Fokus - APPETIZE samlehæfte 2017

FOLKEOPLYSNING ER EN GLAT FISK

10 BUD

PÃ… FOLKEOPLYSNING I DAG

UDGIVER FOKUS FOLKEOPLYSNINGEN

4

LEDER V. MARIANNE JELVED

5

FORORD V. BJØRN SALLING

6

AALBORGS LOKALE SPISEKAMMER Blæsten går frisk over Limfjordens vande, og lige dér ligger den naturskønne ø Egholm; et stykke landidyl kun fem minutters sejlads

SKRIBENTER CHRISTINA SVENDSEN, JULIE HØNCKE KELDORFF

fra Aalborgs byliv. Da Sissel og Thomas besluttede sig for at skabe et unikt landbrugskoncept på øen, var FOKUS Folkeoplysning ikke sen til at springe ombord i projektet.

FOTOGRAFER JOHNY KRISTENSEN, LOUISE DYBBRO

10

ART DIRECTION & LAYOUT CREATIVUM APS

N KULTUREL SMELTEDIGEL AF MAD, E MENNESKER OG KREATIVITET Nu kan aalborgenserne godt begynde at glæde sig. I efteråret 2017 vil et stort hus for mad, mennesker og kreativitet tone frem

REDAKTION APPETIZE@CREATIVUM.DK

midt i Aalborg Vestby. Initiativtagerne er FOKUS Folkeoplysning, som har købt den store hvide ejendom på Strandvejen 19.

DETTE ER ET HÆFTE MED DE SAMLEDE ARTIKELER OMHANDLENDE FOKUS FOLKEOPLYSNING. ARTIKLERNE HAR VÆRET BRAGT I MAGASINET APPETIZE FRA OKTOBER 2016 TIL DECEMBER 2017.

14

KULTUREN ER FÆLLESKAB Hvad er kultur? Hos FOKUS Folkeoplysning er svaret klart: Kultur er ensbetydende med fællesskab. Det er i hvert fald i allerhøjeste

indhold 6

grad sandt hos Kulturklub FOKUS.

18

NÅR VELVÆRE BEGYNDER VED 32 GRADER Bagerst i Idrætsbyen i Vejgaard gemmer der sig en fantastisk perle. Allerede inden man træder ind i FOKUS Fitness’ lokaler, kan man lige ane det, der gør denne adresse speciel. Udover alle de almindelige træningsfaciliteter, som træningssal og maskiner, har de nemlig også et varmtvandsbassin, der danner rum for en helt række populære bevægelseshold.

AALBORGS LOKALE SPISEKAMMER

10 KULTUREL SMELTEDIGEL

22

KREATIVITETEN FINDER VEJ Selvom vi efterhånden har bygget et system, hvor effektiviseringer er blevet hverdag, og der er større og større krav om resultater på bundlinjen, findes der stadig kreative åndehuller. Steder hvor det er et krav at trække vejret en ekstra gang, og hvor der er plads til at vejlede dem, der ikke lige passer ned i den form, samfundet har stillet op.

26

NETVÆRK ER VEJEN Hvordan bliver man bedst en aktiv medspiller i det danske samfund, når man kommer hertil fra en helt anden kultur? For Mohamed Dahir var svaret at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor kollegaer og kunder blev det vigtigste bindeled til at knække det svære sprog.

30

HERREGOD MOTION Vi har nok alle hørt fordommene om mænd, der ikke er så gode til at passe på deres helbred. De kommer ikke til lægen i tide og sådan er der flere eksempler. Men hos FOKUS Folkeoplysning er der en gruppe seje herrer, der modbeviser den fordom hver eneste uge.

34

FIBERFRYD - AALBORGS NYE HÅNDVÆRKOG DESIGNFESTIVAL Vi vil det unikke, vi vil skabe vores eget produkt, og vi vil koble af fra andres liv på de sociale medier. Det mener trendekspert Julie Lahme, som peger på en øget interesse for de kreative håndværk. Det samme gør tre seje kvinder, som vil skabe Aalborgs første håndværk- og designfestival Fiberfryd. Appetize mødte dem til en snak om, hvad håndens arbejde og det kreative kan gøre for os i dag?

40

KOMMUNEN MØDER BORGERNE OVER VALGFLÆSK Som det første af mange eventsamarbejder mellem FOKUS og APPETIZE, hvor aktuelle mennesker bliver sat i stævne om, hvad der

22

KREATIVITETEN FINDER VEJ

30

HERREGOD MOTION

foregår i samfundet, kunne dørene d. 11. oktober åbnes op for arrangementet Meninger, mandater og moderne valgflæsk. Her fik et par modige kommunalpolitikere mulighed for at stille spørgsmål til lokale meningsdannere og diskutere, hvordan kommunen møder borgerne og fremmer iværksætteri og beskæftigelse i Aalborg.

44

FOR BÅDE KROP & SJÆL I snart 10 år har fitness været en fast hjørnesten hos FOKUS Folkeoplysning i form af FOKUS Fitness. Ligesom filosofferne i oldtidens Grækenland tror de nemlig på, at kroppen og sindet er to uadskillelige dele, som begge skal gives opmærksomhed for, at man kan være et menneske i balance.

18

KULTUREN ER FÆLLESKAB

Fra ide til handling – enhver bliver herre i eget liv Vi har en mere end hundredårig tradition, som er blevet del af vores kultur, hvor vi samles i fællesskaber for at blive klogere på, hvor vi kommer fra, og hvor vi står i dag. Vi har brug for en fælles forståelse af, hvad vores tid giver os af udfordringer som menneske og som borger for, at vi kan blive herre i eget liv som vores fælles mål. Det er meningen med folkeoplysning. Det kræver fornyelse af ”mødestederne”, som skal ramme de udfordringer, vi står overfor i vores verden, og som er meget anderledes end det, vi har kendt gennem folkeoplysningens historie.

Derfor er det en fornøjelse at se, hvordan FOKUS Folkeoplysning i Aalborg har skabt en perlerække af initiativer, der giver muligheder for fællesskaber, der er eksempler på svar på menneskers behov for at mødes med hinanden i fællesskaber om tidens udfordringer. Det er fra Egholm Folkefarm, hvor man kan få anparter i Folkefarmen og indsigt i familiens behov for bæredygtigt forbrug i hverdagen, til aftenskolers undervisning fra sprog til haveliv.

Det er gennem en kulturklub, for intet samfund kan undvære kultur, og kultur er og bliver til i fællesskaber, hvor man kan blive klogere sammen ved at kunne bryde en mulig isolation til fordel for en frivillig samhørighed. Det må være kendetegnende for levedygtige fællesskaber.

Det er også i FOKUS Folkeoplysning, at det magtes at give integration et boost ved at kombinere sprogskolens arbejde med tilknytning til arbejdsmarkedet med sprog i praksis på en arbejdsplads. Og der er daghøjskoler med bl.a. kreative talentforløb og forløb med mulighed for at blive afklaret og nå til uddannelse og beskæftigelse. Der er selvfølgelig også socialøkonomiske virksomheder for mennesker med forskellige udfordringer, og som bindes sammen af ønsket om at blive herre i eget liv. Også her kan FOKUS Folkeoplysning give en uvurderlig håndsrækning.

FOKUS Folkeoplysning i Aalborg er udtryk for, at folkeoplysning her skabes og er til, hvor der er ideer, behov og mål sammen med rummelighed og vilje til udvikling. Det giver muligheder med bud på tidens forskellige veje, ad hvilken mennesker i fællesskaber kan komme videre med deres liv.

Tak for det og tak for jeres energi og kreativitet og målrettethed.

Mine bedste ønsker følger jer.

Marianne Jelved, Medlem af Folketinget, Radikale Venstre og bl.a. ordfører for folkeoplysning.

FORORD

Folkeoplysning er en glat fisk - 10 bud på folkeoplysning i dag Folkeoplysning et begreb, der er vanskeligt at definere. Alligevel bliver det udsat for teoretiske diskussioner. Og ofte er de trættende. Vi har bestræbt os på at følge det gamle journalistiske credo: ”Don’t tell it, show it.” Her finder du 10 bud på, hvordan folkeoplysning tager sig ud i dag.

I hvert fald hos os i FOKUS Folkeoplysning. Er der så noget at sige til, at begrebet smutter som en glat fisk mellem vores hænder og ofte er spillevende men svær at indfange?

Folkeoplysningen trives tæt ved jorden i et kollektivt landbrug på en lille ø. Den findes også i et 3600 kvadratmeters moderne kulturhus centralt i byen. Ofte hænder det, at den får runken svømmehud og lugter af klor. Den opsøger kreative rum og kan lide at gnubbes med andre i et fællesskab, hvor kulturen fra i går og i dag flyder sammen i nye perspektiver. Den taler flere sprog, boltrer sig på tværs af kulturer, og den er altid i bevægelse.

Bjørn Salling, Direktør for FOKUS Folkeoplysning Aalborg, december 2017

5

Aalborgs lokale spisekammer BLÆSTEN GÅR FRISK OVER LIMFJORDENS VANDE, OG LIGE DÉR LIGGER DEN NATURSKØNNE Ø EGHOLM; ET STYKKE LANDIDYL KUN FEM MINUTTERS SEJLADS FRA AALBORGS BYLIV. DA SISSEL OG THOMAS BESLUTTEDE SIG FOR AT SKABE ET UNIKT LANDBRUGSKONCEPT PÅ ØEN, VAR FOKUS FOLKEOPLYSNING IKKE SEN TIL AT SPRINGE OMBORD I PROJEKTET tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto JOHNY KRISTENSEN (S/H BILLEDER AF CHRISTINA SVENDSEN) | layout BETINE HVIDBERG BRIX

7

Nogle gange går tingene bare op i en højere enhed, når de rigtige

skidt og glad og tager del i en levende historie om fødevarernes

personer mødes. Det var tilfældet, da Thomas Gellert Larsen i 2008

bevægelse fra jord til bord. Det er en proces, der allerede er skudt

spiste frikadeller på Hou Strandcafé, som nordjyden Sissel Herman-

godt i gang, da Folkefarmen leverer varer til kunder som Aalborg

sen drev. Han arbejdede på det tidspunkt på Vejrø, og tog Sissel

Kommunes ældrekøkkener, Restaurant Kronborg og KaffeFair.

med under påskud af, at han skulle bruge en kok til et jagtarrangement. Thomas fortæller grinende, at det aldrig lykkedes at finde

Genopfindelse af det gamle husmandssted

en båd, der kunne sejle hende tilbage igen. Snart blev de en familie

På sigt skal Egholm Folkefarms varer have det røde økologistempel,

og fik efterhånden lysten til at springe ud med deres eget projekt i

så gården er i øjeblikket under omlægning. De forskellige produktio-

Nordjylland. Sidste år mødte parret en engageret samarbejdspart-

ner skal drives under økologiske regler i en vis periode, alt afhæn-

ner i FOKUS Folkeoplysning, og Egholm Folkefarm blev en realitet.

gig af hvad det er, før Folkefarmen kan få stemplet. Så selvom hele gården drives økologisk, må de først kalde varerne økologiske fra

Nærhedslandbrug

næste høst. Egholm Folkefarm er det første økologiske landbrug på

For både Sissel, Thomas og FOKUS Folkeoplysning er Egholm

Egholm, men nu er det meste af øen efterhånden på vej i samme

Folkefarm skabt med et ønske om, at den almindelige forbru-

retning.

ger skal tættere på de madvarer, der sættes på bordet. På

Når man ikke må sprøjte i en økologisk produktion, så kunne man

Folkefarmen er der en ambition om at dyrke alle de fødevarer, en

måske have en mistanke om, at afgrøder ville være plaget af insek-

familie har brug for i den daglige husholdning. Ideen er ikke at levere

ter. Men det er i høj grad et spørgsmål om at genskabe en diversitet

til supermarkedet, for det ville kræve en mere ensrettet specialise-

og at genopdage nogle af de tricks, der var almen viden i landbru-

ring, som Folkefarmen ikke er gearet til. I stedet blandes de forskel-

get for 50 år siden.

lige produktioner med en bevidsthed om både dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed.

- Det handler om at give forbrugerne en oplevelse af at være selvforsynende. At de faktisk har en køkkenhave herude, hvor de kan komme ud og trække gulerødder op, hvis de har lyst til det. Så får de det her tilhørsforhold og nærhedslandbrug, som vi gerne vil, fortæller Sissel.

Netop den tanke tiltalte Aalborgs største aftenskole FOKUS

8

- Hvis du planter koriander mellem agurkerne, så får de ikke skimmel, fortæller Thomas for eksempel. Et glimrende råd, som også kunne bruges i mange køkkenhaver rundt omkring.

- Tanken er jo, at vi skal genopfinde det gamle husmandsted, fortæller Sissel og fortsætter; - Økologi er jo heller ikke noget nyt, det gjorde man før i tiden. Der havde man bare ikke et navn for det, fordi det var almindeligt.

Folkeoplysning, som oplever en stigende interesse for natur og øko-

Uddød kvægrace på marken

logi. Egholm Folkefarm er oprettet som et anpartsselskab, og hvis

Egholm Folkefarm er et blandingsbrug, der blandt andet består af

man er interesseret i at være en del af projektet, kan man købe en

køer, får, heste og forskellige afgrøder. Gården er meget langt fra

anpart i Folkefarmen og blive Folkefarmer. Selvom den almindelige

de optimerede store landbrug, der typisk har enten afgrøder eller

familie ikke har mulighed for at komme ud og give en hånd med i

dyr. Den næringsfattige jord på Egholm har også stillet nogle ud-

driften på daglig basis, er de hjerteligt velkomne, når de har lyst.

fordringer til hvilke dyr, de kunne have gående. Eksempelvis har far-

FOKUS Folkeoplysning har allerede arrangeret flere besøg ud til far-

men en kvægrace kaldet Jysk Kvæg, der kan bruges til både kød- og

men i forbindelse med Aalborg Bæredygtighedsfestival, og målet

mælkeproduktion.

er i fremtiden at arrangere mange flere aktiviteter, da Folkefarmen

- Det er egentlig en race, man ikke bruger mere i dag, fordi den

er et alletiders sted for jordnær læring. Frem for et støvet foredrag

ikke er højtydende, hverken på mælk eller på kød. Til gengæld kan

kommer børn og voksne ud, hvor tingene sker – hvor man bliver be-

den leve godt på sådan nogle næringsfattige områder, som vi har

APPETIZE.DK

VI OPFATTER I DAG LANDBRUGET SOM UDPINT OG SOM EN BRANCHE MED FÆRRE OG FÆRRE BESKÆFTIGEDE. MEN I VIRKELIGHEDEN TROR VI PÅ, AT DER MED DEN STIGENDE INTERESSE FOR ØKOLOGI OG LOKALPRODUCEREDE RÅVARER VIL VÆRE BASIS FOR LANGT FLERE BESKÆFTIGEDE I LANDBRUGET, END DER ER I DAG

her på Egholm, fortæller Peter Brunsborg Storm, der er ansat som

Bjørn håber på at kunne sende flere elever til Egholm, så beskæfti-

projektleder i FOKUS Folkeoplysning.

gelsen vokser i samme hast som Folkefarmen. I samme ånd ønsker

- Det passer godt ind i det, vi gerne vil fortælle, og vil give folk en

Thomas sig et udvidet samarbejde med øens andre landmænd,

oplevelse af, at vi har nogle bevaringsværdige dyr. Kvægracen har

så hele øens landbrug bliver en del af Egholm Folkefarm og tæller

været uddød og er så blevet fremavlet igen via nogle genbanker,

endnu flere produktionsled som slagterier, garverier og madhuse.

og i dag er den i princippet mere sjælden end en orangutang. Det er

Egholm Folkefarm er altså ikke kun et økologisk, kollektivt landbrug,

sjovt også at være med til den del.

en grøn oplevelseszone for nysgerrige familier, et udsnit af den rene Morten Korch idyl. Det er også et sted med holdninger, som

Et lykkeligt ægteskab

alle parter i projektet deler, og indtil videre ser det ud til, at FOKUS

Det var Peter, som oprindeligt formidlede kontakten mellem af-

Folkeoplysning og Folkefarmen har fundet sammen i et ualmindeligt

tenskolen og Sissel og Thomas. Han arbejder nu som projektle-

givtigt og lykkeligt ægteskab.

der og koordinerer også den beskæftigelsesindsats, som FOKUS Folkeoplysning har knyttet til Egholm Folkefarm. De første elever er allerede sat i arbejde. En af dem er Julian på 28 år. Han har tid-

Peter, Sissel og Thomas

Julian, elev

ligere været tilknyttet et uddannelsesforberedende forløb hos FOKUS Folkeoplysning, og vil gerne i gang som anlægsgartner på AMU-centret. Da han hørte om projektet på Egholm, hoppede han straks med.

- Jeg tænkte, at her var der en god chance for at få noget erfaring. Jeg er rigtig glad for det. Jeg kommer fra Aalborg, så jeg tager færgen ud til øen og mødes med de andre. Julian nævner, at det er positivt, at man bliver kastet ud i både at køre traktor og mejetærsker fra dag ét, og at flere elever med angst og andre udfordringer kan nyde godt af den friske luft, som arbejdet på gården giver.

- Jeg kan godt lide naturen, og når vejret er godt, så er det det

Kontakt

bedste! Hvis du har nogle problemer derhjemme eller en masse ting i hovedet, så er det her jo fedt, fortæller han og peger mod det

Egholm Folkefarm har altid åbent på telefon,

åbne landskab bag sig. Julian er et eksempel på, at der kan ligge en

mail og Facebook. Besøg efter aftale.

fremtid for flere inden for landbrug og gartneri; et måske spirende

Tlf. 29 27 14 55

jobområde for nogle af dem, som ellers har svært ved at bide sig

hej@egholmfolkefarm.dk

fast på arbejdsmarkedet.

Egholm, 9000 Aalborg

- Vi opfatter i dag landbruget som udpint og som en branche med færre og færre beskæftigede. Men i virkeligheden tror vi på,

FOKUS Folkeoplysning

at der med den stigende interesse for økologi og lokalproducerede

Tlf. 99301000

råvarer vil være basis for langt flere beskæftigede i landbruget,

info@fokus-folkeoplysning.dk

end der er i dag, og vi vil gerne arbejde på, at det også skaber lokal

Dannebrogsgade 43, 9000 Aalborg

beskæftigelse, fortæller Bjørn Salling, som er direktør for FOKUS Folkeoplysning.

9

11

Christen Obel formand for bestyrelsen i FOKUS direktør

Det Obelske Familiefond

Bjørn Salling

Lise Lundgreen Bestyrelsesformand i Daghøjskolen FOKUS

En kulturel smeltedigel af mad, mennesker og kreativitet NU KAN AALBORGENSERNE GODT BEGYNDE AT GLÆDE SIG. I EFTERÅRET 2017 VIL ET STORT HUS FOR MAD, MENNESKER OG KREATIVITET TONE FREM MIDT I AALBORG VESTBY. INITIATIVTAGERNE ER FOKUS FOLKEOPLYSNING, SOM HAR KØBT DEN STORE HVIDE EJENDOM PÅ STRANDVEJEN 19

tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto LOUISE DYBBRO | layout BETINE HVIDBERG BRIX

13

KafféFair får 1000 kvadratmeter at boltre sig på

Et kreativt værksted skal bringe liv og farve til Strandvejen 19

Et nyt og indbydende yogacenter rykker også ind i det nye hus

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men en væ-

og Strandvejen 19. Vi vil være dér, hvor folk har deres hverdag.

sentlig renovering er sat i gang. Strandvejen 19 har engang været

Derfor har vi valgt at placere os et sted, hvor der kommer både

en del af C.W Obels Tobaksfabrik og senere et afsnit af Aalborg

studerende og mange, der har deres arbejdsplads i området, for-

Universitet. Nu runger det af forandring i de gamle betonvægge.

tæller han og tilføjer, at flere af aftenskolens og daghøjskolens

Med en væsentlig renovering og lidt tryllestøv vil byboere snart

aktiviteter bliver rystet godt sammen i det nye hus.

kende de i alt 3.600 kvadratmeter som et sted, hvor man kan spise godt, deltage i events, dyrke sine kreative evner eller prøve kræf-

Kulturkokkerier

ter med yoga. Huset favner alt, hvad der associerer til kultur og

Caféen KafféFair, som flere måske kender fra tiden ved Hovedbib-

fællesskab – helt som hus så ejer. Men hvem er ejer i grunden?

lioteket, får en central placering i huset. KafféFair kommer til at

Vide rammer for fællesskab

boltre sig på 1000 kvadratmeter, fordi de får mulighed for at servere til fællesspisningsarrangementer i det store eventlokale, der

FOKUS Folkeoplysning har et slogan, der lyder: ”Bevæger Aal-

løber i en naturlig forlængelse af caféen. Her vil FOKUS også koble

borg”, og efterhånden spreder de sig over det meste af byen med

madoplevelser med spændende kulturevents som ’En politisk

både en aftenskole og en daghøjskole. Aftenskolen har kurser i

varm kartoffel’, hvor nogle markante meningsdannere tager fat

alt fra sprog til haveliv, en kulturklub og bevægelseshold i flere

på et emne, som politikerne helst ikke vil røre ved, mens KafféFair

FOKUS Fitnesscentre. Daghøjskolen er derimod en samling krea-

serverer et måltid, hvor kartofler indgår på en kreativ måde. Selve

tive talentforløb, afklaringsforløb og andre beskæftigelsestilbud,

caféen vil blive det hyggelige mødested for kursister, mødregrup-

som jobcenteret kan henvise til. Tilbuddene giver mulighed for at

per og studerende med computeren under armen. Et sted hvor

søge om optagelse på kunstakademier eller videre ud i job og ud-

gode råvarer, økologi og bæredygtighed sikrer alle en god frokost

dannelse. Selvom FOKUS er så mange ting, at man kan blive lidt

eller middag i en rar og venlig atmosfære, og hvor tanken om fol-

forpustet, mener direktør Bjørn Salling, at nogle fælles værdier

kekøkkenet genopstår i arrangementet ’Aalborg spiser sammen’.

dominerer.

- Vi tror på fællesskabet og menneskers behov for at mødes med

Støtte fra Det Obelske Familiefond

hinanden, og netop fællesskabet er et af nøgleordene for FOKUS

At KafféFair kommer til at spille så stor en rolle i det nye hus skyl-

VI TROR PÅ FÆLLESSKABET OG MENNESKERS BEHOV FOR AT MØDES MED HINANDEN, OG NETOP FÆLLESSKABET ER ET AF NØGLEORDENE FOR FOKUS OG STRANDVEJEN 19.

VI VIL VÆRE DÉR, HVOR FOLK HAR DERES HVERDAG

des først og fremmest en flot donation fra Det Obelske Familie-

en integreret del af deres liv; om så det er den popmusik, de hører

fond på næsten 5 millioner kroner. KafféFair er nemlig mere end

tilfældigt i radioen, eller de selv er mere aktivt opsøgende. Jeg

mad og events. Det er også et af Daghøjskolens afklaringsforløb

tror, at alle mennesker ville blive dybt ulykkelige og frustrerede,

og tæller i dag fem afdelinger fordelt over Aalborg og Aarhus. Det

hvis der ikke var kultur på alle de måder. Men jeg tror desværre

nye restaurantkøkken på Strandvejen 19 vil danne ramme om op-

ikke altid, at vi er lige bevidste om, hvor meget vi bruger den, og

læring og afklaring af unge med en psykisk sårbarhed. Det Obel-

derfor er det vigtigt, at der er mennesker, som tænder på - og dri-

ske Familiefond, som før har støttet KafféFair, har gjort det muligt,

ves af at levere kultur til os alle sammen, og det er vi meget glade

at den socialøkonomiske cafévirksomhed igen får en central pla-

for at støtte, fortæller han.

cering i byen med mulighed for at skabe et professionelt lærings-

På Strandvejen 19 kommer FOKUS da også hele vejen rundt om

miljø for de unges personlige og faglige udvikling.

kulturen og det gode liv. Foruden KafféFair og kulturelle events

- Grunden til at vi støttede KafféFair første gang og igen er, at

vil huset præsentere et kunstværksted, hvor man kan være fæl-

de som socialøkonomisk virksomhed netop forsøger at adressere

les om kreative udfoldelser, undervisningslokaler og ikke mindst

det, at folk, der har forskellige udfordringer kommer ind og bliver

et spritnyt yogacenter, hvor stemningen og faciliteterne helt og

integreret som en del af en almindelig praksis og bliver herrer i

holdent helliges yogaen med den ro og det nærvær, der er en for-

eget liv. Det passer fint med vores profil og strategi på det sociale

udsætning for at få det fulde udbytte af det, der i dag både er en

område, fortæller Christen Obel, der er formand for bestyrelsen i

træningsform, men også en livsstil for mange.

fondet.

Kulturelle ildsjæle i en oplevelsesby

Der er med andre ord nok at glæde sig til i efteråret 2017, hvor huset åbnes med en stor FOOD &Friendship Festival der med talks, food art og table dinners sætter fokus på det fællesskab og den

Christen Obel, som selv er ud af tobaksslægten lægger ikke skjul

kultur der omkranser måltidet. Men først kommer en omfattende

på sin begejstring over, at det gamle tobakslager nu får nyt liv som

renovering, som gør bygningen parat til en ny æra som kulturel

epicenter for kultur og fællesskab.

smeltedigel. En renovering der samtidigt afspejler byens udvikling

- Kultur er enormt mange ting. Alle folk har forskellig lyst og be-

fra industriby over studie-og vidensby til kultur- og oplevelsesby, -

hov, men der er ikke nogle mennesker som lever uden kultur som

og derfor må aalborgenserne vente lidt endnu.

15

KULTUREN

er fælleskab HVAD ER KULTUR? HOS FOKUS FOLKEOPLYSNING ER SVARET KLART: KULTUR ER ENSBETYDENDE MED FÆLLESSKAB. DET ER I HVERT FALD I ALLERHØJESTE GRAD SANDT HOS KULTURKLUB FOKUS tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto JOHNY KRISTENSEN & FOKUS | layout BETINE HVIDBERG BRIX

En kold aften i november er APPETIZE inviteret indenfor i Gug Kirke

- Det har altid været et åbent hus, hvor der blandt andet her været

af Kulturklub FOKUS, der hører under FOKUS Folkeoplysning. Kirken

jazzkoncerter. Samtidig er det et meget moderne byggeri, som de

lyser op i den mørke vinteraften, og indenfor er alle stole fyldt af

har taget til sig, de folk der bor der. Så vi holder af at komme her,

glade ansigter, der skal nyde en aften i selskab med Jeppe Aakjærs

fortæller Lars.

poesi, med sangerparret Bente Kure og Leif Erntsen som kyndige guider.

Han nævner, at Lars Lilholt for nyligt havde været på besøg og bagefter sagde: ”Det var vel nok fantastisk at være her.”

En af de vigtige hjørnesten hos FOKUS Folkeoplysning er deres

- Det er den typiske reaktion, når man inviterer nogen til at optræ-

kulturklub. Den har 800 engagerede medlemmer, der blandt andet

de her, at man oplever det som en stor ting. En lille gave kunne man

bliver inviteret til 6-7 gratis arrangementer per sæson. Denne sæ-

sige - både til publikum og til de optrædende. Rummet fungerer til

son har budt på arrangementer, såsom et foredrag med biolog, Eske

det, som det er skabt til. Her kan man være sammen, siger Lars.

Willerslev, om menneskelig evolution og DNA fund, journalist, Peter H. Olesen, om Aalborgs nyeste arkitektur og Signe Wenneberg om grøn omstilling. Manden i spidsen for Kulturklubben er Lars Bang Jensen, der arrangerer og afvikler de forskellige aktiviteter. Han har været tovholder for projektet i alle de 10 år, den har eksisteret.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det er Gug Kirke, der er rammen om sæsonens sidste aktivitet.

- Mange af de folk, der er her, de opfatter det som vores hjemmebane, hvilket jo er lidt pudsigt, griner Lars.

Mens fortællingen om Jeppe Aakjær er godt i gang i kirkerummet,

Fællesskabet

så skynder vi os at fange Lars til en snak om, hvad kulturklubben

Lars er egentlig uddannet socialrådgiver, men har aldrig arbejdet

egentlig går ud på.

i den funktion. I stedet er det kulturen, der har været et gennem-

Klubhus i Gug Kirke

gående tema i hans arbejdsliv. For ham hænger det sociale og det kulturelle dog alligevel lidt sammen.

Selvom Kulturklubben bevæger sig rundt omkring i byens forskel-

- Det, der tænder mig er, at man kan lave berigende fællesskaber.

lige kulturinstitutioner, bliver de alligevel ved med at vende tilbage

At man kan blive klogere og opleve sammen. Man kan også bryde

til Gug Kirke.

isolation hos nogle mennesker, fordi man kan give dem en sammen

»

17

Nogle af de mange, der er dybt engagerede i fællesskabet, er ægteparret Frede og Kirsten Kanstrup.

De har været medlemmer siden 2010, hvor først Frede og derefter Kirsten gik på pension

hørighed. For nogle af dem som kommer her, er det kvalitetstid, fordi de hører med til den her flok og kender hinanden på kryds og tværs. Man opbygger et fællesskab, siger Lars eftertænksomt.

- Vi har haft to meget fine udflugter i år. Når du samler folk til en

ind mellem ørene, så man forstår det, man kommer fra og måske også forstår lidt om, hvor man er nu, fortæller Lars.

Engagerede medlemmer

busudflugt og er sammen med dem i 8,10 eller 12 timer, så kommer

Nogle af de mange, der er dybt engagerede i fællesskabet, er æg-

de jo til at gnubbes. Hvis de senere mødes på Skråen, hvor der er

teparret Frede og Kirsten Kanstrup. De har været medlemmer siden

400 mennesker, er der allerede 40, der kender hinanden. Samværet

2010, hvor først Frede og derefter Kirsten gik på pension. Kirsten

starter ikke fra 0. Det kan starte fra 12 grader. Jeg bilder mig ind, at

nævner bredden i programmet, for eksempel byvandringer, ture i

dem der optræder på scenen, kan mærke det. At her er der nogle

naturen og foredrag, som en af de største grunde til, at hun meldte

mennesker, som har noget til fælles. Så er man et andet sted, fordi

sig ind. De har begge været vant til frivilligt arbejde tidligere, og der-

man har en fælles reference, fortsætter han.

for var det kun naturligt, at de fortsatte med det i Kulturklubben.

Folkeoplysning

med. Der er jo også mange, der kommer med forslag til aktiviteter,

Fordi Kulturklubben hører ind under FOKUS, skal der også være et

fortæller Frede.

folkeoplysende element i aktiviteterne, hvilket passer Lars rigtig godt.

- Det er vigtigt, at der er en markering i vores by af, at det nu er

- Fællesskabet i Kulturklubben er jo også, at folk giver en hånd

De er begge enige om, at fællesskabet er noget af det vigtigste i klubben. At være sammen om fælles oplevelser og få ny fælles viden. Fordi der er et fastlagt program, får man også nye oplevelser,

150-året for Jeppe Aakjærs’ fødsel. Han var faktisk den mest læ-

som man ellers ikke ville have fået.

ste forfatter i Danmark i en lang årrække, og hans sange har sta-

Lars står på den anden side og skal samle alle trådene.

digvæk et stærkt liv, men der er også nogle andre sider af hans

- Det er med at finde noget, der tiltaler den gruppe, vi prøver at

personlighed, som færre kender til. Han var kontroversiel i sin tid

tale ind i. Jeg får forslag fra medlemmer, for det beder jeg dem om.

og blev smidt i arresten, fordi han anfægtede kirkens lære. Han var

Så er det mit job at redigere i det og sige: ”Det prøver vi.” Medlems-

bestemt ikke en fodformet personlighed, og det er jo en historie,

pakken er en buket, som folk helst skal synes lyder spændende.

der bliver glemt i al pænheden. Der kommer det folkeoplysende ind,

Det er jo et privilegeret arbejde at få lov til det, men man skal også

som Kulturklubben jo også er en del af, fordi man skal have noget

helst have en ambition, når man har ansvaret for sådan et program.

Lars Bang og kulturklubben har mange byvandringer. Her var det trappejagt rundt til historiske trapper i Aalborg

Løbende inspiration fra et stort bibliotek er nødvendigt for, at Lars Bang kan skabe nye oplevelser til Kulturklubben

I næste sæson kan man møde Jørgen Leth til koncerten ”Vi sidder bare her” med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig i Musikkens Hus Foto: Jacob Langvad

Han fortæller, at det dog ikke kun er et spørgsmål om at vælge de rigtige aktiviteter, men også at finde det helt rigtige forum, som i dag, hvor Bente, Lars og Jeppe Aakjær virker helt rigtige i Gug Kirkes lokaler.

Som Kulturklub-medlem får man i

Aftenens koncert startede med en fællessang af Jeg er havren,

næste sæson mulighed for at op-

hvor det var svært ikke at få gåsehud. Den stemning ville måske

leve en temadag om Karen Blixen i

ikke have opstået på samme måde på Skråen eller et andet sted.

ord og billeder

Respekt for gæsterne

Foto: Thomas A

- Man skal altid have stor respekt for sine gæster, for der mange af dem, der ved meget mere, om det vi nu snakker om, end du gør. Når man har det job, jeg har, så bliver man generalist, hvor man ved en smule om rigtig mange ting, men aldrig meget om én ting, fortæller

Kulturklub FOKUS har eksisteret under FOKUS Folkeoplysning siden foråret

Lars.

2006 med Lars bang Jensen som tovholder. Et medlemskab koster 499/375 kr.*

Det er tydeligt, da Lars går på scenen og introducerer aftenens

Som medlem får man gratis adgang til medlemspakken samt gode rabatter til

arrangement, at respekten er gensidig. Han fortæller varmt og hu-

en lang række andre oplevelser gennem FOKUS. Forårets medlemspakke byder

moristisk og får hurtigt hele salen til at le. Det istemmer ægtepar-

på en temadag om Island, en fortælling om Herman Bang ved skuespiller Pre-

ret Kanstrup også;

ben Harris, en temaaften om Karen Blixen, en jazzkoncert med hyldest til Svend

- Han har en rummelighed og en tolerance, som gør, at folk føler sig godt tilpas, fortæller Frede.

Noget tyder i hvert fald på, at der gemmer sig et helt specielt fæl-

Asmussen, en temadag om vikinger, et musikalsk talkshow med Jørgen Leth og bandet Vi sidder bare her samt en koncert med skuespiller Nis Bank Mikkelsen, der synger Bellmann-viser.

leskab i Kulturklub FOKUS, på trods af at gruppen består af over 800 medlemmer. Det eneste de har tilfælles er en kærlighed og nysgerrighed til den fantastiske kultur, der findes lige uden for døren i hele Nordjylland.

*375 k. forudsætter at man er bosat i Aalborg Kommune og er fyldt 65 år eller er på , SU, arbejdsledig, førtidspensionist el. sygedagpengemodtager.

19

NÅR

VELVÆRE BEGYNDER VED 32 GRADER

21

BAGERST I IDRÆTSBYEN I VEJGAARD GEMMER DER SIG EN FANTASTISK PERLE. ALLEREDE INDEN MAN TRÆDER IND I FOKUS FITNESS’ LOKALER, KAN MAN LIGE ANE DET, DER GØR DENNE ADRESSE SPECIEL. UDOVER ALLE DE ALMINDELIGE TRÆNINGSFACILITETER, SOM TRÆNINGSSAL OG MASKINER, HAR DE NEMLIG OGSÅ ET VARMTVANDSBASSIN, DER DANNER RUM FOR EN HELT RÆKKE POPULÆRE BEVÆGELSESHOLD

FOKUS Folkeoplysning har et slogan, der lyder: ”Vi bevæger Aalborg”. Men hvad de færreste ved er, at bevægelsen, som både kan være mental og fysisk, også kan foregå i et varmtvandsbassin på 32 grader. De forskellige bevægelseshold i vand er her populære blandt aalborgensere og tiltrækker selv de mindste borgere i byen, nemlig babyer og småfolk. Men hvad sker der egentlig, når vi smider uldsokkerne, trækker i badedragt eller badeshorts og stiger ned i bassinet? Kan man overhovedet få pulsen op og få andet ud af oplevelsen end lidt runken svømmehud og en duft af klor i næsen?

tæller dog om en voldsom oplevelse, da hun som barn gik til svømmetræning i Friluftsbadet.

- Da jeg var ca. 7 år, gik jeg til svømning ude på Friluftsbadet. Jeg ville ikke i vandet, fordi det var så koldt, så træneren skubbede mig bare i. Jeg har aldrig badet siden, kun soppet, fortæller hun.

Første gang var da hun meldte sig på træneren Dorte Stenners vandgymnastikhold. Dorte kan tydeligt huske Karins første tur i vandet, og fortæller, at det var tydeligt, at det ikke var behageligt for hende.

En stor udfordring

Fra vandskræk til vilde hvaler

For de fleste er stranden og svømmehallen en kilde til masser af gode timer i vandet. For andre har synet af vand, været en kilde til livslang angst. Rigtig mange døjer nemlig med vandskræk og har måttet kigge med fra sidelinjen, mens familien har boltret sig i bølgen.

To af dem, der valgte at tage konsekvensen, er Karin og Anette, der tog springet og meldte sig på holdet, der hedder Fra vandskræk til vandhund.

Begge er bedstemødre, og det var specielt et ønske for Anette ikke at give vandskrækken videre til børnebørnene. Hun ville være med til at lære dem, at vand kan være en kilde til glæde, så derfor måtte hun arbejde hårdt med at komme over sin egen vandskræk.

Karin gik egentlig til almindelig vandgymnastik hos FOKUS, men døjede meget med sin vandskræk; - Jeg turde godt gå ned i vandet, men jeg ville ikke have vand i mit ansigt eller i mine ører, fortæller hun med en mine, så man ikke har svært ved at forestille sig, hvor ubehageligt det var for hende.

Så da der blev oprettet et hold, hvor formålet var at få bugt med vandskræk, var Karin hurtig til at melde sig til. Hun husker tydeligt den første øvelse, hvor de skulle puste i vandet. Det var en stor udfordring, men med de to træneres hjælp, blev angsten med tiden vendt til leg og glæde.

Ingen af dem kan pege præcis på, hvor deres vandskræk begyndte. Karin for-

På det nye hold var der to trænere, nemlig Dorte Stenner og Susanne Hjortsberg, der sørgede for trygge rammer for de syv deltagere på holdet. Det har ikke altid været nemt, for som de fortæller, så er det livslange traumer mange af deltagerne bærer rundt på. Lige så langsomt blev utrygheden vendt, og Karin og Anette fortæller stolt om øjeblikket, hvor de, med egne ord, blev til vilde hvaler og dykkede under vandet for første gang.

De er alle fire enige om, at omgivelserne har en stor betydning for succesen på holdet. Vandet i bassinet er varmere end i en almindelig svømmehal, og derfor noget mere behageligt. Samtidig er her kun det hold, man er sammen med, i stedet for en masse larm, der forstyrrer. Men de to trænere har selvfølgelig også stor betydning, og både Anette og Karin har kun ros til de to; - De så ikke vores svagheder, de så kun muligheder, fortæller de samstemmende.

De små vandhunde Efter snakken med de to seje ”vilde hvaler”, er det tid til nogle helt andre vandhunde, nemlig babysvømning. Baby-Fitness er den uhøjtidelige mødregruppe for både mor og far, hvor forældre og baby sammen får en oplevelse med andre forældre og babyer. Her er der plads til at udfordre de små kroppe i det varme vand, men i en tryg stemning. Det lille bassin danner samtidig ramme om erfaringsudveksling og grin mellem de voksne.

FOKUS tilbyder babysvømning om eftermiddagen og aftenen, så det betyder, at begge forældre har mulighed for at deltage, hvilket mange på aftenens hold har benyttet sig af. Dorte Søgaard er aftenens instruktør og hilser glad på både forældre og børn i bassinet. Hun har en lille dukke med som stand-in for en baby, men låner også den ægte vare en gang imellem, og det er tydeligt, at hele holdet føler sig trygge og godt tilpas i selskab med Dorte.

Det er da også svært ikke at blive i godt humør af alle de pludrende babyer.

Ligesom hos vandskrækkerne er deltagerantallet lavt, så der er plads til, at alle bliver set. Nogle af øvelserne vækker stor begejstring hos de mindste, som for eksempel da der bliver hældt en kasse farvestrålende bolde ud i vandet, som børnene er ivrige efter at få fat i.

Jesper er far til Frederik på 5 måneder og valget faldt på babysvømning, da de gerne ville give deres fælles glæde ved både vand og sport videre til Frederik. Det var også en god måde at give ham ny stimulation og samvær med andre børn. For børnene spejler sig i hinanden, hvilket bliver tydeligt, da en af de små bliver utilfreds efter en tur under vandet, og en anden straks sætter i et skrål for fællesskabets og sympatiens skyld. Det er vist en situation, som de fleste småbørnsforældre kan nikke genkendende til.

Dorte, Karin, Susanne og Anette

Plads til alle Når man besøger varmtvandsbassinet på 32 grader, varmes man altså langsomt op. Men den mentale varme begynder allerede i omklædningsrummet, hvor mennesker mødes, og der er plads til alle. Stemningen er uhøjtidelig og munter. Og skulle man lige frem komme i festhumør, kan man springe med på holdet Puls og Power i vand, hvor tempo, latter og bevægelse får fuld skrald.

Her er det også Dorte Søgaard, der er vært, og hun fortæller med stor stolthed, hvor seje hendes holddeltagere er: - De er megagode. De er vanvittige, fortæller Dorte grinende, - Det er næsten jo hårdere jo bedre. Man gør jo, som man kan, og det er det gode ved det. Har man en dårlig dag eller en skade der driller lidt, så kan man altid passe på sig selv nede i vandet. Jeg har selv døjet meget med mit knæ og kunne ikke rigtig foretage mig noget på land. Så begyndte jeg at gå med i vandet, og det har virkelig hjulpet, fortæller Dorte.

Det er nemlig ikke kun til babysvømning, at Dorte er med i bassinet. Det er hun på alle sine hold og dermed også til Puls og Power. Hun vil ned til de andre og give den gas, og mener også, at det giver lidt til holdånden, at hun går igennem det samme som dem. På kanten går hun glip af vandmodstanden, som både er med til at gøre øvelserne hårdere og til at skåne evt. dårlige led og andre skavanker. Derfor er der plads til alle lige meget hvad udgangspunktet er. 

FOKUS Folkeoplysning er Aalborgs største aftenskole. Undervisning i bassin er blevet meget populært og der er rift om pladserne på holdene.

Det er Himmerland Boligforening, der driver Idrætsbyen, der udover varmtvandsbassin og fitnesscenter, også omfatter attraktive ungdomsboliger.

FOKUS Folkeoplysning Tlf. 99301000 info@fokus-folkeoplysning.dk Dannebrogsgade 43, 9000 Aalborg

23

KREA

TIV ITETEN FINDER VEJ

SELVOM VI EFTERHÅNDEN HAR BYGGET ET SYSTEM, HVOR EFFEKTIVISERINGER ER BLEVET HVERDAG, OG DER ER STØRRE OG STØRRE KRAV OM RESULTATER PÅ BUNDLINJEN, FINDES DER STADIG KREATIVE ÅNDEHULLER. STEDER HVOR DET ER ET KRAV AT TRÆKKE VEJRET EN EKSTRA GANG, OG HVOR DER ER PLADS TIL AT VEJLEDE DEM, DER IKKE LIGE PASSER NED I DEN FORM, SAMFUNDET HAR STILLET OP

Daghøjskolen FOKUS er et af de åndehuller, hvor både unge og voksne får den nødvendige tid til at udfolde sig og finde en vej videre ud i job og uddannelse. Et af de forløb, daghøjskolen udbyder, er Kreativitet og Vækst. Det er et aktiveringsprojekt for sårbare unge bosat i Aalborg Kommune. Målgruppen vil gerne arbejde kreativt, men de har ofte udfordringer som introverthed, angst eller andet. Derfor arbejder de unge sammen med undervisere og vejledere på at finde mod til at turde, til at blive inspirerede og til at give og modtage anerkendelse gennem kreative processer i det innovative værkstedsmiljø.

Brobygger Der er knyttet dygtige medarbejdere til projektet. En af dem er vejleder Tina Muusholm, som guider de unge i at mestre tankemylder, skabe struktur i hverdagen og kommunikere deres budskaber. Hendes job er også at hjælpe med at bygge bro fra den enkeltes evner og fremtidsdrømme til det rigtige valg af uddannelse eller job. I Daghøjskolen FOKUS

arbejder de med at omfavne de forventninger, som mange unge har til, hvad de skal præstere. Tanker der ofte spænder ben for kreativiteten og evnen til at tro nok på sig selv til at gennemføre en uddannelse eller trives i et arbejde. Konkret handler de kreative forløb i daghøjskolen om at skabe positive selvbilleder, fremtidsoptimisme og evnen til at sige ”pyt”, når noget ikke lykkes. De fleste kender følelsen af, når evnerne ikke rammer samme niveau som den idé, man har i hovedet. Hvordan lærer man så at acceptere, at resultatet kan blive noget andet, der er lige så godt?

Og at ens evner ikke kun måles efter resultatet, men efter den udvikling, man har haft i processen? Det lærer man ved at arbejde kreativt og procesorienteret i et fællesskab.

Cool portrætter Et af de fælles projekter er Vi På Vrangen, hvor de unge har produceret et nyt T-shirt brand. Her har de taget fotoportrætter af byens hjemløse, fortolket dem til stregtegninger og trykt dem på T-shirts og muleposer,



25

som sælges via gruppens egen webshop. De unge får erfaring med projektstyring fra A til Z, fordi de har haft hænderne nede i hele processen med serigrafiske tryk, bearbejdning af fotos, salg, regnskab og lager. Men de arbejder også med tegning, maling og keramik og opbygger gradvist en stor viden om kunst og kultur. De kreative processer bliver et redskab til personlig udvikling og erfaring. Erfaringer som i sidste ende viser vejen til alle former for opgaveløsning og giver overblik og tillid til egne evner. Erfaringer som også gerne skulle gøre det nemmere at fastholde et fremtidigt job eller en uddannelse, hvilket jo er det ultimative håb for deltagerne.

- Det er det fedeste, at du kan se nogle mennesker lykkes med at lave kreative aktiviteter i et fællesskab, og at dét gør, de kommer videre. Nogle af dem ser sig selv som stagneret, de har gemt sig og har været ensomme. Igennem det kreative får de øjnene op for, at de har nogle kvaliteter, som de kan byde ind med i vores samfund. Nogle af dem har talenter som rækker vidt. Vi skal lade talenterne blomstre, udfordre dem og give dem plads i vores samfund. Vi har et samfund, der til en vis grad er bygget op om, at vi skal passe ind i uddannelsesmæssige termer og jobs. Det kan man også sagtens gøre, selvom man er kreativ. Så derfor må vi bare aldrig lukke ned for kreativiteten hos mennesker i vores stræben efter effektivisering og ensretning, for så går alt i stå, fortæller Søren Mortensen, der er leder af Daghøjskolen FOKUS.

Endelig selvforsørgende Daghøjskolen FOKUS udbyder fire kreative forløb; Kreativitet og Vækst, Talentspejlet, Kunstskolen og Designskolen. Tre af de unge som har været igennem de forløb på Daghøjskolen er Fie, Martin og Nikolai.

Martin er en af de nylige succeshistorier. Han faldt tilfældigt over et lærred og lidt maling og kunne lide det, så han er fortsat lige siden. Før han kom til daghøjskolen, havde han været på andre aktiveringsforløb via kommunen men ikke fundet noget, han var helt glad for. Derfor sprang han til, da socialrådgiveren foreslog Kreativitet og Vækst. Her fandt han motivationen til at satse på maleriet. Forløbet byggede bro til en praktikplads på aalborgmuseet KUNSTEN og videre til fast arbejde samme sted. Martin er i dag selvforsørgende og nyder at være uafhængig af offentlige ydelser.

- Det er fantastisk! Lige da jeg kom ud, mærkede jeg en frihed, som jeg ikke har haft i mange år, fordi det lidt har føltes som et fængsel, der har ligget over én, fortæller Martin.

Maleriet er også blevet et redskab til at finde ro i hverdagen, det er et frirum. Martin nævner, at han føler sig mindre frustreret, når han har stået med en pensel i hånden.

Nye veje Fie er en anden deltager, der har fundet den rette vej via forløbet. Hun har netop søgt ind på uddannelsen som grafisk tekniker og har indset,

VIDSTE DU… Daghøjskolen FOKUS favner også har en stor Designskole. Designskolen er for mennesker, der er fyldt 18 år og er bosat i Aalborg Kommune.

Målgruppen er designinteresserede unge og ældre, som ønsker at forberede sig på uddannelse eller arbejde inden for mode og design. Designskolen giver deltagerne de håndværksmæssige færdigheder, man skal bruge, når man skal til optagelsesprøve på de videregående uddannelser såsom VIA Design i Herning og andre

at hendes kreativitet kan udnyttes som en ressource til løse de opgaver, hun møder. Egentlig havde Fie en plan om, at hun skulle søge ind på et af kunstakademierne. Men hun kom frem til, at hun ikke ville trives i det ustrukturerede miljø efter hun sammen med aktiveringsforløbet havde besøgt en af skolerne.

Nu arbejder hun i stedet hen imod at blive Concept Artist.

I modsætning til de to andre har Nikolai ikke tegnet så længe. Faktisk har han kun tegnet i 2 år, men det kan man bestemt ikke se på hans værker, hvor han allerede har sin helt egen stil. Der er mange geometriske former og lige linjer, så vejleder Tina fortæller med et skælmsk blik, at hun har sat ham nogle opgaver, hvor han skulle tegne udenfor stregerne og afgive lidt kontrol. Det var bestemt ikke noget Nikolai synes var sjovt, så han fandt en genvej, så der stadig var orden i sagerne.

Hvis man skal dømme ud fra disse tre unge kunstnere, gemmer der sig mennesker med kæmpe talenter. Det kræver bare, at de rigtige kreative initiativer at hjælpe dem frem i lyset. 

større designskoler.

Deltagerne indføres i temafag som maskinbroderi, tekstiltryk, boligtekstiler, læderarbejde, filtning, smykker og meget mere.

FOKUS Folkeoplysning Tlf. 99301000 info@fokus-folkeoplysning.dk Dannebrogsgade 43, 9000 Aalborg

APPETIZE NR. 6 | 2015

27

DET VAR GODT. DET HJALP MIG TIL AT LÆRE DANSK, KOMME TÆT PÅ DANSKERNE, FORSTÅ KULTUREN OG KOMME TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET. DET BETYDER RIGTIG MEGET. JEG HAR OGSÅ FUNDET NYE VENNER HER MOHAMED DAHIR

NETVÆRK ER VEJEN

HVORDAN BLIVER MAN BEDST EN AKTIV MEDSPILLER I DET DANSKE SAMFUND, NÅR MAN KOMMER HERTIL FRA EN HELT ANDEN KULTUR? FOR MOHAMED DAHIR VAR SVARET AT KOMME UD PÅ ARBEJDSMARKEDET, HVOR KOLLEGAER OG KUNDER BLEV DET VIGTIGSTE BINDELED TIL AT KNÆKKE DET SVÆRE SPROG

I Kvickly i Aalborg Vestby arbejder Mohamed Dahir på 27 år. Han er oprindeligt fra Somalia og kom til Danmark som flygtning for to år og syv måneder siden. Efter opholdet på asylcenter skulle Mohamed videre til en sprogskole. Han kom sideløbende i forløbet FOKUS FlexPraktik, der hører under FOKUS Folkeoplysning.

FOKUS FlexPraktik har fokus på at hjælpe flygtninge ind i det danske samfund. Det gør de ved at finde praktikpladser, som er tilpasset deltagerens ressourcer, udfordringer og individuelle mål. Praktikken handler overordnet om at give deltagerne erfaring med det danske arbejdsmarked og hjælpe dem videre ud i jobs. Det mål suppleres med undervisning i dansk kultur og samfund. I undervisningen indgår også mange virksomhedsbesøg. De får mulighed for at stille alle de spørgsmål som bliver vækket af besøgene, møder danskere i forskellige jobfunktioner og har det hyggeligt undervejs. Og så er det jo, at man lærer bedst og bliver mest motiveret.

Succes med sprogpraktik Mohamed kom i sprogpraktik i Kvickly for et års tid siden. For ham var det først der, at han virkelig lærte at tale dansk og ikke på skolebænken.

Han skulle blandt andet hjælpe til i Frugt og Grønt-afdelingen, så der var masser af kundekontakt lige fra begyndelsen. Praktikken var det helt rigtige forløb for ham.

- Det var godt. Det hjalp mig til at lære dansk, komme tæt på danskerne, forstå kulturen og komme tættere på arbejdsmarkedet. Det betyder rigtig meget. Jeg har også fundet nye venner her, fortæller Mohamed muntert.

Han synes selv, at han er blevet taget rigtig godt i mod af kollegaerne i Kvickly. Kunderne har også været søde, selvom han nævner, at det kunne være lidt skræmmende, at de spurgte om hjælp, da han startede i butikken.

Dengang var det danske sprog stadig meget nyt, men han blev sat sammen med en fast makker, hvor lektien var, at han skulle lære et nyt ord hver dag.

- I sprogskolen lærte vi grammatik, men på arbejdsmarkedet lærte jeg at bruge sproget. For eksempel, så retter mine kollegaer mig, når jeg udtaler et ord forkert. Det sprog jeg har lært, det har jeg lært her, fortæller han og peger ud mod butikken.

- Det er ligesom at være på sprogskole og på arbejde på samme tid.

»

29

Hanne Jeppesen, underviser og vejleder hos FOKUS FlexPraktik

Stolt af at være selvforsørgende Det er en tydeligt stolt Mohamed, der sidder her i dag. Han er specielt glad for at være blevet selvforsøgende.

- Jeg synes, jeg er heldig! Kunderne er søde, og jeg har søde og hjælpsomme kollegaer, fortæller Mohamed med et smil så stort, at man ikke kan undgå at blive smittet af den oprigtige glæde.

Fritiden blev indtil for nylig brugt på at spille fodbold, men det satte en operation desværre en stopper for. I stedet spiller han badminton, hvor det går lidt mere roligt, som han fortæller med et grin. Nu hvor han ikke kan spille fodbold selv, så følger han selvfølgelig med i AAB’s kampe på stadion i stedet.

Humørbombe Da praktikken var slut, valgte Kvickly at ansætte Mohamed i løntilskudsordningen. Anders Boelt, der er souschef, peger specielt på Mohameds glade væsen og gåpåmod, som de vigtigste faktorer for, at de valgte at beholde ham.

- Som du kan se, så er han jo altid smilende. Han er en humørbombe.

Han har haft nemt ved at lære det danske sprog. Jeg er imponeret over, at han har lært det så hurtigt, fortæller Anders.

Kvickly har et godt samarbejde med FOKUS FlexPraktik og Anders nævner, at det da ikke er alle praktikker, der går lige så nemt som med Mohamed. Andre kan have svært ved at knække sprogkoden, men en succeshistorie som Mohamed motiverer til at give plads til andre praktikanter.

- For nogle er det jo meget grænseoverskridende at skulle tale et andet sprog. Hvis jeg selv blev kastet ud i det, ville jeg nok have det på samme måde, fortæller Anders med et smil.

30

APPETIZE.DK

Men generelt oplever han, at praktikanterne bare er glade for at være beskæftigede.

Måske videre til uddannelse I første omgang vil Mohamed gerne blive i Kvickly.

- Meget gerne. Jeg har hjælpsomme kollegaer og en sød chef, så jeg har det godt, siger han.

Måske er der også en uddannelse i hans fremtid. I hvert fald nævner han, at han muligvis godt kunne tænke sig at blive elektriker på et tidspunkt. Anders Boelt fortæller, at det falder godt i tråd med Kvicklys håb om at give praktikanterne en introduktion til arbejdsmarkedet, som gerne må føre til uddannelse på et tidspunkt.

Integration med folkeoplysning Hanne Jeppesen er underviser og vejleder hos FOKUS FlexPraktik.

- Hovedformålet med FOKUS Flexpraktik er, at flygtningene bliver selvforsørgende og godt integreret i det danske samfund. Vi finder sprogpraktikker til deltagerne. De er hos os to gange om ugen, og så er de på sprogskole de andre tre dage, fortæller Hanne.

Når deltagerne kommer til dem, så tager de en samtale for at vurdere det bedste forløb for deltagerne. Dette sker i samarbejde med Jobcenter Integration. Deres undervisning gør deltagerne jobparate, og den største ambition er god integration, hvor der er plads til nærvær.

FOKUS FlexPraktik er en del af FOKUS Folkeoplysning, hvilket de for nyligt er begyndt at bruge aktivt. Deltagerne kan nemlig komme på aftenskolehold, for eksempel holdet ”Kor i dagslys,” hvor de synger sammen med andre aftenskoledeltagere. Hanne nævner også to

HOVEDFORMÅLET MED FOKUS FLEXPRAKTIK ER, AT FLYGTNINGENE BLIVER SELVFORSØRGENDE OG GODT INTEGRERET I DET DANSKE SAMFUND HANNE JEPPESEN

unge mænd fra Eritrea, der har været til et madlavningskursus, hvilket endte med at blive en stor succes. Det giver deltagerne en anden adgang til den danske kultur og foreningslivet, og Hanne fortæller, at de er spændt på at arbejde videre med denne udveksling.

Det der gennemsyrer FOKUS FlexPraktik er en filosofi om, at netværk er vigtigt og vejen frem til at finde ståsted i den danske kultur og skabe et sundt fundament for at finde og fastholde et arbejde.

VIDSTE DU? 63 forskellige virksomheder har indtil videre etableret praktikpladser til flygtninge i samarbejde med FOKUS FlexPraktik. Det

Solstrålehistorier Flere af deltagerne på FOKUS FlexPraktik er enten kommet i job eller startet på uddannelse efterfølgende. Nogle er blandt andet startet på VUC, hvor de tager en 9. eller 10. klasse, fordi de ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

Hanne smiler da snakken falder på Mohamed. Han er et af stjerneeksemplerne på hvordan det kan gå, når det går rigtig godt, og Hanne fortæller, at dem er der heldigvis flere af. I det hele taget er motivationen høj, men nogle har desværre oplevelser med i bagagen, som gør at de skal have lidt mere hjælp, for at kunne komme ud og være selvforsøgende som Mohamed.

Der handler det for Hanne og hendes kollegaer om at se hele mennesket og hvordan deres kompetencer bedst kommer i spil. Derfor er der også indsats for både mental og fysisk sundhed, hvor flygtningene tilbydes et forløb i FOKUS Fitness, som også er drevet af FOKUS Folkeoplysning.

Det lyder ikke til at være det nemmeste job i verden, men for Hanne giver det en stor arbejdsglæde, når hun kan se deltagerne lykkes, og hun mærker deres glæde ved at blive en integreret del af det danske samfund. 

er alt fra Danish Crane Building, RP Byg og Montage, La Bonta til Kvickly i Vestbyen.

Er din virksomhed interesseret i at høre mere om mulighederne forbundet med at få en flygtning i praktik?

Kontakt vejleder Hanne Jeppesen og hør nærmere: hannej@fokus-folkeoplysning.dk tlf. 29402277

Eller læs mere om FOKUS Flexpraktik her: http://fokus-folkeoplysning.dk/mere-info/fokus-flexpraktik/

31

DET ER HELT SIKKERT GODT MED MOTION. MAN KUNNE JO NOK LAVE DE SAMME ØVELSER DERHJEMME, MEN MAN FÅR DET JO IKKE GJORT. MAN SKAL HAVE PISKEN OVER NAKKEN!

HERREGOD

MOTION

VI HAR NOK ALLE HØRT FORDOMMENE OM MÆND, DER IKKE ER SÅ GODE TIL AT PASSE PÅ DERES HELBRED. DE KOMMER IKKE TIL LÆGEN I TIDE OG SÅDAN ER DER FLERE EKSEMPLER. MEN HOS FOKUS FOLKEOPLYSNING ER DER EN GRUPPE SEJE HERRER, DER MODBEVISER DEN FORDOM HVER ENESTE UGE

SIDSTE ÅR HAVDE FOKUS 2775 MÆND TILMELDT AFTENSKOLEAKTIVITETER. OVER EN PERIODE PÅ 3 ÅR HAR FOKUS PRÆSTERET EN STIGNING PÅ 96% I ANTALLET AF MANDLIGE KURSISTER DANIEL NYBOE ANDERSEN, FORMAND FOR FOKUS FOLKEOPLYSNING

APPETIZE har sat denne gruppe i stævne i KaffeFairs café i Sundheds – og Kvartershuset i Aalborg Øst, hvor flere af dem har deres ugentlig træning. De har holdt en lang sommerpause, men gensynsglæden er stor.

Snakken går lystigt allerede, inden vi får sat os til bords.

To taler om en hæk, der er blevet klippet, og græs der skal slås. Begge mænd lider af lungesygdommen KOL, men det kan man ikke gætte ud fra den arbejdsiver, de hver især har lagt i deres respektive haver. Det eneste, der afslører, at der er nogle skavanker, er, at en beder om at få slukket stearinlyset ved bordet, for hans lunger kan ikke holde til det.

De er alle tilmeldt ét af to specialhold, også kaldet hensynstagende hold, som FOKUS tilbyder til mænd, nemlig ”Motion og bækkenbundstræning for mænd” og ”Motion for dig med KOL”. På disse hold er der kun 6-7 deltagere og bedre tid til hver kursist.



Husk bækkenbunden, mand!

En slap bækkenbund er noget, der ofte forbindes med kvinder, men det er faktisk også en udbredt lidelse hos mange mænd. Mange oplever for

33

FOKUS udbyder hensynstagende hold og værktøjer for mange typer af skavanker og særlige behov

Rådet fra herrerne lyder: Kom i gang før det er for sent

eksempel ufrivillig vandladning efter endt behandling af prostatakræft.

Der kan være mange årsager, og det er desværre et tabu for mange. Derfor er der måske også mange, der ikke får gjort noget ved det, selvom netop træning kan hjælpe med at holde på vandet og forbedre potensen.

Der er altså rigeligt med grunde til at træne bækkenbunden, uanset om man er kvinde eller mand.

- Hvis man kommer til at grine i et selskab på 10 mennesker, så er der ikke mange, der vil stille sig op og fortælle, at de er kommet til at tisse i bukserne. Men det er jo det, der sker, når man er over 50 og 60, fortæller en fra gruppen med et smil og fortsætter sit argument for rettidig omhu; - Man bryder sig jo ikke om tanken, men hvis du kommer til at snakke med selskabet enkeltvis, så er der måske mange, der har samme problem. Jeg vil vædde med, at mange har brug for sådan et træningskursus, men de kommer først, når det er for sent.

andre, der har samme problem. Samtidig kan de støtte hinanden og give gode råd.

Arbejde i haven kan (måske) være en fornøjelse Lars Hesselbæk er træner for de to hold. Han er uddannet afspændingspædagog (som i dag hedder psykomotorisk terapeut), og han har arbejdet som underviser hos FOKUS siden 1988, i dag på fuld tid. Lars har undervist på mange forskellige motionshold, men fælles for dem alle er en holistisk tilgang til kroppen, hvor det handler om at få en bedre kropsbevidsthed.

Han lægger vægt på, at kursisterne lærer deres egen krop at kende, så for eksempel udendørs sysler som hækklipning ikke er en trælsom og uoverkommelig aktivitet, men måske endda kan blive sjovt. Da Lars nævner dette, griner flere af herrerne, som vist stadig har til gode at føle, at det er en skattet opgave at slå græs.

- Ja, det er typisk, at du kan få det vendt til, at det bliver noget gavnligt, griner en og tilføjer, at Lars også er god til at svinge pisken, så de rent faktisk får pulsen lidt op.

- Jamen, det er det! Og der bliver jo sådan en dejlig ro uden alt det knevren bagefter, svarer Lars kækt igen og henviser til sin faglige fornemmelse af, præcis hvor meget han kan forvente kursisterne har luft eller energi til.

Denne lille ordveksling er i øvrigt en anden af fordelene ved, at der kun er mænd på holdet. Omgangstonen er umiddelbar og sjov, og de fortæller samstemmende, at der da er en anden snak, når der ikke er kvinder til stede.

- Vi har et godt venskab på sådan nogle hold; Vi kender hinandens interesser og ved hvad vi sammen kan harcelere over. Vi kan sidde på stolen til opvarmning og rulle tæer, mens vi vender verdenssituationen, griner Lars.

Det giver også et godt fælleskab, at herrerne kan dele de mere pressede situationer, der kan opstå i forbindelse med deres sygdom med

Luft til mere KOL rammer mange danskere, men der er stadig mange, der ikke ved, hvad det er. Rygning kan være en af grundene til, at man får lungesygdommen KOL, mens et langt liv med dieselos på arbejdspladsen kan være en anden. KOL kan ikke kureres, kun bremses. Derfor er det endnu mere imponerende, at de fleste i gruppen beretter om en øget livskvalitet, efter de er begyndt på et motionshold. Lars mener, det er fordi, kursisterne har lært deres krop bedre at kende og af den grund har større overskud i hverdagen. De kan bedre udnytte den lungekapacitet, som de har tilbage.

- Når man har KOL, er lungerne på overarbejde, og man kommer nemt til at få spændinger i overkroppen. Når man får løsnet op for dem, så føles det ofte som om man kan lidt mere, så vi arbejder meget med øget smidighed i brystkassen, forklarer Lars.

Motion er altid godt Om noget, så er denne gruppe et bevis for, at det aldrig er for sent at gøre noget ved helbredet. Disse mænd kommer til FOKUS med mange forskellige udfordringer, men har alligevel alle en oplevelse af forbedret livskvalitet.

Her kan alle være med, og selvom man har en dårlig dag, så kan man være med på sine egne præmisser. Motion er nemlig for alle. Herrerne fortæller, at man ikke skal være bange for ikke at kunne følge med. Alle er der jo af den samme grund, og det bliver der taget hensyn til. Der bliver heller ikke kigget skævt til nogen, hvis man ikke helt kan følge med en dag, for de dage har alle de andre deltagere på holdet også.

- Det er helt sikkert godt med motion. Man kunne jo nok lave de samme øvelser derhjemme, men jeg får det jo ikke gjort. Jeg skal have pisken over nakken, fortæller Henning afsluttende, mens der bliver nikket samtykkende hele vejen rundt om bordet.



På toppen af Bloksbjerg Henrik, der har KOL, er glad for de værktøjer, man får til træningen. Han brugte dem for eksempel på en nylig tur til Harzen; - Sidste gang, hvor jeg virkelig havde brug for dem, var for få uger siden.

Vi var i Harzen, og så skal man jo op på Bloksbjerg. Vejret var fint, men da man kom derop, blæste der en pelikan. Der var overskyet og koldt som ind i helvede. Det er sådan med KOL, at det bare lige pludselig siger SMÆK! Det hele trækker sig sammen. Der havde jeg virkelig fornøjelse af at kunne stoppe op og trække vejret på den rigtige måde, så jeg kunne komme i gang igen. Det her er jo et ekstremt eksempel, men man kan også bruge de værktøjer i det daglige, fortæller han.

VI KENDER HINANDENS INTERESSER OG VED HVAD VI SAMMEN KAN HARCELERE OVER. VI KAN SIDDE PÅ STOLEN TIL OPVARMNING OG RULLE TÆER, MENS VI VENDER VERDENSSITUATIONEN LARS HESSELBÆK UNDERVISER OG AFSPÆNDINGSPÆDAGOG HOS FOKUS FOLKEOPLYSNINGEN

HVAD ER KOL? På Lungeforeningens hjemmeside, står der om KOL: “KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Omkring 320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen. De typiske tegn på KOL er: Hoste, åndenød, pibende/ hvæsende vejrtrækning i mere end 2 måneder. KOL er en kronisk sygdom, du skal leve med resten af livet. Men det er muligt at bremse sygdommens udvikling. Det kan du især gøre ved at stoppe med at ryge, tage medicin og træne.”

Pulsen kommer op, løsner spændinger i brystkassen og giver energi til at håndtere hverdagens gener

VIDSTE DU? I denne sæson udbyder FOKUS næsten 60 hensynstagende hold for både kvinder og mænd. Ring til sekretariatet på tlf.

99 30 10 00 og få hjælp til hvilket hold, der passer til dig. Der er holdtyper i kategorier som: •

Bevægelse og styrke til osteoporoseramte

•

Træning for dig med Parkinson

•

Bevægelse i vand – i FOKUS’ eget varmtvandsbassin i Vejgaard

• En motionstime for KOL-ramte begynder ofte med skånsom opvarmning fra en stol

Yoga for stressramte

35

37

NÅR MAN SAMLER MENNESKER OMKRING HÅNDENS ARBEJDE, BLIVER DET HURTIGT OMDREJNINGSPUNKTET. SÅ ER DET SÅDAN SET FULDSTÆNDIGT LIGEGYLDIGT, OM SIDEKAMMERATEN ER SYGEPLEJERSKE ELLER JURIST BIRGITTE

AALBORGS NYE HÅNDVÆRK- OG DESIGN FESTIVAL

tekst JULIE KELDORFF | foto JOHNY KRISTENSEN | layout BETINE HVIDBERG BRIX

Garncafe Madsine ligger ved et af byens mest trafikerede kryds på

lige workshops inden for strik, hækling og broderi. Alt sammen

Østre Allé. Alligevel er der en bemærkelsesværdig ro i de lyse loka-

krydret med indslag som morgensang, stafetbroderi, foredrag,

ler, hvor initiativtagerne bag Aalborgs kommende håndværk – og

økologisk mad fra KaffeFair og afspændingsyoga til de ivrige fingre

designfestival sidder som på nåle for at fortælle om den nye sats-

og ømme nakker. Man kan også opleve en strikkeinstallation og ”se

ning.

med fingrene” i Frydbutikken, hvor blødt garn boltrer sig blandt fær-

- En dag ved juletid står Hanne fra aftenskolen FOKUS Folkeoplysning i butikken, og så siger hun: ”Er du med på at lave en festival?”

Nej, sådan indleder hun ikke. Det er sødt og spørgende, og jeg siger,

dige kits, opskrifter og produkter, som sælges af de mange gæsteundervisere.

jeg er med. Altså det var jeg slet ikke i tvivl om, griner Birgitte, som

Vi søger kreative fællesskaber

ejer Garncafe Madsine.

Festivalen skal forme et rum, hvor fællesskab, kreativitet og lysten

Birgitte ser over på Marianne, som er den sidste af de tre aktører

til at dele sin viden og passion med andre er i højsædet. Netop det

bag Fiberfryd. Marianne har Tille’s værksted for håndarbejde med

at tænke håndarbejde og fællesskab sammen er ifølge trend – og

broderi i fokus. Sammen har de en spændende og ny opskrift på

livsstilsekspert Julia Lahme ikke nogen tosset idé, hvis man skal se

præcis den kreative festival, de synes, tiden og byen efterspørger.

på de tendenser, der vinder frem.

Slaget for håndarbejdets glæder skal slås d. 4. november i Sundheds – og Kvartershuset i Aalborg Øst. Dagen byder på 12 forskel-

- Jeg er helt sikker på, at vi kun vil se mere til håndarbejdet. Også fordi det passer fint ind i den økologiske bølge, og den trend, der

»

39

HanUseSdeK t fulde d

Du k Fiberfry r o f m a progr 2 workshops og de 1 PETIZEs på AP side e hjemm

Fiberfryd, Håndværk- og designfestival afholdes i Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst. Kulturrådmand Mads Duedahl holder velkomsttalen

peger væk fra forbrugerisme og hen mod mere vedvarende værdier,

en gammel teknik, der blander strik og hækling. Her kan man lære

håndværk og udtryk. Mange teknikker og megen viden finder nye

den grundlæggende teknik, ind – og udtagning og farveskift. Det

anvendelsesmuligheder i det kreative arbejde hos den enkelte. En

færdige resultat har en fast struktur, så man kan designe sin egen

ting er, at man kan lære en masse af YouTube, men der er også et

taske, pung eller pude. Netop det selvstændige kunstneriske ud-

kreativt og socialt fællesskab, man kan opsøge og dele inspiration i,

tryk, mener Julia Lahme, er et behov for os i dag, hvor vi higer efter

skriver hun til APPETIZE.

det, der er brugt tid på i en ellers masseproduceret tid. Det afspejler

Både Birgitte og Marianne har fokus på at koble kursusvirksomhed til deres butikker. De vil gerne, at deres kunder skal have lov til

sig også i moden, hvor vi ikke kan få broderier og andre kunstneriske udtryk nok.

at blive dygtigere. Derfor giver det mening, at Fiberfryd også tager

Skabertrangen genkender Marianne og Birgitte fra deres begyn-

afsæt i hele folkeoplysningstanken, som aftenskolen FOKUS har

derkurser. De tiltrækker unge mødre med topmaver, som brænder

stor erfaring med. - Det handler ikke om at samle en masse salgs-

for at lave deres egne unikke ting, selvom de aldrig har rørt strikke-

boder på et stort areal, men om de relationer, som opstår omkring

pinde eller broderinål før. - Vi er gode til at lave historie på produkter

hændernes arbejde, fortæller Hanne.

i dag, og det kan vi med vores eget produkt. Så er det jo ikke bare

- Der sker noget, når folk sidder med deres håndarbejde. De lyt-

en trøje mere, forklarer Birgitte. Marianne smiler ved erindringen om

ter mere og er mere opmærksomme på den, der fortæller. Vi ken-

sin mor, der satte mærkat i sit børnetøj, så man ikke kunne se, det

der jo alle dem, hvor man ikke kan gøre en sætning færdig før:

var hjemmelavet.

”Nå, men det kender jeg godt”, og så overtager de. Her opstår en

En anden gevinst ved håndarbejdet er, at det lader os opnå syn-

anden ro, siger Birgitte og uddyber: - Når man samler mennesker

lige resultater. – Vi kan ganske enkelt se, hvor vi når til, præciserer

omkring håndens arbejde, bliver det hurtigt omdrejningspunktet.

Julia og forklarer, at de kreative håndværk først og fremmest giver

Så er det sådan set fuldstændigt ligegyldigt, om sidekammeraten

os et afbræk fra andres liv, som vi hele tiden konfronteres med på

er sygeplejerske eller jurist. Det er et fællesskab på en helt anden,

de sociale medier. Der ligger også en tilfredsstillelse i de projekter,

og måske mere befriende måde, siger Birgitte, og Marianne nikker

som vi selv kan styre. - Når du skal lave noget kreativt, får du selv

bekræftende.

lov til at vælge: Det skal være dén her. Du får selv lov til at starte

Unikke og overskuelige projekter En af de 12 workshops på festivalen er ”Tunesisk hækling”. Det er

og slutte, og den proces, der er omkring det, tror jeg, er nødvendig, fordi der sker så meget omkring os også i vores arbejdsliv, mener Birgitte.

»

DET HANDLER IKKE OM AT SAMLE EN MASSE SALGSBODER PÅ ET STORT AREAL, MEN OM DE RELATIONER, SOM OPSTÅR OMKRING HÆNDERNES ARBEJDE HANNE, FOKUS FOLKEOPLYSNING

Hanne fra FOKUS Folkeoplysning, som er initiativtager til – og medarrangør af Fiberfryd

41



Birgitte, ejer Garncafe Madsine



Marianne har Tille’s Værksted for håndarbejde i samarbejde med sin kompagnon Anne. Her er broderi i fokus

Opgav karriere for kreativ drøm

fordi man fandt ud af at hjælpe sig selv. Så helt fra jeg har været

Selvom Hanne fra FOKUS sendte følere ud til flere garnbutikker, var

barn, har håndarbejde været en del af mit liv. Og det har det været

det ikke tilfældigt, at festivalens team blev formet med Birgitte og

for alle kvinderne i min familie. Men jeg tror, vi har mistet en gene-

Marianne. Begge ildsjæle vil håndarbejdet så meget, at de har fra-

ration, fortæller Marianne. Hun henviser til, at de kreative fag lang-

sagt sig gode, sikre stillinger. De kender til at være i store virksom-

somt glider ud af folkeskolerne.

heder med forandringer og nye strategier. Steder, hvor man skal

– De syer ikke gymnastikposer mere. De lærer ikke at sy forskel-

avancere, og hvor det går stærkt. Og der har de haft det godt indtil

lige sting. De får det ikke ind den vej. Så der skal blive ved med at

nu, hvor de har valgt at gøre interessen for farver, garn og mønstre

være nogen, der kan, siger hun med overbevisning i stemmen, og

til en fuldtidsbeskæftigelse.

Birgitte tilføjer:

Birgitte er uddannet håndarbejdslærer på Skals Håndarbejds-

– Og udvikler det, og det er netop der, Fiberfryd kommer ind. Det

skole og drev butikken Marie i Gravesgade, der blandt andet solgte

er også et ønske om at udvikle håndværksfaget, at vi hele tiden

Marianne Isager. Men gennem det meste af sit arbejdsliv har hun

forsøger at modernisere det, for hvis vi skal have fat i den nye ge-

arbejdet ud fra sin kommunikationsuddannelse som rådgiver for

neration, nytter det ikke, at vi gør det, som vi gjorde for 20 år siden.

det store IT-firma KMD. I dag driver hun garncafé Madsine og leverer konsulentydelser ved siden af. Marianne er uddannet ingeniør og

Vi skal turde at gå først

skolet i mobiltelefoni i Telenor, hvor hun arbejdede i mange år. Hun

To yngre kvinder, Mie og Jeanett, træder ind af døren. - Folk vil jo

og hendes mand købte så et hus i Nøvling, hvor de har en Bed and

lege med, det var lige det ord, vi kom til, da I kom, siger Marianne og

Breakfast. Til huset hører et anneks, og det blev til Tilles Værksted,

byder dem en plads. Jeanett er partner i reklamebureauet Weltklas-

opkaldt efter Mariannes mor, som for hende og kompagnonen Anne

se, som har udviklet visuelt design til Fiberfryd, og som også skal

stod for alt kreativt håndværk.

være konferencier for de op til 200 gæster, som festivalen har kapa-

Læring går fra hånd til hånd

citet til. Mie er strikkedesigner og har kreeret et Fiberfryd tørklæde, som kan købes i Frydbutikken. Derudover er Mie grafisk designer for

Fælles for Hanne, Birgitte og Marianne er, at interessen for håndar-

Weltklasse. Begge synes, det er oplagt at støtte initiativet til en

bejde altid har optaget en stor plads i deres fritid. For Birgitte be-

ny type festival, hvor lokale kræfter kan løbe sammen, få spændt

gyndte det som en egen drivkraft. Hun gik på kurser i tilskæring

nerven og vise, at vi dur til noget i Nordjylland.

allerede som 12-årig. Marianne husker derimod, hvordan hun som

- Første gang jeg hørte om Fiberfryd, tænkte jeg, at det her kan

barn besøgte sine bedsteforældre. De skulle sove til middag, og så

noget, for det mangler i byen. Jeg har selv opsøgt en masse krea-

skulle børnene udrette noget imens. Pigerne broderede og kunne

tive festivals eller simpelthen taget til Fanø Strikkefestival. Det er

vise resultatet frem, når mormor vågnede. Hvis noget kiksede, måt-

dødbesværligt og nærmest umuligt at komme derover. Du kan ikke

te man vente. - Og det tror jeg egentlig har været en god læring,

nå at leje et hus, for alle dem, der har været på Fanø, ved godt, at



Jeanett er partner i Weltklasse reklame + pr, som har udviklet og sponsoreret visuel identitet for Fiberfryd

Mie er strikkedesigneren bag Fiberfryd tørklædet og grafisk designer hos Weltklasse



det er fuldstændigt ligesom at være på Folkemødet på Bornholm,

Følelsen af lige at mangle tre pinde, inden man skal i seng, og så sej-

forklarer Jeanett. Marianne fanger hurtigt Jeanetts pointe:

ren når man er i mål. Mie har sit eget brand Spektakelstrik, hvor hun

- Hvorfor er det, at Aalborg ikke er mere på landkortet, når vi taler

strikker børnetøj i glade farver. Hun har udgivet en bog og har en

kreative fag? Det er da mærkeligt, og det skal man da ikke stå til-

workshop i ”Loopstitch og farver” til festivalen. Hun vil blandt andet

bage for. Så er det bedre at gå ud og vifte lidt med fingrene. Og det

vise, hvordan man kan sætte sprælske farver sammen på nye må-

synes jeg, Fiberfryd gør. Fiberfryd kan jo blive mega stort. Det satser

der. I det hele taget har de tre seje kvinder bag Fiberfryd bestræbt

vi på, at det gør, fortæller hun.

sig på at skabe en festival, hvor alle kan være med, og hvor der er

Fibre og sanselighed

workshops for ethvert temperament.

– Det er lidt golfagtigt, forstået på den måde, at du kommer med

Hverken Hanne, Marianne eller Birgitte ønsker at låse navnet Fiber-

et eller andet handicap, og nogle har et meget lille handicap, men

fryd fast på bestemte kreative discipliner. De forventer at gentage

de kan stadig godt lege sammen, fordi de har den fælles interesse,

festivalen, og så kan det være papir eller vævning næste gang.

siger Marianne. Alle kvinderne ved bordet istemmer, at det er et rig-

Men alle typer tager afsæt i fibre. Her kommer sanseligheden ved

tig godt billede på, hvad håndarbejdet kan, og hvorfor en festival

håndarbejdet ind i samtalen, for nok har medier som Instagram og

som Fiberfryd kan samle mange om kreativitetens glæder.

YouTube gjort det nemmere at dele inspiration for håndarbejde og desuden åbne interessen for Fiberfryd ud over Aalborgs grænser, men en ting kan billedmediet ikke, og det er at opfylde trangen til at mærke en bestemt garntype i hænderne. De kalder det ”at se med fingrene”. Den sanselighed indkredser, hvorfor håndarbejdet også kan virke afstressende på mange.

- Jeg har mange strikkere, de kan slet ikke undvære det. De kan mærke, at deres vejrtrækning går ned i slag. Der forskes jo helt vildt meget inden for strik, og jeg tror broderi kommer med. I USA har man jo forsket siden d. 11. september. Man havde så mange mennesker, der var traumatiserede, og hvordan skulle man have alle

Du kan se det fulde program for Fiberfryd og de 12 workshops på APPETIZEs hjemmeside Du kan vælge en workshop om formiddagen og en om eftermiddagen Prisen er 650 kr. og dækker fuld forplejning, foredrag, to workshops, yoga, udstilling og goodiebag

dem i terapi? Dér begyndte man at bruge strik som en terapiform, forklarer Birgitte.

Håndarbejde er som golf – alle kan være med Mie får til gengæld høj puls af at strikke. Det aspekt er der også.

Billetter og tilmelding til Fiberfryd Festivaldagen købes via FOKUS Folkeoplysning på tlf. 99301000 Følg Fiberfryd på Facebook og Instagram og bliv løbende opdateret

43

KOMMUNEN MØDER BORGERNE OVER VALGFLÆSK SOM DET FØRSTE AF MANGE EVENTSAMARBEJDER MELLEM FOKUS OG APPETIZE, HVOR AKTUELLE MENNESKER BLIVER SAT I STÆVNE OM, HVAD DER FOREGÅR I SAMFUNDET, KUNNE DØRENE D. 11. OKTOBER ÅBNES OP FOR ARRANGEMENTET MENINGER, MANDATER OG MODERNE VALGFLÆSK. HER FIK ET PAR MODIGE KOMMUNALPOLITIKERE MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL TIL LOKALE MENINGSDANNERE OG DISKUTERE, HVORDAN KOMMUNEN MØDER BORGERNE OG FREMMER IVÆRKSÆTTERI OG BESKÆFTIGELSE I AALBORG tekst ALEXANDER KOKKEDAL | foto JOHNY KRISTENSEN | layout BETINE HVIDBERG BRIX

Den socialøkonomiske virksomhed KaffeFair i Sundheds- og Kvar-

– Det var ikke sådan, at jeg stoppede med at blive dansker og

terhuset i Aalborg Øst husede arrangementet, hvor der undervejs

skulle aflevere mit pas – det var ikke på den måde! Folk var sta-

blev serveret stegt flæsk og kartofler fra Egholm Folkefarm. Der

dig rigtig flinke, men jeg modtog faktisk aldrig penge eller hjælp fra

var hyggelig stemning aftenen igennem med et engageret publi-

Aalborg Kommune. Jeg valgte faktisk at gå hele vejen udenom det.

kum, der også fik stillet en masse spørgsmål og bidrog til at fremme en god debat.

Her følger nogle brudstykker af aftenens diskussioner.

Tilbage til livet Første time af arrangementet bestod i, at 1. viceborgmester Daniel

Det skal være en oase, ikke en jagtzone Som det næste spurgte Nyboe ind til Passers erfaring med systemet. Passer stiftede bekendtskab med det for første gang under krise-Danmark, hvor hun ønskede at få arbejde på et reklamebureau, hvilket hun mødte udfordringer med.

Nyboe Andersen stillede spørgsmål dels til Josefine Passer, journa-

Hun fik en god jobkonsulent, men blev introduceret for et omfat-

list og klummeskribent på Appetize, dels til Mikkel Salling Holmga-

tende system. Hun prøver at gengive et møde med jobkonsulenten.

ard, stifter af The Back to Life Project, om hvordan Aalborg Kommune bedst møder og hjælper borgeren.

– ”Ja, jeg kan se, vi har nogle paragraffer, og vi kan gøre sådan og sådan, men du skal have gået hjemme så og så lang tid, for at vi

Som det første spørger Nyboe efter Holmgaards baggrund for at

må kalde dig ind til næste samtale, og så skal du gå endnu i nogle

starte The Back to Life Project, der yder praktisk støtte til rehabili-

måneder, og hvis du så har gået i X antal måneder, så kan du få lov

tering af borgere, som har lidt en fysisk skade. Holmgaard fortæller

til at møde en, der eventuelt kan noget.” Og jeg sidder der og tænker

om sin egen oplevelse med som 19-årig at lide en skade af en så

”Hvad skal jeg gøre for at få dit job?” fortæller Passer.

unik karakter, at kommunen ikke havde et tilbud, der passede ham.

– Jeg tror, jeg blev mødt rigtig meget af det her med, at ”Du må

Hun advarer mod tonen i samfundet, og hvordan kommunen møder borgerne.

da hade systemet fuldstændigt!”, og det synes jeg ikke, jeg gør. Jeg

– Det må ikke blive en jagtzone. Det skulle gerne være en oase,

synes, vi i Danmark har et fuldstændig fantastisk system om ikke

hvor folk kommer ind og føler, at de bliver hjulpet, og derfor synes

andet i intentionerne, fortæller Holmgaard.

jeg, at tonen er vigtig, og så skal de også have evnerne, og det bety-

– Jeg blev mødt af en kommune, der gerne ville prøve at stille et tilbud op til mig – de havde det bare ikke.

Han besluttede sig for at vende tilbage til skole igen efter blot sytten dages sygemelding og arbejdede på sin rehabilitering uafhængigt af kommunen og systemet, som han valgte fra.

der også, at mange af de her konsulenter og sådan nogle, de skal ud og skabe noget netværk, så de også har noget at tilbyde.

Passer så gerne, at kommunen gjorde mere for at møde folk uden for kontorerne og være sammen med borgerne.

– Kom ud når solen skinner! Gå en tur ved fjorden i stedet for! Walk

»

45

Josefine Passer

Født 14. august 1977

Holmgaard

Født 13. januar 1966

Civilstatus Kæreste, har tre børn

Født 16. september 1986

Civilstatus Forlovet, har tre børn

Bopæl Aalborg Øst

Civilstatus Single

Uddannelse Bachelor i Humanistisk Informatik

Bopæl Aalborg

Karriere Medlem af Aalborg Byråd siden 2006, viceborgmester siden 2014, bestyrelsesformand for FOKUS Folkeoplysning og for RenoNord. Bestyrelsesmedlem i en lang række offentlige og private virksomheder og organisationer. Selvstændig konferencevirksomhed siden 2011

Uddannelse Bachelor i CSR og Serviceøkonomi

fakta

Mikkel Salling

fakta

fakta

Daniel Nyboe Andersen

Bopæl Nørresundby Karriere Forfatter og freelancejournalist

Karriere Stifter og projektleder i The Back to Life Project

and talk! Skab nogle rum i huset, der kun er til gode oplevelser. Så

skrive nogle breve, og derefter har vi nogen anden til at oversætte

skaber man altså også nogle borgere, som pludselig siger, ”Hey, der

dem og få folk ned på kommunen, fortæller Nyboe.

er nogle, der virkelig gerne vil hjælpe mig!”

Et sted til de skæve profiler

Først bliver brevene skrevet, siden bliver de oversat

Senere på aftenen fulgte anden runde, hvor det denne gang var

Tonen i samfundet bliver et omdrejningspunkt for diskussion. Holm-

borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der skulle snakke iværksæt-

gaard kommenterer på succesen i The Back to Life Project i forhold

teri med Kathrine Skovsgaard fra By Skovsgaard og Sven Buch, der

til den måde, man omgås hinanden på.

er udviklingschef i Himmerland Boligforening.

– Jeg tror, at vi på vores projekt er rigtig gode til at bryde den

Talen kommer hurtigt ind på det nu hedengangne iværksætter-

formelle distance, der er. Vi er på krammere, vi er på fornavn, og vi

miljø Byens Rum, der havde til huse på Østre Havnegade, og som

bliver bedste venner. Vi bliver alle de her ting i vores arbejde, så der

lukkede ned 31. april. Skovsgaard var formand for Byens Rum, der

tror jeg helt sikkert, der er noget omkring tonen, fortæller han.

skulle rumme ”de skæve” eller ”de kreative” profiler, hvilket Skovs-

For Passer ligger der en problematik i indholdet af skrivelser fra det offentlige, hvor sproget efter hendes opfattelse er for Djøf-agtigt.

– Og det skal det ikke være. Det skal være menneskeligt. Og med de breve, der bliver sendt ud; der er mange, der ikke forstår, hvad der overhovedet står i de her breve, pointerer hun.

Nyboe bider mærke i omtalen brevene og nævner et kommunalt tiltag, der hurtigt får latteren til at brede sig på KaffeFair.

– Et symptom på det, som I begge to fortæller med folk, der har svært ved at læse deres breve over tiden: vi har faktisk haft fle-

gaard understreger ikke skal forveksles med noget alternativt.

– Det var et seriøst erhvervshus, og mange af virksomhederne, som også lever til dels i dag, de havde været i gang i mange årtier, fortæller hun.

– Vi havde virkelig alt. I en sæson havde vi møbelsnedkere i et lokale. En halv sæson senere var det to modedesignere og en keramiker – så fik vi lige pludselig en stor, kæmpe ovn ind, og ved siden af var der så graffitimalere, og så rykkede de lokale kaffedrenge ind med deres kaffebar, og så ville de til at lave kaffe.

re projekter og har også projekter nu, hvor en del af det er, at vi

Skovsgaard erfarede i sin tid, at de fleste af virksomhederne i

rent faktisk har kommunale medhjælpere ansat rundt omkring til

iværksættermiljøet ikke følte sig godt nok rådgivet af Aalborg Kom-

at hjælpe konkrete befolkningsgrupper med at læse deres breve,

munes Erhvervsafdeling, der ikke kunne tage stilling til de typer

fortæller han.

virksomheder, der henvendte sig fra Byens Rum.

– Det er jo fuldkommen sindssygt! udbryder Passer.

– Du har fuldstændig ret. Det er også derfor, at jeg nævner det som et symptom. Er det ikke fantastisk? Vi har først har nogen til at

– De oplevede decideret, at det var waste of time. Der sad aldrig nogen, der i uanset hvad felt, det var – fordi det ikke var det firkantede felt – der kunne vejlede dem, og det er jo vanvittigt, at vi har

»

Født 3. februar 1973 Civilstatus Gift, har tre børn

Uddannelse Kandidat i Politik & Administration fra Aalborg Universitet Karriere Borgmester i Aalborg, rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Leder AOF Aftenskole. Konsulent på Aalborg Universitet

fakta

fakta

Bopæl Aalborg

Kathrine Skovsgaard

Sven Buch

Født 29. maj 1984

Født 14. januar 1960

Civilstatus Single

Civilstatus Gift, har tre børn

Bopæl Aalborg midtby

Bopæl Aalborg

Uddannelse: NLP Trainer – autodidakt eventmanager

Uddannelse Byplanarkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus 1987

Karriere Opstartede Events By Skovgaard i 2012, medstifter af Byens Rum og af Iværksættermødet i 2013. Founder af AaMAZEfestivalen i 2014, af Aalborg Pride i 2015, af Consulting by & Agency by Skovsgaard i 2016 samt af Skovsgaard Holding ApS i 2017

fakta

Thomas Kastrup-Larsen

Karriere Udviklingschef i Himmerland Boligforening. Tidligere ansat bl.a. i COWI, Kuben Management og Aalborg Kommune

et erhvervscenter, som bare siger: ”Det er kreativt; det forstår vi os

Huse, der skal rumme fremtiden

ikke på,” for hvad fanden er kreativt? Det er så alt det andet.

Buch fra Himmerland Boligforening kan godt se berettigelsen af

Et dårligt brand

steder som Byens Rum. – Det med at have en befolkning i Aalborg og nogle mennesker

Kastrup-Larsen kunne tidligere på aftenen nævne, at Aalborg Kom-

og nogle miljøer, der vil noget, det er én ting. Men en anden ting

munes erhvervsråd har afsat en del midler, bl.a. til et iværksætter-

det er også at finde de rigtige steder og miljøer at udfolde sig i,

hus. Han spørger Skovsgaard om, hvad hendes oplæg ville være til,

og det er så lykkedes i en periode i Byens Rum, mens det var der,

hvad huset skulle indeholde.

siger han.

Hun giver først sin prognose for, om huset vil gøre nogen forskel.

Himmerland Boligforening er netop i gang med et renoverings-

– Det bliver ikke bedre, Thomas. Når jeg laver rundspørgen i mil-

projekt i Aalborg Øst, hvor man blandt andet ønsker at skabe et

jøet i forhold til, hvad det reelle behov er, så er behovet for det me-

interessefællesskab omkring selvstændigt arbejde blandt beboere

ste, at man finder nogen i øjenhøjde, der kan hjælpe en videre, siger

på Fyrkildevej. Buch svarer på Kastrup-Larsens spørgsmål om, hvad

Skovsgaard.

boligforeningen håber på kommer op at stå.

Da borgmesteren senere spørger ind til, hvad der så kan gøres for at fremme iværksætteri, lyder Skovsgaards respons: – Jeg tænker i hvert fald, at på baggrund af de erfaringer, vi har med Byens rum, så er opskriften: giv nogle rammer til nogle mennesker, som i forvejen drømmer om at vækste og gøre noget. 1/10 vil komme og sige, ”Er jeg god nok? Må jeg gerne have lov at være

– Det er jo lidt a la Byens Rum, men bare med udgangspunkt i de miljøer, hvor man ved, at her sker der noget; her bor der nogle mennesker, som beskæftiger sig med kreativ virksomhed i et eller andet omfang, svarer Buch.

– De kan hjælpe hinanden, understøtte hinanden samtidig med, at det miljø også er i kontakt med de øvrige beboere.

en del af det her?” Folk kommer med en ydmyg indstilling. ”Hold da

– Det er jo vigtigt at sige, når man laver almen bolig, at vi laver

kæft, hvor er jeg beæret over, at jeg får adgang til det her!” Så folk

jo boliger for alle, så man skal ikke være iværksætter for at blive

vil værne om noget, fordi man får lov at skabe sit eget miljø. Det gør

boende.

du ikke, hvis det er kommunalt.

– Så kommunen skal faktisk holde sig væk? spørger KastrupLarsen.

– Ja, det tror jeg. Jeg tror, det er ligesom et dårligt brand, svarer

Han kommenterer i den anledning på den fremtid, unge går i møde rent arbejdsmæssigt.

– Der er ingen tvivl om, når du kigger frem, at de børn, der vokser op nu i Aalborg Øst, de skal vænne sig til et arbejdsliv, hvor man i

Skovsgaard.

nogle perioder vil være lønmodtager, i andre perioder vil man være

Latteren runger fra publikum og efterfølges af en klapsalve.

iværksætter. Det tror jeg bliver et issue.

47

FOR BÅDE

&

KROP SJÆL I SNART 10 ÅR HAR FITNESS VÆRET EN FAST HJØRNESTEN HOS FOKUS FOLKEOPLYSNING I FORM AF FOKUS FITNESS. LIGESOM FILOSOFFERNE I OLDTIDENS GRÆKENLAND TROR DE NEMLIG PÅ, AT KROPPEN OG SINDET ER TO UADSKILLELIGE DELE, SOM BEGGE SKAL GIVES OPMÆRKSOMHED FOR, AT MAN KAN VÆRE ET MENNESKE I BALANCE

49

vibeke

Jørn

Nanna

Alder 48 år

Alder 52 år

Alder 33 år

Arbejder som sygeplejerske

Arbejder som organist

Stilling Centerleder for FOKUS Fitness

Træner 2 gange om ugen

Træner op til 5 dage om ugen

Derudover løbetræning og er maratonløber

Yndlingshold er boldtræning og vandgymnastik

Underviser i Yoga, vandhold, puls- og styrkehold af forskellig slags.

Fitness og moderne kunst Så snart man træder ind af døren i centeret på Thistedvej i Nørresundby, er det tydeligt, at det ikke er et helt almindeligt fitnesscenter. Her er der ikke hårdt pumpende techno i højtalerne eller store spejlvægge, hvor man kan beundre sine voksende muskler. Her er i stedet en varm og hyggelig stemning med masser af moderne kunst på væggene samt plads til samtale og hygge.

Når man kommer længere ind, finder man det hyggelige caféområde, hvor man kan fortsætte snakken efter en givende motionstime. Det er også her, vi i dag skal mødes med Nanna, der er centerleder for hele FOKUS Fitness. Sammen med hende er Vibeke og Jørn - begge ivrige medlemmer.

- Jeg har en ryglidelse, der gør, at jeg har brug for at træne mine rygmuskler rigtig meget. Der er FOKUS Fitness fantastisk, for de tilbyder for eksempel boldtræning og vandgymnastik. Al type træning er godt, for jeg har ingen smerter, når jeg træner mine rygmuskler. Så længe jeg træner 1-2 gange om ugen, så er jeg fuldstændig smertefri, fortæller Jørn og fortsætter; - Der er så stor variation, så det handler bare om at vælge de hold, der passer ind i ens arbejdstid. Jeg har skiftende arbejdstider, så jeg oplever mange forskellige instruktører med forskellige øvelser i løbet af kort tid.

Det er helt fantastisk.

Vibeke træner to gange om ugen udover løbetræning, som hun klarer på egen hånd. For seks år siden blev hun ramt af en hjerneblødning, hvor hun fik en halvsides lammelse. Men med træning og vilje er hun kommet tilbage. Hun fortæller selv, at man aldrig helt kommer sig ovenpå en hjerneblødning, men hun er i dag nået så langt, at man ikke kan mærke det på hende, når man møder hende.

Starten

Bevægelse har altid været vigtigt hos FOKUS Folkeoplysning, så bevægelseshold har længe været en fast del af programmet hos dag- og aftenskolen. For ti år siden overvejede de så, om konceptet skulle udvides.

Uddannet Fysioterapeut

- Vi kunne se, at der var et behov for en større fleksibilitet, så undervisningen kunne tilpasses en moderne livsstil. Idéen var at lave almindelige aftenskolehold men på den måde, at man kunne prøve nogle forskellige hold af. Kunne man ikke komme om tirsdagen i den ene uge, så kunne man komme om torsdagen i stedet. Den form for fleksibilitet var nyt, og det kombinerede vi med fri adgang til et motionsrum, fortæller Bjørn Salling, direktør i FOKUS Folkeoplysning.

Selvom det ikke skulle være et fitnesscenter i almindelig forstand, så faldt navnet alligevel på FOKUS Fitness, fordi det jo handlede om at holde sig i form.

- Vi havde en vision om et sundhedstilbud, som var meget anderledes end det, man fandt i de kommercielle fitnesscentre. Også fordi det havde et folkeoplysende afsæt, og der skulle være end stor bredde i de udbudte hold, der, udover almindelige træningshold, også bød på madlavning, foredrag og debatter, uddyber han.

Det hele begyndte så på Thistedvej i Nørresundby, hvor det første center åbnede i starten af 2008. Det har siden fået selskab af yderligere to centre der er blevet etableret i tæt samarbejde med Himmerland Boligforening.

Det største center er i dag det, der ligger i Sundheds- og Kvarterhuset på Fyrkildevej i Aalborg Øst. Der er omkring 600 medlemmer alene i den afdeling, og halvdelen bor i nærområdet (der bliver kaldt Kildeparken).

- Ikke nok med at der er et sundhedsmæssigt perspektiv, så er der også et boligsocialt perspektiv, for det er blevet et samlingssted for mange af beboerne i området, fortæller Bjørn.

Høj faglighed

Medlemmerne hos FOKUS Fitness har vidt forskellige udgangspunkter.

Nogle kommer for at holde formen ved lige, mens andre starter fra nul.

Nogle kommer også med skader af den ene eller anden slags, og her er det specielt vigtigt, at instruktørerne har fagligheden i orden. Nanna er selv uddannet fysioterapeut, og det er en baggrund, hun har til fælles med mange af de ansatte.

Jørn sætter specielt stor pris på de fysioterapeut-studerende, der kommer i centeret.

- Når det er studerende, så kommer der rigtig mange nye øvelser ind, fordi de kommer jo lige fra uddannelsen, fortæller Jørn begejstret.

- De kommer med en nysgerrighed og nye øjne, fordi faget udvikler sig så hurtigt, tilføjer Nanna.

Hun fortæller, at der også er nogle, der kommer med en uddannelse som for eksempel fitnessinstruktører eller personlig træner. Det vigtigste er, at man har baggrunden i orden for det man skal undervise i.

Fælles om sundheden



Både Vibeke og Jørn nævner samværet med de andre medlemmer som en motivationsfaktor til at komme afsted til træning.

- I stedet for at stille sig ind i et styrketræningscenter alene, så får man gjort det, når man melder sig på et hold, siger Jørn.

- Jeg oplever, at når jeg underviser, så kender folk hinanden fra et hold tidligere på ugen. For eksempel havde jeg et hold i denne uge, hvor flere ømmede sig højlydt, allerede da vi varmede op, fortæller Nanna, mens Vibeke begynder at grine. Vibeke var nemlig en af dem, der havde været på et morgenhold to dage tidligere, hvor instruktøren havde lavet et nyt program.

- De havde en fælles erfaring, og det er jo det vi ofte gør; Vi sammenligner ”krigsskader for hele ugen”, fortæller Nanna grinende.

Så de ømme muskler bliver også en del af det, der skaber det gode fællesskab omkring viljen til at gøre noget godt for sundheden.

- Der skal være plads til at grine. Nogle gange kan træning godt blive gjort lidt helligt, specielt på de sociale medier. Det er næsten som om træning bliver en religion, og det kan jeg godt blive træt af. Jeg forsøger at gøre træning til noget hyggeligt i stedet, fortæller Nanna.

- Man er velkommen, også selvom man ikke er supermand. Man må gerne komme og være nybegynder, selv om de andre kan noget allerede.

Jeg gør enormt meget ud af hos os, at der skal være plads til alle og alle niveauer på holdene. Jeg oplever, at det virker, fordi der er en omsorg for hinanden. Man hjælper og hepper på hinanden, når der er en, der pludselig lykkes med en øvelse, der har voldet problemer, fortsætter hun.

Nanna fortæller, at en del af dem, der træner i FOKUS Fitness, står uden for det normale arbejdsmarked. Hos dem kommer træningen ofte til at være et fast holdepunkt i hverdagen, der dækker et behov for at have noget at stå op til og giver en daglig kontakt med andre mennesker.

Tidligere forbandt man sundhed med fravær af sygdom. I dag er sundheden blevet noget man dyrker. FOKUS vil gerne gøre op med den fanatiske kropsdyrkelse og i stedet gøre motion til noget, hvor det handler om at have det godt i flere aspekter af livet, ikke kun det fysiske.

Der er også et hyggeligt café-område i FOKUS Fitness i Aalborg Øst

VIDSTE DU? FOKUS FITNESS HAR TRE CENTRE I AALBORG •

Thistedvej 58, 9400 Nørresundby

•

Hadsundvej 180, 9000 Aalborg

•

Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Ø

De ca. 1100 medlemmer kan vælge mellem ca. 70 ugentlige holdaktiviteter og fri adgang til 3 motionscentre.

51

FOKUS FOLKEOPLYSNING I AALBORG ER UDTRYK FOR, AT FOLKEOPLYSNING HER SKABES OG ER TIL, HVOR DER ER IDEER, BEHOV OG MÅL SAMMEN MED RUMMELIGHED OG VILJE TIL UDVIKLING

MARIANNE JELVED MEDLEM AF FOLKETINGET, RADIKALE VENSTRE OG BL.A. ORDFØRER FOR FOLKEOPLYSNING

FOKUS FOLKEOPLYSNING: INFO@FOKUS-FOLKEOPLYSNING.DK • WWW.FOKUS-FOLKEOPLYSNING.DK • TLF. 99 30 10 00