
4 minute read
ØSTER HURUP CAMPING
Kystvejen 70, Øster Hurup · 9560 Hadsund · Tlf:. +45 9858 8051 · info@osterhurup.dk · www.osterhurup.dk

Ønsker du en ferie med ro og afslapning, også stadig tæt på strand og by - ja så skal I vælge Øster Hurup Camping. Pladsen står med 2 fine services bygninger, legepladser og pool. Øster Hurup Camping er kendt som en plads hvor familien er i højsædet. Der er liv på hoppepuderne og boldbanen er klar til kamp. Rundbold er ofte en fælles aktivitet for alle gæster på en lun sommeraften.
Skulle man få lyst til at besøge en stor by, har vi både Aalborg og Randers inden for en times kørsel. Fårup og Djurs Sommerland kan man nå på en dagstur. Så Øster Hurup Camping er et godt udgangspunkt for ferie, med afslapning og måske en enkelt dagstur.


På Øster Hurup Camping finder man også hytter, og der udlejes værelser. Så har man ikke lige et telt, camper eller vogn, kan man leje en hytte/værelse og stadig få en smag af campinglivet.
Øster Hurup er en vaskeægte badeby, hvor du finder Danmarks mest børnevenlige strand, et hyggeligt havnemiljø samt en hovedgade spækket med restauranter, caféer, stort legeland og butikker.
Øster Hurup byder på flere gåruter i vores skønne natur. En tur fra havnen til stranden, også kaldt bro til bro, skal opleves når man er på besøg. Ved Øster Hurup er naturen meget flad, så alle kan være med. Der er ikke de store højdemeter når man er ude og gå. Er man til MTB, er der også mulighed for at komme rundt i området. Man kan også hægte cyklen på bilen og prøve kræfter med Rold Skov, som har flere anlagte MTB spor. Ved Rold skov finder man også Rebild Bakker, hvis man ønsker at gå en tur, hvor der også kommer lidt højdemeter på.
Øster Hurup har Lille Vildmose som nabo. Kæmpe naturområde, som er vild med vilje. Her kan man opleve et rigt dyreliv. Fugle, hjorte, vildsvin, bison og elge for blot at nævne nogle få af de oplevelser der findes.


Luk øjnene og forestil dig; en lang hvid sandstrand få hundrede meter fra campingvognen, hvor du sidder i solen og slapper af, mens børnene enten leger på en af vores legepladser, er på jagt efter pirater, deltager i en af de mange spændende børneaktiviteter eller spiller fodbold med deres nye ferievenner på boldbanerne. Senere har i måske aftalt en tur i den store swimmingpool, før i tager ind til Grenå og finder en hyggelig restaurant, eller i vælger at tilberede et lækkert måltid i vores lyse og moderne køkkenfaciliteter.

En dejlig ferie ligger foran jer, med masser af spændende oplevelser, som fx. en dagstur til en af områdets mange attraktioner, en shoppetur i Grenå’s mange butikker, en is på havnen, en koncert eller cirkusskole på campingpladsen mm. Mulighederne er mange og varierende, alt efter hvornår I vælger at feriere på Grenaa Strand Camping.

Rejser du uden børn, og drømmer om fred og ro, morgendug i græsset, og om at kunne sidde og nyde et glas vin til lyden af fuglesang, så har vi også en dejlig stor, fredelig og solrig plads til dig. Om du er til hoppepude eller fuglesang, så glæder vi os til at byde dig velkommen til en eventyrlig ferie på Grenaa Strand Camping.

Vil I bare gerne nyde nærområdet, så kan i se frem til en bred vifte af valgmuligheder, der omfatter de kendte attraktioner som fx. Djurs Sommerland eller Ree Park Safari (20 minutter i bil), eller de mere ukendte som fx. en tur på mountainbike ruten lige ved siden af campingpladsen, eller en gysende gåtur omkring Ruggård Slots sø, som et af de mere kendte steder i Danmark hvor hekseforfølgelser fandt sted. Mange lokale kvinder blev udsat for hekse testen i søen ved slottet. En cykeltur til Høbjerg Gårdbutik for at købe nyplukkede søde jordbær, eller friskopgravede kartofler til aftensmaden, bør i heller ikke gå glip af. Og når nu i er derude, så snyd ikke jer selv for en pause i cafeen,hvor dagens hjemmelavede bagværk kan nydes til en kop kaffe eller et glas iskoldt saftevand.

Fortsæt derefter til Katholm Slot gennem den smalle fascinerende Hulvej, hvor de gamle træer bærer præg af, at for store biler har forsøgt at klemme sige igennem den smalle passage, forbi slottet og på grusvej tilbage til campingpladsen, uden forstyrrende biler til at overdøve lyden af lærkerne der svæver over de marker i kommer forbi. Er der noget der lyder mere af dansk sommer, end lærkesang?


Bryrup Camping har de helt ideelle rammer for en aktiv ferie i naturskønne omgivelser nær Silkeborg – med skove og søer lige udenfor campingpladsen. Med sine 4 stjerner er Bryrup Camping blandt de bedste campingpladser i Danmark.




Vi byder på et sjovt udendørs, opvarmet badeland til alle aldre, en spritny (2021) og udfordrende legeplads, minigolf, mooncars, aktivitetsprogram for både børn og voksne – og det hele er pakket ind i Danmarks smukkeste natur.


Naturen er til for at blive set, mærket og brugt, hvorfor vi hjælper dig med at udnytte de muligheder, naturen giver for en aktiv og spændende ferie. Vi udlejer kanoer, kajakker, SUP-boards ogmountain bikes, og står klar med rådgivning og forslag til ruter - uanset om du er til oplevelser på to hjul, eller to ben.
Hvis ikke du gider alt det hurlumhej, så byder Bryrup Camping også på de bedste rammer for en klassisk, afslappende og superhyggelig campingferie. Uanset om du kommer med egen vogn, eller vil bo i hytte eller villatelt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Når du har valgt Bryrup Camping til din næste ferie, så står vi klar med gode råd og vejledning til, hvordan du og familien får de bedste oplevelser med hjem i bagagen. Der er ikke langt til de store ”klassiske” attraktioner som LEGOLAND, Givskud Zoo, eller AQUA i Silkeborg, men der er også de skjulte perler, som du måske ikke havde fået sat på ferieplanen.
Du må f.eks. ikke snyde dig selv for at nyde søbadet i Bryrup, hvor der både er sandstrand, badebro og det reneste badevand. Her kan du også prøve kræfter med tennis, beachvolley eller padeltennis. Har du interesse i lystfiskeri, så ligger der 7 vidunderlige søer i umiddelbar nærhed til pladsen - og sågar en put’n’take lige ved siden af. Langs pladsen kører Bryrup-Vrads Veteranbane med flere daglige afgange mellem Bryrup og Vrads på det sidste tilbageværende stykke af ”Danmarks Smukkeste Jernbanestrækning” mellem Horsens og Silkeborg. Den resterende del af strækningen er ideel til vandre- og cykelture i smuk natur.