Specialkompasset-magasin9-sept2021-vest

nr. 9 · september 2021 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

M E SSE M AG A SI N L I G E VÆRD S V E JL E D N I N G SM E SSE R

2021

V

elkommen 2021

Roskilde Kongrescenter HAL D · Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Onsdag 22. september Torsdag 23. september kl. 9 - 14 og kl. 16 - 19

kl. 9 - 14

vejledningsmesser KOLDING

AARHUS

Innovationsfabrikken

Aarhus Rådhus

kl. 9.30-17.00

kl. 9.30-17.00

15. september

16. september

Velkommen til Specialkompasset – messen for unge med særlige behov – og til Ligeværds vejledningsmesser.

I løbet af efteråret kan du og din familie, vejledere og sagsbehandlere rundt om i Danmark opleve begivenheder, der skal hjælpe dig med at blive klar til de næste mange år af dit liv.

Du står måske lige på kanten af en STU, efterskole eller FGU. En uddannelse, der skal være med til at give dig værktøjerne til en god og meningsfyldt fremtid. En fremtid med uddannelse, arbejde og sociale oplevelser i den udstrækning, du kan rumme det.

Specialkompasset og Ligeværds vejledningsmesser er en mulighed for at få en helt særlig oplevelse. Her bliver du præsenteret for en række forskellige uddannelsestyper, linjer og institutioner. Du kan opleve at være en del af et fællesskab og se, at du også hører til. At det godt kan lykkes, og at der er andre unge som dig, der er godt i gang med uddannelse og fremtid.

om afviklingen af messen i Roskilde.

Og i Kolding og Aarhus kan du deltage på Ligeværds messer.

Specialkompasset samarbejder med STUforeningen Consentio – og med Ligeværd

Rigtig god fornøjelse. Vi glæder os til at se jer allesammen!

SIDE HISTORIE

2

Velkommen til Specialkompasset

3

Egne noter

4

Der er brug for en ny finansieringsmodel

6

Student med autisme

8-11

Her kan drømme blive til virkelighed

12-13

Endelig en model, der sikrer unge en god overgang fra STU til job

14-17

Her bærer man glæden uden på tøjet

18-19

STUforeningen Consentio 10 års jubilæum

20-23

Alle kan rykkes med et kærligt skub

25-27

Hvorfor skal uddannelse stoppe efter STU?

28-29

Messeoversigt og udstillerliste

30

Program for Specialkompasset i Roskilde

31

32-34

2

Der er ikke noget med ’one size fits all’ Folk siger de underligste ting...

37-39

Specialefterskoler – en god ’underbygning’ til STU’en

Det er tid til trivsel

40

42-44

14 forskellige pædagogikker

45-47

Her dømmer de os aldrig. ALDRIG !

48-49

Bliv tryg og sikker på sociale medier

50-51

Klar til Start på Kenyansk

52-54

Døve unge har helt særlige udfordringer

s pecial kompasset

Messerne er begivenheder, som samler alle de kræfter, der til dagligt knokler for dig og din familie. Vores største ønske er, at du går derfra med en oplevelse af, at det kan lade sig gøre, at der er en vej for dig.

Magasinet Specialkompasset nr. 9, september 2021 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Jan Haste TRYK Stibo Grafisk 6.000 eks.

Her kan du skrive ned, hvis du har fået gode idéer, fundet et sted du vil vide mere om, oplevet noget særligt eller bare har fået nogle tanker, du ikke vil glemme.

special kompasset

EGNE NOTER

spe cia l ko mpa sse t

3

STU-alliancen:

Af Esben Kullberg, direktør i foreningen Ligeværd

Der er brug for en ny finansieringsmodel STU-alliancen – et samarbejde mellem 20 organisationer – arbejder hårdt for at forbedre STU’en og forholdene for de unge, der søger ind på uddannelsen. Blandt andet foreslår alliancen en ny finansieringsmodel, der skal sikre kvalitet i uddannelsen og bedre valgmuligheder for de unge.

Et samråd, der går over i STU-historien I februar måned var der samråd mellem undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og medlemmerne af folketingets Børne- og undervisningsudvalg.

Det skulle vise sig at blive skelsættende for STU-alliancens arbejde. Gennem lang tid havde vi i alliancen udarbejdet og foreslået løsninger til STU’ens grundlæggende udfordringer. Og de løsninger var i månederne op til samrådet blevet præsenteret for både ministeren og alle partiers STU-ordførere.

Og hele samrådet kom simpelthen til at handle om alliancens løsningsforslag, som både ordførere og minister kun havde ros og anerkendelse til overs for – og erklærede sig helt enige i. Vi var meget tilfredse over, at alliancens arbejde havde en så overvældende gennemslagskraft.

Forslag, der skal give de unge en bedre uddannelse Ét af STU-alliancens løsningsforslag er blandt andet, at de unge skal have større indflydelse på deres egen uddannelse. I dag oplever flere og flere unge desværre, at deres valgmuligheder bliver begrænset i den kommunale visitation. Vi har i alliancen derfor foreslået, at det skrives ind i STU-loven, at de unges ønske skal følges. Og hvis visitationsudvalget ikke gør det, skal det fagligt begrundes.

Et andet løsningsforslag er, at det skal gøres endnu mere tydeligt, hvilke uddannelsessteder de unge kan vælge imellem.

I dag er der ingen, der ved, hvor mange STU-udbydere, der rent faktisk findes på landsplan. Derfor foreslår alliancen, at der skal laves en portal, hvor alle aktive STU-steder er opført og beskrevet. Derudover er det vigtigt, at kvaliteten af uddannelsesstederne sikres. Det mener alliancen, at et centralt uddannelsestilsyn skal gøre, så alle unge kan være sikre på, at dét, de vælger, er godt.

Ja, løsningsforslagene blev taget godt imod i februar. Men nu er det efterår, og vi må erkende, at der ikke er sket noget siden. Der er endnu ikke gang i forhand-

4

s pecial kompasset

lingerne mellem regeringen og partierne om, hvad en revision af STU’en skal indeholde.

En ny finansieringsmodel – mens vi venter på politikerne Så vi venter fortsat på, at de politiske forhandlinger sparkes i gang. Men i STU-alliancen har vi ikke siddet med hænderne i skødet imens. I stedet har vi brugt tiden med at tage livtag med den måske allerstørste udfordring for STU’en: Økonomien.

Mange af de udfordringer, unge og deres forældre møder i forsøget på at få det STU-forløb, de selv ønsker sig, kan spores tilbage til kommunale økonomihensyn. I dag betaler kommunerne for de unges STU-forløb. Men de bruger penge, de har fået af staten i bloktilskud, så det faktisk er staten, der betaler. Imidlertid er de penge, kommunerne får fra staten til området, ikke øremærket til STU, så kommunerne kan i princippet bruge pengene til andre formål. Vi håber ikke, det sker – men vi ved det ikke.

Kommunerne kan også forhandle prisen med STU-udbyderne. Når de gør dét, kan kommunerne presse priserne og dermed spare penge. Det betyder, at vi over hele landet ser kommunale tiltag, der skal presse prisen for et STU-forløb, så det enten går ud over kvaliteten på STU-stederne, eller at kommunerne fortrinsvis vælger at visitere til det kommunale tilbud, de selv har mulighed for at fastsætte prisen på – men som ikke nødvendigvis er det sted, den unge ønsker at gå.

Så de unge, der i forvejen ikke har andre uddannelsesmuligheder, bliver taberne og får indskrænket deres muligheder endnu mere.

En model, der sætter kvalitet og de unge forrest I STU-alliancen foreslår vi en finansieringsmodel, hvor de unge kan være med til at vælge deres uddannelse, og hvor alle uddannelsestilbud er tjekket igennem af et kvalitetstilsyn. Vi mener samtidig, at der er en række krav, som en finansieringsmodel skal leve op til: « til ba ge ti l ind h o l d

STU-ALLIANCEN

Sammen med 20 af de vigtigste or ganisationer og interess enter på område t for den særligt tilrettelag te ungdomsuddan nelse (STU) har Foreni ngsfællesskabet Ligeværd dannet STU-allia ncen.

Organisationern e har samlet sig på tværs af interesser og ho ldninger for at sik re så gode uddannelses muligheder som muligt for unge med fors kellige handicaps .

Den skal sikre, at økonomien følger den unge. Den skal sikre, at pengene til området udelukkende går til den unges uddannelse og ikke kan bruges på andre kommunale opgaver. De mest anvendte modeller, der sikrer dét, kender vi som taxametermodeller. Det er derfor alliancens forslag, at der indføres taxameterfinansiering af STU’en.

Modellen skal også sikre, at alle unge i den mangfoldige målgruppe får et kvalificeret uddannelsestilbud. I alliancen mener vi, at der er behov for en særlig opmærksomhed på de elever, der kræver ekstra ressourcer. Nogle unge har for eksempel et stort støttebehov under deres uddannelse. Derfor skal finansieringsmodellen kunne rumme, at selv unge med de største udfordringer kan få en kvalificeret undervisning.

De nuværende lokalt forankrede ’forhandlingsmodeller’ kommer altid til at ramme de unge, fordi kommunens prispres over for STU-stederne enten kommer til udtryk som begrænsninger i de unges valgmuligheder eller som dårligere kvalitet, fordi STU-stedernes økonomi bliver for presset. Alliancen foreslår derfor, at den nuværende forhandlingsmodel bliver erstattet af en fastprismodel, der sikrer, at økonomihensyn ikke spiller ind, når den unge skal vælge uddannelse.

Finansieringsmodellen med i forhandlingerne i efteråret I STU-alliancen har vi arbejdet hurtigt og effektivt med at udvikle den nye finansieringsmodel. Og når forhandlingerne om revisionen af STU’en går i gang – forhåbentlig her i efteråret 2021 – så er det alliancens ambition, at finansieringsmodellen er med i politikernes tanker. Der venter derfor alliancen et stykke politisk benarbejde efter sommer, så vi kommer rundt til alle ordførere med vores ideer, så de kan bære dem ind til forhandlingsbordet i ministerkontoret.

Kunst Ridning Turisme Hoteldrift Håndværk Eksotiske dyr Bondegårdsdyr Hobbylandbrug Medier og gaming Frilufsliv og sejlads

STU

beskæftigelse

botilbud

HER BLIVER DU EN INTEGRERET DEL AF LOKALSAMFUNDET

spe cia l ko mpa sse t

5

Student – med autisme Af Matilde Lusty Sørensen

Efter 3 lange år på HF kunne jeg kalde mig student d. 22/6 og dermed afslutte endnu et kapitel i mit liv.

At gennemføre en ungdomsuddannelse var en af de ting, som jeg ikke troede var muligt for mig.

Med en historie præget af flere perioder med skolevægring og angst, og grundet min autisme en til tider anderledes måde at være menneske på - så var det med en hvis tvivl, at jeg en sommerdag i august begyndte på HF. For at sikre at chancen for at gennemføre HF var så stor som mulig, valgte jeg en HF fordelt ud på 3 år. Det ekstra år gav mere tid og en mulighed for at mindske noget af den stress, som kan følge med en normal ungdomsuddannelse. Kravet for at starte på HF var en eller anden form for funktionsnedsættelse, som betingede brug for ekstra tid til at gennemføre. Det betød tre år i en klasse med rigtig mange forskellig menneske og endnu flere forskellige diagnoser. På den ene side skabte det en god forståelse for hinanden og hinandens forskellighed, og jeg følte mig aldrig rigtig anderledes. På den anden side bragte det også konflikter med sig, hvilket må betragtes som et vilkår, når så mange e Du ka n hø re Ma th ild diagnoser blandes.

på HF, fo rtæ lle om sin tid en un gover ve jel se rn e ve d mp en e do ms ud da nn els e, ka og hv ad og ud fo rd rin ge rn e – fre mt id en br in ge r på n 23 .9 Sp ec ial ko mp asse t. De ild e th kl . 10 .3 0 ho ld er Ma ld in g er gr at is op læ g – til me nø dven di g. Sk riv til co mp assfa irs .d k jp @fuldt at sik re di g !en pl ad s. fo r booket

6

s pecial kompasset

Systemerne krakelerede Den første tid på HF var hård. Ny skole, ny vej til skole, nye fag, en helt ny måde at blive undervist på, fravær, nye lærere og en helt ny klasse, som

man skal forholde sig til. Men faktisk var det ikke opstarten, som tog hårdeste på mig. Det var som om, jeg det første år var uovervindelig. Min krop kørte på adrenalin, og jeg mærkede ikke, at det var hårdt - i perioder måske endda lidt for hårdt. Alle de systemer som min autisme havde bygget op krakelerede, og jeg følte, kontrollen sev ud af mit liv, som luften ud af et punkteret cykelhjul. I et desperat forsøg på at genskabe kontrol, trådte en spiseforstyrrelse ind på scenen og tog styring med mit liv. Og igen havde jeg kontrol over noget - nemlig mad og min vægt. Spiseforstyrrelsen betød, at jeg i lange perioder var sygemeldt og havde rigtig svært ved at gennemføre hele min HF. Men inden i mig, aller inderst, derinde hvor Spiseforstyrelsen ikke kan trænge ind, og hvor jeg er uovervindelig - der vidste jeg, at jeg selvfølgelig nok skulle gennemføre min HF.

Endelig student D. 22/6 lykkedes det endeligt. Jeg blev student - og jeg har aldrig været mere stolt af mig selv. Igen i år har jeg fornøjelsen af at holde foredrag på Specialkompasset.

Flere år har jeg talt om autisme og efterskole, og om de tanker jeg havde, inden jeg begyndte på HF. I år kommer det til at handle mere om det at gennemføre en HF, og hvilke tanker jeg gjorde mig, inden jeg valgte skole, imens jeg gik der, hvad jeg ville ønske, jeg havde vidst inden - og selvfølgelig tanker om mine fremtidsplaner med gennemført HF i rygsækken. Fordraget er relevant for både unge, forældre og fagfolk – og du behøver ikke skulle starte på HF eller en anden ungdomsuddannelse for at få noget ud af det. Jeg håber rigtig meget vi ses!

« til ba ge ti l ind h o l d

Er du vores nye STU elev?

Sammen bygger vi bro til din fremtid Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Ballerup

Specialisterne tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse til dig, som er er 16-25 år og har autisme eller lignende kvaliteter.

Hos os har du mulighed for at udvikle dig personligt, socialt og farligt og styrke dine IT-kompetencer i trygge omgivelser.

Sammen bygger vi bro til din fremtid.

Det gør vi bl.a. ved, at du kommer i uddannelses- eller virksomhedspraktik.

Vi tilbyder visitation og introuge, hvor du lærer os bedre at kende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tlf. 46 93 24 00 kontakt@specialisterne.com Specialisterne.dk

spe cia l ko mpa sse t

7

Her kan DRØMME blive til VIRKELIGHED Helt ude på kanten af den ene klint - og med udsigt til den anden – ligger Horisontens seneste knopskydning: bondegården ”Godset”.

Og hvis der er behov for yderligere forklaring, er den første klint Stevns, den anden Møns, og Horisonten er organisationen, der med STU, beskyttede beskæftigelser og et utal af initiativer sætter Stevns på landkortet med udvikling i et unikt bymiljø med unge med særlige behov integreret i alle former for samfundsliv.

Af Christina Qvistgaard I 2014 overtog Horisonten under ledelse af Paw Koch den gamle stationsbygning i den østsjællandske

by Store Heddinge. Fra en relativ beskeden begyndelse kan Paw Koch og hans stigende antal med­ arbejdere i dag prale af at tage sig af 70 unge, 56 STU-studerende, og et arsenal af muligheder, der både tæller møntvaskeri, hotel, mini-zoo og butik – og nu altså også en bondegård.

Derudover har Horisonten også botilbud i forskellige huse rundt om i Store Heddinge. Her finder man både indslusnings- og udslusningsboliger og et ’stillehus’ til dem, der ikke magter støjen, og har brug for et lidt længere tilløb til ungdomslivet.

Udviklingen er drevet af kærlighed til en gruppe unge, der konstant skal kæmpe for at få fodfæste i samfundet

8

s pecial kompasset

og i sig selv, fortæller Paw Koch om den virkelyst og pionerånd, der understøtter alle Horisontens projekter. ”Jeg spurgte de unge, hvad DE drømte om, der var på Horisonten – og svaret var en bondegård. Sådan en rigtig bondegård med heste og høns, kaniner og katte, marker så langt øjet rækker, frugttræer og urtehave,” fortæller forstanderen. ”Så i marts måned købte vi ’Godset’ her og har siden arbejdet på at få tingene på plads. Jeg er drevet af, at jeg kan se, hvor meget et ja betyder. Det er altafgørende for det, der kan skabes sammen med de unge.”

I første omgang handler det om at få ny praksis etableret på det spændende sted. Men siden hen kommer Godset til at indgå som en del af den røde tråd i Horisontens andre projekter. « til ba ge ti l ind h o l d

Det handler om turisme, kultur og om at sætte Stevns endnu mere på landkortet. For det der dyrkes på bondegården, kan jo sagtens serveres på hotellet – og hvorfor skulle hotellets gæster ikke lægge vejen forbi bondegårdens besøgsdel? Godset ligger 1 km fra Stevns’ mest besøgte spot: Den gamle kirke i Højerup. Godset ligger også 1 km fra det nye Stevns Klint Besøgscenter. Så fremtidsudsigterne er gode.

Det behøver ikke være så svært Og for dem, det handler om – de unge - betyder viljen til at reagere på deres ønsker næsten alt. Det behøver faktisk slet ikke være så svært, understreger Paw Koch. ”Næsten uanset, hvad de unge finder på, skal man tage, det de siger dybt

side 10

»

80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

IT-uddannelse for unge mennesker med ASF. Kom til AspIT skolernes dag hos AspIT den første lørdag i september kl. 10-14 eller kontakt os for et individuelt besøg.

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget

AspIT er et nationalt tilbud med afdelinger i hele Danmark.

helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig.

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 9 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig.

www.aspit.dk spe cia l ko mpa sse t

9

« Finder sammen i fællesskabet For Anne Olsen, der ankom til Horisonten som STU- og beskæftigelseskoordinator fra et kommunalt tilbud, har landingen været brat. På den fede måde. Muligheden for at få ønsker

seriøst,” fortæller han. ”Vi har unge her på Horisonten, som har fået nogle helt forkerte prædikater på sig, fordi man ikke har lyttet til dem. Vi lytter her og gør tingene på deres præmisser. De unge ved godt, hvordan de får det bedre, men det kræver, at man hører efter.”

10

s pecial kompasset

Den anerkendende tilgang virker, fastslår forstanderen. Og selv unge, der virkelig har slået sig på livet og trukket sig helt ind i sig selv, kommer stille og roligt ud af skallen.

Fællesskabet med de andre og med dyrene og en hverdag med mening, gør en verden til forskel.

« til ba ge ti l ind h o l d

igennem giver også personalet et skub, fortæller hun.

klarer hun. ”Hvis det giver mening, kan det lade sig gøre.”

”Det er så fedt at komme til et sted som her. Der er store armbevægelser, der er ikke noget, der er umuligt, men der er også stor tillid til os – og til, at vi ikke har dumme ideer,” for-

Bondegården er en af de ideer. Den giver mening, siger Anne Olsen. ”De unge, der er flyttet herud har allerede fået en anden ro. Det med

« til ba ge ti l ind h o l d

dyrene er så godt for unge, der har svært ved det sociale. Lige pludselig er det ok at være sammen med andre, fordi de finder fællesskab i dyrene.

Samtidig har de også nogle opgaver, der skal løses. Dyrene skal jo fx have mad,” uddyber Anne Olsen.

spe cia l ko mpa sse t

11

Af Lena Donkjær Andreasen, vicedirektør i foreningen Ligeværd. Fotos: PMU

ENDELIG EN MODEL, der sikrer unge en god overgang FRA STU TIL JOB Når STU-steder er tovholdere på deres elevers forløb og samarbejder tæt med kommuner og virksomheder, oplever de unge et flow i forløbet, som fastholder dem i en positiv udvikling mod job efter uddannelsen. Det viser projektet Joballiancen.

Rigtig mange unge med særlige behov ønsker at komme i job, når de afslutter deres STU. Men analyser viser, at det kun sker for 6 procent af dem.

Hvordan gør vi det tal meget højere?

Svaret ligger i overgangen fra STU til beskæftigelse. Det ser vi nu, halvandet år inde i projekt Joballiancens i alt fireårige periode – hvor hele 50 procent af de deltagende unge er kommet i job efter endt uddannelse.

Uddannelsesstederne som tovholdere De fem deltagende uddannelsessteder spiller en central rolle i projektet. Stederne er kendetegnet ved at undervise praksisnært, ofte med værkstedsbaseret undervisning i rammerne af socialøkonomiske virksomheder, der skaber et autentisk arbejdsmiljø med rigtige produktioner – andre har lagt undervisning direkte ud i virksomheder.

HVAD ER JOBALL IANCEN

Foreningsfælless kabet Ligeværd stå r bag projektet Joballian cen. Projektets fo rmål er at sikre unge på de n særligt tilrettelag te ungdomsuddannelse (STU) en god over gang til beskæftigelse, nå r de afslutter dere s STU. Fem uddannelses steder er med i pr ojektet, og de forpligter sig på at få udvalgte elever på deres STU vide re i job.

Målgruppen for pr ojektet er STU-ele ver, der viser potentiale fo r job og uddannels e ved indgangen til dere s tredje år på STU. Halvandet år inde i projektet viser re sultater allerede, at 50 proc ent af de deltagend e unge er kommet videre i job eller anden ud dannelse. De øvrige unge er stadig i forløb.

Alle de fem steder arbejder helhedsorienteret, og i parallelle forløb træner de deres elevers udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer.

Vi ser, at de gode overgange fra STU til job sker, når de fem uddannelsessteder er tovholdere på deres elevers forløb i samarbejdet med kommunen; når det er uddannelsesstederne, der varetager de væsentlige roller og opgaver, der koordinerer og kobler de

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

...VI ER EN DEL AF FGU NORD

UNGDOMSMILJØ • PRAKTIK • LÆRING VEJLEDNING • AKTIVITETER • VENNER

Thomas Thomas D.Dyrehave RasmussenRassmusen • tlf. 2510 7330 Peter Lundgaard Peter Lundgaard • tlf. 2146 7092

tlf.: 2510 7330 tlf.: 2146 7092

Lautrupvej 6A• -Lautrupvej 2750 Ballerup - email: stu@fgunord.dk STU FGU Nord 6A • 2750 Ballerup • stu@fgunord.dk

12

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

kommunale myndighedsfunktioner tæt til forløbene. De fem steder har dét til fælles, at de løbende og kontinuerligt deler informationer om deres elevers udvikling og kompetencer med kommunen – informationer, som uddannelsesstederne får ved at følge og dokumentere de unges udvikling tæt. På den måde kan der i forbindelse med overgange træffes kvalificerede beslutninger, der tager hensyn til den enkelte unges udviklingsmuligheder og sikrer uafbrudte forløb uden overgange og personskift.

Med STU-stederne på sidelinjen undervejs i hele forløbet, får de unge den støtte, som gør, at de bliver i vedvarende forløb. De unge oplever ikke de egentlige systemovergange, men oplever i stedet et flow i forløbet, som fastholder dem i en positiv udvikling mod uddannelse og job.

Vedvarende behov for støtte På de fem uddannelsessteder ser vi de unge udvikle arbejdsidentitet, arbejdsmarkedsforståelse og samarbejdsevner parallelt med, at de udvikler livs-

mestringsevne.

Herudover har stederne tilknyttet et stort lokalt virksomhedsnetværk, der sættes i spil, når de unge skal i praktik eller job efter endt uddannelse – i så fald har virksomheden, præcis som kommunen har, fået nyttig viden om de unge fra STU-stedet.

Og som de foreløbige resultater viser, virker uddannelsesstedernes metoder altså rigtigt godt og får mange af deres elever i job. Også selvom de unge har vedvarende udfordringer, der stadig er omfattende i udslusningsfasen.

De ”går ikke over”, som vi i nogen grad oplever, at personer i det ordinære beskæftigelsessystem har opfattelsen af. I projektet arbejder de fem uddannelsessteder derfor målrettet på, at de unge selv får en bevidsthed om deres udfordringer og livsvilkår,

« til ba ge ti l ind h o l d

og at der iværksættes indsatser med henblik på mestringsstrategier.

Når projektet slutter Joballiancens vision er, at den model, de fem uddannelsessteder benytter, bliver opskaleret og anvendt for alle de STU-elever, hvor uddannelses- og jobpotentialer viser sig under STU-forløbet. Vi har derudover en antagelse om, at andre målgrupper kan have glæde af en særlig tilrettelagt beskæftigelsesindsats, og vi håber på, at vi de næste år får mulighed for at formidle og udbrede kendskabet til Joballiancemodellen til inspiration for flere sårbare målgrupper, der i dag står udenfor fællesskaberne.

spe cia l ko mpa sse t

13

Her bærer man glæden uden på tøjet Tekst og foto: Peter Christensen

Tekst og foto: Peter Christensen

Jeg har efterhånden besøgt virkeligt mange skoler over hele landet, men sådan en modtagelse har jeg alligevel aldrig fået før. Det er en modtagelse, der siger rigtig meget om skolen: den emmer af omfavnelse, glæde og imødekommenhed.

Jeg møder dem allerede inden indkørslen til skolen, eleverne fra Kvie Sø Efterskole i deres orange sikkerhedsveste, der kan ses på god lang afstand. De er på vej tilbage fra det smukt beliggende Pandekagehuset med udsigt over Kvie Sø, tæt på Ansager, en lille by tæt mellem Varde og Grindsted.

De unge mennesker er tydeligvis mætte, glade og godt tilpas med det hele. De giver mig i hvert fald en særlig modtagelse, da nogle af dem står i indkørslen og glade vinker til mig, den fremmede: velkommen til Kvie Sø Efterskole. ”Det vil jeg gerne, jeg elsker at snakke med nye mennesker,” udbryder en storsmilende Sophia og springer op, da hun bliver spurgt om hun vil tale med journalisten. ”Må Annika også være med,” spørger hun og symboliserer på den måde endnu en gang den nævnte imødekommenhed.

Det må Annika selvfølgelig godt. Vi vender tilbage til de to senere i artiklen.

Kognitive udfordringer Lars Lærkesen Holm er forstander og han fortæller om skolen, dens baggrund og om elevernes udfordringer. ”Det er jo blot vores andet elevhold vi har. Skolen blev etableret i august 2019. Bestyrelsen, som startede skolen, ønskede at der også skulle være et tilbud her i Jylland til den målgruppe af unge, vi har på Kvie Sø Efterskole,” fortæller Lars Lærkesen Holm.

Gruppen af elever er en bred vifte af unge med særligt svære udfordringer. Det kan være autisme, Downs eller

14

s pecial kompasset

unge med hjerneskade. Fælles for dem er, at de har svært ved at håndtere selv mindre dagligdags opgaver, som normalt fungerende unge håndterer på rutinen. ”Nogle af de unge har store problemer socialt, nogle har store problemer med hukommelsen og svært ved at huske, andre har problemer med adfærden. Vi har her på skolen en god bemanding og en meget specialiseret medarbejdergruppe, der kan hjælpe de unge. Vi er ikke uvant med, at andre specialskoler henviser forældre til os, hvis opgaven bliver for svær for dem at håndtere.”

Skolen har såvel uddannede speciallærere, der har arbejdet med området i mange år, almindeligt læreruddannede og i enkelte tilfælde også anden uddannelse.

Fælles for alle er, at de skal kunne arbejde rummeligt og anerkendende med eleverne. De skal, når tingene går anderledes end de var tænkt, have øje for elevernes ressourcer og naturligt kunne stille sig spørgsmålene: hvad gjorde jeg forkert, spurgte jeg rigtigt, hvor gik jeg galt med opgaven, hvad pressede eleven?

Og lige præcis det er en afgørende anderledes tilgang til de unge end automatreaktioner som: eleven havde en dårlig dag, eleven var bare sur og irriteret, eleven hører ikke ordentligt efter.

Struktur og mindre enheder Kvie Sø Efterskole har i skrivende stund godt 60 elever, fuldt belagt vil der være 70 elever på skolen.

Skolens bygninger er indrettet uden den store samlende spisesal, fordi mange af eleverne ikke vil kunne håndtere « til ba ge ti l ind h o l d

side 16

»

spe cia l ko mpa sse t

15

«

en så stor samling personer med al den støj og de store indtryk det medfører. Elevernes værelser har plads i en af de tre bygninger, som også rummer hver en mindre spisestue til eleverne i huset. Eleverne har brug for den tryghed, og de har brug for struktur om deres hverdag.

Livsduelighed ”Eleverne har brug for et miljø, hvor de kan blive dannet som personer og opnå selvstændighed, få nye kammerater og kærester og et trygt skridt hjemmefra. Vi skal huske, det er sårbare unge med forældre, der har været rigtig meget inde over,” fortsætter Lars Lærkesen Holm.

”Det er det miljø, vi tilbyder eleverne på skolen, et trygt ungdomsmiljø, hvor de kan udvikle sig og have det godt.

Det handler meget om livsduelighed. Derfor får de også daglig støtte og undervisning i grundlæggende ting som at rydde op, personlig hygiejne, hvordan man skal være en god kammerat eller en god kæreste.”

Eleverne bliver tilbudt 5 linjefag – Kost & sundhed, Musik & performance, Selvforsyning & dyrehold, Kunst, krop & krea, Lykkeliga Håndbold, sport og bevægelse - og kan vælge mellem 6 valgfag – Boldspil, Rollespil, Ridning, Friluftsliv, Håndværk & design og Billedkunst. ”Undervisningen er bundet til elevernes praktiske hverdag, så eleverne, på for eksempel på linjen Kost & sundhed, skal læse opskrifter, lave indkøbsseddel, handle ind og lave maden, og på den måde lærer matematik,” fortsætter forstanderen.

-Det er en stor tilfredsstillelse og glæde for dem, når de opdager, at andre er glade for det de laver. De vokser som personer, føler de kan noget og de har en værdi. Det er meget vigtigt for eleverne og deres udvikling. Det samme gør dig gældende, når dyreholdet skal sende en gris til slagtning eller eleverne på linjen Musik & performance skal optræde,” fortæller han videre.

Gruppen af elever, aktiviteterne og undervisningen nødvendiggør en stor bemanding på skolen. Kvie Sø Efterskole bliver generelt taget godt imod i hjemkommunerne, når de

Tag dit STU-forløb hos Sputnik i enten København eller Hillerød

Uddannelse og udvikling for dig

Hos os får du: mange muligheder for linjefag f.eks. IT og Multimedie, eSport, Musik, Kunst og Design, Erhvervsrettet linje, Studierettet linje spændende valgfag, f.eks. japansk, outdoor, yoga, D&D, sport, capoeira, filmcafé gode praktikmuligheder og egen praktikkoordinatorer fedt ungdomsliv med klub, LAN-party, biografture, sociale udflugter m.m.

Kontakt os København: Mie Helslev, 20 31 21 88 Hillerød: Torbjørn Berg, 26 44 34 39 www.sputnikstu.dk

16

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

henvender sig for at forklare, at de har brug for en høj takst til eleverne også i deres fritid, hvor de har behov for støtte og hjælp i det sociale samspil. I nogle tilfælde har sagsbehandleren ikke haft den type sager før. Med tiden har skolen udviklet sig til eksperter på området og hjælper selvfølgelig sagsbehandleren med at finde vej, hvis det er nødvendigt.

Jeg elsker at møde nye mennesker Tilbage på bord-bænk sættet udendørs går der ikke mange splitsekunder, før 18-årige Sophia Bergmann Ewald storfortæller om sig selv og skolen. ”Jeg har gået her i snart 1 år og skal være her i et år mere,” fortæller hun tydeligt fyldt med glæde over Kvie Sø Efterskole. ”Jeg går på musik. Jeg elsker musik. Jeg kan ikke sidde stille med mine ben, når der er musik, lige som Whitney Houston. Jeg har venner i alle husene.”

Annika Fund Lunden, 19 år, går på linjen Kost & sundhed og er lidt mere genert, men bliver hjulpet lidt af veninden til at fortælle. ”Jeg synes, det er sjovt at lave mad. Nogle gange laver vi frikadeller eller kødsovs, andre gange boller til hele skolen. Det bliver de andre glade for,” siger hun Det er første gang Sophia og Annika er hjemmefra, væk fra forældrene og den øvrige familie.

”I weekenderne hygger vi og tegner, og går ture, siger de, og nu er Corona snart væk, så må vi noget mere. Det bliver dejligt.” ”Jeg synes det var svært at flytte fra familien. Jeg kunne ikke lide at gå fra dem, men på den her måde kan jeg jo øve mig lidt,” siger Sophia.

De to veninder, de har kendt hinanden siden 0. klasse, har begge fået nye venner på skolen. De fortæller, med et kæmpe smil og anelse fnisen, at det ikke kun er nye venner, men at de også har fået hver en kæreste.

Jeg siger her fra kanten af tastaturet tak til Sophia og Annika for snakken, og tak til de vinkende elever, da jeg ankom til skolen og til eleven, der spottede mig lede efter kontoret, tog hånd om mig og ledte mig til på rette vej.

En spændEndE uddannElsE

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole.

Prøv en uges praktik på en af vores faglinjer: Teater, Medie, Dyrepasser, Håndværker, Gartner, Animation, Køkken, Design og Pedel.

Kontakt: København +45 29627528 tanja.b@gladfagskole.dk Esbjerg +45 21 48 96 68 annie.mk@gladfonden.dk Aabenraa +45 40121072 mathilde.h@gladfonden.dk Ringsted +45 40279111 sacha.lw@gladfagskole.dk gladfagskole.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

17

STUforeningen Consentio Den 8. september 2021 rundede STUforeningen Consentio et skarpt hjørne, for da var det 10 år siden, at der blev holdt stiftende generalforsamling i Mødecenter Odense.

Det har været 10 spændende år, hvor foreningen stille og roligt har vokset sig til en spiller på STU området, som man idag lytter til, både af andre organisationer, men også fra politisk side.

Jeppe Hansen, nuværende næstformand i STUforeningen Consentio og med til at stifte foreningen, husker tiden omkring etableringen således: ”STU’ens første år var i høj grad præget af kaotiske tilstande. Loven var vedtaget, men da der var tale om en helt ny uddannelse, var kapaciteten og antallet af pladser langt fra tilstrækkeligt. Ingen syntes desuden rigtig at have overblik over området, og derfor var man også som udbyder i en svær situation. Man skulle levere tilbud på baggrund af en helt ny lovgivning, men uden egentlig at have nogen praksis at læne sig op ad. De fleste kom derfor til at føle sig frem, skridt for skridt, og nogle gange delvist i blinde. Efter få år var det derfor tydeligt, at der var brug for samlende kræfter der kunne medvirke til at skabe overblik over om-

rådet, arbejde for kvalitetssikring, og være områdets talerør overfor det politiske system. Der var naturligvis andre foreninger med fokus på STU, men disse var enten optaget af mange andre ting, foruden STU’en, eller var forbeholdt bestemte grupper af udbydere (enten private eller offentlige). Da Karsten Bendix, sammen med Landsforeningen autisme derfor tog de første skridt i forhold til at få samlet nogle af kræfterne på STU området, var det derfor meget kærkomment. Efter yderligere forarbejder kom STU-foreningen Consentio til verden på den stiftende generalforsamling den 8. september 2011.”

Jeg har herunder forsøgt at samle en række vigtige begivenheder i foreningens 10-årige lange liv.

September 2010 – STU-konference i Odense arrangeret af Landsforeningen Autisme og HKI. Her blev ideen til foreningen sået og efterfølgende en arbejdsgruppe nedsat bestående af 8 STU-udbydere.

Juni 2011 – Sikon 2011 Ledernetværksgruppe. Møde i arbejdsgruppen med drøftelser vedr. udarbejdelse af foreningens vedtægter, organisering, økonomi, indsatsområder, målgruppeafgrænsning, navn og logo.

8. september 2011 – Stiftende generalforsamling i Odense. Formel etablering af foreningen Consentio med 20 medlemmer.

Dansk/m

atematik Design Idræt Personlig u Studieture dvikling ti Virksomh l udlandet edsprakti kker Friluftstu re E-sport og meget mere...

VIL DU VIDERE? Vil du selv være med til at sammensætte din STU? Vil du prøve dig selv af på arbejdsmarkedet?

Vil du være en del af en mindre STU med et trygt socialt miljø?

Så tjek STU Nextjob ud på:

Du er altid velkommen til at besøge os eller komme i praktik for at se, om STU Nextjob er noget for dig.

Hartmannsvej 23 2900 Hellerup Tlf.: 5141 9353

Samarbejde og Sammenhold Bøgevangskolen tilbyder et forløb, hvor du udvikler dig personligt, socialt og fagligt. Vores elever er unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Fokus er på at hjælpe dig til at kunne mestre et selvstændigt voksenliv. Vi vægter almen dannende, kreative, kropslige, musiske, tværfaglige og praktiske tilgange i undervisningen, som foregår på værksteder med små hold.

og afklaring. Alt sammen i et trygt og godt ungdomsmiljø, hvor der ofte dannes venskaber for livet.

Gennem skolens samlede tilbud, som også tilbyder mange forskellige fritids tilbud og praktikmuligheder, bliver du forberedt til et voksenliv og et arbejdsliv, der passer til dig. Målet er en god fremtid med indhold og livskvalitet.

Du bor på skolen, hvor du kan opleve et fedt kostskoleår, tage din STU, eller indskrives på vores anderledes 10. skoleår med fokus på personlig udvikling

nextjob.dk

BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK

18

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

10 ÅRS JUBILÆUM November 2012 – Tilblivelse af Consentios strategiplan 2012-2015.

December 2013 – Medlemstal på 36 organisationer geografisk repræsenteret fra hele landet, hvoraf 1/3 er offentlige og 2/3 er private STU-udbydere.

Januar 2014 – Grønt lys for professionalisering af foreningen Consentio.

Marts 2014 – Lancering af www.consentio.nu - version 2.

Efterår 2016 – Foreningen bliver inviteret ind i foreningsfællesskabet STU Alliancen.

Januar 2017 – Stor konference i Fællessalen på Christiansborg om STU’ens rolle og berettigelse i samfundet med deltagelse af en lang række politikere inden for uddannelsesområdet.

Oktober 2017 – Foreningens første årsmøde afholdt i Odense.

August 2018 – Epinion lavede i efteråret 18 en større undersøgelse, hvor der blev spurgt ind til kommunernes (socialforvaltning, jobcenter og børne- og ungeforvaltninger), UU, STUinstitutionerne og forældrenes erfaringer med, og viden om frafald fra STUen, samt udslusning efter endt STU. Dette arbejde deltog foreningen med at kvalificere September 2018 – Deltager for første gang på Specialkompassets uddannelsesmesse i Roskilde.

Forår 2020 – Modtager midler fra UVM til at fordele til medlemssteder til Corona-venlige aktiviteter.

Nov 2021 – Årsmøde, 10 års jubilæumsfest.

Idag tæller STUforeningen 66 medlemssteder fordelt rundt i hele Danmark. Vi er en fast del af STU-Alliancen og arbejder fortsat, som STU-udbydernes fælles talerør, på at bidrage til udvikling af STU-tilbuddene, samt sikre mangfoldighed i STU-tilbuddene. Kort sagt, arbejde for en bæredygtig STU gennem dialog og samarbejde.

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål.

Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Find os på stugreve.dk og se meget mere om os.

Du kan også maile Trine på adressen tdl@greve.dk hvis du har spørgsmål.

ALLE HAR RET TIL FÆLLESSKAB Magasiner_specialkompasset_annonce2021.indd 1

« til ba ge ti l ind h o l d

10/03/2021 10.29

spe cia l ko mpa sse t

19

Alle kan rykkes med et KÆRLIGT SKUB

Af Christina Qvistgaard

Du kan som nog et hel t eks trao rdin ært mø de Jam il på Spe cia lko mp ass et, når han 0. hol der opl æg d. 23. 9. kl. 9.3 nde gle man Hør om angst, facade og e tro på live t – og hvo rda n kæ rlig de sen kan og kva lifi cer ede sku b alle i den rigt ige retn ing .

Sky nd dig at me lde dig til på jp@ com passfa irs. dk

Når coach og social iværksætter Jamil Mehdi og hans virksomhed Mind Mover stiller op på Specialkompasset, er det med budskabet om, at alle – uanset diagnoser, udfordringer, handicaps eller psykiske lidelser – kan flytte sig i den rigtige retning med den rigtige hjælp. Og Jamil ved, hvad han taler om. Fra et liv på kanten af samfundet og loven har han flyttet sig til at blive en samfundsborger, der tager ansvar ikke kun for sig selv og sine nærmeste, men også for dem, der har det sværest.

Hele grundstenen bag Mind Mover er at hjælpe unge mennesker til at flytte tankemønstre, at bryde ud af dårlige vaner og at reflektere over sig selv og sine handlinger.

Jamil Mehdi var selv på vej i den helt forkerte retning,

MEKANIKER STU – i bilbyen Silkeborg

4Individuelt tilrettelagt forløb på et autoværksted, hvor eleven tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincippet.

43 årig plan med kompetencebeviser for de fagområder eleven er oplært indenfor.

4Der udarbejdes beskrivelser af forløbet til brug ved rehabiliteringsmøde afklaring til fleksjob.

4Der er mulighed for at tage kørekort under uddannelsen.

4Afklaring af passende timetal og skånehensyn.

4Afklaring til fleksjob etableres fleksjob frem mod afslutningen af uddannelsen.

4Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

20

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

NYHED

side 22

»

www.stroemmen.nu

ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I CENTRUM AF RANDERS Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

21

«

men mødet med de rigtige mennesker og evnen til at skubbe sig selv ud af en forkert livsbane, er den fortælling, han tager med sig, når der skal skabes resultater for andre. ”Ja!,” siger Jamil uden tøven, når man spørger om fortællingen også kan skubbe unge fra Specialkompassets målgrupper i den rigtige retning. ”Mind Mover handler om at flytte de unges kompetencer og få dem til at reflektere over tingene på en anden måde. Og det kan man også godt med unge med diagnoser. Personligt læser jeg ikke så meget op på diagnoserne, men jeg går til de unge med åbenhed og kigger på dem som individuelle mennesker. Jeg vil ikke møde de unge med en ide om, at de skal være på en bestemt måde, fordi de har en given diagnose. Men jeg ved, at de bliver rykket, når jeg kommer med min personlige fortælling eller under vores forskellige forløb. Og det er uanset om det er en gruppe drenge med ADHD, som normalt ikke kan sidde stille, eller en ung fyr, der aldrig siger et ord, men pludselig evner at stille et spørgsmål.”

Gang i reflektionen I dag er Jamil og hans ansatte flittigt brugt af skoler, uddannelsesinstitutioner, UU centre og mange andre, når der skal lidt ekstra til. Mind Mover er vokset til at blive paraply for et utal af sociale indsatser men alle med den samme røde tråd.

Projekter og indsatser tæller blandt andre dialogskabende tiltag, hvor Mind Mover fx har dialogskabere ude på skoler for at sætte temaer såsom ensomhed, gode/dårlige

fællesskaber samt mål og drømme på skemaet.

Fastholdelses- og afklaringsforløb for 10. klasser eller erhvervsskoler er også en del af paletten ligesom Mind Mover også tilbyder coaching og 1-1 indsatser for nogle af de ’allerhårdeste’ drenge. Alt handler om at sætte gang i en reflektionsproces, om at få de unge til at tage ansvar for deres egen livsbane.

Et af værktøjerne er Camp på Kanten, hvor unge i risiko for at komme galt afsted bliver udfordret fysisk og psykisk for at sætte gang i en personlig udvikling, fortæller Jamil. ”Camp på Kanten fokuserer på at styrke de unge for at give dem noget tro på sig selv,” forklarer han. ”Vi går ind

DSI Andromeda Er socialpædagogisk skibsprojekt med plads til 6 unge i døgnanbringelse.

Vi tilbyder spændende oplevelser på havet under sejlads i Skandinavien, Nordsøen og Østersøen med Skonnerten Jylland, som er et af Danmarks største sejlskibe. Vi deltager hvert år i et eller to internationale sejladser.

Som opholdssted har vi åbent alle årets dage Vi tilbyder folkeskoleundervisning med afgangsprøve samt 3 årig STU forløb rettet mod det martime, med udgangspunkt i den enkelte. Vi giver de unge mulighed for at erhverve dulighedsbevis i navigation.

Vores landbase er indrettet med værksteder og aktivitetsrum, biograf ligesom der er en stor paintball bane på grunden.

Se mere på andromeda.dk eller på facebook.com/jylland/ Kontakt for visitation skipper/ leder Niels Kristensen, tlf. 2949 0200. niels@andromeda.dk

DSI Andromeda · Skyumvej 76 · 7752 Snedsted · Tlf. 9793 0838

22

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

i det med den tilgang, at de unge kan noget.

Vores tilgang er ikke farvet af vores viden om de diagnoser de unge nu måtte have og det er rigtig sundt.

Vi bruger også vores camps, når vi arbejder med de unge fra fx Nørrebro eller Kokkedal.

De kommer ud og prøver en hel masse af. Det kan fx være Skovtårnet, de hører foredrag, sejler i kajak og kører på mountainbike. Vi kan godt håndtere nogle af de hårdeste unge, fordi vi har vores egen personlige historie med.

Alle jeg ansætter har ikke haft en hårdkogt barndom, men vi forstår de unge.”

hvor Mind Mover arbejder med unge, der står uden for uddannelses- og arbejdsmarked, af den ene eller anden grund, men ofte på grund af diagnoser eller psykiske vanskeligheder.

Alletiders

Formålet er som med alle Mind Movers indsatser at skubbe de unge ind i en udvikling, hvor de kan bryde med negative tankemønstre og handlinger.

Alletiders Juletræ er et Vejlednings- og Opkvalificeringsprojekt,

De økologiske juletræer bliver solgt til virksomheder gennem telefonsalg og til private fra forskellige standpladser bl.a. ved Grantoftegaard i Ballerup og på Trianglen på Østerbro. Og Jamil har allerede fået øjnene op for at udvide konceptet, så endnu flere unge kan blive involveret. Alletiders juletræer skal jo også bruge juletræsfødder, der er brug for granguirlander og snaps med et hint af gran – ligesom surdejen til rugbrødet også kan få et skud gransmag. Kort sagt er det kun fantasien, der sætter grænser. Og det hele skal komme unge på kanten af uddannelse og arbejde til gode. ”De unge i forløbet får lige fra første dag kurser i salg og service, de får hygiejnebevis, de får redskaber til håndtering af forskellige teknikker, og vigtigst af alt, så får de en succesoplevelse fra arbejdsmarkedet, fordi de blev mødt af nogle, der kunne rumme dem og de udfordringer, de hver især har,” uddyber Jamil. ”Vi har hele tiden medarbejdere fra Mind Mover sammen med dem, og de får løbende coaching og supervisioner”

KANO ELLER SUB - PERSONLIG OG SOCIAL UDVIKLING - VEJE TIL AT TACKLE HVERDAGEN - ELAB - GRAFISK - ERHVERVSLINJER - DRAMA MM.

TJEK IND PÅ STAND 68

STU

ved

st i næ

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen og du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.

Tag dit første skridt ind på stuinaestved.dk « til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

23

Ny Fjordbo

Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et godkendt rehabiliterende botilbud, hvor målgruppen er unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade og neurologiske lidelser. Unge mennesker under 25 år, der ikke har mulighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår, har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Formålet med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen kan indeholde elementer af almen dannelse, udvikling af særlige kompetencer og interesser samt møder med den praktiske virkelighed.

På Ny Fjordbo tilrettelægges alle STU-forløb individuelt med udgangspunkt i den enkeltes mål, ressourcer og begrænsninger i forhold til læring og udvikling. Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der er med til at styrke selvværd og identitet samt faglige, personlige og sociale kompetencer. Det særlige ved vores STU- forløb, er at de er etableret sammen med et rehabiliterende botilbud.

Under et STU-ophold er der ud over undervisning, fokus på sund kost, fysisk aktivitet og hensigtsmæssig døgnrytme, da disse har positiv indflydelse på tilegnelse af kompensationsog indlæringsstrategier i forhold til aktuelle kognitive problemstillinger.

Vi har en bred vifte af faggrupper, herunder neuropsykolog, logopæd, neuroptometrist, læge, sygeplejerske, neuropædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Der er varmtvandsbassin, ungeaktiviteter både her og ude i byen, praktikpladser, undervisning og mulighed for ridefysioterapi.

De tre pejlemærker i et optimalt STU-forløb: Inddragelse: Den unges ønsker til forløbet inddrages, og hvis den unge tillader det, bliver forældrene også inddraget, så begge parter tager medejerskab af forløbet Koordination med kommunen: Der afholdes løbende statusmøder med fx jobkonsulenter og UU-vejledere Målrettet praktik: Foruden at deltage i undervisning (individuelt og på hold) og intensiv rehabilitering også har været i praktik uden for rammerne på Ny Fjordbo

24

s pecial kompasset

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Hvorfor skal uddannelse stoppe efter STU?

Af Christina Qvistgaard

Det skal den selvfølgelig ikke, lyder det fra Glad Fonden, som i august 2018 tog initiativ til en overbygning på den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU. Resultatet er Flexuddannelsen, hvor der siden begyndelsen er optaget godt 100 elever fordelt på fire linjer.

Drømmen er, at Flexuddannelsen på sigt bliver en permanent overbygning til STU. En uddannelse, hvor eleverne sigter mod fleksjob i brancher, der skriger på arbejdskraft, og hvor de kan udnytte deres kompetencer til at skabe sig selv et værdigt voksenliv. Indtil videre kører uddannelsen dog som forsøgsordning med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og de kommuner, eleverne kommer fra. Og det er en succesfuld en af slagsen trods udfordringer som corona.

Glad vejleder Pia Taarup Larsen er ikke i tvivl om Flexuddannelsens fordele.

øjnene op for en målgruppe, der både kan og vil arbejde – og så er de samtidig med til at løfte et socialt ansvar.

”Det er en god uddannelse,” fastslår hun. ”Den giver unge mennesker med kognitive vanskeligheder både muligheder og chancen for at høre et ja i stedet for altid at høre nej. Og så ender de efter to år med afklaring, kompetencebevis og muligvis også et fast fleksjob. De bliver kort sagt et aktiv for arbejdsmarkedet.”

Praksisnær uddannelse

For virksomhederne er uddannelsen også en win win situation. De får

Flexuddannelsen har fire linjer: gastro, grøn service, detail og lager – og eleverne de lærer gennem praktisk undervisning i en af de virksomheder, der har meldt sig som undervisningsvirksomheder.

Undervisningen er holdbaseret og elevholdet har en fast faglærer, der er uddannet i branchen og en fast tilknyttet vejleder.

»

Vores skole - vores valg På Fontanaskolen STU bygger du din egen uddannelse, så den passer til dig. Vi har tre overordnede linjer: - den kreative - den faglige - krop & udeliv Derudover har vi valgfag helt efter dine ønsker og i samarbejde med din kontaktlærer. Fontanaskolen er Klar til Start Partner for København, Frederiksberg og Tårnby.

Eksempler på valgfag: Poledance, japansk, skriveværksted,musik, negletekniker og diætist m.m.

På Fontanaskolen er fællesskab vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Per Saaby på 4239 2433/ stu@fountain-house.dk eller læs mere på fontanaskolen.dk

Nyt Solist Tilbud

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

25

«

”Formålet med uddannelsen er, at eleverne opnår kompetencer på et niveau, hvor de kan blive ansat i den branche, hvor de er uddannet. Derudover samarbejder vi med kommunerne, så de unge bliver afklaret til fx fleksjob i slutningen af deres uddannelsesforløb, så de kan komme direkte fra uddannelsen videre i et job,” uddyber Pia Taarup Larsen. ”Vi har en stor procentdel, der kommer igennem – og det skyldes bla. at indholdet i uddannelsen er meget praksisnært. Eleverne starter i hold i en uddannelsesvirksomhed fx butikker eller lagre og er altid sammen med en faglærer og så har de en vejleder tilknyttet. Derudover har eleverne praktikker.”

Fortællinger fra Flexuddannelsens elever ”Jeg er ikke en pige med en diagnose, jeg er bare Johannah.”

22-årige Johannah Quitzau Mackenzie har fundet livsglæde og selvtillid i sit fleksjob i bagerudsalget i Bilka, Fields. Her fortæller hun om sin vej til voksenlivet: ”Det startede med, at jeg var ved at være færdig med STU, og så skulle vi finde ud af, hvad jeg skulle bagefter.

Ud fra mine praktikforløb havde de vurderet, at 25 timer om ugen ville være godt for mig. Og så søgte jeg ind på Flexuddannelsen.

Det var ikke oprindeligt gastrolinjen, jeg var interesseret i. Faktisk ville jeg gerne arbejde med dyr, men uddannelsesvirksomheden var en cafe i Zoo, så jeg var rigtig glad for det.

Nu er jeg også blevet rigtig god til at lave mad selv.

Jeg var her hos bageren i Bilka i Fields i min sidste praktik og jeg blev tilbudt fast arbejde på min sidste

26

s pecial kompasset

praktikdag. De synes, jeg var god.

Jeg blev rørt, for jeg havde ikke troet, at jeg ville ende med et fleksjob. Jeg havde slet ikke den tro på mig selv, så jeg blev meget glad.

Det hjælper mig rigtig meget, at jeg har fået et job, for jeg kan godt blive urolig og stresset, hvis jeg ikke ved, hvad der skal ske. Her kan jeg gøre meget ud af stille kagerne pænt op fx i farvekombinationer.

Jeg er så lykkelig for at kunne have et arbejde og kunne bidrage til samfundet. Jeg har kæmpet røven ud af bukserne for at kunne få det her liv.

Jeg vil ikke leve i luksus, men jeg vil gerne leve på lige fod med en almindelig samfundsborger, hvor man vågner op og går på arbejde. Det har gjort mig meget mere voksen og mere selvstændig.

Jeg kan virkelig anbefale Flexuddannelsen til andre. Man skal vælge sin drøm så realistisk som muligt og holde fast og give det en chance, selvom det måske ikke var ens første valg. Nu må politikerne gerne få fingeren ud og gøre det til en perma« til ba ge ti l ind h o l d

nent uddannelse, så flere kan få en chance for en hverdag.

Vi er ikke bare til besvær. Vi kan noget. Her er der ingen, der ynker mig. Jeg er ikke en pige med en diagnose, jeg er bare Johannah.

Siden jeg startede her har jeg aldrig oplevet så meget livsglæde, og jeg er taknemmelig for alle dem, der har fulgt mig og min familie og kollegaer.”

”Der er noget mellem stolene til mig” For 24-årige Anna Helena Toft Brandes har Flexuddannelsen været en mulighed for at finde et ståsted. Et meget savnet ståsted. For med et usynligt handicap kan det være en stor udfordring at få adgang til de rigtige muligheder ”Jeg har nogle vanskeligheder på grund af min autisme – man kan ikke se det på mig, men det betyder ikke,

hende om, at hun er havnet på den rette arbejdsmæssige hylde.

Kombinationen af teori og praksis i uddannelsen – og muligheden for at yde en god service, endda med mersalg i baghovedet, passer hende perfekt.

at jeg ikke har dem. Jeg er fx ikke så god til at huske, så jeg skal vide præcis hvornår og hvordan, men så kører det også,” forklarer Anna.

Anna startede på detaillinjen i 2019.

Uddannelsesvirksomheden hed Føtex og i dag, hvor Anna har fuldført sin uddannelse, er hun i virksomhedspraktik i en anden Føtex. Forhåbentlig med udsigt til fast arbejde i den anden ende.

For Anna var både uddannelsen og praktikkerne med til at forvisse

”De ting jeg har lært i teorien kan jeg gå ud og bruge med det samme, og så kan jeg godt huske det,” fortæller hun og giver Flexuddannelsen sin fulde anbefaling. ”Flexuddannelsen er en rigtig god mulighed. Jeg ville ikke kunne starte en anden uddannelse, men jeg er også dårlig til ikke at lave noget. Jeg synes, man skal tage uddannelsen, hvis man får chancen.

Sådan nogle som os har det med at falde ned mellem to stole. Der er noget mellem stolene, der passer til os.

Og så er det er vigtigt at have det hverdagsagtige med. At stå op og gøre sig klar og gå på arbejde. Det hører med til voksenlivet at være en del af samfundet.”

Kig forbi stand 80 og prøv kræfter med nogle af vores mange sjove aktiviteter!

Erhvervskolen Søbæk Hos os lærer vi gennem hænderne og fællesskabet. Vi bygger videre på det, du er god til, og det du gerne vil blive bedre til. Gennem vores praktiske værksteder, kreative processer og samværet med de andre elever og lærer på skolen bliver du gjort klar til at komme ud og prøve kræfter med uddannelses- eller arbejdslivet.

Den Røde Tråd Hos os lærer du at blive en del af fællesskabet, hvor vi samarbejder om at blive bedre sammen og hver for sig. Vi øver os i at være borger i vores samfund - både på arbejdspladsen/ uddannelsen og i dagligdagslivet. Vi er kreative og aktive sammen - og vi mødes omkring de aktiviteter, som giver mening og udvikling for både den enkelte og fællesskabet.

Søbæk Kollegiet På kollegiet forbereder vi dig på livet i egen bolig. Vi støtter dig i at skabe struktur og overblik over din hverdagsaktiviteter, og fastholder de gode vaner og mønstre du får indarbejdet.

Vi mødes ugentligt omkring forskellige fælles temaer/aktiviteter, der omhandler alt fra digitale værktøjer til madlavning.

Annonce til Specialkompasset.indd 1

« til ba ge ti l ind h o l d

26-08-2021 20:08:25

spe cia l ko mpa sse t

27

Ligeværds vejledningsmesser Unge med særlige behov finder deres skole og uddannelse på Ligeværds vejledningsmesser.

KOLDING – 15. september kl. 9.30 - 17.00

UDSTILLERE

Green Care STU

AspIN

Gødvad Efterskole

AspIT

Idrætsakademiet

Bo/Skole/Job

Idrætsefterskolen Ulbølle

Bøgevangskolen

KlapJob

Det Gamle Mejeri

Klintebjerg Efterskole

Dybbøl Efterskole

Kvie Sø Efterskole

Efterskolen Helle

Landeriet

FGU Kolding/Vejen

Munkegården

Finderup Efterskole

OCN Nordic PAS

s pecial kompasset

Opholdsstedet Værkstedsskolen Rødding Fri Fagskole Special Minds Tolne Efterskole

Fonden Skovhaven

28

Innovationsfabrikken Kolding Birkemosevej 1, 6000 Kolding

« til ba ge ti l ind h o l d

Troldkær Try Efterskole Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aabenraa Statsskole / Herning HF og VUC

2021 På vejledningsmessen udstiller både Frie Fagskoler, specialefterskoler, uddannelsessteder og andre, der alle er specialiserede i at skabe lige netop det tilbud, der passer til den unges kompetencer og interesser.

Her bliver tilbuddene konkrete for både unge og forældre, og der er mulighed for, at få svar på nogle af de mange spørgsmål, som et skifte i den unges liv kan afføde.

UDSTILLERE AspIT

Kvie Sø Efterskole

Birkebakken og Birkeskolen

Landeriet

Bo og Job uddannelsen Horsens

Lyngåskolen

Bo/Skole/Job

Munkegården

Bøgevangskolen

Opholdsstedet Værkstedsskolen

Castbjerggaard Det Gamle Mejeri Djursland Folkehøjskole Efterskolen Helle Elmelund Erhvervsskolen Vestjylland Facet Fenskær Efterskole Finderup Efterskole Gødvad Efterskole Havredal Idrætsefterskolen Ulbølle KlapJob KLAR TIL START - FONDEN UNGES

AARHUS – 16. september kl. 9.30 - 17.00

Paderup Gymnasium Parat Til Start PGU PMU Rødding Fri Fagskole Special Minds Specialområde Autisme Springbræt Aarhus Strømmen

Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Tolne Efterskole Troldkær Try Efterskole Vejlefjord Rehabilitering Vittrup Fri fagskole

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

29

PROGRAM

for Specialkompasset 2021 i Roskilde Kongrescenter

O n s d a g d e n 2 2 /9 kl. 9- 14 kl. 14 -1 6

na k i Ha l D nn el se s- og fre m tid ss da ud r fo en åb er n – M es se – Pa us e

RE KU N FO R UD ST IL LE Pa us ea rr an ge m en t le jn in g i lo ka le an ge m en t in kl . fo rp rr sa rk æ tv Ne – kl . 14 -1 6 KI LD E M AG LE e er åb en fo r be sø ge nd n se es m – 9 -1 kl. 16 un gd om sl iv

te n om g v/ un ge fra Ho ris on æ pl O – 0 .3 18 0.3 17 kl .

LE KI LD E ag no se r i lo ka le M AG di ed m

BEMÆRK! OBLIGATORISK TILMELDING TIL ALLE OPLÆG torsdag den 23. september!

To r s d a g d en 23/9 kl. 9-14

k l. 9 .3 0 -1 0 .1 5

– messen er åben for besøgende – o p læ g v Tilmelding til /J a m il F a ra h M e h d i fr M in d M o v e a jp@ compassfairs.dk r. h e lt e k s tr a D u k a n s o m n o g e t o rd in æ rt m ø d e J a m il S p e c ia lk o på m p a s s e t, n å r h a n fo kampen m rt æ o d a n g s t, ll e r s in e g e n h is to ri e fa c a d e o g h v o rd a n h m a n g le n d om an vandt d e tr e o p å li v e t n kamp. I foredragsh – og dag er Jam older som il e n a n e rk bl.a. bruge o g d a g ti lb s af UU-ce endt u d s s k o le r. k l. 1 0 .3 0 -1 n tr e, erhvervs 1 .1 5 – o p læ skoler g v /M a th il d

e L u s ty S ø A n g s re fuldt t o g A u ti s

n s e n fr a b lo g g e n ’M e ’. M a th il d it L iv m e d e fo rt æ ll e r booket ! d ia g n o s e r o g sm

in å bent om s e egne ud tr o d s s in u in d e egne

a n n e ls e s e rf a ng ri n g e r. M a h o ld e r s o m e a ld e r e n ru ti n e re t th il d e e r og meget a lt id fo rm å k l. 11 .3 0 -1 d y g ti g fo re r a t tr y ll e b 2 .1 5 – o p læ d ra g s in d e s it p u g v /S a m m

b li k u m e n s lu tn in g e n a f u og Center

nge med h for Digital D a n d ic a p (S a m nnelse. Hv e d ie r? H v a d

UMH) ordan arbe sker der m jder I med M e d p ro je k te ed de ung

socia e t O s O n li n s ik k e rh e d e s æ tt e s fo s b ru g a f m e d ie rn e ? le

b la n d t u n g kus på on e med kog li n e tr iv s e l H ø r h v o rd

n it iv e fu n k og a n I s o m fa ti o g n p o s n e d s æ tt e e n rs li n e o p le v e o

n e r k a n s tø tt e d ls e r. e unge i d a f o n li n e m ls e r, o g s å s e lv o m I e re ik e s d k ie e ALLE OPL r s e lv e r s u p ÆG FORE e rb ru g e re GÅR I LO KALE RO k l. 1 4 AR – messen lu k k e r. TA K FOR I Å R . Vi s e s !

30

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

Af Christina Qvistgaard

En selvfølge for nogle – en bjergbestigning for andre. Unge med autisme er meget forskellige – og derfor er det vigtigt, at deres STU tilbud afspejler de individuelle udfordringer.

Der er ikke noget med ”one size fits all”

På Center for Autisme har man over 20 års erfaring med målgruppen, og ved hvad der virker. ”Det handler om at overvinde, det der er svært,” fortæller afdelingsleder Ann Gjetrang. ”Det du og jeg betragter som noget helt naturligt, kan være utroligt ud­fordrende for unge med autisme. Det at være sammen med mange mennesker, at tage initiativ, at komme afsted om morgenen.”

Uanset udfordringen skal der sættes ind individuelt og med den tilgang, der passer til den enkelte unge. På Center for Autismes STU har størstedelen af personalet været ansat siden STU startede og har erfaringerne til at sætte ind med den rigtige indsats. Og erfaringerne kan være med til at gøre hele forskellen, forklarer Ann Gjetrang.

Grænseoverskridende succes ” Forandringer er ofte noget af det, der er sværest. For en STU elev kan det være en meget stor forandring at skulle ud i praktik. Det kan være utrolig svært at skulle ud til noget, man ikke rigtig ved, hvad er, men de skal ud i praktik. Vi har en elev som hedder ’Torben’. Sidste år var hans 2. STU år – og det var meget svært for ham at skulle ud i praktik. Han fungerer rigtig godt i vores rammer, men har det svært med forandringer. Han var i praktik på et lager – ½ dag og så kunne han ikke mere,” uddyber afdelingslederen. ”I det efterfølgende ½ år havde vi mange samtaler, om hvordan vi kunne gribe det an og arbejdede rigtig meget med det. Samtaler omkring at kunne være i noget og metoder, man kan bruge. Det handlede meget om det med at krisemaksimere – han forestiller sig det værste, der kan ske. Men vi deler det op i små bidder og snakker om, hvad man så kan gøre, hvis det sker. « til ba ge ti l ind h o l d

Og så startede han i praktik i Fakta. Han skulle være der ½ dag for at få succes og det klarede han – og så tilbage og samtale. Når han var klar tog vi en halv dag til og over 3 måneder fik vi bygget det op, så han var der i en uge. Det var en grænseoverskridende succes, og han var så stolt og glad. Det at have overvundet sine udfordringer har gjort en verden til forskel. Og nu starter han på HF. Det har givet en helt anden ’Torben’. Det tager lang tid, men det lykkes, og han føler, han har besteget Mt Everest.”

Uden støj Når man møder Center for Autisme på Specialkompasset, er det med en stand, der udstråler ro og ingen overflødig støj – og det er helt bevidst fortæller Ann Gjetrang. Standen skal afspejle atmosfæren i bygningen, hvor Center for Autisme har til huse. En atmosfære, der kommer målgruppen til gode. ”Vores hverdag er jo også at vores unge skal føle sig trygge. Det skal være let for dem at komme ind, så der skal ikke være for meget støj. Man skal vide, hvad der forventes af en, og hvad der skal ske. Sådan er vores hus og vores stand. STU er en uddannelse i bl.a. livsduelighed, og et af de primære mål med uddannelsen er, at de unge lærer at klare sig selv mest muligt. Når de er færdige med stu venter en anden virkelighed, som vi skal ruste dem til så godt som muligt,” forklarer hun.

spe cia l ko mpa sse t

31

Folk siger de underligste ting...

Af Louise Egelund Jensen, www.salixas.com “Helt ærligt, jeg syntes tit du bruger din diagnose som en undskyldning til at få din vilje.”

Den sætning gør rigtig ondt! Mest fordi den fremstiller mig som beregnende og manipulerende. Ord som jeg slet ikke kan se mig selv i! Jeg opfatter tværtimod mig selv, som et meget ærligt og ligetil menneske. Men jeg kan på en måde godt forstå, hvordan det på nogle, som ikke har taget sig tid til at lære mig og min autisme at kende, kan virke som om jeg bruger min autisme som undskyldning. For hvordan kan jeg f.eks. tage til Samos, men ikke handle selv i Føtex? Hvordan kan jeg tage til løb med A-Team, når jeg ikke kan deltage i en familiefødselsdag?

Som autist er der sætninger der går igen (og igen og igen…)

Sætninger folk siger, som jeg ikke bare har hørt og kommenteret på en gang, men så mange gange, at jeg næsten ikke orker at kommentere mere, men bare smiler lidt og trækker på skuldrene.

Og det er virkelig også spørgsmål, jeg stiller til mig selv. Hvorfor pokker kan jeg ikke bare!? Det er også noget af det der gør, at det er svært for sådan en som mig at få hjælp.

For det er så svært at forklare for en sagsbehandler eller andre, som ikke har et dybere autismekendskab.

32

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

Men fælles for alle de eksempler er, at der er så mange bittesmå faktorer involveret som kan tippe kan til kan ikke eller tilbage igen. Føtex er f.eks. et mareridt for mine sanser, og det er mere pga mine sanser, end pga min autisme, at jeg har brug for hjælp til indkøb. Og sagen er jo også, at jeg godt kan handle selv. Jeg bruger bare så mange kræfter på det, at jeg så ikke kan andet, eksempelvis passe mit arbejde.

Jeg skal have hjælp til at handle, så jeg kan have et liv ved siden af min autisme. Der er ingen sanseproblemer på Samos. Og jeg tror ikke folk ved, hvor meget minutiøs planlægning, hvor meget struktur og hvor mange hjælpeforanstaltninger, der skal til for at den tur kan lade sig gøre for mig. Et eksempel kan være, at jeg har en reservemor siddende på stand-by over Messenger, til at klare eventuelle kriser. Hvis hun ikke ville det (og andre ikke kunne træde til), så kunne jeg ikke tage afsted alene.

Det er det samme med løb sammen

med A-Team. Det kan kun lade sig gøre fordi medlemmer af holdet henter ved stationen og kører mig tilbage igen, er hos mig hele vejen frem til selve ruten og igen bagefter. Og på selve ruten har jeg rimelig fred og ro med musik i ørerne.

Så folk, der syntes, jeg bruger min autisme som undskyldning til at slippe for at deltage i ting, har simpelthen ikke sat sig ind i, hvor meget der skal til, for at jeg klarer de ting, jeg kan klare, og hvad det er for en lille, men muligvis altafgørende detalje, der gør, at jeg ikke kan klare noget.

Der er også meget stor forskel på at bruge noget som undskyldning og på at bruge det som forklaring! Jeg har lært mig selv og min autisme at kende og lytter til de grænser min krop og mit sind sætter for mig. Det gjorde jeg ikke før i tiden, og led, som følge deraf, af lange depressive perioder, hvor jeg næsten ingenting kunne. Jeg siger nej til flere ting nu.

Men det betyder, at jeg kan sige ja, til andre ting. Og at jeg ikke længere får depressioner.

“Hvor kan du meget i forhold til mig.”

Den sætning hører jeg ofte fra andre autister, der læser min blog eller følger min side på facebook. Men måske er det fordi, jeg ikke er god nok til at beskrive de negative ting? Jeg vælger i hvert fald ofte at fokusere mere på de positive ting og trækker mig lidt ind i mig selv, når de negative konsekvenser rammer.

Mange autister giver udtryk for, at jeg ofte holder foredrag, er sammen med veninder el.lign. og at de slet ikke ville kunne holde til det.

Her tror jeg facebook giver et lidt forvrænget billede af virkeligheden, for ja, i perioder har jeg mange foredrag på kort tid, og så skriver jeg om dem hver gang. Hvis man så tror, jeg kun skriver om nogle af mine foredrag, så må det virke som om, jeg suser rundt. Jeg har typisk mellem 10 og

»

MARJATTAS STU En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

marjatta.dk

spe cia l ko mpa sse t

33

«

Folk siger de underligste ting...

20 foredrag om året! De fleste ligger dog i februar-maj og igen i september-november. På samme måde, når jeg går på cafe med en veninde eller er til løb. Så skriver jeg om det, fordi det er noget særligt i mit liv. Det jeg måske glemmer at skrive om er, at jeg er ca en uge om at komme mig over et foredrag.

Jeg er nogle dage om at komme mig over at skrive et blogindlæg som dette, og dagen efter jeg har været social, skal jeg helst ikke være social igen, fordi jeg tit har “sociale tømmermænd” (træthed og nogle gange endda fysisk utilpas, fordi mine sociale konto er blevet overtrukket)

Jeg spiser aftensmad ved 15-16 tiden og går i seng efter vejrudsigten kl 19.

Jeg fokuserer på det, jeg kan, fordi jeg synes det er vigtigt og fordi livet bliver lettere med en positiv tilgang.

Og jeg prioriterer det, der gør mig lykkelig, fordi jeg hellere vil gå tidligt i seng med et smil på læben end uden.

Så jeg kan måske meget i forhold til nogle. Men jeg betaler også en til tider meget høj pris for det. Jeg er ikke en super-autist. Jeg er bare en autist, som må vælge, fravælge og prioritere det bedste jeg kan, for at komme igennem tilværelsen på bedst HVEM ER LOUISE OG SALIXAS? mulige måde.

Louise Egelund Je nsen eller SalixAS er både blogger, forfa tter og foredragsh older, og kommunikerer i det hele taget om kring sin Asperger diag nose på mange fo rskellige platforme. Tekste n her er uddrag af et blogindlæg, som ente n kan læses i sin fulde længde på www. salixas.com eller opdelt i Specialkompasset s tidligere og følg ende udgaver. Louise har givet tilladelse til , at vi må bringe dette blog indlæg i en opde lt version.

For mere informat ion om Louise og hendes aktiviteter kan du besøge hjemmes iden www.salixas.com eller www.facebo ok.com/ Salixasforedrag

I december var det fx rigtig småt med kræfterne. Jeg måtte sige nej til en del og har måttet aflyse noget. I sådanne perioder føler jeg mig konstant træt og udkørt og nogle dage ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal klare mig igennem.

Kan du ikke finde startknappen?

AspIN

Vi er ikke som de andre.

- det er du heller ikke...

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Kender du en ung, der fortjener udfordringer – så gi´ denne idé videre

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i efterfølgende uddannelse. Det er en høj andel.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisningsog udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på efterfølgende uddannelse.

AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent.

Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

www.aspin.dk 34

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

KOM OG FIND DIN: STU SPECIALEFTERSKOLE

FRI FAGSKOLE GYMNASIE

Kl 11.00—11.45 MADS MARIUS Kom og mød Mads Han bruger humor, når han fortæller om at leve med sine udfordringer

FGU HØJSKOLE KOLDING DEN 15. SEPTEMBER 2021

AARHUS DEN 16. SEPTEMBER 2021

KL. 9.30—17.00

KL 9.30—17.00

Innovationsfabrikken

Aarhus Rådhus

Birkemosevej 1, 6000 Kolding

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

spe cia l Messerne gennemføres i tæt samarbejde med Kolding og Aarhus kommune. Find mere info.kopå ligeværd.dk 35 mpa sse t

STU på HKI Uddannelse, arbejdsliv og nye venner

Kom og vær med!

Hillerød

Mød os på stand 26

Glostrup

Holbæk

36

København

Charlotte Holmer Kaufmanas

2226 9062

chk@hki.dk

Glostrup

Jack Sigby-Holmberg

2459 2281

jsh@hki.dk

Hillerød

Mette Gotschalk

2560 2051

mgk@hki.dk

Holbæk

Charlotte Holmer Kaufmanas

2226 9062

chk@hki.dk

s pecial kompasset

København

Kom på besøg Kom i praktik

Unge med særlige behov har brug for ekstra tid til udvikling og til at finde troen på sig selv både fagligt og personligt. Men der er ikke meget tid at gøre godt med på de få uddannelser, som disse unge har mulighed for at søge ind på. Derfor er ét eller to år på en specialefterskole et godt bud på udviklende forløb, de unge kan tage, inden de fx starter på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)

SPECIALEFTERSKOLER – en god ’underbygning’ til STU’en

Af Laura Gundorff Boesen, kommunikationsmedarbejder i foreningen Ligeværd.

Fotos: Gødvad Efterskole

»

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård

VI HAR FLYTTET UNGE SIDEN 2007

VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens elever. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel.

UNGES Uddannelsescenter har siden 2007 tilbudt STU til unge i Hovedstadsregionen med kognitive udfordringer. Vores elever lærer, og modnes til, at blive så selv- eller medbestemmende i deres eget liv som muligt, også i forhold til uddannelse, fritidstilbud og beskæftigelse.

Hvad har du lyst til? Hjem & Fix, E-Sport, Idræt, Krea, Yoga, Musik, Bagekursus, engelsk, teori til kørekort, etc. Mulighederne er mange!

www.ungesuddannelsescenter.dk - en del af FONDEN UNGES « til ba ge ti l ind h o l d

● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Brugskunst, hvor der laves brugskunst. ● Friluftsliv. ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

spe cia l ko mpa sse t

37

«

Når man er ung og har særlige behov, kan det være en udfordring at blive klar til et selvstændigt liv på den sparsomme tid, som en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) tager. Desuden er mange unge blevet visiteret til STU’en umiddelbart efter grundskolen. Det betyder, at en stor del af de unge starter på deres eneste ungdomsuddannelsesforløb som måske 16-årige og dermed er ’færdiguddannede’ i 19-20-årsalderen. På det tidspunkt skal de så helst have styr på deres liv og være afklarede om, hvad de kunne tænke sig at beskæftige sig med, og hvor de gerne vil bo.

På uddannelsesstedet Munkegården i Brenderup kender man til de udfordringer, som det giver de unge at skulle træffe store livsbeslutninger i en tidlig alder. ”For mange unge er det en stor mundfuld at skulle vide, hvad de vil og kan, når de kommer lige fra skolen, ” fortæller Tomas Elsby, der er forstander på Munkegården. ”Vi hjælper dem selvfølgelig med at blive afklarede i løbet af deres STU, men mange af de unge har så komplek-

se udfordringer personligt og socialt, at de ofte presses alt for meget af både at skulle finde sig selv og deres vej i livet, inden de er fyldt 20 år. Det gælder jo for så vidt ikke kun unge med særlige behov. Men for alle andre unge er der ofte flere skud i bøssen.”

I de senere år er der kommet et øget fokus på de muligheder, som de unge får på en specialefterskole. Og det er godt, mener Tomas Elsby. ”Vi kan mærke, at de unge vi får, der tidligere har haft et par år på specialefterskole, starter et helt andet sted på STU’en. De har tydeligvis været igennem en anden modningsproces end dem, der kommer direkte fra folkeskolen. De er mere robuste og selvstændige.

De har tydeligvis trænet deres sociale kompetencer i efterskolens fællesskaber, og de kommer i højere grad med afklarede tanker om, hvad de kan, og hvad de vil,” forklarer Tomas Elsby.

Ligeværd øger politisk fokus på specialefterskolerne Munkegården er en af de mange institutioner, der er medlemmer af Ligeværd. I Ligeværd arbejder vi på

Hvad laerer man

3 ars oversigt o

Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 86 66 22 68 | havredal@havredal.dk | havredal.dk NY UD

DANN

HAVE/ANLÆG

LANDBRUG

BEPLANTNING OG BESKÆRING

KVÆG

HÆKKLIPNING GRÆSSLÅNING BELÆGNINGSARBEJDE PLANTEKENDSKAB SKOV OG LÆHEGN

GRØNTSAGER MASKINER

VAREOPFYLDNING

VEDLIGEHOLD OG RENOVERING AF BYGNINGER

KLOG OG SUND KOST GRUNDTILBEREDNING HYGIEJNE, RENGØRING OG EGENKONTROL RÅVAREKENDSKAB ERNÆRING KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE

ÅBNING OG LUKNING

TRÆVÆRKSTED MATERIALEKENDSKAB

AF BUTIK

STØBEARBEJDE

SKILTNING OG DEKORATION

ELVÆRKTØJ

BO-UNDERVISNING INKL. RENGØRING, KØKKEN OG MADLAVNING

90%

går direkte i job efter uddannelse KOMPETENCEGIVENDE KURSER på skolen Arbejdsmiljø og ergonomi · Førstehjælp og brandkursus · Værkstedskurser og håndværktøj · Dansk Biologi · Kost og sundhed · Medicinhåndtering · Malkekursus · Økologi og bæredygtighed Mindre gartnerimaskiner · Motorsav · Svejsekursus · Truck certifikat (AMU) · Stilladskursus (AMU)

DET ER SEJT AT VÆRE PRAKTISK..!

FRITIDSAKTIVITET/-UNDERVISNING Jagt & Natur · Fodbold · Musik & Drama · Mountainbike · Ridning · Svømning · Krop & Motion Kærestekursus · It · Kreativ · Motorlære

UNDSLUSNING DIREKTE TIL JOB OG BOLIG

38

s pecial kompasset

ELSE

KØKKEN

VAREBESTILLING

MARK

DANN

MURER/TØM RER

KUNDESERVICE

GRISE

NY UD

BUTIK

KASSEBETJENING

HESTE

ELSE

« til ba ge ti l ind h o l d

at gøre politikerne og kommunerne opmærksomme på de muligheder, der ligger for unge med særlige behov i at tage et ophold på en specialefterskole. Ligeværds direktør Esben Kullberg møder mange politikere og embedsmænd, blandt andet i Undervisningsministeriet, og over for dém har han flere gange nævnt specialefterskoleforløb som en mulig ’underbygning’ til STU’en.

SPECIALEFTERSK OLE med tilbud til

• Aabæk Eftersko

le

• Efterskolen Helle

• Fenskær Eftersko

• Gødvad Eftersko

le

le le • Kvie Sø Eftersko le • Sdr. Bork Efters kole • Stubbekøbing Ef terskole • Try Efterskole • Ærø Efterskole • Karise Eftersko

”Vi har i flere år arbejdet med en overbygning til STU’en – det er fortsat vigtigt i forhold til det arbejdsmarkedsrettede arbejde,” siger Esben Kullberg. unge med særli

• Dybbøl Eftersko

ge behov

le • Efterskolen Øste rgård • Finderup Efters kole • Idrætsefterskole n Ulbølle • Klintebjerg Efte rskole • Rødding Fri Fagog Efterskole • Sofie Rifbjerg Ef terskole • Tolne Efterskole • Waldemarsbo Ef terskole

« til ba ge ti l ind h o l d

”Men der er en stor del af de unge på STU, der har brug for mere tid til at danne sig og vinde magt over deres eget liv. For alle dem vil en underbygning i form af ét eller flere år på en specialefterskole kunne give god mening. Det vil helt sikkert også give mening i den kommunale økonomi, at de unge får mere tid til at udvikle sig, inden de sendes videre ind i jobcentrene, hvor man virkelig skal være klar og robust for at komme godt igennem.”

spe cia l ko mpa sse t

39

Det er tid til trivsel Forældre til børn med udfordringer ved om nogen, hvem der står bagerst, når der skal deles ’mig-tid’ og overskud ud. Det har forfatter, coach og foredragsholder Mette Drejer sat sig for at gøre noget ved. Og hun ved præcist, hvad hun taler om.

Af Christina Qvistgaard

”Det er morgen. Min mand hjælper min 15-årige spastiske søn i kørestol - giver ham tøj på og mader ham. Jeg prøver at få min udviklingshæmmede datter til at gøre sig klar, men hun nægter et hvert samarbejde, der ikke handler om hendes egne behov. Hun råber, skriger og kaster med skoene - og pludselig opdager jeg, at jeg helt har glemt at sige farvel til min ældste søn, der selv er gået i skole.

Klokken er 7.30, og jeg føler mig allerede tyndslidt og utilstrækkelig.

Efter arbejde og skole er det videre til fysioterapi, handicapridning eller svømning.” Sådan så dagene meget tit ud for Mette Drejer. Men hun er kommet igennem de hårdeste år og ud på den anden side – og med erkendelsen af, at man som forældre til børn med udfordringer meget ofte er helt overladt til sig selv. Ingen spørger, hvordan DU har det.

Ingen er optaget af, hvordan forældrene klarer det Den tidligere projektleder er i dag certificeret coach og er travlt beskæftiget med det, der ligger ikke bare lige til højrebenet men også nærmest til hjertet.

At hjælpe andre i samme båd. Det gør hun gennem forskellige coachingforløb både 1-1 eller som par. Hun afholder også kurser specielt for forældre med overbelastning, hvor de finder støtte i et fællesskab af ligesindede.

40

s pecial kompasset

”Mit vendepunkt var, da jeg besluttede at skrive en bog for at kunne videregive noget erfaring,” fortæller Mette Drejer fra stolen i virksomheden Tid til Trivsel. ”Midt i det hele mistede jeg min søn. Han var lige kommet i gang med et STU forløb og var så glad. Men nogle gange vil livet noget andet. Det her er så vigtigt at dele mine erfaringer med andre forældre. Vi har også brug for at blive set. Vores børn bliver fulgt og set i hvert fald indtil de fylder 18 år, men ikke mange er optagede af forældrene og hvordan de klarer det. Som forældre til børn og unge med særlige behov er det et helt andet belastningsniveau, vi taler om. Jeg brænder for at sætte fokus på forældrenes trivsel. Det er ikke fordi, vi skal glemme børnene, men det kommer også dem til gode, at vi fokuserer lidt på os selv.”

Et liv i symbiose Grundfølelsen som forældre er dårlig samvittighed. Barren bliver hele tiden løftet og målstregen flyttet længere væk – og man slår aldrig helt til. Og det er ikke fordi, Mette Drejer overser, at helt almindelige børnefamilier også kan være svært pressede.

Men tidsperspektivet er alligevel helt anderledes, forklarer hun. ”Forældre til børn med handicaps og psykiske lidelser er på i en meget lang årrække. Det er en sindssyg

« til ba ge ti l ind h o l d

overbelastning – og det giver problemer. Man glemmer at fokusere på sig selv, og man glemmer også, at parret skal fungere sammen som et team,” uddyber Mette Drejer.

Og når barnet så en dag er klar til lidt mere selvstændighed, er der mange forældre, der går helt ned med flaget. For hvem er man som par, som mor eller far, når ens barn ikke længere kræver 100 procent? Når man ikke længere skal være på for en anden hele tiden? ”Det bliver en symbiose. Har man fx været væk fra arbejdsmarkedet, bliver barnet jo en del af ens identitet.

Man er stadig forældre, selvom ens barn flytter på bosted, men man skal vænne sig til andre muligheder,” fortæller Mette Drejer. ”Min mand sagde fx til mig, at nu kunne vi rejse ud i 3 måneder. Og så gik der nærmest panik i mig. Så det er vigtigt at huske at der er håb om, at du også kan få et liv, der gør dig glad en dag!”

SPECIALEFTERSKOLERNE PÅ SJÆLLAND OG FALSTER Specialefterskolerne på Sjælland og Falster består af 5 individuelle efterskoler, der har specialiseret sig i unge elever med særlige forudsætninger for læring.

Vi er ikke ens, men enige om, at vores elever grundlæggende er forskellige unge mennesker med forskellige udfordringer. De har brug for trygge og forudsigelige undervisningsrammer samt strukturerede fritids- og samværsmiljøer.

Efterskolerne kan på forskellig vis være enten prøvefri eller tilbyde hhv. hh 9. og 10. klasses afgangsprøver i udvalgte fag.

Besøg os på Stand 40 HUSK Efterskolernes Dag Søndag den 26. september 2021 spe cia l ko mpa sse t

41

Tekst og foto: Peter Christensen

14 forskellige pædagogikker Opholdsstedet Værkstedsskolen i Rugsted har fokus på en elev- og pårørendeinddragende pædagogik, der skal udvikle de unges integritet, selvindsigt og livsduelighed og få dem til at tage ejerskab for deres ophold og udvikling.

Rubrikkens udsagn om 14 forskellige pædagogikker kan måske forekomme som en redaktionel stramning.

Selvfølgelig er der et samlende menneskesyn og en pædagogisk tilgang, som er udgangspunktet for al aktivitet på Værkstedsskolen. ”Overordnet skal de her unge have noget livsduelighed. De skal først og fremmest lyttes til og ses, opleve personlig værdi, støttes i at finde en balance i deres liv, så de kan få det godt med sig selv, lære at være gode kammerater og gode kærester,” siger forstander Peter Jensen. ”De skal bl.a. lære at håndtere dagligdagens krav og opgaver, løse konflikter og håndtere deres

42

s pecial kompasset

medicin, hvis de får det. De skal opnå så meget uddannelse som muligt og opleve meningsfuldhed i deres nuværende og fremtidige tilværelser.”

De unge på Værkstedsskolen er unge med diagnoser, en del med autismediagnose, og det er unge, der grundlæggende er blevet ladt i stikken. De har været udsat for et omfattende omsorgssvigt. ”De skal lære at tolerere og acceptere deres egne udfordringer og andres ditto. De unge har forskellige baggrunde og personligheder. Derfor er vi også nødt til at behandle dem forskelligt, for at behandle dem ens,” siger souschef Ulrik Westphal.

« til ba ge ti l ind h o l d

Og dér var så forklaringen på, at det alligevel ikke er en redaktionel stramning at tale om 14 pædagogikker.

Rart at bo her 20-årige Ivana har boet på Værkstedsskolen i 1½ år. Hun er snart færdig med første år af en STU. Hun arbejder hver dag, undtagen om fredagen, som er fælles aktivitetsdag, med trædrejning. Det synes hun er sjovt.

”I starten lavede jeg ikke en disse, men nu er jeg blevet meget bedre til at arbejde. Så nu skal Claus (værk-

”Vi har fokus på en styrket elevinddragelse. De skal forholde sig til deres egne behov og eget liv, og hvordan de er sammen med andre.

Der er det altså vigtigt, at vi accepterer et nej fra dem, for at vi kan få et ægte og engageret JA,” understreger de.

Elevudviklingssamtaler er en central del på Værkstedsskolen. Der skal være sammenhæng i forløbet, og elevens udviklingsmål skal udformes med respekt for eleven, så de også tager ejerskab for deres eget forløb.

stedslæreren) lade være med at blande sig. Jeg vil lave det på min måde,” siger hun med et lille grin. Ivana er glad for at bo på Værkstedsskolen. ”De er gode til at snakke med mig.

De hører, hvad jeg siger, og de tager det alvorligt. Det har jeg ikke været så vant til i min familie,” siger Ivana.

Det udsagn flugter godt med forklaringerne fra Peter Jensen og Ulrik Westphal.

”Vi har også stort fokus på inddragelse af pårørende. Vi ved jo, at de er en vigtig del af de unges relationer, og det vil de altid være. Familierelationen er betydningsfuld for de unge.

Derfor gør vi en del ud af kommunikationen og inddragelsen af de pårørende.”

Praktisk tilgang Hverdagen på Værkstedsskolen er praktisk, og - som navnet mere end antyder - er omdrejningspunktet en række værksteder: træværksted, metalværksted, naturlinje, IT-værksted,

kreativt værksted og køkken og service. Værkstedsskolen samarbejder med Vejle Kommune om traditionelle skolefag som dansk og matematik.

Der er plads til 18 elever på Værkstedsskolen, der samarbejder med mange virksomheder og forretninger i det nære lokalmiljø, hvor eleverne kan komme i praktik og lære at begå sig på en arbejdsplads.

Eleverne er mellem 16 og 23 år.

Alle bor fast på opholdsstedet og er i forskellige former for dagtilbud/ uddannelse.

»

STU-Hylke

HESTEKRÆFTER I LANGE BANER! Har DU mod på at prøve kræfter med disse?

Vi har mange hestekræfter herude – hvad enten det er store maskiner eller en af vores 60 heste!

STU Hylke er en alsidig arbejdsplads i autentiske rammer.

Her har du mulighed for, at uddanne dig indenfor: • Håndværk • Maskiner • Ridning • Dyrehold

Hylke Ridecenter er en stor arbejdsplads med masser af fællesskab, hvor vi vægter medansvar, samarbejde og sociale aktiviteter højt!

BESØG OS PÅ FACEBOOK! (Stu-Hylke) Du kan også læse nærmere på www.hylke-ridecenter.dk/stu

STU-Hylke på Hylke Ridecenter Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, Tlf: 2395 3254 mail@hylkeridecenter.dk www.hylke-ridecenter.dk/stu

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

43

«

Værkstedsskolen har en stærk neuropsykologisk profil og bidrager med deres viden fra daglige observationer til udredningen af de unge, foruden at foretage henvisninger til og opfølgning på ekspertudredninger.

Udredninger som Peter Jensen og Ulrik Westphal ofte har oplevet som mangelfulde eller uaktuelle.

Om fritidsaktiviteterne siger Ivana: ”Jeg kan bedst lide at gå til ridning.

Til stævner har jeg fået nye venner uden for skolen. GoCart synes jeg også er sjovt, og det eneste, jeg ikke rigtig gider, er fodboldkamp. Det synes jeg bare ikke er sjovt.”

Fællesskabet er det bedste Ivana, som også har ADHD, er oprindeligt et børnehjemsbarn fra Prag.

Bare ikke fodbold Heste. ATV. GoCart.

Fitness. Løb og udflugter i naturen. Eleverne har mange fritidsaktiviteter de kan bruge, så de undgår at forsvinde mellem hynderne i sofaen og ende med at blive ensomme i eget lille hul. ”Det er vigtigt for os, at eleverne lærer at bruge deres fritid positivt, så de ser mulighederne og også på den måde kan få nye venskaber. Vi bruger naturen meget, fordi det er en mulighed for at bruge sine sanser og opleve en ro, som er godt for eleverne,” fortæller Peter Jensen og Ulrik Westphal.

Hun har været i Danmark, siden hun var 3 år. Hun trækker et bestemt ord frem, når hun skal sætte ord på, hvad hun mener, er det bedste ved at bo på Værkstedsskolen.

”Det bedste er fællesskabet. Det at være sammen med de andre elever og med pædagogerne. Vi har et rigtig godt forhold til hinanden. Vi er venner,” siger Ivana. ”Lige da jeg flyttede ind i huset, var der nogle teenagedrenge, der spillede rigtig høj musik. Det var jo ikke sjovt, men det er løst.

Så her er rart.”

De helt store og voldsomme konflikter er Ivana og de andre elever på Værkstedsskolen forskånet for. Forklaringen er, at inddragelsen af eleverne betyder, at de ansatte opdager kimen til konflikter, inden striden rejser sig til uoverstigelige bjerge af surhed og vrede. Det er også baggrunden for, at eleverne bliver bedre og bedre til selv at løse konflikterne.

PGU ER ET HELHEDSORIENTERET TILBUD TIL UNGE MELLEM 17 OG 30 ÅR MED SÆRLIGE BEHOV Vi tilbyder STU, LAB, LAS og ressourceforløb

Kombinationsskolen med Efterskole og Fagskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Tilrettelæg selv dit forløb på RFFE.

De unge bor i vores bofællesskaber og arbejder på vores værksteder • • • •

Medie Træværkstedet Økologisk gartneri Kantinen på Hornslet rådhus • Vandrehjemmet i Rønde

Fagskole – STU – Alternativ til FGU. Fokus på uddannelse og job.

Fagskole med linjerne – Game Design og Multimedie – Gastronomi og Event – Design og Kreativ Efterskole med linjerne – KUK ( Køkken, ude liv og kreativ) – E-Sport

Ring eller send en mail og book et besøg hos os.

– venteliste 21/22 – få ledige pladser i 22/23

HUSK Efterskolernes dag:

2021

Tlf. 7484 2500 • www.rødding.dk

mail@fagogefterskole.dk 44

s pecial kompasset

Derudover har eleverne mulighed for at vælge • Dyrehold med ridning og pasning af heste, køer og kaniner • Dansk, matematik og engelsk PGU Rosenholm, Banevej 2, 8543 Hornslet tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

Her dømmer de os aldrig. ALDRIG! Tekst og foto: Peter Christensen

De unge på Ungdomshøjskolen Søndbjerggård er særligt hårdt ramt og meget sårbare. På højskolen har de fundet fristedet, der giver dem ro og tryghed til at vokse sig til et selvstændigt voksenliv.

På smukke Thyholm i Limfjorden ligger Ungdomshøjskolen Søndbjerggård. Her er der plads og udsyn, både over den geografiske horisont og den indre horisont. Det udsyn og den ro og tryghed, der er på Thyholm, har eleverne på højskolen i høj grad brug for.

Specialkompasset har fået en vigtig snak med to elever, Julia Schmidt Sander, 19 år, og Elisabeth Poulsen, 28 år, og højskolens forstander Mads Holm om ro, tryghed og anerkendelse.

De dømmer os aldrig ”Det er så dejligt endelig at blive forstået. Her får vi tryghed, omsorg og kærlighed,” siger Elisabeth. ”De dømmer os aldrig for de fejl vi begår. De forstår os, og i stedet for at dømme os, hjælper de os, så vi kan gøre det bedre en anden gang,” forklarer Julia om højskolens personale.

De ord er forstander Mads Holm glad for, at de to unge kvinder lægger vægt på. ”Eleverne er psykisk sårbare med forskellige diagnoser, fx autisme, ADHD og skizofreni. Fælles for alle er, at de er

»

Alle har ret til en kollega På Grennessminde STU i Taastrup bliver du en del af et levende arbejdsfællesskab i et af vores 8 værksteder. De er alle små socialøkonomiske virksomheder med fokus på økologi og kvalitet.

Fra cafébesøg, god mad og byens bedste brød til minizoo, planter, spiselige blomster, smukke møbler og andet håndværk.

Du bestemmer, hvor du vil gøre en forskel.

Læs mere på GMINDE.dk Stærkt ungdomsmiljø midt i naturen og tæt på byen

Det hele foregår på vores store grønne campus uden for Taastrup.

Her møder du andre unge som dig selv, vi spiser, hygger og arbejder sammen. Vi har også valgfag, idræt, ungdomsklub og meget mere. Grennessminde har desuden et bosted tilknyttet.

Grennessminde STU

- din vej til et liv med job, kolleger og trivsel

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

45

«

stille og indadvendte. De unge skal udvikle sig her hos os, så de tør tage det første skridt ud i livet til en selvstændig tilværelse. Derfor er det vores opgave at hjælpe dem til at tackle udfordringerne, ikke at dømme dem, når de fejler.

De fejler selvfølgelig også, det gør alle mennesker,” siger forstander Mads Holm.

Vigtigt at opleve Grundtvigs tanke med højskolen var at oplive og oplyse, så alle dele af befolkningen fik viden til at kunne deltage i samfundet på lige fod. Søndbjerggård er en højskole med morgensamling og morgensang og alt hvad der hører sig til. ”Vores unge har oplevet meget ensomhed og er meget stille, indad reagerende og selvbebrejdende. De synes alle, at de ikke duer til noget. Derfor skal de først oplives og have åbnet verden. De får oplevelser hos os, så de får mod på livet og til at komme videre,” forklarer Mads Holm om de unge og højskolen. ”For at være gode til at leve livet, skal de unge være glad for, hvem de er. Når det er på plads, kan de begynde at arbejde med, hvad de gerne vil med deres liv.”

Det er en del af opholdet, at alle unge og personalet tager på tre udlandsture i løbet af året. De fælles oplevelser på ture til Norge, Tyskland, som begge er en fast del af rejseaktiviteten, og en tur til et tredje land er som næringsholdig muld til at få fællesskabet mellem de unge til at gro og blomstre.

Højskolen lægger vægt på, at de unge har et godt ungdomsmiljø og fællesskab at være del af, hvor de kan lære at begå sig og få nye venner. Også i det lys er turene en vigtig del.

Eleverne på Søndbjerggård kan tage opholdet som en STU. Det gør cirka halvdelen af eleverne. ”Eleverne skal have hjælp til at flytte hjemmefra, og STU’en har altid fokus på, at de skal lære sig selv at kende.

Det er vigtigt, hvis de skal undgå ensomhed, når de skal bo selv. De skal have mod på livet.,” forklarer Mads Holm. ”De skal have selvindsigt og acceptere sig selv, som den de er. De får praktisk botræning, de lærer at begå sig socialt, og de kan få faglig undervisning, hvis de har nogle fag at indhente. ”

Struktur og tryghed ”Vi har brug for en struktureret hverdag, ro og tryghed. Jeg har brug for pauser, hvor jeg kan trække vejret og trække stikket. Det får jeg her, og jeg er meget glad for at gå her, siger Julia om sine

Vordingborg Fri Fagskole tilbyder linjerne: Game & Spildesign Gastronomi & Event Håndværk & Byggeri Kreativ, Kunst & Kultur Mad & Service Sundhed, Mennesker & Pædagogik

46

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

Violvej 3A 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 06 36 info@vbff.dk vordingborgfrifagskole.dk

behov. Julia har rigeligt at slås med angst, depression og hun skal måske også udredes for en mulig yderligere diagnose.

Hun er veninde med Elisabeth, der har gået på højskolen i syv måneder. Julia har været der i tre. De glæder sig meget til at kunne komme på de før nævnte udlandsture, der desværre har været lukket ned under corona-pandemien. ”Vi forbereder os til at få et godt selvstændigt voksenliv, og jeg synes, jeg er blevet meget bedre til at bede om hjælp og modtage hjælp. Jeg er blevet bedre til at fortælle, hvorfor jeg er sur, i stedet for bare at være sur eller ked af det,” siger Julia.

Ser mennesket og ikke bare diagnosen ”Her ser de mennesket, og vi bliver forstået. De starter med mennesket

og ikke med diagnosen. De fokuserer på personen og vil lære os at kende,” fortsætter Elisabeth, som har ADD. De to veninders hverdag starter med morgenmad, en morgen-gåtur og morgensang, rigtig traditionel og opløftende højskolemåde at komme i gang med dagen. Højskolen har gode værksteds- og fritidsfaciliteter, så eleverne kan vælge mellem fag og aktiviteter som keramik, kajak, paddleboard, sløjd eller dansk og matematik. De unge bor i lejligheder og får botræning. ”Hver torsdag har vi et møde med vores kontaktlærer, hvor vi taler om, hvordan vi trives, hvordan vi klarer at bo selv, hvad vi har brug for at opnå og hvad vi har brug for til at lykkes,” fortæller de to veninder videre.

Julia og Elisabeth fortalte beredvilligt om deres liv og ophold på højskolen, men fotograferes ville ikke. Der trak de en streg i sandet, så det undlod vi, naturligvis.

På højskole ”De unge er ikke på institution her på Søndbjerggård.

De går på højskole, som tusindvis af andre unge. De får kompetencer, som de kan bruge resten af livet,” fortæller forstander Mads Holm og slutter med ordene: ”Eleverne dannes til at leve det liv, der giver mening for dem. Vi møder dem ligeværdigt, og fokuserer på det, de kan, og det, de er gode til. Vi er interesserede i at lære eleverne at kende, og sammen finder vi ud af, hvad den enkelte elev er god til, og det er dér, vi starter.”

Dybbøl Efterskole henvender sig til specialundervisningselever, der er bogligt interesserede.

Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve.

Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Syv spændende linjefag: Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere og Ridning

Et efterskoleår

Kvie Sø Efterskole er en special­ skole for unge med særlige læringsforudsætninger.

Vores elevgruppe er unge mel­ lem 14­19 år som har lærings­ vanskeligheder, udviklings­ hæmning, Downs Syndrom og Autisme…

Linjefag: Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere, Sport og Ridning

Ragebølskovvej 3 - 6400 Sønderborg - +45 74487080 www.dybboelefterskole.dk « til ba ge ti l ind h o l d

Målet med skolen er at give unge udviklingshæmmede muligheden for at opnå større livsduelighed, så de forberedes til et så selvstændigt og lige­ værdigt voksenliv som muligt.

Samt at give dem adgang til en ungdomskultur sammen med ligesindede.

Kvie Sø Efterskole • Tiphedevej 17 • 6823 Ansager • T: 7370 2565 www.kviesoefterskole.dk

spe cia l ko mpa sse t

47

Bliv TRYG og SIKKER

Af Annette Haugaard, projektleder for Os Online hos SUMH

Med Os Online og SoMespillet lærer du at få det bedste ud af nettet.

Her kan du finde fællesskaber, venner og måske en kæreste, når du bliver god til de usynlige spilleregler om, hvordan man kommunikerer, deler billeder og passer på sig selv og andre. ”Jeg bruger sociale medier til at komme i kontakt med andre mennesker, få en date, en ven eller veninde og deltage i debatter. Men det kan godt være svært, når man har en funktionsnedsættelse. Jeg har prøvet at skrive noget, som andre misforstod, eller som overskred deres grænser.”

Sådan siger Daniel Noti, der er en af de mange unge med f.eks. autisme, ADHD, CP, hjerneskade eller udviklingshæmning, som er udsatte i den digitale verden. Unge med en funktionsnedsættelse har typisk ekstra svært ved at regne ud, hvordan og hvor tit man skriver til andre på en ordentlig måde, eller hvordan man må dele billeder på sociale medier. Dobbelt så mange af

Helle for fællesskab og udvikling Efterskoleophold Efterskoleophold for for sent sent udviklede udviklede unge unge Kom Kom og og vær vær en en del del af af vores vores fællesskab fællesskab og og mød mød nye nye venner. venner.

Du Du møder møder en en prøvefri prøvefri skole skole med med praktiske praktiske og kreative værksteder og hvor vi og kreative værksteder og hvor vi sammen sammen har har fokus fokus på på din din personlige personlige udvikling udvikling og og livsglæde. livsglæde.

Læs Læs meget meget mere mere om om vores vores tilbud tilbud på: på: www.efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk

48

Ens pecial ny chance – en unik mulighed kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

dem oplever også mobning, trusler og ondskabsfuld adfærd på nettet sammenlignet med andre unge. Men man kan lære at blive tryg på sociale medier ved at øve sig i Os Online’s SoMe-spil.

Øve sig uden konsekvenser Må man f.eks. dele sine bankoplysninger med en fremmed på nettet, der vil sælge en billig computer? Hvad

på sociale medier betyder det, hvis nogen sender en poop-emoji i en besked på Messenger?

Hvor hurtigt skal man skrive tilbage til en fra Tinder? Og må man dele en video på Facebook af sine venner fra festen i fredags? Det er eksempler på udfordringerne i Os Online’s SoMe-spil. I otte små film hører og ser man, hvad en person oplever på nettet, som er svært.

Man skal så hjælpe personen med at reagere og oplever, hvilke konsekvenser ens valg efterfølgende får. På den måde bliver man klogere på, hvordan andre forventer, at man opfører sig på nettet og på sociale medier - uden at det går ud over nogen i virkeligheden.

SoMe-spillet er gratis og udviklet af SUMH, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, og bliver også brugt på STU’er, bosteder og specialskoler.

Snak med andre og bliv klogere Man kan bruge SoMe-spillet alene eller sammen med vennerne, sin kontaktperson, pædagog, far eller mor. For det er en

SUMH holder workshop primært for fagpersoner på Specialkompasset.

god idé at snakke med andre om, hvad man oplever på nettet og sociale medier, så man kan hjælpe hinanden.

I SoMe-spillet er der spørgsmål, man kan tale om, og voksne kan også få idéer til andre spørgsmål i en Dialogguide. Derudover har Os Online en SoMe-rådgivning hos Ungdommens Røde Kors, hvor man om aftenen kan ringe eller skrive med frivillige, der ved, hvordan det er at være på nettet som ung med en kognitiv funktionsnedsættelse.

Det er Daniel Noti glad for. ”Det kan nogen gange være rart at snakke med en, man ikke kender, for det kan jo være noget privat eller pinligt,” siger han. Rikke Sørensen er også glad for SoMe-rådgivningen. ”Man kan altid skrive, hvis man får brug for hjælp - f.eks. synes jeg, det kan være svært at forstå, hvorfor jeg ikke altid får så mange svar, når jeg sender et billede i Snapchat.”

Hvordan arbejder I med sociale medier? Hvad sker der med de unges brug af medier?

Workshoppen afholdes 23.9 fra 11.30-12.30.

Tilmelding til jp@compassfairs.dk er nødvendig!

Find SoMe-spillet, Dialogguiden og SoMe-spillet på www.osonline.dk. Her kan STU, bosteder og specialskoler også finde undervisningsmaterialet Træningsbanen med cases i stil med SoMe-spillet. På Specialkompasset i Roskilde kan du møde SUMH og høre mere om Os Online.

KARISEFONDEN UDVIKLING GENNEM UNDERVISNING OG UDDANNELSE

THY STU • Jobafklaring • Botræning i bokollegie • Bostøtte i egen bolig • Fællesskab • Finde sin vej i livet - både job og bo • Afklare og afprøve sig selv • Ansættelse i fleksjob elmelund-jbf.dk

Elmelund Hanstholmvej 32 • 7700 Thisted 97 91 24 23 • elmelund@mail.tele.dk Følg Elmelund på Facebook

www.karisefonden.dk kontor@karisefonden.dk Telefon 59 50 58 70

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

49

Klar til Start på Kenyansk

En autisme diagnose i Danmark kan betyde en del vanskeligheder.

Både i forhold til fremtid med uddannelse og job – og i forhold til person­ lige relationer og sociale muligheder. Men virkeligheden for et ungt menneske med autisme ser unægtelig endnu mere barsk ud i et land som Kenya, hvor sociale programmer og indsatser ikke eksisterer på samme niveau som herhjemme, og hvor diskrimination og stigmatisering er en del af hverdagen.

Af Christina Qvistgaard Da Jacob Elsborg for et par år siden besluttede sig for at følge i Karen Blixens berømte fodspor og sætte sig i chefstolen på COOPs kenyanske kafferisteri African Coffee Roasters - tog han ikke kun de faglige kompetencer med. Irmas tidligere salgsdirektør havde også tanken om COOPS og Fonden Unges projekt Klar til Start i baghovedet.

Klar til Start er et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb, der giver jobgaranti til borgere med autisme, hvis de gennemfører kurset på tilfredsstillende vis.

om at skabe værdi for både virksomhed og medarbejdere. ”Vi ved jo fra Klar til Start, at nogle autister trives rigtig godt med et arbejdsliv, hvor gentagelser og faste rammer fylder meget. Det kan vi også give dem her, hvor der blandt andet skal pakkes kaffe og sættes klistermærker på,” uddyber direktøren. ”Det er de rigtig gode til, fordi de kan holde koncentration og fokus i mange timer. Til gengæld får de en meningsfyldt hverdag.”

Spol et par år frem og tanken er blevet til mere end det. Melissa og Kibet er blevet ACRs første medarbejdere med autismediagnoser. ”Jeg har tyvstjålet konceptet fra Danmark,” erklærer Jacob Elsborg. Og ligesom i Danmark handler projektet i Nairobi ikke om velgørenhed, men

50

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

På lige vilkår

Hvor COOP samarbejder med bl.a.

Fonden Unges og andre institutioner, har ACR fået deres ansatte fra organisationen Kaizora, som prøver at gøre en forskel for mennesker med autisme. ”Det er et halvt års tid siden, at Melissa og Kibet startede i et testforløb,” forklarer Jacob Elsborg. ”Vi skulle se, om det kunne fungere, og de har klaret det rigtig fint. Vi skulle også teste vores eget personale, om de kunne favne dem. De skal ikke gø-

på et gadehjørne og tigge,” siger Jacob Elsborg. ”Vi håber jo, det kan sprede sig til andre virksomheder, og at Kaizora begynder at bruge vores historie lidt, så andre også kan lære af det. Vi er også selv gået i gang med at screene flere.”

Hånden under en hel industri

res til noget særligt. Man må gerne tage lidt hensyn til dem i kantinen, men de skal betragtes som kollegaer.

Vi har også ansat dem på almindelige vilkår, men i 12 timer om ugen. De kommer fra den anden ende af byen, så det er, hvad de kan rumme. Vi hjælper dem med at kigge efter bolig i nærheden, for så ville de kunne få lidt flere timer. Drømmen er jo, at de kan klare sig selv.”

Ambitionen er at udfolde projektet sådan, at andre som Melissa og Kibet får en chance. Også gerne til andre virksomheder, understreger Jacob Elsborg. For det er der brug for i det afrikanske land. Tilgangen til autis-

me og andre diagnoser er mindre oplyst end i Danmark, fortæller han.

Fx beretter folderen, der introducerer Melissa og Kibet til det øvrige personale bla., at autisme ikke opstår på grund af heksekræfter. ”Kenya er meget veludviklet på nogle områder fx mobil- og teleindustrien, men på andre områder har de et stykke vej. Et af de områder er i forhold til mennesker med handicap. Det har man et helt andet syn på og det gælder især mentale handicaps. Derfor har vi prøvet at starte det her op og gøre noget andet, end der ellers bliver gjort. Virkeligheden her er, at mange ellers ender de med at sidde

Både Klar til Start og African Coffee Roasters er udspring af COOPS ønske om at påvirke det omkringliggende samfund positivt. For ACRs vedkommende holder virksomheden hånden under ikke bare de 50 ansatte, men hele industrien rundt omkring. Lige fra manden, der kommer med vand til dem, der producerer pakkematerialer. ”Verdensmarkedet for kaffe er over 2 mia. dollars og mindre end 10 % tilfalder de lande, hvor kaffen gror.

COOP vil gerne gøre en forskel og lave den kortest mulige vej fra de forskellige farmere til kunderne. Mange steder eksporterer man bønnerne ud af landet. Men vi har ingen mellemmænd,” afslutter Jacob Elsborg over Teams-forbindelsen fra Nairobi.

HF Plus for unge med særlige behov Samme gode HF uddannelse, men fordelt over 3 år.

Hør mere, kontakt studievejleder Anne Winkler, aw@vucklar.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

51

DØVE UNGE har helt Tekst og foto: Peter Christensen

20-årige Mads Hørby Andersen har netop afsluttet sit treårige forløb på Navigator STU. Under en praktik hos bagermester Karsten Balle, Tørring, fik han smag for at arbejde med brød og kager, og i august skal han videre til bageruddannelsen i Vejle. ”Jeg har haft en god STU, hvor jeg er blevet mere selvstændig. Jeg har lært tegnsprog, har fået mere selvindsigt, og lært hvordan jeg skal skabe og bruge mit netværk, fortæller Mads om sin STU. Han fortæller, at han på Navigator STU er blevet undervist i dansk og matematik. Han har modtaget undervisning i botræning og i faget Easy har han arbejdet med personlig udvikling, lært om spillereglerne under uddannelse og på arbejdsmarkedet, og ikke mindst har han lært tegnsprog på et højt niveau.

Døve børn og unge risikerer at være tilskuere til deres familieliv og deres sociale liv, så de misser vigtig dannelse og læring, der opstår, når mennesker taler om, hvordan de løser de udfordringer, de har haft i løbet af dagen. Det er en hård betingelse, der har konsekvens fra dag 1, at være frataget en så vigtig og grundlæggende funktionsevne, som hørelsen er.

Særlige udfordringer ”Det kan være små ting, som hørende ikke naturligt tænker over, der kan opleves ekskluderende. Når læreren kommer ind i klassen og glad siger god morgen ud i lokalet. Døve har brug for, at man ser på dem, ellers kan de tænke: læreren kan faktisk ikke lide mig. Det har vi eksempler på, forklarer STU koordinator Helle Tehrani Rasmussen, med et konkret eksempel, hvor en elev på teknisk skole havde det svært.

Døve unge risikerer at stå på sidelinjen i familielivet, i skolen, under uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Navigator STU på Castberggård er et særligt tilbud, der hjælper de unge videre mod uddannelse og et selvstændigt liv. ”Vi skal give dem redskaber til at forstå spillereglerne på en uddannelse og på en arbejdsplads. Hvordan foregår samarbejdet med kollegaer eller arbejdsgiver? Disse unge skal aflæse alt på kropssprog.

Det ligger i konsekvensen af manglende hørelse, at døve unge får ikke noget gratis fra samtaler og samvær, hvor hørende børn gradvist får information.

Ungdomsuddannelse STU Kalundborg Vi kan – vi vil – og vi

har det rart!

80% bliver fastansat KLAR TIL START er den sikreste vej til fast job for unge og voksne med autisme. Vi giver nemlig jobgaranti. 8 ud af 10 gennemfører og bliver fastansat, og 95% af alle deltagere siden 2013 er stadig i job. Du kan komme i KLAR TIL START overalt i Danmark via Jobcenter eller STU, og du har din egen vejleder igennem hele forløbet.

KONTAKT PROJEKTLEDER

Vi har mange spændende linjer og fag, hvor både krop og hjerne bruges Vi designer et forløb , hvor dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed.

Morten Wulf +45 22771411 mw@unges.dk

www.klartilstart.dk

- en del af FONDEN UNGES -

52

s pecial kompasset

– Du er velkommen til at besøge os –

CSU-Kalundborg

Lundevej 34 · 4400 Kalundborg · tlf. 2684 8726 e-mail: ingse.rasmussen@kalundborg.dk « til ba ge ti l ind h o l d

særlige udfordringer

”Derfor mangler de nogle ting, når de kommer her hos os. Når de unge starter her, er mange af eleverne ”lidt små mennesker” uden den mindste portion selvværd. De er vant til at blive snakket hen over, ofte også i familien. Derfor er det virkelig vigtigt, at de bor her, fortæller Merete Birk Nielsen, studievejleder på Navigator STU og projektleder for Unge med høretab/Alle unge med i Midt.

Svært uden netværk

Noget særligt for døve børn og unge er, at deres netværk er spredt over et meget stort geografisk område, fordi der ikke lige er en skole til dem i lokalmiljøet. De skal ofte rejse langt til institutioner og skoler. De har derfor sjældent haft en legekammerat i nærområdet, og de har ikke spontant kunnet gå med en ven hjem efter skoletid.

FONDEN KADETTEN

”Det er svært at gennemføre en uddannelse, hvis man ingen netværk har. Derfor er arbejdet med at skabe netværk så vigtigt, understreger Helle Tehrani Rasmussen og Merete Birk Nielsen. ”I folkeskolen boede mine venner også spredt over et stort område.

Jeg gik på Aalborgskolen og havde venner i Frederikshavn og Blokhus.

»

10. og 11. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

Her nøjes vi ikke med at uddanne unge mennesker.

Vi udvikler dem, så særlige behov bliver til særlige kompetencer. Og rigtige jobs.

I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer.

Det ender med stribevis af rigtige jobs en dag. Bare vent og se.

Gennem hele uddannelsen arbejder den unge kadet i et praksisnært og beskæftigelsesrettet miljø. Vi arbejder fra start målrettet mod at afdække, hvilke arbejdsmæssige ressourcer, den enkelte kadet har. Dette er på Kadetten muligt, fordi vi er en reel virksomhed som driver en café og løser opgaver på de grønne områder rundt om Kronborg. Kadetterne løser meningsfulde opgaver i en virkelighedsnær kontekst. Vores mål er at klæde kadetterne på til at varetage reelle jobfunktioner, som er relevante i andre virksomheder efter deres STU-uddannelse.

Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

Kadetten har plads til 40 unge og tilbyder uddannelse og udvikling på køkken- og Cafésporet, Servicesporet, Gartner- og håndværkssporet samt i produktionsafdelingen.

Fonden Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, der holder til i den historiske Sekondløjtnantskole ved Kronborg Slot.

FONDEN KADETTEN Kronborg 10 · Tlf. 42901011 · info@kadetten.dk · www.kadetterne.dk · www.facebook.com/kadetten.dk « til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

53

«

Så mødes man ikke sådan lige uden videre,” fortæller mads Hørby Andersen. For hans vedkommende har det været afgørende for valg af by, hvor han vil tage sin uddannelse. ”Jeg har det meste af mit netværk i Vejle. Derfor blev det også erhvervsskolen i Vejle jeg valgte som uddannelsessted.”

Det sker ofte, at døve vælger andre døve som deres primære netværk.

Der er et skæbnefællesskab og nogle særlige betingelser, der binder døve tæt sammen.

Ungdomsmiljøets betydning Castberggård lægger vægt på, at der er et ungdomsmiljø, hvor de unge kan have en indholdsrig fritid sammen og kan spejle sig i hinanden. ”Det er vigtigt, at de unge bor her under deres STU, så de kan få et intenst uddannelsesforløb og skabe netværk med andre unge. Det er også vigtigt, så de får alle de informationer og oplysninger fra andre, som de er gået glip af i deres liv,” siger Merete Birk Nielsen.

”Vi skal give dem redskaber til at løse udfordringer med kollegaer og det at flytte for sig selv. De skal lære nyt sprog, fagsprog og værkstedshumor.

Bare det at sørge for en tolk i undervisningen, eller at skulle ringe til en læge gennem en tolk, er en konkret opgave, som de skal løse,” forklarer Helle Tehrani Rasmussen.

Castberggård har en international højskole, hvor døve fra hele verden kommer på 10 måneders ophold. Det er en adel af miljøet og kulturen på Castberggård, og det er også til stor gavn og inspiration for de unge på Navigator STU.

Der er opbakning til Mads

Nedsat syn eller blind?

Tag din STU på IBOS: • Fællesskab • RING Venskab & HØR MERE 45 25 45 eller og faglig udvikling • 39 Personlig www.ibos.dk/stu

54

s pecial kompasset

I forvejen har Castberggård det eneste jobcenter i Danmark, som ikke er kommunalt forankret, men har en landsdækkende opgave i forhold til døve.

Jobcenteret har 15 ansatte og yder råd og vejledning til døve. De afholder kurser og netværksarrangementer, udbreder kendskabet til udfordringerne for døve og « til ba ge ti l ind h o l d

hørehæmmede og hjælper med at klæde virksomhederne på. Jobcentrets medarbejdere kender til KLAPjob og har i nogle tilfælde arbejdet sammen med dem.

Navigator STU er også en del af Job­ alliancen, hvor der er muligheder for at følge de unge på vej i overgangen til anden uddannelse eller et job.

Joballiancen er et projekt finansieret af midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og er skabt af foreningen Ligeværd og fem STU-steder. I projektet får STU stederne mulighed for at entrere i kommunernes myndighedsrum og rådgive om behovene hos de unge.

Tidligere blev dørene automatisk lukket og elever uden støtte faldt igennem, men under joballiancen er der mulighed for at følge eleverne.

Det bliver fagre nye verden for Mads Hørby Andersen, og han fortæller, at han glæder sig, men også er lidt nervøs. Den støtte som Joballiancen giver mulighed for at give ham, betyder at han godt kan være lidt mere rolig. ”Vi har, fordi vi er med i Joballiancen, mulighed for at yde den nødvendige støtte og hjælp, hvis Mads får problemer på uddannelsen eller med at bo selv. Vi regner med, at den støtte vi kan give, vil være afgørende for at færre elever giver op og stopper med at følge deres drøm om uddannelse og arbejde,” slutter Helle Tehrani Rasmussen og Merete Birk Nielsen.

Mads Hørby Andersen er trods alt ikke helt alene i verden.

EN FORENING FOR UDBYDERE AF STU En af STU-foreningens styrker består i netværket. Når man driver en STU i en kommune, eller som privat udbyder, sidder man ofte alene og uden mulighed for at finde organisationer inden for samme område, at kunne spejle sig i og drage nytte af.

• Faglige konferencer • Regional sparring og netværk med andre STU-steder • Politisk arbejde • Årsmøde i Nyborg den 11. - 12. november 2021.

Et medlemskab af STUforeningen koster 5500,- årligt.

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@stuforeningen.dk eller på 2985 2988.

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 5.500,-

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

55

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer april 2022

56

s pecial kompasset