Skt Hans

Sankt Hans Hospital i Roskilde

Sankt Hans Hospital i Roskilde

....er et kompleks med forskellige bygninger dedikeret til at yde mental sundhedspleje og -tjenester. Hospitalets bygninger kan have udviklet sig og udvidet gennem årene, men fra min sidste vidensopdatering i januar 2022, omfatter nogle af de bemærkelsesværdige bygninger og faciliteter på Sankt Hans Hospital:

Hovedhospitalbygninger: Disse omfatter de centrale faciliteter til patientpleje, administration og behandling.

Afdelingsbygninger: Sankt Hans Hospital har sandsynligvis flere afdelingsbygninger, hvor patienter får behandling og ophold under deres indlæggelse.

Ambulatorier: Hospitalet kan have dedikerede bygninger eller sektioner til ambulant behandling, hvor individer modtager mental sundhedsbehandling uden at blive indlagt på hospitalet.

Forsknings- og uddannelsesfaciliteter: Mange psykiatriske hospitaler, herunder Sankt Hans Hospital, er involveret i forskning og uddannelse.

De kan have bygninger eller faciliteter til forskningsstudier, træning og uddannelsesformål.

Rekreative områder: For at understøtte patientens velvære er der ofte rekreative områder, haver og grønne områder inden for hospitalets område.

Supporttjenester: Komplekset kan omfatte faciliteter til supporttjenester, såsom cafeterier, biblioteker og konferencelokaler.

Bevar og transformér bygningsanlægget Den monumentale parkbebyggelse fremstår som et samlet kulturhistorisk værk opført over flere hundreder år.

Bygningsanlægget skal omdannes fra psykiatrisk hospital til blandet byområde, ved en nænsom transformation i respekt for det oprindelige anlæg. Eksisterende bygninger bevarer deres særlige kvaliteter og nye bygninger indordner sig det samlede anlægs arkitektoniske principper og de bestående landskabelige forhold.

Transformationen af bygningsanlægget vil skabe grundlaget for en helt unik bydel, hvor fremtidige beboere vil kunne flytte ind i historiske rammer med udsigt til både park og fjord.

Et par af bygningskomplekserne på Sankt Hans Vest er helt unikke, seværdige og markerer sig som pejlemærker i området.

I disse særlige bygninger, skal der placeres forskellige udadvendte funktioner, der understøtter områdets identitet. For at skabe det rette mix af aktører, skal der etableres juridiske og organisatoriske rammer, som sikrer et samspil mellem kommercielle aktører, institutioner, frivillige og non-profit aktiviteter.

De nye funktioner vil skabe et dynamik byliv og nye samlingssteder for både bydelens og byens borgere. I fremtiden vil området emme af aktivitet og liv.

MIT VINDUE ind i en fortid og en snarlig fremtid

Jeg har fået til opgave at fotografere

Sankt Hans Hospitals bygninger under renovering med en særlig opgave at dokumentere transformationen af de gamle Hospitals bygninger.

Denne proces begynder med at tage før-billeder af hospitalet, inden renoveringen går i gang, for at fange en fornemmelse af stedets historie og give en billedlig beskrivelse af dets oprindelige tilstand. Jeg fokuserer på detaljer som gamle gulve, huller i vægge og iturevne tapeter.

Under renoveringsprocessen tager jeg løbende billeder for at dokumentere forandringerne og fremskridtene. Processbillederne fanger de forskellige stadier af arbejdet og de fysiske transformationer, som bygningen gennemgår.

Når renoveringen er afsluttet, fotograferer jeg det færdige resultat for at skabe reklamebilleder, der viser den nyrestaurerede bygning i al sin pragt.

Efter at have taget billederne, bruger jeg dem som grundlag for at skabe kunstværker. Jeg bearbejder mine fotos digitalt, så de får et udtryk, der minder om akrylmaling.

Nogle af kunstværkerne bevarer genkendelige elementer, hvor man tydeligt kan se, hvad de forestiller. Andre værker bliver mere abstrakte, hvor form og farve spiller hovedrollerne, og motivets oprindelige form bliver sekundær.

Min kunst balancerer mellem det dokumentariske og det kunstneriske, hvor jeg forsøger at fange skønheden i det uperfekte og det forfaldne.

Jeg ønsker at fremhæve de æstetiske kvaliteter i bygningernes forfald og renoveringens processer, og at invitere beskueren til at se skønheden i det, som ofte betragtes som ødelagt eller ufuldstændigt.

Hermann Rorschach

Hermann Rorschach var en schweizisk psykiater og psykoanalytiker, der er bedst kendt for at udvikle Rorschachs blækklattest, en projektiv psykologisk test, der bruger en persons svar på tvetydige blækklatter til at bestemme underliggende tankeforstyrrelse og for at få indsigt i en persons mentale tilstand. Testen bruges ofte i klinisk psykologi til at vurdere personlighedsstruktur og følelsesmæssig funktion.

Rorschachs arbejde med blækklattesten begyndte i begyndelsen af 1920’erne, og han udgav sin indflydelsesrige bog ”Psychodiagnostik” i 1921, der skitserede principperne og administrationen af testen. Testen består af en række blækpletter, og den enkelte bliver bedt om at beskrive, hvad de ser i hver enkelt.

Rorschach mente, at de mønstre og strukturer, folk opfattede i blækpletterne, kunne afsløre skjulte tanker, følelser og konflikter.

Rorschachs blækklattest er både blevet rost for dens evne til at give indsigt i en persons psykologiske tilstand og kritiseret for dens subjektivitet og mangel på videnskabelig stringens. Det er fortsat et meget brugt værktøj i klinisk psykologi og har gennemgået forskellige revisioner og tilpasninger gennem årene.

Hermann Rorschach døde i en ung alder, i 1922, i en alder af 37, kort efter udgivelsen af hans bog. På trods af hans korte liv, fortsætter hans bidrag til feltet psykologi og psykodiagnose med at påvirke praksis af klinisk psykologi og personlighedsvurdering.

Hermann Rorschachs blækklattest, har haft en betydelig og varig indvirkning på psykologiområdet, specielt inden for personlighedsvurdering og psykoanalyse. Rorschach-blæktesten bruges stadig af nogle klinikere og psykologer som et værktøj til at få indsigt i en persons personlighed, følelser og tankeprocesser. Det forbliver et værdifuldt instrument i klinisk psykologi og kan give værdifuld information, når det bruges af uddannede fagfolk.

Det er dog vigtigt at bemærke, at Rorschach-blæktesten også har været genstand for kontroverser og debat inden for psykologiområdet. Nogle kritikpunkter har været rettet mod dens mangel på standardiseret administration og scoringsprocedurer, hvilket gør den mere modtagelig for subjektivitet i fortolkningen.

Som følge heraf foretrækker nogle moderne psykologer mere strukturerede og empirisk validerede vurderingsværktøjer.

I de senere år er der sket et skift i retning af evidensbaserede vurderingsmetoder i psykologi, som bygger på standardiserede og velundersøgte værktøjer. Ikke desto mindre har Rorschach-blæktesten stadig en plads i den kliniske psykologi og bliver fortsat brugt af praktiserende læger, der er uddannet i dens administration og fortolkning. Dens effektivitet afhænger af færdigheden og ekspertisen hos den psykolog, der bruger det, og den specifikke kontekst, hvori det er ansat.

Hjernen er en fantastisk computer.

Når jeg får en opgave, arbejder jeg altid med en række overskrifter, der beskriver min kundes ønsker. Jeg lægger stor vægt på det gyldne snit og den visuelle komposition i mine billeder.

Efter et berigende møde med Wissenberg om Sankt Hans Hospital, fik jeg til opgave af Mads at lave procesbilleder. Men han gav mig frihed til at bruge mine egne ideer, tanker og kunstneriske evner til at styre projektet. Opgaven består af tre faser: først den fotografiske dokumentation af bygningens nuværende tilstand, derefter procesbilleder, der skildrer byggeprocessen, og endelig en kunstnerisk fortolkning af forfald og genopbygning.

Denne sidste fase er særlig betydningsfuld, da Sankt Hans Hospital ikke kun har en historie præget af pleje, behandling og kurophold, men også af smerte og fejldiagnostisering. Min kunstneriske tilgang vil fremhæve denne komplekse historie og fange skønheden i både det uperfekte og det restaurerede.

På min vej rundt om Østerhuset leder jeg efter tegn, der kan fortælle om husets mangeårige historie. Pludselig, der på trappen, ser jeg et efterladt glas. Ved første øjekast er det bare et glas med beskidt vand, men så alligevel...

Et lille hjørne i min hukommelse fra gymnasietiden

Hermann Rorschachs blækklattest har haft en betydelig og varig indvirkning på psykologiområdet, især inden for personlighedsvurdering og psykoanalyse. Rorschach-testen anvendes stadig af nogle klinikere og psykologer som et redskab til at få indsigt i en persons personlighed, følelser og tankeprocesser. Den forbliver et værdifuldt instrument i klinisk psykologi og kan give dyrebar information, når den bruges af uddannede fagfolk.

Det er dog vigtigt at bemærke, at Rorschach-testen også har været genstand for kontroverser og debat inden for psykologiområdet. Kritikerne peger på testens mangel på standardiserede administrations- og scoringsprocedurer, hvilket gør den mere sårbar over for subjektivitet i fortolkningen.

Gaven

SLIDTAGE

Eksempel på et procesbillede

Når jeg kigger rundt på materialerne, begynder jeg at danne mig et overblik over de forskellige former, teksturer, mønstre, strukturer og farver, som kan give en god start på et evt. stykke kunst.

LINIER

MØNSTRE

FARVER

FORMER

STRUKTUR

TEKSTUR

Linoleumsgulv

GULV MED MAGI

For mig er det magi når det byggetekniske personale har været på besøg i en gammel bygning for at teste bygningens helbredsmæssige tilstand. Samtidig får man et lille kig ind i tidens vingesus. De mange lag er som årringe i et gammelt træ, hvor man kan spore datidens materialevalg og den eventuelle økonomiske formåen.

Der er som udgangspunkt ikke mange farver at vælge imellem, men der vil jeg gøre brug af min kunstneriske frihed og se om jeg kan skabe et andet univers, hvor jeg tillader mig at tilføre lidt farve til materialerne

Lim struktur

Papstykker

Flossede kanter

Træfodlister

Trægulv

FLOSSEDE KANTER OG PAP

Her er der igen referencer til Rorschachs blækklattest og her vil du ved nøjere eftersyn kunne finde mennesker, dyr og måske et enkelt spøgelse hvis du kigger godt efter.

GRAFISK MEKKA

I min søgen efter farver blev jeg opmærksom på små grafiske elementer hist og pist .....men da jeg ikke helt kunne bruge de originale former, tilførte jeg mine helt egne mønstre lavet ud fra en simpel cirkel, der fik lov til at gentage sig selv, for til sidst at skabe en masse geometriske arealer, hvor jeg kunne farvelægge. Det eneste, der kommer udefra, er en guldvæg taget fra mit arkiv fra et andet byggeri.

FRIHED

Når jeg ikke kan lade være med at inddrage min kunst og kobinere med husets værker.

På den måde kan det også være en opdagelse for dem der kender min kunst at kunne finde koblingen

KUNST MÅ GERNE VÆRE SJOV

I dette værk kan man vel godt sige at der er en snert af Storm P og Matisse i en light udgave

MOTIVET SOM KUNSTVÆRK

Selvom billedet i sig selv i den rå udgave ligner et kunstværk, kan jeg godt

lide at forfine udtrykket lidt og alligevel efterlade billedet i en stand, hvor du stadig kan finde tilbage original formen.

NÅR DET SÅ ER SAGT...........

........føler jeg mig nødsaget til at udforske de former og farver, der er opstået i processen.

Jeg nyder at se, hvad strukturen i samspil med farverne begynder at fortælle min indre malerpensel, hvad den skal udforske

DET ER IKKE ALTID MAN

SELV VED DET...........

........Det er tit, at jeg bliver spurgt ind til, hvordan jeg er kommet frem til et bestemt kunstværk og det er faktisk ikke altid at jeg kan sige hvorfor.

Der opstår tit først noget, når jeg er gået igang med det første udkast og så kommer der hen af vejen nogle åbenbaringer eller bare simple ideer, der manifesterer sig i form af geometriske figurer eller krummelurer, som hjernen på mystisk vis bare placerer på nethinden.

Ligesom en fodboldspiller, der stolt kan sige at han ramte den lige i røven og så gik den i mål. Ikke nogen større doktor disputats, men bare en simpel intuition eller handling i et kort øjeblik af kreativ formåen og erfaring fra tidligere situationer

HER ER DER LAGT KRUDT I FARVEPALETTEN

Ikke så meget at diskutere - fuld gang i farverne og masser af spræl til den søde farvetand

OVERLEVELSE

I disse kunstværker har jeg valgt at holde mig så tæt på originalen, som jeg kunne, da jeg synes, at den næsten var der i første hug.

LAD KUNSTEN TALE FOR SIG SELV

Kunst fungerer som et universelt sprog, der overskrider kulturelle og sproglige barrierer.

Uanset, hvor vi kommer fra eller hvilket sprog vi taler, kan vi alle forstå og værdsætte kunst på forskellige niveauer.

Det er denne evne til at kommunikere på tværs af grænser og forbinde mennesker på tværs af forskellige baggrunde, der gør kunst til et så kraftfuldt og universelt middel til at udtrykke idéer, følelser og erfaringer.