Page 1

4

nummer august 2013

Fagbladet CO-Søfart Leder: AnkenÌvnets forlis i besÌtningssager >3

De fire - helt glemte filippinere > 7-9

F... der er meget vand > 12 - 13


Centralorganisationen Søfart Dansk Metals Maritime Afdeling • Søværnets Konstabelforening • FOA Søfart • Dansk El-Forbund

Danmarks største maritime faglige organisation Kontortid: Mandag-torsdag 9-16 Fredag 9-15 Tlf. tid: Mandag-fredag 9-15 Fredag 10-15

Indhold

Faglige sager og noter

4-11

CO-Søfart Mose Alle 13 2610 Rødovre Danmark

tlf. 36 36 55 85 mail: cosea@co-sea.dk www.co-sea.dk

Ansvarshavende redaktør Ole Philipsen, formand CO-Søfart mail: op@co-sea.dk

De fire - helt - glemte filippinere

7-9

F... der er meget vand 12-13

Stolt af Det Blå Danmark og Det Blå Hus

14-15

Redaktion John Ibsen, sekretariatschef Ole Strandberg, faglig sekretær Kirsten Østergaard, faglig konsulent Christian H. Petersen, faglig konsulent Redigering og layout Hanne Hansen, kommunikationskonsulent Tryk Specialtrykkeriet Viborg Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 20. september eller efter aftale. Materiale til Fagbladet CO-Søfart sendes til Hanne Hansen, hh@co-sea.dk Næste nummer udkommer 11. oktober og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk

Portræt af en færgeoverfart: Udbyhøj Kabelfærge

16-17

Annonce fra Tjenestemændenes Forsikring

19

Mojito

20-21

Maskintoppen på S/S Slesvig

22

Nyt om navne

23

Søfarten sat til vægs

24

Forsidefoto Skoleskibet 'Georg Stage' ankommer Helsingør. Foto Hanne Hansen Oplag 2.438 eksempl. kontrolleret FMK/DS

ISSN 2245-7968 trykt udgave ISSN 2245-7976 online udgave


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

3

Ankenævnets forlis i besætningssager Af Ole Philipsen, formand CO-Søfart

Leder At alle er lige og derfor skal behandles ens og have lige muligheder er en hel naturlig opfattelse hos os danskere. Dette gælder også i den officielle del af vores erhverv, hvor staten har indrettet råd, nævn m.m, som regulerer erhvervet. I hvert enkelt råd og nævn har arbejdstagere og arbejdsgivere lige mange pladser. I søfarten er det især Ankenævnet for Søfartsforhold, som skal se til, at alle parter i erhvervet: stat, reder og søfarende, har lige muligheder for at få prøvet en sag og at tvister behandles ens. Dette uanset om det drejer sig om mistet sundhedsbevis, sønæringsbevis eller når der sker udstedelse af besætningsfastsættelser. Modsatte synspunkter Mens Ankenævnets behandling af sager om f.eks. sundhedsbevis og sønæringsbevis sjældent giver anledning til de store uenigheder mellem parterne, er sager om besætningsfastsættelser en anden sag. Her står synspunkterne oftest stik modsat hinanden. Typisk ønsker rederne så lille en besætning som mulig, og de søfarendes organisationer ønsker typisk en større besætning end den, Søfartsstyrelsen er kommet frem til i sin forhåndsfastsættelse. Når sådanne sager ender i Ankenævnet, har det indtil nu i ca. 95 pct. af sagerne været næsten sikkert, at resultatet ender med at være det, som Søfartsstyrelsen har besluttet i sin forhåndsfastsættelse.

Årsagen er, at ingen af parterne, hverken rederne eller de søfarendes organisationer, er i stand til at lægge egne interesser fra sig og i stedet lave en saglig, nøgtern vurdering på den enkelte sag. Rederne stemmer ens og støtter alene den reder, der måtte have anlagt sagens synspunkt, ditto gør de søfarendes organisationer. Det er uhørt og dårlig skik ikke at støtte sin egen side af bordet, hvorfor langt de fleste sager om besætningsfastsættelse ender med stemmelighed mellem redere og faglige organisationer og det derfor alene er den landsdommer, der er formand for Ankenævnet, der til slut skal træffe afgørelsen. Dommeren støtter sig nødvendigvis op ad den administrative myndighed, Søfartsstyrelsen, og dennes anbefaling/afgørelse. Manglende evne, vilje og mod På grund af Ankenævnets medlemmers manglende evne, vilje og mod til at sætte sig ud over blindt at repræsentere og især stemme som den, der har udpeget den enkelte, er der i dag reelt ikke noget effektivt, fungerende Ankenævn i sager om besætningsfastsættelser. Der sker reelt ikke nogen saglig sagsbehandling under forløbet i ankenævnet. Jeg må indrømme, at jeg selv er en af disse, der stemmer som det forventes og ikke altid som min fornuft siger mig. Dog sker miraklerne en meget sjælden gang imellem. Sidst var i efteråret 2012, hvor Ankenævnet behandlede besætningsfastsættelsen for 'Ane Læsø'. I 'Ane Læsø'-sagen besluttede et flertal på 5 mod 2 at ændre besætningsfastsættelsen, så der skulle være én skibsassistent mere, end rederiet ønskede. Men systemet kan åbenbart slet ikke håndtere, at der pludselig skete en egentlig sagsbehandling om besætnings-

fastsættelser og at de ellers forudsigelige faste stemmeudjævninger ophørte. Klart ulovligt Da rederiet bag 'Ane Læsø' her et år senere skriver til Søfartsstyrelsen og beder om genoptagelse af sagen alene med henvisning til en enkelt udtalelse i afgørelsen, imødekommer Søfartsstyrelsen rederiets ønske. Dette selv om det er klart ulovligt og i strid med loven om Ankenævnet, som fastslår, at Ankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for administrativ myndighed, men alene for domstolene. Dette skal ydermere ske indenfor en frist af 4 uger efter Ankenævnets afgørelse. Den besked burde Søfartsstyrelsen prompte have givet til rederiet, da det igen her et år efter forsøger at få Ankenævnets beslutning ændret. Når Ankenævnet har behandlet en sag og truffet en afgørelse, så fanger bordet. Ifølge loven altså. Ankenævnets beretigelse? Spørgsmålet er, om Ankenævnet overhovedet har nogen berettigelse i sager om besætningsfastsættelse, når den administrative myndighed - Søfartsstyrelsen - end ikke selv håndhæver formalia. I 'Ane-Læsø'-sagen slap Ankenævnets medlemmer den forudsigelige autopilot og traf en afgørelse. At den ikke gik rederens vej og ikke var i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens forhåndsindstilling er ikke ensbetydende med, at sagen uden afgørende nyt kan ændres.  n


4

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Bornholmerfærgen og DMMA catering Der blev den 5. juli 2013 afholdt fællesmøde med Færgen i sagen om påstået overenskomstbrud, jf. fagbladet februar 2013 (manglende weekendfrihed, ”tvangsafspadsering” af overtid). Sagen er nu forliget, og der vil efterfølgende blive indgået lokalaftale om weekendfrihed, hvori det sikres, at undtagelse for en weekendfrihed sker ved frivillighed. køj

Et medlem, der indtil fornyligt har sejlet og nu er gået i lære som voksen frisørlærling, er blevet opsagt under 1. skoleophold. Desværre tæller læretiden i relation til opsigelse først fra den dag, medlemmet tiltræder praktikperioden på praktikstedet og altså ikke under skoleopholdet. Det havde dog ikke gjort den store forskel i dette tilfælde, idet frisørsalonen var på vej mod betalingsstandsning efter det til os oplyste. Medlemmet havde ikke modtaget lønsedler eller korrekt løn under skoleopholdet (betales af praktikstedet). Ved vores mellemkomst lykkedes det via salonens revisor at få lønsedler og korrekt løn udbetalt meget hurtigt. Det lykkedes derimod ikke at finde et nyt praktiksted til medlemmet, men medlemmet besluttede sig for at gennemgå resten af 1. skoleophold, og derefter stikke til søs igen og derefter bevare håbet om en praktikplads senere i livet.  køj

Tegning: Julius

Voksenlærling frisørelev (landsag)

... "Og den lysegule container skal af her i Aberdeen - ik?" I Maersk Supply Service giver rederiet nu maksimum 100 USD i tilskud til sikkerhedsbriller. Medlemmer med bygningsfejl på øjnene fortæller, at de til den pris ikke kan få brugbare sikkerhedsbriller og har derfor svært ved at læse, hvad der f.eks. står på containerne på dækket.

Nedsat tilskud til sikkerhedsbriller i Maersk Supply Service DMMA (dæk & maskine) har fået en række henvendelser fra medlemmer ansat i Maersk Supply Service. Henvendelserne går på, at medlemmerne skal anvende sikkerhedsbriller under visse typer arbejdsopgaver. Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Det, der derimod er nyt, er at rederiet har nedsat tilskuddet til disse briller. Rederiet har nedsat tilskud Tidligere betalte rederiet anskaffelsesprisen, men pr. 1. maj 2013 er rederiets tilskud nedsat til 100 dollars. Dette

giver problemer for de medlemmer, der f.eks. har bygningsfejl, idet det ikke er muligt at anskaffe sikkerhedsbriller til den pris, som rederiet yder i tilskud. Vi har som en naturlig reaktion herpå rettet henvendelse til rederiet. Rederiet oplyser, at nedsættelsen af tilskuddet skyldes et misbrug blandt de ansatte. Vi har derfor bedt vores medlemmer om at rejse tilskudssagen gennem skibenes sikkerhedsudvalg, idet vi finder det uhørt, at medlemmerne selv skal betale for værnemidler, som rederiet forlanger anvendt. køj


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

5

Faglige sager & noter Sagen fra Nordsøen om en sygemeldt kok, ansat hos Aramark, blev omtalt i Fagbladet CO-Søfart nr. 3.

Forlig

i offshore-sag Af Christian H. Petersen, faglig konsulent CO-Søfart

Nye oplysninger fra arbejdsgiveren ændrede sagen og et forlig blev nået til medlemmets tilfredshed. I sidste nummer beskrev vi en sag, hvor en sygemeldt kok hos Aramark var blevet overtalt til selv at sige op mod at blive tilbudt en ledig stilling som steward på en kommende rig. Som det ofte sker på Nordsøen, blev riggen kraftigt forsinket (i dette tilfælde dog mere end et år), og i mellemtiden blev forholdet mellem vores medlem og virksomheden mere og mere anstrengt. Dette førte til sidst til, at virksomheden valgte at se bort fra aftalen om, at medlemmet kunne blive genansat som steward, da man mente, at han pr. mail og i telefonen havde været grov overfor flere kolleger. Som nævnt i sidste nummer får det altid alarmklokkerne til at ringe hos undertegnede, når medlemmer af arbejdsgiveren overtales til at sige op. Og det efterfølgende forløb, som altså ender med at vores medlem ikke fik den lovede stilling, var med til at bekræfte indtrykket af, at noget var galt. Aramark kom ud af busken Vi tog kontakt til Aramark, men det viste sig hurtigt, at man ikke var villig til at ændre på sin holdning. Herefter frem-

satte vi pr. brev krav om, at Aramark efterfølgende måtte opsige medlemmet med varsel, så han fik de resterende tre måneders løn, som vi mente han havde krav på. Dette fik endelig Aramark ud af busken, så vi efterfølgende modtog en uddybende forklaring på forløbet fra dem. Blandt andet kunne de fremvise en mail, hvori medlemmet selv giver udtryk for, at han ønsker at stoppe som kok og i stedet enten blive afløser eller få fast stilling som steward. Dette ændrer unægtelig en del på sagen, for modsat det første indtryk, så er det altså ikke en idé, der i første omgang er kommet fra arbejdsgiveren. Der er så fortsat uafklarede spørgsmål i sagen, og i selve uenigheden om, hvorvidt medlemmet har været grov over for personalet, er der tale om påstand mod påstand. Da sagen således er mere uklar end først antaget, gik vi til sidst efter at nå et forlig med arbejdsgiveren. Det lykkedes heldigvis, således at medlemmet har fået godtgørelse i form af halvanden måneds løn, hvilket medlemmet er tilfreds med.  n

Lemfældig omgang med seniordage På fragtruterne i DFDS har der på det seneste været en del rokeringer i form af ændrede sejlplaner osv. Dette har så også medført ændringer i tørnerne for besætningerne. Blandt andet kom en stewardesse i minus på fridøgnene. Der var tale om et ganske beskedent minus, som altså skyldtes rederiets planlægning. Skibet har ikke desto mindre den opfattelse, at man da bare kunne dække dette minus ved at flytte medlemmets hensatte dage (dvs. seniordage) over og dække for underskuddet på fridøgnene. Men den går altså ikke. Der er vandtætte skotter mellem fridøgn og seniordage, så skibet kan ikke dække et fridøgnsminus på den måde. Ved vores henvendelse til rederiet viste det sig, at man her er helt enige og det vil blive rettet med næste løn. Skulle noget lignende ske for andre medlemmer, så tøv ikke med at kontakte kontoret, så vi kan få det løst. cp

Hyreregulering i Viking Supply Service En række medlemmer blandt hovmestre rettede henvendelse til afdelingen, idet de ikke var blevet lønreguleret i perioden 1.4.2012 til 1.4.2013, men udelukkende fra 1.4.2013 og fremefter i forbindelse med overenskomstens færdiggørelse. Efter henvendelse til rederiet blev det meddelt, at hyrereguleringen vil finde sted med udgangen af juli måned. Der har ligeledes været henvendelser omkring feriegodtgørelse og også denne godtgørelse er udbetalt, dog med lønnen der blev udbetalt med udgangen af maj 2013.  køj


6

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Faglige sager & noter

Medlem opsagt i Bugser og Bjergning Et medlem af DMMA (dæk & maskine) er blevet opsagt pga. samarbejdsvanskeligheder og andre problemer ”i den sidste tid” i Bugser og Bjergning A/S. Vi har kontaktet rederiet for at få kopi af advarsler samt uddybet, hvad disse andre problemer handler om. Når disse oplysninger er tilgængelige for os, vil vi vurdere, hvorvidt der er tale om en saglig opsigelse. Medlemmet har været ansat siden starten af 2008.  køj

Forlænget hjemmeperiode i Maersk Supply En skibsmekaniker i Maersk Supply Service fik forlænget sin hjemmeperiode i forbindelse med manglende udstedelse af visum til Angola. Der er mellem rederiet og Dansk Metals Maritime Afdeling enighed om, at man i den type sager kan afvikle fridage i de første fire dage efter planlagt udmønstring, men at dagene herefter neutralises som såkaldte 0-dage, indtil man udmønstrer. I dette tilfælde gik der 23 dage fra planlagt til reel udmønstring, og på lønsedlen var alle dage blevet afviklet som hjemmedage. Vi kontaktede derfor rederiet med henblik på at få det ændret, således at kun de fire dage blev afviklet, mens de resterende skulle neutraliseres. Rederiet vendte hurtigt tilbage og var enig i, at der skulle kompenseres for de 19 dage. cp

MLC-panik

og nye kontrakter i Maersk Supply Af Christian H. Petersen, faglig konsulent CO-Søfart

20. august trådte den nye superkonvention, MLC, for søfarende i kraft. I Maersk Supply Service har alle søfarende fået nye kontrakter - og pist væk var deres anciennitet. I flere rederier har den nye konvention for søfarende, MLC (Maritime Labour Convention), som indføres her fra august 2013, medført travlhed og en vis grad af panik på kontorerne. Blandt andet i Maersk Supply Service, hvor rederiet har benyttet lejligheden til at udstede nye ansættelseskontrakter til samtlige søfarende. Kontrakterne er udført på et noget højtragende juridisk engelsk, og blandt andet derfor har flere medlemmer sendt kontrakterne ind til CO-Søfart med henblik på godkendelse. Det viste sig, at der var flere ting i kontrakterne, som hverken vi eller medlemmerne kunne acceptere. Nul anciennitet Først og fremmest fremgår det af de nye kontrakter, at alle medarbejderes anciennitet nu er at regne fra 1. juni 2013. Det vil altså sige, at alle – uanset hvor mange år de ellers har været i rederiet – rent anciennitetsmæssigt skulle starte forfra! For DMMA er det fortsat uforklarligt, hvordan et rederi som Maersk kan tro, at man uden videre kan nulstille ancienniteten. Vi har ikke fået nogen egentlig forklaring fra rederiet, som dog afviser, at der skulle være skumle bagtanker bag ændringen. Hvad det så skyldes, kan vi kun gisne om. Rederiet har dog efterfølgende indvilliget i, at det må ændres og der er nu sendt tillæg ud til alle

kontrakter, hvor den enkeltes korrekte anciennitetsdato skulle fremgå. Forkert opsigelsesgrund Herudover fremgår det af de nye kontrakter, at man uden videre vil blive opsagt, hvis man ikke er i stand til at opnå visum til USA. Dette er noget af et indgreb i de ansattes overenskomstmæssige rettigheder, hvilket vi også bad rederiet om at ændre. Dette var de i starten ikke meget for og henviste blandt andet til, at det da havde stået i kontrakterne i flere år. Dette gør i vores øjne ikke sagen bedre, og vi fastholdt, at det skulle tages ud, hvilket rederiet nu har accepteret. Forkert overenskomst Noget, der naturligt nok var faldet et par medlemmer for brystet, var, at der i nogle af de nye kontrakter var henvist til overenskomst med Sømændenes Forbund og ikke med Dansk Metals Maritime Afdeling. Dette tog vi straks op med rederiet, som efter nogen tid vendte tilbage og måtte beklage mange gange med henvisning til, at der var tale om en flettefejl i deres IT-system, som gjorde at enkelte af de ansatte på DMMA overenskomst var blevet flyttet til Sømændenes. Denne fejl, som dog kun var med i enkelte af de nye kontrakter, blev også efterfølgende rettet. n


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

7

Da det tyrkiske krigsskib fra den internationale flåde i Aden Bugten nåede frem til 'Leopard' efter pirat­ angrebet 12. januar 2011, var skibet forladt. Piraterne havde efterladt skibet og taget de seks besætningsmedlemmer med som gidsler. Foto: NATO, Operation Ocean Shield

'Leopard'-gidslerne:

De fire - helt - glemte filippinere CO-Søfart har i juli været i Manila som led i arbejdsskadesagsbehandlingen for de fire frigivne filippinske gidsler fra 'Leopard'. Faglig sekretær Ole Strandberg gennemgår her hovedpunkterrne i sagen og refererer fra mødet med de to matroser. Mens de danske medier, særlig Ekstra Bladet og TV2, har beskæftiget sig intensivt med de to danskere (”Søren og Eddy”), har de fire filippinere kun i parentetiske sidebemærkninger været omtalt som fluerne på væggen, når det var strengt nødvendigt for fuldstændighedens skyld. Vi forholder os alle bedst til det, der sker i naboens have. Den helt glemte rolle, i en af nutidens mest horrible og ondskabsfulde gidselhistorier, har filippinerne det tilsyneladende godt med. Som led i CO-Søfarts arbejde med arbejdsskadesager for udlændinge i DIS-flåden, har vi på vanlig vis fremsendt papirer om mulig assistance i relation til danske myndigheder, til de fire filippinere. Efter nogen ventetid kom

Fakta 'Leopard' angrebet ud for Omans kyst 12. januar 2011, position 15:11N 058:18E Gidslerne frigivet 30. april 2013 838 dage i fangenskab - mere end 2 år og 3 måneder Rederi: Shipcraft Bemanding og teknisk management: Nordane Shipping, Svendborg Manila-agentur for bemanding: Imperial Scanship, Inc. Overenskomst for filippinere: Rederiforeningen af 2010 og AMOSUP Besætning:

Kaptajn - dansk - bosiddende Chile Styrmand - dansk - bosiddende Danmark 3. mester - filippiner Matros - filippiner Matros - filippiner Kok - filippiner

vi i kontakt med den ene på e-mail, og besøg i Manila blev arrangeret i dagene 13. - 16. juli. Under opholdet havde undertegnede og vores filippinske Liaison Officer, Elissa Lagda, bl.a. møde med de to matroser i Manila. Til stede ved mødet var også en filippinsk repræsentant for en engelsk humanitær religiøs organisation MPHRP (Maritime Piracy Humanitarian Response Programme), som gennem hele forløbet har haft kontakt til de fire filippineres familier.

De to øvrige filippinere har vi haft forskellig telefonisk kontakt med. Afslutningsvis har vi haft møde med tre advokater i den filippinske organisation for søfarende AMOSUP. Vi har ikke været i Manila med henblik på at give et journalistisk bidrag til fortællingen om ”Leopard”-gidslerne, og kun som en enkelt undtagelse er der i det følgende refereret synspunkter eller omtale af selve gidselhistorien.

> fortsætter side 8


8

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Faglige sager & noter 'Leopard'-besætningen på vej til friheden efter 838 døgn som gidsler i Somalia. Her er de samlet på stranden, inden den videre færd i sikkerhed om bord på den danske fregat 'Iver Huitfeldt' ud for Somalia. Foto: Søværnet

... glemte filippinere > fortsat fra side 7 Herunder et særligt omskrevet uddrag fra CO-Søfarts samlede rapport. SOS International SOS International har på mandat fra Søfartsstyrelsen ansvaret for den medicinske indsats - herunder den psykologiske - indtil 2. september, hvorefter ansvaret overgår til Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart. Repræsentanter for SOS International var til stede ved gidslernes ankomst i Europa, hvor de havde ansvar for debriefingen. Hyre og sygehyre Filippinerne har fået normal hyre frem til frigivelsen, hvorefter de er overgået til sygehyre. Det korrekte ville have været at betale hyre frem til deres ankomst Manila, hvilket vi har påpeget over for Nordane Shipping, men det er en detalje, som formentlig let vil blive rettet. Filippinerne er ved en slags automatik ”fyret” ved ankomst Manila. Sygehyreretten drejer i første omgang i 126 dage, under forudsætning af fortsat uarbejdsdygtighed, hvorefter den fortsætter indtil et af to kriterier er opfyldt. Enten at den pågældende bliver erklæret ”fit for duty” (til ethvert

arbejde), eller Arbejdsskadestyrelsen har erklæret sagen for enten ”ikke omfattet af loven”, eller har truffet beslutning i spørgsmålet om erhvervsevnetab. Man skal bemærke sig, at i de gældende overenskomster for udlændinge, betales der kun basishyre i sygehyre. Det er kun ca. halvdelen af den normale hyre, fordi basishyre ikke indeholder den betydende post for ”guaranteed overtime”. Det er en urimelig bestemmelse, som det tilsyneladende ikke er muligt at få ændret. Basishyre for en filippinsk matros er 594 USD/måned, mens den samlede grundhyre er 1.212 USD/måned. Denne lave sats for sygehyre er gældende så længe der udbetales fra Søfartsstyrelsen, mens en EU-borger, der får udbetalt sygehyre (efter en afgørelse fra Ankestyrelsen), vil få udbetalt den fulde månedshyre incl. evt. yderligere gennemsnitlig overtidsbetaling fra relevant kommune . Tosset forskelsbehandling Fysisk situation (tænder) De to filippinere, vi mødte, havde det tilfredsstillende fysisk og virkede også psykisk som stærke personligheder. Det værste, gav de udtryk for, var det der skete i hjernen, hvorefter de pegede med en revolverfinger. Efter så lang tid på skrammelføde og

brakvand får de fleste ødelagte tænder. Filippinerne har efter gammel dansk sygesikrings-praksis fået halvgebisser i både over- og undermund, til erstatning for udtrukne tænder i begge sider. Sådanne gebisser, der er forbundet med en metalplade i ganen, giver dårlige mad- og smagsoplevelser. Det er ufatteligt pinligt. Efter to år og tre måneder i et ulideligt fangenskab, hvor de så at sige har levet et hundeliv og værre end det, kompenserer man dem med en ringe smagsoplevelse for resten af livet. Selvfølgelig burde ”systemet” have ofret nogle gedigne stifttænder, som slet ikke er så dyre endda på disse breddegrader. Når man tænker på, hvad der er ofret på flyvemaskiner og eksperter fra SOS International m.v., er det en skamfuld sygekasse-løsning fra den danske stats side. Dobbeltbetaling Den filippinske repræsentant for den engelske humanitære organisation har rejst spørgsmålet, om de filippinske gidsler skulle være berettiget til dobbelthyre under hele fangenskabet. Filippinske søfarende, der sejler i DIS, er omfattet af to lovgivninger. Dansk lov og POEA-lov (Philippine Overseas Employment Administration). Fortolkninger og assistance i relation til POEA-lov er ikke direkte vores bord, men vi kan ikke undgå at blive involveret fra tid til anden. Det direkte ansvar ligger hos AMOSUP. POEA har udstedt en Board Resolution no 04 af 7. oktober 2008 (med senere ændringer vedrørende risikoområde). Resolutionen omhandler retten til


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

dobbelt hyre, når der sejles gennem risikozonen, men en enkelt sætning i resolutionen virker overraskende til støtte for, at sådan betaling også skal ske, når søfarende holdes som gidsler. The higher pay and higher death and disability compensation and benefits provided herein shall be limited to the vessels transit through the 'high risk zone' and in case of detention of the seafarer, the duration thereof. Der er egentlig noget særdeles logisk i, at en periode i fangenskab, og ikke blot en risiko for en hændelse, skulle udløse direkte lønkompensation. AMOSUP Vi havde møde med tre advokater fra AMOSUP på den sidste opholdsdag i Manila. Det er noget forbløffende, at AMOSUP endnu ikke har reageret i forhold til de fire. De er medlemmer (har sejlet under overenskomst med AMOSUP) og AMOSUP burde være bekendt med både deres navne og adresser. Alligevel bad advokaterne os om navnene på de fire, så de ”kunne slå dem op i medlemssystemet”!! AMOSUP har både eget hospital og ambulance for den sags skyld. På trods af at AMOSUP er medunderskrivere af resolution 04-2008, havde advokaterne åbenbart ikke forud gjort sig videre tanker om indholdet. Mens antallet af danske gidsler gennem pirattiderne kan tælles på et par hænder, har hundredvis af filippinere været gidsler i samme periode. Ekstra Bladet Særlig Ekstra Bladet har som medie spillet en ikke ubetydelig selviscenesat rolle i ”Leopard”-historien. Straks efter frigivelsen udgav avisen en e-bog under titlen ”De glemte gidsler - Søren og Eddy 838 dage i piraternes vold”, som konkluderer at uden Ekstra Bladets indsats ville gidslerne være rådnet op i helvedet. Ikke længe efter frigivelsen har Søfartens Ledere på vegne af skibsføreren Eddy Lopez rejst sag ved Pressenævnet mod Ekstra Bladet og TV2 for krænkelser. Ekstra Bladet har i den forbindelse

forsøgt at få CO-Søfart til at videreformidle nogle ledende spørgsmål til de fire filippinere, som de kunne besvare, hvis de ville. Vi har undladt at viderebringe spørgsmålene. Under mødet med de to i Manila spurgte vi ganske kort, om de ønskede at blive orienteret om den danske debat. Det følte de sig tydeligvis ikke komfortable med, og på et ekstraordinært direkte spørgsmål om de følte pressen havde fremmet eller forsinket frigivelsen, vendte de tommelfingeren nedad. Shipcraft har offentliggjort en interessant opstilling med et tidsskema om piraternes krav og rederiets tilbud om løsesum. Skemaet er sammenholdt med særlige datoer for mediehistorier og angivelse af skriveintensitet i Ekstra Bladet. Man kan vælge at opfatte skemaet som et farvet partsindlæg, eller som den rene sandhed - og drage sine private konklusioner. Interessant er det! At der rapporteres fra somaliere i Danmark til somaliske piratgrupper om medieaktiviteterne er der næppe tvivl om. Skemaet blev gengivet i en pressemeddelelse fra Shipcraft 16. maj og kan findes på denne adresse: www.shipcraft.dk/press/ Løsesumsudvikling.pdf Arbejdsskadestyrelsen Vi er bekendt med, at Arbejdsskadestyrelsen har holdt møde om gidslerne, og besluttet at sagerne vil blive behandlet under ulykkesbegrebet, hvilket klart er til gidslernes fordel. Særlig ”erstatning for tabt arbejdsevne” er desværre for udlændinges vedkommende i DIS, blevet et kildent spørgsmål, efter nogle uforståelige afgørelser fra Ankestyrelsen, der underkender Arbejdsskadestyrelsens logiske vejledning på området. Vi forbereder for tiden en sag til fremlæggelse for domstolene. Erstatninger ifølge POEA-regler Filippinerne har udover erstatninger efter dansk lov også mulig ret til erstatninger efter POEA-lov (overenskomstbestemmelser). Det er ikke vores ansvarsområde, men i de konkrete sager her vil vi følge udviklingen nøje. OleS

9

Det har været en travl forsommer i faglig afdeling med mange medlemssager og megen mødeaktivitet. Deltagelse i ETF-Kongressen i Berlin, møder i regeringens arbejdsgrupper og status på arbejdet med udviklingen af skibsmekanikeruddannelsen har blandt meget andet været på programmet.

Travl forsommer i faglig afdeling Af John Ibsen, sekretariatschef CO-Søfart

Ud over de møder, hvor CO-Søfart er repræsenteret af formanden, har afdelingen deltaget ved ETF Kongressen i Berlin. Kongressen afholdes hvert fjerde år. Tema og indholdet af dette års kongres kan ses på CO-Søfarts hjemmeside, hvor det ligger under nyheder - under datoen 3. juni. Offshore kompetencebehov På de mere hjemlige fronter, har der været afholdt adskillige møder i regeringens arbejdsgruppe til afdækning af kompetencebehov i offshore. Arbejdsgruppen er nedsat som en del af vækstplanen, og har fokus på skabelsen af dansk beskæftigelse inden for hele branchen – dvs. både olie/gas og vind, samt både onshore, offshore og maritimt. Rapporten er færdig, og er på nuværende tidspunkt til godkendelse i de relevante ministerier.

> fortsætter side 10


10

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Under fremmed flag:

Faglige sager

Ingen sygehyre under sygdom opstået under hjemmeperiode

& noter

Af Kirsten Østergaard, faglig konsulent CO-Søfart

Et medlem, der er ansat i Swire Blue Ocean og sejler under fremmed flag, blev syg og indlagt på hospital samme dag, den pågældende skulle mønstre ud. Da medlemmet raskmeldte sig, ønskede rederiet, at medlemmet skulle undersøges af en af dem udpeget søfartslæge, idet rederiet var af den overbevisning, at medlemmet ikke var rask nok til at mønstre ud. Det er en del af ansættelsesvilkårene, at rederiet kan gøre dette og også få adgang til helbredsoplysningerne. Efter denne undersøgelse bliver medlemmet erklæret ”unfit for duty” af søfartslægen. Herefter sker der ikke rigtig noget og medlemmet oplever, at der ikke udbetales sygehyre, idet hans ansættelsesvilkår

... faglig afdeling > fortsat fra side 9 Nyt blåt kompetenceforum Da de maritime uddannelser ikke længere hører under Søfartsstyrelsen, men under det nemt huskede Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, mens sikringen og forhandlingen om gældende STCW krav beror hos Søfartsstyrelsen, har styrelsen taget et godt initiativ. Styrelsen har oprettet Det blå Beskæftigelse- og Kompetenceforum, som skal binde de maritime organisationer sammen og således holde alle opdateret på, hvad der rør sig inden for erhvervet. Afdelingen har deltaget i det første af disse møder og har ligeledes meldt sig til den første arbejdsgruppe i forummet. PFA Plus - ikke for søfarende Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere og DMMA har været indkaldt til

kun giver ret til sygehyre, hvis sygdom er opstået under tjeneste eller skyldes en arbejdsskade. Dette får vi i DMMA oplyst, da vi retter henvendelse til rederiet i sagen. Rederiet ønsker dog at medlemmet stadigvæk skal være ansat, dog uden at udmønstre og udmønstring kan først ske, når den af dem udpegede søfartslæge siger god for det. Ikke omfattet af Sømandsloven Medlemmet får altså ikke hyre under sygdom opstået i en hjemmeperiode, idet fartøjet fra Swire Blue Ocean er registreret under cypriotisk flag, og derfor ikke er omfattet af den danske Sømandslovs bestemmelser om sygehyre. Vi anmodede derfor rederiet om en skrivelse,

et møde i PFA, hvor PFA skulle forsøge at forklare, hvorfor de søfarende endnu ikke er en del af PFA Plus og dermed ikke kan benytte sig af de tilbud om rådgivning over nettet, som øvrige grupper i PFA kan. Forklaringen var, at søfarende grundet vores specielle sammensætning af dækning (faginvaliditet og problemstillinger vedrørende DIS og DAS), ikke passede med de øvrige grupper, og at PFA ikke havde haft fokus på dette problem i forbindelse med udviklingen af den nødvendige IT. Fra organisationerne udtrykte vi vores skuffelse over dette, og PFA garanterede, at der bliver fundet en løsning senest 2. kvartal 2014. Skibsmekaniker-uddannelsen Dansk Metal har rettet fokus på uddannelsen af skibsmekanikere, og i den forbindelse har der været en række møder, blandt andet med deltagelse fra Industriens Uddannelser.

som medlemmet skal bruge for at kunne modtage sygedagpenge i det danske system. Rederiet har efterfølgende udfærdiget en sådan skrivelse, da de naturligvis ikke var klar over, hvordan systemet foregår i Danmark. Kommunen har nu givet afslag på sygedagpenge med henvisning til, at medlemmet stadigvæk har en udenlandsk arbejdsgiver. Altså ingen indtægt til medlemmet. Vi skal derfor kraftigt henlede vores medlemmers opmærksomhed på, at kun danskflagede skibe er underlagt dansk lov og at man derfor grundigt skal overveje, hvordan man er sikret i tilfælde af sygdom, arbejdsskader, skat, efterløn, a-kasse mv., såfremt man tager arbejde på et udenlandskflaget skib. n

Der er nu aftalt et møde med Martec, hvor vi sammen med rederier som Esvagt vil prøve at sætte fokus på indholdet i uddannelsen, kompetencer, opnåelse af sejltid og rekruttering. Tre høringer I perioden siden sidste fagblad, har organisationen modtaget tre høringer - høring over henvendelse om søfarendebegrebet, høring om justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet (herunder de maritime uddannelser) og høring af EU-forslag om MRV for skibsfart. Risikoregnskab fra PFA Slutteligt skal det nævnes, at vi har modtaget risikoregnskabet fra PFA, som vi nu er ved at gennemgå. I år viser regnskabet for menige et underskud, mens officersgruppen viser overskud.  n


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

11

Fakta

1998 12. maj Heidi Dahl Jørgensen kommer til skade under arbejdet i pantryet om bord på 'Dana Anglia'. 1999-2007 Arbejdsskadesagen behandles, afgøres og ankes i skiftende tempi for såvel fastsættelse af méngraden som erhvervsevnetabet.

Arbejdsskadesag slut efter 15 år:

-Jeg er fagforeningen

dybt taknemlig

-Endelig føler jeg, at systemet tror på mig, siger fhv. kok Heidi Dahl Jørgensen. Arbejdsskadestyrelsen har efter flere års sagsbehandling fastslået, at hendes alvorlige psykiske problemer er en følge af en fysisk arbejdsskade i 1998. -Fagforeningen har troet på mig hele vejen og har kørt sagen. Det er jeg dybt taknemlig for, siger hun. Et amputeret liv med dybe depressioner, angstanfald og isolation fra omverdenen på grund af angst har præget Heidi Dahl Jørgensens tilværelse, siden hun 12. maj 1998 om aftenen kom fysisk til skade i pantryet om bord på 'Dana Anglia'. Skammen over ikke bare "at kunne tage sig sammen", har bidraget til den mentale nedtur, der fulgte i ugerne, månederne og årene efter ulykkesaftenen. -Før ulykken var jeg rent ud sagt en

fandens karl. Jeg frygtede intet. Kørte på motorcykel, tog på festivaler og rejste rundt i verden. Når jeg har det dårligt er det nu en overvindelse for mig at bevæge mig uden for havelågen, fortæller Heidi Dahl Jørgensen. Førtidspension Efter en endeløs række af sygeperioder, omskolingsforløb og mislykkede forsøg med fleksjob blev hun i 2008 førtidspensionist. En ualmindelig stor kamel for hende at sluge. -Jeg har skammet mig så meget over ikke at kunne noget - over ikke at kunne passe et almindeligt arbejde. Det har været frygteligt, siger hun og tilføjer: -Det er faktisk først nu, jeg med ord kan sige: "Jeg er førtidspensionist". Samtalen med undertegnede om forløbet er i det hele taget første gang, Heidi Dahl Jørgensen overfor en fremmed sætter ord på sine oplevelser og tilstand. -Systemet tror på mig Den endelige afslutning af arbejdsskadesagen er for hende en meget stor lettelse. > fortsætter side 18

2008 oktober Arbejdsskadestyrelsen fastsætter erhvervsevnetabet til 65 pct. 2008/2009 Ulykkesforbundet for Dansk Søfart anker Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse. 2009 oktober Ankestyrelsen nedsætter erhvervsevnetabet til 25 pct. 2010 januar Møde mellem sekretariatschef John Ibsen, CO-Søfart/Dansk Metals Maritime Afdeling og Heidi Dahl Jørgensen - afgørende nye oplysninger skal til for en genoptagelse af sagen. DMMA organiserer, at Heidi Dahl Jørgensen får foretaget en uvildig undersøgelse på privathospitalet Mølholm. 2010 juni I rapporten fra Mølholm konkluderer læge og psykiater, at Heidi Dahl Jørgensens psykiske lidelser skyldes posttraumatisk stress, der er opstået i forbindelse med arbejdsulykken. 2010 DMMA anmoder på baggrund af rapporten fra Mølholm Arbejdsskadestyrelsen om genoptagelse af sagen. 2013 april Arbejdsskadestyrelsen fastsætter erhvervsevnetabet til 65 pct. og dermed annulleres afgørelsen fra 2009. Efterfølgende udbetales erstatning for erhvervsevnetab på knap 600.000 kr.

TEKST & FOTO  Hanne Hansen

En fysisk arbejdsskade i 1998 medførte omfattende psykiske problemer for Heidi Dahl Jørgensen. Nu er sidste punktum i et langt sagsbehandlingsforløb endeligt sat.

2007 Heidi Dahl Jørgensen modtager knap 900.000 kr. i erstatning og forsikringsudbetaling for den fysiske del af arbejdsskaden.


12

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Det er fedt at lære et håndværk og vide, at man rent faktisk kan noget. Carl Luis Hvilsom, skoleskibselev 'Georg Stage'

F... der er At der er vand til søs, vidste 20-årige Carl Luis Hvilsom godt. Men at der er SÅ meget, at der kan sejles i flere dage uden at se andet en vand, vand og atter vand, det havde han ikke helt kunnet forestille sig, inden sejladsen med 'Georg Stage'. -Men det er fedt. Jeg glæder mig til at kunne mønstre ud som skibsassistent, siger han. Og den fremtidsudsigt er hans kollega om bord, 21-årige Benjamin Rod Østergaard, helt enig i. Han sigter mod at fortsætte uddannelsen til søs.

Carl Luis Hvilsom (tv) og Benjamin Rod Østergaard har begge fået smag for det at sejle under uddannelsesforløbet om bord på 'Georg Stage'. Et job som skibsassistent er nu på ønskesedlen og for Benjamin Rod Østergaards vedkommende også meget gerne en uddannelseskontrakt som aspirant i et rederi.


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

13

De grænseoverskridende oplevelser er lærerige. At kravle i riggen første gang, at manøvrere og når skibet krænger. Man ved jo ikke, om det går. Benjamin Rod Østergaard, skoleskibselev 'Georg Stage'

Det var ikke meget, de vidste om at sejle, da de i april mønstrede som elever på skoleskibet 'Georg Stage'. Carl Luis Hvilsom, der er fra København, har et par kammerater, der tidligere har været med 'Georg Stage'. Og deres tilbagemeldinger om, at det havde været 'fedt', var for ham inspirationen til at søge ind. -Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle med livet, fortæller han om det vakuum han stod i efter en afsluttet studentereksamen. For Benjamin Rod Østergaard, der er fra Ulstrup i Midtjylland, var forhåndskendskabet til 'Georg Stage' meget begrænset. Hans baggrund er forskelligt arbejde, siden han droppede ud af gymnasiet. -'Georg Stage' så for mig ud til at være den oplagte mulighed for at begynde et uddannelsesforløb, fortæller han og fortsætter: -Jeg håber på at finde en aspirantplads og fortsætte uddannelsen inden for det maritime - måske gå navigatørvejen og blive skibsfører. Tiden om bord stryger af sted, synes de. Og det har for dem begge været lidt af en overraskelse, at de sociale netværk derhjemme pludselig træder så meget i baggrunden. Spekulationerne inden påmønstringen om, at det ville blive hårdt at savne vennerne og de vante omgivelser er gjort helt til skamme. Der har ikke været mange øjeblikke, hvor der ikke skete noget om bord. -Der har været så meget nyt og så meget at lære, at man slet ikke har haft tid til at tænke på andet. Der sker hele tiden noget, så man er bare naturligt blevet koblet fra det sociale derhjemme uden at savne det, fortæller Benjamin Rod Østergaard.

CO-Søfart møder de to skoleskibselever på kajen i Helsingør, hvor 'Georg Stage' er på besøg sidst i juni efter sejlads ved Færøerne. Helsingør var sidste stop inden deltagelsen i The Tall Ships' Races med samling i Aarhus og sejlads i Østersøen og Baltikum. Togtet afsluttes i september med eksaminer og prøver i løbet af august. Begge har de fået smag for livet til søs. Det kortsigtede mål er at få et job og tjene penge, og det er de overbeviste om nok skal lykkes, når de i september afslutter uddannelsen og får bevis som ubefarne skibsassistenter. Oplevelser for livet Men uanset, hvordan det går, er de begge allerede her halvvejs i forløbet ikke i tvivl om, at 'Georg Stage'-opholdet har givet dem bagage for resten af livet. -Det er på én og samme tid hårdt og festligt, summerer Benjamin Rod Østergaard op. -Der har været mange grænseoverskridende oplevelser, og det er lærerigt, tilføjer han og remser i flæng et par

eksempler op: at kravle i riggen første gang, at mærke naturens voldsomme kræfter, når skibet krænger eller bare det at være stuvet tæt sammen i et lille rum, når man skal sove. -Jeg indrømmer, at jeg synes det kan være nervepirrende, når skibet krænger, eller at man skal manøvrere. Man ved jo ikke det går, tilføjer Benjamin Rod Østergaard. For Carl Luis Hvilsom har det at bruge hænderne og kroppen og mærke fysisk, at han har taget fat, været blandt de bedste oplevelser - indtil nu. -Og så er det fedt at lære et håndværk og vide, at man rent faktisk kan noget. Ja, det er virkelig fedt at lære noget og blive god til det, tilføjer han. Knapt har han afsluttet sætningen, inden arbejdet kalder. Paller med forsyninger til skoleskibet med de i alt 62 elever står på kajen og skal det sidste stykke om bord. Det klares manuelt, og inden chaufføren får set sig om, er der organiseret "kæde" og pallerne kan tomme returneres til varebilen.  n

Forsyninger til skibet og de 62 elever om bord skifter lynhurtigt plads fra kajen til dækket via "kæde-reaktionen".

TEKST & FOTO  Hanne Hansen

meget vand


14

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

-Du må love mig, at overskriften ikke bliver et elller andet banalt om, at jeg går fra borde eller forlader rorpinden. Sådan indledte adm. direktør i Danmarks Rederiforening mødet om dette interview, og undertegnede holder selvfølgelig, hvad der er lovet. Foto: Danmarks Rederiforening

Stolt af

Det Blå Danmark og det Blå Hus Danmarks Rederiforenings direktør gennem 21 år, Peter Bjerregaard, går 1. oktober på pension. I et tilbageblik fremhæver han etableringen af gode rammevilkår og samlingen af maritime foreninger og organisationer i Amaliegade 33, Danmarks Rederiforenings domicil, som to resultater han især er tilfreds med og stolt af.

I alt er det godt 39 år, Peter Bjerregaard har tilbragt i Amaliegade 33, i Danmarks Rederiforenings domicil i København. Via et job i Finansministeriet kom han til rederiforeningen i 1974, hvor han i 1991 overtog direktørposten. Om kort tid - 1. oktober - overdrager han hvervet til sin afløser, Anne H. Steffensen, der kommer fra en stilling som ambassadør i London. Hun overtager en chefstol i et dansk erhverv, der globalt rangerer som verdens 4. største og i et hus, der rummer en lang række maritime organisationer og aktører. Peter Bjerregaard indrømmer, at han er tilfreds med det, han kan overdrage til afløseren. -For at sige det lige ud, så er jeg lidt stolt over, at vi som dansk søfartsnation ligger i den liga, som vi gør. Det har været sjovt at være med til og se det hele blomstre op, smiler han. -Da jeg kom herind var det ikke nogen god tid for søfartserhvervet. 70'erne var præget af en voldsom strukturudvikling,

hvor de små enkeltmandsrederier fik det sværere og sværere. Konkurrencen globalt spidsede til og vilkårene for de danske rederier var vanskelige, refererer Peter Bjerregaard om årene, der sendte det danske maritime erhverv i tænkeboks. De menige har vi mistet -Etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister i 1988 og indførelsen af tonnageskatten i 2001 har begge været vigtige for dansk skibsfart, konkluderer han og fortsætter: -Nogle mandskabskategorier har siden haft det svært. Officererne har vi, men vi har mistet et stort antal af de danske, menige søfarende. Til gengæld er der skabt arbejdspladser andre steder i shippingbranchen og i Det Blå Danmark. Det er en udvikling, som vi også ser i andre erhverv. Vi mener bestemt,

Overenskomstresultatet med Dansk Metals Maritime Afdeling sidste år fik sit eget kapitel i Danmarks Rederiforenings årsberetning under overskriften: Ny udvikling i samarbejdet med søfartens organisationer.


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

15

Vi har vores stridigheder. Og der har - indrømmer jeg - været nogle ordentlige hovsa'er. Peter Bjerregaard, adm. direktør i Danmarks Rederiforening om samarbejdet med CO-Søfart og Dansk Metals Maritime Afdeling

Samarbejde trods uenigheder Ansvarlige fagforeninger, der evner samarbejde og nytænkning bidrager ifølge Peter Bjerregaard til at give stabilitet. -Vi har ingen problemer med stærke fagforeninger, når de evner samarbejdet. Vi har et fortrinligt samarbejde med CO-Søfart og i den sammenhæng Dansk Metals Maritime Afdeling, pointerer han og fortsætter: -Vi har vores stridigheder. Og der har - indrømmer jeg - været nogle ordentlige hovsa'er. Men qua DIS-kontaktudvalget har vi fået et godt samarbejde i gang. Vi har som sagt vores uenigheder, men vi kender hinanden og formår fra begge

sider at få samarbejdet til at fungere og finder løsninger. CO-Søfart med formand Ole Philipsen er i høj grad eksponent for netop det og for at finde løsninger, siger Peter Bjerregaard. -Fornyelsen af overenskomsterne sidste år er et ganske godt eksempel på CO-Søfarts og DMMAs evne til nytænkning og samarbejde. De længerevarende overenskomster med både uddannelseselementer og sociale vinkler er resultatet af konstruktive forhandlinger og godt samarbejde, eksemplificerer Peter Bjerregaard. Overenskomstresultatet 2012 indgår således også som et selvstændigt punkt i Danmarks Rederiforenings skriftlige årsberetning under overskriften: Ny udvikling i samarbejdet med søfartens organisationer. Det Blå Hus Resultater af konstruktivt samarbejde omfatter for Peter Bjerregaard også et andet væsentligt mål gennem hans tid i chefstolen på adressen Amaliegade 33. Gennem årene er det lykkedes at samle rederiforeningerne under samme tag. Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening har således adresse på Amaliegade 33. Foreningerne er selvstændige enheder med egne bestyrelser, men administrativt er der opnået både synergieffekt og synlighed ved adressefællesskabet. Yderligere er en lang række maritime organisationer flyttet ind i domicilets kontorlejemål. Danmarks Skibsmæglerforening, Danske Maritime, Foreningen til Søfartens Fremme, Skibsteknisk Selskab, Europas Maritime Udviklings Center, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart er blandt lejerne. -Overordnet har vi i Danmark i dag en "Blå Klynge", Det Blå Danmark. Og her på adressen har vi nu, det jeg kalder for det "Blå Hus". Det er en winwin for alle. Nye ideer skabes i samarbejde, og det

samarbejde, vi har fået op at stå her, det er jeg stolt af, siger han. Fremtidens muligheder At det danske rederierhverv har en fremtid - i Danmark -, er han slet ikke i tvivl om. Den grønne bølge i shipping vil være blandt drivkræfterne i takt med omverdenens stigende krav til miljøbevidsthed og dermed krav om kvalitetsskibsfart. Globalt vil verdenshandlen igen øges i takt med den økonomiske udvikling i Indien, Kina og Afrika og dermed vil behovet for søtransport også stige, vurderer Peter Bjerregaard. Den udvikling vil dansk shipping også høste af. -Men det kræver, at man er opmærksom på hele tiden at tilpasse forholdene inden for beskatning, bemanding og uddannelse. Vi har i Danmark i dag store, veldrevne rederier - A.P. Møller har været og vil fortsat være et lokomotiv. Men foruden de store i branchen har vi altså også det, der er lige så vigtigt. Og det er en bred underskov af rederier, operatørselskaber og underleverandører. Mangfoldigheden er meget vigtig, understreger Peter Bjerregaard og fortsætter: -Lige nu ser vi for eksempel en meget interessant udvikling i nicheområderne som f.eks. inden for offshore og havvindmølleområdet. Nye rederier skyder op og nye arbejdspladser skabes. -Her vil Det Blå Danmark samlet set kunne profitere og udvikle sig yderligere, påpeger han. Den udvikling vil han med interesse følge fra sit pensionistliv, der nu er lige om hjørnet. For han skal ikke andet end at nyde livet hjemme i haven, i sommerhuset og tæt på familien, som han gennem de seneste 38 år ikke har set så frygteligt meget til. -Nej, det er ikke særligt eksotisk, det jeg skal nu. Jeg skal hverken spille golf eller ud at rejse. Og jeg glæder mig, understreger han. n

TEKST  Hanne Hansen

at vi har levet op til de politiske aftaler, der hænger sammen med både DIS og tonnageskatten. -Uden etableringen af DIS i 1988 havde billedet set ganske anderledes ud. Spørgsmålet er, om vi overhovedet havde haft et dansk rederierhverv. I dag er Danmark som søfartsnation i top-fem på verdensplan, understreger han. Peter Bjerregaard tilføjer, at baggrunden for erhvervets udvikling også er meget andet end rammebetingelser og valutaindtjening til landet. -Rammebetingelserne er det basale og valutaindtjeningen er vigtig. Men uden dygtig håndtering og ledelse mange andre steder i erhvervet, kunne det ikke have ladet sig gøre. Kvalificeret og dygtig mandskabsbehandling og den danske administrative indsats på hele regelområdet er bestemt afgørende elementer i den samlede udvikling, uddyber han. Et andet nøgleord i den sammenhæng er stabilitet. -I 70'erne og først i 80'erne kunne rederierne have udflaget. I dag er det endnu lettere. Det kan gøres i et snuptag. Det skal ikke forstås som en trussel, men som en konstatering. Stabilitet og tiltro til de basale vilkår er helt afgørende for, at rederier bliver, hvor de er, slår Peter Bjerregaard fast.


16

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Udbyhøj Kabelfærge

300 meter tværs over Randers Fjord På Danmarks eneste kabeltrukne færge når kunderne knapt at se sig om, inden de er fragtet over Randers Fjord. Og ingen må vente mere end et kvarter på at kunne køre om bord. Servicen er i højsædet på 'Udbyhøj Kabelfærge', hvor billettøren såmænd også agerer fotograf på opfordring, når familien skal foreviges på vogndækket.

I fast pendulfart forbinder 'Udbyhøj Kabelfærge' vejnettet på hver side af Randers Fjord, tæt på fjordens udløb i Kattegat. På nordsiden ligger bebyggelsen Udbyhøj Vasehuse og på sydsiden Udbyhøj. Afstanden over fjorden er 300 meter, og det bliver til en del ture på en arbejdsdag. Rundt regnet 115 ture - alt efter tilstrømningen af kunder. Og det er kunderne, der bestemmer frekvensen. En enkelt cyklist om bord er tilstrækkeligt til, at færgen sætter gang i kabeltrækket og krydser fjorden med godt 3 knob. Reglen er, at kunderne maksimalt må vente et kvarter i opmarchbåsene. Ventetid, som overfartsleder Svend Svendsen med glimt i øjet også mener hører til servicen. Tiden i opmarchbåsen er med den korte sejltid tæt på at være kundernes eneste chance for at nyde de naturskønnne omgivelser -Jo, vi synes de har ret til ti minutters udsigt, lyder hans version. Diskussionsemner Sejlfrekvens og ventetid hører til de hyppigt diskuterede emner i færgeselskabet Randers Fjords Færgefart, der står bag færgedriften. På den ene side er det en

'Udbyhøj Kabelfærge' er bygget til overfarten på Randers Fjord i 2006.

driftsøkonomisk dyr løsning at sejle med få passagerer. På den anden side skal ventetiden ikke blive for lang. Det rækker bilisternes tålmodighed ikke til, og de vil i stedet vælge asfaltforbindelsen inden om Randers. Sejlfrekvens og ventetid er en balanceakt for overfarten, der drives i et samarbejde mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Den kabeltrukne færge har efterhånden syv år bag sig på fjorden, hvor den er bygget til overfarten. Den afløste i 2006 den næsten 60 år gamle træfærge MF 'Udbyhøj', der

havde sejlet på ruten siden 1967. Med inspiration fra det svenske besluttede færgeselskabet at investere i en kabeltrukket færge af dobbeltendertypen. Kabeltrækket gav dog en del udfordringer de første par år. -Men siden 2008 har det bare kørt, fortæller Svend Svendsen, der primært varetager det administrative i færgeselskabet men af og til afløser på broen på selskabets to færger. Den anden færge i selskabet, 'Ragna' krydser også Randers Fjord længere inde i landet mellem Mellerup og Voer. Enmandsbetjent I alt er seks mand tilknyttet 'Udbyhøj Kabelfærge', mens to mand er tilknyttet 'Ragna'. Kabelfærgen er énmandsbetjent. Billettøren indgår ikke i sikkerhedsbemandingen og oprindeligt var det planen, at et automatisk billetteringssystem skulle klare den del. Automatikken kom dog aldrig til at fungere, som det skulle, og enden på den historie blev, at systemet blev skrottet i 2009.


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

17

-Vi er de gråhåredes holdeplads, bemærker overfartsleder Svend Svendsen, der selv er 63 år og slet ikke den ældste.

Billettør Tind Riis Vestergaard (th) i gang med arbejdet. Da billetteringen var overstået fandt cykelferiefaderen sin iphone frem og Tind Riis Vestergaard sørgede selvfølgelig for, at hele familien med cykler og oppakning blev fotograferet til familiealbummet.

Det er billettør Tind Riis Vestergaard ganske godt tilfreds med. Han har nu haft jobbet i to år og trives med det. Han blev som socialpædagog overflødig på sin tidligere arbejdsplads, og søgte derfor stillingen, da den blev slået op. -En stor del af billettørarbejdet er jo at snakke med folk, og ja, det kan jeg godt li'. Her om sommeren sker der jo en hel del, men en vinterdag på dækket kan godt være lidt lang, fortæller han. Driftsikker i al slags vejr På broen holder Svend Svendsen øje med kundetilstrømningen. Taster passagerantallet ind og sætter kabeltrækket i gang. -Der er jo ikke de store navigatoriske udfordringer i jobbet her, siger han med henvisning til, at de to udlagte kabler tværs over fjorden styrer færgens sejlretning. Kabeltromlerne i henholdsvis styrbord og bagbord side trækker skibet langs kablerne. En fremdriftsmetode, der virker i både blæst og stærk strøm. -Det eneste, der kan stoppe os er sådan set isen, for så lægger kablerne sig ovenpå isen. Det kan give nogle problemer, fortæller Svend Svendsen og tilføjer efter en længere pause:

-Ja og så lystsejlerne. De er lidt af en udfordring her om sommeren. De tror, de skal vige for os. Det skal de ikke. Og når vi så ligger stille for at afvente, at de passerer - og de drejer af, for at give os plads, så kan vi godt ha en del sjov ud af det, fortæller han. Sommeren er færgens absolut travleste periode med turister på alskens køretøjer. Familier på cykelferie, mandeklubberne på motorcykeltur, tæt pakkede familiebiler og de ældre ægtepar i autocamperne. Og så er der entusiasterne med de mere sjældne køretøjer. En nyanlagt sandstrand på nordsiden har også været et givtigt tiltag for færgen. Den har været et yndet udflugtsmål også for beboerne på fjordens sydside denne varme sommer. Årets øvrige måneder er det de faste pendlere og lastbilerne, der fragtes over. To store og meget forskellige virksomheder i området giver således kunder: På nordsiden det store gods Overgaard og på sydsiden Djurs Sommerland. Fra tillidsmand til overfartsleder Den faste stab på 'Udbyhøj Kabelfærge' består af tre navigatører med minimum kystskippereksamen og tre billettører.

-Vi må jo nok indrømme, at vi er de gråhåredes holdeplads, smiler Svend Svendsen, der selv er 63 år - og slet ikke den ældste. Med en bred baggrund fra fiskeriet, slæbebåde og entreprenørbranchen kom han til overfarten for otte år siden. Den gang var han organiseret i Søfartens Ledere men skiftede til FOA med tiltrædelsen på færgeoverfarten. De første år som tillidsmand indtil han i 2009 formelt blev overfartsleder. -Om folk er organiseret det ene eller det andet sted, det må de selv afgøre. Jeg skiftede til FOA, fordi det er der overenskomstretten ligger, bemærker han. Han lægger dog ikke skjul på, at hans begejstring for pensionsforholdene i PenSam kan ligge på et meget lille sted. Men generelt er det ikke faglige diskussioner, der præger snakken mellem overfartens ansatte. -Nej, der er ikke de store skærmydsler, bemærker Svend Svendsen, der dog indrømmer, at han i dag som overfartsleder ser lidt anderledes på tingene, end han gjorde, da han var tillidsmand. -Jo, det kommer jo lidt an på fra hvilken side man ser tingene. Men vi har nu et meget fint samarbejde, påpeger han. n

TEKST & FOTO  Hanne Hansen

Færgeoverfart


18

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

... dybt taknemlig > fortsat fra side 11 -Det allervigtigste er, at jeg nu føler, at systemet tror på mig. At jeg har fået ret. At jeg ikke er tosset, men at systemet nu accepterer, at mine psykiske problemer har rod i arbejdsulykken, forklarer hun og fortsætter: -Pengene fra erstatningen er et plaster på såret. De er rare at have, men de er ikke det vigtigste. For mig har den her sag aldrig handlet om pengene. Faktisk vidste jeg slet ikke, at jeg havde ret til erstatning. Det har virkelig gjort mig ked af det, når andre antydede, at det var penge jeg var ude efter, understreger hun og fortsætter: -Og det er fagforeningen, der har kørt sagen. Jeg har som sådan ikke haft med det at gøre. Men jeg er dybt taknemlig for den opbakning, det har været ikke at møde mistro. Fagforeningen har troet på mig hele vejen - også når sagen så ud til at være kørt fast. Hånden i pålægsmaskinen Arbejdsulykken, der fik så omfattende psykiske konsekvenser for hende glemmer de involverede sent. Heidi Dahl Jørgensen havde i maj 1998 sejlet som kok et års tid i DFDS. Under arbejdet med at skære kalkunkød ud i større stykker på pålægsmaskinen gik det galt. Tre fingre på venstre hånd blev alvorligt læderet i maskinen. Knoglerne knasede og blodet flød. Skibet havde et par timer tidligere forladt Harwich og en båd fra land hentede hende. Med den stærkt blødende hånd svøbt i bundter af viskestykker, blev hun med ambulance bragt til sygehuset i Colchester, hvor hun ankom ud på natten og straks kom under behandling. Den fysiske skade var omfattende på fingrene. Og flere operationer er fulgt i årene siden. Den venstre hånd har siden været "gemt væk" i hendes bevidsthed. Den ligger helst knyttet i skødet under bordet. Timerne der gik, fra ulykken skete til hun kom under behandling, sendte

Jeg fik bekræftet, at der var en god forklaring på, at jeg havde det, som jeg havde, og at jeg slet ikke var unormal. Heidi Dahl Jørgensen

hende med hendes egne ord ud på den lange mentale nedtur. -Jeg var alene. Oplevelsen af at ingen kunne hjælpe mig dannede grobunden for angsten og depressionerne. Det har psykologer siden slået fast. Men der gik måneder, inden jeg indrømmede over for mig selv, at det var helt galt med psyken. Et par måneder efter ulykken mønstrede jeg jo ud igen. Fysisk var jeg helet op, men jeg var forandret. Jeg var bange og gjorde alle mulige krumspring for at undgå at være alene. Og jeg var panisk angst for, at de andre skulle opdage det. Jeg ved i dag, at det var en fejl, fortæller hun. Slog det hen De ulmende psykiske problemer slog hun hen. -Hele tiden tænkte jeg, at hvis bare det eller det kom i gang for mig, så ville alt blive bedre. Jeg kan i dag se, at det har været en årelang række af undvigelser for at undgå at erkende, at det virkelig var galt, reflekterer hun. Få måneder efter ulykken opsøgte hun privat og i dyb hemmelighed en psykolog. -Jeg fik bekræftet, at der var en god forklaring på, at jeg havde det, som jeg havde, og at jeg slet ikke var unormal. Det forløb hos psykologen gav mig nogle værktøjer til at håndtere tingene. Og jeg tænkte igen, at så går det jo nok over og bliver bedre, fortæller hun. Men det blev ikke bedre og den negative spiral tog til i fart og omfang, mens hun med næb og klør forsøgte at holde fast i, at det nok skulle blive bedre. De sorte huller med depression afløste hinanden og kunne vare måneder. Arbejdsskadesagen blev i sin tid indledt i Dansk Sø-Restaurations Forening, hvor FTF forestod sagsbehandlingen. Med DSRF's indtræden i CO-Søfart i 2005 og senere fusion med Metal Søfart i 2011 overgik sagsbehandlingen til CO-Søfart / Dansk Metals Maritime Afdeling.

Vendepunkt i 2010 Da sagen igen i 2009 efter anke fra Ulykkesforbundet for Dansk Søfart så ud til at være afsluttet med utilfredsstillende resultat, gennemgik sekretariatschef John Ibsen i CO-Søfart endnu en gang den omfattende bunke af papirer. Der skulle nye informationer til, hvis sagen skulle genoptages i Arbejdsskadestyrelsen og John Ibsen foreslog at mødes med Heidi Dahl Jørgensen. -Jeg var imponeret over, at han ville bruge tid på at komme her til Odense og mødes med mig. Men jeg var meget nervøs for at skulle tale med én jeg ikke kendte, fortæller hun. Konklusionen på mødet blev, at Heidi Dahl Jørgensen skulle gennemgå en uvildig undersøgelse hos læger og psykolog. Rapporten fra undersøgelserne dokumenterede, at de psykiske problemer var direkte relateret til arbejdsulykken i form af posttraumatisk stress. Og rapporten dannede baggrund for en genoptagelse af arbejdsskadesagen, der nu med afgørelsen fra april i år er endegyldigt afsluttet. I erstatning for erhvervsevnetabet har Heidi Dahl Jørgensen siden modtaget godt 600.000 kr. - når diverse modregninger for udbetalt pension er fratrukket. Tidligere - i 2007 - modtog hun erstatning og forsikringsudbetaling på knap 900.000 kr. for den fysiske del af arbejdsskaden. -De penge skal vi leve for resten af livet. De er lagt til side og gemt. Jeg er jo ude af stand til at arbejde og tjene penge og har kun førtidspensionen, bemærker hun og fortsætter: -Pengene er, som jeg siger, et plaster på såret. Det allervigtigste for mig er, at systemet i mine øjne med den seneste afgørelse har erkendt, at mine psykiske problemer skyldes arbejdsskaden. At det nu er slået fast med fagforeningens hjælp, er for mig et afgørende holdepunkt for at komme videre. n


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

SOM MEDLEM AF CENTRALORGANISATIONEN SØFART BYDER VI DIG VELKOMMEN! Tjenestemændenes Forsikring har Danmarks mest tilfredse kunder. Kom med på holdet! Du behøver ikke engang at være tjenestemand. Dit medlemsskab af Centralorganisationen Søfart er dit adgangskort. Bestil et tilbud allerede i dag på 7033 2828, scan QR-koden eller gå ind på tjm-forsikring.dk og læs mere. Sammenhold betaler sig

tjm-forsikring.dk

19


20

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Hjemmeside i ny stil og med Facebook Af Hanne Hansen, CO-Søfart

Umiddelbart inden sommerferien skiftede CO-Søfarts hjemmeside udseende. Og efter opfordring fra flere medlemmer blev vores Facebookside en integreret del af hjemmesiden. Vi håber nu, at I vil gøre brug af de nye faciliteter og kommentere og dele opslag og nyheder. Egne nyheder og aktiviteter i COSøfart, blandt medlemmer, medlemsorganisationer og i den maritime del af verdenen er i fokus på nyhedsdelen på hjemmesiden. Her vil blandt andet planer for medsejladser mv. også blive annonceret, ligesom hjemmesiden opdateres med artikler og billeder, der ikke nødvendigvis finder vej til Fagbladet CO-Søfart. Tidligere blev hjemmesiden dagligt opdateret med et sammendrag af maritime nyheder under rubrikken "Dagen". Den er med omlægningen udgået, og vi overdrager den brede nyhedsdækning af den maritime verden til de online tjenester, der siden "Dagen"s tilblivelse i 2006 er dukket op på internettet med maritime nyheder.

Dagens aktiviteter hos CO-Søfart, som tidligere indledte "Dagen", opdaterer vi fortsat på hjemmesiden med direkte link fra forsiden. Umiddelbart fra forsiden er der også link til at finde overenskomster. Den grundlæggende struktur på hjemmesiden er der ikke ændret på, ligesom alt, hvad der tidligere lå i det omfattende bibliotek, som hjemmesiden efterhånden er, fortsat ligger, hvor det altid har gjort, og vi vil her benytte lejligheden til at opfordre til at kigge dybere ned i indholdet, der rummer omfattende information. CO-Søfarts Facebookside har gennem flere år levet sit eget og næsten usynlige liv - for de fleste. Direkte fra forsiden af hjemmesiden er der nu link til Facebooksiden, som er åben for alle - også for dem uden Facebookprofil. Med en Facebookprofil er det muligt både at kommentere og lægge billeder på - billeder af faglig eller arbejdsmæssig relevans er især velkomne. I finder det hele på www.co-sea.dk

Feber og skørbug blandt mandskabet i Drakes flåde blev kureret med en blanding af lime, mynteblade og brændevin lavet på rørsukker fra Havana. Dermed var drinken mojito opfundet.

Mojito Omkring 1585 begyndte England og Spanien en næsten tyve år lang krig. Striden omhandlede især uenighed om handlen i kolonierne i ”den nye verden”, hvor spanierne havde haft overtaget, siden Colombus ”opdagede” Amerika. Som led i den engelske offensiv sendte Dronning Elisabeth d. 1. den erfarne flådeofficer Francis Drake på et togt til Mellem-og Sydamerika for at plyndre de spanske bastioner og handelsbyer. Drake havde tidligere været meget succesfuld i sine togter til denne del af verden og bragt enorme rigdomme hjem til den britiske trone. Mens han således var en helt i England, anså man i den spanske lejr El Draque, som de kaldte ham, for at være en grusom pirat, da de rigdomme, han fik sine hænder på, kom fra ”spanske territorier”. Togtet i 1585-86 spredte også rædsel i flere spanske kolonier, hvor Drake drænede byer for al rigdom og sænkede de spanske forsvarsskibe. Ikke mindst i det berømte slag ved Cartagena de Indias i det nuværende Colombia. Her erobrede han denne havneby og tømte den for rigdomme. De fleste beboere var flygtet ind i landet, men for at få ekstra profit, forlangte Drake løsesum for flere højtstående personer, som var taget til fange. Da den eksilerende guvernør tøvede med at betale løsepenge, begyndte Drake at brænde byen af. Den pressede guvernør gav efter i håb om, at der ville være lidt by tilbage, som han kunne regere over. Efter ca. to måneder og med skibet lastet med løsepesos og


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

21

kurerede syge sømænd

Herlig forfriskende Dette er en af fortællingerne om opfindelsen af den berømte drik mojito, der særligt associeres med øen Cuba. Den laves i dag på næsten samme måde. Man moser limeskiver, mynteblade og rørsukker i et glas, som så fyldes med rom – som også er rørsukkerbrændevin, isterninger og lidt danskvand. En herlig forfriskende drink. Når Drake kom hjem til England fra sine togter, blev alt noteret ned, så andre britiske søfarende kunne trække på hans erfaringer. Herefter måtte han og besætningen ikke tale om togter til nogen anden sjæl, da man frygtede den

Mojitoessens ¼ l limesaft el. blandet citron og lime ½ l vand 500 gram rørsukker. 4 friske lime Et stort bundt mynte 1 2 3 4 5

Hak myntebladene og skær limene i skiver. Kog det med de øvrige ingredienser i 5 min og lad det trække i 20. Si det hele, og hæld det på en skoldet patentflaske. Det holder snildt 3-4 måneder i køleskabet Bland efter smag med rom og lidt dansk vand. Jeg plejer lige dele essens og et lille skvæt dansk vand + masser af is. Skål eller Salud, som de siger på spansk!

værdifulde viden ville falde i fjenders hænder. Heldigvis kunne de ikke holde på opskriften til mojito. Jeg har nogle gange lyst til mojito, men har ikke altid både lime og mynte i huset, derfor laver jeg denne mojitoessens, som bare skal blandes med is, rom og danskvand. Den er altid rar at have i køleskabet til uventede gæster. Et skønt alternativ til den ”friske”. Lys rom bedst Jeg foretrækker lys rom, da det giver en friskere drink, men du må selv finde ud af, hvad der passer til dig. Man kan også bare blande essensen med danskvand.

Det giver en limonadeagtig, alkoholfri drink. Alkoholfri var den bedste mojito, jeg har fået, ikke. Det var på en bar i Madrid, her kunne bartenderen kun få 6 mojitos ud af en hel flaske rom. Det var ikke alle i selskabet, der kunne styre det. En af mine kvindelige meddrikkere vågnede om natten, ved at hendes mand – der havde fået to sådanne mojitos – stod op for at tisse. Det bed hun ikke så meget mærke i, før hun opdagede, at han havde taget fejl af badeværelsesdøren og døren til klædeskabet… Så galt kan det gå selv med denne helbredende drink.  n

TEKST & FOTO  Jonatan Leer

andre rigdomme begav Drake sig af sted hjemover. Det viste sig at være et velvalgt tidspunkt, da den spanske hjælpeflåde ankom blot to dage efter, men fandt ikke den forhadte Drake. På vejen hjem udbrød der dog sygdom på Drakes flåde, besætningen var plaget af feber og skørbug. Udfor Havana gik en ekspedition i land for at hente medicin. De kom tilbage med lime, mynteblade og brændevin lavet på rørsukker. Disse tre ingredienser blev blandet sammen til en drink, som viste sig at have helbredende effekt. Senere har man fundet ud af, at skørbug skyldes mangel på C-vitamin, så limejuice i sig selv havde været nok til at helbrede mandskabet, men det vidste man ikke dengang, så besætningen var tvunget til også at drikke brændevinen – det virker da også om ikke andet så på humøret.


22

Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Nekrolog Hans Christian Rosssen fhv. maskinist i DFDS, formand for DMMA-klub Region Hovedstaden og bestyrelsesmedlem i DMMA Branchegruppe Dæk & Maskine. Hans Christian Rossen måtte 6. august opgive kampen mod kræften og er død blot 67 år gammel.

Fra M/S Museet for Søfart

Maskintoppen på S/S Slesvig Fra det omfattende billedarkiv på M/S Museet for Søfart har vi denne gang lånt et billede af ældre dato. Billedet nærmer sig de 100 år, da det er fra tiden omkring 1. Verdenskrig. Maskinbesætningen på S/S Slesvig fra rederiet Dansk-Fransk er her foreviget iført stilfuld påklædning i form af jakkesæt og slips. Billedarkivar Henriette Gavnholdt fra M/S Museet for Søfart fortæller følgende om billedet. Lidt om skibet Bygget på Helsingør Skibsværft & Maskinbyggeri, 1913. Rederi: Dansk-Fransk Indkøbt i 1916 og solgt i 1936. Nyt navn 'Singoalla'. Ophugget i Sverige i 1960.

Om billedet Nr. 2 fra venstre er formodenlig Johannes Martin Nikolaj Petersen, 1. maskinmester på 'Rødfaxe' fra den 10. september 1917 (skibet ændrede navn til 'Slesvig' den 16. januar 1919) og til den 6. september 1919, hvor han afmønstrede for denne gang. Han sejlede igen med 'Slesvig' senere, til 1923. Han blev hos Dansk-Fransk til han gik i land 17. januar 1938. Hans far var Johannes Peter Petersen, der var havnefoged i Aalborg 18751895. Johannes Martin Nikolaj Petersen sejlede bl.a. også med 'Bretagne', da den blev torpederet i 1917. Læs mere på www.mfs.dk

Åbning af M/S Museet for Søfart 5. oktober På grund af vandskade på nybyggeriet i Helsingør, måtte den oprindelige åbningsdato for det nye M/S Museet for Søfart 29. juni udskydes til 5. oktober. Et skybrud over Helsingør først i juni sendte vandmasser ned i det næsten færdige byggeri, hvor en del teknik blev vandskadet. Det skete samtidig med, at det tidligere nummer af Fagbladet CO-Søfart var i trykken, og dermed var det umuligt at rette noten om åbningen, som vi bragte i blad nr. 3. Når den officielle åbning for inviterede gæster er overstået 5. oktober slår M/S Museet for Søfart slår dørene op for offentligheden 6. oktober, hvor alle de nye herligheder kan tages i øjesyn.

Erhvervet, kolleger og Dansk Metals Maritime Afdeling har mistet en ildsjæl, der gennem hele livet var faglig aktiv og på sin egen helt specielle, sindige facon involverede sig i det faglige fællesskab. Et fællesskab, der gennem årene med hans fingeraftryk udviklede sig fra at være Søfyrbødernes Forbund til i dag at være en selvstændig afdeling i Dansk Metal og Danmarks største maritime faglige organisation i form af CO-Søfart. Hans Christian Rossen var en af de sidste aktive medlemmer, der var med til sammenlægningen mellem Søfyrbødernes Forbund og Dansk Metal, hvor det nye navn i 1981 blev Metal Søfart. Efter over 25 år som maskinist i DFDS, hvor han var tillidsmand for kollegerne, var han i 2005 med til endnu en organisatorisk forandring, hvor Metal Søfart og Dansk Sø-Restaurations Forening i tæt samarbejde stiftede Centralorganisationen Søfart, CO-Søfart. Det tætte samarbejde udmøntede sig i 2011 i en fusion mellem Metal Søfart og DSRF - og etablering af Dansk Metals Maritime Afdeling, DMMA. Som pensionist fortsatte Hans Christian Rossen sit faglige engagement som formand for DMMA Klub, Region Hovedstaden og medlem af bestyrelsen for DMMAs branchegruppe Dæk & Maskine. Hans Christian Rossen var en loyal og tillidsfuld kollega, og hans altid sindige måde at være på vil blive savnet.


Fagbladet CO-Søfart - august 2013 - nummer 4

Nyt om navne

Jubilæer og fødselsdage for perioden 6. september - 23. oktober 2013

Dansk Metals Maritime Afdeling

Dansk Metals Maritime Afdeling

Fødselsdage

Fødselsdage

50 år Hallur Tummassarson, Sjógøta 12, 0800 Tvøroyri, 7. september Jeanette Holm, Skagensvej 52, Ålbæk By, 9982 Ålbæk, 13. september Jan Erik Nielsen, Oddesundvej 34, 9220 Aalborg Ø, 18. september

50 år Bjarne Marcher Hansen, 30. september

Catering

Dæk og Maskine

60 år Kim Anders Cleverly – Ålestræde 4, 3390 Hundested, 27. september 65 år Per Larsen, Olymposvej 48, 9270 Klarup, 14. september Bouraoui Marmouche, Lindrothsgatan 3, 41871 Göteborg, 28. september 70 år Ulla Christensen, Bjergvangen 5, Slots Bjergby, 4200 Slagelse, 19. september Svend Erik Corneliussen, Gråstenvej 5, 9230 Svenstrup J, 25. september

65 år Poul Andersen, 20. september 70 år Per Skov Jensen, 14. september Poul Eriksen, 11. oktober 75 år Otto Torsvik, 12. september Hans Rosengaard Pedersen, 19. oktober

75 år Mona Grethe Eriksen, Vædderens Kvarter 74, 6710 Esbjerg V, 27. september Inge Birthe Pedersen, Bregnevej 9, 9400 Nørresundby, 3. oktober

Jubilæum

Hans Christian Rossen • f. 4. december 1945 er afgået ved døden d. 6. august 2013

50 år Holger Kofoed, 10. september som medlem af foreningen

DMMA

Dæk og Maskine Region Hovedstaden Klub 8

Konstitueret formand Helmut Sørensen • tlf. 21449434

Vi mindes Alfhild N. L. Hansen • f. 18. juli 1924 er afgået ved døden d. 27. juli 2013

25 år Karsten Schubert, 13. oktober som medlem af foreningen

Klubberne

23

Dødsfald Klub 8, Region Hovedstaden, mistede 6. august vores formand Hans Christian Rossen, der måtte opgive kampen mod kræften. Hans ildhu og engagement i klubben var ubeskrivelig og han vil blive savnet. Så sent som i juni deltog han i klubbens skovtur til Klampenborg, hvor vi var en lille, trofast skare fra nærområdet, der havde en dejlig dag. Indtil videre er undertegnede konstitueret formand og der vil senere blive indkaldt til et møde i klubben, hvor vi vil mindes Hans Christian Rossen og drøfte fremtiden og kommende arrangementer. Æret være Rossens minde Helmut


IDnr. 42857

Al henvendelse til: CO-Søfart, Mose Alle 13, 2610 Rødovre

Beboerne bag gavlen i Helsingør er ganske godt tilfredse med resultatet, fortæller Niels Jensen, der selv har adresse bag det store maleri. Bagsiden ønsker dem alle god vind og takker for billedet, som Niels Jensen har sendt til redaktionen.

Søfarten sat til vægs Beboerne i Allégade 7 i Helsingør har fået sig noget af et blikfang. Efter rundt regnet en måneds arbejde på stillads og bag afskærmning blev det nye gavlmaleri i byen indviet først i august. Samtidig afsløredes endnu et murmaleri, på Kongensgade 23, hvor værftets historie er i centrum. Men på gavlen på Allégade 7 er det søfarten, der bogstaveligt talt er sat til vægs. Efter interview og samtaler har de to kunstnere bag, spanieren Oriol Caminal Martinez og italieneren Piercarlo Carella, kreeret motivet. Dog først i skitseform i et noget mere overskueligt format og derefter i fuld skala, hvor udviklingen fra sejl til motoriseret containertransport er gengivet i penselstrøg. Til stor fornøjelse

for "Martha-fans" har S/S 'Martha', fra kultfilmen med samme navn, fundet plads på gavlens bagbords side. Ganske vist for udadgående og med vinden agten ind, men tilsyneladende med fuldt fungerende "lokumspumpe" i maskinrummet. Gavlmalerierne er kommet i stand gennem et samarbejde mellem "Kunst og Byrum", Søfartsmuseet og kunstnerne. Ideen med det hele er at trække blandt andet museernes aktiviteter ud i byrummet og dermed gøre folk så nysgerrige, at de kigger indenfor. Indtil videre har gavlmalerierne både under og efter tilblivelsen fungeret som trækplastre i sig selv. Af Hanne Hansen, CO-Søfart

Ferie

kontoret CO-Søfart Corlis Hansen Hanne Hansen

14/10 - 18/10 16/10 - 18/10

Profile for CO-Sea

Fagbladet co soefart 4 2013  

Fagbladet fra Danmarks største maritime faglige organisation, CO-Søfart med nyt fra medlemsorganisationerne Dansk Metals Maritime Afdeling,...

Fagbladet co soefart 4 2013  

Fagbladet fra Danmarks største maritime faglige organisation, CO-Søfart med nyt fra medlemsorganisationerne Dansk Metals Maritime Afdeling,...

Profile for co-sea

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded