Karriereguiden2023-CF-København

2023 – 2024 Ungdomsuddannelser

Supplerende website med vejledning, spil, film og gode links

KARRIEREGUIDEN.NU

– glæd dig til at komme i gang med fremtiden

København

At træffe valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Intet menneske er en ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7 Det rødbedefarvede pas skal åbne døre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Fremtiden er din – grib den! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Rath vipper erhvervsuddannelser ud af den blinde vinkel . . . . . . . . . . . . 12 Jeg elsker den mand! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Plads til at være skæv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dannelse kan også være global . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17 Rejselyst og gastronomi mødes på nordisk grundforløb . . . . . . . . . . 18-19 Bliv din egen chef og bestem selv din mødetid og løn . . . . . . . . . . . . . . 20 EUD-voxpop: Kathlin Bjørnestad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tid til at finde sin levevej med HF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25 Praktik giver mod på mere uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 "Vær tro mod dig selv og grib dine muligheder" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 IB giver internationalt udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 EUX-voxpop: Xander Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 EUX-voxpop: Sulajma Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Youtuberen som blev grøn iværksætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Vogt dig for gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36-37 På H.C. Ørsted Gymnasiet bliver din stemme hørt . . . . . . . . . . . . . . . 38, 45 At leve det gode liv er en kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Danmarksmester i brolægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 STX-voxpop: Laura Vangkilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 3 gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 EUD-voxpop: Manu Jussufi og Jackie Rose Namiiro . . . . . . . . . . . . . . . . 44 HHX-voxpop: Cecilie Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47 "Jeg blev helt forelsket i stedet" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Udsendt som bæredygtighedsagent i Kenya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Få styr på hovedet og kom lettere til gode resultater . . . . . . . . . . . . . . . 50 Brev fra USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Caroline har blikket fast rettet mod det blå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54-55 OPU – Oplæring i udlandet: Et forspring – og en kæmpe oplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56-57 FGU Hovedstaden – mere end skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58-59 En hånd med i verdens store forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 EUX-voxpop: Magnus Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Gymnasiet bliver ikke indhyldet i camouflagenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Et fag med indbygget charme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

REDAKTION

KarriereGuiden 2023-2024 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med den kommunale ungevejledning i København

2

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 2149 4860 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

INDHOLD

Kære elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk Tlf. 9189 8510

LAYOUT/GRAFISK/ TRYK Jan Haste Tryk: Step Print Power 15.000 eks.

Kære elever

Det er snart tid til, at I skal vælge ungdomsuddannelse, og der er rigtig mange at vælge imellem. Faktisk er der over 100 forskellige uddannelser! Jeg er undervisningsminister, så jeg burde have et nogenlunde overblik over dem.

Men selv jeg kan blive overrasket over, hvor mange uddannelser, der faktisk er.

I kan for eksempel uddanne jer til smed og gøre en stor indsats for klimaet. Uden smeden er der nemlig ingen til at lave vindmøllen eller svejse fjernvarmerørene sammen. Fine ord redder ikke klimaet, det gør handling. I kan blive kok. Vi har de seneste årtier haft en madrevolution i Danmark. Danmark er nu kendt for god, opfindsom mad, og hvis I vælger at uddanne jer til kok, blive I en del af et fag, der vokser i styrke og kreativitet. I kan tage en socialog sundhedsuddannelse og være med til at sikre, at dem, der har bygget vores land, får en værdig alderdom. At de får den respekt og anstændighed, som de fortjener. I kan tage en finansuddannelse og hjælpe andre med at holde styr på deres økonomi, så de får råd til deres drømme. Eller I kan gøre som mig og blive murer og bygge de huse, som vi alle skal leve i.

Listen med uddannelser er meget, meget længere, end hvad jeg her har ridset op. I har virkelig mange muligheder for en rigtig god uddannelse. Jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle en for en, men jeg håber, at I vil bruge tid på at undersøge dem nærmere. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogen uddannelser, der er bedre end andre. Det er ikke bedre at gå på gymnasiet end på en erhvervsskole - eller omvendt. Det vigtige er ikke, hvilken uddannelse I vælger. Det vigtige er, at I får taget en uddannelse. For uden uddannelse er det sværere at få

fast arbejde og tjene penge til alle sine drømme. Der er ingen forkerte uddannelser, så længe I vælger med hjerte, fornuft og nysgerrighed.

Da jeg selv var færdig med 9. klasse søgte jeg ind på gymnasiet uden rigtig at overveje andet. Jeg fulgte bare med strømmen. Men efter fire måneder droppede jeg ud, fordi jeg ikke gad lektier og lange skoledage, hvor man skulle lytte til en lærer.

Derfor vil jeg også opfordre jer til at være nysgerrige på forskellige uddannelser. Lad nu være med at gøre som mig og blindt følge i andres fodspor, fordi det er det nemmeste at gøre. Det er jeres valg og kun jeres valg. Derfor er det vigtigt, at I mærker grundigt efter i maven. Hvad har I rent faktisk lyst til? Og hvad er I gode til? Måske føles det lokale gymnasie som det oplagte valg, fordi I har gode kammerater, der går den vej. Og STX-gymnasiet er også en god uddannelse. Men har du hørt om teknisk gymnasium for dem, der elsker teknik og robotter? Eller handelsuddannelserne hvor du lærer om virksomhedsøkonomi? Eller landbrugsuddannelser hvor du arbejder under den blå himmel?

Jeg håber, I bruger tid og energi på at undersøge de forskellige muligheder. Udfordre jer selv. Besøg nogle af de forskellige uddannelsessteder. Tal med elever og lærere på skolen. Eller tal med voksne der allerede har taget en uddannelse. Rigtig mange af dem kan fortælle, at de selv blev overrasket over, hvilken uddannelse de endte med at tage. Ofte kræver det et par omveje, før man lander på rette hylde.

Jeg vil her til slut gerne sige, at lige meget hvad I vælger, så gå helhjertet ind i det.

Der er engagerede undervisere, som glæder sig til, at I starter på netop deres skole.

Og der venter mange store oplevelser på jer. Men I skal selv gribe ud efter dem. Men husk også, at selv om det er et vigtigt valg, så er det ikke et endegyldigt valg. Så gå ikke i panik. I kan tage det helt stille og roligt. Hvis I starter på en uddannelse og opdager, at det alligevel ikke er jer – ligesom jeg gjorde - så er det altid muligt at vælge om. Der vil altid være både gode og dårlige dage i tilværelsen. Men i den sidste ende er det vigtigste, at I ligeså langsomt finder frem til noget, som I synes er spændende.

// Foto: Keld Navntoft

Med venlig hilsen Børne og Undervisningsminister Mattias Tesfaye

3

At træffe valg // Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.

Når du skal træffe et valg, er det en god idé at få en indsigt i, hvilke muligheder der er, komme ud og se forskel­ lige muligheder, og tænke over hvad du synes passer godt til dig.

Her kommer nogle bud på, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Bliv klogere på dig selv

Du har allerede gjort dig nogle erfaringer om dig selv og dem kan du bruge til at blive klogere på dig selv. Du kan blandt andet tænke over disse ting: Hvad motiverer dig? Er det en bestemt arbejdsform, et særligt emne, de mennesker du er sammen med, når du skal præstere eller noget helt andet?

“

Hvad er vigtigt for dig, i forhold til det Gå ikke glip af muligheden at gå i skole og tage uddanfor at komme ud at opleve. nelse? Betyder Gå ind i det med åbent sind det noget, hvor uddanog vær nysgerrig. nelsen ligger, eller hvilke fag man har?

Er det vigtigt, hvad man har af muligheder bagefter?

Eller er mængden af lektier vigtig?

Hvad er dine styrker? Det kan være svært at sætte ord på det, man er god til. Men det er en god idé at øve sig på det.

Vi har alle mange ting, vi er gode til. Hvad er du god til?

Lad dig gerne inspirere af de 24 styrker, som du finder her i Karriereguiden.

I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, f.eks. ug.dk, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution.

Undersøg dine muligheder

Når du har fundet svaret, kan det være, at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

Det kan nemlig være at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.

Gør dig erfaringer

Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender.

Stil nogle spørgsmål om noget, der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage, for at blive optaget på pædagogstudiet?

4

Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi.

En måde at få ny viden om uddannelser og job er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesin­ stitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik.

Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve.

Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

tilbage til INDHOLD

What you do with your life...

... can change the life of others...

Real people making real change Start din karriere med en uddannelse i Novo Nordisk Hos Novo Nordisk bliver du en del af en international virksomhed, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for mennesker verden over - og for hinanden. Vi tilbyder elevpladser, med muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor der er plads til dig: både dine drømme, ambitioner og kompetencer. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 400 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk.

Procesoperatør med pharmaspeciale Medicinalbranchen er i rivende udvikling, og den efterspørger nye, videnssøgende talenter, der er klar på at løse fremtidens udfordringer. Som procesoperatør med pharmaspeciale får du en spændende og afvekslende hverdag. I en branche med skrappe myndighedskrav er det vigtigt, at vi har dygtige medarbejdere, der kan levere kvalitet uden ressourcespild. Du skal være med til at holde anlæg og maskiner i gang, samtidig med at du overvåger produktionen og er med til at forebygge og løse tekniske problemer.

Kontor Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. I din hverdag vil du ofte selv skulle planlægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du får ansvar for.

... while making a career that is anything but linear.

Du skal derfor have lysten og evnen til proaktivt og selvstændigt at forme og strukturere din tid og dine ansvarsområder. Vi tilbyder endvidere muligheden for at læse en HD eller akademimerkonom om aftenen.

Laborant Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forskningsog produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret proteinog molekylebiologi og moderne bioteknikker.

Automatiktekniker Som automatiktekniker har man en naturlig interesse for teknologi. En automatiktekniker er nemlig automatikog procesområdets ‘multikunstner’. Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er desuden dig, der står for vedligeholdelsen og reparationen af samme. Du kommer altså til at arbejde med forskellige spændende opgaver inden for smede-, industritekniker- og elektrikerfaget.

Datatekniker Som datateknikerlærling har du en naturlig interesse for servicering af netværk og systemer. Til hverdag kommer dine daglige opgaver bl.a. til at bestå af opsætning, konfiguration og fejlretning af computere, systemer og netværk. Med andre ord bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores it-systemer, udstyr og netværk kører som smurt, så vi sikrer, at vores kunder får deres medicin til tiden og problemfrit.

Du kan læse meget mere om ovenstående uddannelser samt mange flere uddannelser på novonordisk.com/elev Vi tror på, at ens uddannelse ikke kun skal foregå på skolebænken, men ude i virkeligheden med fingrene dybt begravet i aktuelle problemstillinger. Derfor kommer du også til at arbejde på lige fod med dine kollegaer - uanset hvilken uddannelse du er interesseret i. For at sikre den bedste start på din uddannelse vil du i begyndelsen af din elevtid desuden deltage på et to dages intensivt introforløb.

Hvis du vil høre mere om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte os på elever@novonordisk.dk.

5

55

INTET MENNESKE ER EN Ø

Med kig til København og Øresundsbroen ligger Ungdomsøen i Øresund ved indgangen til Københavns havn. Oprindeligt var det et søfort, men nu er øen givet i gave til alle unge, som vil ungefællesskaber.

Et år ad gangen drives Ungdomsøen med hjælp fra seks unge frivillige, som mod deres engagement får ophold og arbejde på øen.

Og oplevelser for livet.

Mød Augusta Sprogøe, som har været Giv Et Årengageret på Ungdomsøen fra august 2022. // Louise Schmedes

Ungdomsøen er relativ overskuelig, men alligevel er det muligt at fare vild i fortets lange gange. Side om side er der døre, og bag dem gemmer sig sovesale, sidderum og en mangfoldighed af verdner fx brætspilsværelse, lydstudie, biograf og verdensmålsrum. Og så er der selvfølgelig det område, som huser de seks Giv Et År-engagerede – også Augusta Sprogøe. Og det har været et helt specielt og spændende år fyldt med oplevelser, projekter og gode mennesker, som har givet Augusta Sprogøe så meget igen. ”Ungdomsøen har været mit frirum, mit hjem og min arbejdsplads. Jeg har lært så meget om mig selv, og hvad jeg gerne vil med mit liv. Jeg fik tilfældigt kendskab til Giv Et År.

Jeg var droppet ud af gymnasiet efter 2.g. på grund af stress.

Præstationskulturen og at være pligtopfyldende havde tæret hårdt på mig. I stedet fik jeg arbejde i en skovbørnehave og nærheden til naturen var godt for mig,” siger Augusta Sprogøe på 22 år. ”Jeg havde under corona været med i en teatergruppe, hvor otte unge lavede en forestilling på Teams om skolefravær og mistrivsel i skolesystemet, og i vores messengergruppe delte projektlederen bag et opslag om, at der var åbnet for ansøgere til Giv Et År på Ungdomsøen,” siger Augusta Sprogøe.

6

”Det skete på et tidspunkt, hvor jeg atter var i ”forårsstress” over, at vinduet til uddannelsesoptag stod åbent. I opslaget stod alle de rigtige ord – ”medbestemmelse”, ”i øjenhøjde” og ”fællesskab”. Jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Jeg ringede straks til Ungdomsøen og sagde, at mit opkald var min ansøgning. Jeg kom til samtale tre dage senere med fire voksne i sekretariatet og to unge GEÅ-engagerede,” siger Augusta Sprogøe. ”Det er nemlig essensen af Ungdomsøens DNA. De unge er med hele vejen. De bliver hørt og deres stemme vejer tungest. Det var lige det, jeg gerne ville være en del af. Jeg drømmer om et opgør med forestillingen om, at uddannelse kun kan gøres på en måde ad snorlige veje. Der er så mange måder at lære og tilegne sig kompetencer på. Derfor var det befriende at blive GEÅ’er,” siger Augusta Sprogøe. ”På Ungdomsøen må vi teste, eksperimentere og fejle. Faktisk skal vi.

Men vi har opbakning fra de voksne, som er omkring os, og vi har hinanden. Vi ved godt, at vi måske ikke kender løsningen, når vi går i gang.

Men der er gevinst alene i forsøget.

Vi får erfaringer, og vi kommer i mål.

Og ja, bommerter sker, men det er helt okay. I stedet fejrer vi vores fejl med pandekager. Så hvis der dufter af pandekager, så ved man, hvad det betyder,” smiler Augusta Sprogøe. tilbage til INDHOLD

Behov for Ungdomsøens ungekonsulenter

”Der er sket utroligt meget i årets løb. De første ti dage sov vi alle seks på samme sovesal. Når man skal bo og arbejde så tæt, er det vigtigt, man hurtigt lærer hinanden at kende.

Vi formulerede også en pagt med retningslinjer for, hvordan små irriterende ting skal håndteres, så det ikke stjæler vores fokus, fx hvor placerer vi karkluden, hvor meget spiser vi sammen, hvem køber ind mv. Vi havde også beredskabsdag, hvor vi lærte alt, der er praktisk at kunne på en ø – førstehjælp, brand og sikkerhed på vandet. Vi har også taget duelighedsbevis, så vi selv kan sejle til fastlandet. Herudover var der oplæring i alle typer vagter og funktioner, som skal løses på øen i forbindelse med gæster og events. Og så lærer vi også meget af at få vores lille fællesskab til at fungere midt i alle de fællesskaber, som Ungdomsøen skaber,” siger Augusta Sprogøe. ”Vi har en tryghedsperson, som passer på os – og særligt i introtiden sørgede hun for at skåne os, fordi der var så meget, vi skulle sættes ind i. Ellers er vi omgivet af de dejligste mennesker.

Jeg anser dem for at være mine kollegaer. Det er alle de voksne, som arbejder for og på Ungdomsøen. Den arbejdspladskultur, de lader os være en del af, er fantastisk. Vi er i deres øjne ligeværdige. De har respekt for os, og de lytter til os. Og vi vokser af tillid. For

”Gennem Ungdomsøen bliver masser af projekter søsat og forankret med ægte ungeinddragelse. Det er faktisk den opgave, vi som GEÅ’ere påtager os som ungekonsulenter. Vi er kernen i Ungdomsøen. Vi vurderer selv alle henvendelser, projekter og opgaver, og det er op til os, hvor vi sætter ind, og hvordan vi engagerer os."

"Det er den vej, unge får en klar og tydelig stemme i samfundsdebatten.

Og vi skal have flere til at engagere sig i og på Ungdomsøen. Og det er ikke nødvendigt at blive GEÅ’er for at få indflydelse. Bare man kommer herover og deltager, så er man allerede godt i gang. Og hvis man selv vil sætte sit præg med sit engagement, så skal man bare række ud, for Ungdomsøen er hele Danmarks ungdomsklub." mig at se er der et stort behov for Ungdomsøen. Mange gange oplever jeg, at voksne kun laver ”pseudoinddragelse” af unge, men samtidig mener de samme mennesker, at det er ungdommens

opgave at løse mange af de kriser, der tynger verden. Og det er de selvsamme kriser, som gør os unge bekymrede for vores egen fremtid,” siger Augusta Sprogø.

"Flere skal tage del i det, vi gør og endnu flere skal være med til at passe på vores klubhus,” slutter Augusta Sprogøe.

Bliv faglært, og lær mens du gør det

Hænder og hoved – brug begge dele og gør teori til virkelighed.

Du mestrer et håndværk, der løser udfordringer og gør en forskel for mennesker. Se hvordan på TEC.dk/eud

tilbage til INDHOLD

7

Det rødbedefarvede pas skal åbne døre

I juni 2022 fik Villads Leth lidt mere end 15 minutters berømmelse. Faktisk hele syv dage. Han bliver dog stadig genkendt som HHX-eleven, der fik iværksætteren Jesper Buch forbi til at sætte huen på hovedet efter sidste eksamen på Niels Brock Innovationsgymnasium. For Villads Leth handlede det ikke om berømmelse – og det skal fremtiden heller ikke. I stedet udgør originalitet, ideer og glæde drivkraften for ham – og lige nu er han ved at undersøge, hvor langt den kan føre ham.

// Louise Schmedes.

Foto: Alfred Pries, DAXMEDIA

“Jeg søger ikke opmærksomhed eller billige point.

Idéen opstod bare helt spontant en regnvåd aften i maj.

Jeg har fulgt Løvens Hule, siden jeg var 13 år gammel, og for mig er Jesper Buch et fuldendt ikon for iværksættere og entreprenører. Det var og er sådan en fremtid, jeg drømte om – også selvom en lang videregående uddannelse ligger i kortene. Jeg kommer fra et akademisk hjem, og det er i mit DNA at gå den vej, men det er iværksætteren i mig, som er stærkest. Og det er den sti, jeg har sat mig ud på gennem en gymnasial uddannelse med innovation i fokus."

"Som et lyn kom idéen til mig: Jesper Buch skulle selvfølgelig sætte studenterhuen på mit hoved,” siger Villads Leth, som via studiejobs og interesse for faglige netværk kom på LinkedIn i løbet af 3.g. Og derfor blev det også der, han udtrykte sit ønske. Tre dage senere blev det opfyldt med et “Det må sgu blive et ja herfra” som taget direkte ud af Løvens Hule. Under stor tumult på tværs af danske medier kom Buch og satte huen på Leths hoved til den afsluttende eksamen i Virksomhedsøkonomi.

“Det var nogle vilde og udmattende uger, så det var ren eufori at blive færdig. Efter en kort periodes fejring var jeg klar til at gå all in med at arbejde. Jeg har parallelt med min ungdomsuddannelse arbejdet med e-commerce og tech – og det er særligt tech, jeg brænder for.

Nu kunne jeg give arbejdet dedikation 100 pct. – og det var fedt. Mit job bestod i at sætte mig i kundens sted og hjælpe på tværs af salg, markedsføring og udvikling med at finde gode og anvendelige løsninger for virksomheder,” siger Villads Leth.

”Det gælder om at være den bedste version af sig selv for at bevare sin glæde og gejst. Jeg går op i at passe på mig selv med motion, kost og søvn. Det sidste er meget vigtigt. Ellers handler det om at være ude blandt mennesker i form af netværk, og så er de dybe og nære relationer også vigtige. Min familie og venner betyder meget for mig og den måde, jeg er på,” siger Villads Leth. ”Fordybelse og tilstedeværelse er undervurderede – man bør tillade sig selv at koble fra og gå i dybden og være til stede i nuet. Jagt på likes og dyrkelse af overflade er et stort problem for vores sundhed og velbefindende. Jeg har selv slået alle notifikationer fra på min telefon, og min hjemmeskærm er renset for apps og støj.

Jeg skal opsøge det aktivt, hvis jeg virkelig vil bruge tid på det,” siger Villads Leth.

Løver, gazeller og enhjørninger

Vokser af alt det gode

“Jeg er et positivt menneske, og jeg kan lide at omgive mig med gode mennesker og gode ideer. Og ved at holde sig til steder med gode mennesker og gode ideer, så kommer flere til - især ideerne. Jeg kan lide at være kreativ og finde på løsninger, der gør livet nemmere og bedre for mennesker – og det er i det felt, jeg gerne vil arbejde i fremtiden,” siger Villads Leth.

“Det er vigtigt at være glad - du lever kun en gang, så man skal have det bedste ud af det. Ved at være positiv og anerkende andre for alt det gode – og sjove og skæve de laver, så bidrager man til deres udvikling og deres glæde. Vi vokser alle sammen af at blive mødt med

8

varme og smil – og man performer også bedre. Derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt, at vi hver især sørger for at fortælle andre på vores vej, at de gør det godt. Det er ligesom de gode ideer - der kommer mere af alt det gode, hvis vi værdsætter det og siger det højt,” siger Villads Leth.

“Jeg kan virkelig godt lide Danmark. Det er et trygt og sikkert land, og her er masser af muligheder. Jantelov skal dog ikke hindre os i at drømme stort og sigte efter vilde eventyr. Det er lidt pudsigt, at det er gazeller, der skal kendetegne en virksomhed i vækst. Det kunne godt havde været et mere sofistikeret et valg… Løver spiser gazeller til morgenmad. Jeg har ambitioner. Jeg drømmer stort. Future Unicorn Founder – det er, hvad jeg går efter. Stort og måske uopnåeligt, men jeg vil give det et forsøg. En ny ide plantede sig i mig i foråret 2022: Jeg gav mig selv den udfordring at udnytte de muligheder, jeg har,” siger Villads Leth. ”Jeg er ung og har ingen forpligtelser, så nu går jeg efter at realisere mine drømme. Med 50 dages nedtælling bestilte jeg flybillet til USA. Med hele min tilværelse samlet i en kuffert, mit pas og en mental one way ticket vil jeg forsøge at få foden inden for et sted i Silicon Valley og siden skabe min egen forretning med fokus på tech og innovation. Min egen udgave af den amerikanske drøm skal til at begynde,” siger Villads Leth.

tilbage til INDHOLD

Hvilken vej vil du?

Er du

? s o f en a

Vil du også Gøre en forskel, udfordres fagligt og personligt & have gode muligheder for karriere og videre uddannelse ?

Mange muligheder Vælg en uddannelse til social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller social- og sundhedshjælper.

Med EUX Velfærd kombinerer du din erhvervsuddannelse med en studentereksamen og får 2 uddannelser i 1.

Vil du styrke din faglighed og finde ud af, hvad vej du skal?

10. klasse vægter teori og praktik med fokus på sundhed, omsorg og pædagogik.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole - find os tæt på dig!

Kathlin uddanner sig til social- og sundhedsassistent, og vil gerne arbejde i børne- og ungepsykiatrien, når hun er færdiguddannet.

I sin oplæring i psykiatrien oplever Kathlin, at hun gør en forskel. Hun bliver også udfordret på at koble teorien til den virkelighed, og de mennesker, hun møder: ”Det kræver empati, og at man, som jeg, synes, at det er fedt, når der ikke er et simpelt svar på alting.”

Bliv lidt klogere på virkeligheden sosuh.dk

9

FREMTIDEN ER DIN – GRIB DEN!

For fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er fremtiden fyldt med muligheder – og masser af jobs. Men præcis hvilke jobs, der er tale om, ved vi ikke. Et kvalificeret gæt er, at 65 pct. af fremtidens jobs endnu ikke findes. Men en ting er sikkert: Du skal have masser af gode kompetencer med dig for at gå ombord i fremtiden, og dem guider Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gerne til.

// Louise Schmedes. Foto: Christina Hauschildt

Det åbenlyse og overraskelserne

”I fremtiden skal du kunne mestre forskellige fagligheder. Vi vil finde vores tids opdeling af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser rigid og latterlig. Vi skal have både hoved, hænder og hjerte med.

Med klassiske faglige dyder, håndværksmæssige evner, kritisk sans og gode samarbejdsevner står du godt.

Herudover er det dine sociale relationer, kreativitet og sundhed, som gør en forskel for dig i fremtiden.

God søvn, hyppig brug af tandtråd og gode tarme gør, du performer godt. I fremtiden overvåger du dine sundhedsdata for, at du kan være den bedste udgave af dig selv. I fremtiden kan det ske, din lærer sender dig hjem, fordi du ikke er modtagelig for læring pga. ringe søvn. Dine sundhedsdata kan også røbe, om du er ved at blive syg.”

Hack dit liv

”I fremtiden får du magten til at afgøre din skæbne! Vi taler hacking i alle aspekter af livet. Indlæs data om valg af uddannelse, bopæl, familie, venner, job, økonomi mv og vurdér, om det matcher det liv, du gerne ser udfoldet. Hvis ikke, så kan du hacke og tilsætte elementer, som gør din fremtid optimal.

Fremtiden byder også på school hacking. Uddannelse bliver personliggjort, og du kan hacke kompetencer og evner. I fremtiden tager vi konsekvensen af, at vi lærer på forskellige måder. Vores bagage er individuel, når det gælder viden, erfaringer og præferencer. Livslang

10

læring vil ske i form af mikro læring – små doser af koncentreret viden til rette tid og sted. Måske får du en mentor, som underviser og vejleder dig 1:1. Mentoren kan også være en kunstig intelligens, som råder og guider dig på baggrund af alverdens data.”

Nysgerrighed og åbenhed

”Fremtiden byder på store udfordringer – men mød dem åbent og nysgerrigt. Et godt tip er at hacke dit mindset, så du bevarer roen og overblikket.

Alt, hvad der bekymrer dig, tirrer dig eller irriterer dig, skal du møde med et (sig det højt) ”Interessant, spændende”. Det er en god måde at få hjernen til at åbne sig. Det er også godt, hvis du møder fremtiden med en buddy. Ligesom en dykker har brug for en makker, så har du brug for en til at holde dig iltet og flydende.

Sammen kan I træne jeres nysgerrighed og øjne nye muligheder – og du har en nær dig, som forstår dig.

Matador eller gamer?

”Dem, som vil klare sig bedst, er formet af ”gamer-mentalitet”, hvor viden, indsigter, opgaver og materialer bliver delt. Tiden løber fra de virksomheder, som tror, de spiller Matador: Hemmelige forretningsplaner, klausuler og aflåste døre af frygt for tab af konkurrenceevne hører fortiden til. Vi kommer til at leve i et stort fællesskab, hvor vi vinder ved at være nysgerrige og samskabe. Vi skal tale med hinanden, og vi skal låne andres optikker for at se, virkeligheden fra et nyt perspektiv. Det giver stof og indhold til de løsninger, som vi arbejder med. Fremtiden er spændende og givende – også på den tilbage til INDHOLD

menneskelige bundlinje. Netværk og teams bliver af stor betydning.”

Life-Work-Balance

”Dine forældre taler måske om ”work-life-balance”. I fremtiden vender vi rundt på begrebet. Vi arbejder, men vi lever for at leve. Vi beskæftiger os med opgaver, projekter og mennesker, som giver os energi, glæde og optimisme. Det er slut med at blive udbrændt og stresset. Vi vil blive rystede over, at mennesker er blevet syge af at gå på arbejde!

De nye jobs skabes i takt med nye teknologier åbenbarer sig, for de fører nye opgaver med sig. Samtidig vil jobs, vi kender i dag, blive ”teknologisk forlænget” – sygeplejersken vil i fremtiden hjælpe den enkelte patient med indsigter i form af data og algoritmer.”

Etik og dit indre kompas

”I fremtiden bliver netværk hård valuta. Du vil blive vurderet på dem, du er i netværk med. Virksomheder, som du har arbejdet for, tæller også med.

Og i det billede vejer virksomhedens moralske og etisk kompas tungt, og det vil influere dit personlige varemærke.

Tech er helt centralt, men i fremtiden kan alle være med: Du vil kunne programmere løsninger efter dine behov alene ved at tale til din mobil.

I fremtiden tager vi magten over data fra de store firmaer, som længe har misbrugt vores data og skabt big business ved at udnytte vores sindstilstand. Datasikkerhed og ansvarlighed kommer i meget større i fokus – også på individniveau.”

Klar til uddannelse?

Se mulighederne på rts.dk

@roskildetekniskeskole

Vi tilbyder over 30 erhvervsuddannelser og 15 euxuddannelser inden for medier, bygge og anlæg, håndværk og teknik samt det grønne område på Roskilde Tekniske Skole.

Du kan starte dit grundforløb i Roskilde, Høng, Valby, Greve eller Kalundborg. Se datoer for åbent hus, infomøder og meget andet på www.rts.dk.

www.rts.dk • 46 300 400

11

Emilie Rath (DEN) Racing Point Force India F1 Team.

James Moy Photography / Racing Point Force India F1 Team Japanese Grand Prix, Sunday 7th October 2018.

Suzuka, Japan.

// Louise Schmedes

Gå mod strømmen. Drøm store drømme og gå efter at realisere dem.

Lad passion og nysgerrighed være et brændstof i dit liv. Det kunne meget vel være udsagn, som forsøger at indfange Emilie Rath i forbifarten. Hun har taget rattet i sit liv, og for hende har valget af en erhvervsuddannelse været det rette fartøj til at leve sit liv – og det vil hun gerne inspirere flere til at gøre: ”Erhvervsuddannelser rummer så mange muligheder – og tillader, at den enkelte kan sammensætte sin uddannelsesvej og karriere efter eget hovedet. At sige, at der kun er én lige vej til at blive fx ingeniør er synd, for der er mange gode ting at hente ved at lægge ud med en erhvervsuddannelse og senere bygge videre med en erhvervsakademiuddannelse og jobs,” siger Emilie Rath. ”Fordelen ved at gå den vej, jeg går, er at man ret hurtigt får konkrete erfaringer på egen krop, som kan bruges direkte på en arbejdsplads. Hurtigt har jeg fået lært at være blandt andre på en arbejdsplads, at kunne samarbejde og greb om hvad der gør en god medarbejder eller leder. Værktøjskassen er fyldt med praktisk erfaring, som jeg kan tage med mig og bygge videre på,” siger Emilie Rath, som lige nu selv får den teoretiske side af ledelse på plads med diplom i ledelse som videreuddannelse.

Uddannelse bygget efter din læringsstil

”Måske skulle vi være bedre til at betragte de forskellige ungdomsuddannelser som et nøglebundt. Hver uddannelse tilbyder en særlig måde at lære på – forskellige tilgange, som matcher vores individuelle læringsstile.

Det kunne være spændende at tale om ungdomsuddannelser i den optik. Det

12

RATH VIPPER ERHVERVSUDDANNELSER UD AF DEN BLINDE VINKEL Der er masser af karriereveje og muligheder for ansvar, ledelse og udvikling med en erhvervsuddannelse. Og det budskab synes Emilie Rath endnu ikke har fundet fodfæste, så hun skubber gerne selv på for at udbrede kendskabet og få flere til at opdage mulighederne. Og der er ingen tvivl om, at Emilie Rath ved noget om sagen, for hun træder selv stien med udgangspunkt i en erhvervsuddannelse. er ikke sjovt at befinde sig det forkerte sted. Egner man sig ikke til den måde, man lærer på i fx gymnasiet, så løber man panden mod en mur og føler sig som en fiasko. Det er synd. Man blomstrer og vokser bedre ved at opleve succeser, og det giver lyst til at lære mere. Det er godt både fagligt og person­ ligt, så jeg synes absolut, man skal vælge uddannelse efter ens fortrukne læringspræference,” siger Emilie Rath. ”Jeg egnede mig fx bedst til at lære på min erhvervsuddannelse – det var her, jeg fx knækkede koden til matematik.

Det skete, da det blev sat ind i en faglig ramme, som gav mening for mig. Det blev et håndterbart værktøj i mine hænder som automekaniker,” siger Emilie Rath. ”Jeg fortsatte på Autoteknolog på Aarhus Maskinmesterskole, og så satte jeg kurs mod motorsportsscenen i England. Min drøm var at opleve pitstop på egen krop. Det havde været min drivkraft hidtil: At opleve 2 intense sekunder – max – og så kører løbet videre,” siger Emilie Rath. ”Jeg var væk fra Danmark i syv år, og jeg arbejdede mig fra Formel 4 til Formel 1. En stor drøm gik i opfyldelse, men det viste sig at være en tilværelse i en fast trummerum. Vi var del af et omrejsende cirkus og der var ikke store variationer i hverdagen. Den næste mulighed for at kunne udvikle mig var fjern, men alligevel så jeg min fremtid lå her – i motorsporten og fast adresse i England. Det var mit liv og mit land, men i løbet af blot en måned tog livet en hastig drejning. Corona havde også været hård ved motorsporten, og det hold, jeg havde været en del af lukkede ned,” siger Emilie Rath, som straks tog hjem til Danmark med kikkerten rettet mod næste eventyr. tilbage til INDHOLD

En ny passion i en vigtig dagsorden

”Jeg havde allerede under den sidste tid i England overvejet, hvad jeg ville i min fremtid, hvis jeg skulle ud af motorsport. Efter en måned i Danmark tog jeg imod en samtale i Wicotec Kirkebjerg lidt ved et tilfælde. De var på udkig efter en lærlingeansvarlig – og de havde egentlig også en helt anden slags profil i tankerne. Ret hurtigt så de og jeg et stort potentiale i stillingen, som flugter med det, jeg brænder for: At få flere til at se erhvervsuddannelserne som en motorvej ind på spændende arbejdspladser med masser af fremtid og muligheder i. Og jeg fik med stillingen frie rammer til at sammensætte det, som skal blive Danmarks bedste lærlingeprogram – det er min ambition. Og jeg elsker det! Og det gjorde jeg fra dag et,” siger Emilie Rath. ”Det er min opgave at rekruttere og onboarde lærlinge inden for VVS og elektriker, og det gør vi blandt andet gennem forskellige partnerskaber fx med erhvervsskoler og grundskoler, og så arbejder vi dedikeret med at lave tidlige uddannelsesaftaler,” siger Emilie Rath. ”Jeg holder samtaler – dels får eleverne deres første erfaringer med jobinterview og dels for at finde de elever, som vil egne sig til vores virksomhed. Jeg besøger løbende vores elever i deres grundforløb, og jeg følger dem og sparrer med dem. Det er vigtigt for mig, at de oplever, de er tilknyttet virksomheden, og at vi interesser os for dem som mennesker. Det er den tillid og den interesse, som jeg ser, de vokser af – både fagligt og personligt. Målet er, at de bliver blandt de dygtigste på deres felt. De skal shine med deres erhvervsuddannelse - det fortjener de,” siger Emilie Rath.

Jeg elsker den mand!

Har du en lærer, der bare elsker sit fag? Som smitter alle i din klasse med sin begejstring, og som samtidig virkelig interesserer sig for dig?

Det har eleverne på TEC! Nu skal du møde eleverne Lucas, Lukas, Rasmus og Silas. ”Jeg tror, eleverne ser sig selv i mig.

Jeg er på de samme medier, sætter mig ind i det, der optager dem, og snakker med dem om alt mulig andet end det faglige.

Og jeg gør det, fordi det faktisk interesserer mig. Jeg kan lide dem og har det sjovt med dem. Og det er rigtigt, at jeg også kan være et røvhul, der sparker dem bagi, når de har brug for det,” griner Lennart

Eleverne er enige. Det har indtil nu været deres bedste tid i skolen, og det er ikke kun Lennarts skyld. De oplever generelt, at lærerne på TEC er dygtige, sjove, tætte på eleverne og kan lide det, de laver.

Lennarts udlægning af elevernes ord er, at det handler om at gøre undervisningen sjov og relevant med spændende projekter og tid i værkstedet. Han mener også, at det handler om at forstå eleverne og gide dem.

Lucas Smith Birch Uddannelse grundforløb 1: Elektriker

Rasmus Tietgen Christiansen Uddannelse efter grundforløb 1: Tømrer ”Lennart er en perfektionist, der gerne vil lære fra sig. Han har gejst. Og vi kan mærke, at han selv synes, at det, han laver, er sjovt. Nogle gange så sjovt, at han taler længe om fly, droner, 360-graders videoer eller en af de mange andre ting, der interesserer ham.”

”Efter en uge på skolen ringede Lennart til mine forældre. Min mor fik først et chok, for når læreren ringer, er der nok noget galt, men Lennart ville bare fortælle, at jeg klarer mig godt og er dejlig at have på skolen.

Lærerne her på TEC er helt anderledes. De er meget mere personlige, støttende og nemme at komme til.

Det eneste er, at Lennart har en virkelig irriterende musiksmag. Han kan ikke lide noget med bas.”

Silas Tristan Corell Andersen Uddannelse efter grundforløb 1: Tømrer ”Mange af mine lærere i folkeskolen har kun haft fokus på det faglige. Her på TEC har de også fokus på dig. Lennart er til at stole på og er tæt på os, han kan for eksempel godt finde på at kigge ind for at se, hvordan vi har det, selvom vi har en helt anden lærer. Lennart er også et ”røvhul”, der kan give os ren besked, og det skal han nok også være engang i mellem. Jeg elsker bare den mand.”

Lukas Bjerknæs Kristensen Uddannelse efter grundforløb 1: Personvognsmekaniker ”Lennart kender virkeligheden og arbejds­ markedet. Det gør ham til en god lærer, fordi vores undervisning på den måde tager afsæt i erfaringer og praksis. Og så er han en lille, sjov mand med højt humør. Man kan joke rundt med Lennart, uden han bliver sur.”

tilbage til INDHOLD

13

Plads til at

VÆRE SK ÆV //Chri stin a Qv istg aa

rd

s og Am al ie ha r fu lg te Tv ill in ge rne Ce ci lie le se t fra en en ke lt lil ad he le livet – bort e se mere om læ ng er af st ik ke r, du ka n læ re nu er de t ve d at væ ne de i te ks te n. Men si n er rie n sk al de to hv slut . Ef te r so m mer fe tid m in de rne fra de re s vej. Er fa rin ge rne og de l ed ie gy m na sium vi på HT X på NE XT M s om . do g altid væ re fæ lle

Tiden på HTX har ikke kun været en tid fyldt med ny læring. Tvillingerne kigger også tilbage på en tid, hvor der var masser af plads og rum til at være den, man er. Og hvor ordet nørd er en hædersbetegnelse. Faglig fordybelse og rummelighed er nøgleordene, der umiddelbart falder de to ind, når de skal beskrive deres HTX oplevelse.

Amalie gik direkte på game design linjen, hvor Cecilie var et smut forbi STX. Det gik dog hurtigt op for hende, at søsterens valg nok også var mere passende for hende. De sidste 3 år har de to så brugt på at kæle for deres kreative evner, finpudse teknologien og suge til sig af et miljø, der virkelig passede til dem.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Amalie: Corona kom til at fylde en del. Så jeg tænker, at undervisningen fyldte mest. Vi nåede ikke helt det med sammenholdet. Men undervisningen har været rigtig god. Vi har en lærer, som lavede et Blender 3D (computerprogram til fremstilling af 3D billeder og animation) kursus – og det har gjort rigtig meget. Der er også et meget rummeligt miljø.

Cecilie: Når jeg tænker tilbage på den her uddannelse, vil jeg også tænke tilbage på et miljø, der var rigtig behageligt. I folkeskolen lå man i en suppe med mærkelige ingredienser, men her har vi det som udgangspunkt godt og med mange af de samme interesser. Der har aldrig været problemer eller drama.

”Der er rum til at være nørdet og lidt alternativ. Jeg er fx en del af Dungeons & Dragons miljøet, og det er der plads til, fortæller Cecilie. ”Mange har solsikkesnoren, og det er der åbenhed omkring. Der er også mange, der er ordblinde, og det er bare et vilkår. Jeg er fx ordblind og har ikke vidst, hvorfor jeg ikke kunne fungere på samme måde som andre. Her er det ok at være anderledes.”

5. Hvad skal man tænke over?

Uddannelsen er meget teknisk. Der er meget projektarbejde. Man skal kunne arbejde med andre og være ok med det.

Man skal også kunne håndtere at projektstyre. Der er mange ting på samme tid, så man skal kunne planlægge. Og så er det en klassisk HTX med anderledes elementer, så vi har også de helt almindelige fag som fysik og kemi.

Udover at føle sig hjemme socialt har søstrene også kunne dykke ned i alle de faglige muligheder gymnasietiden også har budt på. Adgang til computerprogrammer, man normalt skal dybt i lommerne for at få råd til, bliver stillet til rådighed for eleverne og mulighed for at fordybe sig i kurser er også en del af hverdagen.

Vi får fx en case og et udgangspunkt, og så skal vi lave nogle undersøgelser, som skal munde ud i en produktion af et produkt. Det kan fx være at løse et problem ved hjælp af et produkt. Selvom linjen hedder design, skal man også være forberedt på, at man ikke bare kommer til at sidde og lave spil hele tiden. Der er meget teori og meget basisviden. Uddannelsen giver jo også mulighed for meget andet, så man bliver ikke låst fast i game design

”Højdepunktet for mig har været et 3D kursus, som jeg også bruger i det afsluttende projekt. Jeg har brugt det til at lave en spil-karakter, og det er bare så fedt, fordi jeg er tæt på at nå mit mål,” siger Amalie.

1. Navn og alder?

Cecilie Bödewadt Loell, 19 år og Amalie Bödewadt Loell, 19 år.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Amalie: Det svinger. Der er jo nogle, der skal laves i de klassiske fag, men man skal også selv administrere de større projekter. Jeg bruger nok 1-2 timer om dagen.

2. Hvilken uddannelse og linje går I på?

HTX Game Design, 3.g.

Cecilie: Jeg bruger næsten alt min fritid, men det er ikke helt normalt. Lektierne kan også bestå af andre ting end at læse. Det kan være podcasts eller game design kurser.

3. Hvad var grunden til, at I valgte den uddannelse?

Hvilke overvejelser gjorde I jer?

Amalie: jeg gik på en højskole med en game design linje efter folkeskolen. Jeg ville gerne finde noget interessant at lave. Vi er begge to meget kunstneriske, men vi vidste ikke så meget om spil. Højskolen gav os en interesse, så jeg ville gerne finde et gymnasium med en retning, der pegede den vej. Det havde den her skole.

Cecilie: Min grund til at vælge en spilorienteret uddannelse er, at det er en måde at integrere en person i en fortælling.

Det er interaktivt. Man viser personen vej igennem en historie og så bruger man sine kunstneriske evner samtidig.

Invitere folk ind i min verden. På den her uddannelse får man kvalifikationer og redskaber, der er lidt anderledes end

14

andre HTX-linjer. Vi arbejder fx en del med 3D. Men man skal også have de almindelige HTX-fag.

7. Hvad er drømmen?

Amalie: Jeg vil gerne være indie game developer, så jeg søger ind på en uddannelse med visuelt interaktions design på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Jeg vil gerne fortsætte inden for design. Måske vil jeg en dag starte mit eget og lave spil, der både er visuelt inspirerende og fortæller en historie.

Cecilie: Jeg er faktisk blevet usikker på den vej, jeg vil tage.

Det er ikke unormalt. Så jeg skal have et sabbatår for at finde ud af, hvad der skal ske. Helt bredt vil jeg gerne lave noget, der forbedrer folks hverdag. Fx gennem IT – det kunne være at lave produkter til solsikkeprogrammet.

tilbage til INDHOLD

Vi gør din verden større FREDERIKSBERG HF 15

Dannelse kan også være global Laura Vangkilde har ikke bare fået udvidet sine faglige og sociale horisonter gennem sine tre år på Rysensteen Gymnasium. Hun har også fået værktøjerne til at blive en vaskeægte verdensborger. Rysensteen er nemlig et såkaldt profilgymnasium, hvor global dannelse er en af kerneværdierne. //Christina Qvistgaard Inden Laura startede på STX, var fokus allerede finjusteret og rettet mod en global dagsorden. Hun kom direkte fra et år i Costa Rica med en solid forståelse for, at Danmark faktisk er lidt af et smørhul.

Den forståelse er kun blevet finpudset i endnu højere grad gennem de 3 år på Rysensteen, forklarer den 19-årige 3.g’er. ”Rysensteen er en international profilskole, og det betyder, at man godt

kan søge ind der, selvom man ikke bor i nærheden, hvis man søger ind på Global Citizenship Programme.

Hvis man gør det, skal man kunne dokumentere, at man har en interesse for det internationale,” uddyber hun. ”Det gør også Rysensteen til en meget populær skole bl.a. for folk, der har været på udveksling. Jeg boede på Frederiksberg, da jeg søgte ind.

Men jeg ville gerne prøve noget helt nyt. Jeg var til intro her med mine forældre, og da vi gik ud, sagde jeg til

dem, at det var her, jeg skulle gå. Folk kommer fra mange steder.”

Det bliver hands-on

Den globale dannelsesrejse gennemsyrer undervisningen i stort set alle fag, men helt konkret udmønter den internationale status sig i en række tiltag, som bl.a. involverer deltagelse i Model United Nations og partnerskoler fra mange forskellige lande i hele verden. Eleverne tager afsted på studietur til deres

Kastanievej Efterskole

- din kreative efterskole i hjertet af København

MUSIK

TEKSTIL & DESIGN

FOTO KERAMIK

BILLEDKUNST

GASTRONOMI TEATER & PERFORMANCE

NY LINJE

kastanie.dk

Elsker du at være kreativ?

Kan du lide storbyens mange muligheder? Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige rammer midt på Frederiksberg. Lyder det som noget for dig?

Så kontakt os og tilmeld dig en af vores besøgsdage og få en rundvisning! Vi glæder os til at møde dig!

16

tilbage til INDHOLD

33 31 08 08 Kastanievej 2, 1876 Frb. C facebook.com/KBHefterskole kastanievejefterskole KBHefterskole

partnerskoler og modtager også elever derfra i deres eget hjem. ”Det globale aspekt bliver meget hands-on, når der kommer en Kroat og skal bo hos mig,” lyder det fra Laura. ”Vi var også i Kroatien, og det var spændende at rejse sammen og opleve noget udover det sædvanlige.

Jeg boede fx på homestay med en af de andre i en lille bjerglandsby tæt på grænsen til Slovenien.”

For Laura og for Rysensteen handler det at være en global borger med en global dannelse dog ikke kun om at pakke rygsækken og drage ud i verden. Det handler også om et mindset, og hvordan man så møder andre. ”For mig handler det om at møde verden med respekt og med nysgerrighed. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har det udsyn. Når folk brokker sig over, hvordan vi har det herhjemme, mangler de et overblik over, hvordan vi i virkeligheden har det,” siger Laura. ”Vi er et lille land og vi kan godt lære noget af resten af verdenen. Vi skal inspirere til dialog.

Internationale oplevelser

Gymnasieårene har også budt på en tur til Grønland sammen med Undervisningsministeriet og udvalgte elever fra både Rysensteen og Frederiksberg Gymnasium.

Her kunne Laura teste sin læring af igennem 10 dages rejse, hvor kulturforståelse var omdrejningspunktet.

Også det er en oplevelse, hun kigger tilbage på med glæde. ”Det er et helt fantastisk land og så det at være sammen med nogle nye mennesker, som er blevet gode venner, var en fed oplevelse,” fortæller Laura, som også har brugt tid på at være frivillig i sin udvekslingsorganisation AFS.

Vil du arbejde med • • •

klima bæredygtighed sund mad

Bliv ernæringsassistent √ Som ernæringsassistent laver du velsmagende og ernæringsrigtig mad

Se hverdagen på uddannelsen i TikTok-serien ”Madklassen”

√ Du laver mad til fx børn, voksne, ældre eller syge, som ikke selv har mulighed for at lave mad

√ Du kan både arbejde i store og små køkkener tilbage til INDHOLD

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen

17

Rejselyst og gastronomi mødes på nordisk grundforløb //Christina Qvistgaard

Historien om nordisk – og især dansk – mad er blevet en fortælling om gastronomi på højt plan, bæredygtighed og lokale råvarer i sæson. Det er en fortælling, der har bredt sig til hele verden. Med det nye nordiske grundforløb på Hotel- og Restaurantskolen får kommende kokke den bedste ballast til at fortsætte fortællingen.

Her får eleverne chancen for at rejse ud til restauranter rundt om i Norden og afprøve kulturen i praksis.

Rachel Bille og Adam Kuskner har begge valgt at fortsætte i fodsporet på deres danske forgængere – og være med til at sikre, at den nordiske madkultur også fremover vil være blandt de allerbedste i verden. Nordisk grundforløb indebærer 2 praktikophold af 2 uger på restauranter rundtom i Norden. Både Rachel og Adam har dog valgt at tage et af opholdene i Spanien.

Rachel, 19 år, fortæller:

Jeg var færdig med STX og var i tvivl om, hvad jeg skulle. Jeg kunne bruge min STX til at komme direkte på

18

grundforløb 2, og jeg elsker at lave mad. Grunden til at jeg også valgte gymnasiet, var fordi jeg gerne ville have gymnasieoplevelsen med, og det var fedt. Men nu er jeg til gengæld også glad for at gå i klasse med folk, der er lidt mere modne. Vi er ret spredt aldersmæssigt, men det betyder ikke så meget i det daglige.

gerne opleve det også. Det har altid været en drøm. Jeg skal også snart have fundet mig en læreplads, og jeg har allerede indtil flere tilbud og bliver løbende kontaktet. Det er ikke noget problem. Bagefter over­ vejer jeg at læse videre til som­ melier. Fordi jeg kan – og fordi det er spændende.

Grunden til jeg valgte den nordiske retning var, at jeg blev præsenteret for den efter, jeg var startet, og jeg synes det var en god mulighed.

Adam, 28 år, fortæller:

I mit første praktikophold var jeg på Island. Jeg fik et Erasmus legat på 12.000 kr. Det rækker ikke så langt på Island, når man både skal bo og leve. Jeg ville gerne prøve en gourmet restaurant på Island og se, hvordan de arbejder med det nordiske køkken. På Island handler det meget om fisk. Jeg kan godt lide det med at arbejde med årstidens råvarer. Det er bæredygtigt. Kokken havde tidligere arbejdet på en Michelin restaurant og havde brugt mange timer på at sammensætte en 12-retters smagsmenu. Det er helt klart en gave at få lov til selv at komme afsted og prøve at smage og dufte og sanse – og så også det med at opleve at lave mad på en anden måde.

På mit andet praktikophold skal jeg til Barcelona. Min drøm er at starte min egen bistro med inspiration af fransk og spansk mad, så jeg vil tilbage til INDHOLD

Jeg har faktisk en videregående uddannelse som etnolog. Det lyder som om, der er langt fra det ene til det andet, men jeg har altid interesseret mig for mad. Jeg er altid blevet fyldt op i hovedet med, at det er vigtigt med en videregående uddannelse især fra det omkringliggende samfund, men da jeg fik job efter, jeg var færdig, fandt jeg hurtigt ud af, at det slet ikke var mig.

Jeg sad på et kontor, og det eneste jeg så frem til var at komme hjem og lave mad. Jeg interesserer mig også for historien bag maden og for kulturen.

Jeg sprang på det nordiske grundforløb, fordi jeg også elsker at rejse og måske også gerne vil have læreplads i udlandet. Når man samtidig får Erasmus penge med, kunne jeg ikke sige nej.

Mit første praktikophold var i Norge på Lysverket i Bergen, som er en Michelin restaurant. Jeg ville gerne udfordres lidt.

Det gav mig rigtig meget. Bl.a. en forståelse for, hvordan København bliver set i andre landet. Den bliver nærmest ophøjet, og det gav mig et boost. Det var også fedt at være i et internationalt miljø med folk, der også går op i mad. Der blev talt rigtig meget om mad.

Mit andet ophold kommer til at foregå i Spanien, fordi jeg gerne vil prøve noget andet.

For mig var det en overraskelse at gå i gang med en erhvervsuddannelse.

Jeg har fået langt mere viden, end jeg havde regnet med. Vi har nogle utroligt dygtige lærere. Det var en overraskelse, hvor hurtigt man udvikler sig på en erhvervsuddannelse. Man kan virkelig se og mærke, at man bliver bedre.

Drømmen for mig er at bruge min uddannelse til at kunne lave noget med madformidling og praksisudvikling.

ro

jektledel

s e

Med IBM, iværksætteri & ...fremtidens job

P

Go Global

Entreprenørskab Go Creative

Mediedesign

Business

Tech

Tegning og maleteknikker Bæredygtig beklædning Foto/Photoshop Design

Adobepakken Animation/film Logo og branding Web og SOME

Business Model Canvas Idéer/Funding Pitch Markedsføring

Programmering - Unity Spiludvikling VR/AR Fremtidens tech

tilbage til INDHOLD

Sammen skaber vi værdier

19

Bliv din egen chef og bestem selv din mødetid og løn Hussein Al-hilou startede sin egen virksomhed som 21-årig og har i dag 8 ansatte i TUTAs Auto. Han synes, det er fedt at være sin egen chef og kunne skabe en arbejdsplads, som han gerne vil være en del af.

Husker den syge mormor, ferien eller familien

Jeg bestemmer selv, hvornår jeg møder. For eksempel synes jeg, klokken 7.00 er meget tidligt, så de fleste dage møder jeg omkring klokken 8.00. Jeg kan også bestemme min egen løn. Det er sjældent, at jeg hiver ekstra ud til mig selv, fordi jeg hellere vil investere overskuddet i værktøj, men det er godt at vide, at jeg har muligheden,” smiler Hussein.

Jobbet som mekaniker kræver systematik og fokus på detaljerne, men det kræver også, at man kan bygge et forhold til sine kunder. Og det er noget, Hussein bruger en del tid på: ”Jeg elsker at snakke med kunderne og huske at spørge til den syge mormor, familien eller ferien, de lige har været på. Jeg kan rigtig godt lide, at mit job både kræver fokus og koncentration men også har en udadvendt funktion. Så vil du være mekaniker, skal du også have lyst til at skabe gode kundekontakter,” siger Hussein.

Hussein drømmer om, at autoværkstedet bliver endnu større og har ingen planer om nogensinde at blive almindelig ”lønslave”. ”Når først man har prøvet friheden ved at være sin egen chef, er det svært at gå tilbage. Jeg kan for eksempel selv vælge de arbejdsopgaver, jeg synes er sjovest og mest udfordrende, og på den måde sørge for at gå glad på arbejde.”

Hussein nyder livet som mekaniker og savner ikke tiden i folkeskolen, men han har dog et fag, som han ville ønske, at han havde hørt bedre efter i: ”Jeg taler en del med tyske leverandører, og der ville det have været godt, hvis jeg kunne sige lidt mere på tysk. Så det er ikke altid til at forudse, hvilket fag man bør være ekstra grundig med.”

Hussein kan bedst lide at lave fejlsøgning og test, og heldigvis er der ikke så mange andre, der gerne vil det.

Så medarbejderne er godt tilfredse med, at Hussein tager den del af opgaverne. ”Vi får jævnligt kunder ind, hvor de har været på 2-3 værksteder først, og så finder jeg på ganske kort tid fejlen.

Det handler om at være systematisk og grundig og planlægge fremgangsmetoden. Vil man være mekaniker, skal man have øje for detaljerne. Det kan koste menneskeliv, hvis vi sløser,” siger Hussein.

Et stort ansvar

Det at være mekaniker er et vigtigt ansvar og kræver, at kunderne har ubetinget tillid til din faglighed. For hvis en mekaniker har overset noget, kan det med 130 i timen på motorvejen ende alvorligt for mange mennesker.

Derudover er det også et stort ansvar at bygge sin egen virksomhed op og løbende skulle træffe beslutninger om, hvordan man vil brande virksomheden, vækste og tiltrække dygtige mekanikere. Hussein fortæller: ”Jeg synes, at det sværeste ved at være min egen chef er at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, for vi mangler mekanikere. Og så er det svært, når en kunde har haft en dårlig oplevelse. Hvis en kunde ikke er tilfreds, er min tilgang altid, at jeg hellere vil miste penge og gøre kunden tilfreds, end jeg vil lade dem gå ud ad døren med en dårlig oplevelse.”

20

Fortryder, at jeg ikke fulgte med i tysk

Ansatte sin egen mester

Det kan være et stort spring at starte sin egen virksomhed, men Hussein mener, at man skal springe ud i det og ikke tænke så meget over det: ”For mig var det lidt en tilfældighed, at det blev sådan, men det er en tilfældighed, jeg aldrig har fortrudt. Da jeg havde svært ved at finde min læreplads, tænkte jeg, at så kunne jeg da bare starte en virksomhed, ansætte nogle mekanikere og en mester, som jeg kunne være i lære ved.”

Hussein fortæller, at i dag har han rygende travlt, og der er flere autoværksteder, der fast køber timer ved ham, fordi han har nogle specialkompetencer. ”Ja, i dag vil de skam gerne have mig,” slutter Hussein

tilbage til INDHOLD

7 GODE G RU N D E TI L AT B LI VE D IN EG E N CHEF 1. M ød n år du vil.

2. Tag på fe 3. B es te m

rie når du

vil.

selv lønn en

.

4 . Skab den arbejdspla ds, du har lyst tl at være på.

5. Vælg ar b ej d sop ga ve r, der er udfo rdre n de og sj ove.

6. Køb det værk støj d u vil.

7. Tj en go de p en ge .

Kickstart din karriere som elev i Magasin Drømmer du om en karriere i detail, hvor mulighederne er mange, ansvaret stort og hvor du kan bruge dine kompetencer og udvikle dig i en spændende verden af fashion, design og lækre brands? Så er en to-årig elevuddannelse i Magasin helt sikkert noget for dig!

2121

EUD VOXPOP

Svar fra Kathlin Bjørnestad, der er social- og sundhedsassistentelev på SOSU H

Som social- og sundhedsassistent er der mange muligheder. Den mest kendte er få arbejde på et plejehjem, men man finder også social- og sundhedsassistenter på fx sygehuse. Kathlin Bjørnestad har aktivt tilvalgt psykiatrien og praktik på et bosted for unge med diagnoser. Et valg der allerede har sikret hende 3 faste jobtilbud et år inden, hun er færdig ”Jeg er i børne- og ungepsykiatrien på et botilbud for unge med fx autisme eller skizofreni. Jeg synes, det er fedt, fordi der ikke bare lige er et svar på tingene. Vi arbejder, det man kalder miljøterapeutisk, hvor de skal lære at være i deres egen krop og forstå deres handlinger. Det er megaspændende. Der sker rigtig mange ting.

Jeg prøver at huske, at jeg er elev, men jeg er meget ansvarbevidst af natur, så jeg påtager mig meget,” forklarer Kathlin om sine oplevelser. steder. Det er en rar anerkendelse.

1. Navn og alder?

Kathlin Bjørnestad, 20 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Tog først social- og sundhedshjælperuddannelsen og er nu social- og sundhedsassistentelev på SOSU H. 3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse?

Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg har en ekskæreste som har 2 udviklingshæmmede brødre, og det var det, der gjorde, at jeg fik øjnene op for, at det var noget, jeg skulle. Det interesserede mig at forstå, hvad jeg kunne gøre, for at hjælpe dem.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Praktikkerne fylder meget. Jeg har mest været på plejehjem, så ældreplejen har fyldt mest, men psykiatrien er vores længste praktik. Det har aldrig været svært for mig at vælge psykiatrien til – og jeg har også en fastansættelse liggende klar både på mit praktiksted og 2 andre

22

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over om man vil arbejde med mennesker. Man bliver udsat for meget.

Man finder nok først helt ud af det i praktikkerne – om man har den empati. I psykiatrien skal man kunne håndtere fx selvskade og selvmordsforsøg, men man får også hjælp til det. Det kan være voldsomt, men jeg bruger både min leder og på bostedet de tilknyttede psykologer.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Jeg er ansat i Fredensborg Kommune, og der har man en ugeopgave, når man er i praktik, så vi får kigget på alle vores mål. På skolen er der også lektier, men ikke noget, man ikke kan overkomme.

7. Hvad er drømmen?

Indtil videre er det at blive i børne- og ungepsykiatrien.

Men tanken om at læse videre til sygeplejerske er heller ikke helt fremmed.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Jeg tror faktisk, at højdepunktet er mine lærere. De er rigtig gode til at se os og vores behov hver især. Jeg elsker vores lærere. De har givet mig en kæmpe glæde ved faget. tilbage til INDHOLD

HF PÅ EFTERSLÆGTEN Vi har dig og din uddannelse i fokus! n Plads til faglighed n Plads til fællesskab n Plads til forskellighed

2-ÅRIG HF I KLASSE Interesseklasser: n Efterskoleklasse n Film & Musik i New York n Idrætsklasse n Drama Dans Street & Storby

Tag en 2-årig ungdomsuddannelse i et interessefællesskab i Efterslægtens interesseklasser.

n Sygepleje, Samfund & Sundhed n Voksenklasse n Verdensklassen n Klassisk HF

Kontakt Studievejledningen og kom i gang! n stvl@hfc.dk n tel: 3396 4040

se mere på www.hfc.dk

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk · 3396 4000 HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN Efterslægtsvej 5 · 2400 København NV

hfc.dk 23

2323

Tid til at finde sin levevej med HF

// Louise Schmedes

HF er et aktivt tilvalg af læring og fordybelse, og en god måde at pause endelige beslutninger om karriereveje, som indimellem kan virke definitive. For både Ida Neergaard Kronegh og Dizzie Bøgelund Saugmann tilbyder HF-Centret Efterslægten præcis det frirum, de har brug for. Her er gode rammer til eftertænksomhed og afklaring på retninger i livet – og tid til samvær og hygge undervejs i den 2-årige ungdomsuddannelse.

Der er noget på spil, når unge vælger uddannelsesvej. Og indimellem kan det være klogt og tiltrængt at tage sig tid til at mærke efter og prøve sig frem. For andre er det også et spørgsmål om modenhed – om lige at få de ekstra år på bagen, som gør, man er klar at træffe et kvalificeret valg på baggrund af indsamlede erfaringer.

På Efterslægten er det en dyd at sætte læring foran præstation, og det nyder både Ida Neergaard Kronegh og Dizzie Bøgelund Saugmann godt af.

De har begge to års erfaringer med HF og bliver studenter til sommer.

Som alternativ til fx en studieretning på en 3-årig gymnasial uddannelse har de søgt blandt Efterslægtens vifte af “interesseklasser”. I stedet for at tune ind på en direkte sti til videregående uddannelser, så er det muligt at vælge HF ud fra bredere almen interesse på Efterslægten. Det giver en helt anden ånd, for samværet i klassen bæres i stedet af fælles interesser. Og fællesskab er alfa omega i et velfungerende studiemiljø.

for mig - og jeg brød mig slet ikke om det store fokus på karakterer. Jeg kendte en, som talte godt om HF på Efterslægten, og her fik jeg øje for Efterskoleklassen,” siger Ida Neergaard Kronegh på 19 år.

“Jeg havde været i 10. klasse på efterskole nærmere bestemt forfatterlinjen på Bavnehøj i Jægerspris, og jeg havde virkelig svært ved at give slip, da året var gået. Jeg elskede alt ved efterskolen – at være på egne ben, samværet og sammenholdet. Man føler et savn, når efterskoleåret er ovre, og derfor var det fedt at være fælles om den følelse sammen med de andre i min klasse på HF. Det gjorde alt så nemt i overgan-

Fordybelse og fokus på det rette sted

“Jeg var egentlig begyndt i STX på Østerbro, men droppede ud i januar i 1.g. Det var ikke lige et fællesskab

24

tilbage til INDHOLD

gen til HF på Efterslægten. Vi havde en fælles oplevelse af efterskoleliv i bagagen, og på HF kunne vi sammen skabe et nyt socialt, fagligt og kreativt fællesskab. Grobund for masser af gode oplevelser og nye minder – ikke mindst på vores studietur til Lissabon,” siger Ida Neergaard Kronegh.

Facetter af film

En søgen efter fællesskab, socialt samvær og mulighed for at overveje fremtidsmulighederne er også blandt årsagerne til, at Dizzie Bøgelund Saugmann på 18 år fandt vej til Efterslægten. Og at undgå karakterer undervejs i sin ungdomsuddannelse stod også højt på ønskelisten.

“Jeg vil ikke vurderes, mens jeg går på min uddannelse. Jeg trives ikke med at blive målt og vejet hele tiden.

Jeg vil langt hellere op og præstere en gang til den endelige finale – den afsluttende eksamen – også selvom der er tale om alle fag. Hellere det end årskarakterer Det var min mor, som fandt Efterslægten for mig. Hun vidste, at HF her på stedet ville passe mit temperament godt. Et yderlige plus ved HF på Efterslægten var muligheden for at dyrke mine interesser for film, amerikansk kultur og politik undervejs. Klassen hedder simpelthen Film & Musik i New York,” siger Dizzie Bøgelund Saugmann på 18 år. ”I 9. klasse var jeg i erhvervspraktik i DR Satire, og det åbnede mine øjne for produktion af fjernsyn og film.

Det er helt vildt spændende. Og siden valgkampen mellem Joe Biden og Donald Trump har jeg været meget optaget af amerikansk politik og samfundsforhold,” siger Dizzie Bøgelund Saugmann.

Mere end bare ”down memory lane”

“På Efterslægten har jeg kunnet forene mine interesser med min

ungdomsuddannelse. Det har været rigtig godt. Et andet plus ved min klasse er det faktum, at der er en god aldersspredning. Jeg hører til blandt de yngste den klasse – de ældste er midt i tyvene. Det har været rigtig fedt at kunne vende sine betragtninger med dem og få deres erfaringer.

Det har hjulpet mig ud over det, der ”18 drama”, man godt kan være fanget i. Det har været helt vildt sundt for mig. Jeg ved dog stadig ikke helt, hvad jeg vil i min fremtid. Jeg vil gerne have et sabbatår og arbejde – og få flere erfaringer og netværk inden for film, medier og kreativitet. Måske vil jeg gå efter Filmskolen – jeg ved det ikke. Først skal jeg også undersøge og teste af, hvilket aspekt af film, jeg vil – om det er bag kamera, på manuskriftet eller som instruktør,” siger Dizzie Bøgelund Saugmann, som gennem sin fagpakke på Film & Musik i New York har arbejdet både

teoretisk og praktisk med film i Mediefag på B-niveau. Faktisk på samme hold som Ida Neergaard Kronegh.

Hun har ligeledes sabbatår og arbejde i kikkerten – men også HF-overbygningen med fagligt løft i to fag fra B til A-niveau har hun kig på.

For endnu overvejer Ida Neergaard Kronegh de videre studier – måske skal det være journalist på Journalisthøjskolen, men med Overbygningen åbner dørene sig til universitet, og her kunne Ida Neergaard Kronegh også se sig selv dyrke sin interesse for samfundet i dybden på enten Sociologi eller Statskundskab.

Eller måske Ida Neergaard Kronegh og Dizzie Bøgelund Saugmann veje atter krydses igen – måske omkring politisk satire eller i et endnu fiktivt selskab under navnet Pink Street Production. Ved hvem? Det må eftertiden fortælle.

Student fra Niels Brock HANDELS GYMNASIET NØRRE VOLD G ADE

Linjer: Future Business · Digital Marketing · UX Design HANDELS GYMNASIET JTP

Linjer: Eliteidræt · HHX Hybrid · Økonomi · Business, finans & matematik · Samfund, økonomi & globale studier INNOVATIONS GYMNASIET

Linjer: Innovation og StartUp · E-Business & digitalisering · Projektleder DET INTERNATIONALE GYMNASIUM

Linjer: IBB · Business & International Culture · Business Elite · Business & Economics Elite · Business & Science Elite EUX- GYMNASIET

Linjer: Jesper Buchs Iværksætterakademi · EUX Business

For os, der handler

Åbent hus i januar · nielsbrock.dk

tilbage til INDHOLD

25

Praktik giver mod på mere ud Fem dages praktik blev vendepunktet for 16-årige Asbjørn Nørrelykkes skolegang og fremtid. Fra at være pænt sagt træt af skolen har han nu mod på videre uddannelse – så længe det praktiske er en stor del af det.

De fem første dage førte til en langvarig praktik, der er skruet sådan sammen, at Asbjørn bruger 1 dag hver uge i tømrerfirmaet og resten i sin 9. klasse.

NORDATLANTISK GYMNASIEKLASSE

På tilbyder vi studieretnigen: Bioteknologi - Arktisk Teknologi - Matematik - Fysik nordatlantisk.dk

DIT

E

TY

R

T

ER

DET KAN BLIVE DIG DU

SK

I en

26

N VE

AR ST

H ER

AL

RE

JS

E

-KLASSE bor du i 4 lande på 3 år, mens du tager en STX tilbage til INDHOLD

ddannelse

// Christina Qvistgaard

Kombinationen af praktisk arbejde og teori har fungeret så godt for Asbjørn, at han insisterer på at kalde det livsændrende. Pludselig giver tal og bogstaver mening på en helt ny måde. ”Det giver mig et pusterum i løbet af ugen som jeg får motivation af.

Og så får jeg viden på en anden måde. Jeg har kæmpet meget med matematik og nu får jeg 7. 100 % vil jeg anbefale andre som mig at prøve det her. Det har ændret mit liv og nu ved jeg, hvad jeg vil. Jeg mærker, at jeg er god til noget,” fortæller københavneren. ”Det med at sidde stille og lave det generelle skolearbejde har altid været meget svært for mig.”

En kammerat til Asbjørns storebror er tømrer og ejer af Tømrerfirmaet Mosgaard – en mindre virksomhed med mester og svend. Og nu også Asbjørn. De to ældre fyre – som dog ikke er ældre, end de stadig er i 20’erne - er blevet næsten som venner og gør arbejdslivet til en fed oplevelse.

Det har givet mig lyst til at lære mere

For Asbjørn betyder det meget, at han oplever en følelse af fremskridt, når han arbejder. Det er svært for ham at se progressionen på et Word dokument. ”Det er noget helt andet, når man sætter en væg op,” fastslår han. ”Så kan man se, at der sker noget.”

Faktisk har praktikoplevelsen været så stor en oplevelse, at Asbjørn er klar til erhvervsuddannelse efter en afstikker til 10. kl. på en gymnastikefterskole. Det eneste han endnu ikke har låst sig fast på, er om fremtiden skal stå på EUX eller EUD. Den overvejelse understreger bare, hvor vigtigt praktikprojektet har været for at give Asbjørn mod på livet og mere uddannelse. ”Hvis jeg ikke havde haft den her mulighed, ville jeg slet ikke være så glad. Jeg ville ikke være den, jeg er. Det har givet mig et fællesskab og lyst til at lære mere. Det havde været meget svært for mig ellers. Jeg var måske faldet fra,” lyder det fra den 16-årige, der også meget gerne vil anbefale praktikvejen til andre.

Praktikvejen kræver et nært samarbejde mellem de relevante parter. Ofte foregår det sådan, at UU-vejleder, kontaktlærer, forældre og den unge selv laver en skriftlig plan for, hvordan forløbet skal skrues sammen. Eleven får et ansvar for at passe skolen, hvis praktikken skal fortsætte.

Gør bæredygtighed til mere end ord

Alle snakker om grøn omstilling. Du gør noget ved det.

Vær med til at skabe den forandring, vi har brug for.

Se hvordan på TEC.dk/eud

tilbage til INDHOLD

27

// Louise Schmedes

Harun Nizami drømmer store drømme. Han er mønsterbryder, og som rollemodel for UU København vil han inspirere andre til at træffe de rigtige personlige valg for at få en god fremtid. For Harun Nizami er en af de allervigtigste nøgler til succes i livet uddannelse. Siden 7. klasse har han ønsket at blive modedesigner og netop gennem uddannelse, job og kurser er han ved at samle sig viden og kompetencer til at nå sit mål.

Harun Nizami på 21 år er meget optaget af, hvordan han kan forme sin fremtid på bedst mulig vis. Men det handler ikke bare om ham selv.

Han ser gerne, at andre i ham kan se, at der er en vej til at bryde med de negative mønstre, som kan knytte sig til en opvækst på Nørrebro. Og det er blandt andet det, han forsøger som Rollemodel. ”Jeg er født og opvokset i Mjølnerparken på Nørrebro sammen med min mor og min storesøster. Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, så min mor betyder alt for mig. Det er hende, som har præget mig til at ville noget med min tilværelse. Hun har sørget for mig og set til, at jeg ikke har gjort dumme ting. Det er hende, der har holdt mig til ilden med min uddannelse – og det har siden motiveret mig til at gøre mig bevidste valg selv. Og så bakker hun mig op i mine valg, og hun har tillid til, jeg gør det rigtige. At sige nej til kriminalitet, at sige nej til dårlige bekendtskaber og dårlige beslutninger.

Jeg skylder hende så meget,” siger Harun Nizami. ”Efter grundskolen valgte jeg STX på Gefion, mens alle mine klassekammerater fortsatte i større og mindre grupper ind på andre uddannelser i hele byen. Jeg var faktisk helt rystet over, at vi gik i så mange forskellige retninger.

Jeg har altid fulgt min egen vej, men alligevel var jeg overrasket over, at det

fællesskab i grundskolen ophørte – det havde i alle de år virket så permanent,” siger Harun Nizami.

Forskellige veje til fremtiden

”Siden 7. klasse har jeg vidst, at jeg gerne ville arbejde med mode og være designer. Jeg har tegnet, siden jeg var helt lille, og jeg er kreativ og får mange ideer. At ”klæder skaber folk” passer.

Den opmærksomhed har jeg fra min mor, som kom til Danmark som meget ung fra Indien. Hun vidste, at udseende og udtryk spiller en stor rolle for, hvordan andre opfatter en, og derfor har hun altid gået meget op i, at vi tog os godt ud,” siger Harun Nizami, hvis eget modemæssige forbillede er Virgil Abloh, som var kreativ chef hos Louis Vuitton indtil sin død i 2021. ”Ophavet fra Indien har på mange måder farvet mit syn på mode, tekstiler og tøjproduktion – bæredygtighed, gode forhold for mennesker i alle faser af produktion osv. Det skal være på plads. Derfor går jeg til mode fra mange vinkler. Efter et år på STX fandt jeg ud af, at jeg skulle en anden vej for at følge min drøm og være tro mod den. Jeg var glad for at gå på STX, og jeg har lært mange gode mennesker at kende, men fagligt skulle jeg være et helt andet sted. Derfor startede jeg på EUX Business med detail på NEXT Uddannelse København, og det gav så meget mening. Her får jeg lagt et godt fundament med viden om virksomhed, drift, salg, økonomi, service og markedsføring,” siger Harun Nizami, som allerede i grundskolen har fået smag for iværksætteri. Sammen med nogle kammerater i Nordvest havde han tidligere udviklet en mikrovirksomhed under Mind your own Business – en organisation, som skaber udviklingsforløb for drenge i aldersgruppen 13-19-årige i udsatte områder som fx Mjølnerparken.

God karma er en drivkraft ”Det er sjovt

28

– jeg synes egentlig ikke, jeg er en iværksætter, men det er jeg jo. Jeg er engageret i flere virksomheder, og jeg giver gerne andre en hånd med, fx laver jeg logoer. Jeg synes, at mange aspekter omkring at skabe en virksomhed er sjovt, og derfor fortsatte jeg direkte videre på CPH Business på Serviceøkonom for at dygtiggøre mig yderligere med økonomi, service, drift og meget mere. Jeg er rigtig glad for det – underviserne er gode og fagene spændende. Jeg arbejder også på at blive bedre til at tage ordet og lave præsentationer. Jeg har ikke altid haft det så godt med at træde frem i en forsamling og sælge mig selv. Det øver jeg mig nu i som rollemodel og gennem et studiejob i Promotors, hvor jeg kommer ud til forskellige events for at sætte spot på forskellige produkter.

Her får jeg udfordret mig selv, og jeg lærer at tale med mennesker. Jeg ser læring i alt, jeg foretager mig. Der er en rød tråd i det hele til min fremtid,” siger Harun Nizami. ”Jeg har derudover tilmeldt mig et kursus i Innovative Fashion Management, som er et brancheforløb rettet mod modebranchen. Her kommer jeg også rundt om mange aspekter på mode og industrien, og det går godt i spænd med de værktøjer, som jeg får gennem uddannelsen til Serviceøkonom og i fundamentet fra min EUX Business,” siger Harun Nizami, som dog har mødt skepsis for sin plan fra den spæde begyndelse. En studievejleder lod ham også tidligt vide, at han ikke skulle gøre sig store forventninger om at blive modedesigner og i stedet for at gå efter noget mere sikkert. ”Det fede er, at jeg har mødt samme studievejleder igen, og han kom til mig og gav mig sin fulde opbakning, fordi han kunne se, jeg er dedikeret i at nå mit mål. Han bad mig sige til, når min første kollektion lanceres, for så ville han selv være blandt de første til at købe. Det er den slags oplevelser, som jeg tager til mig og bruger i mine ambitioner om at nå mit mål. Og på samme måde giver jeg også min hjælp og opbakning til andre, jeg møder på min vej,” siger Harun Nizami.

tilbage til INDHOLD

t e g n i r p s Ta’ – og mærk livet

BESØG

EFTERSKOLE MESSEN

– snak med elever og lærere – hør foredrag om livet på en efterskole og om udveksling – sprogrejser – frie fagskoler

TIS GRA G ADGAN

2024 27. - 28. januar Roskilde Kongrescenter Lørdag & Søndag

kl. 10-16 efterskolemessen.dk jp@compassfairs.dk 9189 8510

29

IB GIVER

INTERNATIONALT

UDSYN

// Christina Qvistgaard

Therese er vokset op i Danmark. August er vokset op i England. Den ene drømmer om en fremtid i udlandet. Den anden gør ikke – ikke mere i hvert fald. Men de har begge to valgt den internationale studentereksamen IB og er blevet meget mere sikre på deres vej videre.

Fra biblioteket er der frit udsyn til lokalet nedenunder, hvor mange af Birkerød Gymnasiums elever er samlede til terminsprøver. Der bliver slået koncentreret i tastaturet på de bærbare og spist snacks i alle afskygninger.

August: Jeg boede i England i 12 år, fordi mine forældre havde job derovre. Vi flyttede tilbage, da jeg startede i 7. kl. Jeg valgte IB for at holde alle muligheder åbne.

4. Hvad bruger du mest tid på?

Therese: Lektier fylder meget. Og forberedelse til tests.

Jeg vil gerne være velforberedt. Lektierne foregår også på engelsk, og det er lidt en omvæltning.

”Det må man ikke, når man går på IB,” fortæller Therese og August. ”Det er en af de store forskelle. Vi må hverken have hjælpemidler eller mad med. Til gengæld er vores eksamener meget kortere. Måske handler det om, at alle IB elever skal være ligestillede, når de går til eksamen.”

Og det kan der måske være noget om. IB er nemlig så international, at den dækker omkring 150 lande og mange tusind elever.

På Birkerød Gymnasium oplever man en stigende interesse for de internationale muligheder. Lige nu er der over 300 elever på IB og pre-IB, som svarer til en 1.g.

Undervisningen på IB foregår på engelsk. I Danmark er der 17 skoler, der tilbyder IB heriblandt altså Birkerød Gymnasium og HF, hvor mange af eleverne også benytter sig af den tilknyttede kostskole.

5. Hvad skal man tænker over, inden man vælger IB? Therese: Den er meget anderledes end fx STX, tror jeg.

Man har virkelig meget, man skal nå på 2 år og mange lektier. De eneste karakterer vi får er også dem, vi får til eksamen, så man skal selv styre tingene igennem året.

August: Man skal overveje, om man gider at lave arbejdet. Det er hårdt.

Blandt de danske elever, er der flere forskellige årsager til at gå efter en IB, fortæller IB leder Christina Rye Tarp.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Therese: Jeg bruger 2-3 timer hver dag, men jeg har også mange læsefag, og det tager tid.

”Det kan være unge, der er meget fokuserede på en fremtid i udlandet. Måske vil de gerne læse videre på et universitet et andet sted i verden. En del er børn af forældre, der enten har været udstationerede eller stadig er det, og har gået på internationale skoler,” uddyber Christina Rye Tarp.

August: Jeg bruger måske 1 time om dagen, men jeg har heller ikke så mange læsetunge fag.

7. Hvad er drømmen?

Therese: Det kunne sagtens være et job i udlandet. For mig handler IB også om kontakter – og jeg håber, at jeg stadig har de kontakter, når jeg er færdiguddannet.

Eleverne fortæller:

1. Navn og alder?

Therese Karoline Alstrup Helander 18 år.

August Jebjerg, 17 år

August: Jeg ved ikke, hvad jeg skal, men jeg vil gerne i militæret og måske senere noget med landbrug. Da jeg startede IB ville jeg gerne til USA eller tilbage til England, men jeg er begyndt at hælde til at blive herhjemme.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Therese: 1. IB – vi vælger 6 fag inden for forskellige områder – og de fag kører i 2 år.

August: IB med fokus på historie og geografi 3. Hvorfor valgte du IB? Therese: Jeg vil rigtig gerne læse videre i udlandet efter gymnasiet, fordi jeg altid gerne har villet opleve verden og andre kulturer, men ikke bare på ferie. Jeg vil gerne bo og opleve. I starten ville jeg gerne til USA, men nu hælder jeg nok mere mod England. Jeg ville også gerne have den internationale følelse og atmosfære, som der virkelig er her, fordi vi er samlet så mange nationaliteter. Så synes jeg også, det er fedt at bo på kostskolen. Det er lidt ligesom efterskole bare, at man er voksen og skal kunne klare sig selv.

30

August: Det handler mest om at følge med. Jeg har aldrig været så glad for skolen. Jeg bruger også meget tid på at træne som en del af CAS (Creativity, Activity and Service). Jeg er også med i en gardening club, hvor vi laver fuglehuse, som vi forærer væk. Og så fungerer fællesskabet også rigtig godt. Det internationale fylder meget og giver et helt andet perspektiv.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Therese: En del af IB er også det, der hedder CAS, hvor man skal arbejde med selvudvikling uden for skoletiden fx gennem kreativitet eller velgørende arbejde eller sport. Jeg har lavet en masse kreative skriverier og deltog i en konkurrence. Det endte med, at jeg fik mine ting udgivet og fik en pris.

August: Jeg synes, nogle af de forskellige klubber, vi har her på skolen, er fede.

tilbage til INDHOLD

31

EUX VOXPOP 1. Navn og alder?

Xander Larsen, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Business, 2. år.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Det med at komme ud i en virksomhed og arbejde med opgaver i det virkelige liv tiltalte mig meget. Også det med, at man starter med at tjene penge ret hurtigt og kommer i gang med voksenlivet.

Svar fra Xander Larsen, der går på EUX Business på Niels Brock Vi starter fra scratch og opbygger en masse viden inden for handel og finder ud af, hvordan en virksomhed fungerer indefra.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over, hvor meget man selv er villig til at lægge i uddannelsen.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det fylder meget, at vi går i 2 for­ skellige klasser i løbet af de to år, så man lærer rigtig mange at kende.

Så synes jeg også, at lærernes engagement fylder meget.

EUX er jo også en erhvervsuddan­ nelse, hvor man skal lære nogle ting, der hører til fx forskellige fagtermer.

Der skal man lægge alle kræfter i.

Der bliver taget hensyn til alles udfordringer. Nogle har det nemt og andre lidt sværere.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Der er nogle læselektier, men man skal ikke lave sygt mange opgaver.

Vi får meget tid her, hvor lærerne også er her. Det er godt, for der er meget, der skal gennemgås.

7. Hvad er drømmen?

Jeg er meget engageret i miljøet og har et studiejob nu, hvor miljøbevidstheden fylder meget.

Virksomheden beskæftiger sig med metanol som brændstof til skibe i stedet for diesel. Det er et job, jeg blev headhuntet til.

Generelt bruger vi meget tid på bæredygtighed, og jeg synes det er fedt at kunne kombinere business med bæredygtighed.

Uanset, hvor jeg ender henne i det lange løb, vil jeg gerne bevare en rød tråd i forhold til miljøet.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Vores erhvervsområdeprojekt er en god opgave. Det med at gå i dybden med sin egen viden, og det man har lært.

Hvad har man gjort sig umage med?

Det finder man ud af. Jeg skrev selv om Tesla og elbilmarkedet.

32

tilbage til INDHOLD

EUX VOXPOP 1. Navn og alder?

Sulajma Torp, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Business, 2. år.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg kunne godt lide kombinationen af en handelsuddannelse og så praktikdelen. Man har en uddannelse, der efter 2 år både kan bruges til at gå ud i job eller læse videre. Jeg var på besøgsdag her, og jeg kunne også rigtig godt lide fagene.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det fylder meget, at man har gået i to forskellige klasser, forstået på den måde, at man på det første år, som er grundforløbsåret, går i en klasse.

På andet år vælger man studieretning, og så kommer man i en anden klasse. Studieretningen kan være handel, detail, kontor eller event.

Når man går i to klasser, får man en masse bekendtskaber. Det har også fyldt meget for mig, at der er så god kommunikation med lærerne.

Svar fra Sulajma Torp, der går på EUX Business på Niels Brock ret i at få designdelen med. Så i stedet for at vente, synes jeg, at der skulle ske noget, så jeg ikke sidder fast.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal gøre sig den overvejelse, om man ser sig selv på en elevplads.

Er man klar til det? Det første år er egentlig let nok, men der er meget at se til og især på 2. år skal man virkelig kunne præstere, holde overblik og følge med. Det er som at tage 2. og 3. samtidig på et år. Alt hvad vi laver, bliver også sat i forhold til det virkelige liv.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Det handler mest om afleveringer, men vi får meget tid til det. Vi arbejder også meget i grupper, og vi arbejder meget her, så det er også en god uddannelse, hvis man synes, det er svært at fordybe sig alene.

7. Hvad er drømmen?

Jeg troede, at jeg skulle ud på en elevplads, men det skal jeg ikke alligevel. Jeg har i stedet søgt ind på Københavns Erhvervsakademi, hvor jeg gerne vil læse til designteknolog.

Bagefter overvejer jeg at tage en bachelor.

Den elevplads jeg rigtig gerne ville have, havde ikke nogen ledige elevpladser, og så var jeg også interesse-

SOLO-UNDERVISNING

FÆLLESKOR

TAG 10. ÅRGANG PÅ

SEJERGAARDENS TEATERKONCERT, FESTIVAL OG TURNÉ

ANDERLEDES PRØVEFORMER

MUSIKEFTERSKOLE

VÆLG MELLEM 3 LINJEFAG

MUSIKER • SANGSKRIVER • PRODUCER

FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG PERSONLIG UDVIKLING

UDLANDSREJSE

FOR DIG DER HAR KÆRLIGHED TIL MUSIKKEN

SEJERGAARDSVEJ 2 • DK-4340 TØLLØSE • TLF. 59185124 • INFO @ SEJERGAARDENS.DK

SAMMENSPIL

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Vi har lavet en uddannelsesspecifik opgave, som jeg synes var rigtig spændende. Man må selv vælge en virksomhed og et problem eller udfordring, man selv finder, og så skal man lave opgave om det. Det er fedt, fordi man også kan vise sine kreative sider. Jeg valgte at fokusere på LEGO, og hvordan de kan vækste i Danmark.

Min løsning var messer. Jeg synes, det er spændende at lave løsninger, der måske kan blive implementeret i virkeligheden.

KUN 3 MINUTTER FRA TØLLØSE STATION • 45 MINUTTER TIL KØBENHAVN • TOG HVER HALVE TIME

www.sejergaardens.dk

tilbage til INDHOLD

33

Youtuberen som blev grøn iværksætter

Gennem de seneste ti år har Louise Bjerre været at finde på Youtube under navnet LouLiving med stor succes. Hun har forsøgt sig frem og fundet sin stil – og siden skabt en levevej som influencer og iværksætter med bæredygtighed for øje med virksomheden IGEN.

// Louise Schmedes

”Som lille var jeg glad for at lave teater. Det var fedt at træde ud på en scene og underholde. Jeg havde en lille drøm om at blive skuespiller – men jeg havde også en drøm om at skabe mit eget. Jeg havde en overgang også en lille webshop, da jeg gik i foleskole. Det var en sjov måde at lave noget godt for andre, levere en god service og kommunikere med mennesker. I slutningen af 9. klasse eksperimenterede en veninde og jeg med at lave videoer til Youtube. Mine klassekammerater synes, det var ret kikset, at vi sad hjemme på værelset og lavede videoer med os selv. Men det skulle ikke gå mig på. Jeg synes, det var sjovt – og det lå meget i tråd med at stå på en scene,” siger Louise Bjerre. ”Fra mine år med amatørteater havde jeg lært at træde ud af mængden, og det rørte mig derfor ikke så meget, hvad andre sagde eller mente om mig. Min veninde og jeg fulgte med i, hvad de nye danske youtubere foretog sig. Efter afgangseksamen skulle vi i hver vores retning – hun i 10. klasse og jeg i 1.g. I sommerferien op til starten på innovationsstudieretningen på Køge Handelsgymnasium, oprettede jeg LouLiving på Youtube og lavede de første videoer, som mindede meget om det, som alle andre piger gjorde på platformen dengang – det var perfekte morgenrutiner, tips til makeup og tøj. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig – særligt det med makeuppen. Jeg kiggede på, hvad drengene lavede. Jeg oplevede, at de godt måtte eksperimentere og underholde – det var meget sjovere. Jeg valgte derfor at lave en video, hvor jeg annoncerede, at jeg ville stoppe med at lave videoer – om beauty, og så lavede jeg en parodi på en morgenrutine, hvor alt gik galt.

Det blev et vendepunkt. Meget hurtigt mangedoblede antallet af følgere på kanalen og jeg blev nomineret i flere priskategorier til Guldtuben. På et kort øjeblik var jeg gået fra at være fan af youtubere til selv at være blandt de største. Og det, mine folkeskolekammerater før havde fortalt mig var kikset at lave, blev pludseligt meget sejt, og jeg blev populær på en helt ualmindelige måde. Den generation af youtubere, jeg nu tilhørte, kunne pludselig også tjene penge, mens vi havde det sjovt med at lave og udvikle videoer til vores kanaler.

Jeg var nu både youtuber og gymnasieelev. Jeg var glad for at gå på handelsgymnasiet og fik en masse med mig, jeg kunne bruge til de mere kommercielle dele af LouLiving, men jeg var ikke bare ”Louise” mere.

34

Det mærkede jeg tydeligt, når jeg var ude blandt andre mennesker,” siger Louise Bjerre.

En ny karrierevej

”Mine forældre havde insisteret på, jeg tog min uddannelse færdig. Jeg ville ellers gerne have været droppet ud i 1.g. ligesom mange af mine youtuberkollegaer gjorde. Og nok var jeg sur over det, men i bakspejlet er jeg utrolig glad for, jeg fortsatte og blev student.

Det gjorde jeg i 2017 og derefter gik jeg ”all in” med LouLiving i det, der skulle være mit sabbatår. I halvandet år var jeg youtuber på fuldtid – jeg brugte al min tid på at optage, klippe og redigere – holde mange møder, forhandle annonceaftaler og partnerskaber,” siger Louise Bjerre. ”Jeg lavede på et tidspunkt en serie omkring fænomenet ”Klimatosse”, som dukkede op efter valget i 2019.

Jeg tog begrebet på mig og undersøgte i en række videoer forskellige måder at være bæredygtig på fx rejse klimavenligt med tog, vegansk kost, genbrug, madspild etc. Jeg opdagede, at det appellede til mig.

Det gav så god mening – selvfølgelig kan vi ikke blive ved med at forbruge som før. Vi vil jo gerne undgå at gå på kompromis med vores levemåde, så jeg vil gerne være med til at sætte skub på bevidst forbrug, at genanvende tekstiler og at skabe produkter af spild fra fx tøjproduktion og plantefibre. Det forsøger jeg via IGEN, hvor vi sælger forskellige slags produkter, tøj og tilbehør, som går mod ”fast fashion” og tanker om sæson uden at være apotekteragtigt eller sterilt. Personlig æstetik tæller stadig – og tankesættet bag IGEN møder stor opbakning,” siger Louise Bjerre. ”I dag bruger jeg meget tid på at researche materialers og processers bæredygtighed, og jeg indgår samarbejder med mennesker og producenter, som går op i bæredygtighed på alle måder. Også som influencer finder jeg det langt mere bæredygtigt – og troværdigt – at indgå langvarige relationer omkring produkter, som jeg ærligt kan sige, jeg bruger eller ser mening i. Det ville uærligt af mig at foregive over for mine følgere, at jeg kunne blåstemple 30 forskellige slags cremer eller købe store mængder nyt tøj hele tiden – den forventning og det pres skal mine følgere ikke sidde tilbage med. Og det kan vores klode heller ikke holde til,” siger Louise Bjerre.

tilbage til INDHOLD

Ranum Vælg Danmarks bedste 9. klasse

Niveaudelt undervisning målrettet dit faglige niveau i prøvefagene.

Kombinér din 9. klasse med et engelsksproget Cambridge forløb

.

Vælg mellem 15 valgfag og 20+ profilfag. Tre rejser i løbet af skoleåret.

500+ venner fra over 25 lande.

Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag 50+ profil- og valgfag • 3 rejser • 500+ venner • Ledige pladser 2024-25 Sommercamps 2024 • Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk

Kom til Efterskolernes Dag d. 24. sep. kl. 10-17

35

Vi befinder os i en brydningstid, hvor fremtiden er sværere at spå om end nogensinde før. Lene Tanggaard gør dog et forsøg og giver råd til dig, som skal træffe det første store valg om fremtiden – nemlig valget om din ungdomsuddannelse. ”Jeg fristes til at sige ”Vogt dig for gode råd”. Det kan være farligt, når man gerne vil lyttes til, men jeg mener det. Med et glimt i øjet,” siger Lene Tanggaard.

Hun er rektor på Designskolen Kolding og professor på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring.

Fra de to positioner har hun godt udsyn til uddannelseslandskabet, og hun deler gerne sine iagttagelser med alle, som skal navigere i det: For der er en jungle af muligheder, og det vil du se, når du går på opdagelse i Karriereguiden, som du sidder med her – og når du bevæger dig ud på introkurser, brobygning, åbent hus og orienteringsaftener. Dit kompas skal så at sige kalibreres, og Lene Tanggaard giver gerne en hånd med.

Lyt og lær

”At vælge uddannelse kan opleves som en krise. Det er et brud på et skoleforløb, men her er tale om en helt naturlig krise,” siger Lene Tanggaard.

VOGT DIG

”Det vigtigste er, at du er bevidst om den situation – og ellers slår koldt vand i blodet. At vælge første skridt efter grundskolen er stort, men mød mulighederne uden fordomme. Du kan opleve, at dine forældre skubber på, for at du vælger – og måske endda noget helt bestemt. Meget har ændret sig, siden de selv stod, hvor du står nu. Men tænk på, at de bare vil dig det bedste, så brug dem og tal med dem.

Det er godt at få deres perspektiver med i dine overvejelser, og de skal også udfordre dig, så der er sammenhæng mellem dig og dit valg.

Det samme gælder dine lærere og studievejleder. Men som jeg sagde til at begynde med, så vogt dig for gode råd. Fortæl dem, at du sætter pris på deres interesse og nysgerrighed – og opfordr til, at I sammen fordomsfrit afsøger dine muligheder. For det er dig og dit liv, lykke og glæde, det handler om,” siger Lene Tanggaard.

2-årig STX eller HF? – Vi hjælper dig med at komme tættere på dine drømme!

✓ På toppen af Verden – midt på Nørrebro ✓ Faglighed – Nærvær ✓ Forskellighed – Samhørighed ✓ Respekt – Ansvar ✓ Rummelighed – Samvær

www.nbgym.dk nbgym@nbgym.dk Tlf. 3583 1826 36

tilbage til INDHOLD

FOR GODE RÅD Balancegang i pres og udfordring

”Foruden nysgerrighed og fordomsfri tilgang, så er det vigtigt at afdramatisere selve valget. Det afgørende er ikke det, man vælger, men selve dét, at man gør det. Vær realistisk i dit valg.

Overvej om der er klangbund i dit valg – fx er det en god ide at vælge musik på A-niveau, hvis ikke du

// Tekst: Louise Schmedes Foto: Katrine Worsøe

nogensinde før har løftet et musikinstrument? Valget skal selvfølgelig føles rigtigt i maven, for med ægte interesse kommer dygtighed – og det vil gøre dig mest glad og tilfreds. Og husk så at intet er lineært, når det kommer til uddannelse. Næsten da.

Meget få mennesker er rationelle og følger en snorlige tråd. For langt de fleste mennesker i dag – inklusiv mig selv – så opstår vejen tilfældigt, og indimellem kan du opleve, at næste skridt dukker op ud af det blå.

Derfor handler det bare om at komme i gang med en uddannelse, for så åbner dit blik sig for mulighederne.

Et tilfældigt møde med en lærer, en anden voksen eller en ven kan skubbe dig i en ny retning – på den måde snublede jeg tilfældigt ind i psykologi på højskole. Du skal også vide, at et ”nej” ikke er definitivt. Du skal i stedet bruge det konstruktivt – til at blive klogere, til at justere eller vælge en ny rute.

Sådan er livet. En serie af møder, som sender dig i nye retninger. Og det rummer faktisk en hel central pointe, som

tilbage til INDHOLD

du heller ikke skal snydes for: Din uddannelsesvej – uanset hvilken – giver dig muligheder og frihed. Det, du også skal lære er, at leve og nyde din hverdag og de mennesker, der er i den. At leve er en dyd og en vigtig praksis. Det kan heller ikke regnes ud – det skal opleves.

Du må gerne stoppe op og føle efter.

Mens du står i nuet, kan livet måske virke usammenhængende, men når du senere vender dig om, vil du alligevel se, at der er en rød tråd – og det er din.

I det hele taget findes der et hav af dyder og færdigheder, som er vigtige at holde fast i. Kreativitet, at regne, at kunne skrive, kunne sprog, være kritisk, bruge sin sunde fornuft, bruge sine hænder og gøre noget for andre – de vil aldrig gå af mode,” siger Lene Tanggaard og tilføjer: ”Heller ikke når vi kigger ind den nære og fjerne fremtid med kunstig intelligens, nye redskaber og jobs, som vi endnu ikke kender hverken navn på eller indhold af. Færdighederne er gode at have med, også når strømmen går. Det gælder også dit kompas. Nyd dit liv og dit eventyr. Held og lykke på rejsen – det er dig, der afgør, hvor den går hen.”

37

På H.C. Ørsted Gymnasiet bliver din stemme hørt

Der er mange sociale klubber på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.

Faktisk siger eleverne, at hvis du har en eller anden særlig interesse, så kan du være sikker på, at andre på gymnasiet har den samme. Og at du vil blive hyldet for de ting, du ved sygt meget om. // Tekst og foto: Kristina Herlev Wulff, freelancejournalist ”You make me feeeel like, I’ve been locked out of heeeaaaven”.

Bruno Mars’ stemme blæser ud af højttalerne i kantinen.

De første moves begynder at rulle gennem kroppen på de grinende piger.

"Det er virkelig fedt. Jeg har fået venner for livet reelt set af det.

Der er flere fra min årgang, som jeg ellers kun ville have kendt vagt eller kendt igennem folk, som jeg nu er pissetæt med. Så jeg synes, det er fantastisk," lyder det entusiastisk fra Simon.

De animerede dansere i ”Just dance”-spillet bevæger sig i takt til musikken på den gigantiske fladskærm, mens pigerne på gulvet strækker armene frem og hopper. En lyshåret pige i lyse jeans knækker sammen, mens hun griner af sine egne dansetrin. Det her er en helt almindelig eftermiddag i Pigeklubben.

Han har været med til at starte klubben og er nu næstformand. Men selv om han som 3.G’er snart forlader HCØ, så forlader han ikke helt Rollespilklubben.

"Jeg regner med at blive lidt og hjælpe de nye i gang. Og hvis de mangler nogen til at styre spillet, så kommer jeg gerne og siger ”hej med jer”, lyder det fra Simon.

"Det er en god måde at lære andre at kende på, for det kan være lidt grænseoverskridende at skulle stå der og danse. Og så er man fire mennesker, der ikke kender hinanden, der står der og danser. Og så har man pludselig en relation til hinanden, og så kan man sige ”hej” på gangen," fortæller Astrid Hedvig Holm Friis, der går i 1.G på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Et gymnasium, som eleverne bare kalder HCØ.

Fedt at lave noget kreativt

Tekniske gymnasier er muligvis heller ikke det første, man forbinder med drenge og piger med trommestikker i hænderne eller klaverets glatte, hvide tangenter under fingrene. Men blandt gymnasiets mange klubber er der også en Musikklub.

"Det er virkelig dejligt at holde fast i noget lidt kreativt," siger Adam Kjærsgaard.

Pigerne holder sammen

I pigeklubben mødes skolens piger om enten brætspil, ”Just dance”, julehygge eller kage – eller det hele på samme tid.

For når man er pige på HTX, så er man i mindretal. Men faktisk bliver det til en styrke. Særligt når man har en klub, hvor man kan mødes på tværs af årgange og klasser og hygge sig sammen.

"For mig er det lidt mere noget humant på en forholdsvis teknisk skole," lyder det fra gruppemedlemmet Frederik Sodemann. Gruppen mødes i gymnasiets øvelokale, hvor der er et væld af instrumenter, de kan kaste sig over.

"For mig er det også fedt, at vi kan være sammen på skolen," indskyder Bertram Jonassen og fortsætter: "Og derved lave noget andet end skole sammen."

"Man skal være forberedt på, at hvis man er pige her, så hører man sammen. Og det er virkelig rart. Det er virkelig rart at have et sted, hvor man altid kan høre til," fortæller Julie Kronborg, der også går i 1.G.

Og det er måske ikke så underligt, at der er så mange sociale klubber på HCØ. For eleverne fortæller, at det er ret nemt at få lov til at lave en klub om lige præcis det, du elsker at lave.

"Til festerne kan du automatisk gå hen til en pige og snakke til hende. Der er ikke en eller anden kløft imellem jer," siger Astrid.

Venner for livet

Pigeklubben er bare en ud af rigtig mange klubber på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Kan du lide at bage? Så er der en klub for det. Kan du lide at strikke? Lave is? Er du LGBTQ+?

Så er der klubber for det – og rigtig, rigtig meget andet. Og hvis du er til rollespil, så skal du gøre som 3.G'eren Simon Boelskov Meyer og melde dig ind i Rollespilklubben.

"På skolen er der også en tendens til, at hvis du vil noget, og du spørger kontoret om det, så er de ret åbne for det, forklarer Frederik og tilføjer: "Det er de virkelig gode til også, lærerne. Det virker som om, de også er investeret selv i vores skolegang."

Rektor er mere end samarbejdsvillig

For her på gymnasiet bliver elevernes stemmer hørt. Det understreger Christiane Louise Bang fra 2.G. Hun er netop

➜

side 45

38

tilbage til INDHOLD

AT LEVE DET GODE LIV ER EN KUNST Ø10 er navnet på Ungdomsskolens 10. klassecenter, som holder til mellem Kildevældsparken og Kildevældsskolen på Belmannsgade.

Med en 10. klasse på Ø10 kan eleverne afklare deres ønsker for ungdomsuddannelse, og i det hele taget får de et år med personlig og faglig udvikling.

Det har Basil Nørregaard Pedersen fra Brønshøj gjort. Kursen er lagt mod en kreativ fremtid gennem erhvervsuddannelse.

// Louise Schmedes

Ø10 er et pulserende minisamfund på 1. sal af Multihallen ud mod Belmannsgade på Østerbro. Eleverne har fra begyndelsen af skoleåret valgt sig ind på en af Ø10s fire linjer, men sammen lever de deres liv i fællesarealerne, som alle klasselokalerne støder op til. Et stort panoramavindue inviterer årstidernes skiften i Kildevældsparken inden for i fællesrummet. Ø10 huser linjerne Fodbold for drenge og piger, Kunst & Design, Kommunikation & Kultur og Sport. Basil Nørregaard Pedersen har valgt Sport, selvom et par af Ø10s andre linjer faktisk kunne give et fingerpeg om, hvad han gerne vil i sin fremtid. Men alligevel giver valget af Sport rigtigt god mening. Der er nemlig en god harmoni mellem linjen, Basil Nørregaard Pedersen har valgt – og hvor han ser sig selv i fremtiden.

Er der guld i fremtiden?

”Jeg er et konkurrencemenneske, og jeg elsker sport. Jeg dyrker basket to gange om ugen i min fritid, og gennem Sportslinjen får jeg dyrket mange forskellige slags sportsgrene, som en del af undervisningen – fx fodbold, basket, badminton og gokart. Vi får brugt kroppen, og vi øver teamsamarbejde – og så er der konkurrenceelementet.

Jeg synes, det er sjovt og fedt at være fokuseret på et mål og gå hele vejen,” siger Basil Nørregaard Pedersen på 17 år. ”Jeg har brugt mit år på Ø10 på at blive mere moden og på afklaring om, hvilken retning, jeg vil i med mit valg af ungdomsuddannelse. Jeg er ikke bogligt anlagt. Jeg vil meget hellere bruge mine hænder og lade mig opsluge af projekter. Derfor vil jeg på grundforløb 1 på Media & Design på NEXT Uddannelse København, og når jeg kommer lidt længere, vil jeg tage en beslutning om den retning, jeg vil tage med grundforløb 2. Jeg vil gerne arbejde kreativt – med et eller andet medie. Jeg overvejer grafisk design – jeg tegner, og jeg tænker det kunne være en god vej for mig. Eller måske foto. Men allerførst vil jeg forsøge at blive guldsmed. Der er meget få pladser hver år, så jeg skal gennem nåleøjet for, at den drøm kan gå i opfyldelse – men det er her mit konkurrencegen sætter ind. Og

vil man noget rigtig meget, så skal det nok lykkes, så jeg giver det et skud. Jeg kender måske endnu ikke indholdet i min fremtid arbejdsmæssigt, men jeg forestiller mig helt sikkert, at jeg driver selvstændig virksomhed,” siger Basil.

Ind til det allervigtigste

”Uanset hvad så vil jeg arbejde kreativt i min fremtid – jeg er vokset op i en familie, hvor kunst og kulturforbrug betyder noget. Jeg holder meget af at tage ud med min familie og opleve alt muligt fx kunst, kultur, musik, teater og fodbold. Jeg kan godt lide at opleve forskellige ting – og jeg kan lide, at vi taler om det, og vi deler vores forskellige opfattelser og syn på alt det, som vi oplever sammen.

Vi tager tit på museer – vores favoritsteder er Louisiana i Humlebæk og Arken i Ishøj, men vi tager også til Malmø og Berlin for at se kunst. Moderne kunst optager mig – helst malerkunst, skulpturer o g installationskunst – og alle de indtryk blander sig med mit feed på Instagram. Det er i alle de indtryk, at jeg samler inspiration til min fremtid – hvad enten den handler om grafisk design, fotografi eller fingerringe i guld,” siger Basil Nørregaard Pedersen. ”Min far er egentlig guldsmed, men han har lagt det lidt på hylden. Men han taler om at genoptage det, hvis jeg går den vej. Jeg kan godt lide tanken om, at vi kunne skabe noget sammen,” siger han, mens han smager lidt på navnet ”Basil og far”. ”Under alle omstændigheder vil jeg gerne skabe mig et godt liv, hvor jeg er glad og tilfreds. Det gør ikke noget, at arbejde og hobbyer blander sig sammen. Jeg vil gerne beskæftige mig med noget, som optager mig. Jeg vil gerne kunne sidde stille og koncentrere mig – og give mig tid til det, jeg skaber. Alene den tid, jeg investerer for at lykkes med noget, har værdi. Det er en stor kvalitet. Jeg skal være så meget nede i et projekt, at tiden bare forsvinder samtidig med noget opstår mellem mine hænder. Noget som andre kan finde stor glæde ved i deres liv,” siger Basil Nørregaard Pedersen.

tilbage til INDHOLD

39

DANMARKSMESTER i brolægning

// Christina Qvistgaard

Da Micke Graversgaard sammen med makkeren Simon Brok fik medaljen om nakken og diplomet i hænderne og kunne kalde sig vindere af DM i Skills 2023, var det kulminationen på 3 dages hårdt arbejde og koncentration.

Brolægger voxpop

1. Navn og alder?

Micke Graversgaard, 25 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på EUD Mesterlære, brolægger, 4. hovedforløb på NEXT 3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse.

Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Det var ikke planlagt. Jeg gik bare og var derhjemme og lavede ikke rigtig noget. Min svoger er brolægger, så jeg startede som arbejdsmand. Efter 10. klasse tog jeg STX og så var jeg værnepligtig. Bagefter var der nogle måneder, hvor jeg ikke lavede så meget, så da min svoger spurgte, om jeg ville med ud, tog jeg med. Det fangede mig, at man bruger hænderne meget. Jeg kan også godt lide at være udenfor hele tiden.

Vejret er som regel fint.

Med flere end 50.000 besøgende, over de 3 dage konkurrencerne afholdes, er Skills et kæmpe udstillingsvindue for erhvervsuddannelserne. For Micke Graversgaard var det samtidig en god mulighed for at vise, hvad han kan. ”Hvis man er god nok, synes jeg, man skal prøve at være med.

Det kan godt være, at det er lidt stressende, men det giver så meget stolthed at repræsentere sit fag,” fortæller han. ”Man får også et godt ry i branchen.”

Simon og Micke havde kun kendt hinanden i få dage, da de stillede op som makkerpar i Fredericia. De går på forskellige forløb på uddannelsen i Glostrup og arbejder heller ikke sammen til daglig. Alligevel formåede de to at sætte konkurrenterne.

Opgaven var en hævet terrasse med indbygget bålsted – og konkurrencen blev løbende peppet op med små overraskelser og tilføjelser. ” Det er faktisk ikke så svært at koncentrere sig, når man først går i gang, selvom der er rimelig meget larm med så mange mennesker og maskiner. Det var egentlig først på sidstedagen, at vi blev lidt pressede. Der var mange, der kiggede på, og der kom også folk, jeg kendte,” forklarer Micke om forløbet.

”Jeg var lettet over, at jeg vandt. Det var den første følelse. Der var nogle forventninger, kunne jeg godt mærke. Lige da jeg startede lå det i kortene, at jeg skulle stille op. Mine lærere så noget i mig – nok fordi, jeg er god til det, jeg laver. Og det gik jo meget godt,” afslutter Micke.

40

Derudover bruger man også noget tid på skolen også selvom, man ikke er der så meget. Der er en del udregninger – det er ikke på højeste niveau, men der indgår flere ting.

Men også bare det at få en læreplads og fornemmelsen af at komme videre i livet. Det sociale betyder også rigtig meget.

Det er fedt at have gode kollegaer.

Det lå i kortene

Fra dag et på sin uddannelse har Micke været bevidst om, at han kan noget med sit fag. Derfor lagde han også lidt ekstra pres på sig selv, da konkurrencen gik i gang.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Jeg kan rigtig godt lide at se det færdige projekt. Det fylder meget. Vi arbejder primært med natursten – granit som brosten og kantsten. Vi lægger også lidt fliser, men det er ikke så meget.

5. Hvad skal man tænke over?

Det er ikke svært at få arbejde. Der mangler brolæggere, så det er nemt både at få læreplads og fast arbejde. Så skal man tænke over, om man kan lide at bruge kroppen. Og om man er klar på lidt tungere løft. Vi har selvfølgelig en masse hjælpemidler, men vi skal også bruge kroppen.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Det fylder ikke rigtig noget. Jeg kan godt lide at have orden i tingene, men lektier er ikke rigtig noget, vi får for.

7. Hvad er drømmen?

Nu har jeg jo vundet Skills, så nu er ambitionen at få en medalje til min svendeprøve. Til gengæld er jeg i tvivl om, hvad jeg skal bagefter. Jeg ved, at jeg ikke vil være selvstændig.

Man har mulighed for at læse videre, så det er en mulighed.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

For mig var det selvfølgelig Skills.

tilbage til INDHOLD

RE E I RR K A IDENS GU ITALE DIG KKER MA

GEM SIDEN PÅ DIN MOBIL

HOP IND PÅ

KARRIERE

GUIDEN

.NU

U D DA

ALT

NNEL

SER

På én og videoe samme side rb k forske live præsen an du genne llige u teret f m ngdom o s u d d a r de mange nnelse r.

K ARR

IEREK

MESID

ER

D u ke n der sik k du, at der fin er t UG.dk – m des m en vid hjemm ang s te esider o m u d e a n d re g o d samle danne t dem e ls til dig lige he e? Vi har r!

K ARR

IEREG

2 UP

E T DA NAT

IG U RL

VIS

INO

Vi sam le og udd r alle de god e annels e lige h videoer om siden job jævnli e gt med r! Vi opdat e re r nye vid eoer!

HJEM

ID

UIDEN

Ja selv følgeli g Karrie reguid kan du også en dig læse i italt

G ddannel O L su , A

ser,

D I å ungdonmtrokusesrt dig & I L tyr p ed i ? Te

S P du godtrs?! Hvad rmvspraktik H a r t y r ke e r h v e s , job, ygning ! r b e o br lige h v l e s

R I an er E L A L når m nge

KGntlig laves,er andrenuogså I T A K e g e r v i u ka

P Rd kan marnaktik?!sHperaktik!tDik! Hva ver vsp dere n prak i a i erh llede fr e fra d d i e b l l t i e et b dele

G m du skal.

N I D N , h ve n i n g

L E t ove r vejle V E J rblikke rug fo r

d

FÅiver dig ovvies du har b Vi g akte, h t ko n

41

41 41

STX VOXPOP

Svar fra Laura Vangkilde, der går på STX på Rysensteen, Biotek-linjen

1. Navn og alder?

Laura Vangkilde, 19 år.

del ved siden af skolen med job og frivilligt arbejde.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

STX, 3.g. på Rysensteen, Biotek-linjen.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal kigge på, om der er mange af fagene, der ikke interesserer en.

Jeg synes fx, tysk er dødssygt, så en linje med meget sprog havde ikke passet mig. Man skal vælge det, hvor der er flest ting man brænder for. For mit vedkommende arbejder begge mine forældre på KU og DTU, så jeg er meget tunet ind på uni-vejen, men jeg ser nogle, der måske ville have bedre af en anden vej. Man behøver ikke være superakademisk for at vælge gymnasiet, men man skal skrue sine forventninger lidt ned. Man kommer til at gå ned i snit.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg har altid godt kunne lide lidt af det hele, så jeg ville gerne noget, der var lidt generelt. STX er lidt en overbygning på folkeskolen med nogle trygge fag, man kender. De bliver selvfølgelig meget sværere. Samtidig var jeg meget interesseret i natur­v idenskab. I løbet af de her tre år, har jeg fundet ud af, at det virkelig er biologi og naturvidenskab, der interesserer mig.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Jeg har haft travlt.

Der foregår virkelig meget. Mange afleveringer, man er nødt til at følge med, så godt man kan.

Jeg har også haft en

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Jeg prioriterer primært afleveringer og ikke så meget de generelle lektier.

Jeg har simpelthen ikke tid. Jeg læser altid øvelsesvejledningerne, hvis vi skal lave forsøg, men det hænder, at jeg springer noget over i en bog.

7. Hvad er drømmen?

Jeg starter på uni efter sommerferien. Jeg har et snit, så jeg ved, at jeg kommer ind. Det bliver molekylær

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESREJSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

KONTAKT 70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

42

Ønsker du at lære et nyt sprog på kort tid, har vi også sprogrejser til hele verdenen.

Se mere på eurostudy.dk

tilbage til INDHOLD

biomedicin, jeg søger ind på. Dem der har studeret det, er typisk dem, der kommer til at arbejde med udvikling af medicin fx på Novo Nordisk. Forskning i ny medicin, celler eller genetik. Jeg tror, jeg ender med noget undervisning eller forskning.

Mange af mine kammerater skal ud at rejse, men jeg var på udveksling i Costa Rica inden gymnasiet, så jeg har haft min dannelsesrejse. Jeg elsker at rejse og møde nye mennesker, men jeg har lige købt lejlighed sammen med min kæreste, så nu har jeg en stor økonomisk ting herhjemme.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Jeg synes hele processen har været et højdepunkt. De øjeblikke, hvor man virkelig mærker, at man har udviklet sig. Jeg elsker aha-oplevelsen. Der er en progression i det, man laver. Så har der også været nogle rigtig fine fester.

Gallafesterne har været helt klare højdepunkter.

Jeg kommer til at savne selve hverdagen her. Trygheden. På universitetet er det jo forfra igen.

gode råd

fra livsvejleder Stine Klarskov

Sammenlign dig IKKE med de andre!

Du er den bedste udgave af dig selv – unik, TRO PÅ DET! Lyt IKKE til samfundets krav og forventninger!

Du ved hvad der føles rigtigt for dig!

Frygt IKKE fremtiden!

Hav tillid til, at dit valg er det rigtige for dig – GIV SLIP på bekymringstankerne!

Fællesskab Handlekraft hvidovregymnasium • STX & HF • 3634 3434 • hvidovregymnasium.dk • info@hvidovregymnasium.dk

MEDIEFAG A

tilbage til INDHOLD

43

EUD VOXPOP

Svar fra Manu Jussufi og Jackie Rose Namiiro, der går på Hovedforløbet som tandteknikerelever på NEXT

1. Navn og alder?

Manu Jussufi, 25 år og Jackie Rose Namiiro, 26 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

2. Hovedforløb, tandtekniker på NEXT. 3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse.

Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Manu: Jeg har altid været kreativ og godt kunnet lide at bruge mine hænder.

Og så har jeg haft venner og veninder, der har læst til fx tandlæger. Så tænder har altid været en del af min omgangskreds og noget, der interesserede mig, men jeg havde ikke lyst til at læse til tandlæge eller klinikassistent. Så jeg researchede og fandt den her uddannelse.

Jeg fik min HF-eksamen tilbage i ’16 og har rejst og arbejdet en del, men så skulle der ske noget andet.

Jackie: Jeg har også en gymnasial uddannelse og ville egentlig have læst jura. Jeg kom også ind på jurastudiet, men endte med at takke nej og holde sabbatår.

Så tog jeg en datamatikeruddannelse, hvor jeg blev færdig. Medicinsk software interesser mig – og det var da vi arbejdede med et projekt, at jeg begyndte at interesse mig for tænder også. Jeg kunne se en ide med at kombinere min datamatikeruddannelse med den her uddannelse.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Skolemæssigt er det hårdt. Ingen af os er så glade for skoledelen. Man tænker jo ikke på det som en akademisk uddannelse, men der er meget teori og latinske betegnelser, så man bruger mindst 4 timer om ugen.

Det giver masser af mening for mig – og så er jeg også vokset med uddannelsen. Det er et håndværk, hvor der kun er en måde at gøre tingene på.

7. Hvad er drømmen?

Manu: Jeg vil gerne arbejde med faget og måske åbne mit eget på et tidspunkt.

4. Hvad bruger du mest tid på/hvad fylder meget?

Perfektionisme. Vi har lavet tingene om igen og igen. Til de sidder lige i skabet. Man kan rette en protese til 800 gange, men hvis den ikke passer, så passer den altså ikke. Teorien fylder også rigtig meget – og den skal man virkelig suge til sig på grundforløbet. Det er et håndværk som kræver en stor grad af detaljeorientering. Vi laver bl.a. tandkroner og proteser.

Jackie: Jeg vil gerne undervise på et tidspunkt. Men lige nu er planen at arbejde med faget et par år. Jeg håber også, jeg får lov til at kombinere mine to uddannelser på et tidspunkt.

Vi har også fingrene i alle mulige maskiner, så det er også et teknisk fag. Vi arbejder også med kemikalier.

Der er virkelig mange elementer i det.

44

5. Hvad skal man tænke over?

Der er masser af jobs at få. Der er brug for os, men det kan være svært at få en læreplads. I hvert fald, hvis man vælger specialet fast protetik, som vi har gjort. Vi er i skolepraktik, og der er man på skolen hver dag fra 8-16 i praktikperioderne.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Højdepunktet har helt klart været en af vores lærere, som bare har det her overskud og er virkelig passioneret omkring sit fag. Det er en af de bedste lærere, vi nogensinde har haft. Hun tror virkelig på os. Hun er en af grundene til, at vi kommer hver dag.

tilbage til INDHOLD

side 38

➜

På H.C. Ørsted Gymnasiet... blevet valgt som forperson i elevrådet. Hun har jævnligt møder med rektor Lars Viborg, og her bliver emnerne taget alvorligt.

der kommer op, så ”ja, selvfølgelig”. Altid hjælpe. Man skal virkelig bare være en Girls Girl. Og være forberedt på at holde sammen på den måde," understreger hun.

"Lars er mere end samarbejdsvillig. Han er villig til at kigge på det fra forskellige perspektiver og til at give os de ressourcer, vi skal bruge for at finde ud af, om det her er muligt. Og hvis ja, hvad skal der så ske? Så han er virkelig samarbejdsvillig," siger Christiane.

På fladskærmen i den anden ende af kantinen løber de animerede dansere ind på en fodboldbane, og fem piger kopierer trinnene, mens Shakira synger "Tsamina mina zangalewa 'cause this is Africa".Pigerne lader deres hænder glide gennem luften, før de lægger armene omkring hinanden. "’Cause this is HCØ."

For hende betyder det alverden, at det er så nemt at få fat i Lars Viborg – for hvis hun skriver til ham, får hun svar efter fem minutter.

"Jeg er så glad. Jeg er så tilfreds. For man får svar, og det er fedt. Han gør sig tilgængelig. Og det er også det, jeg gerne vil som formand. Så det er fedt at have et forbillede nærmest, siger Christiane.

This is HCØ

Tilbage i Pigeklubben er flere af de store, runde borde nu optaget. Spilleplader, brikker og spillekort ligger inde på midten, mens et par af pigerne med næsen i spillereglerne forklarer de andre om spillet: "Så trækker du en kugle op fra denne her pose," forklarer Julie Kronborg, mens hun gumler på den sidste bid chokoladekage.

Stemningen er god. Der bliver grinet og pjattet ved alle bordene. Og det er ikke så mærkeligt, hvis du spørger Julie: "Jeg ved godt, at man siger, at det er en international regel, at hvis pigen, du hader mest, har brug for en tampon, så giver du den til hende. Om det så er din sidste. Det føler jeg ikke var sandt i min folkeskole. Men her er det virkelig sådan, at uanset hvem

yfudanmark

Cecilie, USA

Sara, Ecuador

Ellen, USA

Carl, Argentina

nien Astrid, Spa

Mere end bare et skoleår

– udveksling er en oplevelse for livet

Tag et skoleår i udlandet efter 9. eller 10. klasse.

Rejs i trygge rammer. Oplev kulturen helt tæt på. Make the World your Home.

YFU DANMARK

Hos YFU tror vi på, at udveksling kan skabe en fredeligere verden ét internationalt venskab ad gangen.

Det har vi gjort siden 1960 – vil du med? tilbage til INDHOLD

45

HHX VOXPOP

Svar fra Cecilie Vestergaard, der går på HHX, Niels Brock, Business & Economics Elite

For Cecilie handler gymnasietiden ikke kun om at komme så let igennem som muligt. Hun vil have det maksimale ud af sine tre år både fagligt og personligt. Ligesom på alle andre ungdomsuddannelser rundt om i Danmark har eleverne på HHX på Niels Brock mulighed for at engagere sig i et hav af klubber og grupper – og ikke mindst i elevrådet, hvor Cecilie er formand Et medlemskab af elevrådet er nok den største chance for virkelig at få indflydelse på sin uddannelse og på det sociale miljø på skolen. Den chance ville 17-årige Cecilie ikke lade gå fra sig – også selvom det koster kræfter at skulle have en finger med i spillet alle vegne, fortæller hun. ”Elevrådet fylder rigtig meget. Mange ting ligger i skoletiden, så der er et pres, men det er det hele værd,” fastslår 2.g.’eren.

At elevrådet skulle være en del af HHX-tiden, fandt Cecilie ud af allerede inden, hun startede på Niels Brock. ”Hende der var formand før mig, var meget inspirerende. Jeg fulgte hende på de sociale medier inden jeg star-

tede, og jeg ville gerne være ligesom hende. Hun ville skolen og gjorde en forskel.

Jeg kunne godt lide følelsen af at have en stemme og kunne være med til at påvirke, hvordan skolelivet skal være,” forklarer Cecilie om sin beslutning for at søge ind i elevrådet.

Giver muligheder

Til gengæld for sin indsats har Cecilie virkelig fået mulighed for at påvirke sine omgivelser på en positiv måde. Samtidig gør hun også en forskel for sin egen fremtid.

”Vi har nogle mærkesager hvert år – og i år har vi fx haft fokus på trivsel og på ludomani. Vi havde fx en ex-ludoman ude og fortælle. Det handler om at inddrage folk aktivt i friperioderne, så de ikke står med deres telefoner,” lyder det fra elevrådsformanden. Man lærer så meget af det, og igennem elevrådet får man også adgang til nogle ekstra kurser.

OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET? Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.

www.hamme.dk 46

tilbage til INDHOLD

// Christina Qvistgaard

Det er nu, at jeg virkelig har mulighed for at engagere mig og lave frivilligt arbejde.”

Niels Brock HHX voxpop 1. Navn og alder?

Cecilie Vestergaard, 17 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HHX, Niels Brock, Business & Economics Elite, 2.g.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg havde egentlig altid været interesseret i Niels Brock, men vidste ikke så meget om skolen.

Jeg ville gerne gå på gymnasiet med nogen, der interesserede sig for det samme som mig og havde ambitioner. Når vi lavede gruppearbejde i folkeskolen, lå arbejdspresset altid på mig, fordi jeg er meget engageret.

Jeg fandt ud af, at Niels Brock havde elitelinjer for de elever, der gerne vil noget mere. Det handler om attitude og ambitioner. Jeg ville også gerne

teste det med økonomien, og se om det var noget for mig.

finde på at lave forud, så jeg ikke har så meget i løbet af ugen.

Vi har masser af fællesskab med mange forskellige typer og folk, der kommer forskellige steder fra. Det kan være fra Nordsjælland eller Vestegnen, så det er lidt sværere at hænge ud sammen efter skoletid.

7. Hvad er drømmen?

Jeg tænker, at jeg skal have et sabbatår eller 2, hvor jeg får noget erfaring. Jeg vil gerne til Frankrig. Jeg vil også gerne prøve at komme i praktik forskellige steder. Jeg vil måske studere jura. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med efterforskning.

4. Hvad bruger du mest tid på/ hvad fylder meget?

Skolen generelt fylder rigtig meget.

Der er meget ny læring. Det begynder at hænge sammen det hele i løbet af 2.g., men i 1.g. samler man stadig trådene.

5. Hvad skal man tænke over?

Man kan finde fællesskaber og venner alle vegne, så man skal primært kigge på, hvad der interesserer en.

Vælge ud fra sine interesser.

Vi har rigtig mange klubber, man kan engagere sig i. Fx investeringsklubben.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Lektier er, hvad man gør det til. Jeg læser fx alt – og andre åbner aldrig en bog. Jeg tror, jeg bruger omkring 1,5 – 2 timer om dagen. Jeg kan også

Jeg valgte HHX, fordi jeg gerne ville teste økonomien af, men jeg har fundet ud af, at det ikke er det, der trækker allermest.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Introforløbet var den fedeste tid.

Fællesskabet man har der, er helt unikt. Ingen kender nogen, fordi alle kommer forskellige steder fra, så man bliver meget tæt med alle. Det er en mulighed for at genopfinde sig selv, og folk er meget åbne. Alle er megasøde. Det er virkelig fedt.

Bliv hf-student om to år Se alle vores fagpakker på www.ghf.dk Universitet | Miljø | Musik | Business | Design | Drama | Kommunikation | Sundhed | Politi | Undervisning |

Gentofte HF Dahlénsstræde 5 2820 Gentofte

www.ghf.dk ghf@ghf.dk tlf. 3965 1103

tilbage til INDHOLD

47

"JEG BLEV HELT FORELSKET I STEDET" Der er et stykke vej fra en drøm om at blive håndværker til at sælge eksklusive tasker for luksusbrandet Louis Vuitton. Men det er den vej EUX Business eleven Sebastian Agerschou har taget. // Christina Qvistgaard

De danske stile trak ikke ret meget i Sebastian, da der skulle vælges ungdomsuddannelse. I stedet for at slå følge med sine kammerater fra Hørsholm og søge mod de traditionelle gymnasiale uddannelser, blev Sebastian i samråd med sine forældre enig med sig selv om, at en kort uddannelse med arbejdsplads i den anden ende, var en god mulighed.

”Jeg fik en hue i julegave, som jeg ikke ville have, så jeg tog herind for at bytte den. Og blev helt forelsket i stedet og den måde, jeg så medarbejderne gøre tingene på. Der stod en og talte arabisk til nogle kunder – og så vendte han sig om og talte dansk med nogle andre,” forklarer Sebastian. ”Jeg tænkte, at det ville jeg gerne være en del af – og nu jeg var der, kunne jeg lige så godt spørge.”

”Jeg er ordblind, så jeg var ikke så interesseret i fx STX eller HTX,” forklarer han. ”Det har aldrig været den største problematik, men jeg ville gerne noget andet. Jeg havde faktisk en drøm om at blive håndværker. I sidste ende faldt valget på EUX Business, fordi jeg godt kunne lide tanken om at komme hurtigt ud og få en elevplads.”

Det med at prøve noget nyt og gå sine egne veje, betød også, at Sebastian valgte at kigge mod København, da der skulle træffes beslutning om, hvor han skulle gå i skole. Horisonten skulle udvides, fortæller han. ”Jeg kommer fra Hørsholm, men jeg valgte Niels Brock, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og møde nogle andre mennesker. Niels Brock er meget blandet. Mange forskellige typer.”

At kunne omgås mange forskellige mennesker, har været en kæmpe bonus på den hylde Sebastian havnede på, da elevpladsen skulle i hus. Detailvejen og en elevplads med fokus på kundekontakt og salg, var drømmen. Og Sebastian var ikke bange for selv at prøve at skabe sine muligheder. ”Jeg søgte egentligt ret bredt. Også mange uopfordrede ansøgninger. Blandt andet sendte jeg ansøgninger til steder, der havde slået stillinger som sælgere op,” fortæller han.

Det skulle dog vise sig, at den rette hylde, ikke var helt der, hvor Sebastian havde forestillet sig. Ikke før den dag han pludselig selv stod i Louis Vuittons butik på Strøget.

48

Som sagt så gjort. Og selvom Louis Vuitton ikke før har haft EUX-elever på lønningslisten, lød beskeden, at han skulle vende tilbage med en ansøgning. Det gjorde han – og mødte tilfældigvis butikschefen, som selv havde været Georg Jensens første EUX-elev.

Gennemgår gerne hele udvalget

I dag kan Sebastian kalde sig Client Advisor Trainee efter en ansættelsesproces, der blandt andet indebar tre forskel­ lige jobsamtaler – heraf to over Teams med folk fra Louis Vuittons hovedkontor i Bruxelles.

Selvom Sebastian nu svinger tasker i stedet for en hammer, så har han ikke fortrudt sit valg så meget som et sekund.

Salgsprocessen er spændende, dagene aldrig ens – og så er der også en vis stolthed forbundet med at sælge et brand, hele verden kender for kvalitet. ”Jeg er meget glad for den måde, vi gør tingene på – og jeg håber på at blive her, når min uddannelse er færdig. Jeg er stolt over, at jeg kan stå inde for det, jeg sælger. Når man arbejder et sted som her, taler man meget personligt med kunden. Jeg har 3-400 numre i min kundebog og jeg kender dem og jeg kender deres børns navne. Vi gennemgår gerne hele udvalget, når kunderne kommer for at købe en taske fx,” uddyber Sebastian.

tilbage til INDHOLD

// Louise Schmedes

Udsendt som

BÆREDYGTIGHEDSAGENT

i Kenya

Hvordan gør man FNs Verdensmål konkrete og realiserbare i virkeligheden? NEXT Uddannelse København, Rybners og Herningsholms Erhvervsskole gør forsøget gennem partnerskab med den kenyanske erhvervsskole Comboni Polytechnic.

I februar var 15 tømrer- og snedkerelever fra de tre erhvervsskoler i Kenya for udveksle erfaringer, arbejdsmetoder og syn på bæredygtighed med 10 kenyanske elever.

Emilie Kallager var med i den danske delegation og fik en oplevelse for livet.

Emilie Kallager føler selv, hun er født under en heldig stjerne.

Ud af fem elever fra NEXT Uddannelse København slap hun gennem nåleøjet til turen til Kenya, som del af pilotprojektet med Comboni Polytechnic. Det har været en stor oplevelse for Emile Kallager at være med, og fagligt har hun også oplevet, at turen har påvirket hendes mindset som snedker.

“Jeg begyndte på min uddannelse i efteråret 2022, og omkring jul kom det frem, at fem elever på snedkeruddannelsen fra min årgang kunne komme med til et projekt i Kenya. Vi skulle ansøge skriftligt om at komme med, og jeg valgte at udforme min ansøgning som et julebrev til julemanden. At mit største ønske var at komme med og bidrage til udveksling af viden og tilgange som snedker,” siger Emilie Kallager.

“Der skal mere konkret fokus på verdensmål og på bæredygtighed - også i undervisningen, så projektet er meget relevant. Vi kender alle de farvestålende plakaterne og den runde pin, men der skal handling bag ordene, og derfor var det fedt at blive udtaget til turen og give mit bidrag, ” siger Emilie Kallager.

Mærkbare forskelle

“I Kenya har vi fået spejlet vores tilgange til faglighed, færdigheder og håndværk i hinanden, mens vi praktisk har fundet løsninger på at forbedre den lokale skole i byen Gilgil. Vi har talt med hinanden og fået indsigt i de traditioner og måder, vi arbejder og lærer på i henholdsvis Danmark og Kenya. De lokale elever i Kenya arbejder bredt med og i træ – de lærer både snedker-, tømrer- og bygningskonstruktørarbejde – deres uddannelse er meget komprimeret. Vi kommer derimod opdelt i specialer, og vores uddannelse er dobbelt så lang og veksler mere mellem skole og læreplads. Det har været spændende at arbejde sammen - og det har været interessant at opleve, hvor forskelligt uddannelse foregår i Kenya og i Danmark. I Kenya fortæller læreren, hvad eleverne skal – og så går de i gang. Vi er derimod vant til, at vi er i øjenhøjde med læreren og at der er dialog og mulighed for kreativitet. Det har været lærerigt at opleve kulturforskelle på egen krop. På tværs af den danske elevgruppe har vi om aftenen haft mange snakke om de store forskelle, der er mellem de to lande og kontinenter i tilgange til uddannelse, livsstil og muligheder. Om skævheder i verdenen. Og om kenyanernes glæde ved livet og deres store gæstfrihed – den kender ingen grænser,” siger Emilie Kallager.

”Hen over de to uger, vi var i Kenya, istandsatte vi den lokale skole nær det skolehjem, vi overnattede på. Det har været meget tilfredsstillende at genrejse skolen både udvendigt og indvendigt. Jeg deltog i at genskabe elevernes skrivepulte – og udvide dybden på deres arbejdsbord fra fem til 30 cm.

Alle skolens elever er samlet i et stort rum og modtager undervisning på tværs af alderstrin. De var så søde, og de blev så glade for, at vi satte deres skole pænt i stand,” siger Emilie Kallager.

Den enes affald er den andens guld

“Vi opdagede hurtigt, at vi også kommer fra to vidt forskellige verdner, når det gælder verdensmål og bæredygtighed.

I Danmark er vi længere med ligestilling – og fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen er en selvfølge i Danmark. I forhold til grøn omstilling og bæredygtighed, så står vi også to vidt forskellige steder: I Kenya er træ en dyrebar ressource med fare for at slippe op. I Danmark har vi fokus på bæredygtig og certificeret skovdrift. Det giver os to markant forskellige måder at gå til ressourcerne – og her kan vi helt sikkert lære af kenyanerne. De bruger alt træ, de får gennem hænderne, og de genanvender og upcycler i stor stil. At træ er en sparsom ressource understreges af, at eleverne på Comboni Polytechnic kun fremstiller genstande, som lokalområdet efterspørger fx kirkebænke. Det er smukt at tænke sig, at samfund og skole på den måde fletter sig, men det giver selvfølgelig ikke eleverne muligheder for at være hverken kreative eller afsøgende i forhold til deres faglighed – der står vi i Danmark med helt andre muligheder,” siger Emilie Kallager. ”Det er særligt forskellen i synet på ressourcer, som jeg har taget med hjem. Vi bør jo betragte alle slags materialer som dyrebare ressourcer. Efter turen til Kenya kigger jeg altid rundt i værkstedet om, andre har noget overskudstræ, som kan få et nyt liv i det projekt, jeg står med, fx har jeg i faget Teknologi lavet en opladerstation til iPhone, AirPods og ur udelukkende i overskudstræ. En fed fornemmelse at frembringe et æstetisk design, som skjuler grimme ledninger, udelukkende med træ, som en anden havde kasseret,” siger Emilie Kallager. Kontakten til alle eleverne i projektet er efter hjemkomsten fortsat intakt. I en whatsapp-gruppe deler de løbende billeder fra de projekter, de arbejder på rundt om i Danmark og i Kenya, så kulturudvekslingen fortsætter.

tilbage til INDHOLD

49

Få styr på hovedet og kom lettere til gode resultater

VE JE N TI

L GODE R E S U LTATE R 1. Ken d og accepte r dit værd – du er d yg tig og h ar p otentiale.

2. Bed om feedback og feedfo både faglig rward t og perso nligt. Det være fra en kan fx lærer, men tor eller ve n.

3. Kas t dig ud i op ga ve r, der er umulige at gennemfø re til perfe ktion.

4 . Accepté r fejl og re flekter over dem.

5. B ev ar ro en og tr æ f b åde h ur og go de b tige eslutnin ge r, fo rdi du p rø vet det h ar m an ge ga n ge før.

Kunne du bruge nogle lifehacks til at præstere bedre under pres?

Dem kan Søren give dig!

Han er lærer på TEC og tidligere elitesportsudøver. Og så har han hjulpet den nyuddannede VVSer Mads med at flytte sine faglige og mentale grænser. ”Hvis man har været til eksamen eller går op i sport, så kender de fleste følelsen af, at man både skal have fart på, men ikke må gå på kompromis med kvaliteten. Det er svært at få til at følges ad og stiller store krav om, at du løbende træffer gode beslutninger og holder hovedet koldt,” fortæller den tidligere TEC-elev og VVS- og energispecialist, Mads Korsgaard Buus Jensen.

Mads lykkedes så godt med at fokusere og skabe sin egen koncentrations-boble, at han først efter 1,5 time fik øje på sin familie, der havde rejst fra Bornholm til Fredericia for at se Mads lave en udfordrende VVS-installation.

Hvor svært kan det være?

Sidder du lige nu og tænker: ”Hvor svært kan det være”?

Så prøv det her: •

Buk en håndklædetørrer, så der står VVS lodret.

•

Få et rør til at se lige ud på en buet flade.

•

Få en installation klemt ind på den halve plads.

•

Vælg de rette materialer til en husbåd, der er tæt på saltvand.

– og så gør du det hele på tid. Good luck..!☺

Vil du være i top, så flyt dine mentale grænser Hvis du skal lykkes med store udfordringer, har de fleste af os brug for en engageret mentor og træner, som Søren Søgaard, der er faglærer, mentor og træner på TEC. Søren har blandt andet været assisterende landstræner for volleyball-landsholdet og har derudover en række erfaringer med sig fra sportens verden. Det betyder noget for den måde, han underviser og træner talenter. Han har for eksempel fokus på den enkelte og på, at fejl er vejen til at blive bedre. Ligesom han har stort fokus på, at det mentale er afgørende for præstationen. ”Søren er der for at vinde, så han kører mig op i gear, når der er brug for det, og maner til ro, når der er brug for

50

det. Han er god til at tjeppe på tempoet men også god til at sørge for, at jeg ikke bliver helt ved siden af mig selv,” siger Mads Korsgaard Buus Jensen.

Faglærer på TEC, Søren Søgaard, fortæller, at du selvfølgelig skal træne det konkrete fag, men at det vigtigste er at opbygge en psyke, hvor du tror på dig selv og dine kompetencer. Du skal formå at bevare overblikket og tænke rationelt, selvom du er påvirket af at have begået en fejl. ”Du kan være nok så god og talentfuld, men hvis du ikke har din mentale tilstand med, så går det ikke. Og i den mentale tilgang ligger også, at du kan acceptere fejl, reflektere over dem, lære og komme videre uden at stresse,” siger Søren Søgaard.

Sådan ville Søren træne dig til et 12-tal

Nu tror du måske, at du skal starte med at finpudse det, du i forvejen er god til. Men faktisk er Sørens allerførste pointe: Træn de umulige og svære opgaver, som du sikkert vil lave fejl i. Det er ganske enkelt det første skridt på vejen mod dit 12-tal. ”Mange af mine elever et vokset op med meget høje krav, og en kultur der har fokus på, at de skal gøre alt rigtigt.

Det betyder, at de er bange for fejl og mentalt fryser, når de begår en fejl. Jeg gør, hvad jeg kan for at lære dem, at fejl er naturlige. Når psyken holder op med at gå i alarmberedskab over fejl, så kommer vi meget hurtigere og bedre videre fra dem,” siger Søren Søgaard.

Søren er sikker på, at hvis de danske folkeskoler var bedre til at arbejde med feedback og feedforward (det du fremadrettet skal gøre for at opnå fremskridt) i stedet for en ”rigtig og forkert tilgang”, så ville elever både blive dygtigere og gladere.

Vandt IKKE

Mads vandt ikke DM i Skills. Men han fik noget, der er lige så godt som en medalje. Ud over at han ved, at han er blandt de fire dygtigste VVS’ere i Danmark, så fik han en vigtig indsigt i sig selv. ”Jeg ved nu, at jeg kan præstere under pres, eller hvis tingene ændrer sig hurtigt. Den viden gad jeg godt have haft tidligere i livet – for eksempel da jeg gik til eksamen i 9. klasse. For når man stresser, begår man flere fejl,” slutter Mads Korsgaard Buus Jensen. tilbage til INDHOLD

51

BREV FRA USA

Hej, jeg hedder Elvira, jeg er 17 år gammel og er lige nu på udveksling i Wisconsin, USA, med Momento Education.

Jeg bor i en lille by med en befolkning på cirka 7000 mennesker.

Jeg går på Mount Horeb high School, hvor vi er ca. 800 elever.

Jeg kom i slut august og kom direkte til football games og the ultimate school spirit experience. Da jeg kom, startede jeg på “the dance team", vi lavede danse rutiner med pomponer og det hele, som vi performede ved halvleg til football games. Efter vi havde danset, løb jeg i tribunerne med alle mine venner og jublede og heppede på alle spillerne i vores crazy tema outfits! The football season er helt sikkert en af de største oplevelser ved hele året, det er den ultimative amerikanske oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Vi havde prom i maj, som for evigt vil være en af mine absolutte favorit dage. Jeg havde en pink prinsesse kjole på og fik lavet negle med mine veninder. Vi fik taget billeder i en kæmpe smuk park og crashede bagefter på Chick-fil A! Dansen på skolen var igen mega fed, bagefter havde vi en hyggelig "bonfire" hos min veninde! Min helt egen dag i bedste amerikansk stil.

Jeg har været heldig at opleve mere end Wisconsin også.

I efteråret var vi på en lille tur til nabo staten Minnesota.

Jeg var på spring break i Washington D.C og Nashville som var den fedeste tur! En af mine bedste veninder herfra var i Nashville på samme tid, hvor vi havde rigtig pigehygge, vi var ude og feste på Broadway +5th. Det er en kæmpe gade i downtown Nashville med live musik og så var vi selvfølgelig også i en kæmpe shopping mall! Min værtsmor og jeg var også på tur til Oklahoma, hvor jeg var til mit første amerikanske bryllup, en virkelig fed oplevelse!

Det var den vildeste oplevelse at starte på en amerikansk high school. At gå rundt på gange med skoleskabe, se alle i deres amerikanske outfits for så at skifte klasselokale og klassekammerater hver time, har været så sjovt! Det føles som en film!

Jeg har haft de sjoveste nye fag som: keramik, human anatomy, art, choir, spansk og en masse andre sjove fag.

Der er så mange nye oplevelser og amerikanske holidays hele tiden, bl.a starter man med Halloween. Jeg var klædt ud og gik ud med mine kusiner for at “trick or treat”. Så var der thanksgiving i november, hvilket var den hyggeligste dag med familie, en kæmpe turkey og en masse mad.

Året er ved at komme til en ende, hvilket er en følelse, der ikke kan beskrives.

Hurtigt kom min første amerikanske jul, som var fyldt med julelys, cookies og traditioner i bedst amerikansk stil. Jeg elskede at vågne op d. 25 december til matchende pyjamas, en julesok der var fyldt helt op, brunch og flere gaver med hele familien.

I februar var det valentines day, hvor vi alle gav hinanden slik og hyggede i lyserødt tøj! Påske i foråret med Easter egg hunt og brunch! Til sidst på året har vi Memorial Day, graduation og en masse summer BBQ’s!

Mine absolut yndlings oplevelser for året har været skole dansene! I oktober havde vi homecoming, som var en hel uge med temaer for outfits hver dag, et football game, og en dans om lørdagen, hvor jeg gjorde mig klar med mine veninder, spiste på restaurant og tog til dansen på skolen!

52

Vi havde en vinterdans i februar, som var det sjoveste nogensinde! Vi havde igen kjoler på, gjorde os klar, tog ud og fik taget billeder, spiste på restaurant og gik til dansen på skolen! Og bare rolig, det er ikke kun slow dances som i filmene! Det er et rent diskotek på skolen!!

Mit udvekslingsår har været mit år! Min helt egen oplevelse, der betyder alt for mig! Jeg har fået de bedste venskaber, som jeg aldrig havde turde drømme om og en helt unik ny amerikansk familie, som jeg for evigt vil være taknemlig for at have været placeret hos. Lige nu er min største drøm at komme tilbage til USA på college og komme tilbage til mine venner og familie her. Det er et år fyldt med oplevelser og en hverdag, fuld af sjove minder, sport, football/basketball/ baseball games, school spirit, de bedste mennesker, en masse grin, og selvfølgelig en masse ture til Target og Starbucks!

Et udvekslingsår er et helt unikt år, det er din helt egen historie, hvor du lærer en masse om en ny kultur, et nyt sprog og dig selv. Har du mod på et udvekslingsår, vil jeg helt sikkert sige Go For It!

tilbage til INDHOLD

p S

d a e g l l e e i ec 20. og 21. september i Roskilde Kongrescenter

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

UDDANNELSESMESSE for unge med særlige behov og deres voksne På Specialkompasset i Roskilde Kongrescenter kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelses­ tilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, specialefterskoler, behandlings­ skoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sags­ behandler. Følg os også på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

GRATIS ADGANG!

www.specialkompasset.dk

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

53

// Louise Schmedes

CAROLINE HAR BLIKKET FAST RETTET MOD DET BLÅ

Måske Caroline Muff undervejs har haft sine tvivl om sin uddannelsesvej, men fascinationen af livet til søs, det nære fællesskab og oplevelser har alligevel holdt hende på ret køl. Hun har altid holdt sig tæt på havet, og netop nu er hun over halvvejs i sin uddannelse til maskinmester på Martec i Frederikshavn.

Målet er at få hele verdenen som sin arbejdsplads. ”Jeg har altid været fascineret af vandet og haft stor interesse i at sejle, og på den måde har jeg altid vidst, at jeg ville lave noget maritimt i mit voksenliv. Derfor søgte jeg efter 10. klasse ind på Maritim Student, for jeg tænkte, det ville være en god begyndelse for en maritim karriere,” siger Caroline Muff, som kommer fra Ålbæk mellem Skagen og Frederikshavn. ”Gennem Maritim Student var jeg med Skoleskibet DANMARK i 2.g i 2019. Uddannelsen er reelt en HF, men den er spredt ud over tre år, fordi man er ombord på Skoleskibet som del af forløbet,” siger Caroline Muff.

Mod fjerne kyster

”Med DANMARK sejlede vi fra Frederikshavn til Gran Canaria og videre over Atlanten til Dominica og videre til St. Martin og Bermuda. Da vores eksotiske togt var ovre, sejlede vil til Irland og retur til København, hvor vores familie stod klar til at tage imod os efter tre måneder til søs,” siger Caroline Muff. ”Tiden på Skoleskibet gav mig faglige kompetencer og viden om at være til søs, men også personligt og socialt gav det en masse. At give plads til andre, når vi – 80 elever – bor, sover

54

og arbejder tæt, er vigtigt at lære. Det er svært at forklare det fællesskab, man får ombord. Det er alt det, man tænker, når man lukker 80 nysgerrige unge mennesker sammen for at opleve verden og mere til. Jeg har stadig kontakt med en del af dem, jeg sejlede med den dag i dag,” siger Caroline Muff. ”Fagligt snor teori og praksis sig sammen i undervisningen om bord – vi lærer at sejle skibet, og vi lærer om motor, navigation og arbejdsmiljø. Efter Skoleskibet har man en uddannelse, der hedder ubefaren skibsassistent, som er et adgangskort til at sejle med andre skibe, og ellers kan man læse videre til befaren skibsassistent. Jeg havde endnu 3.g. foran mig på gymnasiet i Frederikshavn og kunne derfor ikke sejle videre med det samme, men det er en stor oplevelse at være med, og jeg ville klart anbefale andre at tage med Skoleskibet – enten som sabbatår eller som en afklaringsperiode om man vil gå den praktiske eller boglige vej, som jeg siden gjorde med en Maritim student,” siger Caroline Muff.

Del af den Danmarks maritime historie

”Efter jeg afsluttede min studentereksamen, kunne jeg godt mærke, at

tilbage til INDHOLD

jeg langt fra var færdig med at sejle, og derfor søgte jeg ind for at aftjene værnepligt med Kongeskibet Dannebrog. Det lykkedes at komme med, og fra januar til oktober 2021 var jeg med ombord som dækgast sammen med en masse skønne mennesker. Vi lavede alt det udvendige vedligehold på Dannebrog og mange andre praktiske opgaver,” siger Caroline Muff. ”Jeg er meget stolt og glad for at have været en del af fortællingen på Kongeskibet. Det er gode minder at have med, og jeg smiler altid over det, når jeg tænker på den tid. Da jeg havde sejlet på Dannebrog, kom jeg videre inden for Søværnet, hvor jeg var i tjeneste. Jeg var nordpå med et af deres inspektionsskibe, hvor jeg var på Færøerne, Grønland og Island i cirka tre måneder. Da jeg kom hjem, blev jeg optaget på uddannelse til Kommunikationsgast,” siger Caroline Muff.

Åbne vandveje til hele verden

”Allerede da jeg var på Skoleskibet DANMARK, blev jeg grebet af universet med maskinerne. Vi havde de bedste maskinmestre ombord, som evnede at formidle deres undervisning på den fedeste måde. Vi fik også lov til at være meget i maskinen, både på vagt og under opstart osv.

ikke hvornår. Faktisk var det vist kun mig, der var i tvivl om det, for de voksne omkring mig havde øjeblikkeligt spottet, at der var et tydeligt match mellem mig og maskinerne,” siger Caroline Muff, som selv havde brug for lidt mere tid til at blive klar. Nu er hun på 5. semester ud af 9. semestre – og det er den rette hylde for Muff.

Det var her, det blev klart for mig, at jeg skulle søge ind på maskinmester­ uddannelsen, men jeg vidste bare

sin arbejdsplads, og at man kan vågne op et nyt sted end der, hvor man gik til køjs aftenen før. Jeg glæder mig til gensyn med de dele af verdenen, jeg har set, men jeg drømmer også om at komme gennem Panama engang og om ture til Kina og Japan med min kommende arbejdsplads,” siger Caroline Muff.

”Hver dag bliver jeg udfordret fagligt, og det gør uddannelsen fed. Og uddannelsesmiljøet er fedt, for vi alle er nysgerrige og videbegærlige. Personligt bliver jeg også udfordret og gjort klar til at træde ud som leder, når jeg er færdig i sommeren 2025. Det er en ret stor omvæltning at vide, at man om få år skal ud og lede mennesker, som både er ældre og mere erfarne. Men jeg glæder mig til at komme af sted igen og møde en masse dygtige mennesker. Det er fascinerende at have hele verden som

Vild med teknologi og naturvidenskab?

r

s he

o Find

Lyngby, Ballerup og Frederiksberg

Se mere på hcogym.dk

tilbage til INDHOLD

55

OPU – OPLÆRING I UDLANDET

Et forspring – // Christina Qvistgaard

Et sabbatår i udlandet behøver ikke at foregå med en rygsæk på ryggen. Det kan også kombineres med et traineejob i en virksomhed, hvor man mikser arbejdserfaring med en oplevelse for livet.

Med en færdig HHX eller EUX Business i baghånden kan man tage til fx Tyskland med OPU-ordningen. En mulighed Emma Laigaard og Josephine Sørensen benyttede sig af. Erfaringen og kompetencerne er siden blevet vekslet til jobs i store internationale virksomheder.

Nordjylland er byttet ud med København og gymnasielivet på Frederikshavn Handelsskole er vekslet til jobs hos Mærsk Brokers og Microsoft. Både Emma og Josephine tilbragte et år med traineestillinger i München efter deres HHX – og det har givet dem masser af ballast til deres videre karrierer. Læs om deres oplevelser her:

Emma, 26 år

Det var et fuldtidstraineejob, hvor jeg bla. skulle tracke nogle microchips.

Det var superspændende og mit første rigtige voksenjob. Men det gav også mulighed for at rejse rundt og få nye oplevelser. Jeg havde allerede backpacket meget med min familie, så det her var en mulighed for at få en ople-

velse med noget faglighed og samtidig nogle spændende oplevelser.

Jeg fik meget ud af det. Bare det her med at være 18-19 år og flytte hjemmefra. Man lærer at stå på egne ben og så ville jeg også gerne være bedre til tysk. Jeg blev mere selvstændig.

Det gælder for alle, der flytter hjem-

Hårslev Efterskole - Lad det ikke blive ved drømmen...

Hårslev Efterskole er for dig, der gerne vil opleve dit livs skoleår og rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i et hjemligt miljø.

Hårslev Efterskole er en meget moderne, seriøs og velfungerende efterskole for dig, der gerne vil gå i skole og gøre en positiv forskel for dig selv og for andre.

Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m.m.

Læs mere på www.haarslevefterskole.dk HÅRSLEV EFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266

56

tilbage til INDHOLD

– og en kæmpe oplevelse mefra men nok endnu mere i udlandet. Man skal selv finde ud af, hvordan man kommer til lægen fx, så jeg lærte at løse de udfordringer, der kom.

De fedeste oplevelser var Oktoberfesten og så muligheden for at have et fuldtidsarbejde et sted, hvor jeg også lige kunne tage på ski i weekenden eller smutte til Italien. Og så hele det netværk, jeg har fået.

“

Prøv noget andet. Få nogle erfaringer. Der er blevet lagt vægt på, at jeg har været i udlandet, at jeg har et internationalt mindset.

Jeg vil anbefale alle at få nogle oplevelser, der også er faglige.

Emma

Det gav mig et forspring på universitetet i forhold til relevante studiejobs.

Jeg havde jo allerede arbejdserfaring fra et fuldtidsjob og det hjalp meget.

Det blev en indgangsvinkel til mit studiejob i Vestas. Jeg var blevet mere professionel.

På universitetet læste jeg HA og endte med en cand.merc.it – det har altid været den vej, jeg ville gå. Jeg vidste til gengæld ikke, at man kunne arbejde for Microsoft her i Danmark.

Da jeg fandt ud af det, søgte jeg ind på deres graduate program, hvor jeg var igennem en intens ansøgningsproces, som var rigtig god, fordi den gik meget på personlighed fremfor karakterer og IQ-tests.

Jeg fik jobbet og flyttede til København.

Nu er jeg færdig med mit trainee-forløb og regner med at fortsætte i samme rolle. Microsoft er en stor virksomhed, så man behøver ikke gå i stå.

Det gjorde mig meget mere klar til at bo alene. Den første dag, da jeg blev sat af, var jeg helt overvældet, men jeg fandt hurtigt ud af det, så den dag jeg flyttede til København, var det nemt.

Josephine, 27 år

Virksomheden jeg var hos, var meget tysk, meget lokal. Det var et tøjfirma – en mindre virksomhed, hvor jeg kom meget omkring. Jeg sad primært med accounting, men var også på lageret og med til foto shoots. Det var så fedt. Man kom pludselig ud i et rigtigt arbejde, hvor man snuser til corporate verdenen. Det var megasjovt.

Det hjalp mig meget at skifte retning og prøve noget andet. Jeg ville læse jura, men efter München fandt jeg ud af, at jeg gerne ville arbejde internationalt og have mulighed for at komme til udlandet.

Min far havde været i München som praktikant og fortalt, hvor sjovt det var.

Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg Man får så meget med sig. Som kun ville ikke 19-årig har backpacke. man boet i Jeg ville udlandet og Jeg ville ønske, jeg havde gerne blive arbejdet på en bedre til voksen arsagt til mig selv, at det er tysk, fordi bejdsplads. Det ok ikke at have en plan. jeg regnede giver virkelig Tilfældet kan virkelig med, at det respekt til ville være jobsamtaler. hjælpe en på vej. Lad det en fordel. arbejde for dig.

Og så ville Jeg blev helt jeg gerne bo klart afklaret Josephine i udlandet på, at jeg skulog få en le være et sted, anden kultur ind under huden. hvor jeg kunne komme til udlandet.

Et internationalt miljø. Jeg søgte ind på International Business, men endte med at komme ind på min 2. prioritet Shipping and Trade på CBS. Det endte med at være mit drømmestudie. Jeg kom i praktik hos Mærsk og nu har jeg snart været fuldtid i 2 år i et job, der har givet mig mulighed for at besøge Sydafrika, Singapore, Athen og flere andre steder.

“

Hvis jeg var taget på backpacking tur, tror jeg ikke, det var gået op for mig, hvor glad jeg er for et internationalt arbejde. tilbage til INDHOLD

57

FGU HOVE FGU HOVEDSTADEN

– MERE END SKOLE

Virksomhedspraktik linje

Storm: Jeg valgte at gå pædagogvejen på EGU Storm Jacobi (19) startede på gymnasiet efter folkeskolen, men det var ikke ham, da han ikke er så boglig. Han startede derfor på FGU og gennem motiverende og konstruktiv dialog med sin FGU-vejleder, Susanne, fandt Storm sit kald, som EGU-elev på “Pædagogik & Omsorg”.

Efter Storm startede på ”Pædagogik & Omsorg”, har interessen for at arbejde med børn taget fart.

Dette er sket igennem arbejdet med børn i hans virksomhedspraktik på fritidshjemmet ”Garvers lille verden” på Vesterbro, hvor han 4 dage om ugen arbejder pædagogisk med børn fra 6 – 12 år på lige fod med færdigudlærte pædagoger.

Karriereguiden har mødt elever fra FGU-uddannelsens tre spor – PGU, AGU og EGU – til en snak om retning i livet, selvsikkerhed og støtte, der ofte har manglet, der hvor de kom fra.

”Jeg får masser af ansvar, er med på p-møder og tager telefonen. Jeg kan også være alene med børnene. Kollegaerne er vildt søde og jeg får ros og retning. Det giver mig motivation til mere læring, og jeg glæder mig hver morgen, når jeg skal afsted på job.”

Dertil har Storms interesse for faget også udviklet sig gennem undervisning i pædagogik på hans skoleforløb på FGU Hovedstadens skole i Valby, hvor lærerne og vejlederne også er gode til at motivere og stille realistiske og praksisnære læringsmål.

FGU Hovedstaden er nemlig en skole for unge, der har brug for at lære i deres eget tempo på kreative og inddragende måder. Elever målgruppevurderes til uddannelsen igennem deres UU-vejleder i kommunen.

Det er altså et godt valg for de unge, der er skoletrætte eller på anden måde har svært ved den traditionelle skolebænksundervisning og gerne vil bruge mindre tid i klasselokalet, fortæller Storm.

Efter hans 2-årige EGU er målet nu at tage HF og derefter pædagogseminariet.

NOGET FOR UNGE med særlige behov Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.

special kompasset MA GA SIN ET

Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.

Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk

58

nr. 12 · apr il 202 3 ISS N: 259 6-4 631

tilbage til INDHOLD

OM OG FO

R UN GE ME

D SÆ RL IG

E BE HO V

EDSTADEN Almen fag Mira: På AGU har jeg fået retning i livet og selvtillid

Kreativ- og håndværksfaglig linje

Ina: Min evne til at lære, blomstrer på PGU

Ina Thomasen (18) er elev på Håndværk & Service-linjen, hvor hun arbejder med forskellige håndværksfag, og med produktion i materialer som træ, metal og beton, samtidig med at hun lærer dansk og matematik på kreative og virkelighedsnære måder. Undervisning i almenfagene bliver koblet med det praktiske arbejde på linjen, og hun har lært matematik, som hun aldrig har kunnet forstå i folkeskolen.

På FGU kan jeg faktisk se pointen med f.eks. rumfang og arealberegninger, forklarer Ina.

Mira Hussein El-Sherbeiny (22) går på AGU, hvor undervisning i almenfag er i fokus. Mira valgte FGU, fordi hun havde hørt gode ting om uddannelsen. Efter Mira startede, oplevede hun hurtigt, at FGU gør en stor indsats for unge, der af den ene eller anden grund har brug for støtte til at komme videre i livet samt faglig forberedelse til næste uddannelses skridt. ”Jeg havde dårlig selvtillid og stolede ikke på mig selv, og tænkte ikke at jeg kunne komme videre. Nu har jeg gået her i 2 år og lige fået et 12-tal i min danskprøve. Jeg føler mig selvsikker og klar til livet nu.”

”Her lærer jeg i mit eget tempo med motivation, ros og faglig retning fra mine lærere. Der er ikke det samme forventningspres som i folkeskolen og gymnasiet, og i det rum blomstrer min evne til at lære og koncentrere mig.”

Ina har ADHD, og forklarer, at hun altid har skulle kæmpe dobbelt så hårdt for at opnå samme resultater som andre elever. På FGU er der plads til forskellighed i forhold til, hvem vi er som mennesker og vores faglige niveau, forklarer Ina. Undervisningen i håndværk og almenfagene tilpasses vores individuelle indlæringsevner, og i kraft af det, er jeg blevet mere selvsikker og udadvendt og fundet retning i mit liv. Da jeg startede på FGU, var min fremtid uklar, men nu er jeg klar til at vælge en erhvervsuddannelse som murer. Dette er sket, fordi lærerne er gode til at spotte vores faglige kvaliteter og hjælpe med at udvikle dem.

Efter sommerferien skal Mira starte på PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse), og drømmer om at blive social pædagog for at hjælpe sårbare unge. Den drøm er startet her på FGU, hvor lærerne har været en stor støtte og tilrettelagt undervisningen efter Mira´s behov. Lærerne bliver ved til det lykkes, og er seriøse med vores sociale og faglige udvikling, forklarer Mira.

F.eks. plejede Mira at hade matematik, men nu elsker hun det, fordi hendes lærer Claes hjælper med at se det på en ny måde.

På den sociale front har Mira også udviklet sig, og fået mange nye venner. Før var jeg meget lukket og alle der kender mig, kan se hvordan jeg har rykket mig, og har styr på mine ting, fortæller Mira. Det er en fantastisk skole, hvor der er plads til alle – lige meget hvilke udfordringer vi kommer med i bagagen.

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

tilbage til INDHOLD

59

// Louise Schmedes

En hånd med i verdens store forandringer Lucas Jaqué Kjærulff på 18 år og Harald Gotved Weine på 19 år er i fuld gang med deres uddannelse til industritekniker.

De begyndte samtidig på deres erhvervsuddannelse på NEXT Uddannelse, og nu er de begge lærlinge hos MAN Energy Solutions på Teglholmen i Københavns Sydhavn.

Tilegnelse af faglige kompetencer, fascination af metal og den grønne omstilling fylder deres hverdag.

Lucas Kjærulff og Harald Weine er stolte af deres fag, og de er stolte af MAN Energy Solutions, hvor de er lærlinge og lige over halvvejs i deres uddannelsesforløb til industritekniker. ”Metal er et vildt materiale – man kan forme det fra en brun klump til alverdens brugbare og blanke dele. Jeg synes, det er fascinerende, at vi arbejder og udformer bestanddele, som er med til at forme og bevæge verden,” siger Lucas Kjæruff. Og han har en pointe. MAN Energy Solutions er en af verdens førende producenter af motorer til skibe og kraftværker – og henved 85 pct. af motorer, verdenen over, rummer dele, som kommer fra en af MAN Energy Solutions produktionshaller.

Med stor udbredelse følger stort ansvar – også klimamæssigt, og det er både Lucas Kjærulff og Harald Weine fuldt bevidste om. Behovet for grøn omstilling har præget hele deres uddannelsesforløb, og det fylder også på deres læreplads.

"Vi er 1200 mennesker, som har fast gang på Teglholmen, og heraf er vi 18 lærlinge, så det er rart at kende de andre lærlinge og have et godt fællesskab på tværs. Men vi har også godt forhold til svendene. De er gode til at lære fra sig, og de tager del i ansvaret for, at vi lærer mest muligt,” siger Lucas Kjærluff, som også drømmer om at få fast kontrakt hos MAN efter endt uddannelse. ”Det er en styrke, at her er mange forskellige slags fagligheder samlet her. Folk kommer med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, og det giver en rigtig god dynamik på arbejdspladsen,” supplerer Harald Weine, og han fortsætter: ”Jeg har altid vidst, jeg ville være industritekniker. Min far har arbejdet i MAN, så jeg har været med og har altid fundet faget spændende. Min far var i øvrigt udstationeret med MAN i Kina, da jeg var helt lille, så arbejdspladsen har også fyldt meget privat."

”Klima er noget, som vi alle går op i – og det er spændende at følge med i, hvordan vi i MAN Energy arbejder på at minimere belastning på klima i alle slags løsninger, og vi ser på, hvordan vi kan blive bedre til at genanvende materialer i produktionen. Der er ingen vej uden om,” siger Harald Weine, og han fortsætter:

"Når jeg er færdigudlært, vil jeg gerne videreuddanne mig som maskinmester, og jeg overvejer at gøre det gennem Forsvaret. Den vej åbner for arbejde både til lands og til havs – samtidig får man mulighed for at arbejde med ledelse, men stadigvæk være hands on med maskinerne og med håndværket. Den kombination vil jeg gerne have med mig videre,” siger Harald Weine.

”Blandt alle slags transportformer er vandvejen den mest skånsomme, for der kan fyldes mere gods på et skib ad gangen end med fx fly, godstog eller lastbiler – men der er stadigvæk masser at optimere i motorerne og med fremtidens grønne brændstoffer. Det er fedt at vide, at vi er med til at gøre en positiv forskel i verden.”

Forskellige veje ind og ud

jeg på besøg til Skills Stafet hos NEXT Uddannelse, og det var her, jeg talte med en lærer på industritekniker og fik viden om faget, og siden da har jeg gået efter det. Jeg var i praktik hos MAN, og jeg søgte straks en læreplads herude og fik den. Det er et godt sted. De har et godt lærlingeprogram, hvor vi har en lærlingeansvarlig tilknyttet, og vi har en lærlingeklub, som arrangerer sociale arrangementer,” siger Lucas Kjæruff og fortsætter: ”Det betyder, vi har et godt sammenhold på tværs af alle lærlinge.

”Jeg har altid vidst, at jeg ville have en håndværksmæssig uddannelse. Jeg egner mig ikke til at sidde stille med bøger – jeg vil gerne være i gang fysisk. I 8. klasse var

60

tilbage til INDHOLD

EUX VOXPOP

Svar fra Magnus Petersen, der går på EUX Industritekniker på NEXT

1. Navn og alder?

Magnus Petersen, 21 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Industritekniker på NEXT, 3. hovedforløb 3. Hvorfor valgte du den uddannelse?

Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg vidste godt, at jeg ikke ville tage den traditionelle studentereksamen. Det med at sidde for meget stille og lære, det er ikke mig, var min første tanke. Så jeg kiggede på EUX og ville gerne finde en linje, der passede til mig.

Jeg prøvede tømrer af. Man kan godt skifte om efter 1. grundforløb. Jeg havde en praktik i en virksomhed, hvor programmering og design af ting fyldte meget, og det

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal være klar over, at man ikke har så meget fri som de venner, der går på gymnasiet. Voksenlivet er allerede begyndt, så når de andre har fri, er man tit på arbejde. Til gengæld kommer man ud af den her uddannelse med både svendebrev og med en studentereksamen. Og så skal man tænke over, at man får lærlingeløn hele vejen igennem på den her uddannelse.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Det er ikke så mange lektier. Her til sidst spidser det lidt mere til, men det er helt fint.

7. Hvad er drømmen?

Drømmen for mig. Jeg ved det ikke helt. Lige nu skal jeg være færdig med uddannelsen. Det har strejfet mig, at jeg gerne vil læse videre, men jeg kan ikke rigtig beslutte mig. Så jeg tænker at arbejde et stykke tid og bruge den tid til at blive afklaret.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?

Det med at det er arbejdsrelaterede opgaver, vi har. Man kan se, at man kan bruge, det man lærer i det virkelige liv.

Jeg har altid været meget tilbageholdende og genert, men jeg kan virkelig se, at jeg er blevet modnet af at gå på den her uddannelse. Jeg er ved at blive voksen.

Liniefag:

• Gastronomi - bliv kok i din egen restaurant • Bage/konditor - åben dit eget konditori • Musiker - med bandet på turné • Esport - talentudvikling • Mode & Design - design dit eget tøj

kunne jeg rigtig godt lide. Men jeg vidste også, at hvis det kun var at sidde ved en computer, ville jeg gå død i det. På EUX er det en kombination af det praktiske og det teoretiske, og det tiltalte mig rigtig meget. Ideen er megagod, synes jeg. Så fandt jeg frem til industritekniker.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Jeg er i lære hos IMAS, hvor de laver små dele, der kræver høj præcision. Det kan være alle mulige mærkelige forskellige dele fx til bedøvelsesgeværer til dyr. Som lærling er jeg lige nu mest på maskinerne mens andre laver programmeringen. På sigt er det meningen, at jeg skal kunne programmere et program, der kan lave den del, jeg skal bruge. Så man sidder på computeren og så overfører man det til maskinen.

Når vi ikke er ude på vores læreplads, er vi i værkstedet 2 dage om ugen, og så er vi på gymnasiet på Nørrebro resten af tiden. Det er fedt at komme lidt rundt og skifte mellem de to skoler. Jeg kan godt lide at være på værkstedet her, hvor man får lov at være med i hele processen. De helt almindelige gymnasiale fag fylder også en del. tilbage til INDHOLD

Et forry g

end

e år - Ring o g rundvis få en ning

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

61

// Christina Qvistgaard. Fotos: Ritzau

GYMNASIET BLIVER IKKE INDHYLLET I CAMOUFLAGENET

De mere traditionelle HHX studieretninger som økonomi eller sprog får i år selskab af en studieretning, som ikke kun af navn er nytænkende. Nemlig Forsvar. Og selv om det umiddelbart leder tankerne hen på krudt og kugler – er det slet ikke det, der er hovedfokus, forsikrer rektor på NEXTs Baltorp Business Gymnasium Martin Kramer-Jørgensen. ”Hele ideen er at forsøge at nytænke ungdomsuddannelse ved at koble en studieretning til en stor dansk arbejdsplads,” uddyber rektor. ”Jeg vil gerne nedbryde nogle vægge og gøre uddannelsen endnu mere konkret og virkelighedsnær. På gymnasiet har vi jo fx ikke praktik- og elevpladser, men det her er en mulighed for at koble tingene sammen bl.a. ved at udnytte cases fra det virkelige liv.”

Forsvaret er en oplagt samarbejdspartner for en HHX studieretning, forklarer Martin Kramer-Jørgensen. Med flere end 10.000 ansatte og mange relevante afdelinger er der mange muligheder for virkelighedsnær undervisning. ”Når vores elever har fx dansk og engelsk, vil det være nærliggende at beskæftige sig med virkelige cases. Det kunne også være områder som økonomi og marketing.

Der hvor det giver mening,” forklarer han.

Attraktiv for alle

HHX er en af de gymnasiale uddannelser, hvor der i forvejen er lagt meget vægt på virksomhedssamarbejde og virkelighedsnære cases, men Forsvarsretningen er et bud på en videreudvikling af det undervisningsfokus.

62

tilbage til INDHOLD

”Der er behov for, at unge mennesker får noget konkret mellem hænderne i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Det skal være mere hands-on,” fortæller Martin Kramer-Jørgensen, der dog også understreger, at studieretningen er 1 ud af 5. Baltorp Business Gymnasium bliver ikke forvandlet til en kaserne – og det er også vigtigt at fastholde både den kritiske tænkning og armslængde-princippet, der sikrer, at det er skolen, der bestemmer, hvad der undervises i.

Der er ikke nogen aftale mellem NEXT og Forsvaret om en motorvej til job, men det er oplagt at søge studieretningen, hvis man er interesseret i de områder Forsvaret dækker. ”Man kan få job eller man kan læse videre. Det handler ikke kun om, at man skal være soldat eller få et civilt jo i Forsvaret, selvom jeg ikke vil udelukke, at det også kan føre den vej,” siger rektor. ”Men Forsvaret har brug for kontorpersonale og akademikere og med den her studieretning har man så i forvejen et indgående kendskab til arbejdspladsen.”

Umiddelbart ser det ud som om, den nye studieretning har givet et større antal ansøgere, og især de mandlige ansøgere er steget, men Forsvarsretningen er attraktiv for alle, fastslår Martin Kramer-Jørgensen. Også dem med interesse i internationalt samarbejde. Ambitionen er bl.a. studierejser til Arktisk Kommando eller Nato.

ET FAG MED INDBYGGET CHARME Jonathan Skieller har i uddannelsen til fiskehandler fundet sig til rette i et fag med fokus på kvalitet og bæredygtighed og med indbygget charme og plads til en lille røverhistorie. ”Jeg elsker det,” siger Jonathan.

Som han sidder der i stolen, afslappet med huen på og glimt i øjet, og taler hurtigt og begejstret, kan man også uden videre forstille sig Jonathan stå og tale med kunderne om fiskene og skaldyrene og i samme omgang rulle gode tips ud af ærmerne om, hvordan fiskene skal tilberedes for at blive optimale. Når Jonathan siger, han er forelsket i sit fag, så er man ikke i tvivl om, at det er sandt. ”Vi er et af de sidste fag, der handler med vilde og levende dyr. Det har jeg en enorm respekt for,” siger han. ”Det skal vi have: Respekt for naturen, for havet, for liv og for de gode og friske råvarer. Det synes jeg er et stort ansvar, som vi skal tage alvorligt. Vi skal passe på naturen, og det er vigtigt for mig, at vi arbejder bære­dygtigt.”

Vi sidder i foyeren på Fiskeriskolen i Thyborøn og taler om uddannelsen som fiskehandler – om faget og alt andet rundt om fisk og skaldyr, og det at handle med fisk.

Landsdækkende skole

Uddannelsen foregår på henholdsvis Fiskeriskolen i Thyborøn og Nordic Food College på Mors. Det er en landsdækkende erhvervsskole, som er lige relevant for unge, uanset hvor i landet de kommer fra, om det er Frederikshavn eller Fredericia, Grenå eller Gilleleje, Hanstholm eller Hørsholm, hvor Jonas kommer fra.

Thyborøn ude på tangen, på kanten af Vesterhavet og indsejlingen til Limfjorden, og så Hørsholm i Nordsjælland, det kan næsten ikke lade sig gøre komme længere fra hinanden inden for landets grænser. Men Jonathan og Thyborøn har noget til fælles: Kærligheden til fisk. ”Det er fantastisk at være på skolen, tæt på havet og i byen, hvor alt handler om fisk,” indskyder Jonathan.

Han er 23 år og har læreplads hos Den Grønne Kutter i Torvehallerne i hjertet af København.

3-årig uddannelse

Fiskehandleruddannelsen er en 3-årig individuelt tilrettelagt uddannelse.

Adgangskravet er 9./10. klasse afgangseksamen med minimum 02 i fagene dansk og matematik. Eleverne får løn under uddannelsen. ”Det er jo fedt at gøre sig klog på et fag, når man er sikker på at have valgt den rigtige uddannelse. Og det har jeg,” fortsætter Jonathan.

”Det bliver man jo bare glad af. Skolen har dygtige undervisere, og her møder jeg også de andre elever. Det er så fedt at være omgivet af mennesker med den samme passion og indstilling. Vi har så meget tilfælles.”

Ud over læretiden i en virksomhed, består uddannelsen af 3 skoleperioder af 10 uger. Eleverne kommer ind på skolen i januar hvert år. Fiskeriskolen og Landbrugsskolen på Mors deler uddannelsen af fiskehandlere ligeligt mellem sig. Eleverne bor på Fiskeriskolen under skoleopholdet.

Skrøbelig råvare

Fisk og skaldyr er vilde dyr, og det er en skrøbelige råvare, der skal behandles med viden og omtanke. ”Vi skal jo naturligvis kunne artsbestemme. Det er det mindste af det. Det lærer man hurtigt, men vi skal jo også kunne vurdere og være opmærksomme på kvaliteten af fiskene. Og være skarpe på at indkøbe fiskene til den rigtige pris,” fortæller Jonathan. ”Vi skal være opmærksomme på den rigtige opbevaring, fordi fisk og skaldyr hurtigt kan forgå. Den mest lækre og indbydende friske fisk kan meget hurtigt blive til en let slimet og bleg klump på disken.”

Et alsidigt job

Kunderne har en naturlig forventning om, at deres fiskehandler har en masse viden og gode råd at strø om sig med om fisken, opskrifter og tilberedning og om røgning, saltning og marinering. ”Det er en lidenskab at være fiskehandler. Det er lidenskab for god mad og respekt for de friske og gode råvarer,” siger Jonathan.

Det ligger lidt i kortene, at kan man som fiskehandler ikke indfri de forventninger, kunderne har til at gode råd og opskrifter, så risikerer det at blive en kortvarig kærlighed og karriere som fiskehandler. Derfor har undervisningen i det felt også høj prioritet under uddannelsen. ”Vi skal kunne formidle vores viden om fiskene til kunderne. Det er et spørgsmål om salg og den gode service. Og jeg elsker at have med kunderne at gøre. Jeg elsker at møde så mange forskellige mennesker i løbet af en dag. Ikke 2 dage er ens som fiskehandler,” understreger Jonathan.

Derfor fylder forædling og behandling af fisk og skaldyr også meget under uddannelsen til fiskehandler. Når alt kommer til alt, er den afgørende bundlinje jo lige præcis dér i den konkrete tilbage til INDHOLD

// Peter Christensen

situation, når Jonathan står med faget som fiskehandler i sine hænder, og kunden på den anden side af disken beder om at få fileteret sine fisk, få et godt råd om, hvor lang tid fisken skal have i ovnen og ved hvilken varme, samt få inspiration til, hvilket tilbehør der gør sig godt til den valgte fisk.

Det menings­fulde arbejde

Det er måske ikke helt overraskende, at Jonathan valgte at blive fiskehandler.

Hans mor stammer fra Island, og der er altid blevet spist mange fisk i familien.

Jonathan droppede ud af gymnasiet, han havde så meget brændstof bagi, at det blev for tungt og træls at gå der.

Han tog i stedet en HF, og via adskillige feriejob i fiskebutikker gik det op for Jonathan, at det var da lige præcis fiskehandler, han skulle være. Det var i det fag, han var glad. ”Jeg kan rigtig godt lide at stå og arbejde med fiskene. Det er et meget meningsfyldt og konstruktivt arbejde for mig. Det er meget tilfredsstillende for mig at arbejde med et vigtigt håndværk,” siger Jonathan.

Jonathan regner med han kan fortsætte med sit arbejde hos Den Grønne Kutter, når han i løbet af få måneder er blevet udlært. Han forklarer, at det ikke er noget vigtigt mål for ham at blive selvstændig. ”Men på den anden side er det vel en drøm alle fiskehandlere har,” siger han. ”Fiskehandler er et fag med indbygget charme. Det ligger lidt i kortene, at man godt må være lidt kæk og frisk i replikken, og det ligger naturligt til mig.

Som fiskehandler kan man godt tillade sig at give den gas og fyre en lille røverhistorie af en gang i mellem,” slutter Jonathan med et glimt i øjet, som ikke efterlader den mindste tvivl om, at denne lune del af faget mestrer han også.

Som han siger: Fisk kommer, fisk går, fiskehandleren består.

63