1 minute read

STU Særligt

Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse

Den 3 ­ årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU, skal tilbydes unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Den kommunale uddannelsesvejledning giver den unge vejledning. I samarbejde med den unge og familien skal der laves en indstilling, som skal godkendes af kommunen.

Den unge og forældrenes/værgens ønsker skal tages med i betragtning i planlægningen af et STU ­ tilbud, men det er kommunen, der i sidste ende beslutter, hvilket STU ­ tilbud, der tilbydes.

Ungdomsuddannelsen skal være et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelsen består af:

• En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv.

• En specifikt målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder.

• Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads.

Der udarbejdes en uddannelsesplan, sammen med vejlederen og forældrene, med udgangspunkt i den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelsesplanen kan indeholde elementer af undervisning fra efterskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og andre institutioner.

Ved afslutningen af ungdomsuddannelsen udstedes et kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole ­ og praktikforløb, den unge har deltaget i.