2 minute read

Nyt fra sekretariatet

Bemanding i sekretariatet

I den lange periode, hvor CP Danmark og alle medarbejderne i sekretariatet har fulgt myndighedernes anbefaling og arbejdet hjemmefra, har alle arbejdsopgaver, herunder rådgivning og telefonbetjening, været udført som hidtil, blot hjemmefra. Ligeså snart restriktionerne lempes, vil sekretariatet i Høje Taastrup gradvist blive bemandet igen. Følg med på: cpdanmark.dk

Advertisement

Årets første HB-møde

Det første af årets to planlagte hovedbestyrelsesmøder i 2021 fi nder sted den 24. april. Planlægningen og gennemførelsen vil tage hensyn til de gældende corona-restriktioner. Dagsorden for mødet følger vedtægterne, hvor et par af de faste punkter på april-mødet er valg til forretningsudvalget og godkendelse af regnskab. CP Danmarks hovedbestyrelse består af en repræsentant fra hver af foreningens 16 kredse, to repræsentanter udpeget af ungdomsafdelingen CP Ung og fi re repræsentanter udpeget af hovedbestyrelsen.

Støt CP Danmark med et OK-kort

Bruger du benzin eller diesel, så betyder en sponsoraftale med Bruger du benzin eller diesel, så betyder en sponsoraftale med OK, at du støtter CP Danmark, hver gang du tanker benzin eller diesel hos OK - vel at mærke, hvis du har et OK-benzinkort tilknyttet CP Danmark. For hver liter støtter du med 5 øre, uanset hvor i landet det er. Første gang, du har tanket 500 liter, får foreningen desuden en ekstra bonus på 200 kr. Det er nemt og gratis at få et OK Benzinkort. Klik ind på www.ok.dk - og husk at koble Spastikerforeningen/CP Danmark til aftalen. Vi har sponsornummer 561634. Har du et OK Benzinkort i forvejen, så kan du nemt få det tilknyttet foreningens sponsoraftale. Du skal blot ringe til OK på 70 10 20 33 og oplyse foreningens navn og dit kortnummer. Din familie er vigtigst. Og skal selvfølgelig komme først. Men selv en lille gave i dit testamente vil gøre en stor forskel for CP Danmarks fremtidige arbejde for mennesker med cerebral parese. Det er en god idé at få juridisk bistand til dit testamente. Betænker du CP Danmark, betaler vi op til 5.000 kr. for oprettelsen af testamentet hos en advokat. Vil du vide mere, så læs om arv og testamente på cpdanmark.dk eller ring til os på telefon 38 88 45 75. CP Danmark er en velgørende forening og er derfor fritaget for boafgift. Dermed går alt, hvad du betænker CP Danmark, ubeskåret til foreningens arbejde for mennesker med cerebral parese.

Ledige ferieuger på Samsø

Der er fortsat enkelte ledige uger i CP Danmarks dejlige feriehus i Sælvig på Samsø. I skrivende stund er følgende uger ledige: 15, 18, 39, 40 og 43 til og med 52. Så trænger du til afslapning og hygge i andre omgivelser end de hjemlige, så kunne et ugelangt ophold i feriehuset på Samsø være en god mulighed. Det er både billigt og hyggeligt. Der er skiftedag søndag med ankomst efter kl. 16 og afl evering søndagen efter inden kl. 11. Læs mere om huset, priser, bookning, færger og meget mere på: www.cpdanmark.dk/feriehus

This article is from: