Page 1

TID ER DEN STØRSTE LUKSUS, BRUG DEN ORDENLIGT

CUSTOM

HVAD SKER DER

HVAD SKETE DER

LIVING

HVAD SKAL DU SPISE HVAD SKAL DU OPLEVE

CUSTOM HOUSE

MARTS / APRIL 2011

BENJAMIN KEITH HUGHES / EBISU 1


Benzmark.

Den ny CLS firedørs coupé. Rykker standarden igen. Kom og oplev den hos Daimler Biler.

Herlev: Dynamovej 7, tlf. 4485 5757. Hørsholm: Ådalsvej 54, tlf. 4516 5959. Ishøj: Baldersbækvej 8 M, tlf. 8880 4848. www.daimlerbiler.dk 2

Mercedes-Benz CLS. Kontantpris fra: 1.027.500 kr. Prisen er vejledende og ekskl. levering: 3.680 kr. ServiceLeasing - Beskatning fra: 782.000 kr. Skattegrundlaget er kun gældende ved leasing via Mercedes-Benz Finans. Skattegrundlaget er ekskl. grøn ejerafgift. Mdl. ydelse fra: 11.196 kr. ekskl. moms. Engangsydelse fra: 80.000 kr. ekskl. moms. Km-forbrug: 20.000 km/år, løbetid: 36 måneder, etableringsomkostninger: 3.600 kr. ekskl. moms, inkl. levering. Månedlig ydelse er inkl. service, ekskl. forsikring, ejerafgift, dæk samt forbrugsvæsker. Forbrug ved blandet kørsel: 19,6-18,9 km/l. CO2-emission: 134-138 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr.


3


LEDER Velkommen Custom House er et dynamisk hus med mange spændende muligheder og dette nye månedlige online nyhedsbrev er blot et af de mange tiltag som er i gang i vores fantastiske bygning på havnen. I dette elektroniske univers kan du læse om vores kommende arrangementer, events, nyt fra vores restauranter, alt sammen krydret med livsstilselementer, wellness, shopping og hvad der ellers sker i denne dejlige by. Men det er ikke vores eneste fokusområde. Vi arbejder hårdt på alle fronter, og ser frem til et dejligt forår med fulde huse og gode oplevelser. Jeg var selv med i den oprindelige begyndelse og med den erfaring i bagagen, ser jeg frem til at vise Custom House’s sande ansigt. Tilbage i 2005 blev jeg spurgt af selveste Sir Terence Conran, om jeg var interesseret i at flytte til København fra Stockholm og være en del af et nyt ambitiøst projekt på havnen. I fællesskab med min gravide kone Annelie og vores 5-årige søn Maximilian nåede vi frem til: ”Hvorfor ikke!” For det er altså noget nær umuligt at sige nej til et ikon, der ydermere har kongelig ret til at forlange at man titulerer ham ”Sir”. Efter et begivenhedsrigt år med blod, sved og tårer – hvor udfordringerne var lige så store som ambitionerne – åbnede vi Custom House i den gamle toldbygning, som engang servicerede mit fædreland. Jeg var svensker i Danmark, omringet af en masse indfødte og elleve andre nationaliteter. Jeg hang ud med de lokale, nød København og den udfordring der ligger i at skabe noget helt nyt. Hele familien faldt virkelig godt til. Men alt godt har som bekendt en ende, og omstændighederne sendte os videre til nye udfordringer i vores hjemland.

KOLOFON Nu er vi tilbage. En masse erfaringer og oplevelser rigere. Måske med lidt flere grå hår, men det hører forhåbentlig med til at blive klogere. Men hvorfor er jeg egentlig tilbage i Danmark? Det er helt oplagt. København høster i øjeblikket utrolig stor succes på den internationale gastronomiske scene. Som svensker må man desuden tage hatten af for, at Danmark har ikke blot verdens bedste restaurant i Noma. I fik også verdens bedste kok, da Rasmus Kofoed vandt Bocuse d’Or. Og så skal det også lige nævnes, at I slog os i håndbold på vores egen hjemmebane – eller skal jeg sige jeres, for Skåne har jo faktisk tilhørt Danmark længere end det har tilhørt Sverige. Det er interesse, nysgerrighed, integritet og meget mere, der gør Danmark til et af de mest spændende gastronomiske steder i dag. Og det er netop derfor vi – D&D Restaurants, der ejer og driver Custom House – har taget imod denne udfordring. Vi håber, at huset bliver et sted, hvor alle føler sig velkomne: Lokale københavnere, tilflyttere – og alle andre, der besøger denne fantastiske by. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke alle jer, der hjalp med at realisere Custom House, da vi startede for seks år siden. I samme ombæring vil jeg byde alle nye ansatte velkommen, glæde mig til såvel et gensyn med stamgæster som at kunne hilse på nye besøgende på vores fantastiske sted. Heja Danmark! Magnus Bergh General Manager

UDGIVES AF: CUSTOM HOUSE ANSVARSHAVENDE: MORTEN BROHOLM REDATØR: THOMAS BACH TB@PIMEDIA.DK ART DIRECTOR: FREDERIK STENSBALLE HALBY FREDERIK@HALBY.DK CONTRIBUTORS: MORTEN TERSBY, BENJAMIN KEITH HUGHES, MARTIN SCHULTZ, JESPER HENTZE, KASPER LARSEN, THOMAS HENRIKSEN, NINA HALD FOTOS: MIKKEL STRANGE, JONAS DANHOLT, SUHR,. KORREKTUR: NINA HALD TAK TIL: HOLDET PÅ EBISU

CUSTOM LIVING SENDES ELEKTRONISK EN GANG OM MÅNEDEN TIL ALLE DER I FORVEJEN HAR BEDT OM AT MODTAGE NYHEDSBREV FRA CUSTOM HOUSE

INDHOLD S.4. LEDER/ KOLOFON – S.6. HVAD SKAL DER SKE – S.7. E&A REPORTAGE – S.8. PROFIL: BENJAMIN KEITH HUGHES/ EBISU – S.11. OPSKRIFT/ BAGTE PÆRER – S.13. CITIZEN CPH – S.14. EXECUTIVE LOUNGE

4

CUSTOM LIVING // NUMMER 1


HVAD SKAL DER SKE

KRISTOFFER GARDELIN

WOODY ALLEN DINING AND CONCERT

I denne måned præsenterer Custom Artgallery den svenske fotokunster Kristoffer Gardelin.

Tirsdag den 22. marts kommer multikunstneren Woody Allen til København for at give koncert i Imperial biografen. I den forbindelse har vi på Custom House sikret os et antal billetter til koncerten (normalpris mellem 800 og 1.200 kr. plus gebyr) og skabt en oplevelsesaften med middag i vores italienske flagskib Bacino restauranten inklusiv drinks og transport til og fra Imperial.

Gardelins kunst tager ham jorden rundt og man vil opleve hans visuelle rejser fra så alsidige steder som Jordan, Mallorca og Gotland. Resten af året ser forløbig sådanne ud: Astrid Danielson 16/4 - 9/5 Peter Blank 1/4 - 30/4 Peter Chr Petersen 13/5 - 15/6 Roberta Marreo 18/6 - 20/7 Christian Hemmingsen 13/8 - 5/9 Eva Elisabeth Scott Clausen 10/9 10/10

Aftenen starter med drinks i vores nyindrettede Bar and Lounge, hvorefter man vil får en skræddersyet 5 retters menu med vine, kaffe og avec i Bacino. Derefter bliver man transporteret til Imperial, hvor koncerten starter kl. 20.30 med Woody Allen på klarinet og efterfølgende er der transport tilbage og en night cap i baren. Hele aftenen inklusiv drinks, middag, transport og koncert koster 2.500 kroner. Billetter kan bestilles hos Morten Tersby på mortent@customhouse.dk.

KALENDER

BAR AND LOUNGE Et af vores andre nye tiltag på Custom House er vores Bar and Lounge, der får en ordentlig overhaling i midten af marts. Vi har, ligesom vores gæster, savnet et mere defineret område, som kunne fungere både om eftermiddagen, aftenen og til dels natten. I samarbejde med vores dygtige designere og flere af vores leverandører har vi nu fundet løsningen, eller rettere løsningerne. Den nye Bar and Lounge bliver et dynamisk areal, hvor vi kan ændre på opsætningen, skærme af, samt hæve og sænke møblerne. Så glæd jer til vores to åbningsaftener den 11. og 12. marts. 6

CUSTOM LIVING // NUMMER 1

11. MARTS

GRAND OPENING BAR AND LOUNGE PART 1

12. MARTS

GRAND OPENING BAR AND LOUNGE PART 2

13. MARTS

CUSTOM ARTGALLERY KRISTOFFER GARDELIN, FOTOUDSTILLING, 13.3 – 13.4

22. MARTS

WOODY ALLEN IN CONCERT DINING

25. MARTS

PROMOTERS PARTY

30. MARTS

DINING AND PRE-PREMIERE “THE WAY BACK”

1. APRIL

APRIL FOOL’S PARTY

15.APRIL

PROMOTERS PARTY

16.APRIL

CUSTOM ARTGALLERY ASTRID DANIELSON, FOTOUDSTILLING, 16.4 – 9.5


E&A REPORTAGE

CUSTOM ARTGALLERY CUSTOM HOUSE STØTTER RED BARNET I forbindelse med skolernes vinterferie åbnede Custom House dørene for et samarbejde med Red Barnet. “Vi har valgt at bruge vinterferien til at sætte fokus på børns vilkår. Det er et af de sociale tiltag den danske del af den engelske Sir Terence Conran restaurantkæde har valgt at søsætte. Vi har en lang tradition for at hjælpe,” fortæller general manager Magnus Bergh fra Custom House. “Det mest naturlige for et madhus er at dele mad ud til hjemløse eller andre trængende. Det gør vi hyppigt i andre dele af verden. I Danmark har vi valgt at indgå et samarbejde med Red Barnet, da vi føler, det er på dette område vores støtte giver mest nytte,” forsætter Magnus Bergh. “Vi føler, at bruge børnenes vinterferie på at sætte fokus på børns vilkår er et sundt signal at sende. Derfor håber vi på, at vi kan komme med et flot økonomisk bidrag til den danske del af Red Barnet efter vinterferien,” slutter Bergh. Custom House donerede i den forbindelse et fast beløb til Red Barnet for hver gæst, som besøgte en af Custom Houses tre restauranter, Bacino, Ebisu eller Bar & Grill – morgen, middag og aften. Og efter vinterferien fortsatte Custom House i resten af februar med at støtte Red Barnet med kr. 25.00 pr. person, der bestilte brunch. Og vi gør det sammen til fastelavn arrangementet søndag den 6. marts.

Vores kunst projekt i januar måned havde også et politisk budskab, da Custom House fik besøg af vandre-udstillingen “Paintings for Peace”. Den unikke udstilling, der skal på rundrejse i blandt andet Skandinavien inden den slutter i Berlin til The World Peace Partnership Festival den 26-28 august 2011. Udstillingen i sig selv, for dem der ikke nåede at se den, er en kollektion af 43 kunstneres fortolkning af Gerald Holtoms klassiske fredssymbol fra 1958, der egentlig startede som logoet for den britiske atomnedrustnings organisation CND. Målet med “Paintings for Peace” er ifølge intiativtageren Jeanette Ohlsson at inspirere til fred, åbne for dialog om fred og ikke mindst fredshandlinger - ikke kun gennem tanker og ord - men med handling. Og man må sige at situationen på det afrikanske kontinent kun taler for dette. Udstillingen suppleres med en fotobog af Karin Oddner, som donere 25% af indtægterne til The World Peace Festival. Læs mere på: www.customart.info & www.paintingsforpeace.com

VALENTINE’S DAY

PUT A SMILE ON HER FACE WITH A VALENTINES PACKAGE FIT FOR A PRINCESS

ROOM AT FRONT HOTEL

A FULL VALENTINES EXPERIENCE FOR ONLY:

FINE DINING & CHAMPAGNE

WELLNESS

PROGRAMME

DKK 2.500.Valentine Package 2 persons included

SØNDAG D. 13/02 11:00 - 15:30 12:00 - 17:00 17:00 - 19:00 19:00

Champagne brunch Custom House Check in Front Hotel Wellness at D´angleterre Free time

MANDAG D. 14/02

FOR PURCHASE OR MORE DETAILS CONTACT: mortent@customhouse.dk

06:30 - 10:00 18:00 - 22.00

Normalt er Valentine’s Day blot den 14. februar, men i samarbejde med Hotel Front og Arndal Spa på D’Angleterre havde vi den fornøjelse at tilbyde vores gæster en oplevelse ud over det sædvanlige. Da selve dagen faldt på en mandag og samtidig i vinterferien, så tillod vi os at tilbyde en luksuspakke med to dages indhold. Om søndagen startede vi med Champagne brunch i vores eget hus, efterfulgt af checkin på Front med goodiebags. Efter lidt fritid var der wellness på programmet hos Arndal Spa og dernæst var alle overladt til dem selv. Dagen derpå serverede Hotel Front deres brunch, hvorefter man kunne vælge at slappe af eller nyde byens tilbud og hele arrangementet sluttede med en overdådig valentine dinner på Custom House. Alle der deltog havde en fantastisk dobbeltdag og vi glæder os til fremtidige arrangementer af samme karakter.

Breakfast Front Hotel Valentine dinner Custom House

CUSTOM LIVING // NUMMER 1

7


PROFILE

MAN SKAL ALTID STARTE MED NOGET RÅT

DEN 32-ÅRIGE AUSTRALIER BENJAMIN KEITH HUGHES ER KOK HELT IND I KNOGLERNE. SELVOM UDSIGTEN TIL SYDNEY HARBOUR, SUBTROPISK KLIMA OG JØRN UTZONS ARKITEKTUR ER BLEVET SKIFTET UD MED UDSIGTEN TIL VERDENS BEDSTE RESTAURANT, GRØDIS I KØBENHAVN OG ARNE JACOBSENS SIKRE STIL, SÅ ER MISSIONEN DEN SAMME: GOD MAD MED PERSONLIGT ”TOUCH” – OG ALTID MED RESPEKT FOR TRADITIONERNE. Med en pose fra Lagkagehuset foran sig, sidder Benjamin Hughes og kigger ud på sejlrenden i Københavns havn og de gule vandbusser, der maser sig gennem issuppen. Det er langt fra surfershorts og høj sol i Sydney, men for australieren er det en naturlig udfordring i hans udvikling, for nyt er nemlig godt. Trods sin unge alder har Ebisus nye chefkok prøvet mere end de fleste. Collegeuddannelsen og de første udmærkelser bag kogeøen blev taget og gjort på 8

CUSTOM LIVING // NUMMER 1

Sydney’s Ryde College of T.A.F.E., hvor Benjamin Hughes blandt andet tilbragte to år med udelukkende at studere desserter. Derfra gik turen direkte mod toppen: Han kom i køkkencheflærer under den berømte chefkok Neil Perry på restauranten Rockpool. En restaurant, der opnåede en plads som verdens fjerde bedste på selvsamme liste, hvor vores egen hjemlige Noma nu ligger nummer

et. Benjamin Hughes krediterer stadig Neil Perry for sine evner, kunnen og interesser i køkkenet, og ligesom sit forbillede skulle der heller ikke mange år til før hele verden blev hans legeog arbejdsplads. Så efter et ophold på Guillaume at Bennelong, der ligger i Jørn Utzons Operahus, og den organiske Billy Kwong, gik turen til England, Michelin stjerner og til sidst japanske Roka, hvor Custom House hentede ham.


Selvom han har arbejdet på store internationalt anerkendte og berømte restauranter som Maze, så er det lidt back-to-basics for Benjamin Hughes. Det 32-årige talent vil nemlig hellere bruge sine evner på at lave udsøgte måltider på mindre restauranter end at dyrke stjerneambitioner på enorme spisesteder. I dag leder han på fjerde måned køkkenet på Ebisu sammen med et team, der inkluderer en lige så varieret gruppe, som hans egen erfaring er multikulinarisk.

BENJAMIN KEITH HUGHES

Du har været i København et par måneder nu. Hvor er Ebisu på vej hen under din ledelse? Da jeg kom, var der helt klart masser af potentiale, men af den uforløste slags. Jeg kom til et sted uden en egentlig forgænger, for ham, der var her før mig, havde forladt stedet i sommer. Derfor havde souscheferne egentlig bare fulgt den linie, der var blevet lagt dengang. De lavede en andens mad, men der var ingen udvikling, så selvom det var udmærket, så var det ikke hvad Ebisu bør være, nemlig et sted med en unik stil. Hvorfor så flytte til Custom House? Fordi jeg fik chancen for at lave min egen mad. Jeg har været i mange forskellige køkkener, men har altid startet med at lære fra andre først. Det tror jeg i øvrigt er den eneste måde, hvorpå man kan respektere en kulinarisk arv i ethvert køkken. Men på et tidspunkt vil man også gerne prøve nogle ting af selv. Og så var det selvfølgelig muligheden for at prøve noget nyt i et nyt land. Kendte du til Danmark og København inden? Jeg kendte da lidt til Danmark, men havde ikke været her før jeg startede dialogen med Custom House. Inden jeg besluttede mig, var jeg herovre tre gange af en uges varighed. Både for at se restauranten og dens omgivelser, opleve byen og teste køkkenet samt besøge leverandører. Og det var ærligt talt først efter tredje besøg, jeg besluttede mig. Nu nævner du selv leverandører. ”Råvarer” er jo et buzz-word i restaurationsbranchen. Gælder det også for dig? Naturligvis, men jeg må også sige, at det har overrasket mig, hvor skuffende det er at gå rundt i supermarkederne her i landet. Der er altså nogle produkter, især grønsager, der ikke burde sælges, eller købes for den sags skyld. Hvad

angår leverandører, så er udvalget helt klart anderledes, end hvad jeg er vant til. Det, jeg har set på fiskemarkedet, er jo også anderledes, men udvalget er bredt og spændende. Det baltiske hav (Østersøen, red.) ligger jo lige her. Når alt kommer til alt, så lærte jeg at lave mad i Australien, hvor udvalget er meget større end både i London og her. Så jeg må bare lære at tilpasse mig. Har du tænkt dig at bruge lokale fisk og råvarer på dit menukort? Der, hvor det kan lade sig gøre, vil vi selvfølgelig prøve. Men jeg skal som sagt lige vænne mig til udvalget og leverandørerne. Jeg elsker jo stadig at lære nye ting og arbejde med nye råvarer. Bare det ikke er på bekostning af gæsternes oplevelser.

Noma, på den anden side af havnen, er jo berømt for at bruge nordiske råvarer. Hvordan vil kombinationen af en australier med et japansk køkken i Danmark komme til at se ud? Vi får se. Jeg leger lidt med tingene i øjeblikket, men sjovt nok snakkede jeg netop om det med Vincenzo (køkkenchefen på italienske Bacino, red.) forleden. Han ville gerne lave en nordisk inspireret vegetar- pastaret. Så i aftes fandt vi faktisk på ”smør”, en helt simple ”pasta bianca” med lokale rodfrugter, så det behøver ikke være mere kompliceret. Vil du kalde din egen japanske madstil traditionel? Nej, ikke traditionel i sin reneste form. Jeg er ikke japaner, og skal ikke lade CUSTOM LIVING // NUMMER 1

9


som om, jeg er. Ægte sushi kokke er i de fleste tilfælde tredje eller fjerde generation, og jeg har kun en meget lille erfaring i forhold til det. For eksempel er Roka, som jeg kom fra, en moderne japansk restaurant. Så jeg vil nok beskrive det som ’moderne japansk’ (Contemporary Japanese, red.). Makiruller er for eksempel ikke fra det traditionelle japanske køkken. Man har kun lavet dem i omkring 100 år, så at kalde dem for noget traditionelt i et køkken, der har udviklet sig i tusind år, er en fejl. I serverer også ved robata (ved grillen, red.): Hvad synes jeres gæster om den oplevelse? Vi har en rigtig god stamgæst, som altid beder om et bord ved grillen, men ellers er det altid de pladser, der bliver fyldt op sidst. Det var fuldstændig modsat på Roka i London. Måske har folk ikke helt forstået konceptet endnu. Har du egentlig været rundt for at teste konkurrenterne i området? En lille smule. Jeg synes, at de alle tilbyder noget forskelligt, der er interessant. Men jeg kan ikke rigtig udpege en førertrøje. Hvad fremtiden angår, har du så nogle overraskelse på vej med en ny forårssæson lige om hjørnet? Helt konkret vil jeg rigtig gerne kunne servere min menu nede på terrassen, men vi taler stadig kun om det. Det er

10

CUSTOM LIVING // NUMMER 1

jo et samlet hus, og tingene skal hænge sammen. Måske kunne det bare være ”Ebisu on the Terrace” med nogle lækre salater, lidt ruller og sushi. Vi må se. Men jeg kan ikke forestille mig andet end, at det ville være superlækkert med den udsigt og de lange sommeraftner. Hvordan ser en sommermenu ud for dig på Ebisu? Det skal være en let menu på alle måder. Flere salater og skaldyr selvfølgelig og tatar af fisk og bøf. Generelt skal det hele måske være mindre tilberedt; det vil sige mindre stegning og kogning. Det skal være lidt mere råt. Er du interesseret i ”raw food” bølgen? Ja, men med måde! Neil Perry, som jeg ser som min absolutte lærermester, sagde gentagne gange til os at ”man skal altid starte med noget råt”. Det kan være en fennikelsalat, rå grønsager, rå fisk eller kød for den sags skyld. Det er med til at åbne smagsløgene inden de mere tilberedte retter. Det giver også lidt variation i forhold til resten af måltidet. Med din erfaring fra adskillige køkkener: Bruger du elementer fra for eksempel det franske og det thailandske køkken i din japanske menu? Naturligvis. Hvis der er fantastiske små elementer i en stilart, så kan de oftest bruges på kryds og tværs. Men jeg er altid omhyggelig med at smage, og jeg sætter altid spørgsmålstegn ved ting

udefra, inden jeg endelig beslutter mig for at medtage det i gæsternes menu. Jeg tror, at så længe man utvivlsomt kan genkende rettens kulinariske ophav, så må man gerne eksperimentere lidt. Igen, jeg er ikke supertraditionalist. Hvor kan man eksempelvis se andre inspirationer i din menu? Jeg har en ret med tempura-rejer, hvor dressingen helt klart har undertoner fra det thailandske køkken. Men det er stadig en tempura-ret, så den er japansk i tilsnit. Nu har du været på fire forskellige Michelinstjerne restauranter, er det også en ambition her? Nej faktisk ikke. For mig drejer det sig om den gode mad. At stå i køkkenet og lege lidt, se reaktionerne fra gæsterne og ”føle” maden – selvom det måske lyder plat. De steder, hvor man vil være i konkurrence om stjernerne, er ofte meget firkantede, og det har jeg allerede prøvet. Mine favoritter har faktisk altid været de mindre steder, som Billy Kwong i Sydney og Roka i London: Steder, hvor maden er fantastisk, hvor der er god kontakt med gæsterne – og hvor man slipper for den der summende stress, som følger med kampen om stjernerne. Mad for mig skal have kvalitet samt være sjov og inspirerende. Det håber jeg, at folk får en oplevelse af på tallerknerne på Ebisu.


BAGTE PÆRER

HVER MÅNED BIDRAGER MÅNEDENS PROFIL MED EN OPSKRIFT, EN ANBEFALING AF EN VIN ELLER FORTÆLLER OM EN GOD IDÉ, SOM MAN SAGTENS KAN LAVE HJEMME I PRIVATEN. MED SIN FORTID SOM DESSERT-KOK LÆGGER BENJAMIN KEITH HUGHES UD MED EN PERSONLIG FAVORIT, DER IKKE KRÆVER MEGET ANDET END LIDT TID. Du skal bruge: 4 pærer Smør 250 gram sukker 1 stang vanille (flækket og brækket i stykker) 2 spiseskeer vand 1 deciliter cremefraiche 38 % God vaniljeis til serveringen

Sådan gør du: Forvarm ovnen til 160 grader. Smør et ovnfast, der passer til antallet af halverede pærer, så de ikke kan glide rundt. Skræl, halver og udhul pærerne. Placer dem på ”ryggen” og op ad hinanden, så de ikke glider rundt og vælter. Drys en spiseske sukker på hver af de halverede pærer. Top af med en klat smør. Flæk og hak vaniljestangen. Kom derefter vaniljekorn og stangen op i det ovnfaste fad. Top af med vand.

Dæk fadet tæt med sølvpapir, og bag i 90 minutter. Tag fadet ud. Check at pærerne er møre. Læg en teske cremefraiche på hver, og sæt ovnen på 200 grader. Bag pærerne igen i 15 minutter (nu med cremefraiche på). Tag pærerne ud af ovnen, og lad dem køle lidt inden anretning. Top af med en stor klump vaniljeis. Server evt. med en halv flækket vaniljestang. CUSTOM LIVING // NUMMER 1

11


BiEn CaChÉ ShoES and aCCESSoriES

www.bien-cache.com Gammelmønt 35 Copenhagen 1117 C U S T O M 9893 LIVING // NUMMER +45 3393 12

1


CITIZEN CPH

ILLUM FYLDER 120 ÅR

MÅNEDENS BIOGRAFOPLEVELSE

Tirsdag d. 3. marts 1891 åbnede Anton Carl Illum en specialforretning i sy-og beklædning på Østergade 55, og siden hen er der sket meget! Butikken er blevet betydeligt udbygget, sortimentet udvidet og ILLUM kæmper den evige kamp med Magasin Kgs. Nytorv om titlen som ikke kun Københavns, men Danmarks førende stormagasin.

Der var lagt op til en stor aften for The King’s Speech til Oscar festen den 27. februar og selvom det kun blev til 4 statuetter ud af de 12 nomineringer, så er der stadig tale om en ”must-see” film med flotte præstationer over hele linien.

120 år skal naturligvis fejres! Og ILLUM gør det bestemt besøget værd. Gennem hele marts måned vil der være overraskelser, nyheder og gaver til de heldige – blandt andet forærer stormagasinet hver lørdag samt to søndage i marts måned æsker med ILLUMs egne fyldte chokolader til 120.000 heldige kunder og I 4.000 af æskerne er der gemt gaver fra ILLUMs mange butikker. Når du besøger ILLUM, så sørg for at besøge deres nyåbnede børneunivers på 3. etage med over 40 nye brands med tøj, sko og accessories til børn fra 0 til 12 år.

INTERNATIONALT KUNSTNERISK FORÅR Forårsudstillingen er blevet afholdt på Charlottenborg hvert år siden 1857, hvor kunstnere af enhver nationalitet kan indlevere værker inden for et bredt spektrum af genrer, som omfatter billedkunst, arkitektur, kunsthåndværk og design. Udstillingen har i mange år været et af højdepunkterne i Charlottenborgs årsprogram og spiller en afgørende rolle for stedets identitet. I år præsenteres 54 kunstnere fra hele verden, som er udvalgt af en jury bestående af kunstnere og personer med kunstfaglig praksis fra primært Skandinavien. Dette års jurymedlemmer er kurator Kirstine Roepstorff (DK), kunstneren Thora Dolven Balke (NO), Johanna Billing (SE) samt kuratorerne René Block (DE) og Leevi Haapala (FI). I marts måned kan man også opleve den tyske videokunstner Clemens von Wedemeyers for første gang i Skandinavien samt Charlottenborgs nye Researchprogram, hvor en kunstner, kurator el. flytter ind i Charlottenborgs gæstelejlighed og gør brug af husets faciliteter - første i rækken er den Dublinbaserede Sara Pierce.

Colin Firth spiller hovedrollen i filmen om Kong George VI, der i 1936 overtager tronen efter sin fars død og storebrors abdicering. Men kongen lider af en talefejl, der gør det svært at fremstå, som den stærke leder England har brug for i en krisetid, hvor verden forbereder sig på krig mod Tyskland. Hans kone, Elizabeth (Helena Bonham Carter), mor til den nuværende Dronning Elizabeth, ansætter den excentriske taleterapeut Lionel Logue (Geoffrey Rush), der hjælper George og gør ham klar til sin radiotale, der samler folket til krig. Filmen var, som nævnt, nomineret til intet mindre end 12 oscars, hvoraf den løb med de vigtigste kategorier – bedste film, bedste instruktør, bedste mandlige hovedrolle samt bedste original manuskript. Så forårets oplevelse i biografens mørke må være The King’s Speech.

SIDSTE CHANCE - VÆRD AT OPLEVE!

6. MARTS

WALTON FORD – SE SAMTIDIGT UDSTILLINGEN ”PICASSO, FRED OG FRIHED”. STED: LOUISIANA

20. MARTS

MØDE MED JAPAN. DEGAS, MONET, GAUGUIN… STED: ODRUPGAARD

28. MARTS

DRONNING INGRID 100 ÅR STED: AMALIENBORGMUSEET

9. APRIL

MY FAIR LADY STED: GAMLE SCENE

CUSTOM LIVING // NUMMER 1

13


EXECUTIVE LOUNGE

CUSTOM COOPERATED PAMPER YOUR RELATIONS CHEFS TABLE PRIVATE DINING CONCIERGE

14

CUSTOM LIVING // NUMMER 1


CUSTOM LIVING // NUMMER 1

15

Custom Living 01  

Custom Living 01

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you