Fremtidens genbrug & genanvendelse #1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

FREMTIDENS

GENBRUG & GENANVENDELSE

NR 1 ∙ MAJ 2016 GENBRUGGENANVENDELSE.DK

MED FOKUS PÅ CIRKULÆR ØKONOMI

AF AL HUSDYRGØDNING skal omsættes til biogas inden 2020

50%

POTENTIALE I CIRKULÆR ØKONOMI Interview med Svend Erik Jepsen, DI

Selina Juul

STIFTER AF STOP SPILD AF MAD BEVÆGELSEN

”Det handler om at behandle mad med respekt” Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen maj 2016

LEDER

Ida Auken, MF

VANDTEKNOLOGI SOM EKSPORT

SPILDOLIE DER GENANVENDES

KØKKENAFFALD SKAL GENANVENDES

Udsigt til stor vækst

Innovation i Kalundborg

Er vi klar?

Annonce

LEDER – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

Foto: PR-Foto

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Den ene virksomhed slipper billigt af med sit affald.”

CENNETS TIPS! Jeg er en stor fan af stærke kvinder og det Selina Juul har præsteret med Stop Spild af Mad kampagnen er helt fantastisk. derfor anbefaler jeg interviewet på side 12.

Cennet Kucuk, Project Manager

INDHOLD 4 Husholdningsaffald

Ida Auken

5 Affaldshåndtering

MF, Miljøordfører for Radikale Venstre

6 Ny gammel asfalt 8 Ressourcestrategi 10 Spildevand

FREMTIDENS VÆKST ER CIRKULÆR

V

i står i dag overfor klimaforandringer, øgede ressourcepriser og en hurtigt voksende befolkning og middelklasse, der alle ønsker ting som biler, computere, køleskabe, tøj og fødevarer. Samtidig har vi brug for økonomisk vækst, hvis vores fremtidige velfærd og velstand skal sikres. Det er udfordringer som dette, cirkulær økonomi kan hjælpe til a løse. Alene i Danmark vil omstillingen til en cirkulær økonomi kunne bidrage med 45 milliarder kr. ekstra til BNP, øget eksport på tre til seks procent og mere end 13.000 nye jobs. Det samtidig med, at vi bruger op til 50 procent færre ressourcer og Danmarks CO2 aftryk reduceres med tre til syv procent viser en nylig undersøgelse foretaget af Ellen MacArthur Foundation.

Cirkulær økonomi frakobler vækst fra materiale- og energiforbruget. Der gøres op med den lineære forbrugs- og produktionsmodel, hvor vi producerer noget, bruger det et stykke tid og derefter smider det ud. I stedet arbejder man fra begyndelsen ud fra et princip om at designe produkterne til at holde alle materialer i cirkulation til højest mulig værdi. Det er ikke bare godt for miljøet og væksten, det er også godt for livskvaliteten, da det giver det enkelte menneske bedre muligheder.

Det store potentiale, både i Danmark og globalt, bragte cirkulær økonomi højt på dagsordenen, da World Economic Forum afholdt sit årlige møde i Davos. Men også da EU Kommissionen i december 2015 vedtog en cirkulær økonomipakke, med det formål at skabe konkurrencedygtighed, jobs og bæredygtig vækst i EU. Danmark har med sin ressourcestrategi og et målrettet arbejde lagt sig i front på den cirkulære økonomi. Også danske virksomheder Følg os digitalt

europeanmediapartnerdanmark

har set mulighederne. Lad mig nævne et par danske eksempler på virksomheder, der allerede er godt i gang med at cirkulere ressourcer.

Kalundborg Symbiose er en privat forening bestående af otte private og offentlige virksomheder her i blandt Novozymes, DONG Energy og Kalundborg Forsyning. De udveksler restfraktioner og biprodukter fra deres produktion til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel. Den ene virksomhed slipper billigt af med sit affald, den anden får affaldet som en billig ressource.

Lendager Arkitekter er et andet eksempel på en cirkulær forretningsmodel.

De så et behov og marked i byggebranchen for at genanvende materialer. De startede derfor Lendager Up, som blandt andet har leveret upcyclede materialer til den nye bygning, CPH Towers. IKEA i Danmark haft succes med at vende affald fra at være en udgift, til at være en ressource, de kan sælge videre og tjene penge på.

Der er med andre ord fordele at hente for både store virksomheder som Mærsk og Carlsberg, der har lagt sig i front med visionære cirkulære løsninger, og for mindre virksomheder som Vigga.us og Gamle Mursten, der har udviklet nye forretningsmodeller, der giver dem en særlig plads i markedet og skaber arbejdspladser.

Kort sagt; cirkulær økonomi handler ikke kun om at undgå de negative konsekvenser, vi ved, de nuværende produktions- og forbrugsformer har på vores klima og miljø. Det handler også om at indfri det økonomiske potentiale og opnå konkurrencefordele på det globale, såvel som det lokale marked. genbruggenanvendelse.dk

Giv avisen videre!

12 Interview: Selina Juul 14 Biogas 16 Spildolie 18 Metalskrot 20 Om Cirkulær Økonomi FREMTIDENS GENBRUG & GENANVENDELSE Project Manager: Cennet Kucuk cennet.kucuk@europeanmediapartner.com Business Developer: Esben Wiese Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Assistant Editor: Frank Motzkus Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Lina Gilbe Cover photo: Andreas Mikkel Hansen Distribution: Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Lidl fortsætter kampen mod madspild Forlæng dit tilbud

Vi prisreducerer i god tid

Vent med gøre ekstra brug af bestemte tilbud, til behovet opstår. Køb det du har behov for i tilbudsugen og spørg efter rabatkupon ved kassen. Så kan du forlænge tilbuddet til den efterfølgende uge.

Varer der snart skal spises bliver prisreduceret i så god tid, at du kan nå at få glæde af maden derhjemme. Vi prisreducerer hver dag.

Læs mere på www.lidl.dk og facebook.com/lidldanmark

ANNONCE

EKOKEM VISER VEJEN MOD CIRKULÆR ØKONOMI I NORDEN

Ekokem i Finland opdeler affaldshåndteringen i plastik, biogasproduktion, energiaffald og metaller.

For Ekokem, der ejer det oprindelige Kommunekemi og NORD i Nyborg, drejer det sig ikke bare om at komme af med affaldet. Målet er derimod, at affald skal indgå i en større cirkulær økonomi med genanvendelse som den helt store overskrift.

I Danmark kan vi lære en hel del om håndtering af husholdningsaffald, genanvendelse og cirkulær økonomi ved at rette blikket mod Finland.

Det mener i hvert fald Thomas Agergaard, der er administrerende direktør i den danske del af affaldshåndteringskoncernen Ekokem. Her er man godt i gang med at undersøge forbedringspotentialer med inspiration fra finnernes brede udbud af affaldsløsninger.

Virksomheden har sit hovedsæde i Riihimäki, Finland, og det er netop her, der i øjeblikket sker banebrydende ting.

Helt konkret har Ekokem bygget et superavanceret anlæg, der åbner i løbet af sommeren, hvor husholdningsaffald finsorteres, og derved bidrager til at øge genanvendelsesgraden markant.

– For Ekokem handler det om at erkende, at vi ikke har uendeligt mange ressourcer her på jorden, og at vi derfor er tvunget til i langt højere grad at tænke i genanvendelse, siger Thomas Agergaard, der netop selv er kommet hjem fra anlægget i Finland.

Her så han, hvordan man på det fuldautomatiske anlæg mekanisk og optisk sorterer plastik fra det øvrige husholdningsaffald, og derefter vasker og raffinerer det, så det igen kan kanaliseres tilbage til plastindustrien og benyttes som råmateriale eller som CIRCO-plastprofiler, der er klar til brug.

Det er en indlysende rigtig fremgangsmåde, siger han.

– Med tanke på de enorme mængder plastik, der produceres og forbruges, er der god inspiration at hente for danske virksomheder med hensyn til at højne kvaliteten i genanvendelsen. Faktisk kræver plastgenbruget kun ca. 15 procent af den energi, som fremstillingen af ny plast kræver. Dermed er der for os at se kun fordele forbundet med genanvendelsen.

i samme ombæring udnyttes til både fjernvarme og el produktion.

Dermed har man ifølge Ekokems egne beregninger øget husholdningsaffaldets genanvendelsesgrad med hele 50

”Med tanke på de enorme mængder plastik, der produceres og forbruges, er der god inspiration at hente for danske virksomheder”

Og historien slutter ikke der. For hvad angår resten af det finske husholdningsaffald, så udnyttes det også til det yderste på de nye anlæg, som Ekokem kalder ”Den Cirkulære Økonomis Landsby”.

Den biologisk nedbrydelige del, som udgør 37 procent af den samlede affaldsmængde, raffineres for eksempel til biogas, gødning og ammoniakvand.

Dermed er der kun en beskeden del af affaldet tilbage, som ikke direkte kan genanvendes. Den del forbrænder virksomheden – så den frigjorte energi

Thomas Agergaard: - Vi vil i stadig højere grad blive tvunget til at tænke i genanvendelse, siger Thomas Agergaard, der er direktør i den danske del af affaldshåndteringskoncernen Ekokem.

procent, mens nyttiggørelsesgraden for den samlede affaldsmængde ligger på 98 procent. Med en kapacitet på 100.000 tons husholdningsaffald pr. år, er det noget, der spiller en stor rolle både for miljø og økonomi.

Men håndtering af husholdningsaffald er ikke det eneste område, hvor vi supplerer hinanden i Norden, fortæller Thomas Agergaard.

Den danske del af koncernen har anlæg i Nyborg, Esbjerg, Århus, Fredericia, Grenå og København, der bidrager målrettet til den cirkulære økonomi ved at afgifte farligt affald og behandle olieforurenet vand, så Thomas Agergaard ved, hvad han taler om – I Danmark er der meget farligt affald – for eksempel PCB med høje forureningsværdier – der ikke altid destrueres miljømæssigt optimalt. Det bør afgiftes i højtemperatur-forbrændingsovne som dem, vi har i Nyborg, men det sker kun med ca. fem procent af affaldet. Det betyder at rigtig mange af de skadelige stoffer kan havne i miljøet, hvor de kan gøre stor skade i fremtiden.

Af samme grund efterspørger Thomas Agergaard mere ensartet regulering på området.

– Det her er jo ikke bare et spørgsmål om at komme af med affaldet her og nu, det handler i høj grad om at udvise rettidig omhu og dermed sikre, at fremtidige generationer kan få de samme gode miljømæssige betingelser, som vi har haft. Derfor mener vi, at det er afgørende at lovgivere - både herhjemme og i EU-regi - viser vejen, og sørger for, at de regler, der faktisk findes på området, bliver overholdt.

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

TENDENSER – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

GRØN OMSTILLING KRÆVER BREDT FOKUS

“Det er nødvendigt at skubbe på for at få flere producenter med på den grønne omstilling.”

Et rent og sundt miljø og en bæredygtig fremtid forudsætter, at vi omstiller den danske affaldshåndtering fra at primært at forbrænde affald til genbrug og genanvendelse.

Det er et af budskaberne i rege-

ringens affaldsstrategi, Danmark uden affald (II). Målet er, at vi i 2022 skal genanvende 50 procent af vores husholdningsaffald, og det skal sætte skub i en bevægelse fra "forbrug og forbrænd" over mod et samfund, hvor materialerne bruges igen og igen.

Her spiller kommunerne en central rolle, når det kommet til affaldshåndtering. Dels er det kommunerne, der oftest sammen med andre kommuner ejer de forbrændingsanlæg, hvor meget affald bliver brændt, og dels er det kommunen, der bestemmer over den konkrete affaldsløsning, som den enkelte borger møder.

Dansk Affaldsforening er en politisk styret interesseorganisation bestående af kommunale affaldsenheder. Direktør, Jacob Hartvig Simonsen mener godt, at Danmark kan nå regeringens mål for 2022.

– Danmark har udviklet et af de mest effektive affaldssystemer i Europa, og vi kan udvikle os yderligere. Står det til os, skal vi stræbe efter at blive verdensmester i genanvendelse og ressourceudnyttelse af affaldet. Det kræver, at nogle af de nuværende barrierer nedbrydes - vi

Danmark har udviklet et af de mest effektive affaldssystemer i Europa. Direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen.

skal arbejde sammen om en ny og mere ressourceeffektiv udviklingsvej. Her kan regeringens plan være et skridt i den rigtige retning, siger han.

Dansk Affaldsforening arbejder for et

konstruktivt og bredt fokus på den grønne omstilling. Det indebærer, at kommuner og kommunale selskaber ikke kun er dem, der sørger for at fjerne borgernes og virksomhedernes affald, men også i fremtiden skal være en afgørende spiller i den nye grønne økonomi, hvor affaldet udnyttes bedst muligt.

– For at reducere mængden af affald, som vi energiudnytter, skal vi som borgere i langt højere grad end vi gør i dag sortere vores affald.

Derfor skal alle kommuner gøre det let for deres borgere at sortere deres affald, så det bliver mere egnet til genanvendelse, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Nogle kommuner gør det allerede nu, og med tiden vil alle borgere skulle sortere fraktioner som f.eks. plast, metal, papir, pap, glas i hjemmet.

– Det er også er afgørende for genanvendelsen på dansk og europæisk plan at fokusere på industriens genanvendelse. Industrien har store mængder af ensartet materiale, som derfor er meget velegnet til genanvendelse, siger Jacob Hartvig Simonsen Det er dog vigtigt at tilføje, at det bærende princip i affaldspolitikken

i Danmark og EU er, at forebyggelse af affald har den højeste prioritet, fordi det giver den største miljømæssige effekt, hvis man undgår at skabe affald overhovedet.

Faktisk bestemmes den største del af miljøbelastningen allerede, når produkterne bliver designet. Det er i den fase, man afgør, hvilke materialer der skal indgå i produktet og i hvor store mængder. Det er også i denne indledende fase, man afgør, om produkterne indeholder problematiske stoffer, som bl.a. kan stå i vejen for genbrug og genanvendelse på et senere tidspunkt.

En række miljøregler understøtter i dag affaldsforebyggelse. Men der er plads til forbedring. Alene i de private husstande producerer hver

SAMARBEJDE BETALER SIG

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Ikke alt affald kan genbruges. I Danmark har vi 27 kommunale forbrændingsanlæg fordelt over hele landet, som i alt brænder ca. 3,6 millioner ton affald om året. På den måde omdannes affaldet til ca. 25 procent af den danske fjernvarme.

ANNONCE

•Fors A/S indsamler husholdningsplast i Holbæk Kommune. Den indsamlede plast er råvare i et symbiosesamarbejde med Aage Vestergaard Larsen A/S og Schoeller Plast Entreprise A/S, der sikrer en ubrudt kæde fra affaldsbeholder til produkt. Projektet, der har fået midler fra Miljøministeriet, skal ende med produktionen af et nyt affaldssorteringssystem, lavet af den indsamlede husholdningsplast.

Forsyningsselskabet FORS A/S skaber nye løsninger på fremtidens klima- og ressourceproblemer sammen med erhvervslivet, der har stor økonomisk fordel af samarbejdet.

FORS A/S er mere end afsenderen af forsyningsregningen, og dem man ringer til, hvis kloakken er stoppet, varmen er væk, der er slukket for vandet. FORS A/S er nemlig også både leverandør af restprodukter, teknologisk partner og projektleder i en række symbiosesamarbejder med virksomheder – primært i Midtsjælland. Ressourcesamarbejder og symbiose er en del af løsningen på nutidens og fremtidens klima- og ressourceproblemer, fordi der er god økonomi i det for både virksomheder og for FORS A/S. FORS A/S er et ny-fusioneret forsyningsselskab med over 187.000 kunder i Midtsjælland. Som forsyningsselskab har FORS A/S stærke kompetencer inden for håndtering af ressourcer som affald, fjernvarme, vand og spildevand.

Med FORS A/S som deltager bliver den ene virksomheds affald den andens råvare.

dansker gennemsnitligt ca. 600 kg affald om året i form af bl.a. dagrenovation og storskrald.

– Det er nødvendigt at skubbe på for at få flere producenter med på den grønne omstilling gennem incitamenter, afgifter og lovgivning.

Og når vi så har genanvendt alt det, vi kan, skal vi være stolte af, at vi kan udnytte resten til at producere den grønne energi, som vi har brug for i fremtidens cirkulære økonomi, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Den granulerede plast fra husholdningsaffald, når den er klar til brug i nye produkter.

• Holbækvirksomheden Galaxe Gulve A/S bruger flamingo i sine gulve. Flamingoen indsamler Fors i separate containere på genbrugspladserne, som Galaxe Gulve kan hente. Ordningen er både en miljømæssig gevinst og en økonomisk fordel; Galaxe Gulve skal ikke betale for flamingoen, mens FORS A/S slipper for at betale for at få den håndteret.

Besparelsen kommer FORS A/S’ kunder til gode, da selskabet må ikke generere overskud.

•Hos Berendsens Vaskeri har et samarbejde resulteret i, at man med succes er begyndt at vaske i regnvand i stedet for at bruge drikkevand. FORS A/S håndterer i forvejen regnvand, og nu arbejder man på at etablere en ledning til Berendsen fra FORS A/S´ regnvandsledning med det mål, at fabrikken på sigt udelukkende bruger byens opsamlede regnvand til vask.

FORS A/S dækker nu hele Midtsjælland og det giver nye muligheder. Målet er endnu flere samarbejder, der betaler sig.

www.fors.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

GENBRUGGENANVENDELSE.DK – FREMTIDEN

NYE TIDER FOR AFFALDET Regeringens affaldspolitik betyder ændringer i den kommunale håndtering af affald og nye tider for mange virksomheder.

ET GRØNNERE GLOSTRUP

styrelsen kan ressourcestrategiens initiativer i nogle sektorer – som bygge- og anlæg - betyde mange nye job.

– Det er svært præcist at sige, hvad affaldspolitikken betyder for forskellige brancher. Men vi

Ressourcestrategien ”Danmark uden

affald" sætter ambitiøse mål for genanvendelsen. Blandt andet skal vi genanvende 50 procent af affaldet fra husholdninger i 2022.

Det er mere end dobbelt så meget som i 2011.

– Kommunerne har en altafgørende rolle her, og det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold, siger Ole Morten Petersen, direktør i DAKOFA, Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer.

Ifølge Ole Morten Petersen er det nødvendigt med ambitiøse mål: – Vi står vi på den berømte ”brændende platform”, for i fremtiden handler det ikke kun om, hvad der er økonomisk rentabelt, men derimod om, at noget kan være tvingende nødvendigt.

På et tidspunkt vil produktionen af materielle goder til verdens eksplosivt voksende middelklasse gøre så stort et indhug i naturens ressourcer, at de gradvist vil blive dyrere, for siden at slippe op.

Borgere og virksomheder vil selvfølgelig fortsat producere affald og skal naturligvis kunne komme af med det, hvad enten det er til genanvendelse, forbrænding eller deponi. Og forbrænding af

5

“Den enkelte kommune skal skrue den bedste løsning sammen.”

Ole Morten Petersen er direktør for DAKOFA.

affald vil fortsat skulle bidrage til vores energiforsyning.

Men med Danmark uden affald

lægger regeringen op til, at vi over de næste ti år skal blive meget bedre til at genanvende materialer og ressourcer og sende dem tilbage i det økonomiske kredsløb.

– Store, etablerede erhvervsvirksomheder er begyndt at se, at den,

der i fremtiden har adgang til råvarerne, er den, der overlever.

Mange virksomheder omstiller sig, eksempelvis IKEA, der satser på et tilbageleveringssystem, hvor gamle møbler bliver til nye. Det handler om at se mulighederne, siger Ole Morten Petersen.

De danske virksomheder vil blive påvirket meget forskelligt af "Danmark uden affald". Ifølge Miljø-

er generelt nødt til at skrue nogle systemer sammen, der både sikrer miljøet og modsvarer industriens og erhvervslivets krav, siger Ole Morten Petersen.

Benytter man sig af virksomheder til håndtering og transport af affald, skal virksomheden stå i det såkaldte Affaldsregister, som er for de virksomheder, der er godkendt til at behandle og transportere affald i Danmark.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: • 61 % genanvendt • 29 % forbrændt • 6 % deponeret • 4 % til midlertidig oplagring og særlig behandling Kilde: Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2011

WASTE TO ENERGY GEMINOR DK | Tlf. 51210019 | www.geminor.no

Norge – Sverige – Finland – Danmark – UK – Tyskland

Kristian Schou, Afdelingsleder i Glostrup Forsyning.

Et nyt initiativ fra Glostrup Forsyning skal gøre Glostrup grønnere og reducere forbrændingsaffald med fem procent. Fra første maj 2016 skal alle husstande i Glostrup sortere glas, metal, papir og plast ud af affaldet. Baggrunden for initiativet er vedtagelsen af Glostrup Kommunes nye affaldsplan, som udspringer af de nationale EU-mål på området.

– Formålet er at genanvende mere og forbrænde mindre affald.

Det er godt for miljøet, da vi sparer ressourcer og råstoffer, og så reducerer vi de miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som er i røgen, når vi brænder affaldet af i forbrændingsanlægget, fortæller afdelingsleder i Glostrup Forsyning Kristian Schou.

Forud for projektet har 300 familier i Glostrup i ni måneder medvirket i en forsøgsordning.

Her har kommunikationen med de involverede spillet en central rolle, blandt andet ved anvendelse af digitale platforme som Facebook.

– Vi er blevet bedre til at kommunikere med borgerne, og det er et bevidst skridt, vi har taget for at blive mere synlige og udvikle de bedst mulige løsninger sammen med borgerne, siger Kristian Schou.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

UDVIKLING – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

FREMTIDENS ASFALTPRODUKTION ER CIRKULÆR Cirkulær økonomi er på dagsordenen overalt i byggesektoren, og asfaltbranchen er der, hvor man er nået længst. Her er genanvendelse blevet en naturlig del af hverdagen.

Projekt vil undersøge mulighederne for at øge genanvendelsesprocenten.

Potentialet er gigantisk. Hvert år af-

fræses 1.300.000 ton asfalt fra gamle veje, der skal vedligeholdes eller have ny belægning. Materialet, som består af bindemidlet bitumen, som udvindes af råolie, og sten, er stort set 100 procent genanvendeligt. Alligevel genbruges kun ca. halvdelen i ny varmblandet asfalt. Det skyldes bl.a. de logistiske udfordringer som følger med affræsning, transport, og opbevaring, samt at vejreglerne kun tillader en lille andel genbrug i asfaltbelægningens øverste slid- og bindelag. Derfor ender genbrugsasfalt som regel i de nederste bærelag, hvor de værdifulde ressourcer slet ikke udnyttes til fulde.

Ideelt set burde al affræset asfalt

kunne blandes op i al ny asfalt. Det ville spare samfundet for import af tusindvis af ton bitumen og klippegranit – en både samfundsmæssig og miljømæssig gevinst. Dette er netop målet med projektet Cirkulær Asfaltproduktion som Teknologisk Institut, asfaltproducenten Lemminkäinen, KL, Asfaltindustrien og Vejdirektoratet indledte i juni 2015, støttet af Miljøstyrelsen (MUDP).

Kontrol og dokumentation er en vigtig del af projektet Cirkulær Asfaltproduktion, siger Lotte Regel Josephsen.

– Det handler om at skubbe lidt til kravene til de dyre slid- og bindelag så vi kan øge andelen af genbrugsasfalt. Desuden undersøger vi metoder til og økonomien i at affræse asfaltens forskellige lag separat, fortæller laboratoriechef i Lemminkäinen Lotte Regel Josephsen. Hun er involveret i dokumentation og kvalitetsvurdering i projektet, som fortsætter frem til september 2017.

– Asfaltgenbrug har været udbredt siden 1980’erne og alle de Danske asfaltproducenter som f.eks.

Lemminkäinen, NCC, Colas og Munck arbejder strategisk med det.

Faktisk er det branchen der skubber på for at kunne genbruge mere asfalt. Det er i høj grad bygherrernes bekymring for vejenes holdbarhed, som står i vejen for yderligere gen-

“Det handler om at skubbe lidt til kravene.” brug, siger Lotte Regel Josephsen og uddyber: – Målet med projektet er derfor at vurdere kvaliteten i den asfalt der

får tilført mere genbrugsmateriale, og i forbindelse med projektet er der derfor planlagt en fuldskala demonstrationsstrækning på motorvejen ved Aulum på Herning-Holstebro strækningen. Her kan vi ved en demonstrationsstrækning supplere dokumentationen fra omfattende laboratorieundersøgelser med forskellige blandinger og deres egenskaber Projektets resultater vil blive brugt

som grundlag i et ny koncept, med tilhørende vejledninger, som på sigt gerne skulle øge genanvendelsesprocenten i de mest værdifulde

asfaltlag. Kvalitetskravene som de er nu, er ret skrappe og er reguleret af en række standarder. Hvis standarderne imidlertid skal ændres så kræver det nøje kontrol af råmaterialerne.

I projektet udfører vi bl.a. Life Cycle Assesment og Life Cycle Cost analyser så vi står tilbage med et helt præcist billede af mulighederne for både bygherrer og entreprenører, fortæller Lotte Regel Josephsen.

Dette kan stat og kommune forhåbentlig efterfølgende gøre brug af, i deres udbud.

Lemminkäinen har selv investeret omkring 20 millioner kroner i siloanlæg, fabrikstilpasninger og overdækkede lagerhaller, som kan optimere brugen af genbrugsasfalt.

Hun er ikke i tvivl om at projektet vil give branchen som helhed nye muligheder, men der følger også nye udfordringer med.

– Det kan være svært at få fat i den affræsede asfalt. Når en vej skal have ny belægning er det entreprenøren, som får opgaven som beholder den asfalt der fjernes. Det betyder at andre entreprenører og producenter ikke altid har adgang til rigelig genbrugsasfalt, fortæller Lotte Regel Josephsen og understreger: – Vi betragter dette som et fælles projekt, men der er nødt til at være et samspil og en strategi for den øgede genanvendelse.

Tekst: Frank Motzkus

ANNONCE

MILJØRIGTIG ASFALT BIDRAGER TIL VIRKSOMHEDENS GRØNNE REGNSKAB Nu kan parkeringspladsen også reducere CO2 udslip. SuperAsfalt A/S producerer asfalt ved at genanvende tagpap.

Statistik 2012). Der er derfor mange penge at spare ved at tænke i genbrug af bitumen og grøn asfalt.

Kan man også foretage det klima- og miljøansvarlige valg, når det gælder asfalt? Ja, det kan man.

SuperAsfalt A/S, der er et nyt dansk asfaltværk, giver nemlig sine kunder en unik mulighed for at vælge den bæredygtige og miljørigtige løsning, når de for eksempel skal have anlagt en parkeringsplads eller en vej.

SuperAsfalt producerer en CO2-reducerende asfalt fra deres asfaltværk på Prøvestenen i København. Der er tale om BituAsfalt, som produceres ved at genanvende tagpap, der indsamles enten fra nedrivninger eller fejlproduktioner på tagpapfabrikkerne.

Udover at valget af BituAsfalt for den enkelte kunde både kan aflæses på det grønne og det rent økonomiske regnskab, så bidrager man til at skabe den nødvendige grønne omstilling i Danmark.

Asfaltering med BituAsfalt fra SuperAsfalt har i øvrigt samme høje kvalitet, som allerede findes i de traditionelle asfalttyper og testes løbende på SuperAsfalts eget laboratorium.

Normalt ville tagpappen blive kørt til deponi eller blive brændt af i et forbrændingsanlæg, hvor det ville danne slagger og udlede CO2. I stedet bliver tagpappens bitumen nu genanvendt i et nyt produkt helt i tråd med tanken i både cirkulær økonomi og

SuperAsfalts asfaltværk, der ligger på Prøvestenen ud til Øresund i København.

Karsten Rasmussen, CEO i SuperAsfalt, ved siloen for genanvendt tagpap, der bruges i ny asfaltproduktion.

upcycling. Alt sammen til gavn for klima og miljø og det samlede grønne regnskab.

– BituAsfalt indeholder 2 procent bitumen fra genanvendt tagpap og adskiller sig ved at være langt mere ressourceeffektiv og udlede mindre CO2 end eksisterende asfaltløsninger. Helt nøjagtigt reduceres CO2 udslippet med 60 kg pr. ton asfalt, der produceres, udtaler Karsten Rasmussen,

CEO i SuperAsfalt A/S. Samtidig er det for den enkelte kunde en billigere løsning at vælge BituAsfalt end almindelige asfaltprodukter, da bitumen – det sort bindemiddel i asfalt - bliver billigere, når det fra kommer fra genanvendte materialer. Bitumen udgør ca. 27 procent af det samlede omkostningsindeks for asfalt - fra produktion til udlægning (Kilde: Danmark

www.superasfalt.dk Kontakt SuperAsfalt A/S for yderligere information.

T: +45 70707606 Email: Info@superasfalt.dk

Combineering har arbejdet med Cirkulær Økonomi i mere end 30 år

– Vi kalder det ”Developing alternative resources”

Combineerings aktiviteter: • udvikler og servicerer genanvendelsesløsninger for en lang række større industrier • sikrer genanvendelse af mere end 500.000 ton restprodukter per år • har projekter og et stort netværk i mere end 20 lande • har 5 afdelinger fordelt ud over Europa • leverer alternative råvarer og energi til industrier • leverer affaldsbrændsel til ”Waste-to-Energy” anlæg • leverer biomasse til biogasanlæg • leverer alternative gødnings- og foderprodukter til landbrug • sikrer løsninger for genanvendelse af plast fra industrier og kommunale indsamlinger • leverer oprensede plasttyper til genvindingsindustrien • leverer service- og logistikløsninger • håndterer miljølovgivning for alle typer industrier

Combineering A/S E-mail: info@combineering.dk Telefon: + 45 45 58 40 40

www.combineering.dk Landbrug, gødning og foderstof: +45 45 58 40 49 | Biogasanlæg:+45 45 58 40 45 | Brændsel: +45 45 90 40 57 Plastik: +45 45 58 40 56 | Andre henvendelser: +45 45 58 40 56

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

OVERBLIK– GENBRUGGENANVENDELSE.DK

STATUS PÅ AFFALDSSTRATEGIEN Danmark skal genanvende 50 procent af alt husholdningsaffald i 2022. Det betyder, at vi skal genanvende organisk affald, men kun 19 kommuner har i dag ordninger, der gør det muligt.

“Kommunerne har metodefrihed.

Det vil sige, at de skal opfinde hver deres dybe tallerken på området.”

Vi skal genanvende 50 procent af

vores husholdningsaffald i 2022.

Det er en af målsætningerne i regeringens nationale affaldsstrategi om håndtering af affald – Danmark uden affald 2013-2018. Vi skal dermed genanvende mere end dobbelt så meget som i 2011, ligesom det betyder, at vi skal sortere organisk affald og ikke længere kun papir, pap og glas, som vi er vant til. Den nationale affaldsstrategi er underlagt EU’s mål på affaldsområdet. I Danmark udgør den nationale strategi dernæst en ramme for kommunernes egne affaldsplaner.

– Kommunerne er forpligtiget til at udarbejde deres egne lokale affaldsplaner, og der styrer de typisk efter den nationale plan. Vi er i høj grad afhængige af, at kommunerne spiller med og gør det muligt for borgerne at sortere affaldet – også gerne det organiske affald, siger civilingeniør Anne-Mette Bendsen, Miljøstyrelsens afdeling for Jord og Affald. I 2011 blev 22 procent af alt husholdningsaffald på landsplan genanvendt, mens det i 2013 var oppe på 28 procent. Der er med andre ord fortsat et stykke vej, og der skal i højere grad etableres ordninger for genanvendelse for organisk affald, hvis målsætningen skal nås.

Ifølge Sine Beuse Fauerby, Energi og

miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er det pt. kun 18-19 kommuner ud af samlet 98 kommuner, der har genanvendelsesordninger for organisk affald.

– Vi forventer, at der kommer 20 til i løbet af de næste år, så hvis vi er heldige, når vi op på i alt 40 kommuner, der vil have ordninger for organisk affald i 2019, fortæller Sine Beuse Fauerby. Hun mener,

aler og ressourcer, går op i røg og belaster dermed klima og miljø.

Selvom det ikke umiddelbart lyder lovende for at nå målet 50 procent i løbet af 6 år, når kun 19 kommuner

Hvis vi er heldige, når vi op på i alt 40 kommuner, der vil have ordninger for organisk affald i 2019, siger Sine Beuse Fauerby, Danmarks Naturfredningsforening.

i dag genanvender organisk affald, er Miljøstyrelsen fortrøstningsfuld.

– Affaldsstrategien er blevet godt modtaget hos kommunerne, og vi oplever, at der er lyst til at arbejde i den retning. Vi udbød i 2014 ”Kommunepuljen”, hvor kommuner, affaldsselskaber og andre kan søge midler til projekter, der fremmer genanvendelse af husholdningsaffald. Indtil videre er der givet tilskud til 70 projekter og vi forventer, at puljen fortsætter i år, fortæller Anne-Mette Bendsen. Hun tilføjer, at Miljøstyrelsens ”Ressourceteam” rejser ud til kommuner og tilbyder rådgivning, ligesom man med internetsiden genanvend.mst.dk har oprettet et forum for vidensdeling om genanvendelse af husholdningsaffald.

Tekst: Anne-Mette Klausen

at det er uhensigtsmæssigt, at ikke alle kommuner skal implementere ordninger for genanvendelse af organisk affald.

– Kommunerne har metodefrihed. Det vil sige, at de lige nu skal opfinde hver deres dybe tallerken på området. Det er ikke den mest effektive måde at nå målene på.

Desuden kræver det samarbejde og gode fælles ordninger, hvis vi skal

have høj kvalitet i genanvendelsen, lyder det fra hende.

Kommunernes Landsforening (KL)

mener omvendt, at det er positivt, at regeringen ikke stiller krav om implementering af nye ordninger og at der således er frihed i valg og udformning af ordninger. Ved at genanvende affaldet får man vigtige ressourcer tilbage i kredsløbet –

ressourcer til nye produkter, energi og gødning. Man skåner med andre ord både klima og miljø, ligesom man ved genanvendelse tærer mindre på klodens jomfruelige ressourcer, som der er knaphed på. Når affaldet derimod brændes af, som 80 procent bliver i dag, bliver kun 6 procent til el, mens 20 procent går til fjernvarme. Resten, som kunne være blevet anvendt til nye materi-

FAKTA Den nationale affaldsstrategi også kaldet ”Ressourcestrategien – Danmark uden affald” består af to dele. Del 1 fra 2013 om affaldshåndtering og del 2 fra 2015 om affaldsforebyggelse. Altså samlet en strategi til, hvorledes vi håndterer det affald, vi har og hvordan vi som udgangspunkt minimerer mængden af affald.

Det skal være NEMT at genanvende flere affaldsressourcer Udover håndtering af mange forskellige affaldstyper fra genbrugspladserne, udvikles der hos Dansk Affald, nogle af Danmarks nye løsninger til husstandsindsamling og centralsortering af borgernes affald, der øger genbrug og genanvendelse med helt op til 45%.

Måske du også har hørt om DuoFlex?

- En værdifuld Ressource Se mere på www.danskaffald.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 OVERBLIK – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

DANMARK ER EKSPERT I RENSNING AF SPILDEVAND

Danmark er med helt fremme, når det gælder vandteknologi, herunder evnen til at skabe merværdi ud af spildevand. Det er ikke blot en miljømæssig fordel, det er også en økonomisk gevinst. Der er nemlig stor international efterspørgsel på de danske kompetencer indenfor vandteknologi, ligesom dansk erhvervsliv er begyndt se rationalet. Danmark har ikke blot kompetencer med hensyn rensning og genbrug af vand, men også når det drejer sig om rensning og genanvendelse af det slam, som vandet renses for. ”Affald og spildevand er ikke et problem - det er en ressource, der rummer store muligheder for miljøet”. Sådan lyder filosofien for eksempel bag bioraffinaderiet Billund BioRefinery, der kombinerer miljøteknologier indenfor vandrensning og biogas i et fuld-skala demonstrationsprojekt, som de kalder ”Fremtidens rensningsanlæg”.

Ressourcerne tænkes sammen både fra rensning af spildevand til håndtering af affaldet. Resultatet er et anlæg, der producerer mere energi, end det bruger. Billund BioRefinery forædler eksempelvis slam ved at rense det for bl.a. medicinrester, mikroplast og tungmetaller. Ved en

“Vand er en knap og kostbar ressource og behovet for vandteknologi vokser eksplosivt.”

Foto: Toke Hage

Udlandet efterspørger dansk viden om vandteknologi. Der er for eksempel et stort potentiale for vækst, eksport og arbejdspladser i rensning af spildevand.

Målet for ”Vandvision 2015” er bl.a., at Danmark indenfor de næste 10 år fordobler eksport af vandteknologi. Allerede nu ligger vi 6 procent over estimatet, fortæller Karsten Bjørno, kommunikationschef i Danva. Billed til højre: En del af ”Fremtidens Rensningsanlæg” på Billund BioRefinery.

forædlingsproces kan det både bruges til ny energi eller som fosfor i ny kunstgødning. Udenlandske delegationer besøger jævnligt Billund BioRefinery, heriblandt også Sydkorea, der har vist stor interesse for teknologien til energiproduktion, genvinding af fosfor og produktion af bionedbrydeligt plast.

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus

har også mærket udlandets interesse, bl.a. fra Kina. Renseanlægget omdanner vand til strøm og varme og anlægget producerer 30 procent mere energi end det bruger. Det er grøn økonomi også for den enkelte

borger, idet indtægterne på salg af overskudenergi fra renseanlægget bruges til at nedsætte prisen på vand.

– Vandselskaberne udvikler i samarbejde med producenter, rådgivere og forskere de bedste og billigste løsninger til gavn for danske vandkunder. Producenter og rådgivere kan herefter modne og sælge løsningerne til andre markeder. Vand er en knap og kostbar ressource mange steder i verden, og behovet for rent vand og efterspørgslen på vandteknologi anvendt til f.eks. energiproduktion vokser eksplosivt i bl.a.

USA, Sydkorea og Kina. I Kina er der desuden store muligheder for dansk eksport og arbejdspladser indenfor drikkevand, da overfladeog grundvandet mange steder er ubrugeligt på grund af forurening, fortæller Karsten Bjørno kommunikationschef i Danva – Dansk vand og spildevandsforening. Også flere danske virksomheder øjner potentialet i vandteknologi. Danva har eksempelvis initieret et samarbejde mellem DI, Dansk Miljøteknologi og Miljøstyrelsen, der har udmøntet sig i ”Vandvision 2015”.

– Målet for ”Vandvision 2015” er, at vi indenfor de næste 10 år fordobler eksport af vandteknologi, og alene det seneste år er eksporten vokset med seks procent til 16.8 milliarder kroner. Samtidig er målet at skaffe 4000-5000 nye arbejdspladser indenfor vandbranchen, forklarer Karsten Bjørno.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FRA CO2 TIL METAN

Nyt anlæg ved Avedøreværkets renseanlæg skal lave forsøg med at opgradere biogas fra slam ved at omdanne CO2 til Metan. Testanlægget der løber op i 100 millioner kroner skal udnytte flere teknologier til dels at udnytte vindkraft til at udvinde brint fra vand og dels at opgradere den biogas som udvindes fra renseanlægget, så den lettere kan ledes ud i naturgasnettet. Biogas indeholder ud over metan også CO2 hvorfor den ikke kan bruges til naturgasforsyningen. En ny proces der udnytter mikroorganismers evner til at omdanne CO2 og brint til metan neutraliserer CO2 produktionen fra renseanlæggets biogasproduktion. Danmark har i perioder overskud af vindmølleenergi hvorfor metoder til at omdanne el til brint er en måde at lagre energien. Da brint ikke i sig selv egner sig til at blive ledt ud i naturgasnettet er gøres der derfor forsøg med at bruge brint til at opgradere biogas. At genbruge CO2 er en måde at gøre processen så klimavenlig som mulig.

Kilde: www.energinet.dk

Danmarks førende efteruddanner på miljøområdet Vi har 28 års erfaring med efteruddannelse af den cirkulære økonomis medarbejdere indenfor Renseanlæg: Spildevandsoperatøruddannelsen www.fvc.dk/spildevandsoperator Afløbssystemer: Afløbsoperatøruddannelsen www.fvc.dk/aflobsoperator Genbrugsstationer: Grundkursus, Servicekursus og Træf www.fvc.dk/genbrug I har sikkerhed for god læring på vores kurser: I 2015 fik 94 % af vores kursister et godt eller meget godt udbytte

GØR GLOSTRUP GRØNNERE RENT VAND indvundet efter Vi er

ISO 22000

CERTIFICERET

BÆREDYGTIGE PRINCIPPER

Vi drikker

LOKALT indvundet vand i Glostrup

Affaldssortering Affaldshåndtering Affaldstransporter Indsamling af erhvervsaffald Indsamling af pap, papir, plast, landbrugsplast

Jordsortering Betonknusning Containerudlejning VOGNMANDSFIRMAET

Flemming Paulsen Røddingvej 1 | 6500 Vojens E-mail: vfp@tdcadsl.dk | T: 74 54 38 11 www.flemmingpaulsen.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Daniela De Lorenzo

12 PROFIL – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

PIONER MOD MADSPILD SIDEN 2008 ER REMA 1000 GÅET FORREST I KAMPEN MOD MADSPILD

TJEK VORES STORE MADSPILDSSITE MEGETMINDREMADSPILD.DK • Gode råd fra bl.a. Selina Juul – stifteren af Stop Spild Af Mad • Opskrifter fra vores madspildsblogger • Nyheder • Masser af videoer med gode råd mod madspild

REMA 1000 støtter Projekt Hjemløs med varer, hvor emballagen er bulet eller i stykker, men indholdet ikke fejler noget.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

GENBRUGGENANVENDELSE.DK 13

”Vi har haft enorm succes med at sætte madspild på dagsordenen.”

Madspild er et samfundsproblem. 700.000 ton fødevarer ryger hvert år i skraldespanden siger tal fra Miljøministeriet. Det er enorme ressourcer der unødvendigt går til spilde. I 2008 startede Selina Juul kampagnen Stop Spild Af Mad for at sætte fokus på problemet, og det har udviklet sig til en græsrodsbevægelse med 47.000 medlemmer.

Hvad er status? Hvad er næste skridt?

Selina Juul er en ildsjæl i klassisk forstand. Det der startede som ren forargelse over hvor meget mad danskerne smider ud alene fra husholdningen, er endt som et ulønnet fuldtidsjob. Med stædighed og disciplin har hun skabt opmærksomhed omkring et skjult samfundsproblem ved at råbe beslutningstagere og forbrugere op, og resultaterne er bestemt ikke udeblevet.

– Det er gået fantastisk godt. Siden 2010 er Danmarks madspild reduceret med 25 procent, hvilket svarer til 4,4 milliarder kroner og det er i høj grad på grund af Stop Spild Af Mad’s fokus på problemet. I dag er bekæmpelsen af madspild blevet en industri. Der findes datohylder i næsten alle supermarkederne, hvilket var utænkeligt før i tiden. Det er en rigtig folkebevægelse som på de sociale medier når ud til 450.000 mennesker om ugen. Det giver rækkevidde og slagkraft, og det lytter beslutningstagerne til, fortæller Selina Juul, og nævner blandt andet at hun for nylig har holdt møder med Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt om problemerne ved madspild.

Hun stammer oprindeligt fra Rusland og kom til Danmark i 1993 som teenager, og en stor del af hendes engagement stammer fra den kontrast hun oplevede mellem de to samfund. Som barn i Sovjetunionen og Jeltsins Rusland var fødevarer enten udsolgt eller ekstremt sjældne, hvor mad i landbrugslandet Danmark var en ’selvfølge’.

– Mange tror jeg er en samfundsomstyrter eller kommunist, men det handler om at behandle mad med respekt, siger hun selv. Ifølge hende lig-

MADSPILD

1.0

STOP FOR MÆNGDERABATTER

Først sagde REMA 1000 stop for mængderabatter. Så du ikke skal købe mere, end du har brug for bare for at handle billigt.

KOMPRIMATOR MED SOLCELLER

ger der en ideologi om bæredygtighed og kvalitet bag budskabet - mad med respekt.

– Det er vigtigt for os at vi ikke bremser samfundets vækst, men tænk hvis vi kunne bruge alle de penge, som samfundet sparer på at forbedre kvaliteten i den mad vi køber, frem for at købe mindre. Det skal jo ikke gå ud over landmanden og den lokale fødevareproduktion, fortsætter hun.

På snart otte år hvor Stop Spild Af Mad bevæ-

gelsen har eksisteret, har Selina Juul arbejdet utrætteligt på at underbygge græsrodsbevægelsens aktiviteter med benhårde facts. Det er en af årsagerne til at beslutningstagerne på Christiansborg også lytter.

– Men det er faktisk forbrugerne der er lettest at flytte. De 25 procent som madspildet er reduceret med, er primært sket i den private husholdning, fortæller Selina Juul. Men det er tydeligt at den folkelige opbakning smitter af. Stop Spild Af Mad har bl.a. indledt frivilligt samarbejde med flere af de store supermarkedskæder som også kan se fordele i at reducere mængden af mad, der smides ud på grund af datooverskridelser.

– Vi kan reducere spildet yderligere. Kantiner og storkøkkener er godt med, men det er forbrugerne man skal koncentrere indsatsen på, fortæller hun og tilføjer: – Vi har haft enorm succes med at sætte madspild på dagsordenen. Udfordringen lige nu er at håndtere alle de virksomheder som ønsker at samarbejde med os, men har lidt for kommercielle intentioner.

Selina Juul lægger nemlig vægt på den sociale vinkel i Stop Spild Af Mad bevægelsen, og mange af projekterne som sættes i værk sker i samarbejde med tunge organisationer som Dansk Folkehjælp eller Landbrug & Fødevarer.

– Mit yndlingsprojekt er helt klart projekt JULEOVERSKUD, som vi arrangerede sammen med Dansk Folkehjælp den 23. december sidste år. Hvert år står butikkerne jo med en masse julemad som de ikke har nået at sælge inden jul.

MADSPILD

2.0

VEJ VAREN

Så gjorde vi op med standardstørrelser på udvalgt frugt og grønt. Vej varen og køb kun dét du skal bruge.

Meget af det bliver ofte smidt ud. I stedet delte vi mad ud til 500 mindrebemidlede og udsatte danske familier. Det det var en kæmpe succes, og der blev uddelt gratis julemad til en værdi af over 300.000 kroner. I år gør vi det meget større og hjælper endnu flere familier, fortæller Selina Juul.

Det næste skridt for Selina Juul bliver globalt.

Senest er Selina Juul blevet fast blogger hos Huffington Post, og hun optræder jævnligt i udenlandske medier. Men selv om den omfattende omtale er uvurderlig for bevægelsen, har hun planer om også at skabe en organisatorisk platform hvor al den viden og det omfattende netværk, som hun har opbygget de seneste snart otte år kan sættes i spil.

– Stop Spild Af Mad arbejder 100 procent frivilligt lige nu. Og det er ikke holdbart i længden.

Især ikke internationalt. Derfor har jeg det sidste tre års tid arbejdet på at skabe en ny international organisation, en tænketank som kan fungere som videnscenter og handlingsplatform til at mindske madspild. Vi har allerede fået FN med som samarbejdspartner. Der er rejst 500.000 kroner. til tænketankens opstart, hvor halvdelen af beløbet går fra min Nordisk Råds Natur- og miljøpris, fortæller Selina Juul. Tænketanken planlægges at blive lanceret senere på året.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Født 1980 i Moskva Optaget i Kraks Blå Bog 2015 Kåret som Årets Dansker af Berlingske 2014 Modtager af Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 Modtager af Svend Auken prisen 2013 Modtager af ALT for damernes Kvindepris 2013 Modtager af Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum 2013 Modtager af JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris 2011

MADSPILD

3.0

VARER TIL NEDSAT PRIS

Så satte vi fokus på varer tæt på udløbsdato. Helt ok varer der bare skal spises inden alt for længe. Du sparer mere og vi kasserer mindre!

MADSPILD

4.0

Udover solceller er løsningen også miljøvenlig, fordi den reducerer tømninger og dermed CO2 udslip, siger direktør i Joca, Søren Jensen om den nye komprimator til affaldssystemer.

En ny solcelledrevet komprimator, der kan bygges ind i allerede eksisterende affaldsløsninger, presser affaldet og øger kapaciteten i beholderen. En miljøvenlig løsning, der bl.a. betyder, at når en beholder kan kapere 40-60 procent mere affald, reduceres tømningerne og dermed CO2 udslippet.

Den solcelledrevne komprimator kan bl.a. anvendes i nedgravede affaldsløsninger, hvor affaldet samles i store beholdere under jorden. Komprimatoren forøger kapaciteten væsentligt, idet dåser, plastflasker og husholdningsaffald, der optager stor volumen, presses sammen. Virksomheden bag den solcelle-drevne komprimator er Joca, der udvikler og leverer affaldssystemer og udstyr til renovationsbranchen. Komprimatoren er 100 procent drevet af solenergi med et solcelle-panel monteret på låget af beholderen. Den er derfor ikke afhængig af strømtilslutning.

– Udover solceller er løsningen også miljøvenlig, fordi den reducerer tømninger. Hvor en affaldscontainer måske før skulle tømmes en gang om ugen, bliver det med komprimatoren i stedet hver 14. dag. Derved bidrager vi til et mindre CO2 udslip og vi minimerer støjende kørsel med lastbiler, der buldrer igennem de mindre byer, fortæller direktør i Joca, Søren Jensen.

Tekst: Anne-Mette Klausen

BRØD I MINDRE PAKKER

Så lancerede vi et bredt udvalg af brød i mindre pakker. Så du ikke behøver at købe mere, end du kan spise. Vel at mærke til den samme lave kilopris, som du er vant til.

E MINDR LSER STØRRE SAMME IS KILOPR

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 VIDEN – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

NYE TILTAG PÅ VEJ INDENFOR BIOGAS baseret på restaffald fra Novo Nordisk og Novozymes på anlægget Kalundborg Bioenergi i løbet af de næste par år.

Dong Energy er desuden involveret i tre biogasanlæg, hvor selskabet opgraderer biogas til såkaldt biona-

Foto: Lene Karin Kristiansen

Danmark er ikke verdensmester, når det gælder biogas, men der er grund til optimisme. Ny teknologi udviklet af Dong Energy gør det lettere at udnytte husholdningsaffald til biogas.

Danmark skal oppe sig, når det gæl-

der anvendelse af organisk affald til biogas. I den forrige regerings ”Grøn Vækst” strategi fra 2013 lød målsætning på, at 50 procent af den producerede husdyrgødning skal udnyttes til biogas inden 2020.

I dag 3 år senere roder vi stadig nede omkring de 10 procent for gødning. Målsætningen for genanvendelse af husholdningsaffald er den samme, men her er der endnu længere vej til de 50 procent. Et af problemerne er mangel på organisk affald, som biogasanlæggene bruger til at producere ny energi og gødning. Det drejer sig primært om gylle fra husdyr, restaffald fra slagterier, industriaffald og endelig husholdningsaffald – til sammen biomasse, som biogasanlæggene i dag ofte er nødt til at importere.

Der er med andre ord et stort uudnyttet potentiale for biogas i Danmark, men nye projekter, teknologier og samarbejder etableres og giver grund til optimisme, når det gælder den fremtidige biogasproduktion.

Det gælder for eksempel Dong Energy, som er i fuld gang med udviklingen af en helt ny teknologi, der gør det muligt at håndtere usorteret husholdningsaffald ved hjælp af enzymer. England har vist

Det er muligt for virksomheder, der ønsker at reducere CO2 udledningen, at købe certificeret bionaturgas, fortæller Asger Myken, der er forretningsudvikler hos Dong Energy.

så stor interesse, at energiselskabet i 2017 skal åbne verdens første bioanlæg baseret på den patenterede teknologi, der kaldes REnescience.

Dong Energy skal finansiere, bygge og drive værket, der skal ligge i Northwich i England. Dong Energy har udviklet teknologien REnescience, der gør manøvren mulig.

– Danmark er slet ikke langt fremme, når det gælder husholdningsaffald, hvor meget bliver brændt af i stedet for at blive sorteret og genanvendt til biogas.

Men med REnescience teknologien behøver man ikke sortere sit affald i forskellige fraktioner for at kunne

genanvende det. REnescience er et alternativt sorteringssystem, der betyder, at man kan putte alt affald i den samme pose. Først bagefter skiller man det på et biogasanlæg ved at tilsætte enzymer, fortæller Asger Myken, forretningsudvikler hos Dong Energy. Enzymer og varmt vand gør, at det organiske affald nedbrydes til en flydende suppe, mens metal, glas og plast, der ikke nedbrydes, sorteres fra.

– Vi har forsket i teknologien siden 2009 på et pilotanlæg på Amager Ressource Center, og nu arbejder vi på at få det ud i kommerciel skala, forklarer Asger Myken og

tilføjer, at Københavns Kommune arbejder på at lave en udbudsstrategi for 50.000 tons affald, som Dong Energy planlægger at byde ind på med REnescience-teknologien.

Apropos enzymer er Dong Energy sammen med Novozymes og Novo Nordisk desuden i gang med at teste hvorledes restaffald fra enzymer og insulin kan bruges i biogasproduktion. Hvis undersøgelser kan verificere forventningerne, vil Dong Energy sammen med Bigadan, der har ekspertise i at bygge og drive biogasanlæg, producere biogas

Din sikkerhed for en miljørigtig håndtering af din spildolie.

“Med REnescience teknologien behøver man ikke sortere sit affald i forskellige fraktioner for at kunne genanvende det.” turgas, der har samme kvalitet som naturgas, bare klimavenligt.

– Man kan sige, at vi bruger naturgasnettet som infrastruktur til at køre bionaturgas ud til kunderne, siger Asger Myken. Han tilføjer, at det nu er muligt for virksomheder, der ønsker at reducerer deres bidrag til CO2 udledningen, at købe certificeret bionaturgas. Hansen Is var den første danske virksomhed, der valgte at købe bionaturgas certifikater hos Dong Energy.

Tekst: Anne-Mette Klausen

r på y t s e” r du ”Ha spildoli din

Miljøpuljens tilsluttede virksomheder AVISTA OIL Danmark A/S AVleco, MotorGold, Pennasol Best Oil A/S Addinol, Leprinxol, Oilfino DCC Energi Danmark A/S Shell, Gulf Eurodeal A/S VALVOLINE

ExxonMobil Petroleum & Chemical BVBA ExxonMobil Lubricants Lantmännen Maskin DK A/S Valtra L.C. Glad & Co A/S Glad Smøremidler LMB Danmark A/S CLAAS

Lubco Danmark SWEPCO MIDLAND OIL DANMARK MIDLAND Nitram Oil A/S MIDLAND NORDISK DÆK IMPORT A-S ENI, AGIP

Reinhardoil.dk ApS North Sea Lubricants, ProLube, Matrix, Jet-Lube, ProSil SCANDI Trade ApS Verkol, KAJO, Molyduval Smøremiddel.dk/North Industry ApS NiCool, Avia, Oestol/Georg Oest SQUARE OIL A/S Castrol, Eurol, Matrix

Quickpot A/S Petronas Univar A/S Shell Lubricants, Fuchs Lubritech, Cassida Smøremidler

Hos NC Miljø sikrer vi, at alt affald omdannes til en bæredygtig ressource. Alt organisk affald bliver omdannet til biogas, der erstatter fossile brændstoffer. Samtidigt arbejder vi målrettet på at omdanne alt emballage, som leveres sammen med det organiske affald til en ny bæredygtig ressource.

Denne proces foregår i vores nyetablerede højteknologiske anlæg, som bidrager markant til regeringens målsætning om at gøre Danmark til et grønt forbillede.

Via vores netværk servicerer vi landsdækkende, såvel som lokale kunder – i alle sektorer og brancher.

Se og læs mere om os på www.ncmiljo.dk.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 INDSIGT – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

FORSVARLIG HÅNDTERING AF FARLIGT AFFALD

Avista Oil er den eneste virksomhed i Danmark, der genraffinerer spildolie.

FRA SPILDOLIE TIL NY BASEOLIE

På havnen i Kalundborg bliver spildolie renset på et "state of the art"-anlæg og lavet om til ren baseolie.

Avista Oil A/S renser olien fra biler, græsslåmaskiner og virksomheder, der bruger olie. Og næsten det hele kan genbruges. Efter en tur igennem anlægget, laves det sorteste spildolie om til baseolie, der mest af alt ligner æblemost. Virksomheden har siden 1992 indsamlet og oparbejdet spildolie til genbrug. I begyndelsen blev olien brugt som fyringsolie, men i takt med at raffineringsprocesserne blev udviklet, er olien blevet omdannet til en baseolie, der sælges på verdensmarkedet til produktion af ny smøreolie.

– Vi renser spildolien og genanvender den således, at skadelige tungmetaller samt andre forure-

nende stoffer fjernes fra olien. Med de metoder vi bruger til at skabe baseolie, reduceres CO2-udslippet med 30 procent i forhold til ordinær fremstilling af baseolie, fortæller adm. direktør Leon Sloth Skovbo.

CO2-besparelsen fremkommer ved

at et ton spildolie kan renses og blive til cirka 600 kilo baseolie. Til sammenligning kan der ud af et ton råolie, som behandles hos naboen Statoil Refining kun fremstilles 20 kilo baseolie - resten bliver til en lang række andre olieprodukter. Det er en avanceret teknisk proces, der raffinerer baseolien ved destillation og ekstraktion. Olien forvarmes og filtreres, inden vandet fjernes. Den "tørre" olie regenereres fuldt ud og bliver delt op i den genanvendelige baseolie og de forbrændingsegnede produkter, f.eks. fyringsolie, Bitu-

men, som er et biprodukt, udnyttes til produktion af tagpap eller asfalt.

Det eneste affald i processen er det vand, der er bundet til olien. Det udgør i gennemsnit 6-8 procent af

“Vi renser olien for tungmetaller og forurenende stoffer.” den modtagne spildolie og sendes videre til rensning. Baseolien fra Avista er næsten identisk med jomfruelig baseolie udvundet fra råolie.

– Faktisk er den genraffinerede baseoliekvalitet på nogle punkter lidt bedre, da den har en forholdsvis ensartet molekylelængde. Samtlige produkter gennemgår løbende ana-

scoop-reklame.dk

Bæredygtig asfalt ?

lyser, på såvel internt som eksternt laboratorium, med henblik på at sikre den samme høje kvalitet, siger Leon Sloth Skovbo.

I Danmark findes der ikke andre

virksomheder, der genraffinerer olie, faktisk er nærmeste anlæg Tecoils i Finland samt et søsterselskab i Tyskland med moderselskabet Avista Oil Group i ryggen.

– Vores chauffører sikrer en miljørigtig håndtering af spildolierne og sørger for indsamling af 10.000 tons om året i hele Danmark, siger Leon Sloth Skovbo.

Chaufførerne betjener mere end 5.000 affaldsproducenter - primært autoværksteder og industrivirksomheder, men også genbrugspladser og skibe med ærinde i danske havne.

Om Lemminkäinen

Lemminkäinen a/S varetager alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bla. broer og industrigulve. Med 7 asfaltfabrikker og 5 afdelingskontorer fordelt over hele danmark, beskæftiger vi samlet ca. 280 medarbejdere.

Lemminkäinen a/S er en del af den finske Lemminkäinen Group, Helsinki, med ca. 4.700 ansatte.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Tekst: Kirsten Brandenborg

selVom Vi foretrækker orange hos lemminkäinen, tænker Vi også grønt..

De ressourcer, vi bruger på at gøre vejene så holdbare, som overhovedet muligt, vejer godt i miljøregnskabet, fordi langtidsholdbarhed fortsat er en af de bedste måder at udvise miljøhensyn på.

Vi gør os umage for at optimere arbejdsprocesserne og forsker hele tiden i nye miljøvenlige typer asfalt, som fx.

den støjdæmpende Whisper

Vi gør hVad Vi kan.

Det er i alles interesse, at virksomheders farlige affald bliver håndteret forsvarligt. Ifølge Miljøstyrelsen er affald farligt, når det udviser farlige egenskaber pga. dets indhold af farlige stoffer. Affaldet kan f.eks. være sundhedsfarligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt.

– Med farligt affald fra virksomheden, skal man være opmærksom på, at der kan være særlige regler for, hvor meget farligt affald man må have, hvordan det skal være opbevaret, emballeret og mærket, siger Berit Hallam, funktionsleder i Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen skelner mellem genanvendeligt farligt affald og den ikke-genanvendelige slags.

– Virksomheder har pligt til at aflevere ikke-genanvendeligt farligt affald til den kommunale indsamlingsordning for farligt affald. Man må hvert år aflevere op til 200 kg farligt ikke-genanvendeligt affald på den kommunale modtagestation for farligt affald eller på genbrugspladsen. Har man mere end 200 kg, skal det afleveres til et af kommunen anvist behandlingsanlæg, siger Berit Hallam. Farligt affald, som kan genanvendes, kan afleveres til virksomheder, der er godkendt til og specialiseret i at håndtere farligt affald.

den co2-besparende Warmfalt og GenBRUGSasfalt

- som effektivt genanvender deponeret asfalt.

Scan koden

og se efter ledige jobs i øjeblikket.

kontakt os på

en.dk info@lemminkain k .d en in ka in mm le

Disse asfalttyper er gode eksempler på innovation til gavn for miljøet og i det daglige for vores medarbejdere.

Med fokus på arbejdsmiljøet og omgangsformen, har vi skabt en attraktiv arbejdsplads, hvor vi interesserer os for hinanden og udviser gensidig respekt.

Vores høje kvalitet og vores ambitioner om at blive endnu bedre, lykkes dog ikke uden dygtige folk.

Derfor er vi altid på udkig efter kompetente medarbejdere, som kan bidrage til den positive vækst og samtidig ønsker at udvikle sig sammen med os i respekt for virksomheden, kolleger og vores fælles omgivelser.

lemminkainen.dk

Region nord: 8727 5030

Region Øst:

Region Midt: 7567 8355

Vejmarkering: 7567 8355

Region Syd: 7466 2444

Fræsning:

5664 6800 7567 8355

Hovedkontor: nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg • 8722 1500

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 FOKUS – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

NYT LIV TIL JERN OG METAL

Når brugt jern og metal bliver indsamlet, oparbejdet og smeltet om, kan det genvindes uendeligt mange gange - til stor gavn for miljøet.

Danmark, blandt andet Nordsjællands Metalstøberi og Nordmark Maskinfabrik A/S. Genvinding af

“Jern- og metalskrot behandlet hos Stena Recycling har lige så en god kvalitet som en ny råvare.

Langt det meste af det metal, vi hen-

tes i jorden, er jern, som bruges til alt fra broer og biler, skruer, til legetøj og bestik. Jern samt og metaller egner sig godt til genvindes, hvis det sorteres rigtigt.

– Det er en stor fordel at genvinde jern og metal, for man sikrer, at værdifulde materialer ikke går tabt, og at verden ikke står med store mængder metal-affald, som rent faktisk kunne have været brugt som ny råvare, siger salgschef i Stena Recycling, Henrik Ladefoged. Stena Recycling sikrer, at kundernes jernog metalskrot genvindes og får nyt liv.

– Det jern- og metalskrot, som er behandlet og bearbejdet hos Stena Recycling, har lige så god kvalitet som en ny råvare. Når andre dele er sorteret fra, så er det faktisk alt jern/metal, der bliver til nyt – det er 100 procent genvinding, siger Henrik Ladefoged. Den svenskejede virksomhed Stena Recycling er med sine 19 lokationer over hele landet en af Danmarks største genvindingsvirksomheder inden for papir, pap, plast, miljøfarligt affald, jern og metal, og de har en helt klar holdning til affald.

– For os er affald ikke et problem – det er en vigtig ressource!, og vi tror på, at genvinding af mest muligt affald har en positiv betydning i fremtiden for både samfund og

Metalskrot er en værdifuld ressource.

miljø på globalt plan, siger salgschef Henrik Ladefoged, som fortæller, at Stena Recycling har “fingrene” i ikke så lidt affald.

– Vi behandler hvert år mange hundredetusind tons jern- og metalskrot fra mere end 10.000 kunder i Danmark, primært fra industrivirksomheder, hvor jern/metallet er produktionsaffald, men også fra lokale produkthandlere. Hver måned sendes flere skibe og lastbiler afsted med genvundet jern og metal, som ender på stål og metalværker rundt omkring i Verden.

Genvinding af jern og metaller fore-

går på to store anlæg i henholdsvis

Simatek Universalelevatorer

Fleksibel transport af recycling produkter, f.eks.

Grenaa og Roskilde, hvor eksempelvis hele biler og lastbiler “neddeles”, så de forskellige typer materiale sorteres fra hinanden i jern, metaller, glas, plast osv. Adskillelsen af materialer i for eksempel en bil er vigtig for at kunne sikre høj genvindings procent og fordi kvaliteten skal være i orden. Og det er det!

– Det indsamlede jern og metal, der kommer til Stena Recyclings anlæg, kontrolleres, sorteres og bearbejdes, således at det kan opfylde stål- og metalværkers kvalitets- og indkøbskrav. Det betyder, at værkerne får en kvalitetssikret råvare til fremstilling af nye produkter.

Al håndtering foregår på miljø-

godkendte og certificerede anlæg, forklarer Henrik Ladefoged.

– Det er vigtigt, at man har respekt for ”materialet”, når det behandles, og har øje for, at det skal bruges i en ny produktion.

Et jernstøberi skal have leveret kvalitets-råvarer, som er forædlet.

Jernstøberierne skal vide, hvad der er i den råvare, som de modtager så de kan lave et kvalitets produkt.

Hvis man bare ”smider” affald og andet i støberiet, så kommer der dårlig kvalitet ud, fortsætter han.

Stena Recycling samarbejder med

nogle af de største støberier og fremstillingsvirksomheder i

jern og metal sker også hos andre aktører på markedet, eksempelvis HJ.Hansen eller HJM Recycling i Helsingør. Stena Recycling er dog de eneste på markedet, som har alle områder: jern, metal, pap, papir, plastik, farligt affald og andet affald samt to shredder-anlæg, som bruges til at neddele uensartede jern og metalholdige produkter, f.eks. biler og blandet jern fra kommunale genbrugspladser.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA • Det er en stor fordel at genvinde jern og metal, da det meget krævende at fremstille.

• Jern udgør 95 % af det metal, vi bruger i verden.

• Genvinding af 1 ton jern sparer 940 kg CO2-udslip i forhold til at udvinde nyt jern.

Kilde: Stena Recycling + affald.dk

Goudsmit Magnetseparatorer Overbåndsmagnet – til separation af magnetiske metaller

Eddy Current separator – til separation af umagnetiske metaller

+ Plastaffald + Bildæk + Kabelskrot + Glas + Jern- og metalaffald

Simatek Bulk Systems A/S Charlottevej 8-10 │ DK-4270 Hoeng │ www.simatek-bulk.dk │ www.simatek-magnetics.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 OVERBLIK – GENBRUGGENANVENDELSE.DK

CIRKULÆR ØKONOMI ER VEJEN FREM Foto: Hans Soendergaard, soendergaard.com

Der er et stort miljømæssigt og kommercielt potentiale i cirkulær økonomi. Det er en af konklusioner fra Ellen MacArthur Fondens studie af Danmark som case for cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi – alle taler om

det fra globale virksomheder som Mærsk og IKEA til grønne NGO’er.

Og meget tyder på, at cirkulær økonomi ikke er en forbipasserende trend. Alt peger derimod på, at cirkulær økonomi er den eneste vej frem. Cirkulær økonomi er et opgør med den lineære producér-, forbrug- og smid-væk kultur, som trækker på klodens knappe ressourcer, genererer masser af affald og belaster klima og miljø.

Med en verdensbefolkning på vej mod syv milliarder, der alle gerne vil have mobiltelefoner, fladskærme og andre forbrugsvarer, er der ikke råstoffer nok, ligesom affaldssystemerne ikke er gearet til at håndtere de voksende affaldsmængder, som er en voldsom belastning for klima og miljø.

Cirkulær økonomi er inspireret af

naturens cyklus, hvor intet går til spilde og hvor affald bliver til næring for nyt liv. Et vugge-tilvugge kredsløb, hvor eksempelvis komponenter fra brugte produkter lever videre i nye produkter.

Samtidig viser erfaring og analyser, at der udover miljømæssige fordele ved cirkulær økonomi, i høj grad også er et økonomisk potentiale ved at forebygge affald, genbruge produkter og genanvende materialer både når det gælder det biologiske og det tekniske kredsløb. I sit case-studie ”Potential for Denmark as a Circular Economy” med Danmark som eksempel har den britiske Ellen MacArthur Fond demonstreret, at der er et stort kommercielt potentiale i cirkulær økonomi. Eksempelvis viser studiet, at for de undersøgte sektorer, der udgør 25 procent af den danske

ret med genanvendelse for øje, siger seniorchefkonsulent i DI, SvendErik Jepsen.

For byggeriet, der er en af sektorerne

Ellen MacArthur Fonden har analyseret, vil det betyde modulbyggeri og design af materialer, der kan skilles i fraktioner og genanvendes.

Man skal i højere grad have fokus på genbrug af materialer som metaller, træ, gulve, lofter og mursten, ligesom anvendelse af 3D-print kan udnytte materialerne mere effektivt.

Alene i byggeriet vil værdien af en omlægning betyde 6,5- 9,0 milliarder kr. ifølge Ellen MacArthur Fonden.

Cirkulær økonomi er også deleord-

Cirkulær økonomi er eksempelvis design af produkter til genanvendelse, affaldssystemer, pant- og deleordninger og leasing, fortæller Svend-Erik Jepsen, der er seniorchefkonsulent i DI.

økonomi, kan en omstilling til cirkulær økonomi i 2035 føre til en ekstra stigning i BNP på 0,8-1,4 procent, skabelse af 7000-13000

“Der er penge at tjene og der er arbejdspladser i at omlægge til cirkulær økonomi.” ekstra arbejdspladser, en reduktion af CO2 ækvivalenter på 3-7 procent

og en forbrugsreduktion på 5-50 procent af jomfruelige råstoffer for udvalgte materialer. Studiet, der blev præsenteret i november ved en konference hos Dansk Industri (DI), skal fungere som en værktøjskasse for verdens beslutningstagere, der ønsker en omstilling til cirkulær økonomi. Der er netop brug for viden om emnet, som er komplekst bl.a. fordi, det er uhyre omfattende og repræsenterer en ny måde at tænke på.

– Der er rigtig mange elementer i cirkulær økonomi og man skal tænke sig om, når man genanvender sekundære ressourcer – et andet ord for affald. Man skal for eksempel allerede i designfasen sørger for, at produktet er produce-

FREMTIDEN FOR BIOGAS I DANMARK

ninger, pantordninger og leasing.

Elektronikvirksomheden Philips har for eksempel valgt at lease deres scannere til hospitaler, fremfor at sælge dem. Når scanneren er udtjent tager Phillips den tilbage, opgraderer den og leaser den igen.

På den måde forbliver produktet i kredsløbet.

– Alting kan puttes ind i denne dagsorden, men vores hovedbudskab er, at cirkulær økonomi er en god forretning - der er penge at tjene og der er arbejdspladser i at omlægge til cirkulær økonomi, siger Svend-Erik Jepsen. Han fortæller videre, at DI løbende arbejder på at påvirke EU for at skabe bedre markedsvilkår for at kunne genanvende affald som den værdifulde ressource, det er blevet.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Ellen MacArthur Foundation er en britisk fond, der i samarbejde med en række virksomheder, er stiftet af tidligere sportssejler og eventyrer Dame Ellen MacArthur, der sejlede verden rundt solo.

Fondens formål er at fremme cirkulær økonomi gennem viden, uddannelse, innovation og kommunikation. Fonden står bl.a. bag case-studiet ”Potential for Denmark as a Circular Economy”.

Fremtidens energiproducent?

Har biogas en fremtid i Danmark?

Alt tyder på, at der er stort po-tentiale for udnyttelse af biogas i Danmark. Sammenligner man det danske landbrugs produktion af gylle med de øvrige skandinaviske lande ses det, at vi producerer langt den største mængde gylle – både nominelt og i forhold til vores landbrugsareal.

Selvom Danmarks og Sveriges landbrugsareal er helt sammenlignelige i størrelse – nemlig henholdsvis 26.400 kvadratkilometer og 29.700 kvadratkilometer, producer vi næsten tre gange så meget gylle – nemlig 33 millioner ton per år mod svenskernes beskedne 12,5 millioner ton per år.

Men vi udnytter for tiden kun cirka to millioner ton gylle per år til produktion af biogas – altså cirka seks procent af de mængder, vi har til rådighed. Årsagen til den forholdsvis lave anvendelsesgrad skal søges i mangel på biogasanlæg og i mangel på kapacitet på de eksisterende anlæg. Selvom der de senere år har været stor fokus på at støtte biogas og udnyttelse af gylle og slam fra rensningsanlæg, har det ikke udmøntet sig i væsentlig større kapacitet. Energi fra biogas er dyrere end den der udnyttes af for eksempel naturgas. Udfordringen er at gøre gassen billigere. I den energipolitiske aftale for biogas opereres der med forskel-lige tilskud til drift af biogasan-læg, mens anlægstilskuddene er beskedne. Man kunne opnå en bedre udnyttelse ved bedre at sikre finansiering af nye anlæg. Det ville både give en stor miljøgevinst, og det ville samtidig skabe flere arbejdspladser i landområderne, hvor ledigheden er størst.

Danmarks førende leverandør af affaldscontainere DUO er jocas helt nye undergrundscontainer. En delt beholder med separate tromleindkast til forskellige typer af affald.

Se mere på www.joca.dk

Industrivej 6

DK-7830 Vinderup

En nedgravet affaldsløsning med kapacitet op til 5m3 giver en optimeret tømningsfrekvens, bedre miljø og – ikke mindst – en nem og vedligeholdelsesfri løsning.

Tel. +45 97 44 36 66

E-mail: joca@joca.dk

www.joca.dk

IT STARTS HERE. Bæredygtig lønsomhed skabes, når man tænker cirkulært. Det andre ser som affald, ser vi som en ressource og begyndelsen på noget nyt.

Vi er Danmarks førende eksperter i genvinding og vi giver ressourcer fra samfundet og industrien nyt liv. I fællesskab med vores kunder finder vi løsninger, så vi forbruger mindre, og genvinder mere.

Sammen gør vi en forskel og skaber merværdi hver eneste dag – for kunder, partnere og samfundet. Dette arbejde slutter aldrig. Tværtimod er det blot begyndelsen.

BOOK ET MØDE MED EN AF VORES RECYCLING EKSPERTER OG HØR MERE OM, HVORDAN DU KAN OPTIMERE DINE RESSOURCER PÅ STENARECYCLING.DK

GENANVENDELSE SPARER PÅ NATURENS RESOURCER. OG DU GØR EN FORSKEL ÉN PANT AD GANGEN.

Hvert år afleverer danskerne omkring 1 milliard engangsflasker og dåser.

Det svarer til cirka 3 millioner om dagen. Dansk Retursystem sørger for, at de bliver genanvendt og har eneretten til at drive det danske pant- og retursystem.

Virksomheden er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.