Fremtidens uddannelser #2

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER ANNONCE

Fremtidens Uddannelser MED FOKUS PÅ STUDIEVALG 2015

NR 2 · FEBRUAR 2015

2. ve!

a g d u

DANMARKS 8 UNIVERSITETER Mød dem her

KVOTE 2

Hvad er kriterierne?

Clement Kjersgaard

Studievært, redaktør, bladudgiver og en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere og ordstyrere

”HVEM GARANTERER FOR FAGLIGHEDEN?” Medfølger som bilag i Berlingske den 7. februar 2015.

IT OG SUNDHED

En ny uddannelse på Københavns Universitet

LÆS I UDLANDET

Fordele og muligheder

HØJSKOLER I DANMARK

HTX OG LYSTEKNOLOGI

Mød 4 forskellige

HK OPGRADERER DIN STUDIETID Med HK Upgrade står du endnu stærkere som studerende og senere i din fremtidige karriere. Du får et opgraderet medlemskab, der både inkluderer A-kasse og fagforening - og så er det gratis gennem hele din studietid.

Campus Albertslund går nye veje

A-KASSE OG fAGfORENING:

O,-

ANNONCE

2

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

LEDER

NR 2 · FEBRUAR 2015 ALEXANDERS TIPS!

“Overvej også, hvad der skal ske efter jeres studietid.”

Sofie Carsten Nielsen Uddannelses- og forskningsminister

Jeg synes, artiklen om fremtidens idrætslærer på side 6 er interessant, da den beskriver en uddannelse, som skaber mange muligheder for den studerende.

Alexander Kragh, Projektleder

Indhold 4 6 8

Danmarks otte universiteter Fremtidens Idrætslærer Brug kvote 2

10

Muligheder på Aalborg Universitet

14

Red verden som ingeniør

12 IT og Sundhed på Københavns Universitet 16 18

KÆRE UNGE,

20 22 24

S

snart skal mange af jer vælge, hvilken uddannelse der skal være starten til den karrierevej, der får afgørende betydning for resten af jeres liv. Det vigtige valg, I står overfor, skal give jer viden, kompetencer, netværk og venner for livet. Det skal give jer muligheder.

Mit råd er: Vælg jeres egen uddannelsesvej. Også selvom den vil føre jer andre steder hen, end de veje, jeres venner vælger – og måske til andre dele af landet og udlandet. Tænk grundigt over, hvad I vil bruge jeres uddannelse til. Tænk over, hvilken uddannelse og hvilken fremtid, I ønsker jer mest – og hvilke uddannelser, I ser muligheder i, hvis adgangen til 1. prioriteten glipper.

Alle uddannelser har noget at byde på. Karaktergennemsnittet fortæller jer derfor kun noget om, hvor populære de er. Det fortæller ikke noget særligt om, hvor svære de er, om de har et godt studiemiljø eller om kvaliteten af undervisningen. Undersøg det nøje. Der er byer i Danmark, som I ikke kender så godt endnu, men hvor der også er gode boligforhold, spændende studiemiljøer og måske endda den uddannelse, I mest ønsker jer. Overvej derfor at flytte efter jeres valg og se muligheder frem for begrænsninger i at forlade jeres vante rammer. Overvej også, hvad der skal ske efter jeres studietid. Er der brug for arbejdskraft med netop jeres uddannelsesvalg i fremtidens arbejdsmarked? Hvad er mulighederne for efteruddannelse eller overbygning?

Kan I bruge jeres uddannelse i udlandet?

Her i februar lancerer jeg portalen ”Uddannelseszoom” på ug.dk. Det er et helt nyt værktøj, som sammenligner uddannelser på tværs og giver jer et overblik over jeres uddannelsesvalg. I kan for eksempel undersøge, hvilke

brancher de færdiguddannede er ansat i, hvor meget de tjener og hvor mange, der er ledige som nyuddannede. I kan også se, hvor mange fra de enkelte uddannelser, der starter sin egen virksomhed. Jeg håber, I vil bruge de nye oplysninger til at finde en uddannelse, der passer til den fremtid, I ønsker.

I Danmark har vi helt unikke muligheder for at tage en uddannelse i forhold til andre lande. Vi har ’gratis’ uddannelse og en af verdens højeste SU-satser.

Men muligheder gør det ikke alene. I skal ville det! ’Studerende’ er først noget, I bliver, når I aktivt arbejder med, møder op til undervisningen og fordyber jer i jeres studie. Ligesom de bedste sportsfolk og musikere kræver det øvelse at blive dygtige og for jeres vedkommende attraktive på arbejdsmarkedet. Det kræver, at I engagerer jer fuldt ud.

I har rigtig gode muligheder for at præge jeres egen uddannelse. I kan for eksempel tage på udlandsophold, praktikophold eller samarbejde med virksomheder under jeres uddannelse. Så hvorfor ikke tage et studie- eller praktikophold i udlandet? Det behøver ikke nødvendigvis at foregå de mest eksotiske steder, selvom der selvfølgelig er muligheder fra Indien til San Fransisco.

Europa er også et enormt interessant og spændende studiested: Høj kvalitet og et globalt mødested for mennesker og kulturer fra hele verden.

Ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgere er den 15. marts, og for kvote 1-ansøgere er det den 5. juli.

Held og lykke med jeres vigtige valg.

26 28 30 32

Nyt partnerskab i Albertslund Profilinterview: Clement Kjersgaard Bliv skibsofficer Højskoleguide Rejseguide fra Utopia At læse i udlandet Gode råd om uddannelse Praktik med mening Uddannelsesportaler på nettet

Fremtidens Uddannelser Projektleder: Alexander Kragh alexander.kragh@europeanmediapartner.com Annoncesalg: Managing Director: Chefredaktør Redaktørassistent: Annonceproduktion: Layout: Journalist:

Cover: Foto: Distribution:

Nicolai Filsøe Johan Gilbe Mats Gylldorff Frank Motzkus Lina Gilbe, Katrine Oppenlænder Lina Gilbe, Katrine Oppenlænder Tekstspot Lotte Frandsen Frank Motzkus Robin Skjoldborg Jeppe Carlsen Berlingske

European Media Partner Danmark Aps Kongens Nytorv 26, 1050 København Email: info@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem brugerdefinerede medier. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

Boligfinansiering til studerende KØBENHAVNS ANDELSKASSE GØR DET MULIGT FOR DIG SOM STUDERENDE AT LÅNE TIL KØB AF EN ANDELSLEJLIGHED PÅ SU-BUDGET. HVAD GØR DU? 1

Udfylder vores ansøgningsskema samt budget på www.andelskasse.com og sender det til post@andelskasse.com sammen med en kopi af:  Din seneste Årsopgørelse fra Skat  Din samlede oversigt over personlige skatteoplysninger fra Skattemappen på www.skat.dk  SU-meddelelse/lønsedler  Kontoudtog for de sidste 3 måneder

2

NÅR DU BLIVER KREDITGODKENDT

4

Vi aftaler et møde og gennemgår det hele.

Finder du en lejlighed og sender os:

5

Vi giver dig vores accept, og så skal de praktiske detaljer ordnes.

    3

Salgsopstilling Andelsboligforeningens vedtægter Andelsboligforeningens nyeste regnskab Referat af den seneste generalforsamling

Vi gennemgår materialet for at sikre os, at du betaler en fornuftig pris og har råd til købet.

TINGSKIFTEVEJ 5 I 2900 HELLERUP I TELEFON 3543 3424 POST@ANDELSKASSE.COM I WWW.ANDELSKASSE.COM

DIT OVERBLIK - ÅBENT HUS 2015 Videregående uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland

KLIP AF OG HÆNG OP

24. februar kl. 17-19

Campus Næstved Femøvej 3: 3 - Autoteknolog - Byggetekniker - Bygningskonstruktør - Datamatiker - Finansøkonom - Handelsøkonom - Innovation og entrepreneurship - International handel og markedsføring

3. marts kl. 17-19

Campus Roskilde Maglegårdsvej 8: - Ernæringsteknolog - Fødevareteknolog - Laborant - Procesteknolog Bakkesvinget 67: - Datamatiker - International handel og markedsføring - Markedsføringsøkonom - Webudvikling

26. februar kl. 17-19

26. februar kl. 17-19

Campus Nykøbing F Bispegade 5: - Markedsføringsøkonom - Multimediedesigner - Installatør-EL

4. marts kl. 17-19

Campus Køge Lyngvej 19-25: - Administrationsøkonom - E-konceptudvikling - Logistikøkonom - Multimediedesigner - Serviceøkonom

12. maj kl. 17-19

20. maj kl. 17-19

TÆT PÅ DIG TÆT PÅ JOB

Campus Slagelse Bredahlsgade 1: - E-konceptudvikling - Installatør-VVS - Jordbrugsteknolog - Jordbrugsvirksomhed - Laborant - Multimediedesigner - Produktionsteknolog - Serviceøkonom

Campus Slagelse Bredahlsgade 1: - E-konceptudvikling - Installatør-VVS - Jordbrugsteknolog - Jordbrugsvirksomhed - Laborant - Multimediedesigner - Produktionsteknolog - Serviceøkonom

Campus Roskilde Maglegårdsvej 8: - Ernæringsteknolog - Fødevareteknolog - Laborant - Procesteknolog Bakkesvinget 67: - Datamatiker - International handel og markedsføring - Markedsføringsøkonom

LÆS MERE PÅ EASJ.DK

ANNONCE

4

UNIVERSITETSGUIDE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER NR 2 · FEBRUAR 2015

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Copenhagen Business Schools omkring 21.000 studerende holder til på Frederiksberg i København med alt hvad det indebærer af muligheder for et aktivt studieliv. Som navnet antyder er CBS et universitet, med et internationalt udsyn med særlig fokus på businessstudier. Det betyder, at mere end 3000 studerend er internationale, og mange af universitetets uddannelser er rettet mod internationale erhvervskarrierer.

Københavns Universitet er Danmarks – og et af Nordeuropas ældste universiteter.

Det blev grundlagt i 1479 i København, hvor universitetet stadig holder til i gamle og nye lokaler over hele byen.

Københavns Universitet er en international uddannelses- og forskningsinstitution, der udbyder en lang række bachelorog kandidatuddannelser indenfor samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab. 40.000 studerende og næsten 10.000 ansatte har deres daglige gang på Købenavns Universitet.

Alligevel er CBS ikke udelukkende en handelshøjskole, hvor alle studerende drømmer om nålestribede jakkesæt og kontorer i Singapore. CBS blander klassiske fag som finansiering, regnskab og marketing med filosofi, kulturforståelse, socialt ansvar, entreprenørskab og etik.

CBS uddanner kandidater til at tænke selv og ikke bare gå efter overskud på kort sigt.

CBS havde sidste år adgangsbegrænsninger på alle uddannelser. Det var også på CBS landets højeste snit på 12,1 krævedes, for at blive optaget på studiet International Business.

Alligevel skal man ikke droppe drømmen om CBS, hvis snittet ikke er braget gennem karakterloftet. Der er mange uddannelser på CBS, og universitetet optager hver fjerde studerende på kvote 2.

Københavns Universitet er med andre ord et klassisk, bredt universitet, hvor traditionerne går hånd i hånd med fremtidsambitionerne på både de studerende og forskernes vegne. I fremtiden satser Københavns Universitet på at fortsætte og forbedre den uddannelse og forskning, der har skabt nogle af Danmarks mest anerkendte videnskabelige personligheder som for eksempel Søren Kierkegaard, Tycho Brahe og Niels Bohr. Derfor er man som studerende både en del af en lang tradition og de nyeste trends.

ROSKILDE UNIVERSITET

SYDDANSK UNIVERSITET

Roskilde Universitet holder til i Trekroner ved Roskilde, hvor mange af de i alt omkring 8000 fuldtidsstuderende hver dag ankommer med toget til universitetet ved bredden af den lille sø. RUC blev oprettet i 1972 og i mange år har universitetet været kendt for sit særlige fokus på tværfaglighed og projektarbejde. Det er stadig tilfældet i dag, hvor alle uddannelser indledes med et introducerende forløb på et af universitetets syv bacheloruddannelser.

Syddansk Universitet er med sine cirka 30.000 studerende, fem fakulteter og næsten 100 institutter og centre et af Danmarks største og bredeste universiteter. Her kan man studere alt fra amerikanske studier over virksomhedsledelse og design til medicin og ingeniør. Universitetet er både et regionalt universitet med campusser i flere byer og et internationalt universitet, hvor næsten hver femte studerende er fra udlandet.

På Roskilde Universitet har de studerende i høj grad mulighed for selv at præge deres studie. Universitetets struktur giver nemlig mulighed for at tage fag på helt forskellige institutter og kombinere sin egen personlige uddannelse. Sammen med projektarbejdet, der udgør en stor del af en uddannelse på RUC, kan man i høj grad kombinere og vælge sig til en unik profil og anskue virkelighedens problemstillinger fra forskellige teoretiske synsvinkler.

De seneste år har SDU arbejdet med at sætte ’de studerende i centrum’. For eksempel ved at investere mere end 45 millioner kroner i forskellige projekter, hvor målet er at forbedre service til de studerende, at skabe et mere attraktivt studiemiljø og at styrke kvaliteten i undervisningen. De studerende har fået et fitnesscenter, biblioteket er moderniseret, der er opført en ny fredagsbar, og Starbucks har åbnet en kaffebar på SDU. Sidste år vedtog SDU en målsætning om, at alle ansøgere til bacheloruddannelser på sigt ikke kun skal vurderes på karaktergennemsnit, men også skal til samtaler og tests for at sikre det bedste match og et lavere frafald.

Foto: Bjarke MacCarthy

UDDANNELSE - HG/HHX KOSTSKOLELIV FODBOLD PÅ ELITENIVEAU STUDIETUR TIL BRASILIEN BRASILIANSK TRÆNING www.brazilfootballcollege.dk

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

5

AALBORG UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

ITUNIVERSITETET

Aalborg Universitets mere end 20.000 studerende holder primært til på forskellige adresser i Aalborg. For eksempel i kulturcentret Nordkraft på den gamle industrihavn. Universitetet har dog også afdelinger i Esbjerg og København. AAU dækker hele det akademiske spektrum med uddannelser indenfor humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

Aarhus Universitet er med sine over 44.000 studerende Danmarks største.

Universitetet udbyder 91 bachelor- og 112 kandidatuddannelser indenfor både samfundsvidenskab, business, humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Universitetet er internationalt anerkendt og er rangeret som et af de hundrede bedste universiteter i verden på flere internationale ranglister.

Danmarks Tekniske Universitet DTU er for studerende, der er mere til rumforskning og mikrobiologi end litteratur og politisk teori. DTU udbyder nemlig kun naturvidenskabelige uddannelser særligt med fokus på ingeniørfaglige discipliner.

På DTU kan man læse både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-uddannelser indenfor de fleste ingeniørfaglige discipliner.

Et af Danmarks nyeste og mindste med kun 2500 studerende. IT-Universitetet ligger på Amager i København. Man kan godt studere datalogi og softwareudvikling på IT-Universitetet, men det er langt fra alle de studerende, der håber på at udvikle det næste Instagram eller GTA. På ITU kan man nemlig også studere hvordan informationsteknologien og dens design påvirker os som mennesker.

IT-Universitetet går lige så meget op i kunst, businessmodeller og design som i at software fungerer optimalt.

Grundlæggende tager alle uddannelser på IT-Universitetet udgangspunkt i en bred tværfaglig forståelse af informationsteknologi, der rummer tilgange til informationsteknologi indenfor både humaniora, naturvidenskab, business, kunst og design.

Aalborg Universitet er særligt kendt for sit fokus på problemorienteret projektarbejde. Det betyder i praksis, at de studerende arbejder med problemer fra den virkelige verden, som de forsøger at løse ved hjælp af teorien. På den måde forsøger Aalborg Universitet at være tættere på erhvervslivet. AAU arbejder med at udvikle det problemorienterede projektarbejde, så universitetet bliver førende i verden på området.

De studerende på Aalborg Universitet er nogle af de hurtigste i landet, når det gælder om at gennemføre deres uddannelser. Det er også et af Aalborg Universitets fremtidsmål at sikre, at de studerende når igennem på normeret tid og at de er forberedte på arbejdsmarkedets krav, når de er færdige med deres uddannelser.

De fleste studerende på Aarhus Universitet opholder sig til dagligt i bygninger omkring den grønne universitetspark midt i byen. Placeringen og ikke mindst byens store andel af studerende gør Aarhus til en levende studieby, hvor de studerende deltager i kultur- og natteliv både på og udenfor campus. Forskere og undervisere fra Aarhus Universitet har vundet en række internationale priser for deres forskning.

Blandt andet har forskere fra Aarhus Universitet to gange modtaget nobelpriser.

DTU holder primært til i lokaler i Lyngby og Ballerup nord for København.

Universitetet har mere end 10.000 studerende og 5000 ansatte. De beskæftiger sig med alt fra rumforskning til fødevaresikkerhed. Indenfor de mange forskellige uddannelsesretninger råder DTU over de mest moderne test- og laboratoriefaciliteter. DTU indgår i en række internationale samarbejder og optager hvert år mere end tusinde internationale studerende.

Foto: Vibeke Hempler

SPILUDVIKLING UDDANNELSE HTX/HHX KOSTSKOLELIV STUDIEOPHOLD I USA KURSER OG WORKSHOPS www.gameitcollege.dk

Selvom IT-Universitetet i et internationalt perspektiv er ganske småt, er det et eksempel på, at globalt udsyn og succes ikke nødvendigvis hænger sammen med størrelse. Universitetets målsætning er også fremover levere internationalt førende forskning og uddannelse og gøre Danmark til et land, der skaber værdi med informationsteknologi.

ANNONCE

6

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

INDBLIK

NR 2 · FEBRUAR 2015

FREMTIDENS IDRÆTSLÆRER PÅ PAUL PETERSENS IDRÆTSINSTITUT

En idræts- eller friluftslærer er i dag en person, der ud over undervisning også kan sætte gang i en masse aktiviteter, der skaber events og projekter

Jobbet som idræts- eller friluftslærer kræver mere end bare kendskab til idræt og friluftsliv, men også kendskab til ledelse, projektbeskrivelse og events. de færdigheder får man alle sammen på Paul Petersen Idrætsinstitut, hvor man bliver mere end bare lærer og får langt flere strenge at spille på.

- Vores studerende får blandt andet job på private og offentlige skoler, private firmaer, organisationer, højskoler og efterskoler, såvel som foreninger og kommuner.

Desuden bliver en del selvstændige eventmagere og opretter deres eget firma. Sportsbegivenheder, som VM og EM i fodbold og håndbold og OL er jo kæmpe-events, som tiltrækker tilskuere og seere fra hele verden. Det er vigtigt at vide, hvordan man tiltrækker folk, siger Carl Emmanuel Larsen, direktør på Paul Petersens Idrætsinstitut.

Uddannelsen tager 10 måneder og er

en SU-berettiget betalingsuddannelse. Den ligger centralt i København i DGI-byen, og det er et rigtigt byinstitut, fortæller Carl Emmanuel

Emmanuel Larsen og understreger, at der skal være plads til mangfoldighed, og alle har ansvaret for alle på holdet, således at man skal være indstillet på at samarbejde. Det skaber en god gruppe dynamik og de bedste idrætslærere.

DGI byen danner rammen om Paul Petersens Idrætsinstitut. Direktør for instituttet Carl Emmanuel Larsen ses til højre.

Larsen og tilføjer, at kravene for at komme ind er, at man er fyldt 18 år, og som minimum har bestået niende klasse.

- Og så skal man optages via en personlig samtale på Instituttet, hvor vi taler om forventninger, og de krav vi har, som er baseret på traditionelle værdier – man møder til tiden, taler respektfuldt til hinanden, mangfoldighed og så skal alle fag bestås, forklarer han.

“Vi har de stærkeste undervisere.”

Paul Petersens Idrætsinstitut er

oprindeligt fra 1878, og i forhold til eksempelvis idræt på universitetet, så er der meget fokus på det praktiske og formidlingsmæssige på Paul Petersens Idrætsinstitut.

- Vi har selvfølgelig også teori, men vi har primært praktiske fag, og det tiltaler mange, der eksempelvis ikke har en gymnasieuddannelse. Hos os tager man en del instruktørbeviser i løbet af de 10 måneder, og til sidst får man det endelige idrætslærerbevis på uddannelsen.

Det handler i høj grad også om ’personlig udvikling’, og det koster ofte blod, sved og tårer at gennemføre uddannelsen, fortæller Carl

Samarbejde med andre uddannelser er vigtigt. Carl Emmanuel Larsen nævner blandt andet den spanske fodboldklub, Real Madrids Graduate School, som en vigtig samarbejds- og udviklingspartner og danske Street Movement, som uddanner parkour-instruktører.

- Vi har de stærkeste undervisere inden for hvert fag, blandt andet en europamester i springgymnastik og en elitekajakroer, men vi har også en Michelin-kok til at undervise i sund mad. Desuden samarbejder vi med rigtig mange arbejdspladser, således at vi skaber de bedste karrieremuligheder for vores studerende, siger han.

FAKTA Paul Petersens Idrætsinstitut har mange ansøgere hvert år, men hvis du er nysgerrig, er der informationsaften den 18. februar kl.

17.00 i DGI-byen.

Desuden kan du læse mere på www.paulpetersen.dk

160 STUDIER / 11 000 STUDENTER / NYSKAPENDE STUDIER / NORGES MEST FORNØYDE STUDENTER / 9 AV 10 RASKT UT I JOBB / SENTER FOR FREMRAGENDE UTDANNING / MODERNE FASILITETER / GODE UTVEKSLINGSMULIGHETER / AMERIKANSK CAMPUSMODELL / NORGES BESTE STUDENTKANTINE

uia.no

TA DIN UTDANNELSE I NORGE

UNIVERSITETET I AGDER

KRISTIANSAND KUN 4 TIMER FRA AALBORG

Læs om Julie, Dan og Frederiks studieliv på Økonomi. www.econ.ku.dk/polit/laespolit

Julie Jeg interesserer mig for vores samfund.

Derfor læser jeg økonomi.

Ansøgningsfrist for sommeroptag: 5. juli 2015 2014 kl. 12. Der ansøges gennem Den Koordinerede Tilmelding, se www.kot.dk Der ansøges på www.optagelse.dk

Rumfang.dk

Forstå samfundet & skab forandringer

ANNONCE

8

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

MULIGHEDER

NR 2 · FEBRUAR 2015

AMALIE STYRKER SIN UDDANNELSE SOM FRIVILLIG

KVOTE 2 BLEV NICOLAS VEJ TIL DRØMMESTUDIET Nicolas Ruhdal Jensen arbejdede målrettet på at leve op til kriterierne på kvote 2.

Tårnhøje optagelseskrav på drømmestudiet sendte Nicolas Ruhdal Jensen på en lang rejse, der både involverede islandsk software og skarpladte militærrifler.

Midt i 3g måtte Nicolas Ruhdal Jensen erkende, at han havde et alvorligt problem. Siden drengeårene, havde han interesseret sig for forretning, projekter og entreprenørskab. Drømmen var at få en uddannelse, der med raketfart kunne sende ham ud i det internationale erhvervsliv. Nu var der bare opstået et problem – karaktersnittet fra HHX åbnede ingen døre til CBS, hvor han gerne ville studere International Business.

- Det var lidt trist, for jeg ville utroligt gerne ind på den uddannelse, siger Nicolas Ruhdal Jensen, der dog ikke gav op så let. Efter en samtale med studievejlederen, besluttede han sig for at vente et år med at søge ind. Når tiden kom, ville han desuden søge via kvote 2, hvor uddannelsesinstitutionen vurderer ansøgerne på andet en deres karaktergennemsnit. International Business på CBS optager for eksempel 40 procent på kvote 2, og

de aktiviteter, der giver point kan være højskoleophold, udlandsophold, erhvervserfaring og lignende.

Det er uddannelsesstedet selv, der

fastlægger optagelseskriterierne, så det er vigtigt at sætte sig godt ind i forholdene. Det gjorde Nicolas.

Fra sin fætter, der allerede læste på uddannelsen, fik han at vide, at det var en fordel, hvis han stak en lille smule ud med hensyn til de erfaringer, han gerne ville vurderes på. Med fætterens anbefaling i baghovedet, traf Nicolas sin beslutning. Kort tid efter sad han i en flyver på vej ud over det iskolde Nordatlantiske Hav -Jeg tænkte, at jeg ville slå to fluer med et smæk. Et halvt års fuldtidsarbejde i en softwarebutik på Island ville både give mig erhvervserfaring og point for udlandsophold, forklarer Nicolas, der i dag er 20 år gammel. Men selvom et halvt år på en vulkanø tæt på ishavet, for nogle kan lyde som en stor pris at betale, så var det langt fra nok til at gøre Nicolas drøm til virkelighed. I kvote 2 kæmper man nemlig præcis som i kvote 1 om de eftertragtede pladser – og

hvem ved, hvor mange point de andre har skrabet sammen? Det ved man ikke, så da Nicolas kom hjem valgte han at aftjene sin værnepligt – en aktivitet, der også tæller som erhvervserfaring. Først efter yderligere et halvt år med stroppeture, feltrationer og masser af armbøjninger, sendte han sin ansøgning afsted. Det var en såkaldt motiveret ansøgning, hvor han på skrift forklarede, hvorfor han netop havde valgt dette studie, og hvorfor han mente, at hans erfaringer og aktiviteter kvalificerede netop ham til at blive optaget

Den 30. juli, hvor alle ansøgere senest

får besked på, om de er kommet ind, var Nicolas i USA. Det var derfor hans nabo, der åbnede brevet.

Da hun ringede, stod Nicolas midt i et Mall – et typisk amerikansk indkøbscenter.

- Jeg var ikke sikker på noget som helst, så da hun fortalte, at jeg var kommet ind råbte jeg bare YES! så folk standsede op og kikkede underligt på mig. Det var et meget, meget stort øjeblik, griner Nicolas.

For Nicolas viste det sig at være en rigtig god ide at vælge kvote 2.

2014, viste sig nemlig at blive et rekordår for uddannelsen, hvor kun elever med karaktergennemsnit over himmeløje 12,1 kom ind via kvote 1. De meget høje kvote 1-krav gjorde sig gældende over hele landet, hvilket medførte at hele 25 procent af alle ansøger, svarende til 21.000 unge på landsplan, ikke blev optaget på noget studie. Derimod søgte over halvdelen af alle studerende via kvote 2 og forøgede dermed deres chancer betragteligt.

Søger man via kvote 2, vurderes man nemlig automatisk i både kvote 1 og kvote 2. At Nicolas både måtte til Island og en tur i trøjen betragter han som en lille pris for en plads på drømmestudiet.

-Når det er det, man vil, så er man også villig til at yde noget for det. På den måde synes jeg faktisk, det er et meget fornuftigt system at udvælge folk efter, siger han.

FAKTA Under kvote 2 optager uddannelsesstedet ansøgerne ud fra en konkret individuel vurdering. Ansøgningsfristen er den 15. marts, kl. 12.00.

Amalie Utzon, Landsformand for Ungdommens Røde Kors (URK).

Vi har spurgt 23-årige Amalie Utzon, landsformand for Ungdommens Røde Kors (URK), hvordan hendes frivillige arbejde bidrager til studiet.

Hvad betyder frivilligt arbejde for studiet?

- Jeg er en del af et fællesskab, som skaber samfundsforandring. Det giver en nuanceret tilgang til studiet. Min verden bryder ikke sammen, hvis jeg ikke får et 12-tal, for jeg er en del af noget, som er større end karakterer. Desuden får jeg ledelseserfaring.

Hvad bidrager studiet med til din formandspost?

- I statskundskab lærer vi bl.a. at forstå hvilke samfundsmekanismer, vi har. Det giver rigtig god mening at vide noget om det, vi prøver at påvirke i URK.

Du bruger 25-30 timer ugentligt på URK. Er der nok tid til studiet?

- Det kan godt lade sig gøre, men jeg har måtte sande, at jeg ikke kan være en topstuderende, der læser hele pensum og engageret landsformand samtidig.

Ofte kan et ulønnet job i en velgørende organisation eller et non-profit projekt give værdifulde kompetencer og erfaringer for studerende på videregående uddannelser. Et frivilligjob kan give muligheder og skabe netværk, samt give CV’et et løft efter uddannelsen. På hjemmesiden www.frivilligjob.dk bliver en stor andel af de ledige jobs slået op som foreningerne i Danmark har ledige .

Få dit livs oplevelse HAWAII • VIETNAM • BALI • PERU • DANSK VESTINDIEN • MEXICO • ECUADOR • CANADA • THAILAND • BURMA • FIJI • CUBA COSTA RICA • AUSTRALIEN • GALAPAGOS • ARGENTINA • MALDIVERNE • USA • SRI LANKA • NEW ZEALAND • MIAMI • CAMBODJA

www.danskstudiecenter.dk

Tag en idrætslæreruddannelse med speciale i idræt eller friluftsliv i hjertet af København

10 måneders SU godkendt uddannelse

Bliv Idrætslærer eller Friluftsvejleder fra Paul Petersens Idrætsinstitut Fokus på praktisk og personlig fordybelse med SU og ekstra SU tillæg.

Med base i DGI-Byen tilbyder vi en 10 måneders uddannelse på højt niveau med følgende fag:

Bold Anatomi Fysiologi Friluftsliv Naturlære Førstehjælp Friluftshistorie Kanoinstruktør Svømmeinstruktør Funktionel Træning Event & Projektstyring

Studieture til: Athen, Norge, Sverige, Danmark & Berlin Trekking, Basic & Bushcraft Livredning Kommunikation & Undervisning Rytmisk bevægelse & Dans

Spring Atletik Parkour Vinterfjeld Mountainbike Værkstedsfag Idrætshistorie Løbeinstruktør Idrætspsykologi, Samfud & Sundhed Havkajakinstruktør

L æ s m e re p å w w w. p a u l p e te rs e n . d k e l l e r r i n g p å t l f : 3 3 2 9 8 0 2 5 fa c e b o o k . c o m / p a u l p e te rs e n s

@ppkbh

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

10 INSPIRATION

NR 2 · FEBRUAR 2015

LÆRING GENNEM PROJEKTER Da Kirstine Purup Gammelmark var færdiguddannet som folkeskolelærer oplevede hun, at projektarbejdsformen og det spændende læringsmiljø på Aalborg Universitet København fristede mere end tavle, kateder og kridt.

København ligger i et miljø, hvor der også findes forskellige virksomheder. De mange forskellige studier på universitetet er nemlig indrettet således, at man typisk får god kontakt til én eller flere virksomheder undervejs.

- Efter sommerferien starter jeg på mit 9. semester, der foregår som et praksisforløb i en virksomhed.

Her skal jeg observere eller være med til at facilitere en forandringsproces, og det er sandsynligt, at jeg

Nu studerer hun Læring og Forand-

ringsprocesser, der er en kandidatuddannelse, som også er åben for professionsbachelorer som eksempelvis folkeskolelærere. Her vil hun specialisere sig i pædagogisk innovation.

- Jeg fandt denne uddannelse, da jeg søgte en overbygning til min professionsbachelor. Jeg ville gerne have en kandidatuddannelse, men de traditionelle veje tiltalte mig ikke umiddelbart. Derfor tog jeg til åbent hus-arrangement herude, og med min pædagogisk teoretiske baggrund fra seminariet faldt jeg pladask for Aalborg Universitets meget praktiske tilgang til læring, fortæller hun.

Hvert semester er delt op i en un-

dervisningsdel og en projektdel, som hver fylder cirka halvdelen af semesteret. I undervisningsdelen består en typisk arbejdsdag af en halv dags forelæsning efterfulgt af en halv dags klyngeundervisning, hvor man i grupper bearbejder dels dagens forelæsning og dels ens egen læsning. Forelæserne har tit opstillet nogle konkrete cases, som man arbejder med i klyngeundervisningen. Kirstine Purup Gammelmark forstår godt andres

“Det er godt at blive klogere sammen.”

Kirstine Purup Gammelmark byggede videre på sin læreruddannelse med en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet i København.

skepsis og fordomme omkring gruppearbejdet.

- Jeg troede selv, at det svage led i gruppen ville definere, hvor langt gruppen kan nå. Ja, jeg troede, at der var noget, der hedder ’det svageste led’, men det gør man jo noget ved, forklarer hun. Ifølge Kirstine Purup Gammelmark handler det om at afstemme forventninger og ambitionsniveau allerede ved gruppedannelsen.

- Man har selv et ansvar. Man

kan ikke bare sige, at gruppen er ansvarlig for, at jeg bliver klogere.

Projektarbejdet i grupper er givende, fordi man kommer under et helt andet pres. Man har travlt og det er hårdt. Man lærer en masse om sig selv – jeg har i hvert fald lært en masse, som jeg ikke lige regnede med, fortæller Kirstine Purup Gammelmark.

Kirstine Purup Gammelmark er rigtig

glad for, at Aalborg Universitet

IT-MEDICINER? Vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen og gøre en forskel i et globalt perspektiv? Så er it og sundhed måske noget for dig.

På it og sundhed kombinerer du det bedste fra læge-, ingeniør- og datalogiverdenen og er som brobygger med til at udvikle fremtidens sundhedsteknologier.

Fremtidens sundhedssektor er afhængig af innovativ anvendelse af nye teknologier.

Her vil du som it-mediciner være en nøgleperson. Du sætter brugerne i centrum for innovation, når du fx er med til at udvikle nye behandlingsmetoder eller skabe nye kommunikationsformer for patienter og behandlere. Din viden skaber løsninger.

Læs mere på studier.ku.dk/bachelor/it-og-sundhed

efterfølgende skal skrive speciale på denne baggrund og med tilknytning til den samme virksomhed.

Og så er man jo allerede godt på vej til sit første job, mener Kirstine Purup Gammelmark, som allerede er i gang med at overveje, hvor hun vil søge hen og derfor glæder sig over den karrierevejledning, som universitet også tilbyder.

FAKTA Aalborg Universitet har afdelinger i Aalborg, København og Esbjerg.

Alle uddannelser arbejder med PBL (Problem Based Learning).

Aalborg Universitet lægger vægt på stærk kontakt til erhvervslivet.

SÅDAN FINDER DU STUDIEBOLIGEN

Kenneth Jørgensen, Managing Partner ved Studenterguiden.dk, giver her nogle tips til at finde en studiebolig.

1 Start med at lægge et budget og find ud af, hvad du har råd til.

2 Gå i gang med søgningen i rigtig god tid, hvis du kan. Meld dig til gratis søgesider og led på sociale medier. Er tiden knap, så gå til betalingssider som for eksempel Boligdeal.dk og Boligportal.dk, der har et bredt udvalg.

3 Skriv dig op til kollegieværelser og studieboliger i god tid.

4 Vær skeptisk. Tag en kammerat eller forælder med, der har prøvet at kigge på bolig før, så du ikke i ren desperation bliver forblændet af et kælderværelse med fugt.

5 Er du utryg ved situationen, så find noget andet. Få eventuelt hjælp til at gennemgå lejekontrakten. Vent med at forudbetale til du har alt på skrift, og du ved at udlejer er den, vedkommende udgiver sig for at være.

Se flere råd på www.studenterguiden.dk

det sundhedsvide

”Der er rigtig mange u niversity of jobmuligheder.

Min uddannelse er fremtiden” - Lea, it og sundhed, 3. år

copenh

Kom til til åbent åbent hus hus på Maskinmesterskole Kom på Fredericia Frederica Maskinmesterskole den7.

1. marts marts mellem mellem kl. den kl. 10.00 10.00 og og 14.00 14.00

Der er mangel på maskinmestre Til åbent hus kan du: • Høre om adgangskrav • Få mere at vide om maskinmesterstudiets opbygning og studiemiljø • Møde virksomheder der løbende mangler maskinmestre • Se skolens laboratorier og værksteder • Høre om maskinmesteruddannelsen i Esbjerg

Læs videre på www.fms.dk

Fremtidens tekniske leder er maskinmester

Købmagergade 86 • 7000 Fredericia • Tel: 75 92 28 33 • Email: fms@fms.dk

Købmagergade 86 • 7000 Fredericia • Tel: 75 92 28 33 • Email: fms@fms.dk

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

12 AKTUEL

NR 2 · FEBRUAR 2015

IT OG SUNDHED GÅR OP I EN HØJERE ENHED Astrid Karnøe Knudsen er snart færdig som cand. scient. i IT og Sundhed. Hun er begejstret for studiets tværfaglighed, hvor hun får det bedste fra to verdener.

de egentlig lavede på afdelingen.

Det er to forskellige måder at tænke på, for der er stor forskel på, hvad man prioriterer som udvikler, og hvad man prioriterer som sygeplejerske. Gennem sin uddannelse lærer Astrid Karnøe Knudsen at se udfordringerne fra begge sider.

- Man kan nemt komme til at designe og udvikle noget, man tror passer ind eller komme til at overse nogle behov, fordi man tænker forskelligt i de to verdener. Det bliver min opgave at afkode IT-behovet ude på en afdeling og så finde ud af, hvordan man bedst understøtter det.

Studiets tværfaglige aspekt betyder

meget for Astrid Karnøe Knudsen, der gerne vil arbejde i sundhedsvæsenet, men ikke har lyst til at være læge.

- Kombinationen giver rigtig god mening for mig. Jeg har altid haft en interesse for sundhedsvæsenet, men havde ikke lyst til at være kliniker ude på en afdeling.

I starten frygtede hun og hendes medstuderende, at tværfagligheden ville betyde, at de blev lidt dygtige til en masse, men ikke rigtig gode til noget. Det viste sig ikke at holde stik.

- Med min uddannelse i IT og Sundhed bliver jeg ikke ekspert i at programmere, og jeg får heller ikke den dybdegående kliniske viden, men jeg bliver til gengæld rigtig god til at kombinere de to felter.

Jeg bliver bindeled mellem de to verdener, og der er et stort behov for kandidater med de evner i det danske sundhedsvæsen.

Som barn hørte Astrid Karnøe Knudsen historier fra moderens arbejde om, hvordan de havde fået

Som mange af sine medstuderende

Astrid Karnøe Knudsen ville arbejde i sundhedssystemet men ville også gerne arbejde med IT, tværfaglighed og projektarbejde. Den nye IT og Sundhed- uddannelse på Københavns Universitet viste sig at være drømmeuddannelsen.

et nyt IT system, der ikke understøttede de arbejdsgange, der var på arbejdspladsen.

- Min mor er sygeplejerske og har tit snakket om de udfordringer, hun har oplevet i forbindelse

med IT-løsninger, der ikke duede til behovet på hendes afdeling.

Hun har helt klart inspireret mig.

Jeg har set fra sidelinjen, at der var et sammenstød mellem de nye IT-systemer, der blev indført, og det

har Astrid Karnøe Knudsen et relevant studiejob. Hun har blandt andet arbejdet i Lyngby-Tårbæk Kommune med at implementere ny teknologi ude hos kronisk syge borgere, så de selv får større kontrol over deres sygdom og undgår indlæggelser. Hun følte sig godt rustet til arbejdet gennem sit studie.

- Meget af det, vi bliver undervist i, er de samme problemstillinger, som jeg mødte på min arbejdsplads og noget, jeg umiddelbart kunne bruge. Hos os er der ikke ret langt fra teori til praksis. Astrid Karnøe Knudsen kommer ud som det andet hold kandidater, og hun tror på,

at udsigten til at få job er god.

- Vi kan bruges mange steder: For eksempel hospitaler, kommuner, private IT-firmaer og både regionalt og nationalt. Det er et stort felt. Det er ikke nødvendigvis stillinger, der findes i forvejen, så det er vigtigt, at vi selv er skarpe på, hvad vi kan, når vi skal ud og sælge os selv til en arbejdsgiver. Men det bliver lettere og lettere jo flere, der hører om os.

Astrid Karnøe er meget, meget glad for sit studie og kunne ikke forestille sig at have valgt anderledes. Og ifølge hende er der klare fordele ved at være på et nyt studie.

- Vi har ingen traditioner for, hvordan man plejer at gøre. Det betyder, at vi i høj grad er med til at præge undervisningen, så vi hele tiden føler, at vi lærer det, vi har behov for. Og der er kort vej fra de studerende til underviserne. Hvis vi er utilfredse med noget, bliver der gjort noget ved det.

FAKTA Kandidaterne bliver ”IT-medicinere”, rustet til at forstå patienters behov, behandleres ønsker og nedbryde teknologiske barrierer i et samarbejde med udviklerne. De bliver brobyggere mellem ønsker, behov og fremtidens løsninger.

Unik Erhvervspilotuddannelse hos GreyBird Pilot Academy Høj moral og god etik kombineret med mange rigtige flyvetimer på to-motoret fly er hovedingredienserne hos GreyBird Pilot Academy. Pilotuddannelsen er en selvfinansierende og ofte dyr uddannelse, men hos GreyBird er der ingen forudbetaling, og prisen på uddannelsen er særdeles gunstig.

GreyBird har sammensat en unik integreret uddannelse til kommende erhvervspiloter, som tager 22-24 måneder, og hvor fokus er på, at eleverne skal stå med en logbog, som kvalificerer dem til et airline-job bagefter. Eleverne hos GreyBird oplever også talrige udenlandske flyvninger på deres P2006T twintræner. ”Man flyver 105 timer på den rigtige to-motoret flyver, hvilket er unikt for denne uddannelse”, andre steder flyves der kun 15 timer og resten i basale simulatorer, siger Ole Jensen. Det giver både et optimalt kompetencesæt, udfordringer og spændende oplevelser, der ruster eleverne til at gå direkte i job efter endt uddannelse.

Kun rigtige airline-simulatorer Hos GreyBird har man fravalgt de basale simulatorer, der

ellers ofte anvendes i branchen for at spare omkostninger.

“Vores elever skal være blandt de allerbedste i branchen, og man lærer altså bedst at flyve ved faktisk at flyve i en rigtig flyver”, siger Ole Jensen som er uddannelsesansvarlig.

Myndighederne kræver, at der bruges simulator på MCC-kurset (Multi Crew Co-operation). Hos GreyBird benytter man de rigtige full flight airline-simulatorer som elever ellers normalt først møder under typeuddannelsen til fx en Boeing 737. ”Vi har valgt at bruge ’full-flight’-simulatorer, som svarer til de simulatorer, man træner på i de rigtige flyselskaber, og som bruges ved optagelsesprøverne der,” forklarer Ole Jensen.

’Type rating’ på Boeing & ATR Det nyeste produkt hos GreyBird er typeuddannelser også kaldet ’type ratings’. En efteruddannelse, som eleverne kan tilkøbe, og som giver dem rettigheden til at operere som co-pilot på et airliner-fly af typen Boeing eller ATR. “Vi oplever stor efterspørgsel på netop disse typeuddannelser, da flere og flere ender med at få et job, når de er gennemført. Vi er den eneste skole i Danmark, som har både en integreret pilotuddannelse og typeuddannelser på netop ATR & Boeing” siger Ole Jensen.

Efterspørgsel efter nye piloter Ole Jensen nævner de mange kæmpeordrer på fly fra mange af de store producenter, som en fordel for de nye piloter.

“Der venter et stort ryk i efterspørgslen efter nye piloter i de kommende år. Mange ældre piloter har fået udskudt pensionsalderen, og de mange nye lavprisselskaber øger også behovet,” siger han.

Læs mere på: www.greybird.dk tlf. 70 770 110 | mobil: 2093 4459

Martin har altid rodet med fjernstyrede biler Nu udvikler han trådløse sendere på DTU

Kom til Åbent Hus 05.03.15 og se, hvordan ingeniører bliver til aabenthus.dtu.dk

ÅBENT HUS

SPØRG NOGEN DER VED NOGET D I N E V E N N E R V E D I K K E A LT

Å B E N T H U S PÅ A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N 4. MARTS KL. 13-17 WWW.AABENTHUS.AAU.DK

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

14 AKTUEL

NR 2 · FEBRUAR 2015

DTU-STUDERENDE VIL GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED Cecilie Thrysøe har oplevet naturkatastrofer i Afrika, og derfor besluttede hun sig for en uddannelse, hvor hun kunne gøre en forskel.

systemer og produkter, og det er i høj grad det, der forandrer verden.

Cecilie er også glad for, at hun valgte

netop DTU, hvor der er tradition for at arbejde projektorienteret og i grupper.

- På DTU løser man typisk opgaverne i fællesskab. Det er en ret dynamisk proces, hvor facit ikke er givet på forhånd, og hvor der som regel dukker tre nye problemer op, så snart du har løst et problem. Den udfordring kan jeg rigtig godt lide.

Året efter gymnasiet boede Ceci-

lie Thrysøe et halvt år i Malawi i Afrika. Det var et ophold, der skulle få afgørende betydning for hendes

“Det er måske nok store ord, men jeg vil gerne være med til at gøre verden til et bedre sted, og et eller andet sted skal man jo begynde.” senere valg af uddannelse. I Malawi så hun, hvordan de lokale blev syge af forurenet drikkevand, og hvordan de med jævne mellemrum blev ramt af katastrofale oversvømmelser.

- Efter at have set det, besluttede jeg mig for en uddannelse, hvor

TIPS TIL AT FINDE ET STUDIEJOB

Cecilie Trysøe bliver miljøingeniør til sommer. Hun kommer til at savne studiemiljøet på DTU.

jeg kunne være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Det er måske nok store ord, men jeg vil gerne være med til at gøre verden til et bedre sted, og et eller andet sted skal man jo begynde, smiler 24-årige Cecilie, der til sommer er færdig med sin uddannelse som miljøingeniør på DTU. Valget af studieretning har hun abso-

lut ikke fortrudt. Det er stadig den uddannelse, der gør det lettest for hende at hjælpe andre.

- Klimaforandringer vil give store problemer fremover og gennem mit studie, kan jeg være med til at sikre byer mod oversvømmelser. Jeg ar-

bejder for eksempel med at udvikle en model, der kan forudsige hvor og hvornår, en oversvømmelse vil ske.

Cecilie er langt fra den eneste DTU-studerende, der gerne vil dæmme op for naturens nogle gange ødelæggende kræfter. Det bekræfter, Martin Vigild, der er dekan for bacheloruddannelserne og studiemiljøet på DTU. - Vi har rigtig mange studerende, der gerne vil redde verden ved for eksempel at skabe større bæredygtighed. Og når det er deres mål, så har de valgt den helt rigtige uddannelse. Ingeniørerne ændrer på ting,

Arbejdsformen har sine helt naturlige årsager, forklarer Martin Vigild.

- Uddannelsen afspejler den virkelighed, som ingeniørerne kommer til at arbejde i. Det er en virkelighed, hvor det drejer sig om at definere problemer og komme med løsninger, og hvor der sagtens kan være forskellige løsninger på samme problem. I den forbindelse er det projektorienterede gruppearbejde en rigtig effektiv arbejdsform.

FAKTA Ingeniøruddannelser på DTU • DTU står for Danmarks Tekniske Universitet.

• Universitetet har 17 diplomingeniøruddannelser og 27 forskellige civilingeniørretninger.

Bornholms højskole Ta’ på højskole!

Glas • Keramik • Billedkunst • Smykker Kokkens Køkken • Litteratur • Musik Lange kurser : september–maj Korte kurser : maj–september Almindingsvej 35 • 3720 Aakirkeby • 5697 4077 www.bhhs.dk

Kenneth Jørgensen, Managing Partner ved Studenterguiden.dk

Kenneth Jørgensen, Studenterguiden.dk, hvad er fordelene ved et studiejob?

- Den mest åbenlyse er pengene. Desuden giver det kompetencer, der kan hjælpe dig fremadrettet. Du får en fod indenfor hos virksomheden, der eventuelt kan føre til fastansættelse. Derudover lærer du at være på arbejdsmarkedet.

Hvor finder man studiejob?

- Der er jobopslag på Studenterguiden.dk og på jobportaler. Spørg i dit netværk og på sociale medier.

Hvis du brænder for at arbejde hos en bestemt virksomhed, så se på deres hjemmeside, om de modtager uopfordrede ansøgninger. Grib knoglen og hør om de kan bruge en studentermedhjælper i travle perioder. Vis initiativ!

Risikerer man at blive kontorets kaffehenter?

- Er du så uheldig, findes der heldigvis andre studiejob. Ring på forhånd og spørg ind til de opgaver, virksomheden forventer, du skal løse og opgaver, du kan få ansvaret for på sigt. Det viser entusiasme.

Morgendagens kompetencer

Fremtidens teknologiske kvantespring vil ske inden for lysteknologi og fotonik. Derfor vil vi uddanne de unge så de kan få de bedste jobs, bringe Danmark i front og blive en del af den grønne vækst i de kommende år.

Derfor åbner vi helt nye HTX-uddannelser med fokus på lys. De nye HTX-uddannelser på Albertslund Tekniske Gymnasium er Danmarks første ungdomsuddannelser hvor de unge får den nyeste viden og de vigtigste kompetencer inden for lysteknologi.

Højteknologisk klasseværelse Det unikke er det tætte samarbejde med DOLL Living Lab, som er et kæmpestort levende laboratorium for lysteknologi, beliggende i Hersted Industripark i det nordlige Albertslund.

I DOLL Living Lab testes de nyeste lamper og intelligente teknologier på næsten 10 kilometer vej. Her udvikler og afprøver danske og

internationale virksomheder de nyeste produkter. New York Times, CNN og New Scientist er blandt de medier der har rapporteret om det unikke lys-laboratorium i Albertslund.

For HTX-eleverne er DOLL Living Lab et kæmpestort, højteknologisk klasseværelse, der har hele verdens opmærksomhed.

Fremtidens smarte byer Moderne teknologi baserer sig i høj grad på fotonik og lysteknologi. I fremtidens byer styres trafik, service og komfort af intelligente teknologier. Det kan for eksempel være sensorer i gadebelysningen der måler trafik og antal fodgængere og skruer op og ned for lyset eller leder bilister den hurtigste vej

til nærmeste p-plads. Danmark er forrest i kapløbet om at udvikle de smarte teknologier.

Eleverne på de nye HTX-uddannelser vil altså komme helt tæt på den vigtigste teknologiske udvikling siden computeren blev lanceret.

Lysende kompetencer giver arbejde Teknologi skal udvikles og styres af mennesker – ikke mindst de unge som i dag skal vælge uddannelse. De nye HTX-uddannelser i Albertslund vil give de unge studerende kompetencerne til at blive dén højt kvalificerede og efterspurgte arbejdskraft som danske og internationale virksomheder allerede nu efterspørger.

DOLL er Danmarks nye platform for udviklingen af morgendagens LED-belysning. DOLL er dannet af DTU Fotonik, Albertslund Kommune og Gate 21.

Albertslund Tekniske Gymnasium hører under Cph West.

Læs mere på www.cphwest.dk

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

16 MULIGHEDER

Foto: Jeppe Carlsen

Foto: Jeppe Carlsen

NR 2 · FEBRUAR 2015

Foto: Jeppe Carlsen

ANNONCE

LABORATORIUM FOR LYSTEKNOLOGI SOM KLASSEVÆRELSE HTX i Albertslund styrer lyset på over ni kilometer vej

HTX får en helt ny dimension, når Albertslund Tekniske Gymnasium åbner til sommer. ATG tilbyder unikke muligheder inden for lysteknologi og fotonik.

Til august åbner det spritnye

Albertslund Tekniske Gymnasium (ATG), og ambitionerne og optimismen er tårnhøj fra de mange parter, der er involveret i projektet. ATG, som bliver en del af CPH West, udbyder nemlig Danmarks første ungdomsuddannelse, hvor lysteknologi og fotonik er i højsædet. Helt unikt har ATG, der også hører under Campus Albertslund, muligheden for at tilbyde eleverne verdens største laboratorium inden for

lysteknologi og fotonik som klasseværelse – DOLL’s Living Lab. - Vores mulighed for at samarbejde med DOLL adskiller HTX i Albertslund fra de andre ungdomsuddannelser. Det kan ganske enkelt hæve det faglige niveau for vores elever, ligesom de også får muligheden for at komme ud i samfundet og arbejde med virkeligheden. Vi får virkelig åbnet dørene fra gymnasiet til samfundet, jubler Knud Erik Hansen, der er vicerektor og leder af HTX. Hos DOLL, der forsker i lysteknologi og morgendagens lysmuligheder, er man også glade for det kommende samarbejde, som efter planen indledes med første årgang

allerede til august. Symbolsk sker der i 2015, der af FN er udnævnt til lysets år.

- Jeg håber, at lysteknologi og fotonik som videns- og forskningsområde forhåbentlig nu kan få den plads, den fortjener i uddannelsessystemet. Det bliver helt unikt med et uddannelsesmiljø, hvor du har verdens største og mest avancerede laboratorium for fotonik og belysning til rådighed som arbejdsplads, siger lederen af DOLL Living Lab, Flemming Madsen, der beskriver sin arbejdsplads således: - Vi er verdens største showroom på udendørs belysning.

Vi har 9,3 kilometer vej med nye master, og så har vi et stort kontrolrum, hvorfra det hele styres.

Her får eleverne på det nye ATG lov at prøve kræfter med en masse spændende teknologi. Vi har også fået penge fra Energistyrelsen til at tage næste skridt og lægge et lag på, så vi også bliver et laboratorium for smart city-teknologier.

Der er også stor optimisme at spore

hos Campus Albertslund, en paraplyorganisation som står bag en række af Albertslund Kommunes uddannelsessteder og kulturinstitutioner. Pernille Remming, der er projektchef på Campus Albertslund, udtaler: - Lysteknologi tegner til at blive meget brugt inden for morgendagens industri. Der bliver en lang række områder på tværs af

brancher, hvor der bliver brug for langt flere kompetencer til at håndtere lysteknologi. Derfor er det rigtig interessant, at vi har den her kompetence i Albertslund, og at vi er med på beatet inden for den her form for bæredygtighed.

Nu får vi så også et HTX, hvor de her kompetencer kan spire og gro.

Vil man som ung noget inden for lys og digitalisering, så skal man søge ind på HTX Albertslund.

Allerede efter det første halve års grundforløb, som rent fysisk finder sted i Albertslund Gymnasiums eksisterende lokaler, vil lysteknologi og fotonik blive implementeret i undervisningen. Ansøgningsfristen for optagelse på det nye tekniske gymnasium er 15. marts.

Kom med på holdet og vær med til at skabe fremtidens mejeri Vidste du, at danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt? Som mejeritrainee i Arla arbejder du i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag.

Gennem uddannelsen gør vi dig til ekspert i moderne mejeridri og produktionsprocesser, mens håndværket, styringen og teknologien gør din viden helt speciel.

You’re not just joining one of the world’s largest daries.

You’re Daniel’s new best friend.

Grow at Arla At Arla, we do so much more than make some of the world’s favourite dairy products. We make healthy taste delicious, mornings worth getting up for and family dinners unforgettable. Arla®, Castello® and Lurpak® – brands like these make us a vital, natural part of modern life in over 100 countries around the world. We are 7,500 Danish and 19,000 global employees at the heart of it. Every single one of us plays an important role and together we build on our 10bn Euros turnover and establish our position as one of the largest dairy companies in the world.

Mejeristuddannelsen varer 3 år, hvor du skal bruge både hovedet og hænderne på skolebænken og mejeriet. Den teoretiske del foregår på Kold College, hvor du får venskaber og læring for livet, mens den praktiske del af uddannelsen består af praktik på mindst 2 af Arlas mejerier i Danmark eller udlandet.

Ansøg og læs mere om at være mejeritrainee på trainee.arla.com.

Jeg kan arbejde mig op gennem systemet eller videreuddanne mig og er ikke bundet til et bestemt område.

- Kim, mejeritrainee

Jeg går i en rigtig god klasse, hvor alle kommer med en stor viden, som gør det til en alsidig uddannelse.

- Michel, mejeritrainee

Det er fedt at være med til at skabe et nyt produkt helt fra bunden. Lige fra mælken, der kommer ind på mejeriet til slutproduktet, der skal ud i butikkerne. mejerit - Maria, mejeritrainee

Velkommen til Aalborg - Danmarks nye uddannelsesby • • • •

Attraktive ungdomsboliger Fedt studiemiljø Pulserende byliv Store kulturoplevelser

www.aalborg.dk

VIL DU SKABE EN SUND VERDEN?

Der er brug for mennesker der kan: Træffe beslutninger og løse problemer Kommunikere med og på tværs af faggrupper Planlægge og organisere arbejde Kombinere teori og praksis Samarbejde Indsamle og bearbejde information

Sætte fokus på sundhed i samfundet Udvikle ny og bedre medicin Forske i krop, bevægelse og sygdomme Optimere teknologien i sundhedssektoren Bidrage til bedre behandlingsformer Forebygge sygdomme

... alt det og meget mere kan du lære hos os

Tag en sundhedsvidenskabelig uddannelse på Aalborg Universitet

Folkesundhedsvidenskab Sundhedsteknologi Idrætsteknologi Medicin med Industriel Specialisering

Medicin Sexologi Idræt Smertevidenskab Klinisk Videnskab og Teknologi Sundhedsinformatik

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

18 PROFIL

FREMTIDENS UDDANNELSER

AT LÆRE AT LÆRE ER SLET IKKE NOK

NR 2 · FEBRUAR 2015

Clement Kjersgaard har markeret sig i uddannelsesdebatten med synspunkter om, at vi ikke må sætte resultaterne over styr ved at fokusere for lidt på rå faglighed.

Clement Kjersgaard har markeret

sig i uddannelsesdebatten med synspunkter om, at vi ikke må sætte resultaterne over styr ved at fokusere for lidt på rå faglighed.

- Det er ikke nok at lære at tage noter til møder og lave et simpelt regnskab i et Excel-ark eller en PowerPoint-præsentation. Det er evner, som man gerne skulle samle op undervejs i sin uddannelse, men jeg kan ikke se, hvordan de kan erstatte det, som man kunne kalde gammeldags faglighed, svarer han, når man spørger, hvad der går galt i det danske uddannelsessystem, som det ser ud i dag.

Problemet bunder ifølge Clement Kjersgaard i de sidste 50 års opgør med den såkaldte sorte skole. Dette opgør har skabt en moderne pædagogik, der definerer sig selv ud fra,

defineret skolesystemet som en modsætning til ’den sorte skole’, som var karakteriseret ved bedøvende udenadslære. Det vil sige, at når vi definerer selvstændighed og kreativitet, så gør vi det som det omvendte af udenadslære, af for eksempel paratviden. Og det er jo altid et problem, hvis man kun kan definere sig selv i modsætning til noget andet, forklarer han.

- Hvis vi gå fem år tilbage var der i

Danmark udstrakt enighed om, at vi her i landet var de mest kreative, de mest selvstændigt tænkende og på alle måder noget helt specielt – at der i vores måde at tænke uddannelse på var nogle helt særlige kvaliteter, og at vi på den måde var godt rustede i forhold til alle, vi måtte få lov at konkurrere med.

I de sidste år har der – ansporet af

”Alt, hvad der er galt, vil blive løst med udgangspunkt i det ord: Faglighed.” hvad man ikke vil være frem for, hvad man ønsker at opnå.

- Siden omkring 1960 har man

krisen – været en anden diskussion, hvor politikerne siger ’OK – det er ikke alt, vi gør lige godt. Og måske

er der endda ting, vi gør rigtig dårligt, siger Clement Kjersgaard. Men selvovervurderingen lever ifølge Clement Kjersgaard fortsat i bedste velgående mange steder i uddannelsessystemet.

- Mange steder i uddannelsessektoren prøver man at fastholde sine illusioner. Man ser det som et sammenstød mellem en DJØF’et, resultatorienteret PISA-tankegang på den ene side (som politikerne kræver) og på den anden: det klassiske danske dannelsesideal (man så gerne vil forsvare). Men det er en misvisende modsætning – et valg mellem to dårlige muligheder.

Politikerne foretager overordnede

vurderinger og justerer systemet for at få folk hurtigere og mere effektivt igennem. Man gør dette ud fra en samfundsøkonomisk betragtning og ikke ud fra uddannelsernes egen faglighed.

- Hvem garanterer fagligheden, spørger Clement Kjersgaard retorisk, Altså - politikerne siger, fra et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv, at tingene skal gå hurtigere. Dét er deres motiv for at reformere. På uddannelsesinstitutionerne føler de, at det er svært

at honorere – men her savner man et konkret fagligt modargument, når politikerne blander sig. Man er simpelthen ikke rustet til den diskussion. Når lærerne oplever, at deres faglighed ofres i den kamp, risikerer man, at de ikke ønsker at være i skolesystemet længere, mener Kjersgaard: - Og hvis der er én ting, som skolesystemet ikke kan undvære, så er det kvalificerede lærere.

- Det skal stå meget klart, at man på alle niveauer i uddannelsessystemet gør én ting: Man skaber og formidler viden. Hvis man kun uddanner til omstillingsparathed – og til det, man tror er arbejdsmarkedets krav - taber man faglighed. Og den faglighed skal findes hos underviserne selv – den kan ikke hentes andre steder. Der, hvor de faktisk får lov til at tænke på sig selv som nogen, der kan Matematik eller Biologi eller Dansk. Hvis vi siger, at ‘det vi kan her, det er at undervise - vi er undervisere først – og vores fag er sekundært’ – hvis det bliver meget dominerende, så tror jeg det er svært at definere den faglighed, mener Clement Kjersgaard, som også skyder mod undervisningssys-

temets fokus på arbejdsmarkedets aktuelle behov: - At køre undervisningssystemet efter, hvad arbejdsmarkedet har brug for nu, så stiller man et illusorisk mål op. Det kan man ikke.

Man udskifter i virkeligheden sin egen faglighed med et amatørgæt på, hvad Lego eller Vestas eller Novo kommer og efterspørger om et øjeblik. Og om skismaet mellem taxametersystemet og kravet om kvalitativt fordybende forskning siger han: - Hvis man laver et system, hvor man kun belønnes ud fra, hvordan man lever op til de politiske krav om hvor mange, der uddannes, så får man et uddannelsessystem, hvor fagligheden er tømt.

Når Clement Kjersgaard skal sam-

menfatte løsningen i tre sætninger, svarer han: - De reformer, der skal gennemføres, må og skal tage udgangspunkt i faglighed - Den faglighed kan politikerne ikke fastlægge – det skal uddannelsesinstitutionerne selv - Der er kun en grund til at have uddannelserne, hvis de har et fagligt indhold

INVESTÉR I DIT BARNS FREMTID HIGH SCHOOL YEAR 14 –18 år

Kontakt os!

Tlf. 33131600

SPROGKURSER 16 –19 år

Ansøg nu! www.ef.com/fremtiden

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

19 Foto: Agnete Schlichtkrull

HVORDAN FORDELES PLADSERNE I KVOTE 2?

Sofie Gry Laursen. Kommunikations- og webkonsulent hos Studentum.dk

- På kvote 2 er det uddannelsesinstitutionerne, der afgør hvilke kriterier, de lægger vægt på i ansøgninger, fortæller Sofie Gry Laursen. Eksempler på kriterier kan være: Højskoleophold af mindst 16 ugers varighed • Udlandsophold på mindst tre til seks måneder • Humanitært arbejde, frivilligt arbejde og andet organisatorisk arbejde • Lønnet fuldtidsarbejde (herunder værnepligt eller militærnægtertjeneste) Der vil også blive lagt vægt på dit eksamensgennemsnit ved den adgangsgivende eksamen, karakterer i udvalgte fag, anden uddannelse og supplerende gymnasiale fag.

Skil dig ud i en motiveret ansøgning. På nogle uddannelser skal du skrive en motiveret ansøgning som en del af din kvote 2 ansøgning.

Her skal du bruge alt, hvad du har lært om at skrive den gode jobansøgning. Du har en unik mulighed for at skille dig ud og koble dine erfaringer og faglige kvalifikationer med din motivation.

FAKTA Navn: Clement Kjersgaard: Erfaring: Med både international og dansk uddannelse Uddannelse: Studentereksamen fra United World College i Hong Kong sammen med unge fra omkring 50 nationer - BA i Filosofi, Politik og Økonomi på University of Oxford - BA scient.pol. fra Københavns Universitet

Søg ind via kvote 2, hvis du ikke har de eksamener eller karakterer, der kræves via kvote 1. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.

INVESTÉR I DIN DRØM STUDIEÅR I UDLANDET 16 år og op

SPROGKURSER FOR VOKSNE 19 år og op

Language, Education & Travel

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

20 INDBLIK

NR 2 · FEBRUAR 2015

UNIKKE UDDANNELSER MED OCEANER AF MULIGHEDER Med titlen maskinmester, skibsfører eller skibsofficer er der et hav af job, du kan varetage. Desuden giver uddannelsen mange efterspurgte kompetencer.

maskinchef, skibsfører eller en specialisering i begge dele kaldet skibschef. Forinden seniormodulet skal du igennem et juniormodul, hvor du blandt andet bliver undervist i grundlæggende sømandskab, sikkerhed, maritimt engelsk og skibsteknik. Desuden skal du til søs i praktikperioderne, hvor du vil lære at takle de udfordringer, der

Vil du have hele verden som din

arbejdsplads? En god løn og faglige evner du kan bruge i flere erhverv?

Som maskinmester, skibsfører eller skibsofficer har du rigtig gode kort på hånden til at få et job. En skibsofficer bliver uddannet til at arbejde til søs, og samtidig er de kompetencer, du vil opnå under uddannelsen og i jobbet, attraktive for andre arbejdsgivere, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at gå i

“Fortællingen om livet til søs er forandret. I dag kan alle typer studerende søge ind på de blå uddannelser.”

“Vil du have hele verden som din arbejdsplads?”

kan opstå ombord. Det giver dig en god ballast som problemknuser – en evne som arbejdsgivere værdsætter.

land permanent. Maskinmesteruddannelsen kan ligeledes føre til et arbejdsliv på havet. Men du kan også vælge at specialisere dig i fag, der sigter direkte mod job på land.

For at blive optaget på maskin-

At blive sømand – er det ikke kun

for dem, der har blåt blod i årerne, og hvis fædre eller onkler har sejlet på de syv verdenshave, tænker du måske? Sådan var det engang, men siden har fortællingen om livet til søs forandret sig. I dag kan alle typer studerende søge ind på de blå uddannelser – på tværs af sejladserfaring, alder, køn, interesser og oprindelse. Og hvis du drømmer om at blive maskinmester, skibsfører eller skibsofficer på et skib, men aldrig har sejlet før, skal du ikke lade dig slå ud. Det lærer du naturligvis alt om på uddannelsen – både det teoretiske og det praktiske. Uddannelsen til maskin-

mester, skibsfører eller skibsofficer er også et godt sted at starte, selv om du ikke umiddelbart ønsker et job til søs. Det skyldes, at de faglige egenskaber, du får under uddannelserne, tiltaler mange virksomheder.

Du kan for eksempel blive ansat i energibranchen, hos myndigheder eller i den maritime industri.

Uddannelsen til maskinmester tager

tre et halvt år eller fire et halvt år, alt efter om du har et svendebrev eller en gymnasial uddannelse.

Under uddannelsen lærer du at

arbejde med teknisk drift og med ledelse, så du bliver rustet til at have ansvaret for virksomhedens maskineri. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der består af både teoretisk og praktisk undervisning. Vælger du maskinmesteruddannelsens maritime retning, kan du stikke til søs, hvor du får ansvaret for skibets maskineri og andet teknisk udstyr, der er ombord. Hvis du specialiserer dig i fag, der giver job på land, kan du arbejde i virksomheder, der bruger store tekniske maskiner og anlæg

så som vindmølle- og fabriksindustrien.

For at blive skibsofficer kræver

det et sundhedstjek for at få det, man i folkemunde kalder ”den blå bog,” der er et sundhedsbevis for søfarende. Det er en søfartslæge, der bedømmer, om du er egnet til skibstjeneste. Når du først er kommet ind på den fire-årige skibsofficersuddannelse, har du mulighed for at specialisere dig. Du kan i uddannelsens andet modul, seniormodulet, vælge mellem

mester-, skibsfører- eller skibsofficersuddannelsen skal du have bestået enten STX, HTX, HHX eller HF. Du kan også supplere med et adgangskursus, hvis du allerede har en erhvervsuddannelse eller to års relevant erhvervserfaring.

Artiklen er baseret på følgende mundtlige og skriftlige kilder: blivskibsofficer.dk, maskinmester. dk og ug.dk.

FAKTA Fem grunde til at blive maskinmester, skibsfører eller skibsofficer: Stor efterspørgsel og lav ledighed God løn Attraktiv for mange erhverv Global uddannelse Lederegenskaber

Er du fremtidens tekniske leder?

Start din uddannelse til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer på SIMAC, og uddan dig til lav arbejdsløshed og god løn.

Den maritime uddannelse - det sikre valg!

Læs mere på simac.dk

ÅBENT HUS

Som studerende på Maskinmesterskolen København er du allerede fra første dag godt i gang med at bygge din karriere. Erhvervslivet har nemlig brug for dygtige folk, der kan forene teori på højt niveau med solid praktisk erfaring. Så risikoen for, at du bliver arbejdsløs, når du er færdig, er ikke stor.

Hvad enten der kommer til at stå produktionsplanlægger, energikonsulent, arbejdsleder eller noget helt fjerde på dit visitkort, kommer du til at spille en afgørende rolle i den daglige drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer. Til lands og til vands.

Kom til Åbent Hus torsdag den 5. marts kl. 12.00 - 16.00 på Maskinmesterskolen København, Akademivej 56, Bygning 358, 2800 Kgs. Lyngby. Læs mere på www.msk.dk

MSK.DK

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

22 HØJSKOLEGUIDE

VÆKSTHØJSKOLEN GRENÅ På Væksthøjskolen får eleverne mulighed for at udvikle sig selv personligt. Skolens undervisningsformål er nemlig at give mennesker et bevidsthedsløft, som er i takt med den ny tids vibrationer. Der lægges i kursusforløbene især vægt på, at formidle en udvikling, som sammenkæder den fysiske, psykiske og sociale sundhed.

På Væksthøjskolen er alle typer mennesker velkomne som elever, og skolen er særligt erfaren i at håndtere mennesker, som står i en vanskelig livssituation.

Nogle af skolens elever deltager på skolen som en del af et ressourceforløb gennem deres kommunes jobcenter. Andre er åbne og nysgerrige personer, der ønsker at tage yderligere skridt i deres selvudvikling.

Både på skolens lange og korte kurser arbejdes der med fag som vækst via drømme, vækst via energipsykologi, vækst via indsigt og vækst via kunst.

Hver morgen og aften er der en halv times meditation.

De faste læreres undervisning suppleres i høj grad med gæstelærere og foredragsholdere, som hentes fra den åndsvidenskablige, spirituelle og terapeutiske verden i ind- og udland. www.vaeksthojskolen.dk

FREMTIDENS UDDANNELSER NR 2 · FEBRUAR 2015

BORNHOLMS HØJSKOLE I Aakirkeby på Bornholm forbereder højskoleelever sig på at blive optaget på én af landets designuddannelser.

Bornholms Højskole er en almen grundtvigiansk højskole, som har særligt fokus på en række kreative fag. Man kan gå på højskolen for sin egen personlige udviklings skyld, men mange af skolens elever bruger enten 14 eller 30 uges vinterforløb som springbræt til deres videre uddannelse.

Skolen lægger stor vægt på at have fremragende og opdaterede værkstedsfaciliteter og lærerkræfter på et virkelig seriøst niveau.

Man følger fag som for eksempel Glas, Keramik, Billedkunst, Musik, ”Kokkens Køkken” og Litteratur.

Derudover er der forskellige almene fag, foredrag, højskoleaftener og alt det andet, der gør en højskole til en unik, personlig oplevelse for livet.

De elever, som ønsker sig en designuddannelse har fordel af skolens formelle samarbejde med Kunstakademiet. Bornholms Højskole hjælper eleverne med udarbejdelse af portfolio, og når optagelsesprøven nærmer sig, får skolen besøg af lærere og studerende fra Designskolen, så eleverne kan få afklaret alle tvivlsspørgsmål. www.bornholmshojskole.dk

ZANZIBAR HØJSKOLEN Med høj faglighed og 10 års erfaring præsenterer Zanzibar højskolen en pakkeløsning for unge skandinaver med mulighed for at kombinere højskole, ulandsrejse, og volontørarbejde. Alt sammen på kun fire måneder og i en herlig kombination af tropeø og eventyrlige oplevelser så som safari, dykning eller kitesurfing.

Hele højskoleopholdet foregår Zanzibar, så man rejser og lærer samtidig. Skolens fagliste ligner på mange punkter andre højskoler, men der er også punkter, som skiller sig ud på grund af de muligheder og forpligtelser, som skolens placering på en afrikansk tropeø giver.

Skolen har et tæt samarbejde med lokalsamfundet om lange samfundsgavnlige projekter, som højskoleeleverne også deltager i. Det kan handle om vand, affald, erhverv, foreningsliv eller andre ting, som lokalsamfundet aktuelt har brug for en ekstra frivillig hånd for at udvikle.

Et langt ophold på Zanzibar Højskolen byder også på masser af helt unikke afrikanske oplevelser som for eksempel Safari, Hiking og Udflugter, og mange elever bruger en rejseuge eller en forlængelse af højskoleopholdet på at bestige Afrikas højeste bjerg, det næste 5900 meter høje Kilimanjaro. www.zanzibar-hojskolen.dk

VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Vejle Idrætshøjskole er for elever drevet af lyst til idræt inden for kategorierne boldspil, fitness, outdoor og endurance.

Her kan elever også blive klogere på, om deres studiemæssige fremtid skal ligge inden for blandt andet. idræts- og sundhedsfag eller man kan afprøve sig selv på skolens politiforberedende linje.

På Vejle Idrætshøjskole sammensætter den enkelte elev selv sit skema ud fra et overvældende udbud af forskellige idrætsaktiviteter. Det betyder, at skolen både har plads til en elev, som for eksempel har lyst til at bruge sin højskoletid på at fordybe sig i fodbold, og samtidig kan tilgodese den nysgerrige elev, der bare skal prøve det hele.

Skolens faciliteter er i topform. Der er udendørs og indendørs baner til mange forskellige sportsgrene, og i løbet af foråret åbner 1290 nye kvadratmeter blandt andet med nye lokaler til holdfitness, styrketræning, spinning og idrætstests. Der er også klatretårn, udendørsbassin, kunstgræsbane og hele den skønne omliggende natur med skov og fjord i baghaven.

I sommerperioden tilbydes ugekurser, mens de lange kurser varer fra 16 og helt op til 43 uger med start i august, oktober, januar og marts. www.vih.dk

Udvikl din PERSONLIGHED og MØD NYE MENNESKER og opnå samtidig en instruktøruddannelse på Aalborg Sportshøjskole Scan koden og bestil brochure eller besøg os på

www.sportshojskolen.dk

VI SKABER SUNDHED OG LÆRING

Aktiv Campus Aabenraa 2018 4000 studerende forpligter

AABENRAA BLIVER

SØNDERJYLLANDS

www.aabenraafremtidenskøbstad.dk

NYE STUDIECENTRUM

Et ambitiøst, nyt campusområde skaber nye rammer for et aktivt studieliv for de over 4000 studerende i Sønderjyllands nye studiecentrum Aabenraa er med sin placering ved kanten af danmarkskortet en af de byer, der i årevis har set ungdommen forlade området og søge uddannelse i større byer, for sjældent at vende tilbage. Den udvikling forsøger byen nu at vende med en ambitiøs plan om et centralt campusområde, nye uddannelsesinstitutioner og en ny multiarena, der tilsammen skal gøre byen til Sønderjyllands nye studiecentrum og et attraktivt sted at stifte familie. Det er nemlig ikke alene godt for bylivet, men også en økonomisk nødvendighed.

Og planen ser ud til at lykkes. For allerede inden entreprenørmaskinerne for alvor er sluppet løs i området, ser fraflytningskurven ud til at være knækket. De seneste fem år er befolkningstallet faldet med cirka 300 personer årligt i gennemsnit, men befolkningstallet faldt sidste år med under 87. Og med de nye tiltag regner borgmester Thomas Andresen (V) med, at kommunen i stedet kan få en tilvækst af beboere. Og det er godt for økonomien: - Som udgangspunkt regner vi med, at hver gang vi kan få hundrede mennesker til at bosætte sig i kommunen, betyder det fem millioner kroner, som jeg kan købe velfærd for, siger borgmesteren.

Hjørnestenen i Aabenraas planer er et stort campusområde midt i byen, hvor ungdomsuddannelser og en række mellemlange vide-

regående uddannelser kommer til at udgøre det, kommunen kalder Aktiv Campus. Navnet refererer ikke alene til den multiarena der bliver hjertet i området, men refererer også til uddannelsesstederne selv. De har nemlig alle det fællestræk, at de har med mennesker og særligt sundhed at gøre. Allerede i dag kan man for eksempel læse til pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent og fra 2017 til sygeplejerske. Hele området skal fysisk bindes sammen af Campus Ramblaen, der er en form for stisystem med såkaldte aktive spots, hvor studerende og andre beboere kan samles om studier, bevægelse, brætspil eller picnic-kurve.

Når sygeplejeskolen står færdig, vil Aabenraa have langt over 4000 studerende, som byen håber at kunne give et aktivt studieliv, som giver dem lyst til at slå sig ned i kommunen.

Og det mener borgmesteren bedst kan gøres, hvis man indretter sig på de unge menneskers præmisser.

- Vi vil gerne indrette os, som vi lever i dag.

Tingene foregår elektronisk og her og nu, og det betyder for eksempel, at vi gerne vil undgå, at man skal udfylde tre formularer for at booke en badmintonbane i den nye multiarena. Den skal man kunne booke her og nu fra sin mobiltelefon, siger borgmester Thomas Andresen. En lignende tilgang skal uddannelsesstederne have: - Vi ønsker med et campusråd at udbygge og

stimulere de netværk, der allerede er opstået blandt nogle uddannelser, til et formaliseret samarbejde til glæde for de unge, så det er ubureaukratisk at opsøge andre uddannelser og prøve dem, hvis man måske ikke valgte rigtigt første gang. Målet er at få så mange unge som muligt til at færdiggøre deres uddannelse, i stedet for først at droppe helt ud og finde den rigtige uddannelse måske efter andet forsøg.

Uddannelserne i Aabenraa er præget af placeringen tæt på grænsen i form af studerende fra Nordtyskland. Både på ungdomsuddannelserne og for eksempel social- og sundhedsuddannelserne. Det giver byen et internationalt studiemiljø, hvor de unge også kan kigge over grænsen, når de leder efter arbejde og praktikpladser. For borgmester Thomas Andresen er placering tæt på grænsen også en af grundende til, at han er optimistisk på byens fremtid.

- Jeg har fået overbevist en del mennesker om, at Sønderjylland faktisk er landfast med Tyskland, og det, der ligger syd for grænsen faktisk ikke er en stor hvid plet, men et sted, hvor der bor en masse mennesker. Vi bliver nødt til aktivt at tænke Tyskland ind i vores måde at arbejde på, og derfor indfører vi også tysk som obligatorisk fag fra tredje klasse. Vi tror på at det ikke kun er billige bajere vi kan få glæde af, men at der også er et potentiale i at ligge i et grænseområde.

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

24 MULIGHEDER

NR 2 · FEBRUAR 2015

GUIDESKOLEN BLEV METTES VEJ TIL PERSONLIG UDVIKLING Mette Dehlbæk indledte sit sabbatår med et forløb på guideskolen Utopia. Det blev starten på en personlig rejse, der gjorde op med hendes generthed og gav oplevelser for livet.

gæsterne. Om kollegerne. Og om den dejlige sol. Den lille usikkerhed voksede til en kæmpe tvivl.

- Jeg havde simpelthen haft det så sjovt og savnede det allerede, griner Mette. Hun blev hurtigt enig med sig selv om, at studiet ikke løb nogen vegne, og at det ikke ville være nogen katastrofe, hvis hun først startede året efter. Og som sagt så gjort. Mette fik lynhurtigt en kontrakt i stand med selskabet Primo Tours, og blev guide i Sivota på den græske vestkyst. I dag har hun ikke fortrudt sit valg.

- Det var faktisk endnu bedre end første gang, hvor det kun var unge mennesker, jeg var guide for.

Her er det alle aldersgrupper, og det er meget mere udfordrende. Jeg

Som så mange andre unge træng-

te 20-årige Mette Dehlbæk til et sabbatår efter gymnasiet. Men det skulle ikke bare være et år, hvor hun daskede rundt med en rygsæk eller festede igennem på en tilfældig strand.Mette ville gerne rejse og samtidig få sig nogle erfaringer med servicebranchen. Sidst men ikke mindst ville hun gerne gøre op med den generthed, der havde fulgt hende siden hun var en lille pige.

- Jeg ville gerne kombinere oplevelser med selvudvikling, forklarer Mette, der begyndte at researche på nettet. Det stod ret hurtigt klart, at et job som rejseguide kunne indfri begge hendes ønsker. Men rejseguide bliver man ikke bare uden videre, så i første omgang faldt valget på guideskolen Utopia, der udbød et fire ugers forløb. Der var flere andre guideskoler, men Utopia var en af de få, der ikke var knyttet til et bestemt rejsebureau, og som desuden uddannede guides indenfor alle områder. Begge dele var vigtigt for Mette.

- Jeg ville gerne kunne alt indenfor faget, og Utopia virkede seriøs og var desuden billigere end de andre, så de var et helt oplagt valg.

Kort tid efter – i maj sidste år – tråd-

te hun så ind ad døren på skolen i Bulgarien. Et sted med masser af udfordringer og mulighed for personlige udvikling.

- Noget af det mest nervepirrende var jo, at man skulle tale for en stor forsamling. Det har jeg aldrig haft det godt med, så det var en stor udfordring – men en udfordring, jeg selv havde valgt. Og da jeg først havde gjort det nogle gange, var det slet ikke så slemt. Faktisk blev

”Jeg ville gerne kombinere oplevelser med selvudvikling.”

Mette i midten før afgang til Sivota i Grækenland.

Mette så god til det, at hun efterfølgende takkede ja til et jobtilbud som Utopia formidlede. Det blev i første omgang til to måneder mere i Bulgarien, hvor hun gjorde sit til at gøre danske gæsters ferie til en noget særligt. Og det var ikke bare gæsterne, der hyggede sig, det gjorde Mette også.

- Jeg syntes, det er helt vildt fedt at møde så mange mennesker og

Mod til forandring?

sørge for at de fik en god ferie. Og for mig, der ellers altid har været genert, var det en kæmpe personlig sejr, at kunne være den, der var tovholder og stod i centrum for det hele.

Mettes plan havde hele tiden været,

at eventyret kun skulle vare sommeren over. Hjemme i København havde hun nemlig indskrevet sig til

kr. 2995 s u s r g e s ku

Lær at tage ansvar for dit eget liv, 1u i t og log s o så du er klar til nye udfordringer! k l. k In Vi har ugekurser, samt længere forløb.

Se referencer og kurser på: www.vaeksthojskolen.dk

at læse erhvervsøkonomi på CBS. Men sådan kom det ikke til at gå.

Da sommersæsonen gik på hæld rejste Mette godt nok hjem med planer om at begynde sit studie til september. Men mødet med det sjaskvåde danske efterår gjorde hende en smule usikker. Var det nu også det rigtige, og hvorfor i det hele taget have så travlt? Så kom minderne om alle oplevelserne. Om

skal kunne snakke med ung som gammel, og jeg skal hurtigt kunne få en fornemmelse af, hvad de interesserer sig for. Det lærer man rigtig meget af, siger Mette, der nu atter er vendt tilbage til København.

Dog kun for en kort bemærkning, for til sommer starter eventyret formentlig igen.

-Jeg håber, jeg kommer til Grækenland igen, og så er planen – ligesom sidst, at begynde at studere til september, griner Mette.

FAKTA En guideskole med jobgaranti Utopia guideskole har hovedkontor i Alanya og uddanner guider til alle rejsebranchens områder. Skolen tilbyder som noget særligt en jobgaranti til sine elever.

-Højskole med speciale i undervisning der giver dig en personlig og spirituel udvikling Sunddalvej 1, Ginnerup, 8500 Grenaa, tlf. 8791 8000, kontor@vhd.dk

2015

BLIV KLOGERE PÅ DIN FREMTID – KOM TIL ÅBENT HUS FEBRUAR 23. feb.

23. feb.

23. feb.

24. feb.

24. feb.

25. feb.

26. feb.

26. feb.

MARTS 3. marts 3. marts 3. marts 3. marts 3. marts 5. marts 5. marts 10. marts

Læreruddannelsen Bornholm Pædagoguddannelsen Bornholm Læreruddannelsen + meritlæreruddannelsen Blaagaard/KDAS Pædagoguddannelsen Sydhavn Pædagogisk assistent-uddannelse (PAU) Pædagoguddannelsen København Læreruddannelsen Zahle Tekstilformidleruddannelsen København Pædagoguddannelsen Frøbel Pædagoguddannelsen Hillerød Fysioterapeutuddannelsen Hillerød Psykomotorikuddannelsen Hillerød Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød Tegnsprogstolkeuddannelsen Storkøbenhavn Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Meritlæreruddannelsen Zahle

SE TID OG STED PÅ UCC.DK/ÅBENT-HUS

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

26 MULIGHEDER

NR 2 · FEBRUAR 2015

UDDANNELSE I UDLANDET BETALER SIG

Som studerende i Danmark er der mange muligheder for at tage en del eller hele sin uddannelse i udlandet. Det er både en oplevelse og godt for CV’et.

at man har kunnet klare sig i udlandet både fagligt og menneskeligt, forklarer Tom Dahl-Østergaard.

Og tager man for eksempel det fagli-

Når vintersolen dårligt nok når op

over horisonten, og cykelturen til studiet enten kræver våddragt eller skitøj, er det nemt at drømme sig til en studieplads i solen i Barcelona eller San Francisco. Og som dansk studerende er der rig mulighed for at se verden, mens man læser, hvad enten udlængslen peger mod Skandinavien, USA eller Asien.

Og lige meget om man vælger et praktikophold, et semester eller en hel uddannelse i udlandet, kan et udlandsophold vise sig at være en god investering. En fortalerne for udlandsophold er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Hun har selv både læst i USA og Belgien, og hun mener, alle studerende, der har mulighed for det, vil have gavn af at læse i udlandet. Det fortæller hun i en video på hjemmesiden GribVerden.dk: - Et studie- eller praktikophold i udlandet, er en investering for livet.

Det styrker dine sprogkundskaber, det øger kvaliteten af din uddannelse, det giver dig indsigt i andre kulturer, og det forbedrer dine

muligheder for at få et godt job, siger ministeren.

Ministeren bakkes op af en un-

dersøgelse fra sidste år lavet for EU-kommissionen, der blandt andet konkluderer, at et studieophold gennem EU’s Erasmus-program giver mere end 20 pct. lavere risiko for ledighed fem år efter endt uddannelse. EU’s Erasmus-program er kun et blandt en række programmer for studerende i

udlandet. Alligevel mener chef for de internationale programmer på Copenhagen Business School, Tom Dahl-Østergaard, at ethvert studieophold i udlandet betaler sig: - Når arbejdsgiverne for eksempel ser et eksamensbevis fra CBS, så ved de godt, hvad de får. Så kører blikket lynhurtigt ned ad siden for at se, om vedkommende har andre kvaliteter. Har de et internationalt studieophold får de endnu et plus på listen, fordi det siger noget om,

ge, mener Tom Dahl-Østergaard, at det at blive udfordret med en anden måde at lære på i et system, der måske bruger andre metoder, kan give værdifulde erfaringer, som kan bruges i den hjemlige undervisning.

Menneskeligt er værdien mindst lige så stor: - Når man rejser ud og skal lære at begå sig i et fagligt miljø og på et andet sprog, er det klart, at det giver en masse. Sidst men ikke mindst får man også et internationalt netværk, som kan være både personligt, fagligt eller forretningsmæssigt. Når man så sidenhen skal ud og for eksempel lave internationale forretninger, så har man de folk at trække på, siger chefen for de internationale programmer på CBS.

FAKTA • Du kan tage en hel eller en del af din uddannelse i udlandet • Du kan ofte få betalt en del af din uddannelse og få SU med • Find flere fakta på udiverden.dk

OPLEV VERDEN MED FREMTIDEN IN MENTE

Ida Winding er 20 år og fra Dragør. Hun studerer et år på Missouri Valley College i USA. Ida planlægger at søge ind på sociologistudiet i Danmark.

Hvorfor tog du afsted?

- Jeg syntes mit liv var gået lidt i stå, mens jeg arbejdede efter jeg blev student. Jeg havde ikke et højt nok snit at starte det studie, jeg gerne ville, så jeg besluttede, at tage ud og opleve verden, men med min fremtid in mente. Det her er min måde at komme ud og få noget erfaring på, opleve en anden kultur, og samtidig få nogle point til en kvote 2 ansøgning.

Hvad er din bedste oplevelse indtil videre?

- Det var superfedt at være til rodeo. Det er mere end bare en mand, der prøvede at undgå at blive sparket af en tyr. Der er klovne, folk der hopper igennem ild og rider på to heste på én gang.

Det er en familieting, hvor børnene løber rundt og leger.

Hvad tager du med hjem?

- For eksempel er jeg modnet meget. Pludselig er man jo på egen hånd med alt. og nødt til at arbejde med de problemer, der opstår. Det tror jeg, har været super godt for mig at blive ”tvunget” ud i.

Få et forspring på din uddannelse og en oplevelse for livet Har du mod på et eller flere år på et amerikansk college efter gymnasiet, kan MyEducation hjælpe med papirarbejde, rådgivning og scholarships.

I Danmark er der ikke noget, der er helt det samme som et amerikansk collegecampus. Et område, hvor alle ens fritidsinteresser, undervisningstimer og venner kun er få minutter væk.

Det er lidt ligesom en højskole, men ganget med cirka hundrede, og derfor en attraktiv mulighed også for danske unge.

Desværre en mulighed, som mange afskriver, fordi det er for besværligt og dyrt. Og her kommer My Education ind i billedet.

MyEducations særlige Go Campus-programmer hjælper studerende med alt det besværlige bureaukrati, og som studerende får du også garanti på et scholarship på op til 60 pct. af undervisningsafgift, kost og logi. Og så kan du koncentrer dig om at lære nyt, skabe et netværk og få et indblik i den amerikanske kultur: ”Det her er et kanon tilbud for danske gymnasielever, der afslutter 3.g uden at vide præcist, hvad de så vil lave. I USA studerer de lige præcist det, de gerne vil, og får prøvet sig selv af, og de kommer ind på et helt almindeligt college og får en ægte amerikansk oplevelse,” siger Morten Andersen

Nogle tager kun et enkelt semester og andre tager op til fire år. For de studerende, der fortsætter efter et enkelt år, kan den danske SU tages med og gøre studieopholdet endnu billigere.

Afklaring inden studiet

I følge Morten Andersen er den helt store fordel ved et amerikansk college, at man kan læse en række helt forskellige fag samtidig. Og er der fag, man ikke kan lide, kan man bytte dem ud midt i semestret: ”Det er en kæmpe fordel i forhold til at give de studerende noget afklaring. For når de så f.eks. kommer hjem og begynder på f.eks. CBS, ved de præcist, hvad de gerne vil læse,” forklarer Morten Andersen.

begynder en uddannelse i Danmark: ”De har måske læst en del af deres fag i USA og er derfor lidt foran, og så er de helt flydende på engelsk, som mange af studiebøgerne sikkert alligevel er skrevet på,” siger Morten Andersen.

Et collegeophold er en mulighed for at prøve sig selv udenfor andedammen, at få et perfekt engelsk og skabe et internationalt netværk, som kan være værdifuldt senere i livet. Med MyEducations GoCollege-programmer kan campuslivet være lige rundt om hjørnet!

Flydende på engelsk

Undervisningen er på universitetsniveau og udelukkende på engelsk, og den kombination kan give et forspring, når man

www.myeducation.dk

Har du svært ved at vælge..

Højskole eller rejse?

VIND ET OPHOLD Se hvordan på vores hjemmeside.

Gør begge dele og få dit livs oplevelse med

En unik kombination af højskole, udenlandsrejse, volontørarbejde, safari og masser af eventyr.

Find mere info på www.zanzibar-hojskolen.dk

Følg med i højskolens hverdag på

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

28 RÅDGIVNING

NR 2 · FEBRUAR 2015

GODE RÅD TIL VALG AF UDDANNELSE Uddannelsessystemet er en jungle, hvor alt for mange farer vild, vælger forkert og falder fra. Du skulle nødigt blive en af dem, så læs her, hvordan du griber uddannelsesvalget an.

me ombæring er det fornuftigt at overveje hvor i landet du gerne vil gå i skole – og om dit drømmestudie findes netop der. Og hvad med undervisningsformen; passer den til dit temperament? Uanset hvilken uddannelse du ender med at vælge, så husk, at det er et helt nyt kapitel i dit liv. Der er mange nye ting og systemer, du skal vænne dig til og mange nye mennesker, du skal lære at kende. Det tager alt sammen tid, og kan i første omgang føles som en

Hvad vil du gerne være, når du bliver

stor? Det spørgsmål er du sikkert blevet stillet, tusindvis af gange, da du var barn. Mange tror, at de kender svaret og kaster sig ud i det, der på afstand ligner drømmestudiet.

Desværre viser en undersøgelse fra 2014, at helt op mod en femtedel af de studerende på landets videregående uddannelser fortryder deres studievalg eller studiested. Det resulterer i et stort frafald, hvilket først og fremmest er ærgerligt for den studerende. Afbrudte uddannelser er for mange det samme som at blive slået hjem i Ludo – man skal starte forfra igen, mens vennerne racer derud af. Derfor er det vigtigt, at du ser valget af uddannelse som en proces, der tager tid.

Det er en proces, der kræver, at du kender dig selv, dine interesser og de muligheder, der findes.

Her er nogle gode råd til dig, der

står og skal træffe det afgørende valg. Det er ofte et valg for livet, så tænk dig godt om og brug rådene konstruktivt. Din vej til den endelige beslutning kan deles op i disse trin: Du skal analysere dine talenter og interesser, undersøge uddannelserne og sidst men ikke mindst - bruge din uddannelsesvejleder. I

første omgang kan du gå på jagt på internettet. Det er en guldgrube af information om uddannelsesmarkedet. Søg inspiration, og bliv klogere på dine valgmuligheder.

Der findes glimrende uddannelsesguides, og hvis du vil have det fulde overblik over dine muligheder, kan du besøge uddannelsesguiden på ug.dk, der samler informationer om alle uddannelser i Danmark.

Så brug internettet flittigt, men husk på, at en uddannelse består af mere, end du kan læse dig til.

Derfor er det en rigtig god ide at tage til de åbent-hus-arrangemen-

ter, som de fleste uddannelsessteder holder. Her kan du virkelig få talt med folk, der har førstehånds kendskab til uddannelsen – og samtidigt få et indtryk af dine måske kommende studiekammerater.

Et åbent-hus-arrangement er en god og uforpligtende måde at få et bedre kendskab til uddannelsen på.

Du kan også starte med at aflægge

din studievejleder et besøg. Hvad de færreste ved er at alle unge under 25 år har en vejleder tilknyttet, og de venter bare på at blive brugt.

DESIGN MODE GRAFIK ARKITEKTUR

På minvejleder.dk kan du finde ud af, hvem din personlige vejleder er.

Derud over er det muligt at få

direkte og anonym vejledning på for eksempel Vejledning.dk Når du begynder at have en ide om i hvilken retning, du vil, er det ofte en god ide at zoome lidt ud igen. Se hele billedet. Der er nemlig sjældent kun en vej til drømmejobbet, og det er en god idé at undersøge flere forskellige uddannelsesveje, som måske giver dig de samme muligheder. I sam-

“Du skal analysere dine talenter og interesser, undersøge uddannelserne og sidst men ikke mindst - bruge din uddannelsesvejleder.” stor omvæltning. Men sådan er det for alle. Et godt råd er at være positiv, åben og nysgerrig. Så går det hele meget nemmere. Held og lykke med dit kommende studie!

Designhojskolen.dk

Også på Facebook og Instagram #DSDH

Fra EUD til PHD Tag uddannelse på SOSU C Mød os til Uddannelse Uden Grænser i Bella Centeret Karriereskift og professionalisering den 19. og 20. januar kl. 08:30 – 16.00 og til Byg C videre på den det 4. dufebruar allerede2015 kan kl. 17.00 – 19.00 Åbent Hus på SOSU onsdag Bliv Veluddannet veluddannet inden for de grundlæggende Bliv grundlæggende sundhedsuddannelser sundhedsuddannelser Få et godt fundament til videreuddannelse videreuddannelse TAG EN UDDANNELSE, DER KRÆVER BÅDE HJERNE OG HJERTE: • Hvor du kommer til at arbejde med mennesker og gøre en forskel • Hvor du er sikret en praktikplads på hovedforløbet • Hvor du får løn på hovedforløbet • Hvor der er gode karrieremuligheder

Kan du ikke vente til august, KOM TIL ÅBENT HUS OG: så kom i gang til maj: • Hør om vores uddannelser Vi har ledige elevpladser på • Hør om mulighederne for videreuddannelse Social- og sundhedsuddannelsen, Trin 1 • Mød elever og undervisere Find • Talansøgningsskema med vejledere på vores hjemmeside • Se SOSU Cwww.sosuc.dk

VI TILBYDER: Erhvervsuddannelser • Grundforløb 1 og 2 for unge og voksne • Socialog sundhedsuddannelsen, trin 1 og 2 Grundforløb 1 og 2 • Pædagogisk assistentuddannelse trin 1 og 2 Social- og sundhedsuddannelsen, • Efteruddannelse Pædagogisk assistentuddannelse • Efteruddannelse

Vi ses på SOSU C i Brøndby Brøndby Møllevej 4 2605 Brøndby

Vi ses på SOSU C SOSU C udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og har afdelinger i Brøndby, Herlev og Gladsaxe. mere på www.sosuc.dk eller på www.facebook.com/sosuc.dk LæsLæs mere på www.sosuc.dk |www.facebook.com/sosuc.dk | tlf.: 43226060

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

30 INSPIRATION

NR 2 · FEBRUAR 2015

PRAKTIK DER GIVER MENING Unge iværksættere fra MAD-I Sabrina Eggertsen, Kristoffer Strøberg, Signe Ullerup, William Pontoppidan, Emma-Line Sprunk-Jansen samt Johan Thomassen yderst til højre.

To unge danskere står bag MAD-I, der skal skabe værdifuld erhvervserfaring for studerende og samtidig gøre en forskel i verden.

Er det muligt at kombinere vel-

gørenhedsarbejde med hardcore business-træning? Det spørgsmål stillede Johan Thomassen og William Pontoppidan sig selv tilbage i foråret 2014. I dag har de bevist, at svaret er ja.

Deres projekt MAD-I (Make a

Difference Initiatives) har netop indsamlet 168.000 kroner og udarbejde en ny fundraising-strategi til den nepalesiske organisation Maiti Nepal, der kæmper for at redde piger fra prostitution.

Det hele startede med, at de hørte

den uhyggelige historie om, 200.000 nepalesiske piger, der fra fem-seks års er tvunget til prostitution i Indien. De hørte også, at den organisation, der forsøgte at

”Vores idé var at skabe et projekt, hvor de studerende i høj grad fik ansvar og hjælpe en organisation så den blev bæredygtig.” hjælpe dem, havde svært ved at skaffe midler.

- Vi spurgte os selv, om det ikke ville være muligt at skabe et projekt, hvor danske studerende kunne få værdifuld erhvervserfaring og samtidig hjælpe organisationen, fortæller 20-årige Johan Thomassen, der til daglig studerer erhvervsøkonomi i London.

Men ideen om at kombinere erhverv-

serfaring og velgørenhedsarbejde udsprang også af Johans og Williams egne erfaringer.

Han havde selv haft et internship (kortere praktikforløb, red) i en erhvervsvirksomhed. Forløbet var godt, men, fortæller han, som praktikant er de problemstillinger man arbejder med ofte fiktive, og man får dermed sjældent det helt store ansvar. Det er synd, mener Johan, for det er det, man lærer mest af.

- Vores idé var at skabe et projekt, hvor de studerende i høj grad fik ansvar, og hvor de blandt andet skulle hjælpe en organisation med at skaffe midler, så den blev bæredygtig. Johan og William fik derefter kontakt til organisationen Maiti Nepal, der hvert år redder 4.000 piger fra at havne i prostitution.

Fire studerende blev også tilknyttet

projektet og man fik kontakt med en række store virksomheder, der tilbød at komme ud og holde oplæg

for arbejdsgruppen.

- På den måde blev der skabt en win-win-situation for alle, forklarer Johan Thomassen.

Virksomhederne fik kontakt til nogle engagerede studerende, som de eventuelt senere kunne rekruttere. De studerende fik erfaring og noget at skrive på deres CV. Og

”Vi stiller selvfølgelig gerne op og giver vores erfaringer videre til interesserede.” sidst men ikke mindst, så fik Maiti Nepal en solid økonomisk saltvandsindsprøjtning og en know how i forhold til at skaffe fremtidige midler.

- Vi var i al beskedenhed både glade for og stolte over projektet, smiler Johan, der vurderer at de to initiativtagere sammenlagt har brugt et halvt år på at gennemføre projektet. Selve forløbet med de studerende, varede dog ikke mere end fire uger.

Det store tidsforbrug og de to

idemænds sideløbende uddannelser er også anledningen til, at MAD-I i fremtiden gerne må blive til et koncept frem for en egentlig organisation.

- Vi har begge to meget andet at se til, så vi vil gerne have, at det skal blive et selvkørende koncept, som andre unge kan kaste sig over, uden at vi behøver at være indblandede.

Men vi stiller selvfølgelig gerne op og giver vores erfaringer videre til interesserede. Nu har vi vist, at det kan lade sig gøre, at slå flere fluer med et smæk, og det håber og tror vi på, at der er rigtig mange andre, der også kunne tænke sig at gøre.

d ata l o g i s k i n s t i t u t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Vi kan håndtere samfundets it-systemer og skabe ny teknologi, der kan bruges allevegne.

Camilla Vestberg Kiel

DANM ARK H AR BRUG FOR DATALOGER DATA LOGI = ?

•

Spillevende matematik

•

Grænseløs software

•

Urimeligt efterspurgt på jobmarkedet

Læs mere om uddannelsen på STUDIER.KU.DK/DATALOGI Besøg vores stand til Åbent Hus på SCIENCE: ONSDAG DEN 25. FEBRUAR 2015 i Universitetsparken 5, Østerbro, eller FREDAG DEN 27. FEBRUAR 2015 på Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

FREMTIDENS UDDANNELSER

32 MULIGHED

NR 2 · FEBRUAR 2015

STUDENTUM UDDANNELSER I SKYEN Finduddannelse.dk og Studentum. dk har eksisteret i Danmark siden 2008 og har i det tidsrum været vidne til en digital revolution når det gælder informationssøgning.

Den digitale revolution var allerede

godt i gang i 2008, og er kun blevet forstærket siden da. Uanset om du er gymnasieelev, far, mor eller studievejleder, så researcher du online, når du skal uddanne dig. Unge er inde for at søge aktivt. De drømmer måske om at blive modejournalister – eller vil vide, hvad det kræver at blive sygeplejerske. Det er vores job at præsentere de inspirationskilder, de kan anvende, når de, sammen

med forældre, vejledere, kærester og venner, vælger uddannelse.

Vi er for alvor begyndt at uddanne os online. Fjernundervisning er gået fra at være noget outreret eller en valgmulighed - til at blive en integreret del af, hvordan vi uddanner os. For fem år siden var det noget de investerede i ovre hos for eksempel Vestas.

Nu er e-learning hvermandseje.

Når unge starter på en uddannelse, eller når forældrene tager et jobrelateret kursus, er det i dag en selvfølge, at hele eller dele af modulet/uddannelsen foregår online. Selv på fremmødestudier

GUIDESCHOOL.DK

Job garanti & karriere-kick Se verden & få løn for det Et sabbatår med mening

vil der altid være et online element som videoer, pensum eller diskussionsgrupper.

ind” (eller at få lov at kigge med) på Stanford, Yale og Harvard er blevet forstørret, så du i dag kun behøver

I takt med at det traditionelle udbud

”Vi er for alvor begyndt at uddanne os online.”

af uddannelser er blevet åbnet op med hele verden som uddannelsesscene, så har internettet gjort, hvad det nu engang gør bedst.

Tilbudt en skaléring og en demokratisering, så den viden, der før kun var tilgængelig til de heldige få, nu når ud til alle fire verdenshjørner. Ofte gratis.

Via MOOCs og Itunes University har

alle adgang til uddannelser overalt i verden. Nåleøjet for at ”komme

lab top eller en mobiltelefon, en god portion nysgerrighed, og frygtelig masse selvdisciplin. Du kan sætte dig på sofaen, downloade Coursera app’en, og tilmelde dig en Ivy

League uddannelse på den tid, det tager at lave en kande kaffe.

Vi har alle gået og snakket om det i mindst fem år. Det bliver mere og mere sandt, at vores internetvaner og søgemønstre bevæger sig over på det device, vi sidder med i hånden og væk fra computeren.

På studentum.dk er der stadig over 50 procent, der søger efter uddannelser på den ”gamle facon” – med computeren. Udfordringen bliver, sammen med skoler og universiteter, at finde en måde at kommunikere til unge og deres forældre, som søger, læser og tager beslutninger hovedsageligt på devices.

Kom til Åbent Hus d. 26. februar 2015

Hvad vil du?

“Jeg vil gerne arbejde med mennesker – give noget videre.

Lige nu skriver jeg projekt om hooliganisme, hvor vi undersøger, hvordan individer påvirkes af de fællesskaber, som findes i hooliganmiljøet.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at blive gymnasielærer og være med til at styrke elevernes interesse for litteratur og psykologi.”

Camilla, 21 år. Psykologi og Dansk på den Humanistiske Bacheloruddannelse.

Besøg os og find ud af om Roskilde Universitet er for dig. hvadvildu.ruc.dk

Roskilde Universitet

FØRST KOM IDEEN, SÅ KOM CAMILLA

Camilla Gottwald Bønnelycke er uddannet landinspektør og ansat i Landinspektørfirmaet Vektor A/S

Drømmer du om at være med til at forme og sætte dine aftryk på fremtidens Danmark? Og overvejer du en uddannelse, der fører til alt muligt andet end arbejdsløshed og ensformigt rutinearbejde? Så er landinspektørvidenskab det mest oplagte valg af dem alle.

Med uddannelsen i bagagen står hele verden åben. Du vil være eftertragtet, blive efterspurgt og kan glemme alt om arbejdsløshed. Der er rige job- og karrieremuligheder.

Fx i private landinspektørfirmaer, ingeniør- og rådgivningsfirmaer, offentlige forvaltninger og forsyningsvirksomheder.

Herhjemme og i udlandet, hvor landinspektørers viden og kunnen er grundlaget for alt, hvad arkitekter, ingeniører og byplanlæggere bygger deres visioner på.

På www.landins.dk kan du se meget mere om, hvad landinspektører arbejder med. Inkl. uddannelsesinformation, hvis du er interesseret i at følge i vores fodspor.

Den danske Landinspektørforening

KOM TIL ÅBENT HUS PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Se programmet på dmjx.dk/aabenthus

Mød undervisere og studerende, som fortæller om vores 9 uddannelser: Fotografisk Kommunikation / Fotojournalistik / Grafisk Design / Interaktivt Design / Journalistik / Kommunikation / Kreativ Kommunikation / Medieproduktion og Ledelse / Tv- og Medietilrettelæggelse

VI HOLDER ÅBENT HUS:

X

København,

Aarhus,

Emdrupvej 72

Olof Palmes Allé 11

23. februar · kl. 17-20

26. februar · kl. 17-20

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE