Nedrivning bør ikke længere være førstevalg. Renovering, transformation og genbrug af materialer bliver afgørende for byggeriets grønne omstilling, mener Lene Espersen.
DEN GRØNNE OMSTILLING KRÆVER MERE END NY TEKNOLOGI
Hvis byggeriet skal holde sig inden for planetens grænser, må vi ikke kun bygge grønnere – vi må også bygge mindre, viser ny forskning.
AI STÆRKES KUN AF DE DATA, DEN BYGGER PÅ
Kunstig intelligens skaber nye muligheder i byggeriet, men stiller samtidig større krav til datakvalitet, transparens og fælles standarder på tværs af branchen.
02
08
12
KØLEMIDDEL
Optimerede ventilationsaggregater - tilpasset dine behov
Optimerede ventilationsaggregater – tilpasset dine behov
Optimerede ventilationsaggregater - tilpasset dine behov CO2 kølemiddel
KØLEMIDDEL
Optimerede ventilationsaggregater – tilpasset dine behov
Lene Espersen
Forperson for Koordineringsudvalget for Bæredygtigt Byggeri
Fra byggeboom til bevaringsboom
LEDER
Byggeriet tegner sig for 40 procent af energiforbruget og 35 procent af CO2-udledningen i Danmark. Alligevel river vi stadig ned, hvor vi burde transformere. Lene Espersen, Forperson for Koordineringsudvalget for Bæredygtigt Byggeri, ser et paradigmeskifte på vej men det kræver lempeligere regler, stærkere incitamenter og mod til at kopiere de bedste.
Logikken har i årtier været den samme: Riv ned, byg nyt. Men den logik er under pres. Klimakrav, ressourceknaphed og en voksende erkendelse af, at den bundne energi i beton og mursten har en reel værdi, ændrer gradvist branchens retning.
"Der er et meget stort potentiale i at transformere og renovere de bygninger, der allerede er bygget og hvor CO2-udledningen jo allerede er sket."
Reglerne er en barriere
De største forhindringer for mere renovering og transformation er ifølge Espersen ikke manglende vilje, men strukturelle. Usikkerheden om, hvad der gemmer sig bag væggene i et renoveringsprojekt, skaber finansiel risiko og reglerne opleves ofte som restriktive og direkte fordyrende sammenlignet med nybyg.
Bygningsreglementet er under revision, og Social- og Boligstyrelsen arbejder på at præcisere og fleksibilisere reglerne for transformation. Men der er brug for mere. Espersen efterlyser særligt lempelige regler for eksisterende byggeri og en opdeling, så simple byggerier ikke underlægges samme regelsæt som et supersygehus.
Holland som forbillede
På det cirkulære område peger Espersen utvetydigt mod Holland som det land, Danmark
bør kopiere. Danskerne har fået politisk medvind, genbrugsmaterialer tæller nul i livscyklusanalysen (LCA), men for at skabe et reelt marked kræves en helt anden skala.
"Hvis man ønsker et reelt marked for genbrugsmaterialer, kræver det, at vi stiller krav om anvendelse af genbrugsmaterialer i nye projekter."
Et materialepas, som Holland har indført, vil give branchen overblik over præcis, hvilke materialer der befinder sig i eksisterende byggeri og dermed gøre genanvendelse mere forudsigelig og skalerbar.
Skærpede krav driver innovation De nye klimakrav i Bygningsreglementet med maksimalt CO2-aftryk pr. kvadratmeter er ifølge Espersen ikke en byrde, men en driver.
Forudsigelige, skærpende krav tvinger materialeproducenter, rådgivere og udførende til at tænke nyt og på sigt kan Danmark eksportere den viden til et EU-marked, der bevæger sig i samme retning.
Fremtidens byer skabes ikke kun ved at bygge nyt. De skabes ved at se klogere på det, vi allerede har, i industrihallerne, på lofterne og i den bygningsmasse, der blot venter på at blive gentænkt.
Foto: Maria Sattrup
De bedste byggerier tager afsæt i behov – ikke i mavefornemmelser
Mange byudviklingsprojekter starter med en grund eller en bygning. Hos Kuben Management starter de med mennesker, markedsindsigt og en strategi for byens langsigtede udvikling.
Det er ingen hemmelighed, at København mangler boliger. En udvikling, der længe har været forudsigelig forudsigelig: Befolkningsfremskrivninger og flyttemønstre har længe peget på et stigende behov, men udbuddet har haft svært ved at følge med.
For Kuben Management, et dansk rådgivningshus med speciale i strategisk by- og boligudvikling, illustrerer den københavnske boligmangel en grundlæggende udfordring i dansk byudvikling: At beslutninger ikke altid træffes på baggrund af dokumenteret viden om, hvordan og hvor mennesker faktisk ønsker at bo.
"Hvis man havde bygget efter det dokumenterede behov, havde man ikke haft de store udfordringer, man har nu," fortæller Kuben Managements administrerende direktør, Ulf Christensen.
Derfor begynder arbejdet hos det danske rådgivningshus heller ikke med enkelte bygninger eller lokalplaner, men med analyser af mennesker. Hvor ønsker de at bo? Hvilke boligtyper efterspørger de? Hvor meget er de villige til at betale? Og hvordan ændrer boligønskerne sig i takt med, at befolkningen bliver ældre, familierne mindre og flere flytter mod de større byer?
Gennem analysevirksomheden Exometric indsamler Kuben Management løbende viden om danskernes boligpræferencer.
Historiske data og statistikker kombineres med omfattende undersøgelser blandt borgere, som giver indsigt i alt fra boligstørrelser og huslejeniveauer til ønsker om fællesskab, bæredygtighed og nærhed til byliv.
Den viden gør det muligt at udvikle projekter, der i højere grad afspejler danskernes ønsker til bolig, beliggenhed og livsform.
Byudvikling handler om mennesker – ikke mursten
Men selv de mest veldokumenterede boligbehov skaber ikke byudvikling af sig selv.
For når analyserne er færdige, begynder næste udfordring: At omsætte indsigt til konkrete projekter. Det kræver, at mange forskellige parter kan samles om en fælles retning.
“Investorer, kommuner, boligorganisationer, embedsværk og borgere har sjældent de samme interesser. Nogle fokuserer på økonomi og afkast, mens andre er optaget af sociale hensyn, infrastruktur eller lokal udvikling,” siger Henrik Steen Sørensen, markedsdirektør i Kuben Management.
Det er netop her, mange projekter går i stå. Ikke fordi idéerne er dårlige, men fordi aktørerne arbejder ud fra forskellige mål og succeskriterier.
“Der er stor forskel på, om et projekt skal udvikles som privat byggeri, almene boliger eller en kombination af de to. Vi forsøger derfor at bygge bro mellem de forskellige hensyn, så projekterne både skaber værdi for dem, der skal bo der – og for dem, der skal investere i udviklingen,” forklarer han.
Kuben Management, der i år kan fejre 85-års jubilæum, arbejder på tværs af den almene, private og offentlige sektor. Det betyder, at erfaringer fra én sektor ofte kan bringes i spil i en anden – og at projekterne kan udvikles med blik for både økonomiske, sociale og politiske hensyn.
Den kombination giver dem en særlig forståelse for de hensyn, der præger moderne byudvikling.
Netop derfor bliver rollen ofte at skabe fremdrift mellem aktører med vidt forskellige dagsordener. For selv de mest gennemtænkte planer skaber ikke udvikling alene.
Først når mennesker, organisationer og investeringer trækker i samme retning, kan visionerne blive til virkelighed.
Fremtidens byudvikling handler om at genbruge byen
Når behovene er kortlagt og de rette aktører er samlet omkring projektet, opstår det næste spørgsmål: Hvor skal udviklingen ske?
“Mange taler om transformation af de enkelte bygninger. Vi taler om transformation af byer,” siger Kuben Managements administrerende direktør, Ulf Christensen.
Mens transformation ofte forbindes med genbrug af bygninger og materialer, arbejder de i stedet ud fra en mere strategisk tilgang, hvor fokus er at genbruge selve byen. Det kræver et inddragende samspil mellem boliger, erhverv, mobilitet, byliv og eksisterende infrastruktur.
“For os handler det i højere grad om at genbruge byen. For en stor del af fremtidens potentiale eksisterer allerede i de byer og byområder, der findes i dag,” siger Ulf Christensen.
Han peger på, at mange danske byer oprindeligt blev bygget op omkring stationer, industriområder og centrale byrum. I takt med at transportmønstre, handel og boligvaner har ændret sig, har mange af disse områder mistet deres oprindelige funktion. Resultatet er bymidter, hvor butikslivet er under afvikling og
hvor udviklingen i stigende grad er flyttet ud mod byernes periferi.
Derfor arbejder Kuben i stigende grad med strategisk transformation af eksisterende byområder. Det kan være tidligere industriområder, nedslidte erhvervskvarterer eller stationsnære arealer, som får nyt liv gennem boliger, erhverv og byrum.
Udviklingen skal skabe langsigtet værdi Det handler derfor ikke kun om at skabe nye kvadratmeter, men om at styrke de kvaliteter, som allerede findes, forklarer forretningschef hos Kuben Management, Martin Wentzer.
“Mange steder er infrastrukturen der allerede. Der er veje, kollektiv trafik, forsyningsnet og lokale fællesskaber. Ved at udvikle videre på det eksisterende kan man skabe mere sammenhængende byer og samtidig reducere behovet for nybyggeri,” forklarer han.
Samtidig ser Kuben Management en vigtig bæredygtighedsgevinst i transformationen. Hvor nyudvikling på ubebyggede arealer ofte kræver omfattende investeringer i veje, forsyning og anden infrastruktur, findes meget af grundlaget allerede i de eksisterende byområder.
For Martin Wentzer handler byudvikling derfor ikke kun om at bygge nyt, men om at forstå de strukturer, der allerede er til stede. Målet er at skabe levende byområder, hvor boliger, arbejdspladser og fællesskaber understøtter hinanden.
Og måske er det netop her, den største udfordring i fremtidens byudvikling ligger. Ikke i at finde plads til flere bygninger, men i at skabe byer, der afspejler de mennesker, som skal leve deres liv i dem.
Derfor afhænger fremtidens byukvikling ikke af, hvor meget vi bygger – men af, hvor godt vi forstår dem, der skal leve i det.
Henrik Steen Sørensen Markedsdirektør, Kuben Management
Martin Wentzer Forretningschef, Kuben Management
Boligselskabet Kolding / Boligkontoret Danmark – Partner Content
Et levende kvarter vokser frem i Kolding
Med nye boliger, fælles mødesteder og plads til både studerende, børnefamilier og seniorer skal Æblelunden skabe et stærkt lokalt fællesskab i det nordøstlige Kolding.
Ungdomsboliger med nysgerrige studerende, og mindre familieboliger med små børn, der skaber liv og glæde. Ældreboliger med beboere, der værdsætter de trygge omgivelser og et seniorbofællesskab med lejere, der nyder en sludder med naboen. Kort sagt, et involverende boligkvarter, hvor der er plads til alle.
Det er sådan næstformanden for Boligselskabet Kolding ser Æblelunden, når kvarteret står helt færdigt i 2029.
”Vi vil omdanne den eksisterende ensformige etagebebyggelse til et varieret boligområde med forskellige typer af huse til mennesker i alle livsfaser. Vi ligger op ad et parcelhusområde med uddannelsesinstitutioner og et aktivt foreningsliv, og det vil vi gerne spille mere ind i,” siger næstformand Sten Pedersen.
Fra lukket boligområde til levende bykvarter Området, der ligger i den nordøstlige del af Kolding, skal som en del af regeringens parallelsamfundspakke, sammen med nabobebyggelsen Skovparken, transformeres. Som følge af lovgivningen skal en stor del af familieboligerne omdannes til andre boligtyper eller nedrives. Herfra har Boligselskabet Kolding selv valgt, hvordan det nye område skal se ud. Et af hovedgrebene er at skabe flere forskellige boligtyper i området. Resultatet blev en kombination af hele og delvise nedrivninger af eksisterende boligblokke, ombygninger og renovering samt opførelse af nye boliger.
Ellen
Seniorprojektleder, Boligkontoret Danmark
”Vi har gode boliger, som giver god mening at bevare,” fortæller Sten Pedersen.
Samtidig bliver kvarteret åbnet op med ind- og udkørselsveje, så det bliver en mere integreret del af Kolding by. Der bliver anlagt snoede stier og forskellige typer af belægning, adgang til terræn fra alle stueboliger samt altaner til etageboligerne. Derudover får beboerne parkering tæt på deres bolig.
hele var en mark. Siden fik området et dårligt ry som udsat boligområde, og det gør vi op med nu. Vi oplever, at beboerne kan lide planerne om senioregnede boliger,” siger Ellen Bisgaard.
Området får ikke bare et fysisk løft. De lokale fællesskaber bliver også styrket. Det sker ved etablering af nye aktiverede udearealer med uformelle mødesteder, legeplads, fodbold og motorikbane, atriumgård samt aktivitetsrum, hvor der er plads til snedkerværksted, plantecafé, fuglekassebyggeri, yoga, eller hvad beboerne ellers har lyst til.
OM ÆBLELUNDEN
Æblelunden udvikles som et grønt og mangfoldigt boligområde med fokus på fællesskab, livskvalitet og boliger til alle livets faser.
Boligselskabet Kolding er bygherre på projektet, mens Boligkontoret Danmark står for administrationen samt byggeforretningsførelsen af transformationsprojektet.
Når området står færdigt, rummer Æblelunden 318 moderne boliger med plads til både unge, familier og seniorer.
Før lå området for enden af en blind vej. Nu skaber vi nære byrum og indbydende fællesområder og håber på, at de ændrede udearealer kan bidrage til mere liv og indbyde til tilfældige møder mellem naboer og gæster.
– ELLEN BISGAARD
Boligkontoret Danmark er administrator for Æblelunden samt byggeforretningsfører for selve transformationsprojektet og har bidraget til den nye plan for boligområdet.
”Før lå området for enden af en blind vej. Nu skaber vi nære byrum og indbydende fællesområder og håber på, at de ændrede udearealer kan bidrage til mere liv og indbyde til tilfældige møder mellem naboer og gæster,” fortæller Ellen Bisgaard, der er seniorprojektleder hos Boligkontoret Danmark.
Historiske rødder og nye fællesskaber Navnet Æblelunden er blevet til i samråd med beboere og en lokalhistoriker. Tidligere lå et gartneri med æbleplantage på grunden, og den historie får lov at leve gennem vejnavnene Filippasvej, Ingrid Maries Vej, Elstarsvej, Dronning Louises Vej, som alle er danske æblesorter.
”Vi har beboere, som har boet her siden området blev bygget i 70’erne. De kan huske, da det
Boligselskabet Kolding / Boligkontoret Danmark boligselskabetkolding.dk / bdk.dk
”Vi inviterer i forvejen til arrangementer i vores fælleshus til Nytår, Påske, Sankt Hans, Halloween og jul, men med de nye tilbud håber vi, at endnu flere beboere får energi, lyst og ressourcer til at deltage i både det frivillige arbejde og de lokale aktiviteter,” siger Sten Pedersen, der dog understreger, at der også er plads til dem, der er mere private anlagt og ikke har behov for at indgå i fællesaktiviteter.
”Man får god mulighed for at lære naboerne at kende – uden forpligtelser. Det giver et godt samspil, når man har forskellige beboere,” fortæller han.
De første beboere flytter ind i områdets ældreboliger i efteråret 2027, mens de sidste beboere er flyttet ind i deres hjem i sommeren 2029.
Han ser frem til, at byggearbejdet er afsluttet, så beboerne får mulighed for at sætte deres præg på området gennem hverdagsliv og fællesskaber.
”I 2029 er Æblelunden blevet et område, som Kolding kan være stolt af – et boligområde, der inviterer til cykel- og gåture og til at opholde sig. Vi fornemmer allerede nu, at folk gerne vil bo her.”
I samarbejde med bl.a. Hjerteforeningen er der anlagt en hjertesti langs Æblelunden, som inviterer til motion, fællesskab og gode gåture. Ved indvielsen i januar 2026 gik mere end 100 mennesker ruten. Fra ruten kan man i de kommende år følge områdets omdannelse på nært hold.
Visualisering af Erik Arkitekter.
Bisgaard
Sten Pedersen Næstformand for Boligselskabet Kolding
Foto: Kolding Kommune.
Tænk renovering før du bygger nyt
Renovering og transformation kræver mere forarbejde, men giver ofte mere mening for miljøet, beboerne og pengepungen end at rive ned og bygge nyt.
Mange almene boligområder rundt om i Danmark har nået en alder, hvor ejerne skal beslutte, om bygningerne helt eller delvist kan transformeres og renoveres, eller om det er nødvendigt at rive ned og bygge nyt.
Forarbejdet ved transformation i form af en hel eller delvis renovering tager længere tid, og der skal indtænkes flere led i byggeprocessen. Alligevel mener fagchef for projekteringsledelse hos DAI, Sara Cecilie Kvist Kristensen, at det ofte er en fordel at transformere frem for at rive ned og bygge nyt.
Tæt, tværfagligt samarbejde
”Transformation bliver en af byggeriets vigtigste discipliner i de kommende år. Transformationsprojekter kræver enormt stor koordination mellem alle tekniske fag og endnu tættere samarbejde end i traditionelt byggeri. Man skal kunne se mulighederne i den eksisterende boligmasse og samtidig opfylde bygherres og beboeres ønsker og behov. Det kræver, at man forstår de eksisterende bygninger meget grundigt og kan arbejde fleksibelt, når der opstår uforudsete forhold,” siger Sara Cecilie Kvist Kristensen fra Danske Arkitekter Ingeniører – DAI. DAI specialiserer sig i renovering af almene boligområder og har ekspertise i at søge midler hos Landsbyggefonden.
Sara Cecilie Kvist Kristensen peger på, at de største gevinster ofte opstår i krydsfeltet mellem teknik, arkitektur og sociale hensyn.
Minimér genhusningsbehovet
Udover de tekniske udfordringer skal bygherre sørge for, at beboerne generes mindst muligt af renoverings- og transformationsprojektet.
”Når man renoverer, bygger man ikke bare om på bygninger – man arbejder i menneskers hjem og hverdag,” forklarer Sara Cecilie Kvist Kristensen, og fortsætter:
“Man skal indtænke genhusning i byggetakten. Nogle gange er det hurtigste ikke det bedste for beboerne. Det er et puslespil at ‘time’ byggetakten, så man starter det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i boligblokkene, og beboerne ikke skal flyttes mere end højst nødvendigt.”
Det er igennem hele processen vigtigt at være i tæt dialog med bygherre og beboerne.
“Vi inviterer beboerudvalg med til møder og opdaterer løbende beboerne ved faseafleveringer. Andre gange afholder vi workshops og præsentationer for beboerne, så vi lærer, hvad der fylder hos dem. Nogle gange er det nogle helt andre ting, end man som projekterende regner med,” fortæller Sara Cecilie Kvist Kristensen.
For klima og pengepung
Transformation er ofte både billigere for klima og miljø end at rive ned og bygge nyt, selvom forarbejdet tager længere tid.
“I takt med stigende fokus på ressourceforbrug, klima og økonomi bliver det stadig vigtigere at videreudvikle eksisterende bygninger og boligområder frem for at starte forfra,” påpeger Sara Cecilie Kvist Kristensen.
Derfor er hun fortaler for, at man optimerer og udvikler inden for de eksisterende rammer, så beboere og boligselskaber får mest muligt for pengene.
“Men det stiller krav til ingeniørernes kreativitet. Bygherre og beboere kan have mange gode idéer, som kan være økonomisk tunge i forhold til de eksisterende konstruktioners muligheder.
Der er det vores opgave at overbevise bygherre og beboere om at fokusere på nødvendige forandringer og vise, hvad der kan lade sig gøre inden for allerede eksisterende rammer,” fortæller Sara Cecilie Kvist Kristensen.
Besværet værd
“Når et større boligområde skal transformeres fra at have én type boliger til flere forskellige typer boliger, og ydre og indre fællesarealer skal skabes eller transformeres inden for et afgrænset budget og areal, er der flere led i både forarbejdet og selve byggefasen, end når områder rives ned og bebygges med nye boliger. I den slags projekter kan forarbejdet tage længere tid end selve byggefasen,” erfarer konstruktionsingeniører Line Teilberg Madsen og Maiken Nygård fra DAI.
“Fra de første idéer om et transformationsprojekt til der ligger et udbud, kan der gå 10 år. Herefter begynder selve forarbejdet, hvor de projekterende skal sætte sig grundigt ind i de eksisterende forhold, herunder de statiske virkemåder og konstruktionsopbygninger. Denne fase er tungere end ved nybyggeri, fordi det tager lang tid at forstå det eksisterende byggeri i dybden, blandt andet gennem nødvendige besigtigelser og eventuelle destruktive indgreb,” siger Maiken Nygård.
Trods udfordringerne mener DAI, at transformation frem for at rive ned og bygge nyt er umagen værd.
Transformation giver sjæl
“Det er meget nemmere at rive ned og bygge nyt. Men i DAI tror vi på, at genbrug giver merværdi. Det er udfordrende at bevare, men
når det lykkes, giver det området og beboerne en merværdi, fordi det er med til at bevare eller skabe områdets sjæl,” understreger Maiken Nygård.
Derfor er det ifølge Sara Cecilie Kvist Kristensen også vigtigt at være i tæt dialog med beboerne om, hvorfor man overhovedet gennemfører en transformation, så beboerne engagerer sig i projektet.
”Det nytter ikke, hvis folk bare bliver i deres lejligheder og ikke bruger de fællesskabsskabende områder ude og inde,” forklarer Sara Cecilie Kvist Kristensen.
Skovvejen bliver til Æblelunden DAI er selv i gang med et transformationsprojekt af et boligområde i Kolding, der er en del af parallelsamfundspakken. For at signalere transformationen af området skifter det ydermere navn fra Skovvejen til Æblelunden.
“Æblelunden er et godt eksempel på, hvordan man gennem transformation kan skabe moderne boliger, bedre tilgængelighed, lavere energiforbrug og nye sociale rammer uden at miste områdets identitet,” forklarer Sara Cecilie Kvist Kristensen.
Samtidig viser projektet den stigende kompleksitet i nutidens byggeopgaver, hvor renovering, nedrivning, nybyggeri, genhusning og beboerhensyn skal håndteres parallelt. Det stiller nye krav til samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Transformationen af Æblelunden ventes fuldt gennemført med udgangen af 2029.
“Transformation handler ikke om at bevare fortiden – det handler om at give eksisterende bygninger en ny fremtid,” slutter Sara Cecilie Kvist Kristensen.
Sara Cecilie Kvist Kristensen Fagchef for projekteringsledelse hos DAI
Visualiseringen af ERIK Arkitekter
Byggeriets grønne omstilling stiller nye
Byggeriet står midt i en markant omstilling. Nye klimakrav, cirkulære materialestrømme og flere renoverings- og transformationsprojekter ændrer måden, vi bygger på. Samtidig øges kompleksiteten. Når materialer og konstruktioner udvikler sig, vokser behovet for løsninger, der fungerer i praksis. Fremtidens bygninger skal leve op til kravene til brand, fugt, akustik og holdbarhed samtidig med, at klimaaftrykket reduceres.
Nye materialer ændrer spillereglerne
Byggebranchen har de seneste år taget store skridt mod mere bæredygtige materialevalg. Træbyggeri, biobaserede materialer, genbrugsmaterialer og hybride konstruktioner indgår i dag i stadig flere projekter. Udviklingen er drevet af både klimakrav og et ønske om at reducere ressourceforbruget.
Det skaber nye muligheder, men også nye udfordringer. Mange af de løsninger, som branchen traditionelt har anvendt, er udviklet til velkendte materialekombinationer. Når nye materialer introduceres, opstår der nye samlinger, nye grænseflader og nye krav til bygningernes samlede performance.
Særligt i klimaskærmen bliver kompleksiteten tydelig. Her mødes materialer, konstruktioner og tekniske krav, og det er ofte her, de afgørende detaljer skal løses.
Cirkulært byggeri udfordrer standardløsninger Udviklingen ses tydeligt i de cirkulære byggeprojekter, der opføres i disse år.
På Stejlepladsen i København og ved Gladsaxe Genbrugsstation har ambitionerne om at anvende genbrugte materialer til facaden skabt behov for nye løsninger i klimaskærmen. Når materialer anvendes på nye måder, eller når eksisterende komponenter får nyt liv, opstår der ofte situationer, hvor traditionelle standardløsninger ikke er tilstrækkelige.
Den grønne omstilling lykkes ikke ved alene at vælge nye materialer. Vi skal sikre, at de fungerer som en del af en samlet løsning, der holder gennem hele bygningens levetid.
– GARDAR THORVARDARSON, DIREKTØR, CONSTRUCTIA
Klimaskærmen skal løse flere opgaver på én gang
Klimaskærmen har udviklet sig fra at være en afgrænsning mellem ude og inde til at være en central del af bygningens samlede performance.
Facader og samlinger skal beskytte mod vind og vejr, begrænse fugtproblemer, understøtte brandsikkerheden og bidrage til et godt indeklima. Samtidig skal løsningerne fungere på tværs af forskellige materialer og konstruktionstyper.
Det betyder, at selv små detaljer kan få stor betydning for bygningens funktion og levetid. Derfor bliver samspillet mellem materialer, konstruktioner og tekniske løsninger stadig vigtigere i projekteringen af moderne byggeri. Hos Constructia arbejder vi målrettet med at udvikle løsninger til netop disse grænseflader, hvor krav til brand, fugt og akustik skal gå op i en højere enhed.
Erfaringerne fra blandt andet Stejlepladsen og Gladsaxe Genbrugsstation viser, at fremtidens byggeri i stigende grad kræver specialtilpassede løsninger. Det er netop i dette spændingsfelt mellem nye materialer og tekniske krav, at Constructia udvikler løsninger til klimaskærmen.
Det stiller krav til både projektering og udførelse. Samtidig viser projekterne, at bæredygtighed og teknisk robusthed går hånd i hånd. En bygning bliver først for alvor bæredygtig, når løsningerne også fungerer sikkert og holdbart i drift.
Transformation bliver en central disciplin Transformation er blevet et vigtigt redskab i den grønne omstilling. Flere bygherrer vælger at bevare og videreudvikle eksisterende bygninger frem for at bygge nyt.
Det reducerer ressourceforbruget og kan samtidig bevare værdifulde bygningsstrukturer. Men transformation skaber også nye udfordringer. Eksisterende konstruktioner skal kombineres med nye materialer, nye funktioner og nye krav.
I praksis betyder det, at overgangen mellem gammelt og nyt bliver et centralt fokusområde. Her opstår ofte komplekse tekniske problemstillinger inden for brand, fugt og akustik, som kræver løsninger tilpasset den konkrete bygning.
Den samme udvikling ses i hybride konstruktioner, hvor træ, stål, beton og genbrugsmaterialer kombineres i samme projekt. Det giver stor frihed i design og materialevalg, men stiller samtidig højere krav til samspillet mellem konstruktionernes forskellige dele.
Vi oplever et stigende behov for fleksible løsninger, der kan tilpasses den enkelte bygning og de materialer, projektet bygger på. Det gælder især i renoverings- og transformationsprojekter samt hybride konstruktioner.
– GARDAR THORVARDARSON, DIREKTØR, CONSTRUCTIA
Fremtidens byggeri skabes bag facaden Fremtidens byggeri kommer til at rumme flere materialetyper, flere renoverings- og transformationsprojekter og større krav til bygningernes samlede performance.
Det stiller nye krav til de tekniske løsninger bag facaden. Evnen til at kombinere brand, fugt, akustik og holdbarhed i én samlet løsning bliver afgørende for, om ambitionerne kan realiseres i praksis.
De mest succesfulde projekter bliver derfor ikke nødvendigvis dem, der anvender de nyeste materialer, men dem, der formår at få materialer, konstruktioner og tekniske løsninger til at fungere som en helhed. Det er netop her, Constructia ser sin rolle. At udvikle løsninger bag facaden, som gør det muligt at realisere byggeriets ambitioner uden at gå på kompromis med sikkerhed, funktionalitet eller holdbarhed.
Et stykke lokalhistorie bliver hjertet i Søborg Skovby
ALFA Development står bag det nye bydelsprojekt Søborg Skovby, som vokser frem på et 54.000 m² stort område i Søborg. Her opføres ca. 400 ejer- og lejeboliger i området omkring den fredede Mørkhøjgård, som bliver omdrejningspunktet for bydelens fællesskab.
Ejendomsprojektet Søborg Skovby bliver et af de større samlede boligudviklingsprojekter i Gladsaxe Kommune de kommende år, og bag det står den familieejede udvikler ALFA Development.
ALFA Development står blandt andet bag IrmaByen i Rødovre, og heriblandt det prisvindende boligkoncept Living By ALFA, som har skabt et eftertragtet community i IrmaByen. Her samles generationer under ét tag og får fuldt udbytte af velindrettede fællesområder, som blandt andet udgør en lækker lounge designet af den internationalt anerkendte designer Ulrik Wang, en privat biograf og grønne udearealer med petanquebaner og legeplads. Succes'en i Rødovre og ønsket om at skabe rammerne for høj livskvalitet for endnu flere mennesker, har ført til udvidelsen af Living By ALFA-konceptet til endnu en nyopført bydel i det storkøbenhavnske.
Fra historisk lade til moderne samlingspunkt Mørkhøjgård er en af få fredede bygninger i Gladsaxe Kommune, og historien om gården går helt tilbage til ca. år 1180, hvor Valdemar Den Første var konge af Danmark. Gården blev med tiden den største og mest betydelige landbrugsejendom blandt 10 gårde i den oprindelige Mørkhøj Landsby – og er således
gået fra central bondegård i en middelalderlandsby til et stykke dansk kulturarv.
Med sin bevaringsværdige staldejendom får gården nu lov at leve videre i moderne, respektfulde og funktionelle rammer. Mens ALFA Development fortsat er på udkig efter den rigtige lejer til gårdens hovedbygning, skal Laden fungere som Living By ALFA’s fælleshus og naturlige samlingspunkt. Ladens bevaringsværdige ydre bevares, mens interiøret nænsomt transformeres til moderne fællesfaciliteter. Den gamle bygning vil blive vakt tilbage til live med en gennemgribende opretning af vægge, fundamenter og øvrige konstruktioner.
Laden skal fungere som en forlængelse af hjemmet – et sted, hvor beboerne kan arbejde, træne, mødes, spise sammen eller blot nyde, at der er liv omkring dem. Designer Ulrik Wang bistår også her med indretning af de fysiske rammer.
Fællesskabet skal faciliteres af et dedikeret Community Team, som er til stede i hverdagen, tager imod nye beboere og skaber aktiviteter og relationer på tværs af generationer og familier. Målet er at gøre det nemt at være en del af fællesskabet – når man har tid og lyst.
Arkitektur, der bygger bro mellem fortid og fremtid Arkitekturen i Søborg Skovby er udviklet med respekt for områdets historie og karakter. Huse i rød tegl med sadeltage præger de omkringliggende villakvarterer, og de klassiske danske kvaliteter føres videre i den nye bydel.
Dermed skabes en naturlig sammenhæng mellem Søborg Skovby, de eksisterende omgivelser og Mørkhøjgård. Bydelen får samtidig sin egen identitet gennem variationer i facadernes tegl, farvespil, murværksdetaljer og vinduespartier.
Dermed føles arkitekturen både velkendt og nyskabende.
De ca. 400 boliger indrettes med fokus på dagslys, funktionelle planløsninger og materialer af høj kvalitet, så de kan danne rammen om det gode hverdagsliv mange år frem.
Grønne kvaliteter fra skovbryn til gårdrum Eksisterende træer og områdets skovbryn bevares i videst muligt omfang og danner sammen med 400 nyplantede træer udgangspunktet for et grønt nabolag, hvor biodiversitet og byliv går hånd i hånd. Dermed er naturen ikke et supplement til Søborg Skovby, men en naturlig del af projektet.
Nye beplantninger, frugttræer og integrerede regnvandsløsninger bidrager til et levende landskab, der ændrer karakter i takt med at
Tidlig illustration af Laden med forbehold for ændringer og endelig projektering.
årstiderne skifter. Mellem boligerne skabes grønne gårdrum og opholdsarealer, hvor beboerne kan mødes, opholde sig eller finde ro tæt på hjemmet.
Ambitionen er at skabe et nabolag, hvor historie, natur, arkitektur og fællesskab går op i en højere enhed – og hvor mennesker ikke blot flytter ind i en bolig, men bliver en del af et sted, de har lyst til at kalde hjem.
SØBORG SKOVBY PROJEKTET
• Udvikler: ALFA Development
• Lokation: Søborg, Gladsaxe
• Boliger: Ca. 400 ejer- og lejeboliger (lejligheder)
• Living By ALFA fællesfaciliteter: Lounge, fitnessområde, arbejdspladser, TV-rum, fælleskøkken og spiseområder
• Certificeringer: Living By ALFA boligerne designes og projekteres efter DGNB-guld certificeringsordning (2023 manual) og i overensstemmelse med EU-taksonomien.
• Læs mere: www.soborgskovby.dk
Byggeriets skjulte bundlinjer
SOCIALT BYGGERI
Byggebranchen er blevet langt bedre til at formulere ambitioner om trivsel, fællesskab og samarbejde. Men ofte mangler vi at følge op på, om de bliver til virkelighed –og det skaber en kløft mellem vision og virkelighed. Hvis byggeriet skal skabe størst mulig værdi for mennesker, organisationer og samfund, må vi i højere grad betragte byggeprojekter som udviklingsprojekter, mener Dorte Alber, chefrådgiver og faglig leder for effekt hos AART.
Social værdiskabelse er allerede en integreret del af mange byggeprojekter. Når vi investerer i et nyt domicil, en skole eller et boligområde, er det sjældent kun bygningen, vi ønsker. Investeringen handler ofte om at skabe en udvikling eller en forandring – fx bedre samarbejde, stærkere fællesskaber eller øget trivsel.
Dorte Alber
Chefrådgiver og faglig leder for effekt, AART
”Vi er blevet dygtige til at formulere, hvilke sociale effekter, vi ønsker. Men vi er ikke nødvendigvis lige så dygtige til at sikre, at de faktisk opstår. Derfor er det ikke nok at spørge, om et byggeri er afleveret til tiden og inden for budget. Vi må også spørge, om det skaber den værdi, det var tænkt til,” siger Dorte Alber.
En erhvervs-ph.d. gennemført i AART dokumenterer en velkendt udfordring fra branchen - at der ofte opstår en kløft mellem ambitionerne i de tidlige projektfaser og de resultater, der realiseres, når bygningerne tages i brug.
”Udfordringen er sjældent mangel på ambitioner. Men vi glemmer at de sociale effekter opstår i samspillet mellem mennesker og de fysiske rammer. Hvis den sammenhæng overses, og vi ikke understøtter den rigtigt, risikerer byggeriet at levere det aftalte uden nødvendigvis at skabe den ønskede værdi.”
Dorte Alber kalder udfordringen et socialt performance gap – forskellen mellem de sociale mål og de effekter, brugerne faktisk oplever efter indflytning.
Hos AART er arbejdet med sociale effekter en integreret del af projektudviklingen. Derfor evaluerer virksomheden også løbende projekter for at forstå, hvilken effekt de skaber i praksis. Et eksempel er boligområdet NYE ved Aarhus.
”Beboerne fortæller, at områdets arkitektur og fælles mødesteder har haft betydning for naboskabet og de relationer, der er opstået. Den slags indsigter er afgørende, hvis vi vil forstå, hvordan
Nøjsomhed er det oversete greb i byggeriets grønne omstilling
GRØN OMSTILLING
Den grønne omstilling af byggeriet er i fuld gang. Nye klimakrav, bedre materialer og teknologiske fremskridt skaber et indtryk af, at vi kan bygge os ud af klimakrisen, blot vi gør det grønt nok. Men den fortælling er utilstrækkelig.
Vores nyeste forskning peger på et langt mere grundlæggende forhold: Hvis byggeriet skal holde sig inden for planetens grænser, kræver det ikke blot smartere byggeri, men også mindre byggeri. Vores studie af nybyggeriet viser, at vi i Danmark må reducere omfanget af nybyggeri med op mod 80 procent, samtidig med at det resterende byggeri opføres som egentligt lavemissionsbyggeri.
Med andre ord: Selv den bedste teknologi kan ikke alene opveje det samlede ressourceforbrug, hvis volumen fortsætter som i dag.
Det kalder på et begreb, der længe har været fraværende i den danske debat: tilstrækkelighed eller nøjsomhed.
Vi kan ikke effektivisere os ud af alt I mange år har løsningen været den samme. Byggeriet skulle gøres mere effektivt med lavere energiforbrug, mindre CO2-udledning og bedre materialer. Det er vigtigt, men det løser ikke problemet alene.
arkitektur virker og skaber værdi over tid.”
For at mindske det sociale performance gap peger Dorte Alber på social commissioning som en central tilgang.
”Hvis vi ønsker bestemte effekter af et byggeri, skal vi arbejde lige så systematisk med dem, som vi arbejder med bygningens tekniske funktioner. Vi bør arbejde målrettet med den forandring, byggeriet skal understøtte, og med de mennesker og organisationer, der skal omsætte ambitionerne til praksis.”
Social commissioning følger projektet fra visionsafklaring til ibrugtagning og evaluering. Formålet er at involvere brugerne, skabe ejerskab og styrke de organisatoriske forudsætninger for, at ambitionerne bliver omsat til handling.
”Målet er ikke mere rådgivning eller flere rådgivere – men den rigtige rådgivning og den rigtige inddragelse på det rigtige tidspunkt. Det øger sandsynligheden for, at ambitionerne bliver omsat til reel værdi – og dermed skaber større effekt og mere succesfulde investeringer.”
get. Derfor er energirenovering afgørende, og her kan omstillingen af energisektoren forhåbentligt hjælpe os et godt stykke af vejen.
FREMTIDENS BYER
er en vigtig kvalitet
Vi taler ofte om boliger i kvadratmeter, beliggenhed og pris. Men i takt med at vores måde at leve på ændrer sig, bliver et andet spørgsmål stadig vigtigere: Hvordan skaber vi steder, hvor mennesker føler sig hjemme?
Tekst: Andreea Kaiser
København er i dag en mere international by end nogensinde før. Hvert år flytter tusindvis af mennesker til byen for at studere, arbejde eller starte et nyt kapitel i deres liv. Den udvikling ser vi i mange europæiske storbyer – fra Rom til London – hvor en stadig større del af befolkningen består af tilflyttere med rødder andre steder.
Det er en udvikling, som bidrager med dynamik, mangfoldighed og nye perspektiver. Men den betyder også, at flere mennesker skal skabe nye netværk og finde deres plads i nye omgivelser.
For hvis den samlede byggeaktivitet fortsætter med at vokse, risikerer volumen at æde gevinsterne op. Historien viser nemlig, at når noget bliver mere effektivt og billigere, bliver det ofte også mere udbredt. Resultatet kan være, at det samlede ressourceforbrug stiger - ikke falder.
Derfor bringer selv ambitiøse klimakrav til nybyggeri os ikke i mål alene. Skal vi tage bæredygtighed alvorligt, må vi også diskutere omfanget af det, vi bygger.
Første prioritet bør være det, vi allerede har Den vigtigste ressource i byggeriet er ikke nye materialer. Det er de bygninger, der allerede eksisterer. Danmark har en enorm eksisterende bygningsmasse. Den repræsenterer både et stort klimaaftryk og et stort potentiale. Derfor bør udgangspunktet for enhver byggeaktivitet være et enkelt spørgsmål:
Har vi allerede det, vi har brug for?
Hvis svaret er ja - hvilket det ofte er - bør fokus være på at udnytte, tilpasse og forbedre det eksisterende frem for at bygge nyt.
Det kræver et skifte i vores tilgang til byggeri
• Fra nybyggeri til transformation
• Fra nedrivning til levetidsforlængelse
• Fra flere kvadratmere til bedre udnyttelse af de kvadratmeter, vi allerede har
Renovering er vigtigt – men alene ikke nok
En stor del af klimabelastningen fra vores eksisterende bygninger stammer fortsat fra energiforbru-
Men også renovering har et klimaaftryk. Hver udskiftning, hver ombygning og hvert nyt materiale kræver ressourcer.
Det betyder ikke, at vi skal lade bygninger forfalde eller stoppe med at renovere. Det betyder, at vi skal prioritere klogere og spørge:
• Hvor giver energirenoveringer størst effekt?
• Hvor kan vi forlænge levetiden med færrest mulige ressourcer?
• Hvor kan vi bevare mere frem for at udskifte mere? Hvor kan vi minimere materialeforbrug?
Et opgør med byggeriets vækstlogik
At tale om at reducere nybyggeriet med 80 procent er radikalt. Det udfordrer hele den økonomiske og institutionelle logik, som byggeriet er baseret på. Men det er netop pointen.
Nøjsomhed handler om prioritering. Om at bruge ressourcerne dér, hvor de skaber størst værdi – og lade være med at bruge dem, hvor behovet ikke er reelt. Hvis bæredygtighed skal betyde, at vi både reducerer ressourceforbruget og efterlader gode livsmuligheder til kommende generationer, kan vi ikke ignorere mængderne.
Fra teknik til ansvar
Den grønne omstilling af byggeriet har indtil nu i høj grad været drevet af tekniske løsninger, certificeringer og regulering.
Det næste skridt er sværere. Det handler om ansvar: ansvar for, hvor meget vi bygger; ansvar for, hvordan vi bruger det, vi har; og ansvar for at tænke længere end den næste byggecyklus.
Samtidig bor flere alene end tidligere. Familier ser anderledes ud, arbejdslivet er mere fleksibelt, og mange af de fællesskaber, som tidligere opstod naturligt gennem familie, arbejdsplads eller lokalmiljø, er ikke længere en selvfølge.
Derfor tror jeg, at fællesskab bliver en af fremtidens vigtigste boligkvaliteter.
Ikke fordi alle ønsker et tæt naboskab. Men fordi de fleste mennesker ønsker muligheden for at være en del af noget større end dem selv. At kende et ansigt i opgangen. At føle sig velkommen. At opleve, at der er liv omkring én - “at høre til”.
Vi kan ikke bygge fællesskaber. Men vi kan skabe rammer, der skaber gode vilkår for at fællesskaberne opstår. Arkitektur, fælles mødesteder, grønne omgivelser og gennemtænkte boligområder kan være med til at skabe relationer, tryghed og tilhørsforhold i hverdagen.
Når vi udvikler nye boligområder, bør vi derfor ikke kun spørge, hvor mange boliger vi kan skabe. Vi bør også spørge, hvilken hverdag, vi ønsker at understøtte.
For i en tid, hvor vores byer bliver mere internationale og mere mangfoldige, bliver følelsen af at høre til stadigt mere vigtig.
Tekst: Harpa Birgisdottir
Andreea Kaiser CEO og medstifter af ALFA Development
Arbejde ændrer sig. Det skal bygninger også.
Den egentlige udfordring i transformation er ikke ombygningen i sig selv.
Det er at aflæse, hvad arbejdspladsen er på vej til at blive og sikre, at rammerne følger virksomhedens mål.
Fysiske rammer påvirker medarbejderes trivsel, samarbejde og produktivitet.
Kontoret fungerer i stigende grad som samlingspunkt for videndeling, kultur og fællesskab, mens arbejdet udføres på tværs af forskellige typer rum og lokationer.
For organisationer betyder det, at indretning og planlægning i højere grad skal understøtte forskellige arbejdsformer. I praksis indebærer det løsninger, hvor arbejdspladser organiseres som en kombination af zoner til fordybelse, samarbejde og uformelle møder.
Plads til forandringer
Transformation er i dag et grundvilkår for udvikling af arbejdspladser. Eksisterende bygninger omdannes til nye funktioner, og rammerne for arbejde ændrer sig i takt med organisationer, teknologi og samarbejdsformer. Forbygherrer og projektejere betyder det, ateksisterende bygninger i stigende grad skal rumme nye funktioner og understøtte ændrede arbejdsgange.
Derfor handler arbejdet med transformation i høj grad om at koble organisationens mål og arbejdsformer til de fysiske rammer. Det gælder både i udviklingen af kontormiljøer og i planlægning af specialfunktioner som fx laboratorier, hvor fleksibilitet og mulighed for fremtidig tilpasning er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget.
Tæt integration
I life science-projekter er sammenhængen mellem funktioner ofte særlig afgørende og tendensen er, at laboratorier, kontorarbejdspladser og fælles funktioner integreres tættere. Funktionerne er gensidigt afhængige, og kravene til fleksibilitet er høje.
Arbejdspladsen ændrer sig hurtigere end bygningerne.
Det skal arkitekturen kunne rumme
– VIBEKE LYDOLPH LINDBLAD, CEO
Her er opgaven at sikre, at laboratorier, kontorarbejdspladser og fælles områder hænger sammen i en struktur, der fungerer i daglig drift. Det gælder både i nye byggerier og i eksisterende faciliteter, hvor tekniske krav og arbejdsgange skal tænkes sammen.
Det stiller krav til arkitekturen som disciplin, hvor man både kan arbejde med det eksisterende og samtidig sikre, at nye behov kan indarbejdes over tid. I projekter, hvor eksisterende kontor- og erhvervsbygninger omdannes, er en væsentlig opgave at afklare, hvordan de rumlige strukturer kan anvendes og tilpasses frem for at blive erstattet.
Transformation handler i denne sammenhæng om at anvende eksisterende rammer på en måde, der understøtter organisationers udvikling over tid. Det kræver løsninger, der kan tilpasses og videreudvikles, i takt med at behov ændrer sig.
FINANSFORBUNDETS HUS
“Den attraktive arbejdsplads handler også om, at det fysiske arbejdsmiljø og omgivelser er attraktive.”
– Michael Werin Larsen, partner
spiller de fysiske rammer en reel rolle. Arbejdsmiljø, atmosfære og omgivelser er med til at gøre arbejdspladsen relevant og attraktiv
Sammenhæng på tværs Arkitekturens rolle er at skabe rammer, der fungerer i praksis og kan rumme forandring.
Det kræver sammenhæng på tværs af indretning, bygning og landskab. Det gælder særligt i projekter, hvor eksisterende og nye elementer skal fungere sammen, og hvor overgange mellem funktioner er afgørende for, at helheden fungerer.
Transformation handler i denne sammenhæng om at sikre, at bygninger kan anvendes på nye måder uden at miste deres eksisterende kvaliteter.
For bygherren indebærer det løsninger, der kan udvikle sig i takt med organisationens behov. Det spiller også en væsentlig rolle, når man fortsat vil være en attraktiv arbejdsplads og tiltrække talenter.
Foto: Niels Nygaard
Foto: Hampus Berndtson
Foto: Niels Nygaard
Foto: Adam Mørk
Vibeke Lydolph Lindblad, CEO og partner, og Michael Werin Larsen, partner Foto: Frida Gregersen
De sociale rum er en vigtig del af arbejdspladsen. Samtidig har lys, luft og sanselige kvaliteter betydning for, hvordan man opholder sig, mødes og bruger stedet i løbet af arbejdsdagen.
I laboratoriemiljøer skal arbejdspladser, fælles funktioner og tekniske krav tænkes sammen. Det handler om at skabe rammer, der fungerer i daglig drift og samtidig kan tilpasses, når behovene ændrer sig.
Når virksomheder vil tiltrække medarbejdere,
i hverdagen.
Eksempler på Næste projekter: Cykelskur til stor industrivirksomhed samt elementleverandør til RealDania’s projekt Vores Sted.
Bedre byggeri med genbrug
Cirkularitet behøver hverken være dyrere, langsommere eller mere besværligt. Det mener stifteren af Næste, Niels Jakubiak Andersen, der bygger skure og udemiljøer i genbrugstræ. Målet er at gøre det enkelt for professionelle ejendomsejere at vælge løsninger, der holder længere, koster mindre på sigt og samtidig reducerer klimaaftrykket.
Når Niels Jakubiak Andersen skal forklare, hvad Næste laver, gør han det kort:
”Vi har gjort genbrug så nemt at bruge i sekundært byggeri, at der ikke længere er nogen undskyldning for at lade være.”
Næste har specialiseret sig i sekundært byggeri som affalds- og cykelskure, orangerier og udemiljøer. Det er områder, der fylder mindre i et projekt, men som rummer stærke fortællinger om genbrug.
Cirkularitet med mærkbar effekt
Det særlige ved cirkularitet i det sekundære byggeri er, at genbrugskvaliteterne kan opleves direkte som atmosfæreskabende små bygninger. De består af få lag og er uopvarmede. Materialerne kan ofte bruges direkte uden yderligere omdannelse, og det giver et mere autentisk udtryk.
Samtidig bliver materialernes historie en synlig del af arkitekturen og giver bygningerne en varme, som nye løsninger sjældent kan tilbyde.
”Det gør skurene til det mest oplagte sted at begynde, hvis man vil reducere sit klima- og biodiversitetsaftryk hurtigt og uden ekstra risiko,” forklarer Niels.
Når nye materialer erstattes af genbrugte, reduceres CO2-udledningen, samtidig med at man undgår at sende store mængder træ (op mod en fjerdedel af træaffald) til forbrænding eller produktion af spånplader.
Virksomheden bruger genbrugskernetømmer fra selektive nedrivninger og frasorterede brædder fra træindustrien. De robuste materialer har bevist deres styrke gennem et helt liv i danske bygninger og kvalitetssikres, sorteret og fugtmålt, før de indgår i produktionen.
Kombinationen af gammelt konstruktionstømmer og frasorteringer fra produktionen af modificeret fyrretræ som Thermowood og Kebony giver skure, der holder i 20-30 år, uden maling eller oliering.
På Næstes fabrik ved Roskilde udnyttes materialerne optimalt, samtidig med at kvalitet og levetid sikres. Resultatet er løsninger, der er bæredygtige, totaløkonomisk stærkere end traditionelle alternativer og som æstetisk løfter udearealer.
Billigst i længden
Genbrug betragtes ofte som dyrt, men det billede genkender Niels ikke.
”Vi kan dokumentere, at vi er billigst i længden,” siger han.
Boligselskabet Sjælland har sammenlignet Næstes løsninger med konventionelle skure. Analysen viste en besparelse på 10-20 procent over 30 år, primært fordi beklædningen er vedligeholdelsesfri, og konstruktionen har længere levetid end de materialer, man typisk bruger i et skur.
Et klassisk træskur skal ofte males hvert 5.-8. år, mens et stålskur skal renoveres eller udskiftes efter 15-20 år. Næstes løsninger står derimod ubehandlede og ældes i grålige nuancer.
”Kvalitet betaler sig,” siger Niels.
”Og i et totaløkonomisk perspektiv er kvalitetsgenbrug den billigste vej.”
En samlet løsning fra idé til aflevering En vigtig del af værdien for kunderne er, at de slipper for koordinering mellem flere aktører. Næste leverer byggetilladelser, projektering,
dokumentation, produktion og montage. Kunden vælger blot, om løsningen skal være Fast Design, Flex Design eller Fri Design.
”Du skal i princippet bare pege på placeringen og fortælle os, hvad du ønsker dig. Vi klarer resten,” siger Niels.
For større projekter arbejder virksomheden tæt med bygherrer og rådgivere, så skurene planlægges ind i helheden og leveres efter tidsplanen.
Modulopbygningen gør det muligt at skalere fra én til mange enheder uden at gå på kompromis med kvalitet eller leveringssikkerhed.
Skure der ændrer adfærd
Skurene fungerer ikke kun som praktiske bygninger, men påvirker også brugernes adfærd. Flere boligforeninger oplever forbedret affaldssortering, fordi beboerne møder et æstetisk rum med tydelig formidling om genbrug.
”Det motiverer folk til at rydde op efter sig selv og sortere rigtigt,” siger Niels og peger på, at det også reducerer driftsomkostninger.
Derudover egner Næstes skure sig til sociale opholdsrum. Bænke, overdækninger og udhæng gør dem til naturlige mødesteder, læringsrum eller rammer for små arrangementer. Nogle projekter udvides til orangerier med glas i tag og sider, hvilket giver nye muligheder for ophold året rundt.
”Skuret er ikke kun et sted til skrald og cykler. Det er et rum, der kan styrke det sociale liv.”
Dokumenteret cirkularitet og social værdi For mange kunder er dokumentation afgørende. Næste arbejder med FSC-certifikater, DGNB-dokumentation og er B-Corp-certificeret, hvilket stiller krav til både sociale forhold og miljø. Det gør virksomheden i stand til at levere data til ESG-rapporter og byggedokumentation - og give kunderne de dokumenter, mange efterspørger som del af deres bæredygtighedsmål.
Senest har Næste i samarbejde med Aaen Engineering gennemført en livscyklusbaseret analyse af virksomhedens produkters klima- og biodiversitetspåvirkning. Analysen fokuserer på den såkaldte off-site biodiversitetspåvirkning i værdikæden og viser, at et gennemsnitligt
Næste-skur påvirker biodiversiteten omkring 50 procent mindre end et tilsvarende skur opført af nye materialer. Resultaterne skal bruges som grundlag for den videre produktudvikling og dokumentation af cirkulære løsninger.
Den sociale dimension er integreret i produktionen. Næste ansætter medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet og har en struktur, der giver plads til både faglærte og ufaglærte. Et stærkt eksempel er en uddannet skrædder, der flygtede fra Syrien og i dag leder produktionen.
”Det betyder noget for os som virksomhed, men også for vores kunder, der får en løsning med både miljømæssig og social værdi.”
Fremtidens cirkulære byudvikling Niels ser et stort potentiale i at skalere cirkulære løsninger i det sekundære byggeri.
”Der opføres årligt op mod 500.000 m² skure her i landet, så vi kan i det sekundære byggeri løse en stor del af udfordringen med at anvende genbrugeligt træaffald. Det kræver ingen lovændringer, det kræver bare, at man vælger det.”
Hans vision er klar: skure, der reducerer klimaaftryk, styrker fællesskaber og giver bygherrer en nem vej til cirkularitet.
”Hvis vi gør det enkelt, vælger folk det. Derfor har vi pakket genbrug ind i en løsning, der er lige så nem som alt andet - bare bedre.”
Vores Sted af RealDania. Foto: Laura Stamer
Foto: William Beier
Vores Sted af RealDania. Foto: Laura Stamer
Niels Jakubiak Andersen Stifter af Næste
OM 360 BRANDRÅDGIVNING
360 Brandrådgivning leverer certificeret brandrådgivning i brandklasse 2, 3 og 4 samt tredjepartskontrol – fra små til komplekse projekter.
Virksomheden blev stiftet i 2019 og har i dag 23 medarbejdere med baggrund fra beredskab og byggeri og samlet over 130 års operativ erfaring. Med kontorer i Horsens, Ringe og Roskilde arbejder 360 tæt sammen med kunder og rådgivere om skræddersyede, driftssikre løsninger.
Som en del af Kiwa Denmark og en international TICorganisation har 360 adgang til stærke kompetencer og specialiseret viden på tværs af Kiwas europæiske organisation.
Transformation kræver brandstrategi
fra start – ellers bliver det dyrt
Når eksisterende erhvervsejendomme omdannes til nye funktioner, er brandsikkerheden sjældent en plug-and-playøvelse. Tværtimod stiller transformation krav til overblik, koordinering og tidlig involvering af brandrådgiveren.
Det oplever man i omdannelsen af FLSmidths tidligere hovedkontor i Valby, hvor AG Gruppen og Urban Partners udvikler et nyt bykvarter med boliger, hotel og kontorer.
Her er 360 Brandrådgivning koblet på fra start.
“Når vi bliver koblet på fra starten, handler det ikke kun om at leve op til brandkravene – det handler om at skabe en samlet, strategisk retning, hvor brandsikkerhed understøtter hele projektets udvikling,” siger Hans Nyfjord som er adm. direktør for 360 Brandrådgivning.
“Vi har haft 360 med helt fra begyndelsen for at sikre de overordnede brand- og redningsforhold og få lagt en samlet strategi,” siger Michael Rud Nielsen, projekteringschef hos AG Gruppen.
Én rådgiver – én strategi Brandrådgivningen er samlet hos én aktør på tværs af delprojekter. Det giver et mere robust beslutningsgrundlag i en sag med flere funktioner.
“Når vi har én brandrådgiver, kan vi samle strategien og sikre, at løsningerne hænger sammen – også når projektet udvikler sig,” siger Michael Rud Nielsen.
Det betyder samtidig, at brandstrategien kan fastholdes og justeres frem for at blive genopfundet undervejs.
Den skjulte udfordring: Forventninger
Selv med de rette rådgivere opstår der ofte udfordringer – især omkring bygherrens forventninger.
I transformationsprojekter er begrænsningerne i eksisterende bygninger ikke altid synlige fra start. Det kan skabe en kløft mellem ambition og det, der kan lade sig gøre inden for brandkravene.
Her bliver rådgiverens rolle central. Brandrådgivning handler i stigende grad om at omsætte tekniske krav til et beslutningsgrundlag, som bygherre kan handle på – særligt i ældre ejendomme, hvor flere hensyn skal balanceres.
Budgettet er nøglen
Et gennemgående tema er økonomi – og her vender erfaringerne en klassisk antagelse.
Hvis der fra start reserveres et realistisk budget til brandsikring, bliver projekteringen ofte både enklere og billigere.
Omvendt kan manglende afsæt føre til omprojektering og forsinkelser.
Budskabet flugter med erfaringer fra branchen, hvor tidlig involvering af brandrådgivere er afgørende for kvalitet og fremdrift
Transformation kræver nye greb Med flere transformationsprojekter stiger behovet for tidlig og integreret brandrådgivning. Men opgaven stopper ikke ved projekteringen.
Sammenhæng mellem projektering, dokumentation og drift er afgørende for, om løsningerne fungerer i praksis – og manglende overblik er stadig en kilde til fejl efter aflevering.
“I komplekse transformationer som i Valby er vores rolle at sikre, at brandstrategien ikke bliver en begrænsning, men en integreret del af løsningen fra dag ét. Dermed kan vi arbejde
proaktivt med design, funktion og økonomi og på den måde give bygherre et stærkere beslutningsgrundlag, bedre projekter og færre dyre omveje undervejs,” siger Hans Nyfjord.
For bygherrer handler det om at afstemme ambitioner og økonomi fra start. For rådgivere om at levere løsninger, der både kan godkendes og fungere i drift.
Konklusionen er klar: Brandsikkerhed skal tænkes ind fra begyndelsen – ellers bliver det først en udfordring, når det er for sent.
360 Brandrådgivning rådgiver om projekter i hele Danmark og har kontorer i Horsens, Ringe og Roskilde.
Hans Nyfjord Adm. direktør for 360 Brandrådgivning
Foto: AG Gruppen
AI stiller nye krav til data
DIGITALISERING
Byggebranchen står midt i et digitalt skifte. Kunstig intelligens er ved at forandre måden, vi projekterer, bygger og anlægger på, men teknologien er kun så stærk som det datafundament, den bygger på. Derfor bliver dataresiliens nu et afgørende konkurrenceparameter for hele byggeriets værdikæde.
AI er på vej ind i en ny fase, hvor teknologien i stigende grad arbejder med strukturerede tal og ikke kun ord, hvilket stiller større krav til, hvordan data er struktureret, forankret og sikret på tværs af virksomheder og platforme.
Data er blevet en del af byggeriets infrastruktur
Digitalisering har i mange år handlet om at effektivisere processer og skabe bedre samarbejde i byggebranchen. I dag er ambitionerne langt større. Ifølge Molio er branchen nået til et punkt, hvor data ikke længere blot er et biprodukt af byggeprocessen, men en del af selve fundamentet under byggeri.
“Vi taler meget om AI lige nu, men AI bliver aldrig bedre end de data, den bygger på. Hvis data ikke er strukturerede, valide og troværdige, får vi ikke den værdi ud af teknologien, som branchen forventer,” siger Christina Hvid, administrerende direktør i Molio.
Derfor vokser behovet for fælles strukturer, branchestandarder og et mere ensartet datafundament på tværs af byggeriets aktører. Når data kan deles sikkert mellem aktører, bliver samarbejdet lettere på tværs af hele byggeriets værdikæde.
Hvem ejer byggeriets data?
Men nye muligheder skaber også nye krav. For hvem ejer egentlig byggeriets data? Hvor er de placeret? Og hvordan sikrer man, at de er opdaterede og beskyttede?
Det er netop de spørgsmål, Molio ønsker at sætte på dagsordenen under overskriften dataresiliens. Begrebet dækker over evnen til at skabe et sikkert datafundament på tværs af byggeriets værdikæde, så data kan bruges ansvarligt og effektivt, også når kompleksiteten vokser.
Ifølge Molio bliver transparens omkring data og digitale platforme et stadig vigtigere ledelsesområde i takt med, at AI og automatisering får større betydning i byggebranchen.
I et nyt whitepaper peger buildingSMART Danmark – en del af Molio – på, at valget af digitale platforme bør baseres på risikovurdering, gennemsigtighed og langsigtede driftsmæssige hensyn. Fokus bør blandt andet være på standardunderstøttelse og kontrol med data på tværs af platforme og landegrænser.
Ifølge Ole Berard handler det ikke kun om teknologi, men om fælles strukturer og branchestandarder.
“Byggeriet har brug for fælles spilleregler for data. Hvis vi vil skalere brugen af AI og automatisering, kræver det, at vi ved, hvor data kommer fra, hvem der ejer dem, og hvordan de er struktureret,” siger Ole Berard fra Molio.
Datasikkerhed bliver et konkurrenceparameter Efterhånden som flere platforme og AI-løsninger kobles sammen, vokser både kompleksiteten og risikoen for fejl og sårbarheder. Det gør dataresiliens til mere end et IT-anliggende – det bliver et ledelsesspørgsmål og en forudsætning
for stabil drift og tillid på tværs af værdikæden. Mange virksomheder i byggebranchen eksperimenterer allerede med generativ AI, men når AI bevæger sig fra tekstgenerering til operationelle data og konkrete beslutningsgrundlag, bliver kvaliteten af data afgørende. Derfor bliver næste skridt i digitaliseringen ikke nødvendigvis flere teknologier, men bedre fundamenter under dem.
Hos Molio arbejder man med fælles branchestandarder, værktøjer og udviklingsprojekter, der skal styrke datakvalitet og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen. Her ses dataresiliens som en central forudsætning for produktivt og bæredygtigt samarbejde i praksis.
Ny materialekategori er vokset frem
Bygge- og anlægsbranchen står over for et voksende behov for alternativer til fossile og energiintensive bindemidler. Hos Visibuilt udvikler vi en ny kategori af myceliumbaserede bindemidler, visiBINDER, som et alternativ til både bitumen og cement i vejanlæg. Teknologien testes allerede i pilotprojekter med offentlige og private bygherrer, og ambitionen er at introducere en helt ny materialekategori til fremtidens infrastruktur.
En stor del af bygge- og anlægsbranchens klimaaftryk ligger skjult i værdikæden, også kendt som Scope 3-udledninger, der er notorisk svære at reducere. Det gælder blandt andet bindemidler. Derfor er det afgørende at rette fokus mod de ressourcer, der udgør fundamentet for kritisk infrastruktur.
Bitumen til asfalt og cement til beton er blandt de mest anvendte byggematerialer i moderne infrastruktur. Samtidig står disse bindemidler for over 80 % af CO₂-udledningen fra beton og asfalt. Udfordringen ligger i fremstillingsmetoden og kan derfor ikke løses gennem optimering alene.
Svaret skal findes i mycelium, som er svampens underjordiske netværk af tråde, som i naturen stabiliserer jordstrukturer. Hos Visibuilt anvendes det til at udvikle bindemidler til fremtidens anlægsløsninger, som bl.a. er blevet testet på en cykelparkeringsplads ved Fælledby, hvor By & Havn og PensionDanmark er bygherrer.
“I udviklingen af byområdet Fælledby var udgangspunktet at reducere klimaaftrykket i de materialer, vi anvender. Derfor valgte vi at bakke op om Visibuilts teknologi i praksis. Det var interessant at se, hvordan deres produkt adresserer den svære udfordring med at finde alternativer til cement og bitumen,” fortæller Anne Skovbro som er adm. direktør hos By & Havn.
I modsætning til mange biobaserede materialer kan mycelium dyrkes i bioreaktorer og skaleres via kendte fermenteringsteknikker. Råmaterialerne stammer fra landbrugets sidestrømme, hvilket giver adgang til store mængder biomasse til byggeriet.
Tilgangen er udviklet med fokus på integration i eksisterende processer og at kunne indpasse løsningen i de værdikæder, der allerede findes.
“Traditionelle bindemidler kræver energitung produktion, mens biologiske processer foregår ved stuetemperatur. Det reducerer energiforbruget og åbner for mere ressourceeffektiv
produktion,” forklarer Line Kloster Pedersen, som er adm. direktør hos Visibuilt.
Ambitionen er en ny kategori af bindemidler, som kan reducere temperaturerne og skabe alternativer til de eksisterende ressourcetunge løsninger i vejanlæg.
De første pilotprojekter viser, at biologisk fremstillede bindemidler kan integreres i eksisterende anlægsprocesser og anvendes under virkelige forhold. Samtidig bidrager vores samarbejder med bygherrer, kommuner og rådgivere til at opbygge den dokumentation, som er nødvendig for bredere implementering.
Med et stigende fokus på materialernes klimaaftryk peger udviklingen på, at biologiske bindemidler kan blive et vigtigt supplement til de løsninger, der i dag dominerer byggeog anlægssektoren.
Visibuilt – Partner Content
CEO og Founder, Line Kloster Pedersen, med materialeprøver af visiBINDER
Måling af myceliumvækst i laboratoriet. Visibuilt’s cykelparkering ved Fælledby.
Ole Berard og Christina Hvid fra Molio.
MERE END ET TEKNISK REGNESTYKKE:
Trægulvenes fornyede relevans
Byggeriets materialevalg bliver i stigende grad styret af klimakrav og dokumentation.
Men et ensidigt fokus på CO2 kan få os til at overse de kvaliteter, der afgør, om mennesker har lyst til at leve med materialerne på lang sigt.
Når der i dag træffes beslutninger om materialer i byggeriet, handler det ikke længere kun om pris, funktionalitet og æstetik. Med de skærpede klimakrav i Bygningsreglementet, som trådte i kraft 1. juli 2025, er dokumentation af bygningers klimaaftryk og livscyklus blevet et lovpligtigt parameter i alle større byggeprojekter. Materialernes påvirkning skal nu beregnes over bygningens levetid – CO2-regnskabet spiller altså en langt større rolle end tidligere.
Magnus Sommer MSO Udviklingschef hos Timberman
Udviklingen er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig byggebranche. Men når klimaberegninger og dokumentationskrav får stadig større betydning, opstår der også et nyt spørgsmål: Risikerer vi at reducere bæredygtighed til et forsimplet, teknisk regnestykke?
“Det kan jeg godt frygte,” fortæller Magnus Sommer, der er udviklingschef hos den danske gulvproducent Timberman, hvor de udvikler og producerer træ-, kork- og vinylgulve til det nordiske marked.
Magnus Sommer understreger, at fokus på CO2-aftryk er både nødvendigt og velkomment – men det bør ikke stå alene. For et byggeri bliver ikke automatisk bæredygtigt, blot fordi materialerne præsterer godt i en teknisk livscyklusberegning.
“Hvis mennesker ikke trives i bygningen og materialerne derfor bliver udskiftet efter få år, så forsvinder den beregnede klimafordel hurtigt. Derfor er det stadig vigtigt, at vi indtænker komfort, æstetik og reel levetid, når fremtidens bygninger formes,” siger Magnus Sommer.
Naturlige materialer har fået ny relevans Bæredygtighedsagendaen – og de gode intentioner bag – risikerer derfor at støde på grund, hvis vi alene baserer materialevalg på beregninger og teoretiske levetider. For et materiales værdi handler ikke kun om, hvor længe det kan holde, men også om, hvor længe mennesker har lyst til at leve med det.
For Timberman handler udviklingen først og fremmest om gulve, hvor interessen for naturlige materialer igen er stigende.
Efter flere år, hvor tekniske egenskaber og klimaberegninger har domineret materialedebatten – også inden for gulve – oplever Timberman nu en stigende interesse for løsninger, der også bidrager med varme, komfort og et mere levende udtryk.
“Vi oplever, at trægulve har fået en fornyet relevans,” fortæller Magnus Sommer.
Ifølge ham skyldes det blandt andet, at trægulve repræsenterer noget, som de fleste intuitivt forstår. Det repræsenterer nemlig både kvalitet og holdbarhed.
“Der er en grundlæggende logik i, at træ er et godt byggemateriale. Det er et biobaseret materiale, som vokser frem igen og samtidig ved vi, at det kan holde i rigtig mange år. Vi har jo brugt trægulve i generationer og den erfaring betyder stadig noget for mange mennesker,” siger han.
Samtidig peger han på, at træ besidder nogle kvaliteter, som kan være svære at indfange i et
regneark. Ikke to planker er ens, og netop det naturlige og individuelle udtryk er med til at gøre materialet attraktivt i en tid, hvor mange efterspørger autenticitet og varige løsninger frem for kortsigtede trends.
For Timberman er udviklingen et tegn på, at byggeriet er på vej ind i en ny fase. Efter en årrække, hvor fokus primært har været på at dokumentere og beregne klimaaftryk, begynder samtalen igen at handle om, hvordan bygninger fungerer i praksis – og om de materialer vi omgiver os med hver eneste dag.
Moderne trægulve klarer slid, slag og fugt Selvom træets kvaliteter har været kendt i generationer, er selve produktet langt fra det samme, som det var for blot få årtier siden. Ifølge Magnus Sommer har den teknologiske udvikling været med til at gøre trægulve relevante i endnu flere sammenhænge end tidligere.
Historisk har mange forbundet trægulve med et højt vedligeholdelsesbehov og en vis sårbarhed over for hverdagens slid. Men den opfattelse er ved at ændre sig.
”Moderne trægulve er ikke, hvad de var engang. De overfladebehandlinger, vi arbejder med i dag, gør gulvene markant mere slidstærke, end mange forestiller sig,” siger Timbermans udviklingschef.
Udviklingen betyder blandt andet, at moderne trægulve i højere grad kan modstå påvirkninger – eksempelvis slid, slag og fugt – som tidligere blev betragtet som en udfordring. Hvor mange tidligere ville tøve med at vælge træ i køkkenet, er det i dag blevet et langt mere realistisk valg.
”Et trægulv kan i dag håndtere langt mere af det, der sker i en almindelig hverdag. Det giver nogle muligheder, som mange måske ikke forbinder med træ,” forklarer Magnus Sommer.
Bevist sit værd gennem generationer For Timberman er det netop kombinationen af moderne teknologi og klassiske materialekvaliteter, der gør trægulve interessant i fremtidens byggeri. For når kravene til dokumentation,
klimaaftryk og levetid bliver stadig større, behøver løsningen ikke nødvendigvis være at opfinde helt nye materialer.
Nogle gange kan svaret lige så vel være at videreudvikle de materialer, der allerede har bevist deres værdi gennem generationer.
”Vi skal selvfølgelig reducere byggeriets klimaaftryk. Det er der ingen vej udenom. Men vi skal samtidig huske, at de bygninger, vi opfører i dag, gerne skal stå i rigtig mange år. Derfor er det ikke nok, at materialerne ser gode ud i beregningerne – de skal også fungere for de mennesker, der skal leve med dem hver dag,” siger Magnus Sommer.
Derfor kræver fremtidens bæredygtige byggeri en balance mellem klimaaftryk, komfort, æstetik og levetid.
Det handler ikke kun om at vælge materialer, der præsterer godt i beregningerne, men også om at skabe bygninger, som mennesker har lyst til at bruge og bevare i mange år.
Og i den ligning har trægulve fortsat en naturlig plads i morgendagens byggeri.
CO₂ er fremtidens kølemiddel i ventilationsaggregater
Mens branchen først nu omstiller sig, har Unic Air allerede otte års erfaring med CO₂.
Valget af kølemiddel er ikke længere blot en teknisk detalje i moderne byggeri. For bygherrer er det blevet et strategisk valg med betydning for både bygningens klimaaftryk, fremtidige driftsomkostninger og evne til at leve op til kommende miljøkrav. Samtidig er fokus på PFAS, F-gasser og bæredygtighed stigende. Derfor vælger flere og flere bygherrer at se nærmere på naturlige kølemidler som CO2 – et område, hvor Unic Air gennem mere end otte år har opbygget erfaring med udvikling og drift af ventilationsløsninger.
Kølemidlet er blevet en vigtig beslutning Byggebranchen befinder sig midt i en omfattende omstilling. Kravene til dokumenteret bæredygtighed bliver skærpet, og både investorer, lejere og myndigheder forventer i stigende grad, at nye bygninger er designet med fokus på langsigtet miljømæssig ansvarlighed.
I den udvikling spiller ventilationsanlæg en central rolle.
Ikke kun fordi ventilation har betydning for energiforbruget og indeklimaet, men også fordi
valget af kølemiddel i stigende grad bliver et parameter, som påvirker bygningens samlede miljøprofil.
I mange år har syntetiske kølemidler været standarden i ventilations- og køleanlæg. Men udviklingen går hurtigt. Nye regler, øget fokus på PFAS og et voksende ønske om at reducere bygningers samlede klimaaftryk får flere bygherrer og rådgivere til at se efter alternativer.
Et af de alternativer er CO2
Hvorfor vælge CO2?
CO2 er et naturligt kølemiddel med en GWP-værdi på 1 og indeholder ingen PFAS-stoffer. Samtidig er kølemidlet ikke omfattet af de udfasningsplaner, som påvirker en række traditionelle fluorholdige kølemidler.
For bygherrer betyder det større sikkerhed for, at den valgte løsning også er relevant om 10, 20 eller 30 år.
”Når man opfører en bygning, træffer man beslutninger, der skal holde i årtier. Derfor giver det mening at vælge teknologier, som ikke alene lever op til nutidens krav, men som også er robuste over for fremtidige miljø- og lovgivningsmæssige ændringer,” siger administrerende direktør Henrik Hejlemann Jensen.
Hos Unic Air begyndte arbejdet med CO2-baseret køling allerede i 2018.
Otte års erfaring med en teknologi i vækst På daværende tidspunkt var naturlige kølemidler fortsat en niche inden for ventilationsbranchen. Virksomheden valgte alligevel at investere i udviklingen af aggregater med integreret CO2-køling, fordi man vurderede, at markedet på sigt ville bevæge sig mod mere bæredygtige og fremtidssikrede løsninger.
I dag har den udvikling taget fart.
Hvor mange producenter først nu introducerer løsninger baseret på naturlige kølemidler, har Unic Air gennem en årrække opbygget erfaring med både udvikling, produktion og drift af CO2-køl i ventilationsaggregater.
For bygherrer betyder det adgang til dokumenteret teknologi frem for uprøvede løsninger.
Det gælder blandt andet virksomhedens BLUE-serie, som kombinerer ventilation og integreret køling baseret på CO2. Løsningen anvendes allerede i mange projekter, hvor energieffektiv drift og reduceret miljøpåvirkning er centrale krav.
Senest har virksomheden introduceret COOLHEAT – et ventilationsaggregat med integreret varmepumpe, som både kan levere køling og opvarmning med CO2 som eneste kølemiddel.
Fælles for løsningerne er ønsket om at reducere behovet for syntetiske kølemidler uden at gå på kompromis med driftssikkerhed, energieffektivitet og komfort.
Netop kombinationen af bæredygtighed og dokumenteret drift er afgørende for mange bygherrer.
Selv den mest miljøvenlige teknologi skaber kun værdi, hvis den fungerer stabilt i praksis. Derfor bliver erfaring et vigtigt parameter, når nye tekniske løsninger skal vurderes.
Her spiller Unic Airs nylige ATMO-godkendelse en væsentlig rolle.
International anerkendelse af en langsigtet strategi ATMO er en international brancheaner-
kendelse, som tildeles virksomheder, hvor naturlige kølemidler udgør en central del af forretningen. Godkendelsen bygger blandt andet på virksomhedens strategiske fokus, dokumenterede resultater, kundetilfredshed og målbare reduktion af miljøpåvirkning.
Kun et begrænset antal virksomheder på verdensplan har opnået godkendelsen.
For bygherrer fungerer den derfor som en ekstra sikkerhed for, at teknologien bygger på dokumenteret erfaring og ikke blot på ambitioner.
”ATMO-godkendelsen er vigtig, fordi den dokumenterer, at naturlige kølemidler ikke blot er et enkelt produktvalg hos os. Det er en grundlæggende del af vores strategi og den måde, vi udvikler vores løsninger på,” siger Henrik Hejlemann Jensen.
Ved udgangen af 2025 tog Unic Air konsekvensen af den strategi og udfasede alle syntetiske kølemidler fra sit produktprogram. I dag produceres virksomhedens ventilationsløsninger udelukkende med CO2 som kølemiddel.
Beslutningen afspejler en udvikling, som mange forventer vil præge byggebranchen i de kommende år.
For bygherrer handler det i sidste ende om at træffe valg, der kan stå distancen. Ikke kun i forhold til energi og drift, men også i forhold til miljøkrav, dokumentation og fremtidig lovgivning.
I den sammenhæng er valget af kølemiddel blevet langt mere end en teknisk specifikation.
Det er blevet en strategisk beslutning, som kan få betydning for bygningens samlede bæredygtighedsprofil gennem hele dens levetid.
Derfor bør entreprenører vælge Dustex
I en tid med fokus på såvel råstofmangel som klimavenlighed er det vigtigere end nogensinde at tænke langsigtet - også når det kommer til anlæg og vedligeholdelse af grusveje og stier. Her er Dustex et oplagt valg.
Dustex er i mange år blevet benyttet som støvbindingsmiddel i Skandinavien. Siden 2008 er produktet importeret og forhandlet i Danmark af entreprenør Flemming Søndergaard, og mange danske entreprenører, pladsfolk samt ingeniører kender i dag Dustex og anvender dette støvbindingsmiddel til at forhindre, at støv hvirvler op på byggepladsen, generer omgivelserne og håndværkerne eller slider på entreprenørmaterielet. Dustex anvendes ligeledes til at dybdestabilisere kørevej og pladser.
Glade brugere af Dustex er eksempelvis entreprenørvirksomhederne A Enggaard og Aarsleff, der selv lægger støvbindingsmidlet ud de steder, hvor der er størst støvgener. Materialet virker ved, at man blander det med vand og sprøjter det ud over pladser, arbejdsveje og lignende, hvor man gerne vil binde støvet,
Strenge krav til arbejdsmiljøet Entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden A. Enggaard er ved at opføre en række store kontorejendomme i den sydlige ende af Aarhus Havn. Det er måske de færreste, der er klar over det, men rent faktisk bliver støvgener fra en byggeplads i dag klassificeret som mindst lige så generende som f.eks. støjgener. Det betyder, at det er slut med lastbiler, der hvirvler støvet op, når de kører til og fra byggepladsen.
Derfor stilles der i arbejdsmiljøets navn strenge krav, men da støv ikke er bekendt med love og regler, er man nødt til at finde på andre metoder til at undgå støvskyerne. Hos A. Enggaard har man i en årrække anvendt det biologisk baserede støvbindingsmiddel Dustex til at løse opgaven, og anlægsformand Peter Jensen fortæller, at det er sket på en række forskellige byggepladser.
OM DUSTEX
• Dustex kan anvendes til at dybdestabilisere køreveje og pladser.
• Den første patentering af brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.
• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år og mere end 17 år i Danmark.
• Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres markant.
• Dustex giver forbedret sikkerhed for både medarbejdere og omgivelser.
• Dustex hjælper med at holde generende støv inden for de tilladte de grænser.
• Dustex reducerer vandforbrug.
• Dustex sparer tid, penge og passer på miljøet.
• For hvert kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.
• Dustex kan hjælpe bygge- og anlægssektoren med at nå sine store CO2reduktionsmål.
Anlægsformand Peter Jensen fra entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden
A. Enggaard har anvendt Dustex gennem en årrække, blandt andet i forbindelse med større byggerier på Sydhavnen i Aarhus.
Holder fint på alle byggepladser
Således også på byggepladsen i Aarhus Havn, der med sin placering i bymæssigt område gør støvgener særligt følsomme. Han er imidlertid godt tilfreds med egenskaberne i Dustex, der efter hans udsagn både holder godt på støvet, fæstner godt til underlaget og er vejrbestandigt.
Rent omkostningsmæssigt er det faktisk også en fordel at anvende støvbindingsmidlet fra Dustex, for det er ikke gratis at få en slamsuger til at komme og sprøjte med vand, og den skulle formentlig have været på besøg flere gange i den samme periode.
Mange glade kommuner
En lang række kommuner anvender ligeledes Dustex til at binde støv. Skive kommune bruger det på Fur og ved campings pladser samt på steder, hvor man er plaget af støv fra grusveje, eksempelvis i bebyggede områder.
“Vi beder typisk om at få sprøjtet to gange i en sæson, nemlig forår og efterår, men hvis vi kommer ind i en meget tør periode, kan vi godt finde på at bede om en ekstra sprøjtning i f.eks. sommerhusområder,” forklarer Hans Peter Lauritsen fra Teknik, Miljø & Udvikling - Drift & Anlæg - Park & Vej.
“I Tønder kommune er beboeren omkring grusvejene lykkelig for, at vi kommer og binder støvet. De kan tydeligt mærke en stor forskel bagefter,” siger Tønder kommune. Uden støvbinding, er beboerne langs grusvejene nemlig meget generet af støv i hverdagen.
Tidligere har Tønder kommune bundet støvet med saltvand, men det var mindre effektivt og virkningen holdt kun tre til fem dage. Dustex holder støvet nede i en meget længere periode. Ifølge Tønder kommune er Dustex rigtig godt, det er effektivt, og så er man vilde med, at det er et rent naturprodukt.
Udvundet af norske grantræer Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er naturligvis ikke rar, og støvet slider på det dyre entreprenørmateriel, men hos Dustex ville man ikke godtage de traditionelle produkter, der var på markedet. Kravet var derfor, at midlet skulle
FORDELE VED DUSTEX
• Forlænger levetiden på veje og stier. Dustex skaber et mere slidstærkt og holdbart toplag, som kan modstå både trafik og vejr i længere tid.
• Mindre materialespild. Ved at minimere grustab undgår man at skulle tilføre nyt materiale - det sparer både penge og ressourcer.
• Miljøvenligt valg. Dustex er baseret på naturens eget bindemiddel og er fuldt biologisk nedbrydeligt. Det reducerer både støv og CO2-aftryk og er skånsomt mod miljøet. Dustex er også som det eneste på markedet til støvbinding med liginin, fri for pfas og pesticider
• Dustex er et effektivt alternativ til bygge- og anlægsbranchen i en tid, hvor råstoffer er en begrænset ressource, og hvor fokus på miljøansvar er i højsædet.
være naturligt, miljørigtigt og effektivt samtidig med, at det ikke måtte være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand.
Desuden skulle det være biologisk nedbrydeligt, og løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex, som produceres i Sarpsborg af Borregaard. Produktionen af støvbindingsmidlet har en positiv indflydelse på mængden af CO2 i atmosfæren, da 1,4 kg CO2 bliver taget ud af atmosfæren for hvert kilo produceret Dustex.
Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, som typisk er entreprenører, pladsfolk og ingeniører. Det bekræftes gennem det faktum, at når de først har prøvet Dustex, kommer de igen, fortæller entreprenør Flemming Søndergaard, som altså i dag er importør af Dustex til det danske marked.
EFTER FØR
“AI skaber ikke
konkurrencekraft
— kompetencer gør”
Analyser peger på, at mange AI-investeringer ikke skaber den forventede værdi. De virksomheder, der får mest ud af AI, er dem, der opkvalificerer medarbejdere og ledere, så ny teknologi bliver til ny adfærd. Resten risikerer at stå tilbage med dyre løsninger, der aldrig for alvor flytter bundlinjen.
