1 minute read

Specielle dage

20. og 21. september i Roskilde Kongrescenter

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

UDDANNELSESMESSE for unge med særlige behov og deres voksne

På Specialkompasset i Roskilde Kongrescenter kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelses tilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem. www.specialkompasset.dk

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler. Følg os også på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

GRATIS ADGANG!

Der er stadig 2 år til 16-årige Emma lovligt kan sætte nøglen i tændingen på sin BMW 323i og rulle ud på landevejene. Men bilen – drømmebilen - er allerede hjemme – og Emma har helt styr på alle komponenter og reservedele.

Mekanikereleven ser gerne, at endnu flere piger lægger vejen forbi Hillerød Tekniske Skole, hvor U/NORDs bilentusiaster holder til. Med bare 5 piger ud af 100 elever, er der rigeligt plads til lidt mere balance mellem kønnene.

Derfor har Emma også taget initiativ til at starte et pigeforum på uddannelsen, hvor de kvindelige elever på mekanikeruddannelsen kan mødes. Trivslen vægtes højt på U/NORD, og det er vigtigt, fastslår Emma.

”Det er et fedt fag, og der er behov for flere piger, så det også bliver lidt mere normalt at se piger på arbejdspladserne,” uddyber hun.

Nede på jorden

At der stadig kan være lidt fordomme omkring kvinder i mandsdominerede fag, mærkede Emma, da hun skulle søge læreplads. Vilje og faglig dygtighed kommer man dog langt med – og Emma endte da også med at stå med to lærepladser at vælge imellem. Af dem valgte hun Volkswagen som arbejdsplads i hvert fald indtil svendebrevet er hjemme i 2027.

Og så er drømmen at åbne sit eget. Et leasingfirma med plads til alle dem,