Specialkompasset-nr6-2020

nr. 6 · februar 2020 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

LYS FORUDE Hvis der nogensinde er nogen, der har været i tvivl om, at specialskoler, STUer, specialefterskoler, FGU skoler osv, i langt de fleste tilfælde gør et fantastisk stykke arbejde – så er det fordi, de aldrig har været der selv. // Christina Qvistgaard På Specialkompasset er vi så privilegerede, at vi får lov til at besøge skolerne, tale med de unge og se med egne øjne den faglighed, kærlighed, vilje, engagement og iværksætterånd, der er til stede på rigtig, rigtig mange steder.

Som journalist og redaktør har jeg personligt beskæftiget mig med det her område i mange år – og jeg har besøgt skoler over hele landet. Det er næsten hver eneste gang, at jeg går fra en skole med følelsen af, at det er det bedste sted, jeg har set indtil videre. Det er en kæmpe glæde at se, hvordan der dagligt bliver kæmpet for at give de unge den bedst mulige fremtid og start på voksenlivet.

Stærke kræfter Vi går ind i et nyt årti med en følelse af, at der er en øget bevågenhed, når

det kommer til det område, vi kalder ’unge med særlige behov’ eller ’særlige læringsforudsætninger’. Allerede stærke kræfter har mobiliseret sig yderligere og fortsætter med at bevæbne sig med endnu mere viden, professionalisme og kærlighed til de unge. Det er ikke ok, at vi i 2020 stadig taber så mange unge på gulvet, inden de når det arbejdsmarked, de jo så gerne vil være en del af – et arbejdsmarked som i den grad også har brug for de ressourcer, de unge kommer med. Og det bliver der gjort rigtig meget for at sætte ind over for.

I denne udgave kan du fx læse om JobAlliancen som bl.a. vores samarbejdspartner Ligeværd står bag.

STU-foreningen Consentio står stærkere end nogensinde og kigger frem mod et år, hvor den nye undervisningsminister bl.a. har indkaldt de politiske partier til forhandling om

SIDE HISTORIE

2

4

3

4

4-5

STU er bæredygtig uddannelse!

Melorme og miljøudfordringer

4 6 , 8, 24

Ekstra kræfter og særlig pædagogik

4 10-12

En uddannelse til det hele menneske

4

FGU fakta

13

4 14-15

Her giver hverdagen mening

4

16

Jobs på vej til unge med særlige behov

4 18-19

En diagnose kan også bruges positivt...

4

Byd velkommen til Autisme Ungdom

20

4 22-23

Hvis den praktiske vej er noget for dig

4

Specialefterskoler til unge med særlige behov

24

4 26-27

SØF rykkede stærkt i 2019 og tænker stort i 2020!

4 28-29

Livsglæde +

4 30-33

Et eldorado af ting og muligheder

4 34-35

En hest stiller ikke spørgsmål

s pecial kompasset

netop STUen. Søskendeforeningen, som du for første gang kunne møde på 2019-udgaven af Specialkompasset, går fra styrke til styrke, Kristian Hegaard blev i 2019 som den første kørestolsbruger nogensinde valgt ind i Folketinget. Nye tiltag som 1 million stemmer, BHOV og Autisme Ungdom for blot at nævne nogle stykker er tydelige og klare i debatten. Så med Specialkompassets briller på, er der masser af grunde til at være positive – MEN for der er også et stort men – vi ved også godt, at der rundt om i landet bliver kæmpet med næb og kløer mod uretfærdighed, vanvittige kommunale afgørelser, beslutninger der ingen mening giver og ikke mindst tabet af det ’normale’, når man pludselig står med en diagnose inde på livet. Vi håber, at vi kan give en lille smule lys og håb med de historier, vi vælger at viderebringe i denne udgave.

Magasinet Specialkompasset nr. 6, februar 2020 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk Sabrina Sjøberg, ssh@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Compass Fairs, Jan Haste TRYK Mohrdieck Tryk 5.000 eks.

U ST

STU

er bæredygtig uddannelse!

// Morten Overgaard-Dahl, STU-foreningen Consentio

I september 2010 blev de indledende initiativer taget til at starte STU-foreningen Consentio. Det blev de til en STU-konference, arrangeret af Landsforeningen Autisme og HKI. Her, 10 år senere, er det lykkes foreningen, at blive en markant medspiller på STUområdet og en forening, der både bliver lyttet til og som bliver indraget i væsentlige områder, der har betydning for udviklingen af STU´en.

Så når det ser ud til i sol og måne, at der kommer en lovændring på STU-området i 2020, er det da også med vished om, at vores 9 år gamle forening bliver indraget i arbejdet.

Bæredygtig STU STU-foreningen indledte året med et bestyrelsesseminar, hvor vi gik i dybden med foreningens formål og vision/mission. Her blev begrebet, “Bæredygtig STU”, som var et resultat af et bestyrelsesseminar i 2012, igen taget op. Det blev den, da vi desværre oplever, at STU´en bliver presset økonomisk af kommuner rundt i landet, senest Aalborg kommune, der har besluttet, at en STU maks må koste 12000,- om måneden (Kommunerne får, via bloktilskuddet, et beløb svarende til ca. 20000,- om måneden fra staten). I vores optik er det ikke en bæredygtig udvikling, da dette forringer STU´ens mulighed for at lave god uddannelse og gode resultater. Og netop de gode resultater er en måde at se uddannelsen som bæredygtig for samfundet. Den skal give de unge på en STU en bedre mulighed for at blive deltagere i samfundet, I stedet for tilskuere.

2020 var næsten ikke blevet sat i gang, før Undervisningsminister Pernille RosenkranzTheil indkaldte de politiske partier til forhandling om STU. Så alt tyder på, at året med de karakteristiske to tyvere, og som rigtig mange instanser har lavet planer frem imod, bliver et spændende år, også inden for STU-området.

Den 7/5 har vi derfor arrangeret en større konference, hvor overgangen fra STU og ud i livet, vil blive debateret og belyst ud fra en række “Best practice” eksempler. Vi oplever desværre, at der går meget viden tabt i overgangen mellem STU-systemet og jobcentersystemet, og håber at denne dag vil være med til, på sigt, at arbejde henimod en mere smidig overgang, for de unge på STU.

Vi lærer af hinanden.

En af STU-foreningens styrker består i netværket. Når man driver en STU i en kommune, eller som privat udbyder, sidder man ofte alene og uden mulighed for at finde organisationer indenfor samme område, at kunne spejle sig i og drage nytte af. STU´en er med de godt 6000 elever, og ca 400 udbydere på landsplan jo en relativ lille uddannelse, målt op mod eksempelvis gymnasier og erhvervsskoler.

Gennem regionale erfamøder (afholdt i marts og september) og en hyppig intern mail-korrespondance, er vi med til at sikre, at de ideer og udfordringer, der opstår lokalt, bliver bredt ud til resten af kongeriget. Og på samme måde, som det aktuelle oplæg til den nye socialreform lægger op til at udligne skellet mellem rig og fattig

kommune, så arbejder STUforeningen for, at der kommer lige vilkår i at drive STU rundt i landet.

Når STUforeningen har valgt at deltage på Specialkompassets STUmesse i Roskilde er det også for at møde vores medlemmer. Vi er rigt repræsenteret med mange bestyrelsesmedlemmer og på de foregående messer, har vi fået snakket med mange af vores medlemmer. Lige nu er vi også i dialog med STUmessen i Aalborg (arrangeret af UU-Aalborg), så vi også får mulighed for at hilse på vores medlemmer vest for Storebælt.

Sidst i 2020 afholder vi STUforeningens årsmøde, i år med Anette Prehn og Lene Tanggaard, som oplægsholdere. Det særlige ved de årsmøder er igen, at der vil være rig mulighed for at lære af hinanden. Både gennem hyggeligt samvær, men også ved den lange generalforsamling, der efterhånden har aflivet myten om, at generalforsamlinger partout skal være kedelige og proforma-agtige.

Vi er spændte på 2020, som med STU-brillerne på, forhåbentlig kan gå hen og blive et skelsættende år. Vi når nok ikke helt op på det niveau, som den 2020 plan den daværende VK-regering lancerede i feb 10 (”Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd”), men når vi et stykke af vejen med vores hjælp, skal det nok gå. spe cia l ko mpa sse t

3

Melorme og miljøudfordringer blive Melorme og affaldssorteringsposer er måske ikke det første, man tænker på, når man tænker STU. Men på Bryggen i København har STU Akademiet gjort begge dele til en del af en meningsfyldt undervisning med fokus på bæredygtighed og miljø For eleverne bliver udbyttet af projekterne doblet op. Ikke nok med, at de unges interesse for og fokus på klimaudfordringer og miljøproblemer bliver tilgodeset, så bliver produkterne også solgt videre, så de indgår som vigtige led i en reel produktion.

Det hele startede med FNs 17 Verdensmål og nogle meget nyttige plastikposer, fortæller STU Akademiets direktør Morten Birkehøj. ”Vi har snakket meget om bæredygtighed, og hvordan vi som skole og enkeltpersoner kan bidrage med noget som helst. Vi kan jo ikke eliminere problemerne, men vi kan gøre en aktiv indsats,” forklarer han. ”FNs Verdensmål er supergode at arbejde

ud fra. Vi har fx talt meget om det med at bruge og smide væk i stedet for at tænke på, om tingene kan genbruges.”

På en af skolens linjer – sy- og design, blev der allerede i stor stil tænkt i genbrugsmaterialer og produkter, men hvordan kunne man tænke bæredygtighed ind i resten af aktiviteterne? Det oplagte var at starte med kosten, fortæller Morten Birkehøj.

Som sagt så gjort. Oksekød blev elimineret fra menuen. Det skulle erstattes med noget andet – og selvom melormene altså ikke bliver spist i lige så store mængder, så førte tankerne om spiselige insekter til et samarbejde med firmaet Bugging, Danmarks første urbane insektfarm.

”Vi begyndte at producere melorme til Bugging, som fremstiller spiselige insekter.

Vi har også selv smagt på ormene, og de smager helt fint,” forsikrer Morten Birkehøj.

Det startede med en (genbrugs-) plastikpose Den store stjerne i STU Akademiets produktion er dog indtil videre affaldssorteringsposerne, som er fremstillet af genbrugsplastik fra byggepladser. Tænk de store gennemsigtige stykker plastik, som hænger på stilladser.

MARJATTAS STU

4

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

s pecial kompasset

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

« til ba ge ti l ind h o l d

marjatta.dk

er til meningsfyldt undervisning Affaldssorteringsposerne fungerer sådan, at man har 3 stks. som sidder under køkkenvasken. De er nemme at tømme og man kan folde dem sammen og tage med på arbejde. Poserne bliver fremstillet i skolens eget syværksted og efterspørgslen har været så stor, at STU Akademiet en overgang var nød til at lukke for bestillingerne, forklarer sy- og designunderviser Frida Storm, som er idekvinden bag poserne.

Men en succes betyder ikke, at man hviler på laurbærrene, understreger Morten Birkehøj. Der bliver allerede tænkt videre i bæredygtige muligheder og løsninger.

”Det næste skud på stammen bliver urban farming, hvor vi også i samarbejde med Bugging, håber at sætte gang i en svampefarm. På sigt vil vi gerne være selvforsynende med salat og krydderurter. Det giver mening både i forhold til undervisningen og i forhold til verdensmålene – og så giver det mening for de unge,” lyder det fra skolen på Bryggen.

er så skrøbelige,” fortæller Morten Birkehøj. ”Vi er et lille og roligt sted med masser af struktur, hvor der er fast skema og støtte. Alt er struktureret fx med faste pladser både ved undervisning og spisning. Der er lagt planer for hele året, som eleverne kender. Det er med til at give den ro, som de har brug for, for at komme i skole.” // Christina Qvistgaard

Alt er planlagt De 17 elever på STU Akademiet ligger alle inden for autismespektret, men en del har andre også tillægsdiagnoser så som angst at skulle forholde sig til.

Det betyder, at ALT lige fra årsplaner, siddepladser og skabsplads skal være tilrettelagt ned til mindste detalje. Alle unødvendige distraktioner skal udryddes, så eleverne får så stor en chance som muligt for at få succesoplevelser. ”Alt skal være klart og fastlagt, og de skal kende til selv den mindste ting.

Der skal så lidt til før de crasher, for de

Idræts- og Uddannelsesakademiet Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder.

Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/social udvikling.

Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum-forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning.

• Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven. Vi modtager elever på mellemtrinnet og i overbygningen.

• STU-uddannelse med en lang række valgfag, der også tilbydes vores folkeskoleelever. Vi har en stor idrætslinje med alt inden for idræt: fitness, yoga, parkour, boldspil, dans, ridning, crossfit og meget andet. Studielinjer med HF-fag, 10 klassescenter, 11. & 12. skoleår m.m.

Frisør- og kosmetologilinje,

• • • •

vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje med billedkunst og smykkedesign. Esportlinje, rideterapi, iværksætterlinje, samt håndværk & design.

Fritidstilbud med musik, kreative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m.

Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger).

Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring.

Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt.

Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt.

Se mere på idraetsakademiet.dk eller kontakt os på 44 44 03 04. Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale.

VESTERLUNDVEJ 20,1. / HERLEV HOVEDGADE 201 C • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • IDRAETSAKADEMIET.DK

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

5

ekstra kræfter

og særlig pædagogik Unge med særlige behov har brug for et særligt læringsmiljø og ekstra støtte.

Det får de på specialefterskolerne.

// Tekst og foto: Peter Christensen Stående ved et bord i et af skolens fællesrum, får jeg en hurtig snak med Julie og Lærke, på henholdsvis 15 og 17 år.

Stedet er Try Efterskole i det nordjyske, i et smukt område.

Julie går på sit første år, på linjen Håndværk og Design, og Lærke på sit andet år på Musik. Vi taler kort om, hvad de synes om at gå på skolen.

Julie: ”Her er rigtig hyggeligt. Vi får nye venner. Der er plads til både at være sig selv og være sammen med andre. ” Lærke: ”Ja, vi er meget tætte på skolen. Man er en del af et fællesskab, så snart vi er uden for en dør.”

• et state-of-the-art køkken der leverer varm mad til alle på skolen, hver eneste dag • et musikværksted hvor eleverne kan slippe deres lyriske og musikalske talenter løs • et Håndværk- & Designværksted, hvor håndværkeren og den indre designer kan lukkes ud i det fri Det er på de værksteder al undervisning på skolen tager sit udgangspunkt. Dertil har skolen naturligvis værelser til eleverne, opholdsrum, spisesal og endda en biograf til brug både i undervisning, og når der skal hygges til sjove og spændende film.

En særlig pædagogik

Julie: ”Det er nogle gode lærere, som er mere forstående og hjælpsomme. Vi får mere selvtillid her på Try. Vi tror mere på os selv, end da vi kom.”

Unge med særlige behov har ofte haft en klemt skolegang, hvor de har haft svært ved at følge med og at finde de gode og varige venskaber. På special­ efterskoler mødes de unge med respekt i et trygt miljø, hvor de kan lære på baggrund af deres egne forudsætninger og møde andre unge med samme behov

Lærke: ”Vi får mere hjælp, og jeg har lært rigtig meget. Jeg er gået fra ikke at kunne, til at kunne gå til eksamen.”

Lokal forankring Try Efterskole ligger i en lille slugt, et lille smørhul, mellem Dronninglund og Hjallerup.

Der har været skole i de samme bygninger i Try i 150 år. Startende med en folkehøjskole, derefter en landbrugsskole, siden en sygeplejeskole og nu altså Try Efterskole, en specialefterskole for unge med særlige behov. Så det lille område Try har emmet af skole og kultur i 150 år, og gør det stadig. Den lokale opbakning er stor.

Try Efterskole er en praktisk specialefterskole, hvor eleverne har muligheder for at slippe kreativiteten løs på skolens fire værksteder: • et fuldt funktionelt Landbrug med heste, køer, grise, geder og høns

6

s pecial kompasset

– og knytte venskaber.

Over en kop kaffe på hans kontor forklarer Forstander Thomas Wind Eskildsen, hvad den sær­lige pædagogik går ud på. ”Hvis vi starter med selve tilbuddets omfang, så har vi en større bemandingsgrad. Vi har altid dobbeltlærer system i dansk og matematik. Og det, der foregår, er

« til ba ge ti l ind h o l d

side 8

»

www.stroemmen.nu

ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I CENTRUM AF RANDERS Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

spe cia l ko mpa sse t

7

«

ikke klasseinddelt, det er niveauinddelt. Der er en større lærerkontakt, og så er der en praktisk dimension i selve undervisningen,” forklarer han. ”For eksempel har vi på matematikholdet en lille købmandsbutik. De praktiske elementer som at tælle varer op, fastsætte pris og udregne omsætning og avance, er de regnearter, der er i spil for eleverne, men med den praktiske dimension som læringsredskab.”

På landbrugslinje går eleverne ude på gården og arbejder med opgaverne, der bliver fulgt op i undervisningslokalet bagefter. ”Selve undervisningslokalet ligger på landbruget, så der er en direkte sammenhæng. For eksempel kan nogle af eleverne tage traktorkørekort, så en del af undervisningen er ved traktoren, hvor funktionerne prøves af sammen med lærerne. Det følges op i undervisningen og det er også derude de får lært teorien bag.”

”Der er elever, som må starte på en frisk hver dag. De kan ikke huske sidste gang de for eksempel lærte at dividere og gange. Der kan være mange grunde til det, men det er svært for dem lære rent kognitivt. Derfor er gentagelse af opgaver en vigtig del, så de oparbejder en rutine og en blivende læring,” forklarer Thomas Wind.

Den samme tilgang til læring gælder også på skolen øvrige værksteder, Køkken, Håndværk og Design samt Musiklinjen.

Alle elever på Try Efterskole får en Chromebook som en del af opholdet på skolen.

Gentagelsens vigtighed Pædagogikken er centreret om den praktiske tilgang til læring, og den lige så vigtige gentagelse. Thomas Wind benævner det gentagelsens pædagogik.

8

s pecial kompasset

”Der er rigtig mange apps, som lærerne har specialiseret sig i at bruge i undervisningen. Vi kan altid bede eleverne tage deres Chromebook med, fordi vi skal gøre det side eller det. Vi kører med Chromebooks på 5. år,” fortæller 24 Thomas Wind.

»

« til ba ge ti l ind h o l d

AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

SÆT X I KALENDEREN!

AspIT skolernes dag den første lørdag i september

En del af Danske Erhvervsskoler

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

• Rønne

spe cia l ko mpa sse t

9

EN UDDANNELSE TIL Den nye forberedende grunduddannelse (FGU) er mere end halvvejs gennem sit første leveår. Trods en lidt omtumlet start på livet er erfaringerne allerede nu overvejende positive, lyder det fra FGU Midt- og Østsjælland i Køge. // Christina Qvistgaard

En af udfordringerne for alle de nye FGU institutioner har været at målrette den pædagogiske indsats til en mangfoldig målgruppe. Således også på Klemmenstrupgård – Køges tidligere bud på en produktionsskole.

I dag, hvor skolen huser den ene af FGU Midt- og Østsjællands tre skoler, er elevtallet OG mangfoldigheden noget større end hidtil. Og den nød er man godt i gang med at knække – uden at den individuelle tilgang til eleverne går fløjten, fortæller kommunikationsmedarbejder Sofie Haagen Schmith. ”Vi favner elever, der har udfordringer af social eller personlig karakter, unge af anden etnisk herkomst og elever, der udelukkende er fagligt udfordret, men jeg er virkelig positivt overrasket over, hvordan eleverne har fundet sammen på tværs. Ungemiljøet er ved at være på plads godt hjulpet på vej af vores elevråd – og vi gør meget ud af at finde løsninger, der kan rumme alle typer elever.”

En fantastisk mulighed I det hele taget har det første halve år handlet om at få tænkt i individuelle, men helstøbte løsninger, at få lært de unge på tværs af målgrupperne at kende – og der har været tænkt i ’kan

10

s pecial kompasset

godt’ fremfor ’kan ikke’, supplerer afdelingschef for skolerne i Køge og Faxe Anders Bentsen-Bøhm.

hvor der er en større accept end andre steder i uddannelsessystemet.”

”FGU handler meget om at arbejde med det hele menneske. De unge får fagligheden og kompetencerne med, men de skal også dannes. Vi tænker virkelig dannelse med ind i alle aspekter lige fra de fælles måltider til mobilvaner. Uanset hvilken linje eleverne er på, gør vi os pædagogiske overvejelser i forhold til, hvem eleverne er,” forklarer han.

At dannelsen og det kærlige skub til at lære at tage ansvar for sig selv og andre faktisk virker, er eleverne Stefanie og Keito et godt bevis på. De to som går på den praktisk tilrettelagte produktionsgrunduddannelse (PGU), dog med hvert sit fagtema, er indtil videre rigtig glade for FGU. Her fortæller de:

Der er også plads til enkelte STU elever på Klemmenstrupgård. Elever som i skrivende stund har en botræningsafdeling for sig selv, men hvor tanken er, at de på sigt skal udsluses i FGU. Det vigtigste er dog, at tilbuddet, om det så hedder FGU eller STU, skal give mening for den enkelte elev og være med til at danne rammen om det hele menneske, understreger afdelingschefen. ”FGU er en fantastisk mulighed, fordi man har det hele samlet, og de unge har mulighed for at prøve sig selv af og opnå både en faglig og personlig udvikling et sted,

Eleverne fortæller

Stefanie, 18 år Byg, Bolig og Anlæg ”Jeg drømmer om at starte på en erhvervsuddannelse, men jeg manglede min matematik. Jeg har været skoletræt,

DET HELE MENNESKE og det påvirkede, hvad jeg lærte. Det har altid været svært for mig at sidde stille. Forhåbentlig kan jeg uddanne mig videre til tømrer efter FGU.

f GU

Så FGU blev min mulighed. Jeg sidder også både i elevrådet og campusrådet, det giver rigtig god mening for mig, fordi man både får indflydelse og medbestemmelse.

Keito, 21 år Kommunikation og Medier ”Lige nu er vi i gang med at prøve at finde læreplads. På den måde kan jeg kombinere den her uddannelse med en erhvervsuddannelse, hvor lærepladsen er i FGU regi som en slags skolepraktik.

PGU er rigtig godt til dem, der ikke kan sidde stille og dem, der er skoletrætte.”

KOMPETENCER I SPIL - PERSONLIG UDVIKLING - VEJE TIL AT TACKLE HVERDAGEN ELAB - MEDIE - PROJEKTWORKSHOPS

STU

ved

st i næ

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen, hvor du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.

Tag dit første skridt ind på stuinaestved.dk « til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

11

Jeg gik fra 9. klasse til 10. på en efterskole. Derfra gik jeg videre på HTX, men det var ikke noget for mig.

På Kommunikation og Medier har jeg lært alle de forskellige grafiske programmer at kende og er i gang med at bygge en portfolio til at søge videre med.

Jeg er rigtigt glad for at gå her. Også i forhold til det sociale og fællesskabet. Vi er rigtig gode til at passe på hinanden.

Det er et godt sted at blive afklaret, fordi man har mulighed for at kigge sig omkring og få lidt tid til at reflektere.

Det er rigtigt, at vi er de første, og skal være med til at forme uddannelsen og sætte den i gang. Så jeg prøver også at tage ansvar ved at hjælpe nye elever.”

FGU Midt- og Østsjælland har afdelinger i Køge, Ringsted og Faxe.

Bo- og dagtilbuddet

Boophold fra 15 til 30 år i enkeltværelser/ lejligheder og fælleslejligheder.

S2

Stokbrovej

2

STU-uddannelse og beskæftigelse til unge fra 15 år med særlige behov.

Vi er godkendt efter servicelovens § 66. 1. 6, 76, 103, 104, 107 og 108.

O15

Oksevænget 15

Institutionen har forskellige afdelinger rundt i et lille landsbymiljø 13 km. uden for Esbjerg.

IT & Medier

www.dgm.nu - TLF. 75 16 93 94 - dgm@dgm.nu 12

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

FGU FAKTA

og abstrakte gøres me re håndgribebl.a. af værkstederne lig t og virkelighedsnært.

Den Forberedende Gr Byg, bolig og Det betyunduddan­ anlæg, Industri, Mad der typisk, at undervi nelse (FGU) henvende og ernæring og sningen kobles en r sig til unge række andre værksted til de projekter eller under 25 år, der ikke er. Untemaer, eleverhar gennemdervisningen på pgu ne arbejder med, så teo ført eller er i gang me be stå r af 2/3 ri bliver sat d en ungdomsproduktion og 1/3 teo i tæt forbindelse med uddannelse og som he ri.

De t betypraksis. Den ller ikke er i der, at den unge – ud almene fagrække bestå beskæftigelse. FGU er ov er at vælge r af velkendet fleksibelt sig ind på et fagligt tem te fag f.eks. matemati tilrettelagt uddannels a – også skal k, dansk, samestilbud, som deltage i undervisning fundsfag og engelsk, tilbyder plads til forske i f.eks. dansk, men rummer llige unges ma tematik og PASE. også nye fag, f.eks. PA individuelle kompete SE (Privatøkoncer og behov nomi, Arbejdslære, Sa og hjælper den unge marbejdslære med at få overErhvervsgrunduddann og Erhvervslære), de blik, motivation og ret elsen (egu) r er udviklet ning. specielt til FGU. Egu henvender sig til Varigheden af uddann den unge, der elsen er gerne vil i virksomhed individuel, men kan so spraktik og få m hovedProduktionsgrundudd konkrete erfaringer og regel ikke overstige to annelsen (pgu) år. kompetencer, der forbereder den un Pgu henvender sig til FGU består af tre spor: ge til beskæfden unge, der almen grundtigelse eller en erhve lærer bedst ved at bru uddannelse (agu), pro rvsuddannelse. ge sine hænduktionsEgu er en aftalebaser der. Pgu er bygget op grunduddannelse (pg et praktik, omkring et u) og erhvervsder veksler mellem sko fagligt tema med væ grunduddannelse (eg leforløb og rks ted su nd u). erpraktik i en lokal virkso visning, hvor formålet mhed. Det er at gøre den er den kommunale un unge klar til en erhve Den almene grundud geindsats, der rvsuddannelse dannelse (agu) aft aler praktikforløbet me ell er til ufaglært beskæftig Agu henvender sig til d en virkelse. den unge, somhed og den unge Værkstedsundervisn der gerne vil have ad .

Ve d ing siden af en retter sig gang til en praktikforløbet delta imod de erhvervsudda erhvervsuddannelse ger den unge i nn els er, so m eller en gymna- na et skoleforløb med un turligt indgår i hvert sial uddannelse, eksem dervisning i et enkelt fagligt pelvis den fag ligt tema og i fag, de tema, men kan også i 2-årige HF. Agu indeh r er relevanbe græ ns et om- te older praksisfor praktikken. Forløbe fang være af mere kre rettet undervisning i t på egu er ati v art , f.e ks. almene fag, fordelt med 2/3 prakti et musikværksted. De som er tilrettelagt så k og fag 1/3 teori. lig e temaer det teoretiske er særligt udviklet til FGU og består Kilde. UVM.dk

En spændEndE uddannElsE

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole.

Prøv en uges praktik på en af vores faglinjer: Teater, Medie, Dyrepasser, Håndværker, Gartner, Animation, Køkken, Design og Pedel.

Kontakt: København +45 29627528 tanja.b@gladfagskole.dk Esbjerg +45 21489668 kristina.hr@gladfagskole.dk Aabenraa +45 40121072 mathilde.h@gladfonden.dk Ringsted +45 40279111 sacha.lw@gladfagskole.dk gladfagskole.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

13

Her giver hverdagen mening Det biodynamiske landbrug på Østagergård har netop haft fint besøg af et australsk tv-hold, for et sted som Østagergård skal man lede længe efter på den sydlige halvkugle. Her kombinerer man et arbejdende landbrug med socialøkonomisk virksomhed og uddannelse for unge med særlige behov. // Christina Qvistgaard I mølleriet er to unge ved at fylde mel på poser inden poserne ryger videre ud til butikker, bagerier og restauranter. Andre steder på gården bliver der striglet heste, fodret køer, rodet med traktorer eller nørklet med vedligeholdelsesprojekter. Kort sagt en dagligdag på et travlt og velfungerende landbrug.

Men bemandingen er måske ikke som på et helt ordinært landbrug.

For Østagergård, der i 2019 kunne fejre sit 30-års jubilæum, er også en

skole, beskyttet værksted og bosted for de 70 borgere, der benytter sig af tilbuddet.

Brug for alle Uanset hvilken social kasket de har på, indgår alle som en del af dagligdagen og arbejdet på gården. ”De skal føle, at hverdagen giver mening,” fortæller pædagogisk leder Merete Thaaning. ”Det gør den, fordi der er brug for alle her. Det er vigtigt, at alle kommer på arbejde – og det

Det virkelige liv på hver sin måde

BO/SKOLE/JOB er et helhedsorieneBo/Skole/Job er et helhedsorienteret tert tilbud for unge over 18 år, med tilbud til over 18indsats år i Silkeborg. behov forunge en særlig - på vej Målgruppen er unge, der har brug for mod uddannelse eller beskæftigelse, en særlig indsats for atudfordringer blive klar til livet herunder unge med i i egen bolig, uddannelse eller beskæf­ retning af ADHD eller autismespektigelse.

De unge kan have udfordringer trum forstyrelser. i retning af ADHD, autismespektrum­ forstyrrelser eller lignende.

• Botræning (interne) Hjemmevejledning (eksterne) • • botræning på bokollegie • Udviklingsorienterede forløb • udviklingsforløb rettet mod målrettet uddannelse eller job uddannelse eller job • STU Alle forløb foregår i samarbejde med det og ordinære Alle lokale forløb erhvervsliv foregår i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i Silkeborg.

Vil du vide mere?

Se vore hjemmeside Vil du vide mere? www.boskolejob.dk eller kontakt os Se hjemmesiden: www.boskolejob.dk på info@boskolejob.dk eller Kontakt: info@boskolejob.dk tlf. 8680 4522.

8680Silkeborg 4522 Stavangervej 9, 8680 Stavangervej 9 8600 Silkeborg

14

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

er den følelse vores elever kommer med.” Østagergård er en del af Fødevarefællesskabet Herslev, som er blevet til på initiativ blandt andet af gårdens forstander Carsten Hansen, og som blandt andet også tæller Herslev Bryghus, Friis-Holm Chokolade og Birthesminde.

Landbruget trækker Østagergård kan tilbyde seks forskellige STU linjer med landbruget og

gartneriet, som de bærende. Derudover kan eleverne vælge hestelinje, mølleri, snedkeri eller køkken.

Uanset hvilken linje man vælger, går det meningsfyldte igen, fastslår Dan Kjelkvist, faglærer på snedkerlinjen.

Eleverne fortæller: Mads Fjeldgård Jensen, 16 år ”Jeg har snart gået her i 2 år, hvis man kombinerer praktik, 10. klasse og det sidste halve år på STU. Jeg kom, fordi jeg blev træt af skolen.

Jeg lærte ikke noget. Der kom hele tiden nye lærere, og så skulle man lære dem at kende. Der var for meget uro – og så sad jeg bare i et hjørne og tænkte, at det her går ikke. Så fandt min mor Østagergård.

Her fik jeg lysten til at lære noget tilbage. Jeg fik lov til at lave noget her, som man ikke kunne andre steder. Det med landbruget og det med dyrene, jeg elsker at arbejde med det.

Jeg opdagede, at jeg var god til noget. Jeg blev glad, og det gav mig lyst til at gøre noget ud af det. Mine forældre kunne også godt mærke det.

Da jeg fik tilbud om at komme i STU her, blev jeg rigtig glad. Det er en befrielse for mig at arbejde med det her. Og så kan man få lov til at gå og komme med sine egne ideer.

Nu ser jeg en fremtid, hvor jeg enten bliver landmand eller måske mekaniker. Man får også lov til at rode med maskiner her. Jeg har også fået traktorkørekort. Teorien er svær, men kørekortet er rigtig godt at have.

Jeg får også matematikundervisning.

For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg ville synes, det er fedt at gå til matematik. Min lærer er god til at forklare og vise, hvad jeg kan bruge det til.

I dag tror jeg på, at jeg kan bruges til noget og få noget ud af livet. Mine forældre har et par hektar og en stor lade, så der går jeg også og roder og så har jeg en hobby med noget havetraktortræk.

Oliver Weise, 18 år.

Jeg går på STU og har været her i 1 ½ år. Jeg er så glad for dyr. Jeg kan godt lide at være sammen med dem.

Det er spændende. Og jeg elsker at passe kaninerne.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med dagen. Jeg elsker at være her, fordi vi laver alt muligt spændende – og så har jeg fået gode venner.

Jeg bor her også og det er jeg glad for. Det er et dejligt sted. Jeg spiser også sundt. Da jeg kom var jeg ret kræsen, men jeg bestemte mig for at prøve at smage nye ting – og nu spørger jeg efter grøntsager. Vi spiser vores eget brød og mel og nogle gange kød og grøntsager. Alt sammen biodynamiske ting.

Det er godt at passe på naturen.

Det kan man godt selvom man er landmand.”

Man skal ikke give op, men prøve at finde noget andet. Måske tale med sine forældre.”

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål.

Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Mød os på messen i Roskilde d. 16. og 17. september 2020.

Indtil da kan du tjekke os ud på stugreve.dk.

ALLE HAR RET TIL F ÆLLESSK AB annonce_roskildemessebladet_2019.indd 3

« til ba ge ti l ind h o l d

14/02/2020 09.49

spe cia l ko mpa sse t

15

JOBS på vej til unge med særlige behov Fem uddannelsessteder under Ligeværd er gået sammen om mere effektivt at vise vej til arbejdsmarkedet for udsatte og sårbare unge. Projektet har fået navnet Joballiance – og betyder i praksis, at de fem uddannelsessteder i de kommende fire år forpligter sig til at sikre unge under STU et job i forlængelse af deres uddannelsesforløb

Unge med særlige behov møder store udfordringer, når de står overfor at skulle have et job. Det viste Undervisningsministeriets Benchmarkanalyse fra januar 2019 tydeligt. Her fremgik det, at kun 14% af de unge, der færdiggør deres STU, kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse.

”Vi glæder os samtidig over, at alle fem partnerskaber mellem STU-steder og kommuner har givet hinanden hånden på, at ville forpligte sig på at bruge de næste fire år på at udvikle nye veje til at forbedre udslusning og overgang fra STU,” fortsætter projektlederen.

Og det skal der gøres noget ved nu, fortæller Lena Donkjær Andreasen, vicedirektør i Ligeværd og projektleder på Joballiancen.

Joballiancen består af:

”Vi oplever, at alt for mange unge, der viser potentiale for job og uddannelse ved indgangen til STU-uddannelsens tredje år, i overgangen fra STU til uddannelse eller beskæftigelse - herunder fleksjob eller skånejob - mister muligheden for at blive inkluderet efterfølgende. Med projekt Joballiancen har vi ambitioner om at udvikle et udslusningsforløb, der vil dokumentere, at der for denne målgruppe er brug for at arbejde indenfor nærmeste udviklingszone såvel personligt, socialt som fagligt med en fast kontaktperson. Samt at dette sker på STU-steder, der tilbyder et autentisk arbejdsmiljø med f.eks. socialøkonomisk virksomhed eller værkstedsbaseret undervisning, der understøtter den unges forestilling om job og uddannelse og bidrager til udvikling af arbejdsidentitet.”

16

s pecial kompasset

• PMU i samarbejde med Morsø kommune • Erhvervsskolen Vestjylland i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune • Castberggaard med Hedensted kommune • AspIT med Aabenraa og Sønderborg kommuner • Mou Hotel med Aalborg kommune.

Derudover stiller KLAPjob under LEV erfaring og virksomhedsnetværk til rådighed for projektet.

Projektet finansieres af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og kommer fra “Puljen til bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)”. De fem uddannelsessteder har fået 9,2 mio kr.

« til ba ge ti l ind h o l d

STU på HKI Uddannelse, arbejdsliv og nye venner

Kom og vær med!

Hillerød

Glostrup

Holbæk

København

Karsten Bendix

2916 2529

kab@hki.dk

Glostrup

Jack Sigby-Holmberg

2459 2281

jsh@hki.dk

Hillerød

Mette Gotschalk

2560 2051

mgk@hki.dk

Holbæk

Karsten Bendix

2916 2529

kab@hki.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

København

Kom på besøg Kom i praktik

spe cia l ko mpa sse t

17

En diagnose kan også Jeg hedder Mathilde, er 19 år gammel og er diagnostiseret med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse. Jeg har bloggen ”Mit liv med angst og autisme” og lever af at holde foredrag.

Jeg holder foredrag om mine erfaringer med et liv med diagnoser på godt og ondt. Særligt et foredrag er meget populært, nemlig foredraget ”Mit liv med angst og autisme”. Foredraget tager publikum helt tæt på mit liv og særligt den angst, jeg kæmpede med i 6 år.

Fra jeg var 11 til jeg var 17 år, levede jeg med en stærk angst for sæbe. Du læste rigtigt, sæbe - det du hver dag vasker hænder i, går i bad med og gør rent med. Det var jeg bange for. Sæbe er en stor del af ens liv og hverdag, så at have angst for sæbe hæmmede mig rigtig meget.

Sæbeangsten var skyld i, at jeg i lang tid måtte lade være med at gå i skole. Den var skyld i forliste venskaber, og i at jeg satte mit liv på pause i 6 år. MEN, den er også skyld i, at jeg den dag i dag lever af at holde foredrag, har en kæmpestor forståelse for mig selv og det at leve med diagnoser, samt kan bruge mine oplevelser til at hjælpe andre, der kæmper med angst.

18

s pecial kompasset

Jeg blev ikke bare rask fra den ene dag til den anden.

Det var en lang, sej kamp, som kostede blod, sved og tårer. Noget af det vigtigste for at jeg overhoveder kunne blive rask var: 1. At jeg selv ville være rask. Man kan ikke arbejde med sig selv eller sin angst, hvis man ikke selv vil være rask.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. I mange år ville jeg slet ikke være rask, jeg ønskede ikke et liv uden min angst og kunne ikke forstille mig selv som rask. I den periode kunne ingen mennesker arbejde med min angst, fordi jeg ikke ville selv. Man kan ikke tvinge en til at

« til ba ge ti l ind h o l d

bruges positivt... blive rask, hvis personen ikke inderst inde ønsker det. Jeg blev rask da jeg fandt lysten og modet til at arbejde mod min angst. Det var et valg, jeg selv tog, og som jeg tog, da jeg var klar og havde lysten.

2. Det næst vigtigste var, at jeg havde nogle mennesker tæt på mig, som kunne hjælpe mig, være der for mig og gribe mig, når jeg ikke kunne mere. De personer, som var tættest på mig, da jeg kæmpede med min angst (og som stadig er det), er min familie. De er den største støtte, jeg kunne ønske mig og har været en kæmpe hjælp, mens jeg var syg af angsten. Særligt min mor, som lavede angstbehandlingen og fik mig ud af angsten. Uden hende kunne jeg ikke være der, hvor jeg er i dag.

3. Selvom det var min familie, som var den største støtte og dem, der hjalp mig med at blive rask, har det

« til ba ge ti l ind h o l d

også haft stor betydning, at jeg har haft nogle gennemgående lærere og pædagoger omkring mig. De passede på mig igennem skoledagen og var der for mig, når mine forældre var på arbejde. Det vigtigste, de pædagoger der arbejde med mig gjorde var, at de også gav noget af dem selv. Ikke følsomme oplysninger, men blot noget der var med til, at jeg følte jeg kendte dem. Det bidrog positivt til den relation, vi havde, og som for mig har været helt afgørende for, at jeg turde lukke dem ind. Når relationen er så vigtigt, at det fordi de skal ind og hjælpe med de ting, som er allersværest og allerfarligst i ens liv. Mine erfaringer er, at det bliver meget lettere, hvis man kender hinanden lidt og deler lidt mere end en elev-professionel-relation.

Det behøver ikke være de store ting, man som pædagog fortæller. Blot det at man deler lidt omkring, hvad der er ens yndlingsfilm, om man har et kæledyr, hvilke film man kan lide at se – og lidt omkring ens tanker om og oplevelser i livet betyder, at personen bag det professionelle ydre træder frem.

At blive rask af sin angst er ikke bare lige til og ikke noget, man kommer sovende til. MEN det kan lade sig gøre. Det handler bare om at blive klar til at arbejde med angsten.

spe cia l ko mpa sse t

19

Byd velkommen til Autisme Ungdom Autisme Ungdom er Danmarks nye ungdomsorganisation for unge med en autismediagnose - heriblandt Aspergers Syndrom, atypisk autisme, infantil autisme, GUA og GUU - og for unge pårørende. Vi er tilknyttet som Landsforeningen Autismes ungdomsorganisation, men er dog en selvstændig organisation. Vi arbejder som talerør for unge med en autismediagnose. Vi involverer os i den offentlige debat, laver fede arrangementer og har det hamrende sjovt samtidig Vi har allerede over 10 lokaleafdelinger spredt ud over hele landet. Du kan finde den lokalafdeling, som du hører ind under på www.autismeungdom.dk. I de forskellige lokalafdelinger bliver der afholdt forskellige angementer, det er nemlig vigtig for os med et fællesskab for unge med autisme tæt på livet. Allerede nu har vi haft gang i en masse arrangementer så som:

- Info aftener - Pigegrupper - Drengegrupper - Brætspille-aftener - Skøjteture - Dage, hvor man kan lære hinanden bedre at kende - Fællesspisning Og der er allerede mange flere spændende ting på vej. Målgruppen er typisk inddelt i forskellige aldersgrupper og spænder fra 13 år til og med 29 år.

Specialcenter Roskilde Ungdom

Dansk/m

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

atematik Design Idræt Personlig u Studieture dvikling ti Virksomh l udlandet edsprakti kker Friluftstu re E-sport og meget mere...

n a lt – E t ko m m u

VIL DU VIDERE? Vil du selv være med til at sammensætte din STU? Vil du prøve dig selv af på arbejdsmarkedet?

Vil du være en del af en mindre STU med et fantastisk socialt miljø?

Du er altid velkommen til at besøge os eller komme i praktik for at se, om STU Nextjob er noget for dig.

Hartmannsvej 23 2900 Hellerup Tlf.: 5141 9353

Så tjek STU Nextjob ud på:

nextjob.dk

20

s pecial kompasset

Inde på vores hjemmeside (www. autismeungdom.dk) kan du finde meget mere info om os, læse artikler og se de kommende arrangementer.

Du kan også blive medlem af Autisme Ungdom for kun 75 kr om året og derved få adgang til de aktiviteter, der afholdes i din lokalafdeling.

« til ba ge ti l ind h o l d

ti lb u d !

spe cia l ko mpa sse t

21

HVIS DEN PRAKTISKE VEJ ER NOGE På de frie fagskoler er der fokus på de kloge hænder og en praktisk tilgang til at lære. Det giver de elever, der drømmer om erhvervsuddannelse en solid basis for fremtidig uddannelse // Christina Qvistgaard Der findes 12 frie fagskoler rundt om i landet og fælles for dem alle er, at her kan man virkelig få fingrene ned i sine interesser. Der er fokus på det, man kalder praksisnær undervisning og ’learning by doing’.

En af dem er Vordingborgskolen – en skole med over 100 år på bagen og en fortid som husholdningsskole.

Alle de frie fagskoler er erhvervsrettede og på Vordingborg Fri Fagskole kører linjerne håndværk og byggeri, gastronomi og events, care og sosu og game design. ”Alle linjerne leder ind til erhvervsuddannelserne,” forklarer Vordingborgskolens forstander Jette Rønne. ”Vi er under samme lovgivning som efterskolerne, men vores

elever kan først komme efter 9. klasse og når de er fyldt 16 år. Og så er det et lovkrav, at mindst en tredjedel af undervisningen skal være praktisk.”

Af samme grund er langt størstedelen af Vordingborgskolens elever på vej mod erhvervsuddannelserne – og kan faktisk gå direkte ind på grundforløb 2.

Partnerskaber med mening Både på Vordingborgskolen og på mange af de andre frie fagskoler gælder det også, at en del af eleverne har nogle pædagogiske eller personlige udfordringer. Måske mangler de lige det sidste, måske har de diagnoser – og derfor har man som elev også mulighed for at følge et STU forløb.

Helle for fællesskab og udvikling Efterskoleophold Efterskoleophold for for sent sent udviklede udviklede unge unge Kom Kom og og vær vær en en del del af af vores vores fællesskab fællesskab og og mød mød nye nye venner. venner.

Du Du møder møder en en prøvefri prøvefri skole skole med med praktiske praktiske og kreative værksteder og hvor vi og kreative værksteder og hvor vi sammen sammen har har fokus fokus på på din din personlige personlige udvikling udvikling og og livsglæde. livsglæde.

Læs Læs meget meget mere mere om om vores vores tilbud tilbud på: på: www.efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk

22

Ens pecial ny chance – en unik mulighed kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

CAMPS

De frie fagskoler har netop skudt et helt ny t projekt i gang. Med støtte fra Nordea-fonden skal de 12 skoler i løbet af foråret 2020 for første gang afhold e Hands-on Camps. På Vordingbo rgskolen afholder ma n Care Camp eller Human Camp, hv or det handler om at give unge en chance for at prøve sig selv af og se om en fri fagskole, er en mulighed for de m. Alle de frie fagsko lers camps er for unge i 7. – 9. klasse .

ET FOR DIG For de frie fagskolers målgruppe gælder det, at alle har stor glæde af praktik. Og praktik der har grobund i virkeligheden, fortæller Jette Rønne. På Vordingborgskolen fylder praktikken rigtig meget – og da Specialkompasset besøger skolen, er der netop tikket endnu en succeshistorie ind på kontoen. ”Vi skal til at udbygge skolen og har kørt licitation på projektet. Vinderen blev entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S i Næstved,” forklarer Jette Rønne. ”Da de var rundt at se på skolen kom ideen om, at de unge da skulle medvirke op. Virksomheden er virkelig interesseret i de unge. Så hele vores håndværk og byggeri – 14 elever i alt har været deroppe. Og lige nu er der to elever i henholdsvis tømrer og VVS praktik. De har taget sikkerhedscertifikat og får virkelig en masse ud af det.”

Det giver mening for de unge at arbejde med noget, der skal bruges. De to drenge er allerede løftet himmelhøjt, lyder det fra Jette Rønne, som håber endnu flere virksomheder vil lade sig inspirere af Hoffmanns gode eksempel.

”De to elever, hvoraf den ene faktisk er STU elev, har fået en succeshistorie og en kæmpe stolthed,” fastslår forstanderen. ”Det ville virkelig rykke noget, hvis man kunne tænke den slags partnerskaber ind i lignende byggerier rundt om i landet.”

For eleverne på skolen skal have lysten til at lære ind med hænderne og kroppen. De skal ud og prøve tingene af – i stedet for at få fyldt hovedet med teori. Og netop derfor fungerer undervisningsformen også så fint for de unge, der har lidt særlige udfordringer. ”Jeg er meget varm fortaler for inklusion,” fortæller Jette Rønne. ”Men det skal gøres rigtigt, og det skal give mening.

Vores STU elever blander sig fint med de andre elever.

Den elev, der er i praktik som VVS er STU elev, og han vil formentlig kunne stoppe sin STU og gå ind i noget ordinær uddannelse. Og det er blandt andet, fordi barren bliver sat højt af de andre unge, som han går sammen med.”

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens elever. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Kreativ, hvor der laves brugskunst. ● Friluftsliv. ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

STU – Bolig – Beskæftigelse Et uddannelses-, beskæftigelses- og botilbud for unge med særlige læringsforudsætninger Hasselvej 2 - 4 · 4690 Haslev Tlf. 5950 5870 kontor@karisefonden.dk www.karisefonden.dk

www.oestagergaard.dk

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

23

fra side 8

«

ekstra kræfter og særlig pædagogik

I tilgift er det heller ikke muligt at downloade på Chromebooks, så det mindsker også risikoen for, at det hele kører ud på et sidespor. ”Og de lærer at orientere sig digitalt i forhold til Nem-ID, e-boks osv., som bliver en stadig større del også af deres liv. Disse unge kan nemt blive koblet af samfundets udvikling, og det er virkelig vigtigt, at de lærer at bruge de digitale værktøjer, selv om de kan have svært ved at læse og regne. De skal have muligheder præsenteret, som giver mening for dem,” understreger han.

Tydelig struktureret Mange unge med særlige behov har det dårligt med en flydende hverdag, der kan ændre retning på minuttet, og hvor de ikke rigtig har overblik over, hvad der skal ske.

Værksteder har forskellig struktur. Køkkenet er meget struktureret, fordi de skal levere varm mad til alle hver dag på skolen. På landbruget er det mere den enkeltes ansvar, der kan komme i spil til hvilke opgaver, man kan løse.

Særlige kompetencer Skolen har eksisteret siden 1987, da den hed ”Efterskolen i bakkerne” og lå i Vodskov. Der er stadig personale fra den tid, og deres erfaringsgrundlag er fortsat rygraden i skolens arbejde. ”Den typiske ansatte er enten lærer eller pædagog. En del har både en pædagogisk og en faguddannelse med sig, og den kombination af det praktiske og det faglige er en super kombi,” siger Thomas Wind.

Morgenmaden, afkrydsning og evt., medicin er overstået klokken 8, og på det tidspunkt møder lærerne ind, men de møder på gangen og ikke i undervisningslokalet.

I de senere år er indsigt i neuropædagogik og neuropsykologi nødvendigt for en større forståelse for de unges problemstillinger. Til at styrke kompetencer på det felt kommer Christina Mohr Jensen, phd. Psykologi og specialist i ADHD, jævnligt og superviserer personalet i de problemstillinger, de opsnapper i hverdagens arbejde med eleverne.

”Alt vores personale er læreransat, også pedellerne, og en del af deres arbejde er pædagogisk, når de for eksempel er med til at hive de unge ud af fjerene om morgenen,” fortsætter Thomas Wind.

”Det er en væsentlig del af vores praksis, at vi holder os opdateret og i stand til at yde det optimale for eleverne, og det er vigtigt for os. Det er dem vi er sat i verden for at hjælpe,” slutter Thomas Wind.

”Lærerne møder på gangen med eleverne og guider dem meget tydeligt den første del af dagen, så de kommer godt i gang. Det er en vigtig pointe i forhold til at komme i gang, at de får den tydelige voksenkontakt og guidning, der glider over i undervisningen.”

Og så er vi tilbage ved start. Tilbage ved Julie og Lærke og alle de andre elever, som alle har brug for en særlige indsats tilpasset deres særlige forudsætninger.

Derfor er Try Efterskoles ugeskema meget tydeligt, og strukturerne gentager sig dag for dag.

Dagen er opdelt med to store værkstedsmoduler, formiddag og eftermiddag, hvor eleverne arbejder på værkstederne.

Det er den opgave Try Efterskole, og landets øvrige specialefterskoler, løser hver dag med respekt, nærvær, tryghed og en helt særlig pædagogisk indsats.

RLIGE BEHOV SÆ ED M E G N U IL T R LE , SPECIALEFTERSKO fo r en gr up pe af un ge er en vig tig op ga ve

løs rskole r i Da nm ar k. De ld på ef te rsk ole .

De r er 17 sp ec ial ef te so m an dr e af et op ho tte by ud e mm sa t får de de r ikke ud en vid er e et en øg et sø gef te rskole rn e op lev ial ec sp r ha lt re ne ef te rskole rn e ge an g.

På sa mm e må de so m re s hid til stø rst e årg rn e ha vd e i 20 19 de ole rsk te ef ial ec Sp nin g til skole rn e. dr et sig . af elevp ro fil en ha r æn De ha r og så op levet d fo rskell ige lever fle re eleve r me op De e. nd ge sti er fo rd rin ge rn e Ko mp lek sit et en af ud e ha r op lev et . en d skole rn e tid lig er typ er ud fo rd rin ge r, er fø lel se sm æssig e re ram t af so cia le ell væ så og n me r se no di ag ag e fæ lle s Eleve rn e ka n ha ve to sv ær er e ve d at mo dt u dn en r ha r ve ele re s liv . Ma ng e sk yg ge , de om stæ nd igh ed er i de . De ha r he le tid en en en rd ve en eg og lv . vlt me d sig se d at de er ud fo rd re de be sked er, me ge t tra så rb are sa mt id ig me er De . til sig e old sk al fo rh slæ be r ru nd t på og

24

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

VI LÆRER AF HINANDEN! En af STU-foreningens styrker består i netværket. Når man driver en STU i en kommune, eller som privat udbyder, sidder man ofte alene og uden mulighed for at finde organisationer inden for samme område, at kunne spejle sig i og drage nytte af.

Gennem regionale erfamøder (afholdt i marts og september) og en hyppig intern mail- og telefonkorrespondance, er vi med til at sikre, at de idéer og udfordringer, der opstår lokalt, bliver bredt ud til resten af kongeriget.

Og nogen gange helt ind på Christiansborg.

Og så byder vi på forårskonference den 7/5 ”Best practice efter endt STU”, samt Årsmøde den 29-30/10 med Anette Prehn og Lene Tanggaard, som oplægsholdere.

Et medlemskab af STUforeningen koster 5500,-

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 5.500,-

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@consentio.nu eller på 2985 2988.

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

25

SØF rykkede stærkt i 201 I løbet af det sidste år er det går stærkt i Søskendeforeningen SØF. Vi har både udviklet faste, månedlige arrangementer og arbejdet med hvordan vi kan ud­ vide SØF med arrangementer i hele landet. Derudover har vi også et ekstra lille projekt i ærmet, som vi håber på at kunne komme i mål med i 2020.

Den første mandag i august kl.17.30 forsøgte vi for første gang at arrangere en gåtur for voksne søskende.

Idéen med gåturen var, at søskende, der har en bror eller søster med handicap, havde mulighed for at møde andre søskende i samme situation.

Vi var selv meget i tvivl om, hvorvidt der ville dukke nogle op. Hurtigt fandt vi dog ud af, at interessen var relativt stor. Derfor besluttede vi os for at arrangere gåture den første mandag i hver måned. Vores gåture i efteråret peakede, da vi fik Social- og

FONDEN KADETTEN

Indenrigsministeren Astrid Krag med på vores gåtur. Her fik vi mulighed for at fortælle ministeren om, hvordan det er at have en bror eller søster med handicap. For man kan nemlig føle sig meget alene, når man har en bror eller søster med handicap

10. og 11. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

Her nøjes vi ikke med at uddanne unge mennesker.

Vi udvikler dem, så særlige behov bliver til særlige kompetencer. Og rigtige jobs.

I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer.

Det ender med stribevis af rigtige jobs en dag. Bare vent og se.

Gennem hele uddannelsen arbejder den unge kadet i et praksisnært og beskæftigelsesrettet miljø. Vi arbejder fra start målrettet mod at afdække, hvilke arbejdsmæssige ressourcer, den enkelte kadet har. Dette er på Kadetten muligt, fordi vi er en reel virksomhed som driver en café og løser opgaver på de grønne områder rundt om Kronborg. Kadetterne løser meningsfulde opgaver i en virkelighedsnær kontekst. Vores mål er at klæde kadetterne på til at varetage reelle jobfunktioner, som er relevante i andre virksomheder efter deres STU-uddannelse.

Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

Kadetten har plads til 40 unge og tilbyder uddannelse og udvikling på køkken- og Cafésporet, Servicesporet, Gartner- og håndværkssporet samt i produktionsafdelingen.

Fonden Kadetten er en social økonomisk virksomhed, der holder til i den historiske Sekondløjtnantskole ved Kronborg Slot.

FONDEN KADETTEN Kronborg 10 · Tlf. 42901011 · info@kadetten.dk · www.kadetterne.dk · www.facebook.com/kadetten.dk

26

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

19 og tænker stort i 2020! og ikke kender nogle andre i den samme situation – dels fordi man ikke har nogen at dele både gode og svære oplevelser med, som er i øjenhøjde med én selv. Derfor holder vi fast i gåturene og arbejder også på, at udvide dem til flere steder i landet.

Vi har i løbet af året opdaget, at dette behov ikke kun er tilstede hos voksne, men også hos børn. Derfor begyndte vi også at arrangere legepladsture i efteråret. På legepladsturene er der en løs struktur, hvor børnene primært leger med hinanden. Vi lægger dog også vægt på, at børnene skal lære at fortælle om deres bror eller søster med handicap, for hvis man ikke kan fortælle, hvordan ens bror eller søster er, kan det være svært for andre at forstå, hvordan det er at være søskendepårørende. Derudover gør vi børnene opmærksomme på, at de ikke er de eneste, der har en bror eller søster med handicap ved at

facilitere en samtale, hvor de oplever, at der er mange oplevelser, der er ens, når man har en bror eller søster med handicap.

samtalegruppe for søskendepårørende, der er teenagere. Derudover har vi et sidste projekt i støbeskeen: Vi vil skabe en mærkedag, hvor søskendepårørende er i fokus. Hvordan mærkedagen skal markeres, hvor den skal være og andre detaljer har vi til gode at arbejde med. Men det er vores store ønske, at søskendepårørende i 2020 får deres helt egen dag, så endnu flere kan sætte sig ind i, hvordan det er, at have en bror eller søster med handicap.

I 2020 tænker vi endnu større. Vi er i gang med gradvist at udvide vores aktiviteter til andre dele af landet.

Vi arbejder videre med hele tiden at tænke i nye tilbud, som kan skabe værdi og glæde for søskendepårørende. F.eks. har vi to frivillige i København, som gerne vil starte en

OCNBEVISER

PAS-

SCREENINGS

LOW AROUSAL

SELVVÆRD ARBEJDE IDENTITET FORDYBELSE

STU

BESKÆFTIGELSE

BOTILBUD

WWW.HORISONTEN.DK

VI HAR OGSÅ BESKYTTET E BESKÆFTIGELS

DET ER OS MED MINI-ZOO

OG

AKTIVITETSTILBUD

« til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

27

Livsglæde + Mennesker der stråler af livsglæde går en i møde på Djurslands Folkehøjskole. // Tekst og foto: Peter Christensen Vi er på Djursland Folkehøjskole, og næste punkt står for døren. Det er et vigtigt et af slagsen. Ungegruppen er samlet. De ugentlige pokaler skal tildeles til de, der har ydet en særlig indsats. ”Dejligt at se I er så gode til at hjælpe hinanden, nu skal vi have uddelt pokalerne,” siger underviser Kasper Holde, midt i den venskabelige sum-

men af livsglade fnis og undertrykte grin. Det er tydeligt, at de unge har det sjovt og har et godt kammeratskab.

Ditte får tildelt humørsprederen, Maja den gyldne toiletbørste og Dorte får den gyldne hånd. Det modtages med glæde og stolthed. Det er en ære.

Tre forgyldte pokaler står linet op: ”Den gyldne humørspreder” gives for at sprede humør omkring sig, ”Den gyldne toiletbørste” gives for at hjælpe med rengøring af fællesarealet og ”Den gyldne hånd” er kammeratskabshånden.

Pokalerne, der i efterfølgende uge står i vindernes vindueskarme, er et helt konkret udtryk for livsglæden på stedet, men også for motivationsfaktoren og den jordnære og konkrete tilgang, der er kernen i pædagogikken på Djurslands Folkehøjskole.

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

...VI ER EN DEL AF FGU NORD

UNGDOMSMILJØ • PRAKTIK • LÆRING VEJLEDNING • AKTIVITETER • VENNER

Thomas Dyrehave Rassmusen Peter Lundgaard

tlf.: 2510 7330 tlf.: 2146 7092

Lautrupvej 6A - 2750 Ballerup - email: stu@fgunord.dk

28

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

Konkret og synligt ”Det er vigtigt, at vores måde at agere på i forhold til eleverne er meget konkret og håndterbar, så eleverne kan forstå det,” fortæller Kasper Holde om pædagogikken på højskolen.

En bred målgruppe Fra 18 til op omkring de 70 år. Så stor er spredningen i elevernes alder på Djurslands Folkehøjskole, men det er ikke noget problem, snarere tværtimod. ”Vi har både et ungemiljø og et større fællesskab, hvor alle er med. De unge har deres egne timer og et fællesskab, fx i Bo-undervisningen. I andre timer vælger alle elever fag efter interesser og er sammen uanset alder i fag som musik, billedkunst eller friluftsliv,” forklarer forstander Heidi Vølcker. ”Det er jo de unges drøm at flytte hjemmefra, og der er en kæmpe læring for de unge i at være sammen med mere voksne elever, der ved hvad det kræver at bo alene, fortsætter hun og peger på et billede på tavlen: - Som de to, Niels Christian og Annemarie.

Han er 19 og hun 66. De to var uadskillelige venner under opholdet. Nogle gange er forældre bekymrede for den brede målgruppe, men det er der ingen grund til,” understreger hun.

Djurslands Folkehøjskole, beliggende ved landsbyen Drammelstrup, har plads til ca. 50 elever. Højskolen udbyder lange kursusophold af op til 23 ugers varighed, og kortere kursusophold i sommerferien. En del elever tager flere forløb og er på højskolen i en lang periode – op til tre år.

Alle kan komme på Djurslands Folkehøjskole. I praksis er det mennesker med kognitive eller lettere fysiske handicap. Godt en tredjedel har Downs med alt hvad det byder af hurtige udsving på hele følelsesskalaen, fra det dybfølt glade til en lige så omfattende ked-af-det-hed.

I de fleste tilfælde prioriterer og betaler eleverne selv højskoleopholdet af deres førtidspension.

”Vi går for eksempel en morgenvandring hver morgen efter morgensamlingen. Det er på en 1 km lang grusvej omkring skolen. De fleste elever synes det er rart, men for at det bliver en god oplevelse for alle, arbejder vi med motivationen hos den enkelte og i forhold til fællesskabet. Vi har udlovet en fælles luksusmiddag på højskolen, når vi har nået 1500 runder på morgenvandringen.”

Et andet eksempel på det konkrete og synlige er boldsøjlen i fællesrummet.

En del elever er på skolen for at tabe sig – eller modsat for at få lidt mere på sidebenene. Eleverne der har tabt sig eller taget på, alt efter deres mål, smider 1 farvet bold i en søjle for hvert halve kilo. Det er under glade og respektfulde klapsalver fra alle. Det er synligt for alle.

Der er grund til at være stolt.

Det er nogle af de pæle, der er hamret i jorden på Djurslands Folkehøjskole: Det er vigtigt at opmuntre eleverne, så de også oplever succes, og at alle hjælper hinanden og er en del af det store fællesskab. I den ånd er der også et fritidsråd på skolen, hvor eleverne kan komme med forslag til fritidsaktiviteter og få indflydelse.

Dejligt at få succes Ditte Søgaard er 19 år og har været på højskolen i 1½ år. Lotte Terp Hansen, 48 år, har været omkring højskolen af flere omgange, i 2002 da højskolen åbnede, i 2017 og nu i 2020. ”Jeg er her for at komme af med nogle kilo,” fortæller Lotte.

Hun er entusiastisk med motionen og her fået tildelt stedets fjerde gyldne pokal, Den gyldne Støvle. Klokken 6:30, inden morgenmaden, er hun allerede i gang og cykler 10-12 km på motionscyklen. Efter morgenmaden er hun med på morgenvandring. En tur hun nærmest småløber når andre går.

Hun tager 3 omgange. ”Jeg vil til at vandre 3 km efter kaffen om eftermiddagen. Men ellers bruger jeg « til ba ge ti l ind h o l d

min fritid til at se fjernsyn, snakker og hygger. Jeg er ved at hækle et flot tæppe.”

Om det er til X-Factor aften eller snakken går om catwalk, så er Ditte den, der tager teten og viser hvordan det skal gøres. Hun er en ægte humørspreder. ”Jeg kan godt lide lide at optræde,” siger hun med en mellemting af et stort smil og lille grin. ”Jeg er god til musik,” siger hun og peger på guitaren. ”Og jeg tegner meget. Det er jeg også god til. Jeg går på friluftsliv og lige nu er jeg ved at træne til skituren i februar.”

Ditte svømmer og spiller hockey, når der er idræt på programmet. Det kan hun godt lide. En gang i mellem er hun hjemme hos forældrene i Ansager, men hun arbejder på at komme til at bo selv. ”Jeg skal flytte til Rødding senere på året. Det glæder jeg mig til.”

Ditte og Lotte er enige i, hvad der gør opholdet på Djurslands Folkehøjskole så godt for dem. ”Det er at opleve noget nyt og få succes med det man gerne vil. Der er gode lærere, nye venner og man kan vise hvad man kan. Nogle gange overskrider man sin grænse og finder ud af, at man kan noget man ikke troede man kunne,” siger Lotte.

Det er Ditte enig i, og hun tilføjer: ”Jeg har fået mange nye venner, og så har jeg fået en kæreste, som jeg har mødt her,” siger hun stolt – og viser med strålende livsglade øjne, hvilken betydning det har for hende. spe cia l ko mpa sse t

29

et eldorado

af ting og muligheder Finderiet er slaraffenland for mennesker på jagt efter unikke ting, smukke ting, sjove ting eller den lille dims, de lige står og mangler. Her møder de også eleverne fra Strømmen STU. // Tekst og foto: Peter Christensen Bag kasseapparatet står 19-årige Anette Rubek og betjener en kunde med et stort smil.

Stedet er Finderiet på Grenåvej i Randers. Finderiet er et eldorado af genbrugsting at gå på eventyr i, det uanset om man er på udkig efter tøj, legetøj, elektronik, porcelæn, keramik, lamper, møbler, en cykel eller noget helt syttende.

- Skulle der ellers være andet end fadet, spørger hun kunden. Det skulle der ikke, så Anette får pakket fadet pænt ind.

Her mellem de mange rækker af sager støder man også på en del unge, der er på et STU forløb på Strømmen, som har 22 STU elever.

- Tak for handlen og tak for i dag, afslutter hun handlen med kunden.

Anette Rubek er en eleverne, der har Finderiet som base for sin uddannelse.

AspIN

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

30

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

side 32

»

k i X

n e r e d a len

T Æ S – til årets store

specialuddannelsesbegivenhed i Roskilde !

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

Husk at sætte kryds i kalenderen 16. og 17. september! Kryds ved Specialkompasset - årets store begivenhed på specialuddannelsesområdet. Kryds ved to helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, specialefterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler.

Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk

Vi ses! spe cia l ko mpa sse t

31

fra side 30

«

Finderiet en perfekt ramme for STU Finderiet er en 1240 m2 stor genbrugsbutik. Butikken er ejet af den socialøkonomiske virksomhed GOGGS fonden, som er stiftet af transportvirksomheden Thortrans A/S, Jysk Børneforsorg fredehjem og Strømmen (det tidligere Randers Bo- og Erhvervstræning).

I en genbrugsbutik af Finderiets størrelse er der en lang række arbejdsopgaver. Derfor danner Finderiet en perfekt ramme for STU forløb.

I butikken skal der ydes salg og kundeservice til butikkens besøgende, der er på jagt efter genbrugsguld på hylderne.

Butiksområdet skal indrettes og designes, så det er inspirerende og indbydende. Lageret skal passes, og der er en del transport til og fra Finderiet, som får alle varerne fra genbrugspladser i Randers. Håndværk og produktion indgår, når varer skal tjekkes og måske restaureres. PR og kommunikation på de sociale medier er en naturlig del af aktiviteterne i en moderne forretning i vor tid.

skellige fag af i praksis og fordybe sig i de arbejdsopgaver, de synes er det mest spændende. De unge oplever at være på en rigtig arbejdsplads, og det er en pointe, fortæller leder af Strømmen STU, Annette Bærnholdt.

- Mange af de unge har dårlig erfaring med at sidde bænket i et klasselokale. De har brug for et helt andet, meget konkret og praktisk anlagt læringsmiljø. Det får de her. Vi sørger hele tiden for at synliggøre for eleverne, hvad de har lært, så de ikke glemmer, hvor meget de har rykket sig, og hvor meget de i virkeligheden kan.

Strømmen STU har i alt 7 linjer. De 4 linjer foregår på Finderiet: Butik, Lager og transport, Produktion og genbrug og Medielinjen. Strømmen har desuden en Køkken og Cafe linje, en Børn og Dagtilbudslinje og en Randers FC linje.

Derudover har Strømmen en Pedel og Håndværkslinje i forbindelse med vedligeholdelse af Strømmens 46 boliger.

På Strømmen får de unge også boundervisning og fag- og temaundervisning. Eksempler på temaundervisning er: Sundhed og kost, Kend din by, Kend dig selv, Politik og samfundsfag. Fagundervisningen er dansk, engelsk og matematik, individuelt tilrettelagt til hver enkelt elevs niveau

- Målet med STUen er at få de unge i job efterfølgende. Alle vores linjer foregår på rigtige arbejdspladser, så vi har et autentisk læringsmiljø for de unge, hvor de kan prøve for-

Anette Rubek er en af de unge, der har dårlige erfaringer med traditionel skolegang. Hun trives og blomstrer nu på Finderiet, hvor hun har fået en dagligdag, arbejdsopgaver

Fandt ud af jeg kunne noget

Særligt tilrettelagt ungdomsudannelse STU Akademiet tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse(STU) – primært for unge inden for autismespektret. Forløbet bliver 100% individuelt tilrettelagt for eleverne med praktik, arbejde og skole.

IT & multimedie linjen – til dig der ønsker at få indblik og indsigt samt formelle kompetencer inden for flere forskellige IT områder såsom operativsystemer, tekstbehandling, databaser, 3D-print, HTML/CSS, webdesign eller lignende. Uddannelsen har til hensigt at målrette dine kompetencer og ressourcer imod erhvervslivet, erhvervsuddannelser eller andre uddannelser inden for IT & multimedie området.

Sy- og design linjen – er for dig, der ønsker at udfolde dine kreative evner og samtidigt blive udfordret på dine kundskaber i design. Du vil, på denne linje, lære hvordan du kan tænke kreativt og hvordan du kan få idéer til at blive til virkelighed.

Almen undervisning - flere af de studerende på STU Akademiet har et ønske om at fuldende deres 9 eller 10 klasse, eller tage HF enkeltfag. STU Akademiet kan facilitere og give støtte til at kunne komme op til afgangsprøven.

STU Akademiet tilbyder bl.a. undervisning i fagene dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Undervisningen vil være tilrettelagt ud fra dine individuelle behov og forudsætninger.

Kontakt – Kigkurren 8C, 3. sal, 2300 København S. E-mail: kontor@stuakademiet.dk, telefon: 5361 6202, www.stuakademiet.dk

32

s pecial kompasset

« til ba ge ti l ind h o l d

Nye venner

og mennesker omkring sig, som gør hende tryg og glad.

Anette har tidligere følt sig ensom, manglet venner og har haft en mindre depression. I dag bor hun på Strømmens bokollegie i Adelgade.

- Her er jeg del af en arbejdsplads.

Det er rigtig godt for mig. Jeg ved godt jeg er elev, men jeg føler lige så meget, at vi er kollegaer i Finderiet, forklarer hun.

- Her får man venner. Vi laver aftensmad sammen, spiser sammen og hygger sammen. Hver mandag har vi pigeaften. Jeg kan godt lide at snakke og spille brætspil eller kort, fortæller hun.

- Det bedste er, at alle er gode til at hjælpe hinanden. Alle er glade og smilende, alle har altid tid til hinanden.

- Vi har botrænere, der hjælper os med at blive gode til at holde lejligheden, ordne regninger, lave budgetter, så pengene slår til, tjekke vores konto og e-Boks. Og vi snakker med dem om, hvordan det går, og hvordan vi har det. Det er rart og trygt, siger Anette.

Anette har lav lungekapacitet og en skæv ryg, så hun har brug for lidt særlige hensyn. Hun bliver hurtigt træt og kan ikke tage for tunge løft. De hensyn er der plads til i Finderiet.

Fra legetøj til kassen

Anette Rubek har flyttet sig meget i sin tid på Finderiet. Hun tør mere, og når man gør det åbner verden også sine døre.

Legetøjsafdelingen var hendes første særlige område. Hun skulle dels have overblik, fastsætte pris og arrangere legetøjet indbydende, så kunderne fik lyst til at købe, og børnene, der er med forældrene i Finderiet, rent faktisk kunne lege i afdelingen, hvis de havde lyst til det.

- Jeg er blevet mere moden og selvstændig. Jeg ved jeg kan noget, andre har brug for. Jeg kan godt tage et ansvar, og jeg har tillid til andre. Det er meget anderledes end før. Det kunne jeg ikke, før jeg kom på Finderiet.

- I starten spurgte jeg hvert 3. minut, hvad jeg skulle gøre eller hvad prisen skulle være. Efter tre måneder kunne jeg selv sætte prisen og have overblik over afdelingen. Jeg fandt ud af, at jeg kunne noget, og at andre har brug for det jeg kan.

I dag står jeg selv ved kassen og ekspederer kunder, svarer Anette med et smil. Hun er på sit andet år af STUen. Anette er i praktik hver mandag og fredag i 7eleven. Hun sætter varer på plads og fylder op. Den tryghed hun fandt på Finderiet er vigtig for, at hun har modet til at være i praktik.

Vores Skole - Vores Valg På Fontanaskolen STU sammensætter du din egen uddannelse. Vi tilbyder et væld af fag , som alle ligger inden for vores tre overordnede fokusområder: - den kreative - den faglige - krop og sundhed Udover skolens egne fag, har du mulighed for at tilvælge forskellige former for valgfag, som er i tråd med din uddannelsesplan.

Eksempler på valgfag: Japansk, rideterapi, musik og sangskrivning, hundetræning, hiphopdans, mangategning, kropsbehandling og meget mere.

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Per Saaby på 4239 2433 eller stu@fountain-house.dk Se også Facebook.com/FontanaskolenSTU

På Fontanaskolen er fællesskabet vigtigt, og der er plads til alle – også til dig! « til ba ge ti l ind h o l d

spe cia l ko mpa sse t

33

En hest stiller ikke spørgsmål

Et godt kram og en eftertænksom stund med yndlingshesten kan være lige det der skal til. Men hvad er det en hest, og andre dyr, har i sig, som kan redde en dag, man er kommet helt skævt ind på. // Tekst og foto: Peter Christensen Ridehallen på Hylke Ridecenter genlyder af hestens prusten og hovenes nedslag i jorden. En elev galoperer for fuld fart.

Manja Hansen, ansat i skånejob, og STU elev Sofie Frederiksen er i hallen og, sammen med underviseren Ane Rikskov, forklarer de, hvad hestene betyder for dem. ”For nogle af eleverne på STU-Hylke er målet at kunne galopere på vores allerroligste hest. Efter nogen tid galoperer de fleste af eleverne på enhver hest på stedet med et stort smil.” ”Det er noget med at mestre noget, de ikke troede, de ville kunne. Nogle af eleverne forklarer, at når de galoperer, skal de koncentrere sig, får de styrke og tænker ikke på noget andet,” fortæller Ane Rikskov.

Eleverne har også gavn af stedets tre store Landseer hunde. De giver også tryghed og ro for tanker og forstyrrelser.

Der er mange aktiviteter på et ridecenter. Hestene skal fodres, trækkes ud og staldene og gårdspladsen skal holdes rene og pæne, så der også masser af gode og relevante opgaver til elever,

34

s pecial kompasset

der ikke selv rider. Dem er der nogle stykker af hos Hylke Ridecenter.

En hest er bare en hest... … og det er netop det, der er det befriende. Og på forunderlig vis det der gør, at hesten alligevel er noget mere end bare en hest.

Den har ingen skjulte hensigter. Den stiller ikke spørgsmål. Det er ikke nødvendigt at tolke, hvad hesten nu mener om dette eller hint. Den er bare hest. ”Hesten er bare glad for at se dig, blive striglet og få noget mad. Så det er trygt og rart at være med hesten. Det er som at være sammen med en god ven,” forklarer Manja. ”Min yndlingshest Lukas er den eneste, der hurtigt kan få mig til at falde til ro.

Det er han meget bedre til end mennesker,” siger Sofie om Lukas betydning, hvis hun er opkørt, ked af det eller vred.

Pigernes forklaringer falder helt i tråd med Jette Stenholts forklaring. Hun er uddannet fysioterapeut og siden hestefysioterapeut. ”Levende dyr gør meget for psyken.

Det er bare nemmere med et dyr. Der er ikke brug for så mange forklaringer.

Dyrene er der bare.” « til ba ge ti l ind h o l d

Jette Stenholt lejer sig ind 15 timer om ugen og har sine patienter, både med fysiske og psykiske udfordringer, med til hestefysioterapi på Hylke Ridecenter. ”Mine patienter træner deres balance og styrken i mave og ryg, når de er på hestene, og de lærer at samarbejde med hesten uden at kunne tale med den.”

Glæde og store smil Det er tydeligt, at de patienter hun har med til Hylke Ridecenter er glade for hesteterapien. Der er store smil og vink til os, der kortvarigt kigger på.

Både hos dem i sadlerne, og hos de STU elever, der trækker hesten rundt og sørger for ro og tryghed. ”Vores STU elever bruger sig selv og udvikler sig. De oplever også, at andre har brug for dem. De får en helt ny fortælling om sig selv. De har oplevet, at der altid har været nogle, som pegede fingre og fortalte at de ikke duede til noget, at der ikke var noget de var gode til,” fortæller Lærke Rikskov, der er ejer og leder af Hylke Ridecenter. ”Vi bor to familier, Lærke, Ane og Nicolai Rikskov, på stedet, så vi er også lidt ”familie” for de unge. De bliver inviteret med til fødselsdag og er en vigtig del af vores liv. Det er en livsstil.

Det føles ikke som arbejde.”

Hos Hylke Ridecenter kan unge med kognitive og sociale funktionsnedsættelser få omsorg af gårdens mange heste og udviklende aktiviteter af de engagerede medarbejdere, der brænder for de unge. Det er et helhedsorienteret tilbud, som omhandler både undervisning, arbejde, botræning og fritid, men Lærke Rikskov og alle medarbejdere ser læring i alt, hvad de gør. Der er plads til 10 STU elever. Sammen med tre andre medarbejdere tager Lærke sig af det overordnede ansvar for STU forløbet, men de unge møder mange andre voksne i deres hverdag på stedet. ”Der er op til 15-20 voksne, og det er jo vigtigt, at de også vil og kan omgås de unge på en god og meningsfuld måde.

Det skal de kunne for at arbejde her,” understreger Lærke. ”Vi er en autentisk arbejdsplads, de unge udfører ikke pseudoarbejde. Vi ser de gode sider af de unge, som andre ikke har set. Her på gården får de en fast struktur, der er styret af årstiderne, og det giver dem ro. De lærer nogle grundlæggende ting om at være på en arbejdsplads og indgå i et arbejdsfællesskab, som de også i høj grad kan bruge i andre sammenhænge.”

Købmanden i Hylke Hylke Ridecenter er en del af det gode og meget aktive lille lokalsamfund i Hylke. Byen tager altid godt imod de unge, og Hylke Ridecenter deltager i og er en aktiv del af byen Hylke. Ridecenteret er også hjemsted for Hylke og Omegns Rideforening, med over 250 medlemmer, og for foreningen Bifrost, som varetager ridning for sindslidende, fysisk handicappede og børn og unge med forskellige udfordringer.

af sagen er Brians skudsmål af Martin, at han er en god hjælp, der er meget punktlig og i stand til også selv at tage fat på opgaver, der skal løses.

Hos Købmanden i Hylke bliver de unge også mødt med åbne arme. Der er jævnligt elever i praktik hos den lokale købmand, Brian Nielsen. I øjeblikket er det Martin Jersild, der er på sit tredje år af STUen, som er i praktik.

For Lærke Rikskov er det endnu et eksempel på, at de rødder af kompetencer, der sætter sig fast i de unge hos Hylke Ridecenter, kan bruges i alle livets mulige sammenhænge og kan inkludere de unge i samfundet.

”Jeg hjælper med at få stillet varer på plads, og jeg tager imod varer, når de kommer på paller og skal ind. Jeg er her 2 dage om ugen, men jeg skal snart op på tre,” fortæller Martin. Det er tydeligt, at han og Brian Nielsen har en god kemi, hvor der er plads til at tage lidt gas på hinanden.

”Vi er en autentisk arbejdsplads, og de unge får nogle helt grundlæggende færdigheder. De lærer at være punktlige, de lærer at samarbejde, de lærer at vi skal tage hånd om hinanden og at andre er afhængige af den indsats de yder,” forklarer Lærke.

”Hvornår har du tænkt dig at blive voksen,” siger Martin til Brian, hvorefter latteren runger. I den alvorlige side

« til ba ge ti l ind h o l d

”Og det er klart, at jeg lægger vægt på det. Det er jo en forretning, der skal køre rundt,” siger Brian Nielsen.

”De lærer grundlæggende, at det de kan er en vigtig del af fællesskabet og af at kunne lykkes. De får nye og positive fortællinger om sig selv.”

spe cia l ko mpa sse t

35

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2020