Specialkompasset-magasin10-april2022

nr. 10 · april 2022 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

MAGASIN NR. 10!

Du sidder med den 10. udgave af magasinet Specialkompasset i hænderne.

Siden den første udgave, der udkom samtidig med den første version af messen for unge med særlige behov, har siderne været fyldt med historier, der aldrig helt forlader os. Med unge mennesker, der aldrig helt forlader os. Og bag hvert eneste magasin, har der været overvejelser, nogle gange svære overvejelser.

Vi møder altid unge mennesker, der gerne vil stille op og dele ud af sig selv. Hvor meget kan vi tillade os og bede om? Så til alle jer der gennem årene har stillet sig selv frem til gavn og glæde for andre unge og deres forældre. TAK! I er virkelig seje. Det er en kliche, men det er også sandt.

Nogle af jer har været midt i den allermest sårbare periode i jeres liv, andre har kæmpet sig igennem, men fælles for jer alle er, at I har valgt at stille op. Det ER sejt.

Når I vælger at stille op, udfordrer I ikke bare alle fordomme og stereotyper - lige så vigtigt er I med til at give håb. Til både andre unge mennesker og til forældre og pårørende, der jo også dagligt skal navigere i en form for familieliv, de måske aldrig havde forestillet sig.

Uden håbet og en form for optimisme, er der ikke meget at bygge på. Men håbet er der. Derfor har vi også valgt den her fine lysegrønne farve til vores 10. udgave. Håbet er lysegrønt - og foråret er på vej. Ikke kun bogstaveligt, men også et forår, hvor vi måske begynder at se enden på sygdom og frygt for nye restriktioner. Hvor livet igen kan spire, som vi kender det.

For det har været en hård rejse for alle at komme igennem de seneste par år. Hårdt for alle jer unge mennesker, der har skulle omstille jer til en ny virkelighed igen og igen.

Det har været udfordrende især for de af jer, der trives bedst med genkendelighed og rutine. For nogle af jer, har det været en velkommen pause at sætte tempoet lidt ned, men så ikke desto mere hårdt at komme igang igen.

For os på Specialkompasset var det med bankende hjerte, at vi åbnede dørene til uddannelsesmessen efter en ufrivillig coronapause. Men nervøsiteten kunne vi godt have pakket væk. Messen blev om muligt endnu bedre end før.

Alle var sultne efter at se hinanden i øjnene igen. Så endnu flere besøgende lagde vejen forbi Roskilde.

Husk at messen vender tilbage igen d. 21. og 22. september.

Allerede nu er størstedelen af standene besat, og vi udvider oplægsprogrammet til at dække begge dage. Vi glæder os til at se jer allesammen igen. Og vi håber, at denne 10. udgave af magasinet giver anledning til inspiration, eftertanke og håb. // Christina og Jacob

SIDE HISTORIE 4

3-5

”Det skal nok blive bedre”

4

6-8

Når livet bliver sat på spidsen er førstehjælp guld værd

4

10-12

Gamervejen til uddannelse

4

14-17

En håndholdt adgang til arbejkdsmarkedet

4

18

4

20-22

Jeg skal få det bedre! Det er meningen!

4

24-27

Livsuddannelse og krapylfart

4

28-31

Her er Ipad’en en ekstra kollega

4

32-33

Fremtiden...

4

34

4

36-37

4

38-39

Fællesskab med ligesindede gør autistiske unges selvværd bedre

4

40

”I kæresteaftalen stod der, at jeg ikke måtte snakke grimt til hende”

4

42-43

Flere STU-elever skal lave frivilligt arbejde

4

44-46

De ved hvilke knapper, de skal trykke på for at komme igennem i det kommunale system

2

Kvalitetstilsyn – STU

Så normalt, som muligt – så specialiseret, som nøvendigt Skolevægring rykker ind på STU-uddannelsen

s pecial kompasset

Magasinet Specialkompasset nr. 10, april 2022 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Compass Fairs, Jan Haste TRYK Stibo Grafisk 5.000 eks.

”Det skal nok blive bedre” – er en virkelig irriterende sætning!

”Vi kan bidrage med en forståelse, man kun får, hvis man selv har siddet begravet i spinaten.” Så enkelt forklarer Laura, Natalie og Regitze, hvorfor de netop har påbegyndt deres ansættelse som ungementorer i et pilotprojekt startet af Region Hovedstaden. Her skal de 3 nyansatte være med til at skabe håb for børn og unge, der er indlagte på eller i kontakt med børne- og unge psykiatrien // Christina Qvistgaard Det er tre lattermilde unge kvinder, der står foran mig og griner, da jeg undskylder min forsinkelse og kluntede forsøg på at finde igennem Bispebjerg Hospitals noget labyrintagtige vejsystem. Ingen ville gætte, at de tre selv har været flittige gæster på Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling igennem flere år.

Men det har de. De har allesammen barske historier bag sig. Historier som ikke er færdigskrevne endnu, men hvor fortsættelsen ser uendelig meget lysere ud end begyndelsen. Og derfor er netop de tre oplagte kandidater til at hjælpe andre unge på vej mod en lysere fremtid.

Ideen med mentorer har været prøvet af med succes i voksenpsykiatrien, og nu vil man altså prøve at se, om det også kan fungere i børne- og ungepsykiatrien.

Noget man ser på film Og hvad er det så, de tre unge kvinder skal bidrage med?

“Vi skal være en støtte men ikke en del af behandlingen som sådan. Vi skal kunne hjælpe med at give håb, om at der er et liv bagefter, være med til at støtte op om et hverdagsliv.

Vi kan udfylde en rolle ved at svare på spørgsmål som fx hvordan kommer man tilbage til skolen, hvordan klarer man at komme på bosted - alle de her overgange, som kan være virkelig svære. Vi kan afmystificere dem og hjælpe med det praktiske. Man kan have mange spørgsmål som kan komme til at fylde meget. ‘Må man male sin væg’ fx. Vi kan også hjælpe med, hvordan man snakker med vennerne om det. Når man kommer fra en almin-

»

Laura

Regitze Natalie

spe cia l ko mpa sse t

3

«

delig folkeskole kan psykiatrien godt være sådan noget, man ser på film,” forklarer Laura, Natalie og Regitze.

Sygdommen skal ikke være omdrejningspunkt Ungementorerne er ansat 10 timer om ugen hver og skal indgå som et supplement til fagligheden, der stadig er den vigtigste del af behandlingen.

For den unge kan oplevelsen med at blive indlagt også være voldsom i sig selv. Fællesskabet er ikke altid positivt og handler ikke altid om at få det bedre, nærmest tværtimod, lyder det fra de tre ungementorer. Og det med at tingene en dag ændrer sig, er svært at tro på, når man har det så skidt, at bare det at trække vejret er en kamp.

“Det kan være meget skræmmende at blive indlagt, når det første man måske bliver spurgt om er, hvor man kan skære i sig selv uden, at de voksne opdager det. Det er jo ikke ondt ment, men det bidrager til et fællesskab, hvor sygdommen er omdrejningspunkt - og det eneste man kender.

Når man længe har været så dårlig, kan man faktisk få det skidt over at få det bedre. Der kan vi virkelig bidrage med noget. For vi ved, at det med at det nok skal blive bedre, er en virkelig irriterende sætning, men vi ved også, at det er rigtigt,” forklarer de. “Selvom man står i lort til halsen, kan det ende godt, men det kan være virkelig svært at forstå, hvis man kun kan klare en dag ad gangen.”

At være ungementor er kun en rolle, man kan indgå i, hvis man har fået sit eget forløb lidt på afstand. Og det har de 3 nyansatte. Men oplevelserne og følelserne er stadig i frisk erindring. Her fortæller de hver især deres egen historie:

Regitze, 19 år, går på gymnasiet Jeg var syg med OCD, da jeg var omkring 9 år og var indlagt i 2014 på et døgnafsnit. Min OCD var meget bakteriefokuseret.

Efter min indlæggelse skiftede jeg folkeskole, fordi jeg havde været væk i et år.

Det første år var rigtig hårdt.

Man er jo ikke rask, fordi man er udskrevet, men min OCD gik nogenlunde i sig selv.

Til gengæld blev jeg så ramt af en spiseforstyrrelse, da jeg

4

s pecial kompasset

var 15 år. Det ramte mig hårdt, så jeg gik i behandling.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der gjorde, at jeg fik det bedre, men en dag tænkte jeg, at det her har jeg virkelig ikke tid til. Og så smed jeg det.

Jeg er helt sikker på, at de 2 ting hænger sammen på en eller anden måde. Der har også været tvangstanker. Helt vilde og skræmmende. Var jeg gået overfor rødt eller havde tænkt dårlige tanker om nogen, kunne jeg slet ikke komme videre. Og så blev til tvangshandlinger.

Jeg var ellers en rigtig glad pige og havde en rigtig god familie. Til og med 1. g. skulle jeg være opmærksom på det, men det har ændret sig. Jeg har endda været på Roskilde Festival.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg slet ikke forstå, at alt det her er sket, men det er det, og det har været helt vildt hårdt.

Laura 25 år, går på hf og har 2 børn Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte.

Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie, som fungerede fint udadtil. Så der gik lang tid, før det blev opdaget, at noget var galt. Jeg endte et sted, hvor jeg tog overdoser, blev indlagt og havde en meget selvskadende adfærd med tvangstanker og nærmest mikropsykotiske tilstande.

Jeg var ligeglad med mig selv men bange for, at der skete noget med andre. Så det var lige ved at gå galt flere gange. Det er mere held end forstand, at jeg er her i dag. Jeg endte med at ryge på bosted og kontakten til min familie blev helt cuttet. På bostedet handlede det meget om, at jeg skulle opbygge noget tillid. Da først det lykkedes, gik jeg nærmest over i en barndomstilstand, hvor jeg skulle bygges helt op igen. Jeg røg stadig ind og ud af psyk. og målet for mig blev et tåleligt liv. Jeg kom på STU og så mødte jeg nogle voksne, der engagerede sig rigtig meget i mig. Så det afgørende for mig blev, at jeg blev afskåret fra min familie og fik tillid til nogle andre voksne. De mødte mig virkelig, hvor jeg var. Jeg kunne fx ikke gå indenfor på skolen, fordi jeg var sikker på, at der ville ske noget forfærdeligt for andre. Så købte skolen en campingvogn, hvor jeg kunne blive undervist.

De respekterede min virkelighed.

Jeg flyttede fra bostedet, da jeg var 19 år og flyttede sammen med min mand, som jeg havde mødt der. Mange troede, at jeg ville få et liv ind og ud af psyk resten af mit « tilbage til indhold

liv, men jeg har et godt liv i dag. STU gjorde, at jeg fik min 10. klasse og kunne komme videre. I dag er jeg lidt ekstra taknemmelig over livet.

Natalie, 25 år, går på hf og har 2 børn Jeg er vokset op i en familie med 5 børn og fik jackpot med min far, men jeg trak virkelig nitten med min mor.

Det eneste, der holdt os sammen var gymnastik. Jeg var elitegymnast. Da jeg var 11 slog jeg min fod og blev opereret.

Det endte med en kronisk skade og jeg måtte opgive gymnastikken. Det var den eneste forbindelse til min mor. Jeg røg ind og ud

« tilbage til indhold

af sygehuset, fordi de gerne ville gøre noget ved min fod, men mit forhold til min mor eskalerede i en grad, så personalet måtte stoppe hende. For mig endte det med en depression, der udviklede sig til angst og så begyndte jeg at selvskade. Jeg blev indlagt og skulle kun have været inde et par uger, men det blev til 2 år. Jeg fik 30 piller om dagen og fik flere diagnoser.

Så rykkede jeg på bosted, men levede nærmest som en zombie. Jeg var ofte indlagt på psyk og de var overbeviste om, at jeg ikke kom videre. Jeg blev indlagt på den lukkede. Og her fjernede de alle mine piller fra den ene dag til den anden. Jeg kom på afvænning og pludselig begyndte jeg at kunne mærke mig selv. Så pludselig en dag blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var det her liv, jeg gad. Fra de tog min medicin gik der 3-4 måneder til det skete. Det gik op for mig, at tiden bevægede sig. For mig handlede det om at nå derhen, hvor jeg faktisk kunne tage mig sammen.

Jeg skulle nå derhen, hvor jeg kunne relatere til et positivt udfald. Inden da havde jeg svært ved at leve op til en forventning om, at jeg skulle få det bedre.

spe cia l ko mpa sse t

5

Når livet bliver sat på spidsen, er førstehjælp guld værd På Jobkollegiet, med huse i Brabrand og en ny afdeling i Viby, investerer de kræfter i, at alle kan hjælpe hinanden, når der virkelig er behov for det. Her kan de unge således få et førstehjælpskursus, og de tilbyder nu undervisning i førstehjælp. // Tekst og foto: Peter Christensen Rasmus, Pia og Jonatan henter dukker, hjertestarter og andet udstyr, så de kan demonstrere, hvad de har lært.

1-2-3-4—5… op til 30 forsøger Rasmus at tælle, mens han giver hjertemassage ved at trykke brystkassen på dukken 5 centimeter ned for hvert tal han tæller. Han har lidt svært ved at tælle og kløjs en anelse i tallene, det blev måske til lidt mere end 30, men det er ikke det vigtige i historien. Det vigtige er, at Rasmus ved hvad han skal gøre, og at han kan gøre det.

Rasmus Olesen er 30 år, Pia Simonsen er 36 år og Jonatan Tobisen 26.

De bor alle tre hos Jobkollegiet, som er et bosted for unge med særlige behov, hvor de kan få hjælp til botræning, socialfærdighedstræning og jobtræning. Rasmus arbejder til dagligt som medhjælper i køkkenet på Diakonhøjskolen, Pia som medhjælper i køkkenet på VIA ved Skejby. Hun vil også gerne prøve at arbejde i børnehave, mens Jonatan er servicemedarbejder hos Netto.

6

s pecial kompasset

De tre har alle gennemført et førstehjælpskursus. De har, syv-ni-tretten, endnu kun måttet tage sig af en skåret finger og en bule i hovedet. De har ikke stået i den helt slemme situation, men for at vise, at de kan og ved, hvad de skal gøre, henter de hjertestarteren, sætter elektroderne fast på dukken, hvor de skal være og starter med at arbejde med hjertestarten.

Der er ingen tvivl: hvis livet bliver sat på spidsen, ved de tre, hvad de skal gøre. Det kan gøre forskellen på liv eller død. Det synes de selv, og alle der omgiver dem, er meget sejt at kunne.

Man gør det, man kender Tanken om give de unge førstehjælpskursus blev født i Rasmus Høyer Persens hoved, kort inden Corona slog sine kløer i danskerne og dikterede livet i Danmark. Ved en uheldig hændelse i en af Jobkollegiets bosteder, dem har de fire af i Aarhus, gik vandet, så at sige, og der blev en mindre oversvømmelse. Og hvad gjorde de unge beboere så? « tilbage til indhold

De gjorde, som de mente var rigtigt, da de ingen anden erfaring havde med situationen end at tage deres gummistøvler på. De vidste ikke, at de lige på den anden side af gangen kunne slukke for vandet. ”De unge gør selvfølgelig det, de kender til og har lært, når de står i situationen. Man skal jo lære, hvad man skal gøre for at kunne gøre det,” forklarer Rasmus Høyer Persen, uddannet socialpædagog, og botræner og jobkonsulent på Jobkollegiet.

Fra hændelsen med oversvømmelsen tog en idé form: de unge skulle kunne tage vare på hinanden, også når personalet ikke er på vagt. Da tanken først var født, kom initiativet til førstehjælpskurser helt naturligt.

En forespørgsel hos lederen af Jobkollegiet gav Rasmus fuld opbakning til hans initiativ.

Måtte selv tage instruktørkursus Rasmus Høyer Persen gik i gang med at undersøge mulighederne for

side 8

»

spe cia l ko mpa sse t

7

fra side 6

«

Når livet bliver sat på spidsen...

at etablere et førstehjælpskursus for unge med særlige behov. Det viste sig at være temmelig vanskeligt og dyrt. ”Jeg kunne ikke finde nogen, det havde den nødvendige erfaring med den målgruppe af unge, og det er vigtigt. Undervisningen skal struktureres efter deres behov. Dertil kom at det ville blive for dyrt at etablere,” forklarer Rasmus.

igen at rulle det ud, så vi kan få gang i nogle kurser og besøg. Vi er ikke så dyre at få ud at undervise, vi skal jo ikke tjene penge på det som sådan.

Vi har været ude at afholde kurser i alt fem steder – tre før og et par stykker efter corona-nedlukningerne,” fortæller Rasmus Høyer Persen.

”Derfor besluttede jeg mig for, at jeg skulle tage at kursus som første­ hjælpsinstruktør, så vi selv kunne stå for afviklingen af kurser for de unge, og kunne undervise dem på en måde, så vi ved, de får noget ud af det.”

Og så kom Corona for fuld fart Rasmus søgte og fik støtte fra Wilhelm Kiers Fond til indkøb af undervisningsmateriale, dukker og hjertestarter, og kurserne gik i gang. I 2019 var projektet så langt, at Rasmus sammen med de unge ville løbe i gang, at de kunne komme ud på bosteder, uddannelsessteder og virksomheder og undervise i førstehjælp. Det blev en kort omgang. Corona kom og lukkede det ned, som så meget andet. ”Så det er her, vi er nu i dag. Efter nedlukningerne er afsluttet og restriktionerne fjernet, skal vi til

8

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

”Jeg tror, der er rigtig stort behov for førstehjælpskurser. Vi nok skal få det i gang. Det er jo ikke kun hos os, hvor det vil være rigtig godt, hvis vi alle – og ikke kun de unge - er uddannet i førstehjælp, så vi kan tage vare på hinanden, hvis uheldet er ude.”

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) hos Hans Knudsen Instituttet Vi peger på muligheder, inspirerer, vejleder og støtter, og vi er på den måde med til at skabe en realistisk fremtid. En fremtid med et arbejdsliv, fordi vi mener, at alle fortjener et arbejdsliv.

Hvis du er nysgerrig på, hvad vi tilbyder, eller hvis du gerne vil i praktik, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi har afdelinger i København, Glostrup, Hillerød og Holbæk.

Ring til os på 39 16 21 30.

Vi glæder os til at møde dig!

Læs mere om Hans Knudsen Instituttet og STU på hki.dk spe cia l ko mpa sse t

9

gamervejen til uddannel ”Vi ved, at der sidder en nogle unge, der ikke passer ind i det normale system, og ikke har været i skole i flere år. De har heller ikke en social omgangskreds. De er ofte præget af ensomhed,” fortæller Casper Skafte, direktør for Exzentriq.

Exzentriq er et social- og specialpædagogisk tilbud og et professionelt esportcenter i Aalborg. Stedet møder de unge, der hvor de er og med de interesser, de unge har. Esport er således et helt bevidst valg, fordi de unges computer er et frirum for mange af de unge. På Exzentriq kan de møde andre unge med de samme interesser og udfordringer, som de selv har.

Esport og uddannelse ”Vi har almindelig åbent for esport fra kl. 13, så de unge kan komme og spille hos os, men vi bruger også esporten til at få de unge i gang med uddannelse. Det foregår i vores dagtilbud om formiddagen, hvor vi har undervisning. Vi tilbyder STU,” forklarer Casper Skafte videre om Exzentriqs arbejde.

Det rummer både esporten, men har også en lang række andre muligheder, som de unge kan fordybe sig i og lære. ”Det seneste tilbud på vores palette er en 3-årig HF i samarbejde med Aalborghus Gymnasium. Det er et helt særligt forløb, hvor de det første år har deres stamklasse på Exzentriq. Gymnasiet kommer så at sige til dem

Ungdomsuddannelse STU Kalundborg Vi kan – vi vil – og vi

har det rart!

Vi har mange spændende linjer og fag, hvor både krop og hjerne bruges Vi designer et forløb , hvor dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed.

– Du er velkommen til at besøge os –

og ikke omvendt, så de skal ikke konstant forholde til miljø- og klasseskift.

Det har mange af dem notorisk store problemer med. Holdet her i 2022 er det første, så vi er selvfølgelig spændt på, hvor mange unge vi kan trække til,” siger Casper Skafte.

Exzentriq udbyder STU tilrettelagt til de individuelle behov, så de unge kan få optrænet de kompetencer, de har brug for til at give dem livsduelighed og lysten til skolegang tilbage. ”Unge hos os har oftest en diagnose inden for autisme­ området, og de har ofte problemer med de sociale kompetencer. Det kan vi hjælpe med, men det er vigtigt for de

VI HAR HJULPET UNGE SIDEN 2007

UNGES Uddannelsescenter har siden 2007 tilbudt STU til unge i Hovedstadsregionen med kognitive udfordringer.

Vores elever lærer, og modnes til, at blive så selv- eller medbestemmende i deres eget liv som muligt, også i forhold til uddannelse, fritidstilbud og beskæftigelse.

Hvad har du lyst til? Hjem & Fix, E-Sport, Idræt, Krea, Yoga, Musik, Bagekursus, engelsk, teori til kørekort, etc.

Mulighederne er mange!

KONTAKT: Britta Bak, direktør, FONDEN UNGES tlf.: 2232 8082, mail: leder@unges.dk www.ungesuddannelsescenter.dk – en del af FONDENS UNGES –

CSU-Kalundborg

Lundevej 34 · 4400 Kalundborg · tlf. 2684 8726 e-mail: ingse.rasmussen@kalundborg.dk

10

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

lse

I Aalborg ligger Exzentriq. Det er et esport-center, men det er også et sundt ungdomsmiljø, fællesskab og for nogle af de unge en vigtig brik i deres vej til en uddannelse. Exzentriq udbyder STU, og som det seneste tilbud på paletten en 3-årig HF i samarbejde med Aalborghus Gymnasium. unge, at de ikke har en altædende og massiv social angst. Så bliver det svært for dem at være i et hus som Exzentriq. Vi er også er et offentligt tilgængeligt esportcenter, så der kommer mange mennesker.”

Nikolajs historie Nikolaj Bøgh er 24 år. Han har mange af de udfordringer, som Casper Skafte nævner, men Nikolaj er også en begavet ung mand, der er på vej op af det hul, han har befundet sig i. ”Da jeg var i gymnasiet fik jeg nogle psykiske og sociale udfordringer og gled fra mine venner. Så kom der også nogle mørke tanker og jeg søgte hjælp,” fortæller Nikolaj. ”Jeg kom ind i psykiatrien og de diagnosticerede mig.

Først med Aspergers, og siden en skizo-affektiv diagnose.”

Har man en Skizo-affektiv diagnose, kan man samtidig have symptomer på skizofreni og bipolare symptomer.

Det mener Nikolaj nu ikke han har.

« tilbage til indhold

Nikolaj havde dyrket en del esport i Støvring, og lederen begyndte at se ham som en god kandidat til at blive træner. Derefter blev det lidt lige som frivilligt og socialt arbejde, uden at Nikolaj tænkte over det. Det blev en måde at komme tilbage til samfundet på. ”Jeg tænkte det var rigtig godt for mig, og jeg tænker nu på den periode som kickstarten til at komme tilbage,” siger Nikolaj og fortsætter: ”Her på Exzentriq har jeg fridag om tirsdagen, ellers er jeg her alle ugedagene, men jeg har stadig lidt fravær, men det er det, vi arbejder med at få væk, så jeg kan bygge på. Jeg er i undervisning, dansk, matematik og samfundsfag, fra omkring 9 til kl. 12. Det fede her er, at når undervisningen er forbi, kan vi gå direkte til caféen og spille.

Så går vi fra skoletid til fritid, hvis vi har lyst.”

»

spe cia l ko mpa sse t

11

«

En aktiv jobrådgiver Nikolajs jobrådgiver ramte plet, da han mente Nikolaj passede ind i miljøet hos Exzentriq. Derfor blev han introduceret for stedet. ”Og da jeg så kom her… det var megafedt… jeg vidste bare med det samme, at det var her, jeg skulle være,” fortæller Nikolaj. ”Her er det er ikke kun mig, der skal tilpasse mig. Stedet tilpasser sig også mine behov. Hvis man føler, man bliver presset, kan man gå over og spille computer. I stedet for at man skal sidde en hel spansktime igennem på gymnasiet. Jeg har behov for nogle gange at kunne trække mig, og det kan jeg her. De relationer jeg har her minder måske om dem, jeg havde i folkeskolen. Jeg ved ikke om det er tilfældigt. Vi har en fælles interesse.”

Exzentriq byder på en lidt unik måde at gå i skole på. Den skoletræthed, Nikolaj tidligere følte, er væk og er afløst af lyst til at komme afsted. Uden at det har været bevidst, har esport været et sted, hvor han har kunnet slippe væk fra problemerne. ”Og så er det blevet en udvej og en genvej tilbage til det at gå i skole. Jeg var faktisk ret dygtig i folkeskolen og fik ret gode karakterer. Det har ikke været IQ’en, men den sociale

intelligens eller den følelsesmæssige, der har været problemet. Hvis den større historie man føler, er at man ikke passer ind, så kan det hurtigt blive svært. Her passer jeg ind, og det er OK at være anderledes. Jeg er begyndt også at deltage i dansk, matematik og samfundsfag, som jeg især elsker.”

Exzentriq åbner døre ”Exzentriq har åbnet en masse døre for mig, som ellers har været lukkede. Jeg har specifikt kunnet skrive nogle ting på mit CV. Jeg kan hardware, jeg kan webdesign, der var noget jeg var begyndt på selv, men det har de taget videre med mig,” fortsætter Nikolaj sin positive fortælling. ”Jeg bliver ikke så nemt slået ud af det, hvis tingene ikke lige lykkes, fordi det betyder rigtig meget at være her, men det betyder måske mindre, om man ikke lige lykkes første gang. Så prøver vi bare igen.”

Exzentriq vil være det rigtige sted for Nikolaj at tage den HF, som Exzentriq har oprettet i samarbejde med gymnasiet. Det vil han rigtig gerne. ”Lige nu ser jeg det som min bedste mulighed for at få en uddannelse. Jeg har ikke rigtig nogen overvejelse om andre muligheder. Det er min prioritet. Det betyder meget for mig at få en uddannelse. Ikke kun fordi det er adgangsgivende til noget, men lige så meget for at kunne sige til mig selv, at det kan jeg godt. Og jeg ved, at jeg kan,” slutter Nikolaj Bøgh med et smil: ”Og så vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg godt kan lide at spille. Det er jo både konkurrence og leg.”

Samarbejde og Sammenhold Bøgevangskolen tilbyder et forløb, hvor du udvikler dig personligt, socialt og fagligt. Vores elever er unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Fokus er på at hjælpe dig til at kunne mestre et selvstændigt voksenliv. Vi vægter almen dannende, kreative, kropslige, musiske, tværfaglige og praktiske tilgange i undervisningen, som foregår på værksteder med små hold.

og afklaring. Alt sammen i et trygt og godt ungdomsmiljø, hvor der ofte dannes venskaber for livet.

Gennem skolens samlede tilbud, som også tilbyder mange forskellige fritids tilbud og praktikmuligheder, bliver du forberedt til et voksenliv og et arbejdsliv, der passer til dig. Målet er en god fremtid med indhold og livskvalitet.

Du bor på skolen, hvor du kan opleve et fedt kostskoleår, tage din STU, eller indskrives på vores anderledes 10. skoleår med fokus på personlig udvikling

BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK

12

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Kunst Ridning Turisme Hoteldrift Håndværk Eksotiske dyr Bondegårdsdyr Hobbylandbrug Medier og gaming Frilufsliv og sejlads

STU

beskæftigelse

botilbud

HER BLIVER DU EN INTEGRERET DEL AF LOKALSAMFUNDET

spe cia l ko mpa sse t

13

EN HÅNDHOLDT ADGANG TIL ARBEJDSMARKEDET

Firs procent af alle kandidater i job efter endt uddannelse!

95 procent af alle kandidater ansat efter endt forløb siden 2013 stadig i job! Det lyder næsten for godt til at være sandt – specielt når kandidaterne allesammen har en autismediagnose og derfor // Christina Qvistgaard traditionelt ikke har nem adgang til arbejdsmarkedet KLAR TIL START. Klar til livet og klar til en meningsfyldt fremtid. Det særligt tilrettelagte ansættelsesforløb for unge og voksne med autismediagnoser har i snart 10 år kunne fortælle den ene solstrålehistorie efter den anden om unge og voksne, der trods udfordringer og diagnoser er kommet i fleksjob.

Siden den spæde begyndelse, hvor KLAR TIL START blev startet op som et samarbejde mellem FONDEN UNGES og Fakta, er der kommet mange nye virksomheder og kompetencepartnere til, som alle udbyder KLAR TIL START forløb. Tanken bag KLAR TIL START er at give eleven et håndholdt særligt tilrettelagt ansættelsesforløb på en virksomhed med en fast vejleder, hvorefter virksomheden, hvis alt går som planlagt, tilbyder kandidaten fastansættelse.

Virksomheden får til gengæld en engageret og kompetent medarbejder med masser af faglig stolthed.

Indgangen til forløbet er individuel og kan fx komme i stand gennem en STU eller som alternativ til et ressourceforløb.

14

s pecial kompasset

Mulighed for en videre vej For Christian Gundersen var springbrættet en ordinær HG uddannelse.

I 2017 kunne han kalde sig færdiguddannet, fastansat som salgsassistent og siden da er titlen som KLAR TIL START (KTS) ambassadør også fulgt med.

KTS har på mange måder været et godt tilbud for 26-årige Christian.

Omvæltningen og overgangen fra en kendt hverdag på en mindre skole til pludselig at skulle kaste sig ud i at søge elevplads på ordinære vilkår var skræmmende. Og derfor kom chancen for et KTS forløb som en kærkommen mulighed.

“Jeg har en autismediagnose, og det har betydet alverden for mig at følge det her forløb. Uden det havde jeg følt mig usikker og ikke vidst, hvad jeg skulle” forklarer han. “Jeg følte mig tryg på skolen, men det at skulle ud og finde en elevplads var noget helt nyt. Med KTS følte jeg mig tryg igen, fordi jeg hele tiden havde en vejleder med mig. I mit tilfælde har jeg svært ved mange mennesker på samme tid. Det kan gøre mig utryg « tilbage til indhold

side 16

»

Bliv klar til voksenlivet med Specialisterne STU

Sammen bygger vi bro til din fremtid Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Ballerup

Specialisterne STU er en 3-årig uddannelse til dig, der er 16-25 år og har autisme eller lignende kvaliteter.

Med udgangspunkt i dine IT-interesser bygger vi sammen videre på det, du brænder for. Der er plads til at være dig selv og vi har fokus på både din personlige, faglige og sociale udvikling. I vores STU bliver du fagligt stærkere på IT, du lærer vigtige hverdagsskills og kommer i uddannelses- og/eller virksomhedspraktik. Sådan bygger vi sammen bro til din fremtid.

Prøv vores STU

Ønsker du at finde ud af, om Specialisterne STU er noget for dig, så har du mulighed for at komme i en gratis introuge hos os. I introugen møder du vores elever og undervisere og mærker den stemning, der præger vores dagligdag. Vi introducerer dig til flere af vores fag, og giver dig opgaver, som nuværende elever også beskæftiger sig med. Efter introugen kan du bedre vurdere, om vores STU er noget for dig.

Få mere at vide 46 93 24 00 kontakt@specialisterne.com www.specialisterne.dk

spe cia l ko mpa sse t

15

fra side 14

«

En håndholdt adgang...

At sige ja til titlen som ambassadør oven i krævede ikke meget overvejelse for Christian. For ham er der ingen tvivl om værdien af den håndholdte uddannelse.

“Et projekt som KTS betyder utrolig meget. Med en autismediagnose kan man godt være begrænset i sine muligheder, hvis man ikke får den hjælp, man har brug for. Det er svært.

Men vi kan godt være en rigtig god og værdifuld arbejdskraft, hvis vi får den støtte,” uddyber Christian.

og nervøs. Min vejleder hjalp mig ved at holde øje med mig for at se, om jeg havde brug for en pause eller en samtale. Det var en rigtig god løsning.”

Værdifuld arbejdskraft Efter et to-uger langt indledende forløb fik Christian ansvaret for pålægsafdelingen - og den titel har han beholdt frem til i dag, hvor han hjemmevant jonglerer rundt med leverpostejen og spegepølsen i pålægsafdelingen i Fakta i Holbæk.

MARJATTAS STU

16

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

s pecial kompasset

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

« tilbage til indhold

marjatta.dk

“Jeg kan kun anbefale KTS. Det giver det der videre forløb efter fx STU, så man ved, hvad man har mulighed for. Det giver lettere adgang til arbejdsmarkedet, fordi man bliver

håndholdt. Det hjælper meget, fordi det med at gøre noget nyt kan være svært for en autist. Og så er man jo sikret et arbejde i den anden ende, hvis man gør det ordentligt.”

”

KLAR TIL START er et drømme-match mellem borgere med relevante jobkompetencer og virksomheder, der hungrer efter arbejdskraft. Virksomheden får nogle loyale ansatte, som er dedikeret til opgaven og tilmed bliver i jobbet i mange år. Men vi får mere end det. For når en virksomhed skal rumme medarbejdere med autisme, så skærper det ledernes og kollegernes sanser ift. kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen.

Som virksomhed får vi via KLAR TIL START dermed tilført både hårde og bløde værdier.

Jens Romundstad, medudvikler af KLAR TIL START og tidligere HR-direktør Coop Danmark

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens elever. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

KARISEFONDEN UDVIKLING GENNEM UNDERVISNING OG UDDANNELSE

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Brugskunst, hvor der laves brugskunst. ● Friluftsliv. ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.karisefonden.dk kontor@karisefonden.dk Telefon 59 50 58 70

www.oestagergaard.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

17

Kvalitetstilsyn – STU De videregående uddannelser, professionshøjskolerne, erhvervsskolerne, FGU – alle har de tilsyn i forhold til kvaliteten på uddannelserne. Men den ungdomsuddannelse, der omfatter de allersvageste, er der ikke tilsyn med – endnu.

// Af kvalitetsgruppen, STU-foreningen Consentio

For der er fokus på kvalitet og tilsyn i de pågående STU-forhandlinger i Folketinget. Og STU-foreningen Consentio har nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal mødes med Undervisningsministeriet den 10. marts med et udkast. Udkastet præsenteres for Consentios medlemmer på TEAMS møde mandag den 14. marts.

Formålet er at sikre, at STU-leverandørernes tilbud er i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastlagt i loven, at der er progression for de unge, at tilsynets kvalitetsparametre danner baggrund for beskrivelser af STU-tilbuddene (på den måske kommende STU-portal), samt at der kan indberettes af fagfolk og pårørende, hvis der er bekymringer om et tilbud lever op til den kvalitet, som der forventes af et STU-tilbud.

Tilsynet tænkes struktureret ud fra overord­ nede kvalitetstemaer, som der samtales om. Det skal være dialogbaseret og lærende, og der skal tilknyttes faglige/specialpædagogiske konsulenter, der kan føre tilsyn, men også give sparring om udvikling af tilbud­ dene henimod højere kvalitet.

Kvalitetsmodellen, som tilsynet skal foretages ud fra, skal sikre en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven. Der skal være mulighed for både temabaseret tilsyn, risikobaseret tilsyn og enkeltsagstilsyn.

Men vi er i de tidlige dage, hvor tanker bliver tænkt af STU-foreningen Consentio, STU- alliancen samt af repræsentanter for aftalepartierne omkring STU-loven.

Men vi er ikke uenige i, at vi alle ønsker, at der skal være kvalitet i de STU-tilbud, der udbydes til de allersvageste unge i vores samfund, der har et retskrav på en 3-årig STU med dannelse, træning i at leve et liv så selvstændigt som muligt samt forberedelse til videreuddannelse eller beskæftigelse.

18

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

STU Middelfart er blandt landets bedste vedr. overgang til beskæftigelse.

T R A F L E D D I M U T S Epion-undersøgelse 2018

Du bliver ik ke bedt om n oget, du ik ke kan; men du bruger det, du kan til at lære mere.

Du vil på STU Middelfart opleve en god stemning og et miljø, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig personligt, socialt og fagligt.

t er STU Middelfar med ed st dt go et rigtig nesker. m g og rare en fa de en nd æ sp . 8.30. først møder kl Dejligt at jeg r er så mange Det er fedt, de elen. lbud i fritidsd forskellige ti !

Bare kom an

AF B LI V E N D E L

FÆ LL E S S K A B

ET

, en forløbsplan dig din helt eg ored m hv , en et m ev m kr vi sa . Her er be er sk øn På STU laver ne di dine mål og dig. som beskriver n du udvikler rer, og hvorda læ t spartnere dan du beds res samarbejd vo af én s ho mekanikere, e i praktik : Landmænd, Du kan komm gå l vi r. du j ve hvilken e virksomhede og finde ud af r, FGU og øvrig te en bc Jo , er ehav butikker, børn r sse aktivitete andet møde di Du kan blandt : rt lfa på STU Midde i din hverdag g • Kreative fa ag sf ed st • Værk rammering sport og prog E• ng ni jdstræ • Bo- og arbe ige skolefag • Almene fagl e in nt ka og ning • Køkken fritidsundervis • Motions og • Sejlads

Vi glæder os en at til være samm med dig.

KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION STU-Middelfart Jernbanegade 21 5592 Ejby Hvis du ønsker et eksemplar af vores brochure, kan vi kontaktes på tlf. 8832 4222. Vi modtager også gerne besøg, viser rundt og svarer på spørgsmål.

spe cia l ko mpa sse t

19

Jeg skal få det bedre!

Det er meningen!

Hvordan fortæller man Og hvorfor overhovede hans insisteren på at fo sat en tyk streg under d

// Af Christina Qvistgaard Det er nok ikke de tanker, der først og fremmest presser sig på, da Specialkompasset møder Mallte, den første dag i december. Han har lovet at fortælle om Dyssegården, der har været hans hjem, skole og behandlingstilbud i mere end 2 år. Og det løfte vil han holde. ”Det er ikke en god dag for mig i dag,” undskylder han. ”Jeg er forpint af nogle ting, og det er svært at snakke om, for det har været nogle hårde år for mig.”

Men snakke, det vil han.

Modelfoto

Terapien er med over det hele Dyssegården er en smuk rødmalet, firlænget gård i Nordsjælland. Den ligner et sted, hvor alt ånder fred og idyl. Men Dyssegården er også en psykiatrisk behandlingsinstitution og danner rammen om nogle barske fortællinger og nogle sårbare unge mennesker. Alligevel er det et sted, hvor håbet spirer.

Dyssegården fungerer miljøterapeutisk. Det vil sige at behandlingen og terapien gennemsyrer hele dagligdagen. De unge møder behandlingen i alle aspekter af

20

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

sin historie, når man stadig er midt i den? Når man ikke ved, hvordan den ender. et fortælle den? Selvom 19-årige Mallte måske ikke engang selv er klar over det, er ortælle sin historie til en vildt fremmed et kæmpe skridt i den rigtige retning. Han får det mål, han kæmper så hårdt for at nå: at vende tilbage til hverdagen Der er under 30 børn og unge på Dyssegården fordelt på skole, STU, botilbud og udslusningstilbud. Alle har meget forskellige udfordringer og vejen til et bedre liv skal derfor tilrettelægges helt individuelt.

Med et stort og veluddannet personale, der udelukkende tæller fagfolk, har de unge hele tiden et helt team omkring sig.

deres liv. Både når de bevæger sig rundt på gården og dens nærliggende omgivelser, men også når turen går ud i samfundet på de mange udflugter eller i praktikker på lokale virksomheder. Både den gamle gård og de nybyggede imponerende faciliteter, som tæller både sportshal, 3D-print værksted og terapirum, er også en del af at skabe ro og tryghed omkring de unge, forklarer afdelingsleder Lise-Lotte Løndrup mens hun viser rundt.

”Vi har et rigtig godt samarbejde personalet imellem og alle er uddannede pædagoger eller sygeplejersker. Det betyder, at hver STU elev fx har et hold omkring sig. De har også en psykolog og socialrådgiver inde over. Og de laver mål i fællesskab, og så arbejder alle hen imod de mål,” fortæller Lise-Lotte Løndrup. ”Vi kan gå ind og kigge på det individuelle og lave en indsats, som er helt særlig for den enkelte. Vores unge er meget forskellige, men fælles for dem er, at hvis de har brug for en døgnplads, så har de en del at slås med. De er her, så længe de har brug for det, og så bliver de kanaliseret videre. Det fylder meget, hvad der skal ske bagefter.”

»

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål.

Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Find os på stugreve.dk og se meget mere om os.

Du kan også maile Trine på adressen tdl@greve.dk hvis du har spørgsmål.

ALLE HAR RET TIL FÆLLESSKAB Magasiner_specialkompasset_annonce2021.indd 1

«

tilbage til indhold

10/03/2021 10.29

spe cia l ko mpa sse t

21

«

Jeg skal få det bedre...

Jeg drømmer bare om et almindeligt liv For Mallte fylder fremtiden også en del. Men indtil videre handler det hele om at få det bedre, fastslår han, og om at lære sig selv at kende igen.

Modelfoto

”Jeg ved jo ikke, hvordan jeg er - eller hvad jeg kan, hvis jeg ikke har det skidt,” forklarer han. Malltes udfordringer startede med hans egne ord nærmest fra den ene dag til den anden. Sådan føles det i hvert fald. ”I slutningen af 9. klasse var jeg presset af eksaminer og fik spændingshovedpine og derefter fik jeg pludselig angst. Jeg var også elitefodboldspiller og startede på Oure, men lige pludselig brændte min hjerne fuldstændig sammen. Det førte til, at jeg blev indlagt i et halvt år.

Så havde jeg været for længe i børnepsykiatrien og de ville gerne have mig videre, så jeg skulle finde et bosted.

Så kom jeg her på Dyssegården, men har været løbende indlagt med angst og brændende hovedpiner. Jeg var megadårlig og fik medicinsk behandling.” ”Når jeg har det godt, går jeg i skole eller til fodbold, men nogle dage er jeg så forpint, at jeg bare ligger på gulvet og græder. Men der er gode personer til at hjælpe mig her. Og Dyssegården er et godt sted at være. Hvis jeg havde det lidt bedre, ville det være rigtig skønt.” ”Lærerne kender eleverne rigtig godt og tager hensyn.

Det hele handler om genopbygning. Små skridt ad gangen.

Brobygning til verden udenfor. Jeg håber at vende tilbage til livet en dag. Jeg skal få det bedre. Det er meningen.

Jeg har gode kvaliteter, så det skal nok gå, hvis jeg får det bedre. Jeg drømmer bare om et helt almindeligt liv.

STU er en god løsning for mig. Det er ikke så krævende og jeg kommer ud af huset. Der er nogle gode lærere.

Men jeg er 19 år og jeg er faldet bagud med alting. Nu har jeg dog klaret mine skriftlige 9. klasses eksaminer.”

Et skridt ad gangen Med 9. klasses skriftlige eksaminer bag sig, venter der nye både skolemæssige og personlige udfordringer for Mallte, men personalet på Dyssegården står klar til at give det ekstra lille skub, når det er nødvendigt. ”Fokus er hele tiden på at sætte dem et sted, de kan magte, og hvor de kan udvikle sig fra. Men vi eksponerer dem kun for én ting ad gangen og skruer kun på en enkelt knap ad gangen,” understreger Lise-Lotte Løndrup

DSI Andromeda Er socialpædagogisk skibsprojekt med plads til 6 unge i døgnanbringelse.

Vi tilbyder spændende oplevelser på havet under sejlads i Skandinavien, Nordsøen og Østersøen med Skonnerten Jylland, som er et af Danmarks største sejlskibe. Vi deltager hvert år i et eller to internationale sejladser.

Som opholdssted har vi åbent alle årets dage Vi tilbyder folkeskoleundervisning med afgangsprøve samt 3 årig STU forløb rettet mod det martime, med udgangspunkt i den enkelte. Vi giver de unge mulighed for at erhverve dulighedsbevis i navigation.

Vores landbase er indrettet med værksteder og aktivitetsrum, biograf ligesom der er en stor paintball bane på grunden.

Nedsat syn eller blind?

Tag din STU på IBOS: • Fællesskab • RING Venskab & HØR MERE 45 25 45 eller og faglig udvikling • 39 Personlig www.ibos.dk/stu

22

s pecial kompasset

Se mere på andromeda.dk eller på facebook.com/jylland/ Kontakt for visitation skipper/ leder Niels Kristensen, tlf. 2949 0200. niels@andromeda.dk

DSI Andromeda · Skyumvej 76 · 7752 Snedsted · Tlf. 9793 0838

« tilbage til indhold

80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

IT-uddannelse for unge mennesker med ASF. Kom til AspIT skolernes dag hos AspIT den første lørdag i september kl. 10-14 eller kontakt os for et individuelt besøg.

AspIT er et nationalt Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget

tilbud med afdelinger i hele Danmark.

helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig.

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 9 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig.

www.aspit.dk spe cia l ko mpa sse t

23

Livsuddannelse og krapylfart // Tekst og foto: Peter Christensen

Skonnerten Jylland er et af alle tiders største socialpædagogiske skibsprojekter i Danmark. Siden 1997 har DSI Andromeda bragt udsatte unge gennem farefulde ”sejladser” i deres ungdomsliv og givet dem fodfæste i livet efterfølgende. ”Jamen det er jo krapylfart,” siger Niels Kristensen og jeg ligner et stort spørgsmålstegn. ”Alle med erfaringer inden for det maritime og blå erhverv ved, hvad det er. Det er sejlads med udsatte unge, der har haft problemer med at finde ud af, hvad der dit og mit, og andre konflikter med lov og ret, og derfor har brug for den støtte og hjælp, som vi kan give dem til at komme på rette spor.”

Sådan starter Niels Kristensen med at karakterisere projektet DSI Andromeda, hvor Skonnerten Jylland indgår som hjertet af aktiviteterne. Projektet omfatter også en ejendom, hvor de unge bor og har undervisning og aktiviteter, når de ikke er på sejlads med skipper Niels Kristensen og den resterende del af besætningen. Han har gennem 32 år arbejdet med unge med ADHD-diagnoser og lign. Oprindeligt er han uddannet i Søværnet, men efter 6 år der, blev han fanget af det socialpædagogiske arbejde med unge.

24

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

”De unge har ikke kunnet holde fingrene for sig selv, og de er typisk underlagt UKN (Ungdomskriminalitetsnævnet). De har været hele spektret rundt, og hvis de ikke bliver stoppet, vil det gå helt galt for dem,” fortæller Niels Kristensen videre. ”Det er den type unge, vi har haft gennem alle årene, men de senere år er der yderligere kommet misbrug ind i billedet. Typisk er det hash. Det fylder meget hos nogle unge og gør arbejdet med dem sværere.”

Tydelighed Niels Kristensen og skibsprojektet, som han er den oprindelige initiativtager til, kan fremvise nogle høje succesrater, hvor op mod 85% af de unge i projektet bliver ledt videre i job eller uddannelse efterfølgende. ”Skonnerten Jylland er et sejlende opholdssted. Vi har undervisning ombord i dansk og matematik op til 9. klasses afgangseksamen. Vi tilby-

side 26

»

EN FORENING FOR UDBYDERE AF STU STUforeningen Consentio er en netværksorganisation, så mangler jeres STU nogle andre STU-udbydere at netværke med, er det en god forening at være medlem af. Vi afholder en række online møder i løbet af året, ca et hver anden måned. Derudover afholder vi to årlige konferencer, og et årsmøde den 10-11/11. Her med to foredrag og rig mulighed for at netværke. I år får vi blandt andet besøg af Per Isdal.

Vi er meget optaget af at understøtte en bæredygtig STU ved at: • Samle og være STU-udbydernes fælles talerør • Bidrage til udvikling af STU-tilbuddene • Sikre mangfoldighed i STU-tilbuddene Et årligt medlemsskab koster kr. 6000,- pr. organisation.

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 6.000,-

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@stuforeningen.dk eller på 2985 2988.

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

25

fra side 24

«

Livsuddannelse og krapylfart...

der de unge STU, hvis de har brug for det individuelt tilrettelagte forløb. Vi sender ofte unge videre til fiskeriskole eller søfartsskole, fortsætter han sin fortælling.

Ombord på skibet er der mange forskellige opgaver. Ting der skal males, olie der skal tjekkes, knob der skal bindes og en konstant oprydning. ”Vores pædagogiske tilgang er anerkendelse og at skabe relation. Skibet er først og fremmest et tæt miljø, hvor man er sammen hele tiden, og hvor man ikke kan undgå at få en relation. Det er vigtigt, fordi det til søs er afgørende, at vi alle kan stole på hinanden. Strukturen er skarp og gennemsigtig. Det er tydeligt, hvem der bestemmer hvad og, hvem der har ansvaret for hvad. Det giver de unge en ro på sig selv, som er godt for dem.”

Søsyg? Det husker jeg ikke ”Vi har et unikt sammenhold ombord på et skib. Når vi er ude at sejle på for eksempel Nordsøen, skal vi være der for hinanden hele tiden. På mange

måder er et ophold på skibet en uddannelse i livet. Hvor man får styr på, hvad der er vigtigt i ens eget liv og i forhold til andre mennesker.”

Niels Kristensen erindrer i den forbindelse en ung, som havde det hårdt ombord hver gang skibet stod til søs ud af havnen. ”Han er et meget godt billede på, hvad miljøet ombord betyder. Han kastede op og var i alle 3 år søsyg, når han eller andre styrede os ud af havnen. Men han holdt fast, han ville være her,” siger Niels Kristensen og fortsætter: ”Da vi nogle år senere lå i havn, kom han og satte sig ned i messen. Det er så dejligt at være tilbage, sagde han, jeg savner sådan at sejle.” ”Jamen, du var jo altid meget søsyg,” sagde Niels Kristensen til den unge mand. ”Var jeg det – det kan jeg ikke huske,” lød svaret. Det han kunne huske var sejladsen og sammenholdet.

FONDEN KADETTEN

10. og 11. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

Her nøjes vi ikke med at uddanne unge mennesker.

Vi udvikler dem, så særlige behov bliver til særlige kompetencer. Og rigtige jobs.

I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer.

Det ender med stribevis af rigtige jobs en dag. Bare vent og se.

Gennem hele uddannelsen arbejder den unge kadet i et praksisnært og beskæftigelsesrettet miljø. Vi arbejder fra start målrettet mod at afdække, hvilke arbejdsmæssige ressourcer, den enkelte kadet har. Dette er på Kadetten muligt, fordi vi er en reel virksomhed som driver en café og løser opgaver på de grønne områder rundt om Kronborg. Kadetterne løser meningsfulde opgaver i en virkelighedsnær kontekst. Vores mål er at klæde kadetterne på til at varetage reelle jobfunktioner, som er relevante i andre virksomheder efter deres STU-uddannelse.

Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

Kadetten har plads til 40 unge og tilbyder uddannelse og udvikling på køkken- og Cafésporet, Servicesporet, Gartner- og håndværkssporet samt i produktionsafdelingen.

Fonden Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, der holder til i den historiske Sekondløjtnantskole ved Kronborg Slot.

FONDEN KADETTEN Kronborg 10 · Tlf. 42901011 · info@kadetten.dk · www.kadetterne.dk · www.facebook.com/kadetten.dk

26

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Tall Ships Race Spændingen er til at tage at føle på.

Er det hele klart? Er alt rebet rigtigt?

Fra naboskibene er de samme tanker i gang og kommandoerne på tværs af skibene går tydeligt igennem. Alle kroppens fibre er spændt, nu går starten: Afsted for fulde sejl. ”Tall Ships Race fylder meget hos os, ikke mindst de unge. Det er den ultimative oplevelse for dem at være med i en sejlads med alle de største og flotteste sejlskibe i verden. Hele det syn af skibene og arbejdet med opgaverne ombord for at gøre det så godt som muligt. Det er enestående, og det sætter sig blivende i de unge,” fortæller Niels Kristensen. ”Tall Ships Race er noget, der bare er større end en selv. Jeg har oplevet en ung være med til Tall Ships Race blive så overvældet, at han stod længe, som i rigtigt længe, i stævnen og efterfølgende sagde alvorligt til mig: ”Skipper, det her har fortalt mig, hvad jeg skal med mit liv. Jeg skal være fisker.”

I dag er han motorpasser på en af de allerstørste danske fiskeskibe.

Corona satte en effektiv prop i de unges deltagelse i Tall Ships Race. Desværre. Men i år regner alle med, at sejladsen afvikles, og Skonnerten Jylland med unge ombord skal deltage i sejladsen fra Antwerpen i Belgien til Aalborg.

Lige nu ligger skonnerten ved kaj i Thisted Havn og er ved at få lakeret gulve og blive klargjort til forårets sejladser.

Forude venter nye oplevelser, nye relationer og sammenhold på havet.

SKONNERTEN JYLLAN D

Skonnerten Jylland ble v bygget i Sverige i 1951 og har været en selvejende institutio n siden 2011. Opholds stedet Andromeda ha vd e fra ’97 til 2011 også skonnerten Androme da.

Den fungerer ikke læ ngere som skoleskib , og siden 2011 er det Sk onnerten Jylland, de r har været skibsprojektet s hjerte.

Skibet sejler med 10 mand ombord. Skipp er, styrmand, 2 skibsass istenter og 6 unge. Sk onnerten Jylland og Nie ls Kristensen har fåe t en pris af Sail Training International for deres arbejde til søs med un ge udsatte.

ERHVERVSRETTET STU OG BO-KOLLEGIE - Mekaniker - lager/produktion - køkken/restaurant - pedel/service - butik/handel - omsorg/pleje 4Individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed, hvor du tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincip.

Det kan kombineres med fx ord­ blindeundervisning eller kurser.

4Forløbet er rettet mod en tilknytning til arbejdsmarkedet.

43­årigt forløb hvor du kan skifte imellem linjerne og finde den rette vej for dig.

4Vi lægger stor vægt på at finde vejen til det virkelige liv – for dig – og støtter med en hånd i ryggen i det der er svært.

4Vi tilbyder Selvforståelsesforløb og udarbejder Stressprofil.

4Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

4Grundig afklaring af passende timetal, effektivitet og skånehensyn.

4Tæt samarbejde med STU vejleder.

4Det er muligt at bo på vores bo­kollegie hvor der er fokus på at ruste dig til at klare tilværelsen i egen bolig.

SILKEBORG « tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

27

Her er Ipad’en en ekstra kollega

På UNGES Uddannelsescenter klarer eleverne mange ting uden støtte.

En simpel app gør dem mere selvhjulpne. ”Jeg vil hellere gøre de ting selv, som jeg kan gøre selv”; siger Silas, 19 år. Han er i gang med at vande blomster på UNGES Uddannelsescenter, hvor han er i gang med at tage en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Han har lært at vande blomster med en Ipad og app’en Scan How. Med Ipad’en scanner han den QR-kode, der er sat på blomsterkrukken, og herefter dukker en vejledning op på Ipad’en, som med billeder og tekst trinvist guider ham igennem opgaven. Fx. hente vandkanden, fylde den med vand, bruge målebæger for ikke at give planterne for meget vand osv.

met lidt på bag på mig, hvor selvstændige vores elever er blevet, siden vi begyndte med Scan How”, fortæller Nursel Øzer, der er Kaspers og Silas’ primære underviser på UNGES Uddannelsescenter. ”Samtidig gør det min hverdag nemmere, for så kan jeg sætte flere elever i gang med deres opgaver på samme tid. Når de har Scan How, har de ikke behov for min hjælp”, siger hun.

Det sker ofte, at en elev lægger Ipad’en til side, fordi han eller hun nu har lært at mestre en opgave uden nogen

Bare man kan bruge en Ipad Nede i køkkenet står Kasper på 20 år og gør klar til at lave bolledej.

Med sin Ipad har han scannet en vejledning frem. Den hjælper ham med at finde alle ingredienserne frem og fortæller, hvordan bollerne skal laves. ”Når man bruger Scan How kan man selv bestemme, hvor hurtigt man går frem”, fortæller Kasper. Begge unge mænd fortæller, at det er nemt at finde ud af Scan How, fordi de ved, hvordan en Ipad fungerer. side 30

Overrasket over effekten ”Vi bruger især Scan How i forbindelse med botræning, og det er kom-

28

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

»

Vi sammensætter et forløb tilpasset dine drømme og behov Vælg mellem forskellige linjefag Linjen med Praktik

Linjen med Medier

Linjen med Bevægelse

Linjen med Fordybelse

Springbræt Aarhus tilbyder STU Afklaringsforløb Ressourceforløb

Springbræt Aarhus Kollegiet Flyt hjemmefra i starten eller undervejs Tryg overgang fra ung til voksen Helhedsorienteret tilbud med bostøtte

Læs mere på www.springbraet-aarhus.dk spe cia l ko mpa sse t

29

fra side 28

«

Her er ipad’en en ekstra kollega... ”Alle eleverne har deres egen Scan How-vejledninger, som er tilpasset deres personlige kompetencer. Det er nemt at ændre en vejledning, hvis vi kan se, at der er brug for lidt flere informationer i instruktionen, eller omvendt hvis eleven efter nogen tid kan klare sig med færre informationer”, siger hun.

Ro til opgaven form for vejledning. Så Scan How er ikke blot et vejledningsredskab, men også et indlæringsværktøj.

Personligt tilpasset støtte Når Silas og Kasper scanner instruktioner frem på Ipad’en, er der tale om skræddersyede vejledninger, fortæller Nursel Øzer:

Ud over at det er rart at kunne klare sig uden hjælp fra en underviser, er der også en anden god ting ved at undvære den menneskelige støtte. Nursel Øzer fortæller, at nogle elever kan blive stresset eller forstyrret af, at der står en underviser ved siden af dem og guider dem. Med Scan How kan eleven gøre det i sit eget tempo og uden at blive distraheret.

Helle for fællesskab og udvikling Efterskoleophold Efterskoleophold for for sent sent udviklede udviklede unge unge Kom Kom og og vær vær en en del del af af vores vores fællesskab fællesskab og og mød mød nye nye venner. venner.

Du Du møder møder en en prøvefri prøvefri skole skole med med praktiske praktiske og kreative værksteder og hvor vi og kreative værksteder og hvor vi sammen sammen har har fokus fokus på på din din personlige personlige udvikling udvikling og og livsglæde. livsglæde.

Læs Læs meget meget mere mere om om vores vores tilbud tilbud på: på: www.efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk

30

Ens pecial ny chance – en unik mulighed kompasset

« tilbage til indhold

”Jeg har brugt det siden 2016, og jeg vil sige, at man kan putte hvilken som helst opgave ind i Scan How. Eleven skal selvfølgelig være motiveret for at lære det, men

rigtig mange vil jo gerne selv, og det giver dem en succesoplevelse”, fortæller Nursel Øzer.

Vores skole - vores valg På Fontanaskolen STU bygger du din egen uddannelse, så den passer til dig. Vi har tre overordnede linjer: - den kreative - den faglige - krop & udeliv Derudover har vi valgfag helt efter dine ønsker og i samarbejde med din kontaktlærer. Fontanaskolen er Klar til Start Partner for København, Frederiksberg og Tårnby.

Eksempler på valgfag: Poledance, japansk, skriveværksted,musik, negletekniker og diætist m.m.

På Fontanaskolen er fællesskab vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Per Saaby på 4239 2433/ stu@fountain-house.dk eller læs mere på fontanaskolen.dk

Nyt Solist Tilbud

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

31

FREMTIDEN...FREMTIDEN Til sommer er det allerede et år siden, jeg blev student, og dermed også over 3 år siden jeg stod overfor at skulle vælge, hvilken ungdomsuddannelse jeg skulle begynde på. Et af de mange valg man skal tage her i livet, og som kan få afgørende betydning for ens fremtid. // Af Mathilde Lusty Sørensen Jeg hedder Mathilde og er 21 år gammel. Da jeg var 13 år, blev jeg diagnosticeret med autisme og har efterfølgende også fået diagnoserne OCD, ADHD, angst og en spiseforstyrrelse. Jeg blev som nævnt student sidste år og har på nuværende tidpunkt et sabbatår, hvor jeg arbejder i en legetøjsbutik og holder foredrag ved siden af.

Jeg har de sidste år haft fornøjelsen af at holde foredrag på Specialkompasset og skrive lidt artikler til bladet. Jeg har været vidt omkring i mine artikler med emner som efterskole, nedlukningen, diagnoser, at blive student med autisme og meget mere. Denne gang har jeg virkelig skulle lægge mit hoved i blød, for at finde et emne, som både er nyt, spændende og som kan fange læseren. Valget faldt på fremtiden..

Hvorfor så det? Fremtiden er for mig noget, der skaber en vis usikkerhed og nervøsitet. Som ung med diagnoser er

32

s pecial kompasset

der altid en frygt for, at min diagnose vil gøre, at jeg blive syg og derved ikke vil kunne varetage et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Med fremtiden følger der også nogle ”skal”- ting - forstå mig ret. Ting som ligger

MØD MATHILDE

Du kan møde Mathilde , når hun holder oplæg på Specialkompasset me ssen i Roskilde den 21. sep tember kl. 10.30

« tilbage til indhold

N...FREMTIDEN... indgroet i os mennesker, og som på en eller anden måde er blevet en ”skal”-ting. For mit eget vedkommende har det med at skulle uddanne sig været en ”skal” ting. Ikke forstået som en dårlig ting, men alligevel en ting, som for mig blev lidt af en mental barriere, jeg har skullet arbejde med. Jeg var nemlig meget fastlåst i tanken om, at jeg skulle have en uddannelse - og jovist, det vil jeg da også meget gerne, men jeg var blevet tankemæssigt låst i, at det partout skulle være lige efter mit sabbatår. Så låst at jeg faktisk sad fast.

Mange mennesker kender nok til det med, at ens liv kan gå op og ned. Der kan være gode perioder, og der kan der være perioder, som er lidt mere svære. Sådan en periode er jeg i, en der er lidt svær, og hvor det til tider er vanskeligt at se lyset for enden af tunellen. I sådanne perioder vil jeg ikke være i stand til også at skulle uddanne mig.

Jeg har brug for, at der kommer ro på hele tilværelsen, og at den svære periode klinger af og vender til en mere positiv. Men hvad gør man så? Jeg har stillet mig selv det spørgsmål 100 millioner gange. Kan jeg vente? Løber tiden ikke fra mig? Kan jeg uddanne mig som 26 årig?

Eller er det for sent?

Alle tankerne begyndte at samle sig til en lille klump.

En klump som sad i mit bryst og voksende sig større og større for hver dag der gik. Frygten overtog mig, fordi

uddannelse i mit hoved var blevet en ”skal”-ting og noget jeg troede var den eneste udvej. Og hvad gør man så?

Svaret søger jeg stadig efter. Det første step har for mig handlet om at slutte fred med situationen, så godt man nu kan det. Jeg kan ikke ændre på, at mit liv er svært lige nu – det er jeg ikke i stand til, men jeg kan alligevel godt prøve at gøre min svære periode lidt mere tålelig. Ved at arbejde med mine tankemønstre. En uddannelse er ikke en ”skal”ting - det kan være rigtig godt og have en uddannelse, men det er vigtig ikke at låse sig fast. En uddannelse er ikke nødvendigvis den eneste nøgle til et godt liv – man kan finde mange måder at komme i mål på.

Tag dit STU-forløb hos Sputnik i enten København eller Hillerød

Uddannelse og udvikling for dig

Hos os får du: mange muligheder for linjefag f.eks. IT og Multimedie, eSport, Musik, Kunst og Design, Erhvervsrettet linje, Studierettet linje spændende valgfag, f.eks. japansk, outdoor, yoga, D&D, sport, capoeira, filmcafé gode praktikmuligheder og egen praktikkoordinatorer fedt ungdomsliv med klub, LAN-party, biografture, sociale udflugter m.m.

Kontakt os København: Mie Helslev, 20 31 21 88 Hillerød: Torbjørn Berg, 26 44 34 39 www.sputnikstu.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

33

Så normalt, som muligt – så specialiseret, som nødvendigt

// Af Christina Qvistgaard

Når skoleåret starter på Frederikssund Gymnasium og hf, bliver det ikke kun en velkomst til nye elever på den ordinære uddannelse. For første gang slår skolen også dørene op til en helt særlig klasse. Klassen, som er blevet døbt hf-x, kommer til at rumme udelukkende unge med diagnoser – og vil blive kørt i samarbejde med ADHD-foreningen med en bevilling fra den A.P. Møllerske Støttefond som økonomisk anker På Frederikssund Gymnasium og hf har der længe været en tradition for at gøre lidt ekstra for de særligt udfordrede elever. Siden 2013 har der været tilknyttet en fast mentor - og man har gjort meget ud af rummelighed. Men for vicerektor Morten Ravn blev det efterhånden en passion at tage det næste skridt, og det er så lykkedes nu.

“Antallet af unge med diagnoser voksede, og vi blev nødt til at gøre noget ved det,” fortæller han. “De her elever vil gerne lykkes. Det gør ondt, hvor mange det ikke lykkes for, fordi vi ikke kan håndtere det. Det bliver vi nødt til at blive bedre til. De her unge har et kæmpe potentiale, men skal bruge den rigtige støtte. Det er jo ingen sag at lykkes som lærer eller leder, når det er nemt.”

Stor begejstring I erkendelse af, at mange elever ikke har rene ASF-diagnoser, men ofte kombinationsdiagnoser - og at der i øvrigt manglede ungdomsuddannelser, hvor ADHD også er et fokuspunkt, etablerede Morten Ravn kontakt til ADHD Foreningen. Og her var begejstringen til at føle på.

“Jeg kan slet ikke beskrive det med ord, men bevillingen fra den A.P. Møllerske Støttefond giver en boblende fornemmelse og optimisme.

Tænk, at vi endelig får mulighed for rent faktisk at gøre noget for de unge og udvikle metoder, der kan gavne dem og deres fremtid. For de unge kan lykkes med det, de ønsker, hvis

34

s pecial kompasset

de får det rette rammer,” siger direktør i ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen med stor begejstring.

Undervisningen og de fysiske rammer kommer Frederikssund Gymnasium og HF til at stå for, mens efteruddannelse af lærerne og mestringsforløb, der skal give eleverne ekstra redskaber til opstart og gennemførelse, kommer til at ligge i ADHD-foreningens regi.

Almindelig men særlig Med taglinjen: så normalt som muligt - så specialiseret som nødvendigt er hf-x’s fokus også lagt fast.

“Vi har haft en antropolog som arbejder med, hvordan de fysiske rammer påvirker unge med diagnoser inde over vores arbejde med lokalerne,” fortæller Morten Ravn. “I det med det normale og det specialiserede ligger fx, at de følger en 2-årig hf-uddannelse og ikke en 3-årig som andre steder. De kommer til at følge en helt almindelig læreplan på almindelig tid - og de befinder sig jo også på et almindeligt gymnasium med andre unge, men samtidig har de nogle veje og muligheder, der er helt særlige for dem.”

Rent praktisk vil det udmønte sig i bla. de fysiske rammer med enkeltmandsborde og mulighed for at lukke af og trække sig tilbage. Det skal der være plads til, forklarer Morten Ravn.

“De skal have plads omkring sig og får også et tilbagetrækningsrum. I det « tilbage til indhold

hele taget er ro og overblik vigtigt. Vi får også en mentorfunktion tilknyttet og etablerer også en 2-lærer ordning.”

Støtte og krav Selvom de fysiske rammer ikke er færdigetablerede endnu, så har interessen for den nye klasse været ret overvældende, lyder det fra vicerektoren. Med foreløbig 24 1. prioritetsansøgere til de 18 pladser, er det tydeligt, at det nye tilbud til de nordsjællandske unge, falder på et tørt sted. Det betyder dog ikke, at løbet er helt kørt for andre ansøgere, understreger Morten Ravn.

Alle er velkomne til at tage kontakt.

Dog skal man være opmærksom på, at det er et krav til optagelse, at man er SPS-berettiget.

De elever, der bliver en del af den nye klasse, vil få oplevelsen af et samlet team, der kæmper for, at de lykkes. Succeskriteriet er, at de unge skal blive parate til et så-tæt-påsom-muligt normalt liv med videre uddannelse og beskæftigelse. Derfor skal de også være indstillet på stille og roligt at blive en større del af det samlede gymnasium.

“Hvis de gennemfører, er vi i mål, men det stiller også nogle krav til dem. Vi kan hjælpe dem her, men de skal blive klare til at indgå i et normalt liv,” siger Morten Ravn. “Fra starten skal de vælge et musisk/praktisk valgfag, hvor de kommer i klasse med andre hf- elever og på 2. hf skal de have valgfag med elever fra både STX, hf og HTX.”

S

i X

n e r e d n e l a k

t æ – til årets store

sp e ci a lu d d a n n e ls e sde b e g iv e n h e d i R o sk il

Kr

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

r 21. og 22. septembe sset yds ved Specialkompa

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special­ efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkono­ miske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler.

Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram.

Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk spe cia l ko mpa sse t

35

Skolevægring rykker ind Skolevægring er ikke kun forbeholdt børn i grundskolen. Flere og flere unge vælger at isolere sig og helt undgå kontakt med omverdenen, og den gruppe af studerende ser de hyppigere hos Sputnik STU på Nørrebro.

Det har fået dem til at arbejde intensivt med skolevægring for at få de unge til at bryde med selvisolationen, og det indebærer blandt andet at justere på målsætningerne og at møde dem lige præcis der, hvor de er. ”Der er generelt et stort fokus på området, som peger i retning i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

De unge skal i praktikker og afklares i forhold til kompetencer i et eventuelt kommende arbejdsliv i en eller anden form. Men vi oplever også en stor og voksende gruppe af unge, for hvem det primære formål er at genvinde livet i en verden væk fra isolation og ensomhed. Det er stærke kræfter, der ligger bag, når en ung oplever, at løsningen på et problem er at isolere sig,”

36

s pecial kompasset

For en voksende gruppe af unge bliver verdenen for voldsom, og de isolerer sig. Det mærker de hos Sputnik STU i København, hvor de arbejder målrettet på at få de unge til at tro på sig selv og livet igen. siger Mie Helslev Rasmussen, der er leder på Sputnik STU København.

Tid, positivitet og fællesskab Allan Norquist er en af de undervisere på afdelingen, der hjælper de unge med at få lysten og modet til livet tilbage igen.

« tilbage til indhold

Han fortæller, at tid, realistiske forventninger, et stærkt samarbejde med familie/støttepersoner og at møde den unge med masser af gejst og entusiasme er vigtigt, når det kommer til at skabe en positiv udvikling. ”Vi arbejder her med unge mennesker, som indtil videre i deres liv har kæm-

på STU-uddannelsen pet med at skulle leve op til en ramme, de ikke kan være i. Når jeg møder de unge, så er det vigtigt for mig at gøre noget helt andet,” siger han og fortsætter: ”Vi har nogen redskaber og metoder, de unge ikke har mødt før. Vi har noget ro, nysgerrighed og omsorg, og vi har noget vedholdenhed. I de ordinære systemer har man kun mulighed for at passe ind – men her prøver vi at gøre noget andet. Vi tilpasser os dem.”

Hvert skridt tæller De pædagogiske metoder virker, og på afdelingen har de ansatte hjulpet flere unge til at turde livet igen.

Men det gælder om at være realistisk, for når en ung med skolevægringsproblematikker starter på STU, har isolationen typisk stået på i mange år, og den unge kommer nok ikke til at leve op til et ugeskema på 21 timer om ugen i løbet af sin STU-tid.

Det er heller ikke det, der er det vigtigste i første omgang, siger afdelingsleder Mie Helslev Rasmussen. ”Små skridt og oplevelsen af at kunne gøre en forskel for nogen, for noget og for sig selv, fører til en mestringsevne, som er sundhedsfremmende. Vi har alle brug for oplevelsen af at høre til,” siger hun. Underviser Allan Norquist er enig.

”Nogen har måske svært ved at finde succesen i at have ligget derhjemme og så komme herover. Det er jo bare at rejse sig og gå ud ad døren. Men hos os er det noget, vi fejrer, og vi respekterer og anerkender, hvor stort det er at være gået fra det ene til det andet. Den historie kan man bygge videre på,” afslutter han.

SKOLEVÆGRING ER ET FÆ

LLESSKABSANLIGGEND Skolevægring er et tem E a, der optager hele org anisationen Sputnik, og de både undervise r fagpersoner i emne t gennem deres kursu center og rådgiver i VIS sO-sager.

Særligt ét parameter er vigtigt i skolevæg ringssager: At alle træ ker i samme retning. kVISO kalder det et Fæ llesskabsanliggende.

Desværre oplever alt for mange forældre til isolerede unge, at de er den eneste konstan t i deres barns forløb . Hos Sputnik STU gø man derfor meget ud r af at samarbejde bre dt i netværket om de rette indsats for den n unge og for at koord inere det samarbejde, der sikrer, at den unge også kommer ud på de n anden side af STU-forløbet med en plan for det videre vo ksenliv.

Grennessminde STU

80% bliver fastansat KLAR TIL START er den sikreste vej til fast job for unge og voksne med autisme. Vi giver nemlig jobgaranti. 8 ud af 10 gennemfører og bliver fastansat, og 95% af alle deltagere siden 2013 er stadig i job. Du kan komme i KLAR TIL START overalt i Danmark via Jobcenter eller STU, og du har din egen vejleder igennem hele forløbet.

- din vej til et liv med job, trivsel og kolleger På Grennessminde STU i Taastrup bliver du en del af et levende arbejdsfællesskab i et af vores værksteder. Vi arbejder med mad, brød, planter, dyr, træ og metal.

Du vælger, hvor du vil gøre en forskel.

Kontakt os og hør hvordan vi kan tilrettelægge et forløb til dig.

Gminde.dk | info@gminde.dk | 43 99 04 70

KONTAKT PROJEKTLEDER Morten Wulf +45 22771411 mw@unges.dk

www.klartilstart.dk

- en del af FONDEN UNGES -

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

37

Fællesskab med ligesindede gør autistiske unges selvværd bedre “Det er rart at møde nogen som en selv. Så føler man sig mindre alene.” Sådan siger Angelina på 21 år, som selv er autist og er medlem Autisme Ungdom - og der må være noget om snakken, for på de lidt over 2 år foreningen Autisme Ungdom har eksisteret, er den vokset til mere end 400 medlemmer, 8 lokalafdelinger, og der er i år 3 nye afdelinger på vej.

Og hvad er det så, der gør autisme ungdom til en succes?

Hvis man spørger dem selv, så er det, at foreningen er et ung-til-ung projekt. “Her er vi alle sammen unge autister, så vi ved, hvad for nogle hensyn der er brug for, og vi

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

...VI ER EN DEL AF FGU NORD

UNGDOMSMILJØ • PRAKTIK • LÆRING VEJLEDNING • AKTIVITETER • VENNER

Thomas Thomas D.Dyrehave RasmussenRassmusen • tlf. 2510 7330 Peter Lundgaard Peter Lundgaard • tlf. 2146 7092

tlf.: 2510 7330 tlf.: 2146 7092

Lautrupvej 6A• -Lautrupvej 2750 Ballerup - email: stu@fgunord.dk STU FGU Nord 6A • 2750 Ballerup • stu@fgunord.dk

38

s pecial kompasset

forstår de svære følelser, man har som ung autist, fordi vi har haft dem selv” siger Silke Ena Svare, talsperson i Autisme Ungdom.

Er man et ungt autistisk menneske, der er fyldt 13 og endnu ikke fyldt 30 år, som leder efter et fællesskab, så er Autisme Ungdom altså et godt sted at starte. Der er mulighed for at deltage i lokale arrangementer såsom brætspilsaftener, bowling, minigolf eller noget helt fjerde – det kommer an på, hvad bestyrelsesmedlemmerne ude i de enkelte lokalafdelinger finder på. Nationalt afholdes der enkelte større arrangementer, som udover det obligatoriske årsmøde i 2022 også kommer til at inkludere det første AU-galla i maj og en sommercamp i juli. Er man mere interesseret i et fællesskab online, har Autisme Ungdom en discord server, hvor der blandt andet afholdes spilaftener og er en bogklub.

Synes man, der mangler noget i sit lokalområde, eller har man bare en god ide, er der masser af muligheder for at være med til at føre det ud i livet, enten i sin lokalbestyrelse, i hovedbestyrelsen eller ved at arbejde med specifikke projekter i forskellige udvalg. “Det fede ved Autisme Ungdom er, at vi har gjort plads til, at man kan bidrage med det, man er god til på de præmisser, man kan rumme. Det er uanset, om man er glad for excel og programmering, eller om man synes, det er mere spændende at spille brætspil og læse bøger sammen med de andre medlemmer.”

Ud over de sociale arrangementer, så arbejder autisme ungdom også for at udbrede viden om autisme, samt at give autistiske unge deres egen stemme i den politiske debat. Senest har autisme ungdoms kommunal- og regionsvalgs kampagne i efteråret 2021 haft stor succes med at få fortalt nogle af de historier, som ellers ikke bliver fortalt, og belyst vigtigheden af at involvere unge autister i løsninger på området.

Har man lyst til at blive en del af autisme ungdom, så starter man med at melde sig ind på deres hjemmeside www. autismeungdom.dk - et medlemskab koster 75 kr om året, og man kan blive medlem hvis man enten selv er autist, eller har en nær relation til et autistisk menneske. Derudover skal man være fyldt 13 år, og endnu ikke fyldt 30 år. « tilbage til indhold

Mit navn er Silas Dam. Jeg er 23 år gammel, og jeg er forperson for Autisme Ungdom Region Hovedstaden, samt landssekretær i Autisme Ungdoms nationale bestyrelse.

Depression er noget, jeg har kæmpet med igennem hele mit liv. Psykisk sygdom løber i familien, hvilket kun er blevet forstærket af en række traumer og belastningsreaktioner, som længe har hjemsøgt mig.

Jeg prøver at lade fortid være fortid, men depressionen har haft langvarige konsekvenser for min identitetsdannelse og relationer. Det kræver tålmodighed at være min ven.

Man skal kunne tolerere at jeg ofte har lange, depressive perioder, hvor jeg bliver isoleret og holder op med at svare på beskeder. Man skal bære over med, at jeg har behov for at åbne op om min fortid og frustrationer, hvilket ikke ligefrem er opmuntrende at lægge øre til. Det kan være anstrengende for mange at vedligeholde et sådan forhold, og grundet min autisme er det sjældent, jeg opdager, hvor meget disse karaktertræk stresser mine venner, før det allerede er for sent.

Jeg havde engang en kæreste, som fortalte mig, at han måtte bryde kontakten fordi min tilstedeværelse gjorde

ham deprimeret. Det har jeg forståelse for, men ikke desto mindre ramte det som et slag i brystkassen. Jeg indså, at depressionen skabte en ond cirkel: Jeg var deprimeret på grund af min fortid, depressionen fik folk til at tage afstand, og grundet ensomheden forblev jeg deprimeret.

Dog var det netop denne ensomhed, som ledte til mit livs bedste beslutning. I september 2019 valgte jeg nemlig at blive medlem af Autisme Ungdom. Ikke nok med at jeg har fået en platform, hvor jeg kan kæmpe for mine politiske mærkesager. Jeg har tilmed fundet den forståelse og tålmodighed, som jeg har søgt hele mit liv. Når jeg fortæller vores bestyrelse om episoder, som normalt ville skræmme folk væk, bliver jeg i stedet mødt med kram og omsorg. Jeg føler mig tryg i vores fællesskab, og jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig.

Depression kæmper jeg stadig med, og ensomheden kryber fortsat ind, når jeg har mine dårlige dage. Men takket være Autisme Ungdom, har jeg for første gang fået en rigtig familie, hvilket giver mig styrken til at kæmpe videre.

ER DU MELLEM 15 OG 35 ÅR?

OG LEDER DU EFTER ET BO- ELLER DAGTILBUD? Bliv en del af et fantastisk fællesskab hos Det Gamle Mejeri!

Prøv værksteder som: IT & Medier, Køkkenværkstedet, Multiværkstedet og De Grønne Pedeller

Det Gamle

Mejeri

Mulighed for STU og beskyttet beskæftigelse – skræddersyet til dig, dine færdigheder og overskud.

Du kan bo i enten enkeltværelse, lejlighed eller fælleslejlighed.

dgm@dgm.nu Tlf.: 7516 9394 www.dgm.nu

Vi tilbyder altid 14 dages praktikforløb, så du kan afprøve om, vi er det rigtige for dig.

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

39

// Af Laura Gundorff Boesen, Ligeværd

”I kæresteaftalen st stod der, at jeg ikke måtte snakke ggrimt til hende”

Jesper har haft problemer med grænser. Han har overskredet sin kærestes, uden han selv var klar over det. Visuelle værktøjer og en snak med parrets pædagoger og en sexolog hjalp

Han er høj og stor. Tatoveringerne slanger sig op ad armene. Øreflipperne er udvidet af en stretch-ring, og man aner den blå himmel gennem hullet. Det er nemt at forestille sig, at man kan blive bange for Jesper, hvis man står over for ham, og han hæver stemmen. Men i virkeligheden er den 28-årige nordjyde et omsorgsfuldt menneske med stort behov for ømhed – og for at give det til en anden. ”Det er vigtigt for mig at få knus og kys. Når jeg bliver rørt og kysset og krammet, bliver jeg bare glad. Du føler, at der er én, der har brug for dig. Og du er der for den anden. Du er hundrede procent sikker på, at det her, som vi to har, det er der ingen andre i verden, der har,” forklarer Jesper, som har det allerbedst, hvis han har en kæreste.

Det havde han i syv år. Forholdet var ikke gnidningsfrit. Jesper har nogle særlige behov, der skaber en uoverensstemmelse mellem dét, han mener, og dét, han kommer til at udstråle over for sin partner.

Hvor går grænsen? ”Jeg har nogle forskellige diagnoser, der kan påvirke et parforhold. Jeg er mentalt retarderet. Det er en kasse med en masse små kasser i med ting, som jeg har svært ved. Temperamentsmæssigt. Læremæssigt. Og jeg har haft nogle psykoser og hørt stemmer,” fortæller Jesper.

Jespers ekskæreste havde også særlige behov. Gennem deres tid sammen kom han mange gange til at overskride hendes grænser – uden selv at indse det. ”Jeg kunne godt komme til at snakke grimt og være hård. Men jeg har aldrig slået, det kunne jeg aldrig finde på,” forsikrer Jesper. Han forklarer, at han godt kan virke aggressiv og gå hen i hovedet på folk og snakke hårdt til dem eller fare op.

40

s pecial kompasset

”Min kæreste blev bange for det. Men jeg vidste det ikke, fordi hun ikke sagde det. Og jeg lagde ikke mærke til det selv, for det er bare sådan, jeg altid har gjort. Jeg er nødt til tydeligt at få at vide, hvad andres grænser er, ellers fatter jeg det ikke,” siger Jesper.

Rakte ud til pædagoger og sexolog Det endte med at være parrets støttepersoner, der fik hjulpet til med at prikke hul på bylden. Efter Jesper flere gange havde oplevet, at hans kæreste ikke havde lyst til sex, når han havde, aftalte de at gå til hver deres kontaktpædagog. De to pædagoger snakkede sammen og tog også fat i en sexolog. Da de alle satte sig ned sammen, begyndte Jespers kæreste at åbne op. ”Da vi så snakkede, begyndte det at komme frem, at hun syntes, jeg var hård. Selvom jeg ikke lagde mærke til det. Jeg var så bange og ked af det.

For det havde jo aldrig været meningen. Jeg var forskrækket over, at det var kommet til et punkt, hvor jeg ikke tænkte over, at det skete. Det var ikke godt,” siger Jesper.

Kæresteaftaler I Jespers lejlighed hænger der små sedler over alt. ”Husk morgenmad”. ”Ring til lægen.” ”Ellers kan jeg ikke huske noget af det.

Struktur er det gyldne for mig, det er vigtigt,” siger Jesper.

Det brugte Jespers og ekskærestens kontaktpædagoger som et værktøj til at hjælpe parret. Sammen skulle de blive enige om og derefter nedskrive såkaldte kæresteaftaler – et papir, som Jesper og hans kæreste efterfølgende hang op i hver deres lejlighed, så det var synligt. « tilbage til indhold

”Vi huskede begge to lige dårligt, så sedlerne var en påmindelse om, hvordan vi skulle opføre os. Og så snart vi havde skrevet tingene ned, blev min kæreste bedre til at slå i bordet og sige fra, hvis jeg overskred hendes grænser.

På min del af papiret stod der, at jeg skulle snakke pænt, og jeg ikke skulle være så direkte. Jeg skulle passe på med, at mit kropssprog ikke var aggressivt. På min kærestes del af papiret stod der, at hun skulle blive bedre til at give mig kys og knus, for jeg er et meget fysisk menneske, og det betyder meget for mig,” siger Jesper.

Han tror godt, han kan huske dét med at skulle snakke pænt og ikke være voldsom, når han næste gang får en kæreste. Men han tøver også lidt. ”Hvis jeg ikke har det til at stå et sted eller bliver mindet om det, kan jeg nok godt komme til at vende tilbage til det gamle.”

At få en familie betyder, at man har eksisteret Ensomheden var også med til at puste yderligere til Jespers helt store ønske i livet. ”Den første og den største drøm, jeg har, det er at blive gift og leve i et ganske almindeligt hus med et par unger. At få en familie er det tætteste, du kan komme på at være noget. At vide, at du har været til stede. Som det er lige nu, har jeg ikke noget som helst kørende. Jeg har ikke nogen eksamener, jeg har ikke haft et normalt arbejde, hvor jeg tjente mine egne penge.

Så hvis jeg forsvinder i morgen, så er de eneste, der ved, at jeg har været noget, min familie. Udover dér har jeg ikke eksisteret. Det kan godt være lidt skræmmende.”

Ny Fjordbo

Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et godkendt rehabiliterende botilbud, hvor målgruppen er unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade og neurologiske lidelser. Unge mennesker under 25 år, der ikke har mulighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår, har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Formålet med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen kan indeholde elementer af almen dannelse, udvikling af særlige kompetencer og interesser samt møder med den praktiske virkelighed.

På Ny Fjordbo tilrettelægges alle STU-forløb individuelt med udgangspunkt i den enkeltes mål, ressourcer og begrænsninger i forhold til læring og udvikling. Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der er med til at styrke selvværd og identitet samt faglige, personlige og sociale kompetencer. Det særlige ved vores STU- forløb, er at de er etableret sammen med et rehabiliterende botilbud.

Under et STU-ophold er der ud over undervisning, fokus på sund kost, fysisk aktivitet og hensigtsmæssig døgnrytme, da disse har positiv indflydelse på tilegnelse af kompensationsog indlæringsstrategier i forhold til aktuelle kognitive problemstillinger.

Vi har en bred vifte af faggrupper, herunder neuropsykolog, logopæd, neuroptometrist, læge, sygeplejerske, neuropædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Der er varmtvandsbassin, ungeaktiviteter både her og ude i byen, praktikpladser, undervisning og mulighed for ridefysioterapi.

De tre pejlemærker i et optimalt STU-forløb: Inddragelse: Den unges ønsker til forløbet inddrages, og hvis den unge tillader det, bliver forældrene også inddraget, så begge parter tager medejerskab af forløbet Koordination med kommunen: Der afholdes løbende statusmøder med fx jobkonsulenter og UU-vejledere Målrettet praktik: Foruden at deltage i undervisning (individuelt og på hold) og intensiv rehabilitering også har været i praktik uden for rammerne på Ny Fjordbo

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

spe cia l ko mpa sse t

41

Flere STU-elever skal lave Magnus blev frivillig i Wefood gennem sin STU og er stadig frivillig flere år efter. SUMH arbejder for, at flere STU-elever som Magnus oplever glæderne ved frivillighed.

Mange STU-elever har aldrig stiftet bekendtskab med foreningsliv og frivillighed. En af undtagelser er 21-årige Magnus, der blev introduceret for frivilligt arbejde gennem sin STU på Center for Voksenuddannelse (CSV) i København. CSV har lavet et fast samarbejde med Wefood, der hører under Folkekirkens Nødhjælp og støtter velgørende formål ved salg af overskudsmad. Magnus blev en del af den lille gruppe elever, der hver uge hjælper til i Wefood butikken på Amager i følgeskab med en underviser.

Magnus vil give frivilligheden videre En af Magnus’ første opgaver i Wefood butikken blev at feje: ”Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle holde på en kost”, griner Magnus. Men Magnus faldt hurtigt til og lærte hen ad vejen stort set alle opgaver i butikken – fra at stå i kassen og køre i varebil.

HF Plus for unge med særlige behov Samme gode HF uddannelse, men fordelt over 3 år.

Hør mere, kontakt studievejleder Anne Winkler, aw@vucklar.dk

42

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Magnus er afholdt af de andre frivillige, der også rakte ud til ham, da han efter at have afsluttet sin STU i sommeren 2020, begyndte at trække sig fra Wefood.

Efter STU har Magnus været i Wefood omkring en gang om ugen, og han er engageret i flere af kædens butikker i København. Magnus er der tit om onsdagen, hvor eleverne fra CSV kommer,

frivilligt arbejde

OM SUMH

SUMH har udarbejdet guider og undervisningsmate rialer til STU’er om at introd ucere eleverne for frivilligh ed og starte samarbejde me d lokale foreninger.

der også har været ude at holde oplæg om sit engagement i Wefood.

Magnus vil gerne være en rollemodel for andre unge og give dem mod på at lave frivilligt arbejde.

Frivillighed som forberedelse til erhvervspraktik

og han er med til at lære nye elever op.

Opgaverne som varebilschauffør har hjulpet Magnus til først at få et ordinært job som chauffør og senere starte uddannelse som buschauffør. ”Jeg vil blive ved med at være så meget i Wefood, som jeg har tid til.

Jeg bliver altid glad af at være her og snakke med de andre frivillige. Det er nogle spændende opgaver, som passer godt til mig”, smiler Magnus,

”Det er fantastisk at se den udvikling, Magnus har været igennem i sin tid i Wefood. Det har også en kæmpe værdi, at han kan være med til at støtte og hjælpe eleverne i øjenhøjde – det giver noget helt andet, end når det er mig som underviser”, lyder det fra Søren Nande, lærer på CSV, der ledsager elevgruppen i Wefood.

Søren har også god erfaring med, at eleverne har et forløb i Wefood, før de kommer i erhvervspraktik. Det giver eleverne mulighed for at øve sig i at løse opgaver uden for skolen. Samtidig giver det underviserne indblik i, hvordan eleverne klarer at møde til tiden og begå sig, så der kan laves en erhvervspraktik, der passer godt til den enkelte.

Alle kan være frivillige SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap) ser et stort potentiale i at støtte unge med handicap i at lave frivilligt arbejde og har lavet flere projekter med det udgangspunkt. Senest projekt ’Frivillig – en del af fællesskabet’ (2019-2022) i samarbejde med en række københavnske STU’er. ”Ofte er de unge vant til selv at modtage andres hjælp, og mange har mistet troen på at kunne bidrage til samfundet. I SUMH tror vi på, at alle kan være frivillige, og vi arbejder med at videregive det mindset til de unge selv, fagpersonerne omkring og til det frivillige foreningsliv. Frivillighed kan være vejen ud af ensomhed og en vigtig katalysator for personlig udvikling for de unge”, fortæller Lisa Bruun Hebbelstrup, projektleder i SUMH.

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

Geelsgårdskolen Læring – Livsglæde – Livskompetence - Ligeværd Geelsgårdskolen tilbyder et STU-ungdomstilbud til elever, der har afsluttet folkeskolen fra Geelsgårdskolen eller andre skoler.

Tilbuddet har til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Med gode faciliteter kan du både arbejde i et specialtilrettet udendørskøkken, få stimuleret din sanser i vores sansehave og tipi, svømme i det varme bassin, træne i terapien, i gymnastiksalen eller på atletikbanen udendørs. Du kan også arbejde med det helt nære sammen med kompetente personaler eller forbedre og udvikle lige præcist den kommunikationsform, der giver mening for dig.

Til vores STU-tilbud er der tilknyttet talepædagoger, psykologer samt fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Læs mere på vores hjemmeside www.geelsgaardskolen.dk.

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

43

De ved hvilke knapper, de skal trykke på for at komme igennem i det kommunale system...

Som forælder til et barn med særlige behov ønsker man brændende at få sendt sin søn eller datter godt i vej. Man har bare ikke altid ressourcerne til at klare det alene. Anne Marie er én af de forældre. Hun er mor til Jesper, og hendes store ønske er at se ham trives i et job. Men hendes overskud er lavt og indsigt i beskæftigelsesindsatsen lille. Anne Maries og Jespers redning blev Erhvervsskolen Vestjyllands håndholdte indsats for at få Jesper i job efter endt STU // Af Ligeværd

Kan du ikke finde startknappen?

AspIN

Vi er ikke som de andre.

- det er du heller ikke...

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Kender du en ung, der fortjener udfordringer – så gi´ denne idé videre

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i efterfølgende uddannelse. Det er en høj andel.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisningsog udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på efterfølgende uddannelse.

AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent.

Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

www.aspin.dk 44

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Klokken er syv om morgenen på Herning Sygehus en augustdag i 2000.

Det har været en hård fødsel for Anne Marie Blåbjerg Kristensen, der endelig får sin nyfødte søn op på brystet. Med det samme ser hun de seks små fingre, han har på hver hånd. Atypiske ansigtstræk. Og en stor nakkefold. ”Selvom Jesper kun lige var kommet til verden, lå jeg allerede og tænkte 18 år frem i tiden. Hvad skal der blive af mit barn? Min største frygt var allerede dengang, at han skulle ende på førtidspension og bare gå rundt,” husker Anne Marie, der i dag er 53 år.

Sjældent syndrom Der går mange år, før Jesper får en diagnose. De første tre år er han en lille, menneskelig nålepude, som lægerne tager en masse blodprøver fra i håbet om at finde ud af, hvad Jesper fejler. Han har blandt andet motoriske problemer, og Anne Marie får at vide, at han først vil kunne gå som syvårig.

Men Jesper har gåpåmod og tager sine første skridt, da han er lidt over to år.

Alligevel vælger Anne Marie at lade ham gå i specialbørnehave og sidenhen på specialskolen Skjernåskolen i Vestjylland. ”Jeg mente ikke, han kunne få succes i en almindelig skole. Dér ville de bare fokusere på alt dét, han ikke var, i stedet for alt det, han var,” siger Anne Marie.

Mens Jesper går i skole, bliver han diagnosticeret med det sjældne Bardet-Biedl syndrom, som udover ekstra fingre og motoriske problemer også er kendetegnet ved risikoen for en række andre udfordringer, blandt andet let til moderat udviklingshæmning. Jesper kæmper også med dårlige ben og ryg.

Arbejdshest Da Jesper er tre år, overtager Anne Maries mand, Jespers far, et vognmandsfirma. Med til firmaet hører et nedlagt landbrug på landet, som familien derfor flytter ud på.

”Det var et fedt sted at vokse op, men der skulle penge til,” fortæller Anne Marie.

Dem skaffer Anne Marie ved at arbejde på Vestas, hvor hun arbejder tolvtimers vagter hver dag og har fri hver anden uge.

Erhvervsskolen Vestjylland I 2005 sidder Anne Marie og ser fjernsyn. Hendes opmærksomhed bliver fanget af en lokal nyhed om en ny uddannelsesinstitution, hvis målgruppe er unge med særlige behov. På det tidspunkt er Jesper kun 3 år, men alligevel lagrer hun navnet på skolen i sin bevidsthed: Erhvervsskolen Vestjylland.

Mere end et årti senere begynder navnet at poppe op igen, da flere af Jespers skolekammerater fortsætter på Erhvervsskolen Vestjylland (forkortet EV), da de er færdige på Skjernåskolen.

Jesper går nu i 9. klasse og begynder at blive skoletræt. Derfor forsøger Anne Marie at få ham ind på EV, hvor man kan tage den treårige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) med fokus på praktisk erfaring og læring.

»

PGU ER ET HELHEDSORIENTERET TILBUD TIL UNGE MELLEM 17 OG 30 ÅR MED SÆRLIGE BEHOV Vi tilbyder STU, LAB, LAS og ressourceforløb De unge bor i vores bofællesskaber og arbejder på vores værksteder • MEDIE • TRÆ

Kombinationsskolen med Efterskole og Fagskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Tilrettelæg selv dit forløb på RFFE. Fagskole – STU – Alternativ til FGU. Fokus på uddannelse og job.

• ØKOLOGISK GARTNERI • KANTINEN på Hornslet Rådhus

Fagskole med linjerne – Game Design og Multimedie – Gastronomi og Event – Design og Kreativ

• VANDREHJEMMET i Rønde

Efterskole med linjerne – KUK ( Køkken, ude liv og kreativ) – E-Sport

Derudover har eleverne mulighed for at vælge • Dyrehold med ridning og pasning af heste, køer og kaniner • Dansk, matematik og engelsk

Ring eller send en mail og book et besøg hos os.

– venteliste 22/23 – få ledige pladser i 23/24

HUSK Efterskolernes dag:

2022

Tlf. 7484 2500 • www.rødding.dk

PGU Rosenholm, Banevej 2, 8543 Hornslet tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

mail@fagogefterskole.dk « tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

45

«

De ved hvilke knapper...

Skjernåskolen vil dog først lave en psykologtest på Jesper for at vurdere, om han er i EV’s målgruppe. Testen viser blandt andet, at Jesper har en god intelligens, og derfor vurderer Skjernåskolen, at Jesper ikke tilhører målgruppen.

Anne Marie og Jesper er skuffede.

For at komme Jespers skoletræthed i møde, skaffer hans far ham en praktik i Kvickly i Ringkøbing, hvor Jesper får lov at være to dage om ugen, mens han er de resterende tre i Skjernåskolens 10. klasse. Men i løbet af skoleåret beslutter Skjernåskolen alligevel, at Jesper er egnet til at gå på EV. ”De vurderede, at han alligevel ikke ville kunne tage en almindelig uddannelse.

Selvom han har den intelligens, han har, ville det blive for svært, for han kan ikke sidde på en skolebænk i otte timer i streg,” fortæller Anne Marie. Billetten til EV kunne endelig indløses.

”Jeg har ikke anet, hvad jeg skulle gribe og gøre i” ”Jesper har været glad for at gå på EV. Personalet favner eleverne, som de er, og de ser, hvem de er. Og så behandler de dem som voksne mennesker og lader dem tage ansvar,” fortæller Anne Marie.

I mellemtiden er Anne Marie blevet skilt fra Jesper far, og hun knokler fortsat derudaf på sine tolvtimers vagter på Vestas. Derfor står hun ofte alene med ansvaret for Jesper, som i starten vælger at blive boende hjemme hos Anne Marie og gå på EV som dagelev. Men Anne Marie mangler det overskud og overblik, der skal hjælpe Jesper i hans famlen frem mod dét, han måske vil beskæftige sig med i fremtiden. ”Jeg var rigtig træt, når jeg kom hjem om eftermiddagen fra job. Mit hoved var rodet. Jeg har ikke anet, hvad jeg skulle gribe og gøre i,” forklarer Anne Marie, som særligt tænker på, når hun og Jesper blev indkaldt til samtaler i kommunen. ”Jeg tror ikke, vi og Jesper ville være kommet så langt, hvis ikke vi havde haft Erhvervsskolen Vestjylland. De har taget teten på områder, jeg ikke selv aner noget om.

46

s pecial kompasset

De har presset på i kommunen, når der skulle presses på, og de har hjulpet med praktiske ting som for eksempel at skrive Jespers CV.”

De ser Jesper ”De” er primært Joan Dejgaard og Enok Linde. Joan er én af EVs socialrådgivere, og Enok er daglig leder på EV’s landbrugs- og naturplejelinje. Det er her, Jesper starter sin STU i 2017. ”Han ville gerne tage landbrugsuddannelsen på EV. Nok egentlig fordi, at hans storebror er landmand. Men på EV spottede de hurtigt, at det ikke var Jesper. Han elskede dyrene, men han var ikke hurtig nok. Det krævede en fysik, han ikke har. Men så hjalp de ham med at tage et kørekort, så han var mere mobil og kunne komme ud i en praktik uden for EV, som stadig havde med landbrug at gøre,” fortæller Anne Marie.

Enok finder en praktikplads til Jesper i en landbrugsbutik. Her drøner Jesper blandt andet rundt og river gårdspladsen med en traktor og hjælper til i sit eget tempo. ”Det var de allersødeste mennesker, der havde butikken, så Jesper følte, det var en succes,” fortæller Anne Marie.

Spiller både Jesper og Anne Marie stærke På Jespers tredje og sidste år på EV, fylder han 18 år. Det er ikke kun fødselsdagshilsner, der dumper ind ad brevsprækken. Det gør også en indkaldelse til møde i jobcentret. Jesper er nemlig myndig nu, og dermed er det automatisk jobcentrets opgave sammen med Jesper at finde beskæftigelse til ham. Anne Marie er nervøs. Nu skal hendes søn på egen hånd til at finde rundt i de regler og paragraffer, hun selv er usikker i. Hun tager fri fra arbejde for at tage med Jesper, men inden mødedagen oprinder, får hun et opkald fra Enok og Joan. De fortæller, at EV er kommet med i et projekt, der hedder Joballiancen (se boks), hvor de får lov at hjælpe deres STU-elever ud i job efter deres sidste år på skolen. Jobbet finder og skaber EV i samarbejde med en virksomhed og med Ringkøbing-Skjern

« tilbage til indhold

Kommune, som er gået med som partner i projektet. EV’s deltagelse i projektet betyder derfor, at Enok som repræsentant for EV har mulighed for at tage med til det første møde på jobcentret – noget, Anne Marie og Jesper takker ja til. Anne Marie er meget lettet over, at EV udvalgte Jesper til at være en del af Joballiancen. ”De slap ham ikke. Havde Jesper ikke været med i projektet, skulle jeg selv have stået og fundet en praktikplads til Jesper et sted, når han stoppede på EV. Men jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle gøre det. Og jeg kunne omvendt heller ikke bare sidde og vente på, at de fandt noget til ham nede på jobcentret. Jeg har tidligere stået helt opløst på job, når der var problemer med Jesper eller hans søskende. Men på den her måde kan jeg slappe af og vide, at Jesper bliver hjulpet af nogle andre, selvom jeg er på arbejde.”

En byrde mindre at bære EV fandt en god praktikplads til Jesper i en tømmerhandel – som er blevet til et rigtigt fleksjob. Her er de glade for Jesper, og Jespers chef fortæller EV, at det går super godt. Jesper sætter træ på plads på lageret – og det står snorlige. Kollegerne oplever Jesper som sød, rar, nem at kommunikere med og hjælpsom mod kunderne.

Og selvom Jesper nu er ansat, slipper EV ham stadig først i 2023. I mellemtiden ved han, at han altid kan ringe til Joan eller Enok, hvis han er ked af eller har brug for noget – det samme gælder for hans chef i tømmerhandlen.

Og skulle det ske, at dét alligevel ikke er stedet for Jesper, så hjælper EV ham med at finde et andet sted.

For Anne Marie er Joan og Enok også stadig en hjælp. De giver hende tryghed på Jespers vegne og trækker en stor del af det læs, hun tidligere var alene om. ”I tømmerhandlen havde de snakket med Jesper om, at han måske kunne få et truckcertifikat. Jesper og jeg talte om det, men så sagde han selv: ”Det snakker jeg bare lige med Joan om, så du ikke skal bruge tid på at undersøge det,” fortæller Anne Marie.

www.stroemmen.nu

ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I CENTRUM AF RANDERS Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

spe cia l ko mpa sse t

47

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2022