Analyse Industri #2

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE INDUSTRI MED FOKUS PÅ DANSK OFFSHORE OG AUTOMATION

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 2 ∙ SEPTEMBER 2017 ANALYSEINDUSTRI.DK

Kurt Nielsen – Chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut

AUTOMATION

For dansk industri og dansk økonomi er udviklingen inden for robotteknologi ubetinget et gode.

Det siger Kurt Nielsen, der er chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut.

– Det er noget, vi skal tage positivt til os. Det er veldokumenteret, at automation og robotteknologi er med til at højne produktiviteten. Det giver en øget konkurrencedygtighed, som gør, at vi kan blive ved med at holde produktion i landet og kan producere til en pris, som betyder, at vi kan eksportere varer til udlandet, forklarer han.

Kurt Nielsen understreger, at det er svært at spå om de brede konsekvenser af digitalisering og automatisering. Men for den danske fremstillingsindustris vedkom-mende er prognoserne lyse, fastslår centerchefen.

Læs mere på side 30

Læs flere reportager på analyseindustri.dk På analyseindustri.dk finder du flere artikler og reportager om emner som robotter, miljø, produktion, teknologi og meget mere.

AUTOMATION

Fremtidens robot får øjne i nakken Robotter er kommet for at blive, og fremover bliver de langt mere fleksible og bedre til at passe på de organiske kolleger i produktionen.

Læs mere på side 26

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTER

OFFSHORE

Lad andre lande udnytte nordsøens vindenergi

Nordsøen er Europas mest attraktive område for havvindmøller, og Danmark kan høste store gevinster ved at give andre lande adgang, siger Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien.

LARS CHR. LILLEHOLT

”Vi skal ikke spare i fremtiden, for der bliver rigelige mængder af grøn el” Læs mere på side 10

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen september 2017

Læs mere på side 6

Mekanikudvikling Specialister indenfor software-, hardware-, mekanikudvikling og testsystemer

www.prevas.dk

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

ANALYSE INDUSTRI European Media Partner præsenterer denne cross me-

dia-kampagne Analyse Industri med fokus på dansk offshore og automation. Læs bl.a. de to profilinterviews med henholdsvis energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Kurt Nielsen, der er chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut.

Dansk offshore

Kampagnen Dansk offshore har til formål at belyse, hvorledes industriens nye teknologier, moderne produktionsmetoder og netværk kan optimere industriens potentiale for mere vækst og udvikling. Vækstpotentialet for nye produkter udgør en andel på hele 47 procent af de største vækstpotentialer inden for dansk offshore-industri, fastsætter en ny kortlægning fra Syddansk Vækstforum, hvorfor denne kampagne vil belyse mulighederne inden for bl.a. Automation og IOT.

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

Lars Chr. Lilleholt Energi-, forsynings- og klimaminister

Automation

Danmark er i stor udvikling, og bryster sig med at være Europas mest gennemautomatiserede industriland. De danske industrivirksomheder fortsætter med at automatisere i en høj hastighed. I 2015, som var rekordåret, blev der installeret 628 nye robotter. Det samlede antal robotter er altså kommet op over 7.700 siden 1990.

Det betyder, at vi i dag er oppe på godt 200 robotter pr.

10.000 industriansatte. Hvis vi kigger bort fra bilindustrien, så er Danmark kommet op på en tredjeplads, som det mest gennemautomatiserede industriland på verdensplan, kun overgået af Sydkorea og Japan.

Disse emner bliver belyst gennem cases og interviews med de største aktører inden for de pågældende områder.

Kurt Nielsen Chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut

Stine Leth Rasmussen Afdelingschef i Dansk Energi

Michael Ostenfeld Sekretariatschef og chefkonsulent i Dansk Erhverv

EKSKLUSIVT FOR WEB

DIGITALT INDHOLD Via automation i industrien kan vi holde på arbejdspladser, viden og være konkurrencedygtige. Frank Faurholt, der er formand for Dansk Automationsselskab, DAu, fortæller om udviklingen og fremtidens udfordringer.

Underleverandørerne bliver mødt med større krav

I dag oplever mange underleverandører, at der stilles flere og flere krav til dem og bredden af produktpaletten. Allan Nelbom, der er divisionschef hos Fritz Schur Teknik og næstformand hos BITVA, fortæller om de nye skærpede krav.

Christopher og Daniel, projektledere

UDVALGT INDHOLD 4

Kronik – Stine Leth Rasmussen

8

Brugen af droner

10 Profil – Lars Chr. Lilleholt 16 Nordsøen er et forbillede 18 Sikkerhed er en livsstil 26 Fremtidens robot 30 Profil – Kurt Nielsen 34 Producér sikrere og billigere

ANALYSE INDUSTRI

Project Managers: Christopher Ellemann, Daniel Dam

daniel.dam@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEINDUSTRI.DK Produktion er igen blevet moderne

Vi anbefaler, at man læser de to kronikker på side 4 og 22 med henholdsvis Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi og Michael Ostenfeld fra Dansk Erhverv.

22 Kronik – Michael Ostenfeld

Rigtig god læselyst! / Redaktionen

ANALYSEINDUSTRI.DK

CHRISTOPHERS & DANIELS TIPS!

Det intelligente lager frisætter ressourcer

Glem alt om intelligente køleskabe – Würth Industri Danmark A/S har siden 2014 leveret smarte lagersystemer, der selv bestiller varer hjem, minimerer fejl og frem for alt øger virksomhedens indtjening.

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Johan Sollevi Andrea Mørk Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Aksel B. Jensen, Frank Ulstrup, Peter Klar, Jørn Sørensen, Tobias Petersen, Frank Motzkus Cover photo: Jeppe Bøje Nielsen PR-foto Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

analyseindustri.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

ONSHORE/OFFSHORE-SERVICEYDELSER OG INFRASTRUKTUR BLOT 7 MINUTTER FRA KAJKANT. VI SES PÅ BORNHOLM!

HOSPITAL

240 METER KAJ 2019: 300 METER.

REPARATIONER 24/7/365

WIFI

ENGROS/PROVIANT 24/7/365

KRANFØRING 24/7/365

VEDLIGEHOLDELSE

TRANSPORT & LOGISTIK 24/7/365

SINGLE POINT OF CONTACT (SPOC)

OFFSHORE CENTER BORNHOLM

HELIPORT

RESERVEDELE 24/7/365

BUNKRING 24/7/365

VANDFORSYNING 24/7/365

PERSONALESKIFT 24/7/365

DYKKERSERVICE

I 2019 BLIVER HOTELLER

8x LUFTHAVN KØBENHAVN & KARUP

RØNNE HAVN

DEN PERFEKTE LOKATION FOR OFFSHORE- OG VINDMØLLEINDUSTRIEN .

Indenfor 7 minutter kan vi stille med alle de serviceydelser og fornødenheder, som forventes af en professionel, fleksibel og

9

effektiv ’servicehub’. Ud over de mere havnerelaterede funktioner, som for eksempel reparationer, reservedele, bunkring, kra-

VANDDYBDE: 9 METER (2019: 11 METER)

ner, dykkerservice og levering af vand- og elforsyning, så er øen

Offshore Center Bornholm er et strategisk netværk af lokale virksomheder, som - sammen eller hver for sig - tilbyder en lang række af serviceydelser. www.ocbornholm.com

leveringsdygtig indenfor alle forsyningsområder, heriblandt: hospital, klinikker, hoteller, lufthavn, dagligvareleverancer, apotek med mere. Havneudvidelsen er planlagt til at gå i gang 2017, hvor målet er en vanddybde på 11 meter, nyetablerede kajlængder på 300 meter og et 15 hektar stort område, som er designet til offshore-industriens behov i forbindelse med de planlagte havvindmøllefelter i Østersøen.

FÆRGEFART DK/SWE/GER/POL

SERVICEHUB 24/7/365

TY ILI

SOC I

RESPONSIB AL

DS 49001 DNV GL BUSINESS ASSURANCE DENMARK A/S

+45 5695 0678 • WWW.ROENNEHAVN.DK

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: PR-foto

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Ser vi ud i fremtiden, er energisystemet blågrønt.”

Fremtidens energi er blågrøn Energisektoren er en stærk grundpil-

le for hele Danmarks økonomi. Det har den været i mange år. Men over de sidste år har sektoren udviklet sig gevaldigt. Få steder kan den udvikling ses så tydeligt som i Esbjerg havn.

Esbjerg var et knudepunkt, da de første danske olieboringer i Nordsøen begyndte for næsten 50 år siden, i 1972. Og da det danske nordsøeventyr tog fart efter halvfjerdsernes oliekriser, var Esbjerg Havn tilholdssted for de store borerigge og servicefartøjer, og for flere tusind arbejdspladser i olie- og gassektoren.

Selvom produktionen i dag er faldet noget siden toppen i 2005,

bidrager Nordsøens undergrund stadig med mia. til samfundet. Men borebisserne har fået nyt selskab på Esbjergs moler. Nu er det de slanke, hvide vindmøllevinger, blå kran­ skibe og orange service-fartøjer, der præger havneudsigten.

Siden 2010 er mere end halvdelen af

de havvindmøller, som er sat op i Europa, passeret igennem Esbjerg.

Det vidner om en unik dansk erhvervsstyrke. Ikke blot på havnekontoret, men langs hele værdikæden. Fra ingeniører, der udvikler mere holdbare og effektive møller, til de dygtige smede og håndværkere, der svejser fundamenter og pudser glasfiber. Og til de teknike-

re, der har til opgave at balancere produktion med forbrug i elnettet, sekund for sekund, året rundt.

Ser vi ud i fremtiden, er energisy-

stemet blågrønt. Grønt, fordi en stadigt større del af vores energi kommer fra vedvarende energi.

Blåt, fordi vi bl.a. må se ud over kysterne efter vores strøm. Havvindmøller er de senere år faldet kraftigt i pris, og konkurrencen om at opstille den næste nye park er skærpet til. Det har bl.a. ført til, at danske DONG Energy i april kunne afgive et historisk lavt bud på nye havvindmøller ud for Tyskland – nemlig et bud på nul støtte fra den tyske stat.

Faldende priser betyder fortsat udbygning af havvind. Hvis vi i Danmark holder fast i vores styrkeposition og satser på udvikling og innovation, kan et globalt havvindmølle-boom give fyldte ordrebøger, og dermed jobs, vækst og velstand.

Og ligesom grøn el gradvist overtager olie og gas som Nordsøens vigtigste energikilde, vil el i fremtiden erstatte benzin, diesel, gas og olie som samfundets vigtigste energibærer. Bl.a. i vores transportsektor og til at varme vores bygninger op.

På den måde kan vi nemlig både få værdi ud af vores førerposition inden for bæredygtig offshore-energi, og samtidig nå vores klimamål effektivt.

At få sat gang i omstillingen fra

fossile brændsler til grøn el bliver et væsentligt succeskriterium for det kommende års forhandlinger om den næste danske energiaftale. Politikerne bliver nødt til at fokusere på at skabe de bedste rammer for, at omstillingen på molen i Esbjerg også matches af en omstilling i resten af samfundets energiforbrug.

For kun på den måde kan vi for alvor udnytte havenes umådelige blågrønne energiressourcer.

Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi

ANNONCE

Velkommen til Nordsøen

Svend Lykkemark Christensen, CEO, Danoil Exploration A/S www.danoil.dk

Kære nye operatører og kolleger i Nordsøen Velkommen til Danmark. Vi har længe set frem til ny, positiv energi i branchen, og glæder os til at samarbejde om fortsat udvikling af aktiviteterne i Nordsøen.

ET DIGITAL KVANTESPRING

Med fuldt integrerede digitale systemer planlægger og opererer vi den mest effektive og innovative base operation.

NorSea Group Denmark er en del af et af Europas ledende multi-service leverandører i offshore industrien. Vi opererer 12 forsyningsbaser i Nordsøen. Vores base i Esbjerg er Danmarks største.

• Total Integrated Logistics Services

Vi bestræber os på en øget produktivitet igennem digitalisering og automatisering kombineret med principperne om deling af viden, ydelser og aktiver igennem NorSea Group.

• Steel Construction & Surface Treatment

• Offshore Supply Base & Port Operation

• Facility Services & Infrastructure Development • Offshore Operations & Maintenance

NORSEA GROUP DENMARK | Kanalen 1 | DK-6700 Esbjerg | Tel. +45 7911 1900 | contact.dk@norseagroup.com | www.norseagroup.dk

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

LAD ANDRE LANDE UDNYTTE NORDSØENS Nordsøen er Europas mest attraktive område for havvindmøller, og Danmark kan høste store gevinster ved at give andre lande adgang, siger Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien.

Nordsøen har været en guldgrube for Danmark. Havområdet har gjort Danmark mere end selvforsynende med olie siden begyndelsen af 1980’erne. Olieeventyret er på vej mod sin afslutning, men nu tager de store havvindmøller over, og her er potentialet mindst ligeså stort, hvis vi griber mulighederne strategisk rigtigt an, vurderer adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

På baggrund af en ny rapport fra

WindEurope, ”Unleashing Europe’s offshore wind potential”, har Jan Hylleberg anslået, at 80 procent af EU’s kommende havmøllekapacitet kan placeres i Nordsøen. Det giver Danmark en mulighed for at sikre nye gevinster.

– Der er ingen tvivl om, som rapporten viser, at generelt er det på havet, der er et stort potentiale.

Her er Nordsøen det største og mest attraktive område af de tre havområder, rapporten omhandler, hvor de to andre er Atlanterhavet og Østersøen, forklarer han og tilføjer: – Rapporten viser også, at vi som kongerige har det næststørste potentiale at arbejde med blandt samtlige EU-lande.

Perspektiverne er så store, vurderer Jan Hylleberg, at branchen og politikerne snarest må sætte sig sammen og indlede drøftelser.

– Der er en række vigtige emner, som kræver strategiske overvejelser. Hvordan sikrer vi f.eks., at de danske operatører får de bedste muligheder for at udnytte denne ressource? Hvordan kan vi bringe Nordsøen i anvendelse til gavn for os selv?

– Men vi bliver også nødt til at se på Nordsøen i europæisk perspektiv. Vi skal, hvis Europa skal være grønt og nå de målsætninger, som EU har på længere sigt, udnytte mulighederne i Nordsøen. Vi skal se på, hvad vi skal reservere for os selv, hvad der skal til, for at vi kan nå vores egen grønne omstilling, og hvad det efterlader til brug for de øvrige europæiske lande, siger Jan Hylleberg.

”Vi skal åbne vores del af Nordsøen op for andre nationer.”

I dag producerer vindmøller ca. seks

procent af det samlede, danske energiforbrug, men over 40 procent af elforbruget. I rapporten fra WindEurope opstilles et realistisk scenarie, hvor 7-11 procent af EU’s samlede elforbrug i 2030 forventes dækket af vindmøllestrøm. Men ifølge rapporten kan teoretisk op til 25 procent af EU’s elforbrug blive produceret af vindmøller – og det til en attraktiv pris på 54 euro pr.

MWh.

I dette scenarie spiller Danmark en stor rolle. Danmark er ifølge rapporten nummer to på listen over de lande, der leverer den største andel af den EU’s vindstrøm, overgået af Storbritannien, men efterfulgt af Holland, Tyskland og Frankrig.

Derfor kan Danmark ifølge Jan Hylleberg give en hjælpende hånd, når ambitiøse europæiske mål for grøn energi skal realiseres, og på den måde selv opnå en økonomisk fordel. Og der skal vi turde tænke nyt.

– En mulighed er, at vi i Danmark giver andre lande mulighed for at opstille vindmøller i den danske del af Nordsøen. Det er en helt ny idé og et af de emner, som efter min mening skal med i en drøftelse af den danske energipolitik efter 2020, mener Jan Hylleberg.

– Vi skal have en bred, strategisk samtale om, hvordan energi og vindkraft ser ud fra 2020 og fremefter. Vi skal åbne vores del af Nordsøen op for andre nationer, men selvfølgelig mangler der lovgivning. Ingen ved endnu, hvordan man lader andre lande komme til, hvordan betalingsmodellen er, eller hvordan det praktisk skal fungere i detaljerne.

– Men vi må begynde nu med at opbygge en strategi, sikre at vi som land får mest ud af det og få den nødvendige lovgivning på plads. Det er ikke simpelt, og det er en proces, som kommer til at tage tid. Vi er henne i slutningen af 2020’erne, før der er konkrete resultater af disse overvejelser. Så det er med at komme i gang.

ANNONCE

OFFSHORE-SEKTOREN skal kigge mod fremtiden for besparelser Af Kathrine Sylvester

”Offshore-sektoren har altid været innovativ”, siger førende advokat indenfor offshore.

Han mener, at ny teknologi baner vej for store besparelser. Men der er også penge at hente på et uopdyrket marked.

”Offshore-sektoren har altid været innovativ.

Lige nu ligger potentialet i at anvende droner til inspektioner. Og de data, som dronerne indsamler, kan blandt andet bruges til at finde flere besparelser på drift og vedligehold.”

I december 2016 viste en rapport fra World Economic Forum, at offshore vind er tæt på at kunne konkurrere på markedsvilkår med andre energiformer. Nu kan teknologier, der er udviklet inden for andre brancher, måske give sektoren det sidste skub. For selv om de fleste sektorer vil kunne forvente besparelser som følge af øget automatisering, er omkostningerne til offshore generelt højere, og derfor er besparelsespotentialet desto større, forklarer Steffen Hebsgaard Muff:

Advokat Steffen Hebsgaard Muff er en af de ledende kræfter i NJORD Law Firms afdeling for offshore energi, og som aktivt medlem af offshorenergy.dk søger han at understøtte innovationen i sektoren. De sidste 7 år har han været involveret i over 20 offshore-projekter i relation til såvel kontrakforhandling, som claims handling og konflikthåndtering. For tiden fører han sager om mangler ved tre kraftværker.

Han fortæller videre, at dronerne inden for relativt kort tid også vil kunne overtage mindre reparationsog logistikopgaver, og det er slet ikke usandsynligt, at offshore-sektoren vil være et af de første steder, vi i Nordeuropa ser befragtning med ubemandede fartøjer. ”Sektoren skal derfor fortsat kigge mod fremtiden – både når der investeres i nye teknologier, men også når det gælder de dekommissioneringer, der står for døren”, siger den innovative advokat.

DEKOMMISSIONERING OG OPHUGNING – ET UOPDYRKET MARKED Samtidig med at markedet for offshore vind vokser støt, og det er blevet mere rentabelt at opføre

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Thomas Brolyng Steen

VINDENERGI Det vigtigste punkt er ifølge Jan

Hylleberg at få opbygget en infrastruktur, så energien kan transporteres direkte fra de enkelte landes vindmølleparker og ned i Europa.

– Der er ingen tvivl om, i hele industrien, at der er brug for noget ny infrastruktur i Nordsøen. Man skal have Nordsøen ind i et sammenhængende, europæisk marked.

Hvordan kan vi f.eks. hurtigst muligt få lavet et kabel til England, hvilket også vil hjælpe på værdien af dansk strøm? Det er et af de emner, man kan tage op.

Jan Hylleberg peger på en vision, som det danske transmissionsselskab Energinet.dk har udviklet sammen med de hollandske og tyske transmissionsselskaber TenneT. Det er en næsten science fiction-agtig, kunstig ø placeret centralt i Nordsøen – på Dogger Banke, hvor havdybden er relativt lav.

Idéen er at omgive den lille ø med store havmølleparker og lade den optræde som et knudepunkt mellem Danmark, England, Holland, Norge og Tyskland. Øen skal have en total kapacitet på 70.000-100.000 MW (hvilket kan forsyne 70-100 mio. husstande med strøm), og på øen kan strømmen med det samme omformes til vekselstrøm, så man sparer dyre omformere i hvert enkelt af modtagerlandene. Øens placering midt i Nordsøen gør det billigere og nemmere at lægge transmissionskabler til aftagerlandene omkring Nordsøen, og kablerne kan desuden ifølge Energinet.dk fungere som forbindelsesled for handel med strøm

mellem energimarkederne i de deltagende lande. En samarbejds­ aftale om at gå videre med idéen om en sådan ”hub” for vindmøllestrøm blev indgået i marts. Så det er ikke blot en luftig forestilling.

– Det lyder måske pudsigt med sådan en ø midt i Nordsøen, men der er alvor i det, og jeg synes, det er et spændende projekt. For det vil gøre det meget nemmere at udnytte det potentiale, som det er dokumenteret, at Nordsøen har. Det er også vigtigt, at vi har en konkret vision for, hvor vi skal investere i den nødvendige infrastruktur, slår Jan Hylleberg fast.

Tekst: Aksel B. Jensen

58%

af virksomhederne inden for offshore/vind tror på stigende omsætning i perioden 2017-2020

4%

af virksomhederne, forventer et fald i offshore-omsætningen

FAKTA Vindmølleindustriens talerør Med 250 virksomheder som medlemmer er foreningen Vindmølleindustrien en af de ”tunge” danske branche- og netværksorganisationer. Blandt medlemmerne finder man alle branchens største aktører. Foruden vindmøllefabrikanterne er der energiselskaber og virksomheder, som er underleverandører af komponenter, service- og rådgivningsvirksomheder.

Den danske vindmølleindustri omsatte i 2016 for 118,1 mia. kr., og eksporten på 55,6 mia. kr. udgør 4,1 procent af den samlede danske eksport.

KVALITETSSTYRING I

VINDMØLLEINDUSTRIEN Et nyt projekt, som er finansieret af Industriens Fond og faciliteret af Vindmølleindustrien, skal udvikle en ny ensartet standard for kvalitetsstyring som vindmølleproducenter og leverandører i fremtiden skal bruge.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

52%

af olie-/gasvirksomhederne tror på stigende omsætning i perioden 20172020. De små virksomheder har lidt lavere forventninger til den fremtidige omsætning inden for offshore, men generelt tror halvdelen eller flere på stigende omsætning.

Kilde: Kortlægning af den danske offshorebranche, Region Syddanmark ANNONCE

ANNONCE

Advokat Steffen Hebsgaard Muff opfordrer offshore-sektoren til at kigge mod fremtidens teknologi for besparelser – også mod de dekommissioneringer, der står for døren.

vindmølleparker, er det snart tid til, at de gamle oliefelter, olierigge og vindmølleparker dekommissioneres. For selvom forventningerne til investeringer på olie- og gas-markedet ikke er høje, så er der store opgaver med dekommissionering af platforme og ophugning af rigge i vente.

For selv om det er store markeder, må konkurrencen forventes at blive hård fra de internationale aktører, der allerede har omfattende erfaring med dekommissionering af oliefelter i udlandet. Til sammenligning er erfaringerne med dekommissionering af vindmølleparker fortsat begrænset.

”Det gælder om at finde en niche i markedet eller at udnytte eksisterende stærke sider. Mulighederne kan ligge længere nede i kæden – fx i genanvendelse af møllevinger, som må forventes at blive en stor udfordring”, fortæller Steffen Hebsgaard Muff, der også er medlem af BIMCO Sounding Board for dekommisionering og har medvirket til en juridisk vejledning for dekommissionering for Markedsmodningsfonden.

”Der kan også være muligheder i driftsmæssige fordele ved fleksible aftaler, der udnytter, at dekommissionering ikke er en tidsbundet opgave.

Konkurrencen vindes af den, der er bedst til at se, hvordan dette kan vendes til en besparelse eller skabe en egentlig værditilførsel”, slutter Steffen Hebsgaard Muff.

SPECIALISTER I OFFSHORE NJORD Law Firm er et dansk baseret, internationalt advokatfirma, der lægger stor vægt på innovative og tilgængelige løsninger. Advokatfirmaet har længe været blandt de førende rådgivere inden for logistik, komplekse køb, herunder komplicerede entrepriser samt energiret.

NJORD Law Firm repræsenterer en række større internationale firmaer i offshore-sektoren og rådgiver stort set alle parter fra ejer over totalentreprenør til underentreprenører. NJORD arbejder sammen med offshore-industrien for at sikre de bedst mulige rammer for sektoren – aktuelt gælder dette for eksempel i forhold til brug af droner inden for offshore.

7

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

AKTUELT – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: PR-foto

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

– Droner og droneteknologi vil bl.a. komme til at revolutionere en række af de forretningsmodeller, vi kender i dag, siger projektchef for InnoDrone, Peter Strabo Hummelshøj.

INNODRONE SKAL BOOSTE BRUGEN AF DRONER I DANSK INDUSTRI Det omfattende innovationsprojekt skal undersøge og fremme brugen af droner. Håbet er, at de små flyvende objekter kan blive et vækstlokomotiv i stil med robotter.

Droneteknologi er et vækstområde

med et enormt erhvervsmæssigt potentiale.

Det er den grundlæggende antagelse bag innovationsprojektet InnoDrone, der blev skudt i gang i foråret 2017, og som har en lang række af landets vidensinstitutioner som partnere.

Udover at understøtte den nationale dronestrategi ved bl.a. at udvikle videnssamarbejder, skal projektet sætte spot på anvendelse af droneteknologier inden for fem brancheområder herunder offshore/ energi, fortæller projektchef i innovationsnetværket Robocluster, Peter Strabo Hummelshøj.

– Projektet skal konkret være med til at koble producenter, udviklere og slutbrugere af droner med det formål at teste og demonstrere teknologien. Visionen er helt klart at fremme en udvikling, så droner bliver implementeret i industrien på samme måde, som robotter bliver det. Lykkes vi med det, kan området vise sig at blive et lokomo-

tiv for både vækst og jobskabelse i Danmark.

Peter Strabo Hummelshøj henviser til den danske dronestrategi.

Heri fremgår det, at der i 2014 blev solgt 140.000 droner i Europa, mens tallet i 2020 forventes at ligge på 1,6 mio. På samme måde er det beregnet, at der frem mod 2050 kan skabes ikke færre end 150.000 nye arbejdspladser i Europa som følge af ny droneteknologi.

produktionen forskellige steder.

Men idéerne er ofte gået tabt, fordi virksomhederne ikke har fået den fornødne hjælp til at komme videre.

– Det er der, vi som innovationsnetværk skal ind og være bindeled mellem udviklere, universiteter og slutbrugere. Vi skal facilitere udviklingen hele vejen, så idéerne reelt bliver prøvet af, og så vi får et mere klart billede af hvilke steder, det giver mening at anvende droner.

For InnoDrone handler det om, at så mange af disse arbejdspladser som muligt skabes i Danmark. Og vi er godt rustede, siger Peter Strabo Hummelshøj.

– Vi er i forvejen et af de lande, der er meget langt fremme med teknologien. Vi har 300 virksomheder, der enten udvikler eller arbejder med droner, og vi har nogle meget dygtige forskere rundt omkring på universiteterne. I InnoDrone samler vi nu de skarpeste hjerner på feltet, og sikrer dermed, at alle gode idéer bliver prøvet af.

Ifølge projektchefen har tiden før InnoDrone netop været, at for mange gode idéer gik tabt.

– Mange små og mellemstore virksomheder har haft gode idéer til, hvordan droner kunne optimere

Spørger man Peter Strabo Hummels-

høj selv, er han ikke i tvivl om, at branchen står over for en revolutionerende teknologi, der potentielt kan vende op og ned på virksomhedernes kendte forretningsmodeller.

Peter Strabo Hummelshøj tøver heller ikke med at tale om et muligt væksteventyr. Men kunsten er at holde tungen lige i munden og satse de rigtige steder, siger han.

– Der er utrolig meget hype omkring droner i øjeblikket. I debatten kan man nogle gange få det indtryk, at droner vil kunne løse alle opgaver. Og det kan de måske også, men spørgsmålet er, om det er rationelt.

Det er i høj grad et af formålene med projektet, at identificere de områder, hvor potentialet er størst.

Peter Strabo Hummelshøj peger

på landbruget, hvor der ifølge projektchefen er gjort mange forsøg på at introducere droner til billedtagning af marker. Problemet var bare, at landmændene, der skulle investere i udstyret, ikke var synderligt interesserede.

– Business casen har for mange landmænd ikke været god nok endnu. Det tror jeg nu nok, den skal blive med tiden, men indtil da, er det vigtigt at stille skarpt på, hvor det er, dronen har sine fordele.

droner – en metode, som er 10-20 gange hurtigere end den traditionelle inspektion, der desuden udsætter teknikkerne for en vis fare.

– Siemens er en af de mange virksomheder, der som slutbruger vil blive koblet på projektet. De er et rigtig godt eksempel på, hvordan en meget stor virksomhed kan effektivisere sine arbejdsgange med innovativ teknologi. Den slags vil vi gerne se meget, meget mere af, smiler Peter Strabo Hummelshøj.

Tekst: Frank Ulstrup

Og landbruget er en vigtig erfaring,

fortsætter Peter Strabo Hummelshøj.

– Ved enhver ny teknologi, der introduceres, handler det jo om at få en realistisk forståelse for dens potentiale. Og når vi taler om droner, er der ingen tvivl om, at det potentiale er rigtig stort, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at teknologien kan anvendes til alt. Projektet vil forhåbentlig give os en meget skarp fornemmelse for, hvor droner er den rigtige løsning, og hvor de ikke er.

Et sted, hvor droneteknologien derimod har vist sig at være en overordentlig god idé, peger han på Siemens havvindmølle-parker. De tårnhøje møller inspiceres i dag med

FAKTA InnoDrone er et innovationsprojekt inden for rammerne af innovationsnetværket Robocluster-netværket. Projektet fokuserer på brug af droner inden for brancherne: byggeri, landbrug, produktion, offshore/ energi og miljø.

PÅ VEJ MED NY TEKNOLOGI Når ny teknologi skal gøres klar til markedet er verificering af egenskaber og effektivitet afgørende. Den store interesse for ny teknologi samt et attraktivt vidensmiljø har gjort Danmark til et eminent sted at foretage tests og produktudvikling. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

Mekanikudvikling Specialister indenfor software-, hardware-, mekanikudvikling og testsystemer

www.prevas.dk

Tlf.: 86 32 66 66 . www.hsm.dk

Vores mangeårige erfaring med komplekse stålkonstruktioner inden for olieog vindindustrien - Gør os til en seriøs og ansvarlig samarbejdspartner.

- Ring og få et godt tilbud!



Design . Konstruktion

l å t s

Produktion . Montage . Overfladebehandling

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Jeppe Bøje Nielsen

10 PROFIL – ANALYSEINDUSTRI.DK

NORDSØ-AFTALEN SIKRER OLIEINDUSTRIEN ANNONCE

KOM SIKKERT I LAND NÅR BØLGERNE GÅR HØJT Med Zacco som partner sikrer du dig Nordsøens tungeste ekspertise, når det gælder olie- og gasindustrien såvel som andre maritime industrier.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK 11

Forårets aftale har sikret dansk olieindustri, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der er på vej med regeringens energiudspil.

Efter flere måneders intense forhandlinger mellem Dansk Undergrunds Consortium, DUC, og finansministeriet faldt den såkaldte Nordsøaftale på plads i marts. Det centrale Tyra-felt stod ellers foran lukning, fordi årtiers udvinding af gas og olie havde sænket havbunden og bragt platformen faretruende nær havoverfalden. En skatterabat til DUC fik aftalen i hus. Flere måneder efter er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt stadig begejstret for resultatet af forhandlingerne.

– Jeg er meget glad for den aftale. For den baner vej for, at vi kan få de resterende ressourcer op. Aftalen er med til at sikre, at vi stadig har en stor olieindustri i Danmark, siger Lars Chr. Lilleholt, og han peger på, at aftalen har sikret tusindvis af arbejdspladser.

Det vurderes, at der alene i Esbjerg vil blive etableret 4.000 arbejdspladser i forbindelse med genopbygningen af Tyra-feltet.

Ministeren peger på, at aftalen sikrer, at de reste-

rende olie- og gasforekomster i Nordsøen kan hentes op, også de forekomster man ellers ikke ville have haft mulighed for at udnytte.

– Det giver os mulighed for at udvinde olie og gas fra mindre felter i nærheden, forklarer Lars Chr. Lilleholt, der mener, at man ikke kan undervurdere Nordsøens betydning for hele den danske samfundsøkonomi.

– Vi vil med denne aftale være nettoeksportør af olie til 2026 og af gas til 2032, så olie og gas vil fortsat spille en meget stor rolle i den danske energiforsyning. Vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, men der er meget lang vej derhen. Der vil i mange år frem være behov for gas i den danske energiforsyning.

Vejen mod det fossilfrie Danmark er dog ved at

blive lagt. Lars Chr. Lilleholt vil her til efteråret fremsætte regeringens nye energiudspil, der skal lægge grundlaget for, at Danmark kan leve op til de internationale forpligtelser i Paris-aftalen indgået efter COP 21 i 2015. Det skal ske så tilpas tidligt, at en ny energiaftale kan forhandles på plads inden et nyt folketingsvalg, som Lars Chr. Lilleholt udtrykker det.

Som en forløber til energiudspillet offentliggjorde et udvalg nedsat af regeringen rapporten ”Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik” i april. Først og fremmest er ministeren begejstret for kommissionsudvalgets anbefaling af konkurrence mellem teknologierne.

– Konkurrence er en klar og tydelig anbefaling.

Den billigste teknologi skal vinde. Hvis vi skal nå målet om at være fossilfri, så skal der være konkurrence, siger Lars Chr. Lilleholt.

En af udfordringerne ved den vedvarende energi

er, om den kan konkurrere med de traditionelle, fossile brændsler, især hvis elprisen – som man har set det i perioder – er meget lav.

– Jeg tør ikke spå om elpriserne. Det er ligesom aktiekurserne. De går op og ned. Men ved at give mulighed for konkurrence mellem teknologierne kan vi sikre den bedst mulige energiform og høj effektivitet, lyder det fra Lars Chr. Lilleholt, som er optimist: – Allerede i dag kan vind være billigere end kul. Det er den nye havvindmøllepark Kriegers Flak et konkret eksempel på.

Rapporten anbefaler, at det danske energisystem lægges om, så elektricitet kan bruges til at dække Danmarks behov for både varme, produktion og transport. Det er en anbefaling, ministeren er enig i.

– Vi skal bruge el i flere dele af forsyningen.

70 procent af vores elforbrug dækkes i dag af vedvarende energi. Det vil stige i de kommende år. Før i tiden fik vi at vide, at vi skulle spare på

Foto: PR-foto

RØNNE HAVN STYRKER OFFSHORE

”Vi vil med denne aftale være nettoeksportør af olie til 2026.” strømmen. Vi skal ikke spare i fremtiden, for der bliver rigelige mængder af grøn el.

En anden stor udfordring ved at fjerne den fossilt baserede energi er forsyningssikkerheden, hvor Danmark i dag er blandt de bedste lande i verden.

– Danmark har allerede vist, at man kan have en høj andel af vedvarende energi og samtidig have en høj forsyningssikkerhed. For at det kan fortsætte, skal vi have et tæt internationalt energisamarbejde, siger Lars Chr. Lilleholt og tilføjer: – Her er Norden allerede et forbillede, hvor vi f.eks. køber el baseret på vand fra Norge, når vi mangler strøm.

Lars Chr. Lilleholt ser også et stort eksportperspektiv i den grønne udvikling.

– Hele ti procent af den samlede vareeksport er i dag energirelateret udstyr. Vi ligger på 79-80 mia. kr., men vi skal have eksporten op på 140 mia. kr. i 2030.

– Vi er et foregangsland, et land man kigger hen til. I hele verden skal der frem mod 2030 investeres i energiudstyr for at leve op til aftalerne i Paris. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at Danmark for sin fornuftige andel af denne vækst, slår Lars Chr. Lilleholt fast.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Energikommissionens rapport Til efteråret præsenterer regeringen sit nye energiudspil.

Det kommer til at bygge på bl.a. rapporten ”Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik”, som kan hentes her: http://efkm.dk/media/8275/energikommisionens-anbefalinger_opslag.pdf.

Thomas Bendtsen, adm. direktør for Rønne Havn.

Hvad kan Rønne Havn bidrage med til offshore-industrien?

Rønne Havn har opbygget en solid maritim know how, som gør os i stand til at servicere de mange skibe, der passerer øen. Derfor kan vi sammen med øens mange virksomheder fungere som off­ shore-aktør for vindmølleindustrien og servicehub for de planlagte vindfelter i Østersøen.

Hvilke skibe lægger til i Rønne Havn?

Rønne Havn er en udpræget erhvervshavn med færger, offshoreeller specialskibe, krydstogtskibe eller skibe med gods.

Rønne Havn A/S skal udvides – hvorfor?

Faktum er, at skibene bliver større og derfor får svært ved at manøvrere, hvis havnen er lille.

En vanddybde på de nuværende ni meter er i underkanten af, hvad de store skibe kræver. Når havnen udbygges, vil de nye bassiner blive dybere og kajerne længere.

Det betyder, at vi endnu bedre vil kunne servicere fremtidens offshore-vindmølleprojekter og samtidig skabe et erhvervsmæssigt spinoff hos de bornholmske virksomheder. Havneudvidelsens første fase ventes færdig i 2019.

Tekst: Aksel B. Jensen ANNONCE

I en verden fuld af forandring får din virksomhed en succesfuld fremtid, hvis omstilling, nytænkning og innovation står øverst, når der lægges en ny strategi. Samtidig skal du sørge for, at dine rettigheder sikres, udnyttes og håndhæves. I begge processer er rådgivning fra Zacco et sikkert valg.

Vi har Skandinaviens førende team på området og er at finde tæt på din virksomhed uanset, hvor du holder til. Vi har kontorer i bl.a. Esbjerg, Aarhus, København, Stavanger, Bergen og Oslo og er klar til at møde dig og dine behov når som helst.

www.zacco.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

12 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

Pumperne performance optimeres via en satellitforbindelse.

SMARTE PUMPELØSNINGER SPARER BRÆNDSTOF Pumpeteknologi fra danske DESMI Pumping Technology A/S sparer tusindvis af kroner for rederierne.

Konkurrencen på verdenshavene er skarp, og lavt brændstofforbrug er i dag en forudsætning for, at rederne kan tilbyde gode priser, f.eks. lave fragtrater og stadig have en lønsom forretning.

Store besparelser er fundet ved at vælge den rigtige maling og effektive propeller, men besparelser kan opnås med andre løsninger, og her kommer den nordjyske virksomhed DESMI ind i billedet. Det er et traditionsrigt firma, som startede op i Nørresundby i 1800-tallet. I dag produceres der bl.a. pumper, og pumpeteknologien er blandt noget af det mest avancerede, som overhovedet findes til skibsindustrien og en række andre industrier.

På skibene bruges pumperne til at køle motorerne, så de bruger mindst muligt brændstof, og for at optime-

re energibesparelsen kombineres pumperne nu med automation og onlinestyring.

– Før vi fik pumpeanlæggene koblet til internettet, indstillede vi pumperne i forhold til skibets sejlmønster. Besparelserne på energiforbruget nåede op på mellem 60 og 65 procent, og vi har installeret mere end 350 OptiSaveTM-systemer, fortæller Palle Grankvist, Sales Manager Automation hos DESMI.

”Typisk kan vi spare yderlige 2.500-5.000 dollar pr. skib om året.”

Men nu er DESMI-pumperne kommet online – med et særligt

softwaremodul. SiteManager hedder det. Det sender driftsdata fra anlægget over internettet til en server, GateManager, og derfra videre til klientsoftwaren LinkManager, hvorfra man kan overvåge driften af pumperne på hvert enkelt tilsluttet skib og samtidig justere pumperne for at få dem til at køre endnu mere effektivt i forhold til skibets sejlmønster.

– Med disse moduler kan vi sidde og trimme hjemmefra og opnå en besparelse på op til 85 procent på brændstofforbruget, og for et rederis flåde af skibe kan det blive til kolossale besparelser, og det er måske lige det, som skal til, for at selskabet kan klare sig i den hårde konkurrence, siger Palle Grankvist.

Udfordringen har tidligere været, at

internetforbindelser på havet har været dyre. Men nu er der kommet flere og mindre satellitter op, og det kan skabe en teknologisk revolution.

I dag kan vores kunder gribe hurtigt ind – uden at skulle om bord.

Skibets performance kan tjekkes hjemmefra, og driftsparametre kan stilles til nye værdier løbende. Det giver stort overblik for rederierne.

DESMI har ifølge Palle Grankvist flere eksempler på pumper, som har reduceret forbruget pr. time fra 75 til 26 KW – alene ved at installere OptiSave. Men med software-løsningen kan DESMI reducere forbruget yderlige med 3-7 KW pr. time, og det bliver til meget på et år. Typisk kan kunden spare yderlige 2.500-5.000 dollar pr. skib pr. år ved at benytte en online-løsning.

– Med en onlineløsning som SiteManager har vi ikke kun opnået en ekstra besparelse hos kunden, vi har også fået en løsning, som kunderne kan være trygge ved, idet softwaren har stort fokus på det sikkerhedsmæssige ved at være online til søs, forklarer Palle Grankvist.

DESMI’s automationsafdeling blev oprettet i 2012 og siden da har afdelingen haft en årlig vækst på 15 procent, hvilket Palle Grankvist forventer, fortsætter i årene fremover.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Hightech med tradition DESMI A/S blev grundlagt i Aalborg i 1834 af Henning Smith. I dag er DESMI et globalt selskab med egne selskaber på mere end 30 lokationer i 17 forskellige lande.

AUTOMATION ER KOMMET FOR AT BLIVE Selv om der igen er gang i produktionen i Danmark, viser undersøgelser fra Teknologisk Institut, at der kun er 30% af produktionsprocesserne, der er automatiseret hos danske virksomheder. Især de små og mellemstore bør kigge på mulighederne.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Fremtidens IIoT løsning findes allerede!

Har du den nødvendige infrastruktur til indhentning af Big Data?

Bruger du en sikkerhedscertificeret fjernadgangsløsning?

Vidste du, at Secomea... ...er din genvej til nem og skalerbar dataforbindelse ...er verdens eneste sikkerhedscertificerede fjernadgangsløsning

Den perfekte løsning til maskinbyggere, fabrikker og forsyning.

Sikkerhedscertificeret af

secomea.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Aaron Hall via www.flickr.com/photos/vitahall/ 9889562924

14 INDBLIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

En dansk vindmølle på en god placering producerer strøm i 74 procent af årets timer – ca. 6.500 timer. Med en levetid på 20 år bliver det til 130.000 timer.

ET HÅRDT LIV I BEVÆGELSE Hovedaksel og vinger på en gennemsnitlig vindmølle drejer 200 mio. omgange i sin 20-årige levetid.

Det stiller store krav til service og vedligeholdelse.

Hvis de vedligeholdes og serviceres regelmæssigt, er moderne vind­ møller konstrueret til at kunne producere strøm i omkring 20 år. Dermed skal man lede længe for at finde maskiner fra menneskets hverdag, der kan præstere så stabilt og længe under så vekslende belastninger, som en vindmølle er udsat for.

En personbil kan f.eks. slet ikke måle sig med en moderne vindmølle, viser en beregning foretaget af Dansk Vindmølleforening. En personbil er almindeligvis slidt ned og klar til skrotning, når den har

tilbagelagt det samme antal km, som en vindmølle kan nå på otte måneder.

En typisk benzindrevet personbil, der bliver skrottet efter 300.000 km, har med en gennemsnitshastighed på 60 km i timen kørt ca. 4.500 timer. Til sammenligning producerer en dansk vindmølle på en god placering strøm i 74 procent af årets timer – ca. 6.500 timer. Med en levetid på 20 år bliver det til 130.000 timer.

I løbet af den tid har vindmøllens

vinger og hovedaksel roteret ca. 200 mio. gange. Det stiller store krav til vindmøllens konstruktion og vedligeholdelsen af vindmøllen gennem dens levetid.

Når en vindmølles driftspålidelighed skal opgøres, findes møllens

rådighedstid i procent. Det opnås ved at finde forholdet mellem den tid, møllen er til rådighed, uanset vejret, og den tid, hvor elnettet er i stand til at modtage elektricitet fra møllen.

I gennemsnit ligger rådighedstiden på danske vindemøller på mellem 97 og 99 procent, fremgår det af faktaark T2 fra Dansk Vindmølleforening.

Nyere møller er mere komplicerede end de ældre og har flere kortvarige stop og lavere rådighedstid.

Da vejret under et stop spiller en vigtig rolle i forhold til det produktionstab, der finder sted, udregnes for nyere møller derfor "tabt produktion" og ikke rådighedstid.

Serviceeftersyn stopper i gennemsnit møllerne i op til en halv procent af rådighedstiden.

En typisk reparation af vindmøller opstillet efter 1995 drejer sig om gearkassen, der ofte skal udskiftes eller ombygges til nyere, forbedrede typer i løbet af vindmøllens levetid.

Ifølge Dansk Vindmølleforening skal man som vindmølleejer derfor regne med, at gearkassen skal udskiftes mindst en-to gange i vindmøllens levetid.

Andre udbredte skader er hovedlejeskader og skader på grund af konstruktionsfejl samt udmattelsesog slidskader.

Dansk Vindmølleforening anslår, at de samlede omkostninger til forsikring, service og løbende vedligeholdelses- og udskiftningsomkostninger beløber sig til ca. 8,5 øre pr.

KWh pr. år som et gennemsnit over møllens forventede levetid på 20 år.

Hvis gearkassen skiftes en enkelt

gang på de 20 år, bliver driftsomkostningerne forøget med ca. 2,5 øre pr. produceret kWh som et gennemsnit over 20 år.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Udover løbende service og vedligeholdelse skal der typisk bruges 20-30 procent af vindmøllens anskaffelsespris til større reparationer i møllens levetid.

Kilde: Dansk Vindmølleforening

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

Driving offshore wind through cutting edge technology.

One rotation can power one household for:

There’s a reason why MHI Vestas is home to the world’s most powerful wind turbine. An innovative force in the sector, we’ve been pushing the industry to new heights for a long time.

Throughout our history, we have been a catalyst for increased competition, dramatic energy cost reductions, and awe-inspiring innovation.

From the installment of 500 kW turbines at Tunoe Knob in 1995 to the 8 MW turbines installed at Burbo Bank Extension earlier this year, we’ve been at the forefront of turbine innovation for more than 20 years.

And we’re just getting started.

20 ½ hours

½ hour

1995 Tunoe Knob (DK)

2017 Burbo Bank Extension (UK)

Our aim is to create sustainable value through offshore wind power by driving cost savings and increasing turbine power output. We are guided daily by our founding principles of collaboration, commitment, technology, and trust. And we are inspired by the opportunity to be part of the world’s clean energy transformation.

Let’s move the horizon.

facebook.com/ MHIVestasOffshoreWind

linkedin.com/ company/mhi-vestas-offshore-wind

youtube.com/ MHIVestasOffshoreWind

twitter.com/ MHIVestas

mhivestasoffshore.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 INDBLIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

NORDSØEN ER ET FORBILLEDE Foto: GAB Photography

Det trækker store overskrifter, når

der sker voldsomme ulykker med olieboreplatforme, eller når en transporthelikopter styrter ned i Nordsøen. Men faktisk er arbejdsmiljøet i offshore-industrien i de fleste tilfælde langt bedre end på byggepladser på land. Det er miljøkonsulent Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal, ikke i tvivl om.

– Offshore, især olie og gas, er et forbillede for, hvordan man burde prioritere arbejdsmiljøet på land, siger han.

Det kan blive kostbart, hvis en nøg-

lemedarbejder bliver udsat for en alvorlig skade og skal transporteres hjem, eller hvis produktionen skal stoppes. De mest avancerede borerigge koster inklusive medarbejdere op imod 400.000 dollar om dagen at drive – kan man læse i ”Rapport om arbejdsmiljøreglerne ved havmøller” fra Syddansk Universitet.

– Alle ved i den her branche, at der ikke er noget, som må gå galt.

Og det præger hele sikkerhedsarbejdet. Der er stort fokus på sikkerhed, for produktionsapparatet er meget dyrt, forklarer Jan Toft Rasmussen og fortsætter: – Ledelsen hos operatørerne i Nordsøen – Mærsk, Dong, Hess – har ikke svært ved at sætte arbejdsmiljø i forreste række og at stille krav til underleverandørerne, som der er mange af. Jeg kunne godt tænke mig, at det var på samme

Der skal mere fokus på vedligeholdelse af helikopterne, siger Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal.

måde på danske arbejdspladser på land. Men motivationen på offshore er kæmpehøj.

– Et trist dødsfald tilbage i 2009 er et godt eksempel. En skotsk oliearbejder blev slået ihjel, da en ventil slog ud og ramte ham i hovedet.

Der bliver sendt flere rejsehold ud på stedet for undersøge ulykken, og der bliver virkelig gået grundigt til værks. De taler med alle involverede og ansvarlige, undersøger både selve ulykkesstedet og gennemgår alle deres sikkerhedsprocedurer, og hvert rejsehold skriver en tyk rapport, som afdækker alle detaljerne.

Transporten derud og hjem foregår i helikopter. Bare undersøgelserne af ulykkerne koster millioner af kroner, og det er en stærk motivationsfaktor, siger Jan Toft Rasmussen.

Styring og sikring af arbejdsmiljøet på olieplatformene skal operatørerne selv sørge for. De har pligt

til at opbygge deres eget arbejdsledelsessystem, og de benytter ofte certificering med den internationale standard for arbejdsmiljøledelsessystemer OHSAS 18001 som model – OHSAS er arbejdsmiljøets svar på ISO-certificering, som kendes fra kvalitet, miljø og energi.

– Det betyder ikke, at der ikke bliver holdt øje med dem. Det gør Arbejdstilsynet, og det gør vi fra fagforeningerne. Men vi forhandler direkte med dem om arbejdsmiljøet og om andre forhold. Det er ikke som på land, hvor vi forhandler gennem arbejdsgiverorganisationerne, der hele tiden stræber mod laveste fællesnævner. Offshore har operatørerne ikke den interesse, siger Jan Toft Rasmussen.

Der er dog stadig plads til forbed-

ringer, mener miljøkonsulenten fra Dansk Metal. Bl.a. er der udfordringer med helikoptertransporten, hvor

langt de fleste dødsfald sker, fordi helikopterne ind imellem styrter ned. Helikoptere bruges ikke kun til olieplatformene, men også til vindmølleparkerne. Det svage punkt her er ifølge Jan Toft Rasmussen ikke kun slid og tekniske svagheder på helikopterne selv, men især at det kniber med grundige eftersyn og løbende vedligeholdelse. Derfor arbejder Dansk Metal sammen med den internationale fagforeningsorganisation IndustriAll Europe for at få indført en fælles europæisk standard for vedligeholdelse af helikoptere.

Tekst: Aksel B. Jensen

Foto: PR-foto

Offshore-arbejdsmiljøet er ifølge Dansk Metal langt bedre end på byggepladser i land.

NORDSØENS SIDSTE DANSKER

Efter at DONG og Maersk Oil er afløst af INEOS og Total, er Danoil nu sidste danskejede aktør i Nordsøen. Direktør Svend Lykkemark ser fremad.

Hvad er din umiddelbare reaktion på udviklingen?

– I Danoil byder vi de nye selskaber velkommen og håber, at de medbringer en masse ny energi. I de senere år har vi oplevet en vis træghed i beslutningsprocesserne hos de to store danske operatører.

Formentlig fordi de har været optaget af at forberede deres egen exit.

Hvad betyder opkøbene helt konkret?

FAKTA I Nordsøen er mange regler og myndigheder i spil. Hvis en havvindmøllereparatør fires ned fra en helikopter, falder han i princippet ind under luftfartslovgivningen, indtil han står på møllen. Så falder han ind under arbejdstilsynet, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet – ligesom på olieplatforme. Men det er trafikstyrelsen, som har tilsyn med helikoptertransporten, og styrelsen tager sig ifølge Jan Toft Rasmussen ikke af reparatørerne, fordi de ikke er en del af helikopternes besætning.

Desuden er det søfartslovene, der gælder for vindmøllefolk under ophold på skibe.

DE BEDSTE FEJL ER DEM, DER ALDRIG OPSTÅR Kvalitetssikring forhindrer fejl og skaber bedre produkter. Det er vi gode til i Danmark, fortæller formand for Dansk NDT-forening, Jørgen Hilsøe. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

– Det betyder, at vi nu kan komme videre med at gøre nye fund og udbygge de eksisterende. Samtidig glæder jeg mig over, at mange af vore gode kolleger i DONG og Maersk Oil fortsætter, så viden og erfaring i vid udstrækning bliver i branchen.

Hvordan vurderer du muligheden for den fremtidige olieudvinding i Nordsøen?

– Som gode, men vi har brug for nye skatteregimer, som ansporer til fortsat investering og udvikling.

Helt praktisk er der nok også behov for at opruste i Energistyrelsen. Hurtig og kompetent respons er vanskelig at give hvis man er kronisk underbemandet.

Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE

HAR DU SET VORES

KAMPAGNESIDER?

BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

CONTENT WITH A PURPOSE

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

THYBORØN HAVN

THYBORØN

VESTKYSTENS BEDSTE BESEJLINGSFORHOLD

NY SVÆRGODSKAJ I FULD DRIFT

· · · · ·

Unik østvendt indsejling ved Nordsøen Basehavn for offshore installation og service Råstofcenter for Jyske Rev Energisk fiskerihavn Vestkystens største flydedok

www.thyboronport.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Hans Søndergaard – soendergaard.com

18 INDBLIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

– Sikkerhed er vores ”license to operate”, siger direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, Martin Næsby.

HER ER SIKKERHED EN LIVSSTIL Olie og gasindustrien har blikket stift rettet mod sikkerhed – og det virker. Trods potentiel fare, er der rekordfå arbejdsulykker.

De arbejder med produktion af olie og gas langt ude på Nordsøen, på installationer, der rummer både lufthavne, produktionsanlæg og hoteller. Af samme grund tror mange, at de må opleve en hel del arbejdsulykker.

“Det handler om at have et safety mindset.”

Men antallet af ulykker i dansk offshore-industri er få. Faktisk så få, at risikoen for at komme til skade her er langt mindre end i en sammenlignelig dansk onshore-virksomhed.

Forklaringen skal findes i branchens kompromisløse forhold til sikkerhed. Den er en integreret del af kulturen og dermed nærmest en livsstil, forklarer direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, Martin Næsby.

– Der tænkes altid i sikkerhed – også på land. I kontorbygningerne er der f.eks. forbud mod at gå ned ad trappen, uden at holde i gelænderet. Man går heller ikke på trappen uden at have låg på kaffekoppen eller samtidig med, at man skriver en SMS. Det handler om at have et safety mindset, siger han og nævner, at også medarbejdere, der normalt befinder sig på landjorden af og til har opgaver offshore. Derfor er det vigtigt, at alle uden undtagelse har procedurerne på rygmarven.

I branchen opgør man antallet af arbejdsulykker pr. én mio. mandetimer. Og det tal er gennem de seneste årtier faldet, så der sidste

år samlet set for både branchens onshore og offshore aktiviteter blev registreret to ulykker. Det er væsentligt færre end i den traditionelle industri på landjorden.

“Vi fortsætter med at forfølge vores mål om helt at eliminere ulykker.”

Martin Næsby kalder da også sikkerhed for branchens ”license to operate”, og fortæller, at man også på det organisatoriske plan udfolder store anstrengelser for at øge sikkerheden.

– I regi af Olie Gas Danmark afholdes eksempelvis hvert år en sikkerhedskonference for hele indu-

strien. I den forbindelse har vi bl.a. haft en formel 1 executive, en bjergbestiger og en ubådskaptajn inde for at holde oplæg og fortælle om den måde, man håndterer sikkerhed på i disse sammenhænge. Det har været meget givende og lærerigt.

– Vi ved, at olie og gasindustrien i nogle af de andre nordsønationer er endnu bedre til det her end vi er, så vi fortsætter med at forfølge vores mål om helt at eliminere ulykker, lyder det.

Tekst: Frank Ulstrup

I forhold til at lade sig inspirere af

andre, har Olie Gas Danmark for halvandet år siden iværksat et sikkerheds-samarbejde med Metroselskabet, som i øjeblikket bygger i den københavnske undergrund. For selvom de to brancher på overfladen ser vidt forskellige ud, er der vigtige fællestræk. Det handler bl.a. om, at de begge borer i undergrunden, og at arbejdsstyrken udgøres af mange forskellige nationaliteter.

– På den måde er det faktisk mange af de samme udfordringer, vi står over for, siger Martin Næsby og pointerer, at bestræbelserne på at opnå endnu sikrere arbejdspladser fortsætter.

FAKTA Olie Gas Danmark er brancheorganisation for de virksomheder i Danmark, der er beskæftiget i upstream olie- og gassektoren.

Det er såvel de olieproducerende virksomheder, som partnere, underleverandører og serviceselskaber, der opererer inden for efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark.

DET GODE LANGDISTANCEFORHOLD Maskiner i automationen kan serviceres via fjernopkobling. Det gør det vigtigt at kunne styre, hvem der har adgang til hvad. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

J.A.K. Antiflame meets offshore industry requirements for protective clothing: • DS/EN 340 • DS/EN 1149-5 • DS/EN ISO 11611 • DS/EN ISO 11612 • DS/EN 61482 KL.1 • DS/EN 20471

J.A.K. WORKWEAR A/S

ESBJERG Energivej 11 • 6700 Esbjerg COPENHAGEN Vallensbækvej 46 • 2625 Vallensbæk Tel. (+45) 7615 2929 • info@jak.as • www.jak.as

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Olieboreplatform gøres klar i Esbjerg til at blive sejlet ud i Nordsøen.

– Havnene skal slippes fri, siger Bjørn B. Christiansen, Danske havne.

HAVNENE VIL HAVE STØRRE HANDLEFRIHED Danske havne taber i konkurrencen, hvis ikke de får friere rammer, siger direktør i Danske Havne Bjørn B. Christiansen.

Danske havne har fået nye opgaver.

Det handler ikke længere kun om skibstrafik og gods over kaj. I dag har godt ti danske havne væsentlige indtægter fra offshore-virksomhed, og i den tidligere fiskerihovedstad Esbjerg er fiskerne næsten helt forduftet. Den vestjyske by har fået nyt liv som hub for en stor del af olie- og vindmølleaktiviteterne i Nordsøen. Men den positive udvikling for danske offshore-havne trues af konkurrence fra udlandet, og hvis vi ikke giver havnene større frihed og manøvrerum til selv at handle, risikerer vi at tabe i konkurrencen, advarer direktøren for brancheorganisationen Danske Havne, Bjørn B. Christiansen.

– I dag er havnene ekstremt hæmmede på grund af lovgivningen uanset, om de er en selvstyrende virksomhed i kommunalt regi eller et aktieselskab ejet af kommunen.

Rammevilkårene er kommet ud af trit med udviklingen og efterspørgslen hos kunderne. Kunderne er ikke længere kun den lokale skibsmægler. Det er globale energiselskaber,

der kræver langt mere af havnene end de er i stand til at levere. Lovgivningsmæssigt halter vi nu 15 år efter, og det skal der ryddes op i i forbindelse med den kommende reform af havnesektoren, siger Bjørn B. Christiansen.

Han ser derfor frem til det udvalgsar-

bejde, der i øjeblikket foregår med henblik på en helt ny havnelov, hvor et udkast forventes fremlagt i første kvartal næste år.

– Hvis vi ikke giver havnene større råderum, så har de svært ved at klare sig i konkurrencen. Så er det Cuxhaven i Tyskland, der løber med opgaverne for næsen af de danske offshore-havne. Så risikerer vi at tabe her i Danmark, og en masse eksisterende og kommende offshore-arbejdspladser kan forsvinde, slår Bjørn B. Christiansen fast.

Direktøren for Danske Havne advarer mod at læne sig tilbage.

Nordsøen er meget konkurrenceudsat, og store investeringer i tyske havne truer med at tage markedsandele fra bl.a. Esbjerg.

– Vi risikerer også, at et Storbritannien uden for EU vil kunne tilbyde meget favorable vilkår i sine havne. Det er noget, regeringen må have med i sine overvejelser. Vores

THYBORØN HAVN ER TRAVL SOM ALDRIG FØR Foto: PR-foto

Foto: Danske Havne.

Foto: Esbjerg havn. Bent Medvind Sorensen, Medvind/Bent Soerensen

20 UDFORDRINGER – ANALYSEINDUSTRI.DK

offshore-eventyr kan efter Brexit flytte til Storbritannien, siger Bjørn B. Christiansen.

– Vi må have fair og lige konkurrence mellem danske og udenlandske havne. Det er helt centralt. Er der ingen havn til at løfte opgaven, er der heller ingen havneoperatører. Havne og operatører har fælles interesser i, at vi har havne, der kan magte opgaverne med at håndtere udviklingen med nye globale energikunder. Havnen er motoren i udviklingen på offshore-området, og der er brug for en kalibrering af havnemotoren, mener han.

initiativ, som blev født i vækstteamet for Det Blå Danmark, siger Bjørn B. Christiansen med henvisning til et idéudvalg, som erhvervs- og vækstministeren nedsatte sidste år.

Udvalget skal bidrage med idéer til regeringens kommende vækststrategi for det såkaldte ”blå Danmark”, dvs. offshore- og søfartsbrancherne.

Bjørn B. Christiansen glæder sig til gengæld over, at regeringen nu tager skridt til at modernisere den attraktive nettolønsordning, som gælder for danske sømænd, til også at omfatte ansatte i offshore-sektoren – dvs. folk ombord på specialskibe, der tager sig af opgaver som sikkerhed, forsyninger, vindmøller og konstruktion. Med denne udvidelse af ordningen, der går under betegnelsen DIS-ordningen, vil offshore-søfolk slippe billigere i skat.

– Det vil skabe arbejdspladser på skibene. Det er et skridt af mange, der skal tages, for at styrke off­shorebranchen og havnene – og i øvrigt et

FAKTA

Tekst: Aksel B. Jensen

Danske offshore-havne Godt ti danske havne opererer i dag inden for offshore – med Esbjerg havn som langt den største og med de bredeste aktiviteter.

De øvrige havne beskæftiger sig med service på og oplagring af vindmølleudstyr og med dekommissionering, dvs. ”ophugning” af udtjent udstyr fra vind- og olieindustrien.

FREMTIDEN ER HER ALLEREDE Industri 4.0 er godt i gang med at ændre produktionsprocesserne ude i virksomhederne, og det skaber nye forretningsmuligheder for dansk industri. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Der er travlhed på Thyborøn Havn, som de seneste år har oprustet til fordel for offshore-industrien.

Den nye infrastruktur, der inkluderer 150.000 m2 lagerareal og en ny sværdgodskaj med en belastningsevne på 23 tons pr. m2 og 430 tons i punktbelastning, stod klar i 2016. Og med en vanddybde ved kajen på ni meter og 5.000 m2 betonareal ved sværgodskajen, blev både adgangs- og arbejdsforhold for fartøjer og mandskab optimeret.

Havnedirektør Jesper Holt Jensen glæder sig da også over aktiviteten.

– Lige nu er det bare dejligt at opleve, at faciliteterne bliver udnyttet, og at kunderne er glade, siger han. Én af de glade kunder er Siemens, der i øjeblikket installerer havvindmølleparken Nissum Bredning.

I den forbindelse benytter virksomheden havnens fleksible ordning med kajeksklusivitet, samt en række midlertidige kontorbygninger.

Men det er ikke kun de rettidige investeringer, der gør Thyborøn Havn til et oplagt sted for offshore-aktiviteter.

– Selve beliggenheden ved indsejlingen til Limfjorden spiller en stor rolle, siger Jesper Holt Jensen og peger på, at havnen er den eneste på den jyske vestkyst med østvendt indsejling. Det betyder bl.a. at den altid er sejlbar, og at en rolig fortøjning er sikret.

Spørger man om flere årsager til den hektiske aktivitet, nævner han også de maritime servicevirksomheder – heriblandt havnens to store skibsreparationsvirksomheder. De investerede i 2016 i vestkystens største flydedok, og er som de øvrige af havnens virksomheder vant til at rykke hurtigt ud.

– Hurtig reaktionstid er i høj grad noget offshore-industrien efterspørger, og som de får her hos os i Thyborøn, siger Jesper Holt Jensen.

Tekst: Frank Ulstrup

ANNONCE

YAMAZAKI MAZAK – NÅR STABILITET, SERVICE OG KVALITET ER AFGØRENDE Værktøjsmaskineproducenten Yamazaki Mazak er en virksomhed med internationalt udsyn og fokus på avancerede løsninger af høj kvalitet.

Stabilile leverancer

Yamazaki Mazak er en af verdens største producenter af værktøjsmaskiner. Virksomheden har 10 fabrikker fordelt med fem i Japan, to i Kina, en i Singapore, en i USA og en i England. Desuden har Yamazaki Mazak ikke færre end 72 teknologcentre i hele verden. Globalt har virksomheden ca. 7.400 medarbejdere.

Yamazaki Mazak blev grundlagt i 1919 i Japan og er et familieejet aktieselskab. Den nuværende præsident for virksomheden, Tomohisa Yamazaki, er tredje generation Yamazaki i spidsen for Mazak, og det afspejler virksom hedens fokus på stabilitet og uafhængighed.

I Danmark er Yamazaki Mazak placeret i Ringsted, hvor virksomheden har 36 medarbejdere. Den danske afdeling dækker Danmark, Grønland, Færøerne, Island og supporterer desuden agenter i Estland, Letland og Litauen.

Til forskel fra andre værktøjsmaskineproducenter bruger Yamazaki Mazak Danmark ikke forhandlere, men sælger sine produkter direkte til kunderne uden fordyrende mellemled. Foruden en lavere pris giver det kunderne sikkerhed i forhold til fremtidige leverancer og serviceydelser. Hvor forhandlere fra tid til anden udfaser produkter fra nogle virksomheder for at tage andre ind, kan man hos Yamazaki Mazak Danmark være sikker på også i morgen at kunne få de Yamazaki Mazak-produkter, man har brug for fra samme sted.

Yamazaki Mazaks fokus på stabilitet og leveringsdygtighed afspejler sig også i virksomhedens prioritering af reservedelsleverancer. Til at dække behovet i Europa har Yamazaki Mazak hovedlager i Belgien, hvor reservedele for over 60 millioner euro ligger klar til afsending. Virksomheden er klar over, at reservedele er vigtige for kunderne, og derfor er leverancetiderne meget korte. Bestiller man en reservedel inden kl. 20.00 om aftenen, modtager man den i Danmark allerede næste formiddag.

Service og kvalitet

For at yde sine kunder den bedst mulige service har Yamazaki Mazak Danmark en hotline service, hvor enhver, der har købt et produkt fra Yamazaki Mazak, kan få hjælp og vejledning. Hotlinen er åben 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det skyldes en klar holdning hos virksomheden om, at hvis man har et produkt, der står Mazak

på, så har man krav på service. En holdning, som også afspejler sig i medarbejderssammensætningen. I Yamazaki Mazak Danmark er 25 af de 36 medarbejdere beskæftiget med at servicere kunder på områder som reservedele, undervisning, turnkey projekter, vedligeholdelse og break down service.

Yamazaki Mazak garanterer, at virksomhedens specialister er uddannede specifikt til Yamazaki Mazaks produkter.

Virksomhedens teknikere uddannes og efteruddannes løbende i Japan og England, så de hele tiden er på omgangshøjde med den nyeste teknologi og de nyeste produkter. I Worcester i England, hvor meget af uddannelsen foregår, er Yamazaki Mazaks fabrik samtidig åben for besøgende, der kan opleve maskinerne på nært hold og få svar på spørgsmål.

Yamazaki Mazak producerer blandt andet multitaskingmaskiner, CNC-drejebænke, 5-akset bearbejdningscenter, vertikale og horisontale maskincentre, CNC-laserskæringsmaskiner, fleksible produktionssystemer (FMS), CAD/ CAM-produkter og software til fabriksadministration.

www.mazakeu.dk ANNONCE

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

22 KRONIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

“Der er åbenlyse direkte økonomiske gevinster at hente ved, at vi kan producere bedre, billigere og tættere på forbrugeren.”

Gør Danmark til en vindernation Digitalisering og automatisering i in-

dustrien rummer store muligheder og gevinster. Derfor er det vigtigt, at erhvervsliv og det politiske liv spiller sammen for at få det optimale ud af potentialet.

Vi står midt i rivende industriel ud-

vikling, hvor den måde vi producerer og indretter vores produktion på er i opbrud. Danmark er i sjælden grad godt rustet til at gå ind i de nye produktionsformer, men hvis vi skal høste alle fordelene af den nye teknologi, kræver det handling, indsigt og overblik.

Der er åbenlyse direkte økonomiske gevinster at hente ved, at vi kan producere bedre, billigere og tættere på forbrugeren, når virksomhederne i højere grad bruger robotter og automatisering. Med den digitalisering, der ligger i Tingenes Internet og Industri 4.0, hvor flere dele af produktionsleddene bliver ”smarte” og automatiserede, indretter produktionen sig efter efterspørgsel og giver muligheder for at producere hurtigere og ramme markedet bedre.

Et andet perspektiv er, at vi især i disse år står med en kæmpe udfor-

dring med mangel på arbejdskraft i det danske samfund. Vi nærmer os situationen, hvor flaskehalse kommer til at skinne igennem i mange brancher. Her er automatiseringen en måde at øge arbejdsudbuddet, således at vi sikrer, at der er tilstrækkelig arbejdskraft til, at virksomhederne kan vækste og få fuldt udbytte af de igangværende opsving.

Et andet aspekt er, at udviklingen er et vigtigt led i at begrænse antallet af nedslidende job. Det er en udfordring i dele af industrien og

byggeriet, at mange bliver nedslidte og har behov for at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Nogle af den type jobfunktioner, som vi har i dag, kan erstattes med automatisering eller kroppen kan forstærkes med et exco-skelet, så man ikke slider på kroppen.

Vi skal naturligvis ikke digitalisere og

automatisere blindt. Vi skal gøre det smart og indtænke den nye teknik i alle værdikæder og led, hvor det giver mening, men det er vigtigt, at samfundet spiller med. Lige fra folkeskolen over erhvervsuddannelser

til universiteterne skal vi indtænke den nye teknologi. Det er en politisk opgave at gøre Danmark til en digital vindernation, vi er allerede godt på vej, men det kan kun lykkes, hvis alle dele af samfundet bakker op.

Michael Ostenfeld, sekretariatschef og chefkonsulent, Dansk Erhverv

ANNONCE

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 2. oktober – skal du være med?

European Media Partner Danmark søger flere nye sælgere til en spændende projektlederstilling, hvor dit vigtigste værktøj er telefonen.

For at blive en af de bedste i teamet er nøgleordene ukuelig, resultatorienteret, entreprenørskab og engageret.

Du får 100% ansvar for dine egne trykte og digitale kampagner, hvilket bl.a. indeholder arbejdsopgaver som daglig kontakt til dine journalister, overholde deadlines, og nå dine opstillede salgsmål da den hovedsaglige tid af dagen går med salg af annoncepladser i din kampagne til nogle af Danmarks største virksomheder!

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer andrea.mork@europeanmediapartner.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ELEKTRIKERNE INDTAGER INDUSTRI 4.0

Robot-, drone- og automationsteknologi bliver i stigende grad et arbejdsområde for elektrikere. Derfor har Dansk El-Forbund fokus på teknologien, når det gælder efter- og videreuddannelse og i den nye modulbaserede elektrikeruddannelse, der sikrer, at også virksomheder i industrien har masser af interesse i og muligheder for at uddanne lærlinge

Automatisering og robotteknologi er inde i en rivende udvikling, og kvalificeret arbejdskraft inden for området er efterspurgt. For det går så stærkt, at alle, der uddanner sig, får arbejdsopgaver indenfor området.

For at imødekomme efterspørgslen og kravene om specialisering har Dansk El-Forbund (DEF) stort fokus på for eksempel robot-, drone- og automationsteknologi – både i den nye lærlingeuddannelse og når det gælder efter- og videreuddannelse.

28 moduler I den nye elektrikeruddannelse er der blandt de i alt 28 moduler, som der er at vælge mellem, eksempelvis ’Robotteknik’, ’Intelligente bygningsinstallationer’, ’Automatiske anlæg på maskiner’ eller ’El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger’.

– Det er indholdet i moduler som disse, som vi løbende arbejder på også at gøre tilgængeligt som efter- og videreuddannelsestilbud til elektrikerne – både i form af AMU-kurser, akademimoduler og hele akademiuddannelser, siger forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen.

Industri 4.0 Han peger som eksempel på akademiuddannelsen i automation og drift, som nu kan gennemføres på deltid, mens man passer sit almindelige arbejde. Man kan både nøjes med at tage et enkelt modul eller tage hele

uddannelsen, og dermed få opdateret sine kompetencer til industri 4.0 og alle de kompetencekrav som stilles til fremtidens teknikere.

– Den teknologiske udvikling i elbranchen betyder, at kravene til elektrikernes kompetencer forandrer sig konstant, og at el-faget bliver mere og mere specialiseret. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne hele tiden har en bred vifte af videre- og efteruddannelsesmuligheder, som flittigt bliver benyttet.

Den teknologiske udvikling kræver et kontinuerligt kompetenceløft, og det tilbyder vi vores medlemmer, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Specialiseret arbejdskraft Dansk El-Forbunds ambition er også at ændre på, at 87 procent af alle lærlinge indtil nu er blevet uddannet som den klassiske installationselektriker.

– Det var oplagt for os at gennemgå elektrikeruddannelsen i forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesreform og se på, hvad industrien og dermed vores medlemmer efterspørger. Industrien har brug for specialiseret arbejdskraft, og da autorisation i de fleste tilfælde ikke længere er nødvendigt med den nye elektrikeruddannelse, har også virksomheder i industrien masser af interesse i og muligheder for at uddanne flere lærlinge, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere Dansk El-Forbund TEKNIQ står bag denhvordan nye elektrikeruddannelse.

Læs megetkan mere på www.eletrikeruddannelsen.dk, hvor du kan se, hvad du skal information om denog nye uddannelse og se, de sammen med lærlingene skræddersy det rette forløb.

gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomheder kan også hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Lasse Hansen

Foto: PR-foto

Foto: Ole Koue Christensen

24 EKSPERTPANEL – ANALYSEINDUSTRI.DK

Mads Laier, Solution Architect – Integrated Architecture & Connected Enterprise

Frank Jørgensen, Project Manager, AB-Electric

Mikael Merlin Thomsen, adm. direktør, Eltraco ApS

Anders Bundsgaard, CEO, Odico

HVORFOR SKAL VIRKSOMHEDER AUTOMATISERE?

HVORFOR SKAL VIRKSOMHEDER AUTOMATISERE?

HVORFOR SKAL VIRKSOMHEDER AUTOMATISERE?

HVORFOR SKAL VIRKSOMHEDER AUTOMATISERE?

HVAD SKAL DE PÅ FORHÅND VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ?

HVAD SKAL DE PÅ FORHÅND VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ?

– Produktivitet er stadig en vigtig faktor, når automatisering overvejes. Dog er automatiseringen i Danmark efterhånden på så højt et plan, at det ikke længere er medarbejdertunge eller trivielle opgaver, der forsøges reduceret med automationen. I stedet er fokus rettet mod at skabe et mere fleksibelt og smart produktionsapparat, som hurtigt kan tilpasse sig kundekrav.

Beskyttelse af IP og cybersikkerhed spiller også en stadig større rolle, og her er automationen en afgørende spiller.

HVAD SKAL DE PÅ FORHÅND VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ?

– Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil opnå med automatisering, og hvorfor – fra produktion til direktion. Så skal man sikre sig, at man får lavet en sammenhængende løsning, som ikke kun er brugbar nu, men som kan vedligeholdes og udbygges i lang tid fremover. Et godt automationsprojekt har alle virksomhedens medarbejdere med og forstår at rumme hele produktionens processer på fælles platform – simpel styring, MES, monitorering, diagnosticering, cybersikkerhed og analyse.

I HVILKE BRANCHER ER AUTOMATISERING MEST OPLAGT?

– Kort og godt for at bibeholde vores arbejdspladser, virksomheder og produktion i Danmark. Vi kan ikke konkurrere med lønningerne i udlandet på arbejdskraft, så hvis ikke vi automatiserer os ud af det, er vi ikke konkurrencedygtige fremadrettet.

HVAD SKAL DE PÅ FORHÅND VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ?

– Virksomhederne er meget fokuserede på prisen. Men ligesom med meget andet her i verden, får man i de fleste tilfælde det, man betaler for. Derfor bør løsning og kvalitet vægtes højere. Det kan blive rigtig dyrt på den lange bane kun at fokusere på økonomien og vælge den billigste løsning, når man skal automatisere.

I HVILKE BRANCHER ER AUTOMATISERING MEST OPLAGT?

– Især produktionsvirksomhederne har mange løntunge arbejdsopgaver og ensartede processer, så det er dér, der virkelig er noget at komme efter. Samtidig med, at man fjerner manuelle gentagne processer fra operatøren, kan man i de fleste tilfælde øge produktionen betragteligt og få en mere ensartet kvalitet.

– Automatisering er relevant for alle brancher for at holde sig konkurrencedygtige ved opbyggelsen af en smart produktion og dermed opretholde produktions- og cybersikkerhed.

– Fordi det kan gøre virksomheden mere konkurrencedygtig og højne kvaliteten af ens produkter. Selvfølgelig skal en robot give mening på bundlinjen, men i min optik overser mange virksomheder tit den viden, man får om produktionen af sit eget produkt. Dén viden er afgørende i forhold til at oppebære en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

– At lykken ikke er gjort ved bare at trille en robot ind midt på fabriksgulvet og så tro, at den betaler sig selv af uden videre. Vil man automatisere, skal man indstille sine processer og sin produktion efter det, så man kan bruge robotten bedst muligt. Også medarbejderne skal klædes på til at kunne arbejde med de nye teknologier.

I HVILKE BRANCHER ER AUTOMATISERING MEST OPLAGT?

– For at sikre konkurrenceevnen i forhold til et globalt fremstillingsmarked, som rykker hastigt tættere på. Automatisering er den enkleste og måske eneste vej videre i det globale produktionskapløb.

Kan vi kombinere automationsteknologi og dansk ingeniørkreativitet i vores fremtidige omstilling af produktionsapparatet, er der en reel chance for, at vi kan slå kineserne.

– Gevinsten ligger i at få udviklet evnen internt i virksomheden til at kombinere teknologi på en kreativ og nyskabende måde. Tiden, hvor en produktion blev opbygget for at producere det samme produkt i årtier, er forbi. Fremsynetheden skal skærpes i produktionsmiljøerne og automatiseringstiltag opbygges ultra fleksibelt. Robotterne skal gøres omstillingsparate.

I HVILKE BRANCHER ER AUTOMATISERING MEST OPLAGT?

– Automatisering kan lønne sig i de fleste brancher. For mig er det den enkelte virksomhed, man skal kigge på, for hver virksomhed er unik. Men der er et oplagt potentiale i fødevareindustrien, især med tanke på de nye vision- og griberteknologier, der bliver udviklet.

– I brancher med en generel lav lønsomhed og lav udefrakommende direkte konkurrence. Et oplagt eksempel er byggesektoren, som kun i forsvindende grad har fokus på at gøre brug af allerede eksisterende teknologier. Det kræver dog, at vi tør redefinere nuværende jobs, produktionsprocesser og traditioner.

Gevinsten er åbenlys.

Tekst: Tobias Petersen

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Gode forbindelser aflæses direkte på bundlinjen Fra det lille landbrug til den globale industrivirksomhed.

Intet er for stort eller for småt for virksomheden GlennKonnekt, der gennem en årrække har specialiseret sig i tre kerneydelser inden for automation.

Siden 2012 har manden bag virksomheden, Glenn Dufke, nemlig skabt gode forbindelser og perfektioneret synergieffekterne inden for automation med kundetilpassede løsninger, integration på tværs af platforme og dataopsamling: – Med Industri 4.0 er det blevet utroligt vigtigt at kunne integrere og analysere data på tværs af platforme. Kernen er et stabilt og sikkert datanetværk til maskinerne, så kan vi sikre en optimal integration med mobile apps og dataopsamling, forklarer Glenn Dufke.

Innovative automationsprodukter og udviklingsværktøjer Til det arbejde har GlennKonnekt allieret sig med B&R som leverer nogle af markedets mest innovative automationsprodukter.

Ligeledes gør Embarcadero Delphi og Smart Mobile Studio det utroligt kosteffektivt at producere multi-platform-apps og webgrænseflader ved at reducere udviklingstiden betragteligt.

Ifølge Glenn Dufke er det sikkerheden for, at kunden sikres kommunikation og dataudveksling på tværs af platforme, og dermed er B&R’s automationsplatform det fremtidssikre valg.

Gamle maskiner får nyt liv GlennKonnekts kundeportefølje tæller både små og store kunder, der alle kommer med hver sine behov og ønsker for en automationsløsning, der passer til netop deres virksomhed og branche.

Han understreger, at han både kan levere totalløsninger ved nybyg og opgradere eksisterende maskiner, der sagtens kan have nogle år på bagen: – Ofte har kunderne allerede en eksisterende løsning, som ikke er så fleksibel. Her kan jeg gå ind og i tæt samarbejde med kunden levere en langt mere kosteffektiv løsning, siger han og uddyber: – Der er rigtig meget værdifuld data, som kan bruges til at analysere og optimere maskinerne og dermed hele produktionen.

I stedet for at investere nye maskiner til mange millioner, kan kunden i stedet nøjes med at bruge langt færre penge på en opgradering af det eksisterende anlæg og få meget mere intelligente maskiner.

Intelligente løsninger læses på bundlinjen Et er, at GlennKonnekt opgraderer de eksisterende maskiner, men i den opgradering ligger også en effektivisering af energiforbruget.

Den udgift, der bruges på opgraderingen, bliver tjent hjem ved at optimere og effektivisere produktionen og mindske unødig energiforbrug. Og det er en øvelse, der kan aflæses direkte på bundlinjen: – Samlet set vil kundens omkostninger falde, og automationsløsningen skaber i stedet merværdi ved øget indtjening og mere effektiv produktion.

Læs mere om GlennKonnekt på www.glennkonnekt.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Warloka79 – Fotolia

ANALYSEINDUSTRI.DK – INSPIRATION 25

TAG SELV KONTROLLEN I PRODUKTIONEN Hos Elopak bestemmer de selv, hvilke leverandører, der skal have fjernadgang til maskinerne og hvornår. Det giver ikke blot mere kontrol, men også et bedre flow i produktionen.

Hver uge møder fem skiftehold af

medarbejdere ind hos Elopak i Lystrup, hvor produktionen kører døgnets 24 timer. Det stiller krav til, at maskinerne i produktionen kører optimalt. Når uheldet er ude, er det omvendt vigtigt, at de rette leverandører kan få remote access (fjernadgang) til maskinerne på linjerne.

Linjerne er typisk sammensat af maskiner fra flere forskellige leverandører, så hvis en enkelt maskine svigter, vil det ofte betyde nedbrud på hele linjen. Det er dyre minutter eller timer, når en linje står stille og venter på, at leverandøren kan

hjælpe med at få tingene op at køre igen. Ved at give adgang i kortere tid, gør man ikke blot leverandøren opmærksom på problemet, men understreger vigtigheden af, at det bliver løst inden for et givent tidsrum.

– Vi har valgt en løsning, hvor vi faktisk kan kontrollere, hvem der har fjernadgang til hvad og hvornår. Det adskiller sig fra de gængse remote support-løsninger, hvor de eksterne aktører har adgang hele tiden, forklarer Jeppe Tang Kristensen, der er projektingeniør med ansvar for automation, der er hos Elopak, som producerer papir­ emballage til flydende fødevarer.

kan opdatere, reparere osv. uden at være til stede på produktionslinjen. Remote Support giver normalt leverandørerne fri adgang 24 timer

Remote support er traditionelt set bygget op på den måde, at når en virksomhed investerer i udstyr, så får leverandørerne adgang, så de

i døgnet. Men nyheden er, at nu kan man få løsninger, hvor producenter som Elopak kan kontrollere varighed af adgangen og bestemme,

“Vi har valgt en løsning, hvor vi faktisk kan kontrollere, hvem der har fjernadgang til hvad og hvornår.”

hvem af underleverandørerne der får adgang.

– Det giver en tryghed at vide, hvem der præcist har adgang. Når vi har et nedbrud, er vi også fri for at bruge udelukkelsesmetoden og gætte. Fordi vi ved præcist hvem, der har været inde over. Ofte har det jo netop været sådan, at jo mere perifer en fejl er, jo mere kreativt bliver der gættet, fortæller Jeppe Tang Kristensen og uddyber: – Ved at give eksterne operatører adgang i et vist tidsrum, laver vi jo også en forventningsafstemning om, hvornår de tilser maskinerne. Hvis de har adgang 24 timer i døgnet, bliver det jo sværere for os at kontrollere, om der kun bliver ydet remote support f.eks. om natten. Det kan være i leverandørens interesse, men passer jo ikke til os, fordi vi producerer 24 timer i døgnet.

Elopak har endnu ikke kvalitativt målt effektiviteten af den nye løsning. Men Jeppe Tang Kristensen er ikke i tvivl om, at den fungerer bedre, fordi kommunikationen er klarere og forventningerne afstemt.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Norskejede Elopak er en international leverandør af papiremballager til flydende fødevarer. Elopak, der har omkring 2.800 medarbejdere på verdensplan, er kendt for bl.a. mælkekartonen og har kunder i mere end 80 lande.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

Open source skal binde forskellige industrikomponenter sømløst sammen e-F@ctory er Mitsubishis vej mod industri 4.0, og i store træk fungerer konceptet som en open source for industriautomation. PLC Open Function Blocks, PackML og SAP Cloud platformen kan binde forskellige fabrikater af PLC’er og industrikomponenter sømløst sammen uden tab af ydelse og med frit producentvalg for kunden.

Vil du vide mere kontakt os på 43208600 eller besøg på HI stand G5630 den 3-5 oktober.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 FREMTID – ANALYSEINDUSTRI.DK

FREMTIDENS ROBOT FÅR ØJNE I NAKKEN Foto: PR-foto

Robotter er kommet for at blive, og fremover bliver de langt mere fleksible og bedre til at passe på de organiske kolleger i produktionen.

Der var engang, hvor robotter blev

sat i afskærmede områder med blinkende advarselslamper. De roterende og voldsomme robotarme var simpelthen for farlige at have stående blandt mennesker i produktionen.

Men det var dengang. I dag er robotterne som bekendt en uundværlig arbejdskraft på mange produktionsvirksomheder, og fremover bliver de mere medgørlige.

Det mener Søren Peter Johansen, sekretariatsleder i Dansk Robotnetværk, DIRA, en sammenslutning af danske virksomheder og institutioner med interesse for automation og robotteknologi: – Fremover vil vi se virksomheder, der finder nye anvendelsesmuligheder. Robotterne kan dels tilbyde den arbejdskraft, vi mangler i disse år, samt benyttes til tungt eller repeterende arbejde. Derudover kan robotterne også bruges til at udføre præcisionsprocesser, som mennesker ikke kan udføre, siger han.

Hvor robotterne engang var stationære

og blot udførte den samme opgave om og om igen, så gør teknologiens fremskridt det muligt at sætte robotten til at udføre forskellige processer, forklarer Søren Peter Johansen: – I dag kan man få robotter, der kan flyttes rundt i forskellige processer. Du kan så at sige tage robotten i nakken og flytte den. Der er

– Fremover vil vi se virksomheder, der finder nye anvendelsesmuligheder, siger Søren Peter Johansen, sekretariatsleder i Dansk Robotnetværk.

efterhånden en del robotter, der kan flyttes rundt og sågar robotter på mobile baser, så de selv kan trille.

Ifølge DIRAs sekretariatsleder bliver fremtidens robotteknologi med stadig stigende hastighed smartere.

Det skyldes udviklingen af mange algoritmer og stadig mere regnekraft, der er til rådighed i al nutidig teknologi.

– Fremtidens robot vil virke som en smartphone. Altså en tom skal, der først virker, når der installeres apps. I robotverdenen kalder man det, robot-apps udfører, for skills, svarende til de teknikker, som mennesker behersker, forklarer Søren Peter Johansen og sammenligner med menneskelig arbejdskraft:

– Når de skills først er blevet digitaliseret, så er det nemt at kopiere og flytte over på andre robotter. Det er noget sværere for mennesker at lære nyt, for vi skal jo først lære processen via sidemandsoplæring eller kurser. Her har robotterne altså også en ekstra fordel, spår Søren Peter Johansen.

En ting kan robotterne dog endnu

ikke, som deres kolleger i kød og blod kan. De kan ikke føle, mærke eller fornemme forandringer, der ikke er forprogrammeret. Derfor har robotterne udgjort en vis sikkerhedsrisiko og været afspærret, så de ikke kunne komme til at skade mennesker.

Men det er også et område, udviklingen snart overhaler. For med stadig hurtigere algoritmer og apps bliver næste robotgeneration udstyret med ”sansende” sensorer: – Sensorerne bruges til at styre processerne. Men i høj grad også til at fornemme, om der er mennesker i deres omgivelser, som de skal passe på. Robotterne bliver dermed mere sikre, så de kan arbejde tæt sammen med mennesker, siger Søren Peter Johansen.

I fremtiden vil vi altså se en meget højere grad af øget produktionssamarbejde mellem mennesker og sikre robotter, der går under betegnelsen kollaborative robotter. I den forbindelse fremhæver Søren Peter

Johansen, at det giver rigtig god mening for virksomhederne at se på den såkaldte 80-20-regel: Ofte kan man automatisere 80 procent af en proces for 20 procent af omkostningen af at automatisere hele processen. Og selvom mennesker udfører de sidste ofte svære 20 procent af processen, vil virksomhederne kunne spare en hel del på omkostningstung menneskelig arbejdskraft: – Og så begynder vi at snakke god forretning, fordi virksomhederne nu med kollaborative robotløsninger kan automatisere mange flere processer end hidtil. Virksomhederne sparer afskærmningen og dermed plads i produktionen. Samtidig får man en simplere robotløsning, der ikke indeholder dyr og kompliceret teknologi, som de sidste 20 procent typisk dækker over, forklarer Søren Peter Johansen.

Tekst: Jørn Sørensen

FAKTA Fem gode råd inden du investerer: 1. S øg viden: Tag på messer, besøg andre virksomheder.

2. F ind en partner, der kan hjælpe dig med at få automatiseret produktionen.

3. S tart langsomt: Det er nemmere at komme i mål med noget, der ikke er alt for svært.

4. B rug 80/20-regel: Undlad at automatisere alt. En fuld automatisering er kompliceret.

5. I nddrag medarbejdere tidligt i automatiseringsforløbet. De er allerede proceseksperter i din virksomhed.

Kilde: Dansk Robot Netværk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

Eltraco Automation En stærk automationspartner

Innovative og lønsomme robotløsninger med kvalitet og service i højsædet.

Uforpligtende forprojekter i eget testcenter.

Vi sætter ind, hvor andre giver op.

Kontakt Eltraco Automation Højager 4 DK-5270 Odense N Tel. +45 45 65 10 30 info@eltraco.com

Skal vi lave din automationsstrategi?

Hver dag udarbejder BILA automationsstrategier til virksomheder inden for alle brancher. Det sikrer dem den optimale automationsløsning fra start – og hjælper til øget kapacitet, optimeret produktion og større indtjening.

”

Hos BILA udarbejder vi automationsstrategier ud fra vores kunders individuelle behov. Vi sørger for, at strategien bliver implementeret og følger op på outputtet, så kundens investering er sikret.

– Per Bech Rasmussen, Director of Project Management

”

Vi arbejder med produktionsoptimering for at styrke indtjeningen og konkurrenceevnen hos vores kunder. Men det er også vores mål at optimere industrien i hele landet for derved at forhindre, at produktioner flyttes til udlandet.

– Jan Bisgaard Sørensen, CEO

Kontakt en af vores specialister, hvis vi også skal styrke din virksomhed

BILA A/S Industrivej 18 7900 Nykøbing M. +45 9771 0044 bila@bila.dk

Flemming Bunde Metal

Jesper Højmark Pedersen Food & Mejeri

Uffe Sass Petersen Industri

+45 21 20 92 52 fbu@bila.dk

+45 24 49 38 36 jhp@bila.dk

+45 40 82 93 81 usp@bila.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

AUTOMATION ER EN MÅDE AT OVERLEVE PÅ Foto: Holtec Automatic

Større transparens igennem alle produktionsprocesser er altafgørende for en succesfuld automations-løsning.

Som software-programmør af den

gamle skole, kender Søren Jensen, adm. direktør og ejer af Holtec Automatic, alt til udviklingen fra de første generationers PLC og automationsløsninger til nutidens højteknologiske komplekse anlæg.

– Dengang var det en meget kompleks ting at lave software for en kunde. Hvis der opstod problemer, ja så var det på med computer og 56K-modemmet for at finde ud af, hvad problemet var. Og mistede man forbindelsen, så var det bare at pakke kufferten og tage hen til virksomheden for at løse problemstillingen on site, husker Søren Jensen, der i dag har omkring 90 medarbejdere i Holtec.

”Nøgleordet er transparens i alle led inden for automation­s­ løsningen.”

I dag er der ingen grund til at pakke

kufferten og sætte sig i flyvemaskinen eller toget for at yde support eller service for en maskine eller et anlæg. Stort set alt support af software til maskine og procesanlæg

hele driftsprocesser. Kompleksiteten stiger i takt med behovet for driftssikkerheden og systemer, som aldrig går ned, forklarer Søren Jensen: – Softwareingeniøren skal være uhyre grundig omkring test, verificering og validering af software. Der skal sørges for dublering i tilfælde af, at det ene system går ned, for så skal det næste tage over. Særligt i procesindustrien er man jo meget afhængig af oppetid og ingen nedbrud, så processen går så glat som mulig.

Implementering, kundetest og fejlsøgning er blevet et mantra for udviklerne af fremtidens automation. For, som Søren Jensen udtrykker det, skal mange processer køre 24-7 og til tider ubemandet: – Det skal jo virke og til enhver tid, slutter Søren Jensen.

Tekst: Jørn Sørensen

Søren Jensen, adm. direktør og ejer af Holtec.

klares via internettet. Nøgleordet er transparens i alle led inden for automationsløsningen: – I dag sidder vi jo her i huset og servicerer anlæg på den anden side af Jorden. Alt er blevet mere transparent. Vi har i dag alle muligheder i en supportopgave: Skype, fjernstyring af brugerflader og softwaretilpasninger/opdateringer. Det er også sporbarhed på de producerede varer. Man kan til enhver tid spole tilbage og finde tidspunktet, en vare er produceret, hvilke råmaterialer, der er brugt, hvilken operatør, der

er benyttet osv. Det er uvurderlig viden, når der f.eks. er sket fejl, og det kan spores af hvem, hvor, af hvilket materiale eller tidspunkt, fejlen er sket, forklarer Søren Jensen.

Ifølge direktøren er Danmark blandt de lande i verden, hvor automation er længst fremme.

– Automation er en måde at overleve på som virksomhed. For forholdsvis få midler kan man få hardware til komplekse automationsløsninger. Hele tanken ligger godt til danske virksomheder, for de

har været sultet til at finde automationsløsninger pga. voksende lønniveau gennem tiderne. Vi er vant til at tænke kreativt og dermed udvikle vores kunders ønsker og idéer. Hermed opnår vi meget viden om at effektivisere og automatisere i mange forskellige brancher. Jeg tror også, at det er derfor, vi herhjemme har nogle af de tungeste virksomheder, der har haft gavn af automation.

Afhængigheden af veldrevne automa-

tionsløsninger stiller store krav til softwareingeniøren, der skal tænke i

INDUSTRIENS NYE VIRKELIGHED ”Hvis man skal overleve i dag som producent, så skal man automatisere mest muligt, for det gør, at man forbedrer sin produktivitet ganske væsentligt” – Niels Barfod Jakobsen, adm. direktør i V. Løwener. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

Mangler din virksomhed en professionel og dygtig automations partner?

- PLC Programmering - SCADA Programmering - 24/7 vagtordning Hos CM Automation er vi specialister i PLC og SCADA programmering af spildevandsbehandling, vandforsyning, fjernvarme og procesanlæg.

CM Automation har mere end 20 års erfaring indenfor automatiseringsløsninger til at styre, regulere og overvåge procesanlæg og -udstyr.

Vi er et højt specialiseret og erfarent firma og vi arbejder skiftevis som totalleverandør, underleverandør, konsulenter og rådgivere indenfor vores fagområder.

Vi sætter altid en stor ære i at have en tæt relation til vores kunder, derved kan vi bedst muligt rådgive om den enkelte løsning.

CM Automation har altid energien i højsædet og arbejder frem imod at udvikle den mest optimale og energirigtige løsning.

CM Automation ApS - Måløv byvej 229 opg G - 2760 Måløv - Tlf. 22211002 - Web : www.cm-automation.dk

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller

FÅ STYRKET DIN KONKURRENCEEVNE INDENFOR:

LØFTE- OG INSTALLATINSUDSTYR

STRUKTURELT DESIGN

TRANSPORTLØSNINGER

SEA-FASTENING OG BLADE RACK-SYSTEMER

Læs mere på www.rdas.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

30 PROFIL – ANALYSEINDUSTRI.DK

GLÆD DIG: ROBOTTERNE KOMMER Den teknologiske udvikling inden for robotteknologi er positiv for dansk industri, men der er ikke råd til at sove i timen i virksomhedsledelserne.

For dansk industri og dansk økonomi

er udviklingen inden for robotteknologi ubetinget et gode. Det siger Kurt Nielsen, der er chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut.

– Det er noget, vi skal tage positivt til os. Det er veldokumenteret, at automation og robotteknologi er med til at højne produktiviteten.

Det giver en øget konkurrencedygtighed, som gør, at vi kan blive ved med at holde produktion i landet og kan producere til en pris, som betyder, at vi kan eksportere varer til udlandet, forklarer han.

Kurt Nielsen understreger, at det er svært at spå om de brede konsekvenser af digitalisering og automatisering. Men for den danske

pladser at automatisere. I hvert fald på den korte bane. Når man bliver mere konkurrencedygtig, får man udvidet sit marked og får nye kunder, og det skaber stillinger andre steder i virksomheden, typisk i organisationen, siger han.

– Selvfølgelig kan det godt være, at Peter ikke skal stå og lave det, han gjorde før. At han skal efteruddannes til at lave nogle andre opgaver i virksomheden, fordi den arbejdsopgave, han stod med, er forsvundet.

Men til gengæld kommer der nye job i eksempelvis salg og support, tilføjer Kurt Nielsen.

Når vi skal glæde os over robottek-

nologien, skyldes det ikke kun de gunstige økonomiske perspekti-

”Der er noget, der tyder på, at vi ikke længere står hårdt nok på speederen.” fremstillingsindustris vedkommende er prognoserne lyse, fastslår centerchefen.

– Det er temmelig velunderbygget efterhånden, at det skaber arbejds-

ver for de danske virksomheder.

En anden væsentlig pointe er de forbedringer af arbejdsmiljøet, der sker, når robotterne overtager rutineprægede, nedslidende og far-

lige arbejdsopgaver, påpeger Kurt Nielsen.

– En robot bliver ikke syg af at stå, hvor der er støj, eller af at skulle bukke sig ned igen og igen.

Ensidigt arbejde fører ofte til skader på skuldre, ryg, albuer og hænder, og det er mange gange den type arbejde, robotter går ind og erstatter, siger han.

Robotter kan også køre hele natten, hvor mennesker har bedst af at sove, og hele weekenden, hvor mennesker gerne vil have fri. Det er ikke kun en fordel for medarbejderne, der slipper for ubekvemme arbejdstider, men også for virksomheden, fordi produktionen bliver mere fleksibel, tilføjer Kurt Nielsen.

– Det giver bedre muligheder for at justere op og ned i produktionen.

Har man eksempelvis behov for at producere mere af et givet produkt, kan man lade robotterne producere i længere tid. Det er nemmere at give robotterne overarbejde end medarbejderne, siger han.

Endelig betyder robotternes indtog, at medarbejderne får mulighed for at fokusere på det, de som mennesker er gode til, uddyber Kurt Nielsen.

– Ofte hører vi, at implementeringen af robotteknologi frigiver ressourcer. Både fysisk og mentalt.

Robotten gør det, den er god til, og så kan medarbejderne i stigende grad gøre det, de er gode til som mennesker: at tænke nogle kreative tanker og lave nogle af de mere fleksible og variable ting, som robotterne stadig har svært ved.

Lidt højtflyvende kan man sige, at robotteknologien frigiver innovation i virksomhederne, siger han.

Skal Dansk Industri have gavn af

udviklingen, er det afgørende, at man bringer automatisering og robotteknologi helt op på ledelsesniveau, fastslår Kurt Nielsen.

Danske virksomheder har mulighed for at producere både billigere og bedre, hvis de tager robotteknologien til sig, men det kræver, at man gør teknologien til et strategisk nøgleområde ude i virksomhederne, understreger centerchefen.

– Tre ud af fire af de små og mellemstore virksomheder, altså virksomheder med op til 250 medarbejdere, er ikke begyndt at bruge robotter endnu, fortæller Kurt Nielsen.

– Og ser vi på, hvor gode vi er til at udnytte mulighederne i Industri 4.0, viser en rapport fra efteråret ’16, at vi er et pænt stykke efter blandt andre tyskerne, fortsætter han.

Tal for, hvor mange industrirobotter diverse lande har pr. 10.000 medarbejdere i industrien, tegner et lidt mere positivt billede. Her er Danmark i top fem, kun overgået af lande med bilproduktion. Det ændrer dog ikke på, at det samlede billede er broget, fastholder Kurt Nielsen.

– På den ene side går det meget godt, på den anden side er vi lidt bagud. Historisk set har vi været gode til at implementere robotteknologi, men der er noget, der tyder på, at vi ikke længere står hårdt nok på speederen, siger han.

– Vi skal passe på, det ikke bliver en sovepude. Sammenligner vi med andre lande i forhold til, hvor langt man er virksomhederne i forhold til at tage de næste skridt, halter vi bagud. Både i små og store virksomheder, afslutter centerchefen.

Tekst: Tobias Petersen ANNONCE

STYRK KONKURRENCEEVNE OG DRIFTSØKONOMI MED INTELLIGENTE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER Balslev Automation udvikler og rådgiver om bæredygtige automationsløsninger inden for Industri, Bygningsautomation og Smart Energy.

Med udgangspunkt i kundens behov og ønsker, stiller vi vores viden og ekspertise til rådighed, så vi i fællesskab kan finde frem til den løsning, der er optimal for jeres virksomhed.

Vi tilbyder at stå for design og programmering, levering og installation af tavler og komponenter, samt test og indkøring.

Balslev Automation er din uvildige partner helt fra projektstart til færdiggørelse.

Kontakt afdelingschef Peter Smith på tlf. 7217 7400 og få en uforpligtende snak om jeres udfordringer og vores ideer til løsninger.

Læs mere på www.balslev.dk Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Tlf. 7217 7217 - Produktionsvej 2 - 2600 Glostrup

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

SPØRGSMÅL TIL CM AUTOMATION Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

ANALYSEINDUSTRI.DK 31

Christian Sørensen, CM Automation.

Hvorfor skal virksomheder arbejde med automation?

– Det er vores holdning, at virksomheder skal arbejde med automationsløsninger for at løfte og effektivisere processer og løsninger. Når man arbejder med automationsløsninger, har virksomhederne meget større muligheder for at energioptimere produktionen.

Hvad kan PLC og processtyring gøre for virksomheder?

– For virksomheder, der ønsker at automatisere deres produkter, vil man kunne opnå en mere stabil og optimeret produktionsproces.

Samtidig vil der være en økonomisk besparelse ved en PLC-styring, ligesom man helt klart også vil kunne minimere risikoen for fejl ved en sådan løsning.

Hvad gør I for at møde kundernes behov?

– Det er supervigtigt for os, at kunden er med i hele processen og føler, at vi samarbejder. Vi rådgiver og samarbejder med kunden fra start til slut. For at møde kundens behov tænker vi utroligt meget på energi og på energibesparelser – den del har vi altid med i alle de opgaver, vi løser. Vi tænker meget på, hvordan vi kan optimere kundens løsninger bedst muligt rent energimæssigt og produktionsmæssigt.

FAKTA Teknologisk Institut har under skiftende navne eksisteret siden 1906 og har i dag over 1.000 specialister tilknyttet sine i alt otte divisioner.

Instituttet råder over i alt 71 laboratorier og har afdelinger i Taastrup, Odense, Skejby og Sønder Stenderup samt i Sverige, Spanien og Polen.

Tekst: Jørn Sørensen ANNONCE

BLAAHOLM A/S AUTOMATION

”Blaaholm A/S har igen leveret et robotanlæg til Danpres A/S. Blaaholm er rigtig gode til at udvikle og levere kreative robotløsninger på de udfordringer vi har haft, og kvaliteten er i top”

– DIN INDUSTRI 4.0 PARTNER Kontakt salg

Simon Bak Mob. 4031 4346 sb@blaaholm.com

Danpres A/S, Adm. Direktør Søren O. Nielsen

Torben L. Hansen Mob. 5195 0823 tlh@blaaholm.com

Limfjordsvej 13

■

6715 Esbjerg N

■

www.blaaholm.com Tlf. 7519 5427 ■ www.blaaholm.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Erik Mønster, adm. direktør i SmoothRobotics

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

32 INDBLIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

Jens Cortsen, SmoothRobotics.

IDÉEN SLOG NED PÅ VEJ HJEM FRA ARBEJDE Det kræver en unik idé, årevis af forskning og en god forretningspartner, hvis du skal have succes med din højtspecialiserede robotvirksomhed.

Til efteråret bliver den sluppet løs, Jens Cortsens patenterede svejserobot med tilhørende joystick for især mindre industrivirksomheder.

Det er kulminationen på Smooth Robotics robotløsning, som iværksætteren fik idéen til på cykel hjem fra arbejde på Syddansk Universitet i 2015: – Pludselig slog det mig, at sådan her kan det lade sig gøre! forklarer Cortsen, der først testede idéen på hjemmerobotten og siden på universitetet, hvorfra han har en ph.d i netop robotteknologi.

To år senere er robotten så klar til

at indtage verden. Og som teknisk funderet idémand for en spin-off

virksomhed, er det netop i opstartsprocessen, at der er behov for assistance, hvis projektet skal rykke, mener Jens Cortsen: – Jeg har været forsker i 11 år, og det er jeg god til. Men det at drive forretning er noget helt andet.

Hele området – udvikling, planer, investorer, kunder, salg – det kan jeg ikke løfte selv, siger han.

Netop derfor er Erik Mønster hentet

ind som adm. direktør med det formål at få virksomheden til at vokse sig stor og stærk. Han har beskæftiget sig med store og små højteknologiske virksomheder i mange år og kender derfor til de styrker, en virksomhed som Smooth Robotics besidder: – Den lille, nye virksomhed er hurtig og ikke præget af vanetænkning. Vi sætter nye teknologier sammen som legoklodser og gør dem til salgbare produkter. Vi

eksperimenterer med forskellige forretningsmodeller, og vi er ikke som de store bundet op på gamle aftaler og komplicerede hensyn til f.eks. leverandører og salgsled. Vi er kort sagt supergode til at bringe ny, kommerciel bæredygtig teknologi i spil, forklarer Erik Mønster.

Men ingen styrker uden svagheder, slår han samtidig fast: – Til gengæld er vi som start-up dårlig til at skalere forretningen. Når vi har udviklet det rigtige produkt til den rigtige pris, skal det jo rulles ud i den store verden. Dér har vi ofte behov for at alliere os med eksisterende virksomheder, både hvad angår produktion, salg og ikke mindst service.

Derfor skal der findes investorer til

videreudvikling, så virksomheden finder fodfæste. Investorer, som til gengæld for kroner og ører, køber ejerandele.

Og det er en helt naturlig del af det at drive en iværksættervirksomhed, forklarer Erik Mønster, som ikke mener, at Smooth Robotics giver køb på sin integritet: – Vi har jo en fælles interesse med vores investorer i at være så innovative som muligt. Så der oplever jeg ikke, at formatet strammer. Men jeg oplever indimellem, at opfindere skal lære, at der er forskel på at være opfindsom og innovativ. Det første giver indsigt. Det sidste er noget, kunder vil betale for, siger han.

Og det er opfinderen Jens Cortsen faktisk helt enig i. Han er ikke bekymret for, om investorerne fremover vil sætte sig på udviklingen: – Man opdager, at det handler om penge, og det har jeg det fint med.

Det er jo fantastisk, at man efter at have arbejdet med forskning, udvikling og tekniske løsninger i nogle år oplever, at resultaterne ikke bare bliver lagt i en skuffe, siger han.

I det hele taget ser iværksætteren

positivt på fremtiden for Smooth Robotics: – Jeg ser et globalt firma med et par hundrede ansatte i Danmark med afdelinger rundt i verden, siger Jens Cortsen.

Det samme gør Erik Mønster: – Robotter er for alvor i vælten og skaber stor interesse. Vi har fået teknologien på plads og er begyndt at installere platformen på kundernes robotter. Vi bevæger os fra en teknisk fase til en mere kommerciel fase. Vi skal med andre ord skifte gear nu.

Tekst: Jørn Sørensen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

Er du vores næste Universal Robots?

- første investor bag en række automatiseringsvirksomheder, bl.a. Universal Robots og mange andre..

Send din forretningsplan på

www.syddanskinnovation.dk Mød os d. 15/11 til Odense Investor Summit

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK – INSPIRATION 33

AUTOMATISERING VAR VEJEN TIL OVERLEVELSE

Foto: Fotolia Foto: PR-foto

Rosborg Krydderurter A/S kunne vælge mellem at automatisere eller dø. I dag har robotterne gjort deres indtog og effektiviteten er steget med 50 procent.

START ALTID MED AUTOMATION­ STRATEGIEN

Tre urteplukkere får tilsammen lidt

under en mio. kr. i løn om året. Én enkelt robot kan erstatte dem, og tjene investeringen hjem på under tre år. Derfra er det ren overskudsforretning – og dermed også vejen til overlevelse for gartneriet Rosborg Krydderurter A/S ved Odense.

Adm. direktør Johnny Albertsen omfavner den automatisering, som gartneriet har gennemgået de seneste år. Ikke fordi han er robotfan eller får en særlig nydelse ud af at skære i virksomhedens 130 mand store medarbejderstab.

Han er glad for teknikken fordi det er danske gartneriers eneste vej til overlevelse i konkurrencen med udlandet.

– Med en stigende import af urter og med væsentligt lavere lønninger i udlandet, havde vi reelt intet valg.

Bare i Tyskland ligger mindstelønningerne f.eks. på 70 kr. i timen.

Uden robotter er det helt umuligt at konkurrere med, siger han.

Det var den erkendelse, der for to

år siden fik gartneriet til at kontakte Teknologisk Institut. Her fik man udarbejdet et diagram over hele virksomhedens flow, og man

Adm. direktør for gartneriet Rosborg Krydderurter A/S, Johnny Albertsen, er glad for sine fem robotter. I konkurrencen med udlandet kan de betyde forskellen på liv og død for virksomheden.

fik beregnet, hvad der skulle til af robotter, maskiner og samlebånd for at man i 2019 ville have et tilfredsstillende output.

Den plan har betydet, at Rosborg Krydderurter gennem de sidste fire år har investeret 34 mio. kr. i nybyggeri. Heraf har de fem mio. været øremærket til en automatisering, der skulle lette arbejdet med bl.a. emballering og pakning af urteplanter.

– Det tager noget tid at få det hele til at spille sammen, og det koster en hel del penge. Men det er som sagt en udfordring, vi må leve med, hvis vi vil have en fremtid i branchen, siger Johnny Albertsen.

Men teknisk fintuning af maskiner er ikke den eneste udfordring, man skal kalkulere med, tilføjer han. For selvom der er tale om automatisering, kræver maskinerne en menneskelig hånd i hverdagen.

– Robotterne kører ikke helt af sig selv. De skal startes op og lukkes ned, når produktionen kræver det, og det stiller krav om folk med teknisk indsigt. Af samme grund har vi tilknyttet to medarbejdere til hver robot. De har gået sammen med teknikkerne for at lære så meget som muligt. Samtidig har vi ansat en maskinmester, der har det overordnede driftsansvar, siger Johnny Albertsen.

Han nævner også, at det nogle gange har været en udfordring at få medarbejderne til at følge med udviklingen og forstå de nye arbejdsprocesser. Løsningen har været god kommunikation.

– Det har handlet om tydeligt at få kommunikeret, hvilken situation, vi står i. At vi er tvunget til at gøre det her, og at vi er sammen om at få det til at fungere. Det er den tilgang, vi har haft, og som har fungeret rigtig godt.

Gartneri-direktøren har da også al mulig grund til at glæde sig over, at gartneriet har fundet en formel, der virker. For den teknologiske rejse er som nævnt langt fra slut endnu. Faktisk forventer man først at have et fuldt automatiseret gartneri i løbet af seks år. Og i 2023 vil virksomheden formentlig producere mere end den gør i dag. Men med 40 procent færre medarbejdere.

– På de områder, hvor vi har investeret i ny teknik, har vi i dag øget produktiviteten med 30 procent og effektiviteten med 50 procent.

Andre gør jo det samme, og vi er nødt til at følge med, så alene af den grund tror jeg ikke, udviklingen slutter foreløbigt, lyder det fra Johnny Albertsen.

Tekst: Frank Ulstrup

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

Uden en automationsstrategi risikerer virksomheder, der kaster sig ud i automationsprojekter at starte det forkerte sted. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det kan koste på bundlinjen, fortæller Per Bech Rasmussen fra Bila.

– Det er afgørende, at man ser på hele flowet i virksomheden.

Ligesom man skriver en strategi for virksomheden, skal man skrive en strategi for automationen, siger han.

– Det er meget let at starte forkert, både med automation og Industri 4.0. Det er derfor, det er så vigtigt at lave en strategi, inden man går i gang. Starter man det rigtige sted, får man større flow i produktionen og dermed højere return on investment, uddyber Per Bech Rasmussen.

Sammen med andre virksomheder i automationsbranchen har Bila startet kampagnen Fuld Skrue, der har til formål at øge produktiviteten, styrke konkurrenceevnen og bevare arbejdspladser i Danmark.

– Vi er med for at fortælle andre virksomheder, at det er vigtigt, at man laver en strategi for sin automation. At man ser på hele virksomheden, inden man begiver sig ud på sin automationsrejse, afslutter Per Bech Rasmussen.

Tekst: Tobias Petersen ANNONCE

Sikkerhedsløsninger til maskin- og automationsindustrien  Sikkerhedsløsninger til dine applikationer  Nem integration  Høj fleksibilitet  Innovativ teknologi  Modulære systemer Som kunde hos Dovitech A/S opnår du en direkte og fleksibel adgang til vores kompetente og stærkt engagerede medarbejdere, der ofte er i stand til at bidrage konstruktivt til at finde den rigtige løsning, skræddersyet efter dine ønsker og behov.

Vi er en Dansk handelsvirksomhed, baseret på salg af elektromekaniske og automatik-komponenter og kundetilpassede løsninger. Vi er et team af udvalgte medarbejdere, med et højt fagligt niveau, stort engagement og mange års erfaring inden for branchen.

Vi står parat til at udvikle jeres næste løsning, og sammen med jer, sikre at I når jeres målsætninger www.dovitech.dk • tlf.nr.: 70 25 26 50 •mail: info@dovitech.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: PR-foto

PRODUCÉR SIKRERE OG BILLIGERE Udskiftning af hydrauliske løsninger med elektromekaniske øger sikkerheden og nedbringer produktionsomkostningerne.

Både for sikkerhedens og energiregn-

skabets skyld kan det være en god idé at udskifte eksisterende hydrauliske løsninger med elektromekaniske. Det fortæller Flemming Blauert, der er produktchef hos AVN. – Den helt store fordel er sikkerheden. Medmindre man har valgt andet, er det en selvspærrende konstruktion. Det betyder, at hvis strømmen går, så er der ikke noget olietab eller tryktab, der gør, at lasten ikke bliver stående i den stilling, der blev slukket i, forklarer han.

– Det betyder, at de udfordringer, man tit ser med store løft, forsvinder. Hvis man f.eks. skal have et stop undervejs, skal man med hydraulik holde trykket ved lige for at undgå, at cylinderen står og synker med lasten. Det problem er løst, bare ved at sætte elektromekanik på, uddyber han.

Elektromekaniske motorer giver

desuden bedre muligheder for regulering af bevægelser og gør det nemt at opnå meget høje og meget lave hastigheder, tilføjer Flemming Blauert.

– En anden fordel er, at elektromekanikken kan køre ufattelig

stærkt. Og den kan samtidig køre ufattelig langsomt. Vi har anlæg, hvor vores hastigheder kommer op på ti meter i sekundet. Vel at mærke med last. Heroverfor er hydrau­ likkens effekt en meget stejl kurve.

Det betyder, at når der kommer last på, så falder hastigheden drastisk, forklarer han.

– Og så er der regulering. Hvis man skal have en bevægelse, der skal stoppe midtvejs, så er det stort set umuligt med pneumatik og besværligt med hydraulik. Men med en elektromekanisk løsning er det en simpel proces, uddyber Flemming Blauert.

kanik til et attraktivt alternativ, også selvom elektromekaniske løsninger er dyrere i indkøb.

Ser man på de forskellige løsningers

– Vi har mange danske maskinbyggere, der går op i, at det er en ”grøn” maskine, de producerer. Ikke bare, at den ikke består af giftige metaller eller andre stoffer, vi ikke er glade for i dag, men også at energiforbruget er så lavt, som det er praktisk muligt, siger Flemming Blauert.

– Det handler om, hvor meget kunden i sidste ende kan spare.

For én ting er, at han kan købe en maskine, som måske kun koster 80 procent af, hvad en anden maskine koster. Men når han har haft den

virkningsgrad, slår elektromekanikken sine konkurrenter med flere længder.

– Der er mange variationer, der kan spille ind i forhold til konkrete løsninger, men som tommelfingerregel har pneumatik en virkningsgrad på otte til 12 procent, hydraulik fra 50 til 60 procent og elektromekanik fra 88 til 93 procent, fortæller Flemming Blauert.

Det store energitab ved brug af pne-

umatik og hydraulik gør elektrome-

“Den helt store fordel er sikkerheden«, Flemming Blauert, produktchef hos AVN.”

– Den helt store fordel er sikkerheden, siger Flemming Blauert, produktchef hos AVN.

stående på maskingulvet og producere i tre år, har han måske brændt det dobbelte af i ekstra energi, tilføjer han.

Uanset løsning anbefaler produkt-

chefen, at man anvender kvalitetsprodukter. De er naturligvis dyrere, men fordelene er så store, at det rigeligt betaler sig, påpeger han.

– For det første får du en øget levetid. For det andet får du en mulighed for at få lavet noget kalkulation, så du ved, hvor meget motorkraft, der skal bruges. Du kan dimensionere dit anlæg, inden du lægger ordren, siger Flemming Blauert.

– Fælles for alle kvalitetsprodukter er desuden bedre design, større rengøringsvenlighed, længere holdbarhed, også over for eksempelvis nedvask, og garanti for,

at produkterne ikke indeholder ukendte metaller. Den slags kan man få certifikater på, hvis man køber kvalitetsprodukter. Det er med til at gøre kvalitetsprodukterne dyrere end kinavarerne. Omvendt ved man også, hvad det er, man får, afslutter han.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Det store energitab på mellem 88 og 92 procent ved brug af pneumatik skyldes tab i rørledninger, ventilblokke og cylindre. Tabet på 40 til 50 procent ved brug af hydraulik skyldes især varmetab.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

Remote maintenance via cloud service Service og vedligeholdelse fra distancen.

Weidmüllers webbaseret remotemaintenance løsning, giver muligheden for en nem og sikker servicering og vedligeholdelse at maskinparken, uden at skulle gå på kompromis med sikkerheden. Intuitive og enkle grænseflade giver mulighed for hurtig opsætning af en sikker VPN forbindelse via cloud meeting point, uden en dybere it-viden behøves.

Let’s connect.

www.weidmuller.dk

3 Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK – INSPIRATION 35

Foto: PR-foto

INTERESSANTE AUTOMATIONSLØSNINGER Nyudviklet magnetgriber til pneumatiske applikationer Indtil nu har industrielle løsninger, der

indebærer pneumatik, været begrænset til emner med glatte overflader, når det gælder løft og intern transport. Det har den globale leverandør af pneumatikkomponenter SMC Pneumatik A/S nu lavet om på. De har udviklet en magnetgriber, der styres af pneumatik. Griberen kan tilpasses eksisterende robotapplikationer og automationsløsninger og er beregnet til emner, hvor vakuumgreb er uhensigtsmæssige, f.eks. perforerede eller ujævne emner.

– Jeg har ikke set pneumatik og magnetgribere i én løsning, på den

måde før, siger produktspecialist hos SMC Pneumatic A/S Ole Jørgensen og tilføjer: – Der er en del, der får sig en aha-oplevelse. Der er mange, der har udfordringer med de traditionelle løsninger. Mange accepterer et stort tab af trykluft, men denne løsning optimerer både forbruget af trykluft og dermed også energi. Det arbejder vi løbende med.

Magnetgriberen er udløberen af en specifik kundeløsning, som nu kommer til at indgå i produktprogrammet, og det er da også håbet, at virksomheder, der ikke før har benyt-

tet pneumatik i deres produktion nu får øjnene op for mulighederne.

– Løsningen er god der, hvor der er behov for finmotorik og præcision, og hvor der flyttes magnetiske emner.

Det kan være gitterkonstruktioner eller laserskårne emner. Griberen har en løfteevne på op til 120N.

Cloudløsninger til industrien har været

– Den encoder, som vi nu lancerer, giver flere muligheder for optimering, analyse og tilretning via skyen.

Ideelt set vil en tekniker kunne overvåge et produktionsanlæg med en app – fra den anden side af jorden.

Det fortæller produktingeniør hos Hans Følsgaard, Palle Nielsen, om mulighederne.

– Encoderen giver information om position og hastighed, og vil oplagt kunne bygges ind i vindmøller, eller løsninger, hvor der indgår robotter eller selvkørende enheder, fortsætter han.

Ifølge Palle Nielsen er det stadig svært for mange virksomheder at se,

Foto: PR-foto

på dagsordenen i nogle år nu, men de har været svære at realisere på komponentniveau, fordi styresystemerne ofte benytter sig af mange forskellige kommunikationsprotokoller. Men den kendte teknikpartner Hans Følsgaard lancerer nu en encoder, som kan bane vejen for en lettere integration mellem produktion og cloud.

Sendix F58 – som den hedder – fra den tyske producent Kübler er bygget til at oversætte de mange producentspecifikke kommunikationsprotokoller til OPC-UA protokollen, som er en open-source standard beregnet til cloudløsninger.

Foto: PR-foto

Encoder gør cloudløsninger mulig hvad Industri 4.0 kan bruges til, fordi de har savnet komponenterne til de digitale løsninger, men med den nyudviklede encoder mener han, der opstår nye muligheder.

– Data fra produktionsprocesserne bliver lettere tilgængelige. Encoderen forbereder informationerne før de lægges op i skyen, hvor de bliver organiseret i et meget brugervenligt interface. Det gør de vigtige analyser af produktionen mere håndgribelige, mener han.

Skræddersyet robotløsning til SMV’er Implementeringen af effektive robotløs-

ninger har indtil nu været uden for rækkevidde for små og mellemstore virksomheder i fødevareindustrien. Der er ellers store gevinster at hente, når det gælder pakning og håndtering, som ofte stadig varetages manuelt. En ny enkel robot- og softwareløsning fra Blue Workforce i Aalborg vil udfylde det tomrum.

– Virksomheder med måske kun ti til 12 medarbejdere har ikke ressourcerne eller den ledelsesmæssige kapacitet til at køre et ”forprojekt” i forbindelse med en traditionel robotløsning. Det er oftest kompliceret

og relativt dyrt. Vi lancerer nu vores Blue REALITY software, som i én løsning, sammen med vores RAGNAR robot, samler simulering, test, design og drift, forklarer CEO Preben Hjørnet, som grundlagde Blue Workforce i 2012. I dag har virksomheden 24 ansatte i Danmark, samt to i Schweitz og 18 i Kina.

Visionen er, at den lille økologiske bager eller sushiproducent, som i deres produktion stadig benytter sig af overvejende manuelle processer kan komme bredere ud ved at automatisere de ensformige samlebåndsfunktioner. Det bliver muligt, fordi

udgifterne til en Blue REALITY-løsning er en tiendedel af en traditionel robotløsning.

– Det er et fokuspunkt for os at disrupte adgangen til robotløsninger for små agile virksomheder, som derved bliver mere modstandsdygtige over for foranderlige markedsvilkår, siger Preben Hjørnet og uddyber: – Der er 2.000 små fødevarevirksomheder som efter vores mening kan få frigivet ressourcer til innovation og skabe bedre fødevarer.

Tekst: Frank Motzkus ANNONCE

HAR DU SET VORES KAMPAGNESIDER? BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

CONTENT WITH A PURPOSE

TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

36 AKTUELT – ANALYSEINDUSTRI.DK

KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN Foto: Fotolia

Med gode muligheder for specialisering under uddannelse og efteruddannelse er de danske elektrikere klar til fremtidens arbejdsmarked.

I august 2015 lancerede Dansk

El-Forbund en ny elektrikeruddannelse, som giver lærlingene langt større muligheder for at specialisere sig. Uddannelsen er bygget op omkring i alt 28 moduler, som kan sammensættes, så de passer til den enkelte lærlings behov.

– Det er første gang, man inden for erhvervsuddannelserne har lavet en uddannelse med så mange valgmuligheder. Når man laver en uddannelsesaftale med en lærling, kan man vælge, hvilke moduler han eller hun skal have, forklarer Benny Yssing, der er uddannelsesansvarlig i Dansk El-Forbund.

Lærlingene, som i gennemsnit er 22 år gamle, når de starter, har 36 ugers fælles undervisning, hvorefter de hver især følger de moduler, de har valgt. En konstruktion, som giver stor spændvidde i uddannelsen.

– Uddannelsen kan lave en god IT-specialist, der laver dataopsamling og arbejder med produktionsudstyr. Men den kan også lave den traditionelle elektriker, der sætter lys op og laver stikkontakter. Det er derfor, vi har de 28 moduler. De gør det muligt at designe den specialist, man har brug for, forklarer Benny Yssing.

Uddannelsen kom til verden som

konsekvens af en visionsplan, Dansk

pædagogik” med 15 procent samt ”Kontor, handel og forretningsservice” med 27 procent.

Den nye elektrikeruddannelse kan tages på flere end 30 erhvervsskoler i hele landet fra Campus Bornholm – HTX og Tekniske EUD i Rønne i øst til Rybners Tekniske Skole og HTX i Esbjerg i vest og fra CELF, Nykøbing F, Teknisk afd. på Falster i syd til EUC Nord i Hjørring i nord.

Tekst: Tobias Petersen

El-Forbund lavede i 2012. Forbundet havde indtryk af, at der var behov for en ny lærlingeuddannelse.

– Vores lærlingeuddannelse trængte til en voldsom revision. Vi uddannede til det klassiske installationsområde, men vi kunne se, at der i fremtiden ville blive brug for kompetencer inden for bl.a. automation og energioptimering. Derfor satte vi os ned og lavede den nye uddannelse, fortæller forbundsformand i Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen.

Forbundsformanden, der selv er tidligere elektriker, fortæller, at holdningen til uddannelse har ændret sig. Både virksomheder og elektrikere tager ikke mindst

efteruddannelse mere alvorligt i dag, og det er positivt, for det er de også nødt til, påpeger han.

– Udviklingen går meget stærkt i vores branche, og både elektrikerne og virksomhederne skal være meget skarpe på, hvilke kompetencer de har og skal have i fremtiden.

Branchen dækker mange ting i dag, og derfor er det vigtigt, at både virksomhederne og elektrikerne specialiserer sig. Det bliver svært at være god til det hele, så man må finde ud af, hvor det er, man har sine kompetencer henne, siger Jørgen Juul Rasmussen.

– Da jeg selv arbejdede som elektriker, sad man og bladrede lidt i efteruddannelseskataloget, fandt

en uge, der passede, og tog afsted.

Det går ikke mere. Ude i virksomhederne skal man lave en strategisk efteruddannelsesplan sammen med elektrikerne. Og så må man finde tid til det. Det der pjat med at sige ”det har vi ikke tid til”, det går ikke, afslutter forbundsformanden.

I kampen om de studerende slås den nye elektrikeruddannelse med mange andre erhvervsfaglige uddannelser. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde »Strøm, elektronik mv.« i 2016 godt syv procent af det samlede antal studerende på erhvervsfaglige uddannelser. Det gør området til det tredjemest populære, kun overgået af ”Omsorg, sundhed og

FAKTA Dansk El-Forbund lavede sidste år rapporten ”Installation 4.0”. Begrebet ”Installation 4.0” er branchens pendant til industriens ”Industri 4.0”, og rapporten analyserer i alt ti nye teknologiers betydning for elbranchen, herunder ”Internet of Things” og energioptimering.

FLERE SKAL TAGE EN ERHVERVSUDDANNELSE Imageproblemer og mangel på praktikpladser er en udfordring i industrien, men der er en stigning for første gang siden 2001 af unge, som vælger at blive faglærte. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

BLIV BEDRE TIL DET DU ER GOD TIL En indgang til efter- og videreuddannelse

www.bygovenpaa.dk

n

BYG OVEN PÅ giver dig indblik i de mange fordele ved, at du som faglært nu kan bygge oven på din faglighed med et eller flere fagmoduler.

n

BYG OVEN PÅ er den fælles tilmeldingsportal, hvor du kan få alt at vide om de tekniske- og produktionsrettede akademiuddannelser, finansiering og tilrettelæggelse.

Besøg os på stand M 9725 Medbring denne annonce og scor en lækker t-shirt!

Vi byder på kaffe og lidt mundgodt og en snak om dine muligheder for at videreuddanne dig med et akademimodul eller to.

Tilbuddet gælder naturligvis også virksomheder med behov og interesse for opkvalificeret arbejdskraft!

Kom og hør nærmere.

DESITEK A/S

DESITEK beskytter offshore vindmøller

Overvåg lynparametre med DEHNdetect Jorden rundt beskytter DEHN vindmøller mod forstyrrelser som følge af lynnedslag og overspændinger, og tilbyder komponenter og løsninger indenfor sikkerhedsudstyr.

DEHNdetect er et målesystem til registrering af lynparametre, som giver mulighed for pålidelig detektion og evaluering af lynpåvirkninger.

Omkostningerne ved at konstruere og drive vindmøller skal kunne indtjenes i løbet af de i gennemsnit 20 års drift.

Konstant monitorering og forudseende vedligeholdelse er essentielt.

DEHNdetect systemet hjælper dig med dette. Det måler lynstrømme og registrerer ikke kun impulsstrømme, men også de farlige ”long stroke” strømme.

Når et lynnedslag resulterer i skader, fører det ikke nødvendigvis til øjeblikkeligt udfald af anlægget, hvorfor skaderne ofte ikke opdages.

Mød DESITEK A/S på stand nr. F0028 WIND ENERGY DENMARK, MCH, 2.-3. OKTOBER.

Særligt ved opadgående lyn vil den initielle ”long stroke” strøm kun være på få 100A, og den kan være hovedårsagen til smeltning osv. af f.eks rotorblade. De efterfølgende skader som resultat heraf kan være særdeles alvorlige.

DEHNdetect giver mulighed for at vurdere denne situation: Var lynnedslaget harmløst, eller vil det være nødvendigt at stoppe og inspicere møllen for at udelukke skader på rotorblade eller andre komponenter?

DEHNdetect registrerer både den totale strøm i systemet og partielle strømme i rotorbladene.

Databehandlingen foretages enkelt via webapplikationer (cloud). Det er intet problem at overvåge adskillige møller eller en hel vindpark. DEHNdetect kan installeres direkte hos vindmøllefabrikanten eller efterinstalleres i eksisterende møller. Installationen er hurtig og enkel, f.eks i overgangen mellem hub og nacelle, og kan tilpasses specifikationerne for den enkelte mølle.

DEHN er en markedsledende familieejet virksomhed med mere end 100 års erfa-

ring og 1800 medarbejdere verden over.

DESITEK A/S er DEHN‘s datterselskab i Danmark.

Kvalitet, nærhed og et bredt program af services gør DESITEK til den ideelle partner for lyn- og overspændingsbeskyttelse, sikkerhedsudstyr, nødstømsanlæg og produkter til højspænding. Vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning og de rigtige produkter.

Vi tilbyder også inspektion hos DEHN‘s testcenter, hvor vi for eksempel kan simulere lynstrømme op til 400 kA.

DESITEK A/S Sunekær 8 5471 Søndersø

Tlf. 63 89 32 10 desitek@desitek.dk www.desitek.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Bon Appetit:

Fra smørrebrødsforretning til moderne fødevareproduktion Historien om Bon Appetit er historien om en familieejet virksomhed, der voksede sig stor ved at udnytte de teknologiske muligheder. Et erhvervseventyr, der handler om, hvordan en smørrebrødsforretning med fire ansatte blev til en moderne fødevarevirksomhed med 85 medarbejdere.

Bon Appetit har rødder tilbage til 1946 og ledes i dag af tredje generation, søstrene Lotte Kavsman og Dorte Rosenkrantz-Kavsman, som sammen overtog virksomheden i 2005.

På det tidspunkt havde Bon Appetit udviklet sig fra at være en succesfuld smørrebrødsforretning på Vesterbrogade til at levere blandt andet baguetter og salater til tankstationer. Virksomheden havde fire ansatte og holdt til i en nedlagt slagterforretning i Søborg, hvor Lotte og Dortes forældre, Per og Ulla Kavsman, udførte arbejdet på traditionel vis. Alle fakturaer blev skrevet i hånden, og ordrerne blev modtaget og videregivet manuelt.

Der var styr på tingene, men de foregik på en måde, som ikke længere var tidssvarende, mente Lotte og Dorte, som i fællesskab gik i gang med at modernisere virksomheden på flere fronter.

Dels udviklede de salgsarbejdet og fik udvidet kundekredsen, dels gennemførte de en række ændringer i produktionen, der førte virksomheden ind i dette århundrede.

Digitalisering og optimering I dag er Bon Appetit en moderne fødevarevirksomhed med 85 medarbejdere og en 4.000 m2 stor produktionshal på Avedøre Holme.

Maden laves stadig i hånden – og med hjertet – men alt fra ordrebehandling til levering er digitaliseret, og processerne monitoreres og

optimeres løbende for at sikre den bedst mulige udnyttelse af systemerne.

– Når man vækster, skal man optimere sin tid og minimere risikoen for fejl. Det har vi gjort ved at investere i systemer, der forbedrer kommunikationen. På lageret ved de præcis, hvad de skal plukke, i produktionen ved de præcis, hvad de skal producere, og i pakkeriet ved de præcis, hvad der skal skibes afsted, forklarer Lotte Kavsman.

Kundekredsen tæller blandt andet supermarkedskæder, færger og leverandører til luftfartsselskaber, og der kommer løbende nye kunder til. Det moderne Bon Appetit udvikler produkter i samarbejder med kunderne, og på den måde er kunderne også med til at udvikle Bon Appetit.

– Alle kunder er forskellige. Derfor arbejder vi ikke med et standardkatalog. Vi sætter os ned med kunden og finder ud af, hvad de ønsker, og ud fra det udarbejder vi et sortiment, fortæller Dorte Rosenkrantz-Kavsman.

– Vi arbejder meget med at udvikle koncepter til vores kunder. Det gælder alt fra indpakning over tekster til produktudvikling. Vi sætter en ære i at være en del af udviklingsprocessen sammen med kunderne. Vi tror på, at det giver de mest salgbare og langsigtede løsninger på hylderne, uddyber Lotte Kavsman.

– Af samme grund har vi ikke en statisk, langsigtet strategi. Vi tror på de dynamiske markedskræfter på convenience food-markedet. Vi er en

markedsdrevet virksomhed, som let og hurtigt kan omstilles efter udviklingen og kunderne ønsker, tilføjer hun.

Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion Erhvervseventyr som det, Bon Appetit har været igennem, vil Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion gerne understøtte.

Erhvervspartnerskabet er et projekt, regeringen søsatte i 2016, som har til formål at understøtte brugen af digitalisering og avanceret produktionsteknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder.

Projektet har to årlige ansøgningsrunder, hvor interesserede virksomheder kan søge om økonomisk støtte til rådgivning eller implementering af ny teknologi. Partnere i projektet er IT-Branchen, Dansk Erhverv, Dansk Metal, IDA, GTS-foreningen, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri.

Bon Appetit har ikke modtaget støtte fra Erhvervspartnerskabet, men projektet opfatter Bon Appetit som et godt eksempel på en virksomhed, der kreativt har formået at udnytte digitaliseringen. Det kan man høre mere om den 27. september, når IT-Branchen og Dansk Erhverv afholder et arrangement hos Bon Appetit på Avedøre Holme. Yderligere information på IT-Branchen og Dansk Erhvervs hjemmeside.

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 2. oktober – skal du være med?

European Media Partner Danmark søger flere nye sælgere til en spændende projektlederstilling, hvor dit vigtigste værktøj er telefonen.

For at blive en af de bedste i teamet er nøgleordene ukuelig, resultatorienteret, entreprenørskab og engageret.

Du får 100% ansvar for dine egne trykte og digitale kampagner, hvilket bl.a. indeholder arbejdsopgaver som daglig kontakt til dine journalister, overholde deadlines, og nå dine opstillede salgsmål da den hovedsaglige tid af dagen går med salg af annoncepladser i din kampagne til nogle af Danmarks største virksomheder!

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer andrea.mork@europeanmediapartner.com

Lowering the cost of clean energy transforms wind into an asset for generations to come.

Our fundamental imperative is to make clean energy even more affordable. We are lowering the cost of energy by constantly improving efficiency and increasing profitability. With more than 25 years of experience and solutions along the value chain, we have the expertise to turn these goals into reality. Now all of us can look forward to a future with clean, affordable energy.

siemens.com/transform-offshore-wind