Rebuild Denmark

Account Manager: Malthe Andreassen og Christopher Juhl Content Coordinator: Maja Friberg Graphic Design: Content Studio Journalister: Matilde Sigersted, Alexander Wøhlk og Kristine Buske Omslagsfoto: AdobeStock Distribution: Børsen, Oktober 2026 Trykkeri: Bold Printing Malmö, Bold Printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København V

Telefon: +45 89 87 10 25 Web: www.contentway.dk E-mail: contentstudio@contentway.dk

REBUILD DENMARK

BYGGERIETS KLIMABOMBE: KURSER MOD 3,6 GRADERS OPVARMNING

Fortsætter byggebranchen som i dag, sprænges CO₂-budgettet fuldstændigt. En ny rapport afslører bygningsmassens sande klimagæld.

INNOVATION ER NØDVENDIG FOR FREMTIDEN

Læs hvordan åben MCP-arkitektur og AI skaber datakvalitet og frigiver medarbejderressourcer.

BEDRE BYGNINGER BEGYNDER MED BEDRE BESLUTNINGER

Tre brancheeksperter om, hvordan bedre drift og stærkere samarbejde kan løfte kvaliteten i byggeriet.

ANNONCETILLÆG

DISTRIBUERET MED BØRSEN

6

8

14 PRODUCERET AF

2

REBUILD DENMARK

Concept Living by abc – Partner Content

Byggeriet må stoppe med at bygge, som det plejer Den grønne omstilling fylder meget i byggebranchen, men praksis halter efter. Der bruges stadig mere beton og stål end nødvendigt, dokumentationskravene vokser, og de velkendte byggemetoder vælges igen og igen – selvom alternativerne findes. Skal byggeriets klimaaftryk for alvor ned, kræver det et markant højere ambitionsniveau, både i branchen selv og hos politikerne, der sætter rammerne gennem bygningsreglementet.

D

et var den klare konklusion på en nylig vidensdag om ansvarligt byggeri, arrangeret af Concept Living by abc. Ifølge direktør Kjeld S. Facius er problemet en kombination af for stort materialeforbrug, tidskrævende dokumentationskrav uden reel værdi og en branche, der holder fast i det kendte. – Det er en dårlig kombination for klimaet, siger han. Livrem og seler I både nybyggeri og midlertidigt byggeri ser han konstruktioner, der er overdimensionerede, med mere beton, stål, beslag, søm og skruer end nødvendigt. En væsentlig årsag er uklare regler og fortolkninger, som får rådgivere og bygherrer til at gå med livrem og seler.

Kjeld S. Facius Direktør, Concept Living by abc

Samtidig er dokumentationsbyrden vokset markant. Tusindvis af sider kan være nødvendige, før et byggeri må tages i brug. – Dokumentation er vigtig, men den må ikke blive et mål i sig selv, hvis resultatet er

dyrere, langsommere og mere materialetungt byggeri, siger Kjeld S. Facius.

Det velkendte vinder Udfordringen er ifølge ham strukturel. Arkitekter, udviklere og bygherrer belønnes ofte for at vælge beton, mursten og traditionelle metoder, fordi de opleves som de sikre valg. Træ, genbrug, fleksible fundamenter og præfabrikerede løsninger skal derimod bevise sig igen og igen.

Vi mangler ikke flere hensigtserklæringer. Vi mangler rammer, der gør det lettere at vælge klogere – og sværere bare at gøre, som vi plejer. Det er paradoksalt, når træ og andre biogene materialer kan spille en væsentlig rolle i at reducere byggeriets klimaaftryk. De skærpede

CO² -krav har givet træbyggeriet medvind, men frivillighed og gode intentioner rækker ikke. – Det skriger til himlen, at politikerne ved de seneste stramninger igen satte et lavt ambitionsniveau, når branchen selv kalder på det modsatte, siger han. Rammer, der belønner det kloge valg Kjeld S. Facius efterlyser strammere CO² -grænser i bygningsreglementet og regler, udbud og lokalplaner, der i højere grad belønner lavt materialeforbrug, genbrug og byggeri, som senere kan bygges om eller flyttes. Concept Living by abc og søsterselskabet ABC Pavilloner bygger præfabrikerede moduler i træ og arbejder blandt andet med skruefundamenter, genanvendelse og design for adskillelse. Erfaringen herfra viser ifølge direktøren, at alternativerne allerede findes. – Vi mangler ikke flere hensigtserklæringer. Vi mangler rammer, der gør det lettere at vælge klogere – og sværere bare at gøre, som vi plejer.

OM CONCEPT LIVING

Concept Living by abc bygger præfabrikerede moduler i træ og arbejder med skruefundamenter, genanvendelse og design for adskillelse. Søsterselskab til ABC Pavilloner.

Concept Living by abc conceptliving.dk

CREE Buildings – Partner Content

Når der skal bygges mange kvadratmeter, er der ingen grund til at starte forfra hver gang Byggebranchen er stadig præget af one-off projekter, hvor man starter forfra hver gang. Med et industrialiseret træ-hybrid byggesystem kan man skalere løsningerne og bygge mere effektivt, og stadigt priotere brugen af biogene materailer, mener direktør for Cree Buildings, Frederik Spanning.

Hvis vi skal imødekomme de ønsker der er, for nemmere at kunne bygge flere kvadratmeter med træbaserede løsninger, så ligger der et stort potentiale i at tænke mere modulært og mere industrielt.

”Det bliver sværere og sværere at skaffe dygtig faglært arbejdskraft. Derfor flytter vi mere af arbejdet fra byggepladsen til en industriel fabriksproduktion,” siger han.

at bruge hvert materiale, hvor dets egenskaber er bedst,” siger Frederik Spanning.

Han sammenligner det med industriproduktion: ”Det er som at bygge en bil. Det hele er defineret digitalt, præfabrikeret med høj nøjagtighed og samlet i store enheder, som kan transporteres til pladsen og monteres hurtigt.”

Målet er en mere stabil projektøkonomi med ensartet kvalitet og kortere byggetid.

B

yggeriet fylder tungt i samfundsøkonomien og endnu tungere i klimaregnskabet. Alligevel bliver mange projekter stadig til som prototyper: Nye detaljer, nye løsninger og nye arbejdsgange fra sag til sag. Det koster tid, giver usikker økonomi og gør det svært at skalere løsninger og angive præcise LCA-beregninger i tidlig fase, mener Frederik Spanning, direktør for CREE Buildings i Danmark. ”Branchen har tradition for at bygge enkeltprojekter og starte forfra med detaljerne hver gang. Vi vil forenkle og standardisere, så både design- og udførelsesprocessen bliver nemmere,” siger han. Cree-konceptet er et træ-hybrid byggesystem målrettet højhuse og store volumener. ”Beton er CO2-tungt, og det ønsker vi at gøre noget ved. Vi vil bruge så meget træ som muligt – men vi optimerer materialeforbruget ved

CREE Buildings creebuildings.com

Som at bygge en bil

I kernen ligger idéen om et ”kit of parts”, der er digitalt defineret og kan produceres lokalt med samarbejdspartnere efter samme grundopskrift. ”Vi er optaget af at skabe en digital tvilling, hvor hver bygningsdel er defineret ned til mindste detalje,” siger han.

Herudover adresserer konceptet en anden brancheudfordring. Det bliver sværere og sværere at skaffe dygtig faglært arbejdskraft, hvor vi også derfor flytter mere af arbejdet fra byggepladsen til en industriel fabriksproduktion

”Hvis vi kan industrialisere mere og gøre processerne gentagelige, kan vi reducere risici og opnå besparelser på økonomi og tid,” siger Frederik Spanning. CREE BUILDINGS • Specialiserer sig i træ-hybrid konst-

ruktioner til høje bygninger i en ressourcebesparende patenteret løsning

• Består af en international sammen-

slutning af byggevirksomheder fra Europa til Asien og Nordamerika og en lang række design- og leverandørvirksomheder.

• Konceptet er opfundet i 2012 og har været i Danmark siden 2018

• Står bag opførelsen af et 6-etagers boligbyggeri på Østerbrogade i København

• Arbejder i øjeblikket på en 14.000 m�

stor kontorbygning i Nordhavnen, der forventes opført i 2027.

Adapteo – Partner Content

REBUILD DENMARK

3

Vi bygger til en uforudsigelig fremtid

Kommuner og regioner skal planlægge bygninger mange år frem, mens befolkningens behov og kravene til byggeriet ændrer sig. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi bygger til både nutiden og fremtiden, og om fleksible bygninger kan gøre det lettere at tilpasse kapaciteten undervejs.

N

år en kommune bygger en skole eller daginstitution, skal den investere i ram­ mer, der ofte skal bruges i flere årtier. Men hvor mange børn skal der være plads til om 20 år, og hvad skal lokalerne bruges til, hvis behovet ændrer sig? Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra juni 2026 viser, hvor forskelligt udviklingen forventes at forløbe. Frem mod 2040 ventes 42 kommuner at få færre indbyggere, mens 11 ventes at vokse med over 10 procent. Tallene bygger på antagelser om blandt andet fødsler og flytninger og er et planlægningsredskab, som ændrer sig, når forudsætningerne gør det.

Når vi bygger til de næste 30 eller 40 år, træffer vi i virkeligheden beslutninger på baggrund af behov, som vi ikke kan kende med sikkerhed

blev også omfattet. Det øger behovet for at over­ veje, hvor meget der skal bygges, og hvordan bygningerne kan udnyttes over tid. Plads til ændringer fra begyndelsen Andreas Löfgren, administrerende direktør hos Adapteo i Danmark, mener, at muligheden for senere ændringer bør fylde mere i planlægnin­ gen. Adapteo leverer fleksible modulbygninger til blandt andet kommuner og virksomheder.

Flere anvendelser gennem bygningens levetid En bygning kan også skifte funktion. Under en skolerenovering kan kommunen leje under­ visningslokaler, som bagefter flyttes til en anden skole eller indrettes til en daginstitution eller et kontor. Det kræver, at modulerne fra begyndelsen er konstrueret til at kunne skilles ad, flyttes og samles igen.

relevante krav. Genbrug handler dermed også om, hvorvidt lokalerne fortsat fungerer for de mennesker, der skal bruge dem.

Økonomien afhænger af behovet For kommuner og regioner afhænger valget mellem at eje og leje blandt andet af, hvor længe bygningen skal bruges, og hvor sikkert behovet er. Ved permanent byggeri skal opførelse, drift, vedligeholdelse og eventuelle ombygninger indgå i vurderingen, sammen med risikoen for, at dele af bygningen senere står tomme. Ved leje betaler man i anvendelsesperioden og kan aftale ændringer i kapaciteten undervejs. Udgifter til leje, transport og tilpasninger skal stadig regnes med. Ifølge Löfgren kan fleksibi­ liteten have en økonomisk værdi, eksempelvis når en kommune kun har brug for ekstra under visningslokaler i en begrænset periode og derefter kan aflevere dem igen. Han fremhæver også, at standardiserede moduler kan gøre tidsforbrug og omkostninger lettere at forudsige. Byggeriet kræver fortsat myndighedsgodkendelser og skal overholde gældende regler. Permanent byggeri kan være en god løsning ved stabile, lang varige behov, mens større usikkerhed kan gøre muligheden for at ændre kapaciteten mere relevant.

Adapteo oplyser i sin bæredygtighedsrapport for 2025, at knap 65 procent af koncernens udlejede kvadratmeter det år blev leveret med genbrugte moduler. Virksomheden oplyser desuden, at nye moduler designes til en levetid på mindst 50 år.

Hvad skal bygningen kunne om 20 år Nye krav til teknologi, kommunikationsløs­ ninger og sikkerhed kan ændre en bygnings anvendelighed gennem dens levetid. Adapteo arbejder derfor med at opgradere eksisterende moduler, så de kan bruges under nye forud­ sætninger. For Löfgren bør byggeplanlæg­ ningen også rumme spørgsmålet om, hvad der skal ske med bygningen, hvis behovet om 20 år er et andet end i dag.

Lang levetid forudsætter løbende vedlige­ holdelse. Ventilation, isolering og tekniske installationer skal kunne opgraderes, og ved en ny anvendelse skal bygningerne opfylde de

”Jo længere vi kan bruge de samme moduler, desto bedre udnytter vi de ressourcer, der allerede er brugt på at fremstille dem,” siger Andreas Löfgren.

Andreas Löfgren Administrerende direktør hos Adapteo i Danmark

For kommunerne betyder det, at behovet for bygninger kan trække i forskellige retninger. For lidt plads kan kræve en udvidelse efter få år, mens for mange kvadratmeter kan binde penge og materialer i lokaler, der ikke bliver brugt.

”Når vi bygger til de næste 30 eller 40 år, træf­ fer vi i virkeligheden beslutninger på baggrund af behov, som vi ikke kan kende med sikker­ hed,” siger Andreas Löfgren.

Samtidig gør klimakravene i bygnings­ reglementet BR18 ressourceforbruget til en mere konkret del af byggeplanlægningen. Fra 1. juli 2025 blev grænserne for nye bygningers klima­ aftryk skærpet og differentieret efter bygnings­ type, og udledninger fra selve byggeprocessen

Hans pointe er, at bygninger bør kunne udvikle sig sammen med samfundet, så de investerede ressourcer også har værdi, når be­ hovene skifter. Det handler både om økonomi­ en og om at kunne tilpasse de fysiske rammer uden at begynde forfra.

Adapteo adapteo.dk

I praksis kan en skole eksempelvis få flere lokaler, hvis elevtallet stiger, og aflevere lejede moduler igen, hvis behovet falder. De samme moduler kan herefter bruges et andet sted. Muligheden for at ændre kapaciteten giver kommunen flere handle­ muligheder, hvis udviklingen afviger fra prognosen.

4

REBUILD DENMARK

Helge Frandsen – Partner Content

Byggepladsens organisering kan mindske CO₂-aftrykket

EU's skærpede krav til bygningers energieffektivitet vil øge behovet for renoveringer i de kommende år. Samtidig får dokumentationen af byggeriets klimaaftryk større betydning. Det øger opmærksomheden på byggeprocessen.

E

U’s reviderede bygningsdirektiv stiller krav om, at medlemslandene reducerer energiforbruget i boligmassen. Det vil blandt andet kræve renoveringer af eksis­ terende etagebygninger, hvor tagisolering, vinduer og andre bygningsdele skal forbedres.

Koordinering skal begynde tidligt Ifølge Knud Bay Højland bør stilladsleverandø­ ren inddrages tidligt i planlægningen. Dermed kan der tidligt tages højde for adgangsforhold, leverancer og rækkefølgen af arbejdsopgaver.

Samtidig bliver beregningen af bygningers klimaaftryk gennem hele livscyklussen en del af de europæiske krav fra 2028. Derfor er det ikke længere kun materiale­ valget, der spiller en rolle. Transport og maskiner påvirker også det samlede klimaaftryk. For hvis en håndværker møder forgæves, eller en lastbil må køre til­ bage uden at have udført sin opgave, kan det medføre ekstra transport og spildtid. ”Byggepladser er en slags midlertidige fabrik­ ker, og hvis processerne ikke optimeres, kan det medføre energispild,” siger Knud Bay Højland, som er ejer og bestyrelsesformand i Helge Frandsen A/S, der leverer stilladser og total­ inddækning til bygge­ og renoveringsprojekter.

”Overdækningen skaber forudsigelighed for byggepladsens arbejdsmiljø, men det bliver også en helt anden bygning, hvis ikke der bliver afskærmet for vand og fugt under opførelsen,” siger Knud Bay Højland og fortæller, at han har set flere tilfælde med varige skader på grund af vandindtrængning.

Knud Bay Højland Ejer og bestyrelsesformand i Helge Frandsen A/S

Vi kan se en stor forskel på de projekter, hvor vi er med i planlægningsfasen, og dem, hvor vi først kommer ind senere

Knud Bay Højland

Hvis stilladset alene bliver betragtet som en delopgave, der skal løses billigst muligt, risikerer koordineringen at få mindre opmærk­ somhed. Stilladset danner arbejdsramme for flere af de fag, der efterfølgende skal ind på byggepladsen, og løsningen skal derfor passe til projektets øvrige aktiviteter. ”Vi kan se en stor forskel på de projekter, hvor vi er med i planlægningsfasen, og dem, hvor vi først kommer ind senere,” siger Knud Bay Højland. Han mener, at flere funktioner bør tænkes sammen på tværs af fag, så afhængighederne mellem de forskellige entrepriser bliver hånd­ teret tidligere. ”Hvis opgaven med at opføre stillads bliver tømrernes ansvar, risikerer man, at der bare bliver valgt den billigste løsning – og det kan ikke betale sig på den lange bane,” siger han. Specialisering på komplekse renoveringer Helge Frandsen A/S leverer blandt andet stillads og totalinddækning til renoveringen af Nyborg Slot, hvor et vagttårn skal forhøjes. Her stiller bygningens bevaringsværdige karakter særlige krav til udførelsen. På den type opgaver er det ikke tilstrækkeligt blot at opstille et stillads. Inddækningen skal tilpasses bygningen, så vand ikke trænger ind gennem samlinger eller hjørner, samtidig med at løsningen skal fungere sammen med de øvrige aktiviteter på byggepladsen.

Han forventer, at dokumentationskravene til byggeprocessens klimaaftryk vil få større betydning for virksomhedens kunder og dermed også for underleverandører, som kunderne samarbejder med. For selv om de nye krav ikke stilles direkte til eksempelvis stilladsmontørerne, kan kunderne fremover få brug for oplysninger om deres bidrag til byggepladsens samlede klimaaftryk. Tørvejr giver mere stabile arbejdsforhold Helge Frandsen arbejder blandt andet med totalinddækning, hvor stilladser overdækkes for at beskytte bygningen og arbejdet mod regn og andre vejrforhold. Det er især relevant ved større renoveringer, hvor arbejdet kan strække sig over længere tid.

Helge Frandsen helgefrandsen.dk

Uden tilstrækkelig beskyttelse kan vejret forsinke arbejdet og ændre rækkefølgen af planlagte opgaver. Det kan påvirke de håndværkere og leverancer, der skal følge efter, og gøre det vanskeligere at holde tidsplanen. En overdækning kræver dog også materialer, transport og energi at etablere. Den samlede klimaeffekt af­ hænger derfor af det konkrete projekt og af, hvordan løsningen påvirker arbejdet på byggepladsen. Beskyttelsen har samtidig betydning for selve bygningen. Vand, der trænger ind under renoveringen, kan føre til skader, hvis det ikke opdages og håndteres.

Ifølge Knud Bay Højland er erfaringen med de tekniske detaljer vigtig på projekter, hvor fejl kan få konsekvenser for både bygningen og det videre arbejde. Her arbejder den jyske stilladsvirksomhed blot med en enkelt værdi, nemlig ordentlighed – både i forhold til processen og kunden – men også miljøet har de senere år har fået større betydning for virksomhedens tilgang. Dokumentation bliver en del af konkurrencen Når entreprenører skal redegøre for klima­ aftrykket fra et byggeri, får de også brug for op­ lysninger om underleverandørernes aktiviteter. Det gælder blandt andet transport, maskiner og materialer, der bruges midlertidigt og ikke indgår i den færdige bygning. Hos Helge Frandsen gennemgår man derfor den interne logistik og organiseringen af lager­ funktionerne for at undersøge, hvor arbejds­ gangene kan effektiviseres. På længere sigt ser virksomheden samtidig på muligheder for at ændre transporten til byggepladserne. Et af de tiltag, der bliver undersøgt, er at lade stilladsmontørerne køre i elbiler og leje en kran på byggepladsen frem for at benytte en lastbil med kran. Det er fortsat en mulighed, virksomheden arbejder med. ”Vi vil gerne være en foretrukken leverandør også om fem år. Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvordan vi selv påvirker klima­ aftrykket,” siger Knud Bay Højland.

GSV – Partner Content

REBUILD DENMARK

5

Anne Cecilie Lysbo Direktør for bæredygtighed, kommunikation og marketing hos GSV

Deleøkonomi vinder indpas i byggeriet I takt med at udlejningsbranchen er vokset, har entreprenører fået lettere adgang til de maskiner, de har brug for, uden selv at skulle eje dem. Det giver nye muligheder for at frigøre kapital, udnytte materiellet bedre og reducere byggebranchens klimaaftryk.

D

eleøkonomi er efterhånden en vel­ kendt del af hverdagen. Vi deler biler, bor til leje og arbejder i kontorfælles­ skaber, hvor vi får adgang til det, vi har brug for, uden nødvendigvis selv at eje det. Den tankegang vinder også indpas i byggeriet, hvor entreprenører kan leje maskiner frem for at investere i dem. Udlejningsvirksomhederne har fået stør­ re maskinparker og bredere sortimenter. Tidligere kunne en konkurrencedygtig maskinpark give entreprenører en væsentlig fordel i kampen om opgaverne. I dag handler det i stigende grad om at have adgang til de rette maskiner, når behovet opstår. Det giver flere virksomheder mulighed for at konkurrere om opgaverne, frigøre kapital og reducere ved ligeholdelsesudgifter. Adgang kontra ejerskab Behovet for materiel varierer mellem projek­ ter. Derfor kan selv dyre entreprenørmaskiner stå stille i længere perioder, selvom de er købt for at være klar til næste opgave. Kapitalen er bundet, også når maskinen ikke arbejder. Anne Cecilie Lysbo, direktør for bæredygtig­ hed, kommunikation og marketing hos GSV Materieludlejning, peger på udnyttelsesgraden som en væsentlig forskel mellem at eje og leje. Ifølge Lysbo bliver entreprenørernes egne maskiner brugt omkring 25 til 30 procent af tiden, mens udnyttelsen af GSV’s flåde på cir­ ka 27.000 enheder ligger på 65 til 70 procent. Når en maskine deles mellem flere bygge­ projekter, kan den komme hurtigere videre til næste opgave. For entreprenørerne afhænger

GSV gsv.dk

valget dog også af driftstimerne: En maskine, der bruges næsten hver dag, kan stadig være fordelagtig at eje. Lysbo fremhæver også ressourceforbruget: ”Det er en fordel for den enkelte entrepre­ nør, for bundlinjen og for klimaet. Hvis vi kan reducere behovet for at producere nye maskiner ved at dele dem, vi allerede har, kan vi udnytte ressourcerne langt bedre,” siger Anne Cecilie Lysbo.

GSV har samlet elektriske og andre inno­ vative maskiner i sin iMPAKT­serie. I sam­ arbejdsprojektet By Monday viser beregninger fra konkrete eksempler, at elektriske grave­ maskiner er omkring 60 procent dyrere i samlet leje og drift end dieselmodeller. For læssemaskiner og dumpere er forskellen omkring 25 procent, mens enkelte mindre maskiner er omtrent omkostningsneutrale. Det viser, hvorfor både maskintype og brugs­ tid har betydning for økonomien.

Når de samme maskiner bliver brugt på flere byggeprojekter, kan branchen få mere ud af det materiel, der allerede er produceret. Det kan mindske behovet for nye maskiner og dermed spare både råmaterialer og den CO₂­udledning, der er forbundet med frem­ stillingen. Den samlede klimaeffekt afhænger dog også af transport, vedligeholdelse og maskinernes levetid.

Det er en fordel for den enkelte entreprenør, for bundlinjen og for klimaet. Hvis vi kan reducere behovet for at producere nye maskiner ved at dele dem, vi allerede har, kan vi udnytte ressourcerne langt bedre

Data får maskinerne videre Hos GSV kan kunderne følge deres leje­ de materiel digitalt. Har en maskine stået ubrugt i 48 timer, får kunden besked om, at den måske bør afleveres. Det kan spare leje­ udgifter og frigøre materiel til andre bygge­ pladser. Data om brugen giver samtidig entre­ prenørerne et bedre grundlag for at vurdere, hvilke maskiner de faktisk har behov for.

Til gengæld anslår Københavns Kommune i et budgetnotat fra 2024 en CO₂­besparelse på omkring 99 procent ved elektriske arbejds­ maskiner sammenlignet med konventionel diesel i de omfattede byggeprojekter. Tallet vedrører driften under notatets forudsætninger, ikke maskinernes samlede klimaaftryk.

Elektrificering ændrer regnestykket Udlejning kan også gøre elektriske entreprenør­ maskiner mere tilgængelige. De er dyre at anskaffe, og teknologien udvikler sig hurtigt. Ved at leje kan entreprenørerne afprøve dem uden selv at finansiere en elektrisk maskinpark.

Elmaskiner viser deres potentiale i praksis I By Monday har GSV sammen med blandt andre NCC, Danfoss og WE BUILD DENMARK afprøvet elektriske maskiner på konkrete byggeprojekter. På et fjernvarme­ projekt i tæt bymæssig bebyggelse har maski­ nerne løst opgaver, der normalt udføres med

dieselmateriel. Det lavere støjniveau har samtidig gjort kommunikationen lettere ved udgravninger, mens fraværet af lokal ud­ stødning er en fordel i tætte byområder. Projektet har givet erfaringer med at til­ rettelægge opladning, strømforsyning og arbejdsgange, som kan bruges på kommende byggepladser. Ifølge Lysbo er udviklingen især kommet langt for maskiner op til otte til ti ton, mens udvalget af tungere elmaskiner fortsat er begrænset. Udbuddet sætter retningen Prisen er fortsat en barriere for elektrifice­ ringen. Derfor mener Lysbo, at bygherrernes krav i udbudsmaterialet er afgørende for efterspørgslen. ”Det er afgørende, at bygherrerne stiller krav om elektriske maskiner i udbudsmaterialet. Når kravene er tydelige og gælder for alle, får entreprenørerne mulighed for at konkurrere på lige vilkår, og så kan vi for alvor skabe efterspørgsel,” siger Anne Cecilie Lysbo. Når emissionsfrie maskiner indgår som krav i et udbud, kan alle entreprenører indreg­ ne udgifterne til materiel, opladning og planlægning i deres tilbud. Københavns Kommune har arbejdet med sådanne krav og anslår i budgetnotatet, at fuld udrulning til kommende byggeprojekter kan reducere ud­ ledningen med omkring 1.340 ton CO₂ årligt. Tydeligere krav kan give udlejerne større sikkerhed for efterspørgslen og dermed bedre grundlag for at investere i elektriske maskiner. Entreprenørerne kan til gengæld leje dem til de projekter, hvor kravene gælder. På den måde kan udbuddene drive elektrificeringen frem, mens deleøkonomien gør adgangen til teknologien lettere.

REBUILD DENMARK

6

FRA NYBYGGERI TIL HELE BYGNINGSMASSEN:

Dansk byggeri har kurs mod 2,9 °C – men der er en vej tilbage KLIMAGÆLD OG OMSTILLING

Ny rapport fra Foreningen Reduction Roadmap viser, at den nuværende udvikling af den samlede danske bygningsmasse svarer til et beregnet temperaturbidrag på 2,9 °C i­2100.­Selv­omfattende­CO₂-reduktioner­er­ikke­nok­til­at­bringe­byggeriet­tilbage­ mod Parisaftalens 1,5 °C­mål. I stedet skal vi kombinere mindre nybyggeri, lavere udledninger og naturgenopretning.

overshootet tilstrækkeligt. De største reduktioner uden naturgenopretning opnås, når efficiency og sufficiency kombineres: Vi bygger mindre nyt, bruger de eksisterende bygninger bedre og reducerer klimaaftrykket fra det byggeri, der fortsat er nødvendigt.

Kombinationen halverer nettoklimaaftrykket, men efterlader stadig en betydelig klimagæld og et beregnet temperaturbidrag på 2,2 °C i 2100.

Fra­venstre­mod­højre:­Sinus­Lynge,­Mikkel­Schlesinger­og­Steffen­Maagaard,­ Stiftere af Foreningen Reduction Roadmap

F

ortsætter byggeaktiviteten som i dag, overskrider dansk byggeri sin del af Parisaftalens CO²-budget markant, selv med den forventede energiomstilling, mindre klimabelastende materialeproduktion og CO²fangst i cementindustrien. Referencescenariet giver et beregnet temperaturbidrag på 2,9 °C, mens følsomhedsanalysen viser, at bidraget kan stige til 3,6 °C i 2100, hvis den forventede teknologiske og grønne omstilling ikke realiseres som forventet. Det viser hovedresultaterne fra rapporten ”Vejen Tilbage – Byggebranchens vej gennem overshoot og tilbage til 1,5°C” fra Foreningen Reduction Roadmap. Rapporten udvider for første gang analysen fra nybyggeri til hele den danske bygningsmasse med en building stock-model. Den undersøger klimapåvirkningen fra nybyggeri, renovering, transformation, vedligeholdelse, nedrivning og energiforbrug og udregner den tilsvarende klimagæld og temperaturbidrag frem mod 2100. Rapporten viser, hvad beslutningstagere i byggebranchen skal gøre for at tilbagebetale klimagælden og komme tilbage til Parisaftalen.

Analysen forudsætter, at alle andre sektorer reducerer deres klimapåvirkning tilsvarende, og efterlader således ikke byggebranchen med et særligt ansvar for hele Danmarks udledninger. Fremgangsmåden kan desuden anvendes i andre sektorer.

Verden bevæger sig mod en overskridelse af Parisaftalen. Risikoen for alvorlige skader stiger med hver yderligere tiendedel grad. Rapporten lanceres på Building Greens Main Stage onsdag d. 28. oktober og er støttet af den filantropiske forening Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Boligfonden Kuben. Reduktioner er afgørende, men kan ikke stå alene Resultaterne viser, at teknologiske forbedringer og mindre klimabelastende materialer reducerer udledningerne, men ikke standser

Først i scenariet med naturgenopretning, hvor reduktionerne suppleres med omfattende CO²-optag, falder det beregnede temperaturbidrag tilbage til 1,5 °C i 2100 efter at have toppet ved omkring 1,9 °C. Analysen peger dermed på tre sammenhængende indsatser i et afbødningshierarki: Undgå først unødvendige udledninger, reducer dernæst udledningerne fra nødvendigt byggeri, og genopret natur for at håndtere den resterende klimagæld. Genopretningen skal begynde parallelt med reduktionerne, men kan ikke erstatte dem. Vi må ikke opgive 1,5 °C Verden bevæger sig mod en overskridelse af Parisaftalen. Risikoen for alvorlige skader stiger med hver yderligere tiendedel grad. Klima- og økosystemer kan passere kritiske tærskler, hvor forandringer bliver selvforstærkende og vanskelige eller umulige at vende. Det vil få omfattende konsekvenser for vores natur, samfund og økonomi. Derfor må vi ikke opgive Parisaftalen. Som FN’s miljøprogram, UNEP, fastslår i rapporten ”Limiting Overshoot: Navigating Exceedance of 1.5°C and Pathways Towards Return” fra i år, skærper en overskridelse af 1,5 °C behovet for hurtige og vedvarende reduktioner: Vi skal begrænse, hvor højt temperaturen topper, forkorte perioden over 1,5 °C og bevare muligheden for at komme tilbage.

Byggebranchen og de politisk ansvarlige skal handle nu. Hver udledning, vi undgår i dag, mindsker den klimagæld, vi ellers skubber foran os, og gør os mindre afhængige af omfattende CO²-optag senere. Politikerne kan handle allerede nu Rapportens resultater peger på behovet for en langsigtet omstilling af hele den danske bygningsmasse. Men allerede nu står politikerne med en konkret mulighed for at tage det første skridt: klimakravet til nybyggeri for 2027 skal genforhandles inden nytår. Reduction Roadmap 3.0 viser, at den gennemsnitlige grænseværdi for nybyggeris klimapåvirkning skal være 4,6 kg CO²-ækv./m²/år i 2027 for at overholde Parisaftalen.

TRE VIGTIGE PUNKTER FRA RAPPORTEN

Frem mod revisionen af hele bygnings­

reglementet i 2028 peger rapporten på tre øvrige politiske indsatsområder:

• Gør det lettere at bevare, renovere og transformere eksisterende bygninger

frem for unødvendigt nybyggeri gennem lovgivning, planlægning og økonomiske incitamenter.

• Supplér klimakrav til den enkelte

bygning med styring efter den samlede

­bygningsmasses­CO₂-budget­og­klima­ gæld over tid.

• Undersøg, hvordan f.eks. en naturfond

eller habitatbank efter princippet om, at forureneren­betaler,­kan­finansiere­gen­ opretning af den resterende klimagæld.

REBUILD DENMARK

ELINDCO – Partner Content

7

Når flere krav skal gå op, bliver de tidlige valg afgørende Når kravene til byggeriet skærpes, bliver samarbejde og tidlig koordinering afgørende for at mindske frustrationer og konflikter. Det kræver en relationel tilgang til både kunder og samarbejdspartnere.

K

ravene til bygninger og byggeprocesser bliver stadig flere. Bæredygtighed, ressourceforbrug, dokumentation, drift og bygningers levetid fylder mere i projekterne, samtidig med at nye materialer og løsninger udfordrer de vante processer. Det betyder, at flere beslutninger skal træffes tidligere – og at det bliver vanskeligere og mere omkostningstungt at rette op på dem senere. For entreprenøren betyder det, at rollen ikke længere alene handler om at kunne udføre det, der er projekteret. Det handler i stigende grad om at bringe udførelses- og planlægningskompetencerne i spil, mens der stadig er mulighed for at påvirke løsningerne og få de rette fagligheder ind til bordet.

Standardløsninger findes ikke, og konsekvensen er, at arkitekten skal ændre sit arbejde, hvilket kan medføre forsinkelser og ekstraomkostninger. Af samme grund søger ELINDCO at komme tidligt ind i projekterne for netop at kunne kvalificere løsningerne, inden de er låst fast. ”Der er mange valg, som skal træffes tidligt, og som ikke nødvendigvis kan ændres senere. Hvis vi sidder sammen fra starten og er enige om de løsninger, der bliver valgt, mindsker vi risikoen for fejl og frustrationer undervejs,” fastslår Christian Bay Dietz.

Fra faglighed til fælles ansvar Den tekniske faglighed er fortsat fundamentet. Men i takt med at byggeprojekterne bliver mere komplekse, er der kommet et større behov for kompetencer, som ligger omkring den klassiske faglighed – nemlig kommunikation, samarbejde og interessenthåndtering.

I forbindelse med udviklingen af det nye børnehospital er sygeplejersker, læger og børn blevet filmet og interviewet om deres forventninger til de nye rammer. Det er der kommet en film ud af, som Region Hovedstaden har stået for. Inden ELINDCO påbegyndte sit arbejde med at skabe hospitalets indvendige rammer, holdt de en workshop, hvor filmmaterialet blev vist for alle de 85 tømrersvende, der nu er i gang med at opføre hospitalet. Formålet var at skabe en direkte forbindelse mellem udførelsen og de mennesker, byggeriet er til for. ”Det er ikke noget, vi bygger – vi bygger til nogen. Byggeri er en holdsport, og det er vigtigt, at alle på projektet samarbejder,” siger Anni Schmidt Nielsen. Det kræver, at projektets parter tidligt får et fælles sprog for, hvilke prioriteringer der skal ligge til grund for de tekniske løsninger.

Flere valg bør træffes tidligt I ELINDCO oplever de, at bygherrer i stigende grad efterspørger den rigtige proces – ikke kun den rigtige pris eller tekniske løsning.

var inde i projektet tidligt, kunne der findes et alternativ, inden trælamellerne blev monteret. Netop i disse situationer er det vigtigt med erkendelse af, at én part ikke kan vide alt i et byggeprojekt – og derfor er der brug for den udførende part tidligt i processen, som sikrer, at de rette kompetencer og den relevante viden bliver bragt i spil på de rigtige tidspunkter, fastslår Christian Bay Dietz. For ELINDCO er målet derfor ikke at eliminere alle udfordringer – det er nemlig ikke realistisk i komplekse byggeprojekter. Målet er i stedet at få så meget som muligt af projektet på plads, før udførelsen for alvor går i gang.

”De fleste i dag har fagligheden til at bygge det, kunden ønsker. Men måden, det gøres på, bliver stadig vigtigere,” siger Christian Bay Dietz, som er afdelingschef i ELINDCO.

”Man kommer ikke uden om udfordringer – men hvis vi har planlagt 80-90 procent af tingene rigtigt, har vi også et større overskud til at håndtere de udfordringer, der opstår undervejs.” Når byggeriet bliver mere komplekst, bliver det ikke kun et spørgsmål om, hvad der kan bygges, men også om, hvordan projektet bedst bringes fra idé til færdig bygning.

Derfor starter alle ELINDCOs projektfaser altid med at forstå kundens behov.

Christian Bay Dietz Afdelingschef, ELINDCO

En del af udfordringen er, at der ikke findes standardløsninger til komplekse byggeprojekter. Hvert projekt har sine egne forudsætninger og krav. Derfor handler det om tidligt at få identificeret, hvilke kompetencer der er brug for, og derefter få dem til at arbejde ud fra en fælles forståelse af projektet. Det er nemlig afgørende for de valg, som umiddelbart kan virke tekniske, men som bliver vigtige i praksis. Et eksempel kunne være, hvis rådgiveren har beskrevet en standard gipsdetalje, og leverandøren først vælges, når udførelsen starter, hvorefter det konstateres, at leverandørens detalje adskiller sig fra standarddetaljen.

ELINDCO elindco.dk

Anni Schmidt Nielsen Salgs- og markedschef, ELINDCO

Anni Schmidt Nielsen, som er salgs- og markedschef i ELINDCO, beskriver det som den ”bløde del” af entreprenørrollen. På Mary Elizabeths Hospital har ELINDCO blandt andet arbejdet med at skabe en fælles forståelse af, hvad det nye hospital skal kunne for dem, der skal bruge det.

”Vi opererer i et felt, hvor der tit er et højt konfliktniveau, fordi tidsplaner skrider, eller der sker misforståelser i forhold til processer og materialer – derfor oplever vi det altid værdifuldt at have en indledende, ærlig dialog med kunden om, hvad de kan forvente kvalitets- og tidsmæssigt ud fra det ønskede prisniveau,” siger Christian Bay Dietz. Når erfaring kan reducere risiko Tidlig involvering handler i særlig grad om at kunne identificere risici, mens der stadig er mulighed for at gøre noget ved dem. På Mary Elizabeths Hospital opdagede ELINDCO eksempelvis, at en række trælameller var beskrevet i et materiale, som efter ELINDCOs vurdering ikke havde den nødvendige brandgodkendelse. Fordi ELINDCO

”Det stiller nye krav til entreprenørens faglighed, og at den kan minimere den samlede risikoprofil ved at bringe sin viden i spil. Men det kræver også, at entreprenøren evner at få mennesker, interesser og løsninger til at fungere sammen,” afslutter Anni Schmidt Nielsen. OM ELINDCO

ELINDCO er en dansk entreprenørvirk-

somhed, der siden 1968 har arbejdet med nybyggeri, renovering og ombygning.

Virksomheden har hovedsæde i Jyllinge og udfører stor-, hoved- og totalentrepriser samt projekter i åbne samarbejdsformer.

ELINDCO arbejder blandt andet inden for sundhed og omsorg, leg og læring, forskning og pharma, erhverv samt energi- og

klimarenovering. Kompetencerne omfatter blandt andet byggeri, renovering, projektog processtyring samt egenproduktion inden for tømrer- og snedkerfaget.

REBUILD DENMARK

8

DEAS – Partner Content

på fre eks

”N fra de ser effe

De kan bev

Bla res der kan på ste

Pla gen bli ny cer

Fo dig ren me

Kasper Bygholm CEO i PHM Danmark

Forandring kan skabe friktion – men innovation er nødvendig for fremtiden Ejendomsadministration er et komplekst område med mange aktører, systemer og arbejdsgange. Skal det digitale fundament for branchen ændres, kræver det derfor både, at flere perspektiver bliver tænkt ind – og at nogen tør udfordre den måde, tingene har været gjort på i mange år.

D

et er udgangspunktet for AMPLIO Estate, som er udviklet i et samarbejde mellem PHM Group, Netcompany, Heimstaden Bostad og Thylander.

Men samarbejdet løser kun den ene del af opgaven. For når arbejdsgange og systemer, der har fungeret i mange år, skal gentænkes, kræver det også vilje til at ændre det velkendte.

Ambitionen er at skabe et nyt kernesystem til ejendomsadministration, hvor data, automatisering og kunstig intelligens er tænkt ind fra begyndelsen.

”De rigtige beslutninger er ofte også de svære – og når man ændrer noget, der har fungeret i mange år, kræver det både nysgerrighed og mod,” fastslår Kasper Bygholm.

For Kasper Bygholm, CEO i PHM Danmark, er samarbejdet mellem parterne en afgørende del af projektet.

Et produkt til hele værdikæden De forskellige perspektiver hos aktørerne bag projektet har været centralt for at nå 360 grader omkring property managementområdet, fortæller Kasper Bygholm.

Ejendomsadministration er et komplekst område med mange forskellige behov og arbejdsgange. Derfor har det krævet aktører med tyngde inden for hver deres del af værdikæden at udvikle en løsning, der kan favne området bredt, mener han. ”Projektet er ikke en opgave, man løser alene – derfor har samarbejdet været afgørende både for kvaliteten af produktet, men også for at vi har kunnet rejse den kapital, der skal til for at komme ordentligt i mål,” siger Kasper Bygholm.

DEAS A/S deas.dk

PHM Group bidrager med erfaring fra den daglige ejendomsdrift og administration, Heimstaden Bostad med perspektivet fra en stor boligejer, mens Thylander kommer med erfaring fra investering og udvikling. Netcompany står for den teknologiske udvikling. Ifølge Kasper Bygholm er kombinationen afgørende, fordi ejendomsadministration ikke kun handler om én del af værdikæden.

”Når man kombinerer de forskellige perspektiver, får man mulighed for at stille nogle andre spørgsmål til, hvordan processerne skal fungere – og på den måde dække hele property management-området.” Ifølge Kasper Bygholm har man valgt at teame op med netop Netcompany som den tekniske partner, fordi organisationen har særlige kompetencer og erfaring på området.

Vi investerer massivt i fremtidens ejendomsforvaltning, fordi vi tror på, at branchen står over for en grundlæggende transformation.

Kasper Bygholm

Han påpeger blandt andet Netcompanys succes med at udvikle teknologier til andre komplekse brancher. Ifølge parterne er løsningen her bygget op på et stærkt tech-fundament, nemlig

”Fæ frig sys di Ka

AMPLIO-teknologien, der også er implementeret i blandt andet offentlig forvaltning og finanssektoren. Sammen med Netcompany har ejendomsaktørerne bag projektet forsøgt at gøre udviklingen af teknologien til en del af fundamentet for branchens arbejdsgange. Det har været et vigtigt princip for Netcompany, fortæller Head of Commercial i Netcompany Allan Christensen, der har arbejdet med udviklingen af AMPLIO Estate.

”Vores tilgang er at optimere og automatisere løsninger med ny teknologi – det gør, at vi helt naturligt gentænker alle processer og arbejdsgange.” AI skal være en del af fundamentet AMPLIO Estate er en datadrevet løsning bygget op omkring AI med MCP-lag. AMPLIO Estate er et datadrevet system bygget op omkring kunstig intelligens med en MCP-arkitektur, der gør det muligt at forbinde platformen med eksterne systemer og dele data på tværs af arbejdsgange. Samtidig er den kunstige intelligens implementeret fra start, hvilket ifølge Allan Christensen er en væsentlig del af forskellen

A H

Sy tid De die me for kom

Bla som for hå tvæ og

REBUILD DENMARK

DEAS – Partner Content på at på bygge en nyen platform fra grunden – at bygge ny platform fra grunden – frem for at for tilføje nye teknologier ovenpå et et frem at tilføje nye teknologier ovenpå eksisterende system. eksisterende system. ”Når ”Når AI ogAI kunstig intelligens er tænkt ind ind og kunstig intelligens er tænkt fra begyndelsen, kan man opsamle fra begyndelsen, kan hurtigere man hurtigere opsamle de datapunkter, der skal fortil at for automatide datapunkter, dertilskal at automatisere, hvilket gør systemets processer mere mere sere, hvilket gør systemets processer effektive,” siger han. effektive,” siger han. Det betyder blandtblandt andet,andet, at platformen selv selv Det betyder at platformen kan skabe overblik eller få en få proces til at til at kan skabe overblik eller en proces bevæge sig videre uden uden manuel indgriben. bevæge sig videre manuel indgriben. Blandt andetandet kan en lejehenvendelse registreBlandt kan en lejehenvendelse registreres ogres sendes direkte viderevidere til dentilmedarbejog sendes direkte den medarbejder, der den. På samme mådemåde der,skal derhåndtere skal håndtere den. På samme kan en henvendelse, der drejer sig omsigaffald kan en henvendelse, der drejer om affald på enpå ejendom, gå direkte til viceværten i en ejendom, gå direkte til viceværten i stedetstedet for først skulle gennem udlejeren. for at først at skulle gennem udlejeren. Platformen kan også planlægninPlatformen kan understøtte også understøtte planlægningen afgen arbejdsordrer. Hvis en medarbejder af arbejdsordrer. Hvis en medarbejder bliverbliver syg, kan eksempelvis foreslåforeslå en en syg,systemet kan systemet eksempelvis ny plan på medarbejdernes kompetenny baseret plan baseret på medarbejdernes kompetencer, tilgængelighed og geografi. cer, tilgængelighed og geografi. FordiFordi AMPLIO er API-åbent, kan den AMPLIO er API-åbent, kansamtiden samtidig koble data på tværs af forskellige eksistedig koble data på tværs af forskellige eksisterenderende systemer, hvilket gør datagrundlaget for for systemer, hvilket gør datagrundlaget medarbejdernes beslutninger mere mere validt:validt: medarbejdernes beslutninger ”Færre manuelle arbejdsgange vil naturligvis ”Færre manuelle arbejdsgange vil naturligvis frigivefrigive tid ogtid mindske fejl ude praksis – men– men og mindske fejli ude i praksis systemet vil også vores vores datakvalitet, for- forsystemet vil styrke også styrke datakvalitet, di detdihele ligger et samlet sted,”sted,” fortæller detnu hele nu ligger et samlet fortæller Kasper Bygholm. Kasper Bygholm.

”Medarbejderne vil få en mere sammenhængende arbejdsdag, fordi de får lettere adgang til oplysninger, et bedre overblik og færre manuelle arbejdsgange. Det betyder mindre risiko for fejl i overleveringerne og mere tid til at rådgive kunderne på et datagrundlag, som er kvalitetssikret,” siger Kasper Bygholm.

”Jeg tror, at platformen kommer til at påvirke ejendomsbranchen generelt set – men på en sund måde – for selvom vi navigerer i et konkurrencepræget felt, ser jeg det som værende konstruktivt for alle parter, hvis vi kan løfte grundniveauet,” fortæller Kasper Bygholm.

Et eksempel kan være en kontrakt med en kunde.

Men at de involverede parter selv har haft mulighed for at præge produktet, har været en vigtig del af motivationen bag investeringen.

Her kan kunstig intelligens analysere indholdet og identificere de opgaver, der følger med aftalen, frem for at medarbejderen manuelt skal gennemgå dokumentet og efterfølgende registrere de relevante informationer. Det er den type automatisering, som ifølge partnerne skal gøre teknologien til mere end et administrativt hjælpemiddel. Målet er, at systemet i højere grad kan drive processerne fremad, mens medarbejderen bruger tiden dér, hvor faglig vurdering og dialog er nødvendig. Det gælder også udlejning. Fra en ansøgning modtages, til en kontrakt er underskrevet, kan sagen automatisk bevæge sig gennem kreditvurdering, tilbud og kontrakt. På den måde skifter medarbejderens rolle fra at drive processen frem trin for trin til at træde til, når der faktisk skal træffes et valg – eksempelvis kreditvurderinger eller specificeringer i kontrakten.

PHM’s dna er at opkøbe ejendomsvirksomheder og i den konstellation er forretningen ifølge Kasper Bygholm vokset markant de seneste par år.

Vores tilgang er at optimere og automatisere løsninger med ny teknologi – det gør, at vi helt naturligt gentænker alle processer og arbejdsgange. Allan Christensen I forlængelse af det er en platform som Amplio essentiel, mener han: ”Vi har høje ambitioner for kvalitet, og hvis vi skal kunne skalere vores forretning yderligere, er vi nødt til at have en teknologi, der kan løfte det – vi ønsker ikke at stå tilbage på perronen med systemer, der sætter os bagud.” Forandring kræver mere end teknologi Den nye platform løser dog ikke i sig selv digitaliseringsopgaven. Når et system ændres, ændres også medarbejdernes rutiner, og det er en af de udfordringer, som partnerne i projektet er særligt opmærksomme på. Her har man blandt andet sat en change manager til at håndtere den kulturforandring, der kigges ind i, når systemet skal implementeres i praksis. For selvom mange virksomheder efterspørger nye digitale muligheder, kan der hurtigt opstå friktion, når mulighederne pludselig bliver konkrete.

ate.

re Allan Allan Christensen Christensen

Head Head of Commercial, Real Estate, i Netcompany of Commercial, Real Estate, i Netcompany

Systemet givergiver medarbejderen Systemet medarbejderen tidentiden tilbage tilbage Det erDet netop i de daglige arbejdsgange, at værer netop i de daglige arbejdsgange, at værdien skal mærkes. PHMPHM Danmark ejer ejer dienkunne skal kunne mærkes. Danmark mere mere end 25 virksomheder, der opererer indeninden end 25 virksomheder, der opererer for forskellige dele afdele ejendoms branchen. De De for forskellige af ejendoms branchen. kommer alle tilalle at bruge AMPLIO Estate. kommer til at bruge AMPLIO Estate. Blandt partnervirksomhederne er DEAS A/S, A/S, Blandt partnervirksomhederne er DEAS som er en er af en Danmarks førende ejendomssom af Danmarks førende ejendomsforvaltere med over års30erfaring, der der forvaltere med 30 over års erfaring, håndterer mere mere end 2000 ejendomme på på håndterer end 2000 ejendomme tværstværs af landet og cirka 30.000 boliger af landet og cirka 30.000 boliger og erhvervslejemål. og erhvervslejemål.

Platformen er også udstyret med en AIassistent, hvor medarbejderen kan stille spørgsmål direkte i det skærmbillede, hvor behovet opstår, frem for at lede efter information i manualer eller afbryde en kollega. Et fælles fundament ”Platformen er bygget af branchen og for branchen – grundlaget er lavet på en fælles interesse,” siger Kasper Bygholm og påpeger, at der er tale om mere end et internt digitaliseringsprojekt. Systemet er udviklet med ambitionen om at kunne bruges bredt af ejendomsaktører på tværs af størrelse og kompleksitet.

Derfor er det her ikke kun et teknologiprojekt – transformation er også en ledelses- og kulturopgave, mener Kasper Bygholm. Forandringen skal håndteres på samme måde som andre større organisatoriske ændringer. Medarbejdere skal forstå, hvorfor arbejdsgangene ændres, hvad de nye muligheder betyder, og hvordan deres egne kompetencer fortsat spiller en rolle. Det kan nemlig være en vanskelig øvelse at lave om på eksisterende arbejdsgange. Men alternativet er at lade rutiner sætte grænsen for, hvad teknologien kan bruges til, mener Kasper Bygholm.

9

Forandring kræver mod til at give slip I år 2000 fik Blockbuster ifølge Netflix' grundlæggere muligheden for at købe den dengang lille DVD-udlejningstjeneste for 50 millioner dollars. Blockbuster takkede nej. Ti år senere gik virksomheden konkurs, mens Netflix var i fuld gang med at forandre en hel branche. Historien er en påmindelse om, at selv de mest succesfulde virksomheder kan blive overhalet, hvis de ikke formår at tilpasse sig en verden i forandring. ”Den største risiko er ikke nødvendigvis at træffe en forkert beslutning – det er at holde fast i det velkendte, mens verden omkring os forandrer sig. Som mennesker søger vi naturligt mod det trygge, men som virksomheder er vi nødt til konstant at udfordre vores egne vaner og måder at arbejde på,” siger Kasper Bygholm. For udvikling kræver også afvikling. Nye teknologier skaber først reel værdi, når virksomheder er villige til at gentænke eksisterende processer og give slip på arbejdsgange, der ikke længere er tidssvarende. Ifølge Allan Christensen er netop denne vilje til forandring afgørende for virksomhedernes fremtidige konkurrenceevne. ”Vi investerer massivt i fremtidens ejendomsforvaltning, fordi vi tror på, at branchen står over for en grundlæggende transformation. Men teknologi alene skaber ikke forandring – det kræver lederskab, mod og viljen til at gøre tingene anderledes,” fastslår Kasper Bygholm.

KORT OM TEKNOLOGIEN AMPLIO Estate er et digitalt kernesystem til ejendomsadministration, udviklet

af Netcompany i samarbejde med PHM

Group, Heimstaden Bostad og Thylander. • Bygget på Netcompanys AMPLIO-

platform til sagsbehandling og procesautomatisering, som benyttes på

tværs af store industrier og segmenter. Industrierne bygger løbende ny inno-

vation ind i løsningen og sikrer dermed fundamentet fremadrettet.

• Kunstig intelligens er integreret i

systemets kerne via Netcompanys EASLEY AI og Feniks.

• Åben MCP-arkitektur, der gør det muligt at forbinde systemet med andre løsninger og udveksle data.

• Moderne datadrevet AI-løsning, som er udviklet i Europa og drevet på Europæisk infrastruktur.

• Kan forbindes med eksisterende

økonomi- og ERP-systemer samt eksterne PropTech-løsninger via åbne grænseflader.

REBUILD DENMARK

10

Frederikssund Kommune – Partner Content

Her skal natur og fællesskab bygges ind i byen Når en by bygges fra bunden, giver det unikke muligheder for at indtænke natur, fællesskaber, arbejdspladser og klimakloge løsninger fra begyndelsen.

Byen skal bygges omkring naturen Nærhed til naturen er den tredjehyppigste årsag til danskernes valg af bopæl, kun overgået af boligprisen og nærheden til familie og venner.

år danskerne vælger, hvor de vil bo, handler det ikke kun om selve boligen. Omgivelserne og det omkringliggende fællesskab spiller også en væsentlig rolle.

Samtidig peger undersøgelsen fra Realdania og Videncentret Bolius, som bygger på interviews med 7.108 danskere, på en sammenhæng mellem naboskab og livskvalitet.

Det viser undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø 2024’ fra Realdania og Bolius.

Blandt danskere, der oplever et godt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet 8,17 på en skala fra 0 til 10. For dem, der oplever et dårligt naboskab, er tallet 5,71.

N

I Frederikssund Kommune forsøger man under udvikling og planlægning af Byen Vinge at have fokus på natur og fællesskab, netop fordi adgangen til disse er afgørende for at skabe attraktive byer. Og det er også noget, Vinges tilflyttere nævner, når de udskifter storbyen med den ny by sydøst for Frederikssund: ”Mange vil rigtig gerne have adgang til noget natur, som ikke på den ene eller anden måde er influeret af bylivet – som man fx ser det i København på Refshaleøen og Margretheholmen,” fortæller Dennis Ravn, som er projektchef for Vinge i Frederikssund Kommune.

Med tilkomsten af flere virksomheder håber vi selvfølgelig, at medarbejderne får øje på Vinge som et sted, de også kunne have lyst til at bo

Dennis Ravn

I Byen Vinge er værdierne derfor samlet i tre spor: natur, fællesskaber og klimakloge løsninger. Og de spor skal kunne ses i både byplanlægningen og i de enkelte boligprojekter, fortæller Dennis Ravn. Klimatilpasning er tænkt ind i hele byen, blandt andet i forhold til varme og regn. Samtidig har kommunen skærpet kravene til byggeriets klimaaftryk gennem et kvalitetsprogram, som blev vedtaget i 2024.

Og på det punkt skal Byen Vinge skille sig ud, fastslår han.

Ikano Bolig har blandt andet opført fire rækkehuse i Vinge med et særligt lavt CO2aftryk. Husene har et beregnet klimaaftryk på 2,0 kg CO₂e pr. kvadratmeter om året grundet arbejdet med valg af materialer og løsninger, som belaster miljøet mindst muligt.

”Vi er det eneste sted i Danmark, hvor man bygger en by op helt fra grunden. Derfor har vi også en helt særlig mulighed for at tænke naturen, boligerne og fællesskaberne ind fra starten.”

I byens sydlige del har kommunen sikret mulighed for etablering af 18 Tiny Houses, som alle opføres af private bygherrer. Her er ambitionen også at skabe plads til mindre boliger med fokus på et lavere ressourceforbrug.

Dennis Ravn Projektchef for Vinge i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune frederikssund.dk

Byens ‘Grønne Hjerte’ er samtidig et eksempel på, hvordan man forsøger at bygge byen omkring naturen og landskabet, frem for at bygge hen over den. Her er cirka 42 hektar urørt natur og park blevet byens centrale kerne og samlingspunkt.

Der er derfor et stykke fra Vinge i dag, til den by, som kommunen forventer på længere sigt.

”Vi vil gerne bygge byen rundt om naturen, så den ikke kun er et afgrænset parkområde, man kan gå hen til – men en del af hverdagslandskabet mellem boligerne,” siger Dennis Ravn.

Her handler kvalitetsprogrammet for by planlægningen om at sikre byens klimatilpasning og bæredygtighed – men det handler også om at skabe sammenhæng mellem private boliger og de offentlige rum omkring dem.

På samme måde har man anlagt strækninger mod øst, som trækker det åbne landskab uden for byens grænser længere ind mellem bygningerne. Og det har været med til at invitere dyrelivet ind. Der er blandt andet registreret oddere, grævlinge og rådyr i området, og kommunen arbejder derfor målrettet med at beskytte dyrelivet i byens to moser. ”Vi ved godt, at jo mere by vi bygger, jo mere udfordrer vi også naturen. Derfor registrerer vi, hvad der er i området, og prøver at tage hensyn til det, så vi kan beskytte de arter og levesteder, der allerede er her,” siger Dennis Ravn. Der stilles krav til byudviklingen Vinge skal på længere sigt udvikle sig til omkring 17.000 indbyggere og 2.000 arbejdspladser på et areal på cirka 370 hektar. I kommunens fremskrivning er ambitionen, at byen skal huse omkring 3.500 indbyggere og 850 arbejdspladser i 2030.

Men netop fordi så meget endnu skal bygges, har kommunen mulighed for at stille krav til, hvordan byen skal udvikle sig.

”Vi skal være selektive over for de udviklere, vi vælger, for det handler ikke kun om, hvorvidt de kan bygge boliger – men også om de forstår det mindset, vi gerne vil have ind i byudviklingen,” siger Dennis Ravn.

Ko gar hvo spi

Me ger afs der lett

Sam le a for selv

Fællesskabet skal være indbygget Fællesskabet skal være en central del af byen, og derfor er elementet tænkt ind i både bygningerne og beboernes dagligdag. ”Vi oplever, at flere og flere gerne vil have mulighed for at skabe fællesskab dér, hvor de bor, og derfor skal vi også bygge rammerne til det,” siger Dennis Ravn, og fortæller at man af samme grund har opført mange fællesarealer mellem boligerne. I oktober 2026 åbnede også Kulturpavillonen i Vinge, som skal være med til at danne ramme om forskellige kulturelle aktiviteter.

He Vin bet må ran en

”V her pen kan De

En tæ En at s ska arb

Frederikssund Kommune – Partner Content Frederikssund Kommune – Partner Content

REBUILD DENMARK

11

Boligerne skalnoget give noget tilbage skal give tilbage den nordlige af ligger byen ligger det grønne Boligerne I den Inordlige del af del byen det grønne enKommunen Kommunen hartransformeret også transformeret et tidligere har også et tidligere at Vinges sikre Vinges i byens erhvervsliv For atFor sikre DNA DNA i byens erhvervsliv erhvervskvarter, hvor kommunen hvor kommunen blandtblandt andetandet gt. gartneri-drivhus gartneri-drivhus sammen med byens borgere,erhvervskvarter, sammen med byens borgere, indeholder kvalitetsprogrammet også et ønske kvalitetsprogrammet også et ønske at tiltrække moderne produktionsvirk-indeholder at tiltrække moderne produktionsvirkhvornuder for eksempel afholdt hvor der fornu eksempel bliverbliver afholdt fælles-fælles-ønskerønsker at virksomhederne tilbage virksomhederne giver giver tilbage ved ved somheder, cleantech-virksomheder og andre om, atom, somheder, cleantech-virksomheder og andre s, spisninger, spisninger, byttedage og Halloween-fest. byttedage og Halloween-fest. at bidrage med noget til og byen og at bidrage med noget ekstraekstra til byen specialiserede arbejdspladser. specialiserede arbejdspladser. l, dens beboere. dens beboere. Men det handler om boliselve boliMen det handler ligeså ligeså megetmeget om selve er allerede begyndt ske. FOSS allerede begyndt at ske.atFOSS er er – eksempelvis form af mindre privateDet erDet gernegerne – eksempelvis i formi af mindre private Detvære kan et være et projekt, der understøtter Det kan projekt, der understøtter til Vinge medproduktionsnye produktionstil Vinge med nye afskærmninger omkring haverne eller boliger,flyttetflyttet afskærmninger omkring haverne eller boliger, naturen, fællesskabet eller en særlig fællesskabet eller en særlig bære-bærefaciliteter, og i september 2026 offentlig- naturen, og i september 2026 offentligder vender udfællesarealer, mod fællesarealer, somdet gør detfaciliteter, der vender ud mod som gør løsning – eksempelvis et offentligt løsning – eksempelvis et offentligt Lomax nyt domicil gjordegjorde Lomax planerplaner om etom nytetdomicil og og dygtigdygtig at møde naboen i hverdagen. letterelettere at møde naboen i hverdagen. Sofie Uhrskov Anne Anne Sofie Uhrskov udendørs træningsområde. træningsområde. distributionscenter på omkring 25.000 distributionscenter på omkring 25.000 kva- kva- udendørs Borgmester i Frederikssund Kommune Borgmester i Frederikssund Kommune dratmeter med plads til virksomhedens dratmeter med plads til virksomhedens mere mere Samtidig forsøger kommunen at etablere Samtidig forsøger kommunen at etablere nog- nogTanken er, at virksomhederne ikkeskal kun skal er, at virksomhederne ikke kun endmedarbejdere. 200 medarbejdere. har tilmed Tanken TopsilTopsil har tilmed le sociale af de sociale rammer på forhånd, i stedet end 200 le af de rammer på forhånd, i stedet fungere foregne sine matrikler, egne matrikler, indeninden for sine men men Det var i Vinge i mange og bidrager ligget ligget i Vinge i mange år og år bidrager med med fungere at betragte fællesskab som noget, beboerne for at for betragte fællesskab som noget, beboerne Detisær varnaturen især naturen og muligheden at blive og muligheden for at for blive også bidrage den det bliver også bidrage til dentilby, detby, bliver en delen af del – af – en delen endarbejdspladser 200 arbejdspladser til byen. mere mere end 200 til byen. selvskabe. skal skabe. selv skal af en derhende trak hende til Vinge. I af del en ny by,ny derby, trak til Vinge. I og i kommunen mærker de allerede effekten af og i kommunen mærker de allerede effekten af hun blevet glad for naboskabet, fordi det dag erdag hunerblevet glad for naboskabet, fordi det initiativet, fortæller Dennis initiativet, fortæller Dennis Ravn:Ravn: m er særligt at skabe traditionerne og fællesskaer særligt at skabe traditionerne og fællesskai sammen, fortæller berneberne sammen, fortæller hun. hun. ”Vi oplever allerede, at virksomhedernes ”Vi oplever allerede, at virksomhedernes medarbejdere begynder at deltage i de lokalesBorgmesteren medarbejdere begynder at deltage i de lokales Borgmesteren ser som byenetsom et interessant ser byen interessant ek- ekinitiativer, fordi de oplever, er noget at sempelsempel initiativer, fordi de oplever, at deraterder noget at på, hvordan fremtidens byertænke kan tænke på, hvordan fremtidens byer kan komme komme efter.”efter.” n, transport, boliger og fællesskab natur,natur, transport, boliger og fællesskab ind ogind og sammen fra begyndelsen. sammen fra begyndelsen. Institutioner på tegnebrættet Institutioner på tegnebrættet S-togstation og her-”Ambitionen VingesVinges S-togstation liggerligger midt imidt byen,i byen, og her”Ambitionen er stærk – det afgørende at er stærk – det afgørende bliverbliver at fra tager til Københavns hovedbanegård fra tager turen turen til Københavns hovedbanegård omsætte ambitionerne til en hverdag, hvor de omsætte ambitionerne til en hverdag, hvor de omkring 40 minutter. omkring 40 minutter. e grønne er nemme, og byens grønne valg ervalg nemme, og byens tilbudtilbud følgerfølger til med, efterhånden somflytter flere flytter til,”hun. siger hun. med, efterhånden som flere til,” siger Men kommunen at Vinge skal udvikle Men kommunen ønsker,ønsker, at Vinge skal udvikle n sig by, til en by,man hvorikke manskal ikkependle skal pendle for at få VingeVinge sig til en hvor for at få easom by,vil man vil være som en by,en man være en delen afdel af adgang til hverdagens funktioner, og derfor adgang til hverdagens funktioner, og derfor er er VingeVinge har omkring i dag omkring indbyggere, har i dag 1.200 1.200 indbyggere, og virksomheder kun første af planen. boligerboliger og virksomheder kun første del af del planen. menforan står foran en markant udbygning. men står en markant udbygning. en nyt børnehus er under opførelse Et nytEt børnehus er under opførelse i den i den mFor Dennis handler fremtiden for byen For Dennis Ravn Ravn handler fremtiden for byen af byen, hvor byggeriet del af del byen, hvor byggeriet blandtblandt andetandet tilkomsten flere virksomheder tilkomsten af flereafvirksomheder håberhåbersydligesydlige Herenskal en fælles bydelsforening etableres, ”Med”Med dogsålige så meget om, hvorvidt byen Her skal fælles bydelsforening etableres, dog lige meget om, hvorvidt byen om 10om 10 er opført med fokus på biogene materialer med fokus på biogene materialer ved vedeller 15 vi selvfølgelig, at medarbejderne at medarbejderne får øjefår påøje på er opført Vingeforeningen, som beboerne automatisk vi selvfølgelig, eller 15 blevet år er blevet ethvor sted,naturen hvor naturen Vingeforeningen, som beboerne automatisk år er et sted, og og brug af halm, kommunen arbejder halm, mens mens kommunen arbejder viderevidere etde sted, dekunne også kunne havetillyst tilbrug af som etsom sted, også have lyst betaler et mindre tilsom – ogpå som fællesskaberne er en af hverdagen. betaler et mindre bidragbidrag til – og denpå den VingeVinge fællesskaberne faktiskfaktisk er en del af del hverdagen. med planerne en kommende med planerne for enfor kommende skole. skole. bo,” Dennis siger Dennis Ravn.Ravn. ertil med til at finansiere borgernære mådemåde er med at finansiere borgernære ar- ar- at bo,”atsiger rangementer. Eksempelvis en festival for eksempel 15 år frem, rangementer. Eksempelvis en festival og og ”Hvis”Hvis vi for vi eksempel kiggerkigger 15 år frem, håberhåber Samtidig der fokus på at skabe mere Samtidig er dererfokus på at skabe mere liv i liv i jeg, atjeg, Herkommunen har kommunen at skal byenvære skal være Her har fokus fokus på, at på, byen en Halloween-fest. Det Grønne er en urørt en Halloween-fest. DetatGrønne HjerteHjerte stadigstadig er en urørt med butikker og caféer. midtemidte med butikker og caféer. etsom sted,omfavner som omfavner både beboernes et sted, både beboernes profes-profes-byensbyens byfælled, som binder byen sammen, hvor fælbyfælled, som binder byen sammen, hvor fælsionelle og private det kræver hele tiden og private liv. Ogliv. detOg kræver hele tiden at sikre, at foreningen ikke møder lesskabet samtidig udvikler sig omkring ”Ved ”Ved at sikre, at foreningen ikke møder de de sionelle lesskabet samtidig udvikler sig omkring byensbyens ”Vi håber, at devirksomheder nye virksomheder kan skabefaciliteter," ”Vi håber, at de nye kan skabe en balance, fortæller Dennis fortæller Dennis Ravn.Ravn. her typiske problematikker med manglende en balance, faciliteter," siger han. her typiske problematikker med manglende siger han. forbrugsvækst den måde noget noget forbrugsvækst og på og denpåmåde være være og muskler, at foreningen pengepenge og muskler, håberhåber vi, at vi, foreningen med til at understøtte opblomstringen at understøtte opblomstringen af de af de Den grundlæggende De tungere erhverv, som naturligt De tungere erhverv, som naturligt støjer støjer og og med til kan skabe liv i byen,” Den grundlæggende med projektet kan skabe nogetnoget liv i byen,” siger siger tanke tanke med projektet er er kommercielle aktiviteter, derbidrage kan bidrage aktiviteter, der kan til til nemlig, er og bliver placeret fylderfylder mere, mere, er og bliver placeret yderstyderst i byensi byenskommercielle Dennis nemlig, at de kvaliteter, derengør en forskel Dennis Ravn.Ravn. at de kvaliteter, der gør forskel for for beboernes hverdag,” siger Dennis hverdag,” siger Dennis Ravn.Ravn. nordlige del, mens mindre virksomheder nordlige del, mens mindre virksomheder og og beboernes beboerne, ikkekomme skal komme til De sidst. De skal beboerne, ikke skal til sidst. skal funktioner, der i højere gradblandes kan blandes funktioner, der i højere grad kan med med byarbejdspladsen med arbejdspladsen indfysiske i de fysiske rammer fra start. En byEn med tænkestænkes ind i de rammer fra start. end et politisk projekt MereMere end et politisk projekt bylivet, trukket længere indcentrum. mod centrum. bylivet, bliver bliver trukket længere ind mod tæt på hjemmet tæt på hjemmet For Anne Sofie Uhrskov, er borgmester ”Vi håber, For Anne Sofie Uhrskov, som ersom borgmester En vigtig af visionen med Vinge er også ”Vi håber, at vide med de rammer, vi bygger, En vigtig del af del visionen med Vinge er også at vi med rammer, vi bygger, i Frederikssund Kommune, er Vinge ikke kunkan være i Frederikssund Kommune, er Vinge ikke kun Samtidig man på at oprette iværksætterhuse kiggerkigger man på at oprette iværksætterhuse at skabe arbejdspladser på boligerne. at skabe arbejdspladser tæt påtæt boligerne. Det DetSamtidig kan med væretil med til at skabe ethvor sted,folk hvorikke folk ikke at skabe et sted, et politisk projekt hunnemlig har nemlig et politisk projekt – hun–har selv selv og andre kontorfællesskaber, forat også at imødeog andre kontorfællesskaber, for også imødeskal et være ethvor sted,man hvorkan manbokan og cykle skal være sted, og bo cykle på på bare flytter hen at bolig, få en bolig, men de fordi de bare flytter hen for at for få en men fordi bopælbopæl i byen.i byen. komme selvstændige og mindre virksomheder. komme selvstændige og mindre virksomheder. arbejde, fortæller Dennis arbejde, fortæller Dennis Ravn.Ravn. vil en være af byen.” gernegerne vil være delen af del byen.”

12

REBUILD DENMARK

ISTA – Partner Content

” k e D ti s

D g p

P m v b

FRA LOVKRAV TIL ENERGISTYRING:

Målerne får en ny rolle

Fra 1. januar 2027 skal eksisterende målere for varme, køling og varmt brugsvand som udgangspunkt være fjernaflæselige. For ejendomsejere betyder det nye krav en konkret opgave – men også adgang til data, der kan bruges til at forstå og styre bygningernes energiforbrug bedre.

For ejendomsejeren handler det dermed ikke kun om at opfylde et krav inden en bestemt dato. Det handler også om at etablere et system, der kan fungere efterfølgende.

For beboeren kan det betyde, at der ikke længere er behov for besøg af en person, der skal aflæse måleren årligt – men allervigtigst gør det informationen om el- og varmeforbruget langt lettere tilgængeligt.

Når forbruget bliver synligt Jo bedre og mere tilgængeligt, man kan gøre informationen om forbrugerens adfærd - jo mere tilbøjelig er forbrugeren til at ændre adfærden, fortæller Jens Lunding.

D

et er svært at ændre et forbrug, man først er bevidst om flere måneder senere.

Hvis en beboer først får at vide i januar, hvor meget varme der blev brugt året før, er muligheden for at reagere på et højt forbrug for længst forsvundet. Omvendt kan løbende information gøre det lettere at opdage, når noget afviger fra det optimale – og på den måde handle på det. Det er tanken bag det krav til fjernaflæsning, som er på vej ind i de danske ejendomme. Målere til varme, køling og varmt brugsvand samt varmefordelingsmålere, der installeres, skal som udgangspunkt være fjernaflæselige. For eksisterende målere er fristen 1. januar 2027, hvor de skal gøres fjernaflæselige eller udskiftes. På samme måde bliver det ikke længere lovligt at anvende fordampningsmålere. Det betyder i praksis, at en stor del af de målere, der i dag kræver fysisk aflæsning og som baserer sig på fordampningsprincippet, skal erstattes af en teknologi, der kan sende oplysningerne digitalt. Det kan måske virke som en omfattende proces for boligejere – men løsningen kan varetages af specialister, og faktisk kan operationen ende med at være en god businesscase. Både for den enkelte lejer, for udlejere og for miljøet. For når der er tale om en knap ressource, kan det på mange måder være konstruktivt at synliggøre adfærden omkring den. Fra fysisk aflæsning til digitale data En fjernaflæselig måler gør det muligt at hente oplysninger om forbruget uden fysisk adgang til boligen eller ejendommen. Det kan eksempelvis ske via internettet.

ISTA ista.com/dk/

Oplysningerne kan nemlig gøres synlige digitalt, og det får måleren til pludseligt at blive en kilde til løbende information – frem for blot et redskab til at lave forbrugsregnskab. Netop her opstår der flere muligheder. Kompleks opgave for boligejere For en boligejer kan udskiftningen være en uoverskuelig opgave. For en ejer af flere ejendomme kan situationen virke endnu mere kompliceret. En ejendomsportefølje kan bestå af hundredvis eller tusindvis af målepunkter, som skal fungere sammen – og det er boligejerens ansvar, at de lever op til lovkravene. Det kan derfor være et puslespil, hvis man skal håndtere hele processen selv. En måler skal købes ét sted, installationen skal håndteres af en VVS-installatør, data skal samles af en anden aktør, og forbrugsregnskabet kan ligge hos en fjerde. Jo flere led der kommer ind i kæden, desto større bliver også behovet for koordinering.

Jens Lunding Teknisk Chef, ISTA Danmark

Og det er ikke kun under installationen af fjernaflæseren, det kan give mening at samle værdikæden ét sted: ”Vi løser selvfølgelig koordineringsopgaven i den indledende fase, men det er også lettere for boligejerne løbende at håndtere ændringer i ejendommene, når vi holder overblik og varetager løbende ændringer,” fortæller Jens Lunding. Det kan eksempelvis være når beboere flytter ind eller ud af ejendommen, hvor der skal håndteres compliance omkring datahåndteringen – eller når en måler skal udskiftes og den nye måler skal kobles på det eksisterende system.

For beboeren kan en digital løsning gøre det muligt at følge forbruget løbende og se, hvordan det udvikler sig – og dermed opdage uhensigtsmæssige udgifter, før det bliver for sent. Hvis en bolig eksempelvis bruger markant mere varme om sommeren, end man ville forvente af denne årstid, kan det give anledning til at undersøge hvorfor. Det kan for eksempel være en radiator, som ikke er slået ordentligt fra.

N F a k le

På samme måde kan det være relevant at undersøge, hvis forbruget ændrer sig markant fra en dag til en anden. Hos ISTA har man derfor et stort fokus på at gøre dataen lettere at forstå hos de forskellige typer kunder:

E

N n r v

D J s

Hos ISTA arbejder man derfor med en samlet løsning. Virksomheden ISTA producerer og sælger måleren, installerer den og indsamler derefter data, som bliver tilgængelige for slutbrugeren via en app, som er designet til at informere både private lejere og boligejerne løbende om deres forbrug.

” k le o

”Med vores produkt forsøger vi at gøre processen så let tilgængelig og omkostningsbesparende som muligt,” fastslår Jens Lunding, der er Teknisk Chef hos ISTA Danmark.

D r s i

H le

kke mt

øre o

– Partner Content ISTA –ISTA Partner Content

REBUILD DENMARK

13

Men lavere energiforbrug handler ikke kun Påmåde den måde kan dataoplysningerne energiforbrug handler ikke kun ”Mange har svært at forstå, hvad det På den kan dataoplysningerne også også Men lavere ”Mange har svært ved atved forstå, hvad det om, grøn hvor den grønenkelte den enkelte kilowatt-time væretil med til at på, pege på, en hvor en bygning om, hvor kilowatt-time eller eller kan betyde for deres økonomi, hvis man være med at pege hvor bygning kan kan kan betyde for deres økonomi, hvis man megawatt-time fungere – og detgive kanmening give mening er. er. eksempelvis reducerer elforbruget med 10%.fungere bedrebedre – og det kan på på megawatt-time eksempelvis reducerer elforbruget med 10%. bundlinjen: arbejder vi med ogsåat med at omsætte DerforDerfor arbejder vi også omsætte data databundlinjen: Det handler ogsåatom at spare på infrastrukDet handler også om spare på infrastruktil noget, er konkret let at handle til noget, der erder konkret og let og at handle på,” på,” omkring Et forskningsstudie fra 2023, der fulgte omkring den. den. sigerLunding. Jens Lunding. Et forskningsstudie fra 2023, der fulgte 137 137 turen turen siger Jens flerfamiliebygninger over er et af flerfamiliebygninger over 14 år,14 er år, et af Historisk har energibesparelser også handlet eksemplerne på undersøgelser, der peger har energibesparelser også handlet Deteksempelvis kan eksempelvis være at oversætte forbrueksemplerne på undersøgelser, der peger på på Historisk Det kan være at oversætte forbruat begrænse behovet at udbygge om atom begrænse behovet for at for udbygge in- intil kroner øre for frem foratkun dette.dette. get tilget kroner og øreogfrem kun viseatenvise en netopnetop frastrukturen. Hvis efterspørgslen kan holdes frastrukturen. Hvis efterspørgslen kan holdes procentvis ændring, fortæller procentvis ændring, fortæller han. han. er behovet for overdimensionerede Her fandt at varmeforbruget til varmt nede, nede, er behovet for overdimensionerede rør, rør, Her fandt man, man, at varmeforbruget til varmt og anden kapacitet tilsvarende mindre. brugsvand faldt14 med 14efter pct., at efter der blevkablerkabler og anden kapacitet tilsvarende mindre. Påmåde den måde dataetikke i sig selv, brugsvand faldt med pct., deratblev På den bliverbliver data ikke måleti mål sig selv, indført individuel måling og forbrugsbaseret et brugbart redskab til at træffe individuel måling og forbrugsbaseret men etmen brugbart redskab til at træffe bedrebedre indført Den gør logiksiggør sig stadig gældende. afregning. Samtidig faldt bygningernes stadig gældende. For For – og det samme sig gældende Samtidig faldt bygningernes for- for- Den logik valg –valg og det samme gør siggør gældende for for afregning. nårbygninger flere bygninger skal opvarmes brug af varmt med 32 pct. når flere skal opvarmes med med boligejerne. brug af varmt vand vand med 32 pct. boligejerne. elektricitet, flere skal bileroplades, skal oplades, og flere elektricitet, flere biler og flere processer skal elektrificeres, processer skal elektrificeres, vokservokser pressetpresset på elnettet. på elnettet. ”Det i nogens interesse, der bliver ”Det er ikkeeri ikke nogens interesse, at deratbliver etableret kraftværker og installeret elkabler etableret kraftværker og installeret elkabler i et større omfang, endegentlig der egentlig er behov i et større omfang, end der er behov Opgaven for ISTA går derfor på at gøre for – er dyrt bådeog dyrt og ressourcekrævende,” Opgaven for ISTA går derfor nu pånu at gøre for – det erdet både ressourcekrævende,” informationen anvendelig de mennesker, fortæller Jens Lunding. informationen anvendelig for defor mennesker, fortæller Jens Lunding. derbruge skal bruge den.det Og det tager man hos der skal den. Og tager man hos alvorligt. handler den grønne omstilling alvorligt. DerforDerfor handler den grønne omstilling ikke ikke ISTA ISTA kunatom at producere fra vedkun om producere mere mere energienergi fra vedFor beboeren kan det en være en enkel oversigt varende men om ogsåatom at bruge kan det være enkel oversigt varende kilder,kilder, men også bruge den den For beboeren over forbruget en forståelig forklaring energi, der allerede er til rådighed, over forbruget og en og forståelig forklaring på, på, energi, der allerede er til rådighed, så så hvad udviklingen betyder. For ejendomsadeffektivt som muligt. hvad udviklingen betyder. For ejendomsadeffektivt som muligt. ministratoren kan det et være et samlet overblik ministratoren kan det være samlet overblik over en portefølje. Fortekniske den tekniske drift kan For ejendomsejeren betyder at en inve- over en portefølje. For den drift kan For ejendomsejeren betyder det, atdet, en invedet data, være data, derdet gør det lettere at identistering, der i første omgang udspringer der gør lettere at identistering, der i første omgang udspringer af et af etdet være ficere afvigelser og finde bygninger, hvor der lovkrav, også kan blive et redskab til at forstå ficere afvigelser og finde bygninger, hvor der lovkrav, også kan blive et redskab til at forstå bør sættes bygningernes drift bedre. bør sættes ind. ind. bygningernes drift bedre.

ser overgangen til fjernaflæsning Næste er at data gøre anvendelige data anvendeligeISTA ISTA ser overgangen til fjernaflæsning som som Næste skridtskridt er at gøre en udskiftning af gamle målere. Fjernaflæsningen løseri ikke i sig selv mere mere end enend udskiftning af gamle målere. Fjernaflæsningen løser ikke sig selv et Når problemet Fra måledata til energistyring Når problemet sidder i bygningen Fra måledata til energistyring sidder i bygningen udfordringen, menskaber den skaber adgangen udfordringen, men den adgangen or- For højt Når informationerne fra mange målepunkter Forenergiforbrug højt energiforbrug handler ikkeom, altid om,Når informationerne fra mange målepunkter handler ikke altid Teknologien gør det muligt at gå fra den til informationen. Teknologien gør det muligt at gå fra den hen-at nogen i ét system, det samtidig til informationen. at nogen har skruet forop højt for varmen. bliverbliver samletsamlet i ét system, åbneråbner det samtidig har skruet for højt forop varmen. Det Det enkelte aflæsning til løbende Og når enkelte aflæsning til løbende data. data. Og når . kan også et større perspektiv. kanvære også et være tegn at bygningen selve bygningen el- et for større perspektiv. tegnetpå, at på, selve el- for dataene samlet, struktureret og gjort for ISTA opgave med bliverbliver samlet, struktureret og gjort Og forOg ISTA bliverbliver deres deres opgave med at for-at for-dataene ler varmeanlægget ikke fungerer, som det skal. ler varmeanlægget ikke fungerer, som det skal. forståelige, de bruges til mere data til slutforbrugeren kun lettere, forståelige, kan dekan bruges til mere end atend at midlemidle data til slutforbrugeren kun lettere, når når mere For ejeren af én bygning kangive dataetgive et mere For ejeren af én bygning kan data mere dokumentere et forbrug. albliver data bliver tilgængelige fra januar. dokumentere et forbrug. tilgængelige fra januar. ente detaljeret af ejendommens energi- al data detaljeret billedebillede af ejendommens energiat forbrug. ejeren med en større portefølje forbrug. For enFor ejerenmed større portefølje For ejendomsejeren spørgsmålet ”Førhen vi indimellem begrænset, bliverbliver spørgsmålet der- der”Førhen var vivar indimellem begrænset, når når For ejendomsejeren være kan det muligt blive muligt at sammenligne bygningkan det blive at sammenligne bygningmedlængere ikke længere kun, hvordan mani mål når i mål vi stødte på ejendomme, hvor anvendte man anvendtemed ikke kun, hvordan man når vi stødte på ejendomme, hvor man a. og identificere, hvor energiforbruget er og er identificere, hvor energiforbruget med kravet om fjernaflæsning inden 2027. fordampningsmålere – nu kan vi gå direkte med kravet om fjernaflæsning inden 2027. fordampningsmålere – nu kan vi gå direkte er højest, eller hvor der er størst potentiale er højest, eller hvor der er størst potentiale vores produkt forsøger MedMed vores produkt forsøger det konstruktive arbejde med at informere til dettil konstruktive arbejde med at informere for forbedringer. for forbedringer. at gøre processen vi at vi gøre processen så letså let Det bliver hvad vælger man vælger atmed gøre med brugerne om deres forbrug,” fortæller Det bliver også, også, hvad man at gøre brugerne om deres forbrug,” fortæller kant tilgængelig og omkostnings­ Det kan tilgængelig og omkostnings­ de oplysninger, målerne adgang Jens Lunding. de oplysninger, målerne giver giver adgang til. til. Jens Lunding. Deteksempelvis kan eksempelvis som brugesbruges som en delen af del ar- af armed energistyring og CO₂-opgørelser. bejdetbejdet med energistyring og CO₂-opgørelser. besparende muligt besparende somsom muligt å at lige Her bliver kvaliteten afafgørende. data afgørende. Her bliver kvaliteten af data Et eksempel er fjernvarmens afkøling. Et eksempel er fjernvarmens afkøling. Hvis oplysninger fra forskellige målere, Hvis oplysninger fra forskellige målere, systemer og leverandører skal samles, Når fjernvarmevandet kommer indbygi en byg-systemer og leverandører skal samles, skal skal Når fjernvarmevandet kommer ind i en de kunne sammen og behandles skal det afgive varme, det sendesde kunne kobleskobles sammen og behandles på en på en ning, ning, skal det afgive varme, indeninden det sendes ensartet Samtidig skal personoplysninogafkølingen hvis afkølingen er dårligere end forensartet måde.måde. Samtidig skal personoplysninretur,retur, og hvis er dårligere end forger håndteres korrekt. kan det udløse en ekstra omkostning.ger håndteres korrekt. ventet,ventet, kan det udløse en ekstra omkostning. den opgave, kan løse Den regning oftehos udelejerne, hos lejerne, en er delen af del denafopgave, ISTA ISTA kan løse Den regning enderender ofte ude siger sigerDet erDet med en samlet platform. Jens Lunding og fortæller, at de eksempelvismed en samlet digitaldigital platform. Jens Lunding og fortæller, at de eksempelvis detstor i enbygning stor bygning i Roskilde: så detså i en i Roskilde: harsamme den samme datakæde fra måleren ”Når ”Når vi harviden datakæde fra måleren ogvejen hele vejen op gennem systemet, vi også ”Det drejede en lejlighed på80 blot 80 og hele op gennem systemet, får vi får også ”Det drejede sig omsigenom lejlighed på blot en større sammenhæng i oplysningerne. men fjernvarmerørene fordi fjernvarmerørene blev afkøen større sammenhæng i oplysningerne. Det Det kvm –kvm men–fordi blev afkøstyrker validiteten gør det lettere at bruge let10 med 10 grader forkom lidt,det kom til at kostestyrker validiteten og gørogdet lettere at bruge let med grader for lidt, tildet at koste data til både til forbrugsregnskabet, til beboeren omkring 800 kr. ekstra for lejerne.” data både forbrugsregnskabet, til beboeren omkring 800 kr. ekstra årligt årligt for lejerne.” den overordnede energistyring,” og til og dentiloverordnede energistyring,” siger siger Jens Lunding. Hermålerdata kan målerdata give ejeren mulighed at Lunding. Her kan give ejeren mulighed for at forJens lede årsagen. efter årsagen. lede efter Det grønne aspekt rækker udover Det grønne aspekt rækker udover forbruget Deteksempelvis kan eksempelvis at enkelte radiatoselveselve forbruget Det kan være, være, at enkelte radiatoDetvære kan nærliggende være nærliggende at spørge, hvor stor rerbliver ikke bliver at varmen ikke fordelerDet kan at spørge, hvor stor rer ikke brugt,brugt, at varmen ikke fordeler betydning det egentlig at spare på energisigforventet, som forventet, eller er andre forhold betydning det egentlig har athar spare på energisig som eller at deraterder andre forhold en,alnår al energiforsyningen grønnere. i installationen, somundersøges. bør undersøges. en, når energiforsyningen bliverbliver grønnere. i installationen, som bør

14

REBUILD DENMARK

Fremtidens byggeri kræver mere end teknisk faglighed Det er ikke længere nok bare at være god til at bygge. Evnen til at tænke tværfagligt og binde de mange fagligheder og specialister sammen bliver afgørende.

Bedre bygninger begynder tidligt PA N E L D E B AT

Anni Schmidt Nielsen Salgs- og Markedschef i Elindco

B

Tekst: Matilde Sigerstedt

yggeriet er under forandring. Kravene til dokumentation og ydelser vokser, samtidig med at flere specialister skal bidrage til at få et byggeprojekt fra tegning til færdig bygning.

Fra 2027 bliver fjernaflæsning et krav for eksisterende målere til varme, køling og varmt brugsvand. Det kræver forberedelse af ejendomsejerne, men åbner også for nye muligheder. I dette ekspertpanel giver tre eksperter deres bud på, hvordan branchen kan møde kravene og skabe bedre bygninger.

Det stiller nye krav til de involverede parter. For selv om den tekniske faglighed fortsat er fundamentet, er det ikke længere nok at være dygtig til sit eget fag.

or mange ejendomsejere og administratorer betyder de nye regler, at målerne skal opgraderes eller udskiftes, og at løsningen samtidig skal kunne give lejerne månedlige oplysninger om deres forbrug. Arbejdet kræver planlægning, og jo tidligere man går i gang, desto bedre.

Løbende adgang til data gør det muligt at opdage afvigelser, forbedre driften og prioritere de indsatser, der kan reducere energiforbruget.

Processen kræver også et helhedssyn og en forståelse for, hvordan de forskellige fagligheder skal samarbejde.

Samtidig er byggeriet under forandring, hvor flere fagligheder skal inddrages tidligere i processen. Når viden bringes i spil fra begyndelsen, bliver det lettere at skabe løsninger, der fungerer i praksis, og bygninger, der fungerer for dem, der bruger dem.

Viden skal bringes i spil tidligere

F

Men fjernaflæsning handler ikke kun om at leve op til lovkrav.

Flere kompetencer skal inddrages tidligere i byggeprocessen. Jo før de udførendes erfaringer bliver bragt ind i projektet, desto bedre mulighed er der for at vurdere, om de valgte løsninger også fungerer i praksis.

Når entreprenøren deltager fra begyndelsen, kan erfaringer med materialer, udførelse og bygbarhed indgå, mens der stadig er mulighed for at justere projektet. Det kan være med til at identificere udfordringer, før de udvikler sig til forsinkelser, ekstraomkostninger eller konflikter på byggepladsen. Man kommer ikke uden om udfordringer – men hvis man har planlagt 80-90 procent af tingene rigtigt, har man også et større overskud til at håndtere de udfordringer, der opstår undervejs. Det handler om dem, man bygger for

Samarbejdet handler dog ikke kun om at få de tekniske løsninger til at gå op. Det handler også om at forstå, hvem der bygges for, og hvad bygningen skal kunne for de mennesker, der skal bruge den. Når de udførendes arbejde bliver koblet til byggeriets formål, bliver det lettere at skabe en fælles forståelse af, hvad projektet skal lykkes med. Det kan styrke ejerskabet blandt de involverede og gøre det tydeligere, hvorfor de enkelte valg og løsninger er vigtige. I sidste ende handler et byggeprojekt ikke kun om at opføre en bygning, men om at skabe rammer, der fungerer for dem, der skal bruge den.

Energidata kan føre til handling Få styr på fjernaflæsning bygninger eller installationer, hvor der er behov for at undersøge driften nærmere. Et usædvanligt højt varmeforbrug er eksempelvis ikke nødvendigvis et spørgsmål om adfærd. Det kan også skyldes, at et varmeanlæg ikke fungerer optimalt, eller at varmen ikke bliver udnyttet effektivt. Her kan data være med til at pege på, hvor man skal lede efter årsagen. Jens Lunding Teknisk chef hos ISTA Danmark Tekst: Matilde Sigerstedt

F

ra 2027 bliver fjernaflæsning et krav for eksisterende målere til varme, køling og varmt brugsvand. Men selv om de nye lovkrav for nogle kræver nye investeringer i teknik, ligger der muligheder i det, der kommer bagefter. Nemlig at bruge data fra aflæsningen til at forstå, hvordan bygningers energiforbrug kan reduceres. Målinger har traditionelt først og fremmest været et redskab til at opgøre forbruget og fordele regningen.Men med løbende adgang til data bliver det muligt at opdage afvigelser tidligere og undersøge, hvad der ligger bag. Det kræver dog, at oplysningerne bliver gjort forståelige og omsat til noget, man kan handle på. Data skal kunne bruges i praksis

Det er ikke nok at indsamle store mængder data. Hvis oplysningerne skal føre til ændringer, skal de være til at forstå for dem, der skal bruge dem. For beboeren kan det handle om at få indblik i, hvordan varmeforbruget udvikler sig. For ejendomsejeren kan det handle om at identificere

Det afgørende er derfor at koble målingerne med en forståelse af bygningen og dens tekniske installationer. Først dér bliver oplysningerne et redskab til at prioritere de indsatser, der kan gøre en reel forskel. Energieffektivisering kræver et helhedssyn

Bygningers energiforbrug hænger sammen med både tekniske installationer, brugernes adfærd og den måde, ejendommene bliver drevet på. Derfor bør energidata ikke stå alene, men indgå i en samlet vurdering af bygningens drift. For ejere med flere ejendomme kan et samlet overblik gøre det lettere at sammenligne forbrug og finde frem til, hvor forbedringer kan have størst effekt. Det giver et bedre grundlag for at prioritere investeringer frem for at sætte ind på baggrund af antagelser. Fjernaflæsning er ikke i sig selv en garanti for lavere energiforbrug – men adgangen til data, skaber muligheden. Den næste opgave er at bruge oplysningerne aktivt, så de både kan understøtte en bedre drift af den enkelte ejendom og bidrage til at begrænse det samlede energibehov.

Fra 1. januar 2027 skal målere til varme, køling og varmt brugsvand som udgangspunkt kunne fjernaflæses. Det kan lette hverdagen for ejendomsejere og administratorer, men overgangen kræver forberedelse. Tekst: Amalie Dvinge Agerbo, EjendomDanmark

F

or mange ejendomsejere og administratorer er den årlige måleraflæsning en tidskrævende opgave. Men snart kan arbejdet med at varsle lejere og koordinere adgang til lejemålene være fortid. ”Fjernaflæsning vil formentlig gøre hverdagen lettere. Men først skal målerne være klar, og det er ejendomsejerens ansvar at sikre,” siger Simone Ørum Holmbo, juridisk direktør i EjendomDanmark. Få overblik over målerne

Siden 2020 har der været krav om fjernaflæselige målere ved nyinstallation. Nu nærmer fristen for udskiftning af eksisterende målere sig, og EjendomDanmark opfordrer ejendomsejerne til at få overblik. ”Det første skridt er at undersøge, om målerne kan opgraderes eller skal udskiftes. I nogle ejendomme kan udskiftningen være så dyr, at man er undtaget fra kravet. Men det er ejendomsejerens ansvar at dokumentere hvorfor,” siger Simone Ørum Holmbo. Også bygninger, der tidligere har været undtaget fra individuel måling, kan være undtaget fra kravet om fjernaflæsning.

Simone Ørum Holmbo Juridisk direktør, EjendomDanmark

Arbejdet bør sættes i gang nu

Den valgte løsning skal samtidig gøre det muligt at give lejerne månedlige oplysninger om deres forbrug. ”Det er vigtigt at tænke kravene om månedlige forbrugsoplysninger ind fra begyndelsen, så man ikke ender med en løsning, der kun opfylder en del af reglerne,” siger Simone Ørum Holmbo. Udskiftningen kræver planlægning, og i mange tilfælde skal beboerne varsles. ”Det kan lyde enkelt at skifte nogle målere, men der er flere ting, der skal falde på plads først. Derfor vil jeg opfordre til, at man går i gang nu, hvis man ikke allerede har gjort det,” siger Simone Ørum Holmbo. Dermed er det ikke kun selve udskiftningen, der skal tages højde for, men også de praktiske forberedelser. Og jo før arbejdet er på plads, desto hurtigere kan lejerne få glæde af fjernaflæsningen.

Vi gentænker byggematerialerne. Men hvad med fundamentet? Med skærpede klimakrav i 2027 og 2029 bliver funderingen en stadig vigtigere del af byggeriets CO2-regnskab. Skruefundamenter kan reducere fundamentets CO2-udledning med op til 85 % og gør det muligt at anvende samme funderingsprincip på tværs af vidt forskellige jordbundsforhold.

Potentiale for fundamentets CO2-aftryk

85%

Op til 85% lavere CO2-udledning fra fundamentet Afhænger af projekttype, konstruktion og sammenligningsgrundlag

Beton har i generationer været et naturligt valg til fundering. Men stigende klimakrav og fokus på ressourceforbrug giver anledning til at gentænke de arbejdsprocesser, der ligger under terræn. Dybden til overside bæredygtigt lag (OSBL), grundvand og jordforurening kan have stor betydning for funderingen. Udgravning, bortkørsel og deponering af forurenet jord kan medføre ekstra arbejdsprocesser, før byggeriet overhovedet begynder.

Ét princip, forskellige jordbundsforhold

Skruefundamenter installeres direkte i jorden og overfører bygningens belastninger til bæredygtige jordlag. Længde, dimension og antal tilpasses konstruktionen og de geotekniske forhold. Dermed kan samme funderingsprincip anvendes på vidt forskellige grunde, også hvor grundvand eller dybe bæredygtige jordlag vanskeliggør traditionelt jordarbejde. Installationen kræver typisk minimalt gravearbejde, ingen støbning eller tørretid og reducerer behovet for jordtransport og tilførsel af råstoffer. Fundamenterne kan afsluttes både over og under terræn, hvilket giver arkitektonisk frihed til eksempelvis niveaufri adgang eller hævede, klimasikrede konstruktioner.

Mindre CO2 og færre råstoffer

Sammenlignet med traditionel betonfundering kan skruefundamenter reducere CO2 -udledningen fra fundamentet med op til 85 %, afhængigt af projektets forudsætninger.

GENTÆNK GENTÆNKF FUNDAMENTET NDAMENTET

Samtidig peger en analyse for DI Byggeri og Danske Råstoffer på, at Danmark i 2040 kan mangle omkring 14 millioner m³ sand, grus og sten årligt. Det understreger behovet for mere ressourceeffektive byggemetoder. Skruefundamenter kan desuden demonteres og genbruges, hvis behovet opstår, mens stålet er 100 % materialegenanvendeligt.

Ikke kun erfaring, men evidensbaseret dokumentation Hos BAYO.S skal et fundament ikke blot fungere i praksis. Det skal også kunne eftervises.

Med specialiseret projektering, kontrollerede montagetolerancer og registrering af installationsdata bygger BAYO.S på både praktisk erfaring og evidensbaseret forskning fra Aalborg Universitet.

Præcision og dokumentation gør det lettere for de efterfølgende fag at bygge videre. Det giver ingeniører et solidt grundlag for eftervisning og sikrer præcis placering og kote, som gør det nemmere for efterfølgende fag at bygge videre. For rådgivere og entreprenører er udgangspunktet velkendt: geotekniske undersøgelser, lastberegninger og projektmateriale. BAYO.S tilpasser funderingsløsningen og står for installation og tilhørende dokumentation. Hvorfor have forskellige løsninger klar, når man kan nøjes med ét dokumenteret alternativ?

Mød BAYO.S, PILAR, Wood Construction og Adserballe & Knudsen til en eftermiddag med faglige perspektiver på fremtidens byggeri.

11. november 2026 · Herning · kl. 14.00 - 17.30

Tilmeld dig her

Solarsim – Partner Content

REBUILD DENMARK

17

Er solceller en god investering? Nyt værktøj gør regnestykket lettere For mange virksomheder lyder solcelleanlæg som en attraktiv grøn investering – men det er ikke altid nemt at gennemskue businesscasen. Nyt værktøj giver virksomheder et uvildigt beslutningsgrundlag, før de skriver under med leverandøren.

D

er er fortsat et stykke mellem solceller­ ne på de danske erhvervstage. Poten­ tialet er der, men for en virksomhed er solceller mere end et spørgsmål om grøn omstilling. Det er også en investering, der skal kunne forsvares økonomisk. Og regnestykket? Det er ikke helt enkelt. Forbrugsmønster, tagets størrelse og oriente­ ring, skyggeforhold, ejerforhold, elpriser og den konkrete løsning har alle betydning for økonomien. Samtidig kan det være vanskeligt for en virksomhed at gennemskue, om et til­ bud fra en solcelleleverandør faktisk matcher bygningens behov. Det benspænd vil SolarSim gøre mindre med et uvildigt digitalt solcelleværktøj, der afdæk­ ker solcellers potentiale som businesscase. ”Vi vil gerne oplyse folk på en objektiv måde, så de selv kan gennemskue muligheder og tilbud fra leverandører,” siger Erik Olsen, medstifter og direktør i SolarSim. Producér kun til eget forbrug Idéen opstod, da Erik Olsen var kandidatstu­ derende på DTU og tog et kursus i solceller. Her undrede han sig over, at der ikke fandtes et værktøj, der gjorde det nemt og præcist at vurdere potentialet på et konkret tag. Han teamede op med Sune Thorsteinsson og Sergiu Spataru, der begge er lektorer ved DTU Electro. Da beregnings­ modellerne var på plads, blev løsningen udviklet til et brugervenligt solcelleværktøj – én til husstandsejere og én skræddersyet til virksomheder. ”Virksomheder betaler mindre for strømmen end private. Til gengæld bruger de den i dag­ timerne, mens solcellerne producerer, og kan derfor udnytte langt mere af produktionen selv. Det opvejer som regel den lavere elpris,” siger Erik Olsen.

Solarsim solarsim.dk

Erik Olsen Medstifter og direktør i SolarSim

Værktøjet tager udgangspunkt i virksomhe­ dens faktiske timeforbrug, som kan importeres direkte fra Eloverblik eller med selvindtastning. Samtidig beregnes blandt andet tagflader, hældning, orientering og skyggeforhold. Det er afgørende for økonomien, fordi værdien af den producerede strøm ikke alene handler om, hvor meget solcellerne kan producere. ”Du får størst økonomisk værdi ud af den strøm, du selv kan bruge frem for at producere strøm, der skal sælges videre. Derfor anbefaler vi en løsning, der passer med det faktiske forbrug og eventuelt et batteri, der kan lagre overskydende strøm til senere brug,” fortæller Erik Olsen.

Fra tvivl til udbud Når oplysningerne er indtastet, genererer værktøjet en rapport med centrale nøgletal og en vurdering af den løsning, der passer til bygningen og virksomhedens forbrug. Rapporten viser blandt andet forventet produktion, økonomi, tilbagebetalingstid, selv forsyningsgrad og CO²­besparelse. Den kan samtidig bruges som et fælles grundlag, når virksomheden går i dialog med solcelleleverandører. ”Mange virksomheder vil gerne, men ved ikke, hvor de skal starte. En produktionsvirk­ somhed, jeg talte med, havde udskudt det i årevis af præcis den grund. Med rapporten i hånden kunne de sende et konkret projekt i udbud og tage en kvalificeret snak med leverandørerne,” siger Erik Olsen. En håndsrækning fra kommunerne SolarSim sælger ikke selv solceller, formid­ ler ikke tilbud og modtager ikke provi­ sion fra leverandører. Det er en central del af ambitionen om at være et uvildigt beslutningsværktøj. I stedet samarbejder SolarSim med kommuner, som gennem licenser kan tilbyde løsningen til borgere og virksomheder. ”Kommunerne arbejder med at reducere deres CO²­udslip, men de har svært ved at få inddraget borgere og virksomheder. Med værktøjet kan kommunen give dem en direkte håndsrækning. Cirka 70 procent af brugerne i vores værktøj gennemfører alle trin og får en rapport,” fortæller Erik Olsen.

3 HURTIGE OM SOLCELLEINVESTERING • FORBRUGET ER AFGØRENDE

• HVORNÅR BRUGER DU STRØMMEN?

til spotpris – og midt på dagen om

dagtimerne, mens den produceres, og kan

Strøm, du ikke selv bruger, sælges sommeren er den ofte lav og af og til

negativ. Et anlæg, der fylder hele taget, kan derfor have dårligere økonomi end

et halvt så stort. Det gælder både villaen og lagerhallen.

Virksomheder bruger typisk strømmen i

derfor udnytte en stor del selv. Husstande bruger mest morgen og aften, og derfor

giver et batteri ofte mere mening derhjemme end i virksomheden. Det er andelen, du selv bruger, der afgør tilbagebetalingstiden.

Mere solenergi på erhvervstagene i Skanderborg En af dem, der har valgt at stille solcelle­ værktøjet til rådighed for sine virksomheder og borgere, er Skanderborg Kommune. De har et mål om, at der i kommunen i 2030 produceres lige så meget grøn strøm, som der bruges. Det kræver omkring 477 GWh om året. Her spiller virksomhederne en vigtig rolle med godt 300 hektar erhvervstage til rådighed.

Vi vil gerne oplyse folk på en objektiv måde, så de selv kan gennemskue muligheder og tilbud fra leverandører ”Solceller på erhvervstage er et selvstæn­ digt tiltag i Klimaplanen, bl.a. fordi det sparer os plads på kommunens marker. Vi kan ikke bestemme, at virksomhederne skal sætte solceller op, men vi kan gøre det nemt for virksomheder og private at finde ud af, om løsningen giver mening, hvor stort anlægget skal være, hvad det koster, og hvad investeringen betyder for både elregning og klimaregnskab. Det svar skal komme fra nogen, der ikke har en aktie i det,” fortæller Susanne Skårup, der er klimakoordinator hos Skanderborg Kommune.

• TJEK TAGET FØRST

Et solcelleanlæg holder 25–30 år, så taget skal kunne bære det og holde lige så længe. Sydvendte flader producerer mest, men østog vestvendte er ofte lige så gode, fordi de producerer morgen og sen eftermiddag, hvor strømmen typisk er dyrere. Det er derfor ikke nødvendigvis den tagflade, der producerer mest strøm, som giver den bedste økonomi.

18

REBUILD DENMARK

Lene Espersen Forperson for Koordineringsudvalget for Bæredygtigt Byggeri

Fra byggeboom til bevaringsboom B E VA R I N G

Byggeriet tegner sig for 40 procent af energiforbruget og 35 procent af CO2-udledningen i Danmark. Alligevel river vi stadig ned, hvor vi burde transformere. Lene Espersen, Forperson for Koordineringsudvalget for Bæredygtigt Byggeri, ser et paradigmeskifte på vej men det kræver lempeligere regler, stærkere incitamenter og mod til at kopiere de bedste.

L

ogikken har i årtier været den samme: Riv ned, byg nyt. Men den logik er under pres. Klimakrav, ressourceknaphed og en voksende erkendelse af, at den bundne energi i beton og mursten har en reel værdi, ændrer gradvist branchens retning. "Der er et meget stort potentiale i at transformere og renovere de bygninger, der allerede er bygget og hvor CO2-udledningen jo allerede er sket." Reglerne er en barriere

De største forhindringer for mere renovering og transformation er ifølge Espersen ikke manglende vilje, men strukturelle. Usikkerheden om, hvad der gemmer sig bag væggene i et renoveringsprojekt, skaber finansiel risiko og reglerne opleves ofte som restriktive og direkte fordyrende sammenlignet med nybyg. Bygningsreglementet er under revision, og Social- og Boligstyrelsen arbejder på at præcisere og fleksibilisere reglerne for transformation. Men der er brug for mere. Espersen efterlyser særligt lempelige regler for eksisterende byggeri og en opdeling, så simple byggerier ikke underlægges samme regelsæt som et supersygehus. Holland som forbillede

På det cirkulære område peger Espersen utvetydigt mod Holland som det land, Danmark

bør kopiere. Danskerne har fået politisk medvind, genbrugsmaterialer tæller nul i livscyklusanalysen (LCA), men for at skabe et reelt marked kræves en helt anden skala. "Hvis man ønsker et reelt marked for genbrugsmaterialer, kræver det, at vi stiller krav om anvendelse af genbrugsmaterialer i nye projekter." Et materialepas, som Holland har indført, vil give branchen overblik over præcis, hvilke materialer der befinder sig i eksisterende byggeri og dermed gøre genanvendelse mere forudsigelig og skalerbar. Skærpede krav driver innovation

De nye klimakrav i Bygningsreglementet med maksimalt CO2-aftryk pr. kvadratmeter er ifølge Espersen ikke en byrde, men en driver. Forudsigelige, skærpende krav tvinger materialeproducenter, rådgivere og udførende til at tænke nyt og på sigt kan Danmark eksportere den viden til et EU-marked, der bevæger sig i samme retning. Fremtidens byer skabes ikke kun ved at bygge nyt. De skabes ved at se klogere på det, vi allerede har, i industrihallerne, på lofterne og i den bygningsmasse, der blot venter på at blive gentænkt.

Foto: Maria Sattrup

Contentway A/S – Partner Content

REBUILD DENMARK

19

Byggeriet forandrer sig. Det skal samtalen også Nye materialer, skiftende markedsvilkår og større krav til dokumentation gør det stadig mere krævende at træffe de rigtige beslutninger i byggeriet. Med Rebuild Denmark vil vi give branchens erfaringer og løsninger plads – og bringe dem tættere på dem, der skal bygge, renovere og investere.

E

n beslutning i byggeriet rækker langt ind i fremtiden. Materialet, der vælges i projekteringen, skal fungere på byggepladsen. Installationen skal kunne vedligeholdes. Bygningen skal kunne bruges, også når behovene ændrer sig. Og økonomien skal hænge sammen hele vejen. Alligevel bliver de beslutninger truffet i en branche, hvor forudsætningerne hele tiden flytter sig. Nye metoder udfordrer de velkendte. Forventningerne til energiforbrug, ressourceanvendelse og dokumentation sætter flere hensyn på dagsordenen.

Det er en væsentlig del af begrundelsen for Rebuild Denmark. Viden skal videre fra det enkelte projekt Byggeriet rummer en enorm faglighed. Den findes hos rådgiveren, producenten og driftsfolkene, der ved, hvor bygningen taber energi. Vigtig viden opstår i mødet mellem tegningen og den daglige virkelighed. Men erfaringer rejser ikke af sig selv. Et vellykket projekt fører ikke automatisk til en ny praksis. Der skal nogen til at forklare, hvad der blev gjort, hvilke problemer der opstod, og hvad andre kan bruge erfaringen til.

Rebuild Denmark skal skabe rum for de spørgsmål. Ambitionen er at gøre faglig viden tilgængelig på tværs af byggeriets mange specialer og give beslutningstagere et bedre grundlag for at vurdere deres muligheder.

Fra store ord til konkrete valg Bæredygtighed har fyldt meget i byggeriets kommunikation. Men ordet alene hjælper ingen med at vælge mellem to konstruktioner, prioritere en renovering eller vurdere en investering. Det gør forklaringer, dokumentation og erfaringer fra virkelige projekter. Derfor er der brug for historier, som går tæt på arbejdet. Om at forlænge en bygnings levetid. Om at forstå forbruget, før man bestiller nye installationer. Om at vælge materialer med blik for både funktion, holdbarhed og påvirkning. Og om at få de enkelte løsninger til at fungere sammen. Standardiseret træbyggeri er et af de spor, vi har arbejdet med i Rebuild Denmark. Her er det interessante spørgsmål, hvordan gennemarbejdede løsninger kan gentages på tværs af projekter. Hvis erfaringer, konstruktioner og arbejdsprocesser kan bruges igen, hvad betyder det så for muligheden for at bygge i større skala? Et andet spor er bygningsdrift og data. For før ejeren beslutter, hvor der skal renoveres, er der god grund til at undersøge, hvordan ejendommen faktisk fungerer. Et tredje er forbindelsen mellem bygninger og energisystemer, hvor eksempelvis udnyttelse af overskudsvarme kræver, at flere parter tænker deres projekter sammen.

Det stiller store krav til den enkelte virksomhed. Men det stiller også krav til den samtale, branchen fører med sig selv og med omverdenen. For hvordan skal en bygherre efterspørge en løsning, vedkommende aldrig har hørt om? Og hvordan skal en god erfaring komme andre til gavn, hvis den bliver i projektmappen?

Her har en stærk branchekampagne en vigtig opgave. Den kan give plads til den forklaring, der sjældent kan rummes i en produktannonce eller en kort opdatering. Hvorfor blev en bestemt løsning valgt? Hvad krævede den af samarbejdet? Hvor ligger begrænsningerne? Og under hvilke forhold giver den mening?

Tilsammen viser de emner, hvorfor der er behov for at løfte blikket fra det enkelte produkt. Værdien afhænger af, hvor og hvordan løsningen bliver brugt. En branche med mange afhængigheder Byggeriet består af virksomheder med forskellige roller, interesser og tidshorisonter.

Den, der udvikler et materiale, er sjældent den samme som den, der beskriver det i et udbud, monterer det eller står med ansvaret for driften mange år senere. Det gør kommunikationen afgørende. En løsning skal kunne forstås af flere end dens udvikler. Rådgiveren skal kende dens egenskaber. Entreprenøren skal kunne planlægge arbejdet. Bygherren skal kunne vurdere økonomien og risikoen.

Når vilkårene ændrer sig, bliver behovet for den fælles forståelse større. Ellers risikerer nye muligheder at blive overset, mens kendte løsninger bliver valgt af vane. Omvendt skal nye metoder kunne tåle kritiske spørgsmål, før de bliver gjort til svaret på alt. En relevant kampagne skal derfor give plads til både ambitioner og faglige forbehold. Troværdigheden ligger i detaljen: Det konkrete valg, den praktiske udfordring og den erfaring, en anden virksomhed kan tage med videre. Derfor laver vi Rebuild Denmark Vi laver Rebuild Denmark, fordi udviklingen i byggeriet fortjener en grundig og vedkommende formidling. Fordi de mennesker, der træffer beslutningerne, har brug for at høre fra dem, der allerede har prøvet løsningerne af. Og fordi virksomheder med noget væsentligt at bidrage med skal kunne forklare deres arbejde i en større sammenhæng. En kampagne kan samle opmærksomheden om spørgsmål, som ellers let bliver spredt mellem fagområder og enkelte projekter. Den kan forbinde erfaringer, gøre muligheder synlige og give anledning til den næste samtale mellem en bygherre, en rådgiver og en leverandør. Det er dér, Rebuild Denmark skal gøre en forskel. Når en læser får øje på en mulighed, stiller et bedre spørgsmål eller tager en erfaring med ind i sit næste projekt. Byggeriets udvikling afhænger også af, hvor godt branchen deler det, den lærer.

REBUILD DENMARK

Vores eget domicil

DGNB Guld med hjerte KT Erhvervsbygs eget domicil er DGNB Guld-certificeret – et byggeri skabt med fokus på kvalitet, proces og omtanke.