SKnyt 6 - 2010

Marinekonstabelgruppens fagblad 13. årgang nr. 6 - december 2010

nyt vi tør det - vi gør det

konstabelgruppernes dårlige lønudvikling DET MARITIME FOLKEKØKKEN varme drinks i en kold tid Søløven ombygges til dykkerskib

Sammenlægningen af KI & KU Forsikringsoversigt Jule-/nytårshilsen fra formanden

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

nyt

___________Indhold___________ Leder

----

3

Faglige sager og noter

----

4

Jubilarer

----

6

Referat fra SKS

----

7

Det maritime folkekøkken

----

8

ansvarshavende redaktør Bjarne Krogh-Pedersen bkp@maks.dk T-tlf.: 99 22 11 08 Mobil: 40 75 35 15

Sammenlægning af KI og KU

----

10

Indmeldelsesblanket

----

13

Lønudvikling

----

14

informationsmedarbejder Anja Poulsen ap@maks.dk Tlf.: 36 36 55 87

Faglige sager og noter

----

18

Søløven ombygges

----

19

Forsikringsoversigt

----

20

Jule-/nytårshilsen

----

22

Tillidsmænd og kontaktpersoner ----

23

Marinekonstabelgruppens fagblad

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13 - 2610 Rødovre Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 Fax: 36 36 55 80 sk-nyt@maks.dk www.maks.dk

informationsmedarbejder Bjarne Mørup Olsen bmo@maks.dk Tlf.: 36 36 55 95

informationsmedarbejder Hans Philipsen hp@maks.dk Mobil: 20 10 56 16

informationsmedarbejder Kaj Friborg kf@maks.dk Tj-tlf.: 89 25 52 91 Mobil: 40 58 81 80

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85

Husk at melde adresseændring til SK.

__________________________

Layout Anja Poulsen Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag 1.200 Næste nummer Udkommer februar 2011 Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde 10. februar eller efter aftale.

Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK’s officielle holdning, bortset fra lederen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt.

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse.

Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse.

Alle fagblade lægges på SK’s hjemmeside - www.maks.dk -

ISSN 1601-3204

2

nyt Fotografer: Flip, Anja, Jonatan Leer, arkiver

Annoncepriser:

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 1/2 side kr. 2.000 inkl. moms 1/4 side kr. 1.200 inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Leder

Overenskomstforhandlinger i sigte Vi nærmer os med hastige skridt de nye overenskomster indenfor vort område. Søværnets Konstabelforening er atter engang med til at formulere krav og ønsker til den fremtidige aflønning af vore kollegaer og med til at formulere de arbejdsvilkår, som skal råde i det offentlige i den næste overenskomstperiode. Vi er igen i år med som en af mange ligeværdige partnere, når overenskomstkravene fra vores centralorganisation, OAO, skal videreforhandles i Centralorganisationernes Fællesudvalg, det, som i daglig tale kaldes CFU. I CFU sidder formanden for konstablerne i hæren, Flemming Vinther, for bordenden, og det er ham, der er chefforhandler for hele det statslige område og som er vores garant for, at finansministeren og hans folk ikke har frit spil, når hele det omfattende område skal færdigforhandles.

Det kunne tyde på, at også finansminister Claus Hjort Frederiksen er klar over, at Flemming Vinther er en dygtig forhandler, for han har allerede på nuværende tidspunkt meldt ud, at hans mål er, at 20% procent – altså en femtedel – af lønmidlerne skal forhandles på plads lokalt. Og det kunne da tyde på, at Claus Hjort godt selv kender risikoen for, at han vil blive lagt ned, hvis pengene skal forhandles på plads centralt.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Søværnets Konstabelforening er direkte imod en udvikling som beskrevet, hvor de 20% af lønsummen lægges ud til lokale forhandlinger.

af formand Bjarne Krogh-Pedersen

Det ville medføre en skævvridning på arbejdsmarkedet, som vil være endnu større end den, vi ser i dag. Der vil blive endnu længere fra bund til top, og der er for mig overhovedet ingen tvivl om, hvor vore medlemmer i givet fald ville havne. Det har ikke noget at gøre med, om SK har dygtige tillidsfolk eller ej, men vil alene være en afspejling af de tendenser i lønudviklingen, som vi kan se igennem den halve snes år, godt og vel, som vore medlemmer har haft NyLøn.

Der sker så klinkende klart en favorisering af de, der i forvejen har, og selvfølgelig på bekostning af de lavest lønnede. Samtidig kan ingen længere være i tvivl om, at NyLøn er det ledeste ledelsesværktøj, som det danske samfund har set i nyere tid. Det er helt tydeligt herremandstendenserne, der her får frit spil. Det er ren liberalisme, når det hele tiden er den hurtigste, den dygtigste, den klogeste der bliver favoriseret, mens alle ”de normale” bare må nøjes med smulerne.

Inde i bladet bringer vi en artikel, der sort på hvidt belyser den skævvridning, som gennem de seneste 12 år har fundet sted indenfor forsvarets stampersonelgruppe, – det er meget markant, hvorledes mellemlederne profiterer på, at de er i samme lønpulje som konstabelgruppen i søværnet og i flyvevåbnet, og hvorledes der tegner sig et billede af, at der er noget, der ikke er som det skal være i det forhold.

Og får Claus Hjort sin vilje med de skitserede 20% vil konstablerne blot blive endnu større tabere, end vi er i dag.

Sammenlignet med søværnets og flyvevåbnets konstabler har konstablerne i hæren nogle langt bedre vilkår og en klart bedre overenskomst. Det er nemlig således, at HKKF, der er deres forbund, har egen forhandlings- og aftaleret og har haft det gennem mange år. Det har finansministeriet derimod afvist for søværnets og flyvevåbnets konstabler og har i stedet ladet overenskomsten blive i sergenternes organisation, CS, hvor den har været fra gammel tid. Og herfra er der intet tegn på, at der er planer om at løsne grebet om konstabelgruppen.

Så derfor, – så længe det forhold eksisterer, at sergentgruppen råder over konstabelgruppens lønpulje, så længe er det af stor betydning for lønudviklingen blandt konstablerne, at mest muligt forhandles på plads i CFU.

3

faglige sager og noter

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

af Bjarne Mørup Olsen

Hjemrejse

Et medlem måtte af familiære årsager afbryde sin deltagelse i sejlads ved Færøerne, da politiet havde meddelt hans kone og søn, at de ikke længere havde opholdstilladelse i Danmark og skulle forlade landet i løbet af 14 dage.

Skibets ledelse udviste stor forståelse og hjælpsomhed over for den pågældende, som meget naturligt bekymrede sig om sin families situation.

Skibet sørgede for, at han blev sendt hjem med fly og han fik besked på, at han kunne blive hjemme resten af togtet og få klaret de problemer, der var opstået. Samtidig var skibet behjælpelig med at få lavet en ansøgning om refusion af rejseudgifterne.

Så slutter al venlighed også, for eskadren var aldeles ikke indstillet på at afholde rejseudgifterne, da de ikke mente at hjemrejsen lå inden for begrebet ”...særlige begivenheder i den nærmeste familie”.

SK har den opfattelse, at begrundelsen er udtryk for en kræmmermentalitet, man ikke kan være bekendt at udvise over for en ansat. Ikke alene skal den ansatte ikke have sø-øvelsesdage og 2/7-dage, men eskadren skulle jo alligevel have betalt en hjemrejse for ham ved togtets afslutning.

Sagen bliver nu anket til rette myndighed og så må vi se hvor den ender.

Annullering af trussel om fjernelse af fagtillæg

Et medlem blev meddelt, at han ikke kunne få fagtillæg, da funktionsbeskrivelsen for stillingen han bestrider, ikke opfylder betingelserne for at oppebære fagtillæg.

Medlemmet var naturligvis ikke tilfreds med denne melding, da han overhovedet ikke kunne genkende den beskrivelse af stillingen som FPT havde, med de opgaver han har ansvar for bliver løst.

SK klagede på medlemmets vegne til FPT og beskrev, hvilke opgaver medlemmet har ansvar for bliver løst.

FPT har nu annulleret fratagelsen af tillægget, da de ønsker at analysere sagen nærmere.

Resultatet af analysen kan selvfølgelig blive at medlemmet mister sit fagtillæg, men indtil videre får han sin fortjente løn for det arbejde, han er pålagt.

Sagen viser, at man som medlem ikke stiltiende skal acceptere de forringelser, FPT præsenterer for en, men at man skal kontakte sin forening og få den hjælp, man har behov for.

4

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Piratbekæmpelse

Regeringen har d. 18. november besluttet, at det danske flådebidrag ved Afrikas Horn fortsætter i 2011.

Det betyder foreløbig, at man har bestemt at besætningen på ESBERN SNARE skal afløses umiddelbart inden jul af ABSALONS besætning.

faglige sager og noter

Nu lever regeringen jo i sin egen verden, hvor man træffer nogle beslutninger, som får konsekvenser for folkene nede på gulvet. Selvfølgelig er det ikke deres job at tage hensyn til alle detaljer, selv om man måske godt kunne forlange, at man ikke træffer hovsaløsninger, som betyder at al planlægning kan skrottes, især i betragtning af at det jo ikke er en overraskelse, at man nærmede sig afslutningen af missionen og at der skulle tages stilling til en eventuel forlængelse.

Det er selvfølgelig ærgerligt for ABSALONS besætning og deres familier, som måske allerede havde planlagt, hvor og hvordan jul og nytår skulle fejres.

Når det er sagt, skal vi opfordre SOK og eskadren til at få forberedelserne afviklet, så folkene kan få nogle dage sammen med familien og så i øvrigt undlade fjollede besøg andre steder end i basehavnen.

Vi skal også opfordre eskadren til at få orienteret personellet om afvikling og udbetaling af ydelser, så alle ved, hvad de har at rette sig efter. Det vil måske spare nogle for følelsen af, at de vist ikke fik de ydelser, de havde krav på.

Korporaler

Det er nu endelig bestemt at korporal-graden igen indføres i søværnet.

Kravet til udnævnelse er: - Gennemførelse af voksenundervisningsuddannelse, modul 1 - Man skal have været udsendt i internationale missioner eller være udsendelsesparat - Skal være marineoverkonstabel eller marinespecialist.

En udnævnelse vil medføre højere basisløn, men ikke nogen ændring af tjenestemandspensionen.

Der er endnu ikke fastlagt, hvor mange personer der udnævnes, men FKO arbejder på sagen.

5

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

25-års jubilarer Det bedste fra Bornholm og Lolland Da lollikken Lynge Egon Nielsen i 1982 kom i søværnet som værnepligtig på Bornholm, skulle det ikke være det sidste, han fik at se til øen. I dag er han nemlig bosat der med familie, hus og hund.

Selvom værnepligten blev aftjent i begyndelsen af ’80erne, var det først i midtfirserne, efter at have forsøgt at komme i tjeneste som elektronikmekaniker i flyvevåbenet, at Lynge for alvor blev hentet ind og kunne få konstabelkontrakt i søværnet. Det var et enkelt point der gjorde, at Lynge ikke kom i flyvevåbenet, men i stedet blev tilbudt at gøre tjeneste i forsyning eller ved HAWK-batteri. Det vakte ingen interesse, for det var nu søværnet, der trak mest. Så han tog springet og flyttede med sin udkårne til Bornholm, hvor de bor den dag i dag og trives med det.

Lynge er KI’er og med den tjans kombineret med hans post i søværnets sikkerhedsudvalg samt 25 års jubilæum som sikkerhedsrepræsentant, er det ikke meget fritid, det kan blive til.

For tiden står det dog lidt stille med arbejdet, så der er i højere grad tid til hus, have, familie og gåture i det bornholmske med Jack Russel-terrieren Molly.

Lynge har tidligere været engageret i foreningsarbejde i menighedsrådet og er nu gået i gang med at grave i lokalhistorien i Allinge-Sandvigs byforening, hvor han sorterer, registrerer og arkiverer gamle fotos.

Vi ønsker Lynge tillykke med jubilæet og fortsat god vind derovre på klippeøen.

Desuden ønsker SK

hjertelig tillykke med 25 år i søværnet til

g Per Berger Lægg - OLSK h g Bent Capion Nielsen - Bornholm h g René Hansen - 1. Eskadre h d 6

c

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Referat af årsmøde 2010 Årsmøde i Søværnet Konstablers Seniorklub blev afholdt onsdag den 29. september 2010, kl. 1700 i Marineforeningens lokaler på Holmen.

Dagsordenen ifølge vedtægterne.

Bjarne Krogh-Pedersen blev foreslået som dirigent og han blev valgt med akklamation.

Herefter blev ordet givet til formanden for SKS for aflæggelse af bestyrelsens beretning. Årsregnskabet blev udleveret og gennemgået af kassereren Hans Philipsen. Årsregnskabet blev vedtaget.

Budget for 2011 blev forelagt og blev taget til efterretning.

Der var ikke indkommet forslag til årsmødet.

Valg: Formand Vagn Munkholm blev genvalgt.

Kasserer Hans Philipsen blev genvalgt, Bestyrelsesmedlemmerne Steen Møller, Jens-Ole Nielsen og Frank Pedersen blev genvalgt.

Til suppleanter til bestyrelsen blev Karsten Nielsen og Karsten Kock genvalg.

Til Kritiske revisorer blev Kurt Hansen og Helge Jørgensen genvalgt.

Til revisorsuppleant blev Arne E. Larsen genvalgt.

Efter årsmødet var SKS vært ved et mindre traktement.

7

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Long Island ice tea på thulebasen...

foto og tekst Jonatan Leer

...og drinks til den kolde tid Den kolde tid, vi går i møde, har mange gode sider. En af dem er at komme inden for i varmen og nyde en god drink.

Det er som om, et lille glas smager bedre, når man har fået lidt frost i kinderne.

Jeg husker især en lejlighed, hvor vintervejr og drinks gik op i en højere helhed, nemlig da jeg spillede til Thule Basens 50-års-jubilæum i 2001. Jeg var tubaist i Søværnets Tamburkorps, og vi skulle op og gøre fejringen festlig. Det var i juni måned, men det var stadig ret koldt, - men hvilken natur og hvilket lys! Vi havde kun en halv times koncert hver dag. Resten af tiden gik med udflugter i det skønne snelandskab og om aftenen – og natten – fik vi varmen i basens fremragende bar.

hældte en masse sjatter op i et stort glas og tilsatte cola til mixturen fik samme farve som iste, og det vakte ingen mistanke. Et eksempel på at forbud mobiliserer kreativitet.

Jeg håber dog alle mine læsere ikke behøver ty til den slags løjer, men så I trygt kan gå frosten i møde, vil jeg her komme med en række opskrifter på varme drinks. Det er en herlig genvej til at få indre glød eller lindre en forkølelse.

Det er ikke sikkert, de helbreder forkølelsen, men de gør det langt sjovere at være syg.

Når I drikker husk de kloge ord: ”skønt få er vi nok til at få os en grog til”, men kun så længe den er fin med det øverste kompas!

Her serveres ½ liters Long Island Ice tea for 5 dollars! Det er en relativt farlig cocktail, hvor man blander en farlig masse slags sprut (gin, vodka, tequila, rom mmm.) og tilsætter cola til det får samme farve som iste. Det lunede godt efter en dag på de nordlige breddegrader. Når man glad og træt forlod den mørke bar for at finde sin køje, kom man ud i et betagende lyshav, da det var ligeså lyst som om dagen og solens stråler blev genspejlet i sneen. Blandingen af positiv promille, klingrende frost og blændende lys var en ret unik oplevelse, som jeg ofte mindes når frosten bider, og lysten til et bæger melder sig.

Der er en interessant skrøne bag Long Island Ice tea. Den skulle få sit navn efter de hjemmegående hustruer i Long Island, en forstad til New York. Husmødrene i 1950 kedede sig bravt og slog ofte tiden ihjel med en drink. Det var dog ikke velset for kvinder at drikke, så pimperiet skulle foregå i det skjulte. En snedig fandt ud af, at hvis hun tog lidt af alle flaskerne i husets bar blev det ikke bemærket. Så hun 8

Russisk kaffe

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Ingefærgrogg Her er en af mine favoritdrinks. Den er kraftig og renser ganen grundigt.

En drink: Saft af en citron 10 tynde skiver frisk ingefær 1 ½ dl vand 3 spsk. sukker 4 cl rom eller efter smag • Kom vand, sukker, citron og ingefær op i en gryde.

• Lad det trække 5 minutter, så trækker ingefærsmagen ud • Hæld det i et glas og kom rom i efter smag.

Her er en lækker og overraskende punch, der har en rund og frisk smag, der minder lidt om den spanske pacharanlikør. Den kræver stjerneanis, som man kan købe i de fleste supermarkeder.

Anis-orange punch

Anis - Orange-punch

Ingefærgrogg

En drink: 5 stjerneanis En (usprøjtet) appelsin 1 ½ dl vand 2 spsk. sukker 4 cl vodka eller efter smag • Skræl et par strimler af appelsinen med en kartoffelskræller • Knus stjerneanissen.

• Kog appelsinskal, anis og vand i 5 minutter i en lille gryde • Pres saften af appelsinen. Kom den i gryden med sukker • Kog op og smag til om den er sød nok.

• Hæld i et glas og i med vodka efter smag.

Portvinsgløgg

Russisk kaffe (Sort eller hvid) Her er en varm variation af White Russian. Bruger man ikke Kahlua får man en varm Black Russian. Den hvide version er sødere og har rundere smag, men er man mere til en bitter og direkte smag, så drop Kahluaen.

En drink: 1 lille kop stærk kaffe 4 cl vodka 2 cl Kahlua En klat flødeskum + lidt kaffepulver •Hæld kaffen i et glas.

•Kom vodkaen og Kahluaen i.

•Pynt med fløde og lidt kaffepulver

Fire glas: En flaske portvin Et stykke kanel eller et lille nip kanelpulver 5 nelliker 10 abrikoser • Hak abrikoserne i små stykker og kom dem i en gryde med portvin, nelliker og kanel.

• Varm blandingen langsomt godt igennem. Den må ikke koge!

• Servér i høje glas og husk at spise abrikoserne.

Jeg synes, man får en herlig gløgg med portvin, men lad være med at bruge en af de dyre og husk, at den ikke må koge, så ryger procenterne!

9

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Interview og foto af Anja Poulsen

KI & KU sammenlægning i støbeskeen Der sker mange ændringer i søværnet for tiden og en af de meget omsiggribende er en sammenlægning inden for tjenestegrenene Kampinformation (KI) og Kommunikation (KU). Det er ikke let at finde information om de pågældende ændringer, så for at få nogle svar, har SKnyt foretaget et interview med chef for uddannelsessektionen på Taktikkurset – Orlogskaptajn Johannes Riber Nordby. Her blev der spurgt ind til grundlaget for sammenlægningen, planlægningen og fremtidsudsigterne for både faget og for de ansatte.

Hvorfor har I valgt at KI- og KU-sektionen skal lægges sammen?

Det er en beslutning, der er taget for rigtig lang tid siden. Man startede processen helt tilbage, da man havde AGfunk, der var en arbejdsgruppe/funktionsuddannelse. Man reviderede funktionsuddannelsen og tjenestegrenene og i den portefølje begyndte man at vurdere, hvorvidt man skulle lægge KI og KU sammen.

Det er ikke taktikkurset, der har besluttet, hvorvidt de skal lægges sammen – det er SOK, der har besluttet det; vi er jo sådan set bare dem, der gør arbejdet.

For ganske kort at ridse op, hvordan det skete: en arbejdsgruppe ved navn KI/KU-Arbejdsgruppen som bestod af Taktikkurset, SOK og Eskadrerne fik til opgave at undersøge hvorvidt det var muligt at lægge KI og KU specialerne sammen og det var der to grunde til: 10

Den primære grund var, at man foran sig så en meget stor teknologisk udvikling både på det KI- og det KUmæssige område. Det har vi også oplevet på TAK, hvor arbejdsfelterne blev større og større, så det til sidst var værd at overveje, om man simpelthen kunne køre det sammen.

Den anden grund til det er, at man generelt gerne ville se nærmere på KI- og KU-uddannelserne, fordi det var de tjenestegrene, hvor der var allermest personelomsætning forstået på den måde, at vi havde dem i kortest tid.

Vi gik så ind og kiggede på, om vi kunne lave et andet forløb, således at vi kunne få de der har en funktionsuddannelse ud til skibene noget tidligere, så der ikke gik for lang tid fra selve funktionsuddannelsen og til de kom ud og fik noget enhedsuddannelse og erfaring, så vi kunne anvende dem.

De forsvandt lynhurtigt og det gjorde simpelthen, at taktikuddannelsen havde svært ved at følge med og producere tjenestegørende ligeså hurtigt, som de forsvandt.

Arbejdsgruppen kom så hen ad vejen med en anbefaling om, at man sammenlagde de to tjenestegrene og gjorde det på en bestemt måde. Det er så det, vi er ved at arbejde i i dag – at få beskrevet det forløb helt præcist, for det bliver et meget anderledes forløb, end det har været tidligere.

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Forløbet i den sammenlagte uddannelse

Det der er bestemt fra SOKs side nu er, at alle der kommer ind får en basisuddannelse og herefter kommer de så op til os på Taktikkurset og får 18 ugers funktionsuddannelse – taktik, kalder vi det – det er en blanding af KI og KU, som kommer til at tage ligeså lang tid som en tidligere funktionsuddannelse på bare et af specialerne.

I Arbejdsgruppen fandt man ud af, at der faktisk var mange ting, som uddannelserne havde til fælles som f.eks. fleetwork, og de her overlap gør, at man allerede der har ryddet nogle timer.

Når de så er færdige med de 18 uger hos os, kommer de ud i en enhed og får et uddannelsesforløb dér. Det har de altid fået, men nu bliver det mere struktureret, for når de kommer ud fra TAK, kan de fungere under det, vi kalder for vejledning. Det vil sige, at de skal gå på siden af en gammel mand – forstå mig ret – en MOKS, KIA eller en LERA. Der får de lige det sidste og så kan de egentlig gå en selvstændig radio- eller O-rumsvagt.

Det gør de så i 12 måneder, hvorefter de kommer og får en efteruddannelse hos os. Så efter et forløb på næsten to år er de sådan set helt færdiguddannede og specialiserede.

Kan I godt holde på de nye tjenestegørende?

Godt spørgsmål. Det ved vi ikke endnu. Det første hold starter 31. oktober 2011, så det er en erfaring vi må høste over de næste år.

Nu siger du, at KI og KU er ved at nærme sig hinanden - er selve det tekniske på radioen og broen også begyndt at nærme sig hinanden?

Altså, man kan sige, at bortset fra THETIS-klassen, så er hele omdrejningspunktet jo C-flex, som alt kører ind igennem. Det er ligegyldigt om det er billedopbygning, message-handeling eller om det er link.

C-flex er ligesom stenen, alting står på. Så også derfor giver det god mening at samle de to specialer, for det kommer til at tage udgangspunkt i C-flex uanset om man skal sætte kommunikation op eller sidde og plotte spor. Kommunikationssystemerne har ændret sig meget, så rent teknologisk begynder tingene altså at krumme sammen.

Hvad med de mennesker der er inde nu? Lad os sige en gammel telegrafist der har virket i 15 år skal vedkommende omskoles?

Det har vi diskuteret meget. Taktikkurset sidder i en arbejdsgruppe som hedder Arbejdsgruppen For Implementering af Taktisk Speciale, som kommer med en rapport til marts. Det er to ting i det: det kræver mange ressourcer f.eks. at skulle omskole en KI'er til en KU'er ud over dem, vi skal producere på TAK. Det skal dog ikke være det, der er det bestemmende, men argumentet er så også, hvor mange det drejer sig om. Lige nu er personelomsætningen ikke så stor for KI og KU, som den var for bare to år siden.

Men først må vi få lavet den her specialebeskrivelse færdig, og hvor mange er der så tilbage… De sidste

11

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

KU'ere kom ud i februar måned og den sidste KI-afgang er uddannet. Så der kommer ikke flere. Det vi ser, at de her KI'ere og KU'ere skal kunne, er først og fremmest at støtte de nye TAKtik'ere, når de kommer ud i skibene. Lad os så få noget erfaring med det først, inden vi begynder at vurdere, hvad vi gør langt hen ad vejen.

Det må du næsten spørge Eskadrerne om, men jeg tror... som mennesker er vi jo altid skeptiske over for det nye, så der er ingen tvivl om, at det vil blive en udfordring, for det kommer til at kræve nogle nye rutiner i skibene. Men jeg tror, man skal prøve at se det som en positiv ting i relation til f.eks. de skibe vi har i Nordatlanten, hvor besætningen ikke er særlig stor, så her kan man se det som en mulighed for at man bedre Det er den ene del af det og den anden del, som vi kan dække hinanden ind. At der ikke kun er én mand faktisk er begyndt på allerede nu er, at vi tager de erder kan én bestemt ting. Man vil nok kunne komme farne og dygtige og sætter dem på fagkursus allerede til at lave et bedre opgave-sammenfald. Så jeg tror, nu. Det kursus som sergenterne også får. Det får de man skal lade det bundfælde sig og forsøge det her i deres egen tjenestegren og det er for at styrke dem Vi vil spørge ud til alle, hvad erfaringen var med det og fordi vi forudser, at den her taktikuddannelse selvher. Hvor ramte vi rigtigt og hvor ramte vi forkert og så følgelig kommer til at er det jo alles pligt at give lidt udfordringer... komme og sige, hvad Vi kommer til at rette der fungerede godt Foto: halvanden 3D-radar og to HF-piskantenner. til hen ad vejen, det er og mindre godt. Det KI og KU spiller sammen. helt sikkert. Det er jo er jo et samspil. helt nyt, det her.

Det vil vi tilbyde dem, Har I planlagt at indselvom det ikke bliver hente erfaringer? alle, for vi kan jo ikke Ja, det kommer helt tage alle KI'ere og alle bestemt, men hvorKU'ere op til os, men når, ved jeg ikke de, der har et ønske endnu, for de første om det, vil blive tilbudt taktik-gaster ramdet her fagkursus. mer jo først skibene i foråret 2012. Og vi Med henblik på en er på TAK først nu i vis faglig stolthed, gang med at beskrive frygter I så, at der vil de præcise fagplaner ske frafald på bagog lektionsoversigter grund af sammenpå uddannelsen, så lægningen? de ting ligger heller Det ved jeg sørme ikke. ikke fast endnu. Men Det er utrolig svært at det vil de selvfølgelig sige. Det er klart, at gøre, inden uddansådan nogle ændrinnelsen starter, så det ger her altid giver noger vi i fuld gang med le rystelser i et system. at få sat sammen.

Specielt et som vores.

Du må næsten spørge Hvordan vil I forFPT om det. Det kan midle sammenlægjeg ikke svare på. ningen ud til de nuværende KI'ere og Bliver der brug for KU'ere? færre konstabler i arbejde når nu én konstabel Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Nu skal Implemenpludselig kan to områder? teringsrapporten først og fremmest sendes til SOK og Nej, for normmæssigt forbliver det det samme. Det er godkendes dér. Den vil helt sikkert også komme med ikke sådan, at der bliver færre normeret til f.eks. ABet oplæg til, hvordan vi gør det, for det har du ret i, SALON – det vil forblive de samme KI-/KU-normer, at vi skal have gjort. Og langt hen ad vejen vil det der vil bare stå TA i stedet. Så det vil være norm-neublive gennem de medier, der nu er – du er her jo i tralt. Man har ikke tiltænkt sig at skære i normerne dag, det er jo et super godt eksempel på, hvordan vi overhovedet. kan formidle at det her rammer os lige om lidt. Også Det er da rart at vide. Hvordan tror du sammengennem vores hjemmeside er det der, vi vil formidle lægningen vil blive modtaget hos de menige? det i første omgang. Ellers vil vi helt sikkert tage fat 12

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

på eskadrerne og høre, hvordan de synes, vi kan formidle det. Desuden bliver der i uge 49 på TAK afholdt et KI/KU-seminar med netop den nye TAK-uddanelse som tema.

Jeg tror det er meget vigtigt, for hvis man går som tjenestegørende på et skib og pludselig hører et eller andet, så kan man gå hen og blive utryg og man kan føle sig snigløbet...

Det vil helt sikkert også komme, men vi har ikke lagt en strategi endnu, netop fordi der er lang tid, til det kommer. Men det skal vi have gjort og det skal vi have gjort, når vi ved, hvordan uddannelsen præcis ser ud, for det ved vi ikke endnu. Vi kender den kun i store træk. Jeg mener, at vi skal kende den ordentligt, så vi kan beskrive det helt og ikke komme med en halv flugt. Det skal fortælles ordentligt første gang og derfor har vi ikke sagt så meget endnu. Måske svarer jeg lidt vævende, men det er fordi, vi ikke er helt færdige med analyserne af den del endnu.

Jeg har søgt efter det på nettet, men har ikke kunnet finde noget særligt. Men man hører jo fuglene synge rundt omkring...

Den KI/KU-rapport om, hvorvidt man skulle sammenlægge tjenestegrenene, blev først godkendt lige omkring sommerferien, så den er ganske, ganske ny.

En af arbejdsgrupperne fik sit kommissorium i maj – vi fik at vide for et halvt år siden, at vi skulle sætte det her i værk, og så skal vi jo lige finde ud af, hvordan vi

gør det. Så derfor kan vi ikke rigtig melde ud, førend vi præcis ved, hvad det her egentlig er. Men det skal nok komme. Helt bestemt.

Det var spændende at høre om, og også betryggende at vide, at det her ikke sker, fordi der skal skæres i personellet.

Nej slet, slet ikke. Det er ikke det, der er tanken og det er heller ikke noget, som står i nogle af de papirer, jeg har liggende på det her overhovedet. Det er rent fagligt og for at få noget rekommandation omkring KI og KU. Man kan gå på vagt i O-rummet den ene dag og så kan man gå på vagt i radio-rummet den anden dag. Det er det, der er sigtepunktet. Der er ikke nogen der skal bortskæres – ikke på baggrund af det her, i hvert fald.

Ved du om der er flere steder i søværnet, hvor man påtænker at lægge tjenestegrene sammen?

Nej, ikke hvad jeg har hørt af. Jeg kan heller ikke lige se, hvilke det skulle være. Men skulle det ske, kan vi i hvert fald se, at det ville blive en langtrukken proces.

Det er fire år siden at den her proces begyndte at røre på sig, så jeg kan sige, at skulle noget tilsvarende ske, så bliver det absolut ikke i morgen, at det kommer til at ske!

----

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening Fornavn(e): _______________________________ Efternavn: ________________________________ Tjenestested/enhed: ________________________ Adresse: __________________________________ Postnummer og by: ________________________ MA-nummer: _____________________________ CPR: _____________________________________ Kontonummer til PBS-betaling: Reg.:______ Kontonr.: ______________________ Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Allé 13, 2610 Rødovre Indmeldelse kan også foretages via www.maks.dk 13

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Konstabelgruppernes dårlige lønudvikling under CS Konstabelgruppernes lønudvikling varetages af CS, der totalt domineres af sergentgruppen, hvilket også klart afspejler sig i lønudviklingen for de to grupper.

Et resultat af CS’ nuværende organisationsstruktur.

Af Hans Frederiksen Grafik: FPT, Hans Frederiksen og Bjarne Mørup Olsen.

CS har i årevis haft aftaleretten for sergentgrupperne i hæren, søværnet og flyvevåbnet samt marine- og flyverkonstablerne, hvilket også klart afspejler sig i lønudviklingen for sergent- og konstabelgruppen. Sergenterne har klart udnyttet deres dominans i bestyrelsen til at sikre sig en pæn del af aftaleprovenuet gennem de sidste 12 år.

Fast løn og faste tillæg Da NY LØN blev indført, fastlagde man samtidig, at sergentgrundlønnen altid skal være højere end den højeste konstabelgrundløn.

Det vil sige, at en sergent på 22 år uden erfaring og med en kort tjenestetid var højere lønnet end fx en 55-årig marine- / flyverspecialist.

I 2008 indførte man de to faste funktions og uddannelsestillæg for sergentgruppen, så den faste grundløn med faste tillæg gav sergentgruppen et betydeligt løft.

Konstabelgrupperne fik ikke på tilsvarende vis et fast tillæg.

Kvalifikationstillæg Konstabelgruppen i søværnet og flyvevåbnet fik tildelt 11 mio. kr., som de skulle forhandle individuelle kvalifikationstillæg med udstikkeren om hvert tredje år.

Første gang i 2008.

Endnu engang havde CS forhandlet en overenskomst på plads med betydelige hensyn overfor sergentgruppen, mens den dårligst

14

stillede gruppe forhandlingsmæssigt, selv skulle – og fortsat skal – forhandle individuelt om kvalifikationstillæg.

For at forstå CS’ forhandlingsgrundlag skal man se lidt på, hvordan deres interne forhandlingsgrundlag er.

Det samlede lønprovenu i CS er baseret på sergentgruppen fra de tre værn og konstabelgrupperne fra søværnet og flyvevåbnet.

Sergentgruppens dominans Beslutningsgrundlaget i CS er en bestyrelse på 17 personer. 13 sergenter, to flyverkonstabler, en marinekonstabel og en mekaniker fra søværnet. Man skal ikke være matematiker for at danne sig et grundlag over, hvordan vægten af beslutningerne tages i CS’ bestyrelse.

Beslutningen om at sergenten altid skulle have højere grundløn end den ældre erfarne marine- / flyverspecialist blev af mange i konstabelgruppen betragtet som en hån mod dem.

Det var jo dem, der fagligt og erfaringsmæssigt skulle hjælpe sergenten med at få erfaring som mellemleder. En sergent er jo faktisk i lære for at kunne blive oversergent, som er den, der betragtes som rigtig mellemleder.

Der er dog undtagelser, der bekræfter reglen. Flere sergenter kommer fra konstabelgruppen i en mere moden alder.

Formanden for SK lægger da heller ikke skjul på sin utilfredshed med, at CS ikke vil ændre sin struktur til en todelt for sergenthenholdsvis konstabelgruppen, eller slipper konstabelgruppen, så de kan søge fællesskab med HKKF.

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Sergentgruppen er i overtal i CS, derfor vil de altid dominere beslutningsprocessen.

Det giver sig også udslag i tillidsmandssystemet på arbejdspladserne. Ligesom det også skaber mange problemer ved indstillinger til kvalifikationstillæg, hvor det for mange sergenter er svært at adskille tjenesteopgaven og foreningstilhørsforholdet.

Hæren Sergenter Konstabler

*

*

Søværnet

Flyvevåbnet Værnsfælles

I alt

2566

769

1068

650

5053

4040

1479

1497

687

3663

Hærens konstabler har egen overenskomst og regnes derfor ikke med.

Vi kan lide det eller lade være, men det er altså CS, der har nøglen til at ændre på tingenes tilstand, ja og så FPT, selvfølgelig, men det er stort set det samme, siger Bjarne Krogh-Pedersen.

– I det mindste når det drejer sig om konstabelgruppens aflønning, og det er hvad enten vi taler om søværnet eller flyvevåbnet, kan det se ud som om, at der i forholdet mellem CS og FPT ikke

Konstabel- og sergentgruppens lønudviklingen under CS-aftalen fra 1997 til 2009 Selvom sergentgruppen fik de faste tillæg ind i 2008 tildeles de også kvalifikationsmidler til forhandling. Som det ses af FPTs skema øverst på siden, er sergentgruppen også her pænt med.

Til forandringen pr. årsværk har sergentgruppen fået 17% mens konstabelgruppen kun har fået 11,2%. Af tillægssummen er forandringen til sergentgruppen 24,93% og 13,12% til konstabelgruppen.

er et traditionelt arbejdsgiver/fagforeningsforhold men snarere en aftale om – eller accept af – at de kroner, der kan spares hjem på konstabellønninger hovedsageligt kan anvendes til at forgylde sergenterne, mens resten forbliver hos arbejdsgiveren.

Det kan jeg da godt forstå, at bestyrelsen i CS ikke er interesserede i at ændre på – de er jo da næsten allesammen sergenter.

Og FPT har åbenbart heller ikke interesse i at ændre på tingenes tilstand, - hvis bare sergentgruppen får det de skal have er der jo borgfred. Meget forståeligt, og uhyre meget usympatisk.

Jeg ved da godt, at det er teorier, jeg kaster på bordet, men tallene i tabellerne indikerer i høj grad, at tingene kan være som jeg beskriver det her. Så det ligner ”aftalt spil”, men jeg kan naturligvis ikke vide det.

Så den nøgle, som CS har og som kan løse op for denne skævvridning imellem manuelle og mellemledere, den forventer jeg bestemt ikke, at de vil benytte. Og indtil man i CS vil erkende, at der er brug for en to-strenget struktur,

så organisationen følger forsvarets struktur, så længe vil konflikten imellem de tre organisationer – CS på den ene side og SK og FKKF på den anden side – bestå.

Der er stadigvæk nogle, der ikke har forstået, hvad der ligger bag Søværnets Konstabelforenings (og senere Flyvevåbnets Konstabel- og Korporalsforenings) opståen. De, der ikke har forstået – eller har været for ensporede til at sætte sig rigtigt ind i sagerne – tror fejlagtigt, at der ligger personspørgsmål bag. Det gjorde der ikke, og det gør der ikke.

Det er alene i spørgsmålene omkring den én- eller tostrengede struktur, at problemerne ligger gemt. At det så har medført nogle knubbede ord undervejs, får det til at ligne personspørgsmål, men det er altså strukturelt, at problemerne var og – ifølge de viste tabeller – stadigvæk er.

Fortsættes >

15

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Konstabelgruppernes

dårlige lønudvikling under CS Hærens konstabler har egen aftaleret og er derfor ikke med i diagrammerne

Fordeling af sergenter og konstabler 2009

Fordeling af sergenter og konstabler 2010

Konstabelgruppen udgør 42% Sergentgruppen udgør 58%

Konstabelgruppen udgør 40% Sergentgruppen udgør 60%

Grundlaget for diagrammerne kan ses i tal på modstående side >

16

Fordeling af individuelt forhandlede tillæg i 2009

Fordeling af individuelt forhandlede tillæg i 2010

Konstabelgruppens andel af tillægsmidlerne udgør i 2009 25% og sergentgruppens andel udgør 75%

Konstabelgruppens andel af tillægsmidlerne udgør i 2010 23% og sergentgruppens andel udgør 77%

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Konstabelgruppernes

dårlige lønudvikling under CS

-Disse diagrammer understøtter vore erfaringer nemlig at CS er rigtig gode til at belønne mellemlederne på bekostning af konstabelgruppen. Det man kunne forlange var selvfølgelig, at tillægsmidlerne blev fordelt så de svarede til andelen af ansatte.

-Det bekræfter vores opfattelse af, at man skal kigge langt efter en saglig forvaltning hos CS af konstablernes interesse, når det gælder løn og tillæg.

-Det jeg har beskrevet i denne artikel, er den eneste årsag til, at CS absolut ikke ville afgive forhandlingsretten til konstabelgruppen, det ville nemlig betyde at sergentgruppen i 2010 ville have haft 25 % mindre til rådighed til individuelt forhandlede tillæg.

Bjarne Mørup Olsen – forretningsfører, SK

Kilde: Forsvarets Personeltjeneste

17

faglige sager og noter

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

af Bjarne Mørup Olsen

Løntræk

Et medlem har for nylig konstateret at FPT har foretaget modregning i hans løn uden at han var orienteret i forvejen. Medlemmet bliver selvfølgelig meget overrasket da den udbetalte løn i hvert fald ikke rækker til hele måneden.

Det er grotesk at FPT, i sager hvor de mener at en ansat har fået forkert løn, tror de kan tillade sig at tilsidesætte alle gældende regler for tilbagebetaling og anstændig behandling af de ansatte.

Vi har tidligere skrevet til FPT i lignende sager og det er ufatteligt at forsvarets personalechef stadigvæk tillader at hans ansatte åbenbart skal gøres retsløse hver gang FPT begår fejl.

Disciplin og det moderne forsvar Denne overskrift har Forsvarschefen (FC) brugt til sin leder i medarbejderbladet ”FORSVARET” fra november 2010. FC anfører i sin leder bl.a. at ” … disciplin kan opleves som begrænsende og jeg er sikker på, at vi alle til tider tænker, at vi ville kunne gøre ting bedre, hvis vi bare fik lov til at gøre, som vi ville, og ikke behøvede at efterleve regler eller krav.”

Når man læser historien andetsteds på denne side om hvordan FPT, som jo er direkte underlagt FC, behandler ansatte der (måske) har fået en forkert løn, så meget i strid med reglerne, kan man godt tvivle på om FC’s gode hensigter har nogen gang på jord.

SK hjælper nu medlemmet med at få sagen på ret kurs så der kommer en retfærdig og menneskelig løsning på sagen.

Tillæg til marinespecialister

Er du fyldt 43 år og marinespecialist på gammelt lønsystem bør du få et ”marinespecialisttillæg” på 993,92 kr. pr. måned.

Selv om tillægget har eksisteret siden 1996 hænder det stadigvæk at et medlem må konstatere at det udebliver.

Vi skal derfor opfordre til at man kontrollerer lønsedlen og er man det mindste i tvivl bør man selvfølgelig kontakte SK, så løser vi problemet for dig.

18

Kritisk sygdom og livsforsikring

Som ansat i forsvaret er man omfattet af statens gruppelivsforsikring med en dødsfaldssum på 300.000,- kr.

Til forsikringen er der tilknyttet en dækning på 100.000 kr. hvis man bliver ramt af en kritisk sygdom, f. eks. kræft, blodprop i hjertet mv. Listen omfatter mange forskellige sygdomme og skulle man være uheldig at få konstateret en alvorlig sygdom bør du kontakte os, så hjælper vi dig gerne med yderligere oplysninger og hjælp.

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6 Her ses tre af de nu udfasede SF-300-enheder.

SØLØVEN og HAVKATTEN er de eneste enheder af den klasse, der stadig sejler under dansk flag

SØLØVEN ombygges til

dykkerskib Søværnets hidtidige dykkerfartøj , LÆSØ, søsat i 1973 er blevet oplagt i APR 2009, idet man ikke kunne få søfartsstyrelsen og arbejdstilsynet til at forlænge dispensationerne.

LÆSØ er afrigget og solgt OKT 2009.

For at genoprette en dykkeruddannelseskapacitet i Søværnet efter udfasning af LÆSØ er det besluttet at gennemføre en omkonfiguration af en enhed af Flyvefiskenklassen (SØLØVEN) til anvendelse som dykkeruddannelsesfartøj frem til 2024.

Flyvefisken-klassen eller standard flex 300 står ellers til udfasning men Søløven bliver ombygget så pladsen bliver bedre udnyttet. Man får en større platform, undervisningslokale og bedre indkvartering for dykkereleverne.

Selve ombygningen koster over 30 millioner kroner og næsten alle ønsker fra brugerne er blevet opfyldt, og der har været en del, for SØLØVEN skal dække Søværnets behov for scuba- og dybdedykkeruddannelsen med dyk ned til 80 m, og det kræver en del udstyr. Søløven bliver udrustet med et infirmeri, en kran til udsætning af dykker- og sikkerhedsfartøj, et trykkammer med plads til

minimum fire personer, dykkerleder-stationer, dykkerklokke, mulighed for helikopter-evakuering og masser af plads til dykkerudstyr.

En vigtig detalje er også , at der skal være backup for alle systemer, så hvis et system bryder ned, så har det ingen betydning for dykkernes sikkerhed.

En del af dykkermateriellet fra LÆSØ kan genbruges, og det bliver renoveret, inden det bliver monteret på SØLØVEN, der også får renoveret bro og et periodisk eftersyn , inden det kan fungere som Søværnets nye fartøj til uddannelse af dykkere.

Der er blevet indgået kontrakt med Faaborg Værft, som i uge 34 gik i gang med selve ombygningen og periodisk eftersyn samt opdatering af fartøjets navigations- og kommunikationssystemer.

Ombygningen skal være færdig i AUG 2011 og så får fremtidens dykkerelever langt bedre vilkår, når de skal uddanne sig. kilde: FMT foto: SOK arkiv

19

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

FORSIKRINGSOVERSIGT

aktuelle belø

ARBEJDSSKADER

UDSENDELSE

Ifølge lov om forsikring mod arbejdsskader (Lov 848 af 7/9-2009) - loven er kompleks og her er nogle hovedtræk:

Forsikringer m.v. under udsendelse på mandat i udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Tab af erhvervsevne: Udbetales ved min. 15% erhvervsevnetab.

Løbende udbetaling afhængig af årsløn - 100% tab udbetales med 4:5 af årslønnen. Mulighed for kapitalisering (engangsbeløb) når erhvervsevnetab på 50% eller mere. (fx: ved 65% tab af tidligere årsløn 275.000 = 11.917 kr. pr. måned).

Forsvarets særlige erstatningsordning og FG INTOPS 98424. Under udstationering i udlandet er personellet omfattet af følgende erstatninger i tilfælde af invaliditet og død: Ved 100% invaliditet mén)

3.653.500 kr. (udbt. fra 5%

Ménerstatning: Udbetales ved mén på min. 5%.

Ved méngrad på 100% udbetales 752.000 kr.

Dødsfaldsdækning: Forsørger Ikke forsørger

Tab af forsørger: Løbende udbetaling, 30% af årsløn eller engangsbeløb (fx: afdødes årsløn 275.000 kr. = 6.875 kr. pr. måned i max 10 år).

Forsikring mod tab af personlige ejendele m.m.

Mister du personlige ejendele m.m. henvises til aftale med FKO om, at forsvaret udbetaler en kulancemæssig godtgørelse på maksimalt 6.000 kr. pr. person, der mister personlige genstande under udlandstjenesten, såfrem personellet forinden udsendelse orienteres herom.

Særligt overgangsbeløb til ægtefælle ved dødsfald: 141.500 kr.

Forsørgertab til børn er afhængig af den afdødes årsløn i året før skaden (udgør 10% af årslønnen),og løber til barnets 18. år. Er barnet under uddannelse, kan ydelsen evt. løbe til det fyldte 21. år. Hvis afdødes årsløn fx var 275.000 kr., bliver den månedlige ydelse 2.292 kr.

Der ydes betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Kommer du til skade skal anmeldelse foretages inden ni dage efter tilskadekomsten til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). Er man utilfreds med FAEK's afgørelse, kan sagen ankes til Arbejdsskadestyrelsen, og er man ikke tilfreds med deres afgørelse, kan sagen ankes til Ankestyrelsen.

SK er behjælpelig med sagsbehandling m.v. i forbindelse med medlemmernes arbejdsskader.

2.436.000 kr.

1.216.500 kr.

Forsvarets erstatningsansvar omfatter de private genstande, som normalt kan forventes medbragt på en arbejdsplads, og som eksempelvis befinder sig i private skabe. Ansvaret omfatter som hovedregel således ikke penge og kostbare genstande, som fx dyre armbåndsure, fjernsynsapparater, smykker og malerier.

Efterindtægt: Ved dødsfald får din ægtefælle og børn under 18 år et beløb som efterindtægt, svarende til din løn i 1 - 3 måneder. Hvis dødsfaldet er sket som følge af tjenesten, udbetales efterindtægt i 6 måneder. Hvis du er tjenestemand, ydes efterindtægt i 12 måneder. Du kan kontakte din udstikker og få nærmere oplysninger.

Se nærmere på: www.forsvaret/FPT/erstatningsforhold-intops.dk Forsikring & Erstatning

BEREGN SELV DIN PENSION Hvert andet år modtager tjenestemænd og tjenestemandslignende personel en pensionsoversigt med beregning af deres fremtidige pension. www.tjenestemandspension.dk Siden er oprettet af Personalestyrelsen. Her kan man selv beregne sin pension. Og det er muligt at lave pensionsberegninger på selvvalgte pensioneringstidspunkter, herunder også pension ved invaliditet og dødsfald.

Samtidig kan tjenestemanden kontrollere, at de pensionsrelevante registreringer er korrekte.

20

www.pensionsinfo.dk Er en hjemmeside udgivet i et samarbejde mellem pensionskasser, pengeinstitutter, offentlige myndigheder m.v., hvor man kan finde overblik over efterløn og pensioner, samt ydelser ved alvorlig sygdom, ulykker, dødsfald m.m. www.oao.dk Hjemmeside for Offentligt Ansattes Organisationer.

Her kan man finde den aktuelle pensionsoversigt med antal år og skalatrin.

SKnyt - december 2010 - 13. årgang - nr. 6

øbsstørrelser

FORSIKRINGSOVERSIGT

Tag oversigten med når du taler forsikring med din assurandør eller bank CFU forsikringsaftale, som gælder alle ansatte i staten - Aftale nr. 85034 hos Forenede Gruppeliv:

Forsikringer omfattet af SK's medlemsskab, og indbefattet i kontingentet:

Gruppelivsforsikring med en dødsfaldsdækning på 300.000 kr.

Forsikring som udbetales ved konstateret kritisk sygdom på 100.000 kr. (Se også: www.fg.dk).

Børnesum på 15.000 kr. pr. barn under 21 år.

Gruppelivsforsikring med en dødsfaldssum på 167.000 kr. ved medlemmets død og 75.100 kr. ved ægtefælles død.

Der betales skat af præmien for denne forsikring over lønsedlen.

Øvrige forsikringer som gælder for ansatte med kapital- eller arbejdsmarkedspension - også for SK's medlemmer.

Gruppelivsaftale med en dødsfaldsdækning på 615.000 kr. Der er yderligere tilknyttet en sum ved ægtefællens død før 60 år på 372.000 kr. Desuden er der tilknyttet en erhvervsudygtighedsdækning på 123.000 kr. pr. år. Og ved medlemmets død 29.500 kr. pr. år til evt. børn.

Der betales præmie og ABRI for denne forsikring over lønsedlen.

For korttidsansatte omfattet af bonusordningen: Særligt beløb ved dødsfald i tjenesten: Ved dødsfald ydes der afdødes ægtefælle et særligt beløb på 20.000 kr. Et tilsvarende beløb udbetales til hvert af afdødes børn under 18 år. Det samlede beløb kan dog ikke overstige 80.000 kr.

Særligt beløb ved tilskadekomst i tjenesten: I tilfælde hvor korttidsansat personel afskediges som følge af en i tjenesten pådraget invaliditet, ydes der den pågældende et særligt beløb, der ved 100% invaliditet andrager 80.000 kr. Ved lavere invaliditet nedsættes beløbet tilsvarende.

Ordningen er arbejdsgiveradministreret.

Tjenestemændenes Forsikring Her kan medlemmer af SK og familiemedlemmer tegne private fordelagtige forsikringer.

Alle medlemmer er omfattet af:

Fritidsulykkesforsikring på 600.000 kr. med dækning for tandskader og brilleskader.

Kollektiv fritidsansvarsforsikring ved udstationering af den danske stat på internationalt mandat, Det Danske Folketing og/eller Den danske Regering.

Forsikringen dækker ved skade på personer op til 5.000.000 kr. og ved skade på dyr og ting - op til 2.000.000 kr.

Sundhedsforsikring SK har indgået aftale med TRYG om en sundhedsforsikring.

Forsikringspræmien opkræves sammen med fagforeningskontingentet såfremt medlemmet ønsker denne forsikring.

Det er muligt privat at tilkøbe en sundhedsforsikring for ægtefælle/samlever og børn under 21 år. Denne forsikringspræmie opkræves i givet fald af TRYG. Kontakt SK for yderligere oplysninger.

OBS Det kræver megen plads at oplyse udtømmende om pensioner/forsikringer og ovenstående er kun en omtale af nogle hovedtræk. Gå til kilderne eller foreningen hvis du vil vide mere.

Forsikringsselskaberne tjener penge på at forsikre ofte rigtig gode penge, og det er ikke selskaberne som beskytter dig mod at være unødigt dobbeltforsikret!

Når du tegner private forsikringer er det altid en god ide at spørge om udbetalinger forudsætter, at ingen andre udbetaler for samme forsikringsbegivenhed.

Man kan i princippet forsikre sig mod stort set alt.

Yderligere oplysninger kan indhentes fra foreningens kontor - 33 45 46 47 21

SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Nu' det jul igen...

Julehilsen til SKnyt's læsere Tiden flyver af sted, altså ikke arbejdsdagene, der nærmest snegler sig af sted. Men ellers er det faktisk rigtigt: Tiden flyver af sted. Når man er her i nærheden af årsskiftet er det oplagt at skue fremad og forsøge at se, hvad det kommende år bringer. Og det er oplagt at kigge sig tilbage og se, hvad der er hændt siden sidste årsskifte. Og så samtidig reflektere lidt over, hvor hurtigt det i grunden er gået.

Her til jul er der gået et år siden sidste vinter satte ind med kulde og sne i de største dynger i mands minde. Jeg synes lige, at jeg er holdt op med at skovle sne, men alligevel er der hændt en masse i den mellemliggende tid: • Søværnets Konstabelforenings bestyrelse har holdt en række bestyrelsesmøder, hvor vi kontinuerligt har udstukket kursen for vores forening med fornødent hensyn til vores økonomi.

• SK har holdt et fantastisk Tillidsmandskursus på Dansk Metals flotte kursusejendom i Jørlunde.

• Vi har – en gang for alle – fået fastslået, at Søværnets Konstabelforening er fuld-gyldigt medlem af Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), selv om stærke kræfter forsøgte at lempe os ud af bagdøren.

• Vi har gang på gang haft situationer, hvor vi med al tydelighed kan se de kæmpemæssige fordele, som SK har haft ved sin indtræden i CO-Søfart og det faglige fællesskab, der findes her.

• Vi har fastholdt vore relationer til Tjenestemændenes Forsikring, hvor rigtig mange af vore medlemmer efterhånden har tegnet forsikring.

• Det nære samarbejde vi har med det, der indtil i sommer hed STA, men som nu hedder ”min A-kasse”, fortsætter ligeledes med uformindsket styrke.

• Vi var en brik i det store spil omkring festligholdelse af søværnets 500-års fødselsdag, hvor vi havde vores egen stand på kajen.

• SK var igen i år inviteret med i Holmens Kirke til gudstjeneste m.m. på Flagdagen, den 5. september.

• Vore sagsbehandlere har igen i år med succes løst en lang række sager, både overfor arbejdsgiveren og overfor andre myndigheder.

• Vi har strammet op på vort blad, SKnyt, så vi nu udsender et produkt som vi i høj grad er tilfredse med, og som vi med glæde deler ud til interesserede læsere.

22

• Søværnets Konstabelforening er med i arbejdet frem til de overenskomstforhandlinger, der snart går i gang og som gerne skulle give os endnu bedre vilkår for vore medlemmer.

• Og så videre – og så videre...

Kort fortalt, så er der virkelig gang i vores fantastiske fagforening, som jeg uden at rødme betegner som en af landets bedste. Vi har en meget høj grad af tilfredse medlemmer, og det er vi stolte over.

Og hvad skal vi så få tiden til at gå med i det kommende år? Tja, et par gode gæt kommer her: • Det skulle undre mig meget, om ikke der stadig bliver en mængde større eller mindre tvister, hvor FPT fortsætter deres uvane med – hvis det er muligt – at forvalte efter lavest mulige fællesnævner og som oftest til vore medlemmers ugunst. Det er tidskrævende for vore sagsbehandlere og yderst kritisabelt overfor vore medlemmer.

• Så bliver det jo også et år, hvor overenskomsten skal i hus. Vi er med hele vejen op til forhandlingerne går i gang i Finansministeriet, og selv om finanskrisen kradser håber vi da på forbedrede vilkår for vore medlemmer.

• Til sommer afholder Søværnets Konstabelforening sin syvende ordinære kongres, hvor vi bl.a. skal have valg til bestyrelsen og vi skal have vore vedtægter justeret ind, så de matcher udviklingen i forsvaret.

• Igen i det nye år skal der være Tillidsmandskursus på Metalskolen i Jørlunde, datoerne ligger i skrivende stund endnu ikke fast.

Men inden alle disse opgaver løber af stabelen har vi lige en jule- og nytårsperiode, der skal nydes i fulde drag.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske SKnyt’s læsere – både medlemmerne og alle I andre – en rigtig god jul og et godt nytår.

Jeg håber, I alle må komme godt ind i det nye år, og jeg håber og tror, at 2011 vil blive endnu et godt år for jer og for Søværnets Konstabelforening.

Stor julehilsen til alle Bjarne Krogh-Pedersen formand

SKnyt - november 2010 - 13. årgang - nr. 5

Tillidsmænd og kontaktpersoner 1. ESKADRE FTM Karsten Nielsen tlf-tj.: 32 66 42 80 mobil: 40 53 84 85 kn@maks.dk 1 ESK STAB Erland Kramme Krogsgaard tlf-tj.: 99 22 14 36

2. ESKADRE FTM Nicolai Mallng tlf-tj.: 99 22 22 71

Knud Rasmussen Mobil: 40 84 19 30

ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen tlf-tj.: 99 22 22 63 mobil: 21 82 26 06

Achim Jensen tlf-tj.: 56 94 24 00 mobil: 60 60 21 66 achim@privat.dk

THETIS Kim Jensen mobil: 20 89 14 03

MAKRELEN Jonas Christensen tlf-tj.: 99 22 22 44 mobil: 51 30 55 59

VÆDDEREN Peter Koch Møller mobil: 61 71 15 96

SØLØVEN Lars Claesen Jensen tlf-tj.: 58 30 85 69 / 70

HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg mobil: 00298 50 35 02

VIBEN Morten Wallin Jensen mobil: 30 29 19 25

TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen mobil: 29 43 48 25 KNUD RASMUSSEN Lars Rasmussen mobil: 21 40 82 25

OPLOG KORSØR FTM André Borre tlf-tj.: 58 30 83 66 mobil.: 23 80 34 12

METTE MILJØ Jens-Peter Janum tlf-tj.: 41 30 99 15

COMCEN Michael Holm Jørgensen tlf-tj.: 58 30 81 00 mobil: 28 51 89 53 mhj@maks.dk

GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen tlf-tj.: 41 30 99 05

TKA Søren Albertsen tlf-tj.: 58 30 81 00

MARIE MILJØ Keld Kroman tlf-tj.: 50 30 85 93 GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lutz Jensen tlf-tj.: 58 30 85 92 DIANA Nicolai Thomsen mobil: 22 52 32 25 NAJADEN Jannik T. Larsen

KGM

FMT

RESERVEPERSONEL

BHM

OPLOG FRH

FTM Alex Damm-Nielsen Tlf-tj.: 99 22 11 51 fedtmule@post3.tele.dk COMCEN Ella M.B. Madsen tlf-tj.: 99 22 20 95 RVA Bjarne Krogh-Pedersen tlf-tj.: 99 22 11 08 mobil: 40 75 35 15 SLEIPNER Egon Andersen tlf-tj.: 99 22 22 35 FIIN: OLSF-4300F Kørsels- og transportelementet Johnni Møllnitz mobil: 22 45 99 62 jlm@mil.dk

MILITÆRPOLITIET KØBENHAVN Kasper Herand tlf-tj.: 32 66 42 05

FTM Peter Emborg tlf-tj.: 99 22 15 55 mobil: 61 67 16 05

FREDERIKSHAVN Tom Jensen tlf-tj.: 99 22 13 03 mobil: 40 26 38 83

MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø tlf-tj.: 49 70 90 43 mobil: 22 40 04 59

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE

KØBENHAVN Olav Borre tlf-tj.: 32 66 45 00

FTM Hans Philipsen tlf-tj.: 72 57 34 95 mobil: 20 10 56 16 hp@maks.dk

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Vacant

FORSVARETS PERSONELTJENESTE Teddy Ole Petersen tlf-tj.: 32 66 54 86

GRØNLANDS KOMMANDO Vacant

SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE

Heini René Jensen tlf-tj.: 99 22 17 60

VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV Klaus Nørager tlf-tj.: 25 38 48 36 klaus@mil.dk CIS SQUADRON FINDERUP Kaj Friborg tlf-tj.: 89 25 52 91 mobil: 40 58 81 80 kf@maks.dk FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTORTJENESTE Jan Lyngsøe mobil: 25 51 18 88 csw-e802c204@mil.dk

MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen tlf-tj.: 62 56 20 90

OBS

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til kontoret.

23

Søværnets Konstabelforening, Mose Alle 13, 2610 Rødovre SKnyt -december 2010 - 13. årgang - nr. 6

Stop bureaukratiet Under den overskrift igangsatte min A-kasse d. 22. november en happening, der skulle gøre opmærksom på det stigende bureaukrati i A-kasserne. Regelsættet for A-kasser fyldte i 1951 421 sider, mens de i dag fylder hele 22.408 sider…

Happeningen gik ud på, at man satte en printer til at printe samtlige sider i regelsættet – og streamede det live på nettet… Printeren var i arbejde fra kl. 8 til 16 alle hverdage, og selv med den arbejdsbyrde, har det taget over en uge at printe alle reglerne.

Det lyder umiddelbart temmelig tørt, men for at peppe det hele lidt op, har der været underholdning ved printeren i form af garage-rock-bands, blanket-bingo, protest-bob og andre sære indslag. Antallet af besøgende på facebooksiden, hvor det hele blev streamet, har da også været overraskende højt.

I en pressemeddelelse siger direktør i min A-kasse Lars Christensen om kampagnen: ”Vores print-aktion er et nødråb. De sidste mange år er landets ledige blevet væltet ind i nye regler og kontroller.

Der er opbygget et helt surrealistisk bureaukrati, der både fratager modet og selvværdet fra de ledige, samtidig med at det koster samfundet voldsomme ressourcer.

– Min A-kasse foreslår, at man sanerer hele området. Vi må bygge et nyt regelsæt op fra bunden, der bygger på tillid og et oprigtigt ønske om at behandle ledige med respekt. Hvis man tvivler på det nuværende systems absurditet, kan man besøge vores kampagneside. Jeg tror, at det er de færreste, der reelt kan finde en mening med 22.408 sider regler.”

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13, 2610 Rødovre Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 sk@maks.dk - www.maks.dk

Sekretariatet Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører

24

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 Valby Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 minakasse@minakasse.dk www.min-a-kasse.dk

Her ses et screenshot af den efterhånden så berømte printer. Til højre for den står det papir, der venter på en tur i printeren.

Min A-kasse donerede før happeningen 1000 kr. til projekt Plant-Et-Træ.

Bestyrelsen Bjarne Krogh-Pedersen, formand Kaj Erik Friborg, næstformand Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm.

Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm.

Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem