Landsmøde 2011 - Landsmødemappe

Landsmøde Aalborg 2011

VI GØR DET LET SÅ KAN I BARE CYKLE 133630_Indhold_TP 1

20/09/11 15.09

Indhold

Velkommen til Aalborg . . . . . . . . . . . . . . 3 Aalborg Cykelby . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hovedbestyrelsens beretning for 2011 . . . . . . 6 Status på arbejdsprogram 2011 . . . . . . . . . 10 Kommunikation og hvervning . . . . . . . . . . . 12 Regnskab, budgetter og revision . . . . . . . . . 16 Mål og indsatser i 2012 . . . . . . . . . . . . . . 23 Forslag til arbejdsprogram 2011-2012 . . . . . . . 24 Indkomne forslag . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Arbejdet med cykelturisme og friluftsliv i 2011 . . 27 Ny friluftspolitisk vision . . . . . . . . . . . . . . 28 Valg til hovedbestyrelsen mv. . . . . . . . . . . .30 Dansk Cyklist Forbunds vedtægter . . . . . . . . 32 Dansk Cyklist Forbunds forretningsorden . . . . . 35 Inviterede til landsmødet . . . . . . . . . . . . .38 Ny udviklingskonsulent til afdelingerne . . . . . . 40 Sekretariatets organisation . . . . . . . . . . . . 41 Praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . 42 Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44

2

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 2

20/09/11 15.09

Velkommen

Velkommen til Aalborg Det er os en stor fornøjelse at kunne byde jer alle sammen velkommen til Aalborg. Forhåbentligt får I nogle spændende og udbytterige dage i Aalborg i forbindelse med Cyklistforbundets årlige landsmøde.

I Aalborg Kommune arbejder vi hele tiden med at gøre cykling mere attraktivt. Cykling er nemlig både med til at forbedre vores sundhed og skabe mere miljørigtige transportmuligheder. Dermed er cyklen en vigtig brik i skabelsen af den bæredygtige by.

Gennem de senere år har Aalborg Kommune haft stor glæde af at deltage i Cyklistforbundets Cykelnetværk. Netværket giver mulighed for at udveksle ideer og erfaringer med sammen med førende kommuner på cykelområdet i Danmark.

Samtidig nyder vi godt af en engageret lokal afdeling af Cyklistforbundet. I det daglige arbejde er den lokale afdeling en god samarbejdspartner i planlægningen af de forskellige initiativer på cykelområdet.

I løbet af de næste par dage får I forhåbentligt mulighed for selv at komme lidt rundt og opleve Aalborg som cyklister. Har I ikke jeres egne cykler med, står knap 200 bycykler klar til at transportere jer rundt på opdagelse i byen, så I kan opleve nogle af de tiltag og faciliteter, som man har mulighed for at benytte sig af som cyklist i Aalborg.

Endnu engang hjertelig velkommen og god fornøjelse!

Venlig hilsen

Mariann Nørgaard Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Rådmand Teknik- og Miljøforvaltningen Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 3

3

20/09/11 15.09

Aalborg Cykelby

Aalborg er en cykelby Der er store ambitioner for cyklerne i landets fjerdestørste by.

Det sker i Aalborg • Aalborg Cykelby har en projektsum på 22 mio. kr. Heraf kommer 7 mio. kr. fra statslige midler. Målet er at få 15-20 % flere cyklister i Aalborg og Nørresundby.

• Aalborg er BYPAD-certificeret. Det betyder, at byen har fået gennemgået og vurderet processen mellem fastlæggelse og gennemførelse af kommunens cykelpolitik.

• Byen har 21 bycykelstationer med i alt 200 bycykler.

For to år siden indtog bycyklerne Aalborg. De 137 cykler har siden formeret sig og er nu oppe på 200.

På samme måde bliver én cyklist til 1.101.672, 1.101.673, 1.101.674, efterhånden som cykelbarometeret på Limfjordsbroen tæller de forbipasserende cyklister.

Aalborg, der vel er bedst kendt for sine cement- og spritfabrikker, romanen Nordkraft og glade Jomfru Ane Gade, er blevet en cykelby.

Antallet af borgere, der cykler mindst én gang om ugen, skal øges til 70 %, lyder en af målsætningerne i Aalborg Cykelby. Den nordjyske hovedstad er med sine 125.000 indbyggere Danmarks fjerdestørste by, og bycyklerne er ét af en række af de mange initiativer, der er sat i søen fra kommunens side for at øge cyklernes andel af transporten i byen.

• Der eksperimenteres med cykling i gågaderne uden for butikkernes åbningstid.

• Der er indført hastighedszoner med 30 og 40 km/t og hastighedsdæmpende foranstaltninger.

• Der etableres en højklasset cykelpendlerrute mellem Aalborg midtby og universitetet, hvor 15.000 studerende har deres daglige gang.

• I stil med Kraks ruteplanlægger har Aalborg Kommune udviklet en cykelruteplanlægger, der dækker hele kommunen.

September 2011 - NIW

4

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 4

20/09/11 15.09

Program

Dansk Cyklist Forbunds landsmøde den 28.-30. oktober 2011

Fredag den 28. oktober 19.30 Ankomst og indkvartering på Hotel Hvide Hus i Aalborg 20.15 Adfærd i trafikken – debat med Frits Bredal som ordstyrer 21.15 Kaffe og sandwich. Drikkevarer kan købes.

Lørdag den 29. oktober 08.00 Morgenmad 08.30 Indskrivning af deltagerne 09.15 Velkommen til Aalborg Cykelby v/ Thomas Kastrup-Larsen, rådmand for sundhed og

bæredygtighed 09.30 Landsmødet åbnes

Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere

Navneopråb

Hovedbestyrelsens beretning v/ landsformand Claus Hansen Årets arbejde med kommunikation og branding

v/ kommunikationschef Frits Bredal Hvervning og nye materialer v/ kunde- og projektchef Trine Juncher Jørgensen Regnskab 2010, forventet regnskab 2011 og foreløbigt

budget 2012 v/ regnskabschef Christina Kvist Rydahl 11.00 Kaffe 11.30 Landsmødet fortsat 12.30 Frokost 13.30 Cykeltur i Aalborg Cykelby

Tilrettelægges af Aalborg Afdeling 15.30 Kaffe 16.30 Landsmødet fortsat

Fremlæggelse og debat af mål og indsatser samt

arbejdsprogram 2012 Forslag til vedtægtsændring om Cyklistforbundet som

friluftsorganisation 17.00 Rundbordssamtaler

om emner af betydning for afdelingerne:

Styrkelse af afdelinger v/ Claus Hansen og Gyda Sørensen Startskud til hvervning v/ Trine Juncher Jørgensen og Mike Hedlund-White CYCLISTIC.dk – den ny cykelportal v/ Claus Rex og Annabel Voller

Webstrategi m. vægt på afdelingshjemmesider

v/ Line Hviid og Finn Ivo Heller

Butik og varesortiment – webshop v/ Christian Mathiasen

og Jens Kvorning Børn og cykling v/ Loa Bendix og Walther Knudsen 18.00 Pause 19.00 Velkomstdrink 19.30 Festmiddag

Diverse underholdning og musik

Søndag den 30. oktober 07.00 Morgencykeltur v/Aalborg afdeling 08.30 Morgenmad 09.30 Landsmødet fortsat

Præsentation af kandidater

Valg af hovedbestyrelse, landsformand og revisorer 10.30 CYCLISTIC – et nyt arbejdsværktøj

v/turismechef Claus Rex 11.00 Nyt fra afdelingerne 11.30 Afslutning og evaluering af landsmødet 12.00 Frokost 13.00 Hjemrejse

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 5

5

20/09/11 15.09

Beretning

Hovedbestyrelsens beretning 2011 Beretningen dækker perioden fra oktober 2010 til september 2011. Indholdet beskriver de vigtigste indsatser i forhold til ”Arbejdsprogram 2011-12”. Se også den efterfølgende bedømmelse af, hvordan det er gået med arbejdsprogrammet – punkt for punkt.

133630_Indhold_TP 6

Snevinter og skybrud Vi har i en del år nydt og intensivt brugt den megen omtale af ”medvind på cykelstierne”. Men i denne periode har vejret budt på kraftige udfordringer. Årets første del var på godt og ondt kendetegnet ved en lang og snerig vinter, mens skybrud blev den store udfordring i denne beretnings sidste del af perioden. Vinterens gode var de små ulykkestal for alle trafikanter og selvfølgelig også for cyklister, da der var færre på cykel i snemasserne, og bilernes hastighed var lavere. Det dårlige var, at de, der trods alt stred sig gennem uvejret, ofte måtte se cyklen som et glemt befordringsmiddel i udførelsen af den statslige og kommunale snerydning og glatførebekæmpelse. En afledt effekt efter en lang vinter og et vådt forår var måske det lavere deltagerantal i Vi cykler til arbejde-kampagnen.

2. juli – skybrud. Tre ødelagte kælderrum i Rømersgade 5, 7 og 9 med butiksvarer, papirvarer, kampagnematerialer, trægulve, inventar osv. osv.

20/09/11 15.09

Utroligt at det hårdt prøvede personale, der iført beskyttelsesdragter måtte redde, hvad reddes kunne fra kloakslam og lugt, alligevel havde fantasi og overskud til at skrive en uovertruffen festlig nekrolog over de druknede, maskotterne PandaPoul og CykelLudvig! Vi får forhåbentlig det meste dækket af forsikringen, men det koster i arbejdstid.

Cykelmilliard og styrkelse af vore afdelinger Flere og flere byer kalder sig CYKELBY, hvor der gøres en særlig indsats for de cyklende borgere.

Det har vi mærket i form af et øget antal henvendelser fra kommuner, der ønsker Cyklistforbundets deltagelse i trafiksikkerhedsudvalg eller medvirken til cykelhandlingsplan, cykelpolitik, infrastrukturplan eller andet, hvor cykling indgår.

Cyklistforbundets afdelinger kan præge udviklingen af kommunerne, og aktive, engagerede borgere kan gøre deres indflydelse gældende lokalt.

Vi kan glæde os over, at det – som vi har set i Svendborg og Silkeborg – giver mulighed for etablering af nye afdelinger. Denne udvikling vil vi gerne fremme yderligere de kommende år. Den ny udviklingskonsulent vil i samarbejde med det ny afdelingsudvalg kunne hjælpe afdelingerne og være et bindeled til eksperterne i sekretariatet. Vi skal gøre det nemmere at vælge cyklen i dagligdag og fritid, og den lokale indsats er afgørende for, om det lykkes. Læs mere i om styrkelse af afdelingerne senere i landsmødemappen under ”Kommunikation og hvervning”.

Cykelmilliarden betyder, at kommunerne har et incitament til at fremme cykling gennem de årlige udlodninger, hvor staten yder 40 pct. tilskud til de projekter, der opnår støtte. Mængden af ansøgninger har været langt større end tilskudsmidlerne. Det giver et godt afsæt for vort ønske om en forlængelse af puljen efter 2014, hvor vi gerne ser, at staten øger investeringer i cykling. Samfundsøkonomisk tjener cykelinvesteringer sig fint hjem – ikke mindst på grund af sundhedseffekten.

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 7

7

20/09/11 15.09

Beretning

Landspolitisk og lokalt er der et stort pres på de offentlige kasser, og det giver risiko for, at planlagte cykeltiltag rammes af sparekniven. Det er ingen garanti, at politikere og embedsmænd selv er flittige cyklister. Uden en aktiv lobbyindsats er der en stadig risiko for, at cykelinvesteringer beskæres eller udsættes.

Der er stigende international interesse for cykling som en bæredygtig transportform, der bidrager til byliv, sundhed og et godt miljø. Vores cykelkultur nyder stor bevågenhed, og det overrasker besøgende udlændinge, hvor hårdt vi i Cyklistforbundet må kæmpe for at fastholde danske politikeres interesse for cykelsagen.

Sikkerhed, tryghed og adfærd Her kunne vi kopiere teksten fra sidste års beretning og indsætte den nogenlunde uforandret. Ikke fordi der ikke er sket noget, men der sker ikke nok! Med de bedste tal for dræbte og kvæstede trafikanter i årtier kunne man måske slippe taget og sige, at det går ufatteligt godt. Men som der står på forsiden af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan: ”Hver ulykke er én for meget”.

Der bliver brugt millioner af kampagnepenge på højresvingsulykker, og tendensen er da også faldende, men det går langsomt. Fra omkring 18 døde og alvorligt kvæstede for 5 år siden til omkring 13 nu. Der er forsøg i gang med lyd- og lyssignaler, glasdøre i højre side af førerhuset, før-grønt for cyklister og en del andre tiltag. Men lastbilbranchen tøver med at tage orienteringsstoppet til sig. Det ekstra stop, som chaufføren laver, før han krydser cyklistens bane. Dette stop ville ifølge Havarikommissionen for Vejtrafikulykker kunne redde mange. Heller ikke Rigspolitiet og Justitsministeriet går ind for et lovpligtigt stop.

Ulykkestallene for cyklister har generelt udviklet sig positivt. De seneste 8 år er der sket en halvering af antallet af dræbte og alvorligt kvæstede cyklister, så vi kan med sindsro sige, at det er forholdsmæssigt ufarligt at være cyklist; at man kan føle sig sikker i trafikken, og at forældre roligt kan sende børnene ud på cykelstierne.

Skal vi halvere tallene endnu en gang de kommende 5 år, så skal hastigheden i byerne ned. Vi har et ønske om normalt 40 km i timen inden for bygrænsen og 30 km i timen omkring særligt udsatte steder som f.eks. skoler og idrætsfaciliteter. Ud fra de politiske reaktioner ser det ud

8

til, at den lave fartgrænse ved skolerne har størst chance for at blive gennemført.

Cyklistadfærden er desværre ikke blevet bedre. Det får vi næsten dagligt mails om. De vrede skribenter kræver, at der sættes hårdt ind over for unoderne med kæmpebøder eller krav om cykelkørekort, når cyklisten kører på fortovet, over for rødt eller glemmer at give signal med hånden.

Der er brug for større hensyntagen og tryghed i trafikken, og vi vil gerne medvirke til en bedre færdselskultur. Som cyklistforbund har vi en særlig opgave med at præge cyklisters adfærd. Det er desværre ikke lykkedes at finde midler til en kampagne med Cyklistforbundet som afsender, men vi giver løbende vores mening til kende i den offentlige debat. Og måske kan vi hente inspiration fra Norge, hvor man taler om ”samfærdsel”, og hvor ”Venner på vejen” var overskriften på en større adfærdskampagne i et samarbejde mellem myndigheder og organisationer.

En god trafikadfærd vil også kunne bane vejen for en bedre fremkommelighed i form af tilladt højresving for rødt, kørsel mod ensretning og andre cykelvenlige forbedringer af Færdselsloven. Det er lykkedes at få gennemført nogle skridt i retning af skiltede undtagelser for cyklister, og vi klør på for at få mere udbredte forbedringer. Det skal nok komme. Bredere cykelstier og egentlige cykelveje fri for biler vil også øge tryghed og fremkommelighed.

Styrket cyklistforbund Af de mange mails, der kommer, kan man se, at folk anser os for at være en statsinstitution på linje med Vejdirektoratet. ”Nu må Cyklistforbundet lave nogle kampagner og se at få ændret Færdselsloven!”.

Medierne henvender sig i stigende grad, når de skal have kommentarer til cykelrelaterede emner. Vores presseafdeling kunne godt bruge et par hoveder mere, men det er ikke en indtægtsdækket aktivitet. Til gengæld giver det anseelse, troværdighed og et styrket cyklistforbund at blive anerkendt som en autoritet!

På sidste landsmøde blev der ved en vedtægtsændring skabt mulighed for temaafdelinger, og siden har vi fået en ungdomsafdeling, SygKlister, som blandt andet har været aktive på Roskilde Festival, og som har givet tilgang af unge medlemmer.

Som beskrevet senere i landsmødemappen i det særskilte afsnit om

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 8

20/09/11 15.09

Tak til Cyklistforbundets sponsorer i 2011

”Kommunikation og hvervning” har vi også arbejdet på at skærpe vores profil i forhold til nye målgrupper af cykelinteresserede borgere.

Det starter med børnene, hvor vi i forbindelse med teaterforestillingen ”Cykelmyggen Egon” og en ny mobil cykellegebane viser, at børn fra de er helt små kan lege cykling ind som en naturlig del af deres opvækst.

En anden stor satsning er genopdagelse af rekreativ cykling. Mange danske familier sætter pris på udendørs aktiviteter i fællesskab. Her er cykling i det fri oplagt. ”Flere skal cykle mere” – også ud i det blå. Hovedbestyrelse og cykelturistudvalget vil med forslag til vedtægtsændring og en ny friluftspolitisk vision udvikle og styrke mulighederne for rekreativ cykling i Danmark. Læs mere om vores indsats for cykelturisme og friluftsliv på cykel senere i landsmødemappen.

Efter en snes år med sivende medlemstal ser det glædeligvis ud til, at medlemstallet i år har stabiliseret sig - omkring knap 17.000. Med de ny indsatser håber vi igen at få en stigende kurve mod 20.000 og gerne flere.

Også her vil afdelingerne kunne gøre en forskel. Læs mere om arbejdet med at gøre os mere synlige i det følgende.

Tak til medarbejdere og aktive Cyklistforbundets sekretariat er vokset til 25 medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder for specifikke opgaver knyttet til de mange kampagner og projekter, som det er lykkedes af få støtte til fra Cykelpulje, fonde og sponsorer. Det stiller krav til ledelse, styring og medarbejderudvikling at få organisationen til at fungere som et hele og på en måde, hvor der skabes resultater til gavn for vore medlemmer og cyklismen.

Tak til vore mange sponsorer, der bakker op om arbejdet med at gøre Danmark til et endnu bedre cykelland. Og tak for samarbejdet med sekretariatet, hvor det for første gang kan knibe med at holde redde på alle de nye ansigter og navne. Se organisationsoversigt senere i landsmødemappen. For Hovedbestyrelsen er det en stor tilfredsstillelse at kunne læne sig godt tilbage i sikker forvisning om, at det er kvalitet og cykelglæde, der strømmer ud fra Rømersgade.

Ligeledes en tak til alle aktive, der har været med til at udnytte den medvind, vi har oplevet i cykelsagen i det forgangne år.

Hovedbestyrelsen – i september 2011

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 9

9

20/09/11 15.09

Beretning

Status på arbejdsprogram 2011 Hver overskrift og underpunkt bedømmes med henholdvis stjerner og smileyer i forhold til opnåede resultater.

1.

DET GODE CYKELLIV

a. Udbredelse af cykelglæde J

b. Cyklister viser hensyn til hinanden og andre trafikanter L

c. Plads til børn og ældre på cykelstien K 2.

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED

a. Opfølgning på den statslige cykelstrategi og cykelmilliarden J

b. Mange fornyende og eksperimenterende cykelbyer J

c. Samarbejde med kommunerne om cykelviden og kampagner J

d. Udvikling af cykelhurtigruter - også på tværs af kommunegrænser J

e. Cykelparkering ved stationer - med bidrag fra den såkaldte DSB-milliard K

f. Bedre mulighed for medtagning af cykler i tog, METRO og busser J 3.

MOTION OG SUNDHED

a. Fortsat udvikling af cykelfremmende kampagner: VCTA, ABC, LYS PÅ og Store Cykeldag J

b. Udvikling af samarbejdet med cykelvenlige arbejdspladser K

c. Aktiv og sikker seniorcykling i samarbejde med andre organisationer L

d. Cykling blandt nydanskere L 4.

MILJØ OG CO2-REDUKTION

a. Styrkelse af tanken om cykling som en bæredygtig transportmåde K

b. Udvikling af CO2-beregner og brugen af denne K 5.

SIKKERHED OG TRYGHED

a. Under 25 dræbte cyklister i 2012 inklusiv færre højresvingsulykker J

b. Central registrering af skadestuedata og øget forskning K

c. Maksimalt 30 km/t i bykerner og omkring skoler/daginstitutioner K

d. Tryg og sikker skolevej - et forandringsskabende projekt J

e. Arbejde for bedre cyklistadfærd L

f. Håndbog for cyklister – regler og god adfærd L

g. Større indsats for at reducere antallet af cykeltyverier K 6.

CYKELTURISME OG CYKELRUTER

a. Gennemførelse af forprojekt om nationale cykelruter J

b. Kvalitativt løft af ruterne og en øgning af den rekreative cykling J

c. Medvirken til test af nationale, regionale og lokale cykelruter J

d. Koordination af den danske del af EuroVelo-cykelrutenet J

e. Udvikling af webportal i samarbejde med turismeorganisationer J 7.

NØGLETAL OG SAMFUNDSØKONOMI

a. Fremskaffelse af nøgletal for cykelomfang og - udvikling K

b. Fremme af samarbejde på tværs mellem forskellige ressortområder K

c. Værktøj til beregning af samfundsøkonomisk konsekvens af cykeltrafik K

d. Fremme af forskning og viden om cykling K 8.

INTERNATIONALT ARBEJDE

a. Bidrage til at styrke European Cyklists’ Federation (ECF) J

b. Branding af Danmark som cykelland gennem Cycling Embassy of Denmark J

c. Aktiviteter i forbindelse med VM i landevejscykling 2011 J 9.

STYRKET CYKLISTFORBUND

a. 20.000 medlemmer i 2012, herunder flere yngre K

b. 50 afdelinger i 2012 K

c. Sikring af en sund foreningsøkonomi L

d. Udvikling af webportaler, magasin, nyhedsbreve og medlemskommunikation K

e. Indflydelse gennem lobbyvirksomhed og politisk arbejde J

f. At være VIDENSCENTER inden for cykling K

10

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 10

20/09/11 15.09

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 11

11

20/09/11 15.09

Beretning – kommunikation og hvervning

Kommunikation som kerneprodukt Danmark er et af verdens bedste cykellande. Det har Dansk Cyklist Forbund og dets mange aktive medlemmer en stor del af æren for.

Alle nye initiativer i Cyklistforbundet har kun ét formål: Bygge ovenpå mere end 100 års succesfulde resultater for at opnå endnu bedre forhold for cyklismen.

Formålet med kommunikationsindsatsen i Cyklistforbundet er i bund og grund at fremme cyklismen og øge Cyklistforbundets indflydelse.

Metode: Dels at formidle de synspunkter og budskaber, som understøtter forbundets strategiske mål, dels at stille forbundets viden og faglige ekspertise til rådighed for offentligheden.

Frem for at kommunikationen ad hoc kobles på som en hjælpefunktion, ses kommunikationsarbejdet som et af Cyklistforbundets integrerede kerneprodukter, der kan give indflydelse, sætte dagsor-dener, skaffe medlemmer og økonomiske midler – og dermed fremme cyklismen.

Brandingproces Brandingprocessen blev formelt sat i gang i forbindelse med brandingseminaret i september 2010. HB er løbende blevet inddraget og orienteret, bl.a. via en workshop med Peter Bysted, der har udviklet det nye design i tæt samarbejde med Cyklistforbundet.

Formål med brandingprocessen: Styrke Cyklistforbundet, bl.a. via hvervning af nye medlemmer, og derigennem styrke cyklismen.

Et element i brandingen har været udvikling af nyt design, der kunne indfri de behov, Cyklistforbundet har i dag. Et fleksibelt logo og design, der kan anvendes på Cyklistforbundets mange hjemmesider, kampagnematerialer, på brevpapir, konvolutter, annoncer, bannere, balloner, beachflag etc.

Det nye design er udviklet til at skabe synlighed og genkendelighed for Cyklistforbundet i alle vores aktiviteter. Tidligere har det f.eks. været meget utydeligt, at Cyklistforbundet står bag store landsdækkende kampagner som Vi cykler til arbejde og Alle Børn Cykler. Kampagnerne i sig selv har været kendte, men mange, selv mange af deltagerne, har ikke været klar over, at Cyklistforbundet stod bag.

Ny kommunikationsgruppe Som en naturlig konsekvens af branding-processen, er der nu oprettet en kommunikationsgruppe bestående af Rikke Ravn, redaktør af medlemsmagasinet CYKLISTER og Vi cykler til arbejde-kampagnemagasinet, Line Hvid, webredaktør, en journalistpraktikant (aktuelt Nicolaj Willemoes) og kommunikationschef Frits Bredal.

I samarbejde med resten af sekretariatet har kommunikationsgruppen det overordnede ansvar for Cyklistforbundets interne og eksterne kommunikation, inklusive forbundets hjemmesider, hvor bl.a. www.dcf.dk aktuelt gennemgår en modernisering.

Kommunikationsgruppen har samtidig en koordinerende funktion i forhold til branding-processen.

12

Samspil mellem interne og eksterne medier Cyklistforbundet råder over en række forskellige mediekanaler, både trykte og på web. Der arbejdes på at opnå synergieffekter via et stadig større og mere effektivt samspil mellem de forskellige mediekanaler, inklusive levende billeder/tv og sociale medier som Facebook og Twitter.

Egne mediekanaler: • Print: CYKLISTER og Vi cykler til arbejde-kampagnemagasin. Begge disse magasiner er siden landsmødet 2010 blevet relanceret med nyt layout og redaktionelt indhold.

• Webmedier: Alle Cyklistforbundets hjemmesider, inkl. www.dcf.dk kampagnesites og den nye cykelportal www.cyclistic.dk. I perioden september 2010 til og med august 2011 fik www.dcf.dk 260.509 besøg. Det er lige knap 30.000 flere besøg end samme periode 2009-10.

• Det elektroniske nyhedsbrev Cykelviden, der 5 gange årligt sendes ud til at kommuner og udkommer på www.cykelviden.dk • TV/YouTube • Facebook • Twitter Udover interne mediekanaler arbejder Cyklistforbundet systematisk med at gøre sine synspunkter gældende via eksterne kanaler, ofte via direkte kontakt til konkrete medier, men også via pressemeddelelser og mediesamarbejder.

Proaktiv presse i eksterne medier Proaktiv presse er historier som Cyklistforbundet aktivt har formidlet via eksterne medier. I det forløbne år har vi bl.a. placeret historier hos Ritzau, TV 2 Nyhederne, TV 2 News, DR Nyheder, inklusive TV Avisen, Radioavisen, DR Update og alle DR Regionerne. Landsdækkende dagblade, Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken.

Eksempler på historier, proaktivt solgt ind til konkrete medier Historier solgt til eksterne medier omtales altid på Cyklistforbundets egen hjemmeside og angives i det følgende med den overskrift, de har haft på www.dcf.dk: Partiernes cykelprofil, Lavere hastigheder og højere livskvalitet, Det er for dyrt at få cyklen med på færgen, Rekord for cykler i S-tog, Ny kampagne taler til udenlandske chauffører, Lovpligtigt orienteringsstop for lastvognschauffører, Ny cykelstrategi i København, Politiet gør for lidt ved cykeltyverier, En hel vinter uden dræbte cyklister, Cyklister kan få kæmpeerstatning fra kommunerne, Snerydningen er for dårlig, Rekordlavt antal dræbte cyklister i 2010, Cykelkæden er røget af for Rigsadvokaten/Urimelig fordobling af bøder til cyklister, Cykelmillioner er fordelt, Helsingør udnævnt til årets cykelby, Cyklers andel af transporten i Danmark, Cyklister er gladere trafikanter

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 12

20/09/11 15.09

BLIV I SADLEN

TRAMP DIG SUND energi.

Mindre stress. Mere Og bedre Lavere blodtryk. virker hukommelse. Sådan cykling på din krop.

SIDE 8

fast i Sådan holder du rundt. cykelglæden året giver Tre træningseksperter deres bedste tip.

SIDE 10

CYKELLAND NR.

SLUT MED AT PUNKTER

1

r opfandt En tysk skovridde mere dansk cyklen – nu er den kongehus. end rødgrød og Til sammen.

SIDE 22

E!

svede og Ingen gider lappe, Så vi løser komme for sent. for alle. problemet en gang Nul huller!

SIDE 19 2.-31. maj 2011 ·

14. årgang

eNKelTSTA

RT

eFTeRåR

For 90.000 kr. lynhurtig, rendyrket smerte på hjul.

Danmarksm esteren i enkeltstart viser sin cykel.

2011

SIDE 4 Efterår 2011

KVINDeR Og

cyKleR

Flagrende lokker i fl yvende fart. Pedalk raften er kvinde lig, kan man nye cykelp se på gamle og lakater.

SIDE 22

· 76. årgang

TeST AF BØRN ecyKleR

Få gratis adgan g til TÆNK nye test af s 12 og læs vores cykler til børn børnecykler. råd til køb af

SIDE 26

Jeg ønskede at cykle på arbejde uden Med hjertet at blive svedig. og

5 stjerner til Thules cykelholder til bilen. Lidt dyr.

Men perfek t har cyklen til dig, der tit med på bilen.

SIDE 28 MEDLEMSMAG

ASIN

den sunde var valget ege fornuft ntligt let!

VM kæm cykelfepe st SIDE 8

Egons far:

»Jeg er selv en cykelmyg«

Mosquito Atlant

is Energy ED2 ikke Shimano 7 gear m/fodbr Møller har for/bag emse og 2 og godkend Quist Flemming 1960’erne. t lås · Justerba mser Lys timal tilpasnin sidenhåndbre brugt gsit af kørekort styr · Comfort r frem-pin ham d for punkterb fragter opcykel eskytten håndtag højtelsked de indlæg e · Dækfugle.

Hans med assistere med · 250w ud at- spotte r op til 25 – og styringss opladninind gstidtil jobbetkm/t. · Aftageligt batteriystem ning og normalca. 6 timer · Aktionsr adius på fuld - fuld brug op til oplad50 km.

1

SIDE 14

“ Det kan godt være,

at mine kollegae og spøgte, r grinte da jeg at have overhal kom på min el-cykel . Efter et dem på cykelsti kommer på en og jeg arbejde uden at svede, så smilene stivnet. er PS. Flere har allerede spurgt efter en forhand ler.!

”

Løsningen var nesker verden en elcykel. Et stigend e antal menover har allered for fordele e fået ne, brødsmotoren der er ved at kombinøjnene op ere “rug” med en elmoto r.

Med samfun dets øgede fokus på grøn sundhed er elcyklen det energi og helt rigtige forener sund valg, cyklen er et motion med en “grøn” hvor du hurtigt og billigt livsstil. dermed et godt transportmidd Elel og Med en afstand alternativ til kørsel i bil og bus. mellem hjem 5-20 km er elcykle og arbejde på n oplagt - og det helt uden at få svedsom transportmiddel på panden.

Et valg af en

elcykel er et valg med fornuf t og hjerte.

Med køb af en el-cykel hos et re sikret en landsdækkende Mosquito cykelcenter vil du væservice med sonale. Find specialuddannet nærmeste forhandler perpå www.m osquito.dk

Høj puls på landevejen

Der er ikke reser BMW’en foran veret plads til Novozymes.

Steen Risg Topchef aard park erer i cyke lkælderen.

dyrk spor t på cykel

Vælg mell Stor guide em 17 slags. i anlednin g af VM i land evejscykli ng.

SIDE 10

SIDE 18

I perioden fra 1. januar 2011 og frem til midten af september har der været over 100 selvstændige nyheder under rubrikken ”nyheder” på dcf.dk.

Mange af disse nyheder har været citeret i en lang række nationale, regionale og lokale medier.

Debatindlæg og kronikker i eksterne medier Udover redaktionel omtale i en lang række medier, har Kommunikationsgruppen hjulet med debatindlæg og kronikker i bl.a. Berlingske, JyllandsPosten, Politiken, Kristeligt Dagblad, www.markedsføring.dk, www.kommunikationsforum.dk Internationale medier I juni 2011 portrætterede CNN København i forbindelse med sin serie Future Cities. Det skete i fire selvstændige indslag af hver ca. 8 minutters varighed. Mange andre internationale medier har bragt historier om den unikke danske cykelkultur, bl.a. efter kontakt til Cyklistforbundet og Cycling Embassy of Denmark, som har sekretariat hos Cyklistforbundet.

Den positive internationale omtale er helt tydeligt med til at skabe politisk goodwill i Danmark.

VM i landevejscykling/Festdage i Cykelbyen VM i landevejscykling i september var den største sportsbegivenhed i Danmark nogensinde. Dansk Cykel Union har sammen med Bike City haft ansvaret for de rent sportslige elementer, mens Dansk Cyklist Forbund har været en af initiativtagerne og drivkræfterne bag de folkelige arrangementer under paraplyen Festdage i Cykelbyen. I den forbindelse har Kommunikationsgruppen/Cykelambassaden og andre på sekretariatet stået for koordineringen med de øvrige arrangører i Bike City, både i forhold til konkrete arrangementer som f.eks. den nye cykellegebane, der blev stillet op på Israels Plads og Cykelparaden gennem København.

Desuden har Kommunikationsgruppen og Cykelambassaden været i kontakt med og givet interview til internationale journalister i og uden for Danmark, f.eks. Der Spigel, New York Times, The Guardian, El Pais, diverse italienske medier og en lang række internationale tv-stationer.

Kommunikation i afdelingerne Brandingprocessen er netop en proces. Udviklingen sker løbende og gradvist uden en bestemt slutdato. I en verden, der på alle måder forandrer sig hurtigere og hurtigere, er Cyklistforbundet også nødt til konstant at forny sig, hvis vi skal være relevante for danskerne.

Efter i første omgang at være drevet frem via hovedbestyrelsen og sekretariatet skal brandingprocessen de kommende år manifestere sig i afdelingerne. Sekretariatets samarbejde med afdelingerne vil de kommende år have topprioritet. Afdelingerne og medlemmerne udgør kernen i Cyklistforbundets arbejde og dermed også kernen i den fremtidige succes, inklusive rekruttering af nye medlemmer (se næste afsnit om hvervning).

Med midler fra den statslige cykelpulje til projektet ”Styrkelse af den kommunale cykelindsats” er det nu blevet muligt at give det lokale arbejde et løft. Målet med projektet: At 10 nye kommuner tager initiativ til at styrke den kommunale cykelindsats, og at 10 andre kommuner øger deres engagement.

Nyt initiativer: • På sekretariatet er ansat en ny udviklingskonsulent, som skal hjælpe afdelingerne (se miniportræt side 40).

• På sekretariatet er ansat en ny webredaktør, som i første omgang har et omfattende arbejde med at revitalisere Cyklistforbundets mange forskellige centrale hjemmesider, men når den opgave er løst, vil hun også kunne hjælpe afdelingerne med deres decentrale sites.

• For nylig har alle afdelinger modtaget en designguide, der bl.a. giver konkrete råd og anbefalinger til brug af Cyklistforbundets nye, fleksible design i forhold til f.eks. kommende hverve- og kampagnematerialer.

• Der er udviklet en række materialer med Cyklistforbundet som afsender til brug for hvervning: Afspærringsbånd, trøjer og T-shirts, balloner, hvervepostkort, beachflag, roll-ups, klistermærker, yoyoer, refleksveste, pins mm.

Materialerne vil blive distribueret til afdelingerne på forespørgsel. Sammen med materialerne får afdelingerne også et inspirationskatalog med ideer til, hvordan materialerne man bruges, hvordan man kan kommunikere med kommende medlemmer og hvilke aktiviteter, der kan være gode at deltage i.

Hvervning Cyklistforbundet har brug for medlemmer. Medlemmerne udgør kernen i vores organisation. Uden medlemmer mister vi vores legitimitet og troværdighed.

Fremover skal vi se på medlemmer som unikke. Ethvert medlem skal ikke hverves som en del af en mængde, men netop som et særligt medlem med en unik profil, der skal serviceres ud fra de behov og interesser, vedkommende har. I stedet for at fortælle om alle Cyklistforbundets fordele og positive mærkesager, skal vi spørge de kommende medlemmer, hvad der interesserer dem og tage udgangspunkt i det. Vi skal med andre ord målrette markedsføringen i forhold til det enkelte medlem.

Alle danskere er cyklister, men vi kan ikke kommunikere til alle danskere på én gang. Vi har derfor som pejlingsværktøj valgt fire målgrupper ud, som vi i fremtiden vil målrette vores kommunikation til, hvad enten det drejer sig om hvervematerialer, kampagner, varer i butikken, politisk arbejde m.m. Målgrupperne er kendetegnet ved, at de er særligt dedikerede cyklister. De har brug for Cyklistforbundet.

Se målgrupperne på næste side.

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 13

13

20/09/11 15.09

Beretning - kommunikation og hvervning

Cyklistforbundets 4 målgrupper:

VI GØR DET LET SÅ KAN I BARE CYKLE 1. Børnefamilier Mange børnefamilier føler stor usikkerhed omkring, hvordan de griber cyklingen an. Skal barnet starte med en tre-hjulet cykel, løbecykel eller cykel med støttehjul? Og hvordan lærer man sit barn at cykle og gebærdes i trafikken? I Cyklistforbundet har vi udviklet en cykellegebog og en cykellegebane, og i butikken tilbyder vi alt fra cykelanhængere til børnecykler. Lokalt kan forældre have stor glæde af at involvere sig politisk til at skabe bedre cykelforhold for deres børn.

3. Pendlercyklister Pendlercyklister er ligeledes meget dedikerede cyklister. De benytter cyklen dagligt og ser cyklen som et uundværligt transportmiddel. De har brug for gode cykelforhold, der gør deres pendling mere smidig, hvad enten de cykler hele vejen eller benytter en kombination af transportmidler.

Cyklistforbundets butik har stort set alt til pendlerne, men sortimentet bør udvides med særlige forsikringer, løsninger ift. cykeltyverier, kortløsninger m.m.

2. Subkulturer Med subkulturer menes kulturer, der ser cyklen som en del af deres identitet og deres tilhørsforhold. Det kan f.eks. være cykelbude, BMX, trickcyklister m.m. Cykelsubkulturer er særligt fremherskende i storbyerne.

Cyklistforbundet har allerede fat i en del af disse cyklister gennem temaafdelingen SygKlister, og det er tanken, at vi i fremtiden skal appellere mere til denne målgruppe.

4. Cykelturister og rekreative cyklister Cykelturisterne og de rekreative cyklister bruger cyklen i fritiden. Det kan være til længere ferie i Danmark eller udlandet eller småture i nærområdet. Cyklistforbundet skal være omdrejningspunktet for ferieplanlægning.

Vi giver gode råd og ideer til ture og tilbyder særlige services f.eks. ruteplanlægningsværktøj, kort og udstyr samt rabatter på vandrehjem, kroer og faciliteter undervejs på cykelferien.

14

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 14

20/09/11 15.09

VI GØR DET LET SÅ KAN I BARE CYKLE VI GØR DET LET SÅ KAN I BARE CYKLE

VI GØR DET LET SÅ KAN I BARE CYKLE Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 15

15

20/09/11 15.09

Regnskab og budget

Revideret budget for 2011 – samt budget 2012 i t.kr.

Regnskab

Note

2009 25.457

1 Nettoomsætning

-17.492

2 Vareforbrug/omkostninger

Regnskab

Rev.budget

Budget

Rev. Budget

Budget

2010

2010

2011

2011

2012

30.473

29.653

26.161

35.684

30.621

-21.901

-20.068

-17.529

-26.205

-21.506

7.9 65

Bruttofortjeneste

8.572

9.585

8.632

9.479

9.115

-4.895

3 Personaleomkostninger

-5.867

-6.964

-7.449

-6.419

-7.030

3.070

Bruttofortjeneste II

2.705

2.621

1.183

3.060

2.085

-859

4 Foreningsomkostninger

-992

-946

-1.179

-1.212

-1.414

-874

5 Lokaleomkostninger

-920

-1.006

-1.056

-1.052

-1.054

-1.226 -2.959 111 322 -1

6 Administrationsomkostninger

-901

-909

-791

-1.200

-1.012

-2.813

-2.861

-3.026

-3.464

-3.480

Resultat før renter

-108

-240

-1.843

-404

-1.395

Finansielle indtægter

94

129

133

80

78

Finansielle udgifter

-2

0

0

-2

0

-16

-111

-1.710

-326

-1.317

Kapacitetsomkostninger i alt

432

Årets resultat

432

Overføres til overført resultat

Der disponeres således 0 432

Overføres til projekter/aktiviteter Disponeret i alt

-16 0 -16

Balance pr. 31. december 2010 31.12.2009

Aktiver

t .kr.

253 1.782

kr.

Deposita Handelsvarer

671

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

816

Værdipapirer

319

Andre tilgodehavender

72 9.850 13.763

31.12.2010

Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Aktiver i alt

252 2.994 399 255 3.949 189 4.260 12.298

Passiver 2.973 33 1.330

16

Hensatte forpligtelser Peter Elmings Initiativpris Leverandører af varer og tjenesteydelser

2.439 23 414

2.447

Anden gæld

2.361

2.939

Periodeafgrænsningsposter

3.035

9.722

Passiver i alt

8.272

4.041

Egenkapital / Overført resultat

4.026

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 16

20/09/11 15.09

Note

Navn

Regnskab

Regnskab

Rev.budget

Budget

Rev. Budget

Budget

2009

2010

2010

2011

2011

2012

Kontingent

3.433

3.305

3.409

3.660

3.567

3.960

Butik

7.047

7.064

7.192

7.447

7.000

7.000

233

226

250

250

225

225

Projekter/aktiviteter

14.744

19.878

18.802

14.804

24.892

19.436

I alt

25.457

30.473

29.653

26.161

35.684

30.621

1 Nettoomsætning

Tipsmidler, generelle

2 Vareforbrug/omkostninger Kontingent Butik - vareforbrug Butik - øvrige omkostninger Projekter/aktiviteter

139

60

70

70

135

60

4.499

4.656

4.461

4.691

4.614

4.478

618

705

767

705

703

842

12.236

16.480

14.770

12.063

20.753

16.126

17.492

21.901

20.068

17.529

26.205

21.506

3 Personaleomkostninger Personale Gns. antal medarb.

4.895

5.867

6.964

7.449

6.419

7.030

4.895

5.867

6.964

7.449

6.419

7.030

16

20

4 Foreningsomkostninger Hovedbestyrelse og forretningsudvalg

79

142

129

96

90

150

262

199

201

200

271

250

Temamøder/branding

0

64

30

0

72

0

Afdelingsmaterialer

0

0

0

200

200

200

246

237

248

360

292

400

16

12

26

26

25

150

101

129

129

141

123

134

Landsmøde

Lokalafdelinger Diverse interne udvalg/workshops Diverse medlemskaber Andet

0

0

0

0

0

0

63

102

87

66

42

37

Rejse og transport

17

17

11

18

43

25

Internationalt arbejde

29

17

20

24

28

20

Møder og repræsentation

Presse

46

73

65

48

26

48

859

992

946

1.179

1.212

1.414 984

5 Lokaleomkostninger Husleje, el, vand og varme

836

845

937

986

993

Fremlejeindtægter

-91

0

0

0

0

0

Vedligeholdelse og rengøring

129

71

65

70

52

70

0

4

4

0

7

0

874

920

1.006

1.056

1.052

1.054

234

159

184

190

171

190

64

145

128

72

152

120

EDB

633

321

276

240

463

383

Porto og gebyrer

124

81

99

78

80

78

53

237

45

32

68

32

Bøger og tidsskrifter

29

27

19

18

16

18

Annoncering

22

15

20

20

26

20

Øvrige omkostninger 6 Administrationsomkostninger Kontorartikler inkl. kopiering Telefon

Maskiner og inventar

55

73

73

75

90

90

Ekstern bistand

Forsikring

203

88

65

60

134

75

Diverse refusioner

-191

-245

0

6

0

6

1.226

901

909

791

1.200

1.012

Projekter, der fortsætter fra 2011 til 2012: Alle Børn Cykler, Bikeability, Cyclistic, Cykelambassaden, Cykelleg, Cykelvenlig arbejdsplads, Cykelviden, Cykelturistugen, CYKLISTER, Kommune-udvikling, LYS PÅ – med Ludvig, Naviki (EU projekt), Store Cykeldag, Tryg og Sikker Skolecykling, Vi cykler til arbejde

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 17

17

20/09/11 15.09

Regnskab og budget

Revideret budget for 2011 – samt budget 2012 i t.kr.

Note

Navn

Regnskab 2009

Idx

Regnskab 2010

Idx

Opr.budget Idx 2011

1 Nettoomsætning

25.457 100%

29.653

100%

-17.492

69%

-21.901

72%

-20.068

68%

-17.529

67%

Bruttofortjeneste

7.9 65

31%

8.572

28%

9.585

32%

8.632

33%

9.479

3 Personaleomkostninger

-4.895

19%

-5.867

19%

-6.964

23%

-7.449

28%

Bruttofortjeneste II

3.070

12%

2.705

9%

2.621

9%

1.183

5%

4 Foreningsomkostninger

-859

3%

-992

3%

-946

3%

-1.179

5 Lokaleomkostninger

-874

3%

-920

3%

-1.006

3%

-1.056

-1.226

5%

-901

3%

-909

3%

-2.959

12%

-2.813

9%

-2.861

Resultat før renter

111

0%

-108

0%

7 Finansielle indtægter

322

1%

94

-1

0%

-2

432

2%

-16

Kapacitetsomkostninger i alt

8 Finansielle udgifter Årets resultat

26.161 100%

Rev.budget Idx 2011

2 Vareforbrug/omkostninger

6 Administrationsomkostninger

30.473 100%

Rev.budget Idx 2010

35.684 100% -26.205 100%

Budget 2012

Idx

30.621 100% -21.506

82%

36%

9.115

35%

-6.419

25%

-7.030

27%

3.060

12%

2.085

8%

5%

-1.212

5%

-1.414

5%

4%

-1.052

4%

-1.054

4%

-791

3%

-1.200

5%

-1.012

4%

10%

-3.026

12%

-3.464

13%

-3.480

13%

-240

-1%

-1.843

7%

-404

2%

-1.395

5%

0%

129

0%

133

1%

80

0%

78

0%

0%

0

0%

0

0%

-2

0%

0

0%

0%

-111

0%

-1.710

-7%

-326

-1%

-1.317

-5%

Bemærkninger til regnskab og budget Regnskabet for 2010 viser et underskud på kr. 16.099. Dette er væsentligt under 2009-resultatet på trods af, at vi har opretholdt det høje aktivitetsniveau i kampagner og projekter. Dette skyldes primært, at der har været en tilbagegang i butikkens indtjening, samt at kontingentindtægterne falder. Sammensætningen af kontingenttyper og frafald er årsag til dette. Underskuddet har hovedbestyrelsen disponeret således, at egenkapitalen er blevet nedsat med kr. 16.099. Budgetterne for 2010 og 2011 bygger som sædvanligt på forsigtigshedsprincippet.

Medlemsniveauet har været faldende, men i 2011 er der højere indtægt grundet kontingetstigningen. For 2012 er grundlaget primært en stadig støt indtjening på projekter og kampagner, derudover budgetteres med en medlemsfremgang og højere aktivitetsniveau i afdelinger og kommuner.

18

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 18

20/09/11 15.09

De landsmødevalgte revisorers bemærkninger til regnskab for 2010 Vi har læst årsrapport 2010 fra den eksterne revision, Revision Vadestedet, og vi har bemærket, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen. Årets resultat for 2010 viser et underskud på -16.099 kr. Vi kan konstatere, at kontingentindtægterne er faldet med 183.000 kr. fra 2009 til 2010. Der har været et relativt større vareforbrug end tilsvarende indtægter fra omsætningen i butikken. Det skyldes især et større genoptryk af kortbøger, der har betydet en udvidelse af lagerbeholdningen. Dette vil dog blive nedbragt gennem salg af kortbøger i 2011. Der har været anvendt 300.000 kr. af hensatte midler til IT (ekstern bistand). Vedrørende Vi cykler til arbejde-kampagnen er der indført elektronisk betaling for holdene, og det medførte i 2010, at der skulle bruges meget tid på at få rettet forskellige fejl og løst forskellige problemer.

Der er i 2010 sket en udvidelse af medarbejderstaben fra gennemsnitlig 16 til gennemsnitlig 20 medarbejdere i DCF, fordi det er lykkedes at få flere projekter ind til DCF. Udgiften til projektmedarbejderne dækkes gennem projektindtægterne, ligesom projekterne bidrager til at forbedre økonomien i DCF. En række forhold vil blive forbedret i 2011. Kontingentet er sat op pr. 1. januar 2011, hvilket skulle forøge kontingentindtægterne. DCF har ca. 17.000 medlemmer, fordelt på mellem 11.000 og 12.000 enheder (singlemedlemskaber og familiemedlemskaber). Der arbejdes på at nedbringe lageret i butikken gennem salget i 2011, så den likvide beholdning forbedres. Der er ansat en driftschef, som har styr på aftaler omkring IT og telefoni, og som kan løse mange IT-opgaver selv, så udgiften til ekstern bistand begrænses. Den elektroniske betaling i Vi cykler til arbejde-kampagnen har fungeret godt i 2011, og det har krævet kun ganske lidt af ekstra ressourcer for sekretariatet i denne periode.

Der er gennemført en ny organisation i DCF i 2011, hvilket er nødvendigt med den øgede medarbejderstab. Det skal styrke de forskellige områder som kommunikation, kampagner, projekter og cykelturisme. Desuden er der ansat medarbejdere til lobbyarbejde og til at styrke det lokale arbejde (kontakten mellem lokale afdelinger og kommunen). Samtidig fortsætter butikken som en vigtig del af DCF´s ansigt udadtil.

Det er fortsat af afgørende betydning, at DCF søger og opnår støtte til forskellige projekter fra såvel staten, kommunerne, fonde som private sponsorer. Det skal fortsætte samtidig med, at vi skal arbejde på at få flere cyklister til at blive medlemmer af Cyklistforbundet.

Ebbe Nielsen

Hans Erik Rasmussen

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 19

19

20/09/11 15.09

Regnskab og budget

Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i Dansk Cyklist Forbund Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Cyklist Forbund for regnskabsåret 1. januar 2010 - 31. december 2010 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Vi har endvidere revideret ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter årsregnskabsloven.

efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af forbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for årsrapporten Forbundets ledelse har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2010 - 31. december 2010 i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger Vi kan oplyse, at Dansk Cyklist Forbund har modtaget tilskud efter Tipsog Lottolovens § 6 H, stk. 1, nr. 1. Tilskuddet er anvendt til formålene i 2010, jf. bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000.

Næstved, den 11. marts 2011 En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationer skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for forbundets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede og en ledelsesberetning, der giver en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende

20

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 20

20/09/11 15.09

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 21

21

20/09/11 15.09

133630_Indhold_TP 22

20/09/11 15.09

Mål og indsatser

Mål og indsatser i 2012 CYKELBEVÆGELSE I DANMARK OG VERDEN • Udvikle Cyklistforbundets afdelinger og den lokale lobbyindsats • Øge medlemstal og deltagelse i vore kampagner • Bidrage til branding af Danmark som cykelland • Støtte til udvikling af cykling i andre lande SIKKERHED OG TRYGHED PÅ CYKELSTIEN • Forbedre cyklisters adfærd i trafikken • Få flere brede cykelstier og mindre stress • Udvikle byliv, der giver plads til børn og ældre • Gøre færdselsregulering og håndhævelse mere cyklistvenlige

De beskrevne overordnede mål og indsatser uddybes i arbejdsprogrammet på næste side, og gennemførelse af de mange punkter afhænger ikke kun af vores egen indsats, men nok så meget af samfundsudviklingen og de politiske muligheder, der løbende viser sig.

En spørgeskemaundersøgelse forud for folketingsvalget i september 2011 viste en stor politisk opbakning til at udvikle cykellandet Danmark.

Mens vi ifølge den nationale cykelstrategi fra maj 2007 skal være blandt de bedste cykellande, lyder det nu fra mange politikere på tværs af partier, at vi skal hæve overliggeren og være verdens cykelland nr. 1. Cyklerne kan bidrage til grøn og bæredygtig mobilitet – og til forbedring af sundhed.

Cyklistforbundet vil derfor arbejde for udvikling af en national cykelstrategi 2.0, som understøtter cykelfremme over en bred front med deltagelse af myndigheder, kommuner, virksomheder og organisationer.

Cyklistforbundet har en særlig opgave med at værne om og udvikle vores cykelkultur med folkelig inddragelse og cykelglæde hos den enkelte.

Der er brug for et samlende og stærkt cyklistforbund, hvor vi udvikler cykelmulighederne lokalt - der, hvor vi bor.

13. september 2011/csh-jlr

CYKLER OG SAMFUND • Få cykler på den politiske dagsorden – national cykelstrategi 2.0 • Arbejde for en forlængelse og forøgelse af Cykelpuljen • Samarbejde med kommunerne om cykelfremme lokalt • Udvikle cykelturisme sammen med turistindustri og friluftsorganisationer

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 23

23

20/09/11 15.09

Arbejdsprogram

Arbejdsprogram 2012 1. DET GODE CYKELLIV

a. Udbredelse af cykelglæde

b. Plads til børn og ældre på cykelstien 2. MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED

a. Opfølgning på den statslige cykelstrategi og cykelmilliarden

b. Flere fornyende og eksperimenterende cykelbyer

c. Samarbejde med kommunerne om Cykelviden og kampagner

d. Udvikling af cykelsuperstier – også på tværs af kommunegrænser

e. Bedre cykelparkering ved stationer – med bidrag fra den såkaldte DSB- milliard

f. Bedre mulighed for medtagning af cykler i tog, METRO og busser

g. 3-sporede cykelstier eller bilfri gader 3. MOTION OG SUNDHED

a. Fortsat udvikling og udbredelse af cykelfremmende kampagner til gavn for folkesundhed: VCTA, ABC, LYS PÅ og Store Cykeldag

b. Udvikling af samarbejdet med cykelvenlige arbejdspladser

c. Aktiv og sikker seniorcykling i samarbejde med andre organisationer

d. Cykling blandt nydanskere 4. MILJØ OG CO2-REDUKTION

a. Styrkelse af cykling til gavn for natur og miljø

b. Reduktion af forurenende trafik i byerne 5. SIKKERHED OG TRYGHED

a. Under 25 dræbte cyklister i 2012 inklusiv færre højresvingsulykker

b. Registrering af skadestuedata og øget forskning

c. Maksimalt 30 km/t omkring skoler/daginstitutioner

d. Tryg og sikker skolevej – en nøgle til, hvordan vi øger cykling til skolen

e. Bedre cyklistadfærd

f. Håndbog for cyklister – regler og god adfærd

g. Større indsats for at hindre cykeltyverier 6. CYKELTURISME OG CYKELRUTER

a. Start på CYCLISTIC – den ny digitale kortportal til cykelturisten

b. Et kvalitativt løft af rekreative cykelmuligheder

c. Medvirken til test af nationale, regionale og lokale cykelruter

d. Medvirken til udvikling af førende cykeldestinationer

e. Samarbejde i ECF om udvikling af EuroVelo-cykelrutenet 7. NØGLETAL OG SAMFUNDSØKONOMI

a. Nøgletal for cykelomfang og -udvikling

b. Fremme af samarbejde på tværs mellem forskellige ressortområder

c. Beregning af samfundsøkonomisk konsekvens af cykeltrafik

d. Fremme af forskning og viden om cykling 8. INTERNATIONALT ARBEJDE

a. Støtte op om et stærkt European Cyclists’ Federation (ECF)

b. Branding af Danmark som cykelland gennem Cycling Embassy of Denmark

c. Kursus for planlæggere i Ulande – The bikeable City 9. STYRKET CYKLISTFORBUND

a. 20.000 medlemmer i 2013, herunder flere yngre

b. Styrke afdelinger og frivillig indsats i kommunerne

c. 50 afdelinger i 2012

d. Sikring af en sund foreningsøkonomi

e. Udvikling af webportaler, magasin, nyhedsbreve og medlemskommunikation

f. Indflydelse gennem lobbyvirksomhed og politisk arbejde

g. At være VIDENSCENTER inden for cykling 15. september 2011/csh

24

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 24

20/09/11 15.09

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 25

25

20/09/11 15.09

Indkomne forslag

Hovedbestyrelsens forslag til ændring af

Cyklistforbundets formålsparagraf Forslaget I § 2, nr. 1 foreslås indføjet ordene ”og oplevelsesrigdom” samt ordene ”i hverdagen og fritiden.”

I § 2, nr. 3 forslås følgende formulering: ”At fremme cyklisme til gavn for folkesundhed, natur og miljø” i stedet for: ”At nedbringe trafikkens belastning af miljøet”.

Vedtægternes § 2 har herefter følgende ordlyd (ændringerne er markeret med fed skrift): § 2. Dansk Cyklist Forbunds formål er: 1. At skabe større færdselssikkerhed, fremkommelighed, tryghed, komfort og oplevelsesrigdom for cyklister i hverdagen og i fritiden.

2. At få flere til at cykle mere.

3.

At fremme cyklisme til gavn for folkesundhed, natur og miljø 4. At sikre, at cyklen bliver betragtet som et ligeværdigt transportmiddel.

5. At opnå et bedre samspil mellem cyklen og andre transportmidler.

6. At sikre, at alle mål kan nås på cykel uden omveje.

Begrundelse Med den foreslåede præcisering får vi eksplicit nævnt fritidscykling og cyklingens gavn for folkesundhed og natur - uden at der ændres på Cyklistforbundets øvrige brede fokus.

I december 2009 modtog vi et afslag på ansøgningen om at komme i betragtning til driftstilskud som friluftsorganisation. Forvaltningen af tipsmidlerne forestås af Friluftsrådet, som begrundede afslaget med, at Dansk Cyklist Forbunds formål og kerneaktiviter ikke har ændret sig i forhold til tidligere, og at vi primært havde tilhørsforhold til den generelle pulje for almennyttige foreninger.

Cykling foregår i fri luft, og Hovedbestyrelsen mener, at Cyklistforbundet er en friluftsorganisation. Vi har således igennem mange år gjort en stor indsats på det rekreative område og udgiver kort, guidebøger og informationsmaterialer f.eks. Overnatning i det fri samt arrangeret Store Cykeldag, cykelturistuger og medlemsture.

Også hvis vi går tilbage i historien har Cyklistforbundet spillet en væsentlig rolle ved etablering og udbredelse af de nationale cykelruter, som i begyndelsen af 90’erne bragte Danmark helt i front inden for cykelturisme, hvor vi desværre siden er sakket agterud i forhold til lande som Tyskland, Schweiz og Østrig.

Arbejdsplanen fra sidste års landsmøde indeholdt nye og ambitiøse målsætninger om igen at styrke den rekreative cykling, og som det fremgår af de følgende sider, har vi i det forløbne år arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for friluftsliv og formuleret en helt ny friluftspolitisk vision, som knytter sig til vedtægtsændringen. Erfaringerne fra især Tysk26

land og England viser, at der er et stort vækstpotentiale, når det gælder organisering af borgere med interesse for cykling i fritiden.

Med ændringsforslaget tydeliggøres således, at oplevelser på cykel i fritiden også er en del af vores formål, og samtidig benytter vi lejligheden til en præcisering af cyklingens positive effekter for folkesundhed, natur og miljø, hvor det alene er miljøbelastning, der nævnes i de nuværende vedtægters § 2,nr. 3.

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 26

20/09/11 15.09

Vedtægtsændring. Bilag 1.

Indsats for cykelturisme og friluftsliv i 2011 I 2011 fik cykelturismeindsatsen i Cyklistforbundet sit store gennembrud.

Startende med bevillingen til den digitale ”Gateway til Cykeldanmark”, som nu eksisterer som cyclistic.dk, har vi fået et antal nye bevillinger og projekter i hus. Vi er nu et team på fem medarbejdere, som i større eller mindre grad arbejder med rekreativ cykling.

Projekt ”Vores kort”. Cyclistic.dk bygger på Open Street Map med et digitalt kort, der bogstaveligt talt laves af brugerne selv, og som ikke er belastet af fordyrende kortrettigheder. Omkring 100 frivillige har meldt sig til at køre ruter igennem og til at ”tegne” kortet. Hele øvelsen består i at sikre, at webportalen lever op til brugernes ønsker og behov.

Vi er også med i den europæiske udvikling af cykelruter. EuroVelo 3 er et projekt støttet af EU-kommissionen. Vi er projektansvarlige for udvikling af en pilgrimscykelrute fra Trondheim til Santiago de Compostela i samarbejde med organisationer i de lande, som ruten går igennem. Naviki er en europæisk ruteplanlægger, som vi er med til at udbrede, og som skal fungere i sammenhæng med cyclistic.dk Af ikke projektrelaterede opgaver bør det nævnes, at vi også i turismeteamet har et stærkt fokus på at sikre flere medlemsfordele til Cyklistforbundets medlemmer. Når vi bruger vores dyrebare ferietid og opsparede feriebudget på cykelferieoplevelser, vil mange gerne have hjælp til, at ferien lever op til forventningerne. Vi skal have øje for, hvordan vi kan bruge

den voksende interesse for cykelferie til at udvikle medlemsfordele og få flere medlemmer. Fordele kan være rabatter på færgeoverfarter og overnatninger eller særlige forsikringer mv.

Vores strategi for at udvikle cykelturismen i Danmark sigter i første omgang på destinationerne. Gennem bearbejdning af samarbejdspartnere vil vi løfte cykelturismen lokalt. Vi har allerede fået hul igennem til Bornholm, Vadehavet, Nationalpark Thy og til Nordsjælland. Samtidigt har vi fokus på vores nationale ruter og arbejder for, at der bør ske en prioritering og et kvalitetsløft af udvalgte ruter, sådan at de igen kommer op på international standard.

Visionen, som beskrives nærmere nedenfor, er ambitiøs. Vi ønsker at gøre Danmark til verdens bedste cykelland frem mod 2018. Skal det lykkes, er det afgørende at vi får samlet kræfterne omkring cykelturismen i Danmark. Cyklistforbundet er den nærmeste til at tage førertrøjen på, og for at opgaven skal lykkes, må vi have alle væsentlige interessenter og aktører til at tage del i arbejdet.

Hovedbestyrelse og Cykelturistudvalg har i konsekvens heraf taget skridt til formulering af en ny friluftspolitisk vision, som skal være et pejlemærke for vores indsats i de kommende år. Der er tale om en dynamisk vision, som kan tilpasses i forhold til de erfaringer og ideer, der opstår undervejs.

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 27

27

20/09/11 15.09

Vedtægtsændring. Bilag 2.

Ny Friluftspolitisk vision I 2018 er Danmark verdens bedste cykelland. Cykling er en del af den danske kultur, og infrastrukturen understøtter både hverdags- og fritidscykling.

Vi ser: • Cykling som et middel til velvære for den enkelte og til bedre folkesundhed i samfundet • Cykling som en demokratisk og sanselig aktivitet, der skaber tilhørsforhold til kulturen og naturen for den enkelte og medvirker til større sammenhængskraft i samfundet • Fritidscykling som en skånsom form for turisme, der understøtter naturbeskyttelse, er klima- og energineutral og som samtidigt er en værdiskabende aktivitet af stor samfundsmæssig betydning – både lokalt og nationalt • Cyklistforbundet som en central aktør i arbejdet for at fremme fritidscykling UDDYBNING AF VISION Vi bliver verdens bedste cykelland, fordi Cyklistforbundet i samarbejde med andre gode kræfter vil fremme den cykelpolitiske agenda i Danmark.

Gennem de seneste 100 år har Cyklistforbundet bragt emnet ”sikkerhed for cyklister” ud i kommuner, regioner og råd, sådan at cyklisters sikkerhed i dag tænkes ind i alle løsninger, og det er nu emnet ”adgang”, vi tydeliggør overfor planlæggere og forvaltere.”Adgang” er flerdimensionalt.

Adgang er både at fjerne barrierer og at invitere til cykling. Adgang er: • Infrastruktur og barrierefrihed: At der er sikre cykelveje og inviterende ruter, god skiltning, friktionsfrie overgange til tog og bus, relevante servicefaciliteter • Kendskab: At det er muligt at planlægge eller optimere en rute, samt at få overblik over de service- og oplevelsesmuligheder, der er undervejs • Økonomisk fremkommelighed: At cyklen kommer med den kollektive trafik til en rimelig pris og at en cykeltur eller -ferie kan realiseres for selv små midler • Invitation: At cyklisters behov – lige fra skiltning på vejen til tørrerum på overnatningssteder - imødekommes med velvillighed, og at de oplever, at deres valg af transportmiddel påskønnes af samfundet • Komfort og tryghed: At det opleves som trygt og rart at vælge cyklen som transportmiddel, fordi service-infrastrukturen (værksteder, toiletter, vand, overnatningssteder, etc.) er tæt og fordi kvaliteten af vejene (belægning uden bump/huller, trafikintensitet, etc.) muliggør en behagelig tur

28

I de kommende år vil vi arbejde med denne del af vores vision. Vi vil optimere betingelserne for både hverdagscykling og fritidscykling, sådan at Danmark inviteres til at cykle. Eller som det vil fremgå af vedtægterne: ”at få flere til at cykle mere” og ”at fremme cyklisme – til gavn for folkesundhed, natur og miljø”.

Vi vælger at fokusere på området ”adgang til fritidscykling”, fordi vi mener, at der er et enormt og uforløst potentiale. Fritidscykling er i modsætning til pendlercykling ikke båret af nødvendighed eller et fast endepunkt, og invitationen – adgangen – til fritidscykling skal derfor være ekstra tydelig.

Der er en række incitamenter for at cykle i fritiden, som mangler italesættelse og synliggørelse. Samtidig med at vi arbejder for en bedre adgang for cykling i fritiden, vil vi øge muligheden for den gode cykeloplevelse.

Den gode cykeloplevelse indeholder samvær, bevægelse, frihed og spontanitet, særlige sanseindtryk, en føling med landskabet og dets foranderlighed - og endelig en mere fri kontakt med dem, man møder på sin vej.

Vores strategi for at frembringe de forhold (optimere betingelserne) er at • facilitere vejen fra tur til oplevelse • italesætte cykelrejsen som en kulturbærende aktivitet, der bidrager til den danske identitet • vejlede og samarbejde med organisationer, der også har til mål at bringe danskere og udenlandske turister ud på ture i det danske land • skabe sammenhæng i dansk cykelturisme, sådan at ruter, overnatningsmuligheder, servicepunkter og seværdigheder spiller sammen, og sådan at planlægning bliver nemt for cyklisten • synliggøre gevinsten ved øget rekreativ cykling for både cyklister, for turisterhvervet - ikke mindst i udkantsområder - og for samfundet som helhed I de kommende år forventer vi endnu flere gode cykeloplevelser til alle danske cyklende – og et stærkt øget antal af internationale gæster!

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 28

20/09/11 15.09

Trompet

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 29

29

20/09/11 15.09

Valg

Valg af hovedbestyrelse mv.

Valg af hovedbestyrelse, landsformand, suppleanter til hovedbestyrelsen, revisorer og revisorsuppleanter er programsat til lørdag eftermiddag. Valgene er omtalt i vedtægternes § 7 og § 12.

Her på siden er en introduktion til, hvad der skal foregå.

Hovedbestyrelsen (HB) Der vælges 4 medlemmer for en 2-årig periode samt 2 suppleanter, der vælges for ét år.

Nedenfor ses, hvem der sidder i hovedbestyrelsen, og hvilket år de er valgt til.

Navn Walther Knudsen Claus S. Hansen Finn Ivo Heller Mike White Jette Gotsche Jens Kvorning Annette Pax Koertz Annabel W. Voller

valgt til 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012

Suppleanter Navn Poul Petersen Bjarne Brændeskov

genopstiller ja ja ja ja

HB og suppleanter vælges på én gang De 4 HB-kandidater, der får flest stemmer, er valgt til HB. De næste 2 i rækken bliver suppleanter.

Det fordrer dog, at der er mindst 6 kandidater at vælge imellem. Er der f.eks. kun 5 kandidater opstillet til HB-valget, bliver der valgt 4 HB-medlemmer og 1 suppleant. Derefter kan der så afholdes særskilt valg om den sidste suppleantpost. Kun i sådanne tilfælde er det muligt at opstille som suppleant uden at stille op til selve HB. Landsformand Der er valg hvert år blandt de valgte HB-medlemmer.

Valget gælder for et år ad gangen.

Kandidater i år: Navn Claus S. Hansen

ja ja

Der skal i år vælges 4 medlemmer til HB. Endvidere skal der vælges 2 suppleanter.

Der kan opstilles lige så mange kandidater, som man har lyst til.

På stemmesedlen må skrives op til det antal navne, der svarer til det antal HB’ere, der skal vælges - det vil sige 4.

30

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 30

20/09/11 15.09

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 31

31

20/09/11 15.10

Vedtægter

Dansk Cyklist Forbunds vedtægter Navn og formål § 1. Forbundets navn er Dansk Cyklist Forbund. § 2. Dansk Cyklist Forbunds formål er:

1. At skabe større færdselssikkerhed, fremkommelighed, tryghed og komfort for cyklister.

2. At få flere til at cykle mere.

3. At nedbringe trafikkens belastning af miljøet.

4. At sikre, at cyklen bliver betragtet som et ligeværdigt transportmiddel.

5. At opnå et bedre samspil mellem cyklen og andre transportmidler.

6. At sikre, at alle mål kan nås på cykel uden omveje.

Medlemskab § 3. Der optages medlemmer fra hele landet. Æresmedlemmer kan udnævnes, når forslag herom vedtages af den samlede hovedbestyrelse.

Stk. 2. Medlemskab træder ud af kraft, når kontingent ikke er betalt til den fastsatte frist. Udmeldelse kan ske når som helst ved henvendelse til sekretariatet. Hel eller delvis tilbagebetaling af kontingent ved udmeldelse kan ikke finde sted.

Stk. 3. Kontingent kan betales for enkeltpersoner eller som husstandskontingent for et antal personer, der bor på samme adresse.

Stk. 4. Husstandskontingentet er større end kontingentet for enkeltpersoner.

Stk. 5. Enkeltpersoner, der i kontingentåret opnår en alder af mindst 65 år eller i hele kontingentåret har en alder mindre end 26 år, er berettigede til at betale et reduceret kontingent.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan berettige andre end de i stk. 5 nævnte til at betale reduceret kontingent.

Stk. 7. Hovedbestyrelsen kan fastsætte retningslinier og kontingent for selskabers og andre juridiske personers optagelse som medlem (firmamedlemskab).

Landsmødet § 4. Landsmødet er forbundets øverste myndighed i alle anliggender, dog jf. § 26, stk. 2.

Stk. 2. Landsmødet består af et antal delegerede valgt for 1 år af afdelingernes generalforsamlinger. Der kan vælges suppleanter for de delegerede.

Stk. 3. Afdelingerne vælger delegerede efter deres medlemstal pr. 1. januar. For de første påbegyndte 1.000 medlemmer vælges 2 delegerede. For hver følgende påbegyndte 500 medlemmer vælges 1 delegeret. Hvis afdelingen stiftes efter 1. januar, sker valget af delegerede på den stiftende generalforsamling.

Stk. 4. Hver associeret forening vælger én gæst uden stemmeret i

32

henhold til den associerede forenings vedtægter.

Stk. 5. H ovedbestyrelsen deltager med samme rettigheder som de delegerede.

Stk. 6. Landsmødet er åbent for alle medlemmer. Det kan dog besluttes, at taleretten for ikke delegerede begrænses.

Stk. 7. Alle medlemmer er valgbare til forbundets hverv.

Stk. 8. Revisorerne deltager med taleret på landsmødet.

Stk. 9. Forbundet afholder rejse og opholdsudgifter for de delegerede, hovedbestyrelsens medlemmer og revisorer.

§ 5. Ordinært landsmøde afholdes hvert år i oktober-november måned.

De delegerede indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel.

Landsmødet annonceres derudover i medlemsbladet »Cyklister« og/eller i dagspresse med mindst 1 måneds varsel med angivelse af dagsorden.

Stk. 2. Indkaldelsen skal være bilagt dagsorden, beretning, regnskab, forslag til budget, forslag til arbejdsprogram og eventuelle indkomne forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer. § 6. Ethvert landsmøde er beslutningsdygtigt, uanset antallet af fremmødte, når indkaldelse og dagsorden, jf. § 5, er bekendtgjort på lovlig måde. § 7. Dagsorden for det ordinære landsmøde skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Beretning

4. Regnskab og kommende års budget

5. Fremlæggelse og behandling af hovedbestyrelsens forslag til arbejdsprogram

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af hovedbestyrelse og suppleanter. Som hovedbestyrelsesmedlemmer vælges kandidaterne med de højeste stemmetal, mens de to følgende i rækkefølgen bliver suppleanter (1-2). Hvis ikke alle suppleantposterne ved dette valg er blevet besat, efterlyses kandidater, og der foretages valg. De derved indvalgte suppleanter indplaceres i rækkefølge efter de før valgte.

8. Valg af landsformand. Efter valg af hovedbestyrelse vælges landsformanden blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne.

9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. Som revisorer vælges kandidaterne med de højeste stemmetal, mens de (højst 2) følgende i rækkefølgen bliver suppleanter (1-2). Hvis ikke alle suppleantposterne ved dette valg er blevet besat, efterlyses kandidater og der foretages valg. De derved indvalgte suppleanter indplaceres i rækkefølge efter de før valgte.

10. Eventuelt

11. Evaluering af landsmødet

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 32

20/09/11 15.10

§ 8. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være hovedbestyrelsen i hænde senest 6 uger før det annoncerede landsmødetidspunkt, hvorpå de snarest offentliggøres.

§ 9. Landsmødets afgørelse træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de delegerede og hovedbestyrelsen. Afgørelser træffes skriftligt, når dirigenten eller mindst 1/3 af de deltagende delegerede forlanger dette.

Stk. 2. Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves skriftlig afstemning, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Stk. 3. Stemmeretten udøves personligt, og hver person kan kun afgive én stemme.

Stk. 4. Beslutning kan kun træffes i sager, der er optaget på dagsordenen.

Stk. 5. Det påhviler dirigenten at påse, at forbundets vedtægter og øvrige gældende retsregler overholdes.

Stk. 6. Det påhviler referenten at anføre alle landsmødets beslutninger og eventuelle stemmetal i referatet.

Ekstraordinært landsmøde § 10. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes, når hovedbestyrel¬sen, mindst 1/3 af de delegerede eller mindst 300 medlemmer forlanger det med angivelse af dagsorden. § 11. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes senest 1 ½ måned efter kravets frem¬sættelse. Det indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til de delegerede. Samtidig med indkaldelsen udsendes dagsorden samt oplæg fra initiativtagerne til mødet.

Hovedbestyrelsen § 12. Hovedbestyrelsen består af otte medlemmer valgt på landsmødet.

Dersom et hoved- bestyrelsesmedlem afgår for resten af sin funktionstid eller midlertidigt under varetagelse af et ansættelsesforhold i forbundet, jf. stk. 3, indtræder de valgte suppleanter i tur og orden efter opnået stemmetal.

Stk. 2. Efter valg til hovedbestyrelsen vælges landsformanden blandt hovedbestyrelsesmed-lemmerne. Landsformanden vælges for 1 år. Dersom landsformanden afgår i sin funktionstid, kan et af hovedbestyrelsens øvrige medlemmer konstitueres for den resterende del af landsfor-mandens funktionstid. Kan flertal herfor ikke opnås, indkaldes til ekstraordinært landsmøde med landsformandsvalg som dagsordenspunkt, jf. § 10.

Stk. 3. Halvdelen af hovedbestyrelsen afgår på hvert års ordinære landsmøde. Valg af et hovedbestyrelsesmedlem kan højst gælde for to år. Et hovedbestyrelsesmedlem skal fratræde sit hverv, for så vidt og i det tidsrum pågældende varetager et ansættelsesforhold i forbundet.

Stk. 4. Suppleanter vælges for 1 år. Hvis en suppleant træder ind

i hovedbestyrelsen i stedet for et medlem, der går af inden sin valgperiodes udløb, skal det pågældende nye medlem på valg på det følgende ordinære landsmøde, hvis funktionstiden varer ud over dette.

Stk. 5. Såfremt der vælges flere end fire medlemmer til hovedbestyrelsen, vil de fire kandidater, der får flest stemmer, blive valgt for to år, de øvrige for et år.

Stk. 6. Ved stemmelighed i afgørende situationer foretages der omvalg mellem de personer, der har dette stemmetal.

§ 13. Hovedbestyrelsen varetager forbundets arbejde efter landsmødet i overensstemmelse med retningslinier vedtaget af dette.

Stk. 2. Forbundet tegnes af landsformanden, subsidiært næstformanden i forbindelse med 2 hovedbestyrelsesmedlemmer. § 14. Hovedbestyrelsen konstituerer sig ved den nyvalgte landsformands foranstaltning umiddelbart efter hvert års landsmøde med næstformand, sekretær og kasserer.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen fastsætter de årlige kontingentsatser.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed udgør landsformandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaget.

Stk. 5. Hovedbestyrelsen kan kun træffe beslutninger ved åbne afstemninger.

Stk. 6. Det påhviler sekretæren at påse, at mødereferater og bilag hertil opbevares systematisk og på betryggende måde. § 15. Hovedbestyrelsen er ulønnet og kan antage den lønnede medhjælp, den anser for fornøden. § 16. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at indsætte en præsi¬dent.

Men det kræves, at den pågældende har stor social anseelse, og at præsidenten ved sin tilknytning til forbundet kan skabe størst mulig interesse for dette.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at iværksætte og forestå tildelingen af en pris under titlen »Peter Elmings Initiativpris«.

Hovedbestyrelsen fastsætter retningslinjer for pristildelingen.

Afdelinger § 17. Afdelinger kan oprettes i kommuner, hvor der ikke i forvejen findes en afdeling. Forslag herom indsendes til hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Afdelinger oprettes på en stiftende generalforsam¬ling.

Vedtægterne for afdelingen skal godkendes af hovedbe¬styrelsen og må ikke stride mod Dansk Cyklist Forbunds vedtægter. § 18. Afdelingerne varetager lokale spørgsmål i afdelingens kommuner i overensstemmelse med Dansk Cyklist Forbunds politik. Derudover

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 33

33

20/09/11 15.10

Vedtægter

kan afdelingerne deltage i Dansk Cyklist Forbunds øvrige virksomhed. § 19. Afdelingens medlemmer er forbundets medlemmer bosat i den pågældende afdelings kommune, medmindre medlemmet ønsker at være tilknyttet en anden afdeling. Intet medlem kan være optaget i mere end en afdeling. § 20. Ønske om oprettelse af en afdeling, der dækker flere kommuner, skal forelægges hovedbestyrelsen. I afdelinger, der dækker flere kommuner, kan et flertal på et medlemsmøde, indkaldt blandt samtlige medlemmer i en kommune, oprette en selvstændig afdeling, jf. § 17.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan godkende oprettelse af temaafdelinger, der ikke er geografisk bundet, men som udspringer af medlemmernes særlige interesse for et nærmere afgrænset tema inden for Dansk Cyklist Forbunds formål.

Delegerede § 21. Hvert år i januar meddeler hovedbestyrelsen afdelingerne, hvor mange delegerede til landsmødet, der kan vælges af hver afdeling, jf. § 4, stk. 2.

Associerede foreninger § 23. Hovedbestyrelsen kan godkende, at foreninger, hvis virksomhed ligger i naturlig forlængelse af Dansk Cyklist Forbunds virksomhed, bliver tilknyttet Dansk Cyklist Forbund som associerede foreninger.

Vedtægterne for associerede foreninger må ikke stride imod Dansk Cyklist Forbunds vedtægter og skal godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Den associerede forenings medlemmer skal samtidigt være medlemmer af Dansk Cyklist Forbund.

Stk. 3. Associerede foreninger kan opkræve eget kontingent og er selvstændigt økonomisk ansvarlige. Opkrævning af dette kontingent kan, hvor det er praktisk muligt, udføres af Dansk Cyklist Forbund.

Opløsning § 24. Spørgsmål om forbundets opløsning skal forelægges samtlige medlemmer til skriftlig afgørelse.

Stk. 2. Opløses forbundet, tilfalder dets ejendele og midler velgørende formål i forbindelse med færdselssikkerhed i overensstemmelse med forbundets formålsparagraf.

Regnskabsår § 25. Forbundets regnskabsår er kalenderåret.

Repræsentanter § 22. I kommuner, hvor der endnu ikke er oprettet afdelinger, er hovedbestyrelsen bemyndiget til at udpege repræsentanter til at bistå sig med varetagelse af forbundets interesser.

Ikrafttrædelse § 26. Forbundets tidligere vedtægter er bortfaldne ved ikrafttrædelse af nærværende vedtægter.

Stk. 2. Livsvarigt medlemskab, der er tegnet inden 24. marts 1977 i henhold til de da gældende vedtægter, er uanset bestemmelserne i stk. 1 fortsat gældende.

Vedtaget på Dansk Cyklist Forbunds landsmøde den 29.- 31. oktober 2010 i Ballerup.

34

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 34

20/09/11 15.10

Forretningsorden

Forretningsorden for Dansk Cyklist Forbund § 1. Formål Forretningsordenen uddyber de bestemmelser, der er givet i forbundets vedtægter § 14, stk. 3, jvf. §§ 17, 19, 20 og 21 (afdelinger) og § 22 (repræsentanter). § 2. Konstituering

1. Indtil Hovedbestyrelsen (HB) har konstitueret sig efter valg på landsmødet fort-sætter de tidligere som hhv. næstformand og kasserer valgte, såfremt de er genvalgt til HB og ikke er valgt som landsformand.

2. Umiddelbart efter landsmødet indkalder den nyvalgte landsformand til kandidater til hhv. næstformand og kasserer.

3. Det konstituerende møde i HB holdes senest 4 uger efter landsmødet.

4. På det konstituerende møde fremlægges kandidatliste. Under ledelse af landsformanden foretages afstemning om hver post for sig, idet landsformanden forinden hver afstemning skaffer oplysning om, hvorvidt de foreslåede er villige til valg. Der er mulighed for at fremsætte yderligere forslag til kandidater under mødet.

Valgene afgøres ved almindeligt stemmeflertal. § 3. Forretningsudvalget

1. Forretningsudvalgets (FU) opgave er at aflaste HB i sager af ikkeprincipiel karakter. Uopsættelige sager af principiel karakter eller uopsættelige sager med stor økonomisk konsekvens skal sendes til høring i HB, inden beslutning træffes. FU kan kun ændre beslutninger taget i HB, når der foreligger ændrede forudsætninger eller nye oplysninger, og i sådanne tilfælde sendes sagen så vidt muligt også til høring i HB.

2. FU sammensættes af tre HB-medlemmer med landsformand, næstformand og kasserer som fødte medlemmer.

3. FU er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne deltager i dets møde.

4. Referater fra FU-møder skal udsendes til HB’s medlemmer senest 2 uger efter mødets afholdelse. § 4. Udvalg under HB

1. Budgetudvalget (BU) har som arbejde at udarbejde og følge op på forbundets budget. BU består som minimum af kasserer og regnskabschef. Kassereren er født formand for udvalget.

2. Cyklisters redaktion rådgiver og bistår chefredaktøren og redaktøren af medlemsbladet. I redaktionen skal der sidde 2 medlemmer udpeget af redaktøren og 2 medlemmer udpeget af HB, (hvoraf mindst ét medlem fra HB). HB godkender den samlede redaktion.

3. Der kan desuden nedsættes andre udvalg og projektgrupper under HB. Udvalgets eller projektgruppens arbejds- og kompetenceområde skal beskrives.

4. Beslutningsreferater fra udvalgene kan bringes på hjemmesiden.

Udgående post skal lægges til journalisering og al korrespondance skal arkiveres, så den er let tilgængelig.

5. Til brug for HB’s beretning på landsmødet og det første HBmøde efter landsmø-det fremstiller forbundets udvalg og projektgrupper en rapport om deres arbejde og indsender denne i august måned. I forbindelse hermed samt forud for første HB møde efter landsmødet tilkendegiver udvalg og projektgrupper

hvilke medlemmer, de består af og om disse ønsker at fortsætte.

Samtidig oplyses navn på formand eller projektleder for henholdsvis udvalget eller projektgruppen Hvert udvalg eller projektgruppe fordeler selv arbejdet blandt dets medlemmer. Ved uoverensstemmelser i udvalgene kan HB mægle.

6. Udvalg og projektgrupper under HB kan hvert år ved årsskiftet søge om en ram-mebevilling til dækning af udgifter.

§ 5. Eksterne repræsentanter

1. Til brug for HB’s beretning på landsmødet og det første HBmøde efter landsmø-det fremstiller forbundets eksterne repræsentanter en rapport om deres virke og eventuelle resultater i forbindelse med deres eksterne arbejde og indsender den i august måned.

2. Efter HB’s konstituering udpeges forbundets eksterne repræsentanter for det følgende år. § 6. Kompetence

1. HB træffer nærmere afgørelse om uddelegering af arbejde og ansvar til afdelinger, repræsentanter og udvalg.

Udvalg og projektgrupper nedsat af HB samt eksterne repræsentanter, som be-skæftiger sig med sager af betydning for lokalområder, i hvilke der findes afdelinger eller repræsentanter, skal forhøre sig om de pågældende afdelin-ger/repræsentanters synspunkter og må ikke handle i strid med disse. Eventuelle tvister mellem landsdækkende udvalg og afdelinger/repræsentanter afgøres i HB.

2. Afdelingers og repræsentanters henvendelse til centrale offentlige myndigheder skal forinden forelægges HB. Henvendelse til lokale myndigheder og statslige myndigheders lokale repræsentanter om lokale spørgsmål besluttes af afdelinger og repræsentanter.

Afdelinger og repræsentanter kan fremføre synspunkter over for lokale myndig-heder i tilgrænsende områder, hvor Dansk Cyklist Forbund ikke er repræsenteret. Dette skal dog være efter aftale med HB, bl.a. for at undgå dobbelthenvendelser.

3. FU udpeger personer, der repræsenterer forbundet ved møder med centrale of-fentlige myndigheder (ministerier, styrelser og lign.) og samarbejdspartnere. Det tilstræbes at alle, der arbejder med området, orienteres og får mulighed for at søge om deltagelse. Afslag skal begrundes.

4. Ved behandling af større sager og ved ændringer i Cyklistforbundets politik på væsentlige områder skal de aktive inddrages i debatten. § 7. HB’s møder

1. Mødeplan Der afholdes mindst 4 møder i HB pr år. På første ordinære HBmøde vedtager HB en mødeplan, som bringes på hjemmesiden.

2. Dagsorden Forslag til dagsordenspunkter skal være skriftlige og sendes til sekretariatet i rimelig tid, inden dagsordenen skal udsendes. Sekretariatet/landsformanden udfærdiger den endelige dagsorden og udsender denne, inkl. bilag til mødet, senest til weekenden før mødet. Dagsordenen skal indeholde følgende faste punkter: Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 35

35

20/09/11 15.10

Forretningsorden

- Valg af dirigenter - Godkendelse af dagsorden - Godkendelse af referat fra seneste HB-møde - Opfølgningspunkter fra seneste møde - Orientering fra direktør og landsformand - Øvrige meddelelser - Økonomi - Eventuelt - Opfølgningspunkter fra dette møde

Udskudte sager fra forrige møde optages på dagsordenen. Hvis der på HB-mødet fremkommer sager af hastende karakter, kan disse optages til beslutning, selv om de ikke fremgår af den udsendte dagsorden.

3. Mødets afvikling Afbud til HB-møder skal meddeles til sekretariatet.

Ved mødets afslutning gøres der status over de punkter, der må overføres til næste møde. HB-møderne kan overværes af de aktive, med mindre andet besluttes. Suppleanterne kan deltage i møderne på lige fod med HB-medlemmer, men har dog ikke stemmeret.

Kun tilstedeværende HB-medlemmer kan deltage i afstemninger. Fraværende HB-medlemmer og suppleanter kan indgive skriftlige kommentarer til dagsordenens punkter. Ved HB’s behandling af vigtige sager, der er forberedt af udvalg, projektgruppe eller andre, bør den eller de, der har forberedt sagen, være repræsenteret på mødet.

4. Referat Der udfærdiges referat efter flg. retningslinier: a. Præsentation af problemstillinger, herunder referencer. b. Præsentation af væsentlige synspunkter i sagsbehandlingen. c. Præsentation af beslutning, herunder reference til personer, udvalg eller lignende, der skal effektuere beslutningen. d. Referatet udfærdiges således, at det også er brugbart for personer udenfor HB. Referatet tjekkes af med landsformanden inden mangfoldiggørelse og udsendes til HB senest 7 dage efter det afholdte HB-møde med 7 dages frist for kommentarer. e. Sager af uopsættelig karakter kan afgøres per e-post. § 8. Budget og bevillinger

1. Budgettet godkendes af HB efter oplæg fra BU. I forbindelse med budgetgodken-delse giver HB samtidig bevilling til de budgetposter, der vedrører den daglige drift.

2. HB har den overordnede bevillingskompetence. FU kan bevilge til alle indenfor rammerne af § 3. BU får budget fra HB og bemyndiges til at bevilge herfra til afdelinger, repræsentanter, udvalg og projektgrupper. Kassereren kan mellem møderne bevilge på budgetudvalgets vegne. Sekretariatet varetager løbende indkøb af varer til videresalg. FU godkender projekter for produktion af egne varer.

36

3. Når der gives bevilling til et givent formål, skal der ved en særlig bevillingsblanket eller lignende gives besked til regnskabschefen om den givne bevilling.

Bevilling kan også bestå i en udtalelse i et forudgående HB- eller FU-mødereferat.

4. HB orienteres om budgettets status på HB-møderne. § 9. Månedsbrev og dialogforum

1. Der udgives et månedsbrev ca. 8 gange årligt. Månedsbrevet sendes på e-post til alle aktive i Cyklistforbundet. Månedsbrevet har som formål at informere om, hvad der foregår i Cyklistforbundet og på sekretariatet.

2. Der oprettes dialogfora på nettet, hvor alle emner kan diskuteres på tværs af organisationen. § 10. Informationsmateriale Aktivlisten, der en gang hvert andet år udsendes til alle aktive i Dansk Cyklist Forbund, indeholder en oversigt over aktive fordelt på afdelinger og repræsentanter, samt udvalg, projektgrupper, eksterne repræsentanter og andre tillidsposter. § 11. Nye afdelinger FU varetager kontakt med personer, der ønsker at oprette nye afdelinger. Ved oprettelse af en afdeling indkaldes skriftligt alle medlemmerne i afdelingens virkeområde til den stiftende generalforsamling.

I den stiftende generalforsamling deltager så vidt muligt et medlem af FU. § 12. Lokale repræsentanter

1. HB kan, jf. vedtægternes § 22, udpege lokale repræsentanter. I praksis varetages denne opgave af FU. De lokale repræsentanter varetager forbundets interesser i en kommune, hvor der ikke i forvejen er en afdeling.

2. De lokale repræsentanter skriver og indsender en årsrapport inden udgangen af august måned. De inviteres endvidere til at deltage i Landsmødet. § 13. Temamøder/seminarer HB foranlediger, at der afholdes længerevarende temamøder/seminarer om aktuelle emner efter behov. Udgifterne afholdes af forbundet. § 14. Ændringer i forretningsorden Ændringer af forretningsordenen vedtages af HB, efter at forslag herom er optaget på dagsordenen og udsendt med denne.

Vedtaget af Hovedbestyrelsen 5. februar 2011. Forretningsordenen afløser den hidtidige af 30. januar 2010.

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 36

20/09/11 15.10

133630_Indhold_TP 37

20/09/11 15.10

Inviterede

Inviterede til landsmødet Til landsmødet inviteres delegerede fra afdelingerne, repræsentanter, repræsentanter i eksterne udvalg, kontaktpersoner til udvalg under hovedbestyrelsen samt ansatte. Nedenfor følger liste over de inviterede.

Deltagerliste over faktisk tilmeldte til landsmødet udleveres først ved indskrivning til landsmødet.

Delegerede fra afdelingerne

Helsingør Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Lemvig Afd: Karl Georg Benche Vivi Wiberg

Vejle Afd.: Erik Abitz Ib Fibecker

Allerød Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Herning Afd.: Kurt John Ravnsgård Bent Søndergaard

Lyngby-Taarbæk & Rudersdal Afd.: Niels Wellendorf Svend Erik Andersen

Vestegnen Afd.: Mogens Sørensen Torben Nielsen

Ballerup-Måløv-Skovlunde Afd.: Peter Bendix Lejf Knudsen

Hillerød Afd.: Ole Breidahl Søren Petersen

Bornholm Afd.: Helge Clausen Erik Nielsen

Holbæk Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Brøndby og Hvidovre Afd.: Birgit Rudolph Henrik Puukka-Sørensen

Holstebro Afd.: Laila Andersen Jens Andersen

Esbjerg Afd.: Poul Majland Egon Andersen

Horsens Afd.: Hans Gjevert Delegeret ikke oplyst

Favrskov Afd.: Birthe Nielsen Ebbe Nielsen

Højfyn Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Frederiksberg Afd.: Ulla Didriksen Lars Barfred

Hørsholm og Fredensborg Afd.: Frank Elm Jakobsen Bjørn Sandberg

Gentofte Afd.: Tove Poulsen Ole Holst

Kolding Afd.: Ivan Nielsen Delegeret ikke oplyst

Gladsaxe Afd.: Benedicte Leyssac Kirsten Temberg

København Afd.: Erik Hjulmand Hans Erik Rasmussen Birger Nielsen Kerstie Mclean Flemming Møller Philip Douglass Henrik Eriksen Anette Kudahl

Inviterede med stemmeret

Guldborgsund Afd.: Bjarne Arildsen Svend Erik Andersen Haderslev Afd.: Henning Lausten Erling Sørensen

38

Køge Afd.: Henrik Vejbæk Delegeret ikke oplyst

Næstved Afd.: Birgit Fjord Delegeret ikke oplyst Odense Afd.: Jens Kristoffer Jensen Kurt Hansen Randers Afd.: Jens Peter Hansen Anders Nielsen Roskilde Afd.: Benny Andersen Bjarne Johansson Rødovre Afd.: Jens Andersen Flemming Nielsen Silkeborg Afd.: Per Krog Leif Thomsen Svendborg Afd: Jan Pfeffer Henrik Nørregaard SygKlister Afd.: Nina Luff Angus Edmond

Viborg Afd.: Rie Christensen Inger Larsen Ørbæk Aalborg Afd.: Jørgen Pedersen Ole Vad Nielsen Århus Afd.: Tove Martinsen Bent Mikkelsen 84 mulige delegerede, heraf er 12 ikke oplyst

Medlemmer af Hovedbestyrelsen Claus S. Hansen Finn Ivo Heller Annabel W.Voller Jette Gotsche Walther Knudsen Jens Kvorning Annette Pax Koertz Michael Hedlund-White I alt 79 navne på stemmeberettigede

Thisted Afd.: Kirsten Marager Steen Jensen Tårnby Afd.: Per Jacobsen Helga Jacobsen

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 38

20/09/11 15.10

Tillidshverv og repræsentanter uden stemmeret Repræsentanter Arne Simonsen Carsten Rene Andersen Chris B. Jakobsen Claus Bjerre Egon Møller Sørensen Finn Jantzen Ida Nøhr Larsen Jørn Holm-Pedersen Keld Elias Hansen Kent Eskildsen Mogens Keinicke Ole Sørensen Per Christiansen Peter Vinter Poul Petersen Rune Sander Hansen Steen Kristensen Svend Jørgensen Thomas Topsøe-Jensen

Sønderborg Middelfart Herlev Skive Nordfyn Jammerbugt Sorø Frederikshavn Nyborg Hjørring Midtfyn Fredericia Slagelse Greve Fakse Ringsted Frederiksværk-Hundested Egedal Sønderborg

Sekretariat Allan Carstensen Andreas Hammershøj Anette Jerup Jørgensen Christian Mathiasen Christina Klein Christina Rydahl Claus Rex David Nørgaard Elisabeth Frederiksen Erik Bølling-Ladegaard Flemming Funch Frits Bredal Gyda Sørensen Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen

Jens Loft Rasmussen Jesper Pørksen Jonas Pedersen Karen Skovhus Fausbøll Lars Zobbe Line Hvid Loa Bendix Nicolaj Willemoes Mai-Britt Kristensen Michael Hammel Rikke Ravn Robert Beck Susanne O. Andersen Trine Juncher Jørgensen

På side 41 ses en oversigt over sekretariatets medarbejdere og deres arbejdsområder.

Suppleanter til Hovedbestyrelsen Poul Petersen Bjarne Brændeskov Revisorer Ebbe Nielsen, Favrskov Afd. Hans Erik Rasmussen, Købehavn Afd. (delegeret) Revisorsuppleanter Tove Poulsen, Gentofte Afd. Henning Nielsen, Rødovre Afd. Repræsentanter i eksterne råd og udvalg Bent Søndergaard Vejcenter Midt- og Vestjylland Claus S. Hansen Vejcenter Sjælland, Modelvogntog-følgegruppe Flemming Møller Vejcenter Hovedstaden Michael Levisen Nielsen Vejcenter Nordjylland Jens Loft Rasmussen Færdselssikkerhedskommissionen,

Forbrugerrådet,

ECF, Rådet for Sikker trafik Claus Rex Campingrådet Lars Alexandersen Dansk Varefakta Nævn – låse Nils Grøngaard Rådet for bæredygtig trafik Poul Petersen Friluftsrådet Roger Christensen Vejsektorrådet Thomas Krag Dansk Varefakta Nævn - lygter Walther Knudsen Vejregelrådet, ECF Formænd for udvalg under hovedbestyrelsen Flemming Funch Retshjælpsudvalget Walther Knudsen Budgetudvalget Rikke Ravn Redaktionen Lejf Knudsen Forbrugerudvalget Per Christiansen Cykelturistudvalget Roger Christensen Vejteknisk udvalg Michael Levisen Nielsen Cykler med bus udvalg Line Hviid Web-følgegruppe Trine Juncher Jørgensen VCTA-styregruppe Claus S. Hansen ABC-følgegruppe Mike White Statistik om cykling Jens Kvorning Internationalt udvalg Claus S. Hansen Afdelingsudvalget Trine Juncher Jørgensen Hverveudvalget

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 39

39

20/09/11 15.10

Afdelingernes udviklingskonsulent

Ny kvinde ved styret Cyklistforbundets nye udviklingskonsulent er kvinden med overblikket, idéerne og svarene, når den lokale cyklisme skal udvikles og forbedres

Du kan kontakte Gyda, hvis du f.eks.

• har brug for idéer til, hvordan du bedst sælger nye cykel-idéer til embedsmænd og politikere • vil vide, hvad andre kommuner har gjort på cykelområdet • vil styrke samarbejdet med kommunen • har idéer til lokale kampagner og tiltag • vil have gode råd til hvordan I får flere medlemmer og mere aktivitet i lokalafdelingen

Kontakt Gyda Sørensen, udviklingskonsulent i Cyklistforbundet, kan kontaktes på tlf.

40 70 83 58 eller gds@dcf.dk

Artiklen om Cyklistforbundets nye udviklingskonsulent har tidligere været bragt i nyhedsbrevet Cykelviden, der er henvendt til kommunerne. Læs mere om styrkelsen af afdelingerne i afsnittet »Kommunikation og hvervning«.

40

Gyda Sørensen er født og opvokset som christiansfelder, men flyttede for et kvart århundrede til den københavnske cykelbydel Christianshavn.

Hun byttede –feld ud med –havn for at blive lærer i Danmarks største provinsby.

Senere uddannede hun sig til jurist og kommer nu direkte til Cyklistforbundet fra en stilling i Advokatnævnet, hvor hun har stået for behandlingen af klagesager.

Indtil da arbejdede Gyda i en årrække som skole- og ungdomsvejleder i Københavns Kommune. Det centrale element i hele hendes arbejdsliv har været rollen som rådgiver og den, folk kommer til, når de har brug for inspiration eller nye idéer. Eller gode råd til at få løst et konkret problem på den mest hensigtsmæssige måde.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og se, hvad der rører sig lokalt. Jeg kan jo allerede se, at der i mange byer er et tæt og godt samarbejde mellem kommunen og lokalafdelingerne, siger hun.

Og det ser hun gerne bliver tilfældet i hele landet.

- Jeg vil gerne være mellemleddet mellem cyklisterne på vejene og medarbejderne i kommunerne, så vi sørger for, at hvis der opstår et spændende initiativ i Lemvig eller Aarhus, så er vi sikre på, at de også hører om det i København og Bogense, siger Gyda.

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 40

20/09/11 15.10

Cyklistforbundets organisation 2011

Jens Loft Rasmussen Direktør

Trine Juncher Jørgensen Kunder, projekter

Robert Beck IT, administration

Allan Carstensen Skolecykling

Frits Bredal Kommunikation

Christina Rydahl Regnskab, økonomi

Erik BøllingLadegaard Ansøgninger

Mai-Britt Aagaard Events

Christina Klein Administration

Gyda Sørensen Lokalt arbejde

Anette Jerup Jørgensen Forskning

Line Hviid Web-kommunikation

Rikke Ravn Medlemsblad

Jakob Madsen Lobby og ambassade

Nicolaj Willemoes Kommunikation

Loa Bendix Kampagner, HR, Call-center

Flemming Funch Retshjælp

Karen Skovhus Fausbøll Kampagner

Christian Mathiasen Butik

Studerende Call-center

Susanne O. Andersen Butik

David Nørgaard Butik

Lars Zobbe Butik

Jonas Pedersen Butik

Claus Rex Cykelturisme

Andreas Hammershøj Cykelturisme

Michael Hammel Web

Elisabeth Frederiksen Cykelturisme

Jesper Pørksen EU-projekter

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 41

41

20/09/11 15.10

Praktisk

Praktiske oplysninger Hvor afholdes landsmødet?

Landsmødet afholdes på Hotel Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Hotellet ligger i Kildeparken i det centrale Aalborg, fire minutters gang fra Aalborg Banegård.

Egen transport: Hvis du ankommer til Aalborg Banegård, skal du gå igennem Kildeparken, som ligger på den anden side af banegården. Gå igennem tunnelen under banegården og igennem parken, så finder du hotellet i den anden ende af parken. Se kort.

Besøg hotellet på: www.helnan.info/hotel-hvide-hus-aalborg/dk Ved ankomst tjekkes ind på almindelig vis i hotellets reception, hvor der udleveres værelsesnøgler. Indskrivning til Landsmødet foregår i mødelokalet, hvor mødeaktiviteterne også foregår.

Fredag aften vil der blive serveret et let måltid i form af sandwiches.

Brug af hotellets minibar og andre betalbare ydelser sker for egen regning og skal afregnes direkte med hotellet inden afrejse.

Transport Fælles bustransport: Der er arrangeret fælles bustransport fra København til hotellet i Aalborg.

Det vil være mulighed for opsamling på stationerne i Fredericia og Aarhus.

Køreplan udrejse 28. oktober 2011 11:40 Mødetidspunkt Rømersgade 5, København 12:00 Afgang Rømersgade 5, København 15:00 Opsamling Fredericia Banegård, Jernbanegade 2 17:00 Opsamling Aarhus Hovedbanegård, Banegårdspladsen 19:30 Ankomst Hotel Hvide Hus Aalborg Alle tider er ca. tider – kom gerne i god tid til opsamlingspunktet.

Køreplan hjemrejse 30. oktober 2011 13:00 Afgang Hotel Hvide Hus Aalborg Afsætning Aarhus Hovedbanegård Afsætning Fredericia Banegård Ca. kl. 21:00 Ankomst Rømersgade 5, København Vi kan desværre ikke give tider på afsætningsstederne, da chaufføren skal overholde køre/hviletidsbestemmelser.

Transporten til og fra landsmødet dækkes efter Cyklistforbundets gældende regler. Der dækkes for transport til og fra fællestransportens opsamlingssteder. Såfremt fællestransporten ikke benyttes, dækkes op til kr. 500,-, med mindre andet aftales med sekretariatet. Eventuel refusion opnås ved at fremsende udfyldt og underskrevet rejserefusionsblanket samt billetter eller kopi af klippekort til sekretariatet senest 20 dage efter landsmødets afholdelse.

Orange billet: Den absolut billigste billet, som kræver pladsbillet, og at du krydser Storebælt, kan bestilles fra 4 uger før afrejse, men skal afhentes senest 1 uge før. Se mere på www.dsb.dk eller ring til dem på tlf. 70 13 14 15.

Cykeltur Sekretariatet arrangerer i samarbejde med Aalborg-afdelingen cykeltur rundt i Aalborgs omegn. Der er mulighed for at låne cykler, da vi med fællestransporten ikke har mulighed for at medtage egne cykler. Husk at tilmelde dig cykelleje, når du tilmelder dig landsmødet på hjemmesiden.

Deltagerliste Deltagerliste udleveres på landsmødet.

Spørgsmål Har du spørgsmål til de praktiske forhold, om transport, tilmelding eller overnatning, kan du kontakte Christina Klein på sekretariatet, tlf.: 33 32 31 21, e-mail: chk@dcf.dk Hvis du har spørgsmål til indholdet af landsmødet, kan du kontakte landsformand Claus Hansen, tlf.: 54 85 06 34, mobil: 41 42 48 16, eller e-mail: csh@pc.dk

Da turen tager ca. 7 timer, og der ikke er forplejning eller spisepauser undervejs, anbefales det at medbringe madpakke og drikkevarer.

Bussen kan ikke medbringe cykler af nogen art, heller ikke foldecykler.

42

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 42

20/09/11 15.10

Landsmøde 2011

133630_Indhold_TP 43

43

20/09/11 15.10

Dagsorden 1.

Valg af dirigenter

2.

Valg af referenter og stemmetællere

3.

Hovedbestyrelsens beretning og debat herom

(Der henvises til bilag side 6-15)

4.

Regnskab 2010, forventet regnskab 2011 og foreløbigt budget 2012

(Der henvises til bilag side 16-21)

5.

Forslag til indsatser og arbejdsprogram 2012 og debat herom

(Der henvises til bilag side 23-25)

6.

Indkomne forslag

HB-forslag til ændring af formålsparagraf om fritidscykling

(Der henvises til bilag side 26-29)

7.

Valg af hovedbestyrelse og suppleanter

(Der henvises til bilag side 30)

8.

Valg af landsformand

9.

Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter

10. Eventuelt 11. Evaluering af landsmødet

133630_Indhold_TP 44

20/09/11 15.10