Analyse Helse #2

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE HELSE MED FOKUS PÅ DIT SYN OG SUNDE ARBEJDSPLADSER

SUNDE ARBEJDSPLADSER

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 2 ∙ NOVEMBER 2017 ANALYSEHELSE.DK

Mark Anthony – Motivationsekspert Vi lever i en tid, hvor vores arbejde er en vigtig del af vores identitet og hvor der er rift om de dyg­ tige medarbejdere. Det gælder om at kunne tiltrække de bedste medarbejdere. Og beholde dem. Og en af parametrene for at tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere, er hverken penge eller prestige, fortæller Mark Anthony: – Undersøgelser viser, at god løn ikke gør det alene. Rent faktisk siger det utroligt meget om en organisation, hvis de stadig tror, at lønnen er afgørende for, om man bliver valgt til eller fra som ar­ bejdsplads. Løn i sig selv skaber ikke et godt arbejdsmiljø. Derimod er det mere vigtigt end nogen­ sinde, at vi som medarbejdere føler, at vi gør en forskel på og med vores arbejde, forklarer han. Læs hele profilinterviewet på side 28

Læs flere reportager på analysehelse.dk På analysehelse.dk finder du flere artikler og reportager om emner som syns­ tab, laseroperation, sundhed på arbejdspladsen, teambuilding og meget mere.

DIT SYN

Hold øje med synet To ud af tre danskere tjekker ikke selv deres syn. Det tager kun et øjeblik at lave en hjemmetest, og da mere end 70 procent af danskerne får problemer med synet på et tidspunkt i livet, er det en god idé at teste øjnene.

Læs hele artiklen på side 10

SUNDE ARBEJDSPLADER

Bedre arbejdsmiljø

Nudging og adfærdsdesign kan skabe bedre arbejdsmiljø ved at hjælpe folk med at gøre det, de i forvejen gerne vil, forklarer organisations­ psykolog. Læs mere på side 22

MAI-BRITT VINGSØE RADIOVÆRT

”Jeg var ikke glad for tanken om, at nogen skulle pille ved mine øjne” Læs mere på side 8 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen november 2017

ANNONCE

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEHELSE.DK

ANALYSE HELSE European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Helse med fokus på dit syn og sunde arbejdspladser. Her kan du bl.a. læse de to profilinterviews med henholdsvis Mai-Britt Vingsøe og Mark Anthony. Dit syn

Synet er en af mennesket vigtigste sanser. Vores syn er sårbart, og der sker hele tiden forandringer. De nye teknologier som vi oplever i dag, er med til at forhøje livskvaliteten, og mulighederne for et forbedret syn er store. Trods de synsforbedringer vi kan foretage os i dag, er det vigtigt på forhånd at passe på. I den digitale tidsalder er der flere, som oplever forringet syn. Pas på dine øjne – du har kun to.

PROFILER I DENNE PUBLIKATION Mai-Britt Vingsøe Radiovært

Sunde arbejdspladser

Ifølge Deloitte, der har undersøgt udbuddet af sund­ hedsrelaterede ordninger på arbejdspladserne, inve­ sterer de danske virksomheder i disse år millioner på at pleje deres medarbejdere med forskellige sund­ hedstilbud. Tilbuddene tæller alt fra motionsfaciliteter og ergonomisk indretning til frokostordninger og teambuilding. Det store fokus på sundhed skyldes, at virksomhederne føler et langt større ansvar for, at deres medarbejdere har det godt. Ydermere kan virksomhe­ derne se, at et dårligt arbejdsmiljø er en stor udgift, og at glade og motiverede medarbejdere virkelig kan ses på bundlinjen. Denne kampagne sætter fokus på alt inden for sund­ hed på arbejdspladsen, teambuilding, nudging samt synstab, akupunktur og meget mere.

Mark Anthony Motivationsekspert

DANIELS OG MARTINS TIPS! Vi anbefaler, at I går ind og læser interviewet med Per Michael Larsen om hvordan du tjekker dit syn på side 10. Læs også det inspirerende profilinterview med motivationsekspert Mark Anthony på side 28. God læselyst!

Daniel Dam og Martin Egedal, Campaign Managers

UDVALGT INDHOLD Per Michael Larsen Optometrist og formand i Optikerforeningen

4

Kronik – Per Michael Larsen

6

Den digitale hverdag

7

Akupunktur mod AMD

8

Profil – Mai-Britt Vingsøe

10 Hold øje med synet Regitze Siggaard Head of Health Strategy i Ørsted

16 Udfordring med synet 18 Kronik – Regitze Siggaard 21 Sundhedsstjek 22 Nudging og adfærdsdesign 28 Profil – Mark Anthony

ANALYSEHELSE.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

DIGITALT INDHOLD – Mange mennesker vil kunne blive fri for kontaktlinser og briller med de muligheder, der er i dag. Det giver både frihed i hver­ dagen, men endnu væsentligere reducerer det de problemer, som mange kontaktlinsebrugere har med infektioner og tørre øjne, siger Hadi Kjærbo, øjenlæge og ejer af klinikken Scandinavian Eye Center i Hellerup.

Følg os digitalt:

32 Massageordninger

ANALYSE HELSE

Campaign Managers: Daniel Dam, Martin Egedal daniel.dam@europeanmediapartner.com martin.egedal@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEHELSE.DK Flere bør droppe briller og kontaktlinser

30 Teambuilding

Mange flere med synshandicap kan komme i job

Beskæftigelsestallet for blinde og svagsynede kan hæves betragteligt, hvis den spredte specialiserede viden og erfaring samles på færre enheder, mener Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Kodeordet er empati

Alle bolde er i luften, når det gælder medarbejdertrivsel i den moderne virksomhed – Hvordan sigte og gribe i samspil, uden at personligheden falder i andres hænder?

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Johan Sollevi Irian Rajic Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Julie Gufler, Rikke Kokholm, Tobias Petersen, Sophie Holland, Anne-Mette Klausen Cover photo: Krestine Havemann Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Managing Director: Business Developer: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

@europeanmediapartnerdanmark

analysehelse.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Cold Heggem: Skræddersyet håndværk til øjnene I Brilleskrædderiet i Pistolstræde 6 i København formes ægte horn til unikke brillestel, der bliver lavet i hånden til hver enkelt kunde. Hele processen sker på værkstedet i hjertet af København. Når designet er på plads, bliver hornet skåret til, formet, slebet og finpudset til et par briller, der er nøje tilpasset ansigtsform og udtryk. På værkstedet er der horn i alle nuancer og fra mange kroge af verden. Fra dansk oksehorn til kridhvidt bøffelhorn, smukt marmoreret horn fra skotsk højlandskvæg og ibenholtsort afrikansk bøffelhorn. Montre og skabe bugner med prototyper i horn og træ, som de nye stel kan tage udgangspunkt i. Horn har en lethed og et udtryk, som ikke findes i kunstige materialer, fortæl-

ler Rasmus Cold, der er uddannet fra Danmarks Designskole og siden 2004 har arbejdet med at formgive briller. Sammen med Irene Heggem driver Rasmus butikken i det indre København. Rasmus uddyber: – For at kunne designe de helt rigtige briller, skal man kunne se hele mennesket bag. De gode materialer får vi fra naturen, og dem bruger vi til at understøtte det enkeltes menneskes udtryk og personlighed.

helt rigtige synsoplevelse. Brilleskrædderiet har egen optikerafdeling, hvor kunderne får en kvalificeret synstest fra en erfaren optiker, der afdækker behov og ønsker til glas. Brilleskrædderiet samarbejder med Carl Zeiss og tilbyder hele deres sortiment af glas, både styrke og solbrilleglas. Læs meget mere om de skræddersyede briller på www.coldheggem.com. Her kan du også bestille tid i butikken, så du slipper for ventetid.

Et smykke og et værktøj Hos Brilleskrædderiet er briller et smykke. Men først og fremmest skal de give den

Pistolstræde 6 · 1102 København K · telefon 26818051

NYT NATTESYN?

PÅ ALLE SYNSAFSTANDE

®

Med vores Rodenstock DNEye Scanner tilbyder vi markedets mest præcise målinger og overfører dem direkte til dine brilleglas.

PÅ ALLE SYNSAFSTANDE: • Skarpere kontraster • Mere naturlige synsindtryk • Større synsfelter • Bedre nattesyn

Hos Allé Optik tilbyder vi de bedste synsløsninger der findes på markedet. Vores skræddersyede Rodenstock glas, fås både som enkeltstyrke- og flerstyrkeglas og er fra glaskant til glaskant - altså i hele brilleglasset - nøje, individuelt og perfekt afstemt med dine øjne. Hermed opnås 100% udnyttelse af dit synspotentiale.

Jægersborg Allé 25 . Charlottenlund . tel. 39633592

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSEHELSE.DK

Foto: PR-foto

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Synet er vores vigtigste sans, da to tredjedele af alle informationer til hjernen kommer ind gennem øjnene.”

Tillid giver god kvalitet Det er svært at forestille sig, hvor­

Urban Fusion Mod. 2904

dan livet ville være, hvis man ikke kunne se. Mennesket møder verden med øjnene hver eneste dag. Vi er afhængige af at se godt, når vi kører bil, er på job, dyrker fritidsinte­ resser og kigger på computer eller mobiltelefon. Den moderne teknologi med mange timer foran skærme gør, at der i fremtiden stilles højere krav til vores syn og den komfort og glæde, det rent faktisk er, at kunne se skarpt hele tiden. Når man skal have hjælp til sit synsproblem i form af briller eller

kontaktlinser, er der en lang række hensyn at tage. I dette tillæg sættes der fokus på kvalitet af noget så komplekst som synet, og kan være svært at vurdere, og derfor er tillid altid nøgleordet, når man vælger at gå til optiker. Når det kommer til kontaktlinser, brilleglas, stel og stil har optikeren den nødvendige viden, som skal være med til at gøre det svære valg enkelt og sikre, at det lever op til det individuelle behov og ønskede kvalitetsniveau. Og netop her er vi forskellige. For nogle er helt enkle løsninger det optimale, mens andre

kan have behov for mere speciali­ serede brilleglas eller kontaktlin­ ser. Men et forkert valg kan i alle tilfælde føre til utilfredshed med brillerne eller kontaktlinserne, så derfor er det altid en rigtig god idé at sætte god tid af sammen med op­ tikeren til at få en præcis afklaring af synsproblemet og behovet. Briller kan være med til at understre­

ge ens personlighed, men uanset hvilken model man vælger, så er der altid en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Danske brille­designere er berømte i hele verden for sam­

menspillet mellem høj kvalitet og lækkert design, og derfor kan de være med helt fremme i et stærkt og konkurrencepræget marked og opnå prestigefyldte priser, senest ved efterårets store internationale brillemesse SILMO i Paris, hvor det danske brand FLEYE Copenha­ gen vandt den specielle ”Premiere Classe”-award, som er en helt særlig pris, der forener brilleverdenen med mode.

øjnene, og derfor er det særligt vig­ tigt at sørge for, at ens briller eller kontaktlinser fungerer optimalt og få kontrolleret sit syn regelmæssigt – gerne hvert andet år. Mange hilsner og god læselyst. Per Michael Larsen, optometrist og formand i Optikerforeningen

Synet er vores vigtigste sans, da to tredjedele af alle informationer til hjernen kommer ind gennem ANNONCE

Brillehuset er første danske forhandler af Silhouette Atelier Collection i 18 karat guld. I kollektionen kan der vælges imellem 18 karat massivt guld – i rød, hvid eller gult guld og stellet kan leveres med forskellige ædelstene og diamanter. Herre brillerne kan yderligt leveres med forskellige former for horn som dekoration på stængerne. Alle materialer er nøje udvalgt og kun af de aller bedste kvaliteter. Alt håndværk er udført af professionelle guldsmede.

BECAUSE YOU ARE UNIQUE V/aut. optometrist

PURE ART | 18 kt solid gold | 16 diamonds | handcrafted in Austria www.silhouette.com/atelier

Lene Krogh

M.D. Madsensvej 4, 3450 Allerød Tlf. 48171344

Det eneste der rører ved dine øjne, er en blød pude af fugt, der er dokumenteret til at holde 16 timer. DAILIES TOTAL 1® Multifocals optiske Precision ProfileTM design giver bløde overgange fra kort og mellemlang til lang afstand, så du kan tjekke din smartphone, arbejde på din computer eller se TV-skærmen.

PRØV DAILIES TOTAL1® MULTIFOCAL I 10 DAGE* Gå til wearlenses.dk og download din kupon

* Øjenundersøgelse kan være påkrævet. Der opkræves muligvis gebyr for undersøgelsen. © 2017 Novartis

ANNONCE

Available in prescription. STYLE SHOWN: KOKI BEACH

Colour. Clarity. Detail. PolarizedPlus2® Sunglasses

Recommended as an effective UV filter for the eyes and surrounding skin.

ALVC / DD / DT1MF / OM / 170801 / DK ACT: N11707668696

EN KONTAKTLINSE BØR IKKE KUNNE MÆRKES...

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

KLÆD ØJNENE PÅ TIL AT VÆRE DIGITALE Foto: Fotolia

Den digitale hverdag, hvor vi læser på forskellige skærme, udfordrer vores øjne. Mange har brug for en lille håndsrækning til øjnene for ikke at overanstrenge dem. De fleste kan nok nikke genkenden­

Oplever du problemer med at kon­

de til, at hverdagene med meget nærarbejde foran computerskær­ men kan være hård ved øjnene. Spændinger i nakken, irriterede øjne og problemer med at stille skarpt, når man efter en arbejdsdag sætter sig ud i bilen for at køre hjem. Men de færreste tænker faktisk over, hvor meget vi udsætter vores øjne for, når vi konstant flytter blikket mellem papirer, computerskærm og smartphones. I dag fortsætter langt de fleste med at læse på diverse skærme efter traditionel arbejdstid, så udfordringerne fortsætter langt efter fyraften.

centrere dig, spændinger i nakke, hovedpine eller irriterede øjne kom­ bineret med meget arbejde foran skærme, er det en god idé at tage en snak med optikeren. – Mange er ikke så opmærksom­ me på vigtigheden af at få de rette briller, men de færreste ville jo tage gummistøvler eller høje hæle på, når man løber en tur. Tingene skal passe sammen, og i dag har vi viden og redskaberne til at gøre arbejds­ dagene lettere at komme igennem for øjnene, forklarer Lotte Rudbæk. En investering i de rette briller er en investering i dig selv og ikke mindst i en mere effektiv arbejds­ dag.

“Jo tættere vi kommer på en genstand, jo mere spredes lyset – og så skal øjet arbejde mere.” De fleste – især dem over 40 år – vil faktisk have stor gavn af at bruge en brille til at hjælpe øjnene med at kompensere for de forskellige udfordringer, vi giver dem gennem dagen. – Jo tættere vi kommer på en genstand, jo mere spredes lyset – og så skal øjet arbejde mere. Vi er som mennesker ikke konstrueret til at læse tæt på, men at kunne se et bytte et stykke borte. Og det giver nogle udfordringer for øjnene, forklarer Lotte Rudbæk, der er optometrist hos Essilor, som er en international brilleglasudvikler og -producent, som leverer brilleglas til mange optikerbutikker i bl.a. Danmark. – Når vi sidder med vores telefon, er det typisk på en afstand på 25-30 cm, og det er jo en stor forskel fra arbejdet på computerskærmen som normalt står 60-70 cm væk. Det giver øjnene nogle udfordringer at

– De fleste vil have glæde af en skærmbrille, og der er et direktiv, som siger, at arbejdsgiver skal finan­ siere en skærmbrille til de medar­ bejdere, der arbejder mange timer dagligt foran skærmen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

lave de skift gennem arbejdsdagene, siger Lotte Rudbæk. Hos helt små børn er øjnene meget fleksible, men med alderen kommer der en stivhed i musklerne, og lin­ sen forhorner, hvilket betyder, at vi let kan komme til at overanstrenge vores øjne. – Når vi anstrenger vores øjne, svarer det lidt til, hvis man overtræ­ ner med løb, hvor musklerne bliver hårde og går i krampe. Musklerne i øjet bliver hårde, og det resulterer faktisk ofte i en form for kunstig nærsynethed, når vi lader vores

øjne løbe maraton, fortæller Lotte Rudbæk.

“Vi er som mennesker ikke konstrueret til at læse tæt på.” Et af de meget karakteristiske træk,

når øjnene kommer på overarbejde, er, at når man sætter sig ud i bilen efter arbejde for at køre hjem, kan

det være svært at stille skarpt på vejskiltene. Oplever man det, er det en god idé at tage forbi optikeren. Nogle vælger at samle flere funk­ tioner i samme brille, mens andre opjusterer med en skærmbrille. – De fleste vil faktisk have gavn af at have flere forskellige bril­ ler, der kan dække de forskellige udfordringer, som øjnene møder i løbet af dagen. I dag er der et væld af muligheder for at få progressive glas, der kan hjælpe øjnene med at se på afstand, læse papirer og udføre nærarbejde, siger Lotte Rudbæk og uddyber:

FAKTA De danske skolebørn er blandt de børn i Europa, der sidder mest foran computeren og TV’et. De 11-årige og 13-årige danske drenge har faktisk rekorden i Europa i at sidde foran computerspillene. 68 procent af de 15-årige piger og 71 procent af de 15-årige drenge ser mere end to timers fjernsyn dagligt. Kilde: SDU

SYNET ER VORES VIGTIGSTE SANS Hvilken af de 5 sanser vil du nødigst undvære? Et valg du forhåbentlig aldrig bliver stillet overfor, men adspurgt vil de fleste sige: ”Synet !” Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

AKUPUNKTUR MOD AMD Gradvis forringelse af centralsynet

vanskeliggør ikke bare hverdagens gøremål for mange ældre; Det ikke at kunne læse, se fjernsyn, eller gen­ kende ansigter, hæmmer også i be­ tydelig grad den livskvalitet, som et veloverstået arbejdsliv og udsigten til en tryg pensionisttilværelse fyldt med social og kulturel adspredelse ellers kunne være anledning til. – 10.000-12.000 nye patienter med tør AMD får hvert år at vide af deres øjenlæge, at der ikke er noget at gøre – de mister synet. Vores er­ faring med akupunktur viser noget andet. Det fortæller John Ottesen, som er uddannet non-medicinsk behandler med mere end 30 års erfaring inden for akupunktur til

afhjælpning af bl.a. øjensygdommen AMD ved sundhedscentret AlsSund & Rask. – AMD er en sygdom, som hur­ tigt kan ødelægge synet. Er man så uheldig, at den tørre AMD udvik­ ler sig til den våde, fremskredne form, hvor nethinden løfter sig og bagsiden af øjet bliver kuperet, kan øjenlægen i nogle tilfælde få denne virkning til at lægge sig ved hjælp af injektioner. Men det opfatter jeg sta­ dig som symptombehandling, hvor akupunkturens udgangspunkt er den årsagsrelaterede, forklarer han. Behandlingsforløbet hos AlsSund &

Rask består af intensiv akupunktur med to behandlinger om dagen fra mandag til fredag over to uger. Her arbejder John Ottesen med punkter i panden, på hænder og fødder, i to forskellige kombinationer med en times pause imellem. Effekten af behandlingen hos langt størstedelen af patienterne er

HAR DU TALT MED DINE BRILLER I DAG?

Først skulle den tie stille og være pæn, så skulle den tie stille og være klog, men nu er det blevet brillens egen tur til at tale. Optiker og ejer af Brillehuset, Lene Krogh-Christensen, guider os til kvalitetsbriller anno 2017.

John Ottesen, uddannet non-medicinsk behandler og ejer af AlsSund & Rask.

Mens sundhedssystemet betragter de aldersrelaterede øjenlidelser som varige, melder stadig flere behandlere om positive resultater med akupunktur.

han så overbevist om, at han i sin praksis ikke afregner, før patienten oplever en forbedring ved uvildige synsprøver foretaget hos en optiker før og efter. En række af praktiserende aku­

punktører over hele landet har behandlingsforløb rettet mod AMD som en del af deres praksis. Hos Kroppens Terapeut i Odense anslår Master Akupunktør Karen Saxtoft, at omkring ti procent af hendes patienter får behandling for AMD. Udover intensiv akupunktur anbe­ faler hun dem at tage et af de særligt AMD-egnede kosttilskud med den rette mængde ekstra vitaminer og mineraler, som findes på markedet. Corinne Boel fra Boel Aku­ punktur i København anslår, at 25 procent af deres patienter er AMD-patienter. Hun fortæller, at de tidligere har brugt kinesiske urter som supplement til den intensive AMD-behandling, men at det af

Hvad er det nye i brilleverdenen?

lovgivningsårsager ikke har været muligt i de sidste ti år. Som alter­ nativ anbefaler Boel Akupunktur derfor også de nævnte kosttilskud. John Ottesen supplerer selv sit intensivforløb med Medlouxx foto­ terapi – en slags laserakupunktur, der udføres med infrarødt lys, som siden 2012 er blevet en udbredt me­ tode i Tyskland. Desuden tilbyder han fremadrettet kostomlægning, tilpasset den enkelte patient. Tekst: Julie Gufler

FAKTA Aldersrelateret makuladegeneration (tidl. “øjenforkalkning”) er den hyppigste årsag til læseblindhed hos ældre i den vestlige verden (55+). Sygdommen opdeles i henholdsvis tør- og våd AMD, hvoraf sidstnævnte betegner det mest fremskredne stadie, som udgør 15 procent af tilfældene. Kilde: netdoktor.dk

Statement-brillen har været populær i mange år og er det stadig; men den enkelte er i dag meget bevidst om både funktionalitet og æstetik, og derfor går vi mod færre “tendenser” og mere intelligent design, som lader bæreren skabe sin egen, personlige brille.

Hvis det ikke handler om at se klog ud, hvad skal man så forstå ved intelligente briller? Det tilpasningsdygtige gælder både for innovative materialer som 3D-print, men også for de ultralette, ultrasmidige carbonfiber og titanium, der gør brillen til en allround-brille med specialbrillens præcision.

Hvis bæreren skaber looket, har brillen så ikke mistet sin stemme? Tværtimod har den fået en. De randløse briller, som begynder at vinde frem igen, har en smykkeeffekt, der lader os se bærerens ansigt. Men frem for at være usynlige, er disse briller glas med en form, som dermed for lov at fortælle deres egen historie. Tekst: Julie Gufler ANNONCE

AMD og andre øjensygdomme kan med fordel behandles med akupunktur - i ca. 80% af tilfældene kan synet gøres mærkbart bedre.

Sydfyns Akupunktur Mindfulness Massage Healing

7

Foto: PR-foto

Foto: Pressefotograf Karin Riggelsen

Foto: PR-foto

ANALYSEHELSE.DK – MULIGHEDER

Hos Sydfyns Akupunktur er vi klar til at hjælpe dig Lider du af AMD eller anden øjensygdom og er du i tvivl om akupunktur kan hjælpe dig eller ønsker du at bestille tid er du velkommen til at kontakte os på 30 307 307 eller sende en mail til heidi@sydfynsakupunktur.dk

Du kan ogå læse mere om behandlingen på vores hjemmeside www.sydfynsakupunktur.dk

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

PROFIL – ANALYSEHELSE.DK

LIVET ER IGEN BLEVET SKARPT Radiovært Mai-Britt Vingsøe fortæller om, hvordan udfordringer med synet førte til en øjenoperation og et gensyn med friheden. Kæresten var efterhånden blevet ret

træt af hele tiden at få spørgsmålet: ”Hvor er mine briller henne?” Det var nemlig blevet virkeligheden hjemme hos Mai-Britt Vingsøe, inden hun i begyndelsen af året tog den store beslutning om at få et ind­ greb på begge øjne, hvor de naturli­ ge øjenlinser blev skiftet ud. De nye trifokale linser sikrer, at Mai-Britt kan se skarpt på alle afstande. – Jeg var bestemt ikke glad for tanken om, at nogen skulle ind og pille ved mine øjne, for tænk nu, om jeg kunne ende med at blive blind. Omvendt var jeg så træt af at bruge læsebriller, at det motiverede til at tage hen og høre om operatio­ nen, forklarer Mai-Britt Vingsøe.

ven, så risikoen for at blive blind er nærmest ikke eksisterende. – Personalet var gode til at forkla­ re tingene. Vi kunne joke lidt med det hele, og det er den facon, jeg foretrækker. Det var ikke som at gå ind på et bibliotek, hvor stemningen er alvorlig, og man skal tie stille og hilse pænt på hinanden, siger Mai-Britt. Der var dog en ting på øjenkli­ nikken, der var tæt på at få MaiBritt til at fortryde og vende tilbage til læsebrillerne; og det var prisen på operationen: – Jeg synes, det var rigtig mange penge for en operation. Men da jeg så tænkte over, hvor mange penge jeg ville bruge på briller resten af livet, fik det mig til at skifte mening.

”I dag undrer jeg mig egentligt over, hvorfor jeg ikke tog beslutningen lidt tidligere i mit liv.” Øjenklinikkens personale kunne dog

berolige med, at linseoperationen foregår et stykke fra selve synsner­

Synet bliver jo bare værre med alderen – Det er sikkert som amen i kirken. Jeg var jo allerede der, hvor

jeg forstørrede skærmbilledet på arbejdet for lettere at kunne læse, fortæller Mai-Britt.

debange, endte det med at være en tryg oplevelse, fordi personalet var med til at skabe en god stemning.

Inden operationen havde læsebriller været en fast bestanddel af MaiBritts liv gennem de seneste tre til fire år. Historien med brillerne ligner så mange andres. Det hele begynder omkring de 40, og man tager en billig læsebrille med hjem for at kompensere. Ifølge Optiker­ foreninger bruger 67,8 procent af danskerne briller eller kontaktlin­ ser, og som årene løber på dåbs­ attesten, forringes synet gradvist for langt de fleste. – Jeg vil da gerne indrømme, at jeg alligevel var bange før indgrebet. Men da jeg lå der, blev øjet bedøvet med dråber, og et skarpt hvidt lys sørgede for, at jeg ikke kunne se, hvad der foregik, da den lille laser lagde et snit i øjet. Mit øje blev holdt åbent, og jeg kunne føle et tryk på øjet, men det gjorde ikke ondt. Det var faktisk nemmere end at få et kejsersnit, siger Mai-Britt med et smil og uddyber: – Så selvom jeg faktisk var ski­

Selve operationen tager ikke specielt lang tid – omkring otte minutter pr. øje. Allerede dagen efter var Mai-Britt tilbage på jobbet som radiovært på NOVA, hvor hun sender GO’NOVA hver morgen fra kl. 6.00-9.00. – Jeg skulle dryppe mine øjne 14 dage efter operationen, og lige i begyndelsen føles det som om, man har grus i øjnene. Efter operationen synes Mai-Britt, at livet er blevet meget nemmere: – Det giver mig en enorm frihed at være fri for læsebrillerne. Jeg gik også altid med dem oppe i håret, så udover at ligne en 60-årig skolelæ­ rer, var brillerne altid fedtede. Og så er det jo også blevet meget lettere at købe solbriller uden at skulle tænke på at have styrke i dem. Det skarpere syn kommer også Mai-Britt til gode rent professio­ nelt, da hun udover arbejdet som morgenradiovært er påbegyndt en

uddannelse som lægeeksamineret fodplejer, hvor det er vigtigt at kun­ ne se de små detaljer. Mai-Britt har dog stadig en lille smule mén efter operationen, hvor øjnene kan drille i mørket: – Jeg kan godt være udfordret, hvis jeg står på en mørk vej, og der f.eks. kommer en bil med skarpt lys imod mig, så kan jeg se nogle lysringe i synsfeltet, som ikke skal være der. Det er bivirkninger fra operationen, men de har lovet mig, at de nok skal forsvinde. På trods af bivirkningerne er MaiBritt ikke i tvivl om, at en linseope­ rationen var den rigtige beslutning for hende. – I dag undrer jeg mig egentligt over, hvorfor jeg ikke tog beslutnin­ gen lidt tidligere i mit liv. For det er klart, at jo før man kommer i gang, jo hurtigere får man sit skarpe syn igen. Nu håber jeg, at jeg resten af livet kan have et syn, der ikke æn­ drer sig. Og jeg har absolut planer om at blive rigtig gammel, siger Mai-Britt. Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Optiker Frank går et skridt videre

- en tur til optiker kan redde liv og syn

Natlinser

• Sov din nærsynethed væk • Bremser udviklingen af din nærsynethed • Skarpt syn uden briller, kontaktlinser eller laseroperation • Perfekt valg til tørre øjne • Sundeste valg af linser www.natlinser.dk

Flere af landets optikere har afsløret mange alvorlige øjenlidelser ved hjælp af de såkaldte funduskameraer. Optiker Frank er gået skridtet videre og investeret i en Canon OTC scanner.

OTC kan se gennem alle lag i øjets nethinde, i modsætning til et Funduskamera, der kun tager et overfladefoto. Vi ser eventuelle tilstande længe inden de bliver behandlingsmodne og griber ind mens tid er.

Bredgade 12 . 7400 Herning 9712 1956 . www.optikerfrank.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Krestine Havemann Photography

ANALYSEHELSE.DK

VIDSTE VIDSTE DU DU AT... AT... Nærsynethed Nærsynethed vokser vokser rigtig rigtig meget. meget. Der Der forventes at 50% forventes at 50% af af verdens befolkning lider verdens befolkning lider af af nærsynethed nærsynethed ii 2050. 2050.

 II 2015 2015 besøgte besøgte over over 650.000 danskere 650.000 danskere en en øjenlæge. Det er mere øjenlæge. Det er mere end end 10 10 procent procent af af befolkningen befolkningen og og 130.000 130.000 flere flere end end 10 10 år år tidligere. tidligere.

 Vi Vi kan kan forvente forvente 30-35.000 30-35.000 flere flere øjenpatienter i øjenpatienter i 2020. 2020.

FAKTA

I takt med, at vi bliver ældre, ændres vores syn. Vi får brug for mere lys for at kunne se helt skarpt, og vi er typisk ikke i stand til at fokusere lige så godt, som da vi var yngre. For at beholde et godt syn og sunde øjne er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle forandringer i synet og gå til regelmæssig kontrol hos optikeren eller øjenlægen. Kilde: Optikerforeningen.

Kilde: Optikerforeningen, Synoptik, Kilde: Optikerforeningen, Danmarks StatistikSynoptik, Danmarks Statistik

ANNONCE

Fakta om danskernes syn

71%

af danskerne bruger kontaktlinser eller briller. 65.000 danskere har alvorligt synstab. Langt størstedelen er forekommende hos personer over 70 år.

450.000 danskere er truet af øjensygdomme som grå stær, AMD, grøn stær, skelen og svært nærsynethed. Kilde: Optikerforeningen, Synoptik, Danmarks Statistik

9

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

Foto: Fotolia

10 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

HOLD ØJE MED SYNET To ud af tre danskere tjekker ikke selv deres syn. Det tager kun et øjeblik at lave en hjemmetest, og da mere end 70 procent af danskerne får problemer med synet på et tidspunkt i livet, er det en god idé at teste øjnene. Omkring 45-50-årsalderen oplever de fleste, at armene begynder at blive for korte, når man skal læse dagens avis. Det er en naturlig udvikling i øjet; linsen bliver stivere med alde­ ren og mister sin evne til at zoome ind på nyhederne i avisen. Opti­ kerforeningen opfordrer til, at man kigger forbi optikeren jævnligt, når man runder de 45. Og uanset alder bør man altid selv foretage en test to gange om året for at se, om synet har ændret sig markant. – Vi var faktisk overraskede over, at vores nye undersøgelse viste, at 66 procent ikke selv tjekker deres syn. Det er jo en meget simpel test at udføre, når man f.eks. læser avis eller kigger på en skærm, fortæller Per Michael Larsen, der er formand for Optikerforeningen. Sidder man foran fjernsynet, så hold

hånden for først det ene øje og så det andet. Den lille test kan afsløre, om synet på det ene øje er blevet kraftigt forringet siden sidst, og det kan være tegn på sygdom. – Det er en nem lille test at lave. Øjnene kompenserer for hinanden,

så når man ser med begge øjne på én gang, kan det være svært at mærke, hvis det ene øje er blevet markant svækket. Derfor er det vigtigt at teste et øje ad gangen og så sammenligne med, hvordan øjet var sidste gang, man prøvede, siger Per Michael Larsen.

“Vi var faktisk overraskede over, at 66 procent ikke selv tester deres syn.” En af de ting, man skal være op­

mærksom på, er, om der kommer forvrængninger i billedet. Det kan være et tegn på øjensygdommen AMD, der står for aldersrelateret macula degeneration, som kan udvikle sig alvorligt, hvis man ikke søger hjælp i tide. – Det er så trist, når folk kommer til os for sent. Det er bedre at tage problemerne i opløbet, så vi kan afhjælpe dem og eventuelt sætte en behandling i gang og sikre en bedre livskvalitet for den enkelte, fortæller Per Michael Larsen og uddyber: – Der behøver jo heller ikke være noget alvorligt galt. Langt de fleste ting kræver blot en brillestyrke,

og hvis der er behov for yderligere hjælp, kan optikeren henvise til en øjenlæge.

Når man kommer i læsebrille-alderen, oplever mange, at der kan komme nogle øjensygdomme til. Grå stær kommer med alderen. AMD gør dig ikke blind, men skarpsynet vil gradvist blive dårligere og dårligere, fordi affaldsstoffer samler sig i øjet, og blodcirkulationen bliver dårlige­ re. Kigger man på dem, der er fyldt 60 år, så har omkring ti procent af befolkningen AMD, og når fødsels­ året viser 75, er tallet op mod 40 procent, der er ramt af lidelsen. – Det er en god idé at få tjekket øjnene regelmæssigt, når man bliver ældre. Nogle af de aldersbetingende sygdomme kan medføre nethinde­ løsning. Det mister man synet af permanent, og det er da værd at forebygge, forklarer Per Michael Larsen. Optikerforeningen har opstillet disse

otte tegn på, at du skal have tjekket synet: 1. Vedvarende hovedpine kan være tegn på, at du anstrenger dine øjne for at kunne se skarpt og måske har brug for briller eller kontaktlinser. 2. Røde øjne kan opstå, hvis du overanstrenger dem, har en infektion eller en lille blod­ sprængning. Men det kan også

være tegn på alvorlig øjensyg­ dom, så det er vigtigt at søge hjælp hos en øjenlæge eller optiker, hvis du er det mindste i tvivl. 3. Dobbeltsyn der ikke forsvinder, når du lukker det ene øje, kan være tegn på begyndende grå stær. Du vil formentlig også opleve, at synet føles sløret, og at lygterne fra modkørende biler er mere generende end du er vant til. Grå stær kan hel­ digvis opereres, så synet bliver normalt igen. 4. Akut synstab på det ene øje f.eks. når du vågner om morge­ nen eller har fået et slag i øjet og ikke kan se noget, kan være tegn på en alvorlig øjensygdom og bør altid undersøges af en læge. 5. Brug for mere læselys om aftenen eller en oplevelse af, at du har behov for at rykke f.eks. din avis eller iPad længere og længere væk fra ansigtet for at se skarpt, kan være det første tegn på aldersbetinget langsy­ nethed. Det kan også være, du føler, at du har anstrengt dig meget, når du har skrevet eller læst i længere tid. 6. Ser lyn ved højlys dag ledsaget af bevægelige uklarheder, der kommer pludseligt, kan være tegn på begyndende nethinde­ løsning.

7. Genstande bliver uskarpe, når du f.eks. fokuserer på en be­ stemt ting i et rum eller på en side i en bog kan være et tegn på, at du har brug for (nye) briller. 8. Lige linjer, som flagstænger og nedløbsrør virker bugtede, kan være de første symptomer på alderspletter på nethinden (AMD) og kræver, at du får dit syn tjekket.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Verdenssundhedsorganisationen WHO ønsker at sætte fokus på synet. Derfor er den 12. oktober blevet udnævnt til Verdens Synsdag. BLIKKET AFSLØRER SANDHEDEN Når man runder de 50, burde de fleste kigge forbi optikeren minimum hvert tredje år. Ikke blot for at se om synet ændrer sig, men for bedre at kunne forebygge eventuelle sygdomme. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Blake Kuwahara

Hos Fredensborg Briller, i det hyggelige Fredensborg, lægger vi vægt på, at finde spændende og anderledes kvalitetsstel, så du kan få en brille der giver dig et personligt udtryk og samtidigt giver dig bedste komfort. Vi har tiden og kompetencen til at finde det stel, og de glas der opfylder dine behov. Dit valg af brille har ikke alene stor betydning for dit velbefindende det har også stor betydning for den måde, hvorpå du bliver opfattet af omverdenen. Med andre ord: ikke et sted, det betaler sig at gå på kompromis.

Coblens

Glas fra Carl Zeiss Vi opererer på et marked, der kan være svært for forbrugerne at navigere i. Vi har valgt at forhandle Zeiss glas - som vi mener har en kvalitet der imødekommer den kræsne og bevidste kunde, der går op i funktionalitet og brugervenlighed. Zeiss er blandt de toneangivende, når det gælder udviklingen af nye glastyper, der imødekommer det moderne menneskes behov i dagligdagen. Anja Møller indehaver Fredensborg Briller

Fredensborg Briller - a place for eyewear lovers Vi anvender det nyeste udstyr til måling af dine øjne. Bl.a. i form af I-profileren ® der udmåler dit nattesyn - som et slags ’fingeraftryk’ af dit øje. iAnalyzer - øjenscanning: Vi tilbyder desuden at du kan få foretaget en øjenscanning i vores 'iAnalyzer' for at identificere udviklingen af ’øjenforkalkning’ (AMD) og diabetes. Softwaren iAnalyze er udviklet med henblik på, at specielt optikere, privatpraktiserende læger og andet sundheds fagligt personale, kan foretage en grundig analyse af nethinden, med henblik på at kunne identificere forstadier til AMD og diabetes, der kan resultere i nedsat syn og i værste fald blindhed.

Solbriller Solbrillerne er blevet vores vigtigste accessory. Et fashion statement, der understreger en personlig stil, og ud over at se smarte ud på, har solbriller den særdeles vigtige funktion at beskytte dine øjne mod de skadelige UV-stråler. Vi har valgt udelukkende at føre solbriller fra mærket Maui Jim. Det helt særlige ved glassene i Maui Jims solbriller er deres evne til at fremhæve kontraster, og ligefrem forstærke farveoplevelsen. Glassene fås både med og uden styrke. De fjerner 99,9% af det blændende lys, ligesom de blokerer for 100% af de skadelige UV-stråler. En polariserende film fjerner blændende reflekser fra alle overflader, og derfor er brillerne ideelle til alt fra almindeligt hverdagsbrug over sportsaktiviteter til bilkørsel. Og så er de selvfølgelig fedt- og vandafvisende samt antirefleksbehandlede. Læg vejen forbi Fredensborg Briller - vi garanterer dig en brilleoplevelse ud over det sædvanlige.

Masunaga1905

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 INSPIRATION – ANALYSEHELSE.DK

Brilledesign er en teknologi i rivende udvikling. Læs med her og få ekspertens råd til, hvordan du får dine briller til at sidde præcis som du vil.

– Samtidig skal stanglængde i forhold til ørerne selvfølgelig også passe, ligesom vinkling på stellet skal sikre, at det ikke støder mod kinderne og generer eller bliver fedtet.

Avanceret teknologi inden for mate­

“De fleste af glassene er i dag så specialiserede, at de skal måles op inden for 1/10 mm.” Fundamentet for den rigtige brille mener han er den grundige synsprø­ ve, hvor optikeren bør sætte mindst 45 minutter af til i fællesskab med brugeren at afdække dels styrkebe­ hov, dels behov i det hele taget. – Det sidste handler om, hvilke aktiviteter brugeren udfører dagligt, og naturligvis også, om vedkom­

Foto: PR-foto

rialer og konstruktion er årsag til, at landets optikere i stigende grad går fra det store overblik ned til den mindste detalje, når det gælder skræddersyning af kvalitetsbriller, der passer til brugerens behov. Vi har bedt butiksejer og bestyrelses­ medlem i Optikerforeningen, Jens Sommer, guide os igennem hoved­ principperne for, hvordan man finder den rigtige brille og vedlige­ holder det gode syn.

Jens Sommer, bestyrelsesmedlem i Optikerforeningen.

mende f.eks. har hobbies eller en arbejdsplads, der kræver specifikke hensyn, fortæller han. Alle de pa­ rametre tager vi så højde for i vores vurdering af, hvilken brille vi leder efter, og eventuelt om vi anbefaler et eller flere ekstra par til særlige behov. Når synsprøven er på plads, er det tid til at finde brillestel. Her pointerer Jens Sommer, at stellets pasform dels forholder sig til brugerens an­ sigt, dels til de glas, vedkommende har brug for. – Starter vi med glas, må man spørge: Hvor er vi styrke- og syns­ mæssigt? Det kan f.eks. være, at

brugeren har behov for en relativt høj styrke, og så skal stellet passe til det, så man ikke får tykkere og tungere glas end højst nødvendigt, forklarer han. I dag findes der jo et hav af materialer inden for brille­ glas. Den samme mulighed for variation og

tilpasning gælder for brillestel. – Tidligere brugte man typisk stel i plastmateriale med en fast bro henover næsen. I dag er mange gået over til stel med såkaldt sidesteg, dvs. næsepuder, ofte på metalbriller. De har nogle justeringsmuligheder, som andre briller ikke har, forklarer Jens Sommer og tilføjer:

Til sidst skal der tages mål til, hvordan glassene skal sidde i an­ sigtet og dermed, hvordan de skal monteres i stellet for at fuldende det færdiglavede produkt, uddyber Jens Sommer. Det gøres ved hjælp af avanceret opmålings-teknologi i forhold til referencepunkter. – De fleste af glassene er i dag så specialiserede, at de skal måles op inden for 1/10 mm for at sidde korrekt. Det handler om højde­ placering af glassets optiske center og centrering i forhold til øjnene. Der kigger vi igen på, hvilke behov den enkelte har til brillen, dvs. om centret skal sidde højt eller lavt i brillen, forklarer han. Alt sammen for at få det optimale kvalitetspro­ dukt, vi er ude efter. Tekst: Julie Gufler

FAKTA Det gode syn stopper ikke, når man henter sine nye briller, mener Jens Sommer. – Udover, at der ved hvert køb laves en ny synsprøve, er det vigtigt med opfølgende prøver, så både optikeren og brugeren selv kan følge med i den løbende udvikling; en god tommelfingerregel er hvert andet år.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Foto: PR-foto

FIND DEN HELT RIGTIGE BRILLE

BLIV KLAR TIL ARBEJDET FORAN SKÆRMEN

Nana Lannik, der er daglig leder af Dansk ErhvervsOptik, fortæller om behovet for skærmbriller.

Hvem har brug for skærmbriller? Rigtig mange vil have gavn af en skærmbrille, da mange får gener som hovedpine, tørre øjne og spændinger gennem arbejdsdagen bl.a. fordi det ikke er naturligt for øjet at læse på en skærm. Det er interessant at se, at der er så meget fokus på arbejdsmiljø, og i den snak forsvinder skærmbrillerne lidt. Skærmbrillen er et arbejdsredskab. Det svarer til, hvis man får udleveret en computer uden tastatur.

Hvem skal betale for skærmbriller? Det skal arbejdsgiveren, og der er et EU-direktiv, som man bl.a. kan finde på www.arbejdstilsynet.dk. Her kan man læse om de vejledninger, om hvorledes arbejdsgiver opfylder betingelserne for at skabe et positivt arbejdsmiljø.

Hvad kan man selv gøre for at aflaste øjnene? Det er en god idé at lade øjnene slappe af, ved at fokusere på noget langt væk, når man arbejder ved computeren. Eksempelvis at følge 20/20-reglen. Hvor man arbejder koncentreret foran skærmen i 20 minutter, og så se ud af vinduet i 20 sekunder bagefter. Dette giver en aflastning til synsfunktionen. Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Fredensborg Briller A place for eyewear lovers Søger du brillen der udtrykker dine værdier, seriøsitet, dybde, omtanke, glæde, fest, kreativitet, luksus, troværdighed klogskab eller alvor… Hos Fredensborg Briller har vi tiden, lysten og kompetencen til at hjælpe dig med det helt rigtige brillekøb, både i valg af de bedste glasløsninger med glas fra Carl Zeiss og det rigtige brillestel. Fredensborg briller har netop fået Blake Kuwahara’s eksklusive brillestel i butikken. Den amerikanske brilledesigner med dybe japanske rødder, hvis brillestel, som er designmæssige kunstværker efterhånden mange kendisser har fået øjnene op for. Vores bud på retro moden finder du i brandet Coblens, som i dag en af verdens førende producenter af titaniumbriller i topklasse. Stellene designes i Berlin, og kombinerer traditionel håndværk med individuelle og holdbare titaniumskomponenter. Funktionalitet, design, elegance, slidstærkt og tidsløst og passer perfekt ind i Fredensborg Brillers ønske om briller i smart moderne design og af høj kvalitet. I Fredensborg briller har vi også tabt vores hjerte til japanske Masunaga 1905. No shortcuts are taken. KENZO TAKADA samarbejder med Masunaga, og kombinerer vintage inspirerede elementer med tidens mode. Delikat gravering på bro og stænger, der minder om 1920`s smykke detaljer. Optiker og indehaver Anja Møller.

Fredensborg Briller | Jernbanegade 24, 3480 Fredensborg www.fredensborgbriller.dk | Tlf. 48 48 13 71

K Æ R L I G H E D

T I L

B R I L L E R

LUXURY I

B Ø F F E L H O R N

Nyskabende brilleforretning i hjertet af Odense Det handler om en tydelig virksomhedsprofil, som skabes igennem en nytænkende kant i markedet. Et inspirerende og skævt brilleunivers med et særsyn af mærker og en formidabel sans for detalje, gør at Optikerne på Ove Sprogøes Plads, altid er på forkant. Et enestående sortiment af de mest innovative brilleglasproducenter, kvalitet over alt, viden og faglighed til at vælge den helt rigtige løsning til kunden fra start til slut, gennemsyrer i stor stil forretningen. Her findes drømmebrillen. Går man efter det ypperste indenfor brilleverdenen, kan man på ingen måde komme uden om ægte horn - bøffelhorn. Hos Optikerne på Ove Sprogøes Plads, har man eksklusivt mulighed for at få skræddersyet en helt enestående hornbrille, hvor både facon, farve og stil tilpasses ud fra den enkelte person.

Jernbanegade 1 | DK-5000 Odense C | Telefon: +45 66 12 02 32

www.optikerne-optik.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Alcon Pictures

Foto: Alcon Pictures

Foto: Alcon Pictures

14 MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

Jorge Boldrini, General Manager fra Alcon Nordic Cluster.

KONTAKTLINSER KAN ERSTATTE EN LÆSEBRILLE Mere end 100 mio. mennesker bruger kontaktlinser, og de små linser kan være et godt alternativ til læsebriller. Sidste år voksede forbruget af kontaktlinser med 3,8 procent på det danske marked.

I løbet af livet reduceres vores øjnes

evne til at fokusere på kort afstand (presbyopi), hvilket betyder, at bog­ staverne i avisen og på mobilskær­ men bliver slørede. Nogle menne­ sker vil også opleve udfordringen med at læse på computerskærmen gennem arbejdsdagen. Udviklingen er helt naturlig og skyldes, at linser­ ne i vores øjne bliver stivere med alderen. Mange tyr til en læse- eller skærmbrille, men faktisk kan mul­ tifokale kontaktlinser træde i stedet til stor glæde for dem, der aldrig bliver fortrolige med brillerne.

Netop væksten af kontaktlinser på det danske marked skyldes, at flere er begyndt at bruge kontaktlinser, fordi de passer godt til en aktiv livsstil; flere bruger endagslinser, og så har mange fået øjnene op for speciallinser, som eksempelvis den multifokale. Sidste år kom en multifokal linse på

markedet, som sikrer, at øjnene be­ varer fugten, så kontaktlinsen ikke irriterer. Fordelene ved en multifo­ kal kontaktlinse er, at man med den samme linse kan se både på kort og på lang afstand. – Vores nye vandgraduerede teknologi i den multifokale linse betyder, at dit øjenlåg glider kom­ fortabelt over linsen hele dagen. Kontaktlinsernes åndbarhed giver desuden dine øjne et hvidt og sundt

udseende, fortæller Jorge Boldrini, General Manager fra Alcon Nordic Cluster, der gennem de seneste 70 år har udviklet innovative produkter inden for øjenpleje. Den multifokale linse indeholder en teknologi, der frigiver en ingre­ diens, som findes naturligt i tårer. Ingrediensen er med til at forhindre, at øjet bliver tørt og irriteret i løbet af dagen.

Udover presbyopi kan kontaktlin­ ser korrigere nær- og langsynethed, bygningsfejl samt ændre øjenfarve med og uden synskorrektion. – Moderne kontaktlinser bliver fremstillet af bløde, vandholdige materialer, som gør dem yderst bio­ kompatible med dine øjne, forklarer Tine Hagbarth, Professional Affairs Specialist fra Alcon. Kontaktlinser kommer i mange

producenten Mark’ennovy har deres produktserier på markedet i 37 lande. Fælles for alle de store produ­ center er, at de udvikler komfortable kontaktlinser, som gør hverdagene lettere for de mange brugere. Produ­ centerne har et tæt samarbejde med optikerne, så de er godt klædt på til at hjælpe brugerne med at finde den helt rigtige kontaktlinse. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

ZEISS DriveSafe Lenses hverdagsbrilleglas, men de–mest almindelige Nogle af symptomerne på, at øjet ikke versioner,

som er

FAKTA er en% endagslinse, i om længere kan se påoptimeret korte afstande til 80 af allesom desættes brillebrugere, som kører bil. morgenen og smides væk efter brug er, at synet bliver sløret på normal 13 procent af danskerne, som har brug for eller en månedskontaktlinse, som læseafstand, selv når du har almin­ synskorrigering, bruger kontaktlinser, hvilket man rengør om aftenen efter brug. delige briller eller kontaktlinser på. er højt i forhold til resten af Europa, hvor tallet er syv procent. Kilde: Alcon Udover Alcon, der er verdens­ Armene bliver nærmest for korte, ledende inden for øjenpleje, findes når du skal læse, og der kan komme Med ZEISS DriveSafe Lenses introducerer ZEISS en helt ny produktportefølje til hverdagsbrug. Glasset er specielt designet til at der aktører som Clearlab, også følelse, VIL problemer som hovedpine, øjen­ hos personer, DUkører LÆSE MERE? opfylde synsbehovene som ønsker en mere sikker ogder behagelig når de bil med deres har sendt en fugtgivende kontakt­ stress samt træthed, når du arbejder hverdagsbrilleglas. ZEISS DriveSafe Lenses fås både som enkeltstyrke og progressive glas. ANALYSEHELSE.DK på korte afstande. linse på markedet, og kontaktlinse­

Øjeblikket, hvor dine reaktioner er lige så skarpe som dit syn. Øjeblikket, hvor dine reaktioner er ligeZEISS DriveSafe Lenses for en sikker kørsel. Vigtige fordele for brugeren

ANNONCE

Kun ét par briller til hverdagsbrug og for en sikker kørsel:

Problemer med se så skarpe som ditat syn. DriveSafe for en sikker kørsel. når duZEISS kører bil i Lenses mørke!

Et hverdagsbrilleglas, som er optimeret til alle brillebrugere, der kører bil. ■

Et hverdagsbrilleglas, som er optimeret til alle brillebrugere, der kører bil. ■

Bedre syn under forhold med svagt lys, gør det mere sikkert og behageligt at køre bil.

Bedre syn under forhold med svagt lys, gør det mere sikkert og behageligt at køre bil.

Øjeblikket, hvor dine reaktioner er lige så skarpe som dit syn. Skarpt syn når dit blik skifter mellem vejen og

Bedre syn under forhold med svagt

Reduceret blænding om natten fra

Reduceret blænding om nattenmodkørende fra modkørende lys gør det mere sikkert og behageligt biler og vejbelysning ■

at køre bil og vejbelysning. biler

Skarpt syn på vejen,

instrumentbrættet, bakspejlet og sidespejlene

■

ZEISS DriveSafe Lenses for en sikker kørsel

ZEISS har udviklet en brilleglasløsning til hverdagsbrug, som består af 3 elementer, så det bliver mere sikkert instrumentbrættet, eller bakog sidespejlene. og behageligt at køre bil.

■

Reduceret blænding om natten fra modkørende biler og vejbelysning.

■

Skarpt syn når dit blik skifter mellem vejen og instrumentbrættet, eller bak- og sidespejlene.

MADE BY ZEISS

-25% LIGE NU!! www.zeiss.dk/vision

Kun hos din ZEISS-optiker:

®

Kun hos din ZEISS-optiker:

Høj brugertilfredshed

Lukket mandag

// DRIVESAFE LENSES

Design Technology fra ZEISS tager hensyn til pupilstørrelsen under forhold med svagt lys Et Luminance hverdagsbrilleglas, som er optimeret til alle brillebrugere, der kører bil. 64% af brillebærerne oplevede mindre blændning med DV DriveSafe jævnført med andre DV Premium behandlinger. ∙ Bedre syn under forhold med svagt lys, gør det mere sikkert og behageligt at køre bil. ZEISS DriveSafe brilleglasdesign har en mellemzone, som er op til 43 % større, for at gøre det nemmere at fokusere, når man ∙ Reduceret blænding om natten fra modkørende biler og vejbelysning. flytter blikket frem og tilbage mellem www.zeiss.dk/vision instrumentbræt og spejle. Glasset har også op til 14 % større afstandszone og giver ∙ Skarpt når overblik dit blik skifter dermed etsyn bredere over vejen. mellem vejen oginstrumentbrættet, eller bak- og sidespejlene.

For at kunne bekræfte, at ZESS DriveSafe Lenses opfylder brugernes forventninger fuldstændigt, har ZEISS gennemført forsøg med brillebrugere i det virkelige liv. Brugerne er meget tilfredse med ZEISS DriveSafe Lenses*

Odensevej 50 - 5471 Søndersø97- Tlf. 64 89 18 18 % under kørsel www.jmoptik.dk - kontakt@jmoptik.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

Det kan godt betale sig at bruge et øjeblik på at sætte sig lidt ind i nogle af de synsforstyrrelser, der typisk kommer med alderen; så man kan forebygge og undgå at blive forskrækket. Dansende myg hører ikke blot sommeren til; det er også en tilstand i øjet, som viser sig ved en uklarhed, der ikke forsvinder. ”Insekterne” træder tydeligt frem, når man kig­ ger mod en klar himmel. – En dansende myg er en uklar­ hed på glaslegemet. I langt de fleste tilfælde vil hjernen tilpasse sig, så uklarheden træder mere i baggrun­ den med tiden. Nogle kan være voldsomt generet af det i begyndel­ sen, men det er sjældent, vi opererer for det, fordi de fleste vil lære at leve med det, forklarer Inger Christine Munch, der er overlæge, lektor, ph.d. på Sjællands Universitetsho­ spital. Hvis man pludselig ser mange nye myg, ser lysglimt eller en skyg­ ge i synsfeltet, så er det afsted til øjenlægen akut, for da kan der være tale om en nethindeløsning, som skal opereres hurtigt for at undgå blindhed. Bliver vi ved navnene fra dyreriget,

vil de fleste nok nikke genkendende til begreberne grå og grøn stær. Grå stær er blevet en folkesygdom i kraft af, at vi lever længere. Og det simple

Foto: Karsten Kanding Christrup

Synet bliver udfordret med alderen, derfor er det en god idé at kigge forbi optikeren eller øjenlægen, når dåbsattesten viser 40-45 år.

Christine Munch, som opfordrer til at dyrke motion og spise masser af farverige grønsager og bær, fordi der er undersøgelser, som peger på, at det kan forebygge både, at syg­ dommen opstår samt progression. Heldigvis udvikler den tørre form sig ofte langsomt. Har man mistanke om AMD, så kig på persiennerne. Hvis det ser ud til, de bøjer ude i kanten, kan det være tegn på sygdommen. Det sam­ me gør sig gældende, hvis man kan se en sløret plet, der ikke flytter sig. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Inger Christine Munch, overlæge, lektor, ph.d. på Sjællands Universitetshospital.

indgreb, hvor man skifter den uklare linse i øjet, er i dag et af de mest ud­ førte kirurgiske indgreb i Danmark. Mere alvorlig er den grønne stær, som mange ofte opdager for sent. – Har man grøn stær, som skyldes et forhøjet tryk i øjet, dør nervetrådene, og nethinden mister forbindelsen til hjernen. Skaden er uoprettelig, og desværre går der ofte lang tid, inden sygdommen bliver opdaget, fordi hjernen kompense­ rer, og selv fylder tomrummet ud i de tidlige stadier, forklarer Inger Christine Munch og uddyber: – Er der grøn stær i familien, så bliv tjekket hos øjenlægen, fordi man kan forebygge sygdommen på et tidligt stadium.

En anden øjensygdom, der melder sig

med alderen, er AMD, som står for aldersrelateret macula degenerati­ on. Øjensygdommen gør dig ikke blind, men skarpsynet og dermed vil læsesynet gradvist blive dårligere og dårligere, fordi der er tale om en nedbrydning af den gule plet i øjet. Kigger man på dem, der er fyldt 80 år, har 20 procent lidelsen. – Når man får AMD, skyldes det bl.a., at affaldsstoffer hober sig op under nethinden som hvide pletter. Derfor betegnes AMD også øjenfor­ kalkning. Sygdommen kommer i en våd og en tør form, hvor den våde kan behandles med injektioner, mens der stadig ingen behandling er til den tørre version, forklarer Inger

FAKTA 67,8 procent af danskerne bruger briller eller kontaktlinser. 450.000 danskere er truet af øjensygdomme som grå stær, AMD, grøn stær, skelen og svær nærsynethed. 65.000 danskere har alvorligt synstab. Langt størstedelen er forekommende hos personer over 70 år. 80 procent af vores sanseindtryk kommer via synet. Kilde: www.optikerforeningen.

STIL SKARPT PÅ ØJET Omkring 20 procent af danskerne bruger briller eller kontaktlinser. Når vi runder 50 år, bruger langt de fleste en eller anden form for briller, men især de nærsynede kan have gavn af en laseroperation. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Foto: PR-foto

KAST ET BLIK IND I FREMTIDEN

LÅN EN BLIND DINE ØJNE

Den Lille app Be My Eyes, som er udviklet af Hans Jørgen Wiberg, har lige vundet prisen Oslo Innovation Week Award.

Hvad kan app’en? Når en blind får akut brug for hjælp, kan vedkommende ringe en seende op. Det kan være, den blinde skal have hjælp med at læse en etiket i supermarkedet. App’en skaber videoforbindelse fra den seende til den blinde – præcist som man kender det fra bl.a. FaceTime. Vi skaber forbindelse mellem mennesker, der taler samme sprog og er i samme tidszone, så hjælperne ikke bliver kontaktet midt om natten. Derfor er det en fordel, hvis den blinde er god til engelsk, for så kan vi forbinde mennesker på tværs af tidszoner og lande, når der er brug for øjne i natten.

Hvor mange bruger den? Vi har omkring 41.485 blinde brugere og 572.000 hjælpere i hele verden og dækker indtil videre officielt 90 sprog. Vi har en regel om, at der skal være mindst 50 hjælpere i et sprog, så vi ikke overbelaster hjælperne.

Hvad koster den? App’en er gratis at downloade, og som noget helt nyt, er den nu også blevet tilgængelig til Android­telefoner, så den nu kan bruges på stort set alle smartphones. Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

is the new

BLACK

Danmark er et af verdens lykkeligste lande. Men vi er også det 2. travleste land i verden. Her udskrives 400.000 lykkepiller om året, over 60 procent af os har været stresset inden for den seneste måned, og 1.400 dør af stress. Hvert år. Der er brug for forandring! Hos Motivation Management tror vi på, at motiverende ledelse er løsningen. Motiverende ledelse handler om at arbejde med den indre motivation. Om at lede ud fra det enkelte menneske og virksomhedens værdier, frem for ud fra fastlagte resultater. Her er mennesket i fokus, og fokus på mennesket for at sikre en langt mere bæredygtig virksomhed. Ikke mindst på lang sigt.

Motiveret til motiverende ledelse Det er mere simpelt end det lyder at omfavne og implementere motiveret ledelse. Man skal blot vide, hvordan man griber det an. Og det kan vi hjælpe med hos Motivation Management. Vi kan bidrage med hele paletten og arbejder målrettet ud fra fire kerneområder: Processen, Værktøjerne, Strategisk og Indsigt, der alle er med til at forankre motivationen i hele organisationen: • Processen er vigtig. Har man først sagt ”a”, har man nemlig sat gang i en både givende og spændende rejse. En

Motivation Management Wall 250x280 cm.indd 1

ongoing proces, der aldrig slutter, og hvor vi gerne hjælper jer et godt stykke på vej. • Værktøjerne komplimenterer den enkelte virksomhed og dennes behov, men består altid af en kombination af ledelses-, menneske- og strukturværktøjer. • Strategisk forankring er med til at sikre det nødvendige commitment fra ledelsen. Det er dem, der skaber virksomheden, og det er derfor vigtigt, at de er en del af denne rejse. • Indsigt er afgørende. Vi skal vide, hvad vi gør, før vi gør det. Det er med til at gøre hele processen motiverende. Rustet til kaos Udgangspunktet for at starte denne proces kan være mange: Stress, manglende commitment eller et ønske om at fremstå mere innovative. Men i stedet for at kigge på

symptomerne, ser vi også bagom på hvad årsagen til disse symptomer kan være. Kun på den måde kan vi skabe et holdbart resultat. Og det er netop målet med motiveret ledelse. At skabe en bæredygtig virksomhed, der er rustet til at navigere i kaos og de udfordringer, der naturligt vil være i enhver type virksomhed.

Bliv en del af fremtiden Og resultatet! Det er ikke til at tage fejl af. En motiverende arbejdsplads, hvor man føler, at man er med til at gøre en forskel. En arbejdsplads, der både tiltrækker og fastholder glade og givende medarbejdere. Hvor produktiviteten stiger, og sygefraværet falder. Derfor er motiveret ledelse det nye sort. Men det er mere end det. Det er en del af fremtidens arbejdsmarked. Til glæde for virksomheden og til glæde for medarbejderne. Det hele starter med mennesket. Er I klar?

Takket være motiverende ledelse tør jeg i dag sætte mennesket forrest, og resultatet bagefter. Og for den halve energi når jeg i dag dobbelt så gode resultater. Kim Bønding, Afdelingsdirektør, Jyske Bank A/S

www.motivationmanagement.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

18 KRONIK – ANALYSEHELSE.DK

“Vækst skaber gode muligheder for at generere menneskeligt, såvel som økonomisk overskud, på virksomhederne.”

Fremtidens trivelige arbejdsplads behov for at sikre gode vilkår og muligheder for at have et langt og givende arbejdsliv, som ikke bela­ ster krop og psyke unødigt. Vækst skaber gode muligheder for

at generere menneskeligt, såvel som økonomisk overskud, på virksom­ hederne. Derfor er der mange virk­ somheder, som investerer i at skabe bedre trivsel og større sundhed til deres ansatte. Det giver god me­ ning. Erfaringer og forskningsbase­ ret viden viser, at virksomheder, der arbejder på at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø – forankret hos topledelsen – kan give mere end to kr. retur pr. investeret kr.

Desværre er der mange, som ikke hver dag går på arbejde og yder sit bedste på grund af smerter i krop­ pen, stress eller dårlig søvnkvalitet. APV’er rummer sjældent indsigt i hvor mange det er på den enkelte virksomhed. Afhængig af branche og jobfunktioner viser erfaringer, at det kan være helt op til 30 procent af medarbejderne! Derfor skal der være fokus på, at initiativer opleves relevante og nærværende for de, som ikke har overskud til at engage­ re sig i deres egen sundhed. Det er afgørende, at manglende sundhed ikke bliver gjort til den enkeltes problem. Virksomhedens sund­ heds- og trivselsstrategi bør rumme tiltag, der også handler om at træne

lederne i udfordringerne, og ikke mindst, at arbejdspladsens indret­ ning, anvendelsen af hjælpemidler og organisationens samlede kultur understøtter det gode arbejdsliv. Mange virksomheder oplever allerede

nu udfordringer i forhold til både rekruttering og fastholdelse af dyg­ tige medarbejdere, som skal holde mange år på jobmarkedet. Derfor er det afgørende, at lederne er dygtige, ikke blot til at uddelegere opgaver, men også til at tage ansvar og delta­ ge i trivsels- og sundhedsinitiativer. De skal også turde tage den svære samtale f.eks. med en medarbejder med spilmisbrug, eller som er så svært overvægtig, at vedkommen­

de ikke længere kan passe sit job. Det kan være svært – særligt med distanceledelse, som bliver mere al­ mindeligt i vores globale arbejdsliv. Betydningsfulde ændringer i vo­ res livsfaser får større og større be­ tydning for karriereudvikling f.eks. flere mænd på længere barsel, eller et stigende behov for større fleksibi­ litet som følge af skift i livssituation f.eks. i overgangen fra studerende til fuldtidsansat, eller hvis man har et sygt familiemedlem. Og det presser virksomhederne til at gå nye veje. At få gevinster gennem sund­ heds- og trivselstiltag på virksom­ heden er en kompleks opgave, som kræver et stort engagement og vilje på tværs af organisationen. For at få

helt styr på investeringerne er det en god idé at udarbejde en årsplan, og systematisk følge op på hvilken effekt, initiativerne har i forskellige medarbejdergrupper, hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt hos lederne. Regitze Siggaard, Head of Health Strategy, Ørsted

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Sundhed, ansvarlighed og design – dråbe for dråbe Vand er den vigtigste kilde til liv – så hvorfor ikke nyde det på en både sund og ansvarlig måde? Med en kildevandskøler fra Water For Life, får I ikke alene rent drikkevand, men også en både hygiejnisk og miljøvenlig løsning. Dråbe for dråbe. Design i verdensklasse Kildevandskøleren er designet i samarbejde med de verdenskendte Henning Larsen Architects, og fremstår i et både stilsikkert og nutidigt design – skabt til de særligt miljøvenlige og hygiejniske Bag-inBox-kartoner. Kildevandskøleren er på én gang både elegant og brugervenlig og kan leveres i lige den farve I ønsker. 100% hygiejnisk I får en 100% hygiejnisk løsning. Kildevandet tappes direkte fra kilden og ned i vores 10 liters Bag-in-Box-kartoner, der med et simpelt og hygiejnisk doseringssystem sikrer koldt og rent kildevand. Bag-in-Box har lang holdbarhed, er nem at opbevare og bære, og den tomme emballage bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald.

Fokus på miljø Water For Lifes kildevandskøler er udviklet med fokus på både sundhed og miljø. Kildevandet kommer fra udvalgte og godkendte kilder tæt på de lokale markeder, så omkostningerne til transport og udslippet af CO2 holdes på et minimum. Strømforbruget er lavt; vi bruger bioware-kopper og glas og så sparer en Bagin-Box samtidigt miljøet for 20 halvliters plastikflasker! Water For Life – også til dig Med Water for Life går smukt design, sundhed og omtanke for miljøet endelig op i en højere enhed. Så hvorfor ikke sige farvel til plastflasker og lunkent vand fra hanen allerede i dag?

Kom i kontakt med os: 26701020 www.water-for-life.com



Den stigende arbejdslivstid skaber

Følg med os: @mywaterforlife

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fysisk og mental sundhed er fundamentet for succes

Luciaklinikken tilbyder antistresskurser, mindfulnesskurser, sundhedstjek for alle medarbejdere samt indlæggelser af stressramte medarbejdere og medarbejdere med risiko for at udvikle stress. Klinikkens tværfaglige stab af læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, behandlere og socialrådgivere arbejder med hele mennesket og har fokus på at skabe langvarige resultater. På Luciaklinikken, der er beliggende i naturskønne omgivelser på Dallund Slot små 20 km nordvest for Odense, står læge Nanna Kirkebjerg i spidsen for et hold af behandlere og terapeuter, som tilbyder kurser, sundhedstjek og skræddersyede forløb til privatpersoner, offentlige institutioner og virksomheder. Klinikken hjælper sine patienter med at genvinde deres sundhed ud fra en filosofi om, at man skal se mennesket ud fra et helhedsbillede, hvor krop, tanker, følelser og adfærd gensidigt påvirker hinanden. For patienterne betyder det, at den traditionelle medicinske behandling suppleres med bl.a. haveterapi, badterapi, samtaleterapi, massage og akupunktur. Når de gule lamper blinker Luciaklinikken har i alt fem tilbud til virksomheder, der ønsker at styrke deres medarbejderes sundhed. De består af antistresskurser, mindfulnesskurser, samlet sundhedstjek samt indlæggelse af stressramte medarbejdere og medarbejdere med risiko for at udvikle stress. Kurserne er typisk af to eller tre dages varighed, mens indlæggelserne tilpasses efter den enkeltes behov og kan vare en uge eller mere. Har en virksomhed medarbejdere, som er i risiko for at udvikle stress, kan det altid betale sig at reage-

re, inden stressen opstår, påpeger Nanna Kirkebjerg. Det er en fordel for medarbejderen, som har flere ressourcer at bidrage med i behandlingen, det er en fordel for virksomheden, som undgår et potentielt meget omkostningsfuldt sygdomsforløb. – Har man en medarbejder, hvor de gule lamper blinker, er det en god idé at trække stikket og forebygge en sygemelding, både for virksomheden og medarbejderens skyld, siger Nanna Kirkebjerg. Mere end rekreation Selvom forløbene på Luciaklinikken er rekreative, adskiller klinikken sig fra deciderede rekreationscentre ved, at lægefagligt personale står i spidsen for den tværfaglige behandling. De mange komptencer, der er samlet under samme tag, er en af Luciaklinikkens helt store styrker, understreger Nanna Kirkebjerg. – Vi er en stor vifte af læger og behandlere, og på den måde skiller vi os ud fra det typiske rekreationscenter, hvor der ofte kun er fysioterapeuter ansat. Vi lægger stor vægt på tværfaglighed og arbejder tæt sammen, siger Nanna Kirkebjerg. I praksis kommer tværfagligheden bl.a. til udtryk ved, at alle læger og behandlere mødes hver morgen til en konference, hvor patienternes udvikling

gennemgås. Det sker for at sikre, at behandlingen løbende tilpasses patienternes tilstand bedst muligt. Nonprofit Luciaklinikken drives som en nonprofit erhvervsdrivende fond. Det betyder, at hverken grundlægger, bestyrelse, investorer eller andre kan tage penge ud af klinikken. I stedet går overskuddet til forbedring af klinikkens faciliteter og behandlinger samt til uddeling til økonomisk udfordrede patienter. – Luciaklinikken er startet af en erhvervsdrivende fond, og det er en del af fondens formål, at overskuddet kommer patienterne til gode, siger Nanna Kirkebjerg. Luciaklinikken tager ikke kun imod stressramte. Også personer, som af andre grunde har behov for rekreation, forebyggelse samt mental og fysisk genoptræning, er velkomne på klinikken. Du kan læse mere om Luciaklinikkens ydelser på www.luciaklinikken.dk.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

20 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed på VIVE.

GØR SUNDHEDSORDNINGEN EN FORSKEL? Mere end to mio. danskere har i dag en privat sundhedsordning. Men giver den virkelig mindre sygefravær eller er det blot erstatning for mere i løn? Gennem de seneste 10-15 år, er der sket en markant vækst i antallet af private sundhedsforsikringer. Ifølge Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed på VIVE, er der mange gode grunde til, at stadigt flere virksomheder vælger løsninger, der giver deres medarbej­ dere mulighed for at springe køen til det offentlige sundhedsvæsen over, hvis uheldet skulle være ude: – Oprindeligt har en sundheds­ ordning været særligt oplagt for de virksomheder, der søgte en måde at håndtere eventuelle problemer med alkohol- eller stofmisbrug, der måtte opstå på arbejdspladsen. Her var en sundhedsordning en relativt praktisk måde at hjælpe dem, der

måske havde det lidt svært, uden at man som virksomhed kom til at havne i lange, dyre og komplice­ rede enkeltsagsbehandlinger, fordi ordningen hjælper med at udstikke retningen og har en løsningsmodel klar, forklarer Jakob og understre­ ger, at en sundhedsordning dermed kan være med til at løse meget i HR-afdelingen. Han fortsætter: – Langt de fleste virksomheder i dag ønsker at kunne hjælpe deres medarbejdere gennem sygdom og svære tider. Det er jo i lige så høj grad i deres interesse, at medarbej­ derne er sunde og raske. Derfor er en sundhedsordning i mange til­ fælde en både praktisk og fornuftig løsning, forklarer han. Der hersker dog også en vis enighed

om, at man som virksomhed har et vist ansvar for, at de ansatte har det godt. De bruger trods alt en stor del af deres vågne tid på jobbet, og det

kan man så honorere med en solid sundhedsordning, der samtidig også sender et markant signal til de ansatte om, at man tager både dem og deres både fysiske og psykiske vel alvorligt. En sundhedsordning er altså en forholdsvis simpel løsning for de virksomheder, der ønsker at gøre noget for deres medarbejdere. Eller gøre noget ekstra. Lidt på linje med andre ordninger som fri frugt, massageordning og fredagsbar. Og så er det en relativt billig service at tilbyde sine ansatte – ofte som en del af en pensionspakke. De ansatte bruger nemlig ikke disse ordninger ret meget, og derfor kan udgifterne til dem holdes nede på et særdeles attraktivt niveau for virksomheden. Men udover at fungere som en bonus, et skulderklap eller en ekstra sik­ kerhed, hvilken betydning har disse sundhedsordninger så?

– Der er lavet en række under­ søgelser af, hvilken betydning sundhedsordningerne egentlig har for medarbejdernes ve og vel – ikke mindst set i forhold til sygefraværet. Og der er, mig bekendt, ikke nogen stærk evidens for, at en sundheds­ ordning ligefrem skulle være med til at nedsætte sygefraværet, fortæller Jakob og fortsætter: – Det kan jo godt være, at man som medarbejder benytter sin sundhedsordning til f.eks. at få ordnet sine åreknuder. Men det er jo de færreste, der ligefrem må tage en længere sygeorlov på grund af dem. Man kan altså godt anvende ord­ ningen, uden at være fraværende fra sit job – og derfor er det ifølge Jakob Kjellberg også svært at vurdere om den ligefrem har en større betyd­ ning for sygefraværet på de danske arbejdspladser. – Det samme gælder for så vidt æblerne i frugtkurven eller den

årlige DHL-stafet. Har det en indfly­ delse på medarbejdernes sundhed? Nedsætter det sygefraværet? Det er ikke til at sige – men måske har den samlede pakke en betydning på den lange bane. Men det er ikke noget vi kan bevise, slutter han. Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Sundhedsordningen giver mulighed for hurtig og forebyggende hjælp ved skader samt fysisk og psykisk sygdom. Den giver adgang til gratis behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut eller massør, og bliver du syg eller får smerter, kan du få hjælp til at få stillet en hurtig diagnose hos en speciallæge.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK ANNONCE

INDIVIDUELT TILPASSEDE FROKOSTORDNINGER Frokosten som passer præcis til jeres ønsker

frokostplus.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK – FREMTID 21

VORES SUNDHED SKAL HOLDE HELE LIVET Regeringens 2025-plan handler ikke bare om besparelser, men også om, hvor man kan øge indsatsen. Et af de punkter, hvor regeringen ønsker at hæve indsatsen markant over de kommende år, er pensionsalderen. Den enkelte medarbejder skal med andre ord indstille sig på at kunne holde betydeligt længere tid på arbejdsmarkedet. Det moderne arbejdsmarked er præget af, at der stilles større og større krav til den enkelte medarbej­ der. Grænserne mellem familie- og arbejdsliv er mere udflydende, hvor de fleste kan nikke genkendende til, at mailen tjekkes inden sengetid. – Vi står i et paradigmeskifte, når det kommer til sundhed på arbejds­ pladsen. Længe har sundhed på arbejdspladsen handlet om målbare parametre som rygning, mangel på motion og overvægt. Parametre, der er vigtige for vores sundhed – ingen tvivl om det, forklarer Line Ecker­ mann, der står bag Firmasund, som er specialiseret i at lave sundheds­ tjek og implementere sundhedsfor­ løb på de danske arbejdspladser. – Men med et længere arbejds­ liv, hvor der stilles større og større krav til os medarbejdere, er det lige så vigtigt at fokusere på de bløde værdier, der er i forhold til psykisk arbejdsmiljø og mental sundhed. Fysisk og mental sundhed hænger

Foto: PR-foto

Regeringen hæver pensionsalderen mere og mere. Det stiller krav til den enkelte medarbejders sundhed, hvis vi skal holde til et helt arbejdsliv og stadig have gode og raske år på pension.

Line Eckermann står bag Firmasund, som er specialiseret i at lave sundhedstjek og implementere sundhedsforløb på de danske arbejdspladser.

sammen og bør ikke skilles ad, når sundheden sættes på dagsordenen, siger Line. Selvfølgelig har arbejdspladsen stadig

en interesse i, at en meget over­ vægtig medarbejder taber sig, eller kollegaen kvitter cigaretterne. Men i de senere år er der kommet mere og mere fokus på det psykiske arbejds­ miljø, som er en af de helt store syndere, når det kommer til stress, dårlig trivsel og sygedage. Faktisk koster dårligt arbejdsmiljø årligt samfundet 60-80 mia. kr., hvilket svarer til halvanden Storebæltsbro målt i nutidskroner. En ting, der opstår, når arbejds­ pladserne stiller skarpt på sund­ heden, er, at jo sundere medarbej­ derne er, når de går på pension, jo færre udgifter får samfundet. For den enkelte medarbejder giver det også god mening, at man kan se

frem til nogle gode pensionsår og ikke er slidt helt ned, når den dag kommer. Det er fint med det årlige moti­ onsløb eller en temadag med fysiske aktiviteter på programmet, men det flytter ikke nok på den lange bane. At screene for sundhed på arbejdspladsen handler ikke længere blot om en body age, som man kan hævde sig med i kantinen. – Vi ved, at de der er mest begej­ strede for det årlige motionsløb, er dem, jeg kalder ”sundhedseliten”. Altså de medarbejdere, der allere­ de løber maratonløb, spiser sundt, sover godt osv. Disse medarbejdere deltager ofte i de enkeltstående aktiviteter rettet mod fokus, fordi de bliver bekræftet i, at det de gør er rigtigt. Og det er også helt fint, men vi mangler stadig at nå ud til de medarbejdere, som har brug for motionen, og som typisk holder

sig i baggrunden, når løbeskoene skal snøres. Med andre ord oftest flertallet i virksomheden, forklarer Line Eckermann.

Et godt udgangspunkt for at arbejde med sundheden er at bruge APV’en som det redskab, den er tænkt som og ikke mindst udnytte nogle af de fordele, der allerede er i medarbej­ dernes sundhedsforsikringer. – De fleste ved, at en sundheds­ forsikring giver adgang til fysio­ terapeut, men mange ved ikke, at forsikringen også giver adgang til diætister, psykologer og en lang række andre fagfolk, fortæller Line Eckermann. Så når Firmasund er ude at tage temperaturen på sundheden, bruger de altid sundhedstjekket som et screeningsværktøj hvorfra de kan guide den enkelte medarbejder og virksomheden i, hvilken retning, der skal løbes. Det udgangspunkt gi­ ver resultater for den enkelte og for virksomheden nu og fremadrettet. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Et sundhedstjek bør derfor fokusere

på ”hele mennesket” og ikke kun en række fysiske målinger som fedtpro­ cent, BMI og body age. Disse må­ linger er vigtige for vores sundhed og ikke mindst helbred, men søvn, mental sundhed, trivsel, arbejdsfor­ hold og forholdet til kollegerne skal absolut også med på dagsordenen, da tingene ikke kan skilles ad. – Der skal meget mere til, når man vil have en sund arbejdsplads end de små happenings gennem året. Det kræver en langsigtet plan, som den enkelte medarbejder kan håndtere, og det sunde arbejdsmiljø skal være en naturlig del af ryg­ raden hos virksomheden, siger Line Eckermann.

FAKTA Sidste gang man regulerede pensionsalderen var i 2015, hvor Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative stemte for at hæve pensionsalderen, så den i 2030 er 68 år. Kilde www.tv2.dk

VÆR PÅ FORKANT AF DIN SUNDHED Læger bør i højere grad fungere som sparringspartnere i forhold til sygdomsforebyggelse, mener innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet. Læs hele artiklen på analysehelse.dk ANNONCE

Vores Sundhedstjek og anbefalinger bygger på målte fakta. Statistisk behandlede data til virksomheden styrker jeres arbejdsmiljøindsatser. Vi anvender kun erfarne sygeplejersker med bred klinisk erfaring. Vi dækker hele landet og medbringer gerne vores eget klinik-­‐lokale!

ü Vi er specialiseret i de lovpligtige undersøgelser; Høreundersøgelser og Sundhedstjek, men har også andre interessante produkter, ü Vores system er certificeret i henhold til ISO9001 for leverance af sundhedsydelser (EN15224) som den eneste virksomhed i Danmark, ü Vi er godkendt til håndtering af persondata og genfinder medarbejdernes data – år efter år. AG Sundhedsfremme ApS, Tel. 2022 9062, Mail; ATR@AGSundhed.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

ET PUF I DEN RIGTIGE RETNING Nudging og adfærdsdesign handler om at hjælpe mennesker til i højere grad at gøre, hvad de ønsker at gøre. Det forklarer Tine Ravn Holme­ gaard, der arbejder med begge dele som organisationspsykolog hos CRECEA. – Der er mange, der siger, at nudging bare er manipulation. Men det er det ikke. Nudging handler om at udnytte vores måde at træffe beslutninger på i en given situation til at skabe en adfærd, der i højere grad afspejler det, vi faktisk ønsker os, siger Tine Ravn Holmegaard.

“Man er på vej videre oppe i hovedet, når man kommer ud fra et toilet.” Som eksempel peger hun på håndvask efter toiletbesøg. Spørger man folk, siger stort set alle, at de synes, det er en god idé at vaske hænder, og at de selv gør det. Men når man måler på, hvor mange der faktisk vasker hænder, viser det sig, at mange undlader at gøre det.

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Nudging og adfærdsdesign kan skabe bedre arbejdsmiljø ved at hjælpe folk med at gøre det, de i forvejen gerne vil, forklarer organisationspsykolog.

Tine Ravn Holmegaard, organisationspsykolog hos CRECEA.

– Det er ikke, fordi de ikke vil. Det er, fordi man er på vej videre oppe i hovedet, når man kommer ud fra et toilet. Og så glemmer man det. Især hvis toilettet er indrettet på en måde, så man let kan gå forbi håndvasken uden at opdage den, siger Tine Ravn Holmegaard. Fordi adfærdsdesign og nudging fokuserer på handlinger i stedet for holdninger, kan det skabe resultater, som kun vanskeligt, eller slet ikke, kan opnås via holdningsbearbejden­ de arbejde. Det gælder ikke mindst inden for arbejdsmiljøområdet, fortæller Tine Ravn Holmegaard. – Ligesom i sundhedssektoren har man inden for arbejdsmiljø i årevis arbejdet med kampagner. ”Tag altid handsker på”, ”Husk svejsebrillen”

osv. Man har snakket meget om, at vil man flytte handlinger, så skal man også flytte holdninger, siger Tine Ravn Holmegaard. Men holdningsændringer er ikke nødvendigvis nok til at skabe hand­ lingsændringer, forklarer organisati­ onspsykologen. – Når vi spørger folk, om arbejds­ miljø er vigtigt for dem, og om de prioriterer det i hverdagen, svarer langt de fleste ”ja”. Men når vi kigger på, hvordan folk faktisk opfører sig, ser det anderledes ud. Der er ofte en diskrepans mellem, hvad vi vil, og hvad vi gør, og derfor er der ingen garanti for, at holdningsændringer fører til ændret adfærd, siger Tine Ravn Holmegaard. Som eksempel på, hvordan nud­ ging kan forbedre arbejdsmiljøet,

fortæller Tine Ravn Holmegaard om en vuggestue, hvis pædagoger var trætte af, at forældrene bar børnene helt ind i garderoben. – Ungerne blev båret ind, hvoref­ ter forældrene pillede flyverdragten af dem og monterede et par futter på fødderne af dem. Den slags bliver børn hjælpeløse af. Det kan godt være, det tager lidt længere tid, men det er vigtig for både barnet og pædagogens ryg, at barnet er i stand til selv at gå ind ad døren, selv er i stand til at tage sin flyverdragt af og måske endda selv kan hjælpe lidt til med at få futterne på, siger Tine Ravn Holmegaard. Problemet løste vuggestuen med noget så uskyldigt som fodforme­ de mærker på parkeringspladsens asfalt.

– De lavede et stort sæt fodspor og et lille sæt fodspor ude fra parke­ ringspladsen og ind til vuggestuen, som børnene og de voksne kunne gå i. Det virkede, og det har betydet, at pædagogerne ikke har nær så mange tunge løft som før, fortæller Tine Ravn Holmegaard. Adfærdsdesign og nudging kan i nogle tilfælde rejse etiske spørgs­ mål. Men Tine Ravn Holmegaard opfatter hverken adfærdsdesign eller nudging som et moralsk problem, så længe det anvendes til at hjælpe folk med at gøre ting, de gerne selv vil. – I langt de fleste tilfælde ønsker folk selv de ændringer, vi arbejder med. Og når det er tilfældet, er jeg i min gode ret til at støtte dem i at opnå dem, siger Tine Ravn Holme­ gaard. Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Ifølge Tine Ravn Holmegaard kan et billede af et par øjne i et køkken få flere til at huske at stille service på plads eller i opvaskemaskinen. Følelsen af, at nogen holder øje, får folk til at opføre sig, som om nogen faktisk holder øje. Metoden kan også få flere til at vaske hænder på et toilet.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK ANNONCE

Nudging-kursus

Pris: 2982,- ekskl. moms

Se datoer på nudging.nu

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Evidensbaseret adfærdsdesign med fokus på målbare effekter /KL.7 kombinerer adfærdsvidenskab, data og design for at løse virksomheder og organisationers udfordringer.

”Vi skal kunne se, at det fungerer, og det skal lederen også”

Hvorfor gør vi mennesker, som vi gør? Og hvordan arbejder man med det, der i virkeligheden driver adfærd? Det er spørgsmål, /KL.7 dagligt besvarer for danske virksomheder og organisationer. /KL.7 introducerede i 2011 begrebet adfærdsdesign i Danmark, og virksomhedens speciale er at kombinere anvendt videnskab, databaseret analyse og designmetoder. – Vi gør meget brug af data, især kvantitative data. Dels til at forstå situationen, inden vi gør noget. Dels til at påvise, at noget efterfølgende har ændret sig. Vi måler ikke på, om folk oplever, at der er sket en skift i adfærden, men på, om der faktisk er sket et skift. Det, mener vi, giver mere retvisende resultater, siger Mads Ingemann Herskind, der er Senior Adfærdsdesigner hos /KL.7 med speciale i HR og organisationer. Det er dog langt fra kun statistikere, der arbejder hos /KL.7. Virksomheden trækker på indsigter fra mange videnskabelige retninger, og det afspejler sig i spændvidden hos medarbejderne. – Vi kommer med en kæmpestor videnskabelig værktøjskasse, når vi skal løse en opgave. Vi har en faglighed i huset, der spænder utrolig bredt, og det giver os mulighed for at trække på vidt forskellige fagligheder undervejs i processen, alt efter hvad der er behov for, fortæller Thorbjørn Larsen, der er assisterende adfærdsdesigner hos /KL.7 med speciale i socialpsykologi. Aben og jakkesættet Grundtanken bag /KL.7’s arbejde er, at menneskelig adfærd drives af to systemer: et instinktdrevet og et tungt-rationelt. En pointe, /KL.7 udtrykker med figurerne ”aben” og ”jakkesættet”. Erfaringen er, at mange løsninger kræver meget tankevirksomhed, uden at det faktisk er nødvendigt. – Mennesker har en basal grundkode, som er aben iklædt jakkesættet. F.eks. er vi vanedyr, flokdyr og meget glade for status quo. Dertil er vi underlagt mere end 180 biases, der forårsager, at vi tager genveje for at energioptimere hele tiden. Det er værdifuld viden, ikke mindst for ledere. Hvis man

ikke forstår, hvorfor mennesker gør, hvad de gør, kommer man til at arbejde i blinde, når man prøver at få dem til at ændre adfærd, siger Mads Ingemann Herskind og påpeger, at /KL.7’s store fokus på at forstå mennesker adskiller virksomheden fra andre virksomheder i branchen. – Vi afdækker, hvad problemet bunder i, hvordan det er opstået og hvad der driver det. Efterfølgende forklarer vi, hvad det er, der fungerer ud fra adfærdsdesign, hvis der skal skabes en forandring. Vi har sjældent en klar løsning fra start af, men beror os på en grundig metode. Det betyder til gengæld, at vi oftere rammer rigtigt, når løsningen er blevet designet. Vi gør meget ud af at forstå, kortlægge og påvise effekt, siger Mads Ingemann Herskind. Vi skal kunne se effekten Som eksempel på, hvordan /KL.7 arbejder med en konkret udfordring, peger Thorbjørn Larsen på stress. – Stress kan have hundredvis af forskellige årsager. Uklare rollefordelinger, for mange opgaver, dårligt fysisk miljø og så videre. Eller noget udefra. Så inden vi ser på, hvordan det skal løses, bruger vi meget krudt på at forstå, hvad problemet handler om hos den kunde, vi arbejder med. Og her trækker vi på vores katalog af indsigter fra bl.a. adfærdsvidenskab, psykologi og virksomhedens egne data, siger han. Når de konkrete årsager til problemet er kortlagt, præsenterer /KL.7 kunden for flere mulige løsningsmodeller og tilhørende målemetoder, afslutter Mads Ingemann Herskind. – Vi arbejder os frem til et antal løsningsforslag og præsenterer dem for lederen, der så beslutter, hvilket spor hun vil følge. Herefter lægges en plan for, hvordan det skal gøres, og hvordan det skal måles. Det sidste er afgørende. Vi skal kunne se, at det fungerer, og det skal lederen også, siger Mads Ingemann Herskind. Vil du vide mere om /KL.7, kan du besøge virksomheden på www.kl7.dk. Vil du kontakte /KL.7 kan du skrive til kl7@kl7.dk eller ringe på 30 74 71 76.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

24 INDBLIK – ANALYSEHELSE.DK

Jon Kjær Nielsen, trivselsekspert.

SÅ ER DER SERVERET!

Frokost. Endelig! Vi har snakket med trivselsekspert Jon Kjær Nielsen om frokostens betydning på jobbet – og hvorfor en frokostordning er værd at sætte på menuen?

Uden mad og drikke duer helten ikke.

Det er trods alt de færreste, der kan klare sig fornuftigt gennem en hel arbejdsdag på sort kaffe og arbejd­ somhed alene. Heldigvis bliver det stadigt mere udbredt, at virksomhe­ derne opgraderer medarbejdernes fire flade med veltillavet, frisk mad med mulighed for at vælge både koldt og varmt, og fra og til alt efter dagens sult og smagsløg. Men hvorfor er en frokostordning sådan en god idé? Hvorfor ikke bare køre igennem på kaffe og Mars-­ barer? Der er jo meget, der skal nås på en arbejdsdag, og frokost kan virke som spild af tid – ikke mindst, hvis den består af en lummer pa­ stasalat fra i går eller tre triste med leverpostej og flydende rødbede. Det har Jon Kjær Nielsen, trivsels­ ekspert og forfatter til tre bøger om arbejdsglæde, et svar på: – Vores kost påvirker vores energiniveau og vores koncentrati­ onsevne, og derfor er det ikke helt lige meget, hvad vi putter i munden.

Er vi sultne, er vi mere ufokuserede, laver flere fejl og samarbejder dårli­ gere. Modsat, så kan et stort stykke kage eller chokoladebaren i tasken også give voldsomme udsving i blodsukkeret, og få os til at ”crashe” og føle os uendeligt trætte. Han fortsætter: – Der tales meget om sundhed, og det kan næppe diskuteres, at vores sundhed har stor betydning både for vores generelle trivsel og vores præstationsevne.

”Personalegoder er et tveægget sværd.” Det giver derfor ifølge Jon god mening, når arbejdspladserne sørger for en god og sund frokostordning, der sikrer, at vi kan yde vores bedste gennem en hel arbejdsdag. Nøjagtig på samme måde som flere virksom­ heder åbner op for at dyrke motion i arbejdstiden. Samtidig giver en god frokostordning også medarbejderne noget lækkert at se frem til samt glæden ved ordentlig og veltillavet

mad. Og så er det ydermere med til at øge trivslen på arbejdspladsen, at medarbejderne får mulighed for at snakke med hinanden over en god frokost. Der findes et enormt udbud af leve­

randører af frokostordninger i hele landet – med uanede muligheder for menuer og måder at kombinere dem på. Derved skulle der være mulighed for noget for enhver smag og overbevisning. Men det bety­ der ikke, at man som medarbejder stiltiende skal spise hvad som helst. Ifølge Jon må man gerne stille krav: – Jeg mener, man kan stille det krav, at hvis der overhovedet er en frokostordning, så skal den lægge vægt på sund kost. En vis grad af variation og valgfrihed er også noget, de fleste lægger stor vægt på, for ellers kunne man lige så godt finde sine leverpostejsmadder frem fra køleskabets bund igen. Vi vil jo gerne udfordres og overraskes! Og så er det jo heller ikke alle, der kan lide de samme ting. Men træerne vokser ikke altid ind i

himlen, og for nogle virksomheder kan der komme bump på vejen og udfordringer der gør, at der må

skæres lidt ned på alt det sjove. Som f.eks. frokostordningen. Og det afføder ofte en reaktion fra medar­ bejderne: – Personalegoder er et tveægget sværd. Fagkundskaben kalder det hedonistisk tilpasning, når vi væn­ ner os til de gode ting, vi har og får. Vi bliver altså ikke permanent gla­ dere af tiltag som frokostordninger eller gratis frugt, men vænner os til det. Derimod kan det give en masse ballade, hvis et gode forsvinder igen, da vi kan opleve det som en enorm og uforståelig uretfærdighed. Uanset hvad forklaringen på det er. Det skyldes, at personalegoder som frokost bliver set som en del af den samlede lønpakke – og den kan virksomheden ikke skære i uden ballade. Man sætter jo heller ikke ustraffet arbejderne ned i løn.

Kan det ikke være anderledes, fordi der nødvendigvis skal spares, så er det ifølge Jon vigtigt med fuld åben­ hed og kommunikation omkring det. Medarbejderne skal have en forklaring, ligesom det ifølge ham også kan være en fordel at lade dem være med til at afgøre, hvad der kan spares på, hvis dette er muligt. Medbestemmelse kan være med til

at sikre en vis form for forståelse på lang sigt. Men en frokostordning er ifølge Jon værd at arbejde for: – Uanset om man som virksom­ hed ønsker at fremme sundheden på arbejdspladsen eller støtte op omkring de gode vaner, kan en frokostordning være en fantastisk løsning. Og så kan den være med til både at tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere, ved at gøre arbejdspladsen mere attraktiv end konkurrenten. Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Skat kræver en vis egenbetaling af frokostordninger på jobbet. Ellers betragtes det som et personalegode, der skal beskattes. Egenbetalingen er p.t. minimum 15 kr. om dagen (uden drikkevarer). Et beløb de fleste virksomheder vælger at trække over lønnen, selvom der også er steder, hvor man kan betale på dagsbasis. NYE TIDER I MEDARBEJDER­ KANTINERNE Virksomhedens sundhed er ikke længere et spørgsmål om de bedste frokostretter. En ny generation af kantinedrift spørger os: Hvad er mad på arbejdet, hvornår og hvordan? Læs hele artiklen på analysehelse.dk ANNONCE

INDIVIDUELT TILPASSEDE FROKOSTORDNINGER Frokosten som passer præcis til jeres ønsker frokostplus.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Friske råvarer og brød fra eget bageri Med base i Kolding leverer Kokkekompagniet frokostbuffeter til virksomheder i hele Jylland. Maden laves fra bunden, og buffeterne sammensættes, så de matcher den enkelte virksomheds ønsker og behov. Kokkekompagniet, der i 1999 startede som et deltidsprojekt for kokkene Jesper Larsen og Thomas Hansen, er i dag blevet en succesfuld forretning med 29 ansatte. Virksomheden har modtaget gazelleprisen to år i træk, og vokser år for år. Årsagen til succesen er et fokus på friske råvarer og en insisteren på at lave alle retter fra bunden. Kokkekompagniets mad smager, som om den er hjemmelavet, og det gør den, fordi den er det. Hver dag fra klokken 5 er bagerne og kokkene i gang i køkkenet, og smagen af hjemmerørte dressinger og saucer på egen fond skaber glæde ved frokostbordene hos Kokkekompagniets kunder. – Kvalitet er vigtig for os. Vi laver tingene fra bunden, og det gælder alt fra butterdej til mayonnaise. Vi er ikke i tvivl om, at man kan smage, at maden er lavet ordentligt og af friske råvarer, siger Thomas Hansen. Samtidig handler det om faglig stolthed. – Vi synes jo stadigvæk, vi er kokke. Vi synes, det er dejligt, når man selv har lavet tingene, siger Thomas Hansen. Fokus på sundhed Kokkekompagniet tilbyder to grundmenuer til frokost, men tilpasser gerne indholdet efter den enkelte virksomheds ønsker. Fælles for menuerne er et fokus på sundhed, både i de enkelte retter og i sammensætningen af dem.

– Vi arbejder efter en regel, der hedder, at retterne som udgangspunkt ikke må have et fedtindhold på over 10 procent. Samtidig bruger vi mange grøntsager i vores mad, både i salatbaren, hvor folk selv kan sammensætte salater efter smag, og i vores lune retter. Endelig spiller det en rolle for sundheden, at vi arbejder med friske råvarer hele vejen rundt, lige fra kød over grøntsager til fisk, siger Thomas Hansen. Eget bageri Kokkekompagniets bagere bidrager også til sundheden. For et par år siden besluttede virksomheden at etablere sit eget bageri for at give dem plads til større armbevægelser, og det gode brød er i dag en vigtig del af Kokkekompagniets menuer. – Vi flyttede i større lokaler for at give bagerne mere plads. Vi har nu vores eget bageri med to fastansatte bagere, der bager nye, spændende brød hver dag. Det betyder meget for os, at brødet er lige så interessant som salaterne og de lune retter, siger Thomas Hansen. Foruden at smage godt skal brødet passe til menuen. Brødet er på den måde ikke ”bare brød”, men en ret i sig selv, som er afstemt efter de øvrige retter. – Vi laver så vidt muligt et brød, der passer til årstiden og til de retter, vi serverer. Samtidig lægger vi vægt på, at brødet er mættende. Sundhed handler om mange ting, og en af dem

er, at du bliver mæt af den mad, du spiser. På den måde lader du dig ikke lige så let friste af søde sager senere, siger Thomas Hansen. Dækker hele Jylland På trods af, at Kokkekompagniet med årene er blevet en velvoksen virksomhed, er kokkene Jesper Larsen og Thomas Hansen fortsat med i køkkenet hver dag. Her er de med til at lave den mad, Kokkekompagniets 11 biler hver dag kører ud til virksomhedens kunder. – Selv om vi har den størrelse, vi har, er vi begge to med i køkkenet hver morgen. Så kan det godt være en af os går på kontoret på et tidspunkt, men vi er med derude og er med til at sørge for, at stemningen er god i køkkenet. Det er vigtigt at have et godt team, som synes, det er sjovt at gå på arbejde. Det smitter af på maden, siger Thomas Hansen. Kokkekompagniet leverer frokostbuffeter til kunder i hele Jylland og tilbyder også at stå for maden til virksomheders receptioner og andre arrangementer. Kokkekompagniet leverer ligeledes mad til private fester, herunder konfirmationer, julefrokoster og nytårsfester. Du kan læse mere om Kokkekompagniets tilbud til virksomheder og private på www.kokkekompagniet.dk.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 AKTUELT – ANALYSEHELSE.DK

HAR LYDNIVEAUET NÅET SMERTEGRÆNSEN? Og der er mange gode grunde til at høre efter, når det drejer sig om støj og dårlig akustik på arbejdsplads­ en. Hvert år anmeldes over 2.500 arbejdsbetingede høresygdomme og -skader, og der kan være flere årsager til de mange støjplagede medarbejdere. Lige fra stationære kontormaskiner og enerverende ventilationssystemer til trafikstøj og aktivitet fra kolleger i konstant bevægelse. Og er akustikken dårlig, risikerer man, at lydene bliver for­ stærket mere end godt er. Det kan Mai-Britt Beldam fra Ecophon, tale med om: – Det er meget forskelligt, hvor­ dan vi hver især opfatter lyd, men det er bevist, at konstant bag­ grundsstøj sætter vores hjerner på overarbejde. Selvom vi er udstyret med et ”spamfilter”, der kan sortere i de indkomne lyde, så er det utopi at tro, at det kan klare en hel dag. Så bliver vores hjerne træt, og vores performance daler. Ikke mindst storrumskontorer kan være en udfordring i den for­ bindelse. Både for os som medar­ bejdere og vores hjerner, da lyden ”rejser” mere eller mindre upåvirket gennem lokalet. – Man taler i den forbindelse om ”halfersation”. Altså en halv samtale, hvor man som udenforstående hø­ rer brudstykker af andres samtaler,

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Et godt arbejdsmiljø handler om mere end ergonomi, fri frugt og gode kolleger. Det handler i lige så høj grad om det akustiske indeklima på arbejdspladsen.

vores liv, så i hvert fald for vores velbefindende. Men det er ikke gjort med skil­ levægge og lydabsorberende lofter alene: – Sidder medarbejderne i de rig­ tige teams, eller skal de pendle mel­ lem deres kolleger? Er indretningen optimal, eller burde kopimaskinen placeres lidt tættere på brugerne? Endelig anbefaler hun også, at man udarbejder en lydpolitik, der kan guide medarbejderne til, hvor­ dan de skal gebærde sig i forhold til f.eks. samtale og brug af mobiltele­ foner, og dermed sikre godt akustisk indeklima. Til glæde for medarbej­ derne – men også for bundlinjen. Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA

Mai-Britt Beldam, Central Concept Developer, Ecophon.

og så er man allerede distraheret tilpas til, at det kan være svært at genoptage arbejdet, forklarer hun.

“Vi bør tænke som hulemænd, når vi indretter vores omgivelser.”

Heldigvis har vi siden slutningen af 90’erne været rigtig gode til at sætte lydabsorbering op, hvor vi mente, der var behov. I dag har vi udskiftet disse øjebliksbilleder med en mere helhedsorienteret tilgang. – I dag kigger vi på helheden. Hvad er det for et rum, hvem arbej­ der her, og hvad skal der egentlig foregå? Der er jo stor forskel på om det er et kontor eller en musikskole, fortæller Mai-Britt, og understreger, at vi er blevet utroligt dygtige til at udvikle løsninger, der både er ef­

fektive og smukke. Alligevel mener hun, at vi i virkeligheden bør tænke lidt som hulemænd, når vi indretter vores omgivelser: – Vores hørelse har ikke forandret sig siden vi levede i huler. Derfor skal vi også indrette vores omgivel­ ser efter det. Vi skal være bedre til at imitere de åbne vidder, med na­ turlige absorbenter i form af træer, bakker og andre jordhuler – og så skal vi sikre, at lyden ikke kommer ovenfra, for det er – nøjagtig som dengang – en trussel. Om ikke for

Forskellige miljøer, giver forskellige præferencer. I det åbne kontor har vi brug for klar tale i grupper – ikke over afstande. Det kan opnås ved at begrænse lyden med akustiklofter, -vægge, -skærme og adfærd. Modsat er det i konferencerum, hvor lyden gerne skal nå de bageste pladser, hvilket vi kan opnå ved kombination af refleksion og absorption af lyd.

INVESTERING I INDEKLIMAET BETALER SIG Vi taler om indeklimaet i disse miljøtider, men at trække gardinerne fra og åbne vinduerne er ikke nok, hvis man vil have det gode indeklima op fra papiret og ud i virkeligheden. Læs hele artiklen på analysehelse ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fejlinvesteringer giver ”høreskader” Der investeres formuer i akustisk indeklima. Men det er ikke gjort med blot at opstille en hurtig skillevæg eller montere smukt designede bordskærme på kontoret. Hos AB Akustik har man beskæftiget sig med lyd i mere end 25 år, og ved om nogen, at der ofte skal mere til. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, AMI, viser, at støj på arbejdspladsen kan medføre høreskader, hjertekarsygdomme og fosterskader. Udover at øge sygefraværet, påvirker støj også vores evne til at præstere på jobbet, og bliver vi udsat for støj kan det medføre dårligt arbejdsmiljø, manglende koncentration, og stress. Selvom der bliver investeret store summer i at skabe de bedste akustiske rammer på de danske arbejdspladser, så er det ofte enten pris eller design, der er den afgørende faktor for, hvilken løsning der vælges. Og det er i begge tilfælde lige dårligt, da man dermed mister fokus på det reelle problem, der skal løses. Dårlig akustik bliver ikke nødvendigvis bedre af en smukt designet glasskillevæg. Tværtimod. Hos AB Akustik arbejder man målrettet med at skabe akustiske totalløsninger. Her er fokus på fleksibilitet og effektivitet, netop derfor har man også valgt at producere sine egne skærmvægge, hvor design og funktionalitet går op i en højere enhed.

Tilgangen er simpel, når akustiske problematikker i danske virksomheder skal løses, og udgangspunktet er altid en total kortlægning af virksomhedens layout og infrastruktur. Hvilken type rum drejer det sig om, og hvilke funktioner har de mennesker, der arbejder i det? Er der tale om et call-center med meget uro, et storrumskontor med mange forskellige funktioner, eller noget helt tredje? Ud fra denne analyse udvælges så de mest effektive løsninger til netop dette rum og dets funktioner med fokus på fleksible løsninger, der ikke blot reducerer støjen, men også bevarer udsynet medarbejderne imellem. God akustik er vigtig. Men den behøver ikke være dyr at opnå. Det gælder blot om at vælge rigtigt, og her kan AB Akustik hjælpe. Med mere end 100 opgaver på CV'et har de gennem årene opbygget en unik forståelse for, hvad der virker, og hvad der bare ser pænt ud. Så hvorfor ikke gøre noget ved den dårlige akustik? Det betaler sig på flere fronter. Kontakt AB Akustik på: +45 42 40 11 22 · info@abakustik.dk

www.NoiseAway.net

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

28 PROFIL – ANALYSEHELSE.DK

MOTIVATION ER KUNSTEN AT SKABE INTERESSE ANNONCE

Arbejdsglæde, trivsel, effektivitet… Lad os hjælpe jer Vidste du, at vi er igennem de sidste 16 år har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling i mere end 50 kommuner og 150 private virksomheder. Vi er et landsdækkende konsulenthus med erfarne konsulenter, som leverer høj faglig kvalitet på alle organisatoriske niveauer. Vi arbejder professionelt og bistår jer med at skabe sunde og produktive arbejdsfællesskaber. Som autoriserede arbejdsmiljørådgivere inden for det psykiske område tilbyder vi bl.a.: - Organisationsudvikling og forandringsprocesser - Ledersparring og udvikling - Sygefravær - Krisesamtaler og medarbejdersamtaler - Lederudvikling - Konflikthåndtering og mobning - Autoriseret påbudsarbejde Vil du vide mere? – Besøg vores hjemmeside www.ankerhus.dk og tilmeld dig meget gerne vores nyhedsbrev.

Vi ser frem til at høre fra dig. Ring på tlf.nr. 31 70 36 66 eller send en mail på annette@ankerhus.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK 29

”Hvis du ikke ved, hvor motiverede dine medarbejdere er, hvordan vil du så lede dem?” Hvad skal der til, for at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø? Vi har spurgt Mark Anthony, der gennem flere år har arbejdet med en af de vigtigste parametre: Motivation. Vi lever i en tid, hvor vores arbejde er en vigtig del

af vores identitet og hvor der er rift om de dygtige medarbejdere. Det gælder om at kunne tiltrække de bedste medarbejdere. Og beholde dem. Og en af parametrene for at tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere, er hverken penge eller prestige, fortæller Mark Anthony: – Undersøgelser viser, at god løn ikke gør det alene. Rent faktisk siger det utroligt meget om en organisation, hvis de stadig tror, at lønnen er af­ gørende for, om man bliver valgt til eller fra som arbejdsplads. Løn i sig selv skaber ikke et godt arbejdsmiljø. Derimod er det mere vigtigt end nogensinde, at vi som medarbejdere føler, at vi gør en forskel på og med vores arbejde, forklarer han. Og her kommer motivation ind i billedet: – Motivation er et afgørende konkurrencepa­ rameter i dag – også når vi vælger job. Derfor bør man som virksomhed fokusere på at opbygge en motiverende kultur. En magnetisk kultur, der ikke alene er i stand til at tiltrække de bedste, men også både fastholde og udvikle de bedste. En sådan motiverende, magnetisk kultur kommer

ikke af sig selv, men der er ifølge Mark Anthony god grund til at arbejde målrettet hen imod at skabe den. – Undersøgelser viser, at højt motiverede med­ arbejdere er 43 procent mere effektive og sikrer virksomheden op mod 28 procent mere profit end lavt motiverede. Dertil kommer gladere medarbejdere, der er mere initiativrige og har et markant mindre sygefravær. Det hele starter med medarbejderne. Er de glade, bliver kunderne det også, og så køber de mere og bliver længere og at komme dertil kræver motiverende ledere, udtaler Mark. Og Mark ved om nogen, hvad han taler om. Han har gennem mere end 20 år beskæfti­

VIDSTE VIDSTE DU DU AT... AT...

get sig med motivation og har motiveret næsten 200.000 mennesker i 20 lande verden over til at skabe engagement, lyst og vilje gennem både un­ dervisning, rådgivning og foredrag. Derudover er han motivationsrådgiver for flere store virksom­ heder i Danmark og har tidligere været med til at kåre Danmarks Sundeste Virksomhed. Et af de første skridt mod at skabe en motiverende

kultur er at have fingeren på pulsen. Nogle ledere har måske en fornemmelse af, hvor meget eller hvor lidt motiverede medarbejderne er, men de ved det reelt ikke. Det er der dog råd for. Med motivationsanalysen fra MotivationAnalyzer. com er det ikke alene muligt at måle motivati­ onsniveauet for enkeltpersoner, men også for hele organisationer. Og det er et godt skridt på vejen mod en mere motiverende kultur. Mark anbefaler i det hele taget, at ledere lø­ bende monitorerer og måler motivationsgraden i organisationen og ikke mindst integrerer ”De 5 x noget” i deres ledelse og kultur. Netop at mennesker blot ønsker: • At være en del af noget • At bidrage til noget • At lykkes med noget • At kunne noget • At være noget Han ser det som afgørende at have en anerken­ dende tilgang i sine bestræbelser mod en mere motiverende kultur: – Nøglen er at anerkende indsats og indstilling, forklarer han og fortsætter: – Lige så vigtigt det er, at vores børn kender værdien af deres indsats, lige så vigtigt er det, at vores medarbejdere gør det. – Vi kender det fra opdragelse af vores børn, hvor vi anerkender deres indsats for at lære at gå, at læse og i det hele taget lære nyt – også selvom det ikke altid lykkes første gang. Når vi anerken­ der deres indsats, føler de en stolthed: ”Jeg har

udrettet noget!” Stolthed er utroligt vigtig og en stærk motivationsfaktor og noget vi kan blive meget bedre til at føle og omsætte her i Danmark. Ifølge Mark er en anden effektiv måde at styrke motivationen på at skrue ned for kontrollen og op for interessen. For der er markant forskel på at spørge medarbejderen, om det han er i gang med er færdigt, og så spørge ham, hvor langt han er nået, og hvordan han er nået dertil. Oprigtig interesse er langt mere motiverende end overvå­ gende kontrol. Motivation er ifølge Mark en både stor og vigtig del af en sund og god arbejdsplads. Ikke mindst i fremtiden, hvor det er altafgørende, at ledere skal kunne motivere deres medarbejdere. Derfor anbefaler han, at virksomheder investerer tid i at udvikle motivationsstrategi. For det er en rigtig god investering, understreger han. – Jeg håber, at man i endnu mere udbredt grad vil udvikle motivationsstrategier både for den enkelte medarbejder og for hele organisationen. For det er afgørende, at man lægger netop den strategi, der får alle i mål af de helt rigtige årsager. For at sikre dette, underviser Mark ledere i altid at få ”4 rigtige”. Nemlig ved at bruge: Den rigtige energi, på de rigtige ting, på det rigtige tidspunkt, af de rigtige årsager. – Mål alene motiverer ikke. Det gør derimod mål med mening, slutter Mark. Og motivation er kunsten at skabe interesse!

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Få fire rigtige og skab stærk motivation Bruger du: Den rigtige energi På de rigtige ting På det rigtige tidspunkt Af de rigtige årsager

Sygefraværet, der skyldes Sygefraværet, der skyldes lav social støtte fra lav social støtte fra nærmeste leder er 8%. nærmeste leder er 8%.

 Sygefraværet, Sygefraværet, der der skyldes et dårligt psykisk skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø arbejdsmiljø er er 29%. 29%.

 Sygefraværet, der skyldes Sygefraværet, der skyldes arbejdsbetinget stress er arbejdsbetinget stress er mellem 50-60%. mellem 50-60%.

Sygefravær for ansatte, Sygefravær for ansatte, der ikke har et godt der ikke har et godt socialt forhold til deres socialt forhold til deres kolleger er 4,8 gange kolleger er 4,8 gange højere end for ansatte, højere end for ansatte, der har et godt forhold til der har et godt forhold til deres kolleger. deres kolleger. Kilde: Landsorganisationen i Danmark Kilde: Landsorganisationen i Danmark

ANNONCE

Undgå arbejdsmiljøproblemer og få sunde ar­ bejdspladser der giver grobund for tilfredse medarbejdere. Et godt arbejdsmiljø er en vig­ tig parameter for at tiltrække nye medarbejde­ re ­ foruden at I kan spare penge ved at have et godt arbejdsmiljø! Online APV med APV Plus sikrer struktur og over­ blik, at problemer ikke overses, og at I kommer hele vejen rundt om de fysiske og psykiske ar­ bejdsmiljømæssige udfordringer i virksomheden. APV Plus er nemt og enkelt. Det støtter op om og følger APV processen samt giver struktur og det overblik, I har brug for. Opslag i lovmateriale

Vælg selv sprog

E­mail alarmer

Videovej­ ledninger

Vælg / opret tjekliste

Læs mere på: www.apvplus.dk

Særkon Kommunikation ­ saerkon@mail.dk ­ 70271461 S

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

30 MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

NYT SPROG GIVER RESULTATER Foto: Elisabeth Plum

Teambuilding kan gavne både arbejds­glæden i teamet og bund­ linjen. Det gælder dog om at vælge den teambuilding, der passer bedst til situationen. Teambuilding var engang rapelling

og madlavningskurser. Det kan det stadig være, men en ny slags teambuilding har gjort sit indtog. Den har fokus på teamkulturen og kan skabe bedre videndeling og mere nytænkning. Forfatteren Elisabeth Plum er hovedarkitekten bag Team Culture. Det er et værktøj, som foreløbig 30 konsulenter bruger til at styrke teamarbejdet ude på arbejdspladserne. – Vores arbejdsliv er i dag sådan, at mange af os er med i flere teams med forskellige typer kolleger. Med Team Culture ser vi på teamkultu­ ren, og medarbejderne finder ud af, om deres samarbejdsmåde passer til de konkrete opgaver. Det kan de bruge til at løse opgaverne mere effektivt, siger Elisabeth Plum. Team Culture bygger på anerkendte

teorier og mange års praktisk erfa­ ring i Danmark og udlandet. Inden værktøjet blev lanceret, blev det gennemprøvet i en række danske virksomheder. Baggrunden for Team Culture er en erfaring, mange har gjort, nemlig at et team af dygti­ ge personer, der supplerer hinan­ den, ikke er lig med gode resultater. Det afhænger af deres teamkultur, men den er ikke synlig for dem selv.

understreger, at der stadig er brug for de to første generationer. Team Culture viser dog en tredje vej, hvor der er fokus på hele teamet og deres daglige samarbejde. – Med Team Culture kan folk sænke skuldrene, for teamets kultur er ikke nogens skyld. De ser på, hvordan hele teamet fungerer, og om det harmonerer med de opgaver, der skal løses. Og så får de hjælp til at forbedre deres arbejdsformer, siger Elisabeth Plum. Tekst: Sophie Holland

– Med Team Culture ser vi på teamkulturen, og medarbejderne finder ud af, om deres samarbejdsmåde passer til de konkrete opgaver. Det kan de bruge til at løse opgaverne mere effektivt, siger Elisabeth Plum.

– Medlemmerne i teamet skal blive opmærksomme på, om de spiller hinanden gode. For der er ingen grund til at arbejde i teams, hvis slutresultatet bliver dårligere end hvis de havde arbejdet hver for sig. To plus to skal give mindst fem i et team, mener Elisabeth Plum. Når et team arbejder med værktøjet,

lærer de om modellens fire kulturer, og de får sat ord på deres aktuelle kultur. De opdager deres skjulte mønstre, og lærer hvordan de skal tilpasse kulturen efter opgaverne. Og netop det nye fælles sprog er en

vigtig del af Team Culture. Elisabeth Plum talte en dag med en medar­ bejder fra et firma, som havde brugt værktøjet et par år tidligere. Til et teammøde sagde han: “Skal vi ikke stoppe med at være så udglattende?” Han kunne bruge et ord, de alle vid­ ste, hvad betød, frem for at kritisere enkeltpersoner. – Det er helt okay at have en udglattende eller en grøftegravende kultur nogle gange. Det handler om at få et realitetstjek, så man kan se sine styrker og fælder. Og med det nye fælles sprog, kan man gøre sam­ arbejdet mere effektivt og arbejds­

miljøet mere givende, når samtalen kører i ring, siger Elisabeth Plum. Hun inddeler teambuilding i tre

generationer. Den første har fokus på sjove oplevelser, som giver fælles­ skabsfølelse og skaber sammenhold. I anden generation er individets personlighed i centrum. F.eks. finder den ekstroverte ud af, hvorfor den introverte kollega gemmer sine guldkorn til slutningen af mødet, og den introverte forstår pludselig, hvorfor de ekstroverte kolleger snakker i ét væk, indtil de kom­ mer til en løsning. Elisabeth Plum

FAKTA Forskellige udgaver af Team Culture: ● Gør-det- selv-værktøj med kort team-workshop ● Konsulent arbejder med teamet en halv til en hel dag ● Et længere forløb med workshops, opfølgning og dybdegående arbejde med teamkulturen. I alle udgaverne starter man med en onlinetest, der giver et realitetstjek.

TEAMBUILDING PÅ HJERNEN Sprængfarlig krigsleg eller pinlig polterabendsaktivitet – Når man ville ønske, at teambuilding ville blive i 90’erne! Kommerciel direktør hos Brain Game CPH, Panos Kougias, gør myten til skamme. Læs hele artiklen på analysehelse.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Få pulsen op og styrk sammenholdet Med en teambuildingdag i Eventbyen, er der ikke alene mulighed for en sjov og aktiv dag med kollegerne, det er også et godt grundlag for at styrke både fællesskabet og kommunikationen i jeres virksomhed. Forskning viser, at gode præstationer kan styrke sammenholdet, og at et godt sammenhold kan øge præstationerne. Ønsker I nye indspark til hverdagen, og en unik mulighed for at lære hinanden at kende på en ny måde, så er teambuilding en oplagt mulighed. Alt på ét sted Uanset om I er 15 eller 150, om I er unge eller ældre, om I ønsker at prøve kræfter med en enkelt aktivitet eller gerne vil afsætte en hel dag til det, er I altid velkomne i Eventbyen. Her er alt samlet under ét tag – lige til at give bolden op til en sjov og udfordrende dag i selskab med kollegerne. Og vi

hjælper gerne med at sammensætte den perfekte dag i tæt samarbejde med jer, og i overensstemmelse med jeres ønsker. Aktiviteter fra A til Z Boldspil, badminton eller bueskydning? Floorball, fægtning eller fitness? Eventbyen kan lokke med mere end 40 aktiviteter for enhver smag, og I kan kombinere dem helt som I ønsker og er i form til. Er I mange deltagere, kan I også vælge at dele jer op i hold og konkurrere så sveden springer i for eksempel 3- eller 5-kamp. I forbindelse med nogle af aktiviteterne vil der være veluddannede instruktører til at vejlede og undervise. Fra fodbold til fest Uanset om I har afsat en hel dag, eller blot nogle timer, står vi hos Eventbyen klar til at skabe de perfekte rammer omkring netop jeres arrangement. Med alt fra en solid start på dagen og

kølige forfriskninger undervejs til sund frokost eller festmiddag med efterfølgende drinks, når dagens strabadser er vel overstået. Og skulle der stadig være energi tilbage, så er der også mulighed for at lade festlighederne fortsætte helt til den lyse morgen. Velkommen i Eventbyen til teambuilding der med garanti får pulsen op! EventByen Grøndal Multicenter Hvidkildevej 64 2400 København NV www.eventbyen.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Probably the best teambuilding in the world Filmteambuilding er en anderledes form for teambuilding, der kombinerer arbejdet med virksomheder og organisationers værdier og produkter med kreative udfordringer og masser af sjov. Medarbejderne samarbejder i grupper om at lave deres egne reklamefilm om virksomheden eller organisationen, og arrangementet afsluttes med et awardshow, hvor alle filmene vises.

Mads Himmelstrup står i spidsen for filmteambuilding.dk, Danmarks største udbyder af filmteambuilding, og han er ikke i tvivl om, hvordan filmteambuilding skiller sig ud fra andre former for teambuilding. – Jeg har arbejdet professionelt med næsten alle former for teambuilding, og jeg har aldrig oplevet noget, der i samme grad omfavner alle og gør det let at arbejde med faglige aspekter i teambuildingen. Med filmteambuilding kan man arbejde med virksomheden eller organisationens værdier, produkter, ydelser med mere og samtidig have det vanvittig sjovt, siger Mads Himmelstrup. Testet af hverdagen Kernen i filmteambuilding er produktionen af reklamefilm. Det er medarbejderne selv, der inden for et fastlagt tema bestemmer, hvad filmene skal handle om, og hvordan de skal laves. Har en virksomhed f.eks. vedtaget et nyt sæt af værdier, kan filmteambuilding være en konstruktiv måde at arbejde med dem på.

– Ofte er værdier noget, virksomhedsledelsen præsenterer for medarbejderne i skriftlig form eller på en power point. Det, vi gør, er at give medarbejderne mulighed for at udforske og forholde sig til værdierne. De skal gennem reklamefilmen fortælle, hvad værdierne betyder for dem. Ofte betyder ”kvalitet” eller ”høj service” ikke det samme for receptionisten, som det gør for produktionsmedarbejderen, men i og med, at de snakker om det, mens de skaber filmen, opnår de en større fælles forståelse af værdiernes betydning, siger Mads Himmelstrup. – Værdier, DNA og leveregler er noget, der bliver udtænkt på ledelsesgangen, hvor det giver god mening. Men det er sjældent, det siver ned gennem organisationen. Man oplever tit fornemmelsen: ”Det er fint nok, men hvad betyder det for mig?”. Det er her, filmteambuilding kan gøre en forskel. Filmteambuilding kan gøre de faglige aspekter begribelige på en måde, selv den bedste præsentation har svært ved at konkurrere med, uddyber Mads Himmelstrup.

The Oscar goes to Forud for hvert event aftaler en projektleder fra filmteambuilding.dk med en kontaktperson fra virksomheden eller organisationen, hvordan dagen skal forløbe og temaet gribes an. På dagen for eventet mødes medarbejderne med projektlederen fra filmteambulding.dk samt et antal filmklippere, der hjælper til i løbet af dagen og klipper filmene sammen, når optagelserne er færdige. Efter en kort opvarmning med sjove øvelser, der har til formål at få alle til at slappe af, får medarbejderne information og inspiration forud for deres arbejde med reklamefilmene. Når medarbejderne er klædt på til opgaven, samles de i hver deres gruppe på omkring ti personer. Her skal de finde ud af, hvad deres reklamefilm skal handle om, og hvem der skal være skuespillere, instruktør, kameramand og så videre. Herefter tegnes billeder af handlingen til et storyboard, hvor også effekter, musik med mere indtænkes, inden medarbejderne går i gang med optagelserne til filmen.

Efter optagelserne taler den enkelte gruppe med en klipper om deres ønsker til filmen, og når filmene er færdigproducerede fremvises de ved et awardshow. – Underholdningsværdien ved awardshowet er kæmpestor. Jeg har aldrig oplevet, at folk morer sig så meget. Det er helt fantastisk, når de ser sig selv og deres kolleger på det store lærred, siger Mads Himmelstrup. Efter awardshowet får virksomheden eller organisationen alle filmene på et USB-stick og kan frit gøre med dem, hvad de vil. Filmteambulding.dk har afholdt events for virksomheder som Grundfos, Home, Lundbeck og Dong Energy, men også for offentlige organisationer som Danske Regioner og Statens Administration. Det enkelte event kan skaleres efter deltagerstørrelse. Filmteambuilding. dk har afholdt events fra ni til 650 deltagere.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

32 INSPIRATION – ANALYSEHELSE.DK

MASSÉR DIG TIL SUNDERE ANSATTE Foto: Fotolia

Firmamassage øger sundheden, nedbringer sygefraværet og giver gladere medarbejdere, der har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen. Da Heidi Østerby startede i massage­

branchen for 18 år siden, var virk­ somhedernes fokus på sundhed ikke det samme, som det er i dag. Heidi Østerby driver Københavns største og ældste spa, Nimat Massage & Spa, som bl.a. tilbyder massageord­ ninger til virksomheder, og hun har derfor kunnet følge udviklingen fra første parket. – Da jeg startede for 18 år siden, handlede det om HR-chefer, der ville deres personale alt det bedste. Det vil de naturligvis stadig, men på en anden måde. Dengang kunne det være skjortevask, colamaskiner eller bowlingture. I dag handler det i højere grad om sundhed, og det kan ses overalt i virksomhederne, fra de sunde frokostordninger til sund­ hedsordningerne, fortæller Heidi Østerby.

For Heidi Østerby er det ingen over­

raskelse, at virksomhederne har fået øjnene op for, at massage kan mere end bare at være dejligt. – Massagens forebyggende effek­ ter er guld værd for virksomheder­ ne. Den øgede sundhed kan mærkes på bundlinjen, afslutter hun. Tekst: Tobias Petersen

du har ondt i din højre skulder? Er det, fordi du sidder forkert? Skal vi lige gå op og kigge på din arbejds­ plads og se på din arbejdsstilling? Massagen kommer med ud af massagerummet i dag, siger Heidi Østerby.

Sideløbende med den generelle ud­

vikling har massage som ydelse også udviklet sig. Hvor massage tidligere blev udbudt som ren forkælelse, er massagen i dag ofte en del af en sundhedsordning. Heidi Østerbys massører er alle fysiurgisk uddan­ nede, og deres arbejde består i dag i vid udstrækning i at rådgive om forebyggelse af skader. – Massage er ikke længere bare massage. Det er også rådgivning til den enkelte. Hvordan kan det være,

Det kan være musearm og ho­ vedpine samt nakke-, skulder- og lændeproblemer. Massage løsner normalt op for den slags spændin­ ger og myoser. Dertil kommer den afstressende virkning, lyder det på den odenseanske massørs hjemme­ side.

“Massage er ikke længere bare massage.” Det øgede fokus på sundhed betyder, at mange virksomheder har fået øjnene op for værdien af firma­ massageordninger. Massage kan

bl.a. forebygge stress, hovedpine og smerter i nakke, ryg og lænd, og for virksomhederne omsættes det til færre sygedage. – Alle undersøgelser viser, at sun­ de ansatte har lavere sygefravær og lavere tendens til at skifte job. Hvis folk trives på deres arbejdsplads, har de mere overskud og tager bedre imod udfordringer. Rygsmer­ ter, hovedpine og stress findes på arbejdspladserne, og det er noget af det, massagen kan afhjælpe, siger Heidi Østerby. Massagens sundhedsfremmende effekter er Heidi Østerby ikke alene

om at påpege. Firmamassageordnin­ gen kan findes i alle større danske byer, og hos mange af massørvirk­ somhederne slår man netop på, at

massage fremmer sundheden blandt medarbejderne. – Fysiurgisk massage på arbejds­ pladsen foregår på virksomhedens adresse i arbejdstiden og giver de ansatte mulighed for at forebygge og rette op på skavanker, inden de bliver for alvorlige og går ud over arbejdsindsatsen, skriver eksempel­ vis AarhusFysMassage, der tilbyder firmamassageordninger til virk­ somheder i Aarhusområdet, på sin hjemmeside. En lignende formulering finder man hos Bergstedt Massage i Oden­ se, som med massør Pia Bergstedt i spidsen tilbyder massageordninger til fynske virksomheder. – Massage bruges bl.a. til forebyg­ gelse og behandling af arbejdsrela­ terede skader i bevægelses­apparatet.

FAKTA Heidi Østerby har været i massagebranchen i 18 år. Hun ejer og driver Nimat Spa & Massage, som har to afdelinger i København og desuden tilbyder firmamassage hos virksomheder i en specialindrettet lastbil, der rummer tre behandlingsrum og en afslapningslounge.

VEJEN TIL ET STRATEGISK SUNDT ARBEJDSMILJØ Når man tænker arbejdsmiljøet ind som et led i virksomhedens strategi, er det vigtigt at sætte nogle delmål at pejle efter. Læs hele artiklen på analysehelse.dk ANNONCE

Fakta om sundhed på arbejdspladsen Fravær for ansatte, der har et dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er 1,7 gange højere end for ansatte, der har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Langvarigt fravær (< 8 uger), der skyldes dårligt ergonomisk arbejdsmiljø ligger helt oppe på 10-30%.

Et godt indeklima vil forbedre produktiviteten på arbejdspladsen med op til 10 til 20%. Kilde: Landsorganisationen i Danmark

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Elite Miljø vinder CSR People Prize 2017 for særligt socialt ansvar Tirsdag d. 7 november 2017 vandt Elite Miljø A/S CSR People Prize 2017 for at tage et særligt socialt ansvar. Det er VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar – som står bag CSR People Prize, der er blevet uddelt hvert år siden 1999. Prisen blev overrakt i Industriens Hus af H.K.H. Prins Joachim. Begrundelsen for prisen er i høj grad Elite Miljøs samarbejde med Ikast-Brande Kommune og Ramsdal Gruppen med fokus på at få ledige i job. Derudover er det Elite Miljøs generelle fokus på at tage et socialt ansvar på en række andre områder – eksempelvis fokus på forebyggelse og sygefravær,

fastholdelse og trivsel samt inklusion af flygtninge via den nye Integrationsgrunduddannelse (IGU), der har dannet grundlag for prisen.

Nyskabende samarbejde skaber resultater Det belønnede samarbejde i Ikast-Brande indebærer, at kommunen kombinerer udbud af rengøringsopgaver med job til langtidsledige, og Elite Miljø forpligter sig til at tage imod 15 langtidsledige i et kombineret praktik- og opkvalificeringsforløb. Elite Miljø lover job til de personer, der gennemfører forløbet. På ti måneder har syv personer gennemført forløbet og er kommet i job. Regionsdirektør i Elite Miljø Annette Vindstrup udtaler: ”Ikast-Brande kommune har ikke bare dedikeret ressourcer i udviklingsforløbet. De har også dedikeret de nødvendige ressourcer i driftsfasen, såvel som på beslutningsniveau og på operationelt niveau. Dette er helt afgørende for de flotte resultater, som vi sammen har opnået.”

Rengøring og service af høj kvalitet Elite Miljø er en af landets største og mest fokuserede rengøringsvirksomheder. Vi tilbyder rengøring og vinduespolering samt relaterede serviceopgaver. Vi er specialister i forhold til at varetage rengøringen i renrum og på hospitaler. Høj kvalitet er et af vores kendetegn. Og for os betyder det andet og mere end rene gulve. Det handler i mindst lige så høj grad om at bevare, pleje og passe på vores kun-

ders værdier og skabe et rart, rent og sundt miljø for kundernes medarbejdere, som hver dag tilbringer mange timer i omgivelser, hvor vi har gjort rent. Vores servicemedarbejdere har også glæde af, at Elite Miljø har 100% fokus på kvalitet og udvikling. Det oplever de blandt andet i form af uddannelse og ny teknologi, der er med til at sikre et effektivt og godt arbejdsmiljø.

Kan man overhovedet være begejstret for at arbejde med rengøring? Selvfølgelig kan man det! Vi har rendyrket vores speciale og det er vi stolte af. Vi betjener i dag en lang række kommuner og offentlige institutioner, erhvervskunder og hospitaler, og vores medarbejdere gør hver eneste dag en forskel for vores kunder.

Tlf. +45 70 15 48 00 | www.elitemiljoe.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

MOBNING ER IKKE KUN FOR BØRN Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Mobning handler om menneskelig kontakt, og en arbejdskultur med stigende connectedness giver virksomhederne alle gode grunde til at komme ind i kampen. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljøs

seneste undersøgelse har 12 procent af danske beskæftigede oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen inden for det sidste år; En bekym­ rende 20 procents stigning på ni år, som suppleres af flere skandalesager udrullet i pressen i samme periode. Men hvis vi godt ved, at mobning ikke kun gælder i skolegården, hvorfor trives fænomenet så på de danske arbejdspladser, og er problemet overhovedet så akut som forskningen og medierne gør det til? – Mobning på arbejdspladsen som sådan har altid foregået. Når det er synligt netop nu, så er det en del af en generelt øget interesse for det psykiske arbejdsmiljø fra bl.a. politikere, erhvervsliv og arbejds­ miljøorganisationer. Undersøgelser

viser, at problemet er stigende, men det er svært at vide præcis, hvordan tallene hænger sammen med den øgede fokus.

”Mere relevant er det, at den enkelte medarbejder er meget mere i spil i dag, og derfor rammer mob­ning på en anden måde.” Det fortæller Gitte Strandgaard, som er arbejdsmiljøkonsulent og formand for Landsforeningen Vok­ senmobning Nej Tak!

Statistikkerne alene kan være diffuse

for virksomheder, som står med problemet i praksis, hvilket medfø­ rer frustration og måske ligefrem berøringsangst. – Mere relevant er det, at den enkelte medarbejder er meget mere i spil i dag, og derfor rammer mob­ ning på en anden måde, fortæller hun. Mere indflydelse i arbejdet betyder en stadig stigende grad af samspil med kolleger og ledel­ se, hvilket er en hovedfaktor for mobning. Jo mere interaktion, jo mere er man udsat for at blive offer for mobning, for selv at mobbe, og for at være vidne til mobning. Som Gitte Strandgaard formulerer det: – Man er på hele tiden og kan i større grad tage mobningen med hjem. Hermed berører hun også de sociale medier, der som en del af arbejdslivet i de sidste ti år også er blevet mobbeterritorium. Digital mobning handler f.eks. om, at med­

arbejdere bliver hængt ud af chefen eller kolleger på Facebook. Hvorvidt mobningen foregår digitalt eller ansigt til ansigt, på kontoret eller andetsteds, og hvorvidt den handler om bagtalelse, nedgørelse, eller udelukkelse fra sociale og faglige fællesskaber, gælder dog ifølge Gitte Strandgaard det samme: – Den, som siger fra, skal føle sig mødt, hørt, forstået og inddraget i en fremadrettet proces på baggrund af en god dialog. Generelt handler det om at have en

løbende dialog, der sikrer, at både virksomhed og medarbejdere tager ansvar og bidrager til udviklingen af en egentlig kultur mod mobning. – Virksomhederne kan med for­ del sætte en ramme med en klar og synlig mobbepolitik. De økonomi­ ske incitamenter hertil er til at få øje på: Større arbejdsglæde, mindre sy­ gefravær, højere produktivitet. Men måske, afslutter Gitte Strandgaard, er det et tilstrækkeligt argument, at

en god leder er en, der sørger for medarbejdernes succes. Tekst: Julie Gufler

FAKTA Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende, og når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt. Kilde: arbejdstilsynet.dk VIDEN OG SAMARBEJDE – VEJEN TIL FLERE SUNDE ARBEJDSPLADSER Hvad er en sund arbejdsplads? For mig er en sund arbejdsplads et sted, hvor medarbejdere og ledere har lyst til at møde op om morgenen, trives med at udføre deres opgaver og med deres kolleger, og hvor deres helbred ikke bliver påvirket negativt af deres arbejde – Inger Schaumburg, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEHELSE.DK – UDFORDRINGER 35

BEDRE ERGONOMI PÅ ARBEJDSPLADSEN BETALER SIG I Danmark har vi masser af fokus på og forskning om betydningen af fysisk arbejdsbelastning, men vi er ikke gode til at implementere de forebyggende tiltag og langsigtede løsninger, og det koster.

– Man kan indføre træning for medarbejderne, så de kommer i bedre fysisk form. Man kan organi­ sere arbejdet mere hensigtsmæssigt og dele arbejdsbyrderne, man kan benytte sig af teknologiske løsninger som f.eks. robotstøvsugere. Men hvem, der har ansvaret er en politisk diskussion, som jeg ikke kan gå ind i, lyder det fra Mette Korshøj. Hun tilføjer, at vi i Danmark har et højt niveau af sikkerhed på arbejdspladsen, og at der også er fokus på forebyggelse, men generelt er der få forebyggelsestilbud til de hårdest belastede brancher og ikke så mange af dem bliver implemen­ teret, og dermed opnår vi ikke et bedre arbejdsmiljø. – Når vi laver interventioner på arbejdspladser, hvor vi sammen med virksomheden igangsætter gavnlige tiltag, så er alle – både ar­ bejdsgiver og medarbejdere – glade. Medarbejderne kommer f.eks. i bedre fysisk form osv. Men når vi så kommer tilbage noget tid senere, er tiltaget ikke implementeret, men de er tilbage som før. Det er trist, når de forebyggende tiltag, på trods af de gavnlige effekter, ikke bliver implementeret, siger Mette Korshøj, der tilføjer, at det er muligt, at man fremover skal have større fokus på selve implementeringen og de langsigtede løsninger hos virksom­ hederne.

Det er ikke viden det skorter på, når

det gælder hvilken betydning fysi­ ske arbejdsbelastninger og dårligt arbejdsmiljø har for den enkelte medarbejder, arbejdspladsen og samfundet. Og der mangler heller ikke information om betydning­ en af forebyggelse i form af gode ergonomiske løsninger, øvelser og motion. Det er nemlig et område, der i dag forskes meget i i Danmark, men en ting er forskning, en anden er implementering og handling. Det kniber det med, og faktisk går udviklingen den forkerte vej, især inden for de brancher, der er præget af hårdt fysisk arbejde såsom rengøring, bygningshåndværk, landbrug, anlægsarbejde og slagteri. Her er der fra 2012 til 2016 sket en stigning i andelen af medarbejdere med muskel- og skeletbesvær, viser undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016”, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har foretaget. – I de fag, hvor man typisk træk­ ker, skubber og løfter og i det hele taget er meget på benene og bruger hele kroppen, ser vi en højere andel, der dør inden pensionsalderen og har færre smerte- og sygdomsfrie år end i de fag, hvor man er mere stil­ lesiddende. Det vil sige, at det fysisk hårde arbejde både har konsekven­ ser for levealderen og levekvaliteten, fortæller cand.scient. Mette Korshøj, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Det er trist, når de forebyggende tiltag, på trods af de gavnlige effekter, ikke bliver implementeret.” Rengøring og slagteriarbejde er to af de fysisk hårdeste jobs i Danmark. Ifølge ”Arbejdsmiljø og Helbred

Tekst: Anne-Mette Klausen

2016” er andelen af dem, der har smerter flere gange ugentligt på 44 procent for rengøring og 46 procent for slagteri. Til sammenligning er kontorarbejde nede på 28 procent. Det er også inden for fag med hårdt fysisk arbejde, at man ser den største andel af medarbejdere, der i ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016” svarer, at de føler, at deres smerter i muskler og led begrænser dem i at udføre deres arbejde. Ikke overra­ skende, er det også i fag med hårdt fysisk arbejde, at der er flest førtids­ pensioneringer.

– Det fysisk hårde arbejde slider på medarbejderne, så de får ondt og bliver trætte. Ikke kun muskler og skelet slides, men også hjer­ te-kar-systemet. Rengøring er f.eks. præget af, at man bruger hele kroppen og det får pulsen til at stige, dog ikke med en tilstrækkelig høj intensitet til at opnå en gavnlig effekt på konditionen. Tværtimod slider det på hjerte-kar-systemet at have en konstant forhøjet puls, forklarer Mette Korshøj. Det fysisk hårde arbejde har altså store konsekvenser for den enkelte

medarbejder med smerter, syg­ dom og reduceret levealder, og for arbejdspladsen med sygefravær, tabt arbejdskraft og lavere produktions­ niveau. I forlængelse heraf koster tabt arbejdsfortjeneste, stigende sundhedsudgifter til behandling og hospitalsindlæggelser og et lavere produktionsniveau samfundet dyrt. Der er med andre ord mange gode

grunde til at gøre en indsats for at bedre arbejdsmiljøet, og der er adskillige tilgængelige håndtag til forebyggelse, man kan tage fat i.

FAKTA Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. NFA’s opgave er primært at forske, rådgive og uddanne inden for institutionens kerneområder og at formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgivere. ERGONOMISK ARBEJDSPLADS Det gode arbejdsmiljø er en multidiciplinær opgave, der kræver et samspil mellem forskellige fagområder. Læs hele artiklen på analysehelse.dk

EN KONTAKTLINSE BØR IKKE KUNNE MÆRKES...

ALVC / DD / DT1MF / OM / 170801 / DK ACT: N11707668696

Det eneste der rører ved dine øjne, er en blød pude af fugt, der er dokumenteret til at holde 16 timer. DAILIES TOTAL 1® Multifocals optiske Precision ProfileTM design giver bløde overgange fra kort og mellemlang til lang afstand, så du kan tjekke din smartphone, arbejde på din computer eller se TV-skærmen.

PRØV DAILIES TOTAL1® MULTIFOCAL I 10 DAGE* Gå til wearlenses.dk og download din kupon

* Øjenundersøgelse kan være påkrævet. Der opkræves muligvis gebyr for undersøgelsen. © 2017 Novartis

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ANNONCE

AKUPUNKTUR ER EFFEKTIVT MOD AMD Hos AlsSund & Rask i Sønderborg koster det ikke patienterne noget, hvis akupunkturbehandlingen mod AMD ikke virker. Det gør den dog i tre ud af fire tilfælde. Øjenpatienter, der ofte er opgivet af det etablerede system, får i stort tal synet igen med akupunkturbehandling hos AlsSund & Rask i Sønderborg. Her har akupunktør John Ottesen mere end 30 års erfaring i behandling af en række forskellige øjenlidelser som grøn stær, små blodpropper i øjet, kikkertsyn og ikke mindst AMD (aldersrelateret macula degeneration), som populært kaldes øjenforkalkning, selv om der ikke er tale om en forkalkning. Tre ud af fire får bedre syn Hvert år er der cirka 10.000 nye tilfælde af AMD i Danmark. AMD findes i en tør og en våd form. Den våde form er en forværring af den tørre form. – I den våde form kan øjenlægerne have held med at indsprøjte en væske, som i nogle tilfælde kan afhjælpe, men ikke i alle. 90 pro-

cent af AMD er i den tørre form, og der har lægen intet at tilbyde, siger John Ottesen. Grundbehandlingen af AMD hos AlsSund & Rask består oftest af to behandlinger om dagen i 10 dage fordelt på fem hverdage over to uger. Før og efter behandlingsforløbet skal patienten have målt sit syn hos egen optometrist. – I tre ud af fire tilfælde er der en positiv udvikling i patienternes syn. I disse tilfælde fortsætter behandlingerne, men nu blot med to behandlinger to gange i ugen sammenlagt i tre uger. Efter dette forløb måles patienten igen hos egen optometrist. Ved særlige behov kan patienten derefter behandles en gang om måneden, siger John Ottesen. Akupunktur og lysterapi Hos AlsSund & Rask sker akupunkturbehandlingen altid i kombination med Medlouxx lysterapi udviklet på universitetet i tyske Paderborn. – Det er lysbehandling, der regenererer synssansecellerne. Videnskabelige forsøg har vist, at Medlouxx i 56 procent af tilfældene kan ophæve de druser, der opstår på nethin-

den i forbindelse med tør AMD, forklarer John Ottesen. Han lægger også vægt på at inddrage patientens medicinforbrug, kost og generelle trivsel i behandlingen. – Noget medicin kan godt belaste øjnene, så der kan være grund til i samråd med lægen at få ændret sin medicinering. Ofte sidder den inflammation, der påvirker øjnene, også andre steder i kroppen. Fedtsyrer som Omega-3 er inflammationsdæmpende, mens for meget sukker i kosten samt blandt andet rygning kan fastholde inflammationen, siger John Ottesen. Øvelser med hjem Han giver derfor også forslag til, hvor man kan rette ind og hjælpe behandlingen på vej, og han tilbyder, at man kan få øvelser med hjem, eksempelvis øjenøvelser eller akupunkturpunkter, man selv kan trykke på. – Og hvis hverken akupunktur eller lysterapi har effekt, stopper vi dér, og så har det ikke kostet patienten noget. Behandlingen er simpelthen gratis, hvis den ikke virker, slutter John Ottesen.

Medlouxx-behandling hos John Ottesen.

Før

Efter

Efter en OCT-scanning af nethinden ses her forskellen før og efter en behandling. Der ses tydelig reduktion af druser.

Ørstedsgade 44, 6400 Sønderborg | Tlf: 23 26 40 12 | Email: john@alssundogrask.dk | www.alssundogrask.dk Carsten Boye, 71 år. Carsten har grøn stær på venstre øje og nedsat syn på det højre efter en lille blodprop i øjet. Efter 14 dages intensiv akupunkturbehandling gik hans syn fra 25 til 38 procent på det venstre øje og fra 52 procent til 95 procent på det højre øje. – Nu kan jeg igen se flagstangen på kasernen, når jeg kigger ud af vinduet,” siger han.

Egon Kaad, 85 år havde levet med tør AMD i 10 år, da han opsøgte AlsSund & Rask. Han har opnået et syn på 100 procent på det ene øje og 90 procent på det andet. Nu kan han igen klare alt selv i hverdagen – sågar at køre bil uden briller. Ydermere har akupunkturen igen gjort ham i stand til at smage sin mad og svagt dufte hyacinten efter 30 år uden lugte- og smagssans.

Verner Hansen, 84 år, har grøn stær med højre øje som det mest ramte. En af de bedste ting, der er sket for Verner efter akupunkturbehandlingen hos AlsSund & Rask, er, at han kan beholde sit elskede kørekort. Og hans nye briller passer pludselig ikke rigtig, fordi synet er blevet så meget bedre. Så han overvejer et nyt sæt briller.