Karriereguiden2020-2021-CF-Fredericia-Middelfart

2020 – 2021

– vælg din fremtid

Fredericia / Middelfart

FREMTIDEN Glæd dig til at komme i gang!

Du står og skal til at vælge ungdomsuddannelse.

Måske tænker du, at det er noget af det sværeste, du nogensinde har skullet klare. Måske er du slet ikke i tvivl?

styr uden om de gymnasiale uddannelser. Pointen er, at hvis du bare følger en overordnet overskrift, så er du nået rigtig langt.

Hører du til den første kategori – dem der synes, det er mildest talt megasvært, så er det ikke så mærkeligt.

For det ER svært, og der ER masser af muligheder og masser af veje at vælge. Uanset hvilken vej du slår ind på, så behøver du i bund og grund kun at vide en eneste ting. Det er, at alle uddannelser er gode!

Det er meget få mennesker, der er gået den snorlige vej. Meget få, der som 15-16-årige har vidst, hvad de ville resten af livet, og så også er kommet til at lave lige præcis det. Langt de fleste er gået ad stier med bakker og dale, med genveje og omveje. Og det er genvejene og omvejene, der gør os gode til det, vi laver.

Det er dem, der giver erfaring.

Det er fristende at sige, at du bare skal vælge et eller andet, for du skal nok nå i mål. Det passer selvfølgelig ikke helt. Det er klart, at du skal tænke dig om, og det er klart, at du skal overveje dine interesser, og hvad du er god til. Har du 10 tommelfingre og kan ikke slå et søm i, om så dit liv afhang af det – så skal du nok ikke vælge tømreruddannelsen. Og er du ved at besvime ved tanken om at åbne en bog eller skrive en stil… så

Så vælg. Tag et valg. Og glæd dig til at komme i gang med fremtiden, men lad være med at være nervøs for at vælge forkert. Det forkerte valg eksisterer ikke. Eller kan i hvert fald være det valg, der fører dig på rette spor. //Christina Qvistgaard, redaktør og omvejsekspert

INDHOLD Tre venner at følges med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Fremtiden og passionen dumper kke bare ned fra himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5 Kære elever i 9. og 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Gode råd om uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ungdomsuddannelsernes grønne potentiale, FN's Verdensmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11 Bæredygtighed i uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Man keder sig aldrig – det elsker jeg! . . . . . . . . . . . . 12-13 Jeg vil gøre en forskel i menneskers liv . . . . . . . . . . 14-15

STX-voxpop: Carla Marie Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 High 5 Girls: Pigerne skal også være iværksættere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 HHX-voxpop: Katrine Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Talenterne skal dyrkes, hvis det skal gro . . . . . . . . 36-37 EUX-Landmand: Landbrugsuddannelse og gymnasium i ét hug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38-39 På efterskolerne gror de unge mennesker . . . . . 40-41 Nu søger Elliot en elevplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Ny i klassen modtaget med åbne arme . . . . . . . . . . . 43

FGU: Faglig udvikling der rykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

VVS-vinder har aldrig fortrudt sit valg . . . . . . . . . . . . . 44

FGU-voxpop: Jeg ved, jeg gerne vil hjælpe andre med it-udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Uden HF-intro havde jeg knækket nakken . . . . . 46-47 Matilde: Studenterhuen – den skal på . . . . . . . . . . . . . 48

FGU-voxpop: Samfundsfag er mit højdepunkt . . . . . 18

Tre-årig HF: Giver tid og støtte til at gennemføre . . 50

Pernille er bidt af sit fag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Dorte smed rengøringshandskerne og greb sin drøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51, 58

Et stort eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23 HF – Den fleksible vej med plads til at være sig selv i fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 HF-voxpop: Maya Hugger Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . 25 10'eren: Udfordrer elevernes valg . . . . . . . . . . . . . . 26-27 Husholdningsskoler er den nye trend . . . . . . . . . . . . . 28

Frie Fagskoler: Hvis den praktiske vej er noget for dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 HTX-voxpop: Nana Føns . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 EUX-voxpop: Aksel Hjøllund Klinge . . . . . . . . . . . . . . . 55 EUC Lillebælt: Fag for enhver smag . . . . . . . . . . . . 56-57

STX åbner døren til en verden af muligheder . . . . . 30

En rigtig håndværker er en mand – eller hvad? . . . . 59

STX: Mit lokale gymnasium har utroligt gode fysiske og sociale rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

EUX-Landmand: Martin Rahn Johansen . . . . . . . . . . . 62

Nyt college giver designerdrømmene ny næring . . . 61

REDAKTION

KarriereGuiden 2020-2021 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med UU-centrene i Fredericia og Middelfart

2

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9189 8510 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK Jan Haste

TRYK

Mohrdieck Tryk 4.000 eks.

TRE VENNER at følges med

Der er mere end 100 ungdomsuddannelser at vælge blandt, når du afslutter 9. eller 10. klasse. Det er gratis at gå på dem og på nogle af dem får du oven i købet løn. Det er fantastisk og udfordrende på én gang. Det er fantastisk med de mange muligheder og det er udfordrende at skulle beslutte, hvilken man skal starte på. Heldigvis har du mindst tre venner, som kan hjælpe dig. //Anders Ladegaard, tidl. formand, UU Danmark

Ven nr. 1 Spørgsmål Er jeg bedre stillet, hvis jeg tager en gymnasial uddannelse på engelsk? Giver en EUX de samme muligheder for at læse videre som en HTX? Kan jeg tage dele af automatik- og procesuddannelsen i udlandet? Hvad betyder uddannelsesgaranti og fordelsuddannelser?

Hvad bruger de min studievalgsportofolio til? Afgangseksamen og vil jeg stadig være uddannelsesparat? Skal jeg have 5 eller 4 i karaktergennemsnit?

Hvornår vælger jeg studieretning? Er jeg mon klar til overgangskravene til hovedforløbet til gastronom?

Skal jeg starte på HF allerede efter 9. klasse? Disse og mange andre spørgsmål er din ven, fordi de giver dig faktuel viden og overblik. Stil dem fx til din uddannelsesvejleder på skolen.

Ven nr. 2 Usikkerhed En ting er de faktuelle spørgsmål om ligheder, forskelle og muligheder med de forskellige uddannelser. En anden ting er den usikkerhed, som du måske genkender fra dig selv. Hvad gør mine venner? Hvad mener mine forældre? Hvilket ungdomsliv får jeg på de forskellige uddannelser? Er jeg dygtig nok? Hvad er mine styrker og hvordan kan jeg bruge dem? Hvad sker der hvis jeg fortryder? Hvad betyder valget for mine muligheder senere i livet? Kan jeg få et fedt job med uddannelsen?

Vil jeg blive accepteret som den jeg God læselyst og god er? Det første fornøjelse med at lære om du skal vide alle vores fantastiske unger, at usikkerhed er domsuddannelser. helt normalt og er noget du vil opleve mange gange gennem hele dit liv. Det andet er, at alle andre unge er lige så usikre som dig, det er bare ikke sikkert, at de siger det højt. Det tredje er, at du ikke skal flygte fra usikkerheden ved bare at følge strømmen. Derimod skal du gå på opdagelse i usikkerheden og her er ven nummer 3 guld værd.

“

Ven nr. 3 Nysgerrighed Du kender det fra de almindelige fag i skolen, her er en masse du skal lære og forhåbentlig er der mange af fagene, som fanger din nysgerrighed. Se overgangen

til ungdomsuddannelse på samme måde – det handler først og fremmest om at lære om mulighederne og dernæst om selve valget. Så når og hvis du er på besøg på ungdomsuddannelser, i erhvervspraktik, på virksomhedsbesøg, laver aktiviteter sammen med dine lærere og din uddannelsesvejleder og har samtaler med din uddannelsesvejleder, så brug din nysgerrighed. Den hjælper dig til at lære nyt og få svar på både de faktuelle og personlige spørgsmål. Det giver dig det bedste grundlag at træffe et valg på, når den tid kommer.

3

FREMTIDEN OG PASSIONEN Man behøver langtfra have fundet sit kald i livet, når man skal vælge uddannelse, lyder det i den nye podcastserie ’Samtaler om Uddannelse’.

// Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk

De unge skal ikke vente på, at der dumper en passion eller en interesse ned fra himlen, før de skal vælge uddannelse. Tværtimod skal de ud at prøve flere interesser af og måske tage springet ud i noget helt ukendt. Sådan lyder et af budskaberne i den nye podcastserie ’Samtaler om uddannelse’, der er produceret af Ditbarnsfremtid. ”De unge skal ud at opdage verden.

Et uddannelsesvalg kan være meget modsætningsfyldt, og det er vigtigt, at de unge kommer ud og sonderer terrænet i god tid, da et uddannelsesvalg ikke er en beslutning, der skal tages over natten.

Det er en længere proces, hvor både lærere, vejledere og forældre skal bruge tid på at undersøge uddannelser sammen med de unge, give dem mulighed for at reflektere sammen og lære sig selv og verden bedre at kende,” siger professor i karrierevejledning Rie Thomsen, der medvirker i podcastserien - og har været med til at udvikle 8 samtaleemner til forældre.

Hvordan får jeg gang i snakken om uddannelse?

Det kan være lidt af en øvelse at få en teenager til at tale om uddannelse i mere end to minutter med sine forældre. Derfor er det vigtigt, at du stiller åbne spørgsmål, som gør dit barn nysgerrigt og ikke begrænser samtalen til et ’ja’, ’nej’, ’gider jeg ikke’ eller ’det er ikke noget for mig’, forklarer uddannelsesvejleder og formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke, der også er blandt de medvirkende i podcastserien. ”Hvis de unge skal lære noget af de ting, de oplever, når de er på introdage og i brobygning, så tror jeg, det er vigtigt at forældre er bevidste om, at det ikke kun handler om ’vil-vil ikke’ med de enkelte uddannelser. Men at det kan være,

4

Hvordan støtter du som forælder bedst dit barn i at træffe et uddannelsesvalg i en tid, hvor alt er under forandring? Og kan man sige noget generelt om det – noget, som gælder for alle børn og unge? Det ærlige svar er: Der findes ingen facitliste. Men der er mange gode erfaringer og anbefalinger fra vejledere og forskere.

Ditbarnsfremtid.dk har samlet otte af de bedste tips og samtaleemner – og en podcastserie om uddannelse. Forhåbentlig kan det inspirere dig til at tale om uddannelse med dit barn på en ny måde. der er elementer af noget, der kan være interessant,” forklarer Karina Meinecke.

gen om uddannelse ifølge Karina Meinecke.

Hun peger på, at nogle unge er ret afklarede og reflekterede i forhold til deres uddannelsesvalg, mens det for andre er et mere vanskeligt valg, der kan give anledning Det er de unge, der skal til stor tvivl og bekymring. gennemføre uddannelsen

Forældre har stor betydning for de unges valg af uddannelse, fordi

“

– derfor skal det være deres eget valg. De skal kigge indad og mærke efter.

Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

det er dem, der er tættest på deres børn. Derfor er det også vigtigt, at forældrene føler, de kan tage dialo-

”De unge tackler det at skulle vælge uddannelse meget forskelligt, og der er stor forskel på, hvad de har behov for. Derfor er det en god idé, at man som forælder inviterer til snakken om, hvordan man kan være en støtte – hvad

dumper ikke bare ned fra himlen FAKTA – S

AMTALER

O

M UDDAN – ’Samta NELSE ler om ud d a n n e lse’ er en som har fo podcastse kus på ud rie, dannelse som kom svalg – og mer før. D a lt e det r e r syv afsn til Samta it, og du k ler om Ud a d n a lytte n nelse i de bruger til n app, du podcasts n – o rm e ller fra din alt hjemmes iden ditba browser p rnsfremti å d .d k/podcas – Po d c a s t/ tserien he n ve nd e r s til unge, d ig især til fo er skal til rældre at vælge også til fa uddannels gfolk og d e , me n e u ng e , d e uddannels r står mid esvalg. t i et – Episode 2 er målre ttet unge bruge i de – og er op n kollekti lagt at ve vejledn ing.

enten det handler om at tage med til åbent hus-arrangementer eller bare være en god samtalepartner og et lyttende øre,” forklarer Karina Meinecke. ”Som forælder skal man prøve at finde en gylden middelvej, så man ikke presser for meget på, men samtidig er interesseret, anerkendende og nysgerrig,” tilføjer hun.

Podcastserien og de 8 samtale­ emner, som Ditbarnsfremtid har produceret i samarbejde med vejledere og forskere, skal være med til at give forældre nogle redskaber og en viden på området, så samtalerne om uddan­nelse kan glide så godt som muligt.

Karina Meinecke og Rie Thomsen medvirker i podcast 1 og 2 – og har begge været med til at udvikle de 8 samtaleemner, som du kan finde ved at scanne QR-koden.

gle af de Her er et uddrag fra no n finde på hjemmeside n ka samtaleemner, du .dk www.ditbarnsfremtid r at i noget, dit barn elske • Tag udgangspunkt ce for, an ch Så er der større beskæftige sig med. , om ge rsø de ergi på at un at dit barn vil bruge en e. els nn da ning af en ud det også kan pege i ret bygmme i praktik eller bro • Støt dit barn i at ko get no rer læ mmer ud og ning, hvor han/hun ko muligheder. og mærker, at der er deren sselæreren eller vejle • Henvend jer til kla mere kti ligt at tage i pra k og spørg, om det er mu ligvis yn ds Dit barn skal san end én gang på et år. t er de n me ktikpladsen, selv stå for at finde pra og et lar at blive mere afk en unik mulighed for klogere på sig selv. n ikke er en vej frem. Man ka • Husk, at der ALTID røve els altid gå til optag esp køre fast, og man kan isg ejd arb esaftale med en eller få en uddannels eejl esv els ntakt til uddann ver. Og husk at tage ko vejene. derne, fordi de kender gte forkerte valg eller betra • Vi skal ikke tale om skifte at er hvis de unge ønsk det som et nederlag, e, de els nn trives på den udda retning, fordi de ikke abe sk n ka dende spørgsmål er startet på. Anerken e. els nn da r med en ny ud mod på at prøve kræfte

Q & A med Karina Meinecke, Dan

marks Vejlederforening

Q: Er der noget du synes er alle rvigtigst at sige til eleverne, der skal til at søge ungdomsuddannels e?

A: Det er vigtigt, at valget af ung domsuddannelse er DIT valg. Få mærket efter om det du vælger, er det DU vil. Vær ikke nervøs for dit valg . Viser det sig, at det ikke er det helt rigt ige, finder man ud af en løsning.

Q: Hvordan forbereder man sig bedst til uddannelsesvalget?

A: Vær åben og nysgerrig – og kom ud og oplev noget. Pas på ikke at være alt for fokuseret på én enkelt uddannelse, men giv plad s til at overveje andre uddannelse r også. Tag ud og se på en mas se forskelligt, for der er måske nog et, man ikke ved eksisterer. Bru g brobygning og praktik, tag på messer, oplev uddannelserne.

5

Kære elever i 9. og 10. klasse Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og for enkelte af jer er det et let valg. I kan se slutmålet. Lige siden, at I som femårige for første gang lod en hammer ramme søm, har I vidst, at I skulle være tømrer. Eller mens I legede med legoklodser, tænkte I, at det er det her, jeg vil gøre resten af mit liv, og I vælger den vej, der i sidste ende gør jer til ingeniører. Men for alle jer andre føles det muligvis som et nervepirrende valg.

En enkelt eller to voksne har sikkert fortalt jer, at det valg, I tager nu, udstikker retningen for resten af jeres liv, og jeg kan godt forstå, hvis der så er tusind spørgsmål, der suser rundt i hovedet på jer. Hvis det er resten af jeres liv, der bliver afgjort nu, skal I være absolut sikre på, at I tager det rette valg.

Men det behøver ikke være så nervepirrende. Rigtigt mange går ikke den lige vej. De fleste, jeg kender, har haft sabbatår og fjumreår, taget på højskole, de er begyndt på en uddannelse og så begyndte de på en anden, de arbejdede i en periode i et supermarked, og så brugte de deres lønninger på at finde deres sjæl i Nepals bjerge. De har arbejdet som murerarbejdsmænd, så sveden drev, og for nogen blev det deres levebrød, for andre var det bare en hjælp til at finde den rette vej. De har frygtet, at de ikke slog til, de har haft tvivl om, hvad de skulle, og de har begået fejl, og de har opdaget andre veje, end de allerede kendte, der førte dem til, hvor de er i dag. Det er først, når man prøver tingene af, at man opdager, hvad man kan lide.

Måske kan jeres valg sammenlignes med at tage på cykeltur. Nogle af jer ved, hvor I skal hen. I skal til badesøen. I skal bare følge skiltene mod badesøen, til I når frem.

Det er ligetil. Andre af jer ved endnu ikke, hvad destinationen skal være. I kører lidt derudaf. I stopper op, hver gang I bliver nysgerrige, det bliver en lang cykeltur, og til sidst ender I også ved badesøen. Efter en så lang cykeltur har I virkelig lyst til en dukkert, så I er endt det rette sted. Men cyklisten, der cyklede direkte dertil, må trods alt være gladere for at være ved badesøen? Hun var jo aldrig i tvivl om, hvor hun skulle hen. Nej, hvorfor skulle hun dog være det? Det er den samme badesø, og måske lærte I, der ikke kørte den lige, noget af turen dertil- at bruge kort og at stille de rigtige spørgsmål til dem I mødte. Det handler ikke om, at I skal være absolut sikre I jeres valg af ungdomsuddannelse, men at I får det bedste ud af det valg, I ender med at tage. Gør jer umage og knokle igennem.

Og nyd det rigtig meget. Glæd jer. I vil sikkert få ti-tusind gode råd. Husk at det er jeres valg. Muligvis er der voksne og kammerater, der fortæller jer, hvordan I er. I er jo sådan nogle der …, I kan selv udfylde resten, men et valg, som I træffer, fordi andre har taget det på jeres vegne, føles sjældent rigtigt. Lad lysten drive værket. Det, man kan lide at gøre, er ofte det, man bliver rigtig god til. Så hvis du elsker at være ude i naturen, bør du nok ikke vælge en uddannelse, hvor du er inden for hele tiden. Jeg siger ikke, at I ikke skal lytte til råd og vejledninger. Det skal I. I skal lave et forarbejde, så det ikke bliver en automatreaktion a la min storebror gik i gymnasiet, og derfor skal jeg også i gymnasiet.

Besøg de forskellige uddannelsessteder.

Snak med de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Til de af jer, der er bange for at virke dum, lad mig dele en sandhed: Når du spørger andre om råd, så vil dem du spørger tænke, at du er klog, fordi du spørger netop dem til råds. Nyd at I kan tage en uddannelse, der åbner så mange døre, der gør jeres liv rigere og sjovere. Uddannelse fortryder I aldrig.

Med kærlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og Undervisningsminister

6

// Foto: Steen Brogaard

STX 7

Jens Joel, undervisningsordfører for Socialdemokraterne

GODE RÅD OM UDDANNELSE

Mai Mercado, undervisningsordfører for De Konservative

1. Hvad drømte du om at arbejde med, da du gik i 9. klasse?

Jeg drømte om at blive pædagog – og var i praktik i en børnehave i 9. klasse. Der findes næppe noget mere meningsfuldt end at hjælpe børn og unge godt på vej i livet.

1. Hvad drømte du om at arbejde med, da du gik i 9. klasse?

Jeg havde ikke nogle helt klare karrieredrømme i 9. klasse, og det er egentlig også helt ok. Senere hen blev jeg meget glad for samfundsfag i gymnasiet og så var vejen mod statskundskab på universitetet ret enkel for mig.

2. Hvilken uddannelsesvej har du fulgt?

Efter gymnasiet underviste jeg 2 år i folkeskolen og besluttede mig for at blive lærer. Men det tætteste jeg senere kom på lærergerningen var at undervise på Aarhus Universitet, hvor jeg også selv er uddannet fra.

2. Hvilken uddannelsesvej har du fulgt?

Jeg gik ud af 9. klasse - dernæst havde jeg et skoleår i udlandet. Og efterfølgende startede jeg på gymnasiet.

Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår og så begyndte jeg at læse statskundskab sideløbende med at jeg sad i byrådet i Odense.

3. Hvad er dit bedste råd til de unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse?

De unge skal følge deres hjerte og interesse. Men huske at overveje de muligheder, som deres kammerater ikke udnytter. Der var for få af mine venner, der blev håndværkere, pædagoger eller sygeplejersker og jeg tror det skyldtes, at vi som unge kigger meget efter ”hvad de andre gør”. Kig på hvad du har lyst til at arbejde med i livet, der kommer bagefter, og vælg noget der peger mod meningsfuldt arbejde for dig.

3. Hvad er dit bedste råd til de unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse?

At vælge med hjertet! Det lyder som en floskel, men jeg ville ønske jeg havde lyttet nok til hvad jeg egentlig selv ville frem for at lytte til alle mulige andre.

// Foto: Steen Brogaard

Der er mange go'e frugter – så man kan godt komme i tvivl

8

STX

– åbner dørene til alle videregående uddannelser

Her starter de bedste år af dit liv Middelfart Gymnasium & HF

HF

– den korte vej til videregående uddannelser

Læs mere på www.middelfart-gym.dk 9

UNGDOMSUDDANNELSERNES

GRØNNE POTENTIALE Omstillingen til et bæredygtigt samfund kræver et skift i holdninger, viden og kompetencer. Og landets skoler har en helt særlig forpligtigelse, når det gælder den grønne omstilling, siger Tradium-direktør Lars Michael Madsen i podcastserien ’Samtaler om Uddannelse’. ”Som skole er man forpligtet til at være med til at sætte en dagsorden, når det kommer til den grønne omstilling. For hvis der er noget, der kan være med til at flytte verden, er det uddannelse.”

// Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk

Sådan lyder det klare budskab fra Lars Michael Madsen, der er ansvarlig for en række erhvervsog gymnasiale uddannelser. ”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, og vi skal være med til at vise den nye generation, at de kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for flere brancher. For der er brug for nye opfindelser og nye måder at gøre tingene på, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, der er på den store klimadagsorden.

Her spiller erhvervsuddannelserne en nøglerolle, fordi det tætte samspil mellem praksis og teori gør innovationsevne og opfindsomhed til en del af skolernes DNA, fortæller Lars.”

Med sin udnævnelse til UNESCO Verdensmålsskole i 2019 tog Tradium et stort skridt i arbejdet med FN’s verdensmål, og Lars håber nu på at kunne bidrage til en sneboldeffekt, der kan få skoler i hele landet til at hoppe med på vognen. ”Nogle vil måske sige, at de ikke har råd eller tid, men det handler om at prioritere. Man kan godt blive

10

lidt ydmyg og tænke, at det her et for stort og uoverskueligt område at tage fat på. Det var i hvert fald den følelse, jeg selv stod med, da vi var på tærsklen til at tage beslutningen om at gå ind i det her. Men hvis jeg skal give et godt råd, er det, at man skal lægge sin ydmyghed til side,” siger han og tilføjer: ”Det starter hos den enkelte, og man kan gøre en forskel, hvis man gør en indsats - hvad enten det så er som person, uddannelsesinstitution, kommune, region eller land.

Vi vil gerne være med til at skubbe nogle snebolde i gang. Nogle af dem bliver måske små eller smelter, men så er der forhåbentlig andre,

der bliver store og ender som flotte snemænd.”

De unge vil se handling

FN´s verdensmål 4.7 sætter en ny ramme for uddannelse i Danmark, hvor elevernes dannelse og værdier spiller en meget vigtig rolle. Det udfordrer i høj grad uddannelsessystemet og de voksne omkring dem. At eleverne kan bidrage med bæredygtige handlinger er blevet en større del af deres identitet og selvforståelse som aktive medborgere. De ser på verden gennem bæredygtige briller, og det udfordrer uddannelsesinstitutioners kultur og læringsfællesskaber – og dermed også elevens valg af uddannelse.

Bæredygtighed i uddannelse 1. Hvorfor er det vigtigt at tænke bæredygtighed ind i uddannelserne?

Der er unge, som er bekymret for kloden og for de menneskelige konsekvenser af at leve i et samfund baseret på økonomisk vækst. De har brug for, at uddannelser indeholder bud på, hvordan vi bringer kloden i balance.

Uddannelserne giver unge billeder af, hvordan virkeligheden ser ud og hvad deres rolle er i den. Derfor skal bæredygtighed som værdi ind i uddannelserne, så unge lærer at sætte deres viden og færdigheder i relation til en samtale om klodens liv og menneskets forbundethed med naturen.

Det skader samfundet på sigt, hvis måden vi bygger uddannelse og undervisning op på, spænder ben for dannelse og uddannelse til helhedssyn og bæredygtig brug af viden.

Vi ved, at mange unge gerne vil gøre en forskel. Og vi ved også nu, at mange har svært ved at se, hvordan uddannelserne og den undervisning, de får, støtter dem i at gøre det.

2. Hvad betyder bæredygtighed for de unge og deres læring?

Bæredygtighed som etisk begreb handler om hvordan vi passer på hinanden og på

ITBAR FAKTA – D

NSFREMT

ID

t r finansiere sats, der e d in re m ld sa iklet i r en foræ kter er udv sfremtid e u d rn a ro b p re it e g D d o

– ltag vejle rne. Alle ti sområdet, af regione ddannelse u a fr r re ed aktø arbejde m . re forældre e k og fors ldre, fordi ræ fo t e tt e et ært målre skal træff en er prim å r d e u ng e n , e – Indsats ll ro g get vigti h a r e n me se esvalg. du også læ uddannels k. Her kan .d d r, ti e m ls e e n fr rns suddan re på ditba e u ng d o m d e tt e sr – L æ s me l. rv små a de erhve og verden om unge fr dygtighed re æ b d e m er der arbejd

Klimakrisen har aktiveret millioner af mennesker verden over, men også et kritisk blik på uddannelsessystemet. Læring skal omsættes til noget, der kan skabe forandringer.

Og flere og flere unge forventer, at det de lærer har rod i virkeligheden og kan omsættes til andet end fiktive cases og plancher.

På erhvervsskolerne kan man omsætte de store spørgsmål og udfordringer til meget lavpraktiske løsninger og dermed handlekompetencer. Men det har vi ikke været

fællesskabet, og det sætter derfor gang i dannelsesprocesser. Når unge for eksempel skolestrejker til fordel for klimaet, så stiller de i højere grad spørgsmål, der handler om ”hvem er jeg” som menneske og klodebeboer, end arbejdsmarkedsrettede ”hvad kan jeg blive” spørgsmål.

Man kan ikke læse sig til at give den en skalle eller til at tage en for holdet. De ord, vi bruger for den slags færdigheder, fortæller om et særligt engagement og en forpligtelse på en opgave eller på et fællesskab.

Den slags læring bobler i samspil med andre, for det er her, elever erfarer, at deres egen indsats har værdi for andre. Når det sker, får de oplevelser af mening og af, at det de lærer, har en betydning, der ligger uden for dem selv. De får en oplevelse af at bidrage til vi-hed.

//Af: Suna Christensen, antropolog, ph.d. konsulent og forfatter til bogen ”Bæredygtig Undervisning”, www.sunachristensen.dk

gode nok til at fortælle ifølge Lars Michael Madsen.

Således har klimakrisen også skabt et nyt erkendelsesrum for erhvervsuddannelserne.

Og det skal vi have i spil for at tilføre erhvervsuddannelserne et stærkere image og en bredere appel. De faglærte er nemlig vigtige agenter i den grønne omstilling, men antallet af faglærte modsvarer ikke behovet på det danske arbejdsmarked.

Derfor skal der gøres en stor indsats for at nå ud til de unge med budskabet om, at de har særligt gode forudsætninger for at bidrage til den grønne omstilling med en håndværksmæssig uddannelse. Især byggebranchen spås et stort grønt potentiale, som bør bruges mere aktivt til at tiltrække flere unge, siger Mads Okking, udviklingskonsulent hos Dansk Håndværk.

”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, så vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Der er enormt meget, vi kan gøre for at tiltrække flere unge, når vi taler bæredygtighed,” siger Mads Okking og tilføjer: ”Det er i den grad værd at kigge på, hvordan vi byggede i fortiden: hvordan konstruerede vi de huse, som har stået i 100, 200, 300 år eller mere? Her er der tale om bæredygtig byggeskik, som jeg mener bør være en del af fremtidens byggeri. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for.”

Mads Okking, Lars Michael Madsen og flere unge, som er optagede af den grønne dagsorden, medvirker i podcastserien ´Samtaler om Uddannelse`. Her er der både fokus på uddannelsesvalg - og hvordan man kan gøre en konkret forskel på klimafronten.

11

MAN KEDER SIG ALDRIG // Christina Qvistgaard

– det elsker jeg!

Efter en gymnasial handelseksamen (HHX) skal man vel læse videre på CBS eller på universitetet? Eller skal man? Mads Wahlstrøm valgte at satse på en elevuddannelse hos JYSK. Og han har aldrig set sig tilbage

TAG PÅ UDVEKSLING VÆLG MELLEM MERE END 50 LANDE AFS Interkultur Danmark 12

@afs_den

www.afs.dk

Se

JYSK, elev Mads Wahlstrøm

sætninger, der blev skrevet ned i starten af uddannelsen, gik blandt andet på, at Mads to år efter endt uddannelse ville være butikschef.

Han er godt på vej! ”Hvis man virkelig vil det her, kan man komme rigtig langt. Når man så er nået til butikschef, bliver det lidt sværere, men man kan blive mentor og hjælpe med at træne fremtidige chefer, og så kan man blive distriktschef. Der er rigtig mange karrieremuligheder og rigtig mange udviklingsmuligheder,” siger han.

Fuld fart på

For Mads har de to år som elev været en lang række af gode oplevelser og gode dage med tryk på fra morgen til aften. ”Det jeg er glad for er alt fra at give god kundeservice til at have det

Hvem skulle have vidst, at Mads Wahlstrøms beslutning om et sabbatår ville føre ham til en karriere i detailhandlen. Det var ikke det, der umiddelbart lå i kortene.

En af overvejelserne gik på universitetet, fortæller 22-årige Mads.

Men først skulle der tjenes penge og holdes sabbatår. Og pengene kom fra et tjenerjob og siden fra et fuldtidsjob i JYSK. ”Jeg var virkelig glad for at være der – og følte, at jeg udrettede noget hver dag og fik ret hurtigt ansvar,” fortæller Mads.

En fantastisk rejse

Så kom der pludselig et godt tilbud!

Ville Mads overveje at blive elev i JYSK? JYSK har sin egen elevuddannelse med flere forløb på JYSK Academy i Nordjylland – og de bedste elever bliver oveni tilbudt plads på et såkaldt boblehold, hvor man bliver kørt i stilling som deputy store manager.

”Jeg talte med familien – og jeg var glad for at være der.

Så hvorfor skulle jeg ikke bruge de to år?”

“

De sidste to år har været en fantastisk rejse, hvor jeg er blevet klogere på mig selv og har fået nogle rigtig gode venner.

Som sagt – så gjort. Og JYSK har skam også holdt deres løfter om hurtig karriereprogression.

Da Karriereguiden talte med Mads i april ventede eksamen lige rundt om hjørnet. Og allerede i midten af juni kunne Mads indtage JYSKs nye butik i Lyngby Storcenter som deputy store manager.

Og Mads er kun blevet gladere for sit valg for hver dag, der går, fortæller han. ”De sidste to år har været en fantastisk rejse, hvor jeg er blevet klogere på mig selv og har fået nogle rigtig gode venner,” lyder det.

sjovt med mine kollegaer. Og så de mange forskellige opgaver på en dag. Hver dag er forskellig. Der er fuld fart på og man keder sig aldrig. Det elsker jeg!” fastslår Mads. ”JYSK Academy er også en fed oplevelse. På fjerde ophold får vi elever lov til at passe en butik selv, så der er meget tiltro til os. Vi skal stå for driften selv i 3 dage. Det er i en af de store butikker i Aalborg.

Det er megafedt at opleve, at man får ansvar så hurtigt. De passer virkelig godt på deres elever. Vi bor i hytter på spahotel og får penge til weekenden og tur til Hamborg med lommepenge. Det er virkelig godt.”

Samtidig betyder mulighederne for at arbejde sig op rigtig meget for den ambitiøse 22-årige. De mål-

13

Camilla Eirdorf har tilmeldt sig Corona-beredskabet:

JEG VIL GØRE EN FORSKEL En uddannelse som social- og sundhedsassistent er et godt afsæt for at arbejde med mennesker og gøre en forskel.

Tekst: Peter Christensen Foto: Fredericiaavisen.dk

"Hvis jeg kan gøre en forskel for andre, vil jeg meget gerne gøre det. Jeg har ikke andet, der er er vigtigere lige nu. Jeg har tiden, og jeg tager gerne ekstravagter, hvis jeg dermed kan jeg hjælpe nogen," begrunder Camilla Eirdorf sit valg om at melde sig til beredskabet for at afhjælpe konsekvenserne af Covid 19, Coronavirus.

Vi skruer lige tiden nogle måneder tilbage. Situationen er denne: 1850 smittede. 41 dødsfald. Mennesketomme gader. Hjemmearbejde. Ingen familiesammenkomster og fester. Ingen forsamlinger over 10 personer – hverken inde eller ude. Hold mindst to meters afstand. Vask hænder ofte. Brug håndsprit.

Coronavirus tager pusten fra os alle og holder landet i en alarmerende tilstand, hvis lige ikke er set siden 2. verdenskrig.

Læger, sygeplejersker, social og sundhedspersonale er nogle de skattede personer, der kæmper for at holde de menneskelige omkostninger ved Coronavirus så langt nede, som overhovedet muligt. Det er den gruppe af vigtige mennesker, som 22-årige Camilla Eirdorf er en del af.

"Det er rigtig vigtigt for mig at hjælpe og gøre en forskel. Det har jeg med hjemmefra. Det betyder noget at have gjort noget godt for andre mennesker. Min mor og min bedstemor har også været social- og sundhedshjælpere, og vi har lært det er vigtigt at hjælpe andre," forklarer Camilla videre.

Går glad hjem

14

"De tager alle godt mod mig, når jeg kommer. Det betyder, at jeg har gjort noget godt, og jeg går glad hjem hver dag. De ældre har også en livserfaring og viden, vi kan lære noget af, og de er omvendt glade ved at få et pust af ung livsglæde ind hos dem."

Vekslen mellem teori og praksis

Camilla Eirdorf slog lige en sløjfe forbi handelsskolen, inden hun landede på Social- og Sundhedsskolen. Mængden af læse- og skriveopgaver var bare for uoverskuelig for hende. Det er der en meget god forklaring på, når man ved, at hun er stærkt ordblind.

Camilla Eirdorf går på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, i daglig tale SoSu-skolen. Hun er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. På Social og Sundhedsskolen udbyder de uddannelser til Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Med de værdier hun har med sig i livet, om at hjælpe og gøre en forskel, er det det helt rigtige, at hun har valgt at uddanne sig til social og sundhedsassistent. Social- og sundhedshjælpere og assistenter er en del af sundhedsvæsenet, der er helt tætte på borgerne i deres eget hjem, hvor de yder en meget konkret og håndgribelig indsats.

Da hun efter et par måneder på handelsskolen for alvor var løbet sur i det, opfordrede en vejleder hende til at undersøge mulighederne på Social- og Sundhedsskolen, og det har hun ikke fortrudt.

Tværtimod.

"Jeg kan virkeligt godt lide at være i ældreplejen.

De ældre er gode til at vise, de er glade for hjælpen, og det er dejligt at kunne se glæden i deres øjne, når jeg er ude hos dem," fortsætter Camilla sin fortælling.

Uddannelsen er delt i en vekselvirkning mellem skoleophold og praktikforløb. En opdeling af uddannelsesforløbet, som passer til Camilla Eirdorfs temperament.

"Jeg havde bare svært ved at relatere mig til og overskue opgaverne på handelsskolen, men det har jeg ikke på Social- og Sundhedsskolen. Med de værdier jeg har med mig hjemmefra, har jeg nemt ved at forholde mig til opgaverne og det vi skal lære," siger hun videre.

I MENNESKERS LIV

"Jeg synes, det er en rigtig god måde at lære på, at der er vekslen mellem teorien på skolen og at prøve den af ude hos de ældre mennesker, der har behov for mig og den hjælp og pleje, jeg kan give dem."

Gode til at hjælpe

Camilla har hjælpemidler til rådighed, f.eks. en IT rygsæk, men den bruger hun sjældent, fordi hun godt kan lide at være selvhjulpen og derfor træner sine færdigheder meget. Det er den ihærdige og arbejdsomme indstilling, der også kommer hende til gode på sigt.

"Jeg har en kontaktlærer og en SPS-lærer, som jeg hele tiden kan spørge, hvis jeg er i tvivl om noget.

Jeg får det snakket igennem med dem, og det har hjulpet mig meget,2 siger Camilla.

Camilla har ikke altid haft det så let med skolen, men med optagelsen på SoSu-skolen blev det anderledes.

Her ligger tingene naturligt for hende, hun får ros for sit arbejde og sin indsats og det hjælper og løfter også motivationen og forståelsen.

"Jeg har ikke en eneste gang hørt en lærer sige: ”jeg skal lige lave noget andet først”, hvis jeg har spurgt om hjælp til noget. De er meget gode til at hjælpe, og de er meget gode til at rose. Det har vi, som elever også brug for."

15

FAGLIG UDVIKLING der rykker Videre fra folkeskolen, hvad skal jeg nu? Det spørgsmål kan være svært at svare på for mange af eleverne, og de har brug for at klogere på både sig selv og deres muligheder.

Tekst: Peter Christensen De er usikre i deres valg, hvis de overhovedet kan overskue at tage valget. De er måske udpræget skoletrætte, er gået lidt i stå, og det eneste der er klart for dem er, at de ikke ønsker mere boglig undervisning, der for dem oftest er ensbetydende med mere af det, de ikke lige kan overskue – ”enden plantet på en stol og næsen mod tavlen”.

FGU Trekanten er et af de steder, hvor de elever får mulighed for at afprøve fag og blive afklaret om, hvilken retning de ønsker deres fremtid skal gå.

"Nogle elever kommer fra forhold, der har været for ustabile for dem.

Det kan være nogle forhold privat eller noget socialt i deres skolegang. Så vi ser elever, der har brug for et pusterum, men også har brug for at være i bevægelse, at der sker noget i deres liv. Det får de her hos os, og vi kan se det virker," fortæller kommunikationsmedarbejder Michael Svenningsen, FGU Trekanten.

Ud at prøve af

Det seneste år er en lang række nye instutioner under den Forberedende Grunduddannelse, FGU, skudt op i hele landet.

En af disse institutioner er FGU Trekanten. Forberedende Grunduddannelse består af tre spor: AGU, PGU og EGU. AGU henvender sig primært til lidt ældre elever, der først og fremmest har brug for at få slebet deres kundskaber i typisk dansk og matematik, for at de kan komme videre på en erhvervsuddannelse eller gymnasiel uddannelse, de sigter mod.

EGU er for unge, der vil i praktik i en virksomhed med henblik på at få en læreplads.

De unge skal være mellem 15 og 25 år for at komme på FGU og et uddannelsesforløb varer 2 år – med

16

mindre noget helt særligt taler for, at der er behov for yderligere tid.

FGU samler produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelse EGU, Kombineret Ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning og dele af VUC under en uddannelse.

For elever, der kommer fra folkeskolen, er produktionssporet PGU det mest interessante. PGU kan bedst sammenlignes med de tidligere kendte produktionsskoler. Det er hands-on undervisning, hvor læringen foregår direkte ved at arbejde med et fag, som eleven har lyst til, men i FGU er undervisningen mere struktureret og målrettet, end det var tilfældet på produktions­ skolerne. Der bliver med andre ord agt en konkret køreplan fra start til mål for elevens forløb.

Værksteder

"Det konkrete arbejde på vores værksteder er det bedste, mest motiverende og effektive værktøj til, at eleverne opdager nogle fag og muligheder, de måske ikke vidste eksisterede, og bliver i stand til at træffe nogle kvalificerede valg for deres fremtidige ønsker for uddannelse."

FGU Trekanten har en lang række erhvervstemaer, f.eks. mad og er-

næring, kommunikation og medier, industri, omsorg og sundhed eller handel og service. Den konkrete undervisning og dagligdag foregår i produktionen på værkstederne under hvert af temaerne.

På FGU bliver eleverne ikke bænket for at få undervisning i dansk eller matematik. Her tager undervisningen afsæt i arbejdet på værkstederne, så eleverne ser og forstår, hvordan det skal bruges i praksis.

Hvordan skal manualen anvendes?

Hvilken betydning har en vigtig udregning for det, eleverne laver?

2Vi tester og screener elever for ordblindhed og kan give dem den nødvendige undervisning og støtte, eksempelvis med kontaktlærerordning. Har eleven brug for en mentor at støtte sig til, forsøger vi i samarbejde med den lokale kommune, at tilbyde det," forklarer Michael Svenningsen videre.

Erfarent personale i et tæt miljø

FGU Trekanten har et erfarent personale, der tager sig af at udmønte institutionens pædagogik og ånd og imødekomme elevernes behov og udvikle deres kompetencer.

"Underviserne har mange års erfaring i at undervise den gruppe

elever. Det er personale, der tidligere har været tilknyttet produktionsskolerne og andre lignende institutioner. De kender elevgruppen, og de ved, hvordan de skal tackle udfordringerne til gavn for eleverne," siger Michael Svenningsen.

"Med den store institution vi nu er, har hver medarbejder fået flere kræfter og værktøjer at arbejde med. Der vil altid være en anden medarbejder at sparre med, hvis man kommer i tvivl om, hvad der skal sættes i værk. Det er også et tæt og trygt miljø i den store institution på vores 5 afdelinger, så ingen elev vil blive klemt eller glemt."

FGU Trekanten har godt 650 elever og 120 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger. To i Vejle samt afdelinger i Middelfart, Fredericia og Grindsted.

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

17

FGU VOXPOP

Svar fra Daniel Ernlund Blomberg, IT-holdet på FGU Trekanten

Jeg ved jeg gerne vil hjælpe andre med IT udfordringer

Daniel Ernlund Blomberg, 18 år.

IT-holdet på Produktionsgrunduddannelsen (PGU) i FGU Trekanten.

Hvorfor har du valgt FGU? Jeg har valgt at gå på FGU for at finde ud af, hvad jeg gerne vil i livet. Jeg ved, jeg gerne vil hjælpe andre med IT udfordringer. Det kan for eksempel være, jeg skal hjælpe med IT i en support afdeling i en større virksomhed.

Hvad betød mest for dig da du valgte FGU? Jeg valgte FGU, fordi her er et tilbud som passede til mig, nemlig IT værkstedet.

Hvad bruger I mest tid på?

På IT holdet bruger vi tid på IT support, reparere og klargøre computere. Vi arbejder også med HTML og PHP scripting.

Hvad synes du er særligt spændende?

Højdepunktet er at være sammen med de andre på holdet og at vi kan hjælpe hinanden med opgaverne.

Er der noget, der har overrasket dig ved uddannelsen?

Skolen og undervisningen lever helt op til det, jeg forventede. Så man kan sige, at jeg er blevet positivt overrasket.

Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Undervisningen i FGU er mere opdelt end i folkeskolen. Vi lærer mere specifikke ting, som i mit tilfælde er IT.

18

Hvor lang tid bruger du på opgaver og lektier?

Vi arbejder meget projektorienteret. En opgave kan tage alt fra 1 dag til 2 uger. Det giver mulighed for at gå i dybden med opgaverne. Vores skoledag er fra klokken 8 til klokken 15.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg skal bruge den forberedende grunduddannelse til at finde ud af, hvad jeg vil. Om jeg vil være IT supporter eller scripter.

Hvad er PGU/FGU: Produktionsgrunduddannelse (PGU) er praktisk orienteret og hverdagen minder på mange måder om en arbejdsplads med produktion og salg af varer og ydelser, men giver også mulighed for at forbedre sig i dansk og matematik. Undervisningen foregår på et af skolens værksteder.

FGU – AGU FAKTA OM

– PGU – E

GU

or: e grundsp GU), FGU har tr annelse (A d d u d n ru U) G n e - Alm nnelse (PG rundudda g s n o ti ). k u U G - Prod annelse E grundudd - Erhvervs ti l n ne ls e) er ru ndudd a G l e d n te e d ere er p a ra ti FGU (Forb nd nu ik ke e sr e m d o d r, g å n r 25 re e n u u ng e u nde g e n ne m fø r e e d ll re e e d e rb gm er at fo at g å i g a n me d F GU t n le e å å p rm e o e. F s ta rt udd a n ne ls e at k u n ne erfølg e nd ft e d a n ne ls e l d ti u e l g ia de u n gy m nas , e ls e n n a dd erhverv s u . b jo i e ller

FGU VOXPOP

Svar fra Juliesara Malmgreen, Almen grunduddannelse på FGU Trekanten

Samfundsfag er mit højdepunkt. Jeg elsker at debattere og diskutere

Juliesara Malmgreen, 18 år.

Almen grunduddannelse (AGU) på FGU Trekanten.

Hvorfor har du valgt FGU? Jeg var blevet skoletræt. Jeg gik direkte på STX efter folkeskolen og droppede ud af det. Så tog jeg en HF. Det var heller ikke lige mig på det tidspunkt, og droppede ud af det. For ikke at gå i stå og lave ingenting, valgte jeg at søge ind på en FGU. Hvad betød mest for dig, da du valgte FGU? Det vigtigste for mig var, at jeg kunne blive bedre i nogle af de fag, jeg ikke var så god til. Det var især matematik, jeg havde lidt svært ved. Og for at slippe for naturfag.

Hvad bruger I mest tid på?

Vores skoledag er meget varieret. Vi arbejder i grupper, arbejder individuelt og modtager undervisning fra lærerne.

Hvad synes du er særligt spændende?

Samfundsfag er mit højdepunkt. Jeg elsker at debattere og diskutere. Jeg siger min mening og har mange meninger om samfundet, derfor er jeg vild med samfundsfag.

Er der noget der har overrasket dig ved uddannelsen?

Jeg blev overrasket over, hvor lidt det passer, det billede man har af unge på produktionsskoler, at de er dovne og ikke gider lave noget. Det passer slet ikke. Langt de fleste i min klasse er meget bevidste om, hvad de vil med deres liv. Der er ingen dovne unge, som bare sidder og laver ingenting. Det har nok overrasket mig lidt. FGU Trekanten er et rigtig godt sted at være.

Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Jeg synes undervisningen i FGU er meget ligesom i folkeskolen og egentlig også ligesom i gymnasiet.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er en god kombination af det bedste, både fra folkeskolen og fra gymnasiet.

Hvor lang tid bruger du på opgaver og lektier?

Jeg er meget seriøs i undervisningen. Jeg følger meget med og får tit lavet alle mine lektier i skolen. Så jeg bruger ikke så meget tid på lektier derhjemme. Jeg prioriterer at være sammen med min kæreste, min familie og mine venner. Jeg arbejder også i Bilka og bruger en del af min fritid på arbejdet.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg bruger FGU til at blive motiveret, til at få en fast rutine i hverdagen og til at få erfaring til at kunne tage HF enkeltfag. Jeg vil gerne være pædagog og arbejde med socialt udsatte unge, så min FGU er ligesom et skridt i den retning.

Hvad er AGU/FGU: Almen Grunduddannelse består af undervisning i fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag. AGU er for unge, der vil blive bedre til et eller flere boglige fag for at søge ind på en ungdomsuddannelse.

19

Pernille er

BIDT AF SIT FAG Helt fra start har tandklinikassistentelev Pernille Nissum haft flere ansvarsområder på sin læreplads, Tandlægerne i Centrum i Vejle. Og det passer hende helt perfekt.

Hun var egentlig begyndt på uddannelsen til sygeplejerske, men den rute var alligevel ikke den helt rigtige for 24-årige Pernille Nissum.

udbyder en lang række forskellige behandlinger, og Pernille Nissum har fra start haft en del ansvarsområder, hvilket passer hende rigtig godt:

Hun skiftede derfor kurs og er nu godt i gang med tandklinikassistentuddannelsen på HANSENBERG – en uddannelse, som er den helt rigtige for hende.

”Jeg renser tænder på patienter, tager røntgen, scanner til kroner og invisalign, som er usynlige skinner, vi retter tænder med”.

”Jeg er vild med det sundhedsfaglige aspekt – at vi kan finde ud af, hvad der er galt, når folk har helt vildt ondt, og så hjælpe dem. I tandklinikassistentfaget hjælper man inden for et mindre felt, og det der med at kunne fordybe sig inden for et bestemt emne er meget mere mig”, fortæller Pernille Nissum, som også er glad for variation i hverdagen: ”Nogen siger, at man som tandklinikassistent bare er en støvsuger, men sådan er det slet ikke. Det er rigtigt, at man står med ”suget”, men der er så meget mere. Der er mange muligheder med den her uddannelse”, siger Pernille Nissum.

Selvstændige opgaver

Hun er i lære hos Tandlægerne i Centrum i Vejle, der er en klinik, som

Derudover passer hun receptionen, journaliserer, giver postoperativ vejledning til patienter – og assisterer naturligvis tandlægen under behandlinger. ”Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg får så mange spændende og selvstændige opgaver. Det viser, at chefer og kolleger stoler på en”, siger Pernille Nissum.

Elever bidrager med meget

For tandlæge og medejer af Tandlægerne i Centrum Ane Boe-Hansen er det netop vigtigt, at eleverne får en god oplevelse og lærer mest muligt: ”Til at begynde med følger de en bestemt tandlæge, og siden kommer de rundt om alle fem tandlæger, som har forskellige specialer. Det giver en tilpasningsevne, og eleverne ser rigtig mange behandlinger på et højt niveau”, forklarer Ane Boe-Hansen og understreger samtidig, at elever bidrager med meget i en virksomhed: ”En elev kan bidrage med nysgerrighed, og det smitter af på os andre. Det er fantastisk at se, hvordan de suger viden til sig og kommer med nye idéer.

Det holder en på mærker-

20

ne, hvis man indimellem også skal forklare, hvorfor man behandler, som man gør. Og så kan jeg godt lide at se, hvor dygtige de bliver, når de har været igennem vores ”maskine”. Så føler man, at man har gjort en forskel”.

For tandlæge og klinikejer Ane Boe-Hansen er det vigtigt, at Pernille Nissum og de øvrige elever får gode oplevelser og lærer mest muligt.

Samarbejde kører bare

Og Tandlægerne i Centrum har gennem tiden haft mange elever. ”HANSENBERG er meget erhvervsorienteret, fleksibiliteten er rigtig god, og vores elever er glade for at gå der.

Faglærerne kommer også af og til på besøg med et hold, som følger vores kirurgiske arbejde. Så vi har et rigtig godt samarbejde”, påpeger Ane Boe-Hansen.

Et godt samarbejde mellem tandlæge og tandklinikassistent er også alfa og omega, når en patient ligger i stolen, forklarer Pernille Nissum: ”Det er så fedt, når det der samarbejde med tandlægen bare kører – hvor man ikke behøver at sige noget, for man ved bare, hvad der skal ske”.

Hvad der skal ske i fremtiden, har Pernille Nissum også en plan for: ”Jeg vil gerne arbejde i faget i et stykke tid, når jeg er udlært, for jeg er så vild med det. Men man kan også bruge uddannelsen som springbræt til at videreuddanne sig, og jeg har en drøm om at blive tandplejer”.

TAG EN UDDANNELSE I LIVSKVALITET Drømmer du om at arbejde med sygepleje, omsorg og kommunikation? Vil du skabe livskvalitet for andre og have en hverdag med mening? Er du på udkig efter en uddannelse, som giver adgang til et hav af sundhedsfaglige videreuddannelsesmuligheder? Så uddan dig til social- og sundhedsassistent.

Læs mere om uddannelsen på www.sosufyn.dk

SOSU+ ASSISTENT Som SOSU-assistent løser du sygeplejeopgaver, dispenserer medicin og arbejder med genoptræning og velfærdsteknologi.

EUX VELFÆRD+ SOSU

Når du vælger EUX Velfærd, kombinerer du din erhvervsuddannelse til SOSU-assistent med en gymnasial uddannelse. Det tager lidt over fire år.

Når du er færdig, vælger du selv:

Fordi du skal koordinere borgeres eller patienters pleje med andre dele af sundhedsvæsnet, fylder kommunikation meget i din uddannelse.

Din uddannelse foregår dels på skole og ude i praktikken, som skifter mellem ældreplejen, psykiatrien og hospitalet.

Er du over 18 år får du SU under grundforløbene.

På hovedforløbene får du elevløn uanset din alder.

Du kan enten gå direkte ud i arbejde, eller du kan læse videre på en lang række professionsbachelorer og universitetsuddannelser.

EUX Velfærd giver bl.a. adgang sygeplejerske, ergoterapeut eller bioanalytiker via kvote 1.

TLF. 63 10 27 00 + SOSUFYN@SOSUFYN.DK + WWW.SOSUFYN.DK

21

Et stort eventyr Et år på high school i udlandet er ikke bare en mulighed for at lære sprog og styrke fagligheden. Det er også en oplevelse, man tager med sig resten af livet. Det er en chance for at lære en kultur at kende gennem skole og værtsfamilie – og samtidig får man netværk og venner for livet.

Her fortæller Emma og Clara om deres oplevelser i Argentina og USA Emma

Jeg hedder Emma, jeg er 17 år gammel. Jeg har været et år på udveksling i Argentina. Jeg valgte Argentina, fordi jeg gerne ville væk fra det jeg kendte og ikke vidste noget om Sydamerika. Jeg ville lære kulturen bedre at kende, og så havde jeg en forestilling om, at Argentina havde en åben og festlig kultur.

Jeg valgte AFS, da de havde mange års erfaring, og så er næsten hele organisationen baseret på frivilligt arbejde. Så kom sommerferien efter 9. klasse og jeg glædede mig til at rejse om på den anden side af jorden. Jeg var på en lejr med andre kommende udvekslingsstudenter.

Det var lærerigt at møde andre unge, som var spændte som mig selv, på det eventyr som ventede os.

Rejsedagen kom og mine forældre kørte mig til lufthavnen. Selvom det var svært at sige farvel, glædede jeg mig så meget, at det nok var

sværere for min familie at lade mig gå. I Buenos Aires, hovedstaden i Argentina, blev jeg hentet af min værtsmor. Vi kommunikerede så godt vi kunne, og vi blev gode venner. To dage efter ankomst startede jeg i skolen. Det var en katolsk pigeskole. Jeg havde skoleuniform og vi havde en lille prædiken hver morgen. Alt var helt anderledes.

Pigerne i min klasse tog godt imod mig. De ville gerne lære mig spansk, så vi kunne snakke ordentligt sammen. Alt var meget nyt, og til tider overrumplende, men selv de hårde dage, var værd at nyde.

I Argentina holder man tre måneders sommerferie, fra december til marts. Jeg mødtes med venner skolen, og med de andre udvekslingsstudenter. Julen var en mærkelig tid. Det var virkelig underligt at være et helt andet sted, hos en anden familie, som havde andre traditioner. Det var lidt svært.

I april måned skiftede jeg værtsfamilie. Min værtssøster skulle flytte til Buenos Aires for at studere, og mine værtsforældre arbejde meget, derfor besluttede vi, at jeg skulle have en ny familie at bo hos. Jeg flyttede ind hos sekretæren på min skole. De tog imod mig med åbne arme. Jeg holdt kontakten med min første værtsfamilie, men jeg var glad for at bo hos en familie, som havde tid til familiehygge. Jeg tog til mange håndboldkampe, da min lillebror spillede, og det var en ting vi gjorde som familie. Jeg har lært en anden kultur at kende, og selvom det ikke har været nemt, kunne jeg ikke forestille mig et bedre år. Jeg har stadig kontakt med begge mine værtsfamilier og med mine dejlige venner. Selvom vi ikke snakker hver dag, vil de altid betyde noget helt specielt for mig.

Det er næsten umuligt at beskrive alt det, jeg har fået ud af at være på udveksling. Jeg ved ikke hvordan min verden havde set ud, men jeg er uendeligt glad for, at jeg turde tage på et eventyr, som længe virkede meget skræmmende.

Clara

Hej mit navn er Clara og i skoleåret 2018/19 var jeg på udvekslingsophold i Illinois, USA med AFS. Året var noget af det mest fantastiske, men samtidig også udfordrende og hårde, jeg har oplevet. Og det er et år, jeg aldrig vil glemme, fyldt med oplevelser og indtryk, nye venner og nye perspektiver.

Under opholdet gik jeg på en high school med hele 3600 elever! High school var lige mig – der var nem-

22

lig vildt mange muligheder for at udfolde sine hobbier eller få nye.

På min high school var der mulighed for at dyrke 12 forskellige sportsgrene og utallige klubber for andre fritidsinteresser. Der var virkelig noget for enhver smag! Derudover var der en super fed holdånd på skolen. Fx tog jeg tit med mine venner til football-games fredag aften, hvor vi så vores hold spille, med cheerleaders på sidelinjen og trut fra marching-bandet.

En af mine bedste oplevelser var nok at være med i musicalen på min skole. Jeg havde egentlig ikke den store erfaring inden for teater, men besluttede mig alligevel for at gå til audition. Det endte med at blive en af de bedste beslutninger, jeg tog. Det var vildt fedt at mærke, hvordan hele skolen bakkede op om produktionen af ”Mary Poppins”.

Det blev en fantastik oplevelse, hvor jeg fik endnu flere nye venner og fik prøvet noget, som jeg aldrig ville havde prøvet i Danmark.

Selvom jeg havde et super udvekslingsår, var opholdet ikke kun en

dans på roser. Især i starten var det hårdt at vænne sig til alle de nye ting, og alle de nye måder at gøre tingene på. Jeg skulle finde mig til rette i en anden familie end min egen. Undervisningen var også lidt svær i starten, da der nu også var en sproglig barriere for læringen.

Især matematikken drillede mig, men det endte faktisk med at være et af mine yndlingsfag. Og det var lidt grænseoverskridende at stå som den nye og lige få taget sig modet til at snakke med sine klassekammerater.

Valget af destination var egentlig ret nemt for mig – USA havde altid fascineret mig, og jeg havde gået og haft ”the American Dream” længe.

Overvejelserne om andre lande var der selvfølgelig også, men jeg kunne bare mærke, at det var USA, der var det rette for mig.

Ville jeg gøre det igen, hvis jeg fik chancen? 100%!

OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET? Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.

www.hamme.dk 23

HF – den fleksible vej med plads til at være sig selv i fællesskabet HF er en to-årig uddannelse primært rettet mod erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.

Indlagte projekt- og praktikforløb giver dig mulighed for at snuse til det studieområde, du overvejer at videreuddanne dig inden for.

På HF er kursisterne som en regel en blandet flok, der både tæller elever, som kommer direkte fra grundskolen, og elever, som har været ude i nogle år og lavet noget andet.

glæde, hvor eleverne sørgede for, at der var gratis kaffe, billig kage og musik på skolen i pauserne. De fik også stablet en halloween-event på benene, hvor alle var udklædt.

”Jeg synes, det er hyggeligt med forskellighed, og så har man mulighed for at trække på de andres erfaringer, siger Line Falk Olesen, der går i 2.HF (på Middelfart Gymnasium).

Design din uddannelse efter dine interesser

HF adskiller sig fra andre ungdomsuddannelser ved, at man ikke får årskarakterer, så det kræver måske lidt mere selvdisciplin end en almindelig studentereksamen, men det har også klare fordele. ”Fordi vi ikke får årskarakterer på HF, er der ikke så meget karakterræs.

Der er mindre stress på. Man kan være mere nærværende i timerne og koncentrere sig om at lære noget, fordi man ikke hele tiden skal tænke på at gøre et godt indtryk på læreren,” griner Line Falk Olesen.

Men hun synes også, at lærerne har et særligt forhold til hf-eleverne. ”De er rigtig gode til at få alle med og sikre sig, at alle har forstået det, der er blevet gennemgået. Fordi vi er færre elever i klasserne og ikke har så mange fag, som man fx har på STX, så kender lærerne hver enkelt elev lidt bedre og holder samtaler med os om, hvordan vi har det,” siger hun.

Ofte ligger HF-klasserne fysisk sammen med et gymnasium, og hvis de har lyst, indgår hf’erne på lige fod med gymnasieeleverne i de sociale aktiviteter, der foregår ved siden af undervisningen. På første år sad Line i elevrådet, og nu hvor hun går på andet år, er hun medlem af gallaudvalget og fungerer som både elevambassadør og tutor.

Elevambassadørerne fortæller udskolingsklasserne, der besøger gymnasiet, om deres ungdomsuddannelse, og som tutor tager man imod de nye 1. hf’ere og hjælper dem med at falde til på gymnasiet.

Line har også været med til at arrangere en temauge om livs-

24

På HF har man både obligatoriske fag og valgfag. Ved afslutningen af det første år vælger man en særlig fagpakke, der er målrettet den type uddannelse, man har lyst til at læse videre på. Med en udvidet fagpakke, der tager et halvt år ekstra, kan man også læse videre på universitetet.

Line har valgt en fagpakke med samfundsfag og psykologi. Egentlig var det primært samfundsfag, hun brændte for, men i takt med at hun er kommet ind i fagene, har det ændret sig: ”Jeg kan godt se, at det giver mening at kombinere de to fag, og noget af det, vi lærer i psykologi, er med til at forklare samfundsudviklingen, så på den måde har psykologi vist sig at være mere spændende, end jeg først havde regnet med,” siger Line.

HF er målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og derfor er der i løbet af uddannelsen indlagt mindst tre projekt- og praktikforløb, hvor man løser konkrete problemer knyttet til de fag og faggrupper, man har valgt. På den måde får man i løbet af HF-tiden mulighed for at snuse til det studieområde, man forestiller sig at videreuddanne sig inden for. ”Hvis man er lidt skoletræt, er hf en rigtig god løsning, fordi man starter langsomt og har færre undervisningstimer, end man har på STX. Og hvis man ikke ved, hvad man vil, når man starter, men først finder ud af det undervejs, er det også rart, at det kun tager to år, så man ikke spilder tiden,” mener Line. Selv har hun fundet ud af, at hun gerne vil uddanne sig til arkitekt eller læse design, når HF-eksamen er i hus.

HF VOXPOP 1. Navn og alder Maya Hugger Jørgensen, 19 år 2. Hvilken uddannelse går du på?

HF (2. år), på Kolding Gymnasium.

3. Hvorfor HF? Jeg har taget 10. klasse på efterskole, så jeg tænkte, at HF var mere praktisk end STX, fordi hf kun tager to år, og så kan jeg komme hurtigere i gang med den fireårige videregående uddannelse, jeg vil tage.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

At jeg selv kunne se mig tage den uddannelse. Se mig selv være engageret i fagene, og i miljøet på uddannelsen.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det, der fylder mest, er helt klart eksamenerne. Man har eksamener både vinter og sommer i begge år. Ved hver eksamen slutter man et fag, og så har man ikke det fag mere.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen?

Det særligt spændende er, at HF er så anderledes end STX. HF er bygget op omkring nogle fagpakker, som man skal vælge sig ind på efter de første eksamener. Hver fagpakke er indstillet på

Svar fra Maya Hugger Jørgensen, der går på HF på Kolding Gymnasium forskellige uddannelser. For eksempel er der en fagpakke, der hedder “uniform”.

Den indeholder Idræt og Samfundsfag på B-niveau. Den er især for dem, der kunne tænke sig at være politibetjent, eller arbejde inden for militæret. Men man kan sagtens tage uniformpakken, selvom man ikke har lyst til at blive politibetjent eller være inde ved militæret.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

STX-elever kan godt se lidt ned på os, fordi de har en fordom om, at HF’ere bare tager det stille og roligt, og mener at vi laver ikke noget. Men det passer ikke. På HF skal man lave lige så meget som på alle andre uddannelser. Hvis man tror, der er mindre at lave, fordi HF tager to år, får man en mavepuster, når man starter.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Når man tager HF, så skal man op til en eksamen i alle de fag, man bliver undervist i. Man får ikke karakterer, men man får bedømmelse for sin indsats i timerne og for de afleveringer, man laver i løbet af året. På HF har man færre A-fag end på STX. Det eneste A-fag på HF er dansk. Alle andre fag er B- og C-fag. Og så er engelsk det eneste fremmedsprogsfag på HF.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Der er meget mere faglighed i timerne, og meget mere gruppe- og pararbejde.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Jeg bruger mellem 1-2 timer om dagen på lektier og afleveringer, hvilket jeg synes egentligt er en meget passende tid. Jeg føler også, jeg har tid til mine fritidsaktiviter, venner og familie.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg vil gerne uddanne mig som folkeskolelærer, men mine interesser ligger på efterskolerne.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg ser mig selv ansat på en sports­ efterskole, hvor jeg både er underviser og træner.

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESRE JSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

ko nta k t 70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

Europa

USA

Canada Argentina Australien New Zealand

100% dansk organisation

... og flere 25

UDFORDRER ELEVERNES VALG // Peter Christensen Hvad nu? Skal jeg tage 10. klasse, og hvor skal jeg tage den?

En overvejende del af eleverne fra 9. klasserne i Middelfart vælger et år i 10. klasse. Størstedelen heraf tager 10. klasse på en efterskole. Men der er også andre muligheder, og et af dem er 10’eren i Middelfart.

"Mange vælger helt pr. automatik, at de skal i gymnasiet, men det er ofte et valg, de unge mennesker tager uden at vide, hvad de så vælger fra. Sådan er det. Når man vælger til, vælger man også fra, og det skal eleverne også være klar over," siger Søren Høgstedt, daglig leder af 10’eren.

Nogle elever er ikke uddannelsesparate og andre elever er bare meget i tvivl om, hvilke uddannelsesvalg de skal tage, forklarer Søren Høgstedt og fortsætter: "Hvilken vej de vil, er deres eget valg, men vi udfordrer eleverne og lader dem gå på opdagelse i den brede pallette af muligheder, som de har brug for at kende.

Omvendt har andre brug for en lidt smallere pallette, fordi de kan ikke overskue det hav af muligheder, som ligger for deres fødder."

Upåagtet om det er det ene eller andet, så er fællesnævneren, at 10’eren arbejder fokuseret på elevernes valgparathed, så de bliver i stand til at foretage et valg,

Samarbejder med virksomheder

10’eren samarbejder med mere end 30 såvel større som mindre lokale virksomheder om virksomhedsbesøg og praktik.

26

Elever skal vide, hvilke muligheder de vælger til og hvilke de vælger fra. Det er pointen i 10’erens arbejde med virksomhedsbesøg og praktikker til eleverne.

"Det er også nyt og lærerigt for os at skulle tage ud til virksomhederne. Man skal være respektfuld, men også turde tage teten, så besøget bliver optimalt for eleverne. Vi oplever ofte at virksomhederne er rigtige dygtige til drift, men de glemmer, at deres ”selvfølgeligheder” er helt ny viden for eleverne. Hermed bliver virksomhedsbesøgene også en god mulighed for at arbejde generelt med arbejdsmarkedskendskab."

En case at arbejde med

For virksomhederne er samarbejdet også en god mulighed for at ryste hverdagen lidt og få nye perspektiver bragt i spil. Normalt sælger virksomheden et produkt, men i denne sammenhæng skal de sælge nogle fag, branchekulturer og fremtidsmuligheder til en flok skoleelever.

Et virksomhedsbesøg varer typisk et par timer. Besøgene indeholder en rundvisning, hvor eleverne får indblik i driften samt oplæg fra såvel virksomhedslederen/ejeren og medarbejdere. Herudover slutter besøgene typisk med en lille konkurrence ala tip en 13’er.

I nogle tilfælde følger en case med virksomheds­ besøget, som eleverne efterfølgende kan arbejde i dybden med. I den forbindelse bruger Søren Høgstedt et eksempel, hvor KOLSTER A/S, en lokal tømrervirksomhed, opkøbte en mindre glasvirksomhed. De skulle fremover dele fælles adresse, og der skulle bygges en ny butik i eksisterende lokaler. Eleverne fik en casebeskrivelse med hjem fra besøget og arbejdede efterfølgende i tematimerne med arbejdstegninger, parkeringsforhold, skiltning, indretning samt PR- og marketing.

"Eleverne skal i mindst 1 uges virksomhedspraktik i løbet af skoleåret, men vi har elever der vælger mange flere praktikker," siger Søren Høgstedt og fortsætter: vi samarbejder tæt med de unge og uddannelsesvejlederne for at skabe det bedst mulige skoleår for vores elever. Et skoleår som skal hjælpe dem med at finde deres vej.

"Det giver eleverne et godt indblik i branchen, og det er også en god mulighed for at eleverne bruger deres kompetencer i dansk og matematik samtidig. Tingene bliver meget konkrete og virkelighedsnære for eleverne."

Inden 10’eren sætter et virksomhedsbesøg op, tager lærerne på forbesøg for, sammen med virksomhedsejerne, at planlægge samarbejdet, forventningsafstemme og aftale rammerne for besøget.

Danmark kommer potentielt til at mangle 70-80.000 faglærte i 2025. Ikke mindst den kendsgerning er en del af baggrunden for arbejdet i 10’eren, som har været en del af projektet ”Industrien som karrierevej”.

50/50

De seneste par år har vi sendt eleverne 50/50 videre til gymnasiale og til erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.

Det er et markant resultat, fortæller Søren Høgstedt, daglig leder af 10’eren i Middelfart.

Behovet for arbejdskraft i industrien er og bliver voldsomt stort og karrieremulighederne med en faglært uddannelse er lige så gode som med en gymnasial uddannelse.

Og det lykkes for 10’eren at trænge igennem med budskabet til både drenge og piger og få dem til at åbne øjnene for de muligheder, der ligger for dem med en erhvervsuddannelse.

"I 10’eren startede vi arbejdet med tematimerne med afsæt i industrien, men fandt hurtigt ud af, at det blev for snævert. Derfor sørger vi også for, at virksomhederne repræsenterer mange forskellige brancher og et bredt udsnit af potentielle uddannelser, som de unge kan overveje selv at tage."

"De seneste par år har vi sendt eleverne 50/50 videre til gymnasiale uddannelser og til erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Det er et markant resultat.

Vores arbejde batter med andre ord," slutter Søren Høgstedt.

Vil du gøre en forskel og finde løsninger på verdens klimaudfordringer?

Fødevarebranchen går forrest og viser vej, men nye løsninger kommer ikke af sig selv.

Uanset om du ønsker en kort eller lang uddannelse, kan du vælge noget, hvor du gør en forskel.

Derfor har vi brug for dig!

Future Food guider dig på vej – scan koden og se mere.

www.futurefood.nu

27

Husholdningsskoler er den nye trend

Husholdningsskole! Et ord, der fremkalder minder om længst forgangne tider, syltede agurker, Emma Gad, badehoteller, skoleuniformer, sovs og kartofler og hvad der ellers fandtes af kvalitet i 40’ernes og 50’ernes Danmark. De kan da umuligt have overlevet? Eller kan de?

Hvis man tilbagelænet i sofaen kører en tur over kanalvælgeren på sit TV, er man ikke længere i tvivl – selvom opskrifterne måske ser anderledes ud end for et halvt århundrede siden, er gastronomi, bagning og konditori kommet for at blive.

Husholdningsskolernes indhold og samværsform har også ændret sig i takt med, at mange af dem blev omlagt til efterskole og/eller frie fagskoler.

Fritiden står også i madens tegn

Det gælder også Skolen for Gastronomi, Musik & Design ved Vejle.

Skolen har 150 år på bagen. Og der er selvfølgelig ingen af det nuværende personale, der kan skue så

28

langt tilbage i tiden. Men en ting er sikkert: interessen for det gastronomiske er kun blevet større, fastslår forstander Mogens Sønderup.

Selvom skolen også udbyder linjefag som musik, tøjdesign og esport – har maden en helt særlige stilling på skolen. Elever, der finder vej til Vejle, kan vælge mellem Gastronomi, Bage/ Konditorlinje, Mad fra Alverdens lande, Den søde tand, fra jord til bord og flere endda. Hverdagsmad er grundstenen i det meste madlavning, men eleverne kommer også omkring alt fra sushi til fastfood af den sunde slags, salatanretninger, fyldte chokolader og karameller. Selv en bryllupskage, får de lov at forsøge sig med.

”Der er ingen tvivl om, at det er maden, der trækker her,” fastslår Mogens Sønderup. ”Ud af vores godt 100 elever har 70 valgt os på grund af det med maden. Det sætter også sit præg på fritidslivet her på skolen. Vores elever kan simpelthen ikke få nok af at lave mad.”

Ofte står weekenderne på Den store bagedyst, restaurantaftner, kursus i chilidyrkning eller andre sjove tiltag. ”Vi har tre køkkener,” forklarer forstanderen. ”Der er konstant otte undervisere på spring i køkkenet, men det er eleverne og deres entusiasme, idéer og kunnen, der former et helt særligt madmiljø her på stedet.”

HF 29

STX

– åbner døren til en verden af muligheder

Da Mikkel Bagger-Haustrøm startede i gymnasiet, var han noget overvældet. Han kom fra en lille skole og blev kastet ind på et megastort gymnasium, og det virkede da ”lidt skræmmende i starten”, indrømmer han ”Der er mange nye mennesker, nye ansigter og nye navne at forholde sig til, men man lærer jo stille og roligt de andre at kende,” siger han.

Mikkel havde hørt flere historier om, at der eksisterede et hierarki på gymnasiet, og at 1. g’erne godt kunne blive trynet lidt af 3.g’erne. De rygter, fandt han hurtigt ud, var meget overdrevet.

Det samme var alle advarslerne om, at man falder flere karakterer, når man går fra grundskole til gymnasium. ”Hvis man giver den en skalle og følger med i timerne i starten, så behøver det ikke gå så galt,” beroliger han.

Mikkel går i 2.g på en geovidenskabelig linje, så udover geovidenskab på højt niveau, har han matematik og kemi, men han har også sprogfag som russisk og engelsk i sit skema. ”Selv om jeg valgte en naturvidenskabelig studieretning, var det vigtigt for mig, at jeg ikke bare skulle beskæftige mig med tal og tal og tal, men fik mulighed for at kombinere det med sprogfag og analyser af noveller,” siger Mikkel Bagger-Haustrøm. ”Jeg overvejede flere forskellige ungdomsuddannelser, inden jeg endte med at vælge STX, fordi det er den ungdomsuddannelse, hvor fagene adskiller sig mest fra hinanden, og hvor eleverne er mest forskellige.

Uanset om man er en fag-nørd, går

30

op i musik eller bare er på udkig efter et fællesskab, kan man på stx finde nogen at dele sine interesser med.”

Derfor er Mikkels vigtigste råd til nye 1.g’ere da også, at få det sociale til at fungere. ”Bare kast dig ud i det, og føler du dig lidt usikker på første skoledag, så tænk på, at alle de andre jo er lige så nye og usikre som dig.”

Gode fællesskaber

I starten syntes Mikkel, at lektiemængden på stx var stor, men med tiden har han lært at prioritere sin tid og vurdere hvilke fag, han er nødt til at læse lektier til hver gang for at kunne følge med, og hvilke han kan tage lidt lettere på indimellem. ”Det er selvfølgelig altid mange opgaver og især de store skriftlige opgaver, Dansk/Historie Opgaven i 1. g, Studieretningsopgaven i 2.g og Studieretningsprojektet i 3.g, kan virke lidt uoverskuelige, medgiver han. ”Men det er ikke umuligt, at komme igennem dem.”

Indimellem kan timerne også godt klumpe sig sammen, så man har fire moduler hver dag hele ugen, og så trækker det tænder ud, hvis man også laver andet end at gå i skole. Og det gør Mikkel.

Han er både elevrådsformand og deltager i skolens frivillige Masterclas-

stilbud i drama.

Han var også med i den store musical/teateropsætning og deltog en kort overgang også i Akademiet for Talentfulde Unge. ”Det er indimellem hårdt at være med i så mange aktiviteter, når der også er undervisning og lektier ved siden af, men det er også vildt sjovt, og der opstår mange gode fællesskaber på tværs af klaserne, når man arbejder sammen om et projekt, og det skaber en følelse af sammenhold, som er guld værd,” siger han og tilføjer så: ”Men man behøver ikke være så engageret, som jeg har været, for at få en fed gymnasietid.”

Mikkel har ikke nogen fast plan for, hvad han vil med sin uddannelse, men lige nu hælder han imod noget kreativt eller kunstnerisk inden for musik og teater, men det kan også være, at han vælger at læse naturvidenskab. ”Selv om jeg har russisk og geovidenskab er det ikke sådan, at jeg har en plan om, at jeg skal læse geovidenskab i Rusland eller noget i den stil. Jeg tænkte bare, at gymnasiet skulle være tre sjove og spændende år, så jeg valgte det, der interesserede mig, og så må jeg se, hvor det fører mig hen,” siger han.

LAD OS FINDE DEN RETTE UDDANNELSE TIL DIG

Jeg er Uddannelsesofficer. Jeg er en chatbot, og min opgave er at hjælpe dig med at finde de mest relevante uddannelser for dig i Forsvaret.

Hvis du fortæller mig lidt om dig selv, vil jeg give dig et indblik i de uddannelser, der matcher dig bedst.

OK, lad os komme i gang!

UDDANNELSESOFFICEREN.DK

31

STX

VOXPOP

MIT LOKALE GYMNASIUM HAR UTROLIGT GODE FYSISKE OG SOCIALE RAMMER

1. Navn og alder August Baggesen Hilger, 18 år 2. Hvilken uddannelse går du på?

STX (3.g) 3. Hvorfor STX? Jeg vidste fra starten, at jeg ville den gymnasiale vej.

Jeg overvejede også hhx, men valgte stx, dels for stadig at kunne have nogle naturfag, dels fordi jeg følte, at det var det ”sikre” valg, i forhold til hvilke muligheder, jeg ville få bagefter. Jeg vidste nemlig slet ikke, hvad jeg ville efter gymnasiet, og stx virker som en mere bred uddannelse end hhx.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

At få et bredt fagligt indhold – men mine venner og indtrykkene fra åbent hus og brobygning spillede selvfølgelig også ind. Heldigvis kunne jeg få begge dele til at gå op, da flere kammerater er gået samme vej, og mit lokale gymnasium har utroligt gode fysiske og sociale rammer.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Min skole, og det tror jeg gælder for alle gymnasier, har et rigt socialt liv med flere forskellige arrangementer og fester som organiseres af elever. Det er en virkelig fed del af gymnasiet. Fagligt er det nok tavleundervisning og gruppearbejde, som fylder det meste af dagen, men der er også jævnligt udflugter, foredrag og projekter i forskellige fag. Og så er lærerne generelt bare meget kompetente og passionerede inden for deres fag, hvilket ofte smitter.

6. Hvad synes du er særligt spændende ved uddannelsen?

Jeg synes, det er fedt, at man kan arbejde med så mange forskellige fag, og det giver en god dynamik i hverdagen, at man kan blive udfordret på flere måder.

Samtidig kan man vælge en studieretning med ens yndlingsfag, så man får lov at fordybe sig allermest i dem. Jeg tror, at en vigtig del af stx er, at man tager en almen dannelse med sig videre. Det handler ikke bare om at have fagene og snittet til den ene eller anden videregående uddannelse, men også om at udvide sine horisonter både fagligt og socialt.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Personligt føler jeg, at stx har passet nærmest perfekt til mig. Jeg kender nogle, som har valgt én studieretning i starten af gymnasiet, og senere fundet ud af, at de hellere ville have haft noget helt andet. Men det er nok bare en del af det hele, at man lærer mere om sig selv, og hvad man kan lide.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Man skal være klar over, at det er en boglig uddannelse. Men det er ikke noget, man skal blive skræmt af, medmindre man ved, at man ikke har lyst til sådan noget og virkelig syntes folkeskolen var hård.

32

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Det faglige niveau er selvfølgelig højere, og man er nødt til at lave mere i timerne, da stort set al undervisning er med i pensum. Personligt synes jeg den faglige overgang fra folkeskolen til stx var blid, og man vænner sig naturligt til det højere niveau. Efter folkeskolen var jeg bange for, at man ville miste det hyggelige og tætte forhold mellem lærere og elever, men det er slet ikke tilfældet! Man kan sagtens stadig hyggesnakke og lave sjov med lærerne, hvilket faktisk var en lettelse.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Ligesom i folkeskolen varierer det utroligt meget. Nogle uger har man næsten ingen afleveringer for, og andre gange kommer de tilsyneladende alle sammen oven i hinanden. I 3.g har minimum og maksimum været henholdsvis 1,5 og 17,5 elevtimer på én uge (antal timer lærerne ”forventer” man bruger). Men generelt er det sjældent, at der er over 8 elevtimer på en enkelt uge, og lærerne er meget forstående, hvis man skulle have en usædvanlig travl uge. Som regel bruger jeg nok 30-60 minutter om dagen på lektier udover afleveringer, men jeg kender både folk som bruger mere eller mindre.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg regner med at skulle læse på universitetet, men hvad og hvor ved jeg stadig ikke. De sidste par år er jeg især blevet glad for matematik og fysik, så måske noget i den retning. Men helt ærligt ved jeg det ikke, for der er bare rigtig mange ting, jeg synes er sjove og interessante.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg interesserer mig for utroligt mange ting, så det er svært at vælge. Jeg går meget op i musik og går også på en musikalsk studieretning, så noget inden for den branche kunne være sjovt. Ellers kunne det måske være en eller anden form for ingeniør, men jeg er også glad for samfundsfag og historie, så egentlig føler jeg mange muligheder er i spil. Jeg kender folk, som vil være alt lige fra læge til advokat til økonom til gymnasielærer, så man kan bruge stx til alt muligt.

STX VOXPOP 1. Navn og alder?

Carla Marie Lund, 18 år 2. Hvilken uddannelse går du på?

STX på Middelfart Gymnasium. (Samfundsfag A, Matematik A) 3. Hvorfor STX? Jeg valgte STX, da jeg på daværende tidspunkt ikke var sikker på, hvad jeg ville uddanne mig til, og jeg så derfor STX lidt som en forlængelse af folkeskolen, som åbnede for mange uddannelsesmuligheder 4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse Et godt studiemiljø og adgangsgivende fag som åbnede for mange uddannelsesmuligheder.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det sociale, helt klart. Selvom vi går meget i skole og har en del lektier og afleveringer, så er det sociale med til at gøre det hele hyggeligt og sjovt samtidigt.

6. Hvad synes, du er særligt spændende ved uddannelsen?

STX er en almendannende eksamen og det passer virkelig. Jeg har lært alt mulig forskelligt, hvilket har givet mig en

Svar fra Carla Marie Lund, der går på STX på Middelfart Gymnasium langt større forståelse, end jeg havde, da jeg startede. Derudover er lærerne også super engagerede, hvilket også smitter lidt af og gør undervisningen mere spændende.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

De lange og mange afleveringer er klart det hårdeste, men det er jo også en del af uddannelsen.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Man skal være klar på, at der er meget skolearbejde, som kræver man er disciplineret og selv sørger for at få lavet sine ting. Derudover så fylder det sociale meget, hvilket man selvfølgelig også skal være frisk på.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Mange af fagene går igen, men undervisningen er selvfølgelig højere niveau.

Vi arbejder både individuelt, i grupper, og med tavleundervisning, men er også på ekskursioner ind imellem. I forhold til folkeskolen er der også højere forventninger til, at eleven selv tager ansvar og får lavet sine ting.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Ca. 2 timer om dagen, nogle gange mindre nogle gange mere.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg er endnu ikke helt sikker, men kunne godt tænke mig at læse noget med design.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Om 10 år er jeg chefdesigner i mit eget firma, der er anerkendt for noget af det bedste nye danske design.

Læs mere på www.fredericiafriskole.dk

33

// Fotos: Mathias Lilholt HCØ2020

PIGERNE SKAL OGSÅ VÆRE IVÆRKSÆTTERE

En ny ide eller et helt nyt produkt. Noget der bliver en del af fortællingen om vores fremtid. Bag dem står ofte ingeniører, forskere og iværksættere. Og langt de fleste af dem… er mænd. Men nu skal pigerne også på banen, lyder det fra Marianne Andersen, svagstrømsingeniør og stifter af foreningen High 5 Girls

// Christina Qvistgaard

’Pigerne er underrepræsenterede både i teknologien og iværksætteri.

Vi vil gerne give pigerne nogle af de iværksætter egenskaber, som de kan bruge hele livet samt en interesse i og motivation for teknologi,” fortæller Marianne Andersen.

For pigerne kan være med til at ændre verden, når de kaster sig ud i iværksætteri. Ikke mindst inden for teknologien, forklarer svagstrømsingeniøren – som i øvrigt også har en MBA med i bagagen. ”De skal kaste sig ud i det. Meget teknologi skal bruges af både mænd og kvinder, så der må gerne komme lidt mere diversitet blandt udviklerne. En mandlig ingeniør ved jo ikke, hvordan det er at være kvinde. Tag fx en airbag. Den er sikrere for en standard mand end kvinder, hvis krop er anderledes end en man Teknologi dekrop. handler jo i bund Typisk er og grund om kvinder lavere, mennesker og de har vores behov bryster mv. Det har man ikke tænkt på, da man udviklede den,” lyder det fra stifteren, som selv har en drøm om at ændre verdenen bare en lille smule. ”Teknologi handler jo i bund og grund om mennesker og vores behov, det vil vi gerne vise dem. Og så præsenterer vi samtidigt pigerne for nogle nye kvinderoller.”

“

Med baggrund i de overvejelser stiftede Marianne Andersen nonprofit foreningen High 5 Girls og kastede

34

sig ud i at lave såkaldte hackatons.

En-dages events for piger mellem 13-19 år og gerne piger, der ikke på forhånd brænder for teknologien.

Her får de et nyt billede af teknolo­ gien blandt andet gennem mødet med rollemodeller, som tæller forskere, ingeniører og iværksættere indenfor teknologi. Der bliver kigget på spørgsmål og problemstillinger, der interesserer dem – og så arbejder man sig igennem løsninger og muligheder. Til sidst har pigerne fået en solid redskabskasse, som de også kan bruge andre steder. ”Det handler om at rejse sig igen, hvis man falder. Det er ok at vælge forkert. Det er ok at fejle. Mange piger synes alt skal være 110 procent i orden, hvor drengene er lidt mere afslappede. Så pigerne, de skal kaste sig ud i det. Ud på det dybe vand,” fortæller Marianne Andersen. Og så skal de slippe lidt af frygten for at stille sig op foran andre. Det bliver man nød til at lære, hvis man skal pitche ideer til fremtidige investorer og i øvrigt få sine ideer igennem. ”Så er der det med at tale foran en forsamling. En del af pigerne er generte og tilbageholdende, når de ankommer om morgenen og i løbet af en dags hackaton varmer de op og kan godt klare at komme op foran 20 mennesker og tale. Flere har efterfølgende udtalt, at de var trygge ved det, hvilket de normalt ikke ville være, og at det var en positiv oplevelse at prøve”. ”Vores største mål er, at når pigerne forlader hackaton ved de for det første, at også de kan være med til at

ændre verden. Herudover ønsker vi, at de tænker lidt mere over, hvorfor ting og løsninger ser ud, som de gør: nysgerrighed, at stille spørgsmål, at undres er det, som senere kan føre til store idéer, som verden har brug for.”

Marianne Andersen bruger selv de redskaber, hun har fået med i bagagen, i sin nye rolle som iværksætter.

Der bliver søgt fondsmidler, trukket på netværk og hentet sponsorater.

Teknologipagten, HCØ2020, KMD og Kvindernes Bygnings Fond er blandt sponsorerne. Fx sponsorerede HCØ2020 forplejning på den sidste hackaton inden Corona-krisen lukkede de fysiske møder ned.

Fondsmidler og sponsorater betyder, at deltagerne på hackatons ikke behøver at smide andet end en søndag.

Det er gratis at være med.

Har du og dine veninder fået mod på at lære jer selv og jeres muligheder bedre at kende, så tag kontakt til Marianne på contact@high5girls.dk

HHX VOXPOP

Svar fra Katrine Larsen, der går på IBC

Kathrine Larsen, 20 år.

Uddannelse: HHX Business.

og fra virksomheder. Det er rigtig fedt at få den vinkel med ind også.

Hvorfor har du valgt HHX? Jeg er meget sproglig og ville finde en uddannelse uden biologi og naturfag, der slet ikke er mig. Der fandt jeg så HHX, der er virksomhedsorienteret med en blanding af handel og sprog, og er som sagt meget sproglig, så det blev HHX.

Er der noget, der har overrasket dig ved uddannelsen?

Det ved jeg ikke. Jeg vidste godt på forhånd, at det ville blive lidt hårdt. Man skal i hvert fald være opmærksom på,

Hvad betød mest for dig, da du valgte HHX? Det betød mest for mig at jeg kunne fortsætte med at arbejde med det sproglige - og komme væk fra naturfagene – Derfor er jeg også på sproglig linie på HHX.

at lektiemængden vokser betydeligt og opgaveleveringer kan ligge tæt omkring hinanden.

Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Den er mere digitaliseret, og vi arbejder mere selvstændigt og individuelt. Vi bliver behandlet som voksne mennesker, og jeg kan godt lide at at arbejde selvstændigt, selv at kunne tilrette­ lægge min tid.

Hvor lang tid bruger du på opgaver og lektier?

Det stiger under uddannelsen. Jeg bruger vel 1-2 timer dagligt, men det kommer også an på opgaven. Skal jeg læse tekster, går det hurtigere, fordi jeg er en hurtig læser, men hvis det er stil og analysearbejde, tager det længere tid.

Hvad bruger I mest tid på på studiet?

Undervisningen er meget varieret, men vi bruger da meget tid med at diskutere i klassen, analysere tekster og på fremlæggelser i de økonomiske fag. Vi har også en del gruppearbejde, hvor vi arbejder med balancer og nøgletal. En del af opgaverne er fra virksomheder.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg vil gerne på universitetet, hvor jeg overvejer at læse antropologi. Jeg synes, det er spændende hvordan kultur knytter mennesker sammen. Det kan jeg bruge i forhold til virksomheder.

Hvad man skal være opmærksom på kulturmæssigt, hvis man for eksempel vil etablere sig på et nyt marked.

Hvad synes du er særligt spændende?

Det er jo sprog, jeg synes er spændende.

Det bliver ekstra spændende med en handelsvinkel og kommunikation med

10’

Mandag

10A

Mat

8.15

Da

9.25

ENDE

10.45 12.15 13.00 13.45

Eng VF1 VF1 VF1

Tirsdag Eng

Da Mat Fællestid

Onsdag VF2 VF3

Torsdag Eng

Mat Da VF 5

VF3

VF 5

Fredag Mat Da Eng VF 6 VF 6

10 MÅNEDER DER GØR EN FORSKEL Personligt skema Sammensæt dit eget skema Fleksibelt skema Mange valgfag Ekstra dansk, engelsk og matematik Undervisning på forskellige niveauer

Fællesskab Studietur OSO-tur Fælles oplevelser Virksomhedsbesøg Film/teater Influencers Debat Udflugter

Personlig udvikling Kontaktlærer Praktik Brobygning Ekstra uddannelsesvejledning Uddannelsesplan Eksamenstræning Personligt udviklingsforløb

Læs mere på www.10endefredericia.dk Eller besøg os på Mosegårdsvej 2D · 7000 Fredericia

35

Talenterne skal dyrkes, hvis det skal gro Akademiet for Talentfulde Unge, ATU, er en indsats for at give unge med særligt talent et udfordrende og udviklende miljø og lede dem i retning af den akademiske verden. // Tekst og foto: Peter Christensen For lige at få det på plads med det samme: Der er ingen tvivl om, at eleverne i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) har lettere end de fleste ved at tilegne sig ny læring, og at de stortrives ved at lære.

"Men de er ikke nødvendigvis klogere end andre unge. De er mere videbegærlige og har mere lyst til at gå i dybden med det, de interesserer sig for og arbejder med," siger Morten Mikkelsen, lektor og koordinator for indsatsen i ATU. En af disse unge på ATU er 19 årige Ida Vaaben Ladefoged. Vi har aftalt at mødes med Morten og Ida på Fredericia Gymnasium til en snak om ATU og talentfulde unge.

Hvad er ATU

En bred anerkendelse af, at der manglede en ekstra indsats overfor elever med særlige evner, som der også er en indsats i forhold til elever med læringsvanskeligheder,

førte til etableringen af Akademiet for Talentfulde Unge i 2008.

"Der var et politisk ønske om at gøre noget mere for at støtte den gruppe af elever. Derfor blev der afsat en pulje til det arbejde," fortæller Morten Mikkelsen om baggrunden.

Pilotprojektet, der startede på Nørre Gymnasium i København, blev siden en selvkørende indsats.

De unge, der bliver optaget i ATU gennem en ansøgning, er unge med et akademisk talent, en bred og faglig dygtighed, motivation og nysgerrighed, og evnen til at arbejde kreativt og kritisk.

Det kendetegner de unge, at de husker godt, lærer hurtigt, har stor kapacitet og et stort aktivitetsniveau.

Formålet med ATU er, at fremme talentarbejdet og udvikle talentfulde gymnasieelevers potentiale.

Forløbet er 2-årigt og er sideløbende med den almindelige 3-årige gymnasieuddannelse. Godt 40 gymnasier har elever med i ATU i Region Syd, som har et stort antal samarbejdspartnere i erhvervslivet og i uddannelsessektoren.

Masser af aktivitet

"På Fredericia Gymnasium var vi 30 der gik til orienteringsmøde om ATU, og jeg tror et flertal skrev en ansøgning," fortæller Ida om sin vej ind.

Der kan godt på klasseniveau være en spotting af elever, der kan have gavn af at deltage, og som får et kærligt hint om muligheden for at deltage, men orienteringsmødet og skrivning af en ansøgning er naturligvis åbent for alle eleverne på gymnasiet.

ATU har fire obligatoriske aktiviteter, som alle skal deltage i på hvert semester. Det er dels Summercamp og aktiviteterne Talent & Akademia på 1 semester, Akademisk videnskabelse på 2. semester og Akademisk Samarbejde & Formidling på 3. semester, som alle indeholder en række seminarer om emnerne.

"Vi har også aktiviteter, der er frivillige. Det kan være foredrag, for eksempel om hvordan vi skriver den gode opgave, det kan være workshops på udvalgte lørdage. Jeg har deltaget i nogle og arbejdet med fysik, kemi og kvantecomputere," fortæller Ida. Morten Mikkelsen understreger, at der i ATU ikke er en snæver tilgang baseret på enkeltområder.

36

"Det er en styrke i ATU, at det er en bred tilgang. Målet er jo ikke at lede dem i en snæver retning, men at gelejde dem bredt ind i studier på det akademiske område. Og at de får øjnene op for mulighederne på udenlandske universiteter."

"Det er ikke nødvendigvis strengt faglige aktiviteter, jeg husker bedst, siger Ida som eksempel på den brede tilgang på ATU. Vidensfilosofi, fag og læring og hukommelsesteknikker er de aktiviteter, jeg husker bedst," siger hun.

Sommercamp og rollespil

Mulighederne i ATU er mange.

Deltagerne skal på en obligatorisk summercamp med fem overnatninger. På campen er der foredrag og eleverne kan spille rollespillet MUN (Mini United Nations).

Rollespillet MUN danner en ramme for, at gymnasieeleverne agerer delegerede fra forskellige lande, forhandler løsninger og afprøver diplomatisk arbejde, når det er allersværest og tungest i Sikkerhedsrådet eller på en klimakonference.

Venskab og netværk

Unge mennesker, der er videbegærlige og dybdeborende i deres studier, er ikke på afgørende punkter forskellige fra alle andre unge. De har også brug for venskaber og netværk til at bygge deres sociale liv og studieliv på.

Derfor er det også en vigtig pointe i arbejdet i ATU, at de unge får mulighed for at skabe nye venskaber med ligesindede, og få et netværk at arbejde med.

"Jeg har fået nye venskaber i forbindelse med ATU, og jeg har fået et netværk på for eksempel SDU (Syddansk Universitet), som jeg er i dialog med. Gennem min deltagelse i ATU er jeg blevet mere sikker på, hvad jeg vil.

Mit store ønske er at læse nanoscience, og der er et godt netværk godt at have. Også selv om jeg skal læse det i enten Aarhus eller København," slutter Ida.

HF INTRO

- bliv klar til en fuld hf

Start t når deer pass dig

START - EN BLØD

PÅ HF

”Kom videre med din uddannelse på en tryg måde”.

• For alle over 18 år • Et mix af fag på 10. kl. og hf-niveau • Kom roligt ind i skolens hf-miljø • Mulighed for SU • Læs mere på vucfyn.dk/hfintro • Tilmeld dig nu: ring 62 65 66 90

Ses v

i?

Tlf. 72 109 199

HF & VUC FYN Middelfart - middelfart@vucfyn.dk

www.fgutrekanten.dk 37

LANDBRUGSUDDANNELSE OG GYMNASIUM I ÉT HUG Unge med interesse for landbrug behøver ikke længere vælge, om de vil på gymnasiet eller starte på en landbrugsuddannelse. Med uddannelsen EUX Landmand kan de kombinere de gymnasiale og landbrugsfaglige fag, og netop den kombination er et populært valg på Dalum Landbrugsskole med planter og dyr, hvilket er erhvervsskolernes styrke. Samtidig er de studievante præcis som kammeraterne på gymnasiet. Man kan sige, at de har fået det bedste med fra to uddannelsessystemer," siger Jens Munk Kruse

Venner for livet

"Skolen forøgede i 2019 antallet af EUX-elever med knap 50 procent og startede to nye grundforløbsklasser. Det er en rigtig god nyhed. At vi kan øge optaget af elever så meget i en tid med færre unge, havde jeg ikke turdet håbe på," siger forstander for Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse.

Flere veje frem

Ligesom eleverne på den traditionelle landbrugsuddannelse nyder EUX-eleverne godt af blandt andet elevløn under uddannelse, afvekslende undervisning med skiftevis teori og praksis, gode muligheder for praktik i udlandet og noget nær jobgaranti, når de er færdige med uddannelsen.

Det tager cirka fire år at gennemføre EUX Landmand og undervejs får eleverne både en solid erhvervserfaring samt et eksamensbevis med en række gymnasiefag. De kan derefter fortsætte enten ad landbrugsvejen eller søge ind på en videregående uddannelse som for eksempel dyrlæge, agronom, husdyrvidenskab eller biologi.

"Eleverne har rigtig meget at byde ind med. I bagagen har de en masse erfaringer fra det praktiske arbejde

38

At tage sin uddannelse på en landbrugsskole er en helt speciel oplevelse. Skolelivet stopper nemlig ikke, når det ringer ud efter sidste time. Langt de fleste af skolens elever vælger at bo på skolen under deres uddannelse, hvilket giver mange gode oplevelser og et rigtigt godt fællesskab.

"Hvis du er under 18 år og ikke har en uddannelsesaftale, er det gratis at bo og spise på skolen. Hvis du er over 18 år, koster det 550 kr. om ugen, men du kan søge om SU, hvis du ikke får elevløn," siger Jens Munk Kruse.

Skolen lægger vægt på en aktiv fritid og har blandt andet elevråd, idræts- og caféudvalg, hvor eleverne selv er med til at planlægge fritidsaktiviteter. Skolen har også sin egen jagtforening og tilbyder jagtundervisning, ligesom hesteinteresserede har gode muligheder for at medbringe egen hest og dyrke deres hobby i fritiden. Kostskolemiljøet gør hele døgnet til en særlig skoleoplevelse, og mange elever knytter venskaber og netværk for livet.

Anderledes undervisning

Undervisningen på landbrugsskolen adskiller sig en del fra den undervisning, eleverne kender fra folkeskolen. Der vil selvfølgelig stadig være traditionel undervisning i klasseværelset, men derudover introduceres eleverne til nye fag som teknik, dyr og planter, som ofte foregår udenfor klasseværelset i marken eller stalden.

"Skolen har netop investeret i fire nye traktorer og i 2016 byggede vi en ny kostald til kødkvæg," siger Jens Munk Kruse og forklarer, at der blandt de nye elever er flere og flere unge, som ikke er vokset op på et landbrug.

"Tidligere kom langt de fleste af vores elever fra landet og var derfor allerede fortrolige med maskiner og dyr, når de begyndte på uddannelsen. Sådan er det ikke længere, og derfor investerer vi løbende i moderne landbrugsudstyr, så også elever uden forudgående kendskab til landbruget kan lære at omgås dyrene og blive fortrolige med maskinerne i marken," siger Jens Munk Kruse.

IBC International Business College

IBC Fredericia Middelfart Vælg en af følgende uddannelser og bliv en del af et fedt studiemiljø: • HHX Handelsgymnasiet 3-årig studentereksamen • EUX Business to uddannelser i én - bliv faglært med den erhvervsfaglige studentereksamen

• EUD Business din direkte vej til at blive faglært • EUD Voksen erhvervsuddannelse for dig over 25 år • EUD Receptionist start inden for et år i en elevplads • 10. PRO bliv fagligt stærkere i vores nye 10. klasse og parat til en ungdomsuddannelse

• HF vælg mellem 3 forskellige retninger på den 2-årige HF

IBC Fredericia Middelfart . Mosegårdsvej 1 . tel. +45 7224 1600 . ibc.dk

39

På efterskolerne gror // Peter Christensen

Mange familier har oplevet den forbløffende forvandling. En lidt usikker dreng eller pige drager afsted på efterskole. Når året er omme, kommer et selvstændigt og respektfuldt ungt menneske hjem igen. Vi har stillet en forstander spørgsmålet: hvad er det efterskolerne kan?

Efterskolerne ligger strøet med rund hånd over hele landet. Der er godt 240 af dem. Ikke mindst i Lillebæltsområdet er de godt repræsenteret.

På efterskolerne er der flere farver på paletten end i folkeskolen.

Udbuddet er mangfoldigt med almene efterskoler, idrætsefterskoler, gymnasieforberedende efterskoler

40

og specialefterskoler til elever med behov for en særlig undervisning.

Der er flere farver, fordi skolelivet bliver særligt, når eleverne bor sammen, og lærerne møder og er sammen med eleverne også uden for klassisk undervisningstid. Fordi det hele menneske er investeret på efterskolerne, er der flere knapper at dreje på i forhold til elevgruppen og den enkelte elev.

Vi har i den forbindelse sat Jens Hauge Henningsen, pædagogisk forstander på Billeshave Efterskole på Nordfyn, stævne for at få ham til at sætte flere ord på hvad det præcist er, efterskolerne kan.

Det brede udbud

"Udbuddet af efterskoler er meget bredt. Specialefterskoler, hvis man for eksempel er ordblind, idrætsefterskoler til de idrætsglade, almene efterskoler eller gymnasieforberedende efterskoler. De fleste følger folkeskoleloven og har prøver og

eksminer, men nogle efterskoler er prøvefri," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"Uanset om man er skoletræt, har brug for særlig undervisning eller blot brug for at tage en dyb indånding, så har efterskolerne en mulighed for alle. I 2019 var der også rekordoptag på efterskolerne med mere end 30.000 elever."

Jens Hauge Henningsen oplever, at der er sket noget med samfundet og dermed også skolerne. Det hele er blevet mere målrettet og med fokus på tal og præstation i det, der bliver omtalt som konkurrencestaten.

"Og der kommer efterskolerne ind med et andet set up. Vi er meget bredere og har tiden til fordybelse.

Fagligheden skal i vores sammenhæng forstås i en bredere sammen­ hæng. Vores faglighed er ikke kun dansk, matematik eller andre boglige fag. På en idrætsefterskole er for eksempel en faglighed at være god

de unge mennesker til håndbold, hvis det er det, man er," forklarer Jens Hauge Henningsen.

sig, bliver mere modne og oplever, griner og tuder sammen," fortæller Jens Hauge Henningsen.

"På efterskolerne smelter det fag­ lige, fritiden og det sociale sammen og giver nogle muligheder for at kunne grave endnu dybere i noget, man er god til eller modsat at afprøve noget helt nyt."

"Der kan være mange grunde til at ville på efterskole. Nogle har brug for en ny start, fordi de har haft svært ved at tackle det sociale, andre har brug for at fordybe sig mere, og atter andre har bare brug for luft, inden de skal træffe de store valg om uddannelse. Fælles for dem alle er, at de efter et år er blevet mere modne, udadvendte og har fået et netværk. De åbner sig mod verden omkring dem."

Fællesskab og oplevelser

Den sociale dimension betyder meget for livet på en efterskole.

Her møder elever mennesker, som de kan tale med og grine sammen med, og det er som oftest for hele livet. Derfor er der på alle efterskoler ”Gammel Elevforeninger”, hvor eleverne mødes på skolen igen og igen, år efter år.

"Livet på efterskole er intenst. Og det er fantastisk at få lov til at opleve den rejse, de unge er på. De skal være væk hjemmefra for første gang, og de starter meget forsigtige og genert på skolen, men udvikler

Dannelse

Slår man ordet dannelse op i den store danske på www.lex.dk, får man en omfangsrig forklaring på begrebets indhold og facetter. Her er det nok at forholde sig til: dannelse er at få færdigheder og viden, så man ved, hvordan man tager del i og bidrager til samfundets aktiviteter og muligheder, og agerer både respektfuldt og selvstændigt i forhold til andre mennesker.

Det er præcis de færdigheder, efterskolerne giver eleverne.

"Vi har jo et andet og mere nært forhold til eleverne, fordi de bor på skolen. Derfor har vi også større muligheder for at guide eleverne, end de har i folkeskolen. Vi ser noget mere af det personlige bag eleven og ikke blot det rent faglige.

Efterskolerne er dannet for mange år siden (Den første efterskole blev grundlagt i 1879 i Galtrup på Mors) og da var det dannelse og oplysning, som på højskolerne, der var i fokus. Det er det stadig, men den moderne efterskole har tilføjet fællesskab og oplevelser," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"Det er en anden værdikamp i dag.

Og der har efterskolerne tilladt sig at holde fast ved vigtigheden af dannelse. Vi er nok mere holistisk tænkende, hvor folkeskolerne er blevet mere fokuseret på tal og læseplaner i de seneste år."

41

Nu søger Elliot en elevplads Elliot Døns Bjerregaard var i praktik i tømrervirksomheden Kolster A/S i Middelfart. Det gjorde udslaget for ham.

"Mange unge, også mine egne børn, vælger pr. automatik gymnasiet.

Gymnasiet er også fint, og de har altid været gode til at sælge sig selv, men vi skal også sælge håndværksfagene, og de muligheder, de unge får i erhvervsuddannelserne. Vi skal blive bedre til at sælge vores fag," siger Tue Christiansen, tømrer­mester og medejer af tømrervirksom­heden Kolster A/S i Middelfart. !Vi har også som mennesker og virksomhed et socialt ansvar for at tage del i de unge menneskers fremtid."

Det, at tage ansvar for unge menneskers muligheder og fremtid, er ikke fremmed for Tue Christiansen. Han sidder også i Ungdomsskolens bestyrelse, og det engagement understreger også baggrunden for, at det er naturligt for ham og virksomheden at bruge kræfter på virksomhedsbesøg og praktik.

Praktik virker afklarende

Virksomhedsbesøgene og praktikken bidrog i høj grad til at gøre det klart for Elliot, hvilket retning han ønskede hans fremtid skulle tage.

"Praktikken hos Kolster var en helt fed oplevelse. Jeg kan lide at stå op og komme i gang, og jeg blev bare kastet ud i det," fortæller han.

"Vi skulle renovere en del boliger, og jeg havde egentligt forventet, at jeg bare skulle stå og kigge. Men sådan var det ikke. Jeg blev med det samme sat til at hjælpe med at hive gipsplader ned med et koben. Jeg blev vist skruemaskine og arbejde med vinkler og sætte nye plader op. Jeg var godt brugt, når jeg fik fri, og det synes jeg er rart," fortsætter Elliot.

Og virksomhedsbesøg og praktik virker. Det er Elliot Døns Bjerregaard på 17 år et godt eksempel på. Han valgte at tage 10. klasse i 10’eren i Middelfart, der har virksomhedsbesøg og praktik som omdrejningspunkt.

Eleverne skal være i minimum 1 uges praktik i løbet af skoleåret. En del elever tager flere, nogle helt op til fem praktikperioder.

Inden praktikken var han i tvivl, om han ville være smed eller tømrer.

Han havde brug for at komme tættere på for at vælge.

Tiden i 9. klasse forløb ikke optimalt for Elliot. Han var både skoletræt og, med hans egne ord, meget lidt social.

10-fold tilbage

"Jeg havde brug for et år mere til at blive moden. Og så var jeg tiltrukket af, at jeg syntes 10’eren var anderledes. Eleverne får meget ansvar, forventes selv at tage initiativ, og

42

10’eren arbejder med praktik i virksomhederne. Det kan jeg godt lide," forklarer han.

"Efter at have prøvet begge fag, er jeg kommet frem til, at tømrer det er lige mig. Jeg kan lide arbejdet og faget, så jeg vil i gang med at søge en elevplads hos Kolster," slutter han.

"Virksomhedsbesøg har vi først haft de senere år, men elever i praktik har vi haft en del år. Selvfølgelig koster det lidt ressourcer at have virksomhedsbesøg og tage praktikanter, men det vi investerer i det, får vi 10-fold igen," siger Tue Christiansen, Kolster A/S.

Virksomhedsbesøg varer typisk et par timer med rundvisning og en efterfølgende snak og debat om mulighederne. Praktikken er af en uges varighed.

"Vi bidrager til at åbne de unge menneskers øjne for mulighederne i håndværksfagene. Og vi får et syn udefra og ind på vores virksomhed.

Det er rigtig værdifuldt for os," siger Tue Christiansen.

I forbindelse med virksomhedsbesøg fra eleverne i 10’eren, har Kolster A/S fået gode input via elevernes arbejde med en case. Kolster har opkøbt en glarmestervirksomhed, som efterfølgende skal implementeres i tømrervirksomheden på samme adresse.

Eleverne arbejdede med tegninger, PR og marketing og skiltning til virksomheden. Kolster har valgt at bruge elevernes forslag til, hvordan skiltning og visning skulle gøre det nemt og overskueligt for besøgende og handlende at finde frem til rette indgang.

Kolster tager deres del af ansvaret for at gøre håndværksfagene synlige i de unges bevidsthed, men de tager også deres del af ansvaret for, at der er elevpladser til de unge, der gerne vil arbejde i håndværksfagene.

"Vi har løbende 7-8 elever og tager typisk 2 nye elever om året. Vi får elever både via EUX (erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial uddannelse), og EUD (den traditionelle erhvervsuddannelse)."

Måske bliver Elliot Døns Bjerregaard den næste i rækken af elever hos Kolster A/S? Elliot er i hvert fald klar.

Ny i klassen modtaget

MED ÅBNE ARME Det har ikke været vanskeligt at få elever til 10. Pro, der er en ny måde at komme ind på livet af erhvervsuddannelserne.

Tekst og foto: Peter Christensen

"10. klasse er en personlig rejse, hvor eleverne bliver modne både fagligt, personligt og socialt. Det vil vi gøre vort bedste for sker, i et tæt samarbejde med elever og forældre, så eleverne får de bedste forudsætninger for at træffe de valg de står over for at skulle træffe om deres fremtid."

Ordene kommer fra Holger Schmidt, dansklærer, kontaktlærer og tovholder på skabelsen af det nye tilbud erhvervsrettet 10. Pro, der er tilrettelagt så eleverne får størst mulig viden om indhold og muligheder i erhvervsuddannelserne.

10. Pro er et samarbejde mellem IBC Fredericia, SOSU FVH og EUC Lillebælt, og starter med første hold elever i august.

teknologi” er på SOSU FVH, mens ”Robotteknologi, produktion og logistik” foregår på EUC Lillebælt," fortæller Holger Schmidt videre.

Liniefag på erhvervsskoler

"Jo, mere de kan få fingrene i det konkrete og praktiske, des klogere bliver de på hvad det hele handler om, og jo større mulighed får de for at vælge, det der passer til dem," fortæller Holger Schmidt

Målet med 10. Pro er at præsentere de tre skoler der står bag tilbuddet, og de fag, der er på skolerne. Opbygningen bærer naturligvis præg af ønsket om at præsentere elverne for mulighederne for at blive faglært gennem både EUD og EUX.

Ungdomsmiljø

På grundfagene, dansk, matematik og engelsk, får eleverne de samme fagligheder som enhver anden 10. klasse. Det er på linjefagene, at 10. pro adskiller sig. Fordelingen mellem fagene er 460 timer på grundfagene og 300 timer på linjefagene i løbet af skoleåret.

Virksomhederne mangler faglært arbejdskraft, så det har været en naturlig tilgang til at præsentere erhvervsuddannelserne, og det har selvfølgelig været en drivkraft i skabelsen af 10. pro. Det er båret af at gøre uddannelserne mere synlige og håndgribelige og med et fokus på at kunne tilbyde et ungdomsmiljø til eleverne.

"Grundfagene, som er lagt på IBC, har vi til fælles med alle andre, men vores tre linjefag er ”Innovation og iværksætteri”, som også foregår på IBC, ”Sundhed og velfærds-

"Derfor er det også rigtig godt, at vi kan starte med et fuldt hold. Det er vigtigt, at eleverne får nogle andre at sparre med og at spejle sig i," slutter Holger Schmidt.

Ta´på Femmøller Efterskole eSport

Musik

Klimakæmper

Design

Teater

Styling

E-Musik

BESØG OS PÅ EFTERSKO LERNES D AG

Molsvej 137 · 8400 Ebeltoft · Tlf: 8636 2400 · www.femmoeller.dk 43

VVS-VINDER HAR ALDRIG FORTRUDT SIT VALG I 2014, da han vandt DM i Skills, var han elev på HANSENBERG. Seks år senere er han godt i gang med en karriere som rådgiver i et ingeniørfirma.

Det var i bund og grund lidt af en tilfældighed, at Daniel Krabsen for cirka ti år siden blev VVS-elev på HANSENBERG.

Daniel Krabsen kiggede med fra sidelinjen ved DM i Skills 2020 i Bella Center Copenhagen. I 2014 vandt han selv den prestigefyldte konkurrence.

Egentlig drømte han om at blive grafiker, så han sprang på et grundforløb. Men undervejs på grundforløbet blev han introduceret til VVS-faget.

Kræver teknisk kunnen

”Det var meget spændende, så jeg søgte en læreplads, som jeg fik. Jeg havde ingen forudsætninger for VVS-faget, og jeg kommer ikke fra en håndværkerfamilie. Men jeg har aldrig fortrudt mit uddannelsesvalg”.

”Jeg har altid været god til det boglige, og det har jeg også brugt til at læse videre. VVS-faget er både at bruge hænderne og hovedet. Der er nogle krav, der skal overholdes – for eksempel skal man være autoriseret, hvis man vil være selvstændig. Så det kræver noget teknisk kunnen”, fortæller Daniel Krabsen.

Uddannelsesvalget har da også i den grad givet den tidligere HANSENBERG-elev masser af imponerende linjer på CV’et.

I sin læretid blev han kåret til årets lærling i Kolding og vandt DM i Skills – og så har han senere læst videre til VVS-installatør på Københavns Erhvervsakademi.

44

I dag har han en karriere som rådgiver i et ingeniørfirma i netop København.

Det var i 2014, at Daniel Krabsen vandt DM i Skills for elever fra VVS-energiuddannelsen. Forleden var han igen med ved DM i Skills – denne gang som tilskuer i Bella Center Copenhagen, hvor VVS-elev Martin A. Troelsen fra HANSENBERG var i ilden.

animation og

ARE YOU

GAME?

design

På Danmarks eneste spilgymnasium, Game College

Brænder du for animation, 3D-grafik og visuelle effekter?

er vi specialister i spil og spiludvikling.

Hos os kan du vælge mellem de tre studieretninger eSport, IT og Art.

Hos 3D College i Grenaa giver vi dig de bedste rammer for at dyrke din passion og få en erhvervsuddannelse inden for det felt, du har lyst til at arbejde med.

For tilmelding eller yderligere info:

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

GAMECOLLEGE.DK

# fodbold # fAGLIGHED # FÆLLESSKAB Fodboldstudent på Danmarks eneste Brasilianske fodboldskole?

Her får du, ud over en moderne meningsfyldt studentereksamen, daglige træningspas i skoletiden genneført af brasilianske trænere på højt niveau.

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

Design, håndværk

og iværksætteri Drømmer du om at arbejde med at designe i flere materialer og udfordre dig selv i dit valg af værksteder og håndværk?

Som elev på Design College får du en studentereksamen fra HTX, samtidig med at du skal dyrke, udvikle og skabe dit design fra morgen til aften.

For tilmelding eller yderligere info: brazilfootballcollege.dk.DK

3dcollege.DK

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

DESIGN college designcollege.DK

45

UDEN HF INTRO havde jeg knækket nakken // Tekst og foto: Peter Christensen

Nelly Johansen har taget et år på HF Intro hos VUC Fyn Middelfart, og hun er nu klar til at fortsætte med en fuld HF. "HF Intro har virkelig været et springbræt for mig, så jeg nu tør at tage en fuld HF. Ellers var det ikke gået," siger Nelly Johansen.

Hun er en af de 10 studerende på HF Intro-holdet.

De kaster sig alle over at tage en fuld HF efter sommerferien. Der startede 12 på holdet, nogle stykker er faldet fra siden starten, således er succesraten på HF Intro ganske stor. Og den er ikke mindst afklarende. Nogle finder ud af, at HF er det helt rigtige, andre finder ud af, at HF skal det slet ikke være og undgår dermed at spilde deres tid og energi.

46

"Vi oprettede HF Intro, fordi vi oplever et behov hos nogle unge.

De er ikke studieklare og vil have godt af at komme ind og snuse til HF, så de kan få en fornemmelse af, hvor niveauet er, inden de beslutter sig for, om det nu også er er en HF de skal tage," fortæller Hanne Fredslund Kristensen, afdelingsleder HF & VUC FYN Middelfart.

HF Intro er en hjælp til de, der gerne vil læse videre men har brug for igen at blive klar til et studiemiljø, fornemme niveauet, måske få et fagligt boost og komme godt og trygt i gang.

"Det er første år med introholdet, men jeg synes erfaringerne er så gode, at jeg godt tør sige, at der også

Tilbuddet henvender sig til elever, der som minimum er fyldt 18 år og for mindst et år siden er gået ud af

kommer et HF Intro næste år. HF Intro er godt for de unge, og det er godt for HF, og dermed VUC Fyn, som HF Intro er en del af fødekæden til."

Kom godt og trygt i gang

folkeskolen. HF Intro optager kursister løbende, den første mandag i hver måned. Eleverne på HF Intro kan naturligvis søge SU under uddannelsen på samme vilkår som studerende på andre uddannelser.

helt anden historie i dag: "Nu vil jeg bare i gang. Det er derfor, jeg har taget et år med HF Intro. Efter sommerferien starter jeg på at tage en fuld HF," fortæller hun.

Eleverne på HF Intro har 28 undervisningstimer ugentligt i engelsk og matematik på 9.-10. klasses niveau samt to 2 HF fag, der bliver afsluttet med en eksamen. Desuden får eleverne introduktion til tre øvrige HF -fag.

Drømmen er at blive jordemoder.

HF-intro eleverne går i en særlig klasse, men indgår ellers fuldt og helt i studiemiljøet og det sociale liv på skolen med udflugter, fester og temadage.

Nu vil jeg bare i gang Nelly Johansens energiniveau på skolearbejde havde ikke sin stjernestund i folkeskolen, som hun afsluttede uden eksamen. Hun tog efterfølgende 10. klasses udvidet eksamen på efterskole.

Nellys energiniveau med skolearbejde er til gengæld en

Nelly Johansens energi og vilje rækker længere end til skolearbejdet. Hun har også engageret sig i kursistrådet på HF. Det var med Nellys ord lidt belastende og vanskeligt i perioden med coronakarantæner og fjernundervisning. Hun har en datter på 4 år, som hellere end gerne følger med i mors skolearbejde. Nu er datteren igen kommet i børnehave, så muligheden for at koncentrere sig er blevet betydeligt større.

"Det er en meget bred gruppe på HF Intro, men det er også en meget tryg gruppe, hvor vi hjælper hinanden meget," siger Nelly Johansen.

"Uden det her år på HF Intro ville jeg have knækket nakken på at tage en HF. Jeg vil hellere tage det stille og roligt og komme godt igennem, så det er det jeg gør."

Liniefag:

• Gastronomi - bliv kok i din egen restaurant • Bage/konditor - åben dit eget konditori • Musiker - med bandet på turné • Esport - talentudvikling • Mode & Design - design dit eget tøj

EUX Landmand?

Et godt alternativ til traditionelt gymnasium Et forry g

end

e år - Ring o g rundvis få en ning

Landbrugsvej 65, 5260 Odense S Spanget 7, 5600 Fåborg

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

47

Studenterhuen – den SKAL på

// Matilde Lusty Sørensen

Når det hele bliver rigtigt svært, lektierne bliver for meget, fraværet presser på, stressen langsomt sniger sig ind på mig og jeg mest af alt har lyst til at give op - tænker jeg på den studenterhue, som jeg så gerne vil have på. Det giver lidt mod og lyst til at forsætte, selvom det er svært. Jeg ved, jeg ikke er den eneste, som synes det at tage en ungdomsuddannelse er hårdt og i perioder oplever stres forbundet med det

Min autisme viser sig tydeligt i perioder, fordi jeg bliver ramt af stress. Når jeg presser mig selv for meget og ikke husker mine pauser, bliver jeg stresset.

Jo længere tid jeg går med stressen, jo mere kommer nogle af mine udforinger til udtryk. Jeg får svært ved høje lyde, svært ved at sove og svært ved at slappe af og finde ro. Så ved jeg med mig selv, at det er tid til at trække stikket og få en pause.

Jeg hedder Mathilde og er 19 år gammel. Jeg har et meget almindeligt ungdomsliv og går til dagligt på HF. Udover min HF lever jeg af at holde foredrag omkring livet med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse og har bloggen ”Mit liv med angst og autisme” .

Pauser for mig er uundværlige, jeg fungerer ikke uden dem. Det har også betydet for mig, at jeg på mine to år på HF har været sygemeldt flere gange. Det er selvfølgelig ikke holdbart at blive så stresset, så man ender med at blive sygemeldt, men det er et vilkår for mig lige nu. Jeg er stadig i en proces med at lære mig selv at kende og vide, hvornår min krop trænger til en pause. Det er nemlig ikke altid sådan, at jeg registrerer, at jeg har brug for en pause, før det er for sent. Mine sygemeldinger kræver naturligvis, at jeg må læse op og lave de ting, jeg kommer bagud. Det er betingelsen for at jeg kan gennemføre min HF og få studenterhue på – og det vil jeg meget gerne.

Jeg er på mit andet år af HF, men får ikke hue på nu til sommer - for selvom jeg har et forholdsvist almindeligt liv, er jeg diagnoseret med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse. Dette er noget, jeg er meget bevidst om, ikke må begrænse mine muligheder, men som alligevel betyder, at jeg må gå en anden vej end mange andre på min alder.

Jeg går på en HF, som tager 3 år. Det betyder, at vi er en klasse, som består af unge mennesker, som alle har brug for at tage deres HF over lidt længere tid. Nogle af os har en diagnose, og andre har som jeg selv mere end en. Fælles for os alle er, at vi ønsker at gennemføre en HF og få studenterhue på.

For studenterhuen - den skal på!

I mange år kæmpede jeg med en slem angst oven i de udforinger, der kan følge med, når man har autisme. Det har for mig betydet, at jeg har gået på behandlingsskole i flere år og derfor godt vidste, da jeg gik ud af 9. klasse, at jeg ikke ville kunne gennemføre en HF på 2 år.

Hvis man har lyst til at læse mere om livet med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse kan man finde mig på min blog: ”Mit liv med angst og autisme” på Facebook. Jeg kan også bookes til foredrag. Jeg holder foredrag om livet med diagnoser og er lige nu aktuel med foredragene: Mit liv med angst og autisme; Autisme og ungdom; Hjælp mig, mor; Workshop om autisme og angst; Skole, uddannelse og autisme og Autisme og spiseforstyrrelse.

Min hverdag er som sagt ikke særlig meget anderledes end andre unges. Det er for mig vigtig, at det at have autisme ikke er noget, som hæmmer mit liv. Jeg vil stadig gøre de ting, jeg har lyst til, og det skal ikke forhindre mig i noget. Det er dog klart, at jeg i en eller anden grad bliver nødt til at tilpasse min hverdag efter min autisme.

48

Jeg regner og håber stærkt med, at jeg i sommeren næste år bliver færdig med min HF og student. Når jeg er færdig, vil jeg enormt gerne arbejde videre med mine foredrag og på et tidspunkt komme til at arbejde med børn og unge med autisme.

Hvis du synes, at nogle af foredragene lyder spændende, så send en mail til: mlusty26@gmail.com så sender jeg en yderlig beskrivelse af foredragene.

Uddannelse med fremtid Prøv flere fag på Grundforløb 1, og vælg så den uddannelse, DU brænder for.

Hvad drømmer du om? c

At arbejde med design eller udvikle apps

c

At få indflydelse på fremtidens byggeri og sætte dit aftryk via design, godt håndværk og energieffektive løsninger

c

At arbejde med dyr

c

At gøre en forskel for andre mennesker, tale til deres smagssans eller give deres selvtillid et boost med en fantastisk frisure

c

At få både svendebrev og en gymnasial uddannelse - med EUX får du begge dele

√ c

At få en uddannelse med mange muligheder

hansenberg.dk/vælg 49

TRE-ÅRIG HF giver tid og støtte til at gennemføre ungdomsuddannelsen Kalundborg Gymnasium har en særlig tre-årig HF-klasse for elever, som har psykiske udfordringer, diagnoser, stress eller er stærkt ordblinde, og derfor har brug for et ekstra år til at klare sig igennem en ungdomsuddannelse ”Den tre-årige HF er en HF-uddannelse som alle andre, og det eksamensbevis vi får, er som alle andre HF-beviser. Den eneste forskel er, at vi har fået et år mere til at gennemføre den, og at man i starten får meget hjælp og støtte til at løse de skriftlige opgaver, der er,” siger Jeppe Bergmann, der går på 3. HF. Hjælpen omfatter støtte fra en mentor, og så har de tre-årige HF-klasser det samme klasselokale hver dag.

Det er med til at skabe ekstra ro og struktur på hverdagen for elever, der har det svært med uro og hyppige skift. Og så går man langsommere frem for gradvist at vænne eleverne til livet på gymnasiet. ”I de første to år har man færre timer og kortere skoledage, og så trappes programmet op, så man på tredje år følger det normale HF-forløb og har fagpakker sammen med de elever, der tager HF på to år,” forklarer Jeppe Bergmann.

Jeppe er stærkt ordblind og har med egne ord aldrig været god til at gå i skole. ”Derfor var det en stor mundfuld at skulle starte i HF-klassen.

Især var det svært at huske det matematik, jeg havde lært, og de skriftlige opgaver var også noget af en udfordring, men allerede efter et par måneder gik det bedre,” siger han.

Gradvis udslusning

”For at komme ind på den 3-årige HF skal man visiteres til uddannelsen enten af en jobkonsulent eller en UU-vejleder. Derudover skal man have en diagnose og så skal man selvfølgelig have karaktererne til at starte på HF-uddannelsen”, forklarer Mads Seneberg Christen­ sen, der er vicerektor på Kalundborg Gymnasium.

Da Jeppe Bergmann startede på HF, var de 28 elever i klassen, og til at starte med holdt klassen sig for sig selv og blandede sig ikke så meget med gymnasiets øvrige elever.

En del af Jeppes klassekammerater har det svært med at have mange mennesker omkring sig, og de har svært ved at håndtere mange skift i løbet af en skoledag. Men netop fordi de selv ved, hvor kaotisk uro og omskiftelighed føles, så er de ofte bedre til at rumme hinanden og tage hensyn til hinanden, end man vil være i en almindelig klasse.

Som led i udslusningen må eleverne på tredje årgang sige farvel til deres faste klasselokale, og det er helt bevidst. »Hvis de unge skal kunne klare sig og fortsætte i uddannelsessystemet, så skal de jo lære at være sammen med andre og selv tage hånd om de problemer, der opstår,« forklarer vicerektor Mads Seneberg Christensen.

Pædagogdrømme

Jeppe havde overvejet at søge ind på pædagogmedhjælperuddannelsen, inden han via kommunens ungdomsaktivering hørte om det tre-årige HF, og besluttede sig for at give HF en chance.

Og da han som led i HF-uddannelsen skulle vælge fagpakke, valgte Jeppe den pædagogiske fagpakke, for pædagogdrømmen er intakt hos ham. Men i stedet for at blive medhjælper er det nu Jeppes plan at starte på den fulde pædagoguddannelse, når han har afsluttet HF. Den tre-årige HF findes enkelte steder i landet.

Man skal visiteres til uddannelsen.

50

Dorte smed rengøringshandskerne og greb sin drøm Egentlig havde Dorte Grevsen Uhlmann det rigtig godt. Hun havde arbejdet inden for flere områder og blandt andet været maler og lavet violinstrenge. Og rengøringsjobbet ved Krima Stålindustri ApS i Vamdrup var hun også glad for.

Men en dag fik hun et tilbud, som hun ikke kunne sige nej tak til: En læreplads hos netop Krima Stålin-

dustri, så hun kunne uddanne sig til rustfri klejnsmed. En uddannelse, som hun nu er mere end godt i gang med på HANSENBERG i Kolding. ”Som 16-årig drømte jeg om at blive våbenmekaniker, så jeg startede på uddannelsen til industritekniker.

Men jeg fik at vide, at jeg havde ”rustfingre”. Når jeg rører ved sort

Hun startede med at gøre rent hos Krima Stålindustri ApS, men en dag blev Dorte Grevsen Uhlmann tilbudt en læreplads – og hun har aldrig fortrudt, at hun turde tage springet.

jern, ruster det, så jeg mistede drømmen. Så en dag, hvor jeg gjorde rent hos Krima, spurgte de pludselig, om jeg ville i lære hos dem, og de arbejder i rustfrit stål”, fortæller Dorte Grevsen Uhlmann.

Den bedste beslutning

På det tidspunkt var hun 31 år, så selv om hun følte sig klar til at smide rengøringshandskerne

➜

side 58

SVENDBORG SØFARTSSKOLE SKIBSASSISTENT: Her får du 20 ugers maritim grunduddannelse og kan gå direkte i job. Efter 12 mdr. sejltid kan du læse videre her hos os. Næste hold starter d. 28. juli 2020. Søg via hjemmesiden www.svesoef.dk - vi optager løbende indtil holdet er fyldt.

BEFAREN SKIBSASSISTENT: Efter de 12 mdr. erfaring fra søen, har du mulighed for overbygning som befaren skibsassistent. Søg via hjemmesiden, vi optager løbende.

HF-SØFART: Her kombinerer du en fuld gymnasial uddannelse med en uddannelse som skibsassistent over 3 år. Herefter kan du gå direkte i job eller læse videre som officer i handelsflåden.

Få en uddannelse til søs

Følg os på Facebook- Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 5700 Svendborg - info@svesoef.dk - Tlf: +45 6221 0484 www.svesoef.dk

51

HVIS DEN PRAKTISKE VEJ ER NOGET FOR DIG På de frie fagskoler er der fokus på de kloge hænder og en praktisk tilgang til at lære. Det giver de elever, der drømmer om erhvervsuddannelse en solid basis for fremtidig uddannelse Danmark har 12 frie fagskoler og fælles for dem alle er, at her kan man virkelig få fingrene ned i sine interesser. Der er fokus på det, man kalder praksisnær undervisning og ’learning by doing’.

En af dem er Vordingborgskolen – en skole med over 100 år på bagen og en fortid som husholdningsskole.

Alle de frie fagskoler er erhvervsrettede og på Vordingborg Fri Fagskole kører linjerne håndværk og byggeri, gastronomi og events, care og sosu og game design. ”Alle linjerne leder ind til erhvervsuddannelserne,” forklarer Vordingborgskolens forstander Jette Rønne. ”Vi er under samme lovgivning som efterskolerne, men vores elever kan først komme efter 9. klasse og når de er fyldt 16 år. Og så er det et lovkrav, at mindst en tredjedel af undervisningen skal være praktisk.”

Af samme grund er langt størstedelen af Vordingborgskolens elever på vej mod erhvervsuddannelserne – og kan faktisk gå direkte ind på grundforløb 2.

Partnerskaber med mening

Både på Vordingborgskolen og på mange af de andre frie fagskoler gælder det også, at en del af eleverne har nogle pædagogiske eller personlige udfordringer. Måske mangler de lige det sidste, måske har de diagnoser – og derfor har man som elev også mulighed for at følge et STU forløb.

For de frie fagskolers målgruppe gælder det, at alle har stor glæde af praktik. Og praktik der har grobund i

52

virkeligheden, fortæller Jette Rønne. På Vordingborgskolen fylder praktikken rigtig meget – og da Karriereguiden besøger skolen, er der netop tikket endnu en succeshistorie ind på kontoen. ”Vi skal til at udbygge skolen og har kørt licitation på projektet. Vinderen blev entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S i Næstved,” forklarer Jette Rønne. ”Da de var rundt at se på skolen kom ideen om, at de unge da skulle medvirke op. Virksomheden er virkelig interesseret i de unge. Så hele vores håndværk og byggeri – 14 elever i alt har været deroppe. Og lige nu er der to elever i henholdsvis tømrer og VVS praktik. De har taget sikkerhedscertifikat og får virkelig en masse ud af det.”

Det giver mening for de unge at arbejde med noget, der skal bruges.

De to drenge er allerede løftet himmelhøjt, lyder det fra Jette Rønne, som håber endnu flere virksomheder vil lade sig inspirere af Hoffmanns gode eksempel.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 6. Julivej 67 · 7000 Fredericia · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Vestre Engvej 46A · 7100 Vejle · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Konrad Jensensgade 24 · 8700 Horsens · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Tvedvej 7 · 6000 Kolding · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk

FAGLIGHED GØR EN FORSKEL

PÆDAGOGISK ASSISTENT

En karriere indenfor sundhed og omsorg betyder; 1.

Du får en uddannelse, der veksler mellem teori og praktik.

2. Du er næsten sikret en praktikplads.

3. Du får løn under uddannelsen.

4. Du kan komme i praktik i udlandet.

5. Du arbejder med den nyeste teknologi – blandt andet dukker, der har puls og kan tale.

6. Du får adgang til flere videregående uddannelser. Som socialog sundhedsassistent kan du eksempelvis læse videre til sygeplejerske eller socialrådgiver, og som pædagogisk assistent kan du læse videre til pædagog.

Uddannelsen til pædagogisk assistent består af skoleundervisning og praktik inden for kommunale, regionale eller private tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov for pædagogisk støtte eller hjælp. Du skal ikke selv finde praktikpladsen men bliver fra starten af din uddannelse ansat i en kommune eller region og får under hele uddannelsen elevløn. Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet Efter uddannelsen kan du søge job som pædagogisk assistent i vuggestuer, børnehaver, SFO eller i bo- og dagtilbud for unge og voksne med særlige behov. Du kan også søge ind på en række videregående uddannelser blandt andet pædagog og socialrådgiver.

GRUNDFORLØBENE

EUX VELFÆRD

Grundforløb 1 er for dig, der kommer fra 9. eller 10. klasse. Når du er fyldt 18 år, kan du søge SU (Statens Uddannelsesstøtte). Efter grundforløb 1 kan du søge ind på grundforløb 2 social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. Begge grundforløb tager 20 uger.

Du kan tage din uddannelse som en EUX Velfærd. Så tager du en studentereksamen og erhvervsuddannelse på én gang. Det kvalificerer dig til at arbejde lige efter uddannelsen, eller giver dig muligheden for at tage en videregående uddannelse på helt samme vilkår som en gymnersiel uddannelse.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

FLERE OPLYSNINGER

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper består af skoleundervisning og praktik i hjemmeplejen og på plejecentre. Du skal ikke selv finde praktikpladsen, men bliver ansat i en kommune og får elevløn under hele uddannelsen. Når du er færdig kan du søge job som social- og sundhedshjælper, eller du kan søge ind på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Du kan kontakte skolens uddannelsesvejledere og finde flere oplysninger om uddannelserne på skolens hjemmeside www.sosufvh.dk.

Du er også velkommen til at kontakte os på 79 211 200 og aftale et besøg.

SKOLEN UDBYDER FØLGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT. Uddannelsen til social- og sundhedsassistent består af skoleundervisning og praktik fordelt på sygehuse, psykiatriske afdelinger/institutioner og hjemmeplejen/plejecentre. Under uddannelsen vil du få erfaring med at arbejde med alle aldersgrupper af borgere, der har brug for din omsorg og faglighed. Når du er færdiguddannet, er der mange jobmuligheder – f.eks på hospital, værested, bosted, plejecenter m.m.

Du skal ikke selv finde praktikpladsen, men bliver fra starten af din uddannelse ansat i en kommune, region eller hos en privat arbejdsgiver og får elevløn under hele uddannelsen. Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet. Efter uddannelsen kan du søge job som social- og sundhedsassistent, eller søge ind på en lang række mellemlange uddannelser som sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog.

Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hoveduddannelser • Social- og sundhedshjælper • Social- og sundhedsassistent • Pædagogisk assistent EUX VELFÆRD

53

HTX VOXPOP

Svar fra Nana Føns, 17 år, der går på HTX på UEC Lillebælt

Jeg har altid været glad for naturvidenskab, så HTX er oplagt

Hvorfor har du valgt HTX? Jeg har altid været meget glad for de naturvidenskabelige fag. Ud fra det var det et oplagt valg for mig at komme på HTX, hvor de naturvidenskabelige fag er omdrejningspunktet. Det er det, jeg gerne vil.

Hvad betød mest for dig, da du valgte HTX? Meget af det var som sagt, at det var de naturvidenskabelige fag, men det har også betydet noget for mig, at vi er en lille skole, hvor man hurtigt kan få et sammenhold på tværs af klasserne. Jeg er også med i elevrådet, så der lærer jeg jo hurtigt andre at kende.

Det er rart, at skolen ikke er så grupperet.

Hvad bruger I mest tid på på studiet?

Der er forskellige studieretninger på HTX, men personligt bruger jeg mest tid på bioteknologi, fordi det er min studieretning. Kemi og matematik er grundlaget, og hvis du kan de ting, kan du også følge med i undervisningen uden problemer. Meget af undervisningen er projektorienteret, og vi laver mange praktiske opgaver med at afprøve teorier, teste og analysere.

Hvad synes du er særligt spændende?

Det er, når vi arbejder med projekter, hvor vi får lov til at gå i dybden og arbejde med en opgave i længere tid og fremlægger resultaterne bagefter. Det er en sjov proces at være i.

Er der noget der har overrasket dig ved uddannelsen?

Jeg er blevet overrasket over, hvor meget lærerne brænder for deres fag, og hvor meget de brænder for at lære os faget.

54

Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Vi arbejder meget længere med opgaverne, det kan være et par måneder, og vi arbejder mere selvstændigt. Det betyder også noget, at vi selv har truffet et valg af det vi vil. Det betyder meget for motivationen og arbejdslysten, og det smitter selvfølgelig af på undervisningen.

Hvor lang tid bruger du på opgaver og lektier?

Det er meget forskelligt. Nogle dage er det 2-3 timer, andre dage er det ingen. Jeg synes, lektiemængden er overskuelig, hvis man bare følger med i undervisningen.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg vil gerne studere biomolykylær fødevareteknologi på Aarhus Universitet – og senere lave noget laboratoriearbejde og måske en ph.d.

Hvad er HTX: HTX-uddannelsen, også kaldet teknisk studentereksamen, er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på tekniske og naturvidenskabelige fag, kombineret med almene fag.

På HTX arbejder du både selvstændigt og løser opgaver og projekter sammen med andre. Du vælger selv nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, men der er også fag, som du skal have. På HTX foregår en del af undervisningen i værksteder og i laboratorier, hvor du afprøver de teorier, du lærer.

Uddannelsen varer tre år, og du kan efterfølgende søge optagelse på en videregående uddannelse.

EUX VOXPOP Hvorfor har du valgt EUX? Jeg synes uddannelsen har en fed kombination af teori og praktik. Vi kommer ud og får virksomhedserfaring og få samtidig en gymnasial uddannelse, hvis vi skulle få lyst til at læse videre

Svar fra Aksel Hjøllund Klinge, 17 år, der går på EUX Business på IBC Fredericia på universitetet. Denne sommer skal jeg starte i 2 års praktik hos Tryg Forsikring.

Hvad betød mest for dig, da du valgte EUX? Det at vi både får en god uddannelse og noget virksomhedserfaring. Vi kommer på en elevplads, hvor der er nogen, der tager ansvar for en, og kan lige så stille arbejde os ind på arbejdsmarkedet.

Hvad bruger I mest tid på på studiet?

De er gode til at variere undervisningen, så det bliver så bredt som muligt.

Vi bruger en del tid på gruppearbejde, der er relevante for de fag vi arbejder med.

Hvad synes du er særligt spændende?

Jeg kan godt lide, at vi er så virksomhedsorienterede og kommer ud på besøg og arbejder sammen med virksomhederne om forskellige cases. Det er ofte om virksomhedskarakteristik og analyser. Vi arbejdet sammen med for eksempel Ørsted og Kentaur.

Er der noget, der har overrasket dig ved uddannelsen?

Jeg kan godt klare det, men jeg er blevet overrasket over, hvor hårdt det også

Få en uddannelse med mange fremtidsmuligheder

er. Der er et stort spring i niveau og indhold fra grundforløbet til studierne.

Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Jeg synes, den er meget federe. Det er måske også fordi vi selv vælger retning og derfor er mere motiverede og tilbøjelige til at arbejde for at følge med.

Undervisningen er også mere digital og internetbaseret. Det kan jeg meget godt lide.

Hvor lang tid bruger du på opgaver og lektier?

Det kan godt variere, men som regel gør jeg meget ud af det. Jeg kunne måske godt bruge mindre, men jeg bruger omkring 2 timer dagligt på lektier og opgaver.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Mange har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet efter uddannelse, og der tror jeg min uddannelsen hjælper mig. Jeg synes forsikring er et spændende fag og har jo nu fået en læreplads ved TRYG, og der håber jeg og regner jeg med at kunne blive længe.

Se mere på www.eucl.dk Kontakt skolen på tlf. 7920 1111

Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til: • Kranfører • Procesoperatør • Togklargører • Guld- og sølvsmed Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk.

Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.

Fremtiden er din

Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej.

Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. 7920 1111 info@eucl.dk | www.eucl.dk

55

FAG FOR ENHVER SMAG

På erhvervsskolerne er der en uddannelse for enhver. Det er bare om at prøve det af, siger 22-årige Mads Thiel Winkler Hansen.

Han fandt det, han brænder for på Transport & Logistik på EUC Lillebælt.

Foran mig sidder en ung mand, der smiler mellem alle ordene og bekræfter sandheden i, at hvis man rammer det man brænder for, er man landet et godt sted i livet.

Mads Thiel Winkler Hansen er opvokset på en gård på Middelfartegnen, og der har altid været en masse maskiner, traktorer og landmandsaktivitet i hans liv

Noget for unge med særlige behov Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.

Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.

Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk

56

på gården. Han drømte om selv at blive landmand, men det var først da landmanden i ham ”døde”, at han fandt det, han virkelig brænder for.

"Jeg har prøvet rigtig mange ting af. Landmand, anlægsgartner, traktormekaniker, vvs’er gennem praktik. Det vendte først for mig på produktionsskolen (nu en del af FGU – red.), da en vejleder efter jeg havde været i praktik som anlægsgartner, spurgte mig, om jeg i stedet kunne tænke mig at prøve lager og logistik," fortæller han om sin vej til uddannelsen.

"Først troede jeg ikke helt på det, men efter 14 dage i praktik tændte jeg på det, og da det viste sig at jeg også kunne tage en EGU på mit praktiksted, valgte jeg det og har ikke fortrudt et sekund."

Da Mads havde færdiggjort sin EGU, erhvervsgrunduddannelse som i dag også er en del af FGU, valgte han at gå efter en fuld erhvervsuddannelse på EUC Lillebælt. Han er nu EUD-elev, har gennemført grundforløbet og er i gang med hovedforløbet.

Mads har læreplads hos Fiberline i Middelfart og bliver udlært i starten af 2022.

Han er i besiddelse af det, der bliver kaldt for kloge hænder.

På erhvervsuddannelserne lærer alle eleverne et håndværk og får teorien på plads, når de skal udøve faget i praksis. Teorien på skolen kombineres med det arbejde eleverne udfører i praksis på deres læreplads eller i skolepraktik.

Rollemodel

Efter det lille sporskifte til EUC generelt svinger vi igen trucken i Mads personlige retning.

Mads er også rollemodel i erhvervsskolernes elevorganisation. Han er med andre ord ikke uvant med at tage ud på skoler og fortælle om den mangfoldige verden, som erhvervsuddannelserne består af.

"Det jeg blandt andet siger er: hvis du kan lide at være praktisk og bruge dit hoved på en anden måde, end du er vant til, så er det en god idé at tage en EUD eller en EUX uddannelse. Du får alle de udfor-

dringer, du vil have, og det er lige så mange, som hvis du tager en gymnasieuddannelse. Min opfordring er, at de bare skal komme og prøve det," forklarer Mads om at være rollemodel.

Fremtiden

Mads holder af den store udfordring der ligger i at tumle de store trucks og de store tunge elementer.

"Jeg vil rigtig gerne ud at arbejde på et højlager, når jeg er udlært. På et stort lager, som IKEAs eller COOPs, er udfordringerne også større," siger han.

"Du bliver stillet over for en stor udfordring, når du skal tumle en stor 5 tons truck og balancere elementer der er 13 meter lange og vejer adskillige tons. Det er ikke ligegyldigt hvor gaflerne kommer ind på en hylde der er 8 meter oppe i luiften.

Du skal være forudseende og uhyre nøjagtig. Det er de udfordringer, jeg har brændt for længe."

Det gående atlas

Arbejdet på et lager kræver akkuratesse i kørslen med de store trucks, og at man har sans for, hvordan systemerne fungerer, og hvor godset skal placeres, så arbejdsgangen er så naturlig, logisk og effektiv som muligt.

Det lever Mads til fulde op til.

"Jeg har en enormt god hukommelse og bliver nogle gange kaldt ”det gående atlas”, fordi jeg altid kan huske, hvor godset er og hvor det skal hen," fortæller han.

"Jeg lærer hurtigt systemerne at kende og at køre maskinerne på grund af min gode hukommelse.

Det er en stor fordel i arbejdet men også på skolen. Jeg er ordblind og talblind, så det har noget at sige, at jeg har nogle andre evner, jeg kan bruge i arbejdet."

Mads kan lide at bruge sine hænder og sin hukommelse. Han lærer bedst og hurtigt, når det hele har været en tur gennem hans hænder.

57

side 51

➜

Dorte smed rengøringshandskerne...

og i stedet tage nogle helt andre arbejdshandsker på – og derved eliminere problemet med sine rustfingre – skulle hun tænke over tilbuddet.

gør sig umage med arbejdet. Samtidig bidrager en kvindelig lærling humørmæssigt med meget på et værksted. Der kommer ganske enkelt en bedre humor ind”.

”Jeg skulle lige have en snak med min mand om, hvorvidt vi kunne få økonomien til at hænge sammen.

Men det tog nu ikke så lang tid

Om få måneder starter endnu en kvindelig elev fra HANSENBERG som lærling hos Krima Stålindustri, fortæller Lasse Holst:

Krima er et rigtig godt sted at være, hvilket jeg jo allerede vidste, inden jeg kom i lære. Jeg bliver behandlet med respekt og også forkælet”. ”Hvis jeg skal give et godt råd til andre piger, der overvejer at tage en håndværkeruddannelse, må det være, at de bare skal klø på og holde fast i de mål, de sætter sig – og være ligeglad med andres mening og fordomme. Man skal gøre det, man selv føler for”.

På hjemmefronten har Dorte Grevsen Uhlmann fuld opbakning til at nå de mål, hun har sat sig: ”Jeg har to drenge på seks og otte år, og de vil være smede ligesom deres mor. De skal svejse, ligesom deres mor”, siger den dygtige smedeelev.

Masser af ros

For dygtig – det er Dorte Grevsen Uhlmann, fastslår faglærer ved HANSENBERG Niels Averhoff:

at træffe beslutningen – og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort rent arbejdsmæssigt, for jeg har altid gerne villet lave noget med mine hænder og arbejde med metal”, forklarer Dorte Grevsen Uhlmann, der ikke tøver, når hun skal svare på, hvad der er så fedt ved smedefaget: ”Jeg kan godt lide at svejse – se, at det hele bare ligger der i plader til at begynde med, for så bagefter at blive til noget funktionelt. Man er selv med til at forme produktet – og hele processen fra plade til færdigt produkt er bare spændende”.

Stå på egne ben

Hos Krima Stålindustri er værkfører Lasse Holst glad for, at Dorte Grevsen Uhlmann i sin tid sagde ja tak til tilbuddet om at blive lærling: ”Dorte kom med god energi, og der var bestemt grundlag for at se, om faget var noget for hende. Og fagligt har der ikke været nogen begrænsninger. Hun klarer selvstændigt opgaverne – og det er også mit indtryk, at hun er en af dem på skolen, der får de højeste karakterer. Jeg tror, at kvinder i det her fag føler, at de skal præstere noget ekstra, hvilket resulterer i, at de virkelig

58

”Hun er 17 år, og hun har ligesom Dorte gåpåmod og en god tilgang til tingene. Hun kontaktede os selv, og det er den helt rigtige måde at gøre det på. Det nytter ikke noget at være 16-17 år gammel og så komme med mor i hånden – eller få far til at ringe til os. Når man søger arbejde, skal man kunne stå på egne ben”.

Glem fordommene

Stå på egne ben kan Dorte Grevsen Uhlmann i den grad, og hun befinder sig rigtig godt i det, som nogle kalder et mandefag: ”Selvfølgelig skal man kunne forstå jargonen – og kunne give igen. Men

”Hun har interessen og engagementet – og har en elev det, skal vi nok få lært hende eller ham resten.

Hun knokler på, og hun er virkelig dygtig og tør at udfordre sig selv.

Hun er effektiv – arbejder hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten”. ”Smedefaget er et tålmodighedsfag, og det handler hele tiden om at øve sig, og det gør de piger, vi har på smedeuddannelsen. De klarer sig rigtig godt – både fagligt og socialt”, tilføjer Niels Averhoff.

I HANSENBERGs smedeværksteder kan du tage specialerne klejnsmed og rustfast smed fra start til slut

EN RIGTIG HÅNDVÆRKER ER EN MAND – eller hvad?

Fotos: Kirstine Fryd

I dag er kun ni procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen kvinder, og sådan har det været de sidste 20 år. Men tiden er inde til forandring. Dansk Byggeri nedsatte sidste år Byggeriets Kvinderåd, der har lavet en særlig indsats for at skabe nye fortællinger om håndværkere for at bryde med de gængse stereotyper, skabe mangfoldighed, udfordre en skæv kønsbalance og ikke mindst sætte fokus på mangel på arbejdskraft i branchen. ”Der vigtigt, at vi rekrutterer de gode håndværkere både blandt kvinder og mænd,” siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl og uddyber: ”Det handler ikke om at feminisere branchen eller lave lyserøde værktøjskasser. Det handler om at udvide branchen og udfordre et stereotypt billede af håndværkere,” fortæller Louise Pihl, og fortsætter: ”En branche med både kvinder og mænd kan bidrage til at skabe mangfoldighed og nuancere perspektiver. Vi prøver ikke at sige, at et køn er vigtigere end det andet, men at gøre op med det mere traditionelle billede.”

En rigtig håndværker er en mand

Boss Ladies er et treårigt projekt, som er med til at aflive forældede myter om håndværkere ligesom Byggeriets Kvinderåd. De har et stærkt fokus på aktiviteter i folkeskolen som learning labs, ambassadørkorps der tager på besøg og mulighed for at afprøve forskellige håndværksfag i praktikker.

”Hvis man siger til en folkeskoleelev: Luk øjnene og tænk på en håndværker så vil langt de fleste se en mand for sig. Og måske en der spiser lidt for meget kød, ryger en masse cigaretter og ikke læser tykke bøger,” siger Nina Groes, stifter og direktør af Boss Ladies.

Boss Ladies tager på besøg i folkeskoler landet over, så eleverne kan møde unge håndværkere. Netop det er med til at nuancere det billede, der ofte har brændt sig fast for det indre blik. Den forestilling kan nemlig, ifølge Nina Groes, ofte spænde ben for at særligt piger søger ind i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne:

Spring ud i det og vær åben

Der findes mange myter om, at man skal være en stor stærk mand for at arbejde i byggebranchen.

Både Byggeriets Kvinderåd og Boss Ladies udfordrer de stereotyper og sætter talenter fri

men stadig lidt af et særsyn i byggebranchen i dag, da tal fra Dansk Byggeri peger på at hele 91% i byggebranchen er mænd. Hun er i lære som bygningsstruktør hos CG Jensen A/S og går til dagligt på EUC Sjælland i Næstved. ”Jeg har kun oplevet at blive taget imod. Jeg har mødt mange søde og rare mennesker i faget. De ser ikke en som en lille pige, men som en ligeværdig kollega. De fordomme der er, handler om at man er bange for at piger ikke kan tage fat, og du ikke er stærk nok. Men det drejer sig om at spørge om hjælp, og finde de mange muligheder der er for at løse en opgave,” siger Gry Månsson. ”Mine veninder synes det lød spændende, da jeg sagde jeg gerne ville ind i faget. Mit bedste råd er; spring ud i det. Bare gør det. Og så gælder det om bare at være åben,” slutter Gry Månsson.

Gry Månsson er et billede på det generationsskifte der er på vej,

“

Det handler ikke om at feminisere branchen eller lave lyserøde værktøjskasser.

Det handler om at udvide branchen og udfordre et stereotypt billede af håndværkere 59

60

//Tekst og foto: Peter Christensen

Nyt college giver designer drømmene ny næring VIDEN Djurs har åbnet dørene for en nyskabelse: Design College tilbyder en gymnasial uddannelse, har arbejdet med design som basisfag og indeholdende et kostskoletilbud appellerer Design College til unge fra hele landet.

Lær at leve af det du brænder for – det gør vi.

Sådan lyder det om det nye tiltag Design College på Viden Djurs’ webside. VIDEN Djurs er uddannelsesportal for HHX, HTX, erhvervsuddannelser og efteruddannelse.

Er det en drøm at få en teknisk studentereksamen og brænder du for at arbejde med og udvikle din passion for at designe, er Design College en oplagt mulighed. Det er den drøm som 16-årige Sebastian Sandgren griber, når han starter på Design College efter sommerferien.

"Design er min store interesse, og jeg glæder mig meget til at arbejde med mine design, og samtidig få en HTX," fortæller han til Karriereguiden.

Sebastian arbejder med design i tekstil og læder og har allerede etableret en webshop.

"Jeg glæder mig til at arbejde praktisk med mine design og udvikle mine produkter og på samme tid blive klogere på handel og lære at arbejde med at udvikle en strategi for at præsentere og sælge mit design."

Design College er på mange måder en 3-i-een uddannelsesløsning. Det indebærer dels den gymnasiale uddannelse i form af højere teknisk studentereksamen, som åbner tilsvarende mange døre som en traditionel gymnasieuddannelse, f.eks. arkitektskole, og dels arbejder eleverne i praksis med deres færdigheder og designer og producerer. Design College er dertil også et muligt kostskoletilbud, hvor eleverne kan flytte hjemmefra og bo i et inspirerende ungdomsmiljø.

Netop det, at Design College indebærer andre elementer end de traditionelle boglige, har været vigtigt for Sebastian Sandgrens valg af Design College.

Verdensmål og bæredygtighed

Design er det naturlige basisfag for Design College, hvor eleverne får ny viden om håndværk og materialer og slipper deres kreative designer løs. Design College samarbejder med lokale kunsthåndværkere, så eleverne får rig mulighed for at hente inspiration og få sparring fra professionelle udøvere.

"Vi tænker også i bæredygtighed og i verdensmålene, så vi lægger også nogle benspænd ind for eleverne. De skal forholde sig til markedet og omverdenen. Deres design skal være bæredygtige og de skal gøre en forskel," fortæller Søren Hoffmann Hansen, innovationschef hos VIDEN Djurs.

VIDEN Djurs, der er beliggende i Grenaa, er udfordret af et relativt lille opland og konkurrence fra de større byer Aarhus og Randers.

Det stiller krav om nytænkning og innovative løsninger, der kan tiltrække unge fra hele landet, men netop nytænkning er de til gengæld gode til i Grenaa.

Design College er således ikke det første college etableret hos VIDEN Djurs. Ud over HTX, HHX og erhvervsuddannelser er der altså også Brazil Football College, Game College, Game Sport College og nu altså nyskabelsen Design College.

"Vi arbejder hele tiden med at have forskellige koncepter og tilbud og at skabe et differentieret studie- og ungdomsmiljø, hvor der også er fokus på craftmansship – altså på håndværk og entreprenørskab," slutter Søren Hoffmann Hansen.

61

EUX VOXPOP

Svar fra Martin Rahn Johansen, 18 år, der går på EUX-Landmand

TEORI OG PRAKSIS ER STYRKEN VED EUX

Landbrugsfagene er det mest spændende Navn og alder?

Martin Rahn Johansen, 18 år.

bare en sikkerhed for, at jeg kan vælge en anden vej, hvis landbruget har ændret sig for meget.

Hvilken uddannelse går du på?

EUX Landmand – grundforløb 2 (1. år).

Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Cirka et par timer om ugen efter skole.

Hvorfor EUX? For at kunne kombinere landbrugsuddannelsen med de gymnasiale fag. Hvis jeg ikke har lyst til at være landmand alligevel, kan jeg uddanne mig til noget andet. Jeg vil gerne have flere muligheder.

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg skal være landmand og regner med at læse videre til agrarøkonom, når jeg er færdig med landmandsuddannelsen. Jeg stiler efter et lederjob i landbruget.

Hvad var det mest vigtige for dig?

At jeg har mange muligheder stående åben. Jeg kan både udnytte de muligheder, der ligger i landbrugsuddannelsen – både direkte i landbruget eller som f.eks. sælger – og jeg kan også vælge at læse videre.

Hvad fylder meget på din uddannelse?

De teoretiske fag fylder rigtig meget. Jeg havde regnet med, at der var flere timer i praktiske fag. Jeg havde regnet med 50/50, men de teoretiske fag fylder absolut mest. Man skal være indstillet på, at de gymnasiale fag fylder meget på uddannelsen.

Hvad synes, du er særligt spændende?

Jeg er her pga. landbrugsfagene, ellers kunne jeg ligeså godt have valgt STX. Landbrugsfagene er det mest spændende.

Er der noget, du ikke er så glad for?

Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid til de praktiske fag.

Er der noget, man skal være særligt opmærksom på?

Du skal være ude i god tid i forhold til at finde en læreplads. De bedste lærepladser bliver taget først.

Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Den teoretiske undervisning ligner meget den undervisning, jeg var vant til fra 10. klasse. De praktiske fag har jeg ikke haft erfaring med før. De praktiske fag er styrken ved EUX uddannelsen. Gymnasiefagene er

62

EFTERSKOLE

MESSEN Mød efterskoler, high schools, sprogrejser og frie fagskoler

SNAK MED ELEVER OG LÆRERE HØR FOREDRAG OM EFTERSKOLE / HIGH SCHOOL / FRI FAGSKOLE

GRATIS ENTRÉ

LØRDAG & SØNDAG KL. 10.00 - 16.00 23.-24. JANUAR

6.-7. FEBRUAR

27.-28. FEBRUAR

EFTERSKOLEMESSEN.DK COMPASS FAIRS – TLF. 9189 8510 – JP@COMPASSFAIRS.DK 63