Skip to main content

Comwell_ESG_rapport_marts2026_skærm_enkeltsidet

Page 1


ENVIRONMENTAL, SOCIAL AND GOVERNANCE RAPPORT

ET GODT ARBEJDSMILJØ

I Comwell har vi stort fokus på at skabe et arbejdsmiljø med høj grad af trivsel, og hvor der er plads til alle.

WellComLand, Comwell Kolding

INDHOLDSFORTEGNELSE

ENVIRONMENTAL

SOCIAL

GOVERNANCE

Klimapåvirkning

Medarbejderne

Diversitet og inklusion

Senkarriere

Socialt ansvar

Trivsel og sundhed

Sygefravær og arbejdsulykker

82 Resultat af dobbelt væsentlighedsvurdering 83 Stil krav og håndter risici

Menneske- og arbejdstagerrettigheder 86 Dataetiske principper 88 Samlet oversigt over ESG-mål 94 Certificeringer og mærkningsordninger

UN Global Compact

Regnskabstilgang 98 Anvendt regnskabspraksis

DENNE RAPPORT

ESG-rapporten for 2025 er en selvstændig rapport og skal ses som en supplerende beretning til Comwells ledelsesberetning og årsregnskab.

Rapporten er udarbejdet ud fra et ønske om at skabe synlighed og gennemsigtighed i Comwells arbejde med ESG.

ANVENDELSESOMRÅDE

ESG-rapporten beskriver vores målsætninger samt arbejdet med de vigtigste emner inden for ESG-rammen for perioden 1. januar til 31. december 2025.

Den lovpligtige redegørelse jf. Årsregnskabsloven §99a og §99d er dækket af vores Ledelsesberetning, men oplysningerne fremgår også af denne rapport, der ligeledes danner grundlag for vores 2025 Communication on Progress rapport til UN Global Compact, der indsendes Q2 2026 i henhold til gældende regler.

Rapporten dækker alle lokationer i Comwellkoncernen uanset ejerskabsforhold ud fra princippet om ”operational control” jf. GHG-protokollen*.

Rapporten er udarbejdet som en ESG-rapport med udgangspunkt i en dobbelt væsentlighedsvurdering, der er udarbejdet i 2024. I overensstemmelse med CSRD-kravene har Comwell i 2025 gennemført et review, hvor formålet har været at sikre, at vores rapportering reflekterer aktuelle markedsforhold, regulatoriske ændringer og teknologisk udvikling. Ligeledes understøtter vores arbejde også flere af FN’s Verdensmål.

Vores ønske med rapporten er at give læseren en indsigt i Comwells arbejde med ESG, herunder en status på vores målsætninger og indsatser, samt hvor vi er på vej hen.

I forbindelse med tilslutning til Science Based Target initiative** og indsendelse af CO2 målsætninger er der foretaget en genberegning af alle emissionsdata for 2024, hvilket også er afspejlet i denne rapport.

Der er ikke foretaget korrigeringer til tidligere års beregninger, og der vil i rapporten derfor ikke være sammenligningstal før 2024, men data er dog stadig tilgængelige i tidligere årsrapporter på comwell.com.

DATA I DENNE RAPPORT

En del af vores fastsatte målsætninger er med deadline udgangen af 2025, og vi har i ESG-styregruppen derfor haft en proces, hvor vi har revideret alle målsætninger og fastsat nye mål både under hensyntagen til vores forretningsmæssige udvikling og udefrakommende faktorer. I rapporten vil der således både være en rapportering på de tidligere fastsatte målsætninger, ligesom nye målsætninger vil fremgå under de pågældende emner.

Dataene for drivhusgasemissioner i denne rapport dækker scope 1, 2 og 3 i henhold til GHG-protokollen.

Hvis du har nogle kommentarer eller spørgsmål til vores rapport, hører vi meget gerne fra dig. Send os en mail på comwellcare@comwell.com

For yderligere oplysninger om Comwell henvises til vores website: comwell.com

Derudover kan du følge vores arbejde med bæredygtighed på vores andre kanaler:

comwell hotels

Comwell Hotels

comwellhotels

* GHG-protokol: Greenhouse Gas protokollen er den førende internationale standard for, hvordan drivhusgasser opgøres og rapporteres som CO2 -ækvivalenter (CO2 e) (Dansk Industri).

** Science Based Target initiative er en global organisation, der gør det muligt for virksomheder og finansielle institutioner at sætte ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner ud fra videnskabeligt baseret klimavidenskab for at nå målene i Parisaftalen (https://sciencebasedtargets.org).

I ORD OG BILLEDER 2025

For at hente ny viden om havets tilstand og bæredygtigt fiskeri sendte vi vores køkkenchefer på en inspirerende tur, der både styrkede deres faglighed og fremtidens madoplevelser

(s. 50)

For tredje gang afviklede vi vores egen festival Wellcomland. En dag, hvor nærvær, relationer og samvær på tværs af hele koncernen er i fokus. Fordi vores medarbejdere er Kernen i Comwell – og deres trivsel er vigtig

Ud fra et ønske om at sætte retning og turbo på vores arbejde med biodiversitet har vi nedsat en ny gruppe under vores ESG-styregruppe

(s. 48)

Vi har tilsluttet os initiativet ”Åben virksomhed” gennem Dansk Arbejdsgiverforening, der skal give folkeskoleelever et indblik i hverdagen på danske arbejdspladser

(s. 64)

I begyndelsen af 2025 startede det første hold op på Comwells nye talentakademi. 17 talenter med mod på ledelse, der i løbet af et år skal igennem såvel faglig uddannelse som personlig udvikling

(s. 60)

Til Madens

Folkemøde deltog vi i debatten om, hvordan vi som branche får sat turbo på den plantebaserede omstilling

Comwell indgår i et treårigt projekt støttet af Plantefonden med fokus på at gøre det lettere at vælge den planterige mad til

(s. 42)

Arbejdet med energioptimering står aldrig stille, og i år har vi blandt andet investeret i nye perlatorer i armaturer i vandhaner og brusere på flere af vores hoteller

2025 har budt på en masse spændende uddannelse gennem Comwell College, hvor vi bl.a. har gennemført 11 hold af vores lederuddannelse for i alt 130 ledere

(s. 59)

I slutningen af året indgik vi et samarbejde med Julemærkehjemmene, der arbejder for børns trivsel – et vigtigt arbejde i tråd med Comwells værdier, som vi ønsker at bidrage til

(s. 70)

Som en del af vores elevakademi har en gruppe elever på sidste år været på inspirationstur hos leverandører og kolleger i branchen

(s. 62)

KONCERNENS RESULTATOPGØRELSE 2025

Comwell Hvide Hus Aalborg

KONCERNENS BALANCE PER 31.12.2025

KONCERNENS BALANCE PER 31.12.2025 (FORTSAT)

KONCERNENS BALANCE PER 31.12.2025

KONCERNENS BALANCE PER 31.12.2025

Comwell Hvide Hus Aalborg

ESG HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT 2025

SOCIAL - SOCIALE DATA

* Vedvarende energiandel er genberegnet for 2024

FORORD

VI REJSER DEN SAMME VEJ

På mange måder kan arbejdet med ESG beskrives som en opdagelsesrejse, hvor vi hele tiden bliver klogere på nye områder og anderledes måder at gøre tingene på.

Fordi arbejdet med ESG tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, er der ingen af os, der tager præcis den samme rejse – selvom vi bevæger os i den samme retning. Det skaber på den ene side grobund for differentierede løsninger og innovation, men samtidig også for manglende transparens og sammenlignelighed på tværs af virksomheder.

CSRD var tænkt som det kompas, vi alle skulle styre efter, med faste målepunkter og en fælles retning. De seneste revideringer betyder dog, at vi ser ind i en anden ramme.

Selvom vi hos Comwell ikke er underlagt krav om rapportering, har vi valgt, at CSRD fortsat skal være vores rettesnor. Det er et strategisk valg at fortsætte arbejdet og udvikle nye ambitiøse tiltag, fordi målet om en mere bæredygtig forretning og ønsket om transparens er så dybt forankret i virksomheden.

Det gælder også arbejdet med den dobbelte væsentlighedsvurdering, som for os er et centralt værktøj til både risikostyring, udvikling og innovation. I en verden, der i høj grad er under forandring, er en løbende vurdering af udefrakommende påvirkninger afgørende for vores forretning. Derfor har vi også i 2025 foretaget et review af vores dobbelte væsentlighedsvurdering. Reviewet har både bekræftet os i, hvilke områder der er væsentlige for vores forretning, og har samtidig skærpet vores prioriteringer, hvilket også afspejles i denne ESG-rapport.

Indsendelsen af vores mål til Science Based Targets initiative (SBTi) har desuden medført en ekstern gennemgang af vores data og en revidering af vores målsætninger. Vores tilslutning til SBTi udspringer af et ønske om at arbejde struktureret og transparent med vores CO2 -reduktioner på et videnskabeligt funderet grundlag.

ARBEJDET STARTER INDEFRA

Uagtet udefrakommende krav er den interne forankring helt afgørende for vores evne til at lykkes med vores ambitioner og målsætninger – og den forankring starter øverst i organisationen.

Som et led i at styrke arbejdet yderligere har vi etableret en ESG-komité, der skal bistå Comwells bestyrelse i arbejdet med at monitorere og vurdere virksomhedens ESG-indsatser. Komitéen skal sikre, at ESG er integreret i virksomhedens forretningsstrategi, risikostyring og rapportering, samt at relevante lovkrav og standarder efterleves.

Samtidig fungerer komitéen som bindeled mellem ESG-styregruppen, koncernledelsen og bestyrelsen og skal sikre fælles retning og alignment i arbejdet med ESG på tværs af organisationen.

Vi har samtidig et stærkt fokus på, at medarbejderne er en kernefaktor i at lykkes med både vores målsætninger og den interne forankring. Vi tror på, at udviklingen af vores medarbejdere er en afgørende forudsætning for at nå vores forretningsmæssige mål. Derfor fortsætter vi vores betydelige investeringer i kompetenceudvikling gennem Comwell College.

I 2025 bød vi velkommen til det første hold på vores nyetablerede talentakademi. Vi har høje forventninger til både medarbejdernes personlige og faglige udvikling – og til den værdi, det vil skabe for vores forretning i de kommende år.

Samtidig er vi bevidste om, at vi ikke kan nå vores ambitioner alene. Vores værdikæde spiller en central rolle i arbejdet med ESG, og derfor er samarbejdet med vores leverandører afgørende. Vi har således i 2025 præciseret vores Code of Conduct for leverandører for at tydeliggøre forventningerne til ansvarlig adfærd, transparens og bæredygtighed. Målet er at sikre, at vi bevæger os i samme retning og deler forståelsen af, at ansvarlig forretningsdrift er en fælles opgave.

RESULTATER OG AMBITIONER

Arbejdet med ESG går hånd i hånd med udviklingen af vores forretning. I 2025 leverede vi det bedste årsregnskab i virksomhedens historie. Det er et resultat af en stærk organisation, klare prioriteringer og en vedvarende indsats på tværs af virksomheden.

For os er økonomiske resultater og ansvarlig forretningsudvikling ikke modsætninger – tværtimod. Vi ser en stadig tættere sammenhæng mellem en robust forretning, langsigtede beslutninger og et ambitiøst arbejde med ESG.

Derfor fortsætter vores rejse – vores opdagelsesrejse. Vi er undervejs, og vi ved, at der stadig er meget at lære og meget at gøre. Og derfor er vores målrettede fokus på ESG essentielt.

Så retningen er klar; vi vil til stadighed udvikle vores forretning med respekt for mennesker, samfund og miljø, og vores klare ambition er at skabe langsigtet værdi for både virksomheden og den verden, vi er en del af.

Peter Schelde

CEO, Comwell Hotels

Mai-Britt Jensen

HR & Sustainability Direktør, Comwell Hotels

Søren Birn

Bestyrelsesformand, Comwell Hotels

VORES FORRETNING

COMWELL-KONCERNEN

Comwell er en danskejet koncern og den andenstørste kapitalejede hotelkæde i Danmark. Vi driver i dag 15 konference- og spahoteller i Danmark samt eventstedet Comwell Centralværkstedet og kultur- og kongreshuset Odeon. Vores vision er at gøre bæredygtighed relevant og tilgængeligt for såvel gæster, medarbejdere og branchen generelt med fokus på mennesker, miljø og økonomi.

Comwell blev grundlagt i 1969 som det første professionelle møde- og konferencecenter i Danmark. Forretningen er sidenhen blevet udviklet, og i dag fokuserer vi på fire områder: møder og konferencer, forretningsovernatninger, privatophold samt spaophold. Det er fortsat B2B-segmentet, der fylder mest, men vi oplever, at de fire områder ofte går hånd i hånd.

KERNEN I COMWELL

Alle vores hoteller er full service hoteller, og vi driver selv vores Food & Beverage forretning (F&B). På de fleste af vores hoteller er housekeeping udliciteret til ekstern leverandør.

Fælles for alle fire forretningsområder er, at de er drevet af vores medarbejdere, der hver dag yder en særlig indsats for at skabe størst mulig værdi for vores gæster gennem en nærværende og personlig service. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne er KERNEN i Comwell.

At drive en ansvarlig virksomhed har været en del af forretningsgrundlaget, lige siden Comwell blev grundlagt, og det er fortsat en af grundstenene i måden, vi agerer på. Netop derfor er arbejdet med bæredygtighed også integreret i forretningsstrategien og den måde, vi driver forretning på.

F&B forplejning

Comwell - hvor mødet mellem mennesker giver mening

Møde og konferencer

Private ophold

Spaophold

Overnatning

COMWELL ESG-OVERSIGT 2025

Engagement

Strategisk område

Strategiske mål

Alle ESG-kategorier

Vores engagement i naturens ressourcer

Vi vil passe på naturen blandt andet gennem en reduktion af vores CO 2 -udledning

Skabe en positiv forandring i de samfund, vi er en del af

Vi ønsker at skabe Danmarks mest spændende arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling, ansvarlighed og rummelighed

CO 2-udledning Energi og vand Affald Grønt fokus Diversitet Tiltrække og fastholde medarbejdere

2026

Mål defineres på baggrund af SBTi godkendelse Løbende 2% reduktion p.a.

Grønt fokus - Biodiversitet ENVIRONMENT

2030 Genanvendelsesprocent på 80%

Madspild < 15%

Klimabelastning - Energi - Affald

2030 Planteprocent udarbejdes i plante-fondsprojekt

Løbende 50/50% fordeling mellem mænd og kvinder i bestyrelsen

Løbende Underrepræsenteret køn udgør min. 40%

Løbende Elever udgør 12% af faste medarbejdere

Løbende 50% af alle lederstillinger rekrutteres internt

2030 Fastholdele 15% på 55+ år

Løbende E-3 trivselsscore min 40% Andel af kritiske medarbejdere <10%

2027

Nedbring antal arbejdsskader med fravær over 1 dag med 50%

Diversitet - Rummelighed - Tiltrækning Tilknytning - Lokalsamfund - Trivsel og Sundhed

Forme morgendagens hotelkæde

Vi driver en transparent og ansvarlig forretning

2025

75% af de største leverandører engageret i CoC

2028

Struktureret auditering af 75% af leverandører

CO 2 profil - Rapportering - Code of Conduct - Compliance - GDPR

ESG-strategien er forankret i forretningsstrategien, og målsætninger er integreret i de strategiske hovedområder

HOTELOVERSIGT

KERNEFORRETNINGEN

I Comwell ejer vi som udgangspunkt ikke de bygninger, hvorfra vi driver hotel.

Vi er stærke på hoteldrift, der er vores kerneforretning, og vi overlader driften af bygningerne til professionelle samarbejdspartnere.

Denne forretningsmodel betyder, at vi ikke altid selv kan tage beslutninger om større investeringer og renoveringer på bygningerne. Derfor er det vigtigt for os med samarbejdspartnere, der også har fokus på at drive ansvarlig forretning.

Ved indgangen til 2026 driver Comwell 15 konference- og spahoteller i Danmark samt eventstedet Comwell Centralværkstedet og kulturog kongreshuset Odeon.

Vi har over 320 mødelokaler på tværs af koncernen, der kan rumme alt fra 1-1.700 gæster. På værelsessiden har vi mere end 2.500 værelser på tværs af koncernen.

VORES VÆRDIKÆDE

Arbejdet med at nedbringe CO2-udledning starter i egen forretning med et dagligt fokus (scope 1 og 2), ligesom vi arbejder med at reducere samt forbedre målingen af vores udledning fra vores værdikæde (scope 3).

En stor andel af vores CO 2-udledning er forbundet med produktion og transport af råvarer til driften. Vi har derfor opsat målsætninger for hvilke råvarer, vi køber, hvor de kommer fra, samt hvilke forventninger vi har til vores leverandører.

Vin købes primært i Europa og transporteres til DK Husets vin transporteres i tanke, hvorefter det tappes på flasker i DK

Vi køber gerne dansk frugt og grønt i sæson når muligt. Målet er at øge andelen af danske råvarer

Hoteller, hvor Comwell lejer sig ind

Vores CO 2-udledning kommer fra den daglige drift i forbindelse med produktion af vores serviceydelser. Målet er at reducere vores udledning gennem ansvarlig drift og samarbejde med leverandører og gæster, samtidig med at vi har fokus på vores medarbejdere og deres trivsel.

Størstedelen af Comwells hoteller har ekstern housekeeping

Overnatning

Alle varer transporteres til vores lokationer på lastbil. Et af vores fokusområder er at minimere antallet af drops

Vores kød er fortrinsvis økologisk og fra fritgående dyr fra danske landmænd

Hoteller, hvor Comwell har en managementaftale

Klarlæggelse af vores medarbejderes transportmønster er af stor betydning i forhold til arbejdet med at nedbringe vores CO 2-udledning

Når vi ikke længere kan gøre brug af en ressource, hentes den af en ekstern samarbejdspartner til videre behandling eller gives væk til alternativ anvendelse. Målet er, at 80% af alt affald genanvendes i 2030

Møde og konferencer

Hoteller, hvor Comwell delvist ejer bygningen

Comwell - hvor mødet

mellem mennesker giver mening

Private ophold F&B forplejning

Linned, håndklæder, duge og uniformer sendes til vask hos ekstern samarbejdspartner

En stor del af ressourcerne sendes til genanvendelse som f.eks. madaffald, der omdannes til biogas

Vores gæster ankommer til vores lokationer på forskellig vis, og gennem dialog og sparring forsøger vi at inspirere til klimavenlige transportmuligheder

Mængden af affald og måden, vi håndterer det på, har en indvirkning på vores CO 2-udledning.
Spaophold

COMWELLS KONCERNLEDELSE

PETER SCHELDE

CEO/Koncernchef

Født 1967

Ansat siden 1989

MAI-BRITT JENSEN

HR & Sustainability Direktør

Født 1978

Ansat siden 2015

MICHAEL HANSEN

Kommerciel Direktør Født 1972

Ansat siden 2019

SIMON HEDELUND

CFO

Født 1977

Ansat siden 2021

Peter startede i Comwell i 1989 som akademiøkonom trainee og har siden haft adskillige stillinger i koncernen, herunder indkøbsansvarlig, COO og CFO, inden han i 2014 overtog rollen som CEO for koncernen.

Peter sidder som bestyrelsesformand i de underliggende Comwell-selskaber samt øvrige bestyrelser. Derudover er han næstformand i Destination Trekanten og sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten

Peter er uddannet Akademiøkonom i driftsøkonomi og salg fra IBC og har læst en HD fra Syddansk Universitet. Senest har han taget en bestyrelsesuddannelse fra Copenhagen Business School.

Mai-Britt startede i Comwell i 2015, hvor hun kom fra en stilling som Head of HR & Sustainability hos Maersk Container Industry, hvor hun var ansat i 8,5 år. Før det har hun arbejdet i forskellige stillinger i hotelbranchen i ind- og udland.

Mai-Britt er bestyrelsesmedlem i de underliggende Comwell-selskaber.

Mai-Britt har en BA i almen økonomi og Cand.merc. i International Virksomhedsudvikling fra Syddansk Universitet.

Michael blev ansat i Comwell i 2019 som Salgsdirektør, hvorefter han i august 2020 overtog rollen som Kommerciel direktør.

Michael har mere end 20 års erfaring inden for salg og forretningsudvikling, senest fra SAS hvor han var Head of Sales i perioden 2016 til 2019, og før det var han hos BUPA International fra 2008 til 2016, hvor han bestred en række forskellige lederroller.

Michael er bestyrelsesmedlem i de underliggende Comwell-selskaber.

Michael har en BA i jura og Cand.merc (jur) fra Copenhagen Business School.

Simon har været ansat i Comwell siden 2021 og har ansvaret for Finans, IT & Digital services samt Legal & Compliance. Han kommer med en bred erfaring fra Løvbjerg og Kiwi, hvor han har siddet som CFO, samt Bestseller, hvor han havde ansvaret for finansielle projekter.

Simon er bestyrelsesmedlem i de underliggende Comwell-selskaber.

Simon har en BA i Management & Finance fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole og en HD i Management accounting and process management fra Copenhagen Business School.

GOVERNANCE FRAMEWORK

FORANKRING AF ESG-STRATEGIEN

For at sikre at arbejdet med ESG er en integreret del af vores forretning, har vi valgt at forankre det i vores bestyrelse, der godkender ESG-strategien samt i den øverste ledelse, der sikrer, at ESG-strategien er forankret i forretningsstrategien, de underliggende handlingsplaner samt investeringer og projekter.

Udarbejdelse og opfølgning på strategien og de fastlagte målsætninger sker i ESG-styregruppen, der består af medlemmer fra koncernledelsen, ejerkredsen samt repræsentanter fra driften og det kommercielle team. Gruppen er således bredt funderet, hvilket sikrer, at beslutninger er belyst fra alle vinkler, inden de sættes i gang. Koncernledelsens deltagelse i styregruppen sikrer den nødvendige beslutningskompetence.

I det daglige er arbejdet med ESG-strategien forankret hos HR & Sustainability Direktøren, der har til opgave at sikre, at handlingsplanerne bliver gennemført og forankret i organisationen.

STYRKELSE AF STRUKTUR

Arbejdet med ESG er på mange måder blevet mere komplekst over de senere år. Dels på grund af lovgivning og krav fra omverdenen og dels på grund af vores egne ambitioner og målsætninger, i takt med at vi hele tiden bliver mere bevidste om alle de elementer, der har en betydning i vores arbejde.

På den baggrund har vi i 2025 valgt at nedsætte en ESG-komité, der har til formål at bistå Comwells bestyrelse i arbejdet med at monitorere og vurdere Comwells arbejde med ESG. Komitéen skal sikre, at ESG er integreret i virksomhedens forretningsstrategi, risikostyring og rapportering samt at relevante lovkrav og standarder overholdes.

Komitéen består af medlemmer fra bestyrelsen og koncernledelsen og fungerer som bindeled mellem ESG-styregruppen, koncernledelsen og bestyrelsen og skal sikre alignment i arbejdet med ESG mellem de tre funktioner.

COMWELLS VÆRDIER

BESTYRELSEN

Godkender ESG-strategien i forbindelse med årlig strategiproces

ESG-KOMITÉ

Bindeled mellem bestyrelsen, koncernledelsen og styregruppen i arbejdet med ESG

KONCERNLEDELSEN

Sikre ESG-strategi integreres i overordnet forretningsstrategi

ESG-STYREGRUPPEN

Udarbejder strategien og handlingsplaner

COMWELLS FUNDAMENT

Værdier, Code of Conduct, Compliance

Til at understøtte arbejdet med ESG er Comwells fundament bestående af vores værdier, Code of Conduct og Compliance. Værdierne blev fornyet i 2015 i forbindelse med en større strategiproces og blev senest genbesøgt i 2022. De er stærkt forankret i organisationen og kommer til udtryk hos medarbejderne hver dag.

Vores Code of Conduct sætter rammen for, hvordan vi agerer i forhold til leverandører, kunder, myndigheder, lokalsamfund og andre interessenter. Lovgivning, politikker og procedurer sætter rammen for vores daglige handlinger.

Vi er bevidste om vores ansvar som virksomhed, og det er vigtigt for os, at vi i hverdagen agerer i overensstemmelse hermed.

FÆLLES UDFORDRING – FÆLLES ANSVAR – NYE HØJDER

ESG FORANKRET I NY STRATEGI

Over de seneste år har vi i Comwell for alvor sat en stærk ramme for vores arbejde med ESG, senest med udarbejdelse af en ny strategi i 2022, der med udgangspunkt i alle de indsatser, vi har gjort gennem årene, sætter en ramme og en retning for vores arbejde frem mod 2030.

På baggrund af strategien har vi udarbejdet ambitiøse målsætninger bl.a. vores arbejde med at nedbringe CO2 -udledning i hele værdikæden samt bidrage positivt til de samfundsmæssige udfordringer, der danner rammen for det marked, vi befinder os i både i forhold til egen organisation samt vores værdikæde.

ESG-strategien er ligeledes blevet inddraget i processen omkring udarbejdelse af Comwells nye forretningsstrategi og er dermed en integreret del af de fremtidige målsætninger for forretningen.

Arbejdet er således forankret i toppen af organisationen og er med til at sætte retningen for, hvordan vi driver vores forretning. Og vi har sat barren højt, for

vi tror på, at en ambitiøs plan giver grobund for kreative ideer og innovative løsninger, der bliver til konkrete og brugbare handlinger. Og lige præcis handlinger er der brug for, hvis vi skal gøre en forskel.

For at skabe en solid platform og en robusthed i vores arbejde udarbejdede vi i 2024 en dobbelt væsentlighedsvurdering (DVV), der har været med til at skabe transparens og sikre den rigtige retning. Vi har i 2025 gennemført et review af vores DVV, der bekræfter os i vores prioriteringer samt vigtigheden af, at vores arbejde med ESG er en fælles rejse, hvor samarbejder og partnerskaber er en forudsætning for at lykkedes. Vi tror på, at der netop her i det fælles ansvar ligger en stor værdi og muligheden for, at vi for alvor kan skabe værdi.

NYE MÅLSÆTNINGER

− NYE MULIGHEDER

Netop derfor har vi også foretaget en revurdering af alle vores målsætninger for at se, om der er behov for, at vi tilpasser dem ud fra den viden, vi har nu.

DOUBLE MATERIALITY

Derudover er der flere af vores (del)målsætninger, der har udløb i 2025, hvilket giver god anledning til at gøre status.

Noget, der ikke ændrer sig, er vigtigheden af vores medarbejderes indsats og engagement. De er helt afgørende for, at vi kan nå vores ambitiøse målsætninger, og sammen er vi klar til næste kapitel.

METODE

Udarbejdelse af DVV´en blev gennemført i samarbejde med ekstern rådgiver i henhold til de daværende rammer og krav i de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (European Sustainability Reporting Standards, ESRS) der understøttede EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Selve arbejdet foregik indledningsvist i en mindre gruppe med interessenter fra forskellige områder i vores organisation for at sikre, at hele forretningen var repræsenteret. Derudover var ESG-styregruppen, koncernledelsen og bestyrelsen involveret undervejs.

Revidering af ESG-målsætninger frem mod 2030

DOBBELT VÆSENTLIGHEDSVURDERING

I processen fik vi kortlagt såvel påvirkningsvæsentlighed, herunder forholdt os til både negative og positive påvirkninger, samt hvorvidt de var aktuelle eller potentielle. Derudover foretog vi en vurdering af den finansielle væsentlighed i form af potentielle risici og muligheder, der kan påvirke vores forretning finansielt, herunder omdømmemæssigt og driftsmæssigt.

INDEFRA OG UD

Påvirkningsvæsentlighed

identificerer positive og negative ESG-relaterede påvirkninger på samfundet og planeten

Vi har efterfølgende brugt resultatet til at validere og præcisere den strategiske retning, vi har sat frem mod 2030. Samtidig klarlagde processen nogle områder, vi burde sætte en tydeligere strategisk retning for, herunder biodiversitet hvorfor det også har været en prioritet i 2025.

CSRD-DIREKTIV UDSKUDT

I forbindelse med gennemførelsen af DVV´en valgte vi at udskyde selve GAP-analysen til CSRD-direktivet var endeligt vedtaget, men med European Reporting Advisory Groups (EFRAG) ønske om at forenkle de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) med færre datapunkter og øget fokus på væsentlighed er processen blevet udskudt af flere omgange og forventes nu først vedtaget i 2026.

REVIEW AF DOBBELT

VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Et af de områder, der ligger fast i det kommende CSRD-direktiv, er kravet om den dobbelt væsentlighedsvurdering. Der er ikke krav om, at man skal lave en ny hvert år, men man skal løbende vurdere, om der er sket ændringer i forretningsmodellen eller omverdenen, der gør, at de eksisterende emner er forældede.

Da vores DVV kun er et år gammel, ser vi ikke noget behov for at lave en ny, men ud fra et forretningsog risikomæssigt perspektiv giver det god mening at foretage et review af resultatet.

PROCESSEN

UDEFRA OG IND

Finansiel væsentlighed

identificerer virksomhedens finansielle ESG-relaterede risici og muligheder

RESULTAT

Resultat af DVV´en viste ikke overraskende, at Comwells påvirkninger, risici og muligheder (IRO’er) findes i hele vores værdikæde fra dyrkning af råvarer til vores daglige drift og vores gæsters sikkerhed og sundhed, når de opholder sig på vores hoteller.

I forenklingerne ligger også ændringer til anvendelsesområdet for lovgivningen, hvilket betyder, at Comwell ikke bliver omfattet af det kommende CSRD-direktiv, da vi ikke længere falder inden for kriterierne. Vi ser dog stadig en stor værdi i at bruge CSRD som rammeværktøj i vores fremtidige rapportering både ud fra et forretningsmæssigt synspunkt og for at skabe gennemsigtighed i vores data. Derfor har vi også besluttet gennemføre GAPanalysen, når de endeligt vedtagede krav foreligger. Vi kommer således til at lave en vurdering af, hvorvidt de enkelte disclosure requirements inden for standarderne er relevante for vores forretning og efterfølgende rapportere på dem. Med udgangspunkt i den nuværende tidsramme for vedtagelse af CSRD-direktivet forventer vi at gennemføre analysen i Q3 2026.

Som opstart har vi foretaget en vurdering af de tendenser, der kan have en indvirkning på vores forretning. De er blevet gennemgået i ESG-styregruppen sammen med en gennemgang af vores forretningsmodel, og på den baggrund har vi foretaget et review af vores DVV.

Efterfølgende har vi gennemført interviews med relevante stakeholders, der tæller både erhvervsog offentlige kunder. På denne måde får vi belyst robustheden af vores DVV fra forskellige vinkler, hvilket er afgørende for at lykkedes med vores målsætninger.

Afslutningsvis har ESG-komitéen samlet op på alle findings og foretaget den endelige sign off på vegne af koncernledelsen og bestyrelsen.

DOBBELT VÆSENTLIGHEDSVURDERING

- FORSTÅELSE OG INDSIGT ER FORUDSÆTNING FOR HANDLING

STEJL LÆRINGSKURVE FORUDE

3. Workshop

Arbejdsmøde med ekstern rådgiver og identifikation af relevante emner og fastsættelse af tærskel

4. Arbejdsgruppe internt Identifikation, beskrivelse og scoring af emner og underemner. Validering med ekstern rådgiver

10. Sign-off på DVV I Comwells bestyrelse

9. Sign-off workshop Med ESG-styregruppe

5. Finansiel Workshop med forskellige interessenter

2. Metode

Fastlæggelse af metode, kortlægning af værdikæde, identifikation af interessenter

1. Opstart Gennemgang af tidligere væsentlighedsvurdering og andre relevante dokumenter. Klargøring af proces

6. IRO

Færdiggørelse og validering af score og beskrivelser af IRO

8. Mindre tilretning På baggrund af input fra koncernledelse i samarbejde med ekstern rådgiver

7. Workshop Med koncernledelse og sign-off faciliteret af ekstern rådgiver

HVAD MON VENTER FORUDE
DET GÅR FREMAD

11. påvirkning Gennemgang af påvirkning og tendenser fra omverdenen

12. Review Internt review i ESG-styregruppe

13. Interview Interview med eksterne interessenter

14. Interview Færdiggørelse og sign-off af review i ESG-komité

Comwell Holte

DOBBELT VÆSENTLIGHEDSVURDERING

RESULTAT AF REVIEW

De findings, der fremkom i forbindelse med det interne review, viser, at der i løbet af det seneste år ikke er foretaget væsentlige ændringer i vores forretningsmodel. Vi har brugt tiden på at eksekvere og forankre på mange af de tiltag, vi har iværksat, som en del af vores strategiplan, hvilket skaber robusthed og forstærker vores evne til at eksekvere og håndtere udefrakommende forhold. Derudover har vi arbejdet med at reducere den påvirkning, vi har på omverdenen, og vi ser derfor ikke noget internt, der giver anledning til tilpasninger af DVV´en.

TENDENSER

Mange virksomheder har i 2025 ventet spændt på en afklaring på CSRD, og hvilke konsekvenser det får, men det er ikke det eneste, vi har skullet forholde os til. På ESG-scenen ser vi flere tendenser, der i løbet af året er accelereret, og som vi har forholdt os til i forbindelse med review af DVV.

Biodiversitet* (E4.1): Der har været et øget fokus på biodiversitet, herunder dens betydning for forsyningskæder og behovet for at bidrage positivt til naturen. I vores vurdering (IRO) indgår biodiversitetens vigtighed og påvirkning på vores forretning, som er et af de emner, der scorer højt på niveau med bl.a. klimaforandringer.

Klimatilpasning** (E1.1): De ekstreme vejrforhold, vi har oplevet over de senere år, har gjort, at mange virksomheder har øget deres fokus på klimatilpasning, da det kan have store konsekvenser på evnen til at drifte forretningen. I vores DVV er klimatilpasning vurderet som et væsentligt emne på niveau med klimaforandring og energi.

Arbejdstagerettigheder*** (S2.1 og 2.3): Implementering af EU-direktivet, der forpligter store virksomheder til at identificere, forebygge og håndtere negative konsekvenser i deres egne operationer og værdikæden har skabt et større fokus på kortlægning af menneskerettigheder i værdikæden, og deraf også afledte krav til leverandører. I vores DVV er menneskerettigheder og arbejdsforhold i værdikæden vurderet som væsentlige.

Vores vurdering er, at vi i vores DVV har taget højde for de væsentligste tendenser, hvorfor vi ikke ser, der er behov for yderligere tilpasning.

INTERVIEW MED KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE

Som en del af vores review har vi gennemført interviews med udvalgte erhvervs og offentlige kunder med det formål at få belyst alle vinkler og få valideret de væsentlige emner.

Generelt er der en forventning til, at vi driver en ansvarlig forretning, og at vi kan dokumentere de indsatser, vi gør. Der er et stigende fokus på naturen, ligesom social ansvarlighed og arbejdet med at sikre menneskerettigheder har en høj vigtighed og er et ufravigeligt krav for mange.

Kundernes arbejde med ESG og deres forventninger til os stemmer overens med resultatet af vores DVV og de målsætninger, vi har sat. På baggrund af vores review er det vores vurdering, at der ikke er behov for at tilpasse vores DVV for nuværende.

* The Nature Conservancy: "Biodiversity Finance Trends 2025" og Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD).

** ASUENE: "Top ESG Trends for 2025".

*** Wavestone: "CSR Barometer 2025".

OVERSIGT OVER EMNER

Matrix over Comwells væsentlighedsvurdering på emneniveau

E1: Klimaforandring

E4: Biodiversitet

S1: Egen arbejdsstyrke

S2: Medarbejdere i værdikæden

(S) Social

(G) Governance

Positiv impact/mulighed

Finansiel væsentlighed (Financial) Påvirkningsvæsentlighed (Impact)

E5: Ressourcer og affald

E2: Forurening

G1: Forretningsadfærd

S4: Gæster

E3: Hav- og vandressourcer

S3: Lokalsamfund ● (E) Environment

PÅVIRKNING I VÆRDIKÆDEN

5

(E)NVIRONMENTAL

Alle skridt og hver handling tæller, når vi sammen bevæger os mod en lavere CO2 -udledning.

Vi har fokus på naturen og det aftryk, vi sætter.

Vi serverer flere og flere planterige retter, der smager, så mundvandet løber. Vi sorterer og genanvender affald som aldrig før. Vi udskifter energikilder overalt på hotellerne. Og så græder vi over spildt mælk, men vi er heldigvis blevet ret gode til at mindske overskudsmad i vores køkkener og restauranter.

Og det er blot nogle af de tiltag, vi har sat i værk.

ENVIRONMENT

Oversigten viser de underemner, der er vurderet som væsentlige under Environment. Som det fremgår, er det ikke alle emner, der er aktuelle for nuværende, men vi forholder os til alle emner for også at kunne lave en langsigtet plan og forberede os på de ting, der vil påvirke os på længere sigt. På de følgende sider vil vi give en status på, hvor vi er på vores målsætninger samt en uddybning af nogle af de områder, vi arbejder med for at reducere vores påvirkning.

E1.1 Klimapåvirkning -vand

E1.2 Klimaforandring

E1.3 Energi

E4.1 Biodiversitet

E5.3 Affaldsbehandling

E2.5 Farlige kemikalier

E2.1 Luftforurening

E4.2 Fiskeri

E3.3 Vandforbrug

E5.1 Ressourceforbrug

E3.2 Havressourcer

E5.2 Engangsmaterialer

E2.7 Mikroplastik

Påvirkningsvæsentlighed (Impact)

E4.4 Indvirkning på økosystem

E2.3 Jordforurening

E2.4 Forurening af organismer

■ Positiv impact/mulighed

KLIMAPÅVIRKNING

REDUKTION AF KLIMAAFTRYK

Som det fremgår af vores dobbelt væsentlighedsvurdering (DVV) har klimaet en stor betydning for vores forretning, både når det kommer til klimapåvirkning og klimaforandring. Derfor har vi i flere år haft et ønske om at reducere det aftryk, vi sætter på omverdenen både i egen drift og i vores værdikæde.

For at sikre at vi arbejder ud fra konkrete og validerede målsætninger, der er baseret på videnskab, har vi valgt at tilslutte os Science Based Target initiative* (SBTi), og afventer for nuværende godkendelse af vores mål, der kommer til at erstatte vores tidligere målsætninger.

Som en del af arbejdet med SBTi har vi i samarbejde med en ekstern leverandør gennemarbejdet vores klimaregnskab for 2024 for at sikre, det lever op til SBTi´s krav om fuldstændighed, transparens og datakvalitet.

Det har bl.a. betydet, at vi har forfinet vores metode på de eksisterende beregninger og tilføjet yderligere to kategorier i scope 3: 3.4 Upstream transport og distribution og 3.5 Affald fra drift. Med udgangspunkt i de godkendte målsætninger vil der i 2026 blive udarbejdet en handlingsplan med konkrete tiltag. Som følge af vores indsendelse af målsætninger til SBTi vil 2024 fremadrettet udgøre baseline.

RESULTAT 2025

Mens vi afventer godkendelse, har vi fortsat arbejdet med at reducere vores CO2 -udledning, og vi har i 2025 reduceret vores samlede udledning med 1.941 tons svarende til 8%.

For yderligere resultater henvises til det uddybende klimaregnskab på side 96.

Arbejdet med at minimere vores aftryk på klimaet har en høj prioritet og udover vores tilslutning til SBTi, der vil resultere i en konkret handlingsplan, har vi i vores dialoger med leverandører fokus på, hvordan de arbejder med at minimere deres udledning, ligesom vi i vores Code of Conduct stiller krav til leverandørerne på netop dette område. Samtidig er leverandørerne afgørende, når det kommer til data og datakvalitet, og sammen arbejder vi kontinuerligt på at præcisere den aktuelle udledning på de indkøb, vi foretager.

KLIMAFORANDRINGER

Selvom arbejdet med at reducere vores udledning er vigtig, har vi også et stort fokus på de konsekvenser, som klimaforandringerne har på vores forretning. Som det fremgår af vores DVV, er der en stor forretningsmæssig risiko forbundet hermed, hvor netop vores evne til at drifte vores hoteller, kan blive påvirket. Vi er derfor meget opmærksomme på, hvilke foranstaltninger vi selv kan gøre for at minimere de skader, der kan komme fra f.eks. øgede vandmængder.

OPNÅET 2025

Reduktion af CO2 -udledning på 8%

MÅL 2030 OG 2050

Afventer godkendelse af indsendte mål til Science Based Target initiative (SBTi)

ENERGI

Ifølge Energinet* er der i 2025 sket i en stigning i danskernes energiforbrug, der lå ca. 5% højere end i 2024. En stigning der primært er båret af en øget elektrificering af samfundet, især drevet af konvertering fra gas til varmepumper og den øgede andel af elbiler.

FORBRUG 2025

I Comwell oplever vi også stigningen i elbiler blandt vores gæster. Det ses dels i efterspørgslen efter kapacitet og i vores forbrug, hvor elforbruget fra vores ladestandere er steget med 34% fra 2024 til 2025, og sammenligner vi med 2023, er der sket en fordobling.

Ser vi på vores samlede forbrug for 2025, har vi oplevet en stigning i vores energiforbrug på 1% og i vores vandforbrug på 2%. Stigningerne i forbruget er en kombination af flere ting, herunder nogle meget kolde vintermåneder i slutningen af 2025 – faktisk de koldeste i 13 år – hvilket øgede behovet for opvarmning, samt en stigning i antallet af gæster, der ikke kunne opvejes af de mange tiltag, vi har lavet gennem året.

Derudover har vi desværre også haft nogle fejl på teknisk udstyr, ventilationsanlæg og opvaskemaskiner i løbet af året, der har haft en negativ påvirkning på vores forbrug.

ELEKTRICITET

Af den årsag har vi også på flere af vores hoteller foretaget en udskiftning af maskiner, der på sigt kommer til at have en positiv effekt på forbruget. Vi har bl.a. skiftet elevatorer og opvaskemaskiner, og derudover har vi på vores ene spahotel skiftet energiveksler på et nyt isbad, som fordeler den energi, der bruges til at køle isbadet, til at varme to andre bassiner op, hvilket samlet set vil spare på forbruget. Derudover har begge spahoteller skiftet deres bassinfiltre fra sand til glas, hvilket på sigt også vil give en besparelse på såvel energi og vandforbrug.

I lighed med tidligere år har vi også i 2025 investeret i vedvarende energi ved at købe certificeret miljøvenlig el fra vindmøller og solceller svarende til 100% af vores forbrug.

VAND

På flere af vores hoteller er der i 2025 sket en udskiftning af perlatorer i armaturer i vandhaner og brusehoveder for at reducere forbruget af vand og samtidig skabe en god og ensartet oplevelse for vores gæster.

VARME

I forbindelse med den løbende renovering er der på flere hoteller sket en udskiftning af døre og vinduer for at opnå en bedre isolering og dermed optimering af varmeforbruget.

Derudover er der investeret i en opgradering af CTS-systemer, der giver en bedre mulighed for at styre og overvåge forbruget og som bl.a. har resulteret i en udskiftning af varmtvandsbeholdere.

FREMADRETTET FOKUS

Vi er meget bevidste om, at vi forbruger en del energi til at drifte vores forretning, og derfor arbejder vi også på at kortlægge de muligheder, vi har, for at effektivisere og optimere vores forbrug på både kort og langt sigt. Vigtigheden af dette understøttes også af vores DVV, der udover vores egen påvirkning også belyser de potentielle risici, der kan opstå, på energiområdet grundet geopolitiske uroligheder og lovgivning.

* Kilde: https://energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2025/12/29/ god-nyhed-elforbruget-slar-rekord-i-2025-1/

SOLCELLER MED EFFEKT

I forbindelse med byggeriet af Comwell Copenhagen Portside valgte vi at beklæde ca. 800 m2 af taget med solceller. Ligeledes i forbindelse med byggeriet af Comwell Aarhus blev der i projekteringsfasen tænkt i bæredygtige løsninger, hvilket har resulteret i, at hele den sydvendte facade blev beklædt med solceller, som bidrager positivt til energiforbruget.

Kwh

MÅL LØBENDE

2% reduktion p.a. MÅL 2028

Alle lyskilder er skiftet til LED FORBRUG 2025

Comwell Copenhagen Portside

AFFALD

ALLE RESSOURCER ER VIGTIGE

I Comwell har vi i en lang årrække arbejdet med at minimere mængden af affald samt øge vores genanvendelse, både hvad angår vores affald og madspild og dermed understøtte en cirkulær økonomi, hvor brugte ressourcer får nyt liv.

Vi er på ingen måde i mål endnu, men i samarbejde med vores leverandører prøver vi os frem med forskellige løsninger, der både er til gavn for miljøet, vores gæster og medarbejdere. Og det kræver en indsats fra alle, hvis vi skal nå vores mål på genanvendelse og madspild.

NY AFFALDSLØSNING

Tilbage i 2023 indførte vi en ny affaldsløsning i vores mødeområder og på værelserne. Ønsket var at øge vores genanvendelse ved at sortere i flere fraktioner i gæsteområder, og derigennem nedbringe mængden af restaffald.

Vi har siden implementeringen løbende fulgt op for at sikre, at vi fik opfyldt vores målsætninger om øget genanvendelse og også en øget forståelse og opbakning fra vores gæster.

Vi må dog erkende, at vores fraktionsinddeling ikke har været helt optimal for vores gæster, og vi har i løbet af 2025 derfor arbejdet på en ny løsning, der gerne skal give en bedre oplevelse for vores gæster og samtidig bidrage positivt til at øge genanvendelsen.

effekt i form af bedre affaldssortering, øget genanvendelse og gæstetilfredshed.

I 2025 endte vi på en genanvendelsesprocent på 44% (ekskl. madaffald), hvilket er en lille stigning på 0,6% point fra sidste år, men desværre når vi på koncernplan ikke vores målsætning for 2025 på 50%. Flere af vores hoteller ligger med en genanvendelsesprocent over 50%, og vi har fortsat en ambition om, at vi i 2030 skal nå en genanvendelsesprocent på 80%. Udover et dedikeret fokus fra os stiller det også krav til vores samarbejdspartnere i forhold til såvel mængden som typen af emballage, og vi har en tæt dialog med flere om at finde nogle løsninger i 2026, der vil have en positiv indvirkning på vores affaldsmængde.

MADSPILD

Produktion

Det har medført, at vi har genindført affaldsspande på værelserne, hvor der skal sorteres i tre fraktioner. På spandene har vi valgt at sætte farvede klistermærker, der svarer til de officielle piktogrammer, så der er en genkendelighed for gæsten.

Denne løsning medfører, at der ikke er samme behov for affaldsstationer på værelsesgangene, hvorfor nogle af dem vil blive fjernet. De overskydende affaldsspande vil blive flyttet ned i mødeområder og ved pausestationer, hvor vi har valgt at øge de nuværende tre affaldsspande til fire, hvor den sidste bliver til restaffald.

Dette sker ud fra en erkendelse af, at der mangler en løsning til det affald, der ikke passer i de øvrige fraktioner. Vi kommer til at følge det nye setup gennem 2026 for at sikre, at vi opnår den ønskede

Vi har i 2025 brugt en del ressourcer på at indkøre vores nye madspildssystem, hvor vi vejer og registrerer vores madspild. Systemet er et intelligent madspildssystem, der vejer automatisk og sender oplysningerne direkte, så vi i real time kan følge madspildet time for time. Samtidig fortæller systemet, hvis der ikke har været målt i løbet af dagen.

Systemet er blevet godt integreret, og vi følger løbende op på kvaliteten af de forskellige målinger. Foruden det spild, der kommer fra vores restauranter, har vi også fokus på at minimere i selve produktionen og en afsøgning af, om de råvarer der bliver smidt ud, kunne være blevet brugt til noget andet.

Comwell Green Chef

MADSPILD

BEREGNINGSMETODE

Selvom vi i det daglige måler vores madspild via madspildssystemet, har vi indtil videre valgt, at vores måltalsberegninger kommer fra en ekstern leverandør, der vejer spandene med madspild ved afhentning. Dette for at sikre, at vi får så retvisende et tal som muligt for det samlede madspild, indtil vi er sikre på, at vores interne målinger er fuldt integreret.

Målingerne fra vores madspildssystem bruges supplerende som et internt værktøj, der giver os en indsigt i, hvilken mængde madspild der genereres ved de enkelte serveringer. Det gør det muligt for os at tilpasse serveringerne løbende for yderligere at minimere spild.

Vores måltalsberegninger er således beregnet som madspild inkl. madaffald, og vores målsætninger er også sat ud fra dette. Vi oplever dog, at denne metode gør ekstern sammenligning og kommunikation sværere, hvorfor vi i 2026 vil kigge nærmere ind i en anden beregningsmetode, der vil være bedre for os at bruge.

RESULTAT

I 2025 ender vi på et samlet madspild inkl. madaffald og kaffegrums på 23,1%, og vi når ikke vores målsætning for 2025 på 18% for koncernen. Vi har flere hoteller, der ligger med en madspildsprocent under 18%, men samlet set når vi ikke vores mål. Vi fastholder dog målsætningen for 2030 på 15% og tror på, at vores indsats med uddannelse, kontinuerlige målinger og fokus nok skal få os i mål.

MADSPILD BEHØVER IKKE VÆRE HELT SPILDT

Selvom vi gør en dedikeret indsats for at reducere vores madspild, er vi bevidste om, at uanset indsats kommer vi aldrig i nul. Derfor har vi også valgt at samarbejde med en ekstern leverandør, der sikrer, at vores madspild ikke er helt spildt, men derimod køres til genanvendelse. I år har vi haft et særligt fokus på at øge mængden af madspild per beholder og dermed minimere antallet af beholdere og afhentninger.

I samarbejdet med vores leverandør ligger også vores tilslutning til REFOOD-mærket, der er en tillidsbaseret ordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, der aktivt gør en indsats for at øge genanvendelse.

Derudover arbejder vi med portionsanretning på vores buffeter, som ud over at skabe en bedre oplevelse for gæsterne også har den effekt, at der bliver levnet mindre på tallerkenen, fordi portionerne er bedre afstemt. Vi bruger ligeledes mindre fade på buffeten, som vi fylder oftere op, og dermed risikerer vi ikke at stå tilbage med store fade fyldt med mad, som ikke er blevet spist og efterfølgende ikke kan genanvendes.

OPNÅET 2025

Genanvendelse på 44% (ekskl. madaffald)

Madspild (inkl. madaffald) på 23,1%

MÅL 2030

80% af alt affald sendes til genanvendelse (ekskl. madaffald)

Reducere madspild <15%

GRØNT FOKUS

DET GRØNNE VALG

PÅ BUFFETEN

Arbejdet med at få mere grønt på tallerkenen og samtidig øge de faglige kompetencer hos vores kokke har været et fokusområde gennem de seneste år. Vi har udviklet, uddannet og udfordret hinanden, og vores ambition er, at det skal vi blive ved med.

PLANTEFONDSPROJEKT

Derfor er vi også utrolig glade for, at vi sammen med Coor Danmark er blevet en del af et nyt treårigt projekt støttet af Plantefonden, der har til formål at gøre det lettere for danskerne at vælge plantebaseret i hverdagen.

Projektet samler hele værdikæden fra landmænd og producenter til restauranter og hoteller med ét fælles mål: at få flere danske grøntsager, korn og bælgfrugter på tallerkenen.

Året 2026 og de kommende år bliver spændende uddannelsesår for vores køkkener med workshops og producentbesøg, hvor der vil være fokus på kreativiteten, og hvordan vi nudger vores gæster gennem indretning af buffeter og præsentationen af de grønne retter. Restauranten bliver derfor også en meget vigtig del af processen i løbet af projektet.

DATA SOM GRUNDSTEN

En meget væsentlig del af projektet er også at få fastlagt den mest retvisende metode til at opgøre

planteprocenten. Her kommer vi til at trække på eksperter, der skal gennemse alle vores data. Det betyder også, at vi i løbet af 2026 kommer til at revidere det langsigtede mål for 2030 på baggrund af den viden, vi får i projektet.

Vi kommer således til at klarlægge, hvad der præcis skal medtages i beregningen, hvorefter vi kommer til at lave en ny nulpunktsmåling, der danner grundlag for de fremtidige målsætninger.

Hvis man ser på den seneste rapport fra DTU Fødevareinstituttet*, viser tallene, at danskernes forbrug af bælgfrugter er steget fra to gram til otte gram, hvilket er en positiv udvikling. Desværre er mængden af grøntsager og frugt faldet, hvilket blot understøtter vigtigheden af vores fokus.

En del af årsagen til faldet i indtaget af grøntsager skal muligvis findes i det uforløste potentiale, der ligger i at fortælle meget mere om alle de spændende grønne råvarer, både når det gælder tilberedning, smagen og råvarens oprindelse.

Det er i hvert fald det, den seneste rapport fra Landbrug & Fødevarer 2025 ”Hvad ønsker gæsterne sig, når de spiser ude”, viser. Her siger tallene, at gæsterne ønsker meget mere information om de grøntsager, de spiser, og om de kan blive mætte. Der ligger derfor en stor opgave i at skabe tryghed om mæthed og smag for vores gæster i lige så høj grad, som vi skal inspirere.

Projektet er et godt supplement til alle de initiativer, vi allerede har igangsat, der kører som en integreret del af vores forretning, herunder vores store fokus på uddannelse. Comwell Green Chef kører nu på

* https://www.food.dtu.dk/nyheder/danskernes-kostvaner-er-skaeve-i-forhold-til-de-officielle-kostraad?id=e5ffed76-0a26-44bc-9a0e-37dcd8c50d86

tredje år, og vi har efterhånden haft flere end 100 kokke og kokkeelever igennem uddannelsen, og det kan mærkes. Når de kommer retur, er det med fornyet kraft og inspiration, og der er ingen tvivl om, at kreativiteten får et ekstra gear. Ligeledes fortsætter vi med vores Green Hostmanshipuddannelse for tjenere, receptionister og MeetingDesignere, der skal være med til at understøtte den gode madoplevelse og fortælling.

”En øget økologisk og planterig forplejning i møde- og hotelbranchen er en kæmpe mulighed for at rykke vores fødevaresystem i en mere bæredygtig retning. Her spiser gæsterne ofte flere af dagens måltider fra samme køkken og er markant mere åbne over for at prøve ny og grøn mad, end de er derhjemme.

Vi ved, at mange ønsker en sundere og grønnere kost, men de skal have det kærlige puf i den rigtige retning – og hotelbuffeterne er et ideelt udgangspunkt til at nudge og inspirere dem mod mere bæredygtige madvalg.”

Adam Kuskner, Adfærdsspecialist i Plantebaseret Videnscenter.

PÅ VEJ MOD MÅLET

Samlet set ender vi på en planteprocent på 40,8%, og vi når således ikke vores mål for 2025. Det er især mikset af gæster og et større antal morgenmadsgæster, der påvirker planteprocenten negativt, og noget af det, vi skal arbejde med i vores projekt. Til gengæld er mængden af rødt kød (oksekød, kalv og lam) faldet til 2,7% for koncernen.

FRA JORD TIL BORD – HØSTDAG

Vores arbejde med grønt fokus stiller store krav til kokkenes faglighed i at være kreative og kunne trylle fantastiske, inspirerende og mættende retter frem af grønne råvarer. Og det handler ikke kun om mad – men også om ansvar. At tage del i naturens cyklus, forstå råvarernes rejse fra jord og omsætte det til bordets smagfulde måltider.

I september satte flere af vores kokke fra forskellige hoteller hinanden stævne på Sydsjælland, hvor der skulle høstes alt fra græskar og majs til søde jordbær direkte fra de store marker ved Skælskør.

Som led i vores fokus på grønne uddannelser og vores samarbejde med Dagrofa blev et stykke af gårdene Hyldetoftegård og Thorsbjerggaard for en stund omdannet til en midlertidig masterclass, hvor kokkene blev inspireret og sammen omdannede de friskhøstede råvarer til skønne smagsoplevelser.

OPNÅET 2025

Planteprocent på 40,8%

Reduceret rødt kød til 2,7%

MÅL 2030

Mål fastsættes i 2026 i forbindelse med plantefondsprojektet

DIVERSE FORBRUGSTAL

FUN FACT

I Comwell er vores forbrug af hummus steget fra 57 kg i 2021 til 2.806 kg i 2025

VELFÆRDSKVÆG

Vores ønske om at tage ansvarlige valg i vores produktion er ikke kun inden for det grønne fokus, men også når det kommer til animalske produkter og proteiner, hvor vi er meget opmærksomme på miljø og dyrevelfærd.

Vi har bl.a. valgt at aftage hele besætninger af naturkvæg, som græsser ved naturpark Vadehavet hele sommeren. Afgræsningen bidrager til naturpleje og mangfoldigheden af planter, insekter og fugle. Når studene går ude på engen, vil der automatisk skabes en mere varieret natur, samtidig med at de naturligt forekommende planter får bedre vækstbetingelser.

Varde Å er et ureguleret vandløb i Nationalpark Vadehavet, hvilket betyder, at engarealerne ved stormfloder oversvømmes med saltholdigt vand, og mange af de hjemmehørende planter er salttålende.

Om vinteren går dyrene i løsdriftsstald og fodres med enghø og majs af egen avl tilsat indkøbte vitaminer og mineraler.

DANSKE RÅVARER

Hos Comwell har vi tilknyttet lokale landmænd praktisk talt hele vejen rundt i Danmark. Her kan du se, hvor vi får hvilke afgrøder fra:

− Økologisk kornmel og bælgfrugter, Hjørring

− Økologisk kylling, Nibe

− Økologiske oste og mejeri, Thise

− Økologiske æg og bælgfrugter, Hadsund

− Kafferisteri, Aarhus

− Økologiske grøntsager, Brande

− Kellers Park vinmark, Børkop

− Naturkvæg, Billum

− Asparges, grønne ærter m.v., Assens

− Gris, kalv og okse med fokus på dyrevelfærd, Tommerup

− Mikrogrønt og svampe dyrket i eget kaffegrums, Rudme

− Økologiske øl og sodavand, Odense

− Mel, korn og kartofler, Kalundborg

− Forskellige rødder, gulerødder, pastinak og rødbeder, Limfjorden

− Økologisk grønt og urter, Lejre

− Krydderurter, Karlslunde

− Ærteskud og spirer, Ringsted

− Økologisk saft, limonade og most, Faxe

− Økologiske svampe, Vordingborg

− Comwell vinmark, Sorø

− Æbler, pærer og blommer, Fejø

− Økologiske græskar, majs m.v., Skælskør

Hjørring
Nibe
Thise Hadsund
Brande
Billum
Børkop
Assens
Tommerup
Rudme
Odense
Kalundborg
Lammefjorden
Lejre
Ringsted
Sorø
Fejø
Skælskør
Vordingborg Faxe
Karlslunde
Aarhus

Når vi vælger råvarer, tager vi bevidste valg – ud fra et hensyn til naturen og vores gæster. Derfor har vi fokus på danske råvarer i sæson og økologi, hvor det giver mening.

OPNÅET 2025

Økologiprocent på 39%

Danske råvarer udgør 58%

MÅL LØBENDE

Økologi 30-60% (bronze mærket)

MÅL 2030

Danske råvarer udgør 70%

BIODIVERSITET

Implementeringen af Den Grønne Trepart i 2025, hvor 23 lokale trepartsråd med deltagelse fra kommuner, landbrug og naturorganisationer har arbejdet dedikeret med at kortlægge, hvor Danmark skal forandres, har for alvor sat skub i arbejdet med biodiversitet.

En af de ting, man er blevet meget opmærksom på i processen, er at biodiversitetskrisen, klimakrisen og vandmiljøet hænger sammen, og vi kommer ikke i mål, hvis vi forsøger at løse udfordringerne hver for sig. Man er nødt til at se på naturopretning som et fælles ansvar.

I Comwell er biodiversitet netop et af de emner, der er vurderet som væsentlig i vores DVV, både på grund af vores påvirkning på naturen i egen drift og i værdikæden, og også fordi vi er meget afhængige af naturen i forhold til produktion af råvarer, og der er således en stor risiko forbundet med en manglende biodiversitet.

BIODIVERSITETSGRUPPE

Vi har i 2025 derfor valgt at sætte yderligere fokus på biodiversitet ved at etablere en biodiversitetsgruppe, der hører under ESG-styregruppen, og består af seks medlemmer, der repræsenterer både ledelsen, ejerskabet, ESG-teamet og driften.

Gruppen har til formål at udarbejde en strategi for arbejdet med biodiversitet, herunder målsætninger og handlingsplaner med afsæt i de ting, vi allerede arbejder med i dag, den påvirkning vi som forretning har og de problematikker, vi ser i omverdenen.

Og selvom vi i den indledende proces er blevet meget bevidste om alle de elementer, vi ikke kendte til på forhånd, starter vi heldigvis ikke arbejdet helt på bar bund.

EGEN SKOV

Vi valgte bl.a. i 2024 i samarbejde med Skovfoged Jesper Nørgaard Petersen fra Skovdyrkerne Syd at få PEFC-certificeret den skov, der er tilknyttet Comwell Kellers Park.

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) er verdens største certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug. PEFC er en global organisation, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift i hele verden og er med til at skabe en fremtid, hvor der tages hensyn til biodiversitet samt dyre- og plantelivet i verdens skove.

Skoven ved Comwell Kellers Park er en af de få certificerede skove ved Vejle Fjord.

Skoven er på godt 33 ha., heraf ca. 25 ha. fredskov, og der er tale om løvskov primært i form af bøg, eg og ær og i varierende alder fra 25-150 år og i 2025 blev der lagret 6.000 tons CO2.

”Som virksomhed har Comwell et ansvar for at tage vare på vores ressourcer.

Vi ønsker, at vores virksomhed bidrager positivt med både store og små tiltag til at styrke biodiversiteten og dermed til en mere bæredygtig fremtid for både naturen og samfundet”.

Carina Avlbjerg Christiansen og Camilla Avlbjerg Christiansen, Ejere, Comwell.

BIODIVERSITET − VÆRD AT KÆMPE FOR

Ligesom naturen er fuld af farver, er der mange nuancer i arbejdet med biodiversitet, og vi er på en stejl læringskurve med fokus på ikke bare at mindske vores aftryk men også bidrage til at genoprette, hvor vi kan.

KLIMAFORANDRINGER

Sol- og vindenergi bruger mindre landareal og har mindre påvirkning på biodiversitet.

Transport til og fra hotellerne har en påvirkning på biodiversitet gennem forurening. Valg af transportmidler og minimering af drops har derfor en betydning.

Kaffe dyrket økologisk eller under fairtradeordning birager til biodiversitet ved bl.a. at forbyde skadelige kemikalier, hvilket er godt for insekter, vandmiljø og lokalområde.

NATUREN

Omlægning af naturarealer til f.eks. veje og foderproduktion påvirker klimaet gennem frigivelse af CO2. Samtidig er naturen en vigtig spiller i at optage CO2 til gavn for klimaet. Naturen spiller en afgørende rolle i bevarelse og produktion af fremtidens fødevarer.

Naturkvæg og

økologiske kvæg bidrager til naturpleje og mangfoldighed af planter, insekter og fugle. Fokus på bedre arealudnyttelse til fødevareproduktion og mere natur har en positiv effekt på biodiversiteten.

Når vi bygger nye hoteller eller renoverer, påvirkes biodiversitetet i produktion af materialer, ligesom det omkringliggende miljø påvirkes. Derfor skal biodiversitet tænkes ind fra start.

KLIMAFORANDRINGER

Klimaforandringer har en direkte påvirkning på naturen, herunder temperaturer og vandstande, der igen påvirker de rammer, virksomheder opererer under.

For at sikre et sundt og rigt liv i havet skal vi have fokus på beskyttelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse. Det sker bl.a. gennem MSC-ordning og via øget fokus på bæredygtige fangstmetoder.

En del af vores vin er dyrket økologisk eller biodynamisk, hvilket bl.a. tiltrækker nyttedyr som mariehøns, guldøjer og rovbiller, der spiser skadedyr og skaber en naturlig balance.

VIRKSOMHED Som virksomhed sætter vi et aftryk på biodiversiteten i både egen drift og værdikæden gennem vores forbrug af råvarer og driften af vores hoteller.

BIODIVERSITET

ØKOLOGIENS INDVIRKNING PÅ NATUREN

Et af de områder, der har en veldokumenteret positiv indvirkning på biodiversiteten, er økologi, primært fordi driftsformen skaber plads til naturen inde på selve landbrugsjorden.

Når landmanden undlader at bruge syntetiske sprøjtegifte, får vilde planter og blomster lov til at trives i og omkring markerne. Det skaber et livsvigtigt spisekammer for bl.a. insekter, bier og fugle. Samtidig næres livet under jorden af naturlig, organisk gødning, hvilket giver en sund og levende muld rig på regnorme og mikroorganismer.

Derudover sikrer økologiens varierede sædskifte – hvor man bevidst skifter afgrøder fra år til år –at det vilde dyreliv har adgang til en mosaik af forskellige levesteder og skjul året rundt. Endelig beskyttes vores åer, søer og grundvand mod kemisk forurening, da der ikke er risiko for udvaskning af pesticider.

Arbejdet med økologi er som det meste andet, når vi taler ESG, ikke sort/hvid. Men når det kommer til biodiversitet, har det uden tvivl en positiv effekt. I Comwell har vi haft det økologiske spisemærke i bronze siden 2016, og de sidste seks år har vi bidraget til arbejdet i Økologisk Landsforening som repræsentant i deres udvalg for professionelle køkkener.

FISK I HAVET

Det er ikke kun på landjord, at fokus på biodiversitet er vigtigt. Også havets ressourcer er under pres, herunder også rundt om Danmark. Der er ubalance i økosystemet, og mange steder er der nu en havbund, der bedst kan beskrives som en våd ørken med sparsomt liv.

I Comwell ønsker vi at bidrage til et mere ansvarligt, bæredygtigt fiskeri. I 2025 valgte vi derfor at hæve blikket og kigge ud i verden og være nysgerrige på biodiversiteten i havene omkring os. Hvordan og hvor kan vi gøre størst forskel, og hvordan kan vi træffe mere bæredygtige valg i forhold til fisk og skaldyr, så vi bidrager aktivt til et bæredygtigt fiskeri og ansvarligt opdræt?

Vi ønsker at tilbyde vores gæster fisk og skaldyr, som de kan spise med god samvittighed – under hensyntagen til fangstmetoder, bestand og miljøpåvirkninger.

I Comwell prioriterer vi fisk og skaldyr fra danske farvande, som er MSC-certificeret (Marine Stewardship Council – vildfanget fisk) og ASCcertificeret (Aquaculture Stewardship Council – opdrættet fisk). Begge certificeringer er internationalt anerkendte mærkningsordninger og bruges til at vurdere, om et fiskeri eller opdræt er ansvarligt og opfylder visse bæredygtighedsstandarder. Begge certificeringer har været en del af vores råvarepolitik siden 2017 og danner baggrund for vores valg af fisk og skaldyr.

Men vi har brug for at blive endnu klogere på farvandene og fiskene omkring os og forholde os til de dilemmaer, der er.

Ifølge Henrieke Semmler Le, der er Senior Specialist, Oceans and Fisheries ved WWF Verdensnaturfonden er der flere udfordringer at forholde sig til;

”I mange år har vi opfattet havet som en uudtømmelig kilde, men vi ved, at 64,5% af de fiskebestande, vi kender, er fuldt fisket og 35,5% er overfiskede. I Danmark er det samme billede, vi ser, og samtidig er forureningen fra landjorden massiv, så havet har svært ved at trække vejret. Derudover er fiskebestanden de fleste steder under pres på grund af trawlfiskeri, og vores farvande er kommet i en permanent dårlig tilstand”.

Henrieke Semmler Le

Det er derfor vigtigt, at vi stiller krav til de fisk og skaldyr, vi serverer både i forhold til smag og bæredygtighed. Certificeringer kan være én mulighed for at sikre visse standarder. En anden metode er at bruge f.eks. Verdensnaturfondens (WWF) fiskeguide. Man kan ikke komme udenom at forholde sig til, hvordan fisken er fanget, herunder hvilke redskaber der er anvendt.

”Fisk er vores sidste vildtressource, som er under massivt pres, så det er jo faktisk et privilegium at spise fisk. Vi skal spise fisk med god samvittighed, og fiskens velfærd er lige så vigtig som fangstmetoden. Opdrættet fisk, som lever i lukkede miljøer, kan være mere skånsom mod miljøet, men hvis man ser på dyrevelfærd, bør man måske hellere gå efter vildfanget fisk,” pointerer Henrike Semmler Le.

Livet i havet bør være et fokusområde, så vi ikke ender i en situation, hvor vi har fanget vores sidste fisk. Det vil derfor være et område, hvor vi i 2026 også kigger ind i nye partnerskaber, hvor vi kan samarbejde med andre virksomheder, NGO’er og myndigheder om at fremme ansvarligt fiskeri og træffe de valg, som giver mest mening.

KØKKENCHEFERNE PÅ DYBT VAND

Nogle af dem, der skal være med til at sikre, at vi foretager de rigtige valg, når det kommer til fisk og skaldyr, er vores køkkenchefer. I sommer var de på tur, hvor de bl.a. var under havets overflade for at hente ny viden om havets tilstand og bæredygtig fisk. Og ikke mindst, hvordan vi forfiner dens iscenesættelse på tallerkenen. Derudover bød turen på oplæg om bæredygtigt opdræt, workshops og bålmad – alt sammen i naturens rammer.

Med en dybere forståelse for livet under vand er de klar til, at vi tager fat på næste kapitel i det nye år.

REJSEN MOD REDUCERET KLIMAAFTRYK

Naturens ressourcer er en forudsætning for vores forretning. Derfor arbejder vi løbende med initiativer, der har til formål at reducere vores påvirkning på miljøet og understøtte en mere ansvarlig drift.

COMWELL COLLEGE

For at understøtte vores arbejde med miljø- og ressourceforhold udvikler vi løbende interne uddannelser i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

MADSPILD

Siden 2016 har vi arbejdet med at reducere madspild gennem løbende målinger og fastsatte målsætninger. Vores nuværende ambition er, at det samlede madspild inkl. madaffald i 2030 ikke overstiger 15%

LEVERANDØRER

Vi arbejder for at integrere klimaog miljøhensyn i dialogen med vores leverandører og har fokus på, at de på sigt arbejder med at reducere CO2-udledning i produktion og transport

DET’ DANSK

I Comwell arbejder vi med danske råvarer i sæson og har målsætninger om at øge vores andel af danske råvarer frem mod 2030

BIODIVERSITET

Vi arbejder med initiativer, der har til formål at tage hensyn til biodiversitet på egne lokationer og i vores værdikæde

GENANVENDELSE

Vi har fokus på at reducere affaldsmængder og identificere genanvendelige emballageløsninger. Som en del af dette arbejde har vi fastsat et mål om, at op mod 80 % (ekskl. madaffald) af vores affald genanvendes i 2030, afhængigt af lokale sorteringsmuligheder og rammevilkår

ENERGIOPTIMERING

Vi har sat mål om løbende at arbejde med reduktion af energiforbruget gennem effektiviseringer og investeringer, hvor det er teknisk og driftsmæssigt muligt

PLANTEBASEREDE VALG

Vi har fokus på at øge udbuddet af planterige retter i vores køkkener og har sat mål om at øge andelen frem mod 2030, samtidig med at andelen af rødt kød reduceres

REDUKTION AF CO2-UDLEDNING

Comwell har fastlagt langsigtede målsætninger for at reducere CO2-udledningen i scope

1 og 2 samt scope 3 i henholdsvis 2030 og 2050 i overensstemmelse med rammerne i Science Based Targets initiative (SBTi)

SOCIALT

(S)OCIALT

Vi har plads til alle, der vil. Og som har modet til hver dag at gøre en forskel.

Vores målrettede indsats for at skabe et inkluderende

arbejdsmiljø spænder bredt over alder, køn, etnicitet og kompetencer. Vi uddanner og udvikler vores medarbejdere og ser muligheder – ikke begrænsninger.

Det afspejles bl.a. i vores medarbejdere, der gør imponerende senkarrierer, i vores unge dygtige og ansvarsfulde elever, og ikke mindst i de medarbejdere, der har behov for lidt mere hensynsfulde rammer.

Gennem

KERNEN I COMWELL

Comwell College gennemfører vi hvert år forskellige kurser og længerevarende uddannelser for at styrke vores medarbejderes faglige og personlige kompetencer.

I Comwell støtter vi op om Ungeløftet, der er regeringens initiativ til at hjælpe unge til at gennemføre en uddannelse.

Gennem vores

Code of Conduct stiller vi krav til vores leverandører i forhold til at sikre ordentlige arbejdsforhold og ligebehandling i værdikæden.

I 2025 indgik vi et samarbejde med Julemærkehjemmene, der arbejder for børns trivsel

Vi ønsker at tage et socialt ansvar ved at skabe plads til dem, der har brug for andre rammer – f.eks. fleksjob, ressourceforløb og praktik.

Vi har samarbejde med Danmarks største sociale madspildsorganisation Stop Spild Lokalt - til gavn for mennesker og miljø.

I over 10 år har vi arbejdet tæt sammen med SMILfonden for at være med til at give en hjælpende hånd til alvorligt kronisk syge børn og unge samt deres familier.

Aldersspændet i Comwell går fra 16 til 76 år - og det skaber god balance.

100% DANSKEJET

HOTELKÆDE

I Comwell har vi indgået et samarbejde med Solsikkeprogrammet for at skabe synlighed om usynlige handicap.

Comwell har udviklet sit eget Elevakademi til at støtte op om vores elevers uddannelse og klæde dem på både fagligt og personligt.

Vi har over 55 forskellige nationaliteter ansat, hvilket er med til at skabe en sund og udviklende dynamik i organisationen.

Vi har udviklet en senkarriere politik, der med udgangspunkt i dialog, åbenhed og fleksibilitet finder de bedste rammer for vores medarbejdere.

Vi har sat tydelige mål for det underrepræsenterede køn - fordi diversitet er en styrke.

Vi er medlem af UN Global Compact og arbejder aktivt for at sikre menneskerettigheder i egen organisation og værdikæde.

Comwell har tilsluttet sig Diversitetspagten under Dansk Erhverv, som en del af vores mål om at skabe en endnu mere inkludrende og mangfoldig arbejdsplads.

Vi arbejder aktivt med trivsel gennem årlige målinger – fordi vores medarbejdere har fortjent, at vi gør en dedikeret indsats for at skabe den mest fantastiske arbejdsplads.

SOCIAL

Oversigten viser de underemner, der er vurderet som væsentlige under Social. Som det fremgår, er det ikke alle emner, der er aktuelle for nuværende, men vi forholder os til alle emner for også at kunne lave en langsigtet plan og forberede os på de ting, der vil påvirke os på længere sigt. På de følgende sider vil vi give en status på, hvor vi er på vores målsætninger samt en uddybning af nogle af de områder, vi arbejder med for at reducere vores påvirkning.

S1.3: Privatlivets fred

S4.3: Markedsføringspraksis

S4.1: Privatlivets fred for gæster

S1.2: Lige vilkår for alle

S2.1: Arbejdsforhold i værdikæden

S1.1: Arbejdsforhold for medarbejdere

S4.2: Sundhed og sikkerhed for gæster

S2.3: Menneskerettigheder i værdikæden

S2.2: Lige vilkår i værdikæden

S3.1: Vandpåvirkning i samfundet

■ Positiv impact/mulighed

Påvirkningsvæsentlighed (Impact)

MEDARBEJDERNE

NÅR MØDET MELLEM MENNESKER GIVER MENING

I Comwell går vores medarbejdere på arbejde hver dag for at gøre en forskel – en forskel for vores gæster og hinanden.

De yder en kæmpe indsats for at give vores gæster en god serviceoplevelse, uanset hvor de er i organisationen, og om de har direkte eller indirekte kontakt med gæsterne.

De spiller hver og én en vigtig rolle, og derfor har vi som virksomhed også en forpligtelse til at skabe de allerbedste rammer for dem, hvilket vi gør os stor umage med - hver dag.

UDVIKLING ER AT

FREMTIDSIKRE

Et af vores fokusområder er strategisk kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Vi ser det som en afgørende faktor for vores langsigtede bæredygtighed og konkurrenceevne, ikke mindst i lyset af de strukturelle udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Samtidig befinder vi os i en branche, hvor der ikke bare er hård konkurrence om de kvalificerede medarbejdere, men også en branche i vækst med en lav tilgang af nye faglærte medarbejdere.

Derfor er vores evne til at engagere og skabe en tilknytning til Comwell afgørende, hvilket også

understøttes af vores DVV, hvor arbejdsforhold for medarbejderne (S1.1) netop er vurderet som væsentlig.

Flere medarbejdere – især de yngre – søger arbejdspladser, der tager social ansvarlighed, klima og bæredygtighed alvorligt*, ligesom uddannelse og udvikling er et tiltræknings- og tilknytningsparameter, hvilket er godt i tråd med Comwells værdier, hvor medarbejderudvikling er forankret i vores strategi.

Gennem Comwell College har vi i 2025 sendt i alt 556 medarbejdere på uddannelse fordelt på 35 forskellige kurser af kortere eller længere varighed.

Vi har fortsat arbejdet med udvikling af vores ledere gennem en skræddersyet lederuddannelse, hvor vi i samarbejde med ekstern samarbejdspartner i løbet af året har haft 130 ledere på akademiuddannelse, fordelt på seks moduler.

Vi har ligeledes haft 232 medarbejdere gennem vores Kernen i Comwell introuddannelse, fordelt på to dage. Den ene dag er med fokus på Comwells historie, værdier og koncepter, mens den anden dag er en introduktion til vores arbejde med ESG.

Uddannelserne med grønt fokus er fortsat en prioritet, og i løbet af året sendte vi 72 medarbejdere på vores interne Green Chef og Green Hostmanshipuddannelser. Uddannelserne kører i samarbejde med ZBC og er en fire dages uddannelse, hvor vi bl.a. også inviterer leverandører og producenter ind for inspiration og workshops.

MEDARBEJDERNE

TALENTAKADEMI

I starten af året søsatte vi vores nye talentakademi for generalister, der skal være med til at understøtte vores målsætning om, at 50% af alle lederstillinger besættes internt. At skabe interne karriereveje og udviklingsmuligheder er til glæde og gavn for både medarbejderen og Comwell.

Forløbet varer et år og består af forskellige elementer som uddannelse, crosstraining, jobrotation, mentorordning m.v., der hver især bidrager til medarbejderens udvikling. Selve den Grundlæggende Lederuddannelse er et forløb på syv moduler, der foregår i samarbejde med IBC og afsluttes med en eksamen. Forløbet er med til at bygge på den faglige værktøjskasse på en praksisnær måde:

”Talentakademiet har givet mig en stærk værktøjskasse til hverdagen som leder. Jeg er blevet bedre til at stoppe op, analysere situationer og vælge den mest hensigtsmæssige reaktion – også når der er modstand.

Det har givet mig et større mentalt overskud og gjort mig mere tryg i at stå ved mine beslutninger og tage ansvar som leder.

Ulrik Strunk Thorhauge Steensbeck, Restaurant supervisor, Comwell Kellers Park

Comwell Kolding

Deltagerne har taget rigtig godt imod det nye initiativ og har udover de faglige aspekter fået meget med sig på det personlige plan;

”Det har været en spændende rejse at være med på Talentakademiet, især på det personlige plan.

Jeg har fået en større indsigt i mig selv og er blevet mere bevidst om mine styrker og arbejdsmønstre, og de værktøjer vi har fået undervejs har givet mig anledning til mange gode refleksioner.

Samtidig har det været utrolig værdifuldt at opbygge et stærkt netværk med de andre deltagere. Der var på rekordtid en fortrolighed og et sammenhold på holdet, som har gjort det trygt at være aktiv i dialoger, samtaler og øvelser, og vores fællesskab og relationer giver både sparring, motivation og mod til at udvikle sig videre.

Jeg føler mig helt klart bedre klædt på til at varetage en lederstilling. Både fagligt og personligt.”

Julie Olsen, MeetingDesigner på Comwell Kongebrogaarden

I 2026 starter endnu et hold generalister op, og derudover starter vi vores talentakademi for specialister op, der skal være med til at styrke de forskellige faglige kompetencer, vi har i organisationen.

OPNÅET 2025

45,8% af alle lederstillinger rekrutteret intern

MÅL LØBENDE

”I Comwells Talentakademi udvikler vi medarbejdere med lederpotentiale, allerede før de træder ind i lederrollen. Det giver dem et stærkere udgangspunkt for at stå stærkt allerede fra første dag med både faglige og menneskelige kompetencer. Med faglig udvikling følger personlig udvikling og netop den sammenhæng har vi stort fokus på i Talentakademiet.

Vi ønsker at skabe et stærkt fundament af ledere, der kan sikre trivsel, engagement og gode arbejdsfællesskaber i hele organisationen. Medarbejderne er kernen i Comwell og derfor er udviklingen af vores kommende ledere en hel central investering i vores fælles fremtid”.

50% af alle lederstillinger rekrutteres internt

MEDARBEJDERNE

ELEVAKADEMI

At uddanne fremtidens medarbejdere er noget, vi tager meget alvorligt i Comwell. Vi står over for små årgange og en generation, der udover at have mange muligheder at vælge imellem, også stiller nogle andre krav til deres arbejdsliv.

Vi har en ambition om at være en ansvarlig arbejdsgiver, der giver plads til alle dem, der kan og vil. Men der ligger en stor opgave i at tydeliggøre alle de spændende muligheder, der er, både i Comwell og i branchen som helhed, og samtidig gøre op med de fordomme, der er omkring vores branche. Derfor gør vi også meget ud af at invitere de unge ind på vores hoteller, sende rollemodeller ud på folkeskoler, arbejde tæt sammen med fagskolerne, deltage i forskellige uddannelsesudvalg, ligesom vi er JA-Tak-certificeret til elever.

VIDEREUDVIKLING AF ELEVAKADEMIET

I 2022 introducerede vi vores eget Comwell Elevakademi, som løbende er blevet udviklet og i dag er fuldt forankret i vores organisation ud fra ønsket om at give vores elever den bedst mulige uddannelse inden for vores branche.

I løbet af sommeren og efteråret har vi arbejdet med at videreudvikle Elevakademiet, så det bliver en tydeligere og mere anvendelig ramme for elevforløb på tværs af hoteller og fagområder. Fokus har været på at samle og strukturere det

eksisterende materiale, så Elevakademiet i højere grad understøtter hverdagen – frem for at introducere nye initiativer.

ELEVTURE

Et af elementerne i Elevakademiet er den årlige elevtur, som tilbydes sidsteårs elever inden for alle faggrupper og med besøg hos leverandører og kolleger i branchen for at blive inspireret.

Derudover har vi i 2025 gennem vores samarbejde med Wyndham Hotels & Resorts haft mulighed for at sende elever afsted på crosstraining i udlandet, hvilket to elever bl.a. benyttede sig af i sommeren 2025. Her tog de 14 dage til Bruxelles på Dolce La Hulpe by Wyndham, hvor de fik lov til at prøve kræfter med nogle andre opgaver og en anden kultur. At kunne støtte elever, som har mod på og er nysgerrige på at opleve hotelverdenen i udlandet, er et initiativ, vi fortsætter med i 2026.

”Vi lærte en masse om deres måder at håndtere internationale møder og konferencer på.”

Udtaler Anna og Julie

Udover at vi selv har mulighed for at sende vores elever afsted, er der også et stigende antal af vores elever, der benytter sig af muligheden for at tage skoleophold i udlandet for at dygtiggøre sig og få nogle oplevelser med hjem i rygsækken.

Målet har været at skabe større overblik og sammenhæng, og vi har arbejdet på at sikre, at kvaliteten og ensartetheden i elevforløbene styrkes, samtidig med at materialet bliver mere tilgængeligt for både elever, ledere og nøglepersoner gennem guides og tydelige rollefordelinger.

Hos Comwell handler en elevplads om at blive bakket op i sin udvikling og få chancen for at afprøve sig selv i andre rammer. Vi er stolte af at have en kultur, hvor der er kort fra ambition til handling, og hvor vi aktivt investerer i at forme fremtidens talenter.

Elevmentor Intern uddannelse
Konkurrencer
Elevture

ELEVERNE BLIVER BEMÆRKET

For mange unge mennesker er deres elevplads det første job på arbejdsmarkedet. Det er her, de udvikles og finder deres vej på arbejdsmarkedet. Derfor bliver vi ekstra stolte, når omverdenen også ser, hvor dygtige elever vi har.

2025 bød for nogle af eleverne på særlige mindeværdige stunder med legatuddeling, og for Cathrine Rie Lund Hansen også et kongeligt håndtryk af H.M. Kong Frederik X i forbindelse med modtagelsen af den prestigefyldte sølvmedalje – den højeste anerkendelse inden for receptionsfaget – uddelt af Håndværkerforeningen København. Cathrine startede sin uddannelse på Comwell Copenhagen Portside og er i dag receptionist på Comwell Roskilde.

Pengelegat og De Gyldne Nøgler Danmark/Les Clefs d’Or Denmark blev tildelt Laura Lund Mortensen, der startede sin elevuddannelse som receptionist på Comwell Kellers Park og i dag er Concierge og Receptionist på Comwell Kongebrogaarden.

MEDARBEJDERNE

ELEV-INVOLVERING DER GØR EN FORSKEL

Involvering af vores elever sker i mange sammenhænge, og i september stod vores dygtige elever for en gastronomisk oplevelse, der ikke kun fyldte maverne, men også hjerterne. Sammen med Stop Spild Lokalt forvandlede eleverne overskudsmad til en kreativ og udsøgt treretters middag på Comwell Middelfart.

Dedikation og information om bekæmpelse af madspild var med til at gøre denne aften helt speciel, og med en restaurant der var fyldt til bristepunktet, var eleverne med til at indsamle penge til et vigtigt formål.

Hver billet, der blev solgt, bidrog direkte til Stop Spild Lokalt og deres arbejde med at bekæmpe madspild, støtte økonomisk pressede borgere og støtte op om de frivillige, som er nerven i Stop Spild Lokalt arbejdet.

ROLLEMODELLER, ÅBEN VIRKSOMHED OG

JUNIORMESTERLÆRLINGE

Vi tror på, at arbejdet med elever bærer frugt, og som en virksomhed, der uddanner mange elever om året, har vi en forpligtelse til at fortælle om alle de muligheder, der er i vores branche, og den helt særlige kultur man finder her.

Vi har dog også erfaret, at vi skal have fat i de unge mennesker langt tidligere – og gerne ude på folkeskolerne. Vi er derfor også glade for, at vi har hele 14 rollemodeller på hotellerne, der på skift sendes

ud på folkeskoler gennem Erhvervsskolernes Elevorganisation for at fortælle om deres uddannelsesvej. Derudover tilsluttede vi os i 2025 initiativet ”Åben Virksomhed” gennem Dansk Arbejdsgiverforening.

Initiativet har til formål at give folkeskoleelever et indblik i hverdagen på danske arbejdspladser, og hos os har vi valgt, at det er vores elever, der har ansvaret for at drive og afvikle forløbet med folkeskoleeleverne. Det giver dem en særlig stolthed, når de kan vise rundt på deres arbejdsplads og fortælle om de arbejdsopgaver og ansvar, de har i løbet af en arbejdsdag. Alle vores hoteller er en del af initiativet, og vi har i 2025 haft de første besøg, ligesom der er planlagt flere nye besøg i 2026.

Vi er stolte over at være med til at løfte opgaven med at vise elever, hvad en erhvervsuddannelse kan og gøre dem nysgerrig på de muligheder, der ligger heri, både for FGU-, EUD- og EUX-elever og juniormesterlæreelever.

NOGLE GANGE SKAL MAN

GIVE SLIP PÅ BØGERNE …

Og i 2025 kunne vi netop byde velkommen til de første juniormesterlæreelever på flere af vores hoteller. Et initiativ under Ungeløftet, som vi tilsluttede os i 2024.

Initiativet er et nyt skoletilbud til 8.-9. klasse, der kombinerer folkeskoleundervisning med en til to dages praktik/elevtid i en virksomhed. Ordningen giver elever, der af den ene eller anden årsag har brug for et afbræk fra folkeskolen, mulighed for at få en masse succesoplevelser i en virksomhed, hvor de er med til at bidrage – og det er selvsagt

en succes, hvis en af dem vælger at blive elev i Comwell efterfølgende.

På Comwell Kolding har vi budt Lønne velkommen i receptionen i juniormesterlære. Og Valdemar blev en del af ejendomsafdelingen på Comwell Rebild.

Ved udgangen af 2025 har vi seks juniormesterlæreelever tilknyttet vores hoteller, som bidrager med deres nysgerrighed og kompetencer til Comwell.

MÅLTAL

Vi har i 2025 i gennemsnit haft 113 elever i aldersspændet 16–50 år på tværs af koncernen. Af vores færdigudlærte elever har 16 valgt at fortsætte deres karriere i Comwell, hvilket vi er meget glade for.

Vi har gennem de sidste år haft et løbende mål om 130 elever i koncernen samlet set. Ud fra et ønske om nemmere at kunne følge op på udviklingen på de enkelte hoteller har vi i forbindelse med revideringen af vores målsætninger besluttet, at antallet af elever fremadrettet skal udgøre en procentuel andel af de faste medarbejdere, hvilket også vil gøre målsætningen uafhængig af tilgang af nye hoteller.

Vores måltal vil således fremadrettet være, at elever skal udgøre 12% af de faste medarbejdere i Comwell.

ELEVFILM

Scan QR koden og se filmen

OPNÅET 2025

113 elever – 14 rollemodeller

MÅL LØBENDE

Elever udgør 12% af faste medarbejdere

En rollemodel på hvert hotel

DIVERSITET OG INKLUSION

Vi tror på, at diversitet i organisationen er med til at skabe et arbejdsmiljø med høj grad af videndeling, innovation og arbejdsglæde, hvilket er med til at udvikle vores forretning. Derfor bestræber vi os også på at gøre det attraktivt for alle.

Dette understøttes også af adskillige analyser bl.a. fra McKinsey & Company*, der i 2020 udgav en omfattende rapport; Diversity Wins; How inclusion matters, der viste, at diversitet i ledelsen giver 25% større chance for at levere profitabilitet, mens etnisk og kulturel diversitet giver hele 36% større sandsynlighed for økonomisk gevinst. Forudsætningen for at opnå gevinsterne er dog, at virksomheden samtidig arbejder dedikeret med inklusion.

ALDER OG KØN

Arbejdet med at skabe en divers organisation sker på flere forskellige parametre bl.a. aldersfordelingen af vores medarbejdere, hvor vi ligger med et aldersspænd mellem 16 og 76 år, hvor gennemsnitsalderen i 2025 var på 37,7 år, hvilket er på niveau med tidligere år.

I Comwell ser vi det som en styrke, at der er en stor spredning i alderen. Hver generation kommer med forskellige forudsætninger og indgangsvinkler, og det skaber en mangfoldighed, der bidrager positivt til hverdagen. Omvendt er vi også meget bevidste om, at aldersspændet kan føre potentielle udfordringer med sig, og netop derfor har vi meget fokus på at klæde vores ledere på til denne opgave.

For bestyrelsen er aldersspændet fra 44 til 71 år, mens det for de øverste ledelseslag er fra 32 til 62 år.

I forhold til kønsfordeling i organisationen ser vi generelt en tilfredsstillende fordeling af køn i såvel hele organisationen som på ledelsesniveau, hvor vores målsætning om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre min. 40%, er opfyldt.

Vi har i såvel rekrutteringsarbejdet som ved interne rokeringer et bevidst fokus på både den kønsmæssige og aldersmæssige fordeling, fordi vi mener, det er vigtigt, at vi har en organisation, der favner bredt.

* https://www.mckinsey.com/featured-insights/diversity-and-inclusion/diversity-wins-how-inclusion-matters

”Som ejere af Comwell mener vi, at diversitet er en afgørende styrke. Ved forskellighed opnår vi en bred vifte af både erfaring og perspektiver, der er medvirkende til at skabe innovation, øget trivsel og sikrer at vi som virksomhed forbliver relevant og konkurrencedygtig i en dynamisk branche”.

Camilla Avlbjerg Christiansen og Carina Avlbjerg Christiansen, Ejere, Comwell.

OPNÅET 2025

Andelen af underrepræsenteret køn (mænd) i ledelsen udgør 45%

Andel af kvinder i bestyrelsen udgør 50%

MÅL LØBENDE

Underrepræsenteret køn udgør min. 40%

Andel af kvinder i bestyrelsen udgør 50%

Comwell Kongebrogaarden

SENKARRIERE

Vores fortsatte arbejde med at have fokus på de erfarne medarbejdere er nu blevet en forankret proces, når medarbejderen runder 55+.

Der er kommet en positiv opmærksomhed omkring de erfarne medarbejdere og det, at man muligvis kan have brug for at gå ned i tid eller finde en anden løsning til glæde for Comwell og medarbejderen. Vi er med til at tilknytte erfaring, viden samt kompetencer, som også kan være med til at styrke den enkelte medarbejder. Lederne har fået nogle værktøjer, de kan bruge i deres dialog, og derved sikre at vi ikke mister værdifuld arbejdskraft. Samtidig ser vi også, at medarbejderne i højere grad end tidligere får italesat deres behov og ønsker, og sammen bliver der fundet nogle rigtig gode løsninger.

At vi har brug for alle mand på dæk, er ikke enestående for vores branche. Der er historisk lav ledighed for medarbejdere i alderen 60+, og i de første ni måneder af 2025 fik 38.863 personer over 60 år nyt arbejde. Det er det højeste niveau, der nogensinde er målt, og en stigning på 2,4% sammenlignet med samme periode året før.* Mange på 60+ vil gerne fortsætte med at arbejde, hvis helbredet tillader det, og der er fleksible muligheder.

I Comwell udgør medarbejdere på 55+ 12,6% af vores arbejdsstyrke, hvilket er et lille fald på 1,1%. Af dem arbejder 85% i driften, hvilket er en stigning på to procentpoint fra sidste år, og ud af disse arbejder 72% på fuldtid, hvilket er en lille reduktion på et procentpoint fra sidste år. For medarbejdere på 60+ fastholder vi niveauet fra sidste år på 6%, og vi når dermed ikke målet på 8%.

For at gøre det nemmere fremover at sammenligne med det danske arbejdsmarked har vi besluttet at ændre målsætning til 55+, som er det aldersspænd, Danmarks Statistik arbejder med. Derfor vil vores mål frem mod 2030 være, at 15% af vores faste medarbejdere er 55+.

ÆNDRET SYN PÅ ALDER

Ser vi på den danske befolkning, er der sket en udvikling i måden, vi opfatter alder på. Vi flytter os som mennesker i langt højere grad end tidligere, og i dag er prædikatet ”erfaren medarbejder” ikke længere ensbetydende med pension. En ny ”generation” eller tendens Flat Ager har meldt sin ankomst på arbejdsmarkedet. Det er medarbejdere over 50 år, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og som på ingen måde lægger an til landing, blot fordi de er tættere på slutningen af deres arbejdsliv end starten. De har i stedet et ønske om at skabe sig et nyt liv, ny karriere, ny uddannelse og har fokus på at have en stærk krop. Iflg. sociolog Emilie Van Hauen** begynder livet for alvor på ny, når børnene er flyttet hjemmefra, og vi har økonomisk sikkerhed og ikke mindst livserfaring, der gør det muligt at leve det liv, vi drømmer om. Begrebet italesætter en ny livsform, hvor især generation X insisterer på at forblive aktive deltagere på arbejdsmarkedet på egne præmisser.

Det er spændende med disse nye trends, der ligesom den unge generation stiller nye og andre krav til arbejdspladsen. Derfor skal senkarriere i Comwell også handle om fleksibilitet og om at gøre det lettere at blive, hvis man kan og vil.

* Faglige seniorer 14. januar 2026. Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ** https://www.emiliavanhauen.dk/blog/flat-agers-definerer-den-nye-verden/

OPNÅET 2025

Andel af 60+ udgør 6%

MÅL 2030

55+ udgør 15% af faste medarbejdere

SOCIALT ANSVAR

I ønsket om at skabe en rummelig arbejdsplads ligger også, at vi skal tage et socialt ansvar.

Vi har i Comwell altid haft fokus på at skabe plads til dem, der har brug for andre og mere hensynsfulde rammer, uanset om det er for en periode eller permanent.

I 2025 har vi i gennemsnit haft 151 medarbejdere ansat i deltidsstillinger på varierende timeantal. For vores medarbejdere udspringer ønsket om en deltidsstilling af forskellige årsager. For nogle er det en midlertidig løsning for at tilpasse arbejdet til medarbejderens private situation, mens det for andre skyldes, at de af den ene eller anden årsag ikke kan holde til en fuldtidsstilling. Af de 151 medarbejdere har 24 været ansat i en fleksjobordning, og derudover har 182 personer været i ressource- eller praktikforløb i løbet af året.

LOKALSAMFUND

For Comwell er det en prioritet, at vi spiller en aktiv rolle i de lokalsamfund, vi er en del af og støtter op om lokale aktiviteter og initiativer, ligesom vi på landsplan arbejder for at gøre en forskel for andre ved bl.a. at engagere os i forskellige organisationer, hvor vi ser, at vi har muligheder for at flytte noget.

JULEMÆRKEFONDEN

Derfor var det også med stor glæde, at vi i 2025 indgik et partnerskab med Julemærkehjemmene, der er et af Danmarks mest anerkendte initiativer for børn i mistrivsel.

Mange danskere husker nok julemærkerne, man købte, når man skulle sende sine julekort, og som til stadighed bliver udgivet til støtte for børn på Julemærkehjem. Det var postmedarbejderen, Einar Holbøll, der fik ideen til det første Julemærke, som udkom i 1904. Julemærket kostede to øre, og havde til formål at samle penge ind til syge, fattige og hjemløse børn.

De første Julemærkehjem blev etableret i 1912, og i dag driver Julemærkefonden fem Julemærkehjem i Danmark, hvor børn bliver hjulpet til bedre trivsel.

For Comwell handler samarbejdet om at støtte Julemærkehjemmenes arbejde ved bl.a. at skabe en enestående forbindelse mellem Julemærkehjemmene og hotellerne med initiativer og fællesskaber, hvor børn, medarbejdere og Comwellelever mødes i øjenhøjde i trygge og positive rammer.

2026 vil byde på flere forskellige spændende initiativer, som skal støtte op om samarbejdet og via medarbejderinvolvering skal sætte fokus på fællesskab og læring. Bl.a. vil Comwells elever få mulighed for at besøge Julemærkehjemmene på deres årlige elevture, lave mad sammen med børnene og fortælle om deres egen vej gennem uddannelse og arbejdsliv og måske dele nogle af de udfordringer eller tanker, de selv har haft.

”Når børn møder voksne og unge, der viser, at fællesskab og arbejdsliv også kan være noget positivt, kan det være med til at styrke deres tro på sig selv og på fremtiden. Samarbejdet med Comwell giver os mulighed for at skabe netop de møder,” siger Julemærkehjemmenes direktør Søren Ravn Jensen.

SMILFONDEN

Derudover har Comwell i over 10 år haft et partnerskab med SMILfonden, der er en velgørende forening, som støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser.

Her er vi med til at skabe rammerne for, at SMILfamilier får et vigtigt pusterum fra sygdom, og hvor vores hoteller fyldes med leg og latter, hvad enten det er på SMILcamps, ophold for SMILforældrene eller julefester.

Ved et SMIL-besøg omdannes de besøgte hoteller til små oaser, hvor familierne kan være i trygge rammer, og SMIL-besøgene er noget, som hotellerne ser frem til og er meget stolte over at være en del af, hvor fokus er på at skabe en god oplevelse for de kronisk syge børn og deres familier.

I løbet af 2025 besøgte 337 SMILfamilier og hele 553 SMILbørn Comwell hotellerne rundt om i Danmark til forskellige aktiviteter i et unikt fællesskab med nærvær, hvor Comwell for en kort stund var med til at skabe et åndehul for familier i en sårbar situation.

Derfor er samarbejdet med SMILfonden meget mere end et partnerskab. Det er en påmindelse om, at meningsfulde relationer og trygge rammer kan gøre en reel forskel.

”For mange af de familier, SMILfonden støtter, er ferie ikke en reel mulighed. Gentagne hospitalsophold, behandlinger og uforudsigelige sygdomsforløb gør det vanskeligt, ofte umuligt.

Samarbejdet med Comwell betyder alt i den sammenhæng.

Ved at stille professionelle og trygge rammer til rådighed på deres hoteller gør Comwell det muligt at samle familier året rundt til SMILcamps, familieophold og forældreophold. Ophold, som i praksis fungerer som et alternativ til den ferie, familierne sjældent har mulighed for at tage.

I Comwells omgivelser får familierne et tiltrængt frirum med plads til nærvær, leg og restitution, hvor sygdom træder i baggrunden. Det giver familierne overskud, styrke og fælles oplevelser, som rækker langt ud over selve opholdet.”

Jonas Giersing, Direktør i SMILfonden

ALLE SKAL FØLE SIG

HJEMME I COMWELL

I Comwell har vi et ønske om, at alle skal føle sig velkommen og trygge. Derfor har vi været en del af Solsikkeprogrammet (Hidden Disabilities Sunflower) siden 2022, og vi bruger Solsikkesnoren som et stille signal om, at dem der bærer den, har et usynligt handicap og kan have brug for en hjælpende hånd eller mere tålmodighed fra kolleger og gæster. Nogle medarbejdere vælger at bruge Solsikkesnoren synligt, og andre bruger den lille støttepin – om og hvordan man ønsker at signalere, er helt op til medarbejderen selv.

Kollegaen, der bærer støttepin:

”Gæster kan diskret vise, at de har brug for ekstra tålmodighed eller hensyn. Vi viser større fleksibilitet og undgår at presse gæster i stressede situationer. Medarbejdere kan gøre det samme over for kolleger og ledelse og have en åben og ærlig dialog om de udfordringer, der er”.

Medarbejderen:

”I vores branche har vi dagligt en kontaktflade med mange mennesker. Både i forhold til forskellige kolleger og gæsterne. Det er fedt, at jeg – og andre, der har behov for særlige hensyn – kan iføre os en Solsikkesnor. Det er virkelig skønt at arbejde et sted, hvor der er plads til så mange forskelligheder. Der bliver taget hensyn til os som medarbejdere, men alle Comwells gæster kan også bare gå i receptionen og få en Solsikkesnor uddelt.”

Regional Director

Kathrine Drastrup, HD Sunflower Nordics:

”Det gør en stor forskel for Solsikken og personer med usynlige handicap, når virksomheder som Comwell engagerer sig i arbejdet med inklusion og tilgængelighed - det er et stærkt samarbejde som uden tvivl er vigtigt i arbejdet for at udbrede kendskab til usynlige handicap. Det glæder os meget at have Comwell med ombord, og de tiltag som er indført for at forbedre inklusion og tilgængelighed.”

Hoteldirektøren:

”Vi skaber en kultur, hvor det er okay at være “synligt udfordret”. At være en inkluderende arbejdsplads, det tror jeg på, er med til at skabe loyalitet.”

Afdelingslederen:

”Mit team består af mennesker med forskellige behov, og det er netop dét, der gør os stærke. Når vi giver plads til, at alle kan trives på deres måde, skaber vi de bedste resultater sammen. Vi tager hensyn til hinanden, og nogle dage har man bare brug for lidt ekstra. Derfor er det også vigtigt, at vi kan fortælle hinanden om de behov, vi hver især har, og ønsker man at signalere det med Solsikken, er det helt op til den enkelte medarbejder selv. Vi kender alle til betydningen og vigtigheden af Solsikken.”

TRIVSEL OG SUNDHED

Et vigtigt parameter i arbejdet med at tiltrække og tilknytte medarbejdere er at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø med høj grad af trivsel og fokus på ordentlige rammer.

TRIVSELSANALYSE

I lighed med tidligere år har vi også i 2025 gennemført trivselsanalyse i form af to mindre PULS undersøgelser.

Den første blev gennemført i foråret og havde fokus på arbejdsmiljø og nærmeste leder, mens den anden lå i efteråret og målte på arbejdsmiljø, arbejdsforhold og kultur.

Fælles for alle vores målinger er vores engagementsscoren (eNPS-score), der viser andelen af tilfredse og engagerede medarbejdere på en skala fra -100 til 100.

Den opnåede eNPS-score for koncernen endte på hhv. 48% og 39%, hvilket er over den fastlagte målsætning på 35%.

Guideline for eNPS fra vores eksterne samarbejdspartner, der står bag gennemførelsen af vores trivselsanalyser, er at en eNPS score på mellem 20 til 50 er at betegne som ”rigtig god”.

Andelen af kritiske medarbejdere udgjorde 6,2% og 10,1% i de to analyser. En kritisk medarbejder er defineret ud fra at have svaret 1-4 på en 7-skala. Målsætningen er, at andelen af kritiske medarbejdere ikke må udgøre mere end 15%, hvilket er opnået.

Herudover har vi et mål om at opnå en score på 6 ud af 7 i målingen på fire nøgle-spørgsmål relateret til engagement, loyalitet og omdømme, hvilket er opnået for tre af de fire spørgsmål. På det sidste spørgsmål lander vi i begge målinger lige under 6.

Begge analyser er blevet præsenteret for medarbejderne i de enkelte afdelinger, og der er udarbejdet handlingsplaner de steder, hvor vi har brug for at gøre en ekstra indsats.

I forbindelse med revurderingen af vores målsætninger har vi besluttet at øge målet for de fremtidige trivselsanalyser. Vi arbejder dedikeret med at sikre et godt arbejdsmiljø på tværs af koncernen, og vi ønsker at sætte barren højt. Derfor vil den fremtidig målsætning være en eNPS-score på 40%, og andelen af kritiske medarbejdere må ikke overstige 10%.

Den næste trivselsanalyse gennemføres i starten af 2026, hvori der også inkluderes et nyt setup omkring krænkende adfærd.

Jeg vil også gerne arbejde for Comwell om et år

Jeg er stolt af at fortælle andre, at jeg arbejder for Comwell

Comwell Hvide Hus Aalborg

SYGEFRAVÆR

DANSKERNES SYGEFRAVÆR

Gennem 2025 er det strategiske arbejde med at reducere sygefravær fortsat. Derudover har vi gennem øget fokus og datadrevne tiltag ønsket at skabe et trygt rum til dialog om medarbejdernes sygefravær og dermed igangsætte en proaktiv indsats i forhold til både korttids- og langtidsfravær. Vores ønske er at skabe en sund kultur, hvor indsatsen mod sygefravær ses som omsorg for hinanden og trivslen.

Siden covid-19-pandemien har danskernes sygdomsmønstre været ændret, og sygefraværet falder kun langsomt. Samtidig er vi stadig et stykke fra niveauet før pandemien, selvom vi oplevede et markant fald fra 2023 til 2024 i hele Danmark. Dette fald i fraværet oplevede vi også i Comwell, hvor vores sygefravær faldt fra 4,4% i 2023 til 3,7%, hvilket placerede os under niveauet for vores branche.

2025 har dog ikke budt på den samme nedgang i fravær som 2024, og sygefraværet inden for vores branche er imidlertid også kun faldet ganske lidt – med kun 0,1 procentpoint fra 3,9% til 3,8%*.

Trods vores tiltag har det ikke været muligt at forsætte nedgangen i sygefraværet i 2025, hvor vi endte på 3,9% svarende til 7,6 sygedag per medarbejder, hvilket ligger 0,1 procentpoint over fraværet for vores branche.

Generelt set er sygefraværet i Danmark på et højere niveau end før covid-19, og fraværet på

hele DA-området ligger på 3,6%, hvilket svarer til 8,2 dage pr. medarbejder. Derudover var 2025 også et år præget af betydelig influenzaaktivitet både i februar 2025 og igen ret usædvanligt i august 2025**. Denne stigning kunne vi følge i vores månedlige statistik, hvor august og september havde højere fravær end sædvanligt.

LANGTIDSFRAVÆRET FALDER

Til gengæld har arbejdet med langtidsfravær med opfølgning og samtaler haft en positiv effekt, og vi har således reduceret langtidsfraværet fra 47 langtidssygemeldinger i 2024 til 30 langtidssygemeldinger i 2025, hvilket er et fald på 36,2%. Langtidssygemeldingerne, der betegnes som 30 sammenhængende dage, tegner sig for 22% af det totale fravær og vil fortsat være et fokusområde i 2026.

I opgørelsen af langtidssygemeldinger indgår fire arbejdsulykker, der har medført fravær over 30 dage.

ARBEJDSMILJØ

OG ARBEJDSULYKKER

Netop arbejdsulykker er et af de områder inden for det fysiske arbejdsmiljø, vi er særligt opmærksomme på, både i forhold til forebyggelse og registrering af såvel små som store ulykker. Dette fokus mærkede vi særligt i 2024, hvor registreringerne steg ganske betragteligt.

* https://www.danskerhverv.dk/radgivning/statistik-om-lon-og-personale/tal-om-sygefravar/ ** https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2025/uge-22---2025

Vi har fortsat arbejdet i 2025, hvor vi ender med i alt 61 registrerede ulykker, hvilket er et lille fald i forhold til året før.

Den ulykkesfrekvens, hvor vi kan se en særlig positiv nedgang, er i ulykker med fravær, hvor tallet er faldet fra 33 ulykker til 21 ulykker med fravær. Som tidligere år er det stadig de typiske ulykkeskategorier for vores branche som fald- og vridulykker, der sker hyppigst, og det vil derfor fortsat være et område, som vil få masser af opmærksomhed, da der ligger meget viden i de mindre uheld, som kan bruges forbyggende i forhold til de mere alvorlige ulykker med fravær, der har store konsekvenser for både medarbejderen og organisationen.

Vi er bevidste om, at vi er i en branche, der er præget af fysisk arbejde og højt tempo med dertilhørende risiko for arbejdsulykker, men ikke desto mindre har vi en overordnet ambition om at reducere antallet af arbejdsulykker til 0, hvilket også fremadrettet vil være den målsætning, vi arbejder efter.

Ulykkeskategorier fordelt i procent:

Hændelse:

█ Anden oplyst skademåde

█ Psykisk overbelastning

█ Fald/vrid/træde

█ Kemi

█ Ramt af genstand

█ Skub/træk/klemt

█ Skæreulykker/skarp genstand

█ Tunge løft/forkert løft

Arbejdsulykker 2024 og 2025:

Mindst 1 måned,

Comwell,
Comwell Kolding

DEN GODE TONE

Et andet fokusområde i 2025 har været vores arbejde med krænkende adfærd og den gode tone både internt og i forhold til gæsterne.

Den ændring, vi har set i de senere år i det danske samfund, hvor der er sket et kulturelt skifte i, hvad vi tolererer, ser vi også i vores organisation, og måden vi italesætter og taler om vores adfærd er blevet en anden. Dertil kommer også, at vi har mange unge mennesker ansat, hvor det for flere er deres første møde med arbejdsmarkedet, og her har vi et særligt ansvar for at sikre, at de får en tryg oplevelse.

På vores årlige arbejdsmiljødag valgte vi at sætte fokus på krænkelseskulturen og de svære grænser for, hvornår noget er politisk (u)korrekt – et emne, som flere af hotellerne også i oktober valgte at tage op som inspiration på Danmarks Mentale Sundhedsdag for medarbejderne. Fokus på den gode tone og kulturen omkring krænkelser er vigtige områder, som vi arbejder videre med i 2026, både gennem vores trivselsanalyse og kommende projekter. Det er ikke til diskussion – vi vil være en virksomhed, hvor det skal være trygt at gå på arbejde, uanset om vi taler om det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.

I 2026 vil der derudover være fokus på at få genbesøgt vores brand- og evakueringsprocedurer, ligesom vi i løbet af 2026 vil lancere et nyt e-learningsforløb til alle medarbejdere. Uddannelsesforløbene for medarbejderne vil være obligatoriske og afhængig af jobfunktion, ligge i forlængelse af vores onboarding forløb og som årlige kursusforløb.

OPNÅET 2025

Engagementsscore på hhv. 48% og 39% i PULS måling

Andel af kritiske medarbejdere hhv. 6,2% og 10,1%

Sygefravær på 3,9%

30 langtidssygemeldinger

Arbejdsulykker 61/21

MÅL 2030

Langtidssygemeldinger reduceret til 20

MÅL LØBENDE

Engagementsscore på 40% i trivselsmålinger og andel af kritiske medarbejdere <10%

Sygefravær <2,5%

Antallet af arbejdsulykker = 0

GOVERNA

(G)OVERNANCE

Vi vil sætte barren højt. For os og resten af industrien.

Integritet, gennemsigtighed, målbare data og høje etiske standarder er grundstenene i vores måde at drive og udvikle ansvarlig forretning på.

Og vi stiller høje krav – ikke blot til os selv, men også til vores leverandører og samarbejdspartnere.

GOVERNANCE

Oversigten viser de underemner, der er vurderet som væsentlige under Governance. Som det fremgår, er det ikke alle emner, der er aktuelle for nuværende, men vi forholder os til alle emner for også at kunne lave en langsigtet plan og forberede os på de ting, der vil påvirke os på længere sigt. På de følgende sider vil vi give en status på, hvor vi er på vores målsætninger samt en uddybning af nogle af de områder, vi arbejder med for at reducere vores påvirkning.

Finansiel væsentlighed (Financial) Påvirkningsvæsentlighed (Impact)

■ Positiv impact/mulighed

G1.1: Virksomhedskultur
G1.6: Korruption
G1.2: Whistleblower
G1.3: Dyrevelfærd
G1.4: Brancheengagement

STIL KRAV OG HÅNDTER RISICI

At drive en transparent og ansvarlig forretning er helt essentielt for os, og derfor arbejder vi kontinuerligt på at tilvejebringe nye data og gøre dem tilgængelige for omverdenen.

Vi tror på, at en øget indsigt er med til at skabe de bedste forudsætninger for, at vi som virksomhed flytter os i en positiv retning.

CO2 -PROFIL

I 2025 har vi i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner gennemarbejdet vores klimadata for 2024 i forbindelse med vores tilslutning til Science Based Target initiative (SBTi). Det giver os et endnu bedre datagrundlag, der kommer til at danne udgangspunkt for det fremtidige arbejde med at reducere vores samlede CO2 -aftryk. Et arbejde, hvor vi er meget afhængige af vores leverandører, da størstedelen af vores CO2 -udledning kommer fra scope 3.

CODE OF CONDUCT

Når det kommer til valg af leverandører, er vi opmærksomme på, at vi vælger ansvarlige leverandører, der ligesom os tager ansvar for den påvirkning, de har på omverdenen samt lever op til menneskerettigheder, enhvers ret til ikke at opleve diskrimination, krænkelse af retten til privatliv og datasikkerhed samt retten til ordentlige arbejdsforhold.

Derfor stiller vi i vores samarbejdsaftaler krav til leverandører og samarbejdspartnere om, at medarbejdere har løn og arbejdsvilkår, som følger lovgivning og overenskomst for de pågældende fagområder, eller som svarer til sådanne overens-

komstvilkår. Dette bidrager til at reducere risikoen for, at Comwell inddrages i brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder.

Comwell indskærper over for leverandører deres ansvar for indberetning af løn og indeholdelse af A-skat mv. for ansatte.

Vi forbeholder os retten til at føre kontrol med de leverandører, hvis medarbejdere har deres daglige gang på hotellerne i form af bl.a. kontrol af lønsedler, kontrakter, vagtplaner m.v., og hvis en leverandør ikke lever op til kravene, kan det føre til et ophør af samarbejdet.

STRUKTURERET RISIKOVURDERING

I 2024 valgte vi at skærpe vores Code of Conduct og præcisere de krav og forventninger, vi som virksomhed har til vores samarbejdspartnere inden for områderne: menneske- og arbejdstagerettigheder, miljø, affald, lovgivning samt understøttelse af vores arbejde med ESG.

I 2025 har vi påbegyndt arbejdet med at udrulle vores Code of Conduct til 75% af vores største leverandører. I den forbindelse har vi gennemført en struktureret ESG-risikovurdering af vores leverandører med afsæt i CSRD og principperne i dobbelt væsentlighedsvurderingen. Vi har udviklet en struktureringsmetode, hvor leverandørerne screenes og scores ud fra både ESG-påvirkning, forretningsmæssig risiko og værdikædekompleksitet.

På den baggrund har vi prioriteret leverandørerne i risikogrupper og fastlagt en klar opfølgningsmodel. De leverandører med høj ESG-risiko følges årligt op via spørgeskema og efterfølgende dialogmøde,

mens øvrige leverandører håndteres proportionalt gennem stikprøver og/eller ad hoc opfølgning. Samtidig har vi styrket vores kontraktuelle rammer gennem Comwells Code of Conduct for leverandører og tydeligere forventninger til ansvarlig adfærd.

Vi har været holistiske i vores tilgang, fordi vi både ser på miljø, sociale forhold og governance og samtidig vurderer vi, hvor vi reelt har mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning. Det sikrer, at vi anvender vores ressourcer dér, hvor indsatsen skaber størst effekt.

For os er compliance ikke en skrivebordsøvelse. Det er en løbende proces, hvor risikovurdering, dialog og opfølgning skal bidrage til forbedringer i praksis. Med den struktur, vi har etableret i 2025, har vi skabt et solidt fundament for et mere værdiskabende leverandørsamarbejde fremadrettet.

"Arbejdet med ESG due diligence i leverandørkæden er vigtigt for Comwell, fordi det direkte understøtter en sund og robust forretning.

Den holistiske tilgang giver os et bedre beslutningsgrundlag og gør os i stand til at anvende vores ressourcer dér, hvor risikoen og påvirkningen er størst. Det styrker vores governance, vores dokumentation i forhold til CSRD og vores troværdighed over for ejere, kunder og samarbejdspartnere.

For mig er det helt centralt, at compliance ikke bliver en isoleret kontrolfunktion. Når det gøres rigtigt, er det et strategisk ledelsesværktøj, der beskytter værdier, understøtter langsigtede relationer og bidrager til stabil og ansvarlig vækst."

GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

MENNESKERETTIGHEDER

Arbejdet med at sikre menneskerettigheder i hele værdikæden er på ingen måde en nem opgave. Kigger man på de indsigter, der kommer fra UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP)*, er arbejdet med menneskerettigheder i globale værdikæder kendetegnet ved at være enormt komplekst og uden et entydigt facit. Det skyldes i høj grad, at virksomheder konstant skal navigere i et krydsfelt mellem internationale standarder, såsom FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP), og de meget omskiftelige, lokale realiteter i produktionslandene.

Kompleksiteten opstår bl.a., fordi mange værdikæder er dybe og uigennemsigtige. Mens de fleste virksomheder har en vis gennemsigtighed med deres direkte leverandører, er det langt sværere at få indsigt længere ude i værdikæden. At spore materialer og råvarer hele vejen gennem kæden er svært, og udfordringen forstørres af, at man ofte støder på modstridende lovgivninger og regelsæt.

I mange lande uden for Danmark kan den nationale lovgivning være direkte mangelfuld, og det skaber et dilemma, hvor en virksomhed kan overholde al lokal lovgivning til punkt og prikke, men alligevel ende med at medvirke til brud på internationale menneskerettigheder, f.eks. hvis staten forbyder dannelsen af uafhængige fagforeninger.

Dertil kommer, at mange af de krænkelser, man møder – såsom børnearbejde, manglende leveløn

og systematisk diskrimination – oftest udspringer af dyb fattigdom og strukturelle samfundsproblemer. Det er udfordringer, som enkeltstående virksomhed ikke har kapacitet til at løse alene, hvilket gør det svært at trække grænsen for virksomhedens ansvar. Når problemerne opstår, står virksomheden over for svære etiske valg om, hvorvidt man skal trække sig eller blive.

Opdager en virksomhed, at der foregår børnearbejde, vil den umiddelbare reaktion nok være at droppe leverandøren, men både Institut for Menneskerettigheder og UN Global Compact påpeger, at et sådant fravalg ofte skader børnene og familierne, der mister deres eneste indkomstkilde, og man ender med at opnå det modsatte af det, der var intentionen. Så frem for en sort/hvid tilgang, er der behov for en langvarende og svær dialog for at skabe reelle forbedringer.

Netop fordi den lokale kontekst og risikobilledet ændrer sig hele tiden på grund af politisk ustabilitet, økonomiske kriser eller klimaforandringer, findes der ingen standardløsning. Arbejdet med menneskerettigheder kan ikke reduceres til en tjekliste - det er tværtimod en kontinuerlig due diligence proces, der kræver løbende vurderinger, svære prioriteringer og konstant tilpasning ude i virkeligheden.

Netop indsigten i og forståelsen for kompleksiteten i arbejdet med arbejdstager- og menneskerettigheder i værdikæden har været et vigtigt fokuspunkt for os i 2025. For at opbygge viden og kompetencer har to medarbejdere i Comwells ESG-team gennemført ”The Business & Human Rights Accelerator” gennem UN Global Compact.

Det er et seks måneders program, der har til formål at klæde virksomheder på til at gå fra forpligtelse til handling på området menneskeog arbejdstagerrettigheder ved at etablerer en løbende due dilligenceproces på området i overensstemmelse med FN´s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder.

Vi kommer til at fortsætte arbejdet i 2026 både som en integreret del af vores Code of Conduct og også i dialogen med samarbejdspartnere og i de netværk, vi er en del af. Fordi vi tror på, at jo mere vi taler om de problematikker, der opstår, jo mindre berøringsangst bliver der – også med de områder, der ikke er sort/hvid – og jo større en forskel, kan vi gøre sammen.

Vi har i 2025 ikke konstateret tilfælde af brud på menneskerettigheder eller uetisk adfærd relateret til f.eks. korruption og bestikkelse.

KORRUPTION

Comwell har udelukkende aktiviteter i Danmark og arbejder primært med leverandører og samarbejdspartnere inden for landets grænser, og selvom risikoen for korruption og bestikkelse vurderes som værende mindre end i mange andre lande, er indsatsen mod korruption dog fortsat et fokusområde i Comwell, hvilket resultatet af vores dobbelt væsentlighedsvurdering (DVV) også viser vigtigheden af.

Der er derfor udarbejdet en antikorruptionspolitik, der omfatter både fastansatte og afløsere for at sikre, at det er tydeligt for alle medarbejdere, hvilke retningslinjer der gælder i denne

forbindelse. Comwell ønsker en forretning, der foregår transparent og troværdigt uden at bidrage til korruptionsrisikoen i værdikæden.

COMPLIANCE

En del af Comwells værdigrundlag er, at vi holder ord, og det gælder i alle aspekter af vores forretning. Derfor følger vi naturligvis også den lovgivning, der er, i forhold til at drive virksomhed i Danmark, ligesom vi følger de gældende overenskomster, vi har tilsluttet os.

Vi har etableret den lovpligtige whistleblowerordning, der skal ses som et supplement til de mekanismer, der allerede er på plads i Comwell i dag, hvor der er opbygget et fortroligt forum med såvel lederne i organisationen som med HR-afdelingen.

I 2025 har der været to anmeldelser gennem whistleblowerordningen. Den ene sag kom fra en ekstern kilde og vedrørte en observation af en adfærd, som vedkommende gerne ville, vi var opmærksomme på.

Den anden anmeldelse var intern og vedrørte arbejdsmiljøet i en af vores afdelinger. Begge henvendelser er håndteret i henhold til de retningslinjer, vi har fastlagt i samarbejde med det eksterne advokatfirma, der håndterer vores whistleblowersystem.

OPNÅET 2025

Gennemført ESG risikovurdering og udsendt Code of Conduct til de største kunder

MÅL 2026

50% af leverandører auditeret

MÅL 2028

75% af leverandører auditeret

MÅL 2030

100% af leverandører auditeret

DATAETISKE PRINCIPPER

At skabe tryghed for gæster og medarbejdere har i over 55 år været en af hjørnestenene i Comwell. Tryghed er derfor også i fokus, når det gælder dataetik og digital ansvarlighed.

For at opretholde den tillid, som både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere har til Comwell, har vi defineret et sæt dataetiske principper. De understøtter både vores ønske om at skabe åbenhed om dataanvendelse samt supplere principperne om transparens og dataminimering i databeskyttelsesreglerne.

INDSAMLING OG

ANVENDELSE AF DATA

Comwell indsamler udelukkende personoplysninger*, der er relevante, og når det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan de behandlede oplysninger om gæster og samarbejdspartnere bl.a. omfatte almene kontaktoplysninger, købshistorik, faktureringsoplysninger, oplysninger om Comwell Club medlemskab, præferencer, etc.

Oplysninger om Comwells gæster indsamles, når de f.eks. vælger at købe serviceydelser, deltager i kundearrangementer, bruger Comwells digitale serviceydelser og når de melder sig ind i Comwell Club.

Om medarbejdere indhenter vi en række personoplysninger, som vi har brug for til varetagelse af ansættelsesforholdet. Det sker bl.a. i forbindelse med rekruttering, ansættelse og fratrædelse.

Vi indsamler også personoplysninger i forbindelse med TV-overvågning på vores hoteller, der er opsat som en tryghedsskabende foranstaltning for både medarbejdere og gæster.

Anvendelse af data i det daglige arbejde er forankret i nedskrevne forretningsgange på tværs af Comwells hoteller og administration. Yderligere informationer findes i Comwells privatlivspolitik for kunder.

DATAETIK BASERET PÅ

VÆRDIER

Comwells dataetiske principper er baseret på de værdier og principper, som Dataetisk Råd anbefaler, at man tænker ind, når der arbejdes med dataetik i praksis.

VÆRDIGHED

Behandling samt anvendelse af data i Comwell skal være medvirkende til at opbygge tillid hos både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi stræber derfor efter, at det er dem, som Comwell behandler data om, der har den primære gavn af databehandlingen, og at mennesker prioriteres før kommercielle interesser.

ANSVARLIGHED

Behandling samt anvendelse af data skal ske på en ansvarlig måde, og det skal være klart hvem der er ansvarlig for anvendelse af data. Dette gælder i alle led, dermed også hos vores samarbejdspartnere.

SIKKERHED

Behandling samt anvendelse af data skal være tilstrækkelig sikker, robust og pålidelig. Der skal sikres sikkerhed i opbevaring og deling af data, så data ikke utilsigtet bliver tilgængelige for uvedkommende personer. Comwell udøver tilsyn og kontrol både internt og hos vores samarbejdspartnere, så eventuelle fejl og potentielle sikkerhedsrisici kan identificeres, evalueres, dokumenteres og minimeres.

LIGHED

Behandling samt anvendelse af data må ikke diskriminere på baggrund af etnicitet, seksualitet, køn, socioøkonomisk baggrund, politiske meninger, religion, fagforeningsmedlemskab, genetiske data, biometriske data, handicap eller andre sundhedsrelaterede forhold.

GENNEMSIGTIGHED

Behandling samt anvendelse af data i Comwell skal være tilstrækkelig gennemsigtig. Der skal være adgang til, at gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere kan få indsigt i egne data. Der skal infor-

* https://www.comwell.com/om-comwell/privatlivspolitik

meres klart og forståeligt om behandlingen af data, databehandlingens formål, funktion, sikkerhed og begrænsninger.

PRIVATLIV

Behandling samt anvendelse af data skal ske med respekt for privatliv og under beskyttelse af personlige oplysninger. Indhold, omfang og deling af personlige data skal begrænses mest muligt og må ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt.

Alle i Comwell skal behandle personoplysninger i overensstemmelse med Comwells privatlivspolitik, regler i databeskyttelses-forordningen samt reglerne om tavshedspligt og fortrolighed, og Comwell sælger ikke personoplysninger til tredjeparter.

Comwell Kellers Park

SAMLET OVERSIGT OVER ESG-MÅL

Vores ansvar

I Comwell er vores ambition at bidrage positivt til nedbringelse af den samlede CO2 -udledning ved at reducere udledning i egen værdikæde

Reviderede mål

MÅL 2030 OG 2050

Afventer godkendelse af indsendte mål til Science Based Target initiative (SBTi).

Kontinuerligt fokus på effektivisering og nedbringelse af vores forbrug og derigennem minimere vores aftryk i naturen

Fokus på at øge genanvendelsen af færdige ressourcer samt øge mængden af genanvendelig emballage

MÅL LØBENDE: 2% reduktion p.a.

MÅL 2028: Alle lyskilder er skiftet til LED.

MÅL 2030:

80% af alt affald genanvendes. Reducere madspild <15%.

Kontinuerligt fokus på at minimere madspild og dermed ressourcetræk på naturen samt minimere mængde af kød gennem øget grønt fokus

Mål 2030:

Planteprocent fastsættes i 2026 i forbindelse med plantefondsprojekt.

Madspild: Reducere til <15.

Danske råvarer: 70%.

Skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, hvor ingen bliver diskrimineret og med lige mulighed for alle

LØBENDE: 50% kvinder i bestyrelsen

LØBENDE:

Underrepræsenteret køn udgør min. 40%

Klima
Energi og vand
Affald

2030: CO2-neutral i egen drift

2040: CO2-neutral i værdikæde

Reduktion af CO2-udledning på 8%

Reduktion af CO2 -udledning på 12%

LØBENDE: 2% reduktion p.a.

2028: Alle lyskilder skiftet til LED

El:13.254.025 Kwh

Vand: 161.840 m3

Varme: 66.809 GJ

El: 13.074.460 Kwh

Vand: 159.058 m3

Varme: 66.079 GJ

2025: 50% af affald genanvendes

2030: 80% af affald genanvendes

Genanvendelse på 44%

43,4%

PLANTEPROCENT ØGES:

2024: 42%, 2025: 47%, 2030: 55%

MADSPILD UDGØR:

2024: 23%, 2025: 18%, 2030: 15%

Planteprocent: 40,8%

Madspild: 23,1%

Danske råvarer: 58%

LØBENDE:

50% kvinder i bestyrelsen

LØBENDE:

Underrepræsenteret køn udgør min. 40%

Kvinder i bestyrelsen = 50%

Det underrepræsenterede køn i øverste ledelseslag (mænd) udgør 45%

Planteprocent: 42,2%

Madspild: 22,5%

Kvinder i bestyrelsen = 50%

Kvinder i øverste ledelseslag = 53,6%

SAMLET OVERSIGT OVER ESG-MÅL

Vores ansvar

Organisation

Tage ansvar for at uddanne elever til branchen samt bidrage til at øge tilgang til branchen. Sikre udvikling af medarbejdere og fastholdelse af talent

Trivsel

Vores ansvar er at sikre et arbejdsmiljø med en høj grad af trivsel med fokus på arbejdsforhold, ledelse, kultur og udvikling

Reviderede mål

LØBENDE:

Elever udgør 12% af faste medarbejdere

1 rollemodel per hotel

50% af lederstillinger rekrutteres internt

2030: 55+ år udgør 15% af faste medarbejdere

LØBENDE:

E3 score min. 40%

Andel af kritiske medarbejdere <10%

Arbejdsforhold

Sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker og proaktivt arbejde med sygefravær

Ansvarlig forretning

Drive en transparent og ansvarlig virksomhed med kontinuerligt fokus på forbedringer, menneskerettigheder og lovgivning

LØBENDE:

Sygefravær < 2,5%

Arbejdsulykker = 0

2030:

Langtidsfravær = 20 sygemeldinger

2028: 75% leverandører auditeret

2030: 100% leverandører auditeret

LØBENDE: > 130 elever

2025:

> 1 rollemodel per hotel

50% af lederstillinger rekrutteres internt

8% er 60+ år

LØBENDE:

E3 score min. 35%

Andel af kritiske medarbejdere <15%

113 elever og 14 rollemodeller

45,8% rekrutteret internt

6% er 60+ år

103 elever og 12 rollemodeller

62% rekrutteret internt

6% er 60+ år

Score for trivselsanalyse

eNPS: 48% / 39%

Andel af kritiske medarb. 6,2%/10,1%

Score for trivselsanalyse

E3: 39%

Andel af kritiske medarb. 8,4%

2024: Internt systemet til nærved-ulykker

2025: Sygefravær <2,5%

2027: 50% reduktion af arbejdsulykker

Sygefravær = 3,9%

Langtidsfravær = 30 sygemeldinger

Arbejdsulykker: 61/21

2024: Integrere Code of Conduct i onboardingprogram

2025: 75% af største lev. engageret i COC

2028: 75% leverandører auditeret

Gennemført risikovurdering og udsendt COC til de største kunder

Sygefravær = 3,7%

Arbejdsulykker: 64 / 33

Opdateret Code of Conduct

Comwell Borupgaard

CERTIFICERINGER OG MÆRKNINGSORDNINGER

I Comwell har vi valgt at tilslutte os certificeringer og mærkningsordninger, der understøtter vores arbejde med at drive en ansvarlig forretning.

SBTI

Science Based Targets-initiativet er et samarbejde mellem CDP, United Nations Global Compact, World Resources Institute og World Wide Fund for Nature og har til formål at sikre, at en virksomheds klimamål stemmer overnes med klimavidenskab og er realistiske at opnå. Siden 2015 har mere end 1.000 virksomheder tilsluttet sig initiativet til at sætte et videnskabsbaseret klimamål.

UN GLOBAL COMPACT

Comwell har tilsluttet sig det forpligtende samarbejde i UN Global Compact og arbejdet med at udvise samfundsansvar ved at efterleve UN Global Compacts 10 principper og bidrage til opnåelse af verdensmålene.

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE

Alle Comwells danske hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder, at 30-60% af alle indkøbte fødeog drikkevarer er økologiske.

GREEN KEY

Alle Comwells danske hoteller er certificeret efter den internationale Green Key miljømærkeordning, som er turistbranchens internationale miljømærke. Det betyder, at Comwell lever op til en række miljøkrav inden for miljøledelse, energi, affald, rengøring, fødevarer, indeklima og CSR. Der gennemføres audit af Green Key, der sikrer, at der leves op til de relevante miljøkrav.

UN GLOBAL COMPACT

Comwell tilsluttede sig i august 2021 UN Global Compact og forpligter sig derved yderligere i arbejdet med at udvise samfundsansvar ved at efterleve UN Global Compacts 10 principper og bidrage til opnåelse af verdensmålene. Indeværende ESG-rapport udgør den grundlæggende del af vores Communication on Progress rapport til UN Global Compact, der skal afleveres i foråret 2024 i henhold til de nye retningslinjer.

I nedenstående findes en oversigt over, hvor du kan finde yderligere information om vores arbejde med de 10 principper.

PRINCIP 1: Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelse af internationalt respekterede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde

PRINCIP 2: Virksomheden bør sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettigheder

PRINCIP 3: Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger

PRINCIP 4: Virksomheden bør støtte afskaffelse af alle former for tvangsarbejde

PRINCIP 5: Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde

PRINCIP 6: Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejdsog ansættelsesforhold

PRINCIP 7: Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer

PRINCIP 8: Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed

PRINCIP 9: Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier

PRINCIP 10: Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusive økonomi udnyttelse og afpresning

Respektere menneskerettigheder s. 84

Respektere menneskerettigheder s. 84

Code of Conduct s. 83

Compliance s. 85

Respektere menneskerettigheder s. 84

Code of Conduct s. 83

Respektere menneskerettigheder s. 84

Code of Conduct s. 83

Diversitet og rummelighed s. 66

CO2 s. 35, Energi s. 36, Affald s. 38, F&B s. 42

CO2 s. 35, Energi s. 36, Affald s. 38, F&B s. 42

CO2 s. 35, Energi s. 36, Affald s. 38, F&B s. 42

Code of Conduct s. 83

REGNSKABSTILGANG

CO2 -UDLEDNING - FORANKRING OG FREMTIDIGT ARBEJDE

I nedenstående ses opgørelse og beregning af CO2 -udledning for 2025.

DRIVHUSGASSER

Vores udledning af drivhusgasser rapporteres i overensstemmelse med de internationale standarder, Greenhouse Gas Protocols (GHG). Rapporteringen følger derfor de fem grundlæggende principper om relevans, fuldstændighed, konsistens, gennemsigtighed og nøjagtighed.

TABELLEN NEDENFOR PRÆSENTERER DRIVHUSGASEMISSIONERNE

FOR DE MEDTAGNE KATEGORIER JF. GHG-PROTOKOLLEN

(scope 1)

Indirekte udledning (scope 3)

3.3:

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

UDVIKLING I SCOPE 1 OG 2

Fra 2024 til 2025 ser vi et fald på 171 tons CO2 e i scope 1, hvilket primært skyldes lavere emissionsfaktorer på naturgas, hvor vi har fået præciseret vores dataindsamling med direkte leverandørdata i stedet for gennemsnitsdata.

Den samlede udvikling i scope 2 på 35 tons CO2 e målt med den markedsbaserede metode relaterer sig udelukkende til fjernvarme. Vores elforbrug afdækkes således 100% af vind- og solenergi via oprindelsesgarantier.

Udviklingen i fjernvarme er udelukkende påvirket af højere emissionsfaktorer oplyst af Klimakompasset. I forhold til vores forbrug er 2025 på niveau med 2024.

UDVIKLING I SCOPE 3

Vi har et samlet fald på udledningen i scope 3 på 1.805 tons CO2 e, der fordeler sig med;

• Et fald på 866 tons CO2 e i kategori 3.1: Købte varer og services

• Et fald på 516 tons CO2 e i kategori 3.2: Anlægsaktiver

• Et fald på 177 tons CO2 e i kategori 3.3: Brændsels- og energirelaterede aktiviteter

• Et fald på 306 tons CO2 e i kategori 3.7: Medarbejderpendling.

I kategori 3.1 har vi overordnet set oplevet stigende emissionsfaktorer men et anderledes ressourceforbrug, hvilket samlet har resulteret i en lavere udledning.

Faldet i kategori 3.2 er primært et udtryk for et forandret investeringsmix, hvor vi generelt har haft et højere investeringsniveau men i mindre CO2 e tunge kategorier.

Kategori 3.3 og 3.7 er væsentligt påvirket af lavere emissionsfaktorer.

GENERELT

Den organisatoriske afgrænsning af vores ESGrapportering følger princippet om operationel kontrol. Det betyder, at vi inkluderer aktiviteter i de virksomheder, hvor vi har det operationelle ansvar for den daglige drift – uanset om vi har finansiel kontrol eller ej.

Vores beregninger af direkte udledninger (scope 1) tager afsæt i leverandørdata fra DCC samt Klimakompassets emissionsfaktorer. Klimakompasset er udviklet af Erhvervsstyrelsen og bygger på Energistyrelsens energistatistik og standardfaktorer samt de britiske myndigheders GHG Conversion Factors for Company Reporting (DEFRA).

Når det gælder udledninger fra indkøbt energi (scope 2), herunder elektricitet og fjernvarme, benytter vi ligeledes Klimakompassets emissionsfaktorer. Disse er baseret på Energinets Miljødeklaration suppleret med information fra DEFRA, Energistyrelsen, DCE, IPCC og Evida.

For de indirekte udledninger (scope 3) anvender vi en kombination af leverandørspecifikke data og generiske emissionsfaktorer. F.eks. benytter vi Concitos Klimadatabase til at beregne emissioner relateret til fødevareindkøb, mens emissioner baseret på monetære værdier opgøres med emissionsfaktorer fra Klimakompasset.

DIREKTE UDLEDNING

I SCOPE 1

Scope 1-udledning omfatter direkte kilder og består af udledning fra brug af fossile brændsler, herunder brugen af fyringsolie og naturgas til opvarmning.

INDIREKTE UDLEDNING

I SCOPE 2

Scope 2-udledning omfatter indirekte kilder vedrørende forbrug af el og varme produceret i kollektive systemer. Scope 2-udledningen beregnes som både lokationsbaseret og markedsbaseret. Den lokationsbaserede beregning afspejler udledningen ved forbruget i forhold til den gennemsnitlige produktion i de kollektive systemer. Den markedsbaserede beregning tager højde for leverandørspecifikke forhold, herunder kontrakter og køb af certifikater/ oprindelsesgarantier. Både den lokations- og markedsbaserede tilgang er beregnet og rapporteret, men kun den markedsbaserede tilgang er indregnet i de totale emissioner.

INDIREKTE UDLEDNING

I SCOPE 3

Scope 3-udledning omfatter indirekte kilder i værdikæden, som ikke medtages i scope 1 eller 2. Scope 3-udledning opgøres i 15 forskellige kategorier, C1-15.

C1: KØBTE VARER OG SERVICES

Udledningen fra købte varer og services opgøres ved anvendelse af forskellige beregningsmetoder. Baseret på en indledningsvis screening målretter vi vores dataindsamling til anvendelse af den henholdsvise leverandørspecifikke metode, datagennemsnitmetoden og den monetære metode.

C2: ANLÆGSAKTIVER

Kategorien indeholder udledning for anlægsindkøb som f.eks. bygge- og renoveringsprojekter. Ved beregning af udledningen ved anlægsindkøb har vi anvendt den monetære metode.

C3: BRÆNDSELS- OG ENERGIRELATEREDE AKTIVITETER

Denne kategori inkluderer udledningen fra købte og forbrugte brændsler, som ikke er opgjort i scope 1 og 2. Det indebærer bl.a. udledninger til udvinding, produktion og transport af fyringsolie og naturgas samt transmissions- og distributionstab ved transport af energi. Ved beregning af udledningen i denne kategori har vi anvendt leverandørdata samt datagennemsnitsmetoden.

C4: OPSTRØMSTRANSPORT OG DISTRIBUTION

Kategorien omfatter udledning relateret til transport og distribution fra direkte leverandører til virksomheden. Ved beregning af udledningen har vi anvendt den distancebaserede metode.

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

C5: AFFALD FRA DRIFT

Kategorien omfatter blandt andet udledning vedrørende deponi af affald. Vi har beregnet udledningen ved anvendelse af affaldstypemetoden og datagennemsnitsmetoden.

C6: FORRETNINGSREJSER

Kategorien indeholder udledning forbundet med medarbejdertransport i forbindelse med forretningsaktiviteter i tredjeparts transportmidler. Det kan f.eks. være rejser i fly, tog og medarbejdernes egne biler, og inkluderer også udledning forbundet med kost og logi. Ved beregning af udledningen har vi anvendt både den afstandsbaserede metode og den monetære metode.

C7: MEDARBEJDERPENDLING

Denne kategori indeholder udledning ved medarbejdernes pendling til og fra virksomheden. Ved beregning af udledningen har vi brugt datagennemsnitsmetoden.

FØLGENDE KATEGORIER

ER UDELADT

C8: OPSTRØMS-LEASEDE AKTIVER

Kategorien omfatter udledning vedrørende leasede aktiver, som ikke er inkluderet i scope 1 og 2. Vi har ingen leasede aktiver af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser, hvor udledningen ikke allerede er inkluderet i scope 1 og 2.

C9: NEDSTRØMSTRANSPORT OG DISTRIBUTION

Kategorien indeholder transport og distribution fra virksomheden til slutbrugeren og er ikke relevant, da alle produkter og services leveres på virksomhedens lokationer.

C10: FORARBEJDNING AF SOLGTE PRODUKTER

Kategorien indeholder yderligere forarbejdning forbundet med salg af virksomhedens produkter og er ikke relevant, da vi ikke sælger fysiske produkter af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser.

C11: BRUG AF SOLGTE PRODUKTER

Kategorien indeholder udledning forbundet med brugen af virksomhedens produkter og er ikke relevant, da vi ikke sælger fysiske produkter af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser.

C12: BEHANDLING AF SOLGTE PRODUKTER

EFTER ENDT LEVETID

Kategorien indeholder udledning ved affaldshåndtering af virksomhedens produkter og er ikke relevant, da vi ikke sælger fysiske produkter af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser.

C13: NEDSTRØMSLEASEDE AKTIVER

Kategorien er ikke relevant for virksomheden.

C14: FRANCHISES

Kategorien er ikke relevant for virksomheden.

C15: INVESTERINGER

Kategorien er ikke relevant for virksomheden.

ENERGI

Vores energi stammer fra både vedvarende energi og fossile brændstoffer. Vi har både egen energiproduktion baseret på naturgas, fyringsolie og solcelleanlæg samt indirekte produktion i form af elektricitet fra elnettet og fjernvarme.

Vi sikrer, at vores elektricitet er baseret på vedvarende energi igennem køb af oprindelsescertifikater baseret på vind- og solenergi. I forhold til fjernvarme opgøres andelen af vedvarende energi ud fra de respektive fjernvarmeselskabers fjernvarmedeklarationer.

Data for energiforbrug er baseret på måleraflæsninger.

AFFALD

Affald defineres som ressourcer fra den daglige drift, der ikke længere er beregnet til deres oprindelige formål, og som sendes til videre behandling, eller som ikke kan genvindes.

Vi samarbejder med eksterne leverandører, der afhenter affald på vores lokationer, og vi modtager en månedlig rapport med mængde og type af affald.

Vi har i 2023 indført 10 affaldsfraktioner på alle hoteller i henhold til den nye klimalov, hvilket giver en større ensretning på området og et bedre overblik, hvilket gerne skal være med til at øge genanvendelsesprocenten.

VANDFORBRUG

Vandforbruget dækker alt vand indkøbt hos eksterne leverandører. Data er baseret dels på automatiske og manuelle indtastninger i vores system, og der er en kontinuerlig opfølgning både i forbindelse med månedlig opfølgning samt månedsregnskaber.

MADSPILD

Madspild defineres som madspild fra produktionen og fra serveringer samt madaffald. Sidstnævnte er spildprodukter, der ikke kan genanvendes f.eks. skroget fra en kylling.

Vores madspild hentes af en ekstern samarbejdspartner, og vi får en månedlig statistik på, hvor meget de har hentet. Dette holdes op imod indkøbte råvarer fra økonomisystemet.

Derudover måles madspild fra lager, produktion, serveringer og tallerkener i alle køkkener i et elektronisk madspildssystem.

Comwell Kellers Park

NÅR BRIKKERNE FALDER

PÅ PLADS

Spørgsmålene er stadig mange, men retningen for vores arbejde er sat i en ambitiøs ESG-strategi, som er forankret i en hel organisation, der er klar til fremtiden.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Comwell_ESG_rapport_marts2026_skærm_enkeltsidet by Comwell a-s - Issuu