På H.C. Ørsted Gymnasiet bliver din stemme hørt
Der er mange sociale klubber på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Faktisk siger eleverne, at hvis du har en eller anden særlig interesse, så kan du være sikker på, at andre på gymnasiet har den samme. Og at du vil blive hyldet for de ting, du ved sygt meget om. // Tekst og foto: Kristina Herlev Wulff, freelancejournalist ”You make me feeeel like, I’ve been locked out of heeeaaaven”. Bruno Mars’ stemme blæser ud af højttalerne i kantinen. De første moves begynder at rulle gennem kroppen på de grinende piger.
"Det er virkelig fedt. Jeg har fået venner for livet reelt set af det. Der er flere fra min årgang, som jeg ellers kun ville have kendt vagt eller kendt igennem folk, som jeg nu er pissetæt med. Så jeg synes, det er fantastisk," lyder det entusiastisk fra Simon.
De animerede dansere i ”Just dance”-spillet bevæger sig i takt til musikken på den gigantiske fladskærm, mens pigerne på gulvet strækker armene frem og hopper. En lyshåret pige i lyse jeans knækker sammen, mens hun griner af sine egne dansetrin. Det her er en helt almindelig eftermiddag i Pigeklubben.
Han har været med til at starte klubben og er nu næstformand. Men selv om han som 3.G’er snart forlader HCØ, så forlader han ikke helt Rollespilklubben. "Jeg regner med at blive lidt og hjælpe de nye i gang. Og hvis de mangler nogen til at styre spillet, så kommer jeg gerne og siger ”hej med jer”, lyder det fra Simon.
"Det er en god måde at lære andre at kende på, for det kan være lidt grænseoverskridende at skulle stå der og danse. Og så er man fire mennesker, der ikke kender hinanden, der står der og danser. Og så har man pludselig en relation til hinanden, og så kan man sige ”hej” på gangen," fortæller Astrid Hedvig Holm Friis, der går i 1.G på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Et gymnasium, som eleverne bare kalder HCØ.
Fedt at lave noget kreativt
Tekniske gymnasier er muligvis heller ikke det første, man forbinder med drenge og piger med trommestikker i hænderne eller klaverets glatte, hvide tangenter under fingrene. Men blandt gymnasiets mange klubber er der også en Musikklub. "Det er virkelig dejligt at holde fast i noget lidt kreativt," siger Adam Kjærsgaard.
Pigerne holder sammen
I pigeklubben mødes skolens piger om enten brætspil, ”Just dance”, julehygge eller kage – eller det hele på samme tid. For når man er pige på HTX, så er man i mindretal. Men faktisk bliver det til en styrke. Særligt når man har en klub, hvor man kan mødes på tværs af årgange og klasser og hygge sig sammen.
"For mig er det lidt mere noget humant på en forholdsvis teknisk skole," lyder det fra gruppemedlemmet Frederik Sodemann. Gruppen mødes i gymnasiets øvelokale, hvor der er et væld af instrumenter, de kan kaste sig over. "For mig er det også fedt, at vi kan være sammen på skolen," indskyder Bertram Jonassen og fortsætter: "Og derved lave noget andet end skole sammen."
"Man skal være forberedt på, at hvis man er pige her, så hører man sammen. Og det er virkelig rart. Det er virkelig rart at have et sted, hvor man altid kan høre til," fortæller Julie Kronborg, der også går i 1.G.
Og det er måske ikke så underligt, at der er så mange sociale klubber på HCØ. For eleverne fortæller, at det er ret nemt at få lov til at lave en klub om lige præcis det, du elsker at lave.
"Til festerne kan du automatisk gå hen til en pige og snakke til hende. Der er ikke en eller anden kløft imellem jer," siger Astrid.
Venner for livet
Pigeklubben er bare en ud af rigtig mange klubber på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Kan du lide at bage? Så er der en klub for det. Kan du lide at strikke? Lave is? Er du LGBTQ+? Så er der klubber for det – og rigtig, rigtig meget andet. Og hvis du er til rollespil, så skal du gøre som 3.G'eren Simon Boelskov Meyer og melde dig ind i Rollespilklubben.
"På skolen er der også en tendens til, at hvis du vil noget, og du spørger kontoret om det, så er de ret åbne for det, forklarer Frederik og tilføjer: "Det er de virkelig gode til også, lærerne. Det virker som om, de også er investeret selv i vores skolegang."
Rektor er mere end samarbejdsvillig
For her på gymnasiet bliver elevernes stemmer hørt. Det understreger Christiane Louise Bang fra 2.G. Hun er netop
➜
side 45
38
tilbage til INDHOLD