Specialkompasset#2

nr. 2 · februar 2018 ISSN: 2596-464X

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

SIDE HISTORIE 4

3 På vej i den rigtige retning

4

4 Skal vi hvile på laurbærene?

4 6-7 Autismeklasse er fagligt fyrtårn og social legeplads 4

8 Uddannelse & skole

4 9-10 Bekymringen for sit barns fremtid 4

11 Fodspor i sne

4

12 Nyt tilbud til unge med angst

4

15 ”Det rykker for eleverne at være ude”

4 16-17 Forskellige – men med fokus på fremtiden 4 18-19 Det er sejt at bede om hjælp 4 20-21 Idræt giver stof til nye historier 4

22 Ét gram stærkere hver dag

4 24-25 Fra god idé til realitet – en socialøkonomisk rejse 4 26-27 Dannelse handler ikke kun om det faglige 4

28 Et tilbud med digitale muligheder

4

30 Klædt på til ungdomsuddannelse

4

31 Hjælp til medgang

2

s pecial kompasset

Magasinet Specialkompasset nr. 2, februar 2018 ISSN: 2596-464X REDAKTION Compass Fairs Industrivej 21 4000 Roskilde Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK CompassFairs TRYK Mohrdieck Tryk 5.000 eks.

»»»

På vej i den rigtige retning For godt et halvt år siden præsenterede vi jer for første gang for Specialkompasset.

En uddannelsesmesse og et magasin for og med unge med særlige behov eller særlige kompetencer, om man vil.

I dag kan vi med ro i maven sige, at vi sammen med de unge, med udstillerne og med alle de, der har stillet op med deres historier, er på vej i den rigtige retning.

Uddannelsesmessen Specialkompasset blev en helt særlig oplevelse. Udstillere, besøgende og oplægsholdere leverede en indsats helt ud over det sædvanlige – vi løftede i flok. Og magasinet blev også positivt modtaget.

Vi glæder os allerede nu til september hvor messen igen afholdes i Roskilde Kongrescenter d. 19. og 20. september.

Tilmeldingerne fra både gamle og nye udstillere strømmer ind, og vi arbejder hårdt på forskellige samarbejder med relevante partnere. Husk at følge Specialkompasset på Facebook, Instagram og YouTube. Vi lægger løbende information, underholdning, links og gode historier op på vores kanaler.

I denne udgave af magasinet, er vi stolte over at kunne fortælle, at Specialkompasset har indgået samarbejde med STU-foreningen Consentio. Detaljerne i det samarbejde vil du kunne læse om på efterfølgende sider, men det indebærer bl.a. at foreningen bidrager med en fast klumme i det halvårlige magasin.

Vores ambition er at skabe en samlet oplevelse for og med de unge. En oplevelse af, at man kan en hel masse, selvom man har nogle udfordringer.

En oplevelse af fællesskab og tilhørsforhold og en oplevelse af at være del af et univers, hvor der er plads til alle.

God fornøjelse med denne udgave, hvor vi bl.a. har fokus på børn og unge med angst og deres udfordringer i forhold til uddannelse.

Vi glæder os til at se jer i september, Christina og Jacob, Specialkompasset

2017 i billeder

spe cia l ko mpa sse t

3

Skal vi hvile på laurbærene

efter den gode STU-evaluering?

Epinion blev i 2017 på vegne af Undervisningsministeriet bedt om, at evaluere STU-tilbuddet. Formålet med evalueringen var at afdække effekter af et STU-forløb og den viste, at målsætningerne med STU ser ud til at blive opfyldt. De unge på uddannelsen oplever, at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og at de har en livskvalitet på linje med den generelle befolkning, når de går på STU.

femtedel oplever en meget positiv faglig udvikling. En uddannelse der viser, at overgangen til uddannelse og beskæftigelse er på ca. 22 pct. et år efter STU afsluttes. Det virker måske ikke som et højt tal, men det er faktisk ikke så ringe, når man ser på STU-målgruppen som helhed.

Især, når de elever, der modtager førtidspension, men også er i beskyttet beskæftigelse, ikke indgår i statistikkerne for denne procentsats.

I STU-foreningen Consentio er vi glade for ros og er faktisk ret enige i, at det går ret godt på vores område. Vi oplever at vores medlemmer lægger stor vægt på kvalitet og selv er gode til at kigge på egen praksis med det formål, hele tiden at gøre det en lille smule bedre.

Det er dog vigtigt for dem, der ikke kører den lige vej videre i uddannelse og beskæftigelse efter STU – og noget som evalueringen iøvrigt også peger på – at samarbejdet med jobcentrene, skal blive bedre. Det kunne blandt andet gøres ved en tidligere indragelse af jobcentret i uddannelsen, men også kigge på en revidering af uddannelsesplanerne for uddannelsen, hvilket STU-foreningen allerede nu planlægger at gøre i 2018.

Når man, som forældre til et ungt menneske der tilhører målgruppen for STU, hører dette, må evalueringen give en god mavefornemmelse.

Man har at gøre med en uddannelse der virker. En uddannelse hvor ca. halvdelen af eleverne selv oplever en meget positiv udvikling, og en

I STU-foreningen Consentio vil vi gerne se lidt fremad og ovenpå det gode evalueringsresultat, mener vi, at tidspunktet er velvalgt. Det kun-

ne eksempelvis være at kigge på det frie uddannelsesvalg, som desværre endnu ikke er en realitet inden for STU’en. Finder man den perfekte STU for sin søn, eller sin datter, skal der en del tovtrækkeri og kamp til gennem klageinstanser, møder og en god portion faglige og relevante argumenter, for at dette endda kun måske vil lykkes. Og det er desværre ikke alle forældre, der magter dette.

En anden vinkel kunne være, at se på lige rettigheder på alle ungdomsuddannelser. Her er det eksempelvis ikke muligt for elever på STU, at få et ungdomskort, da dette i dag er forbeholdt gymnasie- og erhvervsskoleeleverne. Det er små justeringer, men ikke desto mindre vigtige justeringer. Og bestemt noget, som STU-foreningen Consentio vil arbejde videre på.

Du kan læse evalueringen på www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/ uvm/2017/sep/170929 Af Morten Overgaard-Larsen, faglig sekretær, STU-foreningen Consentio.

Specialkompasset og arbejde m sa år dg in o ti en ns Co en ng ni STU-fore fortælle, Det er med stor glæde, at vi kan arbejde med at Specialkompasset indgår sam STU-foreningen Consentio. i, at man Samarbejdet udmønter sig bla. eningen, der -for fremover vil kunne møde STU gang, på i øjeblikket har stor medlemsfrem smesse i Specialkompassets uddannelse e til stede Roskilde. Her vil foreningen vær med en vejledningsstand. med regelmæsSamtidig vil foreningen bidrage ivelser og være sige klummer i vores magasinudg tillerne i pausen vært for et fagligt indslag for uds vil de unge, der på messens første dag. Endelig

4

s pecial kompasset

diplom, fra arbejder på messen få et praktik passet.

STU-foreningen og Specialkom

ke messen Målet med samarbejdet er at styr øgende, fortæller endnu mere til fordel for de bes der Jacob Porse.

Specialkompassets afdelingsle samarbejde. ”Vi har fra starten søgt det brede ing, at alle os, Det er vores helt klare overbevisn rkere når vi står der kæmper de unges sag, er stæ helt central medsammen. STU-foreningen er en og magasinet. spiller både i forhold til messen en om de unge, De har en faglig styrke og en vid nu mere,” fastder er med til at løfte messen end at kunne kalde slår han. ”Vi er meget glade for Consentio samarbejdspartner.”

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

STU-FORENINGEN CONSENTIO ER EN FORENING FOR UDBYDERE AF STU I DANMARK Foreningens medlemmer repræsenterer mange forskellige STU-tilbud.

Netop denne mangfoldighed er med til at give de særligt tilrettelagte uddannelser deres styrke, fordi der altid er et tilbud, der passer til den enkelte unge og dennes særlige behov.

Formålet med STU-foreningen Consentio er derfor at sikre den nødvendige mangfoldighed samt udvikling af de særligt tilrettelagte uddannelser landet over.

VED MEDLEMSSKAB I FORENINGEN TILBYDES • 2-3 konferencer årligt, med faglige og aktuelle emner inden for STU-området • Årsmøde torsdag-fredag i uge 43 • Gratis deltagelse i regionale erfamøder rundt om i landet STU-foreningen Consentio deltager med en stand på Roskildemessen.

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 9696 1060 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

5

Autismeklasse er fagligt fyrtårn og so En kæmpe succes. Så kort kan det siges, når pædagogisk koordinator Karin Wolfgang skal beskrive de sidste 10 år med ASF-linjen på Høje Taastrup Gymnasium. Lige dele håndholdt indsats, ro og en faglighed fuldt på omgangshøjde, er opskriften på succesen.

Af Christina Qvistgaard Når fagligheden og lysten til at lære er i top – men en diagnose spænder ben for helt ordinær ungdomsuddannelse – er der ikke mange steder at gå hen.

Men det hjælper på det. Stille og roligt skyder flere og flere autismeklasser op rundt omkring på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Veteranen er STX-klasserne på Høje Taastrup Gymnasium, der for nyligt fejrede 10 års jubilæum.

Med maner, understreger Karin Wolfgang. For langt størstedelen af eleverne er flyvefærdige, når de når slutningen af 3.g.

6

s pecial kompasset

”Det er en kæmpe succes. Vores årlige evalueringer og statistik taler deres tydelige sprog. Vi sender stort set alle vores elever videre til uddannelse, så selv de politikere, der ikke ønskede de her linjer må indse, at de er pengene værd,” fastslår Karin Wolfgang. ”De fleste går videre til universiteterne KU eller DTU, men mange fortsætter også på erhvervsakademierne eller professionshøjskolerne.”

En samfundsressource Så det er på tide, at politikerne får skudt penge i flere uddannelser, for ikke nok med, at det er et samfundsansvar, så er de unge også en ressource, vi ikke kan tåle at miste, mener den pædagogiske koordinator.

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

”Det er unge, der skal have en uddannelse,” siger hun. ”De kommer til at bidrage til samfundet helt på linje eller mere end mange andre. Vores unge går fra de normalt begavede unge til de over gennemsnit begavede unge- Der er nogle, hvor man tænker, at det fremtidens stjerneforskere. Vi har simpelthen ikke råd til at tabe dem på gulvet.”

Kombination bærer frugt De unge i autismeklasserne ligner til forveksling alle andre unge på gymnasiet på Frøgaard Allé. En autismediagnose bæres sjældent uden på tøjet. Men klasseværelserne afslører alligevel, at brugerne har brug for lidt ekstra støtte og en kærlig hånd.

DEL AF ET HELT ALMINDELIGT UNGDOMSMILJØ

ocial legeplads Klasserne er små med bare 12 elever i hver klasse. Den traditionelle stolehestesko står midt i rummet men hver elev har sit eget skrivebord, der er lidt afskærmet fra omgivelserne, så man hurtigt kan trække sig tilbage. Og netop kombinationen af en helt almindelig faglighed og så den håndholdte indsats er det, der har båret frugt, fortæller Karin Wolfgang. ”Vores fokus er normal faglighed, tryghed og ro, og så at de unge lærer at begå sig socialt,” lyder det. ”De får en mentor, som er en fra lærerteamet, og eleverne knytter ofte tætte bånd til den mentor. De ved præcis, hvordan de skal gå til eleverne og deltager også i de ugentlige teammøder som udgør sikkerhedsnettet under de unge. Her får de ro i 3 år – og langt de fleste er parate til at komme ud i det virkelig liv bagefter.”

For Amanda og Philip har ASF-linjen betydet chancen for at få en ungdomsuddannelse, der svarer til deres evner og muligheder. Midtvejs gennem 2.g. føler de sig begge klare til en fremtid med videregående uddannelse. Her fortæller de om deres oplevelser:

Philip, 19 år: Amanda 18 år: ”Jeg ville allerhelst et sted hen, hvor jeg kunne få støtte, for det har jeg behov for. Jeg var på brobygning her, for at se, hvad det var, og jeg kunne godt lide det.

”Jeg startede på en HTX, men gik ud efter det første halve år. Det blev for stressende for mig med en stor klasse og meget støj, og det var ikke sjovt at gå i skole.

Jeg fik en vejleder gennem kommunen, som fortalte mig om det her sted og så valgte jeg at søge ind.

Det var godt at få at vide, at jeg var kommet ind. Jeg var meget positivt overrasket. Det var det, jeg havde satset på, men plan B var produktionsskole.

Det har været godt. Vi er kun 12 elever og har nogle gode og interessante lærere. Det betyder, at der er meget mere tid til os, og der er mere styr på, om vi har nogle problemer, og der er mere stille tid. Det er et trygt miljø, hvor vi kender hinanden.

Det har været godt og udfordrende. Især det første år var der mange udfordringer, men vi har gode vejledere og gode klassekammerater.

Vi har vores egen afdeling og har timer i vores egen klasse. Og så har vi også enkelte timer med de andre elever på gymnasiet – vi er også med til festerne.

Det med kammeraterne betyder rigtig meget.

Sammenholdet er meget vigtigt. Vi er faktisk meget forskellige alle sammen, men vi får det til at fungere med stor respekt for hinanden.

Både Amanda og jeg er med i skolerådet.

Det havde været meget svært for mig at komme igennem et helt ordinært gymnasieforløb. Jeg ville have endt med at være pigen i krogen, men fordi vi er så få og har det her sammenhold, så har jeg kunnet udvikle mig meget. Jeg er gået fra at være den generte pige i 1.g. og nu er jeg brobygger. Det er et bevidst valg, at jeg vil udvikle mig på det område.

Det at jeg har gået her, har gjort, at jeg er forberedt på at gøre tingene i stedet for at være hende i hjørnet. Og selvom jeg er i tvivl om retningen lige nu, er jeg sikker på, at jeg skal på universitetet, når jeg er færdig.”

Jeg overvejer, om jeg skal læse statskundskab eller etnologi. Gennem min tid bliver jeg forberedt på min fremtidige hverdag, og jeg får mere selvtillid.”

De to gymnasieelever slutter: ”Vi anbefaler, at man kommer herud, når der er brobygning for at se, om det er noget. Kan man fungere i den her sammenhæng.

Det sociale liv fungerer rigtig godt. Vi hænger meget ud på kryds og tværs og holder os ikke for os selv, men vi har mulighed for at trække os til vores eget lille rum, når der er brug for det.

Det betyder meget for os at være del af et fællesskab, og fordi vi alle sammen har en diagnose, har vi en stor forståelse for hinanden. Det giver en fornemmelse af at være del af et helt almindeligt ungdomsmiljø.”

Fælles glæde og faglig stolthed

STU

Din uddannelse - din fremtid Kontakt os gerne telefonisk på: København 4041 0397 | Ringsted 4027 9111 Esbjerg 2712 5698 | Aabenraa 7463 3600

Faglinjer på STU’en...

Teater, radio, dyrepasser, håndværker, gartner, animation, tv, køkken, design og pedel.

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole – derfor opfordrer vi til, at du starter med en uges gratis praktik så du kan se, om Glad Fagskole er noget for dig.

Vores afdelinger har forskellige faglinjer, så kig på www.gladfagskole.dk og se hvad vi kan tilbyde.

Følg os også på facebook og instagram

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

7

Indlæg af Mathilde Lusty Sørensen, forfatter til bloggen ’Mit liv med angst og autisme’

UDDANNELSE

skole Uddannelse er en ting, alle unge må forholde sig til i løbet af ungdomsårene – det er et område, vi hører rigtig meget om, men hører vi nok? Tja, vi hører i hvert fald rigtig meget om uddannelse for unge uden diagnoser - og mindre om uddannelse og mulighederne (som er der!) for os med diagnoser. Det er i min verden rigtig ærgerligt

Som 17-årig står jeg nu overfor valget om, hvad der skal ske efter jeg har taget min 10 klasse - og det er en jungle at finde rundt i! Jeg ved, at der findes en masse muligheder for unge med diagnoser, men det er ikke lige let at finde den vej, der er rigtig for mig. Jeg har længe tænkt over, hvad der skal ske efter 10 klasse, og det har faktisk medført en masse træls spørgsmål. Det skyldes til dels, at jeg har været igennem et angst-forløb, som har betydet, at jeg er gået glip af over et års skole – og hvad stiller man så lige op? Kan jeg nu blive det, jeg gerne vil? Kan jeg overhovedet komme ind et sted?

Kan det sted rumme mig og de udfordringer, jeg har med? Er jeg overhoved klog nok til en uddannelse?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som har plaget mig det sidste år.

Og hvorfor fylder det så meget?

Det tror jeg personligt er fordi, der ligger et alt for stort pres på unge – både på os med diagnoser, men for den sags skyld også på unge uden.

Det går fuldt ud i tråd med konkurrencestatens ønske om at styre og regulere menneskers adfærd. Og heri er uddannelsessystemet et vigtig greb - et redskab for udvikling af kompetente mennesker som senere hen kan indgå i et fleksibelt arbejdsmarked. Vi ser det helt tydeligt i folkeskolen, hvor der er stor fokus

8

s pecial kompasset

» t i lba ge t i l i ndh old

på faglighed og testning, allerede når børnene møder skolen. Vi skal blive så dygtige som muligt, så tideligt som muligt. Og lige det lægger et kæmpe pres på os med diagnoser.

Min erfaring fortæller mig, at vi ofte har brug for lidt mere tid, hvilket i min forstand ikke er en dårlig ting.

Hvis vi tager os den ekstra tid, kommer vi ikke kun igennem. Vi får også os selv med, går helhjertet ind i det – og kommer ud som hele mennesker.

Jeg er næsten helt sikker på, at der sidder andre unge mennesker med diagnoser og er lidt nervøse for fremtiden - tro mig, det er jeg selv. Rigtig meget endda. Og her er jeg rigtig nysgerrig på, hvordan vi bedste muligt får den ro, vi har brug for, og ikke bruger for meget energi på at spekulere på fremtiden. Jeg har selv prøvet at mindske ’stressen’ ved at snakke med både mine lærere, forældre og uddannelsesvejleder - og det har faktisk givet en del ro.

Jeg er ikke længere bange for ikke at kunne komme videre efter 10. klasse. Jeg kommer måske ikke til

at tage min uddannelse på samme tid som andre jævnaldrende, men jeg skal nok komme igennem det.

Mine allerbedste råd til hvordan du bedste sænker din stress omkring fremtiden er: 1. Snak med forældre, lærer og uddannelsesvejleder 2. Husk på at der altid er en mulighed for at finde noget, der er dig - måske rammer du ikke rigtig første eller anden gang, men på et tidspunkt skal du nok finde det, der er lige dig.

3. Undersøg mulighederne - heldigvis (blandt andet takket være Specialkompasset) kan vi hurtigt og nemt blive informeret om de forskellige muligheder. Brug de muligheder for information der er, det giver god ro.

4. Og husk så – at uanset hvad der sker, så er du helt unik – og verden har brug for netop dig!

Mathilde driver også Facebookgruppen: Autisme-netværk 13-20 år.

Indlæg af Mia Kristina Hansen, medstifter af Foreningen for børn med angst

Bekymringen for sit barns fremtid Jeg er forældre til en dreng på 17 år som har angst, det vil sige, hans angst kommer ikke længere til udtryk, men han er stadig belastet af, at han som 9 årige begyndt at mistrives, og fik diagnosen separationsangst og socialangst. Samtidig er jeg formand og medstifter af Foreningen for børn med angst, som er en selvstændig forening under SIND. Min søns mistrivsel, begyndte for alvor da han gik i 3 klasse. Han begyndte at klage over ondt i maven og ondt i hovedet, og han ville ikke i skole. I starten fik jeg presset ham afsted de fleste dage, men han ringede ofte til mig, i løbet af en skoledag, fordi han var ked af det, og han sagde at han var dårlig. Efterhånden blev det sværere og sværere at presse ham i skole, og hans fraværsprocent steg.

Til at begynde med, var jeg ikke sådan rigtig bekymret. Jeg tænkte at

det nok skulle løse sig, og havde tiltro til, at skolens personale nok skulle hjælpe os. Men min oplevelse blev en anden, og jeg begyndte at bekymre mig, fordi jeg var bange for hvordan

Vil du også videre?

STU Nextjob er en erhvervsrettet STU, hvor du selv er med til at sammensætte din uddannelse ved at vælge de fag og de virksomhedspraktikker, som interesserer dig.

Vi støtter dig til at nå dine mål, så du efter tre års undervisning er klar til voksen- og arbejdslivet.

Studieture Historie Dansk Praktikker Yoga Friluftsliv Foto/video Naturvidenskab Sociale medier Idræt Engelsk Musik og meget, meget mere...

Kontakt os for et uforpligtende besøg og en praktik på tlf.: 5141 9353.

STU Nextjob * Hartmannsvej 23 * 2900 Hellerup * www.nextjob.dk

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

hans fremtid ville blive, hvis ikke han modtog undervisning. Når jeg talte med folk, og fortalt om, hvor lidt min søn kom i skole, oplevede jeg at de blev chokerede og sagde: ”Jamen,

STU

»

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

Masser af muligheder ● ● ● ● ●

Design & Handel Foto & Medie Træ & Håndværk Bygningsmaler Mad & Service

● ● ● ● ●

Grafisk Design Cykel & Auto Film /TV Musik & Producer Sundhed & Pædagogik

UNGDOMSMILJØ · PRAKTIK · LÆRING VEJLEDNING · AKTIVITETER · VENNER Ballerup Herlev Produktionshøjskole Lautrupvej 6A Tlf. 2510 7300 2750 Ballerup info@bhp-skole.dk www.bhp-skole.dk

STU

spe cia l ko mpa sse t

9

«

hvad gør du så?

Han skal jo i skole!” Det fik mine bekymringer til at blive større, fordi normen i vores samfund er, at børn skal gå i skole, og have en uddannelse for at blive til noget.

Efter juleferien i 4. klasse, kunne jeg overhovedet ikke få min søn i skole. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, for når jeg henvendte mig til skolen og forskellige offentlige sektorer, følte jeg at jeg blev sendt rundt i ring. Det blev som en ond cirkel, hvor mine bekymringer voksede og voksede. Hvordan skulle det gå min søn, når han ikke modtog undervisning? Hvilke fremtidsmuligheder var der for ham?

Efter sommerferien i 5. klasse, lykkes det mig, at få skolen til at tilbyde hjemmeundervisning, og vi fik et samarbejde i gang, hvor vi arbejdede på at få min søn tilbage til skolen.

Det tog lang tid, og først efter to år, kunne han igen deltage i undervisningen i sin klasse. Men mine bekymringer forsvandt dog ikke. Min søn havde stadig et stort fravær, og for at blive erklæret uddannelsesparat, måtte han ikke have så stort et fravær, selvom han rent fagligt lå på middel, og fik gode karakterer til prøverne.

Det der specielt gjorde mig bekymret, var at jeg oplevede at min søn følte sig presset, og han gav udtryk for, at han havde brug for at tage det roligt.

Men det var der ikke mulighed for.

Der var et pensum der skulle nås i løbet af skoleåret, og jeg oplevede, at der var en forventning om, at min søn skulle kunne klare det. Jeg følte at lærerne skræmte os, i stedet for at hjælpe os, for at få min søn til at komme i skole.

Som forældre og formand for Foreningen for børn med angst, oplever jeg, at vi forældre bliver skræmt til bekymring. Det føles som om at systemet tror, at de ved at skræmme os, kan få vores børn til at blive ”raske”, og klar til uddannelse. Det sidste nye jeg har oplevet, er at når min søn har fravær, og jeg ikke får meldt ham syg, så bliver det registreret som ulovlig fravær. Derved får man som forældre, en følelse af, at det er kriminelt, hvis ens barn ikke magter at komme i skole på grund af sine udfordringer i forbindelse med at have en diagnose.

Det kunne være meget bedre, hvis forældre kunne blive beroligede, og blive mødt med tillid til, at uanset hvor svært barnet har det med at gå i skole, så er der altid lys forude og mulighed for at få et godt liv.

”Klar til Start” er et landsdækkende beskæftigelsestilbud med jobgaranti og virksomheder i nærheden af dig.

Se hvilke autismecentre der udbyder tilbuddet og læs meget mere på

www.klartilstart.dk

Kontakt: Projektansvarlig - Morten Wulf Tlf.: 22 77 14 11 - mw@unges.dk

10

s pecial kompasset

EN VEJ TIL JOB

FOR UNGE OG VOKSNE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER

MED JOBGARANTI!

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

FODSPOR I SNE Pia Konstantin Berg Fotograf: Lars Borup

Jeg er uddannet journalist og arbejder som forfatter og videoproducer med særligt fokus på psykisk sårbare børn og unge. I 2015 var jeg med til at stifte Foreningen for børn med angst, fordi jeg kunne mærke, at der i høj grad mangler information, forståelse og ressourcer på området. Min niece havde på det tidspunkt været igennem et hårdt angstforløb, og jeg kunne se, hvor store udfordringer det medførte - specielt i forhold til at være væk fra skolen og vennerne. De samme udfordringer kunne jeg genkende hos mange af de familier, jeg mødte i forbindelse med mit arbejde i Foreningen for børn med angst.

Derfor valgte jeg at skrive børneromanen Fodspor i sne.

Tilbage til kammeraterne Bogen handler om 13-årige Olivia, der er så hæmmet af sin angst, at hun ikke har været i skole i flere måneder.

Hun kan ikke en gang overskue at bevæge sig uden for deres hoveddør. Da hendes mormor pludseligt dør, flytter Olivias morfar ind hos dem, og de to udvikler et helt specielt venskab,

Børneromanen Fodspor i Sne, som udkommer i starten af marts sætter fokus på udfordringerne hos de børn med angst, som har svært ved at overkomme en normal skoledag.

Her fortæller forfatter Pia Konstantin Berg om tankerne bag bogen.

som med tiden hjælper hende ud af angsten og tilbage til kammeraterne i skolen.

Nedbryde tabuer og fordomme Formålet med bogen er først og fremmest at fortælle en historie, som børn med angst kan spejle sig i, så de ikke føler sig alene med deres udfordringer. Samtidig har jeg udviklet undervisningsforløb, så bogen kan bruges i skoleklasser for at give både elever og lærere en bedre forståelse for, hvad det vil sige at have angst, og hvad de kan gøre for at hjælpe den eller de elever, der er ramt af angst. En diskussion i klassen kan forhåbentlig være med til at nedbryde nogle tabuer og fordomme og gøre det lettere for elever og lærere » ti l b ag e ti l i n d h o l d

at tage hensyn til de psykisk sårbare elever.

De fortjener en stemme Antallet af elever med angst i Danmark er alt for højt, og hvis deres udfordringer ikke bliver taget seriøst, risikerer de at tage angsten med sig ind i voksenlivet. Jeg synes, de børn fortjener en stemme, og den vil jeg gerne være med til at prøve at give dem. spe cia l ko mpa sse t

11

Nyt tilbud til unge med angst Angst er et stigende samfundsproblem. Flere og flere børn og erunge bukker under for omgivels nes pres.

Det har man taget konsekvensen ækaf på Værkstedsskolen Krummeb rne, gaard og startet Angstkonsulente som bliver et separat tilbud.

”Vi oplevede at få flere og flere unge med angstproblematikker ind. Gennem mange år har vi haft rigtig gode resultater med den gruppe, men det er også en gruppe, der har behov for at være skilt ud og væk fra for mange mennesker,” forklarer tidligere forstander Bent Legaard Rasmussen om initiativet.

Samtidig er tilbuddet opstået som en erkendelse af, at man gjorde et alt for stort indhug i de unges tildelte uddannelsestid, fortsætter Bent Legaard Rasmussen. ”STU er fx typisk 3 år, så kommer man her og er skræmt fra vid og sans, skal man ikke bruge af de 3 år for overhovedet at blive klar til at modtage undervisning. Det kan tage op til et år, inden man når så langt. Mange af vores samarbejdspartnere vil se resultater, men det er svært at måle på angst, så vi bliver nødt til at arbejde på det, der spænder ben først.”

12

s pecial kompasset

Svaret er lige her Op mod 100.000 unge lider af alvorlig angst lyder det fra Angstkonsulenterne. Børn helt ned til 12-års-alderen bruger halve år på at ligge i deres seng. Og ofte giver det etablerede system fortabt. ”Hvad skal man gøre af dem?” spørger projektmedarbejder Leif Nielsen. ”Det nytter ikke at true dem på økonomien, det gør kun ondt værre.”

Svaret ligger bl.a. hos behandlingssteder som Angstkonsulenterne, lyder det fra Krummebækgaard.

I det helt nyindrettede bondehus uden for Askeby på Møn, har man gjort alt for at bevare en hjemlig og hyggelig atmosfære. Det bliver udgangspunktet for den omsiggribende hjælp, der er nødvendig for at kunne bekæmpe angst. Redskaberne er en autentisk og holistisk tilgang til de unge hjulpet godt på vej af anerken» ti l b ag e ti l i n d h o l d

dende pædagogik og terapiformer som dialektisk adfærdsterapi, kognitiv terapi og kropsterapi. ”Det system vi arbejder med giver resultater meget hurtigt,” understreger Leif Nielsen. ”I starten handler det ofte om brandslukning. Vi kigger på årsagen til angsten og arbejder med den. Og så arbejder vi meget praktisk.

Er man fx bange for at tage med bussen tager vi med bussen sammen med dem, indtil de ikke er bange længere.

Det er en meget koncentreret indsats, hvor vi også arbejder sammen med den lokale distriktspsykiatri, som hjælper i forhold til medicin.”

Det virker For Leif Nielsen, Bent Legaard Rasmussen og pædagogisk leder Pia Legaard Rasmussen ligger den primære udfordring nu i at få spredt budskabet om Angstkonsulenterne.

For der er behov for dem – og de er så sikre på, at metoden virker, at de er klare til at give garanti.

Efterskole for Unge med særlige behov

Vi sender undervisningen på Værksted Sport

Ridning Landbrug www.tolneefterskole.dk Musik Kunst/Håndværk Drama/Bevægelse IT/Medie Køkken/Kantine Bygge/Anlæg Motor/Metal med mulighed for at få et Natur/Pedel fagligt løft i Botræning dansk og matematik

“Centralt beliggende med tog lige til døren”

Tlf. 9893 0511 Dvergetvedvej 95 Tolne

Nyt...

STU TOLNE Uddannelsesstart 1. august 2018

spe cia l ko mpa sse t

13

14

s pecial kompasset

”Det rykker for eleverne at være ude” Med 80 elever på STU kunne man godt forestille sig, at det individuelle aspekt går fløjten. Men sådan er det ikke på HKI. Uddannelses- og STUchef Thomas Pinndal kender navnene på alle eleverne – og kan stort set opremse deres historie på kommando.

Det handler om engagement og om at ville eleverne, siger han. ”Selvom vi har mange elever og formentlig kommer i nærheden af at være en af Danmarks største STU, så føles det ikke som sådan. Det handler om at have en organisation, der fungerer, om at have nok ansatte – og de rigtige ansatte,” fastslår Thomas Pinndal.

Fokus på praktik og livet efter STU Arbejdsliv og praktik fylder meget på HKI, men eleverne skal også forberedes til at blive en del af samfundet med alle de pligter og rettigheder, der følger med. Netop derfor er selvstændigheden i voksenlivet og udviklingen af et godt selvværd mindst ligeså vigtigt i deres STU. ”Som HKI føler vi, at vi har en forpligtelse til at prioritere den del af STU, der handler om arbejdsliv, men vi skal først og fremmest uddanne eleverne til voksenlivet og gøre dem klar til at yde et bidrag til samfundet” fortæller Thomas Pinndal. ”Derfor er tanken bag vores uddannelser, at give eleverne muligheder for ikke bare at få del i arbejdslivet men også at blive en del af samfundet.”

HKI’s STU henvender sig til forskellige målgrupper, men den enkelte uddannelse skal først og fremmest kunne sammensættes, så den pas-

ser til den enkelte elevs behov og interesser. Eleverne med autisme tilbydes en It uddannelse og et særligt autismespecifikt tilbud, men der er også særlige tilbud til psykisk sårbare unge eller unge med generelle indlæringsvanskeligheder, som foregår i mindre grupper, så der kan arbejdes målrettet og specialiseret.

Fælles for alle uddannelserne er et fokus på ekstern praktik. Eleverne skal ud og opleve verdenen uden for HKI. Traditionelt har HKI gjort brug af deres værksteder som praktikmulighed, men i dag bruges værkstederne lige så meget som et springbræt til det omliggende samfund. ”Vi bilder os ikke ind, at vi kan løfte vores elever fra STU og direkte ud i arbejdslivet, men de fleste kommer ud og oplever en ekstern praktik,” siger Thomas Pinndal. ”Faktisk kommer 82 procent af vores elever ud i ekstern praktik, og det er der, vi for alvor ser, at de rykker. Når de har haft en succes med at være ude.”

Samfundet kommer til HKI Men det er ikke kun HKI’s elever, der kommer ud i samfundet. Samfundet rykker også ind i HKIs lokaler en gang imellem, som tilfældet er med FabLab. FabLab er en forening, der har lejet sig ind hos HKI med et højteknologisk prototypeværksted. Her får eleverne » ti l b ag e ti l i n d h o l d

mulighed for at arbejde med innovation og kreativitet på 3D-printere, laserskærere og CNC fræsere mm. ”Vi bruger samarbejdet til forskellige faglige forløb med eleverne, men de kan også melde sig ind i foreningen og dermed få adgang til værkstedet om aftenen,” forklarer Thomas Pinndal.

Også almindelig samfundsundervisning kan engagere eleverne, så længe det er aktuelt og relevant. Da Specialkompasset kommer forbi, er eleverne i It uddannelsen i fuld gang med undervisningen frem mod det forestående kommunalvalg. Mange skal stemme for første gang. Og selvom de i den grad selv har noget på spil, er det ikke egne interesser, der vejer tungest, når prioriteringerne afstemmes. Miljø og forurening scorer overraskende højest over de ting, eleverne bekymrer sig om.

Medborgerskab og fællesskab følges ad, og derfor har HKI også et fritidstilbud, hvor eleverne kan mødes og hygge sig om deres fælles interesser. ”Hver tirsdag og torsdag har vores elever mulighed for at blive her, hænge ud og spise sammen. Det betaler de ikke for. Vi oplever, at der sidder 20-25 unge hver gang og hygger sig.

Det har været en stille succes”, fortæller Thomas Pinndal. spe cia l ko mpa sse t

» 15

« Forskellige – men MED Specialkompasset har mødt tre af de unge på HKI’s STU. Unge, der trods udfordringer kæmper for et voksenliv fyldt med mening og arbejdsliv.

Mikkel, 20 år ”HKI havde et rigtigt godt IT-tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg har haft nogle problemer i løbet af mit liv med autisme og ADHD.

som valgfag. Vi går bl.a. ture i skoven, og vi har også overnattet i shelters en 12-13 stykker. Det var sjovt.

Jeg vil gerne arbejde med noget inden for IT og friluftslivet kan jeg bruge som en del af min fritid.

Lige nu sparer jeg også sammen til et kørekort – eller til at flytte hjemmefra. Jeg vil helst bo for mig selv.

Det er meget vigtigt for mig at komme ud og få et arbejde, så jeg

Jeg kommer aldrig til at gå på gymnasiet, men her kan jeg lære noget og følge mine interesser.

får noget at lave, som jeg er glad for hver dag. Det er min første prioritet.

Hvis andre står i samme situation som mig, synes jeg de skal gå efter en STU, hvor de kan finde ud af, hvad de vil arbejde med.”

Niklas, 19 år ”Jeg er i gang med mit 2. år og det er sjovt, men også lidt underligt for tiden er bare fløjet af sted.

Jeg var på efterskole, og vi skulle finde et sted, hvor jeg skulle være bagefter. Jeg var i praktik her og følte mig godt tilpas. Jeg har en autismediagnose og lærerne her er meget gode.

Jeg kan godt lide at sidde og rode lidt med ting. Jeg kan også godt lide computere, men jeg kan også godt lide metal eller træ.

Jeg er lidt af en IT-nørd og har bl.a. en stor interesse for programmering.

Det med at lave sine egne programmer og få sat ting i gang er fedt.

Det er også fedt at finde på ting eller opfinde noget nyt.

Jeg har valgt friluftsliv om fredagen

LØ

Gør særlige behov til særlige kompetencer – og rigtige jobs

BE ND

EO

PT AG EL S

E

BLIV KADET – EN UNIK UDVIKLINGSMULIGHED Passe caféen? Ordne posten? Dyrke naturen? Klare udlejningslokalerne?

Vedligeholde turistområdet? Hjælpe i bageriet? Stå i receptionen?

Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, der holder til i den innovative Kronværksby ved Kronborg Slot. Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

16

s pecial kompasset

10. og 11. skoleår, STU afklarings- og beskæftigelsesforløb KADETTEN Kronborg 10 3000 Helsingør

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

lene@kadetten.dk Mob. +452511 8434 www.kadetten.dk

FOKUS PÅ FREMTIDEN Så har vi også et fag, der hedder Kend din by, hvor vi fx tager på ture i mindre grupper. Vi lærer at finde rundt selvom jeg godt kan finde rundt med min telefon.

Min fremtid tror jeg skal handle om noget med elektronik eller metal. Det er vigtigt med et arbejde, men for mig er det vigtigste, at jeg har et sted, hvor jeg trives, og hvor jeg bliver udfordret lidt på nogle ting. Det vil jeg gerne.

Jeg synes andre skal gå efter, det de kan lide at lave, men de skal også prøve noget nyt og prøve at udfordre sig selv lidt.”

Maria, 23 år ”Jeg er psykisk syg med paranoid skizofreni, og jeg duer ikke socialt andre steder end her. Før jeg kom her kunne jeg slet ikke det sociale. Jeg kunne måske sidde i en gruppe på 5 i meget kort tid, og så skulle jeg hjem.

Nu kan jeg næsten ikke genkende mig selv. Efter et års tid her var jeg i gang med at arrangere fester. Her har jeg fundet mig selv på en ny måde og på en bedre måde. For mig kan det godt være svært at stå op om morgenen, men jeg bliver ved.

Jeg har tit haft det sådan, at det aldrig bliver godt igen, men der er lys for enden af tunnelen og uanset hvad, kommer man ud på den anden side.

Jeg drømmer om en fremtid som kunstner. Jeg kan godt lide at lave fine ting.

Det giver mig en ro at gøre andre glade.

Jeg kan også godt lide at tatovere.

Jeg vil sige til andre, at man skal prøve at finde en god ting i alle situationer. Send dig selv et luftkys. Led efter det positive. Man kan fx sige noget godt om sig selv hver morgen.”

Der er en forståelse her. De kigger på, hvad man har lyst til og hvad man kan. Jeg duer ikke med tvang eller forventninger. Forståelsen her dykker helt ned under knoglerne.

Jeg havde brug for, at der var nogle, der lyttede til mig og tog en samtale med mig. Her er det helt ok at have det, som man har det. Og man finder ud af, at verden ikke går under, fordi man har det skidt.

Idræts- og Uddannelsesakademiet Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder.

Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/ social udvikling.

Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum- forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning.

• Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven • STU-uddannelse med bl.a idrætslinje, studielinje, frisørog kosmetologilinje, vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje og meget andet.

• Fritidstilbud med musik, kre-

ative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m.

• Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger).

• Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring • Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt.

Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt.

Se mere på www.idraetsakademiet.dk eller kontakt os på 44440304 eller 40418832.

Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale.

IDRÆTSAKADEMIET • VESTERLUNDVEJ 20,1. • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • WWW.IDRAETSAKADEMIET.DK » ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

17

DET ER SEJT AT BEDE OM HJÆLP Hvor går man hen, når livet gør ondt? Hvem taler man med, når problemerne virker uoverskuelige og løsningerne meget langt væk?

Som ung kan det være næsten umuligt at finde svar på de spørgsmål. Og konsekvenserne kan være psykiske problemer, depression, angst eller i yderste konsekvens selvskade, og det der er værre. Men der er hjælp at hente.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er pres på de unge i dag. Uanset om man kan følge en helt ordinær uddannelse eller har udfordringer i form af diagnoser og psykiske vanskeligheder, er forventningerne enorme.

Det mærker man tydeligt hos det anonyme og frivillige rådgivningstilbud Headspace, der snart har fire år på bagen. I løbet af de fire år er tilbuddet eksploderet i størrelse, sådan at der i dag er 17 centre og et på vej i Fredericia.

Headspace er startet af Poul Nyrup Rasmussen, der selv oplevede, konsekvenserne af et ungt menneskes

STU på HKI Uddannelse, arbejdsliv og nye venner

Kom og vær med!

København NV www.hki.dk

18

s pecial kompasset

Charlotte Ludvigsen 5354 0880 Thomas Pinndal 2916 2530

c.ludvigsen@hki.dk t.pinndal@hki.dk

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

Kom på besøg Kom i praktik

mangel på de rigtige folk at tale med. Hans datter begik selvmord i 1993 – og den tidligere statsminister har siden været dybt involveret i at hjælpe unge med problemer.

På Headspaces centre rundt omkring i landet kan unge mellem 12-25 år møde op og få den snak og hjælp, de mangler.

I Aabenraa centret kan man møde 27-årige Louise Møller, der afslutter en socialrådgiveruddannelse til sommer. ”De unge vi møder har alle mulige problemer. Lige fra at føle sig presset over lektiemængden i skolen, til at være ensom eller have en diagnose, der gør livet lidt vanskeligt. Det er dog helt op til de unge, hvad de har lyst til at fortælle os,” forklarer hun. ”Det vigtigste er, at de unge skal være helt sikre på, at vores tilbud er anonymt, og der ikke er noget, der er forkert eller forbudt at tale om.”

Egne historier De frivillige hos Headspace bliver omhyggeligt forberedt til rollen som

ungerådgiver. Der er altid to rådgivere med under en samtale. En primær, der har fulgt Headspaces eget uddannelsesforløb og en sekundær, der endnu ikke har været igennem hele processen. På den måde kan rådgiverne sparre med og hjælpe hinanden. Før de når så langt skal de igennem en ansættelsesprocedure for at sikre, at de kan klare opgaven.

Ungerådgiverne har alle forskellige årsager til at melde sig som frivillige.

Mange har selv været igennem hårde tider. Det gælder bl.a. Louise Møller. ”Jeg har haft en opvækst, hvor min far har arbejdet rigtig meget, og jeg har haft en oplevelse af, at han ikke har været der. Samtidig har jeg haft det meget svært med min mor. Der manglede en gensidig forståelse imellem os.

Det var svært at være mig, og jeg ville ønske, der havde været et Headspace, da jeg var teenager, for jeg oplevede, at jeg ikke havde noget sted at gå hen med mine problemer,” fortæller hun. ”I dag ser jeg det som om, jeg har levet

to liv. Jeg mistrivedes i mit barne- og ungdomsliv og skar i mig selv. I dag, hvor jeg har nået mit voksenliv, synes jeg det var fjollet, men der var ingen, der samlede mig op, og det var min måde at reagere på.”

Ingen skam at bede om hjælp Louise er et godt eksempel på, at der i løbet af ungdomsårene og opvæksten løbende sker ting, hvor man som ung har brug for en hjælpende hånd eller i hvert fald en, der lægger øre til.

I løbet af sin ungdom har hun også oplevet en venindes selvmordsforsøg og at stå helt alene og gravid som 21-årig.

I dag er Louise kommet helt og aldeles ud på den anden side, men det betyder ikke, at man nogensinde stopper med at have brug for nogen at tale med. ”Vi har alle sammen behov for at tale om de problemer, vi har. Og det er bestemt ingen skam, at man kan bede om hjælp. Tværtimod skal man være temmelig stærk og sej før man når til den erkendelse,” fastslår hun.

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg.

Det virkelige liv på hver sin måde

● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns.

BO/SKOLE/JOB er et helhedsorienetert tilbud for unge over 18 år, med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse, herunder unge med udfordringer i retning af ADHD eller autismespektrum forstyrelser.

● Køkken, her produceres mad til skolens elever og til festlige højtider. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel.

• Botræning (interne) • Hjemmevejledning (eksterne) • Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job

● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

Alle forløb foregår i samarbejde med det lokale erhvervsliv og ordinære uddannelsesinstitutioner.

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde.

Vil du vide mere?

Se vore hjemmeside www.boskolejob.dk eller kontakt os på info@boskolejob.dk eller tlf. 8680 4522.

Stavangervej 9, 8680 Silkeborg

● Kreativ, hvor der laves brugskunst håndværk. ● Jagt og naturpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

19

IDRÆT giver stof til nye historier Motion, sund kost og en solid forankring som medborgere i samfundet er grundstenene i Levuk STUs tilgang til eleverne. ”Det handler om de historier, man kan fortælle om sig selv,” forklarer STU leder Louise Jørgensen. ”Ved at mærke sig selv og prøve sig selv af, får man nogle succesoplevelser og en masse sociale kompetencer. Og man får nogle nye historier om sig selv, der ikke handler om handicap.”

Der er fuld gang i morgenens sportsaktiviteter, da Specialkompasset besøger Levuk i Hillerød. Et af STU holdene varmer op til dagens udfordringer ved en solid omgang cross fit. Og der bliver virkelig gået til den. Levuk ligger i forlængelse af Frederiksborgcentret, som er et af knudepunkterne i den nordsjællandske sportsverden.

Det giver en helt unik adgang til sportsgrene, man måske ikke ellers ville kunne finde på skemaet. Og gennem sporten og den sunde livsstil får de pludselig en helt ny selvtillid og selvstændighed, oplever man på Levuk. ”Mange af de unge har ikke dyrket sport før, men når de får chancen for at afprøve så meget forskelligt, er der pludselig en, der fanger dem,” fortæller Louise Jørgensen. ”Det styrker dem så meget, at de i slutningen af året kan fremlægge og undervise i en sportsgren efter eget valg.”

Ud i bølgen blå Og det er ikke kun indendørs sportsgrene, der sætter pulsen i vejret hos Levuks unge. Filosofien er, at eleverne skal ud i det pulserende liv og stilles overfor daglige udfordringer.

Af samme årsag har man valgt at overtage et gammelt livredderhus på den sjællandske nordkyst. Herfra er der direkte adgang til skov og strand. Det er også her Levuks årlige Ocean Rescue Camp udgår fra.

Absolut et af årets bedste øjeblikke, lyder det fra den 18-årige STU elev Mathilde. ”Årets højdepunkt er Ocean Rescue Camp, hvor vi lærer førstehjælp og bliver uddannet til livredder Og vi går ud

20

s pecial kompasset

» t i lba ge t i l i ndh ol d

i bølgerne uanset, hvordan vejret er. Vi overnatter deroppe i 3 dage,” fortæller hun. ”Jeg synes det er fedt, at man er så aktiv på den her skole, for jeg er ikke så vild med bøger. Jeg skal lære ved at være i bevægelse.”

I det hele taget er motion kommet til at betyde så meget for Mathilde, at hun udover den daglige dosis cross fit og cirkeltræning på skolen, nu har meldt sig ind i det lokale Fitness World – og endda fået trukket sin mor med. ”Man bliver også glad og frisk af idræt, især hvis man dyrker idræt om morgenen – man får lukket op for nogle kanaler og får styrket selvtilliden,” lyder det fra Mathilde.

Handicapprisen Tiltroen til elevernes kompetencer og evner til at bidrage til samfundet, har for nylig givet konkret bonus til Levuk. I slutningen af 2017 modtog man Hillerød Kommunes Handicappris. Prisen gives for en helt særlig indsats på området. ”En af borgmesterens begrundelser for, at vi fik prisen var, at vi er meget åbne. Vi er ikke lukkede om os selv. Vi breder os ud i samfundet,” fortæller Louise Jørgensen. ”Og det er sådan vi er, for vi tror på, at vores unge skal ses. Man kan kun se, hvad de kan, hvis de er ude og bidrage og ikke kører rundt i busser med tonede ruder.”

Samfundsindsatsen består bla. i samarbejde med det nærliggende plejehjem, arbejde med at holde de omkringliggende veje fri for affald og venskabsforløb med en ordinær folkeskoleklasse, hvor de unge sammen forbereder og løber orienteringsløb.

For Louise Jørgensen er det med at give muligheder til og styrke selvtilliden hos unge med handicap et hjertebarn. ”Jeg har været med siden vi startede med 4 elever og nu har vi 19. Det har også været en rejse for mig. Vi har også handicap tæt på i min familie - og jeg har set hvor presset man kan blive, når tingene udenom ikke fungerer. For forældrene er det

en konstant bekymring. Jeg har også set, hvor rundet de unge kan blive af et godt STU tilbud, så ja, det betyder noget for mig,” slutter STU lederen af.

Vi har skoler i København og Hillerød!

AUTISME OG PSYKISK SÅRBARHED

Mød os - kom i praktik på STU Ring til skolechef Carsten Gylling på 28 60 26 69

www.sputnikstu.dk » ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

21

Ét gram stærkere hver dag Den erfarne højskolemand Svend Lindholm Hansen har sat sig ved roret på Gram Efterskole. Efterskolen sætter en ære i mangfoldighed og blander gerne elever med og uden særlige behov. Specialkompasset har stillet fem spørgsmål til den nye forstander.

1. Hvordan lykkes Gram med at blande forskellige typer elever? Elever med forskellige diagnoser og elever på helt ordinære forløb?

Det lykkes på Gram at få alle elever med, uanset baggrund, fordi vi tager udgangspunkt i den enkelte elev.

Og derfra tilrettelægger læreren forløb som tilgodeser elevens behov, evner og adfærd.

Derudover bliver der via niveaudelt undervisning skabt relationer mellem de elever, der har det samme udgangspunkt. Og via forskellige læringsstile åbnes og udvides elevens horisont og faglige standpunkt.

2. Hvad gør I helt konkret på Gram for, at eleverne bliver en del af fællesskabet?

Gennem en lang række forskellige tiltag skabes der plads til den enkelte i fællesskabet. Det er ture til skøjtehallen, aftener omkring lejrbålet, samarbejdsøvelser og decideret teambuilding via idrætsaktiviteter, hvor alle kan være med. Større fælles ski- studieture og kortere weekend ture for alle, skaber ligeledes det afgørende afsæt for at alle føler sig inkluderet.

3. Hvad er de vigtigste værdier på Gram?

De vigtigste værdier, som vi arbejder efter på Gram er: Rummelighed, stærk og bred faglighed med plads til alle samt nænsomhed overfor alle, der har deres gang på Gram.

Et gram stærkere hver dag på Gram, betyder, at man tager 1000 gram stærkere fra Gram, end da man kom.

Vi håber, at eleverne kan opnå højere faglige karakterer og vi skaber rige muligheder for, at de får en stærkere personlig karaktere efter et ophold på Gram efterskole.

4. Du er ny forstander på Gram. Hvad bliver dine største udfordringer i det næste år?

22

s pecial kompasset

Min største udfordring bliver at fundere den allerede stærke ånd som hersker på Gram. At alle medarbejdere, elever og andre der har deres daglige gang på Gram, bliver bevidste om, hvor stolte de skal være over at være på Gram Efterskole. Hvilken stærk efterskole, der er skabt over de sidste 20 år på det gamle smukke Gram sygehus fra 1860. Hvilken kort – men stærk – historie vi alle er en del af, og at vi alle står på skuldrene af de som skabte stedet og bragte det til, hvor det er i dag.

At jeg skaber følgeskab til den overordnede vision som jeg kommer med, der hedder: At vi, bla via. e-sport, madkunst og håndværkslinjen/og alle vores øvrige valgfagstilbud og ordinære fag, fremadrettet bliver den stærkeste efterskole i Danmark for mønsterbrydere, iværksættere og elever med særlige udfordringer. ”Et gram stærkere på Gram Efterskole – hver dag.”

5. Hvordan passer du selv ind i de værdier, du nu repræsenterer? Kom gerne med et eksempel Disse værdier og visioner – blandt andet – har jeg taget med mig fra mine 3 års lederskab på Ungdomshøjskolen ved Ribe, som i min korte tid gik fra 30 elever til 75 elever via de samme værdier som Gram har: Rummelighed, nænsomhed og iværksætteri.

Jeg har et 20-årigt liv som højskolemenneske bag mig, hvor jeg har efterlevet de samme værdier, og de er dermed en del af mit dna. Opdraget, dannet og skabt i det grundtvigske idésæt: At vi vil være hinanden, som vi er og, at vi kan bære hinanden, som vi er.

Samt at ethvert menneske er ”Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd.” » ti l b ag e ti l i n d h o l d

AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job

er

h Find os

ASPIT. Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DK

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Rønne • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

spe cia l ko mpa sse t

23

Dagene var talte for det charmerende lille vaskeri i Rengegade. Maskinerne var funktionelle, men ikke helt på omgangshøjde, og det ville koste den daværende ejer for meget at opdatere interiøret.

Men så var der nogle lokale borgere, der fik en god idé.

Vaskeriet skulle være omdrejningspunkt i byens indsats for de unge, der ikke har mulighed for at indtræde i samfundet på ordinære vilkår. Det skulle fungere som praktikplads for den lokale STU Horisonten og som ressourceforløb og beskyttet beskæftigelse.

De frivillige kræfter, som bl.a. tæller Jesper Yde Knudsen, der også arbejder for Stevns Erhvervsråd, gik i gang med at få stablet projektet på benene.

Det blev indledningen til en periode med brandslukning og stejle læringskurver lige så meget som forretningsudvikling.

Der skal være konstant fokus på at overholde de forskellige lovgivninger, som vaskeriet hører under – og så

Fra god idé til realitet – e

Kampgejst og social glød er ikke nok, når man skal stable en frivillige kræfter bag Stevns Socialøkonomiske virksomhed l i Store Heddinge. skulle der bruges penge, fortæller Jesper Yde Knudsen. ”I starten ville vi gerne, at Horisonten drev vaskeriet, men på det tidspunkt var de ikke klar til det. Der var en del udgifter forbundet med det, og man kunne ikke være sikker på afkastet,” siger han.

Svaret på den udfordring blev et iværksætterselskab, der fra maj 2017 var klar til at bede lokalbefolkningen om hjælp. ”Vi havde flere lokale, der mødte op.

Bl.a. en håndværker som konstaterede, at maskinerne var lovlige, hvilket jo betød, at vi havde en fungerende maskinpark, som dog trængte til at blive opdateret,” lyder det fra Jesper Yde Knudsen.

En utraditionel men dog mere og mere populær metode for at samle penge

Specialcenter Roskilde Ungdom Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

n a lt – E t ko m m u

ind – er crowdfunding. Her beder man folk om at donere eller give et lån.

DSI Andromeda Er socialpædagogisk skibsprojekt med plads til 6 unge i døgnanbringelse.

ti lb u d !

Vi tilbyder spændende oplevelser på havet under sejlads i Skandinavien, Nordsøen og Østersøen med Skonnerten Jylland, som er et af Danmarks største sejlskibe. Vi deltager hvert år i et eller to internationale sejladser.

Som opholdssted har vi åbent alle årets dage Vi tilbyder folkeskoleundervisning med afgangsprøve samt 3 årig STU forløb rettet mod det martime, med udgangspunkt i den enkelte. Vi giver de unge mulighed for at erhverve dulighedsbevis i navigation.

Vores landbase er indrettet med værksteder og aktivitetsrum, biograf ligesom der er en stor paintball bane på grunden.

Se mere på andromeda.dk eller på facebook.com/jylland/ Kontakt for visitation skipper/ leder Niels Kristensen, tlf. 2949 0200. niels@andromeda.dk

DSI Andromeda · Skyumvej 76 · 7752 Snedsted · Tlf. 9793 0838

24

s pecial kompasset

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

en socialøkonomisk rejse

socialøkonomisk virksomhed på benene. Det måtte de lære – og lære hurtigt, da de overtog det gamle møntvaskeri Fra første spadestik blev der lavet 90 anparter til lokale, som havde ydet et ’lån’ på 501 kr. og samtidig sikret sig stemmeret.

Maskinen kom i hus, men så meldte den næste udfordring sig. Den daværende strømforsyning duede ikke. Så der måtte elektrikere på banen for at trække strøm.

”Det er superfedt, at de lokale bakker op,” siger Jesper Yde Knudsen. ”Støtten er lige så vigtig som pengene.”

Trods udfordringer og overraskelser er Stevns Socialøkonomiske Virksomhed lige så stille ved at finde sine ben.

Og man er klar til de opgaver, der fra starten var drivkraften bag projektet.

Nye udfordringer Opbakningen gav blod på tanden og næste skridt var at bede om hjælp til indkøb af en ny vaskemaskine.

Projektet blev lagt ud på hjemmesiden booomerang.dk med en målsætning om at indsamle 55.000 inden for to måneder. Indsamlingen blev en kæmpe succes. ”Det tog rimelig hurtig fart,” forklarer Jesper Yde Knudsen. ”Vi blev bl.a. kontaktet af L’EASY Business som gerne ville hjælpe os.”

”Vi er i gang med samarbejdet med Horisonten. Nogle af de unge har været i STU praktik – og det er en del, af det vi skal: skabe opgaver, der fungerer i forhold til STU. Men vi vil også gerne være med til at skabe ressourceforløb og beskyttede beskæftigelsestilbud,” lyder det fra Jesper Yde Knudsen.

Jesper Yde Knudsen og de andre drivkræfter håber, at vaskeriet på sigt også kan bruges til at hjælpe med at uddanne serviceassistenter. ”Det er bare en af de ting, vi gerne vil,” fastslår han. ”Der er en del mulige opgaver rundt om selve vaskeriet fx rengøring, vedligehold og transport, så der er masser muligheder, når alt kommer på plads.”

Selvom projektet har budt på udfordringer, har Jesper Yde Knudsen ikke fortrudt, at han kastede sig ind i opgaven. ”Jeg synes det er spændende at være med til at skabe noget, som er en lille virksomhed, men også en samfundshjælp. Og så er det ligesom at træde ind i et museum, der er en kæmpe charme ved det. Og så er det jo indforstået, at jeg også gerne vil gøre en indsats for de unge,” afslutter han.

Store drømme Ambitionsniveauet er højt og drømmene så småt inden for rækkevidde.

STORT UNGDOMSMILJØ SPÆNDENDE STUDIETURE MØD NYE VENNER VIRKSOMHEDSPRAKTIK IT & MEDIER MED E-SPORT KØKKEN OG TRÆ & METAL KREA, MUSIK & TEATER DANSK & MATEMATIK FSA SAMMEN SKABER VI MENING OG

AKTIVT NÆRVÆR » ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

25

Dannelse handler ikke kun om det faglige ”Det er en spændende ny uddannelse – og vi er meget glade for, at den er landet som den er,” lyder det fra Annette Riisager, viceforstander på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup.

Produktionsskolerne er udset til at skulle løfte opgaven med den nye uddannelse sammen med bl.a. VUC. I

EGU, KUU, FVU, AVU, OBU – forkortelser er der nok af på uddannelsesområdet.

Nu kommer der endnu en: FGU – den forberedende grunduddannelse. Det nye skud på stammen skal erstatte alle de førnævnte og gerne føre til en mere gennemskuelig uddannelsesvej for de unge, der har brug for lidt ekstra hjælp og støtte i deres videre færd.

praksis betyder det dog, at produktionsskolerne i deres nuværende form bliver nedlagt, og genopstår som FGU skoler eller institutioner, der på sigt skal kunne rumme alle de 3 spor, den nye uddannelse byder på, når den starter i august 2019.

Tanken er, at den helt særlige tilgang til de unge og de pædagogiske me-

toder, man anvender på produktionsskolerne skal spille sammen med de faglige elementer fra VUC. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kører man allerede med både KUU, EGU, STU og PBE sideløbende med de mere traditionelle produktionsskoleforløb, og føler sig sikre på, at man kan rumme opgaven.

Din skole - dit valg På Fontanaskolen STU bygger du din egen uddannelse, så den passer til dig. Vi har tre overordnede linjer: - den kreative - den faglige - krop & sundhed Derudover har vi valgfag helt efter dine ønsker og i samarbejde med din kontaktlærer.

På Fontanaskolen er fællesskab vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

26

s pecial kompasset

Eksempler på valgfag: Koreansk, biologi, skriveværksted, musik, digital design/3D, fransk negletekniker, kostvejledning og meget mere...

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Per Saaby på 4239 2433 eller stu@fountain-house.dk

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

”Der er rigtig mange gode ting i den nye uddannelse, som tilgodeser en gruppe unge, vi har et indgående kendskab til. Vi regner med at kunne udbyde alle 3 spor. Vi har i forvejen EGU og KUU. KUU minder meget om den nye FGU i sin opbygning,” fortæller Annette Riisager, som samtidig håber, at hele området nu bliver mere overskueligt: ”Vi har i forvejen været vant til en virkelighed med mange uddannelsesordninger og kan manøvrere i paragraffer og hvad de unge skal lære. Vi håber FGU kan være med til at forenkle området, så det fremover bliver mere gennemskueligt for de unge”.

Anerkendelse FGU bliver en praktisk vej til videre uddannelse og erhverv, og samarbejde med det private erhvervsliv kommer til at fylde meget. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har allerede et bredt netværk i erhvervslivet og er vant til det praktisk orienterede arbejde. ”Vi ser læring og dannelse som en sammenhængende proces, hvor ele-

verne udvikler sig og lærer gennem praksisfællesskaber, fortæller Annette Riisager. Det ønsker vi at bevare, og det bliver bl.a. understøttet af den fleksibilitet, der er lagt ind i uddannelsen.

Udfordringen for os bliver at gå mere metodisk og didaktisk til værks i forhold til de givne læringsmål. På VUC skal de omvendt vænne sig til at integrere værkstederne mere. Vi har været vant til at have sociale, personlige og faglige mål for de unge, men en mere åben vej til målet, hvor der kommer større styring nu. Men hvis det bliver gjort rigtigt, og lærerne bliver forberedte på det gennem kompetenceløft, kan det blive en stor gevinst for alle.”

Hun fortsætter: ”Det at produktionsskolerne er blevet udset til at være med til at løfte den her opgave er jo en anerkendelse af det vi kan med de unge. Vi er stærke på relationskompetencer og på at give eleverne mod på uddannelse og mod på livet. Vi skal til at have rigtig meget fokus på, hvad det er vi gør godt.”

Godt 74 procent af produktionsskolens unge kommer videre i uddannelse og job. Det skyldes bl.a. det forpligtende

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

arbejdsfællesskab og den identitetsdannelse, der ligger i at respektere hinanden og anerkende behovet for den fælles indsats, forklarer viceforstanderen, som samtidig understreger, at dannelse i hendes verden, er et af de vigtigste fundamenter i uddannelse. ”Det er et demokratisk dannelsesprojekt, hvor eleverne lærer at forstå og tage medansvar for det samfund og den kultur de befinder sig i. Vores undervisningsminister taler meget om dannelse, men jeg håber ikke hun reducerer dannelse til færdigheder og faglighed, frem for ansvarligt og livsdueligt medborgerskab.”

spe cia l ko mpa sse t

27

Et tilbud med

DIGITALE MULIGHEDER

Det nye år er godt i gang på Autismecenter Storstrøm i Vordingborg.

Men uanset, hvor 2018 ender, bliver det svært at overgå 2017. Et 2017, der både bød på prisvindende film, premiere og prinsessebesøg. ”Marcus Mandal har lavet en del for Kongehuset og Prinsesse Marie er jo protektor for Autismeforeningen, så han syntes vi skulle spørge, om hun ville speake forordet. Det endte med at hun også kom til premieren og ved samme lejlighed besøgte centret.

Digitale hjælpemidler kan gøre en verden af forskel for børn og voksne med autismediagnoser. Det har man for flere år siden indset på Autismecenter Storstrøm. Men hvordan finder man frem til de apps og programmer, der for alvor giver mening – og hvordan får man sat brugen af dem i system?

Det satte man sig for at finde ud af på det højt specialiserede autismetilbud, der favner borgere lige fra ældre voksne til børn i 3-års alderen med behov for en aflastningsmulighed. ”Vi lavede et 3-årigt projekt, hvor vi arbejdede med digitalisering og har blandt andet været med til at lave et uddannelsesmodul, som vi håber kan blive en del af diplomuddannelsen inden for specialpædagogik,” fortæller afdelingsleder for ungeområdet Luise Hansen. ”På nuværende tidspunkt kører vi selv modulet som en slags efteruddannelse, hvor man kan uddanne sig til IT ambassadør. Alle vores afdelinger skal have en IT ambassadør. En IT ambassadør behøver ikke være specielt teknisk, men skal orientere sig om de tilbud og muligheder, der findes.

De skal have et blik for at inddrage fx apps og programmer, der kan give mening for vores borgere.”

Tanken var ikke, at ambassadørerne skulle opfinde nye systemer. De skulle kigge på det, der allerede var tilgængeligt. En del af hjælpemidlerne til centrets borgere bestod af piktogram-

28

s pecial kompasset

mer på tavler, som der var stor glæde af. Problemet opstod, når brugere skulle hjem på weekend eller ud og købe ind. ”Hvordan fik vi gjort det visuelle tilgængeligt i dagligdagen – det var opgaven,” forklarer Luise Hansen. ”Vi er ikke et digitalt tilbud forstået på den måde, at alt hvad vi laver handler om teknologi, men vi vil gerne udnytte teknologien til at understøtte alt det andet, vi laver.”

Prisvindende film Man besluttede sig for at dokumentere arbejdet med de digitale muligheder gennem en dokumentarfilm.

Autismecenter Storstrøm har gennem mange år lavet film med produktionsselskabet Citizen Dane og instruktør Marcus Mandal. Professionelle filmfolk giver et kæmpe løft, forklarer Luise Hansen. Der sker noget, når drejebog, klipning og detaljer går op i en højere enhed.

Faktisk gik produktionen så meget op i en højere enhed, at filmen ’Det digitale tilbud’ indtil videre er løbet med to internationale priser: en ”Award of Excellence fra ”Best Shorts”-festivalen og en ”Award of Recognition” ved Hollywood International Independent Documentary Awards.

Både filmen og centret har samtidig fået drysset royalt stjernestøv over sig, fortæller Luise Hansen. » ti l b ag e ti l i n d h o l d

Det var kæmpestort for os alle, at hun kom, men det skulle også forberedes til mindste detalje. Og så var det fantastiske at møde en prinsesse, som var fuldstændig ligeglad med de minutplaner, hun havde fået. Hun hilste på alle og var oprigtig interesseret i dem.

Hun vidste rigtig meget om området, og var helt klar over, hvorfor hun var her,” lyder det fra afdelingslederen.

Selvhjulpen 21-årige Rikke, er en af centrets brugere, der har haft stor glæde af de digitale muligheder. Hun bruger dem flittigt, og har også uddannet sig til IT ambassadør selv – og så er hun en af stjernerne i filmen. Her fortæller hun om de digitale muligheder: ”Det handler om at blive så selvhjulpen som muligt. For mig handler det fx om at vaske tøj. Jeg scanner en QR kode og får tekst og billeder op på min telefon, så jeg kan se, hvad jeg skal gøre trin for trin.

For mig betyder det, at jeg kan nogle flere ting og kan få hjælp til at lære nye ting, og samtidig er jeg blevet mere konkret, når jeg beder andre om hjælp.

Det giver mig frihed til at gøre nogle ting, som jeg gerne vil, som en ung kvinde.

Jeg lærer også at tage bussen selv. Jeg kan bruge digitale hjælpemidler til alt, og det føles som et sikkerhedsnet for mig. Det digitale er der jo altid. Jeg bruger faktisk ikke mine apps så meget mere, men jeg ved, at de er der.”

GRAM EFTERSKOLE

Efterskole for unge fra 14 til 17 år Vi er en kreativ efterskole med stor rummelighed og plads til forskellighed. Vores undervisning har en bred faglighed med niveaudelte forløb, og muglihed for specialundervisning.

Vores linjefag er:

Vi har stadig ledige pladser til næste skoleår – læs mere her:

• eSport

gram-efterskole.dk

• Musik

facebook.com/GramEfterskole

• Madkunst • Adventure • Kunst • Medie

Gram Efterskole Slotsvej 19 • 6510 Gram Tlf. 74 82 04 82

spe cia l ko mpa sse t

29

Klædt på til ungdomsuddannelse Af Cæcilie Nisbeth, formand for CP Ung Uddannelse for unge med Cerebral Parese optager CP Ung meget i disse år. I en tid hvor mantraet er, at alle skal bidrage til samfundet, sætter det et pres på vores unge medlemmer.

For i takt med at flere bliver inkluderet i almindelige klasser, forventes det også, at de skal tage uddannelse på lige fod med deres klassekammerater.

For mange unge med CP, der klarer sig på normale vilkår, er en gymnasial uddannelse den mest oplagte vej, når man taler ungdomsuddannelse både på normeret tid eller med forlænget tid. For gruppen af unge med CP, der går i specialklasse eller på specialskole, er det ofte STU’en, der er den oplagte valg, når der skal vælges ungdomsuddannelse. En meget lille gruppe vælger at tage en erhvervsuddannelse (EUD).

Men heldigvis ser vi flere og flere unge få en kompetencegivende uddannelse, især inden for STU. Rigtig mange unge med CP, som før ikke fik andet en noget undervisning i

grundskolen, har nu retskrav på at få et tre-årigt uddannelsesforløb.

For nogle unge er målet at lære at flytte hjemmefra og fx styre en BPA (borgerstyret personlig assistance), og for andre er målet at tilegne sig kompetencer til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet i et fleks- eller skånejob. Men også flere unge med CP får en almindelig gymnasial uddannelse, såsom STX, HF, HHX og HTX. Mange unge med CP har de samme drømme om uddannelse som deres jævnaldrende, og det at få en ungdomsuddannelse er et bevis på at kunne noget ligesom andre.

Vi ser desværre oftere og oftere, at nogle unge knækker halsen på at gå den lige vej, fordi niveauet er for højt og arbejdspresset bliver for stort, og de går ned med stress og depression. Det skyldes ofte, de kognitive vanskeligheder som følger med diagnosen CP. For mange af dem ender det med, at de helt dropper ud af uddannelsessystemet og slet ikke får en uddannelse og ofte ender på kontanthjælp.

STU Akademiet tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) – primært for unge inden for autismespektret.

s pecial kompasset

Vi fortsætter i 2018, hvor vi slap i 2017 med at sætte fokus på uddannelse, men også på beskæftigelse for unge med CP. Allerede i begyndelsen af året deltog vi i den stort anlagte beskæftigelseskonference ”Alle kan bidrage” den 12. januar i København, arrangeret af Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet i samarbejde med DH, hvor der var fokus på, hvad der skal til for at få flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet. Vi har også igen i år stort fokus på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor vi er ved at planlægge en event inden for uddannelsesområdet.

Vi følger også op på STU’en og den evaluering, der kom sidste år.

KONTAKT Kigkurren 8C, 3 sal 2300 København S E-mail: stuakademiet@gmail.com Telefon: 53 61 62 02

Forløbet bliver 100% individuelt tilrettelagt for eleverne med praktik, arbejde og skole.

30

Derfor kæmper CP Ung sammen med Spastikerforeningen for at få de unge klædt på til at kunne tage en ungdomsuddannelse. Uddannelse er altafgørende for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. – Men det er vigtigt, at de unge lærer, at de trods alt har en funktionsnedsættelse, som de skal lære at mestre, og det er ikke let, uanset graden af CP.

www.stu-akademiet.dk

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

HJÆLP til medgang Af Zakaria Naser, næstformand i Ungdomskredsen Et år er gået, og et nyt er så småt i gang. 2017 har været et begivenhedsrigt år for Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund. Ungdomskredsen er for alle unge med et fysisk handicap mellem 14 og 35 år. Vi dækker et bredt aldersinterval, og du kan blive medlem uanset hvilket fysisk handicap, du måtte have. Vi har medlemmer i alle aldre Årets første arrangement i Ungdomskredsen er landsmødet, der finder sted i marts eller april.

En af de første større opgaver for os blev, at vi af BPA-bureauet (borgerstyret personlig assistance) Bruger – Hjælper Formidlingen (det nuværende DUOS) blev inviteret til at deltage i en af deres debatter på årets Folkemøde på Bornholm. Formanden var af sted i andet ærinde, så det blev mig, der som næstformand deltog i debatten, der var med repræsentanter fra de andre ungdomshandicaporga-

nisationer og handlede om, hvor handicapbevægelsen står og hvor den er på vej hen. Det var en spændende og lærerig oplevelse, og hvem ved om Ungdomskredsen på et tidspunkt er at finde på Folkemødet igen?

Vi har i 2017 lavet en 2018-kalender med nogle af Ungdomskredsens kvindelige medlemmer i lingeri for at sætte fokus på mangfoldighed og kropspositivisme. Her i 2018 laver vi en lignende 2019-kalender med nogle af Ungdomskredsens mandlige medlemmer.

Dernæst har vi i 2017 startet et samarbejde op mellem Ungdomskredsen og Faaborgegnens Efterskole, der ligger på Fyn og har ca. 10 % elever med handicap. I den forbindelse har vi sammen med dem afholdt en konference på efterskolen om vilkårene for personer med handicap i Danmark. Der var til konferencen et debatpanel med både politikere og repræsentanter fra Dansk Handicap Forbund.

Foto: Kristian Mads Stigel Kristensen

Sidst men ikke mindst sluttede 2017 også af som det plejer med et julekursus i første weekend af december.

Temaet var ”I medgang og modgang”, og det blev behandlet fra flere forskellige vinkler.

2018 bliver et mindst ligeså spændende og begivenhedsrigt år for Ungdomskredsen. Vores første arrangement, landsmødet, løber af stablen allerede 23.-25. marts på Brogården på Fyn. Det er muligt at tilmelde sig til og med 2. marts. Landsmødet har temaet ”Bryd dine grænser”.

I august holder vi temaweekend med sport som tema på Musholm på Sjælland.

Sæt også kryds i kalenderen i weekenden d. 30. november-2. december, hvor vi traditionen tro holder julekursus.

Her i 2018 kommer julekurset til at foregå i Dronningens Ferieby i Jylland.

KLAR TIL FREMTIDEN STU: Ungeområdet på Autisme Center Vestsjælland, tilbyder en linjebaseret STU med praktisk fokus, hvor der sideløbende fokuseres på teoretisk indhold. Linjerne fokuserer bl.a. på: motion, sundhed, design, kreativ, musik, E-sport og friluftsliv.

EFTERSKOLE: Rosenkilde Efterskole er et efterskolelignende tilbud, der søger at skabe rammer for oplevelse, virkelyst, fordybelse, fantasi, samt lysten til at lære. Skolen søger at skabe et miljø omkring den enkelte elev, som bygger på forståelse, ro, overskuelighed og forudsigelighed i hverdagen. Vi arbejder for at eleverne bliver en del af fællesskabet på efterskolen og vores ungeområde. I år opretter vi bl.a. E-sport, som et nyt tiltag.

KLAR TIL START: Uddannelsen “Klar til Start” er et særlig tilrettelagt uddannelsesforløb og opkvalificeringsforløb med jobgaranti. Al undervisning og træning varetages af både butiksuddannet personale og pædagogisk personale med speciale i Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF).

KONTAKTOPLYSNINGER: Martin Skydsgaard, Områdeleder: 58 57 49 76. masky@slagelse.dk Mikael Lindegaard, Teamleder: 58 57 49 78. milin@slagelse.dk

» ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

31

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2018