Specialkompasset-Magasin 12, april2023

nr. 12 · april 2023 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

V

elkommen...

Velkommen til forårets udgave af Specialkompasset. Og tak fordi du læser med. Hvis du er fast læser, ved du måske, at dette er vores 12. udgave. Syv år har messen og magasinet på bagen.

Hundredevis af unge mennesker, familier og faglige fyrtårne og ildsjæle har fundet vej til siderne – har delt deres historie med os og med jer.

Men det her skal ikke handle om tal, men om mennesker.

For det er mennesker, der er drivkraften i det vi laver. For os har det været vigtigt at kunne fortælle primært om de gode historier. De historier, hvor det lykkes! Hvor tingene giver mening. Dem er der heldigvis mange af. Men vi ved også, at det bestemt ikke er alle, der finder den nemme vej igennem paragrafjunglen og jongleren med kommunale budgetter.

Vi ved til gengæld, at der altid er nogle, der arbejder i kulisserne for at skabe bedre forhold for de unge. Lyset glimter lige så håbefuldt som foråret ude i horisonten. For der er ændringer på vej. De unge mennesker skal have lov at have indflydelse på deres eget uddannelsesvalg. Det lyder forkert overhovedet at skulle skrive det. Det burde jo være en rettighed, der lå fuldstændig fast forankret i lovgivningen.

At man selv kan få lov at have indflydelse på sin egen fremtid. Men det har bare ikke været realiteten for rigtig mange.

Den medbestemmelse kommer så forhåbentlig nu – den er faktisk et af de vigtigste elementer i den kommende STU-lov.

SIDE HISTORIE 4

3

4

4-5

Med kurs mod en bedre fremtid

4

6-10

Morgenmøde med hest

4

11-13

Vores fællesskab er noget helt særligt

4

14-18

Mødet med ASPITs læringsmiljø blev vendepuntet for Mads

4

20-22

Flexuddannelsen er med til at løse en vigtig opgave

4

24-25

Magien opstår når alle arbejder sammen

4

26-28

Jeg VILLE videre – jeg VILLE ha’ noget ud af livet

4

30-31

Praktik viser vej til voksenlivet

4

32-34

At få en diagnose

4

36-37

Autisme Ungdom – et fællesskab med vokseværk

4

38-43

Ressourcerne spirer og gror i lyset

4

44-45

Slip de negative tanker – og find dig selv

4

46-47

Mangfoldigheden er et extra plus

2

STU’ens dag

s pecial kompasset

Det skal der støttes op om fra alle sider. Bl.a. lancerer STU-foreningen Consentio initiativet STU’ens Dag, hvor unge og deres forældre, fuldstændig ligesom når efterskolerne landet over holdet åbent hus på Efterskolernes Dag, kan udvælge STUer at besøge. Det kan du læse mere om her i magasinet. Fra Specialkompassets side bakker vi helhjertet op om det initiativ. Alt hvad der kan hjælpe med at ligestille de unge, der har brug for lidt ekstra, med deres jævnaldrende er vigtigt.

Specialkompasset afholder traditionen tro uddannelsesmesse i september med flere udstillere end nogensinde på listen.

Så husk at sætte kryds i kalenderen 20. og 21. september.

Du kan læse mere på www.specialkompasset.dk

Magasinet Specialkompasset nr. 12, april 2023 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 2149 4860 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Compass Fairs, Jan Haste TRYK Step Print Power 5.000 eks.

STU’ens DAG 5. oktober 2023 STUforeningen Consentio lancerer nu STU’ens dag!

Den første torsdag i oktober, første gang den 5. oktober i 2023, vil fremover være en dag, hvor kommende elever, forældre og pårørende vil få mulighed for at besøge en eller flere STU-uddannelsessteder. Initiativet sker med henblik på at understøtte elevernes medbestemmelse omkring at træffe det rigtige valg af uddannelsessted, hvilket også er et af de nye hovedelementer i den kommende STU-lov. En national dag med åbent hus på uddannelsesstederne kender vi allerede fra Efterskolernes Dag, hvor kommende elever hvert år har en mulighed for at få et unikt indblik i efterskolelivet og afsøge, hvor de ønsker at tilbringe vigtige år af deres ungdom.

STUforeningen Consentio vil, som initiativtager til STU’ens dag, også give kommende STU denne mulighed.

Ved at vælge den første torsdag i oktober, som STU’ens dag, ser STUforeningen Consentios medlemssteder muligheden for at skabe rammen om en kommende traditionen. Torsdagen er nøje udvalgt, da det er her, hvor kommunerne har den længste åbningstid, hvorfor det også vil være muligt for specialvejledere og sagsbehandlere at deltage i dagen. Hertil kommer, at eleverne på landets STU’er vil få mulighed for at planlægge og afholde en lang åbent hus dag, der fx kan afsluttes med lokale arrangementer, fx aftensspisning eller en god fest.

Selve tanken om dagen blev født i Consentios bestyrelse og præsenteret for foreningens medlemmer på STU­ foreningen Consentios årsmøde i november 2022.

Med afsæt i en god dialog og feedback, har en arbejdsgruppe i bestyrelsen nu valgt, at den skal falde på den første torsdag i oktober, i år den 5. oktober.

Hvad dagen helt konkret skal indeholde og hvordan den skal forløbe nationalt og lokalt er lige nu i planlægningsfasen. Men sikkert er det, at en lang række af landets STU-steder bakker op om dagen og ser frem til at åbne dørene op for nysgerrige besøgende.

Modelfoto Ønsket fra STUforeningen Consentio er, at de kom­ mende STU-elever og deres pårørende skal kunne gå fra dagen med viden og konkrete oplevelser om den mangfoldighed af muligheder, STU’en giver unge med særlige behov.

En deltagelse på dagen skal gøre det nemmere at tage en velovervejet beslutning om ens STU-fremtid. Og på baggrund af et indblik i, hvad det vil sige at gå på en STU gennem samtale med nuværende elever og per­ sonale, vil valget også blive nemmere og måske også mere langtidsholdbart.

STUforeningen Consentio vil i løbet af april/maj komme med flere informationer om dagen samt idéer til, hvordan en STU’ens dag kan se ud. Vi ved, det er en stor beslutning at skulle vælge et kommende uddan­ nelsessted, så et solidt indblik i fagene, valgfagene, dagligdagen, fællesskabet og meget mere kan være med til at ruste en kommende skolestart. Og særligt med denne målgruppe, der ofte skal have længere tid til at vænne sig til en ny verden, vil en STU'ens dag i den grad give mening. spe cia l ko mpa sse t

3

MED KURS MOD EN BEDRE FREMTID Synet af et gammelt træskib, der med vind i sejlene suser hen over bølgetoppen, det er virkelig noget af det, der kan få os til at stoppe op og drømme os væk. Hvis man så ved, at skibet er bemandet med unge, der har flere udfordringer end de fleste på livets togt // Af Christina Qvistgaard – så giver det i den grad endnu en dimension Et sådant gammelt træskib er Hjalm.

Da Specialkompasset bliver inviteret ombord på skibet en bidende kold dag i december, er skibet pakket sammen for vinteren. Det ligger trygt på red og afventer varmere tider.

Alligevel kræver det ikke meget fantasi at forestille sig den mere end 100 år gamle galease vugge for anker en lun sommeraften – fyldt med unge mennesker på en læringsrejse ud over det sædvanlige.

For hvad får man, hvis man kombinerer et skib med skole? Man får et helt unikt klasselokale og læringsmiljø, der har vist sig at komme en gruppe særlige unge til gode. Hjalm er blevet til skoleskib og en del af Lykkegardskolens maritime STU – og det giver rigtig god mening at bruge skibet på den måde, lyder det fra visitator Charlotte Bruno-Johansen.

For når skibet stævner ud om sommeren enten på dagsture med fx skoleklasser ombord, på klimasejlads eller på lidt længere togter, er der brug for at alle tager ansvar. Der er ikke plads til at gemme sig eller til at diskutere, fortæller hun. Og det er

4

s pecial kompasset

kun en, der bestemmer ude på vandet – og det er skipper Martin Dencker. ”Vi ved, at hvis jeg siger, at de skal rykke sig, så gør de det uden at diskutere. Som mennesker har vi brug for at få et ansvar og det kan det maritime virkelig. Alle er afhængige af, at vi hver især udfører vores arbejde.

Det giver et kæmpe ansvar fx at have en to timers vagt fra 2-4, når vi ude på togt. Man har ansvar for at tjekke om der er brand, eller om vi driver.

Og det giver virkelig en oplevelse af at være værdifuld,” uddyber skipper.

Nærmest livsændrende Den maritime STU henvender sig primært til unge, der er interesserede i søfart, men også elever med lyst til en bred afklaring inden for håndværk kan få gavn af en STU på Hjalm. Og endelig er der masser af social og personlig læring i at være en del af livet på det gamle skib. ”Eleverne er en del af besætningen og når vi sejler ud på fx dagsture, er vores unge med til at undervise. Vi har fx en af vores unge, der underviser i at binde knob – og der skal godt nok høres efter. Han er virkelig vok« tilbage til indhold

set ved at have det ansvar,” forklarer Martin Dencker. ”Eleverne får en grundlæggende viden om praktisk sømandsskab, men der er også masser af tømrerarbejde, kokkearbejde, ellære og meget andet involveret.

Man lærer også utrolig meget om sig selv, når man fx skal være mange samlet på lidt plads under vores 2 årlige lidt længere togter i Danmark.

Hjalm sejler også for opholdsstedet Schouholm og botilbuddet Schoubo – og det har flere af de tilknyttede unge allerede haft stor glæde af.

For Marcus på 17 år, som bor på Schouholm, har det nærmest været livsændrende at bruge tid på skibet. ”Jeg har altid været et problembarn,” fortæller han til store protester fra de forsamlede voksne. ”Men det er jeg ikke mere. Jeg bruger Hjalm så meget som muligt, og jeg får virkelig glæde af det. For mig handler det om at finde mig selv – og det gør man virkelig ved at sejle. Man ser både sine gode og dårlige sider og på den måde lærer man sig selv at kende.”

Marcus, som går i 10. er så småt ved at gøre klar til at skulle snuse til forskellige håndværksfag , når han skal finde ud af, hvad han vil efter sommerferien. Og de planer har bl.a.

Hjalm været med til at skubbe til. ”Man kan bruge alt det, man lærer på skibet. Jeg har opbygget selvtillid og jeg vil gerne prøve noget nyt,” fastslår han med et kæmpe smil.

Der er brug for dem Når eleverne afslutter STU, vil en del af dem være klar til en uddannelse som ubefaren skibsassistent. Hjalm samarbejder bl.a. med Skoleskibet Georg Stage og med Søfartsskolen i Svendborg, hvor eleverne også vil kunne komme i praktik, mens de går på STU. Men i bund og grund handler tiden på Hjalm allermest om at skabe en lyst til fremtiden, fortæller Per Johansen, som er leder af opholdsstedet Schouholm. Og det har været en øjenåbner at se, hvor dygtig en medspiller skibet er, når det kommer til den mission.

« tilbage til indhold

”Vi kræver ikke at eleverne skal drømme om en fremtid på havet. Vi er næsten ligeglade, hvad de kommer ud at lave, bare de får lyst til indhold i livet.

Det har overrasket mig, hvor meget skibet kan. Der er mange, der finder ro hernede og det er et helt andet læringsrum. Vi skaber noget selvtillid hos de unge mennesker, for de kan ikke gemme sig her eller springe over.

Der er brug for dem,” fortæller han.

spe cia l ko mpa sse t

5

// Tekst og foto: Peter Christensen

Hos HabitusHuset Nordahl er stedets heste nogle yderst vigtige ”medarbejdere og kollegaer”. Det er gennem arbejdet med hestene, at de ansatte i HabitusHuset Nordahl får eleverne til at slippe tankemylder, genopbygge selv­ værdet og åbne sig for læring.

Morgenmøde med hest Tågen ligger tæt og mælkehvid denne morgen i februar. Det er en smuk og beroligende køretur, og jeg er på vej mod Tørring, nærmere betegnet HabitusHuset, som ligger i et smukt område med Uldum Kær, Rask Skov og Gudenåen, som nogle af de nærmeste naboer.

Rummet næsten damper af omsorg, anerkendelse og respekt. Omsorg for hinanden, anerkendelse af at mennesker er forskellige og har værdi i selv, som dem de nu er, og respekt for det hver enkelt kan bringe ind i fællesskabet.

Om ganske få minutter er der morgenmøde mellem elever og undervisere, så dagens opgaver kan blive ridset op og fordelt. Inden da skal vi alle synge den obligatoriske morgensang til at løse op for kroppen og sindet og skubbe dagen godt i gang. Eller rettere to morgensange.

Det er STU’erne, der afholder morgensang, men alle medarbejdere og elever på stedet er inviteret til at deltage. Habitus Huset Nordahl har ud over STU også et botilbud og et Hesteassisteret Forløb.

HabitusHuset Nordahl er en del af en større sammenhæng i organisationen Habitus. Der ligger 4 Habitushuse i Nordjylland, 4 i Midtjylland, 5 på Sjælland, 5 i Nordsjælland og 2 på Vestegnen.

”Vi synger to morgensange hver dag, fortæller Dorthe Due Christensen, pædagogisk medarbejder på HabitusHuset Nordahls arbejde med heste, undtagen om fredagen, der synger vi tre,” understreger hun med et smil.

Vi er i gang: Jeg bor til leje på Haveje, på restaurant Den Gyldne Reje… Rundt om bordet sidder eleverne og tre medarbejdere – og en hest står også ved bordet. Det er mit absolut første morgenmøde med hest, men - tag ikke fejl - dens tilstedeværelse skaber ro og tryghed og såmænd også nogen morskab, da det i korte splitsekunder ser ud som om, den synger med på morgenens 2 sange, Haveje og Joanna.

6

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

HabitusHuset

HabitusHuset Nordahl er et nyere boog uddannelsessted for unge med særlige udfordringer i livet. Det kan være angst, depression, opmærksomhedsforstyrrelser. Det kan være unge, der har været udsat for omsorgssvigt, overgreb og kan have dobbelt-diagnoser. ”Typisk mangler vores unge selvværd.

Nogle af dem, der er her, har i starten været helt lukkede og har ikke kunnet klare at blive talt til eller selv sige noget højt. Det er en voldsom oplevelse for dem at skulle deltage i sådan noget som et morgenmøde første gang,” fortæller Dorthe Due Christensen. ”Vi hjælper dem med at få selvværd igen, så de kan blive en del af fællesskabet, give dem motivation og åbne dem for læring igen. Derfor giver vi også den tid, som de unge har brug for til at falde til ro og se, at det ikke er farligt for dem. Nogle har brug for at cirk-

side 8

»

STU Middelfart er blandt landets bedste vedr. overgang til beskæftigelse.

T R A F L E D D I M U T S Epion-undersøgelse 2018

Du bliver ik ke bedt om n oget, du ik ke kan; men du bruger det, du kan til at lære mere.

Du vil på STU Middelfart opleve en god stemning og et miljø, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig personligt, socialt og fagligt.

t er STU Middelfar med ed st dt go et rigtig nesker. m g og rare en fa de en nd æ sp . 8.30. først møder kl Dejligt at jeg r er så mange Det er fedt, de elen. lbud i fritidsd forskellige ti !

Bare kom an

AF B LI V E N D E L

FÆ LL E S S K A B

ET

, en forløbsplan dig din helt eg ed m , en et m ev m kr vi sa er be På STU laver ne ønsker. Her dine mål og di er kler dig. vi riv ud sk be du n m so r, og hvorda re læ t ds be jdspartnere hvordan du vores samarbe af én s stauho tik e i prak ug, hotel og re Du kan komm vil gå; Landbr du e j rig ve øv en og ilk hv ter, FGU og finde ud af ehaver, Jobcen rn bø l, de an ration, detailh r. og uddannelse virksomheder r sse aktivitete andet møde di Du kan blandt : rt lfa på STU Midde ace i din hverdag g og makersp • Kreative fa ag g • Værkstedsf programmerin • E-sport og ng ni ræ st jd be • Bo- og ar ige skolefag • Almene fagl e in nt ka og dsundervisning • Køkken otions og friti M • sejlads • Fiskeri og

Vi glæder os en at til være samm med dig.

KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION STU-Middelfart Jernbanegade 21 5592 Ejby Hvis du ønsker et eksemplar af vores brochure, kan vi kontaktes på tlf. 8832 4222. Vi modtager også gerne besøg, viser rundt og svarer på spørgsmål.

spe cia l ko mpa sse t

7

fra side 6

«

Morgenmøde med hest...

le rundt for sig selv, inden de kommer ind og deltager i et morgenmøde. Så får de lov til det. Der er tale om unge, der er så langt nede på selvværd, at de ikke ønsker, at der bliver holdt fødselsdag for dem. De har ikke haft lyst til at fejre, at netop de blev født. Derfor fejrer vi dem med fuld musik, så det bliver tydeligt, at de har så meget værdi blot fordi, de er den, de nu er.

HabitusHuset Nordahl har gode etværelses lejligheder, hvor eleverne har et lille tekøkken og deres eget bad og toilet. De fleste elever bor her, om ikke fra starten så sidenhen, når de er faldet til i det stærke og omsorgsfulde fællesskab.

Dagens opgaver På dagens morgenmøde er sangen overstået og gennemgangen af dagens opgaver står for tur. Hestene blev inden morgensangen sat i deres båse og fik deres vitaminer. Den del er

overstået og Dorthe skal give dagens første faglige dryp. ”Kan I huske, vi i sidste uge havde besøg af dyrlægen, som skulle tilse hestene. De har det godt, men dyrlægen gav os også en opgave,” siger Dorthe. ”Vi skal lave en tegning over stalden og båsene, så det er tydeligt under hvilke forhold, vi har hestene. Så vi skal lave en målfast tegning over stald og båse.

Det kan vi jo ikke lave 1-1, så hvordan gør vi det?”

Eleverne bliver enige om, at stald og båse skal måles op i meter. Dorthe forklarer, at målene derefter skal skaleres ned til centimeter. En spændende opgave venter forude, måske ikke lige denne dag, men lige nu er det blevet tid til, at hestene sadles op og bliver gjort klar til en ride og travetur.

Hestenes betydning er stor Det er ikke nødvendigt på forhånd at interessere sig for heste for at være elev i HabitusHuset Nordahl. Stedet har også geder, kaniner og høns, men det er hestene, og det de kan give, der er stedets store omdrejningspunkt. ”Hestene og arbejdet med heste bidrager både til arbejdet med den personlige og faglige udvikling og den sociale,” fortæller Dorthe videre om hendes og kollegaernes arbejde i HabitusHuset. ”Heste aflæser kropssprog og har selv et tydeligt kropssprog. Man kan se, hvornår de er glade eller bange. Hestene aflæser også elevernes kropssprog.

Eleverne lærer at være åbne i deres kropssprog, så hestene kan læse og forstå, hvad det er de vil. Sådan er det også mellem mennesker og på den måde er eleverne den erfaring rigere.”

Heste er et flokdyr med en tydelig leder. Nogle gange er en hest ikke med i flokken. Det kan føre til en snak om det at være alene. Når båsene skal gøres rene og vedligeholdes, leder det til en snak om hygiejne og sundhed.

Sådan er det hele vejen igennem.

Hestenes reaktioner og behov kan bruges til en snak om menneskers reaktioner og behov. ”De her meget meningsgivende aktiviteter med hestene fører hele tiden nye erfaringer med sig. Hvorfor skal vi gå til tandlæge, spørger vi eleverne, og vi kigger helt ind i hestens mund

8

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

og kan med egne øjne sammen med hestetandlægen se, hvorfor det er nødvendigt.” ”Mange har også forlods modstand mod dansk og matematik, men når de kan se værdien af, at de kan veje foder op og læse hvad der står på en fodersæk, så er det noget helt andet, som de kan forstå nytten af.”

En del af dagen er også at tale om det svære - om angst, om ensomhed, om det at føle sig udenfor. ”Det er ikke et felt, vi er i hele tiden, det kan ingen holde til, så vi taler om de svære ting, og hvad man kan gøre, men så går vi også ud af den snak igen. Og så har vi en fest.”

En smuk travetur Hestene er sadlet op og en lille trappestige med tre trin sat hen, så pigerne kan komme op på hestene. Vi skal ud i den smukke formiddag på en travetur i Uldum Kær.

Forrest går Tinkerhesten Jimmy med Katrine Tromborg i sadlen, ved hendes side går Dorthe og holder øje med at alt går, som det skal. Bagved traver skridter islænderhesten Magni afsted med Signe. Jeg går lidt ved siden af dem alle tre og taler lidt men lytter mest. Lidt bagude går yderligere et par heste med elever og undervisere.

Dorthe fortæller lidt om Kyndelmisse, foråret og vinteren der strides lidt om, hvem der skal have overhånden nu. Vi runder såmænd også istiden og vi ser en flok rådyr undervejs.

Det er helt nyt for Katrine at ride. Se her Dorthe, jeg sidder lige så fint og afslappet i sadlen. Det er godt for både Katrine og hesten og Dorthe roser tilbage til Katrine. Hun er er ved at komme godt efter det.

Modsat Katrine har Signe haft hest længe og er en rutineret rytter. Hun har endda sin egen hest, Nektarina, med, og den står nu opstaldet i en bås med både julekugler og flittergran om tremmerne.

En lille familie Katrine har et år tilbage af en STU, hun har taget i HabitusHuset. Signe har afsluttet sin STU. De har begge kun glade og rosende ord til deres under­visere og til stedet.

side 10

»

- vi laver 100 % fleksible forløb

Kom ip som raktik h hva elst o når g d vi tilb se, yde r!

Flere afdelinger

Hos os får du mulighed for: :

Skolen har afdelinger på Nørrebro, Frederiksberg, Amager og i Middelalderbyen i Brøndby. Herudover har vi kreative værksteder, STUlab (IT-afdeling) og gastrolinje i Nordvest samt musikstudie på Østerbro. På vores praktiksted Oasen i Dragør har vi bl.a heste og andre dyr. Du bliver tilknyttet én af vores afdelinger, og herudover har du mulighed for at tage fag og deltage i arrangementer på alle de andre afdelinger.

STUlab: IT, programmering, digital design, eSport m.m.

Fast kontaktlærer Du får en fast kontaktlærer på den afdeling, du bliver tilknyttet, og du har samme kontaktlærer gennem hele uddannelsen. Du kan gå til din kontaktlærer med alt.

Fokus på nu og efter Der er faglige udfordringer i alle skolefag (FSA+HF), og vi laver brobygning til dit kommende arbejde eller uddannelse. : s i dag på Kontakt o r e ell 21 77 79 75 ok u.dk og bo tv@dinst Læs mere på et besøg!

www.erhvervsskolen.info

Dyr og natur: Heste, katte, får, geder og katte mv.

Krea: Guldsmed, billedkunst, tegning og syning m.v.

Køkken og gastrolinje Motor-/ autoværksted på egen afdeling (Amager) Musik: Musikstudie, øvelokale, samspil og teori Beauty: Kosmetolog, vippeteknik og frisør m.m.

Sport og motion: Træning, fodbold, outdoor m.v.

Håndværk og ejendomsservice m.v.

Mange praktikmuligheder og meget andet!

spe cia l ko mpa sse t

9

fra side 8

«

Morgenmøde med hest...

”Jeg kendte det ikke i forvejen, men jeg havde hørt om det fra en klassekammerat. Jeg kiggede på hjemmesiden og så tog jeg ud og besøgte stedet. Jeg kan lide at komme her,” siger Katrine.

Signe gik derhjemme og skulle i gang.

Hendes sagsbehandler mente, en STU ville være godt og Signe startede med at kigge efter STU steder. ”Jeg var også herude at kigge, og kunne rigtig godt lide stedet. Jeg havde det svært i starten og kunne ikke sige noget, så jeg havde brug for at starte stille og roligt. Og det fik jeg lov til,” fortæller hun.

Dorthe foreslog Signe, at hun flyttede sin egen hest med ud til HabitusHuset.

Så hun havde noget at komme for hver dag. Siden er fulgt den lille charmerende hund Louis og Signe selv, og louis sidder nu og putter sig ved hende, mens vi taler sammen. Louis og Nektarina er et tryghedsanker for Signe, der også er begyndt at få en selvstændighedstrang. ”Jeg er færdig med min STU, hvor jeg også fik et hestepasserbevis, og klarer mig selv i min lejlighed – laver mad,

vasker tøj, så jeg er på vej til at kunne bo selv. Jeg vil gerne videre og have en hestepasseruddannelse og have min egen lejlighed på sigt,” forklarer hun.

Katrine har gået på specialskole hele sit skoleliv.

Hun har indlæringsvanskeligheder. ”Jeg har svært ved at lære matematik og lære at læse, men det er blevet bedre her, synes jeg. Det er nemmere at lære matematik her,” siger hun. ”Vi er ikke så mange mennesker her,” forklarer Katrine og Signe om HabitusHuset, vi er som en lille familie.

Det udsagn leder tanken tilbage til morgensangen på morgenmødet: Ta’ mig med Joanna, ta’ mig med, ta’ mig med, ta’ mig meeed, for det er der, hvor man ikke bare – skal passe sig selv.

STU-Hylke

HESTEKRÆFTER I LANGE BANER! Har DU mod på at prøve kræfter med disse?

Vi har mange hestekræfter herude – hvad enten det er store maskiner eller en af vores 60 heste!

STU Hylke er en alsidig arbejdsplads i autentiske rammer.

Her har du mulighed for, at uddanne dig indenfor: • Håndværk • Maskiner • Ridning • Dyrehold

Hylke Ridecenter er en stor arbejdsplads med masser af fællesskab, hvor vi vægter medansvar, samarbejde og sociale aktiviteter højt!

BESØG OS PÅ FACEBOOK! (Stu-Hylke) Du kan også læse nærmere på www.hylke-ridecenter.dk/stu

STU-Hylke på Hylke Ridecenter Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, Tlf: 2395 3254 mail@hylkeridecenter.dk www.hylke-ridecenter.dk/stu

10

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Vores fællesskab er noget helt særligt // Af Christina Qvistgaard

En fast tilknyttet mentor, tydelige rammer og en flok unge mennesker, der virkelig vil hinanden – det er opskriften bag FGU Nordsjællands seneste skud på stammen: FGU-In. FGU-In er sat i verden for at rumme de elever, der pga. diagnoser eller særlige omstændigheder har svært ved at være i det ordinære FGU-tilbud. ”FGU-In henvender sig til unge, der har brug for lidt mere tydelige rammer og tryghed for at gennemføre deres forløb,” forklarer vejleder Pia Ravnemose. ”Mange af dem har meget fagligt med sig, men har ikke følt sig trygge i den ramme, de var i.”

Det nye hold startede op med en enkelt klasse i sommeren 21, men er siden udvidet til 2 klasser – og oplevelsen har været positiv for eleverne, der i den grad har trængt til en god skoleoplevelse.

Modelfoto ”De oplever at blive en del af et ungemiljø, men i nogle rammer de kan være i. De har fx fast lokale og pladser hele vejen igennem,” uddyber Pia Ravnemose. ”Og så ser vi nogle meget hensynsfulde og rummelige unge.”

Mentorerne er en kritisk del af FGU-In. Hver klasse har en fast mentor tilknyttet. Mentorerne sørger for,

»

MARJATTAS STU En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

« tilbage til indhold

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

marjatta.dk

spe cia l ko mpa sse t

11

«

Vores fællesskab...

at eleverne får en mere håndholdt oplevelse, hvor der bliver taget hånd om både stort og småt. Eleverne har mulighed for at møde ind til morgenmad og snak hver dag. Det hjælper både på trygheden og på fraværet, fortæller Pia Ravnemose, der ikke er i tvivl, om at FGU-In var en tiltrængt indsats. ”Det er vigtigt, at de også kommer, når det hele er lidt øv, hvor løsningen måske før har været at blive hjemme for at passe på sig selv. Når jeg kigger ud på FGU generelt, er der flere elever, der kunne have glæde af FGU-In tilbuddet, men det koster selvfølgelig lidt ekstra. Indtil videre findes det kun her i Hillerød,” siger vejlederen.

Eleverne fortæller For eleverne på FGU-In har uddannelsen kastet meget mere af sig end fagligt indhold. Fællesskab, venner og en helt ny glæde er også blandt gevinsterne for nogle unge, der i fleres tilfælde har brugt flere år på at sidde hjemme.

Alle eleverne på FGU-In følger den almene grunduddannelse eller AGU, så helt almindelige fag som dansk og engelsk, er det, der primært fylder dagligdagen.

Astrid, 20 år Jeg går på FGU, fordi jeg gerne vil videre på HF. Jeg havde brug for noget, der ikke var for meget eller for krævende, men hvor jeg lærer noget. Jeg er meget ordblind og har brug for ekstra hjælp.

Noget af det bedste for mig er min klasse. Jeg er glad for fællesskabet.

En typisk dag kører fra 8.30 – 14. Vi har dansk og matematik, engelsk og samfundsfag. Det er ligesom en helt normal skoledag. Min drøm er at blive dekoratør og indretningsarkitekt.

Caroline, 20 år Jeg går på FGU for at få min 9. klasse. Da jeg gik i folkeskole, gik jeg i specialklasse, fordi jeg har indlæringsvanskeligheder og ADD. Jeg er også ordblind, så jeg får hjælpemidler og faktisk lægger jeg ikke så meget mærke til mine indlæringsvanskeligheder her.

Vores mentor hjælper mig meget.

Hun er med til at støtte op om os., hvis vi har noget fagligt eller personligt, og det gør en stor forskel for mig. Jeg er meget glad for fællesskabet.

Vi har det rigtig godt og er meget sociale. Det er et godt ungdomsmiljø. For mig er det første gang, jeg rigtig har

Ungdomsuddannelse STU Kalundborg Vi kan – vi vil – og vi

har det rart!

Vi har mange spændende linjer og fag, hvor både krop og hjerne bruges Vi designer et forløb , hvor dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed.

– Du er velkommen til at besøge os –

CSU-Kalundborg

Lundevej 34 · 4400 Kalundborg · tlf. 2684 8726 e-mail: ingse.rasmussen@kalundborg.dk

12

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

fundet et fællesskab. Det har jeg aldrig haft før. Vi er gode til at hjælpe hinanden og spejle os i hinanden.

Min bedste oplevelse er, da jeg fandt ud af, at jeg er ordblind. Jeg har gået i skole i 13 år og ikke vidst det. Det blev opdaget her. Det har gjort en kæmpe forskel. Efter det blev opdaget, har jeg skrevet en masse.

Når jeg er færdig her, vil jeg søge ind på SOSU-uddannelsen. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre, så det er drømmen for mig.

Merle, 18 år Før jeg kom her, havde jeg ikke gået i skole i ½ år, fordi jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg trængte til at starte forsigtigt op, men jeg ville gerne i gang.

Asbjørn, 18 år Jeg mangler også min 9. klasse og har gået hjemme i flere år. Jeg har Aspergers, angst og depression, men FGU-In har hjulpet mig rigtig meget.

Det bedste for mig her er vores fællesskab og måden at relatere til hinanden på.

Det er også godt, at man kan få lov at tage de pauser, man har brug for. Vores udfordringer bliver ikke skubbet til side, der bliver taget hensyn til dem.

Vores mentor betyder også utrolig meget. Hun er der hele tiden for os og lytter til alt. Jeg har flyttet mig rigtig meget. Det har betydet meget at starte stille og roligt op.

Min plan er at søge ind på HF-In, når jeg er færdig her.

Jeg er meget glad for at være her.

Vores fællesskab er noget helt særligt, det er så fantastisk. Jeg har aldrig haft så gode venner. Det betyder, at jeg ikke føler mig ensom – det har jeg altid gjort gennem min folkeskoletid. Det her har fået ensomheden til at forsvinde. Det gør det også nemmere at følge med og række hånden op. Jeg regner med at søge ind på HF-in, når jeg er færdig.

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

13

MØDET MED ASPITs LÆRINGSMILJØ BLEV VENDEPUNKTET FOR MADS 80 % af eleverne på AspIT kommer i beskæftigelse, og i dag er Mads Zülow Anholm Laursen en højt værdsat medarbejder og kollega i virksomheden Bitzer Electronics i Sønderborg. // Af Peter Christensen Mads’ vej til uddannelse og job har været noget af en rutchebanetur. Det startede fint i folkeskolen. Fagligt havde han ingen problemer med at følge med. Han klarede sig måske bedre end flertallet, og det var en god klasse uden mobning og hvad der nu ellers kan danne grobunden for mistrivsel.

Herfra begyndte problemerne så småt at bunke sig op foran Mads.

Han havde et godt efterskoleophold og fik gode venner og oplevelser.

Fagligt havde han svært ved at følge med, og han havde det svært i store sociale sammenhænge, men han fik en kæreste på efterskolen, som i dag er hans kone. Så det er et lyspunkt, der stadig lyser.

Siden kom Mads på handelsskole, og der voksede problemerne store. Han blev ramt af depression og angst og tog et sabbatår, inden han besluttede sig for at begynde at læse kinesisk på SDU i Sønderborg, hvor han og kæresten flyttede til.

Det var alt for kaotisk og tumultarisk og gik da også skævt fra starten. Han og kæresten tænkte det samme: universitetet var ikke et godt sted for Mads.

Han stoppede derefter.

14

s pecial kompasset

”Jeg kom i brobygningsforløb for unge uden job og uddannelse. Det var OK, og jeg fik ro på. Og jeg har stor ros til lærere og mentorer på det forløb, understreger Mads.

transport, uanset hvor i landet du bor.

Lige med undtagelse af f.eks. Skagen, der er lidt længere,” fortæller Ole Bay Jensen, der er uddannelseschef og grundlæggeren af AspIT.

En af mentorerne spurgte Mads, om det mon kunne være, han havde en autismediagnose og opfordrede Mads til at snakke med en psykiater. Sideløbende blev han opfordret til at se på AspIT som en mulighed for ham. Dermed var vendepunktet endelig nået for Mads.

”Det er bevidst, som så meget andet på AspIT. Vi sørger for, at eleverne møder et læringsmiljø, hvor de kan spejle sig i de andre elever, og de kan bundle med hinanden. Det er i klasser på 5-6 elever og kun en lærer at forholde sig til. Det er vigtigt, fordi de her elever har en meget tynd social membran og let stresser.

AspIT er et struktureret og relationsdannende sted,” fortsætter Ole Bay Jensen.

”I første omgang var det en uge, hvor jeg kunne afprøve mulighederne på AspIT. Jeg kunne lige med det samme mærke, at det her var lavet til folk som mig,” fortæller Mads, der på dette tidspunkt stadig ikke var klar over, hvorfor han reagerer, som han gør.

Succesrate på 80 % i ordinær beskæftigelse AspIT er et tilbud til unge med en diagnose i autismespektret. Uddannelsen tager 3 år. AspIT har 9 uddannelsessteder over hele landet. Samlet er der 312 elever. I snit 30-35 elever pr. uddannelsessted. ”AspIT ligger bevidst placeret, så der maksimalt er 45 minutter med offentlig « tilbage til indhold

”Til gengæld har vi også en succesrate på at få 80 % af vores elever i beskæftigelse, og de udfylder jobbene på bedste vis og er en gevinst for virksomhederne.”

Hans ord får uforbeholden opbakning og dækning i en tilbundsgående analyse, som COWI har lavet for AspIT. I analysen konkluderer COWI at: ”AspIT på alle parametre er en gevinst”.

Elitær uddannelse ”Det sociale liv og faglige arbejde er som på en arbejdsplads, fordi vi har en gensidig aftale med eleven om, at det er målet at komme i beskæftigelse,”

side 16

»

Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et højt specialiseret botilbud til unge fra 15 år med en erhvervet hjerneskade.

Et ophold bygger på et neuropsykologisk grundlag, med specialiseret neuro- og tværfaglig viden og alle forløb er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål, ressourcer og begrænsninger. Vi vægter et tæt samarbejde med den unges familie og venner, både i den daglige dialog men også ved særlige arrangementer.

Vejlefjord Rehabilitering · 7682 3333 · visitationen@vejlefjord.dk · www.vejlefjord.dk spe cia l ko mpa sse t

15

fra side 14

«

Mødet med ASPITs læringsmiljø...

tilføjer Henrik Stephansen, som er praktik- og jobvejleder.

så det blev klart for ham, hvorfor han reagerer som han gør.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at AspIT er en elitær uddannelse, forstået på den måde at eleverne virkelig skal være motiverede,” tilføjer Ole Bay Jensen.

”Det var næsten helt surrealistisk for mig, fordi jeg har været alene med det og skulle kæmpe for at finde nogen at være sammen med, hvor jeg kunne være mig selv.”

Tilbage til Mads, som jeg taler med over Teams.

Jeg kan fortælle, at jeg ikke har oplevet min søn så glad for at være et sted før, som nu på AspIT. Hans egne ord er ’Jeg er SÅ glad mor’, og det tror jeg vitterligt ikke, jeg har hørt ham sige i flere år.

Visheden om diagnosen gav pote for Mads. Han fandt hurtigt en kernegruppe elever, hvor han kunne være sig selv og alligevel være som de andre. Elever med den samme humor og de samme interesser.

”Efter bare en uge på AspIT, kunne jeg ikke vente med at komme tilbage på AspIT. Jeg havde den helt rigtige fornemmelse af at høre til. Det var ikke ligesom på f.eks. universitetet, hvor det var så sanseintensivt og næsten labyrintisk med så mange mennesker, lyde og bevægelse,” fortæller han.

Mads fandt ud af, at han havde talent for at programmere og for webdesign.

Det var helt nyt og anderledes, i forhold til det han tidligere havde stilet efter. Samtidig fik Mads en diagnose,

Pakker ikke ind, men pakker ud ”Vi arbejder meget med, at eleverne skal tilegne sig selvindsigt, så de kan forstå deres diagnose og dens betydning. Ud over det faglige arbejder vi i samfundsfag, og gennem personlige samtaler, meget med de sociale og personlige kompetencer og opsætning af mål,” fortæller Ole Bay Jensen og Henrik Stephansen.

AspIT har store forvent-

”Rammerne på AspIT passer til mig. Vi har en gang med en kantine for enden og små lokaler med plads til 1 lærer og 7-8 elever. Og jeg fik min egen plads, så jeg vidste, hvor jeg hørte til.”

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård

STU 10. KLASSE DAGTILBUD KLUB

VI UDBYDER: ● Landbrug, markarbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og vækst­ hus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens ele­ ver. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Heste, hvor der under­ vises i ridning og pasning af gårdens heste.

UNGES Uddannelsescenter har siden 2007 tilbudt skræddersyede uddannelsesforløb til unge i Hovedstadsregionen med kognitive udfordringer, herunder autisme. Hos os udvikler eleverne sig til at blive så aktive og selvbestemmende i eget liv som muligt, både i forhold til uddannelse, fritid og beskæftigelse.

Hvis målet er et fast job efter STU, kan den kombineres med forløbet KLAR TIL START.

16

s pecial kompasset

Alle elever PAS­testes og der udarbejdes personlige undervisnings­ planer.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværk, primært snedker­ og tømrer­ arbejde. ● Krea, hvor der laves brugskunst. ● Friluft.

KONTAKT: Britta Bak, direktør tlf. 2232 8082, leder@unges.dk

Det er muligt at tage traktor­ kørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

● Natur & Entreprenør. ● Skole.

Scan og læs mere

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

« tilbage til indhold

ninger til eleverne, og det lægger de ikke skjul på. De pakker ikke eleverne ind, men pakker dem ud, så deres muligheder, talenter og kompetencer kan komme ud i fuldt flor.

hvad jeg mødte ind til – skemaet, rammerne og strukturen og hvilken lærer,” siger Mads.” – Og lærerne, ja, de er bare vildt gode.”

”Efter jeg kom på AspIT, har jeg ikke haft angst og depression. Jo, selvfølgelig kan der være gode og dårlige dage som for andre, men ikke på den onde måde.

Jeg har udfordringer med at læse folk, men på AspIT vidste jeg,

Det er vigtigt for AspIT, at praktikken, som eleverne skal ud i på deres 3. år under uddannelsen, er matchet præcist mellem virksomheden, AspIT og eleven - arbejdsopgaver, placering i virksomheden, mødetider og målet med praktikken.

Forældrene fortæller de har fået en helt ny dreng, som er gået fra 0 til 100. Han har tidligere siddet 6 år hjemme på sit værelse.

Det hele er gået fra helvede til himlen.

Den præcise praktik

”Når jeg taler med en virksomhed om en mulig praktik, lægger jeg ikke skjul på, at jeg forventer praktikken er det første trin i en ansættelse af eleven.

Det er væsentligt, at der fra start er en fælles forståelse for, hvad målet med praktikken er, og hvad den skal føre til,” siger Henrik Stephansen, der selv har en baggrund i IT-branchen og dermed et stort netværk. ”Min første praktik gik ikke så godt, fordi der var alt for lang transporttid, og jeg var afhængig af andre. Transporten var helt ude af mine hænder, og det kunne jeg ikke overskue,” fortæller

Mads og fortsætter: ”Men første dag jeg kom til Bitzer, tænkte jeg – det ligner jo AspIT det her, og jeg blev virkelig glad.”

Lige dér bon’ede fordelen ud ved, at AspIT er bevidst struktureret som en IT-virksomhed. ”Der sad en anden AspIT elev, og jeg følte mig straks hjemme i det langstrakte lokale. Der blev sat en rumdeler op, så jeg ikke havde fornemmelse af aktivitet hele vejen omkring mig, og vi har lov til at bruge lydbøffer, hvis vi har behov for det,” fortæller Mads.

»

”Jeg har nogle virkelig gode kollegaer.

Fagligt og socialt er de meget gode til at tage mod nye. Jeg fik straks et kur-

Vores skole - vores valg På Fontanaskolen STU sammensætter du din egen uddannelse. Vi tilbyder et væld af fag.

Vores fag: • • • • • • • • • • •

Kreativt værksted Tekstil- og designværksted Håndværksfag undervisning Musik - sang og samspil Yoga Psykoedukation og angsthåndtering Fysisk træning Aktivt friluftsliv og naturoplevelser Skolefagligt/studieteknik ADL og madlavning Interne og eksterne praktikker

På Fontanaskolen er fællesskab vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

Følg os på de sociale medier under Fontanaskolen.

Eksempler på valgfag, der er startet op af eleverne: Keramik, japansk, skriveværksted, makeupkursus, dans og pole m.m.

Du er med til at bestemme.

Vil du vide mere?

Kontakt Per Saaby på 4239 2433/ stu@fountain-house.dk eller læs mere på fontanaskolen.dk

« tilbage til indhold

Solist tilbud

spe cia l ko mpa sse t

17

«

sus, og det var i arbejdstiden, i et andet kodesprog, som vi anvender hos Bitzer.

Siden Mads kom til Bitzer, er det kun gået en vej, og det er op. I dag arbejder han i et team, der udvikler automatiseret computerstyret testudstyr. Det er vitalt, at kølingen i skibscontainere på langfart altid virker, specielt efter virksomheden opdaterer og ændrer komponenter og software. Det er en del af det arbejde, som Mads og hans team er med til at sikre. Der er tale om et pionerarbejde, som man ikke får betroet, hvis der ikke er en dyb faglig tillid til ens arbejde. Den tillid har Mads. ”Jeg startede på 30 timer, men jeg ville gerne prøve om jeg kunne klare 37 timer. Jeg ville også gerne kunne arbejde hjemmefra i Nordborg, hvor vi har købt en andelsbolig. Hjemmearbejde fik jeg vel smag for under Corona, og nu arbejder jeg hjemme tre dage om ugen. Det er rart, og jeg sætter nærmest endnu mere pris på

18

s pecial kompasset

COWIs UNDERSØGEL SE AF ASPIT KONKLUDER ER

:

• 97% af de adspurg te virksomheder place rer AspIT-elevernes komp etencer fra middel til virkelig gode.

de dage, hvor jeg kommer ind til mine gode kollegaer på kontoret.”

Mads er, som man siger på godt gammeldags dansk, havnet på rette hylde. Han får ingen særbehandling, det har han ikke brug for, og han har med inspiration og støtte fra AspIT godt og grundigt fået parkeret rutchebanevognen, der tidligere bestemte retningen for hans liv.

« tilbage til indhold

• 75% af virksomhed erne mener, at de un ges faglige kompetencer udvikler sig fra høj gra d til meget høj grad all erede i praktikforløbe t.

• Kvaliteten af de ko nkrete opgaver, prakti kan­ terne løser, vurderes til at være høj eller me get høj af hele 88% af vir ksomhederne.

• Alle virksomheder – 100% – vil anbefal e andre virksomheder at tage en AspIT-elev i praktik og i ansætte lse.

• Hele 84% af virkso mhederne oplever, at AspIT-eleverne er en værdiskabende arbejdskraft.

• AspIT-eleven har 2½ gange så stor evne til at fastholde jobbet ov er tid, sammenlignet med andre unge med samme ASF-udfordring er på andre STU-tilbud.

spe cia l ko mpa sse t

19

FLEXUDDANNELSEN er Hvor går man hen efter STU? Langt de fleste elever, der har færdiggjort deres særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, kan spejde langt efter flere uddannelsesmuligheder. Flere undersøgelser viser ellers, at netop STU-målgruppen har langt større muligheder for at komme i – og blive i – beskæftigelse, hvis de får flere uddannelsesmuligheder. En konklusion både fagfolk og unge på Glads Flexuddannelse kan // Af Christina Qvistgaard nikke genkendende til.

Flexuddannelsen er Glad Fondens bud på en overbygning på STU. En overbygning, hvor eleverne gradvist bliver skubbet mod større selvstændighed og får kompetencer, der er efterspurgte i erhvervslivet. En slags håndholdt erhvervsuddannelse om man vil.

Den 2-årige uddannelse er støttet af landets største kommuner København og Aarhus samt Esbjerg og en perlerække af praktik- og uddannelsesvirksomheder, heriblandt COOP og Salling Group.

20

s pecial kompasset

Tanken er, at eleverne bliver en del af arbejdsstyrken i hver enkelt virksomhed. Uddannelsen er holdbaseret og kan fx foregå i en dagligvarebutik, et større køkken eller en servicevirksomhed. Der er tilknyttet en fast brancheuddannet faglærer og en vejleder til hvert hold. Derudover har eleverne 2 længere praktikperioder i andre butikker eller virksomheder, hvor de kan prøve deres kunnen af, og ved selvsyn konstatere, hvor store fremskridt, de har gjort.

« tilbage til indhold

I Kvickly Sundby er det Jeanette Dalgård, der som faglærer styrer sine elever sikkert mod fremtidigt fast arbejde. En fremtid, der ikke kun er vigtig for samfundet, men også for de unge personligt. ”Vores unge drømmer om at kunne

med til at løse en vigtig opgave klare sig selv. Selvstændigheden er noget, de vægter meget højt,” fortæller hun. ”Når de kommer her, bliver de en del af en helt almindelig virksomhed.

Det er ikke noget, vi leger. De går sammen med de andre medarbejdere og de ser de forskellige sæsoner. Jeg er sammen med dem hver dag og så har de en vejleder, der kommer forbi en gang imellem.”

Vi har også teoriundervisning herude hver dag. Det er en praktisk uddannelse, men de får også teorien med, og så kan de gå direkte ud i butikken og bruge det.”

De unge på Flexuddannelsen har generelle indlæringsvanskeligheder og kognitive udfordringer og for fleres ved-

kommende diagnoser som autisme eller ADHD. En gruppe, der traditionelt har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men som altså gennem Flexuddannelsen både bliver en gevinst for samfundet, men i lige så høj grad får en øget livskvalitet.

glad for, at Flexuddannelsen netop har fået besked på, at staten har bevilget midler til et elevoptag august 2023.

”Den her uddannelse gavner de unge bredt – det vil sige både fagligt og dannelsesmæssigt. Der findes ikke rigtig andre erhvervsrettede uddannelser for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, så vi løser en vigtig opgave. Mange unge kommer ikke videre efter STU. Men her har vi en vejleder, der fastholder de unge i uddannelsen og en faglærer, der kan tage det bedste fra erhvervsuddannelserne og koble teori og praksis sammen. Og så foregår det på mindre hold, hvor der opbygges relationer og varige venskaber mellem unge” fortæller uddannelseschef Lene Timm, som håber, at uddannelsen inden alt for længe kan blive et permanent tilbud til unge i hele landet. Her og nu er hun

Inger, 22 år Mine forældre fandt den her uddannelse. Jeg stod til at skulle på førtidspension, og det synes mine forældre ikke, at jeg skulle, for det var der jo ingen fremtid i.

Så de fandt frem til Flexuddannelsen.

Eleverne på Flexuddannelsen er ikke i tvivl om, hvor meget uddannelsen giver dem. Her kan du møde fire af dem.

For mig betyder det, at jeg får lavet noget, noget praktisk, og at jeg kommer ud på arbejdsmarkedet.

»

Kilden STU og Botilbud

STU & Botilbud

Sammen med dig hjælper vi til at du kan realisere et så selvstændigt, meningsfuldt og berigende liv som muligt, med udgangspunkt i dine ressourcer og drømme Dyrelinjen Linjen med det aktive gårdliv, hvor både høns, kaniner, og geder skal passes. Der arbejdes med opgaver, såsom opsætning af hegn, fodring af dyr, og dyrepleje.

Medielinjen Linjen hvor de unge kan lære at kode robotter, lave 3D print, tegne i 3D og generel teknologiforståelse.

Sejladslinjen Linjen hvor de unge lære at begå sig til søs, og sejler i vores 31 fods motorbåd. Vi arbejder med sikkerhed til søs, knob, og vedligehold af båd.

Kunst og Design linjen Dette er linjen hvor de unge får lov til at udfordre deres kreative evner, med keramik, smykker, malerier og meget mere.

KONTAKT

STU leder Natasja +45 93 85 02 96 natasjalundh@kilden-stu.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

21

«

Flexuddannelsen er...

Mine forældre ville rigtig gerne undgå, at jeg skulle til at blive kastet rundt i systemet. At jeg kunne klare mig selv.

Det betyder meget, at man kan finde ud af noget selv. Jeg kan godt lide at lave noget praktisk arbejde. Jeg er blevet udfordret gennem praktikkerne og gennem uddannelsen og har fundet en rytme. Det er fedt for mig. Jeg trives. Jeg er blevet mere selvstændig.

Christian, 24 år Jeg har gået på STU sammen med Inger, og jeg var på en erhvervsforberedende linje, hvor jeg var i praktik i Wefood på Nørrebro. Jeg kan godt lide kundekontakten i butikken og vil også gerne sidde i kassen.

Jeg søgte ind på Flexuddannelsen, inden jeg sluttede min STU, men fik afslag og så var jeg tilknyttet jobcentret i et par år. Jeg var blandt andet et sted, hvor jeg

skulle hjælpe med at fixe computere og telefoner, men jeg savnede kundekontakten. Jeg vil gerne arbejde med mennesker. Jeg nævnte Flexuddannelsen for min vejleder og pludselig gik det stærkt.

Jeg var også blevet foreslået førtidspension, men det betyder meget, at jeg kan klare mig selv. Jeg har fået lyst at lave mange flere ting nu.

For mig betyder det meget at have en stabil økonomi og lave noget, jeg er glad for, hvor jeg kan lære med hænderne. Den her mulighed betyder rigtig meget for mig.

Verva, 29 år Jeg kom i gang gennem jobcentret. Jeg ville gerne være salgsassistent. Jeg startede i Food afdelingen, men nu er jeg i tekstil. For mig betyder Flexuddannelsen, at jeg kan se mig selv i det – og jeg har en drøm om at åbne mit eget. Det betyder utrolig meget for mig at få en uddannelse.

Hvad skulle jeg ellers lave?

Hvis ikke jeg var her, ville jeg gå derhjemme.

Joachim, 25 år Jeg var i praktik på Glad og endte med at få tilbudt en plads på Flexuddannelsen gennem min sagsbehandler. Jeg er meget glad for, at jeg fik en plads.

Det er hyggeligt at være i butikken, og jeg har lyst til at komme på arbejde hver dag.

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

...VI ER EN DEL AF FGU NORD

UNGDOMSMILJØ • PRAKTIK • LÆRING VEJLEDNING • AKTIVITETER • VENNER

Thomas Thomas D.Dyrehave RasmussenRassmusen • tlf. 2510 7330 Peter Lundgaard Peter Lundgaard • tlf. 2146 7092

tlf.: 2510 7330 tlf.: 2146 7092

Lautrupvej 6A• -Lautrupvej 2750 Ballerup - email: stu@fgunord.dk STU FGU Nord 6A • 2750 Ballerup • stu@fgunord.dk

22

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Bliv mere selvstændig Tagaskolens mission er, at du gennemfører din uddannelse med færdigheder og kompetencer, så du kan leve et så selvstændigt og meningsfyldt voksenliv som muligt

CENTRALE AFDELINGER Tagaskolen har 5 afdelinger fordelt i Køben­ havnsområdet, på Bornholm og i Helsingør.

Fast kontaktunderviser og personlig udvikling På Tagaskolen har du en fast kontakt­ underviser, som støtter og guider dig under hele uddannelsen. I beslutter sammen, hvad netop din uddannelse skal indeholde.

Fokus på dine drømme og interesser STU på Tagaskolen tager altid udgangspunkt i dine drømme og interesser. På Tagaskolen kan du blive undervist i en bred fagrække. Vi tilbyder alt fra dansk, madkundskab og matematik til outdoor, kreaffag, japansk, e­sport og sløjd.

Bliv en del af et aktivt ungdomsmiljø Tagaskolen sikrer et aktivt ungdomsmiljø i en tryg atmos­ fære, hvor du kan gøre dig nye sociale erfaringer. Vi har klubeftermiddage, fællesspisninger, hyttetur og studietur til udlandet “Vores kulturtur-dage gør, at jeg kommer ud og oplever noget nyt, som jeg ikke ville gøre alene”

“De tager hensyn til min angst, de presser mig ikke, men støtter mig”

“Tagaskolen hjalp mig med at finde praktik, selvom jeg ikke selv turde”

Alle afdelinger ligger tæt på offentligt transport.

Bliv klar til job eller videre uddannelse Vi sikrer, du kommer godt videre i livet. På Tagaskolen kommer du i praktik i rigtige virk­ somheder og bliver afklaret om fremtiden, uanset om du skal i job eller uddanne dig mere.

“Jeg føler, jeg kan være mig selv. Der er ingen, der presser mig og gør mig i dårligt humør”

“Jeg følte, jeg blev forstået her. For første gang sådan rigtig”

spe cia l ko mpa sse t

23

MAGIEN opstår når alle arbejder sammen Lærere, vejledere og virksom­ hedsfolk – ja endda byens borg­ mester er forsamlede i et af Sorø Hallens lokaler. Det er byens årlige uddannelsesmesse og i hallen er elever fra skolerne på udkig efter inspiration til frem­ tidens uddannelsesvej. Men i det føromtalte lokale går snakken på elever, der måske har brug for lidt ekstra hjælp på den vej.

// Af Christina Qvistgaard Det kræver sin mand – eller i det her tilfælde dreng – at stille sig op og holde oplæg for ovenstående forsamling.

Og for bare få år siden stod det ikke skrevet i kortene, at 16-årige Rud med sikker stemme og uden rystende knæ, skulle kunne klare netop den opgave.

For når man kan mærke, at der noget, der ikke helt spiller, koncentrationen mangler, aggressionerne er nemme at tænde op under og skole bare virkelig ikke er sagen – så er det svært at se en fremtid foran sig.

Barometeret slog ud på ADHD med mange af de samme symptomer, men adskillige tests og endelig en tur forbi Rigshospitalets afdeling for sjældne sygdomme afslørede, at Rud har en kromosomfejl. Diagnosen og mindst lige så vigtigt et samarbejde mellem de vigtigste aktører og mennesker i Ruds liv blev starten på vejen videre.

I første omgang førte vejen Rud til specialtilbuddet Store Rum, hvor han i dag går i 9. klasse. En bedre vej for ham end folkeskolen, der primært havde budt på både sociale og faglige nederlag.

24

s pecial kompasset

Men den virkelige åbenbaring kom da Ruds familie og vejleder arbejdede sammen om at få sat gang i en ugentlig praktik på den lokale virksomhed Multiline, der er totalleverandør af bl.a. emballage og rengøringsartikler.

For Rud var det drømmen – og pludselig gik det stærkt. ”Da jeg fandt ud af, at jeg godt kunne komme i praktik på Multiline, blev jeg rigtig glad. Min UU vejleder Mette kendte min praktikvært på Multiline, så jeg fik mulighed for at komme ud og prøve det af – og det var bare perfekt fra starten af,” fortæller Rud, der pludselig oplevede at være havnet på den helt rette hylde. ”Jeg har fået mod på det hele, fordi jeg er kommet ud det her sted. Hvis ikke jeg var kommet på Multiline havde jeg ikke været den, jeg er i dag med ro og selvtillid.”

Man duer til noget Den ugentlige praktik førte til et fritidsjob som ungarbejder – og kombinationen af det praktiske, af fornemmelsen af at få ’jord’ under neglene og så nogle dage tilbage på skolebænken fungerede for Rud, der pludselig fik appetit på mere uddannelse. « tilbage til indhold

”Jeg er en del af virksomheden og der bliver passet godt på os. Jeg kan godt lide tonen, hvor man driller hinanden lidt på den gode måde. Jeg har det så dejligt med at være en del af det hele.

Jeg er meget mere koncentreret i skolen nu. Inden jeg startede på Multiline, var jeg virkelig presset, men nu kan jeg virkelig koncentrere mig,” uddyber Rud. ”Det er dejligt at vide, at man duer til noget, at man kan noget. Jeg har fået mere selvtillid og jeg har fået et tilhørsforhold og fået gode venner.

Før i tiden havde jeg ikke så mange venner. Det var aldrig min tanke, at jeg skulle i gang med en masse ud­ dannelse. Jeg troede egentlig bare, jeg skulle sidde derhjemme.”

Ruds oplevelser er noget, man kan nikke genkendende til på Multiline. ”Ja, Rud har virkelig udviklet sig fra, da han trådte ind af døren her på Multiline første gang. Han er blevet meget bevidst om, hvad det kræves for at være tilknyttet en arbejdsplads,” lyder det fra praktikvært Linda Pedersen. ”Han har fundet ud af, at han er virkelig god til sit arbejde og det har givet ham utrolig meget selvtillid.

Han er vellidt blandt alle kollegaer, som altså er voksne mennesker. Han er mødestabil og arbejder rigtigt hårdt.

Det har jo også resulteret i, at han er fastansat ungarbejder en gang om ugen efter skoletid.”

For Ruds forældre har det også været en stor glæde at se, hvordan deres kamp for deres søn har givet resultater. ”Det er klart, at vi havde nogle tanker om, hvad der skulle blive af Rud,” fortæller Sune Kazimierz Lapain. ”Det stod hurtigt klart for os, at vi selv skulle involvere os og ikke bare forvente, at tingene skete af sig selv. Så vi dykkede ned i lovgivningen og var velforberedte til alle møder. Moralen i det her er, at man ikke kan forvente, at skolen sørger for det hele. Man skal selv tage et ansvar. Det er et samarbejde. Da vi fandt frem til den paragraf, der giver mulighed for den her type praktik, kunne vi se, at det var det rigtige. Skolen er ikke rigtig noget for Rud, men han kan godt lide at arbejde.”

En fremtid med uddannelse Men fremtiden står faktisk på meget mere uddannelse. Af den praktiske

slags. Rud skal nemlig i gang med en helt ordinær erhvervsuddannelse som lager- og terminalmedarbejder.

Elevpladsen er i hus – selvfølgelig hos Multiline, der også har invilget i at hjælpe Rud godt igennem de ting, der måske kan drille i den teoretiske del af uddannelsen.

Det er ikke ukendt land for Multiline at hjælpe lokale unge med at finde den rigtige vej videre, fortæller lagerchef Jon Lindstrøm. ”Multiline har igennem mange år prøvet at hjælpe socialt i lokalområdet. Dette har bl.a. bestået af testning af borgere til flexjob, hjælp til borgere, som er på vej tilbage til arbejdsmarkedet eller hjælp til unge borgere, som har det svært i skolemiljøet eller er helt udenfor. Vi har tidligere hjulpet en ung mand, som arbejdede her i et ungeforløb. For ca. 3 år siden startede vi ham op i et FGU forløb som forberedelse til EUD uddannelse,” uddyber han. ”Rud ønsker noget lignende, altså en løsning med at kombinere uddannelse med arbejde ved siden af, da 100 procent skole bliver for meget for ham.”

« tilbage til indhold

For UU-vejleder Mette Søgaard Andersen er Ruds historie et bevis på, at tingene faktisk kan lade sig gøre, når de vigtigste folk i de unges liv arbejder sammen på at finde den rigtige løsning. ”Det handler om gode forældre og så et godt samarbejde mellem vejleder og arbejdsplads,” fastslår Mette, der også var på plads, da Rud fortalte sin historie til Sorøs borgmester.

spe cia l ko mpa sse t

25

// Af Christina Qvistgaard

Jeg VILLE videre –

Selv da Emily Spiro Praegel sad rystende af angst og næsten druknet i tvangstanker på sit værelse og kæmpede for at komme afsted til sin ungdomsuddannelse hver morgen – var hun ikke i tvivl om, at hun nok skulle lykkes i livet. For selvom diag­noserne – OCD, angst og social fobi – bed fra sig og stadig bider fra tid til anden, er Emily fast besluttet på, at de ikke skal fylde det hele – og de har da heller ikke afholdt hende fra at opnå sine drømme som selvstændig.

Det er de allerfærreste, der allerede som 12-årig kan svare på spørgsmålet: ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’ Det kunne Emily. Hun ville være grafisk designer.

Den drøm har hun holdt fast i. Også selvom drømmen med tiden fik følgeskab af indtil flere diagnoser og et langt, sejt træk med terapi. ”Jeg har aldrig haft den tvivl. Jeg vidste, at jeg ikke skulle læse videre, så det passede mig godt at tage en erhvervsuddannelse,” fortæller Emily, der besluttede sig for at starte på mediegrafikeruddannelsen. Men ingen vej uden bump!

STU på CSV Se mere på stu.kk.dk

26

s pecial kompasset

”Der begyndte at dukke nogle ting op i løbet af folkeskolen. Jeg kæmpede med nogle ting for mig selv og samtidig blev jeg frarådet at starte erhvervsuddannelse med det samme. Teknisk skole synes lige,

Værksted, Medie, Design, Køkken, Café, Fotografi, Rollespil, Træning, Praktik og meget mere.

« tilbage til indhold

jeg VILLE ha’ noget ud af livet // Foto: Cilie Bagger

jeg skulle have lidt mere hår på brystet. Jeg startede i 10. kl. men det var ikke mig. Efter en tur til Bolivia begyndte jeg på produktionsskole, hvor jeg ikke trivedes. Det var der, jeg virkelig begyndte at kæmpe.

Jeg startede dog på grundforløbet – og så var det, at jeg for alvor kunne mærke, at noget var galt,” uddyber 32-årige Emily.

Diagnoserne skulle ikke vinde En ungdomsuddannelse kan være hård

« tilbage til indhold

til enhver tid, men når man samtidig kæmper mod ukendte kræfter, bliver det virkelig en tur op ad bakke.

Der blev først sat ord på kræfterne, da Emilys mor så noget i tv, der gav genklang. ’Du har jo OCD,’ lød beskeden til Emily, der gennem flere psykologforløb fik konstateret ikke bare OCD men også social fobi og angst. En barsk virkelighed at skulle forholde sig til, men Emily var fast besluttet på, at diagnoserne ikke skulle få bugt med hende. ”Det var faktisk en kæmpe gave at få at vide, hvorfor jeg havde det, som havde, og så begynde kampen for at komme videre. For mig har det vigtigste været, at jeg VILLE videre og jeg VILLE have noget ud af livet. Det var en virkelig hård proces og jeg kommer aldrig helt af med mine udfordringer, men jeg gør arbejdet. Det var utrolig hårdt at gennemføre en ungdomsuddannelse på den baggrund. Jeg havde det så skidt. Jeg brød sammen med jævne mellemrum og jeg kunne bruge 1,5 time på mine tvangstanker bare om aftenen. Det kunne fx være at tjekke alle døre og vinduer eller vaske hænder på en bestemt måde. Jeg brugte også utrolig lang tid på, hvad andre mente om mig, uanset om det var en fremmed i metroen eller mine klassekammerater. Og så sov jeg bare virkelig, virkelig meget. Jeg lavede næsten ikke andet, når jeg kom hjem fra skole.”

»

spe cia l ko mpa sse t

27

«

Jeg VILLE videre...

Et af de vigtigste redskaber for Emily til at bekæmpe tvangstankerne var en liste, hun lavede sammen med psykologen, med alle de tvangstanker, hun havde, og så arbejde de sig langsomt op gennem listen fra de ting, der fyldte mindst til dem, der fyldte mest. Det kaldes eksponeringsterapi. Emily bruger det stadig i dag, når angsten prøver at holde hende fra ting, hun gerne vil.

For trods praktikoplevelser, der ikke ligefrem gavnede psyken, lykkedes det for Emily at få sit svendebrev i hus – endda med en bronzemedalje. Næste skridt var et job ved et softwarefirma, og samtidig fortsatte Emily med bryllupsfotografering, noget hun allerede var godt i gang med under sin uddannelse. Fem år blev det til i software­ firmaet, inden stress sendte Emily til tælling igen. Men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. ”Jeg er alt for stædig til bare at sidde derhjemme, så gennem mit netværk fik jeg noget freelancearbejde hos et reklamebureau og passede samtidig mine egne kunder.

Det passede mig rigtig godt,” forklarer hun. ”Jeg har altid drømt om at kombinere det grafiske med fotografi og med at sidde på mit eget kontor derhjemme, så da corona kom, sprang jeg ud i det og blev 100% selvstændig.”

// Foto: Cilie Bagger

Bruger sine erfaringer I dag kan Emily leve af sin virksomhed, der er specialiseret i visuel identitet til især virksomheder og foto til erhverv. Og hun kan samtidig også bruge nogle af de erfaringer, der følger med, når livet giver knubs. ”Jeg føler, at jeg er god til mit arbejde bl.a. fordi, jeg selv har haft de udfordringer. Når jeg skal fotografere nogen, så ser jeg dem virkelig. Jeg har gået nogle ting igennem, som har gjort, at jeg er vokset som menneske,” fastslår Emily, der også understreger, at selvom man kan lære at leve med sine diagnoser, så forsvinder de aldrig helt. ”Da jeg startede med at lave photoshoots, var jeg syg af angst dagen inden. Jeg kunne ligge med koldsved hele natten. Jeg tænkte alle scenarier igennem og fokuserede på alt det, der kunne gå galt. Jeg forberedte mig på det værste. I dag har jeg en sund nervøsitet før photoshoots.

Men jeg arbejder også stadig med min angst og socialfobi, så jeg kan holde den nede. Det gør jeg bl.a. ved at deltage i netværksarrangementer en gang imellem.”

ET GODT RÅD

mange typen, der skulle tjene Jeg har aldrig været tigt yg red gerne have et bæ penge – jeg vil bare ad der hv lv, gøre op med sig se arbejdsliv. Man skal . alt e ikk karriere og penge driver en. For mig er står og godt råd til dem, der Hvis jeg skal give et kke vejret. det at stoppe og træ skal vælge nu, så er derne em det hele. Mulighe Ikke skynde sig igenn nogen, så er der altså aldrig skal nok være der. Og skole tererne fra min folke der har kigget på karak .

– eller mit svendebrev

28

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

// Foto: Cilie Bagger

LANCERER NU STU’ens DAG! Den første torsdag i oktober, første gang den 5. oktober i 2023, vil fremover være en dag, hvor man vil få mulighed for at besøge en til flere STU-skoler.

Dette med henblik på at træffe det rigtige valg, nu hvor den kommende STU-lov lægger op til en større valgfrihed.

Meld din STU ind i STUforeningen og få mulighed for: • At deltage i et spændende årsmøde (9-10/11 i Middelfart) med netværk, sparring, spændende oplæg (i år blandt andet af Dorthe Birkmose) og godt selskab med andre STU-udbydere.

• At deltage i en ledernetværksgruppe faciliteret af STUforeningen samt forskellige ledelsesmæssige spændende oplægsholdere (Næste gang i Aalborg (2/5) og Holbæk (27/4) med Karsten Brask Fischer).

• Politisk indflydelse via foreningens deltagelse i mange politiske netværk og udvalgsgrupper i Undervisningsministeriet • Flere årlige konferencer Et medlemskab af STUforeningen Consentio koster kr. 6000,- for et STU-udbydersted.

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 6.000,-

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@stuforeningen.dk eller på 2985 2988.

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

29

Praktik viser vej til voksenlivet At blive klar til voksenlivet er en af de vigtigste opgaver for eleverne på Specialisternes STU. En af de vigtigste byggesten på vejen dertil er praktik.

Et praktikforløb har mange formål: Det afklarer den unges faglige kompetencer – men også støttebehov. At have en succesoplevelse på arbejdsmarkedet giver eleven selvtillid og tro på fremtiden. Og endelig kan praktikken være et trygt rum, hvor den unge kan styrke sine sociale kompetencer.

“Med et praktikforløb får eleverne prøvet sig selv af, så de får erfaret på egen krop, hvad de har brug for. Det kan f.eks. være, at en elev finder ud af, at han har det bedre på et lager med færre mennesker og indtryk, end eksempelvis at være ude i butikken og have kundekontakt.“

Med et praktikforløb får eleverne afprøvet, hvad det helt grundlæggende vil sige at have et arbejde: at møde til tiden, at løse de opgaver, man får besked på, at melde sig syg og hvordan man arbejder sammen med kolleger.

Med et praktikforløb kan eleverne altså blive rigere på vigtige erfaringer, de kan tage med i deres voksenliv.

Trond Clementsen, praktikkoordinator for Specialisternes STU, forklarer:

30

s pecial kompasset

Mange unge med autisme og lignende kvaliteter kan ikke have et almindeligt ungdomsarbejde. Enten fordi de ikke har overskuddet, eller fordi de modnes senere end deres jævnaldrende.

« tilbage til indhold

Derfor spiller STUens praktikforløb en vigtig rolle i at skabe realistiske og konkrete forventninger hos den unge om, hvad fremtiden kan bringe.

Eleverne kan fornemme både, hvad de kan, og hvad de ikke kan. Og den viden er en vigtig del af den afklaring, som Specialisternes STU laver sammen med elevens UU-vejleder.

Praktiksamarbejde med IT-leverandøren Atea En af de elever, der har fået en god start på arbejdslivet, er Silas Kyhl på 19, der i efteråret 2022 var i praktik hos IT-leverandøren Atea, som er en af Specialisternes samarbejdspartnere.

Han er 3. års elev, og har i 4 måneder

været i praktik i Ateas lagerafdeling, hvor han er blevet oplært i at pakke og håndtere varer, der skal sendes ud til Ateas kunder.

Ligesom så mange andre autistiske unge har han haft svært ved at få et ungdomsarbejde på normale vilkår: “Før jeg var i praktik, lød det meget overvældende at skulle have et job.

Jeg forsøgte at søge noget, men fik det ikke. Det er svært at søge job, når jeg ikke ved, hvad det er og hvad jeg egentlig vil.”

Silas har dårlige erfaringer med sig fra sin grundskole og han oplever selv ikke at være så god til det boglige. Derfor har det været meget positivt for ham at have en succesoplevelse med at løse de konkrete opgaver hos Atea.

Bedre forståelse for kompetencer og støttebehov Hvor han før var meget usikker på, hvad han kunne, føler han sig i dag mere sikker på sig selv og på, at han har noget at byde på. Samtidig er han også blevet klogere på, hvilke støttebehov han har.

Han beskriver selv, at han er sen­ sitiv overfor lyde: “Hvis der er en lyd, så er min hjerne meget mere interesseret i den, end hvad jeg står og laver. Så det kan godt være et problem, når man er på en stor arbejdsplads. Der kører gaffeltrucks rundt og maskiner, der larmer. Men efter noget tid har jeg lært lydene at kende. Og jeg er faktisk begyndt at nyde de lyde, fordi det er kendte lyde.”

vante rammer på STUen. I praktikkerne kommer eleverne ud af deres komfortzone.

Silas blev overrasket over, hvor stor verden er, og hvor forskellige mennesker kan være. Derfor har han lært meget mere om at være social gennem hans kolleger i pakkeafdelingen: “Man lærer rigtig meget om at være social, når man er sammen med så mange forskellige mennesker.”

Hans plan er at arbejde hen imod at blive godkendt til fleksjob, når han er færdig med sin STU.

Praktik styrker sociale kompetencer Sociale kompetencer kræver øvelse. Men det kan være svært at blive udfordret på det sociale, medmindre man kommer ud af de

ERHVERVSRETTET STU OG BO-KOLLEGIE - Mekaniker - lager/produktion - køkken/restaurant - pedel/service - butik/handel - omsorg/pleje 4Individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed, hvor du tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincip.

Det kan kombineres med fx ord­ blindeundervisning eller kurser.

4Forløbet er rettet mod en tilknytning til arbejdsmarkedet.

43­årigt forløb hvor du kan skifte imellem linjerne og finde den rette vej for dig.

4Vi lægger stor vægt på at finde vejen til det virkelige liv – for dig – og støtter med en hånd i ryggen i det der er svært.

4Vi tilbyder Selvforståelsesforløb og udarbejder Stressprofil.

4Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

4Grundig afklaring af passende timetal, effektivitet og skånehensyn.

4Tæt samarbejde med STU vejleder.

4Det er muligt at bo på vores bo­kollegie hvor der er fokus på at ruste dig til at klare tilværelsen i egen bolig.

SILKEBORG

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

31

At få en diagnose I år er det 10 år siden, 22-årige Mathilde Lusty Sørensen fik sine diagnoser – her fortæller hun om, hvad det betød for hende – og hvad der kunne have hjulpet til at gøre omvæltningen noget nemmere at overskue. // Af Mathilde Lusty Sørensen Som 12-årig uden den mindste viden om hvad autisme var, fik jeg diagnosen. Man kan sige, at det som sådan ikke kom som en overraskelse, fordi min familie vidste jo allerede, at der var noget, der gjorde, at jeg adskilte mig fra mine jævnaldrende. Og dog kom det alligevel lidt som en overraskelse. Ingen andre i min familie havde nogle diagnoser, og jeg havde aldrig selv hørt om nogen, der havde en autismediagnose.

diagnoser og alt det, som fulgte med. Så selvom min største bekymring burde have været, om jeg fik den nyeste Barbie i julegave, så blev det i stedet bekymringer om det liv, jeg nu ville få, der kom til at fylde.

Ud over autisme blev jeg også diagnosticeret med ADHD og OCD. For et menneske, som ikke er sønderligt vild med forandringer, var det noget af en mundfuld at skulle sluge. Og jeg kan da også sige, at jeg ikke just var begejstret for hele det her diagnose-halløj. Jeg var flov, bange og nervøs for, hvad andre tænkte, hvordan fremtiden ville blive, og hvad der ville ændre sig. Min 12-årige hjerne var slet ikke rustet til at skulle forholde sig til alt det med

Jeg kan tydeligt huske, jeg fik at vide, at grunden til at det blandt andet var svært for mig at gå i skole var, at jeg havde autisme - jeg kan også tydeligt huske, at jeg benægtede. De måtte have lavet en fejl, de måtte have

ER DU MELLEM 15 OG 35 ÅR? OG LEDER DU EFTER ET BO- ELLER DAGTILBUD? Bliv en del af et fantastisk fællesskab hos Det Gamle Mejeri!

Det Gamle

Prøv værksteder som: IT & Medier, Køkkenværkstedet, Multiværkstedet og De Grønne Pedeller

Mejeri

Mulighed for STU og beskyttet beskæftigelse – skræddersyet til dig, dine færdigheder og overskud.

dgm@dgm.nu Tlf.: 7516 9394 www.dgm.nu

Du kan bo i enten enkeltværelse, lejlighed eller fælleslejlighed.

Vi tilbyder altid 14 dages praktikforløb, så du kan afprøve om, vi er det rigtige for dig.

32

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

taget fejl, byttet rundt på papirerne - det kunne ikke passe. I lang tid skød jeg det ned, hver gang snakken faldt på autismediagnosen. Jeg svor, at fandt mine venner ud af det, så ønskede jeg ikke at være på jorden længere.

Voldsomme ord fra en lille pige, men det var min virkelighed. Jeg kunne ikke overskue, at folk vidste det.

Den dag i dag - 10 år efter - ja så ved jeg, at frygten skyldtes min uvidenhed. Jeg så på autisme som værende en enkel

ting. Forstil dig en kasse. På kassens låg står der autisme, og når du åbner den, ligger der en lille fin folder, som beskriver autisme - og vel og mærket den eneste måde, at have autisme på. Nu skal du så læse folderen og leve dit liv, præcis som det står beskrevet i folderen. Det var mere eller mindre sådan, jeg forestillede mig det. Jeg troede, at når jeg fik diagnosen, så ændrede mit liv sig. Jeg blev en anden Mathilde. En Mathilde, som ikke kunne alle de ting, som jeg indtil nu havde gjort. En Mathilde som alle andre nu ville kigge på med en helt ny brille. Det var jo heldigvis ikke sandheden. Men det tog tid for mig at indse. År hvor jeg benægtede og ikke ønskede at tale om det, fordi jeg var bange og ikke kunne genkende mig selv i den ’autismefolder’, som jeg pludselig syntes, folk mødte mig med.

At få en diagnose var en stor omvæltning i mit liv. Jeg vidste jo godt, at noget var særligt i mit liv og ved mig som menneske, men nu var der titel på. Det at få en diagnose gav mig (da jeg havde sluttet fred med den efter små 3 år) en forståelse for, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

Hvorfor tingene kan være svære, og hvorfor jeg reagerer kraftigt på særlige ting. Men at få en diagnose var og er ikke en løsning på de udfordringer, jeg oplevede, men det blev en forklaring. Nu var jeg ikke mere ”bare” et uopdragent barn, nu var jeg faktisk et barn, som reagerede ’sundt’ på et miljø, der ikke fungerede for mig.

»

BLIV KADET PÅ KRONBORG På Kadetten hjælper vi dig med at finde ind til det, du er god til. Sammen med andre unge får du en aktiv hverdag fyldt med udviklende indhold, nye venner og lærerige udfordringer.

Vi dyrker voldenes haver, serverer på slottet, tilbereder maden i caféen og udstyrer dig med færdigheder, du kan bruge, også efter din uddannelse på Kadetten. Vi tilbyder en forudsigelig hverdag, faste rammer og et tempo, der passer dig. En uddannelse, hvor du møder ligesindede og indgår i et liv, der giver mening.

Kadetterne har været en aktiv del af Kronborgs liv i århundreder.

Kronborgs soldater har til alle tider bidraget til livet på voldene, de har gjort en forskel og har udviklet sig sammen. Nu er det din tur.

Velkommen til Kadetten

EN FREMTID MED MENING

www.kadetten.dk, info@kadetten.dk, Tlf.: 42 90 10 11

Annonce_175x130 Specialkompasset_kobber.indd 2

02.03.2023 15.43

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

33

«

At få en diagnose...

Jeg tænker tit over, hvad der kunne have hjulpet mig, dengang jeg som 12-årig fik mine diagnoser. Derfor har jeg prøvet at sammenfatte lidt råd og vink til, hvordan man bedste kan hjælpe - eller hjælpe er måske ikke det rigtige ord, for det er måske mere en støtte, der er brug for. Så støtte et menneske som får en diagnose. Det behøver ikke nødvendigvis være en autisme diagnose, men en hvilken som helst diagnose: • Det er helt okay ikke at ville fortælle det til alle. Der er ingen der siger, at man skal fortælle til alle, at man har fået en diagnose. Jeg holdt det selv hemmeligt i flere år. Du behøver ikke sige det - gør det, når du er klar • Respekter som pårørende eller fagfolk, hvis man ikke vil have, folk ved det. Selvfølgelig er der nogle steder, hvor det er en nødvendighed, at folk ved det. Men hvis man ikke ønsker, at det bliver et emne til næste familie komsammen eller næste klassemøde, så respekter det • Søg informationer om den pågældende diagnose – den er selvfølgelig rimelig ligetil

ikke lyst til, men jeg følte, jeg blev nødt til det - for det stod der jo. Find ud af, hvad du har brug for, og hvad der hjælper dig. Vælg til og lad være med at føle dig presset til at passe ind i andres forestillinger om, hvad der er godt eller rigtigt for dig.

• Find styrker. Jeg var hurtig til at pege alle mine svagheder ud. Jeg blev hurtigt drænet, hurtigt overstimuleret og havde mere brug for ro - mit fokus var meget på det negative. Vend det om. Hvilke styrker har autismen hos dig? Hos mig har den givet mig min særinteresse. Uden autisme ville jeg med stor sandsynlighed ikke kunne fokusere på samme måde og være lige så detalje-orienteret.

• Slut fred med at det er et vilkår. Vi kan ikke ændre på det. Den kan ikke fjernes, kureres eller skæres væk.

Det er vores vilkår her i livet, og man er nødt til at få det bedste ud af det - også selvom man til tider ville ønske, det var anderledes.

• Huske på at autisme udfolder sig forskelligt i forskellige menneskers liv. Se på informationerne som beskrivelser og ”guidelines” malet med bred pensel.

• Du behøver ikke opfylde alle ”kendetegn” (diagnose­ kriterier). Det var et af de helt store benspænd for mig, for jeg kunne ikke se mig selv i alt det, der stod beskrevet. Noget af det gav mening, men andet gjorde slet ikke. Du behøver ikke, at kunne se dig selv i alle kriterier og beskrivelser. Det, der passer på dig, passer.

Det der ikke passer, beskriver ikke dig, men gælder måske for andre.

Du er først og fremmest DIG. • Du behøver heller ikke føle dig tvunget eller presset til at skulle handle efter de anvisninger, der ofte følger med diagnosebeskrivelser. Jeg havde det selv svært ved, at der ofte stod at læse, at mennesker med autisme bar lydreducerende høretelefoner. Det havde jeg

34

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

i X

n e r e d n e l a k

t æ – til årets store

S specialuddannelsesb e g iv e n h e d i R o sk il

Kr

de

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

r 20. og 21. septembe sset yds ved Specialkompa

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special­ efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkono­ miske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler.

Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram.

Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk spe cia l ko mpa sse t

35

Autisme Ungdom – et fæl Da de sad ved computeren om aftenen den 21. december 2022, kunne de næsten ikke tro deres egne øjne.

Foreningen havde fået de 18 medlemmer de manglede for at nå 500, og det havde taget mindre end en time efter, at Champagne for Alle havde lavet et opslag om foreningen på deres Facebook-side. Men det stoppede ikke der - opslaget endte med at blive virkelig populært, og halvanden time senere delte Solsikkeprogrammet et lignende opslag på deres Facebook-side.

I december 2022 fik Autisme Ungdom mere end 300 nye medlemmer, hvilket næsten fordoblede foreningens med­ lemstal. Med et samlet medlemstal på mere end 750 med­ lemmer ved udgangen af sidste år, kommer Autisme Ungdom til at stå endnu stærkere i 2023 end nogensinde før.

Efter mere end 1000 delinger og over 650 reaktioner på de to opslag tilsammen lykkedes det Autisme Ungdom at få 300 nye medlemmer på under tre uger. Heraf kom langt størstedelen af dem, nemlig 265 nye indmeldinger, de sidste 11 dage af 2022.

Foreningens vokseværk bekræfter, hvad Autisme Ungdoms hovedbestyrelse hele tiden har vidst, nemlig at der mere end nogensinde før er behov for ung-til-ung fællesskaber for unge autister. Fællesskaber som

// Af Silke Ena Svare og Emil Andreas Nielsen de aktive i Autisme Ungdom arbejder hårdt for at skabe og vedligeholde hver eneste dag.

Et sted hvor der altid er gang i samtalerne, er på Autisme Ungdoms

Discord-server. Discord er en online samtale-platform, hvor de unge kan tale sammen og skrive med hinanden. En gruppe af foreningens hovedbestyrelsesmedlemmer sidder som administratorer, og de sørger

STU Kirkebæk – Vi vægter det gode ungdomsliv Sammen udvikler vi de unges potentialer – og alle oplever sig set, hørt og forstået.

Vi vægter fokus på din kommunikative, sociale og kropslige udvikling - gennem et stærkt samarbejde på tværs af ambitiøse fagligheder.

Vi tager udgangspunkt i din livshistorie, behov, interesser og potentialer.

Du uddannes til et liv med størst mulig medbestemmelse i beslutningerne om deres eget liv.

De unge på STU Kirkebæk har omfattende varige multiple funktionsnedsættelser med kommunikative, kropslige og sociale vanskeligheder, samt mental retardering og hovedparten er kørestolsbrugere. Bygningen er bygget med hensyntagen til målgruppen og vi er fælles om vores faciliteter med Kirkebækskolen og Børnehuset Kirkebæk Vi har tilknyttet tale- og høre konsulenter, fysioog ergoterapeuter samt psykolog og giver mulighed for STU Klub.

Kirkebækskolen og STU Gymnasievej 37, 2625 Vallensbæk Telefon: 4366 0550 Mail: kirkebaekskolen@vallensbaek.dk

36

s pecial kompasset

Spørgsmål eller aftale om besøg: STU leder Eva Wilkinson Telefon: 2154 0908 Mail: efw02@vallensbaek.dk

« tilbage til indhold

Se mere på: https://kirkebaekskolen.aula.dk https://youtu.be/eWRtMPTrk6A

lesskab med vokseværk humør, når der afholdes spilaftener.

blandt andet for, at der bliver afholdt fælles spilaftener en gang om ugen.

Om der bliver spillet tegnespil, mysteriespil, actionspil eller noget helt fjerde, så er der altid en god tilslutning med masser af energi og godt

Der er også masser af plads til forskellighed og mangfoldighed i de forskellige samtale-chats, som kaldes kanaler. Nogle af medlemmerne har forskellige særinteresser, som de er meget glade for at fortælle om og dele med andre. Andre kan godt lide at læse, være en del af LGBTQ+ fællesskabet, dele billeder af deres kæledyr eller af deres mad. Fælles for alle samtalekanaler er, at der er god stemning og mulighed for at snakke med andre unge autister om sine interesser.

Også i foreningens 8 lokalafdelinger bliver der mere og mere travlt i takt med, at der kommer flere aktive i lokalbestyrelserne. Særligt de jyske lokalafdelinger har set en stor stigning

i arrangementer siden udgangen af 2022 - eksempler på arrangementer kan være brætspilsdage, ture i biografen, bowling, foredrag og lignende.

Ikke 2 lokalafdelinger gør tingene ens, da det er de unge frivillige, der bestemmer, hvad de har lyst til at lave hvornår.

Er du ung i alderen 13 til og med 29 år, og er du enten selv autist eller har du en nær relation til et autistisk menneske, så er Autisme Ungdom et fællesskab med plads til dig - uanset hvordan du har lyst til at deltage. Du kan læse mere om foreningen på vores hjemmeside www.autismeungdom. dk og du kan også tilmelde dig vores Discord-server ganske gratis vha.

QR-koden i artiklen.

PGU ER ET HELHEDSORIENTERET TILBUD TIL UNGE MELLEM 17 OG 30 ÅR MED SÆRLIGE BEHOV Vi tilbyder STU, LAB, LAS og ressourceforløb De unge bor i vores bofællesskaber og arbejder på vores værksteder • MEDIE • TRÆ • ØKOLOGISK GARTNERI • KANTINEN på Hornslet Rådhus • VANDREHJEMMET i Rønde Birkebakken er en døgninstitution, samt et STUtilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser – fysiske som psykiske.

På Birkebakken er beboerne en del af et udviklende, trygt og omsorgsfuldt hjem.

Birkebakken tilbyder desuden rådgivning til familier med et hjemmeboende barn.

Derudover har eleverne mulighed for at vælge • Dyrehold med ridning og pasning af heste, køer og kaniner • Dansk, matematik og engelsk

Under Birkebakken hører også Birkeskolen, som er et STU-tilbud, som er særligt tilrettelagt til at rumme unge med fysisk handicap.

Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf: 5371 6020

PGU Rosenholm, Banevej 2, 8543 Hornslet tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

« tilbage til indhold

info@birkebakken.dk www.birkebakken.dk

spe cia l ko mpa sse t

37

// Tekst og foto: Peter Christensen

Respekt, ligeværdighed, over­ skuelighed og forståelse er kernen i arbejdet på Landeriet, som er STU og uddannelsessted for unge med udfordringer. Det er også et økologisk landbrug drevet af medarbejderne og de unge i fællesskab.

&

RESSOURCERNE SPIRER GROR I LYSET Vi kender dem alle sammen. Ildsjælene. Mennesker der brænder ekstra meget for det de tror på og er rede til at gå de ekstra mil for at lykkes. Ildsjælene driver på mange måder udviklingen frem. De er vigtige.

Forstanderparret på Landeriet, Søren og Birgitte Bundgaard, er lige præcis ildsjæle. De bor på Landeriet sammen med deres to drenge, på førstesalen af det gamle stuehus. Når det er en vigtig lille krølle, er det fordi det med al tydelighed viser, hvor dedikerede de er til deres

STU Roskilde – Tid til udvikling og fordybelse

Undervisningen er bygget op om den enkeltes ønsker, håb og drømme.

Eleverne medinddrages i deres uddannelsesforløb. ”Lad os se, hvad du ser. Det bliver bedre, når vi gør det sammen”

Den sikreste vej til fast job KLAR TIL START er et effektivt forløb for unge og voksne med autisme, hvor 7 ud af 10 deltagere kommer i fast job. Du bliver lært op i en privat virksomhed, hvor du får støtte af en specialuddannet vejleder hver dag.

Der er jobgaranti, efter du har gennemført forløbet, og 96% af alle, som er kommet i job siden 2013, er stadig ansat.

KLAR TIL START tilbydes igennem Jobcenter eller STU.

Undervisning i trygge rammer, hvor eleverne primært er tilknyttet et Stamhold. Værkstedsfag samt skiftende valgfag på tværs: –

Den grønne linje

–

Træværksted

–

Cykelværksted

–

Kreativt genbrugsværksted

–

Valgfagsundervisning, eks. idræt, social medier, musik, ude liv, personlig udvikling, Køkken og mad, sansemotorisk træning, ungdomsliv

KONTAKT PROJEKTLEDER

www.stu.roskilde.dk Afdelingsleder Wendy Mobeck 4051 8275 STURoskilde@roskilde.dk

www.klartilstart.dk – en del af Fonden Unges –

38

s pecial kompasset

ide

re at v

Få me

Morten Wulf: +45 22771411 mw@unges.dk

« tilbage til indhold

uddannelsessted, at de opgav den nederste etage af det hidtidige hjem for at give plads til Landeriet, medarbejderne og ikke mindst de unge.

"Vi brænder for de unge. Vi har begge arbejdet indenfor specialområdet, særligt med autisme. Vi har også arbejdet med landbrug og heste og ville gerne kombinere vores fagligheder. Derfor startede vi Landeriet som et sted for unge med autistme, eller unge der kan have gavn af autismeundervisning," forklarer Søren og Birgitte.

Det er årsagen til, at Søren og Birgitte ændrede gården til en selvejende institution og startede Landeriet i samarbejde med Jysk Børneforsorg.

Søren er 6. generation på gården og har drevet et økologisk landbrug på stedet i 12 år. Landeriet tog imod de første elever i august 2021. Det har pt. 11 elever, men har udvidet mulighederne, så de kan tage op til 16 elever.

100% sikker på at blive hørt "Vi har bare det bedste fællesskab. Vi er venner. Der er nogen at være sammen med," siger Nikolaj Simonsen, der er 21 år og har været elev på landeriet siden starten i august 21.

"Vi er 100% sikre på at blive hørt og forstået. Vi får ros, og det er bare noget, der giver lyst til at komme hver dag og være med til at bygge noget godt op."

Nikolaj er STU elev på Landbrugslinjen. 18-årige Julie Østergaard er STU elev på Hestelinjen. Hun fortæller en tilsvarende historie om at være elev på Landeriet.

Vi er 100% sikre på at blive hørt og forstået.

Vi får ros, og det er bare noget, der giver lyst til at komme hver dag og være med til at bygge noget godt op.

"Men det er også grænsen. Vi ønsker ikke at være større.

Vi vil bevare fordelene ved at være det lille, trygge og overskuelige sted, hvor alle kender alle."

« tilbage til indhold

"Jeg elsker at være her. Alle, både lærere og elever, er gode til at hjælpe hinanden.

Vi løser hverdagens opgaver sammen, der er plads til at lave sjov og vi bliver hørt og respekteret af lærerne."

Nikolaj bor på Landeriet i et af de 5 nærliggende rækkehuse, som stedet råder over.

Julie bor i Isenvad og er dagelev på landeriet. Hun vil gerne bo på Landeriet, men er nødt til at afvente en, synes hun, noget langsommelig behandling af det ønske i kommunen. Indtil da bliver hun fra november til april afhentet i Isenvad, og i den resterende del af året kører hun turen på sin scooter.

»

spe cia l ko mpa sse t

39

«

arbejderne. Det er meget vigtigt for os, og det er også forklaringen på, at unge, hvis skoleliv har været præget af skolevægring, bliver mødestabile og møder glade hver dag. Derfor er de unge inddraget i alt og, for at understrege ligeværdigheden, har vi alle samme arbejdstøj," forklarer de.

"Vi optager normalt begavede elever med autisme eller elever med læringsudfordringer, som kan nyde gavn af den struktur, overskuelighed og forudsigelighed, der er i autismeorienteret undervisning."

Hjælp til næste skridt på vejen De unge skal selv have valgt, at det er på Landeriet, de ønsker at være. De behøver ikke have en fremtid i landbruget som mål, men det er vigtigt, at de indgår i arbejdet og fællesskabet med begejstring og glæde.

Det gør man kun, når man er rigtig glad for det sted, hvor man er.

Flugter 1 til 1 Nikolajs og Julies ord om at være elever på Landeriet er helt i vater med de værdier, som Søren og Birgitte ønsker skal være kulturen og fundamentet på Landeriet og arbejdet med de unge.

"Vi skal alle være sammen om Landeriet. Der skal være et ligeværdigt samspil mellem de unge og med-

Kombinationsskolen med Efterskole og Fagskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Tilrettelæg selv dit forløb på RFFE.

"Vi skal støtte de unge fagligt, støtte deres trivsel og give dem et så almindeligt ungdomsliv som muligt. Vi skal hjælpe dem med at finde frem til deres næste skridt på vejen mod deres drømme og håb. Vi skal få deres ressourcer frem i lyset, så de kan blomstre," fortsætter Søren og Birgitte.

"Derfor optager vi ikke unge med et misbrug eller unge, der er udadreagerende og kan skabe konflikter. De unge skal selv have valgt at ville være her. Vi er meget om­ hyggelige i visitationen, og inden vi optager en ung,

Zoo-linjen|Værksteds-linjen|Fødevare-linjen|Ejendoms-linjen

Fagskole – STU – Alternativ til FGU. Fokus på uddannelse og job.

Efterskole med linjerne – KUK ( Køkken, ude liv og kreativ) – E-Sport Fagskole med linjerne – Game Design og Multimedie – Gastronomi og Event – Design og Kreativ

Ring eller send en mail og book et besøg hos os.

HUSK Efterskolernes dag

NÆRVÆR ORDENTLIGHED FAGLIGHED Visitator: Heidi Bach Telefon: +45 50 81 02 13 Mail: sikkermail@startskuddet.dk www.dagglbuddetsolis.dk

Tlf. 7484 2500 • www.rødding.dk

mail@fagogefterskole.dk 40

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

»

Bliv klar til voksenlivet med Specialisterne STU

Sammen bygger vi bro til din fremtid Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Ballerup

Specialisterne STU er en 3-årig uddannelse til dig, der er 16-25 år og har autisme eller lignende kvaliteter.

Med udgangspunkt i dine IT-interesser bygger vi sammen videre på det, du brænder for. Der er plads til at være dig selv og vi har fokus på både din personlige, faglige og sociale udvikling. I vores STU bliver du fagligt stærkere på IT, du lærer vigtige hverdagsskills og kommer i uddannelses- og/eller virksomhedspraktik. Sådan bygger vi sammen bro til din fremtid.

Prøv vores STU

Ønsker du at finde ud af, om Specialisterne STU er noget for dig, så har du mulighed for at komme i en gratis introuge hos os. I introugen møder du vores elever og undervisere og mærker den stemning, der præger vores dagligdag. Vi introducerer dig til flere af vores fag, og giver dig opgaver, som nuværende elever også beskæftiger sig med. Efter introugen kan du bedre vurdere, om vores STU er noget for dig.

Få mere at vide 46 93 24 00 kontakt@specialisterne.com www.specialisterne.dk

spe cia l ko mpa sse t

41

«

Ressourcerne spirer og gror... er de i en kort praktik, både af hensyn til dem og Landeriet, for at se om de passer ind her på stedet.

Hverdagen på Landeriet Hverdagen på landeriet starter efter den fælles morgenmad med et morgenmøde, hvor dagens opgaver bliver ridset op på tavlen i møderummet og fordelt mellem undervisere og elever på Landbrugslinjen og Hestelinjen.

Det er de 2 linjer Landeriet har, naturligt nok, da det er der kræfterne skal lægges for at drive den økologiske gård med både dyr og afgrøder.

Medarbejdergruppen på Landeriet har en bred vifte af uddannelser som lærere, pædagoger, håndværkere, landmænd, terapeuter og socialrådgivere.

"Undervisningen foregår i det daglige praktiske arbejde, som gør det langt lettere for eleverne at forstå end teoretisk undervisning på en tavle," forklarer Søren og Birgitte videre.

"Og det er ikke pseudoopgaver. Det er et regulært landbrug, og de unge er med i hele processen. De har vigtige opgaver på lige fod med alle andre, for at vi kan drive gården og landbruget. Det har stor betydning for de unge."

Og eleverne er, fortæller Nikolaj og Julie, begejstrede for det konkrete arbejde med maskiner og dyr og de øvrige

opgaver på gården med vedligehold og opbygning af faciliteter.

Landeriet har heste, Gallowaykvæg, moskusænder, kaniner og 60 hektar økologisk landbrugsjord, der skal passes og plejes.

Det er meningen, at der også skal komme frilandsgrise til.

Senest har Landeriet via en fond fået udvidet dyre­holdet med 130 høns og et mobilt hønsehus til dem.

Det har været en hyggelig og sjov oplevelse for alle.

Denne formiddag, hvor Specialkompasset er på besøg, kom et par elever stolt ind i køkkenet med de første 4 æg fra hønsene. Og eleverne skal nu fortsætte med en ganske underholdende opgave: at lære hønsene at sidde på pind, uden at de dratter ned.

KREATIVE OG PRAKTISKE FAG, BO-UNDERVISNING & UNGDOMSLIV I TRYGGE RAMMER samt en masse mere får du hos os på den særligtt tilrettelagte ungdomsuddannelse på Glad STU.

Kontakt os for mere info.

København +45 21 84 04 37 christina.barr@gladfonden.dk Esbjerg +45 23 69 19 35 sanne.h@gladfonden.dk Aabenraa +45 40 50 09 57 kristian.pm@gladfonden.dk Ringsted +45 40 27 91 11 Sacha.lw@gladfonden.dk

42

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Rige muligheder for de unge Eleverne på Landeriet har med arbejdet på gården en bred vifte af muligheder og kompetencer, de kan tilegne sig.

De får et medicinhåndteringskursus ved en dyrlæge, så de kan passe og pleje dyrene rigtigt. De kan også tage traktorkørekort, truck-, svejse- eller motorsavscertifikat.

Nikolaj, der denne dag er i gang med klargøring af markerne og af arbejdet med maskinhuset, har også kun rosende ord at sende videre.

"Jeg er selv vokset op på et landbrug og har ikke sådan en favorit at arbejde med. Jeg kan godt lide markarbejdet og at køre med maskiner, men også arbejdet med dyrene."

"Vi er tre drenge, der arbejder meget sammen. Det er fedt. Vi synes, det er sjovt og fortsætter til opgaverne er Eleverne kan ikke nøjes med at pusle om hestene eller løst, selv om vi egentligt havde fri," køre traktor. Landeriet sørger for, at de fortæller han om deres store engagelærer alle de øvrige ting der hører til ment i opgaverne. gården. Eleverne på Hestelinjen skal Jeg synes, jeg har også lære at køre minilæsser og de "Lærerne er gode til at støtte os. de bedste opgaver, jeg andre maskiner, der knytter sig til De er seriøse, men de kan også være kan få...

Lærerne er arbejdet, såvel som eleverne på Landsjove. Det er noget af det bedste, der gode til at lære fra sig brugslinjen også skal lære at tage vare er sket for mig. Jeg er ordblind, men på dyrene. Det er et bevidst valg for og hjælpe, så vi selv kan jeg er blevet bedre. Jeg har også at stille eleverne bedst muligt, med så prøve det hele af. problemer med matematik, men det brede kompetencer som muligt, når de er også blevet bedre af, at undervisskal videre fra Landeriet i uddannelse ningen foregår, mens vi arbejder. eller beskæftigelse.

Her har jeg ligesom matematikken i hænderne, og det kan jeg meget bedre forstå," slutter "Jeg synes, jeg har de bedste opgaver, jeg kan få, selvfølNikolaj, inden han går ud til den gevaldigt store grønne gelig hestene, mest af alt at gøre dem klar, træne dem, traktor, får sig svinget op i førersædet, vrider startnøgblande foder, ordne boksene rigtigt til hver enkelt hest, men også at lære at køre maskinerne," siger Julie og fort- len rundt og kører ud for at fortsætte med arbejdet i marken. sætter: "Lærerne er gode til at lære fra sig og hjælpe, så vi selv kan prøve det hele af."

BREAKING NEWS SLAGELSES KOMMUNALE STU’ER GÅR SAMMEN Vi vil gerne skabe den absolut bedste STU i Slagelse Kommune. Derfor samler vi kræfterne fra STU CSU-Slagelse, STU Anholtvej & STU RV 53 i ét stærkt tilbud fra AUGUST 2023.

Mød os på SPECIALKOMPASSET i Roskilde eller kontakt Henrik Grum på +45 51 56 36 90 og hør nærmere om vores nye tilbud.

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

43

Slip de negative tanker

Netop det med samtalen er vigtigt for at forstå, hvordan Stine Klarskov opererer. Hun er uddannet i psykologi inden for det alternative system, men vil ikke kaldes hverken coach eller behandler. For hendes tilgang til de unge, handler ikke om, at de skal fixes eller symptombehandles. Der skal graves dybere og kigges på udfordringer og tankemønstre.

– og find dig selv

”Når et ungt menneske træder ind hos mig, er de som oftest ret langt nede. Jeg er måske person nr. 8 eller 9, de møder og skal opridse hele deres livshistorie for,” fortæller hun. ”Og der kommer snakken meget ofte til at blive defineret af deres tanker om det, de mener, diagnosen eller den psykiske lidelse, gør dem til. Det skal vi væk fra.

Du er ikke din diagnose, hvem er du?”

Du er IKKE din diagnose. Den er en del af dig, men den er ikke dig. Det er et af de vigtigste bud­ skaber foredragsholder og livsvejleder Stine Klarskov, sidder parat med, når unge træder ind gennem døren til en samtale hos hende.

Vejen frem er ifølge Stine Klarskov at kigge på udfordringer og tankemønstre i stedet for diagnose eller angstproblematikker. ”Men hos mig skal vi ikke snakke diagnose eller psykisk lidelse. Vi skal

// Af Christina Qvistgaard

Helle for fællesskab og udvikling Efterskoleophold Efterskoleophold for for sent sent udviklede udviklede unge unge Kom Kom og og vær vær en en del del af af vores vores fællesskab fællesskab og og mød mød nye nye venner. venner.

Du Du møder møder en en prøvefri prøvefri skole skole med med praktiske praktiske og kreative værksteder og hvor vi og kreative værksteder og hvor vi sammen sammen har har fokus fokus på på din din personlige personlige udvikling udvikling og og livsglæde. livsglæde.

Læs Læs meget meget mere mere om om vores vores tilbud tilbud på: på: www.efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk

44

Ens pecial ny chance – en unik mulighed kompasset

« tilbage til indhold

tale om udfordringerne, den giver. Vi kigger på kvaliteter og de styrker, man har, og snakker om at tage ansvar for sig selv. Vi fokuserer på det positive og på at vende udfordringer ved at gribe fat i dem. Udfordringer skal vendes til noget positivt, for i bund og grund er det en tanke. De tanker skaber dit liv – og man skal huske, at man har lige så mange tanker, hvis man ikke har en diagnose, som hvis man har.

Man skaber sig et negativt tankemønster, hvis man altid tænker på de ting, man ikke synes, man er god til. Det er selvforstærkende. Men tanker er ikke virkelighed,” uddyber Stine Klarskov.

Stine Klarskov nævner konkret et tilfælde med en klient, en ung fyr med en Asperger- diagnose, der havde svært ved at få skrevet et CV til et job, han virkelig gerne ville have. Han var fokuseret på om diagnosen ville spænde ben for ham, og hvor meget han skulle gøre ud af det i CV’et. ”Min klient ville gerne være arbejdsdreng i en tømrervirksomhed, hvor han kunne feje og være med til at

holde orden generelt,” forklarer Stine Klarskov. ”Han var også spejder, men han havde svært ved at se, at hans diagnose faktisk kunne være en fordel. Så vi fik skrevet CV’et sammen og så bad jeg ham om at cykle ud til virksomheden og aflevere det personligt, så han selv kunne uddybe sine styrker.”

Har været der selv

At der er brug for Stine Klarskovs tilgang til trivsel og livet i det hele taget, er hun slet ikke i tvivl om.

Hendes egen baggrund er mangefacetteret med blandt andet en tid som Jobkonsulent i et jobcenter og som frivillig seniorrådgiver i Børns Vilkår.

Men efter et stressforløb uddannede hun sig til zoneterapeut – og det var her hun opdagede, at hun kunne noget med mennesker. ”Jeg oplevede simpelthen, at flere og flere bestilte tid til en samtale i stedet for zoneterapi heriblandt en del diagnosebørn. Og så var jeg ude for en sportsulykke, hvor jeg selv virkelig var nede og vende med mange negative

tanker, men også opdagede, hvad der skal til for at kæmpe sig op igen,” forklarer hun.

Den viden og forståelse kombinerer hun så nu med sin passion for at gøre en forskel for unge mennesker og komme den øgede mistrivsel til livs.

Samtaler er et af hendes virkemidler – et andet er foredrag, hvor Stine Klarskov også kommer med bud på konkrete værktøjer til at slippe de negative tankemønstre og finde troen på sig selv igen.

Faxe Sociale Udviklingscenter Kom på STU i Faxe.

– vi glæder os til at tale med og lytte til dig.

Vi tilbyder pt: • Musik og Sang • Praksis • Trykkeri • Medie

HOS OS FÅR DU NY E MULIGHED ER

Vi har også et kollegium med plads til 11 unge.

FSU: hos os er der højt til loftet – men kort til støtte <3

Industriparken 4, 4640 Faxe Telefon 5166 4165 fsuadm@faxekommune.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

45

Mangfoldigheden er et Specialkompasset har talt med Rasmus Hansen, afdelingsleder, og Liv Kristensen, pædagogisk leder, om den bevidst meget brede målgruppe af elever på Struer fri Fagskole og om skolens arbejde med STU og praktik. hvor de som undervisere skal tage individuelle hensyn til elevernes særlige behov og ønsker og forudsætninger for at lære. Der er stor forskel på om en elev går på skolen, fordi man er i tvivl om, hvilken retning livet skal tage, eller man er på skolen, fordi man har nogle sær­ lige behov grundet indlæringsvanskeligheder.

Struer Fri Fagskole er en af landets 13 fri fagskoler. De frie fagskoler er udsprunget af de tidligere husholdningsskoler, og det er forberedende skoler.

Det vil sige, at det først og fremmest er skoler, hvor unge kan forberede sig til at tage en ungdomsuddannelse eller på anden måde komme videre med en uddannelse og med deres liv.

"Struer Fri Fagskole er ikke en specialskole, vores elever er meget forskellige og kommer videre til meget forskellige uddannelsesforløb på for eksempel erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, gymnasier eller FGU, men vi er en skole, som også har specialundervisning. Vi kan således også være en del af et STU-forløb," forklarer Rasmus Hansen og Liv Kristensen.

"Kravet for at komme ind på skolen er, at man har gennemført 9. eller 10. klasse. Altså, at eleverne ikke nødvendigvis har bestået folkeskolens afgangseksamen, men at de har gennemført deres skolepligt," fortsætter Rasmus og Liv fortællingen.

Det betyder, at eleverne møder andre elever med en anden baggrund, med andre ønsker, mål og behov.

"Mangfoldigheden er et bevidst valg, der giver et skoleliv og en hverdag på skolen, som eleverne også vil møde senere i deres arbejdsliv og privatliv.

Det er en vigtig pointe med stor betydning for eleverne senere i livet."

Brede krav til undervisere Skolens undervisere møder naturligvis også en mangfoldig elevgruppe,

46

s pecial kompasset

"Det stiller særlige krav til under­ viserne, der skal kunne spænde ret bredt for at dækkes alle elevers behov og deres måde at lære på. Det tager vi højde for i ansættelsen af under­ visere, og støtter underviserne ved at have en høj frekvens af pædagogiske dage, hvor udfordringer og metoder – og evt. nye undervisningsmetoder – kan blive drøftet igennem til gen­ sidig inspiration."

Del af en STU Struer Fri Fagskole er ikke et STU-tilbud, men et tilbud, der tilbyder STU. Det betyder, at man kan tage sin STU på Struer Fri Fagskole, når de mål der er beskrevet i STU-planen harmonerer med det, skolen kan tilbyde.

"Vi har en del elever fra normalområdet og en del fra specialområdet, herunder en del STU’ere," fortæller Rasmus Hansen.

Skolen bliver brugt til afklaring af elever, der ikke lige er klar til uddannelse, men har brug for et mål, som de skal finde at sigte efter. Skolen har et godt og frugtbart samarbejde med UU i de tre kommuner, de dækker, Holstebro, Struer og Lemvig kommuner.

Har elven et langvarigt individuelt behov, kommer de i et kommunalt tilbud. STU’erne på Struer Fri Fagskole er ofte elever, der er grænselandet til normalområdet, men har brug for en mere individuel vej for at finde vej til for eksempel en erhvervsuddannelse.

"Mistrivsel er fortællingen eleverne typisk kommer med," forklarer Liv Kristensen. « tilbage til indhold

"Og det er ofte nogle, der er blevet for sent udredt for deres udfordringer," tilføjer Rasmus.

Nogle gange kan en udredning ske på initiativ af skolen, fordi det kan være en hjælp for den enkelte, men grundlæggende er skolen ikke interesseret i diagnoser, men i elevernes behov, trivsel og læring.

"Vi skal være en hjælpende hånd.

Derfor er det også så godt, at de kan finde et fællesskab her, hvor der er en resonans for det, de kan og bringer ind i fællesskabet," siger Liv. "Mange elever har jo altid oplevet stort fokus på bagsiden af medaljen. Den skal vendes, og det er vores opgave at sætte spot på forsiden af medaljen og alt det, eleverne kan," forklarer Rasmus.

Fleksibilitet og praktisk undervisning "Vi har stor fleksibilitet overfor eleverne og meget koordinering," siger Rasmus.

"For eksempel kan fravær og sygdom være et udtryk for manglende overblik og overskud. Det anerkender vi, at det kan være et udtryk for, og så er det jo det, vi skal arbejde med. På den måde kan man sige, at vi ligestiller virkeligheden med de faglige fag," forklarer Liv. Eleverne starter ugen med et af deres linjefag. Det er en god og positiv måde at få eleverne i gang efter en weekend.

Linjefagene er de vigtigste på skolen.

Det er der, skolen kan ændre perspektiv for eleverne med hensyn til vigtigheden af dansk og matematik.

"Eleverne lærer mens de arbejder med faget. Og en stor gevinst er også, at dansk og matematik bliver langt nemmere at forstå, når det bliver brugt på linjen i den faglige ramme der."

Vigtig praktik Alle elever har en kontaktlærer og skolen bruger extra tid på at vurdere den enkelte elev, så skolen kan tilpasse indsatsen og hjælpe eleven bedst muligt i gang.

EXTRA PLUS "Vi arbejder meget med at få eleverne i praktik. Vi arbejder med konkrete opgaver på linjerne, som de også vil kunne møde ude hos håndværkere, i butikker, i plejen eller børnehaven," fortæller Rasmus Hansen, og viser et konkret eksempel på en opgave: en hytte som eleverne på håndværk er ved at opføre med at støbe til stolper, tage mål og få sat beklædning og tag på. I arbejdet på linjerne får eleverne også en faglig identitet og kultur, som er vigtig for dem.

er enkelte dagelever.

Skolen forlanger også af dageleverne, at praktikken udgår fra Struer Fri Fagskole.

Når eleven skal ud i praktik, tager de en snak om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, om at møde frem, tage initiativ og gøre opmærksom på, hvornår de er færdige og klar til en ny opgave.

Sårbare unge

"Vi tager også en snak om, hvad der er vigtigt at få fortalt praktikværten, så værten ved, hvem der kommer og begge parter kan få en god oplevelse.. Vi kører rundt til praktikstederne, og det er et krav at eleven tager i praktik fra skolen."

Alle elever på Struer Fri Fagskole bor på gode eneværelser. Flertallet af eleverne bor på skolen, men der

"At vi møder eleven hver morgen, er vores måde at have føling med, hvordan praktikken går og hvordan eleven klarer det. Skolen har en buket af gode praktikværter. De er vigtige for skolen og eleverne, så dem værner de om."

"Eleverne hos os kan være fagligt dygtige, men de mangler de sociale skills og har måske isoleret sig. Andre er gode til at begå sig og få positiv opmærksomhed, men de halter fagligt," fortsætter Rasmus og Liv med at forklare.

De nuværende årgange på skolerne er virkelig sårbare. De har mærket presset af perioden med nedlukninger under Corona, og de er konstant presset af de sociale medier. Det gælder alle unge, men for de elever, er der

dobbelt op på sårbarhed. Trods sårbarheden er eleverne gode til at have øje for hinanden "Der er en stor forståelse i elevgruppen af de sårbarheder og udfordringer, som de hver især har. Forståelse for at nogle elever skal have nogle særlige forhold. Forståelse for at det er forskelligt, hvad de har med i bagagen, og hvordan vi skal håndtere det," forklarer Rasmus Hansen og Liv Kristensen og slutter: "De falder til ro i mangfoldigheden, på skolen, fordi vi er opmærksomme på og arbejder med deres trivsel. Vi ligestiller den faglige og personlige udvikling. Der skal være en balance i det, så vi kan få det hele i spil. Forskelligheden er et extra plus."

KANO ELLER SUB - PERSONLIG OG SOCIAL UDVIKLING - VEJE TIL AT TACKLE HVERDAGEN - ELAB - GRAFISK - ERHVERVSLINJER - DRAMA MM.

STU

d

stve

i næ

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen og du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.

Tag dit første skridt ind på stuinaestved.dk « tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

47

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2023