ­ Gymnasium en psykisk arbejdsmiljørepræsentant. ”Det betyder utrolig meget, det har virkelig aflastet mig. Nu er det skolens ’bløde’ arbejdsmiljørepræsentant, der tager fat i de lærere, der føler sig pressede og ikke kan overskue arbejdet. Hun tager også de opfølgende samtaler, hvis nogen er blevet syge­ meldt,” fortæller Jannie Wilsted.

Det er psykologi- og idræts­lærer Julie la Cour Østberg, der lige nu er psykisk arbejdsmiljørepræsentant på det sydfynske gymnasium. Det har hun været siden den 1. august 2021. Hun er den anden på posten og sagde ja til rollen, fordi hun vil være med til at gøre noget ekstra for lærernes trivsel. ”Vi er som mange andre skoler ramt af øgede krav og arbejdspres.

Mange oplever, at de har for mange moduler og for lidt tid til forberedelse og det relationelle arbejde, og at de må gå på kompromis med deres faglige stolthed,” siger Julie la Cour ­Østberg, der stadig er ved at finde sig til rette i rollen.

På Svendborg Gymnasium giver ledelsen 30 timer om året til funktionen som psykisk arbejdsmiljørepræsentant. Den fysiske arbejdsmiljørepræsentant har 25 timer. De er begge med til møderne i skolens samarbejdsudvalg sammen med TR og en repræsentant for pædagogisk råd. •

K AT R I N E TA K K E R A F SOM GY M NA SI EL ÆR ER:

”Træt af at være det sidste led, når Excelarkene skal gå op” Selvom det er både smerteligt og sorgfuldt at give slip på det job, hun elsker, har flair for og er blevet god til over de seneste syv år, har Katrine Falk Gravesen alligevel valgt at lægge drømmen om at blive fastansat gymnasielærer på hylden. For efter fem vikariater – af forskellig varighed og over de seneste syv år – har hun opgivet håbet. Det at være vikar blev nemlig aldrig overgangen til et fast job.

Starten på enden af livet som gymnasielærer kom, da Katrine Falk Gravesen sidste år ikke blev fast­ ansat på Birkerød Gymnasium HF, IB og Kostskole. ”Jeg havde været der i næsten to år, lagt hele min sjæl der, været med til at sætte udvikling omkring hf i gang, havde en god relation til elever og kolleger – og da jeg stod der og græd foran alle mine kolleger, gik det op for mig. Ligegyldig hvor mange skovsnegle jeg spiser for at komme med i hulen, så er man som vikar altid sidste led, når Excel-arkene skal gå op. Vi er altid dem, der ryger først, når der som på Birkerød Gymnasium skal oprettes en klasse mindre.”

Efterfølgende arbejdede hun i et barselsvikariat på Kruses G ­ ymnasium fra august 2021 til januar i år, men fyldt op af uforudsigeligheder, følelsesmæssige udsving og en årelang følelse af ikke at have magt over sit liv sagde hun stop. •

Tienes Zugang gratuit netop now!

- legende let grammatik

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Johan Ra smu s s en

e

“Det er godt nok, det, du gør” Hvad er din dårligste vane som lærer?

OM A N N E W Ü RT Z _ Alder_ 41 år.

Skole_ Th. Langs HF & VUC i Silkeborg.

s_26

Underviser i_ biologi og historie.

Hvad har størst betydning for din måde at undervise på?

Min egen måde at forstå ting på er, at jeg skal kunne se tingene for mig. Det overfører jeg til min undervisning. Når jeg skal forklare om genetik, så bruger jeg et garnnøgle som eksempel. DNA’et er snoren i garnnøglet, og på den snor sidder generne.

For mig gør det ikke noget, at de tænker på et garnnøgle for at huske og forstå genetik.

Hvad fylder meget i dit arbejde lige nu?

Det er at få alle de unge mennesker i mål med eksamen. Det er selvfølgelig vigtigt, at de er fagligt klædt på, men det har også rigtig stor betydning, at man afmystificerer eksamen og lærer dem at trække vejret. Jeg underviser også på treårig hf, hvor der er unge med diagnoser, og for nogle af dem kan eksamen være udfordrende. Jeg forklarer eleverne, at vi – jeg og censor – bare er mennesker og nok skal hjælpe dem igennem eksamen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Jeg taler for meget. Jeg er nogle gange bange for at afgive kontrol, og derfor kommer jeg til at stå for meget ved tavlen og tale. Jeg vil gerne lige forklare tingene, så alle er med, og det skyldes jo også, at jeg ­synes, mine fag er spændende. Jeg ved dog godt, at ­eleverne også skal sidde og arbejde med tingene selv.

Og ofte er de også gode til at hjælpe hinanden og for­ klare tingene for hinanden. Jeg er i en proces med at give lidt mere slip på kontrollen.

Hvad er dit bedste råd til en ny lærer?

Mit bedste råd er: Det er godt nok, det, du gør.

Min egen erfaring er, at man som ny lærer bliver usikker på, om man gør det godt nok. Hvad nu, hvis jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke ved, tænkte jeg dengang. Jeg kan huske, at jeg havde behov for at lave en nærmest minutiøs planlægning af undervisningen, og hvad jeg skulle sige hvornår. Som ny lærer kan man lige så godt tage øvelokalet med ind til eleverne og lade eleverne være en del af den rejse, det er at være ny lærer.

Hvilken fase af dit arbejdsliv tænker du tilbage på med størst glæde?

Både under pædagogikum og efter at jeg blev ­færdig med pædagogikum. Der gik nogle år, før jeg fik pædagogikum, blandt fordi jeg fik et par børn i begyndelsen af min ansættelse. Pædagogikum gav mig et vigtigt perspektiv på min egen undervisning og tid til at granske, hvad der virker. Jeg var glad for at få andres øjne på min undervisning, og jeg var glad for at se andres undervisning in action.

VA

P M A K ND

B Ø L R O SF G N I N G S N I I V N R S E A D P N L I U T ER T A S Y M L I N E L M K M L Ø A V K S O R L E V OM O Å P S U K O F MED I VANDKAMP SKAL GYMNASIEELEVER UNDERSØGE FREMTIDENS KLIMA UD FRA AUTENTISKE DATA OG MODELLER.

» Gratis forløb om klimatilpasningsløsninger

Eleverne skal på feltarbejde i deres egne lokalområder og udtænke en klimatilpasningsløsning til et område i Danmark.

» Lever op til faglige mål og kan danne

Undervejs introduceres de for digitale værktøjer og karriereprofiler inden for klimatilpasning.

til Naturgeografi B på STX

» Udviklet i samarbejde med ingeniørvirksomheden Geo og klimaforskere fra DMI grundlag for eksamen

» Indeholder materialer til feltarbejde, der leveres til gymnasiet

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK

s_28

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Sisimiut

For mange unge grønlændere er gymnasiet og uddannelse en ud­ fordring med undervisning på et fremmed sprog og adskillelse fra ­familien. De danske lærere har derfor en kompleks opgave, og ofte ­bliver kollegerne skiftet ud.

Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand Tekst_ Johan Ra smu s s en Foto_ Johan Ra smu s s en o g G etty Imag e s

T

axachaufføren kører sikkert gennem forårets måske sidste snestorm i Nuuk. Hun fortæller stolt om sin søn, som er i gang med at blive elektriker i Hobro.

“Han savner sin mor og far og Grønland,” siger hun med et smil.

“Min datter læser jura i Aarhus,” fortsætter hun på dansk med en tyde­lig grønlandsk accent.

Taxachaufførens historie er et billede på Grønlands fortælling om uddannelse.

En historie om sprog, udvikling og adskillelse, og den går igen mange steder i Grønland.

Hvis de grønlandske unge vil i gymnasiet og på en videregående uddannelse, så foregår det på dansk, og ofte er uddannelse synonym med adskillelse fra familien – i mange tilfælde i Danmark 3.500 kilometer væk.

Bedre fremtid Lidt længere nordpå på Grønlands vestkyst ligger byen Sisimiut. Her sidder de tre gymnasieelever ­Aviaja ­Myrup Larsen, Pilvtag Davidsen og Vivi Ingemann-Larsen og for­tæller.

De kan sikkert godt identificere sig

med taxachaufførens børn. Både ­Aviaja og Vivi har allerede planer om at rejse til Danmark og tage en videregående uddannelse som henholdsvis dyrepasser og psykolog.

Pilvtag ved endnu ikke, hvad han vil, men hans far har sagt, at han skal tage en uddannelse for at få en ‘bedre fremtid’. Og det er han enig med sin far i.

De tre grønlandske unge taler godt dansk, men skal flere gange lede ­efter ordene og hjælper hinanden med at finde dem.

“Jeg synes, det er godt, at vi bliver undervist på dansk i gymnasiet, da vi skal bruge det, hvis vi skal læse videre i Danmark,” siger Aviaja Myrup Larsen.

Ingen af de unges forældre har selv gået i gymnasiet.

“Vi er dog gode til at hjælpe hin­ anden, og der er en god lektiecafé, hvor vi også får hjælp af lærerne,” s ­ iger ­Vivi Ingemann-Larsen.

Dansk er en udfordring I Grønland er der fire gymnasier, og stort set alle lærere er fra Danmark.

De grønlandske akademikere, f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_29

som der bliver flere og flere af, er efter­tragtede på arbejdsmarkedet i Grønland, og gymnasierne har svært ved at tiltrække dem.

”

Det tager tid at blive en god underviser heroppe.

Niels Galsgaard Olsen Tillidsrepræsentant GUX Nuuk

Uddannelsesleder og lærer på gymnasiet GUX Sisimiut Mette N ­ oort Hansen slår fast, at det er en større udfordring for grønlandske ­unge at gå i gymnasiet ikke mindst på grund af det danske sprog.

“Det er drønuretfærdigt, at undervisningen er på dansk. Det svarer jo til, at danske gymnasieelever skulle undervises på engelsk eller tysk. Men det er jo et nødvendigt onde, så der kan blive uddannet flere grønlændere, som kan afløse sådan en som mig,” siger hun.

For 10 år siden tog Mette Noort Hansen til gymnasiet i Sisimiut og forestillede sig, at hun ville blive et år.

En grønlandsk mand og siden to børn ændrede dog hjemrejseplanerne.

“Selvom jeg har været her i 10 år, forstår jeg stadigvæk ikke altid grønlændernes kultur. For at være en god lærer i Grønland skal du tænke i andet­sprogsdidaktik, og du skal også kunne forstå den grønlandske kultur,” forklarer hun.

Hun nævner som et eksempel, at i Grønland er det ofte den, som af gruppen opfattes som den klogeste eller autoriteten, der taler. Man skal derfor ikke nødvendigvis forvente, at eleverne siger noget, hvis man stiller et spørgsmål ud i klassen, for­klarer ­Mette Noort Hansen.

De grønlandske børn bliver under­ vist på deres modersmål i folke­skolen og har dansk som andet­sprog.

“Vi skal være gode til at stil­ladsere tekster og undervisningen, så de ­passer til eleverne. Eleverne er i centrum, og læreplanerne er bare et sigtemærke. Vi har elever fra bygder

s_30

Der er en stor udskiftning i lærer­kollegiet, fortæller lærer og TR på GUX Sisimiut Niels Galsgaard Olsen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

med 80 mennesker, som næsten kun taler grønlandsk. Vi skal være yd­ myge og omhyggelige med det sprog, vi taler,” siger Mette Noort Hansen.

Hun går ind i en 2.g-klasse for at undervise i geografi. Der er en stille summen i klassen, og to elever læner sig ind over bordet og ser trætte ud.

En pige siger, at hendes påskeferie har været kedelig.

“Jeg har ikke nogen venner at lave noget med,” siger hun ærligt.

Hun lyser dog op, da Mette N ­ oort Hansen reklamerer for mulig­heden for at deltage i et innovationlab i Nuuk med alt betalt og med del­tagere fra flere andre lande.

Flere af eleverne begynder straks at udfylde ansøgningsskemaet, mens Mette Noort Hansen sætter gang i en opgave om drikkevand i Grønland som opfølgning på et besøg på det ­lokale vandværk tre uger tidligere.

Langt væk hjemmefra Den sproglige udfordring, det kan ­være at blive undervist i g ­ eografi, fysik eller samfundsfag på dansk,

Nuuk

Dansk er en udfordring for flere elever, fortæller Anette Ferslev Bojsen, der underviser på GUX Nuuk.

F A K T A _

284 unge gennemførte en gymnasial uddannelse i Grønland i 2020.

Det er en fordobling siden 2005.

1.085 var i gang med en gymnasial uddannelse.

_

448 gennemførte en erhvervsuddannelse.

_

Grønland har fire gymnasier i byerne Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Aasiaat.

_

Fra det nordligste gymnasium i Aasiaat til det sydligste i Qaqortoq er der over 900 kilometer.

_

Cirka halvdelen af studenterne fra 2018 var begyndt på en videregående uddannelse og 10 procent på en erhvervsuddannelse to år efter eksamen.

Kilde: Ministeriet for undervisning, kultur, sport og kirke, Grønland.

begynder for mange elever, samtidig med at de flytter hjemmefra.

I GUX i Sisimiut bor cirka 40 procent af eleverne på det tilknyttede kollegie. Selv de elever, som bor ‘tæt på’, kan have en fem timers sejltur til byen Maniitsoq for at komme hjem.

Andre kommer fra små bygder, hvor der både skal flyves i helikopter og fly for at komme hjem til jul eller på sommerferie.

”

Det er drøn­ uretfærdigt, at undervisningen er på dansk.

Mette Noort Hansen Uddannelses­leder og underviser GUX Sisimiut

“Det er en meget ung alder at flytte væk hjemmefra, og de kan ikke ­lige tage hjem på weekend, hvis de savner forældrene. Der er en masse vilje i de her unge mennesker,” siger Niels Galsgaard Olsen, som har været lærer på gymnasiet siden 2019.

Han underviser i samfundsfag og historie og har været tillidsrepræsentant i lidt over et år.

“En del elever har svært ved dansk, og for mange er det første gang, at en i familien tager en uddannelse. For nogle elever er ambitionsniveauet at få huen på, hvilket også i sig selv kan give nogle flere muligheder i Grønland,” fortæller Niels Galsgaard Olsen, da han viser rundt på gymnasiet.

Han fortæller, at der derfor også er stort fokus på trivsel blandt elev­ erne på skolen. Fraværet kan godt blive lidt højere for nogle elever sammenlignet med i Danmark, uden det får konsekvenser. Nogle elever ­savner deres familie, og samtidig er der også elever, som har en tung bagage med hjemmefra med sociale problemer.

“Hvis en elev har en dårlig dag, kan vi lave den aftale, at hun eller han er til stede, men ikke behøver at deltage så meget,” siger Niels Galsgaard Olsen.

Det er med andre ord en lidt større udfordring for den almindelige u ­ nge grønlænder at gå i gymnasiet. Og det betyder også, at opgaven med at v ­ ære gymnasielærer i Grønland er kompleks. Derfor er det også et dilemma, at lærerne kommer fra Danmark, og at der derfor er en større naturlig udskiftning af personalet end på et dansk gymnasium. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_31

Mette Noort Hansen troede, at hun skulle være lærer i Grønland i kort tid. Det er 10 år siden.

s_32

Nogle er flyttet hjemmefra i 6.-7. klasse for at gå i folkeskole i en anden bygd, og de kæmper med næb og kløer for at få en uddannelse.

Anette Ferslev Bojsen Tillidsrepræsentant GUX Nuuk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

“Det tager tid at blive en god under­ v iser heroppe, og samtidig har vi en stor udskiftning af ­lærere, hvilket også betyder et videnstab.

Som tillidsrepræsentant vil jeg gerne ­prøve at gøre mere for, at flere lærere bliver i længere tid. Det handler meget om det sociale,” siger Niels Galsgaard Olsen, som selv er en af de ­lærere, der har taget Sisimiuts storslåede natur til sig. Han har både købt snescooter, båd, jagtrifler og fiskegrej, og kummefryseren er fyldt med rensdyrkød og fisk.

Andre danske lærere falder ikke ­lige så godt til. På trods af at Sisimiut er Grønlands andenstørste by, skal du kun køre få kilometer i bil, før ­vejene ender.

“Du er 3.500 kilometer væk fra familie og venner og isoleret heroppe, og for nogle bliver afsavnet for stort,” siger han.

Dansk er andetsprog Tilbage i Nuuk, hvor denne artikel begyndte, sidder gymnasielærer og tillidsrepræsentant Anette Ferslev B ­ ojsen på lærerværelset på ­Grønlands største gymnasium, GUX Nuuk, der har cirka 400 elever.

Fra første sal er der en betagende udsigt over fjorden, og ser man godt

efter, kan man skimte en statue af præsten Hans Egede, der i 1721 ankom til Grønland og på godt og ondt var med til at skrive det første kapitel om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Anette Ferslev Bojsen er enig med sine kolleger i Sisimiut i, at sproget og de enorme afstande i Grønland er en udfordring for de grønlandske elever og dermed også de danske lærere.

“Du skal helst have nogle kompetencer i forhold til at undervise på dansk som andetsprog, og det kan være svært for flere lærere, som kun er her i to-tre år. Vi har elever fra østkysten, som har svært ved at forstå det grønlandske, de taler i Nuuk. For dem er dansk vildt udfordrende,” siger Anette Ferslev Bojsen, som dog understreger, at der i Nuuk også er mange grønlændere, som taler godt dansk og klarer sig godt i gymnasiet.

For andre elever er det en stor sejr alene at blive den første student i familien.

“Vi ligger i et spændingsfelt, hvor vi skal støtte unge til at klare sig igennem og få studentereksamen og samtidig udfordre de elever, som vil læse videre i Danmark, hvor der jo ikke er nogen kære mor,” siger hun.

Samtidig skal man som lærer også kunne forstå grønlændernes kultur, som blandt andet kan være mere nonverbal end i Danmark, forklarer Anette Ferslev Bojsen.

“Løftede øjenbryn betyder ja, og en rynket næse betyder nej. Så du skal være hurtig til at scanne klassen, hvis du spørger, om de er med,“ siger hun og griner.

Hun tilføjer dog også, at selvom de danske gymnasielærere skal bruge lidt tid på at forstå kulturen i ­Grønland, kaster de sig til gengæld altid entusiastisk over opgaven og er vildt engagerede. Lærerne inspirerer dermed også hinanden, fortæller ­Anette Ferslev Bojsen, som selv er faldet godt til og finder meget stor mening i sit arbejde.

“Man får et særligt forhold til eleverne og følger deres sejre og nederlag tæt. Nogle er flyttet hjemmefra i 6.-7. klasse for at gå i folkeskole i en anden bygd, og de kæmper med næb og kløer for at få en uddannelse. Som lærer føler du virkelig, at du kan gøre en forskel,” siger hun. •

Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os.

Se, hvad du får som medejer

3

% PÅ DIN LØNKONTO

GL har valgt bank.

Hvad med dig?

3% i rente* på din lønkonto Lån & Spar er en bank som alle andre.

Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering, fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb. Ud over de kontante fordele har vi stort kendskab til de faglige forhold, der gælder for dig.

Det giver et forspring, når økonomien skal passes.

Vores rødder er i ordentlighed At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Det har det gjort siden starten i 1880. Vi tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt.

favorit-b a es

V in

e n d x Ba ex n k -b 2 an 0 2 2 k

nk

Dansker n

BESTIL ET MØDE NU Ring 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book et møde.

nd i eI ch he ra n n c der af Loyalty Groups B /bra k d Læs . mere: loyaltygroup

*3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af GL og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a. GL

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

BLOG:

Skriftlige udfordringer

BLOG:

Når skoledrab pludselig rykker tættere på …

s_34

Hver gang jeg læser om et nyt skoleskyderi eller andre former for drab på skoler, får jeg ondt i maven. I­nderst inde ved jeg godt, at sandsynlig­ heden for, at det kommer til at ske på ­netop det gymnasium, jeg arbejder på, er ­lille, men omvendt føles det meget tæt på, når det sker i Tyskland eller som for nylig i Sverige. Våbnet her var dog ikke et gevær, men en h ­ ammer, kniv og en økse. ­Årsag: ­G erningsmanden hadede to af sine lærere.

Som i ovennævnte situation er det på flere skoler og gymnasier begrænset med flugt- og barrikaderings­ muligheder. Der er selvfølgelig a ­ ltid­ borde og stole, der kan bruges, men det helt store problem er, at flere ­skoler har glasvægge og/eller glas­ døre samt små klasselokaler, således at en gerningsmand ret hurtigt kan se, hvor folk befinder sig. Æstetisk ser det flot ud, men der er ingen tvivl om, at det i høj grad har forringet sikker­hedsniveauet for både elever og lærere, hvis der skulle ske et angreb.

Heldigvis er det stadig sjældent, at elever går så vidt, og vi skal huske på, at angreb med våben lige så vel kan ske andre steder –- i supermarkeder eller på gaden. Risikoen er dog til stede, og til tider bliver vi mindet om den, som da to lærere mistede livet på tragisk vis på et gymnasium i Malmø. • Louise Daugaard Madsen Lærer, H.C. Ørsted Gymnasiet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

DE B AT :

Studienet.dk – vanskabning eller vidunder?

Jeg kan godt forstå studienets forretningsmodel. Den virker, men den kunne godt trænge til at blive set igennem! Men hvordan? Ved lukning?

Det, tror jeg ikke, er klogt.

Nogle forskellige løsninger kunne være: at tilbyde opgavebesvarelser mod betaling fra skolerne og ­l­ærere og udelukke eleverne. (Det ville kræve, at skolerne skulle/gad punge ud).

Eller blot at afholde et årligt stormøde med fagkonsulenterne, hvor de hjælper med at moderere den.

Vi som lærere bærer også et ­ansvar. Vi kan undgå den direkte brug af studienet.dk til plagiat ved at have introduceret siden til eleven og forklaret, hvad det er, og hvordan de kan bruge sådan en hjemmeside som et værktøj. • Thorbjørn Kaul Lærer, ZBC Ringsted

Hvem er det præcis, der vinder ved at overbebyrde eleverne med afleveringer, de sjusker eller snyder med, ­fordi de ikke har tid til at fordybe sig, ­sådan at lærerne kan blive overbebyrdet med rettearbejde, som eleverne ­måske alligevel ikke får noget ud af?

Den danske gymnasieskole kan selvfølgelig bare skrive sig – eller snyde sig –direkte ind i den sprog­lige afblomstring, der ses for ­eksempel blandt danske journalister, der i bedste fald er sprogligt uopfindsomme og i værste fald begår deciderede fejl, når de skriver (og taler, for den sags skyld).

Men måske kunne man faktisk ­gøre noget ved denne deroute. Når man nu alligevel forhåbentlig skal til at afskaffe (eller ‘fjerne’, som det hedder på vissent dansk) grund­ ­ forløbet, så kunne man måske k ­ igge på resten af pakken også? Måske kunne man overveje, hvilken form for hjertemassage gymnasieskriftligheden har brug for for at over­leve?

Måske kunne man sigte mod reel ­fordybelse. • Marie Trier Lærer, Rødovre Gymnasium

”

Der er flere udfordringer i aftalen om at modtage ukrainske elever på ungdoms­ uddannelserne.

Lise Heidemann Andersen Konsulent og onlineunderviser i dansk som andetsprog

RUNDT OM VIRKSOMHEDEN – Grundbog i erhvervsøkonomi C

En helt ny bog til faget erhvervsøkonomi C fyldt med faglige emner og opgaver er nu udkommet.

Rundt om virksomheden kommer bredt rundt om virksomhedens markedsføring og økonomi og præsenterer emner som fx startups, virksomhedens omverdensforhold, markedsføring, online salg, CSR – samfundsansvar, regnskabsanalyse samt valg af fremtidig strategi.

Ivan Froggaard Claus Nexøe Tina da Silva

Rundt om virksomheden Grundbog i erhvervsøkonomi C

1. Udgave

Bogens emner perspektiveres gennem konkrete eksempler, som bringer eleven tæt på virkeligheden og samtidig skaber en forståelse for en virksomheds handlemuligheder. s_35

Rundt om virksomheden indeholder mere end 100 opgaver, der let kan tilpasses og sammensættes efter dit valg. Bogen sætter teorien i spil og træner eleven i at perspektivere kernestoffet.

Bogen er målrettet undervisningen i faget på STX, HF og VUC.

Af forfatterne Tina da Silva, Claus Nexøe og Ivan Froggaard Køb bogen på praxis.dk webBog 75 kr. ekskl. moms Praxis

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

UDSYN

s_36

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

e

Appernes planet har brug for e trafiklys

Tekst og foto_ Morten Jest

Smartphonen med alle dens apps er på godt og ondt blevet en forlænget del af vores krop. Den gør os både klogere og dummere – men det analoge har stadig en fordel i læringssituationen. Løsningen kan være flere regler og ‘frie rum’, mener den norske socialantropolog og professor Thomas Hylland Eriksen, som har skrevet en bog om, hvad smartphonen har gjort ved vores liv.

D

et sidste, mange af os kigger på, inden vi lægger os til at sove. Det første, vi kigger på, når vi vågner.

Vi har måske ikke rigtig opdaget det. Men det, vi gennemlever med smartphonens ankomst i vores liv, er intet mindre end en global digital kulturrevolution og den største forandring i vores tilværelse i mange, mange år. Smartphonen har tiltaget sig verdensherredømmet. Den er ikke længere de riges legetøj, men et produkt, der definerer vores tid.

Det – og det, smartphonen gør ved os – skal vi forstå, hvis vi skal tage kontrollen over tiden og livet tilbage.

Sådan lyder beskeden fra den norske professor i socialantropologi ­Thomas Hylland Eriksen i bogen Appernes planet med undertitlen

Hvordan smartphonen ændrede verden, som netop er blevet udgivet på dansk.

Han gør i forordet meget ud af, at det her ikke handler om maskinstormeri. Han vil således ikke forsvare en bestemt position i holdningen til smartphones. Baggrunden for bogen er en oprigtig antropologisk nysgerrighed og et ønske om at undersøge smartphonens indvirkning på vores liv. Den og de mange apps er på mange måder blevet et globalt bindeled, der adskiller lige så meget, som de forbinder; Thomas Hylland indrømmer da også sort på hvidt, at han selv besidder en ambivalens over for en udbredt “programmatisk teknologioptimisme” – ikke mindst i uddannelses­systemet, hvor besparelser hurtigt bliver en del af

s_37

dagsordenen. Mister vi nogle gange mere, end vi får?

For eksempel, skriver han, går noget udefinerbart tabt ved virtuelle møder. Derfor har vi aftalt at mødes fysisk i hans hjemby, Oslo, hvor han til daglig underviser og forsker på universitetet.

En fastgroet del af kroppen Ganske aktuelt i forhold til den forestående samtale har Thomas H ­ ylland Eriksen sendt en besked fra sin smartphone under min korte flyvetur til den norske hovedstad, hvor jeg – med vilje, efter at have læst den bog, vi skal tale om – har undladt at tilslutte min egen smartphone til flyets wi-fi og i stedet har brugt tiden til analog tankevirksomhed i en af de endnu sidste bastioner for fred og ro i den digitale tidsalder. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Der er brug for regler og sanktioner, hvis vi skal finde en passende balance mellem det analoge og det digitale, mener professor Thomas Hylland Eriksen.

s_38

”Jeg har fået et ærinde udenbys.

Kan vi mødes en halv time tidligere?” står der. Jeg sender et bekræftende svar på sms.

Thomas Hylland Eriksen har valgt mødestedet. Jeg har ham mistænkt for med fuldt overlæg i henhold til emnet at have udpeget kaffebaren Pust, der netop markedsfører sig som et pusterum i hverdagen, i den eksklusive bydel Majorstuen og tæt på universitetet, hvor professorens fakultet for tiden er ét stort byggerod og derfor upassende som mødested.

Universitetet er også kendt under navnet Blindern, efter det omgivende kvarter. Hvordan jeg tilfældigvis ved det, vender vi tilbage til.

Først til Pust og det, jeg egentlig er kommet for at tale med Thomas Hylland Eriksen om. Smartphonen, der er blevet en naturlig og forlænget del af vores krop. Og som er blevet en slags katalysator for al udvikling. Ekstra ilt til lungerne, benzin på bålet, kapitalisme på speed, som han skriver.

“COVID-19-pandemien førte til et lavere tempo i den fysiske verden, mens det digitale eksploderede. Det har gjort os opmærksomme på nærhedsprincipper og betydningen af fysisk tilstedeværelse,” siger professoren indledende med henvisning til blandt andet egne erfaringer med virtuel undervisning.

”

Jeg tror på skolebogen, og jeg tror ikke mindst på det at kunne skrive i hånden.

“Men nogle ting i vores vestlige samfund er ikke længere mulige uden digital adgang. For eksempel s ­ kulle jeg bruge en app for at parkere, da jeg kom. Så på sin vis er det en praktisk nødvendighed, der også kan gøre mange ting i livet lettere,” siger Thomas Hylland Eriksen og vifter med sin smartphone efter at være blevet bænket med en flat white.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Men appsene er også blevet et supplement, der giver dig noget, du ikke får andre steder. Og et universelt kommunikationsmiddel med de sociale medier.

Motoren i opmærksomhedsøkologien, denne ofte sminkede virkelighed, er vores nedarvede behov for anerkendelse. Platformene favoriserer narcissistiske impulser, om end de for fattige og flygtninge kan have vigtige funktioner – eksempelvis Google Maps, der har reddet adskillige flygtninges liv – forstærke håbet og være det eneste tilflugtssted til noget, der minder om et privatliv, bemærker Thomas Hylland.

Trafiklys og frirum Udviklingen betyder ikke nødvendigvis, at vi bliver dummere. Men heller ikke nødvendigvis klogere. Thomas Hylland Eriksen beskriver i sin bog fint fordele og ulemper på appernes planet. Al den viden, der er tilgængelig over det hele. Men også den

manglende dybde. Diskussionen er dog ikke uvæsentlig, hvad læring og uddannelse angår.

“Smartphonen giver os mange fordele, men når det kommer til at skaffe sig kundskab, er der masser af forskning, der viser, at vi husker dårligere, når vi læser digitalt, og at de traditionelle måder at lære på er mere effektive. Det, man lærer, sidder simpelthen bedre fast. Så skolesystemet kommer nok fortsat til at skulle være lidt restriktivt og konservativt i forhold til digitale læremidler.”

Spørgsmålet er så, hvordan vi finder en passende balance mellem det analoge og det digitale.

“Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Men vi kan indføre sanktioner og lave nogle regler som i trafikken.

En slags trafiklys,” mener Thomas ­Hylland Eriksen, vel vidende at det ikke vil blive let, og at der sikkert vil blive råbt anslag mod den demokratiske debat og lignende – ikke mindst fra de store platforme, der til dels

U D S Y N _

lever af den polariserede debat, fordi den skaber klik og dermed annonce­ omsætning.

“Men vi må beskytte os. Kundskabstilegnelsen er vigtig. Min konklusion er, at smartphonen er reduktionistisk, fordi alt skal være responsivt. Vi skal være opmærksomme på, at teksterne er kortere og mere unuancerede, og alting bliver mere fragmenteret,” forklarer han og foreslår frirum, for eksempel internet­frie zoner på skoler, universiteter, caféer etc.

“Jeg tror på skolebogen, og jeg tror ikke mindst på det at kunne skrive i hånden. Vi lærer med hele kroppen, og vi bruger hele kroppen til at sanse og huske med, og derfor er hånden vigtig. Vi risikerer at miste kropssproget.”

O M T H O M A S H Y L L A N D E R I K S E N _

_

Født 1962. Norsk social­ antropolog og professor ved Sosialantropologisk Institut på universitetet i Oslo.

_

Kendt for sit engagement for at formidle socialantropologi og et ­socialantropologisk perspektiv på et flerkulturelt samfund, globalisering, identitet og en række samfundsspørgsmål gennem debat, medierne og sit faglitterære forfatterskab.

_

I 2015 blev han valgt til præsident i EASA, European Association of Social Anthropologists. Fra 2013 medlem af Det Norske VidenskapsAkademi i gruppen for kulturfag og æstetiske fag. Æresdoktor ved Stockholms Universitet.

Vigeland og Abernes planet Med denne tiltro til den gode gammeldags, håndgribelige bog er vi tilbage ved mit tidligere nævnte kendskab til universitetet og Blindern.

Det stammer nemlig først og fremmest fra den norske litteratur – i bogform. For eksempel fra Dag Solstad, hvis karakterer ofte har relation til både læreanstalten på B ­ lindern og de omgivende bydele. Eller Lars Saabye Christensen, som er den direkte årsag til, at jeg – uden nogensinde at have betrådt lokaliteterne i denne del af staden før i dag – kender

området fra Gimle til H ­ olmenkollen, som var det min egen hjemstavn, og ved, hvordan jeg kan undslippe ordensmagten blandt V ­ igelands mere end 200 skulpturer i Frognerparken, skulle det af uransagelige årsager blive nødvendigt.

Så måske har professoren og forskningen ret. Bogen har indprentet mig viden, som sidder fast, om end jeg i dag snyder lidt og googler mig frem til, at navnet Blindern er efterkommer af det norrøne

­ lindarvin, som var den gård, der opB rindeligt lå på stedet.

Jeg tager afsked med Thomas ­Hylland for at vende tilbage til den fortravlede, digitale virkelighed. Men en af hans sætninger har sat sig fast: “Tit er det, du ikke SKAL gøre, vigtigere end det, du skal”.

I stedet for at gå direkte tilbage mod centrum vælger jeg derfor en omvej gennem Frognerparken for endelig at beskue Vigeland-skulpturerne. En gruppe tyske turister forlader parken i den stille regn og efterlader mig med de mange aparte konstruktioner. Og selvfølgelig min smartphone, for jeg får jo trang til at forevige øjeblikket. Ellers er her tyst som i døden, og det kan få en til at føle sig lidt som Charlton Heston, der, i den science fiction-film fra 1960’erne, som ordspillet til socialantropologens bogtitel nok er inspireret af, landede på Abernes planet. Helt perfekt, tænker jeg med Thomas Hylland Eriksens ord om vores kultur, der er besat af hastighed, og med den konstante tilgængelighed trivialiserer oplevelser, i baghovedet, inden jeg begiver mig videre med store forventninger til resten af dagen på Appernes planet: “Når der sker noget hele tiden, sker der i virkeligheden ingenting. Det er kun, når der ikke sker noget særligt, at hvad som helst kan ske.”

Fremover skal min smartphone ikke ligge på natbordet. •

Daghøjskolen for seniorer i Københavns kommune søger undervisere og vikarer til flg. fag: Københavns lokalhistorie, 2 ugentlige lektioner (vikar hurtigst muligt, evt. fast fra september 2022) Arkitektur og Design eller Kunsthistorie, 2 lektioner hver 14. dag (fra september 2022) Slægtsforskning, 2 ugentlige lektioner

Henvendelse: Højskoleleder Jeanne Christoffersen Tlf: 3234 4330 Mail: qi06@kk.dk Site: ww.daghøjskolen-plc.dk

(fra september 2022)

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_39

ANMELDELSER

s_40

s

Ludus grammaticus pictus

Anmelderen bevæger sig ­ hermed ind på et ganske ukendt, men for elever velkendt område, ­ d igitale animations­ s erier, her brugt på et lærings­spil; udarbejdelsen er foretaget af Emilie Bach og Ingrid Kruse.

Spillet er et led i Minlæring.dk’s digitale læremiddel Sprogenes veje, hvor anmelder går ud fra, at det sproglige baggrundsmateriale kan hentes.

Det kan spilles online og fysisk med kort og QR-koder. Med følger der en Førstehjælpsgrammatik til besvarelse af de spørgsmål, som skal besvares af eleverne, hvis de vil ud af ­Syntaxia, der her er en fangelejr med syv stationer i sprognægternes brutale verden; billederne til emnet er ikke æstetiske kunstværker, men grimme figurer. På samme måde er sætningerne faktisk præget af vold. Skal man absolut følge den nuværende tendens i de digitale spil? Man skal igennem syv stationer. Der er mulighed for efterbehandling og spilvariationer.

Anmelder har spillet spillet o ­ n­line, og der er to sæt øvelser a to spørgsmål til hver station. Det er meget få spørgsmål i forhold til den lange indledning til hver station, så her kunne anmelder tænke sig langt mere materiale.

Fag_Almen sprogforståelse Titel_ Syntaxia – Fanget af almen sprogforståelse Forlag_ Minlaering.dk Pris_ 3.999 kr. for fem brætspil til en klasse Vurdering_ j j j q q q Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer.

Læs deres dom.

Det fysiske spil har seks sæt øvelser per station. Spørgsmålene er relevante for AP og en variation i under­ visningen; men altså gerne flere og varierende spørgsmål til de danske, engelske og latinske sætninger. Med hensyn til de latinske ord skal der rettes følgende: ’in’ m. akk. = ind i, skal være ’in’ med abl. = i, på (in casa); ’clavus’ m.1. = nøgle, skal være ’clavis’ f.3. = nøgle; ’clavus’ m.2. = nagle; (ubi est clavus?). I hjælpekort til latin skal carp-mus, carpi-nt, audi-nt rettes til carpi-mus, carp-unt, audi-unt, og suffiks bruges til at danne en ny ord­ klasse.

Anmelder kunne tænke sig et ­andet plot, hvor Syntaxia ikke er en dystopisk verden; men lad eleverne afgøre, om hele plottet er inspirerende, og om det er den høje pris værd. •

A N M E L D E L S E R _

s

Brugbar til repetition og opslag

Fag_ Matematik Titel_ Matematik – Sådan!

(Mathematics – Right on!)

Forfatter_ Tom Pedersen Forlag_ Polyteknisk Forlag Pris_ 332,10 kr., 341 sider Vurdering_ j j q q q q Anmelder_ Peter A. Andersen Underviser i_ matematik på Skive College

I forbindelse med udgivelse af under­ visningsbøger må man gå ud fra, at der har været en overvejelse fra forfatterens side om, hvordan ind­ læringen skal foregå. Skal den for eksempel ske ved hjælp af en legende tilgang, eller måske er det den analyserende tilgang, man hælder mest til? I pressemeddelelsen, der blev udsendt i forbindelse med Tom ­Pedersens bog Matematik – Sådan!, står der, at det er en superanvendelig lærebog, og at der som noget nyt er et kort og præcist sprog – altså ingen langhårede og trættende forklaringer.

Da jeg efterfølgende begyndte at gennemlæse bogen, kunne jeg konstatere, at det er fuldstændig i overensstemmelse med sandheden. Bogens traditionelle matematiske emner er gennemgået med en forholdsvis stor skrift og i en meget kort form og som oftest ved hjælp af simple regne­ eksempler. Alle emnerne er behandlet i så kort form, at man i løbet af bogens 334 sider formår at komme igennem tre års matematikpensum i gymnasiet. Personligt er jeg ikke imponeret over, hvor komprimeret stoffet er præsenteret. Som et eksempel kan nævnes, at emnet imaginære tal gennemgås på cirka halvanden side, hvilket må efterlade visse spørgsmål inden for delemner ubesvarede.

Dette får mig til at stille spørgsmålet, om det at producere en fagbog, hvor formålet er at fremstille stoffet så kort som overhovedet muligt, er et kvalitetsstempel i sig selv.

Kan forklaringerne ikke blive så korte og forsimplede, at forståelsen hos læseren (eleven) udebliver, og det, der opnås, er en tvivlsom instrumentel ­læring? Som daglig underviser i faget ved jeg godt, at matematik ikke ­altid er et af favoritfagene hos eleverne, og at der hos visse elevgrupper er en opfattelse af faget som værende meget svært og næsten umuligt at lære og forstå. Men fremmer man forståelsen af stoffet ved at skære alle de langhårede og trættende forklaringer bort? Eller gør man faget mere interessant ved udelukkende at komme med stereotype regneeksempler?

Jeg tror det næppe. Jeg tror tværtimod, at vi gør faget endnu mere mystisk og komplekst for de studerende

og giver faget en karakter af, at det bare er ­noget, som skal overstås. Jeg er af den overbevisning, at den teori, der ligger bag de forskellige matematiske emner, bliver nødt til at erkendes før forståelsen. Dette er en proces, der ikke bliver lettere, hvis man gør forklaringerne kortere og gør fagets identitet utydelig.

Jeg står med andre ord lidt uforstående over for, hvorfor forfatteren, Tom Pedersen, har valgt denne tilgang til faget. Igennem hele bogen fortæller han læseren, at netop dette emne er interessant, fordi det er specielt grundlæggende, eller kommer med små historiske og sprog­lige forklaringer på, hvorfor ting kaldes det, de gør. Ligeledes får vi også serveret små eksempler fra både fysik­kens, biologiens og kemiens verden, der kan være med til at give liv til matematikken. I forordet skriver han, at matematik er en smuk videnskab.

Men hvorfor så ikke give os en indsigt i denne skønhed?

Er bogen så totalt ubrugelig? Nej, bestemt ikke! Tom Pedersen skriver selv i forordet, at bogen er tænkt som en følgesvend fra cirka 9. klasse til et stykke op i studiet. Jeg er måske ­ikke helt sikker på, hvad Tom Pedersen mener med begrebet følgesvend, men hvis det er som en bog, der skal bruges til repetition og som opslagsværk, kan den godt give mening, men det vil kræve en supplerende grundbog. Ligeledes synes jeg også, at den engelske version af bogen er godt tænkt. Det er en glimrende måde at forberede kommende universitetsstuderende på, at ikke alle lærebøger nødvendigvis skrives på dansk.

Jeg vil give bogen to ud af seks stjerner, fordi jeg mener, at den som en selvstændig bog ikke er ­særlig brugbar i den daglige og faglige under­visning. De rammer, som Tom Pedersen udstikker for sin bog, er jeg grundlæggende uenig i, da den behandler de enkelte emner lidt for overfladisk. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_41

s

Det kan være en fornøjelse at læse om kommaregler

Fag_ Grammatik/dansk Titel_ Kort og Godt om tegnsætning Forfattere_ Henrik Houe Hansen Forlag_ Dansklærerforeningens Forlag Pris_ 139 kr., 88 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_ blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

Endelig – en publikation, som helt svarer til titlen: kort, fordi der er forklarende tekst med lige så mange spændende opgaver på 88 sider, og godt, fordi definitioner og modeller er konsistente (næsten alle), forståelige og dermed brugbare for eleverne. Man får definitioner og brugs­anvisninger for periode, punktum, udråbs- og spørgsmålstegn, hel- og ledsætning, komma (20 sider!), semikolon, tanke-, binde- og skråstreg, parentes, k ­ olon samt anførselstegn, alt det, man har brug for som skribent. ’Periode’ defineres som informationsenhed fra sluttegn til sluttegn: en funktionel og brugbar definition. ‘Punktum’ sættes over for ‘udråbstegn’ med hensyn til neutral-ikkeneutral pause: ligeledes en funktionel definition, der kan høres ved oplæsning. Så defineres ‘helsætning’ = en sætning, der ikke er et led i en anden sætning, modsat ledsætningen. Her kunne man lave lidt sjov med direkte tale, for eksempel Max sagde: “Jeg går i bad!”, men det lader vi ligge. Sætningen sammenlignes med et træ, dets stamme og grene, og idéen kommer helt givet fra termen ‘helsætningsstamme’, og

læseren glider ud ad grenene, men er undertiden nødt til at springe ­tilbage (side 51) – man skal lige vænne sig til metaforen, især når led­ s ætningen står først (side 31). Neksus er subjekt og verballed og en betingelse for en meningsfyldt informationsenhed; eneste undtagelse er imperativ (side 23); her foreslår anmelderen at bruge ‘implicit subjekt’, så neksus opretholdes. Definitionen af ’genstand’ i ’genstandsled’ kan diskuteres: Er en ledsætning en genstand ligesom et punktum (side 30)? Gennemgangen af kommaregler er eksemplarisk og letforståelig, undtagen side 47, hvor ‘ved’ i ‘åbnes, ved at’ og i ‘tryg ved, at’ har forskellig status; bag disse valens­forhold ligger en sprog­teori gemt.

Kort sagt: en fin og klar fremstilling af et område, mange ikke har styr på. •

De to erfarne undervisere Mette ­Hermann og Mathilde Sinding har gjort det igen – produceret en anderledes funktionel grammatik til overgangen fra grundskole til gymnasium og hf, fordelt på 18 kapitler med overskrifter som ‘Aktivitäten’ og ‘Mein Zimmer’, altså øvelseskomplekser fra dagligdagen. Det drejer sig om at lære at begå sig i hverdagssituationer på tysk med et adækvat glosevalg og en minimal grammatisk hjælpepakke.

Denne består af verbets bøjning i præsens, perfektum, futurum, modalverber i præsens, gradbøjning af adjektiver, bøjning af bestemt og ubestemt artikel samt af det personlige og possessive pronomen med en indføring i ordklasser. Derudover øves der i ordstilling i hoved-(!) og ledsætninger, spørgsmål med spørgeord, modalverbers bøjning og betydning, substantiver i singular og plural og deres tre køn samt i genitiv, præpositioners betydning; til sidst en lynindføring i sætningsanalyse med ­vægten på subjekt, direkte og indirekte objekt samt subjektsprædikat; kasus

nævnes, men forklares ikke. Altså en model­opskrift på en minimalgrammatik med vægt på ­sprogets kommunikative indhold. En enkelt svipser på side 168, hvor der skal stå ’sein’ i stedet for ’sind’. På nettet skulle der ­være flere opgaver for læreren til kopi­ering, som anmelder ikke lige kunne få adgang til.

Summa summarum: en god, funktionel introduktion til at tale tysk med de nødvendigste grammatik­ regler, der dækker de basale b ­ ehov for at kunne begå sig i de tysk­talende lande, og som kan tjene som for­ billede for andre kommunikative grammatikker. •

s_42

s

Et reelt bud på en mundtlig grammatik i tysk

Fag_ Tysk Titel_ Kurz gesagt – en mundtlig tysk grammatik Forfattere_ Mette Hermann og Mathilde Sinding Forlag_ Columbus Pris_ 189 kr., 172 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_ blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Nyt job?

Gør en forskel

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_43

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

KRONIK

e

Tekst_ Steen Beck

O M

Gruppearbejdet mellem himmel og helvede s_44

Diskussionen om gruppearbejde er ikke ny, men indimellem kan det være på sin plads at genbesøge de problemstillinger, der knytter sig til den. Der er nok at tage fat på, ikke bare hvad angår faglig kvalitet og forskellige elevers deltagelse, men også det demokratiske dannelsesperspektiv i arbejdsformen.

Min holdning er ikke, at gruppe­ arbejde er den eneste salig­gørende måde at bedrive faglig praksis på, for variation og kædning mellem arbejdsformer er og bliver en vigtig nøgle til god undervisning. Dette er imidlertid ikke et argument for, at man ikke skal se gruppearbejdet nærmere an i lyset af de udfordringer, der knytter sig til denne vigtige arbejdsform.

Fra fantastisk til træls

I

et interview på ­gymnasieskolen.dk udtaler ungdomsforskeren Niels Ulrik Sørensen, at et væsent­ligt modtræk i forhold til den grasserende præstationskultur og mange unges ensomhedsfølelse er gruppen. Han mener, at samarbejde og fællesskab er et stærkt våben mod konsekvenserne af den følelse af afmagt, der kan præge unge i et samfund, hvor performance på mange arenaer og h ­ åbet om succes på mange parametre er i centrum.

Sørensen peger på klasse­rumskultur og fællesskab i klasse og skole som et middel til at styrke fælles­skabet, og han gør opmærksom på, at læreren har et medansvar for at sikre inklusionen af alle elever i fælles­skabet.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Idéen bag gruppearbejde er, at det i bedste fald muliggør læreprocesser, hvor alle kommer til orde, får mulighed for at lytte til hinandens indlæg og også inddrager den enkelte elevs personlige refleksioner i gruppens samlede kundskabspulje. Formålet med det tætte samarbejde i en lille gruppe af personer er, at gruppens medlemmer skal påvirke og inspirere hinanden, i den forstand at de input, den enkelte skal arbejde videre med, har en vis styrke, ligesom den enkelte skal levere input til de andre gruppe­ medlemmer, således at den fælles bestræbelse på at b ­ live klogere bliver den afgørende drivkraft i det faglige arbejde. Disse reciprokke processer i øjenhøjde og uden

S T E E N

B E C K _

_

Lektor, ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og på Institut for Læring ved Grønlands Universitet.

_

Beck er aktuel med bøgerne Dialog og dannelse (Frydenlund 2021) og Pontoppidans store romaner (U Press 2022).

_

I efteråret 2022 udgiver han en bog om samarbejde og gruppeprocesser i gymnasiet.

en l­ærer som evaluator og indimellem vel ­dominerende samtalepartner er helt afgørende, fordi det i bedste fald styrker elevens evne til at lytte (og l­ ade sig inspirere af samtlige stemmer i samtalerummet), ytre sig (og forsøge sig med at artikulere sin egen stemme) og reflektere (og overveje egne forståelser i tilknytning til lytning og ytring). Tilsammen kalder jeg de kompetencer, som bør styrkes i gruppe­processer, LYR-­kompetencer.

Lidt forsimplet mener jeg, at god under­visning udmærker sig ved at gøre disse til udgangspunktet for valg af ­arbejdsformer og dialogisk aktivitet.

”

Det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan elevers samarbejde med hinanden kan styrke inklusion og den enkelte elevs følelse af at kunne bidrage.

I den forskning, jeg gennem ­årene har bedrevet, er det en tilbage­ vendende kommentar fra elever, at

K R O N I K _

gruppearbejde kan være en fantastisk oplevelse, specielt når alle er forberedte, engagerer sig i samtalen og har en fælles fornemmelse af, at man sammen er nået frem til noget, som overskrider, hvad den enkelte elev selv ­ville kunne nå frem til. Min – og andres – forskning viser imidlertid også, at gruppearbejde ikke altid får gode anmeldelser hos elever og lærere. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at elever finder det træls at arbejde sammen med klassekammerater, som ­ikke har forberedt sig, at elever synes, at det er ubehageligt at skulle være i grupper, hvor nogle dominerer for meget; der er også elever, som mener, at gruppearbejde i mange tilfælde er overflødigt, fordi læreren jo alligevel på et eller andet tidspunkt fortæller, hvordan det hele hænger sammen, og hvorfor selv gøre det sure arbejde med at erkende, hvis man kan få ­viden injiceret direkte af læreren?

Elevers forskellige og genkommende kommentarer til gruppearbejde peger i retning af, at det er omsonst at diskutere, om elevers samarbejde med hinanden per definition er godt eller skidt. Det handler alt sammen om, hvordan gruppearbejdet organiseres, og om elever gennem lærerens og egne indsatser bliver dygtige til at fungere i grupper.

Opgave og stemning Lad mig give et bud på de u ­ dfordringer, som elever står over for, når de skal arbejde sammen.

Den ene udfordring handler om, at de sammen skal løse en opgave, som i langt de fleste tilfælde er konkret og eksplicit, hvad enten den er stillet af læreren eller skal udvikles i løbet af gruppearbejdet, som det er tilfældet i projektarbejdet. Gruppemedlemmernes fælles afklaring, i forhold til hvad anledningen til deres samarbejde er, er vigtig af flere grunde. Taber man formålet med det fælles arbejde og viden om den forberedelse, der skal til for at kvalificere det, af syne, er der stor sandsynlighed for, at gruppen mister sin indre og ydre begrundelse. Konsekvensen kan være et kollektivt meningstab og også en følelse af, at man har spildt sin tid på et samvær, som kan være nok så hyggeligt og fint, men som bare ikke forbinder sig med gruppens faglige opgave.

Omvendt kan der argumenteres for, at et fælles fokus på den opgave, der skal løses, i sig selv kan skabe en fælles motivation blandt gruppens medlemmer. Man har et fælles projekt og stræber efter et fælles resultat for enden af anstrengelserne, som man i bedste fald kan være stolt af og have lyst til at præsentere for andre.

Gruppearbejdet er med andre ord ikke kun defineret ud fra dets ’nu’, men også ud fra dets ’før’ (hvordan forbereder man sig til et gruppearbejde?) og dets ’efter’ (hvordan bruger lærer og klassen gruppearbejdet til at løfte undervisningen op mod nye erkendelser?).

”

Det handler alt sammen om, hvordan gruppearbejdet organiseres, og om elever bliver dygtige til at fungere i grupper.

Gruppearbejdets anden udfordring knytter sig til dets dialogiske kvaliteter og dermed den proces, der skal muliggøre opgaveløsningen. De udfordringer, der forbinder sig hermed, angår gruppens socialemotionelle atmosfære. Her er alt det på spil, der gør, at en gruppe kan fungere som et tillidsfuldt samarbejde mellem medlemmerne og minimere modstand, spændinger og måske ligefrem eksklusionsprocesser.

I grupper med et højt tillidsniveau fungerer de socialemotionelle relationer understøttende og konstruktivt.

Konsekvensen er, at gruppens medlemmer ikke behøver at investere så meget energi i at overveje egne og andres adfærd og måder at forbinde sig med hinanden på. Man kan ligefrem sige, at gruppens samlede opmærksomhed kan flyttes over på op­gaven, fordi relationerne er på plads og er blevet rutine som en måde at ­være sammen på. I grupper med et lavt eller et endnu ikke veldefineret tillidsniveau stiller sagen sig anderledes. Her skal der bruges ressourcer på at etablere en samarbejdsrelation, og det er ­ikke en helt nem opgave, hvilket hænger

sammen med den kendsgerning, at størrelser som identitet og følelser presses op til overfladen, når der eksisterer en ’samtaletvang’, hvad der jo gør i den lille gruppe, hvor man er afhængig af alles medvirken. Hvis negative eller afventende positioneringer skal omdannes til noget mere frugtbart, kræves der nye erfaringer og indsatser, som kan bringe den enkelte og gruppens dynamikker ud af de fastlåste positioner, som blokerer for det gode samarbejde.

I de midlertidige fællesskaber, som eksisterer på ungdoms­uddannelserne, synes logikken at være, at inter­ aktionen i gruppeprocesser i begyndelsen er forholdsvis harmonisk, fordi eleverne forholder sig relativt overfladisk og afventende til hinanden.

Snart begynder eleverne imidlertid at have behov for at vise, hvem de er, og hvad de mener. Dette er på mange måder klasserumskulturens og gruppe­processernes skæbnesvangre moment: Lykkes det at skabe et godt samarbejde mellem elever, der har ­behov for at markere, hvem de er – eller betyder disse markeringer, at det bliver svært og måske ligefrem umuligt at lave gruppearbejde? Da et af de vigtigste parametre for faglig kundskabstilegnelse og kreativitet er, at man føler sig anerkendt og værdsat og har lyst til at samarbejde med ­andre, er der al mulig grund til at være opmærksom på lige netop dette moment. Det kan man, viser mit samarbejde med l­ærere, blandt andet g ­ øre ved at agere proaktivt i forhold til gruppeprocessernes udvikling. Elev­ erne skal hjælpes til at blive opmærksomme på, hvad de gør ved sig selv og hinanden, når de agerer på forskellige måder i interaktionen med hinanden.

Så tillad mig, inden jeg giver n ­ ogle bud på, hvad lærere kan gøre for at kvalificere gruppearbejde, at foretage et lille raid ind i socialpsykologien og dens bidrag til en forståelse af, hvad der socialemotionelt er på spil i grupper, og hvad didaktiske refleksioner i forhold til gruppearbejde derfor også må tage højde for.

Mellem mig og de andre Interpersonelle relationer i grupper er, som blandt andre den psykologiske gruppeteoretiker Wilfred R. Bion f har understreget, ladet med G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_45

s_46

affektive investeringer, som trækker dybe spor ind i en fortid, som ikke længere er, og som har formet individets aktions- og reaktionsmønstre.

Det kan der være store gevinster forbundet med, ikke mindst fordi vi så slipper for at gennemtænke pludse­ lige træf på ny, men kan ty til erfaringer og lignende situationer, som giver os et handlingsberedskab. Resultatet kan imidlertid også være, at vi i­kke ser klart eller ser gennem et filter, som snarere peger tilbage på os selv og vores egne projektioner, og dermed forpasser de muligheder for ny er­faringsdannelse, som enhver situation i bedste fald muliggør.

Psykologien fortæller os altså, at vi ofte scanner nye situationer med udgangspunkt i kognitive forforståelser, som vores hidtidige liv har lært os at realisere på måder, vi har oplevet som hensigtsmæssige. Konsekvensen kan være, at vi forfalder til stereo­type forståelser af de andre ud fra nogle enkelttræk hos disse, som generaliseres og gøres til en slags statiske billeder på, hvem de er. Der er en næsten fortryllende enkelhed i at identificere individer som dette eller hint (for eksempel en indadvendt type, en ballademager, en doven slambert), men mekanismen er problematisk, for den rummer mange blinde pletter.

Og ikke nok med det, for den enkelte har ikke blot en tendens til at se andre i lyset af stereotype forestillinger, men kan også nemt komme til at internalisere andres opfattelse af os.

Læringsteoretikeren Albert Bandura taler om self-efficacy, det vil sige individets tiltro til at kunne gennemføre en opgave, og han mener, at ­denne tro på egen evne til at kunne er en helt afgørende forudsætning for engagement i fagligt arbejde og stimuleres af omverdenens understøttelse af indsatsen. En af de mest dystre sider af lav self-efficacy er omvendt, at den stimuleres, når man får fornemmelsen af, at andre mener, at man ikke kan finde ud af sagerne – og hermed kan opgivelse i forhold til at bestræbe sig på at løse den faglige opgave ­blive resultatet. Hermed være også sagt, at ­elev­ers selvforståelse er influeret af de reaktioner, de får fra deres lærer og klassekammerater og de måder, de positioneres på af disse, for eksempel når de skal arbejde sammen i grupper.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

En stor udfordring i gruppearbejde opstår, når læreren som klasserumskulturens legitime leder ikke længere er til stede.

Livet i grupper rummer altså ­nogle store udfordringer, som forbinder sig med fænomener som projektion, stigmatisering, fastholdelse i proble­ matiske selvbilleder og selvopfyldende profetier. Gruppen kan med andre ord være en kontrolcentral og det, en hfelev i et interview med mig har kaldt en fy-zone. Ligesådan kan ønsket om at være en del af en gruppe rumme umyndiggørende elementer, som når hjernen besættes med ønsket om at få anerkendelse fra andre og stiller sig i vejen for fordybelse og koncentration.

Det er vigtigt at have dette individorienterede blik på gruppens arbejde og ikke bare idealisere fællesskabet som en eller anden særlig organisme uden de dele, den er gjort af. Man skal kunne arbejde i grupper, javel, men for at kunne det skal gruppemedlem­ merne udvikle en forståelse af forskellighed og også respektere, at det enkelte gruppe­medlem dybest set taler et sted fra, som er ukendt for de andre, og som man skal udvikle en vis nysgerrighed i forhold til.

Vi fører alle en indre dialog med os selv på vores vej gennem livet, og i den forstand er der aldrig fuldstændig overensstemmelse mellem social identitet og personlig identitet. Det er derfor helt afgørende, at elever får mulighed for at u ­ dvikle deres evne til koncentration, refleksion og frihed for social støj, så de får mulighed for at afklare, hvad de kan, og vil byde ind med i det indimellem tumultariske samarbejde med andre.

Hvem bestemmer?

En klasse er et kollektiv, som består af en række individer. I denne enhed kan man, når vi taler om undervisning, sige, at læreren er klassens legitime leder.

En stor udfordring i gruppearbejde opstår, når læreren som klasserumskulturens legitime leder ikke ­længere er til stede. Her kan der opstå et ledelses- og magttomrum, der åbner for problematiske processer, der ­både kan medføre stærke eksklusions­ mekanismer og magtrelationer, som ikke fremmer elevernes lyst til gruppe­arbejde. Gruppe­medlemmerne opdager hurtigt, at noget mangler, hvis der ikke er nogen styring, og den førnævnte målrationalitet forsvinder. En umiddelbar løsning kan ­være, at den, der har ordet i sin magt og allerede nyder en vis autoritet i gruppen af elever, påtager sig at bestemme.

Problemet i de styringsformer, der således opstår i gruppen, kan imidlertid være, at de er uden legitimitet og skaber stærke unddragelsesmekanismer. Der kan være andre i gruppen, som føler sig domineret af den person, som har valgt at agere leder, og resultatet er, at der opstår en form for socialdarwinistisk udskilningsproces, hvor den stærke tager magten og ­føler sig berettiget til at tage den, fordi de andre forekommer ham eller hende for svage.

I klasser er der i langt de fleste tilfælde højstatus- og lavstatus­elever.

Lavstatus-elever har svært ved at

K R O N I K _

komme til orde i grupper, hvor der har dannet sig et hegemoni drevet af en bestemt gruppe elever. Hvem der i en konkret klasse har lav status, afgøres naturligvis af den specifikke kontekst, men der er visse kendte mønstre, som vi her kan tage udgangspunkt i. Der kan være tale om klasser med en overvægt af ’gammeldanskere’, som har meget små forventninger til, at et samarbejde med indvandrereleverne vil føre noget godt med sig – eller omvendt. Eller det kan være klasser, hvor de fagligt dygtigste ikke kan se, hvorfor de skal arbejde sammen med de fagligt svageste. Eller hvor der har dannet sig en opfattelse af, at det er cool at have et afslappet forhold til undervisningen, og hvor den elev, der har læst sine lektier, bliver udgrænset i en gruppe, hvor man hellere vil tale om weekendens fester, fodbold eller andre fagligt irrelevante ting. Magtesløshed skaber indre uro, og klasserummet bliver et truende og usikkert sted.

Sørensen siger på et tidspunkt i inter­viewet om gruppens betydning: ”Er man ikke i en gruppe, er man fucked”. Det er en god pointe, men ­lige så rigtigt er det, at man kan blive fucked af livet i gruppen!

Hvad bør der gøres?

Hvordan kan den viden, vi har om gruppers socialpsykologi og i­kke mindst de problematiske mekanismer i disse, omsættes til didaktisk praksis? Hvordan give stemme til de umælende? Hvordan skabe en klasse­rumskultur og dialogisk praksis ­eleverne imellem, som fremmer en positiv socialemotionel atmosfære? Hvordan skabe styrings- og ledelsesformer i gruppen, som ikke skaber under­trykkende hegemonier og afmagt hos dem, det går ud over? Hvordan styrke ytring, lytning og refleksion, altså LYR-kompetencerne, i gruppearbejdet? Vi skal ikke overanstrenge lærerarbejdet og gøre læreren til den, der skal løse alle problemer, men noget kan lærere gøre, og det må vi have fokus på.

Den indsigt, vi i dag har om betydningen af self-efficacy og positive forventninger til den anden, er yderst brugbar i forhold til det problemkompleks, der handler om nogle elevers manglende selvværd, også når vi t­ aler

om gruppearbejde. Der er store muligheder forbundet med at give elever med ondt i det faglige og sociale selvværd små opgaver, der giver dem fornemmelsen af at kunne noget og h ­ ave kontrol i forhold til situationen på en positiv måde, som giver respekt, samtidig med at de lader sig inspirere af elever, der fagligt er mere fremme i skoene.

Da spørgsmålet om, hvordan den enkelte elev får en stemme i gruppe­arbejdet, er af helt a ­ fgørende b etydning for, hvordan samarbej­ det op­leves ’indefra’, det vil sige af den enkelte elev, kan dette tema med fordel helliges en særlig opmærksomhed i den didaktiske planlægning. Det er for eksempel oplagt, at man i grupperne skaber nogle procedurer, som fordeler taletiden eleverne imellem. I min seneste bog, Dialog og dannelse, slår jeg et slag for, at lærere i en nutid præget af overophedning af behovet for at performe perfekt på mange arenaer, skal arbejde med høj procedure­styring, bløde ritualer og fri­sættelse af dialogisk ­energi inden for s ­ ådanne rammer for på den måde at tage presset fra den enkelte elev i forhold til adfærd og selvforventninger, samtidig med at den faglige fane holdes højt. For eksempel kan gruppe­arbejdet indrettes via didaktiske design, hvor der er plads til den stille individuelle eftertænk­ somhed, til små input til gruppedrøftelsen fra enkelt­elever, til respons og dialog på baggrund af elevernes forskellige input.

Hvis man har en klasse, hvor der er grundlæggende problemer med elevernes indbyrdes forhold, kan man eventuelt lade dem øve sig på LYR-kompetencerne. Disse øvelser skal selvfølgelig have retning mod det faglige arbejde, men pointen er her, at elevernes opmærksomhed også skal trækkes i retning af opmærksomhed i forhold til det socialemotionelle niveau, for eksempel ved at de øver sig på at lytte og forholde sig anerkendende til hinandens indlæg. En a ­ nden procedure, som kan vise sig nyttig, går i al sin enkelhed ud på, at man gør det til en vane at lade gruppearbejdet begynde med, at eleverne kort drøfter den opgave, der skal løses, og også forventningsafstemmer i forhold til opmærksomhed med hensyn

til at give plads til alle, og uddelegerer l­ edelses- og styringsfunktioner til dagens ­opgave.

I den forbindelse skal man v ­ ære opmærksom på, at ledelse og styring ikke behøver at være knyttet til en bestemt person med særlige egenskaber. Ledelse skal som udgangspunkt snarere ses som et kompleks af påvirkningsfunktioner, som er nødvendige for at få et fællesskab til at fungere. Bevæger man sig ud ad d ­ ette argumentationsspor, lyder spørgsmålet ikke: ”Hvem skal være leder?”, men ”Hvilke ledelses- og styringsfunktioner skal vi have på plads i vores gruppe?” og: ”Hvordan uddelegerer vi ledelse og styring i dag?”.

Alt dette handler om stilladse­ rings­former, som kan sikre, at energien kan bruges på det ­faglige arbejde, fordi eleverne skånes for at geråde ud i neder­lags- og mistrøstigheds­ skabende interaktioner. Skal der reageres offensivt på de skræmmende tendenser til præstationskultur på de gymnasiale uddannelser, er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan elevers samarbejde med hinanden kan styrke inklusion og den enkelte elevs følelse af at kunne bidrage. I mange klasser vil eleverne have stor glæde af ikke selv at skulle opfinde den dybe tallerken i forhold til samarbejdets organisering, men få hjælp af strukturer eller settings, hvor procedurestyring og bløde ritualer understøtter LYR-kompetencerne, det vil sige reciprokke processer med vægt på lytning, ytring og refleksion.

Stilladseringsformer eksisterer naturligvis ikke for at skulle bruges altid og hele tiden. Hvilke procedurestyringer man som lærer benytter sig af, må afhænge af konteksten, og målet må være, at elevernes erfaring med gruppedynamikker hen ad vejen gør dem i stand til at agere sammen på måder, som ikke kræver stillads.

Diskussionen om gruppearbejde er en gammel traver, men indimellem kan det være på sin plads at hive sådan én frem igen for at se den nærmere an i lyset af ny viden. Hvad angår gruppearbejde, er der nok at tage fat på, også i et demokratisk dannelsesperspektiv, og mit indtryk er, at mange lærere er godt i gang. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_47

MINDEORD Aase Herskind

d 1937 2022

s_48

En kendt skikkelse inden for gymnasieverdenen gik bort den 11. april.

Gymnasieskolen kom i allerhøjste grad til at præge Aase Herskinds tilværelse, og hun satte et markant præg på området som underviser, rektor, kontorchef i Undervisningsministeriet, undervisningskonsulent og lærebogsforfatter.

Hun blev student fra Nykøbing F. Katedralskole i 1956 og cand.mag. i engelsk og tysk fra Københavns Universitet i 1969, hvor hun var undervisningsassistent 1967-71, hvorefter hun blev adjunkt på Virum Stats­­ skole 1970-80.

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

Fra 1980 til 1990 var hun ­rektor for Borupgaard Amtsgymnasium, som hun startede fra bunden. Hun prægede skolen med en stærk pioner­ ånd, veltænkt ansættelsespolitik og ægte medarbejderindflydelse, der rakte fra undervisningens udformning til skolens indretning.

Hendes åbne, venlige og udadvendte personlighed blev værdsat af elever, personale, lærerkolleger og øvrige samarbejdspartnere, der altid hos Aase Herskind mødte saglighed, sober­hed og hjælpsomhed.

Hun var aktiv i bestyrelserne for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) 1971-80, næstformand 1973-74, Gymnasieskolernes Engelsklærerforening 1973-80, formand 1974-80 og siden i Gymnasieskolernes Rektorforening som næstformand i 1984.

Hun var medlem af flere råd og nævn og udgav i 1983 Engelsk grammatik med synonymer (sammen med Uffe Gravers Petersen).

Aase Herskind forlod i 1990 Borupgaard til alles fortrydelse for at blive kontorchef i Undervisningsministeriets gymnasieafdeling. Her værdsatte hendes tidligere rektorkolleger, at de nu i en ministeriel sammenhæng blev mødt af en erfaren og vellidt tidligere kollega. Fra 2001 var hun konsulent for Dansk Institut for Gymnasiepædagogik ved Syddansk Universitet. Ældre Sagen i Lyngby-Taarbæk nød også godt af Aase Herskinds virketrang, efter at hun var gået på pension – dels underviste hun igennem mange år i engelsk, dels var hun et aktivt medlem af aktivitetsudvalget. I sine sidste år blev Aase Herskind ramt af Alzheimers, men det er for hendes dygtighed, engagement og ikke mindst hendes indsats for undervisningsverdenen, at vi vil huske hende.

Birger Axen Forhenværende rektor

Anmeldere til Gymnasieskolen Kunne du tænke dig at anmelde bøger og undervisningsmaterialer i Gymnasieskolen?

Redaktionen mangler anmeldere i følgende fag: Idræt – Design – Tysk – Almen sprogforståelse (AP) – Teknologiforståelse – Erhvervsøkonomi Jobbet som anmelder er ulønnet, og du vurderer selv, hvilke og hvor mange af de tilsendte materialer, du vil anmelde. Du får selvfølgelig lov til at beholde anmeldereksemplarerne, ligesom du får en julegave fra redaktionen. Kunne det være noget for dig? Så henvend dig til ­chef­redaktør Morten Jest på jest@gl.org

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

e

NYE BØGER TIL DIN

UNDERVISNING HISTORIE • RELIGION • SAMFUNDSFAG

N YH E D

KO M M E R SO M iB Ø GER I 202 2

s_49

Filmkonkurrence 50 år sammen i EU – hvor skal vi hen nu?

Folketinget og SDU Mediacamp inviterer til filmkonkurrence i anledning af 50-året for Danmarks EU-medlemskab.

Konkurrencen kører i efteråret 2022, og vinderklasser vil blive kåret ved et arrangement i Folketinget.

Filmkonkurrencen er en del af et spritnyt undervisningsmateriale, som lanceres i oktober 2022.

Læs mere om konkurrencen på www.eu.dk/undervisning

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

GL MENER

s_50

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Samtalens kraft har magt

Med OK 21 fik vi revitaliseret det kollektive element i overenskomsten.

Tillidsrepræsentanten blev skrevet ind igen i forhold til arbejdstiden, og vi fik et samarbejdsspor med løbende dialog mellem lærere og ledere.

Fra de steder, hvor man har ­taget samtalerne alvorligt, hører vi, at man både fra lærer- og lederside er glade for den løbende dialog. ­Lederne får et tættere og dermed et m ­ ere nuanceret indblik i lærernes arbejde, og ­lærerne får en lidt b ­ edre sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsopgaver, når der er en god relation om arbejdet. Og det gælder på alle skoler – uanset om lærerne tids­registrerer, eller der er indgået en aftale. Den løbende dialog kan med fordel være med til at sætte fokus på, at lærerne skal have en mere jævn arbejds­ belastning.

Fra GL centralt var vi hurtigt ude efter overenskomst­ forhand­ lingerne og anbefale, at lærere og tillids­repræsentant har et k ­ ollektivt spor. At man bruger lærerværelsets samlede styrke til dels at skabe bagland og give mandat til tillids­ repræsentanten, dels at drøfte, hvad de løbende samtaler skal bruges til.

Med en fælles forberedelse af dialogen kan den gøres fagligt relevant for såvel lærerkollegiet som den enkelte ­lærer. Det bliver tydeligere, hvad samtalerne skal give den enkelte lærer, og hvad de skal give lærerkollegiet samlet set. Der kan sættes en fælles dagsorden for, hvilke problemer lærerne sammen gerne vil have løst på skolen. Især hvis alle l­ ærere bakker op om den fælles linje – og alle lærere deltager i samtalerne. Her er

det vigtigt at drøfte: Hvad vil lærerne samarbejde om at beskytte, og hvad vil man gerne have forbedret?

Det første skoleår med den nye overenskomst er ved at rinde ud. Og hvis man skulle give implemente­ ringen en årskarakter, ville d ­ ialogen og åbningerne mod mere trans­ parens i OK 21 ligge højt, også selvom man ikke er nået helt i mål. Det kniber fortsat en del steder at få ­koblet samtalen og godkendelsen af tidsregistreringen ordentligt sammen. Mange steder har dette skoleår været et prøveår, og har man endnu ikke fået implementeret de nye overenskomstregler, så er det nu, planlægningstallene for det kommende skoleår bør offentliggøres.

Samtidig med at man ønsker hinanden god sommer, kan man love hinanden, at næste skoleår gør vi det lidt bedre, så der kommer en (endnu) bedre sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og arbejdsopgaver.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til på hovedbestyrelsens og sekretariatets vegne at ønske jer alle en rigtig god sommer!

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

i

ARBEJDSTID

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Mikkel Kruse & Morten Bayer

på 80 procent. En af de eksamens­ dage er 12 SRP-kursister, som kræver en del mere forberedelse. Jeg er i forvejen i overtid og har aftalt med min uddannelseschef, at jeg skulle udligne i løbet af eksamensperioden.

Eksamens­ belastning

t

Er der nogen regler for, hvor m ­ ange eksaminer man som under­viser kan regne med at have i en eksamens­ periode? Jeg har en kollega, som ­siger, at det har været en tommelfingerregel, at undervisere kan få op til seks eksamensdage i en fuldtidsstilling. Er der nogen officielle grænser for, hvad man kan forvente?

Jeg har otte eksamensdage ud over mine egne eksaminer, og jeg er ansat

Der er ingen regel om, hvor meget eksamensbelastning en lærer må ­have andet end den om sund fornuft, der s iger, at arbejdsbelastningen skal ­ være ret og rimelig. Dette skal ikke mindst ses ud fra et elev/kursistperspektiv, da de har ret til, at eksamen foregår under ansvarlige forhold.

Ved tidsregistrering vil det være den, som viser, om du ender over eller under din norm. Hvis du ender over,

h

UNDERVISNING

Hvorfor vil GL begrænse frit valg?

Jeg kan forstå, at GL støtter den nye aftale om fordeling af gymnasie­ elever, men aftalen får mange ­steder kritik for at begrænse de unges frie valg. Hvorfor støtter GL den begrænsning?

t

Mikkel Kruse, konsulent i GL, svarer

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

GL mener, at det er nødvendigt med en politisk aftale om en mere hensigtsmæssig fordeling af gymnasieeleverne end i dag, så gymnasierne i de større byer får en fornuftig størrelse og en diversitet i elevernes baggrund, og så elever i landdistrikter fortsat har et gymnasialt tilbud inden for en rimelig transporttid.

Det er i øvrigt forkert at påstå, at eleverne har et reelt frit valg, som fordelingssystemet er indrettet i dag. Hvis et gymnasium har et overskud af førsteprioritetsansøgere, skal nogle af de ansøgere, der bor længst væk, fordeles over på et andet gymnasium. Hvis der ikke er plads på de nærliggende gymnasier, fordeles ansøgerne på de nærmeste gymna­sier med ledig kapacitet. Det betyder, at

vil der ikke være tale om merarbejde, fordi du er på deltid, men timer under en fuldtidsnorm skal honoreres en til en. Hvis der er indgået en akkord­ aftale på din skole, vil alle timerne ­blive godskrevet efter aftalen.

Aftalen om udligning er sikkert indgået, i forbindelse med at ledelsen har skullet godkende din tidsregistrering. Der står nu i overenskomsten, at ledelsen skal godkende tidsregistrering mindst hvert kvartal. Derfor bliver I nu nødt til at justere aftalen og se på, om du fortsat vil kunne holde tiden inden for de 80 procent. Hvis ikke, kan I enten af­tale, at du afspadserer en til en i næste normperiode, eller at timerne honoreres en til en. Da du er deltidsansat, vil du have ret til at få de godkendte timer udbetalt.

ansøgerne skal ‘vælge’ det nærmeste g ­ ymna­sium i områder med mange over­søgte skoler for at få opfyldt sit ønske. Og en ansøger, der bor langt fra et overansøgt gymnasium, kan godt ­vælge det som førsteprioritet, men kan også være ret sikker på i­ kke at få en plads. Dermed er valget af gymnasium reelt mere frit for nogle end for andre.

Den nye aftale indebærer ikke mindre frihed end den gamle. Alle kan ikke komme på præcis det gymna­ sium, de ønsker, men ligesom nu får 9 ud af 10 ansøgere ifølge ministeriets prognoser opfyldt deres førsteprioritet. Samtidig bliver der faktisk s ­ tørre muligheder for at få en plads på et gymnasium, man bor langt væk fra, fordi ansøgerne i fordelings­zonerne både fordeles efter ønske, forældrenes indkomst og transporttid.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_51

GLE

Kurser for gymnasielærere og -ledere

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Har du styr på dine kompetencer?

3 TID OG STED

Fyraftensmøderne afholdes den 29. august 2022 i Svendborg og den 31. august 2022 i Viborg.

7 UDBYDER GL.

Skab værdi i små og mellemstore virksomheder – bliv jobskaber s_52

3 TID OG STED

Virtuelt, kl. 9.00-11.45, den 22. august, 24. august, 26. august, 29. august og den 31. august 2022.

7 UDBYDER

GL i samarbejde med hovedorganisationen Akademikerne ved Akademikerkampagnen.

Pas godt på hinanden som kolleger – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halv- eller heldagskursus.

7 UDBYDE GL-E.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Se flere kurser på www.gl.org/GLE

Som gymnasielærer har du flere kompetencer, end du måske er opmærksom på. Det er kompetencer, der kan bruges på mange måder og i flere forskellige funktioner både inden for og uden for gymnasiesektoren. Måske har du overvejet at skifte spor, måske er du nysgerrig på, hvordan du kan kombinere dit gymnasielærerjob med andre opgaver, eller du har lyst til generelt at se på de muligheder, du har i arbejdslivet, måske har du brug for at øge din jobsikkerhed.

På den baggrund inviterer GL til fyr­ aftensmøde om kompetencer og kompetenceafklaring. Bliv i­ nspireret, og få redskaber til at få øje på og ord på, hvor du har dine sær­lige styrker.

Er der noget, som du med fordel kan give mere opmærksomhed – enten i dit nuværende job eller på en målrettet vej til et andet? Hør om gymnasielæreres mange kompetencer og mulige arbejdsmarkeder ­bakket op af konkrete eksempler.

Kurset er målrettet ledige og ikkefastansatte og er relevant for dig, hvis du er nysgerrig på andre karrieremuligheder end i gymnasiet. Workshoppen åbner dine øjne for SMV’erne (små og mellemstore virksomheder) som arbejdsmarked og som virksomheder, der har brug for nye kompetencer og ny viden for at kunne følge med tiden. Du vil få en forståelse for, hvilke arbejdsopgaver der ligger derude lige nu og venter på at blive løst.

Du får konkrete værktøjer til, hvordan du finder virksomhederne; ikke mindst hvordan du kommunikerer i øjenhøjde med dem.

Formålet med kurset er at bidrage til en øget opmærksomhed på, hvornår vi som undervisere bliver følelsesmæssigt belastede af arbejdet, og give inspiration til, hvordan vi hver især og i fællesskab kan håndtere og forebygge, at belastningerne udvikler sig. På kurset kommer vi ind på, hvad der belaster i arbejdet som gymnasielærer, særligt de følelsesmæssige krav i arbejdet, som kan være vanskelige at håndtere, for eksempel når man oplever utilstrækkelige ressourcer, tidspres og uforudsigelighed, uklare krav, utilstrækkelige kompetencer, konflikter og mangelfuldt samarbejde. Belastningerne

kan give sig udslag i stress, og vi ser nærmere på en stressteori, der forstår stress som et udslag af, at ens selvværd bliver truet, enten gennem ­s ociale stressorer eller igennem op­ levelser af, at man ikke kan udføre sit arbejde, som man gerne vil. Mulighederne for både individuelle og fælles forebyggelses­- og håndteringsstrategier drøftes – hvordan kan vi organisatorisk og kollegialt understøtte et arbejds­miljø, som skaber bedre kvalitet i arbejdet og færre belastninger?

Støt unge med angst

3 TID OG STED

Den 31. august til 1. september 2022 i Middelfart.

7 UDBYDER

Generator – pædagogik og psykologi.

Den gode elevsamtale – om trivsel, motivation og læring

3 TID OG STED

Den 8. september 2022 i Kolding.

7 UDBYDER

Inter-mezzo.dk.

Kørners kunstkonkurrence 2022 – kursus og fernisering

3 TID OG STED

Den 25. august 2022 i Tårnby.

7 UDBYDER

Billedkunst- og Designlærerforeningen.

Brug stemmen bedre

3 TID OG STED

Den 12. oktober 2022 i Aarhus.

7 UDBYDER GL-E.

Du kvalificeres til at yde en støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de kan fastholdes i eller tilskyndes til at påbegynde en uddannelse, og du får blandt andet kendskab til de mest udbredte former for angst samt til centrale begreber i kognitiv behandling af angst. Vejledere, undervisere m.fl. skal ikke behandle de angstramte unge, men afhjælpe hverdagsangst, og det lærer

du på kurset. Angsten har mange forskellige ansigter; lige fra panikangst til præstationsangst, og angsten kan være svær at få øje på, da den unge ­ofte prøver at skjule den ved at undgå at konfrontere den. Fælles for ­alle former for angst er, at angstfyldte situationer ikke skal undgås. De skal undersøges og udfordres.

Kurset udbygger dine samtalekompetencer og sætter ord på det, du allerede gør, giver dig redskaber og inspiration til det, du endnu ikke gør, og skaber en træningsbane at øve samtaleredskaberne på, som du kan omsætte direkte i praksis i morgen. Du får mulighed for at skifte fokus fra dig som formidler til dig som facilitator og hjælper. Du lærer redskaber til at strukturere og sikre fremdrift og mål i samtalen. Den gode relation er forudsætningen for den gode læring og

elevernes trivsel, og efter et skoleår med lockdown er relationsarbejdet for at løfte elevernes trivsel og motivation vigtigere end nogen­sinde.

Vi arbejder med at professionalisere samtalen, så den balancerer mellem en støttende og en udfordrende tilgang. Kurset veksler mellem oplæg, samtale og træning, med en høj grad af deltagerinvolvering, og du får bogen Den gode elevsamtale – en coachende tilgang til mødet med unge.

I forbindelse med 2. fernisering på Kørners Kunstkonkurrence 2022 på Kastrupgårdsamlingen af holdes et heldagskursus, hvor både billed­kunstner John Kørner, inter­ disciplinær­kunstner Pernille ­Kofoed og museumsinspektør Louise Banke underviser. Undervisningen retter

sig mod temaet for Kørners Kunstkonkurrence 2022, der afsløres på ­dagen. Kurset afsluttes med fernisering og hygge på Kastrupgårdsamlingen.

Deltagerne præsenteres for redskaber til at bruge stemmen optimalt.

Målet er, at deltagerne tilegner sig en sund og behagelig måde at bruge stemmen på i samspil med kropssproget, og at de får en tydelig, klar og fængende kommunikation i klasserummet. Med udgangspunkt i mindre, teoretiske oplæg og øvelser tilbydes en mulighed for at reflektere over og undersøge den måde, man bruger sin stemme på. Der vil være

stemmetekniske øvelser, og der arbejdes med, hvordan kroppens holdning og spændinger påvirker brugen af stemmen. Underviseren sætter fokus på, hvordan den gode brug af stemmen bliver en del af den enkelte lærers undervisningspraksis.

Efter kurset udsendes en oversigt ­ over de øvelser, der har været brugt på ­kurset, så deltagerne kan arbejde ­videre med den gode stemmebrug i hver­dagen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

s_53

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk

s_54

Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

7. – 8. SEPTEMBER Lad eleverne opleve tankevækkende, provokerende og nysgerrige taler og events med blandt andre...

Søren Pape Poulsen · Det Etiske Råd & Dataetisk Råd Stine Bosse · Dan Jørgensen · Roskilde Festival Hjemmeværnet · Lars Løkke Rasmussen og mange flere. Læs mere på www.ungdommensfolkemoede.dk

s_55

Studietur til Barcelona Fra kr. 1.610,- pr. person Oplev Barcelona:

• Ramblaen - byens lange boulevard • CosmoCaixa videnskabsmuseum • F.C. Barcelonas Camp Nou • Farverige Park Güell • Kirken Sagrada Familia • Virksomhedsbesøg

38 års erfaring

Skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 2

Studierejser med tryghed og sikkerhed Uanset om I rejser i efteråret 2022 eller i 2023, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe!

Vi svarer indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Oplev Rom

Oplev Prag

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.848

Fra kr.

1.448

Vores team er opgraderet og vi er klar!

Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere og har budt velkommen til flere nye. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring i bagagen.

Oplev Bruxelles

Skirejser

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Vi arrangerer ski rejser til både Norge, Østrig og Sverige

Fra kr.

3.298

Christian, Brian, Louise & Kirsten Ring til os direkte: christian@alfatravel.dk brian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 21 +45 96 10 04 24 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 28

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Ring og hør mere

MED BUS fx.

MED FLY fx.

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED? GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL BERLIN

fra

BRUXELLES

fra 1.440 kr.

BARCELONA

fra 2.685 kr.

ATHEN

fra 2.450 kr.

KRAKOW

fra 1.540 kr.

LISSABON

fra 2.585 kr.

HAMBORG

fra

ROM

fra 2.565 kr.

955 kr.

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

995 kr.

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

FAGPAKKER FRA PRAXIS

SPAR 30%

Køb materiale til dit fag med 30% rabat - du får digitale grundbøger, træningsmoduler og emneforløb.

Matematik

Spansk

Fysik

Biologi

Kemi

FLERE FAGPAKKER PÅ VEJ TIL ...

Informatik

Naturvidenskabeligt grundforløb

Bestil inden 15.8.2022 Find flere fagpakker her: fagpakker.dk

Naturgeografi

Kommunikation & IT, Informatik, AP, Idræt, Teknologi, Afsætning, Latin, Virksomhedsøkonomi og Matematik.