Business Guide to AI, Cloud & Data Centers

BUSINESS GUIDE TO

AI, CLOUD & DATA CENTERS

SOA PEOPLE

Når AI bliver en del af forretningen, begynder den virkelige transformation

03

ECIT SOLUTIONS

AI er allerede i brug. Nu skal virksomhederne have styr på, hvordan data bliver behandlet.

06

DIGITAL REALTY

Datacentre, strøm og forbindelser er afgørende for digital vækst.

ANNONCETILLÆG DISTRIBUERET MED BØRSEN

15 PRODUCERET AF

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

2

BUSINESS GUIDE TO

AI, CLOUD & DATA CENTERS Account Managers Pasha Zdrinka

Omslagsfoto Adobe Stock

Content Coordinator Maja Friberg

Distribution Børsen, September 2026

Graphic Design Emma Brejner & Content Studio

Trykkeri Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall.

Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Journalister Matilde Sigersted Casper Ulsøe Frederik Munch-Laursen Adresse Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København

Kontakt os +45 89 87 10 25 www.contentway.dk

contentstudio@contentway.dk

Contentway Contentway er specialister i content marketing og producerer tematiske cross-media kampagner med distribution gennem førende dagblade og medieplatforme.

Det redaktionelle indhold i denne publikation er produceret til generelle informationsformål. Partner Content, advertorials og annoncer er produceret af eller i samarbejde med deltagende virksomheder og organisationer. Indholdet afspejler de respektive afsenderes egne synspunkter, analyser og konklusioner og deles ikke nødvendigvis af Contentway. Contentway er ikke ansvarlig for indholdets nøjagtighed og fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle faktuelle fejl, trykfejl eller farveafvigelser.

Følg os @contentwaydk

ANDREAS HOLBAK ESPERSEN

Efterårets digitale dagsorden er allerede sat LEDER

AI-regulering, teknologisk suverænitet og kampen om kapaciteten i elnettet. Tre dagsordner fra de seneste måneder viser, hvor tæt digitalisering er blevet vævet sammen med politik, konkurrenceevne og kritisk infrastruktur – og hvorfor efteråret bliver afgørende for Europas teknologiske retning.

S

ommeren er slut, men de digitale dagsordner har på ingen måde stået stille.

Tværtimod.

Hen over de seneste måneder har tre udviklinger tydeliggjort nogle af de spørgsmål, der nu kommer til at præge efteråret: Hvordan skaber Europa enklere rammer for AI og digitalisering? Hvor afhængige skal europæiske virksomheder være af amerikansk teknologi? Og har vi den fysiske infrastruktur til at understøtte vores voksende digitale ambitioner?

En sejr for tålmodigheden i Bruxelles

Vil I nå jeres målgruppe?

Vil du øge kendskabet til dit brand med det rette indhold og nå ud til flere potentielle kunder?

Kontakt os! +45 89 87 10 25 contentstudio@contentway.dk

Lad mig begynde med en god nyhed. EU's AI omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området, blev formelt vedtaget før sommeren og rummer gode takter som udskydelse af frister for højrisiko AI-systemer og færre overlap mellem lovgivninger.

Herefter står den digitale omnibus for tur.

Pakken, der skal gøre Europas digitale regler enklere og lette byrderne for virksomhederne, var imidlertid ved at køre af sporet i den indledende proces.

Rådets kompromistekst risikerede at udvande eller helt fjerne netop de forslag, der gav pakken sin berettigelse. I stedet for færre byrder så vi konturerne af mere kompleksitet og større juridisk usikkerhed.

Derfor gik vi i DI Digital sammen med ti andre europæiske erhvervsorganisationer ud med et fælles brev til medlemslandene med en klar opfordring: Tag jer tid til at gøre det ordentligt frem for at forhaste jer gennem halve løsninger.

ANNO

NCETILLÆG

BØRSEN

MedlemsstaterneYskulle efterfølgende have IT MOBILforhandlingsmandat, men vedtaget deres sagen blev i stedet taget af bordet. Med Tyskland i spidsen – og med dansk opbakning – bad en gruppe lande om mere tid til at gennemgå pakken grundigt. oktober

BUSIN

ESS G

UIDE

2025

TO

NUTID

MTID OG BÅDE FRE frem LEDER:KTRISK af bilparken buldrerr hverdag. blive ER ELE omstilling elbilen ne , når Den grøn ark står i front – og Danm

02

ET N IKKE TAG MTIDE N BLEV DET FRE rud, og nu ELBILE T – NU ERelbilens gennemb Seeberg. 06 SERIØSretningen for med, mener Gitte

Nu handler det om at forme selve resultatet.

Vi er klar til at tage den viden og de indsigter, vi har fået fra vores medlemmer, med ind i den videre proces.

Washington slukkede for de bedste værktøjer

dører til samfundskritiske funktioner prioriteres, mens øvrige store elforbrugere, herunder datacentre, får lavere prioritet.

Før sommeren pålagde den amerikanske regering AI-selskabet Anthropic at lukke adgangen til sin mest avancerede model for brugere uden for USA med henvisning til sikkerhed. Kort efter fulgte en lignende problemstilling, da en ny frontier-model fra OpenAI blev lanceret i begrænset preview frem for åben adgang.

Når kapaciteten i elnettet er presset, og efterspørgslen vokser, kan prioritering blive nødvendig. Men at fordele knapheden er ikke det samme som at løse problemet.

Den anden sag er mere alvorlig.

Selvom USA siden har løftet restriktionerne mod Anthropics forbrugerrettede udgave af deres nyeste model, er det bekymrende, at adgangen til nogle af verdens mest avancerede AI-teknologier kan begrænses for ikke-amerikanske virksomheder.

Det betyder, at vores adgang til den nyeste teknologi ikke alene afhænger af, om den eksisterer, men også af politiske beslutninger uden for Europa.

Vi har længe talt om den teoretiske risiko for en såkaldt "kill switch". Den risiko er ikke længere kun teoretisk. For Danmark og Europa bør det give anledning til eftertanke. Vores konkurrenceevne afhænger i stigende grad af adgang til de bedste AI-værktøjer, og når den adgang kan suspenderes uden et forudsigeligt regelsæt, skaber det en strategisk sårbarhed.

Derfor nytter det heller ikke, hvis udviklingen af europæiske alternativer bremses af regulering, der giver vores virksomheder vanskeligere konkurrencevilkår end deres amerikanske konkurrenter.

Europa har brug for investeringer og rammevilkår, der gør det muligt at bygge konkurrencedygtige teknologivirksomheder her. Det er ikke en opgave, Danmark kan løse alene.

Der skal strøm til ambitionerne

Den tredje dagsorden handler om noget langt mere fysisk: den strøm, der skal drive vores digitale ambitioner.

Skal Danmark lykkes med både elektrificering og digitalisering, kræver det en markant udbygning af elnettet.

Samtidig bliver gennemsigtighed i kriterierne for tildeling af nettilslutning afgørende. Der findes desuden et betydeligt potentiale for at indpasse datacentre mere fleksibelt i elnettet – eksempelvis gennem aftaler om begrænset netadgang, direkte linjer eller en gradvis indfasning af den kapacitet, et datacenter skal bruge over tid.

Det er positivt, at der er igangsat et tværministerielt arbejde om datacentres adgang til elnettet. Det arbejde kommer vi i DI Digital til at følge tæt.

Efteråret bliver ikke mindre digitalt

De tre dagsordner har umiddelbart meget forskellig karakter. Den ene handler om regulering i Bruxelles. Den anden om amerikansk teknologipolitik. Den tredje om kapaciteten i det danske elnet.

Men de peger grundlæggende på den samme udvikling.

Digitalisering er ikke længere en isoleret teknologisk dagsorden. Den er blevet tæt forbundet med Europas konkurrenceevne, energiinfrastruktur og strategiske handlefrihed.

Det gør efteråret vigtigt.

For hvis Danmark og Europa vil have ambitioner om AI, cloud og en stærkere digital økonomi, skal vi også være villige til at skabe de regulatoriske, teknologiske og fysiske rammer, der gør ambitionerne mulige.

Kina sattepa turde at følge skal Euro

ITET MOBIL ejerskab til s SALG TIL chen – fra ller Clau FRA BILændrer hele branal service, fortæ AI og data fra salg til digit og IT. adgang, CEO i Auto Nyboe,

EN FØRING til 130 nye N TAGER – og du er klar Christian ELBILEtters opladningtil hverdagen, siger Fem minu Elbilen er klar Danmark. i Zeekr kilometer. landschef Lystoft,

10

11

Før sommeren blev der indgået en politisk aftale om en akutplan for elnettet, der lægger op til prioritering af adgangen til nettet. Leveran-

Det arbejde er allerede i gang.

SOA People – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

3

FRA AI TIL HANDLING:

Derfor begynder transformationen først nu Den næste AI-bølge handler ikke om flere værktøjer, men om at omsætte teknologi til handling. Ifølge SOA People begynder transformationen med forretningen – ikke med AI.

D

e fleste virksomheder har efterhånden eksperimenteret med kunstig intel ligens. Mange har testet ChatGPT, Copilot eller udviklet egne pilotprojekter.

For de fleste stopper gevinsten dog der.

beslutninger og processer,” siger Karina Vittrup, der CCO hos SOA People Denmark.

Ifølge hende er det afgørende spørgsmål derfor ikke længere, hvem der bruger AI, men hvem der formår at omsætte teknologien til konkrete forbedringer i forretningen. ”AI er ikke transformation i sig selv. Transformation sker først, når AI ændrer måden, virksomheder planlægger, handler og eksekverer på i realtid,” forklarer hun.

Gamle systemer bremser næste AI-bølge Selv om interessen for AI er stor, er det langt fra alle virksomheder, der er klar til at udnytte teknologien fuldt ud. Mange arbejder fortsat på ældre ERP-platforme med specialtilpasninger og manuelle processer, der er bygget op gennem mange år. Det gør det vanskeligt at integrere AI direkte i forretningen.

Karina Vittrup CCO hos SOA People Denmark

Men den egentlige transformation begynder først, når AI bliver en integreret del af virksomhedens processer og omsætter data og analyser til konkrete handlinger.

Det er den udvikling, som SAP, verdens største leverandør af ERP-software, nu beskriver som The Autonomous Enterprise – en ny måde at drive forretning på, hvor AI bliver en aktiv del af virksomhedens daglige beslutninger og arbejdsgange.

Det er også det, der ofte betegnes som agentic AI – AI, der ikke blot analyserer, men også understøtter eller udfører handlinger i virksomhedens processer.

Den udvikling mærker man også hos SOA People, en SAP-konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder med at modernisere deres ERP-platforme og forretningsprocesser. ”Vi er nået til et punkt, hvor AI ikke længere handler om potentiale eller pilotprojekter.

Den reelle værdi opstår først, når AI bliver en integreret del af virksomhedens daglige

SOA People nordic.soapeople.com/da/

Men den næste generation af AI stiller krav.

Fundamentet skal nemlig være på plads, hvis virksomheder skal have fuldt udbytte af den teknologiske udvikling. ”AI kræver et helt andet værktøjssæt, som mange virksomheder først får adgang til, når de flytter deres ERP-løsninger til cloud. Her følger en række AI-funktioner automatisk med, men de skal stadig sættes i spil i de rigtige processer,” siger Karina Vittrup.

Det er også derfor, at SAP satser på en fremtid, hvor AI er indbygget i virksomhedens kerneprocesser frem for at ligge som et ekstra lag oven på de eksisterende systemer. Men den udvikling forudsætter et moderne data- og procesfundament, hvor vigtig information hele tiden er tilgængelig og arbejdsgangene er standardiserede.

Sådan bliver AI til reel forretningsværdi Det er netop i overgangen fra teknologi til forretning, at SOA People ser sin rolle, fortæller Karina Vittrup. For et egentligt AI-projekt begynder sjældent med teknologien – det begynder ofte med en konkret udfordring i kundens forretning. ”Kunderne kender sin forretning bedst. Derfor udvikler vi løsningerne i tæt samarbejde med

dem. Vi tager udgangspunkt i en konkret problemstilling og undersøger, hvor automatisering og AI kan skabe reel værdi,” fortæller SOA People Denmarks CCO. Nogle eksempler kunne være en økonomifunktion, der forkorter den månedlige regnskabsafslutning eller en funktion for indkøbsafdelingen, så manuelle processer automatiseres.

Målet er altså ikke at implementere AI for teknologiens skyld – men at ændre de arbejdsgange der skaber flaskehalse i hverdagen.

I takt med at erfaringerne vokser, ser hun også et stigende potentiale i branchespecifikke AI-løsninger, hvor erfaringer fra eksempelvis industri, life science og den offentlige sektor kan genbruges og skaleres.

Forandringen begynder hos menneskerne Selv den mest avancerede teknologi skaber imidlertid ikke resultater af sig selv. Ifølge Karina Vittrup afhænger værdien af AI i sidste ende af, om organisationen er klar til at arbejde på nye måder. ”Den menneskelige faktor er stadig det, der afgør, hvem der lykkes. Der, hvor der er et klart mål, ledelsesmæssigt commitment og en organisation, der er klar til at ændre arbejdsgange, ser vi langt større succes med AI,” siger hun.

Derfor handler implementering ikke kun om software, men også om ledelse, kompetenceudvikling og forankring. SOA People arbejder blandt andet med at uddanne superbrugere og skabe interne ambassadører, der kan fastholde udviklingen, når implementeringsprojektet er afsluttet. Uden den indsats risikerer AI at forblive et værktøj, som organisationen har adgang til, men ikke får fuldt udbytte af. ”Teknologien er en enabler til at nå et mål.

Den er ikke målet i sig selv,” forklarer Karina Vittrup.

AI udvikler sig fortsat med høj hastighed, men den afgørende forskel bliver ikke, hvem der har adgang til teknologien. Forskellen bliver, hvem der formår at omsætte den til konkrete forbedringer i den daglige drift.

Derfor ser Karina Vittrup også udviklingen som et skifte i måden, virksomheder arbejder med AI på. Fokus flytter sig fra enkeltstående værktøjer og pilotprojekter til sammenhængende processer, hvor mennesker, data og teknologi spiller sammen. ”AI gør det hele muligt. Men det er stadig menneskerne, der sætter retningen. Og det er først dér, transformationen begynder.”

4

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Novicell – Partner Content

AI-idéerne eksploderer.

Forretningen mærker ingenting.

De fleste virksomheder har ikke et AI problem - de har et arkitekturproblem.

AI har bare gjort det synligt.

D

e fleste virksomheder har afprøvet kunstig intelligens. Medarbejderne bruger ChatGPT eller Claude, udviklerne tester nye værktøjer, og pilot­ projekterne viser potentialet. Men springet fra eksperiment til produktion er stort: løsningen skal ind i kernesystemerne, arbejde på virksomhedens egne data inden for gældende governance og kunne skalere driftssikkert – uden at nogen mister kontrollen.

En medarbejder kan nemt oprette en chatbot til en afgrænset opgave. Udfordringen opstår, når den skal hente oplysninger fra virksomhedens systemer, hjælpe kunder med ordrer eller gennemføre handlinger på tværs af platforme. ”Det er let at lave noget, der ser overbevisende ud på overfladen. Det svære er at sikre, at løsningen kan arbejde med de rigtige data, overholde virksomhedens krav og fungere sammen med resten af forretningen. Det er typisk dér, eksperimentet møder implementerings­ virkeligheden,” siger Adam Peter Nielsen.

Novicell arbejder med at modernisere den digitale arkitektur gradvist – uden big bang og uden at sætte driften over styr. I praksis åbnes kontrolleret adgang til udvalgte data og funktioner, så nye AI­løsninger kan bygges oven på det eksisterende, mens ældre systemer løbende moderniseres.

Adam Peter Nielsen CTO

Det er her, mange virksomheder støder på problemer, forklarer Adam Peter Nielsen, CTO i det digitale konsulenthus Novicell. ”Teknologien udvikler sig hurtigere, end de fleste organisationer kan absorbere den.

Der findes ofte medarbejdere, som er langt fremme med AI, men når løsningen skal implementeres i virksomhedens systemer, rammer den i stedet en digital virkelighed, der ikke er bygget til det,” siger han.

Gamle systemer møder nye krav Typisk er virksomhedernes systemlandskab etableret længe før generativ AI og intelligente agenter blev en del af den digitale dagsorden.

Systemerne afspejler tidligere arbejdsgange og en tid, hvor it­platforme udviklede sig langsommere.

Alt skal ikke udskiftes. Men systemerne skal kunne forbindes med nye teknologier, og data skal kunne gøres tilgængelige sikkert og kontrolleret.

Novicell novicell.com/dk/

Data skal kunne bruges uden at miste kontrollen Når AI bliver en del af den digitale arkitektur, handler det om hvordan data bevæger sig mellem systemer, platforme og nye brugerflader. Nogle oplysninger kan bruges til at optimere interne processer, mens andre skal stilles til rådighed eksternt – for kunder, samarbejdspartnere eller digitale agenter.

Adgang til data er ikke nok i sig selv. En agent skal også forstå hvad felterne betyder, hvor de kommer fra og hvilke regler der gælder. ”At være klar til AI handler ikke om at købe én bestemt platform. Det handler om at indrette sin arkitektur, så data kan flyde sikkert og bruges dér, hvor de skaber værdi.

Virksomheden skal kunne åbne sine systemer uden at give afkald på ejerskab, sikkerhed og governance,” siger Adam Peter Nielsen.

Prisen for ikke at have fundamentet på plads er ikke kun fejlslagne pilotprojekter. Når kunder og indkøbere i stigende grad bruger AI­agenter til at finde information, sammen­ ligne leverandører eller gennemføre dele af et køb, mister virksomheder uden den rette arkitektur synlighed – ikke fordi produktet er dårligt, men fordi det ikke kan findes.

Et roadmap forbinder AI med forretningen AI bliver først strategisk, når teknologien kobles til forretningsmålene. Novicell starter typisk et samarbejde med at udarbejde et roadmap, der prioriterer hvor potentialet er størst, hvilke forudsætninger der skal være på plads i data og arkitektur, og hvad der skal gennemføres først. ”De fleste virksomheder har ikke brug for flere løsrevne AI­forsøg. De har brug for en rationel plan, der viser hvor teknologien kan øge omsætningen, reducere omkostningerne eller forbedre kundeoplevelsen – og hvilke data og systemer det kræver,” siger Adam Peter Nielsen.

Ny agent-infrastruktur Novicell har bygget sin egen agent­ infrastruktur som alle nye større projekter starter på. Trænede, specialiserede agenter arbejder end­to­end – fra research og design til kode, test og dokumentation. Dermed bruges AI til at løse AI­problemet og bygges ind i løsningen fra starten frem for at blive lagt oven på bagefter. Prototyper kan laves på dage frem for måneder – også for projekter der tidligere var for dyre eller omfattende.

Den øgede hastighed flytter imidlertid flaskehalsen. Når virksomheder kan udvikle mere på kortere tid, bliver det vigtigere at vælge de rigtige initiativer og skabe fælles retning. ”Teknologien er ikke længere nødvendigvis den største begrænsning. Udfordringen bliver at skabe ejerskab, prioritere mulighederne og sikre at organisationen kan følge med. Når outputtet bliver hurtigere og billigere, stiller det større krav til beslutningerne,” siger Adam Peter Nielsen.

AI skal ikke placeres som et isoleret projekt.

Teknologien skal indgå i den løbende udvikling af data, platforme og arbejdsgange mellem AI­agenter og kolleger. Først når strategi, arkitektur og eksekvering hænger sammen, kan AI bevæge sig fra lovende eksperiment til den konkurrencefordel der kan skaleres.

Den dagsorden sætter Novicell til debat på Copenhagen Composable Conference den 30. oktober 2026. Program og tilmelding på copenhagencomposableconference.com.

Columbus – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

5

Fremtidens virksomheder skabes nu

De næste fem-ti år smelter brancher sammen med AI, og AI afgør, hvem der fører, og hvem der følger, som aldrig før. AI er værktøjet, og det vigtigste skridt kan tages allerede i dag.

F

remtidens spilleregler skrives af dem, der handler først. Resten må rette ind.

Sådan lyder budskabet fra Kasper Hjortshøj Gammelgaard, Director for Automation og AI hos Columbus, der rådgiver danske og internationale virksomheder om digital transformation.

virksomheden kan bygge helt nye forretningsben og sikre sin fremtid.

På tværs af alle tre arenaer er budskabet fra Columbus det samme: Kom i gang. ”Ingen kan forudse, hvor de står om 12 måneder. Men alle kan begynde at lære i dag.

Accepter, at intet er perfekt fra start. Succes med AI skabes gennem erfaringen med modellerne, menneskene og data,” siger Kasper.

Styr på kernen Den første arena, der skal vindes på, Core, handler om at satse på virksomhedens kerne: processer, data, systemer og governance. Det lyder mindre iøjnefaldende, men det er fundamentet, der afgør, hvor langt alt andet kan bære.

Kasper Hjortshøj Gammelgaard Director for Automation og AI hos Columbus

Hos Columbus ser man tre arenaer, som virksomhederne skal vinde på i de kommende år.

Den første handler om at sætte virksomheden i spil ved at bringe AI ind i selve kernen af, hvad virksomheden lever af. Columbus ser den samme tendens overalt lige nu: Personlige værktøjer og kravet om hurtig, synlig værdi skubber ofte AI-indsatsen ud i støtteprocesserne, mens det store potentiale ligger i kernen af forretningen.

Den anden arena handler om at vinde i dag ved at bruge AI til at differentiere sig og være på forkant med konkurrencen.

Og den tredje handler om at vinde i fremtiden ved at indsætte AI i innovationsmotoren, så

”Core er det oversete fundament, der afgør alt andet. Og fundamentet bygger man bedst, mens man lærer, hvad forretningen har brug for for at kunne eksekvere med AI. Endnu en grund til at gå i gang nu,” siger Kasper Hjortshøj Gammelgaard.

Det handler om at følge og anvende virksomhedens digitale processer og systemer til fulde.

På den måde bliver kernen stærkere og klar til AI og agenter, der faktisk er smarte.

Problemet lige nu er, at personlige støtteværktøjer som Excel og nu AI skaber adskillige sandheder pr. medarbejder, mens virksomheden ikke bliver smartere. ”AI forstærker det, vi gør i virksomheden. Er fundamentet i orden, bliver det, der fungerer, bare stærkere. Og er det ikke, træder svaghederne tydeligere frem,” siger han.

Kasper Hjortshøj Gammelgaard nævner som eksempel, når medarbejdere mange steder i en virksomhed skal forstå kundens aktuelle behov og evnen til at imødekomme behovet. Hvis den kerneindsigt ikke er koordineret og foregår på forskellige sandheder, leverer AI blot en masse hurtigere måder at begå de gamle fejl på. Opgaven er at samle organisationen om en fælles kerne, processer, data, systemer og governance.

Pas på kernen - det er den, der skal vindes med i fremtiden.

Forspringet opbygges over tid Den anden arena, Differentiate, handler om at skille sig ud. Mange virksomheder har i dag adgang til de samme AI-modeller og kan bygge løsninger, der på overfladen ligner hinanden. Forskellen opstår i den træning, erfaring og læring, virksomheden lægger i sine modeller over tid. ”AI gør det gennemsnitlige gratis. Alle kan lave noget, der er pænt, korrekt og middelmådigt. Men konkurrenterne kan ikke købe de to års data, træning og kundeindsigter, din virksomhed har samlet undervejs,” siger Kasper Hjortshøj Gammelgaard.

Hvad er din virksomheds unikke kombination af menneskelig ekspertise, processer og data, som går ind i jeres AI-model og gør jeres virksomhed lidt bedre hver dag?

Han nævner to virksomheder som eksempler på veje, som vi ser rigtig meget. Den ene virksomhed ønsker at være ambitiøs med AI og har gennem flere år lavet adskillige investeringer i data, mennesker og AI. Flere ting virker. Men det gør dem ikke unikke.

Den anden type virksomhed arbejder hver dag med at blive lidt bedre på både kompetencer og processer, data og sin AI-model.

Columbus opnår Microsoft Inner Circle-status for 2026–2027 Anerkendelsen afspejler Columbus’ stærke resultater, fokus på kundernes succes og fortsat engagement i at skabe forretningsværdi. Samtidig markerer den endnu en milepæl i Columbus’ mangeårige samarbejde med Microsoft. Columbus har været en del af Microsoft Inner Circle, siden forummet blev etableret for mere end 20 år siden.

V

tegisk samarbejde med Microsofts ledere på tværs af blandt andet Engineering, Marketing og Sales. Det giver mulighed for tættere dialog, videndeling og samarbejde om de teknologier og muligheder, der former markedet.

Microsoft Inner Circle samler en udvalgt gruppe af partnere, der anerkendes for deres resultater og engagement i at skabe værdi for fælles kunder. Som en del af Inner Circle 2026–2027 vil Columbus indgå i et tæt stra-

Anerkendelsen kommer på et afgørende tidspunkt i udviklingen inden for forretningsteknologi. AI, Copilot og intelligente forretningsapplikationer ændrer den måde, organisationer arbejder, træffer beslutninger og skaber værdi på. Columbus arbejder tæt sammen med Microsoft om at hjælpe kunder med at omsætte disse muligheder til praktiske løsninger og målbare forretningsresultater.

i er utroligt stolte af endnu en gang at opnå Microsoft Inner Circle-status.

Anerkendelsen understreger styrken og kontinuiteten i vores samarbejde med Microsoft, men først og fremmest afspejler den vores medarbejderes ekspertise og de resultater, vi skaber sammen med vores kunder,” siger Søren Krogh Knudsen, CEO i Columbus.

Columbus columbusglobal.com

”Vores samarbejde med Microsoft har udviklet sig løbende gennem mere end to årtier, og AI repræsenterer endnu et stort skifte i, hvad teknologien kan gøre for vores kunder. Vores rolle er at kombinere Microsofts innovation med dyb ekspertise inden for brancher, teknologi og forretningsprocesser, så vores kunder kan omsætte teknologiens potentiale til reel forretningsværdi,” afslutter Søren Krogh Knudsen.

Inner Circle-status for 2026–2027 styrker Columbus’ position som mangeårig Microsoft-partner og giver samtidig Columbus endnu bedre muligheder for at være tæt på Microsofts teknologiske udvikling og bringe den viden i spil hos kunderne.

OM SEMINARET ”FREMTIDENS VIRKSOMHEDER SKABES NU” Afholdes den 24. september 2026 kl.

09.30-16.00 på Skanderborg Park Hotel.

Eventet er målrettet ledere, beslutningstagere og specialister, der arbejder med strategi, teknologi og digital transformation.

Deltagelse er gratis, men der er begrænsede pladser.

Tilmeld dig her

De begyndte først for ni måneder siden.

Men de bliver bedre hver dag og har en måde at differentiere sig i markedet, der ikke er let at kopiere. ”Forspringet ligger i træningen af jeres egne modeller og jeres egen organisation. Og afstanden begynder først at tælle den dag, man går i gang. Om seks måneder er det de data og den læring, I skaber nu, der driver jer videre,” siger han.

Modet er den svære del Den tredje arena, Innovate, sætter fokus på at bruge AI til at skabe nye forretningsmodeller og vækst, ud over at gøre eksisterende processer hurtigere. Det, virksomheden skal vinde på i fremtiden.

OM COLUMBUS Columbus er en konsulentvirksomhed, der forbinder forretning og teknologi og skaber digital værdi gennem menneskelig intelligens, så vores kunder kan innovere og vokse. Med mere end 1.400 medarbejdere hjælper vi virksomheder med at udnytte teknologi til at skabe varig forretningsværdi inden for produktion, retail, distribution, food og life science.

Vi rådgiver, implementerer og driver forretningskritiske løsninger inden for Cloud Services, ERP, Data & AI, Digital Commerce, Business Process Automation, Enterprise Information Management, Cybersecurity og meget mere. Columbus har hovedkontor i Danmark og har global tilstedeværelse, hvilket gør det muligt at levere vores ydelser lokalt til kunder over hele verden.

6

ECIT Solutions – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Virksomhederne bruger allerede AI – men har de egentlig kontrol over deres data?

Usikkerhed om data og compliance får mange virksomheder til at holde AI væk fra de mest værdifulde arbejdsprocesser. Med en dansk, kontrolleret platform vil ECIT SOLUTIONS gøre sikkerhed og compliance til fundamentet for en mere ambitiøs og forretningskritisk anvendelse af teknologien.

governance og europæisk lovgivning. Samtidig, som MSP­virksomhed, leveres den som en service, hvor ECIT SOLUTIONS står for den tekniske drift, vedligeholdelse og sikkerhed.

e fleste virksomheder diskuterer ikke længere, om de skal bruge kunstig intelligens. AI er allerede flyttet ind på arbejdspladsen og bliver brugt til alt fra tilbud og præsentationer til dokumenthåndtering, kundeservice og sagsbehandling.

Løsningen udspringer af to spørgsmål, som ECIT SOLUTIONS ofte møder hos sine kunder, forklarer Danny Stoker:

D

Men anvendelsen er ikke altid begyndt som resultatet af en beslutning i ledelsen. Den kan lige så godt være vokset frem blandt med­ arbejdere, der bruger forskellige AI­tjenester til at løse hverdagens opgaver hurtigere.

Men den spontane brug skaber en ny udfordring: Virksomhederne kan være længere fremme med brugen af diverse AI­platforme, end ledelsen egentlig er klar over – og dermed have langt mindre kontrol over sin data end ledelsen forestiller sig.

”Virksomhederne er meget interesserede i AI, men vi hører især to bekymringer: Hvordan får vi sat det ordentligt i gang og hvad sker der med vores data? Det er de to udfordringer, vi løser med denne sikre, danske AI­platform.”

Danny Stoker Commercial Director & Partner

(MSP), der blandt andet arbejder med IT­ drift, cloud, hosting og cybersikkerhed.

Med virksomhedens nye ECIT Buddy vil ECIT SOLUTIONS skabe en samlet – og sikker – platform for virksomheder, der ønsker at anvende AI på særligt følsomme og forretningskritiske områder.

”Rigtig mange medarbejdere bruger AI i hverdagen, uden at virksomheden har en egentlig strategi eller klare retningslinjer.

Dermed har virksomhederne også mindre styr på, hvor og hvilke data, der egentlig strømmer ud på AI­platformene,” fortæller Danny Stoker, der er Commercial Director & Partner i ECIT SOLUTIONS.

Dansk AI skal samle sikkerhed og compliance

ECIT SOLUTIONS er en dansk IT­ virksomhed og Managed Service Provider

Løsningen er udviklet med fokus på dansk hosting, adgangskontrol, dokumentation,

ECIT Solutions www.ecit.com/dk/

ECIT SOLUTIONS AI­platform hostes i virksomhedens egne danske datacentre.

Her installeres AI­modellerne i en afskærmet infrastruktur, så kundernes data kan behandles i Danmark frem for at blive sendt til offentligt tilgængelige tjenester på udenlandsk infrastruktur.

Løsningen er især rettet mod virksom­ heder, der arbejder med regulerede eller forretningskritiske data. Det kan eksempelvis være finansielle virksomheder, forsikrings­ selskaber, advokater, revisorer og rådgivere samt organisationer, der behandler HR­data, kundeoplysninger eller fortrolige dokumenter.

Ingen strategi = ingen kontrol

Når medarbejdere lægger tekststykker ind i en AI­tjeneste, kan de indeholde kritiske forretningsinformationer. Det kan være uddrag fra kontrakter, kundekorrespondance, tilbudsmateriale, juridiske dokumenter eller interne analyser.

Uden fastsatte regler på området kan ledelsen have vanskeligt ved at vide, hvilke AI­tjenester medarbejderne anvender, hvilke oplysninger de indtaster og hvordan data efterfølgende bliver behandlet.

”Det handler ikke så meget om, hvorvidt virksomhederne skal i gang med AI. Det handler om, hvordan de får styr på det, der allerede sker. Hvis der bliver lagt kontrakter, tilbud eller andre relevante informationer ind i et åbent setup, har man ikke den nødvendige governance,” siger Danny Stoker.

Han understreger, at formålet ikke er at føre skræmmekampagne mod internationale AI­tjenester. Til generiske opgaver kan de være relevante. Problemet opstår, når tjenesterne bruges til oplysninger, som virksomheden har et særligt ansvar for at beskytte.

Et generelt forbud er heller ikke nødvendigvis løsningen. Hvis virksomheden blokerer værk­ tøjerne uden at tilbyde et sikkert alternativ, risikerer anvendelsen at fortsætte uden for de godkendte systemer.

ECIT BUDDY

• AI-platform hostet i ECIT SOLUTIONS danske datacentre.

• Central styring af brugere og adgangsrettigheder.

• Logning og overvågning af anvendelsen.

• Drift, backup, opdateringer og sikkerhed håndteret af ECIT SOLUTIONS.

• Governance og dokumentation tænkt ind fra begyndelsen.

• Skalerbar kapacitet og løbende rådgivning.

ECIT Solutions – Partner Content

Med ECIT SOLUTIONS platform får virksomheden mulighed for centralt at styre brugere, adgange og rettigheder. Anvendelsen logges og kundernes data bliver ikke efter­ følgende brugt til at træne de underliggende modeller. ”Når data ligger i vores datacenter, ligger de i Danmark. Dermed ved kunden både, hvor data bliver behandlet, hvem der har adgang og hvem der holder øje med platformen,” forklarer Danny Stoker.

Placeringen har især betydning for virksom­ heder, der er bekymrede for overførsel af oplysninger til tredjelande og for, hvilken lovgivning deres leverandør er underlagt.

Hos ECIT SOLUTIONS anvender de fortsat eksternt udviklede AI­modeller, men installerer i stedet AI­delen i sin egen afskærmede infrastruktur. ”Vi køber sådan set AI­motoren og installerer den i vores eget datacenter. Det gør det muligt at lukke af, så data ikke flyder videre til tredjelande uden for EU's databeskyttelses­ regler. Det er den kontrol, flere af vores kunder lige nu efterspørger,” siger Danny Stoker.

Dansk drift er mere end serverens adresse

Betegnelsen dansk AI dækker hos ECIT SOLUTIONS ikke kun over servernes fysiske placering. Virksomheden, der lige nu har tre datacentre i Danmark og egne medarbejdere til at drifte, opdatere og overvåge infrastrukturen, har derudover sit eget Security Operations Center, som overvåger sikkerhedshændelser og aktivitet på platformen.

”Vi har ansvaret for at drifte, patche, opdatere og tage backup af løsningen.

Samtidig har vi danske medarbejdere og vores

eget Security Operations Center. Det betyder, at vi kan finde frem til, hvem der har været på platformen, og hvad der er sket,” siger Danny Stoker.

ECIT SOLUTIONS er ISO 27001 certificeret omkring sikkerhed og har en ISAE 3402 Type II­erklæring om virk­ somhedens kontroller og processer. Kunden skal dog fortsat beslutte, hvilke oplysninger medarbejderne må anvende, hvilke opgaver AI må løse og hvor der er behov for menneskelig kontrol.

AI Act flytter ansvaret ind i ledelseslokalet

Behovet for overblik er blevet yderligere aktualiseret af EU’s AI Act. I denne EU­ forordning skal virksomheder forholde sig systematisk til, hvilke AI­systemer de anvender, hvilke risici der følger med og hvordan ansvar, dokumentation og kompetencer er organiseret.

Dermed kan AI ikke længere alene betragtes som et eksperiment i IT­afdelingen, fortæller Danny Stoker: ”AI Act flytter AI fra at være et isoleret IT­projekt til at være et ledelsesansvar.

Ledelsen bliver nødt til at tage stilling til, hvilke løsninger virksomheden anvender og hvilke data der bliver behandlet.”

ECIT SOLUTIONSs platform er udviklet med governance, risikostyring og dokumentation som en del af fundamentet.

Den gør ikke automatisk kunden compliant, men skal give virksomheden et teknisk ud­ gangspunkt for at arbejde struktureret med kravene.

Kunden skal derudover udarbejde egne retningslinjer og sørge for, at medarbejderne kan anvende AI ansvarligt.

AI skal drives – ikke blot installeres

Når ECIT SOLUTIONS tilbyder sin ECIT Buddy løsning betyder det, at ECIT SOLUTIONS leverer adgang til en AI­model.

Men virksomheden håndterer også den underliggende infrastruktur, vedligeholdelse, kapacitet, sikkerhedsopdateringer, backup og overvågning. Det betyder også, at kunderne er sikret de nyeste modeller og opdateringer. ”Langt de fleste virksomheder har hverken kompetencerne eller organisationen til selv at bygge og drive en sikker AI­platform. Det mener vi heller ikke, at de nødvendigvis skal have. De skal bruge kræfterne på det, der faktisk skaber værdi i deres forretning,” siger Danny Stoker.

MSP­modellen er med til at sikre, at platfor­ men følger med den teknologiske udvikling.

Nye modeller, sikkerhedsrisici og regula­ toriske krav betyder, at løsningen ikke blot installeres én gang hos kunden og derefter passe sig selv.

På samme måde bliver virksomhederne aldrig færdige med at udvikle deres anvendelse af AI. AI skal derfor drives – og ikke blot installeres.

Sikkerhed gør AI mere muligt

For mange virksomheder er usikkerheden om data en barriere for at bevæge sig fra mindre forsøg til egentlig forretningsanvendelse.

De kan måske bruge AI til en præsentation eller et generisk tekstudkast, men holder teknologien væk fra de processer, hvor de største gevinster findes. ”Når vi fortæller kunderne, at vi arbejder på en AI­løsning i et dansk datacenter, siger flere, at så vil de måske turde lægge mere fokus på AI. De har brug for at vide, at data bliver behandlet i et miljø, de kan stå på mål for,” siger Danny Stoker.

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

7

De første gevinster behøver ikke komme fra spektakulære projekter. Ifølge Danny Stoker findes et stort potentiale i dokument­ håndtering, sagsbehandling, kundeservice, tilbudsgivning og procesoptimering. ”Værdien opstår, når teknologien begynder at løse de opgaver, der går igen i virksomheden og bliver en del af de daglige processer,” siger han.

En sikker platform skaber dog ikke værdi alene. Virksomheden skal også have struktur i sine data og processer samt udvælge konkrete opgaver, hvor AI kan gøre en mærkbar forskel. Virksomhederne skal hverken ignorere AI eller ukritisk sætte teknologien løs. De skal opbygge evnen til løbende at afprøve, kontrollere og videre­ udvikle anvendelsen. ”AI er ikke et projekt, man bliver færdig med.

Det er en kernekompetence, virksomheden skal bygge op. De virksomheder, der forstår det først, kommer også til at accelerere hurtigst,” siger Danny Stoker.

DANNY STOKERS TRE RÅD TIL VIRKSOMHEDERNE

• Skab overblik: Kortlæg, hvilke

AI-værktøjer medarbejderne allerede bruger, og hvilke data de behandler.

• Sæt rammerne: Udarbejd en klar politik, og giv medarbejderne adgang til en kontrolleret platform.

• Begynd konkret: Vælg nogle få use

cases, hvor AI kan afprøves, evalueres og skabe dokumenterbare resultater.

8

timengo – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

O b i

M l g g f

” a m f

P d a d

M o a i

AI er allerede på arbejdspladsen – men ledelsen mangler at tage ejerskab

De fleste virksomheder bruger allerede AI hver eneste dag, men få mestrer at tage ejerskab over teknologien. Det handler ikke om selve teknologien, men om at få driften, datagrundlaget og medarbejderne til at følge med – derfor starter det hele i virksomhedens top.

I

følge Dansk Erhverv er AI allerede en del af hverdagen i 70 procent af danske virksomheder.

Særligt i landets større virksomheder og organisationer bliver teknologien brugt som værktøj – alligevel er det for mange stadig svært at omsætte teknologien til bundlinje.

Ifølge Boston Consulting Group oplever 60 procent af virksomheder kun minimale omsætnings- og omkostningsgevinster – på trods af betydelige AI-investeringer.

Det handler i lige så høj grad om at indstille medarbejdere, strukturer og processer på en måde, så organisationen er gearet til at drage fordel af de muligheder, teknologien tilbyder.

Den bliver i stedet skrevet hver dag af medarbejdere, der anvender ChatGPT, Claude og Gemini, fordi det gør deres arbejde lettere – og i så fald bliver AI blot et spredt medarbejderværktøj.

For det drejer sig i virkeligheden i langt højere grad om kultur og organisering end om teknologi, mener Martin Lundsgaard, der også er partner i timengo.

Men AI skal ses som et ledelsesværktøj, mener Glenn Nørgaard og Martin Lundsgaard.

Teknologien er tilstedeværende, uanset om arbejdspladsen identificerer sig med den eller ej – men hvis den ikke implementeres forsvarligt, kan den gøre større skade end gavn, mener partner i timengo, Glenn Nørgaard:

”Lederne behøver ikke at forstå teknologien i dybden, men de bliver simpelthen nødt til selv at have haft 'aha-oplevelsen', så de forstår værdien af at afsætte ressourcer til at få AI implementeret tilstrækkeligt i virksomheden,” fastslår Martin Lundsgaard.

”Det er voldsomt, det her redskab, og hvis du som virksomhedsejer eller leder ikke erkender AI-teknologiens tilstedeværelse og tager ejerskab over den – så mister du konkurrenceevne hurtigere, end du ved af det,” fortæller han.

timengo timengo.com

Et værktøj, der kræver en reel strategi at implementere – og det forudsætter altså, at direktionen selv har fået øjnene op for teknologiens fordele.

Det erfarer de to partnere bag timengo, som er en IT- og Microsoft cloud-partner, der leverer platforme og managed services.

Det interessante er hvorfor.

AI skal ses som et ledelsesværktøj – og implementeres som ét Det handler ikke kun om at undgå, at medarbejdere potentielt kaster kritiske data ud i offentlige AI-platforme, som derefter kan blive stillet til rådighed for konkurrerende virksomheder.

Problemet er bare, at AI-strategien i de fleste virksomheder stadig ikke er besluttet på et ledelsesmøde.

De fleste virksomheder har allerede det, der skal til AI-implementeringen kræver forandring - men ikke nødvendigvis noget nyt system. AI-junglen er nemlig mindre, end den ser ud.

For ifølge timengo sidder de fleste virksomheder allerede med det mest komplette fundament til en AI-platform, der findes lige nu – nemlig Microsoft 365.

Martin Lundsgaard Partner & CTO

AI-modellerne implementeres blot oven på virksomhedens eksisterende fundament - og

kan hurtigt skabe værdi for virksomheden, hvis den implementeres med de rette rammer. ”Vi vil gerne trække vores kunder ud af det der forskrækkede 'pas-på'-land, og vise dem, at det faktisk ikke er så kompliceret, hvad teknologien angår,” siger Martin Lundsgaard. timengo har i over 14 år leveret Microsoft cloud baserede platforme til danske virksomheder – men nu tilbyder de altså også et AI-fundament, der er bygget oven på den Microsoft 365-platform, de i forvejen leverer til deres kunder.

Platformen sørger blandt andet for datasikring, styret adgang, agenter der kan arbejde i kundens egne systemer samt kontrolleret adgang til ChatGPT, Claude og andre sprogmodeller.

Frygten for forandring ‘Vi har helt styr på det’.

Sådan lyder fortællingen ifølge Glenn Nørgaard rigtig mange steder ude i virksomhederne. ”Det er jo en forsvarsmekanisme, at man skubber det fra sig, når der er noget, man reelt set er bange for,” siger han og fortæller, at organiseringen af AI ofte bliver noget, man helst stryger let henover.

Under arbejdet med forskellige virksomheder og organisationer har han nemlig erfaret, at der ofte viser sig at være potentiale for forbedring, når frygten først bliver pillet væk. ”Det kan virke skræmmende som vidensarbejder, når man kan se dele af ens arbejdsprocesser blive fuldstændigt overtaget af en teknologi,” siger han.

F A

D m e d

D f a

G a t

H e ” h t

F m

s

n

timengo – Partner Content Og den forskrækkelse oplevede timengo også blandt deres medarbejdere, da de selv valgte at implementere en indgribende AI-strategi.

”Forandringen er kulturel, ikke teknisk. Den handler om tillid, vaner og kultur — ikke om funktioner,” siger Martin Lundsgaard.

Medarbejderne udtrykte frygt for, at teknologien skulle overtage deres funktion, hvilket gjorde Glenn Nørgaard og Martin Lundsgaard særligt bevidste om at tage frygten for forandring alvorligt.

Derfor er det også vigtigt at sætte sig ved siden af sine medarbejdere og vise, hvordan teknologien er et værktøj rettere end en erstatning af medarbejderen, mener han.

”Vi gjorde meget ud af at forsikre vores medarbejdere, at det her handler om at kunne mere med de samme hænder — ikke om at blive færre,” fortæller Martin Lundsgaard.

Processen tog et halvt år, og det er noget af det, der har overrasket IT-partnerne mest – nemlig at teknologien er den lette del. Den svære er den menneskelige forandring.

Men den svære del er også den afgørende, og af samme grund bruger timengo nu antropologer, når de rådgiver virksomheder i AI-implementering.

Forandringen er kulturel, ikke teknisk AI fejler sjældent i serverrummet.

Den fejler ved skrivebordet, hvor en dygtig medarbejder ikke tør, ikke forstår hvorfor – eller bruger teknologien uhensigtsmæssigt og dermed øger virksomhedens sikkerhedsrisici.

Det var blandt andet tilfældet hos en stor faglig organisation, som timego for nyligt har arbejdet med.

Gruppen af medarbejdere rummede både de alt for skeptiske, som ikke turde bruge AI-værktøjet og de alt for vovede.

Her hjalp timengo organisationen gennem et ambassadørprojekt og inden for et år blev ”Shadow AI” afløst af sikker, styret brug, hvor hver enkelt medarbejder sparede fem til otte timer om måneden.

Forskellen var ikke værktøjet. Det var måden, mennesker blev taget med på.

,

l

9

Medarbejdernes kollektive opbakning af teknologien er altafgørende for at lykkes med en AI-strategi – og den vinder man ved at forbedre de kendte, bøvlede arbejdsgange, folk mærker hver dag. Ikke ved at give dem et kursus eller en licens.

Datagrundlaget er afgørende Medarbejdere og driftsstrukturer skal alignes med virksomhedens AI-strategi – men virksomhedens datagrundlag er særligt afgørende for strategiens resultater og bør derfor kigges i sømmene. ”Data er olien i AI-maskinen, så fodrer man den med rod — uklassificerede dokumenter, forældede adgange og filer ingen har ryddet op i siden 2019 — så får man rodede, ubrugelige og nogle gange direkte skadelige svar,” siger Martin Lundsgaard.

Glenn Nørgaard Partner & CEO

Han fortæller, at næsten alle deres kunder føler sig mistroiske over for AI, fordi de oplever forældede svar – indtil de får ryddet op i deres datagrundlag.

ville møtrikkerne også flyve ud af maskinerne.

For når man implementerer AI ét sted, skaber det flaskehalse et andet,” fortæller Glenn Nørgaard.

”Det er garbage in, garbage out – og det gælder særligt for AI, fordi den svarer med selvsikker overbevisning,” siger han.

Hvis virksomheden ikke er gearet til at funktionerne omkring den øgede effektivitet også vokser, vil det bremse den overordnede effektivitet.

Dertil skal man have styr på, hvem der har adgang til hvad, hvad der er følsomt, og hvad der aldrig må forlade huset, før man tænder for funktionen, vurderer han.

Det oplevede timengo selv, da de for tre år siden satte AI-strøm til deres udvikling for at teste den samme AI-driftsmodel, de anbefaler deres kunder:

”Governance skal dog ikke være en bremse for AI-brugen, men rettere en forudsætning for at kunne bruge teknologien trygt,” siger Martin Lundsgaard.

”Da vores udviklere kunne skrive kode fire gange hurtigere, var det i stedet pludselig test og dokumentation, der bremsede driften.

Presset forsvandt ikke; det flyttede sig bare,” fortæller Martin Lundsgaard.

Det handler blandt andet om at sikre, at data bliver i EU, at virksomhedens AI-brug kan revideres, og at fortrolige oplysninger er beskyttet, hvilket er blevet særligt relevant, efter håndhævelsen af dele af AI-forordningen, fastslår han.

For AI ser alt, hvad brugeren har adgang til – også det, der egentlig ikke burde være tilgængeligt.

Og hvis man uden forbehold lader alle tilgå alt, bliver gamle synder pludselig synlige og søgbare for hele organisationen. ”Derfor er datakvalitet og styret adgang den stærkeste enkeltindikator for, om AI skaber værdi,” fastslår Martin Lundsgaard.

Michael Bosholdt Partner - Advisory & Adoption Director

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Men resultaterne af driftsmodellen var markante, da alle processer blev implementeret.

Ifølge timengo-partnerne har virksomheden i dag firedoblet sin kapacitet – og hvad der tidligere tog dem ni måneder, leverer de i dag på to.

Lederne skal mærke det først En konstruktiv AI-implementering kræver, at man i toppen af virksomheden tager stilling til en række spørgsmål, vurderer Martin Lundsgaard.

Flaskehalsene flytter sig Når teknologien er adopteret af medarbejderne og datagrundlaget er sikret, er næste skridt at omlægge driften.

Ved vi, hvor mange af vores medarbejdere der bruger hvilke AI-værktøjer i dag? Har vi teknisk mulighed for at blokere virksomhedens data fra offentlige AI-tjenester? Og kan vi måle forretningsværdien af vores AI-brug — eller kun hvor mange, der bruger den?

For når man implementerer AI ét sted og effektiviserer en proces, skaber det automatisk et ekstra behov et andet.

”Spørgsmålene kan være afklarende – og det er ikke IT-afdelingerne, der skal stille dem.

Det er lederne,” siger Martin Lundsgaard.

”Det er lidt ligesom hvis mængderne på et fabrikssamlebånd pludselig blev fordoblet – så

timengo arbejder primært med mellemstore virksomheder, og de oplever for det meste,

at det faktisk er mellemlederne, der i første omgang tager AI-værktøjerne til sig – de er tættere på driften og har derfor ofte selv mærket fordele ved værktøjerne. ”Tiøren skal gerne være faldet hos lederen selv – for ellers bliver AI bare et fænomen, de ikke rigtigt kan forholde sig til,” siger Martin Lundsgaard. ”Ofte fortæller lederne mig, at de udmærket ved, hvor vigtig AI er – men at de ikke rigtig ved, hvad de helt konkret skal gøre med den,” fortæller han.

For først, når en direktør selv oplever, hvad AI klarer på ti minutter – noget, der ellers ville være afsat eftermiddagen til – skifter samtalen fra ”er det her egentlig noget?” til ”hvor hurtigt kan vi komme i gang?”.

DE TRE AI STADIER De fleste organisationer befinder sig ét af tre AI stadier:

• Shadow AI: AI bruges uden plan. Data lækker, ingen kontrol, intet overblik.

• Kontrolleret AI: Sikret adgang, governance på plads, adoption besluttet og i gang.

• AI First: AI som driftsmodel. Agenter

handler, værdien er målbar, AI er indlejret i arbejdsgangene.

Ifølge timengo-partnerne er mange

virksomheder i stadie 1. Meget få er i stadie 3. De fleste er eller bevæger sig i Stadie 2.

Den væsentligste forskel til Stadie 3, er ikke at AI overtager det hele, men nærmere at

der altid tænkes; ”Kan det løses bedst med AI?”, på alle nye tiltag.

AI: Fra hype til hverdag

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

10

F R E M T I D E N S VÆ R K T Ø J E R

Virksomhedernes næste AI-skridt handler ikke om flere værktøjer, men om at skabe reel værdi i den daglige drift.

A

I er på vej ind i en ny fase. Næste fase handler om at gøre teknologien til en naturlig del af virksomhedens beslutninger og arbejdsgange. Fremover bliver AI’s succes ikke målt på dens muligheder, men om teknologien skaber konkrete forbedringer i den daglige drift.

“Den næste bølge af AI handler ikke om modeller, men om processer.

Virksomheder har ikke nødvendigvis brug for mere AI – de har brug for AI, der virker i drift,” fortæller Karina Vittrup, der er Chief Commercial Officer hos den europæiske SAP-konsulentvirksomhed SOA People.

Derfor bliver de virksomheder, der står stærkest, dem der formår at integrere AI i deres kerneforretning, så teknologien under støtter beslutninger og arbejdsgange i realtid frem for at fungere som et selvstændigt værktøj.

“AI kræver et helt andet værktøjssæt, som mange virksomheder først får adgang til, når de flytter deres ERP-løsninger til cloud. Her følger en række AI-funktioner automatisk med, men de skal stadig sættes i spil i de rigtige processer,” siger Karina Vittrup.

Med andre ord bliver den afgørende forskel ikke, hvem der tager AI i brug – men hvem der får den til at virke i praksis.

Karina Vittrup CCO, SOA People Denmark

Det er også derfor, at SAP satser på en fremtid, hvor AI er indbygget i virksomhedens kerneprocesser frem for at ligge som et ekstra lag oven på de eksisterende systemer.

ANNONCE

MØDESTEDET FOR FREMTIDENS EVENTS

Ballerup Super Arena danner professionelle rammer, når virksomheder samler mennesker, viden og nye idéer til konferencer, tech-events og store erhvervsarrangementer.

VI SKABER RAMMERNE I SKABER INDHOLDET

20 MINUTTER FRA KØBENHAVN 700 gratis parkeringspladser KLAR TIL AT PLANLÆGGE DIT NÆSTE EVENT? BESØG BALLERUPSUPERARENA.DK

Lex Futura – Partner Content

Når AI og cloud ændrer sig, skal compliance følge med

AI og cloud ændrer sig konstant, hvilket gør det vanskeligt for virksomheders compliance at følge med. Derfor har Lex Futura udviklet TAACS, som opdager ændringer hos AI- og cloudleverandører, kobler dem til organisationens risici og dokumentation samt bringer væsentlige forhold videre til juridisk vurdering og kundens godkendelse.

D

er er mange fordele ved at bruge cloudløsninger som virksomhed eller organisation.

Løsningerne giver adgang til fleksible digitale værktøjer uden selv at skulle drive hele den underliggende it-infrastruktur.

Men fleksibiliteten kommer også med en juridisk udfordring.

Det gælder særligt organisationer, som opererer i EU, hvor der stilles særlige krav til, at organisationer har styr på, hvor og hvordan deres data bliver behandlet.

I takt med at AI bliver en stadig større del af software- og cloudløsninger, bliver det nemlig samtidig vanskeligere for organisationer at holde deres compliancevurderinger ajour, erfarer direktør i Lex Futura, Charlotte Bagger Tranberg.

Stilstand er tilbagegang Ifølge Charlotte Bagger Tranberg bliver compliance i mange organisationer stadig håndteret gennem periodiske og manuelle gennemgange.

Hun er ph.d. med speciale i databeskyttelsesret og stifter af konsulentfirmaet Lex Futura, der rådgiver virksomheder og organisationer om GDPR, informationssikkerhed og digital compliance. ”Leverandører kan skifte underdatabehandlere, datalokationer og supportadgange, mens modeller, funktioner og vilkår kan blive opdateret, efter at organisationens oprindelige vurdering er gennemført,” fortæller Charlotte Bagger Tranberg.

Det betyder, at en compliancevurdering, der var korrekt, da den blev lavet, ikke nødvendigvis er korrekt længere, vurderer hun. ”Hvis man kun gennemgår sine løsninger én gang om året, kan der ske væsentlige ændringer dagen efter gennemgangen. Så risikerer man i næsten et år at basere sine beslutninger og sin dokumentation på forældede forudsætninger,” siger Charlotte Bagger Tranberg.

Charlotte Bagger Tranberg Direktør i Lex Futura

”Tingene ændrer sig så stærkt nu, at det ikke længere er nok bare at lave et årligt compliancetjek. Det bør ske løbende,” vurderer hun.

Lex Futura lexfutura.eu

Hun fortæller, at Lex Futura ofte oplever, at den slags ændringer skaber problemer i forbindelse med organisationernes risikovurderinger af behandling af personoplysninger. ”Vi oplever ofte, at organisationer ikke opdager ændringer, som påvirker risiciene ved behandlingen af personoplysninger,” siger hun.

”Så risikerer organisationen, at dokumentationen og sikkerhedsforanstaltningerne ikke længere afspejler de faktiske forhold. Det kan føre til sikkerhedsbrud, kritik, påbud eller bøder – og i sidste ende også tab af tillid.,” fastslår hun.

Systemet holder øje – juristerne vurderer - kunden beslutter De færreste organisationer har i dag en systematisk løsning til at overvåge ændringer hos deres AI- og cloudleverandører.

Oplysninger om nye underdatabehandlere, ændrede datalokationer, opdaterede vilkår og nye funktioner kan være spredt på tværs af mails, leverandørportaler og forskellige dele af organisationen.

Og ifølge Charlotte Bagger Tranberg har mange svært ved det næste skridt - nemlig at vurdere, hvad ændringerne betyder for risikovurderingen, og hvilke justeringer der skal foretages, før organisationens dokumentation igen er ajour.

Forskellen ved TAACS er, at den ikke stopper ved at opdage ændringen. Det er et compliance-overvågningslag, der løbende holder øje med og informerer om ændringer, som efterfølgende bliver behandlet juridisk.

Løsningen kobler ændringen til de systemer, risici og dokumenter, som kan være berørt, og bringer væsentlige forhold videre til juridisk vurdering og kundens godkendelse.

Når TAACS opdager en væsentlig ændring, vurderer Lex Futuras jurister dens betydning og klargør de nødvendige opdateringer.

Kunden får vurderingen og begrundelsen forelagt – og godkender, før dokumentationen opdateres. Samtidig etableres et revisionsspor over ændringen, vurderingen og beslutningen.

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

11

Netop fordi væsentlige ændringer gennemgår en juridisk vurdering, reduceres risikoen for, at automatiseret overvågning skaber en falsk tryghed, mener Charlotte Bagger Tranberg. ”Systemet klargør konsekvenserne, men væsentlige forhold bliver vurderet af vores jurister og forelagt kunden til godkendelse. Det giver både et bedre beslutningsgrundlag, et dokumenteret revisionsspor og ro i maven hos kunden,” fastslår hun.

Compliance-afdelingen kan blive en medspiller Den løbende overvågning gør det muligt at opdage relevante ændringer, før de udvikler sig til et større complianceproblem.

Men løsningen er også med til at lette en betydelig administrativ byrde, vurderer Charlotte Bagger Tranberg. ”Med TAACS får organisationen et samlet overblik over sine systemer, leverandører og tilknyttede konsekvensanalyser, risikovurderinger og vurderinger af overførsler til tredjelande,” fortæller hun.

Ifølge Charlotte Bagger Tranberg kan systemet med fordel også ændre den rolle, complianceafdelingen spiller i organisationen.

Når organisationen hele tiden har et opdateret billede af sine løsninger og risici, kan complianceafdelingen i højere grad bruges aktivt i beslutninger om, hvad organisationen faktisk kan og må gøre – og på den måde måske blive set som en medspiller frem for en politibetjent, der kun sætter begrænsninger. ”Det bliver lettere at sige ja på de rigtige betingelser. En ny AI-funktion behøver ikke at blive stoppet i månedsvis, hvis vi hurtigt kan afklare risiciene, stille de nødvendige krav og dokumentere beslutningen”, afslutter Charlotte Bagger Tranberg.

12

Arbit Cyber Defence Systems – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Digital suverænitet begynder med kontrol over netværket

Hybridkrig og statslige cyberangreb har gjort Europas digitale afhængighed til en sikkerhedsrisiko. Danske Arbit Cyber Defence Systems beskytter kritiske netværk med teknologi, der fysisk kontrollerer, hvilke data der kan passere mellem dem.

C

yberangreb foregår uden synlige soldater eller ødelagte bygninger.

Alligevel bliver virksomheder, myndig­ heder og kritisk infrastruktur hver eneste dag udsat for forsøg på spionage, tyveri og sabotage.

Truslen kommer ikke længere kun fra kriminelle på jagt efter en løsesum. Statslige aktører kan have til formål at stjæle klassificerede oplysninger eller forstyrre et andet lands energiforsyning, kommunikation og offentlige systemer. ”Cyber er blevet et kampområde på linje med land, luft, sø og rummet. På cyber­ området er der åben krig hver eneste dag, men mange er ikke bevidste om det, fordi kampen udkæmpes i det skjulte,” fortæller Rasmus Borch, der er stifter og CEO i Arbit Cyber Defence Systems.

Rasmus Borch CEO

Den danske cybersikkerhedsvirksomhed har i 20 år udviklet Cross Domain Solutions, der gør det muligt at udveksle data mellem adskilte netværk med forskellige sikkerheds­ niveauer. Det gør det muligt at beskytte kritiske data i lukkede netværk, mens nødvendige informationer kan udveksles kontrolleret.

Arbits kunder findes især inden for forsvar, efterretning, politi, myndigheder og kritisk

infrastruktur. Paradoksalt nok har Arbit flere kunder i udlandet end i Danmark, selv om Danmark er blandt verdens mest digitaliserede lande.

Når alt forbindes, vokser sårbarheden

Da Rasmus Borch grundlagde Arbit i et kælderlokale for 20 år siden, bevægede digitaliseringen sig mod stadig tættere integration. Systemer og netværk skulle forbindes, så information kunne flyde hurtigere og nye digitale tjenester kunne udvikles.

Dengang var datadioder og netværks­ segmentering så smal en niche, at Arbit først måtte forklare kunderne, hvad teknologien overhovedet kunne bruges til. I dag er forståelsen en anden. ”Vi kobler stadig flere ting sammen, men nu er man også begyndt at tale om, at alting måske ikke bør være forbundet. Jo mere anvendeligt og let tilgængeligt et system bliver, desto mere sårbart kan det også blive. For hver eneste use case er der desværre ti abuse cases,” forklarer Rasmus Borch.

”Vi fungerer som den bro, der kan lukke de rigtige data ind og de rigtige data ud, men holde de forkerte tilbage,” siger Rasmus Borch om Arbits sikkerhedsløsning.

Hybridkrig, ransomware og angreb mod kritisk infrastruktur har skabt en ny følelse af nødvendighed. Hvor Arbits salgsprocesser tidligere kunne vare tre år, oplever virksom­ heden nu kunder, der hurtigere vil have lukket sikkerhedshullerne.

Et af virksomhedens centrale produkter er en datadiode. Den sender data som lys gennem en fiberforbindelse, hvor den fysiske konstruktion kun tillader signalet at bevæge sig i én retning. Dermed kan data ikke stjæles ud gennem datadioden.

Konsekvenserne kan være uoprettelige.

Et slettet system kan muligvis gendannes fra en backup. Men stjålne hemmeligheder kan ikke gøres hemmelige igen.

Informationsdelingen bliver mere kompleks, når data skal ud af det beskyttede netværk.

Her anvender Arbit en information release gateway, hvor kunden og Arbit i fællesskab fastlægger, hvilke data der må passere, hvor de kommer fra, hvordan de er mærket og hvem der må sende dem.

”Er en virksomheds kritiske forretnings­ hemmeligheder først sluppet ud, kan de ikke rulles tilbage. Derfor er det afgørende, at hemmelighederne ikke kan løbe den forkerte vej gennem netværket,” forklarer han.

En fysisk, sikker barriere mellem netværkene

Arbits Cross Domain­teknologi tager ud­ gangspunkt i, at særligt følsomme netværk holdes adskilt fra internettet. Udfordringen er, at myndigheder og virksomheder fortsat har behov for at flytte bestemte informationer ind og ud.

I dag oplever virksomheden, at europæisk oprindelse og stabilt ejerskab har fået større betydning, forklarer Rasmus Borch: ”Tillid er i virkeligheden det, vi sælger.

Kunderne skal kunne placere deres sikkerhed på vores løsninger i 10, 15 eller 20 år. Derfor betyder det noget, hvor teknologien kommer fra, hvem der kontrollerer den og om ejer­ skabet er stabilt.”

Rasmus Borch ser tegn på, at Europa er begyndt at tage sin digitale afhængighed mere alvorligt. Men suveræniteten opstår ikke alene gennem regulering, mærkningsordninger og politiske erklæringer.

Sikkerheden er dermed forankret i hardwaren – og det er helt essentielt, når data ikke må ændres eller kompromitteres. Arbits datadiode er tilmed certificeret efter Common Criteria på EAL7+ niveau. ”Alt for ofte har kunder og forbrugere kun fokus på softwaren. Men hardwaren er kongen i ethvert IT­system. Med datadioden kommer vi helt ned på det fysiske niveau, hvor lyset kun kan bevæge sig én vej. Det er en fysisk egenskab, der ikke kan omprogrammeres,” fortæller Rasmus Borch.

Tillid er det, vi sælger

Den fysiske kontrol er også en del af en større diskussion om digital suverænitet. Europæiske lande er dybt afhængige af udenlandske leverandører af cloud, software og hardware.

Det skaber en strategisk sårbarhed, selv når leverandørerne kommer fra nære allierede.

Arbit udvikler sin software og samler og tester sin hardware i Danmark. Arbit har desuden modtaget ECSO­mærket Cyber­ security Made in Europe, som fremhæver

Arbit Cyber Defence Systems arbitcds.com

europæisk udviklede og kontrollerede cybersikkerhedsløsninger.

Den kræver også investeringer og offentlige indkøb, der giver europæiske cybersikkerheds­ virksomheder mulighed for at udvikle og skalere deres løsninger. ”Det kræver, at politikerne sætter handling og penge bag ordene. Vi skal begynde at se på, hvilke løsninger der allerede findes i Europa og støtte dem i stedet for automatisk at sende alle pengene ud af kontinentet,” siger han.

For digital suverænitet handler ikke kun om, hvor data opbevares. Den handler også om, hvem der ejer teknologien, kontrollerer hardwaren og beskytter de netværk, som samfundet ikke kan fungere uden.

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Datacentre og Danmarks klimamål: Problem eller potentiale?

Af Anne-Sophie Bundesen, advokat og partner hos Accura Advokatpartnerselskab

Danmark er en af Europas mest attraktive destinationer for datacenterinvesteringer.

Et grønt elnet, et køligt klima og politisk stabilitet har tiltrukket store hyperscalere som Microsoft, Google, Meta og Apple og investeringer i milliardklassen.

Momentum er dog under pres. En midlertidig suspension på nettilslutninger, akutplaner for elnettet, længere tidslinjer for netinfrastruktur og skiftende politiske signaler har skabt usikkerhed for datacenterudviklere og -investorer.

Samtidig er datacentres store elforbrug blevet genstand for stigende diskussion, der ofte overser, at datacentre også kan være en del af løsningen for Danmarks klimamål. Gennem langsigtede elkøbsaftaler kan de skabe det investeringsgrundlag, der er nødvendigt for at realisere nye projekter inden for vedvarende energi, og dermed understøtte den grønne omstilling.

Nettilslutningskrisen Nettilslutningskrisen blev tydelig i marts 2026, da Energinet midlertidigt satte nye nettilslutningsaftaler på pause.

”

Omkring 60 GW projekter konkurrerede om adgang til et elnet med en kapacitet på ca. 7 GW, heraf ca. 14 GW fra datacenterprojekter.

Pausen blev ophævet i juni og efterfulgt af en politisk akutplan for elnettet. Den 20. august blev lovforslag fremsat, som den lovmæssige udmøntning af akutplanen med forventet ikrafttræden 12. oktober 2026. Lovforslaget lægger op til at ændre spillereglerne for adgang til netkapacitet.

Hvor projekter tidligere blev behandlet efter et først-til-mølle-princip, skal de fremover prioriteres efter deres samfundsmæssige værdi og påvirkning af elnettet.

I den fremsatte prioriteringsmodel placeres datacentre som udgangspunkt i den laveste prioriteringskategori og dermed bagerst i køen til den knappe netkapacitet. Derfor har det afgørende betydning, hvordan datacentres netvenlighed og samfundsmæssige værdi vurderes, når prioriteringsrammen implementeres, da denne vurdering vil få direkte betydning for deres placering i køen til nettilslutning.

Usikkerheden blev yderligere forstærket, da Forsyningstilsynet 1. september 2026 påbød Energinet at undlade at anvende de udmeldte prioriteringskriterier, fordi Forsyningstilsynet ikke havde godkendt dem. Energinet og Forsyningstilsynet er uenige om, hvorvidt kriterierne kræver en sådan godkendelse, og Energinet har fået seks måneder til at efterkomme påbuddet.

Det skaber usikkerhed om de konkrete rammer for prioriteringen af nye nettilslutninger netop på et tidspunkt, hvor aktørerne forsøger at navigere i de nye regler og planlægge fremtidige investeringer.

Datacentre som drivkraft for den grønne omstilling Debatten om datacentre i Danmark fokuserer ofte på sektorens betydelige elforbrug. Desværre kan denne vinkel komme til at overse, at storskala-datacentre kan styrke investeringsgrundlaget for ny vedvarende energi og dermed bidrage væsentligt til den grønne omstilling og Danmarks klimamål.

”

Hvis Danmark skal høste fordelene ved både datacenterudvikling og den grønne omstilling, er der behov for hurtigt at skabe klarhed om kriterierne for prioriteringen af netkapacitet.

Regeringens varslede strategi for datacentrenes fremtid i Danmark kan bidrage til at skabe denne klarhed. De seneste uenigheder mellem Energinet og Forsyningstilsynet om grundlaget for prioriteringen af nye nettilslutninger understreger imidlertid, at der fortsat hersker betydelig regulatorisk usikkerhed. Uden forudsigelige og afklarede kriterier kan det være vanskeligt for datacenterudviklere at vurdere, hvornår et projekt kan forventes tilsluttet. Det kan

øge usikkerheden om nye investeringer og påvirke både udviklingen af datacenterprojekter og investeringsgrundlaget for ny vedvarende energi.

Det vil samtidig være relevant at overveje, hvordan et projekts dokumenterede bidrag til den grønne omstilling kan indgå i vurderingen af dets samfundsmæssige værdi. Datacentre kan fx gennem langsigtede elkøbsaftaler, investeringer i ny energikapacitet og udnyttelse af overskudsvarme skabe værdi ud over deres egen drift. Disse bidrag vil med fordel kunne indgå i en samlet vurdering sammen med projektets belastning af elnettet. Det kan undestøtte en prioritering, der tager hensyn til både den digitale udvikling og den grønne omstilling.

Danmark står nu ved en skillevej. Hvis datacentre alene vurderes ud fra deres elforbrug, kan det gøre Danmark mindre attraktivt for investeringer, der kan være med til at finansiere den næste generation af vedvarende energiprojekter. Omvendt kan klare rammevilkår og en mere helhedsorienteret vurdering af datacentres samfundsmæssige værdi styrke både Danmarks digitale infrastruktur, grønne omstilling og internationale konkurrenceevne.

Den rette rådgivning skaber sammenhæng Datacenterprojekter befinder sig i krydsfeltet mellem flere juridiske discipliner, hvor beslutninger på ét område kan have direkte betydning for resten af projektet.

I takt med at dette samspil bliver vigtigere, er det afgørende at kunne navigere sikkert i både de juridiske og kommercielle rammer.

Accuras datacenterteam bygger på specialiseret erfaring inden for datacenterområdet og forener et af verdens førende teams inden for vedvarende energi med markedsledende kompetencer inden for fast ejendom og M&A. Med mange års erfaring fra komplekse datacenterprojekter hjælper teamet investorer, udviklere og andre markedsaktører med at håndtere de udfordringer, der opstår gennem hele projektets livscyklus.

Accura følger udviklingen tæt. Kontakt os gerne, hvis du ønsker at drøfte, hvordan de nye rammevilkår kan påvirke et konkret projekt, en investering eller en finansiering.

13

Danmarks digitale konkurrencekraft begynder i datacentrene

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

14

D I G I TA L I N F R A S T R U K T U R

Danmarks digitale ambitioner kræver en plan for infrastrukturen. AI og digitalisering stiller stadig større krav til den infrastruktur, der ligger under virksomhedernes digitale løsninger. Derfor hilser Datacenter Industrien (DDI) regeringens beslutning om at udarbejde en national datacenterstrategi velkommen.

S

trategien skal blandt andet afdække Danmarks fremtidige behov for data­ kapacitet, ejerskab og finansiering samt se nærmere på samspillet mellem datacentre og energisystemet. Ifølge DDI er initiativet nødvendigt, hvis Danmark skal have en langsigtet plan for den digitale kapacitet, som både erhvervsliv, forskning og den offentlige sektor i stigende grad bliver afhængige af. ”Vi har længe efterspurgt en national data­ centerstrategi, så vi er meget positive over, at regeringen nu tager initiativet. Hvis danske virksomheder, forskning og den offentlige sektor skal kunne udnytte mulighederne i AI og digitalisering, kræver det datakraft – og dermed datacentre,” siger Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien.

Men diskussionen handler ikke alene om dansk kapacitet. I takt med at digital infra­ struktur får større strategisk betydning, bliver spørgsmål om placering, ejerskab og adgang til datakraft også en del af Europas diskussion om konkurrenceevne og digital suverænitet.

”Danmark er et lille marked, men en del af Europas digitale infrastruktur. Derfor skal vores behov og muligheder ses i en europæisk sammenhæng,” siger Henrik Hansen.

Digital og fysisk infrastruktur skal tænkes sammen.

Et centralt element i den kommende strategi bliver forholdet mellem datacentrene og det danske energisystem. Udbygningen af digital kapacitet sker samtidig med omfattende investeringer i elnet og vedvarende energi, og ifølge DDI bør de områder i langt højere grad planlægges samlet. ”Vi skal tænke datacentre, elnet og ved­ varende energi sammen fra starten og se på, hvordan ny digital kapacitet kan understøtte investeringer i både energiproduktion og elnet,” siger Henrik Hansen.

Det kræver ifølge DDI, at datacentrene ikke alene betragtes som en stigende belastning på energisystemet, men som en del af en samlet infrastrukturplanlægning.

Henrik Hansen Direktør i Datacenter Industrien

For spørgsmålet om Danmarks fremtidige datacenterkapacitet handler i sidste ende om mere end servere og strømforbrug. I takt med at AI bliver en større del af økonomien, bliver

adgang til den underliggende digitale kapa­ citet også et spørgsmål om, hvor Danmark og Europa ønsker at placere sig i den globale teknologiske konkurrence.

ANNONCE

Esbjerg er Nordeuropas digitale knudepunkt - med grøn strøm i baghaven og internationale forbindelser

www.businessesbjerg.com

Digital Realty – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

15

Infrastruktur kan blive den afgørende AI-konkurrencefordel

Virksomheder investerer massivt i kunstig intelligens, men overser ofte det fundament, teknologien skal stå på. For adgang til strøm, datakraft og stærke forbindelser kan blive afgørende for virksomhedernes AI-ambitioner – og Danmarks position i den digitale økonomi.

N

år vi bruger en AI-model, opleves den som software. Men bag de digitale løsninger findes en fysisk infrastruktur af sikrede bygninger, servere, datacentre, strømforsyning, køling og fiberforbindelser.

Uden den kan virksomhedernes AI-løsninger hverken fungere, vokse eller levere de hurtige svar, som brugerne forventer.

Digital Realty er en global leverandør af denne infrastruktur. Deres rolle kan sammenlignes med Københavns Lufthavn: Gennem sine datacentre stiller Digital Realty et sikkert og neutralt mødested til rådighed, hvor data kan bevæge sig mellem virksomheder, myndigheder, netværk, cloudplatforme og digitale tjenester.

Ligesom passagererne selv vælger flyselskab og destination, kan virksomhederne vælge, hvilke udbydere og platforme de vil forbindes med.

Det er rollen som carrier-neutralt colocationdatacenter – og den får stigende betydning i takt med udbredelsen af kunstig intelligens, forklarer Pernille Hoffmann, Managing Director for Digital Realty i Norden.

Datacentrene skal derfor kunne understøtte nye former for køling, levere mere strøm og håndtere langt højere effekttæthed. Selv konstruktionerne bliver udfordret: Et rack med AI-servere kan eksempelvis producere varme svarende til flere hundrede normale ovne og veje op mod 2,5 ton.

“Det er allerede i designfasen, vi skal sikre, at gulv og fundament kan bære den ekstra vægt.

Det er ikke noget, man bare kan ændre, når datacentret først er bygget,” forklarer Pernille Hoffmann om den infrastruktur, som er essentiel for den optimale dataudnyttelse.

Forskellige datacentre udfylder samtidig forskellige funktioner. Store AI-gigafabrikker er velegnede til at træne modeller, fordi de kan levere enorme mængder regnekraft. Når en færdig model anvendes i forretningskritiske processer, bliver hurtige svartider og sikker adgang til data imidlertid vigtigere.

Pernille Hoffmann Managing Director for Digital Realty i Norden

“Datacentret er fundamentet for brugen af AI. Virksomheder, der har adgang til en skalerbar og sikker digital infrastruktur, kan udnytte deres data mere effektivt og accelerere deres digitale transformation.”

AI stiller nye krav til infrastruktur

I disse år undersøger næsten alle virksomheder, hvordan de kan anvende AI i deres forretning. Mange fokuserer først på at finde den rigtige AI-model eller softwareplatform.

Men den underliggende, fysiske infrastruktur kan i praksis blive en væsentlig flaskehals.

AI kræver langt mere regnekraft end traditionelle applikationer. Samtidig skal store datamængder kunne bevæge sig hurtigt og sikkert mellem virksomhedernes egne systemer, cloudplatforme, AI-tjenester og kunder.

Digital Realty digitalrealty.com

Dermed kan de placere data og workloads dér, hvor kravene til blandt andet sikkerhed, svartid og skalerbarhed bedst bliver opfyldt.

Danmark kan blive vigtigt europæisk knudepunkt

Præcis som virksomhederne skal sikre infrastrukturen bag deres AI-ambitioner, skal Danmark sikre fundamentet under ambitionen om at blive et førende digitalt knudepunkt.

Ifølge Pernille Hoffmann har landet gode forudsætninger med en stabil energiforsyning, vedvarende energi, et køligt klima og en strategisk placering mellem Norden og Centraleuropa.

Samtidig er etablerede europæiske datacenterknudepunkter som Frankfurt, London, Amsterdam og Paris under stigende pres på strøm og kapacitet. Det får virksomheder til at se mod andre markeder og åbner en mulighed for Danmark.

Her fungerer colocation-datacentrene som digitale knudepunkter, hvor virksomheder kan forbindes direkte med de netværk, cloudplatforme, tjenester, og dermed deres kunder.

Muligheden kræver dog investeringer i elnettet, vedvarende energi og fiberforbindelser samt konkurrencedygtige rammevilkår og hurtige myndighedsprocesser.

AI bliver en konkurrencefordel – hvis infrastrukturen er på plads

Danmark skal samtidig kunne uddanne og tiltrække de nødvendige digitale specialister.

AI-parathed handler derfor ikke alene om at anskaffe mere kapacitet. Virksomhederne skal også overveje, hvor deres data og AI-workloads skal placeres, hvem der skal have adgang til dem, og hvordan infrastrukturen kan udvides, hvis et mindre projekt pludselig vokser.

“De mest succesfulde AI-virksomheder bliver ikke nødvendigvis dem, der har de bedste modeller, men dem, der har skabt det rette fundament af data, forbindelser, datakraft, strøm og skalerbar digital infrastruktur. AI bliver en konkurrencefordel, men kun hvis infrastrukturen kan følge med,” fortæller Pernille Hoffmann.

Hun forventer, at mange virksomheder vil vælge hybride løsninger frem for enten at beholde alt i egne serverrum eller placere hele infrastrukturen hos én cloududbyder.

Bæredygtighed skal tænkes ind som en forudsætning for udbygningen gennem energieffektive datacentre og bedre udnyttelse af overskudsvarmen.

“Vi skal ikke vælge mellem AI-udvikling og bæredygtighed. Vi skal skabe en digital infrastruktur, der tilgodeser begge dele,” siger Pernille Hoffmann.

Ifølge Digital Realty passerer mere end halvdelen af den danske internettrafik allerede gennem virksomhedens danske datacentre.

Det understreger, hvorfor deres datacentre ikke blot er bygninger med servere, men kritisk infrastruktur der udgør en del af Danmarks digitale rygrad.

“Konkurrencen om fremtidens AI-investeringer bliver afgjort af, hvilke lande der kan tilbyde den bedste samlede pakke af strøm, digital infrastruktur, kompetencer og rammevilkår.

Danmark har muligheden, men vi er nødt til at prioritere den aktivt,” slutter Pernille Hoffmann fra Digital Realty.

16

Coromatic – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD Foto: Gabriel Alenius

AI-kapløbet bliver også et kapløb om strøm Kunstig intelligens forbindes ofte med algoritmer, data og software. Men under den digitale udvikling ligger en fysisk virkelighed af datacentre, strømforsyning, køling og nødstrøm. Hvis Danmark skal udnytte potentialet i AI, kræver det derfor investeringer i den kritiske infrastruktur, mener Coromatic.

udsving i spænding eller frekvens kan få servere, produktionsudstyr og elektroniske styringer til at falde ud. Derfor består nødstrøm ikke blot af en dieselgenerator.

UPS-anlæg med batterier og det innoverende DRUPS-system med roterende svinghjul kan reagere inden for få millisekunder og holde strømforsyningen stabil, indtil en generator eventuelt tager over.

år vi taler om kunstig intelligens, handler det ofte om sprogmodeller, automatisering og nye digitale tjenester. Men ingen af delene fungerer uden den fysiske infrastruktur, der ligger nedenunder.

Hos et kraftvarmeværk har Coromatic eksempelvis etableret en nødstrømsløsning, som gjorde det muligt at fortsætte driften gnidningsfrit under et 20 minutter langt udfald på elnettet.

N

Kennet Pedersen Salgsdirektør

For hver AI-løsning kræver regnekraft.

Regnekraft kræver datacentre, som igen kræver strøm, køling og nødstrøm. Derfor bliver AI-kapløbet ikke afgjort af soft ware alene, forklarer Kennet Pedersen, salgsdirektør i Coromatic, der designer, bygger og servicerer virksomhedskritisk infrastruktur. ”I Danmark – både i det offentlige private erhvervsliv – har vi store ambitioner for AI og digitalisering, men glemmer at stille det helt grundlæggende spørgsmål: Har vi den fysiske infrastruktur, der skal til for at drive det? Hvis strøm, køling og kapacitet ikke følger med, kommer selv de bedste digitale strategier til kort,” siger han.

Infrastrukturen holder allerede store dele af det digitaliserede samfund i gang – fra cloudplatforme og betalingssystemer til hospitaler, forsyningsselskaber og offentlige myndigheder.

Selv korte udsving kan få enorme konsekvenser Et strømsvigt behøver ikke vare flere timer for at skabe store problemer. Selv korte

Coromatic coromatic.dk

”Målet er ikke bare at have noget udstyr stående, som forhåbentlig virker, når strømmen forsvinder. Målet er at skabe en sammenhængende løsning, hvor de kritiske funktioner fortsætter uden nogle afbrydelser.

Men det kræver, at man på forhånd har afklaret, hvad der skal sikres og hvordan systemerne skal spille sammen,” siger Kennet Pedersen.

Coromatic afdækker derfor sammen med kunden, hvilke dele af driften der absolut skal fortsætte, hvor længe de skal kunne køre og hvilken kombination af UPS, batterier, generatorer og redundans der er nødvendig.

Derefter designer og bygger virksomheden løsningen og står for service, test og vedligeholdelse.

Det sidste er afgørende ”Gammelt udstyr er ikke nødvendigvis dårligt udstyr, men man skal vide, om det fortsat matcher virksomhedens behov. Kravene til kapacitet, driftssikkerhed og cybersikkerhed har ændret sig markant de seneste år. Men en løsning er kun robust, hvis den bliver testet og løbende vedligeholdt.”

Strømmen kan blive en vækstbremse Det stigende behov for AI og cloud får kun efterspørgslen på datacenterkapacitet til at vokse.

Men nye servere kan ikke installeres hurtigere, end den nødvendige strøm kan skaffes.

Lange ventetider på nettilslutning risikerer dog at forsinke både datacenterprojekter og industrielle investeringer. Kennet Pedersen peger på en stor, dansk medicinalvirksomhed, som har opført en transformerstation på 27 megawatt til en ny fabrik – men ifølge den besked, virksomheden har fået, er de nødt til at vente omkring fem år på fuld nettilslutning.

I sådanne situationer kan alternativet blive midlertidig strømproduktion fra dieselgeneratorer. Det kan holde virksomhedens investering i gang, men det strider samtidig imod ambitionerne om at reducere CO₂-udledningen. ”Adgangen til strøm er blevet et strategisk konkurrenceparameter. Virksomheder kan være klar med kapital, planer og

byggeprojekter, men hvis de ikke kan få den nødvendige kapacitet på elnettet, risikerer investeringerne at gå i stå. Derfor er energiinfrastrukturen blevet en forudsætning for vækst,” siger han.

Kennet Pedersen efterlyser en mere fleksibel tilgang, hvor virksomheder kan få adgang til den kapacitet, der allerede er tilgængelig og derefter blive tilsluttet trinvist i takt med deres udbygning. ”Et datacenter bliver måske udviklet over ti år og har ikke brug for hele sin fremtidige kapacitet fra første dag. Vi bør blive bedre til at se på virksomhedernes faktiske udviklingsplaner og finde løsninger, der gør det muligt at komme i gang, mens elnettet bliver udbygget.”

Strøm, nødstrøm og køling er en del af den digitale strategi Investeringerne skal heller ikke alene handle om at købe mere udstyr. I takt med at kommuner, hospitaler og andre offentlige institutioner får flere midler til beredskab, risikerer pengene at blive brugt på løsninger, som ikke passer til det reelle behov. ”Man løser ikke sin sårbarhed ved blot at købe en generator. Først skal man forstå sin drift og afgøre, hvad der er kritisk, hvor hurtigt løsningen skal reagere og hvor længe virksomheden skal kunne fortsætte. Ellers risikerer man at investere i udstyr uden reelt at opnå den robusthed, man havde regnet med,” siger Kennet Pedersen.

For et højt digitaliseret samfund som Danmark bliver den tekniske infrastruktur stadig vigtigere. AI kan udvikle nye muligheder, men værdien opstår kun, hvis fundamentet kan følge med. ”Virksomhederne skal betragte strøm, køling, nødstrøm og datacenterkapacitet som en del af deres digitale strategi. Det er ikke noget, man kan vente med at tænke på, til AI-løsningen er klar. Fundamentet skal planlægges samtidig, hvis ambitionerne også skal kunne realiseres i praksis.”

For i sidste ende bliver Danmarks evne til at udnytte AI ikke kun afgjort af, hvor hurtigt vi udvikler nye digitale løsninger. Den afhænger også af, om den fysiske infrastruktur kan holde dem kørende.

World Trade Center Ballerup – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

17

Her skal virksomheder ikke bare have en adresse – men et fællesskab

I World Trade Center Ballerup er kontorerne omgivet af konferencefaciliteter, sundhedstilbud, restauranter og mere end 100 andre virksomheder. Målet er at skabe et erhvervshus, hvor virksomheden og medarbejderne får noget ud af det fysiske fremmøde. Det har mødt tilslutning særligt hos it- og softwarevirksomheder.

E

fter coronapandemien, hvor hjemme­ kontoret blev en fast del af mange medar­ bejderes hverdag, er der kommet større fokus på, hvad den fysiske arbejdsplads skal kunne tilbyde.

Det mærker Henriette Bjerg Persson, som er direktør for World Trade Center i Ballerup.

Hun mener, at arbejdspladsens faciliteter og særligt fællesskabet har betydning: “Vi har mange facility services – altså ren­ gøring, kantine, pakke og posthåndtering og en reception, som alt sammen er en del af prisen, og det er noget, jeg oplever, at vores kunder værdsætter.”

Henriette Bjerg Persson Direktør for World Trade Center i Ballerup

“Det her med at være en del af en større profes­ sionel familie, hvor man hilser på hinanden og spiser frokost sammen hver dag, er noget, jeg kan mærke betyder meget for de medarbejdere, der har kontor her.”

World Trade Center i Ballerup er den eneste danske filial i det globale erhvervsnetværk World Trade Center Association, som har omkring 300 centre verden over.

Konceptet i Ballerup er bygget op omkring et kontorfællesskab, men huset rummer også et Healthcare Center med 21 private klinik­ ker, et konferencecenter på 2.500 kvm. og longstay­lejligheder til pendlere.

Kontorhotellet ligger samtidig i et af Danmarks største erhvervsområder.

Her holder techvirksomheder som Atea, KMD, Siemens, GN og CGI til. Og det er ifølge Henriette Bjerg Persson med til at gøre huset attraktivt for it­ og softwarevirksomhederne.

“For rigtig mange virksomheder skal det at have et fysisk kontor i dag gerne være nemt og simpelt,” erfarer hun.

Samtidig har coronapandemien fået mange virksomheder til at genoverveje, hvor meget kontorplads de har brug for.

Det har ifølge Henriette Bjerg Persson øget efterspørgslen på fleksible kontorløsninger, hvilket man får hos World Trade Centeret, hvor man med plug­and­play­kontorerne undgår en masse logistik.

Som medarbejder kan man samtidig få en tandbehandling, en ny frisure eller en terapeutisk behandling i frokostpausen.

Her bliver centerets konferencemuligheder ifølge direktøren også brugt hyppigt af de forskellige virksomheder.

Derudover gør de godt 30 longstay­lejligheder, som er til rådighed for virksomhedernes pend­ lere eller eventuelle gæster, hverdagen lettere for mange medarbejdere, fortæller Henriette Bjerg Persson:

“Det er et professionelt hus, men det er også rig­ tig personligt,” mener Henriette Bjerg Persson.

Og det oplever hun er noget af det, der får medarbejderne til at prioritere det fysiske fremmøde.

“Vi har for eksempel en del jyske virksomhe­ der, der har en afdeling i København, og som på den måde undgår at skulle bestille hotel til deres medarbejdere hele tiden”.

Plads til både direktøren og softwareudvikleren World Trade Center i Ballerup huser rigtig mange it­ og softwarekyndige.

Fællesskabet skaber forretning Faciliteterne i højhuset er også med til at sætte rammerne for noget, der er mindst lige så centralt for konceptet – nemlig fællesskabet.

Det, at medarbejderne ikke er mere end en cykeltur fra nogle af landets største techkon­ torer, er ifølge Henriette Bjerg Persson én af grundene til, hvorfor.

For udover de uformelle møder, som opstår i centerets restaurant, café og øvrige lounge­ arealer, bliver der også gjort meget ud fredagsbarene, fællesjulefrokoster og andre højtider.

Men der er også andre fordele, som gør konceptet særligt attraktivt for netop denne målgruppe, mener direktøren.

Det skaber netværk på tværs.

Et eksempel er Netcloud, der arbejder med at monitorere virksomheders cloudkapacitet og sikre, at virksomhederne har de ressourcer, de har brug for. Her har virksomheden kunnet trække på kompetencer fra en anden tech­ virksomhed i huset, hvor relationen er opstået gennem fællesskabet i huset.

Mange ønsker fleksibilitet og faciliteter Kontorhotellet i Lautrupparken i Ballerup huser alt fra enkeltmandsvirksomheder til store virksomheder som eksempelvis Samsung, der har sit danske hovedkontor i bygningen.

Ifølge Henriette Bjerg Persson er det netop den type relationer, der viser, hvordan huset kan fungere som mere end en samling konto­ rer. Virksomhederne kan både være kunder, samarbejdspartnere og sparringspartnere for hinanden.

En fællesnævner er ifølge Henriette Bjerg Persson, at virksomhederne efterspørger bekvemmelighed:

“Det er en meget mangfoldig sammensætning.

Men vi oplever at fællesskabet når ud til alle lige fra brætspilsudviklerne og Løvens

World Trade Center Ballerup wtcballerup.dk

Hule­iværksætterne til forsikringsmæglerne og de store it­virksomheder,” fortæller hun.

Først og fremmest betyder husets serviceni­ veau, at medarbejderne kan bruge mindre tid på praktiske opgaver, der ligger uden for deres kernekompetencer.

Derudover er der tale om en branche, hvor kampen om de gode medarbejdere spidser til, hvilket gør de mange faciliteter til en vigtig fordel at kunne tilbyde som arbejdsgiver, mener hun.

Men et vigtigt aspekt er også det sociale, fortæller direktøren.

“Her i huset er der plads til både direktøren og nørden, og det tror jeg er en fordel for de virksomheder, der rummer forskellige faglig­ heder og kulturer,” siger hun.

I de kommende år håber Henriette Bjerg Persson, at de i World Trade Center Ballerup kan komme til at styrke netværksdelen yderligere.

18

Beck A/S – Partner Content

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Fra et rigtigt byggeri af datacenter

Datacenter-boomet sætter nye krav til byggeprocessen – det kræver teknisk vejledning fra start

Behovet for datacentre vokser kraftigt i takt med udbredelsen af cloud og kunstig intelligens, og det lægger pres på hastigheden i de store byggeprojekter. Men infrastrukturen i datacentrene kræver et helt særligt fundament – derfor er der behov for teknisk ekspertise helt fra begyndelsen af byggeplanlægningen.

E

fterspørgslen på datacentre er vokset markant i takt med udbredelsen af cloud og kunstig intelligens.

I Danmark forventer Energistyrelsen, at data­ centrenes elforbrug vil stige fra omkring 2,2 TWh i 2023 til 16,2 TWh i 2035.

Samtidig investerer techgiganter milliarder i ny dansk kapacitet. Microsoft alene vil investere omkring 20 mia. kroner i datacenterkapacitet herhjemme i perioden 2023­2027.

Beck A/S har taget del i opbygningen af en række af landets største datacentre og har derfor også set de problematikker, der kan opstå undervejs.

Eksempelvis var virksomheden leverandør til et stort byggeri, hvor man i et teknikrum ikke havde taget tilstrækkeligt højde for, hvor rør og support skulle placeres. Det resulterede i,

Steelwork

NTRES Den kraftige vækst betyder stigende krav til

odular Steelwork hastigheden på datacenterbyggerierne, der FOR DATA CENTRES

samtidig kræver en særlig infrastruktur, som kan være kompleks at implementere.

Derfor kræver projekterne en helt klar struktur og planlægning fra begyndelsen – for der er ikke læn­ gere tid og plads til at slukke ildebrande undervejs.

Green

Og netop i den tidligere projektering, kan Beck A/S bidrage med teknisk sparring.

Modular

Problemerne skal løses, inden de bliver dyre Datacentrene er en liga for sig, mener Kennet Eriksen, som er salgschef i Beck A/S, der leverer løsninger inden for rørsupport og modulære Flake Free samt tilbyder teknisk spar­ installationssystemer ring og projekteringssupport i byggeprojekter.

Serverne på datacentrene afgiver enorme mængder varme under driften, og derfor kræver et datacenter blandt andet omfattende kølesystemer, fortæller han.

Det kan hurtigt skabe problemer, hvis rør og support ikke er indtænkt i byggeprocessen fra start, erfarer Kennet Eriksen.

Allerød - Denmark - Tlf. (+45) 43 71 86 68 - E-mail info@beck.as - Web http://www.beck.as

Beck A/S beck.as

TOGETHER WE BUILD DATA CENTRES

at taget, som rørene oprindeligt var planlagt at hænge fra, ikke kunne holde til det.

Løsningen blev at bygge et system, der kunne stå på gulvet og holde rørene. Det var både tidskrævende og fordyrende – og netop derfor skal den tekniske vejledning indgå inden byg­ geriet påbegyndes: “Det er mens man tegner projektet, man identificerer problemerne ­ og hvis man ikke kommer det i forkøbet, så støder man ind i problemerne undervejs,” siger Kennet Eriksen.

Derfor vil man i Beck A/S rigtig gerne være med til at udvikle og optimere løsningerne sammen med rådgivere og kunder allerede fra begyndelsen af processen. For jo flere ting man kan løse digitalt i projekteringen, jo færre overraskelser vil der være under selve byggeriet, fastslår han.

fabrikerede modulære stålsystemer i stedet samle systemerne i forvejen og derefter montere dem ude på byggepladsen.

“Når vi bruger Sikla­systemet, kan op til 80 procent af supportkonstruktionen være leveret inden den egentlige byggeproces er gået i gang, hvilket forkorter tidsperspektivet på projektet markant,” siger Kennet Eriksen og fortæller, at denne installationsmetode også har andre fordele.

De computerservere, der driver datacentrene, må ikke udsættes for støv og tåler samtidig ikke den røg, der opstår, når man svejser og bygger.

Og ved at præfabrikere systemerne, undgår man dette scenarie, forklarer han.

Kompleks teknologi kræver tidlig planlægning Opførelsen af et datacenter er dog ikke bare spørgsmål om hastighed og koordinering.

Når løsningerne skal være parate, inden byggepladsen er det Behovet for datacenterkapacitet stiger i øjeblikket kraftigt. Derfor er der ikke langt fra tanke til handling, når Google, Microsoft eller andre giganter beslutter sig for at oprette et nyt datacenter.

Det handler også om at vælge de rigtige materialer, som ikke ødelægger centrenes processer, samt om at sikre den nødvendige tekniske dokumentation i forhold til blandt andet miljøkrav, EPD’er, lasteevner, statiske beregninger, korrosionsklasser og brandkrav.

“Man vil jo helst bygge på forkant, men lige nu bygger man datacentre på bagkant, og det stiller store krav til hastigheden,” siger Kennet Eriksen.

Og hvis Beck A/S kan bistå med vejledning til både bygherrer og rådgivere inden byggepro­ cessen samt til entreprenørerne på projektet under byggeprocessen, kan de være med til at skabe værdi for det samlede byggeprojekt, mener Kennet Eriksen:

Beck A/S er den danske leverandør af Sikla, som er et modulært system til op­ bygning af bærende konstruktioner og tekniske installationer.

Og systemets fordele gør sig særligt gældende i forbindelse med bygningen af datacentre.

Hvor man tidligere byggede systemerne direkte på lokationen, kan man med de præ­

“Med teknisk sparring allerede fra projekterin­ gen og løbende gennem byggeprocessen kan alle involverede parter spare tid og reducere mængden af fejl og komplikationer markant undervejs – og det er vigtigt, for i den her sammenhæng følger der typisk mange konsekvenser, hvis løsningerne først bliver fundet undervejs”.

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Fire tjekkede kurser og uddannelser, der vil styrke jeres tech-viden!

[Her kunne vi godt skrive noget klogt om, hvorfor det kunne være dødsmart for jer at have mere dybdegående viden om AI og cybersecurity ... men det er næsten ikke værd at bruge spalteplads på.]

Alternativt: Lad os skræddersy en variant af en af uddannelserne herunder – til jeres ledere, medarbejdere eller bestyrelse.

Skriv til os på info@arosbusinessacademy.dk eller ring på tlf. 70 278 279.

Scan koden, og se nærmere her

AI-agenter & Automatisering

Mini MBA i Artificial Intelligence

• • • • • •

• • • • • •

Forstå AI-agenter og lær at bygge dem!

4 dage over 1 måned Holdstart i København: 4. november Holdstart i Aarhus: 9. november Blot 19.750 kr. ekskl. moms arosbusinessacademy.dk/ai-agenter

Læs om uddannelsen her

Læs om kurset her

Mini MBA i Cybersecurity • • • • • •

Komplet indføring i cybersecurity 6 moduler + 2 specialer over 6 måneder Holdstart i København: 7. oktober Holdstart i Aarhus: 5. oktober Blot 39.750 kr. ekskl. moms arosbusinessacademy.dk/cyber

Læs om uddannelsen her

Udviklet med prof. Anders Kofod-Petersen 7 moduler over 5 måneder Holdstart i København: 18. november Holdstart i Aarhus: 19. november Blot 37.950 kr. ekskl. moms arosbusinessacademy.dk/ai

AI i praksis • • • • • •

Lær at bruge AI på kontoret 2 sammenhængende dage Holdstart i København: 21. september Holdstart i Aarhus: 28. september Blot 6.500 kr. ekskl. moms pr. person ved 3 personer* arosbusinessacademy.dk/ai-praksis

Læs om kurset her * Se vikår på kursets hjemmeside

Eller vores 88 andre kurser og uddannelser.

Læs mere på www.arosbusinessacademy.dk

19

BUSINESS GUIDE TO AI & CLOUD

Sammen former vi fremtidens datacenterbranche

Bliv en del af fællesskabet

Datacenter Industrien samler virksomheder, eksperter og beslutningstagere om at styrke Danmarks digitale infrastruktur.

Som medlem får du adgang til unik markedsindsigt, brancherapporter og et stærkt netværk, der sætter standarden for digital vækst og bæredygtighed.

www.d a tacenterindust ri e n.dk

Se dine fordele som medlem her

20