Dirch passer tema

HYLDER

DIRCH PASSER 90-ÅR

DIRCH PASSER TEMA

FOR DET FØRSTE, SÅ VAR HAN JO GENIAL PÅ SIT OMRÅDE. DER ER IKKE NOGEN SENERE, UANSET HVOR GODE DE ER, DER NÅR OP PÅ SIDEN AF HAM. FOR DET ANDET HAVDE HAN, PÅ SCENEN, SIT UDSEENDE MED SIG, SOM GJORDE AT BARE DU SÅ HAM KUNNE DU KOMME I GODT HUMØR. HAN VAR JO IKKE EN FLOT FYR SOM POUL REICHHARDT, MEN KUNNE TIL GENGÆLD FÅ FOLK TIL AT LE VED BARE AT LØFTE ET ØJENBRYN Ernst Trillingsgaard, direktør for Aalborg

JEG VILLE ØNSKE, AT JEG KUNNE TALE MED HAM SOM VOKSENT MENNESKE, BARE LIGE NOGLE TIMER FOR AT FÅ NOGLE TING SAT PÅ PLADS OMKRING EN MASSE TING

MAN KAN MÆRKE, AT DER ER SÅ MANGE FORVENTNINGER TIL DET PÅ EN ELLER ANDEN MÅDE. JEG KAN JO IKKE LEVE OP TIL DIRCH PASSER, HVEM FANDEN KAN DET? DET KAN DU JO IKKE! HANS MYTE ER BLEVET SÅ STOR NU, AT DET KAN IKKE LADE SIG GØRE. OG DET SKAL JEG HELLER IKKE. VI SKAL LAVE SOMMER I TYROL, OG DET ER DET. EN FIN LILLE KÆRLIGHEDSHISTORIE

Josefine Passer, datter

Carsten Svendsen, skuespiller på Aalborg Teater

Kongres & Kultur Center

DIRCH PASSER tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto PRESSE & PRIVAT | layout BETINE HVIDBERG BRIX

46

Der er ikke mange danskere, der går igennem livet uden at

sidste blodsdråbe. Men han var også en kærlig familiefar, der

stifte bekendtskab med den store komiker. Dirch Passer var

bare gerne ville gøre det bedste han kunne. Hans arv har sat

elsket, og til tider udskældt, i sin samtid, men i dag er han ble-

dybe spor i vores fælles kulturhistorie, og hans geniale timing

vet synonym med en gylden revy-æra og de gode gamle dage

bliver stadig beundret af unge komikere. Vores allesammens

i den danske filmindustri. Han er også blevet synonym med

Dirch ville have fyldt 90 i år, og det fejrer vi selvfølgelig også

bagsiden af medaljen, der bød på et hårdt liv, der blev levet til

i APPETIZE.

APPETIZE.DK

Dirch har gennem sin karriere lavet hundredevis af parodier. Her gør han klar til at gå på scenen i 1976 ved Holstebro Revyen - forklædt som Ugandas diktator Idi Amin. Preben Kaas skrev teksten.

vi har modtaget en Hyldest fra én af danmarks største Dirch-fan, Jan Holdgaard Dissing fra Aalborg:

TAK – DU ER KUN EN KLOVN… I min barndoms monopolradio var du en hyppig gæst – en

poesi og verbal falden på halen. Slapstick – uden slaphed.

sprudlende, højtråbende pause mellem de evindelige dorske

Karl Nielsen med blomkål op ad muren. ”Crazy – Raffineret –

dansktopschlagere.

Morsom”, som en af din og Kjelds plader hedder.

”Tømmerflåden”, ”How jazz was born” – med Sam Finkelstein, og ikke mindst ”Babs og nutte”, slugte jeg (ja, altså ikke bog-

Det er svært at sige, hvorfor du gik rent ind hos mig. Måske

staveligt!) – men især ”Mudderkliren”, med din leg med ord

var det din sødme. Eller din galskab. Eller mimikken. Larmen

og udtryk, gik rent ind hos mig. Det var det rene pip – men

– også den stille larm.

det var sjovt.

Eller måske bare en stor fuldendt cirkel af det hele – tegnet

Ofte var du gæst i TV-programmer på DR. Du kunne slå be-

med Passer, naturligvis.

nene væk under en ellers velforberedt Otto Leisner, gribe et

Men jeg blev I hvert fald fan af dig – klovnen, der havde både

ord, vende og dreje det, twiste betydningen.

nedture og succeser I cirkus.

Eller vælte publikum – bare ved at løfte et øjenbryn.

Og det er bare vokset gennem årene.

Jeg elskede dig for det.

Du åbnede mine øjne for leg med ord.

Overskriften er en af Ove Sprogøes godmodigt drillende kom-

Jeg blev i den grad fan.

mentarer til dig, i visen “Der kommer altid en sporvogn og en pige til”.

I TV kørte ”Bussen og ”Baronessen...” om kap – og jeg åd dem

Men jeg vil gå så langt som at sige: Tak – fordi du ikke KUN

råt, sammen med de 10-15 andre af dine film, der kørte som

var en klovn!

jævnlige repriser. Senere så jeg alle dine film. Det var mest fornøjeligt – afbrudt af enkelte næsten ufordøjelige. For du

Som du sagde i ”Urban Olsen”: Er han ikke død?

kunne jo være tåkrummende overgearet – men også sød og

Nej, du lever – i hvert fald i mit hjerte.

blid, elegant underspillet, poetisk… og mavekrampende mor-

Tillykke med fødselsdagen!

som.

Mest elskede jeg dine sketches, viser og monologer. Gakket

Jan – fan

APPETIZE NR. 2 | 2016

47

DIRCH PASSER TEMA I JOSEFINE PASSER

BARE EN HELT ALMINDELIG FAMILIE EN AF DEM, DER KENDTE DIRCH PASSER ALLERBEDST, VAR HANS DATTER JOSEFINE. HUN VOKSEDE OP MED DANMARKS BEDSTE KOMIKER, MEN FOR HENDE VAR HAN BARE FAR. I HENDES BARNDOMSHJEM BLEV DER NEMLIG LAGT STOR VÆGT PÅ, AT DE BARE VAR EN HELT ALMINDELIG FAMILIE tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto JOHNY KRISTENSEN | layout BETINE HVIDBERG BRIX

48

APPETIZE.DK

APPETIZE NR. 2 | 2016

49

DIRCH PASSER TEMA I JOSEFINE PASSER

Vi møder Josefine på Ulla Terkelsen i Vestbyen, og selvom hun kun

jeg er flyttet herop. Når jeg er tilbage i hovedstaden, så er jeg kø-

har boet i Nordjylland i få år, så er hun allerede på udebane her, i

benhavner igen det øjeblik jeg lander. Men når jeg kommer tilbage

stedet for det trygge nordenfjords i Nørresundby. Der er hun endt,

hertil, så er jeg også straks tilbage i det laaangsomme tempo, der

efter at have været en tur forbi blandt andet London, Odense og

er heroppe.

Horsens gennem et langt liv. At hun skulle kalde Nordjylland for

Roen får hun i høj grad hos kæresten Lars, der lige er blevet certi-

hjem, var bestemt ikke noget, hun selv ville have forudsagt for 10 år

ficeret Tai Chi-instruktør. Josefine fortæller grinende, at han endda

siden, for hun har altid regnet sig selv som inkarneret københavner.

kan få hendes københavnervenner til at blive helt rolige i hans selskab.

Fandt kærligheden i Nørresundby

- Samtidig synes de, det er sjovt, at jeg har fundet sammen med

For nogle år siden, da Josefine boede i Horsens, fik hun kontakt til

en rigtig nordjyde.

en gammel bekendt på Facebook: - Han var min soulmate, jeg vidste det bare ikke helt endnu. Men det havde jeg indset, da han ansøgte om mit venskab igen. Så begyndte tårerne bare at trille ned af kinderne på mig, indleder hun.

Der gik ikke længe, før Jose-

SÅ LÅ JEG DERNEDE I KØKKENET OG SOV TIL DUFTEN AF KOMFURET, DER BRASEDE. SÅDAN VAR DET FRA JEG VAR ET PAR ÅR GAMMEL TIL JEG BEGYNDTE I SKOLE. MIN FAR VILLE JO GERNE HAVE AT VORES FAMILIE SKULLE VÆRE SÅ, I BUND OG GRUND, ALMINDELIG SOM MULIGT

fine rykkede teltpælene op.

Sidste år udgav Josefine børnebogen ”Da Josephines sutteklud blev væk,” der er baseret på en anekdote fra hendes egen barndom. Bogen blev til i samarbejde med maleren Lisbet Winther, der har stået for de fine illustrationer. I øjeblikket arbejdet hun på en anden bog, som hun håber at færdiggøre i år.

Hendes to yngste døtre bo-

- Den har ligget og summet i de

ede i Tranum med deres far,

sidste ti år, for det hele skal vende

så det var ikke en svær beslutning. Men det har dog stadig været

rigtigt. Jeg har aldrig ville skrive en bog om min far, og det er det

svært at finde sig til rette i den nye hjemstavn,

heller ikke som sådan. Det er anekdoter, der alle sammen tager ud-

- Jeg elsker nord for fjorden, og jeg elsker også Aalborg, men er

gangspunkt i madoplevelser. For hvis man er et madøre, og kommer

allerede blevet meget nordjysk, for jeg siger, at jeg tager over til

af en familie af madører, så synes jeg, at det helt naturligt at tage

Aalborg, og hører hjemme i Nørresundby, fortæller Josefine med et

udgangspunkt i madoplevelser, fortæller hun og forsætter,

smil.

50

Arbejder på kogebog

- Det er en blanding af alle mine yndlingsopskrifter, og tager ud-

- Da jeg flyttede herop, grinede jeg lidt af andre med den hold-

gangspunkt i madoplevelser fra min barndom. Bogen henvender sig

ning, og syntes, at det var noget mærkeligt noget, for det er jo bare

til mennesker, som faktisk måske synes, det er lidt træls at lave

en bro. Men som årene er gået, har jeg jo selv fået samme holdning.

mad. Jeg vil gerne prøve at give dem kærligheden til mad, og kær-

Jeg tror faktisk, at jeg er blevet mere jysk, end jeg selv ved, efter

ligheden til at stå i et køkken. Samtidig er den fyldt med anekdoter

APPETIZE.DK

»

APPETIZE NR. 6 2 | 2015 2016

51

om min far og min familie, samt nogle af mine små livsfilosofier, der

Faldt ikke for nikkedukker

er samlet gennem et langt liv.

- Grunden til, at jeg skriver bogen, handler lidt om Dirch-filmen. Jeg

Som barn oplevede hun tit at blive lagt til at sove i køkkenet,

synes, at Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe spillede vidunderligt, men

mens hendes mor lavede mad. Hun blev vækket, når hendes far

det var jo ikke et portræt af min far. Han blev puttet ind i en histo-

kom hjem fra teateret, så de kunne spise natmad sammen alle tre.

rie, hvor han passede ind. Instruktøren ville fortælle en historie om

- Så lå jeg dernede i køkkenet og sov til duften af komfuret, der

den store kunstner, der blev misforstået, og der var mange andre

brasede. Sådan var det fra jeg var et par år gammel til jeg begyndte

kunstnere, der kunne have passet ind i den skabelon. Samtidig var

i skole. Min far ville jo gerne have at vores familie skulle være så, i

der også ting, jeg kunne genkende i filmen. Men der var meget, der

bund og grund, almindelig som muligt.

ikke stemte overens med det billede, som jeg havde. For jo, han var min mor utro; Jeg har altid sagt, at jeg var glad for, at jeg var hans

52

Skræmt af børnehaven

datter og ikke en af hans koner. At han drak til det sidste, var heller

- Den var ikke mere almindelig end, at vi boede i et overklassekvar-

ikke rigtigt. Det stærkeste han drak i de sidste år af hans liv, var

ter på Østerbro, omringet af pensionerede overlæger og ambas-

hvidvin med vand engang i mellem, men det er der jo ikke en god

sader. Jeg skulle selvfølgelig også i børnehave, for det var meget

historie i, fortæller Josefine.

moderne dengang. Så jeg kom i børnehave, og, jeg husker det helt

- Han mødte Bente, som blev en stor kærlighed i min fars liv og fik

tydeligt, den lå inde på Kongens Nytorv, og der var nonner og store

ham på rette køl igen. Vi levede jo simpelthen af klidpiller og tørbøf-

parketgulve og, ikke mindst, masser af børn. Da min far kom hjem

fer. Hun gjorde en meget stor forskel. Men alle kvinder i hans liv har

om eftermiddagen, spurgte han spændt, hvordan det havde været.

haft en stor betydning på forskellige områder og forskellige stadier

Jeg havde bare kigget på ham, og sagt: ”Jamen far, der var jo fyldt

af hans liv, og det synes jeg ikke, at filmen anerkender. Alle kvin-

med børn!” fortæller Josefine grinende og fortsætter;

derne bliver fremsat som nogle nikke-mæhe-lam, og hvis der var

- ”Må jeg ikke godt få lov til at slippe. Der er forfærdeligt.” Min far

noget, han ikke faldt for, så var det nikkedukker. Han var bange for

var heldigvis enig, for han synes, det var meget hyggeligere, at jeg

kvinder, det var derfor, de blev skiftet ud, når de fyldte omkring de

var hjemme. Så kunne jeg få lov at gå rundt og tulle i min egen lille

30, men han ville stadig have nogen, han kunne have det sjovt med.

verden derhjemme i stedet. Det var dejligt, siger Josefine med et

Når kvinder bliver for voksne, så begynder de at stille for mange

sagligt smil på læben.

irriterende spørgsmål og banke for meget i bordet, og det var ikke

APPETIZE.DK

DIRCH PASSER TEMA I JOSEFINE PASSER

JEG TROR ALDRIG HELT, JEG FORSTÅR HVOR MEGET, HAN FYLDER I DANMARK. DET KAN JEG AF GODE GRUNDE IKKE. FOR MIG VAR VI JO BARE EN HELT ALMINDELIG FAMILIE, DER DRAK MASSER AF FRISKPRESSET APPELSINJUICE OG PUTTEDE JORDBÆR I VORES YOGHURT OG HYGGEDE

På billedet ses Josefine Passer sammen med sine forældre Hanne og Dirch Passer

hans kop te. Så gik han en lang tur, og det var ikke altid han kom til-

se ting. Jeg ville også gerne lære ham lidt om politik, griner Josefine.

bage. Sådan var det jo, siger Josefine med et skuldertræk og et grin.

Den eneste gang han udtalte sig om politik, var det med støtte til Glistrup. Det skabte straks hvad man i dag ville kalde en shitstorm

Hvilede i sit talent

og Dirch måtte efterfølgende ud og undskylde i pressen. Josefine

På trods af at Dirch Passer var en af de største stjerner i Danmark,

fortæller, at hendes far bestemt ikke havde de samme menneske-

så fortæller alle der kendte ham, at han var fuldstændig fri af stjer-

holdninger, som Glistrup havde,

nenykker. Det samstemmer Josefine:

- Men på det tidspunkt havde han nok en trækprocent på 75 %.

- Du så ham aldrig til premierer. Når han havde fri, så var det hjem

Samtidig havde manden også en husholdning, der bestod af eksko-

og være sammen med familien, slappe af, sidde i sin sauna og gå

ner, forældre, svigerforældre, tøjbutikker, manager, privatsekretær

lange ture. Han havde slet ikke det der behov. Han vidste godt, at

osv, som bare drænede budgettet. Han kunne ikke forstå, hvorfor

når han gik udenfor enhver dør, så skulle han være sjov. Hvis folk

han skulle løbe så hurtigt, arbejde så meget og få så lidt for det. Så

mødte ham, og han ikke var sjov, så ville de blive enormt skuffede.

kommer der en gut som Glistrup og siger ”0 % i skat”. Han var så fru-

Det han altid gentog, var, at: ”Folk har betalt mange penge ud fra

streret over, at han kørte sig selv så hårdt, og der stadigvæk altid

en løn, der måske ikke er så høj, men de har sparet op og glædet

var en eller anden form for minus på kontoen, fortæller Josefine.

sig til en god aften, og de fortjener det bedste.” Hans publikum var

Hun er selv i den anden grøft politisk og stemmer på Alternativet.

noget af det vigtigste. Nogle gange tror jeg, folk er snobbede, hvis

Hun ville gerne have forklaret sin far lidt om, at skattekronerne

de mangler noget at have det i. Hvis man hviler i sig selv og de ting

altså er godt givet ud. Hendes politiske interesse er blevet vakt

man kan, og hvis man hviler i sit eget talent, lige meget hvad det er,

igennem kæresten Lars, der har arbejdet som SOSU i mange år, og

så har man ikke behov for at skulle ud og være en pralrøv. Derfor

været vidne til utallige nedskæringer gennem tiden.

havde han ikke behovet, for han skulle ikke bevise noget for nogen, fortæller hun.

Den poetiske side Josefine kan ikke nævne en favorit blandt farens værker;

Uheldig udtalelse

- Det svinger og kommer an på mit humør. Jeg kan godt lide meget

- Jeg ville ønske, at jeg kunne tale med ham som voksent menneske,

af det fra 50’erne og 60’erne. Alt det fra 70’erne, synes jeg, er noget

bare lige nogle timer for at få nogle ting sat på plads omkring en mas-

lort. Jeg kan da godt grine af det, men kan bedre lide, når han får lov

APPETIZE NR. 2 | 2016

»

53

DIRCH PASSER TEMA I JOSEFINE PASSER

at vise sin poetiske side. Han var et ekstremt poetisk menneske og havde så meget poesi og melankoli i sig. Det synes jeg, Nikolaj Lie viste fantastisk, og det er derfor, jeg har dyb respekt for Nikolaj. Jeg syntes, det var pragtfuldt at se ham i rollen. Når min far fik lov til at vise den poetiske del af sig selv, det nyder jeg. Jeg er ikke så vild med den frembrusende side, for det var overhovedet ikke ham. Jeg tror ofte, at det var, når manuskriptet ikke var godt nok, så begyndte han at råbe. Han blev frustreret, og så blev han nødt til at fylde det hele med et kropssprog, der blev for meget. Han kom jo til tider ud for, at der ikke var noget manuskript, men måske bare en kort storyline og så kunne skuespillerne ellers improvisere hen af vejen.

Familietid På trods af et tætpakket arbejdsliv fortæller Josefine, at hun fik masser af kvalitetstid med sin far.

- Vi havde ikke et hjem, der var fyldt med store middagsselskaber hver og hver anden dag. Når han havde fri, så var det hjem til den nære familie. Det var der, han ladede op og han havde intet behov for at sidde og smalltalke med en masse mennesker. På det punkt mindede han om Ove Sprogø. Ove var bare meget bedre til det end min far, men de var begge meget private, fortæller hun.

- Vi var en lille familie. Min far var tyr, min mor var vædder og jeg var stenbuk. Vi havde hver vores forcer. Jeg var et meget introvert barn, og også meget introvert som voksen. Da min mor mødte min far, var hun tegner på Politiken. Senere begyndte hun at male og flyttede i et hus langt ude på landet, og boede faktisk der resten af sit liv.

Følger med på Facebook - Jeg er blevet inviteret i mange Facebook-grupper om min far, hvor jeg er med i nogle af dem, som en flue på væggen. Til tider kan det godt irritere mig, når folk sidder og diskuterer ham og hvem han var, så sidder jeg sådan lidt.. Hold op, hvor sidder der mange kloge mænd og damer omkring kaffebordet med kringlen i Sdr. Fjumseslev og Østerbro, som gør sig kloge på, hvad han tænkte, gjorde, følte og mente om alting, fortæller Josefine og knurrer lidt med et glimt i øjet,

Josefine Passer Børn Matilde, 23 år, går på teaterskolen i Aarhus. Sofia, 16 år, går på efterskole, vil gerne være skuespiller. Louise, 14 år, vil være psykolog

fakta

Kæreste med Lars, der er uddannet SUSO-hjælper og netop certifieret Tai Chi instruktør Alder 50 år Uddannet som tekstforfatter på et reklamebureau i Juelsminde Fun fact Josefine spiller World of Warcraft

- Men man bliver jo nødt til at slippe det. Du kan jo sige sandheden 40 gange, men den slags mennesker hører den ikke. Du kan blive ved med at sige, at sådan var det ikke. Reaktionen er som regel: ”Arme barn, hun skulle bare vide,” siger Josefine opgivende med et træk på skulderen.

Derfor valgte Josefine at trække sig fra at deltage i medierne i kølvandet på den kæmpe interesse efter filmen om Dirch.

- Det blev bare for meget. Jeg havde brug for en pause bagefter, og det samme havde mine børn, for det var også overrumplende for dem.

Men Josefine kan stadig blive overrasket over betydningen af Dirch Passer, - Jeg tror aldrig helt, jeg forstår hvor meget, han fylder i Danmark.

Det kan jeg af gode grunde ikke. For mig var vi jo bare en helt almindelig familie, der drak masser af friskpresset appelsinjuice og puttede jordbær i vores yoghurt og hyggede.

54

APPETIZE.DK

Vejen til arbejdet er enten transporttid eller kvalitetstid Audi A4 Avant. Beskatningsgrundlag fra 394.447 kr.* Der er ikke noget så effektivt som fuldkommen arbejdsro, og det får du uden tvivl i den nye Audi A4.

Den akustiske forrude – evt. suppleret med akustiske sideruder – sikrer en nærmest støjfri kabine, og derfor kan du konvertere irriterende transporttid til effektiv arbejdstid. Du kan også vælge mellem en lang række assistentsystemer og få det perfekte

overblik med det virtuelle cockpit og head up display. Derudover får du en bil fyldt med avanceret teknologi, der både gør køreoplevelsen unik og sikrer dig dynamiske og sportslige præstationer.

Lyder det som en Audi for dig? Så vent til du hører om de tusindvis af muligheder, du har for at skræddersy den nye Audi A4, så den passer præcis til dig.

Find den firmabil der passer til dit behov hos din Audi forhandler eller på audi.dk/firmabil

Audi Aalborg Ny Kærvej 47, 9000 Aalborg, tlf. 7070 1025 A

* Audi A4 Avant 1.4 TFSI 150 HK: Lev. omk.: 3.880 kr. Halvårlig grøn ejerafgift: 600 kr. Ekstraordinær førstegangsydelse: 25.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 4.078 kr. ekskl. moms.

Løbetid: 36 mdr. 15.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 18,9 km/l. C02: 128 g/km. Finansiering tilbydes af Audi Finans v/Nordania Finans A/S. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

DIRCH PASSER TEMA I ERNST TRILLINGSGAARD

MANDEN DER LOKKEDE DIRCH TIL JYLLAND I 70’ERNE SPILLEDE DIRCH PASSER TO SÆSONER PÅ HOLSTEBRO TEATERET. MANDEN DER FIK HAM DEROVER VAR ERNST TRILLINGSGAARD, SOM I DAG ER DIREKTØR FOR AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER. VI HAR TAGET EN SNAK MED HAM OM GAMLE DAGE OG HAN FORTÆLLER BLANDT ANDET OM, HVORFOR JYLLAND VAR SÅ GODT FOR DIRCH tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto PRESSE & PRIVAT | layout BETINE HVIDBERG BRIX

Jeg møder Ernst Trillingsgaard på hans kontor, hvor han kommer

”Jo, det er meget sjovere,” sagde han, ”hvis jeg kørte op på cykel

lige fra travbanen. Derfor har han også en anekdote om Dirch Pas-

foran. Det kan jeg lave mere grin ud af.”

ser frisk i erindringen, så jeg bliver straks bedt om at huske ham

”Så gør du det min dreng.” Og det gjorde han så, fortæller Ernst

på, at han skal fortælle historien om travbanen. Vi får sat os og får

grinende og fortsætter;

en kop kaffe, der varmer godt i den sidste rest vinterkulde. Ernst

- Da han så de heste, så blev han så rystende nervøs, at han ikke

starter med at fortælle, at han faktisk selv har kørt travløb i sine

turde køre. Derefter havde han selvfølgelig gået og tænkt på

unge dage.

hvordan han kom ud af det. Det var en god idé, så han kom cyklende foran en 10-12 heste, og et måbende publikum, der sagde:

Cyklede på travbanen

”Hvad dælen er det? Der kommer Dirch Passer cyklende,” fortæl-

- Det var dengang i 70’erne, da Dirch var hos mig i Holstebro. Så

ler Ernst.

jeg tog ham med på travbanen, hvor vi fandt på, at Dirch skulle køre foran feltet inden opstarten. Han var jo meget populær, og

På fisketur

hvis han kørte foran med en hest, så ville folk jo strømme til. Jeg

Ernst kommer i tanke om en anden anekdote;

havde ham med nede i stalden, hvor jeg havde min egen hest. Så

- Jeg er født på Jegindø, hvor fiskekuttere tog ud om natten. Der

kunne jeg godt se, at han gik lidt rundt dernede, fortæller Ernst

var vi med en gang om året. Da vi kom ind om morgenen, gik Dirch

og går lidt forsigtigt rundt på kontoret for at demonstrere, hvor

og jeg nede på havnen, og han var så stille;

nervøs Dirch var;

56

”Du er så tavs, hvad er der i vejen? Du siger ikke noget!” Han ple-

- Så kunne jeg godt se at han blev lidt stille og jeg sagde:

jede ellers nok at kunne snakke, for vi havde det godt sammen. ”Der

”Hvad er der i vejen?”

er ikke noget i vejen,” sagde han. ”Det er der da, det kan jeg mærke

”Det er fordi, jeg går og tænker på, at måske kunne jeg finde en

på dig. Fortæl mig hvad det er.” Han var ikke meget for det, men

bedre idé?”

sagde til sidst: ”Nu har jeg været med hele natten, og jeg har ikke

”Nå, nå. Så lad mig høre.”

forstået et ord af, hvad de sagde,” fortæller Ernst grinende og giver

APPETIZE.DK

»

APPETIZE NR. 2 | 2016

57

DIRCH PASSER TEMA I ERNST TRILLINGSGAARD

sig til at efterligne den tykke vestjyske accent, som jeg ærlig talt

denne bette model. Han blev han så træt af fotograferne, at jeg

heller ikke fatter et klap af.

foreslog, at han skulle komme til Holstebro. Det indvilligede han i,

- Han var helt ked af, at havde været med i fem timer og ikke for-

så jeg tog over med vores borgmester, som kom med, for hvis det

stået et ord, griner Ernst.

gik helt galt, så var vi i hvert fald to om fiaskoen, fortæller Ernst med et grin.

Ville ikke til Jylland I 60’erne havde Ernst med stor succes lokket nogle store revystjerner fra blandt andet ABC-teateret til Holstebro. Han kendte Dirch og havde derfor også spurgt ham:

- Til sidst dukkede han op iført en ordentlig herregårdsbrandert, som han kaldte dem. Da klokken blev mange, havde vi andre også

- Det ville han ikke, fordi alt foregik i København, både film, teater

fået en del at drikke, og han sagde pludselig: ”Ernst, det er i orden.

og radio. Mange af de store stjerner havde et hårdt program, hvor

Jeg kommer.” Tidligere havde han spurgt borgmesteren, hvor han

de lavede prøver eller film i løbet af dagen og derefter spillede om

hørte til politisk, hvortil borgmesteren svarede: ”Jeg er socialde-

aftenen. Og mange gik jo også til den om natten. Så skulle de op

mokrat.” ”Godt, så kommer jeg slet ikke!” svarede han bestemt,

igen næste formiddag til prøver, og sådan kørte det uafbrudt. Hele

men de blev da gode venner, for det var en socialdemokrat af den

tiden i 5. gear, fortæller Ernst og minder om den berømte historie,

gamle type med cigarer og det hele. Da Dirch så ombestemte sig,

hvor Dirch spillede med i to forskellige forestillinger på en aften og

hev jeg straks kontrakten frem, som jeg havde siddet klar med

måtte spæne fra det ene teater til det andet.

hele aftenen.

- Han var presset til det yderste, men skulle jo også tjene penge.

58

Det var da også ved at gå galt, for da de skulle skrive kontrakt, mødte Dirch ikke op.

Derfor ville han ikke til Holstebro, fordi pengene var i København.

I skjul for pressen

Men så mødte han Bente, en ung pige, der var suffløse. De faldt for

I Jylland fik Ernst Dirch installeret i et sommerhus ved Vesterha-

hinanden, og blev jagtet af bladene, der alle ville have et billede.

vet, så pressen ikke kunne finde ham. Hans unge kæreste Bente

Det er jo klart, for det var en god historie med den store mand og

hjalp ham med at ændre livstil, og de gik mange ture ved stranden.

APPETIZE.DK

- Jeg fik ham også med på golfbanen. Jeg spillede ikke golf, men begyndte at lære det, for at få ham af sted, for han skulle have noget motion og skulle have tiden til at gå. Han tabte sig og blev sundere, men hjertet havde det svært, for han var jo en stor mand.

DR har lavet et portræt, hvor de påstår, at det gik jævnt nedad for Dirch fra 1974, og det har jeg klaget over, for det passer ikke. Han havde to år, hvor han havde det godt, og fik motion, frisk luft og kom på golfbanen. Han var jo ikke syg i den forstand, hans hjerte var bare nedslidt, og hos os var han i topform.

Ernst husker ham også som en perfektionist, der kunne arbejde med timingen i timevis inden den sad i skabet. Derudover var han en ordekvilibrist, der konstant legede med ordene. Dirch var også klar over det store ansvar, der lå på hans skuldre, for det var hans navn, der solgte billetter.

Afslutningsvis spørger jeg Ernst om, hvad det var, der gjorde Dirch til noget helt specielt: - For det første, så var han jo genial på sit område. Der er ikke nogen senere, uanset hvor gode de er, der når op på siden af ham. For det andet havde han, på scenen, sit udseende med sig, som gjorde, at bare du så ham kunne du komme i godt humør.

Han var jo ikke en flot fyr som Poul Reichhardt, men kunne til gengæld få folk til at le ved bare at løfte et øjenbryn.

APPETIZE NR. 2 | 2016

59

60

APPETIZE.DK

DIRCH PASSER TEMA I SOMMER I TYROL

KUN TIL LYST EN AF DIRCH PASSERS MEST ELSKEDE FILM VAR SOMMER I TYROL FRA 1964, HVOR HAN SPILLEDE SAMMEN MED OVE SPROGØE, SUSSE WOLD OG LONE HERTZ. FILMEN FANDT STED I ET DRØMMELAND AF ROMANTISKE, STORSLÅEDE LANDSKABER I TYROL, HVOR DE FOLKEKÆRE SKUESPILLERE SLOG SIG LØS I EN FORNØJELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE. TIL MAJ FÅR PUBLIKUM LOV TIL AT NYDE SAMME HISTORIE PÅ SCENEN HOS AALBORG TEATER, DOG I EN OPDATERET UDGAVE tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto HENRIK SANDBERG | layout BETINE HVIDBERG BRIX

APPETIZE NR. 2 | 2016

61

DIRCH PASSER TEMA I SOMMER I TYROL

Selvom man ikke kan huske at have set Sommer i Tyrol, så er der

- Jeg talte med Ole Ernst på et tidspunkt og han sagde, at de lavede

alligevel en klokke der bimler, når man hører Ove Sprogøe prale med

op mod 5-10 film om året, og det er jo helt vildt. Jeg var ikke klar

sit dametække i ”Man kan jo ikke gøre for, at man har charme, eller

over, at Danmark har haft så stor en filmproduktion. Det kom bag

Dirch Passer, der med ophøjet ro beroliger de utålmodige gæster

på mig, at den danske filmtradition var så veletableret allerede den-

med „Ja-ja-ja, nu kommer jeg“. Vi har taget en snak med instruktør

gang. Det var jo meget populære film, som dog ikke blev så kendte

Rolf Heim, og Carsten Svendsen, der spiller tjeneren Leopold, i Aal-

i udlandet, for det er jo meget nationalkulturelle film. Det er kun

borg Teaters nye udgave af den gamle klassiker. Vi møder Rolf og

Olsen-banden, som åbenbart havde en strygende karriere i Østtysk-

Carsten dagen efter 1. prøvedag, og de virker begge som nogen,

land, har jeg hørt. Hvorfor lige Østtyskland, ved jeg ikke, griner Rolf.

der lige har overstået første skoledag tilbage efter sommerferien, og er begge spændte på at tage fat på det nye stykke. Men hvorfor

De regnfulde alper

er valget lige faldet på Sommer Tyrol? Og hvorfor i filmversionen

Til gengæld er han vokset op i Schweiz, som mange danskere nok

og ikke den tyske operette, Im weißen Rößl, fra 1930, som filmen

har et lidt romantisk billede af. Specielt hvis man har kørt igennem

bygger på?

alperne, hvor der er mange smukke huse, der minder om hotellet

- Tanken var, at man skulle

i Sommer i Tyrol. Rolfs eget billede af

modernisere en klassiker. Ti-

hjemlandet er noget mere nuanceret.

den udvikler sig, og man ser anderledes på tingene. Der kommer

nye

generationer,

så man skal ligesom prøve at holde klassikerne i live og det er det, vi prøver nu med Sommer i Tyrol. Det er den samme historie, vi fortæller, vi prøver bare at gøre det på en ny måde. Humoren er selv-

TANKEN VAR, AT MAN SKULLE MODERNISERE EN KLASSIKER. TIDEN UDVIKLER SIG OG MAN SER ANDERLEDES PÅ TINGENE. DER KOMMER NYE GENERATIONER, SÅ MAN SKAL LIGESOM PRØVE AT HOLDE KLASSIKERNE I LIVE OG DET ER DET VI PRØVER NU MED SOMMER I TYROL

- Hotellerne der blev bygget i 60’erne og 70’erne, var ikke særligt charmerende, og ikke ligefrem Im weißen Rößl, griner Rolf og fortsætter, - Det var jo store betonbyggerier med plastiktræer indenfor, et skrækkeligt sted at være. Man skal også huske på, at når det begynder at regne i alperne, så kan det regne i dagevis, fordi skyerne bliver hængende i de

følgelig end anden; humoren i

høje bjerge. Så man kan sagtens have

dag er ikke den samme som

en uge eller to, hvor det bare regner

i 60’erne, selvom vi beholder

hver dag. I det flade Danmark stryger

teksten fra filmen. Vi laver ikke operetten, for der er omkring 30

skyerne jo videre, så der er altid lidt opholdsvejr. Det er også sådan

medvirkende, og en parallel-historie, som vi ikke synes var så in-

nogle ting, jeg husker, og så er de der betonbyggerier bare virkelige

teressant at fortælle, og som ikke rigtig gav nogen mening, som

triste.

er meget elegant løst i filmen. Alle kender jo filmen i Danmark, og er vokset op med den, men ingen kender operetten, fortæller Rolf.

Men de fleste minder er heldigvis gode, - Jeg elsker at være i bjergene. Jeg har altid klatret, gået tur og stået på ski. Så på den måde kan jeg godt forstå romantiseringen

Overrasket af filmproduktion

af alperne, fastslår Rolf.

Rolf er oprindeligt fra Schweiz, så han kendte ikke til Dirch Passer, men det har dog ændret sig; - Det er ikke muligt at arbejde i teaterbranchen i 15 år uden at kende Dirch, griner Rolf.

Han blev overrasket over at høre om den store danske filmproduktion i 60’erne og 70’erne;

62

APPETIZE.DK

Nyfortolkning - Filmen er allerede en mærkelig blanding af 60’erne og 30’erne. Det leger vi også med, siger Rolf og peger på en række inspirationsbilleder af de forskellige karakterer, der hænger på væggen i prøvelokalet. De byder på en frisk nyfortolkning, men genkendeligheden med

»

APPETIZE NR. 6 2 | 2015 2016

63

DIRCH PASSER TEMA I SOMMER I TYROL

DER ER ALTID NOGET KÆRLIGHED AT FINDE I KARAKTERERNE. DU KAN ALTID FINDE ET ELLER ANDET AT HOLDE AF, OG DET SKAL MAN OGSÅ

figurerne i filmen er stadig vigtig. Kostumebillederne er lavet som

Rolf er kommet en del i Nordjylland, da hans kones familie har haft

inspirationskollager, og der dukker flere sjove referencer op, blandt

sommerhus i Saltum. Han elsker Vesterhavet og den nordjyske na-

andet Ms. Doubtfire og Prins Henrik.

tur, som, ifølge ham, er det, der kommer tættest på alperne i Dan-

- Vi fortæller samme historie som i filmen. Det hele bliver bare

mark. Han tager til Schweiz 2-3 gange om året, hvor de ofte besø-

shinet lidt op. Så er det selvfølgelig teater og ikke film, så vi skal jo

ger familiens sommerhus, der ligger i 1.200 meter oppe i Alperne. Og

finde på noget andet, fortæller Rolf.

Rolfs to børn deler heldigvis hans kærlighed til alperne.

Langt hen ad vejen, så er Sommer i Tyrol en af den slags klassiske forviklingskomedier, der gør sig rigtig godt på teateret, men som

Kærlighed til karakteren

man desværre ikke ser så tit mere. Rolf tror dog på, at de er på vej

Carsten Svendsen er lige færdig med at spille Bunbury, hvor Oscar

tilbage. Han understreger også, at Sommer i Tyrol ingen ambitioner

Wilde’s klassiker blev opdateret til de farverige 60’ere. Som Sommer

har om at være politisk, men kun vil underholde.

i Tyrol, var Bunbury også forestilling hvor publikum helst bare skulle

- Det er kun til lyst, intet andet, fortæller han.

more sig. Carsten spillede fæhovedet Aksel, der, med Carstens

At dømme ud fra reaktionerne på den første læseprøve så tyder

egne ord, mest bare var interesseret i at spise.

det på, at det nok skal lykkes dem at underholde publikum, for hele holdet var gået hjem derfra i godt humør, fortæller Rolf.

Elsker Vesterhavet Rolf endte i Danmark ad flere omveje, der startede med et svensk

gange bare vil have sin mad i fred, og det kender vi vel egentlig alle sammen. Generelt mener han, at det er vigtigt, man som skuespiller, holder af de karakterer, man spiller;

teater i Italien, hvor han arbejdede som skuespiller. Derefter

- Der er altid noget kærlighed at finde i karaktererne. Du kan altid

blev han inviteret til Norge, hvor han arbejdede i to år som

finde et eller andet at holde af, og det skal man også, understreger

skuespiller, inden jobtitlen blev skiftet ud med instruktør. Et

Carsten.

skifte han havde det rigtig godt med, fordi han aldrig lærte at

Det er heldigvis nemt at holde af tjeneren Leopold, som han spil-

holde af at stå på scenen, men i stedet synes det var sjovere

ler i Sommer i Tyrol og Carsten begynder for alvor at forstå, hvor

at være med til at udvikle projekter. Efter Norge gik turen til et

meget filmen egentlig fylder i folks bevidsthed. Derfor er han da

egnsteater i Vordingborg, og lige siden har Rolf boet i Danmark.

også klar over, at nogle kommer til at drage referencer til manden,

Han griner selv af, at han nok har mere en norsk accent, end en

der udfyldte rollen før ham.

schweizisk.

64

Selvom han var et fæhoved, så kunne Carsten stadig finde træk i karakteren, som mindede om ham selv. Blandt andet, at man nogle

APPETIZE.DK

- Sommer i Tyrol er jo nærmest verdenskendt i Danmark, så du

»

DIRCH PASSER TEMA I SOMMER I TYROL

kan ikke lave Sommer i Tyrol og spille Leopold uden at tale om Dirch Passer, siger Carsten med et smil.

så det er en fællesoplevelse mellem publikum og skuespillere.

At skulle spille samme rolle som Passer, skræmmer ikke Carsten, - Jeg er egentlig ikke så bange for det med Dirch. Jeg hverken kan

En fin lille kærlighedshistorie

eller skal spille Dirch, jeg skal spille Leopold. Men selvfølgelig vil jeg

Carsten er, som mange andre, vokset op med Dirch Passer og hans

være inspireret af ham og filmen.

film, deriblandt også Sommer i Tyrol, - Jeg har set Sommer i Tyrol en milliard gange! Jeg er helt vild

66

Ulykkelig forelsket

med Dirch Passer i de gyldne perioder, og jeg er selvfølgelig vokset

Det romantiske lystspil blev en kæmpesucces, da det havde premi-

op med hans humor. Men, som jeg jokede med Rolf om, jeg burde

ere i 1964. Men hvorfor tror Carsten, at filmen tog danskerne med

næsten starte hver forestilling med at gå ud på scenen og sige: ”Jeg

storm?

ved ikke om I kan se det, men jeg er altså ikke Dirch. Han kommer

- Hvis man skal se det i et større perspektiv, så blev filmen lavet i

ikke.” Man kan mærke, at der er så mange forventninger til det på

tiden efter 2. Verdenskrig, og måske prøvede man at vende tilbage

en eller anden måde. Jeg kan jo ikke leve op til Dirch Passer, hvem

til et Tyskland uden nazismens fortegn. Derudover er tyrolertøj og

fanden kan det? Det kan du jo ikke! Hans myte er blevet så stor nu,

tyrolerkutyme bare sjovt! Det skal man dog nok ikke sige til tyro-

at det kan ikke lade sig gøre. Og det skal jeg heller ikke. Vi skal lave

lere. Men der er ikke noget at gøre, det er bare sjovt. Selve historien

Sommer i Tyrol, og det er det. En fin lille kærlighedshistorie. Der er

er jo også ret sød, og er et meget velkomponeret trekantsdrama.

vitterligt ikke særlig meget ben i den, men det er delikat, det der er.

Plottet byder på masser af forviklinger, og alle får hinanden til sidst,

Det er det virkeligt, siger Carsten og fortsætter,

fortæller Carsten og fortsætter,

- Jeg blev helt glad efter læseprøven i går. Da jeg gik ud af loka-

- En af de karakterer jeg synes var sjovest, er kejseren, der bare

let, tænkte jeg, at det her kan blive skidesjovt. Virkeligt sødt, rart

går rundt og siger ”tak, tak, tak”. Selv han vil jo bare gerne være

og sjovt. En god aften for alle der kommer ind og ser det. Vel og

krofatter, så filmen er meget nede på jorden og noget alle kan nikke

mærke hvis man lader være med at tage Dirch med i ligningen, siger

genkendende til. Der er ikke det store drama, men i stedet noget

Carsten.

vi alle har oplevet, nemlig, at man er forelsket i nogen, som ikke vil

Han ligger vægt på, at man ikke skal gå i teateret med en forestil-

have dig. Og her får de jo faktisk hinanden, så det ender lykkeligt.

ling om at se filmen på scenen, for det bliver en anden oplevelse.

Jeg tror, man kan nikke genkendende til nogle træk i samtlige ka-

Men teateret kan også noget helt specielt, som filmen ikke kan.

rakterer. Altså, man har følt sig selv som værende alle sammen,

- Historien er så lystspilsorienteret, og vil ikke andet end, at vi

ikke? Nogle gange går man ned ad gaden og synger: ”Man kan jo

bare skal have det skidesjovt med hinanden. Teaterets magt ligger

ikke gøre for at man har charme,” mens man føler, at man svæver

i, at det er et her og nu øjebliksbillede. Vi er derinde i salen sammen,

på en sky. På andre tidspunkter føler man sig som en tåbe. Der er

APPETIZE.DK

Carsten Svendsen Født 1979 Opvokset på Frederiksberg

fakta

Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2006

noget, man kan genkende, og jeg tror, at det er det, der har gjort succesen. Plus, at den epoke af dansk film og teater var et sammenspil af nogle skuespillere, som bare fungerede. Men hvorfor lige Tyrol, det ved jeg ikke. For mig er det bare sjovt. Smid en mand i en grøn hat op på en alpetop og sæt ham til at jodle, det er sgu sjovt, griner Carsten.

Børn Datter på 5 år

Sidste sæson på Aalborg Teater

Fun fact I sin tidlige barndom boede han for en tid i hhv. Holland og Oman, hvor hans far var udstationeret som geolog

Ligesom Dirch, føler Carsten også en forpligtelse overfor publikum, fordi det er er et privilegeret job.

- I betragtning af hvor hårdt det er at komme ind på teaterskolen og bibeholde et job i denne branche, så har du bare at gøre dit bedste overfor publikum. Man skal gøre det ordenligt, men det synes jeg egentlig generelt man skal. Man skal gøre det bedste man kan, for det er sjovest. Det er i hvert fald ti gange sjovere, end ikke at gøre noget som helst, understreger Carsten.

Denne sæson er hans sidste på Aalborg Teater, hvor han har været fastansat de sidste ti år. Efter sommerferien går turen mod København, for Carsten vil gerne tilbage til hjembyen igen. Han er opvokset på Frederiksberg, faktisk ikke så langt fra Dirch Passers

fakta

Rolf Heim

gamle hus. I første omgang har han en enkelt forestilling på Det Ny Teater i august, og derefter er kalenderen åben. Men Carsten virker

Født 1961

spændt på de nye muligheder, selvom han vil blive savnet på Aal-

Opvokset i Schweiz

borg Teater. Han ser også frem til muligheden for at lave mere film

Civilstand Gift

og TV, og det lader sig bedst gøre, hvis man har base i hovedstaden.

- Jeg har boet i Odense i fire år og her i 10 år, og kunne bare godt

Børn Datter på 10 år og søn på 13 år

tænke mig at komme hjem. Nu har jeg været på Aalborg Teater i 10

Kendt for teaterkoncerter om blandt andre Gasolin, Leonard Cohen og Nick Cave

år, og jeg tror, at folk skal have lov at se på nogle andre end lige mig, siger Carsten og slår en stor latter op.

APPETIZE NR. 2 | 2016

67

68

APPETIZE.DK

DIRCH PASSER TEMA I ANDREAS BO

DET HANDLER OM

DIRCH I EFTERÅRET HAR AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER PREMIERE PÅ DIRCH - EN MUSIKALSK KOMEDIE OM MENNESKET, MYTEN OG KOMIKEREN. KOMIKEREN ANDREAS BO SPILLER HOVEDROLLEN SOM PASSER. VI HAR FANGET HAM PÅ MAIL TIL EN SNAK OM, HVORDAN DET FØLES AT SKULLE GÅ I DEN STORE KOMIKERS FODSPOR tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto PRESSE | layout BETINE HVIDBERG BRIX

gummiansigt, der blev foldet som diverse danske personligheder

Jeres cast til forestillingen er en god blanding af skuespillere og komikere, kan I lære noget af hinanden?

i Live fra Bremen. Her parodierede han mesterligt og morsomt Villy

- Det er oven i købet en blanding af MUSIKERE, skuespillere og komi-

Søvndal, Johannes Møllehave og mange, mange flere. Fælles for

kere. Dirch havde en fed sangstemme. Kunstarterne smelter sam-

dem alle var, at det aldrig blev ondskabsfuldt, men altid var lavet

men i denne forestilling, ligesom de gør det i komik-teatret, revyen

med et glimt i øjet. Det gælder også til oktober, når han går på sce-

osv.

nen i Aalborg Kongres & Kultur Center, som Danmarks nok mest el-

Det dejlige her er, at de ældste af os svagt kan huske Dirch, hvor

skede komiker gennem tiden, Dirch Passer.

de yngste er født efter hans død. Således har vi alle bare en bræn-

Andreas Bo er for alvor blevet kendt for at have et uovertruffet

dende lyst til at hylde Danmarks største stjerne igennem tiderne,

Hvorfor har I valgt at omdrejningspunktet skulle være på forholdet mellem Kjeld og Dirch?

og ikke en trang til at fremstille et subjektivt billede af Dirch eller

- Det er en historisk kendt sag, at forholdet og det professionelle

bedre”.

forsvare en tid, en genre eller at fortælle om “dengang alting var

makkerskab med Kjeld var det, der løftede Dirch fra at være en meget sjov mand med STOR lyst til at få folks kærlighed og latter til at

Hvad kan man forvente sig af forestillingen?

være mere reflekterende, samarbejdende, givende mand. I samar-

- Først og fremmest HISTORIEN om Dirch Hartvig Passer. Dem han

bejdet med Kjeld Petersen lærte han at sætte stort fokus på mak-

mødte, arbejdede sammen med, giftede sig med og blev slidt ned

kerskab og timing.

af. Vi stiller spørgsmålet: Hvorfor skulle han (og Kjeld og alle de an-

Det er værd at huske at hylde “den hvide klovn” som står ved siden

dre) dø så tidligt. Var det tiden? Faget? Populariteten? Opvæksten?

af “den sjove populære klovn”.

MEN frem for alt er forestillingen et festfyrværkeri af sang, musik,

APPETIZE NR. 2 | 2016

»

69

DIRCH PASSER TEMA I ANDREAS BO

jokes, gak, optrin og plat. Et show. Med tidens musik, lange ben,

lighedstegn mellem ham og jeg, selvom jeg også er komiker. Det er

lækre kællinger, sjove mænd, sprut og saltstænger.

mit håb, at folk vil forstå, at dette handler om Dirch Passer og ikke om mig.

Hvad tror du gjorde forholdet mellem Kjeld og Dirch så specielt?

Hvorfor tror du, at han stadig er relevant i dag?

- Jeg har nævnt det tidligere. Men vi finder alle soul-mates i livet.

- Fordi han ikke gad arbejde med politisk komik. Han ville være klovn,

Både privat og professionelt. Det er jo det, vi skal finde ud af, men

og det er tidløst. Og fordi han var kendt og døde alt for tidligt. Klas-

jeg tror, at Kjeld forvandlede Dirch fra et kreativt legebarn til en

sisk kombination for udødelighed: Kurt Cobain, Jim Morrison, Amy

struktureret håndværker uden at ødelægge hans kaotiske og barn-

Winehouse, Marylin Monroe, Titanic...

lige og lystbetonede kreative drivkraft.

Hvem er dine egne forbilleder?

Hvad er dit eget forhold til Dirch Passer?

- Samme type komikere som Dirch. Herhjemme kunne man nævne

- MASSER af barndomsminder. Han er den, jeg husker bedst. I en

Ulf, Søren Ø, Mick Øgendahl, Drengene fra Angora.

tid med 20 danske tv-kananler kan man vel næsten ikke forestille

I udlandet: Sasha Byron Cohen, Jerry Lewis og min store helt Jim

sig, hvor stor en stjerne Dirch var i en tid med monopol og et snæ-

Carrey.

vert mediebillede. Jeg betragter ham som en af de ypperste af den slags komikere, jeg elsker og føler mig som en del af (uden nogen

Hvad er din favoritfilm, sketch, eller andet med Dirch?

sammenligning). Dem som “de almindelige” godt kan lide, fordi de

- Jeg synes Dirch var bedst i sine unge år, hvor han havde timing

er helt umiddelbart sjove, men som kultur-eksperter, anmeldere og

sammen med Kjeld. Hvor han var fit og opsøgende. Der er reklamer

teater-belæste anser for at være banale, for meget og platte.

fra den tid med ham og Kjeld, hvor jeg finder ham fantastisk. Men af ting som folk kender, er jeg mest vild med den russiske klovn, som

Hvad er tankerne om at skulle spille ham?

tryller med vodka og med “hvem har du kysset i din gadedør”.

- Kun at jeg glæder mig til at være med til at fortælle historien om

70

ham. Jeg skal jo ikke VÆRE ham, men fremstille ham biografisk,

Andreas Bo er helt sin egen, men man kan sagtens mærke arven fra

som vi gør med mennesker, som har betydet noget for vores fælles

den store Dirch i hans komik. Dirch har nemlig sat et stort aftryk på

historie. Jeg er bare en skuespiller, som skal formidle en karakter.

nutidens komikere og har opnået en respekt, som han selv nok ville

At det er Dirch Passer er sjovt, men det sætter på ingen måde et

være overrasket over, men i den grad har fortjent.

APPETIZE.DK

Drømmer du om et køkken, der ikke er som alle andres?

Køkkenet er måske det rum, hvor vi bruger allermest tid. Derfor skal det også være noget helt specielt. Hos Sensoform har vi i mere end 25 år specialiseret os i luksuskøkkener baseret på et unikt design, gennemførte detaljer, og naturligvis med en funktionalitet, hvor der er tænkt over det hele.

Køkkenerne er fremstillet i eksklusive materialer - blandt andet keramik, massivt træ og metaller - på de bedste danske snedkerværksteder eller importeret direkte fra Italien.

Kontakt os på telefon 98 11 39 99 og aftal et møde med indretningsarkitekt Thorkild Christensen, eller kig forbi vores showroom, der har åbent alle hverdage fra kl. 12 til 17.

Sensoform Gugvej 91 9210 Aalborg SØ www.sensoform.dk Thorkild Christensen, indehaver og indretningsarkitekt hos Sensoform

Her må I godt forvente lidt mere…