Folder - Børnehuset & Lærkereden

børnehuset harboøre

Pædagogiske læreplaner

BØRNEHUSET & L Æ R K E R E D E N

2

forord

Forord Børnehuset kan hermed præsentere vores pædagogiske læreplaner for børn i alderen 3 – 6 år.

Regeringen har ved lov af 31.03.04 besluttet, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for aldersgruppen 0 – 6 år, der giver rum for leg, læring og udvikling.

De 6 læreplanstemaer • Personlige kompetencer • Sociale kompetencer • Sprog • Natur – Naturfænomener• Viser sig frem • Kulturelle udtryksformer og værdier • Krop og bevægelse

Læreplanerne er udarbejdet af medarbejdere v. Børnehuset i maj/juni 2010 og revideret i november 2012.

Forældrebestyrelsen har godkendt de pædagogiske læreplaner i september 2010. Revideret udgave godkendt september 2012.

Læreplanerne revideres hvert andet år.

Familie- og kulturudvalget har udarbejdet overordnet værdigrundlag, vision og mission, samt de overordnede mål for dagtilbudsområdet i Lemvig kommune.

MÅL • i samarbejde med forældrene

at sikre omsorgen for børnene • at fremme børn og unges triv-

sel, udvikling og læring • give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud • at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer • at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud

Pædagogikken i Børnehuset og de pædagogiske mål, som vi arbejder ud fra Personalet i børnehaven og Lærkereden arbejder ud fra grundtankerne i den anerkendende tankegang. Denne måde at arbejde på skal gerne ses i samvær og dialog mellem personale indbyrdes, mellem personale og børn, mellem personale og forældre, samt i den sidste ende gerne have en afsmittende virkning børnene imellem i hele børnehaven.

Pædagogisk mål Vi vil i det daglige prøve at tilgodese det enkelte barns udvikling, samt i et samspil med hjemmet skabe et miljø, hvor tryghed, harmoni og livsglæde er i højsædet, og hvor selvstændighed og sociale evner fremmes.

forord

Vi arbejder hen imod • et sted med trivsel • et sted, hvor der er plads til at

• • • • •

•

udforske, bruge fantasien, og prøve egne grænser af gode oplevelser i samspil med andre at opbygge og værne om venskaber at give børnene medbestemmelse og ansvar nærværende, tålmodige og engagerede voksne at tilrettelægge aktiviteter ud fra forskellige aldre og udviklingstrin et sted hvor der er plads og rum til forskelligheder

Børnehuset har implementeret motorikken i børnenes hverdag. De fleste medarbejdere i huset har tilegnet sig viden på dette område, gennem kurser og temadage. Kursusrækken har foregået på Syn og Motorik klinikken i Holstebro.

Fokusbørn/børn som modtager støtte fra PPR og børn med særlige behov; ” Lærkebørn” Børnehuset rummer ovennævnte grupper af børn, og de indgår i dagligdagen i børnehaven.

Et barn defineres som fokusbarn, når dets adfærd, sociale netværk eller generelle udvikling kræver ekstra pædagogisk indsats.

Indsatsen kan være af kortere eller længerevarende karakter alt afhængig af bekymring

3

omkring barnet. Barnet kan have brug for særlig fokus i forbindelse med kriser, f.eks. skilsmisse eller dødsfald i familien. Et barn kan have brug for særlig fokus, hvis det af udviklingsmæssige grunde mistrives m.m.

I forbindelse med bekymring omkring et barn, inddrages forældrene altid af barnets kontaktpædagog og evt. leder. Kontaktpædagogen udarbejder en handleplan i samarbejde med stuen, som godkendes af forældrene. Dette for at sikre en ”hurtig” og helhedsorienteret hjælp til barnet.

Børn modtager støtte fra PPR, når et barn kræver en mere vidtgående indsats, end den, som huset kan tilbyde for at et barn trives. Støtten søges for et halvt år a gangen.

Der udarbejdes handleplan af en specialpædagog, som evalueres halvårligt.

Børnehuset har børn med særlige behov indskrevet i børnehaven: ”Lærkebørn” Vi har en pavillon tilknyttet børnehaven, hvor Lærkebørnene har base. Børnene er integreret i børnehaven i det omfang de kan rumme det, og er ellers i Lærkereden, hvor der er rum og ro til at tilrettelægge den form for specialpædagogik som børnene har brug for, for at udvikle sig optimalt.

Vi modtager børn fra hele Lemvig kommune.

Børnene har alle særlige behov, som kan tilgodeses i lærkeredens mindre rammer.

4

sociale kompetencer

Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker, i venskaber samt i grupper.

De vigtige elementer i social kompetence er: empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i og bliver en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, at børnene oplever styrke og betydning, og her er der adgang til at give og opnå anerkendelse.

Børn skal gives mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til, at børnene kan give udtryk for egne følelser og behov, og samtidig forstå, at andre har de samme behov. Børnene bør lære at sætte grænser for sig selv, og sige til og fra.

Sociale kompetencer er et grundlæggende menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder.

Mål: At barnet udvikler empati, og lærer at få forståelse for andres følelser Delmål

Hvordan kan målet nås

• At barnet lærer at aflæse andre • At barnet lærer at sige til og fra

• At voksne er rollemodeller, og er bevidste om ordvalg, kropssprog og tonefald

• At barnet lærer at respektere andres til/fravalg

• At voksne sætter ord på børnenes følelser og mimik

Pædagogisk praksis/Aktiviteter • Opstille regler • Struktureret leg • Trin for Trin • Den gode stol • Strukturerede lege og aktivitetsforløb • Teater/ Musical Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billedmateriale

• Ude/inde

• Iagttagelse

• Spisesituationer

• Skriftlig dokumentation/status på det enkelte barns • Arbejde i små grupper udvikling v opstart – mellembarn – førskole • At vi oplever færre konflikter blandt børnene

sociale kompetencer

Mål: At barnet støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man bliver en del af et fællesskab Delmål

Hvordan kan målet nås

• At barnet kan deltage i legerelationer og selv tage initiativ

• At lære børnene om fællesskabets regler

• At lære hvordan man er sammen verbalt/give plads, tage hensyn, passe på egne og andres ting

• Iagttagelse for at oparbejde kendskab til børnegruppen

• Undgå mobning og synlig og usynlig udskillelse andres til/fravalg

• Observere trivsel hos det enkelte barn og børnegruppe

Pædagogisk praksis/Aktiviteter

Dokumentation/Evaluering

• Støtte børnene i relationerne

• Støtte børnene i relationerne

• Hjælpe børnene ind i legen

• Hjælpe børnene ind i legen

• Den voksne støtter børnenes frie leg/initiativ

• Den voksne støtter børnenes frie leg/initiativ

• Stor hjælper lille

• Stor hjælper lille

• Spisesituationer

• Spisesituationer

• Samling

• Samling

Læringsmiljø • Garderobe

• At skabe rammer, så barnet lærer at vente på tur

5

6

personlig udvikling

Personlig udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende.

Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige for de drømme og ønsker, børn har.

Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre voksne og børn.

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sig fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

Børn har behov for at lære at takle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er

vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

Børn har brug for at udfolde sig, og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker deres selvværd.

Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet.

Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om at tage hul på lovende muligheder i fremtiden, sammen med andre børn og voksne. (citat: ”leg og lær”, udgivet af ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.)

Mål: Barnet udvikler kendskab til sig selv og nærmiljøet og får en tæt relation til mindst en voksen Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal kende sin familie og nære relationer samt få kendskab til dets nærmiljø

• Give plads til daglig dialog om familiens oplevelser • Prioritere forældresamarbejde højt i institutionen

Pædagogisk praksis/Aktiviteter • Imødekommende og anerkendende personale

• Arbejdslørdag

• Være kontaktpædagog/medhjælper

• Forældrekaffe

• Sange/navnelege

• Julearrangement

• Familierammer

• Hvor arbejder mor og far

• Bedsteforældredag

• Hvor er kirken, hallen, skolen m.v.

personlig udvikling

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billeder af forskellige aktiviteter

• Samling, få lov at være i fokus

• Alle tegner: mig og min familie

• Mapper i børnehøjde

• Tegne hinanden på stort papir

• At skabe mulighed for store spejl

• At barnet har lyst og mod til, på eget initiativ at delagtiggøre børn såvel som voksne i de ting der sker i familien

• Hvor hører jeg til/hvem hører jeg til

7

• At barnet er tryg ved at henvende sig til de voksne i børnehaven, og ved hvilke voksne det er tættest knyttet til

Mål: Barnet udvikler selvhjulpenhed vedrørende f.eks. af- og påklædning samt personlig hygiejne, herunder toiletbesøg og håndvask, praktiske opgaver, som f.eks. holde orden, dække bord og lægge på plads Delmål

Hvordan kan målet nås

• At barnet bliver selvhjulpen i forhold til alder og udviklingstrin

• Barnet opmuntres og anerkendes i forhold til praktiske opgaver • Børn skal vises hvordan, og hjælpes når de er trætte, kede af det eller grænsen for deres formåen er nået

Pædagogisk praksis/Aktiviteter • Rollemodel • Skabe tid og rum til udvikling Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Tage billeder af børn, der smører selv

• Ting skal være i børnehøjde

• At vaske hænder i detaljer

• Forældre rydder op i garderoben hver dag, så ting bliver tilgængelige, og alt er der

• At barnet selv giver udtryk for at ville udføre de praktiske opgaver, som det er på vej til at kunne, men endnu ikke har helt på plads. At barnet er initiativrig, og hele tiden sætter sig selv små mål, som det gerne vil magte, eks. Dække bord, lyne lynlås, knappe bukser osv.

• Garderobeplads

8

personlig udvikling

Mål: Barnet får sociale og kulturelle erfaringer, og bevidstgøres om dem, således at barnet opnår evne til at kunne analysere sociale spil og konflikter Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal være i stand til at vise egne følelser og behov

• At barnet lærer at sætte ord på sine følelser

• Barnet skal være en god ven

• Arbejde på at alle har en ven. (min. en voksen-ven)

• At barnet støttes i at aflæse de andre børns signaler

Pædagogisk praksis/Aktiviteter • Støtte og anerkende barnet i forhold til følelser og behov

• Kønsbestemte grupper

• Små grupper

• Læse bøger om jalousi, venskab, kærlighed, uvenskab, død osv.

• Trin for Trin

• Rollespil

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billeder af lege relationer

• Indrette institutionen så der er plads til små rum, legehuse osv.

• Billeder af Trin for Trin • Bogliste til forældre • Bøger der passer til de forskellige følelser • Flere børn tager initiativ til at trøste, eller hjælpe andre børn som f.eks. er kede af det • Der bliver færre konflikter og færre børn som ikke har nogen at lege med • Flere børn sætter ord på, hvordan de har det: Jeg er sur, træt, vred, ked af det, savner nogen osv.

krop og bevægelse

Krop og bevægelse Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Det er vigtigt, at styrke og have fokus på barnets motoriske udvikling. Det er vigtigt at følgende sanser fungerer for at barnet kan have en god grundmotorik: Labyrintsansen, taktilsansen, kinæstesisansen og synssansen. (se nederst på siden).

Er de ting på plads, vil barnet have lyst til at erobre verden. Det er derfor vigtigt, at den verden, de så skal erobre, indbyder til det, og at der er voksne, som går med. Det være sig indendørs, på legepladsen og på ture ud af huset. Det er vigtigt, at de voksne inspirer, og kommer med ideer til motoriske udfoldelser for derved at sikre, at alle børn synes det er sjovt at brug sin krop.

Definition Labyrintsans Labyrintsansen er et lille sanseapparat, der er placeret i mellemøret, og denne

9

sans fortæller hjernen, hvordan hovedet bevæger sig. Funktionen af labyrintsansen er vigtig for at få en god balance, og dermed kan ”tåle” f.eks. at gynge, snurre rundt m.v.

Taktilsans Følesansen sender beskeder til hjernen om berøring af huden. Hvis følesansen ikke fungerer optimalt, kan den påvirke koncentrationsevnen hos barnet i negativ retning.

Kinæstesisans Muskel/ledsansen sender besked til hjernen fra muskler og led. Den er i alle bevægelser, og gør bevægelserne formålstjenlige. Hvis denne sans ikke melder nøjagtigt tilbage til hjernen, hvordan bevægelserne former sig i forhold til det man havde tænkt sig, bliver bevægelsen klodset.

Mål: At sikre sig at følgende sanser fungerer hos barnet: Labyrint-, taktil- og kinæstesisansen Delmål

Hvordan kan målet nås

• At barnet kan lide at rutsche, snurre rundt og gynge • t de ting, som stimulerer sanserne, er tilgængelige og inspirerende for børnene • At barnet kan lide berøring Pædagogisk praksis/Aktiviteter • At observere barnet • At opmuntre barnet til at gynge/snurre rundt ude og inde

• Sansemotorisk træning (massage, gynge, snurre rundt m.m.)

• Berøringslege/massage

• Have sansemotorisk træning integreret i hverdagen i udvalgte motorikgrupper

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• At barnet er aktivt

• Lærkerede/Solsikken

• Færre konflikter børnene imellem

• Legepladsen • Stuerne • Hjemmet

10

krop og bevægelse

Mål: At barnet opnår en god kropsbevidsthed og en god grund-/grovmotorik (Trille, krybe, kravle, gå/løbe og hoppe) Delmål

Hvordan kan målet nås

• At barnet tilegner sig grovmotoriske færdigheder

• Tilbyde et miljø, hvor det er muligt for barnet at udfordre sin motorik (ude og inde)

• At barnet får en god kropsfornemmelse (ved hvad de fleste kropsdele hedder) Pædagogisk praksis

Aktiviteter/Projekter

• Ved at observere/iagttage barnets kunnen ud fra aktuelle udviklingstrin

• Lave aktiviteter hvor de grundmotoriske færdigheder indgår

• Ved at snakke om, hvad de forskellige kropsdele hedder, koble handling på igennem lege m.m.

• Gå/løbeture i området

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billeder

• Institution

• Plancher/ophæng

• Hjemmet

• ”Ømme” muskler

• ”Præstens skov”, stranden og ”søen”

• Øget kropsbevidsthed

• Legepladsen

• Temaer omkring kroppen

• Gymnastiksalen

krop og bevægelse

11

Mål: At barnet tilegner sig finmotoriske færdigheder Delmål

Hvordan kan målet nås

• At barnet kan gribe og kaste en bold, svarende til dets alder (stor bold: 3–4 år / ml. bold: 4-5 år / lille bold: 5–6 år)

• Lade bolde/balloner være tilgængelige for barnet • Lade papir, tegne- og malesager, sakse m.m. være tilgængelige for barnet

• At barnet i løbet af dets børnehavetid har interesse for finmotoriske aktiviteter (perler, tegne, skrive, sy, klippe m.m) Pædagogisk praksis • Ved at observere barnets finmotoriske kunnen

• Bold-lege

• Opmuntre barnet til at lave finmotoriske aktiviteter, • Forskellige projekter med tegning/klipning hvis det skønnes, at barnet motorisk er parat til det • Fingermassage Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billeder

• Hele huset/Lærkereden

• Plancher og ophæng

• Hjemmet

• At børnene i højere grad ”mestrer” finmotoriske aktiviteter

12

sprog

Sprog Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og Tegn til Tale er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op.

For at kommunikere er det vigtigt, at børn forstår sammenhæng mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskel

lige situationer, øger muligheden for at blive forstået.

Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.

Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer.

Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen.

Mål: Barnet skal opnå forståelse for skriftsproget Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal have fornemmelse for tal, bogstaver, ord og skrivning

• Barnet introduceres for symboler, tegn, tal og ordbilleder og det skrivende sprog så de udvikler en nysgerrighed for det skrivende sprog

Pædagogisk praksis/Aktiviteter • Følge barnets spor ved at være aktiv i den givne situation barnet oplever, og være opmærksom på barnets udviklingstrin

• Rim, remser, sange, billeder, tal og bogstaver

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Lade børnene være med til at lave plancher med billeder og beskrivelser

• Dagligdagen i forskellige situationer i små og store grupper

• At barnet spontant anvender tal, bogstaver i tegninger • At barnet spontant laver ”lege-skrivning” • Evaluerings spørgsmål

• Understøtte begreber/billeder med skriftsproget

sprog

13

Mål: Barnet tilegner sig det danske sprog som en vigtig del af sin personlige og kulturelle identitet Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal opbygge et indre sprog og et ydre sprog • Barnet skal støttes i dialogen Pædagogisk praksis /Aktiviteter • Barnet har behov for at møde voksne der lytter til dem med forståelse og anerkendelse

• Vi læser bøger, arbejder med rim og remser, drama, synger m.v.

• Vi arbejder i store og små grupper

• Vi arbejder med planlagte og spontane aktiviteter • Sprogskab

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Vi sætter billeder op eller sætter billeder i børnenes • Vi skaber rum der skærper børns nysgerrighed til at se muligheder og udfordringer til leg mapper • Vi skriver på opslagstavlen om dagens forløb samt informerer forældrene om tidens projekt

• Billeder af genkendelige tekster/sange, rim og remser

• Barnet viser i tale og handling, at det forstår, hvad andre siger

• Tid til at lytte • Tid og ro til fordybelse med børnene

Mål: Barnet evner at modtage og bearbejde sproglige formuleringer. Herunder evner at give udtryk for egne tanker, meninger, følelser, hensigter og beslutninger samt evner at argumentere for dem Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal løse konflikter ved at sætte ord på følelser og tanker

• Vi giver barnet mulighed for at løse konflikterne selv

• Barnet skal fortælle om egne oplevelser

• Støtte og opfordre barnet til at fortælle

Pædagogisk praksis/Aktiviteter • Vi støtter og vejleder børnene i at bruge sproget i konfliktsituationer

• Nærværende og lyttende voksne

• Vi spørger ind til oplevelserne

• Spisesituationer og samlinger

• Læse bøger der omhandler konflikter

• Ved små børn fortæller hvad vi gør – sætte ord på ting og begreber Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billedmaterialer og beskrivelser

• Dagligdagen i forskellige situationer i f.eks. små og store grupper

• Barnet selvstændigt løser konflikter

14

sprog

Mål: Barnet tilegner sig sproglige færdigheder, så det kan gøre sig forståeligt via det talte sprog, men også evner at udtrykke sig i leg og gennem kreative aktiviteter Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal opnå kommunikation mellem sig selv, den voksne og andre børn

• Dialog med forældrene

• Barnet skal udvikle den sproglige rytme gennem rim/remser og sange

• Lade børnene være med til at sætte ord på fælles oplevelser

• Barnet skal sætte ord på oplevelser Pædagogisk praksis/Aktiviteter • At være opmærksom på at vi er i kontakt med alle børnene

• Daglig samtale

• Vi skal opfordre barnet til at bruge sproget

• Spil

• Bøger/tur på biblioteket

• Rollemodeller ved at være aktivt lyttende, anerkendende og udøvende Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Bruge informationstavlen til at fortælle om dagens gang og dermed skabe mulighed for at forældrene kan spørge ind til dagens oplevelser

• Ture ud af huset

• At barnet spontant fortæller om episoder/ hændelser • At barnet spontant laver ”egne” rimeord/vrøvleord

• Bøger, spil og instrumenter tilgængelige • Tid og ro til fordybelse • Aldersopdeling i forskellige situationer

kulturelle udtryksformer og værdier

15

Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores egen kulturelle ståsted, og genkender vores egne kulturelle rødder.

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig, og jo flere kulturelle møder de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer.

Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration udover, hvad deres egen fantasi kan skabe.

Mødet med andre menneskers udtryk, og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle ud-

tryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

Kreativitet trives bedst i lyst, og engagement trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe.

Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse.

Kulturelle tilbud i lokalsamfundet kan bidrage til den kulturelle vækst.

16

kulturelle udtryksformer og værdier

Mål: Barnet skal via livet i Børnehuset stifte bekendtskab med, og tilegne sig viden om, dansk kultur, kulturelle værdier og udtryksformer Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal stifte bekendtskab m. husets traditioner

• Alle børn er med ved fødselsdag, jul m.m.

• Barnet skal opleve husets traditioner

• At børn jævnligt oplever musik i forskellige former

• Barnet skal opleve danske traditioner

• Gennem spontane aktiviteter med musik, sang og musical • Gennem brug af instrumenter • Afholde div. Traditioner f.eks. bedsteforældredag, arbejdslørdag, hente nisser

Pædagogisk praksis

Aktiviteter/Projekter

• Forløber/igangsætter

• Fødselsdag

• Vise engagement

• Julefest/traditioner/samling

• Følge barnets interesse

• Små musikgrupper • Teater • Fastelavn • Karneval • Julegudstjeneste/børnegudstjenester • Cd

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Sangmapper

• Lokaler som inspirerer til sang og musik

• Børnene genkender sange

• Der skabes rum til at kunne afholde traditioner på en god og hyggelig måde med god personalenormering

• Foto • Skriftlig • Skrive på tavlen • Vise musical/teater for familien

kulturelle udtryksformer og værdier

17

Mål: Barnet skal via livet i Børnehuset stifte bekendtskab med, og tilegne sig viden om, respekt for andre kulturelle værdier og udtryksformer Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal opnå kendskab til forskellig litteratur

• Tur til biblioteket, arbejde med forskellige historier

• Barnet skal stifte bekendtskab med andre kulturer

• Der tales om ferier som børnene har været på i udlandet

• Barnet skal stifte bekendtskab med de kulturelle tilbud i byen

• Besøg på museum

• Kendskab til alm. eventyr Pædagogisk praksis/Aktiviteter • At fortælle historier

• Få mulighed for at lære om emnet

• At læse på en inspirerende/engageret måde og sikre sig at materialet er alders- og interessesvarende

• Arbejde med litteratur, hvor der læses og vises (teater)

• Vise interesse

• Teater

• Finde materiale

• At børn digter historier

• Tage udgangspunkt i noget konkret fra børnenes verden

• Fortælling af den gode historie

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billeder

• Bibliotek/bogbus

• Skriftlig

• Tilgængelige bøger

• Genkendelighed

• Institutionen

• Produkter udstilles

• Diverse steder med kunst og oplevelser

• Synge sange for forældre • Vise teater • Tegne oplevelser

• Ture til biblioteket

18

kulturelle udtryksformer og værdier

Mål: Barnet skal via livet i Børnehuset få kendskab til, og erfaring med, et bredt spektrum af kulturelle traditioner, teater, musik og dans Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal prøve forskellige udtryksformer

• Diverse temaer med teater, ler, sanglege, musik o.s.v.

• Barnet skal inspireres til at kunne udtrykke sig kulturelt • Barnet skal opleve at kulturelle udtryksformer har værdi

• Lave udstillinger • Vise respekt

• Kendskab til lokal-kultur Pædagogisk praksis/Aktiviteter • En engageret voksen

• Temaer, hvor emnerne tages op

• Vi visser interesse i barnets produkt

• Teater, musik m.m.

• Er rollemodel i teater, på udstillinger m.v.

• Harboøres historie

• Støtte barnet i fremstillingen af et produkt Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Billeder

• Plads og mulighed for kreativ udfoldelse

• Skriftlig

• Rum til fordybelse

• Produkter • Børn viser selv produkt/proces

NATUR OG NATURFÆNOMENER

19

Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.

I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindstryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne, kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener.

At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Mål: Barnet opnår lyst og interesse for at være i naturen og værne om den Delmål

Hvordan kan målet nås

• Barnet skal ud hver dag

• Ved at blive bevidst om naturen

• Barnet skal glæde sig ved oplevelser i naturen

• Ved at få kendskab til årsag og virkning

• Barnet skal udvikle respekt og ansvarlighed for naturen og miljøet Pædagogisk praksis/Aktiviteter

Læringsmiljø

• Vi skaber glæden ved at være i naturen i forskellige relationer: Barn - barn Barn – voksen Voksen – barn Frø-projektet Orme-projektet Affaldsprojekt/skraldeprojekt

• At vi viser børnene at naturen er et fantastisk sted, hvor flere temaer kan realiseres Dokumentation/Evaluering • Materialer fra naturen • Plancher med skrald • At børnene gerne vil være ude i naturen, og evt. selv går i gang med at samle affald

20

NATUR OG NATURFÆNOMENER

Mål: Børnene får erfaringer med, og opnår viden om nærmiljøet og dets planter og dyr. Herunder kendskab til årstidernes skiften og årets gang Delmål

Hvordan kan målet nås

• Kende de 4 årstider

• Være i naturen året rundt

• Være god mod dyr

• Dufte, smage, føle, høre og se

• Lege og lave aktiviteter i naturen • Give barnet muligheder for at få oplevelser med naturens dyr, planter og materialer • Styrke barnets kendskab til de 4 elementer, ild, vand, jord og luft Pædagogisk praksis/Aktiviteter • På ture for at give børnene større kendskab til naturen og øge deres lyst til at opholde sig i naturen • Børnene er ude på legepladsen. Hver dag over middag. I sommerperioden ude en større del af tiden • Legepladsen giver mulighed for kropslig udfoldelse, fantasi og fordybelse

• Temaer over de 4 årstider • Behandle naturen med respekt • Kendskab til naturens insekter og biller • Vi lærer børnene at behandle alle dyr med omtanke og respekt • Aktiviteter på bålpladsen hele året • Indsamling af naturens materialer

• Legepladsen med skov, træer og blomster giver kendskab til skift i årstider.

• Som en naturlig del af hverdagen får børnene kendskab til ild, vand, jord og luft

Dokumentation/Evaluering

Læringsmiljø

• Plancher

• I institutionen

• Billeder

• I naturen

• Ting fra naturen • At børnene gerne vil være ude at lege og eksperimentere

Værdier i Børnehuset Omsorg: at blive set - at blive hørt - at blive taget i betragtning Læring og udvikling: at tilegne sig nye færdigheder - at møde nye udfordringer Rummelighed: venskab - fællesskab - plads og rum til forskellighed Trivsel: tryghed - livsglæde - relationer - samvær

B Ø R N E H U S E T H A R B O Ø R E . L e mv i g v e j 3 A . 7 6 7 3 HARBO Ø RE . T : 9 6 6 3 1 8 6 0

COMPLOT.DK 12617.437

Udarbejdet af personale og forældrebestyrelse forår 2013