Karriereguiden2020-2021-CF-Nordsjaelland

2020 – 2021

– vælg din fremtid

Nordsjælland

FREMTIDEN Glæd dig til at komme i gang!

Du står og skal til at vælge ungdomsuddannelse.

Måske tænker du, at det er noget af det sværeste, du nogensinde har skullet klare. Måske er du slet ikke i tvivl?

styr uden om de gymnasiale uddannelser. Pointen er, at hvis du bare følger en overordnet overskrift, så er du nået rigtig langt.

Hører du til den første kategori – dem der synes, det er mildest talt megasvært, så er det ikke så mærkeligt.

For det ER svært, og der ER masser af muligheder og masser af veje at vælge. Uanset hvilken vej du slår ind på, så behøver du i bund og grund kun at vide en eneste ting. Det er, at alle uddannelser er gode!

Det er meget få mennesker, der er gået den snorlige vej. Meget få, der som 15-16-årige har vidst, hvad de ville resten af livet, og så også er kommet til at lave lige præcis det. Langt de fleste er gået ad stier med bakker og dale, med genveje og omveje. Og det er genvejene og omvejene, der gør os gode til det, vi laver.

Det er dem, der giver erfaring.

Det er fristende at sige, at du bare skal vælge et eller andet, for du skal nok nå i mål. Det passer selvfølgelig ikke helt. Det er klart, at du skal tænke dig om, og det er klart, at du skal overveje dine interesser, og hvad du er god til. Har du 10 tommelfingre og kan ikke slå et søm i, om så dit liv afhang af det – så skal du nok ikke vælge tømreruddannelsen. Og er du ved at besvime ved tanken om at åbne en bog eller skrive en stil… så

Så vælg. Tag et valg. Og glæd dig til at komme i gang med fremtiden, men lad være med at være nervøs for at vælge forkert. Det forkerte valg eksisterer ikke. Eller kan i hvert fald være det valg, der fører dig på rette spor. //Christina Qvistgaard, redaktør og omvejsekspert

INDHOLD Tre venner at følges med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Fremtiden og passionen dumper kke bare ned fra himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5 Kære elever i 9. og 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Gode råd om uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ungdomsuddannelsernes grønne potentiale, FN's Verdensmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11 Bæredygtighed i uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Et stort eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13, 56 Lærer kæmper for at forløse murerfagets grønne potentiale . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17 HHX: Fagene er også nyttige i dagligdagen . . . . . 18-19 Man keder sig aldrig – det elsker jeg! . . . . . . . . . . . . . . 20 HTX: Der er en grund til det hele . . . . . . . . . . . . . . 22-23 EUX Business: Tag den med ro – og følg din passion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25, 50 Jeg vil gøre en forskel i menneskers liv . . . . . . . . . 26-27 HHX: Virkelighedsnær undervisning giver dynamik og variation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 HTX: Matematikken er byggesten for alt . . . . . . . . . . 30 På efterskolerne gror de unge mennesker . . . . . 32-33

Matilde: Studenterhuen – den skal på . . . . . . . . . . . . . 40 High 5 Girls: Pigerne skal også være iværksættere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43 Tagdækker: Klimavenlige tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Entreprenørskab handler om at skabe værdi – for andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47 STX åbner døren til en verden af muligheder . . . . . 48 STX-voxpop: Sofus Galavits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Husholdningsskoler er den nye trend . . . . . . . . . . . . . 52 Et springbræt til bæredygtighed – og videregående uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . 54-55 Selvfølgelig er det madlavningen, der fylder mest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 STX-voxpop: Laura Stenderup Jensen . . . . . . . . . . . . . 59 EUX-dyrepasser: EUX giver mange muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 HF – Den fleksible vej med plads til at være sig selv i fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 HF-voxpop: Mikkel Højvælde Nielsen . . . . . . . . . . . . . 63 EUX-mekaniker: Sara Brabrand Klarsgaard . . . . . . . . 64

FGU: Faglig udvikling der rykker . . . . . . . . . . . . 34-35, 37

Frie Fagskoler: Hvis den praktiske vej er noget for dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66-67

Da Verden forandrede sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

En rigtig håndværker er en mand – eller hvad? . . . . 68

Tre-årig HF: Giver tid og støtte til at gennemføre . . 38

Industritekniker: Thomas Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

HF-voxpop: Katrine Jul-Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . 39

Nyt college giver designerdrømmene ny næring . . 70

REDAKTION

KarriereGuiden 2020-2021 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med de kommunale vejledningscentre i Nordsjælland

2

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9189 8510 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK Jan Haste

TRYK

Mohrdieck Tryk 14.000 eks.

TRE VENNER at følges med

Der er mere end 100 ungdomsuddannelser at vælge blandt, når du afslutter 9. eller 10. klasse. Det er gratis at gå på dem og på nogle af dem får du oven i købet løn. Det er fantastisk og udfordrende på én gang. Det er fantastisk med de mange muligheder og det er udfordrende at skulle beslutte, hvilken man skal starte på. Heldigvis har du mindst tre venner, som kan hjælpe dig. //Anders Ladegaard, tidl. formand, UU Danmark

Ven nr. 1 Spørgsmål Er jeg bedre stillet, hvis jeg tager en gymnasial uddannelse på engelsk? Giver en EUX de samme muligheder for at læse videre som en HTX? Kan jeg tage dele af automatik- og procesuddannelsen i udlandet? Hvad betyder uddannelsesgaranti og fordelsuddannelser?

Hvad bruger de min studievalgsportofolio til? Afgangseksamen og vil jeg stadig være uddannelsesparat? Skal jeg have 5 eller 4 i karaktergennemsnit?

Hvornår vælger jeg studieretning? Er jeg mon klar til overgangskravene til hovedforløbet til gastronom?

Skal jeg starte på HF allerede efter 9. klasse? Disse og mange andre spørgsmål er din ven, fordi de giver dig faktuel viden og overblik. Stil dem fx til din uddannelsesvejleder på skolen.

Ven nr. 2 Usikkerhed En ting er de faktuelle spørgsmål om ligheder, forskelle og muligheder med de forskellige uddannelser. En anden ting er den usikkerhed, som du måske genkender fra dig selv. Hvad gør mine venner? Hvad mener mine forældre? Hvilket ungdomsliv får jeg på de forskellige uddannelser? Er jeg dygtig nok? Hvad er mine styrker og hvordan kan jeg bruge dem? Hvad sker der hvis jeg fortryder? Hvad betyder valget for mine muligheder senere i livet? Kan jeg få et fedt job med uddannelsen?

Vil jeg blive accepteret som den jeg God læselyst og god er? Det første fornøjelse med at lære om du skal vide alle vores fantastiske unger, at usikkerhed er domsuddannelser. helt normalt og er noget du vil opleve mange gange gennem hele dit liv. Det andet er, at alle andre unge er lige så usikre som dig, det er bare ikke sikkert, at de siger det højt. Det tredje er, at du ikke skal flygte fra usikkerheden ved bare at følge strømmen. Derimod skal du gå på opdagelse i usikkerheden og her er ven nummer 3 guld værd.

“

Ven nr. 3 Nysgerrighed Du kender det fra de almindelige fag i skolen, her er en masse du skal lære og forhåbentlig er der mange af fagene, som fanger din nysgerrighed. Se overgangen

til ungdomsuddannelse på samme måde – det handler først og fremmest om at lære om mulighederne og dernæst om selve valget. Så når og hvis du er på besøg på ungdomsuddannelser, i erhvervspraktik, på virksomhedsbesøg, laver aktiviteter sammen med dine lærere og din uddannelsesvejleder og har samtaler med din uddannelsesvejleder, så brug din nysgerrighed. Den hjælper dig til at lære nyt og få svar på både de faktuelle og personlige spørgsmål. Det giver dig det bedste grundlag at træffe et valg på, når den tid kommer.

3

FREMTIDEN OG PASSIONEN Man behøver langtfra have fundet sit kald i livet, når man skal vælge uddannelse, lyder det i den nye podcastserie ’Samtaler om Uddannelse’.

// Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk

De unge skal ikke vente på, at der dumper en passion eller en interesse ned fra himlen, før de skal vælge uddannelse. Tværtimod skal de ud at prøve flere interesser af og måske tage springet ud i noget helt ukendt. Sådan lyder et af budskaberne i den nye podcastserie ’Samtaler om uddannelse’, der er produceret af Ditbarnsfremtid. ”De unge skal ud at opdage verden.

Et uddannelsesvalg kan være meget modsætningsfyldt, og det er vigtigt, at de unge kommer ud og sonderer terrænet i god tid, da et uddannelsesvalg ikke er en beslutning, der skal tages over natten.

Det er en længere proces, hvor både lærere, vejledere og forældre skal bruge tid på at undersøge uddannelser sammen med de unge, give dem mulighed for at reflektere sammen og lære sig selv og verden bedre at kende,” siger professor i karrierevejledning Rie Thomsen, der medvirker i podcastserien - og har været med til at udvikle 8 samtaleemner til forældre.

Hvordan får jeg gang i snakken om uddannelse?

Det kan være lidt af en øvelse at få en teenager til at tale om uddannelse i mere end to minutter med sine forældre. Derfor er det vigtigt, at du stiller åbne spørgsmål, som gør dit barn nysgerrigt og ikke begrænser samtalen til et ’ja’, ’nej’, ’gider jeg ikke’ eller ’det er ikke noget for mig’, forklarer uddannelsesvejleder og formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke, der også er blandt de medvirkende i podcastserien. ”Hvis de unge skal lære noget af de ting, de oplever, når de er på introdage og i brobygning, så tror jeg, det er vigtigt at forældre er bevidste om, at det ikke kun handler om ’vil-vil ikke’ med de enkelte uddannelser. Men at det kan være,

4

Hvordan støtter du som forælder bedst dit barn i at træffe et uddannelsesvalg i en tid, hvor alt er under forandring? Og kan man sige noget generelt om det – noget, som gælder for alle børn og unge? Det ærlige svar er: Der findes ingen facitliste. Men der er mange gode erfaringer og anbefalinger fra vejledere og forskere.

Ditbarnsfremtid.dk har samlet otte af de bedste tips og samtaleemner – og en podcastserie om uddannelse. Forhåbentlig kan det inspirere dig til at tale om uddannelse med dit barn på en ny måde. der er elementer af noget, der kan være interessant,” forklarer Karina Meinecke.

gen om uddannelse ifølge Karina Meinecke.

Hun peger på, at nogle unge er ret afklarede og reflekterede i forhold til deres uddannelsesvalg, mens det for andre er et mere vanskeligt valg, der kan give anledning Det er de unge, der skal til stor tvivl og bekymring. gennemføre uddannelsen

Forældre har stor betydning for de unges valg af uddannelse, fordi

“

– derfor skal det være deres eget valg. De skal kigge indad og mærke efter.

Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

det er dem, der er tættest på deres børn. Derfor er det også vigtigt, at forældrene føler, de kan tage dialo-

”De unge tackler det at skulle vælge uddannelse meget forskelligt, og der er stor forskel på, hvad de har behov for. Derfor er det en god idé, at man som forælder inviterer til snakken om, hvordan man kan være en støtte – hvad

dumper ikke bare ned fra himlen FAKTA – S

AMTALER

O

M UDDAN – ’Samta NELSE ler om ud d a n n e lse’ er en som har fo podcastse kus på ud rie, dannelse som kom svalg – og mer før. D a lt e det r e r syv afsn til Samta it, og du k ler om Ud a d n a lytte n nelse i de bruger til n app, du podcasts n – o rm e ller fra din alt hjemmes iden ditba browser p rnsfremti å d .d k/podcas – Po d c a s t/ tserien he n ve nd e r s til unge, d ig især til fo er skal til rældre at vælge også til fa uddannels gfolk og d e , me n e u ng e , d e uddannels r står mid esvalg. t i et – Episode 2 er målre ttet unge bruge i de – og er op n kollekti lagt at ve vejledn ing.

enten det handler om at tage med til åbent hus-arrangementer eller bare være en god samtalepartner og et lyttende øre,” forklarer Karina Meinecke. ”Som forælder skal man prøve at finde en gylden middelvej, så man ikke presser for meget på, men samtidig er interesseret, anerkendende og nysgerrig,” tilføjer hun.

Podcastserien og de 8 samtale­ emner, som Ditbarnsfremtid har produceret i samarbejde med vejledere og forskere, skal være med til at give forældre nogle redskaber og en viden på området, så samtalerne om uddan­nelse kan glide så godt som muligt.

Karina Meinecke og Rie Thomsen medvirker i podcast 1 og 2 – og har begge været med til at udvikle de 8 samtaleemner, som du kan finde ved at scanne QR-koden.

gle af de Her er et uddrag fra no n finde på hjemmeside n ka samtaleemner, du .dk www.ditbarnsfremtid r at i noget, dit barn elske • Tag udgangspunkt ce for, an ch Så er der større beskæftige sig med. , om ge rsø de ergi på at un at dit barn vil bruge en e. els nn da ning af en ud det også kan pege i ret bygmme i praktik eller bro • Støt dit barn i at ko get no rer læ mmer ud og ning, hvor han/hun ko muligheder. og mærker, at der er deren sselæreren eller vejle • Henvend jer til kla mere kti ligt at tage i pra k og spørg, om det er mu ligvis yn ds Dit barn skal san end én gang på et år. t er de n me ktikpladsen, selv stå for at finde pra og et lar at blive mere afk en unik mulighed for klogere på sig selv. n ikke er en vej frem. Man ka • Husk, at der ALTID røve els altid gå til optag esp køre fast, og man kan isg ejd arb esaftale med en eller få en uddannels eejl esv els ntakt til uddann ver. Og husk at tage ko vejene. derne, fordi de kender gte forkerte valg eller betra • Vi skal ikke tale om skifte at er hvis de unge ønsk det som et nederlag, e, de els nn trives på den udda retning, fordi de ikke abe sk n ka dende spørgsmål er startet på. Anerken e. els nn da r med en ny ud mod på at prøve kræfte

Q & A med Karina Meinecke, Dan

marks Vejlederforening

Q: Er der noget du synes er alle rvigtigst at sige til eleverne, der skal til at søge ungdomsuddannels e?

A: Det er vigtigt, at valget af ung domsuddannelse er DIT valg. Få mærket efter om det du vælger, er det DU vil. Vær ikke nervøs for dit valg . Viser det sig, at det ikke er det helt rigt ige, finder man ud af en løsning.

Q: Hvordan forbereder man sig bedst til uddannelsesvalget?

A: Vær åben og nysgerrig – og kom ud og oplev noget. Pas på ikke at være alt for fokuseret på én enkelt uddannelse, men giv plad s til at overveje andre uddannelse r også. Tag ud og se på en mas se forskelligt, for der er måske nog et, man ikke ved eksisterer. Bru g brobygning og praktik, tag på messer, oplev uddannelserne.

5

Kære elever i 9. og 10. klasse Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og for enkelte af jer er det et let valg. I kan se slutmålet. Lige siden, at I som femårige for første gang lod en hammer ramme søm, har I vidst, at I skulle være tømrer. Eller mens I legede med legoklodser, tænkte I, at det er det her, jeg vil gøre resten af mit liv, og I vælger den vej, der i sidste ende gør jer til ingeniører. Men for alle jer andre føles det muligvis som et nervepirrende valg.

En enkelt eller to voksne har sikkert fortalt jer, at det valg, I tager nu, udstikker retningen for resten af jeres liv, og jeg kan godt forstå, hvis der så er tusind spørgsmål, der suser rundt i hovedet på jer. Hvis det er resten af jeres liv, der bliver afgjort nu, skal I være absolut sikre på, at I tager det rette valg.

Men det behøver ikke være så nervepirrende. Rigtigt mange går ikke den lige vej. De fleste, jeg kender, har haft sabbatår og fjumreår, taget på højskole, de er begyndt på en uddannelse og så begyndte de på en anden, de arbejdede i en periode i et supermarked, og så brugte de deres lønninger på at finde deres sjæl i Nepals bjerge. De har arbejdet som murerarbejdsmænd, så sveden drev, og for nogen blev det deres levebrød, for andre var det bare en hjælp til at finde den rette vej. De har frygtet, at de ikke slog til, de har haft tvivl om, hvad de skulle, og de har begået fejl, og de har opdaget andre veje, end de allerede kendte, der førte dem til, hvor de er i dag. Det er først, når man prøver tingene af, at man opdager, hvad man kan lide.

Måske kan jeres valg sammenlignes med at tage på cykeltur. Nogle af jer ved, hvor I skal hen. I skal til badesøen. I skal bare følge skiltene mod badesøen, til I når frem.

Det er ligetil. Andre af jer ved endnu ikke, hvad destinationen skal være. I kører lidt derudaf. I stopper op, hver gang I bliver nysgerrige, det bliver en lang cykeltur, og til sidst ender I også ved badesøen. Efter en så lang cykeltur har I virkelig lyst til en dukkert, så I er endt det rette sted. Men cyklisten, der cyklede direkte dertil, må trods alt være gladere for at være ved badesøen? Hun var jo aldrig i tvivl om, hvor hun skulle hen. Nej, hvorfor skulle hun dog være det? Det er den samme badesø, og måske lærte I, der ikke kørte den lige, noget af turen dertil- at bruge kort og at stille de rigtige spørgsmål til dem I mødte. Det handler ikke om, at I skal være absolut sikre I jeres valg af ungdomsuddannelse, men at I får det bedste ud af det valg, I ender med at tage. Gør jer umage og knokle igennem.

Og nyd det rigtig meget. Glæd jer. I vil sikkert få ti-tusind gode råd. Husk at det er jeres valg. Muligvis er der voksne og kammerater, der fortæller jer, hvordan I er. I er jo sådan nogle der …, I kan selv udfylde resten, men et valg, som I træffer, fordi andre har taget det på jeres vegne, føles sjældent rigtigt. Lad lysten drive værket. Det, man kan lide at gøre, er ofte det, man bliver rigtig god til. Så hvis du elsker at være ude i naturen, bør du nok ikke vælge en uddannelse, hvor du er inden for hele tiden. Jeg siger ikke, at I ikke skal lytte til råd og vejledninger. Det skal I. I skal lave et forarbejde, så det ikke bliver en automatreaktion a la min storebror gik i gymnasiet, og derfor skal jeg også i gymnasiet.

Besøg de forskellige uddannelsessteder.

Snak med de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Til de af jer, der er bange for at virke dum, lad mig dele en sandhed: Når du spørger andre om råd, så vil dem du spørger tænke, at du er klog, fordi du spørger netop dem til råds. Nyd at I kan tage en uddannelse, der åbner så mange døre, der gør jeres liv rigere og sjovere. Uddannelse fortryder I aldrig.

Med kærlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og Undervisningsminister

6

// Foto: Steen Brogaard

Er du tændt på efterskole?

Venner for livet!

Et skoleår du aldrig vil glemme! facebook.com/ Bindernaesefterskole instagram.com/ bindernaesefterskole/

Besøg os!

Efterskolernes Dag Søndag 27. september kl. 13-17

Forberedelsen til din uddannelse! p • eS t æ • Idr Natur

y St

lin

g

å •H

n

æ dv

rk

•

ka Me

nike

r•

pas Dyre

idning ser • R

BINDERNÆS EFTERSKOLE K. H. Kofoedsvej 70 • 4970 Rødby Telefon: 54 60 40 40 • Mail: info@bindernaes.dk www.bindernaesefterskole.dk

7

or

t

Jens Joel, undervisningsordfører for Socialdemokraterne

GODE RÅD OM UDDANNELSE

Mai Mercado, undervisningsordfører for De Konservative

1. Hvad drømte du om at arbejde med, da du gik i 9. klasse?

Jeg drømte om at blive pædagog – og var i praktik i en børnehave i 9. klasse. Der findes næppe noget mere meningsfuldt end at hjælpe børn og unge godt på vej i livet.

1. Hvad drømte du om at arbejde med, da du gik i 9. klasse?

Jeg havde ikke nogle helt klare karrieredrømme i 9. klasse, og det er egentlig også helt ok. Senere hen blev jeg meget glad for samfundsfag i gymnasiet og så var vejen mod statskundskab på universitetet ret enkel for mig.

2. Hvilken uddannelsesvej har du fulgt?

Efter gymnasiet underviste jeg 2 år i folkeskolen og besluttede mig for at blive lærer. Men det tætteste jeg senere kom på lærergerningen var at undervise på Aarhus Universitet, hvor jeg også selv er uddannet fra.

2. Hvilken uddannelsesvej har du fulgt?

Jeg gik ud af 9. klasse - dernæst havde jeg et skoleår i udlandet. Og efterfølgende startede jeg på gymnasiet.

Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår og så begyndte jeg at læse statskundskab sideløbende med at jeg sad i byrådet i Odense.

3. Hvad er dit bedste råd til de unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse?

De unge skal følge deres hjerte og interesse. Men huske at overveje de muligheder, som deres kammerater ikke udnytter. Der var for få af mine venner, der blev håndværkere, pædagoger eller sygeplejersker og jeg tror det skyldtes, at vi som unge kigger meget efter ”hvad de andre gør”. Kig på hvad du har lyst til at arbejde med i livet, der kommer bagefter, og vælg noget der peger mod meningsfuldt arbejde for dig.

3. Hvad er dit bedste råd til de unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse?

At vælge med hjertet! Det lyder som en floskel, men jeg ville ønske jeg havde lyttet nok til hvad jeg egentlig selv ville frem for at lytte til alle mulige andre.

// Foto: Steen Brogaard

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

8

What you do with your life...

...can change the lives of others...

...while making a career that is anything but linear.

Real people making real change Kickstart a life-changing career Start som elev i Novo Nordisk og få en hverdag, hvor du kommer til at arbejde med spændende opgaver. Din uddannelse bliver ikke kun på skolebænken, men i en international virksomhed og med fingrene dybt begravet i aktuelle problemstillinger. Du bliver en del af et solidt netværk og et engageret team, som sørger for, at du får den bedste træning til dit fremtidige job. Herunder får du et indblik i nogle af vores elevstillinger:

Laborant Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forsknings- og produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret protein- og molekylebiologi og moderne bioteknikker.

Procesoperatør med pharmaspeciale Du kommer til at have ansvaret for, at der produceres i forhold til skrappe myndighedskrav, som gælder for produktion af lægemidler. Det er vigtigt, at vi kan levere kvalitet uden ressourcespild – hver gang. Det bliver derfor ét af dine ansvarsområder. Som procesoperatørelev med pharmaspeciale får du en masse spændende arbejdsopgaver. Alt lige fra procesoptimering, holde anlæg og maskiner kørende, overvåge produktionen, til at forebygge og løse tekniske problemstillinger.

Automatiktekniker Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er dig, der står for vedligeholdelse og reparation af samme. Du vil blive kendt som automatik- og procesområdets ’multikunstner’.

Du får derudover et stort kendskab til andre fagområder, som f.eks. smede-, industritekniker- og elektrikerfaget. Du bliver en del af et engageret team, der brænder for at skabe gode resultater.

Kontor Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse.

Vi vægter faglighed, personlighed og udvikling højt. Derfor står du aldrig alene, og vi gør gerne det ekstra for at sikre, at du når dine mål. Vi tilbyder en international arbejdsplads, hvor der er plads til dig, dine drømme, ambitioner og kompetencer. Dit liv er langt fra lineært, og det samme gælder en karriere hos Novo Nordisk. Vi arbejder ikke kun for at gøre en forskel for andre mennesker, men også for hinanden. Det er kun sammen, at vi kan skabe virkelige forandringer.

Du kan læse mere om disse samt flere uddannelser på novonordisk.com/elev

Hvis du vil høre mere, kan du kontakte os på elever@novonordisk.com

9

UNGDOMSUDDANNELSERNES

GRØNNE POTENTIALE Omstillingen til et bæredygtigt samfund kræver et skift i holdninger, viden og kompetencer. Og landets skoler har en helt særlig forpligtigelse, når det gælder den grønne omstilling, siger Tradium-direktør Lars Michael Madsen i podcastserien ’Samtaler om Uddannelse’. ”Som skole er man forpligtet til at være med til at sætte en dagsorden, når det kommer til den grønne omstilling. For hvis der er noget, der kan være med til at flytte verden, er det uddannelse.”

// Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk

Sådan lyder det klare budskab fra Lars Michael Madsen, der er ansvarlig for en række erhvervsog gymnasiale uddannelser. ”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, og vi skal være med til at vise den nye generation, at de kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for flere brancher. For der er brug for nye opfindelser og nye måder at gøre tingene på, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, der er på den store klimadagsorden.

Her spiller erhvervsuddannelserne en nøglerolle, fordi det tætte samspil mellem praksis og teori gør innovationsevne og opfindsomhed til en del af skolernes DNA, fortæller Lars.”

Med sin udnævnelse til UNESCO Verdensmålsskole i 2019 tog Tradium et stort skridt i arbejdet med FN’s verdensmål, og Lars håber nu på at kunne bidrage til en sneboldeffekt, der kan få skoler i hele landet til at hoppe med på vognen. ”Nogle vil måske sige, at de ikke har råd eller tid, men det handler om at prioritere. Man kan godt blive

10

lidt ydmyg og tænke, at det her et for stort og uoverskueligt område at tage fat på. Det var i hvert fald den følelse, jeg selv stod med, da vi var på tærsklen til at tage beslutningen om at gå ind i det her. Men hvis jeg skal give et godt råd, er det, at man skal lægge sin ydmyghed til side,” siger han og tilføjer: ”Det starter hos den enkelte, og man kan gøre en forskel, hvis man gør en indsats - hvad enten det så er som person, uddannelsesinstitution, kommune, region eller land.

Vi vil gerne være med til at skubbe nogle snebolde i gang. Nogle af dem bliver måske små eller smelter, men så er der forhåbentlig andre,

der bliver store og ender som flotte snemænd.”

De unge vil se handling

FN´s verdensmål 4.7 sætter en ny ramme for uddannelse i Danmark, hvor elevernes dannelse og værdier spiller en meget vigtig rolle. Det udfordrer i høj grad uddannelsessystemet og de voksne omkring dem. At eleverne kan bidrage med bæredygtige handlinger er blevet en større del af deres identitet og selvforståelse som aktive medborgere. De ser på verden gennem bæredygtige briller, og det udfordrer uddannelsesinstitutioners kultur og læringsfællesskaber – og dermed også elevens valg af uddannelse.

Bæredygtighed i uddannelse 1. Hvorfor er det vigtigt at tænke bæredygtighed ind i uddannelserne?

Der er unge, som er bekymret for kloden og for de menneskelige konsekvenser af at leve i et samfund baseret på økonomisk vækst. De har brug for, at uddannelser indeholder bud på, hvordan vi bringer kloden i balance.

Uddannelserne giver unge billeder af, hvordan virkeligheden ser ud og hvad deres rolle er i den. Derfor skal bæredygtighed som værdi ind i uddannelserne, så unge lærer at sætte deres viden og færdigheder i relation til en samtale om klodens liv og menneskets forbundethed med naturen.

Det skader samfundet på sigt, hvis måden vi bygger uddannelse og undervisning op på, spænder ben for dannelse og uddannelse til helhedssyn og bæredygtig brug af viden.

Vi ved, at mange unge gerne vil gøre en forskel. Og vi ved også nu, at mange har svært ved at se, hvordan uddannelserne og den undervisning, de får, støtter dem i at gøre det.

2. Hvad betyder bæredygtighed for de unge og deres læring?

Bæredygtighed som etisk begreb handler om hvordan vi passer på hinanden og på

ITBAR FAKTA – D

NSFREMT

ID

t r finansiere sats, der e d in re m ld sa iklet i r en foræ kter er udv sfremtid e u d rn a ro b p re it e g D d o

– ltag vejle rne. Alle ti sområdet, af regione ddannelse u a fr r re ed aktø arbejde m . re forældre e k og fors ldre, fordi ræ fo t e tt e et ært målre skal træff en er prim å r d e u ng e n , e – Indsats ll ro g get vigti h a r e n me se esvalg. du også læ uddannels k. Her kan .d d r, ti e m ls e e n fr rns suddan re på ditba e u ng d o m d e tt e sr – L æ s me l. rv små a de erhve og verden om unge fr dygtighed re æ b d e m er der arbejd

Klimakrisen har aktiveret millioner af mennesker verden over, men også et kritisk blik på uddannelsessystemet. Læring skal omsættes til noget, der kan skabe forandringer.

Og flere og flere unge forventer, at det de lærer har rod i virkeligheden og kan omsættes til andet end fiktive cases og plancher.

På erhvervsskolerne kan man omsætte de store spørgsmål og udfordringer til meget lavpraktiske løsninger og dermed handlekompetencer. Men det har vi ikke været

fællesskabet, og det sætter derfor gang i dannelsesprocesser. Når unge for eksempel skolestrejker til fordel for klimaet, så stiller de i højere grad spørgsmål, der handler om ”hvem er jeg” som menneske og klodebeboer, end arbejdsmarkedsrettede ”hvad kan jeg blive” spørgsmål.

Man kan ikke læse sig til at give den en skalle eller til at tage en for holdet. De ord, vi bruger for den slags færdigheder, fortæller om et særligt engagement og en forpligtelse på en opgave eller på et fællesskab.

Den slags læring bobler i samspil med andre, for det er her, elever erfarer, at deres egen indsats har værdi for andre. Når det sker, får de oplevelser af mening og af, at det de lærer, har en betydning, der ligger uden for dem selv. De får en oplevelse af at bidrage til vi-hed.

//Af: Suna Christensen, antropolog, ph.d. konsulent og forfatter til bogen ”Bæredygtig Undervisning”, www.sunachristensen.dk

gode nok til at fortælle ifølge Lars Michael Madsen.

Således har klimakrisen også skabt et nyt erkendelsesrum for erhvervsuddannelserne.

Og det skal vi have i spil for at tilføre erhvervsuddannelserne et stærkere image og en bredere appel. De faglærte er nemlig vigtige agenter i den grønne omstilling, men antallet af faglærte modsvarer ikke behovet på det danske arbejdsmarked.

Derfor skal der gøres en stor indsats for at nå ud til de unge med budskabet om, at de har særligt gode forudsætninger for at bidrage til den grønne omstilling med en håndværksmæssig uddannelse. Især byggebranchen spås et stort grønt potentiale, som bør bruges mere aktivt til at tiltrække flere unge, siger Mads Okking, udviklingskonsulent hos Dansk Håndværk.

”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, så vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Der er enormt meget, vi kan gøre for at tiltrække flere unge, når vi taler bæredygtighed,” siger Mads Okking og tilføjer: ”Det er i den grad værd at kigge på, hvordan vi byggede i fortiden: hvordan konstruerede vi de huse, som har stået i 100, 200, 300 år eller mere? Her er der tale om bæredygtig byggeskik, som jeg mener bør være en del af fremtidens byggeri. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for.”

Mads Okking, Lars Michael Madsen og flere unge, som er optagede af den grønne dagsorden, medvirker i podcastserien ´Samtaler om Uddannelse`. Her er der både fokus på uddannelsesvalg - og hvordan man kan gøre en konkret forskel på klimafronten.

11

Et stort eventyr Et år på high school i udlandet er ikke bare en mulighed for at lære sprog og styrke fagligheden. Det er også en oplevelse, man tager med sig resten af livet. Det er en chance for at lære en kultur at kende gennem skole og værtsfamilie – og samtidig får man netværk og venner for livet.

Her fortæller Emma og Clara om deres oplevelser i Argentina og USA Emma

Jeg hedder Emma, jeg er 17 år gammel. Jeg har været et år på udveksling i Argentina. Jeg valgte Argentina, fordi jeg gerne ville væk fra det jeg kendte og ikke vidste noget om Sydamerika. Jeg ville lære kulturen bedre at kende, og så havde jeg en forestilling om, at Argentina havde en åben og festlig kultur. Jeg valgte AFS, da de havde mange års erfaring, og så er næsten hele organisationen

baseret på frivilligt arbejde. Så kom sommerferien efter 9. klasse og jeg glædede mig til at rejse om på den anden side af jorden. Jeg var på en lejr med andre kommende udvekslingsstudenter. Det var lærerigt at møde andre unge, som var spændte som mig selv, på det eventyr som ventede os.

Rejsedagen kom og mine forældre kørte mig til lufthavnen. Selvom det var svært at sige farvel, glæde-

de jeg mig så meget, at det nok var sværere for min familie at lade mig gå. I Buenos Aires, hovedstaden i Argentina, blev jeg hentet af min værtsmor. Vi kommunikerede så godt vi kunne, og vi blev gode venner. To dage efter ankomst startede jeg i skolen. Det var en katolsk pigeskole. Jeg havde skoleuniform og vi havde en lille prædiken hver morgen. Alt var helt anderledes.

Pigerne i min klasse tog godt imod mig. De ville gerne lære mig

Planer efter ferien?

Få uddannelsesrådgivning hos NEXT hele juli Tirsdag og torsdag på Julius Thomsens Gade 5 Book tid på nextkbh.dk/vejledning eller ring 33 88 03 00

12

spansk, så vi kunne snakke ordentligt sammen. Alt var meget nyt, og til tider overrumplende, men selv de hårde dage, var værd at nyde.

I Argentina holder man tre måneders sommerferie, fra december til marts. Jeg mødtes med venner skolen, og med de andre udvekslingsstudenter. Julen var en mærkelig tid. Det var virkelig underligt at være et helt andet sted, hos en anden familie, som havde andre traditioner. Det var lidt svært.

I april måned skiftede jeg værtsfamilie. Min værtssøster skulle flytte til Buenos Aires for at studere, og mine værtsforældre arbejde meget, derfor besluttede vi, at jeg skulle have en ny familie at bo hos. Jeg flyttede ind hos sekretæren på min skole. De tog imod mig med åbne arme. Jeg holdt kontakten med min første værtsfamilie, men jeg var glad for at bo hos en familie, som havde tid til familiehygge. Jeg tog til mange håndboldkampe, da min lillebror spillede, og det var en ting vi gjorde som familie. Jeg har lært en anden kultur at kende, og

selvom det ikke har været nemt, kunne jeg ikke forestille mig et bedre år. Jeg har stadig kontakt med begge mine værtsfamilier og med mine dejlige venner. Selvom vi ikke snakker hver dag, vil de altid betyde noget helt specielt for mig.

Det er næsten umuligt at beskrive alt det, jeg har fået ud af at være på udveksling. Jeg ved ikke hvordan min verden havde set ud, men jeg er uendeligt glad for, at jeg turde tage på et eventyr, som længe virkede meget skræmmende.

Clara

Hej mit navn er Clara og i skoleåret 2018/19 var jeg på udvekslingsophold i Illinois, USA med AFS. Året var noget af det mest fantastiske, men samtidig også udfordrende og hårde, jeg har oplevet. Og det er et år, jeg aldrig vil glemme, fyldt med oplevelser og indtryk, nye venner og nye perspektiver.

Under opholdet gik jeg på en high school med hele 3600 elever! High school var lige mig – der var

➜

side 56

æ

rk

log

sprog – lær

Kom til Åbent hus onsdag den 6. januar 2021, kl. 19.30

m

rk - tid til nma bå a de D

it science -t a le n

og glæde

s kole og s rt po

Tea

Få

en – d i v

rk d Dy

t

V

Vælg STX på Virum Gymnasium

Vælg mellem alle de kunstneriske fag • Musik • Billedkunst • Design og arkitektur • Mediefag • Dramatik

KONTAKT Virum Gymnasium vg@edu.virum-gym.dk +45 4583 2141 www.virum-gym.dk Fuglsangvej 66, 2830 Virum

13

BUSINESS HÅNDVÆRK INNOVATION TEKNOLOGI HHX STX HTX EUX EUD 10. kl.

14

/ Utrolig mange muligheder På U/NORD kan du vælge en virkelighedsnær erhvervsuddannelse, hvor du bliver elev og kommer til at arbejde som faglært eller en gymnasial uddannelse, som giver dig mulighed for at tage en videregående uddannelse.

Vi tilbyder 10. kl., HHX, HTX, STX, EUX samt tekniske og merkantile erhvervsuddannelser i Nordsjælland.

Kom og besøg os, hvis du vil blive klogere på dit valg.

unord.dk/besøg

15

Lærer kæmper for at forløse Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk

Thomas Groth er underviser på U/NORD´s mureruddannelse – og han har store grønne ambitioner for både skolen og sit fag.

”Vores mursten er bagt i går og holder i tusind år.”

Sådan lyder det fra Thomas Groth, der er underviser på mureruddannelsen på Hillerød Tekniske Skole, U/NORD. Han er enormt optaget af, hvordan murerfaget kan bidrage til at realisere den grønne omstilling, og forsøger at give sine elever en faglig ballast med et solidt bæredygtigt fundament. ”Vi forsøger at forberede vores elever på, at bæredygtighed og miljøhensyn er noget af det, der kommer til at fylde allermest inden for byggeri i de næste mange år,” siger Thomas Groth i et interview med forældreindsatsen Ditbarnsfremtid og tilføjer: ”Vi underviser vores elever i affaldssortering og materialevalg, og de lærer, hvilke produkter og materialer der er gode, og hvilke der er mindre gode. Forhåbentlig kan vi give dem en materialeforståelse, de kan tage med sig ud i arbejdslivet og bruge til at præge branchen i en mere miljøvenlig retning.”

Ifølge en rapport, som Ungdomsbyen har udført på vegne af Den Danske UNESCO-nationalkommission, spiller uddannelsessektoren – og særligt erhvervsskolerne – en afgørende rolle i omstillingen mod FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Rapporten konkluderer også, at erhvervsuddannelser med en grøn og bæredygtig profil er mere attraktive for unge – og det er ifølge Thomas Groth blot en af mange gode grunde til, at det giver mening at opbygge en stærk bæredygtig profil. ”Jeg er utrolig glad for, at U/NORD netop har vedtaget en meget skarp bæredygtig profil, for vi skal vise eleverne, at bæredygtighed er et område, vi er seriøse omkring,” siger Thomas Groth.

Rasmus, der snart er færdigudlært restaureringsmurer, kan godt mærke, at bæredygtighed fylder i undervisningen på U/NORD. ”Vi taler en del om genanvendelse og affaldssortering – for eksempel kører vi alle mursten igennem stenrenseren. Det gør vi næsten hver gang, vi har lavet noget, så det næste hold kan bruge de samme sten,” siger han.

16

Behov for bedre affaldshåndtering og en fælles indsats

Selv om det kan være dyrt at vælge bæredygtige løsninger, mener Thomas Groth, at det er en investering, der godt kan betale sig i det lange løb. ”Prisen på en container ændrer sig meget, hvis man tænker sig om og sorterer korrekt, og det er selvfølgelig noget, vi gør sammen med eleverne. Det er en vigtig del af uddannelsen, at eleverne lærer at sortere og genbruge. Derfor er der planer om at etablere en genbrugsstation, som elever fra alle vores uddannelser kan bruge. Det handler ikke bare om at spare penge, men også om at træne eleverne i at tænke bæredygtigt og have blik for betydningen af genanvendelse,” fortæller Thomas Groth.

Til spørgsmålet om, det er mere bæredygtigt at bygge i træ end mursten, forklarer Thomas Groth, at mursten er bedre til det danske klima og kan holde i flere år - og at murstensbyggeri kan nedbrydes og genanvendes 100 procent, hvis man bruger kalkmørtel, teglsten, teglblokke og lerpuds. ”Selvfølgelig skal vi også tænke det sammen med, at der ikke er uanede naturressourcer, og at vi ikke kan gro kalk og grus, så det vi bygger, skal holde i mange år og kunne genanvendes, hvis det skal være bæredygtigt.

Vi skal ikke kun tænke 20 år frem, men 100 år frem, og det byggeri vi laver i dag, skal kunne stå om 100 år, og så skal vi i højere grad restaurere bygninger i stedet for at bygge en masse nyt,” siger Thomas Groth. ”Når man skal opføre en ny bygning, bør man ikke bare tænke på at lave noget smukt eller funktionelt, men også på muligheden for at genbruge de materialer, man anvender. Det hele skal foregå ud fra bæredygtige principper – lige fra materialevalg til valg af isoleringsformer,” mener Thomas Groth.

Et skridt på vejen mod en mere bæredygtig udvikling vil være at nedtone brugen af beton, mener Thomas Groth. ”Det er et materiale, der er meget dyrt at komme af med, og som ikke er særlig bæredygtigt. Set fra et undervis-

murerfagets grønne potentiale ningsperspektiv lærer man desuden meget mere af at bruge mursten. Det er nemt at sætte beton op, og der er ikke meget læring i det,” forklarer han.

Der bliver brugt beton til at opføre hovedparten af alle byggerier i dag, og det er efterhånden sjældent, at man fuldmurer huse, selv om det ville være en mere bæredygtig løsning, fortæller murerlærlingen Rasmus. ”Mursten og træ er gode byggematerialer, men i dag bliver de fleste huse lavet af beton, og så kan vi få lov til at skalmure. Der er ikke mange, der får fuldmuret deres huse i dag. Det er dyrt og tager tid, og der er tit behov for, at det skal gå stærkt,” siger han, inden han fastslår: ”Men jeg vil rigtig gerne være med til at bygge grønt – og jeg glæder mig til, at der kommer skred i tingene.”

Thomas Groth understreger, at der er behov for en fælles indsats, hvis byggebranchen for alvor skal tage et skridt i

en mere bæredygtig retning. ”Vi er nødt til at tage springet ud i det, uden at det bliver halvhjertet. Det skal være et indsatsområde hele vejen rundt. Det er ikke godt nok, at det kun er 10 eller 15 procent af byggepladserne, der tager bæredygtighed alvorligt,” fastslår han.

Ifølge Thomas Groth er det alfa og omega at tænke mere i genanvendelse og cirkulær økonomi, hvis murerfaget skal forløse sit bæredygtige potentiale. ”Hvis man går efter en grøn profil i tråd med FN’s verdensmål, vil det komme alle til gode. Og der er ingen tvivl om, at der vil være stor efterspørgsel på bæredygtige løsninger og håndværk i fremtiden,” siger han.

Adrian Tresoglavic, der er vicedirektør på U/NORD, er meget enig med Thomas Groth og tilføjer, at underviserne er vigtige aktører i dette arbejde, fordi de leverer konkrete og gode bud på, hvordan skolen kan blive mere bæredygtig. ”Vores undervisere arbejder allerede med emner som genanvendelse, madspild, bæredygtig materialeanvendelse, energioptimering og meget andet, men vi kan gøre endnu mere. Og det har vi som skole en forpligtigelse til,” fortæller Adrian Tresoglavic.

ellighed - p rsk la o f

ig il d t ds

P l a d st il

STX, HF og TeamDanmark - tradition og fremtid!

Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød, Tlf. 4820 1040, www.fgc4.dk, e-mail: post@fgc4.dk

17

HHX

FAGENE ER OGSÅ NYTTIGE I DAGLIGDAGEN

“

Jeg tror, det er en fordel på sigt, at vi allerede har prøvet at arbejde med noget af det, vi skal arbejde med i fremtiden

Clara var den eneste fra sin folkeskoleklasse, der valgte at kaste sig ud i en HHX. Det har hun ikke fortrudt! Med næsten to afsluttede handelsgymnasieår bag sig, fortæller hun om en fagrække, der gør relevante dagligdags emner nemmere at forstå – og om nogle fede fester.

Det var ikke fysik og kemi, der stod øverst på ønskelisten, da Clara Jakobsen skulle vælge ungdomsuddannelse. Tværtimod ville hun gerne undgå de naturvidenskabelige fag helt. Det kan man med HHX, hvor økonomi, handel og markedsføring er de vigtigste elementer i undervisningen.

Men det 17-årige Clara fremhæver, som højdepunkter i hendes uddannelse, er ikke afsætning eller virksomhedsøkonomi, men derimod virk­ somheds­c ases, hvor alle fag kommer i spil.

18

”Vi laver nogle erhvervscases i 2. g., hvor vi får mulighed for at arbejde med rigtige virksomheder og bruge al vores teoretiske viden i praksis.

Det, at det kan omsættes til noget virkeligt føles lidt som at være i en rigtig virksomhed.

Det tror jeg er en fordel på sigt, fordi vi allerede har prøvet at arbejde med noget af det, vi skal arbejde med i fremtiden,” fortæller Clara.

1. Navn og alder?

Clara Jakobsen, 17 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HHX, 2.g. Afsætning og virksomhedsøkonomi på A niveau.

3. Hvorfor HHX? For mig handlede det om, at det var de her fag, der interesserede mig mest, når jeg kiggede på de gymnasiale uddannelser. Jeg vil også gerne holde mine muligheder åbne.

Samtidig ville jeg gerne have nogle nye fag, og de naturvidenskabelige fag har aldrig interesseret mig 4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Det vigtigste for mig var, at jeg kunne se mig selv i det. Jeg var den eneste fra min klasse, der valgte HHX-uddannelsen. Det var lidt skræmmende i starten, men jeg var helt klar på, at jeg skulle møde nye mennesker.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Vi arbejder rigtig meget i grupper og vi arbejder også med ting, som er relevante her i samfundet. Vi lærer

mange ting man umiddelbart kan bruge i dagligdagen – og det tror jeg er en stor fordel. Fx lærer jeg, hvordan man styrer sin økonomi, hvordan landets økonomi hænger sammen. I det hele taget forstår vi, hvad der foregår, når der bliver talt økonomi.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

I perioder kan der godt være rigtig mange opgaver, og det kan godt være hårdt, hvis alt bliver presset sammen på en gang.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Man skal tænke over, om man er klar til, at der er lidt travlt i perioder.

Og så skal man tænke over, om man kan se sig selv i fagene. Synes man de er interessante?

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Selve klasseundervisningen foregår i bund og grund på samme måde.

FORUNDRING - FORSØG OG EKSPERIMENTER SCIENCE - INNOVATION - UDVIKLING

INTERNATIONAL STUDIERETNING

KULTURMØDE - RETFÆRDIGHED - MEDIE/JOURNALISTIK UDSYN - VERDENSBORGER Strandstræde 3 - 4654 Faxe Ladeplads kontor@faxehus.dk - Tlf. 56 71 66 24

Faxehus_annonce_175x130mm.indd 1

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Det er meget svingende, men i perioder skal man sætte nogle timer af om dagen – og man skal kunne styre sin egen tid.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved din uddannelse?

Jeg synes, vores erhvervscases er meget spændende.

NATURVIDENSKABELIG STUDIERETNING

Men vi arbejder med cases og fagene bliver også kombineret på tværs – og det giver en dybere forståelse af emnerne. Det bliver også forventet, at man tager lidt mere ansvar selv.

Man føler konsekvenserne, hvis man får for meget fravær.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg har ikke lagt de store planer, men jeg regner med en videregående uddannelse og med min HHX har jeg et godt udvalg af muligheder.

Jeg ved det ikke helt endnu, men det bliver noget med økonomi eller markedsføring.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg håber på at være ansat i en god virksomhed og arbejde med noget af det, jeg synes er spændende.

FEM LINJEFAG ADVENTURESPORT MUSIK KUNST FRILUFT TEATER

www.faxehus.dk

12.06.2020 11.26

19

// Christina Qvistgaard

MAN KEDER SIG ALDRIG

– det elsker jeg!

JYSK, elev Mads Wahlstrøm

Hvem skulle have vidst, at Mads Wahlstrøms beslutning om et sabbatår ville føre ham til en karriere i detailhandlen. Det var ikke det, der umiddelbart lå i kortene.

En af overvejelserne gik på universitetet, fortæller 22-årige Mads.

Men først skulle der tjenes penge og holdes sabbatår. Og pengene kom fra et tjenerjob og siden fra et fuldtidsjob i JYSK. ”Jeg var virkelig glad for at være der – og følte, at jeg udrettede noget hver dag og fik ret hurtigt ansvar,” fortæller Mads.

En fantastisk rejse

Så kom der pludselig et godt tilbud!

Ville Mads overveje at blive elev i JYSK? JYSK har sin egen elevuddannelse med flere forløb på JYSK Academy i Nordjylland – og de bedste elever bliver oveni tilbudt plads på et såkaldt boblehold, hvor man bliver kørt i stilling som deputy store manager. ”Jeg talte med familien – og jeg var glad for at være der. Så hvorfor skulle jeg ikke bruge de to år?”

Som sagt – så gjort. Og JYSK har skam også holdt deres løfter om hurtig karriereprogression.

20

Efter en gymnasial handelseksamen (HHX) skal man vel læse videre på CBS eller på universitetet? Eller skal man? Mads Wahlstrøm valgte at satse på en elevuddannelse hos JYSK. Og han har aldrig set sig tilbage Da Karriereguiden talte med Mads i april ventede eksamen lige rundt om hjørnet. Og allerede i midten af juni kunne Mads indtage JYSKs nye butik i Lyngby Storcenter som deputy store manager.

Og Mads er kun blevet gladere for sit valg for hver dag, der går, fortæller han. ”De sidste to år har været en fantastisk rejse, hvor jeg er blevet klogere på mig selv og har fået nogle rigtig gode venner,” lyder det.

dige chefer, og så kan man blive distriktschef. Der er rigtig mange karrieremuligheder og rigtig mange udviklingsmuligheder,” siger han.

Fuld fart på

For Mads har de to år som elev været en lang række af gode oplevelser og gode dage med tryk på fra morgen til aften.

”Det jeg er glad for er alt fra at give god kundeservice til at have det sjovt med mine kollegaer. Og så de mange forskellige opgaver på en Samtidig betyder mulighederne dag. Hver dag er forskellig. Der er for at arbejde sig op rigtig meget fuld fart på og man keder sig aldrig. for den ambitiøse 22-årige. De Det elsker jeg!” fastslår Mads. ”JYSK målsætninger, der blev skrevet ned i starten af uddannelsen, gik blandt Academy er også en fed oplevelse.

På fjerde ophold andet på, får vi elever lov at Mads til at passe en to år efter De sidste to år har butik selv, så der endt udværet en fantastisk rejse, er meget tiltro til dannelse os. Vi skal stå for hvor jeg er blevet klogere ville være driften selv i 3 butikspå mig selv og har fået dage. Det er i en chef. Han nogle rigtig gode venner. af de store buer godt på tikker i Aalborg. vej!

Det er megafedt at opleve, at man ”Hvis man virkelig vil det her, kan får ansvar så hurtigt. De passer man komme rigtig langt. Når man så virkelig godt på deres elever. Vi bor er nået til butikschef, bliver det lidt i hytter på spahotel og får penge til sværere, men man kan blive mentor weekenden og tur til Hamborg med og hjælpe med at træne fremtilommepenge. Det er virkelig godt.”

“

21

HTX

DER ER EN GRUND TIL DET HELE

“

Man skal også være klar over, at det er hardcore naturfag – og alle fagene hænger sammen.

Så arbejder man fx med bakterier og mikroorganismer, skal man samtidig forholde sig til matematiske analysemetoder

Med en brændende passion for naturvidenskaben og alle dens muligheder, var valget af ungdomsuddannelse i virkeligheden ikke så svært for Marc Damsgaard Den 18-årige HTX’er var ikke skræmt ved tanken om fysik, kemi og især matematik som omdrejningspunkt for hele uddannelsen. Tværtimod, fortæller han. ”Jeg føler ikke, jeg spilder min tid på HTX,” fast­ slår han. ”Vi har et højt basisniveau på naturviden­ skaben med kemi og fysik på B niveau. Matematik er også på et meget højt niveau.Jeg ville spille på mine interesser, så det blev HTX.”

Erhvervsrettede fag

Valget faldt altså på HTX på U/NORD i Hillerød.

Det er bestemt heller ikke et minus, at alle fag er

22

erhvervsrettede og ofte med lærere, der selv har haft fingrene nede i materien – bogstaveligt talt, fortæller Marc Damsgaard. ”Man gør ikke noget uden grund. Vi går fx ind i emner som, hvad man kan bruge genetik til.

Samtidig har alle vores lærere arbejdet med det, de underviser i."

"Vores tekniklærer har fx arbejdet med medicin og fødevarer – og vores kemilærer har arbejdet med analyse af fødevarer, så det gør det nemmere at komme med et erhvervsindblik."

1. Navn og alder?

Marc Damsgaard, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

U/NORD HTX i Hillerød og min linje er Biotek A og Matematik A. 3. Hvorfor HTX? Jeg kiggede på, hvad der interesserede mig, og hvad der ikke interesserede mig.

For mig er nogle fag bare fyld – fag som jeg ikke mener, jeg nogensinde får brug for. Man kan godt få sin almene dannelse uden nogle af de mere traditionelle fag. På HTX har vi fx idéhistorie, hvor der kommer en del baggrundsviden om, hvordan verden hænger sammen, så vi er på ingen måde dårligere stillet.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

De fag, der blev stillet til rådighed for os. For mig betød det meget det med de mange forsøg og gruppearbejdet. Og så relaterer man alt til erhvervslivet og alt bliver forklaret.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Helt klart gruppearbejdet. Og så naturvidenskaben som ligger til grund for det hele. Vi slutter stort set alle forløb af med forsøg og rapporter. Man tager udgangspunkt i sin teoretiske viden og ender med at kunne producere noget, der er brugbart.

www.efterskole.nu | kontor@efterskole.nu | tlf.: 58 85 91 00

Gruppearbejdet fylder rigtig meget. Alt kører i grupper, så kan man ikke det, skal man nok vælge noget andet. Man skal kunne sparre med andre og arbejde sammen om at bygge ideer op og skrive

rapporter. Mange af rapporterne er så store, at det kræver flere om at skrive dem.

Det er 15-siders rapporter nogle af dem.

Man spiller lidt på hinandens styrker, så man skal kunne arbejde godt sammen med folk.

– og alle fagene hænger sammen. Så arbejder man fx med bakterier og mikroorganismer, skal man samtidig forholde sig til matematiske analysemetoder.

Matematik er omdrejningspunktet og binder det hele sammen.

6. Hvad synes, du er særligt spændende ved din uddannelse?

Det ligger jo lidt i, at jeg interesserer mig for fagene. Hvis jeg følte, at jeg spildte min tid, ville jeg miste interessen og motivationen. Man skal have en passion for det. Man siger, at HTX er starten på ingeniøruddannelserne, men det lukker bestemt ingen døre, med mindre man vil læse historie eller sådan noget. Jeg kan også godt lide, at alt er erhvervsrettet, og man hurtigt kan overføre sin viden til noget konkret.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Der er markant flere læselektier. Vi har meget teori, som man selv sidder derhjemme med. Og så er der projekter, hvor vi skal bruge den teoretiske viden i praksis.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Der kan godt være lidt en mangel på selvdisciplin, men efterhånden ved man godt, hvem der er gode til hvad – og folk er også blevet bedre til at tage ansvar for sig selv.

Men når man fx skal til gruppeeksamen, er det vigtigt at vælge en gruppe, man arbejder godt sammen med.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Ja, altså man bliver jo på en eller anden måde afhængig af sin gruppe, så man skal vælge med omhu. Lærerne er også gode til at hjælpe, så vi er bestemt ikke helt overladt til os selv. Man skal også være klar over, at det er hardcore naturfag

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Det svinger meget, hvor meget tid man bruger. Nogle gange er det 2 timer på en uge – andre gange 2 timer på en dag. Men gennemsnittet ligger på 1-2 timer fem dage om ugen.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg tænker, at jeg skal læse videre, som man nu gør. Jeg tænker ingeniør eller lignende. Måske en kandidatgrad inden for kemi eller biotek. Jeg tror ikke, jeg ender som forsker. De skal selv søge om penge til deres projekter, og jeg vil hellere satse på et fuldt betalt job. Det kunne måske være noget med vandforsyning eller produktion af medicin.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg har en forventning om at være færdiguddannet og arbejde med noget, jeg brænder for.

EUX-student fra Niels Brock Med en EUX Business får du både en erhvervsfaglig studentereksamen og en uddannelse inden for kontor, handel eller salg.

Læs om vores forskellige EUX-linjer på nielsbrock.dk/eux

For os der tør prøve – og prøve igen...

Vi holder Åbent Hus i januar

23

17-årige Nicolaj om uddannelsesvalg:

”Tag den med ro – og følg Så snart 17-årige Nicolaj Nommesen havde besøgt Lyngby Handelsskole, vidste han, at det var det rigtige uddannelsessted for ham.

Han havde kigget nærmere på forskellige gymnasiale uddannelser uden at have fundet det rigtige match, da han søgte råd hos en uddannelsesvejleder – og det gav pote.

17-årige Nicolaj fandt støtte hos sine forældre, da han skulle tage skridtet videre fra folkeskolens trygge rammer til EUX Business-uddannelsen

på Lyngby Handelsskole. ”Tag den med ro – og følg din passion,” lyder hans råd til andre unge, der nu står i samme situation, som han selv gjorde.

Nicolaj blev anbefalet en EUX Business – en kombination af en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, der tager i alt fire år, hvoraf halvdelen foregår i lære hos en virksomhed – og det viste sig at være lige den uddannelse, han havde ledt efter. ”Jeg har altid godt kunnet lide tal, så jeg vidste, at jeg gerne ville beskæftige mig med handel,” siger Nicolaj Nommesen til forældre-

Marie kruses skole 10. klasse

• • • •

Bliv fagligt bedre Bliv mere moden Bliv klar til en gymnasial uddannelse Bliv en del af 0.g på kruse Marie kruses skole - stavnsholtvej 29-31 - 3520 Farum | mks@mks.dk | 44 34 62 00 | www.mks.dk

24

// Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk

din passion” indsatsen Ditbarnsfremtid, der er aktuel med podcastserien ’Samtaler om uddannelse’, som nu er tilgængelig i de fleste podcastapps. ”Da jeg tog ud på skolen for at høre mere om EUX Business, fandt jeg ret hurtigt ud af, at det var det, jeg skulle. Jeg kan godt lide, at jeg mere direkte kan se, hvordan jeg kan bruge de ting, jeg lærer her,” tilføjer Nicolaj, der sidste sommer påbegyndte sin EUX Business hos Lyngby Handelsskole, som hører under U/Nord.

Nicolaj sigtede egentlig mod at blive bilhandler, men har nu skiftet spor og skal være finanselev hos PFA Pension.

"Jeg kan godt lide at sætte mål, jeg går efter, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan ændre plan, hvis jeg finder ud af, at det er mest hensigtsmæssigt," siger han.

Tog selv valget

Nicolaj sparrede meget med sine forældre om sit uddannelsesvalg, men i sidste ende var det ham selv, der traf den endelige beslutning.

"Det var meget mit eget valg. Mine forældre spurgte ind til mit valg, men stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

De sagde til mig, at jeg ikke kunne vælge forkert, så længe jeg valgte noget, jeg brændte for," siger han.

Nicolajs far, Mads Nommesen, så da heller ikke nogen grund til at præge sin søn i en bestemt retning.

"Han vidste selv, hvad han ville.

Vi støttede ham ved at tage med ud nogle forskellige steder, så han kunne mærke efter, hvad der føltes bedst for ham. Når man står som forælder, er det rigtigt svært at

kunne rådgive om det hele. Blandt andet derfor er det rigtigt godt at komme ud at se nogle steder,” siger Mads Nommesen og tilføjer: ”Når man skal vælge uddannelse, står man ved en skillevej, og der er virkelig mange forskellige muligheder, men det betyder ikke, at man skal gå i panik eller føle, at man er under pres.

Jeg sagde til Nicolaj, at han skulle bruge sin energi på at finde noget, han ville blive glad for. For det er vigtigt at have passion i sit liv.”

Når han ser tilbage på processen, føler Mads Nommesen, at han løbende udviklede en bedre forståelse af, hvordan det er at være teenager ➜ side 50 og stå foran et uddannelsesvalg.

DIT GYMNASIUM MED INTERNATIONALT UDSYN 25

Camilla Eirdorf har tilmeldt sig Corona-beredskabet:

JEG VIL GØRE EN FORSKEL I En uddannelse som social- og sundhedsassistent er et godt afsæt for at arbejde med mennesker og gøre en forskel.

"Hvis jeg kan gøre en forskel for andre, vil jeg meget gerne gøre det. Jeg har ikke andet, der er er vigtigere lige nu. Jeg har tiden, og jeg tager gerne ekstravagter, hvis jeg dermed kan jeg hjælpe nogen," begrunder Camilla Eirdorf sit valg om at melde sig til beredskabet for at afhjælpe konsekvenserne af Covid 19, Coronavirus.

Vi skruer lige tiden nogle måneder tilbage. Situationen er denne: 1850 smittede. 41 dødsfald. Mennesketomme gader. Hjemmearbejde. Ingen familiesammenkomster og fester. Ingen forsamlinger over 10 personer – hverken inde eller ude. Hold mindst to meters afstand. Vask hænder ofte. Brug håndsprit.

Coronavirus tager pusten fra os alle og holder landet i en alarmerende tilstand, hvis lige ikke er set siden 2. verdenskrig.

Læger, sygeplejersker, social og sundhedspersonale er nogle de skattede personer, der kæmper for at holde de menneskelige omkostninger ved Coronavirus så langt nede som overhovedet muligt. Det er den gruppe af vigtige mennesker, som 22-årige Camilla Eirdorf er en del af.

"Det er rigtig vigtigt for mig at hjælpe og gøre en forskel.

Det har jeg med hjemmefra. Det betyder noget at have

gjort noget godt for andre mennesker. Min mor og min bedstemor har også været social- og sundhedshjælpere, og vi har lært det er vigtigt at hjælpe andre," forklarer Camilla videre.

Går glad hjem

Camilla Eirdorf går på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, i daglig tale SOSU-skolen. Hun er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. På Social og Sundhedsskolen udbyder de uddannelser til Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Med de værdier hun har med sig i livet, om at hjælpe og gøre en forskel, er det det helt rigtige, at hun har valgt at uddanne sig til social og sundhedsassistent. Social- og sundhedshjælpere og assistenter er en del af sundhedsvæsenet, der er helt tætte på borgerne i deres eget hjem, hvor de yder en meget konkret og håndgribelig indsats.

"Jeg kan virkeligt godt lide at være i ældreplejen. De ældre er gode til at vise, de er glade for hjælpen, og det er dejligt at kunne se glæden i deres øjne, når jeg er ude hos dem," fortsætter Camilla sin fortælling.

"De tager alle godt mod mig, når jeg kommer. Det betyder, at jeg har gjort noget godt, og jeg går glad hjem hver dag.

De ældre har også en livserfaring og viden, vi kan lære

TAG PÅ UDVEKSLING VÆLG MELLEM MERE END 50 LANDE AFS Interkultur Danmark 26

@afs_den

www.afs.dk

Se

Tekst: Peter Christensen Foto: Fredericiaavisen.dk

MENNESKERS LIV noget af, og de er omvendt glade ved at få et pust af ung livsglæde ind hos dem."

Vekslen mellem teori og praksis

Camilla Eirdorf slog lige en sløjfe forbi handelsskolen, inden hun landede på Social- og Sundhedsskolen.

Mængden af læse- og skriveopgaver var bare for uoverskuelig for hende. Det er der en meget god forklaring på, når man ved, at hun er stærkt ordblind.

Da hun efter et par måneder på handelsskolen for alvor var løbet sur i det, opfordrede en vejleder hende til at undersøge mulighederne på Social- og Sundhedsskolen, og det har hun ikke fortrudt. Tværtimod.

"Jeg havde bare svært ved at relatere mig til og overskue opgaverne på handelsskolen, men det har jeg ikke på Social- og Sundhedsskolen. Med de værdier jeg har med mig hjemmefra, har jeg nemt ved at forholde mig til opgaverne og det vi skal lære," siger hun videre.

Gode til at hjælpe

Camilla har hjælpemidler til rådighed, f.eks. en IT rygsæk, men den bruger hun sjældent, fordi hun godt kan lide at være selvhjulpen og derfor træner sine færdigheder meget. Det er den ihærdige og arbejdsomme indstilling, der også kommer hende til gode på sigt.

"Jeg har en kontaktlærer og en SPS-lærer, som jeg hele tiden kan spørge, hvis jeg er i tvivl om noget. Jeg får det snakket igennem med dem, og det har hjulpet mig meget," siger Camilla.

Uddannelsen er delt i en vekselvirkning mellem skoleophold og praktikforløb. En opdeling af uddannelsesforløbet, som passer til Camilla Eirdorfs temperament.

Camilla har ikke altid haft det så let med skolen, men med optagelsen på SoSu-skolen blev det anderledes.

Her ligger tingene naturligt for hende, hun får ros for sit arbejde og sin indsats og det hjælper og løfter også motivationen og forståelsen.

"Jeg synes, det er en rigtig god måde at lære på, at der er vekslen mellem teorien på skolen og at prøve den af ude hos de ældre mennesker, der har behov for mig og den hjælp og pleje, jeg kan give dem."

"Jeg har ikke en eneste gang hørt en lærer sige: ”jeg skal lige lave noget andet først”, hvis jeg har spurgt om hjælp til noget. De er meget gode til at hjælpe, og de er meget gode til at rose. Det har vi som elever også brug for."

Vil du gøre en forskel og finde løsninger på verdens klimaudfordringer?

Fødevarebranchen går forrest og viser vej, men nye løsninger kommer ikke af sig selv.

Uanset om du ønsker en kort eller lang uddannelse, kan du vælge noget, hvor du gør en forskel.

Derfor har vi brug for dig!

Future Food guider dig på vej – scan koden og se mere.

www.futurefood.nu

27

Virkelighedsnær undervisning giver dynamik og variation Virkelighedstro opgaver, hvor man virkelig kommer i dybden med tingene, er noget af det, 17-årige Victoria Madsen fremhæver som favoritter ved sin HHX-uddannelse. Men studieturen til Barcelona bliver heller ikke glemt lige foreløbigt. ”Når jeg kigger tilbage på de sidste 2 år, så fylder stu­d ieturen rigtig meget. Vi havde den bedste tur til Barcelona i starten af 2.g. Vi havde nogle rigtig gode lærere med, og der skete noget med dynamikken i klassen. Vi har en klasse med kun 6 piger og 17 drenge, så vi skulle lige lære at styre dem,” griner Victoria.

jeg arbejder sådan et sted. Til gengæld ved jeg, at jeg skal noget med økonomi,” fastslår hun.

Det er dog ikke det med at styre drengene, der op­ tager Victoria mest. Tiden flyver, når man som hende både skal passe sin skole og studiejobbet på et revisorkontor ved siden af. Et job, der har været med til at give en god portion afklaring allerede inden gymnasietiden er forbi.

”Jeg kan godt lide de store opgaver, hvor man virkelig får mulighed for at fordybe sig. Og så det med at lære at forstå et emne fra forskellige vinkler,” fortæller hun.

”Da jeg var lille, sagde jeg altid, at jeg ville være revisor, men jeg synes måske, det er lidt kedeligt, nu hvor

Et godt råd:

”Hvis jeg skal give et godt råd til andre, så skal de vælge det, de selv vil og ikke, hvad deres venner vil. Det er tre lange år, hvis fagene ikke interesserer dig. HHX er ikke en forlængelse af folkeskolen, man får nogle helt nye fag.”

1. Navn og alder?

Victoria Madsen, 17 år

og variation. Man husker på en måde tingene bedre.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HHX, 2.g. Afsætning og virksomhedsøkonomi på A niveau

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved din uddannelse?

Det er fedt, at vi har så mange fag, hvor vi har om det samme, men fra forskellige vinkler. Vi kommer rundt om emnerne fra forskellige fag. Det kan fx være at lære om markedsføringsret, markedskommunikation og virksomhedsøkonomi. Vi har en masse om økonomi – og det kommer jeg virkelig til at bruge, kan jeg mærke.

3. Hvorfor HHX? Jeg har altid vidst, at jeg ville på HHX, fordi naturfagene i folkeskolen var mine hadefag. Naturfag har man jo ikke på HHX, og så interesserer jeg mig meget for økonomi 4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Det var fagene, der fyldte mest og dem, jeg kiggede på. I 9. klasse gik jeg på efterskole, så jeg valgte ikke efter, hvad mine venner valgte. Det var helt mit eget valg, og så ligger skolen heller ikke så langt fra, hvor jeg bor. Det betød også noget for mig. Havde jeg nu været nød til at rejse langt, så havde jeg også gjort det.

28

Økonomi og tal fylder i det hele taget rigtig meget for den 17-årige elev, men det bedste ved uddannelsen er dog, når fagene spiller sammen og går op i en højere enhed.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

For mig er det det sociale, der fylder rigtig meget. Skolen er virkelig god til at lave arrangementer. Både når det skal være sjov, men det er også fedt, når de kombinerer det med noget fagligt. Vi har tit projektopgaver, hvor vi hører foredrag.

Det kan fx være en, der kommer og taler om sociale medier, og det ansvar man har. Så vi hører fra dem, der har prøvet tingene selv. Det giver noget dynamik

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Der kan godt være forskel på, hvor seriøst folk tager tingene. Men man må fokusere på sig selv. Det kan godt være et problem, når vi har gruppearbejde, men det er ikke hver gang og lærerne er også rigtig gode til at gennemskue, hvor meget hver især har lavet.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Jeg tror faktisk, HHX er meget, som man forestiller sig. Der er flere lektier end i folkeskolen. Jeg forestillede mig selv, at det var mere seriøst end i folkeskolen.

Her har folk selv valgt at være, fordi fagene interesserer dem.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Der er flere opgaver og flere præsentationer, hvor i folkeskolen var det mere noget med at kigge i en bog. Man har helt klart mere ansvar. Det går ud over en selv, hvis man ikke laver sine ting. Jeg synes også lærerne er gode til at variere arbejdet, så det kører lidt forskelligt.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/ lektier?

Det er meget forskelligt, men jeg bruger ca. en time om dagen. Der er også uger, hvor man kan sidde op til tre timer om dagen. Det kommer an på hvilken type, man er. I vores A fag har vi ca. 1-2 afleveringsopgaver om måneden, men der er ikke så mange store opgaver. Lige i øjeblikket har vi en del.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Det er det store spørgsmål. Hvad der skal ske bagefter. Noget med økonomi, men jeg vil gerne have så højt et snit som muligt. Så står alle mine døre åbne. Det ville være ærgerligt at smække dørene i for sig selv. En uddannelse jeg synes lyder meget spændende er forsikringsmatematik.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg ser mig selv et sted, hvor jeg kan kombinere kontor med at tage ud til virksomheder. Men det er virkelig svært at forestille sig, hvor man er om 10 år.

LAD OS FINDE DEN RETTE UDDANNELSE TIL DIG

Jeg er Uddannelsesofficer. Jeg er en chatbot, og min opgave er at hjælpe dig med at finde de mest relevante uddannelser for dig i Forsvaret.

Hvis du fortæller mig lidt om dig selv, vil jeg give dig et indblik i de uddannelser, der matcher dig bedst.

OK, lad os komme i gang!

UDDANNELSESOFFICEREN.DK

29

HTX

Matematikken er byggesten for alt En stor interesse for de tekniske fag – og så en næsten endnu større interesse i at undgå tysk – blev udslagsgivende for Anna Blaagaards valg af ungdomsuddannelse. Valget faldt på HTX på U/NORD i Hillerød Koblingen til erhvervslivet

Selvom fravalget af de sproglige fag fyldte en del for Anna Blaagaard, har hun fundet sig selv på en ungdomsuddannelse, hvor omsætning fra viden til praksis og masser af gruppearbejde er i fokus. Og hvor man også får masser af fede sociale oplevelser. ”Undervisningen, der er baseret på gruppearbejde, det tiltalte mig især, fordi jeg har en forventning om, at det kommer til at foregå sådan i den virkelig verden. Med projektarbejde,” lyder det fra 18-årige Anna.

1. Navn og alder?

Anna Blaagaard, 19 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

U/NORD HTX i Hillerød og min linje er Biotek A og Matematik A.

3. Hvorfor HTX?

”Mange af vores lærere har selv været ude i virksomhederne og kan fortælle lidt mere om, hvordan det hele fungerer uden for skolen. Det gør undervisningen mere realistisk. Det hele ligner mere erhvervslivet, og det er superfedt, at man oplever, at det vi lærer kan bruges.”

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

gennemsyrer alt. Alle fag bruger matematikken som byggesten.

Der er mange meget ambitiøse folk i min klasse. Så jeg synes det med afleveringer og gruppearbejde fylder rigtig meget.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved din uddannelse?

Jeg valgte HTX ud fra, hvad jeg havde hørt om den. Jeg kendte nogle, der gik i 3.g. og talte med dem om, hvad det indebar. Det jeg hørte om HTX, tiltalte mig i forhold til arbejdsformen og fagene. Undervisningen, der er baseret på gruppearbejde.

Jeg kan godt lide, hvor praktisk vores uddannelse er. Det er virkelig fedt og giver en helt anden dimension, at man kommer i laboratoriet. Hver femte lektion foregår i laboratoriet og alle vores afleveringer er baseret på laboratoriearbejde.

Sprog er ikke min stærke side – og jeg ville helst undgå tysk. Til gengæld lød de tekniske fag meget spændende. Men hvis jeg skal være ærlig, handlede det nok mest om, hvad jeg ville undgå.

Nogle gange kan det godt være lidt for meget med grupperne. At man altid er afhængig af de andres indsats. Nogle gange skal man kæmpe lidt for, at folk laver noget.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Det sociale miljø er rigtig vigtigt for mig.

Der er faktisk meget mere, end jeg havde forestillet mig her på HTX. Der er et fedt socialt liv.

30

I det hele taget oplever Anna en stærk kobling til erhvervslivet og arbejdsmarkedet. En stærk fornemmelse, at det man lærer, kan overføres til den virkelige verden, fortæller hun.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Man skal være opmærksom på det med gruppearbejdet. At der er så meget af det. Så hvis man ikke kan lide at arbejde i grupper, skal man vælge noget andet.

Så skal man vide, at der er naturvidenskab i det hele og matematikken

I folkeskolen har man meget mindre praktisk undervisning og mere klasseundervisning. Så er det meget mere selvstændigt. Man skal selv have styr på sine ting. Lærerne vil gerne hjælpe, men man bliver ikke båret igennem.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Et sted mellem 1-2 timer om dagen – og noget mere, hvis vi også har afleveringer.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg vil gerne læse videre – og jeg tænker på noget med farmaci. En bachelor og en kandidat og så ud på arbejdsmarkedet.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg ser mig selv i en virksomhed, hvor jeg arbejder med medicinproduktion.

Noget laboratoriebaseret, hvor jeg arbejder med kræft eller Parkinsons. Det neurologiske er spændende.

VÆLG ET ÅR MED NYE VENSKABER OG OPLEVELSER

find DIN vej I 10. klasse på Ungdomsskolen i Helsingør får du en masse fede oplevelser sammen med nye venner. Du får tid til at tænke dig om og finde ud af, hvad de næste skridt i dit ungdoms- og studieliv skal være.

Bliv en del af et stort ungemiljø, hvor fællesskabet er det vigtigste, og tag med på vores studietur.

Det handler både om at lære noget og om at være nogen, og derfor gør vi rigtig meget for, at du bliver en del af vores fællesskab.

Vi interesserer os for, hvem du er, så vi sammen med dig kan bygge det 10. skoleår op, som passer bedst til lige netop dig.

Vi glæder os til at møde dig!

WWW.10.UNGDOMSSKOLEN.COM 31

På efterskolerne gror // Peter Christensen

Mange familier har oplevet den forbløffende forvandling. En lidt usikker dreng eller pige drager afsted på efterskole. Når året er omme, kommer et selvstændigt og respektfuldt ungt menneske hjem igen. Vi har stillet en forstander spørgsmålet: hvad er det efterskolerne kan?

Efterskolerne ligger strøet med rund hånd over hele landet. Der er godt 240 af dem. Ikke mindst i Lillebæltsområdet er de godt repræsenteret.

På efterskolerne er der flere farver på paletten end i folkeskolen.

Udbuddet er mangfoldigt med almene efterskoler, idrætsefterskoler, gymnasieforberedende efterskoler

32

og specialefterskoler til elever med behov for en særlig undervisning.

Der er flere farver, fordi skolelivet bliver særligt, når eleverne bor sammen, og lærerne møder og er sammen med eleverne også uden for klassisk undervisningstid. Fordi det hele menneske er investeret på efterskolerne, er der flere knapper at dreje på i forhold til elevgruppen og den enkelte elev.

Vi har i den forbindelse sat Jens Hauge Henningsen, pædagogisk forstander på Billeshave Efterskole på Nordfyn, stævne for at få ham til at sætte flere ord på hvad det præcist er, efterskolerne kan.

Det brede udbud

"Udbuddet af efterskoler er meget bredt. Specialefterskoler, hvis man for eksempel er ordblind, idrætsefterskoler til de idrætsglade, almene efterskoler eller gymnasieforberedende efterskoler. De fleste følger folkeskoleloven og har prøver og

eksminer, men nogle efterskoler er prøvefri," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"Uanset om man er skoletræt, har brug for særlig undervisning eller blot brug for at tage en dyb indånding, så har efterskolerne en mulighed for alle. I 2019 var der også rekordoptag på efterskolerne med mere end 30.000 elever."

Jens Hauge Henningsen oplever, at der er sket noget med samfundet og dermed også skolerne. Det hele er blevet mere målrettet og med fokus på tal og præstation i det, der bliver omtalt som konkurrencestaten.

"Og der kommer efterskolerne ind med et andet set up. Vi er meget bredere og har tiden til fordybelse.

Fagligheden skal i vores sammenhæng forstås i en bredere sammen­ hæng. Vores faglighed er ikke kun dansk, matematik eller andre boglige fag. På en idrætsefterskole er for eksempel en faglighed at være god

de unge mennesker til håndbold, hvis det er det, man er," forklarer Jens Hauge Henningsen.

sig, bliver mere modne og oplever, griner og tuder sammen," fortæller Jens Hauge Henningsen.

"På efterskolerne smelter det fag­ lige, fritiden og det sociale sammen og giver nogle muligheder for at kunne grave endnu dybere i noget, man er god til eller modsat at afprøve noget helt nyt."

"Der kan være mange grunde til at ville på efterskole. Nogle har brug for en ny start, fordi de har haft svært ved at tackle det sociale, andre har brug for at fordybe sig mere, og atter andre har bare brug for luft, inden de skal træffe de store valg om uddannelse. Fælles for dem alle er, at de efter et år er blevet mere modne, udadvendte og har fået et netværk. De åbner sig mod verden omkring dem."

Fællesskab og oplevelser

Den sociale dimension betyder meget for livet på en efterskole.

Her møder elever mennesker, som de kan tale med og grine sammen med, og det er som oftest for hele livet. Derfor er der på alle efterskoler ”Gammel Elevforeninger”, hvor eleverne mødes på skolen igen og igen, år efter år.

"Livet på efterskole er intenst. Og det er fantastisk at få lov til at opleve den rejse, de unge er på. De skal være væk hjemmefra for første gang, og de starter meget forsigtige og genert på skolen, men udvikler

Dannelse

Slår man ordet dannelse op i den store danske på www.lex.dk, får man en omfangsrig forklaring på begrebets indhold og facetter. Her er det nok at forholde sig til: dannelse er at få færdigheder og viden, så man ved, hvordan man tager del i og bidrager til samfundets aktiviteter og muligheder, og agerer både respektfuldt og selvstændigt i forhold til andre mennesker.

Det er præcis de færdigheder, efterskolerne giver eleverne.

"Vi har jo et andet og mere nært forhold til eleverne, fordi de bor på skolen. Derfor har vi også større muligheder for at guide eleverne, end de har i folkeskolen. Vi ser noget mere af det personlige bag eleven og ikke blot det rent faglige.

Efterskolerne er dannet for mange år siden (Den første efterskole blev grundlagt i 1879 i Galtrup på Mors) og da var det dannelse og oplysning, som på højskolerne, der var i fokus. Det er det stadig, men den moderne efterskole har tilføjet fællesskab og oplevelser," forklarer Jens Hauge Henningsen.

"Det er en anden værdikamp i dag.

Og der har efterskolerne tilladt sig at holde fast ved vigtigheden af dannelse. Vi er nok mere holistisk tænkende, hvor folkeskolerne er blevet mere fokuseret på tal og læseplaner i de seneste år."

33

FAGLIG UDVIKLING der rykker Videre fra folkeskolen, hvad skal jeg nu? Det spørgsmål kan være svært at svare på for mange af eleverne, og de har brug for at klogere på både sig selv og deres muligheder.

Tekst: Peter Christensen De er usikre i deres valg, hvis de overhovedet kan overskue at tage valget. De er måske udpræget skoletrætte, er gået lidt i stå, og det eneste der er klart for dem er, at de ikke ønsker mere boglig undervisning, der for dem oftest er ensbetydende med mere af det, de ikke lige kan overskue - ”enden plantet på en stol og næsen mod tavlen”.

FGU er et af de steder, hvor de elever får mulighed for at afprøve fag og blive afklaret om, hvilken retning de ønsker deres fremtid skal gå.

"Nogle elever kommer fra forhold, der har været for ustabile for dem.

Det kan være nogle forhold privat eller noget socialt i deres skolegang. Så vi ser elever, der har brug for et pusterum, men også har brug

for at være i bevægelse, at der sker noget i deres liv. Det får de her hos os, og vi kan se det virker," fortæller kommunikationsmedarbejder Michael Svenningsen, FGU Trekanten.

Ud at prøve af

Det seneste år er en lang række nye instutioner under den Forberedende Grunduddannelse, FGU, skudt op i hele landet.

Hårslev Efterskole - Lad det ikke blive ved drømmen...

Hårslev Efterskole er for dig, der gerne vil opleve dit livs skoleår og rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i et hjemligt miljø.

Hårslev Efterskole er en meget moderne, seriøs og velfungerende efterskole for dig, der gerne vil gå i skole og gøre en positiv forskel for dig selv og for andre.

Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m.m.

Læs mere på www.haarslevefterskole.dk HÅRSLEV EFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266

34

En af disse institutioner er FGU Trekanten. Forberedende Grunduddannelse består af tre spor: AGU, PGU og EGU. AGU henvender sig primært til lidt ældre elever, der først og fremmest har brug for at få slebet deres kundskaber i typisk dansk og matematik, for at de kan komme videre på en erhvervsuddannelse eller gymnasiel uddannelse, de sigter mod.

EGU er for unge, der vil i praktik i en virksomhed med henblik på at få en læreplads.

De unge skal være mellem 15 og 25 år for at komme på FGU og et uddannelsesforløb varer 2 år – med mindre noget helt særligt taler for, at der er behov for yderligere tid.

FGU samler produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelse EGU, Kombineret Ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning og dele af VUC under en uddannelse.

For elever, der kommer fra folkeskolen, er produktionssporet PGU det mest interessante. PGU kan bedst sammenlignes med de

tidligere kendte produktionsskoler.

Det er hands-on undervisning, hvor læringen foregår direkte ved at arbejde med et fag, som eleven har lyst til, men i FGU er undervisningen mere struktureret og målrettet, end det var tilfældet på produktions­ skolerne. Der bliver med andre ord lagt en konkret køreplan fra start til mål for elevens forløb.

Værksteder

"Det konkrete arbejde på vores værksteder er det bedste, mest motiverende og effektive værktøj til, at eleverne opdager nogle fag og muligheder, de måske ikke vidste eksisterede, og bliver i stand til at træffe nogle kvalificerede valg for deres fremtidige ønsker for uddannelse."

FGU har en lang række erhvervs­ temaer, f.eks. mad og ernæring, kommunikation og medier, indu­ stri, omsorg og sundhed eller handel og service. Den konkrete undervisning og dagligdag foregår i produktionen på værkstederne under hvert af temaerne.

➜

side 37

Med en 2-årig STX får du adgang til ALLE universitetsuddannelserne

Vi ER lidt anderledes på ASK, og dét er vi faktisk ret stolte af; vores elever gør nemlig på KUN 2 år, hvad andre gør på 3 - og med de samme muligheder for at forfølge dine drømme bagefter!

ASK • • • •

Er et lille, privat gymnasium beliggende i hjertet af Nørrebro Har uddannelse i øjenhøjde, humor og høft til loftet Har en dedikeret og kompetent lærerstab, der hjælper dig bedst muligt på vej Har løbende optag

Kommer du direkte fra 10. klasse, eller har du lavet noget andet et år eller mere, så ring eller skriv til os – vi har også plads til dig! At vi er klar til at hjælpe dig på vej gælder også, hvis du kommer direkte efter 9. klasse og går i HF-tanker. Når din HF er i hus, kan du vælge at supplere den med ét semester på den udvidede HF-fagpakke og derved få adgang til universitetsuddannelserne.

Sammen med os går du en spændende fremtid i møde.

– Din succes er vores succes!

Akademisk Studenterkursus STX og HF • Titangade 13A • 2200 Kbh. N. • Tlf. 3583 1826 • www.akadstud.dk

35

n e d r e V Da g i s e d e r d n a r o f

// Christina Qvistgaard

Det er januar. På Solrød Gymnasium går Victoria Franke og hendes klassekammerater rundt og glæder sig til skituren til Frankrig. Og endnu mere til alt det, de skal opleve når 3.g slutter og studentertiden venter. Eleverne er lykkeligt uvidende om, at en mystisk sygdom, der breder sig i et land langt væk, snart vil rive tæppet væk under dem Spol nu tiden to måneder frem. Alt, ALT er forandret.

Danmark er totalt lukket ned. Eleverne er sendt hjem til online undervisning – og studentertiden, de har glædet sig til de sidste tre år, er aflyst.

For Victoria skulle de sidste måneder af gymnasietiden være kulminationen på tre gode år. I stedet sidder hun derhjemme og forsøger at finde hovedet og hale på alting. ”Gymnasiet har været rigtigt godt,” fortæller hun. ”STX var det rigtige valg for mig. Vi har haft et rigtig godt fællesskab – og da det her ramte, kom det som et chok.”

Uvished

Victoria og hendes kammerater nåede lige hjem fra deres skitur inden alt blev lukket ned, og da Karriereguiden taler med hende i slutningen af marts, er der stadig ikke svar på ret mange spørgsmål. Ingen ved noget. Alle er på nyt og ukendt territorium.

en belønning for hårdt arbejde. Og noget man kan se tilbage på resten af livet.

Vores klasse skulle også have været på Roskilde Festival, men det bliver jo heller ikke,” lyder det fra en skuffet Victoria, der også er helt bevidst om, at det for mange måske lyder som mindre væsentlige problemer. Men som 18årig næsten-studine fylder det helt naturligt meget. ”Jeg havde virkelig glædet mig til alt det, der skulle til at ske fra nu af. De sidste par fester, som skulle være afslutningen på det hele. Vi skulle spise sammen, der skulle være revy og bingo og en hel masse andre ting. Det GØR ondt for hele slutspurten mangler,” forklarer hun.

Verden venter - forhåbentligt

Fremtiden er pludselig blevet meget mere usikker.

Men selvom enden på gymnasietiden ikke bliver helt som forventet, har Victoria ikke fortrudt sit valg:

”Jeg går på Biotek linjen. Det betyder, at jeg har Biotek og Matematik på A niveau og Fysik på B niveau. Jeg valgte det, fordi jeg faktisk var ret glad for folkeskolen og gerne ville fortsætte med de fag. Jeg vil ikke sige, at jeg er en ekstrem stræber, men jeg kunne godt lide fagene, og jeg ville gerne have en udvidelse af folkeskolen, så den her linje ramte godt ned i mine interesser. Jeg Det eneste plaster på havde ikke som sådan et yngsåret er, at vi alle sammen lingsfag, så jeg var ude efter en er i samme båd. Det her god blanding.”

”Lige nu ved vi ikke så meget, om hvordan det rent praktisk kommer til at se ud. Vi får al den information, skolen overhovedet kan give, men ingen ved rigtig noget lige nu. Skal vi have læseferie? Måske kan vi komme i skole til nogle af fagene?

Jeg vil rigtig gerne have alle mine eksamener, men vi ved ingenting. Jeg har også en veninde med en far i risikogruppen, så kan hun overhovedet komme, selvom de åbner lidt op? Der er virkelig mange spørgsmål.

36

Hvad med at køre i vogn? Alt det man har set frem til. Alt det som skulle være en afslutning og

“

sker ikke kun for mig og mine venner. Det rammer alle over hele verden.

Så det med at stå sammen giver virkelig mening

Corona eller ej, så byder frem­ tiden helt sikkert på sabbatår.

Formentlig to. Og når det bliver muligt – skal verden udforskes igen.

side 35

➜

Faglig udvikling der rykker

På FGU bliver eleverne ikke bænket for at få undervisning i dansk eller matematik. Her tager undervisningen afsæt i arbejdet på værkstederne, så eleverne ser og forstår, hvordan det skal bruges i praksis.

Hvordan skal manualen anvendes?

Hvilken betydning har en vigtig udregning for det, eleverne laver?

I Nordsjælland findes to FGUinstitutioner, med flere forskellige afdelinger: FGU Nordsjælland FGU Øresund

"Vi tester og screener elever for ordblindhed og kan give dem den nødvendige undervisning og støtte, eksempelvis med kontaktlærerordning. Har eleven brug for en mentor at støtte sig til, forsøger vi i samarbejde med den lokale kommune, at tilbyde det," forklarer Michael Svenningsen videre.

Mød din verden på

DANMARKS

INTERNATIONALE EFTERSKOLE

Interkulturelle Kompetencer

Personlig Udvikling

• • • •

Bliv fantastisk til engelsk på ingen tid Oplev verden i hverdagen og på rejser Prøv forskellige spændende valgfag Gå på efterskole med elever fra hele verden

Høj Faglighed

Venner for Livet

37

TRE-ÅRIG HF giver tid og støtte til at gennemføre ungdomsuddannelsen Kalundborg Gymnasium har en særlig tre-årig HF-klasse for elever, som har psykiske udfordringer, diagnoser, stress eller er stærkt ordblinde, og derfor har brug for et ekstra år til at klare sig igennem en ungdomsuddannelse ”Den tre-årige HF er en HF-uddannelse som alle andre, og det eksamensbevis vi får, er som alle andre HF-beviser. Den eneste forskel er, at vi har fået et år mere til at gennemføre den, og at man i starten får meget hjælp og støtte til at løse de skriftlige opgaver, der er,” siger Jeppe Bergmann, der går på 3. HF på Kalundborg Gymnasium.

Gradvis udslusning

Hjælpen omfatter støtte fra en mentor, og så har de tre-årige HF-klasser det samme klasselokale hver dag.

Det er med til at skabe ekstra ro og struktur på hverdagen for elever, der har det svært med uro og hyppige skift. Og så går man langsommere frem for gradvist at vænne eleverne til livet på gymnasiet.

Da Jeppe Bergmann startede på HF, var de 28 elever i klassen, og til at starte med holdt klassen sig for sig selv og blandede sig ikke så meget med gymnasiets øvrige elever.

”I de første to år har man færre timer og kortere skoledage, og så trappes programmet op, så man på tredje år følger det normale HF-forløb og har fagpakker sammen med de elever, der tager HF på to år,” forklarer Jeppe Bergmann.

Jeppe er stærkt ordblind og har med egne ord aldrig været god til at gå i skole. ”Derfor var det en stor mundfuld at skulle starte i HF-klassen.

Især var det svært at huske det matematik, jeg havde lært, og de skriftlige opgaver var også noget af en udfordring, men allerede efter et par måneder gik det bedre,” siger han.

”For at komme ind på den 3-årige HF skal man visiteres til uddannelsen enten af en jobkonsulent eller en UU-vejleder. Derudover skal man have en diagnose og så skal man selvfølgelig have karaktererne til at starte på HF-uddannelsen”, forklarer Mads Seneberg Christen­ sen, der er vicerektor på Kalundborg Gymnasium.

En del af Jeppes klassekammerater har det svært med at have mange mennesker omkring sig, og de har svært ved at håndtere mange skift i løbet af en skoledag. Men netop fordi de selv ved, hvor kaotisk uro og omskiftelighed føles, så er de ofte bedre til at rumme hinanden og tage hensyn til hinanden, end man vil være i en almindelig klasse.

Som led i udslusningen må eleverne på tredje årgang sige farvel til deres faste klasselokale, og det er helt bevidst. »Hvis de unge skal kunne klare sig og fortsætte i uddannelsessystemet, så skal de jo lære at være sammen med andre og selv tage hånd om de problemer, der opstår,« forklarer vicerektor Mads Seneberg Christensen.

Pædagogdrømme

Jeppe havde overvejet at søge ind på pædagogmedhjælperuddannelsen, inden han via kommunens ungdomsaktivering hørte om det tre-årige HF, og besluttede sig for at give HF en chance.

Og da han som led i HF-uddannelsen skulle vælge fagpakke, valgte Jeppe den pædagogiske fagpakke, for pædagogdrømmen er intakt hos ham. Men i stedet for at blive medhjælper er det nu Jeppes plan at starte på den fulde pædagoguddannelse, når han har afsluttet HF. Den tre-årige HF findes enkelte steder i landet.

Man skal visiteres til uddannelsen.

38

HF VOXPOP 1. Navn og alder?

Katrine Jul-Rasmussen, 22 år.

2. Hvilken uddannelse går du på?

3-årig HF. 3. Hvorfor HF? Jeg var stoppet på en anden uddannelse, på grund af stress. Så blev jeg anbefalet denne nystartede form for HF, med et ekstra år.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse At det skulle være en uddannelse, som kan hjælpe mig videre på en videregående uddannelse. Den skulle kunne give mig nok tid til skolearbejdet, så jeg kan nå igennem det faglige stof i et tempo, så jeg når at forstå det 100%.

Svar fra Katrine Jul-Rasmussen, der går på den 3-årige HF-uddannelse på Kalundborg Gymnasium være med til at bestemme, hvad vi skal arbejde med, så det er så interessant for os som muligt.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Afleveringer, men det er en del af læringsprocessen, så det er ok.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Man skal være med opmærksom på, at uddannelsen er præcis den samme som den 2-årige HF, bare strukket ud over et ekstra år. Hvis man ønsker at blive lynhurtigt færdig, så er denne uddannelse måske for lang.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

At der er tid nok og plads nok til alle. At der er mulighed for at kunne samarbejde om opgaverne, så vi når i mål på den bedste måde muligt.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Sværhedsgraden øges langsomt, så man kan følge med. Det er kun nogle af fagene, man har haft før, hvor sværhedsgraden bliver hævet. De andre fag, som man ikke har haft før, har lærerne god forståelse for, at det først er noget, vi skal i gang med at lære.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen?

De forskellige fag vi kan vælge imellem, og at vi i dialog med vores lærere, kan

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Lærerne skriver elevtimer på lektier/ opgaver, så man skal egentlig bare

holde sig inden for de timer, så er opgaverne ret overskuelige. Allerhøjest er det 8-10 elevtimer om ugen, men det kan også være mindre. Kun ved de helt store opgaver, har jeg brugt mere tid.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Muligvis læse videre som indretningsarkitekt. Efter jeg startede på denne uddannelse, har jeg dog fået øjnene op for, at der også er helt andre fag, der interesserer mig.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Muligvis som indretningsarkitekt, hvor jeg kan gå amok med kreative løsninger for kunderne. Generelt set skal jeg bare arbejde et sted, som kan udfordre mig i mit fag og give mig nogle frie tøjler, så jeg kan finde på nytænkende løsninger.

Liniefag:

• Gastronomi - bliv kok i din egen restaurant • Bage/konditor - åben dit eget konditori • Musiker - med bandet på turné • Esport - talentudvikling • Mode & Design - design dit eget tøj

Et forry g

end

e år - Ring o g rundvis få en ning

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

39

Studenterhuen – den SKAL på

// Matilde Lusty Sørensen

Når det hele bliver rigtigt svært, lektierne bliver for meget, fraværet presser på, stressen langsomt sniger sig ind på mig og jeg mest af alt har lyst til at give op - tænker jeg på den studenterhue, som jeg så gerne vil have på. Det giver lidt mod og lyst til at forsætte, selvom det er svært. Jeg ved, jeg ikke er den eneste, som synes det at tage en ungdomsuddannelse er hårdt og i perioder oplever stres forbundet med det

Min autisme viser sig tydeligt i perioder, fordi jeg bliver ramt af stress. Når jeg presser mig selv for meget og ikke husker mine pauser, bliver jeg stresset.

Jo længere tid jeg går med stressen, jo mere kommer nogle af mine udforinger til udtryk. Jeg får svært ved høje lyde, svært ved at sove og svært ved at slappe af og finde ro. Så ved jeg med mig selv, at det er tid til at trække stikket og få en pause.

Jeg hedder Mathilde og er 19 år gammel. Jeg har et meget almindeligt ungdomsliv og går til dagligt på HF. Udover min HF lever jeg af at holde foredrag omkring livet med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse og har bloggen ”Mit liv med angst og autisme” .

Pauser for mig er uundværlige, jeg fungerer ikke uden dem. Det har også betydet for mig, at jeg på mine to år på HF har været sygemeldt flere gange. Det er selvfølgelig ikke holdbart at blive så stresset, så man ender med at blive sygemeldt, men det er et vilkår for mig lige nu. Jeg er stadig i en proces med at lære mig selv at kende og vide, hvornår min krop trænger til en pause. Det er nemlig ikke altid sådan, at jeg registrerer, at jeg har brug for en pause, før det er for sent. Mine sygemeldinger kræver naturligvis, at jeg må læse op og lave de ting, jeg kommer bagud. Det er betingelsen for at jeg kan gennemføre min HF og få studenterhue på – og det vil jeg meget gerne.

Jeg er på mit andet år af HF, men får ikke hue på nu til sommer - for selvom jeg har et forholdsvist almindeligt liv, er jeg diagnoseret med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse. Dette er noget, jeg er meget bevidst om, ikke må begrænse mine muligheder, men som alligevel betyder, at jeg må gå en anden vej end mange andre på min alder.

Jeg går på en HF, som tager 3 år. Det betyder, at vi er en klasse, som består af unge mennesker, som alle har brug for at tage deres HF over lidt længere tid. Nogle af os har en diagnose, og andre har som jeg selv mere end en. Fælles for os alle er, at vi ønsker at gennemføre en HF og få studenterhue på.

For studenterhuen - den skal på!

I mange år kæmpede jeg med en slem angst oven i de udforinger, der kan følge med, når man har autisme. Det har for mig betydet, at jeg har gået på behandlingsskole i flere år og derfor godt vidste, da jeg gik ud af 9. klasse, at jeg ikke ville kunne gennemføre en HF på 2 år.

Hvis man har lyst til at læse mere om livet med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse kan man finde mig på min blog: ”Mit liv med angst og autisme” på Facebook. Jeg kan også bookes til foredrag. Jeg holder foredrag om livet med diagnoser og er lige nu aktuel med foredragene: Mit liv med angst og autisme; Autisme og ungdom; Hjælp mig, mor; Workshop om autisme og angst; Skole, uddannelse og autisme og Autisme og spiseforstyrrelse.

Min hverdag er som sagt ikke særlig meget anderledes end andre unges. Det er for mig vigtig, at det at have autisme ikke er noget, som hæmmer mit liv. Jeg vil stadig gøre de ting, jeg har lyst til, og det skal ikke forhindre mig i noget. Det er dog klart, at jeg i en eller anden grad bliver nødt til at tilpasse min hverdag efter min autisme.

40

Jeg regner og håber stærkt med, at jeg i sommeren næste år bliver færdig med min HF og student. Når jeg er færdig, vil jeg enormt gerne arbejde videre med mine foredrag og på et tidspunkt komme til at arbejde med børn og unge med autisme.

Hvis du synes, at nogle af foredragene lyder spændende, så send en mail til: mlusty26@gmail.com så sender jeg en yderlig beskrivelse af foredragene.

Vil du gøre en forskel for andre mennesker - med professionel omsorg og høj faglighed?

Tag din uddannelse på

10. klasse

Tag en 10. klasse, hvor omsorg, sundhed og pædagogik er den røde tråd, og du bliver klogere på dit uddannelsesvalg.

Pædagogisk assistent

For dig, der vil arbejde pædagogisk med kreative og fysiske aktiviteter med børn, unge eller ældre med særlige behov.

SOSU-hjælper

Har du mod på mennesker? Som SOSUhjælper skaber du sammenhæng og livskvalitet hos ældre, syge og handicappede.

SOSU-assistent

Har du blik for helheden, og vil du tage ansvar? Som SOSU-assistent får du styr på bl.a. sygepleje, psykiatri og medicinhåndtering.

EUX Velfærd = Student + faglært Vil du udfordres - og arbejde med både hjerne og hjerte?

Vil du have spændende karriere- og videreuddannelsesmuligheder?

Med EUX Velfærd kombinerer du en studentereksamen med uddannelsen til enten SOSU-assistent eller pædagogisk assistent.

Find os i Hillerød, Helsingør, Frederikssund, København, Brøndby, Herlev og Gladsaxe

sosuh.dk 7226 6000

41

// Fotos: Mathias Lilholt HCØ2020

PIGERNE SKAL OGSÅ VÆRE IVÆRKSÆTTERE

En ny ide eller et helt nyt produkt. Noget der bliver en del af fortællingen om vores fremtid. Bag dem står ofte ingeniører, forskere og iværksættere. Og langt de fleste af dem… er mænd. Men nu skal pigerne også på banen, lyder det fra Marianne Andersen, svagstrømsingeniør og stifter af foreningen High 5 Girls

// Christina Qvistgaard

’Pigerne er underrepræsenterede både i teknologien og iværksætteri.

Vi vil gerne give pigerne nogle af de iværksætter egenskaber, som de kan bruge hele livet samt en interesse i og motivation for teknologi,” fortæller Marianne Andersen.

For pigerne kan være med til at ændre verden, når de kaster sig ud i iværksætteri. Ikke mindst inden for teknologien, forklarer svagstrømsingeniøren – som i øvrigt også har en MBA med i bagagen.

”De skal kaste sig ud i det. Meget teknologi skal bruges af både mænd og kvinder, så der må gerne komme lidt mere diversitet blandt udviklerne. En mandlig ingeniør ved jo ikke, hvordan det er at være kvinde. Tag fx en airbag. Den er sikrere for en standard mand end kvinder, hvis krop er anderledes end en mandekrop. Typisk er kvinder lavere, de har bryster mv. Det har man ikke tænkt på, da man udviklede den,” lyder det fra stifteren, som selv har en drøm om at ændre verdenen bare en lille

smule. ”Teknologi handler jo i bund og grund om mennesker og vores behov, det vil vi gerne vise dem. Og så præsenterer vi samtidigt pigerne for nogle nye kvinderoller.”

Med baggrund i de overvejelser stiftede Marianne Andersen nonprofit foreningen High 5 Girls og kastede sig ud i at lave såkaldte hackatons. En-dages events for piger mellem 13-19 år og gerne piger, der ikke på forhånd brænder for teknologien.

Ta´på Femmøller Efterskole eSport

Musik

Klimakæmper

Design

Teater

Styling

E-Musik

BESØG OS PÅ EFTERSKO LERNES D AG

Molsvej 137 · 8400 Ebeltoft · Tlf: 8636 2400 · www.femmoeller.dk 42

Her får de et nyt billede af teknolo­ gien blandt andet gennem mødet med rollemodeller, som tæller forskere, ingeniører og iværksættere indenfor teknologi. Der bliver kigget på spørgsmål og problemstillinger, der interesserer dem – og så arbejder man sig igennem løsninger og muligheder.

Til sidst har pigerne Teknologi fået en solid handler jo i bund redskabsog grund om kasse, som de også kan mennesker og bruge andre vores behov steder.

“

”Det handler om at rejse sig igen, hvis man falder. Det er ok at vælge forkert. Det er ok at fejle. Mange piger synes alt skal være 110 procent i orden, hvor drengene er lidt mere afslappede. Så pigerne, de skal kaste sig ud i det. Ud på det dybe vand,” fortæller Marianne Andersen. Og så skal de slippe lidt af frygten for at stille sig op foran andre. Det bliver man nød til at lære, hvis man skal pitche ideer til fremtidige investorer og i øvrigt få sine ideer igennem.

”Så er der det med at tale foran en forsamling. En del af pigerne er generte og tilbageholdende, når de ankommer om morgenen og i løbet af en dags hackaton varmer de op og kan godt klare at komme op foran 20 mennesker og tale. Flere har efterfølgende udtalt, at de var trygge ved det, hvilket de normalt ikke ville være, og at det var en positiv oplevelse at prøve”.

hackaton inden Corona-krisen lukkede de fysiske møder ned.

Fondsmidler og sponsorater betyder, at deltagerne på hackatons ikke behøver at smide andet end en søndag.

Det er gratis at være med.

Har du og dine veninder fået mod på at lære jer selv og jeres muligheder bedre at kende, så tag kontakt til Marianne på contact@high5girls.dk

”Vores største mål er, at når pigerne forlader hackaton ved de for det første, at også de kan være med til at ændre verden. Herudover ønsker vi, at de tænker lidt mere over, hvorfor ting og løsninger ser ud, som de gør: nysgerrighed, at stille spørgsmål, at undres er det, som senere kan føre til store idéer, som verden har brug for.”

Marianne Andersen bruger selv de redskaber, hun har fået med i bagagen, i sin nye rolle som iværksætter.

Der bliver søgt fondsmidler, trukket på netværk og hentet sponsorater.

Teknologipagten, HCØ2020, KMD og Kvindernes Bygnings Fond er blandt sponsorerne. Fx sponsorerede HCØ2020 forplejning på den sidste

43

Tagdækkereleven Marco Gabriel Andersen kæmper for Efter at Marco Gabriel Andersen blev far til en lille dreng, har han fået et nyt perspektiv på verden.

Der skal simpelthen ske noget, hvis vi skal de store globale klimaudfordringer til livs, mener tagdækkereleven, der går på Roskilde Tekniske Skole – og det kan kun gå for langsomt.

"Det at blive far har betydet, at jeg for alvor er begyndt at tænke over, at der skal gøres noget, hvis de kommende generationer skal have en ordentlig verden at leve i. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at ødelægge kloden," siger Marco, der er opsat på at bruge sit fag til at præge verden i en mere bæredygtig retning.

Prototype med på Folkemødet Han deltog ved Folkemødet i 2019, som del af en gruppe unge fra erhvervsrettede uddannelser, som forældreindsatsen Ditbarnsfremtid havde inviteret til at præsentere forskellige bæredygtige projekter i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).

Med sig havde tagdækkereleven en prototype på et grønt tag, som han havde udviklet på sin uddannelse i samarbejde med tømrer- og anlægsgartnerelever. Den bæredygtige tagflade, der består af plantekasser med planten stenurt, har flere miljømæssige fordele i forhold til et traditionelt sort tag. Blandt andet vil taget kunne bidrage til ambitionen om at skabe større biodiversitet, som indgår i den nye klimahandlingsplan, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale har udformet.

"Først og fremmest er taget CO2-neutralt. Planterne bidrager til biodiversiteten og sørger blandt andet for, at der

44

KLIMAVENLIGE TAGE

// Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.dk Med sig havde Marco en prototype på et grønt tag, som han havde udviklet på sin uddannelse i samarbejde med tømrer- og anlægsgartnerelever.

absorberes mere regnvand, hvilket kan modvirke oversvømmelser. Da planterne indeholder meget vand, er de samtidig brandhæmmende. Der er mange fordele ved et grønt tag," siger Marco Gabriel Andersen.

Uddannelse banede vejen for entusiasme

I en ny rapport, som Ungdomsbyen har udarbejdet for Den danske UNESCO-nationalkommission, lyder det, at uddannelsessektoren - og særligt erhvervsuddannelserne - spiller en nøglerolle i omstillingen mod FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Og bæredygtighed og klima fylder da også mere og mere på de danske erhvervsskoler. Således viser rapporten, at omkring en fjerdedel af dem har anlagt et strategisk fokus på FN's verdensmål i undervisningen og den daglige drift.

"Jeg mener, at en del af ansvaret ligger hos politikerne, fordi grønne tage ikke er tilladt visse steder på grund af lokalplanerne i de områder," siger Marco.

For Marco er der heller ingen tvivl om, at uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole har fået hans interesse for bæredygtighed til at spire.

"Det er klart, at bæredygtighed fylder noget på min uddannelse. Det er først og fremmest her, jeg har fået øjnene op for grønne tage," siger han.

Grønne tage som primært fokusområde

Marco er opsat på at kunne bidrage til, at tagdækkerbranchen rykker sig i en mere bæredygtig retning, selv om han naturligvis er bevidst om, at der også er andre vigtige faktorer at tage hensyn til - eksempelvis økonomi samt kundernes ønsker og behov.

"Der er selvfølgelig andre væsentlige hensyn, der også spiller ind, når man skal drive en virksomhed. Men ikke desto mindre har jeg et brændende ønske om at gøre mit for, at bæredygtighed kommer til at fylde mere inden for branchen i fremtiden," siger Marco.

I sin læretid hos KBK Tagentreprise, har Marco også været med ude og etablere grønne tage. Han føler sig da også overbevist om, at karrieren skal dedikeres til at lave miljøvenlige tage, når han har færdiggjort sin uddannelse. Faktisk er planerne om at etablere sin egen bæredygtige virksomhed, der skal bygge grønne tage i hele Danmark, allerede nu i støbeskeen hos Marco. Derfor er han ved at opbygge et netværk af virksomhedskontakter.

"Når jeg engang er færdig, skal jeg helt sikkert ud at arbejde med grønne tage. Det skal være mit primære fokusområde og speciale," fastslår Marco Gabriel Andersen.

animation og

ARE YOU

GAME?

design

På Danmarks eneste spilgymnasium, Game College

Brænder du for animation, 3D-grafik og visuelle effekter?

er vi specialister i spil og spiludvikling.

Hos os kan du vælge mellem de tre studieretninger eSport, IT og Art.

Hos 3D College i Grenaa giver vi dig de bedste rammer for at dyrke din passion og få en erhvervsuddannelse inden for det felt, du har lyst til at arbejde med.

For tilmelding eller yderligere info:

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

GAMECOLLEGE.DK

# fodbold # fAGLIGHED # FÆLLESSKAB Fodboldstudent på Danmarks eneste Brasilianske fodboldskole?

Her får du, ud over en moderne meningsfyldt studentereksamen, daglige træningspas i skoletiden genneført af brasilianske trænere på højt niveau.

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

Design, håndværk

og iværksætteri Drømmer du om at arbejde med at designe i flere materialer og udfordre dig selv i dit valg af værksteder og håndværk?

Som elev på Design College får du en studentereksamen fra HTX, samtidig med at du skal dyrke, udvikle og skabe dit design fra morgen til aften.

For tilmelding eller yderligere info: brazilfootballcollege.dk.DK

3dcollege.DK

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen 2726 7745 / shh@videndjurs.dk

DESIGN college designcollege.DK

45

Entreprenørskab handler om at skabe værdi – FOR ANDRE Entreprenørskab og iværksætteri er discipliner, hvor alle kan byde ind – og endda selv vokse i processen. Sådan lyder budskabet fra efterskolen New Nordic Youth, hvor det at få gode idéer og skabe noget nyt bliver en dannelsesrejse i sig selv – og hvor der i øjeblikket bliver sat ekstra fokus på pigerne. ”Det er en anderledes profil. Men med alt den gode dannelse, der også ligger i at være på efterskole,” lyder det fra skolelederne Jane Holstein og Dennis Perschke, der har startet efterskolen op fra grunden. Altså et iværksætterprojekt i sin egen ret.

”Vi har også valgt at give pigerne en særlig velkomst, fordi vi mangler piger inden for iværksætteri. De har et kæmpe potentiale og samfundet er sultent efter at byde dem velkommen, så vi har valgt at fokusere på at skabe plads til pigerne,” fastslår Dennis Perschke.

Uanset om man vælger Tech, Business eller Media Design – eller den nye linje GoCreative fra august 2020 – er det skabelsesprocessen, der er fokus på. Måske fører idéen sikkert i mål, men med masser af plads til at fejle og prøve sig frem, understreger Jane Holstein – en bemærkning, der mest er målrettet mod fremtidige kvindelige elever.

Entreprenørskab handler om mennesker

For pigerne har lidt svært ved at se sig selv som iværksættere, forklarer skolelederne. Og det er en skam, for de har masser at bidrage med.

”Pigerne er generelt lidt mere forsigtige, hvor det ligger lidt i drengenes DNA, at man er lidt hurtigere til at hoppe med og nysgerrig på en anden måde,” for-

SOLO-UNDERVISNING

FÆLLESKOR

TAG 10. KLASSE PÅ

SEJERGAARDENS TEATERKONCERT

FESTIVAL & TURNÈ

MUSIKEFTERSKOLE

VÆLG MELLEM 3 LINJEFAG

MUSIKER • SANGSKRIVER • PRODUCER

FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG PERSONLIG UDVIKLING

MUSIKREJSE TIL LA

FOR DIG DER HAR KÆRLIGHED TIL MUSIKKEN

KUN 3 MINUTTER FRA TØLLØSE STATION • 45 MINUTTER TIL KØBENHAVN • TOG HVER HALVE TIME

www.sejergaardens.dk 46

SEJERGAARDSVEJ 2 • DK-4340 TØLLØSE • TLF. 59185124 • INFO @ SEJERGAARDENS.DK

SAMMENSPIL

Forklaringen på pigernes iværksættertøven ligger ifølge skolelederne blandt andet i den perfekthedskultur, man så ihærdigt prøver at komme til livs. En perfekthedskultur, man ikke behøver at frygte gennemsyrer New Nordic Youth.

klarer Jane Holstein. ”Pigerne går lidt mere grundigt til værks og er lidt mere nervøse for at fejle, men til gengæld er de rigtig dygtige til at se en sammenhæng.

Fx inden for socialt iværksætteri og velfærdsteknologi – hvordan kan et plejehjem hænge bedre sammen?

Hvordan hjælper vi mennesker i vores dagligdag?

Drengene har en ide om, at det handler om økonomi, men det er ikke det eneste element i iværksætteri. Det handler om, hvad det betyder at skabe værdi for andre.

Om at arbejde med mennesker.”

Udover at fordybe sig i gode idéer og tanker, får eleverne også en særlig ballast med sig fra New Nordic Youth. En projektlederuddannelse.

’Det er fedt at være herre over sin egen læring’

To af de piger, der har valgt at kaste sig ud i et år fyldt med iværksætteri og fællesskab er Emmely og Laura, der sammen har gang i et spændende projekt Emmely, 16 år Jeg har valgt kompetencen business, fordi jeg gerne vil blive bedre til det, der handler om økonomi og handel.

Og så betyder iværksætteri nytænkning og at finde på noget. Salg og handel har jeg altid interesseret mig for.

Efterskole valgte jeg, fordi det tiltalte mig at lære en hel masse nye mennesker at kende. I folkeskolen tager

man jo hjem, og jeg ville gerne prøve at bo sammen med folk 24-7. Det har været godt. Man skal forholde sig til, at der altid er mennesker om en, men efterhånden får man rokeret på de gamle vaner.

Noget af det mest spændende ved business har været at lære mere om aktier. Man sidder også meget og samtaler med lærerne om tingene. Jeg er med til at sætte gang i en forretning, der sælger genbrugstøj på nettet. Idéen er, at man kan uploade billeder af tøjet på nettet, så man ikke skal stå og rode tingene igennem i en butik.

Det er fedt, at man er meget herre over sin egen læring.

Man er ikke låst fast i nogle bestemte klasser, og det er sjovt at arbejde sammen med nogle, man selv har valgt.

Laura, 16 år I starten snakkede jeg mest med mine værelseskammerater, men så begyndte jeg at tale med Emmely. Jeg synes, det er nemt nok at skulle arbejde sammen med andre. Jeg er også med i internet genbrugsforretningen.

Jeg så en reklamefilm på Instagram, og der synes jeg business lød mest spændende, fordi det er godt at have med videre. Man skal ikke være bange for det med iværksætteri. Jeg synes, det har været meget ligetil at gå ind i processen. Efterskolelivet i sig selv er fedt, og så er det meget rart at vores undervisning er meget blandet.

HTX, HHX, EUX, STX & HF

Byg dit eget skema •

Et år på Efterskole?

Bliv toptunet til gymnasiet!

•

Fem spændende linjer og over 30 valgfag MakerSpace – Tech & IT

• Forfatter

Slip fantasien løs på vores forfatterlinje – fiktion på den fede måde

• • • •

Musik Kunst Musical og teater GamerSpace E-sport

På VGE har vi altid to årlige rejser og en årlig musical!

Fedt fællesskab og kreative linjefag – få det hele på VGE! Kom og besøg os til en af vores månedlige besøgsdage eller ring og book et besøg, der passer jer.

Læs mere på vge.dk

Gellerup Skolevej 10, 6800 Varde 75 22 11 93 - post@vge.dk

www.vge.dk 47

STX

– åbner døren til en verden af muligheder

Da Mikkel Bagger-Haustrøm startede i gymnasiet, var han noget overvældet. Han kom fra en lille skole og blev kastet ind på et megastort gymnasium, og det virkede da ”lidt skræmmende i starten”, indrømmer han ”Der er mange nye mennesker, nye ansigter og nye navne at forholde sig til, men man lærer jo stille og roligt de andre at kende,” siger han.

Mikkel havde hørt flere historier om, at der eksisterede et hierarki på gymnasiet, og at 1. g’erne godt kunne blive trynet lidt af 3.g’erne. De rygter, fandt han hurtigt ud, var meget overdrevet.

Det samme var alle advarslerne om, at man falder flere karakterer, når man går fra grundskole til gymnasium. ”Hvis man giver den en skalle og følger med i timerne i starten, så behøver det ikke gå så galt,” beroliger han.

Mikkel går i 2.g på en geovidenskabelig linje, så udover geovidenskab på højt niveau, har han matematik og kemi, men han har også sprogfag som russisk og engelsk i sit skema. ”Selv om jeg valgte en naturvidenskabelig studieretning, var det vigtigt for mig, at jeg ikke bare skulle beskæftige mig med tal og tal og tal, men fik mulighed for at kombinere det med sprogfag og analyser af noveller,” siger Mikkel Bagger-Haustrøm. ”Jeg overvejede flere forskellige ungdomsuddannelser, inden jeg endte med at vælge STX, fordi det er den ungdomsuddannelse, hvor fagene adskiller sig mest fra hinanden, og hvor eleverne er mest forskellige.

Uanset om man er en fag-nørd, går

48

op i musik eller bare er på udkig efter et fællesskab, kan man på stx finde nogen at dele sine interesser med.”

Derfor er Mikkels vigtigste råd til nye 1.g’ere da også, at få det sociale til at fungere. ”Bare kast dig ud i det, og føler du dig lidt usikker på første skoledag, så tænk på, at alle de andre jo er lige så nye og usikre som dig.”

Gode fællesskaber

I starten syntes Mikkel, at lektiemængden på stx var stor, men med tiden har han lært at prioritere sin tid og vurdere hvilke fag, han er nødt til at læse lektier til hver gang for at kunne følge med, og hvilke han kan tage lidt lettere på indimellem. ”Det er selvfølgelig altid mange opgaver og især de store skriftlige opgaver, Dansk/Historie Opgaven i 1. g, Studieretningsopgaven i 2.g og Studieretningsprojektet i 3.g, kan virke lidt uoverskuelige, medgiver han. ”Men det er ikke umuligt, at komme igennem dem.”

Indimellem kan timerne også godt klumpe sig sammen, så man har fire moduler hver dag hele ugen, og så trækker det tænder ud, hvis man også laver andet end at gå i skole. Og det gør Mikkel.

Han er både elevrådsformand og deltager i skolens frivillige Masterclas-

stilbud i drama.

Han var også med i den store musical/teateropsætning og deltog en kort overgang også i Akademiet for Talentfulde Unge. ”Det er indimellem hårdt at være med i så mange aktiviteter, når der også er undervisning og lektier ved siden af, men det er også vildt sjovt, og der opstår mange gode fællesskaber på tværs af klaserne, når man arbejder sammen om et projekt, og det skaber en følelse af sammenhold, som er guld værd,” siger han og tilføjer så: ”Men man behøver ikke være så engageret, som jeg har været, for at få en fed gymnasietid.”

Mikkel har ikke nogen fast plan for, hvad han vil med sin uddannelse, men lige nu hælder han imod noget kreativt eller kunstnerisk inden for musik og teater, men det kan også være, at han vælger at læse naturvidenskab. ”Selv om jeg har russisk og geovidenskab er det ikke sådan, at jeg har en plan om, at jeg skal læse geovidenskab i Rusland eller noget i den stil. Jeg tænkte bare, at gymnasiet skulle være tre sjove og spændende år, så jeg valgte det, der interesserede mig, og så må jeg se, hvor det fører mig hen,” siger han.

STEINER HF

Frihed, fællesskab og faglighed På Steiner HF møder du et trygt fællesskab med plads til den enkelte, frihed til at udtrykke dig på mange forskellige måder og fag og undervisning, der bliver taget seriøst på en fin måde, uanset om det er kor, skuespil, design eller matematik.

Steiner HF, en hf med et tvist, og fri for eksamener og karakterer

Du finder Steiner HF her: GENTOFTE vidarskolen.dk HERLEV michaelskolen.dk KVISTGÅRD steinerskolen-kvistgaard.dk ODENSE steinerhf-odense.dk AARHUS steinerskolen-aarhus.dk

49

side 25

➜

Tag den med ro...

"Jeg har skullet arbejde med at forstå, hvordan det er at være teenager. Det kan godt være svært ikke at være for påtrængende som forælder. Man kommer hurtigt til at stille mange krav, og det er ikke for at være irriterende, for man vil jo kun sit barn det bedste. Men jeg har lært, at det også er vigtigt at give plads. Når det har været svært, har det nogle gange været bedst bare at lytte og være til stede," siger han.

var det ikke nemt for ham at forlade folkeskolen.

Han var nervøs over udsigten til at springe ud i noget nyt, men fandt siden ud af, at der overhovedet ikke var grund til at være bekymret.

"Da jeg skulle forlade det trygge miljø, jeg kendte så godt, følte jeg mig på usikker grund, fordi jeg ikke vidste, hvad der skulle ske. Men der var slet ingen grund til at være så nervøs, for nu er jeg et sted, hvor jeg har det Forældre manede til ro rigtig godt,” siger Nicolaj Nommesen, Selv om Nicolaj fandt frem til en der fandt støtte og tryghed hos sine uddannelse, der føltes helt rigtig forældre, for ham, når bekymringerne meldte sig.

S S E UX BUSIN E ation – in b A m T o k K n A F er e ”Jeg så det lt fire år og nnelse ss tager i a e n vervsudda si u rh e B n X e g o – EU som vores n e m eau, ntereksa nasialt niv m af en stude y g å opgave at p g isnin t– r du underv vedforløbe få o r h å – to tilbyde n e te ls d d a n ne pelvis - De førs alvdel af u for eksem h n e e d st ham en d in si d e s me n ring somh t-koordine hos en virk n e re v e læ r sikker i e r ll å e foreg k o no m i revision, ø , re il e ta id base. For e v /d n k e buti re på t læse vide a e e d lg o når alt er ri æ e v p u skole vt kan d en to-årige d r - Alternati e ft e usikkert, e ls d a n ne g å e nd e u d er det rart

at have et trygt sted, man kan komme hjem til for at finde ro," siger hans far, Mads Nommesen.

Set i bakspejlet ville Nicolaj have ønsket, at han kunne have slappet mere af i situationen, og han har derfor et klart råd til andre, der skal vælge uddannelse: ”Tag den med ro – og følg din passion. Jeg har lært, at jeg skal prøve at lade være med at være bange for det, jeg ikke kan kontrollere. Så jeg vil sige til andre, der befinder sig i en lignende situation, at de ikke skal gå i panik, for det hele skal nok gå," lyder rådet fra den 17-årige EUX Business-studerende.

Du kan få mange flere gode råd om uddannelse ved at lytte til Ditbarnsfremtids podcastserie ’Samtaler om uddannelse’. Her deler unge, branchefolk, vejledere og forskere i løbet af seks afsnit ud af deres erfaringer, viden og tips for at hjælpe forældre med at støtte deres børn, der måske stresser over uddannelsesvalget eller er bange for at vælge forkert.

Fremtiden er præcis, hvad vi gør den til Tre internationale linjer giver dig helt nye muligheder i fremtiden!

OE Business er fremtidens globale iværksættere OE International er fremtidens verdensborgere OE RE:SPONSE er fremtidens globale aktivister Med et stort udbud af fag fra Cambridge International Examination og undervisning på syv niveauer garanterer vi samtidigt et højt fagligt udbytte som sammen med sport, dans, e-sport, musik og kunst skaber et stærkt fællesskab og giver dig venner for livet.

Du flytter ind hos en familie i Indien, på Taiwan, eller i en landsby i Malawi. Du starter virksomhed i Uganda, går på international skole i Hongkong, hjælper til i en flygtningelejr ved grænsen til Sydsudan eller på et junglehospital på Borneo. Det er alt det, og mere til, for det er også hjemlig hygge og uforglemmelige minder på vores hvide slot, fyldt af fantastiske mennesker.

Vi er klar til at gøre dit år på efterskole til alt det, du havde drømt om.

- vi former fremtiden Adelers Allé 127 · 4540 Fårevejle · 59 65 31 83 oe@oepost.dk · odsherredsefterskole.dk

50

STX VOXPOP 1. Navn og alder

Sofus Galavits, 19 år

2. Hvilken uddannelse går du på?

STX - med matematik, fysik, kemi, som studieretningsfag.

3. Hvorfor STX?

STX tilbød mig en bred viden om alt muligt, hvilket jeg i 9.ende klasse havde stærkt brug for, eftersom jeg var, og stadig er, meget usikker på, hvad jeg vil arbejde med i mit liv. Derudover interesserer jeg mig for mange forskellige ting indenfor både naturvidenskab og samfundsvidenskab. Kun STX kunne give mig en uddannelse, som virkelig indeholder begge.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse Mit eneste kriterium var, at undervisningen skulle være vildt spændende. Ud fra dette gik det hurtigt op for mig, at jeg skulle læse fysik og matematik, for det er sjovt at lave fysikforsøg og mindre sjovt at følge med i samfundsfagstimerne, også selvom jeg i min fritid har en langt større interesse for samfundsvidenskab.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

På Virum Gymnasium fylder venskab og fællesskab rigtig meget. Vi er alle det hele til fælles. Vi er nysgerrige, unge og udfordret. Det lyder måske som stille og

Svar fra Sofus Galavits, der går på STX på Virum Gumnasium roligt, men nogle af de venskaber jeg har fået i gymnasietiden, tror jeg, kommer til at have større betydning end den uddannelse og det job, jeg vælger i sidste ende.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen?

Jeg kan nævne mange, men i forbindelse med mit SRP-projekt opdagede jeg, at gymnasiet har sin egen 3D-printer, og at der er en gruppe elever og lærere, som dyrker hele det miljø. Det er meget hurtigt blevet en af mine helt store tidsslugere - Det havde jeg aldrig troet, at jeg ville interessere mig for, da jeg begyndte som 1.g'er på STX.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

På mit kemi A hold er der ingen af mine medstuderende, som jeg trives godt med. Det er bestemt en dårlig oplevelse.

Heldigvis har jeg venner i de andre af mine fag og på alle tre årgange.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Hvis man vælger STX, og i mit tilfælde fysik/matematik bliver man nødt til at vælge, hvor balancen mellem skole og venner skal ligge. Man kan hurtigt blive skuffet, hvis man ikke er realistisk omkring skolen og ens karakterer, men skolearbejdet kan også tage overhånd.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Undervisningen forgår i et andet tempo end i folkeskolen. Der er en masse spændende ting. som skal læres, og de er ikke altid lige så lette, som i folkeskolen.

Alle får det svært en gang imellem i gymnasiet, men heldigvis er det også indrettet sådan, at kan lave fejl og nå at komme igen, hvis man halter lidt bagud.

10.Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Nogle dage har jeg ingen lektier for og andre dage bliver jeg nødt til at holde hovedet koldt for at nå lektierne på to timer. Afleveringer er en hel anden snak. Jeg har fem A-fag og har afleveringer i fire af dem. De kræver et sted mellem 3-8 timer om ugen for at komme igennem, hvilket stadig giver mig masser af tid til andet end skolearbejde.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

I første omgang skal min uddannelse være et godt vidensfundament, når jeg efter 3.g rejser ud i verden.

OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET? Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.

www.hamme.dk 51

Husholdningsskoler er den nye trend

Husholdningsskole! Et ord, der fremkalder minder om længst forgangne tider, syltede agurker, Emma Gad, badehoteller, skoleuniformer, sovs og kartofler og hvad der ellers fandtes af kvalitet i 40’ernes og 50’ernes Danmark. De kan da umuligt have overlevet? Eller kan de?

Hvis man tilbagelænet i sofaen kører en tur over kanalvælgeren på sit TV, er man ikke længere i tvivl – selvom opskrifterne måske ser anderledes ud end for et halvt århundrede siden, er gastronomi, bagning og konditori kommet for at blive.

Husholdningsskolernes indhold og samværsform har også ændret sig i takt med, at mange af dem blev omlagt til efterskole og/eller frie fagskoler.

Fritiden står også i madens tegn

Det gælder også Skolen for Gastronomi, Musik & Design ved Vejle.

Skolen har 150 år på bagen. Og der er selvfølgelig ingen af det nuværende personale, der kan skue så

52

langt tilbage i tiden. Men en ting er sikkert: interessen for det gastronomiske er kun blevet større, fastslår forstander Mogens Sønderup.

Selvom skolen også udbyder linjefag som musik, tøjdesign og esport – har maden en helt særlige stilling på skolen. Elever, der finder vej til Vejle, kan vælge mellem Gastronomi, Bage/ Konditorlinje, Mad fra Alverdens lande, Den søde tand, fra jord til bord og flere endda. Hverdagsmad er grundstenen i det meste madlavning, men eleverne kommer også omkring alt fra sushi til fastfood af den sunde slags, salatanretninger, fyldte chokolader og karameller. Selv en bryllupskage, får de lov at forsøge sig med.

”Der er ingen tvivl om, at det er maden, der trækker her,” fastslår Mogens Sønderup. ”Ud af vores godt 100 elever har 70 valgt os på grund af det med maden. Det sætter også sit præg på fritidslivet her på skolen. Vores elever kan simpelthen ikke få nok af at lave mad.”

Ofte står weekenderne på Den store bagedyst, restaurantaftner, kursus i chilidyrkning eller andre sjove tiltag. ”Vi har tre køkkener,” forklarer forstanderen. ”Der er konstant otte undervisere på spring i køkkenet, men det er eleverne og deres entusiasme, ideer og kunnen, der former et helt særligt madmiljø her på stedet.”

Hvor går man hen, når de ordinære ungdomsuddannelser ikke er en mulighed? tember Onsdag 16. sep 16 – 19 kl. 9 – 14 og kl.

tember Torsdag 17. sep kl. 9 – 14 scenter Roskilde Kongre Møllehusvej 15,

n e s s e m s e s l e n n a d d Besøg u e ig l r e a s d e m e g n u r fo e n s k o v s e r e d g o behov

4000 Roskilde

G R AT IS ADGANG Mød udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, specialefterskoler, behandlingsskoler, socialøkonomiske virksomheder o.m.a.

Se mere på specialkompasset.dk og på Facebook

Stort foredragsprogram for vejledere, lærere, pædagoger, sagsbehandlere og pårørende.

I samarbejde med: Specialkompasset Stamholmen 192, 2650 Hvidovre T: 9189 8510 | jp@compassfairs.dk www.specialkompasset.dk

53

ET SPRINGBRÆT TIL BÆREDYGTIGHED – og videregående uddannelse

Kokkeelev Johannes Høj Edsberg accepterer med stolthed prædikatet bæredygtigt mindset.

Et mindset han har udviklet både på kokkeuddannelsen på U/NORD i Hillerød – og på sin praktikplads på Comwell Hotel i Holte Bæredygtighed fylder mere og mere på alle ungdomsuddannelser i Danmark. Også på U/NORD, hvor der i stor stil tænkes i verdensmål, genanvendelse og genbrug. For kokkeeleverne betyder det blandt andet flere plantebaserede opskrifter og mindre kød på skoleskemaet.

Hjernen skal med

”For mig betyder bæredygtighed egentlig, at man tænker sig om en ekstra gang,” forklarer 19-årige Johannes. ”Kan det her genbruges? Eller bruges på en anden måde. Det bliver tænkt ind i alle aspekter af vores uddannelse. I det hele taget vil skolen gerne have, at alle elever har udviklet et bæredygtigt mindset, inden vi afslutter uddannelsen.”

”Man kan fx sagtens genbruge skræller fra grøntsager til fond – og samtidig sparer man penge. Det er en god øvelse, at man passer på miljøet og sparer penge samtidig. Uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er alt fra indkøb af råvarer til at genbruge så meget vi kan.”

Det er til gengæld lidt sværere at få tænkt principperne ind i privatlivet, men alligevel sniger den bæredygtige tankegang sig også ind her.

På kokkeuddannelsen bliver eleverne blandt andet sendt ud for at finde råvarer i naturen. Det kan fx være en formiddag på stranden, der går med at indsamle tang, fortæller Johannes. Derefter går turen tilbage til skolen, hvor eleverne forsøger sig med tilberedning af det, de har fundet.

“

Det kan også være jeg vil læse videre til fødevaretekniker. Det gode ved min uddannelse er, at den sagtens kan være et springbræt til videre uddannelse.

”Det er en af de mærkeligste råvarer, jeg har arbejdet med,” siger Johannes. ”Noget af det smagte okay, men der skulle mange komponenter ind over.” Og det er ikke kun de usædvanlige råvarer, der kan være lidt svære at gå til, fortæller kokkeeleven videre. Den der med at pochere æg, er en udfordring, som Johannes stadig bakser lidt med. ”De små klassiske udskæringer af grønt øver vi også meget på skolen, og det bliver man aldrig for god til,” uddyber han. ”Til gengæld er det en superfed følelse, når ens umage bærer frugt, og tingene lykkes.”

54

På arbejdspladsen – den bæredygtige hotelkæde Comwell - fylder konceptet om muligt endnu mere, lyder det fra Johannes. Her skal bæredygtighed og økonomi spille sammen, og det går helt fint forklarer kokkeeleven:

FAKTA –

”Man skal jo ikke bare bruge uden at have hjernen med – og selvom det er lidt sværere derhjemme, så har jeg fx fået et helt andet syn på ’mindst holdbar til’! Nu kigger jeg på produktet i stedet for bare at smide det ud,” fastslår Johannes.

GASTRO

N

OM / KOK På gastro nomudda n nelsen a mad. På rbejder d skolen læ u med at rer du om du tilbere lave gode råv der og an a rer, hvord re tter mad varer der an en, og hv passer ti ilke drik l. En vigti på at sam k eg del af a mensætt rbejdet g e et målt oplevels å r u id, så det d e for gæs bliver en ten. god Speciale r på gastr onomudd – smørre annelsen brød og c : – k ok atering – gastrono Uddanne m assisten lsen til g t astronom land. U/N kan fore ORD i Hil gå i Nord lerød tilb sjælyder hele forløbet.

1. Navn og alder?

Johannes Høj Edsberg, 19 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Jeg går på gastronom på U/Nord på tredje år. Jeg bliver færdig i august 2021.

3. Hvorfor EUD? Jeg har været på efterskole, og da det blev tid til at vælge ungdomsuddannelse tog jeg på Åbent Hus på U/Nord, og jeg kunne godt mærke, at det var noget for mig.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Det vigtigste for mig, er at det er noget, jeg er glad for at lave. At jeg ikke skal slæbe mig afsted hver dag. Kokkefaget interesserede mig, jeg behøvede ikke at få fag, som jeg ikke synes var relevante og så kunne jeg også komme i gang med at tjene penge.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det med at komme i køkkenet fylder meget. I starten fylder det meget at lave de klassiske retter, og så får man stille og roligt lov til at være mere kreativ. Man bygger faget op fra bunden. Det er meget tilfredsstillende, at kunne det grundlæggende, så man får en byggesten til at være kreativ.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved din uddannelse?

Det med at være kreativ, er jeg meget glad for. Og så at kunne se, hvor meget, at jeg har udviklet mig. I starten kunne jeg ikke ret meget, men man lærer nogle teknikker. Det er fedt at kunne bruge sin teori i praksis. Bare det, at maden smager godt, og jeg kan skabe nogle retter ud fra de ting, jeg har lært, er virkelig spændende.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Det eneste skulle være, at der er en del udskiftning i medarbejderflokken, men det er også det eneste minus. Jeg er kommet til at arbejde sammen med en masse gode mennesker.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Mit råd er, at man skal starte på grundforløbet. Jeg tror personligt, hvis jeg var startet i mesterlære, var jeg droppet ud. Med grundforløbet fik jeg opbygget viden stille og roligt i stedet for at skulle lære af en som samtidig skal køre en arbejdsplads.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Det er fedt. Undervisningen er fed, fordi lærerne selv har været i faget. De har selv prøvet det. De fortæller ikke bare. De taler ud fra deres erfaring, de selv har gjort sig

ude i det virkelige liv. Man får virkelig respekt for dem – og kan connecte med dem. De bliver en slags sparringspartnere.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Det er ikke meget. Det bliver langsomt bygget lidt op og på Hovedforløb 2 skal man kunne fortælle lidt mere om, hvad man laver og hvorfor. Men jeg synes ikke, det er særlig hårdt – det er absolut overskueligt.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg tror ikke, jeg skal være standard kok resten af livet. Måske vil jeg tage ud og rejse. Det er vist ikke så svært at få job ude i verden, når man viser sit danske svendebrev. Det kan også være, jeg vil læse videre til fødevaretekniker. Det gode ved min uddannelse er, at den sagtens kan være et springbræt til videre uddannelse.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Det er et godt spørgsmål, men jeg vil være et sted, hvor jeg føler mig godt tilpas med gode kollegaer – om det lige bliver i kokkebranchen ved jeg ikke, men det bliver noget med mad.

Global Mindset - Global Education - Global Life

Copyright ISH 2020 (06.20)

IB DP prepares students aged 16 to 19 for success at university and life beyond. The programme addresses the intellectual, social, emotional and physical wellbeing of students.

Find out more about ISH and the Diploma Programme, book a visit or contact us at

+ 45 70 20 63 68 I info@ish.dk I www.ish.dk

55

➜

side 13

Et stort eventyr nemlig vildt mange muligheder for at udfolde sine hobbier eller få nye.

På min high school var der mulighed for at dyrke 12 forskellige sportsgrene og utallige klubber for andre fritidsinteresser. Der var virkelig noget for enhver smag! Derudover var der en super fed holdånd på skolen. Fx tog jeg tit med mine venner til football-games fredag aften, hvor vi så vores hold spille, med cheerleaders på sidelinjen og trut fra marching-bandet.

En af mine bedste oplevelser var nok at være med i musicalen på min skole. Jeg havde egentlig ikke den store erfaring inden for teater, men besluttede mig alligevel for at gå til audition. Det endte med at blive en af de bedste beslutninger, jeg tog. Det var vildt fedt at mærke, hvordan hele skolen bakkede op om produktionen af ”Mary Poppins”.

Det blev en fantastik oplevelse, hvor jeg fik endnu flere nye venner og fik prøvet noget, som jeg aldrig ville havde prøvet i Danmark.

lige få taget sig modet til at snakke med sine klassekammerater.

Selvom jeg havde et super udvekslingsår, var opholdet ikke kun en dans på roser. Især i starten var det hårdt at vænne sig til alle de nye ting, og alle de nye måder at gøre tingene på. Jeg skulle finde mig til rette i en anden familie end min egen. Undervisningen var også lidt svær i starten, da der nu også var en sproglig barriere for læringen. Især matematikken drillede mig, men det endte faktisk med at være et af mine yndlingsfag. Og det var lidt grænseoverskridende at stå som den nye og

Valget af destination var egentlig ret nemt for mig – USA havde altid fascineret mig, og jeg havde gået og haft ”the American Dream” længe.

Overvejelserne om andre lande var der selvfølgelig også, men jeg kunne bare mærke, at det var USA, der var det rette for mig.

Ville jeg gøre det igen, hvis jeg fik chancen? 100%!

Kastanievej Efterskole

- din kreative efterskole i hjertet af København

MUSIK

TEKSTIL & DESIGN

FOTO KERAMIK

BILLEDKUNST

GASTRONOMI TEATER & PERFORMANCE

NY LINJE

Elsker du at være kreativ?

Kan du lide storbyens mange muligheder? Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige rammer midt på Frederiksberg. Lyder det som noget for dig?

Så kontakt os og tilmeld dig en af vores besøgsdage og få en rundvisning! Vi glæder os til at møde dig!

56

kastanie.dk 33 31 08 08 Kastanievej 2, 1876 Frb. C facebook.com/KBHefterskole kastanievejefterskole KBHefterskole

SELVFØLGELIG ER DET MADLAVNINGEN, DER FYLDER MEST Ambitionerne fylder meget hos 19-årige kokkeelev Benjamin Dahl Folkmann. Ambitioner, der allerede har fået lov at få liv med Benjamins udtagelse til sin skoles konkurrencehold.

Til daglig tryller Benjamin i køkkenet på sin praktikplads gourmetrestauranten Krydderiet i Hillerød. Men adskillige timer – faktisk op mod 150 – blev i vinteren og foråret 2020 brugt på at forberede og planlægge deltagelsen i kokkekonkurrencen på Food Expo.

Når grøntsager bliver til dessert

Desværre blev konkurrencen aflyst, da Coronavirussen rullede hen over landet. Så Benjamin og hans holdkammerater fra U/Nords konkurrencehold måtte smide forklædet i ringen. Ærgerligt, men til gengæld formåede praktikpladsen at klare sig igennem med take-away, så der var alligevel nok at se til.

”På hovedforløb 1 skulle man arbejde med en valgfri grønsag eller frugt. Jeg valgte jordskokken, som jeg fik lavet til jordskokkeis med jordskokkechips til. Det blev ret godt.” I det hele taget er det dessertarbejdet, som Benjamin har knoklet mest på for at få til at makke ret.

”Food Expo er Nordens største madmesse,” forklarer Benjamin. ”Her mødes en hel masse fagfolk, og der er konkurrencer inden for gastronomien. Hver skole må stille med et hold, og der var jeg en af dem, der blev spurgt. Det er fedt at blive bedt om at tage af sted, men det er også et hårdt forløb. Siden nytår har vi brugt 150 arbejdstimer på at træne, så det er surt, at det blev aflyst.”

I de sidste par år har Benjamin arbejdet sig igennem masser af råvarer og teknikker. Og råvarer man umiddelbart tror skal bruges til hovedretten, kan pludselig også bruges til desserten, fortæller Benjamin.

”Den sværeste teknik, som jeg har arbejdet med er at komme glace på frosne mousser med indlæg i. Det skulle øves mange gange før det lykkedes. Det er også svært at temperere chokolade, for man skal være virkelig skarp med temperaturen. Der skal ikke meget til før en chokoladefjer går i stykker, uddyber kokkeeleven. ”Men når det lykkes og en ret sidder lige i skabet, er det en fed følelse. Jeg er meget perfektionistisk, så når gæsten kan lide det, bliver jeg meget glad.”

1. Navn og alder?

Benjamin Dahl Folkmann, 19 år.

Og vi skal vide, hvorfor ægget fx reagerer, som det nu gør, når det bliver tilberedt.

Så man skal prøve det selv, for det er ikke det samme.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

U/Nord i Hillerød på Gastronom/Kok.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved din uddannelse?

Jeg synes, det er sjovt, at man får en masse ansvar med det samme, og man bliver nød til at være på dupperne. Alligevel kan man godt gå ind i sin egen lille verden – og bruge madlavningen som et frirum, hvor man lægger alt andet til side. Samtidig er det en verden, hvor der ikke findes korrekte svar eller faktabokse, tværtimod har man mulighed for at tænke ud af boksen.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Det er meget mere praktisk – og meget mere fagrettet. Det hele handler om mad. Så selvom du har dansk eller naturfag, er det hele fokuseret på faget.

3. Hvorfor EUD? Jeg vil gerne være kok. Vi havde noget uddannelsesarrangement på skolen, hvor vi bl.a. blev præsenteret for kokkeuddannelsen. Og så tænkte jeg, at der ikke var så mange grunde til at læse i flere år, når jeg allerede godt vidste, hvad jeg skulle. Jeg kunne lige så godt komme i gang med det samme.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Jeg tror egentlig bare, at det var det med at få noget undervisning, der var praktisk orienteret. Det med at komme i gang med at lave noget mad med det samme. Det var sjovt for mig.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Selvfølgelig er det madlavningen, der fylder mest. Det praktiske. Men vi skal også kunne teorien bag. Vi skal kunne redegøre for, hvorfor vi gør som vi gør i køkkenet.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Det er hårdt i starten med de skæve arbejdstider. Men når man vænner sig til det, giver det nogle andre mulighed. Der er faktisk ikke så meget dårligt at sige.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Man skal bare prøve det. For at se om, det er noget for én. Der er så mange tv programmer, hvor det at være kok, bliver blæst op til noget, det ikke er.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Det er meget forskelligt, og afhænger også af, hvor meget man går op i det, men der er ikke så mange lektier. Det er ikke den samme byrde, som fx på HTX. Men man skal lave 2-3 store opgaver.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg har et par gode kammerater, som jeg gerne vil åbne noget op med. Vi tænker på et Nyt Nordic koncept, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Så står jeg i min egen restaurant!

57

58

STX VOXPOP

Svar fra Laura Stenderup Jensen, der går på STX på Virum Gymnasium

1. Navn og alder?

Laura Stenderup Jensen, 17 år.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Nope, det hele spiller.

2. Hvilken uddannelse går du på?

STX, Virum Gymnasium.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Man skal være klar på 3 superfede, men hårde år. Der er fart over feltet, og der er en masse bogligt arbejde.

3. Hvorfor STX? Det føltes som det mest rigtige for mig, og jeg kunne godt lide tanken om, at det åbnede op for en masse efterfølgende.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

At det var et sted, jeg følte mig velkommen med trygge rammer både fagligt og socialt.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

At der er et godt både fagligt og socialt miljø.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen?

At jeg stifter bekendtskab med en række fagområder, så jeg udvider min viden dag for dag og ikke mindst er udstyret med en robust bagage til efterfølgende.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Man er i højere grad selv ansvarlig for at få det ud af undervisningen, som man vil, og kravene til ens selvstændighed fylder mere.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg ved faktisk slet ikke, hvad mit drømmescenarie ville være, men umiddelbart ville det være nice at være børnelæge.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Jeg bruger nok omkring 1,5-2 timer om dagen.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg skal helt klart have en videregående uddannelse og forestiller mig, at det kunne være medicin, jeg endte med.

59

Niklas:

EUX giver mange muligheder Da Niklas Gundel Sandberg Pedersen satte studenterhuen på hovedet og fik svendebrevet i hånden som EUX-dyrepasser, var det en drøm, der gik i opfyldelse.

"Siden 2. klasse har jeg vidst, at jeg ville være dyrepasser. Jeg så Sebastian Klein fortælle om dyr i tv, og så vidste jeg, det var det, jeg skulle være," fortæller Niklas. Han er den første på Sjælland, som er uddannet EUX-dyrepasser med zoo som speciale fra Roskilde Tekniske Skole.

Med uddannelsen kan Niklas vælge at læse videre eller fortsætte en karriere i branchen: "Jeg kunne forestille mig at læse videre til fx dyrlæge på et tidspunkt. Det er rart at have gymnasiefagene, så jeg nemt kan vælge at læse videre, når jeg vil. Lige nu er jeg ansat i en friluftsbørnehave i Køge. I børnehaven har de mange dyr, og så tager de børnene med ud i naturen og lærer dem om, hvordan tingene hænger sammen. Jeg kan særligt godt li’ det her element med at fortælle og formidle om dyr og natur," siger Niklas.

Dyr er fascinerende

Det er især pattedyrene, som Niklas er interesseret i.

Hvert et dyr har sine karakteristika, og alligevel ved man, hvor man har dem: "Hvis jeg fx går ind i buret til en tiger, så kan jeg være ret sikker på, at den angriber. Du ved, hvad du har at arbejde med. Et næsehorn fx er vildt fascinerende. Det vejer mange 100 kilo, men kan alligevel løbe 60 km/t på landjorden. Det er jo helt vildt," smiler han.

Niklas har taget al sin praktik i udlandet – han fortæller: "Den internationale koordinator på skolen tilbød hjælp til at få en praktikplads i udlandet, og den bold greb

60

jeg. Jeg tog al min praktik i Ølands dyre- og forlystelsespark i Sverige, og det har virkelig udviklet mig, så det kan jeg også klart anbefale."

Du skal give den en skalle!

Niklas har været glad for sin tid på Roskilde Tekniske Skole, selv om der har været perioder med hårdt arbejde.

"Skal du læse EUX, skal du være indstillet på det.

Der er en teoretisk del, som vejer tungt, og du skal have lysten og modet til undervisning med fag på gymnasieniveau. Men det er også fedt, fordi du kommer dybere ned i tingene," forklarer Niklas.

EFTERSKOLE

MESSEN Mød efterskoler, high schools, sprogrejser og frie fagskoler

SNAK MED ELEVER OG LÆRERE HØR FOREDRAG OM EFTERSKOLE / HIGH SCHOOL / FRI FAGSKOLE

GRATIS ENTRÉ

30.-31. JANUAR LØRDAG & SØNDAG KL. 10.00 - 16.00

ROSKILDE KONGRESCENTER EFTERSKOLEMESSEN.DK COMPASS FAIRS – TLF. 9189 8510 – JP@COMPASSFAIRS.DK 61

HF – den fleksible vej med plads til at være sig selv i fællesskabet HF er en to-årig uddannelse primært rettet mod erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.

Indlagte projekt- og praktikforløb giver dig mulighed for at snuse til det studieområde, du overvejer at videreuddanne dig inden for.

På HF er kursisterne som en regel en blandet flok, der både tæller elever, som kommer direkte fra grundskolen, og elever, som har været ude i nogle år og lavet noget andet.

glæde, hvor eleverne sørgede for, at der var gratis kaffe, billig kage og musik på skolen i pauserne. De fik også stablet en halloween-event på benene, hvor alle var udklædt.

”Jeg synes, det er hyggeligt med forskellighed, og så har man mulighed for at trække på de andres erfaringer, siger Line Falk Olesen, der går i 2.HF.

Design din uddannelse efter dine interesser

HF adskiller sig fra andre ungdomsuddannelser ved, at man ikke får årskarakterer, så det kræver måske lidt mere selvdisciplin end en almindelig studentereksamen, men det har også klare fordele. ”Fordi vi ikke får årskarakterer på HF, er der ikke så meget karakterræs.

Der er mindre stress på. Man kan være mere nærværende i timerne og koncentrere sig om at lære noget, fordi man ikke hele tiden skal tænke på at gøre et godt indtryk på læreren,” griner Line Falk Olesen.

Men hun synes også, at lærerne har et særligt forhold til HF-eleverne. ”De er rigtig gode til at få alle med og sikre sig, at alle har forstået det, der er blevet gennemgået. Fordi vi er færre elever i klasserne og ikke har så mange fag, som man fx har på STX, så kender lærerne hver enkelt elev lidt bedre og holder samtaler med os om, hvordan vi har det,” siger hun.

Ofte ligger HF-klasserne fysisk sammen med et gymnasium, og hvis de har lyst, indgår HF’erne på lige fod med gymnasieeleverne i de sociale aktiviteter, der foregår ved siden af undervisningen. På første år sad Line i elevrådet, og nu hvor hun går på andet år, er hun medlem af gallaudvalget og fungerer som både elevambassadør og tutor.

Elevambassadørerne fortæller udskolingsklasserne, der besøger gymnasiet, om deres ungdomsuddannelse, og som tutor tager man imod de nye 1. hf’ere og hjælper dem med at falde til på gymnasiet.

Line har også været med til at arrangere en temauge om livs-

62

På HF har man både obligatoriske fag og valgfag. Ved afslutningen af det første år vælger man en særlig fagpakke, der er målrettet den type uddannelse, man har lyst til at læse videre på. Med en udvidet fagpakke, der tager et halvt år ekstra, kan man også læse videre på universitetet.

Line har valgt en fagpakke med samfundsfag og psykologi. Egentlig var det primært samfundsfag, hun brændte for, men i takt med at hun er kommet ind i fagene, har det ændret sig: ”Jeg kan godt se, at det giver mening at kombinere de to fag, og noget af det, vi lærer i psykologi, er med til at forklare samfundsudviklingen, så på den måde har psykologi vist sig at være mere spændende, end jeg først havde regnet med,” siger Line.

HF er målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og derfor er der i løbet af uddannelsen indlagt mindst tre projekt- og praktikforløb, hvor man løser konkrete problemer knyttet til de fag og faggrupper, man har valgt. På den måde får man i løbet af HF-tiden mulighed for at snuse til det studieområde, man forestiller sig at videreuddanne sig inden for. ”Hvis man er lidt skoletræt, er hf en rigtig god løsning, fordi man starter langsomt og har færre undervisningstimer, end man har på STX. Og hvis man ikke ved, hvad man vil, når man starter, men først finder ud af det undervejs, er det også rart, at det kun tager to år, så man ikke spilder tiden,” mener Line. Selv har hun fundet ud af, at hun gerne vil uddanne sig til arkitekt eller læse design, når HF-eksamen er i hus.

HF VOXPOP 1. Navn og alder?

Mikkel Højvælde Nielsen, 21 år.

2. Hvilken uddannelse går du på?

2. HF, Frederiksværk Gym og HF – Fagpakke ”Pædagogik og samfund” (samf B, psyk C, musik B).

3. Hvorfor HF? Startede egentlig på HTX, men det var for svært. Ville gerne være programmør. Men har fået øjnene op for musik og dansk og pædagogik. Pga min alder (21 år) blev jeg rådet til at tage HF fremfor STX, da der her ville være flere på min egen alder.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Socialt fællesskab, at trives godt i klassen. Og det gør jeg her!

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det er rart at komme i skole, at have en lærer, der forventer noget af mig.

Derfor er denne corona-tid svær, for det er svært at motivere sig selv uden den fysiske kontakt i klasseværelset.

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen?

Helt ærligt, så er det at have musik.

Mange andre fag er tunge, men at have

Svar fra Mikkel Højvælde Nielsen, der går på HF på Federiksværk Gymnasium og HF musik er nærmest en pause fra det hårde og er mere hyggeligt. Kreative fag elsker jeg.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Nogle gange kan det ikke mærkes, at lærerne taler sammen om de skriftlige afleveringer – så får vi mange opgaver for i samme uge. Man er nødt til at prøve at nå det, men det er hårdt.

Heldigvis har vi nogle oprørske typer i klassen, som siger fra overfor lærerne, og så rykker de afleveringerne.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse?

Man skal ikke vælge HF bare for at få færre lektier, for der er en hel del. Man skal vælge den, fordi man kan tage den på to år i stedet for tre. Men man kan jo godt supplere sine fag efter de to år, og så er den lige så adgangsgivende som STX.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Man skal være mere med i timerne.

I folkeskolen er der meget selvarbejde – men på HF er der mere samarbejde.

Det gør, at man bruger sig selv mere.

Det er jo en ungdomsuddannelse, som skal gøre os klar til at blive voksne.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Ca 1 time om dagen.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Overvejer it-teknolog eller folkeskolelærer.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Arbejder for et spilfirma i USA som programmør eller anima­ tionsdesigner eller grafisk designer. Jeg elsker at arbejde kreativt.

Noget for unge med særlige behov Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.

Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.

Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk

63

MEKANIKER VOXPOP

SA R A R E M M D RØ OM 1 L E M F OR

1. Navn og alder?

Sara Brabrand Karlsgaard, 19 år.

2. Hvilken uddannelse går du på?

EUX Personvognsmekaniker, Roskilde Tekniske Skole Praktikplads: Svanholt Automobiler.

3. Hvorfor EUX? EUX, fordi det er den eneste uddannelse, som kombinerer det praktiske og boglige.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

At jeg valgte den uddannelse, jeg ville, og ikke den andre forventede af mig.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Biler og boglige fag. Da uddannelsen kombinerer disse to ting, men den formår også at skabe en forbindelse mellem dem.

64

6. Hvad synes du, er særligt spændende ved dit fag?

Det er, at en bil ikke bare er en bil.

Forstået på den måde at den består af så meget mere, end du tror. Det er det, der er spændende at forstå. Det forstår man den dag, man starter på uddannelsen.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

Nej. Fordi det er, hvad man gør det til.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Man skal være ambitiøs og være klar til både at give den en skalle på værkstedet og i de boglige fag.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

Undervisningen er mere relevant og motiverende. Fordi pludselig kan jeg endelig se, hvordan det jeg lærer, kan bruges i virkeligheden.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Om ugen bruger jeg omkring 4 timer plus/minus.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

At skrue på Formel 1 biler.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Det må fremtiden vise. Lige nu er jeg glad for, at Svanholt Automobiler har taget mig i lære, hvor jeg er meget taknemmelig for at være, da dette er starten på min fremtid.

65

HVIS DEN PRAKTISKE VEJ ER NOGET FOR DIG // Christina Qvistgaard

Danmark har 12 frie fagskoler og fælles for dem alle er, at her kan man virkelig få fingrene ned i sine interesser. Der er fokus på det, man kalder praksisnær undervisning og ’learning by doing’.

En af dem er Vordingborgskolen – en skole med over 100 år på bagen og en fortid som husholdningsskole.

Alle de frie fagskoler er erhvervsrettede og på Vordingborg Fri Fagskole kører linjerne håndværk og byggeri, gastronomi og events, care og sosu og game design. ”Alle linjerne leder ind til erhvervsuddannelserne,” forklarer Vordingborgskolens forstander Jette Rønne. ”Vi er under samme lovgivning som efterskolerne, men vores elever kan først komme efter 9. klasse og når de er fyldt 16 år. Og så er det et lovkrav, at mindst en tredjedel af undervisningen skal være praktisk.”

Af samme grund er langt størstedelen af Vordingborgskolens elever på vej mod erhvervsuddannelserne – og kan faktisk gå direkte ind på grundforløb 2.

Partnerskaber med mening

Både på Vordingborgskolen og på mange af de andre frie fagskoler gælder det også, at en del af eleverne har nogle pædagogiske eller personlige udfordringer.

Måske mangler de lige det sidste, måske har de diagnoser – og derfor har man som elev også mulighed for at følge et STU forløb.

For de frie fagskolers målgruppe gælder det, at alle har stor glæde af praktik. Og praktik der har grobund i virkeligheden, fortæller Jette Rønne. På Vordingborgskolen fylder praktikken rigtig meget – og da Karriereguiden besøger skolen, er der netop tikket endnu en succeshistorie ind på kontoen.

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESRE JSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

ko nta k t 70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

Europa

USA

Canada Argentina Australien New Zealand

100% dansk organisation

66

... og flere

På de frie fagskoler er der fokus på de kloge hænder og en praktisk tilgang til at lære. Det giver de elever, der drømmer om erhvervsuddannelse en solid basis for fremtidig uddannelse ”Vi skal til at udbygge skolen og har kørt licitation på projektet. Vinderen blev entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S i Næstved,” forklarer Jette Rønne. ”Da de var rundt at se på skolen kom ideen om, at de unge da skulle medvirke op. Virksomheden er virkelig interesseret i de unge. Så hele vores håndværk og byggeri – 14 elever i alt har været deroppe. Og lige nu er der to

elever i henholdsvis tømrer og VVS praktik. De har taget sikkerhedscertifikat og får virkelig en masse ud af det.”

Det giver mening for de unge at arbejde med noget, der skal bruges. De to drenge er allerede løftet himmelhøjt, lyder det fra Jette Rønne, som håber endnu flere virksomheder vil lade sig inspirere af Hoffmanns gode eksempel.

EUX BUSINESS ERHVERVSUDDANNELSE ELLER STUDENTEREKSAMEN? Er du i tvivl, skal du overveje eux på NEXT – her bliver du både faglært og får en studentereksamen.

Vi har fire linjer, hvor du specialiserer dig inden for businessområder som salg, økonomi, event og kundeservice.

Du kan starte i Ballerup, i Ishøj og på Nørrebro.

Søg snarest muligt for at være sikker på en plads inden 10. august.

Få hjælp til at søge på 33 88 03 00, eller læs mere på nextkbh.dk/euxbusiness

67

EN RIGTIG HÅNDVÆRKER ER EN MAND – eller hvad?

Fotos: Kirstine Fryd

I dag er kun ni procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen kvinder, og sådan har det været de sidste 20 år. Men tiden er inde til forandring. Dansk Byggeri nedsatte sidste år Byggeriets Kvinderåd, der har lavet en særlig indsats for at skabe nye fortællinger om håndværkere for at bryde med de gængse stereotyper, skabe mangfoldighed, udfordre en skæv kønsbalance og ikke mindst sætte fokus på mangel på arbejdskraft i branchen. ”Der vigtigt, at vi rekrutterer de gode håndværkere både blandt kvinder og mænd,” siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl og uddyber: ”Det handler ikke om at feminisere branchen eller lave lyserøde værktøjskasser. Det handler om at udvide branchen og udfordre et stereotypt billede af håndværkere,” fortæller Louise Pihl, og fortsætter: ”En branche med både kvinder og mænd kan bidrage til at skabe mangfoldighed og nuancere perspektiver. Vi prøver ikke at sige, at et køn er vigtigere end det andet, men at gøre op med det mere traditionelle billede.”

En rigtig håndværker er en mand

Boss Ladies er et treårigt projekt, som er med til at aflive forældede myter om håndværkere ligesom Byggeriets Kvinderåd. De har et stærkt fokus på aktiviteter i folkeskolen som learning labs, ambassadørkorps der tager på besøg og mulighed for at afprøve forskellige håndværksfag i praktikker.

68

”Hvis man siger til en folkeskoleelev: Luk øjnene og tænk på en håndværker så vil langt de fleste se en mand for sig. Og måske en der spiser lidt for meget kød, ryger en masse cigaretter og ikke læser tykke bøger,” siger Nina Groes, stifter og direktør af Boss Ladies.

Boss Ladies tager på besøg i folkeskoler landet over, så eleverne kan møde unge håndværkere. Netop det er med til at nuancere det billede, der ofte har brændt sig fast for det indre blik. Den forestilling kan nemlig, ifølge Nina Groes, ofte spænde ben for at særligt piger søger ind i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne:

Spring ud i det og vær åben Gry Månsson er et billede på det generationsskifte der er på vej,

“

Det handler ikke om at feminisere branchen eller lave lyserøde værktøjskasser.

Det handler om at udvide branchen og udfordre et stereotypt billede af håndværkere

Der findes mange myter om, at man skal være en stor stærk mand for at arbejde i byggebranchen.

Både Byggeriets Kvinderåd og Boss Ladies udfordrer de stereotyper og sætter talenter fri

men stadig lidt af et særsyn i byggebranchen i dag, da tal fra Dansk Byggeri peger på at hele 91% i byggebranchen er mænd. Hun er i lære som bygningsstruktør hos CG Jensen A/S og går til dagligt på EUC Sjælland i Næstved. ”Jeg har kun oplevet at blive taget imod. Jeg har mødt mange søde og rare mennesker i faget. De ser ikke en som en lille pige, men som en ligeværdig kollega. De fordomme der er, handler om at man er bange for at piger ikke kan tage fat, og du ikke er stærk nok. Men det drejer sig om at spørge om hjælp, og finde de mange muligheder der er for at løse en opgave,” siger Gry Månsson. ”Mine veninder synes det lød spændende, da jeg sagde jeg gerne ville ind i faget. Mit bedste råd er; spring ud i det. Bare gør det. Og så gælder det om bare at være åben,” slutter Gry Månsson.

INDUSTRITEKNIKER VOXPOP 1. Navn og alder?

Thomas Holm 20 år 2. Hvilken uddannelse går du på?

Industritekniker, Roskilde Tekniske Skole // Praktikplads: Coltech A/S (Helsinge) 3. Hvorfor EUD? I folkeskolen var jeg god til matematik og fysik/kemi. Så jeg blev anbefalet at starte på HTX af en lærer, men det var ikke lige mig. Jeg har altid interesseret for at reparere motorer og sådan noget og gik og tænkte over: hvor kommer delene til motorer fra? Da jeg så en annonce for industriteknikeruddannelsen, havde jeg mit svar, og så søgte jeg ind.

4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse?

Det var selvfølgelig vigtigt for mig, at jeg kunne se en fremtid i det. Først handlede det om at komme ind på uddannelsen og blive dygtig til tingene. Nu handler det om at kunne udføre de vilde ting og blive mere og mere præcis. Prioriteterne skifter undervejs i uddannelsen, og jeg udvikler mig hele tiden.

5. Hvad fylder meget på din uddannelse?

For mig handler det om, at jeg skal tænke mig om en ekstra gang, inden jeg gør tingene. Det er de tilbagemeldinger, jeg får både på min læreplads og fra skolens undervisere. Så jeg skal blive endnu bedre til at tænke mig godt om og gøre arbejdet ordentligt fra starten.

6. Hvad synes du er særligt spændende ved dit fag?

Det sjoveste er, når der kommer en ekstraordinær opgave eller projekt, som ser anderledes ud, og hvor jeg tydeligt kan se, hvad den del, som jeg skal producere, skal bruges til. Jeg kan også godt lide, når opgaven er svær, og jeg bliver udfordret meget.

7. Er der noget, du ikke er så glad for?

For at blive dygtig, skal man nogle gange producere den samme del mange gange. Gentagelsen er med til at gøre mig skarp, men som person kan jeg godt lide nye opgaver hele ting. Så der kan jeg blive udfordret lidt på min tålmodighed, men det hører jo med til det hele, og så skal jeg minde mig selv om alle de spændende opgaver, jeg rent faktisk har.

8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vælger denne uddannelse?

Du bliver aldrig den samme industritekniker som din klassekammerat. Der er mange grene og muligheder i faget.

Du skal tage ansvar for din egen udvik-

ling og ekspertise, og gribe de chancer der er for at blive dygtig inden for et område eller en arbejdsmetode.

9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen?

På lærepladsen er det meget dybdegående, og du bliver virkelig sat ind i tingene, og indgår som en del af et team, hvor der produceres. På min læreplads er de gode til at få mig til at forstå, at dét jeg skal producere, er en del af en helhed. På Roskilde Tekniske Skole kan jeg godt lide undervisningen. Jeg oplever og lærer forskellige teknikker, som i sidste ende får mig frem til målet.

10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier?

Ingen – der er ikke lektier på mit fag.

11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?

Jeg vil videreuddanne mig til maskinmester. Jeg oplever, at virksomhederne er særligt glade for elever, der har taget industritekniker, som en indgang til maskinmester, fordi vi har haft faget i hænderne og lært det i praksis.

12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?

Jeg kunne godt tænke mig at blive cheftekniker for en afdeling i en stor virksomhed. Det ville være spændende for mig at have ansvaret for sammenhængen i produktionen.

KruSeS gymnaSium - Stx & hF

• Fedt studiemiljø på tværs af årgange og uddannelser • Ét af landets højeste karaktergennemsnit • ideel forberedelse til drømmestudierne Stavnsholtvej 29-31 - 3520 Farum | mks@mks.dk | 44 34 62 00 | www.mks.dk 69

//Tekst og foto: Peter Christensen

Nyt college giver designer drømmene ny næring VIDEN Djurs har åbnet dørene for en nyskabelse: Design College tilbyder en gymnasial uddannelse, har arbejdet med design som basisfag og indeholdende et kostskoletilbud appellerer Design College til unge fra hele landet.

Lær at leve af det du brænder for – det gør vi.

Sådan lyder det om det nye tiltag Design College på Viden Djurs’ webside. VIDEN Djurs er uddannelsesportal for HHX, HTX, erhvervsuddannelser og efteruddannelse.

Er det en drøm at få en teknisk studentereksamen og brænder du for at arbejde med og udvikle din passion for at designe, er Design College en oplagt mulighed. Det er den drøm som 16-årige Sebastian Sandgren griber, når han starter på Design College efter sommerferien.

"Design er min store interesse, og jeg glæder mig meget til at arbejde med mine design, og samtidig få en HTX," fortæller han til Karriereguiden.

Sebastian arbejder med design i tekstil og læder og har allerede etableret en webshop.

"Jeg glæder mig til at arbejde praktisk med mine design og udvikle mine produkter og på samme tid blive klogere på handel og lære at arbejde med at udvikle en strategi for at præsentere og sælge mit design."

Design College er på mange måder en 3-i-een uddannelsesløsning. Det indebærer dels den gymnasiale uddannelse i form af højere teknisk studentereksamen, som åbner tilsvarende mange døre som en traditionel gymnasieuddannelse, f.eks. arkitektskole, og dels arbejder eleverne i praksis med deres færdigheder og designer og producerer. Design College er dertil også et muligt kostskoletilbud, hvor eleverne kan flytte hjemmefra og bo i et inspirerende ungdomsmiljø.

Netop det, at Design College indebærer andre elementer end de traditionelle boglige, har været vigtigt for Sebastian Sandgrens valg af Design College.

Verdensmål og bæredygtighed

Design er det naturlige basisfag for Design College, hvor eleverne får ny viden om håndværk og materialer og slipper deres kreative designer løs. Design College samarbejder med lokale kunsthåndværkere, så eleverne får rig mulighed for at hente inspiration og få sparring fra professionelle udøvere.

"Vi tænker også i bæredygtighed og i verdensmålene, så vi lægger også nogle benspænd ind for eleverne.

De skal forholde sig til markedet og omverdenen. Deres design skal være bæredygtige og de skal gøre en forskel," fortæller Søren Hoffmann Hansen, innovationschef hos VIDEN Djurs.

VIDEN Djurs, der er beliggende i Grenaa, er udfordret af et relativt lille opland og konkurrence fra de større byer Aarhus og Randers.

Det stiller krav om nytænkning og innovative løsninger, der kan tiltrække unge fra hele landet, men netop nytænkning er de til gengæld gode til i Grenaa.

Design College er således ikke det første college etableret hos VIDEN Djurs. Ud over HTX, HHX og erhvervsuddannelser er der altså også Brazil Football College, Game College, Game Sport College og nu altså nyskabelsen Design College.

"Vi arbejder hele tiden med at have forskellige koncepter og tilbud og at skabe et differentieret studie- og ungdomsmiljø, hvor der også er fokus på craftmansship – altså på håndværk og entreprenørskab," slutter Søren Hoffmann Hansen.

70

71