Vores nye fødevareproduktion #1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

VORES NYE

FØDEVAREPRODUKTION

NR 1 ∙ JUNI 2016 FOEDEVAREPRODUKTION.DK

MED FOKUS PÅ SIKKERHED OG PRODUKTIVITET

OLE LINNET JUUL

BRANCHEDIREKTØR I DI FØDEVARER

”Vi skal simpelthen kunne producere mere med mindre”

LEDER: KAREN HÆKKERUP Sikre fødevarer kan sikre arbejdspladser

7

Medfølger som bilag i Jyllands-Posten juni 2016

00 000 TON MAD

Så meget mad smider danskerne ud hvert år

PLASTEMBALLAGE Trenden på vej

DANSK FØDEVARESIKKERHED

TRANSPORT & LOGISTIK

MIDTJYSK FØDEVAREINNOVATION

Vi er kendt for god kvalitet

Fødevaresikkerheden i centrum

Bliver landsdækkende

NYHED:

FÅ ANTIBIOTIKAFRI PRODUKTION MED NYT FODRINGSKONCEPT!

Kontak t os på 7538 8040

europeanpr ot

ein.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – FOEDEVAREPRODUKTION.DK

2

Karen Hækkerup

“Vi skal sørge for, at det også i fremtiden er os, der producerer de smarteste, sikreste og sundeste madvarer.”

MIKKELS TIPS! Jeg er stor beundrer af fødevarebankens arbejde. Derfor anbefaler jeg artiklen på side 10, og opfordrer til at bakke op om initiativtet.

God læselyst!

Mikkel Seidler, Projektleder

INDHOLD

Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

4

Fødevaresikkerhed

6

Emballage

8

Interview Ole Linnet Juul

10 Fokus på madspild 12 Fødevaretransport 13 Softwarestyret visionskontrol

SIKRE FØDEVARER KAN SIKRE ARBEJDSPLADSER

I

dagligvarebutikker kloden over er ”Made in Denmark” et kvalitetsstempel. Danske fødevarer er ganske enkelt kendt for at være sunde og sikre at spise. Det skyldes ikke mindst et godt og tæt samarbejde mellem landmænd, virksomheder, myndigheder og brancheorganisationer.

Som eksempel på det gode samarbejde kan jeg nævne 20 års målrettet bekæmpelse af salmonella i danske æg. Et samarbejde, som førte til, at danske æg i 2012 fik særstatus i EU, og at dansk fjerkræ er på vej i samme retning. I dag opretholder vi et af verdens skrappeste salmonella-kontrolprogrammer.

Det har gjort det nemmere for os at eksportere til en række lande i Mellemøsten og Fjernøsten.

Vi skal sørge for, at det også i fremtiden er os, der producerer de smarteste, sikreste og sundeste madvarer. Det er virksomheder som Arla god til.

Mejerigiganten har succes med at tilpasse sine produkter til forbrugernes behov for ernæring i forskellige lande og på forskellige markeder.

På samme måde er man hos slagterigiganten Danish Crown eksperter i at finde nye markeder for dele af grise, kvæg og kyllinger, som herhjemme ikke er i høj kurs og kun ville blive brugt til dyrefoder – hvis ikke det var for virksomhedernes opfindsomhed. I dag sælges kyllingefødder som en delikatesse i Sydkorea, køernes mellemgulvsmuskler sejles frosne til Japan, og grisehoveder, -haler, -tryner og -tæer går til gode priser til Kina.

Fødevarevirksomhedernes opfindsomhed er med til at skabe liv og vækst Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

VORES NYE FØDEVAREPRODUKTION

uden for de større byer. De danske slagterier beskæftiger eksempelvis over 10.000 i byer som Thisted, Blans, Ringsted og Rønne, mens korn- og foderstof virksomheden DLG hver måned udbetaler løn til omkring 3000 i Danmark, mange af dem i mindre byer.

Hvis vi skal sikre de job i fremtiden, er det nødvendigt, at virksomhederne får så nemme vilkår at arbejde under som muligt. Mejerier og slagterier er eksempelvis storforbrugere af strøm og betaler derfor store beløb i den såkaldte PSO-afgift. PSO betales af alle i Danmark, der bruger strøm. For virksomhederne i fødevareklyngen forventes PSO’en at koste 760 mio. kr. alene i år. Virksomheder i en række andre europæiske lande slipper langt billigere, når det gælder afgifter på el.

Derfor er vi glade for, at regeringen har varslet, at den vil flytte PSO-afgiften væk fra virksomhedernes skuldre. Men det gør det ikke alene. Der er også brug for at afvikle noget af det papirarbejde, som virksomheder – store som små – hver dag døjer med. Og der er brug for politikere, som ikke automatisk lægger oveni hver gang, der vedtages et direktiv i Bruxelles. Strengere krav i Danmark er nemlig gift for vores evne til at konkurrere.

Hvis vores politikere skaber de rigtige vilkår for vores virksomheder, tror vi på, at Danmark kan bevare sin plads som en af de førende producenter af sikre og sunde fødevarer. Det vil ikke kun skabe vækst og arbejdspladser herhjemme men også gavne de voksende befolkninger i de lande, som i fremtiden får brug for mad, de kan spise uden at bekymre sig for deres helbred. foedevareproduktion.dk

Giv avisen videre!

Project Manager: Mikkel Schau-Seidler mikkel.seidler@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: Meincke Sif Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykkfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

fødevareBanken: fødevareBanken:

En Enseriøs seriøsløsning løsningpå på madspild madspild fødevareBanken er erenennon-profit fødevareBanken non-profitorganisaorganisation, derder systematisk ogogi stor tion, systematisk i storskala skalahenter henter friske overskudsfødevarer fra industrien friske overskudsfødevarer fra industrienogog uddeler til tilsocialt uddeler socialtudsatte udsattebørn, børn,unge ungeogog voksne.

Med voksne.

Medfødevaresikkerheden fødevaresikkerhedeni ifokus fokus bekæmperfødevareBanken fødevareBankenmadspild madspild ogog bekæmper madfattigdomogogsikrer sikrerderved dervedenenmiljømiljømadfattigdom mæssig social bæredygtig løsning. mæssig ogog social bæredygtig løsning.

i i fødevareBanken tons friske friske fødevareBanken hver hver dag dag to to tons fødevarer madfødevareri i kølebiler kølebiler og og sørger for, at madspild bliver til måltider for socialt udsatte. spild bliver til måltider for udsatte.

“Med samarbejds“MedfødevareBanken fødevareBanken har har vi en samarbejdspartner,hvor hvorvivi ved ved at at fødevaresikkerheden fødevaresikkerheden partner, overholdes,og ogat atdet det er er de de rette modtagere, overholdes, modtagere, somfår fårglæde glædeaf afvores vores overskudsprodukter.” overskudsprodukter.” som

JensBaand BaandLarsen, Larsen, Jens Customer Operation Director, Arla.

Selv i den nyeste mest modernefødevarefødevare- Customer Operation Director, Arla.

Selv i den nyeste ogog mest moderne produktionvil vilderderforekomme forekommeoverskud. overskud. produktion Mad, der produceres til mennesker, skalspispiMad, der produceres til mennesker, skal af mennesker.

Derfor henterdedefrivillige frivillige sesses af mennesker.

Derfor henter

Overskudsvarer Overskudsvarer

Ring RingtiltilfødevareBanken fødevareBankenogog hør hørnærmere: nærmere:23 23404089895151 Læs Læsmere: mere:foedevarebanken.dk foedevarebanken.dk

––fra framadspild madspild l lmål d mål d

læs mere på ds.dk/ fødevaresikkerhed

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

OVERBLIK – FOEDEVAREPRODUKTION.DK

DANSK FØDEVARESIKKERHED Siden 2005 har det internationale fø-

devaresekretariat været i Danmark.

Så i mere end ti år har Danmark haft afgørende indflydelse på de internationale krav til fødevaresikkerhed og kvalitet, hvilket styrker de danske virksomheders konkurrencekraft og eksportmuligheder.

Dansk fødevareproduktion er kendt for høj kvalitet, høj fødevaresikkerhed samt frihed under ansvar, hvor der er plads til at udvikle sig og blive hørt - uanset om man er en stor eller lille virksomhed. Sådan skal det helst blive ved med at være, men internationalt er der mange lande der bejler til at få fødevaresekretariatet.

– Der er ingen tvivl om, at Danmark får større indflydelse, fordi fødevaresekretariatet netop ligger i Danmark. Hele tankesættet bag ISO 22000 er dansk - baseret på den danske virksomhedskultur, hvor alle kan blive hørt, og hvor man får en brugbar standard, som er til at læse og forstå for dem, der skal bruge den, fortæller Hanne Benn Thomsen, der er Senior Quality System Specialist hos Chr. Hansen.

Hanne Benn Thomsen var i sin tid med til at teste ISO 22000, der er en af fødevarebranchens mest betydningsfulde standarder. Som noget helt unikt gik man ud til 10-15 virk-

somheder og afprøvede standardens brugbarhed for at finde frem til det bedste værktøj.

– Det er så vigtigt, at vi bevarer sekretariatet i Danmark, fordi det er ildsjæle, der fører pennen, og det er ret unikt, at have eksperter fra mange lande der sidder med om bordet. Det er jo en styrke for Danmark at kunne sætte det her fingeraftryk på en international standard, forklarer Hanne Benn Thomsen.

Standarden er nu mere end ti år gammel og bliver revideret, så den kan følge med tiden. Det gælder blandt andet øget opmærksomhed på forfalskninger og sabotage i branchen. Det var ikke de store udfordringer for ti år siden, men er i dag en væsentlig risiko, som virksomheden skal forholde sig til.

– Lige nu og over de næste år er vi ved at revidere ISO 22000. Vi får meget ros for den danske tilgang til tingene, hvor vi hører alle lande – store som små, fortæller Carina Dalager, der er seniorkonsulent i Dansk Standard.

“Dette medfører større indflydelse på de færdige ISO standarder.”

Netop den arbejdstilgang, hvor alle

bliver hørt, er en del af en dansk arbejdskultur, som skal værnes om.

Virksomhederne har med standarden ISO 22000 en åben ramme, hvor de selvfølgelig skal leve op til en lang række internationale krav, men der også er plads til, at virksomheden selv kan have indflydelse uden at skulle gå frem efter en rigid tjekliste.

– Vi kan jo se, at de store internationale fødevarevirksomheder fra udlandet altid møder talstærkt op, når vi arbejder med ISO 22000.

De ved godt, hvor vigtigt det er at få indflydelse på standarden, så det bliver lettere for dem for eksempel at implementere det nyindkøbte materiel fra ISO 22000 certificerede leverandører, forklarer Carina Dalager.

Foto: Birgitte Røddik

Det internationale fødevaresekretariat, der definerer standarderne i fødevarebranchen, er på danske hænder, men kan være truet.

Standardisering bruges netop som et strategisk værktøj af virksomheder til at styrke konkurrencekraft og vækstindustrier, og derfor er det ekstra vigtigt, at de danske virksomheder støtter op om arbejdet og søger indflydelsen.

Claus Heggum, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, fortæller om deres involvering i arbejdet med Fødevaresekretariatet og ISO 22000.

– Vi kommer tæt på arbejdsprocessen og kan bidrage til strategier og prioriteringer i arbejdet. Alt andet lige medfører dette større indflydelse på de færdige ISO standarder. Gennem samarbejdet bliver vi bedre kendt med ISOs måde at arbejde på i forhold til regler og procedurer, hvilket øger gennem-

ANNONCE

Teknologisk Institut er mere end metal og beton Teknologisk Institut er mest kendt for sin viden inden for ”hårde”, tekniske områder. Men Instituttet har også stærke kompetencer inden for ”blødere” områder som fødevaresikkerhed og ledelsessystemer.

Teknologisk Institut er for de fleste synonymt med viden og knowhow inden for områder som byggeri/anlæg, energi, materialer og industriproduktion. Men Teknologisk Institut kan mere end det. Ikke mindst inden for fødevaresikkerhed har Teknologisk Institut stærke kompetencer, som tilbydes kunderne i form af rådgivning og sparring, åbne kurser og lukkede kurser tilpasset de enkelte virksomheder.

HACCP-baserede ledelsessystemer Teknologisk Instituts arbejde med fødevaresikkerhed tager udgangspunkt i HACCP-principperne, som alle virk-

somheder i fødevarekæden er forpligtede til at følge. Teknologisk Institut udbyder åbne HACCP-kurser på flere niveauer, ligesom Instituttet skræddersyer målrettede HACCP-kurser til virksomheder. Instituttet tilbyder desuden både rådgivning og sparring inden for udvikling, audit og opdatering af HACCP-baserede ledelsessystemer for fødevaresikkerhed.

Mærkning af fødevarer Mærkning af fødevarer skal overholde såvel dansk som europæisk lovgivning – et område i stadig bevægelse. Eksempelvis er reglerne omkring

nettoindhold og risiko for svind netop ændrede, og fra december 2016 bliver næringsdeklarationen obligatorisk.

Området rummer også regler for allergener, vildledning og anprisninger.

Teknologisk Institut tilbyder mærkningstjek, rådgivning og kurser inden for mærkning og næringsdeklaration af fødevarer.

Fødevaresvindel Svindel med fødevarer er et stigende problem, og Teknologisk Institut udbyder både kurser og rådgivning om emnet. Kurserne giver træning i at analysere, vurdere og styre virk-

somhedens sårbarhed over for fødevaresvindel. De første kurser om fødevaresvindel og sårbarhedsanalyse er planlagt til efteråret 2016.

Fødevarehygiejne Teknologisk Institut rådgiver og udvikler også systemer til løsning af udfordringer med produktionshygiejne og indretning af fødevarevirksomheder.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOEDEVAREPRODUKTION.DK

TRUES I UDLANDET slagskraften i den internationale diskussion.

Claus Heggum uddyber: Dette engagement har medført, at vi strategisk satser på at medvirke til, at ISO 22000 forbliver den bedste i sammenligning med de private standarder, der i øvrigt er på markedet.

Det koster årligt omkring en million

kroner at drive et standardiseringssekretariat af denne størrelse.

Sekretariatet finansieres primært af danske fødevarevirksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at have indflydelse på fremtidens markedskrav og sætte et dansk fingeraftryk på både ISO 22000, men også andre standarder i branchen.

– Min frygt er, at hvis sekretariatet kommer på udenlandske hænder, vil vi ikke blot miste indflydelse, men møde en helt ny kultur i tilgangen til både kontrol og innovation, siger Carina Dalager og fortsætter: – Virksomhederne vil muligvis opleve en mere rigid kontrol, hvor de åbne rammer hurtigt bliver snævre. Jeg kan også være bange for, at store virksomheder vil dominere og ikke lytte til ønskerne fra de små og mellemstore virksomheder – smv’erne. Det vil være ærgerligt set med danske øjne, hvor vi netop har en tradition for at inddrage smv’erne, så de kan vokse sig store, komme ud på eksportmarkederne og dermed skabe flere arbejdspladser.

Claus Heggum er heller ikke i tvivl

om vigtigheden af, at fødevaresekretariatet bliver i Danmark.

– Det er meget vigtigt, at vi stadig kan finde ressourcerne til at bevare sekretariatet i Danmark. Hvis det lå i et andet land, ville vi ikke have samme adgang til information og kunne ikke bidrage til den strategiske udvikling. Vores indflydelse ville være mindre og være reduceret til at give feedback på formuleringer, som andre udarbejder.

– Der er altid arbejde til de virksomheder, der gerne vil være med til at præge standarderne og fødevaresekretariatets arbejde. Og de danske virksomheder bør være med til at påvirke tendenserne. At arbejde med en standard er som at være med til at opfinde et sprog, alle i verden kan tale og forstå, forklarer Hanne Benn Thomsen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA ISO 22000, der er en af branchens vigtigste standarder, er skabt på baggrund af en dansk standard og bygger dermed på dansk mindset og filosofi om fødevaresikkerhed.

Standarden har været med til at styrke de danske virksomheders image som førende inden for fødevarekvalitet og sikkerhed.

MIDTJYSK FØDEVAREINNOVATION BLIVER LANDSDÆKKENDE

Innovation opstår, når viden, virksomheder og kompetencer mødes.

Det mener man i Future Food Innovation, et konsortium forankret i Agro Business Park, som foruden forskerparken består af Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, VIFU og DFC. – Vores formål er at skabe vækst og arbejdspladser, og fremadrettet bliver det ikke kun i Region Midtjylland, men i hele landet.

Det gør vi ved at tage udgangspunkt i virksomheder, som ønsker udvikling, og tilføre dem viden fra vidensinstitutioner. På den måde bidrager vi til udvikling af innovative produkter og teknologier, som kommer virksomhederne til gavn, siger innovationschef i Future Food Innovation, Gyda Bay. – Når videns institutioner sammenkobles med små og mellemstore virksomheder, sker udviklingen af nye innovative teknologier og produkter hurtigere.

Det skyldes, at vidensinstitutionerne har meget viden i forvejen og ved, hvilken viden der skal bruges i det enkelte tilfælde, uddyber hun.

Future Food Innovation har 37 virksomheder i porteføljen, som har tiltrukket 136 millioner kroner i investeringer og skabt 231 arbejdspladser.

HAR DU STYR PÅ DINE LEVERANDØRER? Book et audit eller en inspektion i dag dnvgl.dk/inspektioner

DNV GL er verdens førende leverandør af certificeringer, audits, inspektioner og andre kontroller i fødevarebranchen.

Ring og book et møde på 39 45 48 00 eller find din kontaktperson på dnvgl.dk/kontakt

SAFER, SMARTER, GREENER

5

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – FOEDEVAREPRODUKTION.DK

PLAST MINDSKER MADSPILD Foto: Ole Mortensen, Holstebro

I mange år har plast været sorteper, men det er en skam, for plastemballager har faktisk en lang række gode egenskaber.

Emballage er blevet en fast del af hverdagen, og det er umuligt for os at gå i supermarkedet uden at købe emballerede fødevarer. Hvert år smider danskerne mere end 700.000 tons mad ud, men det tal ville faktisk være endnu højere, hvis vi ikke have emballerede fødevarer. Plastemballagerne forlænger fødevarernes holdbarhed og bevarer samtidig næringsindhold og smag, så forbrugeren er garanteret gode velsmagende produkter, der lever op til kravene om fødevaresikkerhed.

Mange rynker lidt på næsen af

plast, der gennem årene har fået et kedeligt ry, som er ufortjent. I de senere år er plast dog igen begyndt at træde ind på scenen som klassens gode dreng. Især i England, Tyskland og Frankrig har man i mange år haft et godt øje til plasten, der er et smart, billigt og sikkert valg til fødevarer. Desuden kan plasten genbruges og belaster derfor ikke miljøet uhensigtsmæssigt meget.

Nu er plast-trenden så også på vej til Skandinavien. I gennemsnit bruger vi 180 kg. emballage per indbygger i EU sammenlignet med mindre end 10 kg. per indbygger i de ikke-industrialiserede lande.

– Det er et levn fra 1980’erne, at pap og papir er gode, genanven-

Lars Gade Hansen, der er administrerende direktør hos Færch Plast.

delige produkter, som er gode til emballage og for miljøet. Kigger man nærmere på det, vil man se, at det er dyrt at producere og genbruge pap og papir, og fødevaresikkerheden kan være truet af de materialer. Vi tror på plast, som er det mest gennemtestede produkt på markedet. Hos os består nogle af vores produkter af op til 80 procent genanvendt plastik, og i fremtiden bliver det tal sikkert højere, forklarer Lars Gade Hansen, der er administrerende direktør hos Færch Plast.

Foruden plast er glas det bedste materiale til fødevarer grundet

dets transparens. Men glasset er produktionsmæssigt problematisk, ikke mindst hvis det går i stykker, og glasskår kommer i kontakt med fødevarerne. Desuden kan glas være besværligt at transportere netop på grund af skrøbeligheden og vægten.

Aluminium er dyrt at fremstille; og får en aluminiumsbakke en bule et sted i processen fra fabrikken til kunden, så retter bulen sig ikke ud igen, modsat plasten, der beholder den tiltænkte form. Pap og papir kan have udfordringer med lim og bindemidler, der kommer i kontakt med fødevarerne, når emballagen bliver varm. Mange husker måske problematikken med popcorn, når

Vi skal leve af gode danske fødevarer Vær med i debatten om, hvordan vi skal leve af gode danske fødevarer på facebook.com/nnf.dk

de kom i mikroovnen, og papæskerne udviklede skadelige stoffer.

Plasten har også førertrøjen på, når

det kommer til andre egenskaber som at få maden til at holde sig frisk. Nogle kødprodukter bliver faktisk bedre i emballagen, hvor de kan modne, og andre fødevarer som for eksempel laks kommer til at tage sig bedre ud.

– Plast er meget alsidigt, man kan forme og designe det, som man har lyst. Vi kan få det til at ligne aluminium, træ, pap, papir eller hvilket som helst materiale, kunden ønsker skal associeres med produktet. Samtidigt kan vi bevare alle

“Det er et levn fra 1980’erne, at pap og papir er gode, genanvendelige produkter, som er gode til emballage og for miljøet.” plastens gode egenskaber, forklarer Lars Gade Hansen.

Faktisk er der eksempler på flyselskaber, der booster deres grønne profil på at nævne, at de bruger plast som materiale til flymaden. Så plast er for alvor ved at træde ind på scenen som det grønne valg, der reducerer madspild.

I fremtiden vil vi også i højere grad se forbedrede sorteringsmetoder, så intet går til spilde, men alt vil blive genbrugt i fremstillingen af nye plastprodukter.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Størstedelen af verdens plastproduktion anvendes til emballage. I EU pakkes 50 procent af alle produkter ind i plast, men vægten heraf udgør kun 17 procent af den samlede emballagemasse.

Kilde: www.plast.dk

Scanvaegt Systems er leverandør af innovative løsninger til: Vejning

Portionering

Etikettering

Checkvejning

Metaldetektering

X-ray inspektion

Data-capture

Effektive pakkeriløsninger Vi kan tilbyde alsidige løsninger til effektiv og hurtig håndtering af adskillige pakkeri-opgaver, f.eks.: VEJNING & PORTIONERING

Dynamisk vejning og portionering / dosering

Checkvejning og frasortering af varer med under- og overvægt

Stk.kontrol af antal enheder i en pakning

Vægtkontrol af overholdelse af e-mærkning

INSPEKTION

Metaldetektering og frasortering af metalforurenede varer

X-ray inspektion og frasortering af varer m/glas, sten, knogle, plast, gummi

Vision Control af pakke, etiket og tekst og frasortering af fejlvarer

ETIKETTERING

Vægt-/prismærkning af alle produkttyper

Etiket-applikering på bakker, bægre, flasker, bøtter, spande

C-wrap etiket-applikering over 3 sider på en bakke

Kartonmærkning på top, front, side, bund og/eller gavl

Pallemærkning på 2 sider, i frit-justerbare højder

IT-SYSTEMER

Produktionsstyring, on-site ordre-information, ordrestyret mærkning, udbytteberegning, ekspedition

Proces-overvågning og -optimering

Total sporing fra varemodtagelse, produktion til lager og forsendelse

Wireless data-capture og styring af vareflow

Flexible, integrerbare IT-systemer

SERVICE & SUPPORT

Landsdækkende service- & support-organisation

Vi udstiller på FoodTech i Herning 1.-3. november

Scanvaegt Systems A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9

8200 Århus N

info@scanvaegt.dk

www.scanvaegt.dk

Tlf. 8678 5500

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

PROFIL – FOEDEVAREPRODUKTION.DK

FREMTIDENS DANSKE FØDEVARER Branchedirektør i DI Fødevarer, Ole Linnet Juul, tager et kig i krystalkuglen og giver et bud på den danske fødevarebranches fremtid. ”One Danish, please”, sådan lyder det i USA, når dansk wienerbrød bliver langet over disken til forbrugerne, og vi kender alle historien om vores mejeriprodukter og svinekød. Men faktisk er Danmark også i front, når det kommer til eksport af småkager og marmelade til Kina samt nonalkoholiske drikke til Mellemøsten.

Og netop ude i Østen er der stort potentiale for den danske fødevarebranche. Hvert år træder 30 millioner mennesker ud af fattigdom i Kina, og i Indonesien bor 240 millioner mennesker. Ifølge Udenrigsministeriet betyder den voksende middelklasse i Asien en øget efterspørgsel på kød og mejeriprodukter på hhv. 73 procent og 58 procent frem til 2050.

stiller højere og højere krav, stimulerer efterspørgslen på importerede kvalitetsfødevarer. Den stigende turisme er også medvirkende til den øgede interesse for de danske varer ude i verden.

De potentielt store markeder er en udfordring for den danske fødevarebranche, fordi man er nødt til at tænke fødevarer, distribution og ikke mindst emballage anderledes. I dag forhandles mange fødevarer online især i udlandet, og fødevarerne skal kunne holde til forsendelse i et varmere klima.

– I Kina er over halvdelen af den 1,3 milliarder store befolkning online, og internethandlen eksploderer år for år – det gælder også indkøb af dagligvarer. Vi skal simpelthen kunne producere mere

”I fremtiden kan vi måske spise en bøf, der aldrig nogen siden har set en ko.”

Bybefolkningerne vokser globalt, og

det kombineret med at forbrugerne

med mindre samt levere bæredygtig emballage, som let kan nedbrydes

eller have intelligente egenskaber, hvor emballagen for eksempel via farveskift, fortæller noget om udløbsdatoen eller temperaturpåvirkningen, fortæller Ole Linnet Juul.

Netop teknologien er i spil hos mange

af de danske fødevareproducenter.

Det er dyrt at producere i Danmark; fødevaresikkerhed og kvalitet er til gengæld meget høj. Så det handler om at udnytte Big Data og fordelene i automation.

– Automation, CSR og fødevaresikkerhed er også væsentlige faktorer i den danske produktion, der ikke kun kigger på lønomkostninger, men også på miljø og energiforbrug. Processerne skal automatiseres i endnu højere grad, hvilket også kan styrke fødevaresikkerheden, når mennesker ikke er i direkte kontakt med produkterne, forklarer Ole Linnet Juul.

Et andet interessant aspekt for den

danske fødevareindustri er efterspørgslen på fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber.

– Livsstilsbaserede sygdomme eksploderer i verden, og i fremtiden

forventer vi en enorm efterspørgsel på fødevarer, der imødekommer netop ”dit” ernæringsbehov. Det kunne være produkter, som kan sænke blodtrykket eller som har en gavnlig effekt på tarmfloraen. Og her har de danske producenter mulighed for at få en stor bid af kagen, forklarer Ole Linnet Juul.

Danmark står ekstremt stærkt, når det kommer til det videnskabelige aspekt. Der er for eksempel en god grund til, at hver anden is i verden har et dansk fingeraftryk. Det handler om, at ingrediensvirksomheder som Palsgaard, Novozymes og Chr. Hansen gennem årene har forsket i viden om emulgatorer, fedtstoffer og enzymer. Og så handler det om, at der i Danmark er tradition for et åbent samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

Det kommer i dag den danske fødevareindustri til gode, og den tilgang skal man holde fast ved i fremtiden.

Viden om bioteknologi bruges i bredt omfang i fødevareindustrien.

Befolkningerne vokser internationalt, og vi ved, at protein kan blive en mangelvare, og at for eksempel

oksekød er dyrt at producere. Her har bioteknologien nogle spændende muligheder.

– Ser vi for eksempel på græshopper, så indeholder de 25-30 procent protein per 100 gram. Det er tre gange så meget protein, som der er i skyr. En anden vej at gå er via bioteknologi, hvor man arbejder med disruption. I fremtiden kan vi måske producere mælk helt uden køer eller spise en bøf, der aldrig nogen siden har set en ko, men i stedet er fremelsket ud fra enzymer og andre organiske faktorer, fortæller Ole Linnet Juul.

Ole Linnet Juul mener, at forbru-

gerne skal blive ved med at have adgang til de fødevarer, de ønsker.

Men det er op til producenterne at tænke produktionsmetoder og emballering ind, så man i Danmark kan blive ved med at producere høj kvalitet og være med i front internationalt. Muligheder er der nok af, men det handler om at turde tænke nyt i den danske fødevarebranche, så man også i fremtiden bliver budt til bords i hele verden.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Kvalitet og fødevaresikkerhed Certificering - Inspection - Rådgivning.

Vi tilbyder en række ydelser, som sikrer en systematisk tilgang til fødevaresikkerhed og hygiejne. www.bureauveritas.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Menicke Sif

FOEDEVAREPRODUKTION.DK

9

MEDARBEJDERNE SKAL HOLDE VÆRDIEN

Ole Wehlast, der er formand for Fødevareforbundet NNF's 22.000 medlemmer, fortæller om, hvordan man kan fremtidssikre branchen.

Ole Wehlast fremhæver især to punkter, hvor medarbejdere og virksomheder har et fælles ansvar.

Det ene er almen uddannelse af medarbejderne; det andet er at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Hvorfor er almen uddannelse vigtig?

Medarbejderne skal kunne holde deres værdi på arbejdsmarkedet.

I dag er mange virksomheder internationale, så sprog og almene kundskaber er nødvendige for at fremtidssikre sig selv. I mine øjne skal man ikke efteruddanne, når fabrikken lukker. Nej, der skal medarbejderen allerede være klædt på og have almen kundskaber til at søge job et tilsvarende sted.

FAKTA

På globalt plan skal vi fordoble mængden af fødevarer frem mod 2050, hvor vi forventer, at jordens befolkning når op på over 9 milliarder. Danmark spiller en central rolle i at producere fødevarer af høj kvalitet til lande både i og udenfor EU.

Hvordan kan medarbejdere være med til at sikre fremtiden?

I dag er der så meget viden, som virksomhederne går glip af, fordi de ikke involverer medarbejderne i den teknologiske udvikling.

Lad være med bare at sætte en ny maskine ind. Involver medarbejderne, spørg dem til råds, fordi de kender processerne og ved en masse ting om fagområderne.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

ANNONCE

3M Food Safety: En seriøs, global samarbejdspartner Med fokus på høj fødevaresikkerhed og lavere totalomkostninger udvikler 3M Food Safety komplette løsninger i tæt samarbejde med kunderne.

Fødevaresikkerhed handler ikke kun om at anskaffe sig måleudstyr. Det handler i lige så høj grad om at vide, hvordan det bruges – og hvordan det bruges bedst.

Det er man bevidste om i 3M Food Safety, og derfor lægger virksomheden vægt på vejledning, teknisk support og faglig sparring i sine samarbejder med fødevareproducenterne. Ambitionen er at skabe vedvarende relationer, som sikrer, at fødevaresikkerheden er i top og totalomkostningerne holdes nede.

Høj fødevaresikkerhed Med udgangspunkt i det tætte samarbejde med fødevareproducenterne udvikler 3M Food Safety løsninger, som tager højde for de konkrete forhold hos den enkelte producent. I kraft af denne fleksible tilgang sørger 3M Food Safety for, at der skabes og vedligeholdes et hygiejnisk

produktionsmiljø hos alle producenter, også selv om forholdene er forskellige fra producent til producent. Sammen med den løbende vejledning, support og sparring giver det god fødevaresikkerhed og høj stabilitet i produktionen.

Lavere totalomkostninger 3M Food Safetys kundetilpassede løsninger fører til lavere totalomkostninger for producenten. Det skyldes både præcisionen i 3M Food Safetys måleudstyr og samarbejdet med produktionsvirksomhederne om den korrekte anvendelse af det. Med udgangspunkt i de konkrete produktionsforhold udvikler 3M Food Safety sammen med den enkelte virksomhed en plan for, hvordan og hvor ofte der skal testes. Når planen følges, forhindrer den, at virksomheden spilder ressourcer på unødvendige tests og unødvendig rengøring.

En global samarbejdsparter 3M Food Safety er en del af 3M, som har været i Danmark siden 1961 og beskæftiger over 80.000 medarbejdere på verdensplan. Det gør 3M Food Safety til en seriøs, global samarbejdspartner. 3M Food Safety løser fødevaresikkerhedsopgaver i hele verden og ønsker at samarbejde med danske virksomheder om fødevaresikkerhed både i Danmark og udlandet.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – FOEDEVAREPRODUKTION.DK

FRA FØDEVARESPILD TIL MÅLTID Danmark genererer årligt et madspild på over 700.000 tons.

Madspildet stammer fra både private husholdninger, industri, landbrug og butikker.

Netto stiller også skarpt på fødevarespildet hos forbrugerne og lancerer app’en: Maden skal spises, hvor man let kan se, i hvilke Nettobutikker der er gode tilbud på frisk overskudsmad.

Tal fra taenk.dk viser, at 23 procent

af det totale madspild i Danmark kommer fra dagligvarebutikkerne.

Det svarer til 163.000 tons. Fødevareindustrien står for 19 procent af det årlige danske madspild eller 133.000 tons.

Non-profit organisationen fødevareBanken har taget kampen op, og flytter hver dag to tons frisk overskudsmad fra industrien og butikkerne til sociale væresteder. I 2014 flyttede de 423 tons mad, hvilket svarer til godt og vel én million måltider. Og i 2015 steg tallet til 651 tons, som svarer til 1.550.000 måltider mad.

”FødevareBanken har gennem de seneste år vist, at de på en systematisk og organiseret måde kan indsamle og fordele mad til værdigt trængende.”

Rundt omkring på de sociale være-

steder venter både personale og besøgende spændt på at se, hvornår bilen fra fødevareBanken dukker op. For mon der er palmekål eller gulerødder med? Og hvilke mejeriprodukter kommer til at indgå i dagens måltid?

– Vi leverer mad til omkring 125 væresteder og har et lager i København og i Århus, hvor der er tilknyttet henholdsvis fire og to kølebiler, der leverer varerne på faste tidspunkter. Og uanset om det er

”Vi leverer mad til omkring 125 væresteder, og har lagrer i både København og Århus.”

En stor del af madspildet - 36 pro-

Tal fra taenk.dk viser, at 23 procent af det totale madspild i Danmark kommer fra dagligvarebutikkerne.

væresteder, der skal lave 10 eller 60 portioner mad, så er det vores erfaring, at når de får leverancen fra os, så køber de meget lidt ind ved siden af, fortæller Karen-Inger Thorsen, der står i spidsen for fødevareBanken. Hun fortsætter: – Faktisk er der gået lidt sport i den rundt omkring i køkkenerne for at se, hvad de nu kan kreere af spændende retter baseret på dagens ingredienser. Vi kan jo aldrig sige præcist, hvad der er med i kølebilen. Vi ved dog, at der altid er grønsager og mejeriprodukter.

Værestederne, der er med i ordningen, kan få leveret mad flere gange om ugen fra fødevareBanken.

– Vi kan hjælpe nogle mennesker med at få et godt måltid. Og så skal

man jo heller ikke glemme, at det er rigtig godt for miljøet. Det koster jo ressourcer at destruere fødevarer, og hvis værestederne ikke fik fødevarer fra os, så skulle de jo indkøbe en tilsvarende mængde, som industrien så skulle bruge ressourcer på at producere.

Hos fødevareBanken har de et scanningssystem, så der er fuld kontrol med, hvad der kommer ind og køres ud af lagrene. Scanningssystemet giver overblik, men sikrer også fødevaresikkerheden.

Som noget helt nyt har fødevare-

banken i samarbejde med Netto sat fokus på madspildet ude i butikkerne. Netto har gennem en periode hjulpet fødevareBanken med over-

NYHED:

FÅ ANTIBIOTIKAFRI PRODUKTION MED NYT FODRINGSKONCEPT!

Kontak t os på 7538 8040

europeanpr ot

ein.com

skudsvarer, og har derigennem fået øjnene op for foreningens særlige tilgang til at bekæmpe madspild.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi forsøger at undgå, at madspild opstår. Men når den gør, så er partnerskaber mellem fødevareindustrien og organisationer en meget vigtig del i bekæmpelsen af madspild, siger Brian Seemann Broe, der er Landedirektør i Netto.

– FødevareBanken har gennem de seneste år vist, at deres systematiske og organiserede måde at indsamle og fordele mad på til værdigt trængende, for alvor gør en forskel i bekæmpelsen af madspild og madfattigdom. Det er den tilgang, vi hos Netto gerne vil bakke op om og være en endnu større del af.

cent - stammer netop fra husholdningerne. Det svarer ifølge www. taenk.dk til 260.942 tons om året – eller 47 kilo pr. dansker. En gennemsnitlig familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kr. om året.

I foreningen Stop Spild Af Mad med Selina Juul i spidsen har non-profit forbrugerbevægelsen fået sat madspild på menuen hos danskerne både i private hjem og i industrien. Resultatet er, at madspildet de seneste fem år er reduceret med omkring 25 procent.

Og netop samspillet mellem organisationer, virksomheder og offentligheden er altafgørende for at få budskaberne igennem og aktivt få gjort noget ved madspildet. Den treenighed af aktører udgør det sociale enzym, der virkelig kan gøre en forskel og få alle til at tænke sig om en ekstra gang, inden maden bare kasseres.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Fødevarebanken er støttet af Velux Fonden, og hver dag sender omkring 150 frivillige i Fødevarebanken to tons frisk overskudsmad rundt til omring 125 sociale væresteder.

Blandt leverandørerne til fødevarebanken er Arla, Lidl, Aarstiderne, Unilever, Øllingegård Mejeri, Kellogg’s og Dansk Supermarked.

Få aftensmaden overstået i en fart - og undgå madspild

D

e fleste familier kender til at komme trætte og halvsultne hjem efter en krævende dag.

Der skal handles ind og aftensmaden skal klares i en fart, så det ender ofte med de hurtige løsninger, hvor der ikke tages hensyn til, hvad der allerede er i køleskabet. Det betyder, at vi ikke får brugt de rester, vi allerede har, eller at vi får købt varer, vi allerede har der-hjemme.

Det er en udbredt tendens, at danskerne har en travl hverdag. “Kokkens hverdagsmad” er et koncept til familier, der ser en værdi i at spare tid i køkkenet og samtidig ønsker sund og varieret kost uden madspild.

Det private madspild Det er måske svært at forholde sig til miljøbelastning, men rent faktisk sker det største madspild hjemme hos os selv. Ca. 20% af de

Eksempler på menuer fra KOKKENS hverdagsmad

Alt dette ved vi godt, men i en travl hverdag ryger de gode principper ofte.

100,-

Få rabat på din første kokkekasse

Gælder kun for nye kunder, som ikke har haft abonnement indenfor de sidste 12 måneder. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.

est

ea

v

he

Vi g å r i

nd for M I N D R E M A D S P I L D

he GRATIS FRA G

T ve

d fa

st a

fta

N,

LA

DP

MA ER

LAR VI K

G

jobs har ventet på længe. I gør det nemmere at spise sundt og fjerner presset omkring, hvad der skal findes på, købes ind til og forberedes til aftensmaden. Tak for det og for den gode pris oven i købet.”

Regitse R.

n klar te s æ n r e n e d tensma Bare rolig ! Af

E NSd KOKdK agsma

ergi her. Giver total “overskudsmor”. Og meget glade børn.”

Chiara L.

hver

“Det er perfekt med sådan en kasse, så er der tid til at

lege med ungerne, cykle en tur eller bare smide sig på sofaen på de travle hverdage. Så kan jeg selv trylle i køkkenet i weekenden.”

Dennis S.

BØ

Se næste uges menuer på www.kokkenshverdagsmad.dk

EN IN

“Jeres koncept er, hvad vi børnefamilier med fuldtids-

Næsten færdig aftensmad fra kr. 475,- for 4 dage

NG

ND

“KOKKENS hverdagsmad har gjort det nemmere og sjovere for os”:

hverdagsmad

le I

TTIL FAIMID LIEN

I

K ND

ØB

og

m det

dla f ma

en ning

BI

• Sydstatskylling, lækker cremet sydstats kyllingeret med sprød bacon og ananas Tilbehør: Økologiske brune ris.

Grøn salat med ananas, soltørret tomat og pesto

KOKKENS

U D LØ B E R SNART

SE MERE PÅ www.kokkenshverdagsmad.dk

• Millionbøf med grove grøntsager Tilbehør: Tomatsalat med feta, løg, persilade og italiandressing. Økologiske fuldkornspastapenne

“Fantastisk koncept! Sparer virkelig, virkelig meget en-

• Udnytter råvarerne til fulde • Kun laver den mængde mad, vi reelt spiser • Kun køber de varer, vi har brug for • Husker at holde øje med holdbarheden.

INTRORABAT

• Fedtfattige frikadeller Tilbehør: Råkostsalat med gulerødder,æbler og rosiner med lime. Råstegte kartofler med timian

med Kokkens Hverdagsmad. Det er slut med eftermiddagsstress og ulvetimen - og vi kan hygge med vores barn istedet. Helt fantastisk løsning til en god pris!”

Trine B.

Undgå madspild og vind tid til familien Med en kokkekasse fra KOKKENS hverdagsmad får du en varieret ugemenu med mad, der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger, så familien får de anbefalede mængder vitaminer, kulhydrater og proteiner. KOKKENS hverdagsmad sørger for planlægning, indkøb og forberedelse af aftensmaden, så du kun selv skal snitte, anrette og servere. Vores it-system udregner nøje behovet for råvarer ud efter hvor meget mad, der er bestilt - hermed undgås madspild. Du sparer tid og undgår impulskøb i supermarkedet.

En stor del af dette spild kunne undgås, hvis vi:

BESTIL INDEN 30/6!

• Byg-selv fiskeburger på grill/ovn Tilbehør: Salat og tomat, agurk, løg og rød dressing.

Grov burgerbolle og burgerkartofler

“Vi har vundet en times tid i døgnet, siden vi startede

madvarer, vi køber, bliver aldrig spist – i stedet ender de i skraldespanden til ingen verdens nytte. Det er både dyrt for pengepungen og for miljøet.

RNE

VEN

LIGT , SUN

DT O G VA

RIERET

he

NDHE Fo k u s p å S U

DSST

YR

EN ELS

SA

NB

L EFA

IN

GE

R

LILLE FAMILIE Kokkekasse Aftensmad til 4 dage // 2-3 personer

475 kr.

FAMILIE Kokkekasse Aftensmad til 4 dage // 2 voksne + 2 børn

595 kr.

STOR FAMILIE Kokkekasse Aftensmad til 4 dage // 2 voksne + 3 børn

795 kr.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 MULIGHEDER – FOEDEVAREPRODUKTION.DK

NETVÆRK BANER VEJ FOR TRANSPORTEN Foto: Nils Holm Christensen

DTL hjælper transportørerne med at finde vej gennem en sand jungle af regler og kundekrav om certificeringer.

Hvert år triller tusindvis af råvarer og

færdige produkter ud på landevejen for til slut at finde vej til forbrugerne. Uanset om det handler om transport af foder eller fødevarer, så er fødevaresikkerheden i centrum, og det stiller krav til transportørerne.

I transportbranchen kan selv små fejl få alvorlige konsekvenser.

Derfor er der store krav til sikkerhed og miljø samtidig med, at den internationale konkurrence kræver effektive forretningsmodeller.

Netværket DTL Foder og Fødevarer under DTL – Danske vognmænd, har fokus på udfordringerne med uens krav hos transportkøberne og den stadig større udbredelse af certificeringsordninger.

– I dag bliver leverandørerne i branchen mødt med en stribe lovkrav, og derudover er der krav fra kunderne, der skal leve op til certificeringer. Vi vil gerne være på forkant og hjælpe den enkelte vognmand, så han eller hun kan tilbyde en konkurrencedygtig service til transportkøberne, forklarer Lisbet Hagelund, der sidder med fortolkningen af den politiske del af lovkravene hos DTL.

FODER KAN REDUCERE BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

Lisbet Hagelund, konsulent og sekretær for DTL.

Det er nærmest umuligt for den enkelte vognmand at sætte sig ind i alle kravene, så derfor tilbyder DTL assistance fra to sekretærer. De hjælper med både de politiske lovkrav og de certificeringskrav, transportørerne møder hos kunderne.

Leverandørerne af transport kan dække over store og alsidige fagområder, og dermed kan det være svært at sætte sig ind i kravene fra de forskellige aktører.

– Vi hjælper til og forsøger at finde det rette sted at sætte overlæggeren, så alle kan være med og opfylde betingelserne. Det er jo ikke realistisk for den lille vognmand at ansætte en person til at læse alle love, regler og krav igennem, forklarer Lisbet Hagelund.

Kravene er nemlig ikke ensartede, og

kan ændre sig fra kunde til kunde alt efter, hvilke certificeringer der

lægges vægt på. Certificeringerne kan for eksempel dække miljø, affald, dyretransport og diverse krav til varebilerne. Vognmændene skal jo hovedsagelig bruge tiden på at transportere foder og fødevarer på landevejen og ikke sidde hjemme på kontoret og forsøge at få et overblik over love og regler.

DTL har netop startet netværket for at gøre det enkelt for vognmanden og for at være på forkant og kunne imødekomme fremtidens krav. Det handler om at få medlemmerne informeret i god tid.

– Vi forventer jo, at der med tiden vil komme endnu flere certificeringer og endnu flere lovkrav til leverandørerne af transport. For os er det vigtigt at beholde førertrøjen på, så vores medlemmer står godt og kan klare sig både på de danske landeveje, men også i den internationale konkurrence, siger Lisbet Hagelund.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

KORT OM DTL DTL står for Dansk Transport og Logistik og er arbejdsgiverforening for det danske transporterhverv. DTL taler medlemmernes politiske sag lokalt, nationalt og i EU og hjælper med alt fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne.

Shake & BBQ BBQ

RE

N.

K

DE

SHA

E SE M

..

E&

BB Q

All Round Grill

PÅ

SI

Naturalia BBQ er en serie af grillkrydderier til alle typer af lækkert og spændende grillkød.

Serien består af 6 forskellige produkter, der kan anvendes direkte på kødet, som almindeligt krydderi eller blandes op med olie, så det også kan bruges som en grillmarinade. Produkterne sælges i små praktiske dåser, der nemt opbevares i køkken og skabe. Forhandles i Rema 1000.

Det er nu muligt at købe kød fra danske grise opdrættet uden brug af antibiotika. Det sker blandt andet med hjælp fra mælkesyrefermenteret proteinfoder fra danske European Protein.

– Foderblandingen styrker grisenes mave- og tarmsundhed, så de i langt højere grad holder sig sunde og raske, indtil de skal slagtes. Svineproducenten kan derved mindske antibiotikaforbruget i besætningen, siger Jens Legarth, direktør for European Protein.

I foderblanding indgår fermenteret raps, soya og tang, som har hver deres gode egenskaber, og som er med til at forebygge bakterielle sygdomme i grisens tarme.

– Vi sælger til mange konventionelle landbrug, og med de begrænsninger, der er på brugen af antibiotika i dag, kan man sige, at jo større problemer, landmanden har med mavetarmsygdomme i sin besætning, jo mere kan vi hjælpe og flytte antibiotikaforbruget, siger Jens Legarth.

I samarbejde med Dansk Supermarked og fødevaregrossisten Tamaco deltager European Protein i projektet ”grise opdrættet uden brug af antibiotika”.’

– De første reaktioner har været meget positive. Svinekødet har haft stor efterspørgsel blandt Dansk Supermarkeds kunder. Kød fra antibiotikafri opvækst imødekommer forbrugernes betænkeligheder og forbedrer bundlinjen hos producenterne, da prisen på den nye type svinekød ligger et sted imellem konventionelt svinekød og økologisk svinekød. Men som med alt andet er det forbrugerens efterspørgsel, der afgør, om det bliver en succes, siger Jens Legarth.

BBQ

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOEDEVAREPRODUKTION.DK – INDBLIK 13

Automatisk inspektionssystem, der tager 16 billeder af hvert æg, og ved hjælp af statistiske software-modeller screener for fejl.

Rygsøjlen skæres fra grisen vha. en robot, der kan lave snittet helt præcist og dermed undgå spild.

BILLEDER EFFEKTIVISERER PRODUKTIONEN Softwarestyret visionskontrol kan bruges i fødevarekontrollen af æg, kyllinger, svin og fisk – og samtidig sikre dyrevelfærd og effektive arbejdsgange.

På kyllingeslagterierne er det ikke

sjældent at se kyllinger med blå mærker, svidninger eller brækkede vinger. Og så er det vigtigt at finde ud af, hvor skaden stammer fra.

Kommer skaderne efter kyllingen er slagtet forårsaget af en af maskinerne? Eller havde kyllingen allerede skaden, inden den kom på slagteri?

Det har stor betydning for dyrevelfærden, men også for producenten, som jo får en højere pris for at levere kyllinger uden skader.

For fabrikken er det også vigtigt, at de ikke i forarbejdningsprocessen ødelægger kyllingekødet.

Hvad kom først kyllingen eller ægget?

Hos IHFood A/S er der kun et svar på det spørgsmål. Det gjorde ægget,

for det var her virksomheden for år tilbage begyndte med at udvikle det automatiske inspektionssystem, der tager 16 billeder af hvert æg, og ved hjælp af statistiske software-modeller screener for fejl.

”Medarbejderne har været glade for at få hjælp af robotten til det slidsomme arbejde.”

– Vores udstyr tager billeder af æggene, inden de bliver pakket for at kunne lokalisere revner, skidt, fjer og så videre. Så vi udviklede et softwaresystem, der både kan håndtere hvide og brune æg samt alle de fregnede. Det er jo et organisk pro-

dukt, hvor ikke to æg er ens, men det vigtige er, at vores udstyr kan finde fejlene og ikke sorterer æg fra – bare fordi de har fregner, fortæller Jacob Dilling-Hansen, som er Vice President, Sales & Product Manager hos IHFood A/S, der udvikler softwaren, som kan tage billederne i produktionen.

I dag har udviklingen af visionskon-

trollen taget endnu et spring for IHFood, der i fællesskab med deres samarbejdspartnere ser på mulighederne for at bruge det i andre fødevareproduktioner.

– I samarbejde med SFK i Kolding tester vi teknologien på et svineslagteri, hvor rygsøjlen skæres fra grisen. Det er en tung arbejdsopgave, som plejer at foregå manuelt, hvor en medarbejder betjener en sav, der hænger i en kæde fra loftet til at skære 1.000-1.200 rygsøjler fri i timen, siger Jacob Dilling-Hansen.

Visionskontrollen kan hjælpe ved at scanne anatomiske punkter på

grisen og lave beregninger, så en robot kan lave det præcise snit. Processen skåner ikke blot medarbejderne, men kan også give slagteriet vital information om kvalitet, for eksempel at der sidder et lille stykke kostbart mørbrad, som ikke er blevet skåret ud tidligere i processen.

– Medarbejderne har været glade for at få hjælp af robotten til det slidsomme arbejde, og robotten arbejder jo bare ufortrødent derudaf uden at skulle afløses, forklarer Jacob Dilling-Hansen og fortsætter: – Fabrikkerne i Danmark ved jo godt, at de er nødt til at bruge automation i fremtiden for at kunne levere konkurrencedygtige varer, nu vores lønninger er så høje. Så vil vi stadig producere i Danmark, er jeg ikke i tvivl om, at vi har brug for automationen.

Visionskontrollen kan også bruges

i fiskeindustrien, hvor kameraet kan tage billeder af fiskens bug, efter den er renset for at se, om der

sidder tarme, hjerte eller andre uønskede dele tilbage, der skal fjernes.

Eller om maskinen har skåret for meget at det spiselige og kostbare kød af i processen.

– Ved at tage billeder af fiskens bug og bruge de data til analysen af arbejdsprocessen, ved man jo allerede her, at fisken er renset og klar til brug. Og så kan man springe en manuel kontrol af fisken over senere i processen og lade den medarbejder varetage et andet job i produktionen, siger Jacob Dilling-Hansen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Selv om der igen er gang i produktionen i Danmark, viser undersøgelser fra Teknologisk Institut, at der kun er 30 procent automation hos virksomhederne.

Især de små og mellemstore bør kigge på mulighederne.

European Media Partner ønsker alle deres kunder en rigtig dejlig sommer.

Vi ses til efteråret...