Future of Energy

ANNONCETILLÆG BØRSEN

FUTURE OF ENERGY

BJARKE MØLLER, RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Læs Bjarke Møllers bud på, hvordan vi når i mål med den grønne omstilling og når de ambitiøse klimamål - det er billigere end vi tror.

06

ENERGIEFFEKTIVITET FOR EKSPERTER

Se tre eksperter fra branchen give deres bud på fremtidens energieffektivisering.

12

GRØN OMSTILLING FOR VIRKSOMHEDER

Fra flere vinkler kommer vi med konkrete bud på, hvordan flere virksomheder kan spille en rolle i den grønne omstilling.

14

Ukomppliceret rådgivning - Kompromisløs kvalitet www.jl-eng.dk

December 2024

2

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

FUTURE OF ENERGY

INTRO

Campaign Manager Jens Birkholm Ragner Managing Director Johan Gilbe Graphic Design KONTRAST STUDIOS AB Text Casper Ulsøe, Mai Trosborg Rasmussen Omslagsfoto Adobe Stock Distribution Børsen, December 2024 Tryckeri Bold Printing Malmö, Stenåldersgatan 9, 213 76 Malmö, Sverige Contentway Contentway er specialister i content marketing.

Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.

Kontakta oss Contentway A/S Vesterbrogade 10 DK-1620 København Följ oss @contentwaydk

Energisektoren: Nøglen til Danmarks grønne omstilling

Telefon +45 89 87 10 25 Web contentway.dk

Email info@contentway.dk

I en verden præget af hurtige forandringer og øget kompleksitet står ledere over for nye udfordringer. Fremtidens ledelse kræver en omstilling til mere bæredygtige og menneskecentrerede tilgange.

Text: Foto:

Contentway Pexels

D

en danske energisektor står i centrum for den grønne omstilling og er afgørende for, at vi når de ambitiøse klimamål, der er fastsat i Klimaloven. Med en juridisk bindende målsætning om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveau, kræver det handling på tværs af sektorer – og energisektoren har en særlig rolle som drivkraft for omstillingen.

Energieffektivisering handler om at bruge mindre energi til at opnå samme resultater, hvilket reducerer udledninger og samtidig sparer ressourcer. I takt med, at vi udfa-

ser fossile brændstoffer og integrerer mere vedvarende energi som vind og sol, bliver det afgørende at sikre, at energien udnyttes optimalt.

Som Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, udtaler: "I Danmark hænger vi stadig for meget fast i fossilsamfundet. I RGO vil vi sætte turbo på den grønne omstilling og tilføjer: ”Vi bør elektrificere alle sektorer og drive samfundet med billig grøn strøm. Det er også den billigste måde at redde klimaet."

ENERGIINITIATIVER I DEN GRØNNE OMSTILLING

• Energiøer: Danmark bygger verdens første energiøer i Nordsøen og Østersøen, som skal levere strøm til millioner af husstande og styrke eksporten af grøn energi.

• Energieffektivisering: Fra energirenove-

ring af bygninger til smartere energistyring i industrien spiller energieffektivitet en afgørende rolle.

Med denne kampagne ønsker vi at sætte fokus på konkrete løsninger, der kan gøre en reel forskel i den grønne omstilling. Vi fremhæver energieffektivitetens store potentiale som en central nøgle til at reducere energiforbrug og udledninger, samtidig med at vi skaber opmærksomhed om, hvordan både virksomheder og private borgere kan tage aktive skridt mod en mere bæredygtig fremtid.

• Vind- og solenergi: Vedvarende energikil-

Artiklerne og interviewet med Bjarke Møller dykker ned i de udfordringer og muligheder, energisektoren står overfor, og præsenterer visioner for, hvordan vi kan accelerere den grønne omstilling gennem innovation og samarbejde.

• Elektrificering: Øget elektrificering af transport og varme reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer og sikrer en mere bæredygtig energiforsyning.

der udgjorde 78 procent af elproduktionen i 2022, og Danmark arbejder på at nå 100 procent vedvarende energi i elnettet inden 2030.

• Power-to-X: Investeringer i teknologier, der omdanner strøm fra vedvarende energikilder til grøn brint og andre brændstoffer, muliggør grøn omstilling af tung industri og transport.

Fossilbiler hører ikke hjemme i en grønnere fremtid Det er mere end 100 år siden, at den første fossilbil kørte ud på de danske veje. Siden er der ikke sket den store forandring.

Vi tanker stadig vores biler med fossile brændsler, som vi gjorde dengang. Det gør vi, på trods af, at 84% af os, mener, at vi selv har et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling*.

Men vi er nået dertil, hvor vi bliver nødt til at parkere fossilbilerne i fortiden, hvis vi vil skabe en grønnere fremtid.

Fra 2035 har Europarådet og -parlamentet vedtaget et forbud mod nysalg af benzinog dieselbiler. Og selvom forandring kan være svært, har det aldrig været vigtigere.

Skiftet fra fossilbil til elbil er nemlig en af de ting, du som privatperson kan gøre for at mindske din CO₂-udledning mest**. Som Danmarks ledende energikoncern mener vi, at det er tid til at ændre måden, vi transporterer os på. Det er tid til at skifte til elbil.

Prøv livet som elbilist Kilde: * Norstat, analyse lavet for Andel juli 2023 ** Jakob Stoustrup, Professor in Advanced Controls, Aalborg University

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Center Denmark – Partner Content

5

Data accelererer den grønne omstilling Center Denmark indsamler data fra energisektoren og stiller dem til rådighed for innovation, forskning og forsyningssektoren. Data, der kan bruges til at udvikle dynamiske, intelligente systemer, hvor energiforbruget tilpasses kapaciteten i infrastrukturen og udnyttelse af mere grøn strøm.

Søren Skov Jakobsen Managing Director, Center Denmark

D

anmark står midt i en afgørende omstilling. De fossile brændsler skal fortsat erstattes af vedvarende energikilder og samtidig forventer Energistyrelsen, at det danske strømforbrug vil stige drastisk de kommende år. Mens landets samlede forbrug i 2023 var omkring 42,1 TWh, forventer styrelsen, at vi i 2040 vil forbruge 70,6 TWh. En voldsom stigning på 68 procent som den eksisterende infrastruktur ikke kan understøtte.

Så vi er nødt til at forstærke vores infrastruktur. Den traditionelle vej er flere kabler og større transformerstationer, men det er en dyr og langsommelig proces. Derfor kan vi bruge data til at styre vores forbrug mere intelligent og dermed udnytte den eksisterende infrastruktur bedre.

Det forklarer Søren Skov Jakobsen, der er Managing Director i Center Denmark; en non-profit virksomhed, der leverer digital infrastruktur til energisektoren og understøtter adgang til data, som hidtil har været svært tilgængelig. Som eksempel nævner han de vindmøller, som står stille, selvom vinden blæser kraftigt.

“Omkring 20 procent af kapaciteten i de vindmøller vi har sat op ude i landskabet, bliver ikke udnyttet. Faktisk står mange vindmøller stille, selvom det blæser, fordi vi ellers skaber en overproduktion i energisystemet. Så vi har allerede en stor kapacitet, som vi ikke udnytter optimalt. Det er vi nødt til at forbedre – gennem datadrevne løsninger kan vi allerede nu accelerere overgangen til 100 procent vedvarende energi.”

Kobl sektorerne sammen og vend det på hovedet

Søren Skov Jakobsen understreger, at der stadig skal rejses flere vindmøller og bygges solcelleanlæg. Det er kritisk, at vi udbygger produktionskapaciteten fra vind og sol, så vedvarende energikilder dækker fremtidens energibehov.

Men for at udnytte den øgede produktionskapacitet fra vindmøller og solceller skal vi koble øvrige energisektorer sammen med el-sys-

temet – den såkaldte sektorkobling. Gennem en øget elektrificering; eksempelvis med store varmepumper i fjernvarmesystemet og intelligent anvendelse af data, kan vi lagre energien termisk i fjernvarmesystemet og udnytte den i boligerne, når behovet opstår. På samme måde kan vandforsyning og spildevandssystemet i langt højere grad understøtte et samlet grønt energisystem.

En over- eller underproduktion af strøm til elnettet er dog ikke godt for de private husholdninger eller industrien. Fjernsyn, køleskabe og andre elektriske apparater er nemlig dimensioneret til spænding på 50 Hz. Selv små udsving slider på apparaterne. Men værst er det faktisk ude i industrien – her har de brug for en høj, ensartet spænding til nogle af de fintfølende maskiner, der holder produktionshjulene i gang.

når strømmen er dyr. Og vi kan sørge for, at varmepumpen ikke kører, mens naboens elbil lades op. Disse intelligente systemer kobles til elnettet og benytter data om fleksibilitet, elpriser, vind og vejr i realtid for at udnytte vedvarende energi bedre.

De intelligente løsninger er ikke bare bedre for forbrugernes pengepung og den grønne omstilling, men vil også give et mere robust energisystem med høj stabilitet og uden nedbrud.

Data giver os forståelse og løsninger

Datadrevne løsninger hjælper ikke kun med at reducere energiforbruget, men bidrager også aktivt til en mere bæredygtig fremtid.

En af de mest innovative aspekter ved Center Denmarks tilgang er deres fokus på at udnytte den eksisterende infrastruktur i stedet for at investere i nye anlæg.

”Men vind og vejr kan være uforudsigeligt, og derfor skal balancen mellem produktion og forbrug i langt højere grad sikres ved at tilpasse vores forbrug. Det er det, vi mener med at vende energisystemet på hovedet.

Traditionelt har vi styret balancen med produktionsplaner på kraftværkerne. Men i stedet skal vi i stigende grad styre vores forbrug mere intelligent, så det tilpasses og optimeres til bedre udnyttelse af vedvarende energi og vores infrastruktur,” forklarer Søren Skov Jakobsen.

Det gør de ved at indsamle og bearbejde store mængder data fra forskellige dele af energisektoren – blandt andet fra elnettet, varmeforsyning, vandforsyning og transportsektoren.

Center Denmark beriger herefter dataene og sammenstiller dem med offentlige datakilder som eksempelvis bygningsdata, vejrdata og elpriser. Disse data samles og analyseres i realtid for at skabe en dybere forståelse af, hvordan energiforbruget kan optimeres og hvor der er mulighed for forbedringer.

Et datadrevet energisystem gør det for eksempel muligt at tilpasse brugen af apparater som varmepumper og elbil-opladere til tidspunkter, hvor elpriserne er lavest, og energien er mest miljøvenlig. Vi kan varme nogle af rummene i husene lidt ekstra op, når strømmen er grøn og lade temperaturen falde en halv grad,

Når universiteter og teknologivirksomheder bruger Center Denmark til at finde ensartet data fra forskellige forsyningskilder, kan de udvikle nye, intelligente energiløsninger, der hjælper Danmark mod en grønnere fremtid.

En proces, der er nødvendig, men som kalder på bedre, dynamiske og intelligente løsninger.

Center Denmark Center Denmark er en dansk non-profit organisation, der siden 2019 har arbejdet med grøn omstilling, datadrevet energiforskning og sektorkobling. Center Denmark indsamler blandt andet data på tværs af sektorer og forædler denne data. Det skaber en platform, hvor universiteter, energisektoren og teknologivirksomheder kan samarbejde om fremtidens bæredygtige energiløsninger. Visionen er at gøre Danmark til et grønt foregangsland indenfor bæredygtige energiløsninger gennem datadrevet innovation og samarbejde. www.centerdenmark.com

6

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Vejen mod grøn omstilling UTBILDNING

Digitalisering, energieffektivisering og øget bevidsthed.

Fremtidens bæredygtige samfund kræver forandringer og omstillinger. Her er tre eksperters bud på nogle af vejene mod den nødvendige omstilling.

1

Hvorfor er det vigtigt at energieffektivisere ?

Vindmøller, solceller og bæredygtig biomasse fylder i landskabet og når energiforbruget stiger, kræver det store og dyre udbygninger af forsyningsnettet. Derfor giver det rigtig god mening at energieffektivisere.

Søren Skov Jakobsen Managing Director i Center Denmark

1. Hvilken rolle spiller digitalisering og sektorkobling i accelerationen mod 100 procent vedvarende energi?

1. Hvordan kan vi bedst bruge digitale løsninger til at energieffektivisere i hverdagen?

2. Hvordan får Danmark bedst omstillet sig – hvilke energikilder bør vi satse mere på i fremtiden?

2. Hvor ligger potentialet for energieffektivisering i boliger?

Digitalisering muliggør effektiv styring af energi i realtid, balancerer forbrug og produktion, reducerer spild og optimerer kapaciteten gennem integration af sektorer som el, varme og spildevand. Det gør den grønne omstilling hurtigere og mere økonomisk.

Mathilde Grøn Bjørneboe

Ekspert i energispareråd og danskernes energivaner, Energistyrelsen

2. Hvilke energieffektiviseringer er de lavesthængende frugter for almindelige hustande?

Man kan starte med opvarmningen i ens bolig. Kan man skifte til en grønnere løsning som fjernvarme eller varmepumpe. Udover varmeanlægget kan man kigge på “klimaskærmen" – altså de bygningsdele, der adskiller ude fra inde – tag, ydervægge, vinduer og gulv mod terræn. Her kan man sænke varmebehovet betydeligt ved at efterisolere og tætne, hvor der er behov for det. Det vil der ofte være god økonomi i.

Carsten Rode Professor i Bygningsfysik

Danmark bør stadig satse på vind og sol som de billigste, mest skalerbare teknologier. Intelligent energistyring, lagring og sektorkobling skal i mellemtiden fremmes for en bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet og reduceret CO2udledning.

3. Hvad er de største udfordringer?

Manglende standarder for datamodeller og regulering giver stadig en tilbageholdenhed hos mange forsyningsselskaber om at bringe data i spil og udnyttelse af digitale løsninger. Som en del af regeringens forsyningsdigitaliseringsprogram, arbejder vi med at skabe et fælles fundament i branchen.

Vi kan bruge dem til at kortlægge og benchmarke – altså få sat nogle konkrete tal på vores energiforbrug. Der er mange ting i hverdagen, som kan energioptimeres, hvis folk bliver opmærksomme på det. AI kan hjælpe os til at forstå og analysere data. Vi kan finde ud af, præcist hvor skoen trykker og så kan vi planlægge energiforbedringer.

Start med boligopvarmning: skift til fjernvarme eller varmepumpe. Optimer "klimaskærmen" – tag, vægge, vinduer og gulv – ved at efterisolere og tætne. Det reducerer varmebehovet og kan være økonomisk fordelagtigt.Her kan man sænke varmebehovet betydeligt ved at efterisolere og tætne, hvor der er behov for det. Det vil der ofte være god økonomi i.

3. Hvordan kan borgere bidrage til grøn omstilling?

Først og fremmest skal brugere og driftsfolk blive mere bevidste om bygningernes faktiske forbrug. Vores indflydelse som brugere gør en kæmpe forskel for at få energiforbedrende tiltag til at virke godt.

DKTV – Partner Content

Intelligente netværk forbedrer byggeriets og bygningers bæredygtighed Med en samlet netværksløsning bliver boligog erhvervsbyggerier mere bæredygtige og energieffektive. Energiforbruget formindskes, mens sikkerheden og stabiliteten styrkes, når HyperConnectløsningen fra DKTV integreres bygningen.

Martin Nielsen Nørskov Kommerciel Direktør, DKTV

I

takt med stigende krav til bæredygtighed og energioptimering spiller integrerede løsninger en nøglerolle i både opførelsen og driften af moderne bygninger. HyperConnect, der er udviklet af DKTV (tidl. Dansk Kabel TV), tilbyder en samlet netværksløsning, der effektivt forbinder og overvåger bygningens tekniske systemer.

Når en bygnings tekniske og energikrævende systemer bliver samlet i et overvåget netværk, reducerer man energiforbruget, nedbringes potentielle fejlpunkter og sikkerhedsrisici, samt det fysiske ressourceforbrug til kabler og netværks komponenter. Derfor er det oplagt at indarbejde intelligente netværk i nuværende og kommende boligforeninger eller erhvervsbyggerier, hvor byggereglementer stiller større krav til bæredygtighed og energieffektivitet.

“Vi oplever allerede en større efterspørgsel på HyperConnect,” fortæller Martin Nielsen Nørskov, der er kommerciel direktør i DKTV. “For løsningen sikrer ikke kun energioptimering, men den understøtter også kendte bæredygtighedscertificeringer som eksempelvis DGNB. Derfor er vores løsning i stigende grad efterspurgt blandt entreprenører og ejendomsudviklere.”

HyperConnect er designet til at kunne udvides med nye systemer som f.eks. solcellepaneler eller overvågningskameraer og kan derved tilpasses til kundernes systemer. Løsningen er skalerbar hvilket gør den til en fleksibel og fremtidssikret investering.

Et samlet overblik med bæredygtighed i fokus

HyperConnect kan samle alle bygningens energikrævende systemer – herunder solcelleanlæg, dør- og overvågningskameraer, vaskeriløsninger og CTS-anlæg – i ét overvåget netværk. Ved at erstatte adskillige individuelle netværk med en samlet løsning reduceres både energiforbruget og risikoen for nedbrud.

“Når man tænker på den samlede omkostning i en bygning – og indregner den efterfølgende drift og ikke bare selve opførelsesomkostningerne – bliver det tydeligt, at HyperConnect er en solid investering i en mere effektiv og bæredygtig fremtid," forklarer Martin Nielsen Nørskov.

Et centralt aspekt af HyperConnect er dets drifts- og cybersikkerhed. Netværket overvåges løbende af DKTV’s driftscenter, hvilket sikrer høj oppetid og løbende sikkerhedsopdateringer. Denne overvågning betyder, at problemer opdages og løses, før de udvikler sig til større udfordringer – et aspekt, der er afgørende for både ejendomsudviklere og boligforeningens viceværter, der ofte har mange andre gøremål end at overvåge foreningens tekniske netværk.

"Cybersikkerhed er blevet langt mere relevant i de her tider, og med HyperConnect sikrer vi,

DKTV DKTV er førende inden for intelligente el- og netværksløsninger. DKTV tilbyder skræddersyede løsninger, der sikrer optimal drift og sikkerhed for virksomheder, boligforeninger- og administratorer samt antenneforeninger. www.dktv.dk

at dine tekniske løsninger ikke bliver en bagdør for uønsket adgang," pointerer DKTV’s kommercielle direktør, Martin Nielsen Nørskov.

Med det intelligente netværk HyperConnect kan entreprenører og ejendomsudviklere sikre, at deres bygninger ikke blot lever op til nutidens forventninger, men også er gearet til fremtidens. Det er en løsning, der både sparer CO2, energi og penge – og som samtidig leverer sikkerhed og stabilitet.

PHLIT – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

PHLIT har nøglen til stabilisering af elnettet – en vigtig del af den grønne omstilling!

PHLIT har med sin FlexGate® teknologi knækket koden til at kunne bruge eksisterende energiaktiver som kompressorer, kedler, varmepumper og andre tunge energienheder til at stabilisere elnettet. Samtidigt kan kunder og ejere af aktiverne tjene penge via systemydelser.

M

ed en dansk elproduktion, der hovedsageligt kommer fra variable energikilder som vind og sol er det vigtigt, at vi har fleksibilitet til rådighed og kan reagere hurtigt på ændringer. Der mange eksisterende aktiver, der kan bidrage til øget fleksibilitet, og med PHLIT’s fokus på cybersikkerhed og driftsstabilitet kan vi sammen med vores partnere levere komplette løsninger på eksempelvis renseanlæg.

PHLIT’s tekniske grundlag kommer fra mange års forskning fra DTU, og virksomheden er nu klar til at skalere, så det kommer så mange kunder til gavn som muligt.

Sådan virker FlexGate®

FlexGate® består af en fysisk IoT gateway med en cloud software platform, og en integration med elmarkederne. FlexGate® er designet til realtidsstyring og højfrekvent kommunikation direkte med energiaktivernes PLC. PHLIT’s software integrerer også direkte med drifts- og kontrolsystemer, eksempelvis med Envidans Enablo® platform til renseanlæg.

Markedesintegrationen muliggør, at PHLIT på vegne af deres kunder og partnere kan byde aktiver ind i systemydelsesmarkedet og sikre ekstra omsætning. FlexGate® systemet er designet til at være cybersikkert, hvilket for PHLIT har været et udfravigeligt krav fra starten af.

7

Et marked i vækst med stort behov for bedre IT sikkerhed

PHLIT opererer på et marked i kraftig vækst, men også et marked hvor der er et stigende behov for cybersikkerhed i operationelle og digitale løsninger. Flere af PHLIT’s kunder er indenfor sektorer klassificeret som kritisk infrastruktur. Her kan det nemlig have indflydelse på, om danskerne har vand i hanen, om skraldet bliver hentet en varm sommerdag, eller om der er strøm i stikkontakten. PHLIT har derfor som den første greentech virksomhed i Danmark opnået cybersikkerhedscertificeringen D-mærket. ”Det har været vigtigt for os i PHLIT, at kunne bevise overfor vores kunder at vi har styr på it-sikkerheden, data, systemer og processer. Vi har derfor fornyeligt gennemgået et længere it-sikkerhedsforløb og fået tildelt D-mærket som gør at vi har en fælles reference med vores kunder. Det gør at vi kan skabe den nødvendige tryghed. ” siger Peter Larsen, CEO i PHLIT.

PHLIT PHLIT hjælper kunder med at bidrage til den grønne omstilling ved at stabilisere elnettet, øge energiaktivers intellegens med højfrekvente data og skaber nye indtægtsstrømme gennem markedet for systemydelser. PHLIT's teknologi, FlexGate® forbinder energianlæg (kompressorer, pumper, varmepumper, kedler, batterier) direkte til energimarkederne. PHLIT samarbejder med et stort antal partnere på tværs af brancher for at nå kunder og aktiver som andre ikke kan. www.phlit.io

Fremtidige muligheder og udvidelse af markedet

PHLIT ser også store muligheder for at udvide sin tilstedeværelse på internationale markeder, hvor behovet for fleksibilitet og systemtjenester er stigende. Det danske marked er lige nu det primære fokus, men flere lande arbejder på at integrere vedvarende energikilder i deres elnet, hvilket medfører et større behov for stabilisering og fleksibilitet. PHLIT's teknologi og fleksibilitetsløsninger kan være en nøglefaktor i at hjælpe disse markeder med at håndtere udfordringer, som integrationen af vedvarende energi og elektrificering medfører.

Samlet set åbner PHLIT’s teknologi op for en bred vifte af muligheder indenfor fleksibilitet og optimering af enkelte aktiver. Med FlexGate® kan PHLIT både arbejde med eksisterende og nye aktiver, og gennem virksomhedens tætte relationer til forskningsmiljøet på DTU og vores partnere, arbejdes der hårdt på næste generation af tekniske markedsløsninger.

8

Caverion – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

En grøn fremtid med kunstig intelligens og digitalisering I en verden, hvor klimaforandringer kræver handling her og nu, er energieffektivitet og bæredygtighed centrale områder – også når det gælder bygninger. Bygninger står for en betydelig del af det globale energiforbrug, og her kan kunstig intelligens (AI) og digitalisering være effektive værktøjer til at reducere miljøpåvirkningen.

Morten Nielsen Afdelingsleder, Remote Center, Caverion

E

n af de virksomheder der benytter sig af AI og digitalisering til at skabe grønne initiativer er Caverion. Ved hjælp af AI og machine learning skaber Caverion en række grønne initiativer. Virksomhedens datadrevne Facility Management og Green Advisory Service kombinerer avanceret dataindsamling med ekspertviden og hjælper Caverions kunder med at reducere driftsomkostninger og opnå deres bæredygtighedsmål.

Managed Service-afdelingen er en central del af strategien. Afdelingen har gennem en intelligent brug af digitalisering og AI særligt fokus på at tilbyde kunderne løsninger, der er med til at optimere energiforbruget i

bygninger og reducerer deres klimaaftryk.

Remote Center og Caverion SmartView

Endnu en nøglekomponent i Caverions tilgang er virksomhedens Remote Center. Centeret gør det muligt at overvåge og analysere bygningers systemer, energiforbrug og brugerkomfort i realtid. Remote Centeret anvender Caverion SmartView, der er en avanceret brugerportal, der giver kunder adgang til omfattende data og er med til at give kunderne fuld gennemsigtighed og sporbarhed, så de har mulighed for at træffe beslutninger om deres bygninger på et informeret grundlag. Og det gør det nemmere at optimere bygningernes ydeevne og samtidig reducere vedligeholdelsesomkostningerne. Da op mod 80 % af en bygnings samlede livscyklusomkostninger knytter sig til driften, er dette særlig vigtigt.

Caverions datadrevne tilgang adskiller sig fra konkurrenterne. Dataene understøtter intelligente bygningsstyringssystemer (BMS) og energistyringssystemer (EMS), hvilket muliggør automatisering og optimering af bygningernes funktioner.

Kunstig intelligens som optimeringsværktøj

Kunstig intelligens spiller en afgørende rolle i Caverions arbejde med at optimere bygningers ressourcer og energieffektivitet. Ifølge Morten Nielsen, afdelingsleder for Remote Center, hjælper AI og Caverions selvudviklede algoritmer med at identificere potentielle problemer, allerede inden teknikerne ankommer til bygningerne. Dette reducerer behovet for fysiske besøg og sparer både tid og energi.

For at understøtte den indsats har Caverion etableret et Center of Excellence. Her udvikles og implementeres løsninger baseret på AI, der

giver mulighed for at analysere bygningsdata og træffe proaktive beslutninger. Dette hjælper ikke alene kunderne med at reducere omkostninger, men også med at opnå et stærkere ESG-aftryk.

AI anvendes også til ressourceoptimeringen ved at finde nye måder at reducere spild og forbedre driften. For eksempel kan bygningens energiforbrug analyseres for at identificere energisparepotentialer og dermed bidrage til virksomheders bæredygtighedsmål.

EU-direktiver og bæredygtighed

EU-lovgivningen stiller stigende krav til bæredygtighed, også når det gælder bygninger.

Direktiver som EED (energieffektivitetsdirektivet), EPBD (bygningsdirektivet) og CSRD (bæredygtighedsrapportering) er skabt for at sikre, at bygninger bliver mere energieffektive og bæredygtige.

Man ser et fokus på at optimere bygninger med en bæredygtig profil. Og især de offentlige instanser træder ind på marken, fortæller Morten Nielsen.

Caverion hjælper sine kunder med at navigere disse krav ved at tilbyde rådgivning baseret på deres valide data og gør det muligt for kunderne at tilpasse sig den skærpede lovgivning.

En strategisk fremtid

Caverion ser de kommende år som en afgørende periode for at nå bæredygtighedsmål og optimere bygningers ydeevne. ”Nu skal vi til at reagerer”, siger Morten Nielsen.

Caverions medarbejdere er trænet i at indsamle og anvende data, hvilket sikrer en strømlinet proces og værdi for kunderne. Ved hjælp af

Caverion Er en international drifts- og teknologivirksomhed, der er repræsenteret i over 200 lokationer fordelt på 9 europæiske lande.

Virksomheden beskæftiger samlet set 21.000 medarbejdere, hvoraf ca. 600 arbejder i Danmark. www.caverion.dk

SmartView præsenteres data på en letforståelig måde, der gør det muligt for kunderne at omsætte resultaterne til konkrete handlinger.

Caverion arbejder målrettet for at sikre, at deres løsninger giver en klar ROI (Return on Investment). Ifølge Morten Nielsen viser deres ROI tydeligt, at betragtningerne efterleves.

Vi kommer med en løsning og bliver, indtil løsningen har betalt sig ind, siger han.

OM CAVERION

Caverion er en international drifts- og teknologivirksomhed, der er repræsenteret i over 200 lokationer fordelt på 9 europæiske lande. Virksomheden beskæftiger samlet set 21.000 medarbejdere, hvoraf ca. 600 arbejder i Danmark.

I slutningen af 2023 blev Caverion Group opkøbt af det amerikanske investeringsselskab Triton. Triton ejer også Assemblin, en teknisk Hard FM-leverandør, der opererer i Sverige, Norge og Finland.

Kombinationen af Caverions mangeårige ekspertise og Assemblins teknologiske løsninger, understøttet af Tritons finansielle styrke, har givet Caverion en markant styrket position på det nordiske marked for Hard FM-ydelser. Dette strategiske opkøb gør det muligt for Caverion at fokusere endnu mere på innovation og udvikling af bæredygtige løsninger.

Caverion Danmark omsætter for cirka 900 millioner DKK årligt og har efter Tritons opkøb intensiveret sit fokus på strategiske investeringer. Disse inkluderer blandt andet udvidelse af virksomhedens interne kompetencer inden for områder som datasikkerhed og digitalisering, som begge er nøgleelementer i fremtidens driftsoptimering.

Kilde: Triton Partners.com og Caverion.dk

Management consultancy dedicated to offshore wind – providing strategic decision support to governments, developers, and supply chain aimed at improving the odds for success in offshore wind.

greenducklings.com

10

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

BJARKE MØLLER

Det er ikke dyrt at bygge et fossilfrit samfund, og det kan redde klimaet PROFILINTERVIEW

I dag brænder dansk økonomi lige så mange fossile brændsler, som vi gjorde i 1968. En ny grøn energirevolution gør det muligt at frigøre os fra fossilerne.

og at sørge for, at denne energi produceres i Danmark, så man ikke er afhængig af at importere fossil energi, som er endnu en af de store klimasyndere.

i befinder os i en klimakrise, der kalder på handling nu. Arter uddør, og lande oversvømmes. Hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi afskaffe fossile brændsler, stoppe med at brænde træ af og elektrificere samfundet. Det er nogle af anbefalingerne, som miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling kommer med i rapporten ’Ren energi – inden for planetære grænser i 2040’.

Vi står midt i en grøn energirevolution, hvor det er blevet billigere at købe og benytte grøn energi end at holde fast i olie, gas og kul.

Prisen på sol- og vindenergi er faldet med 80 % de seneste 10 år. Men Danmark er ikke fulgt med revolutionen, siger direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, som samtidig påpeger, at deres klima- og energiplan viser, at det er muligt at gøre Danmark fossiltfrit og gå helt over til grønne energikilder som sol- og vindenergi, jordvarme og vandkraft, uden at det øger energiomkostningerne. I dag er det kun 13 procent af vores bruttoenergiforbrug, der er ren vedvarende energi fra sol, vind, geotermi og varmepumper.

Rapporten viser, at det langsigtet er mere profitabelt at satse på den vedvarende energi

Fossil energi er en kæmpe spildenergi, da 2/3 dele af energien går tabt, inden den ender i ak-

Text: Foto:

Contentway Bjarke Møller

V

tivt arbejde. Vedvarende energi, elektrificering og varmepumper er meget bedre investeringer, fortæller Bjarke Møller.

Han opfordrer politikerne til at fjerne alle fossile subsidier og afgifter, der ikke gavner CO2-regnskabet. For eksempel vil staten fra 2022-2028 give 4,6 mia. kr. i direkte statsstøtte til afbrænding af træbiomasse, mens udviklere af solcelleparker og vindmøller rammes af voldsomme stigninger i nettarifferne. ”Over tyve år sender biomasseafbrænding op imod 114 mio. ton CO2 ud i atmosfæren, og her forværrer statsstøtten klimakrisen,” siger Bjarke Møller.

Til spørgsmålet, hvordan det kan være, at vi i dag stadig ikke har overgivet os til de rene vedvarende energier, svarer Bjarke Møller: ”I Danmark hænger vi stadig for meget fast i fossilsamfundet. I RGO vil vi sætte turbo på den grønne omstilling og tilføjer:

Vi bør elektrificere alle sektorer og drive samfundet med billig grøn strøm. Det er også den billigste måde at redde klimaet.

OM RÅDET FOR GRØN OMSTILLING:

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør de ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.

Kilde: www.rgo.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Harald Karlsen – Partner Content

11

Klima- og energisyn: Er din virksomhed forberedt på de nye krav og muligheder?

Forestil dig en fremtid, hvor din virksomhed fortsætter sin rejse mod succes. Kunderne er tilfredse, produktionen forløber gnidningsfrit, og væksten er lovende.

Men energipriserne stiger, og både kundernes og samfundets krav om grøn omstilling intensiveres. Hvordan kan din virksomhed tilpasse sig, tage kontrol over energiomkostningerne og samtidig styrke sin position som en grøn frontrunner?

potentialet for energieffektivisering og reducere CO₂-udledningen. Men det er ikke blot en juridisk forpligtelse – det er en chance for at genoverveje virksomhedens energianvendelse og skærpe dens konkurrenceevne.

Et inspirerende eksempel er Coop, der i 2022 reducerede sit energiforbrug med 39 mio. kWh – nok til at dække behovet hos 10.000 husstande. Dette blev opnået gennem energieffektivisering, driftsoptimering og ved at udnytte solceller og overskudsvarme.

"Vi har samarbejdet med kunder i mange år og hjulpet dem med at integrere klimastrategier," fortæller Harald Karlsen. "Det handler om små tiltag, der skaber store resultater – ofte kan vi identificere besparelser på 10-30 %, blot ved at optimere driften."

Hvordan kommer din virksomhed i gang?

Harald Karlsen Direktør og energisynskonsulent

N

ye lovgivninger åbner døre til grøn innovation. Fra 2024 bliver store

energiforbrugende virksomheder pålagt at gennemføre energi- og klimasyn.

Kravet gælder virksomheder med et årligt forbrug på over 10 TJ energi, svarende til 2,8 mio. kWh. Formålet er at identificere

Ifølge Harald Karlsen, der er registreret energisynskonsulent, repræsenterer dette en spændende mulighed for virksomheder: "Vi ser et øget fokus på klimamål, og virksomhederne begynder at tage ansvar. Det er ikke længere blot en økonomisk vurdering, men en strategisk nødvendighed at integrere klima i forretningsplanen."

Virksomheder som grønne rollemodeller

For virksomheder, der omfavner de nye krav, er potentialet enormt. Det handler ikke kun om at installere LED-pærer eller reducere varmeforbruget. I stedet skal hele forsyningskæden og produktionen analyseres for at finde bæredygtige løsninger.

For at tage det første skridt anbefaler Harald Karlsen, at virksomheder kortlægger deres energiforbrug. "Hvis I bruger over 10 TJ energi om året, er det tid til at kigge nærmere på mulighederne for besparelser," siger han.

For virksomheder med et forbrug over 85 TJ er det lovpligtigt at implementere certificerede energi- eller miljøledelsessystemer.

Grøn fremtid kræver handling nu

For at forblive konkurrencedygtige i fremtiden skal virksomheder handle nu. Som Harald Karlsen påpeger: "Energibesparelser kræver ikke nødvendigvis store investeringer i ny teknologi – der kan gøres meget gennem små, strategiske ændringer." De virksomheder, der går forrest, vil stå stærkere i et marked, hvor bæredygtighed er en nøglefaktor.

Harald Karlsen Harald Karlsen Rådgivning hjælper store og mellemstore virksomheder med at spare energi og penge. Det gør vi ved at lave energisyn i virksomhederne og implementere energi- og miljøledelsessystemer. www.haraldkarlsen.dk

KONKRETE SKRIDT, SOM KAN HJÆLPE DIN VIRKSOMHED PÅ VEJ: 1. Kortlæg energiforbruget:

Skab overblik over energianvendelse og sammenhold det med aktivitetsniveauet.

2. Identificer energislugere: Analyser data for at finde de største muligheder for besparelser.

3. Involver medarbejderne: Medarbejdernes engagement er ofte afgørende for store besparelser.

4. Tænk langsigtet: Udarbejd en bæredygtighedsstrategi og klimaregnskab for at skabe grønne resultater.

Se mere på www.haraldkarlsen.dk

12

Mesterflyt – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Fremtidens flyttefirma: Mesterflyt gør bæredygtighed til konkurrencefordel Med grønne investeringer og en medarbejderorienteret kultur viser Mesterflyt, hvordan co2-beregning og ESG-rapporter kan sætte nye standarder i flytteindustrien.

N

år en flyttebil fra Mesterflyt kører gennem landet, er der stor sandsynlighed for, at det er en batteridrevet lastbil, der bringer flyttelæsset fra A til B. Flyttefirmaet fra Holbæk har cementeret sig som grønne fanebærere i en branche, der længe har været præget af partikelfyldt diesel og begrænset innovation.

En opsigtsvækkende milepæl i Mesterflyts grønne rejse er introduktionen af den 16-tons eldrevne flyttelastbil fra Renault Trucks – den første batteridrevne flyttelastbil i Danmark.

Lastbilen, som Mesterflyt fik nøglerne til i juli 2024, repræsenterer ikke blot en teknologisk opgradering, men ligeledes et symbol på viljen til at gå forrest i flyttebranchen.

“Vores ambition har altid været, at vi skulle skille os ud fra de andre og være pionerer,” fortæller Mesterflyts CEO, Victor Helgogaard.

“Det startede egentlig som en simpel ide om at tilbyde større fleksibilitet og bedre service.

Men siden 2021 er det blevet til en omfattende strategi for bæredygtighed og social ansvarlighed. Vi ser det her som en dominoeffekt.

Når vi investerer i de her områder, presser vi også vores leverandører til at gøre det samme.

Så kan det forhåbentligt løfte hele branchen.”

Retter du ikke ind, kan du gå din vej Da Mesterflyt blev grundlagt i 2017 af Victor Helgogaard og René Hauge, var det med en klar vision: At forandre en branche, der i mange år har været præget af udfordringer med høj personaleudskiftning og en ofte hård arbejdskultur.

“Flyttebranchen har historisk set haft ry for at være broget. Mange steder blev medarbejdere betragtet som udskiftelige og der var ofte ringe fokus på trivsel. Hvis du som flyttemand ikke rettede ind, kunne du bare gå din vej," forklarer COO René Hauge om den herskende kultur indenfor branchen.

Den hyppige udskiftninger skabte en konstant strøm af nye medarbejdere, der skulle oplæres, hvilket påvirkede arbejdsklima og kundernes oplevelse. Victor Helgogaard og René Hauge ønskede at drive deres virksomhed anderledes.

"Vi vidste, at hvis vi ville have glade kunder, måtte vi starte med at have glade medarbejdere. Derfor blev trivsel og fleksibilitet kerneværdier. Ligesom vi er fleksible over for vores kunder, er vi det også over for vores ansatte. Hvis arbejdsliv og familieliv ikke hænger sammen, så fungerer det heller ikke på jobbet,” fortæller Victor Helgogaard.

Flyttebranchens fanebærere

I takt med at virksomheden er vokset år for år, kan de mærke gladere medarbejdere. De bliver hængende længere og samtidig hjælper Mesterflyt med uddannelse og andre fleksibilitet, så de kan beholde sine medarbejdere længere.

"Alle kan jo altid flytte en kasse fra A til B," siger Victor Helgogaard. "Men vi ville gøre det bedre end de andre. Så vi kunne se, at medarbejdertilfredshed og bæredygtighed kun voksede i efterspørgsel. Der var et voksende kundegrundlag, hvis vi udviklede vores forretning den vej.”

I 2021 kom Mesterflyt med i et SMV-projekt, der havde fokus på at omstille virksomheder i en grøn retning. Og siden tog det for alvor fart.

I dag er de bæredygtige toner så veludviklede i Mesterflyt, at potentielle kunder nemt kan regne ud, hvor meget co2 en specifik flytning udleder. Det er netop et element, som flere store virksomheder efterspørger.

For i dag skal de største virksomheder kunne rapportere og dokumentere sine co2-udledninger – også hos sine underleverandører – og her kan Mesterflyt tilbyde unik og verificeret data, som deres kunder nemt kan sætte ind i deres EU-bestemte ESG-regnskab, som kigger på virksomheders miljø-, sociale- og ledelsesmæssige forhold.

I dag er det kun de største virksomheder, der

Mesterflyt Med vores dybe forståelse for, at en flytning kan være udfordrende og uoverskuelig, tager vi bekymringen og byrden fra jeres skuldre. Ikke blot ved at flytte ting fra A til B, men også ved at tilbyde en helhedsorienteret service, der omfatter alt fra projektplanlægning og tegningsplaner til genanvendelse af møbler og opsætning af hylder. www.mesterflyt.dk

ved lov skal levere et ESG-regnskab. Men de kommende år vil flere og flere virksomheder blive underlagt rapporteringskravene – derfor regner Mesterflyts CEO og COO, Victor Helgogaard og René Hauge, begge med, at deres beregner bliver en endnu større konkurrencemæssig fordel i den nære fremtid.

Men selvom Mesterflyt stadig har et stykke vej til C25-status i Danmark, har det ikke afholdt dem fra selv at følge de bæredygtige ESGkrav. Som grøn fanebærer i branchen har de nemlig – på frivillig basis – udarbejdet første ESG-rapport for Mesterflyt.

Fremtidens flyttefirma

Mesterflyt har søgt om certificeringer som EcoVadis, hvor de sommers fik en bronzemedalje, og Science Based Targets initiative, SBTi, hvilket sikrer, at deres målsætninger om grøn omstilling følger de højeste standarder; blandt andet Paris-aftalens Net Zero 2050-mål.

Mesterflyts grønne omstilling går hånd i hånd med en stærk social agenda. I en branche, der traditionelt har været præget af hård tone og høj personaleudskiftning, har Mesterflyt valgt en anderledes tilgang. De fokuserer på at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig set, hørt og værdsat.

Det har også vist sig at være en god forretningsstrategi. Ved at investere i deres ansatte, oplever Mesterflyt lavere sygefravær, større medarbejdertilfredshed og en bedre kundeoplevelse.

Ambitionen om at sætte nye standarder i branchen er ikke til at tage fejl af. Mesterflyt er i dag en virksomhed, der kigger fremad og presser grænserne for, hvad et flyttefirma kan være. Med en ESG-rapport, intern uddannelse blandt medarbejderne og løbende investeringer i ny bæredygtig teknologi arbejder de ikke kun på at forbedre deres egen virksomhed – de arbejder mod at inspirere en hel branche.

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

13

Kulstoffangst og -udnyttelse: En hjørnesten i Danmarks grønne omstilling I N N O V AT I O N

Danmark står over for en monumental opgave: at blive klimaneutralt inden 2050.

Denne ambition er drivkraften bag en omfattende grøn omstilling, hvor teknologier til CO2-opsamling og -udnyttelse (CCU) spiller en central rolle. CCU-teknologier tilbyder ikke blot en mulighed for at reducere CO2-emissioner markant, men også for at skabe værdi af opfanget kuldioxid og dermed bidrage til økonomisk vækst og innovation.

Text: Foto:

T

Contentway Pexels

unge industrier som cement- og stålproduktion er blandt de største udledere af CO2, hvilket gør dem til en nøgleressource i kampen mod klimaforandringer. Disse sektorer er kendt for deres vanskeligheder med at reducere emissioner gennem konventionelle metoder. Her kommer CCU-teknologier ind i billedet som en banebrydende løsning. Ved at opfange CO2 direkte ved kilden og omdanne det til nyttige produkter som syntetiske brændstoffer, byggematerialer eller kemikalier, kan CCU gøre CO2 fra at være en byrde til at blive en ressource. Dette repræsenterer et paradigmeskift, hvor kulstof ikke længere betragtes som et affaldsprodukt, men som en værdifuld bestanddel i en cirkulær økonomi.

En strategisk prioritet for Danmark

Den danske regering har anerkendt potentialet i CCU og har gjort det til en strategisk prioritet. En række politiske initiativer og finansieringsprogrammer er blevet lanceret for at fremme udviklingen og implementeringen af CCU-teknologier.

Blandt disse finder vi investeringer i pilotprojekter, som allerede demonstrerer lovende resultater. For eksempel arbejder flere danske virksomheder på at opfange CO2 fra industrielle processer og genbruge det i innovative applikationer som produktionen af brændstoffer til den maritime sektor eller udviklingen af kulstofbaserede polymerer.

Disse pilotprojekter er mere end teknologiske eksperimenter; de fungerer som proof-ofconcept for, hvordan CCU kan bidrage til Danmarks klimamål og samtidig styrke økonomien. Forventningen er, at når teknologierne skaleres op, vil de ikke blot reducere landets CO2-udledning, men også skabe arbejdspladser og øge eksportmulighederne.

Udfordringer på vejen Selvom CCU-teknologierne har et enormt potentiale, står de stadig over for betydelige udfordringer. En af de største barrierer er de omfattende investeringer, der kræves for at udvikle og implementere infrastrukturen til CO2-opsamling, transport og lagring.

CO2 skal ikke blot fanges effektivt, men også transporteres sikkert til de steder, hvor det kan genanvendes eller lagres permanent. Dette kræver avancerede pipelines, lagringsfaciliteter og logistiksystemer, som endnu er i deres tidlige udviklingsstadier. Derudover er der

behov for teknologiske fremskridt inden for selve CCU-processerne. Opsamlingseffektiviteten skal forbedres, så større mængder CO2 kan fanges ved lavere energiomkostninger.

Samtidig skal de udnyttelsesmetoder, der gør det muligt at omdanne CO2 til kommercielt levedygtige produkter, videreudvikles. En anden kritisk faktor er, at den energi, der driver CCU-systemerne, skal komme fra vedvarende kilder for at sikre, at hele processen forbliver klimavenlig. Hvis systemerne er afhængige af fossile brændstoffer, risikerer man at skabe en nettoøgning i emissionerne.

Muligheder for virksomheder

For danske virksomheder repræsenterer CCU ikke kun en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, men også en konkurrencefordel på det globale marked. Ved at integrere CCU-teknologier i deres produktionsprocesser kan virksomheder reducere deres klimaaftryk og samtidig overholde de stadigt strengere klimapolitiske krav. Dette gør dem attraktive for både investorer og kunder, som i stigende grad efterspørger miljøansvarlige produkter og tjenester.

Desuden åbner udviklingen af et CCU-ecosystem nye indtægtsstrømme. Teknologivirksomheder kan udvikle og licensere opsamlingsteknologier, mens produktionsvirksomheder kan producere og sælge kulstofbaserede produkter som syntetiske brændstoffer og byggematerialer. Disse innovationer kan gøre danske virksomheder til globale frontløbere inden for den grønne økonomi.

Et globalt forbillede Danmarks indsats inden for CCU har også en international dimension. Ved at investere mål-

rettet i forskning, udvikling og implementering af disse teknologier sætter landet et eksempel for andre nationer. Partnerskaber mellem offentlige og private aktører samt tværnationale samarbejder kan accelerere adoptionen af CCU globalt og skabe en synergi, der går ud over Danmarks grænser.

Allerede nu har danske initiativer fanget international opmærksomhed. Projekter som "Greensand," der fokuserer på lagring af CO2 i underjordiske reservoirer i Nordsøen, og "Power-to-X," som omdanner opfanget CO2 til grønne brændstoffer, er blevet fremhævet som banebrydende løsninger. Disse projekter viser, hvordan Danmarks ekspertise og innovation kan bruges som et springbræt til globalt lederskab inden for CCU. En afgørende periode Det kommende årti bliver afgørende for udviklingen og implementeringen af CCU-teknologier i Danmark. For at nå de ambitiøse klimamål skal teknologierne skaleres hurtigt, og samarbejdet mellem regeringen, erhvervslivet og forskningsmiljøerne intensiveres. Samtidig skal der skabes incitamenter for investeringer og innovation, så flere aktører kan bidrage til denne grønne revolution.

Potentialet er enormt, både for klimaet og økonomien. Ved at investere i CCU kan Danmark reducere sine drivhusgasudledninger, skabe nye arbejdspladser og styrke sin position som en global leder inden for bæredygtig innovation. Men succes vil kræve en vedholdende indsats og vilje til at tage de nødvendige skridt.

Hvis det lykkes, kan CCU-teknologier blive hjørnestenen i Danmarks grønne omstilling og inspirere resten af verden til at følge trop.

14

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Energilagring som nøgle til en vedvarende fremtid ENERGI

Den hurtige udbygning af vedvarende energi i Danmark, særligt vind- og solenergi, har cementeret landets ry som en verdensleder inden for grøn energi. Men disse energikilders ustabile karakter skaber en væsentlig udfordring: hvordan opbevarer man overskudsenergi til at dække perioder med lav produktion? Energilagringsinnovation er nøglen til at løse dette problem og muliggøre et stabilt og pålideligt energisystem, der understøtter Danmarks mål om en fuldstændig vedvarende fremtid.

Text: Foto:

E

Contentway Pexels

nergilagringsteknologier udvikler sig hurtigt og tilbyder et bredt spektrum af løsninger. Batterier, særligt lithium-ion-systemer, har hidtil domineret markedet på grund af deres alsidighed og faldende omkostninger. Disse batterier er ideelle til formål som netbalancering og lagring af energi fra decentrale kilder som boligsolpaneler.

Men efterhånden som Danmarks kapacitet

for vedvarende energi vokser, stiger behovet for lagerløsninger, der kan håndtere større energimængder og opbevare dem i længere perioder.

En lovende teknologi er termisk energilagring, der opbevarer overskydende elektricitet som varme. Denne varme kan senere bruges i industrielle processer eller fjernvarmesystemer, hvilket gør teknologien til en naturlig forlængelse af Danmarks omfattende fjernvarmeinfrastruktur. Termisk lagring er ikke blot effektiv, men også skalerbar, hvilket gør den til en ideel løsning til håndtering af energioverskud.

En anden fremtrædende innovation er brintbaseret lagring. Her bruges overskydende elektricitet til at producere grøn brint gennem elektrolyse. Denne brint kan derefter opbevares og enten omdannes tilbage til elektricitet eller anvendes som et rent brændstof i industrien og transportsektoren. Brintlagring tilbyder en fleksibel og langvarig metode til at gemme energi og muliggør desuden et bredt spektrum af anvendelser, hvilket gør det til en nøglekomponent i fremtidens energisystem.

Projekter og perspektiver

Danmark er allerede i gang med en række storskalaprojekter inden for energilagring, der viser teknologiens potentiale til at stabilisere elnettet og integrere mere vedvarende energi.

Disse projekter reducerer afhængigheden af fossile brændstofbaserede backupsystemer og skaber samtidig nye økonomiske muligheder.

Virksomheder involveret i udvikling, installation og styring af lagerløsninger positionerer sig på et marked med hastig vækst.

Et af de mest bemærkelsesværdige projekter omhandler anvendelsen af store batterisystemer til netbalancering. Disse systemer kan lagre overskydende energi fra vindmøller og solceller og frigive den igen, når efterspørgslen overstiger produktionen. Desuden er der pilotprojekter, der integrerer termisk lagring i fjernvarmenettet, og innovative initiativer, der udforsker brintproduktion og lagring i stor skala. Disse tiltag fungerer som vigtige skridt mod et mere fleksibelt og robust energisystem.

Udfordringerne ved energilagring

Selvom potentialet i energilagring er stort, er der stadig betydelige udfordringer, der skal overvindes. For det første er skalerbarheden af nuværende teknologier en afgørende faktor.

Lithium-ion-batterier er effektive til korttidslagring, men materialerne, der bruges i deres konstruktion, er ikke altid bæredygtige. Der er derfor et presserende behov for at udvikle mere miljøvenlige alternativer.

Derudover kræver implementeringen af energilagring en større tilpasning af reguleringsrammerne. Lovgivning og incitamenter

skal være på plads for at fremme investeringer i forskning, udvikling og installation af lagringsteknologier. Samtidig skal der være fokus på at minimere omkostningerne ved lagring, så teknologierne bliver tilgængelige for et bredere spektrum af aktører.

En strategisk mulighed for Danmark

Energilagring er mere end blot en teknisk løsning; det er en strategisk nøgle til den grønne omstilling. Ved at adressere de udfordringer, der er forbundet med variabiliteten i vedvarende energiproduktion, sikrer lagringsteknologier, at grøn energi altid er tilgængelig, når den er nødvendig. Dette skaber ikke kun et robust energisystem, men giver også Danmark mulighed for at fortsætte sin rolle som global frontløber inden for bæredygtig energi.

For virksomheder tilbyder energilagring også et væsentligt forretningspotentiale. Investering i udvikling og implementering af lagringsteknologier kan ikke kun bidrage til Danmarks klimamål, men også åbne døren til en hurtigt voksende sektor med betydelige økonomiske muligheder.

Fremtiden for energilagring Som en del af Danmarks grønne energiomstilling vil energilagringens rolle blive stadig vigtigere i de kommende år. Teknologisk innovation og målrettede investeringer vil være afgørende for at opfylde landets klimamål og understøtte den vedvarende energiøkonomi.

Ved at prioritere forskning og udvikling kan Danmark ikke blot fastholde sin position som en global leder inden for vedvarende energi, men også sikre, at danske virksomheder fortsætter med at være pionerer i den globale energiomstilling.

Et elselskab for alle

-

Kære solcelleejer der går forrest i den grønne omstilling.

Vi går med.

Vi gi’r

50%

i kompensation af det refusionsberettigede beløb

Vi belønner dig, der både har elbil og solceller Oplader du din elbil derhjemme, og har du også solceller på taget, gør du mere end de fleste for den grønne omstilling.

Det vil vi gerne belønne og giver dig derfor 50% i kompensation af det refusionsberettigede beløb, når du oplader bilen. Det kan blive til flere tusinde kroner om året afhængig af dit ladebehov.

Se mere om ordningen og tilmeld dig på NRGi.dk/solbil