Analyse Uddannelser #7

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE UDDANNELSER 2017 MED FOKUS PÅ DIN FREMTID

NR. 7 ∙ JANUAR 2017 DINNYEUDDANNELSE.DK

INTERESSANTE ARTIKLER

DRENGE SØGES!

Kun 25 procent af de studerende på Designskolen Kolding er mænd, og det vil skolen nu gøre noget ved.

BJARKE INGELS

ARKITEKT OG STIFTER AF ARKITEKTGRUPPEN BIG

”Vi skal bekymre os om de mennesker, vi designer til” Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen januar 2017

UDFORDRINGER. Uddannelsen blev vejen ud af depressionen RUNDREJSE. Et selvudviklingsforløb, der skabte selvsikkerhed FREMTIDENS ELEKTRIKERE. Ny elektrikeruddannelse

Højskole i Udlandet for Unge Kombiner rejse med afklaring – kom hjem med værktøjer til at træffe de rigtige valg!

Danskstudiecenter.dk/undervisning

LÆS FLERE REPORTAGER PÅ DINNYEUDDANNELSE.DK

På dinnyeuddannelse.dk finder du flere artikler om uddannelser, tips til hvad du skal tænke på når du ansøger og meget mere.

FRIVILLIG PÅ BØRNEHJEM

Anna Bøgelund var volontør i et brasiliansk slumområde. Det var barskt, men en oplevelse hun ikke ville have været foruden.

Ungdoms­uddannelser­­ med­international­profil Syv­uddannelser­ samlet­ét­sted

Fra STX og HF over merkantile uddannelser som HHX til den internationale studentereksamen IB, hvor al undervisning foregår på engelsk.

Trygge­rammer­­ på­kostskolen

Eleverne på IB, der er fra hele Danmark og fra alle fire verdenshjørner, bor ofte på vores kostskole. I trygge rammer, hvor de får et kæmpe netværk.

Stærkt­ ungdomsmiljø

Der er et stærkt og internationalt orienteret ungdomsmiljø på Nyborg Gymnasium – med After School-aktiviteter som sport, musik, IT og meget andet på programmet.

Kig­endelig­forbi…

Du­er­altid­velkommen­­ på­Nyborg­Gymnasium Kom forbi til en rundvisning eller book et Skype-møde, hvor vi giver svar på dine spørgsmål om gymnasiet, vores uddannelser og kostskolen.

www.nyborg-gym.dk Tlf­+45­65­31­02­17

LUDUS

SUITE Studiesystemet til almene gymnasier, danskuddannelser, erhvervsskoler og VUC.

CSC’s LUDUS Suite-team arbejder tæt sammen med kunderne om at skabe og videreudvikle et velafprøvet produkt, der gør hverdagen lettere for undervisere, administrativt personale, ledere og elever/kursister.

LUDUS Suite er det professionelle studiesystem til brug for undervisere, elever, administration og ledelse samt i relation til samarbejdspartnere.

Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af LUDUS Suite, som stadig baserer sig på vores kunders mange ønsker.

Kontakt os og hør mere om de mange muligheder Tlf. 36 14 70 70. www.csc.com/ludus

Annonce

LEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

Foto: Kim Vadskær

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

IRIANS TIPS! Siden 2014, hvor jeg forlod universitetet med en kandidatgrad er der kommet langt flere muligheder samt uddannelser. Jeg anbefaler at man åbner øjnene for de erhvervsrettede uddannelser, som har udviklet sig og i dag, åbner en masse nye døre. Ydermere anbefaler jeg at man ser på de kreative uddannelser som har været med til at sætte Danmark på det kreative verdenskort inden for mode, design og håndværk. Vi har igennem mange år været låst fast på de akademiske uddannelser, som vi oftest har forbundet med de bedste karrieremuligheder – sådan behøver det nødvendigvis ikke at være, da HF- og VUC-uddannelserne har gjort det muligt at nå langt og få en ligeså god karriere. Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale, at man åbner øjnene for IB-uddannelsen, som uddanner vores unge til at tænke internationalt for at stå langt stærkere i en mere global verden.

“Selvom livet består af mange valg, er det dog sjældent, at der er så mange muligheder at vælge imellem.”

Irian Rajic, Projektleder

INDHOLD 6

HF blev vejen ud af depressionen

7

Udvekslingsophold

8

At rejse er at leve

10 Volontør i Brasilien

Søren Pind

12 IB på Nyborg Gymnasium 13 Uddannelse i brandsikkerhed

Uddannelses- og forskningsminister

14 Uddannelse til tjener 16 Profil: Bjarke Ingels 18 CSC – fælles studieadministrativt system

UDDANNELSE FOR LIVET

K

ære kommende studerende I står over for et vigtigt valg. Et valg, der får betydning for jeres retning i livet. Betydning for, hvad I kommer til at bruge en stor del af jeres liv på, hvilke mennesker I møder undervejs, og hvordan jeres jobmuligheder bliver i ti år frem. Jeg tænker naturligvis på valget af uddannelse. Jeres studievalg kommer ikke bare til at definere jeres arbejdsliv, men også den dannelse og viden, der vil forme jer som mennesker. Og den beslutning I tager nu er ikke kun central for jer, men også for Danmark. Danmark skal bestandigt udvikles og fornys og I er fundamentet for fremtiden.

Selvom livet består af mange valg, er det dog sjældent, at der er så mange muligheder at vælge imellem, som det er tilfældet med valget af videregående uddannelse. Det kan godt virke svært at overskue, og det kan være svært at tage en så stor beslutning, når man er ung og måske uafklaret med, hvad det er for et voksenliv, man ønsker.

Jeg har tre råd til jer. For det første: Spørg dig selv, hvilke handlinger og hvilke fag du ideelt set gerne vil have til at fylde i dit liv. Er det i værkstedet, i matematikbøgerne eller i laboratoriet, at du bliver inspireret og kan bruge dine talenter bedst? Husk ikke bare at vælge som vennerne gør, du skal gå din egen vej. For det andet: Vil den uddannelse så kunne give dig noget at bestille også efter studiet? Vælg en uddannelse, hvor der er gode muligheder for at få et job efterfølgende. Det er ærgerligt ikke at kunne bruge al den viden og alle de færdigheder, man har tilegnet sig gennem sin uddannelse.

Det kan være, du må gå lidt på kompromis med dine interesser for vælge en uddannelse, hvor der ikke er høj arbejdsløshed. Men det vil tjene dig godt senere i livet. Sidst men ikke mindst vil jeg råde dig til at orientere dig

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

20 Executive MBA på DTU 21 Fremtidens elektrikere 22 Designskolen Kolding

rigtigt godt i alle de uddannelser, der er – også de mange nye spændende uddannelser, som din familie og din omgangskreds måske ikke kender.

Gå ind på Uddannelseszoom.dk. Her findes en række informationer, der kan gøre valget nemmere. Få overblik over ledigheden og lønnen og relaterede uddannelser inden for samme område. Som noget helt nyt vil der i marts måned også komme nuværende studerendes evaluering af deres studie. Det er også vigtigt at tale med venner, familie og studievejledere, så du bliver klogere på studiernes indhold og på de job, der venter, når du er færdig med studiet. Besøg de uddannelsesinstitutioner, du overvejer at søge ind på. Og vælg så med både fornuft og følelse.

Jeg vil råde jer til at se igennem det uddannelsessnobberi, der tilsyneladende har fundet fodfæste i nogle kroge af samfundet. Det er ikke finere eller bedre at gå på universitetet end at tage en professionsrettet uddannelse på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. For nogen er den faglærte vej rigtig, mens andre vil trives bedst med en videregående uddannelse.

Sidst vil jeg minde jer om det store ansvar, der følger med studielivet. Vi har et af verdens mest generøse SU-systemer og fri og lige adgang til uddannelse. Det forpligter. I skal studere flittigt, og I skal gøre jer umage. Så er der brug for jer. Vi har brug for kloge hoveder, ligesom vi har brug for dygtige hænder. Jeg glæder mig til at byde jer velkommen til de videregående VIL DU LÆSE MERE? uddannelser.

DINNYEUDDANNELSE.DK Held og lykke med valget!

Du kan læse flere interessante ledere på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

dinnyeuddannelse.dk

24 Danmarks otte universiteter 26 IB Diploma 27 Kreativ student

ANALYSE UDDANNELSER Project Manager:

Johan Gilbe Krestina Sørensen Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Cover photo: Steve Benisty Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ORIENTERINGSMØDE OM STX + HF

Giv avisen videre!

Torsdag

10. klasse – STX – HF Orienteringsmøde om gymnasieforberedende 10. klasse Onsdag den 25. januar kl. 19.00

Irian Rajic

irian.rajic@europeanmediapartner.com

den 12. januar kl. 19.00

ORIENTERINGSMØDE OM GYMNASIEFORBEREDENDE 10.ALT KLASSE KAN LÆRES

Onsdag den 25. januar kl. 19.00

TA’ EN UDDANNELSE I VIRKELIGHEDEN

35 spændende uddannelsesveje til vækst og velfærd

PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

> Administrationsbachelor > Bygningskonstruktør > Ergoterapeut > Export and technology management > Finansbachelor > Fysioterapeut > Jordemoder > Lærer > Natur- og kulturformidling > Pædagog > Radiograf > Sygeplejerske ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER > Automationsteknolog > Byggetekniker > Datamatiker > Financial controller > Finansøkonom > Energiteknolog > El-installatør > Grafisk designteknolog > It-teknolog > Markedsføringsøkonom > Multimediedesigner > Produktionsteknolog > Serviceøkonom > Vvs-installatør

TOP-UP-UDDANNELSER > Digital konceptudvikling > Energimanagement > International handel og markedsføring > International hospitality management > Produktudvikling og teknisk integration > Softwareudvikling > Sport management > Webudvikling

Uddannelse i virkeligheden · Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) arbejder med uddannelse, forskning, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: business, pædagogik, sundhed og teknologi. UCN har ca. 9.400 studerende på erhvervs-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, ca. 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse samt godt 900 ansatte. UCN’s aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

ucn.dk

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

HF BLEV CHRIS’ VEJ UD AF DEPRESSIONEN Store personlige problemer fik Chris Neumann til at afskrive alle tanker om længerevarende uddannelse.

Men så skete der noget uventet på Gentofte HF.

Chris Neumanns historie er historien om, hvordan tilværelsen, når den er mest barsk, kan vælte et menneske fuldstændigt omkuld og få det til at tvivle på alt – inklusive sig selv.

Men det er også fortællingen om, hvordan man kan komme videre, og opnå ting, man aldrig havde troet mulige.

Chris er i dag 26 år, men hans historie begynder tilbage i folkeskolen i Bagsværd. Skolegangen blev aldrig rigtig nogen succes, og Chris måtte skifte skole midt i 9. klasse. Manglende interesse, manglende evner og problemer med lærerne var hans egen forklaring.

Problemerne betød også, at den generte dreng begyndt at overspise. Dertil kom, af hans far i 2000, da Chris var ti år gammel blev alvorligt syg. Tilsammen resulterede problemerne i, at Chris i en alder af 15 år, befandt sig midt i en alvorlig depression.

Det eneste, der hjalp – eller trøstede – var mad, og i løbet af få år kom den 196 cm høje dreng til at veje 170 kg. Det var tungt, både fysisk og psykisk.

– Min selvtillid var helt væk på det tidspunkt, og jeg kom aldrig rigtig i gang med den 10. klasse, jeg skulle have taget. Jeg forsøgte så at starte på gymnasiet, men droppede ud allerede efter en uge. Det hele var sort, og jeg var rigtig langt nede, husker Chris.

Som om det ikke var nok, døde både hans far, morfar og tante i 2008, da han var 18 år gammel. Men i stedet for at forstærke depressionen, blev det faktisk et slags vendepunkt, forklarer Chris.

– Dødsfaldene blev en hård reminder om, at livet har en ende – og nogle gange endda en pludselig én. Det blev en slags wake-up call for mig – hvis jeg ville opnå noget med mit liv, skulle jeg til at tage mig sammen.

Erkendelsen fik Chris til at tage et ophold på Teaterhøjskolen i Toftlund. Det blev en god oplevelse, der gav ham lidt mere mod på livet.

Faktisk gav det ham så meget overskud, at han kort tid efter fik foretaget en maveforsnævrende operation, og derefter tabte sig kraftigt.

Chris Neumanns skolegang havde været én stor fiasko lige indtil han indskrev sig på Gentofte HF. Her åbnede en helt ny verden sig, og Chris Neumann læser i dag medicin på Københavns Universitet.

Som 19-årig overvejede Chris, om

pædagoguddannelsen kunne være noget for ham. Han ville gerne være noget for andre, forklarer han.

– Jeg var helt sikker på, at jeg ikke skulle i gang med en længere videregående uddannelse. Selvom jeg var begyndt at komme ud af depressionen, følte jeg slet ikke, at jeg var klog nok. Hele min skolegang havde jo været en stor fiasko, siger han.

Pædagoguddannelsen virkede derimod overkommelig. Der var bare lige det, at den krævede en gymnasial eksamen. Chris Neumann indskrev sig derfor på Gentofte HF i sommeren 2010 – dog uden de helt store forventninger eller ambitioner.

– Jeg havde aldrig været glad for at gå i skole, og var mildt sagt ikke særligt flittig eller motiveret. Mit mål var bare, at jeg skulle bestå, så jeg kunne komme ind på pædagoguddannelsen.

Der gik dog ikke ret lang tid, før forløbet på Gentofte HF tog en

uventet drejning. Chris begyndte til sin egen store forbavselse at interessere sig for undervisningen – særligt naturfagene.

– Jeg anede ikke, at den slags interesserede mig, men det gjorde det åbenbart, smiler Chris og fortsætter.

– Derudover var der nogle rigtig gode og engagerede lærere, og deres engagement smittede. Jeg oplevede, hvordan jeg faktisk begyndte at kunne svare på spørgsmålene, og jeg oplevede tilfredsstillelsen ved at blive klogere.

Det, der havde været en træg og lidt modvillig start, forvandlede sig i løbet af de første måneder til en kæmpe succesoplevelse, fortæller Chris.

– Det var første gang, jeg oplevede at have succes i skolen, og jeg blev fuldstændig høj på oplevelsen. Så høj, at jeg begyndte at læse langt ud over pensum i naturfagene, og bad lærerne om ekstraopgaver. De var fantastiske til at give mig et anerkendende klap på skulderen, og det

motiverede så meget, at jeg også begyndte at tage mig sammen i de andre fag. Jeg endte med at arbejde rigtig hårdt i alle fag, og for at det ikke skal være løgn, påtog jeg mig samtidig posten som elevrådsformand og elevrepræsentant i skolens bestyrelse.

Faktisk arbejdede Chris så hårdt, at han på forløbets andet år var ved at gå ned med stress. Han begyndte at få en del sygefravær, og frygtede at blive smidt ud. For at undgå det, fik han et møde i stand studievejlederen, og fortalte hende om situationen.

– Hun forstod min situation, og garanterede, at de ikke var ved at smide mig ud. Faktisk var det noget, hun begyndte at forsikre mig om, hver gang vi løb ind i hinanden på gangene, og det hjalp, griner Chris, der samtidig lykkedes med at få neddroslet sin arbejdsindsats.

Da de to år på Gentofte HF var

overstået, havde både Chris og hans

familie svært ved at tro deres egne øjne, når de kiggede på eksamensbeviset.

Her stod, at Chris havde fået 12 i naturfag, 12 i drama, 12 i mundtlig dansk og 10 i matematik. Udregnede man et samlet gennemsnit, lød det på 11.

– Jeg var nærmest i choktilstand, og det var først senere, det gik op for mig, hvad jeg egentlig havde opnået, fortæller Chris, der har tænkt meget over forløbet.

Han tøver ikke med at kalde det en forvandling.

– Det var i høj grad HF, der for mig kickstartede en meget frugtbar proces. Lærerne var fantastiske.

De gjorde alt for at motivere én, og uddelte anerkendelse for det, man havde opnået. Den gik lige ind, for det var som sagt første gang i mit studieliv, at jeg følte accept og blev udfordret på en positiv måde. Det gjorde, at jeg på en helt anden måde kunne acceptere mig selv.

Men HF-forløbet, fascinationen af de naturvidenskabelige fag, og ikke mindst det flotte karaktergennemsnit betød også, at Chris ændrede uddannelsesplaner. I dag læser han medicin på Københavns Universitet.

Og han er super glad for det.

– Havde nogen for fem år siden fortalt mig, at det ville gå sådan, havde jeg ikke troet dem, griner han.

– Jeg er sindssygt glad for studiet, også selvom det nogle gange kan være en sej kamp med bøgerne. Jeg presser også stadig mig selv lidt for hårdt engang imellem. Det er min latente perfektionisme, og frygten for ikke gøre det godt nok, der stikker sit hoved frem. Men det er mere under kontrol nu, og jeg har lært, at jeg ikke er helt så dum og umulig, som jeg engang gik rundt og troede, smiler Chris, der om alt går vel bliver bachelor til februar.

Tekst: Frank Ulstrup

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge? På vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk kan du bl.a. læse hvad Hanne Leth Andersen, konstitueret rektor på RUC, siger om at vælge med hjertet eller fornuften

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Økologisk Landsforening

DINNYEUDDANNELSE.DK – INSPIRATION

I lighed med 69 andre danskere læste Julie Aalund ved Columbia University i New York i efteråret 2015. – Både universitetet og livet i byen, var helt fantastisk, siger hun.

COLUMBIA UNIVERSITY TILTRÆKKER DANSKE STUDERENDE Julie Aalund elskede at læse på det prestigefulde Columbia University i New York. Hun kom gennem nåleøjet via organisationen EDU, der har hjulpet mange danskere med rejsefeber.

Mange amerikanske unge ville give deres højre arm for en plads på den prestigefyldte læreanstalt Columbia University.

Med en uddannelse herfra er de nemlig så godt som sikre på at blive lagt mærke til, når deres fremtidige arbejdsgivere gennemgår stakken af ansøgninger til lukrative jobs i samfundets top.

Og det er ikke helt uden grund.

Columbia University ligger nemlig ikke bare i midten af ”The Big Apple” – New York, med alt hvad det betyder af liv og kulturelle tilbud. Universitetet er også vurderet som et af USA’s – og dermed også et af verdens – ti bedste. Her flyves de bedste undervisere ind fra nær og fjern, og her gås der ikke på kompromis med den faglige standard og uddannelsernes kvalitet.

Af samme grund, skal man som amerikansk studerende både kunne betale de høje undervisningsafgifter, være dygtig, og samtidig have særdeles meget held i sprøjten for at komme gennem nåleøjet til de hellige haller af lærdom og viden.

En smule anderledes forholder det sig, hvis man f.eks. er dansker.

Her skal man stadig have midler til at betale undervisningen, og man skal stadig have et karaktergennemsnit på minimum 7 – men man har brug for knap så meget held, når ansøgningen sendes afsted.

Anledningen hedder EDU – en privat organisation, som har eksisteret siden 1999, og som siden da har hjulpet 6.000 unge til udlandet for at studere på ikke færre end 53 forskellige universiteter over hele verden.

EDU er finansieret af de internati-

onale universiteter, som ønsker at tiltrække studerende fra udlandet.

Det bedste af det hele er, at det er gratis at benytte EDU’s rådgivning, og at stort set alle kvalificerede danskere bliver optaget, når deres ansøgning går igennem EDU. Den mulighed er der efterhånden mange danske studerende, der har fået øje på. Det kan 27-årige Julie Aalund tale med om. Hun var én blandt 70 danskere, der i efteråret 2015 læste på Columbia University i New York. Og selvom det i USA måske er mere prestigefyldt at læse på Columbia, end det er i Danmark, så har hun på ingen måde fortrudt sit ophold. Heller ikke selvom det betød hårdt arbejde med massevis af legatansøgninger for, at det kunne lade sig gøre.

– Nej, jeg har absolut ikke fortrudt! Både universitetet og dets placering midt i New York City er jo helt fantastisk. Jeg gik målrettet efter Columbia, fordi jeg gerne ville arbejde i udlandet, og fordi jeg vidste, at det i den forbindelse ville være rigtig godt at have på CV’et, siger Julie Aalund, der forud for opholdet både havde studeret på CBS, Syddansk Universitet og Sydney University i Australien. På Columbia University fulgte hun ”Business Certificate”-programmet, der f.eks. kan lede frem til yderligere specialisering eller en MBA. Det faglige niveau var ikke væsentligt

højere end Julie Aalund var vant til hjemmefra, men det var til gengæld den indsats, som blev forventet af de studerende.

– Man vurderes meget mere løbende, og der er langt flere prøver end man er vant til hjemmefra. Præsentationer, test, rapporter og midterm-exam – det hele tæller med i forhold til dine endelige karakterer, siger hun og fortsætter.

– Jeg synes, det var helt fint, for man bliver konstant holdt til ilden i modsætning til herhjemme, hvor man let kan komme til at fokusere lidt for meget på studiejobbet eller alle mulige andre ting, der ikke har så meget med uddannelsen at gøre.

Underviserne har Julie Aalund også kun positivt at sige om.

– De var ekstremt engagerede, og satte sig meget ind i hver enkelt studerende. Én af underviserne kunne f.eks. allerede vores navne, da vi mødte ham første gang. Der var heller ikke så mange eksterne lektorer, der lige kom ind og fyrede nogle slides af og så gik igen. Det, synes jeg nogle gange, der kan være lidt for meget af derhjemme, siger hun.

Julie Aalund fortæller, at hun som et ekstra tilvalg fulgte et MBA-fag, der egentlig lå et niveau højere end den kandidatuddannelse, hun læste. Da introduktionsrunden var overstået den første dag, stod det klart, at der blandt de studerende var folk med flere års ansættelser hos globale virksomheder som f.eks. Google og Facebook.

– Det siger noget om, at Columbia ikke bare er en mulighed for at få en god uddannelse – det er også en oplagt chance for at opbygge et rigtig godt netværk, siger hun og tilføjer, at et medlem af hendes studiegruppe i dag arbejder i Det Hvide Hus. Ved hjælpe af EDU, en motiveret ansøgning og en række gode karakterer, var det som nævnt ikke noget større problem for Julie Aalund at blive optaget på Columbia University. Det viste sig faktisk at være en hel del sværere at finde et sted at bo i New York City – eller som hun siger med et smil på læben: – Det er ikke problem at finde et sted at bo, men det kan være et

problem at finde et sted, hvor du har råd til at bo!

Julie Aalund havde ellers været ude i god tid, og aftalt at dele en lejlighed med et svensk par. Men et par dage før undervisningen startede, blev den oprindelige lejer opsagt.

– Så skulle det lige pludselig gå meget stærkt, griner Julie, der tjekkede massevis af mere eller mindre seriøse hjemmesider, snakkede med apartment-brokers og endelig fandt sig et mindre værelse i en lejlighed, som hun skulle dele med tre andre studerende. Den nette pris for Julie alene var 14.000 kr. om måneden.

Men så var det til gengæld også midt i Greenwich Village på Manhattan med udsigt til Empire State Building og Freedom Tower.

– Jeg kunne godt have fundet et billigere sted, men når jeg nu kun skulle bo i New York i så kort tid, så ville jeg bare have en fantastisk skyline at kigge på, og det fik jeg, lyder det.

I dag er Julie Aalund for længst tilbage i København, hvor hun arbejder som Associate Consultant i en international marketingvirksomhed.

Hendes plan var egentlig at rejse tilbage til USA, så snart hun var færdig med sin uddannelse og så ellers arbejde der i en periode. Men der kom noget i vejen, og nu skal tingene – som hun siger – lige koordineres med hendes bedre halvdel og hans karriere. Men drømmen lever, og New York løber ingen steder.

Tekst: Frank Ulstrup

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Læs mere fakta på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

7

5 GODE RÅD OM UDLANDSOPHOLD

International forståelse og erfaring Det kan måske synes basalt og nemt, men det er bestemt ikke givet. På et udlandsophold lærer du noget om kultur, og hvordan man samarbejder med folk på tværs af landegrænser. Folk, der har læst i udlandet, begår sig bedre på en international arbejdsplads end de, der ikke har. Derudover viser du selvstændighed, og en god portion mod.

Netværk og rejseoplevelser for livet Du får et netværk, du ikke i din vildeste fantasi kan forestille dig, før du har oplevet det. Et netværk, der ikke kan købes for penge, støves op fra gemmerne eller fremskaffes på anden vis end den ægte vare – og det er ved at leve og bo i et nyt land i længere tid. Et stærkt netværk kommer naturligt, når man har store oplevelser sammen. For udlandsophold rimer næsten på fantastiske rejseoplevelser. Flybilletten er betalt, så det er perfekt at kombinere dit nye studieliv med nye oplevelser.

Jobsøgnings-forlomme Den er god nok. Du kommer væsentlig længere foran i jobsøgningskøen, hvis du har et internationalt universitetsstempel på CV’et, da det efterhånden er blevet en del af “tjeklisten”, når der rekrutteres, så det er en vigtig ting at kunne fremvise. Hvis du vælger et mere anerkendt og prestigefyldt universitet, som eksempelvis Columbia University, kan det måske give dig karrierefordele i fremtiden, da de fleste arbejdsgivere kender det.

Uanset hvilket universitet du vælger, vil du med garanti udvikle dig både fagligt og personligt.

Professionelle sprogkundskaber Dine sprogkundskaber kan ikke andet end at blive forbedret, når alt omkring dig foregår på et sprog, der ikke er dit modersmål.

Det giver dig alenlange fordele i dit professionelle liv, da det alt andet lige er væsentligt sværere at begå sig professionelt på et fremmedsprog end blot at bruge det på en ferie.

Sådan kommer du af sted I Danmark har vi et generøst, økonomisk støttesystem så dine muligheder for at studere i udlandet er gode – hvad enten det gælder en hel uddannelse eller et semester i udlandet. Undersøg mulighederne på din egen uddannelsesinstitution, tal med dine venner og familie eller kontakt en organisation som EDU, der giver gratis rådgivning om studieophold.

Et oplagt første skridt mod udlandet er EDU Days studiemesser.

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

AT REJSE ER AT LEVE – OG UDVIKLES! For Caroline Hald blev en eventyrrejse med Adventure Heart ikke bare til en underholdende og minderig ferie.

Det blev til et selvudviklingsforløb, hun ikke havde troet muligt.

Glem alt om selvudviklingsforløb på den lokale aftenskole eller overlevelsesture i Sverige.

For 19-årige Caroline Hald var en rundrejse til Thailand, Laos, Cambodia og Vietnam det, der skulle til for at sætte gang i et frugtbart selvudviklingsforløb, der har gjort hende til en langt mere selvsikker og udadvendt person.

”Jeg troede ikke på, at man kunne komme hjem efter tre måneders rejse og være et helt nyt menneske.

Men det kan man!”

Det var nu ellers ikke fordi Caroline Hald havde forventninger om andet end en masse spændende oplevelser, at hun besluttede at bruge tre måneder af sit sabbatår på en rundrejse i Asien. Egentlig hand-

lede det mest om et kærkomment afbræk fra skolen og om at få sig en ordentlig en på opleveren. Men Caroline Hald fik meget mere end det, fortæller hun.

– Da jeg tog afsted i begyndelsen af 2016 var jeg en lidt usikker pige, der helst forblev i min comfort zone.

Nu her efter rejsen, tror jeg meget mere på mig selv – både privat og med hensyn til mit arbejde. Jeg ville med glæde have betalt det dobbelte for turen, hvis jeg havde vidst, hvor meget jeg ville få ud af det, lyder det.

Caroline Hald rejste med Adventure Heart, der i over 30 år har sendt unge ud til mere end 40 destinationer over hele verden. Her er målet ikke bare sol, strand og afslapning, men i høj grad også store oplevelser og personlig udvikling.

For at tilgodese sidstnævnte, er der ofte lagt en periode med frivilligt arbejde ind i rejsen, og det var der også i Caroline Halds tilfælde.

Hun tilbragte den ene af rejsens tre måneder med frivilligt arbejde på et børnehjem i Cambodia, hvor hun bl.a. underviste i engelsk og hjalp til med madlavningen.

Det var en stor oplevelse, hvor hun fik et klart indtryk af, hvordan livet kan se ud, hvis man ikke er født ind i et mere velstående miljø, og desuden har en far og mor, der kan tage sig af én.

Men det, der gjorde allerstørst

indtryk, var et besøg i den fjerntlig-

gende landsby, Akha Village, i det nordlige Laos.

Alene busturen dertil tog mange timer, og da bussen ikke kunne komme længere, ventede der gruppen af unge danskere og den lokale guide en flere timer lang vandretur.

– Vi gik og vi gik ad små stier og gennem skiftende terræn, husker Caroline Hald. Det var hårdt, men også rigtig hyggeligt, eftersom gruppen fungerede rigtig godt sammen, og vi var blevet gode venner.

Da flokken endelig nærmede sig landsbyen, var det første, de så, en gruppe børn, som dog hurtigt flygtede tilbage til deres forældre.

Caroline Hald husker, at guiden oversatte deres råb til ”Franskmændene kommer!”.

Guiden forklarede, at Laos tidligere havde været besat af Frankrig, og at landsbyen lå så isoleret, at ”franskmænd” stadig var det begreb, man brugte om hvide mennesker.

– Det gjorde et kæmpe indtryk, særligt fordi man jo selv er koblet op på alle mulige medier næsten døgnet rundt. Men det var de mildt sagt ikke, og det var spændende.

Og endnu mere spændende skulle det blive, da gruppen først kom helt ind i landsbyen. Den var hjem for omkring 300 mennesker.

– Set med vores øjne, var de ekstremt fattige. Hytterne var bygget på pæle, den eneste vandforsyning var en fælles vandslange i midten af landsbyen, og så var der selvfølgelig ingen toiletter. Vi måtte sætte os ude i buskadset i selskab med meget

nysgerrige grise, der kom og snusede til os, griner Caroline Hald.

Fortove og veje som de unge danske-

re kendte dem hjemmefra, var der heller ikke noget af – derimod var der masser af mudder og afføring fra fritgående dyr. Af samme grund var det vigtigt, at de tog skoene af, før de gik ind i hytterne – særligt fordi gruppen skulle bo i høvdingens hytte.

– Adventure Heart havde arrangeret opholdet i Akha Village for at vi skulle prøve at leve som de indfødte i et par dage, og det gjorde vi mildt sagt også, smiler Caroline Hald.

– Vi spiste ris, kylling og bambus, og ved siden af gryden lå kyllingens hoved og kiggede på os. Det var en meget direkte påmindelse om, at det vi spiste, havde været levende for kort tid siden. Vi oplevede også at smage deres egen hjemmelavede risvin, kaldet Lao-whiskey, og blev desuden velsignet af høvdingens far, før vi igen forlod landsbyen. Det var en meget speciel oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

Nu hvor Caroline Hald igen er tilbage

i Danmark, tænker hun tit tilbage på de tre måneders rejse, der udover frivilligt arbejde og besøget i Akha Village også involverede masser af mere almindelig sightseeing.

Hendes chef i den tøjbutik, hvor hun arbejder, har også lagt mærke til, at der er sket noget.

– Hun siger, at jeg har et helt andet gå-på-mod, og er villig til

Adventure Rejser for 18 – 30 år

at påtage mig meget mere ansvar, end tidligere. Og det er rigtigt nok, smiler Caroline.

Hendes egen forklaring er enkel.

– Det var jo en tur, der satte mit eget liv i perspektiv, og som samtidig tvang mig til at tænke selv og blive bedre til at planlægge. Når jeg i dag står over for store udfordringer, tænker jeg bare tilbage på mine oplevelser i Asien. Der klarede jeg en lang række meget større udfordringer, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne klare den, jeg står over for nu? Det er en god måde at tænke på, synes jeg.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Adventure Heart startede tilbage i 1984 med at arrangere sprogrejser til England, Tyskland og Frankrig. Senere kom det til at handle om udviklende grupperejser for unge.

Rejserne går ofte til fjerne afkroge af verden, og i dag har man sendt ikke færre end 15.000 unge afsted.

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Læs om flere inspirerende uddannelsesrejser til bl.a. Kina, Tenerife eller England på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

Brasilien & Bolivia, Ecuador & Galapagos, Maldiverne, Sydindien & Sri Lanka, Nordindien & Himalaya, Thailand, Laos & Cambodia, Nepal, Tibet & Bhutan, Kina & Filippinerne, Sri Lanka, Nepal & Indien, Borneo, Bali, Lombok & Gili, Java, Malawi & Zambia, Sydlige Afrika, Uganda, Madagascar & Mauritius, Tanzania, Zanzibar & Kenya, Australien & New Zealand & Fiji

Kortere eller længerevarende rejser: Fra 2 uger Kom til gratis Rejseforedrag! → Rejser for

2

←

3+ f.eks. rejs medstuder er med dine en d e eller rejs tidligere d er for eltagere i sommerfe rien Tlf: +45 45 76 18 00 | info@adventureheart.com | Find os på facebook! www.facebook.com/adventureheartcom

Vi afholder løbende rejseforedrag med vores tidligere deltagere, som fortæller om deres tur og oplevelser.

ANNONCE

ÉN UDDANNELSE – MANGE MULIGHEDER

Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad specialiseret arbejdskraft. Den nye elektrikeruddannelse sikrer din fremtid i en teknisk branche i en rivende udvikling og med masser af jobmuligheder.

At være elektriker i dag indebærer ofte mange andre elementer end at sætte lamper op på en byggeplads eller at montere kabler. Indtil d. 1. august 2015 bestod uddannelsen af fem specialer, men i dag er de specialer erstattet af 28 vidt forskellige moduler. En lærling vil typisk vælge 4-5 moduler i løbet af uddannelsen. Det kan være forskellige nicher, man specialiserer sig i, eller det kan være moduler, som gradvist bygger mere viden ovenpå samme faglige område. Blandt modulerne er mange, som ikke tidligere har været en del af elektrikeruddannelsen. For eksempel: ’Vedvarende energiløsninger’, ’skibsinstallationer’, ’cleantech’ og ’robot-elteknik’ for blot at nævne et par eksempler. Det er blandt andet derfor, at vi kalder det for: ’Én uddannelse – mange muligheder’.

Den nye elektrikeruddannelse er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik. Du vælger selv, sammen med din virksomhed, hvad du vil specialisere dig i. På den måde skaber du en uddannelse, der er målrettet dit drømmejob eller videre karriere. Du bestemmer selv – mulighederne er uendelige.

- Der er stor forskel på opgavetyperne for en elektriker i dag. Vores medlemmer kommer fra vidt forskellige brancher, og det har fået os til at skræddersy en mere attraktiv uddannelse - både for virksomhederne og for lærlingene, siger Jørgen Juul Rasmussen, der er forbundsformand hos Dansk El-Forbund, som sammen med installatørernes organisation TEKNIQ står bag den nye elektrikeruddannelse.

I dag er omkring halvdelen af alle elektrikere ansat i virksomheder i industrien. Derfor mener Dansk El-Forbund ikke, at det længere giver mening blot at have fem specialer, som hører en tid til, hvor elektrikere typisk blev uddannet hos de klassiske elinstallatører.

Dansk El-Forbunds ambition er at ændre på, at 87 % af alle lærlinge indtil nu er blevet uddannet som den klassiske installationselektriker.

- Det var oplagt for os at gennemgå elektrikeruddannelsen i forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesreform og se på, hvad industrien og dermed vores medlemmer efterspørger. Industrien har brug for specialiseret arbejdskraft, og da autorisation i de fleste tilfælde ikke længere er nødvendigt med den nye elektrikeruddannelse, har også virksomheder i industrien masser af interesse i og muligheder for at uddanne flere lærlinge, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Med den nye uddannelse håber Dansk El-Forbund, at endnu flere unge vil få øjnene op for elektrikerfaget, og at flere virksomheder vil byde til med praktikpladser.

- Jeg er selv uddannet elektriker, og det er et fag, hvor det er relativt let at få job, fordi efterspørgslen er stor. I fremtiden forventer vi endnu mere produktion i Danmark, så der er et væld af forskellige jobmuligheder og masser af fremtid i faget. Dygtige elektrikere er eftertragtede både i Danmark og i udlandet, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere Dansk El-Forbund TEKNIQ står bag denhvordan nye elektrikeruddannelse.

Læs megetkan mere på www.eletrikeruddannelsen.dk, hvor du kan se, hvad du skal information om denog nye uddannelse og se, de sammen med lærlingene skræddersy det rette forløb.

gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene

Læs meget meredet på rette www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere kan skræddersy forløb. information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

”BØRNENE BEHØVEDE HJÆLP – MEN JEG VAR MAGTESLØS” Anna Bøgelund var volontør i et brasiliansk slumområde. Det var barskt, men en oplevelse hun ikke ville have været foruden.

– Det overbeviste mig bl.a. om, at det var det rigtige for mig. Selvom det ikke var alverden, jeg kunne gøre i Brasilien, vil jeg gerne fortsætte med at hjælpe mennesker, der ikke har det så godt.

Men det er langt fra det eneste.

Spørger man om, hvordan mødet med de brasilianske børn har påvirket hende personligt, tager hun en dyb indånding.

– Selvom det på mange måder var hårdt, så var det også noget meget værdifuldt. Jeg tror aldrig, jeg vil glemme de to måneder og alle de forskellige følelser og indtryk, de involverede.

19-årige Anna Bøgelund havde netop

lukket døren til det værelse, der de sidste 14 dage havde været hendes hjem. Forud var gået otte timer som frivillig medhjælper på ”Casa Madre Giovanna” – et pædagogisk værested for udsatte børn i den brasilianske storby Porto Alegre.

Anna Bøgelund havde fri nu, og kunne i princippet have nydt resten af dagen sammen med familien Bortoli, som velvilligt havde åbnet deres hjem for den danske volontør.

Alligevel kunne hun ikke slippe børnene og dagens oplevelser i den trøstesløse og stegende hede favela – et sydamerikansk slumkvarter, hvor nød og elendighed havde lagt sig som et jerntæppe over samtlige sjæle.

Der er særligt to forhold, der har

Anna, der efter gymnasiet havde

arbejdet som pædagogmedhjælper hjemme i Danmark, havde selv ønsket at arbejde med de fattige børn, og af organisationen Dansk ICYE, der havde arrangeret udvekslingen, var hun også blevet forberedt på, at det ville blive en barsk oplevelse.

Alligevel var den ekstreme fattigdom, de sociale problemer, kriminaliteten, stofmisbruget og de mange forsømte børn kommet bag på hende. Deres nød skar i hjertet hos den unge dansker, der havde håbet, at hun kunne gøre en større forskel.

Nu var hun bare fyldt med afmagt og var trist til mode.

I dag er det over to år siden, Anna

Bøgelund kom hjem fra det to måneder lange ophold i Brasilien, men hun får stadig en klump i halsen, når hun fortæller om sine oplevelser.

– Det var virkelig voldsomt at se al den nød og elendighed, og samtidig ikke kunne gøre noget ved det.

Det eneste jeg kunne gøre, var at være nærværende i de små øjeblikke med børnene, og tage de mindste op på knæet. De savnede kropskontakt, og det gav dem ro at være tæt på. Men de grundlæggende sociale og økonomiske problemer kunne jeg ikke gøre noget ved. Det var en meget barsk erkendelse.

Anna Bøgelund forklarer, at favelaen ikke lignede noget, hun havde set tidligere.

Menneskene boede i simple blikskure, og det flød med afføring,

Arbejdet med børn i et brasiliansk slumkvarter, satte ikke bare Anna Bøgelunds eget liv i perspektiv, det overbeviste hende også om, at pædagoguddannelsen var den rette for hende.

affald og skrald over alt. Dertil kom de mange herreløse hunde, tiggere og de mange familier, hvor faren sad i fængsel, eller forældrene var narkomaner.

På trods af, at der i mange familier manglede en far, var det ikke ualmindeligt med søskendeflokke på otte-ti børn. I mange tilfælde flakkede de bare omkring uden rigtig at gå i skole, og det var derfor en gruppe katolske nonner havde åbnet værestedet ”Casa Madre Giovanna” i 1991. Formålet var at få de 5-15-årige væk fra gaden, og også gerne give dem noget undervisning.

Men det at undervise var en svær

opgave, fortæller Anna Bøgelund.

– Der var tit ret kaotiske forhold med råben og skrigen. Børnene var meget urolige og udadreagerende – der skulle ikke meget til, før de blev aggressive – både over for hinanden og over for personalet. Forældrene så jeg heller aldrig noget til. Der var ikke noget med at hente og bringe.

For min egen del satte jeg gang i forskellige lege og spil, og en enkelt gang lavede jeg også yoga med børnene. Det gjorde dem faktisk mere rolige.

Når Anna Bøgelund efter en lang dag

forlod værestedet kl. 17, satte hun

sig på bussen og kørte de fem km til Bairro Farroupilha, hvor værtsfamilien boede i et stort flot hus.

– På den måde bevægede jeg mig mellem to verdener. På den ene side børnene i slumkvarteret, og på den anden side min velhavende værtsfamilies hjem. Det var en meget underlig oplevelse, som man som dansker slet ikke er vant til.

Annas værter havde da heller ikke færre end fem biler, og manglede i det hele taget ingenting. Heller ikke gæstfrihed og venlighed – Det var dem jeg græd ud hos nogle gange, smiler Anna. De forstod, at mit arbejde gjorde et stort indtryk, og vi snakkede om de problemer, som findes i Brasilien.

Det hjalp rigtig meget. Vi tog også på masser af ture i weekenderne, og på min fødselsdag arrangerede de et surprise party på en sambabar. De tog virkelig godt imod mig, og deres hjem blev på den måde en base, hvor jeg kunne være tryg og dele mine oplevelser med andre.

I dag er Anna Bøgelund blevet 21 år

og bor i Aarhus, hvor hun læser til socialpædagog. Da hun tog afsted til Brasilien var hun ikke helt sikker på, at det var den vej, hun skulle, men de to måneder var med til at afklare hende.

gjort indtryk på hende, forklarer hun.

– Jeg gik ikke og troede, at jeg kunne redde verden i et snuptag, men jeg havde nok en tro på, at jeg kunne gøre mere, end jeg rent faktisk kunne. Det var virkeligheden, der trængte sig på, og selvom det var hårdt, så tror jeg også, det var meget sundt. Man får et mere realistisk billede af verden og de store problemer, der findes, siger hun.

Det andet forhold, som Anna har tænkt meget over, har med kontraster at gøre.

– Mens jeg var dernede kunne jeg tit sidde og filosofere over, hvordan det var at være barn i favelaen sammenlignet med at være barn i Danmark. Det var en kæmpe kontrast og bogstavelig talt en verden til forskel. Det får mig også til at tænke på, hvor heldig og privilegeret jeg selv har været i og med, at jeg er født i Danmark med det hav af muligheder, det giver. Dermed har opholdet sat rigtig mange ting i perspektiv, og på den måde været med til at åbne mine øjne for, at man ikke skal tage alting for givet.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit organisation for unge mellem 16-30 år. Organisationen sender hvert år omkring 150 danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde.

Idéen er, at unge skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Vil du vide mere om at være volontør og læse flere artikler om emnet? Gå ind på dinnyeuddannelse.dk

AMBITIONER ER INGEN MANGELVARE

Brit Hovgaard, studieretningskoordinator på Herlufsholm Skole.

Herlufsholm Skole har siden 2012 udbudt studieretningen Samfund & Business. Den stiller ekstra store krav til eleverne – og er blevet en succes.

Landets gymnasieelever bliver regelmæssigt beskyldt for at være dovne og uambitiøse og for at gå mere op i tant og fjas end i deres uddannelse. På Herlufsholm Skole ved Næstved er det dog en karakteristik, man har mere end almindelig svært ved at genkende.

Et godt eksempel er skolens Samfund & Business-linje, som blev introduceret i 2012. Den havde det erklærede formål at hæve overliggeren i den danske gymnasieskole ved at give de særligt motiverede elever en helt ny måde at gå i gymnasiet på.

Tanken var, at undervisningen skulle organiseres i fem fagområder, der integrerede de traditionelle gymnasiefag, og som samtidig gav eleverne kompetence i fem A-niveau-fag. Det er ét mere end i den almindelige gymnasieskole.

I dag, fire år senere, kan studieretningskoordinator Brit Hovgaard så konkludere, at initiativet blev en succes, og dermed også indirekte, at det ikke står helt så sløjt til med den danske gymnasieungdoms arbejdsomhed.

– Nej, mangel på ambitioner og arbejdsomhed er bestemt ikke noget, vores elever lider under, smiler hun. Tværtimod så knokler de på med et ekstra fag på A-niveau og et business og management fag fra IB, som undervises og eksamineres på engelsk. De har bestemt nok at se til, og har netop valgt linjen, fordi de godt kan lide det på den måde.

De elever, der har evnerne, og som ikke har noget imod at give den en ekstra skalle, får så til gengæld også fuld valuta for pengene. De undervises med jævne mellemrum af gæsteprofessorer fra Universiteterne, samarbejder med internationale erhvervsorganisationer og kommer på tre faglige studierejser. De seneste år er turene bl.a. gået til Shanghai i Kina.

Det er da også i høj grad studierejserne og de kulturmøder, de udvikler sig til, der motiverer eleverne, fortæller Brit Hovgaard.

– Studieretningen hedder godt nok Samfund & Business, men det er vigtigt at pointere, at det ikke er en HHX-light, men en studentereksamen med et ekstra business-perspektiv. Sagt på en anden måde, så handler studierne mere om globalisering, innovation og kulturmøder end om egentlig bundlinje, og det trives vores elever rigtig godt med.

Tekst: Frank Ulstrup

Overvejer DU også HF? Så kom til ÅBENT HUS!

Hillerød 25. januar

DER ER PI Z Z A !

■ Mød en flok glade HF´ere ■ Hør om livet på skolen ■ Tag en snak med lærerne ■ Få helt styr på dine muligheder Vi glæder os til at se dig!

Se tid og sted på vucns.dk/hf2017

HF & VUC, Milnersvej 40, 3400 Hillerød, tlf. 48 20 16 00

HF – nu ogsssåe! efter 9. kla

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

INTERNATIONALE PERSPEKTIVER PÅ IB Undervisning udelukkende på engelsk. Elever fra hele verden.

Højt fagligt niveau. Kostskole og et internationalt orienteret ungdomsmiljø. Det er den formel for IB-uddannelsen, som Nyborg Gymnasium har held med. Det viser en fremgang på hele 50 procent i antallet af IBelever.

– Der er ikke ret mange IB-skoler

i Danmark, der tilbyder kostsko-

lemuligheden. Det gør, at vi både henvender os til lokale elever og elever, der i helt bogstavelig forstand kommer fra alle verdenshjørner.

Derfor har vi lige nu over 30 forskellige nationaliteter repræsenteret i vores IB-klasser, fortæller Ulrik Nørum, der er IB-koordinator på Nyborg Gymnasium. Han tilføjer: – Vi har samtidig lærere fra Australien, USA, England og Italien.

Det er kun med til at skabe et endnu

mere spændende, internationalt studiemiljø for de unge, der får et stort, internationalt netværk og i den grad har blik for det globale.

Ulrik Nørum er ikke bare stolt af den flotte stigning i antallet af IB-elever på uddannelsens og gymnasiets vegne. Stigningen giver ham også mulighed for at tilbyde IB-eleverne langt flere muligheder: – Jo flere elever, vi har, desto flere fag og niveauer kan vi tilbyde

vores elever. Vi er i forvejen en af de største IB-skoler herhjemme, hvilket betyder, at vi f.eks. udbyder fag som economics, global politics, psychology, film, visual arts, tysk samt fransk og spansk. Det er fag, som ellers kan være svære at finde på én og samme skole, forklarer han.

Når Ulrik Nørum er i kontakt med tidligere IB-elever fra Nyborg Gymnasium, er han stolt over den rygsæk, de har fået med sig fra gymnasiet.

Den har efter gymnasietiden været med til at åbne nogle døre for dem: – Verden bliver mere og mere globaliseret. Det øger, sammen med vores store faglige udbud og høje faglige niveau, interessen for IB, der matcher den drøm, som mange unge har om studier i udlandet og en international karriere.

– Den oprindelige tanke bag IB

– Vi tror på, at vi er med til at forberede vores unge til at være de verdensborgere, som de gerne vil være, siger Ulrik Nørum, IB-koordinator på Nyborg Gymnasium.

Diplom-programmet var da også at skabe en bedre og mere fredelig verden gennem tværkulturel forståelse og respekt. Da programmet er en direkte forberedelse til universitetet,

lægger vi stor vægt på en høj faglighed og evnen til kritisk tænkning på IB, hvor al undervisning foregår på engelsk. Vi tror på, at vi er med til at forberede vores unge til at være de verdensborgere, som de gerne vil være, slutter Ulrik Nørum.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA IB er et internationalt uddannelsessystem, der følges på skoler rundt i hele verden.

Det toårige forløb på IB svarer til 2.g og 3.g i STX, men der undervises i færre fag, som der til gengæld gås mere i dybden med.

For at komme i betragtning til forløbet, skal man have afsluttet det 11. skoleår, hvilket for mange danske elever betyder, at de starter med at tage den etårige Pre-IB, som også udbydes på Nyborg Gymnasium.

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK

Søg ind senest 1. marts Læs mere på Knord.dk

Søg ind på Knord - Vi har uddannelser i: Lyngby, Hillerød og Frederikssund • HHX - Handelsgymnasiet • STX - Lyngby Gymnasium • EUX Business • EUD Business • 10. klasse Business

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – FOKUS 13

DTU UDDANNER I BRANDSIKKERHED På DTU kan du tage en masteruddannelse i brandsikkerhed, som er populær blandt mange byggebranchefolk. Moderne arkitektur kræver nemlig skærpet brandsikkerhed.

På Danmarks Tekniske Universitet, også kaldt DTU, i Lyngby kan man tage en masteruddannelse i brandsikkerhed, som er skræddersyet nutidens moderne arkitektur og byggeri.

– Omkring årtusindskiftet begyndte man at bygge en anden slags huse, ofte med større rum og åbne etager. Det er mere kompliceret end traditionelt byggeri, og det kræver, at man kan arbejde med brandsikkerhed på et mere avanceret niveau – det kaldes funktionsbaseret, fortæller en tidligere studerende på masteruddannelsen, Per Christiansen.

På grund af den nye arkitekturtrend med store, åbne rum var der brug for, at folk i byggebranchen lærte mere om brandsikkerhed.

Samtidig blev de funktionsbaserede krav indbygget i bygningsreglementet, og derfor oprettede DTU uddannelsen Master i Brandsikkerhed.

Luisa Giuliani, som underviser på uddannelsen, fortæller også, at de seneste krav til huses lavenergi gør, at brande forventes at være alvorligere på grund af den øgede isolering. Derfor er brandsikkerhed i dag meget vigtig.

Uddannelsen henvender sig til folk, som har haft en fod inden for i branchen i et par år, men som søger efteruddannelse for at kunne kravle længere op ad karrierestigen.

– Vores typiske studerende er ældre end normale studerende, fordi

uddannelsen kræver, at man har to års erhvervserfaring. Ofte er de studerende uddannede bygningsingeniører eller bygningskonstruktører, der har haft et par år på arbejdsmarkedet, som gerne vil videreuddanne sig, fortæller Luisa Giuliani.

Og præcis sådan en studerende var Per Christiansen. Han havde haft flere år på arbejdsmarkedet, hvor han havde sit eget rådgivningsfirma.

– På et tidspunkt var jeg involveret i et hotelbyggeri med brandmæssige udfordringer, og dem skulle jeg have løst. Den research, som jeg måtte lave, viste mig, at brandsikkerhed er et meget interessant område, så derfor besluttede jeg mig for at studere på Masteruddannelsen i Brandsikkerhed ved siden af mit arbejde, fortæller Per Christiansen.

Per Christiansen, tidligere studerende og Luisa Giuliani, underviser.

Den tidligere studerende mener, at

uddannelsen favner vidt og bredt, og det ses i elevoptaget. Der er mange forskellige branchefolk, der tager uddannelsen.

– Der er mange folk fra mange forskellige steder i byggebranchen, som tager uddannelsen. Det er både fra beredskabet, fra kommunerne, rådgivere og leverandører, fortæller Per Christiansen.

– Vi har både folk fra ingeniørfirmaer og folk, som har arbejdet administrativt førhen, fortæller Luisa Giuliani.

DTU Efteruddannelse -DTU det Efteruddannelse bli´r til mere - det bli´r til mere DTU Efteruddannelse - det bli´r til mere

Klar til efteruddannelse?

Klar til efteruddannelse?

Klar til efteruddannelse?

Klar til efteruddannelse?

Læs mere på www.dtu.dk/efteruddannelse Læs mere på www.dtu.dk/efteruddannelse Klar til efteruddannelse?

Læs mere på www.dtu.dk/efteruddannelse DTU Efteruddannelse - det bli´r til mere DTU Efteruddannelse - det bli´r til mere

Læs mere på www.dtu.dk/efteruddannelse Læs mere på www.dtu.dk/efteruddannelse

I dag arbejder den tidligere studerende, Per Christiansen, som brand­ rådgiver i det rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen A/S, hvor han er leder af brandafdelingen i firmaet.

Tekst: Mads Severinsen

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Læs mere fakta om uddannelsen i brandsikkerhed på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

TJENER PÅ VEJ MOD DM

Mikkel elsker at være tjenerelev, og om et øjeblik skal han konkurrere med andre elever om titlen som landets bedste.

22-årige Mikkel Borgstrøm har

arbejdet på restaurant, siden han var 13 år. Først som opvasker, så serverede han, og i dag er han midt i tjeneruddannelsen og godt på vej til

Aalborg, hvor han skal konkurrere om guldmedaljen med de dygtigste tjenerelever i landet ved DM i Skills.

Når dagen kommer den 26.-28. januar og titlen som Danmarks bedste tjenerelev skal uddeles, vil han give alt, hvad han har i sig.

– Lige nu tænker jeg mest på at undgå fejl til DM. Men det er da en drøm at gå videre til World Skills,

der foregår i Abu Dhabi næste år, smiler han.

Får Mikkel en god placering i konkurrencen, kan det også meget vel åbne en masse døre og være med til at realisere hans fremtidsdrømme. Dem har Mikkel Borgstrøm masser af.

– Vores uddannelse i Danmark har et rigtig godt ry internationalt, så der er gode muligheder for at komme til at arbejde i udlandet. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig.

Mikkel forklarer, at han som ganske

– Hvem får ellers penge for at spise lækker mad og drikke skønne vine, griner Mikkel Borgstrøm, der mener, han er i gang med verdens bedste uddannelse – nemlig den som tjener.

ung blev fanget af stemningen og kontakten med gæsterne, og desuden altid har haft en stor interesse for vin. Alligevel valgte han i første omgang gymnasievejen, som sine venner, men da huen endelig sad på hovedet, var det alligevel maden, vinen og gæsterne, der trak.

Løsningen på det var tjeneruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, som han er færdig med om et års tid, samt en læreplads. Sidstnævnte fandt han

Åb e n hu t s

på Restaurant Wohlert på Hotel Schæffergården i Jægersborg, hvor han samarbejder tæt med kokke og tjenere, og føler, at han lærer noget nyt hver dag.

Men det krævede stædighed at nå dertil, forklarer Mikkel.

– Jeg havde haft fritidsjob som reservetjener hos dem tidligere, og blev ved med at spørge, om de ikke ville give mig en læreplads. Men de havde haft dårlige erfaringer med elever, så de var ret skeptiske og svære at overtale. Men jeg var stædig, og blev ansat, smiler han.

Udover arbejde i udlandet og egen restaurant, mener Mikkel, at der er masser af muligheder i tjenerfaget, som mange unge ikke kender til.

Deres forældre, som ofte rådgiver dem, er heller ikke klædt for godt på, mener han.

– Der er f.eks. mange, der ikke ved, at man som tjener kan bygge ovenpå med sommelier-uddannelsen. Vintjenernes paratviden og evne til at bruge alle sanser i

Designskolen Kolding 31. jan Ågade 10 kl.10–18 Kolding

vinsmagning og vinrådgivning er noget af det mest imponerende, jeg ved. Der er virkelig mange muligheder i en erhvervsuddannelse som min, og det er forældrekampagnen Ditbarnsfremtid.dk med til at fortælle om, og det vil jeg også gerne selv være med til at sætte fokus på, siger han.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Forældrekampagnen Ditbarnsfremtid.dk skal klæde forældre bedre på til at tale om uddannelse med deres børn. Den har særlig fokus på erhvervsuddannelserne, fordi der er mangel på faglærte i Danmark. Bag kampagnen står bl.a. Den Regionale Ungeenhed og en række organisationer.

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Vil du have mere inspiration?

På dinnyeuddannelse.dk kan du bl.a. læse om hvordan uddannelsen som SOSU-assistent åbner op for studier som f.eks. sygeplejerske, jordemoder og pædagog

ÅBENT HUS

Som studerende på Maskinmesterskolen København er du allerede fra første dag godt i gang med at bygge din karriere. Erhvervslivet har nemlig brug for dygtige folk, der kan forene teori på højt niveau med solid praktisk erfaring. Så risikoen for, at du bliver arbejdsløs, når du er færdig, er ikke stor.

Hvad enten der kommer til at stå produktionsplanlægger, energikonsulent, arbejdsleder eller noget helt fjerde på dit visitkort, kommer du til at spille en afgørende rolle i den daglige drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer. Til lands og til vands.

Kom til Åbent Hus onsdag den 29. marts kl. 12.00 - 16.00 på Maskinmesterskolen København, Akademivej 56, Bygning 358, 2800 Kgs. Lyngby. Læs mere på www.msk.dk

MSK.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 PROFIL – DINNYEUDDANNELSE.DK

Øverst: Bjarke Ingels med sine partnere fra tegnestuen BIG. Venstre: VIΛ 57 WEST, Manhattan, New York. Højre: M/S Museet for Søfart, Helsingør.

Foto: Rasmus Hjortshøj

Foto: BIG

Foto: Dean Kaufmann

BJARKE INGELS: RÅD TIL

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK 17

UNGE ARKITEKTER Foto: Steve Benisty

INTER­N ATIONAL STUDENTER­ EKSAMEN

FAKTA

Bjarke Ingels, 42, er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Startede sammen med Julien de Smedt PLOT, som bl.a. stod bag VM HUSENE i Ørestaden. PLOT opløstes i 2005, hvorefter Ingels i 2006 etablerede Bjarke Ingels Group, BIG, som siden har stået bag adskillige prisvindende bygningsværker.

Bjarke Ingels, stifter af arkitektgruppen BIG.

Unge arkitekter skal søge uden for arkitekturen for at forstå vilkårene for den verden, de skal være med til at skabe, mener Bjarke Ingels.

– Forstå, at vi ikke er her for at bygge

for andre arkitekter, men for hele menneskeheden.

Sådan lyder et af mange råd, 42-årige Bjarke Ingels giver fremtidens arkitekter i et interview med Kasper Bech Dyg, som kan ses og høres på Louisianas online-kanal, Louisiana Channel. Ingels, som står i spidsen for Bjarke Ingels Group, BIG, og er kendt i hele verden for sine arkitektoniske mesterværker, der i Danmark bl.a. tæller Helsingør Søfartsmuseum og ørestadsbyggerierne 8tallet og VM husene og internationalt rummer unika som pyramideformede West 57 på Manhattan, forklarer i interviewet, hvad unge arkitekter efter hans opfattelse skal fokusere på for at udvikle sig bedst muligt.

det og livet for mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde, siger Ingels og uddyber: – Vi skal bekymre os om de mennesker, vi designer til. Vi skal forstå, hvad deres ønsker og drømme er. Og så skal vi bruge den forståelse som den drivende kraft i vores arbejde. I samme sekund, vi ved, hvilke spørgsmål der er vigtige, behøver vi ikke gøre andet end at besvare dem.

Sin egen udvikling som ung arkitekt beskriver Ingels som ”professionelt seriemonogami”. Herved forstår Ingels en intens dyrkelse af én arkitekt ad gangen, som først stopper, når man når helt ind til kernen i arkitektens idéer.

– Jeg forelskede mig hver gang i en arkitekts arbejde og dykkede langt ned i det. Jeg gravede dybt ned i min besættelse, og når du graver dybt nok, når du på et tidspunkt – og det, tror jeg, gælder for arki-

“Jeg forelskede mig hver gang i en arkitekts arbejde og dykkede langt ned i det.”

– Tre ting er vigtige for unge arkitekter. A. At det betyder noget for dem. Hvis det ikke betyder noget for dem, kan det være det samme.

B. At forstå, at vi ikke er her for at bygge for andre arkitekter, men for hele menneskeheden. Og at vi er her for at skabe rammerne for arbej-

tektur og for kunst og måske også for filosofi og teknologi – frem til roden, frem til de grundlæggende antagelser. Og når du begynder at sætte spørgsmålstegn ved de antagelser, kollapser forudsætningen for det hele, og det frisætter dig til at se i en ny retning, siger Ingels og træk-

ker en parallel til den tyske filosof Friedrich Nietzsche: – Nietzsche taler om at ”filosofere med hammeren”. At man ”hamrer” på forskellige begreber eller værdier for at se, om der er noget fundament under dem. Nogle gange er der en værdi, som ikke længere er valid. Det er et tomt begreb, som knuses, når man ”slår på det” med ”hammeren”. Jeg tror, jeg studerede arkitektur med en ”hammer” i et par år, indtil jeg fandt Rem Koolhaas.

Hos Koolhaas fik Ingels øjnene op for, at arkitekturen ikke eksisterer i sin egen verden, men tværtimod er direkte dialog med det samfund, den omgives af og udvikles i. Det er en vigtig pointe, mener Ingels, som også nutidens unge arkitekter bør lægge mærke til. Arkitekter er med til at skabe virkeligheden, og med det følger et ansvar, arkitekter skal være bevidste om, påpeger han.

– Fra det øjeblik, vi blev arkitekter, har vi på en vigtig måde vendt evolutionen på hovedet. Ifølge Darwin er evolution det princip, at livet har udviklet sig ved at tilpasse sig til omgivelserne. Men for 8.000 år siden blev vi arkitekter, og da fik livet værktøjerne og evnerne til at tilpasse omgivelserne til livet, siger Ingels og understreger, at mennesket bør tænke sig godt om, når det forvalter sine unikke muligheder for at påvirke forudsætningerne for livet på jorden.

– Geologer siger nu, at mennesker uden tvivl har magten til at ændre

planeten på planetært niveau. Med stor magt kommer stort ansvar. Så vi har både store muligheder og stort ansvar for virkelig at skabe vores drømmeverden, siger han.

Som et sidste råd til næste gene-

ration peger Ingels på, at de unge arkitekter ikke skal gentage de fejl, der blev begået efter 1950’erne og 1960’ernes byggerier, hvor arkitekter isolerede sig i deres egen lukkede ”boble”. Arkitekter skal tilegne sig værktøjer og sprog, der gør dem i stand til at samarbejde med andre end arkitekter, for ellers mister omverdenen tiltro til arkitekturen, understreger han.

– Arkitekter er nødt til at genindsætte arkitektur som noget, mennesker – ikke kun arkitekter – interesser sig for. Noget, som er vigtigt for samfundet, og som ikke kun er en stilistisk øvelse – som at istandsætte et badeværelse – men bogstaveligt talt er et spørgsmål om at vælge, hvilken verden vi som art ønsker at leve i, afslutter Ingels.

Tekst: Tobias Petersen

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Vil du læse mere?

Se vores andre spændende profilinterviews med Andreas Mogensen, Simi Jan og Anders Breinholt på dinnyeuddannelse.dk

Der er flere gode grunde til, at Hasseris Gymnasium i Aalborg over de seneste år har fordoblet sit optag af IB-elever. Én af dem er et større globalt fokus. Ønsket om faglig dybde og internationale uddannelses- og karrieremuligheder er nogle af årsagerne til, at markant flere unge vælger at tage en IB-Diploma, som et alternativ til den traditionelle danske studentereksamen.

Det siger Karin Skals, IB-koordinator på Hasseris Gymnasium & IB World School i Aalborg, hvor man de seneste år har fordoblet optaget af IB-elever.

– Det er en tendens, der gør sig gældende over hele verden, siger Karin Skals og peger på, at der alene i Danmark over de sidste tre år er etableret tre nye IB-skoler, så der i dag er 15. På verdensplan fik ikke færre end 150.000 elever sidste sommer et IB-Diploma.

Udviklingen er ganske naturlig, siger Karin Skals.

– Vi lever i en mere og mere globaliseret verden, og derfor vælger flere en uddannelse, der har et internationalt sigte, og som giver dem optimale muligheder for f.eks. at læse videre i udlandet. Dertil kommer, at der i det hele taget er et større kendskab til IB. Det er blevet kendt, at uddannelsen har stor faglig dybde, og at man kan få rigtig meget ud af den både fagligt og personligt, hvis man har ambitionerne i orden.

IB Diploma programmet strækker sig over to år og svarer til gymnasiets 2.g og 3.g. Men her hører lighederne også op, for på IB-forløbet undervises der i væsentlig færre fag, som eleverne til gengæld kommer meget i dybden med. Samtidig foregår al undervisning på engelsk.

Udover den faglige dybde og det internationale sigte, stiller forløbet krav om, at de studerende engagerer sig personligt i verden omkring dem – et element, der giver uddannelsen en social og personlighedsmæssig udviklingsdimension.

Engagementet kan ske på et utal af måder, siger Karin Skals og nævner et par eksempler.

– Vi har f.eks. elever, som er besøgsvenner, lektiehjælpere, indsamlere for Røde Kors, eller som afholder velgørenhedsarrangementer. Det er i høj grad op til eleven selv at reflektere over, hvad der giver mest mening, siger hun.

Optagelse på IB-programmet forudsætter 11 års skolegang, hvilket betyder, at de fleste danske elever først har læst en et-årig PreIB. PreIB’en kan også læses på Hasseris Gymnasium.

Tekst: Frank Ulstrup

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

BEDRE OFFENTLIG IT Superbrugere og IT-specialister holder VUC-skolerne på forkant med udviklingen i en kompleks sektor.

Chris Neumanns historie er historien På voksenuddannelsesområdet er landets 30 VUC-skoler gået sammen om at købe et fælles studieadministrativt system, som er drevet af IT-leverandøren CSC. De er gået ind i et tæt og løbende udviklingssamarbejde med VUC’erne. Kun på den måde er det muligt at håndtere datakompleksiteten og de konstant skiftende myndighedskrav, der rettes mod sektoren.

Voksenuddannelserne herhjemme har nemlig en lidt særlig position i forhold til de øvrige uddannelsesinstitutioner. Der er en større mangfoldighed i kursisterne, som kommer med både vidt forskellige forudsætninger og formål. Paletten spænder fra mennesker, der har svært ved at skrive og læse til dem, der skal have supplerende fag, inden de søger ind på universitetet.

“Systemet har fået en helt anden brugervenlighed.”

– Det er et bredt felt, og når eleverne både læser enkeltfag og

hele fagpakker, når de har varierende timeantal og går til eksamen på vidt forskellige tidspunkter, giver det en stor datakompleksitet. Det fortæller Hella Helvig Jensen, der er sekretariatschef i administrationsfællesskabet.

Et gymnasium kender de fleste for-

men på. Eleverne bliver indskrevet én gang og udskrevet tre år efter.

På VUC indskriver vi kursister nærmest dagligt. Nogle fag varer 14 dage, andre tre måneder, seks måneder og to år, siger hun.

– Der er ca. 10.000 personnumre på KVUC, der går igennem årligt, og de 10.000 personer går måske på to-tre fag, og hvert enkelt fag tæller noget forskelligt. Det ligger man og regner på en gang i kvartalet. Der er forskellige regneprincipper for de forskellige uddannelsesretninger, og det skal systemet også kunne håndtere, så vi kan kigge på det, kontrollere det og indberette det til ministeriet. Og det er det, vi får vores taxameterpenge ud fra.

I forbindelse med Kommunalrefor-

men skiftede VUC-sektoren driftsherre fra amterne til staten, og med ny lovgivning kom også nye krav til administrationssystemet.

Det var det, der fik VUC-skolerne til at gå sammen om at forhandle en kontrakt hjem for hele sektoren. Frem for at hver enkelt skole skulle formulere sine egne specifi-

kationskrav og forhandle særskilt, indgik de i 2012 i et administrativt fællesskab.

På grund af kontraktsummens størrelse måtte skolerne sende opgaven i EU-udbud. Det udbud vandt CSC. Virksomheden drev også det tidligere system, og de indledte et tæt samarbejde med skolerne om designet af et skræddersyet og brugervenligt system.

– Da jeg kom til i 2007, havde vi et system, som nærmest krævede systemekspertise, men fra 2012 og frem har CSC fokuseret på at udvikle den webbaserede løsning, som vi har i dag. Systemet har fået en helt anden brugervenlighed, siger Hella Helvig Jensen og fortsætter: – CSC har programmørerne og IT-arkitekterne, og det er os, der kommer med kravspecifikationen.

Vi siger, at systemet skal kunne det og det, tage højde for det, have denne brugervenlighed og passe til denne arbejdsform.

CSC har brugerreleases hver tredje måned, og løbende er de i dialog med VUC vedrørende fejl og eventuelle uhensigtsmæssige features. Den konstante udveksling gør, at de løsninger, der måske ser godt ud i back-end, men ikke fungerer optimalt i front-end, bliver opdaget og justeret.

CSC retter til løbende, så det passer til arbejdsgangen på institutionerne. Man kan have en idé om, at noget skal gøres på en bestemt

måde, men hvis det viser sig, at der er ingen, der tænker sådan, så skal det rettes til.

Internt i VUC-sektoren arbejder de med et korps af superbrugere for at sikre, at alle institutioner er repræsenteret. I Helle Helvig Jensens sekretariat sidder der to servicemedarbejdere og en udviklingskonsulent. Det er deres opgave at indsamle erfaringer og videregive forslag fra de øvrige skoler.

– Det, vi gør nu er, at vi inviterer superbrugere fra VUC’er i hele landet og spørger dem: Hvad fungerer ikke hensigtsmæssigt, hvordan skal procedurerne være, hvordan gør vi det mest smidigt? Vores udviklingskonsulent får beskrevet disse krav, så CSC kan programmere ud fra det, siger hun og fortsætter: – Vi mødes med superbrugerne efter behov og efter opgavetype.

Hvis vi skal udvikle noget helt nyt, skal vi have god tid. Ellers har vi en superbrugerkonference én gang årligt samt løbende Erfa-dage. Måske bliver der ikke programmeret noget nyt fra dag til dag, men vi er i konstant dialog med dem.

Det er Københavns VUC, der er

værtsinstitution for administrationsfællesskabet. Sekretariatet fungerer fortsat som serviceorgan for de øvrige VUC’er, men i dag tegner de enkelte institutioner deres egne kontrakter med CSC.

Looking for academic challenges, international mindedness and lifelong learning?

Think IB!

Den anvendte løsning hedder LUDUS Suite. Det er CSC’s samlede løsning til planlægning og administration af forskelliges skoletyper.

CSC beskriver det som en sammenhængende, velstruktureret og gennemprøvet IT-løsning, som består af et såkaldt administrativt kernesystem, der er integrerbart med almindelige windows-programmer.

LUDUS Suite omfatter desuden LUDUS Web, som giver alle brugere adgang til relevant data via internettet. Det er en selvbetjeningsløsning, som retter sig til både lærere, kursister og elever.

CSC har mere end 20 års erfaring med udvikling af studiesystemer, og virksomheden udvikler løbende programmet, så når nye brugerønsker og myndighedskrav opstår, bliver de implementeret i systemet.

Tekst: Kasper Boye

FAKTA CSC har udviklet det studieadministrative system LUDUS Suite til planlægning og administration af alle forhold omkring undervisning og kommunikation på mange forskellige skoletyper: skemaer, opgaver, eksamener, undervisningsbeskrivelser, aflønning og meget andet. Systemet anvendes bl.a. på STX, STK, HHX og HF.

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK

International Baccalaureate at...

IB WORLD & SCHOOL www.hasseris-gym.dk/ib

LÆR AT LAVE DEN SOFTWARE, DER PRÆGER SAMFUNDET

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN LÆS EN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING På bacheloruddannelsen i softwareudvikling lærer du at designe og programmere software, og du kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning.

Tilsammen giver det dig forudsætninger for at udvikle og designe it-løsninger og samtidig rådgive om, hvordan en virksomhed eller organisation kan tage en løsning i brug.

Det er kreativt arbejde at skabe softwareløsninger, og undervejs i dit studie får

du mulighed for at lave dine projekter i samarbejde med virksomheder.

På IT-Universitetet er der et aktivt og levende studiemiljø, hvor du har rig mulighed for at engagere dig i tværfaglige og sociale aktiviteter ved siden af studiet. Du har også gode muligheder for at læse i udlandet, hvis du ønsker en international profil.

Læs mere om vores uddannelser og Åbent Hus på itu.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

INNOVATION KAN STRUKTURERES Internationalt fokus og skarpe analyseredskaber – DTU’s Executive MBA leverer et unikt fundament for den moderne og innovative leder.

Uddannelsen, der er en Master in Ma-

nagement of Technology, er Nordens førende MBA inden for innovation, værdiskabelse og personlig ledelse.

Med afsæt i egne virksomheder lærer deltagerne at designe, lede og implementere den innovation og forandring, som kan generere nye kommercielle muligheder.

overblik, så man kan arbejde med at tilbyde kunderne effektive teknologi-drevne muligheder. For at finde faktuel viden og inspiration skal man også se ud over landegrænser.

En af deltagerne på DTU Executive

Forløbet inkluderer to internationa-

MBA er cand. polit. Nina Groth, der er direktør for kunde- og pensionsservice i PFA. Hun lægger vægt på, at man i Danmark er godt med, når det gælder metoder og værktøjer, men også at man som et lille land må have internationalt udsyn.

– Grænserne mellem det lokalt danske og det internationale bliver mere og mere utydelige. I den finansielle sektor er fundamentet af de rammer og regler, vi arbejder i, mere og mere europæiske og internationale – stadig med dansk tilsnit – men byggende på et internationalt fundament, siger Nina Groth, der også lægger vægt på det teknologiske aspekt.

– Tilsvarende betyder evnen til at udnytte teknologi mere og mere. Her gælder det om at have et udsyn og et

Nina Groth, cand. polit.

le studieture, og sammen med sit MBA-hold er Nina Groth netop hjemvendt fra UC Berkeley, hvor de alle gennemgik et intensivt program om innovation og teknologi.

– Et gennemgående tema på DTU Executive MBA er innovation, og det kan skabes alle vegne. Innovation kan struktureres og er ikke udelukkende helt unikke ideer. Det er i videre udstrækning ”copy-pasteedit” – og kunsten er så at gøre det på den rigtige måde.

Uddannelsen er akkrediteret af AMBA, hvilket understreger programmets høje kvalitet og de fordele, det giver deltagerne og deres virksomheder.

Indtil videre viser resultaterne da også, at 90 procent af alle deltagere bliver forfremmet på deres arbejdsplads efter endt uddannelse.

Nina Smith forklarer, at hun allerede

nu har taget nogle af de værktøjer i anvendelse, som hun lærer på MBA’en.

– Jeg bruger værktøjerne direkte i dagligdagen i forhold til eksempelvis analyse af problemstillinger og udvikling af nye løsninger. For at PFA skal være relevant over for kunderne, skal vi skabe effektive, konkurrencedygtige løsninger og processer. Således at PFA skaber stabilitet, tryghed og øget livsværdi.

Vi er der for kunderne, siger hun.

Læs mere på www.business.dtu.dk/mmt Tekst: Kasper Boye

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Er du interesseret i at vide mere om MBA’s, gå ind på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

”

I’ve got a much stronger strategic overview, which supports my baseline for making better decisions from a holistic perspective.

Mirja Bang Hansen Global Category Manager at Coloplast

Next class starts in August 2017. Read more at business.dtu.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – FOKUS 21

FREMTIDENS ELEKTRIKERE Med den nye elektrikeruddannelse er man godt rustet til fremtiden i en branche, der hele tiden udvikler sig.

En elektrikers arbejde spiller en stor

rolle i det moderne samfund, og her sidder djævlen virkelig i detaljen.

Det er detaljer, der skal fungere uden, at man lægger mærke til dem.

For selvom elektronikken ikke ses, så udgør elektrikere en stor del af alt det, der sker bag murene, i industrien, nybyggeri, vindmøller, robotter og mange andre elektroniske løsninger.

Elektrikere arbejder inden for mange forskellige områder. De reparerer og installerer store og små elektriske anlæg og f.eks. lys i nye bygninger eller intelligente el-systemer. De bruger også deres viden om el og

data til at installere og vedligeholde f.eks. computernetværk, industrirobotter eller alarm- og sikringsanlæg.

Men uanset speciale kan elektrikeruddannelsen være et springbræt til mange forskellige karriereveje, herhjemme eller i udlandet.

“Elektrikere leverer kloge løsninger, der holder samfundet i gang.”

– Som elektriker er du med til at levere de kloge løsninger, der holder samfundet i gang. Du kan

specialisere dig inden for et bestemt område, blive projektleder, chef eller selvstændig. Du kan også tage springet og videreuddanne dig til eksempelvis ingeniør eller maskinmester. Der er masser af muligheder for at avancere og bygge oven på dine kompetencer, siger forbundssekretær og leder af Dansk El-Forbunds uddannelsessekretariat Benny Yssing.

For nyligt fik elektrikeruddannelserne herhjemme et løft – både en mere fleksibel opbygning og et indhold, der er tilpasset morgendagens behov i branchen.

– Fremtidens elektrikere er fleksible, moderne og specialiserede.

Det er et nyt princip, at virksomhed og lærling gennem den nye modulbaserede uddannelse kan skabe et

Benny Yssing, forbundssekretær og leder af Dansk El-Forbunds uddannelsessekretariat.

”skræddersyet” uddannelsesforløb, som giver lærlingene kompetencer inden for forretningsområder, hvor virksomheden i forvejen er stærk eller måske ønsker at blive stærkere, siger Benny Yssing.

Efter den 1. del af hovedforløbet, som

alle skal igennem, skal virksomhed og lærlinge sammen vælge fire-fem ud af i alt 28 moduler. Men det er ifølge Benny Yssing også vigtigt at vide, at det er muligt at skifte spor.

Har man specialiseret sig inden for et område, kan man stadig tage et andet speciale også. Et speciale, der findes nu, eller måske et helt nyt.

– Vi udvikler nye moduler i takt med efterspørgslen efter nye kompetencer hos elektrikerne og i takt med, at nye teknologier udvikles. På den måde får vi en ekstremt omstillingsparat og moderne uddannelse, som hele tiden udvikler sig, forklarer Benny Yssing.

Tekst: Kirsten Brandenborg

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Læs mere fakta om elektrikeruddannelsen på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 MULIGHEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

DESIGNSKOLEN KOLDING KALDER: DRENGE SØGES! Kun 25 procent af de studerende på Designskolen Kolding er mænd, og det vil skolen nu gøre noget ved.

Designskolen Kolding fremelsker

evnen til at undersøge og registrere, behandle og udvikle form, funktion, materialer og medier. Dette er en universel og komplet kønsneutral egenskab, og skolen ser derfor gerne, at den store forskel på mænd og kvinder udlignes.

– En fifty-fifty fordeling på alle vores linjer ville være ideelt, siger Peter Barker, leder af uddannelsen og fagleder for industrielt design på skolen.

På netop den linje er der balance

imellem kønnene, men fag som kommunikationsdesign, mode & tekstil og accessory-design har alle en overvægt af kvinder. Ifølge Peter Barker er ligestilling ikke bare et

politisk spørgsmål – det skaber decideret bedre resultater.

– Når vi har blandede hold, fungerer det altid virkelig fint. Det er måske en generalisering, men kvindelige og mandlige hjerner fungerer lidt forskelligt i forhold til, hvad design kan og skal. Jeg ser altid en positiv effekt på samarbejdet, når begge køn er repræsenteret.

At der skulle være noget særligt femi-

nint over undervisningen stemmer heller ikke overens med virkeligheden. Alle personligheder får rig mulighed for at udfolde sig på skolen, understreger Peter Barker.

– Vi havde f.eks. en rigtig Top Gear-ting hvor tre bachelor-studerende fra industrielt design fik til opgave at designe et karrosseri i kulfiber til en ny, lille sportsvogn, i stil med den britiske Lotus Elise.

Det omfattede både sketching,

computertegning og bygningen af en endelig model i 1:4. En ekspert fra det engelske Coventry University gav sparring, og resultatet blev en stor succes. Det var tre drenge, der gik sammen om at løse opgaven, der designmæssigt var meget kompliceret – og de gjorde det godt, siger Peter Barker.

Også på skolens andre linjer er der godt gang i projekter, hvor designfagligheden kan bringes i spil langt ud over de gængse stereotyper. Tre kandidatstuderende har leveret indsigter til et samarbejde med NASA efter at have låst sig inde i en lejlighed i 40 timer. På accessory-linjen arbejder man med wearables i form af en højteknologisk, sanselig sovevest, der eksempelvis kan hjælpe soldater med at sove trygt om natten, når de er langt væk fra deres hjemlige sengepartner.

Torsdag den 31. januar holder Designskolen Kolding Åbent Hus, hvor man kan møde studerende, undervisere og høre mere om den åbne optagelsesprocedure.

Tekst: Kasper Boye

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Læs mere om kreative uddannelser!

På dinnyeuddannelse.dk kan du bl.a. læse om, hvordan Mia Bjergegaard tog et år på højskole, for at tilegne sig de faglige og tekniske kompetencer, der senere banede vejen til drømmestudiet

Al begyndelse er svær. Også når det gælder om at vælge uddannelse Vi skal ikke vælge vores børns vej, men vi kan være med til at vise dem flere muligheder. Sørg for, at du ved nok om ungdomsuddannelserne til at kunne støtte dit barn i uddannelsesvalget. Fx findes der over 100 erhvervsuddannelser, som man kan læse videre med. Måske er det lige præcis en af disse, som vil være den rigtige for dit barn.

Få inspiration og gode råd til samtalen på ditbarnsfremtid.dk

DITBARNSFREMTID.DK

Erhvervsuddannelserne

130x180.indd 1

DITBARNSFREMTID.DK

Erhvervsuddannelserne

13/01/2017 16.09

Tag en indretningsarkitektuddannelse via fjernundervisning Er du interesseret i formgivning, farvelære og møbleringsplaner?

Så er en indretningsarkitektuddannelse måske noget for dig? Du får bred erfaring med boligindretning og efter uddannelsen kan du udleve drømmen som indretningsarkitekt.

IndretningsAkademiet har flere års erfaring med at udbyde en professionel indretningsarkitekt uddannelse, som du læse via fjernundervisning. Du behøver ikke være indretningskonsulent for at starte på indretningsarkitektuddannelsen, og vi tilbyder en god pris.

Indretningsuddannelsen kommer omkring følgende temaer • Møbellære

• Materialelære

• Indretningslære

• Bygningskrav

• Tegning

• Husets installationer

Hos IndretningsAkademiet har vi skræddersyet et studieforløb, som tager mellem 2 og 5 år, inden du kan arbejde som indretningsarkitekt.

• Formgivning

• Køkken og bad

• Bygningslære

• Projektering og organisering

Indretningsarkitekt via fjernundervisning = fleksibilitet

• Belysningslære

• Arkitekturhistorie

Det lærer du på indretningsarkitektuddannelsen

Uddannelsen tilindretningsarkitekt består af 30 lektioner, som er fordelt på tre semestre. Du bestemmer selv, hvor længe du er om at færdiguddanne dig, dog må du højest bruge 5 år på at gennemføre indretningsarkitektuddannelsen. Når alle 30 lektioner er gennemført, og du har betået tre afsluttende semesterprøver, kan du begynde dit arbejde som indretningsarkitekt.

Der bliver lavet om i private hjem, i virksomheder og i offentlige institutioner som aldrig før, og det skaber gode muligheder for dig som indretningsarkitekt. Så er du kreativ, og kan du lide at indrette rum med møbler, farver og belysning? Så er en uddannelse som indretningsarkitekt måske noget for dig.

Kontakt IndretningsAkademiet allerede i dag og hør mere om din indretningsarkitektuddannelse!

Blokken 88 3460 Birkerød Telefon: 61677660 www.indretningsakademiet.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

24 OVERBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

MØD DANMARKS OTTE UNIVERSITETER

SYDDANSK UNIVERSITET, SDU

ROSKILDE UNIVERSITET, RUC

KØBENHAVNS UNIVERSITET, KU

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL, CBS

Danmarks universiteter konkurrerer hvert år om et stigende antal studerende og ikke mindst om de skarpeste hjerner.

Der bliver investeret i nye uddannelsesfaciliteter som aldrig før for at skabe de bedste rammer for studiemiljøerne, forskning og faglighed – og ikke mindst for at uddanne de bedste kandidater. Den høje standard gør sig gældende internationalt, hvor de danske universiteter ligger godt placeret på ranglisterne.

Copenhagen Business Schools over 22.000 studerende holder til på Frederiksberg i København med alt, hvad det indebærer af muligheder for et inspirerende studiemiljø. CBS er et universitet med et internationalt udsyn og med særligt fokus på sprog og businessstudier. Mere end 3.000 studerende har en international baggrund, og mange af universitetets uddannelser er rettet mod internationale erhvervskarrierer. CBS er ikke udelukkende en handelshøjskole, hvor alle studerende drømmer om nålestribede jakkesæt og kontorer i Singapore. CBS blander merkantile fag som finansiering, regnskab og marketing med klassiske discipliner som filosofi, antropologi, samfundsvidenskab, økonomi og jura.

CBS havde i 2015 adgangsbegrænsninger på alle uddannelser. Det var også på CBS, landets højeste snit på 12,1 krævedes for at blive optaget på studiet International Business. Alligevel skal man ikke opgive drømmen om CBS, hvis snittet ikke er i topklasse.

Der er mange uddannelser på CBS, og universitetet optager en stor andel på kvote 2.

Fakta: Studerende: 22.829 Optaget 2016: 2.737 Sted: Frederiksberg, København Foto: Bjarke MacCarthy

Danmarks største universitet med omkring 40.000 studerende blev grundlagt i 1478 og er dermed også Danmarks – og et af Nordeuropas – ældste universiteter. Københavns Universitet er en international uddannelses- og forskningsinstitution, der udbyder over 200 uddannelser inden for samfundsvidenskab, humaniora, sundhed, jura og naturvidenskab. KU ligger højt på de internationale ranglister over uddannelser, og mere end 1200 udvekslingsstuderende søger til Københavns Universitet hvert år samtidig med, at 900 af KU’s egne studerende udnytter de mange udvekslingsprogrammer.

Københavns universitet investerer i disse år i flere nye undervisnings- og forskningsbygninger. Således blev det humanistiske fakultets gamle bygninger på Amager frem til 2016 udbygget til et moderne campusområde, hvor også jura og teologi i fremtiden får sæde.

Fakta: Studerende: 40.486 Optaget 2016: 7.293 Sted: København, Frederiksberg

RUC holder til i Trekroner og blev oprettet i 1972. RUC er kendt for sit særlige fokus på tværfaglighed og projektarbejde. Samtidig har studerende på Roskilde Universitet i høj grad mulighed for selv at præge deres studie. På RUC kan man kombinere fagene, så de passer til personlige interesser og ambitioner.

Det er RUC’s ambition at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye undervisningsformer. RUC’s faglige profil er dermed unik, fordi traditionelle universitetsfag som filosofi, tysk eller biologi og specialiserede fag som Performance Design eller Sociale Interventionsstudier supplerer hinanden på RUC. Kreativiteten i den faglige profil går hånd i hånd med det livlige studiemiljø omkring det moderne Campusområde. Dertil er der inden for de seneste år investeret i nye laboratoriebygninger og sportsfaciliteter.

Fakta: Studerende: 9.500 Optaget 2016: 1.711 Sted: Trekroner

Syddansk Universitet blev oprindeligt grundlagt i Odense i 1966, men har gennem flere fusioner med andre uddannelsesinstitutioner udviklet sig til en af Syddanmarks største arbejdsgivere med en decentral regional profil med seks campusser fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder også, at SDU kan tilbyde næsten alle akademiske uddannelser inden for humaniora, samfundsvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab. Samtidig har SDU en stærk international profil, hvor næsten hver femte studerende er fra udlandet.

De seneste år har SDU arbejdet med at sætte 'de studerende i centrum'. F.eks. ved at investere mere end 45 mio. kr. i forskellige projektet, hvor målet er at forbedre service til de studerende, at skabe et mere attraktivt studiemiljø og at styrke kvaliteten i undervisningen. De studerende har fået et fitnesscenter, biblioteket er moderniseret, der er opført en ny fredagsbar, og Starbucks har åbnet en kaffebar på SDU. I 2014 vedtog SDU en målsætning om, at alle ansøgere til bacheloruddannelser på længere sigt ikke kun skal vurderes på karaktergennemsnit, men også skal til samtaler og tests for at sikre det bedste match og et lavere frafald.

Fakta: Studerende: 22.600 Optaget 2016: 5.628 Sted: Odense, Esbjerg, Sønderborg, København, Slagelse, Kolding

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AALBORG UNIVERSITET, AAU

DINNYEUDDANNELSE.DK 25

Aalborg Universitets mere end 20.000 studerende holder til på forskellige adresser i Aalborg. F.eks. i kulturcentret Nordkraft på den gamle industrihavn. Universitetet har dog også afdelinger i Esbjerg og København. AAU dækker hele det akademiske spektrum med uddannelser inden for humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

Aalborg Universitet er særligt kendt for sit fokus på problemorienteret projektarbejde. Det betyder i praksis, at de studerende arbejder med praktiske problemer, som de løser ved hjælp af teorien. På den måde forsøger Aalborg Universitet at komme tættere erhvervslivet.

De studerende på Aalborg Universitet er nogle af de hurtigste i landet, når det gælder om at gennemføre deres uddannelser. Det er også et af Aalborg Universitets fremtidsmål at sikre, at de studerende når igennem på normeret tid, og at de er forberedte på arbejdsmarkedets krav, når de er færdige med deres uddannelser.

Fakta: Studerende: 21.427 Optaget 2016: 4.818 Sted: Aalborg, Esbjerg, København

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU

AARHUS UNIVERSITET, AU

Universitetet udbyder 91 bachelor- og 112 kandidatuddannelser inden for både business, humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

De fleste studerende på Aarhus Universitet opholder sig til dagligt i bygninger omkring den grønne universitetspark midt i byen.

Placeringen og ikke mindst byens store andel af studerende gør Aarhus til en levende studieby, hvor de studerende deltager i kultur- og natteliv både på og uden for campus.

Forskere og undervisere fra Aarhus Universitet har vundet en række internationale priser for deres forskning. Bl.a. har forskere fra Aarhus Universitet to gange modtaget nobelpriser. For at tiltrække og udvikle talenter blandt de studerende prioriterer Aarhus Universitet forskerrekruttering og talentudvikling som et vigtig del af universitetets opgaver både nu og i fremtiden.

Fakta: Studerende: 44.500 Optaget 2016: 7.369 Sted: Aarhus

DTU udbyder kun naturvidenskabelige uddannelser særligt med fokus på ingeniørfaglige discipliner. På DTU kan man læse både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-uddannelser inden for de fleste ingeniørfaglige discipliner.

DTU holder primært til i lokaler i Ballerup og Lyngby nord for København. Universitetet har mere end 10.000 studerende og 5000 ansatte. De beskæftiger sig med alt fra rumforskning til fødevaresikkerhed. Inden for de mange forskellige uddannelsesretninger råder DTU over de mest moderne test- og laboratoriefaciliteter som f.eks. et vindmøllelaboratorium, et oceangående skib og den nyeste nanoskopi-center.

DTU arbejder strategisk med innovation og entreprenørskab og hjælper aktivt de studerende med at udvikle nye idéer og rådgivning omkring etablering af virksomhed. I 2015 blev det 1500 m2 store Skylab etableret som tilbyder iværksættere faciliteter til tests og prototypeudvikling.

Fakta: Studerende: 10.631 Optaget 2016: 2.177 Sted: Lyngby, Risø, Lindholm, Silkeborg, Hirtshals, Nykøbing Mors, Søborg Foto: Vibeke Hempler/DTU

ITUNIVERSITETET, ITU

ITU er Danmarks nyeste, mindste og mest specialiserede universitet. Det ligger på Amager i København. Selvom universitetets studerende studerer forskellige fag og discipliner, har de alle det til fælles, at omdrejningspunktet er informationsteknologi.

Man kan godt studere digitale medier og design og softwareudvikling på IT-Universitetet, men det er langt fra alle de studerende, der håber på at udvikle det næste Instagram eller GTA. På ITU kan man nemlig også studere, hvordan informationsteknologi påvirker os som mennesker. IT-Universitetet går lige så meget op i kunst, businessmodeller og design som i at software fungerer optimalt. Grundlæggende tager alle uddannelser på IT-Universitetet udgangspunkt i en bred tværfaglig forståelse af IT, der rummer tilgange til IT inden for både humaniora, naturvidenskab, business, kunst og design.

ITU’s målsætning er at levere internationalt førende forskning og uddannelse og gøre Danmark til et land, der skaber værdi med IT. Fakta: Studerende: 2.474 Optaget 2015: 306 Sted: København, Amager Kilde: ufm.dk

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Vil du læse mere om disse eller udenlandske universiteter, gå ind på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

26 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

UDDANNELSE DER ÅBNER ØJNENE Med en IB Diploma ungdomsuddannelse i hånden kan du læse direkte videre på universiteter i hele verden.

IB Diploma udbydes i dag på mere

end 2.400 skoler i verden, heraf 15 danske gymnasier. Fælles for alle skolerne er opbygningen af uddannelsen, men hver skole kan sætte sit individuelle præg på både fagudbud og undervisning. Grenaa Gymnasium, der er et af Danmarks mest internationale IB-gymnasier på grund af deres kostskole, har lige nu 135 elever på IB Diploma – heraf 47 fra Danmark.

– På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk. De mange forskellige nationaliteter gør, at eleverne hele tiden udfordres på deres egne holdninger. De er nødt

til at tænke ud af boksen, når de diskuterer religion, politik osv., fortæller Lone Pløger Thoft, der er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium.

IB Diploma giver, udover det fagli-

ge, eleverne en rummelighed og nysgerrighed mod verden. De unge arbejder meget struktureret med det faglige, hvilket forbereder dem godt til universitetet og til en akademisk tankegang. Uddannelsen, der er en international studentereksamen, består af seks hovedområder. Du skal vælge et fag fra hvert af områderne: Modersmål, fremmedsprog, individ og samfund, naturvidenskab, matematik og kunstneriske fag.

Det kunstneriske fag kan erstattes af endnu et fag fra en af de andre

kategorier, og på den måde kan du selv tone din uddannelse, f.eks. med Music eller et ekstra sciencefag. Undervejs i studiet, der varer to år, møder du IB Diplomas kerneområde.

Her skal du skrive en stor opgave og arbejde med et videnskabs­teoretisk fag, der skal klæde dig på til at tænke kritisk. Og endelig er der Creativity, Activity, Service, hvor du uden for skoletid skal arbejde kreativt, være fysisk aktiv, og deltage i sociale projekter.

Grenaa Gymnasium har siden 2003

udbudt IB-uddannelsen, og den har siden trukket unge fra hele verden til Djursland. I Danmark tilbyder man også en Pre-IB, som forbereder eleverne til at tage IB Diploma. Der kan de prøve kræfter med undervis-

Lone Pløger Toft er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium.

ningen på engelsk, og de kan efter Pre-IB gå videre i en almindelig STX-klasse, hvis de fortryder.

– Der er ingen tvivl om, at IB Diploma er en uddannelse for dem med selvdisciplin og dem, som ønsker at blive udfordret fagligt, på holdninger og på, hvem de er. Det er en uddannelse, der skaber hele mennesker med både selv-indblik og udsyn, siger Lone Pløger Thoft.

EVENT /DAG

IB Diploma udbydes også af blandt andre Nyborg Gymnasium og Copenhagen International School.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK Læs mere fakta om IB Diplima-uddannelsen på vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk

Mød r ederie t

åbENT hus LørDAG D.4.MArTs kL.10-14

Er uddannelserne til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer mon noget for dig?

Prøv kræfter med sejlads- og maskinrumssimulatoren - hvor du kan få en forsmag på, hvordan det er at sejle nogle af verdens største skibe.

Hør studerende fortælle om uddannelserne og karrieremuligheder.

Tal med studievejlederen og meget mere...

Svendborg InternatIonal MarItIMe acadeMy

Læs mere på www.simac.dk Psssst... Vi har stadig enkelte ledige pladser på maskinmesteruddannelsen med start i februar...

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – INSPIRATION 27

BLIV KREATIV STUDENT PÅ ZBC På Zealand Business College har de fået to nye linjer. Nu kan du blive student med hovedfag i Digital Medie Design eller Mode- og Produktdesign.

Mange folkeskoleelever er efter man-

ge års slid og slæb skoletrætte, og det kan være svært at tage stilling til, hvad fremtiden skal bringe.

Hos Zealand Business College,

bedre kendt som ZBC, mener de, at det skal være sjovt og spændende at tage en studentereksamen.

Derfor bliver det efter sommerferien muligt for nyligt udklækkede folkeskoleelever at tage en studentereksamen med enten Mode- og Produktdesign eller Digital Medie Design som linje.

“Det handler om at tilbyde de unge noget mere end bare skolegang, som de kender det.”

– Det handler om at tilbyde de unge en studentereksamen, der kan noget mere end bare være skolegang som de kender det. De nye linjer på ZBC tager undervisningen op

på et nyt niveau, hvor man kan få lov til at arbejde med lige præcis det, der interesserer én. Og det, synes vi, giver rigtig god mening, fortæller vicedirektør for ZBC, Jan Bagge.

På Mode- og Produktdesign er kreativiteten det bærende element.

Her handler undervisningen både om modeverdenen, men også om hvordan man skaber produkt- og designløsninger til alle slags udfordringer. Samtidig fungerer linjen som et godt springbræt til en af landets designskoler.

– Mode- og Produktdesign er en helt ny måde at tænke HTX på. Ud over den traditionelle undervisning kommer der mange forløb, hvor der er vægt på det kreative og evnen til at tænke fra ide til produkt – både inden for mode, møbler, smykker osv. Det er det perfekte springbræt til at komme ind på de eftertragtede designskoler, siger rektor på ZBC i Ringsted, Martin Lasse Hansen Sieben.

Den digitale fremtid står på dagsorde-

nen hos eleverne på Digital Medie Design. Emner som digital branding og digitale forretningskoncepter bliver omdrejningspunktet i undervisningen på tværs af fag.

– Verden bliver mere og mere digital og det gælder også for fremtidens erhvervsliv. Digitale medier er allerede en helt igennem integreret del af hverdagen, så hvorfor ikke få en studentereksamen i det? Digital Medie Design imødekommer den udvikling, der allerede er i fuld gang, og gennem denne HHX-linje får man en mulighed for at lære om fremtidens trends og digitale forretningskoncepter, siger rektor på ZBC i Næstved, Peder Pedersen.

Tekst: Ida Østerlund

VIL DU LÆSE MERE? DINNYEUDDANNELSE.DK På vores kampagneside dinnyeuddannelse.dk kan du læse mere fakta om hvad ZBC udbyder til dig, der ønsker en kreativ studentereksamen

Prisbelønnet Innovationsgymnasium Læs mere på lyngbygym.dk Søg ind senest 1. marts

Lyngby Gymnasium - Vær med til at tænke nyt Claus Valentin Buschardt Far til Christoffer (nuværende elev) og Sebastian (tidligere elev) - Jeg har et meget positivt indtryk af Lyngby Gymnasium. Hele tankesættet omkring det med at have få fag om dagen. Det minder meget om den måde, vi kører det på hos Novo Nordisk. Det er fokuseret indsats i kortere tid, som man gør i real life.

FØRST KOM IDEEN, SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

Visionære og dygtige arkitekter kan løfte byggerier, byer og bydele til skyerne. Men før arkitekterne kan føre deres ideer og visioner ud i livet, skal landinspektørerne bane vejen for fundamentet.

Har du lyst til at følge i vores fodspor, skal du læse til landinspektør. Når du er færdiguddannet, står verden åben. Helt bogstaveligt.

Det eneste, du ikke skal regne med, er arbejdsløshed.

Den er på kun 0,3% På landins.dk kan du læse mere om uddannelsen og fremtidsudsigterne.

Foto: Jens Markus Lindhe

Den danske Landinspektørforening