Skip to main content

SPA_KL

Page 1


VAND, HVILE

OG VELVÆRE

VI ER SPACIALISTER

I en verden, hvor tempoet er højt, og kravene sjældent slipper deres tag, vokser behovet for steder, hvor vi kan trække os tilbage. Steder, hvor vi kan sænke tempoet, trække vejret dybere og genfinde balancen mellem krop og sind.

Velvære er at have det godt. Oplevelsen af, at din krop, dit indre, dine tanker og dine følelser finder balancen og forbindelsen til hinanden igen. Du kender det. Du savner det måske. For det er ikke bare lige til. Velvære, der varer ved, og som genskaber balancen og forbindelsen i dig selv, kræver en helhed, hvor rammer og indhold er skabt til netop dét: At give slip, ånde ud, og tage velvære ind. Og det kan man ikke bare lige beslutte sig for midt i aftensmaden eller morgenmødet.

MEN MAN KAN BESLUTTE SIG FOR AT FINDE DET

Hos Comwell Spa finder du velvære. Vi har tænkt over dig og dine behov på forhånd.

På Comwell Borupgaard og Comwell Kellers Park mødes vand, varme, kulde, behandlinger, bevægelse, sund mad og smukke omgivelser i en samlet oplevelse, der rører ved alle sanser. Vi ved, hvordan du genfinder forbindelsen og mærker den bedste version af dig selv. Og vi har øvet os længe.

Vi har nemlig vores helt særlige spaværter. Det er mennesker med en dyb faglighed, ro og et sikkert blik for detaljen. Værter, der ved, hvornår de skal guide, og hvornår de skal give dig plads til bare at være.

De har dedikeret et arbejdsliv til at gøre din dag til noget særligt, når du besøger os. For de lever og ånder for at skabe spaoplevelser, du kan mærke.

Og føle. Og dufte. Og sanse. I lang tid efter.

Ja, der er vilje bag ordene, når vores værter vælger vand, hvile, velvære og alt det andet, der giver en spadag, der giver dig dagene tilbage som dig selv.

VAND I HVILE I VELVÆRE

VÆRTSKAB, DU MÆRKER

Hos Comwell er værtskab ikke noget, vi bare taler om. Det er noget, du mærker.

I måden du bliver mødt på. I blikket. I roen.

På tværs af vores spahoteller lever den samme ånd. En fælles forståelse for, hvad det vil sige at tage imod et menneske, der har brug for at sænke tempoet.

For værtskab er ikke noget, vi leverer.

Det er noget, vi er.

EN VARM VELKOMST

Hos Comwell glæder vi os til at tage imod dig. Og det skal kunne mærkes.

Ikke i store ord, men i den måde, vi byder dig velkommen på – nærværende, varmt og i øjenhøjde. Fra første stund bliver du guidet ind i oplevelsen. En af vores spa-værter viser dig vejen, introducerer dig til vores baderitualer og hjælper dig med at finde den rytme, der passer til dig og din dag.

Måske har du brug for varme. Eller kulde. Stilhed. Bevægelse.

Måske skal du forkæles med en behandling – en ansigtsbehandling, en hot stone massage eller noget helt tredje.

Vi guider dig. Og vi giver dig plads.

Så du kan give slip. Og langsomt finde ind i det, du kom for.

DUFTEN AF VELVÆRE

Duften møder dig, før du når at tænke over det. Den er blevet en naturlig del af oplevelsen hos Comwell Spa. En stille ledsager, der vækker sanserne og hjælper dig med at give slip. Vores duftunivers er skabt til at understøtte ro, nærvær og forbindelsen mellem krop og sind.

Du vil genkende vores signaturduft, Pleasant Blend. En velafstemt sammensætning af 100% naturlige olier, der følger dig gennem din spaoplevelse. Duften står ikke stille. Den udvikler sig. Vi arbejder løbende med nye duftoplevelser, der kan åbne for andre stemninger, rytmer og refleksioner i dig. Nogle dufte inviterer til fordybelse. Andre til lethed. Fælles for dem er, at de er nøje udvalgt til at understøtte din oplevelse – ikke forstyrre den.

Du møder duftene i de små ritualer. I fodbadet, hvor varme og velduft smelter sammen. I behandlingerne, hvor olierne bliver en del af berøringen. I saunaen, hvor damp og duft omslutter dig. Og i rummene omkring dig, hvor de diskret følger dig fra sted til sted.

FORLÆNG OPLEVELSEN

Nogle oplevelser slipper man ikke med det samme. Duften er én af dem.

Derfor har man som gæst også mulighed for at tage en del af oplevelsen med hjem. Vores signaturduft – og udvalgte sæsondufte – kan blive en del af dine egne ritualer. Et øjeblik i badet. En pause i hverdagen. Et roligt åndedrag.

I løbet af året ønsker vi at skifte mellem forskellige dufte, så der altid er nye nuancer at opdage – og vi deler gerne, hvordan du kan bruge dem derhjemme.

Så følelsen ikke kun bliver noget, du husker. Men noget, du kan finde frem igen.

VELVÆRE SPA

EN ÆGTE TILSTEDEVÆRELSE

SPAOPLEVELSER MED PLADS TIL DIG

Alt er tænkt for dig. Ikke som enkeltstående elementer, men som en sammenhængende oplevelse, hvor hver detalje bidrager til det samme: at give dig ro, nærvær og mulighed for at mærke dig selv igen. Der er ikke én rigtig måde at være i spa på. Du finder din egen rytme. Vi har skabt rammerne.

SPAOPLEVELSER PÅ KELLERS PARK

Her bevæger du dig mellem varme og kulde. Stilhed og sansning.

Måske begynder du med Baderunden i AquaSpa. Eller lader varmen fra saunaen åbne kroppen, mens duften fra vores Gus stille folder sig ud omkring dig. Du kan lade dig synke ned i lerbadet eller hammam, mærke lyset på den indendørs sandstrand eller finde ro i saltloungen.

Vandet er altid tæt på. I poolen. I varmvandsbassinet. I det kolde gys. Du kan følge showerwalken, træde ind i urtesaunaen eller sætte dig i stilheden i relaxsaunaen. Udenfor venter hottubs under åben himmel. Og har du brug for at trække dig endnu længere ind, kan du låne hovedtelefoner og lade dig guide gennem meditation eller nidra yoga. Lyt. Lær. Slap af.

SPAOPLEVELSER PÅ BORUPGAARD

Også her finder du din egen vej.

Gennem varme, kulde og ro. Gennem bevægelse og stilhed. Dagen kan begynde med Baderunden i AquaSpa. Fortsætte i saunaen, hvor gus og duft skaber nærvær i kroppen. Du kan lade dig omslutte af aromabadet eller brechelbadets damp, finde varmen i natursaunaen eller vække sanserne i det kolde gys.

Inde og ude venter vandet. Bassiner med varme og kulde. Hottubs, hvor tiden får lov at stå stille et øjeblik. Du kan synke ned i Doc sofaen. Trække vejret dybere. Eller tage en pause med guidet meditation eller nidra yoga i ørerne.

Her er plads til det hele.

Og plads til dig.

SPASHOP

I spashoppen findes et nøje udvalgt sortiment af produkter, der udspringer af spaoplevelsen. Ikke mere end nødvendigt. Kun det, der giver mening.

Sortimentet omfatter de produkter, der anvendes i behandlingerne – på Comwell Borupgaard fra Aromatherapy Associates og på Comwell Kellers Park fra NUORI. Produkter, der er udvalgt for deres kvalitet og virkning.

Herudover forhandles Comwell Spas signaturduft samt udvalgte produkter, der understøtter oplevelsen – bl.a. Shangies spa slippers.

TA’ FØLELSEN MED HJEM

DET IKKE ÉN TING,

ER

HER

DER

GØR FORSKELLEN. DET ER HELHEDEN. SMAG. DUFT. LYS. LYD. BERØRING. NATUR.

ALT SPILLER SAMMEN OG SKABER EN OPLEVELSE, DER BLIVER I KROPPEN –OGSÅ EFTER DU ER GÅET HERFRA.

NOGET DER PÅVIRKER

PÅ

ET SANSELIGT PLAN

AROMATHERAPY ASSOCIATES

Malene Ripullone, spachef på Comwell Borupgaard, fortæller...

“For mig begynder det med duften. Den måde en duft kan ændre en stemning. Skabe ro. Åbne noget i kroppen, man måske ikke vidste, man havde brug for. Aromatherapy Associates arbejder med nogle af de fineste og mest rene æteriske olier. Alt er naturligt. Nøje sammensat. Skabt med en forståelse for, hvordan krop og sind hænger sammen. Det er ikke bare produkter. Det er oplevelser.

Hver olie har sin egen virkning. Nogle løfter. Andre beroliger. Nogle arbejder i dybden, hvor kroppen giver slip, og tankerne falder til ro. Det handler om at møde det behov, du kommer med – og nogle gange det behov, du først opdager undervejs. Vi bruger olierne i både ansigts- og kropsbehandlinger, hvor de nærer huden og samtidig påvirker dig på et mere sanseligt plan. For mig er det netop det, der gør forskellen. At det ikke kun er noget, du får på huden. Men noget, du mærker.”

HÅNDPLUKKEDE SKØNHEDSPRODUKTER

NUORI

Lise Grønning, spachef på Comwell Kellers Park, fortæller...

“For mig handler det om ægthed. Om at vide, hvad man giver videre til huden. Og til mennesket bag.

NUORI er skabt ud fra en enkel tanke: at du ikke skal vælge mellem det naturlige og det effektive. Her går de to ting hånd i hånd. Produkterne er friskblandede, 100% naturlige og udviklet til at skabe synlige resultater – uden unødvendige eller syntetiske tilsætningsstoffer. Det mærkes. I huden. I teksturen. I den måde, produkterne arbejder på.

Behandlingerne med NUORI er revitaliserende. De vækker huden. Giver glød. Og understøtter kroppens egne processer gennem en kombination af effektive teknikker og skiftet mellem varme og kulde.

Det er i samspillet, det sker.

Når huden bliver modtagelig. Når næringen trænger ind. Når vitaminer, fedtsyrer og antioxidanter får lov at gøre deres arbejde. Det er derfor, vi har valgt NUORI. Fordi det virker. Og fordi det føles rigtigt.”

NÅR SANSERNE VÆKKES

SMAGEN AF BALANCE

Det, du spiser og drikker, er en del af din oplevelse. Derfor har vi skabt en grøn spa- og barmenu, hvor lethed og næring går hånd i hånd. Her finder du enkle, velsmagende retter – tilberedt fra bunden med sæsonens råvarer. En sprød salat. En let sandwich. En vegetarret. Noget, der giver energi. Uden at tynge. Du kan supplere med naturlige juicer, Sparkling Tea, lette drinks eller små snacks.

Noget friskt. Noget sprødt. Noget, der passer til det sted, du er.

NATUREN TÆT PÅ

Naturen er ikke noget, du forlader, når du går ind. Den er en del af oplevelsen. Du mærker den i den friske luft omkring de udendørs spabade. I udsigten til grønne omgivelser fra loungen. I lyset, der ændrer sig i løbet af dagen. Og har du brug for at bevæge dig, er naturen lige udenfor. Stier gennem skov. Åbne landskaber. Måske vand. Du kan tage tempoet med dig ud. Eller lade det blive her.

ET SAMLET SPAUNIVERS

Oplevelsen begynder, før du træder ind. Og den følger dig hele vejen. Fra det øjeblik du nærmer dig spaområdet, bliver du mødt af en stemning, der inviterer til ro. En duft, der vækker sanserne. Musik, der lægger sig blidt i baggrunden. Det fortsætter gennem hele din rejse. Fra receptionen. Til omklædningen. Til de stille zoner, vandet og behandlingerne. Alt er tænkt som én sammenhængende oplevelse. Så du ikke skal tænke på noget.

DUFTEN, DER FØLGER DIG

Duften er en del af det hele. Ikke som noget nyt. Men som noget, der har fået lov at finde sin plads og udvikle sig over tid. Vores signaturduft, Pleasant Blend, er stadig en central del af oplevelsen. Men den står ikke alene. Vi arbejder løbende med nye duftnuancer, der kan skabe forskellige stemninger og åbne for nye oplevelser i dig. Du møder duften flere steder. I saunaens varme. I fodbadet. I behandlingerne. Og i rummene omkring dig.

Den følger dig – uden at fylde. Og måske tager du den med dig videre.

AKTIVITETER I AQUASPA

Nogle ting finder deres form. Og bliver. Vores baderitualer er én af dem.

Gennem tiden har de udviklet sig til en fast del af oplevelsen hos Comwell Spa. Noget, vores gæster vender tilbage til. Noget, der giver ro, nærvær og en følelse af at være i gode hænder. Du kan stadig bevæge dig i dit eget tempo. Følge din egen rytme gennem vand, varme og kulde. Starte med et fodbad. Lade kroppen falde til ro. Og så er der de guidede oplevelser.

COMWELLGUS

En invitation til at være til stede. Du bliver mødt af vores gusmester, som guider dig ind i oplevelsen. Ikke for at styre den – men for at åbne den. Varmen breder sig. Blodcirkulationen sættes i gang. Kroppen giver slip. Duften folder sig ud i rummet. Undervejs væves fortællinger ind. Om stedet, du er. Om omgivelserne. Om det, der har været her før dig. Og om den duft, der omgiver dig. Det er ikke noget, du skal forstå. Det er noget, du kan mærke. Når varmen slipper, kan du lade kulden møde dig. Et koldt gys. Vand mod huden. Eller is, der vækker kroppen igen.

MINIBEHANDLINGER

Nogle gange er 20 minutter nok. Til at give slip. Til at finde ro. Til at mærke kroppen igen. I AquaSpa kan du vælge korte behandlinger som en særlig pause – når du har brug for et øjeblik i din dag. Lad dig inspirere af dagens muligheder hos spaterapeuten. En skulder- og nakkemassage. En ansigtsbehandling.

Små pauser. Med stor effekt.

AQUASPA RITUAL

HELHEDSOPLEVELSER

FREMTONING I SPAEN

I spaen er helhedsoplevelsen afgørende. Uniform og fremtoning skal fremstå velplejet, roligt og professionelt – og er med til at understøtte den stemning, hvor gæsten kan sænke tempoet og føle sig godt tilpas fra første øjeblik.

UNIFORMEN

Spaens uniform er enkel og afstemt i sit udtryk. Den består af en uniformskjole, som skal fremstå ren, velholdt og nystrøget. I de køligere perioder suppleres med en mørkeblå cardigan, som er en naturlig del af helheden.

DETALJERNE

Beklædning under uniformen holdes i mørkeblå eller sort – enkelt og roligt i udtrykket. Det gælder både strømpebukser, leggings og eventuelle lag under kjolen.

Fodtøj er komfortabelt og præsentabelt i mørkeblå eller sort. Sandaler indgår som en naturlig del af spaens miljø, og Shangies kan anvendes i forskellige farver, så længe det samlede udtryk forbliver harmonisk.

ANERKENDELSE, DER KAN MÆRKES

NOGLE GANGE SÆTTER DET, MAN SKABER, SPOR.

IKKE KUN HOS GÆSTERNE. MEN OGSÅ UDENFOR.

Siden vi præsenterede vores spakoncept, har vi arbejdet med én ambition: at skabe en oplevelse, der kan mærkes. I kroppen. I sindet. Og i tiden efter.

Det er en rejse, vi stadig er på.

Og undervejs er vi blevet mødt af en anerkendelse, der betyder noget for os.

Danish Beauty Award:

* I 2024 vandt vi prisen for Årets Spa

* I 2025 blev vi nomineret i kategorierne: Årets Spa og Årets funktionelle duft

* I 2026 vandt vi prisen: Årets Skønhedsbehandling / holistisk og var også nomineret som Årets Spa

Comwell Kellers Park og Comwell Borupgaard deler den samme ambition: at skabe oplevelser, der rækker ud over det forventede. Indtil videre er det Comwell Kellers Park, der er blevet hædret

– og vi glæder os til også at se Borupgaard modtage en velfortjent pris.

For os er det ikke priserne i sig selv, der driver os. Men det er en bekræftelse.

På at det, vi gør, gør en forskel.

At de tanker, den faglighed og den energi, vi lægger i Comwell Spa, kan mærkes

– også af dem, der ser på udefra.

Og vigtigst af alt:

Af dem, der træder ind.

ET SORTIMENT MED FORKÆLELSE

SPAPAKKER

SPADELIGHT

Alle dage

Indhold:

AquaSpa, velkomst bobler, 3-retters middag, overnatning og morgenbuffet

HVERDAGSSPA

Man-tors på udvalgte dage

Indhold:

Tidlig check in, AquaSpa, velkomst bobler, 2-retters middag overnatning og morgenbuffet

SØNDAGSSPA

Minus 20% om søndagen

Indhold:

AquaSpa, velkomst bobler, 3-retters middag, overnatning og morgenbuffet

SPARETREAT

Alle dage

Indhold:

AquaSpa, 2-retters middag, overnatning, morgenbuffet, velkomst bobler, 3-retters middag overnatning og morgenbuffet

SPAVELVÆRE

Alle dage

Indhold:

AquaSpa, 35 min. behandling, velkomst bobler, 3-retters middag overnatning og morgenbuffet

SPAGOURMET

Alle dage

Indhold:

AquaSpa, velkomstbobler, 5-retters middag, overnatning og morgenbuffet

VÆLG EKSTRA VELVÆRE TIL

SPABEHANDLINGER

MASSAGE

Velværemassage:

COMWELL BORUPGAARDS SIGNATURBEHANDLINGER

AQUASPA BEHANDLINGER Marrokansk

ANSIGTSBEHANDLING

Ansigtsbehandling:

COMWELL KELLERS PARKS SIGNATURBEHANDLINGER

Nuori Supreme Results and Relaxation Treatment:

SPAEVENTS

OPLEVELSER, DER SAMLER OG FORDYBER

Velvære er ikke kun noget, man finder alene. Det er også noget, man kan dele.

Siden vi introducerede vores spakoncept, har vi arbejdet målrettet med at skabe oplevelser, der samler.

Events, hvor sanserne vækkes, og hvor der er plads til både fordybelse og fællesskab.

I dag er det en naturlig del af Comwell Spa.

VAND I HVILE I VELVÆRE

EKSEMPLER PÅ EVENTS HOS

COMWELL KELLERS PARK

KAKAOCEREMONI

En blid og hjertevarm oplevelse med ceremoniel kakao, guidning og rolige ritualer, der åbner sanserne og skaber indre ro – efterfulgt af varme og duft i sauna og damp.

SAUNA SOUL

En stemningsfuld aften, hvor saunagus, musik og æteriske olier smelter sammen i en rolig rytme, der giver plads til at give slip.

RITUALS OF THE 5 ELEMENTS

Et holistisk sparitual inspireret af naturens elementer og nordiske traditioner. En oplevelse, hvor krop og sind bringes i balance gennem varme, kulde og nærvær.

GET GLOWING WITH NUORI

En inspirerende aften med fokus på hudpleje, viden og velvære – hvor faglighed og sanselighed mødes.

EVENT FOR KVINDER MED ADHD

Du inviteres ind i et trygt og nærværende fællesskab med andre kvinder med ADHD. En dag med plads til ro, refleksion og ærlige samtaler – hvor genkendelse og fællesskab er i centrum. Dagen byder bl.a. på et fagligt oplæg om ADHD i et kvindeperspektiv med fokus på erfaringer, tanker og følelser, mange kan spejle sig i.

EKSEMPLER PÅ EVENTS HOS

COMWELL BORUPGAARD

JOURNEY OF THE SENSES

– a restorative aromatherapy retreat

Et helhedsorienteret dagsretreat, der forener faglig aromaterapi, lyd, natur, varme og vand i en roligt opbygget, sanselig spaoplevelse.

SOUNDBATH, SAUNAGUS OG AQUASPA

Vi inviterer til en sanselig og dybt afstressende oplevelse med lydhealing, guidet afspænding og aromaterapi. Giv slip og find ind i en tilstand af dyb ro og balance.

WORKSHOP

– aromaolie og Gua Sha

Oplev guidede vejrtrækningsøvelser, introduktion til Gua Sha, og muligheden for, at sammensætte din helt egen aromaolie med udvalgte æteriske olier. Workshoppen afsluttes med kaffe, te og kage − alt i et roligt tempo.

SPAWORKSHOP

– forkælelse og indre ro

Giv dig selv en pause fra hverdagen og træd ind i et roligt, sanseligt rum med tid til fordybelse, velvære og nærvær.

Denne spaworkshop er skabt som et kærligt pusterum, hvor du både lærer nyt og mærker effekten med det samme.

SPAKONCEPTET I UDVIKLING

EN UDVIKLING, DER KAN MÆRKES

Siden 2024 har Comwell Spa udviklet sig fra ambition til en sammenhængende oplevelse med afsæt i filosofien vand, hvile og velvære.

Udviklingen har særligt taget form gennem:

* En tydeligere helhed i oplevelsen – fra pre-arrival til afrejse

* Pre-arrival-kommunikation med inspiration, film og introduktion til bl.a. duftuniverset

* Et styrket værtskab med nærvær, ro og tydelig guidning fra første øjeblik

* Større fokus på oplevelser – både individuelle og fælles (events og retreats)

* Nye måder at opleve ro på. Bl.a. lydoplevelser med meditation og nidra-yoga

* Videreudvikling af spamenu og spabar med fokus på balance og kvalitet

* Pakker og priser, der understøtter den samlede oplevelse

* Fortsat styrkelse af kædekraften på tværs af hotellerne

* Udvikling inspireret af trends, forskning og evidens inden for velvære og gæsteadfærd

* Vinder af Danish Beauty Award flere gange

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
SPA_KL by Comwell a-s - Issuu