Analyse sundhedssektoren #5

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE SUNDHEDSSEKTOREN MED FOKUS PÅ UDVIKLING

NR. 5 ∙ FEBRUAR 2017 ANALYSEHELSE.DK

Succes med telemedicin

FREMTID

Valget mellem fiks-og-færdige IT-løsninger og Open Source vil få stor indflydelse på, om telemedicin bliver en succes i Danmark eller ej. Det mener dr. scient. i datalogi og professor i pervasive computing på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, Morten Kyng.

Læs mere på side 6

Fremtidens sundhedssektor Alle medarbejdere og al efteruddannelse skal understøtte kerneopgaven i sundhedssektoren, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

– Vi skal have en meget mere eksperimenterende tilgang til det, vi laver. Vi skal betragte det at kunne noget på samme måde som at lave at lave mad i et køkken, siger hun.

Læs hele artiklen på side 8

FOKUS

Diabetes

SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN REGIONSRÅDSFORMAND

”Når man laver nedskæringer på universiteterne, bliver vi også berørt af det” Læs mere på side 12

320.000 danskere har allerede diabetes, og i 2025 forventes antallet at være fordoblet til 600.000.

Bedre forebyggelse er nødvendig, siger professor, Torsten Lauritzen.

Læs mere på side 16

Den teknologiske udvikling og patientsikkerhed

Digitalisering og teknologisk udvikling vil kun højne patientsikkerheden, men det er vigtigt, at udviklingen finder sted i et tempo, der ikke hægter brugerne af. Det mener Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Læs mere på side 10 "Mine hjul følger med tiden."

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen februar 2017

"Mine hjul følger med tiden."

TENTE - Din stærke hjulpartner

Hjul til en bedre sundhedssektor

• Innovative systemløsninger • Teknisk kompetence • Professionel rådgivning • Hurtig leveringstid • Top mærkvare kvalitet - TENTE www.tente.dk

• Færre ryg- og benskader, sygedage • Bedre hygiejne i rum og køkken for og vikartimer med e-drive og e-lock. færre smittekilder og omk. til rengøring.

E-drive

E-lock

LEVINA

LINEA

• Hjul til AGV (Automatic Guided Vehicles) for effektivitet hele vejen rundt på hospitalet.

AGV

TENTE A/S Tlf. 70 10 82 10 info@tente.dk TENTE Sengehjul

TENTE Sengehjul

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – ANALYSEHELSE.DK

TRE DIGITALE FAVORITTER – LÆS ALLE ARTIKLERNE I SIN HELHED PÅ ANALYSEHELSE.DK 1. Ledelse skal bygge ”Det er det psykiske arbejdsmiljø, der er årsa­ gen til den høje forekomst af stress og det er ofte relationen til kollegerne, kvaliteten af ledel­ sen og oplevelsen af mening og medindflydelse på arbejdet, der er det afgørende for, om folk kan håndtere kravene i arbejdet.”

2. Indeklimaet på børneværelser skal under lup ”Børn er særligt sårbare over for dårligt indeklima, men hvordan står det egentlig til med indeklimaet i de yngste familiemedlemmers egne gemakker i boligen – selve børneværelserne?”

3. Frisk frugt giver sunde medarbejdere ”Hos energiselskabet E.ON handler frugtordningen om at give medarbejderne et sundt alternativ. I mere end fem år har virksomheden benyttet sig af en frugtleve­ randør til at levere kurve med frisk frugt til kontoret.”

“Der er lavet økonomiske scenarier for indførelse af telemedicinske løsninger, der lover guld og grønne skove.”

Kjeld Møller Pedersen

Professor, sundhedsøkonomi, SDU

T

Der er lavet økonomiske scenarier for indførelse af telemedicinske løsninger, der lover guld og grønne skove: Milliard-besparelser over få år.

Disse såkaldte business cases var ofte ønsketænkning baseret på mere eller mindre tvivlsomme antagelser, men tjente dog det gode formål at være grundlaget for bevillinger til at igangsætte store lodtrækningsbaserede forsøg til mellem 50-100 mio. kr. Forsøgsresultaterne viser, at der var tale om overdreven optimisme, men ændrer ikke ved, at telemedicin kan blive

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

STYRK LIVSKVALITETEN OG HOLD HJERNEN I GANG

Phillip Rasmussen, projektleder

INDHOLD 4

Velfærdsteknologi

5

Dataindsamling

6

Open source

8

Fremtidens sundhedssektor

10 Patientsikkerhed 12 Profilinterview – Sophie Hæstorp Andersen 14 Resistensbekymring 16 Diabetes 18 Digitale opslagstavler 22 3 interessante artikler

ANALYSE SUNDHEDSSEKTOREN

en vigtig del af fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal blot huske på at stille kritiske spørgsmål.

Vi skal se på tre forhold, når vi skal vurdere relevansen af denne fascinerende udvikling. For det første, om det aflaster sundhedsvæsenet, altså delvist erstatter f.eks. læge- og ambulatoriebesøg eller besøg af hjemmesygeplejersken. Svaret er, at det ikke er sket i det ventede omfang, men i nogle tilfælde snarere er blevet en tillægsydelse. For det andet skal man spørge, om der er en egentlig sundhedsmæssig gevinst, f.eks. i form af en bedre kontrolleret sukkersyge eller KOL. Dette er jo det helt centrale, og vi mangler fortsat overbevisende undersøgelser og har endda i et enkelt og nok ikke generaliserbart forsøg set øget dødelighed i gruppen, der brugte den telemedicinske løsning sammenlignet med kontrolgruppen uden denne løsning. For det tredje er der spørgsmålet, om telemedicin øger egenmestring hos deltagerne. Det er der noget, der tyder på. Det er opmuntrende i forhold til den store kronikergruppe.

Men hvad med brugernes tryghed og tilfredshed? Er det ikke relevante vurderingskriterier for telemedicin? Absolut – men det kommer efter de tre nævnte forhold. Hvad er høj tilfredshed værd, hvis det ikke øger egenmestringen, hvis det ikke giver en sundhedsmæssig mergevinst eller ikke erstatter andre sundhedsydelser?

analysehelse.dk

Jeg vil gerne anbefale at læse profilinterviewet med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, som fortæller om tilstanden i det danske sundhedsvæsen.

20 Supersygehuse

ER FREMTIDEN TELEMEDICIN? elemedicin er forskellige typer af IT-understøttede sundhedsydelser, som ikke kræver fysisk tilstedeværelse af patienten hos lægen eller på sygehuset. Populært sagt bliver man monitoreret og delvist behandlet i eget hjem. Borgeren har udstyr i eget hjem med mulighed for at måle f.eks. blodtryk, iltmætning i blodet eller blodsukker og kan over internettet sende oplysningerne til egen læge eller hospital og kan ofte opkoble sig til videokonference/skype med sundhedsprofessionelle. Det er et område i rivende udvikling med stigende brug af avancerede mobiltelefoner.

Det lyder jo forjættende i et sundhedsvæsen, der er presset af en aldrende befolkning, flere personer med én eller flere kroniske sygdomme og historisk lavvækst i sundhedsudgifterne.

PHILLIPS TIPS!

Giv avisen videre!

Project Manager: Phillip Rasmussen phillip.rasmussen@europeanmediapartner.com

Fredrik Thorsson Johan Sollevi Krestina Sørensen Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Kasper Boye, Tobias Petersen Anne-Mette Klausen Cover photo: Søren Svendsen Distribution: Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Head of Sales: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Mental sundhed og socialt samvær

MoGame er et quiz-spil udviklet af MoCare specielt til ældrecentre. Spillet benytter sig af let læselig tekst med personligt indspillet tekstoplæsning og kan derfor anvendes af de fleste beboere. Ud over at MoGame styrker det sociale samvær på ældrecentret, fungerer det også som mental træning og vedligeholdelse og kan dermed medvirke til at udsætte demenstegn og øge livskvaliteten.

MoGame er enkelt og hurtigt at implementere - læs mere på vores hjemmeside.

www.mocare.dk

42 90 30 30

SHARING EXPERTISE

PERSONALIZED MEDICINE 10 billion patient records have been collected in Intensive Care Units and Operation Rooms in Denmark. All records in the CIS by Daintel database are time stamped and saved in their original form and context.

CIS by Daintel is a unique clinical solution with Advanced Decision Support.

It also collects High Resolution Data in the background 24/7.

HealthQ by Daintel allows all data to be exported for Research in minutes.

Big data is more than what you think.

For any information please contact our CEO, Patrick Hulsen, on pa@daintel.com

OUR GOAL Our goal is to help save more lives. To control costs and pave the way for data driven medicine in Intensive Care and Operation Wards. Our PDMS is the only one in the world that has involved more than 50 clinicians in its design process. Also the only one to collect, save and store data in such an accurate manner that the data can be used for research purposes.

We are unique in more than one way so feel free to contact us to find out more.

DAINTEL – DIPLOMVEJ 376 – 2800 KONGENS LYNGBY – INFO@DAINTEL.COM – +45 70274470

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT– ANALYSEHELSE.DK

VELFÆRDSTEKNOLOGI HANDLER OM SELVSTÆNDIGHED OG VÆRDIGHED De teknologibevidste generationer efterspørger løsninger, der øger livskvaliteten og understøtter den personlige frihed.

Velfærdsteknologi dækker over en bred vifte af løsninger – lige fra apps der hjælper med arbejdsorganisering til klassiske hjælpemidler og robotteknologi, der løser fysiske problemer. Det er et bredspektret felt, som i fremtiden kun vil udbrede sig mere og mere. Det handler ikke alene om teknologiens naturlige udvikling, der vil give os bedre og mere effektive løsninger.

Det handler i lige så høj grad om vores eget behov for at kunne føre en selvstændig tilværelse. Det mener Lene Vistisen fra Welfare Tech, der ser nye forventninger i befolkningen som en afgørende driver for udviklingen.

“Vi er ikke så ydmyge og beskedne som vores bedsteforældre og oldeforældre.”

I fremtiden ser Lene Vistisen klare

Lene Vistisen fra Welfare Tech.

– Det er 60’er-generationen, der kommer på plejehjem i dag, og de vil bibeholde deres selvstændighed, uanset om det er i eget hjem eller på plejehjem. Det er en tendens, som vi vil se mere til. Vi er ikke så ydmyge og beskedne som vores bedsteforældre og oldeforældre. Vi har en meget teknologibevidst befolkning, og de fleste ældre kan sagtens bruge en tablet. Det stopper jo ikke, når vi kommer på plejehjem.

Den offentlige samtale om vel-

færdsteknologi kommer ofte til at fokusere på besparelsespotentialet, og giver nogle udfordringer ifølge Lene Vistisen, da det fjerner fokus fra de to grundlæggende formål: at

øge selvstændigheden for borgeren og lette arbejdsbyrden for medarbejderen.

– I samfundsdebatten bliver det ofte et spørgsmål om økonomi, og ved at lægge den ramme henover, får man skubbet nogle af formålene lidt rundt. Det betyder noget, når man siger til medarbejderne, at man skal indføre velfærdsteknologi for at spare penge, for det er faktisk ikke specielt motiverende for dem, siger hun og fortsætter: – De fleste medarbejdere vil gerne hjælpe med at øge borgernes frihed, og det er et helt andet perspektiv.

Hvis man f.eks. kan åbne sit eget vindue eller gå på toilettet uden at spørge om hjælp, giver det mere

autonomi og værdighed, og det er bl.a. det, vi kan bruge teknologien til. I nogle kommuner taler man om frihedsteknologi, og det koncept kan jeg godt lide.

Welfare Tech er en forening for

medlemmer, der tager aktiv del i den velfærdsteknologiske udvikling.

Medlemmerne tæller erhvervsvirksomheder, vidensinstitutioner og offentlige organisationer. Forening­ en arbejder på at bygge bro mellem forskning, markedsbehov og politiske dagsordener. Organisationen holder således konstant et vågent øje på de potentielle barrierer, der måtte være for implementering af løsninger.

Offentligt-privat samarbejde frigiver varme hænder

tendenser på en stigende digitalisering, hvor der bl.a. samles informationer op i udstyr, og digitale hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen. For hende er det vigtigt, at vi sikrer en god sammenhæng mellem de forskellige systemer, så den indsamlede data kan udnyttes mest effektivt. Men i lige så høj grad skal vi besinde os og ikke indsamle data for dataens egen skyld. Fokus skal fortsat være på at skabe værdi for borgerne og for sundhedssystem­et.

– Vi har en høj grad af tillid til de data, der kommer ind herhjemme.

Det er derfor vigtigt, at vi bruger data fornuftigt og sikrer, at det er til gavn for borgerne. Samtidig er vi nødt til at tænke smart og nyt, hvis vi vil beholde vores serviceniveau og have ressourcer til at passe på de ældre og svage også i fremtiden.

Derfor er velfærdsteknologi vigtigt.

Det redder ikke verden i sig selv, så det handler om at tænke sig om og bruge det fornuftigt.

FLERE KAMPAGNER? Læs andre kampagner om sundheds­ sektoren på analysehelse.dk

ANNONCE

Flere varme hænder og mere tryghed for borgerne – det er effekterne af et nyt velfærdskoncept fra Securitas.

Overgangen til det nye år markerede også startskuddet for et nyt såkaldt Care koncept, der integrerer flere velfærdsteknologiske løsninger i en samlet model.

Securitas, der står bag konceptet, har mandskabet og erfaringen til at sikre, at den nye teknologi kommer ud at arbejde i samfundet. Det forklarer direktør Martin Nielsen.

– Teknologien kan trylle med mange ting, men vi sikrer, at menneskene kommer med. Når vi går i samarbejde med for eksempel DoseSystem, sætter vi mennesker til deres teknologi.

DoseSystem er en af samarbejdspartnerne i Care konceptet. Virksomheden har udviklet en medicinboks med indbygget alarm, der med bip og blink adviserer borgeren om, at det er tid til at tage medicinen. Herefter skal der bare kvitteres med et tryk på boksens OK-knap. På den måde ved personale og pårørende, at medicinen er taget.

– Med DoseSystem kan du spare en masse hjemmebesøg, fordi folk selv kan kvittere.

Hvis du bare har sparet ét besøg, frigiver det ressourcer. I samarbejdet med Securitas kan vi flytte endnu flere byrder fra de varme hænder, så de kan give omsorg i stedet for, siger Jesper K. Thomsen, der er grundlægger af DoseSystem.

Der er tale om en både følelsesmæssig og konkret tryghed. Første gang en borger glemmer at tage sin medicin, bliver der reageret på det, hvor der i dag principielt set kan gå dagevis, før nogen bemærker det.

Alarmerne i DoseSystem giver én form for tryghed, mens beredskabet hos Securitas giver en anden. Det fortæller administrerende direktør i Securitas, Tom Laursen.

– Når hænder bliver frigivet, er der mere tid til borgerne. Det giver en forbedret hverdag for både medarbejdere og borgerne. Bedre brugeroplevelser betyder desuden, at kommunen leverer bedre service.

DoseSystem er designet, udviklet og testet i tæt samarbejde med både borgere og

plejepersonale. Produktet er udviklet og tilpasset igennem et to år langt testforløb, der har involveret 36 kommuner. Resultaterne har været overvældende, fortæller Jesper K. Thomsen.

– Både i hjemmeplejen og på plejecentrene nyder de godt af vores system. De får færre fejl og sparer penge i kommunerne, og borgerne får større tryghed, færre besøg og bedre mestring af eget liv.

Jesper K. Thomsen, grundlægger af DoseSystem

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK

5

VI BØR LÆRE MERE AF DE UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Christian Graversen fra Welfare Tech.

DATA BLIVER LIGE SÅ VIGTIGT SOM MEDICIN FOR BEHANDLING Dataindsamling har hidtil hovedsag­ ligt handlet om dokumentation, men vi vil i højere grad se data anvendt i realtid til at træffe afgørende lægelige beslutninger.

I Danmark har vi i årtier indsamlet

data om befolkningens sundhed, uddannelse, arbejdsliv og familieforhold. Politisk fremsyn i 1960’erne har skabt de enestående dataregistre, der længe har været misundt af forskere verden over. Kombinationen af den enorme informationsmængde med en befolkning, der er førende i brugen af internet og sociale medier, stiller os i en unik position i forhold til den nye datadrevne udvikling.

Men hvor de store datamængder hidtil primært har været anvendt til dokumentation og forskning, vil vi fremadrettet se en aktiv, personali-

seret anvendelse. Det mener Christian Graversen fra Welfare Tech. På sundhedsområdet ser han et stort potentiale i at koble generel viden med specifikke situationer.

– Vi har klinisk data tilbage fra 1960’erne, og når man kombinerer den brede indsigt herfra med data fra patientens hverdag, kan man hjælpe til at træffe bedre valg. Før var det i de store systemer, nu er det meget mere vedkommende og tæt på hverdagen, og den udvikling accelererer bare. Alle har en kraftig computer i hånden i dag og kan meget mere på egen hånd. Det skaber også data, som kan opsamles og behandles, siger han og fortsætter: – En diabetiker kan hjælpes til eksempelvis at nedbringe mængden af medicin, fordi man kombinerer viden om motion og kost hos den enkelte med den bagvedliggende viden om sygdommen. Min påstand

er, at vi inden så længe vil se, at data betyder lige så meget for behandling som medicin gør.

Det er en kobling af big data med

small data drevet af computerkraft, som finder sin ultimative form i genteknologiens muligheder for personlig medicin og ifølge Christian Graversen er det blot et spørgsmål om tid, før det finder udbredelse i Danmark.

– Nogle år længere ude i fremtiden vil vi se en stigning i personlig medicin. Ved at læse den enkelte DNA, finder man den bedste behandlingsform. Den enkelte per­ sons data integreres i behandlingsforløbet, og det giver en væsentligt højere kvalitet. Det findes i USA, men i Danmark ligger det måske længere ude i fremtiden. Danske Regioner har allerede udarbejdet en strategi for personlig medicin, så

vi kan godt forvente at se noget på området inden for de næste par år.

Christian Graversen ser positive tegn i nogle af trekløverregeringens første handlinger.

– Med en minister for offentlig innovation og disruptionråd sender det klare signaler oppefra om, at vi skal gå ind i det her. Næste niveau er, at regionerne, hospitalsledelserne og de praktiserende læger skal bakke op, siger han og afrunder: – Transformation er møghamrende vigtigt, fordi vi nu står i en situation, hvor der bliver mere knaphed med læger og sygeplejersker, og vi kan ikke bare importere dem fra Tyskland og Polen, for de har de samme udfordringer. Hvis man ikke bare skal løbe hurtigere og hurtigere, og det hele skal blive mere og mere træls, så skal digitaliseringen hjælpe. Der er ingen anden vej.

Dorthe Olsen, ejer af Vores Patientsikkerhed.

Når der sker en fejl på et hospital eller andre steder i sundheds­ væsnet, skal den rapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Men ikke alle er lige gode til at rapportere hændelserne, og samtidig er vi ikke gode nok til at bruge dem fremadrettet. Det påpeger Dorthe Olsen, ejer af vorespatientsikkerhed.dk.

– Hvis vi brugte de utilsigtede hændelser til at være nysgerrige på, hvordan vi kan skabe forbed­ ringer, ville vi blive meget klogere på, hvordan vi kunne undgå at skade andre mennesker med de samme fejl, siger hun.

Ifølge Dorthe Olsen vil en bedre anvendelse af de utilsigtede hæn­ delser være til gavn for alle parter.

Personalet ønsker ikke at lave fejl, patienterne ønsker ikke at blive udsat for fejl, og for sundheds­ væsnet som helhed er der mange penge at spare ved at reducere antallet af fejl.

– Beregninger viser, at en uopdaget lungebetændelse, som går hen og bliver behandlingskræ­ vende på et hospital, i alt koster 135.000 kr. for kommunen, siger Dorthe Olsen og tilføjer: – Tænk på, hvor mange socialog sundhedsassistenter og syge­ plejersker, du kan få for det.

Hjemmetræning via smartphone med dokumenteret effekt Med den fjernmonitorerede træningsplatform ICURA trainer kan patienter opnå samme resultater ved træning i eget hjem som ved træning i træningscentre. Platformen er udviklet og testet i samarbejde med flere danske kommuner.

ICURA ApS specialiserer sig i udvikling af digitale understøttede træningsredskaber og tilbyder med den fjernmonitorerede træningsplatform ICURA trainer et alternativ til traditionel holdtræning på kommunernes træningscentre.

Træningsplatformen består af et antal bevægelsessensorer, som måler og registrerer træningens kvalitet og kvantitet, og en app, som visuelt vejleder patienten gennem træningen. De data, patienten genererer, sendes via appen videre til en fysioterapeut, som på baggrund af tallene målrettet kan dosere og justere patientens øvelser.

I samarbejde med kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal gennemførte ICURA ApS i 2015 innovationsprojektet ’Mobil Interaktiv Genoptræning’, og som en selvstændig del af projektet gennemførte de fire kommuner et randomiseret klinisk studie af træningseffekten med ICURA trainer.

Da effekten af træningen efter seks uger blev gjort op, fandt man, at patienterne, der havde trænet med ICURA trainer, havde opnået samme effekt som de patienter, der havde trænet på traditionel vis.

Studiet undersøgte også omkostningsreduceringspotentialet for kommunerne. Her var konklusionen, at teknologien frigiver ressourcer og giver mulighed for mere fleksible forløb.

ICURA trainer henvender sig til patienter med behov for genoptræning. Baseret på samme teknologi tilbyder ICURA ApS platformen ICURA activity, som henvender sig til patienter med livsstils- og kroniske sygdomme samt borgere med nedsat funktionsevne på grund af alderdom eller længerevarende sygdomsforløb.

Forretningsmæssigt ser fremtiden lovende ud for ICURA ApS. Virksomhedens målgrupper er i vækst globalt, og virksomhedens produkter leve-

rer det, de fleste sundhedsvæsner efterspørger: samme effekt for færre penge.

ICURA er CE-mærket og registreret som medicinsk udstyr hos Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

OPEN SOURCE ER VEJEN FREM Hvis vi skal opnå succes med telemedicin, skal vi satse på Open Source, mener dr. scient. i datalogi og professor i pervasive computing, Morten Kyng.

det, og det havde de sådan set ret i, fortæller han.

Valget mellem fiks-og-færdige

IT-løsninger og Open Source vil få stor indflydelse på, om telemedicin bliver en succes i Danmark eller ej.

Det mener dr. scient. i datalogi og professor i pervasive computing på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, Morten Kyng, som klart anbefaler, at man satser på Open Source.

– Vi ved ikke, hvordan vi vil arbejde med telemedicin. Og når vi ikke ved det, er det dumt at købe et system, der låser tingene fast på en halvgod måde at gøre det på, siger han.

Ifølge Kyng, som gerne peger på Apples Appstore som en kommerciel analogi for sine IT-visioner på sundhedsområdet, er ikke mindst tidsperspektivet en væsentlig årsag til, at Open Source er den bedste løsning. Danmark står efter nogle år

“Open Source er det eneste rigtige i den nuværende situation.” med telemedicinske projekter foran at skulle gå over til egentlig drift, og her vil det blive nødvendigt løbende at kunne justere løsningerne i takt

Morten Kyng, dr. scient. i datalogi og professor i pervasive computing.

med de erfaringer, man kommer til at gøre sig, forklarer han.

– Det, der er vigtigst omkring teknologien, det er, at vi har mulighed for at eksperimentere. Det skal være nemt at tilpasse teknologien, efterhånden som vi bliver klogere på, hvordan vi vil gøre det. Det er derfor, jeg og mange andre mener, at Open Source er det eneste rigtige i den nuværende situation, siger Kyng og uddyber: – Hvis vi tager sådan noget som elektroniske patientjournaler, så ved vi forholdsvis meget om, hvordan vi gerne vil gøre det, og vi har erfaring med det i mange år i Danmark ef-

terhånden. Der kan man godt købe et stort, amerikansk system, som man lige har gjort i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Men når vi taler telemedicin, har vi ingen erfaring med storskaladrift. Derfor er det vigtigt, at vi ikke køber et færdigt, lukket system, hvor man skal gøre tingene, præcis som leverandøren har forestillet sig.

Mens Kyng således opfatter valget mellem Open Source og færdige løsninger som skelsættende for, om telemedicin bliver en succes i Danmark eller ej, ser professoren med langt mere rolige øjne på den

menneskelige side af sagen. Flere forsøg med telemedicin har vist, at patienterne tager rigtig godt imod de nye løsninger, og når blot man sørger for, at teknologien tilpasses til de måder, man ønsker at arbejde på, er det samme tilfældet for det sundhedsfaglige personale, forklarer han. Det sidste er vigtigt, for der kan opstå problemer, hvis der ikke er balance mellem teknologien og organiseringen af arbejdet, påpeger Kyng.

– Der har været et eksempel på en uheldig organisering af arbejdet, som fik noget af personalet til at sige, at der skulle lidt bedre styr på

De danske kommuner og regioner står foran at udrulle fem landsdelsprogrammer, hvor KOL-patienter i hele landet vil blive tilbudt telemedicinsk behandling. Efter det vil kvinder med komplicerede graviditeter med stor sandsynlighed blive det næste store område, vurderer Kyng, da perspektiverne her er meget positive.

– Det er ekstremt meget bedre for kvinderne, der er rigtig god økonomi i det, og det er også en fornuftig løsning for personalet, så der står alle og klapper i hænderne.

Nu skal alle bruge mange kræfter på KOL-behandlingen, men jeg tror, at noget af det bliver noget af det næste, der kommer, siger han.

Telemedicinsk behandling til kvinder med komplicerede graviditeter er allerede nu en del af den daglige drift i Region Midtjylland, hvor gravide med komplikationer tilbydes hjemmemonitorering i stedet for indlæggelse eller hyppig ambulant kontrol.

TELEMEDICIN Den danske sundhedssektor har efter­ hånden fået øjnene op for potentialet i de telemedicinske løsninger, som både kan forny og effektivisere den offentlige service og støtte patienterne i at have indflydelse på egen behandling.

Læs mere på analysehelse.dk

ANNONCE

VIEWCARE SÆTTER BORGEREN I CENTRUM Sundhedsydelser skal leveres, når borgeren rækker ud efter hjælp.

Telemedicinske løsninger bidrager til, at borgerne får leveret ydelser efter behov frem for efter kommunernes køreplaner.

Det fortæller Søren Hofmeister, administrerende direktør i Viewcare A/S, der leverer løsninger til virtualisering af sundhedsydelser i regioner og kommuner.

Viewcare A/S har i 2016 bidraget til omlægning af godt 300.000 fysiske besøg i hjemme- og sygeplejen. Besøg, der før tog op mod et kvarter inklusiv kørsel, klares nu på få minutter over en skærm.

Men det handler ikke om besparelser, understreger han. Formålet er at anvende sundhedssystemets sparsomme ressourcer målrettet, så de producerer optimale resultater. ”Telemedicin frigør en farlig masse ressourcer. Det skaber pladser på sygehuset, og i kommunen giver det mulighed for at bruge tiden bedre på de borgere, der virkelig har behov for det uden at forringe kvaliteten for andre. Samlet set giver det en massiv kvalitetsforbedring af sundhedsvæsenet,” siger Søren Hofmeister.

Udfordringen er organisatorisk forandring og forankring Viewcares kompetenceplatform sikrer at de rette fagligheder er i spil på det rette tidspunkt. De virtuelle løsninger sætter behandlere i stand til at levere ydelser over nettet fra både pc, tablet og smartphones.

Teknologien er således ikke problemet. Udfordringen er at skabe og sikre de organisatoriske forandringer, som skal understøtte nye arbejdsformer. Den udfordring møder både ansatte, ledere og politikere. ”Når man kigger på ny teknologi, er det let at lade sig begejstre over mulig-hederne, men det svære er at ændre måden, man arbejder på. I samarbejdet med kommuner og regioner er vores rolle at understøtte omlægningen. Derfor er en væsentlig del af Viewcares ansatte sundhedsfaglige konsulenter, som hjælper kunderne med implementering i øjenhøjde.”

Virksomheden beskæftiger cirka 40 medarbejdere inden for tre hovedområder: telemedicinske løsninger, forskning i sensorteknologi og faglig implementering.

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTID – ANALYSEHELSE.DK

VINK FARVEL TIL EXCEL FOR SYGEPLEJERSKER I fremtidens sundhedssektor skal alle medarbejdere og al efteruddan­ nelse understøtte kerneopgaven.

Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er kendt fra diverse tv-programmer og arbejder til daglig som rådgiver og partner i virksomheden Future Navigator. Jeg havde skrevet en e-mail til hende for at aftale et tidspunkt for et interview og forventede, at hun ville skrive tilbage og fortælle mig, hvornår det passede hende at tale med mig. Men det gjorde hun ikke. I stedet sendte hun mig en lydfil med svarene på mine spørgsmål.

En god idé, selvom det absolut ikke er sådan, den slags plejer at foregå, og måske var det en indbygget pointe? I hvert fald fremhæver hun netop det, når hun taler om fremtidens arbejdsmarked: at man skal være i stand til at lære nye måder at gøre det samme på.

– Vi skal have en meget mere eksperimenterende tilgang til det, vi laver. Vi skal betragte det at kunne noget på samme måde som at lave

”Vi skal betragte det at kunne noget på samme måde som at lave mad i et køkken.” mad i et køkken. Du bliver jo aldrig færdig med at lave mad. Selvom du har lavet aftensmad, er det jo ikke sådan, at du står bagefter og siger: ”Så, færdig. Nu skal jeg aldrig det mere. Nu er det slut med det”, uddyber hun og siger lidt efter med skærpet stemme:

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker.

– Vi er dømt til frihed fra nu af.

Vi er dømt til at være frisatte på et arbejdsmarked, som hele tiden er i voldsom bevægelse. Hvor vi er nødt til at aflære det gamle for at kunne genlære det, og hvor der ikke længere findes jobs, hvor du ikke skal forny dig.

Om fremtidens sundhedssektor siger Anne Skare Nielsen, at den i langt højere grad end i dag skal organiseres omkring kerneopgaven.

– Vi har brug for en anden måde at se på sundhedssektoren på, hvor man arrangerer sig ud fra kerneopgaven. Hvad er det for kompetencer, du har brug for rundt om kerne­ opgaven, og hvem supporterer de mennesker, der rent faktisk laver noget? spørger hun retorisk.

– Der har jeg fem typer, som er træneren, oversætteren, sælgeren, håndværkeren og kuratoren.

Håndværkeren er den person, der kan noget. I sundhedssektoren er det f.eks. portøren eller sygeplejersken. Håndværkeren er den person, der sørger for, at noget bliver skabt i den virkelige verden. Så er der kuratoren. Kuratoren er den, der formår at sammensætte det, du har behov for, ud fra de ressourcer, der er til rådighed, så du oplever det, der hedder ”paskram”. ”Paskram” er, når kram passer sammen med andet kram. Det er, når man siger, at det da egentlig var godt tænkt, at man fik den rigtige træning sammen med den rigtige medicin og den rigtige terapi. Det bringer os videre til træneren. Vi har alle brug for

en træner, der fortæller os, at hvis vi ikke følger kostprogrammet og genoptræningsprogrammet, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad der foregår på hospitalet. At du selv er en aktiv medskaber af din egen sundhed. Herfra videre til sælgeren, som er den, der skal sælge idéen til folk. Den sidste er oversætteren. En slags mægler eller coach, der kan få enderne til at mødes og få alle til at tale et fælles sprog, forklarer Anne Skare Nielsen.

Alle øvrige ansatte i fremtidens sund-

hedssektor skal ifølge Anne Skare Nielsen betragtes som supportere, hvis opgave det er at understøtte de fem centrale medarbejdertyper.

– I den fremtid, jeg tror, alle vil kunne trives og have det godt i, er

der ikke behov for at have noget, der hedder ”Excel for sygeplejersker”.

Der er ikke behov for at have fag, der øger kompleksiteten i det, du laver. Eller hvor man drikker kaffe og spiser kage og sidder i rundkreds og snakker med hinanden, hvis ikke du føler, at det bringer dig tættere på at kunne løse kerneopgaven bedre. Det skal være meget tættere på virkeligheden, siger hun.

– Der kan ligge alt muligt udenom. Advokater, rengøring, ledelse, ideologi, hygge, coaching og så videre. Men de er support i forhold til dem, der skal løfte kerneopgaven, og de skal måles på, om de gør dem, der løser kerneopgaven, bedre. Hvis ikke de gør det, hvis ikke de kan dokumentere på forhånd, at det eksperiment, de sætter i gang, vil have en positiv effekt på kerneopgaven og på dem, der er i direkte kontakt med kerneopgaven, så skal de gå hjem til tegnebrættet og starte forfra, siger Anne Skare Nielsen og afslutter: – I virkeligheden skulle de have løn efter deres evne til at klæde folk på til at løse kerneopgaven bedre, for så sætter man gang i en positiv spiral, og det er det, vi har behov for i sundhedssektoren: at gøre mere af det, der virker godt, i forhold til det, der bliver vigtigt i fremtiden.

FAKTA Anne Skare Nielsen, 45, er uddannet biolog og cand.scient.pol. Har været dommer i TV2-programmet ”Danmarks Bedste idé”, deltager i radioprogrammet ”Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden” på DR og er foruden sit arbejde som fremtidsforsker og rådgiver i Future Navigator medlem af flere bestyrelser.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK Læs flere dybdegående artikler om emner inden for sundhedssektoren på analysehelse.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

BORGERNE SKAL INVOLVERES I DERES EGEN BEHANDLING Den teknologiske udvikling går stærkt – også på sundhedsområdet.

Og hvis patientsikkerheden skal fastholdes, skal brugerne involveres tidligt i udviklingsforløb.

der så? Sådan noget skal håndteres i udviklingen af de her nye teknologier.

Digitalisering og teknologisk ud-

vikling vil kun højne patientsikkerheden, men det er vigtigt, at udvikling­en finder sted i et tempo, der ikke hægter brugerne af. Det mener Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Som det første land med en egentlig

lovgivning på området for patientsikkerhed samt et godt rapporteringssystem har Danmark længe haft de rette strukturer på plads, mener Inge Kristensen. Men for at sikre de bedst mulige vilkår, kræver det et fortsat fokus på inddragelse af den enkelte.

– Når det handler om sikker behandling, så er involvering af patienterne utroligt vigtig. Med et efterhånden fordansket ord handler det om empowerment, og her giver digitaliseringen den enkelte øgede muligheder for at styre sin egen behandling, siger Inge Kristensen og fortsætter: – Hvis man har en viden om sin behandling, så er man også bedre i stand til at overholde de anbefaling­ er, man får. Det handler både om information og internalisering, om

Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

at man forstår og evner at handle på tingene. Hvis man er mere uddannet inden for sin egen sygdom, giver det øget handlekompetence.

Det er en tendens at flytte behand-

lingen fra sygehus til hjemmet, men da der er tale om væsensforskellige miljøer, kan man ikke bare overføre erfaringerne direkte. I sekundærsektoren er der mange udviklingsforløb, der bringer eksempelvis patienter og plejehjemsbeboere helt ind i processens hjerte, når ny teknologi skal afprøves. Det er den samme model, som Inge Kristensen

gerne ser overvejet, når der er tale om løsninger til hjemmet.

– Den teknologiske udvikling går sindssygt stærkt. Det giver smidighed, men det giver også nogle usikkerheder, for der opstår også en risiko for fejl, når man indfører nye systemer og ny teknologi. Det er især relevant, når teknologien kommer ind i borgerens hjem.

Fremadrettet vil flere og flere skulle behandles i eget hjem, og det er godt i forhold til empowerment, men hvad nu hvis nettet går ned, mens man er ved at sende en besked til sin læge eller en klinik, hvad sker

Vil du også lære, hvordan du konkret kan forvandle jeres UTH til forbedringer?

På en éndags workshop vil du og dine kollegaer blive: kompetente til at arbejde i DPSD og lære præcis hvordan I kan skabe læring og forebyggelse af jeres UTH. I vil blive i stand til at gå direkte tilbage på job og øge sundheden og patientsikkerheden for jeres borgere.

VORES PATIENTSIKKERHED Dorthe Olsen ▪ Email: Dorthe@vorespatientsikkerhed.dk ▪ Tlf.: 2611 1884

Patientperspektivet er ikke endnu en add-on på en digital løsning eller en teknologisk gadget. Det skal være et fundamentalt element i de løsning­ er, der implementeres i det danske sundhedsvæsen.

– Man skal sikre, at brugerperspektivet er med, når man udvikler.

Det er stadigvæk sådan i mange sammenhænge, at patientens perspektiv bliver hægtet på sent i processen. Det bliver ikke tænkt ind tilstrækkeligt grundlæggende, og sikkerheden set fra borgerens synsvinkel er måske i konkurrence med nogle andre elementer i løsningen, afslutter Inge Kristensen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

afholder PatientSikkerhedskonferencen 2017 den 19. og 20. april, der markerer ti år med forbedringsarbejde i det danske sundhedsvæsen.

FOREBYG

I STEDET FOR AT HELBREDE Læs om en speciel helbredsundersøgelse på analysehelse.dk

HÅNDTERING AF TEKSTILER

Statens Serum Institut har udarbejdet anbefalinger til håndtering af tekstiler målrettet sundhedssektoren. Formålet er at medvirke til en ”ensartet infektionshygiejnisk forebyggende indsats”.

Sengelinned og beklædning udgør en smitterisiko, hvis det ikke hånd­ teres og vaskes korrekt.

Tekstiler, der bruges igen og igen f.eks. på hospitaler, udgør en smitterisiko, da de kan være reservoir for sygdomsfremkalden­ de mikroorganismer. For at undgå smittespredning og styrke patient­ sikkerheden er det derfor vigtigt, at tekstilerne håndteres korrekt.

Sundhedsministeriet står bag ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) – om håndte­ ring af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren”. Det er en række anbefalinger målrettet sund­ hedssektoren, hvor vaskeanvisnin­ gerne er centrale. Tøj, der vaskes under 60 grader, betegnes som ”Æstetisk tøjvask”. Det vil sige, at tøjet fremstår visuelt rent og fri for pletter, men det indebærer stadig smitterisiko. Ved temperaturer over 60 grader vil de fleste virua og bakterier blive dræbt, men for at komme alle typer mikroorganismer til livs, skal man op over 80 grader, hvor man ved vask i ti minutter udfører en varmedesinfektion.

Desuden er det muligt at udføre en termokemisk desinfektion af tøj med temperatur under 80 grader.

”Improvento øger patientsikkerheden og understøtter Clinical Governance med Dokumentstyringsløsningen i Region Midtjylland til gavn for både patienter og medarbejdere.”

Ida Gøtke, Sygeplejefaglig Direktør i Region Midtjylland

Sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorovergange Hos Improvento udvikler vi it-løsninger, der er med til at skabe et helt og sammenhængende sundhedsvæsen med behandlingsforløb af ensartet, høj kvalitet.

udvikling hos medarbejderne. Den ændrede opgavefordeling mellem kommuner og regioner har medført behov for kompetenceudvikling for at kunne varetage de mere specialiserede opgaver i det nære sundhedsvæsen.

Mere end 100.000 læger, sygeplejersker, omsorgspersonale og kvalitetsansvarlige i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Viborg Kommune anvender dagligt Improventos løsning til kvalitetsstyring for at give patienter og borgere den bedst mulige behandling, pleje og omsorg. Løsningen sikrer, at der tilbydes og igangsættes forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering, som lever op til aftalte retningslinjer og kvalitetsstandarder.

Improventos løsning til kompetencestyring skaber det nødvendige overblik til at kunne arbejde systematisk med at udvikle medarbejdernes kompetencer, og er et målrettet værktøj til at skabe struktur i kompetenceafklaringen, overblik over kompetencegabet, og fastlægge behovet for efter- og videreuddannelse på et kvalificeret grundlag.

Ensartet, høj kvalitet i de danske sundhedsydelser fordrer et stærkt, fagligt miljø med systematisk og løbende kompetence-

Læs mere om Improventos kvalitets- og kompetenceløsninger på improvento.com eller ring til Jan Brinck på telefon +45 2510 2314.

Improvento A/S | Tlf.: +45 7020 5636 | info@improvento.com | www.improvento.com

Et godt design giver god hygiejne Mærsktårnet, Nørrebros nye arkitektoniske krumtap ved Panum Instituttet, slog dørene op tidligere på måneden.

I de mange laboratorier får et ofte upåfaldende element en vigtig funktion. Radiatorerne, som der er 3.000 af, er nemlig specialudviklet til kliniske miljøer, hvor deres enkle design spiller en stor rolle for de hygiejniske forhold.

Radiatoren er produceret uden bagside, uden ribber og uden konvektor. Det betyder, at der er færre overflader at rengøre og mindre spredning af støv. I medicinske miljøer er det en effektiv metode til at reducere infektionsrisikoen.

”Jo flere steder der kan ligge støv, jo større er risikoen for, at der ligger bakterier,” siger Dorthe Nissen Nielsen fra Hudevad Care. ”Vores produkter er lavet ud fra, at det skal være designet, der bærer det. Der er ingen bagside, så radiatoren kan blive sat direkte ind i væggen. Det har kun én overflade, og vi har optimeret designet for at gøre det mere rengøringsvenligt.”

Forskningsbaseret design Siden 2012 har Hudevad Care været fokuseret på at udvikle løsninger til sundhedssektoren. Dengang ansatte de en Ph.d. i molekulær mikrobiologi, der skulle undersøge forholdet mellem radiatorer og sundhed.

”Der er forsket meget lidt i radiatorer og bakterier, men man kan konstatere, at de i større eller mindre omfang er en del af spredningen af bakterier. Konvektion i traditionelle radiatorer er med til at sprede bakterierne, og i en kold tid som nu lægger man lige hænderne på radiatoren. Det giver en øget risiko for krydskontaminering,” siger hun.

Virksomheden afholder også workshops om bakterier, mikrobiologi og infektionshygiejne, og når nye ansatte kommer til, bliver de skolet inden for både radiatorteknologi og kontamineringskilder.

Fleksibilitet i rummet I Mærsktårnet ønskede arkitekterne CF Møller en høj grad af fleksibilitet og hygiejne i rummene, og valget faldt på Hudevads Lignum radiator, der er installeret direkte i vinduesrammen. Hos Hudevad Care er det kendetegnende, at deres løsninger ofte er projektspecifikke.

”Vi gør meget ud af at finde de individuelle løsninger. Vi har en arkitektrådgiver og teknikere ansat, som afklarer kundernes ønsker. Vi kan lave høje, lange, buede og firkantede radiatorer. Vi kan sætte dem i væggen, uden på væggen, i vinduesrammerne og i loftet. Det er individuelt, hvad der er behov for. Det skal passe ind i en designmæssig vinkel.”

Hudevad Care går specifikt efter nichemarkedet. Udvikling, design og produktion finder alt sammen sted i Danmark, hvilket muliggør, at de kan tilpasse sig kundens behov og sammen med kunden finde den rigtige løsning. ”Det, vi KAN gøre, er at lave disse produkter, når standardprodukter ikke kan løse opgaven. Vi har produktion, sælgere, tekniske afdeling, det ligger alt sammen samme sted. Man kan følge produktet hele vejen. Det er det, der gør, at man kan udvikle.”

Det vurderes, at hospitalsinfektioner koster samfundet op til 4 milliarder kroner årligt. Uanset om man ser på det med blik for folkesundheden eller samfundsøkonomien, er det åbenlyst et vigtigt indsatsområde. ”Hvis vi kan gøre bare lidt i den sammenhæng, enten forhindre bakteriespredningen eller understøtte et bedre arbejdsflow for personalet, samtidig med at vi efterkommer kundens ønsker, så vil vi have løst vores fornemste opgave,” slutter hun.

ANNONCE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Søren Svendsen

12 PROFIL – ANALYSEHELSE.DK

INVESTÉR MERE I SUNDHEDSFORSKNINGEN MedTech Innovation Faciliterer mødet mellem forskere, klinikere og virksomheder gennem matchmaking, faglige netværk, seminarer, møder og innovationsprojekter

Master Classes

Klinikmøder

Medico Bazar

8. MARTS 2017 PÅ DTU ANKER ENGELUNDS VEJ 1, 2800 KGS. LYNGBY 3D-print sundhed

US/DK exchange

Kom og mød os på Medico Bazar 2017

Devices and apps

Innovationsprojekter

www.medtech-innovation.dk

MedTech Innovation er et nationalt innovationsnetværk inden for medicoteknik støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet

I .dNk/G E LovD T.mI LedM medico-bazar tech-inn ation

http://www

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEHELSE.DK 13

”I Danmark er vi langt fremme med at tage sundheds-IT og velfærdsteknologi i brug.”

Sundhedsforskning er en styrkeposition for Danmark, men vi må ikke hvile på laurbær­ rene. Interview med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Politisk har Sophie Hæstorp Andersen beskæftiget sig med sundhed i 15 år. Fra 2001 til 2005 som Socialdemokratiets sundhedsordfører, fra 2006 til 2007 som medlem af forberedelsesudvalget og regionsrådet i Region Hovedstaden, fra 2009 til 2013 som sundhedsordfører for Socialdemokratiet og siden 2014 som regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Lægger man dertil, at den i dag 42-årige socialdemokrat tilbage i 2006 afsluttede sin statskundskabsuddannelse med et speciale om styringsrelationer i det danske sundhedsfelt, understreges billedet af en politiker med viden og erfaring inden for det område, hun arbejder med. Og da hun bliver spurgt om tilstanden i det danske sundhedsvæsen, tøver hun da heller ikke med at svare.

– I Danmark er vi langt fremme med at tage sundheds-IT og velfærdsteknologi i brug. Det skyldes, at vi har et velfærdssamfund, hvor det er sådan, at hvis borgerne er visiterede til hjælp eller sundhedsbehandling, så går vi rigtig langt for at hjælpe dem med at have en hverdag, der er til at leve, siger Sophie Hæstorp Andersen.

– Omvendt betyder udviklingen omkring medicinpriser, praktiserende læger og det, at vi bliver flere og flere ældre, at vi er hårdt pressede. Derfor bliver vi løbende nødt til at kigge på innovationen. Mange gange skal teknologien ikke kun anvendes, fordi det kan give et kvalitetsmæssigt løft, men også for at se på, om vi kan spare ressourcer, uddyber hun.

Det store pres på økonomien betyder, at det ikke længere er nok, at nye behandlingsformer forbedrer kvaliteten for patienterne. Hvis de ikke samtidig medfører besparelser på budgetterne, vælges de fra. Det ærgrer Sophie Hæstorp Andersen, at det er sådan.

– Vi laver nogle forsøg lige nu ude på Bispebjerg Hospital for lungepatienter. Hvis man har en lungesygdom, har man det rigtig dårligt og har rigtig svært ved at komme ned ad trapperne, hvis man bor i København, simpelthen fordi man ikke kan få vejret. Kan vi gøre livet lettere for dem ved, at de kan komme i kontakt med lægen og lave genoptræning i eget hjem? Det er sådan noget, jeg synes ser spændende ud, siger hun.

– Men det kræver nogle indledende investeringer. Og der bliver vi nogle gange presset af økonomien. Vi skal nogle gange vente unødigt lang tid på at få at vide, at det her er en entydigt god business case for borgeren og for økonomien.

Ellers kan vi simpelthen ikke få penge til at gå i gang med det, forklarer hun.

Som eksempel på afstanden mellem innovation og handling fortæller Sophie Hæstorp Andersen om en nylig tur til Kina, hvor hun var med til at præsentere en dansk virksomhed, som har udviklet såkaldte sansefødestuer, der med lys og lyd gør fødsler mindre smertefulde. Den første sansefødestue blev udviklet på Nordsjællands Hospital, og yderligere to er installeret på Hvidovre Hospital.

– Så spørger de jo i Kina: Tre fødestuer?

Hvorfor har I ikke installeret dem alle steder, hvis I synes, de er så fantastiske? Hvorfor har I ikke implementeret dem i resten af Danmark? Eller i hvert fald i hele Region Hovedstaden? Der kommer vi nogle gange til kort og må sige: Ja, det var så det, der lige kunne blive råd til, siger hun.

Den nye regering har oprettet et ministerium for

innovation og indskrevet i sit regeringsgrundlag, at én procent af BNP skal investeres i forskning.

Begge dele ser regionsrådsformanden positivt på, om end hun gerne ser, at man investerer endnu mere i sundhedsforskningen.

– Når man laver nedskæringer på universiteterne, bliver vi også berørt af det. Vi har en lang række fremtrædende forskere i Region Hoved­

staden, som er lektorer og professorer på universitetet samtidig med, at de er ansat hos os. Hvis de pludselig ikke får de midler, der skal til for at blive ved med at opretholde deres fantastiske forskning inden for eksempelvis HIV-vaccine, infektionsmedicin eller fertilitet, så er det ikke kun universiteterne, der bliver berørt. Det berører også hele samspillet med virksomheder som Novo og Ferring. Internationale virksomheder, der ønsker at lave klinisk forskning her i Danmark, påpeger Sophie Hæstorp Andersen.

– I regeringsgrundlaget har man sagt, at man skal investere mindst én procent af brutto­ nationalproduktet i offentligt finansieret forskning. Det indgik også i den gamle regerings regeringsgrundlag. Men nu må vi jo se. Der er meget stort brug for, at det ikke bare er én procent generelt set, men at man målretter mere af det, efter min mening, til sundhedsforskningsområdet, afslutter hun.

FAKTA Da man senest opgjorde tallene i 2014, var de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsnet 155,1 mia. kr. Heraf stod regionerne for hovedparten af udgifter med 114,4 mia. kr., mens kommunerne og staten stod for henholdsvis 39,7 mia. kr. og 0,9 mia. kr.

PROFILINTERVIEWS Du kan læse flere interessante profilinterviews med bl.a.

Charlotte Bircow, Waqas Ali Qadri og Thomas Rode Ander­ sen på analysehelse.dk

SANSEFØDESTUER GIVER BEDRE FØDSELS­ OPLEVELSER

På sansefødestuer skaber lys, lyd og levende billeder ro til gavn for fødselsprocessen. De foreløbige erfaringer med sansefødestuerne er positive.

Sansefødestuer er fødestuer, som er udstyret med audiovisuelle temaer, der bruges til at skabe ro og tryghed. Det sker f.eks. ved at få den fødende til at tilpasse sit åndedræt efter en bølge på skær­ men, forklarer Bjørn Wennerwald, der arbejder med sundhedsinnova­ tion i Wavecare.

– Man synkroniserer sit ånde­ dræt til det interval, bølgen har.

Det er både visuelt og auditivt.

Lige præcis den rytme stabiliserer veen, og både jordemoderen og den fødende bruger den som et arbejdsredskab, siger han.

Bølgen er ét af flere temaer, der er udviklet specielt til den fødendes behov, tilføjer Wavecares direktør, Eva Wennerwald.

– Med et enkelt tryk på displayet kan du ændre fra f.eks. velkomst­ temaet, som er meget varmt og tryghedsskabende, til bølgen, som er holdt mere i et blåt, energi­ givende univers. Det går igen i både loftsbelysningen, lyden og de billeder, der kører på skærmen, forklarer hun.

Ifølge studier gennemført af MSA Annemette Lundmark på Nordsjællands Hospital har både de fødende og personalet en posi­ tiv oplevelse af sansefødestuerne.

ANNONCE

Data kan skabe et billigere og bedre sundhedsvæsen Susie Wagner Bondorf tror på, at det rigtige samspil mellem menneskelige kompetencer, organisatoriske processer og data skaber et billigere og bedre sundhedsvæsen. Hun står i spidsen for konsulentvirksomheden Infocura, som blandt andet rådgiver beslutningstagere i kommuner og regioner i Danmark, og er medstifter af Synsana, hvor hun sammen med fem internationale partnere blandt andet rådgiver store internationale sundhedsteknologileverandører.

Susie Wagner Bondorf er ikke i tvivl om, at sundhedsvæsnets største udfordring i fremtiden bliver forholdet mellem pris og kvalitet. På den ene side skal det hele gøres billigere, på den anden side skal det gøres bedre. Hun er dog fortrøstningsfuld, for det kan lade sig gøre, hvis man inddrager data på den rigtige måde, mener hun.

– Heldigvis er det sådan, at det både for den enkelte og for samfundet er billigst, at patienten behandles hurtigt og rigtigt første gang. Til det skal vi bruge pålidelige, relevante data, og vi skal have dem lige ved hånden, for eksempel på en mobiltelefon, siger hun.

der skal til, for at vi kan styre efter dem.

Hvis vi kun ser på det politiske eller kun ser på datakilder eller kun ser på kompetenceudvikling, så står det og flagrer. Vi skal have bundet tingene sammen, forklarer Susie Wagner Bondorf.

I arbejdet med virksomhedens danske kunder tilstræber Susie Wagner Bondorf gennem Infocura at understøtte forløbsbaserede samarbejder på tværs af sektorer på basis af virksomhedens business intelligent-inspirerede analysemodel. Modellens formål er at gøre organisationer i stand til at udøve strategisk ledelse baseret på egne data og tager udgangspunkt i tre hovedspørgsmål: 1. Gør vi de rigtige ting? 2. Gør vi tingene rigtigt? 3. Er vi dygtige nok?

I arbejdet med internationale kunder anvender Susie Wagner Bondorf og hendes partnere i Synsana en lignende tilgang. Synsana leder i øjeblikket et udviklingsarbejde for Europakommissionen om genbrug af sundhedsdata fra mobile apps.

– Det er først, når vi har været alle tre elementer igennem, at vi har de data,

Susie Wagner Bondorf, ejer og leder af Infocura og medstifter af Synsana.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

RESISTENSBEKYMRING Statens Serum Institut anbefaler målrettet anvendelse af desinfekti­ onsmidler. Frygten er, at uhæmmet brug vil føre til resistente bakterier.

linger. Statens Serum Institut har desuden et godt samarbejde med de faggrupper, der står for rengøringen i sundhedssektoren, fortæller Elsebeth Tvenstrup Jensen.

– Rengøringsmedarbejdere skal være uddannede, oplærte eller instruerede i den opgave, de skal udføre. Det lægger vi vægt på, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med nogle af de faglige organisationer, som organiserer rengørings­ personalet, altså FOA og 3F, siger hun.

Hvis desinfektionsmidler anvendes

ukritisk i sundhedssektoren, kan konsekvensen blive, at der udvikles bakterier med resistens over for desinfektionsmidlerne. Det siger overlæge og speciallæge i klinisk mikrobiologi Elsebeth Tvenstrup Jensen, der arbejder med infektionskontrol ved Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

– Vores anbefaling er, at man desinficerer målrettet, når man har noget, man gerne vil af med. Vi kender til resistens mod antibiotika.

Vi er bekymrede for at se det samme med desinfektionsmidler. Vi har ikke problemet lige nu, men vi er forsigtige, for vi vil ikke risikere, at vi får resistens mod desinfektionsmidler, siger hun.

“De bakterier, vi har, skal vi være glade for.”

– Vi siger: Lad os bruge desinfektionsmidler dér, hvor der er brug for dem. Dér, hvor vi har brug for at slippe af med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Resten mener vi, vi kan fjerne i dagligdagen ved at gøre rent med vand og et rengø-

Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge og speciallæge i klinisk mikrobiologi.

ringsmiddel, der er egnet til den konkrete overflade, uddyber hun.

Elsebeth Tvenstrup Jensen under-

streger samtidig, at det er forkert at opfatte alle bakterier som noget, der skal bekæmpes.

– Vi har alle sammen bakterier på vores hud og vores slimhinder, og de er ikke vores fjender, men vores alliancepartnere. De gør gavn.

Den normalflora, vi har, beskytter os mod mere skadelige bakterier og vira, siger hun.

– De bakterier, vi har, når vi er sunde og raske, er ikke skadelige.

Dem skal vi være glade for. Eksempelvis beskytter bakterier på vores hænder mod, at vi bliver koloniserede af andre mikroorganismer. Så vi skal ikke fjerne dem for enhver pris i alle mulige sammenhænge, tilføjer hun.

Statens Serum Institut står bag udgi-

velsen ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer”, der indeholder infektionshygiejniske retningslinjer og anvisninger til hele sundhedssektoren. Her kan praktiserende læger, hjemmeplejen, hospitaler og andre orientere sig i instituttets anbefa-

Elsebeth Tvenstrup Jensen tilføjer afslutningsvis, at infektions- og rengøringsområdet er under løbende udvikling, og at man til stadighed optimerer fremgangsmåderne.

Eksempelvis har man ændret procedure i forhold til rengøringen af hospitalsstuer.

– I gamle dage startede man inde ved patienten. Som princip. Man sagde: ”Nu gør vi det godt, så vi starter ved patienten og bevæger os udad i rummet,” fortæller hun.

– Nu siger man: ”Lad os starte sådan, at vi kan slutte inde ved patienten”. For det er derinde, der er flest af patientens mikroorganismer.

Det er et eksempel på, at man går op i at gøre det på den rigtige måde, så man spreder mikroorganismerne mindst muligt, afslutter hun.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

DE GODE BAKTERIER

Dorte Lyager, produktchef i ProbioCare.

Når man gør rent med probiotiske produkter, tænker man anderledes i bekæmpelsen af patogene bak­ terier.

Konventionelle rengøringsog desinfektionsmidler sænker antallet af bakterier i et område betragteligt, men rammer både de bakterier, der er gode eller neutrale for os, og de bakterier, der giver os sygdomme. Det betyder, at overle­ vende patogene bakterier får fine betingelser for at udvikle sig, da de ikke skal konkurrere med gode bakterier om ressourcerne. Ander­ ledes forholder det sig, når man anvender probiotiske rengørings­ produkter. Det fortæller molekylærog cellebiolog Dorte Lyager, der er produktchef i ProbioCare.

– Helt lavpraktisk bliver eksem­ pelvis dit køkkenbord rent, ligesom med almindeligt rengøringsmiddel.

Samtidig bliver overfladen fyldt op med probiotiske bakterier, som efterfølgende producerer enzymer, der nedbryder alt det snavs, man ikke kan se, forklarer hun.

– De gode bakterier fortrænger de sygdomsfremkaldende. Det er dybdegående rengøring, der holder i flere dage, uddyber Dorte Lyager.

– Det handler om at skabe et sundt mikromiljø. For kommer der så sygdomsfremkaldende bakterier ind udefra, har de ikke plads til at få grobund, afslutter hun.

Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 6. marts.

Skal du være med?

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer krestina.sorensen@europeanmediapartner.com

ANNONCE

Lys, lyd og billeder skaber ro, tryghed og velvære Danske Wavecare har siden 2001 arbejdet med idéen om at bruge musik, lys og levende billeder til at reducere stress hos patienter. I dag leverer virksomheden blandt andet sansefødestuer til hospitaler og sanserum til psykiatrien og plejehjem i Danmark og Asien.

Sansefødestuer Wavecares sansefødestuer er skabt gennem et OPI-projekt mellem Nordsjællands Hospital og Wavecare. Stress kan stoppe en fødsel, og reduktion af stress for den fødende er derfor omdrejningspunktet i projektet.

Til ro, vejrtrækning og håndtering af smerter På sansefødestuer synkroniseres lys, lyd og billeder via en tablet. Her kan jordemoderen skifte mellem tre programmer, som er udviklet til fødslens forskellige faser.

Det første program skaber tryghed omkring ankomsten til stuen. Det næste er udviklet til generel beroligelse, mens det tredje, et aktivt åndedrætsprogram, bruges af den fødende og jordemoderen til stabilisering af vejrtrækningen samt håndtering af smerter under veer.

Stor tilfredshed blandt fødende og personale I Danmark har Nykøbing Falster Sygehus, Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital sansefødestuer installeret, og et studie med 102 kvinder med pårørende og fem jordemødre foretaget på Nordsjællands Hospital viser signifikante resultater.

• 93% oplever en meget positiv indflydelse på fødselsoplevelsen • 73% har haft en meget positiv indflydelse på smerteoplevelsen • 96% mener, at sansefødestuen har haft en meget positiv indvirkning på tryghed og velvære under fødslen Kilde: MSA Annemette Lundmark, 2014.

Studiet viser desuden, at jordemødre oplever, at arbejdsmiljøet på sansefødestuer er klart bedre end på almindeli-

ge fødestuer. Der forskes nu i to yderligere spor fra denne undersøgelse.

Sanserum til psykiatrien Wavecares sanserum til psykiatrien er udviklet med fokus på økonomi, brugervenlighed, driftssikkerhed og patientoplevelse med evidensbaseret indhold og effekt. Der er 30 sanserum installeret i psykiatrien i Danmark, blandt andet på PC Amager, Sankt Hans, i Hvidovre, i Odense og i Esbjerg.

Til beroligelse og naturlig søvn I sanserummene er installeret lys, lyd og skærm eller projektor, og personalet kan via en betjeningsvenlig tablet vælge mellem tre evidensbaserede programmer, som er udviklet specifikt til beroligelse og hjælp til naturlig søvn.

Wavecare har brugt mange år på at finde netop de parametre, der skaber den rette tryghed for patienterne og virker på tværs af sproglige og sociale forudsætninger.

Positive tilbagemeldinger Helt nye studier foretaget i Psykiatrien i Region Syddanmark viser, at patienter oplever Wavecares sanserumsprogrammer som beroligende og tryghedsskabende.

Ligeledes oplever personalet, at sanserummet bidrager til bedre dialog med patienter og som et godt værktøj i behandlingsforløbet. Et større forskningsprojekt skal nu afdække de konkrete effekter ved sanserummene i psykiatrien.

Fodfæste i Asien Foruden i Danmark er Wavecare aktive i Kina, Sydkorea og andre steder i Asien. Virksomheden underskrev i slutningen af november 2016 en aftale mellem Jiangsu-provinsen og Region Hovedstaden, hvor Wavecare er indskrevet til fælles udvikling og deling af forskning inden for dansk-kinesisk sundhedsinnovation.

For yderligere information og kontakt: www.wavecare.com

ANNONCE

Region Hovedstaden bygger to fuldautomatiserede sterilcentraler Rådgivningsvirksomheden Antonisen Consult bidrager med klinisk viden, brugerundersøgelser og procesbeskrivelser i det banebrydende byggeri.

sterilcentralerne er de første af sin slags, har den viden ikke været til rådighed. Byggeorganisationen har derfor sammen med totalrådgiver produceret de nødvendige indsigter undervejs.

Antonisen Consult er ekspert inden for genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.

Bredt blandt sundhedssektorens aktører rådgiver virksomheden om alt fra grundlæggende hygiejneforhold og håndtering af rene og sterile engangsartikler over akkreditering og certificering til optimering af arbejdsprocesser inden for blandt andet logistik og lagerforhold.

Det har de gjort igennem omfattende brugerundersøgelser med det eksisterende fagpersonale, som Antonisen Consult har været ansvarlige for at drive.

Virksomheden er tilknyttet som klinisk rådgiver, og med afsæt i dyb faglig ekspertise har Antonisen Consult bistået med at designe logistikløsninger og koncepter for indretning, materialer, flow og fysiske rammer i de to nye sterilcentraler i Region Hovedstaden.

– Jeg har været med til at beskrive arbejdsprocesser og flow helt fra begyndelsen. Undervejs har jeg bidraget med at kvalificere, bearbejde og kvalitetssikre totalrådgiverens forslag. Jeg er bygherres rådgiver, og jeg skal være med til at sikre, at totalrådgiveren leverer den foreslåede kvalitet, siger Gitte Antonisen.

Brugerdreven udvikling Antonisen Consult læner sig i alle projekter op ad evidensbaseret viden. I dette tilfælde, eftersom

Igennem forløb med både operationsafdelingerne, ledelse og andre fageksperter har de afdækket og beskrevet logistik- og arbejdsprocesser i de eksisterende sterilcentraler.

– Igennem brugerinddragelse får vi beskrevet alle hjørner. Hvad laver I i dag? Er der specialprocesser, vi skal kende til? Er der bestemte instrumenter eller specialetyper, man skal tage højde for?

Vi skal have så mange input som muligt, så vi kan lave en dimensionering af sterilcentralerne.

Samarbejde med robotter En stor del af processerne bliver automatiseret i de nye anlæg, og personalet skal derfor til at arbejde sammen med robotter. For at det samspil skal virke fra starten, har Antonisen Consult også været involveret i arbejdet med kompetenceafklaring og uddannelse af medarbejdere.

– Vi skal bevare personalets kernekompetencer, som er deres viden om instrumenter. En del af op-

gaven har været at beskrive et uddannelsesforløb, der sikrer os, at de kan operere på det niveau, vi ønsker os, siger hun og fortsætter: – Vi har lavet mange use cases som grundlag for udbud af IT-løsninger, hvor vi simpelthen har sat os ned og beskrevet, hvordan en arbejdsgang skal understøttes IT-teknisk. Der inddrager vi også brugerne.

Bredt kompetencespænd Antonisen Consult rådgiver inden for et bredt spænd af opgaver lige fra private lægeklinikker til enorme projekter som den regionale sterilcentral på Herlev Hospital. Virksomheden tilbyder løsninger inden for infektionshygiejnisk audit, rådgivning vedrørende logistik og indretning, procesoptimering i laboratorier og lagerfaciliteter.

Herudover faciliteres undervisningsforløb inden for genbehandlingsområdet, infektionsforebyggelse og hygiejne.

Gitte Antonisen Antonisen Consult Tlf. 42 95 22 30 mail@antonisenconsult.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

320.000 danskere har allerede dia­ betes, og i 2025 forventes antallet at være fordoblet til 600.000. Bedre forebyggelse er nødvendig, siger professor.

Prognoserne er alt andet end positive,

når det gælder den forventede udvikling i antallet af danskere med diabetes. I dag har 320.000 danskere diagnosen og tallet ser ud til at stige markant frem mod 2040.

Det fortæller praktiserende læge, professor ved Aarhus Universitet og lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, Torsten Lauritzen, som ikke lægger skjul på, at han ser med stor bekymring på udviklingen.

– Det er ikke bare en udfordring for den enkelte patient. Det er en kæmpe udfordring for sundhedsvæsnet. Vi står med det, jeg vil kalde en diabetes-tsunami. Vi har 320.000 i dag, som vi ved har diabetes, hvoraf 80 procent har type 2-diabetes.

Og vi ved, at antallet af diabetikere alene frem til 2025 vil være næsten fordoblet. Vi forventer 600.000 i 2025. Den store stigning skyldes

“Det er en kæmpe udfordring for sundheds­ væsnet.” stigning inden for type 2-diabetes og hvis vi går frem til 2040, så for-

Torsten Lauritzen, praktiserende læge, professor ved Aarhus Universitet og lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen.

venter vi, at 1,2 mio. danskere har type 2-diabetes, siger han.

– Vi ved også, at det er en afsindigt dyr sygdom. I forhold til borgere, som ikke har diabetes, regner vi med, at det koster ca. 32 mia. om året i merudgifter. Størstedelen af de udgifter handler om rehabilitering, plejeudgifter og indtægtstab, mens udgifterne til sundhedsvæsnet faktisk er en betydelig mindre del af lagkagen, uddyber han.

Lauritzen henviser her til et studie gennemført for Diabetesforeningen af Applied Economics and Health

Research, ApEHR, i samarbejde med SDU i 2015. Studiet viser bl.a., at følgesygdomme som blodpropper, slagtilfælde, blindhed, nyresvigt og amputationer, som næsten 25 procent af diabetespatienterne rammes af, står for næsten 60 procent af de samlede udgifter på 32 mia. kr. om året.

Skal

bremses,

kræver det ifølge Torsten Lauritzen, at både sundhedsvæsnet og patienterne bliver bedre til at forebygge sygdommen. Og det er der grund

til, for perspektiverne ved forebyggelse er gode, forklarer han.

– Diabetes er en sygdom, som kan forebygges. Og hvis en patient får sygdommen, kan man forebygge de følgesygdomme, som er hyppige ved diabetes. Det er først og fremmest hjerte- og karsygdomme.

Blodpropper i hjertet, hjertesvigt.

Det er blodpropper i hjernen. Det er forkalkning af årerne ned i benene, føleforstyrrelser ned i benene og kombination mellem de to ting, som kan give sår på benene og føre til amputationer. Man kan også få

dårligt syn og dårlig nyre. Det giver bare en rigtig dårlig livskvalitet, og det kan forebygges, siger Torsten Lauritzen.

– Har man først fået sygdommen, kan man motivere patienten og tale om, at patienten kan gøre nogle ting, lægen kan gøre nogle ting, og sammen kan man gøre rigtig meget i form af livsstilsændringer og forebyggende medicin. Det handler om at spise sund kost, bevæge sig 30 minutter om dagen og holde op med at ryge. Og så handler det også om, at man forstår, at man har et tilbud om forebyggende medicin, som i den grad kan forhindre de følgesygdomme, jeg har fortalt om. Det handler om, at man får behandlet sit blodsukker, sit blodtryk, får reduceret sit kolesteroltal og eventuelt får en hjertemagnyl, hvis man har hjertekarsygdomme allerede. Gør man det, kan man faktisk få en livslængde, der er nogenlunde ligesom almindelige danskeres, og man kan undgå rigtig mange af de komplikationer, man ellers ville blive ramt af, afslutter Torsten Lauritzen.

DIABETES Antallet af diabetikere forventes fordoblet i 2025. Alligevel er det oftest prisen, der bestemmer, når kommunerne skal vælge diabeteshjælpemidler.

Læs hele artiklen på analysehelse.dk

ANNONCE

MedComs nye standarder rækker ud mod borgeren MedCom står bag nye standarder, som muliggør kommunikation mellem telemedicinske løsninger i hjemmet og sundhedsvæsnet.

Den internationale standard fra HL7 bliver nu også standard i Danmark. Det sker som konsekvens af en aftale mellem stat, regioner og kommuner og betyder, at telemedicinske løsninger fremover skal anvende HL7standarder.

De nye MedCom-standarder gør det muligt for telemedicinske løsninger i hjemmene at dele data med sundhedsvæsenet, både hvad angår målinger og spørgeskema-

er. Både det faglige indhold og de tekniske retningslinjer er tilpasset til dansk brug gennem et samarbejde med sundhedsvæsenets parter samt Alexandra Instituttet, Sundhedsdatastyrelsen og en række IT-leverandører.

Det fortæller direktør i MedCom, Lars Hulbæk.

– Telemedicin og spørgeskemaer er de to nye ting, vi har på hylden. Telemedicin er de ”hårde” målinger af eksempelvis blodtryk og lungefunktion. Dem får vi ind i systemet med de nye standarder. Men det, vi også kan bruge dem til, er at opsamle spørgeskemasvar, siger han og uddyber: – Hvis du måler lungefunktionen på en KOL-patient, er det en ”hård” måling, men samtidig er du måske interesseret i at vide, om patienten er mere forpustet i dag, end hun var i går, og det kan du få data om fra spørgeskemaer.

Svarene kan vi samle op og dele, så det ikke bare er de ”hårde” målinger, man får ind i sundhedsvæsnet, men også spørgeskemabesvarelserne.

I forbindelse med overgangen til de nye standarder stiller MedCom værktøjer til rådighed for IT-leverandørerne, herunder testværktøjer og softwarekomponenter, der letter dannelsen og deling af standarddokumenter.

De nye standarder sikrer både borgernes adgang til sundhedsdata på sundhed.dk og klinikkernes adgang via EPJ-systemer i kommuner, regioner og praksissektor.

Aftalen om indfasning af de nye standarder sker efter positive erfaringer fra projektet TeleCare Nord, hvor MedCom bidrog med infrastruktur og standarder.

Der er stort fokus på løsninger til KOL-patienter, men MedComs HL7-standarder er klargjort til at understøtte alle sygdomsområder.

Overvægt øger din risiko for at udvikle type 2-diabetes - Få et lettere liv med Cambridge Vægtplan

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 MULIGHEDER – ANALYSEHELSE.DK

HVAD SKAL VI HAVE AT SPISE? Beboerne kan bruge den digitale opslagstavle IBG, når de eksempelvis vil orientere sig i vagtplanen.

Digitale opslagstavler gør beboerne på bosteder mere selvhjulpne. Det er godt for livskvaliteten, og det frigør tid for personalet.

Når beboerne på bofællesskabet Skel-

vej i Gentofte Kommune ønsker at vide, hvem der kommer på arbejde, behøver de ikke spørge personalet.

For Skelvej, som henvender sig til voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser med let til moderat støttebehov, har siden 2013 haft den digitale opslagstavle IBG installeret, som beboerne kan bruge, når de eksempelvis vil orientere sig i vagtplanen. Opslagstavlen gør beboerne mere selvhjulpne, og det sætter de stor pris på, fortæller forstander på Skelvej, Rosi Eksing.

– Helt generelt er beboerne rigtig glade for den. Den giver overskuelighed, forudsigelighed og en større fornemmelse af at være herre i sit

eget liv. Man behøver ikke bede pædagogerne om at skrive én til aktiviteter eller fra et måltid. Man behøver ikke spørge pædagogerne, om der er en vaskemaskine ledig.

Det kan man selv styre på IBG’en, siger hun.

IBG tilgås fra trykfølsomme skærme,

som skaber overblik over dagligdagen og gør det let for beboerne at finde informationer samt at til- og framelde sig til diverse aktiviteter.

Og hos ProReact, som står bag IBG, genkender man Rosi Eksings beskrivelse. ProReact har i forbindelse med udviklingen af IBG samarbejdet med en række institutioner, der har haft den digitale opslagstavle installeret og løbende er vendt tilbage med feedback, og det har haft stor indflydelse på, hvordan IBG ser ud i dag, både hvad angår funktionalitet og design.

– Bredden af de ting, platformen indeholder, gør, at den bliver interessant. IBG har noget ballast i forhold til alle de funktioner, der har med borgernes hverdag at gøre, lige fra ”hvem kommer på arbejde?” til booking til ”hvad skal vi have at spise?”. Samtidig er platformen meget visuel og nem at forstå, og det betyder, at den matcher med behovene hos en stor del af dem, der er på et bo- eller dagtilbud i dag, fortæller Jesper Karlberg, der er partner i ProReact.

IBG kan foruden på trykskærmen tilgås via smartphone eller tablet, og det samme kan andre produkter på markedet for digital velfærdsteknologi til borgere på ældre- og handicapområdet, eksempelvis Careplan, som er udviklet af E-mergency.

Careplan er en app med fire moduler, som bl.a. rummer en smart

”her er du”-funktion, som borgeren kan bruge til selv at finde hjem via et kort på skærmen eller til at sende en besked til en pårørende om sin lokalitet. En smart funktion finder man også i løsningen Life-Manager fra Life Partners, som gør det muligt for medarbejdere at QR-scanne eksempelvis en lift og få oplysninger og video om, hvordan man arbejder med lifte.

For botilbud som Skelvej giver imple-

mentering af velfærdsteknologi som IBG øget livskvalitet for beboerne og tidsbesparelser for personalet.

Det fortæller Maria Lincke, der er chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter, SUS, og står bag en evalueringsrapport om IBG-platformen.

– IBG samler det, der er en fordel for personalet, og det, der er en fordel for beboerne. Rigtig tit, når man kigger på velfærdsteknologi, er det

en aflastning af enten det ene eller det andet. Enten installerer man nogle administrative værktøjer til de professionelle, eller også kommer man med noget socialt IT til beboerne. Her har man et værktøj, som i virkeligheden kan begge dele. Medarbejderne får nogle fordele i form af tidsbesparelser, som opstår, fordi beboerne bliver mere selvhjulpne og får adgang til information uden at skulle spørge medarbejderne.

Man kommer med ét værktøj, som både rammer de professionelle og beboerne, siger hun.

ANALYSEHELSE.DK Læs om andre, nye tiltag inden for sund­ hedssektoren på analysehelse.dk

Udviklet til sygeplejersker

Ascom Myco smartphone

Vil du vide mere om hvordan Ascom Myco og Ascom Application Suite kan hjælpe dig med nedenstående, så klik ind på www.ascom.dk • • • • • •

Reducér alarmtræthed Få bedre overblik på farten Filtrér og prioritér patientkald og alarmer Intelligent integration til kliniske systemer Minimér “ukvalificerede” forstyrrelser Målrettet og beriget information ved hånden

ascom www.ascom.dk

Talegenkendelse Medicinsk diktering Privatklinikker og almen praksis

Tale-til-tekst løsninger Folketinget, TV 2, DR, ...

Tandplejeregistrering DentalSuite fra Plandent

Privat hjælpemiddel

Dictus PC til ordblinde og folk med bevægelseshandicap

Mobil diktering Dictus Android og specialløsninger

Dictus ApS H.J. Holst Vej 3-5C - 2605 Brøndby - Tel 36360002 - dictus@dictus.dk - www.dictus.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 FOKUS – ANALYSEHELSE.DK

ET BYGGERI DER KAN REDDE LIV Der bliver færre sygehuse og færre sengepladser. Alligevel er Mads Koch Hansen, forhenværende formand for Lægeforeningen, ikke i tvivl om, at de nye supersygehuse vil give langt bedre mulighed for at levere den bedste kvalitet – og i sidste ende redde flere liv.

aktører – hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger – til at arbejde bedre sammen, så man får et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

”Med den yderligere samling af specialerne, vil specialisterne få mere træning og de vil samtidig kunne støtte hinanden.”

Når Mads Koch Hansen sidder i sin

lægebil på vej ud til en alvorlig ulykke, er han glad for det, der sker med det danske sundhedsvæsen i øjeblikket. Han er sikker på, at de seks nye supersygehuse, som skal samle de lægelige specialer, vil komme rigtig mange patienter til gavn.

Ikke mindst de svært tilskadekomne, som han møder i sit arbejde.

– Vi får et system, hvor vi samler specialerne, så vi altid har det fornødne beredskab klar. Dermed undgår patienterne at skulle flyttes fra det ene sygehus til det andet i en situation, der ofte er en kamp mod tiden. Det er en meget stor fordel, siger han.

Som situationen er i dag, taber man

Trods det har kritikerne peget på,

at der med større – men færre sygehuse – vil være mange danskere, der får længere til hospitalet. Det er ligefrem blevet sagt, at den længere afstand vil komme til at koste liv.

Det argument giver Mads Koch Han-

sen dog ikke meget for.

– Jeg vil med stor sindsro påstå det stik modsatte. Med den ambulancetjeneste, de akutlægebiler og de helikoptere vi har i dag, får vi jo hjælpen direkte ud til patienten på ulykkesstedet, og kan starte en avanceret behandling allerede der.

På den måde sparer vi tid og får samtidig sikkerhed for, at patienten transporteres direkte til det rette hospital, siger han.

Et andet af de forhold, der blev frem-

ført i debatten, var, at supersygehusene og hele omstruktureringen af hospitalsvæsenet faktisk vil resultere i færre – og ikke flere sengepladser. Kunne det virkelig passe, at skatteborgerne efter at have betalt en milliard-regning for nye hospitaler, fortsat skulle affinde sig med at ligge på gangene, som tilfældet er i dag? Mads Koch Hansen medgiver, at nogle af byggerierne ikke bliver helt så store, som det oprindeligt var tænkt. Det holdt budgetterne ikke til. Men han mener ikke, at antallet af sengepladser behøver, at blive et problem – heller ikke selvom der rent faktisk bliver færre, end der er i dag.

– Det afhænger af den udvikling, der hele tiden sker, forklarer han.

Den tid en patient er indlagt på et sygehus bliver hele tiden kortere, og desuden vil kommuner og de

Mads Koch Hansen, forhenværende formand for Lægeforeningen.

praktiserende læger overtage flere og flere af hospitalernes opgaver. På den baggrund tror jeg ikke, at patienter på gangene behøver at blive et problem.

give læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale en større ekspertise, fordi de tilser flere patienter i samme kategori.

”Det er en ordning, der vil sikre en højere kvalitet og forhåbentlig også en større patientsikkerhed.”

re end 80 akutmodtagelser spredt over hele landet. Det betød, at en læge på et lille sygehus slet ikke havde det antal patienter, som hans kollega på Rigshospitalet havde.

Dermed fik han heller ikke den fornødne rutine.

– Lægerne på de små sygehuse fik hverken den nødvendig erfaring på det akutte område eller i forhold til den specialiserede kræftbehandling. Med den yderligere samling af specialerne der nu er lagt op til, vil specialisterne få mere træning og de vil samtidig kunne støtte hinanden.

Det er en ordning, der vil sikre en højere kvalitet og forhåbentlig også en større patientsikkerhed. Mads Koch Hansen bruger helt bevidst ordet ”forhåbentlig”. For funklende nye supersygehuse er ikke i sig selv en garanti for højere patientsikkerhed. Meget står og falder med, at man får sundhedsvæsenets tre

Når de seks nye supersygehuse står færdige omkring 2021, vil sundhedsvæsenet råde over 21 akutsygehuse. Der er tale om en kæmpe investering på omkring 50 mia. kr.

– Og det er en fornuftig investering, siger Mads Koch Hansen. Ikke bare fordi de eksisterende byggerier er gamle, men også fordi det vil

For bare ti år siden, var der ikke fær-

nemlig alt for ofte patienterne på gulvet, når de f.eks. udskrives fra hospitalet og skal fortsætte behandlingen i kommunen. Problemerne opstår særligt omkring kommunikation og om IT-systemer, der ikke kan snakke sammen. Men det handler også om tillid mellem sektorerne og om forskellige kulturer, der skal blive bedre til at samarbejde. Mads Koch Hansen lægger ikke skjul på, at det er en hård nød at knække.

– Det er en udfordring, som vi deler med andre lande, der har indrettet deres sundhedssystemer på samme måde som os. Men dermed er der også rigtig mange mennesker, der arbejder på at finde en løsning – og på den baggrund er jeg fortrøstningsfuld. Jeg tror på, at vi nok skal få det til at fungere, så patienterne får den gode, sammenhængende og sikre behandling, de har krav på.

FAKTA Mads Koch Hansen er 46 år og uddannet narkoselæge. Han har fra 2010–2015 været formand for Lægeforeningen og er desuden ansat på Hospitalsenheden Horsens, hvor han arbejder to dage om ugen. Privat er han gift og har tre børn.

BEDRE BYPLANLÆGNING SKAL FREMME FOLKESUNDHEDEN

Fysisk inaktivitet er godt på vej til at blive den største trussel mod folkesundheden.

Bedre byplanlægning er en oplagt løsning, siger ekspert, Jens Troelsen.

Læs hele artiklen på analysehelse.dk

SUNDHEDS­ VÆSEN MED BRUGEREN I CENTRUM

Jens Sand Andersen, salgsdirektør i Ascom.

Den digitale omstilling af sund­ hedssektoren er en kompleks affære. Sygehuse er store institu­ tioner med tilsvarende høje krav til sikkerhed, præcision og gennem­ sigtighed i den data, der sendes rundt i huset. Når man taler digital omstilling i sundhedssektoren, skal man have øje for kompleksiteten.

Sådan siger salgsdirektør Jens Sand Andersen fra Ascom, en glo­ bal leverandør af IT- og kommuni­ kationsløsninger, der nøje matcher sundhedssektorens arbejdsgange.

– Vi har stor respekt for sundhedssektorens mange udfor­ dringer. Der er mange forskellige systemer på et hospital, men der er ofte for mange huller imellem dem til at lave et effektivt work­ flow, siger han.

Ascom gør brugeren til omdrej­ ningspunkt i udviklingsprocesser, der finder sted i tæt samspil med det personale, som skal anvende løsningerne i en praktisk hverdags kritiske situationer.

– Vores egne studier viser, hvor dynamiske workflows på sygehuse er, og hvor meget især sygeple­ jersker og portører løber rundt på en arbejdsdag. Udfordringen er at understøtte de workflows digitalt, så det også fra personalets side opfattes som en hjælp.

Det gør man ved at flytte informa­ tionerne fra statiske arbejds­ stationer til mobile enheder, der under­støtter sygehusets dynami­ ske arbejdsmiljø.

– Det handler om at digitalisere data, så den er tilgængelig for den rette person på det rette tidspunkt og det rette sted. Det handler om at ramme rigtigt, og det gør man ved f.eks. at prioritere, sortere og filtrere den information, der bliver sendt ud.

Når nogle af Nordens supersyge­ huse slår dørene op, er Ascoms mobile kommunikationsløsninger med til at effektivisere og smidig­ gøre de daglige arbejdsgange – og dermed forbedre patientoplevelsen for den enkelte.

ANNONCE

Styr på livet med IBG: Planlægning, selvhjulpenhed og livskvalitet Det digitale livsstyringsværktøj IBG fra ProReact gør hverdagen lettere og bedre for både personalet og borgerne på tilbud inden for omsorgs- og socialområderne. Værktøjet er udviklet i samarbejde med kommunerne Gentofte og Gribskov samt Region Hovedstaden og anvendes allerede i 15 danske kommuner.

På institutioner med livsstyringsværktøjet IBG kan beboerne let og hurtigt orientere sig om eksempelvis madplaner, vagtplaner, vasketider og kommende aktiviteter.

Informationerne tilgås enten via en stor, trykfølsom skærm, som placeres i et centralt fællesområde, eller via en app, som kan installeres på smartphone eller iPad. På den måde afskæres ingen fra at deltage i kommunikationen på platformen.

Brugerdrevet innovation Idéen til at skabe et livsstyringsværktøj til social- og handicapområdet fik partner i ProReact Jesper Karlberg på et netværksmøde, hvor en forstander fra et bosted fortalte, at han savnede en simpel brugergrænseflade til informationer af den slags, man finder på opslagstavler.

Jesper Karlberg så forbindelsen til ProReacts eksisterende knowhow og indledte et samarbejde med bostedet, hvorefter ProReact i starten af 2012 udviklede den første udgave af IBG. Da betaversionen var klar, blev den testet på bostedet, og det viste sig hurtigt, at værktøjet skabte værdi for både personale og borgere.

Siden fulgte lignende samarbejder med andre institutioner, som har været med til at udvikle og raffinere IBG – og stadig er det. IBG anvendes i dag på flere end 100 institutioner i mere end 15 danske kommuner, og udviklingen sker fortsat i tæt samarbejde med personalet og borgerne på institutionerne, der løbende kommer med nye ønsker og forslag til anvendelsesmuligheder.

Stor tilfredshed blandt brugerne At IBG gør en positiv forskel i hverdagen blev i 2016 bekræftet i en evalueringsrapport fra Socialt Udviklingscenter, SUS. SUS spurgte 172 ledere og medarbejdere på bo- og dagtilbud for mennesker med funktionshæmning, hvilken værdi de oplevede IBG gav i forhold til kvalitet i ydelsen, effektivisering og borgernes selvhjulpenhed, og svarene var positive på alle tre parametre.

Blandt andet oplevede respondenterne øget forudsigelighed og tryghed for borgerne i hverdagen, forbedret livskvalitet, forbedring af arbejdsgange og planlægning på tilbuddet, mindsket tidsforbrug på en række administrative opgaver samt øget selvhjulpenhed hos borgerne, eksempelvis i forhold til informationer om, hvem der er på arbejde og kommende aktiviteter.

Som sideeffekt fandt evalueringen desuden, at anvendelsen af IBG-trykskærmen gør mange borgere mere motiverede for at bruge andre digitale redskaber som for eksempel iPads.

Social IT, der får styr på hverdagen ProReact lægger stor vægt på, at IBG er let at bruge, kører godt og ser godt ud.

Platformen består af 11 moduler, som man let bevæger sig rundt imellem på trykskærmen. Har man svært ved at se, kan man benytte sig af muligheden for at få teksten læst op, og når man skal skrive – for eksempel for at melde sig til en aktivitet eller booke en cykel – dukker et stort tastatur

Fakta IBG Basis app’en kan nu downloades fra App Store og Google Play. App’en er gratis for alle IBG-kunder og giver borgere, personale og pårørende mulighed for at tilgå IBG på smartphone og tablet, uanset hvor de er.

Med app’en har borgeren altid IBG lige ved hånden – og I får helt nye muligheder for at støtte borgerne i deres hverdag.

op i hele skærmens bredde, så selv de største fingre uden problemer kan ramme de rigtige taster. Det hele baseret på teknologiske løsninger, der gør oplevelsen på skærmen glidende, og design, der både er smukt og funktionelt.

IBG er kommet på plejehjem IBG er allerede fuldt implementeret i plejeboliger og omsorgscentre i en hel kommune, Gentofte, og ProReact er lige nu i gang med et stort IBG-projekt i Jylland. Virksomheden ønsker at udbrede kendskabet til IBG i hele pleje- og omsorgssektoren i Danmark, og på længere sigt er planen at udvide forretningen til resten af Norden.

– Vi oplever stigende interesse fra udlandet, specielt fra de nordiske lande. VI er i fuld gang med at gøre klar til at indtage det nordiske marked og forventer allerede i 2017 at have projekter i gang i minimum to andre lande, siger Jesper Karlberg.

3

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 INSPIRATION – ANALYSEHELSE.DK

INTERESSANTE ARTIKLER Skærmbriller er nødvendige For mange danskere er hovedpi-

ne, pressen bag øjnene og generel utilpashed en del af arbejdsdagen.

En skærmbrille kan meget vel være løsningen på problemerne.

Det sker ikke så sjældent, at de patien-

ter, der henvender sig til Øjenhospitalet Danmark i Charlottenlund, tror de er alvorligt syge. De har typisk gennem længere tid haft gener, som spændingshovedpine, pressen bag øjnene og nakkesmerter – symptom­ er, der kan pege i retning af flere alvorlige sygdomme.

I langt de fleste tilfælde kan øjenlæge Niels Vesti Nielsen dog berolige dem med, at de ikke fejler noget alvorligt, men blot har behov for at

justere på de forhold, de arbejder under.

De har kort sagt brug for en skærmbrille, der kan kompensere for det faktum, at det menneskelige øje ikke er designet til konstant at fokusere på kort afstand.

– For rigtig mange af os er skærmbrillen en uhyre vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Vi er simpelthen ikke indrettet til at sidde seks-otte timer foran en skærm, og det hjælper skærmbrillen os med at overkomme, siger han.

Det handler grundlæggende om at have

så afslappet et syn som muligt, når man sidder foran skærmen. Men da vores øjne er skabt til at se langt – en

stor del af tiden i hvert fald – betyder det, at øjet skal anstrenge sig, når fokuspunktet befinder sig mellem 30 og 50 cm fra næsetippen.

– Problemet bliver særligt påtrængende, når vi passerer 40 års alderen.

Så bliver øjets linse mindre elastisk, og kan ikke længere formes, så den bryder lysstrålerne på tæt hold.

Dermed begynder vi at spænde i øjet for at opnå det rette fokus, forklarer Niels Vesti Nielsen, der vurderer, at op mod ti procent af alle over 40 år, som tilbringer en stor del af deres tid foran en skærm, har behov for en skærmbrille.

Læs resten af artiklen på

analysehelse.dk

Vejen til et strategisk sundt arbejdsmiljø Når man tænker arbejdsmiljøet ind

som et led i virksomhedens strategi, er det vigtigt at sætte nogle delmål at pejle efter.

I dag tænker flere og flere virksom­

heder arbejdsmiljøet som en strategisk værdi på linje med virksomhedens andre værdier. Arbejdsmiljøet er ved at komme på dagsordenen hos direktioner og ledelser rundt omkring hos de danske virksomheder.

Men hvordan kommer man i gang med at implementere arbejdsmiljø i strategien?

– For at få succes med den strategiske implementering af arbejdsmiljøet skal virksomhederne gøre sig klart, hvad det er, de gerne vil opnå. Det

handler om at få opstillet en række konkrete delmål, som understøtter virksomhedens samlede strategi. Det sikrer målbar succes, og at kursen holdes gennem hele forløbet, forklarer Nanna Bjørner, der er direktør for sundhed, ledelse og arbejdsmiljø hos ALECTIA, som rådgiver virksomheder om vejen til et godt og sundt arbejdsmiljø.

Nogle gange handler det om, at

det gode arbejdsmiljø. Hos WorkLife A/S og CRECEA arbejder de netop også med arbejdsmiljø og miljørådgivning, hvor udgangspunktet – som hos ALECTIA – er virksomhedens behov, de konkrete resultater og implementeringen af arbejdsmiljøet strategisk.

Læs resten af artiklen på

analysehelse.dk

virksomhederne skal tænke et sundt arbejdsmiljø på en lidt anden måde.

Et godt arbejdsmiljø handler ikke om at lægge ansvaret ud på det enkelte individ, men om at virksomheden sikrer de gode rammer, og at der skabes en fælles ansvarsfølelse for

Ren besked om sundhed God håndhygiejne er nøglen for hele familien, hvis man vil undgå luftbårne sygdomme som influenza og forkølelse samt smitsomme mave­ tarmsygdomme.

Siden vi i 2009 blev ramt af svineinflu-

enzaen, har der været skærpet fokus på, hvordan man kan holde infektionssygdomme fra døren eller snarere fra ansigtet. Mange af de infektionssygdomme, som hærger de danske hjem, kan undgås, hvis man sørger for at holde en god håndhygiejne.

Det er nemlig en myte, at man bliver forkølet og får influenza, bare fordi det er koldt udenfor. Faktisk var forkølelse og snottede næser ikke et problem på Grønland, før danskerne

ankom til øen og havde smitten med sig udefra.

Infektionssygdommene smitter typisk, når vi med hænderne rører ved vores øjne, næse eller mund. På den måde overføres de små mikro­ organismer; virus eller bakterier – som trænger ind i kroppen og gør os syge. Et godt råd er derfor at indarbejde daglige rutiner med håndvask for både børn og voksne.

f.eks. norovirus – den såkaldte Roskildesyge, som rammer over 260 mio. mennesker om året på verdensplan.

Mange tilfælde af norovirus kan netop spores tilbage til en enkelt smittebærer, som f.eks. har håndteret maden til kantinens store buffet. Og så er der dækket op for virus, der er ansvarlig for op mod 50 procent af de madoverførte sygdomme.

Udover influenza og forkølelse kan en

analysehelse.dk

række mave-tarmsygdomme også blive overført via kontakt. I bare et gram afføring kan der være en mio. viruspartikler, og det er en af grundene til, at mange medlemmer af familien på samme tid bliver ramt af

Læs resten af artiklen på

patienttilfredshed og glade medarbejdere til at rime på besparelser…

Vi får

Hos Design Concern er vi specialister i at afkode brugerbehov og designe unikke løsninger til sundhedssektoren. Med vores nye AppVicer kan en patient lynhurtigt hente sundhedsfaglig viden om sin sygdom.

+

Regnestykket er enkelt: Sundhedspersonalet sparer tid Patienter undgår unødige genindlæggelser

= Det offentlige sparer penge AppVicer skræddersys til de enkelte sygdomme i tæt samarbejde med fagpersonale.

På www.appvicer.dk kan du se, hvordan vi designer løsninger, der passer til dine patienter og din afdeling. www.designconcern.com | www.appvicer.dk

Ring 8676 1022 og spørg efter adm. dir. og ph.d. Lone Storgaard

KONT

KVALITETSKO

PATIENTSIKKERHED OG LÆGEMIDLER

SIKKERHED

Som medicinalgrossist og -distributør er TMJ centralt p FORSYNINGSSIKKERHED producenten og detailleddet og er dermed en del af et b

+ TMJ er dedikeret til udvikling af verdens bedste tekn

KONTROL

Vores udviklingsarbejde har fokus på SIKKERHED OG KVALITETSKONTROL

Som medicinalgrossist og -distributør er TMJ centralt placeret i forsyningskæden af lægemidler mellem producenten og detailleddet og er dermed en del af et betydningsfuldt nationalt og internationalt miljø.

TMJ er dedikeret til udvikling af verdens bedste teknologiske overvågnings- og trackingsystemer.

Vores udviklingsarbejde har fokus på SIKKERHED OG KONTROL af lægemidler i forsyningskæden.

TMJ is a part of the Celesio Group. With about 36,000 em Celesio supplies more than 50,000 pharmacies and hospitals McKesson Corporation, USA, is the majority shareholder in Celes TMJ is a part of the Celesio Group. With about 36,000 employees, Celesio operates in 13 countries in Europe.

Celesio supplies more than 50,000 pharmacies and hospitals every day with up to 130,000 pharmaceutical products.

McKesson Corporation, USA, is the majority shareholder in Celesio AG. McKesson is currently ranked 5th on the Fortune 500.