Specialkompasset-magasin11-sept2022

nr. 11 · september 2022 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

M E SSE M AG A SI N SP E C I A L KO M PA SSE T

2022

V

elkommen 2022

Roskilde Kongrescenter HAL D · Møllehusvej 15, 4000 Roskilde Onsdag 21. september

Torsdag 22. september

kl. 9 - 14 og kl. 16 - 19

kl. 9 - 14

vejledningsmesser KOLDING

AARHUS

Innovationsfabrikken

Aarhus Rådhus

kl. 9.30-17.00

kl. 9.30-17.00

14. september

29. september

Velkommen til Specialkompasset – messen for unge med særlige behov – og til Ligeværds vejledningsmesser.

I løbet af efteråret kan du og din familie, vejledere og sagsbehandlere rundt om i Danmark opleve begivenheder, der skal hjælpe dig med at blive klar til de næste mange år af dit liv.

Du står måske lige på kanten af en STU, efterskole eller FGU. En uddannelse, der skal være med til at give dig værktøjerne til en god og meningsfyldt fremtid. En fremtid med uddannelse, arbejde og sociale oplevelser i den udstrækning, du kan rumme det.

Specialkompasset og Ligeværds vejledningsmesser er en mulighed for at få en helt særlig oplevelse. Her bliver du præsenteret for en række forskellige uddannelsestyper, linjer og institutioner. Du kan opleve at være en del af et fællesskab og se, at du også hører til. At det godt kan lykkes, og at der er andre unge som dig, der er godt i gang med uddannelse og fremtid.

om afviklingen af messen i Roskilde.

Og i Kolding og Aarhus kan du deltage på Ligeværds messer.

Specialkompasset samarbejder med STUforeningen Consentio – og med Ligeværd

Rigtig god fornøjelse. Vi glæder os til at se jer allesammen!

SIDE HISTORIE

➜ 2 3-4 ➜ 6 ➜ 8 ➜ 10-12 ➜ 14 ➜ 16-17 ➜ 18-20 ➜ 22-26 ➜ 28-29 ➜ 31 ➜ 32-33 ➜ 34-35 ➜ 36 ➜ 37-40 ➜ 42-43 ➜ 44-47 ➜ 48-50 ➜ ➜ 51, 62-65 52-54 ➜ 56-57 ➜ 58-61 ➜

66

➜ 2

Velkommen til Specialkompasset Unges jagt på det gode STU-tilbud er gået ind ”Så ved man, at man har klaret noget” UNG – med diagnose Pernille vil gerne gøre en forskel Håndholdt HTX er vejen frem Sommercamp 2022 – af autister for autister Magnus og Esra er klar til livet efter STU Uden venner går regnestykket ikke rigtigt op ”Jeg kan slet ikke genkende mig selv” Så kom den nye STU-aftale En unik mulighed for at få endnu flere med Messeoversigt og udstillerliste Program for Specialkompasset i Roskilde Altid mælk og en kærlig hånd på lager En smag af ungdomsliv og læring Tid og tillid ændrede alt for Keven ”Jeg har haft nogle bump, men nu er jeg der!”

Efterskolen kan åbne døren til hjernen og hjertet Tid til en pause, når der er brug for luft til hovedet Jobcenterbroen: En kortere vej til afklaring Alternative læringsmiljøer for børn og unge med ufrivilligt skolefravær Egne noter

s pecial kompasset

Messerne er begivenheder, som samler alle de kræfter, der til dagligt knokler for dig og din familie. Vores største ønske er, at du går derfra med en oplevelse af, at det kan lade sig gøre, at der er en vej for dig.

Magasinet Specialkompasset nr. 11, september 2022 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 2149 4860 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Jan Haste TRYK Stibo Grafisk 6.000 eks.

Unges jagt på det gode STU-tilbud er gået ind

Med den nye politiske aftale om den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) får de unge ret til mere indflydelse på deres STU-forløb. Og de får mulighed for selv at foreslå et uddannelsestilbud, som kommunen er forpligtet til at forholde sig til.

Af Esben Kullberg, direktør i Ligeværd Foto Strømmen Media ”De unge skal sikres mere indflydelse på, hvilket uddannelsesforløb de får, og sikres rettighed til at vælge mellem flere tilbud.”

Sådan lyder intentionerne bag den politiske aftale, som et stort set samlet folketing i maj landede om den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse.

Aftalen er et produkt af et politisk lobby-arbejde gennem flere år og der er grund til at være tilfreds, selvom der selvfølgelig er tidsler i blomsterbedet.

Udfordringerne har tårnet sig op gennem årene Udfordringerne har gennem mange år været indlysende: Alt for mange unge har skullet kæmpe for at få tilkendt et STU-forløb, som har svaret til deres interesser, behov og fremtidsmuligheder. Alt for mange kommuner har forsøgt at holde uddannelsesmulighederne hemmelige for de unge og deres forældre, ved blot at vejlede til et enkelt tilbud, som oftest

har været kommunens eget. I marts 2022 kunne vi på LinkedIn fortælle om, at selv kommunale UU-vejledere er begyndt at ringe til rådgivningslinjen med historier om, hvordan de bliver pålagt IKKE at vejlede og oplyse om de mange uddannelsessteder, der findes for unge med særlige behov.

Den nye aftale skaber store forventninger til, at den kommunale praksis, der undlader en reel vejledning af de unge, nu bliver fortid.

Vi har i Ligeværd gennem alt for mange år kunnet skrive den ene historie efter den anden om unge, der henvises til et uddannelsestilbud, de ikke ønsker eller ikke dækker deres uddannelsesbehov. Det har været tydeligt, at der er sket en helt urimelig forskelsbehandling af disse unge, som i forvejen ikke har mange muligheder for uddannelse. Derfor hejser vi flaget med en enorm glæde over, at det nu er lykkedes at få politikerne til at skrive de unges indflydelse ind i aftalen.

Kommunerne forpligtes Med den nye aftale forpligtes kommunerne til at præsentere og vejlede i forhold til flere tilbud. Det er således slut med at klare vejledningen ved kun at lægge én mulighed foran den unge og forældrene, når der skal findes et STU-tilbud. Aftalen udtrykker desuden, at det er den unges valg, der er afgørende, når STU-tilbuddet skal findes.

Aftalen rummer mange gode formuleringer. Men når man har arbejdet med dette område gennem lang tid, så melder der sig hurtigt en vis skepsis. Vi har for eksempel brug for at få udmøntet, hvad ordet ’flere’ betyder i denne sammenhæng. Men der er ingen tvivl om, at vi kigger ind i klare forbedringer for de unges muligheder for at vælge. Og vi glæder os til at kunne hjælpe dem med at synliggøre de mange højtkvalificerede tilbud, der findes.

»

spe cia l ko mpa sse t

3

«

De unge skal på jagt efter deres ønske-STU Som en helt ny rettighed får de unge selv mulighed for at komme med et alternativt forslag til de tilbud, kommunen lægger frem. Det vil sige, at den unge selv kan være med til at finde det tilbud, der passer ham eller hende. I aftalen tydeliggøres det desuden, at kommunen samtidig forpligtes til at tage den unges ønske med i visitationsprocessen og ikke mindst understreges det, at hvis kommunen ikke følger den unges ønske, skal det fremgå af afgørelsen på en måde, så den unge og forældrene har mulighed for at klage over afgørelsen til Klagenævnet for Specialundervisning.

Det har hidtil været svært for den unge og forældrene at komme igennem med klager over en afgørelse, der har handlet om et uddannelsessted, der ikke har passet den unge, så længe kommunen har kunnet henvise til en forløbsplan, der har beskrevet uddannelsesmuligheder, der ligner det, den unge har ønsket.

I Ligeværds rådgivning ’Ligelinie’ har vi desværre set talrige eksempler på, at der ikke er indskrevet et konkret uddannelsessted i den unges forløbsplan.

Det har gjort det svært at klage over, at stedet, visitationen tilbyder, ikke er egnet. Med de nye formuleringer i aftalen, giver det til gengæld store forventninger til, at unge rent faktisk kan gå på jagt i uddannelseslandskabet for at finde et sted, der matcher behov, ønsker og fremtidsmulighed.

Prisen spiller fortsat en rolle Aftalen rummer også formuleringer, vi først ser konsekvenserne af på sigt.

Det er for eksempel skrevet ind i aftalen, at prisen på det tilbud, den unge finder ikke må overstige de tilbud, kommunen lægger frem. Vi mener faktisk, at det i mange tilfælde er helt unødvendigt at skrive, for det er en forpligtelse alle kommunale myndigheder har, nemlig ikke at ødsle med skattepengene. Men det er et hensyn, der først må bringes ind i afgørelsen, når alt andet er lige. Kommunen er forpligtet til først at sammenligne de forskellige tilbud på kvalitet og relevans, før de kigger på prisen.

4

s pecial kompasset

Ligeværd har tidligere givet udtryk for, at prissammenligningen mellem STU- tilbud slet ikke er muligt. Blandt de over 450 STU-tilbud findes der både kommunale og selvejende tilbud.

Og der er stor forskel i hvilke omkostninger, der regnes med, når prisen på et forløb skal fastlægges. Nogle kommunale tilbud er budgetstyrede, hvilket vil sige, at lederen af et kommunalt STU-tilbud kan få en rammebevilling til at drive sit uddannelsestilbud, hvad enten kommunen henviser 35 elever eller 42 elever. I princippet betyder det, at de sidste 7 elever op til de 42, der henvises, er ’gratis’ for kommunen. Den mulighed findes ikke, når man henviser til et selvejende tilbud.

Vores bekymring går desuden på, at man med formuleringerne om prisniveau sender de unge og deres forældre ud på en umulig opgave. Hvordan skal man som ganske almindelige forældre kunne gennemskue, hvad et tilbud koster? Og hvem skal i givet fald lave beregningerne? Desuden kan vi frygte, at det kommer til at forstærke det meget kortsigtede økonomisyn. Vi ved, at der er tilbud, som prismæssigt ligger i den høje ende, men samtidig har garanti for, at de unge efterfølgende kommer i job. Men med formuleringerne i aftalen, risikerer vi, at det er en prissammenligning mellem tilbud, der bliver bestemmende og ikke, hvilke selvforsørgelsesmuligheder der ligger for den unge efter uddannelsen.

En ny portal skal skabe overblik De gode intentioner om at give de unge bedre muligheder for at vælge ses i aftalens beskrivelse af en ny STU-portal. Et redskab, vi i Ligeværd har store forventninger til. Det giver helt nye muligheder, når vi får et sted, hvor alle igangværende STU-tilbud bliver oplistet. For første gang i STU’ens historie, får vi mulighed for at skabe overblik over, hvilke tilbud der rent faktisk eksisterer. Det har indtil nu ikke været muligt at finde frem til alle de STU-tilbud, kommunerne visiterer til.

Med den nye portal får vi overblik over hele uddannelsen og vi får mulighed for at beskrive de enkelte tilbud. De « tilbage til indhold

unge og deres forældre får et sted, hvor de kan søge efter uddannelsesforløb efter deres ønsker. Det bliver et super redskab for de unge, der selv går på jagt efter et egnet uddannelsesforløb og det bliver et fantastisk værktøj i den vejledning og rådgivning mange forældre ringer ind til Ligeværd for at få.

Finansieringen af uddannelsen er skudt til hjørne I artiklen ”STU’ens største udfordring handler om finansiering” i LIGEVÆRD magasinet fra januar 2022 beskrev vi, hvordan alt for mange problemer med den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse havde sine rødder i den måde, uddannelsen er finansieret.

Også de problemer som denne artikel beskriver, er udfordringer, der tager sit afsæt i, at alt for mange roller er samlet i den samme sektor. Vejledning, visitation, uddannelsesudbyder og betaler er ofte samlet i den samme kommunale forvaltning. Og det betyder, at økonomi- og budgethensyn kan få en alt for stor indflydelse på vejledning og visitation og dermed komme til at trænge den unges ønsker og behov i baggrunden. Aftalen ændrer ikke på de forhold, men der er alligevel grund til optimisme på det område også. Under forhandlingerne pressede vi på for at få politikerne til at forholde sig til den meget uhensigtsmæssige finansieringsmodel, der er for uddannelsen.

Samtidig har vi været helt bevidste om, at en ny finansieringsmodel ikke kommer ud af et forhandlingsforløb på nogle måneder. Det er en lang og meget kompliceret proces. Derfor tænker vi, at aftalens afsnit om økonomimodellen for STU er det bedste, vi kunne håbe på. I det afsnit udtrykker politikerne, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en ny økonomimodel, der samtidig skal afdække prisniveauer og kvalitet. Det giver os mulighed for at få i gang et analysearbejde, der på sigt kan sikre unge med særlige behov en uddannelsesfinansiering, der ikke tager dem som gidsler i vejledningen og visitationen og giver unge med særlige behov noget af den ligeværdighed, som ministeren og ordførerne har intentioner om.

Libertas – et anderledes psykiatrisk hospital Libertas er navnet på et nyt privat psykiatrisk hospital.

Her tilbyder vi en lang række udredningsforløb, behandlingsindsatser, dagindlæggelser og meget mere.

Vi tilbyder en særlig høj standard på behandlingen, med kvalitet, omsorg og empati gennem hele forløbet, som ikke findes andre steder i Danmark. På Libertas er der ikke alene ressourcerne og viden fra mere end 15 års erfaring, men også indsigt i den nyeste forskning, strømninger og tendenser indenfor området.

Vores medarbejdere er alle højt specialiserede. Her møder du speciallæger i psykiatri, der henvender sig børn, unge og voksne.

Her er psykologer, miljøterapeuter, sygeplejersker og et særligt udgående mentorkorps. Og herudover arbejder vi med afstigmatisering og en ikke-klientgørende tilgang til behandlingen.

Udover de faglige kompetencer, er der også fokus på det enkelte menneske, der gennemlever en svær tid. På Libertas bliver du med andre ord modtaget af imødekommende og empatiske mennesker med hjertet på det rette sted. Vi arbejder med det hele menneske..

Libertas er således født på baggrund af passion, engagement og erfaring inden for området.

Libertas Privathospital ApS Christianshusvej 183, 2970 Hørsholm Hospitalsdirektør Mette Fløjborg Tlf.: 40 28 61 54 E-mail: mf@idraetsakademiet.dk www.ia-libertas.com

spe cia l ko mpa sse t

5

”Så ved man, at man har klaret noget” Daniel Hansen

Da Specialkompasset i sommer postede på Facebook, om en gruppe jyske STU-elever, der blev de første til at køre i vogn efter endt uddannelse – fandt vi hurtigt ud af, at vi havde lavet en brøler. ”Hos Karisefonden kører vi også i vogn,” lød det. Det blev vi selv­følgelig nødt til at reagere på – og resultatet kan du læse her.

Af Christina Qvistgaard

Vi kender det alle sammen. Op mod Skt. Hans begynder de første huer at dukke op i gadebilledet og vejene fyldes med unge mennesker, der i en lykkerus danser rundt på ladet af en lastbil. I rigtig mange år, har den fornøjelse været reserveret de gymnasiale studenter. Men efterhånden får flere og flere oplevelsen med – og nu er STU eleverne så også kommet med på, tja, vognen.

”Nu er jeg i praktik i et firma, der fjerner alger fra tage. Det er et spændende job, så måske er det noget for mig,” fortæller han.

En af dem, der har prøvet det selv er 23-årige Daniel Hansen, der var med på Karisefondens elevers vogntur.

”Jeg startede lidt skævt midt i et år, men jeg bliver færdig til sommer,” fortæller Benjamin, der ligesom Daniel også kan se tilbage og genkende en udvikling i sig selv.

”Det var en speciel følelse. En god følelse,” fortæller den nybagte STU-student. ”Man ved, at man har klaret noget.

Det betød, at jeg har gennemført noget. I starten da vi talte om at køre i vogn, syntes jeg, det var lidt mærkeligt. Men så kom dagen, og så kunne man jo slet ikke vente. Det var en god tur, hvor vi havde det rigtigt sjovt – og man så virkelig folk hygge sig.”

”Der er sket rigtig meget med mig i den tid, jeg har været her. Jeg kommer hver dag, og det er en stor ting. Jeg har fået mere styr på det hele, og jeg tager ansvar for mig selv.

Hvis kommunen ikke havde sendt mig herud, havde jeg siddet foran mit tv. Nu bor jeg i hus sammen med 4 andre og det fungerer fint,” fastslår Benjamin.

Da Daniel først mødte op på Karisefonden, lå det ikke lige til højrebenet, at han 3 år senere skulle fejre, at huen er hjemme. Der skulle gå et godt stykke tid, inden det gik op for ham, at lærere og vejledere ville ham det godt. I dag kan Daniel sagtens selv mærke, hvor meget han har rykket sig. ”I de første år var jeg ligeglad med alt, hvad der blev sagt.

Men så begyndte jeg at lære folk at kende, og så gik det den rigtige vej. De vil jo det bedste for os, at vi finder ud af at klare os selv.

Jeg kan også godt mærke, at jeg har flyttet mig rigtig meget,” uddyber han. ”Jeg kom fra en almindelig folkeskole, men så kom jeg herud og her var der mange forskellige mennesker. Mange kunne ikke så meget selv. Men jeg havde også brug for den her hjælp, for ellers havde jeg ligget hjemme på sofaen.”

Faktisk er den 23-årige blevet så glad for Karisefonden, at han fortsat kalder den hjemme. Han er nemlig blevet boende i et hus med flere af sine gamle klassekammerater.

Og nu venter fremtiden forude. Daniel var i serviceteamet igennem sin STU-tid og måske er det den vej, pilen peger.

6

s pecial kompasset

Daniels 21-årige tidligere klassekammerat Benjamin Matthiasen glæder sig også til at kunne sætte huen på hovedet og tage turen rundt i byen med sine kammerater. Men han må vente lidt endnu.

Faktisk er Benjamin blevet så god til at passe sine ting, at han helt frivilligt fortsætter sin praktik i løbet af sommerferien. ”Jeg er i praktik i Bilka, det er min 4. uge nu. Det var min vejleder, der fandt det til mig – og lige nu sidder jeg i kassen. Man skal bruge sig selv meget, og der er både travle dage og også dage, hvor der ikke sker så meget. Det har lært mig at snakke lidt mere med fremmede mennesker.

Det er rart at prøve af. Man begynder at tro på sig selv og tro på, at man kan få et arbejde med tiden. Om det lige er det arbejde, jeg skal have, ved jeg ikke. Jeg ser tiden lidt an, til jeg er færdig med min STU. Men jeg er glad for det, og jeg har selv valgt at være i praktik i min sommerferie 3 dage om ugen.

Og så vil jeg også gerne prøve en lørdag, hvor der er rigtig travlt,” afslutter Benjamin.

Benjamin Matthiasen

« tilbage til indhold

80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

IT-uddannelse for unge mennesker med ASF. Kom til AspIT skolernes dag hos AspIT den første lørdag i september kl. 10-14 eller kontakt os for et individuelt besøg.

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget

AspIT er et nationalt tilbud med afdelinger i hele Danmark.

helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig.

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 9 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig.

www.aspit.dk spe cia l ko mpa sse t

7

UNG – med diagnose Af Mathilde Lusty Sørensen

Igen i år har jeg fornøjelsen af at holde foredrag på Special­kompassets messe. Det er efterhånden en del år siden, jeg havde min oplevelse med et kort efterskoleophold, og jeg har nu gennemført både HF og mit sabbatår.

Det har sat en masse tanker i gang hos mig. Som nu 21 årig er der en masse valg, der skal træffes, som på den en eller anden måde vil få afgørende betydning for mit liv og min fremtid.

Skal jeg læse videre? Skal jeg overveje førtidspension?

Skal jeg have endnu et sabbatår? Er flexjob det rigtig for mig? ...eller hvad skal der ske?

Mit valg og min fremtid er blevet flexjob. Det er stadig nyt, men det er en mulighed, som giver mig den ro, jeg har brug for og stadig en mulighed for at arbejde. For jeg er ung med diagnoser, og det betyder for mig, at nogle ting skal gøres anderledes end hos andre unge - men det behøver ikke være dårligt.

Jeg vil i mit foredrag på messen fortælle lidt om livet som ung med diagnoser. Hvordan er livet, når man har autisme, angst, ADHD, OCD og en spiseforstyrrelse?

Hvilke erfaringer har jeg gjort mig? Hvad har hjulpet mig? Hvordan har de fagfolk, der har været inde over støttet mig bedst? Og hvad kan jeg egentligt forvente mig af fremtiden?

Jeg vil udover det også fortælle lidt om de ting, jeg gør i min hverdag, som måske adskiller sig fra unge uden diagnosers hverdag. For det er ingen hemmelighed, at det til tider er lidt ligesom at gå på line - et skridt forkert og hele korthuset vælter. Stress er en trofast følgesvend i mit liv, og jeg bliver hele tiden klogere og klogere på livet med diagnoser.

efterskole, ungdomsuddannelse og et ungdomsliv, når man har diagnoser. Det vil give konkrete eksempler på de strategier, jeg bruger for at holde mig selv i nogenlunde balance og fortælle om, hvordan jeg nu har fundet en vej, der passer til mig og mit liv. En vej, som tager udgangspunkt i min særinteresse…måske det kan inspirere...

Mit håb for foredraget er at vise et realistisk billede af livet som ung med diagnoser - det kan for manges vedkommen være et liv, der går meget op og ned, en line man balancerer på. For det kan være svært at være ung med diagnoser, og det kan være svært at have et usynligt handikap/en usynlig diagnose. Særligt autisme- og spiseforstyrrelsediagnosen fylder i min hverdag, og jeg føler mig ofte som anden på billedet. På overfladen ser alt ud til at være i god orden, men under vandoverfladen og skjult for øjet - så er jeg på overarbejde hele tiden. Men det kan være svært at spotte, og ofte ser man kun en ung kvinde, der på overfladen er i trivsel, men graver man lidt dybere kan sandheden være en anden. Så med foredraget “Ung med diagnoser” sættes der fokus D u ka n m ød e M på et realistisk billede af liat hi ld e, og hø re he nd e vet med diagnoser. fo rt æ lle om

si t liv m ed fl er e fo rs ke lli ge di ag no se r – og hv ad fr em ti de n br in ge r – på Sp ec ia lkom pa ss et .

D en 22 .s ep te m be r kl . 10 .3 0 ho ld er M at hi ld e gr at is op læ g – ti lm el di ng er nø dven di g. Sk ri v ti l jp @ co m pa ss fa ir s. dk fo r at si kr e di g en pl ad s.

Foredraget i år kommer derfor til at hedder “Ung med diagnoser” og vil tage publikum helt tæt på livet med diagnoser på godt og ondt. Foredraget tager afsæt i mit eget liv, de oplevelser og erfaringer jeg har gjort mig med

8

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Drømmer du om at få en uddannelse eller et job, hvor du kan tjene dine egne penge?

Så kunne en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller en Særligt Tilrettelagt Beskæftigelsesindsats (STB) hos Hans Knudsen Instituttet måske være noget for dig?

Vi mener, at alle mennesker fortjener et arbejdsliv. At have noget at stå op til. Vi har stor erfaring med at hjælpe mennesker i uddannelse eller job. Og vi kan også hjælpe dig godt i gang!

Hvis du er nysgerrig på, hvad vi tilbyder, eller hvis du gerne vil i praktik, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har afdelinger i København, Glostrup, Hillerød og Holbæk.

Ring til os på 39 16 21 30.

Vi glæder os til at møde dig!

Læs mere om Hans Knudsen Instituttet på hki.dk spe cia l ko mpa sse t

9

Pernille vil gerne at være ung med særlige behov i dagens samfund. I det følgende fortæller Pernille mere om hendes politiske engagement og hvordan hun oplever mødet med politikerne.

Et talerør for andre unge Af Pernille Feldt Poulsen, forkvinde i Unge For Ligeværd (UFL)

”Det er en stor udfordring for mig at ringe til kommunen og sige, hvad jeg mener, for jeg bliver nervøs og usikker på, hvad jeg skal sige. Og når jeg lægger på, føler jeg ikke, at jeg har fået sagt, hvad jeg gerne vil sige, og så sidder jeg med en tom og ærgerlig fornemmelse bagefter.”

Sådan fortalte Pernille Feldt Poulsen, Unge For Ligeværds forkvinde, da hun blev interviewet af TV Midtvest som optakt til en vælgeraften, Unge For Ligeværd klubben i Holstebro havde inviteret lokale politikere til.

Pernille ved, at der er mange andre unge med særlige behov, der har det på samme måde, når de er i kontakt med kommunen. Det er en af grundene til, at Pernille er politisk engageret. Hun ønsker at gøre det nemmere

Jeg har taget et valg om at være interesseret politisk, fordi jeg tit og ofte i forbindelse med Unge For Ligeværd (UFL) hører historier fra vores medlemmer fra hele landet om det, de oplever, når de er i kontakt med kommune eller lignende. Derfor har jeg besluttet mig for at engagere mig politisk. Ikke bare for min egen skyld, men lige så meget for dem jeg hører historier fra næsten hver eneste uge.

Jeg går op i det for at kunne prøve at gøre bare en lille forskel - bare for en eller to. For mig handler det ikke om at være den, der bestemmer, men i stedet for at kunne være et talerør for dem, der står med en eller anden

STU

PÅ

CHAPLIN

Køkken og Café

Krea og Butik

Medie og Motion

ET VÆLD AF MULIGHEDER

kontakt 70 70 15 48

www.chaplin.as

Kampergade 3 - 3000 Helsingør

10

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

gøre en forskel form for udfordring i deres hverdag, og som skal kæmpe med alt, hvad de har, når de er i kontakt med det samfund, vi lever i.

Er det retfærdigt, kunne du spørge dig selv? - Og jeg ville sige nej. Men hvad skal man så gøre?

Ikke alle har en UFL-klub, de kommer i hver uge, eller en anden ungdomsforening, de er medlem af, så hvorfor ikke starte der? Og sprede det gode budskab om de foreninger, vi har. De foreninger står mere end klar til at række ud og give et trygt sted at komme for unge, og især unge med særlige behov.

Stor politisk interesse fra Unge For Ligeværd klubberne I den valgperiode, der har været i november 21, har jeg oplevet, at politik og lokalpolitik ikke er noget medlemmer i UFL er ligeglade med.

Tværtimod! Jeg har oplevet stor lyst

og engagement til at kunne bidrage til en god valgdebat med lokalpolitikere i hele landet. Flere klubber har lavet debataftener og inviteret deres kandidater til en snak om præcis deres udfordringer, for det er nemlig ikke lige meget, hvem der skal ind og sidde i det nye byråd. Det har stor betydning, at der er nogle, der vil kæmpe for unge med særlige behov, og som også kan snakke vores sag.

Det er også vigtigt, at vi holder vores lokalpolitikere op på, hvad de har

« tilbage til indhold

lovet os. Derfor må vi arbejde videre på det, vi startede i 2021, og tage fat i dem, der gav sig tid til at komme ud og møde os.

Den største udfordring: At fylde 18 år og blive betragtet som voksen i systemet En af de største faktorer, der spiller ind hos et menneske med særlige behov, er overgangen fra ung til voksen. Det er et stort skridt, for når du bliver 18 år, er det meningen du skal kunne stå så godt som på egne ben.

spe cia l ko mpa sse t

»

11

«

Pernille vil gerne...

Dette er bare i de fleste tilfælde for en ung med særlige behov ikke en mulighed. Mange har stadig brug for hjælp til helt praktiske hverdagsting, som er mere udfordrende for en med særlige behov.

Der er brug for, at politikere kan give bedre viden om mulighederne for hjælp og støtte, når unge bliver til voksne. Et oplysningssystem om man vil. I hvert fald et, hvor du ikke selv skal finde vej igennem en jungle af information. Dette gælder også alt andet i livet, såvel som uddannelse og senere arbejde. Der skal sikres uddannelse og job til unge med særlige behov.

Det var især noget, jeg selv kæmpede med, og stadig kæmper for i mit voksenliv nu.

Forventninger til politikerne Når jeg har mødt politikere, har de udtrykt deres begejstring for det

arbejde, Ligeværd og UFL laver. De er nysgerrige og vil vide mere om, hvem vi er. For som mange siger, så kendte de ikke til os, før vi kontaktede dem. Og det er ærgerligt. De lytter med opmærksomme blikke og er interesserede ører, når vi fortæller om, hvad vi slås med, og de vil gerne hjælpe.

Jeg oplever at blive hørt og forstået med anerkendende nik. For de ting, vi slås med, er ikke enestående, men noget alle slås med uanset handicap

eller ikke handicap. Men hvorfor skal det så være så stor en udfordring for os? Det bedste er, at jeg har oplevet en god følelse efter mødet med politikere, og det giver ro i en tid. Jeg kunne godt tænke mig meget mere af den slags, så vi kan se og mærke på egen krop, at der bliver gjort en indsats for unge med særlige behov. Så vi kunne få en hverdag, hvor vi ikke skulle gå med bekymringer og tanker om, hvordan fremtiden nu vil se ud.

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, markarbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og vækst­ hus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens ele­ ver. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Heste, hvor der under­ vises i ridning og pasning af gårdens heste.

Det er muligt at tage traktor­ kørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS­testes og der udarbejdes personlige undervisnings­ planer.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværk, primært snedker­ og tømrer­ arbejde. ● Krea, hvor der laves brugskunst. ● Friluft. ● Natur & Entreprenør. ● Skole.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

12

s pecial kompasset

www.limfjordsskolen.dk « tilbage til indhold

www.stroemmen.nu

ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I CENTRUM AF RANDERS Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

spe cia l ko mpa sse t

13

Håndholdt HTX er vejen frem Tekst og foto: Peter Christensen

Gymnasieårene kan være en stor udfordring for alle unge – og især hvis man samtidig også skal forholde sig til en diagnose. En af løsningerne har vist sig at være de forskellige ASF-linjer, der skyder frem rundt om i Danmark. Sådan er Af Christina Qvistgaard det også på HTX i Roskilde, hvor ASF-linjen kører på tredje år ”Vi erfarede, at nogle af vores elever med autisme- eller AFS-diagnoser, synes det var svært at gå i gymnasium,” forklarer ASF-koordinator Mette Hoffmann Morville. ”Det var en af grundene til, at vi valgte at oprette den her linje.”

Tanken bag det tekniske gymnasium er med meget fokus på tværfaglige eller selvstændige kreative projekter og på gruppearbejde. Fokuspunkter, der godt kan give ekstra vanskeligheder for unge med særlige behov. Man oplevede, at flere elever enten ikke trivedes eller faldt helt fra, og det skulle der gøres noget ved. ”Det vi kunne gøre, var at ændre rammerne lidt og gøre det mere trygt og forudsigeligt. Mindre gruppearbejde med mere støtte og færre lektier.

Kort sagt lidt mere håndholdt, roligt og trygt med færre elever i klasserne,” uddyber Mette Hoffmann Morville.

Ingredienserne i succesen har i høj grad også været mentorkorpset på 4 s pecial kompasset

Et helt almindeligt gymnasieliv Selvom rammerne er tilrettelagt efter eleverne, skal de stadig opleve at være en del af et helt almindeligt gymnasieliv. ”Mentorer, lærere og rammerne gør en stor forskel. ASF-linjen har fx et fast klasselokale, hvor de andre linjer hele tiden skifter lokale. Når de skal i laboratoriet kommer læreren og henter dem, så de ikke selv skal finde frem.

Men de er også en del af resten af gymnasiet, selvom vi fx på første skoledag holder dem lidt for sig selv. De er med til festerne. Kort sagt skal de have oplevelsen af en normal gymnasietid men med de tilpasninger, der er nødvendige.

Hvis de pludselig oplever ikke at kunne magte noget, kan de altid trække sig væk fx med et head set. Vi prøver at give dem en normal, gymnasial oplevelse,” forklarer Mette Hoffmann Morville.

Det bedste ved ASFlinjen på HTX Roskilde er hvordan undervis­ningen foregår – den er meget inkluderende. Der er mere tid til os alle. Jeg elsker, at der også kan være stille.

Jeg er superglad for alle de venner jeg fået.

Og den opskrift har virket. Ud af de oprindeligt 16 elever i den oprindelige klasse er der 14 tilbage, der har fuld fart på vej mod studentereksamen. Frafaldet er bremset og eleverne har det godt.

14

mentorer, som fast er med i timerne og hele tiden samler op og nogle lærere, der frivilligt har valgt ASF-linjen til.

« tilbage til indhold

Behovet for ASF-klasserne er stort – og de er helt essentielle i indsatsen for at få så mange unge som muligt gennem en ungdomsuddannelse. ”Vi har en gymnasial verden, hvor der stilles rigtig mange krav, og vi ville miste for mange med en masse kompetencer, hvis vi ikke gjorde det her,” understreger ASF-koordinatoren.

Indtil videre kører Roskilde HTX med linjen Matematik A og Programmering B i ASF-klassen – og optagelsesproceduren er stort set den samme som i de ordinære klasser, dog med den forskel at gymnasiet selv har en visitationsproces. De elever, der bliver optaget, skal kunne følge de regler, der nu er i en gymnasial uddannelse.

H I L LTO P - S T U, O P H O L D O G B OT R Æ N I N G F O R U N G E M E D AU T I S M E H i l l top e r e n s æ r l ig t til re tte l ag t ungd om s ud d a nn e l s e fo r u n g e fra he l e l a nd e t. D e r e r m u l ig h e d for at d e n unge b o r p å s k o le n i e t m i l j ø, s o m e r til p a s s e t må l gr up p e n: no r m al tb e g ave d e unge m e d a ut i sm e. H il l to p e r e t h e l he d s t i l b ud, s o m s ig te r m o d at gi ve d e n ung e d e n b e d s t m u li ge s t a r t p å vok s e n l ive t – ik k e blot hva d a ngå r u d d a n n e l s e o g

Ar vi k ave j 4 7 800 S k i ve Tlf. : 20 96 29 07

b e s k æf t i g e l s e, m e n o g s å hva d a n g år se l vs t æ n d i g h e d o g s o c i a l t n e t vær k .

H il l to p e t a b l e re r i n d i v i d u e l l e u d d a n n e l s e s fo r l ø b, d e r t a g e r d e fo r n ø d n e h e n s y n t i l d e u d fo rd r in g e r, s o m u n g e m e d a u t i s m e s tår ove r fo r. Vi v i l f i n d e d e n u n g e s re s s o u rce r o g p å b a g gr u n d a f d is s e e t a b l e re m u l i g h e d e n

fo r, at ve d k o m m e n d e k a n i n dg å i e t u d d a n n e l s e s fo r l ø b e l l e r a r b e j d s fo r h o l d. Et fo r h o l d, so m e r m e n i n g s f u l d t fo r d e n p å g æ l d e n d e, o g s o m h e l t e l l e r d e l v i st gi ve r d e n u n g e e t fo r s ø rg e l se sgr u n d l a g, e t fo rø g e t s e l v væ rd o g e n d e ra f s tø r re l i vs k va l i tet.

Vi h a r o g s å u n g e b o e n d e f ra S k i ve co l l e g e o g As p i t.

Fo rs ta n d e r : J e p p e Ø s te rg a a rd H a n s e n jh @ h il l to p. d k w w w. h il l to p. d k spe cia l ko mpa sse t

15

Af Silke Ena Svare

SOMMERCAMP 2022 – af a At en gruppe unge autister på egen hånd har arrangeret en hel uges sommerlejr for andre unge på spektrummet, kan umiddelbart lyde urealistisk. I hvert fald hvis kun man ved det om autisme, som man bliver præsenteret for i medierne.

Ikke desto mindre er det netop, hvad de frivillige i Autisme Ungdom har gjort.

AU sommercamp 2022 foregik fra den 3. juli til den 8. juli i år - og de unge er allerede i gang med at planlægge endnu en sommercamp i 2023.

Netop fordi hytteturen havde været så god en oplevelse, sagde Naja ja med det samme til at være campleder og tovholder på udvalget, da det kom på tale i juni 2021 at planlægge en sommercamp. Melani Høyrup, som sidder i lokalbestyrelsen i Autisme Ungdom Fyn, ville også gerne være med til at arrangere en sommercamp for unge autister, og at være den tredje person i teamet af camp-ledere. På forholdsvis kort tid lykkedes det at få indsamlet mere end 200.000 kr. til at afholde camp for, og så var det ellers i gang med at planlægge en sommercamp.

“Ideen til vores sommercamp kom egentlig fra en hyttetur, vi blev inviteret med på af Landsforeningen Autisme i 2020,” fortæller Angelina Mortensen, intern næstforperson i Autisme Ungdom. I 2020 fik Autisme Ungdom nogle hytter stillet til rådighed, da landsforeningen autisme tog på hyttetur til Vigsø i det nordlige Jylland. Naja Kirstine Føste, den nyvalgte eksterne næstforperson i Autisme Ungdom, var en af de unge der var med på hytteturen til Vigsø, og hun beskriver det som en af sine bedste oplevelser i Autisme Ungdom. “Selvom det ikke var lige så godt planlagt som den sommercamp ,vi var på i år, så var det mega hyggeligt. Der var et godt fællesskab, og jeg følte jeg bare kunne være mig selv,” fortæller Naja.

At skabe en sommercamp for unge autister kræver dog en masse overvejelser, både når det kommer til struktur, rammer og aktiviteter. “Vi havde blandt andet tænkt autisters behov ind helt fra man melder sig til. I tilmeldingen kunne man f.eks. udover mad- og værelses-ønsker også notere, hvis man vil spise alene. Der var også altid mulighed for at melde til og fra til aktiviteter, så deltagerne altid kunne vurdere, hvad de har overskud til,” fortæller Angelina. Naja fortsætter: “Og så havde vi sørget for, at der altid var en times pause i mellem aktiviteterne, og at der var meget struktur i programmet - plus at deltagerne havde både adgang til skemaer og en google kalender, så de altid havde overblik over deres dag.”

De små hensyn tæller

KANO ELLER SUB - PERSONLIG OG SOCIAL UDVIKLING - VEJE TIL AT TACKLE HVERDAGEN - ELAB - GRAFISK - ERHVERVSLINJER - DRAMA MM.

TJEK IND PÅ STAND 37 STU

ved

st i næ

16

s pecial kompasset

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen og du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.

Tag dit første skridt ind på stuinaestved.dk « tilbage til indhold

autister, for autister Aktiviteterne på sommercampen var også valgt med tilgængelighed for øje. Der var planlagt en tur i Givskud Zoo, og da Giv­ skud Zoo er en del af solsikke-programmet, var der sørget for at alle deltagere kunne få en solsikke-snor i indgangen. Skemaet var også tilrettelagt sådan, at der altid var 2 aktiviteter at vælge imellem, så hvis man f.eks. ikke kunne rumme at tage i zoologisk have, var der mulighed for at blive hjemme og spille brætspil eller lignende.

på 19 år, som deltog på sommercampen. Wilde på 15 år er enig. “Noget af det bedste ved sommercampen var, at man kunne føle sig tryg ved de andre, for man vidste at alle her var autister, og derfor kunne vi alle sammen relatere til hinanden. Derfor var der et rigtig godt fællesskab”

“Der var planlagt mange aktiviteter, men fælles for dem alle var, at vi havde udfyldt et ‘De 10 H’er’ skema for hver eneste aktivitet, så de unge altid vidste, hvad de skulle hvornår. Og så var der også mulighed for at melde fra, hvis man ikke kunne overskue det på dagen alligevel - uden deltageren skulle have dårlig samvittighed over det,” fortæller Melani. “Og så sørgede vi for, at alle regler, skemaer og lignende i øvrigt blev sendt ud i god tid, så deltagerne havde god tid til at forberede sig”

Blandt de bedste oplevelser nævner Maia blandt andet turen i Givskud Zoo, de 2 foredrag med Louise Egelund og Mathilde Lusty Sørensen og teaterlege.

“Det var virkelig hyggeligt, og jeg fik nogle gode venner. Tiden gik også virkelig hurtigt, det plejer den at gøre, når man hygger sig. Jeg har i hvert fald fået nogle gode minder, jeg kan kigge tilbage på.”

De trygge rammer skabte gode oplevelser

Spørger man Maia og Wilde, om de kunne finde på at deltage igen næste år, er de også helt enige. “Jeg regner med at deltage igen næste år” siger Maia uden tøven. Wilde stemmer i: “Jeg vil meget gerne med til sommercampen næste år, for jeg synes, det var mega hyggeligt, og der blev taget så godt imod alles forskellige behov. Jeg kan klart anbefale det”

At skabe nogle rammer, de autistiske deltagere kunne føle sig trygge i, lykkedes Autisme Ungdom i hvert fald med ifølge deltagerne. “På campen blev jeg respekteret, som jeg var, og fordi aktiviteterne var frivillige at deltage i, følte jeg mig ikke tvunget til noget, jeg ikke havde lyst til,” fortæller Maia

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål.

Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Find os på Facebook og se meget mere om os.

Du kan også maile Trine på adressen tdl@greve.dk hvis du har spørgsmål.

ALLE HAR RET TIL FÆLLESSKAB Magasiner_specialkompasset_annonce2022.indd 1

25.08.2022 14.08

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

17

Magnus og Esra er klar til livet Af Ditte Rebecca Amtoft Rohweder Der var store følelser i spil, da STU Højagergaard i Slangerup holdt translokation for fem STU-elever ved skoleårets afslutning. Seancen blev markeret med en STU-hue, som eleverne modtog med lige så stor stolthed og glæde som andre studerende – og med rette. For STU-eleverne har om nogen gennemgået en faglig, personlig og social udvikling i løbet af deres STU, der har gjort dem klar til livet og arbejdslivet.

STU-hue og translokation markerer afslutningen på tre lærerige år og overgangen til nye udfordringer.

Det kan for mange STU-elever virke skræmmende.

Men ikke for Magnus og Esra, som begge er blevet afklarede i forhold til deres videre vej i livet og har en plan for deres fremtidige arbejdsliv.

Her er Magnus og Esra strålende eksempler på, hvordan STU kan været et godt springbræt og blive afgørende for et ungt menneskes liv. Deres udgangspunkt og veje har været forskellige. Men fælles for dem er, at de er kommet ud på den anden side af STU med et mere positivt selvbillede og tro på sig selv, masser af gode oplevelser og gode venner i bagagen - og ikke mindst en klarhed om, hvad de er gode til og har lyst til at arbejde med i fremtiden.

VI HAR HJULPET UNGE SIDEN 2007

Birkebakken er en døgninstitution, samt et STUtilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser – fysiske som psykiske.

På Birkebakken er beboerne en del af et udviklende, trygt og omsorgsfuldt hjem.

Birkebakken tilbyder desuden rådgivning til familier med et hjemmeboende barn.

Under Birkebakken hører også Birkeskolen, som er et STU-tilbud, som er særligt tilrettelagt til at rumme unge med fysisk handicap.

Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf: 5371 6020

18

s pecial kompasset

UNGES Uddannelsescenter har siden 2007 tilbudt STU til unge i Hovedstadsregionen med kognitive udfordringer, herunder autisme. Vores elever lærer og modnes til at blive så selvbestemmende i deres eget liv som muligt, også i forhold til evt. uddannelse, fritidstilbud og beskæftigelse.

Hvad har du lyst til? E-Sport, Idræt og motion, Krea, Yoga, Japansk, Musik, Bagekursus, Engelsk, Teori til kørekort eller at få et fast job i en virksomhed via KLAR TIL START etc.

Mulighederne er mange!

KONTAKT: Britta Bak, direktør, FONDEN UNGES tlf.: 2232 8082, mail: leder@unges.dk www.ungesuddannelsescenter.dk – en del af FONDENS UNGES –

forstander@birkebakken.eu www.birkebakken.nu

« tilbage til indhold

efter STU For både Magnus og Esra har det praktiske arbejde på STU Højagergaards værksteder været helt centralt.

som STU Højagergaard både skaber trinvis udvikling og afklaring og gode overgange for STU-eleverne, når de skal videre efter endt ud­ dannelse. For mange er en direkte start i en virksomhed en alt for stor udfordring. Men kan eleven starte på et værksted med faglært og pædagogisk personale, hvor kompetencerne og trygheden langsomt bygges op, er vejen ud i en virksomhed banet, uden at eleven risikerer at ryge ud over kanten.

Direkte ud på arbejdsmarkedet Magnus havde inden sin STU-start på Højagergaard kæmpet med danskog matematikundervisning i en anden STU uden noget særligt udbytte.

Det var først, da han kom i gang med praktisk arbejde på Højagergaards værksteder, at mulighederne åbnede sig op for ham. Først på snedkeriet, siden i køkkenet, hvor han virkelig fandt sin rette hylde:

”Jeg kan bare godt lide at lave mad”.

Så simpelt kan det siges, når man spørger Magnus, hvorfor det lige er køkkenet, der trækker, og som nu ser ud til at blive hans levevej.

Magnus har nemlig - med hjælp fra sin STU-kontaktlærer - fået en aftale i hus i supermarkedskæden

Coop, hvor han starter på fuldtid efter STU. Her kender han allerede sine kolleger og nogle af opgaverne, fordi han under sin STU har kombineret intern praktik i Højagergaards køkken med en ekstern praktik i Coops kantine.

Og netop kombinationen af intern og ekstern praktik er ofte den måde,

Det var det, Magnus oplevede, og som har været med til at give ham et kæmpe selvtillidsboost, så han nu har mod på at stå på egne ben i Coop. Særligt visheden om, præcis hvad der skal ske og de klare aftaler med Coop, er med til at sikre en god overgang fra STU til arbejdsmarkedet.

Perfekte rammer i beskyttet beskæftigelse Også Esra har gennemgået en stor udvikling i STU. Fra at være den

»

Vores skole - vores valg På Fontanaskolen STU bygger du din egen uddannelse, så den passer til dig. Vi har tre overordnede linjer: - den kreative - den faglige - krop & udeliv Derudover har vi valgfag helt efter dine ønsker og i samarbejde med din kontaktlærer. Fontanaskolen er Klar til Start Partner for København, Frederiksberg og Tårnby.

Eksempler på valgfag: Poledance, japansk, skriveværksted,musik, negletekniker og diætist m.m.

På Fontanaskolen er fællesskab vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Per Saaby på 4239 2433/ stu@fountain-house.dk eller læs mere på fontanaskolen.dk

Nyt Solist Tilbud

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

19

«

Magnus og Esra... stille, lidt usikre pige, er hun blevet bedre til at tale med andre mennesker, hun har fundet gode fællesskaber omkring sine interesser, bl.a. blomster, maleri og dans, og hun føler nu, at hun er klar til et arbejde: ”Jeg skulle først finde ud af, hvad jeg er god til. Og det har jeg nu. I gartneriet kan jeg mærke, at det er lige der, jeg hører til”, fortæller Esra efter at hun under sin STU har været i interne praktikker i gartneriet, køkkenet, genbrugsgården og montageværkstedet på Højagergaard for både at få udviklet og afklaret sine kompetencer.

at fortsætte i gartneriet i beskyttet beskæftigelse på Højagergaard. Her er nemlig den helt rigtige balance mellem gode udfordringer i et arbejdsfelt, der interesserer hende, trygge sociale rammer og tilstrækkelig støtte samt fysiske rammer med frisk luft og højt til loftet.

Derfor glæder Esra sig også over, at hun får mulighed for

Så Magnus og Esra fandt hver deres personlige vej ved at gå i STU – og det er netop det, som STU går ud på.

VI LEVERER LIVSDUELIGE UNGE Bofællesskaber, STU, fritidstilbud, praktikker og ressourceforløb til unge med særlige behov.

Lær os at kende på munkegaarden.dk 20

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Bliv klar til voksenlivet med Specialisterne STU

Sammen bygger vi bro til din fremtid

Specialisterne STU er en 3-årig uddannelse til dig, der er 16-25 år og har autisme eller lignende kvaliteter.

Med udgangspunkt i dine IT-interesser bygger vi sammen videre på det, du brænder for. Der er plads til at være dig selv og vi har fokus på både din personlige, faglige og sociale udvikling. I vores STU bliver du fagligt stærkere på IT, du lærer vigtige hverdagsskills og kommer i uddannelses- og/eller virksomhedspraktik. Sådan bygger vi sammen bro til din fremtid.

Prøv vores STU

Ønsker du at finde ud af, om Specialisterne STU er noget for dig, så har du mulighed for at komme i en gratis introuge hos os. I introugen møder du vores elever og undervisere og mærker den stemning, der præger vores dagligdag. Vi introducerer dig til flere af vores fag, og giver dig opgaver, som nuværende elever også beskæftiger sig med. Efter introugen kan du bedre vurdere, om vores STU er noget for dig.

Få mere at vide

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Ballerup

46 93 24 00 kontakt@specialisterne.com www.specialisterne.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

21

Uden venner går regnestykket ikke rigtigt op

Tekst og foto: Peter Christensen

Andreas Louwsma og Rebecca Holm Due Andersen går begge på Limfjordsskolen i Løgstør, og det har gjort en verden til forskel for dem. Her er deres lykke i en liga for sig og de har fået de nye venner, ny viden og nyt livsmod. ”Da jeg skulle videre fra Vestervangsskolen, besøgte jeg Limfjordsskolen. Jeg kunne med det samme mærke, at den her skole var lige noget for mig”, fortæller Andreas, som er 19 år og går på en STU på Limfjordsskolen. ”Jeg kunne bare se og høre, at her kunne jeg virkelig få hjælp til alt det, jeg har svært ved at klare”.

Det er selvfølgelig en voldsom begrænsning af Andreas muligheder, at sygdom har bundet ham til en

kørestol, og han har brug for meget hjælp både til praktiske og personlige opgaver. Hans sygdom har skadet hans lillehjerne, og da det er den del af hjernen, der styrer motorikken, går det selvfølgelig ud over hans muligheder for at have kontrol over egen krop.

Andreas har gået på en del specialskoler, inden han fandt frem til Vestermarkskolen i Års og derefter til Limfjordsskolen. En del af vennerne fra Vestermarkskolen rykkede med videre til Limfjordsskolen.

BOSTED + STU FOR UNGE MED HØRETAB

For 18-årige Rebecca er historien en anden. Hun har epilepsi og grundet medicin svære udfordringer med sin fysiske udholdenhed. ”Da jeg var 5 år, fik jeg 8 epileptiske anfald lige i rap. Jeg var indlagt på sygehus i et halvt år. Og lige siden har jeg været på stærk medicin, der skal forhindre anfaldene, men det betyder også, at jeg ikke kan holde til så meget, før jeg bliver meget træt”, forklarer hun sin situation. Med medicinen er det, med undtagelse af et enkelt tilfælde, lykkedes at holde

KARISEFONDEN UDVIKLING GENNEM UNDERVISNING OG UDDANNELSE

Mød o s på stan d #8

PERSONLIG, SOCIAL, FAGLIG OG SPROGLIG UDVIKLING UDEN KOMMUNIKATIONSBARRIERER Se mere på navigator-campus.dk Kontakt Direktør Jeanette Bille Direktør Mobil: 2811 6163 Mail: jb@cbg.dk Jeanette Bille

22

s pecial kompasset

www.karisefonden.dk kontor@karisefonden.dk Telefon 59 50 58 70

« tilbage til indhold

Livsduelighed Limfjordsskolen er en tidligere amtslig institution. Skolen er grundlagt i 1969 og overgik i 1980 til Nordjyllands Amt, men efter nedlæggelse af amterne i 2007 tog Vesthimmerland Kommune over og kommunen driver skolen i dag.

Undervisningen på Limfjordsskolen er praktisk og helhedsorienteret anlagt. Det udmønter sig i, at tilbuddet omfatter både STU og botilbud og er tilpasset hver enkelt elevs behov for støtte og udfordringer.

de potentielt livstruende epileptiske anfald stangen.

Rebecca har prøvet at gå i almindelig folkeskole, inden hun kom på special-

skole. Det var en tid, hun mindes som fuld af mobning og uden venner. Hun kom derefter i specialklasse på Aars skole og nu altså på Limfjordsskolen.

”Vi arbejder i en helhed mellem undervisningen på STU og bodelen. Vi skal både motivere og afgrænse for eleverne.

Det allervigtigste for os er det sociale aspekt og fællesskabet. Det er grundlaget for at kunne deltage og få noget ud af undervisning og samvær”, fortæller forstander Jens Lyngby om Limfjordsskolens arbejde.

»

Tag dit STU-forløb hos Sputnik i enten København eller Hillerød

Uddannelse og udvikling for dig

Hos os får du: mange muligheder for linjefag f.eks. IT og Multimedie, eSport, Musik, Kunst og Design, Erhvervsrettet linje, Studierettet linje spændende valgfag, f.eks. japansk, outdoor, yoga, D&D, sport, capoeira, filmcafé gode praktikmuligheder og egen praktikkoordinatorer fedt ungdomsliv med klub, LAN-party, biografture, sociale udflugter m.m.

Kontakt os København: Mie Helslev, 20 31 21 88 Hillerød: Torbjørn Berg, 26 44 34 39 www.sputnikstu.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

23

«

Uden venner...

Skolen arbejder med livsduelighed i bred forstand. Eleverne får nogle kompetencer i forhold til at få et selvstændigt liv gennem undervisningen. Eleverne skal støttes til at blive så selvhjulpne som overhovedet muligt, så de kan håndtere så mange aspekter af deres liv som muligt. ”Eleverne får også nye venner på skolen, som de får gensidig gavn af på skolen, og når de er færdige med at gå her. Mange elever kender hinanden fra specialskoler og ikke mindst fra Lykkeligaen, som er en stor ting her på skolen”, fortsætter Jens Lyngby.

Limfjordsskolen sørger for at give den hjælp til hver enkelt elev, som eleven har brug for, men – for der er et velbegrundet men: - Vi hjælper dem til det næste trin for deres udvikling, men heller ikke mere. De skal jo også udfordres og udvikle sig. Så vi gør tingene sammen med dem, vi gør ikke tingene for dem, understreger han.

kommer hjem hver anden weekend og i ferier. Limfjordsskolens opland, hvor eleverne kommer fra, strækker sig fra Frederikshavn i nord til Vejle i syd.

Uden venner går det ikke rigtigt Tilbage hos Andreas og Rebecca fortæller de, hvad venner betyder for dem og deres liv. ”Uden venner – hvad skal man så gøre”, spørger Andreas.

Et ophold på Limfjordsskolen er efterskolelignende, og eleverne

”For mig er venner det vigtigste.

Nogen at hygge og snakke med.

Nogen der forstår en, og forstår det man er glad for og det man er ked af”, fortsætter Rebecca. ”Her på skolen får man venner. Her er vi alle lige. De andre elever har samme

ERHVERVSRETTET STU OG BO-KOLLEGIE - Mekaniker - lager/produktion - køkken/restaurant - pedel/service - butik/handel - omsorg/pleje 4Individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed, hvor du tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincip.

Det kan kombineres med fx ord­ blindeundervisning eller kurser.

4Forløbet er rettet mod en tilknytning til arbejdsmarkedet.

43­årigt forløb hvor du kan skifte imellem linjerne og finde den rette vej for dig.

4Vi lægger stor vægt på at finde vejen til det virkelige liv – for dig – og støtter med en hånd i ryggen i det der er svært.

4Vi tilbyder Selvforståelsesforløb og udarbejder Stressprofil.

4Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

4Grundig afklaring af passende timetal, effektivitet og skånehensyn.

4Tæt samarbejde med STU vejleder.

4Det er muligt at bo på vores bo­kollegie hvor der er fokus på at ruste dig til at klare tilværelsen i egen bolig.

24

s pecial kompasset

SILKEBORG

« tilbage til indhold

»

STU Special Minds

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse til dig med autismeprofil

STU Special Minds er en individuelt tilrettelagt uddannelse for dig, som er 16-25 år og har autisme eller tilsvarende profil. På uddannelsen arbejder du målrettet med at blive klar til videre uddannelse eller job.

Uddannelsen er både for dig som brænder for IT, og for dig som er glad for almene fag, praktisk arbejde osv. STU Special Minds er kendetegnet ved, at vi lytter og er nysgerrige • vi ser dine ressourcer og skaber et individuelt forløb for dig • du oplever mening og formål med det, du gør du er en del af et socialt fællesskab

”

Jeg er nu fagligt klar til HF og har fået struktur på min lektielæsning. Desuden har jeg nu redskaber, som jeg kan bruge til at komme ud af en svær situation.

Nicklas, tidligere STU-elev, Special Minds

• din fremtid bliver konkret gennem gode praktikforløb i virksomheder

Ditte Stern Bach

Laila Fill

Kamille Ebbe

Sidsel Freja Birk

Afdelingsleder, Aalborg

Afdelingsleder, Kolding

Afdelingsleder Aarhus

Afdelingsleder, Silkeborg

Tlf: 30 84 46 27

Tlf. 28 79 60 41

Tlf. 30 84 48 13

Tlf. 51 54 49 37

dsb@specialminds.dk

lafi@specialminds.dk

kbb@specialminds.dk

sif@specialminds.dk

Kig forbi Du er altid velkommen til at kontakte den Special Minds-afdeling, som er tættest på dig og booke et uforpligtende møde og en rundvisning. På den måde har du de bedste forudsætninger for at træffe dit valg.

Læs mere på www.specialminds.dk spe cia l ko mpa sse t

25

«

Uden venner... problemer, som man selv har, så man passer bare godt sammen. Og man kan snakke med sine venner om ting, man ikke lige snakker med andre om”, bliver de to hurtigt enige om.

forståeligt nok har nogle andre behov for hjælp.

Andreas helt store interesse er musik, og han betragter sig selv som lidt af en musiknørd.

Gode til at støtte

”Jeg kan godt lide at komme til koncerter og snakke om musik.

Af de nye er min favorit Andreas Odbjerg, men ellers kan jeg for eksempel godt lide Gnags og TV2”, forklarer han.

Andreas og Rebecca uddeler et bundt verbale roser til Limfjordsskolen for evnen til at støtte eleverne på den rigtige måde i undervisningen. De går begge to på en STU på henholdsvis 2. år, Rebecca, og for Andreas vedkommende på 3. år. STU er et praktisk orienteret og særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge med særlige udfordringer.

Lærerne giver sig tid ”Lærerne er rigtig gode til at vise os, hvordan vi i praksis selv kan løse opgaverne.

De ved, hvor vi skal have hjælp. Der er 2 lærere til 9 elever, så de har også mulighed for at give større individuel støtte til hver enkelt elev”, forklarer Rebecca om undervisningen.

”Jeg har fokus på at lære dansk og matematik. Det er en udfordring og jeg synes, matematik er pænt meget svært, når jeg ikke har lært så meget af det før”, siger Rebecca.

Inden eleverne starter på skolen, bliver de screenet, så Limfjordsskolen præcis ved, hvor de skal sætte ind i forhold til den enkelte elev. Det er vigtigt, når undervisning skal lægges til rette til den enkelte. Grundlæggende er undervisningen praktisk, så der gøres mere, end der snakkes om at gøre.

STU’en på Limfjordsskolen omfatter både en faglig og en almen dannende del samt nogle valgfrie linjer, hvor eleverne selv vælger efter interesser.

For Rebeccas vedkommende er det kunst og samfundslinje, hvor holdet netop har afsluttet et tre måneder langt projekt om FN’s Verdensmål. ”Vi får også undervisning i bodelen, hvor der skal gøres rent, handles ind og laves mad. Det får vi hjælp til, indtil vi kan klare det selv”, fortsætter hun. Eleverne er i fire bo-grupper inddelt efter, hvor store muligheder de har for selv at klare opgaverne.

Rebecca bor i en gruppe, hvor eleverne skal arbejde med at styre hele husholdningen selv.

Andreas har valgt at arbejde med budget og økonomi. ”Vi har fået apps på telefonerne, der kan hjælpe os, og vi har fået lavet et regneark til alle vores indkøbsbon’er,

26

s pecial kompasset

”De giver sig også bedre tid til at hjælpe”, tilføjer Andreas.

og hvor jeg kan skrive min pension ind, så jeg kan bevare overblikket og holde øje med min økonomi”, fortæller Andreas.

Han har valgt friluft som linjefag.

På linjen opholder de sig i naturen, laver bål og leder efter spændende dyr. Senest bævere, som de desværre ikke havde held med at spotte i første omgang. Andreas bor i en anden bo-gruppe end Rebecca, da han « tilbage til indhold

Begge elever stortrives på Limfjordsskolen. Andreas har taget hul på sit 3. år på STU og ser så småt hen mod afslutningen af sit ophold om et lille års tid, medmindre han kan få sit ophold forlænget. ”Det vil jeg rigtig gerne, og det har jeg brug for. Det er jo kommunen, der afgør det, men jeg har allerede nævnt for skolen, at det er det, jeg gerne vil.

Det håber jeg på kan lade sig gøre”.

SPECIALEFTERSKOLERNE PÅ SJÆLLAND OG FALSTER Specialefterskolerne på Sjælland og Falster består af 5 individuelle efterskoler, der har specialiseret sig i unge elever med særlige forudsætninger for læring.

Vi er ikke ens, men enige om, at vores elever grundlæggende er forskellige unge mennesker med forskellige udfordringer. De har brug for trygge og forudsigelige undervisningsrammer samt strukturerede fritids- og samværsmiljøer.

Efterskolerne kan på forskellig vis være enten prøvefri eller tilbyde hhv. hh 9. og 10. klasses afgangsprøver i udvalgte fag.

Besøg os på Stand 36 HUSK Efterskolernes Dag Søndag den 25. september 2022 spe cia l ko mpa sse t

27

Af Christina Qvistgaard

For Katinka, Bastian, Fabian og Alexander har det sidste år betydet, at de for første gang har oplevet glæden ved at have venner og være en del af et større socialt fællesskab. På Vordingborg Fri Fagskole blander man med stor succes elever med diagnoser og elever uden. Resultatet er, at både det faglige og personlige niveau bliver hævet betragteligt De interne jokes og kammeratlige sludren mellem de tre drenge, afslører bestemt ikke, at de kun har kendt hinanden mindre end et år. Tværtimod lyder de som gamle venner.

Men for Alexander, Bastian og Fabian er det sidste år på Vordingborg Fri Fagskole første gang, at de for alvor har været en del af en vennegruppe og oplevet at være et ungt menneske på godt og ondt.

Og udover de obligatoriske faglige mål, der selvfølgelig også skal nås, er det faktisk hele pointen bag opholdet på skolen, som også fungerer som elevernes hjem, forklarer forstander Jette Rønne. Både Katinka, Bastian, Fabian og Alexander kommer fra specialskoler og følger en undervisning, der er særligt tilrettelagt for dem, men de er samtidig en del af skolens almindelige daglige gang med valgfag, fritidstilbud og arrangementer. ”Vi adskiller os ved ikke at være en ren specialskole. De unge har været vant til en meget skærmet tilværelse, og der oplever de en brat opvågnen.

Til gengæld får mange af dem for første gang en oplevelse af at have venner. De skal være en del af et socialt fællesskab, og det kan være en udfordring. Både i skoletiden og fritiden skal de pludselig være sammen med mange andre,” uddyber forstanderen. ”Det kan være grænseoverskridende for dem at skulle melde sig til fx fritidsaktiviteter eller deltage i gallafesten. Mange ting er første gang for dem. Og det kan godt

28

s pecial kompasset

"Jeg kan slet ikke genkende mig selv" være en del af dem skal frem til maj eller juni, før de for alvor oplever at have glæde af hele pakken.”

Undervisning med mening Eleverne på skolen – uanset om de er specialelever eller ej – får glæde af den praktisk-orienterede undervisning, hvor hænderne for alvor oplever at spille sammen med hjernen.

Den teoretiske undervisning bliver så vidt muligt koblet op på den praktiske, så den giver så meget mening som muligt for de unge.

På Vordingborg Fri Fagskole kan eleverne bl.a. vælge mellem linjefagene gastronomi, care og håndværk.

Hvad er en fri fagskole?

De frie fagskoler er en af Danmarks nyeste skoleformer. Siden 2015 har de hjulpet unge videre til valg af ungdomsuddannelse. Man bor på skolen, der altså fungerer som kostskole og skal igennem en masse fag, der giver både faglig kunnen og almen dannelse. En tredjedel af undervisningen er praktisk, så man også har mulighed for at lære med hænderne. Det kan fx være i køkkenet eller i værkstedet.

Og så lærer man også at klare sig selv og blive en del af et større fællesskab.

Bastian, 16 år Køge: ”Jeg tog den første mulighed, jeg fik. Jeg kommer fra en specialskole og var hernede og kigge og synes, det virkede fint. Det har været rigtig

« tilbage til indhold

godt. Det har været fedt. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, og der er også nogle fede fag. Man kan også have 10. klasses prøvefag, det har jeg ikke i år, så jeg har kunnet have valgfag i stedet. Drama er min favorit, men også 3D print og nu starter vi også fiskeri om fredagen. Jeg har et år tilbage, og jeg vil gerne have genopfrisket matematikken, og så skal jeg finde ud af, hvor jeg skal hen.”

Alexander, 16 år Høje Taastrup: ”Jeg er her mest pga. game design, for det er en af mine store interesser.

Jeg prøvede at besøge en anden skole, men det var ikke noget for mig. Så kom jeg her og tænkte – ok det her er stedet. Det var heller ikke så langt fra min farmor og farfar. Jeg skal være her i et år mere, men i år har jeg 10.kl. eksamen i dansk, engelsk og matematik. Næste år vil jeg gerne have valgfag, så måske hopper jeg på 3D design og noget med comics making. Jeg kan se, at jeg er blevet meget bedre til at være sammen med andre. I starten var jeg meget isoleret og lavede ikke noget og savnede min familie. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, men så begyndte jeg at gå ture og til fitness. Så der er sket en stor forandring. Det er bare sjovt at være her med sjove arrangementer og sjove fag.”

Fabian, 17 år København: ”Jeg havde det ikke godt på min gamle skole. Jeg følte mig isoleret, der var mange regler og jeg følte, jeg

blev sat i en autismeboks. Men jeg trængte til at blive udfordret. Jeg kiggede på en masse efterskoler, men jeg synes ikke fagene passede til mig. Men så fandt vi Vordingborg Fri Fagskole, og der var nogle virkelig fede ting. Mange fysiske tilbud som var mere min stil. Jeg er vant til at træne meget. Jeg ville også gerne udfordre mig selv lidt. Det er fedt, at her går en blanding af mange forskellige elever, man får nogle nye perspektiver. Jeg har gerne villet lægge den her autismeting lidt fra mig. Jeg vil ikke bruge det som en undskyldning for at slippe for ting.

Her føler jeg mig som et selvstændigt, almindeligt ungt menneske og ikke som en autist. Jeg skal være her et år mere og regner med at skulle til 10. kl. eksamen, for jeg vil gerne uddanne mig videre. Det sidste år har gjort mig mere social og bedre til at fungere i større grupper.”

droppe ud igen, og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle, men jeg savnede at gå i skole.

Jeg har en autismediagnose og manglede en hverdag. Min mor fandt Vordingborg Fri Fagskole og vi kom i kontakt med Jette Rønne. Det føltes helt rigtigt. Jeg havde en god fornemmelse.

Det hele har været, som jeg håbede.

Jeg følte mig mødt og forstået og

fandt venner, der havde det ligesom mig. Ellers har jeg tidligere følt mig udenfor. Jeg har en lærer, der er blevet min anden mor og som hjælper mig med alt muligt. Her forstår de, hvis man kan have en dårlig dag og ikke bare kan tage sig sammen. Jeg går på Krealinjen, fordi jeg altid har været meget kreativ og godt kan lide at bruge mine hænder, så det er nemt at vælge. Vi tegner meget eller laver illustrationer og brænder på træ.

Jeg kan slet ikke kende mig selv, som jeg var for 2 år siden. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne få det godt i skolen eller være så åben, som jeg er i dag. Jeg havde fx ikke set mig selv starte på en ungdomsuddannelse, men jeg starter på STX autismelinjen på Næstved Gymnasium efter sommerferien.

Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg er også nervøs, for det er noget andet, end jeg er vant til. Hjemmefra var jeg vant til at støtte mig meget til min mor, men jeg har også lært her, at jeg godt kan selv – jeg kan godt tage mine egne beslutninger.”

Katinka, 19 år, Bornholm: ”Før jeg startede, havde jeg det svært med skolen. Jeg kommer fra Bornholm og der er ikke så mange muligheder. Jeg startede et sted men måtte

Helle for fællesskab og udvikling Efterskoleophold Efterskoleophold for for sent sent udviklede udviklede unge unge Kom Kom og og vær vær en en del del af af vores vores fællesskab fællesskab og og mød mød nye nye venner. venner.

Du Du møder møder en en prøvefri prøvefri skole skole med med praktiske praktiske og kreative værksteder og hvor vi og kreative værksteder og hvor vi sammen sammen har har fokus fokus på på din din personlige personlige udvikling udvikling og og livsglæde. livsglæde.

Læs Læs meget meget mere mere om om vores vores tilbud tilbud på: på: www.efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk

En ny chance – en unik mulighed

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

29

30

s pecial kompasset

SÅ KOM DEN NYE STU AFTALE!

Af Morten Overgaard-Dahl, faglig sekretær i Consentio

Det er overordnet set en aftale, som STUforeningen ser positivt på, der er dog enkelte udfordringer, som sandsynligvis giver vores forening en masse spændende processer at arbejde med fremadrettet. Vores formand Per Saaby har været helt tæt på forhandlingerne via hans deltagelse i STU-alliancen, og kort efter at aftalen kom, skrev han følgende om, hvordan han ser på resultatet af de mange timers lobby­ arbejde omkring beslutningstagerne: ”For Consentio, som varetager udbydernes interesser, har det været helt afgørende at få politikkernes øjne op for, at det er nødvendigt at se på finanseringen af STU. Allerhelst så vi en national fast takstordning som vil sikre vores medlemmers driftsbetingelser på den lange bane.

Vores samarbejde ind i STU Alliancen har i den grad båret frugt og vi er lykkedes med at få sat fokus på en af vores mærkesager. Derfor kan vi nu se frem til at Consentio, som en naturlig deltager i den kommende arbejdsgruppe, skal komme med anbefalinger til en økonomimodel, hvor sammenhængen mellem pris og kvalitet langt om længe vil blive mere gennemskuelig end tilfældet er nu”. ”Og når vi nu er ved kvaliteten, så har der hele vejen igennem forhandlingsforløbet været et klart fokus på sikringen af kvaliteten af STU og derved en forbedring af uddannelsesforudsætningerne for vores elever. Derfor kan det undre, at det ikke er lykkedes at finde en model, som sikrer nogle nationale standarder for, hvad kvalitet er og hvad STU’en skal indeholde. Med aftalens formuleringer skal der ikke meget sortsyn til, før kvalitet bliver lig med, hvor mange nye opgaver en udbyder kan påtage sig, sådan som vi kender det fra udbuddene. Det giver aftalen desværre mulighed for. Samtidig er der lagt op til at de enkelte kommuner indgår lokalt formulerede kvalitetsaftaler med hver enkelt udbyder uden nødvendigvis

« tilbage til indhold

at skulle forholde sig til nogle centralt formulerede parametre. Mange udbydere samarbejder med flere kommuner, hvilket kan få den betydning, at udbyderne skal efterleve et stort antal kvalitetsaftaler, som kan stikke i alle retninger og som ingen er forpligtet til at føre tilsyn med. Intentionerne om et samlet kvalitetsløft har klart været tilstede og dem vil vi holde fast i, når den kommende arbejdsgruppe starter processen med at komme med anbefalinger”. ”Overordnet set er intentionerne om at give eleverne flere rettigheder ifht. valg af uddannelse et positivt skridt i den rigtige retning, men at man lader økonomien spille en rolle ifht., hvilken uddannelse der bliver peget på, er alt andet end rimeligt. Det er elevens behov og den dertilhørende faglighed til skabe det bedste uddannelsesforløb, der skal være afgørende for valg af uddannelsesinstitution”.

I STUforeningen går vi et spændende efterår i møde.

Udover foreningens årsmøde i november, samt en konference i oktober omkring forhandlingsteknik, er der lagt op til, at vi skal deltage i flere af de arbejdsgrupper, som Undervisningsministeriet planlægger at nedsætte. Dette med henblik på, at få kvalificeret dele af den nye STU aftale. Og her er vi klar til at tage fat! spe cia l ko mpa sse t

31

En unik mulighed for Af Christina Qvistgaard

Begrebet ’særligt tilrettelagt beskæftigelse’ er blevet et større og større tema.

For indsatsen for at få og fastholde unge med særlige behov i beskæftigelsestilbud stopper ikke med en STU. Tværtimod er overgangen videre mindst lige så vigtig som årene inden. På Hans Knudsen Instituttet barsler man derfor i disse dage med at tilbyde eget særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud eller STB, der enten kan følge efter STU eller i nogle tilfælde endda træde i stedet for.

Det nye tilbud er et fælles projekt søsat af Hans Knudsen Instituttets uddannelses- og beskæftigelsesafdelinger med Charlotte Holmer Kaufmanas, forretningschef på uddannelse, og Johan Schmidt, forretningschef på beskæftigelse, som frontfigurer.

Andre projekter som Glad Fondens flexuddannelse og Klar Til Start har kørt med succes i flere år, men med en historisk lav arbejdsløshed og det øgede fokus på at få flere borgere med handicap i beskæftigelse, er der rigeligt plads til endnu et skud på stammen, mener man på Hans Knudsen Instituttet. ”Arbejdsløsheden er så lav, så vi har nogle ret unikke muligheder for at

STU Kirkebæk – Vi vægter det gode ungdomsliv Sammen udvikler vi de unges potentialer – og alle oplever sig set, hørt og forstået.

Vi vægter fokus på din kommunikative, sociale og kropslige udvikling - gennem et stærkt samarbejde på tværs af ambitiøse fagligheder.

Vi tager udgangspunkt i din livshistorie, behov, interesser og potentialer.

Du uddannes til et liv med størst mulig medbestemmelse i beslutningerne om deres eget liv.

De unge på STU Kirkebæk har omfattende varige multiple funktionsnedsættelser med kommunikative, kropslige og sociale vanskeligheder, samt mental retardering og hovedparten er kørestolsbrugere. Bygningen er bygget med hensyntagen til målgruppen og vi er fælles om vores faciliteter med Kirkebækskolen og Børnehuset Kirkebæk Vi har tilknyttet tale- og høre konsulenter, fysioog ergoterapeuter samt psykolog og giver mulighed for STU Klub.

Kirkebækskolen og STU Gymnasievej 37, 2625 Vallensbæk Telefon: 4366 0550 Mail: kirkebaekskolen@vallensbaek.dk

32

s pecial kompasset

Spørgsmål eller aftale om besøg: STU leder Eva Wilkinson Telefon: 2154 0908 Mail: efw02@vallensbaek.dk

« tilbage til indhold

Se mere på: https://kirkebaekskolen.aula.dk https://youtu.be/eWRtMPTrk6A

at få endnu flere med hjælpe dem, der er allermest udsatte og ellers typisk bliver valgt fra,” forklarer Charlotte Holmer Kaufmanas. ”Vi samarbejder om det her, fordi det ret beset er et møde mellem uddannelse og beskæftigelse.

Det er et et-årigt forløb, hvor virksomhederne skal kunne tilbyde fleksjob efter det første år, hvis matchet er der,” supplerer Johan Schmidt.

Ikke raketvidenskab Målet er at flere unge med kognitive handicap får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. gennem en specialiseret afdækning af den unges arbejdsevne og støttebehov og det rigtige match mellem virksomhed og kandidat. ”Det kommer bl.a. til udtryk gennem den dokumentation, vi udarbejder i løbet af forløbet. ’Min Støttebog’ er fx en detaljeret beskrivelse af borgerens støttebehov. Det kan være så enkelt som, at ’jeg har brug for at have hørebøffer på, fordi jeg er støjsensitiv’ eller ’jeg har

brug for, at min arbejdsplan hænger på væggen’. Samtidig bliver der også lavet kompetencebevis og funktionsevnebeskrivelse,” forklarer de to forretningschefer. Ofte skal der bare små justeringer og opmærksomhed til at gøre en stor forskel for den enkelte, og det har Hans Knudsen Instituttet stor erfaring med.

Det kræver nemlig både forståelse for de unge og solid erfaring med arbejdsmarkedet og relationsdannelse. ”Det er ikke rocket science det her. Men det er ofte noget, der ikke er fokus på i fx jobcentrene og som virksomhederne kan have brug for at vide.”

Hele forløbet foregår på arbejdspladsen, hvor en fast konsulent vil være sammen med et hold unge af typisk 5-6 stykker i 4-6 timer om ugen til at begynde med for til sidst at nå det højst mulige. Den særligt tilrettelagte del er indtænkt i hele forløbet og kommer bl.a. til udtryk i både den enkeltes arbejdsopgaver, men også i muligheden for at tilpasse arbejdstiden i takt med den unges udvikling.

Forudsigelighed foretrækkes

De unge bliver indstillet til STB af deres hjemkommuner. Forløbet kan altså både repræsentere en overgang mellem STU og beskæftigelse eller en ny indgang for unge, hvor en direkte vej til beskæftigelse giver mere mening end en 3-årig uddannelse.

Arbejdspladserne vil typisk være steder, der kan tilbyde arbejdsopgaver med rutiner og forudsigelighed, så det bliver ikke et job som vagt eller i en børnehave. Primært vil det være detail og serviceopgaver, fortæller Johan Schmidt og Charlotte Holmer Kaufmanas.

MARJATTAS STU En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

« tilbage til indhold

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

marjatta.dk

spe cia l ko mpa sse t

33

Roskilde Kongrescenter HAL D · Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Onsdag 21. september kl. 9 - 14 og kl. 16 - 19 STAND UDSTILLER

STAND UDSTILLER

9a

ASF på ungdomsuddannelser

61b

Kirkebækskolen

9a

ASF-linjen på HTX Roskilde

53

Klar til Start

30

AspIT

54

Klintebjerg Efterskole

60a

Autisme Ungdom

66

Ledestjernen STU

5

Autismecenter Storstrøm

58a

Levuk STU

8

Castberggård Job- og Udviklingscenter

1

Ligeværd

14

Chaplin - STU og Beskæftigelse

70

Magleby Skolecenter

60b

Concura STU

52a

Maritim STU på skoleskibet Hjalm

32

CSU Egedammen

31

Den Miljøterapeutiske Organisation

39

Munkegården

44

Dybbøl Efterskole

50

Next Step

41

Dyssegården STU

9a

Næstved Gymnasium og HF

64

EDMK - Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni

9b

OK-Fonden Høng Erhvervsskole

36

Efterskolen Østergård

59

Skolen Sputnik STU

38

Egholt

19

Skolerne i Boserup

71

Elleslettegård

36

Sofie Rifbjerg Efterskole

11

Empata

36

Specialefterskolerne

12

Erhvervsskolen af 2011

72

Specialisterne

40

Faxe STU

20

Startskuddet

53

Fonden Unges

63

STU - FGU Midt og Østsjælland

35

Fontanaskolen STU

34

STU FGU NORD

23 6

Glad Fagskole Green Care Svanninge

2

15 58b

Messeinformation

STU Greve STU Højagergaard

57

Grennessminde Taastrup

37

STU i Næstved

61a

Havredal Praktiske Uddannelser

68

STU Roskilde

HF & VUC Klar

36

Stubbekøbing Efterskole

21

HF Inklusion på KVUC

51

STU’en på CSVKøbenhavn

67

Hjerneskadeforeningens STU Rådgivning

42

STU’erne i Slagelse Kommune

24

HKI Hans Knudsen Instituttet

26

STU-foreningen Consentio

52

Horisonten STU og beskæftigelse

25

SUHM - Sammenslutningen af Unge Med Handicap

9a

Høje-Taastrup Gymnasium ASF

56

Søbæk Skole

29

(I) en klasse for sig – Frederikssund Gymnasium

33

Søholm

IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede

62

Tagaskolen

73

Idrætsakademiet

27

Uddannelsesvejledning

49

Idrætsefterskolen Ulbølle

10

Vordingborg Fri Fagskole

55

Incitaskolen & Center for Autisme

36

Waldemarsbo Efterskole

36

Karise Efterskole

9a

ZBC

45

Karisefonden

16

ZBC STU IT, VÆRKSTED OG FOOD

22

KLAPjob

28

Østagergård

3

7

34

Torsdag 22. september kl. 9 - 14

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

➜

➜

MESSEOVERSIGT STANDPLAN

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

35

PROGRAM

for Specialkompasset 2022 i Roskilde Kongrescenter

ber O n s d a g 2 1 . s e p te m

sn ak i Ha l D nn els es - og fre mt ids da ud for en åb er – Me ss en ce ntr en e at 9.0 0 - 14 .00 de t ne mm er e for job vi r gø n da or Hv . en na He len e To ft – Jo bc en te rb ro tig els e eft er ST U v/E 9.3 0 - 10 .15 æf sk be og job e er ST U- ud va lge t i afk lar e til vid nte r og for ma nd for ce job r de sle ng eli ST U Gr ev e og W int he r, afd Da nd an ell , led er af ine Tr e, un mm Ko p lerød Kommune.

Hø je- Ta as tru r CSU Egedammen, Hil de sle ng eli afd , en els Lars Aaskov Tro Sø re ns en fra blo gg en r. Mø d Ma thi lde Lu sty se no ag di d me g r om sit liv me d fle re 10 .30 - 11 .15 – Un tis me ’, so m for tæ lle au og t gs an d me liv ’M it for sk ell ige dia gn os er. ev ær d kig ge r på se kre tar iat sc he f i Lig g, er llb Ku L. n be Es U 2.0 . rt til fagpersoner.

11 .30 - 12 .15 – ST g henvender sig primæ læ op tte De U. ST for fremtiden 14 .00 - 16 .00

– Pa us e

LE MA GL EK IL DE ST IL LE RE I LO KA UD R FO N KU t en ig t op læ g Pa us ea rra ng em ng em en t m ed fa gl rra sa rk æ tv Ne – le jn in g.

14 .0 0 - 16 .0 0 Co ns en tio og fo rp v/ ST U- fo re ni ng en 16 .00 - 19 .00 16 .15 - 17 .00

en for be sø ge nd e – me ss en er ig en åb ær k og klu b for un ge r om Fo ræ ld re ne tv hø og rd væ ge Li d – Mø ha nd ica p – me d og e be ho v på tvæ rs af rlig sæ d me år 18 fra d, d fri vil lig e i Lig ev ær ud en dia gn os er. Mø / am ba ss ad ør klu bm ed lem me r og es en . thi BEMÆRK! fri vil lig Mo ge ns Ma

To r s d a g 2 2 . september

9.00 - 14.00 9 .3 0 - 1 0 .1 5

Alle oplæg foregår i LOKALE ROAR .

Der er GRATIS ADGANG til alle oplæg.

– messen er åben for besø gende – E t li v s o m a u ti s t m e d Tilmelding til ADHD. H ø r S ilk e S va re , fo rp e rs o n jp@ compassfairs.dk fo r A u ti sm e U n g d o m fo rt æ lle o m si t liv m e d fl e re d ia g n o se r.

1 0 .3 0 - 11 .1 5 – H v o rd a n fo rb e re d e r m a n s ig S p e ci a le ft e rs p å e t e ft e rs ko le rn e fo rt æ k o le o p h o ld lle r o m d e re ?’ u d a f a t væ re s sk o le fo rm . p å e ft e rs ko le H va d få r m a – o g ik ke m in man sig på a n t indgå i fælle d st , h vo rd a n sskabet både fo rb e re d e r v/ Tin e E n g e fagligt, socia ll K jø lle r o g lt og personlig N ik o la j S ch o fo rs ta n d e r p m t a ck e r, fo rs ta n å W a ld e m a rs b o E ft e 1 4 .0 0 d e r o g vi ce rs ko le .

– m e s s e n lu k k e r. TA K F O R I Å R . Vi se s i 2 0 2 3 !

36

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Tekst og foto: Peter Christensen

Altid mælk og en kærlig hånd på lager Det Gamle Mejeri i Vester Nebel er ikke et mejeri med produktion af mælke­ produkter. Det er et bo- og værksteds­ tilbud til unge med særlige udfordringer og et sted der giver de unge tiltrængt støtte og tryghed.

Solen skinner på det grønne græs rundt om Nebel Sø og på det blanke vand. Det er sankthansaften, som viser sig fra sin allerpæneste side og lyset får farverne til at blusse ekstra. Her kunne man godt tilbringe nogle timer i fred og ro med sin fiskestang, efterfulgt af sankthansbål.

Nebel Sø er en Put & Take som bliver drevet af Det Gamle Mejeri. Store grønne arealer omkranser søerne. På bredden er der en kiosk og nogle campinghytter.

Jeg fanger Rasmus, 18 år og dagelev på Det Gamle Mejeri, der i fuldt udstyr med visir og skærebukser er ved at beskære en stor tykgrenet busk. Han giver mig en tur rundt om søen, mens vi taler om søerne, Det Gamle Mejeri og Rasmus’ egne drømme. ”Det er et dejligt sted. Det er sjovt at være her, og jeg trives godt på skolen, siger Rasmus, der som dagelev hver dag tager fra Esbjerg til Vester Nebel.

Det Gamle Mejeri er et dag- og botilbud for unge mellem 15-35 år med mulighed for STU og beskyttet beskæftigelse. De unge har mulighed for at bo i egne lejligheder, værelser eller fælleslejligheder. Der er plads til 27 døgnelever fordelt på tre forskellige bofællesskaber og dertil kommer dageleverne som Rasmus. På alle afdelingerne står det fantastiske fællesskab i centrum i en helhedsorienteret indsats, hvor der er tæt kontakt med det pædagogiske personale. ”Vi lærer virkelig noget her. Dagene er ikke ens, og vi lærer meget forskelligt. Vi ordner arealerne, og vi lærer

« tilbage til indhold

at bruge maskinerne og vi lærer om sikkerheden, så vi ikke kommer til skade,” fortæller Rasmus videre.

Sankthans Det store skønne område ved søerne er pyntet til sankthansaften. Bålet er klar og de unge har lavet en fin heks, der står på toppen. De har sat det store festtelt op samt stole, borde og grill frem til den helt store hyggeaften. ”Der kommer 125 unge, forældre og søskende fra Mejeriet, og der kommer mindst lige så mange fra byen,” forklarer Claus Lyngholm. Han er servicemedarbejder og faglærer på værkstedet De Grønne Pedeller. Han har netop rejst sig fra den havetraktor, han lå inde under, fordi den trængte til en reparation. Han sidder nu sammen med Bill Ditlevsen, koordinator for værkstederne og faglærer i Multiværkstedet, og fortæller mig om deres arbejde på det Gamle Mejeri. ”De unge har meget forskellige udfordringer, nogle har diagnoser, andre ikke. Vi fokuserer meget på det personlige. Når der er ro på den del, kan de for alvor begynde at lære. Vores tilgang er, at alle skal have mulighed for at udvikle sig, og at alle kan udvikle sig.”

Praktik og handleplaner Inden en ung får mulighed for at starte på det Gamle Mejeri, får de altid to ugers praktik, hvor de prøver forskellige værksteder. Der er fire værksteder: Køkken, De Grønne Pedeller, IT & Medier og Multiværkstedet. Værkstederne arbejder sammen på tværs – ligesom i dag, hvor alle er mødt op for at hjælpe hinanden.

spe cia l ko mpa sse t

» 37

«

Altid mælk og en kærlig hånd...

Det er vigtigt for Det Gamle Mejeri at kende hver enkelt ung, så det bliver synligt, hvad der passer bedst til netop dem. Praktikken giver også den unge mulighed for at se stedet an. Første forudsætning for udvikling er, at sted og elev passer sammen.

Når praktikken er evalueret sammen med den unge, og hvis der er et ”match”, udarbejder man i fællesskab en personlig handleplan for hver enkelt ung.

Dagbog Hvordan gik arbejdet denne dag?

Hvordan var humøret og samværet med de andre? Medarbejderne på Det Gamle Mejeri fører dagbog over hver enkelt elev som en del af en helhedsorienteret indsats. Og her hænger den personlige, sociale og faglige udvikling unægtelig sammen.

vores kontakt med de unge. Det er jo vigtigt at vide, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, forklarer Claus og Bill om den del af deres arbejde.

Dagbogen giver nogle øjebliksbilleder, som er vigtige redskaber for os i det pædagogiske arbejde og

”Vi skal være der for dem. Vi skal være rummelige, kunne læse hver enkelt ung og vi skal være nærværende.

De unge skal være trygge ved os, så tillid, tryghed, faglighed og nærvær er det vigtigste i vores arbejde.”

Flere komplekse unge I hovedbygningen et stykke fra Nebel Sø træffer jeg forstander Erik Nielsen til en lille snak og en kop kaffe. Han bekræfter også udsagnet

STU-Hylke

HESTEKRÆFTER I LANGE BANER! Har DU mod på at prøve kræfter med disse?

Vi har mange hestekræfter herude – hvad enten det er store maskiner eller en af vores 60 heste!

STU Hylke er en alsidig arbejdsplads i autentiske rammer.

Her har du mulighed for, at uddanne dig indenfor: • Håndværk • Maskiner • Ridning • Dyrehold

Hylke Ridecenter er en stor arbejdsplads med masser af fællesskab, hvor vi vægter medansvar, samarbejde og sociale aktiviteter højt!

BESØG OS PÅ FACEBOOK! (Stu-Hylke) Du kan også læse nærmere på www.hylke-ridecenter.dk/stu

STU-Hylke på Hylke Ridecenter Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, Tlf: 2395 3254 mail@hylkeridecenter.dk www.hylke-ridecenter.dk/stu

38

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

om nærvær, faglighed, tillid og tryghed. ”Det skal være sjovt og trygt for de unge at komme her. De skal kunne glæde sig til hver dag. Det er vigtigt, siger han og peger samtidig på, at Det Gamle Mejeri får stadig mere komplekse unge. Altså unge med

len

Sko

flere samtidige diagnoser og forbindelse til det psykiatriske område.

Det er selvfølgelig en udfordring,” fortæller han. ”Vores faglige kunnen er vigtig for os. Så vi skal hele tiden have lidt mere efteruddannelse, så vi er skarpe på det nyeste i forhold til vores område.”

den

v

jor ed F

Linjer: Jagt, Dyr & Fiskeri Esport & Medie Køkken Motor & Metal

Musik, drama & design « tilbage til indhold

Erik Nielsen understreger, hvor vigtigt det er, at personalet kan se, både hvad de unge har svært ved, men i mindst lige så høj grad hvad de er gode til. Han fortæller en lille, lidt munter historie om det.

»

”Jeg talte på et tidspunkt med en ung mand, som jeg bad nævne to ting,

ng i n s i v d n u r n e Book Ring på 64 82 18 87 æder

Vi gl

at os til

g

se di

spe cia l ko mpa sse t

39

«

Altid mælk og en kærlig hånd... han var god til, i forhold til hvad vi skulle have fokus på. Med et smil svarede den unge mand: sove og spille computer. Jeg svarede ham med: så behøver vi nok ikke have så meget fokus på at gøre dig bedre til det. Her grinede den unge mand og gav mig ret.” ”Det viste sig jo i hvert fald, at den unge mand, ud over at være god til at sove og spille computer, også havde god humor.”

Erhvervsfisker

”Jeg skal selv stå for at tage målene og indkøbe træet. Jeg bygger selv broen, men med hjælp hvis jeg får brug for det.”

Rasmus har et stort ønske om et fremtidigt arbejde. Han kan godt se sig selv som pedel, men han vil allerhelst være erhvervsfisker.

Tilbage ved Put & Take søen fortæller Rasmus, at han har gået i specialklasse i 6 år i folkeskolen. Hans vej til Det Gamle Mejeri gik gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. Han skal i praktik som pedel efter sommerferien.

”Min bror er erhvervsfisker, det ligger i vores familie, og jeg har været ude at fiske i Ringkøbing Fjord sammen med ham. Det vil jeg rigtig gerne.

Ud i den friske luft og fange fisk.”

”Min næste opgave bliver at reparere denne bro. Den er blevet rådden,” forklarer Rasmus, mens han lige banker lidt med foden på brædderne.

Eleverne bryder dagligt deres grænser på Mejeriet. Jeg har også brudt min grænse i denne artikel og gjort noget, jeg aldrig før har praktiseret.

STU på CSV Se mere på stu.kk.dk

40

s pecial kompasset

Overskriften på denne artikel: Altid mælk og en kærlig hånd på lager er et direkte ”tyveri” fra Det Gamle Mejeris hjemmeside.

Jeg kunne ikke skrive det bedre og mere omfavnende selv.

Værksted, Medie, Design, Køkken, Café, Fotografi, Rollespil, Træning, Praktik og meget mere.

« tilbage til indhold

EN FORENING FOR UDBYDERE AF STU

Kaare Thomsen

Anne Kirketerp

STUforeningen Consentio er en netværksorganisation, så mangler jeres STU nogle andre STU-udbydere at netværke med, er det en god forening at være medlem af.

Vi afholder en række online møder i løbet af året, ca et hver anden måned. Derudover afholder vi to årlige konferencer, og en Kursusdag 4/10: Forhandlingsteknik v. Kaare Thomsen Årsmøde 10-11/11: I år med oplæg fra Anne Kirketerp (Craft-psykologi) og Per Isdal (Medfølelsens pris).

Der vil også være rig mulighed for at netværke.

Vi er meget optaget af at understøtte en bæredygtig STU ved at: • Samle og være STU-udbydernes fælles talerør • Bidrage til udvikling af STU-tilbuddene

Per Isdal

• Sikre mangfoldighed i STU-tilbuddene Et årligt medlemskab koster kr. 6000,- pr. organisation.

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@stuforeningen.dk eller på 2985 2988.

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 6.000,-

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

41

EN SMAG AF UNGDOMSLIV Når man tænker ordinær ungdomsuddannelse, tænker man også en summen af unge mennesker, klasselokaler med fuld gang i undervisningen og en gennemgående livsglæde.

Alle de ting finder man også på CSV København, hvor eleverne godt nok har haft en lidt sværere start end så mange andre, men hvor de også er i gang med at finde fodfæste.

Af Christina Qvistgaard

Marcio og Natali er elever på STU. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er blevet deres vej til en bedre fremtid, hvor både beskæf­ tigelse og venskaber er en del af livet

42

s pecial kompasset

Nogle af eleverne skal videre til anden uddannelse, andre skal i job og nogle er på pension og skal have et beskæftigelsestilbud, men uanset hvor de skal hen bagefter, får de en smag af ungdomsliv og læring på deres STU, fortæller afdelingsleder Marlene Dam Andersen. ”STU er en særligt tilrettelagt uddannelse, hvor alle elever har deres individuelle planer,” forklarer Marlene Dam Andersen. ”Både Marcio og Natali har fulgt VUC fag, hvor de kommer ud og lærer på en anden måde end i folkeskolen. Det har givet dem mod på dansk og matematik. Men der er ingen, der siger, at eleverne skal have dansk og matematik på VUC.”

« tilbage til indhold

En af hovedtankerne på CSV København er nemlig, at eleverne skal have mulighed for at finde frem til lige præcis det, de brænder for. Derfor kommer de også rundt på mange forskellige valgfag og linjer, fremfor at følge en enkelt linje igennem alle 3 STU-år.

Når eleverne er godt i gang med 2. år, begynder man at overveje, hvad fremtiden skal bringe efter STU. Derfor skal alle elever også i praktik. ”Der skal ligge en plan klar til dem. De skal vide, hvad de skal, og hvor de skal hen,” fastslår afdelingslederen. ”Vi har mange muligheder her, og vi forpligter dem på at skulle rundt og prøve forskellige ting. Vi er gode til at løfte de unge som har en diagnose eller et handicap, men der skal også være en selvbestemmelse. De skal finde ud af, hvad der interesserer dem.”

Det er ikke kun det faglige, der spiller en væsentlig rolle i elevernes udvikling. Mange kommer fra en folkeskoletid, hvor de har haft svært ved at være en del af fællesskabet.

Det skal de opleve at være, mens de går på STU.

OG LÆRING ”Mange af vores elever har været socialt udsatte og så kommer de her og hænger pludselig ud i en kaffebar med andre unge. Hvis vi andre kigger på, hvor vi lykkes i vores liv, så er arbejde selvfølgelig en stor del af det, men venskaber betyder også rigtig meget. Det giver så meget socialt at komme her, når man ikke har været inkluderet før,” slutter Marlene Dam Andersen.

1. Hvad laver du på STU? Natali: Jeg har haft musik som valgfag og kultur, videnskab og natur.

Jeg har også haft dansk og design.

Nogle af fagene har været med VUC, hvor man arbejder på at tage eksamener. Natur, kultur og musik kan jeg bedst lide. Musik fordi jeg godt kan lide at spille klaver, og så har jeg det sjovt med min lærer. Jeg kan også godt lide naturen og jeg kan lide at være kreativ.

Marcio: Jeg kan godt lide at prøve mange nye ting, så jeg prøver at få det hele med. Medie og krea – vi kan vælge en masse forskellige ting også rollespil. Medieværkstedet kan jeg godt lide for jeg er god til at tegne.

Vi har et projekt hvert år, hvor vi samler penge ind og jeg har lavet en tegning til det i år, hvor vi samlede penge ind til Ukraine.

2. Hvorfor går du på STU? Natali: Jeg ville ikke på efterskole, så mit andet valg var STU. Marcio: Jeg går her for at få min uddannelse. Og det har hjulpet mig med nogle ting.

3. hvordan har du forandret dig i den tid, du har gået på STU? Natali: Jeg kan godt mærke, at der er sket meget. Jeg er ikke aggressiv mere. Jeg kan styre min vrede og så er jeg blevet bedre til ikke at sige tingene ligeud. Jeg er blevet mere diplomatisk. Jeg er også blevet meget mere åben og nysgerrig. Jeg har haft mange snakke med min lærer, og det har hjulpet mig. Jeg synes andre skal undersøge, hvad det vil sige at gå på

STU. Det har været godt for mig.

Marcio: Jeg er lidt en ny Marcio.

Mere social og med mere energi og lyst til at prøve nye ting. Jeg er blevet mere voksen og har fået mange nye venner. Det er en god skole for folk med problemer og lærerne er meget hjælpsomme. De vil gøre alt for, at man har det godt. Man kan godt være nervøs til at starte med, men man får gode venner.

4. Hvad tænker du, at du er klar til, når du er færdig?

Natali: Jeg skal på Glads Flexuddannelse på butikslinjen. Jeg starter i Bilka i Fields på 1. år og 2. år vil jeg gerneAf arbejde BR. Jeg har været i Laura iGundorff Boesen, praktik i BR, mens jeg har gået her. kommunikationsmedarbejder i foreningen Ligeværd.

Marcio: Jeg vil gerne have et godt Fotos: Gødvad Efterskole arbejde og tjene nogle penge. Det er vigtigt for mig at tjene mine egne penge.

10. og 11. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

KADETTEN HOLDER TIL I DEN HISTORISKE SEKONDLØTNANTSKOLE I DEN GAMLE KASERNEBY PÅ KRONBORG SLOT. Her fik kadetter i sin tid stjerne på skuldrene, når de rykkede op i rang og blev officerer. I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer.

På Kadetten vægter vi fællesskabet i regimentet højt. Vi tror på, at det kollegiale og kammeratlige fællesskab udvikler både de personlige, sociale og faglige kompetencer hos den enkelte. Fællesskabsfølelsen er essentiel for os alle, og trivslen på Sekondløjtnantskolen påvirker også dagligdagens arbejdsindsats.

Dét at bidrage til fællesskabet og være en del af noget større, er i vores uddannelse, en stor del af udviklingen fra at være Kadet til at blive Officer i eget liv.

På Kadetten går læringsforløb og produktion hånd i hånd.

Det betyder, at læringen er praksisnær, og opgaveløsningen foregår som på en arbejdsplads. I den forbindelse kan Kadetterne vælge mellem 4 delinger: • Service og håndværk

• Natur og medie

• Køkken og café

• Brohus og produktion

Modsat lignende tilbud til unge mennesker med særlige behov, er Kadetten hverken ejet privat eller kommunalt. Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, som er eget af en fond. Det betyder, at vi tjener penge på almindelige markedsvilkår , men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for de unge Kadetter.

Se mere på www.kadetterne.dk – eller kontakt os på telefon: 3148 2088 « tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

43

TID OG TILLID ændred På mange måder var alle ingredienser til stede for, at Keven Nielsen ikke skulle kunne lykkes.

Et ophold på Bøgevangskolen Vejle Fri Fagskole, og ikke mindst et ekstra udviklingsår, ændrede den udsigt fuldstændigt. Til december starter han på Søfartsskolen.

De sociale omstændigheder og udfordringer for Keven var mange, og de var uoverskuelige for ham.

Hans mor havde store psykiske problemer og kunne ikke være den store støtte og nødvendige omsorgsfulde forælder, som alle børn har krav på.

Keven havde ingen energi, isolerede sig hjemme med koncentrationen lukket inde i computerspil. Alle lamper var tændt: presset af sociale omstændigheder var Kevens liv præget af social isolation og, ikke blot fravær fra skolen, men direkte skolevægring.

- Jeg havde ingen lyst og energi og kom derfor ikke i skole. Jeg blev der-

hjemme og spillede computer med mig selv. Hvis jeg kom i skole, fordi jeg blev hentet, stak jeg i pausen af gennem vinduet, fortæller han.

- Når jeg aldrig kom i skole, lærte jeg heller ikke de andre børn ordentligt at kende og fik ikke rigtige venner blandt dem. Man risikerer at blive meget ensom, og det gør kun hele situationen endnu værre. Jeg har virkelig haft svært ved at være social.

Den store forvandling i Kevens liv startede i forlængelse af, at Esbjerg Kommune bevilligede en STU til ham på Bøgevangsskolen i Vejle, som er en af landets frie fagskoler.

PGU ER ET HELHEDSORIENTERET TILBUD TIL UNGE MELLEM 17 OG 30 ÅR MED SÆRLIGE BEHOV Vi tilbyder STU, LAB, LAS og ressourceforløb

Tid og tillid Nogle mener, at tro flytter bjerge. På Bøgevangsskolen ved de, at tid, tillid og motivation kan flytte unge mennesker fra håbløshed og isolation til mod og tro på fremtiden.

- Det er vigtigt for de unge, og det er det selvfølgelig også for Keven, at vi

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

...VI ER EN DEL AF FGU NORD

De unge bor i vores bofællesskaber og arbejder på vores værksteder • MEDIE • TRÆ • ØKOLOGISK GARTNERI • KANTINEN på Hornslet Rådhus • VANDREHJEMMET i Rønde

UNGDOMSMILJØ • PRAKTIK • LÆRING VEJLEDNING • AKTIVITETER • VENNER

Derudover har eleverne mulighed for at vælge • Dyrehold med ridning og pasning af heste, køer og kaniner • Dansk, matematik og engelsk PGU Rosenholm, Banevej 2, 8543 Hornslet tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

44

s pecial kompasset

Thomas Thomas D.Dyrehave RasmussenRassmusen • tlf. 2510 7330 Peter Lundgaard Peter Lundgaard • tlf. 2146 7092

tlf.: 2510 7330 tlf.: 2146 7092

Lautrupvej 6A• -Lautrupvej 2750 Ballerup - email: stu@fgunord.dk STU FGU Nord 6A • 2750 Ballerup • stu@fgunord.dk

« tilbage til indhold

de alt for Keven

Tekst og foto: Peter Christensen

de får troen på, at de kan. Vi møder dem gennem de trygge relationer og opbygger tilliden, så de også lærer, at de kan stole på os.

Resultatet er en katastrofalt dårlig trivsel. Og er der noget dårlig trivsel genererer, så er det vanskeligheder med indlæring for de elever.

Det er langt fra alle unge, der har haft tillidsfulde relationer til forældre, andre voksne og omsorgspersoner med i bagagen.

Annette og Susanne fortæller, at på Bøgevangskolen starter de med det personlige og det sociale. Det er når de unge har fundet en kerne af ro og selvværd, at de også får virkelige muligheder for at rykke sig fagligt.

- Vi giver os tiden til at se de unges forskelligheder og sætte skarpt fokus på den enkelte, siger viceforstander Susanne Ladefoged.

giver os tid til at se deres potentiale.

Det er vigtigt, at vi har den opmærksomhed på dem, så vi også ser alle de små tiltag og alle de små perspektiver og succeser, siger forstander Annette-Louise Arnholm.

- Vi skal have deres potentiale frem i lyset og gøre det synligt for dem, så

Keven fandt roen og troen

- For Kevens vedkommende kunne vi se, at han havde masser af humor og turde stille sig frem. Vores fokus var at give ham troen på sig selv, og de muligheder han har.

Kevens store smil afslører, at han har fundet selvtilliden og troen på sig selv, så han nu ved, hvilken vej han vil med sit liv. Han har gået på en STU på Bøgevangsskolens træværksted – på linjen Håndværk og Industri.

I folkeskolen er der et meget stort fokus stift rettet på faglighed i dansk og matematik. Mange unge med særlige behov knækker halsen på at blive vurderet på normalsystemets præmisser, og de falder igennem.

I lighed med de øvrige elever på Bøgevangsskolen har han sideløbende med undervisningen på værkstedet også fået undervisning i at bo selvstændigt. Hvordan lægger jeg et budget? Hvad med min sygesikring?

»

ER DU MELLEM 15 OG 35 ÅR?

OG LEDER DU EFTER ET BO- ELLER DAGTILBUD? Bliv en del af et fantastisk fællesskab hos Det Gamle Mejeri!

Prøv værksteder som: IT & Medier, Køkkenværkstedet, Multiværkstedet og De Grønne Pedeller

Det Gamle

Mejeri

Mulighed for STU og beskyttet beskæftigelse – skræddersyet til dig, dine færdigheder og overskud.

Du kan bo i enten enkeltværelse, lejlighed eller fælleslejlighed.

dgm@dgm.nu Tlf.: 7516 9394 www.dgm.nu

Vi tilbyder altid 14 dages praktikforløb, så du kan afprøve om, vi er det rigtige for dig.

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

45

«

Tid og tillid...

Hvad er e-boks og NemID? Det er undervisning, der er udbredt på specialskoler, men som, hånden på hjertet, burde være lige så udbredt i folkeskolen.

En del af Kevens forløb har også været dansk, matematik og drama, som han valgte til som linje. Keven har

således været på scenen et par gange, været med i den tilbagevendende musical på Bøgevangsskolen.

ungt menneske, som er motiveret til at få en uddannelse og et selvstændigt liv.

- Jeg har fået mere selvtillid på Bøgevangskolen, så mit fremmøde er et helt andet. Jeg er også blevet meget mere social. Jeg er meget mere åben.

Når man er det, så får man også venner, og det har jeg fået, siger Keven.

Et ekstra år til Keven

Da Keven først havde fået afstand til al den sociale uro og støj omkring sig, og havde fået tro på sig selv, viste det sig ovenikøbet, at ordblindheden ikke havde noget på sig. Han har bestået folkeskolens danskog matematikeksamen med glans. Han er et smilende, venligt og omgængeligt

Ungdomsuddannelse STU Kalundborg Vi kan – vi vil – og vi

Ved afslutningen af sin STU fik Keven en vigtig og betydningsfuld ekstra mulighed af Esbjerg Kommune og Bøgevangsskolen. Han blev bevilliget et ekstra udviklingsår.

- Det år har betydet rigtig meget for mig. Jeg har her på Bøgevangsskolen fået interesse i sejlads. Og da jeg fik det ekstra år, hjalp min vejleder mig med at få en praktik på sejlskibet Fulton af Marstal, smiler Keven, og det er tydeligt, at den praktik har ændret alt for ham. Til december sker det så for Keven: Han er blevet optaget og skal starte på Søfartsskolen og uddanne sig til skibsassistent.

- Jeg skal bo på Søfartsskolen under de første 20 ugers forløb på skolen.

Derefter skal jeg 1 år ud at sejle som ubefaren skibsassistent, fortæller Keven om uddannelsen.

- Så skal jeg 20 uger tilbage til skolen igen, inden jeg er færdig som befaren

Faxe Sociale Udviklingscenter Kom på STU i Faxe.

– vi glæder os til at tale med og lytte til dig.

har det rart!

Vi tilbyder pt: • Musik og Sang • Praksis • Trykkeri • Medie

Vi har også et kollegium med plads til 11 unge.

FSU: hos os er der højt til loftet – men kort til støtte <3

Vi har mange spændende linjer og fag, hvor både krop og hjerne bruges Vi designer et forløb , hvor dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed.

– Du er velkommen til at besøge os –

CSU-Kalundborg

Lundevej 34 · 4400 Kalundborg · tlf. 2684 8726 e-mail: ingse.rasmussen@kalundborg.dk

46

s pecial kompasset

Industriparken 4, 4640 Faxe Telefon 5166 4165 fsuadm@faxekommune.dk

« tilbage til indhold

MØD OS PÅ STAND 40

skibsassistent. Jeg regner med at finde en lejlighed og bo for mig selv.

Det glæder jeg mig til, siger Keven, der pt. bor i et hus på Bøgevangsskolen med 9 andre elever. De klarer selv opgaverne med at bo med minimal støtte fra skolens boundervisere.

Keven er nået meget langt fra sit udgangspunkt som en ung med ikke særligt lyse udsigter foran sig. Det var Kevens egen kraft og styrke, og Bøgevangsskolens tid og tålmodighed, der gjorde den store forskel.

Ingen mirakler på ingen tid - Vi får mange elever, der med rette har følt sig glemt og isoleret i deres skole. Det er ødelæggende for et ungt menneskes selvværd og selvtillid, forklarer Annette-Louise Arnholm og Susanne Ladefoged.

- Vi skal lære dem at leve med en diagnose, hvis de har en, og vi skal vise dem, at de kan meget mere, end de selv tror. Vi skal få dem til at tro på sig selv, og at de har lige så meget værdi, som alle andre mennesker. Og give dem så mange faglige redskaber som muligt. Det er vores opgave.

I den sammenhæng understreger de igen betydningen af tid. Tid er en afgørende faktor i deres arbejde.

- Som noget af det vigtigste skal vi og de unge have tid. Vi kan ikke skabe mirakler med et snuptag. Derfor er vi også glade for muligheden for at få lagt et ekstra udviklingsår, hvor vi kan arbejde målrettet med udslusningen af eleven.

Det fik vi i Kevens tilfælde. Det havde han brug for til at komme det sidste stykke, forklarer de.

Søfartsskolen og få et selvstændigt liv. Det er ikke alle elever, der kan det, men det har været den helt store forandring for Keven. Vi vil gerne opfordre til, at man bruger muligheden for at give de unge et ekstra år til at udvikle sig i. Mange af dem har brug for det, hvis de skal videre i uddannelse eller i beskæftigelse.

- Det har jo betydet, at Keven fik tro på sine muligheder, så han nu kan starte på

En spændEndE uddannElsE

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole.

Prøv en uges praktik på en af vores faglinjer: Teater, Medie, Dyrepasser, Håndværker, Gartner, Animation, Køkken, Design og Pedel.

Kontakt: København +45 29627528 tanja.b@gladfagskole.dk Esbjerg +45 21 48 96 68 annie.mk@gladfonden.dk Aabenraa +45 40121072 mathilde.h@gladfonden.dk Ringsted +45 40279111 sacha.lw@gladfagskole.dk gladfagskole.dk

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

47

Tekst og foto: Peter Christensen

”Jeg har haft nogle bump, men nu er jeg der!”

Nicklas Tønnesen har haft en snørklet og bumpet vej til sin uddannelse. Med ADHD i bagagen har han slået nogle gevaldige slag til siden. Det har han fået hjælp til at håndtere på EUC Nordvestsjælland i Holbæk, og nu har han endelig nået endestationen på tømreruddannelsen. Han er udlært til september.

Bumpene har været store for Nicklas Tønnesen, inden han fandt den uddannelse, han ønsker, og den retning han vil gå mod sin fremtid.

Nicklas har været en længere tur rundt om slagteriskolen i Roskilde.

2 år havde han været i gang med

en slagteriuddannelse, han havde endda en praktikplads i Føtex, inden han ad en lang omvej fandt frem til, at det var tømrer, der var det rette for ham. ”Jeg stoppede med slagteriuddannelsen, fordi der var for mange person-

&

Samarbejde Sammenhold Bøgevangskolen tilbyder et forløb, hvor du udvikler dig personligt, socialt og fagligt.

Eleverne er unge mellem 16-25 år med særlige læringsforudsætninger.

Undervisningen vægter almen dannelse højt og vi arbejder på værksteder med små hold, med høj grad af samarbejde og sammenhold.

Du bor på skolen, hvor du kan opleve et fedt kostskoleår, få venner for livet og udvikle dig i dit eget tempo.

Hos os kan du tage din STU eller et anderledes 10. skoleår eller bare et helt almindeligt kostskoleår.

Du bliver med garanti mere afklaret til, hvad din fremtid skal indeholde af beskæftigelse, uddannelse og et godt ungdoms- og voksenliv.

BØGEVANGSKOLEN • BØGEVANG 18 • 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 • MAIL@BVSK.DK

48

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

lige ting, der var kørt helt skævt for mig. Det var omstændigheder, der fik kørt mit liv ud på et rigtig dårligt sidespor,” siger han om den tid. ”Derfor tog jeg til København og fik et job som afrydder med forefaldende arbejde på et diskotek. Jeg fik flere og flere opgaver og endte med at være med i en ombygning af diskoteket. Det var sjovt arbejde, og jeg tænkte, at lige præcis sådan noget kunne jeg godt tænke mig at arbejde med i fremtiden. Derfor valgte jeg at starte på uddannelsen til tømrer, fortæller Nicklas.

En fremmed hærværksmand i hovedet Nicklas er færdig med uddannelsen til august. Han har gennemført uddannelsen trods sine problemer med ADHD, som på mange måder er som en hensynsløs fremmed, der uanfægtet vader rundt i ens liv.

Forstyrrer, tager opmærksomheden og stjæler koncentrationen.

Tankerne sætter sig fast og vokser til det uoverskuelige.

Det siger sig selv, at et hverdagsliv med ADHD ikke er en let sag, men det har på mange måder altid været et vilkår for Nicklas Tønnesen. ”Jeg har aldrig været god til at sidde stille og arbejde ved en computer.

Det har aldrig været min stærke side at sidde stille i et klasselokale og modtage beskeder og gøre, som der blev sagt, fortæller Nicklas om den side af sig selv. ”Jeg har virkelig arbejdet med det, og nu har jeg efterhånden lært at håndtere det. Jeg er blevet god til at trække mig og søge for mig selv, når tingene begynder at vokse i hovedet.”

Nicklas har gået i specialklasser siden 2. klasse med én lærer til fire elever. Det er først nu på EUC Nordvestsjælland i Holbæk, at han

»

Kombinationsskolen med Efterskole og Fagskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Tilrettelæg selv dit forløb på RFFE. Fagskole – STU – Alternativ til FGU. Fokus på uddannelse og job.

Mere end 71% bliver fastansat

Fagskole med linjerne – Game Design og Multimedie – Gastronomi og Event – Design og Kreativ

KLAR TIL START er den sikreste vej til fast job for unge og voksne med autisme. Vi giver nemlig jobgaranti i en almindelig virksomhed.

Næsten 8 ud af 10 gennemfører og bliver fastansat, og 96% af alle deltagere siden 2013 er stadig i job. Du kan komme i KLAR TIL START overalt i Danmark via Jobcenter eller STU, og du har din egen vejleder igennem hele forløbet.

Efterskole med linjerne – KUK ( Køkken, ude liv og kreativ) – E-Sport

KONTAKT PROJEKTLEDER

Ring eller send en mail og book et besøg hos os.

– venteliste 22/23 – få ledige pladser i 23/24

HUSK Efterskolernes dag:

2022

Tlf. 7484 2500 • www.rødding.dk

Morten Wulf: +45 22771411 mw@unges.dk

www.klartilstart.dk

- en del af FONDEN UNGES -

mail@fagogefterskole.dk « tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

49

«

er kommet i en klasse med 25 elever.

Hjælp til strukturering Nicklas’ historie er både en om bump på vejen til uddannelse, men det er også en historie om en uddannelsesinstitution, der har taget hånd om hans udfordringer. Han er blevet bedre til selv at håndtere sin ADHD, men han har også fået god hjælp og støtte på EUC Nordvestsjælland i Holbæk. ”Jeg har en mentor, Michael, som hjælper mig med at sætte tingene op, så de er strukturerede og overskuelige for mig, forklarer Nicklas om samarbejdet med sin mentor. ”Det er en stor hjælp, så jeg ikke hele tiden skal have en stor kamp med mig selv om, hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.

Mentoren tager det først og fremmest roligt og får ordnet ting i den rigtige rækkefølge, så det ikke er Nicklas’ til tider hektiske og stressede tanker, der tager føringen. ”Det er først og fremmest en tryghed for mig, at der er styr på det hele. Det er Michael rigtig god til at hjælpe mig med.

Kreativ løsning på farveblindhed Nicklas er også farveblind, og det er en alvorlig udfordring, når han skal bruge tegneprogrammer på computeren, hvor a-, y- og x-aksen er røde, grønne og blå, så man kan skelne dem fra hinanden. ”Fordi jeg ikke kan se farverne, fik jeg i starten vendt alt på hovedet og i et tilfældigt hulter til bulter. Det var helt sikkert ikke noget, man kunne

50

s pecial kompasset

bygge i virkelighedens verden, fortæller han om den oplevelse.

Vi har et godt sammenhold på skolen, vi har gode lærere, vi har frihed under ansvar, hvor vi stoler på hinanden, både elever og lærere. Det er sådan, det skal være.

”Så nu har jeg lavet mit eget system, hvor jeg med præcise udmålinger og vinkler kan konstruere uden farver, så alt bliver i de rette størrelser, vinkler og forhold, fortsætter han, ikke uden stolthed i stemmen over at have løst et stort problem.

Stor ros til skolen Nicklas har stor ros til EUC Nordvestsjælland i Holbæk. Han fortæller om tiden under corona-nedlukningerne: ”Undervisningen over Teams fungerede ikke for mig, det gjorde mentor-

« tilbage til indhold

ordningen heller ikke. Det var for nemt at blive distraheret, forklarer han.

”Men lærerne gjorde virkelig, hvad de kunne for at få det til at fungere. Det var bare en umulig opgave i forhold til mig. Til gengæld kørte skolen materialer ud til os, så vi stadig kunne bygge og arbejde trods nedlukninger. Det skal de have stor ros for, siger Nicklas og slutter med ordene: ”Vi har et godt sammenhold på skolen, vi har gode lærere, vi har frihed under ansvar, hvor vi stoler på hinanden, både elever og lærere. Det er sådan, det skal være.

Efterskolen kan åbne døren til hjernen og hjertet Foto: Susanne Øhrgaard

Selvværd, tro på egne evner og viljen til at lykkes, er nogle af de gevinster, man som ung kan få med sig fra et efterskoleophold.

Men succesen kræver også, at den unge er klar til at blive en del af det større fællesskab. Og det kan være svært for nogle elever.

Så hvordan forbereder man sig som et ungt menneske til et ophold på en efterskole? Det kan du høre meget mere om, når specialefterskolerne repræsenteret af forstander på side Waldemarsbo Efterskole, Tine Engell Kjøller, 62 holder oplæg på Specialkompasset

»

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

51

Tid til en pause, når der er b

Tekst og foto: Peter Christensen

Undervisningen på Dybbøl Efter­ skole er bedre for os. Skolen er bedre til at forklare tingene, på en mere visuel måde, så vi forstår det.

Det er noget af det Daniel Shirdel og Roall Posselt lægger vægt på, når de fortæller om deres ophold på Dybbøl Efterskole.

- Det er bedre at være her. Jeg er blevet meget bedre til at være social, siger Roall Posselt, 17 år og fra Randers, spontant, og næsten inden vi får sagt goddag og sat os ned. Det passer meget godt til det billede, han også tegner: - Jeg har en slags autisme. En af symptomerne er, at jeg spontant kan begynde at tale til folk.

Dybbøl Efterskole ligger i den lille by Ragebøl nogle få kilometer uden for Sønderborg. Det er en af landets specialefterskoler. Altså en skole som tilbyder en undervisning til elever med særlige udfordringer. Det er anderledes og mere individuel undervisning end den, folkeskolen har mulighed for at tilbyde.

- Jeg valgte selv, at det var på Dybbøl Efterskole, jeg ville tage et 10. skoleår, fortæller Daniel Shirdel.

Han er 17 år og fra Fredericia.

- Det har været et rigtig godt år.

Jeg har udviklet mig og er blevet meget mere social. Jeg er kommet ud af min egen boble.

Trygge rammer Inden jeg lader Daniel og Roall fortsætte deres fortælling, runder jeg kontoret

Kvie Sø Efterskole er en special­ skole for unge med særlige læringsforudsætninger.

Vores elevgruppe er unge mel­ lem 14­19 år som har lærings­ vanskeligheder, udviklings­ hæmning, Downs Syndrom og Autisme…

Målet med skolen er at give unge udviklingshæmmede muligheden for at opnå større livsduelighed, så de forberedes til et så selvstændigt og lige­ værdigt voksenliv som muligt.

Samt at give dem adgang til en ungdomskultur sammen med ligesindede.

Kvie Sø Efterskole • Tiphedevej 17 • 6823 Ansager • T: 7370 2565 www.kviesoefterskole.dk

52

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

brug for frisk luft til hovedet hos forstander Mikkel Ellehauge Fjord-Larsen til en snak om skolens måde at gribe skolens op­ gave an.

- Eleverne har jo stort set alle haft en meget dårlig skoleoplevelse. De har følt sig isoleret og uden for, nogle er måske blevet mobbet.

De er mistrivedes og har ikke fået det store faglige udbytte ud af skolen, forklarer Mikkel.

« tilbage til indhold

- Det er væsentligt, at vi skaber plads til alle og kan rumme den forskellighed, de har. Alle skal have et fedt efterskoleår. Vores opgave er derfor i starten er at sørge for, at eleverne føler sig godt tilpas, og oplever de er i trygge rammer. De skal opleve nogle nærværende ansatte, der bryder sig om dem og har tiden til at tage dem alvorligt.

Nærvær og tid er pivvigtigt.

Det er helt grundlæggende for Dybbøl Efterskole at sørge for elevernes trivsel og sikre sig, at alle eleverne er en del af fællesskabet. De skal opleve, at de er en vigtig del af noget større. Måske for første gang.

- Når eleverne oplever at være en del af et trygt fællesskab, udvikler de sig også både socialt og fagligt. Vi sørger for, at de kommer i en homogen klasse, hvor eleverne er på samme niveau. Vi underviser i små hold, og ikke to elever har det fuldstændigt samme skema. De er forskellige, og det har vi respekt for, fortsætter Mikkel.

- Vi har nogle utroligt opbakkende og aktive forældre, som betyder meget for os. Der sker noget, når forældre, måske for allerførste gang, oplever deres barn komme hjem og sige: Jeg kan godt lide at gå i skole. Det gør, at vi også nyder vores arbejde, når vi kan mærke på elever og forældre, at vi gør en forskel for dem.

spe cia l ko mpa sse t

»

53

«

Tid til en pause...

Ensomhed Hverken Daniel eller Roall oplevede at blive en del det store fællesskab i folkeskolen, som Mikkel Ellehauge Fjord-Larsen understreger, er så afgørende for elverenes udvikling.

- Jeg blev meget overladt til mig selv. Jeg er ordblind og havde det svært. Jeg endte med at komme i en lille klasse med 8 elever, hvor der var mere støtte. Det havde jeg brug for, fortæller Daniel.

- Jeg havde svært ved lektierne i folkeskolen, og jeg var meget alene i frikvartererne. Jeg skændtes meget med de andre elever og endte i en ”klasse” for mig selv. Her på efterskolen har jeg lært meget mere og har udviklet mig meget som person, både socialt og fagligt. Jeg har snakket med alle på skolen mindst en gang, siger Roall.

Linjefag Daniel og Roall har begge de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik. De har også linjefag blandt det store udbud på Dybbøl Efterskole: Park og service, Træværksted, Musik, Mad med mere, Sport, Tekstil og Ridning. Fælles for linjefagene er, at de er anderledes end de traditionelle skolefag, og eleverne har tid til at fordybe sig.

Roall har Park og service som linjefag. Holdet bidrager blandt andet til at holde skolens arealer. Daniel har Træværksted som linjefag, og han har også fået kontant udbytte af at deltage i musik.

54

s pecial kompasset

- Jeg er rigtig glad for at have lært at spille på guitar. Det er virkelig fedt, siger han med glæde i stemmen.

På et spørgsmål om, hvad der har været skoleårets store oplevelser, kommer det med raketfart fra Daniel og Roall: - Skituren til Østrig, hvor vi lærte at stå på ski. Det var fedt. Og turen til Bornholm. Og middelalderugen, hvor vi var udklædte, havde sat telte op og havde aktiviteter i området.

Venner De to har mødt hinanden på efterskolen og er blevet gode venner. Et par lystige fyre at tale med, som omkring linjefaget Ridning med en lidt grinende smil siger: - Det er nok mest for piger, men det er jo også vigtigt, at skolen udbyder noget til piger, så den bevarer balancen.

Daniel stopper på efterskolen til sommerferien, mens Roall skal have et år mere. Det er vel ikke så overraskende med det skoleforløb han har haft, at der er noget at indhente.

- Det er ikke så meget det faglige, jeg skal have fokus på.

Der er jeg godt med, men jeg skal udvikle mig socialt og tage initiativ, forklarer Roall om sit kommende 11. skoleår.

I området ved skolen lyder høj musik. Der er stor aktivitet. Årets helt store dag, når man ser bort fra dagen, hvor eleverne starter på skolen, er i hurtig anmarch. To dage efter besøget på Dybbøl Efterskole er endnu et efterskoleår med fællesskab, udvikling og nye venskaber afsluttet.

« tilbage til indhold

Ny Fjordbo

Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et godkendt rehabiliterende botilbud, hvor målgruppen er unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade og neurologiske lidelser. Unge mennesker under 25 år, der ikke har mulighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår, har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Formålet med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen kan indeholde elementer af almen dannelse, udvikling af særlige kompetencer og interesser samt møder med den praktiske virkelighed.

På Ny Fjordbo tilrettelægges alle STU-forløb individuelt med udgangspunkt i den enkeltes mål, ressourcer og begrænsninger i forhold til læring og udvikling. Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der er med til at styrke selvværd og identitet samt faglige, personlige og sociale kompetencer. Det særlige ved vores STU- forløb, er at de er etableret sammen med et rehabiliterende botilbud.

Under et STU-ophold er der ud over undervisning, fokus på sund kost, fysisk aktivitet og hensigtsmæssig døgnrytme, da disse har positiv indflydelse på tilegnelse af kompensationsog indlæringsstrategier i forhold til aktuelle kognitive problemstillinger.

Vi har en bred vifte af faggrupper, herunder neuropsykolog, logopæd, neuroptometrist, læge, sygeplejerske, neuropædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Der er varmtvandsbassin, ungeaktiviteter både her og ude i byen, praktikpladser, undervisning og mulighed for ridefysioterapi.

De tre pejlemærker i et optimalt STU-forløb: Inddragelse: Den unges ønsker til forløbet inddrages, og hvis den unge tillader det, bliver forældrene også inddraget, så begge parter tager medejerskab af forløbet Koordination med kommunen: Der afholdes løbende statusmøder med fx jobkonsulenter og UU-vejledere Målrettet praktik: Foruden at deltage i undervisning (individuelt og på hold) og intensiv rehabilitering også har været i praktik uden for rammerne på Ny Fjordbo

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

spe cia l ko mpa sse t

55

JOBCENTERBROEN: EN KOR Afklaringsprocessen efter STU og videre til job og beskæftigelse skal være meget kortere. Det mener en gruppe bestående af repræsentanter fra STU Greve, CSU Egedammen, jobcenter Høje Taastrup Kommune og KLAPjob. De er derfor gået i gang med at udvikle et afklaringsværktøj, der skal kunne benyttes af jobcentre og STU-tilbud i hele landet Af Christina Qvistgaard

Alt for mange unge skal efter endt STU igennem lange, opslidende ressourceafklaringsforløb, inden de kommer videre i beskæftigelse eller andre tilbud. Andre kan bruge måneder på at vente derhjemme uden et videre forløb. Det skal der laves om på, fortæller Lars Aaskov Troelsen, afdelingsleder på CSU Egedammen. ”Vi oplevede, at unge som ligger lige i området omkring afklaring til førtidspension ikke kunne blive grebet af jobcentrene. I nogle af de kommuner, vi arbejder sammen med, der har de unge skulle starte forfra i en afklaring,

56

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

RTERE VEJ TIL AFKLARING hvor de så skulle ud i jobprøvning eller lignende og nogle af vores elever har stået i et limbo efter STU og ventet på tilbud. Det er ikke godt for dem.

Det kan medføre aflæring, men også ensomhed, og det er ikke hensigtsmæssigt,” uddyber han.

I forbindelse med etableringen af et samarbejde mellem CSU Egedammen og KLAPjob opstod der en snak om metoder og afklaringsværktøjer – og det viste sig hurtigt, at overgangene mellem STU-tilbud og jobcentrenes tilbud er en landsdækkende udfordring, hvor eleverne alt for ofte ender med at komme i klemme.

En problematik, der blev yderligere understreget ved en konference arrangeret af KLAPjob om samme emne. ”Så vi gik i gang med at finde en gruppe, der ville kigge på det her,” fortæller Lars Aaskov Troelsen. ”Vi tog fat i Høje Taastrup Kommune,

der havde en oplægsholder med på konferencen og i forskellige STU-folk.

Og endte med en gruppe bestående af Jobcenter Høje Taastrup Kommune, STU Greve, Egedammen og KLAPjob.”

Kortere proces Tanken var at lave et ressourceafklaringsværktøj som tager udgangspunkt i, hvad jobcentrene har behov for at vide. Samtidig skal det være nemt at bruge ude på STU-skolerne, for alle skal kunne bruge det. Det skal ikke være voldsomt arbejdskrævende, og eleven skal også selv være med inde over. Værktøjet retter sig mod de elever, hvor jobcentrene har brug for at afklare dem. Projektet er godt undervejs og har fået arbejdstitlen Jobcenterbroen. ”Kort fortalt handler det her om, hvordan vi gør det nemmere for jobcentrene at afklare til videre job og beskæftigelse efter STU,” forklarer afdelingslederen. ”Mange af de papirer,

Zoo-linjen|Værksteds-linjen|Fødevare-linjen|Ejendoms-linjen

der ligger på eleven som kompetencepapir osv. handler om, hvad eleven kan, men jobcentrene skal i virkeligheden vide, hvad eleven IKKE kan.

I den bedste af alle verdener kunne man håbe, at jobcentrene kan tage en beslutning om, hvad der skal ske med eleven og forhåbentlig give en kortere proces baseret på afklaringsværktøjet.”

Mød Lars Aaskov Troelsen, Ena Helene Toft Winther, afdelingsleder jobcenter og formand for STU-udvalget i Høje-Taastrup Kommune og Trine Dandanell, leder af STU Greve, når de holder oplæg om Jobcenterbroen på Specialkompasset 21.9.kl. 9.30.

Tilmelding til jp@compassfairs.dk

Dybbøl Efterskole henvender sig til specialundervisningselever, der er bogligt interesserede.

Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve.

Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Syv spændende linjefag: Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere og Ridning

Et efterskoleår

Linjefag:

NÆRVÆR ORDENTLIGHED FAGLIGHED Visitator: Heidi Bach Telefon: +45 50 81 02 13 Mail: sikkermail@startskuddet.dk www.dagglbuddetsolis.dk

« tilbage til indhold

Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere, Sport og Ridning

Ragebølskovvej 3 - 6400 Sønderborg - +45 74487080 www.dybboelefterskole.dk

spe cia l ko mpa sse t

57

Alternative læringsmiljøer for børn og unge med ufrivilligt skolefravær Af Esben Kullberg, direktør i Ligeværd Fotos: Modelfotos

Som en udløber af Ligeværds arbejde på folkeskoleområdet, har vi kastet vores nysgerrighed på, hvordan vi kan skabe alternative læringsmiljøer for børn og unge med ufrivilligt skolefravær og hvem der rent faktisk gør noget, der virker. I denne artikel beskriver vi indsatser, der finder deres inspiration i Folkeskolens §9.4, der giver mulighed for alternative praktiske undervisningsforløb.

Folkeskoleloven taler i den forbindelse ikke om skoler, men om tidsbegrænsede forløb.

Men hvad nu, hvis der kunne laves længere forløb og måske endda skoletilbud?

58

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Skoletræthed, skolemistrivsel, skolevægring eller ufrivilligt skolefravær Skoletræthed er et begreb, der sikkert har været kendt i mange år. Det har gennem tiden mest været en beskrivelse af en gruppe unge i udskolingen, der ikke længere trives med skolens undervisning. En træthed, der er kommet ud af at skulle være i et læringsmiljø, der ikke passer eleverne. De har måske gennem mange år forsøgt at passe til en skole, der ikke har passet til dem. Skoletræthed kan på en måde beskrives som det overarbejde, man sætter unge på, når vi tvinger dem ind i rammer, der ikke passer dem, og hvor de i mange år gør alt, hvad de kan for at være der, men til sidst må kast håndklædet i ringen.

I dag taler vi ikke længere om skoletræthed. Vi taler om skolevægring eller rettere ufrivilligt skolefravær som følge af massiv skolemistrivsel.

Det er svært at få sikre tal på, hvor mange børn i folkeskolen der er ramt af ufrivilligt skolefravær. Men en hurtig rundspørge på Ligeværds specialefterskoler fortæller, at det er over 10% af eleverne, der inden deres efterskoleophold har været ramt af skolefravær i et år eller derover i deres folkeskoletid.

Hertil må man forvente, at der skal lægges et mørketal da dem, vi kan spørge på efterskolerne, ikke nødvendigvis er et repræsentativt udsnit af elever med særlige

læringsforudsætninger i folkeskolen. Så andelen af elever med skolefravær kan være betydeligt større.

Vi ved det ikke.

For få alternativer for børn med skolefravær I dag er der meget få alternative tilbud til unge, der har brug for en undervisning, der er tilrettelagt på andre betingelser, end dem der traditionelt tilbydes i folkeskolen, men Folkeskoleloven giver faktisk mulighed for, at der kan laves undervisningsforløb på en anden måde. I denne artikel kalder vi disse forløb for §9-skoler.

Disse skoleforløb gør nemlig brug af Folkeskolelovens §9 stk. 4, der giver mulighed for, at elever, der har behov allerede fra 7. klasse, kan få undervisning på en anden måde.

Styrket læring, motivation og tro på sig selv Lukas, der har fået mulighed for at tage noget af sin 9. klasse på PMU i Sindal, er et eksempel på, hvad et egentligt undervisningstilbud under §9 kan gøre ved en skoletræt elev, der har måttet opgive folkeskolen.

Som Lukas, hans lærer og far fortæller i den lille film, du kan se via QR-koden, har det gjort en meget stor og afgørende forskel for ham. Det har styrket hans læring,

»

BOTILBUD PÅ CHAPLIN §85 og §107

trivsel og udvikling

Kollegiet Axeltorv

støtte og sammenhold

Kollegiet Vinkelvej

oplevelser og selvstændighed

kontakt 70 70 15 48

www.chaplin.as

Kampergade 3 - 3000 Helsingør

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

59

«

Alternative læringsmiljøer... motivation og tro på sig selv. Og som hans far siger, så kan han nu komme op om morgenen.

Lukas’ historie rummer på mange måder helt typiske elementer af skolemistrivsel. En ung mand i folkeskolens udskolingsforløb, som har mistet motivationen, meningen med at lære og lysten til skolen og som gennem de sidste år af sit folkeskoleforløb er blevet suget ind i en nedadgående spiral, som ingen i skolen eller derhjemme har kunnet hjælpe ham ud af.

Og selv om der er prøvet med indsatser i skolen og praktiktilbud i virksomheder, så hjalp det ikke Lukas.

Gennembruddet kom, da Lukas kom på Danmade, som er PMU’s værksted for træproduktion. Her vendte stort set alting for Lukas.

PMU – et praksisorienteret uddannelsessted PMU er et uddannelsessted for unge med særlige behov.

Undervisningen er baseret på praksislæring og værkstedsundervisning. PMU har 11 produktionsværksteder, hvoraf Danmade er det ene.

Igennem flere årtier har PMU arbejdet med unge, der har kognitive, sociale eller psykiske udfordringer. Mange unge er – trods store udfordringer - blevet hjulpet til et godt og aktivt liv gennem stedets praksisorienterede udviklings-, undervisnings- og dannelsesprocesser.

Mening og fællesskab ændrede alting Inden Lukas kom på PMU Danmade, var hans skolegang en uoverstigelig udfordring for ham selv, skolen og hans forældre. Lukas havde givet op på både skolen, sig selv og fremtiden. Skolens indsatser med at finde en praktikplads til Lukas gav heller ikke pote. Lukas’ mistrivsel havde bidt sig grundigt fast.

Værkstedet på PMU ændrede dog alt for Lukas. Opgaverne ud af huset gjorde Lukas til en vigtig og nødvendig brik i produktionsprocesserne. Hans tilstedeværelse og fremmøde gav mening. Matematikken og skolefærdighederne fandt deres anvendelse i værkstedets praktiske arbejde. Og sammen med de andre unge fandt han ind i et fællesskab, der nok var centreret omkring tømreropgaverne, men som også blev et socialt stillads omkring Lukas’ udvikling.

I seks måneder tog Lukas en del af sin 9. klasse på PMU. Og til både skolens og forældrenes store overraskelse og glæde ændrede det alting for Lukas.

Den mødestabilitet, Lukas havde udvist på PMU kom også til at præge hans skolegang. Som Lukas selv fortæller, så gav skolearbejdet lige pludselig mening, ikke mindst fordi arbejdet i Danmades produktion havde kastet et lys på en mulig fremtid som tømrer.

FOLKESKOLELOVE NS §9 STK.4:

Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kom munalbestyrelsen ha r etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal in ds ats for unge under 25 år , tilbyde elever m ed sæ rli gt behov herfor underv isningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbe ne kan kombinere s med introduktion til ungdom suddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. kla sse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr . år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og br obygning, jf. lov om ko m munal indsats for unge under 25 år. Unde rvisningsforløbene kan være af kortere eller læng ere varighed.

Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fravige s bortset fra unde rv isning i dansk, matematik , engelsk og fysik /k em i. I disse fag skal der unde rvises i et omfang , så fa genes mål og kravene ve d prøverne kan op fy ld es . Deltagelse i undervisn ingsforløb efter de nn e be ste melse kan kun fin mde sted efter afta le med eleven og forældrene

60

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

Inspirerende men ikke enestående Lukas historie er inspirerende. Heldigvis er den ikke enestående. Flere andre af Ligeværds uddannelsessteder har påtaget sig lignende opgaver, med elever fra folkeskolen, der er ramt af massiv mistrivsel og skolefravær.

Som både Lukas’ far og Lukas’ lærer giver udtryk for, så er forvandlingen total. Men også svær at forklare. Den praktiske læring, den helhedsorienterede pædagogik og værkstedets ungemiljø har helt sikkert haft indflydelse på den positive forandring. Men vi ved det ikke præcis.

Vi ved blot, at der er noget, der virker. Ikke kun for Lukas men for en del andre elever i folkeskolen.

Men alene de erfaringer, vi allerede har med, at noget virker, bør være nok til at undersøge det nærmere gennem et analyse- og udviklingsarbejde. Det håber vi, at vi i den kommende tid kan finde støtte og penge til, for der er alt for mange børn og unge i folkeskolen, der i dag ikke hjælpes på den rette måde.

« tilbage til indhold

spe cia l ko mpa sse t

61

«

side 51

Efterskolen kan åbne døren......

Hvordan bliver man klar til et år på efterskole? Både fagligt, personligt og socialt. Det gør man først og fremmest ved at forsøge at forberede sig på det, forklarer Tine Engell Kjøller, forstander på Waldemarsbo: ”Og det er jo nogle gange nemmere sagt end gjort. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkelte, men den enkelte skal også øve sig i at være motiveret og klar til at møde fællesskabet. Det kan både være berigende og udfordrende.

En del af de elever som vælger Waldemarsbo eller en af de andre specialefterskoler, kommer fra enten en specialskole, en specialklasse eller har haft støtte i undervisningen i en almindelig klasse. Typisk er de udfordret på de eksekutive funktioner, der er en samlet betegnelse for de processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner. Dvs. at enhver form for problemløsning vil involvere disse funktioner. Vores elever har rigtig mange potentialer

og kompetencer, men har svært ved at sætte dem i spil. Det kan være at man har svært ved forandring, udholdenhed, store grupper, men det betyder ikke, at man derfor helt skal undgå det. Vi kommer jo til at presse

lidt mere på og udfordre dem mere, end de før har været vant til. Så fra den ene dag til den anden skal nogle elever måske gå fra et forholdsvist isoleret liv til at indgå som del af et større fællesskab, hvor de vil opleve,

STU’ERNE I SLAGELSE KOMMUNE Vi er tre STU’er i Slagelse Kommune med hver vores hus, hver vores målgruppe og hver vores personalegruppe. Fælles for os alle er, at vi hjælper dig godt ind i voksenlivet, så du kommer ti l at klare dig rigti g godt, når du er færdig med din uddannelse hos os. Vi bor også alle tre i Slagelse by, og vi har alle en bred vifte af fag og praktikker, som du kan høre meget mere om i vores STAND 42, hvor vi med glæde vil fortælle dig en masse om, hvad vi laver og hvem vi er, så du kan høre, om vi er noget for dig.

62

STU CSU-Slagelse

STU-53

STU Anholtvej

Henrik Grum 51 56 36 90

Diana Larsen 21 27 38 32

Kamilla Pedersen 24 59 92 28

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

»

spe cia l ko mpa sse t

63

«

Efterskolen kan åbne døren...... at der kræves mere af dem, end de er vant til. Så noget af det vi gerne vil tale om på vores oplæg, handler om, at der skal gøres en indsats for at forberede eleven på at gå på efterskole. Vi vil gerne forvente noget af eleverne, og forældrene for den sags

skyld. Børnene skal øve sig i selv at yde noget. Og de skal blive klar til en verden, der er uforudsigelig og fyldt med krav og forventninger.

til den enkelte, men de skal kunne indgå i det store fællesskab. På den måde lærer de at tilsidesætte mange af de gamle vaner.”

Hos os er det Waldemarsbo, der er fokuspunktet, og så tager vi hensyn

Hvad er forskellen på en specialefterskole og en ordinær efterskole?

Vi har en mere struktureret hverdag og så har vi nogle fag, som er tillokkende for vores målgrupper og som ofte har en mere praktisk tilgang. Vi har også et mindre elevtal end traditionelle efterskoler. Men den største forskel er på undervisningsdelen. Vi har mindre undervisningshold og en en stor specialpædagogisk viden.

Men vi er først og fremmest en efterskole og derefter en skole for elever med særlige læringsforudsætninger.

Efterskoler er gavnligt for alle unge uanset baggrund. Alle har godt af et fællesskab, men man skal selvfølgelig også være klar til det.

Hvad får man som ung ud af et ophold?

Efterskoleforeningen har et slogan,

Studentereksamen for unge med

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM Paderup Gymnasium optager næste forår en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom.

Vi optager 12 elever i klassen.

Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx).

Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Grennessminde STU - din vej til et liv med job, trivsel og kolleger På Grennessminde STU i Taastrup bliver du en del af et levende arbejdsfællesskab på en af vores linjer. Vi arbejder med mad, brød, planter, dyr, træ og metal.

Du vælger, hvor du vil gøre en forskel.

Kontakt os og hør hvordan vi kan tilrettelægge et forløb til dig.

Gminde.dk | info@gminde.dk | 43 99 04 70

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 www.paderup-gym.dk

64

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

de pludselig, at vi siger, det kan du godt, i stedet for det kan du ikke. Vi er den perfekte øve-bane. For elever, der øver sig, bliver bedre end elever, der ikke øver sig.

der lyder, at et år på efterskole er ligesom 7 menneskeår. Efterskolen er en boble og hver enkelt skole har sin egen dagligdag, rutiner og traditioner, som man som ung er meget modtagelig overfor og måske tager med sig resten af livet.

Man får opbygget venskaber, der kan være for livstid, og så bliver man udfordret på de kompetencer, man har. De unge finder ud af, hvad de er gode til, og det kan være noget helt andet, end de troede.

Alle efterskoler kan åbne døren ind til hjertet og hjernen. Hos os opdager

Kan du ikke finde startknappen?

AspIN

Vi er ikke som de andre.

- det er du heller ikke...

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i efterfølgende uddannelse. Det er en høj andel.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

www.aspin.dk « tilbage til indhold

Kender du en ung, der fortjener udfordringer – så gi´ denne idé videre AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisningsog udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på efterfølgende uddannelse.

AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent.

Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

spe cia l ko mpa sse t

65

Her kan du skrive ned, hvis du har fået gode idéer, fundet et sted du vil vide mere om, oplevet noget særligt eller bare har fået nogle tanker, du ikke vil glemme.

special kompasset

EGNE NOTER

66

s pecial kompasset

« tilbage til indhold

STU HØJAGERGAARD - PLADS TIL DIG OG DINE DRØMME Lærer du bedst gennem hænderne, og kan du lide praktisk arbejde?

Så tag din STU på Højagergaard.

Vi bor på en landbrugsgård i Slangerup og har 11 værksteder med egen produktion.

Her kan du blive dygtig til et håndværk og finde ud af, hvilket job eller uddannelse der skal være din vej i livet. Du kan også komme i praktik i virksomheder.

Det praktiske arbejde kan du kombinere med undervisning i skolefag og fag, der hjælper dig til at udvikle dig personligt og socialt.

Vi har også interessedag, hvor du kan dyrke dine særlige interesser sammen med andre. Og så dyrker vi fællesskabet, tager på studietur, bruger naturen og lokalmiljøet og laver mange sjove ting på Højagergaard.

HER KAN DU PRØVE: LANDBRUG GARTNERI SNEDKERI MONTAGE KREATIVT VÆRKSTED KØKKEN & KANTINE EJENDOMSSERVICE MASKINVÆRKSTED GENBRUGSBUTIK CAFÉ DANNER DYREHOLD

Læs mere på: akucenterhojagergaard.frederikssund.dk/STU – og kontakt daglig leder Søren Andersen for at aftale et besøg på tlf. 2159 8587 eller mail: soand@frederikssund.dk

spe cia l ko mpa sse t

67

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer april 2023

68

s pecial kompasset